Procedure : 2015/2203(DEC)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0137/2016

Indgivne tekster :

A8-0137/2016

Forhandlinger :

PV 27/04/2016 - 17
CRE 27/04/2016 - 17

Afstemninger :

PV 28/04/2016 - 4.13
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0149

BETÆNKNING     
PDF 453kWORD 149k
19.4.2016
PE 571.494v02-00 A8-0137/2016

om decharge for gennemførelsen af budgettet for 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2014

(2015/2203(DEC))

Budgetkontroludvalget

Ordfører: Claudia Schmidt

ÆNDRINGSFORSLAG
 1. FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE


1. FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om decharge for gennemførelsen af budgettet for 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2014

(2015/2203(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til balancer og regnskaber for 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2014 (COM(2015)0379 – C8-0248/2015),

–  der henviser til de finansielle oplysninger om de europæiske udviklingsfonde (COM(2015)0295),

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfonds aktiviteter i regnskabsåret 2014, med Kommissionens svar(1),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(2) for regnskabsåret 2014 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstillinger af 12. februar 2016 om meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af transaktionerne under de europæiske udviklingsfonde for regnskabsåret 2014 (05219/2016 – C8-0036/2016, 05220/2016 – C8-0037/2016, 05223/2016 – C8-0038/2016, 05224/2016 – C8-0039/2016),

–  der henviser til Kommissionens beretning om opfølgningen på decharge for regnskabsåret 2013 (COM(2015)0505) og de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2015)0194 og SWD(2015)0195),

–  der henviser til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000(3) og ændret i Ouagadougou, Burkina Faso, den 22. juni 2010(4),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union ("associeringsafgørelse")(5),

–  der henviser til artikel 33 i den interne aftale af 20. december 1995 mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand inden for anden finansprotokol til fjerde AVS-EF- konvention(6),

–  der henviser til artikel 32 i den interne aftale af 18. september 2000 mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand i henhold til finansprotokollen til partnerskabsaftalen mellem staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet den 23. juni 2000 i Cotonou, Benin, samt om finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke EF-traktatens fjerde del finder anvendelse(7)

–  der henviser til artikel 11 i den interne aftale af 17. juli 2006 mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering af Fællesskabets bistand i henhold til den flerårige finansielle ramme for perioden 2008-2013 i overensstemmelse med AVS-EF-partnerskabsaftalen samt om finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke EF-traktatens fjerde del finder anvendelse(8),

–  der henviser til artikel 11 i den interne aftale af 24. juni 2013 og 26. juni 2013 mellem repræsentanterne for Den Europæiske Unions medlemsstaters regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering af Den Europæiske Unions bistand i henhold til den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020 i overensstemmelse med AVS-EU-partnerskabsaftalen samt om tildeling af finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke fjerde del i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder anvendelse(9),

–  der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 74 i finansforordningen af 16. juni 1998 vedrørende samarbejdet med henblik på udviklingsfinansiering under fjerde AVS/EF-konvention(10),

–  der henviser til artikel 119 i finansforordningen af 27. marts 2003 for den 9. Europæiske Udviklingsfond(11),

–  der henviser til artikel 50 i Rådets forordning (EF) nr. 215/2008 af 18. februar 2008 om finansforordningen for den 10. Europæiske Udviklingsfond(12),

–  der henviser til artikel 48 i Rådets forordning (EU) 2015/323 af 2. marts 2015 om finansforordningen for 11. Europæiske Udviklingsfond(13),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93, artikel 94, tredje led, og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A8-0137/2016),

1.   meddeler Kommissionen decharge for gennemførelsen af budgettet for 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2014;

2.  fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Rådet, Kommissionen, Revisionsretten og Den Europæiske Investeringsbank og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

2. FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om afslutning af regnskaberne for 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2014

(2015/2203(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til balancer og regnskaber for 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2014 (COM(2015)0379 – C8-0248/2015),

–  der henviser til de finansielle oplysninger om de europæiske udviklingsfonde (COM(2015)0295),

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfonds aktiviteter i regnskabsåret 2014, med Kommissionens svar(14),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(15) for regnskabsåret 2014 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstillinger af 12. februar 2016 om meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af transaktionerne under de europæiske udviklingsfonde for regnskabsåret 2014 (05219/2016 – C8-0036/2016, 05220/2016 – C8-0037/2016, 05223/2016 – C8-0038/2016, 05224/2016 – C8-0039/2016),

–  der henviser til Kommissionens beretning om opfølgningen på decharge for regnskabsåret 2013 (COM(2015)0505) og de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2015)0194 og SWD(2015)0195),

–  der henviser til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000(16) og ændret i Ouagadougou, Burkina Faso, den 22. juni 2010(17),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union ("associeringsafgørelse")(18),

–  der henviser til artikel 33 i den interne aftale af 20. december 1995 mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand inden for anden finansprotokol til fjerde AVS-EF- konvention(19),

–  der henviser til artikel 32 i den interne aftale af 18. september 2000 mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand i henhold til finansprotokollen til partnerskabsaftalen mellem staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet den 23. juni 2000 i Cotonou, Benin, samt om finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke EF-traktatens fjerde del finder anvendelse(20),

–  der henviser til artikel 11 i den interne aftale af 17. juli 2006 mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering af Fællesskabets bistand i henhold til den flerårige finansielle ramme for perioden 2008-2013 i overensstemmelse med AVS-EF-partnerskabsaftalen samt om finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke EF-traktatens fjerde del finder anvendelse(21),

–  der henviser til artikel 11 i den interne aftale af 24. juni 2013 og 26. juni 2013 mellem repræsentanterne for Den Europæiske Unions medlemsstaters regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering af Den Europæiske Unions bistand i henhold til den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020 i overensstemmelse med AVS-EU-partnerskabsaftalen samt om tildeling af finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke fjerde del i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder anvendelse(22),

–  der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 74 i finansforordningen af 16. juni 1998 vedrørende samarbejdet med henblik på udviklingsfinansiering under fjerde AVS/EF-konvention(23),

–  der henviser til artikel 119 i finansforordningen af 27. marts 2003 for den 9. Europæiske Udviklingsfond(24),

–  der henviser til artikel 50 i Rådets forordning (EF) nr. 215/2008 af 18. februar 2008 om finansforordningen for den 10. Europæiske Udviklingsfond(25),

–  der henviser til artikel 48 i Rådets forordning (EU) 2015/323 af 2. marts 2015 om finansforordningen for 11. Europæiske Udviklingsfond(26),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93, artikel 94, tredje led, og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A8-0137/2016),

1.  noterer sig, at det endelige årsregnskab for 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond er som vist i tabel 2 i Revisionsrettens årsberetning;

2.  godkender afslutningen af regnskaberne for 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2014;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet, Kommissionen, Revisionsretten og Den Europæiske Investeringsbank og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

3. FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2014

(2015/2203(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2014,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93, artikel 94, tredje led, og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A8-0137/2016),

A.  der henviser til, at de successive europæiske udviklingsfonde (EUF'er), som finansieres af medlemsstaterne, er det vigtigste instrument til levering af EU's bistand til udviklingssamarbejde med staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-staterne) og de oversøiske lande og territorier (OLT'erne);

B.  der henviser til, at det overordnede mål med Cotonouaftalen fokuserer på at mindske og siden udrydde fattigdom frem mod 2020;

C.  der henviser til, at bæredygtighed og en gradvis økonomisk integration er afgørende principper for udviklingspolitikken og instrumenterne hertil inden for rammerne af Cotonoupartnerskabet;

D.  der henviser til, at det forhold, at der i 2014 blev afholdt udgifter under 8., 9., 10. og 11. EUF, og at der stadig blev gennemført betalinger under 8. EUF, som blev iværksat i 1995, er til hinder for den samlede gennemsigtighed og effektivitet;

E.  der henviser til, at Rådet i december 2013 vedtog en overgangsfacilitet med midler, der beløb sig til 1 616 mio. EUR, for at sikre, at der var midler til rådighed fra januar 2014 frem til 11. EUF's ikrafttræden;

F.  der henviser til, at EUF-midlerne forvaltes af Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank (EIB), hvor Kommissionen alene er ansvarlig for forvaltningen af midler og transaktioner i forbindelse med dechargeproceduren;

G.  der henviser til, at Unionen har stor erfaring med internationalt samarbejde om at tackle globale udfordringer og yde udviklingsstøtte i mange dele af verden;

H.  der henviser til, at der er behov for at omdefinere den måde, hvorpå globale aktører og institutioner arbejder sammen, ved at der defineres nye former for fremdrift og modus operandi, navnlig for at sikre bedre resultater for så vidt angår forpligtelser i forbindelse med Unionens eksterne politikker;

I.  der henviser til, at Unionens eksterne indsats kanaliseres gennem internationale organisationer, som enten står for gennemførelsen af EU-midler eller medfinansierer projekter sammen med Unionen, bl.a. for at tackle udfordringer med hensyn til overvågning og styring;

J.  der henviser til, at det fremherskende operationelle miljø i AVS-landene indebærer en høj iboende risikoeksponering som følge af politisk ustabilitet og sikkerhedsspørgsmål samt et svagt institutionelt og administrativt miljø;

K.  der henviser til, at omfanget og karakteren af Unionens engagement skal være differentieret og gøres betinget af, at der sker målelige fremskridt inden for forskellige områder såsom demokratisering, menneskerettigheder, god regeringsførelse, bæredygtig socioøkonomisk udvikling, retsstatsforhold, gennemsigtighed og korruptionsbekæmpelse;

L.  der henviser til, at en regelmæssig og indgående politisk dialog er afgørende for at sikre et større ejerskab fra partnernes side og en tilpasning af de politiske mål;

M.  der henviser til, at budgetstøtte indebærer betydelige risici forbundet med partnerlandenes kapacitet til at anvende de midler, der er afsat til dem, på en hensigtsmæssig måde med en eventuel indvirkning på de i fællesskab aftalte mål og desuden medfører en række udfordringer navnlig med hensyn til gennemsigtighed, ansvarlighed og forsvarlig økonomisk forvaltning;

N.  der henviser til, at ulovlige finansielle strømme, der stammer fra korruption, skatteunddragelse eller hvidvaskning af penge, hindrer partnerlandenes bestræbelser på at mobilisere indenlandske indtægter og underminerer deres muligheder for at opnå vækst og nedbringe fattigdommen;

O.  der henviser til, at det er af afgørende betydning at få øget Unionens synlighed og troværdighed samt at fremme Unionens værdier i forbindelse med alle Unionens foranstaltninger;

P.  der henviser til, at opførelsen af EUF på budgettet, således at den indarbejdes i Unionens budgetstruktur, fortsat er en prioritet for Parlamentet; der henviser til, at opførelsen af EUF på det almindelige budget vil give Parlamentet mulighed for at få indflydelse på fastsættelsen og tildelingen af EUF-midler og samtidig vil øge politikkohærensen og den demokratiske kontrol;

Revisionserklæring

Den finansielle gennemførelse og projektgennemførelsen i 2014

1.  erkender det lave niveau af forpligtelsesbevillinger i 2014 på 621 mio. EUR sammenlignet med niveauet for de foregående år på henholdsvis 3 923 mio. EUR i 2013 og 3 163 mio. EUR i 2012, hvilket er forbundet med den sene ikrafttrædelse af 11. EUF og de begrænsede midler, der var til rådighed i overgangsfaciliteten, dvs. 1 616 mio. EUR; bemærker endvidere det meget høje niveau af betalinger på 3 516 mio. EUR i forhold til 2 963 mio. EUR i 2013 takket været de 595 mio. EUR, der blev udbetalt fra overgangsfaciliteten til budgetstøtteudbetalinger og forskud til operationer i Den Centralafrikanske Republik og Somalia inden for rammerne af fredsfaciliteten for Afrika;

2.  er dybt bekymret over, at Revisionsrettens anslåede fejlprocent for EUF's udgifter er steget tre år i træk fra 2012 til 2014, fra 3,0 % til 3,8 %; understreger, at denne fejlprocent stadig er betydeligt lavere end fejlprocenten for EU-udgifter, som forvaltes af medlemsstaterne;

3.  udtrykker bekymring over, at Kommissionen havde tilstrækkelige oplysninger til at kunne have forhindret, opdaget og korrigeret de kvantificerbare fejl, inden den validerede og accepterede udgifterne, hvilket ville have resulteret i en fejlprocent, der var op til 2,3 procentpoint lavere, og ville have bragt den under væsentlighedstærsklen på 2 %; bemærker, at de fleste fejl skyldes manglende overholdelse af reglerne for offentlige indkøb; støtter Revisionsrettens anbefaling om at forbedre de forudgående kontroller;

4.  glæder sig over de bestræbelser, som EuropeAid har gjort for at nedbringe det høje niveau af udestående forpligtelser (RAL) fra 12,5 mia. EUR pr. 31. december 2013 til 9,7 mia. EUR pr. 31. december 2014, hvilket svarer til et fald på 23 %; påpeger dog, at der er behov for en yderligere indsats på området; bemærker også de bestræbelser, som EuropeAid har gjort sig for at reducere gammel forfinansiering (46 % opnået med et mål på 25 %) og gamle uindfriede forpligtelser (51,24 % opnået med et mål på 25 %) samt antallet af åbne udløbne kontrakter (15,52 % opnået med et mål på 15 %), men at der er opnået mindre tilfredsstillende fremskridt for udløbne kontrakter under EUF'erne, hvor 25 % af alle EUF-kontrakter er åbne udløbne kontrakter til en samlet værdi af 3,8 mia. EUR; tilskynder Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på at afkorte den gennemsnitlige tid, det tager at gennemføre projekterne;

Risici med hensyn til formel rigtighed

5.  noterer sig de forskellige gennemførelsesmetoder, som anvendes til gennemførelsen af EUF'erne, med direkte central forvaltning (som repræsenterede 38 % af betalingerne i 2014, hvoraf 22 % berørte budgetstøtte), og med indirekte forvaltning, der tegnede sig for de resterende 62 % (opdelt som følger: 32 % via internationale organisationer, 25 % via tredjelande og 5 % sammen med medlemsstaternes nationale organer); anerkender den brede geografiske dækning (79 lande) samt de komplekse gennemførelsesregler og -procedurer, der er på spil, såsom procedurerne for udbud og tildeling af kontrakter;

6.  bemærker, at instrumenternes karakter og betalingsbetingelserne inden for to områder – budgetstøtte og samarbejde med internationale organisationer, og især i forbindelse med Unionens bidrag til FN's multidonorprojekter – begrænser risikoen for fejl i transaktionerne;

Regnskabernes rigtighed

7.  glæder sig over Revisionsrettens erklæring om, at det endelige årsregnskab for 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2014, i alt væsentligt giver et retvisende billede af EUF'ernes finansielle stilling pr. 31. december 2014, samt at resultaterne af EUF'ernes transaktioner og pengestrømme og af bevægelserne i nettoaktiverne for det regnskabsår, der afsluttes på den nævnte dato, er i overensstemmelse med EUF-finansforordningen og med de internationalt anerkendte regnskabsstandarder, der anvendes i den offentlige sektor;

8.  er ligesom i tidligere år dybt bekymret over, at anvisningsberettigede, der er bemyndiget ved subdelegation, stadig ikke systematisk overholder bestemmelsen om, at Kommissionen i forbindelse med forfinansieringsbetalinger på over 750 000 EUR skal inddrive årlige renter (2,5 mio. EUR i 2014 i forhold til 5,7 mio. EUR i 2013), og over, at beløbet af renteindtægter, der angives i regnskabet, delvist er baseret på skøn; opfordrer Kommissionens Generaldirektorat for Internationalt Samarbejde og Udvikling (GD DEVCO) til nøje at overvåge de anvisningsberettigede, der er bemyndiget ved subdelegation; beklager desuden, at de renter, der er blevet inddrevet i forbindelse med forfinansiering på mellem 250 000 og 750 000 EUR, endnu ikke betragtes som en finansiel indtægtskilde i regnskabet;

9.  bemærker, at der er blevet inddrevet 83,3 mio. EUR i 2014, hvilket svarer til 2,3 % af det samlede beløb på 3,58 mia. EUR, som er blevet udbetalt til EUF i 2014; understreger imidlertid, at disse inddrivelser også vedrører 8., 9. og 10. EUF, og at inddrivelsessatsen derfor varierer meget;

Lovligheden og den formelle rigtighed af de transaktioner, der ligger til grund for regnskabet

10.  glæder sig over Revisionsrettens erklæring, ifølge hvilken de indtægter, der ligger til grund for regnskabet for regnskabsåret 2014, i alt væsentligt er lovlige og formelt rigtige;

11.  giver imidlertid udtryk for bekymring over Revisionsrettens vurdering af, om de betalinger, der er væsentligt fejlbehæftede, er lovlige og formelt rigtige, og over, at tilsyns- og kontrolsystemerne i EuropeAids hovedkvarter og EU-delegationerne vurderes til kun delvist at være effektive med hensyn til at sikre, at betalingerne er lovlige og formelt rigtige; er bekymret over resultaterne af stikprøvekontrollen af betalingstransaktioner, som viste, at 54 ud af 165 betalinger (33 %) var fejlbehæftede;

12.  beklager, at den mest sandsynlige fejlprocent for udgiftstransaktioner fra 8., 9., 10. og 11. EUF ifølge Revisionsrettens beregning i dens årsberegning er 3,8 %, hvilket er udtryk for en stigning for andet år i træk i forhold til 2013 (3,4 %) og 2012 (3 %);

13.  beklager, at manglende overholdelse af indkøbsprocedurerne fra støttemodtagernes side og manglende udgiftsbilag fortsat er de to hovedårsager til fejl og tegner sig for 63 % af den anslåede fejlprocent; mener, at det er absolut nødvendigt, at der konsekvent rettes opmærksomhed på udviklingen af intern finansiel og kontrolmæssig knowhow, og opfordrer til fuldstændig gennemsigtighed om støttemodtagere og underleverandører;

14.  beklager, at der ud af de 133 betalingstransaktioner, der blev kontrolleret af Revisionsretten, var 34, der var behæftet med kvantificerbare fejl, og at 19 % af de 34 vedrørte ikke afholdte udgifter, hvilket kan være tegn på svig;

15.  udtrykker bekymring over, at Kommissionen havde tilstrækkelige oplysninger til at kunne forhindre, opdage og korrigere de kvantificerbare fejl, inden den validerede og accepterede udgifterne, og at den, hvis den havde anvendt de tilgængelige informationer, ville have nået en fejlprocent, der var 2,3 procentpoint lavere end det opnåede; forventer, at GD DEVCO vil være mere stringent i forvaltningen af sit samlede kontrolsystem og dets anvendelse af den til rådighed værende information;

16.  glæder sig over, at strategien for bekæmpelse af svig trådte i kraft i 2014, og anmoder om, at der sættes fokus på og udvikles mekanismer til bekæmpelse af svig, og at gennemsigtigheden i EUF's finansiering øges;

Tilsyn med operationer og styrkelse af forvaltningsrevisionen

17.  bemærker, at 52 (eller 39 %) af de 133 betalingstransaktioner, der var relateret til projekter, var behæftet med fejl, hvoraf 34 (65 %) var kvantificerbare fejl; beklager dybt, at 14 af disse 34 transaktioner var endelige transaktioner, der gik gennem alle forudgående kontroller; gentager sin bekymring over de utilfredsstillende resultater af og de tilbagevendende svagheder ved forudgående kontroller;

18.  gentager sin opfordring til Kommissionen om løbende at være opmærksom på kvaliteten og tilstrækkeligheden af de forudgående kontroller, som den gennemfører, navnlig i betragtning af de skiftende politiske og operationelle forhold;

19.  anerkender, at restfejlfrekvensen for 2014 anslås til 2,81 % (205,7 mio. EUR); noterer sig, at den anvendte estimeringsmetode ifølge Revisionsretten er en hensigtsmæssig metode, der giver nyttige oplysninger om områder, hvor gennemførelsen af kontrollen bør styrkes yderligere, samt tilstrækkelige beviser for, at restfejlfrekvensen er væsentlig;

20.  gentager Parlamentets holdning om, at det vil være nyttigt tydeligt at få fastlagt, hvilke budgetaktiviteter baseret på aktiviteter eller indsatssektorer der indeholder flest svagheder og fejl og er mest sårbare; anmoder GD DEVCO om at foretage den nødvendige analyse i denne henseende med henblik på hurtigst muligt at kunne forelægge den i den årlige aktivitetsrapport;

21.  mener, at det er nødvendigt at holde udgifterne til kontroller på et rimeligt niveau og at præcisere oplysningerne om kontrollernes omkostningseffektivitet, f.eks. oplysninger om fejl, der er påvist og korrigeret som et resultat af eksterne revisioner og Kommissionens egen kontrol, og medtagelse af alle typer direkte omkostninger eller indikatorer for kontrollernes omkostningseffektivitet for at undgå ophobning af unødvendige kontrollag;

22.  mener, at der i denne forbindelse skal tages hensyn til en passende balance mellem kontrol og ansvar samt mellem tilsynet med EU-finansieringen og dennes tiltrækningskraft;

23.  glæder sig over lanceringen af EU's internationale samarbejds- og udviklingsresultatramme til måling af resultater i relation til strategiske udviklingsmål; anser det for yderst vigtigt løbende at spore virkningerne af et projekt gennem hele dets livscyklus eller virkningen af budgetstøtte og at udarbejde passende rapportering af projektresultater;

24.  understreger vigtigheden af, at konsekvensanalyse af udviklingssamarbejdet og af de humanitære bistandsprojekter, som finansieres gennem Unionens eksterne finansielle instrumenter, forbedres kontinuerligt; understreger behovet for at gennemføre en omfattende, præcis og global analyse af de forskellige overvågnings- og rapporteringsordninger for at undgå dårlig forvaltning, mangel på gennemsigtighed og misbrug af EU-midler;

25.  opfordrer – ligesom i tidligere år – kraftigt Kommissionen til i højere grad at holde EU-delegationer, der er bemandet med personale fra Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten), ansvarlige; mener, at dette bør gøres i tillæg til forberedelsen af de rapporter om forvaltning af bistanden til tredjelande (EAMR), som udarbejdes og underskrives af EU-delegationscheferne;

26.   påpeger, at EU-delegationscheferne bør mindes om, hvad deres opgave består i for så vidt angår deres forvaltnings- og tilsynsansvar i forvaltningsrevisionen i forbindelse med deres delegations operationsportefølje (centrale forvaltningsprocedurer, kontrolstyring, tilstrækkelig forståelse og vurdering af de centrale resultatindikatorer); understreger, at der skal findes en klar balance mellem deres politiske og forvaltningsmæssige opgaver;

27.  mener, at EU-delegationscheferne i de generelle retningslinjer bør have klar vejledning for så vidt angår definitionen af forbehold og deres komponenter, de elementer, der skal tages i betragtning ved udstedelse af et forbehold (de finansielle og omdømmemæssige risici, de operationelle svagheder og de konstaterede interne og eksterne begrænsninger), og den dertil knyttede effekt på forvaltningen af midler og betalinger; minder om, at det af ethvert forbehold tydeligt bør fremgå, hvilken procedure, der er behæftet med tilbagevendende eller midlertidige svagheder, og knyttes til de interne kontrolstandarders funktionsmåde, hensigtsmæssighed og resultat;

28.  opfordrer EuropeAid til at medtage en generel oversigt og analyse i sin årlige aktivitetsrapport for at gøre EU-delegationernes resultater mere synlige og sikre tilstrækkelig kvalitet, konsekvens og ensartethed i delegationschefernes svar;

29.  mener, at det er vigtigt at klarlægge tendenser på grundlag af forvaltningsinformation og centrale resultatindikatorer for at tilpasse programmeringscyklusser og forbedre de samlede sektorspecifikke resultater af Unionens udviklingsbistand;

30.  opfordrer EuropeAid og EU-Udenrigstjenesten til at styrke tilsynet med delegationscheferne i deres egenskab af anvisningsberettigede med delegation fra Kommissionen med henblik på at styrke deres ansvarlighed og tilvejebringe kvalitativ og udtømmende rapportering ud over de præcise oplysninger, der er indeholdt i den årlige aktivitetsrapport;

Gennemførelse af den nye ramme for udviklingspolitikken og de dermed forbundne udfordringer

31.  glæder sig over den nye og udvidede udviklingsdagsorden frem til 2030 med vedtagelsen af sytten mål for bæredygtig udvikling og 169 tilknyttede målsætninger, hvilket er udtryk for en reel og omfattende intensivering af udviklingspolitikken;

32.  opfordrer til et højere ambitionsniveau i strategien for, forvaltningen af og ansvarliggørelsen i forbindelse med EUF-midler; understreger, at der er mulighed for at optimere alle EUF-aktiviteters modstandsdygtighed ved at styrke kriterierne for økonomisk og finansiel effektivitet og ved at identificere produktivitets- og effektivitetsgevinster, der afspejles i forvaltningsresultaterne; mener, at udarbejdelse af behovsvurderinger er et effektivt indledende skridt på vejen mod at sikre EU-midlernes endelige effektivitet;

33.  understreger, at udviklingsvenlig politikkohærens er et krav, som er fastsat i traktaten; bemærker, at dette indebærer, at udgifterne i forbindelse med alle relevante politikområder bør være i overensstemmelse med målene for udviklingssamarbejde, og at skadelige virkninger bør forebygges og standses; mener, at vurderingen af udgifter ud fra et synspunkt om udviklingsvenlig politikkohærens derfor bør udgøre en fast bestanddel af den forberedelse, overvågning, rapportering, evaluering og revision af udgifter, som foretages inden for alle relevante politikområder, herunder på området for handels-, landbrugs- og fiskeripolitik.

34.  opfordrer Kommissionen til at revidere og finjustere forholdet mellem politisk strategi og donorkoordination for de forskellige eksisterende støtteinstrumenter, især hvad angår budgetstøtte, blandingsoperationer og forvaltning af projekter; mener, at investeringer i den private sektor og private kapitalstrømme sammen med udformningen af den institutionelle kapacitet og solide forvaltningssystemer er vigtige drivkræfter for bæredygtig udvikling med henblik på at øge gennemsigtigheden, begrænse korruption og dæmme op for skatteunddragelse;

35.  understreger, at udvikling ikke er mulig uden fred, og at fred ikke er mulig uden udvikling; påpeger i denne forbindelse, at menneskerettigheder, god regeringsførelse, fred og opbygning af demokrati skal prioriteres under udviklingspolitikken, og at aktiviteter i tilknytning til opfyldelsen af mål nr. 16 for bæredygtig udvikling om fred og retfærdighed bør gøres til ét af fokusområderne i de nationale vejledende programmer inden for udviklingssamarbejde; understreger endvidere, at det bør kræves, at Unionens partnere årligt rapporterer om resultaterne i forbindelse med at nå mål nr. 16 på grundlag af pålidelige og fælles vedtagne indikatorer;

36.  opfordrer Kommissionen til at tage højde for Parlamentets bekymringer og bemærkninger angående udkast til nationale vejledende programmer og til at afspejle Parlamentets konklusioner i de endelige nationale vejledende programmer; opfordrer til, at der etableres formelle kontrolbeføjelser i forhold til EUF, eventuelt gennem en interinstitutionel aftale af bindende karakter i henhold til artikel 295 i traktaten;

Overvågningen af EU's trustfonde og blandingsfaciliteter

37.  glæder sig over viljen til at udbetale midler hurtigere og mere fleksibelt i nødsituationer og til at samle forskellige finansieringskilder, så det bliver muligt at reagere på alle aspekter ved en krise; glæder sig over oprettelsen af EU's nødtrustfond for Afrika og tildelingen af midler til den (som beløber sig til 1,8 mia. EUR) for at give mulighed for en omfattende reaktion på flygtningekrisen og sætte ind over for de bagvedliggende årsager til irregulær migration og fordrivelse af personer i Afrika;

38.  glæder sig over oprettelsen af EU's Bêkou-trustfond og dens bidrag til den internationale reaktion på krisen i Den Centralafrikanske Republik; opfordrer medlemsstaterne til at involvere sig yderligere med henblik på at sikre, at fonden bliver fuld operativ;

39.  glæder sig over oprettelsen af EU's Madad-trustfond, som har til formål at håndtere følgerne af konflikten i Syrien, og over oprettelsen af EU's nødtrustfond for Afrika; opfordrer medlemsstaterne til at øge deres finansielle engagement i alle EU's trustfonde;

40.  understreger, at Kommissionen ikke bør omfordele bevillinger, der er afsat til målsætninger og principper i basisretsakterne, og mener, at en eventuel kanalisering af bevillinger gennem trustfonden ikke bør ske på bekostning af EUF og Unionens langsigtede politikker;

41.  anerkender merværdien ved at samle en lang række nationale bidrag på EU-plan i tilslutning til betydelige bidrag fra de eksterne finansieringsinstrumenter og EUF; opfordrer dog indtrængende medlemsstaterne til at indbetale et bidrag, der reelt modsvarer EU's, i stedet for kun at betale det minimumsbeløb, der er nødvendigt for at opnå stemmeret;

42.  bemærker, at trustfonde er en del af en ad hoc-reaktion, som viser, at EUF, EU-budgettet og den flerårige finansielle ramme ikke har de ressourcer og den fleksibilitet, der er nødvendige for en hurtig og omfattende indsats i tilfælde af større kriser; beklager, at det fører til en forbigåelse af budgetmyndigheden og dermed en underminering af budgettets enhed;

43.  anerkender den tætte sammenhæng mellem udviklings- og migrationspolitikker, hvilket er af allerstørste betydning i forbindelserne mellem Unionen og AVS-landene; finder det i denne forbindelse nødvendigt, at Unionen reflekterer yderligere over sammenhængen, omkostningseffektiviteten og det optimale samspil af sådanne trustfondes aktiviteter med andre eksisterende bilaterale udviklingspolitikker og -instrumenter;

44.  mener også, at der bør lægges særlig vægt på effektivitet og politisk styring af trustfonde, især EU's nødtrustfond for Afrika, samt på manglen på garantier og tilsyn med den endelige anvendelse af de tildelte midler;

45.  understreger betydningen af, at der er tilstrækkelige kontrolmekanismer til at sikre politisk kontrol med budgetgennemførelsen i forbindelse med dechargeproceduren; opfordrer indtrængende Kommissionen til omgående at tage skridt til at øge inddragelsen af budget- og budgetkontrolmyndigheden og til at sikre en bedre tilpasning af trustfonde og andre mekanismer i forhold til budgetnormen, navnlig ved at gøre dem synlige i EU's budget;

46.  gentager opfordringen til, at der regelmæssigt aflægges beretning til Parlamentet om anvendelsen af blandingsfaciliteterne og resultaterne heraf for at give Parlamentet mulighed for at udøve sine kontrolbeføjelser, navnlig i forbindelse med vurdering af forvaltningskapaciteten og den skabte merværdi;

47.  understreger, at eventuelle nye finansielle instrumenter og blandede finansielle instrumenter bør være i overensstemmelse med de overordnede mål for Unionens udviklingspolitik og fokusere på områder, hvor merværdien og de strategiske virkninger er størst;

48.  opfordrer Kommissionen til at sikre en robust, gennemsigtig og pålidelig ramme, som sikrer overensstemmelse med principperne for effektiv udvikling og målene for bæredygtig udvikling i alle blandede programmer, og til at garantere, at den bidrager til udvikling, således som det anbefales i Revisionsrettens særberetning nr. 16/2016 om "effektiviteten af at blande tilskud, der ydes under regionale investeringsfaciliteter, og lån fra finansielle institutioner til at støtte EU's eksterne politikker";

49.  tager hensyn til, at størstedelen af midlerne hidtil er kommet fra EU's budget og EUF, og at medlemsstaternes bidrag til trustfondene hidtil har været forholdsvis lavt; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at matche bidragene fra EU-budgettet og EUF til disse trustfonde;

Resultater af AVS-investeringsfaciliteten, der forvaltes af EIB

50.  minder om, at de midler, der blev bevilget til investeringsfaciliteten fra 9. og 10. EUF, beløb sig til i alt 3 185,5 mio. EUR til AVS-landene og OLT'erne, med en supplering på 500 mio. EUR under 11. EUF gennem effektfinansieringsrammen, som vil give den mulighed for at tage endnu flere risici for at opnå endnu mere udvikling gennem "impact investing";

51.  glæder sig over den første rapport fra EIB i 2014 om resultaterne af dens eksterne operationer og EIB's anvendelse af vurderingsrammen med tre søjler (3PA) og rammen for resultatmåling (REM) i forbindelse med den forudgående vurdering af investeringsprojekters forventede resultater; mener imidlertid, at de forudgående og efterfølgende analyser bør forbedres endnu mere, således at der ikke kun tages højde for økonomiske indikatorer, men også for kriterier vedrørende miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling;

52.  opfordrer EIB til at lægge afgørende vægt på investeringernes langsigtede virkning og deres bidrag til bæredygtigheden;

53.  tilskynder EIB til at støtte udviklingen af den lokale private sektor yderligere som en central drivkraft for bæredygtighed, støtte grundlæggende social og økonomisk infrastruktur, der er af umiddelbar interesse for modtagerne, samt at søge efter nye lokale og regionale partnere inden for det specifikke område mikrofinansiering; opfordrer EIB til at øge additionaliteten ved hjælp af en bedre begrundelse for anvendelsen af midlerne;

54.  glæder sig over Revisionsrettens særberetning nr. 14/2015 om "AVS-investeringsfaciliteten: Giver den merværdi?" som et positivt eksempel på Revisionsrettens opfølgning på dechargeproceduren for 2012 og 2013, i forbindelse med hvilke Parlamentet anmodede om en særberetning om resultaterne af EIB's eksterne udlånsaktiviteter og deres overensstemmelse med Unionens udviklingspolitikker og -mål inden midtvejsrevisionen af EIB's eksterne mandat og midtvejsrevisionen af investeringsfaciliteten;

55.  betragter revisionen af AVS-investeringsfaciliteten som et eksempel på god praksis med hensyn til samarbejdet mellem Parlamentet og Revisionsretten, herunder deres samarbejde i kontrolmæssig henseende; mener, at denne revisionsberetning er en milesten, da det er den første revision, som Revisionsretten har foretaget på dette specifikke område; beklager dybt, at investeringsfaciliteten ikke er omfattet af Revisionsrettens revision med henblik på den årlige revisionserklæring;

56.  anerkender konklusionerne af revisionen med hensyn til sammenhængen mellem AVS-investeringsfaciliteten og Unionens udviklingspolitiske mål samt investeringsfacilitetens stimulerende virkning; glæder sig over det gode samarbejde mellem EIB og Kommissionen i forbindelse med projektundersøgelse og -udvælgelse; beklager, at den merværdi, som AVS-investeringsfaciliteten skaber, ikke kunne angives mere præcist; opfordrer derfor Revisionsretten til i sine fremtidige særberetninger at give mere konkrete eksempler og til at udvælge bestemte projekter til at illustrere sine konklusioner og anbefalinger bedre;

57.  opfordrer til en systematisk offentliggørelse af AVS-investeringsfacilitetens aftaler om videreudlån og adgang til bestyrelsens beslutninger og styringsdokumenter;

58.  mener, at det er af afgørende betydning for EIB fortsat at investere tid i due diligence-procedurer kombineret med værktøjer til vurdering af resultater med henblik på at få et bedre kendskab til de finansielle formidleres og støttemodtagernes profil og for bedre at kunne evaluere projekternes indvirkning på de endelige støttemodtagere;

59.  mener, at alle EU-skatteydernes penge bør være underlagt Parlamentets decharge; gentager derfor og er af den faste overbevisning, at AVS-investeringsfaciliteten, der forvaltes af EIB på vegne af Unionen, bør være underlagt Parlamentets dechargeprocedure, idet investeringsfaciliteten finansieres af EU-skatteydernes penge;

60.  bemærker, at den trepartsaftale, der er omhandlet i artikel 287, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, om samarbejdet mellem EIB, Kommissionen og Revisionsretten for så vidt angår de kontrolmetoder, Revisionsretten anvender på EIB's aktiviteter med hensyn til at forvalte Unionens og medlemsstaternes midler, blev fornyet i 2015; gentager Parlamentets holdning om at ajourføre Den Europæiske Revisionsrets mandat i denne forbindelse ved at medtage alle nye finansielle instrumenter under EIB, der vedrører offentlige midler fra Unionen eller EUF;

61.  opfordrer EIB til at udarbejde og anvende den nødvendige omfattende tilgang som reaktion på de alvorlige udfordringer, som skabes af migrationsstrømmen til Europa, herunder en forbedring af operationerne for sådanne strømme i oprindelseslandene samt i de lande, der grænser op til disse lande;

Forvaltning af budgetstøtte

62.  bemærker, at de samlede betalinger i forbindelse med budgetstøtte i 2014 udgjorde 794 mio. EUR; konstaterer også på grundlag af de 32 transaktioner vedrørende budgetstøtteaktiviteter, som Revisionsretten har gennemgået, at kun to var behæftede med kvantificerbare fejl af ringe betydning;

63.  minder om, at budgetstøtte som en form for bilateralt samarbejde indebærer tilbagevendende tillidsrelaterede risici forbundet med partnernes effektivitet og risikoen for korruption og svig; anmoder om en nøje overvågning og en tæt politisk dialog mellem Unionen og partnerlandene vedrørende målsætninger, fremskridt hen imod de aftalte resultater, resultatindikatorer samt en systemisk risikoanalyse og en risikoafbødningsstrategi;

64.  mener, at der bør være fokus på fremskridt i forvaltningen af offentlige finanser, gennemsigtighed i budgettet og makroøkonomisk konditionalitet i partnerlande med henblik på at optimere kapacitetsopbygningen og overvågningen af de opnåede resultater;

Samarbejde med internationale organisationer

65.  bemærker, at betalingerne fra EUF i 2014 til projekter, der blev gennemført af internationale organisationer, beløb sig til 908,6 mio. EUR;

66.  opfordrer EU's og FN's relevante institutioner til fuldt ud at respektere og gennemføre den finansielle og administrative rammeaftale (FAFA); anmoder Kommissionen om at aflægge rapport til Parlamentet om gennemførelsen af FAFA og retningslinjerne dertil, identificere områder, hvor der er behov for forbedringer, og fremsætte relevante forslag i denne henseende;

67.  opfordrer FN og FN's relevante institutioner til fortsat at uddybe deres samarbejde med Unionen gennem fortsat udvikling af omfattende overvågnings- og rapporteringssystemer; understreger, at flere typer indberetningsforpligtelser og betalingsvilkår fra forskellige internationale donorer har en negativ indvirkning på støttens effektivitet og nyttevirkning; beklager, at rapporteringen til Kommissionen fra de partnerorganisationer, der er ansvarlige for at gennemføre Unionens budget gennem indirekte forvaltning, ofte er ufuldstændig eller ikke er tilstrækkelig resultatorienteret;

68.  minder om, at et struktureret samarbejde mellem Unionen og FN er den eneste effektive måde at forhindre ineffektiv anvendelse af midler og overlapning af aktiviteter; anerkender, at kanaliseringen af EU-midler gennem FN giver Unionen mulighed for at nå ud til regioner af verden, som den ikke ville kunne nå på egen hånd;

69.  insisterer på nødvendigheden af at opnå den højeste grad af gennemsigtighed og institutionel ansvarlighed på alle niveauer ved at sikre adgang til udtømmende og velfunderede budgetoplysninger og finansielle data, således at Parlamentet har mulighed for at gennemføre sin kontrol; opfordrer til en styrket offentlighedspolitik for så vidt angår hensigter, støttemodtagere og finansiering med henblik på at opnå en bedre forvaltning af EU-midler;

70.  mener, at det er afgørende at sikre Unionens synlighed, også med hensyn til ejerskab over resultaterne, navnlig i forbindelse med medfinansierede initiativer og multidonorinitiativer, og at der hurtigt fremlægges regelmæssige oplysninger om sammenlægning af midler for at sikre sporbarheden af EU-midler;

71.  er af den opfattelse, at den resultatorienterede tilgang – i lyset af det fokus, der er på resultater af Unionens bistand – skal forbedres ved indførelse af en resultatmæssig ansvarlighed og rammer for resultatmåling, hvilket vil gøre det muligt at vurdere projekternes soliditet hvad angår økonomisk og social bæredygtighed og evaluere projekternes effektivitet;

72.  opfordrer kraftigt til, at der fastsættes SMART-mål i planlægningsfasen for alle EU-finansierede operationer; understreger, at de efterfølgende evalueringer af de opnåede resultater og virkninger kun derved vil kunne give Parlamentet en klar og pålidelig rapport;

Systemer til evaluering og resultatorienteret overvågning

73.  er alvorligt bekymret over, at EuropeAids systemer til evaluering og resultatorienteret overvågning (ROM) ikke er tilstrækkelig pålidelige på grund af den utilstrækkelige kontrol med og overvågning af programevalueringen, og også over, at EuropeAid ikke kan sikre, at der er tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer, eller at fordelingen af dem på de forskellige evalueringsaktiviteter er produktiv;

74.  glæder sig over Revisionsrettens særberetning nr. 18/2014 om "EuropeAids systemer til evaluering og resultatorienteret overvågning"; opfordrer GD DEVCO til straks at tage hånd om de forskellige svagheder i de overvågnings- og evalueringssystemer, som fremgik af denne særberetning, og navnlig de svagheder, som vedrører de alvorlige mangler i GD DEVCO's evalueringssystem; fremhæver, at et dårligt fungerende evalueringssystem øger risikoen for, at der udvælges projekter, som ikke er af en tilstrækkelig kvalitet, eller som ikke når deres mål; bemærker og er bekymret over de divergerende opfattelser mellem Kommissionen og Revisionsretten angående pålideligheden af oplysninger om effektiviteten af budgetstøtteforanstaltninger; mener, at der er en forbindelse mellem personalemangelen i EU-delegationerne og i GD DEVCO's evalueringsenhed og de problemer, som Revisionsretten har fremhævet; mener, at dette er et eksempel på, at personalenedskæringer kan skade den effektive gennemførelse af EU-programmer;

75.  påpeger, at det er nødvendigt at give Parlamentet – i dets egenskab af budgetkontrolmyndighed – et klart overblik over, i hvor høj grad Unionens hovedmålsætninger egentlig er nået;

76.  minder om, at der som led i Kommissionens forpligtelse til kvalitetssikring bør gives ekstern, objektiv og upartisk feedback på resultaterne af Kommissionens bistandsprojekter og -programmer; mener, at resultaterne af evalueringerne er centrale elementer, som skal indgå i den politiske proces og den politiske revisionsproces for at tilpasse strategiske politiske målsætninger og forbedre den overordnede sammenhæng med andre af Unionens politikker;

77.  mener, at investering i analyse og opsamling af resultater ikke alene giver et overblik over tendenser, men også giver mulighed for at tage ved lære af erfaringer, hvilket vil styrke evalueringsprocessernes effektivitet og samtidig tilvejebringe et bedre dokumentationsgrundlag for beslutningstagningen og politikudformningen;

78.  mener, at deling af viden på alle måder er afgørende for udviklingen af ikke blot en evalueringskultur, men først og fremmest af en effektiv resultatorienteret kultur;

79.  mener, at gennemsigtighed er af afgørende betydning; opfordrer derfor Kommissionen til hvert år at forelægge Parlamentet en elektronisk liste i Excel-format over alle undertegnede kontrakter, opdelt efter a) modtager, b) land, c) modtagende organisation, d) tilskud < 1. mio. EUR, e) tilskud 1-3 mio. EUR, f) tilskud 3-5 mio. EUR, g) tilskud 5-10 mio. EUR og h), tilskud > 10 mio. EUR;

EU's støtte til træproducerende lande under FLEGT-handlingsplanen

80.  mener, at FLEGT-initiativet spiller en afgørende rolle med hensyn til at forbedre skovforvaltningen, bevare skovbestanden og sikre retshåndhævelse, navnlig ved at anvende alle tænkelige midler, herunder frivillige partnerskabsaftaler eller rettidig omhu i finansiel henseende, med henblik på at tackle det globale problem med ulovlig skovhugst og bidrage til at sikre eksport af træ til Unionen;

81.  beklager imidlertid dybt de kumulative mangler, der er konstateret i forbindelse med gennemførelsen af FLEGT-handlingsplanen og FLEGT-projekter, og som nu kræver en grundig evaluering; er efter at have tildelt 300 mio. EUR i perioden 2003-2013 til FLEGT-relateret støtte overbevist om, at tiden er inde til at gennemføre en grundig cost-benefit-analyse af FLEGT-processen med henblik på at mindske ulovlig skovhugst;

82.  beklager den langsomme gennemførelse af FLEGT-handlingsplanen, den sene vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010(27) (EU's tømmerforordning) samt Kommissionen langsommelighed med hensyn til at tage ved lære af den samlede FLEGT-finansiering;

83.  opfordrer Kommissionen til at omstrukturere EU-finansieringen og gå væk fra anvendelsen af forskellige budgetter og derimod overveje at anvende ét enkelt, klart afgrænset budget;

84.  minder om, at sporbarheden af træprodukter, ved hjælp af en operationel og lovligt etableret tilladelsesordning mellem Unionen og træeksporterende lande, bør betragtes som et løbende centralt mål, navnlig i lyset af udbredt korruption, utilstrækkelig retshåndhævelse og utilstrækkelig vurdering af projektrisici og -begrænsninger;

AVS-EU-energifacilitetens støtte til fremme af vedvarende energi i Østafrika

85.  glæder sig over, at det fra den anden indkaldelse af forslag under energifaciliteten er blevet obligatorisk at inkludere en forudgående gennemførlighedsundersøgelse; understreger, at den forudgående undersøgelse bør være baseret på præcise og realistiske scenarier og overvejelser om, hvordan lokalsamfund kan inddrages i projektgennemførelsen for at forbedre det lokale ejerskab og fremme af projekter;

86.  understreger på det kraftigste, at der bør skabes bedre sammenhæng mellem et projekts gennemførlighed og dets sociale, økonomiske og miljømæssige bæredygtighed for ikke alene at sikre, at energifacilitetens investeringsprojekter er effektive, sammenhængende og synlige, men også for at sikre effektivitet og mere omfattende resultater i de pågældende regioner;

87.  mener, at projekterne, navnlig dem, der tydeligvis er forbundet med vanskeligheder, og de dermed forbundne risici bør overvåges regelmæssigt og ledsages af hurtige afhjælpende foranstaltninger;

88.  understreger, at det er nødvendigt at sikre, at lokale aktører såsom NGO'er eller lokalsamfundene inddrages gennem hele livscyklussen for de projekter, der støttes under energifaciliteten, fra iværksættelsen til efter deres afslutning, og at der nøje tages hensyn til kravet om fortsat støtte til den lokale kapacitetsopbygning og til yderligere forbedring af det lokale ejerskab, så projektet er levedygtigt og bæredygtigt, når finansieringsperioden udløber;

Unionens bistand til Haiti

89.  minder om, at foranstaltninger til "statsopbygning" er i centrum for Unionens udviklingsstrategi; er af den opfattelse, at der i forbindelse med enhver krise af denne type skal tages behørigt hensyn til soliditeten og den operationelle effektivitet af den nationale forvaltningsramme for håndtering af nedbringelsen af katastroferisici som en forudsætning for, at EU-interventionen kan lykkes;

90.  opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at holde Parlamentet orienteret om udviklingen, navnlig hvad angår risikostyring og forberedelserne til at gennemføre og nå programmålene i en postkrisesammenhæng;

Unionens støtte til bekæmpelse af tortur og afskaffelse af dødsstraf

91.  minder om, at respekt for menneskerettighederne og demokratiet udgør en af hjørnestenene i AVS-EU-partnerskabet; tilskynder EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at forbedre EU-delegationernes kapacitet til at skabe større effektivitet og bedre resultater og yde indflydelse på menneskerettighedskulturen og demokratiseringspolitikkerne;

92.  mener, at det bør tilstræbes at opnå større fælles programlægning og overvågning mellem EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen i forbindelse med menneskerettighedsspørgsmål med henblik på at bringe disse mere i overensstemmelse med de lokale politiske strategier og menneskerettighedsstrategier;

93.  påpeger i denne forbindelse, at systemerne til måling af virkningerne er relativt svage, hvilket delvist skyldes uklare logiske projektrammer, der ikke indeholder klart definerede benchmarks og mål; opfordrer Kommissionen til at præcisere de logiske rammekrav for projekter med henblik på at skabe bedre resultater og større merværdi;

Udformning af et nyt EU-AVS-partnerskab

94.  mener, at vedtagelsen af en ny global ramme for målene for bæredygtig udvikling – med definition af en mere præcis prioritering – har indvirkning på EUF'ernes overordnede funktion og også bør føre til yderligere overvejelser om de nuværende detaljerede finansieringsordninger i lyset af dette aspekt, der ligger uden for budgettet; er af den opfattelse, at EUF kan opnå endnu større virkning ved hjælp af sammenhængende resultatindikatorer og større geografisk sammenhæng inden for grupper af lande, der står over for de samme udfordringer;

95.  gentager kraftigt sin opfordring til Rådet og medlemsstaterne om at opføre EUF'erne på EU-budgettet med henblik på at styrke den demokratiske kontrol; anmoder Kommissionen, navnlig taskforcen efter Cotonou, om at underrette Parlamentet om status i drøftelserne i forbindelse med udskiftningen af Cotonouaftalen efter 2020 og mulige løsninger i denne henseende;

EUF i forbindelse med migrationskrisen i 2014-2016

96.  anerkender, at udviklingsbistand bruges til at reducere fattigdommen i de fattigste lande i verden, og at EUF'erne hidtil har gjort bemærkelsesværdige fremskridt i AVS-landene og i OLT'erne;

97.  er alvorligt bekymret over den aktuelle tilstrømning af flygtninge, navnlig på grund af den omstændighed, at andelen af krigsflygtninge og asylansøgere ganske vist er høj, men at andelen af økonomiske migranter vokser støt;

98.  er af den opfattelse, at udviklingsbistanden skal udbetales meget mere effektivt, og at den skal opfylde kriterier om merværdi; understreger, at dette er den eneste måde at give borgerne anstændige levevilkår og undgå en stigning i tilstrømningen af økonomiske migranter;

99.  understreger, at 9 673 mio. EUR fra den nuværende og alle tidligere EUF'er for øjeblikket er fastlåst i forskellige forpligtelsesstadier såsom RAL (uindfriede forpligtelser) og RAC (forpligtelser, for hvilke der endnu ikke er indgået kontrakt) og RAP (udestående betalinger); mener, at følgende tabel illustrerer dette meget fint:

EUF

Sum af RAL'er

Sum af RAC'er

Sum af RAP'er

8

36 291 173

15 067 281

21 223 892

9

754 545 794

298 932 156

455 613 639

10

8 195 173 994

3 072 710 058

5 122 463 936

11

565 263 991

429 067 226

136 196 765

Medfinansiering

121 744 226

14 408 394

107 335 833

I alt

9 673 019 179

3 830 185 114

5 842 834 065

100.  finder det bekymrende, at cheferne for EU-delegationer i AVS-landene og OLT'erne, som EU-Udenrigstjenesten er ansvarlig for, har ansvar for at overvåge 917 projekter, hvoraf 428 er forsinkede, eller har mål, der er er i fare for ikke at blive nået; finder det dybt bekymrende, at værdien af de berørte projekter beløber sig til 9 188 mio. EUR;

101.  opfordrer til, at Parlamentets Budgetkontroludvalg anlægger en erfaringsbaseret tilgang til resultater, og understreger, at der er behov for en mere målrettet tilgang til anvendelsen af EUF-midler; foreslår derfor en mere fleksibel udbetalingsstrategi i tråd med Unionens behov for at kunne kontrollere migrationskrisen;

102.  er af den opfattelse, at en fjerdedel af midlerne under 11. EUF bør øremærkes til forebyggelse af migrationskriser og forvaltning af allerede eksisterende migrationsstrømme;

Opfølgning på Parlamentets beslutninger

103.  opfordrer Revisionsretten til i dens næste årsberetning at medtage en revision af opfølgningen på Parlamentets henstillinger.

22.2.2016

UDTALELSE fra Udviklingsudvalget

til Budgetkontroludvalget

om decharge for gennemførelsen af budgettet for 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2014

(2015/2203(DEC))

Ordfører for udtalelse: Doru-Claudian Frunzulică

FORSLAG

Udviklingsudvalget opfordrer Budgetkontroludvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  minder om, at Unionens udgifter til udviklingsbistand ofte finder sted i et meget udfordrende miljø, hvilket øger de vanskeligheder, der er forbundet med projektgennemførelse, evaluering og udgiftskontrol; bemærker, at området for udviklingsbistand derfor er mere fejlbehæftet end andre EU-politikområder;

2.  bemærker, at Revisionsrettens anslåede fejlprocent for Den Europæiske Udviklingsfonds (EUF's) udgiftstransaktioner er steget fra 3,4 % til 3,8 % mellem 2013 og 2014; understreger, at denne fejlprocent stadig er betydeligt lavere end fejlprocenten for EU-udgifter, som forvaltes af medlemsstaterne;

3.  bemærker, at de fleste fejl skyldes manglende overholdelse af reglerne for offentlige indkøb, og at en bedre forudgående kontrol fra Kommissionens side ifølge Revisionsretten kunne have mindsket fejlprocenten i væsentlig grad; støtter Revisionsrettens anbefaling om at forbedre de forudgående kontroller;

4.  understreger, at rapporter om forvaltning af den eksterne bistand fra EU-delegationer udgør snapshots vedrørende gennemførelsen af Unionens eksterne bistandsprojekter og derfor ikke kan betragtes som endelige projektevalueringer; advarer derfor imod at drage forhastede og partiske konklusioner om den generelle effektivitet af EU's bistandspolitikker;

5.  glæder sig over Revisionsrettens særberetning nr. 18/2014 om EuropeAids systemer til evaluering og resultatorienteret overvågning; opfordrer GD DEVCO til straks at tage hånd om de forskellige svagheder i de overvågnings- og evalueringssystemer, som Revisionsretten har påpeget i særberetning nr. 18/2014, og navnlig de svagheder, som vedrører de alvorlige mangler i GD DEVCO's evalueringssystem; fremhæver, at et dårligt fungerende evalueringssystem øger risikoen for, at der udvælges projekter, som ikke er af en tilstrækkelig kvalitet, eller som ikke når deres mål; bemærker og er bekymret over de divergerende opfattelser mellem Kommissionen og Revisionsretten angående pålideligheden af oplysninger om effektiviteten af budgetstøtteforanstaltninger; mener, at der er en forbindelse mellem personalemangelen i EU-delegationerne og i GD DEVCO's evalueringsenhed og de problemer, som Revisionsretten har fremhævet; mener, at dette er et eksempel på, at personalenedskæringer kan skade den effektive gennemførelse af EU-programmer;

6.  glæder sig over Revisionsrettens særberetning nr. 14/2015 om AVS-investeringsfaciliteten; glæder sig over, at Revisionsretten konkluderer, at investeringsfaciliteten har en klar merværdi;

7.  glæder sig over oprettelsen af EU's Bêkou-trustfond og dens bidrag til den internationale reaktion på krisen i Den Centralafrikanske Republik; opfordrer medlemsstaterne til at involvere sig yderligere med henblik på at gøre denne fond fuld operativ;

8.  glæder sig over oprettelsen af EU's Madad-trustfond, som har til formål at håndtere følgerne af konflikten i Syrien, og over oprettelsen af EU's nødtrustfond for Afrika; opfordrer medlemsstaterne til at øge deres finansielle engagement i alle EU's trustfonde;

9.  anerkender de høje forventninger om, at EU's udviklingspolitik kan medvirke til at løse flygtningekrisen; understreger i denne henseende, at bestræbelserne bør fokuseres på at tackle de grundlæggende årsager til migrationskrisen: menneskerettighedskrænkelser, forsøget på at omfordele betydelige EUF- og DCI-midler til migrationsrelaterede aktiviteter, hvis værdi er uklar eller tvivlsom, samt til militære aktiviteter og til klimaforanstaltninger; anerkender fuldt ud, at mange af udfordringerne er komplekse, og at det er nødvendigt at iværksætte multifacetterede og supplerende foranstaltninger, og at der derfor er behov for at skabe klarhed omkring de eksisterende finansieringsordninger, identificere andre komplementære finansieringskilder og overholde internationale forpligtelser samt de gældende interne juridiske bestemmelser, med henblik på at imødegå disse nye globale udfordringer; opfordrer derfor til, at der tilvejebringes midler til bekæmpelse af klimaændringer og mener, at kilderne hertil bør omfatte en afgift på finansielle transaktioner og en CO2-afgift på international luft- og søfart;

10.  glæder sig over, at en stor del af EU's udviklingsbistand ydes som budgetstøtte; opfordrer til – såfremt betingelserne er opfyldt – at yde budgetstøtte som et instrument til at gøre det muligt for hvert enkelt land at fastsætte sine egne prioriteter og tage fuldt ud ansvar for sin egen udvikling; glæder sig over de i Revisionsrettens årsberetning anførte oplysninger om, at Kommissionen generelt set respekterer betingelserne for valget af denne gennemførelsesmåde; minder om, at udviklingsbistand, der leveres gennem budgetstøtteprogrammer, har en dokumenteret positiv indvirkning på overholdelsen af principperne om effektiv udvikling, idet den fremmer partnerlandenes ejerskab og nationale systemer; minder om, at budgetstøtte kan levere konkrete resultater lige fra stigninger i de offentlige udgifter og et udvidet tjenesteudbud til øgede fordele for fattige; minder om, at budgetstøtte er effektiv, idet den – hvis den ydes på en korrekt måde – kan reagere direkte på de finansielle behov i modtagerlandene og anvende disse landes egne systemer og udviklingsindikatorer, og at den kan bidrage til at styrke statslige institutioner og opbygge den nationale åbenhed og ansvarlighed, der er nødvendig for at mindske korruption;

11.  understreger vigtigheden af, at konsekvensanalyse af udviklingssamarbejdet og af de humanitære bistandsprojekter, som finansieres gennem Unionens eksterne finansielle instrumenter, forbedres kontinuerligt; understreger behovet for at gennemføre en omfattende, præcis og global analyse af de forskellige overvågnings- og rapporteringsordninger for at undgå dårlig forvaltning, mangel på gennemsigtighed og misbrug af EU-midler;

12.  understreger, at udvikling ikke er mulig uden fred, og at fred ikke er mulig uden udvikling; påpeger i denne forbindelse, at menneskerettigheder, god regeringsførelse, fred og opbygning af demokrati skal prioriteres under udviklingspolitikken, og at aktiviteter i tilknytning til opfyldelsen af mål nr. 16 for bæredygtig udvikling om fred og retfærdighed bør gøres til ét af fokusområderne i de nationale vejledende programmer inden for udviklingssamarbejde, og at det bør kræves, at vores partnere årligt rapporterer om resultaterne i forbindelse med at nå mål nr. 16 på grundlag af pålidelige og fælles vedtagne indikatorer;

13.  opfordrer Kommissionen til at tage højde for Parlamentets bemærkninger og kommentarer angående udkast til nationale vejledende programmer og til at afspejle Parlamentets konklusioner i de endelige nationale vejledende programmer; opfordrer til, at der etableres formelle kontrolbeføjelser i forhold til EUF, eventuelt gennem en interinstitutionel aftale af bindende karakter i henhold til artikel 295 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

14.  opfordrer Kommissionen til at sikre en robust, gennemsigtig og pålidelig ramme, som sikrer overensstemmelse med principperne for effektiv udvikling og målene for bæredygtig udvikling i alle blandede programmer, for at garantere, at den bidrager til udvikling, således som det anbefales i Revisionsrettens særberetning om "effektiviteten af at blande tilskud, der ydes under regionale investeringsfaciliteter, og lån fra finansielle institutioner til at støtte EU's eksterne politikker";

15.  understreger, at udviklingsvenlig politikkohærens er et krav, som er fastsat i traktaten; bemærker, at dette indebærer, at udgifterne i forbindelse med alle relevante politikområder bør være i overensstemmelse med målene for udviklingssamarbejde, og at skadelige virkninger skal forebygges og standses; mener, at vurderingen af udgifter ud fra et synspunkt om udviklingsvenlig politikkohærens derfor bør udgøre en fast bestanddel af den forberedelse, overvågning, rapportering, evaluering og revision af udgifter, som foretages inden for alle relevante politikområder, herunder på området for handels-, landbrugs- og fiskeripolitik.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

17.2.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

25

2

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Louis Aliot, Beatriz Becerra Basterrechea, Ignazio Corrao, Nirj Deva, Doru-Claudian Frunzulică, Nathan Gill, Charles Goerens, Enrique Guerrero Salom, Heidi Hautala, Maria Heubuch, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Stelios Kouloglou, Arne Lietz, Linda McAvan, Maurice Ponga, Cristian Dan Preda, Lola Sánchez Caldentey, Elly Schlein, Pedro Silva Pereira, Davor Ivo Stier, Paavo Väyrynen, Bogdan Brunon Wenta, Rainer Wieland, Anna Záborská

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Juan Fernando López Aguilar, Jan Zahradil, Joachim Zeller

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

7.4.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

21

6

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Louis Aliot, Jonathan Arnott, Inés Ayala Sender, Dennis de Jong, Martina Dlabajová, Ingeborg Gräßle, Bogusław Liberadzki, Monica Macovei, Gilles Pargneaux, Georgi Pirinski, Petri Sarvamaa, Claudia Schmidt, Igor Šoltes, Bart Staes, Marco Valli, Derek Vaughan, Anders Primdahl Vistisen, Joachim Zeller

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Richard Ashworth, Andrey Novakov, Markus Pieper, Julia Pitera, Miroslav Poche, Patricija Šulin

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Luke Ming Flanagan, Arne Gericke, Ramón Jáuregui Atondo, Claudiu Ciprian Tănăsescu

(1)

EUT C 373 af 10.11.2015, s. 289.

(2)

EUT C 379 af 13.11.2015, s. 124.

(3)

EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3.

(4)

EUT L 287 af 4.11.2010, s. 3.

(5)

EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1.

(6)

EFT L 156 af 29.5.1998, s. 108.

(7)

EFT L 317 af 15.12.2000, s. 355.

(8)

EUT L 247 af 9.9.2006, s. 32.

(9)

EUT L 210 af 6.8 2013, s. 1.

(10)

EFT L 191 af 7.7.1998, s. 53.

(11)

EUT L 83 af 1.4.2003, s. 1.

(12)

EUT L 78 af 19.3.2008, s. 1.

(13)

EUT L 58 af 3.3 2015, s. 17.

(14)

EUT C 373 af 10.11.2015, s. 289.

(15)

EUT C 379 af 13.11.2015, s. 124.

(16)

EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3.

(17)

EUT L 287 af 4.11.2010, s. 3.

(18)

EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1.

(19)

EFT L 156 af 29.5.1998, s. 108.

(20)

EFT L 317 af 15.12.2000, s. 355.

(21)

EUT L 247 af 9.9.2006, s. 32.

(22)

EUT L 210 af 6.8 2013, s. 1.

(23)

EFT L 191 af 7.7.1998, s. 53.

(24)

EUT L 83 af 1.4.2003, s. 1.

(25)

EUT L 78 af 19.3.2008, s. 1.

(26)

EUT L 58 af 3.3 2015, s. 17.

(27)

  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning (EUT L 295 af 12.11.2010, s. 23).

Juridisk meddelelse