Procedure : 2016/2003(IMM)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0180/2016

Indgivne tekster :

A8-0180/2016

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 26/05/2016 - 6.4
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0231

BETÆNKNING     
PDF 254kWORD 66k
23.5.2016
PE 580.588v02-00 A8-0180/2016

om anmodning om ophævelse af Gianluca Buonannos immunitet

(2016/2003(IMM))

Retsudvalget

Ordfører: Evelyn Regner

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE
 RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om anmodning om ophævelse af Gianluca Buonannos immunitet

(2016/2003(IMM))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til anmodning af 20. november 2015 om tilladelse til at indhente oplysninger fra telefonselskaber vedrørende telefontrafikken for et nummer benyttet af Gianluca Buonanno, som er fremsendt af vicestatsadvokaten ved retten i Vercelli (Italien) i forbindelse med en straffesag indledt ved retten i Vercelli på vegne af Gianluca Buonanno i relation til nogle telefontrusler, han hævder at have modtaget fra en ukendt person på sit mobiltelefonnummer den 14. april 2015 (ref. nr. 2890/15 R.G.N.R. mod. 44), og hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 14. december 2015,

–  der har hørt Gianluca Buonanno, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 5,

–  der henviser til artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

–  der henviser til de domme, som Den Europæiske Unions Domstol har afsagt den 12. maj 1964, 10. juli 1986, 15. og 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011 og 17. januar 2013(1),

–  der henviser til artikel 68 i Den Italienske Republiks forfatning,

–  der henviser til artikel 4 i lov nr. 140 af 20. juni 2003 om bestemmelser til gennemførelse af forfatningens artikel 68 og om retsforfølgning af personer i høje embeder(2),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 9,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0180/2016),

A.  der henviser til, at vicestatsadvokaten ved retten i Vercelli har fremsendt en anmodning om tilladelse til at indsamle oplysninger fra telefonselskaber vedrørende fortegnelser over telefonsamtaler for et nummer benyttet af et medlem af Europa-Parlamentet, der er valgt i Italien, Gianluca Buonanno, i forbindelse med en straffesag indledt ved retten i Vercelli på vegne af det pågældende medlem i relation til nogle telefontrusler, han hævder at have modtaget fra en ukendt person på sit mobiltelefonnummer den 14. april 2015;

B.  der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling;

C.  der henviser til, at artikel 68 i Den Italienske Republiks forfatning bestemmer, at "Et medlem af parlamentet kan ikke uden tilladelse fra det kammer, som vedkommende tilhører, underkastes visitation eller husundersøgelse, anholdes eller på anden måde berøves sin personlige frihed, medmindre der er tale om fuldbyrdelse af en endelig straffedom, eller medmindre han pågribes i færd med at begå en lovovertrædelse, for hvilken anholdelse på fersk gerning er obligatorisk. En sådan tilladelse kræves også, hvis et parlamentsmedlems samtaler eller kommunikation under nogen som helst form ønskes aflyttet, eller vedkommendes post ønskes beslaglagt.";

D.  der henviser til, at det i artikel 4 i lov nr. 140 af 20. juni 2003 om bestemmelser til gennemførelse af forfatningens artikel 68 og om retsforfølgning af personer i høje embeder bl.a. fastslås, at den kompetente myndighed, når det er nødvendigt at indsamle oplysninger om et parlamentsmedlems telefontrafik, bør anmode om en tilladelse fra det kammer, som vedkommende er medlem af;

E.  der henviser til, at anmodningen om ophævelse af Gianluca Buonannos immunitet vedrører undersøgelsesmyndighedens adgang til fortegnelser over telefonsamtaler for medlemmets mobiltelefonnummer på den dato, hvor han hævder at have modtaget telefonopkald med trusler;

F.  der henviser til, at vicestatsadvokaten ved retten i Vercelli i sin anmodning om ophævelse af immuniteten medgiver, at det ikke er klart, om dette parlamentariske privilegium også bør gælde i tilfælde, hvor parlamentsmedlemmet angiveligt er offer for en forbrydelse; han konkluderer ikke desto mindre, at den bedste fortolkning af den nationale lovgivning er, at det pågældende privilegium bør gælde for parlamentsmedlemmer uanset deres processuelle stilling; han henviser dog ikke til national retspraksis til støtte for sin konklusion;

G.  der henviser til, at det ikke tilkommer Europa-Parlamentet at fortolke de nationale regler om parlamentsmedlemmers privilegier og immuniteter; det forekommer dog hensigtsmæssigt at minde om, at formålet med artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter først og fremmest er at sikre parlamentsmedlemmernes uafhængighed ved at forhindre, at der under Parlamentets mødeperioder kan udøves pression over for dem i form af trusler om arrestation eller strafforfølgning; det er i det foreliggende tilfælde ubestrideligt, at der ikke er blevet udøvet pression over for det pågældende medlem, da sagen vedrører nogle påståede trusler, som medlemmet selv har oplyst om som offer for telefontrusler;

H.  der henviser til, at vicestatsadvokaten ved retten i Vercelli på baggrund af ovenstående ikke synes at have behøvet at anmode om tilladelse fra Europa-Parlamentet til at beslutte at indhente oplysninger vedrørende Gianluca Buonannos telefontrafik den 14. april 2015;

I.  der henviser til, at det på trods af ovenstående af hensyn til retssikkerheden forekommer hensigtsmæssigt at imødekomme anmodningen om tilladelse fra vicestatsadvokaten ved retten i Vercelli ud fra et forsigtighedsprincip;

1.  vedtager at ophæve Gianluca Buonannos immunitet;

2.  pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til vicestatsadvokaten ved retten i Vercelli og Gianluca Buonnano.

(1)

Dom af 12. maj 1964, Wagner mod Fohrmann og Krier, 101/63, ECLI:EU:C:1964:28; Domstolens dom af 10. juli 1986, Wybot mod Faure m.fl., 149/85, ECLI:EU:C:1986:310; Rettens dom af 15. oktober 2008, Mote mod Parlamentet, T-345/05, ECLI:EU:T:2008:440; Domstolens dom af 21. oktober 2008, Marra mod De Gregorio og Clemente, C-200/07 og C-201/07, ECLI:EU:C:2008:579; Rettens dom af 19. marts 2010, Gollnisch mod Parlamentet, T-42/06, ECLI:EU:T:2010:102; Domstolens dom af 6. september 2011, Patriciello, C-163/10, ECLI:EU:C:2011:543; Rettens dom af 17. januar 2013, Gollnisch mod Parlamentet, T-346/11 og T-347/11, ECLI:EU:T:2013:23.

(2)

Legge n. 140, disposizioni per l’attuazione dell’articolo 68 della Costituzione nonché in materia di processi penali nei confronti delle alte cariche dello Stato, af 20. juni 2003 (GURI nr. 142 af 21. juni 2003).


RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

23.5.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

9

0

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Marie-Christine Boutonnet, Jean-Marie Cavada, Kostas Chrysogonos, Mady Delvaux, Dietmar Köster, Gilles Lebreton, Evelyn Regner, Pavel Svoboda, Tadeusz Zwiefka

Juridisk meddelelse