Procedure : 2015/2137(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0003/2016

Indgivne tekster :

A8-0003/2016

Forhandlinger :

PV 01/02/2016 - 15
CRE 01/02/2016 - 15

Afstemninger :

PV 02/02/2016 - 6.10
CRE 02/02/2016 - 6.10
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0034

BETÆNKNING     
PDF 470kWORD 155k
7.1.2016
PE 569.794v03-00 A8-0003/2016

om midtvejsrevision af EU's biodiversitetsstrategi

2015/2137 (INI))

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

Ordfører: Mark Demesmaeker

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om midtvejsrevision af EU's biodiversitetsstrategi

(2015/2137(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "Midtvejsevaluering af EU's 2020-strategi for biodiversitet" (COM(2015)0478),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 20. maj 2015 med titlen "Naturens tilstand i Den Europæiske Union: Rapport om bevaringsstatus og udviklingstendenser for naturtyper og arter, der er omfattet af fugledirektivet og habitatdirektivet, i perioden 2007-2012 i medfør af habitatdirektivets artikel 17 og fugledirektivets artikel 12" (COM(2015)0219),

–  der henviser til "Report on the open public consultation of the 'fitness check' on the Birds and Habitats Directives"(1),

–  der henviser til Eurobarometer-undersøgelsen fra oktober 2015 om synet på biodiversitet blandt folk i Europa ("Special Eurobarometer 436"),

–  der henviser til Det Europæiske Miljøagenturs rapport med titlen "The European environment – state and outlook 2015 (SOER 2015)",

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. februar 2014 om EU's strategi for bekæmpelse af ulovlig handel med vilde dyr og planter (COM(2014)0064),

–  der henviser til den endelige rapport fra Horisont 2020-ekspertgruppen om naturbaserede løsninger og genetablering af natur i byerne med titlen: "Towards an EU Research and Innovation Policy Agenda for Nature-Based Solutions and Re-Naturing Cities", der blev offentliggjort i 2015,

–  der henviser til "faciliteten til finansiering af naturkapital (NCFF)", som er en del af Life-finansieringsinstrumentet for miljø- og klimaforanstaltninger,

–  der henviser til Kommissionens høring om det fremtidige EU-initiativ under mottoet "intet nettotab af biodiversitet og økosystemtjenester",

–   der henviser til resultaterne af den 12. partskonference (COP 12) under FN's biodiversitetskonvention (CBD), især midtvejsevalueringen af gennemførelsen af den strategiske handlingsplan for biodiversitet for 2011-2020, herunder fjerde udgave af publikationen "Global Diversity Outlook", med henblik på at nå Aichi-målene for biodiversitet, og foranstaltningerne til at forbedre gennemførelsen,

–  der henviser til COP 10-afgørelse X/34 om biodiversitet, der understreger betydningen af biodiversiteten på landbrugsområdet for fødevaresikkerhed og ernæring, navnlig i lyset af klimaændringerne og de begrænsede naturressourcer som fastsat i erklæringen fra verdenstopmødet om fødevaresikkerhed i Rom,

–   der henviser til konklusionerne fra mødet i Miljørådet den 12. juni 2014, navnlig EU's og medlemsstaternes tilsagn om at øge ressourcerne for at nå Hyderabad-forpligtelserne ved at fordoble den samlede strøm af biodiversitetsrelaterede finansielle ressourcer inden 2015;

–  der henviser til rapporten fra sekretariatet for biodiversitetskonventionen (CBD) og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) med titlen "Connecting Global Priorities: Biodiversity and Human Health – a State of Knowledge Review", der blev offentliggjort i 2015,

–  der henviser til det resolutionsforslag, der blev fremlagt under den 69. samling i FN's Generalforsamling, om godkendelse af udviklingsdagsordenen for tiden efter 2015, "Transforming our world: the 2030 Agenda for Sustainable Development",

–  der henviser til rapporterne om de økonomiske aspekter af økosystemer og biodiversitet (TEEB), som er led i et verdensomspændende initiativ, der har til formål at "synliggøre naturens værdier".

–  der henviser til konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES) og til konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr (CMS),

–  der henviser til rødlisten over truede dyrearter fra Den Internationale Naturværnsunion (IUCN),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014 af 22. oktober 2014 om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter(2),

–   der henviser til IMO's Internationale konvention om kontrol og håndtering af skibes ballastvand og sedimenter,

–  der henviser til den fælles landbrugspolitik efter 2013 og især forordning (EU) nr. 1307/2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik(3)og forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF(5).

–  der henviser til den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2014-2020,

–  der henviser til sin beslutning af 20. april 2012 om "Vores livsgaranti, vores naturkapital: EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020”(6),

–  der henviser til sin beslutning af 12. december 2013 om "Grøn infrastruktur — Styrkelse af Europas naturkapital"(7),

–  der henviser til sin beslutning af 28. april 2015 om "En ny EU-skovstrategi: for skove og den skovbaserede sektor"(8),

–  der henviser til Europa-Parlamentets forskningstjenestes undersøgelse fra april 2015 med titlen "Safeguarding biological diversity – EU policy and international agreements",

–  der henviser til rapporten fra Forest Europe med titlen "Europe's Forests 2015"(9);

–  der henviser til undersøgelsen fra sin Temaafdeling for Borgernes Rettigheder og Konstitutionelle Anliggender af 2009 om national lovgivning og praksis med hensyn til gennemførelsen af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, særlig artikel 6,

–  der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget, vedtaget på det 115. plenarmøde den 3.- 4. december 2015, med titlen "bidrag til en kvalitetskontrol af fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet",

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A8-0003/2016),

A.  der erindrer om, at biodiversitet omfatter den enestående mangfoldighed af økosystemer, habitater, arter og gener, der findes på Jorden, og som mennesker er stærkt afhængige af;

B.   der henviser til, at biodiversiteten har en overvældende iboende værdi, som skal beskyttes af hensyn til de kommende generationer; der henviser til, at biodiversiteten desuden er til gavn for menneskers sundhed og også har en enorm social og økonomisk værdi, og at de socioøkonomiske offeromkostninger ved ikke at nå 2020-biodiversitetsmålene anslås til 50 mia. EUR om året;

C.   der henviser til, at landbruget spiller en stor rolle for opnåelsen af biodiversitetsmålene; der henviser til, at behovet for en effektiv fødevareproduktion – der kan dække behovet hos verdens stærkt voksende befolkning – samt de energipolitiske målsætninger om øget anvendelse af biomasse som energikilde stiller store krav til landbruget;

D.   der minder om, at landbrugs- og skovbrugssektoren bidrager til opretholdelse af biodiversiteten inden for rammerne af den eksisterende lovgivning;

E.   der henviser til, at den mangfoldighed af plantearter og træsorter, som traditionelt er blevet dyrket af små og mellemstore landbrug samt familielandbrug, er af enorm betydning, såvel for de forskellige behov og anvendelser i landbosamfund som for at mindske afgrødernes sårbarhed over for ugunstige vejrforhold, skadedyr og sygdomme;

F.   der henviser til, at bæredygtig og ansvarlig agerdyrkning og husdyrhold i høj grad bidrager til at bevare biodiversiteten;

G.  der henviser til, at biodiversitet er under alvorligt pres på verdensplan, hvilket medfører uigenkaldelige forandringer, som er dybt skadelige for naturen, samfundet og økonomien,

H.   der henviser til, at Aichi-mål 11 går ud på at beskytte mindst 17 % af landarealet inkl. ferskvandsområder gennem effektivt forvaltede systemer i de beskyttede områder; der påpeger, at andelen af europæiske økoregioner, hvor 17 % af territoriet befinder sig i beskyttede områder, er meget begrænset, hvis man ikke medregner områder, der udelukkende beskyttes af Natura 2000;

I.  der understreger, at en genopretning af økosystemerne kan indvirke positivt på såvel modvirkningen af som tilpasningen til klimaændringer;

J.   der henviser til, at mindst 8 ud af 10 EU-borgere anser følgerne af tabet af biodiversitet for at være alvorlige, og at der deltog 552 470 borgere i den offentlige høring om egnethedskontrollen af naturdirektiverne, hvilket er den mest omfattende respons på en kommisionshøring nogensinde; der henviser til, at borgerne ifølge Eurobarometer-undersøgelsen ønsker flere oplysninger om tab af biodiversitet, og at de fleste ikke kender Natura 2000;

K.   der henviser til, at et stort antal engagerede borgere på eget initiativ eller som medlem af lokale eller regionale aktionsgrupper tager initiativer til fremme af biodiversiteten på lokalt og regionalt plan og opnår gode resultater inden for en relativ kort tidshorisont;

L.   der henviser til, at 65 % af EU's borgere bor inden for 5 km fra et Natura 2000-område, og 98 % bor inden for 20 km, hvilket betyder, at disse områder kan hjælpe med til at højne bevidstheden om biodiversitet og levere økosystemtjenester, der bidrager til trivslen hos en stor del af EU's befolkning;

M.  der understreger, at biodiversitetspolitikker skal være i fuld overensstemmelse med nærhedsprincippet, således at regionale forskelle med hensyn til landskaber og leveområder respekteres;

N.  der henviser til betydningen af biodiversitet i regionerne i den yderste periferi og de oversøiske lande og territorier, som udgør enestående reservater for hjemmehørende dyre- og plantearter; der påpeger, at fugle- og habitatdirektivet ikke desto mindre ikke anvendes i visse af disse regioner;

Generelle bemærkninger

1.  hilser midtvejsevalueringen af biodiversitetsstrategien samt rapporterne om "naturens tilstand" og "SOER 2015" velkommen; understreger disse rapporters strategiske betydning for opfyldelsen af EU's biodiversitetsmål;

2.   udtrykker alvorlig bekymring over det fortsatte tab af biodiversitet; bemærker, at 2020-målene ikke vil blive opfyldt, hvis ikke der gøres en væsentlig og kontinuerlig ekstra indsats; bemærker samtidig, at det er videnskabeligt bevist, at Europas natur ville være i en langt værre tilstand uden de positive konsekvenser af EU's fugle- og habitatdirektiv, og at målrettede og tilstrækkeligt finansierede bestræbelser rent faktisk giver positive resultater; understreger dog, at der stadig er et stort potentiale for forbedringer;

3.   fremhæver, at ødelæggelse af habitater er den vigtigste drivkraft for tab af biodiversitet og derfor skal prioriteres i bestræbelserne for at modvirke dette tab, dvs. ved at mindske forringelsen og fragmenteringen;

4.  understreger, at tab af biodiversitet ikke kun henviser til arter og habitater, men også til genetisk diversitet; opfordrer Kommissionen til at udvikle en strategi for bevarelse af genetisk diversitet;

5.  understreger den afgørende rolle, som biodiversitet spiller i målene for bæredygtig udvikling, navnlig mål 14 (om bevaring og bæredygtig udnyttelse af oceaner, have og marine ressourcer) og mål 15 (om at beskytte, genoprette og fremme bæredygtig brug af landbaserede økosystemer, sikre bæredygtig skovdrift, bekæmpe ørkendannelse, standse og vende jordforringelsen og standse tabet af biodiversitet); minder om, at EU har en utrolig biodiversitet, takket være navnlig regionerne i den yderste periferi, men også de oversøiske lande og territorier, som er associeret med EU; opfordrer derfor EU til at fastholde sit stærke engagement i en yderligere styrkelse af konventionen om den biologiske mangfoldighed og til at sikre, at den gennemføres effektivt;

6.  konstaterer, at fragmentering, forringelse og ødelæggelse af levesteder som følge af ændret arealanvendelse, klimaændringer, ikkebæredygtige forbrugsmønstre og havenes anvendelse er nogle af de vigtigste belastninger og drivkræfter, der forårsager tab af biodiversitet såvel i som uden for EU; understreger derfor behovet for at identificere og fastlægge indikatorer, der entydigt og videnskabeligt måler biodiversitetens tilstand i et bestemt område eller region, og for at fremme en rationel og bæredygtig udnyttelse af ressourcer både i EU og på globalt plan, herunder i udviklingslande, og opfordrer især EU indtrængende til i højere grad at forankre sine internationale forpligtelser vedrørende biodiversitet i sin klimaændringsstrategi og i Europa 2020-strategien; understreger, at en mere ressourceeffektiv økonomi og en reduktion af overforbruget kan sætte EU i stand til at nedbringe sin afhængighed af naturressourcer, navnlig fra lande uden for Europa; minder også om, at økosystembaserede tilgange til modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer kan tilvejebringe omkostningseffektive alternativer til teknologiske løsninger, og at fremskridt inden for mange anvendte videnskaber afhænger af den langsigtede adgang til og diversiteten af naturaktiver;

7.   understreger den afgørende betydning af en øget politisk vilje på højeste niveau til at sikre biodiversiteten og standse tabet af samme; anser gennemførelsen af eksisterende lovgivning, håndhævelse og yderligere inkorporering af biodiversitet i andre politikområder for at være af afgørende betydning; opfordrer navnlig medlemsstaterne til at informere og højne bevidstheden om biodiversitet på lokalt og regionalt niveau;

8.   konstaterer med beklagelse, at næsten en fjerdedel af de vildtlevende arter i Europa er truet af udryddelse, og at mange økosystemer er skadede, hvilket medfører enorme sociale og økonomiske tab for EU;

9.   understreger, at natur og økonomisk udvikling ikke udelukker hinanden; er overbevist om behovet for at integrere naturen mere fuldstændigt i samfundet, herunder i økonomien og det private erhvervsliv, for at skabe bæredygtig økonomisk vækst og træffe proaktive foranstaltninger for at beskytte, genoprette og sikre en bedre forvaltning af miljøet; mener navnlig, at en forpligtelse til at mindske ressourceforbruget skal være et centralt element i bestræbelserne for at skabe konvergens mellem miljømålene og de økonomiske mål;

10.   understreger, at tabet af biodiversitet har voldsomme samfundsøkonomiske omkostninger, som indtil nu ikke har været tilstrækkeligt indregnet i økonomiske og andre politikker; finder det vigtigt at erkende, at investering i biodiversitet er af afgørende betydning ud fra en samfundsøkonomisk synsvinkel; påpeger, at hvert sjette job i EU i en eller anden grad er afhængigt af naturen og biodiversiteten; understreger endvidere, at biodiversiteten rummer et stort potentiale for at skabe nye kompetencer, arbejdspladser og erhvervsmuligheder; hilser metoderne til måling af biodiversitetens økonomiske værdi velkommen; mener, at disse instrumenter kan bidrage til at øge bevidstheden, forbedre brugen af de tilgængelige ressourcer og føre til en bedre beslutningstagning;

11.  opfordrer Kommissionen til at styrke den rolle, som biodiversitet og økosystemer spiller på det økonomiske område, og opfordrer med henblik på at fremme overgangen til en grøn økonomi Kommissionen til at forstærke sin indsats til fordel for et grønnere europæisk semester; understreger, at biodiversitet er hele samfundets ansvar og derfor ikke udelukkende kan afhænge af offentlige udgifter;

12.  er af den opfattelse, at den økonomiske værdi af biodiversitet bør afspejles i indikatorer, som skal danne grundlag for beslutningstagningen – uden at dette må føre til en kommercialisering af biodiversiteten – og række videre end BNP; er overbevist om, at dette vil gavne opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling; opfordrer i denne forbindelse til systematisk at inkorporere biodiversitetsværdier i de nationale regnskabssystemer som led i processen for overvågning af målene for bæredygtig udvikling;

13.   understreger, at EU og medlemsstaterne ikke opfyldte biodiversitetsstrategiens mål for 2010; opfordrer i lyset af de manglende fremskridt i opfyldelsen af 2020-målene for biodiversitet Kommissionen til hvert andet år at forelægge Parlamentet en rapport, hvori den selv og Rådet i mere detaljeret form gør status, redegør for årsager til manglende opfyldelse og udstikker strategien for fremtidig opfyldelse;

Midtvejsevalueringen af biodiversitetsstrategien

De overordnede mål

14.   opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til i højere grad at prioritere virkeliggørelsen af 2020-målene; opfordrer til at anvende en tilgang med inddragelse af mange forskellige interessenter og understreger vigtigheden af de regionale og lokale aktørers rolle og af deres fulde deltagelse i processen; understreger, at også spørgsmålet om finansiering og om højnelse af offentlighedens bevidsthed om, forståelse af og støtte til beskyttelsen af biodiversitet er afgørende, mener derfor, at en god informationspolitik og tidlig inddragelse af alle berørte aktører, herunder samfundsøkonomiske aktører, er en forudsætning for at opnå disse mål;

15.  opfordrer EU til at reducere sit biodiversitetsfodaftryk på verdensplan i overensstemmelse med princippet om udviklingsvenlig politikkohærens og bringe det inden for økosystemernes økologiske grænser ved at gøre fremskridt med opnåelsen af de overordnede biodiversitetsmål og leve op til tilsagnene om at beskytte biodiversiteten; opfordrer ligeledes EU til at bistå udviklingslandene i deres bestræbelser på at bevare biodiversiteten og sikre, at den udnyttes på en bæredygtig måde;

Mål 1

16.   beklager, at medlemsstaterne kun langsomt gør fremskridt med gennemførelsen af EU's miljølovgivning; understreger derfor nødvendigheden af øget information om status for gennemførelsen i medlemsstaterne;

17.  understreger, at fuld gennemførelse og håndhævelse samt tilstrækkelig finansiering af naturdirektiverne er en afgørende forudsætning for en vellykket gennemførelse af strategien som helhed og for opfyldelsen af dens overordnede mål; opfordrer i lyset af den korte tid, der er til rådighed, alle berørte parter til at gøre deres yderste for at nå dette mål og skabe bred opbakning;

18.   opfordrer indtrængende EU's ledere til at lytte til den halve million borgere, som har krævet, at vores stærke naturbeskyttelseslove ikke blot opretholdes, men implementeres bedre;

19.   opfordrer Kommissionen til at forbedre retningslinjerne for at gøre det lettere at gennemføre og håndhæve direktiverne fuldt ud i overensstemmelse med gældende retspraksis; opfordrer Kommissionen til i større udstrækning at prioritere dialogen med medlemsstaterne og de relevante interessenter, inklusive socioøkonomiske aktører, med henblik på at fremme udvekslingen af bedste praksis;

20.   anerkender, at en af de største fordele ved naturdirektiverne er, at de i et vist omfang hjælper med at sikre ensartede spilleregler på tværs af EU ved at fastlægge en grundlæggende standard for miljøbeskyttelse, som alle medlemsstaterne skal overholde i overensstemmelse med kravene for fælles standarder og princippet om gensidig anerkendelse på det indre marked;

21.   konstaterer, at kun 58 % af Natura 2000-lokaliteterne i 2012 havde forvaltningsplaner; er bekymret over de forskellige grader af gennemførelse; opfordrer medlemsstaterne til at færdiggøre udpegelsen af landbaserede og marine Natura 2000-områder og udarbejde forvaltningsplaner i samråd med alle interessenter;

22.  understreger, at selv om forvaltningen af Natura 2000-områderne i hele EU koster mindst 5,8 mia. EUR, giver de samtidig en miljømæssig og samfundsøkonomisk gevinst til en værdi af mellem 200 og 300 mia. EUR om året; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at Natura 2000-områderne forvaltes på en gennemsigtig måde;

23.  påpeger det afgørende bidrag, som de beskyttede havområder under Natura 2000-nettet vil yde til opnåelsen af en god miljøtilstand i henhold til havstrategirammedirektivet samt til realiseringen af det globale mål om senest i 2020 at nå op på beskyttelse af 10 % af kyst- og havområderne (Aichi-biodiversitetsmål nr. 11); beklager, at dette mål endnu langt fra er nået;

24.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge indsamlingen af data og overvågningen af habitater og arter, navnlig hvor der er store mangler, med henblik på en vurdering af, om der gøres fremskridt i forhold til at nå disse mål;

25.   udtrykker bekymring over, at der stadig ikke er nogen detaljeret indsigt i, hvor store beløb de enkelte medlemsstater rent faktisk anvender til naturbevarelse; mener, at dette er et stort hul i vores viden; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til straks at identificere og skabe overblik over de relevante nationale budgetposter;

26.   gentager sin tidligere opfordring til EU om at medfinansiere forvaltningen af Natura 2000-områder, hvilket skal være komplementært i forhold til landdistriktsudviklings-, struktur- og fiskerifondene og til de midler, medlemsstaterne bidrager med;

27.   opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte med at håndhæve naturdirektiverne samvittighedsfuldt; understreger, at overholdelsen og håndhævelsen af EU-lovgivningen skal forbedres ved f.eks. at anvende forholdsmæssige, effektive og afskrækkende sanktioner;

28.  opfordrer i den forbindelse til, at der gøres en ekstra indsats for at standse alle former for ulovligt drab på, fældefangst af og handel med fugle og løse de lokale konflikter, der måtte opstå som følge heraf; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle nye værktøjer til opdagelse af ulovlige aktiviteter i Natura 2000-områder;

Mål 2

29.  opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2017 at forelægge et specifikt forslag til udvikling af et transeuropæisk net for grøn infrastruktur (TEN-G); opfordrer den til, sammen med medlemsstaterne, at udarbejde en strategi for europæiske vildtkorridorer for specifikke arter;

30.   opfordrer de medlemsstater, som ikke allerede har gjort det, til straks at udvikle og gennemføre prioriteringsrammer for genoprettelse af økosystemer;

31.  opfordrer medlemsstaterne til at prioritere målet om at genoprette 15 % af de forringede økosystemer inden 2020 og til at anvende de bevillinger, der er til rådighed inden for FFR, til det formål; opfordrer Kommissionen til at fremlægge retningslinjer om, hvordan sådanne bevillinger kan anvendes til at genoprette forringede økosystemer og beskytte biodiversiteten generelt;

32.   henleder opmærksomheden på land- og skovbrugets store betydning for at nå dette mål og på nødvendigheden af bæredygtige løsninger for land- og skovbruget;

33.   påpeger de negative konsekvenser, som luftforurening har for biodiversitet og økosystemtjenester, når tålegrænserne for kvælstof og forsuring anvendes som målestok for presset på de naturlige økosystemer og artsdiversiteten;

34.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at investere i biodiversitet med henblik på at støtte erhvervslivets innovationskapacitet, særlig inden for miljøteknologi;

Mål 3

35.   påpeger den altoverskyggende vigtighed af at inkorporere naturbevarelse i andre politikområder og understreger den afgørende rolle, som landbrug og skovbrug skal spille i denne forbindelse;

36.  understreger, at bevarelse af biodiversitet er vigtig for produktionen af fødevarer og foder og derfor også i landbrugernes interesse; understreger vigtigheden af en multiinteressenttilgang, der også aktivt inddrager land- og skovbrugerne og tilskynder dem til at tage disse udfordringer op i fællesskab;

37.  minder om, at den fælles landbrugspolitik allerede har instrumenter til genopretning, bevarelse og styrkelse af biodiversitet, såsom miljøfokusområder (MFO); påpeger, at genoprettelse, bevarelse og styrkelse af økosystemer i forbindelse med landbrug og skovbrug, herunder i Natura 2000-områder, fremhæves som et af de seks prioritetsområder for udviklingen af landdistrikterne i EU;

38.  konstaterer med beklagelse, at der endnu ikke er sket en målbar forbedring af biodiversiteten i landbruget, men anerkender, at det stadig er for tidligt at vurdere den reelle virkning af den reformerede fælles landbrugspolitik; finder det glædeligt, at Kommissionen vil foretage en evaluering af gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik og opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at overvåge, vurdere og om nødvendigt forbedre effektiviteten af forgrønnelsesforanstaltninger – herunder vurderingen af medlemsstaternes fleksibilitet – og relevante foranstaltninger for landdistriktsudvikling i den fælles landbrugspolitik; opfordrer Kommissionen til at tage sine konklusioner i betragtning i forbindelse med midtvejsevalueringen af den fælles landbrugspolitik;

39.  opfordrer medlemsstaterne til at gøre bedre brug af de eksisterende instrumenter i den fælles landbrugspolitik og samhørighedspolitikken for at hjælpe land- og skovbrugere med at opfylde biodiversitetsmålene;

  fremhæver behovet for at fremme bæredygtig udnyttelse af plantegenetiske ressourcer og traditionelle landbrugsplantearter sammen med bæredygtige løsninger for land- og skovbrug;

40.   fremhæver, at MFO'er i princippet bør være områder til beskyttelse og fremme af agroøkologiske processer, såsom bestøvning og jordbevaring; anmoder Kommissionen om at offentliggøre data om, hvor mange medlemsstater der tillader brug af pesticider og gødningsstoffer i disse MFO'er, siden forordning (EU) 1307/2013 trådte i kraft;

41.  opfordrer Kommissionen til i gennemsigtighedens interesse at offentliggøre de begrundelser, som medlemsstaterne har fremført for deres valg af forgrønnelsesforanstaltninger;

42.   fastholder, at Kommissionen og medlemsstaterne skal sikre, at finansielle ressourcer fra den fælles landbrugspolitik omdirigeres fra støtte til miljøskadelige aktiviteter til finansiering af bæredygtig landbrugspraksis og bevarelse af den tilknyttede biodiversitet;

43.  understreger behovet for at beskytte biodiversiteten i udviklingslandenes landbrug med henblik på at opnå fødevaresikkerhed; opfordrer derfor Kommissionen til at investere i agroøkologi i udviklingslandene i overensstemmelse med henstillingerne fra FN's særlige rapportør om retten til mad;

44.  opfordrer Kommissionen til at fremme bæredygtig forvaltning af verdens skove ved at sikre økologiske processer samt skovenes biodiversitet og produktivitet og ved at respektere oprindelige folks ret til at opretholde skovressourcer; opfordrer derudover Kommissionen til at forbyde ødelæggelse af naturlig skov, beskytte truede arter og forbyde giftige pesticider og udplantning af genmodificerede træer;

45.   opfordrer Kommissionen til i sin strategi for biodiversitet at tage større hensyn til de tropiske skove i lyset af deres høje koncentration af økosystemer, habitater og særligt truede arter, den afgørende rolle, de spiller for miljøbalancen og klimaet, og deres sociale og kulturelle funktion for oprindelige folk;

46.   opfordrer medlemsstaterne til at udvikle og gennemføre skovforvaltningsplaner med det formål at forbedre skovhabitaternes og -arternes bevaringsstatus og øge tilgængeligheden af oplysninger; anmoder Kommissionen om at udvikle kriterier og standarder for indsamling af oplysninger om skovbiodiversitet for at sikre konsekvensen og sammenligneligheden;

47.   gør opmærksom på, at den øgede efterspørgsel efter agrobrændstoffer og det stadig mere intense pres, der lægges på udviklingslandene for at producere dem, udgør en potentiel trussel mod biodiversiteten som følge af omlægning og forringelse af habitater og økosystemer som f.eks. vådområder og skove;

48.  opfordrer indtrængende til, at sociale og miljømæssige bæredygtighedskriterier for produktion af biomasse gøres til en integreret del af de rammer, der er fastlagt i direktivet om vedvarende energi (VE-direktivet); anser det for afgørende, at der udarbejdes bæredygtighedsstandarder for alle de sektorer, hvor der kan anvendes biomasse, samt kriterier for bæredygtig skovforvaltning med henblik på at sikre, at bioenergi ikke bidrager til klimaændringer eller bliver en yderligere drivkraft for "land grabbing" og fødevareusikkerhed;

49.  bemærker med bekymring, at 90 % af den palmeolie, der forbruges i verden, er fremstillet i Indonesien og Malaysia på bekostning af tørvemoseskove, der brændes for at gøre plads til store akacie- og palmeolieplantager; påpeger, at Indonesien ifølge en undersøgelse foretaget af Verdensbanken er blevet den tredje største udleder af drivhusgasser på grund af netop skovbrande;

Mål 4

50.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre den reformerede fælles fiskeripolitik korrekt og rettidigt samt under anvendelse af økosystembaseret fiskeriforvaltning for at nå målet om maksimalt bæredygtigt udbytte, bl.a. ved at fremme bæredygtige og innovative fangstmetoder; understreger betydningen af at nedbringe forureningen med henblik på at beskytte bl.a. havenes biodiversitet og fiskebestande og fremme den økonomiske vækst via den blå økonomi;

51.  understreger den grundlæggende betydning af havenes økosystemer og ressourcer som grundlag for bæredygtig udvikling af kystlande; opfordrer medlemsstaterne til at implementere tidligere afgivne tilsagn fuldt ud og arbejde sammen med myndigheder på globalt, regionalt og nationalt plan med sigte på at højne ambitions- og aktivitetsniveauet væsentligt omkring opnåelse et afbalanceret samt økonomisk og økologisk bæredygtigt fiskeri;

52.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at EU spiller en ledende rolle i sikringen af en aftale under FN's havretskonvention (UNCLOS) om bevaring og bæredygtig udnyttelse af havenes biodiversitet i områder, der befinder sig uden for staters jurisdiktion;

53.  opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstater og tredjelande at forbedre gennemførelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 om ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri);

54.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre miljøkvaliteten af vores have ved hjælp af projekter, der tager sigte på at reducere den kemiske, fysiske og mikrobiologiske forurening, optimere skibsfartsaktiviteternes bæredygtighed og beskytte biodiversiteten, der bliver truet som følge heraf; minder i den forbindelse om, at 12,7 mio. ton plast (5 % af den samlede produktion) hvert år ender i havene via kloaksystemer, vandløb og lossepladser ved kysten, hvilket er til skade for miljøet og biodiversiteten i hele verden;

Mål 5

55.   opfordrer indtrængende Kommissionen til straks og i overensstemmelse med artikel 4 forordning (EU) nr. 1143/2014 at udarbejde en nøjagtig og udtømmende liste over invasive fremmede arter, som giver anledning til bekymring på EU-plan, baseret på en forudsætning om, at en sådan liste ikke må begrænses til et bestemt antal arter og skal indbefatte komplette og sammenhængende implementeringstiltag — understøttet af passende ressourcer — med henblik på at nå målene; understreger betydningen af løbende at ajourføre denne liste og foretage supplerende risikovurderinger for arter, således at lovgivningen om invasive fremmede arter kan fungere som en stærk løftestang;

56.  opfordrer alle medlemsstaterne til at ratificere IMO's ballastvandkonvention for at forhindre, at invasive fremmede arter spredes via transport ad søvejen og indre vandveje, og bidrage til at gennemføre og nå målet;

57.   anmoder medlemsstaterne om at overvåge og med jævne mellemrum at informere Kommissionen og de øvrige medlemsstater om importen af fremmede arter til deres territorium; anmoder om skærpede restriktioner for import og privat besiddelse af truede arter så som primater, krybdyr og padder;

Mål 6

58.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udfase miljøskadelige tilskud inden udgangen af 2020 og sikre, at evalueringerne af sådanne tilskud er tilendebragt inden udgangen af 2016, og at der indarbejdes rapporteringskrav i EU's relevante sektorpolitiske områder; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til fuldt ud at støtte og lette overgangen til en cirkulær økonomi;

59.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til, forud for COP-MOP2 i december 2016, at ratificere Nagoyaprotokollen om adgang til genetiske ressourcer samt rimelig og retfærdig fordeling af de fordele, der opstår ved udnyttelsen af disse ressourcer;

60.   minder om, at EU på globalt plan yder et væsentligt bidrag til bekæmpelsen af tab af biodiversitet, og at EU med sine medlemsstater er den største donor af midler til støtte for bevarelsen af biodiversitet og den største yder af officiel udviklingsbistand til biodiversitet;

61.  hilser Kommissionens B4Life-flagskibsprojekt for 2014-2020 velkomment, men mener, at EU bør intensivere sit bidrag til kampen for at standse tabet af biodiversitet på globalt plan, og opfordrer EU og dets medlemsstater til at leve op til deres Hyderabad-tilsagn om at fordoble de samlede biodiversitetsrelaterede finansieringsstrømme til udviklingslandene inden udgangen af 2015 og opretholde dette niveau indtil mindst 2020;

62.  understreger, at kriminalitet i relation til vilde dyr og planter og tab af levesteder udgør en direkte og meget udbredt trussel mod den globale biodiversitet; anerkender, at udeladelsen af ulovlig handel med vilde dyr og planer og manglen på handling i forbindelse med EU's deltagelse i CITES udgør en alvorlig mangel i EU's biodiversitetsstrategi, understreger det tvingende behov for en koordineret indsats for at bekæmpe den ulovlige handel med vilde dyr og planter; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en ambitiøs plan for bekæmpelse af ulovlig handel med vilde dyr og planter samt heraf afledte produkter og opfordrer til, at der træffes tilsvarende foranstaltninger for at bekæmpe skovrydning og skovforringelse;

Egnethedskontrol af naturdirektiverne

63.  understreger, at naturdirektiverne er milepæle for naturpolitikken, ikke kun i EU-regi, men også internationalt; mener, at disse naturdirektiver takket være deres koncise, sammenhængende og konsekvente form så at sige kan betragtes som værende "smart regulering" fra tiden før, dette begreb blev taget i brug;

64.   understreger, at Natura 2000 stadig er et relativt ungt netværk, hvis fulde potentiale langt fra er udnyttet; mener, at naturdirektiverne fortsat er relevante, og at deres effektivitet fremgår af den bedste praksis på gennemførelsesområdet; understreger, at der er rigelig fleksibilitet i naturdirektiverne, herunder mulighed for tilpasning i overensstemmelse med de tekniske og videnskabelige fremskridt; bemærker, at "smart implementering" og internationalt samarbejde er afgørende for at nå biodiversitetsmålene;

65.   modsætter sig en eventuel revision af naturdirektiverne, eftersom dette vil bringe gennemførelsen af biodiversitetsstrategien i fare, føre til en lang periode med manglende retssikkerhed og med risiko for svækket lovgivningsmæssig beskyttelse og finansiering, ligesom det vil være til skade for naturen, befolkningen og erhvervslivet; fremhæver i den forbindelse, at den igangværende Refit-kontrol af naturdirektiverne bør fokusere på at forbedre gennemførelsen;

66.  er overbevist om, at eventuelle problemer med hensyn til at nå målene i naturdirektiverne og i EU's biodiversitetsstrategi i det hele taget ikke ligger i lovgivningen, men først og fremmest i dens ufuldstændige, divergerende og utilstrækkelige gennemførelse, håndhævelse og integration i andre politikområder;

67.  understreger, at naturdirektiverne giver rig mulighed for at tage hensyn til økonomiske, sociale, kulturelle og regionale behov i forbindelse med gennemførelsen, som fastsat i habitatdirektivet; opfordrer ikke desto mindre Kommissionen til at præcisere retningslinjerne for deres fortolkning og gennemførelse for at undgå og afklare stridspunkter;

68.  opfordrer til en grundig undersøgelse af store rovdyrs rolle og spørgsmålet om en eventuel indførelse af regulerende foranstaltninger, således at biodiversiteten, landbrugslandskabet og den århundredegamle tradition med at lade husdyr græsse i bjergområder kan bevares;

69.   anerkender de fordele, som EU-lovgivningen om natur medfører for beskyttelsen af økosystemer, habitater og arter i beskyttede områder; beklager imidlertid, at de franske regioner i den yderste periferi, der udgør enestående reservater for arter og økosystemer og repræsenterer en væsentlig del af Europas og verdens biodiversitet, ikke er omfattet af denne lovgivning eller nogen anden lovgivning tilpasset deres særlige karakteristika; understreger dog, at alle de projekter, der er finansieret af Life+-programmet i disse regioner og af EU's BEST-initiativ med det formål at styrke bevarelsen af biodiversitet og tilpasningen til klimaændringerne i regionerne i den yderste periferi og i de oversøiske lande og territorier har haft succes;

70.   opfordrer Kommissionen til i forlængelse af det forberedende arbejde, der er gjort i BEST-regi, at indføre en bæredygtig finansieringsmekanisme for beskyttelse af biodiversiteten i regionerne i den yderste periferi og i de oversøiske lande og territorier;

Vejen frem: yderligere foranstaltninger

71.   anser det for en mangel i strategien, at den ikke omfatter tabet af biodiversitet uden for beskyttede naturområder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indsamle oplysninger om disse habitater og arter og udvikle passende rammer til at forhindre habitatfragmentering og nettotab af biodiversitet og økosystemtjenester i samarbejde med lokale myndigheder og civilsamfundet;

72.   mener, at sådanne rammer skal omfatte en række supplerende foranstaltninger, der kan gøre det muligt at angribe de grundlæggende årsager til tab af biodiversitet og forbedre integrationen af biodiversitet i sektorpolitikker, herunder landbrug, skovbrug, fiskeri, energi og transport;

73.   opfordrer medlemsstaterne til at tage byplanlægningsinitiativer, der kan sikre en nøje overvejet arealanvendelse og tilstrækkelig beskyttelse af Natura 2000-nettet, til at bevare åbne landskaber – navnligt ved at satse på pastorale løsninger som alternativ til opgivelse af landbrugsdrift, der øger risikoen for naturfænomener såsom jordskred, mudderskred og jordbevægelser – og til at oprette et sammenhængende netværk af blå-grøn infrastruktur mellem land- og byområder og samtidig skabe den fornødne retssikkerhed for erhvervsvirksomhed; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en oversigt over bedste praksis i denne henseende;

74.   mener, at det for at anvende de tilgængelige ressourcer mere effektivt og mere målrettet er vigtigt, at Kommissionen udarbejder specifikke kriterier for faciliteten til finansiering af naturkapital, som skal sikre, at projekterne giver hensigtsmæssige, positive og videnskabeligt dokumenterbare resultater til gavn for biodiversiteten; mener, at Life-projekter bør knyttes til finansiering fra andre programmer som f.eks. strukturfondene for at opgradere og gentage vellykkede projekter gennem EU og dermed skabe en større multiplikatoreffekt;

75.   opfordrer Kommissionen til at udbygge strategien med anvendelse af flere forskellige fonde til finansiering af biodiversitet og opfordrer til en bedre sammenkædning af de forskellige finansielle instrumenter;

76.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre sammenhængen mellem relevante sektorpolitikker med henblik på inkorporering af biodiversitetsmålene og samtidig sikre, at den næste FFR garanterer, at der ikke sker et samlet nettotab af biodiversitet og økosystemtjenester;

77.  opfordrer Kommissionen til at nedsætte en gruppe på højt plan om naturkapital, som skal arbejde for at nå disse mål ved at sikre dem øget politisk bevågenhed og prioritering;

78.   beklager, at EU's miljølovgivning ikke er underlagt en sammenhængende og effektiv miljøkontrol og -overvågning med henblik på at afsløre og forebygge overtrædelser af miljølovgivningen i forskellige sektorer, herunder for beskyttede naturbevaringsområder; glæder sig over det forberedende arbejde, der er gjort i retning af en EU-ramme for miljøkontrol, og opfordrer Kommissionen til uden yderligere forsinkelse at fremsætte et lovgivningsforslag;

79.  understreger betydningen af innovation, forskning og udvikling for at nå målene i naturdirektiverne, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til især at fokusere på sammenhængen mellem bevarelsen af biodiversiteten og dennes gavnlige virkninger for menneskers sundhed og den økonomiske trivsel, og til at koordinere dataindsamling; understreger, at der stadig er store huller i vores viden om de marine økosystemers og fiskeressourcernes tilstand; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at der indsamles data om fiskeriets og akvakulturens konsekvenser for miljøet generelt, og at disse offentliggøres;

80.     opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til straks at iværksætte et europæisk initiativ om bestøvende insekter, med særlig fokus på skadedyrsresistens i planter og dennes indvirkning på bier og andre bestøvere og på grundlag af de politikker, som allerede føres i medlemsstaterne, og til at fremsætte forslag vedrørende direktivet om jordbundsbeskyttelse, om et direktiv om adgang til klage og domstolsprøvelse og om revision af EU’s retlige rammer for miljøinspektioner uden yderligere forsinkelse;

81.   fremhæver med bekymring den stigende mængde videnskabelige beviser for den negative indvirkning, som neonicotinoid-pesticider kan have på essentielle tjenester som bestøvning og naturlig skadedyrsbekæmpelse; opfordrer derfor Kommissionen til at fastholde sit forbud mod brug af neonicotinoid-pesticider;

82.   opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende forsigtighedsprincippet fuldt ud, når de godkender brug og miljømæssig frigivelse af genetisk modificerede organismer, for at forhindre enhver negativ indvirkning på biodiversiteten;

83.   understreger den betydning, som Life-programmet for miljøet, og navnlig delprogrammet vedrørende natur og biodiversitet, har for beskyttelsen og styrkelsen af den europæiske biodiversitet;

84.   er af den faste overbevisning, at miljø og innovation er indbyrdes komplementære, og påpeger navnlig, at naturbaserede løsninger er en både økonomisk og miljømæssigt intelligent måde at løse udfordringerne vedrørende bl.a. klimaændringer, råstofknaphed, forurening og antimikrobiel resistens på; opfordrer medlemsstaterne til at tage disse opfordringer op under Horisont 2020; opfordrer medlemsstaterne til mere målrettet at skabe et råderum i deres regulering, der kan bane vejen for intelligente løsninger med positive virkninger på biodiversiteten;

85.   understreger, at spørgsmålene om biodiversitet, klimaændringer og råstofknaphed hænger uløseligt sammen; minder om, at opfyldelse af målet om at holde den globale opvarmning et godt stykke under 2° C i forhold til det førindustrielle niveau vil være af afgørende betydning for at forhindre tab af biodiversitet; påpeger imidlertid, at en række økosystemer fungerer som en stødpude mod naturkatastrofer og dermed bidrager til strategierne for tilpasning til og modvirkning af klimaændringer;

86.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage hensyn hertil ved at sikre, at EU's biodiversitetsstrategi for 2020 er fuldt ud integreret i EU's holdning i drøftelserne om en ny international klimaaftale, især når biodiversitet ifølge det EU-finansierede projekt Robin er en del af løsningen i forhold til at modvirke og tilpasse sig klimaændringer, særligt i lyset af, at tropiske skove rummer et potentiale for at optage 25 % af de samlede drivhusgasemissioner;

87.  opfordrer Kommissionen til at inddrage miljø- og klimaændringsspørgsmål i de internationale aftaler, som den indgår, og til at foretage miljøanalyser, der fokuserer på mulighederne for at beskytte og forbedre biodiversiteten; understreger vigtigheden af, at de potentielle virkninger for biodiversiteten systematisk identificeres og evalueres; opfordrer Kommissionen til at følge op på konklusionerne i undersøgelsen med titlen "Identification and mitigation of the negative impacts of EU demand for certain commodities on biodiversity in third countries" ved at foreslå måder, hvorpå man eventuelt kan bidrage til at undgå eller minimere det globale tab af biodiversitet, som skyldes visse produktions- og forbrugsmønstre i EU;

88.   opfordrer indtrængende medlemsstaterne til – på grundlag af forsigtighedsprincippet og princippet om forebyggende indsats samt under hensyntagen til de risici og negative indvirkninger på klima, miljø og biodiversitet, der er involveret i hydrofraktur med henblik på udvinding af ukonventionelle kulbrinter, samt manglerne i EU's regelsæt for skifergasaktiviteter – ikke at tillade nye hydrofrakturprojekter i EU;

89.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre gennemførelsen af Guadeloupe-køreplanen, der blev vedtaget i oktober 2014, og til at indføre de nødvendige værktøjer til beskyttelse af biodiversiteten i regionerne i den yderste periferi og i de oversøiske lande og territorier;

90.   understreger den globale rolle, som EU's biodiversitetsstrategi spiller; opfordrer Kommissionen til at indføje biodiversitetsbestemmelser i de igangværende handelsforhandlinger og integrere biodiversitetsmål i EU's handelspolitikker;

91.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

BEGRUNDELSE

Tabet af biodiversitet er et tab for naturen, menneskeheden og økonomien

Biodiversiteten, denne enestående mangfoldighed af økosystemer, habitater, arter og gener på jorden, som menneskeheden også er en del af, har en helt overvældende iboende værdi. Derudover er mennesker helt afhængige af biodiversiteten med henblik på leveringen af mange værdifulde økosystemtjenester såsom ren luft, rent vand, råmaterialer, bestøvere og beskyttelse mod oversvømmelse, for blot at nævne nogle få. Biodiversitet er derfor en forudsætning for vores sundhed og trivsel og for vores økonomiske velstand.

Biodiversitet er imidlertid under alvorligt pres, såvel på verdensplan som i Europa. Arter uddør i et halsbrækkende tempo. Dette skyldes menneskelig aktivitet. Ødelæggelse af habitater, forurening, overudnyttelse, invasive arter og klimaændringer er de vigtigste årsager til tab af biodiversitet.

Tab af biodiversitet er særdeles skadeligt og medfører tab for naturen, for menneskeheden og økonomien: det bringer nødvendige økosystemtjenester i fare og undergraver Jordens naturlige modstandsdygtighed over for nye udfordringer. Det Verdensøkonomiske Forum (WEF) placerede tab af biodiversitet og sammenbrud af økosystemer i top 10 i sin "Global risks perception survey 2014". Klodens grænser og kapacitet er ved at blive overskredet, hvilket udløser irreversible forandringer. Tabet af biodiversitet hænger desuden uløseligt sammen med spørgsmål såsom klimaændringer og knaphed på råstoffer, hvilket også fremgår af den nye 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling.

EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020

EU’s ambition om at standse tabet af biodiversitet inden 2010 slog fejl. EU reagerede ved at udarbejde en ny strategi i 2011. Stats- og regeringscheferne bestemte, at det overordnede mål skulle være at standse tabet af biodiversitet og økosystemtjenester i EU senest i 2020, så vidt muligt genetablere dem og intensivere EU's bestræbelser på at standse tabet af biodiversiteten på verdensplan.

Strategien blev opbygget omkring seks mål, der hver især er knyttet sammen med specifikke foranstaltninger : 1): fuldstændig gennemførelse af direktiverne om fugle og levesteder (naturdirektiverne); 2): bevaring og retablering af økosystemer og økosystemtjenester; 3) forøgelse af landbrugets og skovbrugets bidrag til bevaring og forøgelse af biodiversiteten; 4) sikring af en bæredygtig udnyttelse af fiskebestande; 5) bekæmpelse af invasive, ikkehjemmehørende arter og 6) intensivering af EU’s bidrag til at standse tabet af biodiversitet på globalt plan.

Midtvejsevaluering: stadig langt fra halvvejs

I 2015 er sagen lysende klar: uden en væsentligt forstærket indsats vil EU i 2020 igen forfejle sine vedtagne mål. Tallene taler for sig selv. EU28 's økologiske fodaftryk er dobbelt så stort som Europas biokapacitet. Kun 23 % af arterne og 16 % af levesteder er i gunstig tilstand. Der er gjort alt for lidt fremskridt i forhold til det overordnede mål, der skal nås. Der er kun gjort gode fremskridt i retning af to mål (mål 4, fiskeri, og mål 5, invasive ikkehjemmehørende arter), mens resultaterne for de andre mål er helt utilstrækkelige og navnlig i forbindelse med landbrug og skovbrug giver anledning til bekymring.

Den generelle tendens er således fortsat særdeles alvorlig og foruroligende. I den henseende bekræfter midtvejsevalueringen konklusionerne fra "SOER 2015"-rapporten og rapporten om "naturens tilstand". Det internationale perspektiv i "Global Biodiversity Outlook Report 2014" fortæller den sammen historie: på trods af store bestræbelser og fremskridt i visse sektorer, er der risiko for, at de fleste af Aichimålene ikke vil blive opfyldt i 2020, medmindre der gøres en betragtelig ekstraindsats.

Samtidig er det lovende og opløftende, at målrettede tiltag og investeringer inden for natur og biodiversitet rent faktisk kan udmønte sig i succeshistorier. Visse arters tilbagevenden er et klart eksempel herpå. Ordføreren opfordrer til, at man bruger bedste praksisser som katalysatorer for forandring, for selv om succeshistorierne hidtil langt har været opvejet af den generelle negative tendens, viser de, at den eksisterende lovgivning fungerer, at 2020-målene er opnåelige, og at der stadig er et enormt potentiale for forbedringer.

Politisk vilje til gennemførelse, håndhævelse og integration

Ordføreren efterlyser større politisk vilje til at gøre bekæmpelsen af biodiversitetstabet til en reel politisk prioritet, og anser en tilgang med inddragelse af mange forskellige interessenter, hvor de regionale og lokale aktører skal spille en særlig rolle, for at være nødvendig.

Bedre gennemførelse og håndhævelse af eksisterende lovgivning er efter ordførerens opfattelse en forudsætning for fremskridt.

Den mest relevante lovgivning er indlysende nok naturdirektiverne: en fuldstændig gennemførelse af fugle- og habitatdirektiverne er en absolut forudsætning for gennemførelsen af den samlede strategi for biodiversitet. Naturdirektiverne er milepæle i EU’s naturbeskyttelsespolitik og kan takket være deres koncise, sammenhængende og konsekvente form så at sige betragtes som værende "smart regulering" fra tiden før, dette begreb blev taget i brug. Det er takket være naturdirektiverne, at EU har et enestående netværk, Natura 2000, der med 26 000 beskyttede områder omfatter 18 % af landarealet og 6 % af det marine miljø. Ordføreren bemærker, at Natura 2000 er et relativt ungt netværk, hvis fulde potentiale langt fra er udnyttet.

Ordføreren ønsker at gøre det helt klart, at han modsætter sig en eventuel revision af naturdirektiverne, eftersom dette vil bringe gennemførelsen af biodiversitetsstrategien i fare, føre til en lang periode med manglende retssikkerhed og muligvis svække lovgivningen; Ordføreren er desuden overbevist om, at problemet ikke består i selve lovgivningen, men først og fremmest i den ufuldstændige og utilstrækkelige gennemførelse og håndhævelse af samme. Ordføreren mener derfor, at det vil være langt mere effektivt, hvis såvel Kommissionen som de kompetente myndigheder i medlemsstaterne tilstræber en bedre gennemførelse i samråd med hinanden. Bedre retningslinjer, en streng håndhævelse og udveksling af bedste praksis er af afgørende betydning i denne henseende.

Den kollektive og tværgående tilgang, som er nødvendig for at standse tabet af biodiversitet effektivt, er fortsat problematisk. Integreringen af biodiversitet i den fælles landbrugspolitik er en særlig udfordring. Ordføreren opfordrer til overvågning, evaluering og forøgelse af effektiviteten af grønne foranstaltninger og andre foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne.

Investering i natur og biodiversitet er en social og økonomisk nødvendighed

Ordføreren tilslutter sig det moralske argument om, at biodiversiteten bør beskyttes på grund af sin store iboende værdi, fordi vores klode bør holdes så intakt som muligt af hensyn til de kommende generationer. Endvidere er han stærkt overbevist om, at det også ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt er vigtigt at investere i naturen og biodiversiteten. Med dette in mente beklager han, at natur og økonomisk udvikling igen står som hinandens modsætninger. Der er behov for nytænkning. Metoder til måling af biodiversitetens økonomiske værdi som f.eks. TEEB (The Economics of Ecosystems and Biodiversity) kan, på trods af eventuelle mangler, spille en nyttig rolle i denne sammenhæng og bidrage til at øge bevidstheden, forbedre brugen af de tilgængelige ressourcer og føre til en bedre informeret beslutningstagning.

Følgende statistiske tal vidner klart om biodiversitetens enorme samfundsøkonomiske konsekvenser:

•  hvert år medfører manglende politisk handling tab af økosystemtjenester til en værdi af 7 % af det globale BNP

•  de samfundsøkonomiske offeromkostninger ved ikke at nå 2020-målene skønnes at udgøre 50 mia. EUR om året

•  1 ud af 6 job i EU afhænger i et eller andet omfang af naturen 4,5 mio. job i EU er afhængige af økosystemer, der er beskyttet af Natura 2000

•  værdien af insekters bestøvningstjenester anslås at udgøre 15 mia. EUR om året

•  skader forårsaget af invasive ikkehjemmehørende arter i EU anslås at udgøre 12 mia. EUR om året

•  omkostningerne ved at forvalte Natura 2000 (5.8 mia. EUR om året) er mange gange mindre end den merværdi, som Natura 2000 genererer (200-300 mia. EUR).

Naturligvis koster det penge at investere i natur og biodiversitet. Disse omkostninger opvejes imidlertid langt af den merværdi, som naturen og biodiversiteten kan tilbyde, og af det værditab, som manglende handling indebærer.

De europæiske borgeres stemme

Borgerne betragter natur og biodiversitet som vigtige spørgsmål. Ifølge en Eurobarometer-undersøgelse (nr. 436) om biodiversitet mener mindst 8 ud af 10 EU-borgere, at tabet af biodiversitet har alvorlige følger. Borgerne gav også højt og tydeligt deres mening til kende under den nylige offentlige internethøring om fitnesstjekket af naturdirektiverne. Denne høring havde et rekordstort antal deltagere, nemlig 552 470 (til sammenligning har TTIP kun haft en tredjedel heraf). "Nature Alert!"-kampagnen spillede en afgørende rolle i denne sammenhæng.

På den anden side viste Eurobarometer-undersøgelsen også, at borgerne ønsker flere oplysninger om tab af biodiversitet, og at de fleste mennesker ikke er bekendt med Natura 2000. Sålænge noget er ukendt, kan det næppe forventes at skabe entusiasme. Skal der opnås større offentlig støtte til investeringer i naturen og biodiversiteten, er det efter ordførerens opfattelse vigtigt, at man overbeviser flere mennesker om biodiversitetens værdi. For at opnå dette bør man pege på den samfundsøkonomiske værdi af biodiversitet og følgerne af tab af biodiversitet for sundhed, trivsel og velfærd. Politiske beslutningstagere på alle niveauer har en vigtig opgave her.

Der er brug for yderligere tiltag

Ordføreren mener, at der er behov for supplerende, innovative løsninger for at standse tabet af biodiversitet, og han foreslår en række konkrete tiltag med henblik herpå:

•  udviklingen af et transeuropæisk net af grøn infrastruktur (TEN-G) kan skabe en win-win-situation for naturen og økonomien

•  begrebet "natur" bør ikke være begrænset til naturen i beskyttede områder den eksisterende strategi tager ikke højde for nødvendigheden af at sikre adgang til kvalitetsnatur for alle og at forhindre tab af biodiversitet uden for de beskyttede områder. Denne mangel kunne afhjælpes gennem nogle europæiske rammer for forebyggelse af nettotab af biodiversitet og økosystemtjenester

•  for at kunne anvende de tilgængelige ressourcer mere effektivt og mere målrettet er det nødvendigt, at der udarbejdes specifikke kriterier for faciliteten til finansiering af naturkapital, så det sikres, at projekterne giver positive og konkrete resultater til gavn for biodiversiteten;

•  det er fortsat nødvendigt at indsamle pålidelige og sammenlignelige data: især sammenhængene mellem sundhed og biodiversitet og tilbagegangen i antallet af bestøvere kræver mere forskning og yderligere foranstaltninger

•  naturbaserede løsninger kan yde et væsentligt bidrag til håndteringen af udfordringer som f.eks. klimaændringer: f.eks. kan en målrettet plan for indførelse af mere natur i byerne i betydelig grad sænke temperaturen i disse. Ordføreren mener, at det er af afgørende betydning, at de enkelte borgere også kan komme til at bidrage - kolonihavernes genopblomstring og den fornyede interesse for tanken om "den levende have" er gode eksempler herpå.

Konklusion

Naturen udsender nødråb. Spørgsmålet er, om det vil vække os fra vores dvale og anspore os til en yderligere indsats. Ordføreren er overbevist om, at biodiversitet og natur skal være centrale elementer i et intelligent, bæredygtigt og inklusivt Europa, og opfordrer til større politisk vilje til reelt at standse tabet af biodiversitet. Det er af afgørende betydning, såvel for naturen selv som for vores børns og børnebørns sundhed, trivsel og velfærd.

8.12.2015

UDTALELSE fra Udviklingsudvalget

til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

om midtvejsevalueringen af EU's biodiversitetsstrategi

(2015/2137(INI))

Ordfører for udtalelse: Jordi Sebastià

FORSLAG

Udviklingsudvalget opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  minder om, at EU på globalt plan yder et væsentligt bidrag til bekæmpelsen af tab af biodiversitet, og at EU med sine medlemsstater er den største donor hvad angår finansielle midler til støtte for bevarelsen af biodiversitet og med en fordobling af midlerne i perioden 2006-2013 er den største yder af officiel udviklingsbistand til biodiversitet; understreger ikke desto mindre, at det er nødvendigt at øge EU's bidrag til bevarelse af biodiversiteten på globalt plan med henblik på rettidig opfyldelse af Aichimålene for biodiversitet;

2.  understreger den afgørende rolle, som biodiversitet spiller i målene for bæredygtig udvikling, navnlig mål 14 om at "bevare og på bæredygtig vis udnytte havets og de maritime ressourcer" og mål 15 om at "beskytte, genoprette og fremme bæredygtig brug af jordens økosystemer, forvalte skove bæredygtigt, bekæmpe ørkenspredning og standse og vende jordbundsforringelse og standse tab af biologisk mangfoldighed"; minder om, at EU har en utrolig biodiversitet, navnlig takket være regionerne i den yderste periferi, men også takket være de oversøiske lande og territorier, som er forbundet med Unionen; opfordrer derfor EU til at forblive stærkt engageret i at styrke konventionen om den biologiske mangfoldighed yderligere og til at sikre, at den gennemføres effektivt;

3.  bemærker, at fragmentering af levesteder, nedbrydning og ødelæggelse som følge af ændret arealanvendelse, klimaændringer, ikkebæredygtige forbrugsmønstre og anvendelse af havene er nogle af de vigtigste belastninger og faktorer, der forårsager tab af biodiversitet i EU og uden for EU's grænser; understreger i lyset heraf behovet for at identificere og indføre indikatorer, der entydigt og videnskabeligt måler den aktuelle biodiversitet i et bestemt område eller region, og behovet for at støtte en rationel og bæredygtig udnyttelse af ressourcer både i EU og på globalt plan, herunder i udviklingslande, og opfordrer indtrængende EU til især at forankre sine internationale forpligtelser vedrørende biodiversitet i sin klimaændringsstrategi og Europa 2020-strategien bedre; understreger, at en mere ressourceeffektiv økonomi og en reduktion af overforbruget kan sætte EU i stand til at nedbringe sin afhængighed af naturressourcer, navnlig fra lande uden for Europa; minder også om, at økosystembaserede tilgange til modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer kan tilvejebringe omkostningseffektive alternativer til teknologiske løsninger, og at fremskridt inden for mange anvendte videnskaber afhænger af den langsigtede adgang til og diversiteten af naturaktiver;

4.  opfordrer til, at miljøskadelige subsidier afskaffes i overensstemmelse med EU's 2020-strategi og mål 3 i Aichimålene for biodiversitet;

5.  beklager, at det fortsatte og tiltagende pres på Europas biodiversitet, såsom ændringer i arealanvendelse, forurening og klimaændringer, stadig vejer tungere end de foranstaltninger, som EU iværksætter med henblik på at vende tabet af biodiversitet; minder om, at tabet af biodiversitet er dyrt for samfundet som helhed, navnlig for økonomiske aktører i sektorer, der er direkte afhængige af økosystemtjenester, såsom landbrugere; opfordrer EU til at integrere biodiversitet på tværs af de økonomiske sektorer og til at muliggøre synergier i gennemførelsen af de forskellige internationale multilaterale miljøaftaler;

6.  er af den opfattelse, at den økonomiske værdi af biodiversitet bør afspejles i de indikatorer, som ligger til grund for beslutningstagningen (uden at det medfører en kommercialisering af biodiversiteten), og som går ud over BNP; er overbevist om, at dette vil gavne realiseringen af målene for bæredygtig udvikling; opfordrer i denne forbindelse til systematisk at integrere biodiversitetsværdierne i de nationale regnskabssystemer som et led i overvågningsprocessen inden for rammerne af målene for bæredygtig udvikling;

7.  minder om, at målet om at holde den globale opvarmning et godt stykke under 2° C sammenlignet med det førindustrielle niveau vil være af afgørende betydning for at forhindre tab af biodiversitet; påpeger imidlertid, at en række økosystemer fungerer som en stødpude mod naturkatastrofer og dermed bidrager til klimatilpasningen og strategien for afbødning;

8.  minder om, at skovene er hjemsted for omkring 90 % af den terrestriske biodiversitet, samtidig med at mere end en milliard mennesker er afhængige af skovene som deres livsgrundlag; bemærker med bekymring, at den stigende internationale efterspørgsel efter træbiomasse i EU kan true biodiversiteten og skovøkosystemer, som fattige mennesker er afhængige af som deres levebrød; frygter, at EU's importafhængighed kan udløse udbredt skovrydning i udviklingslande, udløse ulovlig skovhugst og svække frivillige partnerskabsaftaler inden for rammerne af handlingsplanen om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet (FLEGT-handlingsplanen); minder desuden om, at øget anvendelse af biomasse kan føre til en intensivering af skovbrugspraksisser og en reduktion af skovenes kulstoflagre og således kan udgøre en trussel mod EU's målsætning om at begrænse klimatemperaturstigningen til under 2 °C; opfordrer EU til at udvikle en handlingsplan om skovrydning og skovødelæggelse, der kan anvendes på globalt plan, herunder i udviklingslande, og til samtidig at fortsætte sine initiativer om at styrke god skovforvaltning, navnlig gennem sine FLEGT-aftaler;

9.  opfordrer indtrængende til, at sociale og miljømæssige bæredygtighedskriterier for produktion af biomasse integreres i rammen for direktivet om vedvarende energi (VE-direktivet); mener, at det er af afgørende betydning, at der udarbejdes bæredygtighedsstandarder for alle de sektorer, hvor det eventuelt er muligt at anvende biomasse, og at der indføres kriterier for bæredygtig skovforvaltning med henblik på at sikre, at bioenergi ikke bidrager til klimaændringer eller ender med at blive en yderligere drivkraft bag land grabbing og fødevareusikkerhed;

10.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemstaterne til at prioritere virkeliggørelsen af 2020-målene; opfordrer til, at der anvendes en tilgang, som inddrager mange forskellige interessenter, og understreger de regionale og lokale aktørers vigtige rolle i denne proces; understreger, at øget offentlig bevidsthed om og støtte til biodiversitet også er afgørende;

11.  minder om, at den øgede anvendelse af agrobrændstoffer, som i overvejende grad beror på udvidelsen af en storstilet industriel monokultur og et intensivt landbrug, er skadelig for miljøet, biodiversiteten, jordens frugtbarhed og tilgængeligheden af vand; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at EU's politik for biobrændstoffer er i overensstemmelse med de forpligtelser, som EU har påtaget sig i henhold til konventionen om den biologiske mangfoldighed, og med klimapolitikken (herunder de forpligtelser, der er indgået på COP 21) samt med UN-REDD-målene (De Forenede Nationers program for reduktion af emissioner fra skovrydning og skovforringelse);

12.  bemærker med bekymring, at 90 % af den palmeolie, der forbruges i verden, er fremstillet i Indonesien og Malaysia på bekostning af tørvemoseskove, der brændes for at gøre plads til store akacie- og palmeolieplantager; påpeger, at Indonesien ifølge en undersøgelse foretaget af Verdensbanken er blevet den tredje største udleder af drivhusgasser på grund af netop skovbrande;

13.  understreger behovet for at beskytte biodiversiteten i landbruget i udviklingslandene med henblik på at opnå fødevaresikkerhed; opfordrer derfor Kommissionen til at investere i agroøkologi i udviklingslandene i overensstemmelse med henstillingerne fra FN's særlige rapportør om retten til mad;

14.  bemærker, at EU's udviklingsbistand og de handelsaftaler, som er indgået mellem EU og de afrikanske lande, påvirker reformen af den afrikanske frølov ved at medtage bestemmelser om beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, der har til formål at fremme grænseoverskridende handel med frø og beskytte handelsfrø; opfordrer Kommissionen til at sikre, at EU's forpligtelser for så vidt angår landbrugernes rettigheder i medfør af den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug afspejles i al teknisk bistand og finansiel støtte til udvikling af frøpolitikker; opfordrer EU til i overensstemmelse med EU's rammepolitik for fødevaresikkerhed også at støtte ordninger for intellektuel ejendomsret, som fremmer udviklingen af lokalt tilpassede frøsorter og frø af egen avl;

15.  opfordrer til, at situationen for biodiversiteten i landbruget revurderes ved at tage højde for Parlamentets konklusioner i midtvejsevalueringen af den fælles landbrugspolitik;

16.  minder om, at klimaændringer, ændringer i levesteder, invasive arter, græsningstryk, ændret hydrologi, land grabbing, monokultur, overforbrug af kød, udvidelse af transport og ikkebæredygtig energiudnyttelse lægger et stigende pres på biodiversiteten på verdensplan, eftersom de fører til opsplitning af arealer, stigende CO2-niveauer og tab af habitater;

17.  opfordrer EU til at reducere sit biodiversitetsfodaftryk på verdensplan og sørge for, at det er i overensstemmelse med princippet om udviklingsvenlig politikkohærens, samt til at holde det inden for økosystemernes økologiske grænser ved at gøre fremskridt med hensyn til at nå de overordnede biodiversitetsmål og leve op til forpligtelserne om at beskytte biodiversiteten; opfordrer ligeledes EU til at bistå udviklingslandene i deres bestræbelser på at bevare biodiversiteten og sikre, at den udnyttes på en bæredygtig måde;

18.  opfordrer Kommissionen til i de internationale aftaler, som den indgår, at inkludere spørgsmål, som vedrører miljøet og klimaændringerne, og til at foretage en miljøanalyse, der fokuserer på mulighederne for at beskytte og forbedre biodiversiteten; understreger vigtigheden af, at de potentielle virkninger for biodiversiteten systematisk identificeres og evalueres; opfordrer Kommissionen til at følge op på resultaterne af en undersøgelse om identifikation og afbødning af de negative indvirkninger af EU's efterspørgsel efter visse råvarer på biodiversiteten i tredjelande ("Identification and mitigation of the negative impacts of EU demand for certain commodities on biodiversity in third countries") ved at foreslå måder, hvorpå man eventuelt kan bidrage til at undgå eller minimere det globale tab af biodiversitet, som er forårsaget af visse produktions- og forbrugsmønstre i EU.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

1.12.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

20

0

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Beatriz Becerra Basterrechea, Doru-Claudian Frunzulică, Maria Heubuch, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Arne Lietz, Linda McAvan, Norbert Neuser, Maurice Ponga, Cristian Dan Preda, Lola Sánchez Caldentey, Elly Schlein, György Schöpflin, Pedro Silva Pereira, Davor Ivo Stier, Bogdan Brunon Wenta, Rainer Wieland

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Jordi Sebastià

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Pál Csáky, José Inácio Faria, Inmaculada Rodríguez-Piñero Fernández

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

22.12.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

60

3

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Marco Affronte, Margrete Auken, Pilar Ayuso, Zoltán Balczó, Catherine Bearder, Simona Bonafè, Biljana Borzan, Lynn Boylan, Cristian-Silviu Buşoi, Soledad Cabezón Ruiz, Alberto Cirio, Miriam Dalli, Seb Dance, Angélique Delahaye, Jørn Dohrmann, Stefan Eck, Bas Eickhout, Eleonora Evi, José Inácio Faria, Karl-Heinz Florenz, Francesc Gambús, Elisabetta Gardini, Gerben-Jan Gerbrandy, Jens Gieseke, Sylvie Goddyn, Matthias Groote, Françoise Grossetête, Jean-François Jalkh, Giovanni La Via, Peter Liese, Norbert Lins, Susanne Melior, Massimo Paolucci, Gilles Pargneaux, Piernicola Pedicini, Bolesław G. Piecha, Michèle Rivasi, Annie Schreijer-Pierik, Renate Sommer, Dubravka Šuica, Tibor Szanyi, Jadwiga Wiśniewska, Damiano Zoffoli

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Nikos Androulakis, Simona Bonafè, Nicola Caputo, Mark Demesmaeker, Herbert Dorfmann, Luke Ming Flanagan, Elena Gentile, Martin Häusling, Jan Huitema, Merja Kyllönen, Mairead McGuinness, Ulrike Müller, James Nicholson, Alojz Peterle, Christel Schaldemose, Jasenko Selimovic, Keith Taylor

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Lucy Anderson, Michał Boni, Monika Hohlmeier, Sander Loones

(1)

http://ec.europa.eu/environment/nature/legislation/fitness_check/docs/consultation/public%20consultation_FINAL.pdf

(2)

EUT L 317, 4.11.2014, s. 35.

(3)

EUT L 347, 20.12.2013, s. 347.

(4)

EUT L 347, 20.12.2013, s. 487.

(5)

EUT L 354, 28.12.2013, s. 22.

(6)

EUT C 258 E, 7.9.2013, s. 99.

(7)

Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0600.

(8)

Vedtagne tekster P8_TA(2015)0109.

(9)

http://www.foresteurope.org/fullsoef2015

Juridisk meddelelse