Procedure : 2014/2246(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0277/2015

Indgivne tekster :

A8-0277/2015

Forhandlinger :

PV 27/10/2015 - 14
CRE 27/10/2015 - 14

Afstemninger :

PV 28/10/2015 - 7.10
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2015)0384

BETÆNKNING     
PDF 502kWORD 118k
30.9.2015
PE 557.275v02-00 A8-0277/2015

Samhørighedspolitikken og midtvejsrevisionen af Europa 2020-strategien

(2014/2246(INI))

Regionaludviklingsudvalget

Ordfører for udtalelse: Fernando Ruas

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

Samhørighedspolitikken og midtvejsgennemgangen af Europa 2020-strategien

(2014/2246(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 4, 162 og 174-178,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 ("forordningen om de generelle bestemmelser")(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige bestemmelser vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 af 17. december 2013 om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1302/2013 af 17. december 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 1082/2006 om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS), for så vidt angår klarhed, forenkling og forbedring af oprettelsen af sådanne grupper og af deres funktion(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1300/2013 af 17. december 2013 om Samhørighedsfonden og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1084/2006(6),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(7),

–  der henviser til Kommissionens sjette rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed med titlen investering i job og vækst: Fremme af udvikling og god forvaltning i EU's regioner og byer (herefter "den sjette samhørighedsrapport")

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(8),

–  der henviser til Kommissionens ottende statusrapport af 26. juni 2013 om den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed med titlen "Krisens regionale og bymæssige dimension",

–  der henviser til sin beslutning af 14. januar 2014 om intelligent specialisering: topkvalitet gennem netværksdannelse for en velgennemtænkt samhørighedspolitik(9),

–  der henviser til sin beslutning af 14. januar 2014 om medlemsstaternes evne til at sikre en effektiv og rettidig start på den nye programperiode for samhørighedspolitikken(10),

–  der henviser til sin beslutning af 26. februar 2014 om Kommissionens syvende og ottende rapport om EU's samhørighedspolitik og strategirapport 2013 om gennemførelsen af programmerne for 2007-2013(11),

–  der henviser til sin beslutning af 27. november 2014 om forsinkelser i opstarten af samhørighedspolitikken 2014-2020(12),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 om Europa 2020 - En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (COM(2010)2020),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. oktober 2011 om en ramme for næste generation af innovative finansielle instrumenter (COM(2011)0662),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2015/760 af 29. april 2015 om europæiske langsigtede investeringsfonde(13),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. januar 2015 med titlen "Optimal udnyttelse af fleksibiliteten inden for stabilitets- og vækstpagtens nuværende rammer" (COM(2015)0012),

–  der henviser til Rådets konklusioner om den sjette rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed: investering i job og vækst, der vedtoges af Rådet for Almindelige Anliggender (Samhørighed) den 19. november 2014,

–  der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 3. december 2014 om den sjette rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed(14),

–  der henviser til et arbejdsdokument med titlen "Blueprint for a revised Europe 2020 strategy: Contribution of the Steering Committee of the Committee of the Regions’ Europe 2020 Monitoring Platform’(15),

–  der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 21. januar 2015 om Kommissionens sjette samhørighedsrapport(16),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. marts 2015 om Europa 2020 - En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (COM(2015)0100),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. januar 2015 med titlen "Optimal udnyttelse af fleksibiliteten inden for stabilitets- og vækstpagtens nuværende rammer" (COM(2015)0012),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget (A8-0277/2015),

A.  der henviser til, at samhørighedspolitikken repræsenterer EU's vigtigste politik for investeringer i vækst og udvikling, og at den er tilpasset målene for Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og tilsigter at mindske forskellene mellem regionerne og fremme konvergensen med en bevillingsramme på EUR 315,8 milliarder indtil udgangen af 2020; der henviser til, at EU fortsat lider under konsekvenserne af den økonomiske krise og finanskrisen i form af høj arbejdsløshed og et ujævnt og langsomt økonomisk genopsving; der henviser til, at samhørighedspolitikken tilsigter at sikre, at al energi og alle ressourcer mobiliseres for og fokuseret på at fortsætte virkeliggørelsen af Europa 2020-strategiens målsætning om bæredygtig vækst og bæredygtige arbejdspladser;

B.  der henviser til, at det er afgørende, at der fortsat sikres sammenhæng mellem forskellige EU-initiativer både til fremme af vækst og beskæftigelse og til styrkelse af miljø- og klimabeskyttelsespolitikken; der henviser til, at flagskibsinitiativerne under Europa 2020-strategien spiller en afgørende rolle i styrkelsen af samordningen på lokalt og regionalt plan i forbindelse med gennemførelsen af samhørighedspolitikken; der henviser til, at der ikke er nogen udtrykkelig mekanisme indbygget i programlægningen eller indberetningsbestemmelserne, som gør det muligt at yde støtte fra de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) til gennemførelse af flagskibsinitiativerne; der henviser til, at det i forbindelse med revisionen af Europa 2020-strategien vil være nødvendigt at se på gennemførelsen af flagskibsinitiativerne og tilstræbe en balance mellem finansielle, skattemæssige og økonomiske tiltag på den ene side og samfundsmæssige, uddannelsesmæssige, miljømæssige og ligebehandlingsmæssige (især ligestillingsmæssige) hensyn på den anden side;

C.  der henviser til, at der er et stigende behov for et stærkere medejerskab af strategien på de forskellige forvaltningsniveauer og hos de forskellige medvirkende og for et fælles ansvar med tilsvarende rettigheder og pligter på alle niveauer i gennemførelsen; der henviser til, at forvaltning og partnerskab på forskellige niveauer skal fremmes, da disse principper har mulighed for at rette op på den manglende forvaltningsmæssige kapacitet;

D.  der henviser til, at målene for samhørighedspolitikken helt klart har udviklet sig i tidens løb for at understøtte investeringerne i EU's højeste prioriteter, hvorved der er ført bevis for deres tilpasningsevne og effektivitet samtidig med, at der er holdt fast på den centrale målsætning om at mindske forskellene mellem udviklingsniveauet i de forskellige regioner for dermed at styrke regionernes potentiale og fremme en bæredygtig udvikling; der henviser til, at Den Europæiske fond for Strategiske Investeringer bidrager med nye elementer i den samlede EU-strategi for fremme af innovativ, bæredygtig og inklusiv vækst og arbejdspladser for faglærte;

E.  der henviser til, at der i forbindelse med revisionen af Europa 2020-strategien skal tages hensyn til de forskellige konsekvenser, som den økonomiske krise og finanskrisen har haft for de forskellige medlemsstater og regioner, og at den skal gennemføres på en intelligent og afbalanceret måde af hensyn til samhørigheden og effektiviteten; der henviser til, at man også kunne overveje andre foranstaltninger som f.eks. infrastrukturer, det indre marked og forbedring af forvaltningskapaciteten; der henviser til, at der bør tages hensyn til forskellige lokale kendetegn, især i forbindelse med de EU-regioner, der er omhandlet i artikel 174 og 349 i TEUF;

F.  der henviser til, at midtvejsrevisionen af Europa 2020-strategien, selv om den blev forsinket i 2015, i første række vil være en lejlighed til at vurdere (og anerkende) samhørighedspolitikkens bidrag til virkeliggørelsen af målsætningen for strategien og til at forbedre samspillet og forbindelserne mellem forskellige EU-politikker og EU-budgettet med henblik på at sikre, at de fungerer som en effektiv drivkraft for gennemførelsen af strategien; der henviser til, at dette stadium er af afgørende betydning for udformningen af den fremtidige samhørighedspolitik som en EU-dækkende investeringspolitik, som samtidig prioriterer nedbringelse af regionale forskelle og fremskyndelse af konvergensprocessen;

Europa 2020-strategien i forhold til samhørighedspolitikken

1.  minder om, at Europa 2020-strategien er en overordnet langsigtet vækst- og jobskabelsesstrategi for Den Europæiske Union, som er bygget op omkring fem ambitiøse mål: Beskæftigelse, innovation, klimaforandringer og energibæredygtighed, uddannelse samt bekæmpelse af fattigdom og social udgrænsning; henviser til, at målene er ledsaget af syv flagskabsinitiativer, og til, at de problemer, der blev identificeret i 2010, er blevet behandlet på en uens måde, og at fremskridtene på EU-plan med hensyn til virkeliggørelsen af nogle af dem som f.eks. bekæmpelse af arbejdsløsheden stadig er begrænsede; understreger, at EU bør koncentrere sig om bæredygtig vækst og udvikling og om ordentlige arbejdspladser for at opnå et langsigtet afkast af sine investeringer;

2.  understreger, at fremskridt på ligestillingsområdet også kunne bnidrage til økonomisk vækst, bæredygtig udvikling og social samhørighed;

3.  påpeger, at der i 2010 blev etableret en EU-ramme for økonomisk forvaltning sammen med en gennemførelsesmekanisme i form af det europæiske semester for at sikre samordningen af medlemsstaternes finanspolitik og strukturreformer og bedre afstemning mellem deres budgettiltag til fremme af vækst og beskæftigelse både på EU-plan og på nationalt plan med henblik på at understøtte gennemførelsen af strategien; gør opmærksom på, at der stadig er problemer med samordning og synkronisering, som skal løses;

4.  understreger, at samhørighedspolitikken for perioden 2007-2013, der var knyttet sammen med den forudgående Lissabon-strategi og havde tilsvarende overordnede mål, allerede var i gennemførelsesfasen, da Europa 2020-strategien blev indledt, hvorfor en omprogrammering for at bringe den i overensstemmelse med den nye strategi derfor ville have været både vanskelig og virket mod hensigten; påpeger imidlertid, at samhørighedspolitikken i en tid med en verdensomspændende økonomisk krise ikke blot har været den eneste kilde til investeringer i mange medlemsstater, men at den ligeledes gennem "Lissabon-øremærkning" i væsentlig grad har understøttet og bidraget til medlemsstaternes politik for gennemførelse af strategien, således som det fremgår af den sjette samhørighedsrapport og af en række meddelelse og undersøgelser fra Kommissionen; minder om, at Lissabon-strategien tabte medlemsstaternes, regionernes og byernes interesse i tidens løb, og at forvaltningen af Europa 2020-strategien i høj grad er i overensstemmelse med samhørighedspolitikkens principper og instrumenter, der kan sikre et engagement i gennemførelsen af strategien, som bunder i medejerskab;

5.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med den efterfølgende evaluering af programperioden 2007-2013 at fremlægge oplysninger om de kvalitative og kvantitative resultater og om, hvilke konkrete bidrag samhørighedspolitikken ydede til virkeliggørelsen af Europa 2020-målene; understreger betydningen af at forstå realiteterne bag og begrænsningerne af de foreliggende oplysninger om samhørighedspolitikkens bidrag til strategiens overordnede målsætning og af at tage hensyn til de omvæltninger, som økonomierne i EU har været udsat for, navnlig i de lande, som har været hårdest ramt af krisen; erkender, at disse konklusioner kunne være nyttige for den nuværende gennemførelse af strategien;

6.  understreger, at samhørighedspolitikken er det vigtigste EU-instrument for investeringer i realøkonomien i alle regioner og er udtryk for europæisk solidaritet ved at sprede vækst og velstand og ved at mindske de økonomiske, sociale og territoriale forskelle; påpeger, at samhørighedspolitikken er helt i overensstemmelse med Europa 2020-strategien og skaber den nødvendige investeringsramme uden dog at være et simpelt instrument til gennemførelse af strategien; understreger i den forbindelse, at ESIF med den nye udformning gennem tematisk koncentration fokuserer på 11 tematiske mål, der er taget direkte fra Europa 2020-strategien, og at der er fastsat forhåndsbetingelser med direkte udgangspunkt i disse tematiske mål for at sikre, at investeringerne foretages på en sådan måde, at der opnås den størst mulige effektivitet; giver udtryk for sin fulde støtte til denne nye tilgang, som vil bidrage til at øge effektiviteten af de udbetalte midler;

7.  understreger, at samhørighedspolitikken er ved at udvikle synergier med andre EU-politikker som f.eks. det digitale indre marked, energiunionen, det indre kapitalmarked og social- og arbejdsmarkedspolitikken, og at den gennem alle sine instrumenter og målsætninger, herunder makro-regionale strategier, bydagsordenen, territorialdagsordenen, investeringer i små og mellemstore virksomheder, intelligent vækst og strategier for intelligent specialisering i væsentlig grad bidrager til en styrkelse af det indre marked og virkeliggørelsen af målsætningen for Europa 2020-strategien; opfordrer i den forbindelse de nationale og regionale myndigheder i hele EU il at udforme strategier for intelligent specialisering og udnytte synergien mellem forskellige både offentlige og private instrumenter på europæisk, nationalt og regionalt plan;

8.  påpeger sammenhængen med en bredere økonomisk forvaltningsproces gennem foranstaltninger, som knytter effektiviteten af ESIF sammen med forsvarlig økonomisk forvaltning; opfordrer medlemsstaterne til at opføre sig ansvarligt for i videst mulig omfang at undgå anvendelsen af sådanne foranstaltninger og forhindre negative konsekvenser for gennemførelsen af ESIF og virkeliggørelsen af målsætningen for samhørighedspolitikken; understreger endvidere, at der skal ydes støtte til medlemsstater, som oplever midlertidige budgetvanskeligheder; glæder sig over fleksibilitetsmekanismen inden for rammerne af de gældende regler under Stabilitets- og vækstpagten (KOM(2015)0012), der tilsigter at styrke forbindelserne mellem investeringer, strukturreformer og ressourceanvendelsen med henblik på at fremme langsigtet bæredygtig vækst og lette gennemførelsen af Europa 2020-målene;

9.  henviser med bekymring til forsinkelserne i gennemførelsen af samhørighedspolitikken i indeværende programperiode; påpeger, at langt de fleste operationelle programmer nu er vedtaget, men at selve gennemførelsen stadig er på et meget tidligt stadium; understreger imidlertid, at det alerede nu er muligt at foretage en vurdering af, hvor vellykket indsatsen for at lede investeringerne i retning af prioriteter, der bidrager til bæredygtig vækst og jobskabelse, har været; henviser i den forbindelse til, at bevillingerne til forskning og innovation, støtte til små og mellemstore virksomheder, ikt, den kulstoffattige økonomi, beskæftigelsen, social integration, uddannelse og kapacitetsopbygning ifølge den første evaluering, som Kommissionens har offentliggjort, er steget i forhold til den foregående programperiode, mens støtteniveauet for transport- og miljøinfrastrukturer er faldet; gør opmærksom på, at oplysningerne om gennemførelsen af ESI-fondene i perioden 2014-2020 muligvis ikke vil foreligge på tidspunktet for midtvejsrevisionen af Europa 2020-strategien, hvorfor det måske ikke vil være muligt at foretage en konkret vurdering af, i hvilket omfang disse fonde har bidraget til virkeliggørelsen af målsætningen for strategien; udtrykker tilfredshed med, at medlemsstaterne har grebet ind, bl.a. ved at sikre, at 20 % af ressourcerne anvendes til klimabeskyttelsestiltag;

10.  erkender, at etableringen af en resultatramme, indførelse af forhåndsbetingelser og sammenkædningen med de landespecifikke henstillinger i forbindelse med programlægningen inden for rammerne af samhørighedspolitikken for 2014-2020 kan skabe et bedre investeringsmiljø, hvilket kan bidrage til at øge samhørighedspolitikkens bidrag til virkeliggørelsen af de overordnede mål for Europa 2020-strategien;

Revisionsprocessen og problemer i forbindelse hermed

11.  minder om, at Kommissionen indledte revisionen af strategien i 2014 gennem offentliggørelsen af en meddelelse om status over Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, og anser det for beklageligt, at der ikke var tilstrækkelige henvisninger til samhørighedspolitikken og instrumenterne i forbindelse hermed i dokumentet; udtrykker tilfredshed med, at processen fortsatte med en offentlig høring mellem maj og oktober 2014 med henblik på at indsamle oplysninger til revisionen og glæder sig over, at det blev bekræftet, at målene for og prioriteterne i forbindelse med strategien var relevante og fornuftige;

12.  henviser til, at flagskibsinitiativerne anses for at have opfyldt deres formål, men understreger samtidig, at synligheden af dem anses for at være temmelig ringe; beklager, at den økonomiske krise og finanskrisen har forværret forskellene inden for Den Europæiske Union, og at der ikke er gjort tilstrækkelige fremskridt med hensyn til virkeliggørelsen af flere af de overordnede mål med strategien, navnlig hvad angår beskæftigelse, forskning og udvikling, fattigdom og social udgrænsning; glæder sig over konklusionen om, at det er nødvendigt at styrke ejerskabet og engagementet lokalt gennem konsolidering af vertikale og horisontale partnerskaber for at forbedre gennemførelsen af strategien; understreger, at strategien bør tilskynde til en overgang fra proces- og konsekvensorientering til en egentlig resultatorientering for at sikre den størst mulige effektivitet og de bedst mulige resultater af EU's politik i forbindelse hermed;

13.  glæder sig over, at Eurostat regelmæssigt offentliggør indikatorer for, hvilke fremskridt der er sket med hensyn til gennemførelsen af Europa 2020-strategien; opfordrer imidlertid til flere og bedre regionale detaljer i de oplysninger, der fremlægges på NUTS II- og NUTS III-niveau, og som vil få stadig større betydning som følge af uforudsete økonomiske og sociale problemer i forskellige EU-regioner uanset deres udviklingsniveau; understreger endvidere de tre dimensioner i samhørighedspolitikken - økonomisk, social og territorial - og mener derfor, at politikken ikke udelukkende skal vurderes ud fra økonomiske indikatorer; opfordrer i den forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte drøftelserne om og indlede et mere effektivt samarbejde om udviklingen af en mere inklusivt sæt af indikatorer, som skal supplere BNP, og som vil være mere relevante for vurderingen af, hvilke fremskridt der er gjort med hensyn til virkeliggørelsen af de overordnende mål for Europa 2020-strategien;

14.  henviser til, at offentliggørelsen af Kommissionens forslag om en revision af Europa 2020-strategien vil finde sted ved udgangen af 2015, og beklager denne forsinkelse, idet forslaget oprindeligt skulle have været offentliggjort i begyndelsen af 2015; understreger, at dette endnu en gang vil finde sted på "et uhensigtsmæssigt tidspunkt" i samhørighedsprogrammet, når den faktiske gennemførelsesproces er i gang; understreger endvidere, at en omprogrammering på et tidligt tidspunkt fuldstændig ville være i modstrid med den langsigtede planlægning af samhørighedspolitikken;

15.  glæder sig over oprettelsen af en task-force, som skal sikre en bedre anvendelse af EU-støtten; glæder sig ligeledes over oprettelsen af en Tjeneste for Bistand med Strukturreformer, som officielt indledte sit arbejde den 1. juli 2015 og som vil yde teknisk bistand til medlemsstaterne for at hjælpe dem med at opnå en mere effektiv gennemførelse af strukturreformerne og de landespecifikke henstillinger;

16.  erkender samtidig, at det er nødvendigt at tage hensyn til de økonomiske fremtidsudsigter, anvendelsen af nye instrumenter, fremskridt i virkeliggørelsen af de strategiske mål og den deraf følgende nødvendighed af at foretage operationelle tilpasninger;

17.  opfordrer derfor til, at rækkevidden af midtvejsrevisionen af Europa 2020-strategien bliver intelligent og afbalanceret og fokuserer på en bedre indbyrdes sammenknytning af strategiens fem mål og flagskibsinitiativerne og på fremfinding af metoder til at gennemføre og evaluere dem mere effektivt uden at skabe yderligere komplikationer eller overdrevne administrative byrder; understreger, at der bør tages hensyn til EU-økonomiens styrke og svagheder, de stigende uligheder (bl.a. i velstand), den høje arbejdsløshed og den omfattende offentlige gæld; understreger, at der samtidig med fokuseringen på makroøkonomiske kriterier vedrørende finanspolitisk og økonomisk forvaltning også skal sikres fortsatte fremskridt i forbindelse med alle de overordnede mål for Europa 2020-strategien; mener, at der i højere grad også skal lægges vægt på social og miljømæssig bæredygtighed, social integration og ligestilling; understreger betydningen af fortsat bistand fra Kommissionens tjenestegren til medlemsstaternes myndigheder for at højne deres forvaltningskapacitet;

18.  gentager sin opfordring til at styrke aspekterne vedrørende ansvarlighed, ejerskab, åbenhed og medvirken i forbindelse med strategien ved at inddrage lokale og regionale myndigheder og alle relevante interesserede parter fra civilsamfundet og andre interesserede parter lige fra fastsættelsen af mål og udviklingen af målsætninger til gennemførelse af, tilsyn med og evaluering af strategien; understeger den afgørende betydning af at styrke en forvaltningsstruktur, som bygger på styring på flere forskellige niveauer, tilskyndelsesstrukturer, en effektiv blanding af top-down/bottom-up-tilgange, partnerskabsmodellen fra samhørighedspolitikken og offentligt-private partnerskaber generelt med henblik på høring af og medvirken fra alle interesserede parter for at sikre, at der reelt er kapacitet til at virkeliggøre den langsigtede målsætningen; minder om, at de regionale og lokale myndigheder alt efter de enkelte medlemsstaters forfatningsmæssige og juridiske rammer også er ansvarlige for de offentlige investeringer, og at de derfor bør anerkendes som centrale aktører i gennemførelsen af strategien;

19.  forslår desuden at de lokale og regionale myndigheders og andre interesserede parters engagement i Europa 2020-strategien bør fornys gennem en pagt mellem disse partnere og medlemsstaterne og Kommissionen for at sikre ejerskab og medvirken ligesom der bør vedtages en adfærdskodeks i lighed med adfærdskodeksen om partnerskab, som blev indført som led i samhørighedspolitikken i 2014-2020;

20.  understreger nødvendigheden af en virkelig territorial tilgang til Europa 2020-strategien for at kunne tilpasse de offentlige tiltag og investeringer til de forskellige territoriale vilkår; mener, at det er af afgørende betydning at bygge bro mellem den samlede tilgang i forbindelse med Europa 2020-strategien og den territoriale tilgang i henhold til den territoriale dagsorden 2020 (TA 2020); mener endvidere, at det skal gøres muligt at fastsætte skræddersyede frivillige regionale Europa 2020-mål og behandle dem på regionalt plan uden at øge de bureaukratiske byrder lokalt; understreger, at sådanne skræddersyede frivillige regionale mål skal være i overensstemmelse med strategiens overordnende struktur og holde sig inden for på forhånd fastsatte mål; minder i den forbindelse om betydningen af lokale udviklingsstrategier, som gennemføres af lokalsamfundet;

21.  anerkender den betydningsfulde rolle som storbyer og byområder spiller for fremme af vækst og beskæftigelse og kræver, at der i forbindelse med revisionen af Europa 2020-strategien også overvejes en mere samlet tilgang til den fremtidige udvikling i storbyer og byområder, som spiller en aktiv rolle i opfyldelsen af Europa 2020-målsætningen; opfordrer derfor Kommissionen til behørigt at tage hensyn til Riga-erklæringen om bydagsordenen som følge af den afgørende rolle, som byområderne spiller, hvad enten de er små, mellemstore eller store; understreger navnlig nødvendigheden af en strategi, som tager hensyn til små og mellemstore byområders særlige behov på grundlag af en tilgang, som bygger på synergi med den digitale dagsorden og Connecting Europe-faciliteten;

22.  opfordrer Kommissionen til at fremlægge oplysninger om de territoriale aspekters rolle i den økonomiske vækst og kræver, at man i forbindelse med revisionen af Europa 2020-strategien behandler territoriale følgevirkninger og udarbejder retningslinjer for, hvordan de bør behandles; understreger betydningen af at høre de lokale og regionale myndigheder i den forbindelse, da de spiller en afgørende rolle i gennemførelsen af de territoriale udviklingsstrategier; understreger ligeledes den rolle, som makro-regionale strategier og et europæiske territorialt samarbejde generelt kan spille for en vellykket virkeliggørelse af målsætning for Europa 2020-strategien i betragtning af, at mange udviklingsprojekter omfatter grænseoverskridende områder herunder flere regioner og lande og er i stand til at skabe lokalt baserede løsninger på langvarige problemer;

23.  henviser til betydningen af det nye EU-investeringsinstrument, Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) som vil understøtte mobiliseringen af EUR 315 mia. i investeringer for at rette op på der manglende investeringsniveau i EU og øge effekten af de offentlige betalinger mest muligt; understreger, at EFSI-midlerne skal supplere og lægges til ESI-midlerne; beklager, at EFSI ikke direkte er knytte til Europa 2020-strategien, men at den gennem sin målsætning og udvælgelsen af levedygtige og bæredygtige projekter vil kunne bidrage til gennemførelsen af strategien;

24.  understreger endvidere, at det er af afgørende betydning at sikre fuld overensstemmelse og synergi mellem samtlige EU-instrumenter for at undgå overlapninger eller modsætninger mellem dem eller mellem de forskellige forvaltningsniveauer i forbindelse med gennemførelsen; kræver derfor, at revisionen af Europa 2020-strategien bekræfter, at denne strategi er EU's langsigtede strategiske ramme for vækst og beskæftigelse, og behandler dette problem med samordningen af de forskellige politiske instrumenter, herunder EFSI, så det sikres, at alle ressourcer udnyttes effektivt, og at man opnår de forventede resultater i overensstemmelse med de overordnede strategiske mål;

25.  opfordrer Kommissionen til med henblik på at fremme en harmonisk udvikling i hele EU og som følge af samhørighedspolitikkens centrale rolle i virkeliggørelsen af Europa 2020-strategien i forbindelse med revisionen af strategiens målsætning at tage hensyn til de enkelte territoriers særlige forhold og begrænsninger, som f.eks. landdistrikter, områder, der befinder sig i en industriel omstilling, regioner, der lider under alvorlige og varige naturlige og demografiske handicap, øer, grænseoverskridende regioner og bjergområder samt EU's yderste randområder i overensstemmelse med artikel 174 og 349 i TEUF; påpeger i den forbindelse sidstnævnte regioners potentiale inden for f.eks. bioteknologi, varige energikilder og biodiversitet;

26.  understreger de forbedrede resultater af at øge mængden, kvaliteten og følgerne af investeringer i forskning og innovation gennem en samordnet anvendelse af samhørighedspolitiske instrumenter og Horizon 2020 i forbindelse med midtvejsrevisionen af Europa 2020-strategien; opfordrer Kommissionen til i den forbindelse at styrke den gensidige indflydelse og synergi mellem disse to vigtige politiske rammer i forbindelse med revisionen af Europa 2020-målene og -målsætningen og til at etablere et webbaseret sporingssystem til identificering af tilfælde med kombineret finansiering fra ESI-fondene på den ene side og Horisont 2020, EFSI og andre EU-finansierede programmer på den anden; glæder sig ligeledes over planen om at indføre en "topkvalitetssegl" for ansøgere, der vurderes til at være højt kvalificerede, men som ikke kan opnå støtte fra Horisont 2020, for at give dem adgang til ESI-fondene;

27.  opfordrer Kommissionen til at etablere en konsekvent løbende evalueringsproces for regelmæssigt at kunne vurdere udviklingen i retning af målene for Europa 2020-strategien og fremsætte forslag til, hvordan de skal virkeliggøres samt udarbejde henstillinger vedrørende samhørighedspolitikken efter 2020; understreger ligeledes Parlamentets rolle i tilsynet med gennemførelsen af Europa 2020-strategien og samhørighedspolitikken på en samordnet måde ikke blot inden for Parlamentet men også sammen med alle relevante institutioner; opfordret i den forbindelse til en rettidig inddragelse af Parlamentet i alle relevante drøftelser vedrørende udformningen af de politikker, der er omfattet af strategien, samt gennemførelsen og evalueringen af dem; påpeger betydningen af også at inddrage Regionsudvalget, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, de nationale og regionale parlamenter, de lokale og regionale myndigheder og interesserede parter i drøftelserne;

Den fremtidige samhørighedspolitik - et længere perspektiv

28.  mener, at revisionen af Europa 2020-strategien, som vil gå forud for forslaget om en midtvejsrevision/-ændring af den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 vil give os en idé om udformningen af den fremtidige samhørighedspolitik i perioden efter 2020 og af andre instrumenter omkring den flerårig finansielle ramme; understreger i den forbindelse betydningen af effektivt at løse alle de problemer, som er blevet påpeget ovenfor, samtidig med at der sikres kontinuitet i den strategiske tilgang; minder også om merværdien af en samhørighedspolitik for hele EU, der fortsat skal være én at de vigtigste EU-instrumenter til fremme af vækst, jobskabelse og klimabeskyttelse samtidig med at den sikre en harmonisk udvikling i hele EU som en katalysator for forandring og stimulator for velstand, bl.a. i de mindst udviklede regioner; understreger i den forbindelse nødvendigheden af at sikre et bæredygtigt finansieringsgrundlag for ESI-fondene efter 2020;

29.  påpeger, at både den fremtidige samhørighedspolitik og EU's langsigtede fremtidsstrategi skal udformes inden udløbet de den nuværende Kommissionens embedsperiode, idet der også skal være valg til Europa-Parlamentet i 2019 og at det indebærer alvorlige tidsbegrænsninger for medlovgiverne med hensyn til forhandlingstidsplan og for den nye Kommissionen og medlemsstaterne med hensyn til forberedelse og vedtagelse af nye partnerskabsaftaler og operationelle programmer inden starten af den nye flerårige finansielle ramme; henviser til, at der på samme tidspunkt skal indledes forhandlinger om en ny flerårig finansiel ramme; opfordrer derfor Kommissionen til at tage hensyn til alle specifikke begrænsninger, der skyldes indbyrdes sammenhæng og krav om tidsmæssig koordinering, og udvikle en sammenhængende tilgang til EU's fremtidige langsigtede bæredygtige vækst og jobskabelsesstrategi, EU-budgettet, samhørighedspolitikken i særdeleshed, og instrumenterne omkring den flerårige finansielle ramme;

30.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen samt til medlemsstaterne og deres regioner.

BEGRUNDELSE

Baggrund

Samhørighedspolitikken tegner sig for over en tredjedel af EU-budgettet og er EU's vigtigste investeringsinstrument. Den er nøje tilpasset til målsætningen om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, som er indeholdt i Europa 2020-strategien. Kommissionen arbejder for øjeblikket på en revision af strategien og forventes at fremsætte forslag i slutningen af 2015 til, hvordan den kan udvikles yderligere.

De europæiske struktur- og investeringsfonde for programperioden 2014-2020 er knyttet sammen med Europa 2020-strategien gennem forordningen med fælles bestemmelser og de 11 tematiske målsætninger(17), der er knyttet sammen med de 5 hovedmål for Europa 2020-strategien(18).

I marts 2014 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse, som viste, hvordan EU og de enkelte medlemsstater bevægede sig i retning af 2020-målene, og som skulle danne grundlaget for en velinformeret diskussion om halvvejsrevisionen.

Som følge af omfanget af forandringerne i EU som følge af krisen anså Kommissionen der for nødvendigt at indlede en offentlig høring i hele EU for at indhente de interesserede parters mening om, hvordan Europa 2020-strategien skulle udvikles i de kommende fem år. Høringen fandt sted sidste forår og afsluttedes i efteråret. Resultaterne blev offentliggjort den 3. marts 2015(19).

Regionsudvalget offentliggjorde ligeledes et arbejdsdokument om det: ‘Blueprint for a revised Europe 2020 strategy: Contribution of the Steering Committee of the Committee of the Regions’ (Europe 2020 Monitoring Platform)(20) og Rådet afgav sin første udtalelse om evalueringen af Europa 2020-strategien(21).

Det økonomiske og Sociale Udvalg har ligeledes offentliggjort en undersøgelse om emnet(22) og drøfter det for øjeblikket med arbejdsmarkedets parter i forskellige sammenhænge.

Denne betænkning er Europa-Parlamentets første om midtvejsrevisionen af Europa 2020-strategien, og den koncentrerer sig om den samhørighedspolitiske dimension af strategien. Da samhørighedspolitikken er fuldstændig afstemt med og bidrager til virkeliggørelsen af målsætningen for strategien, er det meget vigtigt at vurdere de fremskridt, der allerede er gjort, omfanget af revisionen og de problemer, der skal løses ud fra samhørighedspolitiske hensyn.

Der henvises til, at den flerårige finansielle ramme og EU's langfristede strategi efter 2020 vil blive sat på dagsordenen omtrent samtidig. Den næste flerårige finansielle ramme, den næste samhørighedspolitik og strategien efter 2020 skal behandles parallelt. Det vil være en enorm udfordring for det nye Parlament og den nye Kommission. Indeværende valgperiode giver os en enestående lejlighed til at forberede et eftermæle, som vil gøre det nemmere og hurtigere at udvirke denne overgang i næste valgperiode.

Samhørighedspolitikken og Europa 2020-strategien - tætte bånd

Samhørighedspolitikken udgør et af de vigtigste instrumenter til virkeliggørelsen af Europa 2020-strategien Det yder fortsat et positivt og betydeligt bidrag til virkeliggørelsen af Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst:

•  Samhørighedspolitikken bidrog allerede i den foregående programperiode 2007-2013 til virkeliggørelsen af Europa 2020-strategien, som det fremgår af konklusionerne i den sjette rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed; Den er EU's vigtigste finansieringsinstrument til virkeliggørelsen af Europa 2020-målene.

•  Europa 2020-strategien har skabt rammerne om udformningen og programmeringen af de europæiske struktur- og investeringsfonde i perioden fra 2014 til 2020. Gennem hele sin opbygning og de nye incitamenter som f.eks. tematisk koncentration, resultatorientering, forudgående konditionalitet og øget anvendelse af finansielle instrumenter er samhørighedspolitikken fuldstændig tilpasset Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

Der skal gøres opmærksom på, at samhørighedspolitikken efter krisen i 2008 udviklede sig til den eneste mulighed for at føre vækstpolitik i visse medlemsstater og regioner som følge af manglende midler på statsbudgetterne. Dette viser, at visse investeringer fortsatte takket være samhørighedspolitikken på trods af enorme nedskæringer i de offentlige udgifter. Det bekræfter den langsigtede virkning af denne politik og dens modstandsdygtighed over for forskellige eksterne økonomiske faktorer. Ordføreren skal også gøre opmærksom på betydningen af at skabe synergi mellem samhørighedspolitikken og Horizon 2020, idet han understreger betydningen af at øge mængden, kvaliteten og resultaterne af investeringerne i forskning og innovation gennem en samordnet anvendelse af de samhørighedspolitiske instrumenter og Horizon 2020.

Forbindelserne til Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI);

Det er nødvendigt, at den fælles strategiske ramme som omhandlet i forordningen om fælles bestemmelser, der tilstræber en integreret udvikling gennem samordning mellem struktur- og investeringsfondene og andre EU-instrumenter og -politikker, gennemføres i fuld udstrækning. Ordføreren skal minde om, at bevillingerne til de enkelte medlemsstater, som blev vedtaget under udgiftsområde 1b i den flerårige finansielle ramme for 2014-2020, ikke kan ændres for at tage hensyn til mulige EFSI-behov.

Den gensidige påvirkning og sammenhængen mellem struktur- og finansieringsfondene og EFSI bør danne grundlaget for overvejelserne om samhørighedspolitikkens fremtid. Der er enorme forskelle mellem de to, og nogle støttemodtagere har givet udtryk for bekymring over den fremtidige filosofi bag samhørighedspolitikken. EFSI er tilsyneladende ikke styret efter de samme kriterier. Det er én af hovedårsagerne til, at personer og organisationer, der er interesseret i struktur- og finansieringsfondene, giver udtryk for bekymring. Ordføreren understreger, at EFSI skal supplere og lægges til struktur- og investeringsfondene og dermed skabe øget synergi og gensidig merværdi.

EFSI og andre EU-instrumenter er temmelig tematiske og målrettet efter bestemte områder (forskning, energi osv.), hvorimod samhørighedspolitikken er den eneste horisontale investeringspolitik i EU. Ordføreren er af den opfattelse, at samhørighedspolitikken skal forblive en vigtig horisontal investeringspolitik i hele EU.

Styrkelse af forvaltningen på forskellige niveauer

Forvaltningen af den ændrede Europa 2020-strategi skal strammes ved at anvende forskellige niveauer i et forvaltningssystem i flere planer (MLG) efter partnerskabsprincippet. Ordføreren understreger i den forbindelse betydningen af, at der findes en effektiv blanding af top-down/bottom-up-tilgange i medlemsstaternes forvaltningssystem i flere planer. Dette omfatter fastlæggelse og gennemførelse af, tilsyn med og evaluering af gennemførelsen af Europa 2020-strategien ved gennem MLG-aftaler at inddrage lokale og regionale myndigheder, repræsentanter for civilsamfundet og andre interesserede parter. Ordføreren opfordrer i den forbindelse til en forbedring af MLG, så Europa 2020-målene virkeliggøres mere konsekvent og effektivt ikke blot på medlemsstatsplan men også på EU-plan, og foreslår, at man anvender MLG-forvaltningen af samhørighedspolitikken som model for denne revision

Det vil være nødvendigt med opbakning fra de lokale og regionale myndigheder til n strammere MLG-model, da de vil være nødt til at klare en helt ny tilgang i forhold til den foregående periode. Det gælder ligeledes for forberedelsen af strategien for perioden efter 2020. I den forbindelse ville det være glædeligt med mere forvaltningsmæssig kapacitet, hvilket bør tilstræbes, idet det samtidig understreges, at tingene ikke må gøres mere komplicerede og medføre yderligere administrative byrder.

Den Territoriale tilgang

I forbindelse med MLG forventer ordføreren en virkelig territorial tilgang til Europa 2020-strategien og understreger i den forbindelse nødvendigheden af at anvende skræddersyede Europa 2020-mål for de enkelte regioner (i det mindste tilpassede regionale mål).

I betragtning af, at forskellige regioner har forskellige vilkår og kendetegn og dermed forskellige udviklingsmål inden for medlemsstaterne, er der behov for en kvalitativ analyse og evaluering.

Når der opstilles de samme mål for forskellige regioner inden for den samme medlemsstat (som det er tilfældet i den nuværende Europa 2020-strategi), kan gennemførelsen give asymmetriske resultater (i forskellige regioner i EU eller selv i forskellige regioner inden for den samme medlemsstat); opstillingen af specifikke egne regionale skræddersyede mål kunne løse dette problem. Ordføreren er ligeledes overbevist om, at dette tiltag alene også vil øge følelsen af ejerskab (eller i det mindste medejerskab) af Europa 2020-strategien hos de lokale og regionale myndigheder, medlemsstaterne og andre interesserede parter og dermed øge betydningen, synligheden og effektiviteten af den. Ved at give de lokale aktører en større ejerskab vil vi kunne øge effektiviteten af politikken, som vedtages på EU-plan. Et stærkt engagement i Europa 2020-strategien fra alle interesserede parters side ville bidrage til virkeliggørelsen af dette mål. I den forbindelse skal ordføreren ligeledes minde om betydningen af at tage hensyn til de særlige kendetegn og begrænsninger, som gælder for EU's yderste randområder, som det understreges i artikel 349 i TEUF.

Fremtidige problemer

I betragtning af de alvorlige tidsbegrænsninger og de forsinkelser, der opstod i begyndelsen af indeværende programperiode, skal ordføreren understrege, at det er absolut nødvendigt at indlede en rettidig og grundig drøftelse af den fremtidige samhørighedspolitik i EU i perioden efter 2020 og tilpasningen af den til den ændrede/kommende langsigtede strategi for EU og den nye flerårige finansielle ramme. Ordføreren skal også minde om, at der er valg til Europa-Parlamentet i 2019 sammen med udnævnelsen af en ny Kommission, som skal behandle både revisionen af Europa 2020-strategien og den efterfølgende langsigtede strategi for EU og en ny programperiode. Hvis vi udnytter de hidtidige erfaringer, kan vi undgå nogle af de mulige forsinkelser i fremtiden.

Uden en indsats, der er planlagt på forhånd, kan overlapningerne mellem forskellige fremtidige beslutninger og lovgivningstiltag i 2018-2019 forårsage nye forsinkelser i gennemførelsen af den nye samhørighedspolitik efter 2020 og den langsigtede strategi for EU, som skal træde i stedet for Europa 2020. En midtvejsrevision af Europa 2020-strategien er én af mange forskellige lejligheder, som kan udnyttes til en vellykket forberedelse af de nye finansierings- og lovgivningsperiode. De indhøstede erfaringer fra revisionen af samhørighedspolitikken vil uden tvivl være nyttig i forbindelse med forberedelsen af og forhandlingerne om den næste.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

17.9.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

30

3

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Pascal Arimont, José Blanco López, Franc Bogovič, Mercedes Bresso, Steeve Briois, Edward Czesak, Rosa D’Amato, Bill Etheridge, Michela Giuffrida, Krzysztof Hetman, Ivan Jakovčić, Constanze Krehl, Andrew Lewer, Louis-Joseph Manscour, Martina Michels, Andrey Novakov, Mirosław Piotrowski, Stanislav Polčák, Julia Reid, Liliana Rodrigues, Fernando Ruas, Maria Spyraki, Ruža Tomašić, Ramón Luis Valcárcel Siso, Ángela Vallina, Monika Vana, Matthijs van Miltenburg, Lambert van Nistelrooij, Derek Vaughan, Joachim Zeller

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Jan Olbrycht, Demetris Papadakis, Maurice Ponga

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Brando Benifei, Andrejs Mamikins, Soraya Post

(1)

EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.

(2)

EUT L 347 af 20.12.2013, s. 289.

(3)

EUT L 347 af 20.12.2013, s. 470.

(4)

EUT L 347 af 20.12.2013, s. 259.

(5)

EUT L 347 af 20.12.2013, s. 303.

(6)

EUT L 347 af 20.12.2013, s. 281.

(7)

EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.

(8)

EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

(9)

Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0002.

(10)

Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0015.

(11)

Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0132.

(12)

Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0068.

(13)

EUT L 123 af 19.5.2015, s. 98.

(14)

EUT C 19 af 21.1.2015, s. 9.

(15)

https://portal.cor.europa.eu/europe2020/SiteCollectionDocuments/2459-brochure-BlueprintEU2020.pdf

(16)

Udtalelse af 21. januar 2015 (EESC 4756/2014 - ECO/370) (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(17)

1 Styrkelse af forskning, teknologisk udvikling og innovation. 2. bedre adgang til og brug og kvalitet af ikt. 3: styrkelse af små og mellemstore virksomheders, landbrugssektorens (for ELFUL) og fiskeri- og akvakultursektorens (for EHFF) konkurrenceevne. 4 Støtte til overgangen til en økonomi med lavere CO2-emissioner i alle sektorer. 5 Fremme af tilpasning til klimaforandringer, risikoforebyggelse og –styring. 6 Bevarelse og beskyttelse af miljøet og fremme af ressourceeffektivitet. 7 Fremme af bæredygtig transport og afskaffelse af flaskehalsproblemer i vigtige netinfrastrukturer. 8 Fremme af bæredygtig beskæftigelse af høj kvalitet og støtte til arbejdskraftens mobilitet. 9. Fremme af social inklusion, bekæmpelse af fattigdom og enhver forskelsbehandling. 10 Investeringer i almen og faglig uddannelse med henblik på færdigheder og livslang læring. 11. styrkelse af institutionel kapacitet for offentlige myndigheder og interesseparter og effektiv offentlig forvaltning..

(18)

For at sikre, at medlemsstaterne reformer går i samme retning, er der vedtaget fem EU-dækkende kvantificerbare mål, som skal virkeliggøres inden udgangen af 2020: 1- Beskæftigelse: Erhvervsfrekvensen blandt mænd og kvinder mellem 20 og 64 skal forhøjes til mindst 75 %. Dette skal hovedsageligt opnås gennem en bedre integration af unge mennesker, ældre arbejdstagere og ikke-faglærte indvandrere på arbejdsmarkedet og gennem bedre inddragelse af kvinder. 2- Forskning, udvikling og innovation: 3 % af BNP bør investeres i forskning og udvikling. Dette mål har gjort det muligt at fokusere på behovet for, at både den offentlige og den private sektor investerer i F&U, men det fokuserer på input snarere end på virkning. 3- Klimaændringer og energi: CO2-emissionerne skal nedbringes med 20 % i forhold til 1990-niveauet, andelen af varig energi i det samlede energiforbrug skal forhøjes til 20 %, og der er givet tilsagn om at øge energieffektiviteten til ca. 20 %. 4- Uddannelse: Skolefrafaldet skal nedbringes til under 10 %, og andelen af 30-34 årige, som har afsluttet en videregående uddannelse, skal forøges til mindst 40 %. 5- Fattigdom og social udgrænsning: Antallet af europæere, der levet under den nationale fattigdomsgrænse, skal nedbringes med mindst 25 %, hvilket vil løfte over 20 millioner mennesker ud af fattigdom(https://www.bka.gv.at/site/7763/default.aspx).

(19)

http://ec.europa.eu/europe2020/pdf/europe2020_consultation_results.pdf

(20)

https://portal.cor.europa.eu/europe2020/SiteCollectionDocuments/2459-brochure-BlueprintEU2020.pdf.

(21)

Europe 2020 strategy mid-term review – Presidency synthesis report (http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-16559-2014-INIT/en/pdf ).

(22)

http://www.eesc.europa.eu/?i=portal.en.news.32810.

Juridisk meddelelse