Procedure : 2015/2118(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0144/2016

Indgivne tekster :

A8-0144/2016

Forhandlinger :

PV 12/05/2016 - 7

Afstemninger :

PV 12/05/2016 - 9.10
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0227

BETÆNKNING     
PDF 503kWORD 193k
22.4.2016
PE 576.788v02-00 A8-0144/2016

om gennemførelsen af direktiv 2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor ud fra et ligestillingsperspektiv

(2015/2118(INI))

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling

Ordfører: Catherine Bearder

Ordfører for udtalelse(*):Malin Björk, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

(*) Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 54

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om gennemførelsen af direktiv 2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor ud fra et ligestillingsperspektiv

(2015/2118(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2 og artikel 3, stk. 3, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 8, 79 og 83 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 3, 5 og 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til FN's konvention fra 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW), især artikel 6, som sigter mod at bekæmpe alle former for handel med og udnyttelse af prostitution af kvinder,

–  der henviser til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (EMRK),

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

–  der henviser til FN's konvention om bekæmpelse af menneskehandel og udnyttelse af andres prostitution fra 1949,

–  der henviser til Beijing-erklæringen og den tilhørende handlingsplan, der vedtoges på den fjerde verdenskvindekonference den 15. september 1995, og til de efterfølgende slutdokumenter, som vedtoges på de ekstraordinære FN-samlinger Beijing+5 (2000), Beijing +10 (2005), Beijing +15 (2010) og ved Beijing +20-revisionskonferencen,

–  der henviser til protokollen om forebyggelse, bekæmpelse og retsforfølgning af menneskehandel, særlig handel med kvinder og børn fra 2000, især den internationalt godkendte definition på menneskehandel heri, der supplerer FN's konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet,

–  der henviser til FN's konvention fra 1989 om barnets rettigheder og til den valgfrie protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende salg af børn, børneprostitution og børnepornografi samt til Europa-Parlamentets beslutning af 27. november 2014 om 25-årsdagen for FN's konvention om barnets rettigheder(1),

–  der henviser til Oviedokonventionen om menneskerettigheder og biomedicin,

–  der henviser til Haagerkonventionen om internationale adoptioner,

–  der henviser til den fælles FN-kommentar om EU-direktivet om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor, som kræver, at international beskyttelse ydes til ofrene for menneskehandel på en kønsbevidst måde,

–  der henviser til ILO-konvention nr. 29 om tvunget eller pligtmæssigt arbejde, hvis artikel 2 definerer tvangsarbejde,

–  der henviser til Europarådets konvention om bekæmpelse af menneskehandel og til Europarådets anbefalinger på dette område,

–  der henviser til Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2219 af 25. november 2015 om Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2005/681/RIA(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor, og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/52/EF af 18. juni 2009 om minimumsstandarder for sanktioner og foranstaltninger over for arbejdsgivere, der beskæftiger tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold(6),

–  der henviser til Rådets direktiv 2004/81/EF af 29. april 2004 om udstedelse af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, der har været ofre for menneskehandel, eller som er indrejst som led i ulovlig indvandring, og som samarbejder med de kompetente myndigheder(7),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "EU's strategi for bekæmpelse af menneskehandel 2012-2016" (COM(2012)0286),

–  der henviser til Kommissionens arbejdsdokument med titlen "Mid-term report on the implementation of the EU Strategy towards the Eradication of Trafficking in Human Beings" (SWD(2014)0318),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Den europæiske dagsorden om sikkerhed" (COM(2015)185),

–  der henviser til Kommissionens arbejdsdokument "Strategic engagement for gender equality 2016-2019" (Strategisk indsats for ligestilling mellem mænd og kvinder 2016-2019) (SWD(2015)0278),

–  der henviser til Europols rapport med titlen "Menneskehandel i EU" (februar 2016),

–  der henviser til Eurostat-rapporten "Trafficking in human beings" (Menneskehandel), 2015-udgaven,

–  der henviser til EPRS' vurdering af gennemførelsen af direktiv 2011/36/EU på europæisk plan, der er foretaget af Generaldirektoratet for Parlamentarisk Forskning,

–  der henviser til undersøgelsen om kønsaspektet i menneskehandel bestilt af Kommissionen i 2016,

–  der henviser til sin beslutning af 25. februar 2014 med henstillinger til Kommissionen om bekæmpelse af vold mod kvinder(8),

–  der henviser til sin beslutning af 26. februar 2014 om seksuel udnyttelse og prostitution samt indvirkning heraf på ligestillingen mellem kønnene(9),

–  der henviser til sin beslutning af 9. juni 2015 om EU’s strategi for ligestilling mellem kønnene efter 2015(10),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0144/2016),

A.  der henviser til, at menneskehandel er en frygtelig overtrædelse af de grundlæggende rettigheder, som beskrevet i artikel 5, stk. 3, i EU's charter om grundlæggende rettigheder, og udgør en krænkelse af den menneskelige værdighed og af ofrenes fysiske og psykiske integritet, der forårsager alvorlige skader, som ofte rammer dem resten af livet, såvel som en alvorlig form for – hovedsagelig – organiseret kriminalitet, der drives af en høj efterspørgsel og store fortjenester, der anslås til ca. 150 mia. USD om året(11), hvilket undergraver retsstaten; der henviser til, at lovgivningsforskelle i medlemsstaterne i høj grad letter den organiserede kriminalitets aktiviteter, og der er stadig en for lav risiko for retsforfølgelse, og de sanktioner, der finder anvendelse på denne kriminalitet, er ikke afskrækkende nok i forhold til de potentielt store fortjenester;

B  der henviser til, at menneskehandel defineres i artikel 2 i direktiv 2011/36/EU som rekruttering, transport, overførelse, ydelse af husly til eller modtagelse af personer, herunder udveksling eller overdragelse af kontrol over de pågældende, ved trusler eller ved brug af magt eller andre former for tvang, ved bortførelse, ved bedrag, ved svig, ved misbrug af magt eller udnyttelse af en sårbar position eller ved, at der ydes eller modtages betaling eller fordele for at opnå samtykke fra en person, der har kontrol over en anden person, med henblik på udnyttelse; der henviser til, at udnyttelse mindst omfatter udnyttelse af andres prostitution og andre former for seksuel udnyttelse, tvangsarbejde eller tvangstjenester, herunder tiggeri, slaveri og slaverilignende forhold, trældom samt udnyttelse af strafbare handlinger og fjernelse af organer;

C.  der henviser til, at menneskehandel antager mange forskellige former, og ofre for menneskehandel findes i forskellige lovlige og ulovlige aktiviteter, herunder, men ikke begrænset til, landbrug, fødevareforarbejdning, sexindustrien, hushjælp, produktion, pleje, rengøring og andre brancher (især i servicefagene), tiggeri, kriminalitet, tvangsægteskab, seksuel udnyttelse af børn på nettet, ulovlige adoptioner og handel med menneskeorganer;

D.  der henviser til, at flere FN-agenturer – som det fremgår af den fælles FN-kommentar til EU-direktivet om en menneskerettighedsbaseret tilgang (2011) – minder om, at handel med både mænd og kvinder bør erkendes, og at lighederne og forskellene med hensyn til kvinders og mænds erfaringer med sårbarheder og krænkelser bør tages op;

E.  der henviser til, at den nuværende flygtningekrise har afsløret manglen på ordentlige redskaber på EU-niveau til i fællesskab at bekæmpe menneskehandel, især når formålet er seksuel udnyttelse af kvinder og børn;

F.  der henviser til, at en udifferentieret "one size fits all"-strategi ikke er effektiv, og der henviser til, at de forskellige former for menneskehandel såsom menneskehandel med henblik på seksuel udnyttelse og menneskehandel med henblik på udnyttelse som arbejdskraft og handel med børn, skal bekæmpes med specifikke og skræddersyede politiske foranstaltninger;

G.  der henviser til, at direktiv 2011/36/EU ("direktivet") bør roses for sin menneskerettigheds- og offercentrerede tilgang, hvorved ofre for menneskehandel har visse rettigheder og er berettiget til visse ydelser i henhold til folkeretten, uanset deres vilje eller evne til at deltage i straffesager (i henhold til direktivets artikel 11, stk. 3);

H.  der henviser til, at alle støttetjenester for ofre for menneskehandel skal gøres helt ubetingede og sikre, at der ikke sker yderligere viktimisering;

I.  der henviser til, at menneskehandel på den ene side er resultatet af globale økonomiske og sociale uligheder, og på den anden side forværres af økonomisk, samfundsmæssig og uddannelsesmæssig ulighed mellem kvinder og mænd;

J.  der henviser til, at nyere statistikker viser, at de fleste ofre for menneskehandel er kvinder; der henviser til, at køn i sig selv ikke skaber sårbarhed, og der er mange faktorer, der bidrager til at skabe en sårbar situation for kvinder og piger, herunder fattigdom, social eksklusion, sexisme og forskelsbehandling;

K.  der henviser til, at kvinder og piger udgør 80 % af de registrerede ofre for menneskehandel(12), og dette kan delvist tillægges den strukturelle vold og diskriminering imod kvinder og piger;

L.  der henviser til, at efterspørgslen efter kvinder, piger, mænd og drenge i prostitutionsindustrien er en afgørende pullfaktor for menneskehandel med henblik på seksuel udnyttelse; der henviser til, at efterspørgslen efter billig arbejdskraft og den manglende evne til at overholde arbejdstagerrettigheder er pullfaktorer for menneskehandel med henblik på udnyttelse af arbejdskraft;

M.  der henviser til, at samfundets accept af ulighed mellem kønnene og vold mod kvinder og piger samt offentlighedens manglende kendskab til problemerne vedrørende menneskehandel bidrager til at opretholde et eftergivende miljø for menneskehandel;

N.  der henviser til, at handel med kvinder, piger, mænd og drenge med henblik på seksuel udnyttelse er faldet i lande, der har kriminaliseret efterspørgsel, herunder både alfonseri og køb af seksuelle ydelser;

O.  der henviser til, at minoritetsgrupper og indvandrergrupper, såsom romaer, udgør et uforholdsmæssigt stort antal af ofrene for menneskehandel, som følge af at de marginaliseres socialt og økonomisk;

P.  der henviser til, at kønsbaserede forventninger og forskelsbehandling er skadelige for alle, idet mænd er mindre tilbøjelige til at indrømme, at de har været ofre for udnyttelse;

Q.  der henviser til, at økonomisk og social styrkelse af kvinder og minoritetsgrupper ville reducere deres sårbarhed med hensyn til at blive ofre for menneskehandel;

R.  der henviser til, at det at finde frem til ofrene fortsat er en udfordring, og til, at den støtte og beskyttelse, som ofre tilbydes, skal styrkes med henblik på at hjælpe ofre for menneskehandel og at retsforfølge og dømme menneskehandlere, herunder ved at styrke ofrets ret til lovligt at opholde sig og arbejde i den medlemsstat, hvortil ofret er blevet bragt, og ved forbedring af ofrenes adgang til domstole og erstatning;

S.  der henviser til, at børn udgør ca. 16 %(13) af de registrerede ofre for menneskehandel, og piger udgør 13 %(14), og der henviser til, at de er særligt sårbare, idet børneofre står over for alvorlig og vedvarende fysisk, psykisk og følelsesmæssig skade;

T.  der henviser til, at 70 % af de identificerede ofre for menneskehandel og 70 % af de formodede menneskehandlere i EU er EU-borgere, og de fleste registrerede ofre for seksuel udnyttelse er kvindelige EU-statsborgere fra Central- og Østeuropa(15); der henviser til, at statistiske oplysninger skal tages i betragtning ved udviklingen af identifikationssystemer for bedre at kunne kortlægge alle ofre for menneskehandel;

U.  der henviser til, at størstedelen af de registrerede ofre er kvinder og piger, som handles med henblik på seksuel udnyttelse, og at de tilsammen udgør op til 95 % af de ofre, der handles med henblik på seksuel udnyttelse(16); der henviser til, at menneskehandel er en form for vold mod kvinder og piger;

V.  der henviser til, at menneskehandel er et komplekst tværnationalt fænomen, som kun kan bekæmpes effektivt, hvis EU-institutionerne og medlemsstaterne arbejder sammen på en koordineret måde for at undgå kriminelle gruppers og enkeltpersoners "forumshopping", men med fokus på at finde frem til og beskytte potentielle og faktiske ofre med et integreret tværsektorielt perspektiv; der henviser til, at der er en klar sondring mellem menneskehandel og menneskesmugling, men der bør lægges særlig vægt på asylansøgere, flygtninge, indvandrere og andre sårbare grupper, især børn, uledsagede mindreårige og kvinder, da de står over for forskellige risici og er særligt sårbare over for udnyttelse og yderligere viktimisering;

W.  der henviser til, at menneskehandel ofte opfattes som noget, der kun udføres af organiserede kriminelle grupper, men faktisk kan menneskehandel også udføres af ofrets familie, venner, slægtninge, partnere og almindelige arbejdsgivere;

X.  der henviser til, at størstedelen (70 %) af dem, der mistænkes, retsforfølges og dømmes for menneskehandel, er mænd, omend kvindelige gerningsmænd udgør et betragteligt mindretal (29 %) og kan spille en væsentlig rolle i forbindelse med menneskehandel(17), navnlig handel med børn;

Y.  der henviser til, at for at en lovgivning til bekæmpelse af menneskehandel kan blive effektiv, skal den ledsages af et klart kulturelt skifte fra en kultur med straffrihed til en kultur med nultolerance over for menneskehandel;

Z.  der henviser til, at ofre ofte mangler information om deres rettigheder og mulighederne for at udøve dem effektivt;

AA.  der henviser til, at begrebet menneskehandel adskiller sig fra slaveri og udnyttelse i bredere forstand; der henviser til, at ikke alle former for udnyttelse kan betegnes som menneskehandel;

Generel vurdering af de foranstaltninger, der er truffet for at afhjælpe den kønsbestemte dimension af menneskehandel i forbindelse med gennemførelsen af direktivet

1.  bemærker, at direktiv 2011/36/EU skulle gennemføres i medlemsstaternes nationale lovgivninger senest den 6. april 2013, og at alle medlemsstater, med undtagelse af én, har meddelt Kommissionen om gennemførelsen af dette direktiv i national lovgivning;

2.  opfordrer alle medlemsstaterne til at fremskynde den fuldstændige og korrekte håndhævelse af direktiv 2011/36/EU om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor;

3.  understreger, at EU's retlige og politiske rammer anerkender, at menneskehandel er et kønsspecifikt fænomen, og opfordrer medlemsstaterne til at træffe kønsspecifikke foranstaltninger(18); gør opmærksom på, at artikel 1 i direktivet lægger vægt på behovet for at vedtage en kønssensitiv tilgang til menneskehandel; fremhæver, at kvinder og mænd og piger og drenge er sårbare på forskellige måder og ofte handles med forskellige formål, og at tiltag til forebyggelse, bistand og støtte derfor skal være kønsspecifikke; påpeger endvidere, at EU-strategien udpeger vold mod kvinder og kønsbestemte uligheder som nogle af de underliggende årsager til menneskehandel, og fastsætter en række foranstaltninger med henblik på at afhjælpe den kønsbestemte dimension af menneskehandel;

4.  bemærker, at Kommissionen skal offentliggøre en række rapporter i forbindelse med de forskellige aspekter af gennemførelsen af direktivet; udtrykker dyb bekymring for, at disse rapporter fremsendes sent, da dette sender et bekymrende signal vedrørende deres prioriteter med hensyn til håndhævelse; opfordrer Kommissionen til at overholde rapporteringskravene og tidsplanen som beskrevet i direktivet;

5.  minder om Kommissionens forpligtelse til i henhold til artikel 23, stk. 1, i direktiv 2011/36/EU at fremlægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet i april 2015 med en vurdering af, i hvilket omfang medlemsstaterne har truffet de nødvendige foranstaltninger med henblik på at overholde dette direktiv; understreger, at denne rapporteringsopgave ikke er afsluttet til tiden;

6.  understreger, at kønsaspektet skal overvåges konsistent i gennemførelsen af EU-lovgivningen om bekæmpelse af menneskehandel og opfordrer indtrængende Kommissionen til fortsat at overvåge dette i sin vurdering af medlemsstaternes efterlevelse og gennemførelse af direktivet;

7.  roser det gode arbejde, som EU's koordinator for bekæmpelse af menneskehandel har udført i udviklingen af viden og bevis på forskellige aspekter af menneskehandel, herunder forskning i kønsaspektet og børns særlige sårbarhed; er dog af den opfattelse, at mandatet for EU's koordinator for bekæmpelse af menneskehandel bør forlænges med henblik på at fremskynde EU's indsats mod menneskehandel;

8.  beklager, at Europols kapacitet ikke udnyttes fuldt ud blandt medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder for at øge informationsudvekslingen med Europol, således at der kan etableres forbindelser mellem efterforskninger i forskellige medlemsstater og skabes et bredere billede af efterretningerne om de mest truende organiserede kriminelle netværk, der er aktive i EU;

9.  glæder sig over Kommissionens oprettelse af et websted vedrørende bekæmpelse af menneskehandel, som indeholder en database over EU-finansierede projekter i EU og andre steder, ajourførte oplysninger om EU's retlige og politiske instrumenter, foranstaltninger til bekæmpelse af menneskehandel i medlemsstaterne, finansieringsmuligheder og EU-initiativer;

10.  fremhæver betydningen af klare, konsekvente oplysninger til ofrene og de frontlinjemedarbejdere, der kan komme i kontakt med ofrene, sikkerhedsstyrkerne, retsvæsenet, politiet og de sociale tjenester, herunder information om rettigheder med hensyn til bistand i nødstilfælde, medicinsk behandling og sundhedspleje, opholdstilladelser, rettigheder på arbejdspladsen, adgang til domstolene og til advokatbistand samt mulighederne for klageadgang, børns specifikke rettigheder osv.;

11.  understreger, at det også er vigtigt at rette større opmærksomhed mod formidlere på arbejdsmarkedet, kontrahenter, underleverandører og arbejdsformidlinger, navnlig i højrisikosektorer, som et middel til at forebygge menneskesmugling, især med henblik på udnyttelse som arbejdskraft, men også med henblik på seksuel udnyttelse, der er skjult bag, hvad der fremstår som kontrakter om tjenesteydelser i hotel- og restaurationsbranchen og personlige plejetjenester;

12.  understreger, at EU's retlige og politiske rammer for bekæmpelse af menneskehandel kombinerer interne og eksterne dimensioner, og erkender, at foranstaltninger til bekæmpelse af menneskehandel, som udgør en alvorlig krænkelse af menneskerettighederne, er et klart mål for EU's optræden udadtil; understreger ligeledes, at landene uden for EU ofte er oprindelseslande og transitlande for menneskehandel inden for EU, og at menneskehandel som ulovlig grænseoverskridende aktivitet er et vigtigt område for samarbejde med tredjelande; bifalder i denne forbindelse, at Kommissionen og Tjenesten for EU's optræden udadtil efter anmodning fra Rådet har udarbejdet en informationspakke om aktiviteter til bekæmpelse af menneskehandel i prioriterede lande og regioner samt en liste over de redskaber og instrumenter, der er tilgængelige for EU og medlemsstaterne, herunder eksterne politikker, der beskæftiger sig med menneskehandel, og projekter, der finansieres af EU og medlemsstaterne på dette område; opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde med Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten i bekæmpelsen af menneskehandel;

13.  mener, at asylansøgere, flygtninge og migranter er særligt sårbare over for menneskehandel, og at der bør lægges særlig vægt på handel med kvinder, børn og andre sårbare grupper; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge sammenhængen mellem det stigende antal flygtninge, der ankommer, og menneskehandel; opfordrer medlemsstaterne til at øge samarbejdet, herunder ved hotspots, for at genkende potentielle ofre og til at tage alle midler i brug for at bekæmpe menneskehandlere og smuglere, herunder ved at forbedre dataindsamlingen og sikre overholdelse af eksisterende beskyttelsesstandarder; minder om den rolle, EU's agenturer og netværk har i forbindelse med tidlig identificering af ofre ved EU's grænser og bekæmpelsen af menneskehandel, og understreger i denne forbindelse behovet for et øget samarbejde mellem Europol, Eurojust, de nationale myndigheder og tredjelande samt gennem anvendelse af ECRIS; anmoder om flere midler til RIA-agenturerne med henblik på udnævnelse af agenturansatte med uddannelse i kønsspørgsmål, navnlig i de medlemsstater, der står over for øgede blandede migrationsstrømme; understreger, at en ny "hotspot"-tilgang i EU's dagsorden for migration ikke bør begrænses til hurtig ekspedition og clearing af efterslæb, men bør omfatte en proportionel komponent mod menneskehandel, der sigter mod en effektiv indberetning af potentielle ofre;

14.  opfordrer medlemsstaterne til kritisk at vurdere deres registrering af flygtninge og de relevante tjenester og behandlingsstrukturer, da denne gruppe, navnlig uledsagede mindreårige, er meget sårbare over for kriminelle banders udnyttelse og efterfølgende menneskehandel;

15.  mener, at der bør lægges større vægt på situationen for transpersoner, som er ofre, og som ofte udsættes for diskrimination, stigmatisering og voldstrusler på grund af deres kønsidentitet; er af den opfattelse, at transpersoner bør betragtes som en sårbar gruppe, idet de er i særlig risiko for at falde i hænderne på menneskehandlere, der søger at udnytte deres fortvivlelse; mener, at denne sårbarhedsfaktor bør tages i betragtning, når medlemsstaterne gennemfører individuelle risikovurderinger for at sikre, at ofre for menneskehandel modtager passende beskyttelse og omsorg; opfordrer medlemsstaterne til at sørge for, at de embedsmænd, der kan forventes at komme i kontakt med ofre eller potentielle ofre for menneskehandel, får tilstrækkelig uddannelse i transkønnede ofres specifikke situation med henblik på at kunne kortlægge dem mere proaktivt og tilpasse tjenesterne for bistand til deres behov;

Ligestillingsperspektivet i forebyggelsen af menneskehandel

16.  understreger, at i henhold til artikel 11 i direktivet har medlemsstaterne en forpligtelse til at oprette ordninger med henblik på tidligt at identificere ofre og yde dem bistand og støtte i samarbejde med de relevante støtteorganisationer; understreger behovet for en tilgang baseret på fire afgørende strategier: forebyggelse, retsforfølgelse, beskyttelse af ofre og partnerskab på flere niveauer;

17.  opfordrer medlemsstaterne til at bekæmpe straffrihed, kriminalisere menneskehandel og sikre, at gerningsmændene retsforfølges, og at sanktionerne skærpes; opfordrer derfor indtrængende alle medlemsstaterne til at ratificere alle relevante internationale instrumenter, aftaler og retlige forpligtelser, hvilket vil gøre indsatsen for at bekæmpe menneskehandel mere effektiv, koordineret og sammenhængende, herunder Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel;

18.  opfordrer til, at der anlægges en ensartet tilgang til retsforfølgelse af overtrædelser vedrørende menneskehandel, og til at medlemsstaterne intensiverer deres efterforskninger og retsforfølgelser; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at øge det grænseoverskridende samarbejde og samarbejdet med de relevante EU-agenturer;

19.  der minder om, at kvinder og børn kan blive tvunget til sex til gengæld for beskyttelse, for at overleve, for at kunne fortsætte på deres migrationsrute og for at have det basale til dagen og vejen; understreger, at kvinder og børn, der bedriver overlevelsessex, ikke betragtes som ofre for menneskehandel og derfor ikke kan modtage den nødvendige bistand;

20.  understreger, at det for at forhindre menneskehandel og menneskesmugling er vigtigt at skabe sikre lovlige migrationskanaler for kvinder og børn (f.eks. humanitære visa); påpeger, at det også er vigtigt for bestemmelseslandene at sikre, at kvindelige indvandrere, som har fået opholdstilladelse i bestemmelseslandene, får adgang til sprogundervisning og andre former for social integration, navnlig faglig og almen uddannelse, med henblik på at sætte dem i stand til at udøve deres rettigheder som borgere;

21.  opfordrer medlemsstaterne til at gøre brug af velstrukturerede offerinterviewteknikker med henblik på at opnå en præcis rekonstruktion af begivenhederne uden samtidig at lægge psykisk pres på ofre, der allerede er bange og forvirrede;

22.  understreger, at enhver indsats mod menneskehandel skal afveje sit fokus på retsforfølgning med ansvaret for at beskytte ofrene; bemærker, at støtte til ofre spiller en vigtig rolle i forebyggelsen af menneskehandel, da ofre, der får den nødvendige støtte, i højere grad er i stand til at komme sig over traumet fra deres oplevelse, bistå i retsforfølgelsen af deres gerningsmænd og udarbejdelsen af forebyggelsesprogrammer og velinformeret politiske beslutningstagning samt undgå at blive handlet igen;

23.  understreger, at internettet spiller en nøglerolle i forbindelse med fremme af menneskehandel, hvilket øger udfordringerne i bekæmpelsen af denne alvorlige form for organiseret kriminalitet; fordømmer, at internettet bruges mere og mere til rekruttering af ofre både inden og uden for EU ved hjælp af falske jobtilbud med annonceringstjenester, der tilbydes af udnyttede ofre, og til udveksling af oplysninger mellem kriminelle netværk; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at deres respektive politikker om bekæmpelse af menneskehandel tager højde for dette, og at lovhåndhævende tiltag, som er rettet mod internetteknologier, har den nødvendige kønsekspertise til at forebygge og effektivt bekæmpe denne kriminalitet i alle sine former, navnlig hvad angår menneskehandel med henblik på seksuel udnyttelse; understreger, at nye teknologier, sociale medier og internettet også bør anvendes til at formidle god praksis til bekæmpelse af menneskehandel og øge bevidstheden og gøre potentielle ofre bevidste om risikoen for menneskehandel; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at foretage en nærmere undersøgelse af, hvilken rolle internettet spiller i forbindelse med menneskehandel, og til at holde Parlamentet behørigt underrettet;

24.  beklager, at identificeringen af ofre stadig er et af de sværeste og mest ufuldstændige aspekter ved gennemførelsen, men lægger vægt på, at dette ikke mindsker medlemsstaternes ansvar for at beskytte disse sårbare mennesker; fremhæver, at pga. forbrydelsens tvangsmæssige og vildledende natur er det muligt, at ofrene ikke selv er klar over deres egen sårbarhed; understreger, at de handlinger, som ofre for menneskehandel er tvunget til at udføre, udgør kriminelle handlinger i visse medlemsstater, hvilket i nogle tilfælde svækker tilliden mellem ofrene og myndighederne; noterer sig, at direktiv 2011/36/EU forbyder kriminalisering af ofre for menneskehandel; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre artikel 11-17 i direktivet om beskyttelse af og støtte til ofre med en kønssensitiv tilgang (navnlig ved at øge antallet af opholdscentre for ofre og ved at styrke programmer for ofres genintegration i samfundet) og til fuldt ud at anvende direktiv 2012/29/EU om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse for at sikre passende støtte og bistand til ofre for menneskehandel, herunder med hensyn til retten til få ophold og adgang til arbejdsmarkedet i den medlemsstat, hvortil offeret er blevet bragt; understreger, at disse bestemmelser ikke bør være betinget af, at ofrene indgiver klager eller samarbejder i strafferetlige efterforskninger; opfordrer Kommissionen til at styrke udveksling af bedste praksis om beskyttelse af ofre;

25.  understreger, at ikkestatslige organisationer (NGO'er) og enkeltpersoner, som arbejder for at beskytte og hjælpe ofre for menneskehandel, ikke bør holdes ansvarlige for nogen forbrydelse;

26.  er meget kritisk over for det faktum, at det ikke allerede er en forbrydelse at anvende ydelser fra et menneske, der er offer for menneskehandel, i alle medlemsstater, men anerkender, at det er svært at bevise kendskabet til dette i en retlig kontekst, og mener, at dette ville være et vigtigt skridt i retningen mod at anerkende denne forbrydelses alvor, hvorved de rigtige rammer for forebyggelse af menneskehandel og for at stoppe straffrihedskulturen sikres;

27.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre hårde strafferetlige sanktioner for menneskehandelsforbrydelser, moderne slaveri og udnyttelse og til at gøre bevidst udnyttelse af tjenester fra ofre for menneskehandel, herunder ofre for prostitution, udnyttelse af andres prostitution eller andre former for seksuel udnyttelse, tvangsarbejde eller tvangstjenester, herunder tiggeri, slaveri eller slavelignende forhold, trældom eller udnyttelse af kriminelle aktiviteter eller fjernelse af organer, strafbart; noterer sig det lave antal af retsforfølgelser og domme for menneskehandelsforbrydelser på nationalt plan;

28.  bemærker, at den vigtigste informationskilde til registreringen af ofre er politiet, hvilket peger på behovet for tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer, herunder en målrettet og specialiseret uddannelse for de retshåndhævende myndigheder, og for en bedre balance mellem kønnene blandt de ansatte; understreger, at registrering af ofre for menneskehandel ved hjælp af fængsler og interneringscentre i nogle medlemsstater viser mangler i systemet og de involverede fagfolks viden; insisterer på, at EU's medlemsstater skal anvende lovgivningen mod menneskehandel effektivt, og understreger endvidere, at for at forbedre identifikationen af ofrene og skabe forståelse for subtile former for menneskehandel bør strafferetssystemet fokusere mere på dynamikken i udnyttelsen og anvendelsen af lovgivningen; bemærker i denne forbindelse, at ifølge forordning (EU) 2015/2219 bør Cepol fremme fælles respekt for og forståelse af grundlæggende rettigheder inden for retshåndhævelse, herunder rettigheder, støtte og beskyttelse af ofre;

29.  opfordrer Europol og de nationale politistyrker til at opprioritere og øge ressourcerne til retsforfølgelse af dem, der gør menneskehandel lettere, og til at lægge særlig vægt på at øge bevidstheden blandt både politistyrker og offentligheden om de nye former for menneskehandel;

30.  opfordrer Europol og medlemsstaterne til at styrke deres indsats over for hververe, enten med en proaktiv tilgang eller på grundlag af et offers vidneudsagn, i overensstemmelse med artikel 9 i direktiv 2011/36/EU; understreger, at hververe anvender en række forskellige kanaler, herunder sociale netværk og internetsider (onlinerekrutteringsbureauer); opfordrer Kommissionen til at udvide mandatet for Europols europæiske enhed for indberetning af internetindhold (IRU) i kampen mod menneskehandel;

31.  opfordrer Kommissionen til at vurdere effektiviteten af samarbejdet mellem medlemsstaterne og Europol i bekæmpelsen af menneskehandel; understreger vigtigheden af systematisk udveksling af data og af, at alle medlemsstaterne bidrager til de europæiske databaser, der anvendes til dette formål, herunder Europols databaser Focal Point Phoenix og Focal Point Twins; understreger nødvendigheden af, at grænse- og kystvagter har adgang til Europols databaser;

32.  bemærker, at ofre oplever udnyttelse forskelligt, og at en metode til identificering ved hjælp af en "tjekliste" med indikatorer kan hindre formel identificering og dermed påvirke ofrets adgang til ydelser, hjælp og beskyttelse;

33.  understreger, at for at tilskynde ofrene for menneskehandel til at melde disse forbrydelser til myndighederne og dermed lette tidlig identificering af ofre skal lovgivningen ændres til at anerkende ofrene for menneskehandel som rettighedshaverne ud fra et retligt synspunkt; er af den opfattelse, at ofre for menneskehandel skal have ret til bistand og beskyttelse, selv om deres sag er afvist af domstolene; understreger behovet for at give mere magt til socialarbejdere, sundhedspersonale og indvandringsmyndigheder for at fastslå, hvornår der er tale om menneskehandel, og hvem der skal modtage bistand og beskyttelse i henhold til loven;

34.  opfordrer til bedre gennemførelse og overvågning af artikel 8 i direktiv 2011/36/EU for at sikre, at ofre for menneskehandel ikke retsforfølges og pålægges sanktioner eller straffe, og understreger, at dette indbefatter, at prostituerede ikke pålægges sanktioner eller straffe, og at ulovlig indrejse eller ulovligt ophold i transit- og modtagerlande ikke straffes;

35.  bemærker med bekymring, at nogle ofre for menneskehandel tilsyneladende anholdes og deporteres i stedet for at blive anerkendt og hjulpet til at få adgang til deres rettigheder som ofre og den nødvendige bistand, som de skal i henhold til direktiv 2004/81/EF;

36.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde retningslinjer på grundlag af bedste praksis for at udvikle og integrere ligestillingsekspertisen i lovhåndhævelsesmyndighedernes aktiviteter i hele EU;

37.  opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde om at udarbejde bedre retningslinjer for identificering af ofre for menneskehandel, hvilket vil hjælpe konsulater og grænsevagter med at udføre denne opgave;

38.  understreger vigtigheden af at "følge pengene" som en central strategi til at efterforske og retsforfølge de organiserede kriminelle netværk, der drager nytte af menneskehandel, og opfordrer Europol og Eurojust til at styrke deres kapaciteter for så vidt angår bekæmpelse af menneskehandel; opfordrer medlemsstaterne til at arbejde tæt sammen med Europol og hinanden med henblik på at undersøge de finansielle aspekter og hvidvaskningen af penge i sager om menneskehandel; understreger, at medlemsstaterne bør styrke samarbejdet om fastfrysning og beslaglæggelse af aktiver tilhørende personer, der er involveret i menneskehandel, da dette kan være et effektivt middel til at ændre menneskehandel fra en forretning med lav risiko og højt afkast til en forretning med høj risiko og lavt afkast; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at anvende alle eksisterende værktøjer, der er til rådighed, mere effektivt såsom gensidig anerkendelse af retsafgørelser, fælles efterforskningshold og den europæiske efterforskningskendelse; mener, at konfiskerede aktiver tilhørende personer, der er dømt for lovovertrædelser i forbindelse med menneskehandel, bør anvendes til at støtte og kompensere ofre for menneskehandel; bemærker desuden, at de enorme summer, der opnås ved menneskehandel og udnyttelse, finansierer andre former for alvorlig kriminalitet;

39.  opfordrer agenturerne inden for retlige og indre anliggender (RIA), såsom Eurojust, Europol, Agenturet for Grundlæggende Rettigheder, Frontex, Cepol og Det Europæiske Asylstøttekontor til at udvikle et program for at forbedre kønsfordelingen i beslutningstagning, der vedrører menneskehandel; opfordrer til, at oplysninger om kønsfordelingen i deres bestyrelser og personale offentliggøres, efterfulgt af drøftelser med medlemsstaterne om fordelene ved ligelig rekruttering og forfremmelse i de retshåndhævende myndigheder og i grænsemyndighederne; opfordrer ligeledes til, at programmer som f.eks. Europols kvindelige faktor indføres i de mest mandsdominerede RIA-agenturer på et periodisk, snarere end enkeltstående grundlag;

40.  minder om, at uddannelse af aktører og embedsmænd er afgørende for tidligt at identificere potentielle ofre og forhindre forbrydelser; opfordrer derfor medlemsstaterne til fuldt ud at anvende artikel 18, stk. 3, i direktiv 2011/36/EU og til at udveksle bedste praksis, navnlig ved at skabe kønssensitive uddannelsesprogrammer for dem, der kommer i kontakt med ofre for menneskehandel i embeds medfør, herunder politiet og andre sikkerhedsstyrker, grænsebetjente, dommere, lægdommere, advokater og andre retlige myndigheder, sundhedspersonale, socialrådgivere og psykologisk støttepersonale; lægger vægt på, at uddannelsen bør omfatte udvikling af forståelse for kønsbaseret vold og udnyttelse, detektering af ofre, den formelle identificeringsproces og passende, kønsspecifik bistand til ofre;

41.  opfordrer til en bredere udarbejdelse og udbredelse af bevidstgørende publikationer, der har til formål at styrke kendskabet inden for professioner, såsom "Handbook for consular and diplomatic staff on how to assist and protect victims of human trafficking"(19);

42.  anerkender vigtigheden af at udvikle langsigtede forhold mellem de lovhåndhævende myndigheder, tjenesteudbydere, forskellige interessenter og ofrene for at opbygge tillid på en nænsom måde og tage hånd om sidstnævntes behov; lægger vægt på, at støtteorganisationer har behov for tilstrækkelig finansiering til projekter, og udtrykker bekymring for, at mange, især kvindesagsorganisationer, kæmper pga. af nedskæringer i støtten;

43.  lægger vægt på, at finansieringen fra Kommissionen og medlemsstaterne skal målrettes til den bedst egnede udbyder af ydelser baseret på ofrenes behov, herunder køns- og børnespecifikke krav, tjenesteyderens ekspertise og muligheder for at indgå i omfattende og langsigtet bistand og pleje;

44.  opfordrer medlemsstaterne til aktivt at inkludere arbejdsmarkedets parter, den private sektor, fagforeninger og civilsamfundet, navnlig NGO'er, der arbejder for at bekæmpe menneskehandel og yde hjælp til ofrene, i deres initiativer for at forhindre menneskehandel, især på området for udnyttelse af arbejdskraft, herunder hvad angår identificeringen af ofre og bevidstgørelsesaktiviteter;

45.  bemærker, at selvom seksuel udnyttelse er ulovlig i alle medlemsstater, forhindrer dette ikke menneskehandel med henblik på seksuel udnyttelse; opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre direktiv 2011/92/EU om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi samt til at styrke deres politisamarbejde og retlige samarbejde for at forebygge og bekæmpe seksuel udnyttelse af børn; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at undersøge, hvordan efterspørgslen efter seksuelle ydelser driver menneskehandel, herunder handel med børn, og hvordan efterspørgslen bedst reduceres; minder i denne forbindelse medlemsstaterne om deres forpligtelse til at lægge særlig vægt på børn, der er ofre for menneskehandel, herunder uledsagede mindreårige fra tredjelande, og til at yde særlig beskyttelse til børn i strafferetlige sager og om, at barnets tarv altid skal anses for at være af altafgørende betydning;

46.  bemærker, at indsamling af data om handel med børn bør baseres på en fælles definition af dette kriminalitetsfænomen; bemærker ligeledes, at visse medlemsstater mener, at handel med børn er en særlig form for udnyttelse, mens andre sætter børneofre i samme kategori som voksne, hvilket hindrer muligheden for at skabe et helhedsorienteret efterretningsbillede og fastlægge den bedste opsøgende indsats på EU-plan;

47.  understreger Kommissionens forpligtelse i henhold til artikel 23, stk. 2, i direktivet om at udarbejde en rapport senest inden 2016, der vurderer virkningen af eksisterende nationale love om kriminaliseringen af den bevidste brug af ydelser fra et offer for menneskehandel og behovet for yderligere foranstaltninger; understreger, at Kommissionen ikke udelukkende bør basere sig på rapportering fra en medlemsstat, men også bør vurdere overholdelse gennem dialog med civilsamfundet og andre relevante organer, såsom GRETA og de landespecifikke rapporter fra OSCE's særlige repræsentant for menneskehandel og FN's særlige rapportør om menneskehandel og moderne former for slaveri;

48.  bemærker den manglende fælles forståelse blandt medlemsstaterne af, hvad der skaber efterspørgslen, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at foreslå retningslinjer om straf af kunden på grundlag af den nordiske model, samtidig med at bevidstheden om alle former for menneskehandel, især seksuel udnyttelse, øges, og andre former for udnyttelse såsom husslaveri synliggøres;

49.  bemærker, at visse gruppers øgede sårbarhed gør dem særlig udsat for at blive ofre for menneskehandel; beklager imidlertid dybt, at menneskehandel finder sted som følge af den store efterspørgsel efter produkter og tjenester, som afhænger af udnyttelsen af mennesker, hvilket er en meget lukrativ form for organiseret kriminalitet;

50.  fremhæver de data, der bekræfter den afskrækkende virkning, som kriminalisering af køb af seksuelle ydelser har haft i Sverige; fremhæver den normative virkning af denne model for regulering og dens potentiale til at ændre de sociale holdninger med henblik på at nedbringe den samlede efterspørgsel efter tjenester fra ofre for menneskehandel;

51.  opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre direktivets artikel 18, stk. 4, og at udvikle specifikke strategier til at reducere behovet for menneskehandel med henblik på seksuel udnyttelse, såsom exitprogrammer og ordninger til at styrke og beskytte rettighederne for dem, der er i prostitutionsmiljøet, og mindske deres sårbarhed over for udnyttelse, og kampagner med henblik på at begrænse efterspørgslen efter seksuelle tjenester af ofre for menneskehandel, mens det også bemærkes, at prostitutionslovgivningen ligger inden for medlemsstaternes ansvarsområde; opfordrer Kommissionen til at foretage yderligere undersøgelser af eventuelle forbindelser mellem efterspørgslen efter seksuelle ydelser og menneskehandel; mener, at en efterspørgselsreduktion kan ske gennem lovgivning, der flytter straffebyrden fra sælgerne af seksuelle tjenester over på dem, der køber seksuelle tjenester af handlede personer;

52.  opfordrer EU til at lægge vægt på og synliggøre de nye former for menneskehandel og udnyttelse af mennesker, herunder reproduktiv udnyttelse og handel med nyfødte;

53.  bemærker med bekymring, at meget få medlemsstater tydeligt har fastlagt programmer til reduktion af efterspørgslen, og at disse, generelt set, har fokuseret på menneskehandel med henblik på seksuel udnyttelse; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle programmer til reduktion af efterspørgslen for alle former for menneskehandel;

54.  bemærker, at proformaægteskaber kan betragtes som menneskehandel under visse omstændigheder, hvis der er et element af tvang eller udnyttelse, og at kvinder og piger har større risiko for at blive ofre;

55.  lægger vægt på, at indsatsen til at forbedre ligestillingen mellem kønnene bidrager til at forebygge menneskehandel og bør indeholde strategier for uddannelses- og styrkelsesprogrammer til kvinder og piger for at styrke deres position i samfundet og gøre dem mindre sårbare over for menneskehandel; opfordrer medlemsstaterne til at træffe mere proaktive og forebyggende foranstaltninger, som f.eks. oplysnings- og informationskampagner, uddannelse, der specifikt er rettet mod mænd, målrettede workshops med sårbare grupper og uddannelsesaktiviteter i skoler, herunder fremme af ligestilling, bekæmpelse af kønsdiskriminerende stereotyper og kønsbaseret vold, da ligebehandling bør være et mål for hele samfundet;

56.  fremhæver effektiviteten af bevidstgørelsesordninger til at uddanne forbrugere i at vælge produkter fra virksomheder, der sikrer en slaverifri forsyningskæde, men bemærker, at det ikke i sig selv er nok til at reducere behovet for menneskehandel;

57.  bemærker, at det allerede er ulovligt, i henhold til direktiv 2009/52/EF, for arbejdsgivere at bruge arbejdskraft eller ydelser fra tredjelandsstatsborgere uden lovligt ophold i EU, hvis det vides, at de er ofre for menneskehandel; erkender, at EU-borgere, som er ofre for menneskehandel, ikke er omfattet af denne lovgivning; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at der i deres nationale lovgivning indføres bestemmelser om, at EU-statsborgere, der er ofre for menneskehandel, beskyttes mod udnyttelse på arbejdsmarkedet, og at relevante sanktioner iværksættes;

58.  minder om, at omkring 10 000 uledsagede børn ifølge Europol er forsvundet efter deres ankomst til EU i 2015, og at disse børn kan være blevet ofre for menneskehandel og udsat for forskellige former for udnyttelse og misbrug; opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre asylpakken og registrere børn ved deres ankomst med henblik på at sikre, at de anføres i systemerne for beskyttelse af børn; opfordrer medlemsstaterne til at øge informationsudvekslingen for bedre at beskytte migrationsbørn i Europa;

59.  udtrykker bekymring over manglen på data vedrørende romakvinder og -børn, der risikerer at blive ofre for menneskehandel med henblik på tvangsarbejde eller tvangstjenester, herunder tiggeri; anmoder Kommissionen om at fremlægge oplysninger om romakvinder og -børn, der er anerkendt som ofre for menneskehandel, om hvor mange der har modtaget bistand til ofre, og i hvilke lande;

60.  understreger, at tvangsægteskab kan betragtes som en form for menneskehandel, hvis det indeholder et element af udnyttelse af ofret, og opfordrer alle medlemsstaterne til at medtage denne dimension; understreger, at udnyttelse kan være seksuel (voldtægt inden for ægteskabet, tvungen prostitution eller pornografi) eller økonomisk (husarbejde eller tvangstiggeri), og det endelige mål med menneskehandel kan være tvangsægteskab (at sælge et offer som en ægtefælle eller indgå et ægteskab under tvang); understreger, at det er vanskeligt for myndighederne at afsløre denne form for menneskehandel, da den finder sted i privatsfæren; opfordrer medlemsstaterne til at tilbyde disse ofre passende tilflugtstjenester; opfordrer Kommissionen til at styrke udveksling af bedste praksis i denne henseende;

61.  er bekymret over det voksende fænomen "seksuel grooming"; påpeger, at ofrene ofte befinder sig i en tilstand af følelsesmæssig afhængighed, hvilket hindrer efterforskningsarbejdet, da de er sværere at identificere som ofre for menneskehandel og ofte nægter at vidne mod de personer, der udsætter dem for grooming; opfordrer Kommissionen til at styrke udveksling af bedste praksis i denne henseende; opfordrer medlemsstaterne til at stille et specifikt tilflugtssted til rådighed for disse ofre og til at sikre, at retshåndhævende og retslige myndigheder anerkender deres status som ofre, navnlig hvis de er mindreårige, for at undgå at stigmatisere dem for "afvigende adfærd";

Ligestillingsaspektet i bistanden samt støtten til og beskyttelsen af ofre

62.  udtrykker bekymring over, at ikke alle ofre har let adgang til ydelser eller har kendskab til dem; lægger vægt på, at der ikke må diskrimineres i adgangen til ydelser;

63.  bemærker, at ofre for menneskehandel har brug for specialiserede ydelser, herunder adgang til sikker indkvartering på både kort og lang sigt, vidnebeskyttelsesprogrammer, lægehjælp og rådgivning, oversættelse og tolkning, domstolsprøvelse, erstatning, rejsehjælp, adgang til almen uddannelse og erhvervsuddannelse, herunder undervisning i de sprog, der tales i bopælslandet, jobformidling og bistand til (gen)integrering og genhusning samt familiemægling, og at disse ydelser bør individualiseres yderligere fra sag til sag med særlig opmærksomhed på kønsspørgsmålet;

64.  lægger vægt på, at kønsaspektet i menneskehandel medfører en forpligtelse for medlemsstaterne til at behandle det som en form for vold mod kvinder og piger; understreger, at der skal rettes særlig opmærksomhed mod dynamikken i udnyttelsen og den langsigtede følelsesmæssige og psykiske skade, der er forbundet hermed; beder Kommissionen om at forelægge en europæisk strategi for bekæmpelse af kønsbestemt vold, der indeholder et lovgivningsforslag om vold mod kvinder, som inkluderer menneskehandel;

65.  fremhæver det gode arbejde, som en række statslige tjenester og civilsamfundet har udført for at finde frem til ofre for menneskehandel og yde bistand og støtte til ofrene, selv om dette arbejde ikke udføres konsistent på tværs af medlemsstaterne eller med hensyn til de forskellige former for menneskehandel;

66.  understreger behovet for at sikre tilstrækkelig finansiering af uafhængige NGO'er og kønsspecifikke tilflugtssteder for på passende vis at kunne opfylde behovene på alle trin i offerforløbet i bestemmelseslandene og at foretage forebyggende arbejde i de relevante oprindelses-, transit- og bestemmelseslande;

67.  opfordrer medlemsstaterne til at etablere hotlines, som ofre for menneskehandel og udnyttelse kan ringe til for at få bistand og rådgivning; bemærker, at sådanne hotlines har vist sig at være vellykkede på andre områder såsom radikalisering og bortførelse af børn;

68.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre, at der stilles kønsspecifikke ydelser til rådighed til ofre for menneskehandel, som er i overensstemmelse med deres behov, og hvor eventuelle behov, der kan være specifikke for den form for menneskehandel, som de har været udsat for, anerkendes; fremhæver, at selv om størstedelen af ofrene er kvinder og piger, skal der være specialiserede ydelser til rådighed til ofre af begge køn;

69.  understreger, at mange ofre for seksuel udnyttelse bedøves med det formål at holde dem i en tilstand af fysisk og psykisk afhængighed; opfordrer derfor medlemsstaterne til at tilbyde disse ofre specialiserede støtteprogrammer og til at anerkende dette som en skærpende omstændighed i deres strafferetlige respons på menneskehandel;

70.  understreger, at den kumulative effekt af forskellige former for diskrimination på grundlag af seksuel orientering eller kønsidentitet gør LGBTI-personer særligt sårbare over for menneskehandel; opfordrer medlemsstaterne til at imødekomme LGBTI-personers unikke behov; opfordrer Kommissionen til at fremme udveksling af bedste praksis i denne henseende;

71.  understreger betydningen af, at alle medlemsstaterne systematisk anerkender retten til sikker abort for kvinder, der er ofre for menneskehandel, hvis graviditet er en følge af deres udnyttelse;

72.  mener, at artikel 11, stk. 5, i direktiv 2011/36/EF bør udvides til at omfatte hjælp til fremtidig integration (sprogundervisning, kendskab til kulturen og samfundet m.m.), hvor ofrenes omstændigheder giver dem mulighed for at søge om opholdstilladelse;

73.  bemærker, at ulovlig opholdsstatus ikke udelukker nogen fra at være offer for menneskehandel, og at sådanne ofre derfor skal have de samme rettigheder som andre; opfordrer medlemsstaterne til ikke at blande migrationsproblemerne og menneskehandel sammen, og fremhæver princippet for ubetinget bistand, som fastsat i direktivet;

74.  opfordrer alle medlemsstaterne til effektivt at sikre rettighederne for ofre og opfordrer til, at gennemførelsen af direktiv 2011/36/EU analyseres i lyset af bestemmelserne i direktiv 2012/29/EU; opfordrer medlemsstaterne til at sikre gratis retshjælp, herunder juridisk bistand og repræsentation, psykologisk og lægelig bistand og oplysninger om rettigheder til bistand og sundhedspleje, herunder ret til abort for ofre for seksuel udnyttelse, til alle de ofre, som enten selv identificerer sig, eller opfylder et tilstrækkeligt antal identificeringskriterier, som ofre for menneskehandel, for at hjælpe dem med at få adgang til deres rettigheder, kompensationer og/eller domstolsprøvelse; understreger, at det at identificere sig selv som offer aldrig bør være det eneste krav for at kunne få adgang til rettigheder og tjenester til ofre;

75.  opfordrer medlemsstaterne til at gøre retshjælp tilgængelig for ofre for menneskehandel, ikke alene i straffesager, men også i eventuelle civilretlige og arbejdsretlige sager eller immigrations-/asylsager, som de er involveret i;

76.  opfordrer medlemsstaterne til, når de tager stilling til begrænsningerne for offerbistand, at anerkende, at det tager længere tid at komme sig over skaderne fra menneskehandel med henblik på seksuel udnyttelse, end det tager at komme sig over andre former for menneskehandel; opfordrer til, at de beskyttelsesforanstaltninger, der tilbydes ofre, som er ofre for menneskehandel med henblik på seksuel udnyttelse, udvides for at minimere skaderne og forhindre, at de igen bliver ofre for menneskehandel og sekundær viktimisering, og i alle tilfælde tage højde for individuelle behov;

Vurdering af andre kønssensitive foranstaltninger, som er truffet i forbindelse med gennemførelsen af direktivet

77.  lægger vægt på, at ethvert krav til ofrene om at deltage i retsforfølgelse af menneskehandlere kan være skadelig; fremhæver, at i en menneskerettighedsbaseret tilgang skal en sådan forpligtelse ikke være en betingelse for at få adgang til ydelserne;

78.  understreger, at alle ofre for menneskehandel systematisk bør oplyses om muligheden af at drage fordel af en restitueringsperiode og betænkningstid, og de bør faktisk indrømmes en sådan periode; beklager, at disse rettigheder i nogle medlemsstater kun er blevet gennemført i migrationslovene og derfor ikke finder anvendelse på alle ofre for menneskehandel, men kun for dem uden lovligt ophold; minder om, at disse rettigheder skal indrømmes alle ofre for menneskehandel;

79.  minder om, at i henhold til direktiv 2004/81/EF er medlemsstaterne forpligtet til at indrømme ofrene for menneskehandel en betænkningstid og en restitueringsperiode; opfordrer medlemsstaterne til ved fastlæggelsen af en sådan periodes varighed at tage hensyn til artikel 13 Europarådets konvention om bekæmpelse af menneskehandel og at forlænge minimumsperioden for betænkning og restituering på 30 dage i henhold til denne konvention for ofre, som er blevet handlet med henblik på seksuel udnyttelse, i betragtning af de betydelige og vedvarende skader fra denne form for vold;

80.  bemærker, at EU's nuværende strategi for udryddelse af menneskehandel ophører i 2016, og opfordrer Kommissionen til at evaluere den nuværende strategi og indføre en ny, der følger en menneskerettighedsbaseret tilgang med fokus på ofrene, og som indeholder et tydeligt kønsaspekt og konkrete foranstaltninger i denne henseende, som på en passende og effektiv måde tager hånd om forebyggelse og fortsat begrænser den efterspørgsel, der giver anledning til alle former for menneskehandel; opfordrer til, at denne strategi integreres og bringes i overensstemmelse med andre politikområder, med henblik på at sikre en effektiv gennemførelse af tiltag til bekæmpelse af menneskehandel, herunder, men ikke begrænset til, sikkerhed, ligestilling mellem mænd og kvinder, migration, cybersikkerhed og retshåndhævelse;

81.  roser de medlemsstater, som har indført effektive, nationale rapporteringsmekanismer og nationale ordførere, og opfordrer dem til at sikre, at disse foranstaltninger tilføres tilstrækkeligt med ressourcer og er uafhængige, for at de kan udføre deres opgaver på den bedst mulige måde;

82.  opfordrer medlemsstaterne til, med henblik på at vurdere deres strategier og aktiviteter samt at styrke indsatsen for at bekæmpe menneskehandel, at udpege en uafhængig national ordfører med ret til at møde for det nationale parlament og fremsætte anbefalinger om, hvordan man bedst bekæmper menneskehandel;

83.  anmoder medlemsstaterne om at indsamle mere detaljerede og ajourførte oplysninger ved at samle pålidelige statistiske oplysninger fra alle de primære aktører ved at sikre, at dataene er homogene og opdelt efter køn, alder, form for udnyttelse (inden for undergrupperne af forskellige former for menneskehandel), oprindelsesland og destinationsland, og ved at inkludere internt handlede mennesker for bedre at kunne identificere potentielle ofre og forebygge kriminalitet; opfordrer medlemsstaterne til at øge udvekslingen af oplysninger, således at man bedre kan vurdere kønsaspektet og nye tendenser inden for menneskehandel og bekæmpe menneskehandel mere effektivt; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at nationale ordførere spiller en mere betydelig rolle i koordineringen af dataindsamlingsinitiativerne i tæt samarbejde med relevante civilsamfundsorganisationer, der er aktive på dette område;

84.  bemærker, at der på trods af den tydelige definition af menneskehandel, som findes i direktivet, er blevet vedtaget en række forskellige definitioner i medlemsstaternes nationale lovgivning; opfordrer Kommissionen til at undersøge dette og at aflægge rapport om, hvad disse definitionsforskelle betyder i praksis for anvendelsen af direktivet; understreger betydningen af klare begreber for at undgå sammenblanding med andre beslægtede, men særskilte spørgsmål;

85.  bemærker, at interessenterne generelt bekræfter, at langt størstedelen af ofrene for menneskehandel forbliver uopdaget; erkender, at handel med visse udsatte grupper, såsom (hjemløse) unge, børn, handicappede og LGBTI-personer er blevet noget forsømt; understreger betydningen af en forbedret dataindsamling for at styrke bestræbelserne på identifikation af ofre fra disse grupper og at udvikle bedste praksis for håndtering af disse ofres særlige behov;

86.  understreger, at med henblik på at forbedre indsatsen for at bekæmpe menneskehandel i Den Europæiske Union skal EU-institutionerne omhyggeligt vurdere gennemførelsen af EU-lovgivningen i medlemsstaterne og træffe yderligere lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, hvis det er nødvendigt;

87.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde standardiserede retningslinjer, herunder databeskyttelse, for dataindsamling for de relevante organer, såsom politi, grænse- og immigrationsmyndigheder, socialforvaltninger, lokale myndigheder, fængsler, NGO'er og andre bidragsydere;

88.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at der gives større prioritet til bekæmpelse af menneskehandel i den europæiske dagsorden for migration (COM(2015)0240) med henblik på at gøre det lettere for ofre at engagere sig i retsforfølgningen af menneskehandlere ved at ændre reglerne om opholdstilladelse for ofre for menneskehandel;

89.  opfordrer Kommissionen til at bekæmpe det misbrug af selvstændig beskæftigelse af vandrende arbejdskraft, der finder sted i visse EU-medlemsstater for at undgå de lokale arbejdsnormer og beskæftigelsesrelaterede forpligtelser, idet det erkendes, at proformaselvstændighed ofte finder anvendelse inden for de migrantarbejdsområder, hvor der er størst risiko for menneskehandel;

90.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at styrke det regionale samarbejde om menneskehandel langs velkendte ruter, f.eks. de østlige ruter til EU, ved at gøre brug af stabilitetsinstrumentet og kandidatlandenes nuværende og fortsatte ansvar;

91.  opfordrer EU til gennem Eurostat at fremlægge skøn over antallet af ofre for menneskehandel, uanset om de er registrerede eller ej, i overensstemmelse med det generelle mønster, som Den Internationale Organisation for Migration (IOM), FN's Kontor for Narkotikakontrol og Kriminalitetsbekæmpelse (UNODC) og Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) følger;

92.  opfordrer medlemsstaterne til at medtage princippet om non-refoulement i deres direktiver om bekæmpelse af menneskehandel i overensstemmelse med eksemplet i FN's protokol om bekæmpelse af menneskehandel og Europarådets konvention om bekæmpelse af menneskehandel og i overensstemmelse med staternes forpligtelser i henhold til international flygtningelovgivning og international menneskerettighedslovgivning;

93.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at forske i de nyeste tendenser inden for og former for menneskehandel, herunder den indvirkning, som den aktuelle migrationskrise kunne have på menneskehandel, med henblik på at imødegå den seneste udvikling med en passende og målrettet reaktion;

94.  anmoder Kommissionen om at foretage en analyse af sammenhængen mellem de forskellige typer menneskehandel og ruterne mellem dem i den kommende rapport om gennemførelsen af direktiv 2011/36/EU, da ofrene ofte udnyttes på forskellige måder samtidig eller skifter fra én form for menneskehandel til en anden; anmoder Kommissionen om at fremme fortsat forskning i de vigtigste årsager til menneskehandel og deres indvirkning på ligestillingen mellem kønnene;

95.  opfordrer Kommissionen til at vurdere behovet for at revidere mandatet for den fremtidige europæiske anklagemyndighed, således at dens beføjelser, så snart den er oprettet, vil omfatte bekæmpelse af menneskehandel;

96.  opfordrer Kommissionen til at fremme medlemsstaternes ratificering af Istanbulkonventionen, under hensyntagen til at den er et effektivt redskab til at forebygge og bekæmpe vold mod kvinder, herunder menneskehandel, og til at beskytte og bistå ofrene;

97.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer.

BEGRUNDELSE

Menneskehandel er en overtrædelse af de grundlæggende menneskerettigheder i artikel 5 i EU's charter om grundlæggende rettigheder samt en krænkelse af ofrets personlige integritet og en alvorlig organiseret forbrydelse, som underminerer staten og lovgivningen. Problemet er blevet behandlet på mange forvaltningsniveauer, særligt i EU med direktiv 2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor, som fastlagde de lovmæssige rammer for bedre at muliggøre retsforfølgelsen af menneskehandlere. Men endnu vigtigere er det, at direktiv 2011/36/EU (herefter "direktivet") har til formål at beskytte ofrene for menneskehandel bedre og reducere mulige ofres sårbarhed. Direktivet anerkendes generelt som en omfattende lovgivning med en anbefalelsesværdig menneskerettighedsmæssig tilgang, som tydeligt lægger vægt på kønsaspektet i menneskehandel.

Direktivet skulle være gennemført senest den 6. april 2013. 26 medlemsstater har officielt meddelt Kommissionen om gennemførelsen, hvor kun Tyskland ikke har gjort dette. Danmark er ikke bundet af lovgivningen om bekæmpelse af menneskehandel.

I direktivet blev Kommissionen pålagt en række krav til rapportering. I artikel 23 skal Kommissionen senest den 6. april 2015 fremsende en rapport med en vurdering af de foranstaltninger, som medlemsstaterne har taget for at efterkomme dette direktiv. I denne rapport skal der være en beskrivelse af, at det fastsættes, at det er en lovovertrædelse at bruge ydelser, der er genstand for udnyttelse, med kendskab til, at personen er offer for menneskehandel. Ifølge Kommissionen offentliggøres disse rapporter i slutningen af 2016. Kommissionen skal også udarbejde en rapport senest den 6. april 2016, hvori virkningen af kriminaliseringen af brugen af ydelser vurderes sammen med eventuelle passende forslag. Kommissionen har ikke efterkommet den tidsplan, som er beskrevet i direktivet.

Kønsaspektet

Selv om ofrene omfatter en bred vifte af mennesker af alle køn, aldre og baggrunde, viser statistikken tydeligt, at størstedelen (80 %) af ofrene er kvinder og piger. Køn er en sårbarhedsfaktor for både mænd og kvinder. For kvinder kan sårbarheden tillægges hindringer i adgangen til uddannelse, løngabet mellem mænd og kvinder, ulige adgang til ordentlige arbejdsmuligheder, kønsbaseret vold, arbejdsløshed eller underbeskæftigelse, feminiseringen af fattigdom og migration, udviklingsstrategier uden skelnen til køn, restriktive migrationslove og -politikker og væbnede konflikter. Disse uligheder betyder, at det potentielt er mindre sandsynligt, at kvinder ser deres oplevelse som udnyttelse, men i stedet at de opfylder deres rolle som omsorgspersoner og tjenesteydere. Kønssocialisering påvirker også mænd, da de socialiseres til en forståelse af, at deres rolle er at forsørge familien, og det at blive udnyttet er at vise svaghed og er et svigt med hensyn til at leve op til deres rolle som "forsørger".

I artikel 1 i direktivet er medlemsstaterne forpligtede til at integrere kønsaspektet i deres initiativer til bekæmpelse af menneskehandel, men det er ikke tydeligt fastlagt, hvad denne forpligtelse betyder i praksis. Medlemsstaterne har ikke tydeligt tilkendegivet, at de har gennemført dette krav fuldt ud, og ofre af begge køn står over for hindringer i adgangen til bistandsydelser. For transkønnede ofre er problemet med tilstrækkelig adgang til ydelser endnu større.

Da størstedelen af ofrene er kvinder og piger, er det vigtigt, at denne rapport fokuserer på identificeringen, behandlingen og beskyttelsen af ofre og den bistand, der er tilgængelig for dem. På trods af direktivet identificeres ofre for menneskehandel ikke tidligt nok eller konsistent, og de har fortsat problemer med adgang til retfærdighed, ydelser og fair behandling, som de har ret til i henhold til EU-lovgivningen.

Definition af menneskehandel

Den definition, der bruges i direktivet, udvider problemet fra de tidligere instrumenter. Menneskehandel består af en lang række aktiviteter, herunder seksuel udnyttelse, tvangsarbejde, tvunget husarbejde, organhøst, tvangstiggeri, ulovlige adoptioner, tvangsægteskaber og andre aktiviteter. Disse udnytter forskellige ofre på forskellige måder, og vi bør vedtage mere detaljerede strategier i overensstemmelse hermed. Det er imidlertid vigtigt at huske på, at der er en grad af overlapning mellem disse, idet gerningsmændene har flere interesser, og ofrene flytter mellem de forskellige former for menneskehandel. Eksempelvis kan en pige, som oprindeligt blev handlet til tvangstiggeri, senere blive offer for seksuel udnyttelse.

Det er også meget vigtigt at sikre, at vi ikke prioriterer én form for menneskehandel over en anden. Den juridiske definition af menneskehandel skelner ikke mellem de forskellige former for menneskehandel og karakteriserer alle som alvorlige forbrydelser, selv om erfaringer på tværs af EU viser, at det ikke er tilfældet. Eksempelvis betragtes menneskehandel med henblik på udnyttelse af arbejdskraft ofte som en mindre alvorlig forbrydelse end seksuel udnyttelse, da det er mere sandsynligt, at det betragtes som ulovligt arbejde og et brud på arbejdsmarkedsbestemmelserne end en forbrydelse. I stedet bliver menneskehandel med henblik på seksuel udnyttelse blandet sammen med de bredere diskussioner om sexindustrien (hvad enten det er lovligt eller ulovligt), og fokus på ofrene går tabt.

Data

Statistikkerne giver ikke et præcist billede af den virkelige situation, da der er et betragteligt antal ofre, som aldrig identificeres. Da menneskehandel er en forbrydelse, som hovedsagligt rammer de såkaldte "skjulte befolkningsgrupper", er der en betydelig underrapportering af forbrydelsen generelt og en dårlig statistik for identificering af ofrene for menneskehandel af begge køn.

Direktivet lagde vægt på, at "Unionen fortsat [bør] udvikle sit arbejde med metodologier og dataindsamlingsmetoder med henblik på at udarbejde sammenlignelige statistikker" for menneskehandel og foreskriver specifikke tiltag i artikel 19. De nationale ordførere, der er fastsat i gennemførelsen af direktivet, skal tilføres tilstrækkeligt med ressourcer og være uafhængige for at kunne stille data af den bedste kvalitet til rådighed, som skal tilføres fremtidige initiativer for at forebygge menneskehandel.

Nogle medlemsstater stiller flere oplysninger til rådighed end andre, men direktivets fulde gennemførelse skal hjælpe med dette. Data stilles hovedsageligt til rådighed af politiet, men kommer også fra NGO'er, grænse- og immigrationstjenester, socialforvaltninger, lokale myndigheder og allermest bekymrende fra fængsler og detentionscentre.

Brugen af forskellige definitioner fører til data, som ikke kan sammenlignes. Disse definitionsforskelle betyder, at de indsamlede data varierer mellem medlemsstaterne. Derudover var kun 24 medlemsstater i stand til at stille kønsspecifikke data til rådighed. Medlemsstaterne skal indsamle kønsopdelte og specifikke data for bedre at vurdere kønsaspektet i menneskehandlen.

Forebyggelse

Forebyggelse er vigtig for bekæmpelsen af menneskehandel, og medlemsstaterne skal sikre, at de gør alt, hvad de kan, for at forhindre mennesker i at blive ofre i første omgang.

Initiativer til bekæmpelse af uligheden mellem kønnene og styrkelsen af kvinder og piger (og marginaliserede grupper) ville reducere deres sårbarhed over for menneskehandel. Uddannelses- og styrkelsesordninger ville hjælpe til med dette. Derudover skal Kommissionen, som det tidligere er blevet foreslået af Europa-Parlamentet, udarbejde et lovgivningsforslag om, hvordan vold mod kvinder bekæmpes.

Mange medlemsstater har kampagner for at øge bevidstheden i den almindelige befolkning om risiciene ved menneskehandel, men disse skal målrettes for at blive effektive. Eksempelvis har nogle medlemsstater gjort brug af mere proaktive, forebyggende tiltag, såsom workshops, der henvender sig til bestemte befolkningsgrupper, som er sårbare over for menneskehandel, og dem, som arbejder med dem. Målrettede foranstaltninger i skoler kunne hjælpe med at beskytte børneofre.

Derudover skal udviklingen af forebyggelsesinitiativer omfatte de mest relevante interessenter. Derfor skal medlemsstaterne formulere deres forebyggelsesinitiativer med arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og overlevende ofre for menneskehandel med henvisning til bedste praksis.

Identificering af ofre

I henhold til direktivet er medlemsstaterne forpligtet til at oprette systemer med henblik på tidligt at opdage, identificere og bistå ofre. Identificeringen af ofre fremhæves imidlertid konsekvent som et problem i bekæmpelsen af menneskehandel, og der er en række forskellige årsager til dette. Mens der er en række initiativer og projekter, som er finansieret af Kommissionen, til at bistå i identificeringen af ofre, viser praksis på området et tydeligt gennemførelsesgab, hvilket indikerer mangel på politisk vilje. Sammenblandingen af menneskehandel med andre stærkt politiske problemer, såsom migration eller flygtningestrømmen, udfordrer de fremskridt, som der er gjort, og truer yderligere de mennesker, som er sårbare over for menneskehandel.

I henhold til artikel 9 i direktivet er medlemsstaterne forpligtet til at sikre, at personer, enheder og tjenester med ansvar for efterforskning eller retsforfølgning af menneskehandel er uddannede hertil. Dette er tydeligvis ikke konsekvent tilfældet på tværs af medlemsstaterne. Uddannelsesprogrammer skal yderligere udvides, så de dækker andre relevante fagfolk, herunder, men ikke begrænset til, politibetjente, dommere, lægdommere, advokater, læger og socialarbejdere. Denne uddannelse skal fokusere på identificering af ofre, særlig med henblik på deres sårbarhed og specifikke behov, herunder kønsspecifikke behov. Identificeringsprocedurer, som udelukkende beror på en "tjekliste" med indikatorer, tager ikke højde for de meget forskelligartede oplevelser, som ofre for menneskehandel har, og deres forskellige udfald. En tilgang, der fungerer i alle tilfælde, er alt for forenklet og svigter nogle af de mest sårbare.

Kommissionen har udarbejdet en række publikationer, som er offentligt tilgængelige, for at skabe kendskab til disse problemer i specifikke professioner, såsom til konsulære eller diplomatiske medarbejdere, og disse bør udvikles, så de omfatter andre professioner og udbredes mere bredt.

Bevidstgørelsesinitiativer i den almindelige befolkning er også ekstremt vigtige, da der ofte er en misforståelse om, at menneskehandel ikke kan ske der, hvor du bor. Bevidstgørelse om menneskehandel er lige så relevant i destinationslandene som i kildelandene. I kildelandene kan bevidstgørelse hjælpe med at forebygge menneskehandel, men i destinationslandene kan det hjælpe med at kortlægge, hvor ofrene for menneskehandel ender henne.

Bistand til ofre

I henhold til direktivet bør der ydes bistand og støtte til en person, så snart der er tegn på, at den pågældende er offer for menneskehandel, uanset om den pågældende er villig til at optræde som vidne. Disse tjenester skal tage kønsaspektet i betragtning, hvorved det anerkendes, at de to køn (som oplever forskellige former for menneskehandel) har forskellige behov for bistand.

Ifølge Kommissionens undersøgelse om kønsaspektet i menneskehandel er der kønsspecifikke skader på ofre, der handles med henblik på seksuel udnyttelse, sammenlignet med andre former, og derfor skal de ydelser og den bistand, der tilbydes ofrene, afspejle dette.

Interessant nok viste en undersøgelse fra 2014 i Østrig, at der er en tendens til, at mandlige ofre er dårligere stillet i adgangen til ydelser sammenlignet med kvinder, da de fleste ydelser til ofre er blevet udtænkt med henblik på kvindelige ofre for menneskehandel med henblik på seksuel udnyttelse. Undersøgelsen viste også, at mandlige ofre var mere trodsige, når det gjaldt om at overholde reglerne for ydelser.

Uagtet kønnet omfatter ydelserne til ofre, som er beskrevet i direktivet, indkvartering, materiel bistand, lægehjælp, herunder psykologisk bistand, rådgivning og information samt oversættelse og tolkning. Ofre med særlige behov bør modtage yderligere hjælp. På samme måde har ofrene ret til juridisk rådgivning og bistand, herunder med henblik på at rejse erstatningskrav. Dette skal være gratis, i tilfælde hvor ofret ikke har økonomiske midler. Menneskehandlens natur betyder, at det er sjældent, at ofrene har midlerne til at betale for denne form for bistand, hvorfor den bør være gratis.

Passende ydelser og fair behandling af ofrene fungerer også som forebyggelse, da ofre, som støttes godt, i højre grad er i stand til at komme sig over traumet fra deres oplevelse og genintegreres i økonomien og samfundet, bistå i retsforfølgelsen og skabe opmærksomhed i offentligheden og hos beslutningstagerne. Derudover er det mindre sandsynligt, at de handles igen.

11.4.2016

UDTALELSE fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

til Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling

om gennemførelse af direktiv 2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor ud fra et ligestillingsperspektiv

(2015/2118(INI))

Ordfører for udtalelse: Malin Björk

FORSLAG

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender opfordrer Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,

–  der henviser til FN's konvention fra 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW),

–  der henviser til FN-konventionen af 20. november 1989 om barnets rettigheder,

–  der henviser til Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen),

–  der henviser til Beijingerklæringen og den tilhørende handlingsplan, der blev vedtaget på den fjerde verdenskvindekonference den 15. september 1995, og til de efterfølgende slutdokumenter, der blev vedtaget på de ekstraordinære FN-samlinger Beijing +5, Beijing +10, Beijing +15 og Beijing +20-revisionskonferencen,

–  der henviser til artikel 5 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

A.  der henviser til, at i den treårige periode 2010-2012 blev 69 % af de registrerede ofre for menneskehandel handlet med henblik på seksuel udnyttelse, 19 % med henblik på tvangsarbejde og 12 % med henblik på andre former for udnyttelse såsom fjernelse af organer eller kriminelle aktiviteter; der henviser til, at kvinder udgør 67 % af de registrerede ofre for menneskehandel i denne periode, mænd 17 %, piger 13 % og drenge 3 %, herunder transpersoner; der henviser til, at forskellige former for menneskehandel skal bekæmpes med specifikke og skræddersyede politiske foranstaltninger;

B.  der henviser til, at flere FN-agenturer – som det fremgår af den fælles FN-kommentar til EU-direktivet om en menneskerettighedsbaseret tilgang (2011) – minder om, at handel med både mænd og kvinder bør erkendes, og at lighederne og forskellene med hensyn til kvinders og mænds erfaringer med sårbarheder og krænkelser bør tages op;

C.  der henviser til, at menneskehandel er en moderne form for slaveri, som ikke kan accepteres i et samfund, der er baseret på respekt for menneskerettighederne, herunder ligestilling mellem mænd og kvinder; der henviser til, at menneskehandel er af grænseoverskridende karakter; der henviser til, at en europæisk tilgang, både til at overvåge fænomenet og til at koordinere bekæmpelsen heraf, er nødvendig for effektivt at tackle denne form for organiseret kriminalitet;

D.  der henviser til, at følgende forsætlige handlinger er strafbare i henhold til direktiv 2011/36/EU: rekruttering, transport, overførelse, ydelse af husly til eller modtagelse af personer, herunder udveksling eller overdragelse af kontrol over de pågældende, ved trusler eller ved brug af magt eller andre former for tvang, ved bortførelse, ved bedrag, ved svig, ved misbrug af magt eller udnyttelse af en sårbar position eller ved, at der ydes eller modtages betaling eller fordele for at opnå samtykke fra en person, der har kontrol over en anden person, med henblik på udnyttelse; der henviser til, at initiativbetænkningen, som denne udtalelse bygger på, er begrænset til en analyse af gennemførelsen af direktiv 2011/36/EU;

E.  der henviser til, at alle effektive bestræbelser på at bekæmpe menneskehandel skal tage fat på de grundlæggende årsager til menneskehandel og de tilknyttede push- og pullfaktorer, bl.a. ved at mindske efterspørgslen efter og brugen af ydelser, som involverer ofre for menneskehandel;

F.  der henviser til, at efterspørgslen efter kvinder, piger, mænd og drenge i prostitutionsindustrien er en afgørende pullfaktor for menneskehandel med henblik på seksuel udnyttelse; der henviser til, at efterspørgslen efter billig arbejdskraft og den manglende evne til at overholde arbejdstagerrettigheder er pullfaktorer for menneskehandel med henblik på udnyttelse af arbejdskraft;

G.  der henviser til, at direktiv 2004/81/EF og 2009/52/EF og direktiv 2011/36/EU indbyrdes strider mod hinanden, hvilket forhindrer ofre for menneskehandel i at få adgang til passende støtte og bistand, som ikke er betinget af, at de deltager i retssager;

H.  der henviser til, at identificering af ofre fortsat er en udfordring, og til, at den støtte og beskyttelse, som ofre tilbydes, skal styrkes med henblik på at hjælpe ofre for menneskehandel og at retsforfølge og dømme menneskehandlere, herunder ved at styrke ofrets ret til lovligt at opholde sig og arbejde i den medlemsstat, hvortil ofret er blevet bragt, og ved forbedring af deres adgang til domstole og erstatning;

I.  der henviser til, at udnyttelse af andre til sexshows bør betragtes som menneskehandel;

J.  der henviser til, at nye teknologier og internettet kan lette rekrutteringen af ofre og annonceringen og salget af ydelser i forbindelse med menneskehandel på globalt plan;

K.  der henviser til, at en effektiv indsats mod menneskehandel kræver en stærk ramme for handling med et integreret tværsektorielt syn på ofre, som f.eks. omfatter køn og handicap, og der henviser til, at der skal lægges særlig vægt på mennesker, der lever i ekstrem fattigdom, og udsatte grupper såsom romaer, personer med handicap, lesbiske, bøsser, biseksuelle, transseksuelle og interseksuelle (LGBTI-personer), husarbejdere, uregistrerede arbejdstagere, asylansøgere, flygtninge og børn, herunder uledsagede mindreårige;

L.  der henviser til, at kvinder og børn kan blive tvunget til sex til gengæld for beskyttelse, for at overleve, for at kunne fortsætte på deres migrationsrute og for at have det basale til dagen og vejen; der henviser til, at overlevelsessex ofte er en direkte konsekvens af manglende bistand, sammenbrudte registreringssystemer, familieadskillelser og fraværet af sikre og lovlige indrejsekanaler til EU;

1.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre, at gennemførelsen af direktiv 2011/36/EU bygger på en integreret, holistisk og menneskerettighedsbaseret tilgang med vægt på bistand og støtte til og beskyttelse af ofre;

2.  understreger, at smugling af migranter og menneskehandel er forskellige fænomener, men at de ofte overlapper hinanden og skal bekæmpes på en konsekvent måde; minder om, at EU-agenturernes og -netværkenes rolle i den tidlige identificering af ofre ved EU's grænser og i bekæmpelsen af menneskehandel; insisterer derfor på nødvendigheden af en bedre udveksling af bedste praksis, den fornødne oplæring om menneskehandel til retshåndhævende personale, hvor der lægges vægt på kønsdimensionen og handlede kvinders, børns og andre sårbare gruppers særlige behov, således at dem, der er involveret, fuldt ud forstår det fænomen, de søger at tackle, og ved, hvordan de genkender det på et tidligt stadium, og et større samarbejde mellem Europol, Eurojust, nationale myndigheder og tredjelande, og ved brug af det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS), med henblik på at forebygge og bekæmpe alle former for menneskehandel, herunder seksuel udnyttelse i EU;

3.  opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde om at udarbejde bedre retningslinjer for identificering af ofre for menneskehandel, hvilket vil hjælpe konsulater og grænsevagter med at udføre denne opgave;

4.  opfordrer medlemsstaterne til at lægge særlig vægt på sårbare grupper, som i sagens natur omfatter børn; gentager, at medlemsstaterne skal tage fattigdom, køn, handicap, graviditet, sundhedstilstand, migrationsstatus og tilhørsforhold til en etnisk minoritet i betragtning, når de vurderer et offers sårbarhed;

5.  mener, at der bør lægges større vægt på situationen for transpersoner, som er ofre, og som ofte udsættes for diskrimination, stigmatisering og voldstrusler på grund af deres kønsidentitet; er af den opfattelse, at transpersoner bør betragtes som en sårbar gruppe, idet de er i særlig risiko for at falde i hænderne på menneskehandlere, der søger at udnytte deres fortvivlelse; mener, at denne sårbarhedsfaktor bør tages i betragtning, når medlemsstaterne gennemfører individuelle risikovurderinger for at sikre, at ofre for menneskehandel modtager passende beskyttelse og omsorg; opfordrer medlemsstaterne til at sørge for, at de embedsmænd, der kan forventes at komme i kontakt med ofre eller potentielle ofre for menneskehandel, får tilstrækkelig uddannelse i transkønnede ofres specifikke situation med henblik på at kunne identificere dem mere proaktivt og tilpasse tjenesterne for bistand til deres behov;

6.  opfordrer medlemsstaterne til at bekæmpe straffrihed, kriminalisere menneskehandel og sikre, at gerningsmændene retsforfølges, og at sanktionerne skærpes; opfordrer derfor indtrængende alle medlemsstaterne til at ratificere alle relevante internationale instrumenter, aftaler og retlige forpligtelser, hvilket vil gøre indsatsen for at bekæmpe menneskehandel mere effektiv, koordineret og sammenhængende, herunder Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel;

7.  opfordrer medlemsstaterne og mellemstatslige organisationer til at sikre, at deres interventioner tager fat på de faktorer, der øger risikoen for at blive offer for menneskehandel, herunder ulighed, fattigdom og alle former for diskrimination;

8.  opfordrer alle medlemsstaterne til at fremskynde den fuldstændige og korrekte håndhævelse af direktiv 2011/36/EU om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor;

9.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre hårde strafferetlige sanktioner for menneskehandelsforbrydelser, moderne slaveri og udnyttelse og til at gøre bevidst udnyttelse af tjenester fra ofre for menneskehandel, herunder ofre for prostitution, udnyttelse af andres prostitution eller andre former for seksuel udnyttelse, tvangsarbejde eller tvangstjenester, herunder tiggeri, slaveri eller slavelignende forhold, trældom eller udnyttelse af kriminelle aktiviteter eller fjernelse af organer strafbart; noterer sig det lave antal af retsforfølgelser og domme for menneskehandelsforbrydelser på nationalt plan;

10.  opfordrer Europol og de nationale politistyrker til at opprioritere og øge ressourcerne til retsforfølgelse af dem, der gør menneskehandel lettere, og til at lægge særlig vægt på at øge bevidstheden blandt både politistyrker og offentligheden om de nye former for menneskehandel;

11.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at udvikle konkrete foranstaltninger til at mindske efterspørgslen efter kvinder, piger, mænd og drenge inden for prostitution som en central strategi til at forhindre og mindske menneskehandel; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre artikel 18, stk. 4, i direktiv 2011/36/EU og Kommissionen til at rapportere tilbage om resultatet;

12.  understreger, at den kumulative effekt af forskellige former for diskrimination på grundlag af seksuel orientering eller kønsidentitet gør LGBTI-personer særligt sårbare over for menneskehandel; opfordrer medlemsstaterne til at imødekomme LGBTI-personers unikke behov; opfordrer Kommissionen til at fremme udveksling af bedste praksis i denne henseende;

13.  opfordrer medlemsstaterne til at etablere hotlines, som ofre for menneskehandel og udnyttelse kan ringe til for at få bistand og rådgivning; bemærker, at sådanne hotlines har vist sig at være vellykkede på andre områder såsom radikalisering og bortførelse af børn;

14.  opfordrer medlemsstaterne til at gøre retshjælp tilgængelig for ofre for menneskehandel, ikke alene i straffesager, men også i civilretlige og arbejdsretlige sager eller immigrations-/asylsager, som de er involveret i;

15.  understreger, at tvangsægteskab kan betragtes som en form for menneskehandel, hvis det indeholder et element af udnyttelse af ofret, og opfordrer alle medlemsstaterne til at medtage denne dimension; understreger, at udnyttelse kan være seksuel (voldtægt inden for ægteskabet, tvungen prostitution eller pornografi) eller økonomisk (husarbejde eller tvangstiggeri), og det endelige mål med menneskehandel kan være tvangsægteskab (at sælge et offer som en ægtefælle eller indgå et ægteskab under tvang); understreger, at det er vanskeligt for myndighederne at afsløre denne form for menneskehandel, da den finder sted i privatsfæren; opfordrer medlemsstaterne til at tilbyde disse ofre passende tilflugtstjenester; opfordrer Kommissionen til at styrke udveksling af bedste praksis i denne henseende;

16.  er bekymret over det voksende fænomen seksuel grooming; påpeger, at ofrene ofte befinder sig i en tilstand af følelsesmæssig afhængighed, hvilket hindrer efterforskningsarbejdet, da de er sværere at identificere som ofre for menneskehandel og ofte nægter at vidne mod de personer, der udsætter dem for grooming; opfordrer Kommissionen til at styrke udveksling af bedste praksis i denne henseende; opfordrer medlemsstaterne til at stille et specifikt tilflugtssted til rådighed for disse ofre og til at sikre, at retshåndhævende og retslige myndigheder anerkender deres status som ofre, navnlig hvis de er mindreårige, for at undgå at stigmatisere dem for "afvigende adfærd";

17.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at styrke det regionale samarbejde om menneskehandel langs velkendte ruter, f.eks. de østlige ruter til EU, ved at gøre brug af stabilitetsinstrumentet og kandidatlandenes nuværende og fortsatte ansvar;

18.  understreger, at mange ofre for seksuel udnyttelse bedøves med det formål at holde dem i en tilstand af fysisk og psykologisk afhængighed; opfordrer derfor medlemsstaterne til at tilbyde disse ofre specialiserede støtteprogrammer og til at anerkende dette som en skærpende omstændighed i deres strafferetlige respons på menneskehandel;

19.  opfordrer medlemsstaterne og EU til at indsamle og udveksle pålidelige og detaljerede oplysninger om menneskehandel;

20.  minder om, at forordning (EU) nr. 2015/2219 om Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol) giver Cepol mulighed for i sine uddannelsesaktiviteter at fremme fælles respekt for og forståelse af grundlæggende rettigheder inden for retshåndhævelse såsom rettigheder, støtte og beskyttelse af ofre, herunder beskyttelse af ofres rettigheder i forbindelse med kønsbestemt vold; understreger vigtigheden af disse bestemmelser vedrørende menneskehandel i betragtning af ofrenes sårbarhed og opfordrer Cepol til at tage fuldt hensyn til denne dimension i udviklingen af al fremtidig uddannelse;

21.  opfordrer medlemsstaterne til at bekæmpe menneskehandel ved at slå ned på disse personer, der bruger internettet og sociale netværk til både at rekruttere og udnytte personer;

22.  noterer sig, at direktiv 2011/36/EU forbyder kriminalisering af ofre for menneskehandel; opfordrer medlemsstaterne til i lyset af menneskehandelens grænseoverskridende og EU-interne karakter fuldt ud at gennemføre artikel 11-17 om beskyttelse af og støtte til ofre for menneskehandel (navnlig ved at øge antallet af opholdscentre for ofre og ved at styrke programmer for ofres genintegration i samfundet) i direktiv 2011/36/EU og til fuldt ud at gennemføre direktiv 2012/29/EU om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse for at sikre sammenhæng og passende støtte og bistand til ofre for menneskehandel, herunder for så vidt angår retten til at opholde sig i og adgang til arbejdsmarkedet i den medlemsstat, hvortil offeret er blevet bragt; understreger, at disse bestemmelser ikke bør være betinget af, at ofrene indgiver klager eller samarbejder i strafferetlige efterforskninger; opfordrer Kommissionen til at styrke udveksling af bedste praksis om beskyttelse af ofre;

23.  opfordrer medlemsstaterne til kritisk at vurdere deres registrering af flygtninge og de relevante tjenester og behandlingsstrukturer, da denne gruppe, navnlig uledsagede mindreårige, er meget sårbare over for kriminelle banders udnyttelse og efterfølgende menneskehandel;

24.  minder om, at omkring 10 000 uledsagede børn ifølge Europol er forsvundet efter deres ankomst til EU i 2015, og at disse børn kan være blevet ofre for menneskehandel og udsat for forskellige former for udnyttelse og misbrug; opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre asylpakken og registrere børn ved deres ankomst med henblik på at sikre, at de anføres i systemerne for beskyttelse af børn; opfordrer medlemsstaterne til at øge informationsudvekslingen for bedre at beskytte migrationsbørn i Europa;

25.  opfordrer alle medlemsstaterne til effektivt at garantere ofrenes rettigheder, især ved at give dem adgang til retshjælp, juridisk bistand og repræsentation, psykologisk støtte og lægehjælp, information om deres ret til bistand og sundhedspleje, herunder retten til abort for ofre for seksuel udnyttelse, deres rettigheder vedrørende adgang til domstolsprøvelse og til en advokat og eventuel kompensation samt mulig adgang til vidnebeskyttelsesprogrammer; noterer sig, at direktiv 2012/29/EU fastlægger minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse, og at gennemførelsen af direktiv 2011/36/EU bør analyseres i lyset af bestemmelserne i direktiv 2012/29/EU; noterer sig, at der også kan iværksættes særlige foranstaltninger for at beskytte ofre mod yderligere offerfølelse og traume under efterforskninger og retssager;

26.  understreger, at forebyggelse i form af passende foranstaltninger, f.eks. uddannelse, til at begrænse og reducere efterspørgsel, samt oplysnings- og bevidstgørelseskampagner, herunder om moderne slaveri, forsknings- og uddannelsesprogrammer med det formål at mindske risikoen for, at folk bliver ofre for menneskehandel, er af afgørende betydning for effektivt at bekæmpe menneskehandel; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe målrettede foranstaltninger til at begrænse efterspørgslen efter menneskehandel; opfordrer ligeledes medlemsstaterne til at indføre hårdere straffe for de mange arbejdsgivere og udlejere, der gør menneskehandel lettere ved at udnytte mennesker yderligere; anmoder medlemsstaterne og retshåndhævelsesmyndighederne om også at styrke deres samarbejde med arbejds-, social-, sundheds- og sikkerhedsinspektører samt fiskeriinspektører;

27.  opfordrer Kommissionen til at vurdere effektiviteten af samarbejdet mellem medlemsstaterne og Europol i bekæmpelsen af menneskehandel; understreger vigtigheden af systematisk udveksling af data og af, at alle medlemsstaterne bidrager til de europæiske databaser, der anvendes til dette formål, herunder Europols databaser Focal Point Phoenix og Focal Point Twins; understreger nødvendigheden af, at grænse- og kystvagter har adgang til Europols databaser;

28.  opfordrer Kommissionen til på baggrund af direktiv 2011/36/EU at foretage en nærmere undersøgelse af internettets rolle, sociale netværk og nye teknologier inden for menneskehandel, navnlig med hensyn til seksuel udnyttelse på pornografiske websteder og websteder, der tilbyder onlinesexshows;

29.  opfordrer Europol og medlemsstaterne til at styrke deres indsats over for hververe, enten med en proaktiv tilgang eller på grundlag af et offers vidneudsagn, i overensstemmelse med artikel 9 i direktiv 2011/36/EU; understreger, at hververe anvender en række forskellige kanaler, herunder sociale netværk og internetsider (onlinerekrutteringsbureauer); opfordrer Kommissionen til at udvide mandatet for Europols europæiske enhed for indberetning af internetindhold (IRU) i kampen mod menneskehandel;

30.  opfordrer Kommissionen til at udvikle et privilegeret partnerskab med de store internetvirksomheder og til at holde Parlamentet behørigt underrettet;

31.  opfordrer til bedre gennemførelse og overvågning af artikel 8 i direktiv 2011/36/EU for at sikre, at ofre for menneskehandel ikke retsforfølges og pålægges sanktioner eller straffe, og understreger, at dette indbefatter, at prostituerede ikke pålægges sanktioner eller straffe, og at ulovlig indrejse eller ulovligt ophold i transit- og modtagerlande ikke straffes;

32.  understreger vigtigheden af at "følge pengene" som en central strategi til at efterforske og retsforfølge de organiserede kriminelle netværk, der drager nytte af menneskehandel, og opfordrer Europol og Eurojust til at styrke deres kapaciteter for så vidt angår bekæmpelse af menneskehandel; opfordrer medlemsstaterne til at arbejde tæt sammen med Europol og hinanden med henblik på at undersøge de finansielle aspekter og hvidvaskningen af penge i sager om menneskehandel; understreger, at medlemsstaterne bør styrke samarbejdet om fastfrysning og beslaglæggelse af aktiver tilhørende personer, der er involveret i menneskehandel, da dette kan være et effektivt middel til at ændre menneskehandel fra en forretning med lav risiko og højt afkast til en forretning med høj risiko og lavt afkast; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at anvende alle eksisterende værktøjer, der er til rådighed, mere effektivt såsom gensidig anerkendelse af retsafgørelser, fælles efterforskningshold og den europæiske efterforskningskendelse; mener, at konfiskerede aktiver tilhørende personer, der er dømt for lovovertrædelser i forbindelse med menneskehandel, bør anvendes til at støtte og kompensere ofre for menneskehandel; bemærker desuden, at de enorme summer, der opnås ved menneskehandel og udnyttelse, finansierer andre former for alvorlig kriminalitet;

33.  mener, at artikel 11, stk. 5, i direktiv 2011/36/EF bør udvides til at omfatte hjælp til fremtidig integration (sprogundervisning, kendskab til kulturen og samfundet m.m.), hvor ofrenes omstændigheder giver dem mulighed for at søge om opholdstilladelse;

34.  insisterer på, at det er nødvendigt, at medlemsstaterne øger deres politisamarbejde og retlige samarbejde, især via Europol og Eurojust, herunder informationsudveksling og bekæmpelse af onlinerekruttering af personer til menneskehandel;

35.  opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt at gennemføre direktiv 2011/36/EF samt andre relevante retlige rammer om menneskehandel; opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage retlige skridt over for de medlemsstater, der forsømmer deres forpligtelser;

36.  understreger, at ikkestatslige organisationer (NGO'er) og enkeltpersoner, som arbejder for at beskytte og hjælpe ofre for menneskehandel, ikke bør holdes ansvarlige for nogen forbrydelse;

37.  opfordrer medlemsstaterne til at oplyse deres borgere om menneskehandel og identificering af ofre gennem oplysningskampagner; opfordrer medlemsstaterne og EU til at målrette finansiering til NGO'er, der støtter ofre for menneskehandel;

38.  opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan forskellige tilgange til prostitution i national lovgivning påvirker menneskehandel;

39.  opfordrer EU til at lægge vægt på og synliggøre de nye former for menneskehandel og udnyttelse af mennesker, herunder reproduktiv udnyttelse og handel med nyfødte;

40.  opfordrer til, at der anlægges en ensartet tilgang til retsforfølgelse af overtrædelser vedrørende menneskehandel, og til, at medlemsstaterne intensiverer deres efterforskninger og retsforfølgelser; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at øge det grænseoverskridende samarbejde og samarbejdet med de relevante EU-agenturer;

41.  opfordrer medlemsstaterne til at medtage princippet om non-refoulement i deres direktiver om bekæmpelse af menneskehandel i overensstemmelse med eksemplet i FN's protokol om bekæmpelse af menneskehandel og Europarådets konvention om bekæmpelse af menneskehandel og i overensstemmelse med staternes forpligtelser i henhold til international flygtningelovgivning og international menneskerettighedslovgivning;

42.  minder om, at uddannelse af aktører og embedsmænd er afgørende for tidligt at identificere potentielle ofre og forhindre forbrydelser; opfordrer derfor medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre artikel 18, stk. 3, i direktiv 2011/36/EU og til at dele bedste praksis;

43.  opfordrer Kommissionen til at vurdere behovet for at revurdere mandatet for den fremtidige europæiske anklagemyndighed med henblik på at omfatte beføjelser, når den er oprettet, til bekæmpelse af menneskehandel;

44.  opfordrer EU til gennem Eurostat at fremlægge skøn over antallet af ofre for menneskehandel, uanset om de er registrerede eller ej, i overensstemmelse med det generelle mønster, som Den Internationale Organisation for Migration (IOM), FN's Kontor for Narkotikakontrol og Kriminalitetsbekæmpelse (UNODC) og Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) følger;

45.  opfordrer til et stærkere samarbejde med onlineplatforme om projekter, der har til formål at øge bevidstheden om de risici, der er ved at blive mål for menneskehandel og ved at blive rekrutteret over internettet og via sociale netværk;

46.  mener, at migranter er særligt sårbare over for menneskehandel, navnlig børn; opfordrer medlemsstaterne til at øge samarbejdet, herunder i hotspots, for at identificere potentielle ofre og bekæmpe menneskehandlere og smuglere; minder i denne forbindelse medlemsstaterne om deres forpligtelse til at lægge særlig vægt på børn, der er ofre for menneskehandel, herunder uledsagede mindreårige fra tredjelande, og til at yde særlig beskyttelse til børn i strafferetlige sager, og om, at barnets bedste interesser altid skal anses for at være af altafgørende betydning (artikel 13, 14, 15 og 16);

47.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at forske i de nyeste tendenser inden for og former for menneskehandel, herunder den indvirkning, som den aktuelle migrationskrise kunne have på menneskehandel, med henblik på at imødegå den seneste udvikling med en passende og målrettet reaktion;

48.  mener, at sikre og lovlige kanaler for indrejse i EU vil mindske sårbarheden og menneskehandelen;

49.  påskønner det arbejde, som EU's koordinator for bekæmpelse af menneskehandel udfører som ansvarlig for forbedringen af koordinationen og sammenhængen blandt EU's institutioner, EU's agenturer, medlemsstaterne og internationale aktører og udviklingen af eksisterende og nye EU-politikker for at bekæmpe menneskehandel; mener dog, at mandatet for EU's koordinator for bekæmpelse af menneskehandel bør forlænges med henblik på at fremskynde EU's indsats mod menneskehandel.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

7.4.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

31

1

18

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Jan Philipp Albrecht, Malin Björk, Michał Boni, Caterina Chinnici, Rachida Dati, Cornelia Ernst, Laura Ferrara, Monika Flašíková Beňová, Kinga Gál, Sylvie Guillaume, Jussi Halla-aho, Monika Hohlmeier, Sophia in ‘t Veld, Eva Joly, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Timothy Kirkhope, Barbara Kudrycka, Kashetu Kyenge, Juan Fernando López Aguilar, Monica Macovei, Claude Moraes, Péter Niedermüller, Judith Sargentini, Birgit Sippel, Branislav Škripek, Csaba Sógor, Traian Ungureanu, Kristina Winberg, Tomáš Zdechovský

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Laura Agea, Carlos Coelho, Pál Csáky, Miriam Dalli, Daniel Dalton, Gérard Deprez, Anna Hedh, Jean Lambert, Jeroen Lenaers, Andrejs Mamikins, Morten Helveg Petersen, Emil Radev, Barbara Spinelli, Jaromír Štětina, Elissavet Vozemberg-Vrionidi

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Petras Auštrevičius, Herbert Dorfmann, José Inácio Faria, Eugen Freund, David McAllister, Marita Ulvskog

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

19.4.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

26

0

6

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Maria Arena, Catherine Bearder, Beatriz Becerra Basterrechea, Malin Björk, Vilija Blinkevičiūtė, Anna Maria Corazza Bildt, Viorica Dăncilă, Iratxe García Pérez, Anna Hedh, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Elisabeth Köstinger, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Angelika Mlinar, Maria Noichl, Marijana Petir, Pina Picierno, João Pimenta Lopes, Terry Reintke, Jordi Sebastià, Michaela Šojdrová, Ernest Urtasun, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Jadwiga Wiśniewska, Anna Záborská, Jana Žitňanská

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Rosa Estaràs Ferragut, Kostadinka Kuneva, Constance Le Grip, Evelyn Regner, Marc Tarabella

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Julia Reid, Marco Zanni

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

26

+

ALDE

Catherine Bearder, Beatriz Becerra Basterrechea, Angelika Mlinar

EFDD

Marco Zanni

GUE/NGL

Malin Björk, Kostadinka Kuneva, João Pimenta Lopes

PPE

Anna Maria Corazza Bildt, Rosa Estaràs Ferragut, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Constance Le Grip, Elisabeth Köstinger, Elissavet Vozemberg-Vrionidi

S&D

Maria Arena, Vilija Blinkevičiūtė, Viorica Dăncilă, Iratxe García Pérez, Anna Hedh, Maria Noichl, Pina Picierno, Evelyn Regner, Marc Tarabella

VERTS/ALE

Terry Reintke, Jordi Sebastià, Ernest Urtasun

0

-

 

 

6

0

ECR

Jadwiga Wiśniewska, Jana Žitňanská

EFDD

Julia Reid

PPE

Marijana Petir, Michaela Šojdrová, Anna Záborská

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

(1)

Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0070.

(2)

EUT L 319 af 4.12.2015, s. 1.

(3)

EUT L 315 af 14.11.2012, s. 57.

(4)

EUT L 101 af 15.4.2011, s. 1.

(5)

EUT L 168 af 30.6.2009, s. 24.

(6)

EUT L 348 af 24.12.2008, s. 98.

(7)

EUT L 261 af 6.8.2004, s. 19.

(8)

Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0126.

(9)

Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0162.

(10)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0218.

(11)

ILO estimates, 2014, Profits and poverty – the economics of forced labour (ILO-skøn, 2014, Fortjeneste og fattigdom – de økonomiske aspekter af tvangsarbejde).

(12)

Eurostat-rapporten "Trafficking in human beings", 2015-udgaven.

(13)

Idem, Eurostat-rapport.

(14)

Idem, Eurostat-rapport.

(15)

3 Europol, Situationsrapport med titlen "Menneskehandel i EU" (februar 2016).

(16)

Idem, Eurostat-rapport.

(17)

2015 Eurostat-rapport.

(18)

Midtvejsrapporten om gennemførelsen af EU's strategi for bekæmpelse af menneskehandel (SWD(2014) 318 final, s. 9).

(19)

https://ec.europa.eu/anti-trafficking/publications/handbook-consular-and-diplomatic-staff-how-assist-and-protect-victims-human-trafficking_en.

Juridisk meddelelse