Procedure : 2014/2211(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0309/2015

Indgivne tekster :

A8-0309/2015

Forhandlinger :

PV 24/11/2015 - 13
CRE 24/11/2015 - 13

Afstemninger :

PV 16/12/2015 - 11.11
CRE 16/12/2015 - 11.11
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2015)0460

BETÆNKNING     
PDF 492kWORD 136k
23.10.2015
PE 557.241v01-00 A8-0309/2015

om udvikling af en bæredygtig europæisk industri for uædle metaller

(2014/2211(INI))

Udvalget om Industri, Forskning og Energi

Ordfører: Edouard Martin

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om udvikling af en bæredygtig europæisk industri for uædle metaller

(2014/2211(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 147, 173, 174, 192 og 345,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab(1),

  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 597/2009 af 11. juni 2009 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet(3), om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening)(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF(5),

  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader(6), navnlig artikel 1 og tilhørende betragtninger,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF(7) og til dets forskellige gennemførelsesbestemmelser,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. februar 2015 med titlen "Energiunionspakken" (COM(2015)0080),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. oktober 2012 med titlen "En stærkere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genopretning" (COM(2012)0582),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. maj 2015 om en europæisk energisikkerhedsstrategi (COM(2014)0330),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. juni 2013 med titlen "Handlingsplan for en konkurrencedygtig og bæredygtig stålindustri i Europa" (COM(2013)0407) og til den tilknyttede statusrapport fra gruppen på højt plan,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. marts 2011 med titlen "Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050" (COM(2011)0112),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. januar 2011 "Flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt Europa under Europa 2020-strategien" (COM(2011)0021),

–  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2014 med titlen "Genindustrialisering af Europa med henblik på at fremme konkurrenceevne og bæredygtighed"(8),

–  der henviser til sin beslutning af 15. marts 2012 om en køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050(9),

–  der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 17. december 2014 om stålsektoren i EU: beskyttelse af arbejdstagere og industrier(10),

–  der henviser til Rådets konklusioner om 2030-rammen for klima- og energipolitikken fra mødet den 23. og 24. oktober 2014,

–  der henviser til rapporten af 10. juni 2013, bestilt af Kommissionen fra Det Europæiske Center for Politiske Studier, med titlen "Assessment of cumulative cost impact for the steel industry",

–  der henviser til rapporten af 31. oktober 2013, bestilt af Kommissionen fra Det Europæiske Center for Politiske Studier, med titlen "Assessment of cumulative cost impact for the aluminium industry",

–  der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om udnyttelse af beskæftigelsespotentialet i grøn vækst (SWD(2012)0092),

–  der henviser til WTO-overenskomsten, også kaldet "GATT 1994", navnlig til dens artikel XX,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A8-0309/2015),

A.  der henviser til, at uædle metaller består af:

–  almindelige og specielle stålarter, rustfrit stål, højstyrkestål og superlegeringer

–  ikkejernholdige metaller, hvis referencepris fastsættes på futuresmarkedet på London Metal Exchange (LME), nemlig aluminium, kobber, tin, nikkel, bly og zink

–  legeringer såsom kobolt, molybdæn, magnesium og titan

–  sjældne jordarter,

der alle stammer fra det primære fremstillingstrin, der kombinerer minedrift med pyro- eller hydrometallurgiske forarbejdningsprocesser, mens den sekundære produktionskilde stammer fra en genvindings- og genanvendelsesproces;

B.  der henviser til, at den europæiske stålsektor har spillet en historisk betydningsfuld rolle i den europæiske integrationsproces og udgør grundlaget for skabelsen af europæisk industriel merværdi og for europæiske værdikæder; der henviser til, at sektoren for uædle metaller spiller en central rolle i udviklingen af den samlede økonomi, både i teknologisk henseende og i overvindelsen af forsyningsflaskehalse; der henviser til, at stålsektoren med lukningen af stålproduktionskapacitet på over 40 millioner ton siden 2008 og tabet af over 60 000 direkte arbejdspladser og over 100 000 indirekte arbejdspladser gennemgår den alvorligste krise i sin historie i fredstid, hvilket gør den industrielle produktionssektor mere afhængig af import fra tredjelande og fører til tab af industriel know-how med direkte indvirkning på millioner af arbejdspladser; der henviser til, at den globale overkapacitet skønnes at ligge på mellem 300 og 400 mio. tons, navnlig i Kina;

C.  der henviser til, at industrien for uædle metaller er konfronteret med et skarpt fald i efterspørgslen såvel som voldsom global konkurrence, navnlig fra lande uden de samme høje standarder og stringente regler som i Europa;

D.  der henviser til, at energipriserne i Europa er højere end i en række andre økonomier, navnlig på grund af utilstrækkelig energimarkedsintegration, voksende afgifter, opkrævninger og netomkostninger, og i betydelig grad begrænser metalindustriens konkurrenceevne på det globale marked;

E.  der henviser til, at den europæiske industri for uædle metaller står over for en alvorlig udsivning af investeringer til tredjelande, primært drevet frem af relativt høje energipriser og kulstofomkostninger;

F.  der henviser til, at lukningerne af den ene efter den anden europæiske virksomhed, der producerer metaller som aluminium, kobber og magnesium fremstillet ved elektrolyse, er tegn på en stærk afindustrialisering i Europa, når det gælder denne sektor, som ikke skyldes et fald i den europæiske efterspørgsel, men primært stigningen og den øgede ustabilitet i el-priserne i indtil flere medlemsstater samt dumping fra tredjelandes side;

G.  der henviser til, at metallegeringer såsom stål, aluminium, zink, titan og kobber (herunder galvaniserede plader), der i denne beslutning omtales som uædle metaller, er væsentlige for fremstillingen af elektronisk udstyr, maskineri, apparater og motorkøretøjer samt i byggeri; der henviser til, at EU's industri for uædle metaller bør anses for et strategisk aktiv for den europæiske konkurrenceevne, navnlig for andre industrisektorer såvel som for udvikling af eksisterende og ny infrastruktur;

H.  der henviser til, at spørgsmålet om konkurrenceevne og risikoen for kulstoflækage bør være en prioritet, og at ethvert protektionistisk tiltag skal undgås;

I.  der henviser til, at EU's emissionshandelssystem (ETS) siden 2009 har oplevet et stigende overskud i kvoter og international kredit i forhold til emissioner, hvilket i betydelig grad har svækket CO2-prissignalet; der henviser til, at der er sandsynlighed for en konkurrencekrise, når emissionstilladelserne under EU's ETS i fremtiden bliver dyrere; der henviser til, at medmindre der gøres tilsvarende bestræbelser på internationalt eller nationalt plan, navnlig gennem indførelsen af et kulstofmarked i stil med EU's, vil en række industrisektorer og -anlæg i EU miste deres internationale konkurrenceevne, hvilket kan føre til kulstoflækage i et vist omfang; der henviser til, at der fortsat eksisterer et betydeligt potentiale for energibesparelser inden for industrien for uædle metaller, der ville kunne udnyttes effektivt gennem private investeringer og støtteordninger til fremme af fabriksmodernisering;

J.  der henviser til, at den europæiske industri for uædle metaller står over for et kapløb mod tiden for at genvinde sin globale konkurrenceevne og kapacitet til at investere i Europa og dermed imødegå de sociale og miljømæssige udfordringer, som den skal overvinde, samtidig med at den bevarer sin status som global reference, når det gælder socialt og miljømæssigt ansvar i forbindelse med dens udvindinger; der henviser til, at verdensomspændende overkapacitet og urimelige tilskud og dumping fra tredjelandes side har lagt yderligere pres på det europæiske marked for uædle metaller; der henviser til, at produktionsinnovation har en positiv virkning på beskæftigelsesvæksten i alle faser af industriernes forretningskredsløb; der henviser til, at en række store stålproducenter imidlertid har forfulgt strategier, hvor de fokuserer på kortsigtede økonomiske afkast på bekostning af innovation, investering i forskning og udvikling, beskæftigelse og fornyelse af færdigheder; der henviser til, at den bedste garanti for gode økonomiske resultater er at inddrage arbejdstagerne i fastlæggelse af innovation og strategi; der henviser til, at rimelig handel med stålprodukter tilsvarende kun kan fungere i overensstemmelse med grundlæggende arbejdstagerrettigheder og miljøstandarder;

K.  der henviser til, at udnyttelsen af sekundære metaller (udvundet ved en genvindings- og genanvendelsesproces) er absolut nødvendig i en industrialiseret og ressourceeffektiv økonomi, og at den bør udvikles inden for rammerne af en konkurrencedygtig og bæredygtig cirkulær økonomi, men at den på ingen måde vil være fuldt tilstrækkelig, hverken hvad angår kvalitet eller kvantitet, til at opfylde de europæiske økonomiers behov for uædle metaller; der henviser til, at EU's skrothandelsbalance er i positiv, og at der bør gøres flere bestræbelser på at skabe incitamenter til at fremme genanvendelse af skrot i EU; der henviser til, at industrien for uædle metaller, dens råvarer og leverandører af sekundære materialer bør behandles på en altomfattende og integreret måde;

L.  der henviser til, at dette især gælder for energiomstillingen, eftersom uædle metaller såsom sjældne jordarter er kernen i de nye teknologier, der er nødvendige for gennemførelsen heraf; der henviser til, at Europa stadig er meget afhængig af import af metaller, der er nødvendige for produktion af udstyr til fremstilling af vedvarende energi, som åbner reelle muligheder for sektoren, navnlig for at overvinde eventuelle forsyningsproblemer; der henviser til, at investeringer i vedvarende energi og energieffektivitet er en vigtig drivkraft for investeringer i industriprodukter, herunder kobber, aluminium og stål; mener, at ambitiøse EU-politikker for vedvarende energi og energibesparelser kan styrke den fremtidige efterspørgsel efter uædle metaller i Europa og navnlig give mulighed for at producere nye produkter med høj værditilvækst; der henviser til, at der er mangel på virksomhedsansvar på miljøområdet, og til, at visse industrianlæg på det groveste overtræder EU-lovgivningen, og at visse nedlagte anlæg udgør en fare for menneskers sundhed og miljøet; der henviser til, at miljøstandarder og principperne for cirkulær økonomi bør udgøre grundlaget for udvikling og innovationsinvesteringer i den europæiske industrisektor for uædle metaller; der henviser til, at Kommissionen i sin energikøreplan 2050 mener, at dekarbonisering af energisektoren og scenariet med en stor andel af vedvarende energikilder er billigere end en fortsættelse af de nuværende politikker, og at priserne på energi fra atombrændstoffer og fossile brændstoffer med tiden vil fortsætte med at stige, mens prisen på vedvarende energi vil falde;

M.  der henviser til, at udtalelsen fra Parlamentets Udvalg om Industri, Forskning og Energi om henstillingerne til Kommissionen om forhandlingerne om Det Transatlantiske Handels- og Investeringspartnerskab (2014/2228(INI)) understregede vigtigheden af et kapitel om energi, der tager hånd om alle de eksisterende foranstaltninger, som begrænser eller betinger energieksporten, og samtidig understregede ulempen for EU's energiintensive industrier samt behovet for at værne om disses konkurrenceevne;

N.  der henviser til, at kun en ambitiøs innovationspolitik, der baner vejen for udviklingen af kvalitetssikre, energieffektive og innovative produkter (såsom ekstremt stærke, men bøjelige ståltyper) og nye fremstillingsprocesser vil sætte EU i stand til at klare sig i den stadig voldsommere globale konkurrence; der henviser til, at 65 % af industriens udgifter til forskning og udvikling kommer fra fremstillingsindustrien, og der henviser til, at en styrkelse af vores industrigrundlag derfor er essentiel for at fastholde ekspertise og know-how i EU;

O.  der henviser til, at EU's industri for uædle metaller er ved at tabe sin konkurrenceevne, til dels på grund af de høje reguleringsmæssige og administrative byrder;

P.  der henviser til, at formålet med energiunionspakken er at skabe et sikkert, bæredygtigt, konkurrencedygtigt og økonomisk overkommeligt energimarked med henblik på at forbedre den europæiske økonomis globale konkurrenceevne, reducere og harmonisere energipriserne i EU og blandt medlemsstaterne;

Q.  der henviser til, at anerkendelsen af markedsøkonomisk status til statsstyrede eller andre ikkemarkedsøkonomier vil undergrave defensive handelsinstrumenter og i betydelig grad indvirke på konkurrenceevnen i den europæiske industri for uædle metaller;

R.  der henviser til, at forskning, udvikling og innovation i denne sektor er af central betydning for den europæiske industri; der henviser til, at nedlukning af industrianlæg ofte fører til uopretteligt tab af teknologi og know-how samt tab af arbejdsstyrkens færdigheder;

Uædle metallers betydning for den europæiske industri

1.  fremhæver, at industrien for uædle metaller har betydning for en række efterfølgende industrier, inklusive bilindustrien, luftfartsindustrien, energiproduktion, bygge- og anlægsbranchen samt emballering;

2.  finder, at Europa, som i forvejen er dybt afhængigt af råvarer, ikke kan tillade sig også at blive afhængig af uædle metaller, da dette ville få yderst skadelig indvirkning på de ovennævnte industrier i de efterfølgende led;

3.  gør opmærksom på, at EU, inden for stålindustrien, har kapacitetsmangel for så vidt angår fladstål på grund af omfattende lukninger inden for det seneste år og en stigning i efterspørgslen;

4.  understreger, at efterspørgslen på ikkejernholdige metaller såsom aluminium og kobber er konstant stigende på trods af krisen;

Nødvendigheden af at bekæmpe klimaændringer og høje energipriser

5.  fremhæver, at en omstrukturering af det nuværende ETS-system er et af de mest presserende anliggender i bestræbelserne på at sikre konkurrenceevnen for industrien for uædle metaller; er underrettet om, at Kommissionen har indledt overvejelser, der skal udmunde i en reform af ETS-emissionshandelssystemet med henblik på den fjerde periode 2021-2028, og opfordrer i denne forbindelse til, at reformen omfatter spørgsmålet om kulstoflækage og fremmer effektivitet og optimal ydelse, som denne reform er beregnet til at sikre, og samtidig til at overveje at supplere ETS med andre innovative instrumenter og strategier med henblik på at udvirke en konkret reduktion af udledningen; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med gennemgangen af ETS at belønne dem, der opnår de bedste resultater inden for energiintensiv industri, set ud fra et fødevareproduktionssynspunkt, og samtidig opnår lavere udledning;

6.  tager etableringen af en markedsstabilitetsreserve i 2019 til efterretning og afventer Kommissionens forslag til strukturreformen af ETS efter 2019, som vil blive genstand for en specifik og særskilt behandling i Parlamentet;

7.  opfordrer derfor Kommissionen til at ændre systemet for tildeling af emissionskvoter ved en generel anvendelse af metoden med referenceværdier for industrien baseret på drivhusgasser udledt pr. produceret ton og ikke pr. anlæg, for det bør være de reneste fabrikker, der som et incitament skal kunne producere mest; understreger i denne forbindelse betydningen af et system, der gør det attraktivt at investere i energieffektive løsninger;

8.  opfordrer i denne forbindelse til at afskaffe anvendelsen af den tværgående justeringskoefficient for de 10 % fabrikker med de bedste resultater, som oplever kulstoflækage, således at de kan få tildelt 100 % gratis kvoter i de sektorer, der er i fare for at miste deres internationale konkurrenceevne på grund af høje kulstofomkostninger, med henblik på at fremme den ansvarlige adfærd hos de industriledere og arbejdstagere, der har gjort de nødvendige tiltag til at opnå minimumsemissionsniveauer i overensstemmelse med de bedste tilgængelige teknikker; mener, at en sådan foranstaltning ikke bør have nogen indvirkning på det samlede emissionsloft; påpeger, at kulstoflækage til de områder uden for EU, der er ansvarlige for de højeste CO2-emissioner, i negativ grad indvirker på den globale miljøtilstand;

9.  opfordrer til, at energiintensive industrier fortsætter deres indsats for at sikre bedst mulig genanvendelse og nedbringelse af CO2-emissioner med henblik på at sikre industriens fremtidige konkurrenceevne og opfylde EU's fastsatte bindende reduktionsmål; understreger i denne forbindelse, at industriens konkurrenceevne, ressourceeffektivitet og nedbringelse af emissioner vil blive komplementære målsætninger, for hvis EU i fremtiden opnår en produktion med lave CO2-emissioner, og industrien bevarer sine markedsandele på de europæiske og globale markeder, vil det bidrage effektivt til en global nedbringelse af drivhusgasser af industriel oprindelse; tilføjer, at det samme vil gælde den importerede produktion, som opfylder tilsvarende energieffektivitets- og emissionsstandarder som dem, der gælder for varer fremstillet inden for EU; understreger, at foretagender i tredjelande, som indgår i værdikæden, også skal optræde i overensstemmelse med EU's klima- og energimål og tage hensyn til fremskridt inden for navnlig energieffektivitet;

Kulstofgrænsetilpasningsforanstaltninger: en midlertidig og fleksibel foranstaltning af international dimension på linje med WTO

10.  understreger kraftigt, at Den Europæiske Union har søgt at forhandle med tredjelande siden oprettelsen af den internationale forhandlingskomité, der forberedte Riokonventionen i 1992, om indgåelse af en international aftale med henblik på beskyttelse mod klimaændringer, hvilket hidtil har været uden succes til trods for, at spørgsmålet er af stadig mere presserende art, som det er fremhævet af en praktisk talt enstemmig videnskabelig konsensus; opfordrer til, at EU fortsat viser lederskab, og fremhæver den vitale nødvendighed af, at der på Paris-konferencen indgås en globalt bindende aftale med fuld tilslutning fra alle parter, der reelt kan afværge farlige klimaændringer; understreger, at disse forhandlinger skal føre til en juridisk bindende aftale med mål, der omfatter hele økonomien, for alle parter, i samklang med det aftalte mål om at begrænse den globale opvarmning til under 2 °C; understreger, at en omfattende international aftale vil skabe lige konkurrencevilkår for industrien og reducere risikoen for kulstoflækage fra EU;

11.  fremhæver, at internationale klimaforanstaltninger er det bedste middel til at forhindre kulstoflækage; ser i denne forbindelse frem til COP21-klimakonferencen i Paris; påpeger, at en ambitiøs international aftale om bekæmpelse af klimaændringer, der skaber lige vilkår for alle lande, som er parate til at samarbejde på multilateralt niveau og skabe en sammenhængende global miljøordning for at nedbringe CO2-emissionerne, ville være den bedste måde at håndtere de globale emissioner på; understreger, at en sådan aftale ville sikre fair konkurrencevilkår for alle producenter af uædle metaller og ville gøre overvejelser om grænsetilpasningsforanstaltninger overflødige, forudsat at gennemførelsen heraf blev underlagt effektiv overvågning og eventuelle krævede tilpasninger; påpeger, at en sådan international aftale nødvendigvis må kræve, at de største udlederlande indgår troværdige forpligtelser; minder i denne forbindelse også om nødvendigheden af at overholde sociale og miljømæssige standarder, for at der kan skabes lige vilkår;

12.  påpeger, at CO2-grænsetilpasningsmekanismen under hensyntagen til såvel import som eksport indarbejder en emissionsreduktionsmodel i den europæiske lovgivning, der også omfatter en forbrugsbaseret territorial tilgang, og at en sådan "bottom up"-tilgang har den fordel, at den kan fungere som en generel universalløsning med respekt for hver enkelt stats suveræne vurdering af ambitionsniveauet for dens klimapolitik, underlagt en omhyggelig konsekvensanalyse; opfordrer Kommissionen til at sikre, at fremtidige handelsaftaler indeholder bestemmelser, der i markant grad forbedrer eksportmulighederne og markedsadgangen for europæiske produkter fremstillet af uædle metaller; gentager, at Kommissionen bør inkludere et forbud mod skævvridende praksis vedrørende råstoffer (dobbelte prissystemer, eksportrestriktioner) i regionale, bilaterale og multilaterale frihandelsaftaler;

13.  understreger, at enhver foranstaltning, som påvirker handelen skal respektere internationale handelsaftaler; bekræfter, at klimapolitikkens mål om bevarelse af menneskers, dyrs og planters liv og sundhed, ligesom bevarelse af udtømmelige naturressourcer, hvis den anvendes på en ikkediskriminerende måde og ikke som en forklædt begrænsning, er i overensstemmelse med undtagelserne i GATT-aftalens artikel XX; præciserer, at klimaændringer på grund af deres globale natur bør være genstand for juridiske overvejelser; mener, at en kulstoffattig atmosfære (ren luft) allerede nu betragtes som en naturressource, der risikerer at blive udtømt, og derfor bør betragtes som et offentligt gode; præciserer endvidere, at gengældelsesforanstaltninger ikke ville kunne gennemføres som følge af CO2-grænsetilpasningsforanstaltningerne (BCA’er) uden at overtræde de internationale handelsregler og uden risiko for domfældelse; gentager, at formålet på ingen måde er at beskytte de europæiske industrier, men at sætte dem på lige fod med deres udenlandske konkurrenter;

14.  påpeger, at det ville være ønskeligt at fastsætte en delvis omfordeling af indtægterne fra auktionerne til miljøbeskyttelsesinitiativer og foranstaltninger til bekæmpelse af klimaændringer, såsom Den Grønne Klimafond, der blev oprettet med Cancúnaftalerne, og andre internationale klimafinansieringsinstrumenter;

15.  bemærker, at aftalte standarder for beregning af produkters kulstofindhold og livscyklusemissioner øger gennemsigtigheden og kan fremme bæredygtig produktion og bæredygtigt forbrug, herunder i metalindustrien;

16.  understreger behovet for, at der oprettes en database, som giver information om kulstofindholdet i produkter fremstillet af den europæiske industri for uædle metaller;

Erstatning for indirekte emissioner

17.  beklager, at den statsstøttebaserede kompensationsordning for indirekte omkostninger er blevet en ny kilde til illoyal konkurrence på EU’s indre marked mellem producenter inden for elintensive sektorer, hvoraf nogle får finansiel støtte fra myndighederne i deres lande; opfordrer indtrængende til, at kompensationen harmoniseres og, hvis det er berettiget, ydes på EU-plan for at sikre lige vilkår i den globale konkurrence og blandt europæiske producenter samt sikre effektiv beskyttelse mod kulstoflækage; bemærker, at dette især gælder for de seks ikkejernholdige metaller, der handles til priser, der afgøres af udbud og efterspørgsel på globalt plan og hovedsagelig fastsættes på London Stock Exchange; forstår derfor, at producenter af uædle metaller må acceptere de priser, de kan få, og at de ikke er i stand til at sende de stigende udgifter videre til deres kunder; når frem til den konklusion, at det er af afgørende betydning at bevare kompensationerne for indirekte emissioner; henviser til aftalen om oprettelse og drift af en markedsstabilitetsreserve (2014/0011/COD), hvori der står, at "i forbindelse med opfyldelsen af målsætningen om lige konkurrencevilkår bør der ved revisionen også overvejes harmoniserede foranstaltninger til at kompensere for de indirekte omkostninger på EU-plan"; henviser i den forbindelse til Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82(11) samt til artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; opfordrer Kommissionen til at vurdere virkningen af forskellige energistøtteordninger på detailpriserne på energi, som indirekte påvirker energiintensive industriers konkurrenceevne i de enkelte medlemsstater;

18.  mener, at differentieret CO2-påvirkning af elprisen som følge af energimikset hos hver enkelt leverandør er en legitim konkurrencefaktor, der bl.a. afhænger af hver enkelt stats valg; glæder sig over Kommissionens forslag om en europæisk energiunion; mener, at et velfungerende indre marked, som leverer sikker og bæredygtig energi og sikrer fyldestgørende sammenkoblinger af medlemsstater vil medvirke til at sænke energipriserne for den europæiske industri og forbrugerne; mener, at ETS er en EU-harmoniseret foranstaltning til at reducere emissioner fra industrien, og at dens virkninger derfor bør håndteres ved hjælp af et harmoniseret system;

Støtte til at investere i produktionen af metal med lavt kulstofindhold

19.  opfordrer indtrængende til, at gratis kvoter til de mest effektive fabrikker inden for kulstoflækagesektorerne tildeles i overensstemmelse med programmer om investeringer i nyt udstyr, forskning og udvikling (herunder CO2-opsamling, -lagring og -anvendelse) samt uddannelse af arbejdstagerne hurtigst muligt og under alle omstændigheder med begyndelse i 2018 og under den fjerde fase, der omfatter perioden 2021-2030, med henblik på at opfylde høje standarder for klima- og miljøbeskyttelse og arbejdstagerrettigheder; understreger det absolutte behov for investeringer i forskning og udvikling for at sætte Europa i stand til at forblive et ekspertisecenter for fremstilling af uædle metaller; minder om, at industrier, som investerer, har størst succes med at overleve kriser; opfordrer til, at ETS-auktionsindtægter anvendes til at finansiere klimatiltag i EU og i udviklingslande, inklusive til investeringer i vedvarende energi og energieffektiviseringsprojekter inden for industrien; støtter planerne under 2030-rammen for klima- og energipolitikken om at oprette en facilitet (NER 400) til kulstofopsamling og -lagring, innovative vedvarende energikilder og lavemissionsinnovation i industrisektorer, som fastsat i Det Europæiske Råds konklusioner af 23. oktober 2014; foreslår, at pilot- og demonstrationsprojekter, der vedrører kulstofopsamling, -anvendelse og -lagring bør indgå i programmerne for finansiering af kulstoffattige teknologier, som Kommissionen fremmer i tråd med NER 300 og det fremtidige NER 400, idet den finansielle risiko deles mellem finansieringsyderen og operatøren; minder om betydningen af offentlige investeringer og, i EU-sammenhæng, af Horisont 2020-midler for forbedringen af miljø- og energieffektivitet inden for industrien for uædle metaller, herunder opnåelse af lavere kulstofudledning i tråd med Europa 2020-målene; anser oplæring af arbejdstagere i anvendelse af kulstoffattige teknologier og praksis inden for industrien som en strategisk investering, der i fuldt omfang bør indarbejdes i de programmer, som Kommissionen fremmer med henblik på at finansiere overgangen til en kulstoffattig økonomi;

Regnskaber og finansiel gennemsigtighed

20.  foreslår, at CO2-kvoterne offentliggøres i forbindelse med virksomhedernes årsregnskaber, og at Den Europæiske Union fremmer genoptagelsen af arbejdet med en internationalt anerkendt regnskabsstandard på dette område;

21.  understreger betydningen af gennemsigtighed i medlemsstaternes anvendelse af tildelingsindtægter; henviser i denne forbindelse til, at medlemsstaterne er forpligtet til at underrette Kommissionen om anvendelse af ETS-indtægter; understreger, at øget gennemsigtighed vil hjælpe borgerne til at se, hvordan ETS-indtægter anvendes af de nationale myndigheder;

22.  fremhæver, at fabrikker og selskaber skal overholde alle retlige krav om socialt ansvar og indberetning med henblik på at sikre lige og virkningsfuld implementering af miljøforordninger og sikre, at kompetente myndigheder og interessehavere, herunder arbejdstagerrepræsentanter og repræsentanter for civilsamfundet og lokalsamfundene har adgang til alle relevante oplysninger; understreger retten til adgang til information i miljøspørgsmål som fastsat i Århuskonventionen og implementeret i EU- og national lovgivning, inklusive direktiv 2003/87/EF; foreslår, at ethvert klassificeret anlæg, der er omfattet af emissionshandelssystemet, hvert år forelægger fuldstændige oplysninger, herunder om bekæmpelse af klimaændringer og overholdelse af EU-direktiver om miljø, sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, og at disse oplysninger skal være tilgængelige for repræsentanter for arbejdstagerne og for civilsamfundet fra lokalsamfund i nærheden af anlægget;

Spørgsmålet om elforsyningskontrakter

23.  fremhæver betydningen for den europæiske metalindustrisektors konkurrenceevne af muligheden for at indgå langsigtede aftaler på visse betingelser, som skal afklares af Kommissionen, og som skal være forenelige med et investeringsafkast, der ikke må være kortere end femten år i forbindelse med kapitalintensive industrier; minder om, at fabriksejere har brug for, at deres investeringer sikres gennem forudsigelige priser og klare, juridiske rammer; fremhæver, at der bør gives præference til langsigtet stabilitet ved elektricitetsforsyningsaftaler og ikke til årlige el-auktioner; udtrykker bekymring over markedsbestemmelser, der i nogle medlemsstater tillader en strukturel kløft mellem priser og produktionsomkostninger; opfordrer Kommissionen til at bekæmpe uventede fortjenester inden for private oligopoler på energimarkedet;

24.  udtrykker bekymring over markedsbestemmelser, der tillader en strukturel kløft mellem priser og produktionsomkostninger;

Overførsel af færdigheder

25.  opfordrer til, at der organiseres overførsel af færdigheder mellem generationer af arbejdstagere på alle fabrikker med utilfredsstillende alderspyramider for alle højtuddannede produktionsstillinger; slår til lyd for fremme af unge ansattes færdigheder i virksomheder gennem en struktureret lærlingepolitik til udvikling af ansattes kollektive færdigheder; fremhæver betydningen af, at arbejdstagerne inden for sektoren for uædle metaller besidder færdigheder og kvalifikationer; opfordrer til aktive beskæftigelses- og industripolitikker til at sikre, at denne viden udvikles og anerkendes som et vigtigt aktiv for den europæiske metalindustri; anmoder om, at opretholdelsen af industriel knowhow og en veluddannet arbejdsstyrke tages i betragtning ved vurderingen af holdbarheden af en given fabriks produktion;

Råvareforsyning

26.  opfordrer til EU-diplomatiske skridt vedrørende råvarer til metalproduktion baseret på strategiske partnerskaber for at dele merværdi mellem europæiske lande og lande, der producerer råvarer, på en sådan måde at det fremmer udvikling af kvalificeret arbejdskraft langs hele værdikæden; anmoder Kommissionen om at oprette et instrument til indgående analyse af stålmarkedet, som kan tilvejebringe præcis information om balancen mellem udbud og efterspørgsel på det europæiske og globale stålmarked og på globalt plan, idet man skelner mellem strukturelle og cykliske udviklingskomponenter på disse markeder; mener, at overvågning af markederne for primære og sekundære uædle metaller kan give værdifulde input til korrigerende og proaktive foranstaltninger, som er uundgåelige som følge af disse stålindustriers cykliske karakter; glæder sig over rapporten fra det europæiske netværk for kompetencer inden for sjældne jordarter (ERECON)(12); opfordrer Kommissionen til at fortsætte sit arbejde i ERECON-regi med udvikling af en diversificeret og bæredygtig forsyningskæde for sjældne jordarter til Europa og navnlig implementere politikhenstillingerne og yde støtte til erstatningsløsninger og øget genanvendelse;

Europæisk handelsbeskyttelse af uædle metaller: forebyggelse snarere end en alt for sen genopretning

27.  opfordrer indtrængende Rådet til at færdiggøre revisionen af de to forordninger om defensive handelsinstrumenter med henblik på at rationalisere, forstærke og fremskynde disse instrumenter og sikre, at de ikke svækkes; foreslår en indledende undersøgelsesfase på højst én måned for i første omgang at undersøge klager vedrørende dumping og subsidier, hvorefter der på grundlag af de første resultater kan træffes forebyggende beskyttelsesforanstaltninger, som vil blive efterfulgt af en tilbundsgående undersøgelse; beklager, at lovforslaget om modernisering af defensive handelsinstrumenter ligger stille i Rådet, selv om Parlamentet har udtrykt kraftig støtte til mere robuste foranstaltninger over for illoyal import fra tredjelande; opfordrer Rådet til at gå hurtigt videre med moderniseringen af de defensive handelsinstrumenter med det formål at sikre, at der omsider kan foretages behørige modtræk til illoyale handelspraksisser, og det europæiske marked kan beskyttes mod dumping, således at der kan sikres lige vilkår og fuld gavn af de muligheder, som energiovergangen giver;

28.  vedtager målet om at gøre hurtige fremskridt vedrørende genanvendelse af sjældne jordarter og vigtige metaller, der anvendes i Unionen;

29.  understreger, at alle uædle metaller, herunder rustfrit stål og aluminium, er udsat for global konkurrence; anser det for vigtigt, at Kommissionen i sine undersøgelser og sammenligninger anvender verdensmarkedet som referencemarked og ikke begrænser sine undersøgelser udelukkende til det indre marked ved definitionen på relevante geografiske markeder; opfordrer til, at der foretages en konsekvensanalyse af produktionskapaciteten, der bl.a. skal omhandle fabrikker og arbejdspladser, inden Kommissionens GD Konkurrence træffer beslutning, og opfordrer til, at konklusionen herpå indarbejdes i den endelige publikation, som udsendes til interessehaverne; opfordrer til en revision af konkurrencepolitikken og statsstøttereglerne med henblik på at befordre offentlig intervention, der sigter mod at fastholde social og regional samhørighed, forbedre arbejdstager- og miljøstandarder og mod at håndtere forhold vedrørende offentlig sundhed; opfordrer til, at indvirkningen på beskæftigelsen af enhver beslutning truffet af GD Konkurrence tages i betragtning på forhånd og kan give anledning til objektiv begrundelse eller om nødvendigt til kompensation til arbejdstagere, der berøres af foranstaltninger til korrektion af misbrug af dominerende markedsposition; opfordrer til bedre inddragelse af arbejdsmarkedets parter og navnlig af arbejdstagerorganisationer og fagforeninger på nationalt og europæisk plan for at undgå sociale dumpingpraksisser i sektoren og sikre skabelse af kvalitetsbeskæftigelse; opfordrer til inddragelse af arbejdstagere i industriens beslutningsproces;

Uædle metallers rolle i den cirkulære økonomi

30.  fremhæver i denne forbindelse den positive indvirkning af sekundære metaller, der i betydelig grad kan bidrage til at reducere energi- og råmaterialetilførslen; opfordrer derfor Kommissionen til at befordre skabelse og funktionelle rammer for markeder for sekundære metaller; opfordrer til at etablere en cirkulær økonomi på hver fabrik til fremstilling af uædle metaller med henblik på at knytte udnyttelsen af biprodukter og genanvendte metaller sammen med målet om at højne fabrikkernes konkurrenceevne; opfordrer til, at det gøres obligatorisk at etablere en cirkulær økonomi på hver fabrik til fremstilling af uædle metaller med henblik på at knytte udnyttelsen af biprodukter og genanvendte metaller sammen med målet om at højne fabrikkernes konkurrenceevne; vedtager målet om at gøre hurtige fremskridt vedrørende genanvendelse af sjældne jordarter og vigtige metaller, der anvendes i Unionen; opfordrer til udvikling af solide forbindelser mellem sektoren for genanvendelse af uædle metaller og andre industrier med det formål at styrke dette industrigrundlags størrelse og modstandskraft, navnlig i regioner berørt af afindustrialisering; fremhæver i denne forbindelse det store potentiale for produkt- og materialeudskiftning og for forøgelse af anvendelsen af skrotmetal i bl.a. stål- og aluminiumsfremstilling; fremhæver, at de fleste uædle metaller kan genanvendes mange gange, hvilket kræver en brøkdel af den energimængde, der blev anvendt i den primære produktion; er bekymret over det store energitab i Europa, som er forårsaget at lovlig og ulovlig eksport af aluminium og kobber til lande som Kina og Indien, der i øvrigt selv har indført forbud mod aluminiumseksport; mener, at miljøstandarder og principperne for cirkulær økonomi bør udgøre grundlaget for udvikling og innovationsinvesteringer i den europæiske industrisektor for uædle metaller; opfordrer Kommissionen til at udvikle økonomiske incitamenter til genanvendelse af metaller, inklusive aktuelt urentable råvarer af kritisk betydning såsom sjældne jordarter, til at undersøge, hvordan markederne for genanvendte materialer kan understøttes af bl.a. grønne certifikater for genanvendte materialer, krav til miljøvenlig udformning og skattemæssige incitamenter, og til at sikre, at samhørighedspolitikken og budgettet for Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) også udnyttes til at fremme ressourceeffektivitet og genanvendelse; mener, at affaldslovgivningen bør forbedres for at sikre et fungerende skrotmetalmarked i EU, f.eks. gennem revision af direktivet om udrangerede køretøjer og anden lovgivning om affald; foreslår foranstaltninger til at opstille indsamlingsmål, styrke producenternes ansvar og udvide anvendelsesområdet for lovgivningen om udrangerede køretøjer til også at omfatte f.eks. lastbiler, busser og motorcykler; understreger behovet for kvalificerede og veluddannede personer til at håndtere overgangen til mere bæredygtige fremstillingsprocesser og varer, og opfordrer til en europæisk oplærings- og uddannelsesstrategi, der skal bistå selskaber, forskningsinstitutioner og arbejdsmarkedets parter med i fællesskab at afsøge, hvilke evner der er brug for til miljømæssig bæredygtighed;

31.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

BEGRUNDELSE

Det tab af kapacitet og arbejdspladser, som den europæiske stålindustri har oplevet, er resultatet af nedgangen i efterspørgslen, som i 2014 var 40 millioner ton lavere end efterspørgslen i 2007. Denne tilpasning af kapaciteten har været af et sådant omfang, at enhver genoptagelse af den europæiske efterspørgsel vil føre til et historisk handelsunderskud i Europa, der vil skabe afhængighed og tab af industriel knowhow, hvilket med sikkerhed vil have konsekvenser for aftagersektorerne, f.eks. bilindustrien og byggesektoren samt kulstoffattige teknologier.

Lukningerne inden for den europæiske aluminiumssektor sker derimod i en situation med stigende efterspørgsel i Europa efter aluminium i løbet af de seneste år. Dette har medført en stigning i importen.

Stål og aluminium er således to vigtige eksempler på vanskelighederne for disse erhverv, som samtidig skal udvikle deres modernisering inden for energi og miljø, hvilket kræver en investeringspolitik, som de færreste af dem har råd til i dag.

Klimapolitikken er for så vidt på ingen måde skyld i problemerne for disse industrier, men dette kan meget vel være tilfældet i nær fremtid, hvis investeringskrisen fortsætter, og hvis der ikke indføres en europæisk industripolitik for råvarer og basismetaller.

Denne industripolitik skal udstyres med de nødvendige redskaber og midler til at gennemføre denne CO2-fattige omstilling, og det kan den ikke gøre uden basismetalindustriernes strategiske kompetence og uden de nødvendige redskaber og midler til at imødegå en stigning i prisen på CO2, som efterlyses af alle de internationale institutioner, der er engageret i bekæmpelsen af klimaændringer.

Genanvendelsen af basismetaller og udviklingen af en cirkulær økonomi er absolut nødvendige faktorer for de europæiske økonomier, men genvinding alene er ikke tilstrækkelig til at opfylde de fremtidige behov på det europæiske kontinent, som er i gang med en energiomstilling. Som eksempel herpå forbruger vindmøller og solenergiteknologi for at opnå samme installerede effekt op til 90 gange mere aluminium, 50 gange mere jern, kobber og glas samt 15 gange mere beton end de mere klassiske kraftvarmeværker (brændselsolie, naturgas eller kernekraft), der findes i dag – for ikke at tale om sjældne eller kritiske metaller.

Nødvendigheden af at bekæmpe klimaændringer

Den førerposition, som EU har indtaget i kampen mod klimaændringer, herunder i anerkendelsen af en klimamæssig gæld til de ikkeindustrialiserede lande, bør hilses velkommen.

Oprettelsen af kulstofmarkedet i 2005 (direktiv 2003/87/EF) var et led i Den Europæiske Unions gennemførelse af en offensiv unilateral strategi til bekæmpelse af klimaændringer, der bestod i at foregå med et godt eksempel ved uafhængigt af hele verden at pålægge sine samlede økonomier supplerende afgifter via elproducenterne og de energiintensive industrier.

Man håbede dengang, at dette ville resultere i investeringer med det formål at nedbringe CO2-emissionerne og bidrage til moderniseringen af de europæiske industrier, som således ville få et forspring i forhold til deres konkurrenter. Dette scenarie blev af forskellige årsager ikke realiseret, og frem for alt blev faren for CO2-lækage større trods en generøs uddeling af gratis kvoter, der har en begrænset beskyttelsesværdi.

Situationen har nemlig ændret sig siden Kyotoprotokollen, der blev undertegnet i 1997, og Europa er ikke længere dominerende inden for basismetaller, men må derimod kæmpe for at bevare sin uafhængighed i forhold til lande med hurtigt voksende industrialisering.

Det er nødvendigt for de europæiske basismetalindustrier at tilpasse sig denne nye klimamæssige, økonomiske og sociale situation og foregå med et godt eksempel gennem et effektivt energi- og råvareforbrug og ikke ved at forsvinde fra fremtidens industriverden.

Grænsetilpasningsforanstaltninger fremstår som den stærkeste strukturelle mekanisme til at hindre, at de europæiske industrier, der er i risiko for kulstoflækage, opgiver kampen mod klimaændringer, i betragtning af at en fortsat uddeling af gratis kvoter sammenstillet med "forureningsunderstøttelse" uden modydelse indebærer et indkomsttab, som bliver større og større, efterhånden som markedsprisen på CO2 stiger.

Grænsetilpasningsforanstaltninger

Etablering af grænsetilpasningsforanstaltninger inden for rammerne af klimapolitikken er med til at udligne og hindre forvridning af konkurrencen mellem europæiske og ikkeeuropæiske producenter, både på det indre marked og ved eksport, og dermed undgå CO2-lækage

– ved at underkaste import samme regler om køb af emissionsrettigheder på CO2-markedet, som europæiske producenter også skal følge, på grundlag af de importerede metallers CO2-indhold;

– ved at fritage eksport af metaller for køb af CO2-emissionsrettigheder.

Importører af basismetaller ville være nødt til at toldangive den mængde af CO2, der frigives ved fremstillingen af metaller, der sælges på det europæiske marked, og at underlægge sig de samme regler som de europæiske producenter i overensstemmelse med WTO's princip om ikkeforskelsbehandling af ens produkter. Der er derfor på ingen måde tale om et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult hindring for international handel.

Omfanget af grænsetilpasningsforanstaltningerne svarer til omfanget af de aktuelle emissionsrettigheder under emissionshandelssystemet.

Grænsetilpasningsforanstaltninger: en midlertidig og fleksibel foranstaltning

Hvis et land ligeledes indfører CO2-emissionsrettigheder for sine producenter af uædle metaller, der kan sammenlignes med de europæiske emissionsrettigheder, bliver grænsetilpasningsforanstaltningerne fleksible i forhold til CO2-ydelserne hos de produkter, der udveksles mellem de to lande. En sammenkobling af markederne for emissionsrettigheder, som etableres rundt om i verden, vil give mulighed for at afskaffe alle grænsetilpasningsforanstaltninger. Lige regler skaber fair konkurrence.

Forebyggelse af kulstoflækage under hensyntagen til sektoren

Således er en aluminiumsproducent, der fremstiller sin aluminiumoxid (et mellemprodukt mellem bauxitmineral og aluminium) i Europa, underlagt emissionshandelssystemets regler, mens dette ikke er tilfældet for en aluminiumsproducent, der importerer sin aluminiumoxid udefra. Det samme gælder for alle mellemprodukter mellem mineraler og metaller som f.eks. jernkoks, hvis udflytning (som kilde import) udgør en kulstoflækage.

CO2-indholdet for hvert basismetal bør derfor planlægges ud fra sektorens perspektiv og ikke udelukkende ud fra, om metallets endelige produktionssted findes i Europa.

CO2-indhold for alle produkter, der er underlagt emissionsrettigheder

For at grænsetilpasningsforanstaltninger kan fungere på en afbalanceret måde, er det nyttigt at kende CO2-indholdet i hvert produkt.

Dette er dog allerede tilfældet i Europa, og det kan være tilfældet overalt på to betingelser:

– Sporbarheden af de produkter, der udveksles, skal sikres (hvilket allerede er tilfældet i basismetalindustrien i forbindelse med typegodkendelse og certificering i henhold til anerkendte faglige standarder),

– og der skal etableres en harmoniseret metode på internationalt plan for fastsættelse af CO2-indholdet i de udvekslede produkter.

Det ville således være nødvendigt at oprette et internationalt/multilateralt agentur eller at få en eksisterende organisation til at varetage denne opgave.

Erstatning for indirekte emissioner: urimelig konkurrence mellem europæiske lande

Multinationale virksomheder inden for aluminiumssektoren har udviklet en magtfuld industri i Golfstaterne baseret på en lav energipris. Ud over fordelen ved billig energi nyder disse lande, der er rige på olie og gas, godt af, at de ikke er omfattet af afgifter på CO2-emissioner og ikke deltager i bekæmpelsen af klimaændringer.

Kommissionen har erkendt, at der finder urimelig konkurrence sted på grund af den stigning i elpriserne, der skyldes, at elproducenterne skal betale CO2-emissionsrettigheder. Følgelig har den givet tilladelse til, at nationale offentlige myndigheder yder godtgørelse for disse indirekte omkostninger (meddelelse SWD(2012)).

Således har f.eks. Spanien afsat 5 mio. EUR over tre år (2013-2015) til godtgørelse, hvorimod Tyskland har afsat 756 mio. EUR for samme periode.

Gratis kvoter for at investere i produktionen af metal med lavt kulstofindhold

Grænsetilpasningsforanstaltningerne indleder en god cirkel med en basismetaløkonomi, der forbinder begrænsning af CO2-emissioner med kulstoffattige investeringer, der således er rentable med det mål for øje at nedbringe emissionerne og bekæmpe klimaændringerne.

Regnskabsmæssig og finansiel gennemsigtighed

De gratis CO2-kvoter, der tildeles virksomhederne, offentliggøres i øjeblikket af hvert enkelt produktionsanlæg, men når de først er tildelt, giver virksomhederne ingen oplysninger om deres anvendelse.

Heller ikke indtægterne fra auktionerne over emissionskvoter, som i det mindste til dels bør anvendes til bekæmpelse af klimaændringer, kan på nogen måde spores af EU-medlemsstaterne.

Gennemsigtighed vedrørende de risici og farer, der er forbundet med industrien for uædle metaller

Første krav: Industrien for uædle metaller i Europa skal være et forbillede på miljøområdet ved at minimere følgerne for både arbejdstagerne og borgerne i området. De nationale og europæiske offentlige myndigheder skal være garanter herfor, fordi det er umuligt for markedet at forene bevarelsen af en konkurrencedygtig industriel økonomi med respekt for miljøet.

Denne gennemsigtighed bør omfatte oplysningerne om emissionerne, indsatserne for at sikre overensstemmelse, investeringerne i fremskridt og deres indvirkning på sundheden og sikkerheden for arbejdstagerne og borgerne i området.

Spørgsmålet om elforsyningskontrakter

Industrien for uædle metaller er en energiintensiv industri på flere områder:

– gennem anvendelsen af kul som fossilt råstof, som er nøje forbundet med fremstillingen af kulstål.

– gennem en produktionsomkostningsstruktur, der er præget af, at elektricitetsomkostningerne udgør den største del af kostprisen (med variationer pr. land og manglende forudsigelighed), når det gælder zink eller aluminium fremstillet ved elektrolyse.

Den manglende mulighed for at indgå langsigtede forsyningskontrakter til en pris, der er frit forhandlet mellem udbyder og elforbruger, ville sætte de elektrointensive europæiske industrier i en meget skrøbelig situation i forhold til den internationale konkurrence.

Man kan desuden sætte spørgsmålstegn ved karakteren af offentlige subventionerede virksomheder hos visse internationale konkurrenter inden for eksport af uædle metaller, der arbejder i et økonomisk system, der savner en fri konkurrence, der ikke er forvredet, inden for energiforsyning.

Europæisk handelsbeskyttelse af uædle metaller: forebyggelse snarere end en alt for sen genopretning

Nu hvor vækstlandene udvikler deres industrier for uædle metaller som led i det økonomiske opsving, er de blevet vigtige konkurrenter på verdensmarkedet for stål samt for alle uædle metaller, såsom sjældne jordarter, og har en komparativ fordel hvad angår adgang til råstoffer, nogle gange ledsaget af offentlig støtte og søgning efter forretningsmuligheder gennem dumping (defineret som salg under kostprisen)

Det er derfor nødvendigt, at EU bliver udstyret med et fleksibelt og reaktivt handelsforsvar, der er tilpasset denne nye globale industrielle virkelighed, hvor beslutningerne skal træffes hurtigere i takt med den potentielle mangedobling af strømmen af råvarer, produkter, information og tjenesteydelser.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

13.10.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

47

11

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Zigmantas Balčytis, Nicolas Bay, David Borrelli, Jerzy Buzek, Philippe De Backer, Pilar del Castillo Vera, Christian Ehler, Peter Eriksson, Fredrick Federley, Ashley Fox, Theresa Griffin, Marek Józef Gróbarczyk, András Gyürk, Roger Helmer, Hans-Olaf Henkel, Eva Kaili, Kaja Kallas, Barbara Kappel, Krišjānis Kariņš, Seán Kelly, Jeppe Kofod, Miapetra Kumpula-Natri, Janusz Lewandowski, Ernest Maragall, Edouard Martin, Dan Nica, Angelika Niebler, Miroslav Poche, Miloslav Ransdorf, Michel Reimon, Herbert Reul, Paul Rübig, Algirdas Saudargas, Jean-Luc Schaffhauser, Neoklis Sylikiotis, Antonio Tajani, Dario Tamburrano, Patrizia Toia, Evžen Tošenovský, Claude Turmes, Vladimir Urutchev, Kathleen Van Brempt, Henna Virkkunen, Martina Werner, Flavio Zanonato, Carlos Zorrinho

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Michał Boni, David Coburn, Cornelia Ernst, Jens Geier, Gunnar Hökmark, Benedek Jávor, Jude Kirton-Darling, Olle Ludvigsson, Notis Marias, Marian-Jean Marinescu, Dominique Riquet, Massimiliano Salini, Theodor Dumitru Stolojan, Pavel Telička, Cora van Nieuwenhuizen

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

47

+

ALDE

Dominique Riquet

ECR

Notis Marias

EFDD

David Borrelli, Dario Tamburrano

ENF

Barbara Kappel

GUE

Cornelia Ernst, Miloslav Ransdorf, Neoklis Sylikiotis

PPE

Michał Boni, Jerzy Buzek, Christian Ehler, András Gyürk, Gunnar Hökmark, Krišjānis Kariņš, Seán Kelly, Janusz Lewandowski, Marian-Jean Marinescu, Angelika Niebler, Herbert Reul, Massimiliano Salini, Algirdas Saudargas, Theodor Dumitru Stolojan, Antonio Tajani, Vladimir Urutchev, Henna Virkkunen, Pilar del Castillo Vera

S&D

Zigmantas Balčytis, Jens Geier, Theresa Griffin, Eva Kaili, Jude Kirton-Darling, Jeppe Kofod, Miapetra Kumpula-Natri, Olle Ludvigsson, Edouard Martin, Dan Nica, Miroslav Poche, Patrizia Toia, Kathleen Van Brempt, Martina Werner, Flavio Zanonato, Carlos Zorrinho

VERTS/ALE

Peter Eriksson, Benedek Jávor, Ernest Maragall, Michel Reimon, Claude Turmes

11

-

ALDE

Philippe De Backer, Fredrick Federley, Kaja Kallas, Pavel Telička, Cora van Nieuwenhuizen

ECR

Ashley Fox, Marek Józef Gróbarczyk, Hans-Olaf Henkel, Evžen Tošenovský

EFDD

David Coburn, Roger Helmer

3

0

ENF

Nicolas Bay, Jean-Luc Schaffhauser

PPE

Paul Rübig

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

(1)

EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51.

(2)

EUT L 188 af 18.7.2009, s. 93.

(3)

EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1.

(4)

EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17.

(5)

EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16.

(6)

EUT L 143 af 30.4.2004, s. 56.

(7)

EFT L 275 af 23.1.2003, s. 32.

(8)

Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0032.

(9)

EUT C 251 E af 31.8.2013, s. 75.

(10)

Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0104.

(11)

EFT L 001 af 4.1.2003, s. 1.

(12)

http://ec.europa.eu/growth/sectors/raw-materials/specific-interest/erecon/index_en.htm

Juridisk meddelelse