Procedure : 2015/2088(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0366/2015

Indgivne tekster :

A8-0366/2015

Forhandlinger :

PV 18/01/2016 - 20
CRE 18/01/2016 - 20

Afstemninger :

PV 19/01/2016 - 5.8
CRE 19/01/2016 - 5.8
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0008

BETÆNKNING     
PDF 618kWORD 149k
15.12.2015
PE 560.693v02-00 A8-0366/2015

om politikker for kompetenceudvikling til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed

(2015/2088(INI))

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

Ordfører: Marek Plura

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om politikker for kompetenceudvikling til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed

(2015/2088(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og navnlig artikel 165 og 166,

–  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2010 om fremme af unges adgang til arbejdsmarkedet, styrkelse af status som praktikant og lærling(1),

–  der henviser til Rådets henstilling om at oprette en ungdomsgaranti,

–  der henviser til sin beslutning af 16. januar 2013 om en ungdomsgaranti(2),

–  der henviser til sin beslutning af 15. april 2014 "Hvordan kan EU bidrage til at skabe et erhvervsvenligt miljø for etablerede og nystartede virksomheder med henblik på at fremme beskæftigelsen?’(3),

–  der henviser til sin beslutning af 22. oktober 2014 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: gennemførelse af prioriteterne for 2014(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. december 2006 om nøglekompetencer for livslang læring(5),

–  der henviser til Rådets henstilling om en kvalitetsramme for praktikophold, og der henviser til Parlamentets skriftlige spørgsmål af 2. juli 2015 til Rådets henstilling om en kvalitetsramme for praktikophold,

–  der henviser til Rådets konklusioner af april 2015 om styrkelse af tværsektorielt politisk samarbejde for effektivt at tackle de socioøkonomiske udfordringer, som unge står over for(6),

–  der henviser til FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap,

–  der henviser til FN’s komité for rettigheder for personer med handicap og "List of Issues in relation to the initial report of the European Union"(7),

–  der henviser til Cedefops orienterende notat fra juni 2013 med titlen "Roads to recovery: three skill and labour market scenarios for 2025",

–  der henviser til Cedefops orienterende notat fra marts 2014 med titlen "Skill mismatch: more than meets the eye",

–  der henviser til Cedefops undersøgelse fra november 2014 med titlen "The validation challenge: how close is Europe to recognising all learning?",

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om sjette rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed: investering i job og vækst (COM(2014)0473),

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om den europæiske handicapstrategi 2010-2020: et nyt tilsagn om et Europa uden barrierer (COM(2010)0636),

–  der henviser til Kommissionens rapport fra april 2015 med titlen "Piloting Youth Guarantee partnerships on the ground – A summary report of key achievements and lessons from the European Parliament Preparatory Action on the Youth Guarantee",

–  der henviser til Eurofounds rapport fra 2015 med titlen "Youth entrepreneurship in Europe: values, attitudes, policies",

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1304/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006, særlig kapitel IV om ungdomsbeskæftigelsesinitiativet(8),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelse fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0366/2015),

A.  der henviser til, at 4,5 millioner unge mellem 15 og 24 er arbejdsløse i EU, og at mere end syv millioner unge europæere mellem 15 og 24 år ikke er i beskæftigelse eller under almen eller faglig uddannelse;

B.  der henviser til, at ledigheden i EU var på 9,9 % ved udgangen af 2014, og at arbejdsløsheden for unge var over det dobbelte af dette tal, nemlig 21,4 %;

C.  der henviser til, at unge er blevet særligt hårdt ramt af krisen;

D.  der henviser til, at manglen på relevante kompetencer til de job, der er til rådighed, og misforhold mellem uddannelse og jobmuligheder er væsentlige faktorer, der forårsager ungdomsarbejdsløshed; der henviser til, at unge, til trods for at de er mere veluddannede og kvalificerede end tidligere generationer, stadig står over for betydelige strukturelle problemer med at opnå beskæftigelse af høj kvalitet, der overholder EU's og de nationale standarder; der henviser til, at krisen inden for ungdomsbeskæftigelse ikke kan løses uden effektiv og bæredygtig skabelse af kvalitetsjob i Europa;

E.  der henviser til, at forsinkelse i forbindelse med adgang til arbejdsmarkedet og lange perioder med arbejdsløshed påvirker karrieremuligheder, sundhed og social mobilitet negativt;

F.  der henviser til, at unge er et aktiv for den europæiske økonomi, og at de bør engagere sig i at erhverve de færdigheder, som efterspørges på arbejdsmarkedet, og derved foregribe fremtidens behov;

G.  der henviser til, at de unge falder i tre hovedgrupper — studerende, arbejdstagere og arbejdsløse — og der henviser til, at forskellige politiske tilgange bør vedtages for hver af disse grupper for at sikre, at gruppens medlemmer er integrerede på arbejdsmarkedet, hvilket betyder, at unge studerende skal have de kvalifikationer, der er brug for på arbejdsmarkedet, unge arbejdstagere skal ajourføre deres kvalifikationer og uddannelse gennem hele deres karriere, og når det drejer sig om unge uden arbejde, skal der skelnes imellem, hvorvidt de måske er aktivt jobsøgende eller hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse eller erhvervsuddannelse;

H.  der henviser til, at der bør gøres alt for at sikre, at uddannelsessystemerne i tilstrækkeligt omfang forbereder studerende på faglig realisering, og for at sikre et tæt samarbejde mellem repræsentanter for uddannelsessektoren, sociale tjenester, hvor dette er relevant, samt arbejdsgivere og studerende;

I.  der henviser til, at planlægningen af uddannelse og undervisning forbedres betydeligt, når studenter- og ungdomsorganisationer inddrages i beslutningsprocesserne og bedre opfylder de krav der stilles i samfundet, arbejdsmarkedet og til kravene med hensyn til færdigheder;

J.  der henviser til, at personer, der er dårligt stillede, udsat for diskrimination og sårbare, ofte udelukkes fra muligheden for at udvikle deres evner, færdigheder og kompetencer, når den sociale dimension ikke tages i betragtning inden for uddannelse, beskæftigelse og socialpolitik; der henviser til, at der bør afsættes tilstrækkelige finansielle midler til uddannelsessektoren;

K.  der henviser til, at gennemførelsen af effektive politikker for uddannelse, erhvervsuddannelse og kompetenceudvikling med støtte fra arbejdsgivere, arbejdsformidlinger og andre relevante interesserede parter kan bidrage til at mindske ungdomsarbejdsløsheden;

L.  der henviser til, at passende uddannelse af ansættelsespersonale, personaleledere, arbejdsformidlinger, arbejdsgivere og uddannelsessektoren er nødvendig;

M.  der henviser til, at finanskrisen i 2008 skabte yderligere problemer i unges adgang til arbejdsmarkedet, idet ungdomsarbejdsløsheden er mere følsom over for den økonomiske cyklus end den overordnede ledighed, da unge generelt er mindre erfarne;

N.  der henviser til, at mikrovirksomhederne samt de små og mellemstore virksomheder er nogle af de største beskæftigelsesgeneratorer i EU, der tegner sig for mere end 80 % af alle job og har vist vejen frem i mange ”grønne” sektorer, men kan få særlige vanskeligheder omkring at forudse, hvilke kvalifikationer, der er behov for, og opfyldelse af potentialet for job;

O.  der henviser til, at unges iværksættervirksomhed kan bidrage til at nedbringe ungdomsarbejdsløsheden og gennem uddannelse og erhvervsuddannelse kan unges iværksættervirksomhed fremme de unges beskæftigelsesegnethed;

P.  der henviser til, at der er forskelligt udbytte af praktikophold og lærlingeordninger i EU, alt efter deres karakteristika;

Q.  der henviser til, at ungdomsgarantien udgør en samlet tilgang, når den er effektivt gennemført, til at hjælpe unge med at komme smidigt ind på arbejdsmarkedet eller til uddannelse af høj kvalitet, hvilket fremgår af resultaterne af Europa-Parlamentets forberedende foranstaltning om ungdomsgarantien;

R.  der henviser til, at for at ungdomsgarantien kan opnå effektive resultater, er det afgørende at vurdere unges reelle beskæftigelsesbehov og de reelle sektorer, der tilbyder fremtidige beskæftigelsesmuligheder, som f.eks. den sociale og den grønne økonomi, og med ledsagelse af en konstant og omhyggelig overvågning ikke blot af de berørte projekter, men også af de agenturer, der udsteder dem, ved at udarbejde regelmæssige rapporter om forløbet af denne foranstaltning med henblik på at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden;

S.  der henviser til, at ungdomsbeskæftigelsesinitiativet er et grundlæggende værktøj til målrettet støtte til unge, der er NEET’er;

Samarbejde, deltagelse og partnerskaber

1.  bemærker, at individuel kompetenceudvikling og udbredelse af kundskaber og færdigheder er et af de centrale elementer i integrerede beskæftigelses- og socialpolitikker, og at den kan gøre det muligt at skabe langsigtet vækst, fremme den europæiske konkurrenceevne, bekæmpe arbejdsløsheden og opbygge et mere inklusivt europæisk samfund, hvis politikkerne for udvikling af kompetencer anerkender de arbejdsløse unges behov og færdigheder på forskellige planer; minder om, at kompetenceudvikling forbliver uden virkning, hvis jobskabelse og tilstrækkelig social beskyttelse ikke samtidig tages i betragtning;

2.  understreger, at "et nyt skub i beskæftigelse, vækst og investeringer" er en afgørende prioritering for Kommissionen, og at Kommissionen i sit arbejdsprogram for 2015 forpligtede sig til at tage praktiske initiativer med henblik på at fremme integration og beskæftigelsesegnethed på arbejdsmarkedet, navnlig foranstaltninger til at bistå medlemsstaterne med at få unge i beskæftigelse; gentager, at Parlamentet jævnligt har foreslået forskellige løsninger og understreget, at ungdomsbeskæftigelse, uddannelse og erhvervsuddannelse bør være en af de højeste politiske prioriteringer for EU;

3.  minder om, at inddragelsen af unge, relevante interessenter, organisationer og arbejdsmarkedets parter i at fremme udarbejdelsen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af relevante initiativer, der tager sigte på at støtte ungdomsbeskæftigelsen på EU-plan, nationalt plan og lokalt plan, er af største betydning;

4.  påpeger, at der på den ene side er 24 millioner arbejdsløse i Europa, herunder 7,5 millioner unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er), og at der på den anden side er 2 millioner ubesatte stillinger i EU; bemærker, at der er mange overkvalificerede unge arbejdsløse, hvis færdigheder ikke matcher efterspørgslen på arbejdsmarkedet; understreger derfor behovet for at opbygge stærke partnerskaber mellem lokale myndigheder, uddannelsessektoren og arbejdsformidlinger - både mainstream og specialiserede - og arbejdsmarkedets parter samt erhvervslivet for at støtte oprettelsen, gennemførelsen og overvågningen af bæredygtige og inklusive beskæftigelsesstrategier og -handlingsplaner af god kvalitet på kort og mellemlang sigt; opfordrer til et tættere og struktureret samarbejde og samspil mellem uddannelsessektoren, den offentlige administration, erhvervslivet og civilsamfundet, navnlig studenter- og ungdomsorganisationer med henblik på en bedre indbyrdes tilpasning af færdigheder og arbejdsmarkedets behov, blandt andet gennem muligheder for en chance mere, for at opnå den bedst mulige kvalitet af uddannelse og erhvervsuddannelse; fremhæver, at dette bedre samarbejde også er af afgørende betydning for en effektiv gennemførelse af ungdomsgarantien;

5.  glæder sig over redskaberne til at udvikle kvalifikationer og foretage skøn om fremtidig udvikling inden for kvalifikationsbehov, som Kommissionen har foreslået; understreger, at udvikling af kvalifikationer bør tilskynde til udvikling af kvalifikationer inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik, som er bredt anvendelige i en økonomi; understreger imidlertid, at der er behov for flere ambitiøse foranstaltninger og investeringer; mener, at alle arbejdsmarkedsaktører for at foregribe kommende kvalifikationsbehov skal være tæt inddraget på alle niveauer;

6.  opfordrer medlemsstaterne, regionale og lokale myndigheder til at inddrage arbejdsmarkedets parter og uddannelsesudbydere og til at vedtage og gennemføre strategier for udvikling af færdigheder med det formål at forbedre generiske, sektorspecifikke og erhvervsspecifikke kvalifikationer; understreger endvidere betydningen af partnerskaber og tillid mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder, arbejdsmarkedets parter og myndigheder;

7.  understreger den rolle, som videregående uddannelsesinstitutioner spiller med hensyn til at udvikle den viden og de kompetencer, som færdiguddannede har behov for med henblik på at kunne få succes på arbejdsmarkedet;

8.  fremhæver den afgørende rolle, som kompetente og støttende lærere og undervisere spiller med hensyn til at mindske problemet med elever, der forlader skolen for tidligt, navnlig i underudviklede områder, og forbedre de unges beskæftigelsesegnethed; understreger, at lærere skal støttes bedre af skoler, uddannelsesinstitutioner, lokalsamfund og uddannelsespolitikker, f.eks. gennem en mere effektiv og tidssvarende uddannelse i nye færdigheder, som f.eks. iværksætterfærdigheder og IKT-færdigheder, fremme af peerlæring og udveksling af bedste praksis samt lettere adgang til uddannelsesmuligheder og bedre systemer for fortsat erhvervsuddannelse; påpeger i denne forbindelse betydningen af at investere i udvikling af livslang læring for lærere; modsætter sig på det kraftigste enhver nedskæring i uddannelsesbudgetterne, navnlig kombineret med en nedsættelse af stipendier og legater og stigende uddannelsesgebyrer;

9.  tilskynder til integration af nye undervisnings- og uddannelsesmetoder, der er udviklet af lærere som reaktion på de specifikke behov i den pågældende klasse;

10.  understreger, at uddannelsesudbydere og virksomheder bør arbejde sammen for at udarbejde kvalifikationsbeviser, der troværdigt afspejler de egentlige færdigheder, som indehavere af disse kvalifikationer har opnået i løbet af deres liv;

11.  understreger betydningen af at inddrage unge og innovative arbejdsgivere i den igangværende dialog mellem uddannelsesinstitutioner og arbejdsgivere i et forsøg på bedre at skræddersy uddannelser og specialistuddannelser til arbejdsmarkedets krav; glæder sig over og understreger betydningen af mentorordninger, der har til formål at forberede unge på fremtidige job;

12.  understreger betydningen af den administrative kapacitet og funktionsdygtige arbejdsformidlinger; opfordrer til en styrkelse af partnerskabsprincippet mellem de offentlige myndigheder og civilsamfundet og til, at der sikres passende uddannelse af lokale og regionale myndigheder samt andre relevante aktører for at sikre, at EU's midler anvendes mere effektivt og strategisk; opfordrer endvidere regeringerne til at være mere ambitiøse og til at bestræbe sig på at foregribe behovene hos unge, virksomheder og civilsamfundet samt skoler og erhvervsuddannelsesinstitutioner, idet de gennemfører beskæftigelsesprogrammer hurtigere og overvåger de fremskridt, der opnås;

13.  understreger betydningen af et tæt samarbejde på tværs af sektorer, navnlig mellem beskæftigelses- og uddannelsestjenester;

14.  minder om, at politiske tiltag bør fokusere på at bistå de personer, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, herunder dem, der er faldet fra, med at komme videre med deres uddannelse eller blive integreret på arbejdsmarkedet;

15.  bemærker, at EU-midler, når de anvendes på en mere effektiv og strategisk måde, kan være et ekstraordinært redskab til at fremme vækst og udvikling af universiteter og virksomheder; opfordrer til, at der anvendes flere økonomiske ressourcer på at udbrede information om EU's finansieringsinstrumenter og til på universiteter og virksomheder at udvide det kendskab og de færdigheder, der er nødvendige for at ansøge om midler samt for at studere og forvalte finansieringsprojekter;

16.  understreger, at det med henblik på at sikre, at EU-midler anvendes korrekt, er af afgørende betydning, at der fastlægges et tilsyns- og overvågningssystem for at klarlægge, hvordan disse midler anvendes;

17.  opfordrer til indførelsen af en EU-pris for de bedste projekter til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden, der kan knyttes til den fælleseuropæiske konkurrence "European Youth Award’" og den europæiske pris "For youth employment in the Social Economy"; opfordrer Kommissionen til at synliggøre sådanne initiativer for at øge kendskabet hertil og komme tættere på borgernes behov; understreger imidlertid behovet for budgetmæssig ansvarlighed og opfordrer følgelig til, at sådanne initiativer finansieres over det eksisterende budget;

18.  opfordrer til en fremadrettet og resultatorienteret europæisk kvalifikationsstrategi, som skal være retningsgivende for nationale kvalifikationsstrategier og integrere dem i de nationale jobplaner og samtidig udgøre en omfattende ramme for de sektorspecifikke handlingsplaner, som foreslås i beskæftigelsespakken;

19.  opfordrer medlemsstaterne til så hurtigt som muligt at træffe foranstaltninger vedrørende de uddannelses- og arbejdsmarkedsrelaterede landespecifikke henstillinger i det europæiske semester og andre henstillinger fra Kommissionen;

20.  påpeger desuden, at det med henblik på at mindske risikoen for tidligt skolefrafald er afgørende at bevæge sig væk fra sparepolitikken;

SMV'er og iværksætterkultur

21.  understreger den centrale rolle, som virksomheder, herunder SMV'er, aktører i den sociale og solidariske økonomi og mikrovirksomheder spiller, hvad angår uddannelse med henblik på erhvervelse af færdigheder, der kan bruges i arbejdslivet, og med hensyn til jobskabelse for unge; understreger behovet for at forsyne unge med uddannelse, der forbereder dem til iværksættervirksomhed i bredest mulig forstand; opfordrer til, at man i uddannelsesprogrammer i sikre omgivelser optager udvikling af de erhvervskompetencer, der er nødvendige for at starte og lede virksomheder, samt til, at man fremmer tværfaglige iværksætterkompetencer, færdigheder og viden, der tilvejebringes på effektiv vis gennem praktiske erfaringer fra det virkelige liv; mener, at der kan undervises i iværksættervirksomhed på tværs af forskellige fag eller som et særskilt fag, og understreger behovet for adgang til praktikophold og faglig uddannelse af høj kvalitet under og efter universitetsuddannelsen; understreger, at erhvervelse af demokratiske færdigheder og evner for teamwork, det at lære at tage et ansvar og analysere situationer er en del af livslang læring, som understøtter et aktivt medborgerskab; henleder opmærksomheden på mulighederne og fordelene ved at få flere personer (f.eks. succesrige unge iværksættere og NGO'er, hvis mål er at fremme iværksætterkultur) involveret i at tilbyde iværksætteruddannelser;

22.  minder om, at understøttelse af iværksætterkultur, indsigt i økonomi og fremme af ansvarsfølelse og initiativ er vigtige faktorer for at tilskynde til en aktiv tilgang til ens egen karriere; mener, at det påhviler de offentlige myndigheder, uddannelsessektoren, virksomheder og civilsamfundet at fremme iværksætterkultur; gentager behovet for at udvikle mobilitet inden for virksomheder; understreger atter den rolle, som de finansielle institutioner spiller i forbindelse med nystartede virksomheder og adgang til finansiering og opfordrer til, at der investerer i nye vækstsektorer og sektorer med vækstpotentiale, herunder rene teknologier og grønne job, eftersom de har et stort potentiale til at skabe kvalitetsjob;

23.  understreger, at iværksætterfærdigheder også kan erhverves gennem kompetenceudviklingsprogrammer, der organiseres uden for det almindelige uddannelsessystem, og at disse programmer kan indeholde coaching og mentorordninger, der varetages af erfarne undervisere, iværksættere og erhvervseksperter, som ikke blot gør det lettere for potentielle iværksættere at få værdifuld forretningsmæssig knowhow, rådgivning og feedback, men også giver dem mulighed for at udvikle værdifulde kontaktnetværker med etablerede virksomheder og iværksættere, hvilket ellers ville kunne tage lang tid at opnå;

24.  understreger nødvendigheden af at lette de eksisterende administrative og finansielle krav i forbindelse med start og ledelse af virksomheder ved at forenkle procedurerne, lette adgangen til kredit, risikokapital og mikrofinansiering til nystartede virksomheder, garantere adgang til højhastighedsinternet, skræddersyet tværfaglig rådgivning, indførelse af incitamenter for iværksættere, der beskæftiger unge arbejdsløse, når det er muligt; understreger betydningen af mikrofinansiering og EU-programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI) samt investeringsplanen for Europa for at nå disse mål; understreger behovet for at oprette kvikskranker, der skal behandle alle relevante administrative procedurer i forbindelse med oprettelsen og driften af en virksomhed; minder om, at alle administrative krav bør tage hensyn til respekten for arbejdstagernes rettigheder;

25.  tilskynder medlemsstaterne til at deltage i Erasmusprogrammet for unge iværksættere og til at reklamere for dette blandt unge, som ønsker at deltage i erhvervsprojekter for at indsamle erfaringer fra udlandet og erhverve nye færdigheder, som vil hjælpe dem med en vellykket gennemførelse af deres erhvervsprojekter;

26.  minder om, at de kreative industrier er blandt de mest iværksætterorienterede og hurtigst voksende sektorer, og at kreative uddannelser udvikler færdigheder, der kan overføres, såsom kreativ tænkning, problemløsning, teamwork og opfindsomhed; erkender, at kunst- og mediesektorerne er særlig tillokkende for unge;

27.  minder om de mange job forbundet med traditionelle færdigheder, og at disse job ofte ikke kan udflyttes, samt at de desuden bidrager til at stimulere lokale økonomier og er af kulturel interesse; tilskynder følgelig medlemsstaterne til at sikre, at håndværk og erhverv med traditionelle og kulturelle elementer bevares og reelt videregives til de yngre generationer gennem gennemførelsen af specialiserede programmer;

28.  opfordrer til skabelse af gunstige betingelser for den sociale økonomi med henblik på at kombinere jobskabelse for unge og udvikling af social kapital; slår til lyd for en bedre integration af virksomheder med social og solidarisk økonomi i nationale og europæiske handlingsplaner for beskæftigelse, udvikling af færdigheder og social integration med henblik på at frisætte og udnytte deres jobskabelsespotentiale og deres bidrag til at nå EU 2020-strategiens overordnede mål;

29.  minder om, at arbejdsgivere og iværksættere spiller en vigtig rolle for uddannelse på arbejdspladsen og i forbindelse med tilbud om lærlingeuddannelser, og at denne indsats bør støttes og udvikles yderligere;

30.  påpeger, at poltikker for fremme af iværksætterkultur blandt unge kræver planlægning på mellemlang og lang sigt; understreger, at der i forbindelse med politikker for fremme af iværksættervirksomhed bør tages højde for de forskellige behov i medlemsstaterne;

31.  opfordrer til, at der sikres effektiv støtte til socialt ansvarlige, grønne og bæredygtige iværksætterprojekter samt fremme af bæredygtige alternative modeller, som f.eks. andelsselskaber, der er baseret på demokratisk beslutningstagning, og som forsøger at påvirke lokalsamfundet;

Kompetencer for beskæftigelsesegnethed

32.  understreger det akutte behov for at forbedre kvalifikationerne og motivere de rådgivere, der er ansat i de offentlige arbejdsformidlinger, således at de proaktivt kan imødekomme de unge jobsøgendes behov, hjælpe dem med at opnå yderligere kvalifikationer og udpege, hvilke kompetencer de har brug for på arbejdsmarkedet;

33.  minder om, at god og målrettet uddannelsesmæssig vejledning og støtte af høj kvalitet på alle stadier af uddannelsen er nødvendig og kan mindske risikoen for tidligt skolefrafald samt bidrage til at overvinde vanskeligheder med at få adgang til arbejdsmarkedet; understreger, at denne erhvervsvejledning bør være en fast del af studieordningen, og at den må leveres i samarbejde med økonomiske aktører og arbejdsformidlinger; minder om, at sprogindlæring og digitale færdigheder er grundlæggende;

34.  påpeger manglen på erhvervsvejledning af høj kvalitet i medlemsstaterne; fremhæver behovet for at forbedre kvaliteten af erhvervsvejledningen i skolerne og sikre løbende faglig uddannelse af erhvervsvejledere, således at de er tilstrækkeligt kvalificerede til at hjælpe studerende og elever med at vælge et passende karriereforløb;

35.  opfordrer medlemsstaterne til at undersøge bedste praksis i forbindelse med skole-karriere-vejledningsordninger, hvor elever overvåges fra den tidlige skolealder til de første skridt på arbejdsmarkedet;

36.  understreger betydningen af en regelmæssig overvågning af fremtidens kompetencebehov og tilskynder derfor medlemsstaterne og alle relevante interessenter til at udveksle god praksis i denne henseende og til at udvikle deres overvågnings- og prognoseværktøjer yderligere;

37.  glæder sig over den omdannelse af det eksisterende websted for EU-oversigten over kvalifikationer, der giver et mere omfattende og brugervenligt centralt adgangspunkt for information og oplysninger om kvalifikationsbehov i erhverv og sektorer i EU, og som hjælper politiske beslutningstagere, eksperter, arbejdsformidlinger, karriererådgivere og enkeltpersoner med at træffe bedre og mere oplyste beslutninger;

38.  opfordrer medlemsstaterne til at udveksle god praksis inden for erhvervsuddannelser og udvikling af uddannelser gennem kvalifikationer og således sikre bredere adgang til arbejdsmarkedet for unge samt til at revidere uddannelsesprogrammer, idet man foregriber markedets behov, hvor det er nødvendigt; understreger, at praktiske færdigheder, iværksætterkompetencer, kodningskompetencer og digitale færdigheder er uomgængelige for faglig udvikling i det 21. århundrede; påpeger betydningen af at gennemføre 2020-handlingsplanen for iværksætterkultur og EU-strategien for e-færdigheder; minder om, at livslang erhvervsvejledning bør være tilgængelig gennem hele arbejdslivet, så man kan opretholde og udvikle sine færdigheder og viden;

39.  tilskynder medlemsstaterne til at fremme og støtte mulighederne for faglig mobilitet for unge lærlinge, så de får lejlighed til at udvikle deres færdigheder gennem kontakt med andre uddannelsessystemer og i andre virksomhedstyper, men også for at give dem mulighed for at øve sig i fremmedsprog, hvilket vil hjælpe dem med at finde en fast plads på arbejdsmarkedet;

40.  understreger betydningen af at udvikle "bløde færdigheder", der gør det lettere at forhandle på arbejdsmarkedet med et godt resultat og udvikle en karriere, og som er et væsentligt supplement til faglig viden og erfaring;

41.  understreger det påtrængende behov for at fremme formel og ikke-formel læring, hvilket omfatter en frivillig indsats, og som er en uvurderlig ressource med hensyn til at hjælpe unge med at tilegne sig de færdigheder, som de skal bruge i arbejdslivet;

42.  minder om, at ikke-formel og uformel læring er afgørende for udviklingen af bløde færdigheder, såsom kommunikationsfærdigheder og evnen til at træffe beslutninger; opfordrer derfor til, at der investeres i inklusive muligheder for ikke-formel og uformel læring, og til at styrken og værdien af de erfaringer, færdigheder og kompetencer, der erhverves herigennem, anerkendes;

43.  opfordrer indtrængende til, at der etableres et uddannelsessystem, som anvender en innovativ men tilgængelig tilgang, der er rettet mod udviklingen af grundlæggende færdigheder samt intellektuelle og tekniske kompetencer;

44.  understreger betydningen af at videreudvikle Eures, navnlig i grænseregioner, for at tilskynde de unge til at rette opmærksomheden mod jobtilbud, praktikophold eller lærlingeuddannelser i udlandet og for at støtte dem i deres mobilitetsprojekter ved at give dem hjælp og vejledning i forbindelse med deres projekter;

45.  minder om, at uddannelses- og kvalifikationspolitikker ikke kun bør have til formål at opfylde behovene på arbejdsmarkedet, men at de også bør give enkeltpersoner de nødvendige tværfaglige kompetencer til at udvikle sig som aktive og ansvarlige borgere; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at respektere, at uddannelse og erhvervsuddannelse er en grundlæggende rettighed og har en stærk værdi i sig selv;

46.  understreger vigtigheden af helhedsorienteret uddannelse, for eksempel i form af medborgerskab, som bør være en integreret del af alle uddannelsesforløb og kan bidrage til at forberede unge på overgangen til arbejdslivet;

47.  understreger betydningen af at udvikle de studerendes evne til at lære og behovet for at give dem effektive læringsstrategier; understreger, at det at lære at lære vil lette erhvervelsen af viden, færdigheder, holdninger og dygtighed og således gøre det muligt for enkeltpersoner at fastsætte, planlægge og nå deres egne læringsmål og blive selvstændige lærende, der kan klare de intensive ændringer på arbejdsmarkedet;

48.  understreger, at udøvelsen af sport giver udøvere mulighed for at udvikle en lang række tværfaglige færdigheder, der forbedrer deres beskæftigelsesegnethed og hjælper dem med at begå sig som ledere og nå deres mål; understreger endvidere forbindelsen mellem sport, beskæftigelsesegnethed, uddannelse og erhvervsuddannelse.

49.  giver udtryk for sin bekymring over, at scoren i den seneste PISA-undersøgelse (programmet for international elevevaluering) i visse EU-medlemsstater er faldet; opfordrer medlemsstaterne til at gøre uddannelse til en stærk prioritet med henblik på at opfylde målene i Europa 2020-strategien;

50.  understreger, at uddannelse på arbejdspladsen og dannelsesgivende lærlingeuddannelser af høj kvalitet, som bakkes op af partnerskaber mellem skoler, uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet, er måder, hvorpå unges adgang til arbejdsmarkedet kan forbedres, og at en bedre udnyttelse af disse muligheder ved at forbedre karrierevejledningen vil kunne udvide puljen af mulige kandidater til ledige stillinger og også gøre dem bedre forberedte på arbejdsmarkedet; noterer sig, at sådanne foranstaltninger har vist sig vellykkede i nogle medlemsstater; påpeger, at udveksling af bedste praksis på dette område ville bidrage til at mindske ungdomsarbejdsløsheden; understreger, at dårligere stillede lærlinge har behov for særlig støtte, f.eks. i form af ekstraundervisning og støttekurser samt bistand til virksomheder i forbindelse med udførelsen af deres administrative og organisatoriske opgaver;

51.  understreger værdien af lærlingeuddannelser af høj kvalitet inden for alle beskæftigelsesområder, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilskynde kvinder til at søge lærlingeuddannelser og beskæftigelsesmuligheder, der traditionelt set er mandsdominerede;

52.  understreger, at en smidig overgang fra uddannelse til arbejdsmarkedet bør fremmes ved at forbinde teoretisk uddannelse med praktisk undervisning og ved at integrere beskæftigelsesmæssige kompetencer i kernen af de akademiske læreplaner, ved at tilvejebringe praktikordninger af høj kvalitet som fastsat i det europæiske kvalitetscharter for praktikophold og lærepladser og gennem anerkendelsen af kvalifikationer, der er erhvervet i forbindelse med formel og ikke-formel uddannelse eller ved frivilligt arbejde; understreger, at praktikophold af høj kvalitet altid bør have et klart læringsresultat, og at praktikanterne ikke bør udnyttes;

53.  minder om, at praktikophold og lærlingeuddannelser af høj kvalitet, der afspejler de faktiske behov, bør føre til beskæftigelse, og at praktikophold bør forberede til et job, og fordømmer ethvert misbrug, herunder falske praktikophold, der undergraver arbejdstagernes erhvervelse af rettigheder til social sikring; understreger, at praktikophold bør føre til øgede kompetencer og beskæftigelsesegnethed; opfordrer medlemsstaterne til at træffe afskrækkende foranstaltninger for at forebygge misbrug af praktikophold og intensivere oplysningskampagner om praktikanters rettigheder;

54.  glæder sig over kvalitetsrammen for praktikophold og den europæiske alliance for lærlingeuddannelser; understreger, at det er vigtigt, at Kommissionen nøje overvåger gennemførelsen heraf i medlemsstaterne; opfordrer indtrængende den europæiske alliance for lærlingeuddannelser til at fremme unges adgang til lærlingeuddannelser ved at fjerne hindringer såsom undervisningsgebyrer for lærepladser;

55.  minder om, at den tosporede model for uddannelse og erhvervelsen af praktiske, sociale og kommunikative kompetencer er af stor betydning, idet der henvises til medlemsstaternes kompetence på dette område; understreger, at kompetencer, hvad angår samfund og kommunikation, kunne bidrage til unges tillid og gøre det lettere for dem at komme ind på arbejdsmarkedet; understreger, at den tosporede model skal være tilpasset den sociale, økonomiske og kulturelle situation i hvert enkelt land og ikke bør betragtes som det eneste rigtige erhvervsuddannelsessystem; opfordrer derfor til anerkendelse og styrkelse af vekseluddannelser på alle niveauer;

56.  opfordrer til øget samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner - såvel på erhvervsuddannelsesplan som på højere niveauer - og iværksættere omkring udvikling af undervisningsplaner, der er tilpasset arbejdsmarkedsbehovene;

57.  påpeger fordelene ved en fleksibel tilgang, der er rettet mod studerende, til uddannelse, der gør det muligt at ændre eller tilpasse studieretningen i overensstemmelse med de studerendes behov og ikke binder dem til deres oprindelige valg;

58.  advarer medlemsstaterne imod spredning mellem de kontrakttyper, som tilbydes unge; opfordrer til, at man gør sig større overvejelser i den retning for at øge effektiviteten;

59.  opfordrer medlemsstaterne til at øge interessen for programmer og uddannelser inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik med henblik på at afhjælpe den eksisterende mangel på dette område; understreger imidlertid, at humanistiske videnskaber og generel humanistisk viden er nødvendige for at gøre effektiv brug af mulighederne forbundet med fagdisciplinerne naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik og bør således modtage effektiv støtte inden for deres institutioner og spille en eksplicit rolle i udarbejdelsen af undervisningsplaner; opfordrer medlemsstaterne til at fremme en tværsektoriel tilgang mellem forskellige områder inden for uddannelsesinstitutioner, f.eks. fælles programmer inden for humanistiske fag, videnskab, IKT, ingeniørvirksomhed, økonomisk virksomhed og andre relevante områder;

60.  tilskynder medlemsstaterne til hurtigst muligt at indarbejde nye teknologier i læringsprocessen og intensivere og forbedre undervisningen i IKT og digitale færdigheder inden for alle niveauer og former for uddannelse og erhvervsuddannelse, herunder for lærere, for at sikre mere digitalt tilpassede eksamener og undervisningsplaner og motivere unge til at studere IKT og stræbe efter hermed forbundne karrierer; understreger behovet for at opbygge et bedre teknologisk grundlag i skoler og på universiteter og tilvejebringe den nødvendige infrastruktur; understreger endvidere i denne forbindelse betydningen af åbne uddannelsesressourcer, der sikrer adgang til uddannelse for alle og forbedrer beskæftigelsesegnetheden ved at støtte processen for livslang læring; minder om behovet for at tilskynde piger og unge kvinder til at gennemføre en uddannelse inden for IKT;

61.  understreger, at der er behov for at udvikle foranstaltninger, som tilskynder piger til at vælge naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed eller matematik, og etablere erhvervsvejledning af høj kvalitet, som støtter dem i deres videre karriereforløb inden for disse fag, eftersom kvinder stadig er stærkt underrepræsenterede i disse erhverv og kun udgør 24 % af alle ingeniører og naturvidenskabelige forskere, og fordi besættelsen af disse stillinger udgør en af de 20 vigtigste flaskehalse på arbejdsmarkedet i medlemsstaterne;

62.  påpeger, at arbejdskraftens bevægelighed inden for EU fortsat er lav til trods for høje arbejdsløshedstal i nogle medlemsstater og ledige stillinger i andre; minder derfor om, hvor vigtig arbejdstagernes mobilitet er for et konkurrencedygtigt arbejdsmarked, og understreger nødvendigheden af at reducere de sproglige og kulturelle barrierer, der kunne begrænse den, ved at tilbyde sektorspecifikke sprogkurser og uddannelse i interkulturel kommunikation for arbejdsløse;

63.  understreger betydningen af at afhjælpe manglen på kvalifikationer og kvalifikationsmismatch ved at fremme og lette mobiliteten for studerende og den grænseoverskridende anerkendelse af kvalifikationer gennem en bedre anvendelse af alle EU-redskaber og -programmer, såsom Erasmus+, den europæiske referenceramme for kvalifikationer, kvalifikationspasset, ungdomsgarantien, Europass-cv'et, Entrepreneurial Skills Pass, Eures, vidensalliancer, den europæisk alliance for lærlingeuddannelser, det europæiske meritoverførselssystem, den europæiske referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelse og det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse; fremhæver betydningen af ESCO, der identificerer og kategoriserer færdigheder, kompetencer og kvalifikationer, som er relevante for EU's arbejdsmarked og uddannelser samt erhvervsuddannelser, på 25 europæiske sprog; understreger i denne forbindelse betydningen af passende overførbarhed af sociale rettigheder i Unionen og gentager betydningen af Erasmus+, Den Europæiske Socialfond og Eures i denne henseende; opfordrer medlemsstaterne til at fremme uddannelseskurser i specifikke sektorer, hvor der er særlige huller mellem udbud og efterspørgsel;

64.  tilskynder til en optimal udnyttelse af allerede eksisterende EU-midler såsom Erasmus+-programmet for at stimulere udviklingen af tværfaglige færdigheder og kompetencer blandt unge med henblik på at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden i EU mere effektivt;

65.  påpeger, at Erasmus+ er et centralt instrument til at sikre kvaliteten af erhvervsuddannelser i hele EU, og tilskynder til internationale udvekslinger med henblik på faglig uddannelse;

66.  minder om, at en effektiv gennemførelse af ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet også kan bidrage til at forbedre unges muligheder på arbejdsmarkedet ved at afhjælpe uddannelsesmæssige mangler og ved at tilvejebringe kompetencer, som er relevante for et bæredygtigt arbejdsmarkeds og en bæredygtig økonomis behov, og kan tilbyde værdifuld erhvervserfaring samt lette etableringen af succesrige virksomheder; påpeger, at det i dette øjemed er afgørende at vurdere de virkelige beskæftigelsesbehov hos unge og i de virkelige sektorer, der tilbyder fremtidige jobmuligheder, såsom den sociale økonomi og den grønne økonomi, understøttet af konstant og omhyggelig overvågning, ikke alene af de pågældende projekter, men også af de agenturer, der skaber dem, idet der udarbejdes regelmæssige rapporter om fremskridtene med disse foranstaltninger for at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden;

67.  understreger nødvendigheden af at forenkle de administrative foranstaltninger for gennemførelse af ungdomsgarantien og den påtrængende nødvendighed af at fjerne enhver bureaukratisk hindring, der kan mindske dens effektivitet;

68.    glæder sig over den nylige afgørelse fra EU's medlovgivere om at øge forfinansieringen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, der har til formål at lette gennemførelsen af dette vigtige initiativ for regioner og lande med økonomiske problemer; opfordrer medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder til at bruge de midler, der er til rådighed, for at gennemføre de nødvendige forbedringer og skabe bæredygtige løsninger i stedet for ad hoc-løsninger; opfordrer medlemsstaterne til hurtigt og effektivt at gennemføre de operationelle programmer under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet;

Lige muligheder

69.  understreger, at kompetenceudvikling, hvis den gennemføres som en integreret plan, også kunne blive en mekanisme, der fører til og fremmer lige muligheder for personer fra ugunstigt stillede grupper, herunder dårligt stillede mindretal, især børn og unge fra familier, der er ramt af fattigdom, langtidsledige, forfordelte immigranter og personer med handicap; understreger, at forebyggelse og livslang støtte og rådgivning, der indledes så tidligt som muligt, for ugunstigt stillede grupper er af allerstørste betydning for at skabe en produktiv og højt kvalificeret arbejdsstyrke til arbejdsmarkedet; understreger endvidere nødvendigheden af at yde støtte og kompetenceudvikling gennem uddannelse for arbejdsgivere, ansættelsespersonale og personaleledere for at understøtte integrationen af ugunstigt stillede grupper på arbejdsmarkedet; understreger, at der for at inkludere de mest ugunstigt stilled, må tilbydes passende erhvervsuddannelse for arbejdsgivere, personaleteams og lærere for at støtte de dårligst stillede i samfundet på bedst mulig vis for at gøre dens integration så effektiv som mulig; understreger atter betydningen af universel adgang til uddannelse for alle;

70.  understreger, at udvikling af netværksfærdigheder er af stor betydning for alle unge, men især for unge med begrænset erhvervserfaring og dem, der kommer fra underrepræsenterede og dårligt stillede grupper; understreger, at undervisning i netværksdannelse kan være en strategi til at fremme beskæftigelse, karriereudvikling og karriereudforskning;

71.  påpeger, at hovedparten (60 %) af dem, der har en universitetsuddannelse i Den Europæiske Union, er kvinder, men at kvinders beskæftigelsesfrekvens og karriereforløb ikke afspejler deres fulde potentiale; understreger, at opnåelse af inklusiv og langsigtet økonomisk vækst forudsætter, at man mindsker misforholdet mellem kvinders uddannelsesniveau og deres stilling på arbejdsmarkedet, først og fremmest ved at overvinde den horisontale og vertikale opdeling;

72.  understreger nødvendigheden af, at arbejdsformidlinger gør mere for at sikre, at handicappede ikke fysisk hindres i at få adgang til deres tjenester i overensstemmelse med FN’s konvention om handicappedes rettigheder;

73.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at fremme bedste praksis og understøtte integrationen af unge med handicap i uddannelse, herunder programmer for livslang læring, og beskæftigelse gennem foranstaltninger såsom investering i sociale iværksætterinitiativer, der støtter disse unge, eller finansielle incitamenter for organisationer, der rekrutterer dem;

74.  understreger vigtigheden af at sikre, at personer med handicap har adgang til finansiel støtte og legater, som bør være en integreret del af informations- og uddannelsesprogrammer, der har til formål at fremme iværksættervirksomhed;

Den nye generation – nye muligheder og nye udfordringer

75.  bemærker, at unge, som er vokset op i en tid med hurtige teknologiske fremskridt, ikke alene har potentiale, evner og kompetencer, men også værdier og prioriteringer, der afviger fra den tidligere generations, og at det derfor er umagen værd at understrege behovet for programmer og initiativer, der vil overvinde kløften mellem generationerne; bemærker, at dette også vil hjælpe til at forstå den yngre generations evner såsom multitasking, kreativitet, villighed til forandring og – frem for alt – teamwork; understreger, at uddannelsessystemerne bør være tilstrækkeligt fleksible til at muliggøre den fulde udvikling af unges kompetencer og evner; understreger endvidere, at ansættelses- og arbejdsformidlingspersonale bør være veluddannet og udstyret med kompetencer, som vil give dem forståelse af den nye generation; bemærker endvidere, at ikke alle unge automatisk har de kompetencer og evner, der skal til for fuldt ud at opfylde de digitale krav, og understreger derfor atter, at det nu er vigtigere end nogensinde at give alle lige adgang til og uddannelse i digitale redskaber;

76.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

BEGRUNDELSE

Alarmerende høj ungdomsarbejdsløshed er i disse tider blandt de mest udfordrende problemer i EU, idet næsten 5 millioner unge er arbejdsløse. Samtidig er der omkring 2 millioner ubesatte stillinger. Denne situation udgør en alvorlig trussel for den sociale samhørighed og EU's økonomiske udvikling.

I forbindelse med drøftelser om denne situation bør følgende faktorer tages i betragtning: globaliseringen, demografiske ændringer, den økonomiske krise, nye teknologier og ændringer i tilrettelæggelsen af arbejdet.

Etablering af nye virksomheder og selvstændig erhvervsvirksomhed udgør også en mulighed for arbejdsmarkedsdeltagelse.

Udvikling af kompetencer som en flerdimensional proces kræver en holistisk tilgang og et skridt videre end "siloerne" af sektorpolitikker.

Som følge af ændringer på arbejdsmarkedet er der behov for mere fleksible uddannelsessystemer, som vil give mulighed for at supplere og udbygge viden og kompetencer i alle faser af arbejdslivet.

To dimensioner af kompetencer åbner mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet og bibeholde et job: nøglekompetencer (tilpasningsevne, læringskompetence, initiativ og iværksætterkultur, kommunikation) og specifikke kompetencer knyttet til bestemte stillinger eller job.

Samtidig er det nødvendigt at forbinde (også økonomisk) institutioner, der tilbyder videregående uddannelser, med den økonomiske sektor (industri, tjenester).

På grund af forskellene på medlemsstaternes arbejdsmarkeder er det også nødvendigt at afgøre, hvilket myndighedsniveau der har de mest effektive redskaber til at identificere og beskrive de kompetencer, der er behov for.

19.10.2015

UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget

til Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

om politikker for kompetenceudvikling til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed

(2015/2088(INI))

Ordfører for udtalelse: Zdzisław Krasnodębski

FORSLAG

Kultur- og Uddannelsesudvalget opfordrer Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  understreger, at "et nyt skub i beskæftigelse, vækst og investeringer" er en afgørende prioritering for Kommissionen, og at Kommissionen i sit arbejdsprogram for 2015 forpligtede sig til at tage praktiske initiativer med henblik på at fremme integration og beskæftigelsesegnethed på arbejdsmarkedet, navnlig foranstaltninger til at bistå medlemsstaterne med at få unge i beskæftigelse; gentager, at Parlamentet jævnligt har foreslået forskellige løsninger og understreget, at ungdomsbeskæftigelse, uddannelse og erhvervsuddannelse bør være en af de højeste politiske prioriteringer for EU;

2.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gennemføre bydende nødvendige strukturelle reformer af alle uddannelsesniveauer, navnlig erhvervsuddannelser, herunder lærlingeuddannelser og praktikophold, der indeholder et stærkt element af arbejdsbaseret læring, for at hjælpe unge med at opnå de færdigheder, der er nødvendige for en vellykket indtræden på arbejdsmarkedet, og således lette overgangen fra skole til arbejde, forbedre unges beskæftigelsesegnethed og livsfærdigheder og bidrage til EU-økonomiens konkurrenceevne; understreger i denne forbindelse, at det udelukkende er muligt at udnytte mulighederne for gensidig læring og undersøge bedste praksis på en vellykket måde, såfremt der tages fuldt hensyn til de specifikke styrker i de enkelte nationale systemer;

3.  understreger, at ungdomsarbejdsløshed fortsat er på et meget foruroligende niveau i EU og navnlig i visse medlemsstater; opfordrer medlemsstaterne og EU til at bringe denne situation til ophør ved omgående at træffe sociale beskyttelsesforanstaltninger til at imødegå de økonomiske og sociale følger af arbejdsløshed;

4.  minder om, at uddannelses- og kvalifikationspolitikker ikke kun bør have til formål at opfylde behovene på arbejdsmarkedet, men at de også bør give enkeltpersoner de nødvendige tværfaglige kompetencer til at udvikle sig som aktive og ansvarlige borgere; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at respektere, at uddannelse og erhvervsuddannelse er en grundlæggende rettighed og har en stærk værdi i sig selv;

5.  erindrer om behovet for at fremme mål for undervisningsplaner for formel og ikkeformel uddannelse og livslang læring, der er rettet imod alle studerende, og som omfatter både teoretiske og praktiske moduler (som f.eks. iværksætterprojekter for studerende, der kan omfatte projekter vedrørende social virksomhed i samarbejde med lokalsamfund);

6.  tilskynder medlemsstaterne til at vedtage langsigtede politikker gennem effektive investeringer, øget samarbejde og strategiske partnerskaber med henblik på at fremme innovation, konkurrenceevne og høj kvalitet i erhvervsuddannelserne;

7.  påpeger, at Erasmus+ er et centralt instrument til at sikre kvaliteten af erhvervsuddannelser i hele EU, og tilskynder til internationale udvekslinger med henblik på faglig uddannelse;

8.  fremhæver betydningen af at genoplive og fremme erhvervsuddannelser og gøre dem mere tiltrækkende blandt unge, således at de ikke opfattes som værende ringere end andre uddannelsesformer; understreger behovet for at indføre eller videreudvikle tosporede erhvervsuddannelsessystemer eller elementer af erhvervsuddannelse og arbejdsbaseret læring på alle uddannelsesniveauer for at gøre det lettere at opnå viden, indsigt, grundlæggende beskæftigelsesegnethed og jobspecifikke færdigheder og kompetencer; understreger endvidere behovet for, at offentlige institutioner sikrer kvalitetskontrol og vejledning i forhold til erhvervsuddannelsernes generelle indhold, læringsmål, gennemførelse og evaluerings- og godkendelsesprocedure foruden anerkendelse af og ækvivalens mellem kvalifikationerne; fremhæver, at udveksling af bedste praksis vedrørende tosporede uddannelsessystemer kan bidrage til strukturelle ændringer på arbejdsmarkedet og føre til højere niveauer af ungdomsbeskæftigelse; understreger fordelene ved arbejdsbaseret læring, som er til stor hjælp for unge i begyndelsen af deres karrierer, når de søger at komme ind på arbejdsmarkedet;

9.  understreger betydningen af at udvikle "bløde færdigheder", der gør det lettere at forhandle på arbejdsmarkedet med et godt resultat og udvikle en karriere, og som er et væsentligt supplement til faglig viden og erfaring;

10.  minder om, at der i øjeblikket er to millioner ledige job i EU, og understreger betydningen af at afhjælpe manglen på kvalifikationer og kvalifikationsmismatch ved at fremme og lette mobiliteten for studerende og den grænseoverskridende anerkendelse af kvalifikationer gennem en bedre anvendelse af alle EU-redskaber og -programmer, såsom Erasmus+, den europæiske referenceramme for kvalifikationer, kvalifikationspasset, ungdomsgarantien, Europass-cv'et, Entrepreneurial Skills Pass, Eures, vidensalliancer, den europæisk alliance for lærlingeuddannelser, det europæiske meritoverførselssystem, den europæiske referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelse og det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse; fremhæver betydningen af ESCO, der identificerer og kategoriserer færdigheder, kompetencer og kvalifikationer, som er relevante for EU's arbejdsmarked og uddannelser samt erhvervsuddannelser, på 25 europæiske sprog; understreger i denne forbindelse betydningen af passende overførbarhed af sociale rettigheder i Unionen og gentager betydningen af Erasmus+, Den Europæiske Socialfond og Eures i denne henseende; opfordrer medlemsstaterne til at fremme uddannelseskurser i specifikke sektorer, hvor der er særlige huller mellem udbud og efterspørgsel;

11.  glæder sig over den omdannelse af det eksisterende websted for EU-oversigten over kvalifikationer, der giver et mere omfattende og brugervenligt centralt adgangspunkt for information og oplysninger om kvalifikationsbehov i erhverv og sektorer i EU, og som hjælper politiske beslutningstagere, eksperter, arbejdsformidlinger, karriererådgivere og enkeltpersoner med at træffe bedre og mere oplyste beslutninger;

12.  fremhæver betydningen af at undervise i og lære generelle grundlæggende færdigheder såsom IKT, matematik, kritisk tænkning, fremmedsprog, mobilitet osv., hvilket vil give unge mulighed for nemt at tilpasse sig til det skiftende sociale og økonomiske miljø;

13.  understreger betydningen af at udvikle de studerendes evne til at lære og behovet for at give dem effektive læringsstrategier; understreger, at det at lære at lære vil lette erhvervelsen af viden, færdigheder, holdninger og dygtighed og således gøre det muligt for enkeltpersoner at fastsætte, planlægge og nå deres egne læringsmål og blive selvstændige lærende, der kan klare de intensive ændringer på arbejdsmarkedet;

14.  understreger, at udvikling af netværksfærdigheder er af stor betydning for alle unge, men især for unge med begrænset erhvervserfaring og dem, der kommer fra underrepræsenterede og dårligt stillede grupper; understreger, at undervisning i netværksdannelse kan være en strategi til at fremme beskæftigelse, karriereudvikling og karriereudforskning;

15.  noterer sig arbejdsmarkedets konstante udvikling og understreger betydningen af at opfylde arbejdsmarkedets behov med passende kvalifikationer og færdigheder ved at revidere og udvikle eksisterende undervisningsplaner og ved at adressere teknologiske, sociale, kulturelle og miljømæssige ændringer i tæt samarbejde med arbejdsgivere, faglige organisationer, erhvervslivet, politiske beslutningstagere, lokale myndigheder, uddannelsestjenester, arbejdsformidlinger, ungdomsorganisationer og alle relevante interesseparter; påpeger endvidere, at det i denne sammenhæng er nødvendigt at tilvejebringe og udvikle livslang erhvervsvejledning af høj kvalitet, der ligeledes inddrager familier, for at hjælpe fremtidige studerende og unge med at træffe de rette valg med hensyn til deres uddannelsesområde og træffe bedre valg for så vidt angår deres uddannelse og karriere under hensyntagen til deres jobpræferencer og arbejdsmarkedets behov; minder imidlertid om, at uddannelses- og kvalifikationspolitikker ikke kun bør have til formål at opfylde arbejdsmarkedets behov, men at de også bør også bidrage til unges personlige udvikling og vækst for at gøre dem til proaktive og ansvarlige borgere; understreger følgelig behovet for undervisning i medborgerkundskab, både formel og ikkeformel uddannelse, i hele uddannelsessystemet;

16.  fremhæver betydningen af praktikophold og lærepladser som en del af undervisningsplaner på sekundære og videregående uddannelser med henblik på tilegnelse af erhvervserfaring og tværfaglige færdigheder; fremhæver betydningen af mentorordninger, der forbinder studerende med fagfolk eller unge arbejdstagere og giver de studerende adgang til netværk og en klar forståelse af arbejdsprocessen; tilskynder følgelig virksomhederne til at etablere varige forbindelser og partnerskaber med uddannelsesinstitutionerne for at lette adgangen til arbejdsmarkedet for de studerende og sikre, at de færdigheder, der undervises i, løbende tilpasses til de reelle behov på arbejdsmarkedet; minder imidlertid om, at praktikophold for studerende er en uddannelsesmulighed, og at virksomhederne skal varetage deres mentor- og uddannelsesopgaver under hensyntagen til Kommissionens henstillinger om tilvejebringelse af praktikophold af høj kvalitet som et middel til at forbedre unges muligheder for at finde et arbejde;

17.  opfordrer medlemsstaterne til så hurtigt som muligt at træffe foranstaltninger vedrørende de uddannelses- og arbejdsmarkedsrelaterede landespecifikke henstillinger i det europæiske semester og andre henstillinger fra Kommissionen;

18.  understreger den rolle, som videregående uddannelsesinstitutioner spiller med hensyn til at udvikle den viden og de kompetencer, som færdiguddannede har behov for med henblik på at kunne få succes på arbejdsmarkedet;

19.  understreger betydningen af en holistisk tilgang til færdigheder; fremhæver behovet for at stille flere muligheder til rådighed inden for uddannelsessystemet og fleksible uddannelsesmæssige tilgange, som kan skræddersys og tilpasses til den enkeltes behov; opfordrer til at udvikle arbejdsbaserede læringsprogrammer inden for alle former for uddannelse og erhvervsuddannelse og praktiske undervisningsplaner, fleksible tidsplaner og mindre formelle undervisningsmetoder;

20.  understreger behovet for brede uddannelser og erhvervsuddannelser, der leverer grundlæggende og overførbare færdigheder på højt niveau, iværksætterfærdigheder, problemløsningsfærdigheder, færdigheder inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) og sproglige færdigheder, der giver enkeltpersoner mulighed for løbende at erhverve og anvende ny viden og letter deres tilpasning til forandringerne i arbejdslivet;

21.  understreger behovet for at inkludere elementer af iværksætteruddannelse på alle uddannelses- og erhvervsuddannelsesniveauer, eftersom fremme af iværksætterånden blandt unge på et tidligt stadium og udviklingen af tværfaglige færdigheder, der er forbundet med iværksætterkultur, såsom kreativitet, kritisk tænkning, empati, teamwork og initiativlyst, bidrager til unges personlige og faglige udvikling og letter deres overgang til arbejdsmarkedet; opfordrer i denne henseende indtrængende til aktiv dialog og samarbejde mellem universitetsmiljøet og erhvervslivet med det formål at udvikle uddannelsesprogrammer, som giver unge de krævede færdigheder og kompetencer, og som fremmer og tilskynder til iværksætteres deltagelse i uddannelsesprocessen; mener imidlertid, at iværksætteruddannelser bør indeholde en social dimension og behandle emner, som f.eks. fairtrade, sociale virksomheder og alternative forretningsmodeller, såsom kooperativer, med henblik på at tilstræbe en mere social, inklusiv og bæredygtig økonomi;

22.  tilskynder medlemsstaterne til hurtigst muligt at indarbejde nye teknologier i læringsprocessen og intensivere og forbedre undervisningen i IKT og digitale færdigheder inden for alle niveauer og former for uddannelse og erhvervsuddannelse, herunder for lærere, for at sikre mere digitalt tilpassede eksamener og undervisningsplaner og motivere unge til at studere IKT og stræbe efter hermed forbundne karrierer; understreger behovet for at opbygge et bedre teknologisk grundlag i skoler og på universiteter og tilvejebringe den nødvendige infrastruktur; understreger endvidere i denne forbindelse betydningen af åbne uddannelsesressourcer, der sikrer adgang til uddannelse for alle og forbedrer beskæftigelsesegnetheden ved at støtte processen for livslang læring; minder om behovet for at tilskynde piger og unge kvinder til at gennemføre en uddannelse inden for IKT;

23.  tilskynder til en optimal udnyttelse af allerede eksisterende EU-midler såsom Erasmus+-programmet for at stimulere udviklingen af tværfaglige færdigheder og kompetencer blandt unge med henblik på at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden i EU mere effektivt;

24.  understreger, at kendskab til IKT bør blive en integrerende del af uddannelsesprocessen og integreres i undervisningsplanen på alle uddannelsesniveauer; understreger, at det gavner både unges arbejdsliv og privatliv at udstyre dem med IKT-færdigheder, idet de får de tekniske færdigheder, den selvtillid og den fleksibilitet, som de har behov for med henblik på at kunne tilpasse sig igennem hele deres liv;

25.  opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde piger og unge kvinder til at vælge fag som naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik og øge kvinders repræsentation inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik;

26.  bemærker, at manglen på sproglige færdigheder er en stor hindring for unges konkurrenceevne på EU's arbejdsmarked, og understreger, at medlemsstaterne fra en meget tidlig alder skal udstyre unge med forskellige kommunikations- og sprogfærdigheder for at løse problemer, der er forårsaget af det nuværende kvalifikationsmismatch;

27.  understreger den grundlæggende betydning af tilbud om ikkeformel uddannelse og livslang læring med henblik på læring af nøglekompetencer parallelt med eller efter skolegangen for at forebygge eller modgå udstødelse og således give borgere flere muligheder for at udvikle sig personligt og på grundlag af deres evner at udvikle sig i samfundet og i arbejdslivet;

28.  fremhæver den afgørende rolle, som kompetente og støttende lærere og undervisere spiller med hensyn til at mindske problemet med elever, der forlader skolen for tidligt, navnlig i underudviklede områder, og forbedre de unges beskæftigelsesegnethed; understreger, at lærere skal støttes bedre af skoler, uddannelsesinstitutioner, lokalsamfund og uddannelsespolitikker, f.eks. gennem en mere effektiv og tidssvarende uddannelse i nye færdigheder, som f.eks. iværksætterfærdigheder og IKT-færdigheder, fremme af peerlæring og udveksling af bedste praksis samt lettere adgang til uddannelsesmuligheder og bedre systemer for fortsat erhvervsuddannelse; påpeger i denne forbindelse betydningen af at investere i udvikling af livslang læring for lærere; modsætter sig på det kraftigste enhver nedskæring i uddannelsesbudgetterne, navnlig kombineret med en nedsættelse af stipendier og legater og stigende uddannelsesgebyrer;

29.  tilskynder til integration af nye undervisnings- og uddannelsesmetoder, der er udviklet af lærere som reaktion på de specifikke behov i den pågældende klasse;

30.  opfordrer til en fremadrettet og resultatorienteret europæisk kvalifikationsstrategi, som skal være retningsgivende for nationale kvalifikationsstrategier og integrere dem i de nationale jobplaner og samtidig udgøre en omfattende ramme for de sektormæssige handlingsplaner, som foreslås i beskæftigelsespakken;

31.  bemærker, at ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet har en vigtig rolle at spille i udviklingen af uddannelse og erhvervsuddannelse for unge ufaglærte og lavtuddannede arbejdsløse, men understreger, at der er behov for bedre finansiering og en korrekt og hurtig gennemførelse af disse ordninger efterfulgt af passende overvågning af situationen i de enkelte medlemsstater;

32.  understreger behovet for at stræbe efter en individuel tilgang til karriereudvikling og livslang uddannelse og erhvervsuddannelse og mener, at vejledning og rådgivning, der behandler individuelle behov og fokuserer på evaluering og udvidelse af individuelle færdigheder, skal være et centralt element i uddannelses- og kvalifikationspolitikker fra et tidligt stadium;

33.  mener, at ikkeformel uddannelse, navnlig som udviklet i ungdomsorganisationer, fremmer kreativitet, initiativlyst og personlig ansvarlighed og kan øge unges chancer på arbejdsmarkedet og bidrage positivt til, at erhvervsuddannelser bliver en succes; opfordrer herefter medlemsstaterne til at gennemføre Rådets henstilling fra 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring(9) som et middel til at anerkende kompetencer erhvervet gennem ikkeformel uddannelse, navnlig i den frivillige sektor og ungdomssektoren, og støtte gennemførelsen af politikker for livslang læring;

34.  minder om, at de kreative industrier er blandt de mest iværksætterorienterede og hurtigst voksende sektorer, og at kreative uddannelser udvikler færdigheder, der kan overføres, såsom kreativ tænkning, problemløsning, teamwork og opfindsomhed; erkender, at kunst- og mediesektorerne er særlig tillokkende for unge;

35.  fremhæver, at arbejdsmarkedspolitikker generelt og matchning af kvalifikationer med hensyn til erhvervsuddannelsespolitikker i særdeleshed skal sigte mod at skabe og fremme sikre job af høj kvalitet i overensstemmelse med ILO's dagsorden vedrørende anstændigt arbejde; bemærker, at disse politikker skal bidrage til at bekæmpe fænomenet med usikre ansættelsesforhold, ansættelse uden et fast timetal og ulønnet praktik;

36.  bemærker den vigtige rolle, som civilsamfundsorganisationer, fagforeninger og dialog mellem arbejdsmarkedets parter spiller i udarbejdelsen af erhvervsuddannelsespolitikker;

37.  opfordrer medlemsstaterne til at rette investeringer mod inkluderende uddannelse, som tager højde for samfundsmæssige udfordringer, med henblik på at sikre lige adgang og muligheder for alle, herunder for unge fra forskellige socioøkonomiske baggrunde samt for sårbare og dårligt stillede grupper;

38.  opfordrer medlemsstaterne til at øge interessen for programmer og uddannelser inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik med henblik på at afhjælpe den eksisterende mangel på dette område; understreger imidlertid, at humanistiske videnskaber og generel humanistisk viden er nødvendige for at gøre effektiv brug af mulighederne forbundet med fagdisciplinerne naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik og bør således modtage effektiv støtte inden for deres institutioner og spille en eksplicit rolle i udarbejdelsen af undervisningsplaner; opfordrer medlemsstaterne til at fremme en tværsektoriel tilgang mellem forskellige områder inden for uddannelsesinstitutioner, f.eks. fælles programmer inden for humanistiske fag, videnskab, IKT, ingeniørvirksomhed, økonomisk virksomhed og andre relevante områder;

39.  minder om de mange job forbundet med traditionelle færdigheder, og at disse job ofte ikke kan udflyttes, samt at de desuden bidrager til at stimulere lokale økonomier og er af kulturel interesse; tilskynder følgelig medlemsstaterne til at sikre, at håndværk og erhverv med traditionelle og kulturelle elementer bevares og reelt videregives til de yngre generationer gennem gennemførelsen af specialiserede programmer;

40.  fremhæver den rolle og betydning, som ikkeformel og uformel læring har med hensyn til unges beskæftigelsesegnethed; understreger betydningen af deltagelse i ungdomsorganisationer, frivilligt arbejde og breddeidræt med hensyn til at udstyre unge med iværksætterånd og med et sæt erkendelsesmæssige og ikkeerkendelsesmæssige kompetencer og tværfaglige færdigheder og opfordrer medlemsstaterne til at lette unges deltagelse i disse fritidsaktiviteter, der supplerer den formelle uddannelse;

41.  understreger, at udøvelsen af sport giver udøvere mulighed for at udvikle en lang række tværfaglige færdigheder, der forbedrer deres beskæftigelsesegnethed og hjælper dem med at begå sig som ledere og nå deres mål; understreger endvidere forbindelsen mellem sport, beskæftigelsesegnethed, uddannelse og erhvervsuddannelse.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

15.10.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

22

5

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Isabella Adinolfi, Dominique Bilde, Andrea Bocskor, Nikolaos Chountis, Silvia Costa, Mircea Diaconu, Damian Drăghici, Giorgos Grammatikakis, Petra Kammerevert, Rikke Karlsson, Andrew Lewer, Svetoslav Hristov Malinov, Curzio Maltese, Stefano Maullu, Momchil Nekov, Michaela Šojdrová, Helga Trüpel, Julie Ward, Bogdan Brunon Wenta, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Milan Zver, Krystyna Łybacka

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Mary Honeyball, Marc Joulaud, Zdzisław Krasnodębski, Ernest Maragall, António Marinho e Pinto, Algirdas Saudargas

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

John Stuart Agnew

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

3.12.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

49

1

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Laura Agea, Guillaume Balas, Tiziana Beghin, Brando Benifei, Mara Bizzotto, Vilija Blinkevičiūtė, Enrique Calvet Chambon, David Casa, Ole Christensen, Elena Gentile, Arne Gericke, Marian Harkin, Danuta Jazłowiecka, Agnes Jongerius, Jan Keller, Ádám Kósa, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Zdzisław Krasnodębski, Jean Lambert, Jérôme Lavrilleux, Jeroen Lenaers, Verónica Lope Fontagné, Javi López, Thomas Mann, Dominique Martin, Anthea McIntyre, Joëlle Mélin, Elisabeth Morin-Chartier, Emilian Pavel, Georgi Pirinski, Marek Plura, Sofia Ribeiro, Claude Rolin, Anne Sander, Sven Schulze, Siôn Simon, Jutta Steinruck, Yana Toom, Ulrike Trebesius, Marita Ulvskog, Tatjana Ždanoka, Jana Žitňanská

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Heinz K. Becker, Lynn Boylan, Mircea Diaconu, Tania González Peñas, Miapetra Kumpula-Natri, Paloma López Bermejo, Monika Vana

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Dita Charanzová, Diane James, Martina Michels, Estefanía Torres Martínez

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

49

+

PPE:

 

S&D:

 

ECR:

ALDE:

GUE/NGL:

Verts/ALE:

EFDD:

ENF:

Heinz K. Becker, David Casa, Danuta Jazłowiecka, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Ádám Kósa, Jérôme Lavrilleux, Jeroen Lenaers, Verónica Lope Fontagné, Thomas Mann, Elisabeth Morin-Chartier, Marek Plura, Sofia Ribeiro, Claude Rolin, Anne Sander, Sven Schulze

Guillaume Balas, Brando Benifei, Vilija Blinkevičiūtė, Ole Christensen, Elena Gentile, Agnes Jongerius, Jan Keller, Miapetra Kumpula-Natri, Javi López, Emilian Pavel, Georgi Pirinski, Siôn Simon, Jutta Steinruck, Marita Ulvskog

Arne Gericke, Zdzisław Krasnodębski, Anthea McIntyre, Ulrike Trebesius, Jana Žitňanská

Enrique Calvet Chambon, Dita Charanzová, Mircea Diaconu, Marian Harkin, Yana Toom

Lynn Boylan, Tania González Peñas, Martina Michels, Estefanía Torres Martínez

Jean Lambert, Monika Vana, Tatjana Ždanoka

Laura Agea, Tiziana Beghin

Mara Bizzotto

1

-

EFDD:

Diane James

3

0

GUE/NGL:

ENF:

Paloma López Bermejo

Dominique Martin, Joëlle Mélin

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

(1)

EUT C 351 E af 2.12.2011, s. 29.

(2)

Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0016.

(3)

Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0394.

(4)

Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0038.

(5)

EUT L 394, 30.12.2006, s. 10.

(6)

EUT C 88, 27.3.2014, s. 1.

(7)

CRPD/C/EU/Q/1

(8)

EUT L 347 af 20.12.2013, s. 470.

(9)

EUT C 398 af 22.12.2012, s. 1.

Juridisk meddelelse