Procedure : 2015/2210(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0307/2015

Indgivne tekster :

A8-0307/2015

Forhandlinger :

PV 28/10/2015 - 14
CRE 28/10/2015 - 14

Afstemninger :

PV 29/10/2015 - 10.4
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :


BETÆNKNING     
PDF 628kWORD 213k
20.10.2015
PE 564.958v02-00 A8-0307/2015

om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: gennemførelse af prioriteterne for 2015

(2015/2210(INI))

Økonomi- og Valutaudvalget

Ordfører: Dariusz Rosati

Ordførere for udtalelser(*):

Jean Arthuis, Budgetudvalget

Sergio Gutiérrez Prieto, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

(*) (*) Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 54

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om Det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: gennemførelse af prioriteterne for 2015

(2015/2210(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 136,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. maj 2015 om de landespecifikke henstillinger for 2015 (COM(2015)0251),

–  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 25.-26. juni 2015 (EUCO, 22/15),

–  der henviser til sin beslutning af 11. marts 2015 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: "Årlig vækstundersøgelse 2015"(1),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. november 2014 om "Rapport om varslingsmekanismen 2015" (COM(2014)0904),

–  der henviser til de fem formænds rapport af 22. juni 2015 med titlen "Fuldførelse af EU's Økonomiske og Monetære Union",

–  der henviser til sin beslutning af 24. juni 2015 om gennemgang af rammerne for økonomisk styring: status og udfordringer(2),

–  der henviser til sin beslutning af 1. december 2011 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker(3),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. januar 2015 "Optimal udnyttelse af fleksibiliteten inden for stabilitets- og vækstpagtens nuværende rammer" (COM(2015)0012),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter og om ændring af forordning (EU) nr. 1291/2013 og (EU) nr. 1316/2013 - Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2014 "En investeringsplan for Europa" (COM(2014)0903),

–  der henviser til Kommissionens grønbog af 18. februar 2015 "Building a Capital Markets Union" (endnu ikke oversat til dansk) (COM(2015)0063),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. juni 2015 "Et fair og effektivt system for selskabsbeskatning i Den Europæiske Union: 5 centrale indsatsområder" (COM(2015)0302),

–  der henviser til sin beslutning af 5. februar 2013 om bedre adgang til finansiering for SMV'er(4),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. oktober 2013 til Europa-Parlamentet og Rådet om styrkelse af Den Økonomiske og Monetære Unions sociale dimension (COM(2013) 0690),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 om Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (COM(2010)2020) og af 13. marts 2014 om status over Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (COM(2014) 0130 final/2),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Regionaludviklingsudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A7-0307/2015),

A.  der henviser til, at Kommissionens økonomiske prognose fra foråret 2015 viser vækstrater på 2,1 % i EU og på 1,9 % i euroområdet for 2016;

B.  der henviser til, at den årlige vækstundersøgelse, som Kommissionen fremlagde den 28. november 2014, fastsætter tre hovedsøjler for 2015 – et koordineret boost til private investeringer, et fornyet engagement i strukturreformer og stræben efter finanspolitisk ansvarlighed – og for første gang lægger vægt på EU-budgettets bidrag til realiseringen af disse søjler;

C.  der henviser til, at den årlige forbrugerprisinflation i både EU og euroområdet forventes at stige fra 0,1 % i 2015 til 1,1 % i 2016, hvilket ikke afspejler den risiko for deflation, som Den Europæiske Centralbank forventer;

D.  der henviser til, at der i det forløbne semester er blevet vedtaget en række budgettiltag - vedtagelse af forordningen om oprettelse af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, iværksættelse af de operationelle programmer under Samhørighedsfonden, fremførsel af uudnyttede forpligtelsesbevillinger fra 2014 fra perioden 2007-2013 til 2015, 2016 og 2017 såvel som forhøjelse af forfinansieringen til det europæiske ungdomsinitiativ - med henblik på at virkeliggøre de mål, der blev fastsat i forbindelse med den årlige vækstundersøgelse;

E.  der henviser til, at arbejdsløsheden i EU fortsat er på et uacceptabelt højt niveau, men at den er for nedadgående og forventes at falde til 9,2 % i EU og til 10,5 % i euroområdet i 2016;

F.  der henviser til, at disse tiltag har påvist merværdien af EU-budgettet, men også begrænsningerne i EU's politiske indsats med et budget, der ikke råder over egentlige egne indtægter, som fortsat udgør mindre end 1 % af BNP, og som er tøjlet af en flerårig ramme på syv år;

G.  der henviser til, at de finanspolitiske udsigter i EU og euroområdet bliver stadig bedre med en stort set neutral samlet finanspolitisk stilling;

1.  glæder sig over, at den økonomiske genopretning langsomt vinder terræn, idet BNP i euroområdet forventes at stige med 1,9 % og i EU med 2,1 % i 2016; konstaterer imidlertid med bekymring, at grundlaget for genopsvinget er skrøbeligt, bl.a. på grund af EU's underliggende strukturelle svagheder og de regionale økonomiske forskelle med den heraf følgende ulige vækst og ringe internationale konkurrenceevne;

2.  henviser til, at vigtige politiske initiativer, herunder henstillinger vedrørende forskellige politikker, har været baseret på økonomiske prognoser, som ikke forudså den lave vækst og inflation, der skyldes fremrykkede spareforanstaltninger, og som i høj grad undervurderede omfanget af den finanspolitiske multiplikatoreffekt i en situation, der var kendetegnet ved alvorlig uro på finansmarkederne og de afsmittende virkninger mellem medlemsstaterne i en periode med synkroniseret konsolidering sammen med de deflationære virkninger af de samlede fremskyndede strukturreformers;

3.  glæder sig over, at Kommissionen i de landespecifikke henstillinger for 2015 fokuserede på de fire primære prioriteter for økonomisk vækst: fremme af investeringer, gennemførelse af strukturreformer på markederne for varer og tjenesteydelser og arbejdsmarkedet, finanspolitisk ansvarlighed og forbedring af beskæftigelsespolitikken; understreger betydningen af disse drivkræfter for vækst, også i forbindelse med opfyldelsen af målene i Europa 2020-strategien og den overordnede målsætning om at gøre EU mere konkurrencedygtigt på globalt plan; henviser til, at dette bør gennemføres uden at svække beskyttelsen af arbejdstagerne eller undergrave den europæiske sociale model

Økonomiske udsigter og udfordringer for EU

4.  henviste til Kommissionens nye tilgang til at strømline processen omkring det europæiske semester, bl.a. ved at sætte større fokus på et begrænset antal af de vigtigste prioriteter og udfordringer og ved at offentligøre den landespecifikke analyse og euroområdeanalysen tre måneder tidligere end i de foregående år; opfordrer under hensyntagen til den nye tidsramme for det europæiske semesters medlemsstaterne til at inddrage de nationale parlamenter samt lokale og regionale myndigheder og andre relevante interesserede parter på en mere struktureret måde; anbefaler, at alle større strukturreformer og -ændringer, der fremmes i de landespecifikke henstillinger, ledsages af en social konsekvensanalyse af virkningerne både på kort og lang sigt;

5.  henviser med bekymring til medlemsstaternes varierende grader af engagement med hensyn til at gennemføre sidste års landespecifikke henstillinger og den generelt ringe gennemførelsesgrad; bekræfter behovet for en samordnet politik i EU og understreger betydningen af gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger med henblik på at sikre en konsekvent og retfærdig implementering af rammerne for økonomisk styring i medlemsstaterne; understreger, at utilstrækkelig gennemførelse af de landespecifikke henstillinger i visse medlemsstater er en hindring for skabelsen af et vækst- og investeringsfremmende miljø; opfordrer Kommissionen til under hensyntagen til Parlamentets beslutning af 24, juni 2015 om gennemgang af rammerne for økonomisk styring: status og udfordringer(5) at overveje muligheden for at indføre en mekanisme, som skal tilskynde medlemsstaterne til at gennemføre de landespecifikke henstillinger, navnlig på de områder, hvor den kan opnås de største følgevirkninger, og fremsætte forslag til, hvordan det kan sikres, at henstillingerne inden for rammerne af det europæiske semester gennemføres og følges mere effektivt og konsekvent op; opfordrer Kommissionen til i den forbindelse at offentliggøre et dokument med en grundig vurdering af situationen omkring gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger i de enkelte medlemsstater og udtrykkeligt angive de henstillinger, der tilsigter at opfylde de ajourførte nationale Europa 2020-mål; anbefaler følgelig, at der foretages en analyse af relevansen af tidligere landespecifikke henstillinger for forskellige medlemsstater med henblik på efterfølgende at vurdere, om de var hensigtsmæssige med hensyn til omfang, tidshorisont, opdeling, rækkefølge, og sociale konsekvenser og bidrog til at mindske de økonomiske forskelle mellem regionerne i Unionen og mellem medlemsstaterne; henviser til, at Kommissionen agter at flytte tre af de nuværende såkaldte sekundære indikatorer til resultattavlen med primære indikatorer;

6.  understreger, at mange medlemsstater, især i euroområdet, står over for de samme makroøkonomiske problemer, herunder først og fremmest stor gældsætning (både privat og offentlig), manglende konkurrenceevne og et for lavt investeringsniveau, og at det derfor er nødvendigt med en samordnet tilgang for at løse disse problemer; understreger, at en ikke-bæredygtig gældsætning dæmper investeringslysten;

7.  beklager den fortsat høje arbejdsløshed i de fleste medlemsstater og er særlig bekymret over omfanget af ungdomsarbejdsløsheden og langtidsledigheden; understreger behovet for øgede investeringer sammen med en reform af de nationale arbejdsmarkeder, for at gøre en indsats for at styrke økonomien og dermed fremme jobskabelsen og for at fokusere på at skabe arbejdspladser af høj kvalitet; understreger især behovet for at forbedre de nationale uddannelsessystemer og tilpasse dem til de nye krav til færdigheder og viden på arbejdsmarkedet i EU, navnlig ved at tilpasse uddannelsesvejen med praktisk og teoretisk uddannelse, som har vist sig særlig effektiv til at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden, og til at medtage teori og praksis om virksomhedsledelse og -opstart i skolernes læseplaner; fremhæver, at der i forbindelse hermed er behov for en særlig tilgang og en særlig indsats for visse befolkningsgrupper, som f.eks. unge, ufaglærte ledige, langtidsledige, ældre ledige og kvinder, der stadig oplever begrænsninger med hensyn til deres fulde integrering på arbejdsmarkedet; understreger, at det er nødvendigt at sørge for, at der skabes sikkerhed for, at en sådan tilgang i praksis ikke blot medfører forringelser af arbejdstagerrettighederne og den sociale beskyttelse eller fremme af usikre former for beskæftigelse; opfordrer Kommissionen til at undersøge mindsteindkomstordningerne for arbejdsløse i medlemsstaterne;

8.  glæder sig over, at forordningen om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), der sigter mod at sætte skub i private og offentlige investeringer i EU, bl.a. gennem nationale erhvervsfremmende banker, som et skridt i den rigtige retning og opfordrer alle relevante interesserede parter og institutioner til at sørge for, at den gennemføres hurtigt og effektivt med henblik på at lette virksomhedernes og navnlig de små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering; er af den opfattelse, at et af hovedformålene med, at projekter får støtte fra EFSI, bør være skabelsen af anstændige arbejdspladser, som kan føre til kvalitetsbeskæftigelse, samt opnåelse af social, økonomisk og territorial samhørighed; henviser til nødvendigheden af, hvor det er muligt, at fremme sociale investeringer med henblik på at fremme en positiv social indvirkning og nedbringe uligheder, bl.a. ved at forbedre de offentlige tjenesteydelser og støtte skabelsen af arbejdspladser for forskellige kategorier af dårligt stillede personer; opfordrer medlemsstaterne til at inddrage deres lokale og regionale myndigheder tæt i forbindelse med at fremme projektpipelines og investeringsplatforme; anser det for at være af afgørende betydning, at denne investeringsplan gennemføres med held og vil derfor følge gennemførelsen af den meget nøje, navnlig for at forebygge enhver dekonsolidering af investeringsudgifterne og den offentlige gæld; fremhæver den rolle, Parlamentet har spillet med hensyn til at sikre færrest mulige omfordelinger fra Horisont 2020 og Connecting Europe-faciliteten i forbindelse med EFSI; erindrer om sit tilsagn om at mindske nedskæringerne under den årlige budgetprocedure;

9.  henviser til, at der er behov for vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, der medfører jobskabelse, bæredygtig vækst og lavere gældsniveauer, i visse medlemsstater, hvis de skal opfylde betingelserne i stabilitets- og vækstpagten; henviser til Kommissionens forklarende meddelelse om fleksibilitet i stabilitets- og vækstpagten, som sigter mod at præcisere anvendelsesområdet for investeringsklausulen og give mulighed for en vis grad af midlertidig fleksibilitet i stabilitets- og vækstpagtens præventive del;

10.  er bekymret over de fortsatte makroøkonomiske ubalancer i nogle medlemsstater, i særdeleshed det høje offentlige og private gældsniveau og de store huller i statsbudgetterne, samt de alt for store risici i den finansielle sektor, navnlig inden for banksektoren, der ikke mindst skyldes institutter, der er for store til, at de kan få lov til at gå fallit; fremhæver, at den onde cirkel mellem stat og banker endnu ikke er blevet løst og fortsat udgør en trussel mod finansiel og finanspolitisk stabilitet; henviser til, at de nuværende betalinsbalanceoverskud indebærer andre risici end underskud, og understreger de voksende regionale forskelle inden for EU og eurozonen, som truer sammenhængen i EU's politik inden for de forskellige sektorer;

11.  minder om, at fattigdom og voksende indkomstforskelle udgør en trussel mod vækst og bæredygtigheden af den; opfordrer Kommissionen til at samordne og støtte medlemsstaternes indsats for at bekæmpe dem ved at fremme udveksling af bedste praksis og omhyggelig dataindsamling; mener, at disse ansvarsområder udtrykkeligt bør være en del af det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker;

De landespecifikke henstillinger – prioriteter og mål

12.  understreger betydningen af, at virksomhederne har adgang til finansiering, især de små og mellemstore virksomheder (SMV'er), som udgør rygraden i EU's økonomi; henviser til den ekspansive monetære politik, som sigter mod at fremme investeringerne og opfordrer til hurtig gennemførelse af de senest vedtagene foranstaltninger, som f.eks. investeringsplanen for Europa; henviser i den forbindelse til, at de nuværende lave rentesatser ikke har været tilstrækkelige til at sætte skub i investeringerne i det omfang, det er nødvendigt; glæder sig samtidig over den gradvise lettelse af kreditbetingelserne for godkendelse af lån til virksomheder i første halvdel af 2015 og de første tegn på et opsving i de private investeringer; understreger de muligheder, som projektet med en kapitalmarkedsunion indebærer for at løse disse problemer, og opfordrer Kommissionen til at tage behørigt hensyn til SMV'ernes behov under udformningen af den fremtidige kapitalmarkedsunion; opfordrer Kommissionen til at gennemføre undersøgelser for at fastslå, hvordan den øgede reguleringspraksis, der med rette er blevet indført som led i oprettelsen af bankunionen, har påvirket SMV'ernes adgang til bankfinansiering, så der om nødvendigt kan træffes korrigerende foranstaltninger;

13.  understreger nødvendigheden af at forbedre erhvervsklimaet i EU og at øge produktiviteten gennem en afbalanceret blanding af offentlig og privat uddannelse og innovationspolitikker; fremhæver, at EU’s indre marked stadig er opsplittet og at EU's økonomi lider af mangel på innovation, mens innovation er nøglen til vækst og produktivitet, hvorfor det er afgørende at fremme innovation for at forbedre EU’s internationale konkurrenceevne; henviser i den forbindelse til forslaget i rapporten fra de fem formænd; erindrer om, at det er vigtigt med en fornuftig regulering af erhvervslivet, for at Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer kan blive en succes; opfordrer derfor til, at man for at udvikle kapitalmarkedet fjerner administrative forhindringer (hvor dette ikke vil undergrave den beskyttelse, der er afgørende for arbejdstagere og forbrugere), skærer ned på bureaukratiet, øger kvaliteten og effektiviteten af medlemsstaternes retsvæsen, gør en indsats for at bekæmpe skatteunddragelse, skattesvig og skattely og reformerer medlemsstaternes skatte- og retssystemer; understreger betydningen af at undgå politikker med universalløsninger; understreger, at kvalitative forbedring af den administrative kapacitet på alle myndighedsniveauer er en hovedprioritet i mange medlemsstater; minder om, at det er nødvendigt at tackle sort arbejde, som skader EU's økonomi, og fører til uretfærdig konkurrence og markedsforvridninger og resulterer i, at et stigende antal arbejdstagere står uden socialsikring og tryghed i ansættelsen; opfordrer derfor til, at den europæiske platform mod sort arbejde iværksættes prompte;

14.  er enig med Kommissionen i, at mange medlemsstater er nødt til at være mere ambitiøse med gennemførelsen af socialt bæredygtige strukturreformer og fjerne hindringer for at gøre deres markeder for varer og tjenesteydelser mere konkurrencedygtige og effektive, idet der skal tages hensyn til konsekvenserne for beskæftigelsen af sådanne reformer; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens meddelelse om en køreplan for fuldførelsen af det digitale indre marked, herunder etablering af en omfattende ramme, som kan fremme virksomhedernes investeringer i ny teknologi, og meddelelsen om en køreplan for energiunionen; understreger, at de landespecifikke henstillinger og landerapporterne ofte omhandler spørgsmål, der hænger sammen med territoriale forskelle i både økonomiske resultater og administrativ kapacitet, og understreger, at der i forbindelse med fastsættelsen af målene for de forskellige politikker systematisk bør tages hensyn til disse forskelle; minder om, at regioner, som lider under alvorlige og permanente naturlige eller demografiske handicap, almindeligvis har højere arbejdsløshed og lavere økonomisk vækst; mener derfor, at der er behov for investeringer for at forbedre disse regioners vækstpotentiale og få mennesker til at bosætte sig der for dermed at sikre disses overlevelsesevne;

15.  understreger, at medlemsstaterne er nødt til at justere deres offentlige finanser ved at føre en kontracyklisk politik, når der er behov for det, og gøre fuld brug af den eksisterende fleksibilitetsklausul, der er fastsat i lovgivningen, idet de samtidig overholder Stabilitets- og Vækstpagtens regler; understreger betydningen af en kontracyklisk politik, der indebærer fleksibilitet inden for de marginer, der er vedtaget i stabilitets- og vækstpagten, i tider med økonomisk afmatning såvel som budgetoverskud i tider med økonomisk opsving; mener, at især medlemsstater med et højt gældsniveau skal fortsætte en vækstvenlig finanspolitisk konsolidering og hurtigt gennemføre de anbefalede strukturreformer, under hensyntagen til de sociale aspekter, mens dem med større finanspolitisk råderum tilskyndes til at anvende den til at fremskynde investeringer, nedbringe den offentlige gæld og reducere skattebyrden;

Henstillinger

16.  glæder sig over faldet i antallet af medlemsstater, der er underlagt proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, fra 11 i 2014 til 9 i 2015; bemærker imidlertid, at dette tal stadig er for stort, og gentager sin opfordring om, at de landespecifikke henstillinger, hvor det er relevant, samordnes bedre med henstillingerne under proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, så der sikres overensstemmelse mellem overvågningen af budgetsituationen og henstillingerne vedrørende den økonomiske politik; opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaternes udveksling af bedste praksis og omhyggelige dataindsamling; understreger nødvendigheden af for alle medlemsstater at øge åbenheden i forbindelse med anvendelsen af Stabilitets- og Vækstpagten og proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer, herunder de landespecifikke henstillinger, hvorved det sikres, at alle medlemsstater behandles ens;

17.  understreger et fleksibelt arbejdsmarkeds betydning for at bekæmpe arbejdsløsheden og bevare kvaliteten af arbejdskraften, uden at det undergraver arbejdstagernes grundlæggende ret til sikker og ordentligt betalt beskæftigelse i EU; henviser navnlig til de negative konsekvenser for jobskabelsen af f.eks. et lønniveau, som er ude af trit med udviklingen i produktiviteten, og misbrug i form af omgåelse af arbejdsmarkedsbestemmelserne, ved at der tilbydes civilretlige kontrakter i stedet for ansættelseskontrakter; opfordrer til en omlægning fra beskatning af arbejde til andre beskatningskilder og vedtagelse af en virkelig plan for bekæmpelse af arbejdsløsheden, uden at det fører til en sænkning af kvalitetsnormerne; opfordrer i den forbindelse til mere retfærdige arbejdsmarkeder, der sikrer fri bevægelighed for arbejdstagere i Europa, og omfordelingspolitikker, idet der tages hensyn til de enkelte medlemsstaters særlige karakteristika med henblik på at fremme økonomisk vækst og øge konkurrencedygtigheden og produktiviteten samt lette en større og økonomisk og social konvergens i opadgående retning;

18.  beklager, at de landespecifikke henstillinger lider under manglende ejerskab på nationalt plan, hvilket gør det vanskeligt at samordne demokratisk legitime økonomiske politikker med henstillingerne fra EU, og under manglende muligheder for at sikre demokratisk ansvarlighed; opfordrer i denne forbindelse til, at ikke blot de nationale parlamenter og de lokale og regionale myndigheder men også relevante nationale og europæiske interesserede parter som f.eks. repræsentanter for civilsamfundet, får en større rolle i forberedelsen og udarbejdelsen af de nationale reformprogrammer; glæder sig over det eksisterende samarbejde og opfordrer til et mere ambitiøst samarbejde mellem de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet om behandlingen af de landespecifikke henstillinger, udveksling af bedste praksis og forbedring af processen omkring det europæiske semester; understreger, at gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger i politisk, juridisk og økonomisk henseende kunne forbedres ved et gennemsigtigt samarbejde mellem Kommissionen og den pågældende medlemsstat, der burde begynde under forberedelsesfasen for den årlige vækstundersøgelse og fortsætte, indtil henstillingerne for specifikke lande anerkendes officielt; understreger, at øget ejerskab, øget åbenhed og demokratisk ansvarlighed er afgørende faktorer for accepten af og en vellykket gennemførelse af landespecifikke henstillinger og, på længere sigt, for Europa 2020-strategiens succes;

19.  opfordrer Kommissionen til at strømline det europæiske semester og dets nuværende tidsplan yderligere for at harmonisere den gensidige virkning af de nationale dokumenter (nationale reformprogrammer og konvergens/stabilitetsprogrammer) og de dokumenter, der udarbejdes af Kommissionen (landespecifikke henstillinger og landerapporter) med henblik på at styrke synergien og fremme samordningen af de nationale politikker, uden at der ses bort fra de oprindelige mål, som medlemsstaten havde opstillet; opfordrer Rådet og Kommissionen til at foretage metodemæssige forbedringer af de grundlæggende procedurer i forbindelse med semestret og være tilstrækkelig opmærksom på de sociale og beskæftigelsesmæssige indikatorer for det europæiske semester og til at drøfte alle til rådighed stående politiske muligheder for at mindre konsekvenserne af den finanspolitiske tilpasning for de økonomisk svargere samfundsgrupper; anmoder om offentliggørelse af alle underliggende analyser vedrørende gennemførelsen af Stabilitets- og Vækstpagten og proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer; henviser til opfordringen til at give mellemstatslige instrumenter, som f.eks. traktaten om stabilitet, samordning og styring fuld demokratisk legitimitet og indarbejde dem i den primære EU-ret;

20.  understreger de negative konsekvenser af høje gældsrater og et lavt investeringsniveau for den økonomiske vækst i EU; opfordrer Kommissionen til under behørig hensyntagen til princippet om ansvar og de sociale aspekter at undersøge innovative måder, hvorpå man kan sætte farten op og mindske de negative virkninger af lavere gearing i banksektoren, den private sektor og den offentlige sektor; opfordrer i den forbindelse medlemsstaterne til hurtigt at omsætte direktivet om genopretning og afvikling af banker i national ret; opfordrer til, at der oprettes et passende finansielt sikkerhedsnet for at sikre tilstrækkelig finansiering af og tillid til Den Fælles Afviklingsfond;

21.  understreger de destruktive virkninger, som en overvurderet valuta har på eksport, produktion, beskæftigelse, lønninger, indkomst, statslige indtægter og socialsikringssystemer; opfordrer Kommissionen til at undersøge alternative metoder til at mindske behovet for smertefuld intern devaluering;

22.  understreger, at en møntunion – i et valutaområde, der langt fra er optimalt – nødvendigvis fører til, at nogle medlemmer befinder sig i en fælde med en valuta, der er overvurderet i forhold til andre medlemmer i denne valutaunion; beklager, at der ikke er nogen let løsning for de ugunstigt stillede medlemmer i valutaunionen, og minder om, at en intern devaluering indebærer store og langvarige ofre fra borgerne i disse medlemsstater;

23.  erkender behovet for en uafhængig og pluralistisk analyse af medlemsstaternes økonomiske udsigter på EU-plan; opfordrer i denne forbindelse til yderligere at udvikle Kommissionens Ledende Økonomiske Analyseenhed med henblik på at sikre en objektiv, uafhængig og gennemsigtig analyse af de relevante data, der bør offentliggøres og tjene som et grundlag for en velinformeret debat og beslutningstagning i Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet; opfordrer til, at den Ledende Økonomiske Analyseenhed får tilsendt alle relevante dokumenter i god tid, så den kan udføre sine opgaver; understreger, at de nationale Finansråd spiller en nyttig rolle både på nationalt plan og EU-plan, og tilskynder til, at der oprettes et europæisk net af uafhængige nationale Finansråd;

24.  minder om, at bedre økonomisk styring i euroområdet er afgørende, og at en fuldendt ØMU ifølge de fem formænds rapport ikke er noget mål i sig selv; understreger i den forbindelse, at alle EU-medlemsstater bør inddrages i samtlige faser af fuldendelsen af ØMU, så der sikres åbenhed og gennemsigtighed i ØMU-reformprocessen; glæder sig i den forbindelse over de fem formænds rapport og over, at køreplanen hen imod ”et mere integreret europæisk semester” er en af dokumentets vigtigste dele; anerkender, at den øgede gensidige afhængighed mellem euroområdets medlemsstater kræver bedre samordning af de nationale politikker;

25.  påpeger, at Den Internationale Valutafond (IMF) og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) har advaret om de sociale og økonomiske problemer (hhv. fattigdom blandt personer i arbejde og lavere intern efterspørgsel), der er forbundet med den løndevaluering, som har fundet sted i løbet af de seneste år; understreger i denne forbindelse, at en hensigtsmæssig lønpolitik er afgørende for at kunne opretholde den interne efterspørgsel, og at lønstigninger derfor bør tilpasses bedre til ændringer i produktiviteten; fastholder, at det er nødvendigt at understrege betydningen af at hæve lønningerne, navnlig i de lande, hvor lønningerne ligger under fattigdomsgrænsen¸ men er af den opfattelse, at dette skal ske uden at undergrave nærhedsprincippet; minder om, at mindstelønnen varierer væsentligt medlemsstaterne imellem, og gentager sin anmodning om en undersøgelse af dette spørgsmål; tilskynder medlemsstaterne til at fastsætte mindsteløn i overensstemmelse med national lovgivning og praksis; opfordrer til en omfattende strategi for fattigdomsbekæmpelse bl.a. baseret på adgang til anstændige arbejdspladser, som fører til kvalitetsbeskæftigelse og socialsikring; påpeger, at uddannelse – og dermed kompetenceudvikling med henblik på beskæftigelse – er et af de vigtigste redskaber til bekæmpelse af fattigdom;

26.  minder om, at det er nødvendigt at fremme investeringer i tidlig indgriben og forebyggelse og tilgængelige og inkluderende tjenesteydelser af høj kvalitet, herunder uddannelse fra et tidligt alderstrin, støtte til familier og lokalsamfund, sociale tjenesteydelser og bæredygtige sundhedssystemer; fremhæver det forhold, at en øget efterspørgsel efter tjenesteydelser også kan føre til en betydelig jobskabelse inden for den sociale sektor, hvis den håndteres effektivt, og at det med henblik på at opnå bæredygtige økonomier er afgørende at investere i sundheds- og plejesektorerne;

27.  mener på baggrand af forskellige henstillinger fra Kommissionen om reform af pensionssystemerne, at en kobling mellem pensionsalder og den forventede levealder ikke er den eneste måde at tackle problemerne med en aldrende befolkning på, og at reformer af pensionssystemerne bl.a. også bør afspejle tendenser på arbejdsmarkedet, fødselsraten, den demografiske og sundhedsmæssige situation, indkomst- og formueforhold, arbejdsforhold og den samlede forsørgerkvote, mens der skal tilsigtes en ordentlig indkomst for pensionister, som mindst ligger over fattigdomsgrænsen; minder om, at den bedste måde at imødegå problemerne med en aldrende befolkning på er at øge den samlede beskæftigelsesfrekvens; henviser med hensyn til den aldrende befolkning til Kommissionens henstilling om, at sundhedssystemerne skal reformeres, så de kan opfylde deres målsætning om at give universel adgang til pleje af høj kvalitet, herunder økonomisk overkommelig adgang til medicin, navnlig livsreddende medicin, og sikrer respekt for sundhedspersonalets rettigheder;

28.  opfordrer til, at de landespecifikke henstillinger omfatter Kommissionens henstilling(6) vedrørende forebyggende omstrukturering af virksomheder, der risikerer at blive insolvente, og gældssanering for erhvervsdrivende, der er gået konkurs, uanset om disse er fysiske eller juridiske personer, med henblik på at give virksomheder en ny chance; opfordrer endvidere Kommissionen til at undersøge muligheden for at udvide sådanne programmer til også at omfatte familier, der risikerer at blive sat på gaden, med henblik på at sikre større social samhørighed ved at mindske risikoen for hjemløshed; henviser til den hastige stigning i ekstreme former for fattigdom, såsom hjemløshed, i mange medlemsstater; opfordrer til, at der rettes landespecifikke henstillinger til alle medlemsstater om strategier for social inklusion, herunder bekæmpelse af ekstreme former for fattigdom, såsom hjemløshed; efterlyser forbedringer for så vidt angår den tværnationale udveksling af bedste praksis med hensyn til bekæmpelse af hjemløshed og gensidig læring, og anerkender den rolle, som EU-programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI) spiller i denne sammenhæng;

29.  gentager behovet for, at der indføres en ny ordning for egne indtægter, som kan føre til en decideret reform af Unionens finansiering, uden at skattetrykket på borgerne forhøjes, og samtidig med at der skabes en reel forbindelse mellem borgere og europæiske myndigheder; ser i denne henseende frem til at analysere og drøfte de forslag, som Gruppen på højt plan vedrørende egne indtægter vil fremsætte næste år;

Sektorbidrag til det europæiske semester 2015

Budgetpolitik

30.  bemærker, at der vil blive offentliggjort en hvidbog om budgetstabilitetsmekanismen i eurozonen i foråret 2017, hvilket vil falde sammen med midtvejsevalueringen af det flerårige finansielle overslag; minder i denne forbindelse om sit krav om, at en sådan supplerende finansiering eller et sådant supplerende instrument bør udgøre en integreret del af Parlamentets budgetkontrol og bør finansieres ud over FFR-lofterne for perioden 2014-2020;

31.  minder om, at den mangel på betalingsbevillinger, som overvejende skyldes utilstrækkelige betalingslofter og underbudgettering, fortsat er alvorlig i 2015; frygter, at dette vil fortsætte med at bringe en korrekt gennemførelse af de nye FFR-programmer for 2014-2020 i fare og straffe støttemodtagerne, især de lokale, regionale og nationale myndigheder, der kæmper med økonomiske og sociale begrænsninger;

Beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik

32.  noterer sig henstillingerne om behovet for at gå videre med nye arbejdsmarkedsreformer, og opfordrer til, at disse reformer, såfremt de gennemføres, sikrer social beskyttelse og social dialog (i overensstemmelse med national praksis) samt sikrer den nødvendige politiske konsensus, for at de skal kunne være bæredygtige og effektive; mener, at arbejdsmarkedsreformerne bør opnå den nødvendige balance mellem fleksibilitet og sikkerhed for både arbejdstagere og arbejdsgivere, og at de ikke bør føre til f.eks. udelukkelse af arbejdstagere fra kollektive overenskomstforhandlinger, lavere produktivitet eller lavere beskæftigelsesniveauer; opfordrer til, at der – idet det udnyttes, at vi nu er nået et konjunkturmæssigt vendepunkt – gennemføres ambitiøse arbejdsmarkedsreformer i de medlemsstater, hvor der fortsat er behov herfor; mener, at disse reformer bør være i stand til at mindske opsplitningen, fremme jobskabelsen, reducere usikkerheden og bekæmpe fattigdom med henblik på at øge produktiviteten og konkurrenceevnen i vores økonomi, samtidig med at der sikres flere arbejdspladser og anstændige lønninger ved hjælp af investeringer i menneskelig kapital; understreger, at andre strukturreformer, såsom genindustrialisering, er lige så vigtige for så vidt angår etablering af et bæredygtigt arbejdsmarked;

33.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at de arbejdsmarkedsreformer, som indgår i dens politiske retningslinjer, bl.a. tilsigter at mindske opsplitningen, sikre bedre forudsigelse og et bedre match af kvalifikationer og job, fremme integration af sårbare grupper på arbejdsmarkedet, reducere fattigdom hos personer i beskæftigelse, fremme ligestilling mellem kønnene, styrke rettighederne for arbejdstagere med atypiske kontrakter og sikre en bedre social beskyttelse for selvstændige arbejdstagere;

34.  erkender, at fastsættelse af mindsteløn henhører under medlemsstaternes kompetenceområde, og at dette skal respekteres i overensstemmelse med nærhedsprincippet;

35.  bemærker, at nogle arbejdsmarkedsreformer har indført nye kontraktformer, og at nogle af disse ifølge Kommissionen har øget usikkerheden på arbejdsmarkedet og i mange tilfælde kræver en uretfærdig grad af fleksibilitet af de yngre generationer; bemærker med bekymring tallene fra nogle medlemsstater, hvis satser for midlertidigt arbejde omfatter over 90 % af de nye kontrakter, hvilket især berører de unge og kvinder, og som ifølge OECD(7) er en af de direkte årsager til stigende ulighed, selv om nogle arbejdstagere i visse tilfælde går specifikt efter sådanne arbejdsordninger med henblik på at få en større balance mellem arbejdslivet og privatlivet eller yderligere indtægter; opfordrer medlemsstaterne til at skabe synergi mellem de nationale politikker og den europæiske samhørighedspolitik for at forstærke effekten for disse prioritetsgrupper; udtrykker særlig bekymring over udbredelsen af ansættelse uden et fast timetal; mener, at alle former for kontraktlige aftaler bør give arbejdstagerne adgang til et sæt grundlæggende rettigheder og passende social beskyttelse;

36.  bemærker, at det høje niveau af langtidsledighed i Unionen, navnlig i visse medlemsstater, medfører, at et stigende antal arbejdstagere mister deres ydelser, inden de finder et nyt arbejde; bemærker, at nogle medlemsstater har begrænset adgangen til sådanne ydelser eller har nedsat det beløb, der er til rådighed, og/eller den tilsvarende støtteberettigede periode; opfordrer medlemsstaterne til inden for rammerne af deres kompetencer at opretholde en balance mellem en passende social beskyttelse og passende incitamenter til aktiv jobsøgning, som giver en individuelt tilpasset støtte, uden betingelser, hvis manglende overholdelse medfører straf, hvilket undergraver de sociale rettigheder; opfordrer medlemsstaterne til at oprette stærke aktiveringsforanstaltninger med henblik på at opnå mere effektive resultater; erkender, at en forbedring af beskæftigelsespolitikken og den sociale beskyttelse – med henblik på at aktivere støtte, beskytte borgere og derved sikre større social samhørighed – udgør nøglekomponenter i bæredygtig økonomisk vækst; opfordrer til, at der gennemføres en særlig undersøgelse af sådanne incitamenter på EU-plan, og opfordrer medlemsstaterne til i overensstemmelse med national praksis at indføre minimumsindkomstordninger, der sigter mod at forhindre enklaver præget af social udstødelse og sikre en minimumsindkomst for husstandene;

37.  glæder sig over nedbringelsen af ungdomsarbejdsløsheden, men påpeger, at den stadig er alarmerende høj i mange medlemsstater og regioner og ikke nødvendigvis afspejler en nettoforøgelse af beskæftigelsen; understreger, at jobusikkerheden og underbeskæftigelsen også er steget, og at 43 % af de unge i 2014 var ansat på midlertidige kontrakter, mens 32 % var ansat på deltid; glæder sig over Kommissionens beslutning om at frigive 1 mia. EUR til forfinansiering af ungdomsgarantiordningen; opfordrer medlemsstaterne til hurtigt og effektivt at anvende alle de disponible midler til at implementere ungdomsbeskæftigelsesinitiativet med minimumskvalitetsstandarder; opfordrer desuden til, at der løbende og nøje føres tilsyn med disse midler, så det sikres, at de hjælper unge mennesker med for alvor at få foden indenfor på arbejdsmarkedet; opfordrer medlemsstaterne til at prioritere sprogindlæring og fremme mobiliteten gennem programmer som Erasmus+ eller Erasmus for unge iværksættere samt til at deltage i beskæftigelsesnetværket Eures; understreger ligeledes, at det er vigtigt at fremme og tilskynde til lærepladser som en måde, hvorpå unge kan opnå de faglige kvalifikationer, der vil fremme deres adgang til arbejdsmarkedet;

38.  bemærker, at der er en betydelig forskel mellem medlemsstaterne med hensyn til, hvor vellykket gennemførelsen af ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet hidtil har været; bemærker, at Den Internationale Arbejdsorganisation har anslået, at det ville kræve et budget på 21 mia. EUR at få løst ungdomsarbejdsløshedsproblemet i Unionen, og at Kommissionens nuværende finansielle forpligtelser er helt utilstrækkelige og må hæves til et tilstrækkeligt niveau; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne og repræsentative ungdomsorganisationer om at foreslå minimumsstandarder og bedste praksis i forbindelse med gennemførelsen af ungdomsgarantien;

39.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere deres indsats for at tackle social dumping og løndumping i Unionen, da dette er til alvorlig skade for de arbejdstagere, der rammes heraf, og for socialsikringsordningerne i medlemsstaterne; opfordrer endvidere til, at arbejdsmarkedets parter inddrages i denne indsats på alle niveauer;

40.  understreger, at jobusikkerheden blandt unge har negative konsekvenser for beslutningen om at stifte familie og følgelig har negativ indvirkning på medlemsstaternes demografiske fremtidsudsigter;

41.  opfordrer Kommissionen til at yde vejledning til medlemsstaterne om, hvordan man kan gøre noget ved kvindernes lave deltagelse på arbejdsmarkedet ved at tackle opsplitningen af arbejdsmarkedet, lønforskellen mellem mænd og kvinder og den ulige fordeling af omsorgsforpligtelserne; understreger, at der er behov for en bredere tilgang til ligestilling, der rækker videre end til beskæftigelsesfrekvenser;

42.  understreger, at beskæftigelse er den bedste måde at bekæmpe fattigdom og social udstødelse, og at medlemsstaterne bør fokusere på at lette adgangen til arbejdsmarkedet, især for unge og langtidsledige;

Det indre marked

43.  glæder sig over Kommissionens nye strategi med henblik på at strømline processen omkring det europæiske semester; påskønner i denne forbindelse Kommissionens arbejde med at fastlægge landespecifikke henstillinger vedrørende det indre marked, men finder det ikke tilstrækkeligt; opfordrer til en mere beslutsom indsats med hensyn til at lede og koordinere de økonomiske politikker for at sikre en konsekvent og fair gennemførelse af rammen for økonomisk styring på tværs af medlemsstaterne og for at måle virkningerne af den økonomiske styring i alle medlemsstaterne;

44.  støtter den vægt, der i de landespecifikke henstillinger for 2015 lægges på betydningen af at fjerne uberettigede begrænsninger af og hindringer for adgangen til nøglesektorerne; anmoder yderligere de pågældende medlemsstater om nøje at overveje disse henstillinger og hurtigst muligt at fjerne disse hindringer for væksten på det indre marked;

45.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til formændene for Rådet, Kommissionen, Eurogruppen og Den Europæiske Centralbank samt til de nationale parlamenter.

BEGRUNDELSE

Processen med det europæiske semester tilsigter at sikre en integreret samordning af den økonomiske politik på EU-plan gennem en kombination af makroøkonomiske og finanspolitiske tilsynsinstrumenter, hvilket er nødvendigt for at styre konvergensen og forvalte medlemsstaternes gensidige afhængighed.

Som led i den årlige cyklus for det europæiske semester udstedes der landespecifikke henstillinger, som indeholder råd til de enkelte medlemsstater om de nødvendige tiltag for at fremme væksten og samtidig sikre en sund finanspolitik. De landespecifikke henstillinger for 2015 bygger på de politiske prioriteter, som Kommissionen identificerede i den seneste årlige vækstundersøgelse og blev godkendt på Det Europæiske Råds møde i juli 2015;

Økonomiske analyser for det kommende år tyder på, at der er tegn på et økonomisk genopsving med positiv vækst, stigende inflation og et forbedret finanspolitisk perspektiv, til en vis grad som følge af en stram finanspolitik og strukturreformer, som mange medlemsstater har gennemført. Det skal imidlertid understreges, at grundlaget for den økonomiske vækst stadig er meget svagt.

Det er på denne baggrund, at ordføreren udtrykker tilfredshed med de fire vigtigste politiske prioriteter i dette års cyklus: fremme af investeringerne, gennemførelse af de nødvendige strukturreformer, finanspolitisk ansvarlighed og forbedring af medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker.

I betragtning af den lave gennemførelsesrate af de landespecifikke henstillinger i de fleste medlemsstater, er ordføreren af den opfattelse, at der kun kan opnås en forbedring af den økonomiske, finansielle og beskæftigelsesmæssige situation i EU gennem ambitiøse strukturreformer. Desuden skal ordføreren understrege, at strukturreformer er en afgørende forudsætning for, at EU-initiativer som f.eks. EFSI kan give konkrete resultater. 

Ordføreren er bekymret over den høje arbejdsløshed i de fleste medlemsstater. Han understreger, at et fleksibelt arbejdsmarked spiller en afgørende rolle for bekæmpelsen af arbejdsløsheden. Ordføreren mener, at der er nødvendigt at omlægge beskatningen fra arbejde til andre beskatningsformer, hvis vi skal øge beskæftigelsesfrekvensen.

I 2015 skete der en væsentlig nedskæring i antallet af landespecifikke henstillinger, så man kunne koncentrere sig om centrale prioriterede områder, hvilket afspejler Kommissionen indsats for at strømline hele processen omkring det europæiske semester. Ordføreren glæder sig over dette initiativ, men mener også, at der bør gøres en yderligere indsats for at styrke processen og dermed øge gennemførelsesprocenten og effektiviteten af de landespecifikke henstillinger. Som eksempel anfører ordføreren en yderligere forøgelse af det nationale ejerskab af de landespecifikke henstillinger ved at inddrage de nationale parlamenter i hele processen omkring det europæiske semester.

I den forbindelse arrangerede Økonomi- og Valutaudvalget den 15. september 2015 en drøftelse med repræsentanter for de nationale parlamenter, som gjorde det muligt at udveksle erfaringer med processen omkring det europæiske semester. Det viste navnlig den afgørende rolle, som de nationale parlamenter bør spille i forberedelsen af de nationale reformprogrammer, hvilket vil styrke ejerskabet af de landespecifikke henstillinger på nationalt plan og føje demokratisk ansvarlighed til processen omkring det europæiske semester. Et sammendrag af de vigtigste konklusioner fra denne drøftelse findes nedenfor.

Drøftelse om det europæiske halvår for samordning af de økonomiske politikker: Gennemførelse af prioriteterne for 2015

Den 15. september 2015 afholdt Økonomi-. og Valutaudvalget en drøftelse med repræsentanter for de nationale parlamenter i EU om det europæiske semester for samaordning af de økonomiske politikker: gennemførelse af prioriteterne for 2015. I mødet deltog delegerede fra Belgien, Cypern, Den Tjekkiske Republik, Estland, Finland, Frankrig, Irland, Italien, Kroatien, Luxembourg, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien, Sverige, Tyskland, Ungarn og Østrig.

Langt de fleste deltagere var af den opfattelse, at det europæiske semester var en hensigtsmæssigt ramme for koordinering af politikker i EU. Der blev generelt udtrykt tilfredshed med de seneste ændringer, som havde til hensigt at strømline udformningen, bl.a. gennem en mere målrettet formulering og tidligere offentliggørelse af de landespecifikke henstillinger, Der blev imidlertid påpeget nogle områder, hvor der kunne ske forbedringer:

Gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger - De hidtidige erfaringer har vist, at de landespecifikke henstillinger gennemføres på en utilfredsstillende måde, hvilket hovedsageligt skyldes de manglende ejerskab blandt medlemsstaterne, idet de nationale parlamenter kun inddrages på et meget sent stadium i semestret (nemlig i udarbejdelsen af budgettet i efteråret). Derfor ville en tidlig inddragelse af de nationale parlamenter fra foråret (dvs. forberedelse af de nationale reformprogrammer og stabilitets/konvergensprogrammer, parlamentarisk debat om Kommissionens forslag til landespecifikke henstillinger) kunne bidrage til ikke blot at forbedre gennemførelsen af henstillingerne som sådan, men også styrke den demokratiske ansvarlighed under hele processen. Med hensyn til eurozonen blev mere konsekvens mellem henstillingerne for eurozonen som helhed og henstillingerne til de enkelte medlemsstater ligeledes anset som et element, som kunne forbedre landenes gennemførelse af de landespecifikke henstillinger (navnlig i forbindelse med den optimale finanspolitiske stilling i eurozonen eller betalingsbalancetilpasninger inden for eurozonen).

Rammernes anvendelsesområde - Visse deltagere var af den opfattelse, at den nuværende udformning ikke i tilstrækkelig grad tog hensyn til den sociale dimension af hele processen, og at de landespecifikke henstillinger byggede på et oversimplificeret grundlag, idet strukturreformer ikke automatisk fører til stærkere vækst og bedre arbejdspladser. Derfor blev der plæderet for en mere velfærdsorienteret og landespecifik tilgang til strukturreformer.

Fleksibilitet i rammerne - Flere repræsentanter opfordrede til, at medlemsstaterne fik en større grad af fleksibilitet med hensyn til, hvordan de landespecifikke henstillinger skulle gennemføres generelt og særlig med hensyn til vurderingen af de finanspolitiske mål på baggrund af flygtningekrisen. Endvidere skulle rammen være tilstrækkelig fleksibel til at kunnen tage hensyn til nationale valg, som f.eks. kunne føre til forsinkelser i udarbejdelsen af budgetplanerne (f.eks. parlamentsvalg i Portugal og Polen heri efteråret).

Anvendelse af rammen - Dette aspekt blev nævnt i forbindelse med drøftelserne om Tysklands betalingsbalanceoverskud, hvor nogle deltagere mente, at der manglede symmetri mellem henstillingerne om nedbringelse af manglende balance på betalingsbalancen i overskuds- og underskudslande ikke flot i forbindelse med udformningen men også i forbindelse med gennemførelsen. Desuden skulle rammen finde anvendelse på samtlige medlemsstater uanset størrelse. På den anden side fremførte visse medlemmer, at Tysklands betalingsbalanceoverskud afspejlede landets vellykkede økonomiske model, hvorfor kritikken var uberettiget både ud fra et politisk og et økonomisk synspunkt. I den forbindelse er det vigtigt at minde om, at proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer formuleres på grundlag af indikative tærskler (herunder betalingsbalancen) og ikke på grundlag af lovbestemte lofter som der er tilfældet med det offentlige underskud i forbindelse med proceduren med uforholdsmæssigt store underskud. Endelig befinder et land, som har overskud på betalingsbalancen sig alt andet lige i en mere økonomisk komfortabel situation.

Eurogruppens rolle - Spørgsmålet om Eurogruppens institutionelle rammer og rolle i forbindelse med det europæiske semester var genstand for at intensiv drøftelse i betragtning af, at den ikke havde noget formelt retsgrundlag i traktaterne eller nogen demokratisk legitimation, selv om den traf suveræne beslutninger. I den forbindelser er det vigtigt at vide, i hvilken udstrækning Eurogruppen har ret til at træffe afgørelser, når ikke alle medlemsstater i eurozonen er repræsenteret.

Andre sager - Deltagerne drøftede også kort hvilke muligheder der var for at forbedre medlemsstaternes konkurrenceevne, nødvendigheden af at fastsætte fælles bestemmelser om selskabsbeskatning, og om EU's repræsentation eller mangel herpå i multinationale fora. Spørgsmålet om harmonisering af metoderne, som anvendtes til at beregne strukturelle finanspolitiske justeringer, blev også rejst.

Det kan konkluderes, at langt størstedelen af deltagerne glædede sig over muligheden for at drøfte spørgsmål omkring det europæiske semester med Europa-Parlamentet, samtidig med, at de understregede behovet for mere regelmæssige drøftelser, herunder også mellem nationale parlamenter og om mere vidtgående emner (f.eks. rapporten fra de fem formænd). Endelig fremførte Økonomi- og Valutaudvalgets formand Gualtieri, at der med hensyn til økonomisk politik var ved at opstå enighed mellem et flertal i Europa-Parlamentet og Kommissionen om, hvordan spørgsmålet om den fælles finanspolitiske stilling i eurozonen skulle behandles, så der kunne fastlægges en blanding af politikker, som kunne bidrage til at fremme bæredygtig vækst. Med hensyn til proceduren opfordrede han repræsentanterne fra både Europa-Parlamentet og de nationale parlamentet til at finde frem til måder, hvorpå den kunne gives et positivt input til Kommissionen, og hvordan den demokratiske dimension af det europæiske semester kunne styrkes.

29.9.2015

UDTALELSE fra Budgetudvalget(*)

til Budgetudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget

om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: gennemførelse af prioriteterne for 2015

(2015/2210(INI))

Ordfører for udtalelse: Jean Arthuis

(*)  Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 54

FORSLAG

Budgetudvalget opfordrer Budgetudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at den årlige vækstundersøgelse, som Kommissionen fremlagde den 28. november 2014, fastsætter tre hovedsøjler for 2015 – et koordineret boost til private investeringer, et fornyet engagement i strukturreformer og stræben efter finanspolitisk ansvarlighed – og for første gang lægger vægt på EU-budgettets bidrag til realiseringen af disse søjler;

B.  der henviser til, at det forløbne semester med vedtagelsen af forordningen om oprettelse af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, igangsættelsen af de operationelle programmer under Samhørighedsfonden, fremførslen af uudnyttede forpligtelsesbevillinger fra 2014 fra perioden 2007-2013 til 2015, 2016 og 2017 såvel som forhøjelsen af forfinansieringen til det europæiske ungdomsinitiativ har haft en god budgetudnyttelse til fordel for de mål, der blev fastsat i forbindelse med den årlige vækstundersøgelse;

C.  der henviser til, at EU-budgettet således har bevist sin merværdi, men også det begrænsede råderum for EU-politikken, som et budget, der ikke indeholder virkelige egne indtægter – som fortsat udgør mindre end 1 % af BNP – og som er tøjlet af en flerårig ramme på syv år, udgør;

D.  der henviser til Rådets holdning til budgettet for 2016 om at reducere forpligtelserne med 563,6 mio. EUR og betalingerne med 1,4 mia. EUR, og at det således igen undervurderer EU's faktiske betalingsbehov i strid med den plan om betaling af de ubetalte regninger, som Kommissionen har foreslået

1.  glæder sig over fremlæggelsen af de fem formænds rapport "Fuldførelsen af Den Europæiske Økonomiske og Monetære Union", men beklager, at den tidsplan, der forudses til at føre den ud i livet, er for langsom og ude af trit med det krav om reform, der er udløst af den græske krise;

2.  glæder sig over de foranstaltninger, der er truffet for at forenkle og styrke det europæiske semester: et fornyet fokus på prioriteterne, færre dokumenter og mere tid til at drøfte dem, en øget politisk dimension og bedre deltagelse fra de nationale myndigheders side;

3.  hilser de forslag, der er fremsat om styrkelse af den parlamentariske kontrol, velkommen, navnlig forslaget om at tilpasse Europa-Parlamentets strukturer til den fælles valutas særegenhed, der er en forudsætning for en egentlig Økonomisk og Monetær Union;

4.  fremhæver Kommissionens opfattelse af den afgørende rolle, som nationale og regionale myndigheder spiller med hensyn til at tilskynde til de fornødne strukturreformer, udvise finanspolitisk ansvarlighed og fremme investeringer til støtte for beskæftigelse og vækst;

5.  bifalder opfordringen om indarbejdelse af mellemstatslige instrumenter, som f.eks. traktaten om stabilitet, samordning og styring og den europæiske stabilitetsmekanisme, i den primære EU-ret, hvilket vil afhjælpe manglen på demokratisk legitimitet;

6.  understreger behovet for at anvende alle eksisterende regler i stabilitets- og vækstpagten med henblik på at opnå stabile offentlige finanser;

7.  glæder sig over de overvejelser, der er fremsat, om en budgetstabiliseringsmekanisme for euroområdet, som er indledningen til konturerne af et EU-finansministerium; bemærker, at offentliggørelsen af en hvidbog om dette emne, som er annonceret til at finde sted i foråret 2017, falder sammen med midtvejsevalueringen af FFR; minder i denne forbindelse om sit krav om, at en sådan supplerende finansiering eller et sådant supplerende instrument bør udgøre en integreret del af Parlamentets budgetkontrol og bør finansieres ud over FFR-lofterne for perioden 2014-2020;

8.  gentager behovet for, at der indføres en ny ordning for egne indtægter, som kan føre til en decideret reform af Unionens finansiering, uden at skattetrykket på borgerne forhøjes, og samtidig med at der skabes en reel forbindelse mellem borgere og europæiske myndigheder; ser i denne henseende frem til at analysere og drøfte de forslag, som Gruppen på højt plan vedrørende egne indtægter vil fremsætte næste år;

9.  minder om, at den mangel på betalingsbevillinger, som overvejende skyldes utilstrækkelige betalingslofter og underbudgettering, fortsat er alvorlig i 2015; frygter, at dette vil fortsætte med at bringe en korrekt gennemførelse af de nye FFR-programmer for 2014-2020 i fare og straffe støttemodtagerne, især de lokale, regionale og nationale myndigheder, der kæmper med økonomiske og sociale begrænsninger;

10.  hilser vedtagelsen af forordningen om oprettelse af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer velkommen som et middel til at styrke private investeringer og fremhæver den rolle, Parlamentet har spillet med hensyn til at minimere omfordelingen fra Horisont 2020 og Connecting Europe-faciliteten; erindrer om sit tilsagn om at mindske nedskæringerne under den årlige budgetprocedure;

11.  betragter en vellykket gennemførelse af denne investeringsplan som afgørende og vil derfor følge dens iværksættelse med den største opmærksomhed, navnlig for at forebygge enhver dekonsolidering af investeringsudgifterne og den offentlige gæld.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

28.9.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

21

13

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Nedzhmi Ali, Jonathan Arnott, Jean Arthuis, Jean Arthuis, Reimer Böge, Lefteris Christoforou, Gérard Deprez, José Manuel Fernandes, Eider Gardiazabal Rubial, Jens Geier, Ingeborg Gräßle, Iris Hoffmann, Monika Hohlmeier, Bernd Kölmel, Zbigniew Kuźmiuk, Vladimír Maňka, Ernest Maragall, Siegfried Mureşan, Victor Negrescu, Jan Olbrycht, Paul Rübig, Petri Sarvamaa, Patricija Šulin, Eleftherios Synadinos, Paul Tang, Indrek Tarand, Isabelle Thomas, Monika Vana, Daniele Viotti, Marco Zanni, Auke Zijlstra

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Michał Marusik, Andrej Plenković, Nils Torvalds, Anders Primdahl Vistisen

24.9.2015

UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender(*)

til Økonomi- og Valutaudvalget

om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: gennemførelse af prioriteterne for 2015

(2015/2210(INI))

Ordfører for udtalelse: Sergio Gutiérrez Prieto

(*) Procedure med associerede udvalg – jf. forretningsordenens artikel 54

FORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  bemærker, at mange medlemsstater stadig har store underskud, mens andre akkumulerer store overskud på betalingsbalancens løbende poster, og at der er behov for at udvikle og samordne programmer for finanspolitisk ansvarlighed, som tager højde for disse forskelle og er forenelige med skabelse af anstændige arbejdspladser, der kan føre til kvalitetsbeskæftigelse, økonomisk vækst og følgelig en bæredygtig velfærdsstat for de fremtidige generationer; opfordrer Kommissionen, som allerede har modtaget de nationale budgetforslag for 2016, til inden for rammerne af den finanspolitik, der er fastsat i stabilitets- og vækstpagten (SVP), at udnytte dens eksisterende fleksibilitet(8) fuldt ud for, hvor det er relevant, at tilvejebringe en fleksibel proces for national ansvarlighed, der afspejler konjunkturen i de enkelte medlemsstater bedre, og som kan give mulighed for vedtagelse af socialt ansvarlige og økonomisk effektive politikker, der sigter mod at skabe anstændige arbejdspladser, hvilket vil føre til kvalitetsbeskæftigelse og sociale investeringer i tjenesteydelser af høj kvalitet;

2.  mener, at medlemsstater med et finanspolitisk råderum bør gøre brug af dette råderum til at fremme den interne efterspørgsel og vækstfremmende investeringer, mens det er nødvendigt, at de medlemsstater, der har store underskud eller stor gæld, fortsætter deres bestræbelser på at opnå holdbare offentlige finanser;

3.  beklager, at der ikke er nogen generel reference til Europa 2020-målene om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst; understreger, at social- og beskæftigelsespolitikker ikke kun bør anskues ud fra et omkostningsperspektiv, men at der ligeledes bør tages hensyn til gevinsterne på lang sigt; opfordrer derfor til, at de relevante sociale og miljømæssige mål integreres i den nye vurderingsramme, så det sikres, at der foreslås landespecifikke henstillinger til alle de lande, som ikke gør fremskridt med hensyn til at bekæmpe fattigdom, tilvejebringe anstændige arbejdspladser, som kan føre til kvalitetsbeskæftigelse, forebygge, at elever forlader skolen for tidligt, fremme livslang læring samt ressourceeffektivitet og forebyggelse af klimaændringer;

4.  opfordrer til, at de landespecifikke henstillinger omfatter Kommissionens henstilling(9) vedrørende forebyggende omstrukturering af virksomheder, der risikerer at blive insolvente, og gældssanering for erhvervsdrivende, der er gået konkurs, uanset om disse er fysiske eller juridiske personer, med henblik på at give virksomheder en ny chance; opfordrer ligeledes Kommissionen til at undersøge muligheden for at udvide sådanne programmer til også at omfatte familier, der risikerer at blive sat på gaden, med henblik på at sikre større social samhørighed ved at mindske risikoen for hjemløshed; understreger, at husstandenes finansielle vanskeligheder, selv om de er blevet mindre alvorlige, fortsat er et godt stykke over de niveauer, der er blevet registreret i løbet af de seneste ti år, og at der ifølge Kommissionen fortsat er en stor kløft mellem graden af finansielle vanskeligheder for henholdsvis lavindkomsthusstande og husstande med en højere indkomst(10);

5.  bemærker, at underskuddet er blevet nedbragt i en række lande, men at denne proces også har medført et fald i de offentlige investeringer i Unionen; glæder sig derfor over promoveringen af en europæisk investeringspolitik, der tager sigte på at sætte skub i væksten og jobskabelsen, og opfordrer til, at der gøres yderligere bestræbelser på at sikre finansieringen af realøkonomien; er af den opfattelse, at hovedformålet med, at projekter får støtte fra EFSI, bør være skabelse af anstændige arbejdspladser, som kan føre til kvalitetsbeskæftigelse, samt opnåelse af social, økonomisk og territorial samhørighed; mener, at der bør anvendes stærkere foranstaltninger, som en imødekommelse af Parlamentets opfordring(11) til at fremme sociale investeringer ikke blot med henblik på opnåelse af økonomiske gevinster, men også for at fremme en positiv social indvirkning og nedbringe uligheden, bl.a. ved at forbedre de offentlige tjenesteydelser og støtte skabelsen af arbejdspladser for forskellige kategorier af dårligt stillede personer; understreger i den forbindelse, at det er nødvendigt at styrke Kommissionens reguleringsværktøjer (såsom konsekvensanalyser og evalueringer) og at gennemføre forskellige former for kontrol og overvågning dér, hvor der foretages investeringer;

6.  understreger, at SMV'erne – skønt de udgør selve rygraden i jobskabelsen i Unionen – fortsat oplever vanskeligheder ved at få adgang til kredit samt unødige administrative byrder og bureaukrati, hvilket hæmmer deres vækst og bæredygtighed samt deres jobskabelsespotentiale; bemærker Kommissionens initiativ til at modernisere det lovgivningsmæssige og administrative miljø med henblik på at forbedre investeringsklimaet og SMV'ernes vilkår, og støtter henstillinger, der kan medføre forbedringer, samtidig med at de sociale og arbejdsmarkedsmæssige standarder respekteres; fremhæver betydningen af investeringer for så vidt angår udvikling af innovative finansieringskanaler, såsom crowdfunding og mikrokredit, og af investeringer, der har til formål at fremme udviklingen af SMV'er, mikrovirksomheder, innovative nystartede virksomheder og virksomheder, der f.eks. fremmer "grønne job";

7.  minder om, at regioner, som lider under alvorlige og permanente naturlige eller demografiske handicap, almindeligvis har højere arbejdsløshed og lavere økonomisk vækst; mener derfor, at der er behov for investeringer til at forbedre deres vækstpotentiale og få mennesker til at bosætte sig på de pågældende områder med henblik på at sikre disses bæredygtighed;

8.  noterer sig henstillingerne om behovet for at gå videre med nye arbejdsmarkedsreformer, og opfordrer til, at disse reformer, såfremt de gennemføres, sikrer social beskyttelse og social dialog (i overensstemmelse med national praksis) samt sikrer den nødvendige politiske konsensus, for at de skal kunne være bæredygtige og effektive; mener, at arbejdsmarkedsreformerne bør opnå den nødvendige balance mellem fleksibilitet og sikkerhed for både arbejdstagere og arbejdsgivere, og at de ikke bør føre til f.eks. udelukkelse af arbejdstagere fra kollektive overenskomstforhandlinger, lavere produktivitet eller lavere beskæftigelsesniveauer; opfordrer til, at der – idet det udnyttes, at vi nu er nået et konjunkturmæssigt vendepunkt – gennemføres ambitiøse arbejdsmarkedsreformer i de medlemsstater, hvor der fortsat er behov herfor; mener, at disse reformer bør være i stand til at mindske opsplitningen, fremme jobskabelsen, reducere usikkerheden og bekæmpe fattigdom med henblik på at øge produktiviteten og konkurrenceevnen i vores økonomi, samtidig med at der sikres flere arbejdspladser og anstændige lønninger ved hjælp af investeringer i menneskelig kapital; understreger, at andre strukturreformer, såsom genindustrialisering, er lige så vigtige for så vidt angår etablering af et bæredygtigt arbejdsmarked;

9.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at de arbejdsmarkedsreformer, som indgår i deres politiske retningslinjer, bl.a. tilsigter at mindske opsplitningen, sikre bedre forudsigelse og et bedre match af kvalifikationer og job, fremme integration af sårbare grupper på arbejdsmarkedet, reducere fattigdom hos personer i beskæftigelse, fremme ligestilling mellem kønnene, styrke rettighederne for arbejdstagere med atypiske kontrakter og sikre en større social beskyttelse for selvstændige arbejdstagere;

10.  glæder sig over nedbringelsen af arbejdsløsheden i Unionen; påpeger imidlertid, at arbejdsløsheden fortsat er høj, og anmoder medlemsstaterne om at anlægge en holistisk tilgang i forbindelse med gennemførelsen af effektive, aktive arbejdsmarkedspolitikker, der sigter mod både de jobsøgendes beskæftigelsesegnethed og et mere inkluderende arbejdsmarked og omfatter yderligere støtteforanstaltninger for såvel jobsøgende som arbejdsgivere; understreger, at det er nødvendigt at tage fat på problemet med manglende sammenfald mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer og forældede kvalifikationer, som en måde hvorpå man kan tackle langtidsledighed, og mener, at det er nødvendigt med en større samordning af disse politikker på nationalt og europæisk plan; opfordrer derfor til stærkere foranstaltninger til at støtte og videreudvikle effektiv erhvervsuddannelse, samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder, arbejdsgiverorganisationer og andre relevante aktører, og fremhæver behovet for at forbedre effektiviteten af offentlige og private arbejdsformidlingskontorer med henblik på at imødegå manglende sammenfald mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer på arbejdsmarkedet og lette jobsøgning i Unionen;

11.  bemærker, at manglen på eller langsommeligheden i strukturreformer er et velkendt problem i visse medlemsstater, og mener derfor, at Kommissionen som led i sit mål for det europæiske semester bør vurdere nærmere, hvordan den manglende ansvarlighed udvist af visse medlemsstater ved ikke at have gennemført strukturreformer, er gået ud over jobskabelsen på mellemlang sigt;

12.  erkender, at fastsættelse af mindsteløn henhører under medlemsstaternes kompetenceområde, og at dette skal respekteres i overensstemmelse med nærhedsprincippet;

13.  påpeger, at Den Internationale Valutafond (IMF) og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) har advaret om de sociale og økonomiske problemer (hhv. fattigdom blandt personer i arbejde og lavere intern efterspørgsel), der er forbundet med den løndevaluering, som har fundet sted i løbet af de seneste år; understreger i denne forbindelse, at en hensigtsmæssig lønpolitik er afgørende for at kunne opretholde den interne efterspørgsel, og at lønstigninger derfor bør tilpasses bedre til ændringer i produktiviteten; fastholder, at der skal være en henvisning til vigtigheden af at hæve lønningerne, navnlig i de lande, hvor lønningerne ligger under fattigdomsgrænsen¸ men at en sådan henvisning ikke må undergrave nærhedsprincippet; minder om, at mindstelønnen varierer væsentligt medlemsstaterne imellem, og gentager sin anmodning om en undersøgelse af dette spørgsmål(12), herunder en analyse af forskellene i købekraften i de forskellige medlemsstater; tilskynder medlemsstaterne til at fastsætte mindsteløn i overensstemmelse med national lovgivning og praksis og til at overveje dens indvirkning på fattigdom blandt personer i arbejde, husstandsindkomst, den samlede efterspørgsel og jobskabelse;

14.  bemærker, at nogle arbejdsmarkedsreformer har indført nye kontraktformer, og at nogle af disse ifølge Kommissionen har øget usikkerheden på arbejdsmarkedet og i mange tilfælde kræver en uretfærdig grad af fleksibilitet af de yngre generationer; bemærker med bekymring tallene fra nogle medlemsstater, hvis satser for midlertidigt arbejde omfatter over 90 % af de nye kontrakter, hvilket især berører de unge og kvinder, og som ifølge OECD(13) er en af de direkte årsager til stigende ulighed, selv om nogle arbejdstagere i visse tilfælde går specifikt efter sådanne arbejdsordninger med henblik på at få en større balance mellem arbejdslivet og privatlivet eller yderligere indtægter; opfordrer medlemsstaterne til at skabe synergier mellem de nationale politikker og den europæiske samhørighedspolitik for at forstærke effekten for disse prioritetsgrupper; udtrykker særlig bekymring over udbredelsen af ansættelse uden et fast timetal; mener, at alle former for kontraktlige aftaler bør give arbejdstagerne adgang til et sæt grundlæggende rettigheder og passende social beskyttelse;

15.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at notere sig IMF's rapport(14) om årsagerne til og følgerne af ulighed, ifølge hvilken stigningen i indkomstuligheden kan have negative konsekvenser for den økonomiske vækst og jobskabelsespotentialet; opfordrer til, at der gøres en styrket indsats for at omlægge skattebyrden fra beskatning af arbejde over mod andre indtægtskilder, at der gøres en effektiv indsats hvad angår politikkerne for beskatning af arbejde, og til at der skabes mere retfærdige arbejdsmarkeder, der sikrer fri bevægelighed for arbejdstagere i Europa, og omfordelingspolitikker, idet der tages hensyn til de enkelte medlemsstaters særlige karakteristika med henblik på at fremme økonomisk vækst og øge konkurrencedygtigheden og produktiviteten samt lette en større og opadgående økonomisk og social konvergens;

16.  bemærker, at det høje niveau af langtidsledighed i Unionen, navnlig i visse medlemsstater, medfører, at et stigende antal arbejdstagere mister deres ydelser, inden de finder et nyt arbejde; bemærker, at nogle medlemsstater har begrænset adgangen til sådanne ydelser eller har nedsat det beløb, der er til rådighed, og/eller den tilsvarende støtteberettigede periode; opfordrer medlemsstaterne til inden for rammerne af deres kompetencer at opretholde en balance mellem en passende social beskyttelse og passende incitamenter til aktiv jobsøgning, som giver en individuelt tilpasset støtte, uden betingelser, hvis manglende overholdelse medfører straf, hvilket undergraver de sociale rettigheder; opfordrer medlemsstaterne til at oprette stærke aktiveringsforanstaltninger med henblik på at opnå mere effektive resultater; erkender, at en forbedring af beskæftigelsespolitikken og den sociale beskyttelse – med henblik på at aktivere støtte, beskytte borgere og derved sikre større social samhørighed – udgør nøglekomponenter i bæredygtig økonomisk vækst; opfordrer til, at der gennemføres en særlig undersøgelse af sådanne incitamenter på EU-plan, og opfordrer medlemsstaterne til i overensstemmelse med national praksis at indføre minimumsindkomstordninger, der sigter mod at imødegå enklaver præget af social udstødelse og sikre en minimumsindkomst for husstandene;

17.  glæder sig over nedbringelsen af ungdomsarbejdsløsheden, men påpeger, at den stadig er alarmerende høj i mange medlemsstater og regioner og ikke nødvendigvis afspejler en nettoforøgelse af beskæftigelsen; understreger, at jobusikkerheden og underbeskæftigelsen også er steget, og at 43 % af de unge i 2014 var ansat på midlertidige kontrakter, mens 32 % var ansat på deltid; glæder sig over Kommissionens beslutning om at frigive 1 mia. EUR til forfinansiering af ungdomsgarantiordningen; opfordrer medlemsstaterne til hurtigt og effektivt at anvende alle de disponible midler til at implementere ungdomsbeskæftigelsesinitiativet med minimumskvalitetsstandarder; opfordrer desuden til, at der løbende og nøje føres tilsyn med disse midler, så det sikres, at de hjælper unge mennesker med for alvor at få foden indenfor på arbejdsmarkedet; opfordrer medlemsstaterne til at prioritere sprogindlæring og fremme mobiliteten gennem programmer som Erasmus+ eller Erasmus for unge iværksættere samt til at deltage i beskæftigelsesnetværket Eures; understreger ligeledes, at det er vigtigt at fremme og tilskynde til lærepladser som en måde, hvorpå unge kan opnå de faglige kvalifikationer, der vil fremme deres adgang til arbejdsmarkedet;

18.  bemærker, at der er en betydelig forskel mellem medlemsstaterne med hensyn til, hvor vellykket gennemførelsen af ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet hidtil har været; bemærker, at Den Internationale Arbejdsorganisation har anslået, at det ville kræve et budget på 21 mia. EUR at få løst ungdomsarbejdsløshedsproblemet i Unionen, og at Kommissionens nuværende finansielle forpligtelser er helt utilstrækkelige og må hæves til et tilstrækkeligt niveau; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne og repræsentative ungdomsorganisationer om at foreslå minimumsstandarder og bedste praksis i forbindelse med gennemførelsen af ungdomsgarantien;

19.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere deres indsats for at tackle social dumping og løndumping i Unionen, da dette er til alvorlig skade for de arbejdstagere, der rammes heraf, og for socialsikringsordningerne i medlemsstaterne; opfordrer endvidere til, at arbejdsmarkedets parter inddrages i denne indsats på alle niveauer;

20.  understreger, at jobusikkerheden blandt unge har negative konsekvenser for beslutningen om at stifte familie og følgelig har negativ indvirkning på medlemsstaternes demografiske fremtidsudsigter;

21.  minder om, at det er nødvendigt at tackle sort arbejde, som ødelægger EU's økonomi, fører til uretfærdig konkurrence og markedsforvridninger og resulterer i en stigende mangel på social beskyttelse og jobbeskyttelse for arbejdstagerne; opfordrer derfor til, at den europæiske platform mod sort arbejde iværksættes prompte;

22.  mener, at henstillingerne i år næsten udelukkende har fokuseret på arbejdsmarkedet og ikke har taget fat på udfordringerne med forringede ydelser og kvaliteten af de ydelser, der tilbydes til dem, der har behov herfor; minder om, at det er nødvendigt at investere i tidlig indgriben og forebyggelse og tilgængelige og inkluderende tjenesteydelser af høj kvalitet, herunder uddannelse fra et tidligt alderstrin, støtte til familier og lokalsamfund, sociale tjenesteydelser og sundhedspleje; fremhæver det forhold, at en øget efterspørgsel efter tjenesteydelser også kan føre til vigtig jobskabelse inden for den sociale sektor, hvis den håndteres effektivt, og at det med henblik på at opnå bæredygtige økonomier er afgørende at investere i sundheds- og plejesektorerne; opfordrer Kommissionen til at redegøre for de fremskridt, der – som led i Europa 2020-strategien – gøres med at udvikle initiativer til investering i sundheds- og plejesektorerne med henblik på kvalitetsbeskæftigelse;

23.  understreger, at skattesystemernes progressivitet ifølge en rapport fra IMF(15) i løbet af de seneste år er blevet svækket i nogle medlemsstater, hvilket har medført stigende ulighed; mener, at skattekilen har været meget højere for lavtlønnede arbejdstagere og for SMV'er med højere effektive skattesatser; erkender – selv om beskatning henhører under medlemsstaternes kompetenceområde – at progressive skattesystemer bidrager til at afbøde de værste følger af økonomiske kriser, og anerkender, at det er vigtigt at sænke skatten på arbejde samt selskabsskatten med henblik på at øge efterspørgslen og skabe arbejdspladser, samtidig med at der sikres tilstrækkelig finansiering af socialsikringsordningerne; insisterer på, at skattesvig og skatteundgåelse skal tackles i medlemsstaterne og medlemsstaterne imellem;

24.  opfordrer Kommissionen til at yde vejledning til medlemsstaterne om, hvordan man kan gøre noget ved kvindernes lave deltagelse på arbejdsmarkedet ved at tackle opsplitningen af arbejdsmarkedet, lønforskellen mellem mænd og kvinder og den ulige fordeling af omsorgsforpligtelserne; understreger, at der er behov for en bredere tilgang til ligestilling, der rækker videre end til beskæftigelsesfrekvenser;

25.  noterer sig den potentielle værdi af europæiske automatiske stabilisatorer; bemærker, at Kommissionen ikke – som en opfølgning på dens meddelelse om styrkelse af Den Økonomiske og Monetære Unions sociale dimension og som efterlyst af Parlamentet(16) – i de landespecifikke henstillinger har medtaget betydningen af at opretholde stærke automatiske stabilisatorer i medlemsstaterne, dette til trods for at det er vigtigt med hensyn til at bevare den sociale samhørighed samt fremme den interne efterspørgsel og den økonomiske vækst; anmoder Kommissionen om en detaljeret oversigt over de valg, som medlemsstaterne har truffet på vanskelige politikområder, og de dertil hørende resultater for at skabe mulighed for en mere effektiv analyse og tilskynde til identificering og udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne;

26.  understreger, at socialøkonomien giver beskæftigelse til over 14 millioner mennesker, hvilket udgør omkring 6,5 % af Unionens arbejdsstyrke; beklager, at det er endnu vanskeligere for virksomheder i socialøkonomien (navnlig for SMV'er og mikrovirksomheder), som repræsenterer 10 % af de europæiske virksomheder, end for traditionelle virksomheder at opnå offentlig eller privat finansiering; understreger, at det er nødvendigt at øge støtten til dem ved f.eks. at give dem mulighed for at få adgang til forskellige former for finansiering, såsom europæiske fonde, mikrokreditter og crowdfunding, eller ved at give dem bedre adgang til den digitale økonomi; mener i den forbindelse, at de landespecifikke henstillinger bør lægge større vægt på socialøkonomiske virksomheders rolle med hensyn til at fremme social og økonomisk samhørighed i Europa i overensstemmelse med Europa 2020-strategien;

27.  bemærker, at der – til trods for at Kommissionen har anerkendt, at fattigdommen og marginaliseringen er steget(17), så det nu er én ud af fire personer, der er ramt af fattigdom – ikke er nogen henvisning til fattigdomsmålet for Europa 2020-strategien i de landespecifikke henvisninger; opfordrer til en omfattende strategi for fattigdomsbekæmpelse baseret på adgang til anstændige arbejdspladser, som fører til kvalitetsbeskæftigelse, tjenesteydelser og aktivering af en minimumsindkomst og social beskyttelse i overensstemmelse med nærhedsprincippet; påpeger, at uddannelse – og dermed kompetenceudvikling med henblik på beskæftigelse – er et af de vigtigste redskaber til bekæmpelse af fattigdom; understreger, at det er nødvendigt at erkende, at væksten i den personlige gældsættelse er en situation, der øger sårbarheden for den enkelte og for økonomien som helhed;

28.  understreger, at beskæftigelse er den bedste måde at bekæmpe fattigdom og social udstødelse, og at medlemsstaterne bør fokusere på at lette adgangen til arbejdsmarkedet, især for unge og langtidsledige;

29.  bemærker med bekymring den hastige stigning i ekstreme former for fattigdom, såsom hjemløshed, i mange medlemsstater; opfordrer til, at der rettes landespecifikke henstillinger til alle medlemsstater om strategier for social inklusion, herunder bekæmpelse af ekstreme former for fattigdom, såsom hjemløshed; er enig med Kommissionen i, at medlemsstaterne skal afhjælpe hjemløshed og risiko for hjemløshed gennem omfattende strategier baseret på forebyggelse, boligbaserede tilgange, en gennemgang af lovgivning om og praksis for udsættelse og tilgængelighed af reelt økonomisk overkommelige boliger, som kan give stabilitet, samt et stop for kriminaliseringen af hjemløse; efterlyser forbedringer for så vidt angår den tværnationale udveksling af bedste praksis og gensidig læring, og anerkender den rolle, som EU-programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI) spiller i denne sammenhæng;

30.  opfordrer til, at der gennemføres pensionsreformer under hensyntagen til Parlamentets gentagne henstillinger(18) om at sikre bæredygtighed, sikkerhed og tilstrækkelighed, for så vidt angår pensioner til kvinder og mænd, ved at styrke pensionsordninger, der sigter mod en anstændig pensionsindkomst, der som minimum ligger over fattigdomsgrænsen; mener, at en kobling alene mellem pensionsalderen og den forventede levealder ikke er den eneste måde at tackle udfordringerne ved en aldrende befolkning, og at reformer af pensionssystemerne bl.a. også bør afspejle tendenser på arbejdsmarkedet, fødselsraten, den demografiske og sundhedsmæssige situation, indkomst- og formueforhold, arbejdsforhold og den samlede forsørgerkvote; minder om, at den bedste måde at imødegå udfordringerne ved en aldrende befolkning er at øge den samlede beskæftigelsesfrekvens, ved bl.a. at bygge på sociale investeringer i aktiv aldring;

31.  er foruroliget over den begrænsede rolle, som de nationale parlamenter, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet har spillet i forbindelse med udarbejdelsen af det nationale reformprogram og konvergensprogrammet samt i de landespecifikke henstillinger; bemærker dog ændringerne i forvaltningen af det europæiske semester 2015 med henblik på at øge ejerskabet på nationalt plan, og understreger, at reformer i bund og grund bør være medlemsstaternes anliggende; opfordrer Kommissionen til, når den strømliner de eksisterende økonomiske styringsmekanismer, at fremme en reform, som kan give det europæiske semester yderligere demokratisk legitimitet ved at inddrage Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter i udarbejdelses- og godkendelsesprocessen, idet arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet ligeledes høres;

32.  kritiserer det forhold, at ikke alle medlemsstater har inddraget deres nationale parlament, arbejdsmarkedsparter og civilsamfund i udarbejdelsen af deres nationale reformprogram; opfordrer medlemsstaterne til i deres nationale reformprogram at medtage en detaljeret oversigt, der forklarer, hvem der har været involveret og på hvilken måde; opfordrer Kommissionen til at gøre status over de forskellige nationale praksisser hvad angår parlamentariske procedurer og inddragelse af relevante aktører i det europæiske semester med henblik på at øge deltagelsen;

33.  noterer sig Kommissionens henstilling om at reformere sundhedssystemerne, således at de opfylder deres målsætning om at give universel adgang til pleje af høj kvalitet, herunder økonomisk overkommelig adgang til lægemidler, navnlig lægemidler, der kan redde liv, og til at sikre respekt for sundhedspersonalets rettigheder; bemærker, at visse medlemsstater som en konsekvens af krisen ikke har sikret fuld dækning under de offentlige sygesikringsordninger;

34.  beklager, at Kommissionen ikke i de landespecifikke henstillinger har medtaget betydningen af og jobpotentialet i "den grønne økonomi", som ifølge Kommissionens skøn vil kunne skabe fem millioner arbejdspladser inden 2020 i sektorerne for energieffektivitet og vedvarende energi, forudsat at der indføres en ambitiøs klima- og energipolitik.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

23.9.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

36

14

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Laura Agea, Tiziana Beghin, Brando Benifei, Mara Bizzotto, Vilija Blinkevičiūtė, Enrique Calvet Chambon, David Casa, Ole Christensen, Jane Collins, Martina Dlabajová, Elena Gentile, Arne Gericke, Marian Harkin, Danuta Jazłowiecka, Agnes Jongerius, Jan Keller, Ádám Kósa, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Zdzisław Krasnodębski, Jérôme Lavrilleux, Jeroen Lenaers, Javi López, Thomas Mann, Dominique Martin, Anthea McIntyre, Joëlle Mélin, Elisabeth Morin-Chartier, Georgi Pirinski, Sofia Ribeiro, Claude Rolin, Anne Sander, Sven Schulze, Siôn Simon, Jutta Steinruck, Yana Toom, Ulla Tørnæs, Marita Ulvskog, Renate Weber, Tatjana Ždanoka, Jana Žitňanská, Inês Cristina Zuber

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Maria Arena, Georges Bach, Amjad Bashir, Tania González Peñas, Sergio Gutiérrez Prieto, Paloma López Bermejo, Edouard Martin, Michaela Šojdrová, Neoklis Sylikiotis

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Rosa Estaràs Ferragut

25.9.2015

UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

til Økonomi- og Valutaudvalget

om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: gennemførelse af prioriteterne for 2015

(2015/2210(INI))

Ordfører for udtalelse: Ildikó Gáll-Pelcz

FORSLAG

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

–  der henviser til sin beslutning af 11. marts 2015 om styringen af det indre marked inden for det europæiske semester 2015(19),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. maj 2015 med titlen "2015 European Semester: Country-specific recommendations" (det europæiske semester for 2015: landespecifikke henstillinger) (COM(2015)0250),

–  der henviser til sin beslutning af 24. juni 2015 om gennemgang af rammerne for økonomisk styring: status og udfordringer(20),

1.  bemærker, at det indre marked fortsat er fragmenteret og utilstrækkeligt gennemført, og at dets store potentiale for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, innovation og jobskabelse stadig er uudnyttet, især hvad angår tjenesteydelser; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overholde deres forpligtelser og sikre genoplivningen af det indre marked som en af Unionens vigtigste prioriteter; anser det for væsentligt, at det indre markeds store potentiale udnyttes maksimalt ved hjælp af en holistisk tilgang for at fremme vækst og konkurrenceevne; understreger, at det europæiske semester bør leve op til målene for en overordnet, langsigtet EU-strategi for vækst og beskæftigelse indtil og efter 2020; gentager derfor sin opfordring om en hurtig gennemførelse af al relevant EU-lovgivning og opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre en mere effektiv anvendelse af overtrædelsesprocedurer og Det Europæiske Råd til at fortsætte med yderligere udvikling af overtrædelsesprocedurer i forbindelse med fremtidige revisioner af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

2.  gentager sin opfordring til Kommissionen om at fremsætte forslag om at klassificere det indre marked som en særskilt søjle under det europæiske semester, hvortil også hører formålsbestemte retningslinjer og landespecifikke henstillinger, for at dække en tydelig række af prioriteringer i tilknytning til realøkonomien; anmoder Kommissionen om at styrke forbindelsen mellem søjlerne; minder om, at god økonomisk styring og virkningen heraf kun kan blive effektiv hvis de, der gennemfører og anvender reglerne, er tilstrækkeligt involverede; opfordrer derfor Kommissionen til at integrere fuldførelsen af alle aspekter af det indre marked − varer, tjenesteydelser, kapital, arbejde, energi, transport og den digitale sektor − som en del af det europæiske semester og de landespecifikke henstillinger;

3.  opfordrer til forstærket styring af det indre marked ved hjælp af det europæiske semester gennem fastsættelse af en række specifikke indikatorer, som måler dets ydeevne, og efterlyser flere data; opfordrer til, at der indsættes et særligt afsnit i landerapporterne, som fremhæver hindringer for og fremskridt på det indre marked;

4.  understreger, at den årlige vækstundersøgelse, for at give det europæiske semester en indre markeds-dimension, bør anspore medlemsstaterne til at lade deres lokale og regionale myndigheder deltage i fastsættelsen af differentierede bidrag til Europa 2020-målene og i udformningen og gennemførelsen af de nationale reformprogrammer på grundlag af princippet om styring af det indre marked;

5.  anmoder Kommissionen om at opfordre medlemsstaterne til at indføre et specifikt og detaljeret afsnit om det indre marked i deres årlige nationale reformprogrammer med en beskrivelse af udviklingen i markedets integration på nationalt plan og de foranstaltninger, der skal iværksættes det efterfølgende år; opfordrer Kommissionen til at anvende samme struktur for sine landespecifikke henstillinger;

6.  fremhæver betydningen og merværdien af rapporterne om integrationen på det indre marked i de forgangne år i betragtning af deres bidrag til de overordnede prioriteringer, der er fastlagt i Kommissionens årlige vækstundersøgelse, og til medtagelsen af landespecifikke henstillinger som led i det europæiske semester; finder det derfor yderst beklageligt, at der ikke er udarbejdet nogen rapport om integrationen på det indre marked for 2015, og at der ikke er taget hensyn til Parlamentets opfordring;

7.  glæder sig over Kommissionens nye strategi med henblik på at strømline processen omkring det europæiske semester; påskønner i denne forbindelse Kommissionens arbejde med at fastlægge landespecifikke henstillinger vedrørende det indre marked, men finder det ikke tilstrækkeligt; opfordrer til en mere beslutsom indsats med hensyn til at lede og koordinere de økonomiske politikker for at sikre en konsekvent og fair gennemførelse af rammen for økonomisk styring på tværs af medlemsstaterne og for at måle virkningerne af den økonomiske styring i alle medlemsstaterne;

8.  er bekymret over de vedvarende makroøkonomiske ubalancer i nogle medlemsstater, i særdeleshed det høje statsgældsniveau, de store underskud på de løbende poster og de alt for store risici i banksystemerne;

9.  støtter den vægt, der i de landespecifikke henstillinger for 2015 lægges på betydningen af at fjerne uberettigede begrænsninger af og hindringer for adgangen til nøglesektorerne; anmoder yderligere de pågældende medlemsstater om nøje at overveje disse henstillinger og hurtigst muligt at fjerne disse hindringer for væksten på det indre marked;

10.  bemærker, at det indre marked er et af de vigtigste elementer i det europæiske projekt, og erkender, at Parlamentet, hvis processen med det europæiske semester proces skal være inkluderende, bør spille en aktiv rolle heri; opfordrer de medlemsstater, der ikke har gennemført de landespecifikke henstillinger vedrørende det indre marked, til over for Parlamentets kompetente udvalg (Udvalget om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse) at gøre rede for årsagerne dertil; anmoder om, at Parlamentet anvender sådanne redegørelser som grundlag for at give input til Kommissionen vedrørende udarbejdelsen af nye landespecifikke henstillinger i god tid inden offentliggørelsen i maj;

11.  finder det beklageligt, at der er mange klager over manglende gennemførelse; anmoder Kommissionen om et bedre overvågnings- og tilbagemeldingssystem for gennemførelsen af retsakter; anmoder Kommissionen om at reevaluere retlige rammer med alvorlige gennemførelsesunderskud;

12.  understreger, at der i de fleste medlemsstater ikke er tilstrækkelige offentlige og private investeringer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at træffe yderligere foranstaltninger til at forbedre og lette adgangen til finansiering for SMV'er (særlig hvad angår nøglesektorerne, herunder den fremspirende digitale sektor), såvel som til at sikre et bedre erhvervsmiljø, forenkle procedurerne og reducere de administrative byrder på det indre marked samt støtte investeringer; understreger den betydning, som konkurrencedygtige og stærkt integrerede markeder med en sund forretningsmæssig regulering har for at gøre Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer til en succes;

13.  minder om behovet for at koncentrere investeringerne om de prioriteter, der er opstillet i Europa 2020-strategien, dvs. udvikling af en videns- og innovationsbaseret økonomi, fremme af en mere ressourceeffektiv, grønnere og mere konkurrencedygtig økonomi samt fremme af en økonomi med høj beskæftigelse, som giver et højt niveau af social og territoriel samhørighed; anmoder Kommissionen om at respektere tidsplanen for EFSI-lanceringen i efteråret 2015, således at denne får den tilsigtede virkning og stimulerer realøkonomien og sætter gang i genopretningen i medlemsstaterne; mener, at disse investeringer vil styrke EU's konkurrenceevne i de vigtigste vækstsektorer såsom tjenesteydelser, energi, transport og det digitale indre marked;

14.  mener, at der er behov for yderligere støtte fra Kommissionen og medlemsstaterne til SMV'erne til at udvide deres markeder, fremme innovation, øge deres eksportkapacitet, stimulere jobskabelse og hjælpe virksomhederne til at konkurrere mere effektivt, specielt på hjemmemarkedet, samt forbedre produktiviteten som helhed; opfordrer til, at de nye muligheder, som blev præsenteret i programmet for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (Cosme) (2014-2020), udnyttes maksimalt til at forbedre SMV'ernes adgang til finansiering på de nationale og internationale markeder; opfordrer til, at andre finansieringsformer fremmes som et alternativ til bankfinansiering;

15.  understreger, at en bedre og styrket skattekoordinering, såvel som en fornyet indsats til bekæmpelse af svig, skatteunddragelse og skatteundgåelse, med behørig respekt for nationale kompetencer, er nødvendig for at sikre lige vilkår og undgå illoyal konkurrence og skadelige forvridninger på det indre marked;

16.  understreger, at det europæiske semester er en oplagt anledning til at presse på for at opnå større fremskridt i indsatsen for at fremme det digitale indre marked; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens meddelelse om en køreplan for fuldførelsen af det digitale indre marked; anser det for essentielt at afhjælpe den nuværende fragmentering af de nationale bestemmelser vedrørende digitale tjenesteydelser og opbygge et mere innovativt og gennemsigtigt digitalt indre marked baseret på fair konkurrence, som skaber et højt niveau af tilgængelighed og forbrugerbeskyttelse. opfordrer Kommissionen til at overholde den opstillede tidsplan og iværksætte de 16 initiativer til at opnå et virkeligt digitalt indre marked for Europa med henblik på at bidrage til EU's økonomiske genopretning, forbedre EU's interne og eksterne konkurrenceevne og fremme samhørighed og social inklusion;

17.  mener, at det utilstrækkelige niveau af digitale færdigheder, den ulige dækning og de høje udgifter begrænser fordelene ved informations- og kommunikationsteknologien (IKT); opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til i de landespecifikke henstillinger og de nationale reformprogrammer at prioritere den digitale uddannelse af enkeltpersoner og virksomheder og dermed sikre alle borgere adgang til netinfrastruktur;

18.  mener, at medlemsstaterne må gøre en ekstra indsats for at modernisere deres offentlige forvaltning ved at sørge for flere og bedre digitale tjenesteydelser for borgere og virksomheder, med særlig fokus på SMV'er, og for at lette det grænseoverskridende samarbejde og interoperabiliteten mellem offentlige forvaltninger; går ind for, at der indsættes kapacitet til evaluering og udveksling af bedste praksis på området for digitale tjenesteydelser;

20.  erkender, at der er flere begrænsninger, som hindrer markederne for varer og tjenesteydelser i at fungere godt; støtter Kommissionens arbejde i forbindelse med lovregulerede erhverv;

21.  bemærker, at de fleste medlemsstater ligger under Europa 2020-målene for forskning og udvikling; anmoder Kommissionen om at virkeliggøre intentionen om at offentliggøre evalueringen af Europa 2020-strategien senest ved udgangen af 2015 for at styrke det indre markeds og det digitale indre markeds rolle som centrale instrumenter til stimulering af den økonomiske vækst og skabelsen af kvalitetsjob i EU; opfordrer medlemsstaterne til i højere grad at gøre deres økonomier innovations- og vidensorienterede;

22.  understreger, at en fuldstændig og hurtig gennemførelse af EU’s lovgivning om offentlige udbud og koncessioner ville give gode muligheder for at forbedre innovations- og adgangsmulighederne for SMV’er, fremme bæredygtig udvikling og modernisere den offentlige forvaltning ved at forbedre kvaliteten, effektiviteten og gennemsigtigheden af offentlige udgifter og investeringer.

23.  mener, at det er nødvendigt at styrke de nationale parlamenters ejerskab til de landespecifikke henstillinger; opfordrer medlemsstaterne til at give Kommissionen mulighed for at forelægge de landespecifikke henstillinger for de nationale parlamenter; opfordrer desuden medlemsstaterne til at gennemføre de landespecifikke henstillinger og til nøje at omsætte EU-målene til nationale mål; gentager endvidere sin anmodning til Kommissionen om at aflægge rapport til Parlamentets kompetente udvalg om de foranstaltninger, der træffes for at sikre fremskridt i gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, og om de hidtidige fremskridt.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

23.9.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

30

7

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Dita Charanzová, Carlos Coelho, Anna Maria Corazza Bildt, Daniel Dalton, Nicola Danti, Dennis de Jong, Pascal Durand, Vicky Ford, Ildikó Gáll-Pelcz, Evelyne Gebhardt, Antanas Guoga, Robert Jarosław Iwaszkiewicz, Liisa Jaakonsaari, Philippe Juvin, Antonio López-Istúriz White, Jiří Maštálka, Marlene Mizzi, Eva Paunova, Jiří Pospíšil, Marcus Pretzell, Robert Rochefort, Virginie Rozière, Christel Schaldemose, Andreas Schwab, Olga Sehnalová, Ivan Štefanec, Catherine Stihler, Róża Gräfin von Thun und Hohenstein, Mihai Ţurcanu, Anneleen Van Bossuyt, Marco Zullo

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Jan Philipp Albrecht, Lucy Anderson, Pascal Arimont, Ulrike Trebesius

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Clara Eugenia Aguilera García, Mario Borghezio, Roger Helmer, Flavio Zanonato

18.9.2015

UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget

til Økonomi- og Valutaudvalget

om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: gennemførelse af prioriteterne for 2015

(2015/2210(INI))

Ordfører for udtalelse: Iskra Mihaylova

FORSLAG

Regionaludviklingsudvalget opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  anerkender den nye tilgang til et mere strømlinet europæisk semester 2015, der fokuserer på de fire nøgleprioriteter for økonomisk vækst: fremme af investeringer, gennemførelse af strukturreformer, finanspolitisk ansvarlighed og forbedring af beskæftigelsespolitikken; noterer sig de landespecifikke henstillinger for 2015, som er rettet mod de drivkræfter for vækst, der kan skabe grundlag for en bæredygtig genopretning og gøre det muligt at opnå fremskridt inden for en kortere tidshorisont (12-18 måneder);

2.  minder om, at solide makroøkonomiske rammer er vigtige for at nå målet om at reducere forskellene i udviklingsniveauer som defineret i artikel 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og at samhørighedspolitikken kan være en drivkraft til at nå dette mål, hvis den ledsages af solide makroøkonomiske rammer; er dybt bekymret over, at absorptionen og effektiviteten af de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) kan blive kraftigt forringet i medlemsstater med høj statsgæld og makroøkonomiske ubalancer; opfordrer derfor Kommissionen til at foreslå skræddersyede foranstaltninger til støtte for en rettidig gennemførelse og opnåelse af de samhørighedspolitiske og økonomiske mål i disse lande;

3.  noterer sig de tættere forbindelser mellem målene for processen med det europæiske semester og ESI-fondenes programmering for 2014-2020 og navnlig de systematiske henvisninger til de landespecifikke henstillinger og de nationale reformprogrammer i forbindelse med programmeringen; noterer sig undersøgelsen med titlen "Strategisk sammenhæng i samhørighedspolitikken: sammenligning af programmeringsperioderne 2007-13 og 2014-20", som viser, at der i meget begrænset omfang tages hensyn til de landespecifikke henstillinger i partnerskabsaftalerne og de operationelle programmer; mener, at investeringer i forbindelse med samhørighedspolitikken kan spille en meget vigtig rolle med hensyn til at støtte strukturreformer og opfylde EU’s strategiske mål ved at følge op på de relevante landespecifikke henstillinger og nationale reformprogrammer. opfordrer til, at der træffes foranstaltninger til at sikre komplementaritet og synergi mellem ESI-fondene, Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) og de andre EU-støttede programmer og initiativer samt nationale offentlige investeringer og private finansielle instrumenter med henblik på at opnå størst mulig merværdi og synergi ved at udnytte det fulde potentiale for sådanne investeringer;

4.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre kvaliteten af interventioner, der medfinansieres inden for rammerne af samhørighedspolitikken, og overholdelse af de mest relevante landespecifikke henstillinger; bemærker, at der i regnskabsårene 2013 og 2014 var flere landespecifikke henstillinger af relevans for ESI-fondenes programmering, og at mellemfristede strukturreformer i forbindelse med investeringer inden for rammerne af ESI-fondene stadig er nødvendige og bør medtages i de landespecifikke henstillinger, selv om de meget ofte er indeholdt i forhåndsbetingelserne i ESI-fondenes fælles rammer;

5.  noterer sig med stor bekymring den fortsat høje arbejdsløshed i nogle medlemsstater, især for så vidt angår ungdomsarbejdsløshed og langtidsledighed; understreger nødvendigheden af, at der gennemføres strukturreformer vedrørende arbejdsmarkedet, uddannelsessystemet og finansielle tjenesteydelser for SMV’er, som bør støttes kraftigt af samhørighedspolitikkens finansielle instrumenter på regionalt og nationalt plan samt på EU-plan med henblik på at skabe beskæftigelsesmuligheder og øge skabelsen af kvalitetsjob;

6.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre en hurtig og effektiv gennemførelse af de respektive landespecifikke henstillinger for 2015 med henblik på at opnå en bæredygtig vækst og jobskabelse; beklager i denne forbindelse, at henstillingerne ikke er bindende; minder om, at kvaliteten af ESI-fondenes interventioner som politiske svar på de udfordringer, der påpeges i de landespecifikke henstillinger, vil afhænge af, hvordan medlemsstaterne forbinder deres strukturreformer og intelligent finanspolitisk konsolidering med anvendelsen af midlerne fra ESI-fondene gennem de nationale reformprogrammer, og hvordan medlemsstaterne sikrer gennemførelse af programmerne;

7.  anerkender ikrafttrædelsen af forordningen om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI); understreger det store samlede potentiale i investeringsplanen for Europa og ESI-fondene med hensyn til at fremme konkurrenceevnen, bæredygtig økonomisk vækst og jobskabelse; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at fremskynde strukturreformerne og forbedre de lovgivningsmæssige og administrative rammer for at forbedre erhvervs- og investeringsklimaet i væsentlig grad og opnå det/den maksimale udbytte/gearingseffekt af de begrænsede offentlige finanser;

8.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje innovative metoder til at fremme investeringerne i EU og understreger, at en øget anvendelse af finansielle instrumenter inden for rammerne af samhørighedspolitikken 2014-2020 kan bidrage til at skabe gearing og en multiplikatoreffekt for EU’s budget og til at gøre investeringer inden for rammerne af ESI-fondene mere effektive; understreger imidlertid nødvendigheden af at sikre gennemsigtighed, ansvarlighed og kontrol af finansielle instrumenter, herunder EFSI.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

17.9.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

30

8

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Pascal Arimont, José Blanco López, Franc Bogovič, Mercedes Bresso, Steeve Briois, Edward Czesak, Rosa D’Amato, Bill Etheridge, Michela Giuffrida, Krzysztof Hetman, Ivan Jakovčić, Constanze Krehl, Andrew Lewer, Louis-Joseph Manscour, Martina Michels, Andrey Novakov, Younous Omarjee, Demetris Papadakis, Mirosław Piotrowski, Stanislav Polčák, Julia Reid, Liliana Rodrigues, Fernando Ruas, Maria Spyraki, Ruža Tomašić, Ramón Luis Valcárcel Siso, Ángela Vallina, Monika Vana, Matthijs van Miltenburg, Lambert van Nistelrooij, Derek Vaughan, Joachim Zeller

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Petras Auštrevičius, Jan Olbrycht, Maurice Ponga

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Brando Benifei, Andrejs Mamikins, Soraya Post

21.9.2015

UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling

til Økonomi- og Valutaudvalget

om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: gennemførelse af prioriteterne for 2015

(2015/2210(INI))

Ordfører for udtalelse: Ernest Urtasun

FORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at lighed er en grundlæggende værdi i EU og en nødvendig forudsætning for at nå Europa 2020-målene om beskæftigelse og fattigdomsbekæmpelse, hvortil overholdelse af den nationale ligestillingslovgivning og behørig gennemførelse af EU's ligestillingsdirektiver kan yde et væsentligt bidrag;

B.  der henviser til, at kvinders adgang til arbejdsmarkedet er en faktor med betydning for diversiteten i kvalifikationer på jobmarkedet, der som direkte følge har, at virksomhederne får adgang til bedre ressourcer og dermed til større konkurrenceevne, beskæftigelse og vækst på det indre marked,

C.  der henviser til, at kvinder rammes af nedskæringer i offentlige tjenesteydelser, herunder inden for sundhedsvæsenet, på uddannelsesområdet og i boligsektoren, både direkte som brugere og ansatte og indirekte via deres støtte til familiemedlemmer, der er afhængige af centrale offentlige tjenesteydelser; der henviser til, at nedskæringer i udgifterne til sundhedspersonale har øget den plejebyrde, der påhviler kvinder i mange medlemsstater, som ofte arbejder under arbejdsforhold præget af usikkerhed eller udnyttelse;

D.  der henviser til, at beskæftigelsen og somme tider væksten på EU's indre marked delvis afhænger af mænd og kvinders mulighed for at opnå en god balance mellem arbejds- og privatliv;

E.  der henviser til, at den økonomiske krise og budgetkonsoliderende politikker i uforholdsmæssig grad har ramt kvinder, især kvinder fra marginaliserede samfund, unge kvinder og kvinder, der lider under flere forskellige former for diskrimination;

F.  der henviser til, at finanspolitisk bæredygtighed er et af målene i Europa 2020-strategien, og der henviser til, at medlemsstaternes investering i uddannelse i almindelighed og i uddannelse af unge kvinder i særdeleshed er en integreret del af deres nationale budgetter;

G.  der henviser til, at arbejdsmarkeds- og jobskabelsespolitikker skal have til formål at skabe jobs af høj kvalitet i overensstemmelse med ILO's dagsorden for ordentligt arbejde;

H.  der henviser til, at den vedvarende store ungdomsarbejdsløshed og omfattende sociale udstødelse overalt i EU har ført til ødelæggelse af menneskelig kapital og har ramt kvinder og piger i uforholdsmæssig grad; der henviser til, at disse langsigtede virkninger af den økonomiske krise skal afhjælpes på en måde, der tager hensyn til kønsaspektet;

I.  der henviser til, at den nuværende økonomiske situation har vist, at der er behov for en stærkere samordning mellem medlemsstaternes makroøkonomiske og budgetmæssige politik for at opnå en mere integreret og afbalanceret økonomisk union;

1.  beklager, at ligestillingsaspektet ikke indgår i Europa 2020-strategien, og opfordrer Kommissionen og Rådet til at indføre en ligestillingssøjle og en overordnet målsætning om ligestilling mellem kønnene i strategien;

2.  gentager, at målet om at koordinere den økonomiske politik og finanspolitikken i medlemsstaterne kun kan nås, hvis der også sker en koordinering af ligestillingspolitikken;

3.  glæder sig over de landespecifikke henstillinger, som har til formål at fremme ligestilling mellem kønnene, men opfordrer til større inddragelse af ligestillingsaspektet i udarbejdelsen af landespecifikke henstillinger, særlig hvad angår arbejdsmarkedsreformer og balance mellem arbejds- og privatliv; opfordrer Kommissionen til at sikre, at medlemsstaterne gennemfører det europæiske semesters landespecifikke henstillinger om styrkelse af princippet om ligeløn til mænd og kvinder ved hjælp af gennemsigtighed og ved at imødegå den kønsbestemte lønforskel; opfordrer ligeledes til, at der indføjes specifikke ligestillingspolitiske retningslinjer om reduktion af andre kønsbestemte forskelle i den årlige vækstundersøgelse;

4.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at fjerne begrænsningerne for kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, især ved at indføre mekanismer, navnlig passende barselsorlov, fædreorlov og forældreorlov, der skal standardiseres over hele EU, for at give kvinder mulighed for at opnå en god balance mellem arbejds- og privatliv;

5.  gentager sin opfordring til medlemsstaterne om at inkorporere den ligestillingspolitiske dimension i deres stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer ved hjælp af kvalitative mål og foranstaltninger til bekæmpelse af vedvarende kønsbestemte skævheder, der ofte resulterer i, at kvinder havner under fattigdomsgrænsen på et senere stadium i deres liv, samt til systematisk at anvende principperne om kønsbudgettering med henblik på at undersøge de nuværende handlingsprogrammer og politikker, deres indvirkning på ressourcefordelingen og deres bidrag til ligestillingen mellem mænd og kvinder;

6.  minder medlemsstaterne og Kommissionen om, at barrierer, der forhindrer kvinder i at få adgang til arbejdsmarkedet, har direkte virkning på det potentielle afkast af medlemsstaternes investering i uddannelse;

7.  gentager sin opfordring til Kommissionen om at gøre det lettere at overvåge de overordnede mål om beskæftigelse og fattigdomsbekæmpelse ved at anmode medlemsstaterne om at bruge kønsopdelte data og definere supplerende kønsspecifikke indikatorer;

8.  fremhæver, at medlemsstaterne bør øge andelen af børn og unge voksne i uddannelsessystemet og sætte mere fokus på problemet med tidligt skolefrafald, især ved at indsamle oplysninger om de primære årsager hertil, i den hensigt at vedtage og gennemføre politikker til forebyggelse af frafald;

9.  opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaterne i at gøre større brug af strukturfonde til investering i offentlige strukturer og tjenester til pasning af børn og pleje af ældre og andre omsorgsafhængige; bemærker den uforholdsmæssigt store virkning, som manglen på investeringer i offentlige pasnings- og plejestrukturer og -tjenester har for enlige forsørgere, hvoraf langt størstedelen er kvinder;

10.  understreger, at det er nødvendigt at prioritere indsatsen mod arbejdsløshed, fattigdom og social udstødelse, hvilket først og fremmest rammer kvinder, og at prioritere bæredygtig beskæftigelse/kvalitetsjob, investeringer og offentlige tjenesteydelser af høj kvalitet, som sikrer social integration, navnlig på områderne uddannelse, sundhed, børnepasning, pasning af plejekrævende personer, offentlig transport og sociale tjenesteydelser;

11.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde og gennemføre landespecifikke henstillinger om emner, der specifikt vedrører kvinders stilling på arbejdsmarkedet, herunder bl.a.

i)  nedbrydning af de strukturelle barrierer, som kvinder står overfor i forbindelse med at komme ind på og avancere i mandsdominerede sektorer såsom videnskab, teknologi, iværksættervirksomhed, finansvæsen og den grønne økonomi;

ii)  løsning af problemet med kønsbestemte løn- og pensionsforskelle i de forskellige sektorer

iii)  bestræbelser på at øge kvinders repræsentation i den økonomiske beslutningstagning i de forskellige sektorer

iv)  opfyldelse af behovet for at styrke kvinders og pigers indflydelse og status ved hjælp af formel og uformel uddannelse, navnlig på områderne videnskab, teknologi, ingeniørvirksomhed, matematik, iværksættervirksomhed, økonomi og handelsvidenskab samt behovet for at forbedre faciliteter til matchning af kvalifikationer, erhvervsuddannelse og livslang læring for arbejdende kvinder i de forskellige sektorer;

12.  bemærker, at den finansielle og økonomiske krise har haft alvorlige følger for de demografiske udfordringer, som Europa står over, herunder den aldrende befolkning; bemærker, at de kønsbestemte pensionsforskelle i Europa ligger på 39 %; understreger, at beskæftigelsespolitikken og udformningen af ordningerne for sociale overførsler har vidtgående konsekvenser for kvinders mulighed for at betale pensionsbidrag, og at de landespecifikke henstillinger bør tage hensyn til dette; mener, at de kønsbestemte virkninger af et længere arbejdsliv skal undersøges;

13.  opfordrer den eller de ansvarlige kommissærer til hvert år at drøfte kønsaspekterne i den årlige vækstundersøgelse med Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling;

14.  understreger, at det er nødvendigt, at Kommissionen og medlemsstaterne vurderer strukturreformpolitikkernes indvirkning på kvinder i marginaliserede samfund, der er udsat for flere forskellige former for diskrimination; opfordrer Kommissionen til at udarbejde landespecifikke henstillinger særligt med henblik på at fjerne de hindringer, som disse kvinder står overfor;

15.  er dybt bekymret over, at nedskæringer i finansiering af kvindeorganisationer og -institutioner samt ligestillingsorganer har ført til lukninger og en betydelig begrænsning af foranstaltningerne;

16.  opfordrer til, at der indføjes specifikke retningslinjer og procedurer i det europæiske semester med henblik på at sikre ansvarlighed, høring af og dialog med nationale interesserede parter, civilsamfundsorganisationer og fagforeninger;

17.  understreger, at fleksibilitet på arbejdsmarkedet ikke må ske på bekostning af forskellige former for social beskyttelse såsom mindsteløn, kollektive overenskomstrettigheder eller barsels- og faderskabsrettigheder eller beskyttelse af sikre kvalitetsjobs i overensstemmelse med dagsordenen for ordentligt arbejde; påpeger den vigtige rolle, som civilsamfundets engagement, den sociale dialog, fagforeningernes og arbejdstagernes repræsentation spiller for udformningen og gennemførelsen af arbejdsmarkedspolitikker;

18.  udtrykker sin bekymring over, at deregulering og indførelse af fleksibilitet i arbejdsforholdene i mange medlemsstater har ført til krænkelse af beskæftigelseslovgivningen, herunder til direkte og indirekte forskelsbehandling af kvinder;

19.  foreslår, at det europæiske institut for ligestilling mellem mænd og kvinder inddrages tættere i det europæiske semester;

20.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre mere for at bruge genopretningen efter den økonomiske krise som anledning til at fremme en mere social og miljømæssigt bæredygtig økonomisk model ved bl.a. at fremme grøn jobskabelse og socialøkonomisk virksomhed og alternative erhvervsmodeller såsom gensidige selskaber og kooperativer;

21.  påpeger, at kvinder i Europa er overrepræsenteret inden for deltidsbeskæftigelse, midlertidig, lavtlønnet og uregistreret beskæftigelse, og at de usikre arbejdsforhold har bredt sig i de senere år som følge af spareforanstaltninger, herunder deregulering af arbejdsmarkedet og reform af arbejdstagerrettigheder og overenskomstpraksis; er dybt bekymret over, at omfanget af fattigdom for folk i arbejde er vokset.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALG

Dato for vedtagelse

15.9.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

21

6

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Daniela Aiuto, Maria Arena, Catherine Bearder, Malin Björk, Iratxe García Pérez, Anna Hedh, Mary Honeyball, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Elisabeth Köstinger, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Barbara Matera, Krisztina Morvai, Angelika Niebler, Maria Noichl, Margot Parker, Marijana Petir, Terry Reintke, Liliana Rodrigues, Jordi Sebastià, Michaela Šojdrová, Ángela Vallina, Beatrix von Storch, Jadwiga Wiśniewska, Anna Záborská, Jana Žitňanská

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Biljana Borzan, Ildikó Gáll-Pelcz, Sylvie Goddyn, Constance Le Grip

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Michel Reimon

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

13.10.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

31

16

4

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Gerolf Annemans, Burkhard Balz, Hugues Bayet, Udo Bullmann, Esther de Lange, Fabio De Masi, Anneliese Dodds, Markus Ferber, Jonás Fernández, Elisa Ferreira, Sven Giegold, Sylvie Goulard, Roberto Gualtieri, Brian Hayes, Petr Ježek, Othmar Karas, Georgios Kyrtsos, Philippe Lamberts, Bernd Lucke, Olle Ludvigsson, Fulvio Martusciello, Marisa Matias, Costas Mavrides, Bernard Monot, Luděk Niedermayer, Stanisław Ożóg, Dimitrios Papadimoulis, Dariusz Rosati, Alfred Sant, Molly Scott Cato, Peter Simon, Renato Soru, Theodor Dumitru Stolojan, Kay Swinburne, Paul Tang, Ramon Tremosa i Balcells, Marco Valli, Tom Vandenkendelaere, Cora van Nieuwenhuizen, Miguel Viegas, Pablo Zalba Bidegain, Marco Zanni

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

David Coburn, Bas Eickhout, Ramón Jáuregui Atondo, Danuta Jazłowiecka, Thomas Mann, Siegfried Mureşan, Nils Torvalds, Beatrix von Storch

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Mark Demesmaeker

(1)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0067.

(2)

Vedtagne tekster, P8_TA (2015)0238.

(3)

EUT C 165 E af 11.6.2013, s. 24.

(4)

Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0036.

(5)

Vedtagne tekster, P8_TA (2015)0238.

(6)

Henstilling af 12. marts 2014 om en ny tilgang til virksomheders konkurs og insolvens.

(7)

OECD-rapport: "In it together: Why less inequality benefits all" af 21. maj 2015.

(8)

COM(2015)0012: "Optimal udnyttelse af fleksibiliteten inden for rammerne af de gældende regler under stabilitets- og vækstpagten".

(9)

Henstilling af 12. marts 2014 om en ny tilgang til virksomheders konkurs og insolvens.

(10)

Den beskæftigelsesmæssige og sociale situation i EU i EU's kvartalsvise undersøgelse fra juni 2015.

(11)

Beslutning af 11. marts 2015 (Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0068), stk. 10 og 18.

(12)

Beslutning af 11. marts 2015 (Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0068), stk. 46.

(13)

OECD-rapport: "In it together: Why less inequality benefits all" af 21. maj 2015.

(14)

IMF-rapport: "Causes and Consequences of Income Inequality: A Global Perspective" fra juni 2015.

(15)

IMF-rapport: "Causes and Consequences of Income Inequality: A Global Perspective" fra juni 2015.

(16)

Beslutning af 11. marts 2015 (Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0068).

(17)

COM(2015)0250.

(18)

Beslutning af 11. marts 2015 (Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0068), beslutning af 22. oktober 2014 (Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0038), beslutning af 25. februar 2014 (Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0129), beslutning af 8. juli 2015 (P8_TA-PROV(2015)0261).

(19)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0069.

(20)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0238.

Juridisk meddelelse