Procedure : 2015/2109(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0042/2016

Indgivne tekster :

A8-0042/2016

Forhandlinger :

PV 11/04/2016 - 24
CRE 11/04/2016 - 24

Afstemninger :

PV 12/04/2016 - 5.7
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0100

BETÆNKNING     
PDF 376kWORD 91k
25.2.2016
PE 571.452v02-00 A8-0042/2016

om fiskerimæssige aspekter i forbindelse med den internationale aftale om havets biologiske mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion, De Forenede Nationers havretskonvention

(2015/2109(INI))

Fiskeriudvalget

Ordfører: Norica Nicolai

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om fiskerimæssige aspekter i forbindelse med den internationale aftale om havets biologiske mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion, De Forenede Nationers havretskonvention

(2015/2109(INI))

Europa-Parlamentet

–  der henviser til FN's havretskonvention (UNCLOS) og de to gennemførelsesaftaler dertil, nemlig aftalen om anvendelse af kapitel XI og FN's aftale om fiskebestande (UNFSA),

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolution om udvikling af et internationalt retligt bindende instrument under FN's havretskonvention om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion,

–  der henviser til slutdokumentet fra FN's konference om bæredygtig udvikling i Rio de Janeiro i 2012 med titlen "The future we want",

–  der henviser til rapporterne fra FN's uformelle ad hoc-arbejdsgruppe uden fast mandat,

–  der henviser til biodiversitetskonventionen (CBD) og Aichi-målene for biodiversitet, som parterne til CDB har vedtaget, og navnlig mål 6, 10 og 11,

–  der henviser til de videnskabelige kriterier og retningslinjer, der blev fastsat på Azorerne i 2009, for identifikation af økologisk eller biologisk signifikante havområder (EBSA) og for oprettelse af repræsentative netværk af beskyttede havområder, som er beliggende på det åbne hav og i dybhavshabitater omfattet af biodiversitetskonventionen,

–  der henviser til biodiversitetskonventionen og det dertil knyttede arbejde med at beskrive biologiske havområder, der allerede nu har ført til beskrivelsen af 204 områder, hvor betingelserne er opfyldt, og hvoraf mange er områder uden for national jurisdiktion,

–  der henviser til, at der er blevet beskrevet biologisk signifikative havområder i det sydlige Indiske Ocean, den østlige, tropiske, tempererede og nordlige del af Stillehavet, den sydøstlige del af Atlanterhavet, Arktis, den nordvestlige del af Atlanterhavet, Middelhavet, den sydvestlige del af Stillehavet, Vestindien, og den vestlige midterste del af Atlanterhavet, mens andre regioner endnu ikke er dækket,

–  der henviser til Rio-erklæringen om miljø og udvikling, Agenda 21, programmet for videreførelse af Agenda 21, planen for gennemførelse af verdenstopmødet om bæredygtig udvikling (Johannesburg-erklæringen om bæredygtig udvikling og gennemførelsesplanen),

–  der henviser til FN's Fødevare- og Landbrugsorganisations (FAO) adfærdskodeks for ansvarligt fiskeri, som blev vedtaget af FAO-konferencen i oktober 1995, og de dertil hørende instrumenter, navnlig 1995-aftalen om fremme af fiskerfartøjers overholdelse af internationale bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger på det åbne hav,

–  der henviser til FN's 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling (UNGA A/RES/70/1, der blev vedtaget i 2015) og mål 14 for bæredygtig udvikling om at bevare havene og bruge havene og de marine ressourcer på bæredygtig vis for at fremme bæredygtig udvikling,

–  der henviser til målsætning 14 i FN's dagsorden for bæredygtig udvikling,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A8-0042/2016),

A.   der henviser til, at 71 % af jordens overflade er dækket af hav, som indeholder 97 % af planetens vand, og at havet huser en betydelig del af verdens biodiversitet, hvoraf meget endnu er uudforsket;

B.  der henviser til, at ca. 64 % af havområderne, navnlig det åbne hav og dybhavsområderne, er områder, der ligger uden for staternes nationale jurisdiktion og reguleres af folkeretten;

C.  der henviser til, at havene er en integreret del af mange af jordens systemer, herunder klima- og vejrsystemerne, og at det er et sted, hvor en bred vifte af menneskelige aktiviteter udfolder sig, såsom fiskeri, energirelaterede aktiviteter, transport og handel;

D.  der henviser til, at mindre end 1 % af områder uden for national jurisdiktion er beskyttet af en status som beskyttet havområde, og at der for langt størstedelen af havområderne ikke findes forvaltningsrammer, der giver retlige beføjelser til at oprette beskyttede havområder;

E.  der henviser til, at beskyttelsen og bevarelsen af havets biodiversitet er relevant for hele menneskeheden og bør varetages som sådan;

F.  der henviser til, at bevarelsen af sunde marine habitater og bæredygtige fiskebestande er afgørende for fiskeriets bæredygtighed på lang sigt;

G.  der henviser til, at beskyttede økosystemer i 2014 dækkede 15,2 % af verdens jordarealer og kun 8,4 % af verdens havområder;

H.  der henviser til, at klimaændringerne og forsuringen forværrer de negative følger af overudnyttelse, forurening, havaffald og ødelæggelsen af marine habitater og økosystemer;

I.  der henviser til, at det i slutdokumentet fra FN's konference om bæredygtig udvikling (Rio de Janeiro, 2012) med titlen "The Future We Want" blev understreget, at det overordnede mål for og de væsentlige betingelser for bæredygtig udvikling er beskyttelse og forvaltning af det naturressourcebaserede grundlag for økonomisk og social udvikling;

J.  der henviser til, at have og oceaner har et potentiale til 'blå vækst', der stadig i stor grad er uudnyttet, f.eks. vedrørende vedvarende energi og farmaceutiske produkter, gør opmærksom på, at denne form for vækst kan være et ganske fornuftigt valg for nutidens udviklingslande, og betoner, at kendskab til de maritime arter, havmiljøet og havbunden samt en kortlægning af de sårbare maritime økosystemer er nødvendige forudsætninger for maritim udvikling og udnyttelse af potentialet i blå vækst;

K.  der henviser til, at bevarelsen af havets biodiversitet og den bæredygtige udnyttelse heraf er direkte relevant for bæredygtig udvikling på lang sigt og derfor har social, økonomisk og miljømæssig betydning for alle lande og områder;

L.  der henviser til, at det eksisterende retsgrundlag for områder uden for national jurisdiktion, der blev udviklet for over 30 år siden, og som er baseret på doktrinen om havets frihed, bør udvikles yderligere for at have en reel positiv betydning, for så vidt angår bevarelse og bæredygtig anvendelse af havets biodiversitet i områder uden for national jurisdiktion;

M.  der henviser til, at antallet af aktiviteter i havmiljøet er steget i de seneste årtier, og at der kan konstateres en vis dynamik mellem de forskellige aktiviteter, der udfolder sig på det åbne hav, og deres virkninger på havets biodiversitet

N.  der henviser til, at vi konstaterer, at der er et samspil mellem virkningerne af de forskellige aktiviteter på det åbne hav, og at de påvirker havenes biodiversitet;

O.  der henviser til, at FN's Generalforsamling i 2004 nedsatte den uformelle ad hoc-arbejdsgruppe uden fast mandat med henblik på at undersøge og analysere bevarelsen og den bæredygtige anvendelse af havets biodiversitet i områder uden for national jurisdiktion;

P.  der henviser til, at denne arbejdsgruppe i 2011 anbefalede at iværksætte en proces, der kunne fastlægge mangler og anvise veje fremad, herunder en mulig udvikling af multilaterale aftaler under UNCLOS, og at denne proces under ét burde omhandle alle de marine genetiske ressourcer og behandle spørgsmålene om deling af udbytte, foranstaltninger som f.eks. områdebaserede forvaltningsværktøjer (omfattende beskyttede havområder), processer til miljøkonsekvensanalyser, kapacitetsopbygning og overførsel af havteknologi;

Q.  der henviser til, at det i medformændenes referat fra arbejdsgruppen fra 2011 blev konstateret, at der er et stort gab mellem den videnskabelige proces for beskrivelse af økologisk og biologisk signifikante områder og den nuværende identifikation/udpegning af sådanne områder, da intet globalt forum på det tidspunkt havde et formelt mandat hertil, og da de eksisterende regionale og sektorielle fora havde et legitimitetsproblem med hensyn til at gøre det;

R.  der henviser til, at det i medformændenes referat fra arbejdsgruppen fra 2011 blev konstateret, at der er generelle begrænsninger og mangler ved den nuværende situation;

S.  der henviser til, at stats- og regeringscheferne i slutdokumentet fra Rio+20 i juni 2012 har forpligtet sig til så hurtigt som muligt og inden den 69. samling i FN's Generalforsamling at tage udgangspunkt i arbejdsgruppens resultater og arbejde videre på spørgsmålet om bevarelse og bæredygtig anvendelse af havets biodiversitet uden for områder under national jurisdiktion og bl.a. træffe beslutning om udvikling af et internationalt instrument under havretskonventionen;

T.  der henviser til, at fiskeri såvel som en selvstændig aktivitet og i forbindelse med klimaforandringer, forurening eller andre menneskelige aktiviteter har en betydelig indvirkning på den marine biomasse og biodiversitet, og derfor bør indvirkningen af fiskeriet på den marine biodiversitet i områder uden for national jurisdiktion behandles samlet i alle maritime bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger med henblik på at forebygge eller minimere disse indvirkninger; der henviser til, at fiskeri ikke er den eneste menneskeskabte faktor til dødelighed blandt havets ressourcer, og derfor bør der ikke kun træffes internationale foranstaltninger på dette område;

U.  der bl.a. henviser til, at udvinding af mineraler, boring efter energikilder og byplatformes udnyttelse af jordbunden er andre faktorer til dødelighed for fiskeressourcer i dag, og at den fremtidige maritime udvikling kan medføre andre årsager til uventet dødelighed, som det er nødvendigt at være opmærksom på;

V.  der henviser til, at den marine biodiversitet allerede nu er gået voldsomt tilbage, og at der er en stærk forbindelse mellem fremtidssikring af fiskerimulighederne for de fremtidige generationer og beskyttelse af den maritime biodiversitet og bevarelse af de marine økosystemer;

W.  der henviser til, at teknikker for selektiv og bæredygtigt fiskeri er nødvendige redskaber for en bæredygtig forvaltning af fiskeriressourcerne og for at minimere omfanget af uønskede fangster, og at de vil gavne bevarelsen af den marine biodiversitet;

X.  der henviser til, at samordning og gensidige høringer mellem alle de, der udfører maritime aktiviteter, er helt afgørende for bevarelsen af biodiversiteten og en bæredygtig udnyttelse af ressourcer;

Y.  der henviser til, at der i sagens natur er særlige geografiske og undertiden geopolitiske situationer, der gør sig gældende i de europæiske regioner i den yderste periferi, og at der er taget højde for disse i specifikke regionale samarbejdsmekanismer;

Z.  der henviser til, at fiskeri er en vigtig aktivitet, der både finder sted i områder under national jurisdiktion og områder uden for national jurisdiktion;

AA.  der henviser til, at EU spiller en nøglerolle i den globale forvaltning af havene og internationalt har stor indflydelse, hvad angår fiskeri, navnlig på grund af sin deltagelse i 17 RFFO'er, og at denne ledende rolle giver EU et særligt ansvar for at føre en proaktiv politik til bevarelse af den marine biodiversitet på verdensplan;

AB.  der henviser til, at UNFSA, som fastsætter rettigheder og forpligtelser for stater med hensyn til bevarelse og forvaltning af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskebestande, er et omfattende og fremadrettet dokument, som ikke bør ændres, undergraves eller udvandes, og hvis fulde gennemførelse skal sikres gennem et forstærket samarbejde, der skal vedtages i det nye internationale instrument;

AC.  der henviser til, at det er nødvendigt at tage ved lære af de seneste uenigheder mellem EU og Island og Færøerne, så det kan blive muligt at skabe betingelserne for en bæredygtig forvaltning af ressourcerne på verdensplan;

AD.  der henviser til, at alle lande har ret til at drage fordel af bevarelsen og den bæredygtig anvendelse af deres ressourcer, jf. UNCLOS;

AE.  der henviser til, at vi påskønner, at staterne forpligtes til at beskytte og bevare havmiljøet og herunder beskytte sjældne og sårbare økosystemer og levesteder for nedfiskede, truede og udryddelsestruede arter samt andre sårbare former for liv i havet;

AF.  der henviser til, at UNFSA fastsætter rammerne for anvendelse af forsigtighedsprincippet og økosystembaserede tilgange på fiskeriforvaltning, bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger vedrørende fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskearter, internationalt samarbejde og oprettelse af regionale og subregionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO’er) og aftaler, og at den konkrete gennemførelse heraf bør forbedres;

AG.  der henviser til, at FN's Generalforsamlings resolutioner 61/105 og 64/72 opfordrer staterne og RFFO'erne til at vedtage en række foranstaltninger, der skal sikre en reel bevarelse af dybhavsressourcer og forebygge, at bundfiskeri forårsager betydelige skader på sårbare marine økosystemer i områder uden for national jurisdiktion;

AH.  der henviser til, at vi anerkender og støtter udviklingslandenes rettigheder og særlige behov i forbindelse med kapacitetsopbygning med henblik på at give dem mulighed for at drage fordel af bevarelsen og den bæredygtige anvendelse af ressourcerne samt af fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskebestande;

AI.  der henviser til, at initiativerne under den såkaldte "Kobeproces" omfatter en påskønnelse af den indsats, som allerede er gjort af de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er), der forvalter tunbestande og har påtaget sig at udføre uafhængige resultatgennemgange, og ser gerne, at alle RFFO’er regelmæssigt foretager sådanne gennemgange og at de offentliggør resultaterne og fuldt ud gennemfører henstillingerne i dem; der henviser til, at organer som FN's Generalforsamling og FAO's Fiskerikomité ligeledes har opfordret andre RFFO'er til at gøre det samme, og at disse gennemgange er blevet foretaget;

AJ.  der henviser til, at der er oprettet regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, og at nogle af disse arbejder for at oprette beskyttede havområder for at bevare og genoprette fiskebestandene til et bæredygtigt niveau;

AK.  der henviser til, at biodiversitetskonventionen har lettet arbejdet i en række workshops med at beskrive EBSA'er, herunder i områder uden for national jurisdiktion, og at resultaterne af disse workshops nu er almindeligt tilgængelige for konsultation i forvaltningsøjemed på en hjemmeside for biodiversitetskonventionen;

AL.  der henviser til, at der er behov for at indsamle og udveksle videnskabelige data og viden, og at dette er meget vigtigt for at der kan træffes beslutninger i god tro og på grundlag af bedste videnskabelig rådgivning;

AM.  der henviser til, at det økologiske problem vedrørende plasticaffald i havene udgør en umiddelbar trussel mod den biologiske maritime mangfoldighed, at både problemets omfang og modforanstaltninger er utilstrækkeligt belyste, og at håndteringen af denne udfordring kan give økonomiske muligheder;

AN.  der henviser til, at arbejdsgruppen i sit dokument af 23. januar 2015 understregede, at der er behov for en omfattende global ordning, som bedre behandler spørgsmålet om bevaring og forvaltning af havets biodiversitet i områder uden for national jurisdiktion;

AO.  der henviser til, at EU aktivt udvikler og tilskynder til udveksling af bedste praksis for at nå målet om bæredygtig udnyttelse af fiskebestandene, og at EU gennem programmer som Horisont 2020 tilskynder til og finansierer indsamling af data, forskning og bæredygtig udvikling;

AP.  der henviser til, at arbejdsgruppen den 23. januar 2015 gav udtryk for støtte til en henstilling om at udvikle et internationalt retligt bindende instrument under konventionen;

AQ.  der henviser til, at FN’s Generalforsamling den 19. juni 2015 vedtog en resolution om udviklingen af et internationalt juridisk bindende instrument under UNCLOS om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion;

1.  glæder sig over den beslutning, der blev truffet af FN’s Generalforsamling om at udvikle et internationalt retligt bindende instrument under UNCLOS om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af den marine biodiversitet i områder uden for national jurisdiktion med henblik på bl.a. at gøre noget ved de nuværende mangler, understreger, at denne proces ikke vil undergrave de eksisterende relevante instrumenter og rammer eller relevante globale, regionale og sektorspecifikke organer (f.eks. RFFO'er), og betoner vigtigheden af hurtigt at gøre store, men omhyggelige fremskridt i udarbejdelsen af dette nye instrument og respektere den fastsatte målsætning om at færdiggøre udarbejdelsen heraf inden udgangen af 2017;

2.   understreger perspektiverne, mulighederne og grundlaget for et godt forhold mellem staterne og for den bæredygtige udnyttelse af ressourcerne, som FN's havretskonvention tilvejebringer, og erkender samtidig, at nye former for pres på ressourcerne og nye muligheder gør det nødvendigt med tilpasninger;

3.  understreger betydningen af bevarelse og bæredygtig anvendelse af havene og deres ressourcer, og opfordrer EU og det internationale samfund til at fremme bevarelse og bæredygtig udnyttelse af den marine biodiversitet ved hjælp af blandt andre foranstaltninger moderne og bæredygtige metoder til forvaltning af de marine økosystemer, principper for havforvaltning, forvaltning af udnyttelsen af marine ressourcer (mineraler, boringer efter energikilder osv.) og fiskeri, navnlig videnskabsbaseret forvaltning, genskabelse og opretholdelse af fiskebestandene til niveauer, der giver maksimalt bæredygtigt udbytte, økosystembaseret forvaltning og bevarelse af havets biodiversitet, styrkelse af den eksisterende lovgivning og forsigtighedsprincippet;

4.  understreger, at det for at kunne sætte ind over for presset mod den marine biodiversitet inden 2020 er nødvendigt i medlemsstaterne at gå videre med initiativerne til gennemførelse af handlingsplanerne, overvågning af anvendelsen af reglerne, uddybning af vidensgrundlaget og udbygning af forskningsnetværkerne og koordineringen af informationer om den marine biodiversitet;

5.  værdsætter og støtter den positive og førende rolle, som EU og Kommissionen har valgt at spille, i betragtning af den store betydning af EU’s industri og marked og da den europæiske fiskeripolitik fokuserer på bæredygtighed;

6.  værdsætter den vigtige rolle, som EU har spillet med hensyn til at sikre en bæredygtig forvaltning af levende marine ressourcer og navnlig EU's rolle i kampen mod ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, understreger, at IUU-fiskeri i sagens natur truer den marine biodiversitet og i alvorlig grad truer bevarelsen af de marine økosystemer, og minder om, at EU anser bekæmpelsen af IUU-fiskeri for en vigtig opgave, og at internationalt samarbejde er af central betydning i denne kamp; opfordrer FAO og RFFO'er til at øge deres indsats for at forbedre det multilaterale samarbejde;

7.   fremhæver den positive betydning af økomærkning af fisk og skaldyr, der giver forbrugerne mulighed for at foretage et oplyst valg og derved bidrage til bestandenes bæredygtighed og bevarelsen af den marine biodiversitet;

8.  tilskynder Kommissionen til yderligere at fremme, koordinere og sikre, at indvirkningerne fra menneskelige aktiviteter, herunder fiskeri og alle former for udnyttelse af havbunden og havenergi, på biodiversiteten i områder uden for national jurisdiktion er effektivt behandlet inden for rammerne af denne nye internationale aftale; påpeger derfor, at det er nødvendigt yderligere at fremme håndhævelsen af eksisterende lovgivning og at udvikle de nødvendige forvaltningsredskaber for at sikre sammenhæng og konsekvens;

9.  opfordrer RFFO'erne til at sikre fuld gennemførelse af deres henstillinger, til fortsat at foretage regelmæssige uafhængige vurdering og til at sikre en korrekt gennemførelse af sådanne vurderinger;

10.  opfordrer Kommissionen til at støtte og fremme en samlet tilgang, hvad angår beskyttede havområder, fordi en reel koordinering af og samarbejde omkring bevarelsesindsatserne ikke er mulig uden inddragelse af den bredest mulige kreds af aktører, der beskæftiger sig med alle former for menneskelige maritime aktiviteter i havene;

11.  tilskynder og opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme udpegelsen og virkeliggørelsen af biologisk signifikative havområder i områder uden for national jurisdiktion:

12.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at samarbejde med alle relevante aktører med henblik på inden for rammerne af den nye internationale aftale under UNCLOS fortsat at støtte og fremme udviklingen af en institutionel mekanisme for udpegning, forvaltning og skabelse af de nødvendige bestemmelser om overvågning og håndhævelse af indbyrdes forbundne, sammenhængende, gennemførlige og repræsentative net af beskyttede havområder som vigtige redskaber til sikring af økologiske og biologiske forbindelser;

13.  anmoder Kommissionen om at udarbejde udtømmende data om den marine biodiversitet i de regionale europæiske have, og mener, at indsamlingen af disse data er en nødvendig udfordring i betragtning af, at 80 % af de arter og habitater, der er omfattet af havstrategirammedirektivet, er klassificeret som ukendte;

14.  kræver, at EU påtager sig en ledende rolle, hvad angår bekæmpelse af plastikaffald i havene og den dertil knyttede nødvendige forskning i "blå økonomi";

15.  understreger, at denne nye internationale aftale bør sikre lige vilkår for alle aktører, og mener, at den nye internationale aftale desuden bør tage hensyn til udviklingslandenes særlige behov, navnlig de små østaters, hvad angår styrkelsen af den nødvendige kapacitet til konkret at udmønte det internationale samfunds målsætninger om bl.a. beskyttede havområder;

16.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme øget samarbejde, koordination, gennemsigtighed og ansvarlighed mellem alle berørte interessenter, herunder hvad angår de nye forhandlede instrumenter, de eksisterende UNFSA-instrumenter og FAO-instrumenter, RFFO'er og andre sektorielle organer, såsom bl.a. Den Internationale Havbundsmyndighed og Den Internationale Søfartsorganisation;

17.  opfordrer FN til at arbejde med staterne for mere effektivt at gennemføre eksisterende regler og om nødvendigt fastsætte yderligere regler, der indirekte kan bidrage til at beskytte den biologiske biodiversitet på det åbne hav og forbedre de sociale og sikkerhedsmæssige aspekter og overvågningen, f.eks. med etablering af globale styringsredskaber som den globale registrering af fiskerfartøjer, der er under udvikling under ledelse af FAO, samtidig med, at det skal undgås, at der skabes en stigning i den bureaukratiske byrde for fiskerne;

18.  understreger, at det er nødvendigt, at fiskeriets indvirkning på den marine biodiversitet i områder uden for national jurisdiktion bliver en del af RFFO'erne;

19.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til inden for mandatet under den nye internationale aftale under UNCLOS, at støtte og fremme udviklingen af en interinstitutionel mekanisme til gennemførelse af forudgående miljøkonsekvensanalyser vedrørende aktiviteter, der har potentiel stor virkning på havmiljøet, som dette kræves i artikel 206 i UNCLOS, herunder vedrørende udnyttelse af havmiljøet, og på solidt videnskabeligt grundlag, og så vidt det er praktisk muligt, at indføre detaljeret miljøovervågning i forbindelse med disse aktiviteter.

20.  opfordrer Kommissionen i forbindelse med den nye internationale aftale til at presse på at få anerkendt økologisk skade på havmiljøet og få indført bestemmelser til fastlæggelse af ansvarskæden;

21.  opfordrer Kommissionen til at opfordre de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, at ratificere eller tiltræde UNCLOS;

22.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til FN's Generalforsamling samt til det forberedende udvalg, der har til opgave at udarbejde teksten til den fremtidige aftale.

BEGRUNDELSE

Baggrund

Betydningen af at beskytte verdens farvande blev taget op i det dokument, som FN offentliggjort som resultatet af De Forenede Nationers konference om miljø og udvikling, som fandt sted den 3. til 14 i juni 1992 i Rio de Janeiro, Brasilien, den såkaldte Agenda 21. Det fremgik af dokumentet, at det internationale samfund var klar over nødvendigheden af en international tilgang til håndtering af forureningen og de stigende risici for havets biodiversitet. Dette blev efterfulgt af Johannesburgerklæringen om bæredygtig udvikling og den gennemførelsesplan, der blev vedtaget på FN’s verdenstopmøde i Sydafrika, der blev afholdt mellem den 2. og den 4. september 2002. I det dokument, som i 2012 blev offentliggjort som resultatet af den seneste FN’s konference om bæredygtig udvikling, der blev afholdt i Rio de Janeiro - kaldet Rio + 20 for at skabe en tilknytning til den første Rio Agenda - gentog det internationale samfund, at det er fast besluttet på at tackle miljøproblemerne og behovet for bæredygtig udvikling. Dette viser, at selv om FN’s og alle dem, der er parter til disse erklæringer og aftaler forpligter sig til disse mål, er de nødt til at tilpasse deres planer og prioriteter i en verden i hurtig udvikling, og der bliver flere og mere mangfoldige aktiviteter for hvert år, der går.

I denne forbindelse vedtog FN i 1995 aftalen om fiskebestande (UNFSA) som en aftale om gennemførelse af UNCLOS havretskonvention fra 1982. UNFSA anses af fiskersamfundene for at være en god aftale, der skaber gode retlige rammer ved at stille de nødvendige redskaber til rådighed, der gør det muligt at holde trit med udviklingen og samtidig udtage og ajourføre de centrale mål.

Som følge af det internationale samfunds bekymringer og debatter omkring de nuværende rammers effektivitet, hvad angår bevarelse og bæredygtig udnyttelse af de marine ressourcer uden for områder under national jurisdiktion, blev den uformelle ad hoc-arbejdsgruppe uden fast mandat nedsat i 2004 ved FN's Generalforsamlingens resolution 59/24, punkt 73. Et af målene med denne arbejdsgruppe var at analysere og gøre rede for mulighederne for at fremme internationalt samarbejde og koordinering for bevaring og bæredygtig anvendelse af havets biodiversitet uden for områder under national jurisdiktion. Baseret på arbejdsgruppens rapporter ville FN’s Generalforsamlings træffe beslutning om udvikling af områder uden for national jurisdiktion inden udløbet af Generalforsamlingens 69. samling. Efter at have mødtes fremlagde arbejdsgruppen for FN’s Generalforsamling i 2011 en henstillingspakke vedrørende marine genetiske ressourcer, beskyttede havområder, miljøkonsekvensvurderinger og kapacitetsopbygning.

I januar 2015 fremlagde arbejdsgruppen sin seneste rapport, hvori den understreger, at der er behov for en omfattende global ordning, hvis dette problem skal håndteres bedre, og den anbefaler, at der udvikles et internationalt juridisk bindende instrument under UNCLOS, der vedrører bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion. På grundlag af denne henstilling besluttede FN’s Generalforsamling i juli 2015 at nedsætte et forberedende udvalg med henblik på at udarbejde en tekst til et internationalt juridisk bindende instrument inden udgangen af 2017, og inden der afholdes en regeringskonference.

Ordførerens holdning

De marine aktiviteter udvikler sig og vokser i et hurtigt tempo og dermed er presset på bæredygtighed og bevarelse af den marine biodiversitet konstant stigende. I denne forbindelse glæder ordføreren sig over det igangværende arbejde i FN’s Generalforsamling og i den uformelle ad hoc-arbejdsgruppe uden fast mandat, der trods stærk modstand har formået at få så meget gang i drøftelserne vedrørende havets biodiversitet uden for områder under national jurisdiktion, at et internationalt juridisk bindende instrument er inden for rækkevidde.

Samtidig vil ordføreren gerne understrege, at det er meget vigtigt, at fiskeriet inkluderes i dette nye instrument. Det er vanskeligt at forestille sig noget effektivt og velkoordineret instrument relateret til havbiologi, der ikke er omfattet af en af de vigtigste aktiviteter, der finder sted i disse farvande – fiskeri. Denne bør ikke omfatte ændring eller tilbagekaldelse af UNFSA, som udgør – hvilket er tilfældet for EU – en ramme, der kan tilvejebringe forbedringer og gode resultater, hvis det gennemføres korrekt. I stedet støtter ordføreren, at UNFSA indføjes i den nye aftale, således at 1995-aftalen bliver rygraden i dette nye juridisk bindende instrument, og vigtigst af alt, at der sikres koordinering mellem de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO’erne) og de beskyttede havområder for alle andre maritime aktiviteter uden for områder under national jurisdiktion.

Derudover bør den nye aftale omfatte instrumenter, der gør alle involverede aktører ansvarlige, for uden sådanne værktøjer er det svært at forestille sig reel effektivitet og fremskridt. Under hensyntagen til behovene i udviklingslandene bør kapacitetsopbygning og informationsudveksling også være en prioritet. På denne baggrund og også for at lette udveksling af god praksis bør EU fortsat spille en ledende rolle i udviklingen af dette nye instrument og i gennemførelsesprocessen.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

17.2.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

21

0

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Marco Affronte, Clara Eugenia Aguilera García, Renata Briano, Alain Cadec, David Coburn, Richard Corbett, Diane Dodds, Raymond Finch, Ian Hudghton, Carlos Iturgaiz, Werner Kuhn, António Marinho e Pinto, Gabriel Mato, Norica Nicolai, Liadh Ní Riada, Ulrike Rodust, Remo Sernagiotto, Isabelle Thomas, Ruža Tomašić, Peter van Dalen, Jarosław Wałęsa

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

José Blanco López, Anja Hazekamp, Francisco José Millán Mon, Lidia Senra Rodríguez

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Liliana Rodrigues

Juridisk meddelelse