Procedure : 2015/2280(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0202/2016

Indgivne tekster :

A8-0202/2016

Forhandlinger :

PV 12/09/2016 - 19
CRE 12/09/2016 - 19

Afstemninger :

PV 13/09/2016 - 4.2
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0321

BETÆNKNING     
PDF 553kWORD 152k
9.6.2016
PE 577.064v02-00 A8-0202/2016

om europæisk territorialt samarbejde - bedste praksis og innovative foranstaltninger

(2015/2280(INI))

Regionaludviklingsudvalget

Ordfører for udtalelse: Iskra Mihaylova

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om europæisk territorialt samarbejde - bedste praksis og innovative foranstaltninger

(2015/2280(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, især afsnit XVIII,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (herefter "forordningen om fælles bestemmelser")(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige bestemmelser vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 af 17. december 2013 om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1302/2013 af 17. december 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 1082/2006 om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS) , for så vidt angår klarhed, forenkling og forbedring af oprettelsen af sådanne grupper og af deres funktion(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2014 af 11. marts 2014 om fælles regler og procedurer for gennemførelse af instrumenterne til finansiering af Unionens optræden udadtil(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 231/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA II)(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 232/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et europæisk naboskabsinstrument(7),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(8),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(9),

–  der henviser til "EU's territoriale dagsorden 2020 – Hen imod et inklusivt, intelligent og bæredygtigt Europa bestående af forskelligartede regioner", vedtaget på det uformelle ministermøde for ministre med ansvar for fysisk planlægning og territorial udvikling den 19. maj 2011 i Gödöllő, Ungarn,

–  der henviser til sin beslutning af 14. januar 2014 om medlemsstaternes evne til at sikre en effektiv og rettidig start på den nye programperiode for samhørighedspolitikken(10),

–  der henviser til sin beslutning af 27. november 2014 om forsinkelser i opstarten af samhørighedspolitikken 2014-2020(11),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2014 med titlen "En investeringsplan for Europa" (COM(2014)0903),

–  der henviser til den sjette rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed (COM(2014)0473),

–  der henviser til sin beslutning af 9. september 2015 om "Investering i job og vækst: fremme af økonomisk, social og territorial samhørighed i Unionen"(12),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen "Europa 2020 – En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2010)2020),

–  der henviser til sin beslutning af 28. oktober 2015 om samhørighedspolitikken og midtvejsrevisionen af Europa 2020-strategien(13),

–  der henviser til sin beslutning af 26. november 2015 med titlen "Hen imod forenkling og resultatorienteret tilgang i samhørighedspolitikken for perioden 2014-2020"(14),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 af 25. juni 2015 om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter og om ændring af forordning (EU) nr. 1291/2013 og (EU) nr. 1316/2013 — Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer(15),

–  der henviser til Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om merværdien af makroregionale strategier (COM(2013)0468) og til de relevante rådskonklusioner af 22. oktober 2013,

–  der henviser til studiet fra sit Generaldirektorat for Interne Politikker (Temaafdeling B — Struktur- og Samhørighedspolitik) fra januar 2015 med titlen "New Role of Macro-Regions in European Territorial Cooperation",

–  der henviser til studiet fra sit Generaldirektorat for Interne Politikker (Temaafdeling B — Struktur- og Samhørighedspolitik) fra juli 2015 med titlen "European Grouping of Territorial Cooperation as an instrument for promotion and improvement of territorial cooperation in Europe",

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. februar 2016 med titlen "Investeringsplan for Europa: Ny vejledning om muligheder for at kombinere de europæiske struktur- og investeringsfonde med Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI)";

–  der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 27. juli 2012 med titlen "Finansielle instrumenter til territorial udvikling",

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. december 2015 med titlen "Investering i job og vækst — maksimering af bidraget fra de europæiske struktur- og investeringsfonde" (COM(2015)0639),

–  der henviser til Regionsudvalgets erklæring af 2. september 2015 med titlen "25 år med Interreg: ny fremdrift i det grænseoverskridende samarbejde"(16),

–  der henviser til Regionsudvalgets udtalelse fra december 2015 med titlen "Territorial vision 2050, hvilken fremtid?",

–  der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 17. december 2015 med titlen "Styrkelse af det grænseoverskridende samarbejde: Er der behov for bedre lovgivningsmæssige rammer?",

–  der henviser til baggrundsdokumentet fra det luxembourgske formandskab for Rådet "Looking back on 25 years of Interreg and preparing the future of territorial cooperation",

–  der henviser til Rådets konklusioner om "25 år med Interreg: bidraget til samhørighedspolitikken",

–  der henviser til initiativet fra det luxembourgske formandskab om specifikke juridiske bestemmelser for grænseregionerne med henblik på at imødekomme disse områders behov og udfordringer, der har titlen "Tool for the attribution and application of specific provisions in cross-border regions"(17),

–  der henviser til Kommissionens offentlige høring over hele EU om de tilbageværende hindringer for grænseoverskridende samarbejde, der blev iværksat den 21. september 2015 i anledning af den europæiske samarbejdsdag(18),

–  der henviser til resultaterne af den første Eurobarometerundersøgelse nogensinde, som Kommissionen foretog i 2015 for at indkredse og kortlægge holdningerne blandt borgere, der bor i grænseområderne, med henblik på at opnå mere målrettede EU-interventioner(19),

–  der henviser til OECD's rapport fra 2013 med titlen "Regions and Innovation: collaborating across borders" (Regioner og innovation: samarbejde på tværs af grænserne),

–  der henviser til Regionsudvalgets rapport med titlen "EGTS-overvågningsrapport 2014 — Gennemførelse af Europa 2020-strategien"(20),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget (A8-0202/2016),

A.  der henviser til, at omkring 38% af Europas befolkning bor i grænseområder, og at EU står over for en større økonomisk, finansiel og social krise, der navnlig rammer kvinder på alle fronter; der henviser til, at EU må inddrage ligestilling mellem kønnene som et hovedelement i alle former for politik og praksis vedrørende europæisk territorialt samarbejde;

B.  der henviser til, at det overordnede mål for det europæiske territoriale samarbejde er at mindske de nationale grænsers indflydelse med henblik på at reducere uligheden mellem regionerne ved at fjerne de resterende hindringer for investering og samarbejde på tværs af grænserne, styrke samhørigheden og fremme en harmonisk økonomisk, social, kulturel og territorial udvikling i EU som helhed;

C.  der henviser til, at europæisk territorialt samarbejde er en integrerende del af samhørighedspolitikken, fordi det styrker EU's territoriale samhørighed;

D.  der henviser til, at medlemsstaterne har mulighed for at gøre brug af det europæiske territoriale samarbejde til at imødegå de udfordringer, der følger af migrationskrisen;

E.  der henviser til, at der stadig kun er få europæiske borgere, der udnytter det fulde potentiale i EU's indre marked og den frie bevægelighed;

F.  der henviser til, at der i overensstemmelse med principperne om delt forvaltning, flerniveaustyring og partnerskab er blevet udviklet programmer for europæisk territorialt samarbejde gennem en kollektiv proces med deltagelse af en bred vifte af europæiske, nationale, regionale og lokale aktører for at tackle fælles udfordringer på tværs af grænserne og fremme udvekslingen af god praksis;

G.  der henviser til, at der er behov for fælles overvejelser om strukturen i det europæiske territoriale samarbejde efter 2020;

Europæisk merværdi af det europæiske territoriale samarbejde, bedste praksis og bidrag til målene i Europa 2020-strategien

1.  bemærker, at det europæiske territoriale samarbejde er blevet et af de to lige vigtige mål for samhørighedspolitikken 2014-2020, med sin egen forordning; understreger imidlertid, at budgettet for det europæiske territoriale samarbejde på 10,1 mia. EUR kun udgør 2,8 % af budgettet for samhørighedspolitikken, hvilket ikke står i forhold til de store udfordringer, som det europæiske territoriale samarbejde står over for, og det afspejler heller ikke den store europæiske merværdi, som det europæiske territoriale samarbejde skaber; minder i denne forbindelse om Parlamentets skuffelse over resultatet af forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2014-2020 med hensyn til nedskæringen i bevillingerne til det europæiske territoriale samarbejde; mener, at et større budget til det europæiske territoriale samarbejde i den næste programmeringsperiode vil forøge samhørighedspolitikkens merværdi; opfordrer til større respekt for artikel 174 i TEUF om territorial samhørighed, navnlig med hensyn til landdistrikter, områder i en industriel overgangsproces, regioner, der lider af alvorlige naturbetingede eller demografiske handicaps af permanent art, såsom regionerne i den yderste periferi, de nordligste meget tyndt befolkede områder samt ø-områder, grænseområder og bjergområder; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at være særlig opmærksom på de geografisk og demografisk dårligst stillede områder, når samhørighedspolitikken gennemføres;

2.  bemærker, at det europæiske territoriale samarbejde i overensstemmelse med Europa 2020-målene er blevet ændret med henblik på at opnå en større virkning ved at fokusere på tematisk koncentration og resultatorientering, uden at det går ud over hensynet til de territoriale aspekter og mulighederne for at videreføre de regionale prioriteringer; mener, at der er må gives yderligere opmærksomhed til de særlige karakteristika ved det europæiske territoriale samarbejde; opfordrer derfor til en bedre evaluering af programmerne for det europæiske territoriale samarbejde med henblik på at demonstrere deres virkning og merværdi;

3.  anerkender, at det grænseoverskridende samarbejde er et vigtigt redskab til udvikling af grænseregioner, der betragtes som sande laboratorier for europæiske integration; understreger, at det grænseoverskridende samarbejde i perioderne 2000-2006 og 2007-2013 var præget af, at man klart orienterede sig mod mere strategisk fokuserede prioriteter og opnåede bedste praksis inden for bedre konnektivitet og tilgængelighed, videns- og innovationsoverførsel, styrkelse af den regionale identitet, håndtering af miljøudfordringer, styrkelse af den institutionelle kapacitet, sundhedspleje, uddannelse, beskæftigelse og arbejdskraftsmobilitet samt beskyttelse af civilbefolkningen, etablering af nye og konsolidering af bestående partnerskaber;

4.  anerkender, at det tværnationale samarbejde har hjulpet med hensyn til at fremme forskning, innovation og vidensøkonomien, tilpasning til klimaforandringer og fremme af bæredygtig transport og mobilitet ved hjælp af tværnationale tilgange og har bidraget til at forbedre den institutionelle kapacitet; understreger, at en integreret territorial fremgangsmåde og internationalt samarbejde er af særlig betydning for beskyttelsen af miljøet, navnlig for så vidt angår vand, biodiversitet og energi;

5.  anerkender, at det mellemregionale samarbejde har gjort det muligt for byer og regioner at samarbejde om en række spørgsmål og temaer, bl.a. gennem udveksling af erfaring og god praksis, og at dette har forbedret effektiviteten i mange regionale og lokale politikker; mener, at der bør gøres noget ved de betydelige udviklingsforskelle mellem landdistrikter og byområder samt problemerne i storbyområder;

6.  mener, at effektivt grænseoverskridende og tværnationalt samarbejde gør et geografisk område mere attraktivt for erhvervsdrivende selskaber, idet de kan anvende lokalt, regionalt og grænseoverskridende potentiale samt menneskelige ressourcer så effektivt som muligt med henblik på bedre at imødekomme de erhvervsdrivende selskabers behov og forventninger, men også for at undgå udflytning af virksomheder til tredjelande, affolkning af EU-regioner og øget arbejdsløshed;

7.  er overbevist om, at det europæiske territoriale samarbejde giver en betydelig europæisk merværdi, idet det bidrager til at støtte fred, stabilitet og regional integration, bl.a. inden for rammerne af udvidelses- og naboskabspolitikken samt på verdensplan gennem formidling af bedste praksis; mener, at grænseoverskridende samarbejde kan give merværdi til håndteringen af migrationskrisen;

8.  påpeger, at ca. 41 % af EFRU's budget for europæisk territorialt samarbejde for 2014-2020(21) vil blive investeret i foranstaltninger til miljøforbedring, mens 27 % vil blive investeret i styrkelse af intelligent vækst, herunder forskning og innovation, og 13 % vil gå til fremme af inklusiv vækst gennem aktiviteter i forbindelse med beskæftigelse, uddannelse og erhvervsuddannelse, medens 33 programmer vil tage sigte på at forbedre de generelle forbindelser på tværs af grænserne; bemærker endvidere, at der vil blive afsat 790 mio. EUR til forbedring af den institutionelle kapacitet ved hjælp af etablering eller styrkelse af samarbejdsstrukturer og effektivisering af den offentlige service;

9.  understreger, at begrebet resultatorientering kræver, at Interreg-programmer sikrer et højt niveau af samarbejde på projektniveau og indfører en ny form for evaluering, idet det tager hensyn til det enkelte programs specifikke natur og bidrager til at nedbringe de administrative byrder for modtagere og forvaltningsmyndigheder; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og forvaltningsmyndighederne til at arbejde sammen og udveksle oplysninger og god praksis med henblik på at foretage vurderinger af og udstede retningslinjer for, hvordan resultatorienteringen kan tilpasses til det europæiske territoriale samarbejdes særlige karakteristika; anerkender, at den fulde merværdi ved programmerne under det europæiske territoriale samarbejde ikke kun kan evalueres med kvantitative indikatorer, og opfordrer Kommissionen til at indføre mere kvalitative indikatorer med henblik på bedre at afspejle de resultater, der opnås ved territorialt samarbejde;

10.  noterer sig med bekymring den sene vedtagelse af Interreg-programmerne og opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at mobilisere deres kræfter til en effektiv og vellykket gennemførelse af programmerne og til at fjerne hindringer for det grænseoverskridende samarbejde med henblik på at undgå de kritiske spørgsmål, som der allerede blev gjort opmærksom på i programmeringsperioden 2007-2013; opfordrer Kommissionen til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at fremskynde gennemførelsen af programmerne for europæisk territorialt samarbejde;

11.  beklager manglen på pålidelige grænseoverskridende data og dokumentation for effektiviteten af grænseoverskridende samarbejde med hensyn til rapportering om resultatrammen; opfordrer derfor Kommissionen, Eurostat og forvaltningsmyndighederne til at samarbejde om at fastsætte fælles evalueringskriterier og til i fællesskab at koordinere en fælles database og fastlægge metoder til tilvejebringelse, brug og udveksling af pålidelige data på tværs af grænserne; noterer sig de eksisterende udfordringer for gennemførelsen af integrerede territoriale fremgangsmåder, der skyldes den højst forskellige grad af beføjelser, som medlemsstaternes regionale og lokale myndigheder har;

12.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og forvaltningsmyndighederne til at oprette passende strukturerede overvågningssystemer og evalueringsplaner for bedre at kunne evaluere de opnåede resultater med hensyn til Europa 2020-målene og territorial integration;

Bidrag til territorial samhørighed

13.  understreger, at det europæiske territoriale samarbejde yder et betydeligt bidrag til styrkelse af EU's målsætning om territorial samhørighed ved at integrere forskellige sektorpolitikker på et territorialt grundlag; glæder sig over undersøgelsen "ET2050: Territorial Scenarios and Visions for Europe", der er udarbejdet af Det Europæiske Observationsnetværk for Territorial Udvikling og Samhørighed (ESPON) og kan fungere som referenceramme for yderligere drøftelser om forberedelse af samhørighedspolitikken efter 2020;

14.  minder om betydningen af integrerede territoriale investeringer (ITI) og lokaludvikling styret af lokalsamfundet (CLLD), der ikke anvendes i tilstrækkeligt omfang i Interreg-programmerne for 2014-2020, og opfordrer medlemsstaterne til at gøre større brug heraf, idet det understreges, at dette vil kræve større deltagelse af regionale og lokale organer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at foreslå oplysnings- og undervisningsprogrammer for støttemodtagerne;

15.  mener, at de nye instrumenter for territorial udvikling såsom ITI og CLLD kan give sig udslag i investeringer i infrastruktur på det sociale område, i sundhedsvæsenet og på uddannelsesområdet, sanering af struktursvage byområder, jobskabelse og andre foranstaltninger, der har til formål at mindske migranters isolation og støtte deres inklusion;

16.  anbefaler, at der fokuseres særligt på projekter, der har til formål at tilpasse kommuner og regioner til den nye demografiske situation og modvirke de skævheder, der følger heraf, ved hjælp af: 1) tilpasning af de social og mobilitetsmæssig infrastruktur til de demografiske forandringer og migrationsstrømmene; 2) skabelse af specifikke varer og tjenesteydelser til en aldrende befolkning; 3) støtte til jobmuligheder for ældre mennesker, kvinder og migranter, som bidrager til social inklusion; 4) styrkede digitale forbindelser og oprettelse af platforme, der fremmer deltagelse af borgerne i de mere isolerede regioner og giver dem mulighed for interaktion med de forskellige administrative, sociale og politiske tjenester hos myndighederne på alle niveauer (lokalt, regionalt, nationalt og europæisk);

17.  fremhæver det europæiske territoriale samarbejdes rolle i ø-regioner, regioner i den yderste periferi og tyndt befolkede regioner samt bjergområder og landdistrikter som et vigtigt redskab til at styrke deres regionale samarbejde og integration; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at være særligt opmærksom på anvendelsen af fondene i disse regioner, herunder regioner, der grænser op til tredjelande, med henblik på at forbedre gennemførelsen af grænseoverskridende projekter, som finansieres af det europæiske territoriale samarbejde

18.  påpeger det europæiske territoriale samarbejdes og de makroregionale strategiers komplementære karakter, når der er tale om at imødegå fælles udfordringer i større funktionelle områder, samt den positive rolle, som de makroregionale strategier kan spille med hensyn til at bidrage til at imødegå de fælles udfordringer, som makroregionerne står over for;

19.  mener, at man bør tilstræbe bedre koordinering, synergi og komplementaritet mellem de grænseoverskridende og tværnationale dele med henblik på at forbedre samarbejdet og integrationen i bredere strategiske områder; opfordrer til en bedre koordinering mellem forvaltningsmyndighederne og de makroregionale strategiers aktører; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udvide samarbejdet samt til at styrke forbindelserne og sammenhængen mellem programmerne for det europæiske territoriale samarbejde og nationale og regionale programmer på udviklingsstadiet med henblik på at øge komplementariteten og undgå overlapning;

20.  noterer sig, at nogle regioner står over for alvorlige migrationsudfordringer og tilskynder til at anvende Interreg-programmer og den omgående gennemførelse af dem med henblik på bl.a. at leve op til udfordringerne med at håndtere flygtningekrisen og fremme udvekslingen af god praksis mellem lokale og regionale myndigheder i grænseområder, herunder tredjelande, navnlig ved hjælp af makroregionale strategier;

Støtte til forskning og innovation

21.  fremhæver resultaterne på forsknings og innovationsområdet, såsom fælles forskningsprojekter, samarbejde mellem forskningsinstitutioner og virksomheder, oprettelse af internationale grænseuniversiteter, grænseoverskridende forskningscentre og uddannelsesinstitutioner, oprettelse af grænseoverskridende klynger og virksomhedsnetværk, grænseoverskridende virksomhedsvæksthuse og rådgivningstjenester for SMV'er, højteknologisk branding for at tiltrække udenlandske investorer osv.; bemærker den vigtige rolle, som Interreg-programmerne spiller med hensyn til at styrke konkurrenceevnen og innovationspotentialet i regionerne ved at fremme synergien mellem intelligente specialiseringsstrategier, samarbejde mellem klynger og udvikling af innovative netværk; opfordrer Kommissionen til at forelægge en samlet oversigt over det territoriale samarbejde i forbindelse med EFRU og ESF på grundlag af den fælles strategiske ramme (bilag I til forordningen om fælles bestemmelser, forordning (EU) nr. 1303/2013);

22.  er klar over, at investeringer med henblik på at styrke intelligent vækst, herunder forskning og innovation, udgør 27 % af EFRU-bevillingen til programmer for grænseoverskridende samarbejde for perioden 2014-2020(22); bemærker også, at 35 % af budgettet for de tværnationale programmer går til at støtte intelligent vækst ved at styrke forskning og innovation;

23.  understreger behovet for at skabe grænseoverskridende innovationspolitiske tilgange såsom fælles forsknings- og mobilitetsprogrammer, fælles forskningsinfrastruktur, partnerskaber og samarbejdsnetværk; henleder opmærksomheden på den kendsgerning, at medlemsstaternes forskelligartede lovgivning udgør en hæmsko for de fælles bestræbelser på at øge forskningen og innovationen på tværs af grænserne;

24.  opfordrer indtrængende til, at synergierne og komplementariteten mellem programmer og fonde, herunder de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI), Horisont 2020, Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) osv. og andre EU-fonde skal tage sigte på at maksimere mængden, kvaliteten og virkningerne af investeringerne i forskning og innovation; henstiller, at lokale og regionale myndigheder til fulde udnytter mulighederne for at kombinere disse fonde med henblik på at støtte SMV'er og forsknings- og innovationsprojekter, herunder i givet fald grænseoverskridende projekter; opfordrer SMV'erne til fuldt ud at udnytte de muligheder, som disse fonde giver for at bidrage til gennemførelsen af programmerne for det europæiske territoriale samarbejde;

25.  opfordrer indtrængende til vedtagelse af grænseoverskridende innovationsstrategier, samtidig med at der skabes komplementaritet med de allerede eksisterende strategier for intelligent specialisering samt med andre eksisterende programmer og strategier; tilskynder til, at man vurderer potentialet for grænseoverskridende synergier og mobiliserer forskellige finansieringskilder;

26.  mener, at de finansielle instrumenter skal være en integrerende del af programmerne for europæisk territorialt samarbejde ved hjælp af supplerende tilskud med henblik på at støtte SMV'ers adgang til finansiering, forskning og innovation; mener, at øget anvendelse af finansielle instrumenter kan tiltrække flere investeringer til Interreg-projekter, således at der skabes nye jobs og mulighed for at opnå bedre resultater; minder om den grundlæggende betydning af teknisk støtte og passende uddannelsesinitiativer for at høste det fulde udbytte af anvendelsen af finansielle instrumenter, selv i mindre udviklede regioner;

Styring og politisk koordinering

27.  minder om, at den sjette samhørighedsrapport ikke vier det europæiske territoriale samarbejde tilstrækkelig opmærksomhed, i betragtning af at det har været et fyldgyldigt mål for samhørighedspolitikken siden programmeringsperioden 2007-2013; minder om det potentiale, som de europæiske grupper for territorialt samarbejde (EGTS) frembyder ikke blot som et instrument til at støtte og fremme det europæiske territoriale samarbejde og forvalte grænseoverskridende projekter, men også som drivkraft for en samlet integreret territorial udvikling og en fleksibel platform for flerniveaustyring;

28.  glæder sig over den forenklede EGTS-forordning (forordning (EU) nr. 1302/2013) og anmoder medlemsstaterne om at intensivere deres bestræbelser på at lette oprettelsen af EGTS'er; påpeger imidlertid, at denne forordning ikke er tilstrækkelig til at fjerne alle de eksisterende retlige hindringer for grænseoverskridende samarbejde; glæder sig derfor over initiativet fra det luxembourgske formandskab, som foreslog en særlig retsakt for grænseregionerne, der giver medlemsstaterne mulighed for at indgå aftaler om specifikke retlige bestemmelser; glæder sig over Kommissionens initiativ til inden udgangen af 2016 at foretage en analyse af hindringerne for grænseoverskridende samarbejde, der skal behandle løsninger og eksempler på god praksis; anmoder Kommissionen om at medtage en undersøgelse af grænseregioners behov i denne analyse; afventer med interesse resultaterne af Kommissionens EU-dækkende høring om de tilbageværende hindringer for det grænseoverskridende samarbejde, som blev iværksat den 21. september 2015; anmoder Kommissionen om i sin analyse at tage hensyn til Parlamentets henstillinger og resultatet af den offentlige høring;

29.  mener, at Interreg-programmerne skal respektere de aftalte programprioriteringer og den aftalte interventionslogik og samtidig, som supplement til anden passende finansiering, støtte løsninger på migrations- og asylområdet og fremme effektive integrationspolitikker; opfordrer til at drage fordel af Kommissionens åbenhed til hurtigt at undersøge og godkende ændringer af de operationelle programmer for 2014-2020, når de berørte medlemsstaterne anmoder om det, og kun med det formål at overvinde flygtningekrisen;

30.  overvejer en bredere anvendelse af finansielle instrumenter som fleksible mekanismer, der skal anvendes sideløbende med tilskud; påpeger, at finansielle instrumenter i væsentlig grad kan øge finansieringens virkning, hvis de anvendes på effektiv måde; understreger i denne forbindelse, at der er behov for klare, konsekvente og målrettede regler for de finansielle instrumenter for at bidrage til at forenkle forberedelses- og gennemførelsesprocessen for fondsforvaltere og modtagere; henleder opmærksomheden på muligheden for at nyde godt af specifik ekspertise og knowhow ved hjælp af EIB's finansieringstekniske instrumenter og instrumenter for teknisk bistand;

31.  understreger, at man i programmeringsperioden 2007-2013 ikke i tilstrækkelig grad vurderede mulighederne for komplementaritet mellem Interreg-programmerne og andre EU-finansierede programmer; opfordrer til oprettelse af passende koordineringsmekanismer, der sikrer effektiv koordinering, komplementaritet og synergi mellem ESI-fondene og andre fællesskabsfinansieringsinstrumenter og nationale finansieringsinstrumenter såsom Horisont 2020 samt med EFSI og EIB;

32.  tilskynder til, at man i forvaltningsmyndighedernes evalueringsplaner medtager løbende evalueringer, der fokuserer på specifik vurdering af effektiviteten af synergier mellem programmer;

33.  understreger den stadig voksende betydning af grænseoverskridende arbejdsmarkeder med stor dynamik, for så vidt angår skabelse af velstand og beskæftigelse; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fuldt ud at gøre brug af de muligheder, som Interreg-programmerne giver for at lette arbejdskraftens mobilitet på tværs af grænserne, herunder via fremme af princippet om lige muligheder, om nødvendigt ved at justere de administrative og overenskomstbaserede rammebestemmelser samt ved at styrke dialogen mellem alle styringsniveauer;

34.  finder det af afgørende betydning at øge synergier og komplementaritet mellem programmerne for europæisk territorialt samarbejde og Eures-tjenester, fordi de spiller en særlig vigtig rolle i grænseregioner med et betydeligt niveau af pendling på tværs af grænserne; opfordrer medlemsstaterne og regionerne til fuldt ud at udnytte de muligheder, som Eures-tjensterne giver for beskæftigelse og jobmobilitet over hele EU;

35.  er overbevist om, at princippet om flerniveaustyring, partnerskabsprincippet og den faktiske gennemførelse af den europæiske adfærdskodeks er af særlig betydning for udviklingen af Interreg-programmer;

Forenkling

36.  understreger, at selv om der findes særskilte regler for europæisk territorialt samarbejde, bør gennemførelsen af de territoriale samarbejdsprogrammer forenkles yderligere, og opfordrer højniveaugruppen vedrørende forenkling til at overveje foranstaltninger til forenkling og reduktion af den administrative byrde for støttemodtagere, før behandling af lovforslaget om europæisk territorialt samarbejde og planlægningen af Interreg-programmerne for perioden efter 2020;

37.  opfordrer Kommissionen til at foreslå specifikke foranstaltninger til at forenkle reglerne om rapportering, revision og statsstøtte og til at harmonisere procedurerne; opfordrer indtrængende til, at der udarbejdes standardkrav for alle Interreg-programmer for hver enkelt programdel;

38.  opfordrer medlemsstaterne til at forenkle deres nationale bestemmelser og til at undgå overregulering; opfordrer indtrængende til gennemførelse af e-samhørighed og strømlining af de administrative procedurer;

39.  understreger, at ordningerne til at involvere civilsamfund og private interessenter skal gøres bredere og enklere, idet der altid tages hensyn til behovet for gennemsigtighed og ansvarlighed; henviser til, at etableringen af offentligt-private partnerskaber kan give en række potentielle fordele, men indebærer en risiko for interessekonflikt, som bør behandles på passende måde ved hjælp af både "hard law"- og "soft law"-instrumenter; opfordrer Kommissionen til at give rettidig, konsekvent og klar vejledning om anvendelsen af de finansielle instrumenter i programmerne for europæisk territorialt samarbejde;

40.  understreger, at alle forenklinger af vækst- og beskæftigelsesprogrammer også skal gælde for Interreg-programmer;

41.  understreger betydningen af at indføre mekanismer til at føre tilsyn med støttemodtagere inden for rammerne af forenklingsforanstaltningerne;

42.  mener, at der bør lægges vægt på at forene kræfterne på stedet og fremme den gensidige tillid mellem de forskellige aktører på tværs af grænserne, samt at finansielle instrumenter kan bidrage til disse bestræbelser på værdifuld måde;

Fremtidige henstillinger

43.  mener, at det europæiske territoriale samarbejde har bevist sin effektivitet, og at dets potentiale bør udvikles yderligere; fremhæver dets potentiale uden for regionalpolitikken, på områder som det indre marked, den digitale dagsorden, beskæftigelse, mobilitet, energi, forskning, uddannelse, kultur, sundhed og miljø, og opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje at bevare det europæiske territoriale samarbejde som et vigtigt instrument ved at give det en klarere rolle inden for samhørighedspolitikken efter 2020 og øge dets budget væsentligt;

44.  mener, at det europæiske territoriale samarbejdes grundlæggende samarbejdsfilosofi og nuværende struktur bør opretholdes, herunder overholdelse af princippet om den ledende støttemodtager, sammen med dets fokus på det grænseoverskridende element; opfordrer Kommissionen til med udgangspunkt i sin 25-årige erfaring med europæisk territorialt samarbejde at analysere den mulige udvikling af et sæt harmoniserede kriterier, på grundlag af ikke blot befolkningsstørrelse, men også på grundlag af socioøkonomiske og territoriale karakteristika;

45.  understreger betydningen af grænseoverskridende samarbejde ved EU's ydre grænser i forbindelse med instrumentet for førtiltrædelsesbistand og det europæiske naboskabsinstrument; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at god praksis, der giver mulighed for at reducere de administrative byrder for støttemodtagere under Interreg-programmer, også kan finde anvendelse på programmer, der gennemføres ved EU's ydre grænser;

46.  minder om det potentiale for græsrodssamarbejde mellem borgerne, som den såkaldte "fond for mindre projekter" giver, i forbindelse med midler til små projekter og mikroprojekter til fremme af civilsamfundets inddragelse, hvor der især fokuseres på mindre grænseoverskridende samarbejdsprojekter mellem nabogrænseområder; opfordrer til, at der anspores til finansiering af sådanne projekter, i betragtning af at dette vil kræve en yderligere indsats med hensyn til forenkling og fleksibilitet;

47.  tilskynder til fælles fastlæggelse af strategier for grænseregioner med henblik på at fremme en integreret og bæredygtig territorial udvikling, herunder gennemførelse og udbredelse af integrerede tilgange og harmonisering af administrative procedurer og retlige bestemmelser på tværs af grænserne; bemærker betydningen af at fremme en afbalanceret territorial udvikling inden for regionerne;

48.  mener, at der bør lægges større vægt på at fremme det grænseoverskridende samarbejde mellem bjergrige grænseområder, med prioritering af landdistrikter;

49.  understreger, at det kulturelle samarbejde bør være et af målene for det europæiske territoriale samarbejde; mener derfor, at der i højere grad bør tilskyndes til samarbejde på kultur- og uddannelsesområdet mellem grænseområder, der er fælles om samme kulturelle og sproglige arv;

50.  opfordrer regionale og lokale organer til at spille en større og mere fremtrædende rolle med hensyn til at foreslå, forvalte og evaluere europæisk territorialt samarbejde, navnlig for så vidt angår grænseoverskridende samarbejde, under hensyntagen til, at nogle regioner allerede har sådanne beføjelser;

51.  opfordrer Kommissionen til at overveje de finansielle instrumenters rolle som supplement til tilskud; finder det væsentligt at arbejde tættere sammen med EIB om at støtte SMV'er og mobilisere både Kommissionens og EIB's finansielle og tekniske ekspertise som katalysator for investeringer; opfordrer Kommissionen og EIB til at skabe større sammenhæng mellem de finansielle instrumenter og målene for det territoriale samarbejde;

52.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og forvaltningsmyndighederne til at overveje forslaget fra det luxembourgske formandskab om oprettelse af et nyt retligt instrument for samhørighedspolitikken efter 2020, på grundlag af resultaterne af de efterfølgende evalueringer, gennemførelsen af programmerne for 2014-2020 og en passende konsekvensanalyse;

53.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i 2016 at iværksætte en struktureret debat mellem alle berørte parter på EU-plan om fremtiden for det europæiske territoriale samarbejde efter 2020 med henblik på at forberede samhørighedspolitikken efter 2020; understreger, at debatten først og fremmest bør dække spørgsmål vedrørende strukturen i det europæiske territoriale samarbejde efter 2020 og fordelingsproceduren for programbudgetterne, og at der også bør arbejdes på nye mekanismer til at sikre en bredere anvendelse af begrebet resultatorientering; opfordrer Kommissionen til at arbejde sammen med Regionsudvalget og relevante interesserede parter i civilsamfundet og på regionalt niveau;

54.  opfordrer, til at der udvikles en territorial vision for EU på grundlag af grønbogen om territorial samhørighed (COM (2008)0616), og noterer sig, at den kommende hvidbog om territorial samhørighed også kan få betydning for den næste programmeringsperiode efter 2020;

Større offentlig bevidsthed og synlighed

55.  beklager den ringe offentlige bevidsthed om og utilstrækkelige synlighed af programmerne for europæisk territorialt samarbejde og opfordrer til en mere effektiv formidling af målene med dem, de muligheder, de giver, og ad hvilke kanaler projekter kan iværksættes, samt senere af resultaterne af afsluttede projekter; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og forvaltningsmyndighederne til at etablere mekanismer og brede institutionaliserede platforme for samarbejde for at sikre bedre synlighed og bevidstgørelse; opfordrer Kommissionen til at kortlægge og på et bredt grundlag formidle de resultater, der hidtil er opnået med programmerne for europæisk territorialt samarbejde og de dermed forbundne projekter;

56.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme den rolle, som EGTS kan spille som et redskab for større effektivitet med hensyn til at opfylde lokale behov i grænseregioner;

57.  anerkender den store betydning, som aktører på stedet og støtten til projektforberedelse har, og tilskynder forvaltningsmyndighederne til at styrke allerede eksisterende instrumenter til fremme af det territoriale samarbejde såsom regionale kontaktpunkter;

58.  bemærker, at et godt samarbejde mellem Kommissionen, EIB og de lokale og regionale myndigheder er væsentligt for en vellykket anvendelse af de finansielle instrumenter til territorial udvikling og for samhørighedspolitikken som helhed; understreger i denne forbindelse, at det er nødvendigt at intensivere udvekslingen af erfaringer og viden mellem på den ene side Kommissionen og EIB og på den anden lokale og regionale myndigheder;

59.  anerkender betydningen af (områdespecifik) animering, informationsformidling, bevidstgørelse på lokalt niveau og projektstøtte og opfordrer derfor forvaltningsmyndighederne til at styrke nyttige redskaber såsom territoriale kontaktpunkter;

60.  opfordrer til bedre koordinering mellem Kommissionen, forvaltningsmyndighederne og alle interessenter med henblik på at tilvejebringe en kritisk analyse af projekters tematiske resultater, der både fremhæver succeshistorier og mangler og kommer med anbefalinger for tiden efter 2020, samtidig med at der sikres gennemsigtighed og borgernærhed;

61.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1)

EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.

(2)

EUT L 347 af 20.12.2013, s. 289.

(3)

EUT L 347 af 20.12.2013, s. 259.

(4)

EUT L 347 af 20.12.2013, s. 303.

(5)

EUT L 77 af 15.3.2014, s. 95.

(6)

EUT L 77 af 15.3.2014, s. 11.

(7)

EUT L 77 af 15.3.2014, s. 27.

(8)

EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.

(9)

EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

(10)

Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0015.

(11)

Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0068.

(12)

Vedtagne tekster, P8_TA (2015)0308.

(13)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0384.

(14)

Vedtagne tekster, P8_TA (2015)0419.

(15)

EUT L 169 af 1.7.2015, s. 1.

(16)

COR-2015-04462-00-00-DECL-TRA (EN).

(17)

http://www.dat.public.lu/eu-presidency/Events/Informal-Ministerial-Meetings-on-Territorial-Cohesion-and-Urban-Policy-_26-27-November-2015_-Luxembourg-City_/Material/IMM-Territorial-_LU-Presidency_---Input-Paper-Action-3.pdf

(18)

Kommissionens pressemeddelelse IP/15/5686.

(19)

Flash Eurobarometer 422 - Cross-border cooperation in the EU.

(20)

http://cor.europa.eu/en/documentation/studies/Documents/EGTC_MonitoringReport_2014.pdf

(21)

Bilag I (Europæisk territorialt samarbejde/Interreg) til Kommissionens meddelelse "Investering i job og vækst – maksimering af bidraget fra de europæiske struktur- og investeringsfonde".

(22)

Bilag I (Europæisk territorialt samarbejde/Interreg) til Kommissionens meddelelse "Investering i job og vækst – maksimering af bidraget fra de europæiske struktur- og investeringsfonde".


BEGRUNDELSE

Generelle oplysninger

Interreg blev udviklet i 1990 som et fællesskabsinitiativ med et budget på blot 1 mia. EUR, der udelukkende omfattede grænseoverskridende samarbejde og var til gavn for 11 medlemsstater. Interreg er senere blevet udvidet til også at omfatte tværnationalt og mellemregionalt samarbejde. I 2015 fejrede man 25-årsdagen for Interreg ved en konference, som blev afholdt i Luxembourg den 15.-16. september, og hvor man fremhævede det europæiske territoriale samarbejde som et vigtigt samhørighedspolitisk instrument, der har til formål at løse problemer, som rækker ud over de administrative grænser og kræver fælles løsninger.

Der er for perioden 2014-2020 vedtaget en specifik forordning, der dækker de tiltag til europæisk territorialt samarbejde, som støttes af EFRU. Det europæiske territoriale samarbejde er i dag til gavn for 28 medlemsstater og er blevet et af de to mål for samhørighedspolitikken. Det tildelte beløb er 10,1 mia. EUR(1): 74,1 % til grænseoverskridende samarbejde - 60 programmer, 20,4 % til tværnationalt samarbejde - 15 programmer, og 5,6 % til mellemregionalt samarbejde - 4 programmer(2). Interreg samfinansierer også regionale programmer for udviklingssamarbejde uden for EU: 12 IPA-programmer for grænseoverskridende samarbejde (242 mio. EUR øremærket til grænseoverskridende samarbejde) og 16 ENI-programmer for grænseoverskridende samarbejde (634 mio. EUR øremærket til grænseoverskridende samarbejde).

Europæisk merværdi af det europæiske territoriale samarbejde og bidrag til målene i Europa 2020-strategien

Det europæiske territoriale samarbejde er i løbet af perioden 2014-2020 blevet ændret med henblik på at opnå en større virkning og en mere effektiv brug af investeringerne ved at fokusere på tematisk koncentration og resultatorientering. Mindst 80 % af budgettet for hvert samarbejdsprogram skal være koncentreret om højst fire tematiske mål og således bidrage til gennemførelsen af Europa 2020-strategien. Det europæiske territoriale samarbejde yder et vigtigt bidrag til styrkelsen af regionernes økonomiske, sociale og territoriale potentiale ved at afspejle og integrere forskellige sektorpolitikker på territorialt niveau, på tværs af landegrænser (grænseoverskridende og tværnationalt samarbejde), samt i individuelle byer og regioner (mellemregionalt samarbejde)(3). På trods af det begrænsede budget har de grænseoverskridende samarbejdsprojekter konkrete resultater: Der er fjernet barrierer for forbedringer inden for sikkerhed, transport, uddannelse, energi, sundhedspleje, uddannelse og beskæftigelse. 64 Interreg IIIA-programmer (2000-2006) og 55 Interreg IVA-programmer (2007-2013) skabte en klar orientering i tildelingen af støttemidler til mere strategiske grænseoverskridende udviklingsprioriteter, og de opnåede dermed bedste praksis på følgende område(4):

Bedre regionale forbindelser, mobilitet og adgang til tjenesteydelser

Der er en tydelig merværdi i følgende former for bedste praksis: overvindelse af udfordringer ved grænserne med hensyn til transport og menneskestrømme med støtte til intelligente transportløsninger og multimodale transportcentre (Sydlige Østersø — Danmark, Tyskland, Polen, Litauen, Sverige), lettelse af rejser på tværs af grænserne (Nord — Sverige, Finland og Norge), bedre sammenkobling med fokus på vejinfrastruktur (Tyskland (Sachsen) - Tjekkiet), ny bro forbeholdt fodgængere og cyklister mellem Østrig og Slovakiet, en grænseoverskridende jernbanelinje MI.CO.TRA (Italien, Østrig), forbedring af den maritime adgang via forbedringer i regionale havne (Italien, Frankrig), specialiserede tjenester såsom ældrepleje, grænseoverskridende sundhedsløsninger, en investeringsordning, der sigter mod at opbygge strukturer for ældre med henblik på at få dem til at spille en aktiv rolle i samfundet og leve så sundt og meningsfuldt som muligt (Østrig, Tjekkiet) osv.

Overførsel af viden og innovation, styrkelse af SMV'ers konkurrenceevne

Der er en tydelig merværdi i følgende former for bedste praksis: inddragelse af SMV'er i konkrete innovationsaktiviteter, netværkssamarbejde mellem virksomheder, videncentre og tjenesteydere (Tyskland-Nederlandene, projektet Mekatronik for SMV'er), udvikling af maritim forskning og udvikling, indførelse af ny teknologi (Tyskland-Nederlandene, projektet MariTIM), øget energieffektivitet i bygninger (Nord — Sverige, Finland, Norge — projektet IEEB), udvikling af virksomhedsvæksthusprojekter til fordel for det grænseoverskridende erhvervssamarbejde (Ungarn-Slovakiet), fremme af centrale forbindelser mellem erhvervsliv og videnoverførsel ved brug af e-læringsmetoder (Det Forenede Kongerige, Irland), styrkelse af det grænseoverskridende samarbejde mellem virksomheder, universiteter og andre interessenter til støtte for innovation via videncentre (Frankrig, Belgien, Tandem-projektet), oprettelse af en "Top Technology-region" (Belgien, Nederlandene, Tyskland, Euregio Maas-Rhein-projektet), oprettelse af et uddannelsescenter for anvendt forskning i bioproduktion, udvikling af regionen Flandern-den sydlige del af Nederlandene som en videnintensiv region inden for anvendelse af hydrogen (Belgien-Nederlandene), samarbejde mellem hospitaler om kræftforskning (Tyskland, Danmark), der giver SMV'er mulighed for at få adgang til den nyeste teknologi til at teste produktideer, indføre passende fremstillingsteknikker og markedsføre deres produkter på verdensplan (Irland, Det Forenede Kongerige), udvikling af specialiserede tjenester inden for turisme (Grækenland, Italien), grænseoverskridende screening af nyfødte (Tyskland, Polen), SRSnet - intelligent multisensornetværk (Italien, Østrig), projektet "Erfolgsmotor 2020" ("Power Drive to Success 2020"), der hjælper små og mellemstore virksomheder (SMV'er) til at blive mere konkurrencedygtige (Østrig, Tyskland), osv.

Regional kvalitetsmærkning og styrkelse af den regionale identitet

Der er en tydelig merværdi i følgende former for bedste praksis: fælles udarbejdelse af et forslag om opførelse af den tysk-tjekkiske mineregion på UNESCO's verdensarvsliste (Tyskland (Sachsen)-Tjekkiet), udvikling af "grøn" turisme for at bevare den enestående natur i området (Tyskland/Bayern-Østrig), udvikling af lokale strategier baseret på resultaterne af programmernes specifikke projekter (Norge, Sverige, Danmark), Ramsar Eco NaTour-projektet, der skaber rekreative områder for byerne Wien og Bratislava og øger den lokale bevidsthed og det regionale samarbejde om klimaændringer og beskyttelse af biodiversitet (Østrig, Slovakiet), osv.

Tackling af miljøudfordringer, bedre risikohåndtering og indsats i forbindelse med katastrofer

Der er en tydelig merværdi i følgende former for bedste praksis: nye løsninger på miljøudfordringer såsom en fælles overvågning af vandområder i relation til farlige stoffer (Sydlige ØstersøDanmark, Tyskland, Polen, Litauen, Sverige), bedre udnyttelse af marine ressourcer og biprodukter, bygning af kunstige rev til forbedring af biodiversiteten (Frankrig-England), udvikling af fælles forvaltningssystemer for miljøbeskyttelse (Rumænien-Bulgarien, projekterne RISK og JAMES), samarbejde i forbindelse med harmoniseringsaktiviteter til forebyggelse af oversvømmelser og forbedring af vandkvaliteten (Ungarn-Slovakiet, FLOODLOG-projektet), bedre territorial planlægning og risikohåndtering i Alpeområdet (Italien, Frankrig, GlaRiskAlp-projektet), overvindelse af miljøudfordringer såsom forurening af kysterne, risiko for skovbrande i det maritime område (Italien, Frankrig), styrkelse af havneovervågningen (Grækenland, Italien) osv.

Styrkelse af den institutionelle kapacitetsopbygning og den sociale kapital, konsolidering af etableringen af grænseoverskridende netværksstrukturer og nye partnerskaber

Der er en tydelig merværdi i følgende former for bedste praksis: udveksling af medarbejdere inden for projektplanlægning og -gennemførelse (Tyskland (Sachsen)-Tjekkiet, AQUAMUNDI-projektet), etablering af samarbejde og netværk, oprettelse af (program)strukturer og stabilisering af samarbejdet mellem institutioner osv.

Et godt eksempel på anvendelse af et finansielt instrument i form af en grænseoverskridende/tværnational venturekapitalfond af fonde(5) er projektet EUREFI INTERREG(6) (programmet for grænseoverskridende samarbejde Wallonie-Lorraine-Luxembourg 2000-2006 og videreført af programmet for grænseoverskridende samarbejde Grande Region 2007-2013).

Den tværregionale linje spiller en vigtig rolle: Programmerne ESPON og INTERACT, der giver territorial dokumentation (ESPON) og støtter alle myndigheder, som er involveret i forvaltning og gennemførelse af det europæiske territoriale samarbejde (INTERACT), gennem udvikling af en række harmoniserede værktøjer (skabeloner, standardformularer, faktablade osv.) til etablering af deres forvaltnings- og kontrolsystemer osv., INTERREG EUROPE fremmer udvekslingen af erfaring og god praksis mellem aktører på alle niveauer i Europa, og URBACT giver netværk til udveksling af oplysninger og god praksis i byerne.

Ifølge den nylige meddelelse fra Kommissionen "Investering i job og vækst — maksimering af bidraget fra de europæiske struktur- og investeringsfonde" vil 73 samarbejdsprogrammer for 2014-2020 investere 41 % af EFRU's samlede budget for det europæiske territoriale samarbejde(7) i foranstaltninger til miljøforbedring og støtte til fælles aktioner inden for områderne vandforsyning, spildevandsrensning, bevarelse og genopretning af biodiversitet, forebyggelse og håndtering af miljørisici, bæredygtig turisme og energieffektivitet, 27 % af EFRU's budget for det europæiske territoriale samarbejde og 46 programmer for 2014-2020 vil investere i styrkelse af forskning og innovation, samarbejde med forskningsinstitutioner på tværs af EU's grænser, 13 % af EFRU's budget for det europæiske territoriale samarbejde er afsat til fremme af inklusiv vækst gennem aktiviteter relateret til beskæftigelse, uddannelse og erhvervsuddannelse, 33 programmer for 2014-2020 sigter mod at forbedre de generelle forbindelser, hovedsagelig via vej- og havneinvesteringer og gennem fremme af multimodale, rene og intelligente transportsystemer på tværs af grænserne.

Ordføreren behandler de opståede problemer mellem kravene i den lovgivningsmæssige ramme for 2014-2020 og samtidig programmernes muligheder med hensyn til datatilgængelighed og ressourcer til dataindsamling. Det er i denne forbindelse nødvendigt, at Kommissionen, programmerne ESPON og INTERACT, Eurostat og forvaltningsmyndighederne for det europæiske territoriale samarbejde i fællesskab koordinerer og adresserer denne udfordring ved at undersøge og opstille metoder til tilvejebringelse og anvendelse af pålidelige data med henblik på at skabe en solid ramme for evaluering af resultatrammen.

Bidrag til territorial samhørighed

Det er nødvendigt at styrke samarbejdet på tværs af de forskellige finansierings- og samarbejdsmekanismer, som f.eks. de makroregionale strategier, og forstærke forbindelserne og sammenhængen med de nationale og regionale programmer. Det anbefales, at medlemsstaterne og regionerne udvikler fælles integrerede strategier med gennemførelsesbestemmelser om koordineringsmekanismen mellem de respektive grænseoverskridende og tværnationale programmer og deres respektive territoriale kontekst, der gør det muligt at tage højde for de opståede udfordringer på en integreret og bedre koordineret måde og i et langsigtet perspektiv.

Gennemførelsen af både ITI- og CLLD-instrumentet er ikke tilfredsstillende. CLLD gennemføres på tværs af grænserne kun som en del af Interreg-samarbejdsprogrammet Italien-Østrig 2014-2020. ITI-instrumentet gennemføres som led i Interreg-samarbejdsprogrammet Italien-Slovenien 2014-2020(8).

Den lovgivningsmæssige ramme for 2014-2020 giver mulighed for større fleksibilitet til, at regionerne i den yderste periferi kan medtage NUTS 3-regioner med søgrænser med en indbyrdes afstand på over 150 km blandt de grænseområder, som kan modtage støtte fra de respektive medlemsstater.

Støtte til forskning og innovation

Ordføreren vil gerne fremhæve resultaterne inden for forskning og innovation, såsom fælles forskningsprojekter, samarbejde mellem forskningsinstitutioner og virksomheder, oprettelse af internationale grænseuniversiteter grænseoverskridende forskningscentre, grænseoverskridende uddannelsesinstitutioner, oprettelse af grænseoverskridende klynger og netværk, grænseoverskridende virksomhedsvæksthuse og rådgivningstjenester for SMV'er, "højteknologisk" branding for at tiltrække udenlandske investorer osv.

Investeringer med henblik på intelligent vækst udgør 27 % af EFRU's budget for det europæiske territoriale samarbejde for 2014-2020(9), og de forventede resultater er følgende: Støtte til 22 500 virksomheder til fremme af intelligent vækst, 6900 virksomheder, der samarbejder med forskningsinstitutioner på tværs af grænserne i EU, 1300 forskere, der er direkte involveret i grænseoverskridende og tværnationale forskningsaktiviteter.

Forsknings- og innovationsprocesser, markedsrelationer, værdikæder og markedsføring af beliggenhed kan organiseres i større omfang, hvilket giver en fordel for SMV'erne og det respektive erhvervsklima, således at der kan opnås en "kritisk masse" for forsknings- og erhvervssamarbejde på bestemte teknologiske områder. Food2Market-projektet(10) (Interreg IVB Nordvesteuropa) er et eksempel herpå. Projektet opbyggede et tværnationalt innovationsvirksomhedsvæksthus for SMV'er i fødevareindustrien, som SMV'erne bruger til at udvide deres markeder på tværs af grænserne.

Ordføreren vil gerne pege på den euroregionale innovationsstrategi(11) (udarbejdet og vedtaget af euroregionen Pyrénées-Méditéranée i 2014) og den strategiske plan for 2014-2020 (udarbejdet og vedtaget af den europæiske gruppe for territorialt samarbejde (EGTS) i euroregionen Aquitaine-Euskadi (2014))(12), som gode eksempler på udvikling af samarbejdet mellem den offentlige sektor, erhvervslivet og forskningscentre i grænseregionerne med henblik på at tilskynde til innovation og fremme den økonomiske udvikling i området. Det er derfor vigtigt at udarbejde og vedtage grænseoverskridende innovationsstrategier i grænseregionerne, idet man samtidig skaber komplementaritet med de allerede eksisterende strategier for intelligent specialisering og med andre regionale/sektorielle programmer og strategier og således vurderer potentialet for synergi på tværs af grænserne og de konkrete tiltag, der skal iværksættes, navnlig udnyttelse af forskellige finansieringskilder.

Finansielle instrumenter skal være en integrerende del af en strategi for europæisk territorialt samarbejde til støtte for SMV'er, forskning og innovation og dermed supplere de programaktiviteter, der støttes med tilskud.

Styring og politisk koordinering

Der var pr. 24. april 2015 oprettet 54 EGTS'er(13). Ordføreren anerkender de forenklinger, der er foretaget i den ændrede EGTS-forordning fra den 22. juni 2014. Det henstilles til medlemsstaterne at gennemføre og lette oprettelsen af EGTS'er i deres respektive lande. EGTS-forordningen er et fremskridt, men er ikke tilstrækkelig til at overvinde alle de juridiske og administrative hindringer for grænseoverskridende samarbejde. Der bør i denne forbindelse henvises til initiativet fra det luxembourgske formandskab om at overveje specifikke juridiske redskaber for grænseregionerne med henblik på at reagere på behovene og udfordringerne i grænseområderne, som et supplement til EGTS'er, og at give medlemsstaterne mulighed for at nå til enighed om specifikke bestemmelser.

Ordføreren mener, at programmerne for europæisk territorialt samarbejde, hvor det er nødvendigt og berettiget, sammen med anden passende finansiering, kan støtte svarene på de migrationsrelaterede udfordringer inden for rammerne af de eksisterende programprioriteter og den aftalte interventionslogik.

Programmerne for europæisk territorialt samarbejde får ikke fuldt udbytte af deres unikke egenskaber, og ordføreren understreger nødvendigheden af en bredere anvendelse af finansielle instrumenter, som er fleksible mekanismer og kan anvendes sammen med tilskud, i betragtning af at multiplikatoreffekten, i form af de finansielle instrumenters virkning og løftestangseffekt, kan være meget større. Man bør med henblik herpå involvere finansielle institutioner, navnlig EIB, der leverer specifik finansieringsteknisk ekspertise og knowhow.

Ordføreren beklager, at man i 2007-2013 ikke i tilstrækkelig grad vurderede og udnyttede mulighederne for komplementaritet mellem programmerne for europæisk territorialt samarbejde og andre EU-finansierede programmer. Der bør derfor oprettes passende koordineringsmekanismer, der sikrer effektiv koordinering og synergi mellem ESI-fondene og andre EU-finansieringsinstrumenter og nationale finansieringsinstrumenter samt med EFSI og EIB. Det er også vigtigt, at forvaltningsmyndighederne foretager løbende evalueringer, der fokuserer på specifik vurdering af effektiviteten af synergier mellem programmer.

Ordføreren er overbevist om, at princippet om flerniveaustyring og adfærdskodeksen er af særlig betydning for udviklingen af Interreg-programmerne, da samarbejdsprogrammerne kun kan lykkes, hvis de regionale og lokale myndigheder spiller en aktiv rolle i processen med at beslutte, hvordan man bedst kan bruge programmerne til at løse grænseoverskridende flaskehalsproblemer.

Forenkling

Ordføreren understreger nødvendigheden af, at forvaltningen og gennemførelsen af programmer og projekter for europæisk territorialt samarbejde bliver mindre bureaukratisk. På trods af de særskilte regler er gennemførelsen af programmerne for europæisk territorialt samarbejde stadig alt for kompliceret, og ordføreren opfordrer derfor Højniveaugruppen af Uafhængige Eksperter vedrørende Overvågning af Forenkling for de Europæiske Struktur- og Investeringsfondes Støttemodtagere til at overveje foranstaltninger til betydelig forenkling og reduktion af den administrative byrde for støttemodtagerne.

På den ene side bør Kommissionen foreslå specifikke foranstaltninger til forenkling af reglerne om rapportering og revision, statsstøtte, SMV, der harmoniser reglerne og skabelonerne for alle programmerne for europæisk territorialt samarbejde. På den anden side bør medlemsstaterne forenkle deres nationale regler for at undgå overregulering, som meget ofte tilføjer ekstra administrative byrder, som ikke er påkrævet i henhold til fællesskabsreglerne. Det er også vigtigt at gennemføre e-samhørighed og at strømline de administrative procedurer.

Det er nødvendigt, at Kommissionen udarbejder standardkrav for alle programmer for europæisk territorialt samarbejde (for hver enkelt del), skabeloner for ansøgninger og kontrakter. Medlemsstaterne og forvaltningsmyndighederne bør gøre bedre brug af forenklede procedurer, der indfører forenklinger for mindre projekter og fremskynder beslutningsprocessen.

De finansielle bidrag fra den private sektor til projekter for europæisk territorialt samarbejde er fortsat begrænsede. Ordningerne for inddragelse af private interessenter skal udvides og forenkles. Ordføreren henstiller til etablering af finansielle instrumenter, deltagelse af private interessenter og oprettelse af offentlig-private partnerskaber. Kommissionen bør yde rettidig, konsekvent og klar vejledning om anvendelsen af de finansielle instrumenter i programmerne for europæisk territorialt samarbejde.

Fremtidige henstillinger

Ordføreren fremhæver det europæiske territoriale samarbejdes løftestangseffekt, dets store valuta for pengene og dets fremtidige potentiale ud over regionalpolitikken. Hun opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde for at bevare det europæiske territoriale samarbejde som et vigtigt og positivt instrument for den europæiske integrationsproces ved at give det europæiske territoriale samarbejde en klarere rolle inden for samhørighedspolitikken efter 2020. Ordføreren er overbevist om, at det europæiske territoriale samarbejde bør styrke sin innovative dimension yderligere, og opfordrer til inddragelse af flere private aktører og etablering af vellykkede offentlig-private partnerskaber på tværs af grænserne.

Ordføreren tilskynder til fælles udarbejdelse af tilgange eller strategier på tværs af regionerne til fremme af en integreret og bæredygtig territorial udvikling, herunder gennemførelse og udbredelse af integrerede tilgange, udvikling af tilgange til styring, harmonisering af planlægningsinstrumenter, administrative procedurer og lovgivning på tværs af grænserne.

Kommissionen, medlemsstaterne og forvaltningsmyndighederne bør overveje det luxembourgske formandskabs forslag om oprettelse af et nyt retligt instrument for grænseoverskridende samarbejde som led i udarbejdelsen af lovgivningspakken for samhørighedspolitikken efter 2020, i forlængelse af resultaterne af de efterfølgende evalueringer for 2007-2013, gennemførelse af programmerne for grænseoverskridende samarbejde for 2014-2020 og en passende konsekvensanalyse om behovene og funktionsmulighederne for et nyt retligt instrument med henblik på at fremme en bedre gennemførelse af grænseoverskridende projekter. Proportionalitetsprincippet bør anvendes ved udformningen af det nye instrument.

Der bør i 2016 indledes en struktureret debat mellem alle berørte parter på EU-plan om fremtiden for det europæiske territoriale samarbejde efter 2020 i forbindelse med debatten om samhørighedspolitikkens fremtid.

Større offentlig bevidsthed og synlighed

Flash Eurobarometer-undersøgelsen "Cross-border cooperation in the EU"(2015)(14) fastslog, at flertallet af de mennesker, der lever i EU's grænseregioner, er ikke bekendt med EU-finansierede grænseoverskridende samarbejdsaktiviteter i deres region. Der er derfor behov for en mere effektiv kommunikation om resultaterne af afsluttede projekter. Kommissionen, medlemsstaterne og forvaltningsmyndighederne bør etablere en mekanisme til at sikre bedre synlighed og bevidstgørelse om resultaterne af programmerne for europæisk territorialt samarbejde og fremme synergier med andre EU-finansierede programmer/initiativer.

Det er vigtigt at have en bedre koordinering mellem Kommissionen, forvaltningsmyndighederne og alle interessenter under gennemførelsen af grænseoverskridende programmer, så der tilvejebringes en kritisk analyse af projektets tematiske resultater, der både fremhæver succeshistorier og mangler og således kommer med anbefalinger for tiden efter 2020, samtidig med at der sikres projekter af høj kvalitet, gennemsigtighed og borgernærhed.

(1)

Dette budget omfatter også EFRU-beløbsrammen for medlemsstaterne til at deltage i EU-programmer for samarbejde hen over de ydre grænser, der støttes af andre instrumenter http://ec.europa.eu/regional_policy/en/policy/cooperation/european-territorial/outside-the-eu/(instrumentet til førtiltrædelsesbistand og det europæiske naboskabsinstrument).

(2)

Interreg Europe, Urbact III, Interact III, Espon.

(3)

http://ec.europa.eu/regional_policy/en/projects/ALL?search=1&keywords=&countryCode=ALL&regionId=ALL&themeId=97&typeId=ALL&periodId=ALL&dateFrom=

(4)

De opregnede projekters resultater er baseret på eksempler fra Kommissionens GD for Regionalpolitik og Bypolitik, og listen er ikke udtømmende.

(5)

En "fond af fonde "har ikke til opgave at foretage individuelle investeringer for de endelige modtagere, men at oprette mindre, målrettede fonde baseret på geografi, markedskategori (f.eks. vedvarende energi, bioteknologi) eller finansielt instrument (lån, egenkapital osv.), der vil foretage investeringer i SMV'er.

(6)

http://www.interreg-4agr.eu/fr/projet-detail.php?projectId=6

(7)

Bilag I: Europæisk territorialt samarbejde/Interreg, til Kommissionens meddelelse "Investering i job og vækst – maksimering af bidraget fra de europæiske struktur- og investeringsfonde"http://ec.europa.eu/contracts_grants/pdf/esif/invest-progr-interreg-details-annex1_en.pdf.

(8)

New Instruments for Financing Sustainable Regional and Urban Development, BBSR-Online-Publikation, Nr. 15/2015.

(9)

Bilag I: Europæisk territorialt samarbejde/Interreg, til Kommissionens meddelelse "Investering i job og vækst – maksimering af bidraget fra de europæiske struktur- og investeringsfonde"http://ec.europa.eu/contracts_grants/pdf/esif/invest-progr-interreg-details-annex1_en.pdf.

(10)

www.food2market.be

(11)

http://www.euroregio.eu/sites/default/files/sei_fr.pdf

(12)

http://www.espaces-transfrontaliers.org/fileadmin/user_upload/documents/Documents_Fiches_Projets/Strategie_Innovation_EPM_EN.pdf

(13)

Studiet "European Grouping of Territorial Cooperation as an instrument for promotion and improvement of territorial cooperation in Europe", Europa-Parlamentet, Generaldirektoratet for Interne Politikker, juli 2015

(14)

file:///C:/Documents%20and%20Settings/UserPRR6/My%20Documents/Downloads/fl_422_sum_en.pdf


RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

24.5.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

36

3

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Pascal Arimont, Franc Bogovič, Victor Boştinaru, Mercedes Bresso, Steeve Briois, Rosa D’Amato, Iratxe García Pérez, Michela Giuffrida, Krzysztof Hetman, Ivan Jakovčić, Constanze Krehl, Sławomir Kłosowski, Andrew Lewer, Louis-Joseph Manscour, Martina Michels, Iskra Mihaylova, Jens Nilsson, Andrey Novakov, Younous Omarjee, Stanislav Polčák, Julia Reid, Liliana Rodrigues, Fernando Ruas, Monika Smolková, Ruža Tomašić, Monika Vana, Matthijs van Miltenburg, Lambert van Nistelrooij, Derek Vaughan, Joachim Zeller

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Ivana Maletić, Miroslav Mikolášik, Sophie Montel, Dimitrios Papadimoulis, Tonino Picula, Maurice Ponga, Branislav Škripek, Davor Škrlec, Hannu Takkula, Damiano Zoffoli, Milan Zver

Juridisk meddelelse