Procedure : 2015/2095(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0066/2016

Indgivne tekster :

A8-0066/2016

Forhandlinger :

PV 12/04/2016 - 3
CRE 12/04/2016 - 3

Afstemninger :

PV 12/04/2016 - 5.9
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0102

BETÆNKNING     
PDF 777kWORD 324k
23.3.2016
PE 575.215v02-00 A8-0066/2016

om situationen i Middelhavet og behovet for en holistisk EU-tilgang til migration

(2015/2095(INI))

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

Ordførere: Roberta Metsola, Kashetu Kyenge

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om situationen i Middelhavet og behovet for en holistisk EU-tilgang til migration

(2015/2095(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Genèvekonventionen fra 1951 og tillægsprotokollen dertil, navnlig retten til non-refoulement,

–  der henviser til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

–  der henviser til konventionen om barnets rettigheder fra 1989 og til Europa-Parlamentets beslutning af 27. november 2014 i anledning af 25-årsdagen for FN's konvention om barnets rettigheder,

–  der henviser til FN's havretskonvention fra 1982, den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen fra 1974 og den internationale konvention om maritim eftersøgning og redning fra 1979 som ændret,

–  der henviser til den internationale konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder fra 1990,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "Handlingsplan om uledsagede mindreårige (2010-2014)" (COM(2010)0213), og Europa-Parlamentets beslutning af 12. september 2013 om situationen for uledsagede mindreårige i EU(1),

–  der henviser til sin beslutning af 29. april 2015 om de seneste tragedier i Middelhavet og EU's migrations- og asylpolitikker(2),

–  der henviser til sin beslutning af 10. september 2015 om migration og flygtninge i Europa(3),

–  der henviser til drøftelserne i Europa-Parlamentets Udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender den 14. april 2015 med deltagelse af kommissær Avramopoulos, den 6. maj om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling, herunder med hensyn til eftersøgnings- og redningsforpligtelser, den 26. maj om strategien for samarbejde med tredjelande, den 4. juni om etablering af sikre og lovlige ruter for asylansøgere og flygtninge til EU og om gennemførelsen af det fælles europæiske asylsystem, den 25. juni om bekæmpelse af kriminel smugling af, handel med og udnyttelse af irregulære migranter, udvikling af hensigtsmæssige og lovlige kanaler for økonomisk migration og grænseforvaltning og visumpolitik, den 2. juli om, hvordan midler til indre anliggender anvendes i forbindelse med migration og udvikling, den 6. juli om den første pakke af forslag fra Kommissionen i forlængelse af dagsordenen for migration og om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling, herunder med hensyn til eftersøgnings- og redningsforpligtelser, og etablering af sikre og lovlige ruter for asylansøgere og flygtninge til EU, den 16. juli under tilstedeværelse af eksperter om EU-midler til migrationspolitikker, om politikker, praksis og data om uledsagede mindreårige i EU-medlemsstaterne og Norge, om EU’s samarbejde med tredjelande på migrationsområdet og om undersøgelse af nye muligheder for lovgivning om økonomisk migration, den 22. september om den anden pakke af forslag fra Kommissionen i forlængelse af dagsordenen for migration, den 23. september med de nationale parlamenter om hotspotstilgangen og om håndtering af migration på nationalt og lokalt niveau, den 19. oktober om bekæmpelse af smugling af, handel med og udnyttelse af irregulære migranter, den 10. november om Kommissionens meddelelse med titlen "Håndtering af flygtningekrisen: status over gennemførelsen af de prioriterede foranstaltninger i den europæiske dagsorden for migration" (COM(2015)0510), den 19. november om EU's interne og eksterne finansiering i forbindelse med migrations- og asylpolitikken, den 10. december om EU's samarbejde med tredjelande på migrationsområdet og den 21. december om grænseforvaltning og visumpolitik, om en effektiv gennemførelse af det fælles europæiske asylsystem og om udvikling af hensigtsmæssige og lovlige kanaler for økonomisk migration,

–  der henviser til drøftelserne på det fælles møde i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udviklingsudvalget den 1. april 2015 om forbindelsen mellem migration og udvikling og på det fælles møde i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, Udenrigsudvalget og Underudvalget om Menneskerettigheder den 15. september om respekt for menneskerettighederne i forbindelse med migrationsstrømmen over Middelhavet,

–  der henviser til rapporterne fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om dets delegationsbesøg til Lampedusa om eftersøgnings- og redningsaktioner i september 2015 og til Tunesien om samarbejde med tredjelande inden for migration, asyl og grænsekontrol i oktober 2015 og til rapporten fra Budgetudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om deres fælles delegations besøg på Sicilien om, hvordan migrationspresset i regionen kan håndteres, herunder navnlig ud fra et budgetmæssigt synspunkt, i juli 2015,

–  der henviser til Kommissionens 10-punktshandlingsplan om migration, som blev præsenteret på den fælles samling i Udenrigsrådet og Rådet (indre anliggender) i Luxembourg den 20. april 2015,

–  der henviser til Kommissionen meddelelse med titlen "En europæisk dagsorden for migration" (COM(2015)0240),

–  der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2015/778 om Den Europæiske Unions militæroperation i det sydlige centrale Middelhavsområde,

–  der henviser til beslutningen om at indlede den anden fase af operationen EUNAVFOR MED, omdøbt til operation Sophia, som blev truffet af EU-ambassadørerne i Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité(4), og til de NATO-ledede operationer i Det Ægæiske Hav,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 2240 (2015) af 9. oktober 2015,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "EU-handlingsplan for bekæmpelse af smugling af migranter (2015-2020)" (COM(2015)0285),

–  der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om gennemførelse af Eurodacforordningen for så vidt angår forpligtelsen til at optage fingeraftryk (SWD(2015)0150),

–  der henviser til Kommissionens henstilling om et europæisk genbosættelsesprogram (C(2015)3560 final) og til konklusionerne vedtaget af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om genbosætning gennem multilaterale og nationale ordninger af 20 000 personer, der har et klart behov for international beskyttelse, som blev fremlagt på samlingen i Rådet (retlige og indre anliggender) den 20. juli 2015,

–  der henviser til Kommissionens forklarende note om "hotspot"-tilgangen og statusrapporterne om Grækenland og Italien af 10. februar 2016 samt statusrapporten om Grækenland af 4. marts 2016,

–  der henviser til Rådets afgørelse (EU) 2015/1523 af 14. september 2015 om midlertidige foranstaltninger til fordel for Italien og for Grækenland på området international beskyttelse,

–  der henviser til Rådets afgørelse (EU) 2015/1601 af 22. september 2015 om midlertidige foranstaltninger til fordel for Italien og Grækenland på området international beskyttelse,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en kriseflytningsmekanisme og ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (COM(2015)0450),

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om etablering af en fælles EU-liste over sikre oprindelseslande med henblik på Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse og om ændring af direktiv 2013/32/EU (COM(2015)0452),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "EU-handlingsplan for tilbagesendelse af ulovlige migranter" (COM(2015)0453),

–  der henviser til Kommissionens henstilling om udarbejdelse af en fælles vejledning om tilbagesendelse, der skal anvendes af medlemsstaternes kompetente myndigheder, når de udfører opgaver i forbindelse med tilbagesendelse (C(2015)6250), og bilaget hertil,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Regler for offentlige udbud i forbindelse med den aktuelle asylkrise" (COM(2015)0454),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Håndtering af flygtningekrisen i Europa: EU-Udenrigstjenestens rolle" (JOIN(2015)0040),

–  der henviser til Kommissionens afgørelse om oprettelse af Den Europæiske Unions Nødtrustfond for Stabilitet og Håndtering af de Grundlæggende Årsager til Irregulær Migration og til Fordrivelse af Personer i Afrika (C(2015)7293),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Håndtering af flygtningekrisen: øjeblikkelige operationelle, budgetmæssige og retlige foranstaltninger som led i den europæiske dagsorden for migration" (COM(2015)0490) og bilagene hertil,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Håndtering af flygtningekrisen: status over gennemførelsen af de prioriterede foranstaltninger i den europæiske dagsorden for migration" (COM(2015)0510) og bilagene hertil,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "En europæisk grænse- og kystvagt og effektiv forvaltning af Europas ydre grænser" (COM(2015)0673) og til forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den europæiske grænse- og kystvagt og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004, forordning (EF) nr. 863/2007 og Rådets beslutning 2005/267/EF (COM(2015)0671), til forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et europæisk rejsedokument for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (COM(2015)0668), til forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 562/2006 for så vidt angår en styrkelse af kontrollen i relevante databaser ved de ydre grænser (COM(2015)0670), til Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om indførelse af midlertidige foranstaltninger til fordel for Sverige på områdetinternational beskyttelse i henhold til artikel 9 i Rådets afgørelse (EU) 2015/1523 og

artikel 9 i Rådets afgørelse (EU) 2015/1601 om midlertidige foranstaltninger til fordel

for Italien og for Grækenland på området international beskyttelse (COM(2015)0677) og til Kommissionens henstilling om en frivillig humanitær indrejseordning med Tyrkiet (COM(2015)09490),

–  der henviser til meddelelsen fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om status over gennemførelsen af de prioriterede foranstaltninger i den europæiske dagsorden for migration (COM(2016)0085),

–  der henviser til Kommissionens henstilling rettet til Den Hellenske Republik om hastende foranstaltninger, som Grækenland skal træffe med henblik på genoptagelse af overførslerne i henhold til forordning (EU) nr. 604/2013 (C(2016)871),

–  der henviser til forslaget til Rådets gennemførelsesafgørelse om midlertidig suspension af omfordelingen af 30 % af de ansøgere, som er fordelt til Østrig i henhold til Rådets afgørelse (EU) 2015/1601 om midlertidige foranstaltninger til fordel for Italien og Grækenland på området international beskyttelse (COM(2016)0080),

–  der henviser til meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og Rådet med titlen "Tilbage til Schengen – En køreplan" (COM(2016)0120),

–  der henviser til rapporten fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen "Second Report on progress by Turkey in fulfilling the requirements of its visa liberalisation roadmap" (COM(2016)0140),

–  der henviser til forslaget til Rådets forordning om ydelse af nødhjælp i Unionen (COM(2016)0069), det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2016)0097) og det kommende ændringsbudget for 2016 med henblik på at oprette en budgetpost for dette instrument,

–  der henviser til de konklusioner, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd på det ekstraordinære møde den 23. april 2015, på mødet den 25. og 26. juni 2015, på det uformelle møde mellem EU’s stats- og regeringschefer om migration den 23. september 2015, på mødet den 15. oktober 2015, på mødet den 17. og 18. december 2015 og på mødet den 18. og 19. februar 2016,

–  der henviser til de konklusioner, der blev vedtaget af Rådet om sikre oprindelseslande på mødet den 20. juli 2015, om migration på mødet den 20. juli 2015, om tilbagesendelsespolitikkens fremtid på mødet den 8. oktober 2015, om migration på mødet den 12. oktober 2015, om foranstaltninger til at håndtere flygtninge- og migrationskrisen på mødet den 9. november 2015 og om statsløshed på mødet den 4. december 2015 samt om smugling af migranter på mødet den 10. marts 2016,

–  der henviser til formandskabets konklusioner vedtaget den 14. september 2015,

–  der henviser til de konklusioner, der blev vedtaget af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om genbosætning gennem multilaterale og nationale ordninger af 20 000 fordrevne personer, der har et klart behov for international beskyttelse, på mødet den 20. juli 2015,

–  der henviser til EU’s og Tyrkiets fælles handlingsplan af 15. oktober 2015 og gennemførelsesrapporterne hertil af 10. februar og 4. marts 2016,

–  der henviser til EU’s stats- og regeringschefers erklæring af 7. marts 2016,

–  der henviser til erklæringen fra højniveaukonferencen om ruten over det østlige Middelhavsområde og det vestlige Balkan, der blev vedtaget den 8. oktober 2015, og til ledernes erklæring om flygtningestrømmene ad Vestbalkanruten vedtaget på mødet den 25. oktober 2015 samt til statusrapporten hertil af 10. februar 2016,

–  der henviser til den handlingsplan og den politiske erklæring, der blev vedtaget på EU-Afrika-topmødet om migration i Valletta den 11. og 12. november 2015,

–  der henviser til Det Europæiske Asylstøttekontors (EASO) arbejde og rapporter, navnlig til dets årsrapport om situationen på asylområdet i EU i 2014 og de månedlige redegørelser for asyltendenserne,

–  der henviser til Frontex' arbejde og rapporter, navnlig til dets årlige risikoanalyse for 2015 og dets risikoanalysenetværks kvartalsrapporter,

–  der henviser til Europols arbejde og rapporter, navnlig til det fælles operationelle hold MARE, og det nyligt oprettede europæiske center for migrantsmugling (EMSC) under Europol,

–  der henviser til Eurojusts arbejde og rapporter, navnlig til rapporterne om menneskehandel,

–  der henviser til Agenturet for Grundlæggende Rettigheders (FRA) arbejde, årsrapporter og undersøgelser, navnlig dets undersøgelser om alvorlige former for udnyttelse af arbejdskraft og om kriminalisering af migranter i en irregulær situation og personer, der beskæftiger sig med dem,

–  der henviser til Temaafdeling C's studier om gennemførelsen af artikel 80 i TEUF, om nye strategier, alternative løsninger og veje til adgang til asylprocedurer for personer, der søger international beskyttelse, om undersøgelse af nye muligheder for lovgivning om arbejdskraftmigration til EU, om forbedring af det fælles europæiske asylsystem og alternativer til Dublin, om EU’s samarbejde med tredjelande på migrationsområdet og om modtagelse af kvindelige flygtninge og asylansøgere i EU, til Temaafdeling D's studie om EU-midler til migrationspolitikker: analyse af effektivitet og bedste praksis for fremtiden, og til Temaafdeling EXPO's studie om migranter i Middelhavet: beskyttelse af menneskerettighederne,

–  der henviser til de undersøgelser, der er foretaget af Det Europæiske Migrationsnetværk (EMN), navnlig dets undersøgelse om politikker, praksis og data om uledsagede mindreårige,

–  der henviser til FN’s højkommissær for flygtninges arbejde og rapporter,

–  der henviser til FN’s særlige rapportør om migranters menneskerettigheders arbejde og rapporter,

–  der henviser til Europarådets arbejde, rapporter og beslutninger,

–  der henviser til Den Internationale Organisation for Migrations arbejde og rapporter,

–  der henviser til FN's Kontor for Narkotikakontrol og Kriminalitetsbekæmpelses arbejde og rapporter,

–  der henviser til Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse – En europæisk dagsorden for migration, som blev vedtaget på den 115. plenarforsamling den 3.- 4. december 2015,

–  der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelser om den europæiske dagsorden for migration og om EU-handlingsplanen for bekæmpelse af smugling af migranter,

–  der henviser til sin beslutning af 17. december 2014 om situationen i Middelhavet og behovet for en holistisk EU-tilgang til migration(5),

–  der henviser til arbejdsdokumentet om artikel 80 — solidaritet og rimelig ansvarsfordeling, herunder eftersøgnings- og redningsforpligtelser,

–  der henviser til arbejdsdokumentet om bekæmpelse af kriminel smugling af, handel med og udnyttelse af irregulære migranter,

–  der henviser til arbejdsdokumentet om grænseforvaltning og visumpolitik, herunder Frontex' og andre relevante organers rolle,

–  der henviser til arbejdsdokumentet om etablering af sikre og lovlige ruter for asylansøgere og flygtninge til EU, herunder EU’s genbosættelsespolitik og tilsvarende integrationspolitikker,

–  der henviser til arbejdsdokumentet om udvikling af hensigtsmæssige og lovlige kanaler for økonomisk migration,

–  der henviser til arbejdsdokumentet om EU's interne og eksterne finansiering i forbindelse med migrations- og asylpolitikken,

–  der henviser til arbejdsdokumentet om en effektiv gennemførelse af det fælles europæiske asylsystem, herunder EASO's rolle,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget, Budgetudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Transport- og Turismeudvalget, Regionaludviklingsudvalget, Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og Udvalget for Andragender (A8-0066/2016),

A.  der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 17. december 2014 pålagde Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender at foretage en vurdering af de forskellige relevante politikker, udforme en række anbefalinger og afgive en strategisk initiativbetænkning til plenarforsamlingen;

B.  der henviser til, at 1,83 mio. mennesker ifølge data fra Frontex(6) i 2015 blev pågrebet i forsøg på at krydse EU’s ydre grænser irregulært, hvilket er en markant rekord og skal ses i forhold til de 282 500 migranter, der kom til EU i løbet af hele 2014, og at ca. 20 % af alle migranter, der ankommer ad søvejen, ifølge data fra IOM og UNICEF er børn(7);

C.  der henviser til, at der ifølge data fra EASO(8) i 2015 blev indgivet over 1,4 mio. ansøgninger om international beskyttelse i EU+(9), med en støt stigning i antallet siden april, mens andelen af gentagne ansøgninger har været faldende, og at omkring 6 % af ansøgerne hævder at være uledsagede mindreårige; i februar 2016 var 22 % af dem, der ankom til Grækenland ad søvejen, kvinder og 40 % børn(10);

D.  der henviser til, at der i FN's konvention om barnets rettigheder ved et barn forstås ethvert menneske under 18 år;

E.  der henviser til, at over 3 771 mennesker i 2015 blev meldt døde eller savnede i Middelhavet ifølge Den Internationale Organisation for Migration(11), og at der indtil den 8. marts 2016 var meldt 444 personer druknede i Middelhavet; i de første ni uger af 2016 døde 77 børn — et gennemsnit på over et om dagen; ifølge de seneste tal fra Europol er mindst 10 000 uledsagede børn forsvundet, efter de er ankommet til Europa;

F.  der henviser til, at den 3. oktober bør anerkendes som en mindedag for alle de mænd, kvinder og børn, som dør under deres forsøg på at flygte fra deres land på grund af forfølgelse, konflikter og krig, samt alle de mænd og kvinder, som sætter livet på spil hver dag for at redde dem;

G.  der henviser til, at nogle dele af verden er ramt af krig og vold og lider under de kombinerede virkninger af ekstrem fattigdom, ødelæggelse af miljøet og en mangel på muligheder for unge, hvilket kan skabe mere vold og usikkerhed og føre til yderligere befolkningsbevægelser;

Artikel 80 i TEUF - solidaritet og rimelig ansvarsfordeling, herunder med hensyn til eftersøgnings- og redningsforpligtelser

H.  der henviser til, at artikel 80 i TEUF nævner princippet om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling som kernen i hele EU-systemet og giver et retsgrundlag for gennemførelsen af disse principper i Unionens politikker for asyl, migration og grænsekontrol;

I.  der henviser til, at solidaritet kan være både intern og ekstern solidaritet, og at omfordeling, gensidig anerkendelse af asylafgørelser, operationelle støtteforanstaltninger, en proaktiv fortolkning af den nuværende Dublinforordning og direktivet om midlertidig beskyttelse alt sammen er redskaber til intern solidaritet, mens genbosætning, humanitær opholdstilladelse og eftersøgning og redning til søs fremmer ekstern solidaritet, og civilbeskyttelsesmekanismen kan tage sigte på begge dele;

J.  der henviser til, at kun 338 af de 39 600 asylansøgere, som pr. 3. marts 2016 befandt sig i italienske modtagelsesfaciliteter, og som skulle fordeles i de øvrige medlemsstater, rent faktisk blev omfordelt, og at der i Grækenland blev gennemført 322 omfordelinger ud af de planlagte 66 400;

Bekæmpelse af kriminel smugling af, handel med og udnyttelse af irregulære migranter

K.  der henviser til, at smugling af, handel med og udnyttelse af migranter er særskilte retlige fænomener, der varetages af specifikke juridiske rammer på EU-plan og internationalt plan, og som kræver ordentligt målrettede tiltag, selv om de ofte overlapper hinanden i praksis, og at de kriminelle smugler- og menneskehandlernetværk meget hurtigt kan ændre deres fremgangsmåde, hvorfor der kræves hurtigt tilpassede løsninger baseret på de seneste og mest nøjagtige data; tiltag til bekæmpelse af kriminel smugling af migranter bør ikke påvirke dem, der yder humanitær hjælp til irregulære migranter;

L.  der henviser til, at bekæmpelsen af smugling af, handel med og udnyttelse af migranter kræver løsninger på kort, mellemlang og lang sigt, herunder foranstaltninger til at optrevle kriminelle netværk og bringe de kriminelle for en domstol, indsamling og analyse af data, foranstaltninger til beskyttelse af ofrene og til tilbagesendelse af migranter med irregulært ophold såvel som samarbejde med tredjelande og mere langsigtede strategier til at tackle efterspørgslen efter ulovligt handlede og smuglede mennesker og de grundlæggende årsager til migration, som tvinger folk i hænderne på kriminelle menneskesmuglere;

Grænseforvaltning og visumpolitik, herunder grænseagenturets og andre relevante organers rolle

M.  der henviser til, at den almindelige lovgivningsprocedure er i gang angående en lang række forslag fra Kommissionen inden for grænse- og visumpolitikken, navnlig forslaget til forordning om en EU-kodeks for visa (omarbejdning) (2014/0094 COD), forslaget til forordning om indførelse af et rundrejsevisum (2014/0095 COD) og forslaget til en forordning om ensartet udformning af visum: sikkerhed (2015/0134 COD), og at Kommissionen for nylig har fremsat nye forslag på dette område, som vil blive behandlet efter den almindelige lovgivningsprocedure;

N.  der henviser til, at afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser skal gå hånd i hånd med en effektiv forvaltning af de ydre grænser med fælles høje standarder, en effektiv udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og fuld respekt for alle borgeres grundlæggende rettigheder;

O.  der henviser til, at Europa-Parlamentet har opfordret EU's grænseagentur til at styrke sin kapacitet til at håndtere eventuelle krænkelser af de grundlæggende rettigheder, herunder inden for rammerne af de arbejdsaftaler, der er indgået med de kompetente myndigheder i tredjelande, og at Kommissionens forslag til et nyt EU-grænseagentur indeholder en klagemekanisme;

P.  der henviser til, at den nuværende visumkodeks giver medlemsstaterne mulighed for at fravige de normale kriterier for en visumansøgning, "af humanitære grunde/hensyn" (artikel 19 og 25);

Etablering af sikre og lovlige ruter for asylansøgere og flygtninge til EU, herunder EU’s genbosættelsespolitik og tilsvarende integrationspolitikker

Q.  der henviser til, at 86 % af verdens flygtninge befinder sig i ikke-industrialiserede lande, og at kriminelle netværk og smuglere udnytter desperationen hos de mennesker, som forsøger at komme til EU på flugt fra forfølgelse eller krig;

R.  der henviser til, at de sikre og lovlige ruter til EU for flygtninge er begrænsede, og at mange fortsat løber risikoen og begiver sig ud på farlige ruter; etablering af nye sikre og lovlige ruter for asylansøgere og flygtninge til EU baseret på eksisterende lovgivning og praksis vil gøre det muligt for EU og medlemsstaterne at få et bedre overblik over behovene for beskyttelse og tilstrømningen til EU og at underminere smuglernes forretningsmodel;

Strategien for samarbejde med tredjelande, navnlig om programmer for regional beskyttelse, genbosættelse, tilbagesendelse og håndtering af årsagerne til migration

S.  der henviser til, at EU's samarbejde med tredjelande udvikles ved hjælp af politiske instrumenter såsom regionale dialoger, bilaterale dialoger, fælles dagsordener for migration og mobilitet og mobilitetspartnerskaber, ved hjælp af retlige instrumenter såsom bestemmelser om migration i "globale aftaler", tilbagetagelsesaftaler, visumlempelsesaftaler og visumfritagelsesaftaler og ved hjælp af operationelle instrumenter såsom regionale beskyttelsesprogrammer, regionale udviklings- og beskyttelsesprogrammer, Frontex' samarbejdsordninger og EASO's samarbejde med tredjelande;

T.  der henviser til, at de enkelte medlemsstater fortsat udvikler intense eksterne foranstaltninger vedrørende migration på bilateralt plan;

U.  der henviser til, at EU har intensiveret sit eksterne samarbejde med tredjelande om migration og asyl for at reagere på den aktuelle flygtningekrise på en passende måde og har iværksat nye samarbejdsinitiativer som f.eks. EU's og Tyrkiets fælles handlingsplan, de forpligtelser, der er indgået angående ruterne over det vestlige Balkan, og den handlingsplan, der blev vedtaget på topmødet i Valetta;

Udvikling af hensigtsmæssige og lovlige kanaler for økonomisk migration

V.  der henviser til, at befolkningen i den erhvervsaktive alder i EU forventes at falde med 7,5 millioner frem til 2020, og at prognoserne for udviklingen i arbejdsmarkedets behov i EU peger på en ny og kommende mangel på arbejdskraft på specifikke områder, samtidig med at tredjelandsstatsborgere har mange vanskeligheder med at få anerkendt deres udenlandske kvalifikationer og derfor ofte er overkvalificerede til deres job;

W.  der henviser til, at den nuværende EU-tilgang til arbejdskraftmigration er fragmenteret, med en lang række direktiver, der fokuserer på specifikke kategorier af arbejdstagere og tredjelandsstatsborgere, der under visse betingelser har ret til at arbejde, og at denne tilgang kun kan bruges til at dække de kortsigtede, specifikke behov;

Analyse af, hvordan midler til indre anliggender, herunder beredskabsmidler, anvendes i forbindelse med migration og udvikling

X.  der henviser til, at der findes adskillige EU-finansieringsinstrumenter til at finansiere medlemsstaters og tredjelandes foranstaltninger på området migration, asyl og grænseforvaltning; midlerne til medlemsstater tildeles primært gennem Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed, men der er en lang række andre programmer og fonde, der kan anvendes til aktiviteter vedrørende migration, og midlerne til tredjelande, der primært tildeles gennem instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde, administreres af en lang række generaldirektorater i Kommissionen og af Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil;

Y.  der henviser til, at den eksisterende fragmentering af budgetposter og ansvar kan gøre det vanskeligt at give et samlet overblik over, hvordan midlerne anvendes, og endog at sætte nøjagtige tal på, hvor meget EU bruger på migration;

Effektiv gennemførelse af det fælles europæiske asylsystem, herunder Det Europæiske Asylstøttekontors rolle

Z.  der henviser til, at det fælles europæiske asylsystem omfatter et sæt fælles regler for en fælles asylpolitik, en ensartet asylstatus og fælles asylprocedurer, der gælder i hele Unionen; mange meldinger, herunder de af Kommissionen vedtagne afgørelser om overtrædelser, viser imidlertid, at det fælles europæiske asylsystem ikke er blevet gennemført fuldt ud i mange medlemsstater; gennemførelsen er afgørende med henblik på at harmonisere de nationale lovgivninger og fremme solidariteten mellem medlemsstaterne, og medlemsstaterne kan ansøge om bistand fra EASO til at opfylde de standarder, der kræves i det fælles europæiske asylsystem; en harmonisering af modtagelsesforholdene og asylprocedurerne kan forhindre et pres på de lande, der tilbyder bedre forhold, og er nøglen til en fordeling af ansvaret;

AA.  der henviser til, at de nuværende mekanismer i Dublinsystemet ikke har været objektive, ikke har fastlagt retfærdige kriterier for fordelingen af ansvaret for ansøgninger om international beskyttelse og ikke har givet hurtig adgang til beskyttelse; systemet bliver ikke anvendt i praksis, og der er blevet vedtaget udtrykkelige undtagelser med to rådsafgørelser om midlertidig omfordeling; Kommissionen har varslet et forslag til en egentlig revision af Dublin III-forordningen inden marts 2016;

Om solidaritet

1.  påpeger, at EU’s indsats på migrationsområdet skal være baseret på princippet om solidaritet; bemærker, at princippet om solidaritet, som fastlagt i artikel 80 i TEUF, omfatter politikkerne for asyl, indvandring og grænsekontrol; er af den opfattelse, at artikel 80 i TEUF ”sammen med” artikel 77-79 i TEUF giver et retsgrundlag for at gennemføre princippet om solidaritet på disse områder;

Om eftersøgning og redning

2.  tager udgangspunkt i, at det at redde liv må være den højeste prioritet, og at en passende finansiering - både på EU-niveau og på medlemsstatsniveau - af eftersøgnings- og redningsoperationer er af afgørende betydning; bemærker, at der er sket en stigning i den irregulære indvandring ad søvejen og en foruroligende stigning i antallet af dødsfald på havet, og at der stadig er behov for en bedre reaktion fra EU’s side;

3.  minder om, at det at redde liv er et udtryk for solidaritet med dem, der er i fare, men at der også er en juridisk forpligtelse hertil i henhold til folkeretten, idet artikel 98 i FN’s havretskonvention - der er ratificeret af alle medlemsstaterne og af Unionen - kræver, at der ydes hjælp til enhver person, der er i havsnød;

4.  er af den opfattelse, at en permanent, solid og effektiv EU-indsats i eftersøgnings- og redningsoperationer til søs er afgørende for at dæmme op for et stigende dødstal for migranter, der forsøger at krydse Middelhavet;

5.  mener i denne forbindelse, at eftersøgnings- og redningskapaciteten skal styrkes, og at medlemsstaternes regeringer må bruge flere ressourcer — i form af finansiel bistand og aktiver — inden for rammerne af en EU-dækkende humanitær aktion med det formål at finde, redde og hjælpe migranter, der er i fare, og bringe dem til det nærmeste sikre sted;

6.  påpeger, at private skibsførere eller ikke-statslige organisationer (NGO’er), som virkelig hjælper personer, der er i havsnød, ikke bør risikere at blive straffet for at yde en sådan hjælp; mener, at det ikke bør være muligt at overlade det til handelsskibsfarten at opfylde medlemsstaternes og EU's forpligtelser med hensyn til eftersøgning og redning;

Om bekæmpelse af menneskehandel og kriminel smugling

7.  opfordrer til, at der foretages en klar sondring mellem de personer, der bliver smuglet ind i EU, og dem, der kommer ind i EU ved menneskehandel, idet de politiske løsninger ganske vist skal være tilpas integrerede, men også skal være tilpas målrettede; anfører, at kriminel smugling af migranter generelt går ud på at yde hjælp til en persons irregulære indrejse til en medlemsstat, mens menneskehandel indebærer rekruttering, transport eller modtagelse af personer ved hjælp af tvang, bedrag eller misbrug med henblik på udnyttelse;

8.  mener, at en holistisk tilgang til migration nødvendigvis skal indeholde foranstaltninger, der sigter mod at standse aktiviteterne i de kriminelle netværk, der er involveret i menneskehandel og -smugling;

9.  glæder sig over den positive rolle, som flådefartøjer hidtil har spillet med hensyn til at redde liv på havet og optrevle kriminelle netværk; støtter målene med flådeoperationer som operation Sophia og understreger nødvendigheden af at beskytte liv, og at alle aspekter af operationen skal sikre, at migranters liv beskyttes;

10.  understreger, at militære operationer ikke bør være det fremherskende element i en holistisk tilgang til migration, og gentager, at operation Sophia ikke må svække den indsats for at redde liv på havet, der gøres af de aktiver, der allerede er indsat i Middelhavet;

Om EU-agenturernes rolle i bekæmpelsen af kriminel smugling

11.  påpeger, at eftersom de kriminelle kan ændre deres fremgangsmåde meget hurtigt og også gør det, skal de politiske løsninger tilpasses til de seneste og mest nøjagtige data; noterer sig som et skridt i den rigtige retning, at Kommissionen vedtog en EU-handlingsplan for bekæmpelse af smugling af migranter den 27. maj 2015 ("handlingsplanen vedrørende menneskesmugling"), hvorefter der skal nedsættes en kontaktgruppe om smugling af migranter bestående af repræsentanter for EU-agenturer for at styrke deres operationelle samarbejde og udveksling af oplysninger;

12.  understreger, at der bør gøres fuld brug af de eksisterende instrumenter, som f.eks. agenturernes risikoanalyser; bemærker, at EU-agenturerne bør samarbejde fuldt ud, men at de også er nødt til at optrappe samarbejdet med medlemsstaterne; påpeger, at der gennem en bedre koordinering af indsatsen bør gives mulighed for indsamling af data på nationalt plan og videregivelse heraf til agenturerne;

Om omfordeling

13.  minder om, at processen med omfordeling — dvs. overførsel af en ansøger om international beskyttelse eller en person, der nyder international beskyttelse, fra én medlemsstat til en anden — er et praktisk eksempel på solidaritet inden for Unionen; minder desuden om, at Parlamentet siden 2009 har krævet en bindende mekanisme til fordeling af asylansøgere mellem alle medlemsstaterne;

14.  konstaterer, at Rådet inden for det seneste år har vedtaget to afgørelser om midlertidig omfordeling i Unionen ("afgørelserne om omfordeling")(12), og at de indebærer overførsel af ansøgere om international beskyttelse fra Grækenland og Italien til andre medlemsstater; bemærker, at afgørelserne om omfordeling ganske vist ikke bringer de nuværende Dublinregler om ansvarsfordeling til ophør, men at de udgør en "midlertidig undtagelse" fra Dublinreglerne;

15.  er af den opfattelse, at etableringen af hasteforanstaltninger til omfordeling er et skridt i den rigtige retning, og opfordrer medlemsstaterne til at opfylde deres forpligtelser med hensyn til disse foranstaltninger så hurtigt som muligt;

16.  minder om, at omfordelingen i henhold til afgørelserne om omfordeling kun vil omfatte de nationaliteter, for hvilke andelen af positive afgørelser om tildeling af international beskyttelse i EU har været 75 % eller derover inden for de seneste tre måneder baseret på data fra Eurostat; konstaterer, at afgørelserne om omfordeling vil berøre forholdsvis få mennesker og ikke vil omfatte de mange ansøgere fra andre tredjelande, der ikke kan omfordeles i henhold til de pågældende afgørelser;

17.  er bekymret over, at de medlemsstater, hvor migranterne først ankommer, i henhold til de nuværende afgørelser om omfordeling stadig skal behandle de mere komplicerede asylansøgninger (og appelsager), skal organisere længere modtagelsesperioder og vil skulle organisere og koordinere tilbagesendelsen af dem, der i sidste ende ikke har ret til international beskyttelse; gentager, at et eventuelt nyt system til forvaltning af det fælles europæiske asylsystem skal bygge på solidaritet og en rimelig ansvarsfordeling;

18.  er af den opfattelse, at der ud over kriterierne i afgørelserne om omfordeling, nemlig medlemsstatens BNP, medlemsstatens befolkning, arbejdsløshedsprocenten i medlemsstaten og det tidligere antal asylansøgere i medlemsstaten, bør tages hensyn til to andre kriterier, nemlig størrelsen af medlemsstatens område og befolkningstætheden i medlemsstaten;

19.  mener, at der, så vidt det er praktisk muligt, bør tages hensyn til ansøgerens præferencer i forbindelse med omfordeling; anerkender, at dette er en af metoderne til at undgå sekundære migrationsstrømme og tilskynde ansøgerne til selv at acceptere afgørelserne om omfordeling, men at det ikke bør standse omfordelingsprocessen;

Om genbosættelse

20.  er af den opfattelse, at genbosættelse er en af de foretrukne muligheder for at give lovlig adgang til EU for flygtninge og personer med behov for international beskyttelse, når flygtningene hverken kan vende tilbage til deres hjemland eller opnå effektiv beskyttelse eller integreres i værtslandet;

21.  bemærker endvidere, at genbosættelse i FN's Højkommissariat for Flygtninges (UNHCR) regi er et veletableret humanitært program og er et nyttigt redskab til at håndtere ankomsten af personer, der har behov for international beskyttelse, til medlemsstaternes områder på en ordentlig måde;

22.  påpeger, at EU i betragtning af det hidtil usete antal migranter, der er kommet og fortsat kommer til EU's ydre grænser, og den stadige stigning i antallet af personer, der anmoder om international beskyttelse, har brug for en bindende lovgivningsmæssig tilgang til genbosættelse som beskrevet i Kommissionens dagsorden for migration; anbefaler, at en sådan tilgang med henblik på at få en effekt skal give genbosættelse til et meningsfyldt antal flygtninge under hensyn til det samlede antal flygtninge, der søger international beskyttelse i EU, og i betragtning af behovene for genbosættelse, der offentliggøres årligt af UNHCR;

23.  understreger, at der er behov for et permanent EU-genbosættelsesprogram med obligatorisk deltagelse af medlemsstaterne, der giver genbosættelse for et meningsfyldt antal flygtninge under hensyn til det samlede antal flygtninge, der søger beskyttelse i EU.

Om humanitær opholdstilladelse

24.  påpeger, at humanitær opholdstilladelse kan bruges som supplement til genbosættelse for at give øjeblikkelig beskyttelse til de mest sårbare, ofte på midlertidigt grundlag, når der er behov for det, f.eks. til uledsagede mindreårige eller handicappede flygtninge eller flygtninge med akut behov for medicinsk evakuering;

25.  understreger, at alle medlemsstater bør tilskyndes til at etablere og gennemføre programmer for humanitær opholdstilladelse, i det omfang der fortsat ikke er mulighed for genbosættelse af tredjelandsstatsborgere;

Om humanitære visa

26.  påpeger, at humanitære visa giver personer, der har behov for international beskyttelse, mulighed for at få adgang til et tredjeland for at ansøge om asyl; opfordrer medlemsstaterne til at udnytte alle de eksisterende muligheder for at give humanitære visa på EU-ambassader og -konsulater i oprindelseslande eller transitlande, navnlig til sårbare personer;

27.  mener, at personer, som søger international beskyttelse, bør kunne søge om et europæisk humanitært visum direkte på ethvert konsulat eller enhver ambassade i medlemsstaterne, og at et sådant humanitært visum, når det er udstedt efter en konkret vurdering, vil give indehaveren mulighed for at rejse ind i den medlemsstat, der har udstedt visummet, med det ene formål at indgive en ansøgning om international beskyttelse dér mener derfor, at det er nødvendigt at ændre EU-visumkodeksen ved at indføje mere specifikke bestemmelser om humanitære visa;

Om det fælles europæiske asylsystem

28.  påpeger, at der er behov for yderligere foranstaltninger for at sikre, at det fælles europæiske asylsystem bliver et virkelig ensartet system;

29.  minder om, at det med henblik på at forbedre harmoniseringen er absolut nødvendigt med en omfattende vurdering (i form af Kommissionens evalueringsrapporter) af gennemførelsen af denne pakke, efterfulgt af en hurtig opfølgning, hvis gennemførelsen er utilfredsstillende i visse medlemsstater;

30.  bemærker f.eks., at ansøgninger, der kan afvises, fornyede ansøgninger, fremskyndede procedurer og grænseprocedurer alt sammen er specifikke tilfælde, hvor man i omarbejdningen af direktivet om asylprocedurer forsøgte at finde en hårfin balance mellem systemets effektivitet og ansøgernes rettigheder, navnlig sårbare personers rettigheder; understreger, at der kun kan opnås en sådan balance, hvis lovgivningen gennemføres fuldstændigt og korrekt;

31.  understreger betydningen af retlig kontrol med alle former for frihedsberøvelse i henhold til love om indvandring og asyl; minder om, at såvel international lovgivning som EU's charter om grundlæggende rettigheder kræver, at medlemsstaterne skal undersøge alternativer til frihedsberøvelse; opfordrer medlemsstaterne til at anvende direktiverne om asylprocedurer og modtagelsesforhold korrekt, navnlig hvad angår adgang til centre for frihedsberøvelse;

32.  minder om, at det er vigtigt at nedbringe antallet af statsløse personer, og opfordrer medlemsstaterne til at indføre procedurer for konstatering af statsløshed og dele god praksis med hinanden vedrørende indsamling af pålidelige oplysninger om statsløse personer samt om procedurerne for konstatering af statsløshed;

Om revisionen af Dublin III-forordningen

33.  bemærker, at anvendelsen af Dublin III-forordningen(13) har rejst mange spørgsmål om retfærdighed og solidaritet ved afgørelsen af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse; konstaterer, at det nuværende system ikke tager tilstrækkeligt hensyn til det særlige migrationspres, som flere medlemsstater ved EU’s ydre grænser står overfor; mener, at medlemsstaterne er nødt til at acceptere de aktuelle vanskeligheder med Dublinforordningens logik og at Unionen bør udvikle muligheder for solidaritet, både mellem medlemsstaterne og de pågældende migranter;

34.  bemærker, at presset på systemet — som fastlagt ved Dublinforordningen — fra det stigende antal migranter, der ankommer til Unionen, har vist, at systemet, således som det er blevet gennemført, i det store og hele ikke har opfyldt sine to hovedmålsætninger om at fastsætte objektive og retfærdige kriterier for fordelingen af ansvaret og give hurtig adgang til international beskyttelse; gentager sine forbehold over for kriteriet, ifølge hvilket det i øjeblikket er den medlemsstat, hvor den første indrejse sker, som skal være ansvarlig for undersøgelsen af en ansøgning om international beskyttelse, og mener, at dette kriterium bør revideres;

35.  påpeger endvidere, at der samtidig fortsat er betydelige sekundære migrationsstrømme i EU; mener, at det er indlysende, at Dublinsystemet fra begyndelsen ikke blev udformet med henblik på at dele ansvaret mellem medlemsstaterne, men at dets hovedformål var hurtigt at tildele en enkelt medlemsstat ansvaret for behandlingen af en asylansøgning;

36.  anbefaler, at de kriterier, der ligger til grund for afgørelserne om omfordeling, bliver indarbejdet direkte i EU’s standardregler for fordelingen af ansvaret for at håndtere ansøgninger om international beskyttelse; understreger, at det i forbindelse med revisionen af Dublinforordningen er nødvendigt at revidere begrebet "ansøgere med et klart behov for international beskyttelse", da de migranter og flygtninge, der ikke falder ind under denne kategori, stadig vil skulle håndteres af den medlemsstat, hvor de først ankommer;

37.  er af den opfattelse, at EU bør støtte de medlemsstater, der modtager flest asylansøgninger, med en forholdsmæssig og tilstrækkelig finansiel og teknisk bistand; mener, at formålet med at anvende solidaritets- og ansvarsfordelingsforanstaltninger er at forbedre kvaliteten af det fælles europæiske asylsystem og få det til at fungere bedre;

38.  påpeger, at en af mulighederne for en grundlæggende revision af Dublinsystemet vil være at etablere en central indsamling af ansøgninger på EU-plan — idet alle asylansøgere anses for at søge asyl i EU som helhed og ikke i en enkelt medlemsstat — og at oprette et centralt system for tildeling af ansvaret for personer, der søger asyl i EU; mener, at man i et sådant system kunne fastsætte nogle tærskler pr. medlemsstat for antallet af ankomster, hvilket formentlig vil være med til at begrænse de sekundære migrationsstrømme, da alle medlemsstater vil være involveret fuldt ud i det centrale system og ikke længere vil have et individuelt ansvar for tildeling af ansøgere til andre medlemsstater; mener, at et sådant system kan fungere på grundlag af en række EU-"hotspots", hvorfra fordelingen i EU bør finde sted; understreger, at de centrale begreber familiens enhed og barnets tarv skal indgå i ethvert nyt system til fordeling af ansvaret;

Om gensidig anerkendelse

39.  konstaterer, at medlemsstaterne i øjeblikket kun anerkender asylafgørelser fra andre medlemsstater, hvis de er negative; gentager, at gensidig anerkendelse fra medlemsstaternes side af positive asylafgørelser er et logisk skridt i retning af en korrekt gennemførelse af artikel 78, stk. 2, litra a), i TEUF, hvorefter der skal indføres "en ensartet asylstatus, der gælder i hele Unionen";

Om direktivet om midlertidig beskyttelse

40.  påpeger, at Kommissionen i tilfælde af massetilstrømning på eget initiativ eller efter behandling af en anmodning fra en medlemsstat kan foreslå at udløse Rådets direktiv 2001/55/EF om midlertidig beskyttelse ("direktivet om midlertidig beskyttelse")(14); bemærker, at der kræves en afgørelse fra Rådet med kvalificeret flertal, for at direktivet faktisk kan udløses; påpeger, at direktivet bør udløses, når der er en risiko for, at EU ikke vil være i stand til at håndtere en massetilstrømning eller en forestående massetilstrømning af fordrevne personer; understreger imidlertid, at direktivet om midlertidig beskyttelse aldrig er blevet udløst, siden det blev vedtaget i 2001;

41.  bemærker, at direktivet om midlertidig beskyttelse også giver mulighed for evakuering af fordrevne personer fra tredjelande, og at en sådan evakuering vil gøre det muligt at anvende humanitære korridorer, i samarbejde med UNHCR, med en forpligtelse for medlemsstaterne til, om nødvendigt, at yde bistand til at opnå visum;

42.  mener, at asylsystemerne i nogle medlemsstater i frontlinjen allerede er klart overbelastede, og at direktivet om midlertidig beskyttelse - i henhold til sin egen logik - burde have været udløst; opfordrer under alle omstændigheder til en klar definition af "massetilstrømning" efter en revision af dette direktiv; forstår, at en sådan revision af direktivet om midlertidig beskyttelse kan indgå i revisionen af Dublinsystemet;

Om integration

43.  bemærker, at deltagelse af alle de aktører, som er involveret i samfundet, er afgørende, og foreslår derfor at styrke udvekslingen af bedste praksis på integrationsområdet, samtidig med at medlemsstaternes kompetence hvad angår integrationsforanstaltninger respekteres; understreger, at integrationsforanstaltninger for alle tredjelandsstatsborgere, der har lovligt ophold, bør fremme inklusion snarere end isolation; bemærker, at lokale og regionale myndigheder, herunder byer, spiller en central rolle i integrationsprocessen;

44.  understreger, at værtsmedlemsstaterne skal tilbyde flygtninge støtte og muligheder for at integrere sig og opbygge et liv i deres nye samfund; bemærker, at dette nødvendigvis bør omfatte indkvartering, læsefærdigheder og sprogkurser, interkulturel dialog, almen og erhvervsfaglig uddannelse og endvidere adgang til demokratiske strukturer i samfundet– som foreskrevet i kvalifikationsdirektivet(15); bemærker, at flygtninge – ligesom EU-borgere – har både rettigheder og pligter i værtsmedlemsstaterne; understreger, at integration er en tovejsproces, og at respekt for de værdier, som EU bygger på, skal være en integreret del af integrationsprocessen ligesom respekt for flygtningenes grundlæggende rettigheder;

45.  minder om, at medlemsstaterne i henhold til artikel 15 i direktivet om modtagelsesforhold skal fastsætte betingelserne for at give ansøgere om international beskyttelse adgang til deres arbejdsmarkeder, forudsat at en sådan adgang er effektiv og i overensstemmelse med den tidsramme, der er fastsat i stk. 1 i nævnte artikel; forstår, at medlemsstaterne i medfør af artikel 15, stk. 2, af arbejdsmarkedspolitiske hensyn kan give forrang til EU-borgere og statsborgere fra stater, der er parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, samt tredjelandsstatsborgere, der har lovligt ophold;

46.  er af den opfattelse, at når personer, der har fået tildelt international beskyttelse i EU, får et tilbud om beskæftigelse i en anden medlemsstat end den, hvor de har fået tildelt international beskyttelse, bør de kunne benytte sig af et sådant tilbud;

47.  bekræfter på ny, at bedre anerkendelse af udenlandske kvalifikationer er et praktisk middel til at sikre, at tredjelandsstatsborgere, der allerede befinder sig i EU, kan integreres bedre, og opfordrer Kommissionen til at fremsætte hensigtsmæssige forslag i denne henseende;

48.  tilskynder til private og lokale integrationsprogrammer for personer, der er godkendt til genbosættelse, i samarbejde med og baseret på bedste praksis i medlemsstaterne og de lokale myndigheder;

Om familiens enhed

49.  tilskynder medlemsstaterne til at sigte mod at holde familier sammen, hvilket vil forbedre udsigterne til integration på længere sigt, da de kan fokusere på at skabe et nyt liv i stedet for at bekymre sig over familiemedlemmer, der stadig er i en usikker situation;

50.  understreger, at medlemsstaterne bør fjerne eventuelle juridiske og praktiske hindringer for at nå frem til hurtigere afgørelser om familiesammenføring;

51.  mener, at det, indtil der er foretaget en grundlæggende revision af Dublinforordningen, er vigtigt, at medlemsstaterne gør bedre brug af skønsklausulerne for at respektere princippet om familiens enhed;

Om børn

52.  fremhæver den sårbare situation for børn, der ankommer til Unionen, og gentager, at ethvert barn har ret til at blive behandlet som et barn først og fremmest; opfordrer medlemsstaterne til i fuldt omfang at anvende det fælles europæiske asylsystem om uledsagede mindreårige, herunder adgang til juridisk bistand, værgemål, adgang til sundhedspleje, indkvartering og uddannelse, retten til at blive talt til i et sprog, som de forstår, og til at blive interviewet af korrekt uddannede tjenestemænd; gentager, at medlemsstaterne ikke bør frihedsberøve børn på grund af, at de er migranter;

53.  minder om, at støtte, information og beskyttelse bør udvides til at omfatte uledsagede børn og børn, som er blevet adskilt fra deres familie, i overensstemmelse med deres bedste interesser, og at behandlingen af ansøgninger om familiesammenføring indgivet af uledsagede børn og af børn, som er blevet adskilt fra deres familie, bør fremskyndes;

54.  bemærker, at et effektivt værgemål og børnevenligt beskyttelsessystem er centrale elementer for at forhindre misbrug, omsorgssvigt og udnyttelse af børn, som mangler forældreomsorg; understreger vigtigheden af at udarbejde EU-retningslinjer for en værgemålsordning rettet mod at yde passende støtte og beskyttelse og mod at sikre, at udenlandske og nationale børn behandles ens;

55.   mener, at aldersvurderingen bør udføres på en mindst mulig invasiv måde, som er tværfaglig og sikker og respekterer børns fysiske integritet og menneskelige værdighed, med særlig vægt på piger, og derfor bør udføres af uafhængige, kvalificerede behandlere og eksperter;

56.  opfordrer medlemsstaterne til at indsamle disaggregerede data om flygtninge- og migrantbørns situation med henblik på at forbedre systemernes evne til at integrere flygtninge- og migrantbørn;

Om tilbagesendelse

57.  er klar over, at en sikker tilbagesendelse af de mennesker, om hvem det efter en individuel vurdering af deres asylansøgning fastslås, at de ikke er berettiget til beskyttelse i EU, er noget, der skal udføres som led i en korrekt gennemførelse af det fælles europæiske asylsystem;

58.  anerkender, at der er behov for at gøre Unionens tilbagesendelsessystem mere effektivt, i lyset af at det i 2014 kun var 36 % af de tredjelandsstatsborgere, som fik påbud om at forlade EU, der rent faktisk blev sendt tilbage;

59.  mener, at det med henblik på at øge effektiviteten af tilbagetagelser og for at sikre sammenhæng i tilbagesendelser på europæisk plan vil være nødvendigt at vedtage EU-tilbagetagelsesaftaler, som bør have forrang for bilaterale aftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande;

60.  mener, at tilbagesendelse af migranter kun bør udføres på en sikker måde, i fuld overensstemmelse med de pågældende migranters grundlæggende og proceduremæssige rettigheder, og når det land, de sendes tilbage til, er sikkert for dem; gentager i den forbindelse, at frivillig tilbagevenden bør foretrækkes frem for tvangstilbagesendelse;

61.  mener, at ethvert forsøg fra medlemsstaternes side på at "afvise" migranter, der ikke har haft mulighed for at fremsætte anmodninger om asyl, er i strid med EU-retten og folkeretten, og at Kommissionen bør træffe passende foranstaltninger over for enhver medlemsstat, der forsøger sådanne "afvisninger";

Om en liste over sikre oprindelseslande

62.  anerkender Kommissionens nylige forslag om en EU-liste over sikre oprindelseslande ved ændring af direktivet om asylprocedurer(16); bemærker, at hvis en sådan en EU-liste ville blive obligatorisk for medlemsstaterne, kunne det i princippet være et vigtigt redskab til at lette asylprocessen, herunder tilbagesendelse;

63.  beklager den aktuelle situation, hvor medlemsstaterne anvender forskellige lister, der indeholder forskellige sikre lande, hvilket hindrer en ensartet anvendelse og giver incitamenter til sekundære migrationsstrømme;

64.  understreger under alle omstændigheder, at enhver liste over sikre oprindelseslande ikke bør ændre ved princippet om, at enhver person skal modtage en passende individuel behandling af sin ansøgning om international beskyttelse;

Om overtrædelsesprocedurer

65.  bemærker, at Kommissionen i september 2015 måtte vedtage 40 afgørelser om overtrædelser i forbindelse med gennemførelsen af det fælles europæiske asylsystem mod 19 medlemsstater, ud over 34 allerede verserende sager; gentager, at Parlamentet bør holdes fuldt orienteret om procedurer, som Kommissionen har indledt over for medlemsstater, der ikke har gennemført EU-lovgivning på dette område, eller ikke har gennemført lovgivningen korrekt;

66.  understreger på ny, hvor vigtigt det er, at medlemsstaterne, når der er opnået enighed om og vedtaget EU-lovgivning, overholder deres del af aftalen og gennemfører den pågældende lovgivning;

67.  konstaterer endvidere, at det er umuligt at vurdere fordelene og ulemperne ved visse elementer i det fælles europæiske asylsystem, fordi mange medlemsstater endnu ikke har gennemført lovgivningen fuldt ud;

Om Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO)

68.  Anbefaler, at EASO, på længere sigt, udvikles til at blive en ledende koordinator for det fælles europæiske asylsystem med henblik på at sikre fælles anvendelse af reglerne i dette system; gentager, at eftersom det fælles europæiske asylsystem bliver reelt europæisk orienteret, skal EASO udvikle sig fra en samling af eksperter fra medlemsstaterne til et fuldgyldigt EU-agentur, der yder operationel støtte til medlemsstaterne og ved de ydre grænser; understreger i den forbindelse, at det skal forsynes med de nødvendige finansielle og menneskelige ressourcer på kort, mellemlang og lang sigt;

69.  bemærker, at EASO's budget for 2015 til omfordeling, genbosættelse og den eksterne dimension blot var 30 000 EUR; gentager, at dette meget lave budget ikke kan tages alvorligt i lyset af de aktuelle begivenheder i Middelhavsområdet og i lyset af de mange henvisninger til EASO i afgørelser om omfordeling; minder om, at der vil være behov for betydelige stigninger i budgettet til EASO, i dets menneskelige ressourcer og i de beløb, det tildeler til omfordeling og genbosættelse på kort, mellemlang og lang sigt;

Om Frontex og den foreslåede nye europæiske grænse- og kystvagt

70.  noterer sig den rolle, Frontex i den seneste tid har spillet i indsatsen for at yde hjælp til ethvert fartøj og enhver person, der er i havsnød, og anerkender, at det gennem de fælles operationer Triton og Poseidon har været med til at redde mange liv i Middelhavet;

71.  forstår, at den nyligt foreslåede europæiske grænse- og kystvagt skal erstatte Frontex og har til formål at sikre en europæisk integreret grænseforvaltning ved de ydre grænser med henblik på at forvalte migrationen effektivt og sikre en høj grad af indre sikkerhed i EU, samtidig med at den fri bevægelighed for personer i EU beskyttes; bemærker i overensstemmelse med traktaterne og protokollerne hertil, at medlemsstater, som er parter i Schengenaftalerne, men endnu ikke er en del af Schengenområdet, uden intern grænsekontrol kan deltage i og/eller få gavn af alle foranstaltningerne under det nye forslag;

72.  ser frem til forhandlingerne om forslaget hos de to lovgivere og mellem disse i forbindelse med den almindelige lovgivningsprocedure i overensstemmelse med artikel 294 i TEUF;

Om Schengen og forvaltningen af og sikkerheden ved de ydre grænser

73.  minder om, at EU siden oprettelsen af Schengenområdet har været et område uden indre grænser, at Schengenmedlemsstaterne har udviklet en trinvis fælles politik i forhold til Schengenområdets ydre grænser, og at den indre logik i et sådant system altid har været, at ophævelsen af kontrollen ved de indre grænser skal gå hånd i hånd med kompenserende foranstaltninger til styrkelse af Schengenområdets ydre grænser og udveksling af oplysninger via Schengeninformationssystemet ("SIS");

74.  anerkender, at Schengenområdets integritet og afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser forudsætter en effektiv forvaltning af de ydre grænser, med høje fælles standarder, der anvendes af alle medlemsstaterne ved de ydre grænser, og en effektiv udveksling af oplysninger mellem dem;

75.  erkender, at EU er nødt til at styrke beskyttelsen af sine ydre grænser og videreudvikle det fælles europæiske asylsystem, og at der skal træffes foranstaltninger for at øge kapaciteten i Schengenområdet til at imødegå de nye udfordringer, som Europa står over for, og opretholde de grundlæggende principper om sikkerhed og fri bevægelighed for personer;

76.  påpeger, at adgangen til Schengenområdet generelt kontrolleres ved de ydre grænser i henhold til Schengengrænsekodeksen, og at mange tredjelandes statsborgere desuden skal have et visum for at rejse ind i Schengenområdet;

77.  gentager UNHCR’s bemærkning om, at der kun kan sikres respekt for de grundlæggende rettigheder og internationale forpligtelser, hvis de operationelle procedurer og planer afspejler disse forpligtelser i konkrete, klare retningslinjer for grænsekontrolpersonalet, herunder personalet ved land-, sø- og luftgrænserne; påpeger behovet for yderligere at styrke EU's civilbeskyttelsesmekanisme for at kunne reagere på hændelser med vidtrækkende konsekvenser, der påvirker et betydeligt antal medlemsstater;

78.  understreger igen, at, ligesom det er tilfældet med lovgivning særligt på området asyl og migration, er det helt afgørende for, at lovgivning vedrørende de indre og ydre grænser kan være effektiv, at de foranstaltninger, der vedtages på EU-plan, gennemføres korrekt af medlemsstaterne; understreger, at en bedre gennemførelse af foranstaltninger fra medlemsstaternes side ved de ydre grænser efter øget pres er af afgørende betydning og i et vist omfang vil kunne fjerne borgernes sikkerhedsmæssige bekymringer;

79.  noterer sig, at Kommissionen den 15. december 2015 fremsatte et forslag til en målrettet revision af Schengengrænsekodeksen, hvori det foreslås at indføre systematisk kontrol af alle EU-statsborgere (ikke kun af tredjelandsstatsborgere) på grundlag af de relevante databaser ved Schengenområdets ydre grænser;

80.   mener, at Schengenområdet er en af de vigtigste opnåelser for Europæisk integration; bemærker, at konflikten i Syrien og andre konflikter andre steder i regionen har udløst et rekordhøjt antal flygtninge og migranter, der er ankommet til Unionen, hvilket til gengæld har afsløret mangler ved dele af Unionens ydre grænser; er bekymret over det forhold, at nogle medlemsstater på deres side har følt behov for at lukke deres interne grænser eller indføre midlertidig grænsekontrol og dermed sat spørgsmålstegn ved Schengenområdets funktionsdygtighed;

Om hotspots

81.  minder om, at grænseagenturet, EASO, Europol og Eurojust i den "hotspottilgang", som Kommissionen har foreslået i den europæiske dagsorden for migration, skal yde operativ bistand til medlemsstaterne i overensstemmelse med deres respektive mandater;

82.  påpeger i denne forbindelse, at EU-agenturerne skal have de ressourcer, der er nødvendige, for at de kan udføre deres opgaver; insisterer på, at EU-agenturerne og medlemsstaterne holder Parlamentet fuldt orienteret om arbejdet ved hotspottene;

83.  konstaterer, at der i henhold til begge afgørelser om omfordeling skal ydes operationel støtte ved hotspottene til Italien og Grækenland til screening af migranterne og optagelse af deres fingeraftryk ved ankomsten, registrering af deres ansøgning om international beskyttelse, levering af oplysninger til ansøgerne om omfordeling, tilrettelæggelse af tilbagesendelsesoperationer for dem, der ikke har ansøgt om international beskyttelse, og som ikke har ret til at blive på andet grundlag, eller dem, som har ansøgt uden held, og lettelse af alle de forskellige foranstaltninger i selve omfordelingsproceduren;

84.  opfordrer til, at hotspottene bliver oprettet hurtigst muligt for at give konkret operationel bistand til de pågældende medlemsstater; opfordrer til at tildele tekniske og finansielle ressourcer og støtte til medlemslande, der er første ankomstland, såsom Italien og Grækenland, med henblik på at muliggøre hurtig og effektiv registrering og henvisning til de kompetente myndigheder af alle migranter, der ankommer til Unionen, med fuld respekt for deres grundlæggende rettigheder; mener, at hurtig og effektiv støtte fra Unionen til medlemsstaterne og accept af en sådan støtte er vigtig for gensidig tillid;

85.  anerkender, at et af hovedformålene med hotspottene er at gøre det muligt for EU at yde beskyttelse og humanitær bistand til personer i nød på en hurtig måde; understreger, at man skal være meget opmærksom på at sikre, at kategoriseringen af migranter på hotspottene gennemføres med fuld respekt for alle migranters rettigheder; erkender dog, at en korrekt identifikation af ansøgere om international beskyttelse på det sted, hvor de først ankommer i Unionen, formentlig vil bidrage til at få et revideret fælles europæisk asylsystem til at fungere overordnet set;

Om strafferet i relation til migration

86.  noterer sig, at Kommissionen i sin handlingsplan om smugling anfører, at den overvejer en revision af Rådets direktiv 2004/81/EF om udstedelse af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, der har været ofre for menneskehandel, eller som er indrejst som led i ulovlig indvandring, og som samarbejder med de kompetente myndigheder;

87.  mener, at der er behov for en sådan revision, og at det herved bør overvejes at indføre systemer, der gør det muligt for ofre for menneskehandel og kriminel smugling at stå frem og støtte en effektiv retsforfølgning af en menneskehandler eller en kriminel smugler uden frygt for selv at blive retsforfulgt;

88.  bemærker, at Kommissionen overvejer en revision af Rådets direktiv 2002/90/EF om definition af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold; er af den opfattelse, at enhver, der yder forskellige former for humanitær bistand til de nødstedte, ikke bør kriminaliseres, og at EU-lovgivningen bør afspejle dette princip;

89.  understreger, at et andet meget vigtigt skridt med henblik på at optrevle kriminelle smugler- og menneskehandlernetværk er at prioritere økonomisk efterforskning, da det er afgørende for bestræbelserne på at svække og i sidste ende optrevle disse kriminelle netværk, at man sporer og konfiskerer deres udbytte; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at gennemføre det fjerde direktiv om bekæmpelse af hvidvaskning af penge hurtigt og effektivt;

90.  minder om, at det for at sikre, at den strafferetlige efterforskning udføres effektivt, er vigtigt at uddanne de forskellige aktører, således at de fuldt ud forstår det fænomen, de forsøger at tackle, og ved, hvordan man genkender det på et tidligt stadium;

Om samarbejde med tredjelande

91.  påpeger, at søjlen vedrørende asyl og international beskyttelse i den samlede strategi for migration og mobilitet ("SSMM") bør videreudvikles, med større inddragelse af tredjelande; konstaterer, at de nuværende foranstaltninger på dette område, under regionale beskyttelsesprogrammer eller regionale udviklings- og beskyttelsesprogrammer, fokuserer på kapacitetsopbygning med henblik på at bekæmpe de kriminelle smugler- og menneskehandlernetværk i tredjelande, som er oprindelses- og transitlande; konstaterer samtidig, at genbosættelseselementet i disse programmer fortsat er svagt; mener, at kapacitetsopbygningsindsatsen og genbosættelsesaktiviteterne bør intensiveres og gennemføres i samarbejde med tredjelande, som har et stort antal flygtninge;

92.  anerkender, at SSMM er det grundlæggende instrument, der fastlægger målene for Unionens eksterne politikker for migration, asyl og grænser; noterer sig, at der findes forskellige instrumenter inden for disse rammer, herunder regionale dialoger, bilaterale dialoger, mobilitetspartnerskaber, fælles dagsordener for migration og mobilitet, tilbagetagelsesaftaler, visumlempelsesaftaler, visumfritagelsesaftaler, regionale beskyttelsesprogrammer og regionale udviklings- og beskyttelsesprogrammer;

93.  forstår, at den eksterne dimension bør fokusere på samarbejde med tredjelande om at tackle de grundlæggende årsager til og håndtere de irregulære migrationsstrømme til Europa; forstår, at partnerskaber og samarbejde med de vigtigste oprindelses-, transit- og bestemmelseslande fortsat bør være i fokus, f.eks. gennem Khartoumprocessen og Rabatprocessen, migrations- og mobilitetsdialogen mellem EU og Afrika, Budapestprocessen og Pragprocessen;

94.  påpeger, at EU og dets medlemsstater skal være selektive i deres støtte til tredjelandes retshåndhævende myndigheder under hensyntagen til de pågældende organers tradition for overtrædelser af migranters menneskerettigheder;

95.  henstiller til, at der ved samarbejde med tredjelande bl.a. tages stilling til de pågældende landes asylsystemer, deres støtte til flygtninge og deres evne og vilje til at bekæmpe menneskehandel og kriminel smugling ind i og gennem disse lande;

96.  opfordrer EU til at hjælpe tredjelande med at opbygge deres asylsystemer og integrationsstrategier med henblik på at gøre det muligt for tredjelandsstatsborgere, der har behov for international beskyttelse, at søge beskyttelse der; mener, at EU bør anlægge en win-win-tilgang til samarbejdet med tredjelande, dvs. en tilgang, der er til gavn for EU, det pågældende tredjeland og flygtningene og migranterne i det pågældende tredjeland;

97.  minder om, at EU har intensiveret sit eksterne samarbejde med tredjelande om migration og asyl for at reagere på den aktuelle flygtningekrise på en passende måde og har iværksat nye samarbejdsinitiativer som f.eks. EU's og Tyrkiets fælles handlingsplan; understreger i denne forbindelse, at det er nødvendigt, at alle parter lever op til de tilsagn, der er givet i forbindelse med den fælles handlingsplan, herunder om tage fat på de grundlæggende årsager til den massive tilstrømning af syrere og om at intensivere samarbejdet for at støtte syrere, der er under midlertidig beskyttelse, og deres værtssamfund i Tyrkiet, og at Tyrkiet lever op til sine tilsagn om at forhindre irregulære migrationsstrømme fra dets område til EU;

Om oplysningskampagner

98.  påpeger, at mange smuglede personer til en vis grad er bevidste om de risici, de vil stå over for på en potentielt farlig rejse til Europa, men vælger at begive sig ud på rejsen alligevel, da de vurderer, at disse risici er lavere end dem, der ville være forbundet med ikke at migrere;

99.  glæder sig over, at man i handlingsplanen om smugling kæder iværksættelsen af nye oplysningskampagner sammen med en evaluering af de eksisterende kampagner; anbefaler, at alle sådanne kampagner indeholder oplysninger om, hvilke kriterier der skal anvendes til at afgøre spørgsmålet om beskyttelsesstatus i EU, da sådanne oplysninger kan overbevise nogle migranter — der risikerer at begive sig ud på en farlig rejse blot for at blive sendt tilbage, hvis de ikke får beskyttelse — om, at de ikke bør foretage rejsen;

Om håndtering af de grundlæggende årsager

100.  bekræfter på ny, at EU må vedtage en langsigtet strategi for at hjælpe med at imødegå de "pushfaktorer" i tredjelande (konflikt, forfølgelse, etnisk udrensning, udbredt vold eller andre faktorer såsom ekstrem fattigdom, klimaændringer eller naturkatastrofer), som tvinger folk i hænderne på kriminelle smuglernetværk, som de ser som deres eneste mulighed for at komme til Unionen;

101.  minder om, at FN’s særlige rapportør om migranters menneskerettigheder også har opfordret EU til at åbne op for regulære migrationskanaler, så migranterne kan benytte de formelle ind- og udrejsekanaler i stedet for at ty til kriminelle smuglernetværk;

102.  fremhæver, at den seneste stigning i tilstrømningen af flygtninge til EU har vist, at forebyggende foranstaltninger ikke i sig selv er tilstrækkelige til at håndtere de aktuelle migrationsfænomener;

103.  forstår, at man på længere sigt er nødt til at satse mere på at løse de geopolitiske spørgsmål, der påvirker de grundlæggende årsager til migration, da krig, fattigdom, korruption, hungersnød og mangel på muligheder betyder, at folk stadig vil føle sig tvunget til at flygte til Unionen, medmindre Europa ser på, hvordan man kan hjælpe med til at genopbygge de pågældende lande; påpeger, at det betyder, at Kommissionen og medlemsstaterne må komme med pengene til at hjælpe med at opbygge kapacitet i tredjelandene, f.eks. ved at lette investeringer og uddannelse, styrke og håndhæve asylsystemerne, yde støtte til en bedre forvaltning af grænserne og styrke rets- og domstolssystemerne i de pågældende lande;

Om finansiering til tredjelande

104.  bemærker, at det vigtigste finansieringsinstrument til bistand til tredjelande er instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde, der omfatter EU's eneste globale tematiske finansiering til migration under programmet for globale offentlige goder og udfordringer, som forvaltes af Generaldirektoratet (GD) for Internationalt Samarbejde og Udvikling (DEVCO); bemærker endvidere, at som det er tilfældet med midler, der er afsat direkte til medlemsstaterne, er andre af Kommissionens GD’er og andre EU-organer involveret i forvaltningen af instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde, således at EU’s bistand til nabolande leveres af GD for Naboskabspolitik og Udvidelsesforhandlinger via instrumentet til førtiltrædelsesbistand; humanitær bistand leveres af GD for Humanitær Bistand og Civilbeskyttelse ("ECHO"), og Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil ("EU-Udenrigstjenesten") forvalter instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred; minder om, at eftersom de to fonde, der forvaltes af GD for Indre Anliggender og Migration (HOME) — Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed — også har en ekstern dimension, giver dette en ny aktør hvad angår den eksterne finansiering;

105.  glæder sig over den nyligt oprettede nødtrustfond for Afrika og de 1,8 mia. EUR, der er givet tilsagn om til fonden, som har tilføjet et yderligere element til finansieringen til tredjelande; opfordrer medlemsstaterne til at fortsætte med at bidrage til fonden;

106.  anbefaler, at man i overensstemmelse med SSMM tillægger de fire tematiske søjler om i) lovlig migration og mobilitet, ii) irregulær migration og menneskehandel, iii) international beskyttelse og iv) de udviklingsmæssige virkninger af migration lige stor betydning i EU’s udenrigspolitik og finansiering;

Om gennemsigtighed i finansieringen

107.  bemærker, at EU’s migrationspolitik bliver gennemført ved hjælp af forskellige politiske instrumenter, som hver har deres egne målsætninger, der ikke nødvendigvis er indbyrdes forbundne, og at der ikke sker en tilstrækkelig koordinering af finansieringen mellem de mange involverede aktører; påpeger, at fragmenteringen af budgetposter og ansvar skaber en forvaltningsstruktur, der kan gøre det vanskeligt at give et samlet overblik over, hvordan de forskellige midler, der er til rådighed, tildeles og i sidste ende anvendes; påpeger endvidere, at denne fragmentering også gør det vanskeligt at sætte tal på, hvor meget EU samlet bruger på migrationspolitikken;

108.  er af den opfattelse, at der skal gives et sådant samlet overblik over EU-finansieringen i relation til migration, både i og uden for EU, da manglen på et sådant overblik er en klar hindring for gennemsigtighed og fornuftige politiske beslutninger; bemærker i den forbindelse, at en mulighed kunne være et websted med en database over alle EU-finansierede projekter i relation til migrationspolitikken; understreger, at behovet for gennemsigtighed også gælder budgetposter med henblik på at sikre tilstrækkelig finansiering af alle mål for EU’s migrationspolitik;

109.  minder om, at de positive virkninger af EU’s migrationsfonde er baseret på processer på nationalt plan og EU-plan, der kan sikre gennemsigtighed, effektiv overvågning og ansvarlighed; mener, at det bør overvejes, hvordan man kan overvåge og evaluere igangværende processer og ikke blot efterfølgende processer, og at Revisionsrettens rolle bør styrkes i denne henseende; mener, at der bør etableres sammenlignelige kvalitative og kvantitative indikatorer for at måle virkningen af EU-fondene og bidrage til at vurdere, hvorvidt disse fonde har nået deres mål;

Om yderligere midler til migration

110.  glæder sig over de yderligere midler på EU’s budget for 2016 til at tage fat på de aktuelle migrationsfænomener; påpeger, at de fleste af disse nye midler er fremrykkede midler fra den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2014-2020, hvilket betyder, at EU kommer til at bruge nogle penge nu, der efter hensigten skulle bruges en gang i fremtiden;

111.  er enig i, at de seneste budgetforslag og de yderligere midler på EU’s budget for 2016, herunder anvendelsen af fleksibilitetsinstrumentet, ganske vist bør hilses velkommen, men at den mellem- og langsigtede finansiering fortsat er en kilde til bekymring; er bekymret over, at stigningen i de foreslåede beløb for budgetposterne under Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden for 2016 ikke er blevet ledsaget af et forslag til revision af de samlede midler, der er til rådighed under denne fond for finansieringsperioden 2014-2020; forstår, at hvis det forbliver sådan, bliver resultatet, at midlerne under Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden vil være brugt op længe før 2020;

112.  opfordrer medlemsstaterne til at drage fuld fordel af de muligheder, der ligger i midler, som ikke er direkte knyttet til migrationspolitikken, men som kan anvendes til at finansiere aktiviteter på dette område (f.eks. integrationstiltag), såsom dem, der er til rådighed under Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede, Horisont 2020, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og programmet for rettigheder og unionsborgerskab;

113.  anbefaler, at der under revisionen af FFR, der er planlagt til slutningen af 2016, afsættes betydelige ekstra ressourcer på EU-budgettet, udgiftsområde 3, Unionsborgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed, således at der stilles tilstrækkelige midler til rådighed på grundlag af migrationstendenserne og de hermed forbundne finansielle krav i relation til EU’s og medlemsstaternes asyl-, migrations- og integrationspolitikker;

Om inddragelse af civilsamfundet

114.  påpeger, at tilvejebringelse af operationel finansiering er en central udfordring for NGO'erne, da de fleste midler er projektrelaterede; anfører, at frivillige initiativer og civilsamfundsinitiativer, der har til formål at yde bistand til migranter, bør fremmes og, når det er hensigtsmæssigt, finansieres af Kommissionen og medlemsstaterne; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til, hvor det er relevant og muligt, at forsøge at finansiere projekter, der forvaltes af civilsamfundsorganisationer, der beskæftiger sig med migration, integration og asyl;

115.  gentager, at det skal sikres, at civilsamfundet inddrages i udviklingen af EU-tiltag og nationale programmer, i overensstemmelse med partnerskabsprincippet som fastlagt i forordningen om Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden; foreslår, at man på EU-plan overvejer regelmæssige konsultationer mellem Kommissionen og de relevante civilsamfundsorganisationer, der arbejder med migrations-, asyl- og integrationsspørgsmål;

Om demografiske tendenser

116.  bemærker, at det før de stigende migrationsstrømme til EU i 2015 ifølge en undersøgelse fra OECD og Kommissionen fra 2014 blev antaget, at befolkningen i den erhvervsaktive alder (15-64 år) i EU vil falde med 7,5 mio. mellem 2013 og 2020, og at faldet ville være endnu større, hvis nettomigrationen blev holdt uden for prognoserne, idet der så ville blive tale om et fald i befolkningen i den erhvervsaktive alder på 11,7 mio.;

117.  påpeger imidlertid, at ungdomsarbejdsløsheden i alle medlemsstaterne i november 2015 lå på 20 %;

118.  bemærker endvidere, at forholdet mellem personer på 65 år eller derover og personer på 15-64 år ifølge Eurostats seneste prognoser vil stige fra 27,5 % i begyndelsen af 2013 til næsten 50 % i 2050; konstaterer, at dette vil indebære en ændring fra det nuværende forhold på fire personer i den erhvervsaktive alder for hver person på 65 år eller derover til to personer i den erhvervsaktive alder for hver person på 65 år eller derover;

Om lovlig arbejdskraftmigration

119.  fastslår, at retsgrundlaget for forvaltningen af lovlig migration på EU-plan er fastsat i artikel 79 i TEUF;

120.  forstår, at artikel 79, stk. 5, udtrykkeligt fastslår, at medlemsstaterne bevarer retten til at fastlægge antallet af tredjelandsstatsborgere, der kan indrejse fra tredjelande på deres område for at søge arbejde;

121.  fremhæver, at der i EU 2020-strategien peges på, at der er behov for en omfattende politik for arbejdskraftmigration og for bedre integration af migranter med henblik på at opfylde Unionens mål om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst;

122.  konstaterer, at den eksisterende EU-lovgivning om tredjelandsstatsborgeres adgang til at arbejde i EU er temmelig fragmenteret, da den snarere fokuserer på specifikke kategorier af arbejdstagere end på at fastlægge generelle regler for alle vandrende arbejdstagere;

123.  mener, at EU på lang sigt vil være nødt til at fastlægge flere generelle regler for indrejse og ophold for tredjelandsstatsborgere, der søger beskæftigelse i EU for at udfylde hullerne på EU’s arbejdsmarked;

Om behovet for bedre data

124.  opfordrer til, at man betragter arbejdsmarkedet i EU som en helhed, som en nødvendig forudsætning for udviklingen af arbejdsmarkedspolitikker; påpeger, at det er nødvendigt at udvikle redskaber til at identificere og forudsige de nuværende og fremtidige behov på arbejdsmarkedet i EU på en bedre måde; foreslår i denne forbindelse, at de eksisterende værktøjer — som f.eks. dem, der er udviklet af Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) eller OECD — kan forbedres, og endda slås sammen, med internationale statistikker om det potentielle udbud af arbejdskraft fra tredjelande for at give et mere præcist billede af situationen;

125.  tror på, at bedre data og bedre værktøjer til at analysere disse data kun kan hjælpe beslutningstagerne med at fastlægge arbejdskraftmigrationspolitikkerne for fremtiden, og at EU og medlemsstaterne bør identificere huller på deres arbejdsmarkeder, der kunne hjælpe dem med at besætte job, som ellers ville forblive ledige;

Om udnyttelse af arbejdskraft

126.  bemærker, at udnyttelse af arbejdskraft kan finde sted som følge af menneskehandel eller -smugling eller selv uden nogen af delene, med det resultat at der er straffrihed for dem, som udnytter irregulære migranter i de medlemsstater, hvor udnyttelsen ikke er kriminaliseret som sådan;

127.  beklager, at den lave risiko for at blive opdaget og/eller retsforfulgt som en arbejdsgiver, der udnytter irregulære migranters arbejdskraft, har vist sig at være en vigtig faktor for udnyttelse af arbejdskraft, navnlig i de mest udsatte sektorer (landbrug, byggeri, hoteller og restauranter, husligt arbejde og pleje); mener, at det med henblik på at bekæmpe denne situation med straffrihed er nødvendigt for det første at sikre, at alle tilfælde af grov udnyttelse af arbejdskraft bliver kriminaliseret og behørigt straffet i henhold til national ret, og for det andet at øge arbejdstilsynet i de udsatte sektorer;

128.  noterer sig, at mange medlemsstater i dag kun kriminaliserer udnyttelse af arbejdskraft, når det finder sted som en form for menneskehandel, hvilket efterlader et stort hul i alle tilfælde, hvor de, der udnytter arbejdskraft, ikke har været involveret i menneskehandel, eller hvor dette ikke kan bevises;

129.  gentager, at de særlige procedurer i direktiv 2009/52/EF om minimumsstandarder for sanktioner og foranstaltninger over for arbejdsgivere, der beskæftiger tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold ("direktivet om sanktioner over for arbejdsgivere"), der skal sikre lettere klageadgang, bør gennemføres fuldt ud og anvendes korrekt i praksis; mener, at der er behov for øget beskyttelse af de personer, der er ofre for menneskehandel eller bliver smuglet ind i EU, og som samarbejder og gør det lettere at retsforfølge menneskehandlerne og/eller de kriminelle menneskesmuglere; foreslår, at der herudover ydes støtte til etablering af en europæisk virksomhedskoalition til bekæmpelse af menneskehandel (som drøftet i strategien for bekæmpelse af menneskehandel fra 2014) med det formål at udvikle forsyningskæder, som ikke involverer menneskehandel;

130.  mener, at enhver indsats for at udrydde udnyttelse af arbejdskraft i sidste ende skal bygge på den dobbelte tilgang at retsforfølge de pågældende arbejdsgivere effektivt og samtidig beskytte ofrene for en sådan udnyttelse;

Om revision af det blå kort

131.  minder om, at Kommissionen i dagsordenen for migration bekendtgjorde sin hensigt om at revidere direktivet om indrejse- og opholdsbetingelser for tredjelandsstatsborgere med henblik på højt kvalificeret beskæftigelse (direktivet om det blå kort), med særlig fokus på spørgsmålene om anvendelsesområdet (som eventuelt kunne omfatte iværksættere, der er villige til at investere i Europa) og forbedring af bestemmelserne om mobilitet inden for EU;

132.  gentager, at Kommissionens rapport om gennemførelsen af det nuværende direktiv om det blå kort understreger dets mangler, herunder den meget begrænsede harmonisering som følge af det vide skøn, der overlades medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen, navnlig retten for medlemsstaterne til at opretholde parallelle nationale ordninger;

133.  mener endvidere, at direktivet helt klart ikke kun bør fokusere på de højtkvalificerede, men også på særligt udvalgte erhverv, der kræver høje kvalifikationer, og hvor der er konstateret mangel på arbejdskraft; mener desuden, at revisionen af det blå kort bør være både ambitiøs og målrettet og bør sigte mod at fjerne uoverensstemmelserne i det eksisterende direktiv, navnlig for så vidt angår parallelle nationale ordninger; anbefaler, at det overvejes at revidere anvendelsesområdet, så det kommer til at omfatte tredjelandsstatsborgere, der kan bidrage til at fylde hullerne på Unionens arbejdsmarked;

134.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, til medlemsstaternes parlamenter og regeringer og til EASO, Frontex, Europol, Eurojust, FRA, eu-LISA, Europarådet, Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.

16.11.2015

UDTALELSE fra Udenrigsudvalget

til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

om situationen i Middelhavet og behovet for en holistisk EU-tilgang til migration

(2015/2095(INI))

Ordfører for udtalelse: Demetris Papadakis

FORSLAG

Udenrigsudvalget opfordrer Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  udtrykker bekymring over de seneste hændelser ved EU's grænser, som er et resultat af denne hidtil usete migrationskrise, og som har udstillet manglerne i det nuværende modtagelsessystem for flygtninge og indvandrere, og påpeger vigtigheden af større harmonisering af migrations- og asylpolitikker på EU-plan og internationalt plan;

2.  understreger behovet for en holistisk EU-tilgang til migration, som sikrer sammenhæng mellem EU's interne og eksterne politikker, omfatter alle migrationsruter og bygger på solidaritet, fuld respekt for menneskerettighederne, overensstemmelse med folkeretten og de værdier, som EU bygger på;

3.  mener, at en sådan omfattende EU-strategi bør være et centralt element i den nye globale EU-strategi om udenrigs- og sikkerhedspolitik med henblik på at bidrage aktivt til stabiliseringen af EU's naboskabsområder og forebygge andre lignende humanitære kriser i fremtiden;

4.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at standse opførelsen af mure ved EU's ydre grænser og til at ophøre med at forhindre flygtninge og migranter i at komme ind på EU's område;

5.  udtrykker bekymring over den stigende tendens til ulovlige udvisninger på stedet og afviser denne praksis som værende i strid med menneskerettighederne og retsstatsprincippet; udtrykker dyb bekymring for, hvad der er blevet af tredjelandsstatsborgere og statsløse, som i henhold til EU's tilbagetagelsesaftaler, bl.a. i forbindelse med sager om tilbageholdelse på ubestemt tid, retlig uvished eller refoulement, er blevet tilbagesendt til deres hjemlande;

6.  understreger, at den vedvarende ustabilitet og de vedvarende konflikter i EU's naboskabsområder har en alvorlig indvirkning på antallet af migranter, flygtninge og fordrevne personer; mener, at en langsigtet, reel og effektiv løsning på den humanitære krise i Middelhavsområdet kun er mulig ved at tackle de grundlæggende årsager, især ustabilitet, krige, terrorisme, mangel på sikkerhed og krænkelser af menneskerettighederne samt fattigdom, ulighed, forfølgelse, korruption, klimaforandringer og naturkatastrofer; understreger EU's presserende behov for at indlede en fælles diplomatisk indsats sammen med internationale partnere og centrale regionale magter og organisationer, som f.eks. Den Afrikanske Union og Den Arabiske Liga, for at imødegå de udfordringer, som skrøbelige stater står over for, og for at sætte fokus på konfliktforebyggelse;

7.  er overbevist om, at den aktuelle migrations- og flygtningekrise skal ses i relation til konflikten i Syrien og andre dele af Mellemøsten og ustabiliteten i MENA-regionen som helhed, som EU skal gøre sit yderste for at bringe til ophør; opfordrer til en behørig gennemførelse af EU's strategi for bekæmpelse af Da'esh; opfordrer EU og dets medlemsstater til proaktivt at støtte en FN-ledet indsats for at løse den syriske konflikt og til at øge deres diplomatiske indsats betydeligt for at løse igangværende konflikter i naboskabsområderne og i Mellemøsten i samarbejde med alle aktører i regionen sammen med og til støtte for FN;

8.  glæder sig over vedtagelsen af Vallettatopmødets handlingsplan, der bør fungere som en platform for en langsigtet EU-Afrika-strategi, som bygger på principperne om solidaritet, partnerskab og fælles ansvar som reaktion på de menneskelige, sociale og politiske udfordringer med migrationsstrømme mellem Afrika og EU; opfordrer til en fuldstændig gennemførelse og overvågning af de resultater, som er opnået på Vallettatopmødet; understreger vigtigheden af EU's engagement i Afrika gennem udviklingssamarbejde for at tackle de grundlæggende årsager til irregulær migration og tvangsfordrivelse; anerkender, at der bør ydes en større indsats for at fremme muligheder for lovlig migration og mobilitet;

9.  understreger, at det vestlige Balkan, som er en transitrute for flygtninge og migranter, der sætter kursen mod EU's medlemsstater, har været under stigende og hårdt pres med alvorlige humanitære konsekvenser og derfor skal støttes; glæder sig over forslaget i Rådets konklusioner af 12. oktober 2015 (12880/15) om at udvide anvendelsesområdet for EU's regionale trustfond, der blev oprettet som reaktion på den syriske krise ("Madadfonden"), til Vestbalkan; støtter erklæringen fra konferencen på højt plan om ruten over det østlige Middelhavsområde og det vestlige Balkan den 8. oktober 2015 i Luxembourg og opfordrer til en hurtig gennemførelse heraf og opfølgning herpå;

10.  påpeger, at Syriens nabostater ifølge UNHCR's (FN's Højkommissariat for Flygtninge) skøn har taget imod omkring fire millioner syriske flygtninge; minder om, at store flygtningestrømme kommer til Tyrkiet, Libanon og Jordan, og understreger behovet for effektiv EU-støtte og et tæt samarbejde med disse lande for at håndtere den humanitære krise og skabe bedre vilkår for flygtninge; påpeger, at et aktivt engagement fra Golfstaternes side, hvilket viser solidaritet, ville have en positiv virkning; understreger samtidig vigtigheden af at støtte frontlinjelande som Grækenland, Italien og Malta med nye eller forbedrede mekanismer til at håndtere humanitære kriser af dette omfang; 11.  mener, at EU bør yde tiltrædelseslande, dvs. den tidligere jugoslaviske republik Makedonien (FYROM) og Serbien, fuld støtte i forbindelse med håndteringen af tilstrømningen af migranter og flygtninge; advarer imidlertid om den negative virkning, som deres handlinger kan medføre i udviklingen hen imod EU-integration, og minder regeringerne i disse lande om deres internationale forpligtelser på menneskerettighedsområdet;

12.  opfordrer til, at næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant (NF/HR) og EU-Udenrigstjenesten får de nødvendige værktøjer og det nødvendige mandat til at træffe de politiske og diplomatiske foranstaltninger, der er nødvendige i regionen, inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, i samordning med medlemsstaterne;

13.  slår til lyd for et bredere og intensiveret EU-samarbejde med tredjelande, som er oprindelses- og transitlande, gennem bilaterale aftaler, mobilitetspartnerskaber og tekniske samarbejdsaftaler, for hvilke overvågningsmekanismer, som omfatter lokale civilsamfundsorganisationer, skal sikres med henblik på at:

  –  anlægge en fremadskuende tilgang til migrationskrisen i Middelhavsområdet, som tilpasses og sondrer mellem de forskellige årsager til disse migrationsstrømme

  –  bekæmpe smugling og netværk af menneskehandlere

  –  sikre kapacitetsopbygning med hensyn til asylsystemer og grænsekontrol

  –  beskytte folk i nød i samarbejde med UNHCR og specialiserede NGO'er

  –  styrke den samlede strategi for migration og mobilitet

  –  oprette humanitære korridorer

  –  skabe rammer for sikker og lovlig migration og lempe eksisterende restriktioner for familiesammenføring

  –  udstede humanitære visa

  –  iværksætte en menneskelig og effektiv tilbagesendelsespolitik for irregulære migranter;

14.  efterlyser mobilitetspartnerskaber og aftaler om cirkulær migration for at lette tredjelandsstatsborgeres bevægelighed mellem deres lande og EU og for at understøtte begge parters socioøkonomiske udvikling;

15.  opfordrer NF/HR til at tage praktiske skridt i FN med henblik på at få FN's Sikkerhedsråd til at give Den Europæiske Union et mandat til at træffe foranstaltninger rettet mod havneinfrastrukturen af grupper, som organiserer menneskesmugling;

16.  noterer sig Kommissionens forslag om "sikre og usikre" tredjelande; opfordrer centrale oprindelseslande og transitlande for irregulær migration til EU til fuldt ud og effektivt at gennemføre eksisterende bilaterale tilbagetagelsesaftaler hurtigst muligt; understreger, at det ved indgåelse eller anvendelse af tilbagetagelsesaftaler bør sikres, at disse stemmer overens med relevant international lovgivning, og at forpligtelser på menneskerettighedsområdet beskyttes i disse tredjelande; fremhæver desuden behovet for at forbedre det grænseoverskridende samarbejde med omkringliggende medlemsstater i denne henseende, herunder gennem et styrket operationelt og teknisk samarbejde med EASO og Frontex;

17.   mener samtidig, at EU bør etablere et bindende genbosættelsesprogram for flygtninge, i tæt samarbejde med UNHCR, med kvoter og en permanent, obligatorisk, men fleksibel, automatisk udløst fordelingsordning i hele EU baseret på objektive kriterier og under hensyntagen til situationen og modtagelsesforholdene i indgangsmedlemsstater samt behovene og så vidt muligt flygtningenes egne præferencer;

18.  glæder sig over forøgelsen af ressourcer til operationerne under Triton og Poseidon; noterer sig iværksættelsen af EUNAVFOR Med-/Sophia-operationen mod smuglere og menneskehandlere i Middelhavsområdet og støtter styrkelsen af forvaltningen af Unionens ydre grænser; anerkender overgangen til anden fase af operationen i overensstemmelse med international lovgivning og understreger, at det er nødvendigt at samarbejde med tredjelande for effektivt at bekæmpe de organiserede kriminelle netværk af menneskesmuglere; insisterer dog på, at der er behov for bredere, vedholdende, samordnede og effektive eftersøgnings- og redningsoperationer i Middelhavsområdet for at redde liv, navnlig gennem oprettelsen af en europæisk kystvagttjeneste, og for en EU-politik for asyl, subsidiær beskyttelse og midlertidig beskyttelse, som fuldt ud overholder bindende forpligtelser inden for rammerne af Genèvekonventionen, FN's konvention om barnets rettigheder og den europæiske menneskerettighedskonvention, og som respekterer princippet om non-refoulement;

19.  påpeger, at migranter og flygtninge, og navnlig uledsagede børn, er meget sårbare og derfor i fare for at blive ofre for menneskehandel; fremhæver, at der er behov for at sikre særlig omsorg for flygtninge og migranter, som er kvinder og børn, der er ofre for menneskehandlere, og for at give dem lægehjælp og psykologisk bistand samt passende beskyttelse til børn; opfordrer EU og medlemsstaterne til at inkludere et barne- og kønsperspektiv i sin politik om indvandring, integration og asyl og insisterer på, at der er behov for en EU-tilgang til migration og grænseforvaltning, som respekterer sårbare børns rettigheder og de grundlæggende principper om barnets tarv;

20.  mener, at samarbejde og udviklingsbistand, i overensstemmelse med principperne om en sammenhængende udviklingspolitik, spiller en afgørende rolle med hensyn til at tackle de grundlæggende årsager til migration; opfordrer medlemsstaterne til at foretage en gennemgang af deres udviklingsbistand, i overensstemmelse med de 0,7 % af BNI-forpligtelsen, med henblik på at opfylde målene for bæredygtig udvikling; glæder sig over, at ét af målene på Vallettatopmødet er en bedre målretning af udvikling og samarbejdsbistand i Afrika; understreger, at EU på lang sigt og på det praktiske plan skal fortsætte sin støtte til den internationale indsats for bekæmpelse af fattigdom og udryddelse af korruption samt til fredsopbygning, fremme af demokrati og regeringsførelse, menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, ligestilling mellem mænd og kvinder, beskæftigelse og uddannelse, regional, politisk og økonomisk stabilitet, sikkerhed og velstand;

21.  mener, at migrations- og flygtningekrisen i Middelhavsområdet kun kan løses med konstant politisk vilje, internationalt samarbejde og international samordning mellem EU's institutioner og medlemsstaterne, og mener, at EU bør tage initiativ til at indkalde til en international konference i FN-regi for at tackle den aktuelle krise på humanitært plan;

22.  mener, at de regionale beskyttelsesprogrammer, som har til formål at forbedre tredjelandes kapacitet i de regioner, hvor store antal flygtninge kommer fra eller passerer igennem, kunne styrkes betydeligt, ved at de indførtes i politiske dialoger mellem EU og tredjelande og dermed fik større tyngde og vakte større engagement;

23.  opfordrer Kommissionen og EU's medlemsstater til at tage de nødvendige lovgivningsmæssige og administrative skridt til at tillade udstedelsen af nødvisa og lette tilvejebringelsen af midlertidig indkvartering til menneskerettighedsforkæmpere, der er i fare i tredjelande i Middelhavsområdet; opfordrer medlemsstaterne til at være særlig opmærksomme på sager i forbindelse med anmodninger om politisk asyl med henblik på at forhindre enhver tilbagesendelse, der kan medføre en krænkelse af menneskerettighederne;

24.  glæder sig over etableringen af EU's nødtrustfond for stabilitet og håndtering af de grundlæggende årsager til irregulær migration og til fordrivelse af personer i Afrika, som har til formål at fremme stabilitet og bidrage til bedre migrationsforvaltning i de afrikanske lande og regioner, som er mest berørt af migration; understreger imidlertid behovet for garantier med hensyn til, hvor midlerne skal komme fra, og til hvilke foranstaltninger de skal anvendes; opfordrer medlemsstaterne til at vise deres stærke opbakning ved at bidrage og matche de 1,8 mia. EUR, som er blevet foreslået; understreger behovet for at skaffe flere midler med henblik på at frigøre det uudnyttede potentiale på det afrikanske kontinent, hvilket gennem handel og investeringer vil bidrage til en bæredygtig udvikling og nedbringe fattigdommen;

25.  påpeger, at yderligere EU-budgetmidler, navnlig humanitær bistand, vil være nødvendige for at tackle migrations- og flygtningekrisen i Middelhavsområdet; opfordrer til, at der oprettes migrationsinformationscentre i tredjelande, og bemærker den hurtige udsendelse af europæiske indvandringsforbindelsesofficerer til EU-delegationer i centrale tredjelande for at indsamle oplysninger om migrationsstrømme, koordinere med nationale forbindelsesofficerer og samarbejde direkte med de lokale myndigheder og derved aktivere systemer til tidlig varsling på EU-plan for at muliggøre en rettidig reaktion på nye migrationskriser;

26.  opfordrer NF/HR og EU-Udenrigstjenesten til fortsat at støtte ratificeringen af FN's konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet, protokollen om forebyggelse, bekæmpelse og retsforfølgning af menneskehandel, navnlig handel med kvinder og børn, protokollen om bekæmpelse af menneskesmugling til lands, ad søvejen og ad luftvejen og protokollen om bekæmpelse af ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben og dele, komponenter samt ammunition hertil;

27.  udtrykker sin bekymring over den stigende kriminalisering af det aktuelle migrationsproblem på bekostning af de omhandlede personers menneskerettigheder og mishandlingen og den vilkårlige tilbageholdelse af flygtninge i tredjelande; opfordrer EU til at løse dette problem, herunder i forbindelse med sine menneskerettighedsdialoger og i underudvalgene vedrørende retfærdighed, frihed og sikkerhed, og til at udvikle beskyttelseskapaciteter i transittredjelande;

28.  anmoder Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten om at deltage aktivt i debatten om begrebet "klimaflygtning", herunder den mulige retlige definition heraf i folkeretten eller i en eventuel retligt bindende international aftale;

29.  erkender, at statsløshed udgør en særlig udfordring i forbindelse med menneskerettigheder; anmoder Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten om at bekæmpe statsløshed i alle EU's eksterne foranstaltninger, især ved at modvirke forskelsbehandling i lovgivning om statsborgerskab på grundlag af køn, religion eller mindretalsstatus, ved at fremme børns ret til statsborgerskab og ved at støtte kampagnen fra UNHCR, der har til formål at afskaffe statsløshed inden 2024;

30.  anmoder Kommissionen om at høre Parlamentet, inden der indgås nogen aftaler mellem Frontex og et tredjeland; insisterer på, at disse aftaler skal have tilstrækkelige beskyttelsesmekanismer til at sikre, at menneskerettighedsstandarderne respekteres fuldt ud, også i forbindelse med hjemsendelser, fælles patruljering, eftersøgnings- og redningsoperationer eller afvisningsoperationer;

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

16.11.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

49

6

6

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Lars Adaktusson, Michèle Alliot-Marie, Francisco Assis, James Carver, Javier Couso Permuy, Andi Cristea, Arnaud Danjean, Mark Demesmaeker, Georgios Epitideios, Knut Fleckenstein, Eugen Freund, Sandra Kalniete, Manolis Kefalogiannis, Afzal Khan, Janusz Korwin-Mikke, Eduard Kukan, Ilhan Kyuchyuk, Barbara Lochbihler, Sabine Lösing, Ulrike Lunacek, Andrejs Mamikins, Ramona Nicole Mănescu, Tamás Meszerics, Francisco José Millán Mon, Javier Nart, Pier Antonio Panzeri, Demetris Papadakis, Vincent Peillon, Tonino Picula, Kati Piri, Andrej Plenković, Cristian Dan Preda, Jozo Radoš, Sofia Sakorafa, Jacek Saryusz-Wolski, Alyn Smith, Jaromír Štětina, Charles Tannock, László Tőkés, Johannes Cornelis van Baalen

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Ignazio Corrao, Luis de Grandes Pascual, Angel Dzhambazki, Tanja Fajon, Mariya Gabriel, Liisa Jaakonsaari, Javi López, Norica Nicolai, Urmas Paet, Miroslav Poche, Soraya Post, Marietje Schaake, Helmut Scholz, Igor Šoltes, Renate Sommer, Traian Ungureanu, Marie-Christine Vergiat

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Beatriz Becerra Basterrechea, Claudiu Ciprian Tănăsescu, Ivan Štefanec, Patricija Šulin

12.11.2015

UDTALELSE fra Udviklingsudvalget

til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

om situationen i Middelhavet og behovet for en holistisk EU-tilgang til migration

(2015/2095(INI))

Ordfører for udtalelse: Beatriz Becerra Basterrechea

FORSLAG

Udviklingsudvalget opfordrer Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  mener, at der kun kan opnås langsigtede og bæredygtige løsninger, hvis den aktuelle migrationssituation behandles inden for rammerne af en samlet europæisk tilgang, der bør være del af en omfattende gennemgang af migrationspolitikkerne inden for rammerne af 2030-dagsordenen; understreger derfor, at der er behov for, at medlemsstaterne styrker samarbejdet om forvaltningen af migrationsstrømmene; glæder sig over initiativet til at iværksætte en ny europæisk dagsorden for migration, der skal basere sig på rettigheder, blive udformet af Europa-Parlamentet, Kommissionen og Det Europæiske Råd med direkte deltagelse af relevante interesserede parter i beslutningsprocessen og i samråd med civilsamfundet, herunder migrantorganisationer, og bygge på solidaritet og ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne; understreger, at denne dagsorden bør indeholde en erstatning af Dublinforordningen med et centraliseret europæisk asylsystem, der tager hensyn til asylansøgeres og flygtninges præferencer, og således gør det muligt at skabe et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, harmonisere asylprocedurerne og sikre en effektiv kontrol ved de ydre grænser; understreger nødvendigheden af en bindende og permanent ordning for flytning af asylansøgere, der nyder international beskyttelse;

2.  fordømmer den omstændighed, at Kommissionen har måttet vente, indtil der indtraf en hidtil uset humanitær krise, der blev fulgt af kraftige protester og solidaritet fra civilsamfundet, til at revurdere sin forfejlede migrationspolitik og gå ind for en samlet tilgang, der omfatter udvikling, samarbejde og overholdelse af princippet om politisk sammenhæng for udvikling;

3.  kræver en øjeblikkelig forbedring af de forfærdelige levevilkår for millioner af mennesker, der lever i flygtningelejre, navnlig i Tyrkiet, Jordan og Libanon; opfordrer EU og medlemsstaterne til at forbedre deres humanitære bistand og støtte til nabolande i konfliktområder, som huser det største antal flygtninge; glæder sig over Kommissionens tilsagn om at øge sin økonomiske støtte til disse lande og opfordrer medlemsstaterne til at holde deres løfter; minder om, at der må tages effektivt fat på de grundlæggende årsager til migration med en indsats mod globale uligheder, menneskerettighedskrænkelser, fattigdom, arbejdsløshed, landenes sårbarhed og klimaændringer, og understreger i denne forbindelse, at det er afgørende at arbejde for en fredelig løsning af væbnede konflikter; noterer sig topmødet om migration, der blev afholdt i Valletta den 11. og 12. november 2015, og som gav mulighed for at anlægge en samlet tilgang med henblik på at tackle de grundlæggende årsager til tvungen migration;

4.  mener, at den europæiske indvandringspolitik bør skelne mellem "flygtninge" og "økonomiske migranter"; understreger, at der bør træffes forskellige tiltag over for disse to kategorier af migranter;

5.  understreger, at mænd, kvinder og børn, som er ramt af den nuværende krise, flygter fra religiøs og politisk forfølgelse, krig, diktatur, undertrykkelse, tortur, halshugninger osv., og at deres rettigheder som mennesker ikke er til forhandling; bemærker, at de fleste af dem er omfattet af Genève-konventionen af 1951 om flygtninges retsstilling, som er ratificeret af alle 28 medlemsstater; opfordrer EU til at indføre sanktioner over for lande, som krænker disse rettigheder og dermed overtræder en af de grundlæggende betingelser for deres EU-medlemskab;

6.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at anmode USA, som partner i vores transatlantiske udviklingspolitiske samarbejde, til at samarbejde med os om at dæmme op for migrationen ved at øge udviklingssamarbejdet i Afrika og i Mellemøsten og yde mere bistand til de millioner af mennesker, der lever i flygtningelejrene;

7.  fastholder, at den komplekse sammenhæng mellem udvikling og migration skal integreres bedre for at gøre EU’s politikker, der vedrører forvaltningen af migration i EU, forenelige med dem, der sigter mod at mindske fattigdommen i udviklingslandene, og for at afbøde nogle af årsagerne til tvungen migration, f.eks. ved at maksimere udviklingseffekten af pengeoverførsler ved en nedbringelse af prisen for disse overførsler; betoner, at der er behov for at samarbejde effektivt med tredjelande om at afgrænse de faktorer, der fører til disse migrationsstrømme, snarere end udelukkende at fokusere på deres konsekvenser; minder om, at udvandringen stiger i takt med den økonomiske udvikling, indtil landene når status som mellemindkomstland (omkring 7 000-8 000 USD pr. indbygger), hvorefter den begynder at falde; understreger derfor, at samarbejdet om og forvaltningen af migrationsstrømmene må styrkes, hvis der skal findes en langsigtet, levedygtig løsning; anerkender, at bæredygtig økonomisk udvikling og en statsopbygning, der baserer sig på demokratiske, solide og gennemsigtige institutioner, bidrager kraftigt til at modvirke de dybereliggende årsager til tvungen migration; opfordrer EU og alle internationale aktører til at forbedre udviklingssamarbejdet og instrumenterne for løbende politisk dialog; 

8.  er bekymret over, at der er forsøg på at bruge udviklingsbistand til at tackle migrationsspørgsmål, der ikke er relateret til udvikling; fordømmer den omstændighed, at udgifter til flygtninge i donorlande måske allerede nu regnes med som statslig udviklingsbistand; fordømmer planerne om at kæde udviklingsbistand sammen med øget grænsekontrol eller tilbagetagelsesaftaler med tredjelande; opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at sætte flere midler af til at reagere på humanitære kriser; ser gerne en langsigtet plan, som omfatter foranstaltninger, der tager sigte på at styrke den rolle, FN’s særorganisationer spiller; glæder sig over oprettelsen af en regional EU-trustfond som reaktion på den syriske krise og af en nødtrustfond for Afrika, hvilket er et effektivt instrument til at bekæmpe destabilisering, tvangsfordrivelser og ulovlig indvandring; anmoder Kommissionen om at øge gennemsigtigheden i EU’s nødtrustfond for Afrika; opfordrer medlemsstaterne til at bidrage til trustfonden og understreger, at overvågning og evaluering af de projekter og programmer, der finansieres, vil være af afgørende betydning for at sikre, at fonden tjener sit formål, nemlig at hjælpe personer i nød, og ikke finansiere regeringer, der er ansvarlige for krænkelser af menneskerettighederne;

9.   opfordrer indtrængende EU, Den Afrikanske Union og FN til at styrke det internationale samarbejde om migration med henblik på at skabe lovlige migrationskanaler og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at maksimere det positive bidrag fra migration og menneskelig mobilitet i den globale udvikling, hvilket for første gang er anerkendt i udviklingsdagsordenen for perioden efter 2015 og de foreslåede mål for bæredygtig udvikling og tilhørende migrationsmål; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at lette integrationen af indvandrere, hvis deltagelse i samfundet bidrager til at fremme den sociale og økonomiske udvikling og kulturelle mangfoldighed i EU; opfordrer EU og medlemsstaternes myndigheder til at fremme anerkendelsen af migranternes akademiske og faglige kvalifikationer med henblik på en hurtigere og bedre integration på arbejdsmarkedet;

10.  minder om, at retten til at forlade et hvilket som helst land, også ens eget, er nedfældet i artikel 13 i FN’s verdenserklæring om menneskerettigheder; understreger, at selv om dette er en frihed og en grundlæggende rettighed, der skal være til gavn for alle, er det kun statsborgere fra det "globale nord" og de rigeste statsborgere fra det "globale syd", der reelt kan udøve denne ret; understreger, at der er behov for bedre og fuldt ud at gennemføre princippet om "non-refoulement", hvilket navnlig for asylansøgere er en naturlig følge af retten til at migrere og er nedfældet i artikel 33 konventionen af 1951 om flygtninges retsstilling og i protokollen af 1967 om flygtninges status og bekræftet i artikel 3 i FN’s konvention fra 1984 mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling;

11.  understreger, at der er behov for at beskytte, fremme og opfylde den internationale ret til at søge asyl, som er nedfældet i artikel 14 i FN’s verdenserklæring om menneskerettigheder, hvilket omfatter behovet for bedre og fuldt ud at overholde princippet om "non-refoulement"; understreger vigtigheden af at oprette og styrke migrationsinformationscentre i udvandrings- og transitlandene i lighed med informations- og forvaltningscentret for migration i Mali (CIGEM); understreger, at manglen på lovlige ruter ikke levner de fleste mænd, kvinder og børn noget valg ud over at ty til menneskesmuglere, hvilket medfører enorme udgifter og fare for deres liv; opfordrer EU til at gennemføre den eksisterende lovgivning og at skabe mere sikre og lovlige muligheder for indrejse og ophold i EU;

12.  afviser forslagene fra medlemsstaterne om at oprette EU-asylcentre i tredjelande og inddrage de nordafrikanske lande samt Tyrkiet i europæiske eftersøgnings- og redningsoperationer med det formål at opfange flygtninge og sende dem tilbage til afrikansk og tyrkisk jord; opfordrer Kommissionen til i denne forbindelse at forelægge Parlamentet en evaluering af disse forslags overensstemmelse med folkeretten og af de praktiske og juridiske hindringer for deres implementering; ser gerne, at Khartoumprocessen erstattes af en proces baseret på fuld respekt for menneskerettighederne, hvor der er fokus på forbedring af levevilkårene, således at de grundlæggende årsager til migration modvirkes; opfordrer indtrængende Kommissionen og Rådet til på Valletta-topmødet i november at fokusere på de grundlæggende årsager til migration såsom fattigdom, ulighed og uretfærdighed, klimaændringer, korruption, dårlig regeringsførelse og væbnede konflikter;

13.  anser de forhold og problemer, som kvinder, piger og sårbare grupper såsom ældre, børn, handicappede, minoriteter og andre støder på i migrationsforløbet i EU, og indvirkningen heraf på disse gruppers evne til at deltage i samfundet og på deres menneskerettigheder, for at være særdeles vigtige; anser også de forhold og problemer, som LGBTI-migranter støder på i migrationsprocessen og i EU, for at være af stor betydning; ser gerne en eksplicit LGBTI-dimension i alle migrationsrelaterede politikker; understreger det altafgørende behov for en inkluderende dimension i migrationspolitikkerne, hvor der tages hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for hver sårbar gruppe, og anmoder om at blive inddraget i alle politikker rettet mod indvandrere; bemærker, at EU’s asyllovgivning indeholder bestemmelser om, at kønslemlæstelse skal være blandt de kriterier, der skal tages hensyn til i forbindelse med behandlingen af asylansøgninger; insisterer på nødvendigheden af at respektere de menneskerettigheder og individuelle rettigheder, der gør sig gældende for de mest sårbare blandt migranter;

14.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at sikre, at indvandrere har adgang til rettigheder og ydelser, som garanterer dem ligebehandling, og til at forebygge det stigende omfang af racisme og fremmedhad i EU;

15.  minder om, at det er nødvendigt at varetage børn og uledsagede mindreåriges altoverskyggende interesser, f.eks. med hensyn til asyl, i henhold til konventionen af 1989 om barnets rettigheder og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder; understreger, at der er behov for at styrke ordningerne, der retter sig mod til enhver tid at beskytte børn mod misbrug og udnyttelse, herunder gennem ydelse af væsentlige tjenester som lægehjælp, psykologisk støtte, uddannelse af høj kvalitet og særlige foranstaltninger for deres gradvise integration i medlemsstaterne; opfordrer til, at der sættes særligt fokus på behovene i familier, der er splittede, og familier, der er ladt tilbage, og til at revidere Rådets direktiv 2003/86/EF for at lette familiesammenføring;

16.  opfordrer Kommissionen og EU til fuldt ud at respektere princippet om udviklingsvenlig politikkohærens i sin migrationspolitik, og især i gennemførelsen af den europæiske dagsorden for migration, idet der i denne henseende skal huskes på forbindelsen mellem interne og eksterne politikker og dermed på forholdet mellem migrations- og udviklingspolitikker på den ene side og eksisterende social- og beskæftigelsespolitikkerne i medlemsstaterne på den anden; understreger derfor, at der er behov for, at udviklingsdimensionen mere systematisk indarbejdes i migrationspolitikken; minder om, at nogle EU-politikker og den begrænsede indsats, der gøres for at bekæmpe ulovlig kapitalflugt fra udviklingslandene, indirekte bidrager til ustabilitet og migrationsstrømme; anmoder derfor Kommissionen om at fremlægge en handlingsplan om politikkohærens; fremhæver, at det er vigtigt at sikre sammenhæng og koordinering mellem EU’s optræden udadtil, sikkerhed, forsvar, handel, humanitær bistand, migration og udviklingspolitikker; mener, at det europæiske ansvar i konflikter bør udtrykke sig fuldt ud igennem et større engagement i fredsbevarende og varige løsninger for flygtninge (genbosættelse, lokal integration, mobilitet og tilbagevenden, hvis det er muligt); opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre en større indsats, hvad angår de interne og eksterne politikker, der vedrører migration, med henblik på at fremme mobilitet for personer, der forsøger at forbedre deres og deres familiers situation;

17.  udtrykker sin bekymring over det stigende antal klimaflygtninge, der skyldes tørke, hungersnød, dårlige sundhedsforhold og lav levestandard; mener, at befolkningerne i de mindst udviklede lande er mere sårbare over for virkningerne af klimaændringer, hvilke kan betyde voksende uligheder og social ustabilitet;

18.  opfordrer Kommissionen til at koordinere sin udviklingspolitik med sin økonomiske politik med henblik på at bremse udnyttelsen af menneskelige og fysiske ressourcer i tredjelande, hvilket modarbejder formålet med enhver form for udviklingsbistand; opfordrer EU og dets medlemsstater til nøje at regulere de aktiviteter, som multinationale virksomheder af europæisk oprindelse udfører i tredjelande;

19.  støtter kraftigt en effektiv og omfattende udbredelse og gennemførelse i og uden for EU af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder, og understreger behovet for at træffe alle nødvendige politiske og lovgivningsmæssige foranstaltninger til at afhjælpe mangler, der forhindrer en effektiv gennemførelse af FN’s vejledende principper, herunder vedrørende adgang til domstolene; minder om, at formålet med de vejledende principper ikke er at skabe en ny international juridisk forpligtelse, men at fastlægge en fælles global standard, der kan forebygge og imødegå, at erhvervslivets aktiviteter undergraver menneskerettighederne;

20.  fremhæver, at der er behov for at indarbejde politikker om adgang til livsvigtige lægemidler i den udviklingsvenlige politikkohærens; anfører, at spørgsmålet om regulering af handel og intellektuel ejendomsret bør være genstand for særlig opmærksomhed, da det har betydning for adgangen til virkningsfulde lægemidler i udviklingslandene;

21.  er forfærdet over, at indgåelsen af offentlige kontrakter og gældsbetjening bl.a. medfører, at 61 % af den officielle udviklingsbistand går tilbage til donorlandene; opfordrer derfor til en større reel støtte, som bidrager til at opfylde befolkningens behov;

22.  opfordrer Kommissionen til at revidere EuropeAids systemer til evaluering og resultatorienteret overvågning, som er af afgørende betydning for planlægningen, udformningen og gennemførelsen af EU's politikker og interventioner samt for øget gennemsigtighed og større demokratisk ansvarlighed. minder om, at mere autonomi og selvbestemmelse samt udvikling af bæredygtige strukturelle ændringer bør være et centralt fokus i vores politikker;

23.  beklager det forhold, at der i nogle medlemsstater, såsom Italien, har været en række tilfælde af alvorlig svindel og administrative uregelmæssigheder, ofte med organiseret kriminalitet indblandet, i forvaltningen af visse modtagelsescentre for asylansøgere, hvilket har medført både misbrug af EU-midler og yderligere forværring af migranters levevilkår og af beskyttelsen af deres menneskerettigheder;

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

10.11.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

21

1

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Beatriz Becerra Basterrechea, Ignazio Corrao, Doru-Claudian Frunzulică, Nathan Gill, Charles Goerens, Enrique Guerrero Salom, Heidi Hautala, Maria Heubuch, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Linda McAvan, Norbert Neuser, Cristian Dan Preda, Lola Sánchez Caldentey, Elly Schlein, Pedro Silva Pereira, Davor Ivo Stier, Paavo Väyrynen, Bogdan Brunon Wenta, Rainer Wieland, Anna Záborská

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Marina Albiol Guzmán, Louis-Joseph Manscour, Joachim Zeller

4.9.2015

UDTALELSE fra Budgetudvalget

til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

om situationen i Middelhavet og behovet for en holistisk EU-tilgang til migration

(2015/2095(INI))

Ordfører for udtalelse: Gérard Deprez

FORSLAG

Budgetudvalget opfordrer Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  glæder sig over Kommissionens vedtagelse af en ambitiøs europæisk dagsorden for migration; beklager, at Det Europæiske Råd bortset fra sine erklæringer ikke har samme ambitionsniveau og ikke formår at støtte Kommissionen;

2.  bifalder Kommissionens forslag om at etablere en mekanisme til nødflytning af 40 000 mennesker i 2016 og 2017, hvortil omkostningerne beløber sig til i alt 240 000 000 EUR; støtter indsatsen i nogle medlemsstater, som har accepteret det antal, Kommissionen har foreslået, og i nogle tilfælde endda flere, samtidig med af det beklager den omstændighed, at antallet 40.000 på grund af uvilje i nogle medlemsstater endnu ikke er nået;

3.  bifalder Kommissionens henstilling om, at der etableres et genbosættelsesprogram, og de yderligere 50 000 000 EUR, der er stillet til rådighed hertil i 2015 og 2016; understreger, at det beløb, der stilles til rådighed, bør svare til de faktiske behov, der afhænger af de fremtidige migrationsstrømme, og derfor bør afpasses herefter;

4.  glæder sig over forhøjelsen af bevillingerne til Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden med et 57 000 000 EUR i FÆB nr. 5 for 2015 og over 169 000 000 EUR (171 900 000 EUR efter omprogrammering) i budgetforslaget for 2016; beklager imidlertid, at mens de finansieringsmidler, der er afsat til styrkelse og udvikling af et fælles EU-asylsystem, vil blive forhøjet med mere end 174 000 000 EUR (161 694 285 EUR efter omprogrammering), så er midlerne til finansiering af lovlig migration, integration og til forbedring af strategierne for en retfærdig og effektiv hjemsendelse, blevet reduceret med næsten 5 000 000 EUR (+9 985 847 EUR efter omprogrammering);

5.  opfordrer Kommissionen til at fremlægge en så nøjagtig vurdering som muligt af de bevillinger, der er behov for til Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden i perioden frem til 2020, og på dette grundlag fremsætte forslag om en forhøjelse af bevillingerne under udgiftsområde 3 og, om nødvendigt, en tilpasning af fordelingen mellem de forskellige programmer i forbindelse med revisionen af den finansielle ramme i slutningen af 2016; understreger desuden, at denne finansiering skal have en virkelig europæisk merværdi og ikke blot være en støtte til eksisterende nationale programmer;

6.  erklærer, at det har til hensigt at ændre kontoplanen for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden for at gøre den mere gennemsigtig og gøre det lettere at kontrollere tildelingen af årlige bevillinger mellem de forskellige programmer og midlerne til gennemførelse af fonden; opfordrer til, at fonden i fremtiden kan råde over en større fleksibilitetsmargen;

7.  glæder sig over forhøjelsen på 41 245 000 EUR i budgetforslaget for 2016 til Frontex-agenturet; ønsker pålidelige data om omkostningerne forbundet med Triton- og Poseidonoperationer; beklager imidlertid, at hjemstedsaftalen mellem Frontex og den polske regering 11 år efter dets oprettelse i Warszawa stadig ikke er blevet undertegnet, hvilket hindrer, at agenturets personale kan arbejde under optimale forhold; opfordrer Kommissionen til at tilvejebringe flere oplysninger om den foreslåede ændring af Frontex’ mandat for så vidt angår tilrettelæggelse af tilbagesendelser;

8.  anerkender, at Rådet ikke har nedskåret de vigtigste budgetposter under Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed under udgiftsområde 3, og dermed har ladet underforstå, at en forhøjelse vil blive nødvendig; kritiserer imidlertid nedskæringerne af migrations- og asylbudgetposten under instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI) (-200 000 EUR i FB, -5 mio. EUR i BB) og fattigdomsbekæmpelsesbudgetposterne for både Middelhavslande (- 50 mio. EUR i BB) og Det Østlige Partnerskab (-12 mio. EUR i BB) og mere generelt for instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA); mener, at de foreslåede nedskæringer vil få negative konsekvenser for den generelle strategi til håndtering af fremtidige migrationsstrømme;

9.  understreger, at Det Europæiske Asylstøttekontor vil komme til at spille en større rolle i forbindelse med asylforvaltning i fremtiden; bemærker, at udvidelsen af kontorets personale med blot fire personer er klart utilstrækkelig, og at finansieringen (ekskl. formålsbestemte indtægter), der er afsat hertil i budgetforslaget for 2016, er blevet reduceret på et tidspunkt, hvor det reelle behov snarere kræver en forhøjelse;

10.  anerkender Europols rolle i bekæmpelsen af menneskehandel og mere specifikt Europols aktiviteter til bekæmpelse af kriminelle netværk, hvilket kræver mere personale på mindst tre nyligt oprettede brændpunkter; påpeger, at tilføjelsen af blot tre personer til Europols stillingsfortegnelse ikke er tilstrækkeligt til varetagelsen af disse uhyre vanskelige opgaver, og at den bevilling, der er afsat til Europol i budgetforslaget for 2016, ikke giver tilstrækkelige ressourcer til at kunne varetage disse opgaver på behørig vis;

11.  kræver, at personalet i RIA-agenturerne ikke bliver nedskåret eller automatisk omfordelt; opfordrer til, at der udvikles en egentlig mellem- og langsigtet strategi for disse agenturer;

12.  glæder sig over den planlagte forhøjelse af midlerne til asyl og indvandring i budgetforslaget for 2016; understreger, at uudnyttede midler kan overføres til andre budgetposter med henblik på uforudsete udfordringer og udviklinger som skitseret i den europæiske migrationsdagsorden;

13.  finder det stærkt påkrævet, at der føres nøje kontrol med anvendelsen af alle midler, der bevilges til indvandring, især i forbindelse med indgåelse af kontrakter og underentrepriser, på baggrund af en række tilfælde af svig og lemfældig forvaltning i medlemsstaterne;

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

3.9.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

23

4

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Nedzhmi Ali, Jonathan Arnott, Lefteris Christoforou, Jean-Paul Denanot, Gérard Deprez, José Manuel Fernandes, Eider Gardiazabal Rubial, Carlos Iturgaiz, Bernd Kölmel, Zbigniew Kuźmiuk, Vladimír Maňka, Ernest Maragall, Clare Moody, Siegfried Mureşan, Victor Negrescu, Liadh Ní Riada, Patricija Šulin, Eleftherios Synadinos, Paul Tang, Indrek Tarand, Isabelle Thomas, Inese Vaidere, Daniele Viotti, Marco Zanni

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Anneli Jäätteenmäki, Andrey Novakov, Nils Torvalds, Tomáš Zdechovský

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Anthea McIntyre, Tatjana Ždanoka

18.2.2016

UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

om situationen i Middelhavet og behovet for en holistisk EU-tilgang til migration

(2015/2095(INI))

Ordfører for udtalelse: Elisabeth Morin-Chartier

FORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  bifalder Kommissionens bestræbelser på at skabe en ambitiøs dagsorden for migration og opfordrer indtrængende Det Europæiske Råd til at lægge sig fast på et højt ambitionsniveau, udvise øje for detaljer og stå sammen for at fremkomme med rettidige og robuste svar på migrationskrisen; opfordrer Det Europæiske Råd til proaktivt at bakke op om Kommissionen med konkrete handlinger og hurtige aktioner og træffe praktiske foranstaltninger for at realisere fælles mål på grundlag af principperne om solidaritet og retfærdig fordeling af ansvaret blandt alle medlemsstater; beklager, at nogle medlemsstater indtager en blokerende holdning over for vedtagelsen af en effektiv og bæredygtig politisk løsning, som respekterer de grundlæggende værdier, som Den Europæiske Union bygger på, såsom respekt for menneskerettighederne og principperne om ikkeforskelsbehandling, solidaritet og ansvarsfordeling;

2.  gør opmærksom på, at den nuværende bølge af flygtninge udgør en europæisk udfordring i en global sammenhæng, og skal som sådan også behandles i Det Europæiske Råd;

3.  understreger, at den sociale dimension i tilstrømningen af flygtninge især kræver en fælles europæisk asylpolitik, en debat om europæiske kvoteaftaler og registrering på stedet af særligt sårbare flygtningegrupper i de overbebyrdede stater, som er naboer til de pågældende kriseregioner;

4.  understreger, at den eneste gennemførlige løsning til at håndtere tilstrømningen af tredjelandsstatsborgere og statsløse er hurtigst muligt at indføre en permanent omfordelingsmekanisme, der gælder for alle medlemsstater; minder om, at det spørgsmål, som den aktuelle flygtningekrise i Europa rejser på mellemlang sigt, er spørgsmålet om Europas vilje til at integrere flygtningene i de europæiske samfund, eftersom flygtninge ikke søger at få permanent ophold; understreger, at uddannelse og beskæftigelse er af grundlæggende betydning for, at integrationen af flygtninge og migranter lykkes; opfordrer derfor Kommissionen til i et meget tæt samarbejde med medlemsstaterne at træffe omgående foranstaltninger og arbejde for indførelsen af en ordning, der sigter mod social inklusion og beskæftigelsesmæssig integration af flygtninge på et arbejdsmarked, der stadig lider under følgerne af den økonomiske krise, og gøre dette under hensyntagen til forskellene mellem økonomiske migranter og flygtninge;

5.  understreger, at ægte integration er en tovejsproces, der kræver gensidig forpligtelse fra flygtningene og fra Europa og dets borgere; understreger, at det er væsentligt at sikre et effektivt og smidigt system for anerkendelse af flygtningestatus og udpegelse af flygtninge til deres bestemmelseslande, således at processen med social inklusion og integration på arbejdsmarkedet kan iværksættes så hurtigt som muligt; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme konvergens på højt niveau inden for social beskyttelse og en standard for hurtig udstedelse af arbejdstilladelser til personer med anerkendt flygtningestatus i alle medlemsstater;

6.  opfordrer medlemsstaterne til at udveksle god praksis for, hvordan flygtninge integreres i det europæiske samfund og på det europæiske arbejdsmarked; opfordrer Kommissionen til at benytte sig af medlemsstaternes erfaringer og opstille et sæt anbefalinger til, hvordan denne proces kan fuldendes på en effektiv måde;

7.  minder om EU's fælles grundprincipper for integration af indvandrere(17) som den underliggende tilgang til integration;

8.  opfordrer Kommissionen til at være særlig opmærksom på behovene hos de, der fortjener international beskyttelse, og hos sårbare grupper såsom uledsagede mindreårige, kvinder, unge, børn og ældre, og til om muligt at fremme relevante tiltag i tredjelande i fasen forud for afrejsen; opfordrer til, at der tages særligt hensyn til kvinders ofte sårbare situation i forbindelse med social inklusion og integration på arbejdsmarkedet; er bekymret over de seneste konstateringer af et højt antal af uledsagede flygtningebørn, der meldes savnet, og opfordrer myndighederne til at efterforske, hvor de er henne;

9.  tilskynder Kommissionen til at intensivere dialogen om migration og kvalifikationer med arbejdsgivere og arbejdstagere for at identificere mangel på arbejdskraft i bestemte sektorer, herunder inden for iværksætteri og åbne velforvaltede lovlige kanaler for migration og beskæftigelsesmuligheder for flygtninge; mener, at en sådan dialog bør baseres på en afbalanceret repræsentation af de forskellige interesser med henblik på at sikre en rettighedsbaseret integration af migranter og flygtninge på arbejdsmarkedet;

10.  betoner vigtigheden af at tage hensyn til data om arbejdsmarkedsforholdene, navnlig arbejdsløshedsforhold, jobmuligheder og sociale situationer i udformningen af den permanente omfordelingsmekanisme for flygtninge for at sikre, at denne proces ikke forværrer den sociale og økonomiske situation i værtsregionerne, navnlig i de regioner, der er hårdest ramt af krisen, og i de medlemsstater, der er mest forgældede og stadig er i gang med en finanspolitisk konsolidering, og til at sikre en bedre social integration af flygtninge og en bedre integration på arbejdsmarkedet, idet der skal tages højde for de aktuelle beskæftigelsesmuligheder i disse områder, og minder om, at den sociale og økonomiske usikkerhed i disse områder og for befolkningerne heri er en faktor, der skal betragtes uafhængigt af den nuværende flygtningenødsituation.

11.  bemærker, at en ordning, hvorefter asylsøgere, for så vidt som det er muligt, kan ansøge om asyl i en medlemsstat, hvor de allerede har familie, tilknytning til lokalsamfund eller bedre beskæftigelsesmuligheder, vil forbedre deres integrationsmuligheder betydeligt;

12.  understreger, at det er nødvendigt at udvikle en samlet tilgang til migration, der omfatter de store demografiske problemer, som i øjeblikket er en udfordring for Europa og dets økonomier; påpeger samtidig, at integrationen af flygtninge og migranter på mellemlang og lang sigt også er en chance for så vidt angår den demografiske udvikling og styrkelse af kvalifikationsbasen i Europa; opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde en digital fortegnelse over flygtningenes arbejdsprofiler med henblik på at koordinere omfordelingen af flygtninge med de nationale og regionale arbejdsmarkeder;

13.  minder om, at Kommissionen har oplyst, at de europæiske fonde, navnlig Den Europæiske Socialfond, kan bruges til integration af flygtninge; opfordrer disse fondes forvaltningsmyndigheder til at anvende dem så effektivt som muligt til at håndtere integrationen af flygtninge på en måde, der ikke skader andre mål og modtagere, især de mest sårbare grupper, og at sikre, at det gavner alle modtagere; bemærker, at Kommissionen også har angivet, at den er villig til at hjælpe forvaltningsmyndighederne med at tilpasse deres operationelle ESF-programmer med henblik på at yde en effektiv indsats for integration af migranter og flygtninge uden at underminere fondens beskæftigelsesmål; minder om, at der er midler til rådighed til at tilvejebringe undervisning i håndtering af mangfoldighed og lighed på arbejdspladsen og til at støtte lokale og regionale myndigheder i forbindelse med integrationsforanstaltninger;

14.  opfordrer Kommissionen til i midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme i 2016 at sikre, at EU-budgettet og navnlig Den Europæiske Socialfond har større fokus på den sociale og arbejdsmarkedsmæssige integration af flygtninge med lovlig status; opfordrer Kommissionen til at undersøge anvendelsen af Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden i forbindelse med foranstaltninger vedrørende social og arbejdsmarkedsmæssig integration af ikke-EU-statsborgere; opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at gøre brug af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) sammen med andre EU-fonde for at tilvejebringe de nødvendige investeringer til integration af tilstrømningen af flygtninge på mellemlang sigt; opfordrer Kommissionen til i revisionen af den flerårige finansielle ramme at øge midlerne til sociale politikker for at styrke samhørighedspolitikken, således at den kan håndtere flygtninges integration på arbejdsmarkedet og deres sociale inklusion;

15.  opfordrer medlemsstaterne til at sørge for, at deres offentlige arbejdsformidlinger har tilstrækkelige ressourcer til at sikre, at flygtninge, der er i stand til at arbejde, integreres fuldt ud på arbejdsmarkedet; understreger, at det europæiske netværk af offentlige arbejdsformidlinger kan spille en vigtig rolle i forbindelse med integration af migranter på det europæiske arbejdsmarked;

16.  minder desuden om, at det er vigtigt at bistå SMV'er med at ansætte migrantarbejdstagere efter behov;

17.  understreger, at adgang til arbejdsmarkedet er afgørende for integration af flygtninge og for opretholdelse af deres værdighed; påskønner den indsats, som nogle medlemsstater har gjort i forbindelse med gennemførelsen af direktiv 2013/33/EU(18)for at fremskynde, at flygtninge kan få adgang til arbejdsmarkedet;

18.  opfordrer medlemsstaterne til omhyggeligt at screene deres undervisningssystemer med henblik på at finde ud af, hvordan flygtninges børn kan integreres i undervisningsforløbet hurtigt muligt;

19.  gentager sin opfordring til Kommissionen om sammen med medlemsstaterne at indføre et system, hvormed anerkendelsen af flygtninges og migranters diplomer og formelle og uformelle kompetencer fremskyndes, og at foretage en standardisering af anerkendelser og overensstemmelser på europæisk plan mellem medlemsstaterne, således at flygtninge og migranter får mulighed for at blive fuld integreret i samfundet og arbejde på et niveau, der svarer til deres kvalifikationer frem for på et lavere niveau, som det ofte er tilfældet;

20.  gentager, at udover de lægefaglige og psykologiske støttetjenester for asylansøgere og flygtninge bør disse have let adgang til oplæring og skoling, og betoner, at det er nødvendigt, at flygtninge og migranter hurtigst muligt modtager sprogundervisning og gennemfører integrationskurser, som udgør - og udbydes som - en obligatorisk del af omfordelingsprogrammet, så snart de ankommer til den stat, hvortil de er blevet flyttet;

21.  minder om, at det er vigtigt, at kvalifikationer, der erhverves i forbindelse med arbejde i EU, valideres, således at de giver de pågældende en merværdi, når de eventuelt rejser ud af EU for at arbejde i et andet land;

22.  bemærker, at en gnidningsløs integration af flygtninge og migranter i værtssamfundene kræver en rettighedsbaseret indsats og mobilisering af alle institutionelle og civilsamfundsmæssige ressourcer, og at arbejdsmarkedets parter kan spille en rolle med henblik på at høste fordele ved en hurtigere integration af migranter og flygtninge på det lokale arbejdsmarked; opfordrer derfor medlemsstaterne til at tage behørigt hensyn til alle relevante aktører, når de udarbejder integrationsstrategier;

23.  opfordrer medlemsstaterne til med velforberedte oplysningskampagner at forberede lokalsamfundene på at modtage flygtninge og deres familier;

24.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme og støtte initiativer, der udgår fra det organiserede civilsamfund, med henblik på at yde bistand til migranter og flygtninge, f.eks. gennem det europæiske netværk af kontaktpunkter for migranter og Union Migrant Net, for blot at nævne to eksempler på grænseoverskridende samarbejde mellem kontaktpunkter, der tilbyder migranter oplysninger og bistand med integration;

25.  advarer Kommissionen om, at migranter, der udfører sort arbejde, sætter deres eget helbred og sikkerhed på spil og fratages arbejds- og socialsikringsrettigheder; opfordrer Kommissionen til at forhindre grov udnyttelse af arbejdskraft; minder om, at der med direktiverne om sanktioner(19) og sæsonarbejde(20)findes ordninger til at straffe arbejdsgivere, der udnytter migranters arbejdskraft; anmoder imidlertid Kommissionen om at arbejde for indførelsen af en mere omfattende ordning, der gør det muligt at tage højde for alle aspekter af disse problemer, herunder med hensyn til at yde flygtninge passende beskyttelse for at forhindre misbrug af migranters arbejdskraft;

26.  minder om at det for at undgå et tostrenget system på arbejdsmarkedet er vigtigt, at migrantarbejdstagere har fuld adgang til deres arbejdsrettigheder, herunder retten til at blive medlem af et fagforbund;

27.  minder om de risici, der eksisterer for en arbejdsgiver og en arbejdstager, der er asylansøger, hvis de indgår en arbejdskontrakt, og asylansøgningen senere forkastes; mener, at dette ligeledes kan undergrave Kommissionens målsætninger, hvad angår politikken om hjemsendelse til oprindelseslandet;

28.  påpeger, at flertallet af de asylansøgere, hvis ansøgninger er blevet afvist i medlemsstaterne, vedbliver med at opholde sig i EU uden lovlig status, hvilket betyder, at der er et stigende antal ulovlige migranter, der ikke har ret til arbejde eller få adgang til uddannelse for deres børn; understreger derfor, at det er nødvendigt at kontrollere og overvåge ulovlige migranter, da de risikerer social udstødelse og fattigdom, hvilket gør dem modtagelige for enhver form for udefra kommende påvirkning, herunder radikalisering;

29.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre en oplysningskampagne i migranternes oprindelseslande for at give dem målrettede og passende oplysninger om de retlige procedurer for opnåelse af asyl i EU samt om deres rettigheder og pligter i medlemsstaterne for at sikre, at de, der rejser, har et gyldigt retskrav på asyl;

30.  understreger, at EU bør tilbyde lovlige muligheder for indrejse og ophold i EU for personer, der ønsker at komme til EU, og desuden tilbyde dem måder, hvorpå de kan ændre migrationsstatus, mens de befinder sig i EU, og at EU bør udvikle en egentlig cirkulær migrationspolitik; opfordrer til, at der skabes en korridor for kandidatlande til EU-medlemskab, der kan give statsborgere fra disse lande lettere adgang til det europæiske arbejdsmarked;

31.  opfordrer Kommissionen til i gennemgangen af det blå kort(21)at være ambitiøs for således at styrke vigtigheden af EU's blå kort, der retter sig mod højtkvalificeret arbejdskraft fra tredjelande, og som bidrager til at afhjælpe demografiske udfordringer i EU og mangel på arbejdskraft på EU's arbejdsmarked; understreger, at højtkvalificerede migranter kan være værdifulde i forbindelse med integration og assimilering af andre tredjelandsstatsborgere i europæiske samfund, og understreger behovet for en omfattende vurdering af migration, herunder en evaluering af foranstaltninger til bekæmpelse af den eksisterende arbejdskraftsmangel på det europæiske arbejdsmarked med henblik på at skabe en win-win-situation;

32.  opfordrer til en betydelig forhøjelse af bistanden til de lande i syd, som har taget imod et stort antal flygtninge og migranter, og til et tæt samarbejde på stedet med FN's flygtningehøjkommissær og NGO'er;

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

17.2.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

42

9

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Laura Agea, Guillaume Balas, Brando Benifei, Mara Bizzotto, Vilija Blinkevičiūtė, Enrique Calvet Chambon, David Casa, Ole Christensen, Jane Collins, Martina Dlabajová, Lampros Fountoulis, Elena Gentile, Arne Gericke, Marian Harkin, Czesław Hoc, Danuta Jazłowiecka, Agnes Jongerius, Jan Keller, Ádám Kósa, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Kostadinka Kuneva, Jean Lambert, Jérôme Lavrilleux, Patrick Le Hyaric, Jeroen Lenaers, Verónica Lope Fontagné, Javi López, Thomas Mann, Dominique Martin, Joëlle Mélin, Elisabeth Morin-Chartier, Emilian Pavel, João Pimenta Lopes, Marek Plura, Terry Reintke, Sofia Ribeiro, Maria João Rodrigues, Claude Rolin, Anne Sander, Sven Schulze, Siôn Simon, Jutta Steinruck, Romana Tomc, Ulrike Trebesius, Marita Ulvskog, Renate Weber, Jana Žitňanská

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Amjad Bashir, Tania González Peñas, Miapetra Kumpula-Natri, António Marinho e Pinto, Tamás Meszerics, Neoklis Sylikiotis, Ivo Vajgl

19.10.2015

UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget

til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

om situationen i Middelhavet og behovet for en holistisk EU-tilgang til migration

(2015/2095(INI))

Ordfører for udtalelse: Merja Kyllönen

FORSLAG

Transport- og Turismeudvalget opfordrer Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at Unionens havgrænser i Middelhavet er ydre grænser for Den Europæiske Union og til forskel fra landegrænser ikke kan lukkes, og at problemet med tilstrømning af flygtninge må behandles som et hasteanliggende for at undgå, at de bliver ofre for menneskehandlere og mafiaer;

1.  er bekymret over den dramatiske stigning i antallet af mennesker, som sætter deres liv på spil i risikable forsøg på at nå frem til EU ved at krydse Middelhavet; understreger, at Middelhavet er verdens største migrationsrute over havet og har et tæt netværk af handelstrafik; understreger, at den nuværende flygtningekrise har lagt et stort pres på den kommercielle maritime sektor, idet dens andel af byrden er steget, særlig hvad angår besætningernes sikkerhed og overholdelse af generelle sikkerhedskrav; mener, at de omfattende foranstaltninger, hvormed EU vil sætte ind over for de flerdimensionale problemer i forbindelse med denne krise, bør tage behørigt hensyn til dette og således mindske den negative indvirkning på transportsektoren;

2.  erindrer om, at Genèvekonventionen om flygtninges retsstilling, UNCLOS-konventionen, SOLAS-konventionen og SAR-konventionen fastsætter, at enhver stat, der er part i disse konventioner, skal pålægge kaptajnen på et skib, som fører dens flag, at yde hjælp til enhver person i livsfare, som findes på havet, uanset den pågældendes nationalitet eller status eller de omstændigheder, hvorunder den pågældende blev fundet, at yde førstehjælp af lægelig eller anden art, aflevere dem på et sikkert sted og aktivt at deltage i eftersøgnings- og redningsoperationer på havet, for så vidt det kan ske uden alvorlig fare for skibet, besætningen eller passagererne; understreger, at undsættelse af en person i havsnød ikke kun er en international forpligtelse, men også en etisk pligt;

  opfordrer alle havne- og søfartsmyndigheder i medlemsstaterne og Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur (EMSA) og navnlig kaptajner på skibe, der sejler i Middelhavet, til at være yderst opmærksomme på mulige fartøjer, der medbringer migranter og flygtninge, der kan være i fare; anbefaler i denne forbindelse, at de nøje følger Den Internationale Søfartsorganisations og FN's Højkommissariat for Flygtninges (UNHCR's) retningslinjer om behandling om personer, der er bjærget på havet:

(22)  påpeger, at der i perioden fra 1. januar til 31. maj 2015, hvor i alt 47 265 migranter blev reddet i Middelhavet, var 13 475 personer, der blev reddet af handelsskibe(23)6; noterer sig, at der i løbet af disse fem måneder var 302 handelsskibe, der blev anmodet om at lægge deres rute om og ændre kurs for at deltage i redningsaktioner, og at 104 af disse fartøjer i sidste ende blev anmodet om at redde migranter og bringe dem i land, fordi der var tale om en nødsituation;

5.  beklager den omstændighed, at mere end 3000 mennesker ifølge UNHCR(24)7 alene i 2015 har mistet livet under rejsen over Middelhavet;

6.  opfordrer Rådet til snarest at vedtage det forslag, som Kommissionen forelagde den 9. september 2015, og som Europa-Parlamentet vedtog på sit møde den 17. september, og som drejer sig om at fordele 120.000 mennesker, der behøver international beskyttelse, og til løbende at evaluere mulige yderligere behov med hensyn til beskyttelse af flygtninge;

7.  fremhæver derfor, at selv om det primære ansvar hviler på medlemsstaterne, spiller handelsskibe for så vidt angår både omfang og aktiviteter en ledende rolle i eftersøgnings- og redningsoperationer; påpeger, at handelsskibe ikke er udstyret og deres besætning ikke uddannet på en sådan måde, at de er tilstrækkeligt forberedt til systematisk at deltage i redningsaktioner i så stort omfang;

8.  minder om, at handelsskibes og deres besætningers bistand til redningsoperationer ikke bør erstatte den bistand til migranter på havet, der fortsat bør ydes af kompetente EU- og medlemsstatsmyndigheder, som skal tildele de fornødne menneskelige og finansielle ressourcer; anerkender og bifalder det betydelige og generøse bidrag, som humanitære organisationer har ydet i forbindelse med redning af både ved at sende fartøjer ud på Middelhavet, særlig organisationerne Læger uden Grænser og Migrant Offshore Aid Station (MOAS);

9.  bemærker, at de mulige økonomiske og juridiske konsekvenser for redningsfartøjer og deres ejere afholder nogle skibe fra at yde assistance; opfordrer medlemsstaterne til ikke at straffe dem, der frivilligt hjælper migranter af humanitære grunde, herunder transportører og fartøjsejere; opfordrer Kommissionen til at foreslå en ændring af Rådets direktiv 2001/51/EF;

10.  frygter, at eftersom fartøjerne og deres besætninger ikke er forberedt i et tilstrækkeligt omfang på at deltage i eftersøgnings- og redningsoperationer, som ikke indgår i deres normale aktiviteter, kan situationen i Middelhavet, hvor vi allerede er vidner til en menneskelig tragedie, føre til tab af menneskeliv for både migranter og skibsbesætninger og medføre en risiko for sikkerheden til søs og for miljøet;

11.  hilser Kommissionens meddelelse "En europæisk dagsorden for migration" (COM(2015)(0240) velkommen og opfordrer indtrængende samtlige medlemsstater til at anerkende deres ansvar, omgående at træffe passende foranstaltninger både nationalt og på EU-niveau for at forebygge yderligere menneskelige lidelser i Middelhavet og at sikre opfyldelse af internationale og etiske forpligtelser i overensstemmelse med principperne om solidaritet og fælles ansvar; opfordrer kraftigt EU og medlemsstaterne til at finde en effektiv og bæredygtig løsning på de nuværende mangler i EU's migrationsordning, tage fat på de aktuelle årsager til den nuværende immigrationskrise og forhindre, at flere smuglerfartøjer afgår, og at flere liv går tabt i Middelhavet; mener, at foranstaltningerne på EU-plan bør være omfattende og føre til en kontrolleret, håndterbar, sikker og lovlig migration;

12.  er dybt foruroliget over den igangværende migrationskrise i Middelhavsområdet, først og fremmest de humanitære aspekter, men også indvirkningen på søtransporten i Middelhavet, herunder passagerskibe, krydstogtfartøjer og containerskibe, fartøjernes og deres besætningers og lasters sikkerhed og sikkerheden til søs generelt;

13.  mener, at bekæmpelsen af smugling af migranter ikke må undergrave den frie sejlads;

14.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne, Rådet og Kommissionen til, indtil de nødvendige mellemlang- og langsigtede foranstaltninger er vedtaget, fortsat at øge finansieringen af fyldestgørende eftersøgnings- og redningsoperationer i Middelhavet og at udvide de nuværende operationers aktionsområde i samarbejde med de kompetente myndigheder med henblik på at garantere sikkerheden og de grundlæggende rettigheder for såvel migranter og personer, der har ret til international beskyttelse, og som søger adgang til Europa, som for de søfolk, der arbejder i farvandene i Middelhavet;

15.  mener, at der bør foretages grundig kontrol af den faktiske anvendelse af bevillingerne til redningsoperationer og modtagelsescentre for at sikre, at de anvendes korrekt til disse specifikke formål, og forhindre, at de anvendes til uretmæssige formål;

16.  tilskynder EU-myndighederne og medlemsstaterne til fuldt ud at gøre brug af de eksisterende trafikovervågnings- og trafikinformationssystemer for skibsfarten i Middelhavet for at få opdaterede oplysninger om fartøjer, der sejler mellem EU's kyster, og til yderligere at udvikle samarbejdet mellem de forskellige søfartsmyndigheder, f.eks. transportsikkerheds-, flåde- og kystbevogtningsmyndigheder, om nødvendigt ved hjælp af et forstærket samarbejde under artikel 20 i TEU og artikel 329, stk. 1, i TEUF, for bedre at kunne samordne maritime sikkerhedsfunktioner og sætte dem i drift og derved bidrage til optrevling af smuglernetværk og opbringning af både, der tilhører disse netværk, samt bevare et overblik over situationen i realtid for at støtte redningsoperationer; understreger inddragelsen af EMSA i dets fulde kapacitet som leverandør af integrerede søfartstjenester til støtte for eftersøgnings- og redningsoperationer i Middelhavet, og mener, at denne rolle bør styrkes;

17.  understreger vigtigheden af, at de involverede medlemsstater og myndigheder sikrer en gnidningsløs ilandsætning i den udpegede søhavn af de flygtninge og migranter, der er blevet reddet, fra de fartøjer, der har deltaget i redningsaktionen;

18.  understreger, at besætningen på passagerskibe, krydstogtskibe og containerskibe, der er involveret i en redningsoperation, under ingen omstændigheder må vanskeliggøre eller lægge hindringer i vejen for det arbejde, som udføres af embedsmænd, der er ansvarlige for at screene migranter i grænsemedlemsstater, og som koordineres af Frontex, uanset hvilke beslutninger de måtte træffe i overensstemmelse med medlemsstaternes og EU's lovgivning;

19.  understreger, at Frontex' kapacitet og kompetencer snarest bør styrkes;

20.  opfordrer samtlige parter, der er involveret i situationen i Middelhavet, til at søge efter løsninger på flygtningekrisen, herunder gennem bestræbelser på at forbedre flygtningenes sikkerhed og grundlæggende rettigheder i deres hjemlande; opfordrer EU og dets medlemsstater til at tilbyde assistance og ressourcer til medlemsstater i frontlinjen, finde løsninger på de grundlæggende årsager til massemigration, styrke samarbejdet med ikke-EU-Middelhavslande såsom Tyrkiet, Libyen, Libanon og Jordan med hensyn til informationsudveksling, etablering af fælles eftersøgnings- og redningsoperationer, grænsekontrol, overvågning og fremme af aftaler om migrationskontrol samt bekæmpe menneskehandlere, ledere af organiserede kriminelle grupper og kriminelle menneskesmuglernetværk ved hjælp af strenge strafferetlige sanktioner;

21.  opfordrer Kommissionen til at nedsætte en arbejdsgruppe med medlemsstaternes kompetente myndigheder, de humanitære organisationer på stedet og EU- og FN-agenturer, der som et hasteanliggende skal tilvejebringe transportmidler for flygtningene og oprette sikre og lovlige ruter både på havet og på landjorden, som vil gøre det muligt at transportere asylansøgere og flygtninge fra konfliktzonen til flygtningelejre og deres bestemmelseslande under sikre og anstændige forhold; mener, at der bør åbnes lovlige og regulerede indvandringskanaler, og at ansvaret for disse bør deles mellem de 28 medlemsstater;

22.  påpeger, at flere medlemsstaters nyligt genindførte midlertidige grænsekontrol bringer det normale Schengensystem med åbne indre EU-grænser og fri bevægelighed for personer i fare, forværrer flygtningenes situation ved grænserne og skaber problemer for EU's transportsystems funktion, herunder passagertransporter; opfordrer Kommissionen til at foreslå hurtige reaktionsinstrumenter og -løsninger for, hvordan et velfungerende transportsystem og fri bevægelighed for personer, herunder passagerrettigheder, kan opretholdes;

23.  understreger betydningen af at skabe infrastruktur og et system, der foregriber, hvilket område ved EU's ydre grænser, der som det næste vil blive genstand for voldsomt stigende migrationsstrømme, og træffer forberedelser i denne henseende.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

13.10.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

34

9

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Daniela Aiuto, Lucy Anderson, Marie-Christine Arnautu, Inés Ayala Sender, Georges Bach, Izaskun Bilbao Barandica, Deirdre Clune, Michael Cramer, Luis de Grandes Pascual, Andor Deli, Karima Delli, Isabella De Monte, Ismail Ertug, Jacqueline Foster, Tania González Peñas, Dieter-Lebrecht Koch, Merja Kyllönen, Miltiadis Kyrkos, Bogusław Liberadzki, Peter Lundgren, Marian-Jean Marinescu, Georg Mayer, Gesine Meissner, Jens Nilsson, Markus Pieper, Salvatore Domenico Pogliese, Tomasz Piotr Poręba, Gabriele Preuß, Christine Revault D’Allonnes Bonnefoy, Massimiliano Salini, David-Maria Sassoli, Claudia Schmidt, Jill Seymour, Claudia Tapardel, Pavel Telička, István Ujhelyi, Wim van de Camp, Elissavet Vozemberg, Janusz Zemke, Roberts Zīle, Kosma Złotowski, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Evžen Tošenovský

17.2.2016

UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget

til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

om situationen i Middelhavet og behovet for en holistisk EU-tilgang til migration

(2015/2095(INI))

Ordfører for udtalelse: Andrea Cozzolino

FORSLAG

Regionaludviklingsudvalget opfordrer Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  mener, at svaret på den nuværende migratoriske udfordring bør være en fælles europæisk indvandrings- og asylpolitik med en holistisk og integreret tilgang, der omfatter nøglespørgsmål som international beskyttelse af flygtninge, bekæmpelse af netværk af menneskehandlere og regulering af migration; understreger desuden, at der er behov for at oprette en passende flerniveauordning for samarbejde mellem EU, medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder, hvor der sker en koordinering med og inddragelse af alle interessenter, og hvor der er fokus på grænseoverskridende samarbejde mellem medlemsstater og tredjelande, navnlig oprindelses- og transitlande;

2.  mener, at der i en fælles europæisk indvandrings- og asylpolitik bør skelnes mellem flygtninge og økonomiske migranter; minder om den prekære situation, som indvandrere og flygtninge på flugt fra krig og forfølgelse befinder sig i, hvilket kræver en værdig og human reaktion, hvor der tages afstand fra fremmedfjendske tendenser og manipulation af migrationsspørgsmålet; fremhæver artikel 80 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), hvori det fastslås, at Unionens politikker er underlagt princippet om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne, herunder for så vidt angår de finansielle aspekter; understreger nødvendigheden af et europæisk svar og en fælles indsats fra alle medlemsstater; minder om, at medlemsstaterne skal påtage sig deres del af ansvaret, som det nævnes i artikel 80 i TEUF;

3.  understreger, at migration er et presserende, globalt og dybt menneskeligt problem, der også kan udgøre en mulighed for EU til at styrke den økonomiske og sociale udvikling set i relation til den økonomiske krise og de demografiske udfordringer, som EU står over for; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i samarbejde med de regionale og lokale myndigheder at udvise effektivitet i deres forvaltning af forhold, der vedrører migration, og herunder inddrage alle interessenter såsom civilsamfundet og iværksætte og fremme en række bæredygtige, effektive og målrettede initiativer med henblik på at lette etablering og integration af migranter, navnlig med hensyn til uddannelse, oplæring, adgang til arbejdsmarkedet, sociale ydelser og bolig;

4.  minder om, at migranter har en tendens til at ankomme til og ofte – til trods for myndighedernes bestræbelser på at fremme en jævn fordeling – har tendens til at slå sig ned i byområder; understreger, at etableringen af migranter ikke bør begrænses til udelukkende at finde sted i byområder, og opfordrer til en rimelig fordeling af migranter inden for og mellem medlemsstaterne; anerkender byernes vigtige rolle på kort, mellemlang og lang sigt med hensyn til modtagelse, indkvartering og integration af migranter, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre bekæmpelse af fattigdom i byområder til en af deres prioriteter;

5.  værdsætter det luxembourgske EU-rådsformandskabs konklusioner af 27. november 2015 fra det uformelle ministermøde om territorial samhørighed og bypolitik, hvoraf det fremgår, at det påtænkes at yde byer og kommuner passende støtte til håndtering af flygtningesituationen, navnlig ved at gøre brug af de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene), der er beregnet til bæredygtig byudvikling, og ved at inddrage spørgsmål som migration og flygtninge i EU's dagsorden for byerne;

6.  minder om, at for programmeringsperioden 2014-2020 bidrager ikke kun Den Europæiske Socialfond (ESF), men også Den Europæiske Fond for Regional Udvikling (EFRU) til det tematiske mål om fremme af social inklusion og bekæmpelse af fattigdom og forskelsbehandling, og at der herunder gennemføres foranstaltninger til integration af migranter – med f.eks. investeringer i infrastruktur på det sociale, sundhedsmæssige og uddannelsesmæssige område og i boliger (herunder vand) og i infrastruktur til børnepleje – rettet mod dårligt stillede byområder og nystartede virksomheder – f.eks. coaching, læring af sprog og oplæring – samt foranstaltninger mod forskelsbehandling; opfordrer til en større koordinering af anvendelsen af de EU-midler, der er afsat til integrationspolitikker;

7.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvise fleksibilitet i anvendelsen af eksisterende programmer i forbindelse med håndteringen af de aktuelle yderligere udfordringer for samhørighedspolitikken; fremhæver Kommissionens fleksibilitet i behandlingen af forslag fra medlemsstaterne inden for rammerne af de nuværende operationelle programmer og påskønner dens vilje til at evaluere og hurtigt godkende ændringsforslag til disse programmer, hvorved den hjælper medlemsstaterne med at tilpasse sig de nye omstændigheder ved hjælp af de investeringer, der er nødvendige for de enkelte medlemsstater; opfordrer på denne baggrund indtrængende medlemsstaterne til at udnytte de disponible midler gennem ESI-fondene og til blandt forslagene til midtvejsrevisionen, der skal finde sted inden udgangen af 2016, også at inkludere passende foranstaltninger, der relaterer sig til den europæiske dagsorden for migration, og minder om den primære rolle, som samhørighedspolitikken har som et investeringsinstrument, der bidrager til vækst og beskæftigelse i hele Europa og mindsker de regionale forskelle mellem udviklingsniveauerne i forskellige regioner;

8.  mener, at ESI-fondene i synergi med Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden er nyttige redskaber til håndtering af de omfattende migrationsudfordringer, hvad angår indkvartering, flytning, sproglæring og erhvervsfaglig uddannelse, vejen til integration og forhold vedrørende fattigdom og social udstødelse; opfordrer derfor medlemsstaterne til at øge deres bestræbelser på at opbygge kapaciteten i deres forvaltninger og institutioner; understreger, at inden for de overordnede rammer for samhørighedspolitikken bør det være op til medlemsstaterne og regionerne at fastsætte den nøjagtige omfordeling af midler fra ESI-fondene til migrationsformål, således at denne omfordeling svarer til deres særlige behov;

9.  opfordrer Kommissionen til at udvikle en tilgang til migration, der ligner den makroregionale strategi; understreger, at en sådan integreret og omfattende tilgang bør baseres på INTERREG og omfatte specifikke målsætninger og også bør gøre brug af instrumenter som f.eks. integrerede territoriale investeringer (ITI) og lokaludvikling styret af lokalsamfundet (CLLD); minder om, at målsætningen om territorialt samarbejde inden for rammerne af samhørighedspolitikken giver de forskellige aktører mulighed for at finde fælles løsninger, herunder med tredjelande; minder i denne forbindelse om vigtigheden af at styrke civilsamfundets kapacitet, herunder de frivilliges, og samarbejdet mellem civilsamfundet og lokale aktører samt støtten til og udviklingen af iværksætterånd som en motor for vækst, social inklusion og beskæftigelse;

10.  opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af bestemmelserne i den nuværende stabilitets- og vækstpagt og ved anvendelse af artikel 23, stk. 11, i forbindelse med analysen af de sociale og økonomiske forhold i de pågældende medlemsstater på grundlag af bilag III til forordning 1303/2013 om fælles bestemmelser at tage hensyn til de yderligere ekstraordinære offentlige udgifter, som medlemsstaterne afholder som følge af en hidtil uset tilstrømning af flygtninge;

11.  mener, at grænseoverskridende samarbejde er afgørende for at håndtere migrationsstrømmene; minder om det vigtige bidrag fra europæiske territoriale samarbejdsprogrammer og de erfaringer, der er gjort med gennemførelsen heraf, hvilket også udgør et godt grundlag for samarbejde mellem myndighederne i forskellige medlemsstater og tredjeparter; understreger desuden, at EU og dets medlemsstater også bør lade sin indsats bestå i mere end blot en akut indsats eller en kriseindsats og bør udarbejde udenrigs- og udviklingspolitikker, hvor der tages fat om de vedvarende strukturelle problemer, der fører til massive migrationsstrømme;

12.  fremhæver, at det er nødvendigt effektivt at bekæmpe kriminelle netværk af smuglere og menneskehandlere; mener, at der skal gøres en indsats for at fremme EU's grænsepolitik og give flygtninge sikre og lovlige indrejsemuligheder, hvilket vil redde liv og garantere sikkerhed, og anerkender, at det er et element af migrationspolitikken, men tilskynder også til anvendelse af politikker og foranstaltninger til tilbagesendelse af ulovlige migranter i en proces, der fra start til slut bør ske i samarbejde med oprindelses- og transitlandene;

13.  understreger den både socialt og økonomisk vigtige rolle, som socialøkonomiske virksomheder spiller for integrationen og modtagelsen af indvandrere; opfordrer Kommissionen til at etablere en platform for samarbejde og dialog om migrationsspørgsmål med henblik på at indsamle eksempler på gode fremgangsmåder fra regioner og byer om, hvordan man skal reagere på den nuværende migrationskrise, og sikre, at disse gode fremgangsmåder udbredes.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

16.2.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

28

7

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Pascal Arimont, Franc Bogovič, Victor Boştinaru, Mercedes Bresso, Steeve Briois, Andrea Cozzolino, Rosa D’Amato, Tamás Deutsch, Bill Etheridge, Iratxe García Pérez, Anna Hedh, Krzysztof Hetman, Ivan Jakovčić, Constanze Krehl, Sławomir Kłosowski, Andrew Lewer, Iskra Mihaylova, Andrey Novakov, Younous Omarjee, Konstantinos Papadakis, Mirosław Piotrowski, Stanislav Polčák, Liliana Rodrigues, Fernando Ruas, Monika Smolková, Ruža Tomašić, Ramón Luis Valcárcel Siso, Matthijs van Miltenburg, Lambert van Nistelrooij, Derek Vaughan, Joachim Zeller

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Viorica Dăncilă, Ivana Maletić, Bronis Ropė, Davor Škrlec, Hannu Takkula, Damiano Zoffoli, Marco Zullo

22.10.2015

UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling

til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

om situationen i Middelhavet og behovet for en holistisk EU-tilgang til migration

(2015/2095(INI))

Ordfører for udtalelse: Mary Honeyball

FORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

–  der henviser til Rådets konklusioner om migration af 12. oktober 2015 og navnlig løftet om at respektere kvinders og pigers menneskerettigheder,

A.  der henviser til, at den nuværende krise først og fremmest er en humanitær krise, og at EU's reaktion skal bygge på solidaritet og en rimelig ansvarsfordeling;

B.  der henviser til, at en koordineret genbosætningsmekanisme for hele EU er nødvendig med henblik på genbosætning af flygtninge i samtlige medlemsstater;

C.  der henviser til, at der er betydelig ulighed mellem kønnene i de forskellige medlemsstater ved behandlingen af asylsøgende kvinder og piger, og at en holistisk EU-tilgang til asyl og indvandring skal sikre indførelse af konsekvente og kønssensitive procedurer, retningslinjer og støttetjenester i asylprocessen;

D.  der henviser til, at migrantkvinder og -piger, med eller uden papirer, samt kvindelige asylansøgere er særligt sårbare over for alle former for vold, herunder seksuel vold, på alle stader af deres rejse;

E.  der henviser til, at mindreårige asylsøgere oftere rejser sammen med kvinder end sammen med mænd, og at de også møder unikke udfordringer, der gør dem særligt udsatte i konfliktsituationer, på deres rejse til Europa og når de modtages af medlemsstaterne;

F.  der henviser til, at kvindelige asylansøgere har specifikke behov for beskyttelse og bekymringer, der er forskellige fra mænds, og at indførelsen af et kønsperspektiv i asylprocedurerne gør det muligt at tage hensyn til disse forskelle;

G.  der henviser til, at kvinder lige som LGBTI-personer er underkastet specifikke former for kønsrelateret forfølgelse, hvilket stadig alt for ofte ikke anerkendes i asylprocedurerne;

H.  der henviser til, at ofre for fysisk, psykisk og seksuel vold i forvejen er sårbare, og at tilbageholdelse kan forværre deres traumer;

I.  der henviser til, at bistandsordninger også skal indbefatte særlige plejefaciliteter for gravide kvinder og kvinder med alvorlige helbredsproblemer; der henviser til, at der er nogle lande, hvor kvindelige migranter ikke har adgang til pleje under graviditeten, selv om en sådan findes;

J.  der henviser til, at organiserede kriminelle grupper udnytter den nuværende ustabile situation i MENA-regionen (Middelhavet, Mellemøsten og Nordafrika) og kvinders og pigers sårbarhed, når de søger sikkerhed, for at udnytte dem gennem menneskesmugling, seksuel vold og menneskehandel som arbejdskraft og til prostitution og seksuel udnyttelse;

K.  der henviser til, at integrationsprocessen for migrantkvinder og disses rettigheder undermineres, når deres retlige status er afhængig af deres ægtefælle;

1.  mener, at der kræves radikale, langsigtede ændringer af EU's tilgang til migration; mener, at enhver langsigtet og bæredygtig strategi skal dække alle aspekter af migration og asyl, herunder diplomati og udenrigspolitik, den globale kriminelle økonomi, ydelse af humanitær bistand og bedre assistance til dem, der allerede befinder sig i Europa; mener yderligere, at ligestillingsaspektet skal integreres på alle områder;

2.  opfordrer EU til i højere grad at tage ansvaret for den humanitære nødsituation, som også rammer migrantkvinder og -piger, gennem en holistisk tilgang, der omfatter en bindende mekanisme for omfordeling af flygtninge mellem medlemsstaterne, under særlig hensyntagen til behovene hos gravide eller handicappede kvinder, ofre for vold, herunder for kvindelig kønslemlæstelse, enlige mødre, ældre kvinder og piger;

3.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre en effektiv koordineret mekanisme for modtagelse, behandling, omfordeling og genbosætning af flygtninge under hensyntagen til kønsspecifikke spørgsmål; opfordrer EU-agenturer og -medlemsstater til at sikre, at personale, der er ansat i den offentlige sektor eller i civilsamfundets organisationer, er blevet undervist i at arbejde med flygtninge på grundlag af en kønsbaseret tilgang;

4.  påpeger, at en samordnet EU-reaktion på flygtningekrisen skal omfatte specifikke foranstaltninger for at afhjælpe sårbarheden og imødekomme behovene hos børn og især unge piger, herunder deres ret til uddannelse;

5.  understreger og erkender betydningen af, uafhængigt af retlig status, at udvikle en holistisk tilgang til migration fra et ligestillingssynspunkt; mener, at beslutninger om tilbageholdelse bør tage hensyn til, om kvinderne har undergået traumer eller været udsat for former for kønsbestemt vold, herunder kønslemlæstelse, og at behovene hos gravide kvinder kan imødekommes på mere hensigtsmæssig vis i skræddersyede faciliteter, hvor der er mulighed for privatliv, og der er kvalificeret personale, som er uddannet til at håndtere sådanne situationer; understreger, at piger og drenge aldrig bør tilbageholdes på grund af deres migrantstatus;

6.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at asylprocedurerne (herunder ved grænserne) overholder UNHCR’s retningslinjer om kønsrelateret forfølgelse inden for rammerne af flygtningekonventionen fra 1951, der opfordrer til en kønsfølsom fortolkning af konventionen og fastsættelse af grunde til indgivelse af ansøgninger om flygtningestatus eller asylansøgninger;

7.  opfordrer indtrængende til, at personale fra UNHCR og medlemsstaterne, der arbejder i en humanitær nødsituation, er behørigt uddannet til at yde psykologisk støtte til kvindelige migranter og migrantpiger, som har lidt fysisk eller psykisk overlast under rejsen;

8.  udtrykker sin dybeste bekymring over det nuværende niveau af menneskesmugling, som forværrer den herskende krise og tvinger sårbare personer, herunder kvinder, piger og børn, til at rejse på umenneskelige og livstruende betingelser; bemærker, at sondringen mellem menneskesmugling og menneskehandel i praksis kan blive udvisket, når folk bliver ofre for vold og udnyttelse; opfordrer derfor medlemsstaterne til at styrke deres politisamarbejde og retlige samarbejde til bekæmpelse af de kriminelle organisationer, der står bag menneskehandel og menneskesmugling;

9.  er modstander af tilbageholdelse af gravide kvinder, børn og ammende kvinder; opfordrer til, at der sættes en stopper for tilbageholdelse af børn, og at forældre skal have ret til at bo sammen med deres børn i passende faciliteter, der er indrettet til formålet, mens de afventer en asylafgørelse; understreger, at det er nødvendigt at sikre, at der ikke forekommer krænkelser af menneskerettighederne;

10.  tilskynder medlemsstaterne til kun at anvende tilbageholdelse sparsomt og ikke systematisk, og til at anvende effektive overvågningsprocesser og tillade adgang for ngo’er og andre kompetente organer, så de kan aflægge besøg og inspicere modtagelsesforholdene og kontrollere overholdelsen af minimumsstandarder, herunder dem, der vedrører kvinders rettigheder på tilbageholdelsesstederne;

11.  fremhæver behovet for at oprette modtagelsescentre i medlemsstaterne, som er familievenlige og opfylder de særlige behov, som mødre med børn og ammende og gravide kvinder har;

12.  understreger, at der bør træffes foranstaltninger for at fremme beskyttelsen af kvindelige migranter og asylansøgere, herunder gennem levering af adskilte boliger og sanitære faciliteter til mænd og kvinder, som ikke er i familie med hinanden;

13.  understreger, at kønssensitive procedurer, retningslinjer og støttetjenester bør indarbejdes i asyl- og flygtningeprocesserne, herunder separate afhøringer af mandlige og kvindelige flygtninge og asylansøgere, mulighed for at blive afhørt af personer af samme køn, og henvisninger til psykosocial rådgivning og traumebehandling;

14.  understreger, at det er nødvendigt til enhver tid at give kvindelige flygtninge og migranter adgang til kvindelige advokater, så de i sikre og fortrolige omgivelser kan give udtryk for deres bekymringer; mener, at dette bør indbefatte, men ikke være begrænset til, helbredsproblemer, reproduktionsproblemer, problemer i tilknytning til moderskab og seksuel chikane og vold, og desuden bør gælde for andre anliggender eller oplysning;

15.  understreger, at alle EU's migrations- og asylpolitikker og -foranstaltninger bør tage hensyn til køn og oprindelse i deres udformning, gennemførelse og evaluering;

16.  fremhæver, at det er vigtigt at oprette sikre og lovlige ruter til EU; mener, at dette vil bidrage til at sikre, at kvindelige migranter, flygtninge og asylansøgere ikke behøver at gøre brug af smuglernetværk, og at de har fuld adgang til deres mest basale grundlæggende rettigheder;

17.  understreger, at eftersøgnings- og redningsoperationerne skal optrappes og bibeholdes for at bringe antallet af dødsfald på havet ned på et minimum;

18.  opfordrer til en styrkelse af retten til familiesammenføring i hele EU og til en bedre gennemførelse heraf med hurtigere og mindre bekostelige procedurer;

19.  opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre specifikke foranstaltninger til fremme af kvindelige migranters og flygtninges deltagelse på arbejdsmarkedet, herunder uddannelse, selvstændig virksomhed, sprogkurser, livslang læring og frivilligt arbejde; mener, at kvindelige asylansøgeres, migranters og flygtninges uddannelse, kvalifikationer og faglige uddannelse bør anerkendes og værdsættes, og at der bør fastlægges gennemsigtige procedurer for anerkendelse af kvalifikationer, der er erhvervet i udlandet;

20.  understreger navnlig vigtigheden af at sikre adgang til uddannelse for migrantpiger, navnlig når de er uledsagede;

21.  mener, at økonomisk uafhængighed er nøglen til lighed og integration; opfordrer derfor medlemsstaterne til at lette kvindelige migranters adgang til arbejde;

22.  minder om, at artikel 12 konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW) fastsætter, at de deltagende stater skal sikre adgang til passende ydelser i forbindelse med kvinders helbred, der bør omfatte, men ikke være begrænset til, graviditet, nedkomst og tiden efter fødslen samt menstruationshygiejne;

23.  opfordrer til, at kvinder, navnlig gravide kvinder, piger uden papirer og uledsagede børn behandles korrekt og med høj prioritet, og at de straks identificeres, således at myndighederne kan følge dem;

24.  understreger, at værtslandene bør garantere kvindelige flygtninge fuld adgang til retten til gratis offentlig uddannelse af høj kvalitet, til sundhedsydelser, især dem, der vedrører seksuel og reproduktiv sundhed og dertil knyttede rettigheder, til beskæftigelse og til boliger, i overensstemmelse med deres behov og evner;

25.  glæder sig over de yderligere elementer, der er introduceret i direktivet om modtagelsesforhold i den omarbejdede udgave(25), navnlig indføjelsen af ofre for menneskehandel og kvindelig kønslemlæstelse som særlige kategorier af sårbare personer; udtrykker dyb bekymring over, at kun 12 medlemsstater har tilkendt ofre for menneskehandel status som sårbare personer; opfordrer de resterende medlemsstater til at gennemføre bestemmelserne i det omarbejdede direktiv, og opfordrer Kommissionen til at tilskynde disse medlemsstater til at gennemføre de relevante foranstaltninger;

26.  mener, at (potentielle) ofre for børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber, også i ankomstlande, bør tilkendes status som sårbare personer;

27.  opfordrer til yderligere overvejelser om behovene hos kvindelige migranter og flygtninge, der rejser med børn, uanset om der er tale om deres egne eller forældreløse børn, ved at skaffe dem sikker adgang til mad, vand, husly, omklædningsrum, den rette medicin, sanitet og andre behov på alle stader af rejsen og efter ankomsten; opfordrer medlemsstaterne til at tildele kvindelige asylansøgere og indvandrere, der er rejst ind i EU som led i en familiesammenføring, en selvstændig juridisk status for at forhindre udnyttelse, mindske sårbarheden og opnå større lighed;

28.  opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre såvel direktiv 2011/36/EU om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor og direktiv 2012/29/EU om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse;

29.  opfordrer medlemsstaterne til at garantere international beskyttelse til kvinder, som er ofre for forfølgelse, og til at følge Kommissionens retningslinjer for anvendelsen af direktiv 2003/86/EF om ret til familiesammenføring;

30.  beklager, at målene for Kommissionens europæiske dagsorden for migration ikke omfatter en lempelse af restriktionerne for så vidt angår familiesammenføring; påpeger, at det er vigtigt at gøre det muligt for personer, der allerede befinder sig i EU, herunder uledsagede børn, at blive sammenført med familiemedlemmer;

31.  understreger, at det trods udsving i flygtninge- og migrationsstrømmene, der kan lægge pres på modtagefaciliteterne, er nødvendigt til enhver tid at prioritere sårbare personers, herunder kvinders og pigers, navnlig uledsagede pigers, behov, og udtrykker bekymring over den måde, hvorpå det fælles europæiske asylsystem anvendes i praksis;

32.  retter særlig opmærksomhed mod grupper inden for migrationsstrømmene, der allerede er sårbare, idet der lægges vægt på faktorer som f.eks. alder, køn, handicap, kønsidentitet og tro; udtrykker bekymring over, at folks specifikke behov for beskyttelse ikke opfyldes;

33.  fordømmer på det kraftigste brugen af seksuel vold mod kvinder som et krigsvåben; mener, at der bør rettes særlig opmærksomhed mod migrantkvinder og piger, der er blevet misbrugt i konflikter, ved at sikre adgang til lægebehandling og psykologisk bistand;

34.  henstiller, at alle legitime og relevante organisationer, f.eks. UNHCR, Frontex, EASO og IOM samt ngo’er og medlemsstaterne bør sikre de højest mulige standarder for ansættelse af kvindeligt personale til alle faciliteter, og at kønsbaseret uddannelse bør være obligatorisk for alle ansatte med henblik på integration af kønsaspektet i alle aktioner og programmer, der er rettet mod flygtningebevægelser eller asylprocedurer;

35.  opfordrer indtrængende alle medlemsstater til at undertegne og ratificere Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen) for at sikre, at migrantkvinder og -piger beskyttes mod vold, og til at anvende denne konventions artikel 59, hvoraf det klart fremgår, at parterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at suspendere udvisningssager og/eller give en selvstændig opholdstilladelse i tilfælde af opløsning af ægteskab, når der er tale om kvindelige migranter, hvis opholdsstatus afhænger af deres ægtefælle;

36.  opfordrer til et bredere samarbejde med migranternes oprindelseslande og med ngo’er, der arbejder i disse lande, med henblik på at forbedre forholdene for kvinderne, som er de første ofre i konflikter;

37.  henviser til Kommissionens meddelelse af 13. maj 2015 om en europæisk dagsorden for migration(26); noterer sig, at Kommissionen agter at skærpe bestemmelserne om "sikkert oprindelsesland" i direktivet om asylprocedurer; er af den faste overbevisning, at enhver beslutning om at harmonisere bestemmelserne om "sikkert oprindelsesland", herunder en eventuel oprettelse af en fælles EU-liste over sikre oprindelseslande, skal tage hensyn til kønsaspektet; bemærker dog, at ingen oprindelseslande eller tredjelande kan betragtes som helt sikre ud fra den betragtning, at kønsbaseret vold forekommer i alle lande; mener, at ansøgninger baseret på frygt for kønsrelateret vold eller forskelsbehandling aldrig bør underkastes en fremskyndet asylprocedure;

38.  erkender, at kvindeorganisationer og kvindelige flygtninge skal deltage i beslutningerne om deres behandling, herunder prioriteterne for fordeling af støtte, samt i fredsskabende initiativer i deres oprindelseslande;

39.  understreger, at der bør sørges for børnepasningsordninger i forbindelse med asylindkaldelser og -interviews for at sikre, at der er en rimelig mulighed for at indgive en asylansøgning; påpeger, at manglende børnepasning for asylansøgere og flygtninge udgør en betydelig hindring for adgang for så vidt angår mainstreaming af serviceydelser, og at dette har uforholdsmæssigt stor indvirkning på kvinder, som i langt de fleste tilfælde har ansvaret for børnepasning; understreger, at de grundlæggende tjenester bør tage hensyn til familiers behov for børnepasning;

40.  mener, at papirløse kvindelige migranter og de personer, der er afhængige af dem, er særligt udsatte for at blive ofre for vold, udnyttelse og race- og kønsrelateret tværgående forskelsbehandling; påpeger, at papirløse kvindelige migranters juridiske status kan begrænse deres adgang til relevante faciliteter som f.eks. krisecentre for kvinder;

41.  udtrykker dyb bekymring over de negative kønsstereotyper, der omfatter kvindelige migranter, flygtninge og asylansøgere; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at forstærke deres indsats med henblik på at beskytte alle migranter, flygtninge og asylansøgere mod højreekstremisme og vold.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

15.10.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

20

5

6

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Daniela Aiuto, Maria Arena, Catherine Bearder, Malin Björk, Vilija Blinkevičiūtė, Anna Maria Corazza Bildt, Viorica Dăncilă, Iratxe García Pérez, Anna Hedh, Mary Honeyball, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Elisabeth Köstinger, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Vicky Maeijer, Barbara Matera, Angelika Mlinar, Maria Noichl, Marijana Petir, Jordi Sebastià, Michaela Šojdrová, Ernest Urtasun, Ángela Vallina, Jadwiga Wiśniewska, Jana Žitňanská

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Izaskun Bilbao Barandica, Stefan Eck, Arne Gericke, Constance Le Grip, Evelyn Regner, Monika Vana

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Jane Collins

26.10.2015

UDTALELSE fra Udvalget for Andragender

til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

om situationen i Middelhavet og behovet for en holistisk EU-tilgang til migration

(2015/2095(INI))

Ordfører for udtalelse: Marlene Mizzi

FORSLAG

Udvalget for Andragender opfordrer Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  påskønner Kommissionens tilsagn om at ville træffe foranstaltninger for at sætte ind over for krisen i Middelhavet, der er uden fortilfælde, og forbedre migrationsforvaltningen i alle dens aspekter ved at styrke sin migrationspolitik og vedtage en strategisk europæisk dagsorden for migration; noterer sig i denne forbindelse, at den mangelfulde migrationspolitik har givet anledning til kraftige protester fra offentlighedens side; mener, at en omgående og fuldstændig implementering af den europæiske dagsorden for migration med tilstrækkelige ressourcer kan være et vigtigt første skridt i retning af at redde menneskeliv, forbedre adgangen til international beskyttelse, opnå en retfærdig ansvarsfordeling og solidaritet og rette op på urimelighederne i det eksisterende system; opfordrer Kommissionen til aktivt at inddrage Parlamentet og tage hensyn til dets henstillinger og til at høre alle relevante interessenter i beslutningsprocessen, herunder internationale organer som f.eks. UNHCR samt migrant- og flygtningeorganisationer, i forbindelse med udformningen af den fremtidige migrationspolitik;

2.  påpeger, at der i talrige andragender indgivet af EU-borgere henvises til en lang række forhold vedrørende krisen i Middelhavet og de tragiske tab af menneskeliv, og anmoder EU om at handle hurtigt og beslutsomt for at rette op på situationen og forkaste enhver form for ulovlig praksis, som krænker menneskerettighederne og retsstatsprincippet; understreger, at andragernes generelle betænkeligheder vedrører: den mangelfulde gennemførelse af EU-retten med hensyn til asyl og migration og ineffektiviteten af den eksisterende Dublin III-forordning; det faktum, at EU ikke har en vidtspændende migrationspolitik, og at solidaritetsprincippet ikke bliver håndhævet, således at de modtagende medlemsstater må påtage sig uforholdsmæssigt store byrder; krænkelser af grundlæggende rettigheder, som manifesterer sig i "tilbagedrivelser" på havet, nægtelse af indrejse ved grænserne og ulovlige deporteringer på stedet; behovet for en øget indsats på europæisk plan for at bekæmpe fremmedhad og intolerance og for at sikre rettighederne for migranter, asylansøgere og flygtninge og støtte deres integration i EU;

3.  understreger, at EU og medlemsstaterne på baggrund af omfanget af de seneste tragedier og den alarmerende stigning i antallet af ulovligt indrejsende og af mennesker, der er omkommet til søs, (med over 100 000 indrejsende i de første seks måneder af 2015 ifølge data fra FN) ikke længere bare kan se til, men må føre an og vise stærkt politisk lederskab i debatten med konkrete aktioner og målrettede foranstaltninger, som fuldt ud slutter op om Kommissionens dagsorden for migration;

4.  opfordrer til en gensidig anerkendelse af asylafgørelser mellem medlemsstaterne, ikke blot i tilfælde, hvor der gives afslag, men også i tilfælde, hvor der gives asyl, med henblik på at sikre en korrekt gennemførelse af bestemmelserne i artikel 78, stk. 2, litra a), i TEUF, som opfordrer til en ensartet status for asyl i hele Unionen;

5.  understreger, at de foranstaltninger, som EU – herunder alle EU's forskellige organer og agenturer – træffer, regelmæssigt bør overvåges og evalueres i lyset af de konkrete omstændigheder og, om nødvendigt, justeres eller forbedres for at sikre medlemsstaternes fuldstændige gennemførelse af det fælles europæiske asylsystem, en forbedret forvaltning af asylsystemet og en overgang til mere praktiske og konkrete former for solidaritet, en retfærdig ansvarsfordeling og overholdelse af grundlæggende rettigheder;

6.  opfordrer indtrængende EU til fortsat at styrke operation Triton op til det samme niveau som operation Mare Nostrum; opfordrer Kommissionen til at yde permanent finansiel støtte og gennemsigtig overvågning til Frontex og dets operationelle udgifter og aktiviteter;

7.  understreger, at overvågning, indsamling og analyse af oplysninger om migrationsstrømme og -mønstre i sørejser mellem EU og afrikanske stater bør forbedres og koordineres af en central EU-migrationsdataforvaltningsmekanisme, som bør udarbejde regelmæssige vurderingsrapporter og styrke overensstemmelses-, planlægnings- og kriseforvaltningen og derved aktivt bistå ethvert tidligt varslingssystem på EU-plan, således at der omgående kan reageres på fremtidige migrationskriser;

8.  opfordrer EU og medlemsstaterne til hurtigst muligt at vedtage en omfattende europæisk migrations- og asylpolitik, der bygger på respekt for menneskerettighederne og den menneskelige værdighed, internationale standarder og værdier, som EU er baseret på, og de rettigheder, der er forankret i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder; understreger behovet for en konkret gennemførelse af artikel 80 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), som fastslår, at Unionens politikker er underlagt princippet om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne, herunder for så vidt angår de finansielle aspekter; fremhæver det faktum, at europæisk og national migrationpolitik skal være i fuld overensstemmelse med De Forenede Nationers konvention om flygtninges retsstilling og tillægsprotokollen hertil, og at princippet om non-refoulement skal overholdes;

9.  advarer mod den stigende tendens til ulovlige deporteringer på stedet, f.eks. ved hegnene, der grænser op til Marokko i de spanske enklaver Ceuta og Melilla, og afviser klart denne praksis som værende i strid med menneskerettighederne og retsstatsprincippet; henleder også opmærksomheden på de tilfælde af ufrivillige deporteringer til andre tredjelande end oprindelseslandet, som efterlader papirløse personer uden mulighed for at forlade disse tredjelande;

10.  udtrykker sin bekymring over det faktum, at et stort antal børn, herunder uledsagede mindreårige, som er særligt sårbare, rejser over Middelhavet; opfordrer EU og medlemsstaterne til at opretholde princippet om barnets tarv, herunder at sørge for korrekt behandling og adgang til børnevenlige asylprocedurer, at undgå overførsler af uledsagede mindreårige, medmindre det er i deres egen interesse, idet der tages hensyn til mulighederne for familiesammenføring og barnets sikkerhed;

11.  noterer sig de vigtige foranstaltninger i Kommissionens dagsorden, navnlig de foranstaltninger, der har til formål at redde menneskeliv, tage højde for situationens presserende karakter, bekæmpe smuglernetværk og imødegå de grundlæggende årsager til migration, men understreger samtidig, at Kommissionens dagsorden ikke vil kunne standse de nuværende migrationsstrømme, og at en permanent EU-dækkende omfordelingsordning med obligatorisk deltagelse af samtlige medlemsstater derfor omgående bør indføres i forhold til et tilstrækkeligt antal mennesker, der har behov for international beskyttelse; er af den opfattelse, at den obligatoriske omfordelingsordning skal iværksættes hurtigt og automatisk på grundlag af kriterier, der er rimelige, klare, objektive, målelige og identificerbare for medlemsstaterne, idet der samtidig i videst muligt omfang skal tages hensyn til flygtningenes præferencer;

12.  støtter Kommissionens forslag til retsakt om en permanent kriseomfordelingsordning på grundlag af artikel 78, stk. 2, i TEUF og noterer sig med tilfredshed, at medlemsstaternes ministre på samlingen i Rådet (retlige og indre anliggender) i september nåede til enighed om hasteomfordeling af 40 000 mennesker fra Italien og Grækenland med et klart behov for international beskyttelse og om supplerende omfordeling af 120 000 mennesker; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge bestemmelserne i Rådets direktiv 2001/55/EF om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer, særlig betragtning 20, men erindrer om, at Kommissionen – eftersom direktivet aldrig har været taget i brug – må fremsætte forslag om en revision af direktivets bestemmelser for at sikre en bedre implementering af en EU-solidaritetsmekanisme og for at indføre et redskab til en omgående, sikker og lovlig reaktion på presserende flygtningekriser; efterlyser samtidig i denne kontekst en klar definition af begrebet "massetilstrømning" af flygtninge;

13.  fokuserer på det faktum, at en af de væsentligste skævheder i EU's migrationspolitik vedrører lande ved EU's ydre sø- og landegrænser, som står over for en voksende tilstrømning af mennesker med behov for international beskyttelse, og lande ved EU's indre grænser som f.eks. Tyskland og Sverige, der i 2014 tegnede sig for 43 % af samtlige asylansøgninger i EU; opfordrer derfor medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre en meningsfuld revision af Dublin III-forordningen med henblik på at lette pludseligt og uforholdsmæssigt migrationspres på et voksende antal medlemsstater og særlig på lande ved EU's ydre grænser, som dagligt er direkte udsat for migrationsstrømme, uden at undergrave sikkerheden ved EU's eksterne grænser;

14.  mener, at regulær migration ikke er en samfundsøkonomisk byrde, men snarere en fordel, der kan bidrage konstruktivt til samfundets udvikling, og at etablering af lovlige adgangskanaler til EU kan medvirke til at bekæmpe kriminelle smuglernetværk og mindske antallet af menneskeliv, der går tabt på havet; fremhæver derfor, at mennesker med behov for international beskyttelse bør have adgang til EU på sikker og lovlig vis; understreger behovet for et obligatorisk genbosætningsprogram, hvor der ydes genbosætning til et meningsfuldt antal flygtninge, og opfordrer EU og medlemsstaterne til at udnytte mulighederne i den eksisterende lovgivning til at udvikle andre redskaber, strukturerede mekanismer og gennemsigtige, tilgængelige procedurer for adgang til EU som f.eks. humanitære visa fra EU-ambassader og -konsulater i oprindelseslande og transitlande;

15.  opfordrer EU, medlemsstaterne og kandidatlandene til at tilvejebringe en international ramme for dialog og en omfattende debat om migration med tredjelande, der er oprindelses- og transitlande, med henblik på at sikre tættere solidaritet og samarbejde med EU samt tage fat på de grundlæggede årsager til migration; glæder sig i denne forbindelse over det kommende Valletta-topmøde til november 2015, der finder sted i tæt samarbejde med de afrikanske partnere, og som kan danne grundlag for vedtagelse af fremtidige rammeaftaler for at tage fat på de grundlæggende årsager til migration; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til yderligere at fremme konfliktløsning i oprindelseslandene, styrke transitlandenes kapacitet og sikre, at der kanaliseres midler ind i de rigtige projekter, hvilket vil medvirke til at sætte en stopper for udnyttelsen af menneskelige ressourcer og naturressourcer og forbedre sundhed, uddannelse, industri og infrastruktur for at skabe arbejdspladser og forbedre mulighederne for en værdig fremtid i migranternes oprindelseslande;

16.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at gennemførelsen af tilbagesendelsesdirektivet går hånd i hånd med respekt for de procedurer, standarder og grundlæggende menneskerettigheder, der giver Europa mulighed for at sikre en human og værdig behandling af tilbagevendende i overensstemmelse med princippet om non-refoulement; opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at lægge særlig vægt på asylsager, der vedrører mulig politisk forfølgelse, for at undgå enhver tilbagesendelse, som potentielt kan medføre en krænkelse af menneskerettighederne i oprindelseslandet eller et tredjeland;

17.  opfordrer EU til yderligere at styrke de allerede etablerede rammeaftaler som f.eks. den europæiske naboskabspolitik, Khartoumprocessen og Rabatprocessen; understreger nødvendigheden af at lægge behørig vægt på de langvarige flygtningesituationer, som, hvis ikke der træffes foranstaltninger, kan føre til fortsatte og øgede strømme af ulovlige og livstruende sørejser over Middelhavet;

18.  beklager, at der i nogle medlemsstater har været en række tilfælde af alvorlig svindel og administrative uregelmæssigheder, ofte med indblanding af organiseret kriminalitet, i forvaltningen af visse modtagelsescentre for asylansøgere, hvilket har medført både misbrug af EU-midler og yderligere forværring af migranters levevilkår og af beskyttelsen af deres menneskerettigheder;

19.  opfordrer EU og alle medlemsstaterne til at standse opførelsen af mure, rive de eksisterende mure ned og standse ethvert samarbejde, der gør det muligt at opføre mure i tredjelande for at forhindre, at migranter kan komme ind i EU eller andre områder;

20.  opfordrer medlemsstaterne til at fastlægge nationale integrationsstøtteprogrammer, afsætte passende midler og støtte og forbedre gennemførelsen af de fælles grundprincipper for medlemsstaternes politik for integration af indvandrere i EU; opfordrer Kommissionen til at styrke netværket af nationale kontaktpunkter for integration og det europæiske integrationsforum som platforme for dialog med henblik på at sikre en bedre integration og udveksling af lovende praksis mellem medlemsstaterne;

21.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at gennemføre effektive foranstaltninger til bekæmpelse af det voksende fremmedhad og hadforbrydelser på grundlag af uddannelse og forebyggelse samt ved at straffe alle former for vold og diskrimination, herunder hadefuld tale.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

15.10.2015

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

23

0

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Marina Albiol Guzmán, Margrete Auken, Beatriz Becerra Basterrechea, Soledad Cabezón Ruiz, Pál Csáky, Eleonora Evi, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Svetoslav Hristov Malinov, Notis Marias, Edouard Martin, Marlene Mizzi, Julia Pitera, Gabriele Preuß, Sofia Sakorafa, Yana Toom, Bodil Valero, Jarosław Wałęsa, Cecilia Wikström

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Jérôme Lavrilleux, Michèle Rivasi, Ángela Vallina, Axel Voss

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Emilian Pavel, Vladimir Urutchev, Julie Ward

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

16.3.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

44

11

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Jan Philipp Albrecht, Gerard Batten, Heinz K. Becker, Michał Boni, Caterina Chinnici, Ignazio Corrao, Rachida Dati, Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Frank Engel, Cornelia Ernst, Tanja Fajon, Laura Ferrara, Lorenzo Fontana, Mariya Gabriel, Ana Gomes, Nathalie Griesbeck, Jussi Halla-aho, Monika Hohlmeier, Sophia in ‘t Veld, Iliana Iotova, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Timothy Kirkhope, Barbara Kudrycka, Kashetu Kyenge, Marju Lauristin, Juan Fernando López Aguilar, Roberta Metsola, Louis Michel, Claude Moraes, Birgit Sippel, Branislav Škripek, Csaba Sógor, Helga Stevens, Bodil Valero, Udo Voigt, Beatrix von Storch, Josef Weidenholzer, Cecilia Wikström, Kristina Winberg, Tomáš Zdechovský

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Marina Albiol Guzmán, Kostas Chrysogonos, Carlos Coelho, Anna Maria Corazza Bildt, Gérard Deprez, Anna Hedh, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Miltiadis Kyrkos, Gilles Lebreton, Andrejs Mamikins, Petri Sarvamaa, Elly Schlein, Barbara Spinelli, Geoffrey Van Orden, Axel Voss

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Margrete Auken

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

44

+

ALDE

Gérard Deprez, Nathalie Griesbeck, Louis Michel, Cecilia Wikström, Sophia in 't Veld

EFDD

Ignazio Corrao, Laura Ferrara

GUE/NGL

Marina Albiol Guzmán, Kostas Chrysogonos, Cornelia Ernst, Barbara Spinelli

EPP

Heinz K. Becker, Michał Boni, Carlos Coelho, Anna Maria Corazza Bildt, Rachida Dati, Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Frank Engel, Mariya Gabriel, Monika Hohlmeier, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Barbara Kudrycka, Roberta Metsola, Petri Sarvamaa, Csaba Sógor, Axel Voss

S&D

Caterina Chinnici, Tanja Fajon, Ana Gomes, Anna Hedh, Iliana Iotova, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Kashetu Kyenge, Miltiadis Kyrkos, Marju Lauristin, Juan Fernando López Aguilar, Andrejs Mamikins, Claude Moraes, Elly Schlein, Birgit Sippel, Josef Weidenholzer

GREENS/EFA

Jan Philipp Albrecht, Margrete Auken, Bodil Valero

11

-

ECR

Jussi Halla-aho, Timothy Kirkhope, Geoffrey Van Orden, Beatrix von Storch, Branislav Škripek, Helga Stevens

EFDD

Gerard Batten, Kristina Winberg

EFDD

Lorenzo Fontana, Gilles Lebreton

NI

Udo Voigt

1

0

EPP

Tomáš Zdechovský

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

(1)

EUT C 93 af 9.3.2016, s. 165.

(2)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0176.

(3)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0317.

(4)

http://www.consilium.europa.eu/en/press/press-releases/2015/09/28-eunavfor/.

(5)

Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0105.

(6)

Frontex news, http://frontex.europa.eu/news/number-of-migrants-arriving-in-greece-dropped-by-half-in-november-cITv3V.

(7)

IOM and UNICEF, Data Brief: Migration of Children to Europe, http://www.iom.int/sites/default/files/press_release/file/IOM-UNICEF-Data-Brief-Refugee-and-Migrant-Crisis-in-Europe-30.11.15.pdf.

(8)

EASO Newsletter, November-December 2015, https://easo.europa.eu/wp-content/uploads/EASO-Newsletter-NOV-DEC_-20151.pdf.

(9)

EU + består af EU-28 plus Norge og Schweiz.

(10)

UNHCR - Greece data snapshot - 7. marts 2016.

(11)

IOM, Missing Migrants Project, http://missingmigrants.iom.int/.

(12)

Rådets afgørelse (EU) 2015/1523 og Rådets afgørelse (EU) 2015/1601.

(13)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (omarbejdning) (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 31).

(14)

Rådets direktiv 2001/55/EF af 20. juli 2001 om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om foranstaltninger, der skal fremme en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelsen af disse personer og følgerne heraf (EFT L 212 af 7.8.2001, s. 12).

(15)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU af 13. december 2011 om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse (EUT L 337 af 20.12.2011, s. 9).

(16)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26. juni 2013 om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 60).

(17)

Rådets konklusioner af 19. november 2004.

(18)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/33/EU af 26. juni 2013 om fastlæggelse af standarder for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 96).

(19)

Parlamentets og Rådets direktiv 2009/52/EF af 18. juni 2009 om minimumsstandarder for sanktioner og foranstaltninger over for arbejdsgivere, der beskæftiger tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, EUT L 168 af 30.6.2009, s. 24.

(20)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/36/EU af 26. februar 2014 om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på arbejde som sæsonarbejdere, EUT L 94 af 28.3.2014, s. 375.

(21)

Rådets direktiv 2009/50/EF af 25. maj 2009 om indrejse- og opholdsbetingelser for tredjelandsstatsborgere med henblik på højt kvalificeret beskæftigelse, EUT  L 155 af 28.6.2009, s. 17.

(22)

4 Den internationale konvention om eftersøgnings- og redningsaktioner 1979 som ændret.

3 International konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen, forskrift 33 om nødsignaler: forpligtelser og procedurer.

2 FN's havretskonvention af 1982, Artikel 98 "Pligt til at yde bistand".

1 FN-konventionen af 1951 om flygtninges retsstilling.

(23)

6 Ifølge statistikker fra De Europæiske Fællesskabers Rederiforeninger.

5 Den Internationale Søfartsorganisations resolution MSC 167(78) samt retningslinjer for principper og praksis i forbindelse med flygtninge og migranter.

(24)

7 http://data.unhcr.org/mediterranean/regional.php

(25)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/33/EU af 26. juni 2013 om fastlæggelse af standarder for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 96).

(26)

COM(2015)0240.

Juridisk meddelelse