Procedure : 2016/2007(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0168/2016

Indgivne tekster :

A8-0168/2016

Forhandlinger :

PV 25/05/2016 - 24
CRE 25/05/2016 - 24

Afstemninger :

PV 26/05/2016 - 6.1
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0228

BETÆNKNING     
PDF 417kWORD 122k
3.5.2016
PE 575.277v02-00 A8-0168/2016

om virtuelle valutaer

(2016/2007(INI))

Økonomi- og Valutaudvalget

Ordfører: Jakob von Weizsäcker

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse
 RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om virtuelle valutaer

(2016/2007(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Internationale Betalingsbanks publikation om digitale valutaer fra november 2015(1),

–  der henviser til Bank of Englands publikation om de økonomiske aspekter af digitale valutaer (Q3/2014)(2),

–  der henviser til Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds udtalelse om virtuelle valutaer fra juni 2014(3),

–  der henviser til Den Europæiske Centralbanks analyse af virtuelle valutasystemer fra februar 2015(4),

–  der henviser til Kommissionens handlingsplan til styrkelse af bekæmpelsen af finansiering af terrorisme af 2. februar 2016(5),

–  der henviser til Kommissionens undersøgelse vedrørende størrelsen af momsgabet i EU fra maj 2015(6),

–  der henviser til Kommissionens Fælles Forskningscenters undersøgelse vedrørende virtuelle valutaers digitale dagsorden(7),

–  der henviser til Den Finansielle Aktionsgruppes (FATF) retningslinjer for en risikobaseret tilgang til virtuelle valutaer fra juni 2015,

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner om bekæmpelse af finansiering af terrorisme af 12. februar 2016(8),

–  der henviser til EU-Domstolens dom vedrørende momsbehandlingen af veksling af en virtuel valuta (C-264/14)(9), og generaladvokat Kokotts forslag til afgørelse af 16. juli 2015(10),

–  der henviser til ESMA's høring om investering under anvendelse af virtuelle valutaer eller distributed ledger-teknologi fra juli 2015(11),

–  der henviser til sin EPRS-briefing om bitcoin-marked, -økonomi og -regulering(12),

–  der henviser til Europols rapport med titlen "Changes in modus operandi of Islamic State terrorist attacks" af 18. januar 2016(13),

–  der henviser til Den Finansielle Aktionsgruppe FATF's rapport om virtuelle valutaer fra juni 2014(14),

–  der henviser til OECD's studie med titlen "The Bitcoin Question - currency versus trust-less transfer technology"(15),

–  der henviser til IMF's "Staff Discussion Note on Virtual Currencies and Beyond" fra januar 2016(16),

–  der henviser til rapporten fra den ledende videnskabelige rådgiver under det britiske Government Office for Science med titlen "Distributed Ledger Technology: beyond block chain", fra 2016(17),

–  der henviser til høringen om virtuelle valutaer, arrangeret af Økonomi- og Valutaudvalget den 25. januar 2016,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0168/2016),

A.  der henviser til, at der endnu ikke er fastlagt en generel definition, men at virtuelle valutaer nogle gange omtales som digitale kontanter, og at Den Europæiske Banktilsynsmyndighed betragter dem som et digitalt udtryk for værdi, der hverken er udstedt af en centralbank eller en offentlig myndighed eller som ikke nødvendigvis er bundet til en fiat-valuta, men som accepteres af fysiske eller juridiske personer som betalingsmiddel, og som kan overføres, opbevares eller handles elektronisk; der henviser til, at virtuelle valutaer oftest er baseret på distributed ledger-teknologien (DLT), som er det teknologiske grundlag for mere end 600 virtuelle valutaordninger(18), der muliggør ‘peer-to-peer’-udveksling, hvoraf den indtil nu mest kendte er bitcoin; der henviser til, at selv om den blev lanceret i 2009 og for øjeblikket har en markedsandel blandt DLT-baserede virtuelle valutaer på næsten 90 % og en markedsværdi af de udestående bitcoins på ca. 5 mia. EUR(19), har den endnu ikke nået systemiske dimensioner;

B.  der henviser til, at DLT omfatter databaser med varierende grad af tillid og robusthed, med potentiale til at behandle et stort antal transaktioner hurtigt og med transformationskapacitet, ikke blot på området for virtuelle valutaer, men også i bredere forstand inden for finansiel teknologi (fintech), hvor clearing og afvikling kunne være en indlysende anvendelse, samt andre på ikke-finansielle områder, navnlig med hensyn til bevis for identitet og ejendomsret;

C.  der henviser til, at investeringerne i DLT er en integrerende del af den igangværende fintech-innovationscyklus, og at der til dato i alt er blevet investeret mere end 1 mia. EUR, fra både venture- og virksomhedskapital(20);

Muligheder og risici ved virtuelle valutaer og DLT på det betalingsteknologiske område, der er under hastig forandring

1.  understreger, at virtuelle valutaer og DLT har potentiale til at bidrage positivt til borgernes velfærd og den økonomiske udvikling, herunder i den finansielle sektor på følgende måder:

a)  ved at nedbringe transaktions- og driftsomkostningerne ved betalinger og navnlig grænseoverskridende pengeoverførsler sandsynligvis til et godt stykke under 1 %, sammenlignet med 2 % – 4 % for traditionelle onlinebetalingssystemer(21) og over 7 % i gennemsnit for grænseoverskridende pengeoverførsler(22), og således ifølge et optimistisk skøn potentielt nedbringe de samlede omkostninger ved pengeoverførsler med op til 20 mia. EUR

b)  mere generelt ved at sænke omkostningerne i forbindelse med adgang til finansiering, selv uden en traditionel bankkonto, og dermed potentielt bidrage til den finansielle inklusion og opnåelse af G20- og G8-målet om nedbringelse af omkostningerne til 5 % på 5 år (5x5-målet)(23)

c)  ved at øge robustheden afhængigt af ordningens struktur, betalingssystemernes hastighed samt handel med varer og tjenesteydelser takket være DLT-systemets decentrale arkitektur, som muligvis kan fortsætte med at fungere pålideligt, selv om dele af netværket skulle få funktionsfejl eller blive hacket

d)  ved at skabe mulighed for systemer, som kombinerer brugervenlighed, lave transaktions- og driftsomkostninger og en høj grad af privatlivsbeskyttelse, men uden fuld anonymitet, således at transaktioner til en vis grad kan spores i tilfælde af misbrug og således, at gennemsigtigheden for markedsaktørerne generelt kan øges

e)  ved at anvende sådanne systemer til at udvikle sikre online-mikrobetalingsløsninger, der respekterer individets ret til privatliv, og som kan tænkes at erstatte nogle af de eksisterende online-forretningsmodeller, der i væsentlig grad udfordrer individets ret til privatliv

f)  ved potentielt at gøre det muligt at samle forskellige typer af traditionelle og nye betalingsmekanismer, lige fra kreditkort til mobile løsninger, i en enkelt sikker og brugervenlig applikation, der vil fremme udbredelsen af e-handel i Europa og uddybelsen af det indre marked;

2.  bemærker, at virtuelle valutaer og DLT-systemer også på nuværende tidspunkt indebærer risici, der skal tages tilstrækkelig hånd om for at øge deres pålidelighed, herunder følgende:

a)  manglen på fleksible, men robuste og pålidelige styringsstrukturer eller endog en definition af disse strukturer, navnlig i visse DLT-applikationer såsom bitcoin, hvilket skaber usikkerhed og problemer med forbrugerbeskyttelsen eller mere generelt problemer med brugerbeskyttelsen, især i tilfælde af udfordringer, som ikke var forudset af de oprindelige softwareudviklere

b)  den høje volatilitet af virtuelle valutaer og muligheden for spekulationsbobler og manglen på traditionelle former for lovbestemt tilsyn, sikkerhed og beskyttelsesmekanismer, der er problemer, som indebærer udfordringer for forbrugere

c)  reguleringsmyndighedernes til tider begrænsede kapacitet på området ny teknologi, hvilket kan gøre det vanskeligt at fastlægge passende sikkerhedsforanstaltninger i tide for at sikre, at DLT-applikationerne fungerer korrekt og pålideligt, når eller endog inden de bliver så store, at de bliver systemisk relevante

d)  den juridiske usikkerhed omkring nye anvendelser af DLT;

e)  energiforbruget ved at drive visse virtuelle valutaer, der i forbindelse med bitcoin ifølge rapporten fra den britiske regerings ledende videnskabelige rådgiver om DLT anslås til at overstige 1 GW, hvilket vil medføre et krav om investeringer i forskning i og fremme af mere effektive former for mekanismer til kontrol af transaktioner

f)  manglen på tilstrækkelig gennemsigtig og nemt tilgængelig teknisk dokumentation om, hvordan specifikke virtuelle valutaer og andre DLT-ordninger fungerer;

g)  de potentielle kilder til finansiel ustabilitet, der kan være forbundet med afledte produkter, der er baseret på en ringe forståelse af virtuelle valutaers karakteristika

h)  de mulige langsigtede fremtidige begrænsninger for pengepolitikkens effektivitet, hvis private ordninger for virtuelle valutaer blev anvendt i vidt omfang som en erstatning for en officiel fiat-valuta

i)  potentialet for transaktioner på det "sorte marked", hvidvaskning af penge, terrorfinansiering(24) og skattesvig og -unddragelse og andre kriminelle aktiviteter baseret på den "pseudonymitet" og "serviceblanding", som nogle af disse tjenester tilbyder og den decentrale karakter af visse virtuelle valutaer, idet det dog bør huskes på, at sporbarheden af transaktioner med kontanter som regel er endnu lavere

3.  mener, at håndteringen af disse risici vil kræve en styrkelse af reguleringskapaciteten, herunder den tekniske ekspertise og udvikling af en solid retlig ramme, som holder trit med innovationen, således at man kan påregne en rettidig og målrettet respons, hvis og når anvendelsen af visse DLT-applikationer bliver systemisk relevant;

4.  påpeger dog, at hvis der vedtages regulering på et meget tidligt tidspunkt, er den muligvis ikke tilpasset en situation, der er under løbende forandring, og kan sende et forkert signal til offentligheden om virtuelle valutaers fordele eller sikkerhed;

Anvendelse af DLT til andre formål end betalinger

5.  bemærker, at DLT's mulighed for at fremskynde, decentralisere, automatisere og standardisere datadrevne processer med lavere omkostninger rummer et potentiale for radikalt at ændre den måde, hvorpå aktiver overføres og data opbevares, med konsekvenser for både den private og den offentlige sektor, sidstnævnte i sine tre roller: som henholdsvis tjenesteudbyder, tilsynsmyndighed og lovgiver;

6.  påpeger, at clearings-, afviklings- og andre efterhandelsrelaterede administrationsprocesser i øjeblikket koster den globale finansielle sektor langt over 50 mia. EUR om året(25) og at dette samt omstruktureringsprocesser for banker er områder, hvor anvendelsen af DLT kan komme til at sætte nye standarder med hensyn til effektivitet, hastighed og robusthed, men vil også skabe nye reguleringsmæssige udfordringer;

7.  fremhæver i denne forbindelse, at der er iværksat flere initiativer af aktører i den private sektor og opfordrer kompetente myndigheder både på europæisk og nationalt plan til at overvåge sådanne initiativer;

8.  bemærker desuden, at DLT kan bruges til at øge dataudveksling, gennemsigtighed og tillid, ikke kun mellem regering og borgere men også mellem aktører i den private sektor og kunder;

9.  anerkender DLT's stadig uudnyttede potentiale, der rækker langt ud over den finansielle sektor, herunder crypto-equity-crowdfunding og tvistbilæggelse, navnlig i finanssektoren og inden for retsvæsenet og potentialet ved intelligente kontrakter kombineret med digitale underskrifter, applikationer, der giver mulighed for øget datasikkerhed og synergier med udviklingen af tingenes internet;

10.  understreger den dynamik, som blockchain-teknologier genererer i erhvervsmiljøer, samt potentialet for omstilling i realøkonomien på lang sigt;

11.  anerkender DLT's potentiale med hensyn til at hjælpe regeringer med at bekæmpe hvidvaskning af penge, svig og korruption;

12.  tilskynder offentlige institutioner til at afprøve DLT-systemer efter at have foretaget relevante konsekvensanalyser med henblik på at forbedre leveringen af tjenesteydelser til borgerne og e-forvaltningsydelser i overensstemmelse med EU's databeskyttelsesregler; tilskynder offentlige institutioner til at undgå "lock-in"-effekter, som kan være forbundet med afhængighed af proprietære DLT-ordninger; anerkender navnlig DLT's potentiale med hensyn til forbedringer af tingbogsregistre;

13.  henstiller til, at offentlige institutioner og kompetente myndigheder, der har til opgave at analysere store mængder data, undersøger muligheden for at benytte tidstro, DLT-baserede tilsyns- og rapporteringsværktøjer som led i en reguleringsteknisk (RegTech-) dagsorden i og uden for den finansielle sektor, herunder for i det mindste at reducere det store momsgab i Unionen(26);

Intelligent regulering med henblik på at fremme innovation og værne om integritet

14.  opfordrer til en proportional reguleringsmæssig tilgang på EU-plan, der ikke kvæler innovationen i fødslen eller pålægger den unødvendige udgifter, samtidig med at man tager de reguleringsmæssige udfordringer alvorligt, som den udbredte brug af virtuelle valutaer og DLT kan medføre;

15.  fremhæver lighederne mellem distributed ledger-teknologien (DLT), der består af et sæt punkter, som er en del af et system med en fælles database, og World Wide Web, der er defineret som et globalt sæt ressourcer, der er logisk indbyrdes forbundne via hyperlinks; bemærker, at både DLT og WWW er baseret på internettet, et globalt system af indbyrdes forbundne processorer, personlige computere og trådløse computernetværk;

16.  minder om, at internettet på trods af flere forsøg på at fremme en tilgang for flere interessenter, stadig styres af National Telecommunications and Information Administration, et agentur under USA's handelsministerium;

17.  glæder sig over oprettelsen af en dynamisk koalition vedrørende blockchain-teknologierne på Internet Governance Forum og opfordrer Kommissionen til at fremme en delt og inkluderende styring af DLT for at undgå de problemer, man tidligere er stødt på under udviklingen af internettet;

18.  påpeger, at anvendelsen af centrale EU-retsakter såsom EMIR-forordningen, CSD-forordningen, SFD-direktivet, MiFID-direktivet, MiFIR-forordningen, UCITS-direktivet og FAIF-direktivet vil kunne danne en lovgivningsmæssig ramme i linje med udøvende aktiviteter, uafhængigt af den underliggende teknologi, selv om virtuelle valutaer og DLT-baserede applikationer ekspanderer til nye markeder og udvider deres aktiviteter; bemærker imidlertid, at mere skræddersyet lovgivning vil være nødvendig;

19.  bifalder Kommissionens forslag om at inkludere vekslingsplatforme for virtuelle valutaer i hvidvaskningsdirektivet for at fjerne muligheden for den anonymitet, der er forbundet med disse platforme; forventer, at ethvert forslag i denne forbindelse vil være målrettet, begrundet ved hjælp af en fuldstændig analyse af de risici, der er forbundet med virtuelle valutaer og baseret på en dybdegående konsekvensvurdering;

20.  anbefaler Kommissionen at gennemføre en omfattende analyse af virtuelle valutaer og på grundlag af denne vurdering, og hvis det er nødvendigt, at overveje en revision af den relevante EU-lovgivning om betalinger, herunder direktivet om betalingskonti, betalingstjenestedirektivet og direktivet om elektroniske penge i lyset af de nye muligheder, som de nye teknologiske udviklinger, herunder virtuelle valutaer og DLT, giver for yderligere at øge konkurrencen og sænke transaktionsomkostningerne, herunder ved hjælp af forbedret interoperabilitet og eventuelt også via fremme af en universel, ikke-proprietær elektronisk tegnebog;

21.  bemærker, at der i Europa, som ikke mindst som en reaktion på de finansielle kriser og de tilhørende problemer med kreditstramninger, er blevet oprettet flere virtuelle lokale valutaer; anmoder indtrængende om især at være omhyggelig med at definere virtuelle valutaer i forbindelse med ethvert fremtidigt forslag til lovgivning med henblik på i behørig grad at tage højde for "lokale valutaer" af almennyttig karakter, der ofte har begrænset ombyttelighed, og som har store sociale og miljømæssige fordele, og for at undgå uforholdsmæssig regulering på dette område, så længe at beskatning hverken undgås eller omgås;

22.  opfordrer til oprettelse af en horisontal DLT-taskforce (TF DLT) under ledelse af Kommissionen, bestående af tekniske eksperter og reguleringseksperter for at:

i)  levere den nødvendige tekniske og administrative ekspertise på tværs af relevante DLT-applikationer, samle interessenter og støtte de relevante offentlige aktører på EU-plan og i medlemsstaterne i deres bestræbelser på at overvåge anvendelsen af DLT på europæisk plan og verdensplan

ii)  fremme opmærksomhed og analysere fordele og risici – herunder for slutbrugere – ved DLT-applikationer for bedst muligt at udnytte deres potentiale, herunder ved at søge at finde frem til et sæt centrale egenskaber ved DLT-ordninger af almen interesse, såsom ikke-proprietære åbne standarder og ved at finde frem til standarder for bedste praksis, når sådanne standarder udvikles

iii) støtte en rettidig, velinformeret og proportional respons på de nye muligheder og udfordringer, som opstår i takt med indførelsen af DLT-applikationer, herunder ved hjælp af en køreplan for fremtidige tiltag på EU-plan og i medlemsstaterne, som vil omfatte en vurdering af eksisterende EU-lovgivning med henblik på om nødvendigt at opdatere den som reaktion på en betydelig og systemisk anvendelse af DLT, ved også at behandle forbrugerbeskyttelsesspørgsmål og systemiske udfordringer;

iv) udvikle stresstests for alle relevante aspekter ved virtuelle valutaer og andre DLT-ordninger, som kommer op på et anvendelsesniveau, som vil gøre dem systemisk vigtige for stabiliteten;

23.  understreger betydningen af, at forbrugerne udviser omtanke, men også at der er gennemsigtighed og tryghed omkring anvendelsen af virtuelle valutaer; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne og branchen for virtuelle valutaer at udarbejde retningslinjer med det mål at sikre, at korrekte, klare og fyldestgørende oplysninger stilles til rådighed for nuværende og fremtidige brugere af virtuelle valutaer, så de kan træffe velinformerede beslutninger, og således øge gennemsigtigheden af ordninger for virtuelle valutaer med hensyn til, hvordan de er organiseret og drevet, og hvordan de adskiller sig fra regulerede og tilsynsunderlagte betalingssystemer med hensyn til forbrugerbeskyttelse;

24.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1)

http://www.bis.org/cpmi/publ/d137.pdf

(2)

http://www.bankofengland.co.uk/publications/Documents/quarterlybulletin/2014/qb14q3digitalcurrenciesbitcoin2.pdf

(3)

https://www.eba.europa.eu/documents/10180/657547/EBA-Op-2014-08+Opinion+on+Virtual+Currencies.pdf

(4)

https://www.ecb.europa.eu/pub/pdf/other/virtualcurrencyschemesen.pdf

(5)

http://ec.europa.eu/justice/newsroom/criminal/news/160202_en.htm

(6)

http://europa.eu/rapid/press-release_IP-15-5592_en.htm

(7)

http://publications.jrc.ec.europa.eu/repository/bitstream/JRC97043/the%20digital%20agenda%20of%20virtual%20currencies_final.pdf

(8)

http://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2016/02/12-conclusions-terrorism-financing/

(9)

http://curia.europa.eu/juris/documents.jsf?pro=&lgrec=de&nat=or&oqp=&lg=&dates=&language=da&jur=C%2CT%2CF&cit=none%252CC%252CCJ%252CR%252C2008E%252C%252C%252C%252C%252C%252C%252C%252C%252C%252Ctrue%252Cfalse%252Cfalse&num=C-264%252F14&td=%3BALL&pcs=Oor&avg=&page=1&mat=or&jge=&for=&cid=214686

(10)

http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A62014CC0264

(11)

https://www.esma.europa.eu/sites/default/files/library/2015/11/2015-532_call_for_evidence_on_virtual_currency_investment.pdf

(12)

http://www.europarl.europa.eu/RegData/bibliotheque/briefing/2014/140793/LDM_BRI(2014)140793_REV1_EN.pdf

(13)

https://www.europol.europa.eu/sites/default/files/publications/changes_in_modus_operandi_of_is_in_terrorist_attacks.pdf

(14)

http://www.fatf-gafi.org/media/fatf/documents/reports/virtual-currency-key-definitions-and-potential-aml-cft-risks.pdf

(15)

http://www.oecd.org/daf/fin/financial-markets/The-Bitcoin-Question-2014.pdf

(16)

https://www.imf.org/external/pubs/ft/sdn/2016/sdn1603.pdf

(17)

https://www.gov.uk/government/uploads/system/uploads/attachment_data/file/492972/gs-16-1-distributed-ledger-technology.pdf

(18)

http://www.bis.org/cpmi/publ/d137.pdf

(19)

http://coinmarketcap.com/

(20)

Se bl.a.: http://www.coindesk.com/state-of-Bitcoin-blockchain-2016/

(21)

https://www.eba.europa.eu/documents/10180/657547/EBA-Op-2014-08+Opinion+on+Virtual+Currencies.pdf

(22)

https://remittanceprices.worldbank.org/sites/default/files/rpw_report_december_2015.pdf

(23)

 http://web.worldbank.org/WBSITE/EXTERNAL/TOPICS/EXTFINANCIALSECTOR/0,,contentMDK:22383199~pagePK:210058~piPK:210062~theSitePK:282885,00.html

(24)

Selv om der er et potentiale for anvendelse af virtuelle valutaer til terrorfinansiering, har Europol for nylig (18. januar 2016) påpeget, at selv om der har været rapporter fra tredjeparter om terroristers brug af anonyme valutaer såsom bitcoin til at finansiere deres aktiviteter, er dette ikke blevet bekræftet af politimyndighederne.

(25)

https://www.gov.uk/government/uploads/system/uploads/attachment_data/file/492972/gs-16-1-distributed-ledger-technology.pdf

(26)

http://europa.eu/rapid/press-release_IP-15-5592_en.htm


BEGRUNDELSE

Syv år efter lanceringen af bitcoin, den første og mest udbredte virtuelle valuta, tyder alt på, at den underliggende nyskabelse, nemlig distributed ledger-teknologien (DLT), vil skabe store forandringer, såvel i den finansielle sektor som udenfor. Der er tale om en hurtig, robust og relativ sikker teknologi, der i princippet gør det muligt at registrere enhver form for transaktion sammen med de forudgående transaktioner i en "distribueret regnskabsbog". Investeringerne i DLT er kraftigt stigende, og visse af dens applikationer kan hurtigt blive systemiske. Da der stadig er ubesvarede spørgsmål vedrørende rækkevidden af denne igangværende teknologiske omstillingsproces og de betydelige muligheder samt ikke ubetydelige risici, der er forbundet hermed, kommer denne første betænkning fra Europa-Parlamentet om virtuelle valutaer og DLT til rette tid.

Et teknologisk landskab under hastig forandring

De vigtigste af de muligheder, som virtuelle valutaer og DLT indebærer på betalingsområdet, består i reducerede transaktionsomkostninger og øget brugervenlighed i kombination med modstandsdygtighed og varierende grader af privatlivsbeskyttelse. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at transaktionsomkostningerne ved betalinger fortsat er overraskende høje. Gennemsnitligt sluges mere end 7% af værdien af grænseoverskridende pengeoverførsler af omkostninger, en andel som både G20 og G8 har forpligtet sig til at nedbringe væsentligt. Men mere konkurrencedygtige transaktionsomkostninger kan og bør også opnås inden for det indre marked. På mellemlang sigt kan konkurrencen styrkes yderligere gennem indførelse af en ikke-proprietær og interoperabel fælles tegnebog.

Imidlertid vil en stor del af DLT-potentialet formentlig blive udfoldet uden for betalingssektoren. Efterhandels-administration nævnes i betænkningen som et oplagt eksempel på, hvordan DLT kan bruges i den private sektor. Mere generelt forventes det, at der navnlig vil blive udviklet applikationer på områder, hvor pålidelighed, bevis for identitet og ejerskab og standardisering er vigtige faktorer: intelligente kontrakter, overdragelse af intellektuel ejendomsret, forsyningskædestyring og en række offentlige tjenester, bør de potentielle muligheder for at benytte DLT til at reducere momsgabet, der i øjeblikket ligger på 168 mia. EUR, undersøges som led i en RegTech-agenda(1).

Ikke blot mulighederne, men også risiciene ved virtuelle valutaer og DLT vil først fremstå mere klart, efterhånden som deres brug bliver mere udbredt. Dog er visse væsentlige risici allerede er blevet tydelige, f.eks. risikoen for misbrug af visse applikationer til kriminelle formål, herunder hvidvaskning af penge og terrorfinansiering(2). Da DLT desuden sandsynligvis vil blive brugt på en række systemisk vigtige områder, vil systemernes funktions- og modstandsdygtighed skulle sikres gennem solide styrings- og tilsynsmekanismer. Endelig vil spørgsmålet om forbrugerbeskyttelse formentlig komme til at spille en fremtrædende rolle i en række applikationer.

Intelligent regulering for DLT

Nøglen til intelligent regulering i et sådant dynamisk, innovativt miljø ligger i, at reguleringsmyndigheden udvikler tilstrækkelig kapacitet, herunder teknisk ekspertise. En forebyggende, hårdhændet regulering, som kvæler vækst, kan og bør undgås. En sådan smart regulering baseret på analytisk ekspertise og proportionalitet må imidlertid ikke forveksles med en lempelig regulering: Hurtige og kraftfulde lovgivningsmæssige foranstaltninger skal være en del af værktøjskassen, således at man, hvis og når det bliver nødvendigt, kan imødegå risici, før de bliver af systemisk karakter. Med henblik på at sikre den reguleringsmæssige kapacitet, der er nødvendig for denne fremgangsmåde, opfordrer ordføreren til, at der oprettes en horisontal DLT-taskforce under ledelse af Kommissionen.

(1)

Pressemeddelelse fra Kommission, http://europa.eu/rapid/press-release_MEMO-15-5593_en.htm

(2)

Se den nylige "handlingsplan med henblik på at styrke bekæmpelsen af finansiering af terrorisme", http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?qid=1455113825366&uri=CELEX:52016DC0050


UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (21.4.2016)

til Økonomi- og Valutaudvalget

om virtuelle valutaer

(2016/2007(INI))

Ordfører for udtalelse: Ulrike Trebesius

FORSLAG

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  påpeger, at sektoren og teknologien for virtuelle valutaer endnu er i sin vorden;

2.  påpeger, at sektoren og teknologien for virtuelle valutaer er innovative teknologier, der ikke udvikles på basis af eksisterende infrastruktur;

3.  anerkender de potentielle fordele, som virtuelle valutaer og teknologierne herfor indebærer for forbrugere, virksomheder, velgørende organisationer og økonomien som helhed, herunder øget hastighed og effektivitet og færre omkostninger ved betalinger og finansielle overførsler, især på tværs af grænserne, og som potentielt kan øge den finansielle integration og lette adgangen til finansiering og økonomiske ressourcer for erhvervslivet og SMV'erne; konstaterer desuden, at brugen af virtuelle valutaer og "distributed ledger"-teknologier (DLT) har bidraget positivt til og lettet mikrobetalinger i forbindelse med varekøb online;

4.  fremhæver, at virtuelle valutaer er det eneste betalingsmiddel ud over kontanter, som gør det muligt at afvikle mellemværender i realtid (modtageren får det fulde beløb på betalingstidspunktet);

5.  understreger vigtigheden af at skabe lige konkurrencevilkår på EU-plan med henblik på at frigøre og udfolde det værdifulde potentiale i DLT-teknologier, som kan anvendes på en lang række innovative områder og i en bred vifte af brancher og tjenester, bl.a. i form af "intelligente kontrakter", crypto-equity-crowdfunding og tvistbilæggelse, navnlig i finanssektoren og inden for retsvæsenet; opfordrer endvidere de offentlige myndigheder til at vurdere fordelene ved og udforske mulighederne for at anvende disse innovative teknologier på andre områder med det formål at give EU-borgerne bedre, hurtigere og mere effektive tjenester;

6.  anerkender, at virtuelle valutaer kan udgøre en risiko i forbindelse med kriminelle aktiviteter som f.eks. finansiering af terrorisme, hvidvaskning af penge, skatteunddragelse og skattesvig samt andre potentielle ulovlige aktiviteter og udfordringer; påpeger imidlertid, at ikke meget tyder på, at virtuelle valutaer har fået stor udbredelse som betalingsmiddel i forbindelse med kriminel aktivitet, og at sporbarheden af kontante transaktioner som regel er meget lavere end transaktioner med virtuelle valutaer;

7.  påpeger, at indehavere af virtuelle valutaer er sårbare over for ulovlige aktiviteter og udfordringer såsom svindelnumre, tyveri af virtuelle valutaer, cyberkriminalitet, hacking, funktionssvigt i software og hardware, bedrageri og bedrageriske konstruktioner, falske foregivender og urigtige anbringender; anmoder Kommissionen om at sikre, at der findes tilstrækkelige garantier og effektive retsmidler for forbrugere, som kan blive udsat for nogle af de nævnte risici i forbindelse med brug af virtuelle valutaer;

8.  anerkender, at brugen af virtuelle valutaer, der ikke er en national eller udenlandsk valuta, som alternativ til fiat-penge rummer potentielle risici for det finansielle system, såvel i reguleringsmæssig henseende som med hensyn til markedsovervågning og sikkerhed, ligesom det kan indebære risici og trusler for den finansielle integritet og en effektiv finansiel regulering; understreger, at risiciene for den finansielle stabilitet kan blive mere udtalte, efterhånden som de virtuelle valutaer bliver mere udbredte;

9.  anerkender, at personer, der ønsker at bevare deres velstand, kan benytte uafhængige valutaer såsom bitcoin i perioder med lave rentesatser eller som et bolværk i tider med økonomisk ustabilitet;

10.  bemærker, at der tidligere har været observeret store udsving i kurserne på visse virtuelle valutaer, og at der er potentielle risici for forbrugere, som bruger valutaerne; understreger, at der ikke findes nogen specifikke lovbestemmelser på EU-plan, som beskytter forbrugerne mod økonomiske tab, hvis en platform, der handler med eller besidder virtuelle valutaer, kommer i krise eller går konkurs; påpeger, at virtuelle valutaer kan securitiseres med underliggende aktiver; fremhæver behovet for forbrugerbeskyttelse i forbindelse med brug af virtuelle valutaer, navnlig hvad angår internetsikkerheden, de anvendte algoritmer, kontaktpersoner og kontaktoplysninger i tilfælde af forespørgsler eller problemer samt tydelige og letforståelige vilkår og betingelser, herunder klar information om risiciene og om den kendsgerning, at virtuelle valutaer og deres værdi ikke garanteres af nogen bank eller noget land; fremhæver, at virksomhederne i sektoren for virtuelle valutaer bør informere om disse potentielle problemer;

11.  anerkender de vanskeligheder og den usikkerhed, der er forbundet med at forudsige, hvordan virtuelle valutaer vil udvikle sig, og give et bud på, hvordan en konkret, mere langsigtet politik, der ikke kvæler innovationen, eventuelt kunne se ud; opfordrer Kommissionen til at udforme en sammenhængende og omfattende strategi på EU-plan med det formål at identificere fordele og ulemper ved virtuelle valutaer og teknologier herfor og give et bud på en langsigtet politik på området, samtidig med at den tager hensyn til nødvendigheden af at undgå fragmentering og forvridning af det indre marked, til princippet om bedre lovgivning og til nødvendigheden at fremme finansiel og teknologisk innovation og arbejde sammen med de relevante interessenter og virksomheder i branchen for at sikre, at EU forbliver attraktivt som centrum for F&U og marked for disse teknologier; fremhæver vigtigheden af en løbende overvågning og analyse af, hvordan virtuelle valutaer udvikler sig, og de politiske udfordringer, som de indebærer; foreslår, at der oprettes en taskforce under ledelse af Kommissionen, som skal understøtte de relevante offentlige og private aktører og samtidig evaluere og analysere hele udviklingspotentialet for virtuelle valutaer og DLT; opfordrer Kommissionen til at rette særlig opmærksomhed mod de algoritmer, der anvendes i virtuelle valutaer, og vurdere deres sikkerhed;

12.  opfordrer Kommissionen til at overveje betydningen af virtuelle valutaer og DLT'er for alle sektorer, herunder deres rolle i udviklingen af det digitale indre marked, med henblik på at give lovlige virksomheder i sektoren for virtuelle valutaer mulighed for at trives;

13.  anerkender, at vi stadig befinder os på et tidligt og skrøbeligt stadie, hvad angår udformning af effektive lovgivningsmæssige svar på udviklingen af virtuelle valutaer; understreger, at lovgiverne på nogle områder har gjort betragtelige fremskridt med hensyn til at udforme effektive svar; bemærker dog, at der stadig skal gøres et stort arbejde for at etablere effektive rammer for regulering af virtuelle valutaer på en måde, som sikrer mod risiciene, men samtidig ikke kvæler økonomisk og teknologisk innovation;

14.  understreger betydningen af, at forbrugerne udviser omtanke, men også at der er gennemsigtighed og tryghed omkring anvendelsen af virtuelle valutaer; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne og branchen for virtuelle valutaer at udarbejde retningslinjer med det mål at sikre, at korrekte, klare og fyldestgørende oplysninger stilles til rådighed for nuværende og fremtidige brugere af virtuelle valutaer, så de kan træffe velinformerede beslutninger, og således øge gennemsigtigheden af virtuelle valutaordninger med hensyn til, hvordan de er organiseret og drevet, og hvordan de adskiller sig fra regulerede og tilsynsunderlagte betalingssystemer med hensyn til forbrugerbeskyttelse; opfordrer branchen for virtuelle valutaer til i samarbejde med Kommissionen og medlemsstaterne at overveje at anvende de relevante krav vedrørende bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, som er fastsat i internationale standarder, på vekslingsplatforme for konvertible virtuelle valutaer og andre institutter, der opererer i skæringspunktet mellem aktiviteter vedrørende konvertible virtuelle valutaer og det regulerede finansielle system med fiat-valutaer, og anmoder Kommissionen om at overveje at udvide hvidvaskningsdirektivets anvendelsesområde til vekslingsplatforme for virtuelle valutaer.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

21.4.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

31

2

4

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Dita Charanzová, Carlos Coelho, Sergio Gaetano Cofferati, Lara Comi, Anna Maria Corazza Bildt, Nicola Danti, Dennis de Jong, Vicky Ford, Ildikó Gáll-Pelcz, Evelyne Gebhardt, Antanas Guoga, Sergio Gutiérrez Prieto, Robert Jarosław Iwaszkiewicz, Liisa Jaakonsaari, Philippe Juvin, Antonio López-Istúriz White, Marlene Mizzi, Robert Rochefort, Virginie Rozière, Christel Schaldemose, Andreas Schwab, Olga Sehnalová, Igor Šoltes, Ivan Štefanec, Mylène Troszczynski, Anneleen Van Bossuyt, Marco Zullo

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Lucy Anderson, Birgit Collin-Langen, Edward Czesak, João Pimenta Lopes, Julia Reda, Ulrike Trebesius, Lambert van Nistelrooij, Sabine Verheyen, Kerstin Westphal

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Georg Mayer


RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

26.4.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

54

1

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Gerolf Annemans, Hugues Bayet, Pervenche Berès, Esther de Lange, Markus Ferber, Jonás Fernández, Elisa Ferreira, Neena Gill, Roberto Gualtieri, Brian Hayes, Gunnar Hökmark, Danuta Maria Hübner, Cătălin Sorin Ivan, Othmar Karas, Georgios Kyrtsos, Alain Lamassoure, Philippe Lamberts, Werner Langen, Sander Loones, Bernd Lucke, Olle Ludvigsson, Ivana Maletić, Fulvio Martusciello, Bernard Monot, Luděk Niedermayer, Stanisław Ożóg, Dimitrios Papadimoulis, Sirpa Pietikäinen, Dariusz Rosati, Pirkko Ruohonen-Lerner, Alfred Sant, Molly Scott Cato, Peter Simon, Theodor Dumitru Stolojan, Paul Tang, Ramon Tremosa i Balcells, Ernest Urtasun, Marco Valli, Cora van Nieuwenhuizen, Jakob von Weizsäcker, Pablo Zalba Bidegain, Marco Zanni

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Matt Carthy, Philippe De Backer, Mady Delvaux, Ashley Fox, Marian Harkin, Ian Hudghton, Sophia in ‘t Veld, Syed Kamall, Krišjānis Kariņš, Paloma López Bermejo, Emmanuel Maurel, Siôn Simon, Romana Tomc

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Daniela Aiuto, Virginie Rozière

Juridisk meddelelse