Procedure : 2015/2007(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0048/2016

Indgivne tekster :

A8-0048/2016

Forhandlinger :

PV 27/04/2016 - 22
CRE 27/04/2016 - 22

Afstemninger :

PV 28/04/2016 - 4.68
CRE 28/04/2016 - 4.68
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0204

BETÆNKNING     
PDF 453kWORD 156k
1.3.2016
PE 571.449v02-00 A8-0048/2016

om ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders position i den digitale tidsalder

(2015/2007(INI))

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling

Ordfører: Terry Reintke

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders position i den digitale tidsalder

(2015/2007(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2 og artikel 3, stk. 3, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til Beijingerklæringen og -handlingsprogrammet, som blev vedtaget på den fjerde verdenskonference om kvinder i september 1995, herunder især området "Kvinder og medier",

–  der henviser til slutdokumentet fra FN's Generalforsamlings 23. særlige samling i 2000, hvori informations- og kommunikationsteknologier (IKT) anerkendes som fremskridt, der byder på nye muligheder for styrkelse af kvinders position, men også indeholder potentielle risici,

–  der henviser til principerklæringen og Genèvehandlingsplanen, som blev vedtaget i den første fase af verdenstopmødet om informationssamfundet (WSIS), som fandt sted i Genève i 2003,

–  der henviser til Tunisengagementet og Tunisdagsordenen om informationssamfundet, hvori der er fastsat finansielle og internationale mekanismer til gennemførelse af WSIS-dagsordenerne, som blev vedtaget i den anden fase af WSIS-topmødet i Tunis den 16.-18. november 2005,

–  der henviser til henvisningerne til kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene i erklæringen om gennemførelsen af resultaterne af WSIS og den tilhørende "WSIS+10-vision" for WSIS efter 2015,

–  der henviser til resultaterne af WSIS-forummet "Innovating Together: Enabling ICTs for Sustainable Development", som blev afholdt den 25.-29. maj 2015 i Genève, og som en delegation fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling deltog i,

–  der henviser til WSIS-aktionslinjerne fra 2014, som blev kombineret med målene for bæredygtig udvikling med henblik på at styrke synergier mellem disse overordnede strategier, herunder tiltag for at styrke den sociale, økonomiske og politiske inklusion af alle uanset alder, handicap, genetiske kendetegn, køn, seksuel orientering, kønsmæssig identitet, race, social eller etnisk oprindelse, religion eller overbevisning eller økonomisk eller anden status inden 2030,

–  der henviser til Kommissionens strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015 (SEC(2010)1079/2), hvori der indgår en række foranstaltninger om kvinder og internettet, navnlig hvad angår IKT, og til midtvejsevalueringen af strategien,

–  der henviser til sin beslutning af 9. juni 2015 om EU's strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd efter 2015(1),

–  der henviser til sin beslutning af 9. september 2015 om styrkelse af pigers position i EU via uddannelse(2),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen "Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2010)2020),

–  der henviser til Rådet for Beskæftigelse, Socialpolitik, Sundhed og Forbrugerpolitiks (EPSCO's) konklusioner fra juni 2014 om "Kvinder og økonomi: økonomisk uafhængighed set i lyset af deltidsarbejde og selvstændig erhvervsvirksomhed", hvori det hedder, at Europa 2020-strategien udpeger en række prioriterede vækstområder, blandt andet inden for den hvide økonomi og videnskabs- og teknologisektoren, og at det, for at kunne udnytte Europas vækstpotentiale på disse områder fuldt ud, er vigtigt at overvinde kønsstereotyper og bekæmpe uddannelses- og beskæftigelsesmæssig opdeling,

–  der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2015 om anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv(3),

–  der henviser til sin beslutning af 24. maj 2012 med henstillinger til Kommissionen om gennemførelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi(4),

–  der henviser til sin beslutning af 12. marts 2013 om afskaffelse af kønsstereotyper i EU(5),

–  der henviser til sin beslutning af 12. september 2013 om den digitale dagsorden for vækst, mobilitet og beskæftigelse(6)og navnlig den store koalition for digitale færdigheder og job,

–  der henviser til tiltag nr. 60 i den digitale dagsorden, som handler om at opmuntre kvinder til karrierer inden for IKT og om at øge andelen af kvinder i IKT-sektoren,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "En strategi for et digitalt indre marked i EU" (COM(2015)0192),

–  der henviser til søjle II i Kommissionens strategi for det digitale indre marked, som er rettet mod at skabe de rette betingelser og lige vilkår og klima for, at der kan udvikles digitale netværk og innovative tjenester, og søjle III, som støtter et inklusivt digitalt samfund, hvor borgerne besidder de rette færdigheder til at kunne gribe de muligheder, som internettet tilvejebringer, og styrke deres muligheder for at komme i beskæftigelse,

–  der henviser til den undersøgelse, som Europa-Parlamentets Temaafdeling C har foretaget, og som blev offentliggjort i 2015 under titlen "Study on Empowering women on the Internet" (undersøgelse om at styrke kvinder på internettet),

–  der henviser til artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder og ikkeforskelsbehandling(7),

–  der henviser til Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen),

–  der henviser til Beijingerklæringen og Beijinghandlingsplanen og mere specifikt til målsætningerne heri med hensyn til "kvinder og medierne", hvori der opfordres til, at kvinder i øget omfang får mulighed for at komme til orde og deltage i beslutningstagningen i og gennem medierne og de nye kommunikationsteknologier, samtidig med at kvinder afbildes på en afbalanceret og ikke-stereotypiseret måde i medierne,

–  der henviser til Kommissionens "europæiske kodeks for bedste praksis for kvinder i IKT" fra 2013,

–  der henviser til sin dybtgående analyse fra 2012 om kvinder i IKT,

–  der henviser til sin dybtgående analyse fra 2015 om styrkelse af kvinder på internettet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheders (FRA's) rapport "Violence against women – an EU-wide survey. Main results" (vold mod kvinder – en EU-dækkende undersøgelse. Vigtigste resultater), som blev offentliggjort i marts 2014,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor(8), og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA,

–  der henviser til Kommissionens EU-strategi for bekæmpelse af menneskehandel (2012-2016) og midtvejsrapporten om gennemførelsen heraf,

–  der henviser til EU's politikcyklus for organiseret og grov kriminalitet, som indledtes i 2014, og til prioritetsområdet menneskehandel,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0048/2016);

A.  der henviser til, at digitaliseringen har revolutioneret og grundlæggende ændret den måde, hvorpå folk indhenter og formidler oplysninger, kommunikerer, indgår i sociale sammenhænge, studerer og arbejder, har skabt nye muligheder for at deltage i offentlige og politiske diskussioner, uddannelse og arbejdsmarkedet og har åbnet nye perspektiver for at leve et uafhængigt liv samt har et kolossalt økonomisk potentiale for EU og videre ud; der henviser til, at digitaliseringen ikke blot påvirker markeder, men samfundet som helhed;

B.  der henviser til, at informationssamfundet, med udgangspunkt i informations- og kommunikationsteknologi (IKT) indebærer kæmpemæssige muligheder for at generere og fordele velstand og viden, sådan som det eksempelvis fremgår af gratis og open source-softwarebranchen, der har ændret den måde, hvorpå software produceres, distribueres, supportes og anvendes, hvilket har muliggjort en rigere digital inklusivitet; der henviser til, at digitaliseringen herudover rummer muligheder for en mere fleksibel og mangfoldig anvendelse af tid og rum, som leder i retning af mere retfærdige samfundsmodeller; der henviser til, at digitaliseringen af arbejdsmarkedet samtidig kan skabe nye former for ekskludering, eksempelvis risikoen for økonomisk, social, kulturel og kønsmæssig opdeling;

C.  der henviser til, at kun 9 % af udviklerne i Europa og kun 19 % af cheferne i IKT- og kommunikationssektoren er kvinder (sammenlignet med 45 % i andre servicesektorer), og at kvinder kun udgør 19 % af iværksætterne (sammenlignet med 54 % i andre servicesektorer)(9);

D.  der henviser til, at der i denne udvikling ligger et stærkt potentiale for en styrkelse af kvinders position, ved at der gives adgang til oplysninger og viden ud over de traditionelle kilder og tilbydes en platform, hvor man kan komme til orde, hvilket kan inspirere andre til handling, idet der åbnes nye muligheder for at interagere og drive kampagner med henblik på at forsvare rettigheder og frihed for kvinder, piger og LGBTI-personer, men også personer med særlige behov, eksempelvis personer med handicap; der henviser til, at kvinders aktive deltagelse i informationssamfundet ikke blot er et spørgsmål om retfærdighed og ligestilling – den vil også bidrage til at forbedre de sociale og økonomiske vilkår i samfundet samt EU's konkurrenceevne;

E.  der henviser til, at der er en betydelig kønsbetinget skævhed i adgangen til erhvervs- og uddannelsesmæssige muligheder i forhold til informations- og kommunikationsteknologi og computerfærdigheder; der henviser til, at digitalisering påvirker forbruget og udbredelsen af medier kraftigt, navnlig for yngre brugere, åbner nye kanaler og giver mulighed for et mindre hierarkisk medielandskab; der henviser til, at digitalisering kan lette styrkelsen af kvinders position, men også stille den over for nye udfordringer gennem udbredelsen af negative, fornedrende og stereotype afbildninger af kvinder;

F.  der henviser til, at digitale kommunikationskanaler og sociale netværk især er vigtige for forældre på forældreorlov og folk, som arbejder hjemmefra;

G.  der henviser til, at digitaliseringen har en kolossal indflydelse på arbejdsmarkedet ved at ændre værdikæder og skabe nye jobmuligheder og mere fleksible arbejdsmønstre; der henviser til, at de muligheder for fleksible arbejdsformer og telearbejde, som digitaliseringen har medført, kan fungere som et vigtigt værktøj til at sikre en bedre balance mellem arbejde og fritid for såvel kvinder som mænd; der henviser til, at disse fleksible arbejdsformer kan spille en positiv rolle ved at bidrage til inklusion i arbejdsmarkedet af ugunstigt stillede grupper af kvinder; der henviser til, at der dog også er mulige negative konsekvenser, som især kan berøre kvinder, eksempelvis nedbrydning af arbejdstagernes rettigheder, grænserne for arbejdstidens omfang og mellem jobrelateret og ikkejobrelateret ansvar, som øger omfanget af lavtlønnede og mindre sikre former for beskæftigelse;

H.  der henviser til, at forbedringer af digitale færdigheder og IT-kendskab udgør en enestående mulighed for at styrke inklusionen på arbejdsmarkedet af kvinder og piger, men også af personer med særlige behov, såsom personer med handicap; der henviser til, at en stigning i antallet af kvinder i IKT-sektoren, som er en af de sektorer, hvor lønningerne er højest, kunne medvirke til en styrkelse af deres økonomiske position og uafhængighed og resultere i en formindskelse af den samlede lønforskel mellem kønnene;

I.  der henviser til, at ansvaret på det digitaliserede arbejdsmarked i større og større omfang flyttes fra virksomheden over til individet og resulterer i ændrede vilkår for medlemsskab af sociale sikringsordninger for selvstændige og freelancere; der henviser til, at politiske beslutninger helt klart har indflydelse på, hvad disse forandringer fører til;

J.  der henviser til, at det i tilfælde med flere individuelle kontrakter i forskellige virksomheder og institutioner bliver vanskeligere at holde øje med overholdelsen af princippet om lige løn for lige arbejde på samme arbejdssted, som er særdeles vigtigt for et samfund med reel ligestilling;

K.  der henviser til, at flere kvinder i IKT-sektoren ville være en saltvandsindsprøjtning for et marked, hvor der er udsigt til mangel på arbejdskraft, og hvor det ville betyde en gevinst på omkring 9 mia. EUR for EU's BNP på årsbasis, hvis kvinder var repræsenteret i samme omfang som mænd; der henviser til, at kvinder fortsat er stærkt underrepræsenterede på IKT-studieretninger, hvor de kun udgør omkring 20 % af alle kandidater på området, og at kun 3 % af alle kvinder med en universitetsgrad har en grad i IKT; der henviser til, at kvinder møder mange vanskeligheder med hensyn til at komme ind i og forblive i IKT-sektoren; der henviser til, at det mandsdominerede arbejdsmiljø – kvinder udgør kun 30 % af arbejdsstyrken – medvirker til tendensen til, at mange kvinder forlader IKT-sektoren inden for nogle få år efter, de har afsluttet deres universitetsuddannelse;

L.  der henviser til, at det i undersøgelsen om kvinder i IKT-sektoren anslås, at der vil være 900 000 ubesatte stillinger i IKT-sektoren i Europa i 2020; der henviser til, at IKT-sektoren vokser hurtigt og skaber omkring 120 000 nye arbejdspladser hvert år;

M.  der henviser til, at IKT-sektoren er kendetegnet af en særligt høj vertikal og horisontal opdeling og af en kløft mellem kvindernes uddannelsesniveau og deres position i IKT-sektoren; der henviser til, at under 20 % af alle IKT-iværksættere er kvinder; der henviser til, at de fleste (54 %) af de beskæftigede kvinder i IKT-sektoren er ansat i dårligere lønnede og lavere kvalificerede stillinger, og at kun et lille mindretal blandt dem (8 %) er ansat i højt kvalificerede stillinger som softwareingeniører; der henviser til, at kvinder også er underrepræsenterede i beslutningsprocessen inden for denne sektor, idet kun 19,2 % af IKT-sektorens arbejdstagere har kvindelige chefer, mens det er tilfældet for 45,2 % af arbejdstagerne i andre sektorer;

N.  der henviser til, at kvinder på 55 år eller derover er i særlig stor fare for ledighed og inaktivitet på arbejdsmarkedet, og at den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for kvinder i alderen 55-64 år i EU kun er på 42 %, hvor den for mænd er på 58 %; der henviser til, at en ringe grad af IT-kendskab og e-færdigheder forstærker denne fare; der henviser til, at forbedringer af og investeringer i de digitale kompetencer hos kvinder på 55 år og derover ville betyde en kraftig forbedring af deres beskæftigelsesmuligheder og give dem en vis grad af beskyttelse mod udelukkelse fra arbejdsmarkedet;

O.  der henviser til, at sexisme og stereotyper om køn er en hæmsko for ligestilling mellem kønnene, for økonomisk udvikling og for EU's konkurrenceevne, som er med til at uddybe den allerede udtalte kønsrelaterede digitale kløft inden for IKT og medie- og informationssamfundet; der henviser til, at de eksisterende kønsstereotyper gør det vanskeligt for kvinder at udvikle deres potentiale som brugere, innovatorer og skabere fuldt ud; der henviser til, at der er et behov for klar politisk vilje, konkrete tiltag og civilsamfundets medvirken for at ændre dette;

P.  der henviser til, at almen og faglig uddannelse er af central betydning for styrkelsen af kvinders position i den digitale tidsalder og dermed for samfundets fremtidige levedygtighed; der henviser til, at 60 % af EU's skoleelever aldrig bruger digitalt udstyr i deres klasseværelser; der henviser til, at antallet af kvindelige IKT-kandidater, som i forvejen var lavt, er faldet yderligere; der henviser til, at kvinder er kraftigt underrepræsenterede inden for områderne videnskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik, og at omkring halvdelen af de kvindelige kandidater ikke kommer til at arbejde inden for området; der henviser til, at kvinder fortsat er kraftigt underrepræsenterede i initiativer som Code Week (programmeringsuge), IKT for bedre uddannelse, Startup Europe Leaders Club og "det storstilede samarbejde om digitale job", som sigter mod at fremme e-uddannelse og e-færdigheder yderligere;

Q.  der henviser til, at fremme af digitale teknologier og IKT i tråd med målene for bæredygtig udvikling har en vigtig rolle at spille i EU's politik for udviklingssamarbejde, især med hensyn til styrke kvinders og pigers position socialt og økonomisk og løfte dem ud af fattigdommen;

R.  der henviser til, at digitalisering befordrer fremme af direkte demokrati via internettet og dermed giver kvinder mulighed for at engagere sig mere i politik samt forbedrer deres adgang til information;

S.  der henviser til, at kombinationen af digitalisering og direkte demokrati giver kvinder flere muligheder for at engagere sig direkte, uden for de traditionelle politiske strukturer, og at deltage fuldt ud og på sammenhængende vis;

T.  der henviser til, at IKT ligesom som en hvilken som helst anden teknologi kan bruges og misbruges til at true kvinder, deres rettigheder og frihedsrettigheder og i yderste konsekvens deres selvstændiggørelse, eksempelvis ved cybermobning, cyberstalking, menneskehandel, hadefulde ytringer, opfordring til had, forskelsbehandling og overtrædelse af grundlæggende rettigheder; der henviser til, at anonymitet på internettet bidrager til udbredelsen af disse former for vold mod kvinder; der henviser til, at sådanne nye udfordringer og risici skal identificeres og håndteres på passende vis af både de politiske beslutningstagere og virksomheder, selskaber og civilsamfundsorganisationer, samtidig med at der levnes plads til udveksling af oplysninger via internettet;

U.  der henviser til, at nye informations- og kommunikationsteknologier anvendes til at etablere kanaler og platforme, som gør visse former for seksuel udnyttelse af kvinder, herunder mindreårige, lettere; der henviser til, at digitale platforme også bruges til markedsføring af kvinders kroppe; der henviser til, at der er behov for, at relevante erhvervsgrupper beskæftiget med retshåndhævelse erkender de ændringer, som digitaliseringen medfører for denne type forbrydelse; der henviser til, at der også er behov for at øge bevidstheden blandt relevante uddannelsesfagfolk om disse nye former for digitale trusler og stille midler til rådighed fra EU's fonde og fra medlemsstaterne til fremme af undervisning om sikker og respektfuld brug af internettet og om risikoen for både drenge og piger for kønsbaseret vold på internettet og til at inddrage mænd og drenge i kampen mod vold mod kvinder og piger;

V.  der henviser til, at digitale kommunikationsformer har medvirket til en vækst i udbredelsen af hadefulde ytringer og trusler mod kvinder, at 18 % af alle kvinder i Europa efter puberteten har været udsat for en eller anden form for chikane fra bekendte på internettet, og at ni millioner har været ofre for internetbaseret vold i Europa; der henviser til, at antallet af trusler mod kvinder, herunder dødstrusler, er steget; der henviser til, at den sociale bevidsthed om digitale former for vold, både i den brede offentlighed og blandt relevante fagpersoner, eksempelvis retshåndhævende personale og lærere, fortsat ikke er tilstrækkeligt til at sikre passende forebyggelse, overvågning og hjælp til ofre; der henviser til, at forskellige former for internetbaseret vold endnu ikke er fuldt ud afspejlet i strafferetten og heller ikke i visse retsforfølgelsesmetoder og -procedurer i alle medlemsstater; der henviser til, at der er en manglende reaktionsevne i det retslige system; der henviser til, at gerningsmænd og afsendere af hadefulde ytringer meget sjældent bliver anmeldt, underkastet efterforskning, retsforfulgt og dømt; der henviser til, at der er et behov for på EU-plan at anerkende den potentielt grænseoverskridende natur af overgreb og vold på internettet;

W.  der henviser til, at kønsbudgettering og integrering af kønsaspektet kan anvendes som værktøjer til at fremme ligestilling mellem kønnene; der henviser til, at der bør tages hensyn til kønsrelaterede perspektiver på alle stadier af Kommissionens arbejde vedrørende digitalisering i Europa for at sikre, at kvinder ikke blot inkluderes i den digitale udvikling, men er med i front;

X.  der henviser til, at den lave deltagelse af kvinder og piger i IKT-relaterede uddannelser og senere deres lave andel i IKT-jobs er et resultat af et komplekst samspil af kønsstereotyper, der starter tidligt i livet og uddannelsen og fortsætter ind i arbejdslivet; der henviser til, at faktorer, der begrænser kvinders og pigers deltagelse i IKT-uddannelse og -beskæftigelse, omfatter: livslange stereotyper, opdeling i "typisk kvindelige og mandlige" aktiviteter, fritidsaktiviteter og legetøj allerede fra de tidligste uddannelsesniveauer, en relativ mangel på kvindelige rollemodeller i IKT-sektoren og kvinders begrænsede synlighed i denne sektor, især i ledende stillinger;

Generelle anbefalinger

1.  opfordrer indtrængende Kommissionen og Rådet til fuldt ud at udnytte det potentiale, som informationssamfundet, IKT og internettet rummer med hensyn til at styrke kvinders position, rettigheder og frihedsrettigheder samt ligestilling mellem kønnene uden hensyn til alder, handicap, genetiske kendetegn, køn, seksuel orientering, kønsmæssig identitet, race, social eller etnisk oprindelse, religion eller overbevisning eller økonomisk status;

2.  fremhæver, at internetadgang udgør en ny væsentlig tjenesteydelse, som er nødvendig for hele verden – mænd, kvinder, drenge og piger – eftersom internettet nu er et centralt værktøj i den enkelte persons dagligliv i familie-, arbejds-, uddannelses- og læringsmæssig sammenhæng, for ledelsen i virksomheder, offentlige myndigheder, institutioner og organisationer, for sociale netværks funktion og fremme af lige muligheder;

3.  opfordrer Kommissionen til at udnytte den digitale dagsorden og strategien for det digitale indre marked og målrette dem bedre med henblik på at håndtere den alvorlige kønsrelaterede kløft i IKT-sektoren og fremme kvinders fulde integration i sektoren, især med hensyn til job i den tekniske branche og i telekommunikationsbranchen, fremme uddannelse af kvinder og piger i IKT og andre områder inden for videnskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik, øge kvinders synlighed på den digitale scene, styrke ligestilling mellem kønnene og kvinders deltagelse gennem bedre adgang til finansiering, gennemføre kønsspecifikke konsekvensvurderinger og kønsbudgettering på systematisk vis i sit arbejde med den digitale dagsorden og strategien for det digitale indre marked, så det grundlæggende europæiske princip om ligestilling mellem kønnene kan blive behørigt indarbejdet heri, og støtte civilsamfundsorganisationer og kvindeorganisationer i bestræbelserne på at gøre et inklusivt internet til en realitet;

4.  opfordrer EU's institutioner og medlemsstater til at indarbejde kønsperspektivet i alle digitale initiativer og anerkende, at den digitale udvikling frembringer en ny, stærkere bølge af bevidsthed om kønsrelaterede spørgsmål og ligestilling mellem kønnene; fremhæver over for Kommissionen internettets effektivitet som medium i forbindelse med eksempelvis kampagner og fora og til synliggørelse af kvindelige rollemodeller, som alt sammen medvirker til at fremskynde ligestilling mellem kønnene; anmoder derfor Kommissionen om at overveje at give kvinder en fremtrædende placering i sin digitale dagsorden, så den nye digitale tidsalder kan blive en drivkraft i retning af ligestilling mellem kønnene;

5.  opfordrer indtrængende Kommissionen til i den kommende strategi for ligestilling mellem kønnene (2016-2020) at indarbejde konkrete foranstaltninger til støtte for kvinders integration og deltagelse i informationssamfundet og til kraftigt at fremme kvindenetværk på internettet, eftersom de er udtryk for en selvorganiseret bottom-up-tilgang til styrkelse af kvinders position og bør modtage al den støtte, der er nødvendig, for at de kan blive varige;

6.  tager Kommissionens meddelelse "En strategi for et digitalt indre marked i EU" til efterretning, men beklager dens snævre fokus, eftersom den undervurderer det betydelige potentiale, som digitalisering kan have med hensyn til et inklusivt samfund med mere lighed og borgerdeltagelse, og ikke i fornødent omfang anerkender de muligheder, som målrettet støtte og finansieringsinfrastruktur kan udgøre for en styrkelse af kvinders position;

7.  opfordrer til en større vægt på gratis og open source-software i IKT-sektoren og det digitale marked; ser gratis og open source-software som et afgørende værktøj til at fremme ligestilling mellem kønnene og demokratisering i det digitale indre marked og IKT-sektoren; fremhæver, at der også er behov for bevidsthed om kønsrelaterede emner i open source-sektoren;

8.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at udvikle, støtte og gennemføre de initiativer, som FN og dets organer har taget, navnlig inden for rammerne af Beijingerklæringen og -handlingsprogrammet samt verdenstopmøderne om informationssamfundet (WSIS), med henblik på at kæmpe for en styrkelse af kvinders position i den digitale tidsalder på EU-plan og på verdensplan; opfordrer medlemsstaterne til at kommunikere og dele bedste praksis med hverandre med henblik på at fremme en ligelig inddragelse af kvinder i den digitale udvikling i hele Europa;

9.  opfordrer medlemsstaterne til – med henblik på at opnå ligestilling mellem kønnene i informationssamfundet og IKT-sektoren – at udarbejde flerårige handlingsplaner, hvis sigte er at øge kvinders adgang til informationssamfundet, forbedre og øge kvinders anvendelse af IKT, give kvinder en mere fremtrædende rolle i IKT-sektorerne, fremme kvinders kendskab til IKT gennem uddannelse, fremme kvinders beskæftigelse og iværksætterånd gennem regelmæssig brug af internettet og digitale tjenester, udvikle onlineindhold, der fremmer ligestilling mellem kønnene, fremme den løbende udveksling, udbredelse og kommunikation af ligestillingsværdier, fremme adgang til og anvendelse af IKT som værktøjer mod kønsdiskriminering på områder som eksempelvis kønsrelateret vold, fremme internationalt samarbejde, etablere en balance mellem arbejdsliv og privatliv samt udarbejde, gennemføre, udbrede og evaluere ligestillingspolitikker og -planer;

Deltagelse

10.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre bedre brug af det betydelige potentiale, som digitalisering har på alle niveauer af politisk deltagelse, og inklusion af kvinder i beslutningsprocesser, f.eks. ved hjælp af elektronisk stemmeafgivelse; fremhæver de store muligheder, som digitaliserings- og e-forvaltningsinitiativer rummer med hensyn til adgang til information, beslutningsprocesser, gennemsigtighed og øget ansvarlighed; fremhæver endvidere, at informations- og kommunikationsteknologier i høj grad kan forøge kvinders muligheder for at deltage i undersøgelser og diskussionsfora samt for at indgive klager og anmelde andre anonymt;

11.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme digitalisering inden for politik for at fremme direkte demokrati og på den måde åbne mulighed for en mere aktiv inddragelse af alle borgere, hvorved forældede systemer og forhindringer, som medfører vanskeligheder for kvinder og underrepræsenterede grupper, når de forsøger at etablere sig i valgmæssige og institutionelle sammenhænge, overvindes; opfordrer desuden Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje metoder til stemmeafgivning på internettet i forbindelse med valghandlinger og til at udvikle dem yderligere for på denne måde at fjerne forhindringer, som kvinder ofte er specielt berørt af;

12.  opfordrer Kommissionen til fuldt ud at udnytte programmet "Europa for Borgerne" og konkret målrette det mod civilsamfundsorganisationer og kvindeorganisationer, som arbejder på områder, der har med digitalisering og IKT at gøre, med henblik på at forbedre vilkårene for kvinders deltagelse i samfundslivet og deres demokratiske deltagelse, og til ved de kommende evalueringer af gennemførelsen at være særligt opmærksom på de ligestillingsspecifikke mål;

13.  fremhæver den vigtige rolle, som nye medier kan spille for at styrke kvinders deltagelse i demokratiske processer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme kvinders fulde deltagelse i medierne, herunder på ledelsesniveau, samt i forvaltnings- og overvågningsorganer med henblik på at stræbe mod en medieverden med en mere ligelig kønsmæssig fordeling, som bekæmper kønsstereotyper og vildledende fremstilling af kvinder; opfordrer indtrængende Kommissionen til desuden at fremme etableringen af netværk blandt civilsamfundsorganisationer og mediernes faglige organisationer med henblik på at styrke kvinders mulighed for at deltage aktivt og til at anerkende de særlige behov for kvinder i medieverdenen;

14.  fremhæver det internationale civilsamfunds centrale rolle for internetforvaltning gennem fora som eksempelvis Det Globale Internetforum; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde med og støtte digitale civilsamfundsorganisationer på græsrodsniveau og internationalt niveau og til at fremskynde kvinders og pigers deltagelse og repræsentation i alle disse fora og netværk;

15.  finder, at adgang til gratis bredbånd for alle, i det mindste i det offentlige rum, ville forbedre kvinders mulighed for at anvende de digitale muligheder og øge deres chancer for at få adgang til arbejdsmarkedet, hvilket også ville medvirke til øget social inklusion og en positiv udvikling med hensyn til miljømæssige og økonomiske forhold; opfordrer Kommissionen til at anerkende betydningen af, at dens digitale dagsorden udstrækkes til landdistrikter, så ingen borgere, og især ikke kvinder, bliver udelukket eller isoleret, og så de digitale muligheder er åbne for alle;

Arbejdsmarkedet

16.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til at fremme ligestilling mellem kønnene i IKT-virksomheder og andre relevante sektorer, repræsentative organer og uddannelsesinstitutioner, herunder også på ledende poster, at overvåge fremskridtene nøje og dele bedste praksis på området;

17.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forholde sig til den alvorlige underrepræsentation af kvinder i IKT-sektoren, især blandt folk på højere poster og i bestyrelser; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at anerkende, at direktivet om ligelig fordeling af mænd og kvinder i bestyrelser udgør en reel mulighed for at ændre kulturen internt i virksomhederne, hvilket sandsynligvis vil påvirke alle niveauer i hierarkiet, og opfordrer derfor indtrængende til, at behandlingen af direktivet genoptages i Rådet; minder indtrængende Kommissionen om sin forpligtelse til at træffe enhver foranstaltning, der kan bidrage til at bryde dødvandet i Rådet, for så vidt angår EU-lovgivning om åbenhed og større kønslig balance i rekrutteringen til ledende positioner;

18.  opfordrer medlemsstaterne til at gøre noget ved problemet med kønsforskelle inden for IKT-sektoren ved at understrege de forretningsmæssige fordele ved diversitet og ved at skabe flere og stærkere incitamenter for både virksomheder og kvinder, som f.eks. rollemodeller og karrieremuligheder, med henblik på at øge kvinders synlighed;

19.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre grundlæggende arbejdstagerrettigheder og den sociale beskyttelse af arbejdstagerne samt til at bekæmpe usikre arbejdsvilkår; opfordrer indtrængende Kommissionen til at foreslå og medlemsstaterne til yderligere at udvikle nye beskyttelsesmekanismer, der er tilpasset de arbejds- og karrieremønstre, som digitaliseringen giver anledning til, og herunder være særligt opmærksomme på kvinders situation; understreger vigtigheden af kollektive forhandlinger på alle niveauer, især i sektorer, som er stærkt påvirket af digitalisering, for at sikre princippet om lige løn for lige arbejde samt sikre arbejdspladsens kvalitet og sikkerhed i tider med digitalisering; påpeger, at det er nødvendigt at fastsætte generelle rammebetingelser for at sikre beskyttelse af ansattes personoplysninger;

20.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anerkende det fulde potentiale af den fleksibilitet, som digitalisering kan give balancen mellem arbejde og privatliv, og fremhæver samtidig, at digitaliseringen af arbejdsmarkedet kræver tilpasning af såvel arbejdsmarkedspolitikkerne som de underliggende socialsikringssystemer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til med hensyn til Kommissionens køreplan "En ny start for at håndtere balancen mellem arbejdsliv og privatliv i erhvervsaktive familier" at tage digitaliseringens muligheder og udfordringer med hensyn til arbejdsvilkår og behovet for tilpasning af arbejdsstedet, kompetenceudvikling og muligheder for livslang læring op til overvejelse, navnlig for arbejdstagere med omsorgsforpligtelser; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at investere målrettet i digitale arbejdspraksis for at forbedre balancen mellem arbejdsliv og privatliv for alle;

21.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte livslang læring, faglig uddannelse samt ordninger, der hjælper med en bedre tilpasning eller en potentiel ændring af karriereforløbet i overensstemmelse med den voksende efterspørgsel efter e-færdigheder i mange forskellige sektorer, med særligt fokus på kvinder på 55 og derover, for at sikre dem mod udelukkelse fra arbejdsmarkedet;

22.  opfordrer til, at de bureaukratiske byrder, som virksomhederne pålægges i forbindelse med alle de foranstaltninger, der træffes på dette område, begrænses til et minimum; påpeger, at uforholdsmæssigt bureaukrati kan bringe accepten i fare og føre til tab og udflytning af arbejdspladser; glæder sig over de brugbare og konsensusbaserede kompromisser, der er indgået af arbejdsmarkedets parter i medlemsstater, som har en stærk tradition for medbestemmelse; betragter medbestemmelse som en bedste praksis-model for de europæiske økonomier;

23.  bemærker, at lønforskellen mellem mænd og kvinder fortsat er et af de vigtigste emner i forbindelse med den kønsrelaterede kløft i IKT-sektoren, og opfordrer derfor medlemsstaterne til endelig at påbegynde den aktive gennemførelse af Kommissionens henstilling om styrkelse af princippet om ligeløn mellem mænd og kvinder gennem åbenhed og fortsatte positive foranstaltninger, fortrinsvis ad lovgivningens vej, og til at indføre foranstaltninger til løngennemsigtighed samt kønsneutrale jobevalueringer; opfordrer Kommissionen til at inddrage ligelønsspørgsmålet i initiativet "En ny start for erhvervsaktive forældre", der indgår i dens arbejdsprogram for 2016, eftersom lønforskellene bliver endnu større, når folk bliver forældre;

24.  påpeger, at kønsbestemte lønforskelle resulterer i en endnu større forskel i pensionsydelser; understreger, at princippet om, at der for at sikre en retfærdig og rimelig aflønning skal udbetales lige løn for lige arbejde på den samme arbejdsplads, som påpeget af kommissionsformand Jean-Claude Juncker, skal garanteres;

25.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre skatte- og socialsikringssystemer uden negative incitamenter, som afholder sekundære forsørgere fra at arbejde eller fra at arbejde mere, da kvinder har tendens til at være sekundære forsørgere, og IKT-jobs er meget fremherskende på dette område;

26.  påpeger, at der stadig findes kønsbetingede lønforskelle og forskelle i karriereforløb for kvindelige arbejdstagere inden for IKT-sektoren; understreger, at der stilles spørgsmålstegn ved princippet om, at der for at sikre en retfærdig og rimelig aflønning skal udbetales lige løn for lige arbejde på den samme arbejdsplads, selv om dette princip er en af grundpillerne i den sociale retfærdighed på arbejdsmarkedet og derfor bør beskyttes frem for alt andet; gentager, at uligheder med hensyn til løn og karriereforløb ikke bør få lov at rodfæste sig i den digitale økonomi; understreger, at stigende erhvervsfrekvens for kvinder og investeringer i politikker til fremme af social inklusion vil bidrage til at mindske de kønsbestemte lønforskelle; understreger betydningen af, at der også føres kollektive forhandlinger i den digitale markedsøkonomi for at sikre jobkvalitet og jobsikkerhed i den digitale tidsalder;

27.  glæder sig over de mange muligheder og den større fleksibilitet, som den digitale tidsalder giver arbejdstagere og selvstændige arbejdstagere, herunder mulighederne for en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, navnlig med hensyn til arbejdsvilkår for forældre med små børn og personer med handicap; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage effektivt fat på spørgsmålet om fleksibelt arbejde og jobsikkerhed, som har en fremtrædende plads i IKT-sektoren, men understreger samtidig de nye udfordringer, som denne udvikling giver anledning til, og opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at der findes hensigtsmæssige socialsikringsbestemmelser; går ind for, at arbejdstagerne skal have ret til at "logge af" uden for den aftalte arbejdstid;

28.  henleder opmærksomheden på, at den tendens til mere fleksible arbejdsmetoder, som drives frem af digitaliseringen, også kan give anledning til usikre ansættelsesformer; understreger, at arbejdsrelaterede mentale sundhedsproblemer, som f.eks. udbrændthed som følge af at "være på" hele tiden, udgør en alvorlig risiko; tilråder derfor, at de fastsatte hviletider for arbejdstagerne overholdes fuldt ud, og understreger behovet for at respektere arbejdstidsordningerne i henhold til ansættelseskontrakter med fleksible arbejdstider for at opretholde grænserne omkring arbejdstiden i overensstemmelse med arbejdsmarkedslovgivningen i de enkelte medlemsstater;

Uddannelse og erhvervsuddannelse

29.  understreger vigtigheden af at sikre integrering af kønsaspektet i uddannelsessektoren ved at fremme digitale færdigheder og kvinders og pigers deltagelse i IKT-uddannelse via integration af programmering og nye medier og teknologier i læseplaner på alle uddannelsesniveauer, i undervisning uden for uddannelsessystemet, inden for uformel og ikke-formel uddannelse og inden for alle typer af uddannelse og erhvervsuddannelse, herunder også for undervisere, med henblik på at mindske og udrydde forskelle med hensyn til digitale færdigheder og opmuntre piger og unge kvinder til at gå i gang med karrierer inden for naturvidenskabelige fag og IKT; fremhæver i denne forbindelse vigtigheden af åbne uddannelsesressourcer, som sikrer bedre adgang til uddannelse for alle, og af udveksling af bedste praksis med hensyn til indarbejdelse af kønsaspektet på IKT-området;

30.  tilskynder medlemsstaterne til at indføre alderstilpasset IKT-uddannelse i de tidlige skoleår med særligt fokus på at inspirere piger til at udvikle deres interesse og talenter på det digitale område og opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme uddannelse inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik fra en tidlig alder, eftersom piger flytter deres fokus væk fra disse områder tidligere i deres uddannelsesforløb på grund af kønsstereotyper vedrørende disse emner, mangel på rollemodeller og opdeling af aktiviteter og legetøj, hvilket resulterer i en underrepræsentation af kvinder på disse områder på universitetet, som igen forplanter sig til arbejdspladserne; understreger derfor, at både kønsstereotyper og digital undervisning bør tages op, begyndende med grundskolen og videre igennem alle uddannelsesniveauer til og med voksenuddannelse og uddannelse for folk, som er blevet udelukket fra arbejdsmarkedet;

31.  anmoder indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne om at fremme uddannelse og livslang læring, som specifikt er målrettet mod ældre kvinder, i hele deres arbejdsliv og senere, navnlig for kvinder med omsorgsforpligtelser og kvinder, der har taget en pause fra deres karriere eller vender tilbage til arbejdspladsen, for at sikre, at de ikke køres agterud i det tiltagende hurtige skift mod digitalisering;

32.  bemærker, at uddannelse i digital teknologi, IKT og programmering i en tidlig alder er særlig vigtig i forhold til at styrke piger og tilskynde dem til at gøre sig gældende på området og overvinde kønsstereotyper; fremhæver, at en forøgelse af repræsentationen af kvinder inden for naturvidenskabs-, teknologi-, ingeniør- og matematiklinjerne på de videregående uddannelse er af afgørende vigtighed for at øge deres repræsentation i den digitale sektor;

33.  opfordrer medlemsstaterne til at gøre noget ved problemet med kønsforskelle inden for IKT-sektoren ved at skabe flere incitamenter og støttestrukturer for kvinder – som f.eks. rollemodeller, mentorordninger og karrieremuligheder – med henblik på at øge kvinders synlighed; opfordrer derfor medlemsstaterne til at tilpasse uddannelsessystemerne, hvor dette er nødvendigt, med henblik på at fremme undervisning og interesse inden for områderne videnskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik generelt og i særdeleshed for kvindelige studerende;

34.  understreger værdien af IKT, og mere specifikt onlineuddannelseskurser for piger og kvinder, men også for personer med særlige behov, f.eks. personer med handicap og indbyggere i landdistrikter og fjerntliggende områder, samt mulighederne for telearbejde med henblik på at øge uddannelsesniveauet blandt disse grupper og øge deres muligheder for økonomisk uafhængighed;

35.  bemærker den vigtige rolle, og det enorme potentiale, som uddannelse inden for kunst og design, formel, uformel og ikke-formel uddannelse, de kreative erhverv samt den kulturelle sektor har for kvinders og pigers selvstændiggørelse og for deres spredning i den digitale sektor; understreger derfor, at det er vigtigt at forbinde områderne naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik med uddannelse og kunst som økonomiske sektorer;

36.  opfordrer Kommissionen til at fremme digitale teknologier som redskaber, der kan mindske hindringerne for at få fodfæste på arbejdsmarkedet som led i den livslange læring, og fastsætte EU-benchmarks for offentlige og private investeringer i digitale færdigheder som en procentdel af BNP;

37.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til, navnlig ved hjælp af informations- og oplysningskampagner, at fremme kvinders deltagelse i erhvervssektorer, som stereotypt anses for at være "mandefag", som det er tilfældet med digitaliseringen; understreger, at det er nødvendigt at iværksætte oplysningskampagner, uddannelse og ligestillingskvalifikationer for alle de aktører, der er involveret i digitaliseringspolitikken;

38.  bifalder den europæiske "adfærdskodeks for kvinder i IKT" og opfordrer til en bred og aktiv anvendelse af denne; glæder sig over oprettelsen af det "storstilede samarbejde om digitale job", der er oprettet på europæisk plan, og opfordrer de involverede virksomheder til særligt at fokusere på ansættelse af kvinder og lige karrieremuligheder for kvinder;

39.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at iværksætte programmer, der henvender sig til forældre for at gøre dem fortrolige med den IKT, der anvendes af deres børn, og derved forbedre de voksnes bevidsthed om de potentielle møder og forbindelser, der kan opstå på internettet, og reducere den generationskløft, der eksisterer inden for IKT-sektoren;

40.  understreger betydningen af at forbedre kvinders digitale færdigheder og viden for at gøre det nemmere for dem at blive ansat i IKT-virksomheder, hvis de af forskellige årsager ikke besidder disse færdigheder og denne viden; påpeger, at mangelfuld gennemførelse af denne politik vil føre til yderligere forskelsbehandling med hensyn til kvinders adgang til denne sektor; minder om, at Den Europæiske Socialfond kan bidrage til finansieringen af sådanne uddannelsesforløb;

41.  understreger betydningen af at integrere programmering, nye medier og teknologier i læseplaner på alle uddannelsesniveauer og påpeger potentialet i digitale færdigheder til at mindske hindringer for adgang til arbejdsmarkedet; påpeger betydningen af en vedvarende dialog med arbejdsmarkedets parter for at overvinde kløften mellem kønnene på dette område;

42.  opfordrer indtrængende Kommissionen til inden for rammerne af strategien for det digitale indre marked, og mere specifikt med henblik på skabelsen af et inklusivt e-samfund, at øge kvinders synlighed i teknologisammenhænge ved at oprette et legatbaseret professorat for kvinder inden for IKT, indlede et pilotprojekt om et europæisk onlineuniversitet med særlig fokus på IKT og ingeniørvidenskab og lancere et skræddersyet stipendieprogram for kvinder inden for IKT og nye medier;

43.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne såvel som virksomhederne til at fremme ligestilling mellem kønnene inden for IKT ved at indsamle kønsopdelte data om brug af IKT, udvikling af mål, indikatorer og benchmarks med henblik på at følge fremskridt i kvinders adgang til IKT og fremme eksempler på bedste praksis blandt IKT-virksomheder;

44.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge deres støtte til forbedring af kvindernes position i de digitale sektorer og IKT i udviklingssamarbejdet og EU's eksterne forbindelser gennem fremme af digital uddannelse og fremme kvinders iværksætteri ved hjælp af forskellige værktøjer, herunder mikrofinansieringsordninger og støttenetværk;

Investering og finansiering af iværksætteri

45.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at stille midler til rådighed, forbedre adgangen til eksisterende midler og i givet fald at stille midler til rådighed for kvindelige iværksættere til at skabe IKT-relaterede virksomheder og digitale nyetablerede virksomheder samt kvindelige mentor- og peer-to-peer-udvekslingsnetværk og fremme innovation og investeringer inden for EU; opfordrer medlemsstaterne til at tilbyde passende finansiel støtte og uddannelse til kvinder, der ønsker at opbygge en karriere inden for digitalisering, med henblik på at fremme kvindelige iværksættere i denne sektor;

46.  fastholder, at der er behov for at ofre særlig opmærksomhed på kvinders adgang til finansiering og finansielle tjenesteydelser, især i lyset af strategien for det digitale indre markeds mål om at skabe de rette betingelser for et innovativt og konkurrencedygtigt IKT-miljø og forbedrede finansieringsmuligheder for SMV'er og nystartede virksomheder; bemærker vigtigheden af kvinders adgang til mikrofinansiering for kvinder som iværksættere;

47.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med den digitale dagsorden grundigt at overvåge og evaluere integreringen af kønsaspektet og anvendelsen af kønsbudgettering inden for rammerne af EU's fonde i overensstemmelse med artikel 7 i forordningen om fælles bestemmelser for EU-fonde (forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013) og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at kvindeorganisationer inddrages i de udvalg, der overvåger finansieringsprogrammer for at garantere, at der gennemføres målrettede foranstaltninger med henblik på at styrke kvinders rolle i IKT-sammenhænge; minder om Kommissionens forpligtelser med hensyn til kønsbudgettering;

48.  opfordrer Kommissionen til at tage højde for kønsaspektet, når den analyserer og rapporterer om partnerinddragelse i forbindelse med den digitale dagsorden;

49.  opfordrer Kommissionen til i samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank at oprette støtteprogrammer vedrørende investeringer i IKT gennem EU's struktur- og investeringsfonde, heriblandt fordelagtige kreditter og lån til virksomheder, civilsamfundsorganisationer og nystartede virksomheder i IKT-sektoren, hvor mindst 40 % af arbejdsstyrken er kvinder;

50.  opfordrer Kommissionen til at støtte og fremme en digital iværksætterkultur for kvinder, fremme en europæisk netværks- og mentorplatform for kvinder og understøtte denne finansielt samt styrke kvinders rolle inden for de eksisterende programmer yderligere; opfordrer medlemsstaterne og også virksomhederne til at skabe en mangfoldighedspolitik, som går videre end til at fokusere på rekruttering af kvinder, med henblik på at fremme en bæredygtig økonomisk udvikling og ledelse;

51.  fremhæver betydningen af socialt iværksætteri og alternative forretningsmodeller, som f.eks. gensidige selskaber og kooperativer, for styrkelsen af kvinder position inden for digitalt iværksætteri og i forhold til at øge kvinders repræsentation i de digitale sektorer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme sociale iværksætterinitiativer, som sigter mod at styrke kvinders og pigers position inden for IKT;

52.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og alle berørte parter til at gøre mere brug af den store koalition for digitale job med henblik på at støtte foranstaltninger, der tager sigte på at forbedre de digitale færdigheder blandt kvinder og piger, fremme beskæftigelsen af kvinder i IKT-sektoren og øge udbredelsen af de forskellige uddannelses- og erhvervsuddannelsestilbud, der er til rådighed;

Bekæmpelse af vold mod kvinder i en digitaliseret verden

53.  opfordrer til en indkredsning af de udfordringer, som udgøres af brugen af IKT og internettet til at begå kriminelle handlinger, til at udsende trusler eller udøve chikane eller vold mod kvinder baseret på kvindehad eller had til homo- eller transseksuelle eller andre former for forskelsbehandling; opfordrer de politiske beslutningstagere til at gribe ordentligt ind over for disse problemer under hensyntagen til særlige grupper af kvinder med mangeartede sårbarheder og til at sikre, at der findes en ramme, der sikrer, at de retshåndhævende myndigheder er i stand til at håndtere digitale lovovertrædelser effektivt under hensyntagen til de udfordringer, der er forbundet med online anonymitet og den potentielle grænseoverskridende karakter af disse forbrydelser og dette misbrug; opfordrer medlemsstaterne til at bevilge de nødvendige ressourcer til retshåndhævelse, dvs. gennemførelse af eksisterende lovgivning mod cybervold, cybermobning, cyberchikane, cyberstalking og hadefulde udtalelser;

54.  opfordrer Kommissionen til at kræve en større indsats fra medlemsstaterne for så vidt angår at retsforfølge enhver form for homofobiske og transfobiske forbrydelser, som foregår på internettet, samt at anvende den gældende EU-lovgivning på dette område og om ofres rettigheder korrekt;

55.  opfordrer Kommissionen til at foreslå lovgivning med henblik på at gribe ind over for sexisme og kønsstereotyper inden for uddannelse og medier som led i det omarbejdede ligebehandlingsdirektiv;

56.  opfordrer Kommissionen til at udvikle en adfærdskodeks for dets egen kommunikation og EU-organernes kommunikation med henblik på at fremme styrkelsen af kvinders position, og for at modvirke stereotype forestillinger og sexisme samt underrepræsentation og vildledende fremstillinger af kvinder;

57.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage hensyn til den ændrede virkelighed, som kvinder og piger befinder sig i som følge af digitaliseringen, ved gennemførelsen af fremtidig EU-lovgivning om databeskyttelse; understreger, at det kun er tilladt for dataansvarlige at anvende følsomme oplysninger til begrænsede formål, og at de under ingen omstændigheder må videregive sådanne oplysninger;

58.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at stille de fornødne midler til rådighed for at sikre, at reglerne om beskyttelse af følsomme oplysninger overholdes i kommunikation via internettet;

59.  opfordrer Kommissionen til at øge den finansielle støtte til sikrere infrastruktur for digitale tjenester på internettet, som finansieres af Connecting Europe-faciliteten, og medlemsstaterne til at øge midlerne til hjælpelinjer for ofre for cybermobning; understreger, at piger har dobbelt så stor risiko for at blive ofre som drenge;

60.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage foranstaltninger til beskyttelse af piger mod reklamer i det digitale miljø, der kan tilskynde dem til en adfærd, som kan skade deres fysiske og mentale sundhed; opfordrer Kommissionen til at forny og udvide programmet for et sikrere internet med særlig opmærksomhed rettet mod kønsaspektet som en af de foranstaltninger, der er nødvendige for at forbedre sikkerheden for piger på internettet;

61.  opfordrer Kommissionen til at iværksætte og støtte programmer for IT-færdigheder og uddannelse samt oplysningskampagner og derved øge kendskabet til de potentielle risici i den digitale verden og indsigten i, hvordan man modvirker dem, blandt de relevante berørte parter, såsom studerende på alle uddannelsesniveauer, lærere og fagfolk inden for uddannelses- og retshåndhævelsesområdet; opfordrer Kommissionen til at fremme oplysningskampagner til bekæmpelse af sexisme og kønsstereotyper i sociale og digitale medier og til at udnytte det potentiale, der ligger i digitale medier, til at udrydde stereotyper;

62.  glæder sig over forslaget fra Kommissionen om at lade sin post-2016-strategi om menneskehandel omfatte bestemmelser om forebyggelse, bistand til ofre, sikker tilbagevenden og reintegration samt internettets rolle; understreger, at fænomenet cybermobning og cyberstalking også bør tages op;

63.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at afsætte tilstrækkelige ressourcer og bevillinger til Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) til at gennemføre forskning og indsamling af oplysninger om, hvordan digitale tjenester kan bruges bedre og udnyttes til fordel for kvinder og ligestilling mellem kønnene;

64.  opfordrer EU's institutioner, agenturer og organer samt medlemsstaterne og deres retshåndhævende myndigheder til at samarbejde og konkret samordne deres indsats for at imødegå anvendelse af IKT til at begå forbrydelser med tilknytning til menneskehandel, cybermobning og cyberstalking, da de ofte er af grænseoverskridende art, og koordinering på EU-plan er afgørende for at retsforfølge disse forbrydelser; opfordrer medlemsstaterne til at gennemgå og eventuelt revidere deres strafferet for at sikre, at nye former for digital vold er klart defineret og anerkendt, og for at sikre, at der eksisterer passende former for retsforfølgelse; opfordrer medlemsstaterne til at indføre rapporteringsportaler, således at borgerne får deres eget sikre og fortrolige sted på internettet, hvor de kan rapportere om chikane fra internetbrugere; opfordrer til, at disse emner dækkes af EU's strategi for cybersikkerhed og Europols Center til Bekæmpelse af IT-Kriminalitet; opfordrer Kommissionen til at fremme uddannelse og kapacitetsopbygning for støtte til ofre for digital kriminalitet for politi og retslige myndigheder samt psykologisk bistand under retssager på området;

65.  opfordrer Kommissionen til snarest muligt at udarbejde de nødvendige foranstaltninger med henblik på EU's ratificering af Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet, uden at dette berører EU's pligt til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at standse og forebygge vold mod kvinder i alle medlemsstater, og opfordrer medlemsstaterne til at ratificere Istanbulkonventionen, som er af afgørende betydning for at udrydde vold mod kvinder, herunder digitale former for vold, da den indfører harmoniserede retlige definitioner og former for retsforfølgning af forbrydelser, som fremmes af nye kommunikationsteknologier, såsom menneskehandel og stalking;

66.  opfordrer Kommissionen til snarest muligt at fremlægge en europæisk strategi mod kønsbestemt vold, der omfatter en retsakt, og som griber ind over for nye former for vold mod kvinder og piger, såsom cyberchikane, anvendelse af nedværdigende billeder på internettet, distribution på de sociale medier af private billeder og videoer uden de involverede personers samtykke m.m.;

67.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at skærpe overvågningen af den online-grooming, der foretages af terrorgrupper, som rekrutterer unge kvinder og tvinger dem ind i ægteskab eller prostitution i tredjelande;

º

º  º

68.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

27.1.2016

UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

til Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling

om ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders position i den digitale tidsalder

(2015/2007(INI))

Ordfører for udtalelse: Jutta Steinruck

FORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

–  der henviser til Kommissionens adfærdskodeks for kvinder i IKT fra 2013,

–  der henviser til sin indgående analyse fra 2012 om kvinder i IKT,

–  der henviser til sin dybtgående analyse fra 2015 om styrkelse af kvinder på internettet,

A.  der henviser til, at kvinder kun udgår 20 % af de 2,7 mio. personer, der arbejder i IKT-sektoren; der henviser til, at de er underrepræsenteret på alle niveauer i denne sektor, navnlig i beslutningstagende stillinger;

B.  der henviser til, at Kommissionen skønner, at indslusning af flere kvinder på det digitale jobmarked kan øge BNP i EU med 9 mia. EUR om året;

C.  der henviser til, at det i undersøgelsen om kvinder i IKT-sektoren anslås, at der vil være 900.000 ubesatte stillinger i IKT-sektoren i Europa i 2020; der henviser til, at IKT-sektoren vokser hurtigt og skaber omkring 120.000 nye arbejdspladser hvert år;

D.  der henviser til, at kvinders og pigers manglende interesse for IKT-relaterede uddannelser og senere for IKT-jobs bl.a. er et resultat af et komplekst samspil af kønsstereotyper, der starter tidligt i livet og i uddannelsesforløbet og fortsætter i arbejdslivet;

E.  der henviser til, at der er mange forskellige faktorer, som påvirker kvinders og pigers valg af IKT-uddannelser og -jobs, og til, at disse varierer mellem medlemsstaterne og navnlig er afhængige af, hvor progressivt man behandler spørgsmål som kønsstereotyper og adskillelse af kønnene generelt, og af den relative mangel på kvindelige rollemodeller inden for IKT-sektoren og kvindernes begrænsede synlighed, navnlig i lederroller, inden for sektoren;

F.  der henviser til, at IKT-sektoren er kendetegnet af både en vertikal og horisontal kønsopdeling, som endda er større end i de øvrige sektorer, og af en kløft mellem kvindernes uddannelsesniveau og deres stilling i IKT-sektoren; der henviser til, at de fleste (54 %) af de beskæftigede kvinder i IKT-sektoren er dårligere betalt og ansat i lavt kvalificerede stillinger, og kun et fåtal af dem (8 %) er ansat i højt kvalificerede stillinger som softwareingeniører; der henviser til, at kvinderne også er underrepræsenterede i beslutningsprocessen inden for denne sektor, idet kun 19,2 procent af IKT-sektorens arbejdstagere har kvindelige chefer i forhold til 45,2 procent af arbejdstagerne uden for IKT-sektoren;

G.  der henviser til, at der er ført bevis for, at fleksible arbejdsforhold kan hjælpe kvinder med at få fodfæste på arbejdsmarkedet;

1.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til at fremme ligestilling, navnlig i den digitale økonomi, repræsentative organer og faglige uddannelsesinstitutioner, til at fremme kønsbalancen i beslutningsorganer og til nøje at holde øje med ændringer og udviklingstendenser; opfordrer medlemsstaterne til at arbejde videre med de fremskridt, der stadig skal gøres, og udveksle bedste praksis internt og indbyrdes; opfordrer Kommissionen til at ajourføre de nuværende oplysninger om kvindelige arbejdstagere i IKT-sektoren og til at vurdere den økonomiske indvirkning, som flere kvinder i sektoren ville få;

2.  støtter kraftigt bestræbelserne på at øge andelen af kvindelige ledere i EU; henviser til, at man bør overveje lovgivningsinitiativer til forbedring af kønsbalancen, hvis et bestemt køn er strukturelt forfordelt på en arbejdsplads og nægtes muligheder for at realisere sig selv; understreger, at virksomheder får bedre resultater, hvis de har kønsbalance i deres enheder; understreger, at eventuelle kvoteforpligtelser skal tage hensyn til virksomhedernes forskellige størrelse og de forskelige forhold i medlemsstaterne;

3.  opfordrer medlemsstaterne til at gøre noget ved problemet med kønsforskelle inden for IKT-sektoren ved at understrege de forretningsmæssige fordele ved diversitet og ved at skabe stærkere incitamenter, som f.eks. rollemodeller og karrieremuligheder, for både virksomheder og kvinder til at øge kvindernes synlighed; glæder sig over de eksisterende initiativer fra Kommissionen til at støtte netværksstrukturer og mentorordninger, der fremmer en inklusiv digital scene; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at genoptage arbejdet med direktivet om kvindelige bestyrelsesmedlemmer for at forbedre kønsbalancen mellem ikke-administrerende bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og udvide dets anvendelsesområde til alle bestyrelsesmedlemmer; opfordrer medlemsstaterne til at indføre foranstaltninger til fremme af kvinders karriereudvikling på alle ledelsesniveauer i virksomheder gennem positiv særbehandling;

4.   opfordrer til, at de bureaukratiske byrder, som virksomhederne pålægges i forbindelse med alle de foranstaltninger, der træffes på dette område, begrænses til et minimum; påpeger, at uforholdsmæssigt store mængder bureaukrati kan bringe accepten i fare og føre til tab og udflytning af arbejdspladser; glæder sig over de brugbare og konsensusbaserede kompromisser, der er indgået af arbejdsmarkedets parter i medlemsstater med en stærk tradition for medbestemmelse; finder, at medbestemmelse er en bedste praksis-model for de europæiske økonomier;

5.  påpeger, at digitaliseringen har væsentlige konsekvenser for arbejdsmarkedet, idet den ændrer jobdynamikken og skaber nye jobmuligheder og mere fleksible arbejdsvilkår som f.eks. fjernarbejde eller telearbejde, der vil kunne tjene som et effektivt redskab til at skabe en bedre balance mellem arbejdsmæssige og hjemlige pligter for både kvinder og mænd;

6.  opfordrer derfor medlemsstaterne til i givet fald at tilpasse deres uddannelsessystemer med henblik på at fremme undervisning i og interesse for videnskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik generelt og i særdeleshed for kvindelige studerende; understreger nødvendigheden af at etablere fondsfinansierede professorater for kvinder i IKT-sektoren for at skabe rollemodeller for piger og kvinder på dette område;

7.  opfordrer medlemsstaterne til at skabe bedre vilkår for ansættelse af kvinder; understreger i denne forbindelse Barcelonamålene og betydningen af børnepasning til en overkommelig pris og af høj kvalitet for kvinders erhvervsfrekvens; understreger, at lige muligheder for mænd og kvinder er et centralt element i ligestillingspolitikken;

8.   opfordrer medlemsstaterne til at indføre skatte- og socialsikringssystemer uden negative incitamenter, som afholder sekundære forsørgere fra at arbejde eller fra at arbejde mere, da kvinder har tendens til at være sekundære forsørgere, og IKT-jobs er meget fremherskende på dette område;

9.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at enhver EU-støtte til forbedring af kvinders digitale færdigheder overvåges tæt, konstant og løbende for at forebygge misbrug og sikre, at støtten anvendes effektivt;

10.  kræver en regelmæssig udveksling af bedre praksis mellem alle relevante interesserede parter, herunder arbejdsmarkedets parter, som grundlag for en drøftelse om kønsaspekterne af den digitale dagsorden; opfordrer Kommissionen til at indarbejde en social dimension, herunder ligestilling, i både den digitale dagsorden og strategien for det digitale indre marked; opfordrer Kommissionen til at behandle dette spørgsmål i forbindelse med initiativet i arbejdsprogrammet for 2016 med titlen "En ny start for erhvervsaktive forældre";

11.  glæder sig over den europæiske kodeks for bedste praksis for kvinder i IKT og opfordrer til en bred og mere effektiv gennemførelse; bifalder oprettelsen af det "storstilede samarbejde om digitale job" på europæisk plan, og opfordrer de involverede virksomheder til særligt at fokusere på ansættelse af kvinder og lige karrieremuligheder for kvinder; understreger det bidrag, som dette kan yde til at mindske manglen på kvalificeret arbejdskraft i mange medlemsstater;

12.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at identificere nye beskæftigelsesformer i den digitale tidsalder, navnlig for kvinder, og til at gribe ind til fordel for de mest udsatte grupper; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at finde frem til måder, hvorpå arbejdstagernes grundlæggende rettigheder og sociale beskyttelse kan sikres med henblik på at bekæmpe usikkerhed i ansættelsen; understreger, at det er nødvendigt at finde frem til nye former for social sikring, som afspejler de nye arbejdsformer, at kvinder allerede har erfaring med huller i den sociale sikring i forbindelse med nye former for arbejde, og at der skal tages hensyn til denne erfaring, når der skal findes passende løsninger;

13.  anerkender det potentiale, som digitaliseringen har for iværksættere, og fremhæver, at det er vigtigt at sikre de nødvendige finansieringsstrukturer for IKT-relaterede virksomheder og digitale nystartede virksomheder, og navnlig at forbedre kvindelige iværksætteres adgang til finansiering;

14.  påpeger, at der stadig findes lønforskelle og forskelle i karriereforløb for kvindelige medarbejdere inden for IKT-sektoren; understreger, at der bliver stillet spørgsmålstegn ved princippet om, at der for at sikre en retfærdig og rimelig aflønning skal udbetales lige løn for lige arbejde på den samme arbejdsplads, selv om dette princip udgør en af grundpillerne i den sociale retfærdighed på arbejdsmarkedet og derfor bør beskyttes frem for alt andet; gentager, at uligheder med hensyn til løn og karriereforløb ikke bør rodfæste sig i den digitale økonomi; understreger, at stigende erhvervsfrekvens for kvinder og investeringer i politikker til fremme af social inklusion vil bidrage til at mindske de kønsbestemte lønforskelle; understreger betydningen af, at der også føres kollektive forhandlinger inden for IKT-sektoren for at sikre kvaliteten af arbejdspladser og tryghed i ansættelsen i den digitale tidsalder;

15.  konstaterer, at strukturerne - på trods af ændringerne af samfundet - endnu ikke er blevet tilstrækkeligt tilpasset og endnu ikke gør det muligt for kvinder udnytte fordelene ved disse ændringer i fuld udstrækning;

16.  påpeger, at digitaliseringen af arbejdsmarkedet ændrer arbejdets karakter og forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstagere, herunder muligheden for at gøre tilrettelæggelsen af arbejdet mere fleksibelt; understreger, at disse nye muligheder kræver, at der tænkes nyt, og at begreber, som f.eks. arbejdssted og faste arbejdstider omdefineres; understreger, at arbejdstagerrettigheder, der er garanteret i medlemsstaternes arbejdsmarkedslovgivning, bør sikres uafhængigt af de nye former for arbejde og de nye måder, som arbejdet kan tilrettelægges på, som digitaliseringen har ført med sig;

17.  glæder sig over de mange muligheder og den store fleksibilitet, som den digitale tidsalder giver arbejdstagere og selvstændige, navnlig med hensyn til arbejdsvilkår for forældre med små børn og handicappede; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage effektivt fat på spørgsmålet om fleksibelt arbejde og jobsikkerhed, hvilket har en fremtrædende plads i IKT-sektoren, men understreger samtidig de nye problemer, som denne udvikling giver anledning til, og opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at der findes hensigtsmæssige socialsikringsbestemmelser; går ind for, at arbejdstagerne skal have ret til at "logge af" uden for den gældende arbejdstid;

18.  henleder dog opmærksomheden på den omstændighed, at den tendens til mere fleksible arbejdsmetoder, som drives frem af digitaliseringen, også kan give anledning til usikre ansættelsesformer; understreger, at arbejdsrelaterede mentale sundhedsproblemer, som f.eks. udbrændthed som følge af at "være på" hele tiden, udgør en alvorlig risiko; understreger derfor at det er nødvendigt nøje at overholde de lovbestemte hviletider for arbejdstagerne og arbejdstidsordningerne i henhold til ansættelseskontrakter med fleksible arbejdstider for at opretholde grænserne omkring arbejdstiden i overensstemmelse med arbejdsmarkedslovgivningen i de enkelte medlemsstater;

19.  påpeger, at kravene til nye færdigheder, navnlig på IKT-området, skal imødekommes gennem faglig uddannelse og gennem videregående uddannelse og livslang læring med henblik på at fremme digitale færdigheder og rette op på de eksisterende kønsforskelle med henblik på at udvide antallet af kvalificerede ansøgere; understreger betydningen af at forbedre kvinders digitale færdigheder og viden for at gøre det nemmere for dem af blive ansat i IKT-virksomheder, da de af forskellige årsager ikke besidder disse færdigheder og denne viden; påpeger, at mangelfuld gennemførelse af denne politik vil føre til yderligere forskelsbehandling med hensyn til kvinders adgang til denne sektor; minder om, at Den Europæiske Socialfond kan bidrage til finansieringen af sådanne uddannelsesforløb;

20.  understreger behovet for, at e-læring bliver anvendt mere intensivt som et middel for kvinder med nedsat mobilitet til at opnå kvalifikationer og færdigheder;

21.  understreger betydningen af at lære IKT-færdigheder i en tidlig alder, og opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at piger gennem hele deres uddannelse tilskyndes til at modtage undervisning i IKT; henstiller, at digitale færdigheder i givet fald tilføjes uddannelsesforløb; understreger, at visse medlemsstater (Tyskland, Spanien og Sverige) har taget initiativ til politikker til fremme af en positiv kønsbalance inden for Europas IKT-erhverv, og at disse politikker hovedsageligt sigter mod at fremme IKT-relaterede studier og karriereforløb for piger og kvinder fra en tidlig alder; understreger betydningen af tilgængelig IKT-læring og opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde kvinder fra alle sociale lag til at udvikle deres IKT-færdigheder gennem fuldt finansierede lærlingeuddannelser og praktikophold;

22.  er af den opfattelse, at kvinder over 55 har større sandsynlighed for at have begrænsede e-færdigheder på grund af mangel på livslang læring, og at digitalisering er en vigtig hindring for ældre jobsøgende med begrænsede e-færdigheder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte livslang læring, faglig uddannelse samt ordninger, som hjælper med en bedre tilpasning eller en potentiel ændring af karriereforløbet i overensstemmelse med den voksende efterspørgsel efter e-færdigheder i mange forskellige sektorer med særlig fokus på kvinder over 55 for at sikre dem mod udelukkelse fra arbejdsmarkedet;

23.  opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe passende foranstaltninger for at tiltrække langt flere kvinder til en karriere i den digitale sektor; understreger betydningen af at styrke kvindernes position og udnytte deres potentiale og talent fuldt ud til at besætte disse stillinger og inddrage kvinder i IKT-sektoren med henblik på at puste nyt liv i EU's økonomi og kvinders beskæftigelsesmuligheder; understreger betydningen af at integrere programmering og nye medier og teknologier i læseplaner på alle uddannelsesniveauer og påpeger potentialet i digitale færdigheder til at mindske hindringer for adgang til arbejdsmarkedet; understreger betydningen af en vedvarende dialog med arbejdsmarkedets parter for at overvinde kløften mellem kønnene på dette område;

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

25.1.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

35

8

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Laura Agea, Guillaume Balas, Enrique Calvet Chambon, David Casa, Ole Christensen, Jane Collins, Lampros Fountoulis, Arne Gericke, Thomas Händel, Marian Harkin, Rina Ronja Kari, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Kostadinka Kuneva, Jean Lambert, Jérôme Lavrilleux, Jeroen Lenaers, Thomas Mann, Dominique Martin, Anthea McIntyre, Joëlle Mélin, Elisabeth Morin-Chartier, Emilian Pavel, Georgi Pirinski, Terry Reintke, Sofia Ribeiro, Claude Rolin, Sven Schulze, Jutta Steinruck, Romana Tomc, Renate Weber, Tatjana Ždanoka, Jana Žitňanská

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Maria Arena, Amjad Bashir, Lynn Boylan, Miapetra Kumpula-Natri, Paloma López Bermejo, Edouard Martin, Evelyn Regner, Michaela Šojdrová

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Eleonora Evi, Czesław Hoc, Anneli Jäätteenmäki

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

18.2.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

24

6

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Daniela Aiuto, Maria Arena, Catherine Bearder, Beatriz Becerra Basterrechea, Malin Björk, Viorica Dăncilă, Iratxe García Pérez, Mary Honeyball, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Elisabeth Köstinger, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Angelika Mlinar, Angelika Niebler, Maria Noichl, Marijana Petir, João Pimenta Lopes, Terry Reintke, Jordi Sebastià, Michaela Šojdrová, Jadwiga Wiśniewska, Anna Záborská, Jana Žitňanská

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Biljana Borzan, Rosa Estaràs Ferragut, Arne Gericke, Kostadinka Kuneva, Constance Le Grip, Dubravka Šuica, Marc Tarabella, Monika Vana

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Mike Hookem

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

24

+

ALDE

Catherine Bearder, Beatriz Becerra Basterrechea, Angelika Mlinar

EFDD

Daniela Aiuto

GUE/NGL

Malin Björk, Kostadinka Kuneva, João Pimenta Lopes

PPE

Rosa Estaràs Ferragut, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Elisabeth Köstinger, Constance Le Grip, Angelika Niebler, Dubravka Šuica

S&D

Maria Arena, Biljana Borzan, Viorica Dăncilă, Iratxe García Pérez, Mary Honeyball, Maria Noichl, Marc Tarabella

VERTS/ALE

Terry Reintke, Jordi Sebastià, Monika Vana

6

-

ECR

Arne Gericke, Jadwiga Wiśniewska, Jana Žitňanská

EFDD

Mike Hookem

PPE

Marijana Petir, Anna Záborská

1

0

PPE

Michaela Šojdrová

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

(1)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0218.

(2)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0312.

(3)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0351.

(4)

EUT C 264 E af 13.9.2013, s. 75.

(5)

Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0074.

(6)

Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0377.

(7)

EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.

(8)

EUT L 101 af 15.4.2011, s. 1.

(9)

https://ec.europa.eu/digital-agenda/en/news/women-active-ict-sector.

Juridisk meddelelse