BETÆNKNING om de generelle retningslinjer for udarbejdelse af budgettet for 2017, Sektion III – Kommissionen

23.2.2016 - (2016/2004(BUD))

Budgetudvalget
Ordfører: Jens Geier

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om de generelle retningslinjer for udarbejdelse af budgettet for 2017, Sektion III – Kommissionen

(2016/2004(BUD))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020[1],

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning[2],

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002[3],

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 25. november 2015 om Forligsudvalgets fælles udkast til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016 som led i budgetproceduren[4],

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016 og til de to tilknyttede fælles erklæringer fra Parlamentet, Rådet og Kommissionen,

–  der henviser til den fælles erklæring om en betalingsplan for 2015-2016, der blev fastsat den 19. maj 2015,

–  der henviser til Kommissionens europæiske økonomiske prognose (efterår 2015)[5],

–  der henviser til Kommissionens årlige vækstundersøgelse for 2016[6],

–  der henviser til forretningsordenens afsnit II, kapitel 8,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0036/2016),

A.  der henviser til, at 2017-budgettet bør fastsætte en kurs mod økonomisk vækst og jobskabelse i en kontekst med et skrøbeligt økonomisk opsving, der er truet af situation på de nye globale markeder og de aktuelle geopolitiske spændinger;

B.  der henviser til, at 2017-budgettet vil blive påvirket af den fortsatte migrations- og flygtningekrise;

C.  der henviser til, at 2017-budgettet vil falde sammen med den planlagte midtvejsrevision af den flerårige finansielle ramme (FFR);

D.  der henviser til, at forholdet mellem den interne efterspørgsel og udenrigshandlen til en vis grad gør EU økonomisk afhængig af den globale udvikling;

Generelle bemærkninger

1.  noterer sig, at Unionens budget har vist sig at være en afgørende ressource i forbindelse med håndteringen af de seneste kriser og reaktionen på behov, der ikke nødvendigvis var taget højde for under forhandlingerne om FFR 2014-2020, såsom Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), migrations- og flygtningekrisen eller geopolitiske spændinger i det europæiske nærområde, der medfører en række alvorlige udfordringer og nødsituationer, mens man inden for EU har et langsommere økonomisk opsving og færre investeringer end potentielt muligt og et vedvarende investeringsunderskud;

2.  understreger, at Unionens budgets begrænsede mulighed for at imødegå disse kriser på det nuværende stade først og fremmest er en følge af anvendelsen af alle de disponible midler, der blev opnået enighed om under FFR-forhandlingerne, og navnlig anvendelsen af særlige instrumenter såsom fleksibilitetsinstrumentet; minder om Parlamentets afgørende rolle i udformningen af disse instrumenter under FFR-forhandlingerne; understreger dog, at hvis kriserne fortsat forværres, vil selv en fuld aktivering af de eksisterende fleksibilitetsbestemmelser ikke være tilstrækkeligt til at løse problemet; opfordrer i denne forbindelse indtrængende Rådet til at genoverveje sin holdning til spørgsmålet om at opføre FFR’s særlige instrumenter på budgettet for således at lette de byrder, som påhviler Unionens budget; gentager i denne forbindelse sit mangeårige synspunkt om, at betalingsbevillinger til de særlige instrumenter (fleksibilitetsinstrumentet, EU's Solidaritetsfond, Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen og nødhjælpsreserven) bør beregnes ud over betalingslofterne i FFR, som det er tilfældet for forpligtelser; forventer, at dette spørgsmål bliver løst inden for rammerne af midtvejsrevisionen af FFR;

Budgettering under hensyntagen til økonomiske prognoser og i overensstemmelse med det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker

3.  bemærker Kommissionens økonomiske prognose (efterår 2015), der viser et beskedent opsving, der dog stadig ligger under EU's vækstpotentiale; understreger imidlertid, at der bør bygges videre på dette opsving ved at forbedre de grundlæggende forudsætninger for vækst med det formål at fremme jobskabelsen og en tilbagevenden til fuld beskæftigelse; bemærker, at langtidsledigheden og den ekstreme langtidsledighed i bl.a. EU's fattigste regioner og blandt unge stadig er foruroligende høj, og at EU's har vanskeligheder, hvad angår industriel omstrukturering; bemærker, at der fortsat er uligheder med hensyn til økonomisk udvikling mellem de europæiske regioner og de europæiske lande, og påpeger den kløft, der er mellem de rigeste og fattigste europæere; bemærker endvidere, at der opstår nye udfordringer såsom risikoen for økonomisk opbremsning i de nye markedsøkonomier og den globale handel, navnlig som følge af et pres, der skyldes volatiliteten på de kinesiske markeder, behovet for at løse migrations- og flygtningekrisen og vedvarende geopolitiske spændinger;

4.  noterer sig endvidere Kommissionens årlige vækstundersøgelse for 2016; er af den faste overbevisning, at en styrkelse af investeringerne gennem bl.a. en koordineret stigning i de offentlige og private investeringer med fokus på Europa 2020-målene er en passende politisk respons med henblik på en mere afbalanceret økonomisk politik; mener, at disse to elementer bør tages i betragtning i forbindelse med udarbejdelsen af budgetforslaget for 2017, for så vidt som det skulle gøre det lettere at udpege prioriteter inden for en økonomisk kontekst; opfordrer derfor til øget synergi mellem Unionens dimension af det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker og Unionens budget, der også er afgørende for et stabilt euroområde;

5.  glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens bestræbelser på at øge anvendelsen af de europæiske struktur- og investeringsfonde til fordel for centrale prioriteter, der fremhæves i de landespecifikke henstillinger; noterer sig Kommissionens forslag om oprettelse af støtteprogrammet for strukturreformer og opfordrer indtrængende Kommissionen til at garantere, at finansieringen vil blive anvendt med henblik på at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i overensstemmelse med artikel 174 i TEUF

6.  beklager, at Unionens budget i de seneste år har været et indirekte offer for medlemsstaternes tvetydige opførsel, som har foranlediget dem til at betragte deres bidrag til Unionens budget som en byrde og behandle det som en justeringsvariabel; opfordrer i denne kontekst til mere fleksibilitet med hensyn til medlemsstaternes udgifter på specifikke områder såsom investeringer inden for rammerne af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) og bekæmpelse af arbejdsløshed, fattigdom og ulighed bl.a. i lyset af behovet for at løse de stigende sikkerhedstrusler og migrant- og flygtningekrisen; understreger, at EU's budget, som et investeringsbudget, kan skabe en særlig stor EU-merværdi ved at styrke væksten, konkurrenceevnen og skabelsen af arbejdspladser i medlemsstaterne; henleder opmærksomheden på behovet for, at medlemsstaternes bidrag til Unionens budget ikke behandles som en justeringsvariabel, der er underlagt makroøkonomiske betingelser; påpeger desuden igen merværdien af Unionens budget i form af synergier og stordriftsfordele; fremhæver den særlige situation for de isolerede og perifere regioner, og mener, at medlemsstaternes bidrag til EU-budgettet ikke bør tages i betragtning ved beregningen af deres strukturelle underskud;

7.  noterer sig og beklager, at virksomheders skatteunddragelse har resulteret i store tab af skatteindtægter for medlemsstaterne og dermed en reduktion af deres bidrag til EU's budget; mener derudover, at en sådan uretfærdig skattekonkurrence i nogle tilfælde er ensbetydende med BNP-overførsler fra den ene medlemsstat til den anden og BNI-overførsler til skattely uden for EU, hvilket har reduceret medlemsstaternes samlede bidrag til EU's budget;

Overvindelse af kriser

8.  påpeger, at Unionen har været udsat for en lang række kriser i de senere år, som der bør findes en overordnet løsning på; understreger, at den flygtningekrise, som EU såvel som nabolandene oplever som følge af den syriske konflikt, endnu ikke er løst; bemærker, at krisen eskalerede i 2015 og er fortsat i 2016 med en pludselig og massiv stigning i antallet af flygtninge og migranter, der flygter til EU for at søge asyl; understreger, at dette yderligere har påvirket den interne krise; understreger, at EU's budget sikrede et øjeblikkeligt svar på krisen og bør øges betydeligt for at være i stand til effektivt at finansiere gennemførelsen af EU's politikker til afhjælpning af denne krise, og at det bør udgøre en del af en europæisk løsning på denne nødsituation fremover;

9.  understreger, at 2017-budgettet vil blive påvirket af interne og eksterne sikkerhedsudfordringer, som også kan tage form af terrortrusler eller ekstremisme, og af gennemførelsen af en fælles dagsorden for EU og medlemsstaterne med det formål at sikre et frit, sikkert og retfærdigt EU; understreger betydningen af EU-budgetinstrumenter såsom Fonden for Intern Sikkerhed, der kan tage sig af de mest kritiske udfordringer og styrke det operative samarbejde på tværs af grænserne;

10.  glæder sig over vedtagelsen af EFSI, der udgør et af de vigtigste værktøjer til forøgelse af investeringerne på EU-niveau, og som vil bidrage til stimulering af jobskabelsen; bemærker med tilfredshed, at der allerede er blevet vedtaget et betydeligt antal projekter og EIF-operationer, og at der har kunnet spores synergier mellem EFSI og Horisont 2020; opfordrer Kommissionen til aktivt at fremme synergierne mellem forskellige EU-fonde og etablere et sporingssystem med henblik på at finde tilfælde af en kombination af EU-finansiering; understreger nødvendigheden af at anvende resultattavlen rigtigt; opfordrer medlemsstaterne og private enheder til at gøre fuld brug af de finansielle ressourcer, der er til rådighed gennem EFSI; minder om, at Unionens budget er rygraden i denne nye investeringsplan, eftersom det tilvejebringer de 8 mia. EUR, der er nødvendige i forpligtelses- og betalingsbevillinger som tilførsel til garantifonden i EFSI, hvoraf i alt 3,38 mia. EUR allerede er blevet anvendt i budgetterne for 2015 og 2016; minder om, at den samlede margin for forpligtelser blev udnyttet fuldt ud til dette formål i 2016, og bemærker, at Kommissionen i henhold til EFSI's finansieringsoversigt forudser en lignende situation for budgetforslaget for 2017; gentager sit tilsagn om at styrke Horisont 2020 og Connecting Europe-faciliteten via den årlige budgetprocedure for at kompensere så meget som muligt for de nedsættelser, som blev vedtaget under EFSI-forhandlingerne;

11.  understreger betydningen af Horisont 2020, Cosme, SMV-finansieringsprogrammer, Erasmus + og programmer og politikker, der støtter udviklingen af et innovationsvenligt miljø og bidrager til en vellykket gennemførelse af Europa 2020; bemærker med tilfredshed Horisont 2020-programmets høje absorptionsrate, men er bekymret over den foruroligende lave gennemsnitlige succesrate for projektfinansiering, hvilket betyder, at mange fortrinlige projekter ikke bliver finansieret; opfordrer medlemsstaterne til at udforske mulighederne for at overtage Horisont 2020-projekter, som har modtaget en positiv bedømmelse, men ikke kan medfinansieres, da der ikke er disponible midler til dem i budgettet; minder om de små og mellemstore virksomheders vigtige rolle som rygraden i den europæiske økonomi; understreger, at EU's budget bør lette SMV'ernes adgang til markeder og finansiering yderligere gennem allerede eksisterende programmer som Cosme; gentager, at EU's fremtid er knyttet til evnen til at skabe innovation inden for strategiske nøglesektorer med henblik på at opnå europæisk konkurrencedygtighed i den globale økonomi;

12.  betragter navnlig det europæiske ungdomsinitiativ som et grundlæggende bidrag til Unionens prioriterede mål for vækst og beskæftigelse; gentager sit tilsagn om fortsat finansiering til dette program med henblik på at udvide det og derved give et større antal unge, herunder unge migranter, der kommer til EU, mulighed for reelt at komme ind på arbejdsmarkedet ved at modtage et kvalitetstilbud om beskæftigelse, videreuddannelse eller lærlingeuddannelse; beklager, at der under forhandlingerne om EU-budgettet for 2016 ikke blev afsat nye forpligtelser til yderligere finansiering af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, selv om ungdomsarbejdsløsheden i EU er højere end nogensinde; minder om, at denne målsætning bør tages i betragtning sammen med behovet for at fremme de unges mobilitet, der støttes via programmet Erasmus+; understreger betydningen af den fælles erklæring fra de tre institutioner (Parlamentet, Rådet og Kommissionen) om budgettet for 2016, ifølge hvilken nedbringelse af ungdomsarbejdsløsheden fortsat er et fælles politisk mål, som har høj prioritet, og at de tre institutioner i denne henseende bekræfter deres vilje til at gøre bedst mulig brug af de budgetmidler, der er til rådighed, for at nå det, især ungdomsbeskæftigelsesinitiativet; bemærker, at de nuværende gennemførelsestal antyder en fuld absorberingskapacitet på trods af de første forsinkelser i gennemførelsen af dette program og den fortsatte udskydelse af udpegelsen af myndigheder for ungdomsbeskæftigelsesinitiativets operationelle programmer i mange medlemsstater; opfordrer Kommissionen til at forelægge sin evaluering af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet senest ved udgangen af april 2016 og under alle omstændigheder i så god tid, at en videreførelse af programmet kan indarbejdes i EU’s budget for 2017; understreger, at en permanent løsning på finansieringen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet gennem nye forpligtelsesbevillinger indtil 2020 vil indgå i midtvejsrevisionen af FFR; understreger i denne forbindelse, hvor vigtigt det er at sikre finansiering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) med henblik på støtte til unge under 25, som ikke er i beskæftigelse, under uddannelse eller oplæring (NEET'er), i samme antal som arbejdstagere, der modtager understøttelse, i regioner med høj ungdomsarbejdsløshed;

13.  understreger, at der i henhold til en nylig rapport fra Red Barnet i øjeblikket er 27 mio. børn i EU, der er i risiko for at ende i fattigdom; minder om Parlamentets betænkning, hvori der argumenteres til fordel for oprettelsen af en børnegaranti for at hjælpe børn ud af fattigdom, sørge for et passende miljø for deres personlige udvikling og undgå, at de bliver udnyttet og socialt udstødt[7]; glæder sig over bestræbelserne i de medlemsstater, som for nylig har vedtaget strategier til nedbringelse af fattigdom blandt børn med henblik på at begrænse den generelle fattigdom, herunder blandt børn og unge; opfordrer Kommissionen til at sikre, at medlemsstaterne overholder FN's konvention om barnets rettigheder og principperne i EU's charter om grundlæggende rettigheder; mener, at uddannelse, børnepasning, sundhedspleje, bolig og sikkerhed er basale behov, som alle europæiske børn har ret til, herunder børn, der kommer til Europa som flygtninge og migranter;

14.  minder om betydningen af de europæiske agenturer, der sikrer gennemførelsen af europæisk lovgivning og dermed opfylder EU's politiske målsætninger vedrørende konkurrencedygtighed, vækst og beskæftigelse på den ene side og håndterer den aktuelle migrations- og flygtningekrise på den anden side; kræver derfor, at der stilles tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer til rådighed til både administrative og operationelle udgifter, således at agenturerne kan udføre de opgaver, de pålægges, og opnå de bedst mulige resultater; erindrer vedrørende migrations- og flygtningekrisen om forøgelsen af personalet og bevillingerne til agenturerne på området retlige og indre anliggender i budgetterne for 2015 og 2016; understreger imidlertid, at det vil være nødvendigt med yderligere forhøjelser af 2017-budgettet for at sætte disse agenturer i stand til at klare en stigende arbejdsbyrde og flere opgaver; opfordrer desuden Kommissionen til at forelægge opdaterede og konsoliderede oplysninger og en strategi på lang og mellemlang sigt for disse agenturer;

15.  er bekymret over de fortsatte socioøkonomiske uligheder og problemer med at nå EU's mål om socioøkonomisk konvergens; understreger, at Unionens budget bør fremme politikker for konvergens, integration og samhørighed baseret på bevarelse og fremme af iværksætteri, skabelse af anstændige og stabile arbejdspladser, bæredygtig udnyttelse af naturressourcer og beskyttelse af miljøet ved at forfølge Unionens mål i overensstemmelse med Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst; er særdeles bekymret over en lavere gennemførelse end forventet af betalingsbevillingerne til Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD);

16.  anerkender betydningen af skolemælk og af skolernes frugtprogrammer og foreslår derfor en analyse af, i hvilken udstrækning det er muligt at øge finansieringen af sådanne programmer; minder om de mange kriser i de seneste år, herunder krisen i landbruget, der især skyldtes følgerne af den russiske embargo; opfordrer til en yderligere indsats for at klimasikre EU's landbrug og samtidig generelt reducere drivhusgasemissionerne fra landbruget og sikre sektorens økonomiske levedygtighed;

17.  erkender, at der til trods for mobiliseringen af betydelige budgetmidler fordelt over 2015 og 2016 til håndtering af migrations- og flygtningekrisen endnu ikke er fundet nogen løsning hverken internt i EU eller eksternt i flygtningenes hjemlande; understreger dog, at budgetmidlerne er utilstrækkelige, og at betydelige ekstra finansielle midler er nødvendige for at løse denne krise, idet stigningen i antallet af flygtninge og migranter ikke kan anses for at være et midlertidigt fænomen; understreger, at der bør stræbes efter langsigtede løsninger ikke blot i den årlige budgetprocedure, men også i den kommende foreløbige revision af FFR; opfordrer indtrængende Kommissionen til at forelægge en politisk og finansiel plan på mellemlang og lang sigt med henblik på at håndtere migrationskrisen og dens påvirkning af budgettet for 2017; bemærker, at alle EU-finansierede foranstaltninger bør betragtes som en investering i håndtering af udfordringerne omkring flygtninge og migranter understreger nødvendigheden af at tage fat på de grundlæggende årsager til migrationsfænomenet ved at forbedre levevilkårene især gennem en forbedring af uddannelses- og sundhedssektorerne og gennem øget støtte til investeringer i infrastrukturerne i migranternes oprindelseslande eller de lande, de først søger tilflugt i; understreger, at finansieringen af migrations- og flygtningekrisen ikke bør undergrave eller hindre gennemførelsen af andre vigtige EU-politikker;

18.  understreger betydningen af en forbedret finansiering til genbosættelsesprogrammer, omfordelingsprocedurer og hjemsendelsesoperationer især inden for rammerne af Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF) med henblik på at sikre en effektiv europæisk asyl- og migrationspolitik og samtidig forhindre og mindske den ulovlige migration; understreger behovet for inden for EU's budget at skabe muligheder for at udvikle genbosættelsesområder og sikre zoner på det afrikanske kontinent og i Mellemøsten i samarbejde med Den Afrikanske Union, Den Arabiske Liga og UNHCR;

19.  noterer sig oprettelsen af Den Europæiske Unions regionale trustfond som reaktion på den syriske krise og til Nødtrustfonden for Stabilitet og Håndtering af de Grundlæggende Årsager til Irregulær Migration og til Fordrivelse af Personer i Afrika; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at stå ved deres løfter og yde et beløb svarende til EU's bidrag til disse fonde, dvs. 2,3 mia. EUR; er dybt bekymret over de beskedne finansielle bidrag, medlemsstaterne yder; understreger, at en supplerende finansiel indsats vil være nødvendig til humanitær bistand langs transitruterne og håndtering af de udfordringer, som det stigende antal flygtninge skaber; påpeger, at manglen på tilstrækkelig finansiering til humanitær hjælp, herunder til foranstaltninger inden for sundhed og uddannelse i lejrene, har fået flere flygtninge til at begive sig ud på den farefulde rejse til Europa, minder om, at de ovennævnte fonde blev oprettet som svar på manglen på fleksibilitet og midler i EU-budgettet; insisterer på, at de foranstaltninger, der er truffet for at håndtere migrations- og flygtningeproblemet, ikke bør gennemføres på bekostning af EU’s udviklingspolitik på andre områder, og at de regler om ansvarlighed, der gælder for alle EU's tiltag på dette område, skal følges;

20.  understreger, at medlemsstaterne på ny har bekræftet deres tilsagn på det uformelle møde mellem EU’s stats- og regeringschefer, der blev afholdt for at drøfte migration den 23. september 2015, Det Europæiske Råd den 15. oktober 2015, og Vallettatopmødet den 11.-12. november 2015; tillægger Rådets offentlige erklæringer vedrørende reaktionen på den hidtil usete migrations- og flygtningekrise den største betydning; forventer, at Rådet opfylder de forventninger, der er skabt af dets egne erklæringer og beslutninger særligt om, at medlemsstaternes bidrag skal svare til EU's budgetstøtte til Madadtrustfonden og Afrikatrustfonden, og fuldt ud gennemfører Kommissionens forslag om en flygtningefacilitet i Tyrkiet; medgiver, at visse medlemsstater derudover bidrager gennem andre humanitære hjælpeprogrammer såsom Verdensfødevareprogrammet og UNHCR;

21.  glæder sig over princippet om og målet for de 3 mia. EUR til faciliteten for flygtninge i Tyrkiet og opfordrer indtrængende alle medlemsstater to at opfylde deres politiske løfter og yde tilstrækkelig økonomisk støtte som led i pakken til faciliteten for flygtninge i Tyrkiet; er fast besluttet på at anvende alle politiske og institutionelle pressionsmidler for at sikre, at medlemsstaterne opfylder deres forpligtelser med hensyn til deres bidrag til Den Regionale Trustfond for Syrien, Nødtrustfonden for Afrika, og faciliteten for flygtninge i Tyrkiet; forventer, at Kommissionen forklarer, hvordan EU's bidrag gøres tilgængeligt inden for lofterne i EU's budget for henholdsvis 2016 og 2017; kritiserer Rådet og Kommissionen for bevidst at have udelukket Parlamentet fra forhandlingerne om oprettelsen af faciliteten og anvendelsen af Unionens bidrag, hvilket fremgår af Kommissionens meddelelse, idet den har til hensigt at finansiere Unionens bidrag gennem omfordeling af midler fra Unionens budget for 2016, der blev vedtaget for nylig, og ved på forhånd at anvende margenerne i 2017-budgettet; understreger desuden nødvendigheden af at øge virkningen af EU's finansiering udadtil; opfordrer Kommissionen til at udarbejde et forslag til, hvordan synergierne mellem EU's eksterne finansieringsinstrumenter kan styrkes og deres strategiske tilgang gøres mere sammenhængende; mener, at disse trustfonde såvel som faciliteterne for flygtninge, hverken befinder sig inden for eller uden for EU's budget og dermed er undtaget fra den nødvendige ansvarlighed og demokratiske proces, der foreskrives i fællesskabsmetoden, og vil derfor nøje overvåge fondenes og faciliteternes oprettelse og deres gennemførelse; understreger, at disse foranstaltninger udgør en klar overtrædelse af Parlamentets rettigheder som en af budgetmyndighedens parter;

22.   henleder opmærksomheden på, at den geopolitiske situation i de østlige nabolande er skrøbelig og opfordrer EU til at øge støtten til lande, som i øjeblikket er ved at gennemføre associeringsaftaler med henblik på at fremme reformer og sikre tættere relationer mellem EU og de pågældende lande.

Betalinger

23.  minder om, at Kommissionen i budgetterne for 2015 og 2016 i mange tilfælde undlod at anmode om yderligere betalingsbevillinger til en række af dens kriseindsatser (fremrykning af 2 mia. EUR til Grækenland, første initiativer på migrationsområdet) og i stedet tyede til en omfordeling af de eksisterende midler; understreger, at dette har øget presset på betalingsbevillingerne i 2016 og fremefter og potentielt genskabt en situation, hvor bevillingerne måske ikke er tilstrækkelige til at dække de finansielle programmers faktiske behov inden for alle udgiftsområder, hvilket påvirker projektledere og borgere direkte; frygter, at denne situation, som føjer sig til den forsinkede gennemførelse af programmer under delt forvaltning, vil kunne genskabe de tilstande, der ved udløbet af den sidste FFR førte til et hidtil uset antal uindfriede forpligtelser og en uholdbar ophobning af udestående betalingsanmodninger; gentager, at uforudsete betalingsbehov bør finansieres med nye bevillinger;

24.  opfordrer til en fuldstændig gennemførelse af de fælles erklæringer om betalinger, som der blev opnået enighed om mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen i 2015 og 2016; minder om tilsagnet om i løbet af indeværende år at afholde mindst tre interinstitutionelle møder om betalinger med henblik på at gøre status over gennemførelsen af betalinger og reviderede overslag; bemærker, at Kommissionen har bekendtgjort, at der ved udgangen af 2015 var en ophobning på 8,2 mia. EUR ikkeeffektuerede betalinger, hvilket er næsten halvdelen af, hvad den oprindeligt havde imødeset; har til hensigt at tage dette emne op på det første interinstitutionelle møde om betalinger i marts 2016 med henblik på at fastlægge årsagerne til denne afvigelse og de eventuelle langsigtede konsekvenser for betalingsoverslag; forventer, at Rådet i sin behandling af Unionens budget for 2017 vil tage hensyn til og fuldt ud respektere de beløb, som blev bekræftet på mødet i april 2016; opfordrer indtrængende Kommissionen til som aftalt i den fælles erklæring, der blev vedtaget i forbindelse med budgetbehandlingen for 2016, at forelægge Parlamentet og Rådet langsigtede overslag over den forventede udvikling i betalinger indtil afslutningen af FFR 2014-2020 med henblik på at undgå en ophobning af ikkeeffektuerede betalinger i anden halvdel af FFR;

25.  påpeger, at gennemførelsen af de europæiske struktur- og investeringsfonde forventes at komme op på normal hastighed i 2017, og advarer mod en underbudgettering af betalingsbevillinger i forhold til dette øgede absorptionsniveau; opfordrer Kommissionen til at fastsætte betalingerne på de nødvendige niveauer i sit budgetforslag; udtrykker sin bekymring over den forsinkede vedtagelse af de operationelle programmer og risikoen for en ny ophobning af ubetalte regninger i anden halvdel af FFR; opfordrer Kommissionen til at samarbejde aktivt med medlemsstaterne; opfordrer sidstnævnte til at gøre alt for at sikre en hurtig udpegelse af programansvarlige myndigheder, eftersom den manglende udpegelse heraf har været den vigtigste årsag til de nuværende forsinkelser; glæder sig over, at Kommissionen har været parat til efter anmodning at samarbejde tæt med medlemsstaterne, specielt vedrørende en eventuel justering af operationelle programmer for at sikre en bedre anvendelse af de europæiske struktur- og investeringsfonde med henblik på at løse nationale udfordringer i forbindelse med flygtningekrisen;

Yderligere spørgsmål at særlig relevans

26.  minder om vigtigheden af ligestillingsaspektet, som bør understøtte EU’s politikker som et horisontalt princip; opfordrer Kommissionen til at gennemføre princippet om integration af kønsaspektet ved udarbejdelsen af budgetforslaget for 2017, hvor det er relevant;

27.  glæder sig over den aftale, der blev indgået den 12. december 2015 i Paris af 196 parter i De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer om en universel, bindende, dynamisk og differentieret aftale for at imødegå udfordringerne som følge af klimaændringerne; beklager imidlertid, at der ikke hersker nogen klarhed over, hvordan donorlande vil opfylde målet om de 100 mia. USD om året til støtte til udviklingslande, og navnlig om, hvordan de vil nå til enighed om en fælles metode for at tage højde for klimafinansiering; bemærker, at dette problem bør løses inden COP 22 i Marrakech, og forventer, at Kommissionen forelægger en konsolideret europæisk lovramme, som fuldt ud opfylder alle de forpligtelser, der blev indgået i Paris, og tager højde for en sådan finansiering i sit budgetforslag for 2017; minder om, at EU har vedtaget, at mindst 20 % af EU's budget for 2014-2020, dvs. 180 mia. EUR, bør anvendes til klimarelaterede tiltag, og at en "klima-finjustering" af EU's budget er nødvendig; opfordrer Kommissionen til fortsat at støtte EU's udgifter til bæredygtig effektiv infrastruktur og bæredygtige transportformer; opfordrer Kommissionen til hurtigt at gennemføre Rådets konklusioner af 17. november 2015 om klima- og samhørighedsfondene;

28.  glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at udvikle strategien for "et resultatorienteret EU-budget"; opfordrer Kommissionen til at gøre fremskridt hvad angår forenkling af EU-finansiering, navnlig med hensyn til at reducere byrden ved gennemførelsen og forvaltningen af EU-finansierede projekter; understreger, at der bør lægges særlig vægt på de resultater, der opnås ved hjælp af finansielle instrumenter, der kan nå ud til vigtige målgrupper, såsom små og mellemstore virksomheder, innovative virksomheder og mikrovirksomheder som led i Unionens finansieringsprogrammer; mener endvidere, at ud over EU-institutionerne har medlemsstaterne også et stort ansvar, idet 80 % af budgettet er under "delt forvaltning"; opfordrer derfor medlemsstaterne til at gøre deres yderste for at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning og en nedsættelse af antallet af fejl og undgå forsinkelser i gennemførelsen af programmer inden for deres ansvarsområde; understreger behovet for at fokusere mere på udvikling af passende kvantitative og kvalitative resultatindikatorer med henblik på at måle resultater og udvikle sig et konkret billede af virkningen af EU-udgifterne i realøkonomien; opfordrer alle medlemsstater til at fremme og indføre konkrete foranstaltninger med det formål aktivt at bekæmpe korruption i forbindelse med offentlige indkøb og udbud;

29.  bekræfter sin støtte til det internationale ITER-program for forskning og ingeniørvirksomhed og er fast besluttet på at sikre programmet tilstrækkelig finansiering; er imidlertid bekymret over, at der kan opstå yderligere forsinkelser og øgede omkostninger i forbindelse med dette program samt over de potentielle relaterede konsekvenser for Unionens budget; beklager derfor, at det ikke var i stand til at vurdere niveauet for ITER-bevillingerne i 2016 i forhold til den ajourførte betalingsplan og -tidsplan; forventer, at denne reviderede plan indgår i udarbejdelsen af budgetforslaget for 2017; opfordrer til en passende ansvarlighedsmekanisme, der vil give et klart overblik over omfanget af finansielle midler, der stilles til rådighed for det internationale projekt, og vil evaluere den effektive anvendelse af disse midler;

30.  minder om, at den endelige aftale om FFR 2014-2020, jf. artikel 2 i FFR-forordningen, omfatter en obligatorisk gennemgang af FFR 2014-2020, som skal ledsages af et forslag til retsakt om revision af FFR inden udgangen af 2016; understreger, at formålet med denne gennemgang/revision er at vurdere den kvalitative og kvantitative virkning af FFR og adressere de systemiske mangler i EU's budget samt sikre, at Unionen er tildelt tilstrækkelige ressourcer til effektivt at håndtere interne og eksterne kriser og finansiere skiftende politiske prioriteter i anden halvdel af den nuværende FFR; understreger, at Rådet bør leve op til de forventninger, som Det Europæiske Råds erklæringer og beslutninger har skabt; understreger i denne henseende, at Rådet bør påtage sig ansvaret for at sikre, at de nødvendige bevillinger stilles til rådighed til finansieringen af nye opgaver og uforudsete omstændigheder, herunder gennem en opjustering af lofterne i FFR; har til hensigt at indtage en konsekvent holdning i forhandlingerne om budgettet for 2017 og revisionen af FFR; udtrykker stærk tvivl om, hvorvidt de pågældende kriser kan finansieres inden for rammerne af den nuværende FFR; påpeger desuden, at revisionen af FFR i 2016 giver en anledning til at tilpasse midlerne og udvide fleksibiliteten inden for FFR;

31.  gentager, at det går ind for den påkrævede dybtgående reform af ordningen for EU’s egne indtægter og tildeler arbejdet i Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter, der er oprettet som en del af aftalen om FFR 2014-2020, den største politiske betydning; forventer, at Kommissionen og Rådet tager højde for det endelige resultat, der forventes inden udgangen af 2016, herunder enhver ny mulighed for egne indtægter; minder om, at hovedtanken bag reformen af ordningen med de egne indtægter er at gøre indtægtssiden af Unionens budget mere selvstændig og mere stabil, enklere, mere retfærdigt, mere bæredygtig og mere forudsigelig og samtidig lette presset på de nationale budgetter på grund af uforholdsmæssigt store udgifter og skabe større gennemsigtighed og synlighed for borgerne uden at øge det samlede skattetryk for borgerne; mener, at et fuldstændig uafhængigt EU-budget forudsætter, at der indføres virkelige egne indtægter;

32.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Revisionsretten.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	18.2.2016
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	25 6 4
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Jean Arthuis, Richard Ashworth, Reimer Böge, Lefteris Christoforou, Jean-Paul Denanot, Gérard Deprez, Eider Gardiazabal Rubial, Jens Geier, Esteban González Pons, Ingeborg Gräßle, Bernd Kölmel, Zbigniew Kuźmiuk, Vladimír Maňka, Siegfried Mureşan, Victor Negrescu, Younous Omarjee, Petri Sarvamaa, Patricija Šulin, Eleftherios Synadinos, Paul Tang, Indrek Tarand, Isabelle Thomas, Inese Vaidere, Monika Vana, Daniele Viotti, Marco Zanni, Auke Zijlstra
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Xabier Benito Ziluaga, Andrey Novakov, Pavel Poc, Nils Torvalds, Tomáš Zdechovský
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	Birgit Collin-Langen, Nathan Gill, Dietmar Köster

• [1]  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
• [2]  EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
• [3]  EFT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
• [4]  Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0407.
• [5]  http://ec.europa.eu/economy_finance/publications/eeip/pdf/ip011_en.pdf
• [6]  http://ec.europa.eu/europe2020/pdf/2016/ags2016_annual_growth_survey.pdf
• [7]  Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0401.