Procedure : 2012/0175(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0315/2015

Indgivne tekster :

A8-0315/2015

Forhandlinger :

PV 24/11/2015 - 4
CRE 24/11/2015 - 4

Afstemninger :

PV 24/11/2015 - 5.5
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2015)0400

TILLÆGSBETÆNKNING     ***I
PDF 1103kWORD 309k
3.11.2015
PE 569.792v02-00 A8-0315/2015

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forsikringsformidling (omarbejdning)

(COM(2012)0360 – C7-0180/2012 – 2012/0175(COD))

Økonomi- og Valutaudvalget

Ordfører: Werner Langen

(Omarbejdning – forretningsordenens artikel 104)

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forsikringsformidling

(omarbejdning)

(COM(2012)0360 – C8-0180/2012 – 2012/0175(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2012)0360),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 53, stk. 1, og artikel 62 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0180/2012),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 13. december 2012 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–    der henviser til den interinstitutionelle aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter(2),

–  der henviser til skrivelse af 9. november 2012 fra Retsudvalget til Økonomi- og Valutaudvalget, jf. forretningsordenens artikel 104, stk. 3;

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 22. juli 2015 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 104, 59, og artikel 61, stk. 2,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Retsudvalget (A7-0085/2014),

–  der henviser til de ændringer, som det vedtog på sit møde den 26. februar 2014(3),

–  der henviser til Formandskonferencens afgørelse af 18. september 2014 om uafsluttede sager fra den syvende valgperiode,

–  der henviser til tillægsbetænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0315/2015),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling under hensyntagen til henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Ændringsforslag    1

EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG(4)*

til Kommissionens forslag

---------------------------------------------------------

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2015/…

om forsikringssalg og om ophævelse af direktiv 2002/92/EF

(omarbejdning)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 53, stk. 1, og artikel 62,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(5),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(6), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Der skal foretages ▌en række ændringer af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2002/92/EF ▌(7). Af klarhedshensyn bør direktivet omarbejdes ▌.

(2)  Da denne omarbejdnings hovedformål og genstand er at harmonisere nationale bestemmelser vedrørende forsikringssalg, og da denne aktivitet udføres i hele Unionen, bør dette nye direktiv baseres på artikel 53, stk. 1, og artikel 62 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Omarbejdningen bør ske i form af et direktiv, således at gennemførelsesbestemmelserne på de områder, det dækker, om nødvendigt kan tilpasses de særlige karakteristika ved hver medlemsstats marked og retssystem. Dette direktiv bør også tage sigte på at koordinere nationale bestemmelser om adgang til at udøve forsikringssalg og genforsikringssalg.

(3)   Dette direktiv tilstræber imidlertid en minimumsharmonisering og bør derfor ikke være til hinder for, at medlemsstaterne opretholder eller indfører strengere bestemmelser for at beskytte kunderne, forudsat at sådanne bestemmelser er i overensstemmelse med EU-retten, herunder dette direktiv.

(4)  Forsikrings- og genforsikringsformidlere spiller en central rolle i forbindelse med salget af forsikrings- og genforsikringsprodukter i Unionen.

(5)  Forskellige typer personer og institutioner, f.eks. agenter, mæglere og kombinerede udbydere af bank- og forsikringsydelser ("bancassurance"), forsikringsselskaber, rejsebureauer og biludlejningsfirmaer, kan formidle tilbud om forsikringsprodukter. Lige behandling af udbyderne og forbrugerbeskyttelse forudsætter, at alle disse personer og institutioner er omfattet af dette direktiv.

(6)   Forbrugerne bør være omfattet af det samme beskyttelsesniveau på trods af forskellene mellem distributionskanaler. Med henblik på at garantere, at det samme beskyttelsesniveau finder anvendelse, og at forbrugeren kan være omfattet af sammenlignelige standarder, særlig hvad angår videregivelse af oplysninger, er det væsentligt, at der er lige vilkår mellem sælgere.

(7)  Anvendelsen af direktiv 2002/92/EF har vist, at det er nødvendigt at uddybe en række bestemmelser for at lette forsikringssalg, og at det af hensyn til forbrugerbeskyttelsen er nødvendigt at udvide nævnte direktivs anvendelsesområde til at omfatte alle former for salg af forsikringsprodukter ▌. ▌Forsikringsselskaber, som sælger forsikringsprodukter direkte, bør nu medtages under nærværende direktivs anvendelsesområde på samme grundlag som forsikringsagenter og -mæglere.

(8)  For at sikre det samme beskyttelsesniveau, uanset hvordan kunderne køber et forsikringsprodukt, enten direkte fra et forsikringsselskab eller indirekte fra en formidler, skal dette direktiv finde anvendelse ikke alene på forsikringsselskaber eller -formidlere, men også på andre markedsdeltagere, der sælger forsikringsprodukter som en accessorisk aktivitet, såsom rejsebureauer og biludlejningsfirmaer, medmindre de opfylder betingelserne for fritagelse.

(9)  Der er stadig betydelige forskelle mellem medlemsstaternes bestemmelser, hvilket skaber hindringer for mulighederne for at optage og udøve forsikrings- og genforsikringssalg på det indre marked. Det er nødvendigt at styrke det indre marked yderligere og fremme et reelt indre marked for livs- og skadesforsikringsprodukter og -tjenesteydelser.

(10)  Den seneste tids uro på de finansielle markeder har tydeligt vist vigtigheden af at sikre effektiv forbrugerbeskyttelse i alle finansielle sektorer. Kundernes tillid bør derfor styrkes, og reglerne vedrørende salg af forsikringsprodukter bør gøres mere ensartede for at sikre tilstrækkelig kundebeskyttelse i hele Unionen. Forbrugerbeskyttelsesniveauet bør øges i forbindelse med direktiv 2002/92/EF med henblik på at mindske behovet for forskellige nationale foranstaltninger. Det er vigtigt at tage hensyn til forsikringsaftalers specifikke karakter sammenlignet med investeringsprodukter, der reguleres efter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU(8). Salg af forsikringsaftaler, herunder forsikringsbaserede investeringsprodukter, bør derfor reguleres i henhold til nærværende direktiv og ensrettes med direktiv 2014/65/EU. Minimumsstandarderne bør hæves hvad angår bestemmelserne vedrørende salg, og der bør skabes lige vilkår for alle forsikringsbaserede investeringsprodukter.

(11)  Dette direktiv bør finde anvendelse på enhver person, hvis virksomhed består i at levere forsikrings- eller genforsikringssalgsydelser til tredjemand ▌.

(12)  Dette direktiv bør finde anvendelse på personer, hvis virksomhed består i at give oplysninger om en eller flere forsikringsaftaler ud fra kriterier, som kunden har valgt, uanset om det sker via et websted eller med andre medier, eller at foretage en rangordning af forsikringsprodukter eller rabat på en forsikringsaftales pris, når kunden ved afslutningen af denne proces kan indgå en forsikringsaftale direkte eller indirekte. Dette direktiv bør ikke finde anvendelse på websteder, der administreres af offentlige myndigheder eller forbrugersammenslutninger, og som ikke har til formål at indgå aftaler, men udelukkende sammenligner forsikringsprodukter, der findes på markedet.

(13)   Dette direktiv bør ikke finde anvendelse på indledende virksomhed, som blot består i formidling af data og oplysninger om potentielle forsikringstagere til forsikrings- eller genforsikringsformidlere eller -selskaber eller af oplysninger om forsikringsprodukter eller en forsikrings- eller genforsikringsformidler eller et forsikrings- eller genforsikringsselskab til potentielle forsikringstagere.

(14)  Dette direktiv bør ikke finde anvendelse på personer inden for andre erhverv, f.eks. skatteeksperter, revisorer eller advokater, som rådgiver om forsikringsdækning lejlighedsvis i forbindelse med udøvelsen af denne anden erhvervsvirksomhed, eller personer, der blot formidler generelle oplysninger om forsikringsprodukter, når formålet ikke er at bistå kunden med at indgå eller opfylde en forsikrings- eller genforsikringsaftale. Dette direktiv bør ikke finde anvendelse på erhvervsmæssig administration af skadestilfælde på vegne af et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller skadesafregning eller taksation.

(15)   Dette direktiv bør ikke finde anvendelse på personer, der udøver forsikringssalg som accessorisk virksomhed, hvis præmiebeløbet ikke overstiger et bestemt beløb, og de dækkede risici er begrænsede. Sådan en forsikring kan udgøre et supplement til en vare eller en tjenesteydelse, herunder risikoen for, at en tjenesteydelse, der forventes at blive brugt på et vist tidspunkt, ikke bliver brugt, f.eks. en togrejse, en tilmelding til et træningscenter eller et årskort til teatret, og andre risici forbundet med rejser såsom afbestilling eller tab af baggage. For imidlertid at sikre, at der altid er et tilstrækkeligt forbrugerbeskyttelsesniveau forbundet med forsikringssalg, bør en forsikringssælger, der foretager salg gennem en formidler af accessoriske forsikringer, som er undtaget fra kravene i dette direktiv, sikre opfyldelse af visse grundlæggende krav, f.eks. oplysning om sin identitet og om klagemuligheder, og at forbrugerens krav og behov tilgodeses.

(16)   Dette direktiv bør sikre, at den samme grad af forbrugerbeskyttelse finder anvendelse, og at alle forbrugere kan drage fordel af sammenlignelige standarder. Dette direktiv bør fremme lige vilkår og konkurrence på lige fod mellem formidlere, uanset om de er tilknyttet et forsikringsselskab eller ej. Det er en fordel for forbrugerne, hvis forsikringsprodukterne sælges gennem forskellige kanaler og gennem formidlere med forskellige former for samarbejde med forsikringsselskaber, forudsat at det kræves, at de anvender tilsvarende regler om forbrugerbeskyttelse. Medlemsstaterne bør tage højde for sådanne hensyn i forbindelse med gennemførelsen af dette direktiv.

(17)   Dette direktiv bør tage højde for forskellene på typerne af distributionskanaler. Det bør for eksempel tage højde for kendetegnene for forsikringsformidlere, der har en kontraktlig forpligtelse til udelukkende at benytte et eller flere forsikringsselskaber (bundne forsikringsformidlere), der eksisterer på visse medlemsstaters markeder, og bør skabe passende og forholdsmæssigt afpassede vilkår for de forskellige salgstyper. Navnlig bør medlemsstaterne fastsætte, at den forsikrings- eller genforsikringssælger, der er ansvarlig for de aktiviteter, som en formidler af forsikringer, genforsikringer eller accessoriske forsikringer udfører, skal sikre, at en sådan formidler opfylder betingelserne for registrering, og skal registrere den pågældende formidler.

(18)  Formidlere af forsikringer, genforsikringer eller accessoriske forsikringer, som er fysiske personer, bør registreres hos den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor de har deres bopæl. Med hensyn til de personer, der dagligt pendler mellem den medlemsstat, hvor de har privat bopæl, og den medlemsstat, hvorfra de udfører deres formidlingsvirksomhed, det vil sige deres erhvervsmæssige bopæl, bør registreringsmedlemsstaten være den, hvor de har deres erhvervsmæssige bopæl. De formidlere af forsikringer, genforsikringer eller accessoriske forsikringer, som er juridiske personer, bør registreres hos den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor de har deres vedtægtsmæssige hjemsted, eller, hvis de i henhold til national ret ikke har et vedtægtsmæssigt hjemsted, deres hovedkontor. Medlemsstaterne bør kunne give andre organer mulighed for at samarbejde med de kompetente myndigheder om registrering og regulering af forsikringsformidlere. Formidlere af forsikringer, genforsikringer eller accessoriske forsikringer bør registreres, forudsat at de opfylder strenge faglige krav til deres kompetence, gode omdømme, erhvervsansvarsforsikring og finansielle kapacitet. Formidlere, som allerede er registreret i medlemsstater, bør ikke skulle registreres igen i henhold til dette direktiv.

(19)   Forsikringsformidleres manglende mulighed for at udøve deres virksomhed frit i hele Unionen hæmmer den rette funktion af det indre marked for forsikring. Dette direktiv er et vigtigt skridt imod et øget forbrugerbeskyttelsesniveau og markedsintegration.

(20)  Formidlere af forsikringer, genforsikringer eller accessoriske forsikringer bør kunne benytte bestemmelserne i TEUF om etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser. Registrering i ▌deres hjemland bør derfor give formidlere af forsikringer, genforsikringer eller accessoriske forsikringer ret til at udøve deres virksomhed i andre medlemsstater i henhold til principperne om etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser, forudsat at procedurer for behørig underretning mellem de kompetente myndigheder er blevet fulgt.

(21)   Med henblik på at sikre en høj kvalitet af tjenesteydelser og effektiv forbrugerbeskyttelse bør hjem- og værtslande samarbejde tæt om at håndhæve forpligtelserne i medfør af dette direktiv. Hvis formidlere af forsikringer, genforsikringer eller accessoriske forsikringer driver virksomhed i forskellige medlemsstater i overensstemmelse med retten til fri udveksling af tjenesteydelser, bør den kompetente myndighed i hjemlandet være ansvarlig for at sikre opfyldelsen af forpligtelserne i dette direktiv med hensyn til den samlede virksomhed på det indre marked. Hvis den kompetente myndighed i et værtsland bliver opmærksom på brud på forpligtelserne på dets område, bør den underrette den kompetente myndighed i hjemlandet, der efterfølgende bør være forpligtet til at træffe passende foranstaltninger. Dette er navnlig tilfældet, for så vidt angår overtrædelse af reglerne om krav til godt omdømme, faglig viden og kompetencer eller om god forretningsskik. Endvidere bør den kompetente myndighed i værtslandet have beføjelse til at gribe ind, hvis hjemlandet undlader at træffe passende foranstaltninger, eller hvis de trufne foranstaltninger er utilstrækkelige.

(22)   I tilfælde af oprettelse af en filial eller af en permanent tilstedeværelse i en anden medlemsstat, er det hensigtsmæssigt at fordele ansvaret for håndhævelsen mellem hjem- og værtslandene. Mens ansvaret for opfyldelse af forpligtelser, der berører virksomheden som helhed – som f.eks. reglerne om faglige kvalifikationskrav – fortsat bør ligge hos hjemlandets kompetente myndighed under samme ordning som i tilfælde af levering af tjenesteydelser, bør den kompetente myndighed i værtslandet påtage sig ansvaret for håndhævelsen af regler om oplysningskrav og god forretningsskik hvad angår tjenesteydelser, der leveres på dens område. Hvis den kompetente myndighed i et værtsland imidlertid bliver opmærksom på brud på forpligtelserne på dens område, for hvilke dette direktiv ikke pålægger værtslandet ansvaret, bør den underrette den kompetente myndighed i hjemlandet, der efterfølgende bør være forpligtet til at træffe passende foranstaltninger. Dette er navnlig tilfældet, for så vidt angår overtrædelse af reglerne om krav til godt omdømme, faglig viden og kompetencer. Endvidere bør den kompetente myndighed i værtslandet have beføjelse til at gribe ind, hvis hjemlandet undlader at træffe passende foranstaltninger, eller hvis de trufne foranstaltninger er utilstrækkelige.

(23)   Medlemsstaternes kompetente myndigheder bør have alle nødvendige midler til rådighed til at sikre, at formidlere af forsikringer, genforsikringer eller accessoriske forsikringer udøver deres virksomhed på betryggende vis i hele Unionen, hvad enten det sker i henhold til reglerne om etableringsfrihed eller reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser. For at sikre et effektivt tilsyn bør alle de kompetente myndigheders tiltag være proportionale med arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der er forbundet med en bestemt sælgers virksomhed, uanset hvilken betydning den pågældende sælger har for den overordnede finansielle stabilitet på markedet.

(24)  Medlemsstaterne bør oprette et fælles kontaktsted, der giver adgang til deres registre over formidlere af forsikringer, genforsikringer eller accessoriske forsikringer. Dette fælles kontaktsted bør også have et hyperlink til hver enkelt relevant kompetent myndighed i hver medlemsstat. For at forbedre gennemsigtigheden og lette grænseoverskridende handel bør Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA), der er nedsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010(9), oprette, offentliggøre og løbende ajourføre en fælles elektronisk database med oplysninger om formidlere af forsikringer, genforsikringer eller accessoriske forsikringer, som har meddelt, at de har til hensigt at udnytte deres ret til etablering og fri udveksling af tjenesteydelser. Medlemsstaterne bør omgående give EIOPA relevante oplysninger, for at sætte myndigheden i stand til at gøre dette. Databasen bør have hyperlinks til relevante kompetente myndigheder i medlemsstaterne. Kompetente myndigheder i medlemsstaterne bør have hyperlinks til databasen på deres websted.

(25)   En formidlers permanente tilstedeværelse på en anden medlemsstats område, som svarer til en filial, bør behandles på samme måde som en filial, medmindre formidleren lovligt etablerer tilstedeværelsen i en anden retlig form. Dette kan være tilfældet afhængig af de yderligere omstændigheder, selv hvis tilstedeværelsen ikke formelt har form af en filial, men udelukkende består af et kontor, der administreres af formidlerens eget personale eller af en person, der er uafhængig, men har permanent beføjelse til at handle for formidleren, på samme måde som et selskab ville handle.

(26)  Hjem- og værtslandenes relative rettigheder og forpligtelser i forhold til at føre tilsyn med formidlere af forsikringer, genforsikringer eller accessoriske forsikringer, som de har registreret, eller som udøver forsikrings- eller genforsikringssalg på deres område i forbindelse med udnyttelse af deres ret til etablering og fri udveksling af tjenesteydelser, bør fastlægges entydigt.

(27)  Med henblik på at håndtere situationer, hvor en formidler af forsikringer eller accessoriske forsikringer er etableret i en medlemsstat med det ene formål at undgå overholdelse af reglerne i en anden medlemsstat, hvor den pågældende i fuldt eller primært omfang udøver sin virksomhed, kan værtslandets mulighed for at træffe beskyttelsesforanstaltninger være en passende løsning, hvis værtslandets forsikringsmarkeds rette funktion er i fare, og bør ikke hindres af dette direktiv. Disse foranstaltninger bør dog ikke udgøre en hindring for den fri udveksling af tjenesteydelser og etableringsfriheden eller en barriere for adgangen til grænseoverskridende virksomhed.

(28)  Det er vigtigt at sikre en høj grad af professionalisme og kompetencer blandt formidlere af forsikringer, genforsikringer eller accessoriske forsikringer og ansatte i forsikringsselskaber ▌, som er involveret i arbejdet forud for, under og efter salg af forsikringspolicer. Derfor skal formidlere af forsikringer eller accessoriske forsikringer og ansatte i forsikringsselskaber ▌have faglig viden, som svarer til aktiviteternes kompleksitet. Det bør være et krav, at formidlere af accessoriske forsikringer kender betingelserne og vilkårene for de policer, de sælger, og i givet fald reglerne for håndtering af krav og klager.

(29)   Fortsat uddannelse og videreuddannelse bør sikres. Denne uddannelse og videreuddannelse kan omfatte forskellige typer af forenklede læringsmuligheder, herunder kurser, e-læring og mentorordninger. Form, indhold og krævede attester eller anden passende dokumentation, f.eks. anførelse i et register eller vellykket aflæggelse af eksamen, bør reguleres af medlemsstaterne.

(30)   Integritetskravene bidrager til en velfungerende og pålidelig forsikringssektor og til målet om tilstrækkelig beskyttelse af forsikringstagere. Disse krav omfatter at være i besiddelse af en ren straffeattest eller andet nationalt tilsvarende dokument i forbindelse med visse overtrædelser såsom overtrædelser af lovgivningen om finansielle tjenesteydelser, vedrørende uærlighed, svig eller økonomisk kriminalitet og andre overtrædelser af selskabsretten, konkursretten eller insolvensretten.

(31)   Det er ligeledes vigtigt, at de relevante personer inden for forvaltningsstrukturen hos en formidler af forsikringer, genforsikringer eller accessoriske forsikringer, som er beskæftiget med salg af forsikrings- eller genforsikringsprodukter, samt de relevante ansatte hos en forsikringssælger, som er direkte beskæftiget med forsikrings- eller genforsikringssalg, har et passende niveau af viden og kompetence i forhold til formidlingsvirksomheden. Hensigtsmæssigheden af viden- og kompetenceniveauet bør sikres gennem anvendelse af krav til specifik viden og faglige kvalifikationer hos disse personer.

(32)   Medlemsstaterne bør dog ikke behøve at betragte de ledere eller ansatte, der ikke direkte er beskæftiget med salget af forsikringsprodukter, som relevante personer. Hvad angår forsikrings- og genforsikringsformidlere og -selskaber bør alle ansatte, der er direkte beskæftiget med salgsaktiviteter, forventes at være i besiddelse af et hensigtsmæssigt viden- og kompetenceniveau, med visse undtagelser som f.eks. for dem, der udelukkende beskæftiger sig med administrative opgaver. Med hensyn til formidlere af accessoriske forsikringer bør i det mindste de personer, der er ansvarlige for salget af accessoriske forsikringer, regnes blandt de relevante ansatte, der forventes at være i besiddelse af et hensigtsmæssigt viden- og kompetenceniveau. Hvis forsikrings- og genforsikringssælgeren er en juridisk person, bør de personer inden for forvaltningsstrukturen, der gennemfører politikker og procedurer med relation til salg af forsikringsprodukter, også opfylde passende krav om viden og kompetence. I denne udstrækning bør den person, der er ansvarlig for forsikringssalg hos formidleren af forsikringer, genforsikringer eller accessoriske forsikringer, altid opfylde kravene om viden og kompetence.

(33)   Medlemsstaterne bør sikre, at forsikringsformidlere og forsikringsselskaber, der rådgiver om eller sælger forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailkunder, har et passende viden- og kompetenceniveau i forhold til de tilbudte produkter. Et sådant krav er navnlig vigtigt i lyset af den øgede kompleksitet og fortsatte innovation i udformningen af forsikringsbaserede investeringsprodukter. Køb af forsikringsbaserede investeringsprodukter er forbundet med risiko, og investorerne bør kunne stole på de oplysninger og kvaliteten af de vurderinger, der forelægges. Endvidere bør de ansatte have tilstrækkelig tid og tilstrækkelige ressourcer til at kunne give detailkunderne alle relevante oplysninger om de produkter, de tilbyder.

(34)  En samordning af medlemsstaternes bestemmelser om faglige kvalifikationskrav til og registrering af personer, der optager og udøver forsikrings- eller genforsikringssalg, kan både bidrage til virkeliggørelsen af det indre marked for finansielle tjenesteydelser og til forbedringen af forbrugerbeskyttelsen på dette felt.

(35)  For at fremme grænseoverskridende handel bør der indføres principper for gensidig anerkendelse af formidleres viden og kunnen.

(36)  På trods af de eksisterende systemer med et fælles pas for forsikringsselskaber og formidlere er forsikringsmarkedet i Unionen fortsat meget opsplittet. For at fremme grænseoverskridende forretninger og forbedre gennemsigtigheden for kunderne bør medlemsstaterne sikre offentliggørelse af de bestemmelser om samfundsmæssige interesser, som finder anvendelse på deres område, og et fælles elektronisk register bør gøres offentligt tilgængeligt sammen med oplysninger om alle medlemsstaternes bestemmelser om samfundsmæssige interesser, som finder anvendelse på forsikrings- og genforsikringssalg.

(37)  Samarbejde og informationsudveksling mellem de kompetente myndigheder er afgørende for at beskytte kunderne og sikre et sundt forsikrings- og genforsikringsformidlererhverv på det indre marked. Navnlig bør informationsudveksling fremmes, både i registreringsprocessen og løbende med henvisning til oplysninger vedrørende godt omdømme og faglige kompetencer og viden hos personer, der er ansvarlige for at udføre en forsikringssælgers arbejde.

(38)  Der er behov for hensigtsmæssige og effektive udenretslige klage- og tvistbilæggelsesprocedurer i medlemsstaterne med henblik på bilæggelse af tvister mellem forsikringssælgere og deres kunder, i givet fald ved brug af eksisterende procedurer. Disse procedurer bør være tilgængelige med henblik på at bilægge tvister vedrørende rettigheder og forpligtelser i henhold til dette direktiv. ▌Sådanne udenretslige klage- tvistbilæggelsesprocedurer bør sigte mod at nå frem til en hurtigere og mindre omkostningsbelastende bilæggelse af tvister mellem forsikringssælgere og deres kunder.

(39)  Det stigende antal forskellige aktiviteter, som mange forsikringsformidlere og -selskaber udøver samtidig, har øget risikoen for interessekonflikter mellem disse forskellige aktiviteter og deres kunders interesser. Det er derfor nødvendigt ▌at fastsætte bestemmelser, der sikrer, at sådanne interessekonflikter ikke skader kunders interesser.

(40)  Kunderne bør på forhånd gives entydige oplysninger om den status, som de personer, der sælger forsikringsprodukterne, har, og om typen af det vederlag, som de modtager. ▌Disse oplysninger bør gives til kunderne forud for indgåelse af aftale. De har til formål at orientere om forholdet mellem forsikringsselskabet og formidleren, hvis det er relevant, samt om typen af formidlernes vederlag.

(41)  For at give kunderne ▌oplysninger om de leverede forsikringssalgsydelser, uanset om kunderne køber dem gennem en formidler eller direkte fra et forsikringsselskab, og for at undgå konkurrenceforvridning ved at tilskynde forsikringsselskaber til at sælge direkte til kunderne frem for via formidlere for at undgå oplysningskravene, bør forsikringsselskaber også være forpligtet til at oplyse kunderne om karakteren af det vederlag, deres ansatte modtager for salg af forsikringsprodukter.

(42)  Forsikringsformidlere og forsikringsselskaber er underlagt ensartede krav, når de sælger forsikringsbaserede investeringsprodukter som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014(10). Ud over de krævede oplysninger, der skal afgives i form af dokumentet med centrale oplysninger, bør sælgere af forsikringsbaserede investeringsprodukter give yderligere oplysninger om eventuelle salgsomkostninger, der ikke allerede er medtaget i de omkostninger, som er anført i dokumentet med centrale oplysninger, for at sætte kunden i stand til at forstå den akkumulerede indvirkning, som disse samlede omkostninger har på investeringsafkastet. Dette direktiv bør derfor fastsætte regler for udlevering af oplysninger om omkostninger for den salgstjenesteydelse, der er knyttet til de pågældende forsikringsbaserede investeringsprodukter.

(43)  Dette direktiv tager sigte på at forbedre forbrugerbeskyttelsen, og derfor finder nogle af bestemmelserne kun anvendelse på "virksomhed til forbruger-forhold" (B2C-forhold), navnlig dem, der regulerer god forretningsskik hos forsikringsformidlere eller andre, som sælger forsikringsprodukter.

(44)  For at undgå tilfælde af fejlsalg bør salg af forsikringsprodukter altid ledsages af en test af krav og behov på basis af oplysninger fra kunden. Ethvert forsikringsprodukt, der tilbydes kunden, bør altid være i overensstemmelse med kundens krav og behov og præsenteres på en forståelig måde, så kunden kan træffe en informeret beslutning.

(45)   Hvis der ydes rådgivning forud for salget af et forsikringsprodukt, bør der ud over forpligtelsen til at angive kundernes krav og behov ydes en individuel anbefaling til kunden, der forklarer, hvorfor et bestemt produkt bedst opfylder kundens forsikringsbehov.

(46)   Medlemsstaterne bør kræve, at forsikringssælgeres vederlagspolitikker ikke forhindrer deres ansatte eller repræsentanter i at handle i kundernes bedste interesse eller forhindrer dem i at give hensigtsmæssige anbefalinger eller præsentere oplysningerne på en måde, som er reel, klar og ikke-vildledende. Vederlag baseret på salgsmål bør ikke give en tilskyndelse til at anbefale et bestemt produkt til kunden.

(47)  Det er afgørende for forbrugere at vide, om den formidler, de har med at gøre, yder rådgivning på basis af en objektiv og personlig analyse. Med henblik på at vurdere, om antallet af aftaler og udbydere, der vurderes af formidleren, er tilstrækkeligt stort til at sikre en objektiv og personlig analyse, bør der tages passende hensyn til bl.a. kundens behov, antallet af udbydere på markedet, disse udbyderes markedsandel, antallet af relevante forsikringsprodukter, der er tilgængelige fra hver enkelt udbyder, og disse produkters karakteristika. Direktivet bør ikke hindre medlemsstaterne i at pålægge krav om, at en forsikringsformidler, der ønsker at yde rådgivning på basis af en objektiv og personlig analyse af en forsikringsaftale, yder en sådan rådgivning om alle de forsikringsaftaler, som den pågældende forsikringsformidler sælger.

(48)  Forud for aftalens indgåelse bør kunden, uanset om der ydes rådgivning, gives de relevante oplysninger om forsikringsproduktet, således at kunden kan træffe en informeret beslutning. Et dokument med oplysninger om et forsikringsprodukt bør indeholde standardiserede oplysninger om skadesforsikringsprodukter. Det bør udarbejdes af det relevante forsikringsselskab eller, i de berørte medlemsstater, af den forsikringsformidler, der fremstiller forsikringsproduktet. Forsikringsformidleren bør ▌forklare kunden de vigtigste karakteristika ved de forsikringsprodukter, der sælges, hvorfor dens personale bør have passende tid og ressourcer hertil.

(49)   I tilfælde af gruppeforsikringer bør "kunden" forstås som den repræsentant for en gruppe medlemmer, der indgår en forsikringsaftale på vegne af gruppen af medlemmer, hvis de enkelte medlemmer ikke kan træffe en individuel beslutning om at tilslutte sig, såsom en obligatorisk arbejdsmarkedspensionsordning. Gruppens repræsentant bør omgående efter medlemmets indmelding i gruppeforsikringen om nødvendigt offentliggøre dokumentet med oplysninger om forsikringsproduktet og sælgerens afgivelse af virksomhedsoplysninger.

(50)  Der bør indføres ensartede bestemmelser med henblik på at give kunden valget af det medium, der anvendes til at give ▌oplysninger, idet der bør kunne anvendes elektroniske meddelelser, hvis det er passende under hensyntagen til transaktionens omstændigheder. Kunden bør dog have mulighed for at modtage oplysningerne på papir. Af hensyn til kundens adgang til oplysninger bør alle oplysninger, som formidles forud for indgåelse af aftale, stilles gratis til rådighed.

(51)  Der er mindre behov for at kræve, at disse oplysninger gives, hvis kunden ønsker genforsikring eller forsikring af kommercielle og industrielle risici eller, udelukkende med henblik på salg af forsikringsbaserede investeringsprodukter, hvis kunden er en professionel kunde som defineret i direktiv 2014/65.

(52)  Dette direktiv bør præcisere forsikringssælgeres minimums pligt til at give kunderne oplysninger. En medlemsstat bør ▌kunne opretholde eller vedtage strengere bestemmelser vedrørende forelæggelse af oplysninger, der uanset bestemmelserne i formidlernes og selskabernes hjemland kan pålægges forsikringssælgere, som udøver deres forsikringssalgsvirksomhed på den pågældende medlemsstats område, såfremt disse strengere bestemmelser er i overensstemmelse med EU- retten, herunder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF(11). Medlemsstater, som påtænker at anvende eller anvender retsforskrifter for forsikringssælgere og salg af forsikringsprodukter i tillæg til dem, der er omhandlet i nærværende direktiv, bør sikre, at den administrative byrde i forbindelse med disse retsforskrifter står i et rimeligt forhold til forbrugerbeskyttelsen og forbliver begrænset.

(53)  Krydssalg er en almindelig strategi, der anvendes af forsikringssælgere i hele Unionen. Krydssalg kan indebære fordele for kunderne, men tager i nogle tilfælde ikke i tilstrækkelig grad højde for kundernes interesser. Dette direktiv bør ikke forhindre salg af policer for flere forsikringsrisici.

(54)   Bestemmelserne i dette direktiv vedrørende krydssalg bør ikke berøre anvendelsen af EU-lovgivning, der fastsæter regler for krydssalg i forbindelse med visse kategorier af varer eller tjenesteydelser.

(55)   Med henblik på at sikre, at forsikringsprodukter opfylder behovene på målmarkedet bør forsikringsvirksomheder og, i de berørte jurisdiktioner forsikringsformidlere, der fremstiller forsikringsprodukter med henblik på salg til kunder, opretholde, anvende og revidere en procedure for godkendelse af hvert enkelt forsikringsprodukt. Hvis en forsikringssælger rådgiver om eller foreslår forsikringsprodukter, som vedkommende ikke fremstiller, bør den pågældende sælger under alle omstændigheder være i stand til at forstå karakteristikaene ved disse produkter og deres afgrænsede målmarked. Dette direktiv bør ikke begrænse udvalget og fleksibiliteten af de strategier, som virksomheder anvender til at udvikle nye produkter.

(56)  Forsikringsbaserede investeringsprodukter stilles ofte til rådighed for kunder som et eventuelt alternativ eller en eventuel erstatning for investeringsprodukter, som er omfattet af direktiv 2014/65/EU. For at yde ensartet investorbeskyttelse og undgå risikoen for regelarbitrage er det vigtigt, at forsikringsbaserede investeringsprodukter ud over de standardbestemmelser om god forretningsskik, der er defineret for alle forsikringsprodukter, er omfattet af specifikke standarder, der har til formål at håndtere det investeringselement, der er indbygget i disse produkter. Sådanne specifikke standarder bør omfatte formidling af passende oplysninger, krav om egnet rådgivning og begrænsning af vederlag. ▌

(57)   Med henblik på at sikre, at eventuelle gebyrer, provisioner eller naturalieydelser i forbindelse med salg af et forsikringsbaseret investeringsprodukt, der betales til eller af enhver part, undtagen kunden eller en person på vegne af kunden, ikke har en skadelig indvirkning på kvaliteten af den pågældende tjenesteydelse til kunden, bør forsikringssælgeren indføre passende og forholdsmæssigt afpassede strukturmæssige ordninger for at undgå sådanne skadelige indvirkninger. Med henblik herpå bør forsikringssælgeren udarbejde, vedtage og regelmæssigt revidere politikker og procedurer vedrørende interessekonflikter med henblik på at undgå enhver skadelig indvirkning på kvaliteten af den pågældende tjenesteydelse til kunden og sikre, at kunden oplyses behørigt om gebyrer, provisioner eller naturalieydelser.

(58)  For at sikre, at forsikringsselskaber og personer, som udøver forsikringssalg, overholder bestemmelserne i dette direktiv, og for at sikre, at de behandles ens i hele Unionen, bør det pålægges medlemsstaterne at indføre administrative sanktioner og andre foranstaltninger, som er effektive, er forholdsmæssige og har afskrækkende virkning. I Kommissionens meddelelse af 8. december 2010 om udvidelse af sanktionsordningerne i sektoren for finansielle serviceydelser foretages der en gennemgang af de eksisterende beføjelser og anvendelsen heraf i praksis med det formål at forbedre konvergensen i sanktionerne og de andre foranstaltninger. Derfor bør de administrative sanktioner og andre foranstaltninger, som medlemsstaterne har fastlagt, opfylde en række væsentlige krav vedrørende adressaterne, de kriterier, der skal tages hensyn til ved anvendelsen af en sanktion eller anden foranstaltning og offentliggørelsen af sanktioner og foranstaltninger ▌.

(59)   Skønt medlemsstaterne ikke er forhindrede i at fastsætte bestemmelser om administrative og strafferetlige sanktioner for de samme overtrædelser, bør der ikke stilles krav om, at de fastsætter bestemmelser om administrative sanktioner for overtrædelser af dette direktiv, som er omfattet af national strafferet. I overensstemmelse med national ret er medlemsstaterne ikke forpligtet til at pålægge både administrative og strafferetlige sanktioner for den samme overtrædelse, men de bør have mulighed for at gøre det, hvis deres nationale ret tillader det. Opretholdelse af strafferetlige sanktioner i stedet for administrative sanktioner for overtrædelser af dette direktiv bør dog ikke begrænse eller på anden måde påvirke de kompetente myndigheders mulighed for rettidigt at samarbejde med, få adgang til og udveksle oplysninger med de kompetente myndigheder i andre medlemsstater i forbindelse med gennemførelsen af dette direktiv, heller ikke efter at de pågældende overtrædelser måtte være henvist til de kompetente retslige myndigheder med henblik på strafferetlig forfølgning.

(60)  Navnlig bør de kompetente myndigheder have beføjelse til at pålægge bøder, der er tilstrækkeligt store til at opveje de reelle eller potentielle fortjenester, og være afskrækkende selv for større institutter og deres ledere.

(61)   Med henblik på at yde ensartet investorbeskyttelse og undgå risikoen for regelarbitrage er det vigtigt, at administrative sanktioner og andre foranstaltninger fastsat af medlemsstaterne i tilfælde af overtrædelser i forbindelse med salg af forsikringsbaserede investeringsprodukter er i overensstemmelse med sanktionerne og foranstaltningerne i forordning (EU) nr. 1286/2014.

(62)  For at sikre konsekvent anvendelse af sanktionerne i hele Unionen, bør medlemsstaterne sikre, at de kompetente myndigheder ved valget af arten af administrative sanktioner eller andre foranstaltninger og fastsættelsen af størrelsen af de administrative bøder tager højde for alle relevante omstændigheder.

(63)  For at sikre, at de kompetente myndigheders afgørelser om overtrædelser har en afskrækkende virkning på offentligheden som helhed, og for at oplyse markedsdeltagere om adfærd, som betragtes som skadelig for kunderne, bør disse afgørelser offentliggøres, forudsat at tidsfristen for indgivelse af en klage er overskredet, og der ikke er blevet indgivet nogen klage, medmindre sådan offentliggørelse udgør en trussel mod forsikrings- og genforsikringsmarkedernes stabilitet. Hvis national ret fastsætter, at sanktionen eller den anden foranstaltning, som er genstand for prøvelse, skal offentliggøres, bør denne sanktion eller anden foranstaltning såvel som prøvelsens udfald også offentliggøres uden unødig forsinkelse. Under alle omstændigheder bør den kompetente myndighed have mulighed for at beslutte ikke at offentliggøre en sanktion eller anden foranstaltning eller at offentliggøre den anonymt, såfremt offentliggørelse af sanktionen eller den anden foranstaltning ville forvolde de involverede parter uforholdsmæssig stor skade.

(64)  For at kunne afdække potentielle overtrædelser bør de kompetente myndigheder have de nødvendige undersøgelsesbeføjelser og bør fastlægge effektive mekanismer, der giver mulighed for at indberette potentielle eller faktiske overtrædelser.

(65)  Dette direktiv bør henvise til både administrative sanktioner og andre foranstaltninger, uanset om de i henhold til national ret betragtes som sanktioner eller som andre foranstaltninger.

(66)  Dette direktiv bør ikke berøre bestemmelser i medlemsstaternes lovgivning vedrørende strafferetlige sanktioner.

(67)  For at opfylde dette direktivs målsætninger bør Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF tillægges beføjelse til at vedtage retsakter vedrørende produkttilsyn og styringskrav for alle produkter og, i forbindelse med salg af forsikringsbaserede investeringsprodukter, håndtering af interessekonflikter, betingelser for betaling eller modtagelse af tilskyndelser og egnetheds- og hensigtsmæssighedsvurdering. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(68)  Tekniske standarder for finansielle tjenesteydelser bør sikre konsekvent harmonisering og passende beskyttelse af forbrugere i hele Unionen. EIOPA råder over ekspertviden, og derfor kan den udelukkende få til opgave at udarbejde udkast til ▌gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ikke nødvendiggør politikbeslutninger, og som skal forelægges for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

(69)  I overensstemmelse med den fælles forståelse vedrørende delegerede retsakter mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Europa-Kommissionen bør Kommissionen, med forbehold af dens yderligere revision, tage hensyn til indsigelsesfristen samt procedurer i Europa-Parlamentet og Rådet for så vidt angår datoen for fremsendelse af den delegerede retsakt. Endvidere bør i overensstemmelse med den fælles forståelse vedrørende delegerede retsakter, med forbehold af dens yderligere revision, og i nødvendigt omfang forordning (EU) nr. 1094/2010, reel gennemsigtighed og passende kontakt med Parlamentet og Rådet forud for vedtagelsen af den delegerede retsakt sikres.

(70)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF(12) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001(13) bør finde anvendelse på behandlingen af personoplysninger i EIOPA i forbindelse med nærværende direktiv, under tilsyn af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.

(71)  Dette direktiv respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, som anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder som anført i traktaterne.

(72)   Dette direktiv bør ikke være for belastende for små og mellemstore forsikrings- og genforsikringssælgere. Et redskab til at nå dette mål er korrekt anvendelse af proportionalitetsprincippet. Dette princip bør både anvendes på kravene, der stilles til forsikrings- og genforsikringssælgere, og på udøvelsen af tilsynsbeføjelser.

(73)  Dette direktiv bør tages op til revision hvert femte år efter datoen for dets ikrafttrædelse for at tage hensyn til markedsudviklingen samt udviklingen inden for andre områder af EU-retten eller medlemsstaternes erfaringer med gennemførelse af EU-retten, navnlig med hensyn til produkter, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF(14).

(74)  Direktiv 2002/92/EF bør ophæves 24 måneder efter dette direktivs ikrafttræden. Dog bør kapitel IIIA i direktiv 2002/92/EF udgå med virkning fra datoen for dette direktivs ikrafttræden.

(75  Forpligtelsen til at gennemføre dette direktiv i national ret bør kun omfatte de bestemmelser, hvori der er foretaget indholdsmæssige ændringer i forhold til direktiv 2002/92/EF. Forpligtelsen til at gennemføre de bestemmelser, hvori der ikke er foretaget ændringer, følger af nævnte direktiv.

(76)  Dette direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til fristerne for gennemførelse i national ret af direktiv 2002/92/EF.

(77)  Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, i forordning (EF) nr. 45/2001.

(78)  Målene for dette direktiv kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dets omfang bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går direktivet ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(79)  I den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter har medlemsstaterne forpligtet sig til i begrundede tilfælde at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Kapitel I

Anvendelsesområde og definitioner

Artikel 1

Anvendelsesområde

1.  Dette direktiv fastsætter regler for optagelse og udøvelse af forsikrings- og genforsikringssalg i Unionen.

2.  Dette direktiv finder anvendelse på enhver fysisk eller juridisk person, som er etableret eller ønsker at etablere sig i en medlemsstat for at optage og udøve salg af forsikrings- og genforsikringsprodukter.

3.  Dette direktiv finder ikke anvendelse på formidlere af accessoriske forsikringer, som udøver forsikringssalgsvirksomhed, når alle følgende betingelser er opfyldt:

a)  forsikringen udgør et supplement til den vare eller tjenesteydelse, som leveres af en given leverandør, såfremt forsikringen dækker:

i)  risikoen for driftsfejl ved, tab af eller beskadigelse af varer eller manglende brug af den tjenesteydelse, der leveres af den pågældende leverandør, eller

ii)  tab eller beskadigelse af bagage og andre risici i tilknytning til en rejse bestilt hos den pågældende leverandør

b)  præmiebeløbet for forsikringsproduktet overstiger ikke 600 EUR beregnet pro rata på årsbasis

c)  uanset litra b), når forsikringen udgør et supplement til en tjenesteydelse som omhandlet i litra a), og varigheden af denne tjenesteydelse er tre måneder eller derunder, overstiger præmiebeløbet pr. person ikke 200 EUR.

4.  Medlemsstaterne sikrer, at forsikringsselskabet eller forsikringsformidleren ved udøvelse af salg gennem en formidler af accessoriske forsikringer, som er undtaget fra anvendelsen af dette direktiv i medfør af stk. 3, sikrer, at:

a)  der stilles oplysninger til rådighed for kunden, forud for indgåelsen af aftalen, om navn og adresse på formidleren af accessoriske forsikringer, der i henhold til stk. 3 er undtaget fra dette direktivs anvendelsesområde, og om procedurerne i artikel 14, efter hvilke kunder og andre berørte parter kan indgive klager

b)  der findes passende og forholdsmæssigt afpassede ordninger med henblik på overholdelse af artikel 17 og 24 og på at tage højde for kundens krav og behov inden forslaget til kontrakt

c)  dokumentet med oplysninger om produktet, som er omhandlet i artikel 20, stk. 4, forelægges kunden forud for indgåelsen af aftalen.

5.  Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder overvåger markederne for forsikring og genforsikring, herunder markedet for accessoriske forsikringsprodukter, der markedsføres, distribueres eller sælges i eller fra deres medlemsstat. EIOPA kan lette og koordinere denne overvågning.

6.  Dette direktiv finder ikke anvendelse på forsikrings- og genforsikringssalg i forbindelse med risici og forpligtelser uden for Unionen.

Dette direktiv berører ikke en medlemsstats ret om forsikrings- og genforsikringssalgsvirksomhed, der udøves af forsikrings- og genforsikringsselskaber eller -formidlere, som er etableret i et tredjeland, og som leverer ydelser på denne medlemsstats område ifølge princippet om fri udveksling af tjenesteydelser, forudsat at der sikres ligebehandling af alle personer, som udøver eller har tilladelse til at udøve forsikrings - og genforsikringssalg på dette marked.

Dette direktiv vedrører ikke forsikrings- eller genforsikringssalg, der udøves i tredjelande.

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om eventuelle generelle vanskeligheder, som deres forsikringssælgere møder i forbindelse med etablering eller udøvelse af forsikringssalg i tredjelande.

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

1)  "forsikringssalg": virksomhed, der består i at rådgive om, foreslå eller udføre det indledende arbejde i forbindelse med indgåelse af forsikringsaftaler, at indgå sådanne aftaler eller at medvirke ved administrationen og opfyldelsen af sådanne aftaler, navnlig i skadestilfælde ▌.

Med henblik på denne definition:

a) anses forelæggelse af oplysninger om en eller flere forsikringsaftaler i overensstemmelse med kundernes valgte kriterier via et websted eller andre medier og udarbejdelse af en prioriteret liste over forsikringsprodukter, der omfatter pris- og produktsammenligninger, eller rabat på prisen for en forsikringsaftale, hvis kunden er i stand til direkte eller indirekte at indgå en forsikringsaftale ved at bruge et websted eller andre medier, for at være forsikringssalg, og

b) anses ingen af følgende virksomhed for at være forsikringssalg:

    i)  lejlighedsvis rådgivning af kunder om forsikring i forbindelse med udøvelsen af anden erhvervsvirksomhed, forudsat at leverandøren ikke træffer yderligere foranstaltninger til at bistå ▌med at indgå eller opfylde en forsikringsaftale

    ii)  erhvervsmæssig administration af et forsikringsselskabs skadestilfælde eller skadesafregning eller taksation

      iii)  formidling blot af data og oplysninger om potentielle forsikringstagere til forsikringsformidlere eller forsikringsselskaber, forudsat at leverandøren ikke træffer yderligere foranstaltninger til at bistå med indgåelsen af en forsikringsaftale

      iv)  formidling blot af oplysninger om forsikringsprodukter eller en forsikringsformidler eller et forsikringsselskab til potentielle forsikringstagere, forudsat at leverandøren ikke træffer yderligere foranstaltninger til at bistå med indgåelsen af en forsikringsaftale

2)  "genforsikringssalg": virksomhed, herunder når sådan virksomhed udøves af genforsikringsselskaber uden genforsikringsformidleres medvirken, der består i at rådgive om, foreslå eller udføre det indledende arbejde i forbindelse med indgåelse af genforsikringsaftaler, at indgå sådanne aftaler eller at medvirke ved administrationen og opfyldelsen af sådanne aftaler, navnlig i skadestilfælde.

Med henblik på denne definition anses ingen af følgende virksomhed ikke for at være genforsikringssalg:

  a)  lejlighedsvis rådgivning om genforsikring i forbindelse med udøvelsen af anden erhvervsvirksomhed, når formålet ikke er at bistå kunden med at indgå eller opfylde en genforsikringsaftale

  b)  erhvervsmæssig administration af et genforsikringsselskabs skadestilfælde eller skadesafregning eller taksation

  c)  formidling blot af data og oplysninger om potentielle forsikringstagere til genforsikringsformidlere eller genforsikringsselskaber, forudsat at leverandøren ikke træffer yderligere foranstaltninger til at bistå med indgåelsen af en genforsikringsaftale

  d)  formidling blot af oplysninger om genforsikringsprodukter eller en genforsikringsformidler eller et genforsikringsselskab til potentielle forsikringstagere, forudsat at leverandøren ikke træffer yderligere foranstaltninger til at bistå med indgåelsen af en genforsikringsaftale

3)  "forsikringsformidler": en fysisk eller juridisk person, som ikke er et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller deres ansatte, og som ikke er en formidler af accessorisk forsikring, der mod vederlag optager eller udøver forsikringssalg

4)  "formidler af accessorisk forsikring": en fysisk eller juridisk person, som ikke er et kreditinstitut eller et investeringsselskab som defineret i artikel 4, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013(15), der mod vederlag optager eller udøver forsikringssalg som en accessorisk aktivitet, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:

a)  den pågældende fysiske eller juridiske person udøver ikke forsikringsformidling som hovederhverv

b)  den fysiske eller juridiske person sælger kun visse forsikringsprodukter, der udgør et supplement til en vare eller tjenesteydelse

c)  de pågældende forsikringsprodukter omfatter ikke livs- eller ansvarsforsikring, medmindre denne er et supplement til det produkt eller den tjenesteydelse, som formidleren tilbyder som sit hovederhverv

5)  "genforsikringsformidler": en fysisk eller juridisk person, som ikke er et genforsikringsselskab eller dets ansatte, der mod vederlag optager eller udøver genforsikringssalg

6)  "forsikringsselskab": et selskab som defineret i artikel 13, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF(16)

7)  "genforsikringsselskab": et genforsikringsselskab som defineret i artikel 13, nr. 4), i direktiv 2009/138/EF

8)  "forsikringssælger": en formidler af forsikring eller accessorisk forsikring eller et forsikringsselskab, når det sælger forsikring

9)  "vederlag": provision, gebyrer, afgifter eller anden betaling, herunder enhver form for økonomiske fordele eller enhver anden finansiel eller ikke-finansiel fordel eller tilskyndelse, som tilbydes eller gives ▌med henblik på forsikringssalg

10)  "hjemland":

a)  hvis formidleren er en fysisk person: den medlemsstat, hvor formidleren har sin bopæl

b)  hvis formidleren er en juridisk person: den medlemsstat, hvor den juridiske person har sit vedtægtsmæssige hjemsted, eller, hvis den i henhold til denne medlemsstats ret ikke har noget vedtægtsmæssigt hjemsted, den medlemsstat, hvor dens hovedkontor er beliggende

11)  "værtsland": den medlemsstat, hvor forsikrings- eller genforsikringsformidleren har en permanent tilstedeværelse eller et fast driftssted eller leverer tjenesteydelser, og som ikke er formidlerens hjemland

12)  "filial": en formidlers agentur eller forretningssted, der er beliggende på en anden medlemsstats område end hjemlandets

13)  "snævre forbindelser": snævre forbindelser som defineret i artikel 13, nr. 17), i direktiv 2009/138/EF

14)  "primært forretningssted": det sted, hvorfra hovedaktiviteterne administreres

15)  "rådgivning": en personlig anbefaling til en kunde, enten efter anmodning fra kunden eller på forsikringssælgerens foranledning vedrørende en eller flere forsikringsaftaler

16)  "store risici": store risici som defineret i artikel 13, nr. 27), i direktiv 2009/138/EF

17)  "forsikringsbaseret investeringsprodukt": et forsikringsprodukt, som tilbyder en løbetids- eller tilbagekøbsværdi, og hvor denne løbetids- eller tilbagekøbsværdi er helt eller delvist direkte eller indirekte afhængig af markedsudsving, men omfatter ikke:

a)  skadesforsikringsprodukter som beskrevet i bilag I til direktiv 2009/138/EF (skadesforsikringsklasser)

b)  livsforsikringsaftaler, hvor de i aftalen fastsatte ydelser alene udbetales ved dødsfald eller på grund af uarbejdsdygtighed som følge af skade, sygdom eller invaliditet

c)  pensionsprodukter, som i henhold til national ret anses for at have til hovedformål at sikre investorer en pensionsindkomst, og som berettiger investor til visse fordele

d)  officielt anerkendte arbejdsmarkedspensionsordninger, som hører under anvendelsesområdet for direktiv 2003/41/EF eller direktiv 2009/138/EF

e)  individuelle pensionsprodukter, hvor arbejdsgiverens finansielle bidrag er et krav i henhold til national ret, og hvor arbejdsgiveren eller den ansatte ikke har et valg med hensyn til pensionsprodukt eller udbyder

18)  "varigt medium": ethvert instrument, der:

a)  sætter kunden i stand til at lagre oplysninger, der er rettet personligt til den pågældende kunde på en måde, der giver mulighed for fremtidig henvisning i et tidsrum, der er tilstrækkelig langt til informationsformålet, og som

b)  giver mulighed for uændret reproduktion af de lagrede oplysninger.

Kapitel II

Registreringskrav

Artikel 3

Registrering

1.  Formidlere af forsikringer, genforsikringer eller accessoriske forsikringer skal i deres hjemland registreres hos en kompetent myndighed ▌.

Forsikrings- og genforsikringsselskaber og deres ansatte skal ikke registreres ▌efter dette direktiv.

Med forbehold af første afsnit, kan medlemsstaterne fastsætte, at forsikrings- og genforsikringsselskaber og -formidlere og andre organer kan samarbejde med de kompetente myndigheder med henblik på registrering af formidlere af forsikringer, genforsikringer eller accessoriske forsikringer og i forbindelse med anvendelsen af kravene fastsat i artikel 10 ▌.

Navnlig kan forsikrings- og genforsikringsselskaber og -formidlere og andre organer blive registreret hos et forsikrings- eller genforsikringsselskab, en forsikrings- eller genforsikringsformidler eller hos en sammenslutning af forsikrings- eller genforsikringsselskaber eller ▌forsikrings- eller genforsikringsformidlere under en kompetent myndigheds kontrol.

En formidler af forsikringer, genforsikringer eller accessoriske forsikringer kan handle på et forsikrings- eller genforsikringsselskabs eller en anden formidlers ansvar ▌. I så fald kan medlemsstaterne fastsætte, at forsikrings- eller genforsikringsselskabet eller den anden formidler er ansvarlig for at sikre, at formidleren af forsikringer, genforsikringer eller accessoriske forsikringer opfylder betingelserne for registrering, herunder betingelserne i stk. 6, første afsnit, litra c).

Medlemsstaterne kan også fastsætte, at det forsikrings- eller genforsikringsselskab eller den anden formidler, der påtager sig ansvaret for formidleren af forsikringer, genforsikringer eller accessoriske forsikringer, registrerer denne formidler af forsikringer eller accessoriske forsikringer.

Medlemsstaterne er ikke forpligtet til at anvende kravet i første ▌afsnit på alle de fysiske personer, som arbejder ▌hos en ▌forsikrings- eller genforsikringsformidler eller en formidler af accessorisk forsikring, og som udøver forsikrings- eller genforsikringssalg, men medlemsstaterne skal sikre, at registrene anfører ▌navnene på de fysiske personer i ledelsen af den forsikrings- eller genforsikringssælger, der er ansvarlig for forsikrings- eller genforsikringssalget.

Det skal endvidere fremgå af registrene, i hvilke medlemsstater de enkelte formidlere udøver virksomhed i henhold til bestemmelserne om etableringsfrihed eller fri udveksling af tjenesteydelser.

2.  Medlemsstaterne kan oprette mere end ét register for formidlere af forsikringer, genforsikringer eller accessoriske forsikringer, forudsat at de fastlægger kriterier for, hvordan formidlerne skal registreres.

Medlemsstaterne opretter et onlineregistreringssystem ▌Dette system skal være lettilgængeligt ▌ og give mulighed for at udfylde registreringsformularen direkte online

3.  I tilfælde, hvor der er mere end et register i en medlemsstat, opretter denne medlemsstat ▌ét kontaktsted, der giver nem og hurtig offentlig adgang til oplysninger fra det nationale register, som samles elektronisk og ajourføres ▌. Dette kontaktsted skal desuden levere oplysningerne om hjemlandets kompetente myndigheder ▌.

4.  EIOPA opretter, offentliggør på sit websted og ajourfører et fælles elektronisk register med oplysninger om formidlere af forsikringer, genforsikringer eller accessoriske forsikringer, som har meddelt, at de har til hensigt at udøve grænseoverskridende virksomhed i overensstemmelse med kapital III. Medlemsstaterne giver omgående EIOPA relevante oplysninger for at sætte den i stand til at gøre dette. Registret ▌skal have links til og være tilgængeligt fra medlemsstaternes kompetente myndigheders websteder.

EIOPA har adgang til de data, der opbevares i registeret som omhandlet i første afsnit. EIOPA og de kompetente myndigheder har ret til at ændre sådanne data. Datasubjekter, hvis personlige oplysninger opbevares i registeret, har ret til adgang til sådanne opbevarede data og ret til passende underretning i tilfælde af, at sådanne data udveksles.

EIOPA opretter et websted med hyperlinks til hvert enkelt fælles kontaktsted eller i givet fald et register, som medlemsstaterne opretter i overensstemmelse med stk. 3.

Medlemsstater som omhandlet i nærværende artikels stk. 1, første afsnit, sikrer, at registrering af formidlere af forsikringer, genforsikringer eller accessoriske forsikringer, sker under overholdelse af de relevante krav fastsat i artikel 10.

▌Den kompetente myndighed efterprøver regelmæssigt, om betingelserne for registreringen fortsat er opfyldt.

Medlemsstaterne sikrer, at formidlere af forsikringer, genforsikringer eller accessoriske forsikringer, der ophører med at opfylde kravene i artikel 10, fjernes fra registret. I givet fald underretter hjemlandet værtslandet om en sådan slettelse af registret.

5.  Medlemsstaterne sikrer, at ansøgninger fra formidlere om optagelse i registret behandles inden for tre måneder efter indgivelsen af en komplet ansøgning, og at ansøgeren omgående får meddelelse om afgørelsen.

6.  Medlemsstaterne sikrer, at følgende oplysninger afkræves som en betingelse for registrering af formidlere af forsikringer, genforsikringer eller accessoriske forsikringer:

a)  ▌identiteten af de aktionærer eller selskabsdeltagere, både fysiske og juridiske personer, som besidder andele hos formidleren på over 10 %, samt størrelsen heraf

b)  ▌identiteten af de personer, som har snævre forbindelser med formidleren

c)  ▌belæg for, at disse andele eller ▌snævre forbindelser ikke forhindrer den kompetente myndighed i at foretage effektiv overvågning.

Medlemsstaterne sikrer, at formidlere omgående underretter de kompetente myndigheder om enhver ændring i de oplysninger, der forelægges efter dette stykke.

7.  Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder afviser at foretage registrering, hvis de love eller administrative bestemmelser i et tredjeland, der gælder for en eller flere fysiske eller juridiske personer, som formidleren har snævre forbindelser med, eller de problemer, som er forbundet med håndhævelse af disse love eller administrative bestemmelser, forhindrer dem i at foretage effektiv overvågning.

▌Kapitel III

Fri udveksling af tjenesteydelser og etableringsfrihed

Artikel 4

 Udnyttelse af retten til fri udveksling af tjenesteydelser

1.  En formidler af forsikringer, genforsikringer eller accessoriske forsikringer, der agter at udøve aktiviteter for første gang på en anden medlemsstats område i henhold til bestemmelserne om fri udveksling af tjenesteydelser eller etableringsfrihed, giver sit hjemlands kompetente myndighed følgende oplysninger:

a)  formidlerens navn, adresse og, hvis det er relevant, registreringsnummer

b)  i hvilken eller hvilke medlemsstater formidleren agter at udøve virksomhed

c)  formidlerkategorien og, hvis det er relevant, navnet på eventuelt repræsenterede forsikrings- eller genforsikringsselskaber

d)  den relevante forsikringsklasse, hvis det er relevant.

2.  Den kompetente myndighed i hjemlandet meddeler senest en måned efter modtagelsen de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, til den kompetente myndighed i værtslandet, som omgående bekræfter modtagelsen. Den kompetente myndighed i hjemlandet underretter skriftligt formidleren af forsikringer, genforsikringer eller accessoriske forsikringer om, at den kompetente myndighed i værtslandet har modtaget oplysningerne, og at formidleren kan påbegynde sin virksomhed i værtslandet. Hvis det er relevant, meddeler den kompetente myndighed i hjemlandet samtidig formidleren, at oplysninger om de retlige bestemmelser, som er omhandlet i artikel 11, stk. 1, og finder anvendelse i værtslandet, er tilgængelige via de midler, der er omhandlet i artikel 11, stk. 3 og 4, og også at formidleren skal opfylde disse betingelser for at påbegynde sin virksomhed i værtslandet.

3.  Hvis der sker ændringer i de oplysninger, der er afgivet i overensstemmelse med stk. 1, underretter formidleren af forsikringer, genforsikringer eller accessoriske forsikringer mindst en måned, inden de foretages, ▌den kompetente myndighed i hjemlandet herom. Den kompetente myndighed i hjemlandet underretter også den kompetente myndighed i værtslandet om denne ændring så hurtigt som muligt og senest en måned efter den dato, hvor den kompetente myndighed i hjemlandet modtog oplysningerne.

Artikel 5

Tilsidesættelse af forpligtelser under udnyttelse af retten til fri udveksling af tjenesteydelser

1.  Hvis den kompetente myndighed i værtslandet har en begrundet formodning om, at en formidler af forsikringer, genforsikringer eller accessoriske forsikringer, der handler på dens område under udnyttelse af retten til fri udveksling af tjenesteydelser, tilsidesætter forpligtelser i medfør af dette direktiv, underretter den den kompetente myndighed i hjemlandet om denne formodning.

Efter at have vurderet de efter første afsnit modtagne oplysninger træffer den kompetente myndighed i hjemlandet, hvor det er relevant, og i givet fald hurtigst muligt passende foranstaltninger for at afhjælpe situationen. Den underretter værtslandets kompetente myndighed om sådanne trufne foranstaltninger.

Hvis formidleren af forsikringer, genforsikringer eller accessoriske forsikringer på trods af de foranstaltninger, der træffes i hjemlandet, eller fordi disse foranstaltninger viser sig at være utilstrækkelige eller mangler, fortsætter med at optræde på en måde, der klart skader værtslandets forbrugeres interesser i vidt omfang eller forsikrings- eller genforsikringsmarkedernes ordentlige funktion, kan værtslandets kompetente myndighed efter at have underrettet hjemlandets kompetente myndighed træffe passende foranstaltninger for at forebygge yderligere uregelmæssigheder, herunder, i det omfang, det er strengt nødvendigt, ved at hindre den pågældende formidler i fortsat at udøve ny virksomhed på dets område.

Desuden kan den kompetente myndighed i hjemlandet eller værtslandet henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel.

2.  Stk. 1 berører ikke værtslandets beføjelse til at træffe passende foranstaltninger til at forebygge eller straffe uregelmæssigheder begået på dets område, i en situation hvor det er nødvendigt med omgående handling for at beskytte forbrugernes rettigheder. Denne beføjelse omfatter muligheden for at hindre formidlere af forsikringer, genforsikringer eller accessoriske forsikringer i at udøve ny virksomhed på dets område.

3.  Foranstaltninger, der vedtages af de kompetente myndigheder i værtslandet i medfør af denne artikel, meddeles til den berørte formidler af forsikringer, genforsikringer eller accessoriske forsikringer i et velbegrundet dokument og meddeles omgående til den kompetente myndighed i hjemlandet, til EIOPA samt til Kommissionen.

Artikel 6

Udnyttelse af retten til etableringsfrihed

1.  Medlemsstaterne sikrer, at formidlere af forsikringer, genforsikringer eller accessoriske forsikringer, som agter at udnytte deres ret til etableringsfrihed til at oprette en filial eller en permanent tilstedeværelse på en anden medlemsstats område, meddeler sit hjemlands kompetente myndighed ▌ herom samt afgiver følgende oplysninger til denne myndighed:

a)  formidlerens navn, adresse og, hvis det er relevant, registreringsnummer ▌

b)  i hvilken medlemsstat formidleren af forsikringer, genforsikringer eller accessoriske forsikringer har til hensigt at oprette en filial eller en permanent tilstedeværelse

c)  formidlerkategorien og, hvis det er relevant, navnet på eventuelt repræsenterede forsikrings- eller genforsikringsselskaber

d)  den relevante forsikringsklasse, hvis det er relevant

e)  en adresse i værtslandet, hvorfra dokumenter kan rekvireres

f)  navnet på eventuelle personer, som er ansvarlige for administrationen af filialen eller den permanente tilstedeværelse.

En formidlers permanente tilstedeværelse på en anden medlemsstats område, som svarer til en filial, behandles på samme måde som en filial, medmindre formidleren lovligt etablerer sådan permanent tilstedeværelse i en anden retlig form.

2.  Medmindre den kompetente myndighed i hjemlandet har grund til at betvivle tilstrækkeligheden af den organisatoriske struktur eller økonomiske situation hos formidleren af forsikringer, genforsikringer eller accessoriske forsikringer i betragtning af den tilsigtede salgsvirksomhed, videresender den senest en måned efter modtagelsen de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, til den kompetente myndighed i værtslandet, som omgående bekræfter modtagelsen heraf. Den kompetente myndighed i hjemlandet underretter skriftligt formidleren af forsikringer, genforsikringer eller accessoriske forsikringer om, at den kompetente myndighed i værtslandet har modtaget oplysningerne ▌

Senest en måned efter modtagelsen af de oplysninger, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit, meddeler den kompetente myndighed i værtslandet de retlige bestemmelser i artikel 11, stk. 1, ved hjælp af de midler, der er omhandlet i artikel 11, stk. 3 og 4, som finder anvendelse på dens område, til den kompetente myndighed i hjemlandet. Hjemlandet meddeler formidleren disse oplysninger og oplyser formidleren, at denne kan påbegynde sin virksomhed i værtslandet, forudsat at den overholder disse retlige bestemmelser.

Hvis der ikke modtages nogen meddelelse inden for den i andet afsnit fastsatte frist, kan formidleren af forsikringer, genforsikringer eller accessoriske forsikringer oprette filialen og påbegynde sin virksomhed.

3.  Nægter den kompetente myndighed i hjemlandet at videresende oplysningerne omhandlet i stk. 1 til den kompetente myndighed i værtslandet, skal den begrunde dette afslag over for formidleren af forsikringer, genforsikringer eller accessoriske forsikringer senest en måned efter modtagelsen af alle de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1.

Et afslag som omhandlet i første afsnit eller ethvert andet svigt hos den kompetente myndighed i hjemlandet i videresendelsen af oplysningerne omhandlet i stk. 1 skal være genstand for ret til domstolsprøvelse i hjemlandet.

4.  Hvis der sker ændringer i de oplysninger, der er afgivet i overensstemmelse med stk. 1, underretter formidleren af forsikringer, genforsikringer eller accessoriske forsikringer mindst en måned, inden de foretages, ▌den kompetente myndighed i hjemlandet herom. Den kompetente myndighed i hjemlandet underretter også den kompetente myndighed i værtslandet om denne ændring så hurtigt som muligt og senest en måned efter den dato, hvor den kompetente myndighed i hjemlandet modtog oplysningerne.

Artikel 7

Kompetencefordeling mellem hjem- og værtsland

1.  Hvis en forsikrings- genforsikrings- eller accessorisk forsikringsformidlers primære forretningssted er beliggende i en anden medlemsstat end hjemlandet, kan den kompetente myndighed i den anden medlemsstat aftale med den kompetente myndighed i hjemlandet, at den handler, som om den var den kompetente myndighed i hjemlandet i forhold til bestemmelserne i kapitel IV, I, VI og VII. I tilfælde af en sådan aftale underretter den kompetente myndighed i hjemlandet omgående formidleren af forsikringer, genforsikringer eller accessoriske forsikringer og EIOPA herom.

2.  Den kompetente myndighed i værtslandet påtager sig ansvaret for at sikre, at de tjenesteydelser, som driftsstedet leverer på værtslandets område, er i overensstemmelse med de forpligtelser, der er fastsat i kapitel V og VI, og med foranstaltninger vedtaget i medfør heraf.

Den kompetente myndighed i værtslandet har ret til at gennemgå etableringsordninger og til at kræve de ændringer, der er strengt nødvendige for at gøre det muligt for den kompetente myndighed at håndhæve forpligtelserne i henhold til kapitel VI og kapitel VII og foranstaltninger vedtaget i medfør heraf i forhold til de tjenesteydelser eller aktiviteter, som driftsstedet leverer eller udfører på dette lands område.

Artikel 8

Tilsidesættelse af forpligtelser under udnyttelse af etableringsfrihed

1.  Hvis de kompetente myndigheder i et værtsland konstaterer, at en formidler af forsikringer, genforsikringer eller accessoriske forsikringer ikke overholder de lov- eller reguleringsbestemmelser, som værtslandet har vedtaget i medfør af bestemmelserne i kapitel V og VI, kan den pågældende myndighed træffe passende foranstaltninger for at afhjælpe dette forhold.

2.  Hvis et værtslands kompetente myndighed har en begrundet formodning om, at en formidler af forsikringer, genforsikringer eller accessoriske forsikringer, der udøver virksomhed på dets område ▌gennem et driftssted, har tilsidesat forpligtelser fastsat i dette direktiv, og hvis den pågældende kompetente myndighed ikke er ansvarlig i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, forelægger værtslandet disse grunde for den kompetente myndighed i hjemlandet ▌. Efter at have vurderet de under nærværende stykkes første afsnit omhandlede oplysninger træffer den kompetente myndighed i hjemlandet, hvor det er relevant, og i givet fald hurtigst muligt passende foranstaltninger for at afhjælpe situationen. Den underretter værtslandets kompetente myndighed om sådanne trufne foranstaltninger.

3.  Hvis formidleren af forsikringer, genforsikringer eller accessoriske forsikringer på trods af de foranstaltninger, der træffes i hjemlandet, eller fordi disse foranstaltninger viser sig at være utilstrækkelige eller mangler, fortsætter med at optræde på en måde, der klart skader værtslandets forbrugeres interesser i stort omfang eller forsikrings- eller genforsikringsmarkedernes ordentlige funktion, kan værtslandets kompetente myndighed efter at have underrettet hjemlandets kompetente myndighed træffe passende foranstaltninger for at forebygge yderligere uregelmæssigheder, herunder, i det omfang, det er strengt nødvendigt, ved at hindre den pågældende formidler i fortsat at udøve ny virksomhed på dets område.

Endvidere kan den kompetente myndighed i hjemlandet eller i værtslandet forelægge sagen for EIOPA og anmode denne om hjælp, jf. artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så fald kan EIOPA ▌handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel.

4.  Stk. 2 og 3 berører ikke værtslandets beføjelse til at træffe passende og ikke-diskriminerende foranstaltninger til at forebygge eller sanktionere uregelmæssigheder begået på dets område, i situationer hvor omgående handling er strengt nødvendig for at beskytte forbrugernes rettigheder i værtslandet, og hvor lignende foranstaltninger i hjemlandet er utilstrækkelige eller mangler. I sådanne situationer har medlemsstaterne mulighed for at hindre den pågældende formidler af forsikringer, genforsikringer eller accessoriske forsikringer i at udøve ny virksomhed på dets område.

5.  Foranstaltninger, der vedtages af de kompetente myndigheder i værtslandet efter denne artikel, meddeles til den berørte formidler af forsikringer, genforsikringer eller accessoriske forsikringer i et velbegrundet dokument og meddeles omgående til den kompetente myndighed i hjemlandet, til EIOPA samt til Kommissionen.

Artikel 9

Beføjelser tilknyttet nationale bestemmelser, der vedtages med henblik på almene hensyn

1.  Dette direktiv berører ikke værtslandenes beføjelse til at træffe passende og ikke-diskriminerende foranstaltninger med henblik på at sanktionere uregelmæssigheder begået på deres områder, som strider mod deres retlige bestemmelser som omhandlet i artikel 11, stk. 1, for så vidt dette er strengt nødvendigt. I sådanne situationer har medlemsstaterne mulighed for at hindre den pågældende formidler af forsikringer, genforsikringer eller accessoriske forsikringer i at udøve ny virksomhed på deres område.

2.  Endvidere berører dette direktiv ikke værtslandets kompetente myndigheds beføjelse til at træffe passende foranstaltninger til at hindre en forsikringssælger, der er etableret i en anden medlemsstat, i at drive virksomhed på dets område under udnyttelse af retten til fri udveksling af tjenesteydelser eller i givet fald etableringsfriheden, hvis den relevante virksomhed er helt eller primært rettet mod værtslandets område med det ene formål at undgå de retlige bestemmelser, der ville finde anvendelse, hvis den pågældende forsikringssælger havde sin bopæl eller sit vedtægtsmæssige hjemsted i det pågældende værtsland, og herudover, hvis virksomheden bringer værtslandets forsikrings- og genforsikringsmarkeders korrekte funktion alvorligt i fare hvad angår forbrugerbeskyttelsen. I sådanne tilfælde kan den kompetente myndighed i værtslandet, efter at den har underrettet den kompetente myndighed i hjemlandet, med hensyn til den pågældende forsikringssælger træffe alle nødvendige passende foranstaltninger for at beskytte forbrugernes rettigheder i værtslandet. De berørte kompetente myndigheder kan forelægge sagen for EIOPA og anmode denne om hjælp, jf. artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010, og i så fald kan EIOPA i tilfælde af uenighed mellem de kompetente myndigheder i værts- og hjemlandet handle inden for rammerne af de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel.

Kapitel IV

▌Organisatoriske krav

Artikel 10

Faglige og organisatoriske kvalifikationskrav

1.  Hjemlande sikrer, at forsikrings- og genforsikringssælgere og ansatte i forsikrings- og forsikringsselskaber, som udøver forsikrings- eller genforsikringssalgsvirksomhedbesidder passende viden og kunnen ▌, således at de kan varetage deres opgaver og opfylde deres forpligtelser tilfredsstillende ▌.

2.  Hjemlande sikrer, at forsikrings- og genforsikringsformidlere og ansatte i forsikrings- og genforsikringsselskaber samt ansatte hos forsikringsformidlere overholder krav om faglig uddannelse og videreuddannelse for at bevare et passende præstationsniveau, der svarer til den rolle, de spiller, og det relevante marked.

Med henblik herpå indfører og offentliggør hjemlande mekanismer til effektivt at kontrollere og vurdere viden og færdigheder hos forsikrings- og genforsikringsformidlere og ansatte i forsikrings- og genforsikringsselskaber samt ansatte hos forsikringsformidlere på grundlag af mindst 15 timers faglig uddannelse eller videreuddannelse pr. år under hensyntagen til arten af de solgte produkter, sælgerens type, den rolle, de spiller, og den virksomhed, som forsikrings- eller genforsikringssælgeren udfører.

Hjemlande kan kræve, at en vellykket opfyldelse af kravene til uddannelse og videreuddannelse påvises ved erhvervelsen af et certifikat.

Medlemsstaterne tilpasser kravene til viden og kunnen efter forsikrings- og genforsikringssælgernes specifikke virksomhed og de aftaler, der sælges, særlig i tilfældet med formidlere af accessoriske forsikringer. ▌Medlemsstaterne kan kræve, at forsikringsselskabet eller -formidleren i forbindelse med de i artikel 3, stk. 1, tredje afsnit, omhandlede tilfælde og for ansatte i forsikringsselskaber, som udfører forsikringssalg, skal kontrollere, at de pågældende formidleres viden og kunnen er i overensstemmelse med kravene i stk. 1, og om nødvendigt skal tilbyde sådanne formidlere midler til uddannelse eller efteruddannelse, der modsvarer kravene i forbindelse med de aftaler, de formidler.

Medlemsstaterne er ikke forpligtede til at anvende kravet i stk. 1 og i nærværende stykkes første afsnit på alle de fysiske personer i et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller hos en forsikrings- eller genforsikringsformidler, der udøver forsikrings- eller genforsikringssalg, men medlemsstaterne skal sikre, at de relevante personer i ledelsen i sådanne selskaber, der er ansvarlige for salg af forsikrings - og genforsikrings produkter, samt alle andre personer, som er direkte beskæftiget med forsikrings- eller genforsikringssalg, godtgør, at de besidder den viden og kunnen, der er nødvendig for udførelsen af deres opgaver.

Forsikrings- og genforsikringsformidlere skal godtgøre, at de opfylder de relevante krav til faglig viden og kompetencer, som er fastsat i bilaget.

3.  Fysiske personer, som arbejder i et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller hos en forsikrings- eller genforsikringsformidler, der udøver forsikrings- eller genforsikringssalg, skal have et godt omdømme. De skal som et minimum have en ren straffeattest eller en anden tilsvarende national attest for så vidt angår alvorlige strafbare handlinger i forbindelse med formueforbrydelser eller anden kriminalitet vedrørende finansielle aktiviteter, og de må ikke tidligere have været erklæret konkurs, medmindre de er blevet rehabiliteret i overensstemmelse med national ret.

Medlemsstaterne kan i henhold til artikel 3, stk. 1, tredje afsnit, tillade, at forsikringssælgeren undersøger sine ansattes og, hvor det er relevant, sine forsikringsformidleres omdømme.

Medlemsstaterne er ikke forpligtet til at anvende kravet i første afsnit på alle de fysiske personer, der arbejder i et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller hos en forsikrings- og genforsikringsformidler, forudsat at de ikke er direkte beskæftiget med forsikrings- eller genforsikringssalg. Medlemsstaterne skal dog sikre, at personer inden for ledelsen med ansvar for og alle ansatte, som er direkte beskæftiget med forsikrings- eller genforsikringssalg, opfylder kravet.

Hvad angår formidlere af accessoriske forsikringer sikrer medlemsstaterne, at personer med ansvar for salg af accessoriske forsikringer opfylder kravene i første afsnit.

4.  Forsikrings- og genforsikringsformidlere skal have en erhvervsansvarsforsikring eller en anden tilsvarende garanti, der dækker hele Unionens område, mod erstatningsansvar for pligtforsømmelse på mindst 1 250 000 EUR pr. skadestilfælde og på sammenlagt 1 850 000 EUR for alle skadestilfælde i løbet af et år, medmindre en sådan forsikring eller tilsvarende garanti i forvejen ydes af et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller et andet selskab, på hvis vegne forsikrings- eller genforsikringsformidleren handler eller er bemyndiget til at handle, eller medmindre et sådant selskab har påtaget sig det fulde ansvar for formidlerens handlinger.

5.  Medlemsstaterne kræver, at formidlere af accessoriske forsikringer holder erhvervsansvarsforsikringer eller tilsvarende garantier på et niveau, der er fastsat af medlemsstaterne, under hensyntagen til arten af de solgte produkter og den udførte virksomhed.

6.  Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at beskytte kunderne mod ▌ manglende evne hos formidlere af forsikringer, genforsikringer eller accessoriske forsikringer til at overføre præmiebeløbet til forsikringsselskabet eller til at overføre erstatningsbeløbet eller en bonus til den forsikrede.

Sådanne foranstaltninger skal antage en eller flere af følgende former:

a)  bestemmelser fastsat ved lov eller aftale, hvorefter penge betalt af kunden til formidleren betragtes som værende betalt til selskabet, hvorimod penge betalt af selskabet til formidleren ikke betragtes som værende betalt til kunden, før kunden faktisk modtager dem

b)  et krav til forsikringsformidlere om, at de skal have en finansiel kapacitet, der til enhver tid skal være på 4 % af de samlede modtagne årlige præmiebeløb, dog mindst 18 750 EUR

c)  et krav om, at kundens betroede midler skal overføres via strengt adskilte kunde konti, og at disse konti ikke må benyttes til at fyldestgøre andre kreditorer i tilfælde af konkurs

d)  et krav om, at der skal oprettes en garantifond.

7.  EIOPA reviderer regelmæssigt de i stk. 4 og 6 omhandlede beløb for at tage hensyn til udviklingen i det europæiske forbrugerprisindeks, der offentliggøres af Eurostat. Den første revision finder sted senest den 31. december 2017, og de følgende revisioner finder sted hvert femte år herefter.

EIOPA udarbejder udkast til reguleringsmæssige standarder, således at det grundbeløb i euro, der er omhandlet i stk. 4 og 6, tilpasses med den procentvise ændring af det i nærværende stykkes første afsnit omhandlede indeks for perioden mellem den 31. december 2012 og den 31. december 2017 eller fra datoen for den seneste revision til den nye revision og rundes op til nærmeste multiplum af 10 EUR.

EIOPA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige standarder for Kommissionen senest den 30. juni 2018, og de følgende udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder hvert femte år derefter.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i nærværende stykkes andet og tredje afsnit omhandlede reguleringsmæssige standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

8.  For at sikre overholdelse kravene i stk. 1, 2 og 3, godkender og gennemfører forsikrings- og genforsikringsselskaber deres interne politikker og passende interne procedurer og reviderer dem regelmæssigt.

Forsikrings- og genforsikringsselskaber finder frem til en funktion, der skal sikre korrekt gennemførelse af de godkendte politikker og procedurer.

Forsikrings- og genforsikringsselskaber opretter, vedligeholder og ajourfører kartoteker med al relevant dokumentation vedrørende anvendelsen af stk. 1, 2 og 3. Forsikrings- og genforsikringsselskaber stiller efter anmodning navnet på den person, der er ansvarlig for denne funktion, til rådighed for hjemlandets kompetente myndighed.

Artikel 11

Offentliggørelse af bestemmelser om almene hensyn

1.  Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder på passende måde offentliggør de relevante nationale lovbestemmelser om almene hensyn, herunder oplysninger om, hvorvidt medlemsstaten har valgt at anvende de strengere bestemmelser fastsat i artikel 29, stk. 3, som finder anvendelse på udøvelse af forsikrings- og genforsikringssalg på deres område.

2.  Medlemsstater, som påtænker at anvende eller anvender bestemmelser, som regulerer forsikringssalg, i tillæg til dem, der er omhandlet i dette direktiv, sikrer, at den administrative byrde i forbindelse med disse bestemmelser står i et rimeligt forhold til forbrugerbeskyttelsen. Medlemsstaterne fører regelmæssigt tilsyn med disse bestemmelser for at sikre, at de fortsat overholder dette stykke.

3.  EIOPA ▌skal på sit websted indsætte links til de kompetente myndigheders websteder, hvor der offentliggøres oplysninger om bestemmelserne om almene hensyn. Sådanne oplysninger ajourføres regelmæssigt af de nationale kompetente myndigheder, og EIOPA offentliggør disse oplysninger ▌på sit websted sammen med alle de nationale bestemmelser om almene hensyn fordelt på forskellige relevante retsområder.

4.  Medlemsstaterne opretter et fælles kontaktpunkt, som er ansvarligt for at formidle oplysninger om bestemmelser vedrørende almene hensyn i de respektive medlemsstater. Kontaktpunktet bør være en passende kompetent myndighed.

5.  EIOPA gennemgår i en rapport de bestemmelser om almene hensyn, som medlemsstaterne offentliggør i henhold til denne artikel, med henblik på at sikre, at dette direktiv og det indre marked fungerer korrekt, og underretter Kommissionen herom, senest den ... (17)*.

Artikel 12

Kompetente myndigheder

1.  Medlemsstaterne udpeger de kompetente myndigheder, som har til opgave at sikre gennemførelsen af dette direktiv. De underretter Kommissionen herom med angivelse af en eventuel kompetencefordeling.

2.  De i nærværende artikels stk. 1 omhandlede myndigheder skal være enten offentlige myndigheder eller organer, der er anerkendt i national ret eller anerkendt af en offentlig myndighed, som udtrykkeligt har beføjelse hertil efter national ret. De må ikke være forsikrings- eller genforsikringsselskaber eller sammenslutninger, hvis medlemmer direkte eller indirekte omfatter forsikrings- eller genforsikringsselskaber eller forsikrings- eller genforsikringsformidlere, uden at det berører muligheden for samarbejde mellem kompetente myndigheder og andre organer, hvis dette udtrykkeligt er omhandlet i artikel 3, stk. 1.

3.  De kompetente myndigheder skal have alle de beføjelser, der er nødvendige for at varetage deres opgaver efter dette direktiv. Hvis der er to eller flere kompetente myndigheder på en medlemsstats område, sikrer medlemsstaten et tæt samarbejde mellem disse myndigheder, således at de er i stand til at varetage deres respektive opgaver effektivt.

Artikel 13

Samarbejde og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder

1.  De kompetente myndigheder i ▌forskellige medlemsstater samarbejder indbyrdes og udveksler relevante oplysninger om forsikrings- og genforsikringssælgere for at sikre, at dette direktiv anvendes korrekt.

2.  Navnlig i registreringsprocessen og løbende udveksler de kompetente myndigheder relevante oplysninger vedrørende godt omdømme, faglig viden og faglige kompetencer hos forsikrings- og genforsikringssælgere.

3.  De kompetente myndigheder udveksler også oplysninger om forsikrings- og genforsikringssælgere, der er blevet pålagt en sanktion eller anden foranstaltning, jf. kapital XIII, som vil kunne føre til sletning af registret over disse sælgere. ▌

4.  Enhver, der modtager eller videregiver oplysninger i henhold til dette direktiv, har tavshedspligt som fastsat i artikel 64 i Rådets direktiv 2009/138/EF.

Artikel 14

Klage

Medlemsstaterne sikrer, at der indføres procedurer, hvorved kunder og andre berørte parter, navnlig forbrugerorganisationer, kan indbringe klager over forsikrings- og genforsikringssælgere. I alle tilfælde skal klager besvares.

Artikel 15

Udenretslig bilæggelse af tvister

1.  Medlemsstaterne sikrer, at der i overensstemmelse med den relevante EU-lovgivning og nationale lovgivning oprettes tilstrækkelige og effektive, uvildige og uafhængige udenretslige klage- og tvistbilæggelsesprocedurer i forbindelse med tvister mellem kunder og forsikringssælgere vedrørende rettigheder og forpligtelser efter dette direktiv, hvor det er hensigtsmæssigt ved brug af eksisterende organer. Medlemsstaterne sikrer ▌, at sådanne procedurer finder anvendelse på, og at det relevante organs kompetence reelt omfatter, forsikringssælgere, som procedurerne indledes mod.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at de i stk. 1 omhandlede enheder samarbejder med henblik på bilæggelse af grænseoverskridende tvister vedrørende rettigheder og forpligtelser i medfør af dette direktiv.

Artikel 16

Begrænsning af brugen af formidlere

Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaberne og -formidlerne, når de benytter tjenesteydelser fra formidlere af forsikringer, genforsikringer eller accessoriske forsikringer, kun benytter forsikrings- og genforsikringssalgsydelser fra registrerede forsikrings- og genforsikringsformidlere, formidlere af accessoriske forsikringer eller de i artikel 1, stk. 3, omhandlede formidlere af accessoriske forsikringer ▌.

Kapitel V

Oplysningskrav og regler om god forretningsskik

Artikel 17

Generelt princip

1.  Medlemsstaterne sikrer, at forsikringsformidlere og forsikringssælgere, når de udøver forsikringssalg, altid handler ærligt, redeligt og professionelt i deres kunders bedste interesse.

2.  Uden at det berører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF(18) sikrer medlemsstaterne, at alle oplysninger med tilknytning til genstanden for dette direktiv, herunder markedsføringsmateriale, som forsikringssælgeren sender til kunder eller potentielle kunder, skal være reelle, klare og ikke-vildledende. Markedsføringsmateriale skal altid tydeligt fremstå som sådant.

3.  Medlemsstaterne sikrer, at forsikringssælgere ikke honoreres og ikke honorerer eller vurderer deres medarbejderes indsats på en måde, der strider mod deres forpligtelse til at handle i kundernes bedste interesse. En forsikringssælger må navnlig ikke indføre aflønningsordninger, salgsmål eller andre ordninger, som kunne give en tilskyndelse til den pågældende selv eller dennes ansatte til at anbefale et bestemt forsikringsprodukt til en kunde, når forsikringssælgeren kunne tilbyde et andet produkt, der ville dække kundens behov bedre.

Artikel 18

Forsikringsformidlerens og forsikringsselskabets generelle oplysningspligt

Medlemsstaterne sikrer, at:

a)  en forsikringsformidler i god tid inden indgåelse af en forsikringsaftale giver kunden oplysning om følgende:

i)  sit navn og sin adresse, og at den pågældende er en forsikringsformidler

ii)  om den pågældende yder rådgivning om de solgte forsikringsprodukter

iii)  de i artikel 14 omhandlede procedurer, hvorefter kunder og andre berørte parter kan indbringe klager over forsikringsformidlere, samt de i artikel 15 omhandlede udenretslige klage- og tvistbilæggelsesprocedurer.

iv)  det register, som den pågældende er optaget i, med angivelse af, hvordan det kan kontrolleres, at den pågældende er registreret, og

v)  om formidleren repræsenterer kunden eller handler for eller på vegne af forsikringsselskabet

b)  et forsikringsselskab i god tid inden indgåelse af en forsikringsaftale giver kunden oplysning om følgende:

i)  sit navn og sin adresse, og at det er et forsikringsselskab

ii)  om forsikringsselskabet yder rådgivning om de solgte forsikringsprodukter

iii)  de i artikel 14 omhandlede procedurer, hvorefter kunder og andre berørte parter kan indbringe klager over forsikringsselskaber, samt de i artikel 15 omhandlede udenretslige klage- og tvistbilæggelsesprocedurer.

Artikel 19

Interessekonflikter og gennemsigtighed

1.  Medlemsstaterne sikrer, at en forsikringsformidler i god tid inden indgåelse af en forsikringsaftale mindst giver kunden oplysning om følgende:

a)  om forsikringsformidleren har en direkte eller indirekte andel på ▌10 % eller mere af stemmerettighederne eller kapitalen i et bestemt forsikringsselskab

b)  om et bestemt forsikringsselskab eller moderselskabet til et bestemt forsikringsselskab har en direkte eller indirekte andel på ▌10 % eller mere af stemmerettighederne eller kapitalen i forsikringsformidlerselskabet

c)  i forbindelse med den aftale, der foreslås eller rådgives om, om:

i)  forsikringsformidleren yder rådgivning på basis af en objektiv og personlig analyse,

ii)  forsikringsformidleren har en kontraktlig forpligtelse til udelukkende at benytte et eller flere forsikringsselskaber; i så fald skal formidleren meddele navnene på disse forsikringsselskaber, eller

iii)  forsikringsformidleren ikke har en kontraktlig forpligtelse til udelukkende at benytte et eller flere forsikringsselskaber til forsikringssalgsvirksomhed og ikke yder rådgivning på basis af en objektiv og personlig analyse; i så fald skal forsikringsformidleren meddele navnene på de forsikringsselskaber, som forsikringsformidleren kan benytte og faktisk benytter

d)  hvilken form for vederlag, der modtages i forbindelse med forsikringsaftalen

e)  om forsikringsformidleren i forhold til forsikringsaftalen arbejder:

i)  på basis af et gebyr, som er det vederlag, kunden betaler direkte,

ii)  på basis af en form for provision, som er det vederlag, der indgår i forsikringspræmien,

iii)  på basis af enhver anden type vederlag, herunder en form for økonomisk fordel, som tilbydes eller gives i forbindelse med forsikringsaftalen, eller

iv)  på basis af en kombination af enhver type vederlag som omhandlet i nr. i), ii) og iii).

2.  Hvis kunden skal betale gebyret direkte, oplyser forsikringsformidleren kunden om gebyrets beløb eller, hvis dette ikke er muligt, metoden til beregning af gebyret.

3.  Hvis kunden foretager betalinger ud over de løbende præmier og planlagte betalinger i henhold til forsikringsaftalen efter dens indgåelse, skal forsikringsformidleren også give oplysninger i overensstemmelse med denne artikel om hver enkelt af sådanne betalinger.

4.  Medlemsstaterne sikrer, at ethvert forsikringsselskab i god tid inden indgåelsen af en forsikringsaftale giver sin kunde oplysning om, hvilken form for vederlag, dets ansatte modtager i forbindelse med forsikringsaftalen.

5.  Hvis kunden foretager betalinger ud over de løbende præmier og planlagte betalinger i henhold til forsikringsaftalen efter dens indgåelse, skal forsikringsselskabet ▌også give oplysninger i overensstemmelse med denne artikel om sådanne betalinger.

Artikel 20

Rådgivning og standarder for salg, hvis der ikke ydes rådgivning

1.  Inden en ▌forsikringsaftale indgås, præciserer forsikringssælgeren eller forsikringsselskabet, på basis af oplysninger fra kunden, kundens krav og behov og giver kunden objektive oplysninger om forsikringsproduktet på en forståelig måde, så kunden kan træffe en informeret beslutning.

Enhver aftale, der foreslås, skal være i overensstemmelse med kundens forsikringskrav- og behov.

Når der ydes rådgivning, inden en konkret forsikringsaftale indgås, yder forsikringssælgeren en individuel anbefaling, der forklarer, hvorfor et bestemt produkt bedst opfylder kundens forsikringskrav og -behov.

2.  De oplysninger, der er omhandlet i stk. 1 ▌, afpasses efter kompleksiteten af det forsikrings produkt, der foreslås, og kundetypen.

3.  Når en forsikringsformidler meddeler kunden, at den pågældende yder rådgivning på basis af en objektiv og personlig analyse, er forsikringsformidleren forpligtet til at yde denne rådgivning på grundlag af en analyse af et så stort antal af de på markedet disponible forsikringsaftaler, at den pågældende er i stand til ud fra faglige kriterier at rådgive kunden personligt om, hvilken forsikringsaftale der ville være egnet til at opfylde kundens behov.

4.  Uden at det berører artikel 183 og 184 i direktiv 2009/138/EF, giver forsikringssælgeren inden kontraktens indgåelse ▌, uanset om der ydes rådgivning, og uanset om forsikringsproduktet er del af en pakke i medfør af nærværende direktivs artikel 25, forbrugeren de relevante oplysninger om forsikringsproduktet i en form, som er forståelig, under hensyntagen til forsikringsproduktets kompleksitet og forbrugertypen, således at forbrugeren kan træffe en informeret beslutning.

5.  I forbindelse med salg af skadesforsikringsprodukter som opført i bilag I til direktiv 2009/138/EF, gives de i denne artikels stk. 4 omhandlede oplysninger i form af et standardiseret dokument med oplysninger om forsikringsproduktet på papir eller et andet varigt medium.

6.  Dokumentet med oplysninger om forsikringsproduktet udarbejdes af producenten af skadesforsikringsproduktet som omhandlet i stk. 5.

7.  Dokumentet med oplysninger om forsikringsproduktet skal

a)  være et kort og selvstændigt dokument

b)  udformes og opstilles således, at det er klart og letlæseligt, med brug af en læservenlig skriftstørrelse

c)  være lige så forståeligt, hvis det oprindeligt er affattet i farver, men udskrives eller fotokopieres i sort-hvid

d)  affattes på de officielle sprog eller på et af de officielle sprog, der anvendes i den del af medlemsstaten, hvor forsikringsproduktet tilbydes, eller på et andet sprog, hvis forbrugeren og sælgeren enes herom

e)  være nøjagtigt og ikke vildledende

f)  indeholde titlen "dokument med oplysninger om forsikringsproduktet" øverst på første side

g)  indeholde en meddelelse om, at fuldstændige prækontraktlige og kontraktlige oplysninger om produktet findes i andre dokumenter.

Medlemsstaterne kan fastsætte, at dokumentet med oplysninger om forsikringsproduktet skal gives sammen med oplysninger, der er påkrævet i medfør af andre relevante EU-retsakter eller nationale retsakter under forudsætning af, at alle kravene i det første afsnit er opfyldt.

8.  Dokumentet med oplysninger om forsikringsproduktet skal indeholde følgende oplysninger:

a)  oplysninger om forsikringstypen

b)  en sammenfatning af forsikringsdækningen, herunder de vigtigste forsikrede risici, den forsikrede sum og, hvor det er relevant, det geografiske anvendelsesområde og en sammenfatning af de ikke-medtagne risici

c)  betingelser for indbetaling af præmier, herunder indbetalingernes varighed

d)  de vigtigste undtagelser, hvor der ikke kan indgives klage

e)  forpligtelser ved aftalens begyndelse

f)  forpligtelser i løbet af aftalens varighed

g)  forpligtelser i tilfælde af, at der indgives klage

h)  aftalens varighed herunder begyndelse og datoen for aftalens udløb

i)  betingelserne for opsigelse af aftalen.

9.  Efter høring af de nationale myndigheder og efter gennemførelse af forbrugerundersøgelser udarbejder EIOPA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende et standardiseret præsentationsformat for dokumentet med oplysninger om forsikringsproduktet, der præciserer detaljerne for præsentationen af de i stk. 8 omhandlede oplysninger.

EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den ...(19)*.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

Artikel 21

Oplysningspligt for formidlere af accessoriske forsikringer

Medlemsstaterne sikrer, at formidlere af accessoriske forsikringer overholder artikel 18, litra a), nr. i), iii) og iv), og artikel 19, stk. 1, litra d).

Artikel 22

Undtagelser fra oplysningspligten og fleksibilitetsbestemmelse

1.  Forsikringssælgere, der udøver salgsvirksomhed i forbindelse med forsikring af store risici, er ikke forpligtet til at give den i artikel 18, 19 og 20 omhandlede oplysninger; det samme gælder salg gennem genforsikringsformidlere og genforsikringsselskaber ▌. 

Medlemsstaterne kan fastsætte, at oplysningerne i nærværende direktivs artikel 29 og 30 ikke behøves givet til en professionel kunde som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 10), i direktiv 2014/65/EU.

2.  Medlemsstaterne kan opretholde eller indføre bestemmelser om strengere krav til de i dette kapitel omhandlede oplysninger, forudsat at disse bestemmelser er forenelige med EU- retten. Medlemsstaterne underretter EIOPA og Kommissionen om sådanne bestemmelser.

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at deres kompetente myndigheder på passende måde offentliggør oplysninger om, hvorvidt medlemsstaten har valgt at anvende strengere bestemmelser efter dette stykke.

Medlemsstaterne kan navnlig gøre ydelse af rådgivning som omhandlet i artikel 20, stk. 1, tredje afsnit, obligatorisk ved salg af ethvert forsikringsprodukt eller for visse typer af forsikringsprodukter. I så fald skal forsikringssælgere overholde disse strengere nationale bestemmelser, herunder dem, der udnytter retten til fri udveksling af tjenesteydelser eller etableringsfriheden, når de indgår forsikringsaftaler med kunder, der har deres sædvanlige opholdssted i den pågældende medlemsstat.

3.  Medlemsstaterne kan begrænse eller forbyde accept eller modtagelse af gebyrer, provisioner eller andre penge- eller naturalieydelser, der betales eller leveres til forsikringssælgere af tredjemand eller en person, der handler på tredjemands vegne, i forbindelse med salg af forsikringsprodukter.

4.  For på enhver hensigtsmæssig måde at skabe en høj grad af gennemsigtighed sikrer EIOPA, at de oplysninger, den modtager om medlemsstaternes bestemmelser, også gøres tilgængelige for kunder og for forsikrings- og genforsikringssælgere.

5.  Medlemsstaterne sikrer, at en ansat, hvis forsikringssælgeren er ansvarlig for ydelsen af obligatoriske arbejdsmarkedspensionsordninger, og den ansatte bliver medlem af en sådan ordning uden at have truffet en individuel beslutning om at tilslutte sig den, får de oplysninger, der er omhandlet i denne artikel, omgående efter tilmeldingen til den pågældende ordning.

Artikel 23

Oplysningskrav

1.  Enhver form for oplysninger i henhold til artikel 18, 19 og 20 og 29 skal gives til kunderne:

a)  på papir

b)  på en tydelig og nøjagtig måde, der er forståelig for kunden ▌

c)  på et officielt sprog i den medlemsstat, hvor risikoen befinder sig, eller i den medlemsstat, hvor forpligtelsen indgås, eller ethvert andet sprog, som aftales mellem parterne, og

d)   gratis.

2.  Uanset nærværende artikels stk. 1, litra a), kan de i artikel 18, 19, 20 og 29 omhandlede oplysninger gives til kunden på et af følgende medier:

a)  et andet varigt medium end papir, forudsat at betingelserne i nærværende artikels stk. 4 er opfyldt, eller

b)  et websted, forudsat at betingelserne i nærværende artikels stk. 5 er opfyldt.

3.  Hvis de i artikel 18, 19, 20 og 29 omhandlede oplysninger gives ved brug af et andet varigt medium end papir eller ved hjælp af et websted, gives kunden dog efter anmodning en papirudgave gratis.

4.  De i artikel 18, 19, 20 og 29 omhandlede oplysninger kan gives ved brug af et andet varigt medium end papir, forudsat af følgende betingelser er opfyldt:

a)  brugen af det varige medium er passende i forbindelse med de forretninger, der gennemføres mellem forsikringssælgeren og kunden, og

b)  kunden har fået valget mellem oplysninger på papir og det varige medium og har vagt dette andet medium.

5.  De i artikel 18, 19, 20 og 29 omhandlede oplysninger kan gives ved hjælp af et websted, forudsat at oplysningerne sendes til kunden personligt, eller forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a)  formidling af de i artikel 18, 19, 20 og 29 omhandlede oplysninger ved hjælp at et websted er passende i forbindelse med de forretninger, der gennemføres mellem forsikringssælgeren og kunden

b)  kunden er indforstået med formidling af de i artikel 18, 19, 20 og 29 omhandlede oplysninger ved hjælp af et websted

c)  kunden er underrettet elektronisk om webstedets adresse og om, hvor på webstedet der er adgang til de i artikel 18, 19, 20 og 29 omhandlede oplysninger

d)  det sikres, at der er adgang til de i artikel 18, 19, 20 og 29 omhandlede oplysninger på webstedet, så længe kunden med rimelighed kan forventes at have behov herfor.

6.  I forbindelse med stk. 4 og 5 anses formidling af oplysninger ved brug af et andet varigt medium end papir eller ved hjælp af et websted for passende i forbindelse med de forretninger, der gennemføres mellem forsikringssælgeren og kunden, forudsat at der er belæg for, at kunden regelmæssigt har adgang til internettet. Opgiver kunden en e-mailadresse med henblik på disse forretninger, anses det for at være et sådant belæg.

7.  I tilfælde af telefonsalg skal forudgående oplysninger, som gives til kunden, herunder dokumentet med oplysninger om forsikringsproduktet, være i overensstemmelse med EU-reglerne for fjernsalg af finansielle tjenesteydelser. Endvidere skal de forudgående oplysninger gives til kunden i overensstemmelse med stk. 1 eller 2 umiddelbart efter indgåelsen af forsikringsaftalen, selv hvis kunden har besluttet at modtage oplysningerne på et andet varigt medium end papir i overensstemmelse med stk. 4.

Artikel 24

Krydssalg

1.  Når ▌et forsikringsprodukt tilbydes sammen med et accessorisk produkt eller en accessorisk tjenesteydelse, der ikke er en forsikring, som del af en pakke eller den samme aftale, skal forsikringssælgeren meddele kunden, om de forskellige komponenter ▌kan købes separat, og i givet fald fremlægge en tilstrækkelig beskrivelse af de forskellige komponenter i aftalen eller pakken og separat dokumentation for omkostninger og afgifter i forbindelse med hver enkelt komponent ▌.

2.  Under de i stk. 1 omhandlede omstændigheder, og hvis den risiko eller den forsikringsdækning som følge af en sådan aftale eller pakke, som tilbydes en kunde, adskiller sig fra de risici, der er forbundet med de separate komponenter, skal forsikringssælgeren forelægge en tilstrækkelig beskrivelse af de forskellige komponenter i aftalen eller pakken og af måden, hvorpå deres interaktion ændrer risikoen eller forsikringsdækningen.

3.  Hvis et forsikringsprodukt er accessorisk i forhold til en vare eller en tjenesteydelse, som ikke er en forsikring, som del af en pakke eller den samme aftale, skal forsikringssælgeren tilbyde kunden, at varen eller tjenesteydelsen kan købes separat. Dette stykke finder ikke anvendelse, hvis et forsikringsprodukt er accessorisk i forhold til en investeringsservice eller -aktivitet som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 2), i direktiv 2014/65/EU, en kreditaftale som defineret i artikel 4, nr. 3), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU(20) eller en betalingskonto som defineret i artikel 2, nr. 3), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU(21).

4.  EIOPA kan udarbejde retningslinjer for vurdering af og tilsyn med krydssalg, idet myndigheden ▌angiver, i hvilke situationer krydssalg ikke er forenelig med forpligtelserne fastsat i artikel 17.

5.  Denne artikel forhindrer ikke salg af forsikringsprodukter, der yder dækning for forskellige typer risici (policer for flere forsikringsrisici).

6.  I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1 og 3, sikrer medlemsstaterne, at en forsikringssælger præciserer kundens krav og behov i forbindelse med de forsikringsprodukter, der udgør en del af den samlede pakke eller den samme aftale.

7.  Medlemsstaterne kan opretholde eller vedtage yderligere strengere foranstaltninger eller gribe ind fra sag til sag for at forbyde salg af forsikring sammen med en accessorisk tjenesteydelse eller et accessorisk produkt, der ikke er en forsikring, som del af en pakke eller den samme aftale, hvis de kan dokumentere, at denne praksis er til skade for forbrugerne.

Artikel 25

Produkttilsyn og styringskrav

1.  Forsikringsselskaber og formidlere, som fremstiller forsikringsprodukter til salg til kunder, opretholder, anvender og reviderer en godkendelsesproces for hvert enkelt forsikringsprodukt eller for væsentlige tilpasninger af et eksisterende forsikringsprodukt, inden det markedsføres eller leveres til kunderne.

Produktgodkendelsesprocessen skal være forholdsmæssigt afpasset og hensigtsmæssig i forhold til forsikringsproduktets art.

Produktgodkendelsesprocessen angiver et afgrænset målmarked for hvert produkt, sikrer, at alle relevante risici for dette angivne målmarked vurderes, og at den tilsigtede salgsstrategi er i overensstemmelse med det tilsigtede målmarked, og træffer hensigtsmæssige foranstaltninger for at sikre, at forsikringsproduktet sælges til det afgrænsede målmarked.

Forsikringsselskabet skal have udførligt kendskab til og regelmæssigt revidere de forsikringsprodukter, det udbyder eller markedsfører, under hensyntagen til eventuelle begivenheder, som materielt kunne påvirke de potentielle risici på det tilsigtede målmarked, for i det mindste at vurdere, om produktet stadig opfylder behovene på det angivne målmarked, og om den tilsigtede salgsstrategi stadig er hensigtsmæssig.

Forsikringsselskaber og -formidlere, som fremstiller forsikringsprodukter, stiller alle relevante oplysninger til rådighed for sælgere om forsikringsproduktet og om produktgodkendelsesprocessen, herunder forsikringsproduktets tilsigtede målmarked.

Hvis en forsikringssælger rådgiver om eller foreslår forsikringsprodukter, som den pågældende ikke fremstiller, skal forsikringssælgeren have etableret egnede ordninger til at kunne indhente de i femte afsnit omhandlede oplysninger og forstå karakteristikaene ved og det afgrænsede målmarked for hvert forsikringsprodukt.

2.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38 med henblik på yderligere at præcisere principperne i denne artikel under forholdsmæssigt afpasset hensyn til de udførte aktiviteter, de solgte forsikringsprodukters art og sælgerens art.

3.  De politikker, procedurer og ordninger, som er omhandlet i denne artikel, berører ikke alle andre krav i medfør af dette direktiv, herunder krav vedrørende offentliggørelse, egnethed eller hensigtsmæssighed, identificering og styring af interessekonflikter og tilskyndelser.

4.  Denne artikel finder ikke anvendelse på forsikringsprodukter, der består af forsikring af store risici.

Kapitel VI

Supplerende krav ▌i forhold til forsikringsbaserede investeringsprodukter

Artikel 26

Anvendelsesområde for supplerende krav

Dette kapitel fastsætter ▌ krav, der supplerer dem, der finder anvendelse for forsikringssalg i overensstemmelse med artikel 17, 18, 19 og 20, når forsikringssalget udøves i forbindelse med salg af forsikringsbaserede investeringsprodukter, der sælges af følgende:

a)  en forsikringsformidler

b)  et forsikringsselskab.

Artikel 27

Forebyggelse af interessekonflikter

Uden at det berører artikel 17, opretholder og anvender en forsikringsformidler eller et forsikringsselskab, der udfører salg af forsikringsbaserede investeringsprodukter, effektive organisatoriske og administrative ordninger med henblik på at træffe alle rimelige forholdsregler til forebyggelse af, at interessekonflikter som fastsat i artikel 28 skader kundernes interesser. Disse ordninger skal være forholdsmæssigt afpasset de udførte aktiviteter, de solgte forsikringsprodukter og sælgerens art.

Artikel 28

Interessekonflikter

1.  Medlemsstaterne sikrer, at forsikringsformidlere og forsikringsselskaber træffer alle relevante forholdsregler for at kunne påvise interessekonflikter mellem dem selv, herunder deres ledere og ansatte ▌eller enhver anden person, der direkte eller indirekte er forbundet med dem ved et kontrolforhold, og deres kunder, eller mellem kunderne indbyrdes, som opstår ved udførelse af forsikringssalgsvirksomhed.

2.  Hvis de organisatoriske eller administrative ordninger, der i overensstemmelse med artikel 27 er indført af forsikringsformidleren eller forsikringsselskabet ▌for at styre interessekonflikter, ikke er tilstrækkelige til med rimelig sikkerhed at kunne sikre forebyggelse af risikoen for at kunders ▌interesser skades, skal forsikringsformidleren eller forsikringsselskabet klart oplyse kunden om interessekonflikternes generelle karakter eller kilder i god tid inden indgåelsen af en forsikringsaftale.

3.  Uanset artikel 23, stk. 1, skal oplysningerne omhandlet i stk. 2:

a)  gives på et varigt medium, og

b)  være tilstrækkeligt detaljerede i betragtning af kundetypen, så kunden kan tage en informeret beslutning med hensyn til det forsikringssalg, som interessekonflikten opstår omkring.

4.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38 med henblik på at:

a)  fastlægge de forholdsregler ▌, forsikringsformidlere og forsikringsselskaber med rimelighed kan forventes at træffe for at påvise, forhindre, styre og oplyse om interessekonflikter, når de udfører forsikringssalgsvirksomhed

b)  opstille passende kriterier for at bestemme de interessekonflikttyper, som kan skade forsikringsformidlerens eller forsikringsselskabets kunders eller potentielle kunders interesser.

Artikel 29

▌Oplysninger til kunder

1.  Uden at det berører artikel 18 og artikel 19, stk. 1 og 2, skal der gives relevante oplysninger i god tid inden indgåelsen af en aftale til kunder eller potentielle kunder med hensyn til salg af forsikringsbaserede investeringsprodukter og alle omkostninger og tilknyttede gebyrer. Disse oplysninger skal som minimum omfatte følgende:

a)  hvis der ydes rådgivning, om forsikringsformidleren eller forsikringsselskabet ▌vil give kunden en periodisk vurdering af de anbefalede forskningsbaserede investeringsprodukters egnethed, som omhandlet i artikel 30

b)  hvad angår oplysninger om forsikringsbaserede investeringsprodukter og foreslåede investeringsstrategier, relevant vejledning og relevante advarsler om de risici, der er forbundet de forsikringsbaserede investeringsprodukter eller i forbindelse med særlige foreslåede investeringsstrategier

c)  hvad angår oplysninger om alle omkostninger og dertil knyttede afgifter, oplysninger i forbindelse med salget af det forsikringsbaserede investeringsprodukt, herunder udgifterne til rådgivning, hvor det er relevant, udgifter til det forskningsbaserede investeringsprodukt, som anbefales eller afsættes til kunden, og oplysninger om, hvordan kunden kan betale for det, herunder eventuelle betalinger til tredjemand.

Oplysningerne om alle omkostninger og gebyrer, herunder omkostninger og gebyrer i forbindelse med salg af det forsikringsbaserede investeringsprodukt, som ikke skyldes tilstedeværelsen af underliggende markedsrisici, skal foreligge i sammenfattet form, så kunden får et overblik over de samlede omkostninger og den kumulerede effekt på afkastet af investeringen og, hvis kunden måtte anmode herom, skal en specificeret opgørelse af omkostningerne og gebyrerne forelægges. Sådanne oplysninger fremlægges i givet fald regelmæssigt og mindst én gang om året for kunden under investeringens livscyklus.

De i dette stykke omhandlede oplysninger gives i en form, som er forståelig, på en sådan måde, at kunder eller potentielle kunder i rimeligt omfang kan forstå det tilbudte forsikringsbaserede investeringsprodukts art og risici og dermed træffe informerede investeringsbeslutninger. Medlemsstaterne kan tillade, at disse oplysninger gives i et standardiseret format.

2.  Uden at det berører artikel 19, stk. 1, litra d) og e), artikel 17, stk. 3, og artikel 22, stk. 3, sikrer medlemsstaterne at forsikringsformidlere eller forsikringsselskaber kun kan anses for at have opfyldt deres forpligtelser i henhold til artikel 17, stk. 1, artikel 27 eller 28, hvis de betaler eller modtager gebyrer eller provisioner, eller hvis de leverer eller modtager naturalieydelser i forbindelse med salg af et forsikringsbaseret investeringsprodukt eller en accessorisk tjenesteydelse til eller fra andre parter end kunden eller en person, som handler på vegne af kunden, bortset fra de tilfælde, hvor betalingen eller ydelsen:

a)  ikke har en skadelig indvirkning på kvaliteten af den pågældende tjenesteydelse til kunden, og

b)  ikke hindrer forsikringsformidlerens eller forsikringsselskabets opfyldelse af pligten til at handle ærligt, redeligt og professionelt i overensstemmelse med kundens bedste interesse.

3.  Medlemsstaterne kan pålægge sælgere strengere krav med hensyn til de af dette direktiv omfattede områder. Navnlig kan medlemsstaterne desuden forbyde eller yderligere begrænse tilbuddet om eller accepten af gebyrer, provisioner eller naturalieydelser fra tredjepart i forbindelse med forsikringsrådgivning.

Sådanne yderligere forbud eller begrænsninger kan omfatte krav om, at sådanne gebyrer, provisioner eller naturalieydelser skal returneres til kunden eller modregnes gebyrer betalt af kunden.

Medlemsstaterne kan gøre ydelse af den rådgivning, der er omhandlet i artikel 25, obligatorisk med henblik på salg af ethvert forsikringsbaseret investeringsprodukt eller for visse typer heraf.

Alle forsikringsformidlere og forsikringsselskaber skal overholde en medlemsstats strengere bestemmelser, herunder dem, der udnytter retten til fri udveksling af tjenesteydelser eller etableringsfriheden, når de indgår forsikringsaftaler med kunder, der har deres sædvanlige opholdssted i den pågældende medlemsstat.

Medlemsstaterne kan kræve, at en forsikringsformidler, når den pågældende meddeler kunden, at rådgivningen ydes uafhængigt, skal vurdere et tilstrækkeligt stort antal forsikringsprodukter på markedet, som er tilstrækkeligt forskelligartede med hensyn til type og produktudbydere til at sikre, at kundens mål opfyldes og ikke begrænses til forsikringsprodukter, der udstedes eller udbydes af enheder, som har tætte forbindelser med forsikringsformidleren.

4.  Uden at det berører nærværende artikels stk. 3, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38, som uddyber:

a)   kriterierne for vurdering af, hvorvidt tilskyndelser, der betales eller modtages af en forsikringsformidler eller et forsikringsselskab, har en skadelig indvirkning på kvaliteten af den pågældende tjenesteydelse til kunden

b)  kriterierne for vurdering af, hvorvidt forsikringsformidlere og forsikringsselskaber, der betaler eller modtager tilskyndelser, opfylder deres pligt til at handle ærligt, redeligt og professionelt i kundens bedste interesse.

5.  De i stk. 4 omhandlede delegerede retsakter skal tage hensyn til:

a)  de til kunden eller den potentielle kunde tilbudte eller leverede tjenesteydelsers art, idet der tages hensyn til transaktionernes type, genstand, omfang og hyppighed

b)  arten af de produkter, der tilbydes eller påtænkes, herunder de forskellige typer forsikringsprodukter.

Artikel 30

Egnetheds- og hensigtsmæssighedsvurdering og rapportering til kunder

1.  Uden at det berører artikel 20, stk. 1, skal forsikringsformidleren og forsikringsselskabet, når de yder rådgivning om et forsikringsbaseret investeringsprodukt, også indhente de nødvendige oplysninger om kundens eller den potentielle kundes kendskab til og erfaring på det investeringsområde, som er relevant for den specifikke type produkt eller tjenesteydelse, den pågældende persons finansielle situation, herunder personens evne til at bære tab, og den pågældende persons investeringsmål, herunder personens risikovillighed, så forsikringsformidleren eller forsikringsselskabet kan anbefale kunden eller den potentielle kunde de forsikringsbaserede investeringsprodukter, der egner sig for vedkommende og navnlig harmonerer med vedkommendes risikovillighed og evne til at bære tab.

Medlemsstaterne sikrer, at den samlede pakke er egnet, hvis en investeringsformidler og et investeringsselskab yder investeringsrådgivning og anbefaler en pakke af tjenesteydelser eller produkter sammensat i henhold til artikel 24.

2.  Uden at det berører artikel 20, stk. 1, sikrer medlemsstaterne, at forsikringsformidlere eller forsikringsselskaber, som udøver anden salgsvirksomhed end de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede, i forbindelse med salg, hvor der ikke ydes rådgivning, udbeder sig oplysninger fra kunden eller den potentielle kunde om dennes kendskab til og erfaring på det investeringsområde, som er relevant for den specifikke type produkt eller tjenesteydelse, der udbydes eller efterspørges, så forsikringsformidleren eller forsikringsselskabet kan vurdere, om den påtænkte forsikringsydelse eller det påtænkte forsikringsprodukt er passende for kunden. Vurderingen af en pakke af tjenesteydelser eller produkter i henhold til artikel 24 omfatter den samlede pakkes egnethed.

Finder forsikringsformidleren eller forsikringsselskabet på grundlag af de oplysninger modtaget i medfør af første afsnit, at produktet ▌ikke er hensigtsmæssigt for kunden eller den potentielle kunde, advarer forsikringsformidleren eller forsikringsselskabet kunden eller den potentielle kunde. Denne advarsel kan gives i et standardiseret format.

Vælger kunderne eller de potentielle kunder ikke at give de oplysninger, der er omhandlet i første afsnit, eller giver de utilstrækkelige oplysninger om deres kendskab og erfaringer, skal forsikringsformidleren eller forsikringsselskabet advare dem om, at forsikringsformidleren eller forsikringsselskabet ikke er i stand til at afgøre, om ▌produktet er hensigtsmæssigt for vedkommende. Denne advarsel kan gives i et standardiseret format.

3.   Uden at det berører artikel 20, stk. 1, kan medlemsstaterne, hvis der ikke ydes rådgivning om forsikringsbaserede investeringsprodukter, fravige forpligtelserne i stk. 2 i denne artikel, således at forsikringsformidlere eller forsikringsselskaber kan udføre forsikringssalgsvirksomhed på deres område uden at skulle indhente de oplysninger eller træffe den afgørelse, der er omhandlet i stk. 2 i denne artikel, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:

a)   aktiviteterne vedrører et af følgende forsikringsbaserede investeringsprodukter:

i)   aftaler, som kun medfører investeringseksponering over for finansielle instrumenter, der anses for at være ikke-komplekse i henhold til direktiv 2014/65/EU og ikke indebærer en struktur, som gør det vanskeligt for kunden at forstå de involverede risici, eller

ii)   andre ikke-komplekse forsikringsbaserede investeringer med henblik på anvendelsen af dette stykke.

b)   forsikringssalget udøves på kundens eller den potentielle kundes foranledning

c)   kunden eller den potentielle kunde er klart blevet oplyst om, at forsikringsformidleren eller forsikringsselskabet ikke ved ydelsen af dette forsikringssalg er forpligtet til at vurdere, hvorvidt det forsikringsbaserede investeringsprodukt eller det forsikringssalg, der leveres eller tilbydes, er hensigtsmæssigt, og at kunden eller den potentielle kunde ikke nyder godt af den tilsvarende beskyttelse i henhold til de relevante regler om god forretningsskik. En sådan advarsel kan gives i et standardiseret format

d)   forsikringsformidleren eller forsikringsselskabet opfylder forpligtelserne i artikel 27 og 28.

Alle forsikringsformidlere eller forsikringsselskaber, herunder dem, der udnytter retten til fri udveksling af tjenesteydelser eller etableringsfriheden, skal, når de indgår forsikringsaftaler med kunder, der har deres sædvanlige opholdssted i en medlemsstat, som ikke gør brug af den i dette stykke omhandlede undtagelse, overholde de gældende bestemmelser i den pågældende medlemsstat, der gennemfører dette direktiv.

4.  Forsikringsformidleren eller forsikringsselskabet registrerer kunden i sit kundekartotek med det eller de dokumenter, som er aftalt mellem forsikringsformidleren eller forsikringsselskabet og kunden, hvori er anført parternes rettigheder og forpligtelser samt de øvrige betingelser, som gælder for forsikringsformidlerens eller forsikringsselskabets tjenesteydelser til kunden. Parternes kontraktlige rettigheder og forpligtelser kan medtages ved henvisning til andre dokumenter eller lovtekster.

5.  ▌Forsikringsformidleren eller forsikringsselskabet forelægger kunden fyldestgørende rapporter om den leverede tjenesteydelse på et varigt medium. Rapporterne skal omfatte periodiske meddelelser til kunderne, hvori der tages hensyn til de involverede forsikringsbaserede investeringsprodukters type og kompleksitet og karakteren af den tjenesteydelse, der er leveret til kunden, og skal desuden, hvor det er relevant, omfatte omkostninger i forbindelse med de transaktioner og tjenesteydelser, der er gennemført for kundens regning. ▌

Ved ydelse af rådgivning om det forsikringsbaserede investeringsprodukt giver forsikringsformidleren eller forsikringsselskabet inden indgåelsen af aftalen kunden en egnethedserklæring på et varigt medium, hvori den ydede rådgivning specificeres, og det specificeres, hvordan denne rådgivning opfylder kundens præferencer, mål og andre karakteristika. Betingelserne i artikel 23, stk. 1-4 finder anvendelse.

Hvis aftalen indgås ved hjælp af fjernkommunikation, som forhindrer den forudgående afgivelse af egnethedserklæringen, kan forsikringsformidleren eller forsikringsselskabet afgive egnethedserklæringen på et varigt medium umiddelbart efter, at kunden er bundet af en aftale, såfremt begge følgende betingelser er opfyldt:

a)   kunden har indvilliget i at modtage egnethedserklæringen uden unødig forsinkelse efter indgåelsen af aftalen, og

b)   forsikringsformidleren eller forsikringsselskabet har givet kunden mulighed for at udskyde indgåelsen af aftalen for at modtage egnethedserklæringen forud for indgåelsen af aftalen.

Hvis en forsikringsformidler eller et forsikringsselskab har underrettet kunden om, at formidleren eller selskabet vil gennemføre en periodisk vurdering af egnetheden, skal den periodiske rapport indeholde en ajourført erklæring om, hvordan det forsikringsbaserede investeringsprodukt opfylder kundens præferencer og mål og andre af kundens karakteristika.

5.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38 for at sikre, at forsikringsformidlere og forsikringsselskaber er i overensstemmelse med principperne i denne artikel, når de udøver forsikringssalgsvirksomhed med deres kunder, herunder for så vidt angår de oplysninger, der skal indhentes i forbindelse med vurderingen af de forsikringsbaserede investeringsprodukters egnethed eller hensigtsmæssighed for deres kunder, kriterierne for vurdering af ikke-komplekse forsikringsbaserede investeringsprodukter i forbindelse med nærværende artikels stk. 3, litra a), nr. ii), og indholdet af og formatet for lister og aftaler vedrørende leveringen af tjenesteydelser til kunder og aflæggelsen af periodiske rapporter om de leverede tjenesteydelser til kunder. De delegerede retsakter skal tage hensyn til:

a)  den eller de til kunden eller den potentielle kunde tilbudte eller leverede tjenesteydelsers art, idet der tages hensyn til transaktionernes type, genstand, omfang og hyppighed

b)  arten af de produkter, der tilbydes eller påtænkes, herunder de forskellige typer forsikringsbaserede investeringsprodukter.

c)   om kunden eller den potentielle kunde er detailinvestor eller professionel investor.

6.   EIOPA udarbejder seneste den ...(22)* og ajourfører derefter periodisk retningslinjer for vurdering af forsikringsbaserede investeringsprodukter, der indebærer en struktur, som gør det vanskeligt for kunden at forstå de involverede risici omhandlet i stk. 3, litra a), nr. i).

7.   EIOPA kan udarbejde retningslinjer, og derefter periodisk ajourføre dem, for vurdering af forsikringsbaserede investeringsprodukter, der klassificeres som ikke-komplekse i forbindelse med stk. 3, litra a), nr. ii), under hensyntagen til de delegerede retsakter, der vedtages i henhold til stk. 5.

Kapitel VII

Sanktioner og andre foranstaltninger

Artikel 31

Administrative sanktioner og andre foranstaltninger

1.  Uden at det berører de kompetente myndigheders tilsynsbeføjelser og medlemsstaternes ret til at fastsætte og pålægge strafferetlige sanktioner, sikrer medlemsstaterne, at deres kompetente myndigheder kan pålægge administrative sanktioner og andre foranstaltninger for alle overtrædelser af de nationale bestemmelser, der gennemfører dette direktiv, og træffer alle fornødne foranstaltninger til sikring af, at de gennemføres. Medlemsstaterne sikrer, at deres administrative sanktioner og andre foranstaltninger er effektive, forholdsmæssige og har afskrækkende virkning.

2.   Medlemsstaterne kan beslutte ikke at fastsætte regler for administrative sanktioner efter dette direktiv for overtrædelser, der er underlagt strafferetlige sanktioner i henhold til deres nationale ret. I så fald meddeler medlemsstaterne Kommissionen de relevante strafferetlige bestemmelser.

3.   De kompetente myndigheder udøver deres tilsynsbeføjelser, herunder undersøgelsesbeføjelser og beføjelser til at pålægge sanktioner i medfør af dette kapitel i overensstemmelse med deres nationale retlige rammer:

a)   direkte

b)   i samarbejde med andre myndigheder

c)   ved henvendelse til de kompetente retslige myndigheder.

4.  Medlemsstaterne sikrer, hvor forpligtelser er gældende for forsikrings- eller genforsikringssælgere, at der i tilfælde af misligholdelse af sådanne forpligtelser kan anvendes administrative sanktioner og andre foranstaltninger over for medlemmerne af deres ledelses- eller tilsynsorganer samt enhver anden fysisk eller juridisk person, som i henhold til national ret er ansvarlig for en sådan overtrædelse.

5.   Medlemsstaterne sikrer, at administrative sanktioner og andre foranstaltninger, der træffes i henhold til denne artikel, er omfattet af klageadgang.

6.  De kompetente myndigheder tillægges alle de undersøgelsesbeføjelser, der er nødvendige for, at de kan varetage deres funktioner. De kompetente myndigheder iværksætter et tæt samarbejde ved udøvelsen af deres beføjelser til at pålægge sanktioner for at sikre, at de administrative foranstaltninger og sanktioner får de ønskede virkninger, ligesom de koordinerer deres indsats i forbindelse med sager på tværs af grænserne, samtidig med at de sikrer, at betingelserne for korrekt databehandling overholdes i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF og forordning (EF) nr. 45/2001.

Hvis medlemsstaterne i henhold til stk. 2 i denne artikel har valgt at fastsætte strafferetlige sanktioner for overtrædelse af bestemmelserne i artikel 33, sikrer de, at der er truffet passende foranstaltninger, således at de kompetente myndigheder har alle de nødvendige beføjelser til at:

a)   holde kontakt med de retslige myndigheder inden for deres jurisdiktion med henblik på at modtage konkrete oplysninger om strafferetlige efterforskninger af eller påbegyndte retssager om mulige overtrædelser efter dette direktiv, og

b)  forsyne andre kompetente myndigheder og EIOPA med tilsvarende oplysninger, således at de opfylder deres forpligtelse til at samarbejde med hinanden og med EIOPA om anvendelsen af dette direktiv.

Artikel 32

Offentliggørelse af sanktioner og andre foranstaltninger

1.  Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder uden unødig forsinkelse offentliggør administrative sanktioner eller andre foranstaltninger, der er pålagt som følge af overtrædelse af nationale bestemmelser vedtaget til gennemførelse af dette direktiv, og for hvilke tidsfristen for indgivelse af en klage er overskredet, herunder også oplysninger om overtrædelsens type og art og identiteten af de ansvarlige personer. Hvis den kompetente myndighed anser offentliggørelsen af de juridiske personers identitet eller de fysiske personers identitet eller personoplysninger for at være ude af proportioner efter en individuel vurdering af proportionaliteten af offentliggørelsen af sådanne oplysninger, eller hvis offentliggørelsen udgør en trussel mod de finansielle markeders stabilitet eller en igangværende efterforskning, kan den kompetente myndighed dog beslutte at udsætte offentliggørelsen af sanktionerne, ikke at offentliggøre dem eller at offentliggøre dem i anonym form.

2.   Hvis national ret fastsætter, at en afgørelse om at pålægge en sanktion eller anden foranstaltning, som er genstand for prøvelse ved de relevante retslige eller andre myndigheder, skal offentliggøres, offentliggør de kompetente myndigheder uden unødig forsinkelse disse oplysninger og eventuelle senere oplysninger om prøvelsens udfald på deres officielle websted. Endvidere offentliggøres også enhver afgørelse om annullering af en tidligere afgørelse om at pålægge en sanktion eller anden foranstaltning, som er blevet offentliggjort.

3.   De kompetente myndigheder oplyser EIOPA om alle de administrative sanktioner og andre foranstaltninger, der pålægges, men ikke offentliggøres i henhold til stk. 1, herunder eventuelle anker i denne forbindelse og resultater af disse.

Artikel 33

Overtrædelser og sanktioner samt andre foranstaltninger

1.  Denne artikel finder som minimum anvendelse på følgende:

a)   personer, der undlader at registrere deres salgsaktiviteter i overensstemmelse med artikel 3

b)  forsikrings- eller genforsikringsselskaber eller forsikrings- eller genforsikringsformidlere, der benytter ▌forsikrings- eller genforsikringssalgsydelser fra personer som omhandlet i nærværende stykkes litra a)

c)  formidlere af forsikringer, genforsikringer eller accessoriske forsikringer, der har opnået registrering ved at afgive urigtige erklæringer eller på anden ulovlig vis, hvilket er i strid med artikel 3

d)  forsikringssælgere, som ikke opfylder bestemmelserne i artikel 10

e)  forsikringsselskaber eller forsikringsformidlere, som ikke opfylder kravene til god forretningsskik i overensstemmelse med kapitel V og VI i forbindelse med salg af forsikringsbaserede investeringsprodukter

f)   forsikringssælgere, som ikke opfylder kravene til god forretningsskik i overensstemmelse med kapitel V i forbindelse med andre forsikringsprodukter end dem, der er omhandlet i litra e).

2.  Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder har beføjelse til i tilfælde af overtrædelser som omhandlet i stk. 1, litra e), i overensstemmelse med national ret at pålægge som minimum følgende administrative sanktioner og andre foranstaltninger ▌:

a)  en offentlig meddelelse, hvori den ansvarlige fysiske eller juridiske person og overtrædelsens art anføres

b)  en afgørelse, hvorefter det pålægges den ansvarlige fysiske eller juridiske person at bringe den udviste handlemåde til ophør og at afholde sig fra at gentage en sådan handlemåde

c)  for forsikringsformidlere, inddragelse af registreringen som omhandlet i artikel 3

d)  et midlertidigt forbud mod varetagelse af ledelseshverv hos forsikringsformidlere ▌ eller i forsikringsselskaber, som pålægges et hvilket som helst medlem af forsikringsformidlerens eller forsikringsselskabets ledelsesorgan, der anses for at være ansvarlig

e)  for juridiske personer, følgende maksimale administrative bøder: ▌

i)   mindst 5 000 000 EUR eller op til 5 % af den samlede årsomsætning i henhold til det seneste tilgængelige regnskab, som ledelsesorganet har godkendt, eller i medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, den tilsvarende værdi i national valuta på datoen for dette direktivs ikrafttræden.

  Hvis den juridiske person er en modervirksomhed eller en dattervirksomhed af en modervirksomhed, der skal udarbejde et konsolideret regnskab i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU(23), er den relevante omsætning den samlede årlige omsætning i overensstemmelse med de seneste foreliggende konsoliderede regnskaber, der er godkendt af ledelsesorganet for den øverste modervirksomhed, eller

ii)   op til det dobbelte af den fortjeneste, der er opnået, eller af det tab, der er undgået som følge af overtrædelsen, såfremt fortjenesten eller tabet kan beregnes

f)  for fysiske personer, følgende maksimale administrative bøder: ▌

i)   mindst 700 000 EUR, eller i medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, den tilsvarende værdi i national valuta på datoen for dette direktivs ikrafttræden, eller

ii)   op til det dobbelte af den fortjeneste, der er opnået, eller af det tab, der er undgået som følge af overtrædelsen, såfremt fortjenesten eller tabet kan beregnes.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder har beføjelse til i tilfælde af overtrædelser som omhandlet i stk. 1, litra a)-e) og g), i henhold til national ret at pålægge som minimum følgende administrative sanktioner og andre foranstaltninger:

a)   en afgørelse, hvorefter det pålægges den ansvarlige fysiske eller juridiske person at bringe den udviste handlemåde til ophør og at afholde sig fra at gentage en sådan handlemåde

b)   for formidlere af forsikringer, genforsikringer eller accessoriske forsikringer, inddragelse af registreringen som omhandlet i artikel 3.

4.   Medlemsstaterne kan bemyndige de kompetente myndigheder til at fastsætte yderligere sanktioner eller andre foranstaltninger og administrative bøder, der er højere end dem, der er fastsat i denne artikel.

Artikel 29

Effektiv anvendelse af sanktioner og andre foranstaltninger

Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder ved valget af arten af administrative sanktioner eller andre foranstaltninger og fastsættelsen af størrelsen af de administrative bøder tager højde for alle relevante omstændigheder, herunder i givet fald:

a)  overtrædelsens grovhed og varighed

b)  den ansvarlige fysiske eller juridiske persons grad af ansvar

c)  den ansvarlige fysiske eller juridiske persons finansielle styrke med udgangspunkt i den ansvarlige fysiske persons årsindkomst eller den ansvarlige juridiske persons samlede omsætning

d)  den ansvarlige fysiske eller juridiske persons fortjeneste eller undgåede tab, såfremt disse beløb kan beregnes

e)  tabene for kunder og tredjeparter, som kan tilskrives overtrædelsen, såfremt de kan beregnes

f)  den ansvarlige fysiske eller juridiske persons vilje til at samarbejde med den kompetente myndighed

g)   foranstaltninger, som den ansvarlige fysiske eller juridiske person har truffet for at forhindre en gentagelse af overtrædelsen, og

h)  eventuelle overtrædelser, som den ansvarlige fysiske eller juridiske person tidligere har begået.

Artikel 35

Indberetning af overtrædelser

1.  Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder indfører effektive ordninger, som muliggør og tilskynder til indberetning til dem af mulige eller faktiske overtrædelser af nationale bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv.

2.  Mekanismerne omhandlet i stk. 1 skal mindst omfatte:

a)  særlige procedurer for modtagelse af indberetninger om overtrædelser og opfølgningen heraf

b)  passende beskyttelse i det mindste mod gengældelse, forskelsbehandling og andre former for uretfærdig behandling, af ansatte hos forsikrings- eller genforsikringssælgere og om muligt af andre personer, som indberetter overtrædelser begået inden for disse enheder, og

c)  beskyttelse af identiteten af både ▌den person, som indberetter overtrædelserne, og den fysiske person, som formodes at være ansvarlig for overtrædelsen, på alle stadier af proceduren, medmindre offentliggørelse heraf er påkrævet i henhold til national ret i forbindelse med videre efterforskning eller efterfølgende administrative eller retlige procedurer.

Artikel 36

Fremsendelse af oplysninger om sanktioner og andre foranstaltninger til EIOPA

1.   De kompetente myndigheder oplyser EIOPA om alle de administrative sanktioner og andre foranstaltninger, der pålægges, men ikke offentliggøres i henhold til artikel 32, stk. 1.

2.  De kompetente myndigheder giver årligt EIOPA sammenfattede oplysninger vedrørende alle administrative sanktioner og andre foranstaltninger, der er iværksat i henhold til artikel 31.

EIOPA offentliggør disse oplysninger i en årsrapport.

3.  Har den kompetente myndighed offentliggjort oplysninger om en administrativ sanktion eller anden foranstaltning, underretter den samtidig EIOPA herom.

Kapitel VIII

Afsluttende bestemmelser

Artikel 37

Databeskyttelse

1.  Medlemsstaterne anvender direktiv 95/46/EF på behandlingen af personoplysninger i medlemsstaterne i medfør af dette direktiv.

2.  Forordning (EF) nr. 45/2001 finder anvendelse på EIOPA's behandling af personoplysninger i medfør af dette direktiv.

Artikel 38

Delegerede retsakter

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 25, 28, 29 og 30.

Artikel 39

Udøvelse af beføjelser til at vedtage delegerede retsakter

1.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  De delegerede beføjelser i artikel 25, 28, 29 og 30 tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den ...*.

3.  De delegerede beføjelser i artikel 25, 28, 29 og 30 kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 25, 28, 29 og 30 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har oplyst Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 40

Overgangsperiode

Medlemsstaterne sikrer, at formidlere, som allerede er registreret i henhold til direktiv 2002/92/EF, senest den ...(24)* overholder de relevante bestemmelser i national ret til gennemførelse af nærværende direktivs artikel 10, stk. 1.

Artikel 41

Revision og evaluering

1.   Senest den …(25)* fremsender Kommissionen en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af artikel 1. Denne rapport skal indeholde en vurdering på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne og EIOPA, jf. artikel 1, stk. 5, af, hvorvidt dette direktivs anvendelsesområde, herunder undtagelsen i artikel 1, stk. 3, fortsat er hensigtsmæssigt med hensyn til forbrugerbeskyttelsesniveauet, proportionaliteten af behandling blandt forskellige forsikringssælgere og den administrative byrde, der pålægges de kompetente myndigheder og forsikringsdistributionskanaler.

2.   Kommissionen tager senest den ...(26)* dette direktiv op til revision. Revisionen skal omfatte en generel undersøgelse af, hvordan bestemmelserne i medfør af dette direktiv finder anvendelse i praksis, idet der tages hensyn til udviklingen på markederne for detailinvesteringsprodukter samt erfaringer indhøstet i forbindelse med den praktiske anvendelse af dette direktiv og forordning (EU) nr. 1286/2014 samt direktiv 2014/65/EU. Revisionen skal omfatte en evaluering af, hvorvidt de specifikke regler om god forretningsskik for salg af forsikringsbaserede investeringsprodukter som fastsat i nærværende direktivs kapitel VI giver passende og forholdsmæssige resultater, under hensyntagen til behovet for at sikre et tilstrækkeligt forbrugerbeskyttelsesniveau, der er i overensstemmelse med de investorbeskyttelsesstandarder, der finder anvendelse i medfør af direktiv 2014/65/EU, og forsikringsbaserede investeringsprodukters specifikke karakteristika og deres distributionskanalers særlige art. I forbindelse med revisionen skal det også overvejes, om bestemmelserne i dette direktiv eventuelt skal udvides til at omfatte produkter, som falder ind under direktiv 2003/41/EF. Revisionen skal også omfatte en særlig analyse af konsekvenserne af nærværende direktivs artikel 19 under hensyntagen til konkurrencen på markedet for forsikringssalg i forbindelse med andre aftaler end aftaler i de klasser, der er omhandlet i bilag II til direktiv 2009/138/EF, og konsekvenserne af de forpligtelser, der er omhandlet i nærværende direktivs artikel 19 for forsikringsformidlere, som er små og mellemstore virksomheder.

3.  Kommissionen hører Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsynsmyndigheder og forelægger derefter en første rapport for Europa-Parlamentet og Rådet.

4.  EIOPA udarbejder senest den ...(27)* og derefter mindst hvert andet år en anden rapport om anvendelsen af dette direktiv. EIOPA hører Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, før rapporten offentliggøres.

5.  I en tredje rapport, som skal udarbejdes senest den ...(28)*, foretager EIOPA en evaluering af forsikringsformidlernes markedsstruktur.

6.  Den rapport, som EIOPA skal udarbejde senest den ...*, jf. stk. 4, skal undersøge, om de i artikel 12, stk. 1, omhandlede kompetente myndigheder har de nødvendige beføjelser og tilstrækkelige ressourcer til at varetage deres opgaver.

7.  Rapporten omhandlet i stk. 4 skal mindst undersøge følgende:

a)  alle ændringer i forsikringsformidlernes markedsstruktur

b)  alle ændringer i mønstret for grænseoverskridende aktiviteter

c)  ved en foreløbig vurdering, forbedringen af rådgivningens og salgsmetodernes kvalitet og dette direktivs konsekvenser for forsikringsformidlere, som er små og mellemstore virksomheder.

8.  Rapporten omhandlet i stk. 4 skal også omfatte EIOPA's evaluering af konsekvenserne af dette direktiv.

Artikel 42

Gennemførelse

1.  Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den …(29)*. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.

Disse love og foranstaltninger skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De skal ligeledes indeholde oplysning om, at henvisninger i gældende love og administrative bestemmelser til det direktiv, der ophæves ved nærværende direktiv, gælder som henvisninger til nærværende direktiv. De nærmere regler for henvisningen og for affattelsen af nævnte oplysning fastsættes af medlemsstaterne.

2.  Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale love og administrative bestemmelser, som de vedtager på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 43

Ændring af direktiv 2002/92/EF

Kapitel IIIA i direktiv 2002/92/EF udgår med virkning fra den ...(30)*.

Artikel 44

Ophævelse

Direktiv 2002/92/EF ophæves med virkning fra den ...(31)*, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til fristerne for gennemførelse i national ret af direktivet.

Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv.

Artikel 45

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 46

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i ..., den …

På Europa-Parlamentets vegne  På Rådets vegne

Formand  Formand

BILAG

MINIMUMSKRAV TIL FAGLIG VIDEN OG KOMPETENCER MED HENBLIK PÅ SALG AF FORSIKRINGER

(som omhandlet i artikel 10, stk. 1)

I   Skadesforsikringsrisici under forsikringsklasse 1-18 i del A af bilag I til direktiv 2009/138/EF

a)  minimumskrav til viden om vilkår og betingelser for tilbudte policer, herunder accessoriske risici, hvis disse er omfattet af sådanne policer

b)  minimumskrav til viden om gældende love vedrørende salg af forsikringsprodukter såsom forbrugerbeskyttelsesretten, relevant skatteret og relevant social- og arbejdsmarkedsret

c)  minimumskrav til viden om håndtering af skadestilfælde

d)  minimumskrav til viden om håndtering af klager

e)   minimumskrav til viden om vurdering af kundernes behov

f)   minimumskrav til viden om forsikringsmarkedet

g)   minimumskrav til viden om standarder for forretningsmoral, og

h.   minimumskrav til finansielle kompetencer.

II   Forsikringsbaserede investeringsprodukter

a)   minimumskrav til viden om forsikringsbaserede investeringsprodukter, herunder vilkår og betingelser og nettopræmier og, hvor det er relevant, garanteret og ikke-garanteret udbytte

b)   minimumskrav til viden om fordele og ulemper ved forskellige investeringsmuligheder for forsikringstagere

c)   minimumskrav til viden om finansielle risici, som bæres af forsikringstagere

d)   minimumskrav til viden om forsikringer, der dækker livsrisici og andre opsparingsprodukter

e)   minimumskrav til viden om organisation og udbytte, der er garanteret af pensionssystemet

f)   minimumskrav til viden om gældende lovgivning vedrørende salg af forsikringsprodukter såsom forbrugerbeskyttelsesretten og relevant skatteret

g)   minimumskrav til viden om forsikringsmarkedet og markedet for opsparingsprodukter

h)   minimumskrav til viden om håndtering af klager

i)   minimumskrav til viden om vurdering af kundernes behov

j)   håndtering af interessekonflikter

k)   minimumskrav til viden om standarder for forretningsmoral, og

l)   minimumskrav til finansielle kompetencer.

III   Livsrisici i bilag II til direktiv 2009/138/EF

a)   minimumskrav til viden om policer, herunder vilkår, betingelser, garanteret udbytte og, hvor det er relevant, accessoriske risici

b)   minimumskrav til viden om organisation og udbytte, der er garanteret af pensionssystemet i den relevante medlemsstat

c).   viden om gældende forsikringsaftaleret, forbrugerbeskyttelsesret, databeskyttelsesret, retten om bekæmpelse af hvidvaskning af penge, og i givet fald relevant skatteret og relevant social- og arbejdsmarkedsret

d)   minimumskrav til viden om forsikringsmarkedet og markederne for andre relevante finansielle tjenesteydelser

e)   minimumskrav til viden om håndtering af klager

f)   minimumskrav til viden om vurdering af forbrugernes behov

g)   håndtering af interessekonflikter

h)   minimumskrav til viden om standarder for forretningsmoral, og

i)   minimumskrav til finansielle kompetencer.

PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Titel

Forsikringsformidling (omarbejdning)

Referencer

COM(2012)0360 – C7-0180/2012 – 2012/0175(COD)

Dato for høring af EP

3.7.2012

 

 

 

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

ECON

11.9.2012

 

 

 

Rådgivende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

IMCO

11.9.2012

JURI

22.11.2012

JURI

11.9.2012

 

Ingen udtalelse

       Dato for afgørelse

IMCO

13.10.2015

JURI

30.10.2015

JURI

3.9.2014

 

Ordførere

       Dato for valg

Werner Langen

22.7.2014

 

 

 

Dato for vedtagelse

14.9.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

31

0

4

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Burkhard Balz, Hugues Bayet, Udo Bullmann, Esther de Lange, Fabio De Masi, Anneliese Dodds, Elisa Ferreira, Sven Giegold, Sylvie Goulard, Roberto Gualtieri, Brian Hayes, Gunnar Hökmark, Danuta Maria Hübner, Alain Lamassoure, Sander Loones, Olle Ludvigsson, Notis Marias, Fulvio Martusciello, Bernard Monot, Stanisław Ożóg, Molly Scott Cato, Peter Simon, Kay Swinburne, Marco Valli, Cora van Nieuwenhuizen, Jakob von Weizsäcker, Pablo Zalba Bidegain

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Ramón Jáuregui Atondo, Barbara Kappel, Jeppe Kofod, Thomas Mann, Eva Paunova, Andreas Schwab, Romana Tomc, Beatrix von Storch

Dato for indgivelse

3.11.2015

HENVISNING TIL FORNYET UDVALGSBEHANDLING

Dato for henvisning til fornyet udvalgsbehandling (art. 61, stk. 2)

17.04.2014

Ordførere

  Dato for bekræftelse/valg

Werner Langen

22.7.2014

 

 

 

Behandling i udvalg

 

 

 

 

Dato for vedtagelse

14.09.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

31

0

4

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Burkhard Balz, Hugues Bayet, Udo Bullmann, Esther de Lange, Fabio De Masi, Anneliese Dodds, Elisa Ferreira, Sven Giegold, Sylvie Goulard, Roberto Gualtieri, Brian Hayes, Gunnar Hökmark, Danuta Maria Hübner, Alain Lamassoure, Sander Loones, Olle Ludvigsson, Notis Marias, Fulvio Martusciello, Bernard Monot, Stanisław Ożóg, Molly Scott Cato, Peter Simon, Kay Swinburne, Marco Valli, Cora van Nieuwenhuizen, Jakob von Weizsäcker, Pablo Zalba Bidegain

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Ramón Jáuregui Atondo, Barbara Kappel, Jeppe Kofod, Thomas Mann, Eva Paunova, Andreas Schwab, Romana Tomc, Beatrix von Storch

Dato for indgivelse

20.10.2015

(1)

EUT C 44 af 15.2.2013, s. 95.

(2)

EFT C 77 af 28.3.2002, s. 1.

(3)

Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0155.

(4)

* Ændringer: Ny eller ændret tekst er markeret med fede typer og kursiv; udgået tekst er markeret med symbolet ▌.

(5)

  EUT C 44 af 15.12.2013, s. 95.

(6)

  Europa-Parlamentets holdning af … (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af … .

(7)

  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 om forsikringsformidling (EFT L 9 af 15.1.2003, s. 3).

(8)

  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349).

(9)

  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48).

(10)

  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP'er) (EUT L 352 af 9.12.2014, s. 1).

(11)

  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked ("Direktivet om elektronisk handel") (EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1).

(12)

  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).

(13)

  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).

(14)

  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed (EUT L 235 af 23.9.2003, s. 10).

(15)

  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).

(16)

  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1).

(17)

*   EUT: indsæt venligst datoen tre år efter dette direktivs ikrafttræden.

(18)

  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis) (EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22).

(19)

*   EUT: indsæt venligst datoen 12 måneder efter dette direktivs ikrafttræden.

(20)

  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/ЕU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT L 60 af 28.2.2014, s. 34).

(21)

  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU af 23. juli 2014 om sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti, flytning af betalingskonti og adgang til betalingskonti med basale funktioner (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 214)

(22)

*   EUT: Indsæt venligst datoen: 18 måneder efter dette direktivs ikrafttræden.

(23)

  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).

(24)

*   EUT: indsæt venligst datoen tre år efter dette direktivs ikrafttræden.

(25)

*   EUT: Indsæt venligst datoen: fem år efter dette direktivs ikrafttræden.

(26)

*   EUT: indsæt venligst datoen: fem år efter direktivets ikrafttræden.

(27)

*   EUT: indsæt venligst datoen: fire år efter dette direktivs ikrafttræden.

(28)

**   EUT: indsæt venligst datoen: to år efter dette direktivs ikrafttræden.

(29)

*   EUT: indsæt venligst datoen: 24 måneder efter dette direktivs ikrafttræden.

(30)

*   EUT: indsæt venligst datoen for dette direktivs ikrafttræden.

(31)

**   EUT: indsæt venligst datoen: 24 måneder efter dette direktivs ikrafttræden.

Juridisk meddelelse