Procedure : 2015/2346(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0160/2016

Indgivne tekster :

A8-0160/2016

Forhandlinger :

PV 25/05/2016 - 23
CRE 25/05/2016 - 23

Afstemninger :

PV 26/05/2016 - 6.9
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0236

BETÆNKNING     
PDF 377kWORD 96k
28.4.2016
PE 573.111v02-00 A8-0160/2016

om ikke-toldmæssige hindringer i det indre marked

(2015/2346(INI))

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

Ordfører: Daniel Dalton

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om ikke-toldmæssige hindringer i det indre marked

(2015/2346(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. oktober 2015 med titlen "Opgradering af det indre marked: flere muligheder for borgerne og virksomhederne (COM(2015)0550),

–  der henviser til Kommissionens arbejdsdokument af 28. oktober 2015 med titlen "A Digital Single Market Strategy for Europe - Analysis and Evidence" (SWD (2015)0202),

–  der henviser til Kommissionens arbejdsdokument af 28. oktober 2015 med titlen "‘Report on Single Market Integration and Competitiveness in the EU and its Member States’ (SWD(2015)0203),

–  der henviser til undersøgelsen foretaget af Europa-Parlamentets Forskningstjeneste i september 2014 om omkostningerne ved ikke at virkeliggøre EU og det indre marked ("The Cost of Non-Europe in the Single Market"),

–  der henviser til sin beslutning af 11. september 2013 om det indre marked for tjenesteydelser: status og næste skridt(1),

–  der henviser til sin beslutning af 11. december 2013 om en europæisk handlingsplan for detailhandelen til gavn for alle aktører(2),

–  der henviser til online-udgaven af resultattavlen for det indre marked fra oktober 2015,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0160/2016),

A.  der henviser til, at det indre marked yder et markant bidrag til europæiske økonomier;

B.  der henviser til, at det anslås, at fuldførelsen af det indre marked med fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser, offentlige udbud, den digitale økonomi og EU's forbrugerlovgivning vil medføre økonomiske gevinster på mellem 651 mia. EUR og 1.1 bio. EUR pr. år, hvilket svarer til mellem 5 % og 8,63 % af EU's BNP;

C.  der henviser til, at uberettigede ikke-toldmæssige hindringer mere end 20 år efter indførelsen af det indre marked stadigvæk påvirker samhandelen og den frie bevægelighed for varer og tjenesteydelser mellem medlemsstaterne; der henviser til, at disse ikke-toldmæssige hindringer kan være motiveret af protektionisme og kan ledsages af bureaukratiske udfordringer, som meget ofte er uforholdsmæssige i forhold til deres formål;

D.  der henviser til, at det anslås, at det indre marked for tjenesteydelser udgør ca. 70 % af den europæiske økonomi, men kun tegner sig for ca. 20 % af samhandelen mellem medlemsstaterne;

E.  der henviser til, at 25 % af de lovregulerede erhverv kun er lovreguleret i én medlemsstat;

F.  der henviser til, at det anslås, at den potentielle gevinst fra et fungerende digitalt indre marked vil kunne udgøre ca. 415 mia. EUR pr. år og en stigning i BNP på omkring 0,4 % i 2020, og der henviser til, at der er mange mangler i EU-lovgivningen, som hæmmer det indre markeds funktion;

G.  der henviser til, at kun 2 % af de nye SMV'er, mikrovirksomheder og nyetablerede virksomheder har givet sig i kast med grænseoverskridende ekspansion gennem direkte udenlandske investeringer;

H.  der henviser til, at for forbrugerne fører huller i det indre marked, herunder gennemførelsen af EU-lovgivningen på en måde, der er ufuldstændigt eller i modstrid med målene for det indre marked, i mange tilfælde til et langt fra optimalt produktudvalg og til dyrere varer og tjenesteydelser;

I.  der henviser til, at for virksomhederne er omkostningerne betydelige i de dyrere forsyningskæder, hvilket fører til, at deres egne produkter bliver dyrere, eller at adgangen til erhvervstjenester bliver reduceret, hvilket skader deres konkurrenceevne; der henviser til, at innovation fremmes på et konkurrencebaseret marked;

J.  der henviser til, at kompleksiteten af den nuværende momsordning også kan anses for en ikke-toldmæssig hindring;

K.  der henviser til, at konkurrencebegrænsende skatteaftaler mellem medlemsstater og store multinationale selskaber kan betragtes som uberettigede ikke-toldmæssige hindringer;

L.  der henviser til, at virksomheder og borgere står over for store hindringer for grænseoverskridende aktiviteter på det indre marked på grund af manglende tilgængelighed og kvalitet, hjælpetjenester og onlineprocedurer, som fører til store administrative byrder og betydelige tilpasningsomkostninger;

M.  der henviser til, at overvågningen af hindringer og omkostninger er usammenhængende og usystematisk, og at kvantificering og klar identifikation af hindringer og omkostninger er mangelfuld, hvilket vanskeliggør prioritering af politiske tiltag;

I.  Baggrund og politiske mål

1.  erkender, at den frie bevægelighed for varer og tjenesteydelser på trods af fjernelsen af toldmæssige hindringer den 1. juli 1968 fortsat har været hæmmet af ikke-toldmæssige hindringer såsom uberettigede nationale tekniske forskrifter og lovgivningsmæssige og andre krav til produkter, tjenesteydere og vilkår for levering af tjenesteydelser eller bureaukrati; understreger, at styrkelsen af det indre marked kræver omgående handling på både EU- og medlemsstatsplan for at håndtere sådanne ikke-toldmæssige hindringer;

2.  opfatter en ikke-toldmæssig hindring som en uforholdsmæssig og diskriminerende lovgivningsmæssig foranstaltning, som medfører en byrde eller omkostning, der skal afholdes af en virksomhed, der søger at komme ind på et marked, og som ikke skal afholdes af virksomheder, der allerede er på markedet, eller en omkostning, der opstår for udenlandske virksomheder, men ikke skal betales af indenlandske virksomheder, uden at det berører medlemsstaternes ret til at regulere og forfølge legitime mål for den offentlige politik, f.eks. beskyttelse af miljøet og forbruger- og arbejdstagerrettigheder;

3.  anerkender, at nationale forskelle kan opstå som følge af forvaltning på flere niveauer; mener, at der på alle niveauer i den lovgivningsmæssige beslutningstagning bør være en dybtgående forståelse for, at det er nødvendigt, at foranstaltninger er forholdsmæssige, og at legitime samfundspolitiske mål fremmes; mener, at konsekvens og sammenhæng i politik og praksis kan bidrage væsentligt til at reducere de ikke-toldmæssige hindringer;

4.  mener, at hvor sådanne ikke-toldmæssige hindringer kan begrundes som værende forholdsmæssige, bør oplysninger om de forskellige nationale reguleringsmæssige krav være let tilgængelige og de tilhørende oplysninger i meddelelsen og afslutning af proceduren så brugervenlig som muligt; mener, at implementeringen af det nuværende system, som er bygget op omkring en række forskellige kontaktpunkter, herunder produktkontaktpunkterne og kvikskrankerne, har været usammenhængende på tværs af medlemsstaterne og er overdrevet kompleks; minder om vigtigheden af at styrke og strømline eksisterende redskaber til brug for SMV'er på det indre marked for at gøre det lettere for dem at udvide på tværs af grænserne; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at lægge større vægt på forenkling og forbedring af disse systemer, navnlig behovet for en hurtig forbedring af kvikskrankerne, og opfordrer Kommissionen til at aflægge beretning til Parlamentet om fremskridtene og de næste skridt inden udgangen af 2016; understreger, at de pågældende medlemsstater, ved at være mere åbne og tilgængelige for så vidt angår reguleringsmæssige krav, bliver mere attraktive for udefra kommende investeringer;

5.  glæder sig over det positive skridt i form af den bebudede fælles digitale portal, som Kommissionen meddelte i sin strategi for det digitale indre marked; opfordrer indtrængende Kommissionen til at skabe et fælles kontaktpunkt for virksomheder og forbrugere, hvor de kan søge oplysninger om det indre marked, hjælp og problemløsning og om nationale og EU-procedurer, der skal følges ved grænseoverskridende virksomhed i EU;

6.  mener, at det for at fjerne ikke-toldmæssige hindringer er vigtigt for Kommissionen og medlemsstaterne at arbejde sammen om at forbedre Solvits funktion, navnlig i geografiske områder eller industriområder, hvor virksomhederne ikke bruger Solvit ofte og ikke alle indgivne sager behandles af den kompetente myndighed;

7.  understreger, at for mange virksomheder, især SMV’er, der ønsker at handle i en anden medlemsstat, vil en sådan ekspansion ud fra deres perspektiv stadig udgøre "international handel"; fremhæver, at SMV'er, nyetablerede virksomheder og innovative virksomheder, navnlig deleøkonomiske virksomheder, bør være fuldt ud i stand til at vokse gennem grænseoverskridende handel;

8.  bemærker, at afskaffelsen af ikke-toldmæssige hindringer ikke medfører begrænsning af arbejdstagernes rettigheder, hvis sådanne rettigheder ikke er diskriminerende, uforholdsmæssige eller ikke baseret på et legitimt mål for den offentlige orden;

9.  mener, at en af opgaverne for Unionen og dens medlemsstater bør være den endelige afskaffelse af ikke-toldmæssige hindringer, når de ikke kan retfærdiggøres eller ikke støtter de mål, der er anført i artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, hvori det hedder, at Europa bygger på en yderst konkurrencedygtig social markedsøkonomi;

10.  gentager, at strategien for det digitale indre marked og strategien for det indre marked for Europa omfatter initiativer, der bør gennemføres hurtigt og ambitiøst med henblik på at nedbringe ikke-toldmæssige hindringer for det indre marked; fremhæver, at det er afgørende, at alle disse initiativer baseres på principperne om bedre lovgivning og på de mest effektive redskaber, såsom harmonisering og gensidig anerkendelse;

II.  Tværgående ikke-toldmæssige hindringer

11.  mener, at forskelle på, hvor hurtigt og nøjagtigt gennemførelsen af eksisterende direktiver sker på nationalt plan, skaber retsusikkerhed for virksomheder og forskellige konkurrencevilkår på det indre marked;

12.  mener, at når Kommissionen har ophævet unødvendig EU-lovgivning, bør medlemsstaterne handle hurtigt for at ophæve de tilsvarende nationale bestemmelser;

13.  mener, at omfattende manglende overholdelse af EU-lovgivningen i medlemsstaterne er til skade for det indre marked og forbrugerne; mener også, at den langsomme gennemførelsesproces fører til, at visse medlemsstater nyder godt af en utilbørlig forlængelse af fristen for overensstemmelse; opfordrer til, at kulturen til efterlevelse af regler fremmes yderligere i samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne, som fastsat i strategien for det indre marked; understreger behovet for hurtigt at tage fat på spørgsmålet om manglende overholdelse i medlemsstaterne;

14.  henleder Kommissionens og medlemsstaternes opmærksomhed på problemet i, at nogle nationale regeringer belaster gennemførelsen af direktiver med supplerende regler, dvs. såkaldt "overregulering";

15.  henleder opmærksomheden på, at intensiteten og antallet af de kontroller, der på det seneste er blevet pålagt udenlandske leverandører af tjenesteydelser, er stigende; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at kontrollerne er forholdsmæssige, begrundede og ikke-diskriminerende;

16.  understreger, at uensartet håndhævelse af eksisterende, korrekt gennemførte regler i medlemsstater forårsager samme skade for det indre marked som forsinket gennemførelse; er af den opfattelse, at det er en større udfordring at sikre overensstemmelse og håndhævelse, når almindeligt anvendte definitioner, af f.eks. "sporbarhed" eller "bringes i omsætning", tillægges forskellige betydninger i forskellige dele af lovgivningen;

17.  tror, at uensartet anvendelse af de samme regler i forskellige medlemsstater har potentiale til at skabe nye ubegrundede ikke-toldmæssige hindringer; opfordrer Kommissionen til at træffe alle foranstaltninger til at begrænse forskellene på det tidligst mulige tidspunkt;

18.  mener, at Kommissionen bør gøre større brug af retningslinjer med hensyn til gennemførelsen af direktiver, da det kan være et nyttigt redskab til at sikre en mere ensartet gennemførelse;

19.  bemærker den vedholdenhed, hvormed forskelle i reguleringen af produktmarkeder på nationalt plan gør sig gældende, forskelle, som virksomheder, der opererer på tværs af grænserne, stadig må kæmpe med, både med hensyn til restriktionsniveau og forskelle mellem medlemsstaterne; er af den opfattelse, at dette unødvendigt tvinger virksomhederne til at tilpasse deres produkter og tjenesteydelser til mange forskellige standarder og til at gennemføre test af dem gentagne gange, hvilket begrænser handelen inden for EU og reducerer væksten og forhindrer jobskabelse;

20.  mener, at fordi stordriftsfordele reduceres på grund af behovet for at køre med forskellige produktserier, er byrden på mange måder, det være sig retligt, finansielt eller på anden måde, uforholdsmæssig stor for SMV'er og mikrovirksomheder;

21.  henleder opmærksomheden på de til dato lave niveauer for grænseoverskridende offentlige indkøb, idet mindre end 20 % af alle offentlige indkøb i EU offentliggjort på fælleseuropæiske platforme og kun 3,5 % af kontrakter tildeles virksomheder fra andre medlemsstater; fremhæver de vanskeligheder, som virksomhederne - navnlig SMV'er - støder på, når de deltager i grænseoverskridende offentlige indkøbsprocedurer; understreger i denne forbindelse betydningen af de nye EU-direktiver om offentlige indkøb og om tildeling af koncessionskontrakter, som medlemsstaterne skal gennemføre senest i april 2016; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre denne lovgivning fuldt ud, herunder fuldt elektroniske offentlige indkøbssystemer;

22.  fremhæver, at omkostningerne til overholdelse af momskrav er en af de største ikke-toldmæssige hindringer; opfordrer til, at der stilles praktiske forslag til forenkling af momsprocedurer;

23.  anerkender, at forskellige momsordninger i EU kan opfattes som en ikke-toldmæssig hindring; understreger, at mini-one-stop-shoppen for moms (Vatmoss) er en god metode til at hjælpe med at overvinde denne hindring og navnlig støtte SMV'er i deres aktiviteter på tværs af grænserne; anerkender, at der stadig er en række mindre problemer vedrørende Vatmoss; opfordrer Kommissionen til at gøre det endnu lettere for virksomhederne at opfylde momsbetalingsforpligtelser i hele EU;

24.  mener, at mange nationale administrative praksisser også skaber ubegrundede ikke-toldmæssige hindringer, herunder offentlige organers eller kontorers krav om formalisering af dokumenter; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at benytte e-forvaltningsløsninger, som indebærer prioritering af interoperabilitet, med henblik på at modernisere deres offentlige forvaltninger, og i den forbindelse benytte sig af eksempler som dem i Estland og Danmark, ved at indføre flere og bedre tilgængelige digitale tjenester for borgere og virksomheder for at lette de offentlige forvaltningers samarbejde og interoperabilitet på tværs af grænserne, uden at det berører beskyttelsen af personoplysninger; mener, at anvendelsen af e-forvaltning er et vigtigt redskab for virksomheder, men at dette dog ikke bør udelukke alternative metoder til at få adgang til oplysninger eller føre til yderligere byrder for borgere, der ikke har adgang til de digitale tjenester;

25.  opfordrer Kommissionen til at anlægge en effektiv tilgang til håndhævelse i praksis, idet det sikres, at reglerne for det indre marked anvendes og gennemføres korrekt af medlemsstaterne; mener, at processen med at implementere de gennemførte direktiver bør koordineres bedre, f.eks. ved hjælp af specialiserede workshops om gennemførelse arrangeret af Kommissionen og udveksling af bedste praksis for at minimere forskelle i de enkelte medlemsstaters retssystemer på et tidligt tidspunkt;

III.  Sektorspecifikke ikke-toldmæssige hindringer

Det indre marked for varer

26.  fremhæver betydningen af princippet om gensidig anerkendelse for at sikre adgang til det indre marked for varer, som ikke er harmoniserede på EU-plan, og i de tilfælde, hvor medlemsstaterne har nationale og meget ofte forskellige regler for produkter, men har samme underliggende mål;

27.  understreger, at mange virksomheder ikke er opmærksom på princippet om gensidig anerkendelse og tror, at de skal opfylde de nationale krav i bestemmelsesmedlemsstaten, når de handler på det indre marked;

28.  opfordrer Kommissionen til at gribe ind med henblik på at forbedre anvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse; imødeser i den forbindelse Kommissionens planer om at øge bevidstheden om og revidere forordningen om gensidig anerkendelse; mener, at harmonisering også er et effektivt redskab til at sikre lige adgang for varer og tjenesteydelser på det indre marked;

Det indre marked for tjenesteydelser

29.  henleder opmærksomheden på problemerne for tjenesteudbydere, særlig inden for erhvervstjenester, transportsektoren og byggeri, der opstår på grund af krav om talrige og forskelligartede uberettigede eller uforholdsmæssige krav om godkendelser, registrering, forhåndsanmeldelse eller de facto-etablering; understreger, at dette kan føre til forskelsbehandling af udenlandske tjenesteydere, hvilket vil være i strid med princippet om fri udveksling af tjenesteydelser; opfordrer i denne forbindelse til et mere udviklet system til e-forvaltning og elektronisk registrering for at forenkle processen for tjenesteyderne;

30.  fremhæver, at især den manglende gennemførelse og divergerende anvendelse af tjenesteydelsesdirektivet hæmmer det indre marked;

31.  understreger behovet for klare og ensartede lovgivningsmæssige rammer, der gør det muligt at udvikle tjenesteydelser på et marked, der beskytter arbejdstagere og forbrugere, og sikrer, at eksisterende og nye aktører på EU's indre marked ikke støder på meningsløse lovgivningsmæssige hindringer, uanset hvilken form for virksomhed de udøver;

32.  henleder også opmærksomheden på de uberettigede eller uforholdsmæssige begrænsninger, som der er i nogle medlemsstater med hensyn til tjenesteudbydernes juridiske form og deres aktionær- eller ledelsesstruktur og med hensyn til begrænsninger i den fælles udøvelse af erhvervet; understreger, at nogle af disse begrænsninger kan være uforholdsmæssigt store eller uberettigede hindringer for levering af tjenesteydelser på tværs af grænserne; understreger behovet for at sikre en mere konsekvent proportionalitetsvurdering af lovgivningsmæssige krav og restriktioner, der gælder for tjenesteydelser;

33.  fremhæver, at den meddelelsespligt, der er indeholdt i tjenesteydelsesdirektivet, kunne have været effektiv med hensyn til at mindske eller fjerne uberettigede ikke-toldmæssige hindringer, men at den ikke er blevet taget i betragtning af medlemsstaterne og Kommissionen; glæder sig derfor over det fornyede fokus på meddelelsesproceduren i strategien for det indre marked, fordi det ved hjælp af en tidlig indsats er muligt at ændre nationale foranstaltninger og således løse problemer, inden de opstår; mener yderligere, at medlemsstaterne bør stille mere detaljerede begrundelser til rådighed ved indførelsen af nye reguleringsmæssige foranstaltninger; fremhæver den positive erfaring med meddelelsesproceduren for produkter og foreslår at anvende denne som et eksempel til forbedring af proceduren for tjenesteydelser;

34.  minder om, at offentlige tjenesteydelser er omfattet af en særlig beskyttelse i forhold til reglerne for det indre marked, fordi de har til opgave at tjene almenvellet, og at de regler, som de offentlige myndigheder har fastsat af hensyn til deres korrekte funktion, ikke udgør ikke-toldmæssige hindringer; påpeger i denne forbindelse, at sociale tjenesteydelser og sundhedsydelser ikke er omfattet af tjenesteydelsesdirektivet;

35.  påpeger, at leverandører af tjenesteydelser inden for bygge- og anlægsarbejde ofte står over for visse krav vedrørende deres organisation i hjemlandet, herunder krav vedrørende organisatoriske certificeringsordninger, som gør det for kompliceret at tilbyde levering af deres tjenesteydelser på tværs af grænserne og derved virker hæmmende på den frie bevægelighed af tjenesteydelser inden for bygge- og anlægsarbejde og leverandører heraf;

36.  opfordrer Kommissionen til at tage fat på disse hindringer, herunder, hvis det er hensigtsmæssigt, ved hjælp af bedre gensidig anerkendelse og, hvis det er relevant, lovgivningsmæssige foranstaltninger; fremhæver, at de fremtidige tiltag, som f.eks. det foreslåede tjenestepas, ikke bør føre til yderligere administrative byrder, men bør tackle ikke-toldmæssige hindringer;

37.  opfordrer Kommissionen til at gribe ind med henblik på at lette byrderne i forbindelse med den sammenbrudte banksektor i Europa, som gør det svært for tredjelandsstatsborgere, særlig for SMV'er, at åbne en bankkonto i en anden medlemsstat;

38.  påpeger, at nogle af medlemsstaternes bestemmelser om adgang til og udøvelse af liberale erhverv kan være uforholdsmæssige og dermed risikerer at skabe unødvendige reguleringsmæssige hindringer, der begrænser adgangen til nogle erhverv og mobiliteten for leverandører af tjenesteydelser i liberale erhverv; anerkender ikke desto mindre, at det er vigtigt at sikre loyal konkurrence, kvaliteten af uddannelse og støtte til vellykkede kvalifikationssystemer;

39.  deler Kommissionens opfattelse, at tostrengede uddannelsessystemer kan anbefales som eksempler på bedste praksis inden for Den Europæiske Union;

40.  glæder sig over den gensidige evaluering, der er gennemført de sidste to år; mener, at peer review-processer, der er velgennemtænkte og fremmer en åben og ligefrem debat blandt medlemsstaterne, kan være med til effektivt at anspore til ændringer; tilskynder medlemsstaterne og Kommissionen til at udvide denne praksis, navnlig til at omfatte andre områder af lovgivningen for det indre marked;

41.  opfordrer Kommissionen til at tage fat på de reformer, som medlemsstaterne har prioriteret, inden for de lovregulerede liberale erhverv i forbindelse med det europæiske semester og de landespecifikke henstillinger om deregulering af visse erhverv i medlemsstaterne;

Det indre marked for detailhandel

42.  fremhæver peer review-processen inden for etablering af detailvirksomhed, som Kommissionen gennemførte i 2014-2015, og som viste, at detailhandlere i forbindelse med etablering og drift ofte står over for uforholdsmæssige og uhensigtsmæssige krav og procedurer på det indre marked;

43.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremskynde frigørelsen af potentialet for et fuldendt digitalt indre marked og gennemførelsen af EU's digitale dagsorden;

44.  minder om, at visse medlemsstater indfører regler, der diskriminerer erhvervsvirksomhed i detail- eller engrossektorerne på grundlag af det areal, som aktiviteten udføres på, virksomhedens størrelse eller kapitalens oprindelse, hvilket ikke er i overensstemmelse med idéen med det indre marked og principperne om fri konkurrence og begrænser udviklingen på arbejdsmarkedet;

45.  påpeger, at bestemmelser, der fastsætter restriktioner for detail- og engrosvirksomhed, og som strider mod EU-lovgivningen og er uforholdsmæssige, kan skabe betydelige hindringer for at komme ind på markedet, hvilket fører til færre nye afsætningsmuligheder, hæmmer konkurrencen og fører til højere priser for forbrugerne; understreger i denne forbindelse, at nogle foranstaltninger, herunder gebyrer og tilsynsafgifter, kan fungere som ikke-toldmæssige hindringer, hvis de ikke berettiges af offentlige politiske mål; er af den opfattelse, at alle driftsmæssige begrænsninger, der pålægges detail- eller engroshandelens aktiviteter, ikke urimeligt eller uforholdsmæssigt må begrænse disse aktiviteter og ikke må føre til en de facto-forskelsbehandling af markedsaktører;

46.  opfordrer Kommissionen til at fastlægge bedste praksis for etablering af detailvirksomhed med henblik på at sikre den frie bevægelighed for varer og tjenesteydelser under fuld overholdelse af nærheds- og proportionalitetsprincippet;

47.  opfordrer Kommissionen til at analysere operationelle restriktioner for detail- og engrossalg i det indre marked, fremsætte forslag til reformer, hvor det er nødvendigt, og aflægge rapport om denne analyse i foråret 2017;

48.  understreger, at tilgængelig, prisoverkommelig og effektiv pakkelevering af høj kvalitet er en væsentlig forudsætning for en livlig e-handel på tværs af grænserne, navnlig til gavn for SMV'er og forbrugere;

IV.  Konklusion

49.  opfordrer Kommissionen til i 2016 at fremlægge en samlet oversigt over ikke-toldmæssige hindringer i det indre marked og en analyse af midlerne til at tackle dem, idet der tydeligt skelnes mellem en ikke-toldmæssig hindring og foranstaltninger til forholdsmæssig gennemførelse af en medlemsstats legitime samfundspolitiske mål, herunder et ambitiøst forslag med det formål hurtigst muligt at fjerne disse ikke-toldmæssige hindringer for at frigøre det indre markeds stadig uudnyttede potentiale;

50.  opfordrer Kommissionen til at indlede rettidige overvejelser om EU-politik og lovgivningsinitiativer på områder med tiltagende betydning og samtidig gennemføre bred høring af navnlig SMV'er og civilsamfundsorganisationer;

51.  opfordrer Kommissionen til først og fremmest at sikre, at medlemsstaterne overholder de eksisterende regler for det indre marked, i stedet for at fastsætte nye supplerende retsakter om spørgsmål, der allerede er omfattet af eksisterende regler;

52.  opfordrer Kommissionen til at uddybe sit arbejde med håndhævelse og de principper, der understøtter det indre marked; mener, at tidlig indgriben med hensyn til nationale foranstaltninger eller gennemførelsesprocedurer, der udgør uberettigede ikke-toldmæssige hindringer, kan være effektiv, og at resultater kan opnås hurtigere hermed end med traktatbrudsprocedurer; understreger ikke desto mindre, at Kommissionen i tilfælde af alvorlige eller vedvarende svigt eller ukorrekt anvendelse af EU-lovgivningen skal iværksætte alle tilgængelige foranstaltninger, herunder prioritering af traktatbrudsprocedurer, for at sikre fuld gennemførelse af EU-lovgivningen om det indre marked og for at sikre strukturreformer i medlemsstaterne,

53.  beklager, at Parlamentets adgang til relevante oplysninger vedrørende traktatbrudsprocedurer og procedurerne forud herfor stadig er begrænset, og opfordrer til mere gennemsigtighed i denne henseende under behørig overholdelse af reglerne om fortrolighed;

54.  opfordrer medlemsstaterne til at betragte det indre marked som et fælles initiativ, som kræver koordineret og kollektiv vedligeholdelse og er en betingelse for at gøre EU's økonomi konkurrencedygtig; er af den opfattelse, at de, der i sidste ende lider under følgerne af uberettigede ikke-toldmæssige hindringer, er forbrugere, som nægtes adgang til nye virksomheder på de nationale markeder og ser sig stillet over for større omkostninger, ringere kvalitet og mindre udvalg; mener, at medlemsstaterne bør afsætte mere tid til horisontale problemområder på det indre marked og til at identificere områder, der kræver en prioriteret indsats fra en eller flere medlemsstater, for at opretholde og fremme det indre marked;

°

°    °

55.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet, Det Europæiske Råd og medlemsstaternes parlamenter og regeringer.

BEGRUNDELSE

Oprettelsen af det indre marked står som et betydningsfuldt resultat, som er gjort muligt gennem samarbejde og deling af et fælles mål, nemlig fjernelse af hindringer for handelen på tværs af Den Europæiske Union. Toldbarriererne lykkedes det at fjerne for næsten halvtreds år siden, hvorimod det at fjerne ikke-toldmæssige barrierer fortsat er den udfordring, der motiverer til vores initiativer vedrørende det indre marked i dag. Dette afspejler på mange måder den seneste udvikling inden for international handel, hvor toldsatser er nemmere at takle, mens ikke-toldmæssige barrierer står som det sidste klenodie, man vil fjerne.

Ordføreren har bemærket, at mange virksomheder og borgere, der ønsker at deltage i grænseoverskridende handel, har den indstilling, at de ikke skelner mellem et hjemligt "indre marked" og et marked uden for EU, men snarere træffer et valg mellem national og international handel, det være sig med et land inden for EU eller uden for EU. Det skyldes, at selv om tolden er blevet fjernet, betyder de mange forskellige nationale regler, som en virksomhed kan støde på i dens bestræbelser på at handle på tværs af grænserne eller levere tjenesteydelser i en anden medlemsstat, at situationen i praksis ikke er ulig situationen med de forskellige typer barrierer, som den kan opleve, når den handler i lande uden for EU. Der kan efter deres mening ikke ske nogen klar praktisk håndhævelse af de frihedsrettigheder, der er det grundlag, som det indre marked er bygget på. Dermed være ikke sagt, at det indre marked ikke har været effektivt eller i dag ikke står som en væsentlig bidragyder til europæisk velstand, men blot, at den fortsatte tilstedeværelse af ikke-toldmæssige hindringer står i vejen for, at det indre marked når sit fulde potentiale.

Ordføreren anerkender, at ikke alle ikke-toldmæssige hindringer bør fjernes. Nærhedsprincippet og respekten for, at forvaltning sker på flere myndighedsniveauer, betyder, at der vil være en vis grad af national variation i reguleringspraksisser og samfundspolitiske forhold. Dette er faktisk gavnligt, da det giver landene mulighed for at konkurrere på grundlag af forskellige lovgivningsmæssige tilgange. Ikke desto mindre kan der være ikke-toldmæssige hindringer, som er i strid med principperne om forholdsmæssighed og ikke-forskelsbehandling, eller som ikke er begrundet i et legitimt samfundspolitisk mål. Det er disse ikke-toldmæssige hindringer, som ordføreren mener bør være målet for indsatsen for at forbedre det indre marked.

Den nyligt vedtagne strategi for det indre marked fremhæver mange initiativer, hvis formål er at fremme og uddybe det indre marked, men ordføreren mener, at de vigtigste ændringer, der er brug for, er følgende: For det første bedre og mere ensartet håndhævelse af de eksisterende regler. For det andet en ændring i medlemsstaternes indstilling, så man bevæger sig væk fra mere og mere protektionistiske foranstaltninger og går over til at åbne de nationale markeder mere fuldstændigt. Efter ordførerens opfattelse er en stor del af den gældende fællesskabsret, som muliggør, at det indre marked fungerer effektivt og uden unødige gnidninger, allerede på plads. For så vidt angår varer er der kun blevet konstateret et lille antal mangler, mens der for så vidt angår tjenesteydelser er behov for yderligere arbejde, men grundlaget er på plads. Meget mere kunne allerede være blevet opnået, hvis blot det grundlag og de regler, som er bygget oven på det, var blevet fulgt. Den meddelelsesordning, der er indeholdt i tjenesteydelsesdirektivet, er et godt eksempel, hvor de foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet, ikke afspejler deres forpligtelser. Ordføreren mener derfor, at Kommissionen kan gøre mere for at holde disse medlemsstater fast på deres tilsagn, og at medlemsstaterne også selv bør holde, hvad de har sagt. Ved at arbejde sammen og tage del i mere gensidig evaluering af, hvordan deres nationale forskrifter bidrager til det indre marked, kan medlemsstaterne selv understøtte et mere konkurrencedygtigt og åbent indre marked.

Endelig mener ordføreren, at fjernelsen af ikke-toldmæssige hindringer vil hjælpe virksomheder overalt i EU, men at det hovedsageligt er forbrugerne, som vil nyde godt af den. Dette bekræftes i en undersøgelse udarbejdet for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, hvoraf det fremgår, at gennemførelsen af det indre marked kun er til gavn for visse virksomheder, nemlig de mest konkurrencedygtige og innovative, men er til gavn for alle forbrugere gennem lavere priser og flere valgmuligheder. Det er derfor i alle medlemsstaternes interesse, og i Europa-Parlamentets, at fortsætte arbejdet med at få fjernet disse ikke-toldmæssige hindringer til gavn for vores forbrugere overalt i Europa.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

21.4.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

30

3

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Dita Charanzová, Carlos Coelho, Sergio Gaetano Cofferati, Lara Comi, Anna Maria Corazza Bildt, Daniel Dalton, Nicola Danti, Dennis de Jong, Vicky Ford, Ildikó Gáll-Pelcz, Evelyne Gebhardt, Antanas Guoga, Sergio Gutiérrez Prieto, Robert Jarosław Iwaszkiewicz, Liisa Jaakonsaari, Philippe Juvin, Antonio López-Istúriz White, Marlene Mizzi, Robert Rochefort, Virginie Rozière, Christel Schaldemose, Andreas Schwab, Olga Sehnalová, Igor Šoltes, Ivan Štefanec, Mylène Troszczynski, Anneleen Van Bossuyt

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Lucy Anderson, Birgit Collin-Langen, Edward Czesak, Julia Reda, Dariusz Rosati, Sabine Verheyen, Kerstin Westphal

(1)

Vedtagne tekster, P7_TA-PROV(2013)0366.

(2)

Vedtagne tekster, P7_TA-PROV(2013)0580.

Juridisk meddelelse