Procedure : 2015/2181(DEC)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0115/2016

Indgivne tekster :

A8-0115/2016

Forhandlinger :

PV 27/04/2016 - 17
CRE 27/04/2016 - 17

Afstemninger :

PV 28/04/2016 - 4.54
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0190

BETÆNKNING     
PDF 389kWORD 98k
8.4.2016
PE 569.768v03-00 A8-0115/2016

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-Medlemsstaternes Ydre Grænser for regnskabsåret 2014

(2015/2181(DEC))

Budgetkontroludvalget

Ordfører: Derek Vaughan

1. FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE
 2. FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

1. FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-Medlemsstaternes Ydre Grænser for regnskabsåret 2014

(2015/2181(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-Medlemsstaternes Ydre Grænser for regnskabsåret 2014,

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved Medlemsstaternes Ydre Grænser for regnskabsåret 2014 med agenturets svar(1),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(2) for regnskabsåret 2014 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 12. februar 2016 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2014 (05584/2016 – C8-0079/2016),

–  der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(3), særlig artikel 208,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 af 26. oktober 2004 om oprettelse af et europæisk agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser(4), særlig artikel 30,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(5),

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(6), særlig artikel 108,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0115/2016),

1.  meddeler den administrerende direktør for Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-Medlemsstaternes Ydre Grænser decharge for gennemførelsen af agenturets budget for regnskabsåret 2014;

2.  fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til den administrerende direktør for Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-Medlemsstaternes Ydre Grænser, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

(1)

EUT C 409 af 9.12.2015, s. 342.

(2)

EUT C 409 af 9.12.2015, s. 342.

(3)

EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

(4)

EUT L 349 af 25.11.2004, s. 1.

(5)

EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.

(6)

EUT L 328 af 7.12.2013, s. 42.


2. FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om afslutning af regnskaberne for Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-Medlemsstaternes Ydre Grænser for regnskabsåret 2014

(2015/2181(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-Medlemsstaternes Ydre Grænser for regnskabsåret 2014,

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved Medlemsstaternes Ydre Grænser for regnskabsåret 2014 med agenturets svar(1),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(2) for regnskabsåret 2014 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 12. februar 2016 om decharge til agenturet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2014 (05584/2016 – C8-0079/2016),

–  der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(3), særlig artikel 208,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 af 26. oktober 2004 om oprettelse af et europæisk agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser(4), særlig artikel 30,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(5),

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(6), særlig artikel 108,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0115/2016),

1.  noterer sig, at det endelige årsregnskab for Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-Medlemsstaternes Ydre Grænser ser ud som anført i bilaget til Revisionsrettens beretning;

2.  godkender afslutningen af regnskaberne for Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-Medlemsstaternes Ydre Grænser for regnskabsåret 2014;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til den administrerende direktør for Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-Medlemsstaternes Ydre Grænser, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

3. FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-Medlemsstaternes Ydre Grænser for regnskabsåret 2014

(2015/2181(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-Medlemsstaternes Ydre Grænser for regnskabsåret 2014,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0115/2016),

A.  der henviser til, at det endelige budget for Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-Medlemsstaternes Ydre Grænser ("agenturet") for regnskabsåret 2014 ifølge dets årsregnskab var på 97 945 077 EUR, hvilket svarer til en stigning på 4,25 % sammenlignet med 2013;

B.  der henviser til, at Unionens samlede bidrag til centrets budget for 2014 i henhold til årsregnskabet var på 86 810 000 EUR, hvilket svarer til en stigning på 1,53 % sammenlignet med 2013;

Bemærkninger om transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed

1.  erfarer fra Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for agenturet for regnskabsåret 2014 ("Revisionsrettens beretning"), at der blev konstateret betydelige forbedringer i forbindelse med såvel den forudgående som den efterfølgende kontrol af de udgifter, som samarbejdslandene havde anmeldt i henhold til tilskudsaftaler; erfarer fra agenturet, at det i juni 2013 indførte et mere omfattende risikobaseret system til forudgående kontrol, som omfatter krav om indsendelse af udvalgt dokumentation sammen med anmodningen om endelig betaling; bemærker endvidere, at ordningen med forudgående kontrol suppleres med efterfølgende kontroller foretaget på støttemodtagernes lokalitet eller i form af en skrivebordskontrol, og at de betalinger, der ikke er underlagt forudgående kontrol, er underlagt efterfølgende kontrol;

2.  bemærker, at Revisionsretten finder, at disse landes dokumentation for de anmeldte udgifter imidlertid ikke altid er fyldestgørende; noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at agenturet ikke anmodede om de revisionsattester, som ville give yderligere sikkerhed for transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed; erfarer fra agenturet, at sådanne attester blev udarbejdet i 2010; beklager, at revisionsattesterne til trods for en orientering af agenturets støttemodtagere ikke blev udstedt af et uafhængigt revisionsorgan og fristen for modtagelsen af de endelige anmeldelser blev forlænget betydeligt; opfordrer agenturet til fuldt ud at undersøge muligheden for et samarbejde med de revisionsmyndigheder, der er oprettet under Fonden for de Ydre Grænser og Fonden for Intern Sikkerhed, og til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om evalueringen af et sådant samarbejde;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

3.  bemærker, at budgetovervågningsindsatsen i regnskabsåret 2014 resulterede i en budgetgennemførelsesgrad på 98,65 %, hvilket er en stigning på 0,9 % sammenlignet med 2013; bemærker endvidere, at udnyttelsesgraden for betalingsbevillingerne var på 68,79 %, hvilket er en stigning på 4,81 % sammenlignet med 2013;

Forpligtelser og fremførsler

4.  bemærker, at agenturet har reduceret det samlede niveau af fremførte forpligtede bevillinger yderligere fra 35 % i 2013 til 30 % i 2014; anerkender, at agenturets aktioner er flerårige, og at den forhøjede risiko for uforudsete begivenheder er en særlig udfordring i forbindelse med den årlige budgetplanlægning og -gennemførelse; bemærker, at der blev fremført et beløb på 4 500 000 EUR (36 %) under afsnit II (administrationsudgifter), og at det primært vedrørte indkøb foretaget ved årets udgang i forbindelse med flytningen til agenturets nye bygning i december 2014; noterer sig endvidere, at fremførslerne under afsnit III (aktionsudgifter) udgjorde 29 200 000 EUR (47 %) og hovedsaglig skyldtes, at agenturets aktioner er flerårige, og at der i oktober 2014 blev godkendt en supplerende budgetbevilling på  4 200 000 EUR;

5.  påpeger, at agenturets aktionsudgifter i høj grad afhænger af, at de anmeldte udgifter i henhold til tilskudsaftaler indsendes rettidigt af medlemsstaterne; anerkender, at tidsintervallet mellem den endelige dato for anvendelsen af en medarbejder eller et fly/skib i forbindelse med en koordineret fælles operation og anmeldelse af udgifter varierer mellem 4 og 6 måneder;

Udbuds- og ansættelsesprocedurer

6.  bemærker, at der ud af de i alt 1 087 udbudsprocedurer i 2014 kun foreligger offentlig information vedrørende et meget begrænset antal tildelte kontrakter; opfordrer indtrængende agenturet til at sikre gennemsigtighed og til at offentliggøre alle dets kontrakter samt procedurerne for offentlige udbud;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter og gennemsigtighed

7.  anerkender, at agenturet har udviklet og vedtaget regler om gennemsigtighed og mulige interessekonflikter i dets bestyrelse, dets personale og dets udstationerede nationale eksperter, navnlig adfærdskodeksen for personale i Frontex', adfærdskodeksen for alle personer, der deltager i Frontex' aktiviteter, og adfærdskodeksen for fælles tilbagesendelsesoperationer, der koordineres af Frontex; anerkender desuden, at agenturets administrerende direktør godkendte agenturets strategi og handlingsplan til bekæmpelse af svig i august 2015; noterer sig, at strategien til bekæmpelse af svig blev udarbejdet under anvendelse af både retningslinjerne for agenturerne og retningslinjerne for Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig;

8.  bemærker, at de årlige offentlige tilsagnserklæringer blev offentliggjort på agenturets websted for størstedelen af medlemmerne af agenturets bestyrelse; noterer sig, at CV'erne for agenturets administrerende direktør og (vice-)direktør er blevet offentliggjort på agenturets websted; opfordrer til offentliggørelse af interesseerklæringer fra den administrerende direktør, (vice-)direktøren og medlemmer af bestyrelsen; opfordrer indtrængende agenturet og medlemmerne af dets bestyrelse til at gøre de resterende ikke-offentliggjorte erklæringer tilgængelige hurtigst muligt;

9.  noterer sig, at agenturet har udarbejdet et udkast til regler om whistleblowing, som forventes vedtaget inden udgangen af første halvdel af 2016; opfordrer agenturet til ligeledes at tage behørigt hensyn til ombudsmandens henstillinger vedrørende dette spørgsmål; opfordrer agenturet til ikke yderligere at forsinke vedtagelsen af disse regler og til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om den endelige vedtagelse af disse regler;

10.  tilskynder agenturet til at øge opmærksomheden omkring politikken om interessekonflikter blandt sine medarbejdere sideløbende med de igangværende oplysningsaktiviteter og til at inkludere integritet og gennemsigtighed som et obligatorisk punkt, der skal drøftes i forbindelse med ansættelsesprocedurer og præstationssamtaler;

11.  opfordrer til en generel forbedring af forebyggelsen og bekæmpelsen af korruption ved hjælp af en holistisk tilgang, i første omgang gennem en forbedring af aktindsigten i dokumenter og strengere regler om interessekonflikter, indførelse eller styrkelse af åbenhedsregistre og tilvejebringelse af tilstrækkelige ressourcer til retshåndhævende foranstaltninger, samt gennem et bedre samarbejde mellem medlemsstaterne og med relevante tredjelande;

12.   opfordrer de EU-institutioner og -agenturer, der har indført adfærdskodekser – herunder Europa-Parlamentet – til at fremskynde gennemførelsesforanstaltningerne hertil, såsom kontrol af erklæringer om økonomiske interesser;

13.  anmoder agenturet om at sikre en stringent anvendelse af foranstaltningerne vedrørende skønsbeføjelser og udelukkelse i forbindelse med offentlige udbud og om at sikre, at der i hvert enkelt tilfælde foretages en passende baggrundskontrol, samt at udelukkelseskriterierne anvendes til at udelukke virksomheder, hvis der foreligger en interessekonflikt, idet dette er af afgørende betydning for at beskytte Unionens finansielle interesser;

Intern revision

14.  bemærker, at Kommissionens Interne Revisionstjeneste (IAS) i 2014 foretog en revision af kunderelationer og ekstern kommunikation i forvaltningen af fælles ressourcer, som viste, at den overordnede forvaltning af kunderelationer og ekstern kommunikation reelt og effektivt støttede forvaltningen af fælles ressourcer; erfarer fra agenturet, at de gennemførte korrigerende foranstaltninger, mens revisionen var igangværende, og at det har udarbejdet en formel handlingsplan for at sikre, at anbefalingerne gennemføres rettidigt; noterer sig endvidere, at IAS gennemførte en revision på området menneskelige ressourcer, som resulterede i to anbefalinger markeret som "meget vigtige" og to anbefalinger markeret som "vigtige";

Andre bemærkninger

15.  noterer sig fra Revisionsrettens beretning, at beregningen af bidrag fra lande uden for Unionen, som deltager i Schengenaftalen (Schweiz, Liechtenstein, Island og Norge), skal forbedres for bedre at afspejle de dertil knyttede retlige bestemmelser(7); erfarer fra agenturet, at det vil gennemgå de metoder, der anvendes til beregning af tilskud fra disse lande, og fastlægge metoden på et passende juridisk grundlag; opfordrer agenturet til at underrette dechargemyndigheden om resultatet af denne gennemgang;

16.  noterer sig, at bidragene til agenturets budget fra Det Forenede Kongerige og Irland har ligget stabilt i mange år på trods af, at viften af aktiviteter, som Det Forenede Kongerige og Irland deltager i, er blevet udvidet betydeligt; erfarer fra agenturet, at bestyrelsens arbejdsgruppe om budget og regnskaber er i færd med at gennemgå dette spørgsmål og skal forelægge agenturets bestyrelse en anbefaling og vejen frem med hensyn til disse bidrag; opfordrer agenturet til at underrette dechargemyndigheden om resultatet af denne gennemgang;

17.  noterer sig med bekymring fra Revisionsrettens beretning, at det store og stadigt stigende antal tilskudsaftaler og omfanget af de dertil knyttede udgifter, som agenturet skal kontrollere og godtgøre, tyder på, at der kan anvendes mere effektive og omkostningseffektive alternative finansieringsmekanismer til finansiering af agenturets operationelle aktiviteter; bemærker endvidere, at kompleksiteten og den administrative byrde for de nuværende mekanismer i de forløbne år har medført, at Revisionsretten ikke er i stand til at sikre lovligheden og den formelle rigtighed af transaktionerne; noterer sig endvidere, at der i 2015 er sket en yderligere stigning i omfanget af transaktioner, der gennemføres af agenturet, og de nye og særlige opgaver det fik inden for rammerne af EU's regionale taskforce; opfordrer agenturet til at tage hensyn til ovennævnte betænkeligheder, når det evaluerer og reformerer sine finansieringsmekanismer;

18.  erfarer fra agenturet, at en af de anbefalinger, der er fremsat af bestyrelsen som følge af den eksterne evaluering af agenturet, vedrører lettelse af den finansielle forvaltning, og opfordrer til, at den begrænsning, som blev indført med forordningen om oprettelse af agenturet, ophæves ved at nævne tilskud; bemærker, at de kontraktlige forhold mellem agenturet og medlemsstaternes myndigheder kunne bane vejen for en mere effektiv og gennemsigtig økonomisk forvaltning;

19.  bemærker, at når en medlemsstat anvender personale og/eller teknisk udstyr til agenturets koordinerede operationer, underskriver medlemsstaten den operative plan, som udarbejdes af agenturet og værtsmedlemsstaten, der klart angiver vilkårene for det operative samarbejde; minder om, at der ikke er fastsat nogen bestemmelse om deltagende medlemsstaters frihed til at benytte andre metoder og midler til at nå et givent politikmål, som instrumentet til tilskuddet foreslår det, da den operative plan uden afvigelse skal gennemføres på den måde, der er aftalt, medmindre den ændres; påpeger, at det nye forslag om indførelse af en grænse- og kystvagt(8) går endnu videre, og at det foreslår en proaktiv rolle for fælles operationer og tilbagesendelsesaktiviteter, som er uforeneligt med et tilskuds karakteristika som finansielt instrument; opfordrer indtrængende Kommissionen til at overveje dette, når den foreslår grundforordninger i fremtiden;

20.  konstaterer, at selv om agenturet blev operationelt helt tilbage i 2005 og har gennemført sine aktioner siden da, har det udelukkende fungeret på basis af korrespondance og udveksling med værtsmedlemsstaten snarere end på grundlag af en dækkende hjemstedsaftale mellem agenturet og værtsmedlemsstaten, som aldrig er blevet underskrevet; bemærker, at en sådan aftale ville fremme den yderligere gennemsigtighed med hensyn til betingelserne for agenturets og dets ansattes funktion; minder om, at kravet om indgåelse af en hjemstedsaftale blev indført i agenturets ændrede forordning i 2011(9); bemærker med bekymring, at forhandlingerne med regeringen i værtsmedlemsstaten stadig er igangværende; opfordrer indtrængende agenturet og regeringen i værtsmedlemsstaten til at indgå en hjemstedsaftale snarest muligt; opfordrer agenturet til at underrette dechargemyndigheden om fremskridt og resultater for så vidt angår disse forhandlinger;

21.  anfører, at agenturets årsberetning kan spille en vigtig rolle i forbindelse med overholdelsen af principperne om gennemsigtighed, ansvarlighed og integritet; opfordrer agenturet til at indføre et standardkapitel om disse principper i sine årsberetninger;

°

°  °

22.  henviser med hensyn til de øvrige bemærkninger, der ledsager dechargeafgørelsen, og som er af horisontal karakter, til sin beslutning af [xx xxxx 2016](10) om agenturernes resultater, økonomiske forvaltning og kontrol.

19.2.2016

UDTALELSE fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

til Budgetkontroludvalget

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-Medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex) for regnskabsåret 2014

(2015/2181(DEC))

Ordfører for udtalelse: Monica Macovei

FORSLAG

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender opfordrer Budgetkontroludvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. bemærker Revisionsrettens konklusioner om, at årsregnskabet for Frontex (agenturet) giver et retvisende billede af dets finansielle stilling pr. 31. december 2014, og at dets transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

2. glæder sig over, at der blev konstateret betydelige forbedringer i forbindelse med såvel den forudgående som den efterfølgende kontrol af de udgifter, som samarbejdslandene havde anmeldt i henhold til tilskudsaftaler;

3. beklager, at der ikke blev anmodet om revisionsattester for tilskud over bestemte beløbsgrænser, og at samarbejdslandenes dokumentation for de anmeldte udgifter ikke altid var tilstrækkeligt fyldestgørende til at foretage kontrol af udgifterne; opfordrer til, at der foretages væsentlige forbedringer for så vidt angår udgiftsforvaltning og udgiftskontrol med henblik på at få yderligere sikkerhed for tilskudstransaktionernes lovlighed og formelle rigtighed;

4. anerkender stigningen i tilskudsaftaler i 2014; bemærker imidlertid, at der forventes yderligere stigninger som følge af den nuværende flygtninge- og sikkerhedskrise; opfordrer agenturet til at foretage en realistisk og omfattende budgetplanlægning; understreger, at der ud over tilskud er behov for at indføre en mere passende finansieringsmekanisme;

5. bemærker, at der ud af de i alt 1 087 udbudsprocedurer i 2014 kun foreligger offentlig information vedrørende et meget begrænset antal tildelte kontrakter; opfordrer indtrængende agenturet til at sikre gennemsigtighed og til at offentliggøre alle dets kontrakter samt procedurerne for offentlige indkøb;

6. noterer sig agenturets omfattende svar på Revisionsrettens beretning og dets tilsagn om at forbedre budgetforvaltningen;

7. opfordrer indtrængende agenturet til at vedtage en politik for og udarbejde en praktisk vejledning om forebyggelse og håndtering af interessekonflikter i overensstemmelse med de retningslinjer, som Kommissionen offentliggjorde i december 2013, og til at gøre dem offentligt tilgængelige; opfordrer indtrængende agenturet til som supplement til organigrammet at offentliggøre en "hvem er hvem"-oversigt samt CV'erne og interesseerklæringerne fra den administrerende direktør, medlemmerne af bestyrelsen og det rådgivende forum; anmoder om, at der vedtages en klare regler imod "svingdørssituationer"; minder agenturet om, at det i henhold til EU-personalevedtægtens artikel 22c, der trådte i kraft den 1. januar 2014, har pligt til at vedtage interne bindende bestemmelser om whistleblowere.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

16.2.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

51

0

6

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Jan Philipp Albrecht, Gerard Batten, Michał Boni, Caterina Chinnici, Ignazio Corrao, Rachida Dati, Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Frank Engel, Cornelia Ernst, Tanja Fajon, Laura Ferrara, Monika Flašíková Beňová, Lorenzo Fontana, Kinga Gál, Nathalie Griesbeck, Sylvie Guillaume, Jussi Halla-aho, Monika Hohlmeier, Brice Hortefeux, Sophia in ‘t Veld, Eva Joly, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Timothy Kirkhope, Barbara Kudrycka, Kashetu Kyenge, Marju Lauristin, Juan Fernando López Aguilar, Monica Macovei, Roberta Metsola, Claude Moraes, József Nagy, Péter Niedermüller, Soraya Post, Judith Sargentini, Birgit Sippel, Branislav Škripek, Helga Stevens, Traian Ungureanu, Bodil Valero, Udo Voigt, Josef Weidenholzer, Cecilia Wikström, Kristina Winberg, Tomáš Zdechovský

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Marina Albiol Guzmán, Carlos Coelho, Anna Maria Corazza Bildt, Pál Csáky, Daniel Dalton, Dennis de Jong, Gérard Deprez, Anna Hedh, Petr Ježek, Emil Radev, Christine Revault D’Allonnes Bonnefoy, Barbara Spinelli, Elissavet Vozemberg-Vrionidi

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

4.4.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

15

3

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Louis Aliot, Inés Ayala Sender, Dennis de Jong, Martina Dlabajová, Ingeborg Gräßle, Verónica Lope Fontagné, Monica Macovei, Dan Nica, Gilles Pargneaux, Georgi Pirinski, Petri Sarvamaa, Claudia Schmidt, Bart Staes, Marco Valli, Derek Vaughan, Anders Primdahl Vistisen, Tomáš Zdechovský

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Marian-Jean Marinescu

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Bodil Valero

(1)

EUT C 409 af 9.12.2015, s. 342.

(2)

EUT C 409 af 9.12.2015, s. 342.

(3)

EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

(4)

EUT L 349 af 25.11.2004, s. 1.

(5)

EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.

(6)

EUT L 328 af 7.12.2013, s. 42.

(7)

Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein på den anden side om vilkårene for disse staters deltagelse i Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (EUT L 243 af 16.9.2010, s. 4); Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Island og Kongeriget Norge om vilkårene for disse staters deltagelse i Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (EUT L 188 af 20.7.2007, s. 19).

(8)

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den europæiske grænse- og kystvagt (COM(2015) 671 final).

(9)

Artikel 15a indført med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1168/2011 af 25. oktober 2011 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 om oprettelse af et europæisk agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 1).

(10)

Vedtagne tekster af denne dato, P8_TA-PROV[(2016)0000].

Juridisk meddelelse