Procedure : 2015/2115(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0012/2016

Indgivne tekster :

A8-0012/2016

Forhandlinger :

PV 01/02/2016 - 9
CRE 01/02/2016 - 9

Afstemninger :

PV 25/02/2016 - 7.12
CRE 25/02/2016 - 7.12
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0063

BETÆNKNING     
PDF 363kWORD 84k
28.1.2016
PE 565.149v02-00 A8-0012/2016

om Den Europæiske Centralbanks årsberetning for 2014

(2015/2115(INI))

Økonomi- og Valutaudvalget

Ordfører: Notis Marias

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om Den Europæiske Centralbanks årsberetning for 2014

(2015/2115(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Centralbanks årsberetning for 2014,

–  der henviser til artikel 284, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

­–  der henviser til Domstolens dom i sag C-62/14 af 16. juni 2015,

–  henviser til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 15,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 1,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0012/2016),

A.  der henviser til, at den økonomiske genopretning i euroområdet ifølge efterårsprognosen forventes at blive fremskyndet med et reelt BNP, der forventes at stige med 1,4 % i 2015, 1,7 % i 2016 og 1,8 % i 2017; der henviser til, at grundlaget for vækst er spinkelt; der henviser til, at en stærk politisk vilje til at gennemføre bæredygtige og socialt balancerede strukturreformer er afgørende for at øge den økonomiske vækst;

B.  der henviser til, at arbejdsløsheden i Europa ifølge den samme prognose forventes at falde langsomt – fra 11,6 % i slutningen af 2014 til 10,5 % i slutningen af 2016; der henviser til, at der er store forskelle mellem arbejdsløshedstallene i de forskellige medlemsstater, idet arbejdsløsheden spænder fra 6,4 % i Tyskland til 26,6 % i Grækenland; der henviser til, at arbejdsløshedstallene fortsat er alarmerende høje i mange medlemsstater, idet arbejdsløsheden især rammer unge og de langtidsledige;

C.  der henviser til, at de finanspolitiske udsigter i euroområdet ifølge samme prognose skulle udvise en bedring, idet der forventes et fald i det offentlige underskud (fra 2,4 % i 2014 til 1,7 % i 2016) og den offentlige gæld (fra 94 % i slutningen af 2014 til 92,5 % i slutningen af 2016);

D.  der henviser til, at selv om de lave energipriser har en negativ virkning på inflationsforventningerne, kan de muligvis bidrage til den økonomiske genopretning;

E.  der henviser til, at disse processer hovedsagelig understøttes af det private forbrug, eksport og eksterne faktorer såsom lave energipriser, især for råolie, mens private og offentlige investeringer i euroområdet kun gradvist er ved at komme med på vognen og fortsat ligger på niveauer, der er betydeligt lavere end dem, der blev noteret inden starten af krisen, og den relative andel af investeringer i BNP har været støt faldende i flere årtier;

F.  der henviser til, at den gennemsnitlige inflationsrate i euroområdet ifølge ECB's fremskrivning fra september efter at have været tæt på nul i første halvdel af 2015 forventes at live op, idet den vil stige til 1,1% i 2016 og 1,7% i 2017;

G.  der henviser til, at artikel 127, stk.2, i TEUF pålægger Det Europæiske System af Centralbanker at "fremme betalingssystemernes smidige funktion";

H.  der henviser til, at ECB i 2014 sænkede rentesatsen for de vigtigste refinansieringstransaktioner og reducerede sin rente for indlånsfaciliteten til -0,20 %; der henviser til, at lavere reelle renter ikke i betragteligt omfang er blevet omsat til kredit for hverken husholdninger eller virksomheder, navnlig SMV'er, og at dette har bidraget til at sende ECB i retning af ukonventionelle pengepolitiske foranstaltninger;

I.  der henviser til, at ECB i forbindelse med sin tilsynsvirksomhed hidtil ikke altid har taget tilstrækkeligt hensyn til proportionalitetsprincippet;

J.  der henviser til, at SMV'erne er rygraden i den europæiske økonomi, og at banksystemet er medvirkende til at sikre deres konkurrenceevne og vækst; der henviser til, at det er vigtigt at lette kreditstrømmene til mikrovirksomhederne og de små og mellemstore virksomheder, da de udgør 99 % af alle virksomheder og tegner sig for 80 % af alle jobs i Unionen og dermed spiller en afgørende rolle i skabelsen af økonomisk vækst, jobskabelsen og mindskelsen af de sociale forskelle; der henviser til, at bankernes udlånsvolumen øges gradvist;

K.  der henviser til, at ECB i 2014 indførte en række målrettede langfristede markedsoperationer (TLTRO'er) og programmer til opkøb af udvalgte private aktiver med henblik på at understøtte långivningen til realøkonomien;

L.  der henviser til, at ECB den 22. januar 2015 indledte et udvidet program for køb af aktiver (APP), der beløber sig til 1,1 billioner EUR, og som efter planen skal vare til september 2016 og under alle omstændigheder indtil der er en vedvarende justering i inflationsudviklingen;

M.  der henviser til, at ECB med programmet til opkøb af statsobligationer har optaget væsentlige risici i sin status;

N.  der henviser til, at den fælles tilsynsmekanisme (FTM), den første søjle i bankunionen, blev fuldt operationel den 4. november 2014, da det direkte tilsyn med de 122 største banker i euroområdet blev overdraget til ECB; der samtidig henviser til, at der blev foretaget en omfattende vurdering, herunder en gennemgang af aktivernes kvalitet og en stresstest, af disse vigtige banker, som blev afsluttet den 26. oktober 2014, der henviser til, at den fælles afviklingsmekanisme (SRM), den anden søjle i bankunionen, trådte i kraft i begyndelsen af 2015, mens den tredje søjle, den fælles indskudsordning, endnu ikke er etableret;

1.  erindrer om, at den geografisk ujævne og beskedne genopretning, der forventes i euroområdet i de kommende år, skal styrkes, og den potentielle økonomiske vækst skal øges med henblik på at nedbringe de høje arbejdsløshedstal, der er noteret i mange af euroområdets medlemsstater, og til at reducere gældsbyrden; understreger, at mange medlemsstater står over for makroøkonomiske udfordringer af lignende art; understreger behovet for at forbedre vilkårene for både offentlige og private investeringer, der har til formål at fremme vækst og jobskabelse, og opfordrer til en yderligere indsats for at sikre finansieringen af realøkonomien; mener, at medlemsstaterne skal gøre en indsats for at gennemføre holdbare og socialt balancerede strukturreformer;

2.  beklager den nuværende kløft mellem de finansieringssatser, som bevilges til SMV'er, og dem som bevilges til større virksomheder, mellem udlånsrenter på små og store lån og mellem kreditbetingelser for SMV'er, der befinder sig i forskellige lande i euroområdet, men anerkender grænserne for, hvad der kan opnås gennem en økonomisk politik i denne henseende; noterer sig i denne forbindelse opsparingers, kooperative bankers og fælleskassers rolle og understreger, at den lovgivningsmæssige ramme bør tage højde for deres særlige driftsprincipper og respektere deres særlige opgave, og at tilsynsmyndighederne bør være opmærksomme på disse aspekter og tage hensyn til dem i deres metoder og tilgange;

3.  understreger, at på trods af ECB's indsats for at fastholde gunstige finansieringsbetingelser, er de private og offentlige investeringer i euroområdet fortsat betydeligt under det niveau, de var på inden den nuværende krise; glæder sig i denne forbindelse over oprettelsen af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) og Kommissionens plan om at oprette en egentlig kapitalmarkedsunion, hvilket vil diversificere finansieringskilderne i EU's økonomi, sætte skub i grænseoverskridende investeringer og øge adgangen til finansiering for virksomhederne, navnlig SMV'erne;

4.  bemærker, at ECB som reaktion på en kompleks situation med statsgældskrise, faldende inflation, optagning af lån og træg økonomisk vækst og med renter tæt på den nedre nulgrænse er tyet til ikke-konventionelle pengepolitiske instrumenter;

5.  bemærker den positive men beskedne indvirkning, som det udvidede program for køb af aktiver (APP) kan have på penge- og kreditdynamikker, herunder at lån til virksomheder, som stadig er svage men drager fordel af den gradvise lempelse af kreditstandarderne, en fortsat lempelse af vilkårene og betingelserne for nye lån, et fald i antallet af afviste ansøgninger, en stigning i efterspørgslen efter lån og en gradvis fremgang i de private investeringer i de første tre kvartaler af 2015, mens der fortsat er betydelige forskelle mellem økonomierne i euroområdet; bemærker endvidere, at siden indførelsen af APP er forventningerne til den mellemfristede inflation begyndte at stige, idet den nærmer sig målet på 2 %, mens risikoen for en deflationsfælde kan have aftaget; opfordrer ECB til, hvor det er muligt, at anvende APP for alle medlemsstater uden forskelsbehandling og samtidig overholde de regler, som ECB er underlagt;

6.  forventer, at ECB bidrager til de generelle økonomiske politikker i Unionen og til at nå deres mål i overensstemmelse med artikel 282 i TEUF, forudsat at dens hovedopgave, nemlig at sikre prisstabiliteten, ikke bringes i fare;

7.  understreger, at ECB's bidrag omfatter bestræbelser på at udvide den billige långivning til realøkonomien og fremme væksten i retning af job, vækst og stabilitet;

8.  er bekymret over de mulige utilsigtede virkninger og langsigtede virkninger af ECB's ikke-konventionelle pengepolitiske instrumenter; er bevidst om, at afvikling af disse foranstaltninger vil være et komplekst forehavende, som skal planlægges omhyggeligt for at forhindre utilsigtede markedsforstyrrelser, navnlig hvad angår en korrekt, fornuftig og rettidig forvaltning af denne afvikling; opfordrer ECB til omhyggeligt at overvåge de risici, der er forbundet med dens indkøbsprogrammer; insisterer på, at pengepolitik ikke kan løse de finanspolitiske og økonomiske problemer, der eksisterer i mange lande, eller erstatte de nødvendige holdbare og socialt balancerede strukturreformer, den finanspolitiske konsolidering og målrettet investering;

9.  er skeptisk med hensyn til de potentielle risici for den finansielle stabilitet som følge af de fortsat lave renter i visse medlemsstater, som kan få en negativ indvirkning på livsforsikrings- og pensionsplaner; anerkender, at langfristede renter afspejler underliggende makroøkonomiske forhold og pengepolitiske dispositioner;

10.  anmoder Kommissionen om at fremsætte forslag for at forbedre makroprudentielt tilsyn og de tilgængelige politiske værktøjer til mindskelse af risiciene ved skyggebanksystemet i lyset af ECB's advarsler i dens årsrapport om, at der på baggrund af den vedvarende udvidelse det seneste tiår af kreditformidling af andre end banker til 22 billioner euro i aktiver er behov for yderligere initiativer for at overvåge og vurdere sårbarheder i den voksende skyggebanksektor;

11.  glæder sig over, at ECB i august 2012 udtrykkeligt bekræftede, at den "ville gøre alt, hvad der stod i dens magt" for at forsvare euroen;

12.  konkluderer, at programmet for opkøb af statsobligationer og private obligationer på sekundære markeder kunne være mere effektivt;

13.  påpeger de betænkeligheder, der er givet udtryk for i EU-Domstolens dom af 16. juni 2015 i sag C-62/14, hvori der står, at når ECB opkøber statsobligationer på de sekundære markeder, udsættes den for en betydelig risiko for tab såvel som risiko for nedslag i gæld; bemærker, at samme dom præciserer, at dette ikke ændrer ved den konklusion, at ECB har lov til at opkøbe statsobligationer på sekundære markeder, og at sådanne opkøb ikke er i strid med forbuddet mod monetær finansiering for medlemsstaterne;

14.  understreger, at de høje og divergerende niveauer af offentlig og privat gældsætning i nogle medlemsstater, foruden den endnu ikke løste strukturelle svaghed i banksektoren, udgør hindringer for den korrekte gennemførelse af valutapolitik, og at den ikke-konventionelle pengepolitik, som ECB har ført, ikke selv alene er i stand til at ændre denne situation;

15.  opfordrer kraftigt de af euroområdets medlemsstater, der er genstand for et makroøkonomisk tilpasningsprogram, til at handle i overensstemmelse med artikel 7, stk. 9, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 472/2013 af 21. maj 2013 for at foretage en omfattende revision af deres offentlige finanser for bl.a. at vurdere de årsager, der har ført til opbygningen af de overdrevent høje gældsniveauer, samt for at finde frem til eventuelle uregelmæssigheder; understreger, at målet med denne revision bør være at få en bedre forståelse af tidligere fejltagelser, og ikke at påbegynde en ad hoc-gældsomlægningsproces, som kunne genudløse gældskrisen i nogle medlemsstater;

16.  understreger, at de eksisterende rammer for økonomisk styring bør overholdes og håndhæves korrekt, uden at der differentieres mellem store og små medlemsstater; gentager, at overholdelsen af det mellemfristede mål med budgetposter, der er tæt på at være i balance eller i overskud i konjunkturkorrigerede tal og frit for engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger vil gøre det muligt for medlemsstaterne at håndtere normale konjunktursvingninger, samtidig med at de holder statsunderskuddet inden for referenceværdien på 3 % af BNP; mener, at alle de eksisterende redskaber inden for den eksisterende stabilitets- og vækstpagt bør anvendes for bedre at understøtte stabilitet og vækst;

17.  bekræfter sit tilsagn om at respektere ECB's uafhængighed, hvad angår gennemførelsen af pengepolitikken, som er forankret i traktaterne; mener, at Centralbankens uafhængighed er afgørende for at nå målet om at fastholde prisstabiliteten; understreger, at alle regeringer og nationale offentlige myndigheder derfor bør afholde sig fra at anmode ECB om at træffe specifikke foranstaltninger;

18.  minder om, at ECB i henhold til artikel 127 i TEUF skal støtte de generelle økonomiske politikker i Unionen uanset dens primære mål om at understøtte prisstabiliteten, og at dette er yderligere præciseret i artikel 282 i TEUF;

19.  henleder opmærksomheden på artikel 123 i TEUF, artikel 21 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 3603/1993 af 13. december 1993, der forbyder de nationale centralbankers eller ECB's direkte køb af gældsinstrumenter udstedt af EU eller nationale offentlige myndigheder eller organer; minder dog om, at sådanne køb er tilladt på sekundære markeder;

20.  glæder sig over ECB's forsøg på at øge inflationen til under men tæt på 2 %, eftersom dette også kan bidrage til, at andre EU-politikker vil lykkes, og øge konkurrenceevnen, den økonomiske vækst og antallet af job i Europa, hvis det gennemføres samtidig med målrettet investering, ambitiøs og socialt balancerede strukturelle reformer og finanspolitisk konsolidering;

21.  bifalder det skridt fremad, som ECB har taget med hensyn til at offentliggøre referatprotokollerne af sine møder, og ser frem til bekendtgørelse af yderligere skridt i retning af at forbedre gennemsigtigheden af dens kommunikationsveje; mener, at der kan gøres yderligere fremskridt, især hvad angår FTM;

22.  glæder sig over en nu generel tendens hos større centralbanker til offentligt at forklare pengepolitiske beslutninger straks efter, at de er truffet, hvilket er en praksis, som ECB har stået i spidsen for; glæder sig endvidere over den klarere og mere gennemskuelige offentliggørelse af procedurerne i tilknytning til ELA (emergency liquidity assistance) til fordel for solvente penge- og finansieringsinstitutter (for det meste nationale banker), som oplever forbigående likviditetsproblemer;

23.  minder om sin anmodning om, at ECB's årsberetning skal indeholde feedback omkring de input, der er fremkommet i Europa-Parlamentets årlige betænkning; mener, at det ville være nyttigt, hvis ECB sammen med sin vurdering af de monetære og finansielle forhold i sin erklæring efter det månedlige møde i ECB's Styrelsesråd kunne give sin vurdering af omfanget af produktionsgabene i euroområdet;

24.  understreger, at kvartalsdialogen om valutaspørgsmål er vigtig for at sikre gennemsigtigheden af pengepolitikken over for Parlamentet og den brede offentlighed; bifalder ECB's repræsentanters praksis med at afgive nøjagtige og detaljerede svar på spørgsmålene fra Europa-Parlamentets medlemmer; bifalder også ECB's praksis med at give yderligere oplysninger på skrift, hvis svarene under drøftelserne ikke er fuldt ud tilfredsstillende og/eller omfattende;

25.  understreger, at ECB's tilsynsrolle og dens pengepolitiske funktion skal være klart adskilte, og at kombination af begge funktioner ikke må skabe interessekonflikter for ECB; henviser i den henseende til det vejledende princip om, at det instrument, der bruges til udformningen af en politik, hvad enten den er af monetær eller tilsynsmæssig art, bør vælges ud fra det tilsigtede mål og det spørgsmål, der er tale om;

understreger nødvendigheden af demokratisk ansvar i lyset af de nye ansvarsopgaver, som ECB har fået overdraget, hvad angår tilsynsopgaver, samt hvad angår dens rådgivende rolle i trojka- og kvadrigaprogrammerne;

26.  understreger vigtigheden af Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risicis organisatoriske uafhængighed og opfordrer ECB til at overveje mulighederne for at fremme dette udvalgs uafhængighed;

27.  opfordrer ECB til endnu en gang principielt at revidere forslaget om oprettelse af en omfattende kreditrisikodatabase (Analytical Credit Dataset, AnaCredit) under særlig hensyntagen til proportionalitetsprincippet og i denne forbindelse særligt være opmærksom på passende tærskelværdier med henblik på at begrænse de administrative udgifter for især mindre institutter;

28.  glæder sig over den af Mario Draghi udtrykte velvillighed under dialogen om valutaspørgsmål den 23. september 2015 til at underrette Europa-Parlamentet om ECB's holdninger i organer såsom Rådet for Finansiel Stabilitet og Baselkomitéen for banktilsyn;

29.   minder om, at ECB's rolle bl.a. er at beskytte den finansielle stabilitet og således behovet for at sikre tilstrækkelig likviditet til at undgå offentlige bankstormløb i solvente banker, der er forbundet med eurosystemets netværk

30.  minder om, at ECB's rolle i trojkaen og kvadrigaen blev kodificeret i twopack'en (artikel 7 i forordning 472/2013); noterer sig EU-Domstolens dom af 16. juni 2015 i sag C-62/14 og opfordrer ECB til at tage hensyn dertil, når den træffer sine foranstaltninger; opfordrer ECB til at revurdere og om nødvendigt styrke sin uafhængighed af politiske beslutninger;

31.  opfordrer til en grundig vurdering af trojkaens fremgangsmåder og af ECB’s inddragelse i trojkaens og kvadrigaens rammer i den hensigt at revidere ansvarsområdets udstrækning og at sikre et større demokratisk ansvar i vedtagelsen og implementeringen af redningsprogrammerne;

32.  erindrer om Europa-Parlamentets betænkning af 28. februar om undersøgelsesrapporten om trojkaens rolle og aktiviteter, som opfordrer det næste Parlament til at bygge videre på det arbejde, der ligger i denne betænkning, videreføre dens resultater og foretage yderligere undersøgelser;

33.  opfordrer medlemsstaterne, Rådet og ECB til at gøre enhver bestræbelse på at sikre balance mellem kønnene inden for ECB's beslutningstagende organer og til at være yderst opmærksom på denne faktor, når medlemmer af disse organer udskiftes, navnlig medlemmer af Styrelsesrådet og bestyrelsen;

34.  bemærker, at Kommissionen den 24. november 2015 foreslog en indskudsgarantiordning (EDIS) for bankindskud, der skulle omfatte hele euroområdet;

35.  glæder sig over projektet med en kapitalmarkedsunion og dets potentiale for igen at skabe balance mellem finansieringskanalerne, ikke ved at nedsætte finansieringsmidlerne eller holde dem på deres nuværende niveauer, men derimod ved at øge og diversificere dem og således bidrage til at reducere euroområdets økonomiers overdrevne afhængighed af banksystemet og skabe en afgørende stødpude for den monetære Union; advarer dog om, at kapitalmarkedsunionen ikke bør hæmme realøkonomifokuseret relationsbaseret bankvirksomhed, eftersom dette er den mest passende form for finansiering for mindre virksomheder;

36.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og til Den Europæiske Centralbank.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

25.1.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

38

13

6

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Gerolf Annemans, Burkhard Balz, Pervenche Berès, Fabio De Masi, Markus Ferber, Jonás Fernández, Elisa Ferreira, Ildikó Gáll-Pelcz, Sven Giegold, Neena Gill, Roberto Gualtieri, Brian Hayes, Gunnar Hökmark, Danuta Maria Hübner, Petr Ježek, Eva Kaili, Othmar Karas, Rina Ronja Kari, Georgios Kyrtsos, Werner Langen, Olle Ludvigsson, Ivana Maletić, Notis Marias, Fulvio Martusciello, Costas Mavrides, Bernard Monot, Luděk Niedermayer, Stanisław Ożóg, Dariusz Rosati, Pirkko Ruohonen-Lerner, Molly Scott Cato, Kay Swinburne, Paul Tang, Ramon Tremosa i Balcells, Ernest Urtasun, Marco Valli, Tom Vandenkendelaere, Cora van Nieuwenhuizen, Miguel Viegas, Jakob von Weizsäcker, Pablo Zalba Bidegain, Marco Zanni, Sotirios Zarianopoulos

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Enrique Calvet Chambon, Nessa Childers, Bas Eickhout, Ramón Jáuregui Atondo, Paloma López Bermejo, Thomas Mann, Eva Paunova, Tibor Szanyi, Nils Torvalds, Beatrix von Storch

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Pascal Arimont, Mark Demesmaeker, Theresa Griffin, Marc Tarabella

Juridisk meddelelse