Procedure : 2013/0321(NLE)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0216/2016

Indgivne tekster :

A8-0216/2016

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 14/09/2016 - 9.1
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0339

HENSTILLING     ***
PDF 378kWORD 90k
23.6.2016
PE 582.160v02-00 A8-0216/2016

om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer i forbindelse med Republikken Kroatiens deltagelse som kontraherende part i medfør af landets tiltrædelse af Den Europæiske Union

(14381/2013 – C8-0120/2016 – 2013/0321(NLE))

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

Ordfører: Danuta Jazłowiecka

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
 KORT BEGRUNDELSE
 RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer i forbindelse med Republikken Kroatiens deltagelse som kontraherende part i medfør af landets tiltrædelse af Den Europæiske Union

(14381/2013 – C8-0120/2016 – 2013/0321(NLE))

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (14381/2013),

–  der henviser til protokol til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer i forbindelse med Republikken Kroatiens deltagelse som kontraherende part i medfør af landets tiltrædelse af Den Europæiske Union (14382/2013),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 217, artikel 218, stk. 6, litra a), og artikel 218, stk. 8, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0120/2016),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, artikel 99, stk. 2, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8‑0216/2016),

1.  godkender udkastet til Rådets afgørelse;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til Det Schweiziske Forbund.


KORT BEGRUNDELSE

I. Bilaterale aftaler - baggrundsoplysninger

EU er med sine 28 medlemsstater, sin geografiske og kulturelle nærhed og navnlig sin politiske og økonomiske betydning den vigtigste partner for Schweiz. På tilsvarende vis har EU i kraft af en lang række aftaler tættere forbindelser med Schweiz end med noget andet land uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). Schweiz er EU's fjerdestørste handelspartner, lige efter USA, Kina og Rusland, mens EU er Schweiz' største. Der bor over 1 million EU-borgere i Schweiz, og yderligere 230 000 krydser hver dag grænsen for at komme på arbejde. Der bor ca. 430 000 schweiziske statsborgere i EU. Efter at Rumænien, Bulgarien og Kroatien er blevet medlem af EU, omfatter det indre marked nu knap 505 millioner mennesker, hvorved det er blevet endnu vigtigere for vores schweiziske partner.

Da Schweiz i 1992 afviste at tiltræde EØS-aftalen, forhandlede parterne – som begge var bevidste om den afgørende betydning af samarbejde – sig frem til en række bilaterale aftaler (de såkaldte "bilaterale aftaler I"). De omfattede fri bevægelighed for personer, landtransport, luftfart, landbrug, forskning samt tekniske hindringer for handel og offentlige indkøb og trådte i kraft den 1. juni 2002.

I juni 2002 blev der indledt forhandlinger om en ny pakke af aftaler ("bilaterale aftaler II"), som blev undertegnet i 2004. Denne pakke indeholder ni forskellige aftaler, som vedrører beskatning af opsparing, samarbejde om bekæmpelse af svig, Schweiz' associering med Schengenreglerne, Schweiz' deltagelse i Dublin- og Eurodac-forordningerne, handel med forarbejdede landbrugsvarer, Schweiz' deltagelse i Det Europæiske Miljøagentur og Det Europæiske Miljøoplysnings- & Miljøovervågningsnet (EIONET), statistisk samarbejde, Schweiz' deltagelse i Media Plus og Media-uddannelsesprogrammerne samt en aftale om undgåelse af dobbeltbeskatning af pensionister fra EU-institutioner.

Schweiz har i sin Europapolitik altid bestræbt sig på at styrke forbindelserne med EU, og den schweiziske nation har således siden år 2000 godkendt knap 20 hovedaftaler og over 120 bilaterale aftaler ved syv folkeafstemninger.

II. Fri bevægelighed for personer

Den aftale om fri bevægelighed for personer, der blev indgået under den bilaterale aftale I, gav de kontraherende parters statsborgere ret til at rejse ind i, opholde sig og arbejde på parternes respektive områder ved gensidigt at ophæve de fleste restriktioner. For at få fuldt udbytte af de ovennævnte rettigheder skal den pågældende dog være i besiddelse af en ansættelses- eller servicekontrakt eller have tilstrækkelige økonomiske midler samt være forsikret. Formålet med aftalen var at fastlægge samme slags regler mellem Unionen og Schweiz som dem, der gælder inden for den etablerede EU-ret, og dermed sikre hinandens statsborgere indrejse-, opholds- og arbejdstilladelse, ret til at etablere sig som selvstændig og studere samt ret til socialsikring, således at de kunne få de samme leve-, ansættelses- og arbejdsvilkår som dem, de indenlandske statsborgere havde adgang til. Desuden havde aftalen til formål at lette leveringen af tjenesteydelser på de kontraherende parters område.

Aftalen indeholdt visse overgangsbestemmelser om gradvis indførelse af fri bevægelighed mellem EU som helhed og Schweiz.

Den bilaterale aftale I indeholder også en grundlæggende guillotine-klausul, som bestemmer, at hvis en af de syv traktater opsiges, bringer det automatisk alle traktater til ophør, og en standstill-klausul, ifølge hvilken de kontraherende parter forpligter sig til ikke at træffe nye restriktive foranstaltninger over for hinandens statsborgere på de områder, aftalen dækker.

III. Protokollerne til aftalen om fri bevægelighed for personer

Aftalen om fri bevægelighed for personer, der blev undertegnet i 2000 som led i den bilaterale aftale I og trådte i kraft den 1. juni 2002, blev indgået mellem Schweiz og EU-15. Aftalen om fri bevægelighed for personer er den eneste, som ikke automatisk blev udvidet til at omfatte de nye medlemsstater efter udvidelsen af EU den 1. maj 2004. Aftalen blev derfor ændret gennem en protokol, der udvidede anvendelsesområdet til Den Tjekkiske Republik, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet. Den første protokol til aftalen trådte i kraft den 1. april 2006. Hver protokol fulgte modellen fra aftalen med EU-15 med fastlæggelse af henholdsvis kvoter, ordninger for arbejdsmarkedsadgang, restriktioner og beskyttelsesklausuler.

Efter Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Den Europæiske Union den 1. januar 2007 blev aftalen ændret igen via protokol II, som trådte i kraft i 2009.

Efter Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union i 2013 indledtes arbejdet på protokol III. Som følge af den schweiziske folkeafstemning "mod masseindvandring" den 9. februar 2014 blev protokollen imidlertid i første omgang blokeret. EU svarede igen ved at suspendere forhandlingerne om flere andre aftaler med Schweiz, herunder rammeprogrammet for forskning og innovation "Horisont 2020", og udvekslingsprogrammet for studerende, "Erasmus +". Den 4. marts 2016 underskrev Schweiz og EU imidlertid protokol III, der udvider aftalen om fri bevægelighed for personer til også at omfatte Kroatien.

Denne protokol III kræver ligesom de foregående Europa-Parlamentets godkendelse.

IV. Den foreliggende protokol

Det bestemmes, at Schweiz i en periode på 7 år fra aftalens ikrafttræden kan begrænse adgangen for kroatiske statsborgere til arbejdsmarkedet (via kvoter, prioritering af lokale arbejdstagere, kontrol af arbejdsvilkår og lønninger). I de sidste to år af denne overgangsperiode skal restriktionerne godkendes af det blandede udvalg Schweiz-EU.

Med hensyn til arbejdsmarkedsrestriktioner kan Schweiz opretholde kvantitative begrænsninger for arbejdstagere, der er beskæftiget i Schweiz, og for selvstændige, som er statsborgere i Kroatien, for så vidt angår de følgende to kategorier af ophold: a) ophold af en varighed på over fire måneder, men under ét år, og b) ophold af en varighed på mindst ét år.

De kvantitative begrænsninger fastsættes for hvert år i protokollens syvårige gennemførelsesperiode. Kvoterne for hvert enkelt år er progressive, således at Schweiz gradvis kan åbne sit arbejdsmarked for kroatiske arbejdstagere.

Endvidere er der fastsat bestemmelser, som sætter Schweiz og Kroatien i stand til at opretholde kontrol med fortrinsbehandlingen af arbejdstagere, der integreres på det lovlige arbejdsmarked, og løn- og arbejdsvilkår for statsborgere fra den anden kontraherende part.

Kroatien bør have ret til i samme periode at indføre de samme kvantitative begrænsninger for schweiziske statsborgere. I en vigtig afsluttende beskyttelsesklausul bestemmes det, at Schweiz efter udløbet af protokollens 7 år vil have mulighed for i yderligere tre år ensidigt at anvende beskyttelsesklausulen mod kroatiske borgere med henblik på at begrænse antallet af opholdstilladelser, der giver dem ret til at arbejde. Der fastsættes nærmere bestemmelser herom.

Den samlede overgangsperiode er således – hvis beskyttelsesklausulen tages i anvendelse – 10 år fra datoen for protokollens ikrafttræden.

V. Folkeafstemningen den 9. februar 2014 "mod masseindvandring"

Den 9. februar 2014 afholdtes en folkeafstemning, hvor den schweiziske nation med 50,3 % af stemmerne og et flertal af kantoner vedtog et folkeinitiativ forelagt af Det Schweiziske Folkeparti (SVP) under overskriften "Mod masseindvandring". Initiativets vigtigste punkt omhandlede indføjelse af en ny artikel 121a i den schweiziske forfatning. De vigtigste elementer i denne artikel gik ud på, at Schweiz selv regulerer sin indvandring, at der kan indføres restriktioner for opholdstilladelser samt kvoter i lyset af Schweiz' overordnede økonomiske interesser, og at erhvervslivet er forpligtet til at give schweiziske statsborgere fortrinsret ved ansættelser. Et andet punkt i initiativet "mod masseindvandring" - som var af særlig betydning for aftalen mellem EU og Schweiz - var en erklæring om, at ingen international traktat eller aftale kan tilsidesætte den nye artikel.

I praksis har forfatningsartikel 121a til formål at sætte grænser for indvandringen til Schweiz, at genindføre kvoter for udlændinge og at få aftalen med EU om fri bevægelighed for personer genforhandlet. Efter vedtagelsen har Forbundsrådet tre år til at gennemføre foranstaltninger, der kan opfylde disse mål, dvs. inden udgangen af februar 2017. Det skal imidlertid understreges, at artikel 121a ikke er forenelig med aftalen om fri bevægelighed for personer.

I juli 2014 fremsendtes en skrivelse med anmodning om revision af aftalen om fri bevægelighed for personer til EU-Udenrigstjenesten, som er ansvarlig for forvaltningen af aftalen mellem EU og Schweiz om fri bevægelighed for personer. Det umiddelbare svar fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Catherine Ashton, efter samråd med medlemsstaterne, gik ud på, at en genforhandling af princippet om ikkeforskelsbehandling, herunder ligebehandling, med henblik på at indføre kvantitative begrænsninger og kvoter, kombineret med en fortrinsstilling for schweiziske statsborgere, ville være i modstrid med aftalen, og at EU følgelig ikke var indstillet på nogen revision i denne henseende.

I lyset af guillotine-klausulen og behovet for at overholde aftalens bestemmelser pågår der nu konsultationer med schweiziske repræsentanter med henblik på at finde en gensidigt acceptabel løsning, eventuelt baseret på en fortolkning af artikel 14.2 i aftalen, som bestemmer, at det blandede udvalg i tilfælde af "alvorlige økonomiske og sociale vanskeligheder" kan undersøge mulighederne for at træffe passende foranstaltninger til at afhjælpe situationen.

Der vil i de kommende måneder skulle findes en løsning på de problemer, der er opstået i kølvandet på folkeafstemningen. I betragtning af, at Schweiz' autonome afgørelse kan medføre ophævelse af den bilaterale aftale I, må det være op til Det Schweiziske Forbund at foreslå en acceptabel løsning.

VI. Ordførerens holdning

Schweiz har lige så stor fordel af det indre marked og dets udvidelser som EU-medlemsstaterne, hvilket gentagne gange er blevet fastslået af den schweiziske modpart(1) og fremhævet i forbindelse med den schweiziske analyse af konsekvenserne af en opsigelse af de bilaterale aftaler I(2). Det er hævet over enhver tvivl, at både Kroatien og Schweiz vil få politisk, økonomisk og kulturel gavn af undertegnelsen af den foreliggende protokol III, der vil give dem adgang til et større indre marked, hvor den frie bevægelighed er et centralt element.

Af alle disse grunde støtter ordføreren protokollen til aftalen og anbefaler, at den godkendes.

(1)

Den schweiziske arbejdsgiverforening, Economiesuisse, har betegnet de bilaterale aftaler, som "uundværlige og uundgåelige", ikke mindst hvad angår adgangen til de nye medlemsstaters markeder;

(2)

https://www.seco.admin.ch/seco/fr/home/Aussenwirtschaftspolitik_Wirtschaftliche_Zusammenarbeit/Wirtschaftsbeziehungen/Wirtschaftsbeziehungen_mit_der_EU/wirtschaftliche-bedeutung-der-bilateralen-i/volkswirtschaftliche-auswirkungen-eines-wegfalls-der-bilateralen.html


RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

21.6.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

44

2

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Laura Agea, Guillaume Balas, Tiziana Beghin, Brando Benifei, Vilija Blinkevičiūtė, Enrique Calvet Chambon, David Casa, Ole Christensen, Martina Dlabajová, Lampros Fountoulis, Elena Gentile, Arne Gericke, Marian Harkin, Czesław Hoc, Danuta Jazłowiecka, Jan Keller, Ádám Kósa, Jérôme Lavrilleux, Jeroen Lenaers, Javi López, Morten Løkkegaard, Thomas Mann, Dominique Martin, Emilian Pavel, Georgi Pirinski, Marek Plura, Terry Reintke, Sofia Ribeiro, Anne Sander, Sven Schulze, Romana Tomc, Yana Toom, Marita Ulvskog, Renate Weber, Tatjana Ždanoka

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Daniela Aiuto, Georges Bach, Lynn Boylan, Sergio Gutiérrez Prieto, Dieter-Lebrecht Koch, Joachim Schuster, Csaba Sógor, Neoklis Sylikiotis, Flavio Zanonato, Gabriele Zimmer

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Paul Tang


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

44

+

ALDE

ECR

EFDD

GUE/NGL

Green/EFA

PPE

 

S&D

Enrique Calvet Chambon, Martina Dlabajová, Marian Harkin, Morten Løkkegaard, Yana Toom, Renate Weber

Arne Gericke, Czesław Hoc

Laura Agea, Daniela Aiuto, Tiziana Beghin

Lynn Boylan, Neoklis Sylikiotis, Gabriele Zimmer

Terry Reintke, Tatjana Zdanoka

Georges Bach, David Casa, Danuta Jazłowiecka, Dieter-Lebrecht Koch, Ádám Kósa, Jérôme Lavrilleux, Jeroen Lenaers, Thomas Mann, Marek Plura, Sofia Ribeiro, Anne Sander, Sven Schulze, Csaba Sógor, Romana Tomc

Guillaume Balas, Brando Benifei, Vilija Blinkevičiūtė, Ole Christensen, Elena Gentile, Sergio Gutiérrez Prieto, Jan Keller, Javi López, Emilian Pavel, Georgi Pirinski, Joachim Schuster, Paul Tang, Marita Ulvskog, Flavio Zanonato

2

-

ENF

NI

Dominique Martin

Lampros Fountoulis

0

0

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Juridisk meddelelse