Procedure : 2015/2113(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0341/2015

Indgivne tekster :

A8-0341/2015

Forhandlinger :

PV 14/12/2015 - 12
CRE 14/12/2015 - 12

Afstemninger :

PV 15/12/2015 - 4.21
CRE 15/12/2015 - 4.21
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2015)0444

BETÆNKNING     
PDF 578kWORD 274k
24.11.2015
PE 557.042v02-00 A8-0341/2015

om Mod en europæisk energiunion

(2015/2113(INI))

Udvalget om Industri, Forskning og Energi

Ordfører: Marek Józef Gróbarczyk

Ordfører for udtalelse(*):

Ivo, Belet, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

(*)  Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 54

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
 UDTALELSE fra Udenrigsudvalget
 UDTALELSE fra Udvalget om International Handel
 UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget
 RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om Mod en europæisk energiunion

(2015/0000(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, navnlig artikel 191, 192 og 194,

–  der henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (EURATOM),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "En rammestrategi for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik (COM(2015)0080) og tilhørende bilag,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "Europæisk energisikkerhedsstrategi" og de tilhørende arbejdsdokumenter (COM(2014)0330),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "Det europæiske gassystems modstandsdygtighed på kort sigt. Beredskab i forbindelse med en eventuel afbrydelse af gasforsyninger østfra i løbet af efteråret og vinteren 2014/2015" (COM(2014)0654),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. september 2011 om energiforsyningssikkerhed og internationalt samarbejde "EU's energipolitik: Samarbejde med partnere uden for EU" (COM(2011)0539),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget "Gennemførelse af meddelelsen om energiforsyningssikkerhed og internationalt samarbejde og af Energirådets konklusioner af november 2011 (COM(2013) 0638),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. november 2008 med titlen Anden strategiske energiredegørelse: EU-handlingsplan for energiforsyningssikkerhed og -solidaritet (COM(2008)0781),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2014 "En investeringsplan for Europa" (COM(2014)0903),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. oktober 2012 "En stærkere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genopretning" (COM(2012)0582),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. november 2012 "Et fungerende indre energimarked" (COM(2012)0663) og til Europa-Parlamentets beslutning af 10. september 2013 om et fungerende indre energimarked(1),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "Fremskridt med hensyn til gennemførelsen af det indre marked for energi" (COM(2014)0634),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "Prioriteter på energiinfrastrukturområdet for 2020 og derefter - en plan for et integreret europæisk energinet" (KOM(2010)0677),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. januar 2014 "Energipriser og -omkostninger i Europa" (COM(2014)0021/2),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. januar 2014 om en industriel renæssance i Europa (COM (2014)0014),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "Et fungerende indre energimarked" og de tilhørende arbejdsdokumenter (COM(2012)0663),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 14. november 2012 "Situationen på det europæiske kulstofmarked i 2012" (COM(2012)0652),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. september 2011 om "Køreplan for et ressourceeffektivt Europa" (COM(2011)0571) og til Europa-Parlamentets beslutning af 24. maj 2012 om et ressourceeffektivt Europa(2),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "Energieffektivitet og dens bidrag til energiforsyningssikkerheden og den klima- og energipolitiske ramme for 2030" (COM(2014)0520),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050" (COM(2011)0112),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. december 2011 om "Energikøreplanen 2050" (COM(2011)0885) og til Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 2013 om energikøreplanen 2050, en fremtid med energi"(3),

–  der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om udnyttelse af beskæftigelsespotentialet i grøn vækst (SWD(2012)0092),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "Fremtiden for CO2-opsamling og -lagring i Europa" (COM(2013)0180),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "Politikramme for klima- og energipolitikken i perioden 2020-2030" (COM(2014)0015),

–  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 23.-24. oktober 2014,

–  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 19.-20. marts 2015,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 af 17. april 2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1364/2006/EF og ændring af forordning (EF) nr. 713/2009, (EF) nr. 714/2009 og (EF) nr. 715/2009, og til Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2013 "langsigtet vision for infrastrukturen i og uden for Europa" (COM(2013)0711), der fastsætter den første EU-liste over energiinfrastrukturprojekter af fælles interesse,

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten (COM(2011)0665),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 994/2010 af 20. oktober 2010 om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden og ophævelse af Rådets direktiv 2004/67/EF,

–  der henviser til den tredje energipakke,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 994/2012/EU af 25. oktober 2012 om indførelse af en mekanisme for udveksling af oplysninger vedrørende mellemstatslige aftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande på energiområdet,

–  der henviser til sin beslutning af 12. juni 2012 om energipolitisk samarbejde med partnere uden for EU: En strategisk tilgang til sikker, bæredygtig og konkurrencedygtig energiforsyning(4).

–  der henviser til sin beslutning af 21. november 2012 om de industrielle, energimæssige og øvrige aspekter af skifergas og -olie(5),

–  der henviser til sin beslutning af 17. februar 2011 om Europa 2020(6),

–  der henviser til sin undersøgelse "Mapping the Cost of Non-Europe, 2014-19" (kortlægning af omkostningerne ved manglende virkeliggørelse af EU),

–  der henviser til sin beslutning af 5. februar 2014 om en ramme for klima- og energipolitikkerne frem til 2030(7),

–  der henviser til energichartertraktaten, navnlig artikel 7 og 20,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udenrigsudvalget, Udvalget om International Handel og Udvalget om Transport og Turisme (A8-0341/2015),

A.  der henviser til, at den europæiske energipolitik i henhold til artikel 194 skal sikre energimarkedets funktion, sikre energiforsyningssikkerheden, fremme energieffektivitet og energibesparelser og udvikling af vedvarende energi samt fremme sammenkoblingen af energinet; der henviser til, at fastlæggelse af medlemsstaternes energimix fortsat er en national kompetence, og at sammensætningen af de enkelte energimix derfor er yderst forskelligartet;

B.  der henviser til, at oprettelsen af en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende politik for klimaforandringer bør baseres på en overgang til et bæredygtigt, fremtidsorienteret energisystem med energieffektivitet, vedvarende energi, bedst mulig udnyttelse af Europas energiressourcer og intelligent infrastruktur som centrale elementer; der henviser til, at der er behov for en langsigtet, stabil lovgivningsmæssig ramme for at skabe økonomisk vækst og arbejdspladser og sikre EU's førende rolle på disse områder;

C.  der henviser til, at en energisikkerhedsstrategi må omfatte omkostningseffektive foranstaltninger til at dæmpe energiefterspørgslen og ligeledes effektive tiltag til at overkomme store og nært forestående afbrydelser samt solidaritets- og koordineringsmekanismer til at beskytte og styrke energiproduktion, intelligente transmissions- og distributionsinfrastruktur og samkøringslinjer; der henviser til, at denne infrastruktur bør kunne varetage forskellige former for vedvarende energi og må kunne blive udbygget til et fuldt integreret og velfungerende indre marked som en væsentlig del af en energiunion med en vifte af eksterne leverandører og ruter;

D.  der henviser til, at Parlamentet to gange har krævet bindende klima- og energimål for 2030 bestående af mindst 40 % i reduktion af CO2-emissioner, mindst 30 % hvad angår vedvarende energi og 40 % med hensyn til energieffektivitet, som skal gennemføres ved hjælp af individuelle nationale mål; der henviser til, at bindende nationale mål og EU-mål for energieffektivitet og vedvarende energi skaber vækst og arbejdspladser og vil bidrage til at sikre EU's teknologiske førerposition på disse områder;

E.  der henviser til, at foranstaltninger til udvikling af Energiunionen og opnåelse af klima- og energimålene skal tage fuldt hensyn til indvirkningerne på energipriser og fokusere på synergier og yderligere markedsintegration, der kan være med til at reducere de overordnede omkostninger og forbedre EU's økonomis konkurrenceevne for at få den nødvendige støtte fra borgerne og erhvervslivet; der henviser til, at alle de nødvendige konsekvensvurderinger fuldt ud skal tage hensyn til de nuværende og fremtidige skjulte og irreversible omkostninger, der hidrører fra en vanemæssig energipolitik;

F.  der henviser til, at Energiunionen bør blive en ny energimodel for Europa baseret på et solidt tværgående lovgrundlag og klare mål; der henviser til, at forvaltningen af Energiunionen skal være gennemsigtig og skal garantere stabile rammer og inkludere Parlamentet i beslutningsprocessen og samtidig fremme de lokale myndigheders og borgernes rolle;

G.  der henviser til, at det er af afgørende betydning, at EU og medlemsstaterne anerkender vigtigheden af at medtage forbrugerbaserede initiativer såsom andelsselskaber, projekter for vedvarende energi og energieffektivitet i lokalsamfundet og understreger behovet for at fjerne økonomiske, lovgivningsmæssige og administrative hindringer med henblik på at give borgerne mulighed for at deltage aktivt i energisystemet;

H.  der henviser til, at klimaforandringer, energipriser, der ikke er konkurrencedygtige, og en ekstremt stor afhængighed af upålidelige tredjelandsleverandører udgør en risiko for det europæiske energisystems bæredygtighed;

I.  der henviser til, at målet med en modstandsdygtig Energiunion centreret omkring en ambitiøs klimapolitik er at sikre overgangen til en ny energimodel, der sætter husholdninger og virksomheder i stand til at producere og forbruge sikker, bæredygtig, konkurrencedygtig og prisoverkommelig energi;

J.  der henviser til, at spørgsmålet om energifattigdom skal håndteres inden for rammerne af Energiunionen ved at styrke sårbare forbrugere, forbedre energieffektiviteten for de mest sårbare og udvikle afhjælpende foranstaltninger, så prisen på energi bliver overkommelig for de nødlidende;

K.  der henviser til, at energifattigdom kan defineres som en husholdnings manglende evne til at opretholde et tilstrækkeligt energiforsyningsniveau, der kan garantere grundlæggende niveauer for komfort og sundhed, som følge af en kombination af lav indkomst, høje energipriser og en boligmasse af lav kvalitet;

L.  der henviser til, at Energiunionens fremtidsvision skal være en vision, hvor medlemsstaterne anerkender, at de er afhængige af hinanden med henblik på at levere sikker, bæredygtig og prismæssigt overkommelig energi til deres borgere baseret på sand solidaritet og tillid, og hvor Den Europæiske Union taler med én stemme i globale anliggender; der henviser til, at hver medlemsstat derfor har pligt til at prioritere energieffektivitet og reducere energiefterspørgslen for at sikre den overordnede energisikkerhed for EU og medlemsstaterne;

M.  der henviser til, at EU's energi- og klimapolitik skal supplere hinanden, og deres målsætninger skal styrke hinanden; der henviser til, at Energiunionen derfor skal supplere EU's reindustrialiseringsmål, og vækstmål, sætte skub i overgangen til en bæredygtig økonomi, der hovedsageligt er baseret på energieffektivitet og vedvarende energi, hvilket vil øge den europæiske økonomis konkurrenceevne på verdensplan, samtidig med at enhver trussel om kulstoflækage effektivt undgås;

N.  der henviser til, at EU importerer over halvdelen af al den energi, det forbruger, og at EU's importafhængighed er særlig høj for råolie (over 90 %), naturgas (66 %)og stenkul (72 %), og at den samlede importregning er på over 400 mia. EUR i 2013; der henviser til, at EU's bygningsmasse er ansvarlig for ca. 40 % af EU's endelige energiforbrug og for forbruget af ca. 60 % af EU's gasimport, og at en moderation af dens energibehov derfor er en vigtig faktor for opnåelsen af energiuafhængighed;

O.  der henviser til, at den globale oliepris er faldet betydeligt, hvilket giver EU en anledning til at gøre en stor indsats for omdannelsen af vores energilandskab ved at investere i produktion af energi fra vedvarende energikilder, udnytte det energieffektivitetspotentiale, der ligger i eksisterende bygninger og industrisektoren, og udvikle intelligent infrastruktur; der henviser til, at de penge, der bruges til at importere fossile brændstoffer, kun i ringe grad bidrager til investeringer, job og vækst i Unionen, og at man ved i at omdirigere disse penge til hjemlige investeringer ville stimulere vækst og skabe lokale job af høj kvalitet til højt kvalificerede arbejdstagere;

P.  der henviser til, at mange lande er stærkt afhængige af en enkelt leverandør, hvilket kan gøre dem sårbare over for forsyningsafbrydelser;

Q.  der henviser til, at EU er stærkt afhængig af energiimport fra Rusland, der har vist sig at være en upålidelig partner, og som bruger sine energikilder som et politisk våben;

R.  der henviser til, at det er blevet en vigtig del af den russiske udenrigspolitik at udforme og gennemføre en strategi for strategiske ressourcer, navnlig olie og naturgas, for at lægge politisk pres på andre lande; bemærker, at dette har været tilfældet for en række af dets nabolande og for flere af EU's medlemsstater;

S.  der henviser til, at brugen af olie og naturgas til udenrigspolitiske formål og til destabilisering af andre lande undergraver den økonomiske vækst og, hvilket er endnu farligere, den demokratiske stabilitet i Europa samt suveræne staters uafhængighed;

T.  der henviser til, at den europæiske energisikkerhed skal udvikles på en måde, der både forsvarer den europæiske sikkerhed og de europæiske landes suverænitet, så både EU's medlemsstater og landene i Østpartnerskabet er omfattet;

U.  der henviser til, at en politik for energisikkerhed skal være rettet imod behovet for en stabil forsyning fra forskellige energikilder, der kan sikre den europæiske økonomi den nødvendige energi til transport, industri og boliger på en måde, der understøtter konkurrenceevnen og klimapolitikken, idet den samtidig skal minimere afhængigheden af lande, der bevidst ønsker at udnytte energiressourcer til at forfølge deres egne politiske mål med henblik på at påvirke den politiske udvikling i andre lande;

V.  der henviser til, at ingen medlemsstat bør være underlagt kontraktbetingelser, der ikke er forenelige med EU-retten, og som udnytter dens svage stilling på energimarkedet, der udelukkende er bestemt af geografiske og historiske faktorer;

W.  der henviser til, at gaskonflikterne mellem Rusland og transitlandet Ukraine mellem 2006 og 2009 gjorde, at mange EU-lande oplevede alvorlige mangler; der henviser til, at afbrydelserne viser, at de hidtidige bestræbelser har været utilstrækkelige til at eliminere Europas afhængighed af russisk gas;

X.  der henviser til, at efterfølgende vurdering og verificering af alle energirelaterede overenskomster, hvad angår overensstemmelse med EU-retten, allerede er mulig, blandt andet gennem konkurrence- og energibestemmelser; der henviser til, at utilstrækkelig forudgående kontrol på nationalt plan og EU-plan fører til alvorlige markedsforvridninger; der henviser til, at Kommissionen har anerkendt disse mangler og har påtaget sig at styrke bestemmelserne om forudgående vurdering i forbindelse med kommercielle gasforsyningskontrakter;

Y.  der henviser til, at der skal investeres over 1 billion EUR i EU's energisektor alene inden 2020, og at det for hver euro, der ikke investeres i energiinfrastruktur inden 2020, ville være nødvendigt med 4,3 euro efter 2020 for at nå de samme mål, hvilket ville pålægge de kommende generationer en uforholdsmæssigt stor byrde;

Z.  der henviser til, at Unionen bør sikre finansieringen af disse investeringer ved at mobilisere alle forhåndenværende midler, såvel offentlige (strukturfondene og Den Europæiske Investeringsbank (EIB)) som private, ved at fremme målretning af private opsparinger og langsigtet investorkapacitet (pensionsfonde, forsikringer) og ved at skabe en ny finansiel kapacitet i Unionen;

AA.  der henviser til, at elpriserne for EU's industri – inden der er taget hensyn til skatte- eller afgiftsundtagelser for energiintensive industrier – er mere end dobbelt så høje som elpriserne i USA og Rusland, 20 % højere end priserne i Kina, men 20 % lavere end priserne i Japan;

AB.  der henviser til, at den europæiske industri stadig er præget af en betydelig konkurrencemæssig ulempe for gaspriser, først og fremmest fordi olieprisindekset inkluderes i langsigtede kontrakter med Rusland;

AC.  der henviser til, at prisforskellen i forhold til andre økonomier kan have negativ indflydelse på vores industris konkurrenceevne, især vores energiintensive industrier;

AD.  der henviser til, at konkurrencedygtige energipriser er af afgørende betydning for at nå EU's mål om en reindustrialisering på 20 % inden 2020;

AE.  der henviser til, at EU-virksomheder inden for sektoren for vedvarende energi, hvoraf mange er SMV'er, beskæftiger 1.2 mio. mennesker i Europa og har en andel på 40 % af alle verdenspatenter for vedvarende teknologier, hvilket gør EU førende på verdensplan; der henviser til, at denne førerposition i fremtiden skal opretholdes ved hjælp af en solid EU-strategi for vedvarende energi;

AF.  der henviser til, at World Energy Outlook 2014 uanset, at EU er førende på verdensplan med hensyn til investeringer i vedvarende energi, forudser, at den globale energiefterspørgsel vil vokse med 37 % og den globale kulefterspørgsel med 15 % inden 2040; der henviser til, at stigningen i EU forventes at blive væsentligt lavere som følge af markante forbedringer af energieffektiviteten;

AG.  der henviser til, at tab af velfærd på grund af ineffektiviteten af EU's gasmarked overstiger 11 milliarder EUR om året, blandt andet på grund af manglende infrastruktur og et lavt niveau af markedslikviditet og gennemsigtighed;

AH.  der henviser til, at et i højere grad økonomisk og fysisk integreret fælles energimarked kan resultere i væsentlige effektivitetsgevinster.

AI.  der henviser til, at EU's detailmarked ikke fungerer korrekt, idet forbrugerne i mange medlemsstater har for lille udvalg af leverandører at vælge imellem; der henviser til, at spørgsmålet om markedskoncentration bør tages op i EU’s konkurrencepolitik for at gøre det muligt for forbrugerne at skifte leverandør og dermed øge konkurrencen og få priserne ned; der henviser til, at man bør være opmærksom på risikoen for, at mindre velinformerede borgere, der er mindre tilbøjelige til at sammenligne og skifte leverandører, fastlåses i en situation med forældede priser, der ikke er konkurrencedygtige, hvorved de mere erfarne og velinformerede forbrugere på grotesk vis opnår støtte;

AJ.  der henviser til, at den fulde implementering af et integreret europæisk energimarked for gas og elektricitet har afgørende betydning for energisikkerheden og for de skridt, der tages i retning af en energiunion; der henviser til, at Kommissionen har ansvaret for at sikre, at alle medlemsstater gennemfører og overholder alle dele af den tredje energipakke, hvis mål er et integreret marked for elektricitet og gas;

AK.  der henviser til, at en realisering af målet om en sammenkobling på 10 % og sikring af en bedre grænseoverskridende transmissionskapacitet for elektricitet og gas samt en yderligere styrkelse af det eksisterende net vil øge energisikkerheden, give mulighed for en bedre integration af vedvarende produktion samt skabe balance mellem udbud og efterspørgsel mellem medlemsstaterne og samtidig fremme priskonvergens til gavn for forbrugerne;

AL.  der henviser til, at der også forventes konvergens og omkostningsoptimering som følge af øget regionalt samarbejde mellem medlemsstater;

AM.  der henviser til, at Energifællesskabet er et instrument til udvidelse af det indre energimarked til EU's nabolande, og det bidrager således til skabelsen af et paneuropæisk energiområde, der er baseret på fælles principper og retsstatsprincippet;

AN.  der henviser til, at Energiunionen afspejler mange opfordringer fra Parlamentet om at oprette et ægte paneuropæisk energifællesskab, der er baseret på et stærkt fælles energimarked, koordination af energiindkøb uden for EU og fælles EU-finansiering af forskning og innovation på området for nye bæredygtige energiteknologier;

AO.  der henviser til, at den eksterne dimension af EU's energipolitik skal være mere sammenhængende og endnu ikke har kunnet udnytte sit fulde potentiale til at bidrage til at sikre energiforsyningerne og EU's konkurrencedygtighed;

AP.  der henviser til, at de 33 infrastrukturprojekter, som den europæiske energisikkerhedsstrategi har identificeret, bør suppleres af et stærkere fokus på modernisering af eldistributionsnettet og på skiftet fra kul og gas til biomasse med henblik på at forbedre forsyningssikkerheden;

AQ.  der henviser til, at opsamling og oplagring af CO2 kan være et afgørende bidrag til at bekæmpe klimaændringer og specifikt hjælpe med at reducere omkostningerne ved en overgang til et dekarboniseret energimarked og en lavemissionsøkonomi;

AR.  der henviser til, at diversificering af energiforsyningen, fuldendelsen af det indre energimarked, forbedring af energieffektivitet og energibesparelser, yderligere udvikling af Europas energiressourcer, herunder vedvarende energi og FoU-aktiviteter er Den Europæiske Unions hoveddrivkræfter;

AS.  der henviser til, at udnyttelsen af hjemmehørende, konventionelle olie- og gasressourcer i Europa i fuld overensstemmelse med de gældende EU-bestemmelser, både i de traditionelle produktionsområder (f.eks. Nordsøen) og i nyopdagede områder (f.eks. det østlige Middelhav, Sortehavet), bør fremmes og støttes;

AT.  der henviser til, at hjemmehørende energikilder altid skal være bæredygtige og sikre;

AU.  der henviser til, at det er EU's ambition at øge industriens bidrag til dets BNP til hele 20 % inden 2020, og energi til konkurrencedygtige priser samt en forøget energiproduktivitet vil være absolut nødvendig for at opfylde denne ambition;

Energiunionens dimensioner

1.  glæder sig over Kommissionens meddelelse "En rammestrategi for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik"; noterer sig Energiunionens fem søjler, som Kommissionen har beskrevet; påpeger, at de politikker, der følges i henhold til disse søjler, altid skal bidrage til sikring af energiforsyningssikkerhed, dekarbonisering og bæredygtighed for økonomien på lang sigt samt fastsættelse af overkommelige og konkurrencedygtige energipriser;

2.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at alle lovgivningsforslag, der indgår i energiunionen følger den almindelige lovgivningsprocedure og dermed fuldt ud inddrager Parlamentet og sikrer en effektiv demokratisk kontrol; forventer, at forvaltningsrammen for energiunionen efter 2020 er ambitiøs, pålidelig, gennemsigtig, demokratisk og fuldt ud inddrager Parlamentet, samt at den sikrer, at klima- og energimålene for 2030 nås, navnlig ved hjælp af en fuldstændig gennemførelse, håndhævelse og ajourføring af eksisterende klima- og energilovgivning; anmoder Kommissionen om, med forbehold af andre indberetningsforpligtelser, hvert år at forelægge en rapport om gennemførelsen af energiunionen, herunder oplysninger om gennemførelsen af energilovgivningen og fremskridt i retning af at opfylde målene for 2020 og 2030, og at udvikle og ajourføre en række nøgleindikatorer, der skal medtages i rapporten samt at gøre det muligt at vurdere fremskridt med energiunionen; sådanne indikatorer kan omfatte, men er ikke begrænset til sammenkoblingskapacitet, markedsintegration, reduktion af energiimport, diversificeringsniveauer, energipriser og -omkostninger, udvikling af fællesskabsejet og lokalt ejet produktion samt niveauer af energifattigdom og sårbarhed;

3.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle langsigtede energistrategier i lyset af det langsigtede mål om at opnå en reduktion af drivhusgasserne på 80-95 % inden 2050;

4.  anerkender, at beslutninger truffet ved nationale folkeafstemninger om energianliggender skal tages alvorligt;

5.  understreger, at Energiunionen bør følge en omfattende strategi med fokus på dimensioner såsom gennemførelse af et fuldt integreret indre energimarked, forsyningssikkerhed, bedste anvendelse af EU's energiressourcer, begrænsning af energiefterspørgslen, reduktion af drivhusgasserne hovedsageligt baseret på vedvarende energikilder og et EU-dækkende, CO2-marked samt forskning og innovation med det formål at opnå en førerposition inden for vedvarende energiteknologier; understreger, at de europæiske borgere bør udgøre selve kernen i Energiunionen og forsynes med sikker og bæredygtig energi til en økonomisk overkommelig pris;

6.  gentager sin forpligtelse over for 2030-målene for klima og energi, som er at nedbringe drivhusgasemissionerne med 40 % forøgelse af andelen af vedvarende energi i den europæiske energimix til 27 % og forøgelse af energieffektiviteten med 30 %;

Energisikkerhed, solidaritet og tillid

7.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til aktivt at arbejde for mere bæredygtige og konkurrencedygtige energipriser og omkostninger ved importeret energi for de europæiske borgere og virksomheder gennem diversificering af forsyningen (energikilder, leverandører og leveringsruter); opfordrer med dette formål for øje Kommissionen til at fremme bygningen af de fornødne prioriterede energiinfrastrukturkorridorer som fastlagt i Bilag I til forordningen om de transeuropæiske energinet (TEN-E) og del II af Bilag I til forordningen om Connecting Europe-faciliteten, med særligt fokus på medlemsstater med høj afhængighed; opfordrer Kommissionen til at prioritere eksisterende interne kapaciteter, herunder Europas energiressourcer;

8.  anerkender, at de projekter, der på nuværende tidspunkt er inkluderet i listen over projekter af fælles interesse, ikke er tilstrækkelige til at nå det europæiske sammenkoblingsmål med sammenkobling af Den Iberiske Halvø og det europæiske fastland; opfordrer indtrængende den regionale gruppe om det transeuropæiske energinet og Kommissionen til at identificere yderligere projekter til den kommende liste over projekter af fælles interesse 2015 for at øge kapaciteten mellem Spanien og Frankrig væsentligt;

9.  understreger, at hensigtsmæssigt udviklet og fuldt integreret infrastruktur med mulighed for øget diversificering af forsyninger og grænseoverskridende flow er af afgørende betydning for at sikre forsyningssikkerhed, både i normale situationer og nødsituationer, og for at levere energi fra konkurrencedygtige kilder til forbrugerne i Den Europæiske Union og Energifællesskabet;

10.  understreger, at alle EU-infrastrukturprojekter rettet mod diversificering af energikilder, leverandører og ruter fuldt ud skal være i overensstemmelse med EU's klima- og energilovgivning og de langsigtede mål og prioriteter, herunder EU's energisikkerhed, og samtidig sikre en høj og effektiv udnyttelse af de allerede eksisterende energiinfrastrukturer; og transitruter til EU; opfordrer Kommissionen til at betragte investeringer med henblik på at moderere energiefterspørgslen, f.eks. i bygningsmasse, som projekter, der lever op til kravene;

11.  understreger, at energileverandører fra tredjelande skal være underlagt gældende EU-ret, navnlig EU's konkurrence- og statsstøttelovgivning, når de er aktive på det fælles marked, og opfordrer Kommissionen til med alle forhåndenværende midler at håndhæve EU-bestemmelserne for at gøre det muligt, at energien kan flyde frit i EU, og forebygge forvridninger på det indre marked;

12.  understreger, at det er af allerstørste betydning for EU at gøre en ende på visse medlemsstaters og regioners isolation fra det indre energimarked, som det fremgår af de gasstresstests, som Kommissionen har foretaget; opfordrer Kommissionen til med henblik herpå at udføre sådanne tests regelmæssigt; mener, at EU bør prioritere at hjælpe de mest sårbare lande med at diversificere deres kilder og forsyningsruter; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne og Kommissionen til straks at implementere henstillingerne fra de gassystemstresstests, der er foretaget; henstiller til, at Kommissionen overvejer at foretage "elektricitetsstresstests" for at danne sig et overblik over situationen på energimarkedet i sin helhed; fremhæver, at sådanne stresstests navnlig bør identificere status, kapacitet og holdbarhed af det samlede nationale transmissionsnet samt niveauet for sammenkobling og grænseoverskridende kapacitet, og at efterfølgende henstillinger baseret på disse stresstests skal omfatte fyldestgørende konsekvensanalyser af både nationale planer og EU-mål i forbindelse med behandling af eventuelle handlingspunkter, der opstår af disse;

13.  bemærker, at energiforsyningens kvantitative og kvalitative sikkerhed og konkurrenceevne er blandt de mest presserende spørgsmål, som kræver, at medlemsstaterne opgraderer deres koordinering og samarbejde på EU-niveau med deres nabolande, når de udvikler deres energipolitikker; opfordrer med henblik herpå Kommissionen til at undersøge, hvordan den nuværende sammensætning af nationale forebyggende foranstaltninger og beredskabsforanstaltninger kan forbedres på både regionalt plan og EU-plan;

14.  mener, at nationale kapacitetsmekanismer kun bør anvendes som sidste udvej, når alle andre muligheder er udtømt, herunder øget sammenkobling med nabolande, responsmekanismer på efterspørgselssiden og andre former for regional markedsintegration;

15.  mener, at Energiunionen nødvendiggør, at EU taler med én stemme under forhandlinger med tredjelande; opfordrer Kommissionen til at undersøge hensigtsmæssigheden og den mulige struktur af en frivillig fælles indkøbsmekanisme og dennes virkning på det indre gasmarkeds funktionsmåde, de berørte virksomheder og dens bidrag til at sikre gasforsyningssikkerheden; bemærker, at der, eftersom der er flere modeller for fælles indkøbsmekanismer, må gøres en yderligere indsats for at fastlægge den bedste markedsbaserede model, der kan finde anvendelse i EU's regioner og hos de berørte leverandører, og for de betingelser, hvorunder en frivillig fælles indkøbsmekanisme kan iværksættes; mener, at koordinering af positioner og fælles indkøb af gas bør starte på regionalt plan; henstiller i mellemtiden til, at Kommissionen og Energifællesskabets sekretariat støtter henholdsvis de medlemsstater og de kontraherende parter i energifællesskabet, der ønsker at forhandle energikontrakter på frivillig basis i overensstemmelse med EU-bestemmelserne om det indre marked og EU's konkurrencebestemmelser og Verdenshandelsorganisationens regler og sørger for beskyttelse af kommercielt følsomme oplysninger; understreger, at energikontrakter skal være baseret på markedspriser og konkurrence;

16.  opfordrer Kommissionen og næstformanden/den højtstående repræsentant 8NF/HR) til at etablere en sammenhængende ramme for energiunionens eksterne dimension under særlig henvisning til fremme af strategiske partnerskaber med producerende tredjelande og transittredjelande, navnlig i EU's naboskabsområde og med hensyn til udvidelsespolitikkerne, som er baseret på fælles værdier, og idet der tages hensyn til den nuværende situation i forbindelse med det regionale samarbejde; mener, at tidligere og nye strategiske partnerskaber bør overvejes og udforskes for at fremme dialogen og samarbejdet om olie og naturgas, energieffektivitet og vedvarende energikilder, handel og Energiunionens sammenkoblinger med ekstern energiinfrastruktur;

17.  understreger, at en reel fælles ekstern energipolitik for EU bør gå hånd i hånd med dets fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik; opfordrer i denne forbindelse indtrængende til en bedre koordinering mellem (NF/HR) og de relevante kommissærer med sigte på at forbedre sammenhængen i EU's eksterne energisikkerhedspolitikker; opfordrer derfor Kommissionen til at skabe en stærkere klynge under ledelse af NF/HR med en stilling som ansvarlig for koordineringen af sådanne politikker;

18.  opfordrer Kommissionen til at oprette en refleksionsgruppe på højt plan om energisikkerhed, udenrigspolitik og energiunionen med stærk repræsentation og deltagelse fra Parlamentet og andre samfundsaktører med henblik på at udvikle troværdige, langsigtede scenarier for efterspørgsel, udbud og samarbejde med eksterne partnere, navnlig inden for kapacitetsopbygning og teknologiudveksling i forbindelse med vedvarende energi og energieffektivitet samt forholdet mellem energi og menneskerettigheder;

19.  udtrykker bekymring over den foreslåede fordobling af kapaciteten i NordStream-rørledningen og de indvirkninger, denne ville have på energisikkerheden og diversificeringen af forsyningen samt på princippet om solidaritet mellem medlemsstaterne; understreger i denne forbindelse de igangværende trilaterale forhandlinger mellem EU, Ukraine og Rusland og behovet for at sikre energiforsyninger til og gennem Ukraine på lang sigt;

20.  påpeger, at en forbedring af energieffektivitet i EU vil mindske risikoen for afhængighed og dermed styrke EU's forhandlingsposition i energirelaterede anliggender;

21.  understreger behovet for større gennemsigtighed i energirelaterede overenskomster, som kan opnås ved at styrke Kommissionens rolle i energirelaterede forhandlinger, der omfatter en eller flere medlemsstater og tredjelande, navnlig ved at gøre det til et krav, at Kommissionen deltager i alle forhandlinger som observatør for at styrke de enkelte medlemsstaters position over for en leverandør i et tredjeland, der er involveret i forhandlingerne, med henblik på at mindske risikoen for, at en af leverandørerne misbruger sin dominerende stilling; bemærker, at Kommissionen desuden bør udføre forhåndsvurderinger og efterfølgende vurderinger med fuld respekt for kommercielt følsomme oplysninger og opstille både en positiv- og en negativliste over aftaleklausuler, såsom eksportforbud, destinationsklausuler, "take or pay-klausuler" og olieindeksering af gasprisfastsættelse eller klausuler, der forbyder tredjeparter at gøre energiforsyninger betingede af tildeling af præferenceadgang til energitransportinfrastruktur i EU; påpeger, at medlemsstaterne i henhold til artikel 13, stk. 6, litra a), i forordning (EU) nr. 994/2010 i det øjeblik, de indgår nye mellemstatslige aftaler med tredjelande, som har indvirkning på udviklingen af gasinfrastruktur og -forsyninger, skal give meddelelse til Kommissionen, således at denne kan vurdere situationen vedrørende forsyningssikkerheden på EU-plan; opfordrer Kommissionen til at inkludere strenge bestemmelser vedrørende forhåndsvurderinger af kommercielle gaskontrakter i revisionen af forordningen om gasforsyningssikkerhed;

22.  understreger, at Kommissionen skal informeres om alle fremtidige mellemstatslige energiaftaler på energiområdet med parter, der ikke er medlem af EU, i overensstemmelse med afgørelse 994/2012/EU om indførelse af en mekanisme for udveksling af oplysninger vedrørende mellemstatslige aftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande på energiområdet, inden de underskrives, for at sikre, at de er i overensstemmelse med EU-lovgivningen, især med den tredje energipakke, og at de ikke er en trussel imod energiforsyningssikkerheden i EU; fremhæver, at sådanne drøftelser og høringer skal tjene som et redskab til at styrke EU-medlemsstaternes og virksomhedernes forhandlingsposition og samtidig tage fuldt hensyn til kommercielt følsomme oplysninger; mener at sådanne drøftelser og høringer på ingen måde må gribe ind i substansen og indholdet af aftaler, men tjene til at sikre, at disse opfylder alle relevante krav i EU-retten og er i de pågældende virksomheders og medlemsstaters interesse; opfordrer Kommissionen til at revidere afgørelse nr. 994/2012/EU med henblik på at forstærke oplysningsmekanismen i overensstemmelse hermed og styrke Kommissionens rolle;

23.  opfordrer Kommissionen til at forberede udkast til kontraktmodeller og retningslinjer, herunder en indikativ liste over klausuler, der kan misbruges, for at skabe en reference for de kompetente myndigheder og virksomhederne i forbindelse med deres indgåelse af kontrakter; opfordrer medlemsstaterne til at øge deres samarbejde om mekanismen til udveksling af oplysninger med hensyn til mellemstatslige aftaler med tredjelande på energiområdet for at øge gennemsigtigheden og stå stærkere i deres forhandlinger med tredjelande og dermed sikre mere økonomisk overkommelig energi for de europæiske forbrugere; opfordrer derudover Kommissionen til at fortsætte med at offentliggøre kvartalsvurderinger af kontraktbetingelser, såsom de gennemsnitlige importpriser;

24.  understreger, at med henblik på at sikre lige vilkår og styrke EU's forhandlingsposition over for leverandører udefra skal kontrakternes væsentligste karakteristika være mere gennemsigtige og samles og regelmæssigt meddeles de kompetente myndigheder for at indsamle alle de nødvendige oplysninger, der kan udnyttes af såvel de kompetente myndigheder selv som virksomhederne i deres fremtidige forhandlinger, samtidig med at fortroligheden af følsomme oplysninger beskyttes; mener, at dette ville sikre reel konkurrence i energikontrakter, hvorved tredjelandes misbrug af dominerende stillinger ville blive undgået, ligesom det ville sikre overholdelse af EU's konkurrencelovgivning;

25.  opfordrer Kommissionen til at udvikle konkrete foranstaltninger for at nedbringe afhængigheden, at føre tilsyn med energiimportens diversificeringsgrad og offentliggøre regelmæssige fremskridtsrapporter i denne henseende;

26.  understreger, at det er uhyre vigtigt at øge inddragelsen af den europæiske industri og brugen af europæisk teknologi i alle led af energiproduktionskæden, hvilket ikke kun omfatter råvarer, men også produktion, raffinering, lagring, transport og distribution, eftersom disse er afgørende for at nedbringe EU's afhængighed af energiimport;

27.  mener, at diversiteten i medlemsstaternes energimix, der er baseret på deres respektive potentiale, miljøet, den geografiske placering, erfaringer, knowhow og økonomiske omkostninger og behov og samtidig bidrager til de fælles mål for energi- og klimastrategi og politikker, er et aktiv for EU som helhed, eftersom den styrker dets modstandskraft imod forsyningsforstyrrelser, sætter det i stand til at træffe optimale energivalg ud fra en omkostningssynsvinkel og gør det muligt at udvikle forskellige teknologier og konkurrere på markedet, hvorved energiomkostningerne presses nedad; insisterer imidlertid på, at national diversitet ikke må udgøre en hindring for det indre marked, og at medlemsstaterne skal overholde reglerne for statsstøtte fuldt ud, foretage hensigtsmæssige investeringer i deres hjemlige transmissionsinfrastrukturer og sikre en høj grad af sammenkobling og modstandsdygtighed i deres nationale energisystemer for at gennemføre EU's mål for energisikkerhed og energimarkeder;

28.  mener, at Unionen kan forøge sin energisikkerhed og nedbringe sin afhængighed af særlige leverandører og brændstoffer ved at øge energieffektiviteten samt gøre bedst muligt brug af Europas energikilder i overensstemmelse med EU's mål for energisikkerhed, miljø og klima såvel som sundheds- og sikkerhedslovgivningen, samtidig med at der tages hensyn til medlemsstaternes særlige forhold for så vidt angår energimix, det undgås at pålægge unødige reguleringsmæssige byrder og proportionalitetsprincippet overholdes; understreger, at der af princip ikke bør diskrimineres imod noget brændstof eller nogen teknologi, der bidrager til energisikkerheden og klimamålene;

29.  opfordrer Kommissionen til at lette den effektive brug af eksisterende EU-finansieringsordninger, herunder Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, med henblik på at tiltrække investeringer til centrale energiinfrastrukturprojekter, forskning og innovation inden for energieffektivitet, vedvarende energikilder og udvikling af Europas interne kapaciteter med henblik på at realisere klima- og energimålene for 2030 på basis af en cost-benefit-tilgang, som er teknologineutral, og som prioriterer internalisering af eksterne omkostninger;

30.  opfordrer til hurtig mobilisering af midler til finansiering af projekter af fælles interesse med henblik på at bygge den nødvendige infrastruktur og skabe en problemfri og pålidelig energiforsyning, der ikke er underlagt nogen form for politisk pres fra lande uden for EU;

31.  understreger, at Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) bør fungere som en mekanisme, der kan gøre infrastrukturinvesteringer til en fuldstændig likvid aktivklasse med obligationer, der kan samles og handles på europæiske og globale markeder; bemærker endvidere, at institutionelle investorer som forsikringsselskaber og pensionsfonde, der har en naturlig tendens til at foretage langsigtede investeringer i reale aktiver, kun vil blive tiltrukket af standardiserede investeringsprodukter og en solid projektpipeline, der kan garantere sunde forretninger;

32.  opfordrer Kommissionen og især GD TRADE til at opretholde målet om at hellige et separat energikapitel i det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP) med henblik på at fjerne USA's toldmæssige og ikketoldmæssige handelshindringer for såvel flydende naturgas som råolie samt ophæve uberettigede protektionistiske foranstaltninger, som kan bidrage til at udvikle et mere konkurrencebetonet miljø for det europæiske erhvervsliv ved at mindske forskellene i energiomkostningerne på begge sider af Atlanten; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at sikre, at et sådant energikapitel ligeledes omfatter bestemmelser, der har til formål at styrke samarbejdet imellem EU's og USA's statsfinansierede energiforskningsprogrammer, navnlig det amerikanske ARPA-E-program.

33.  påpeger, at EU's handelspolitik bør sigte efter at øge energisikkerheden i overensstemmelse med artikel 194 i TEUF, diversificere det europæiske energimiks og mindske afhængigheden af import fra en enkelt ekstern leverandør eller enkelte forsyningskilder, samtidig med at den relevante kompetencefordeling i traktaten overholdes;

34.  opfordrer Kommissionen til at sikre en strammere overvågning af konkurrencehæmmende adfærd og antidumpingforanstaltninger for at beskytte de europæiske energiindustrier mod illoyal import fra tredjelande;

35.  beklager, at drøftelserne om moderniseringen af defensive handelsinstrumenter ligger underdrejet i Rådet, selv om Parlamentet har udtrykt kraftig støtte til mere robuste foranstaltninger over for illoyal import fra tredjelande;

36.  opfordrer Rådet til at fremskynde moderniseringen af defensive handelsinstrumenter for at sikre, at de europæiske fremstillingsindustrier, som især producerer vindmøller, solpaneler, stål af høj kvalitet og byggematerialer, til fulde kan udnytte energiomstillingen;

37.  understreger betydningen af bestemmelser i handelsaftaler vedrørende teknologisk samarbejde og teknologiske tjenesteydelser på området for energieffektivitet og decentraliseret produktion af vedvarende energikilder, herunder vedligeholdelse og softwareudvikling; påpeger, at dekarbonisering er et fælles mål for EU og mange partnerlande, regioner og byer;

38.  opfordrer Kommissionen til gennem internationale handelsinstrumenter at tilskynde udviklingslandene til at diversificere deres energiproduktion og til at fremme produktionen af solenergi, navnlig i EU's sydlige naboskabsområde;

39.  glæder sig over forhandlingerne vedrørende initiativer om "grønne" varer mellem EU og 13 andre WTO-medlemmer, som omfatter produkter, tjenester og teknologier, der bidrager til grøn vækst, miljøbeskyttelse, klimatiltag og bæredygtig udvikling; opfordrer til, at forhandlingerne afsluttes ved udgangen af 2015 på WTO's ministerkonference i Nairobi;

40.  understreger, at forhandlingerne vedrørende aftalen om miljøgoder skal baseres på en definition af miljøgoder, som er i overensstemmelse med EU's politikker, og som ikke må være i strid med foranstaltninger til hjælp for udviklingslande, der er vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC);

41.  opfordrer Kommissionen til fortsat at presse på for at få etableret et energiudvekslingssystem mellem EU og USA i lyset af den nuværende og fremtidige udvikling inden for forskning, innovation og licensering af kraftledningssystemer, såsom højspændingsledninger, med sigte på at få udviklet et globalt netværk til deling af vedvarende energi;

42.  understreger, at et styrket energifællesskab skal være omdrejningspunktet for EU's energipolitik udadtil, og opfordrer Kommissionen til at fremsætte konkrete forslag på grundlag af rapporten fra arbejdsgruppen på højt plan vedrørende reformen af energifællesskabet;

43.  opfordrer Kommissionen til at styrke energisamfundets aktiviteter, navnlig inden for vedvarende energi og energieffektivitet med henblik på større forsyningssikkerhed, blandt andet gennem bedre implementering og håndhævelse af EU-retten som f.eks. 2020- og 2030-målene, og især gennem bedre styring, strømligning af procedurer og bedre brug af it-redskaber med henblik på at reducere de administrative byrder, styrke dets institutioner, herunder oprettelse af en parlamentarisk forsamling for energisamfundet, og gennemføre vigtige infrastrukturprojekter såsom grænseoverskridende tovejssammenkoblinger for at sikre bedre integration med EU-energimarkedet og mekanismer til styrkelse af forsyningssikkerheden uden at ty til oprettelse af nationale kapacitetsmarkeder, der undergraver effektiviteten af det indre energimarked;

44.  fremhæver behovet for at styrke Euro-Middelhavssamarbejdet om gas, elektricitet, energieffektivitet og vedvarende energi; anmoder Kommissionen om at fremskynde oprettelsen af Euro-Med-gasplatformen;

Et fuldt integreret europæisk energimarked

45.  mener, at den fremtidige Energiunion skal etablere en fri udveksling af energi mellem EU- og energisamfundslandene;

46.  understreger, at rygraden i den fremtidige Energiunion skal være et fuldt fungerende indbyrdes forbundet indre energimarked, der leverer ufarlig, sikker, retfærdigt fordelt, socialt og miljømæssigt ansvarlig, effektiv, konkurrencedygtig, økonomisk overkommelig og bæredygtig energi, via fuldt funktionsdygtige, sikre og robuste transmissionsnet samt en nedbringelse af energiefterspørgslen med henblik på at give virksomheder og forbrugere i EU mulighed for at få adgang til gas, elektricitet og opvarmning og nedkøling på en måde, der er så bæredygtig, virkningsfuld, demokratisk og omkostningseffektiv som muligt; mener derfor, at der bør sigtes mod en yderligere udvidelse af eksisterende markedsområder; mener, at det er grundlæggende at favorisere integrationen af producent/forbrugere på EU's marked og i EU's netværk; fremhæver de omfattende mangler, der opleves i landområderne i EU som følge af dårlig energikonnektivitet;

47.  anerkender, at der aktuelt ikke findes et indre energimarked i Europa, og at den deraf følgende fragmentering i EU's energimarkeder er dybt skadelig for Europas konkurrenceevne og energisikkerhed;

48.  minder om, at energimarkeder adskiller sig fra finansielle markeder ved de underliggende fysiske aktiver, hvormed den systemiske risiko i energisektoren fjernes; finder det nødvendigt i denne henseende at gennemføre finansielle regler, der også omfatter energisektoren, på en sådan måde, at det ikke forvrider udviklingen af et velfungerende indre energimarked;

49.  understreger, at det for at kunne vurdere den reelle effektivitet og omkostningseffektivitet er nødvendigt at overveje de direkte og eksterne omkostninger i forbindelse med de forskellige energikilder samt indvirkningen af alle typer offentlige interventioner på deres relative konkurrencemæssige position;

50.  mener, at de markedsbaserede mekanismer skal suppleres af håndgribelige og ambitiøse forsyningssikkerheds- og solidaritetsmekanismer, såsom en mere effektiv krisestyring på regionalt niveau og EU-niveau, vedtagelse af ambitiøse energispareforanstaltninger og optimeret brug af infrastruktur i form af flydende naturgas- og gaslagre, primært for forsyningssikkerhed på regionalt plan, som skal afspejles i EU's lovgivning, herunder forordningen om naturgasforsyningssikkerhed, som skal revideres snarest muligt;

51.  opfordrer Kommissionen of medlemsstaterne til at sikre, at den eksisterende EU-statsstøtte-, energi-, miljø- og klimalovgivning implementeres og håndhæves fuldt ud; opfordrer navnlig til, at der foretages en vurdering af den tredje energipakkes gennemførelse og af de fordele, den giver forbrugerne; opfordrer til, at undtagelserne fra den tredje energipakke fjernes, og at der hurtigt vedtages og gennemføres ambitiøse europæiske netkoder og retningslinjer;

52.  opfordrer Kommissionen til at tildele Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) tilstrækkelige ressourcer og understreger, at den bør gives tilladelse til at ansætte ekstra personale med henblik på at gøre den i stand til at foretage en fuldstændig og effektiv gennemførelse af overvågningen af energimarkederne for at sikre integritet og gennemsigtighed i energihandel og overholdelse af forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne (REMIT) som en forudsætning for, at EU's indre marked for energi kan fungere; bemærker, at ACER's beføjelser bør styrkes i forhold til det europæiske net af transmissionssystemoperatører for elektricitet (ENTSO-E), det europæiske net af transmissionssystemoperatører for gas (ENTSO-G) og andre organer med væsentlige EU-funktioner for at sikre, at det kan udføre sine opgaver som specificeret i den relevante EU-lovgivning, og mener, at agenturet bør samarbejde med sammenslutninger, der repræsenterer distributionssystemoperatører, forbrugerorganisationer og andre civilsamfundsgrupper;

53.  gentager betydningen af adskillelse af ejerskab som fremsat i den tredje energipakke; opfordrer Kommissionen til at vurdere, i hvilket omfang de nationale tilsynsmyndigheder håndhæver de betingelser, som er beskrevet i Kommissionens udtalelser om certificering af transmissionssystemoperatører;

54.  beklager, at ENTSO-E og ENTSO-G er for afhængige af budgettildelingen fra de nationale transmissionssystemoperatører, hvilket truer deres evne til at handle som europæiske aktører;

55.  opfordrer Kommissionen til at øge reguleringen af og tilsynet med aktiviteterne på elektricitetsbørser og handelsknudepunkter for gas;

56.  fremhæver, at det for at styrke vores energisolidaritet i nødsituationer og evnen til at modstå forsyningsafbrydelser er nødvendigt, at både gas og elektrisk energi til enhver tid kan eksporteres; bemærker i den forbindelse, at de nuværende systemer til grænseoverskridende transmission ofte hæmmes af de nationale transmissionsoperatørers beslutninger; opfordrer derfor ACER til at lægge mere vægt på dette spørgsmål i sin årlige markedsovervågningsrapport;

57.  påpeger, at et fuldt fungerende indre energimarked ikke vil være realiseret, før der er medlemsstater, som er afhængige af en tredjelandsoperatør, og understreger betydningen og nødvendigheden af at sikre de baltiske landes synkrone operation inden for de europæiske kontinentale net inden 2025;

58.  understreger, at der er akut behov for en omhyggeligt udformet fremtidig model for elektricitetsmarkedet i EU, og at den skal sigte mod at fremme de nødvendige investeringer til at garantere forsyning på lang sigt og ud fra en netsikkerhedssynsvinkel mere markedsbaseret og optimeret integration af vedvarende energikilder, og fuldt ud højde for den ændrede natur af udbud af og efterspørgsel efter energi, herunder den øgede anvendelse af mikroproduktions- og efterspørgselsresponsteknologi og den stadig større andel af vedvarende energikilder; bemærker i denne henseende, at der er behov for fælles normer for intelligente net som et vigtigt element til at sikre en stabil forsyning og en fri strøm af energi på tværs af grænserne, og dermed bidrage til energisikkerheden; understreger endvidere den rolle, som udviklingen af mere intelligente energinet og nye energilagringsfaciliteter kan spille ved at øge niveauet af vedvarende energikilder på europæisk plan og sikre, at en sådan infrastruktur udvikles i samspil med regionale knudepunkter for vedvarende energikilder;

59.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen samt de kontraherende parter i energifællesskabet og sekretariatet i energifællesskabet til at koncentrere deres indsats for at videreføre projekter af fælles interesse og projekter af interesse for Energifællesskabet med henblik på at opnå et paneuropæisk elektricitetsnet og gasnet med kapacitet til at transportere elektricitet og gas tværs over Europa fra forskellige kilder; mener, at elektricitetsnettene skal være i stand til at lede energien fra overskuds- til underskudsområder og således gøre det muligt for markedet straks at reagere på forsyningsmangler, uanset hvor de opstår, kompensere for døgn- og sæsoncyklusser, integrere vedvarende energikilder, sikre forsyningssikkerhed og fremme det europæiske energimarked; mener, at der bør satses på en fremskyndelse af processen med at godkende og tillade projekter og en opgradering af eksisterende linjer; understreger endvidere, at en sådan indsats navnlig skal fokusere på at løse problemer som følge af eksisterende energiøer;

60.  understreger atter sit engagement i at opnå 10 % sammenkoblingsmål med henblik på at fuldende det indre marked for energi i EU og bifalder Det Europæiske Råds forslag om et minimumsniveau for sammenkobling af elektricitet mellem medlemsstaterne på 15 % inden 2030; anerkender betydningen af at nå et kvantitativt mål for sammenkobling ved at sikre tilgængelighed af eksisterende national og grænseoverskridende infrastruktur for at opnå effektiv anvendelse af europæiske energikilder og øget forsyningssikkerhed;

61.  understreger betydningen af at sikre en sund, stabil og forudsigelige lovgivningsmæssig ramme, som vil muliggøre langsigtede forpligtelser, og som er nødvendige for at skaffe nye investeringer i energiinfrastruktur; opfordrer Kommissionen til at afkorte den tid, det tager at kvalificere projekter som projekter af fælles interesse; understreger, at anvendelse af intelligente distributionsnet skal fremmes gennem en fremskyndet tilladelsesprocedure samt gennempolitisk støtte og tilpassede lovgivningsmæssige rammer for netoperatører, der anerkender det skiftende behov for investeringer, og som tilskynder til investeringer i IKT og automatisering på lige fod med traditionel netudbygning;

62.  understreger, at Energiunionen også bør bidrage til en "energiinvesteringsunion", der sikrer, at de investeringer på over 1 billion EUR, som er nødvendige i de kommende år for at revitalisere Europas økonomi, kommer fra private og offentlige investorer; bemærker, at en sådan "energiinvesteringsunion" bør indebærer muligheder for store investorer, samt individuelle forbrugere og private borgere; bemærker, at investorsikkerhed er afgørende for at skabe et miljø, der fremmer og udnytter privat finansiering bedst muligt; fastholder, at en stabil ramme kun kan opnås gennem et stærkt forvaltningssystem, som garanterer lige konkurrencevilkår og stabile lovgivningsmæssige forhold, og som fremmer tilliden i den private sektor;

63.  understreger, at gennemførelsen af strategiske infrastrukturprojekter skal bidrage til de mellem- og langsigtede aspekter af energisikkerhed og skal være i fuld overensstemmelse med EU's langsigtede dekarboniseringsforpligtelser samt EU's miljølovgivning og anden relevant lovgivning;

64.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage investeringer i små gas- og el-sammenkøringslinjer, der forbinder naboregioner, lige så alvorligt som store projekter af fælles interesse; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde tæt sammen med regionale myndigheder om udviklingen af disse samkøringslinjer;

65.  bemærker betydningen af, at planlægningen af energiudbud og -efterspørgsel integreres på niveauet for EU's indre energimarked, med prioritering af reduktion af efterspørgslen og decentrale løsninger, for at opnå omkostningsoptimal forsyningssikkerhed og undgå investeringer i unødig og overdimensioneret infrastruktur samt tabte omkostninger;

66.  mener, at i betragtning af de omfattende investeringsbehov til aldrende og utilstrækkelige distributionsnet og i betragtning af at størstedelen af de vedvarende energikilder er tilsluttet på distributionsnetniveau, bør Kommissionen og medlemsstaterne overveje specifikke initiativer for at fremme DSO-investeringer, herunder finansielle instrumenter; anbefaler på det kraftigste, at medlemsstaterne prioriterer sådanne investeringer;

67.  opfordrer Kommissionen til at gøre rede for, hvordan den agter at bruge investeringsplanen på 315 mia. EUR sammen med de andre eksisterende fonde til at højne EFSI's potentielle løftestangseffekt og til at finansiere infrastrukturer og projekter, som er nødvendige for at realisere Energiunionen;

68.  mener, at et styrket regionalt samarbejde og politisk koordination er et vigtigt skridt på vejen til en bredere integration af et energimarked i EU; støtter derfor regionale tilgange, både blandt medlemsstaterne og med de kontraherende parter i energifællesskabet, for at sikre forsyningssikkerhed og fremskynde markedsintegrationen, herunder gennem yderligere udvikling af regionale knudepunkter for at styrke markedslikviditeten, først og fremmest i den central- og østeuropæiske region; understreger, at sådanne samarbejdsmekanismer kan effektivisere det politiske samarbejde og samarbejdet på energimarkedet og gøre det lettere at træffe fælles beslutninger om vigtige gasinfrastrukturinvesteringer i regionerne; mener, at viden og oplysninger kan udvikles i fællesskab vedrørende spørgsmål om energilagringsfaciliteter og udbudsprocesser for flydende naturgas (LNG) og samkøringslinjer; anerkender den vigtige rolle, som elektricitetsbørser spiller med hensyn til at fremme likvid, gennemsigtig og sikker energihandel; fremhæver det potentiale, der ligger i grænseoverskridende projekter som løftestang for løsninger for hele EU;

69.  støtter integrationen af energisystemerne i kandidatlandene og de potentielle kandidatlande gennem en regional tilgang i den fremtidige europæiske Energiunion;

70.  understreger, at øget regionalt samarbejde kan bidrage til både at øge energisikkerheden, forbedre infrastrukturplanlægningen, sikre omkostningsoptimering ved integration af vedvarende energikilder og sænke omkostningerne for forbrugerne;

71.  glæder sig over den betydning, som Kommissionen tillægger det øgede regionale samarbejde; opfordrer Kommissionen til at undersøge og fastlægge, hvad den optimale skala for elektricitets- og gasnets (og markedets) samarbejde i EU er; påpeger, at medlemsstaterne i nogle tilfælde selv er de bedste til at bestemme, hvad der er nødvendigt på deres område, mens et EU-styret samarbejde giver en klar merværdi i andre tilfælde; påpeger, at det dog i visse tilfælde har vist sig, at grupper af medlemsstater ved hjælp af et vidtrækkende regionalt samarbejde om fælles udfordringer har været hurtigere til at opnå resultater, f.eks. i Det Pentalaterale Energiforum; er enig med Kommissionen i, at de eksisterende regionale ordninger kan fungere som en model for EU som helhed;

72.  opfordrer Kommissionen til at fremlægge en makroregional forvaltningsstruktur for markedssamarbejde, i hvilken de europæiske og nationale parlamenter også spiller en rolle; understreger, at denne regionale forvaltning bør baseres på de eksisterende regionale geografiske enheder og markedsenheder for at opnå den største omkostningsoptimering, især: i) Planen for sammenkobling af det baltiske energimarked (BEMIP); ii) sydøsteuropæiske koordineringsinitiativer; iii) et udvidet Pentalateralt Forum og iv) Nordsønetinitiativet; understreger, at ACER's rolle bør styrkes i den forbindelse;

73.  opfordrer Kommissionen til at foretage omkostningsoptimeringundersøgelser, der vurderer og kvantificerer fordelene ved regionalt samarbejde i de ovennævnte regioner; mener, at Kommissionen og de berørte medlemsstater på grundlag af sådanne undersøgelser sammen bør udvikle og gennemføre rammer for oprettelsen af disse makroregioner;

74.  opfordrer Kommissionen til at fremme og støtte projekter om regionalt samarbejde mellem forvaltere af el- og gasdistributionsnettene, som er kernen i udfordringerne med at opnå en sikker, konkurrencedygtig og vedvarende energi og muliggør lokal produktion af energi, teknologiske forandringer (intelligente net, intelligente målere osv.) og nye produktions- og forbrugsmetoder (elkøretøjer osv.);

75.  opfordrer Kommissionen til at fremme udveksling i forbindelse med energiprojekter i eller mellem forskellige europæiske områder (regioner, lokale myndigheder, byer osv.) med henblik på at informere og inddrage politikerne og befolkningen;

76.  opfordrer til, at der udveksles velintegrerede og konkurrencedygtige regionale elektricitets- og gasmarkeder, som sikrer et tilstrækkeligt og fleksibelt energisystem, der dækker alle dele af EU; kræver, at Kommissionen handler beslutsomt og gennemsigtigt mod alle former for protektionisme, konkurrencebegrænsende adfærd og hindringer for adgang til og tilbagetrækning fra markedet; understreger vigtigheden af at sikre stabile nationale lovgivningsrammer, afhjælpe administrative hindringer og strømline de nationale administrative procedurer, også for at sikre lige konkurrencevilkår for borgerbaserede projekter;

77.  påpeger, at det, for at det skal lykkes at skabe balance på det indre marked, er nødvendigt med investeringer, ikke kun i samkøringslinjer, men også bland andet i nationale net, fossilt fyrede kraftværker med teknologi til opsamling af kulstof og nye nukleare anlæg i de medlemsstater, der ønsker at have dem, som en vigtig kilde til kulstoffattig grundlastelektricitet, lagerkapacitet, såsom terminaler for flydende naturgas og intelligente net samt fleksibel produktion, for at kunne klare øget produktion og distribution fra vedvarende energikilder;

78.  understreger nødvendigheden af at skabe en lovgivningsramme, der giver forbrugerne indflydelse og gør dem til aktive deltagere på markedet som investorer, producenter og berørte parter, ved at udvikle dynamisk prissætning og ved at åbne markederne for kilder på såvel udbuds- som efterspørgselssiden; bemærker, at inddragelsen af borgerne blandt andet kan styrkes gennem: økonomisk deltagelse fra forbrugerens side; energikooperativer og mikroproduktion og lagring; selvforsyning; decentralisering af energiforsyningen; indførelse af intelligente energisystemer med intelligente målere; øget konkurrence på detailmarkedet; fuld åbenhed og fleksibilitet i priserne og forbrugernes valg;

79.  understreger, at producent/forbrugere, der giver nettet lagringskapacitet, bør belønnes, og at de bør tilskyndes til at forbruge deres egen grønne elektricitetsproduktion uden at blive straffet; påpeger, at sådanne initiativer kan bidrage til et mere konkurrencedygtigt og velfungerende indre energimarked, som igen kan bidrage til at styrke lokalsamfunds modstandskraft, skabe lokal beskæftigelse og velstand, reducere forbrugernes samlede energiregninger og bidrage til at imødegå alvorlige sociale problemer såsom energifattigdom og sårbare forbrugere; anmoder Kommissionen om at indsamle konsekvensanalyser og eksempler på bedste praksis for foranstaltninger, der træffes på nationalt plan til at bekæmpe energifattigdom, og sikre, at denne bedste praksis centraliseres og fremmes af et særligt europæisk organ; understreger, at der skal træffes tilstrækkelige foranstaltninger for at garantere databeskyttelse for de forbrugere, der deltager direkte på markedet;

80.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at lette en videre udvikling og udvidelse af lokale og regionale vedvarende energikilder og lokale og regionale distributionsnet og fjernvarmenet ved hjælp af politikker, der gør noget ved eksisterende hindringer og bidrager til en markedsomlægning; opfordrer Kommissionen til at foreslå retningslinjer for eget forbrug af energi for at fremme dette og beskytte forbrugernes rettigheder;

81.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme eget forbrug og mikroproduktion via vedvarende energiforanstaltninger, der henvender sig til de mest sårbare kunder;

82.  opfordrer Kommissionen til at integrere lokale aktører i EU's energipolitik og fremsætte et forslag om at etablere decentrale rådgivnings- og kapacitetsopbygningscentre, der kan sætte de lokale myndigheder i stand til og støtte dem i at handle på lige fod med energiudbydere, og til at støtte udviklingen af lokal energiproduktion gennem kooperativer, lokalt etablerede virksomheder og kommunale myndigheder;

83.  understreger nødvendigheden af at identificere de bedste lokale praksisser og fremme deres udbredelse i hele Unionen, at forbedre koordinationen mellem lokale foranstaltninger og europæiske politikker og at arbejde på spørgsmål, der vedrører den lokale accept af energiprojekter; foreslår, at der oprettes et "europæisk forum for lokalområder";

84.  mener, at alle EU's forbrugere bør profitere i lige høj grad af et indre marked for gas og elektricitet; understreger i denne henseende, at den aktuelle prisforskel mellem de nationale markeder, som er et resultat af manglende integration og sammenkobling på markedet, ikke længere kan tolereres; opfordrer indtrængende Kommissionen til hurtigt at foreslå foranstaltninger til at opnå større priskonvergens og markedsintegration i Unionen;

85.  fremhæver den positive indvirkning, som markedsintegrationen har haft på engrospriserne og følgelig på detailpriserne i elsektoren; mener, at gennemgangen af elektricitetsmarkedets udformning skal sikre en bedre forbindelse mellem engros- og detailmarkeder og bidrage til at fjerne hindringer på detail- og engrosmarkeder og give forbrugerne mulighed for at vælge mellem energileverandører;

86.  mener, at der som led i enhver gennemgang af detailenergimarkeder bør indgå alvorlige overvejelser om yderligere foranstaltninger til beskyttelse af forbrugere som f.eks. at opfordre til og fremme kollektive flytningsordninger, stille krav om, at energiregninger skal vise sammenligninger med konkurrenter baseret på historiske forbrugsmønstre, stille krav om, at leverandører automatisk skal placere deres kunder i den mest fordelagtige takst og sikre et begrænset og let sammenligneligt udvalg af standardiserede takster;

87.  opfordrer Kommissionen til, når den udarbejder sin køreplan for udfasning af regulerede priser, til at bevare muligheden for prisregulering og standardisering af takststrukturer, hvis de skal begrænse markedsforstyrrende monopolindtægter eller uventede fortjenester med henblik på at beskytte sårbare forbrugere eller gøre det lettere at sammenligne konkurrerende leverandørers takster;

88.  opfordrer Kommissionen til at overvåge udviklingen i de endelige energipriser i Europa, herunder skatter, afgifter, tilskud og andre skjulte omkostninger, med henblik på at identificere foranstaltninger, som kan bidrage til at mindske sådanne priser;

Energieffektivitet, der bidrager til en begrænsning af efterspørgslen

89.  bemærker, at der ifølge Det Europæiske Råds konklusioner af 23. og 24. oktober 2014 er fastsat et vejledende mål på EU-niveau om en forbedring af energieffektiviteten på mindst 27 % inden 2030, og at dette vil blive taget op til revision senest i 2020 med udgangspunkt i et ambitiøst EU-niveau på 30 %; minder om Parlamentets udtalelser i denne forbindelse; anerkender Kommissionens tilsagn om at være opmærksom på målet på 30 %, i forbindelse med revisionen af direktivet om energieffektivitet; understreger, at medlemsstaterne har behov for fleksibilitet for så vidt angår foranstaltninger og metoder til at nå dette mål; understreger, at energieffektivitet og vedvarende energi vil spille en vigtig rolle i opnåelse af det langsigtede EU-mål for omkostningseffektiv nedbringelse af drivhusemissioner; gentager, at EU fortsat skal være forpligtet af sit ubetingede mål om en nedbringelse af emissionerne på mindst 40 % inden udgangen af 2030;

90.  bemærker, at ambitiøse og opnåelige forbedringer i energieffektiviteten, som opnås på baggrund af sammenhæng, solidaritet og omkostningseffektivitet, et omkostningseffektivt grundlag, kan sætte skub i energisikkerheden, konkurrenceevnen, beskæftigelsen og væksten og bidrage til at holde forbrugeromkostningerne lave, bekæmpe energifattigdom og til at nå klima- og energimålene;

91.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende princippet om "energieffektivitet først"; bemærker, at energieffektivitet ifølge Det Internationale Energiagentur er verdens førende brændstof og giver det bedste afkast på investeringer i enhver energikilde; understreger, at fremskridt med hensyn til energieffektivitet, navnlig reduktion af energitab i bygninger, har en afgørende virkning i forhold til at reducere EU's energiimport fra tredjelande, idet 61 % af den gas, der importeres til Den Europæiske Union, anvendes i bygninger, primært til opvarmning; opfordrer i denne henseende til, at energieffektivitets- og infrastrukturprojekter behandles som vigtige investeringer, der er lige så vigtige som investeringer i ny produktionskapacitet;

92.  understreger, at fremskridt med hensyn til energieffektivitet både reducerer energiregningerne for husholdninger og virksomheder og mindsker EU's afhængighed af import fra tredjelande betydeligt; understreger, at der er et potentiale for at skabe 2 mio. job som følge af energieffektivitetsforanstaltninger inden 2020, navnlig gennem byggesektoren, som står for 40 % af EU's samlede energiefterspørgsel; understreger, at fremskridt med hensyn til energieffektivitet supplerer en diversificering af energiforsyningen;

93.  opfordrer Kommissionen til at finde frem til og fjerne de resterende hindringer for energieffektivitetsforanstaltninger og til at udvikle et ægte marked for energieffektivitet med henblik på at fremme overførsel af bedste praksis og sikre tilgængelighed af produkter og løsninger i hele EU med det formål at etablere et ægte indre marked for energieffektivitetsprodukter og -tjenester;

94.  understreger, at det er nødvendigt at øge såvel dybden som graden af bygningsfornyelse og anvendelsen af bæredygtige energikilder til opvarmning og køling med de rigtige incitamenter for at reducere energiefterspørgslen; anbefaler, at energieffektivitetsstandarderne for bygninger fortsat øges, idet der tages hensyn - og tilskyndes til - teknisk innovation, navnlig anvendelse af opstilling af modeller med bygningsoplysninger og simuleringer af livscyklusindvirkninger for byggeprodukter i offentlige indkøb; anbefaler endvidere, at man fortsat yder støtte til næsten nul-energi-bygninger som et vigtigt skridt hen imod at sikre energiuafhængighed samt et bæredygtigt og sikkert energisystem;

95.  understreger, at de investeringer i energieffektivitetsforbedringer, som indtil videre er foretaget, skal anerkendes og tages i betragtning, når der drøftes energieffektivitet i EU;

96.  mener, at industrien har brug for klare signaler fra politikerne for at kunne foretage de nødvendige investeringer i at nå EU's energimål; fremhæver derfor, at der er behov for ambitiøse mål og for en rammelovgivning, der fremmer innovation uden at skabe en unødvendig administrativ byrde for bedst at fremme energieffektivitet på nationalt plan;

97.  mener, at bestræbelser på at nå energieffektivitetsmålet skal gå hånd i hånd med indsatsen for at nå energi- og klimamålene og styrke EU's økonomis konkurrenceevne i forhold til dets vigtigste handelspartnere;

98.  understreger, at en revision af den eksisterende lovgivning om energieffektivitet, herunder direktivet om bygningers energimæssige ydeevne og direktivet om energieffektivitet, er nødvendig sammen med en ordentlig gennemførelse af denne lovgivning fra medlemsstaternes side for at fremme opnåelsen af de nationale mål og supplere de politikker, der allerede er vedtaget, og som føres inden for den klima- og energipolitiske ramme for 2020; opfordrer Kommissionen til at revidere EU-lovgivningen om energieffektivitet som fastsat i bilaget til rammestrategien om Energiunionen;

99.  understreger den rolle, som EU-energimærkningen spiller med hensyn til at give forbrugerne indflydelse og præcise, relevante og sammenlignelige oplysninger om energirelaterede produkters energieffektivitet; understreger, at der er behov for en revision af energimærkningen for at fremme energieffektive forbrugervalg yderligere og skabe incitament til fremstilling af energieffektive produkter;

100.  understreger succesen med og det yderligere potentiale i miljøvenligt design med henblik på at forbedre produkters energieffektivitet og energiforbrug og derved mindske husholdningernes energiudgifter og -forbrug og reducere drivhusgasemissionerne; opfordrer Kommissionen til at indføre yderligere gennemførelsesforanstaltninger, der tager højde for den generelle dagsorden om ressourceeffektivitet, og til at gennemgå de eksisterende foranstaltninger for at sikre, at de er tilstrækkelige;

101.  anerkender den væsentlige rolle, som lokale myndigheder, virksomheder og borgere spiller med hensyn til at sikre energiuafhængigheden ved at øge energieffektiviteten gennem: bedre byplanlægning; udvikling af energirelaterede internet- og IKT-teknologier; anvendelse af intelligente net og styring af energiefterspørgsel, kraftvarmeproduktion, infrastruktur til alternative brændstoffer, og varmepumpeapplikationer; selvforsyning og etablering, modernisering og udvidelse af fjernvarme- og kølingssystemer; understreger behovet for tilskyndelse til borgerbaserede initiativer som kooperativ- eller lokalsamfundsbaserede projekter for vedvarende energi, styrkelse af forbindelsen mellem borgere og energitjenesteselskaber, tilskyndelse til anvendelse af mere aktive og bæredygtige rejsemodeller, udvikling og gennemførelse af modeller for intelligente byer, anvendelse af fremtidssikret fordelingsinfrastruktur til støtte for bæredygtig mobilitet i byerne og fremme af renovering og isolering af bygninger, herunder ved homogen isolering; foreslår, at alle partnere på flere myndighedsniveauer samles i en operationel grænseflade, der aktivt inddrager borgmesteraftalen;

102.  anser det for en absolut prioritet at udvikle finansielle instrumenter, værktøjer og innovative modeller til at mobilisere offentlige midler og fungere som løftestang for privat finansiering på lokalt, nationalt, regionalt og europæisk plan for at støtte investeringer i centrale energieffektivitetssektorer såsom renovering af bygninger, samtidig med at der tages behørigt hensyn til de særlige kendetegn ved langsigtede investeringer; fremhæver i denne forbindelse den rolle, som Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) og EFSI (der forvaltes af EIB), spiller, og insisterer på behovet for fuldt ud at inddrage de nationale erhvervsfremmende banker; erkender, at disse instrumenter skal ledsages af målrettet teknisk bistand; fremhæver behovet for at sikre omkostningseffektiviteten af ordninger for energieffektivitet i offentlige bygninger; opfordrer Kommissionen til at tage alle disse elementer i betragtning ved udviklingen af initiativet "intelligent finansiering af intelligente bygninger";

103.  mener, at de forskellige europæiske midler, der finansierer energieffektivitetsforbedringer i højere grad bør rettes og omprioriteres mod at foretage forbedringer blandt sårbare forbrugere med en lav indkomst og håndtere spørgsmålet med splittede incitamenter mellem en bygnings ejere og lejere eller blandt ejere;

104.  opfordrer Kommissionen til i samråd med de relevante industrisektorer og nationale, regionale og lokale interesserede parter at finde frem til bedste praksis for finansiering af energieffektivitet i hele EU samt uden for EU og derefter indarbejde finansiering og innovative finansieringsmekanismer i EBRD, EIB og andre EU-fonde;

105.  understreger, at det er vigtigt at udvikle en ny energikultur for at opfylde målene for energieffektivitet og klimaændringer; opfordrer medlemsstaterne til at skabe opmærksomhed blandt den yngre generation via passende undervisningsmoduler på skolerne for at opbygge en ny energiforbrugeradfærd;

Mod en bæredygtig økonomi

106.  minder om, at den aftale, som Det Europæiske Råd indgik i oktober 2014, om en ramme for klima- og energipolitikken frem til 2030, indeholder en forpligtelse om en reduktion af EU's egne emissioner af drivhusgasser på mindst 40 % i forhold til 1990-niveauerne, som danner udgangspunkt for udviklingen af energiunionens dekarboniseringsdimension; bemærker, at denne beslutning desuden er det mest ambitiøse bidrag til de internationale klimaforandringer, som skal føre til indgåelsen af en bindende klimaaftale på konferencen i 2015 (COP21) i De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), der skal afholdes i Paris i december 2015;

107.  understreger behovet for at opnå en omfattende, ambitiøs og bindende aftale på COP 21, der indeholder solide garantier, for at stigningen i den globale gennemsnitstemperatur holdes under 2 °C i forhold til det førindustrielle niveau, sammen med et globalt, robust og fælles gennemsigtigheds- og ansvarlighedssystem, der omfatter overvågning, rapporteringsforpligtelser og et effektivt og produktivt overensstemmelsessystem; mener, at en international klimaaftale for tiden efter 2020 bør omfatte bestemmelser, der gør det muligt at være mere ambitiøs, støtter omkostningseffektive modvirkningsforanstaltninger og giver mulighed for at sikre miljømæssig integritet og en bæredygtig udvikling; understreger behovet for et stærkt tilsagn om emissionsreduktioner fra verdens mest forurenende lande; understreger, at EU's diplomati for klima og energi vil spille en afgørende rolle i denne forbindelse;

108.  mener, at udviklingen af vedvarende energikilder er af afgørende betydning for Energiunionen, når man tager energiomkostningerne i betragtning; understreger den afgørende rolle, som vedvarende energier spiller i EU for at nå energisikkerhed og politisk og økonomisk uafhængighed gennem en reduktion af behovet for energiimport; understreger den afgørende rolle, som vedvarende energier spiller i at forbedre luftkvaliteten og skabe beskæftigelse og vækst; mener, at vedvarende energier skaber sikker, bæredygtig, konkurrencedygtig energi til overkommelige priser og spiller en vigtig rolle i at videreføre Europas lederskab inden for en grøn økonomi og udvikling af nye industrier og teknologier; understreger, at energimarkedets nuværende udformning bør være mere dynamisk og fleksibel for at vedvarende energikilder integreres på markedet; henleder opmærksomheden på, at produktionsomkostningerne i forbindelse med vedvarende energi er faldet væsentligt i de senere år; understreger betydningen af at udvikle grænseoverskridende infrastruktur og af at øge forskning og innovation inden for udviklingen af mere intelligente energinet og nye måder at lagre energi på såvel som fleksible produktionsteknologier for at kunne integrere vedvarende energikilder;

109.  glæder sig over Kommissionens engagement i at gøre EU til "leder på verdensplan inden for vedvarende energikilder"; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremlægge en operationel og brugbar strategi i denne forbindelse; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre gennemsigtighed, konsekvens, stabilitet og kontinuitet i lovgivningsrammerne for vedvarende energi og til at undgå ændringer med tilbagevirkende kraft i de økonomiske vilkår for investeringer med henblik på at styrke investorernes tillid og bidrage til en omkostningseffektiv indførelse af vedvarende energi i alle EU-regioner; understreger nødvendigheden af en bedre koordinering af støtteordningerne i overensstemmelse med Europa-Kommissionens vejledning om tilrettelæggelsen af støtteordninger for vedvarende energi for at undgå en eventuel markedsforvridning og bevare en effektiv støtte til vedvarende energi; understreger, at de rette markedsvilkår for investering i energieffektivitet, vedvarende energi og intelligente infrastrukturer er af afgørende betydning for realiseringen af reduktionen af drivhusgasemissioner; understreger, at Energiunionen bør prioritere markedsbaserede instrumenter til fremme af Europas energikilder som en metode til at sikre, at energiomstillingen sker på den mest omkostningseffektive og miljøvenlige måde;

110.  understreger dog, at EU skal sikre lige konkurrencevilkår internt med hensyn til nationale støtte- og statsstøtteordninger, som ikke på uretfærdig vis styrker visse teknologiers og operatørers markedsdominans med henblik på at omforme vores energisystemer; bifalder i denne forbindelse Kommissionens rapport af 10. oktober 2014 om støtte til og omkostninger ved EU's energi og opfordrer Kommissionen til at ajourføre denne rapport årligt for bedre at identificere, hvilke sektorer og områder, der har brug for yderligere midler, og hvilke sektorer, der oplever markedsforvridninger som følge af støtte;

111.  understreger behovet for at sætte en stopper for miljøskadelig støtte, som skal påvises og udfases hurtigt, da denne støtte er spild af sparsomme offentlige midler, som først anvendes til at støtte forurenende praksis og dernæst til oprydning;

112.  understreger, at omstillingen til en konkurrencedygtig og bæredygtig lavemissionsøkonomi frembyder store muligheder i form af nye arbejdspladser, innovation, vækst samt lavere energipriser for erhvervsliv og private; erkender dog, at disse muligheder kun kan realiseres gennem et tæt samarbejde mellem Kommissionen, medlemsstaterne, lokale og regionale myndigheder, borgerne og erhvervslivet, hvilket fører til de mest effektive incitamenter og lovrammer; bemærker, at en korrekt forvaltet dekarbonisering ikke bør resultere i øgede energiomkostninger, energifattigdom, de industrialisering af den europæiske økonomi eller en stigning i arbejdsløsheden; insisterer derfor på aktivt at inddrage arbejdsmarkedets parter i at tage hånd om den sociale indvirkning af omstillingen hen imod en bæredygtig energiunion; understreger, at EU har behov for politikker på EU-plan, der er både markedsbaserede og teknologineutrale, og som tager hensyn til al relevant lovgivning og de relevante EU-mål og opfylder dem med de lavest mulige omkostninger for samfundet til følge;

113.  minder om, at solcelleindustrien skal spille en central rolle i den europæiske industripolitik for at opfylde efterspørgslen på et voksende globalt marked på en baggrund, hvor størstedelen af solcellerne og solcellemodulerne i dag fremstilles uden for EU, hovedsageligt i Kina; understreger, at EU skal være en fuldstændig del af denne nye investeringscyklus for at bevare sin førerposition inden for F&U, inden for maskiner og i visse andre segmenter såsom vekselrettere og systembalancering, og for at genindtage sin førerposition inden for udstyrsproduktion (celler og moduler) mener, at EU bør sætte sig det mål at kunne dække mindst 20 % af dets eget marked med solceller og moduler fremstillet inden for EU i 2020;

114.  anerkender fordelene ved stadig mere vedvarende energi på varmemarkedet, navnlig i bygninger; understreger den øgede fleksibilitet ved varmeinfrastruktur og -lagring, da det letter integrationen af periodisk producerende vedvarende energikilder ved at lagre energi i form af varme; gentager, at energisikkerheden kan øges gennem udvikling af fjernevarme- og fjernkølingsnet, som er en ideel måde at integrere bæredygtig energi på i byerne i stor målestok, eftersom de kan levere varme fra en række kilder på samme tid og ikke i sig selv er afhængige af én kilde;

115.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at medlemsstaterne kræver minimumsniveauer for produktion af vedvarende energi for nye og renoverede bygninger, og at projekter for vedvarende energi nyder godt af hurtige administrative procedurer og procedurer for netforbindelser, især ved at styrke artikel 13, stk. 4, og artikel 13, stk. 1, litra f, i direktiv 2009/28/EF og artikel 7, stk. 3, i direktiv 2009/72/EF; opfordrer Kommissionen til ved revisionen af gældende relevant lovgivning at øge antallet af bygninger, der er forsynet med vedvarende energisystemer, at forlange administrative one-stop-shop-procedurer for små vedvarende energiprojekter og enkle notifikationsprocedurer for anlæg til vedvarende energi, hvis produktion udelukkende er til eget brug, og til at skabe en ramme for innovative nettilslutningsordninger og handel med nettjenester på distributionsnetplan;

116.  opfordrer Kommissionen til at vedtage en EU-strategi for opvarmning og køling, hvori man identificerer alle nødvendige foranstaltninger og synergier inden for bolig-, handels- og industrisektoren, for at mindske denne afhængighed, idet man samtidig bidrager til EU's energi- og klimamål, styrker den europæiske økonomis konkurrenceevne, stimulerer vækst og jobskabelse samt fremmer systeminnovation; understreger, at man i denne strategi for opvarmning og køling bør tage højde for alle energiunionens fem dimensioner;

117.  understreger, at vandkraft er en vigtig, egne, vedvarende og sikker energikilde, hvis andel udgør 11 % af den samlede europæiske elektricitetsproduktion; understreger, at vandkraft derfor fortsat vil spille en vigtig rolle i elektricitetsproduktionen og -lagringen og vil yde et vigtigt bidrag til dekarboniseringen af den europæiske industri og mindskelsen af EU's afhængighed af eksterne energikilder;

118.  opfordrer til, at der specifikt fokuseres på marine vedvarende energikilder i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om den blå økonomi som en industrisektor med et stort potentiale, der imidlertid er mindre veletableret end andre vedvarende energisektorer;

119.  bemærker, at integrering af en voksende andel af hjemligt produceret biogas vil kunne bidrage positivt til energisikkerheden; understreger i den forbindelse behovet for at opretholde eksisterende gasinfrastruktur til dette formål;

120.  påpeger, at biomasse fra bæredygtigt skovbrug kan bidrage til opfyldelse af klima- og energimålene inden for 2030-rammen;

121.  påpeger, at den nuværende EU-politik for biobrændstoffer er blevet kritiseret fra mange sider for ikke at tage højde for drivhusgasemissioner forbundet med indirekte ændringer i arealanvendelsen (ILUC), som kan udløses, når den eksisterende landbrugsproduktion skifter til uopdyrket jord både i og uden for EU;

122.  mener, at en bæredygtig tilgang til opfyldelse af EU's mål for energisikkerhed ikke bør udvide anvendelsen af biobrændstoffer, der dyrkes på jord, og at forbedring af køretøjers brændstofeffektivitet, nedbringelse af transportbehov, reduktion af intensivt husdyrbrug, øget anvendelse af biobrændstoffer udvundet af affald og restprodukter, som ikke forårsager yderligere ændring af arealanvendelsen, udgør bedre alternativer;

123.  ser frem til og insisterer på støtte til projekter og investeringer, der udnytter restkulstof som et råstof til lavemissionskemikalier og avancerede biobrændstoffer, dvs. ved at anvende mikrober, der dyrkes på kulstofrige restgasser og omdannes til brændstoffer og kemikalier, som erstatter dem, der fremstilles af fossile ressourcer (eller førstegenerationsbiobrændstoffer), og derved reducere emissioner og forurenende stoffer fra industrielle processer som f.eks. stålfremstilling;

124.  understreger, at i en ægte cirkulær økonomi skal affald anvendes i økonomien som råmateriale for at bevare merværdien i produktet så længe som muligt, og at forberedelse til genanvendelse og genbrug derfor har meget højere prioritet end forbrænding; påpeger, at mange medlemsstater allerede har overkapacitet i deres forbrændingsanlæg; understreger, at der er behov for en bedre planlægning og udveksling af oplysninger samt behov for at forebygge fastlåsningsvirkninger; opfordrer indtrængende Kommissionen til at inddrage forbindelsen mellem energiunionen og den cirkulære økonomi;

125.  minder om, at europæisk industri og europæiske SMV'er er afgørende vigtige for den europæiske økonomi, og anerkender, at Europas industrielle konkurrenceevne og SMV’er ville drage stor fordel af lavere energiomkostninger;

126.  understreger, at innovation og modernisering i retning af mere energi- og ressourceeffektive industriprocesser bidrager til at styrke konkurrenceevnen for EU’s industri; peger på innovation inden for vedvarende varmeteknologier, der kunne mindske importen, sænke omkostningerne og forbedre systemets ydelse med henblik på at håndtere den høje efterspørgsel efter højtemperaturvarme inden for industrisektorerne; understreger, at den store udfordring med renovering og modernisering af Europas bygningsmasse skaber et marked for højtydende byggematerialer, anordninger og udstyr og derfor giver en vigtig mulighed for europæiske fabrikanter og installatører i byggesektoren for at skabe innovation og arbejdspladser, der ikke kan udflyttes;

127.  bemærker, at metoderne til opnåelse af klima- og energimålene for 2030 skal integreres i medlemsstaternes industripolitik under hensyntagen til behovet for reindustrialisering; er af den opfattelse, at EU’s rammebestemmelser og EU’s klima- og energipolitikkers målsætninger bør være sammenhængende og indføre en mere fleksibel, markedsorienteret tilgang med henblik på at sikre en robust energiunion og inkorporere de politiske klimamål og reindustrialiseringsmål for 2030 med henblik på at supplere medlemsstaternes industripolitik;

128.  understreger, at en effektiv anvendelse af forskning og teknologisk innovation fremmer europæisk industris førerposition og styrker europæisk industris og erhvervslivs konkurrencemæssige fordel og kommercielle levedygtighed, skaber arbejdspladser og samtidig bidrager til de vigtigste mål for EU's energi- og klimapolitik, herunder: nedbringelse af energiefterspørgsel; forsyningssikkerhed; konkurrenceevne og bæredygtig udvikling af energiproduktion, distribution, transport og forbrug; bekæmpelse af energifattigdom; EU's mål for reduktion af drivhusgasemissioner, vedvarende energikilder og energieffektivitet og gør bedst mulig brug af Europas energikilder;

129.  opfordrer Kommissionen til at sikre konkurrenceevnen for de energiintensive industrier og sikre langsigtet planlægningssikkerhed for industrielle investeringer, der afspejler Kommissionens ambition om at øge industriens bidrag til BNP til så meget som 20 % inden 2020;

130.  understreger, at emissionshandelssystemet (ETS) spiller en afgørende rolle som et omkostningseffektivt markedsbaseret instrument til dekarbonisering af Europas energisystem og for opnåelse af EU's emissionsreduktionsmål for 2030 og tiden efter; understreger, at der ud over markedsstabilitetsreserven bør gennemføres en strukturel reform af ETS for perioden efter 2020, der tager hensyn til CO2-reduktionsmålet for 2030 og bør indeholde håndgribelige og mere harmoniserede foranstaltninger vedrørende CO2-lækage på EU-plan, så længe der ikke gøres en lignende indsats i andre store økonomier;

131.  opfordrer Kommissionen til at undersøge spørgsmålet om indirekte CO2-omkostninger og deres virkning på (og andel i) elpriserne i medlemsstaterne yderligere;

132.  understreger, at indtægter fra ETS især bør anvendes til at støtte lavemissionsinnovation, energieffektivitet og andre foranstaltninger til reduktion af CO2-emissioner;

133.  anerkender, at Europas energi og effektive teknologier såsom kraftvarmeproduktion, vil yde et væsentligt bidrag til EU's energisikkerhed og opnåelsen af målene om en reduktion af drivhusgasemissionerne; mener i denne forbindelse, at Energiunionen skal afspejle medlemsstaternes ret til at bruge alle sikre og bæredygtige lavemissionsenergikilder, som de råder over;

134.  anerkender, at energimixet primært henhører under medlemsstaternes kompetence, men anerkender de samfundsmæssige betænkeligheder ved hydraulisk frakturering og de følger, denne teknologi måtte indebære for klimaet, miljøet og folkesundheden og for opnåelsen af EU’s langsigtede dekarboniseringsmål; anerkender endvidere, at det begrænsede potentiale ved ukonventionelle brændstoffer, der kan bidrage til at dække EU’s fremtidige energibehov, kombineret med høje investerings- og driftsomkostninger og de nuværende lave globale oliepriser betyder, at det er tvivlsomt, om hydraulisk frakturering kan være en bæredygtig teknologi i Den Europæiske Union; mener, at der skal tages ordentligt hånd om offentlighedens bekymringer, og at alle aktiviteter med hydraulisk frakturering bør opfylde de højeste klima-, miljø- og sundhedsmæssige standarder; opfordrer de medlemsstater, der har til hensigt at beskæftige sig med hydraulisk frakturering til at respektere Kommissionens henstilling fra 2014 om minimumsprincipper for efterforskning og produktion af kulbrinter (såsom skifergas) ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering (fracking);

135.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til aktivt at forfølge nedlukningen af de forældede, mest forurenende eller usikre energianlæg, ligeledes med det formål at reducere den aktuelle overkapacitet på markedet;

136.  opfordrer Kommissionen til at forbedre betingelserne for anvendelsen af CO2-opsamling og -lagring; mener, at CO2-opsamling og lagring kunne bidrage til overgangen til et lavkulstofenergimarked, og at det kunne spille en vigtig rolle, når det gælder om at forene EU's divergerende målsætninger om en mangfoldig, sikker energiforsyning, som samtidig bidrager til at opnå den reduktion af drivhusgasemissionerne, som er nødvendig for at nå målene for EU's køreplan hen imod 2050;

137.  mener, at dekarboniseringsteknologier såsom CO2-opsamling og -lagring (CCS) og opsamling og anvendelse af CO2 (CCU) skal udvikles yderligere og forbedres ved hjælp af en betydelig forsknings- og innovationsindsats, så man sikrer, at sådanne teknologier er tilgængelige for at mindske eller endda fjerne miljøaftrykket fra fossile brændstoffer, som stadig udgør over 40 % af EU's nuværende energiproduktion, og som sandsynligvis fortsat vil være en vigtig energikilde i fremtiden;

138.  opfordrer Kommissionen til at oprette en NER400-innovationsfond, som bør støtte lavemissionsdemonstrationsprojekter, der er baseret på NER300-programmet for CO2-opsamling og -lagring og vedvarende energi, men med en udvidelse af anvendelsesområdet til lavemissionsinnovation i industrisektorer;

139.  påpeger, at atomenergi stod for 27 % af EU's elektricitetsmix og over halvdelen af al EU's lavemissionsenergi i 2014, at 130 ud af 132 EU-atomkraftværker skal nedlægges inden 2050, hvilket efterlader et stort hul i lavemissions- og grundlastelektricitet i EU's elektricitetsmix; anerkender, at mens nogle medlemsstater har valgt at gå væk fra atomenergi, regner andre medlemsstater med at udvikle ny atomenergi for at opfylde deres nationale og EU's energi- og klimamål; opfordrer Kommissionen til at sørge for, at EU sikrer en retlig ramme, der giver de medlemsstater, som ønsker at gå videre med atomenergi, mulighed for at gøre det inden for EU's indre marked og konkurrencereglerne;

140.  understreger, at atomenergi bør støttes på enhver måde af EU's finansielle mekanismer eller af EU's finansielle institutioner;

141.  bemærker, at atomenergi er et af de vigtigste bidrag til det europæiske energisystem, som sikrer lavere CO2-emissioner, samtidig med at afhængigheden af import nedbringes, idet den sikrer en stabil elproduktion, der kan tjene det indre marked og fungere som et stabilt grundlag for et energisystem, hvor vedvarende energikilder kan indfases;

142.  opfordrer de medlemsstater, der udfaser atomenergi, til at sikre, at den erstattes med en form for energiproduktion, der forsyningsmæssigt kan bidrage i samme omfang og til at stabilisere det fælles produktions- og distributionssystem;

143.  mener, at der, selv om det er op til medlemsstaterne at fastlægge deres energimix, og hver enkelt medlemsstat suverænt træffer beslutning om, hvordan den vil dekarbonisere sin økonomi, er behov for koordinering på EU-plan af politikker og teknologisk udvikling for at nå EU's og medlemsstaternes klima- og energimål; erkender, at politikker på EU-plan er mest effektive på nogle områder, og at tæt samarbejde og koordinering mellem medlemsstaterne er afgørende på andre områder; erkender, at der er behov for en stærk og pålidelig forvaltningsproces for at sikre en sådan koordinering;

144.  opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag om oprettelse af en moderniseringsfond, som bør have strenge kriterier og retningslinjer for at sikre, at finansieringen rettes mod virkelige energimoderniseringsprojekter, som skal udvælges på grundlag af en teknologineutral tilgang, og ud fra, hvorvidt de bevisligt bidrager til opnåelse af EU's drivhusgasmål for 2030;

145.  understreger, at EIB bør inddrages i fastlæggelsen af de tidligere nævnte kriterier og retningslinjer for moderniseringsfonden;

146.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at udviklingen af Energiunionen sikrer miljø- og klimabeskyttelse, forbedret luftkvalitet, reduceret afhængighed af ekstern energi, biodiversitet, beskæftigelse og den europæiske industris konkurrenceevne på grundlag af teknologisk innovation og førerposition;

147.  understreger, at energipriserne bør være overkommelige for alle borgere i EU; mener, at man ved at undgå unødigt forbrug ved hjælp af effektivitetsforbedringer, stærkere sammenkoblinger, større markedsintegration og bæredygtige energiinvesteringer, navnlig i bygninger, kan gøre det muligt for alle husholdninger på lige vilkår at få adgang til et fælles, bæredygtigt, konkurrencedygtigt og sikkert energimarked og slippe for energifattigdom, som i 2012 ramte en ud af fire borgere i EU; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en meddelelse om energifattigdom i Europa, ledsaget af en handlingsplan for bekæmpelse af den, som indeholder en definition af og indikatorer for energifattigdom;

Mod en energieffektiv og dekarboniseret transportsektor

148.  anslår, at transport skriver sig for over 30 % af det endelige energiforbrug i Europa, og at 94 % af transporten er afhængig af olieprodukter; mener derfor, at renere energisystemer med en klar tilknytning til dekarbonisering af transportsektoren bør være en kerne i rammestrategien for en modstandsdygtig energiunion med en fremsynet klimaforandringspolitik; understreger, at en kombination af foranstaltninger til at fremme energieffektivitet og vedvarende energi og udvikle innovative energiteknologier, der er af afgørende betydning for bestræbelserne på at opnå et miljømæssigt bæredygtigt energimix for de europæiske transportsystemer; mener, at der bør tilskyndes til anvendelse af forskellige vedvarende energikilder, herunder flydende naturgas for tunge erhvervskøretøjer og i skibsfartssektoren; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremsætte forslag til eliminering, i fornødent omfang, af miljøskadelige skattefradrag; tilskynder til, at der ydes støtte til forskning og innovation med sigte på at finde mobilitetsløsninger, der teknologisk er bedre, såvel som på området for understøttelse af teknologier og politikker;

149.  bemærker, at dekarbonisering af transportsektoren indebærer integration af foranstaltninger på tværs af politikområder inde for energi, transport, handel, og forskning og innovation; fremhæver betydningen af sammenhængende tilgange på tværs af grænser til forebyggelse af national fragmentering og understreger behovet for at opstille standarder og interoperabilitetskrav, der sætter europæiske virksomheder i stand til at drage fordel af markedsmuligheder;

150.  påpeger, at bedre standarder for køretøjers ydeevne og brændstofeffektivitet er nødvendige, både for at begrænse EU's afhængighed og for at nedbringe drivhusgasemissionerne, og opfordrer derfor industrien, medlemsstaterne og Kommissionen til at fortsætte og fremskynde deres bestræbelser på dette område; opfordrer Kommissionen til at revidere CO2-emissisonsstandarderne for biler og varevogne for perioden efter 2020; påpeger imidlertid, at den langsigtede løsning på at nedbringe emissionerne fra transportsektoren, reducere energiefterspørgslen og diversificere forsyningen er alternative brændstoffer, elektrificering med elektricitet fra vedvarende energikilder samt fremme af mere bæredygtige transportformer;

151.  er tilhænger af en altomfattende vejtransportpakke, der fremmer mere effektive rammer for prisfastsættelse for infrastruktur og implementering af intelligente, interoperable transportløsninger; understreger, at energieffektiviteten kan forbedres ved at støtte digitalisering og anvendelsen af intelligente transportsystemer og ved at udvikle innovative transporttjenester; opfordrer til en fremadskuende forsknings- og innovationsstrategi for transportsektoren; støtter udviklingen af bæredygtige planer for by- og landdistriktsmobilitet til reduktion af forurening, trængsel, støj og trafikulykker; mener, at sådanne planer skal tage sigte på at eliminere uligheder, hvad angår handicappede brugere og omkostninger;

152.  glæder sig over skiftet til de mest bæredygtige og energieffektive former for transport og transportruter såsom tog, skibsfart over korte afstande, indre vandveje og søtransport ved et at gøre dem mere konkurrencedygtige og effektive, for så vidt angår reduktion af CO2-emissionerne; fremhæver i denne forbindelse betydningen af intermodalitet;

153.  opfordrer Kommissionen til at fremme en altomfattende vejtransportstrategi som en del af dekarboniseringen af transportsektoren og for at støtte øgede bestræbelser hen imod udvikling og indførelse af el-mobilitet inden for vejtransport;

154.  gør opmærksom på, at ibrugtagning af el-køretøjer vil indebære en betydelig byrde for så vidt angår el-produktion, og opfordrer til, at det vurderes, i hvor vidt omfang den eksisterende elektricitetsproduktions kapacitet vil kunne dække behovet;

155.  opfordrer Kommissionen til at revidere mærkningsordningen for brændstofforbrug og CO2 for personbiler for at sikre, at forbrugerne får mere præcise, relevante og sammenlignelige oplysninger om CO2-emissioner og brændstofforbrug, således at forbrugernes valg rettes mod de mest energieffektive biler, og fabrikanterne til gengæld tilskyndes til at forbedre deres bilers energieffektivitet og øge energisikkerheden;

156.  fastholder, at Kommissionen bør fremskynde indførelsen af en revideret testcyklus for at sikre, at CO2 og andre forurenende emissioner fra køretøjer afspejler emissionerne under reelle kørselsforhold,

157.  opfordrer Kommissionen til at fremskynde integrationen af avancerede teknologier i innovativ togdrift ved at opprioritere Shift-to-Rail-initiativet, der kan spille en central rolle i ren, offentlig transport;

158.  minder om, at international skibsfart stadig er undtaget fra de bindende forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne, men samtidig, hvad angår trafik, har en høj vækstrate; opfordrer Kommissionen til at fremsætte et lovforslag om mål for drivhusgasreduktion for den internationale skibsfart, medmindre der aftales bindende foranstaltninger i Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) inden udgangen af 2016;

159.  understreger, at der er behov for øget koordinering af dekarboniseringsstrategierne for transport, opvarmning og køling og elektricitet; opfordrer Kommissionen til at fremsætte holistiske planer for nedbringelse af CO2-emissioner fra transportsektoren og sektoren for opvarmning og køling, bl.a. i betragtning af at miljøvenlig og billig elektricitet fremstillet af forskellige vedvarende energikilder, når den er til stede i nærmest ubegrænsede mængder, kunne anvendes til opladning af elektriske køretøjer og til at drive opvarmnings- og køleapparater;

160.  fremhæver behovet for at prioritere EFSI-støtte til transportprojekter, der muliggør den teknologiske overgang til et rent og bæredygtigt transportsystem; fremhæver, at andre finansielle støtteinstrumenter, der er tilgængelige på EU-plan, bør prioritere investeringer i infrastruktur til intermodalitet, jernbane, søtransport og indre vandveje.

161.  tilskynder Kommissionen til i sit arbejde vedrørende harmonisering af certificeringskriterier for bæredygtig turisme at indbefatte et kriterium vedrørende vedvarende energianvendelse og et andet vedrørende reduktion af CO2-udledning, jf. EU-målene;

Forskning, innovation og konkurrenceevne.

162.  opfordrer Kommissionen til at intensivere sin forskningsindsats, hvad angår bedre udnyttelse af Europas energikilder og en reduktion af deres miljømæssige indvirkning med henblik på at sikre en bæredygtig økonomisk vækst, skabelse af arbejdspladser og navnlig med henblik på at nå EU's langsigtede klima- og energimål;

163.  understreger i denne forbindelse, at alle EU’s finansieringsmuligheder for fremme af sikre og bæredygtige kulstoffattige energiteknologier, energieffektivitet, vedvarende energikilder, intelligente net, decentral produktion, fleksibel produktion, lagring af el og elektrificering af transportsystemet skal udnyttes fuldt ud; opfordrer Kommissionen til at intensivere sin forskningsindsats og indførelsen af sådanne teknologier for at opfylde målet for 2020, 2030 og de mere langsigtede mål samt til at forbedre energisikkerheden og lette den økonomiske genopretning; forventer, at midtvejsrevisionen af Horisont 2020-forskningsprogrammet afspejler disse prioriteter; minder om, at Horisont 2020's energiudfordring er udformet med henblik på at støtte overgangen til et pålideligt, bæredygtigt og konkurrencedygtigt energisystem, som har sine hovedprioriteter liggende på områderne energieffektivitet, lavemissionsteknologier og intelligente byer og lokalsamfund; minder om, at mindst 85 % af energiudfordringen i budgettet for Horisont 2020 skal bruges på området for ikke-fossile brændstoffer, inden for hvilket mindst 15 % af det samlede budget til energiudfordringen skal anvendes på aktiviteter til markedsudbredelse af teknologi for vedvarende energi og energieffektivitet;

164.  mener, at en større indsats for udvikling af sådanne teknologier kan give væsentlige fordele på lang sigt i form af omkostningseffektiv dekarbonisering, reducerede produktionsomkostninger og nedsat energiefterspørgsel og dermed styrke industriens konkurrenceevne;

165.  understreger den europæiske teknologiske førerposition i nøglesektorer såsom vindmøller, elkabler, netudvikling og tjenester og bytransportsystemer; beklager, at denne førerposition er under pres, og opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at træffe foranstaltninger til at bevare denne førerposition;

166.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at udvikle et initiativ om EU's globale førerposition inden for teknologi og innovation vedrørende vedvarende energi og lavemissionsteknologier, herunder bølgeenergi, flydende solteknologi og biobrændstoffer produceret af alger, og til at fremme offentlig og privat forskning, udvikling og innovation inden for disse områder;

167.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at bestræbe sig på bedre samarbejde og bedre koordinering af de nationale og europæiske forskningsprogrammer, navnlig på områderne energi, transport, IKT og byggeri, for at sikre, at der gives prioritet til de fælles udfordringer såsom øget energieffektivitet ved ikke udelukkende at fokusere på opvarmningssektoren, men også på køling, fremme af vedvarende energier i mindre skala, begrænsning af drivhusgasemissionerne og udvikling af nye vedvarende energikilder, og til at maksimere udbredelsen af nye teknologier på markedet;

168.  fremhæver merværdien ved at integrere IKT i energisystemet, og opfordrer Kommissionen til at indføre fælles standarder for intelligente net på transmissionssystemniveau for at sikre en stabil forsyning og en fri strømning af energi på tværs af grænserne og bidrage til energisikkerheden, og til navnlig på distributionssystemniveau at sikre forsyningssikkerheden for lokalsamfund, byer og regioner; understreger i den forbindelse den rolle, som udviklingen af mere intelligente energinet og nye energilagringsfaciliteter kan spille ved at øge niveauet af vedvarende energikilder;

169.  anerkender, at intelligente målere er et væsentligt bidrag til distributionsnettjenester; understreger, at forbrugerne stadig skal være de endelige ejere af deres data, og at data, der videregives til distributionssystemoperatører og andre markedsoperatører, bør anonymiseres for fuldt ud at respektere retten til privatlivets fred;

170.  mener, at videreudvikling af et indre energimarked er uløseligt forbundet med det digitale indre marked; opfordrer Kommissionen til at fremme forbindelsen mellem Energiunionen og det digitale indre marked ved at give forbrugerne størst mulig adgang til energitjenester ved hjælp af digitale platforme og gennem udvikling af et indre energimarked, som er mere konkurrencedygtigt, gennemsigtigt og integreret i den digitale økonomi;

171.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke IT-sikkerheden og beskyttelsen af den kritiske energiinfrastruktur, der sikrer væsentlige tjenester for forbrugerne, navnlig med hensyn til udviklingen i industriproduktionen og den stadig større rolle, som IKT spiller i energisektoren; understreger i den forbindelse betydningen af vedtagelsen og en rettidig gennemførelse af direktivet om net- og informationssikkerhed for at bevare et højt niveau af net- og informationssikkerhed for kritiske infrastrukturer;

172.  understreger, at det bør være en prioritet for medlemsstaterne inden for rammerne af Horisont 2020 at nedbringe omkostningerne ved bæredygtige, sikre og mindre modne energiteknologier, især dem, der bidrager til en global reduktion af drivhusgasemissioner og opnåelsen af EU's mål for 2030; opfordrer både Kommissionen og medlemsstaterne til at fastlægge en klar retlig og strategisk ramme samt sørge for finansieringsmuligheder for F&U-initiativer og indførelsesprojekter, der kan hjælpe Den Europæiske Union med at nå sine klima-, energi- og miljømål og styrke den økonomiske konkurrenceevne; glæder sig over Kommissionens vedtagelse af en revideret SET-plan; understreger, at F&U og innovation bør fokusere på systemintegration af de forskellige løsninger, der er tilgængelige eller under udvikling, snarere end på individuelle sektorer og teknologier hver for sig;

173.  anerkender, at fremskridt inden for miljøvenlige og omkostningseffektive innovationstiltag og F&U også er af central betydning for EU's fremtidige konkurrenceevne, herunder Europas industri;

174.  opfordrer Kommissionen til at forelægge en eksplicit kortlægning af de forskellige finansieringskilder og -instrumenter, såsom InvestEU-programmet, Connecting Europe (projekter af fælles interesse), F&U-fonde, struktur- og investeringsfonde, finansieringsinstrumenter for intelligente net (ERA-Net Plus), horisont 2020-programmet (H2020), EIB, det europæiske genopretningsprogram for energiområdet (EEPR), Connecting Europe-faciliteten (CEF-E), NER300, Kul- og Stålforskningsfonden og Eurogia+, og til at præcisere reglerne for at komme i betragtning for hvert enkelt af disse programmer;

Gennemførelse af Energiunionen: borgere og byer

175.  minder om den forpligtelse, som 6 000 europæiske byer har indgået om at være førende inden for energiomstillingen, især gennem borgmesteraftalen; opfordrer indtrængende Kommissionen til fuldt ud at mobilisere dette netværk samt andre initiativer såsom intelligente byer og lokalsamfund og energibyer og give dem økonomiske og menneskelige ressourcer til videreudvikling; mener, at parterne til borgmesteraftalen bør have prioriteret adgang til EU-støtte;

176.  understreger, at aktive strategier for uddannelse/efteruddannelse og kvalifikationer er afgørende i forbindelse med omstillingen til en bæredygtig, ressourceeffektiv økonomi; opfordrer medlemsstaterne til at oprette målrettede uddannelsesprogrammer for borgerne og til at opfordre til lokal uddannelse, som styres af lokalsamfundet, for at reducere energiefterspørgslen og producere vedvarende energi; understreger, at en vellykket energiunion kræver lige adgang til grunduddannelse samt livslang uddannelse som et vigtigt middel til at reagere på skiftende omstændigheder og borgernes forhåbninger på den ene side og arbejdsmarkedets behov på den anden side; minder om, at efteruddannelses- og opkvalificeringsprogrammer, der giver arbejdstagere mulighed for at drage fuld nytte af det bæredygtige og lokale jobpotentiale i udviklingen af vedvarende energi, er af afgørende betydning;

177.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og de kontraherende parter i Energifællesskabet.

(1)

Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0344.

(2)

Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0223,

(3)

Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0088.

(4)

Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0238,

(5)

Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0444,

(6)

EUT C 188 E af 28.6.2012, s. 42.

(7)

Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0094


UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (18.9.2015)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

På vej til en europæisk energiunion

(2015/2113(INI))

Ordfører for udtalelse: Ivo Belet

(*)  Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 54

FORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  glæder sig over Kommissionens meddelelse og understreger betydningen af at finde den rigtige balance mellem de forskellige mål heri: energisikkerhed og energi til overkommelige priser, foranstaltninger til støtte for energieffektivitet, en ambitiøs klimapolitik og overgangen til en mere bæredygtig og kulstoffattig økonomi, samtidig med at der tilskyndes til grøn vækst, EU's konkurrenceevne styrkes, og forbrugerne tilbydes mere overkommelige priser; understreger, at gennemførelsen af det indre energimarked såvel som ambitiøse mål for energieffektivitet og vedvarende energi er af afgørende betydning for at mindske både den eksterne energiafhængighed og drivhusgasemissionerne;

2.  understreger, at den eneste mulighed for at opnå energieffektivitet og samtidig sikre overkommelige energipriser og nå vores klimamål er at skabe et bæredygtigt energilandskab baseret på en høj grad af energieffektivitet, vedvarende energi og en intelligent infrastruktur; understreger desuden, at man skal træffe de rette foranstaltninger i dag for at sikre, at denne omstilling kommer de kommende generationer til gavn;

3.  bemærker, at et forbedret sammenkoblingsniveau og forsyningsdiversitet styrker EU's modstandsdygtighed over for forsyningsafbrydelser, øger energisikkerheden og bidrager til at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer såsom olie, gas og kul;

4.  insisterer på, at arbejdsmarkedets parter inddrages aktivt for at tage hånd om den sociale indvirkning af omstillingen hen imod en bæredygtig og kulstoffattig energiunion i form af en social platform for energidialog;

5.  understreger, at ethvert nyt initiativ bør være gennemsigtigt, undgå, at der skabes unødige administrative byrder, og fuldt ud respektere medlemsstaternes ret til selv at fastsætte deres energimiks;

6.  minder om, at den aftale, som Det Europæiske Råd indgik i oktober 2014, om en ramme for klima- og energipolitikken frem til 2030, indeholder en forpligtelse om en reduktion af EU's egne emissioner af drivhusgasser på mindst 40 % i forhold til 1990-niveauerne, som danner udgangspunkt for udviklingen af energiunionens dekarboniseringsdimension; bemærker, at denne beslutning desuden er det mest ambitiøse bidrag til de internationale klimaforhandlinger, som skal føre til indgåelsen af en bindende klimaaftale på UNFCCC's klimakonference (COP 21) i Paris i december 2015;

7.  minder om Parlamentets beslutning af 5. februar 2014, der opfordrer til tre bindende mål: et mål for energieffektivitet på 40 %, et mål for vedvarende energikilder på mindst 30 % og et mål for reduktion af drivhusgasemissioner på mindst 40 %, og opfordrer endnu en gang Rådet og Kommissionen til – som en del af EU's ramme for klima- og energipolitikken frem til 2030 – at vedtage og gennemføre en mangesidet strategi baseret på gensidigt forstærkende, koordinerede og sammenhængende mål for reduktion af drivhusgasemissioner, vedvarende energikilder og energieffektivitet;

8.  understreger den afgørende rolle, som et lovgivningsforslag spiller for at opnå et åbent, gennemsigtigt, inklusivt og robust 2030-forvaltningssystem med henblik på at sikre en fuldstændig gennemførelse af klima- og energimålene for 2030 på en gennemsigtig og demokratisk måde, garantere regelmæssig rapportering og udveksling af oplysninger og sikre Parlamentets fulde deltagelse i hele den almindelige lovgivningsprocedure; opfordrer Kommissionen til årligt at fremlægge en offentligt tilgængelig rapport om gennemførelsen af politikkerne og projekterne under strategien for energiunionen, der skal betragtes som en del af Parlamentets kontrol med gennemførelsen af energiunionen; opfordrer desuden Kommissionen til at revidere de eksisterende retsakter og til at udvikle nye incitamenter med henblik på at fremme nye investeringer i energisektoren, støtte nye teknologier, skabe kvalitetsjob og opbygge en velstående og bæredygtig økonomi;

9.  understreger behovet for at opnå en omfattende, ambitiøs og bindende aftale på UNFCCC's klimakonference (COP 21) i Paris, der indeholder solide garantier, for at stigningen i den globale gennemsnitstemperatur holdes under 2 °C i forhold til det førindustrielle niveau, sammen med et globalt, robust og fælles gennemsigtigheds- og ansvarlighedssystem, der omfatter overvågning, rapporteringsforpligtelser og et effektivt og produktivt overensstemmelsessystem; mener, at en international klimaaftale for tiden efter 2020 bør omfatte bestemmelser, der gør det muligt at være mere ambitiøs, støtter omkostningseffektive modvirkningsforanstaltninger og giver mulighed for at sikre miljømæssig integritet og en bæredygtig udvikling; understreger behovet for et stærkt tilsagn om emissionsreduktioner fra verdens mest forurenende lande; fremhæver den nøglerolle, som EU-diplomatiet spiller på klima- og energiområdet, samt unionens globale førerposition inden for energieffektivitetsteknologier, som er en prioritet for en modstandsdygtig energiunion;

10.  understreger, at emissionshandelssystemet (ETS) spiller en afgørende rolle som et omkostningseffektivt markedsbaseret instrument til dekarbonisering af Europas energisystem og for opnåelse af EU's emissionsreduktionsmål for 2030 og tiden efter; understreger, at der ud over markedsstabilitetsreserven bør gennemføres en strukturel reform af ETS for perioden efter 2020, der tager hensyn til CO2-reduktionsmålet for 2030 og indeholder håndgribelige og mere harmoniserede foranstaltninger vedrørende CO2-lækage på EU-plan, så længe der ikke gøres en lignende indsats i andre store økonomier;

11.  opfordrer Kommissionen til at undersøge spørgsmålet om indirekte CO2-omkostninger og deres virkning på (og andel i) elpriserne i medlemsstaterne yderligere;

12.  understreger, at indtægter fra ETS især bør anvendes til at støtte lavemissionsinnovation, energieffektivitet og andre foranstaltninger til reduktion af CO2-emissioner;

13.  opfordrer til, at der iværksættes nye EU-initiativer i sektorer, som ikke er omfattet af ETS, navnlig i sektorer med et stort energieffektivitetspotentiale såsom transport- og byggesektoren, for at støtte medlemsstaternes bestræbelser på at nå deres reduktionsmål; støtter indførelsen af princippet om "energieffektivitet først" og, som det blev påpeget i Parlamentets beslutning af 5. februar 2014 om en ramme for klima- og energipolitikken frem til 2030, et ambitiøst energieffektivitetsmål på EU-plan for 2030, som især bør være rettet mod sektorer, der ikke er omfattet af ETS; mener, at lovgivningen om energieffektivitet og EU's emissionshandelssystem understøtter hinanden; opfordrer Kommissionen til at supplere emissionshandelssystemet med en emissionsstandard, der skaber et klart investeringssignal om udvikling af vedvarende energikilder og udfasning af de mindst effektive kulkraftværker og metanemissioner i olie- og gasproduktion, og opfordrer til udfasning af støtte til fossile brændstoffer;

14.  er af den opfattelse, at energieffektivitet udgør den vigtigste uudnyttede energikilde, og opfordrer Kommissionen til at kombinere de mest effektive energieffektivitetsløsninger, bl.a. intelligente net, et skift i transportformer og miljøvenlig mobilitet;

15.  påpeger, at EU's bygningsmasse tegner sig for ca. 40 % af det endelige energiforbrug, for ca. 60 % af EU's gasimport og for 36 % af CO2-emissionerne i EU, og at opvarmning og køling er den største enkelte kilde til energiefterspørgsel i EU; opfordrer derfor Kommissionen til at udnytte de potentielle energigevinster i byggesektoren; understreger, at der er behov for at modernisere opvarmningssektoren, navnlig fjernvarme, for at forbedre forsyningssikkerheden og øge energieffektiviteten; understreger nødvendigheden af at fremme en endnu mere ambitiøs politik om energibesparelser i boliger og erhvervsbygninger ved hjælp af omfattende isolering og avanceret bygningsteknologi;

16.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anerkende betydningen af energieffektivitet og dens rolle med hensyn til både at mindske omkostningerne for forbrugerne og bevare forsyningssikkerheden; understreger, at det er vigtigt at investere i energieffektivitet i hele EU gennem energisikkerhedsplaner;

17.  understreger, at det er vigtigt fuldt ud at gennemføre direktivet om energieffektivitet og direktivet om bygningers energimæssige ydeevne og tildele øget EU-støtte til disse områder; understreger, at foranstaltningerne i denne revision bør rettes mod socialt boligbyggeri og de mest ineffektive ejendomme, hvor der bor lavindkomsthusstande;

18.  understreger betydningen af at udvikle intelligente forvaltningssystemer, især på regionalt plan, for fuldt ud at udnytte de vedvarende energikilders potentiale og fordele energien herfra mellem de geografiske områder efter produktionskapacitet og forbrugsbehov;

19.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at prioritere netværket af intelligente byer for at stimulere og udveksle bedste praksis og sikre en fuld udnyttelse af lokale og regionale projekter og foranstaltninger vedrørende energieffektivitet og begrænsning af drivhusgasser; understreger desuden fordelene ved mere bæredygtige energisystemer, som kan øge effektiviteten, forbrugerindflydelsen og mindre virksomheders muligheder; foreslår at samle alle partnere på flere myndighedsniveauer i en operationel grænseflade og aktivt at inddrage borgmesteraftalen i en sådan åben platform;

20.  understreger behovet for at fjerne de økonomiske, lovgivningsmæssige og administrative hindringer, således at forbrugerne får mulighed for at få større kontrol over deres energiforbrug, tilskyndes til at forpligte sig til og investere i decentraliseret energi og beskyttes mod energifattigdom;

21.  opfordrer Kommissionen til at udvikle innovative finansielle incitamenter, instrumenter til investeringer i dekarbonisering og til at mobilisere alle muligheder for forbedringer af energieffektiviteten i boligsektoren, også i forbindelse med bæredygtig ombygning af sårbare familiers og borgeres boliger;

22.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre lige vilkår for nye forretningsmodeller på energimarkedet;

23.  opfordrer Kommissionen til at tilskynde borgerne og de lokale myndigheder til aktivt at deltage i produktionen og forvaltningen af deres egen energi, bl.a. ved hjælp af andelsselskaber, da dette vil tilskynde til investeringer i produktion af vedvarende energi, og da borgernes deltagelse i energiandelsselskaber kan øge både deres kendskab til fordelene ved et effektivt energiforbrug og deres kontrol over energipriserne;

24.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at betragte udfordringen med udvikling af landdistrikterne og lav produktivitet i landbrugssektoren med støtteafhængighed som en mulighed for at samle midlerne fra forskellige landbrugsordninger til at øge investeringerne i vedvarende energi i landdistrikterne med det formål at mindske energiafhængigheden og reducere udgifterne til fødevareproduktion;

25.  opfordrer til, at der iværksættes et nyt EU-initiativ vedrørende LULUCF-emissioner i en separat søjle for at hjælpe medlemsstaterne med at reducere emissioner fra landbrug, arealanvendelse og skovbrug samt gennemføre yderligere emissionsreduktioner inden 2030 foruden de krævede energirelaterede emissionsreduktioner;

26.  understreger behovet for mere koordinerede støtteordninger for vedvarende energikilder i overensstemmelse med Europa-Kommissionens vejledning om tilrettelæggelsen af støtteordninger for vedvarende energi og mere handel inden for EU med elektricitet fra vedvarende energikilder, f.eks. gennem projekter som Nordsønettet; opfordrer Kommissionen til at sikre lige vilkår for vedvarende energikilder i EU og lægge mere vægt på decentraliseret produktion og selvforsyning med vedvarende elektricitet for at sende et klart signal om at investere i bæredygtige energiformer ved i højere grad at udnytte de tilgængelige EU-midler, særlig den fremtidige Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, til at iværksætte strategiske infrastrukturprojekter og miljøvenlige, bæredygtige projekter, fremme af vedvarende energi og ressourceeffektivitet; understreger, at energiunionen bør prioritere markedsbaserede instrumenter til fremme af lavemissionsenergikilder; opfordrer til, at der etableres et velfungerende indre marked, navnlig for bæredygtig vedvarende energi;

27.  understreger, at der skal investeres over 1 billion EUR i EU's energisektor alene inden 2020; mener, at investeringer i en integreret strategi for forskning og innovation er et nøgleelement i udviklingen af lavemissionsteknologier og især vedvarende teknologier, intelligente net- og hjemmeteknologier, rene transportteknologier og oplagringsløsninger, for at gøre energiunionen til en drivkraft for vækst, beskæftigelse og konkurrencedygtighed;

28.  understreger succesen med og det yderligere potentiale i miljøvenligt design med henblik på at forbedre produkters energieffektivitet og energiforbrug og derved mindske husholdningernes energiudgifter og -forbrug og reducere drivhusgasemissionerne; opfordrer Kommissionen til at indføre yderligere gennemførelsesforanstaltninger, der tager højde for den generelle dagsorden om ressourceeffektivitet, og til at gennemgå de eksisterende foranstaltninger for at sikre, at de er tilstrækkelige;

29.  understreger den rolle, som EU-energimærkningen spiller med hensyn til at give forbrugerne indflydelse og præcise, relevante og sammenlignelige oplysninger om energirelaterede produkters energieffektivitet; understreger, at der er behov for en revision af energimærkningen for at fremme energieffektive forbrugervalg yderligere og skabe incitament til fremstilling af energieffektive produkter;

30.  understreger, at der er behov for at sikre udviklingen af nye teknologier med henblik på produktion, lagring og transport på lang sigt af vedvarende energi med udgangspunkt i innovative lokale projekter;

31.  understreger, at der skal lægges vægt på små og lokale energiinitiativer, der kan bidrage til bæredygtig energi til overkommelige priser;

32.  minder om, at transportsektoren har et betydeligt energieffektivitetspotentiale og repræsenterer mere end 30 % af det endelige energiforbrug i Europa; opfordrer Kommissionen til øjeblikkeligt at øge EU's indsats ved at indføre langsigtede foranstaltninger til gennemførelse af en dekarbonisering af transportsektoren, samtidig med at der sikres et højt miljø- og sundhedsbeskyttelsesniveau;

33.  henviser til midtvejsrevisionen af hvidbogen om transport og gentager sin støtte til målsætningen og målene for et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem; opfordrer Kommissionen til at fremsætte et lovforslag, der fastsætter ambitiøse emissionsstandarder for biler og lette køretøjer for 2025;

34.  minder om, at international skibsfart stadig er undtaget fra de bindende forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne, men samtidig, hvad angår trafik, har en høj vækstrate; opfordrer Kommissionen til at fremsætte et lovforslag om mål for drivhusgasreduktion for den internationale skibsfart, medmindre der aftales bindende foranstaltninger i IMO inden udgangen af 2016;

35.  fastholder, at det er nødvendigt at iværksætte mere ambitiøse EU-initiativer for at udvikle og stimulere incitamenter til udbygning af infrastruktur for alternative brændstoffer med henblik på at tilskynde yderligere til produktion, markedsindtrængning og anvendelse af avancerede og bæredygtige biobrændstoffer og andre alternative brændstoffer, der kan bidrage væsentligt til reduktion af vugge til grav-drivhusgasemissioner, og fremskynde elektrificering af transporten og overgangen til vedvarende energikilder; opfordrer til anvendelse af alternative brændstoffer i transportinfrastrukturer; understreger, at det er vigtigt at investere i forskning, udvikling og teknologisk innovation i denne forbindelse, og påpeger behovet for at udvikle intelligent infrastruktur, som f.eks. opladningspunkter udstyret med intelligente målere;

36.  opfordrer Kommissionen til at revidere mærkningsordningen for brændstofforbrug og CO2 for personbiler for at sikre, at forbrugerne får mere præcise, relevante og sammenlignelige oplysninger om CO2-emissioner og brændstofforbrug, således at forbrugernes valg rettes mod de mest energieffektive biler, og fabrikanterne til gengæld tilskyndes til at forbedre deres bilers energieffektivitet og øge energisikkerheden;

37.  fastholder, at Kommissionen bør fremskynde indførelsen af en revideret testcyklus for at sikre, at CO2 og andre forurenende emissioner fra køretøjer afspejler emissionerne under reelle kørselsforhold,

38.  påpeger, at biomasse fra bæredygtigt skovbrug kan bidrage til opfyldelse af klima- og energimålene inden for 2030-rammen;

39.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at udvikle et initiativ om EU's globale førerposition inden for teknologi og innovation vedrørende vedvarende energi og lavemissionsteknologier, herunder bølgeenergi, flydende solteknologi og biobrændstoffer produceret af alger, og til at fremme offentlig og privat forskning, udvikling og innovation inden for disse områder;

40.  påpeger, at den nuværende EU-politik for biobrændstoffer er blevet kritiseret fra mange sider for ikke at tage højde for drivhusgasemissioner forbundet med indirekte ændringer i arealanvendelsen (ILUC), som kan udløses, når den eksisterende landbrugsproduktion skifter til uopdyrket jord både i og uden for EU;

41.  mener, at en bæredygtig tilgang til opfyldelse af EU's mål for energisikkerhed ikke bør udvide anvendelsen af biobrændstoffer, der dyrkes på jord, og at forbedring af køretøjers brændstofeffektivitet, nedbringelse af transportbehov, reduktion af intensivt husdyrbrug, øget anvendelse af biobrændstoffer udvundet af affald og restprodukter, som ikke forårsager yderligere ændring af arealanvendelsen, udgør bedre alternativer;

42.  ser frem til og insisterer på støtte til projekter og investeringer, der udnytter restkulstof som et råstof til lavemissionskemikalier og avancerede biobrændstoffer, dvs. ved at anvende mikrober, der dyrkes på kulstofrige restgasser og omdannes til brændstoffer og kemikalier, som erstatter dem, der fremstilles af fossile ressourcer (eller førstegenerationsbiobrændstoffer), og derved reducere emissioner og forurenende stoffer fra industrielle processer som f.eks. stålfremstilling;

43.  beklager Kommissionens beslutning om at trække sit forslag om et revideret direktiv om energibeskatning tilbage og medlemsstaternes manglende enighed om en model, hvor energibeskatning er baseret på CO2- og energiindholdet;

44.  mener, at energisikkerhed og i sidste ende selvforsyning i EU først og fremmest kan opnås ved at fremme energibesparelser og vedvarende energi, hvilket sammen med andre alternative energikilder såsom biobrændstoffer vil mindske afhængigheden af import; påpeger, at energisikkerhed skal opnås sideløbende med strenge regler for miljøbeskyttelse, og anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at modsætte sig metoder til udvinding af fossile brændstoffer som hydraulisk frakturering, og særlig ukonventionel frakturering;

45.  minder om de miljø-, klima- og sundhedsmæssige risici og virkninger, der er forbundet med udvinding af ukonventionelle fossile brændstoffer, og advarer imod at bruge energiunionen som anledning til at fremme sådanne energikilder;

46.  opfordrer på grundlag af forsigtighedsprincippet og princippet om forebyggende indsats samt under hensyntagen til de risici og negative indvirkninger på klima, miljø og sundhed, som hydraulisk frakturering til udvinding af ukonventionelle fossile brændstoffer medfører, og på grund af manglerne i EU-reglerne for skifergasaktiviteter, medlemsstaterne til ikke at tillade nogen nye operationer med ukonventionel hydraulisk frakturering i EU;

47.  mener, at anvendelsen af hydraulisk frakturering i EU indebærer risici og negative konsekvenser for klimaet, miljøet og folkesundheden og truer opfyldelsen af EU's langsigtede mål for dekarbonisering; mener desuden ikke, at hydraulisk frakturering er en lovende teknologi på grund af de ukonventionelle brændstoffers begrænsede potentiale for at bidrage til dækningen af EU's fremtidige energiefterspørgsel, kombineret med høje investerings- og driftsomkostninger; opfordrer derfor medlemsstaterne til ikke at tillade nogen nye operationer vedrørende efterforskning eller udvinding af ukonventionelle brændstoffer i EU, indtil det er bevist at være sikkert for miljøet og borgerne;

48.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle langsigtede energistrategier og, hvis det er muligt, at indgå nationale energiaftaler med alle interessenter i lyset af energikøreplanen for 2050 og det langsigtede mål om en reduktion af drivhusgasserne på 80-95 % inden 2050 for at sætte skub i de længe tiltrængte investeringer i energisektoren;

49.  opfordrer Kommissionen til at overvåge, om de nationale energistrategier er i overensstemmelse med energiunionens bæredygtige principper;

50.  påpeger, at de europæiske energisystemer trods de fremskridt, der er gjort i de seneste år, stadig ikke leverer de forventede resultater, at den nuværende markedsudformning giver ikke tilstrækkelige investeringer, og at det europæiske energilandskab er stadig alt for fragmenteret; understreger, at forudsætningen for et velfungerende indre marked i EU er et velforbundet net, som sætter en stopper for medlemsstaternes energiisolation; opfordrer indtrængende Kommissionen til at støtte færdiggørelsen af alle store sammenkoblingsprojekter;

51.  understreger, at det er vigtigt at tilskynde til initiativer fra de relevante sektorer med henblik på at skabe bredere opbakning til den europæiske energiunion;

52.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at åbne øjnene for det enorme potentiale i regionerne i den yderste periferi og de oversøiske lande og territorier med hensyn til produktion af vedvarende energi for opbygning af en udviklingsmodel, som er helt selvforsynende med energi;

53.  påpeger de væsentlige sidegevinster for klimaet, luftkvaliteten, folkesundheden og miljøet ved en forbedring af energisikkerheden gennem øget energieffektivitet og anbefaler en omstilling til vedvarende energikilder såsom vind- og solenergi og geotermisk energi;

54.  bekræfter EU's og medlemsstaternes store engagement i fuldbyrdelsen af det indre marked for energi, som skal sikre en stringent anvendelse af EU-retten, og opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag om et mål på 15 % for grænseoverskridende sammenkoblingsinfrastruktur, navnlig for vedvarende elektricitet, inden 2025; understreger, at klima- og energimålene ikke kan nås, uden at der udvikles et fuldstændigt integreret europæisk net, som er udstyret med et større antal grænseoverskridende sammenkoblinger, et større lagringspotentiale og intelligente net, der kan forvalte en sikker forsyning med en stor andel vedvarende energi; understreger behovet for en opgradering af innovative lavemissionsteknologier og -løsninger;

55.  understreger, at i en ægte cirkulær økonomi skal affald anvendes i økonomien som råmateriale for at bevare merværdien i produktet så længe som muligt, og derfor har forberedelse til genanvendelse og genbrug meget højere prioritet end forbrænding; påpeger, at mange medlemsstater allerede har overkapacitet i deres forbrændingsanlæg; understreger, at der er behov for bedre planlægning og udveksling af oplysninger samt forebyggelse af fastlåsningsvirkninger; opfordrer indtrængende Kommissionen til at inddrage forbindelsen mellem energiunionen og den cirkulære økonomi;

56.  påpeger, at EU's energipolitik bør sikre adgang til energi for alle, bidrage til overkommelige energipriser til gavn for alle forbrugere og styrke den offentlige kontrol og regulering på dette område; gentager, at energi er et grundlæggende menneskeligt behov, og EU bør derfor især fokusere på spørgsmålet om energifattigdom og fremme foranstaltninger til løsning af dette problem, som berører en ud af fire EU-borgere; minder om, at dette problem i de kommende år sandsynligvis vil blive stadig mere alvorligt;

57.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en handlingsplan for håndtering af energifattigdom, der fastlægger specifikke foranstaltninger og metoder til at løse problemet med energifattigdom og mindsker faren for, at EU-borgere havner i sådanne problemer, i betragtning af at et stigende antal husholdninger ender i energifattigdom, og at andre er i alvorlig fare for at opleve samme slags fattigdom, at stadig flere elektricitets- og gasforbrugere ikke er i stand til at betale deres regninger og derfor stifter stadig større gæld, og at mange mennesker vælger at opvarme deres hjem med billigt, beskidt brændsel, der ikke kun er til skade for forbrugerne selv, men også for deres omgivelser;

58.  opfordrer Kommissionen til at medtage et kapitel om energi i alle relevante handelsaftaler;

59.  anbefaler, at aftalerne skal tage sigte på inddragelse af tiltrædelseslande i EU's energiprojekter;

60.  opfordrer til fuld gennemsigtighed i redegørelser for støtte til fossile brændstoffer i EU; glæder sig i den forbindelse over den klarhed i en sådan rapportering, der f.eks. kommer til udtryk i OECD-rapporten fra 2013 "Inventory of Budgetary Support and Tax Expenditures for Fossil Fuels", som fastlagde en liste over 550 foranstaltninger, der har ydet støtte til produktion af fossile brændstoffer i 34 medlemslande til en årlig værdi af 55-90 mia. USD i perioden 2005-2011.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

15.9.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

48

7

8

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Margrete Auken, Pilar Ayuso, Zoltán Balczó, Catherine Bearder, Ivo Belet, Simona Bonafè, Cristian-Silviu Buşoi, Nessa Childers, Birgit Collin-Langen, Mireille D’Ornano, Miriam Dalli, Seb Dance, Angélique Delahaye, Jørn Dohrmann, Ian Duncan, Stefan Eck, Bas Eickhout, Eleonora Evi, José Inácio Faria, Karl-Heinz Florenz, Francesc Gambús, Iratxe García Pérez, Elisabetta Gardini, Gerben-Jan Gerbrandy, Jens Gieseke, Julie Girling, Sylvie Goddyn, Matthias Groote, Andrzej Grzyb, Jytte Guteland, György Hölvényi, Jean-François Jalkh, Benedek Jávor, Josu Juaristi Abaunz, Karin Kadenbach, Kateřina Konečná, Giovanni La Via, Peter Liese, Susanne Melior, Massimo Paolucci, Bolesław G. Piecha, Pavel Poc, Frédérique Ries, Daciana Octavia Sârbu, Annie Schreijer-Pierik, Renate Sommer, Dubravka Šuica, Claudiu Ciprian Tănăsescu, Estefanía Torres Martínez, Nils Torvalds, Jadwiga Wiśniewska, Damiano Zoffoli

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Paul Brannen, Nicola Caputo, Elena Gentile, Adam Gierek, Martin Häusling, Krzysztof Hetman, Jan Huitema, Mairead McGuinness, James Nicholson, Bart Staes

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Daniela Aiuto, Tiziana Beghin, Ashley Fox, Stefano Maullu


UDTALELSE fra Udenrigsudvalget (16.9.2015)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om "På vej til en europæisk energiunion"

(2015/2113(INI))

Ordfører for udtalelse: Francisco Assis

FORSLAG

Udenrigsudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  ser med tilfredshed på Kommissionens bestræbelser på at opbygge en modstandsdygtig energiunion og opfordrer til, at sidstnævnte gennemføres hurtigt, og at der gøres en indsats for at få ændret dens energi- og klimamål i opadgående retning, samtidig med at der sikres lige konkurrencevilkår mellem europæiske og ikke-europæiske energiproducenter, herunder bred anvendelse af et revideret emissionshandelssystem (ETS); opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje hvilke foranstaltninger, der vil sikre lige konkurrencevilkår mellem producenter i EU og i tredjelande, navnlig så de højeste sikkerheds- og miljøstandarder er sikret;

2.  understreger, at en reel fælles ekstern energipolitik for EU bør gå hånd i hånd med dets fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik; opfordrer i denne forbindelse indtrængende til bedre koordinering mellem næstformanden/den højtstående repræsentant (NF/HR) og de relevante kommissærer med sigte på at forbedre sammenhængen i EU's eksterne energisikkerhedspolitikker; opfordrer derfor Kommissionen til at skabe en stærkere klynge under ledelse af NF/HR med en stilling som ansvarlig for koordineringen af sådanne politikker;

3.  fremhæver, hvordan bindende, ambitiøse EU-mål og nationale energi- og klimamål for energieffektivitet og vedvarende energi vil bidrage til at sikre EU's teknologiske førerposition på disse områder;

4.  understreger, at energi ikke bør benyttes som middel til at udøve politisk pres i eller mellem medlemsstaterne eller på nogen rammer for internationalt samarbejde eller udenrigspolitik;

5.  understreger, at der kun kan opnås en tilstrækkelig, sikker, stabil og prismæssigt overkommelig energiforsyning, når energi-, handels- og udenrigspolitik går hånd i hånd på en sammenhængende og konsekvent måde, hvilket betyder, at EU også må udforme sin energipolitik inden for rammerne af sine udenrigspolitiske mål og strategiske interesser, navnlig når det gælder forbindelserne med tredjelande, og bringe den i overensstemmelse med udviklings-, sikkerheds- og handelspolitikken på tværs af hele det udenrigspolitiske spektrum; mener, at EU kan nedbringe sin afhængighed af bestemte eksterne leverandører og brændstoffer og således bidrage til langsigtet energisikkerhed ved at maksimere sin udnyttelse af vedvarende energikilder og prioritere brændstoffer og teknologier, som er miljømæssigt bæredygtige;

6.  understreger, at det er nødvendigt, at EU og dets medlemsstater taler med én stemme på internationalt plan for at stå imod de del-og-hersk-taktikker, som Den Russiske Føderation anvender, og for at forhindre, at der udøves politisk pres via blokeringen af energiforsyningsruter; advarer imidlertid om farerne ved at følge en diplomatisk tilgang, som bevidst ignorerer grovheder og sponsorering af vold fra visse regimer i lande, der er leverandører af energi; minder derfor om, at en effektiv og konsekvent EU-udenrigspolitik skal være baseret på kerneprincipperne og -værdierne demokrati, menneskerettigheder og frihed;

7.  understreger betydningen af fuldstændig solidaritet mellem medlemsstaterne på energisikkerhedsområdet;

8.  bemærker, at prioritering af energieffektivitet og vedvarende energi samt diversificering, når det er relevant, af energikilder og forsyningsruter vil mindske vores samlede energibehov og -import, og at øget støtte til energirelateret forskning og udvikling, der overholder princippet om teknologineutralitet, er central for en retfærdig overgang til en kulstoffattig økonomi og afgørende for at styrke EU's teknologiske lederskab; påpeger vigtigheden af at støtte energilagring og konverteringsteknologi med henblik på beskyttelse mod ustabile globale energipriser og forstyrrelser af den internationale energiforsyning;

9.  opfordrer Kommissionen og NF/HR til at etablere en sammenhængende ramme for energiunionens eksterne dimension med særligt fokus på fremme af strategiske partnerskaber med energiproducerende tredjelande og transittredjelande, navnlig i EU's naboskabsområde og med hensyn til udvidelsespolitikkerne, som er baseret på fælles værdier; mener, at der i denne forbindelse bør tages højde for den aktuelle status med hensyn til regionalt samarbejde samt planlægningen og udviklingen af store strategiske infrastrukturprojekter og hurtig mobilisering af midler til de eksisterende, herunder udviklingen af alternative forsyningsruter og energileverandører til de medlemsstater, der i øjeblikket er afhængige af én enkelt leverandør, og dem, der er udpeget som "energiøer"; fremhæver betydningen af energipartnerskabet med det sydlige Middelhavsområde og landene i Det Østlige Partnerskab og mener, at det bør indtage en passende plads i den igangværende evaluering af den europæiske naboskabspolitik; understreger, at det vil bidrage til større stabilitet og et forbedret investeringsklima i EU's umiddelbare omgivelser, hvis energiinfrastrukturen og lovgivningen om energiforvaltning udvides til Det Europæiske Energifællesskab;

10.  opfordrer Kommissionen til fortsat at presse på for at få etableret et energiudvekslingssystem mellem EU og USA i lyset af den nuværende og fremtidige udvikling inden for forskning, innovation og licensering af kraftledningssystemer, såsom højspændingsledninger, med sigte på at få udviklet et globalt netværk til deling af vedvarende energi;

11.  opfordrer Kommissionen til at udvikle en sammenhængende strategi for diversificering af energiforsyningen; fremhæver betydningen af kulstoffattige, egne energikilder for lande, der er stærkt afhængige af energiimport, og navnlig af én enkelt leverandør;

12.  understreger, at en fremtidig energiunion bør sætte en stopper for enhver energirelateret isolation af medlemsstater og regioner og bør prioritere at støtte de mest sårbare lande i at diversificere deres kilder og forsyningsruter;

13.  opfordrer Kommissionen til at fremskynde etableringen af gensidigt sammenkoblede energiforbindelser mellem medlemsstaterne, hvilket vil bidrage til at mindske afhængigheden af energileverandører uden for EU;

14.  anmoder Kommissionen om at opridse, hvilke muligheder der eksisterer for fælles forhandling af energikontrakter med eksterne leverandører, som altid bør tilslutte sig og fremme EU's kerneværdier, dvs. respekt for menneskerettighederne og demokrati samt social beskyttelse og miljø- og forbrugerbeskyttelse; opfordrer Kommissionen til at spille en stærkere rolle med hensyn til at kontrollere, at mellemstatslige aftaler og store kommercielle kontrakter er i overensstemmelse med EU-lovgivningen og deres indvirkning på energisikkerheden, herunder den forudgående vurdering heraf og deltagelse i forhandlingerne; understreger, at et bæredygtigt ressourceforbrug og en lavemissionsøkonomi bør udgøre kernen i energiunionen, og at dette skal afspejles i EU's politikker og dets pionerindsats for at tackle klimaforandringerne; understreger, at energiunionens udgangspunkt bør være, at man forhandler med tredjelande med én stemme; opfordrer i denne sammenhæng Kommissionen og medlemsstaterne til frivilligt at indføre en fælles forhandlingsmekanisme med henblik på at styrke EU's kollektive forhandlingspotentiale, hvilket vil føre frem til en EU-forhandlingsposition;

15.  opfordrer Kommissionen til at oprette en refleksionsgruppe på højt plan om energisikkerhed, udenrigspolitik og energiunionen med stærk repræsentation og deltagelse fra Parlamentet og andre samfundsaktører med henblik på at udvikle troværdige, langsigtede scenarier for efterspørgsel, udbud og samarbejde med eksterne partnere, navnlig inden for kapacitetsopbygning og teknologiudveksling i forbindelse med vedvarende energi og energieffektivitet samt forholdet mellem energi og menneskerettigheder;

16.  opfordrer Kommissionen til at fastholde sit mål om at afsætte et separat kapitel i det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP) til energi;

17.  mener, at solidariteten mellem medlemsstaterne som det overordnede princip for sikring af energiforsyningen også bør udvides til at omfatte de kontraherende parter i Energifællesskabet.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

15.9.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

51

10

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Nikos Androulakis, Francisco Assis, Petras Auštrevičius, Amjad Bashir, Bas Belder, Goffredo Maria Bettini, Mario Borghezio, Elmar Brok, Klaus Buchner, James Carver, Fabio Massimo Castaldo, Javier Couso Permuy, Knut Fleckenstein, Anna Elżbieta Fotyga, Eugen Freund, Michael Gahler, Richard Howitt, Sandra Kalniete, Tunne Kelam, Afzal Khan, Janusz Korwin-Mikke, Andrey Kovatchev, Eduard Kukan, Ilhan Kyuchyuk, Arne Lietz, Barbara Lochbihler, Sabine Lösing, Ulrike Lunacek, Andrejs Mamikins, Ramona Nicole Mănescu, David McAllister, Francisco José Millán Mon, Pier Antonio Panzeri, Demetris Papadakis, Tonino Picula, Kati Piri, Andrej Plenković, Cristian Dan Preda, Jozo Radoš, Sofia Sakorafa, Jacek Saryusz-Wolski, Alyn Smith, Jaromír Štětina, Charles Tannock, Eleni Theocharous, Ivo Vajgl, Elena Valenciano, Geoffrey Van Orden, Hilde Vautmans

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Ana Gomes, Andrzej Grzyb, Cătălin Sorin Ivan, Antonio López-Istúriz White, Urmas Paet, Miloslav Ransdorf, Jean-Luc Schaffhauser, György Schöpflin, Renate Sommer, Dubravka Šuica, Traian Ungureanu, Bodil Valero

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Claudiu Ciprian Tănăsescu


UDTALELSE fra Udvalget om International Handel (24.9.2015)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

På vej til en europæisk energiunion

(2015/2113(INI))

Ordfører for udtalelse: Klaus Buchner

FORSLAG

Udvalget om International Handel opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  er fast overbevist om, at en langsigtet modstandsdygtig energiunion bør bygge på sammenkobling, med særlig fokus på energienklaver og sårbare regioner inden for EU, øget energieffektivitet og energibesparelse og gøre fuld brug af egne sikre og miljømæssigt bæredygtige energiressourcer, omkostningseffektivitet, udryddelse af energifattigdom, bedre selvforsyning og samarbejde samt pålidelige konsekvensanalyser af fremtidig energiinfrastruktur; støtter energiunionens mål om at bevæge sig væk fra en økonomi baseret på fossile brændstoffer, hvor energien er baseret på en centraliseret udbudsbaseret tilgang, der bygger på forældede forretningsmodeller; er overbevist om, at handel kan bidrage til at nå dette mål;

2.  understreger, at EU bør prioritere at hjælpe de mest sårbare lande med at diversificere deres kilder og forsyningsruter, herunder tilbagestrømning, med vægt på vedvarende energikilder og dertil knyttede lagringsfaciliteter med henblik på at øge energieffektiviteten på verdensplan, og at EU bør hjælpe med at udrydde energifattigdom, bidrage til en global bæredygtig udvikling og støtte den globale indsats i kampen mod klimaforandringer;

3.  påpeger, at EU importerer 53 % af sin energi, hvilket årligt koster ca. 400 mia. EUR og gør EU til den største energiimportør i verden; minder om, at 61 % af den gas, som importeres, anvendes i bygninger, fortrinsvis til opvarmnings- og kølingsformål, og at energiefterspørgslen i byggesektoren står for ca. 40 % af energiforbruget i EU og en tredjedel af brugen af naturgas; understreger derfor, at fremskridt for så vidt angår energieffektivitet har en betydelig indvirkning på mindskelsen af EU's energiimport fra tredjelande og på medlemsstaternes handelsunderskud, hvilket derved forstærker EU's forhandlingsposition i eksterne energirelaterede anliggender; er overbevist om, at et bindende mål for energieffektivitet vil være en omkostningseffektiv måde til at nå målet om energiuafhængighed på; påpeger, at arbejdsløsheden kan nedbringes ved hjælp af et ambitiøst program til forøgelse af energieffektiviteten inden for boligbyggeri i hele EU;

4.  støtter energiunionens mål om at bevæge sig væk fra en økonomi baseret på fossile brændstoffer, hvor energien er baseret på en centraliseret udbudsbaseret tilgang, der bygger på gamle teknologier og forældede forretningsmodeller; er overbevist om, at handel kan bidrage til at nå dette mål;

5.  understreger, at alle handelsaftaler bør omfatte energikapitler, der har til formål at etablere energipartnerskaber til gavn for begge parter og forbedre adgangen til energiressourcer og udenlandske markeder både med mangeårige etablerede partnere og nye potentielle partnerlande i områder såsom, men ikke begrænset til, Centralasien, Nordafrika, Middelhavsområdet og Nord-, Syd- og Mellemamerika, og bør gøre EU's energiforsyninger mere sikre, samtidig med at de giver mulighed for at diversificere energikilder, fastlægge kvalitetsstandarder for energiprodukter og udarbejde fælles standarder for bæredygtig energiproduktion; mener fortsat, at det er af central betydning at mindske afhængigheden af importeret energi, navnlig ved yderligere at fremme vedvarende energi og energieffektivitet; efterlyser i denne forbindelse sammenhæng mellem EU's handelspolitik og principperne i EU's energipolitik og understreger, at energikapitler i handelsaftaler bør støtte EU's overordnede målsætninger for klima og bæredygtig energi samt det overordnede mål for dekarbonisering af økonomien i overensstemmelse med Det Europæiske Råds konklusioner om energiunionen fra marts 2015;

6.  påpeger, at EU's handelspolitik bør sigte efter at øge energisikkerheden i overensstemmelse med artikel 194 i TEUF, diversificere det europæiske energimiks og mindske afhængigheden af import fra en enkelt ekstern leverandør eller enkelte forsyningskilder, samtidig med at den relevante kompetencefordeling i traktaten overholdes; understreger, at mindsket afhængighed af én leverandør ikke bør føre til øget afhængighed af en anden; mener, at alle EU-infrastrukturprojekter og handelsaftaler med henblik på diversificering af energikilder, leverandører og ruter skal være i fuld overensstemmelse med EU's langsigtede dekarboniseringsforpligtelser og EU's miljølovgivning og anden relevant lovgivning;

7.  mener, at rationalisering af energiefterspørgslen, fremme af egne sikre og bæredygtige energikilder, øget energieffektivitet og energisammenkoblinger gennem ambitiøse bindende mål og information til borgerne om ansvarligt energiforbrug er blandt de mest effektive redskaber til at mindske afhængigheden af ekstern energi fra ustabile internationale energileverandører og til at nå EU's klimamål; mener, at energiafhængigheden kan mindskes på kort sigt ved at rationalisere energiefterspørgslen, udvikle vedvarende energikilder og lagring heraf, lagre gas, udvikle infrastrukturer til gaslevering den anden vej, støtte nye projekter, som giver mulighed for at udnytte den eksisterende infrastruktur maksimalt, og udarbejde regionale forsyningssikkerhedsplaner;

8.  understreger behovet for at fjerne flaskehalse og udvikle sammenkoblinger, der muliggør grænseoverskridende handel og skaber konkurrencedygtige og velintegrerede regionale energimarkeder;

9.  påpeger, at den europæiske strategi for energiimport skal tage højde for energikilders reelle omkostninger og fordele ved aktivt at inddrage lokalbefolkningen i beslutningsprocesserne og ved at vurdere alle direkte og indirekte faktorer og ikke kun dem, der er relateret til deres direkte anvendelse; minder om de miljø-, klima- og sundhedsmæssige risici og konsekvenser, der er forbundet med udvinding af ukonventionelle fossile brændstoffer;

10.  fremhæver de vigtige bidrag, som handel kan yde til fremme og udvikling af fremtidsorienteret energiteknologi, navnlig med hensyn til energilagring og -transport, f.eks. fremme af "grønne" varer og udvikling af internationale standarder for energieffektivitet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at behandle energieffektivitet som en selvstændig energikilde; understreger, at de eksisterende teknologier til omdannelse af sol- og vindenergi til gas kan skabe sikkerhed mod ustabile globale energipriser i lyset af de store lagringsfaciliteter, gastransportnetværk og moderne gasfyrede kraftværker, som allerede findes; understreger, at EU's handelspolitik bør have til formål at fjerne toldmæssige og unødvendige ikketoldmæssige handelshindringer inden for innovative energiteknologier; påpeger, at EU-virksomheder har en andel på 40 % af alle patenter på teknologier for vedvarende energi;

11.  glæder sig over forhandlingerne vedrørende initiativer om "grønne" varer mellem EU og 13 andre WTO-medlemmer, som omfatter produkter, tjenester og teknologier, der bidrager til grøn vækst, miljøbeskyttelse, klimatiltag og bæredygtig udvikling; opfordrer til, at forhandlingerne afsluttes ved udgangen af 2015 på WTO's ministerkonference i Nairobi;

12.  opfordrer Kommissionen til at sikre en strammere overvågning af konkurrencehæmmende adfærd og antidumpingforanstaltninger for at beskytte de europæiske energiindustrier mod illoyal import fra tredjelande;

13.  understreger betydningen af bestemmelser i handelsaftaler vedrørende teknologisk samarbejde og teknologiske tjenesteydelser på området for energieffektivitet og decentraliseret produktion af vedvarende energikilder, herunder vedligeholdelse og softwareudvikling; påpeger, at dekarbonisering er et fælles mål for EU og mange partnerlande, regioner og byer;

14.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen – i overensstemmelse med dens egen globale klimapolitik og G20-forpligtelse til at udfase subsidier til fossile brændstoffer – til øjeblikkeligt at forbyde eksportkreditter til investeringer i kraftværker, der benytter fossile brændstoffer;

15.  beklager, at drøftelserne om moderniseringen af defensive handelsinstrumenter ligger underdrejet i Rådet, selv om Parlamentet har udtrykt kraftig støtte til mere robuste foranstaltninger over for illoyal import fra tredjelande;

16.  opfordrer Kommissionen til gennem internationale handelsinstrumenter at tilskynde udviklingslandene til at diversificere deres energiproduktion og til at fremme produktionen af solenergi, navnlig i EU's sydlige naboskabsområde;

17.  opfordrer Rådet til at fremskynde moderniseringen af defensive handelsinstrumenter for at sikre, at de europæiske fremstillingsindustrier, som især producerer vindmøller, solpaneler, stål af høj kvalitet og byggematerialer, til fulde kan udnytte energiomstillingen;

18.  understreger, at forhandlingerne vedrørende aftalen om miljøgoder skal baseres på en definition af miljøgoder, som er i overensstemmelse med EU's politikker, og som ikke må være i strid med foranstaltninger til hjælp for udviklingslande, der er vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationersrammekonvention om klimaændringer (UNFCCC);

19.  opfordrer medlemsstaterne til, hvor det er relevant, at øge deres samarbejde om mekanismen til udveksling af oplysninger med hensyn til mellemstatslige aftaler med tredjelande på energiområdet; opfordrer endvidere Kommissionen til at undersøge de forhåndenværende løsningsmodeller for frivillig fælles forhandling af energikontrakter med eksterne leverandører på vegne af EU; gentager imidlertid, at bistand kun bør ydes, når en eller flere medlemsstater anmoder specifikt herom, under hensyntagen til de erhvervsdrivendes beslutningsfrihed;

20.  understreger, at energiaftaler til enhver tid bør være baseret på gensidighedsprincippet, at kvalitetsstandarderne skal sikres, og at de retlige rammebetingelser og EU-lovgivningen skal overholdes; opfordrer Kommissionen til at udvikle standarder for energiaftaler med tredjelande, der fremmer EU's interesser; opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at underrette Parlamentet om energiaftaler mellem EU og tredjelande med sigte på at fremme demokrati og gennemsigtighed;

21.  opfordrer Kommissionen til at fremme initiativer for samarbejde i energisektoren mellem Middelhavslandene og dermed bidrage til fred og økonomisk velstand for befolkningerne og fremhæver den rolle, som EU's handelspolitik kan spille med hensyn til at forbedre forbindelserne mellem begge sider af Middelhavet; deler Kommissionens holdning om, at det er vigtigt at etablere et knudepunkt for middelhavsgas, og mener, at bistand via finansielle EU-instrumenter bør overvejes; påpeger, at medlemsstaterne i Middelhavsområdet samtidig bør støttes aktivt i udviklingen af deres solenergikapacitet og i tilførslen af det potentielle energioverskud til forsyningsnet for dårligere stillede medlemsstater;

22.  påpeger, at en indledning af forhandlinger om EU-energiaftaler med tredjelande vil give EU en stærkere stemme på den internationale scene og vil skabe den nødvendige ramme for projekter, der kan styrke Europas energisikkerhed, især storstilede investeringer i tværnationale infrastrukturprojekter;

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

22.9.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

31

7

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

William (The Earl of) Dartmouth, Maria Arena, Tiziana Beghin, David Campbell Bannerman, Salvatore Cicu, Marielle de Sarnez, Santiago Fisas Ayxelà, Eleonora Forenza, Karoline Graswander-Hainz, Ska Keller, Jude Kirton-Darling, Gabrielius Landsbergis, Bernd Lange, Emmanuel Maurel, Anne-Marie Mineur, Sorin Moisă, Franck Proust, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Viviane Reding, Inmaculada Rodríguez-Piñero Fernández, Tokia Saïfi, Matteo Salvini, Marietje Schaake, Helmut Scholz, Joachim Schuster, Joachim Starbatty, Adam Szejnfeld, Iuliu Winkler, Jan Zahradil

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Klaus Buchner, Dita Charanzová, Edouard Ferrand, Agnes Jongerius, Sander Loones, Gabriel Mato, Fernando Ruas, Jarosław Wałęsa

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Marco Affronte, Andrejs Mamikins


UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget (15.7.2015)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om en rammestrategi for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende politik for klimaforandringer

(2015/2113(INI))

Ordfører for udtalelse: Henna Virkkunen

FORSLAG

Transport- og Turismeudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  glæder sig over Kommissionens vision for en bæredygtig, kulstoffattig og klimavenlig energiunion med et integreret energisystem for hele kontinentet og over færdiggørelsen af det indre marked for energi baseret på konkurrence og sikring af energiforsyningen, hvilket vil sætte Europa i stand til at nedbringe sin afhængighed af ikke-europæiske lande og vil skabe kvalitetssikre arbejdspladser og vækst; minder om, at mindre afhængighed af energiimport også bidrager direkte til den europæiske økonomi;

2.  opfordrer i betragtning af, at problemet er globalt, Kommissionen til inden for internationale organisationer og miljø- og klimaforandringsfora at holde et mere vågent øje med reduktioner i kuldioxidemissioner i andre lande i verden;

3.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om som prioritet at inkludere transport i EU's klimapolitik, navnlig i lyset af de kommende COP21-diskussioner, og f.eks. foreslå sammenhængende standarder for brændstofeffektivitet i tungtlastede køretøjer, busser og skibe, som der allerede eksisterer for personbiler og varevogne;

4.  anslår, at transport skriver sig for over 30 % af det endelige energiforbrug i Europa, og at 94 % af transporten er afhængig af olieprodukter; mener derfor, at renere energisystemer med en klar tilknytning til dekarbonisering af transportsektoren bør være en kerne i rammestrategien for en modstandsdygtig energiunion med en fremsynet klimaforandringspolitik; understreger, at en kombination af foranstaltninger til at fremme energieffektivitet og vedvarende energi og udvikle innovative energiteknologier, der er af afgørende betydning for at kunne opnå et miljømæssigt bæredygtigt energimix for de europæiske transportsystemer; mener, at der bør tilskyndes til anvendelse af forskellige vedvarende energikilder, herunder flydende naturgas for tunge erhvervskøretøjer og i skibsfartssektoren; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremsætte forslag til eliminering, i fornødent omfang, af miljøskadelige skattefradrag; tilskynder støtte til forskning og innovation med sigte på at finde bedre mobilitetsløsninger, både teknologisk og også inden for støtte til teknologi og politikker;

5.  fremhæver, at luftfarts- og søfartssektoren er Europas hurtigst voksende kilder til udledninger og olieforbrug; henleder opmærksomheden på, at der på internationalt plan skal aftales regler inden for Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO) og Den Internationale Søfartsorganisation som forudsætning for, at luftfarts- og søfartsmålene for CO2-udledning kan nås; gør opmærksom på, at gensidighed ved miljøstandarder er essentielt for europæiske branchers konkurrenceevne; bemærker, at der hidtil har kunnet konstateres et fravær af konkrete tiltag fra disse enheder til regulering af emissioner fra luftfart og shipping; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremkomme med initiativer, der kan accelerere fremskridt hen imod sådan en global aftale og imod større demokratisk ansvarsplacering for disse enheder; fremhæver betydningen af at tage hensyn til øer og perifere regioners særlige forhold som følge af deres økonomiske, sociale og territoriale begrænsninger;

6.  tilskynder til udvikling af energiinfrastrukturer, herunder alternative brændstofinfrastruktur som led i en makroregional tilgang med henblik på at bekæmpe etableringen af "energiøer"; tilskynder også til anvendelsen af koncepter som "metanol-økonomi", "intelligent netinfrastruktur" (også for elektromobilitet) og "transportkøretøjer som energilagring" med henblik på at øge effektivt brug af energi og sikkerhed for energiforsyning;

7.  bemærker, at 70 % af europæere bor i byer, og opfordrer til målrettede foranstaltninger fra medlemsstaternes side, i samarbejde med regionale og lokale myndigheder, for at fremme gnidningsløs, sikker, energieffektiv og økonomisk overkommelig bytransport; minder om, at ansvarlig arealanvendelse såvel som planlægnings- og bæredygtige transportløsninger i byområder bidrager effektivt til nedbringelse af CO2-udledningen; opfordrer indtrængende Kommissionen til at træffe sådanne foranstaltninger, som er nødvendige for at fremme offentlig transport, delte mobilitetsløsninger og rejser på gåben og med cykel, navnlig i tæt befolkede områder og til at fremsætte forslag i fornødent omfang om modernisering af EU-reglerne for at fremme flermodalitet og nye logistiske tjenesteydelser; fremhæver i denne forbindelse det ikke-realiserede potentiale ved intermodalitet, nye IKT-teknologier og indførelse af rene motorer;

8.  opfordrer til omfattende lovgivning, der tager sigte på at stimulere langsigtet offentlige og private investeringer og finansieringsordninger for lovende og innovative teknologier inden for forskning, produktion og distribution vedrørende vedvarende energi og moderne maskinteknologi på en teknologineutral måde, der ikke vil medføre markedsforvridning, og europæiske transportnetinfrastrukturer, der fokuserer på bæredygtige og grønnere former for transport; fremhæver, at det er nødvendigt at undgå kommercielle og teknologiske faldgruber; fremhæver behovet for at reducere udledninger ved gradvist at erstatte fossile brændstoffer med vedvarende energikilder, elektricitet eller kulstoffattige alternativer; mener, at der er behov for støtte til tidlig anvendelse af flydende naturgas; minder om, at åbningen af markedet for vedvarende energikilder inden for luftfart vil hjælpe EU med at fastholde sin ledende rolle inden for vedvarende energi;

9.  bemærker, at dekarbonisering af transportsektoren indebærer integration af foranstaltninger på tværs af politikområder inde for energi, transport, handel, og forskning og innovation; fremhæver betydningen af sammenhængende tilgange på tværs af grænser til forebyggelse af national fragmentering og understreger behovet for at opstille standarder og interoperabilitetskrav, der sætter europæiske virksomheder i stand til at drage fordel af markedsmuligheder;

10.  gør opmærksom på, at ibrugtagning af el-køretøjer vil indebære en betydelig byrde for så vidt angår el-produktion, og opfordrer til, at det vurderes, i hvor vidt omfang den eksisterende elektricitetsproduktions kapacitet vil kunne dække behovet;

11.  glæder sig over skiftet til de mest bæredygtige og energieffektive former for transport og transportruter såsom tog, skibsfart over korte afstande, indre vandveje og søtransport ved et at gøre dem mere konkurrencedygtige og effektive, for så vidt angår reduktion af CO2-udledningen; fremhæver i denne forbindelse betydningen af intermodalitet;

12.  opfordrer Kommissionen til at fremme en altomfattende vejtransportstrategi som en del af dekarboniseringen af transportsektoren og for at støtte øgede bestræbelser hen imod udvikling og indførelse af el-mobilitet inden for vejtransport;

13.  bemærker, at gasbaserede vejtransport er en CO2-udledende, fuldt udviklet teknologi, der kan være brugbar som overgangsbrændstof på vejen mod ren transport; understreger dog, at subsidiering af opstillingen af infrastruktur bør være rettet mod rene teknologier;

14.  er tilhænger af en altomfattende vejtransportpakke, der fremmer mere effektive rammer for prisfastsættelse for infrastruktur og implementering af intelligente, interoperable transportløsninger; understreger, at energieffektiviteten kan forbedres ved at støtte digitalisering og anvendelse af intelligente transportsystemer og ved at udvikle innovative transporttjenester; opfordrer til en fremadskuende forsknings- og innovationsstrategi for transportsektoren; støtter udviklingen af bæredygtige planer for by- og landdistriktsmobilitet til reduktion af forurening, trængsel, støj og trafikulykker; mener, at sådanne planer skal tage sigte på at eliminere uligheder, hvad angår handicappede brugere og omkostninger;

15.  tilskynder Kommissionen til i sit arbejde vedrørende harmonisering af certificeringskriterier for bæredygtig turisme at indbefatte et kriterium vedrørende vedvarende energianvendelse og et andet vedrørende reduktion af CO2-udledning, jf. EU-målene;

16.  opfordrer Kommissionen til at fremskynde integrationen af avancerede teknologier i innovativ togdrift ved at opprioritere Shift-to-Rail-initiativet, der kan spille en central rolle i ren, offentlig transport;

17.  fremhæver behovet for at prioritere EFSI-støtte til transportprojekter, der muliggør den teknologiske overgang til et rent og bæredygtigt transportsystem; fremhæver, at andre finansielle støtteinstrumenter, der er tilgængelige på EU-plan, bør prioritere investeringer i infrastruktur til intermodalitet, jernbane, søtransport og indre vandveje.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

14.7.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

40

6

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Daniela Aiuto, Lucy Anderson, Marie-Christine Arnautu, Georges Bach, Izaskun Bilbao Barandica, Deirdre Clune, Michael Cramer, Luis de Grandes Pascual, Andor Deli, Isabella De Monte, Ismail Ertug, Jacqueline Foster, Dieter-Lebrecht Koch, Stelios Kouloglou, Merja Kyllönen, Miltiadis Kyrkos, Bogusław Liberadzki, Marian-Jean Marinescu, Georg Mayer, Gesine Meissner, Cláudia Monteiro de Aguiar, Jens Nilsson, Markus Pieper, Salvatore Domenico Pogliese, Gabriele Preuß, Christine Revault D’Allonnes Bonnefoy, Dominique Riquet, Massimiliano Salini, David-Maria Sassoli, Claudia Schmidt, Claudia Tapardel, Keith Taylor, Pavel Telička, István Ujhelyi, Peter van Dalen, Wim van de Camp, Janusz Zemke, Roberts Zīle, Kosma Złotowski, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Ivo Belet, James Carver, Bas Eickhout, Theresa Griffin, Ruža Tomašić, Henna Virkkunen


RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

10.11.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

47

13

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Zigmantas Balčytis, Nicolas Bay, Bendt Bendtsen, Reinhard Bütikofer, Jerzy Buzek, Philippe De Backer, Pilar del Castillo Vera, Christian Ehler, Peter Eriksson, Fredrick Federley, Ashley Fox, Adam Gierek, Juan Carlos Girauta Vidal, Theresa Griffin, Marek Józef Gróbarczyk, Roger Helmer, Hans-Olaf Henkel, Kaja Kallas, Barbara Kappel, Krišjānis Kariņš, Seán Kelly, Jeppe Kofod, Miapetra Kumpula-Natri, Janusz Lewandowski, Paloma López Bermejo, Ernest Maragall, Edouard Martin, Dan Nica, Angelika Niebler, Morten Helveg Petersen, Miroslav Poche, Michel Reimon, Herbert Reul, Paul Rübig, Algirdas Saudargas, Neoklis Sylikiotis, Antonio Tajani, Dario Tamburrano, Patrizia Toia, Evžen Tošenovský, Claude Turmes, Miguel Urbán Crespo, Vladimir Urutchev, Adina-Ioana Vălean, Kathleen Van Brempt, Henna Virkkunen, Martina Werner, Anna Záborská, Flavio Zanonato

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Ian Duncan, Cornelia Ernst, Jude Kirton-Darling, Olle Ludvigsson, Marian-Jean Marinescu, Clare Moody, Massimiliano Salini, Maria Spyraki, Pavel Telička

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Isabella Adinolfi, Paul Brannen, Nessa Childers, Edward Czesak


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

47

+

ALDE

Philippe De Backer, Fredrick Federley, Juan Carlos Girauta Vidal, Kaja Kallas, Morten Helveg Petersen, Pavel Telička

ECR

Edward Czesak, Ian Duncan, Ashley Fox, Marek Józef Gróbarczyk, Hans-Olaf Henkel, Evžen Tošenovský

PPE

Bendt Bendtsen, Jerzy Buzek, Christian Ehler, Krišjānis Kariņš, Seán Kelly, Janusz Lewandowski, Marian-Jean Marinescu, Angelika Niebler, Herbert Reul, Massimiliano Salini, Algirdas Saudargas, Maria Spyraki, Antonio Tajani, Vladimir Urutchev, Adina-Ioana Vălean, Henna Virkkunen, Anna Záborská, Pilar del Castillo Vera

S&D

Zigmantas Balčytis, Paul Brannen, Nessa Childers, Adam Gierek, Theresa Griffin, Jude Kirton-Darling, Jeppe Kofod, Miapetra Kumpula-Natri, Olle Ludvigsson, Edouard Martin, Clare Moody, Dan Nica, Miroslav Poche, Patrizia Toia, Kathleen Van Brempt, Martina Werner, Flavio Zanonato

13

-

EFDD

Isabella Adinolfi, Roger Helmer, Dario Tamburrano

ENF

Nicolas Bay

GUE/NGL

Cornelia Ernst, Paloma López Bermejo, Neoklis Sylikiotis, Miguel Urbán Crespo

Verts/ALE

Reinhard Bütikofer, Peter Eriksson, Ernest Maragall, Michel Reimon, Claude Turmes

2

0

ENF

Barbara Kappel

PPE

Paul Rübig

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Juridisk meddelelse