Procedure : 2015/2315(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0243/2016

Indgivne tekster :

A8-0243/2016

Forhandlinger :

PV 24/10/2016 - 18
CRE 24/10/2016 - 18

Afstemninger :

PV 25/10/2016 - 7.5
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0405

BETÆNKNING     
PDF 390kWORD 107k
19.7.2016
PE 578.743v02-00 A8-0243/2016

om virksomheders ansvar for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i tredjelande

(2015/2315(INI))

Udenrigsudvalget

Ordfører for udtalelse: Ignazio Corrao

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om virksomheders ansvar for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i tredjelande

(2015/2315(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne og andre FN-traktater og -instrumenter på menneskerettighedsområdet, navnlig den international konvention om borgerlige og politiske rettigheder og den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, vedtaget i New York den 16. december 1966,

–  der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention,

–  der henviser til artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til artikel 2, 3, 8, 21 og 23 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til artikel 81, 82, 83, 114, 208 og 352 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til EU's strategiske ramme for menneskerettigheder og demokrati, som blev vedtaget af Udenrigsrådet den 25. juni 2012(1), og til handlingsplanen vedrørende menneskerettigheder og demokrati 2015-2019, som blev vedtaget af Rådet den 20. juli 2015(2),

–  der henviser til EU's menneskerettighedsretningslinjer,

–  der henviser til sine hastebeslutninger om sager vedrørende krænkelser af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet,

–  der henviser til sin beslutning af 17. december 2015 om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden 2014 og EU's politik om menneskerettigheder og demokrati(3),

–  der henviser til sin beslutning af 12. marts 2015 om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden 2013 og EU's politik om menneskerettigheder og demokrati(4),

–  der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2013 om korruption i den offentlige og private sektor: indvirkningen på menneskerettighederne i tredjelande(5),

–  der henviser til sin beslutning af 6. februar 2013 om virksomheders sociale ansvar: gennemsigtig og ansvarlig adfærd i erhvervslivet samt bæredygtig vækst(6),

–  der henviser til sin beslutning af 6. februar 2013 om virksomheders sociale ansvar: Fremme af samfundets interesser og vejen til bæredygtig og inklusiv genrejsning(7),

–  der henviser til FN's Menneskerettighedsråds resolution 26/9 af 26. juni 2014, hvori UNHRC træffer afgørelse om nedsættelse af en stående mellemstatslig arbejdsgruppe, der skal udarbejde et retligt bindende internationalt instrument om multinationale selskaber og andre erhvervsforetagender og menneskerettighederne(8),

–  der henviser til FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne, de reviderede retningslinjer for multinationale selskaber fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), trepartserklæringen om principperne for multinationale virksomheder og socialpolitik fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), rammerne for det internationale integrerede rapporteringsråd (IIRC), de ti principper i FN's Global Compact-initiativ, ISO 26000-standarden om socialt ansvar fra Den Internationale Standardiseringsorganisation og til brugervejledningen "User Guide for European SMEs on ISO 26000 – Guidance on Social Responsibility" fra de europæiske håndværksfags og SMV'ers kontor for standardisering,

–  der henviser til projektet "Realising Long-term Value for Companies and Investors"(9), som i øjeblikket gennemføres under FN-initiativet "Principles for Responsible Investment" (PRI) og FN's Global Compact,

–  der henviser til Rådets henstilling til medlemsstater om menneskerettigheder og erhvervsliv, som blev vedtaget den 2. marts 2016(10),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om en ny EU-strategi 2011-2014(11), til Kommissionens grønbog "Fremme af en europæisk ramme for virksomhedernes sociale ansvar"(12) og til den deri indeholdte definition af virksomhedernes sociale ansvar (VSA) samt til dens opfølgende meddelelser af 2006 og 2011,

–  der henviser til de ekstraterritoriale forpligtelser, der påhviler stater som følge af Maastricht-principperne,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A8-0243/2016),

A.  der henviser til, at EU bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne, herunder rettighederne for personer, der tilhører mindretal, samt til, at Unionens optræden på den internationale scene (herunder dens handelspolitik) "skal være styret af [disse] principper";

B.  der henviser til, at FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne gælder for alle stater og alle erhvervsforetagender, hvad enten de er multinationale eller ej, uanset deres størrelse, sektor, beliggenhed, ejerskab og struktur, og til trods for at effektive kontrol- og sanktionsmekanismer fortsat udgør en udfordring i forbindelse med den globale gennemførelse af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne; der henviser til, at Europa-Parlamentet i sin beslutning af 6. februar 2013 gjorde opmærksom på de specielle karakteristika ved SMV'er, som VSA-politikker bør tage behørigt hensyn til, samt til behovet for at anvende en fleksibel VSA-tilgang, som er tilpasset SMV'ernes potentiale;

C.  der henviser til, at FN's Global Compact(13), som omfatter ti principper, opfordrer selskaberne til at tilslutte sig, støtte og inden for deres indflydelsessfære efterleve et sæt grundlæggende værdier for så vidt angår menneskerettigheder, grundlæggende arbejdsstandarder, miljø og bekæmpelse af korruption samt til på frivillig basis at integrere disse værdier i deres virksomhedsaktiviteter;

D.  der henviser til, at selskaber er en af de vigtigste aktører i forbindelse med økonomisk globalisering, finansielle tjenester og international handel, og at de har pligt til at overholde alle gældende love og gældende internationale traktater samt respektere menneskerettighederne; der henviser til, at handel og menneskerettigheder kan styrke hinanden, og til, at erhvervslivet – selv om det er forpligtet til at respektere menneskerettighederne – også kan spille en vigtig rolle med hensyn til at tilbyde positive incitamenter til at fremme menneskerettigheder, demokrati, miljøstandarder og virksomhedernes sociale ansvar;

E.  der henviser til, at disse erhvervsforetagender imidlertid nogle gange forårsager eller bidrager til menneskerettighedskrænkelser og har indflydelse på rettighederne for udsatte grupper som mindretal, oprindelige folk, kvinder og børn eller bidrager til miljøproblemer;

F.  der henviser til, at menneskerettighedskrænkelser begået af selskaber er et globalt problem, og der henviser til, at alle selskaber i verden har pligt til at respektere menneskerettighederne, samtidig med at de europæiske institutioner har en primær forpligtelse til at lovgive omkring ansvar i selskaber, som har en tilknytning til EU;

G.  der henviser til, at mange internationalt aktive selskaber, hvad enten de er europæiske eller ej, som opererer i tredjelande, har væsentlige forretningsaktiviteter i Europa eller er etableret dér og/eller kan være ejet af europæiske selskaber, have aktiver eller varer i Europa eller kontrollere andre selskaber i Europa, modtage investeringer eller gøre brug af de finansielle ydelser, som institutioner i Europa tilbyder; der henviser til, at globaliseringen og den teknologiske udvikling har foranlediget virksomhederne til at outsource aktiviteter til lokale leverandører eller anvender varer eller tjenesteydelser i deres forsynings- og produktionskæder, som er produceret eller leveret af andre selskaber i mange forskellige lande og derfor også jurisdiktioner med forskellige retssystemer og forskellige niveauer for menneskerettighedsbeskyttelse og -standarder og forskellige niveauer af håndhævelse;

H.  der henviser til, at beskyttelsen af menneskerettighederne bør være en prioritet for medlemsstaterne og Unionen selv; der henviser til, at EU har spillet en ledende rolle i forhandlingerne om og gennemførelsen af en række initiativer for globalt ansvar, der går hånd i hånd med fremme af og respekt for internationale standarder; der henviser til, at krænkelser af menneskerettighederne kræver effektive retsmidler; der henviser til, at der er behov for et mere retfærdigt og effektivt klageadgangssystem i national og international ret til at behandle menneskerettighedskrænkelser begået af erhvervsforetagender;

I.  der henviser til, at der stadig mangler en holistisk tilgang til virksomhedernes ansvar for krænkelser af menneskerettighederne; der henviser til, at ofre for menneskerettighedskrænkelser, hvor internationale virksomheder er involveret, konfronteres med en lang række hindringer med hensyn til adgangen til domstolsprøvelse, herunder proceduremæssige hindringer for antagelse til realitetsbehandling og fremlæggelse af bevismateriale, ofte prohibitive omkostninger ved retssagen samt med en mangel på klare standarder for virksomheders ansvar for at deltage i krænkelser af menneskerettighederne;

Selskaber og menneskerettigheder

1.  bemærker, at den stigende globalisering og internationalisering af erhvervsaktiviteter og forsyningskæder vil øge betydningen af den rolle, som virksomhederne spiller med hensyn til at sikre overholdelse menneskerettighederne, og skabe en situation, hvor internationale normer, regler og samarbejde er afgørende for at undgå menneskerettighedskrænkelser i tredjelande; er dybt bekymret over tilfælde af menneskerettighedskrænkelser begået i tredjelande, bl.a. som følge af ledelsesbeslutninger truffet af visse europæiske virksomheder og erhvervsforetagender samt af enkeltpersoner, ikke-statslige aktører og stater; minder virksomhederne om deres ansvar for at overholde menneskerettighederne i alle deres globale transaktioner, uanset hvor deres brugere befinder sig, og uanset om værtslandet opfylder sine egne menneskerettighedsforpligtelser eller ej;

2.  bemærker, at de hurtige teknologiske fremskridt kræver øjeblikkelig opmærksomhed og passende retlige rammer;

3.  bekræfter på ny, at det er tvingende nødvendigt at sætte vedholdende, effektivt og konsekvent ind på alle niveauer, herunder på nationalt, europæisk og internationalt plan, for effektivt at imødegå menneskerettighedskrænkelser begået af internationale selskaber, når de opstår, og tackle de juridiske problemer, der opstår som følge af virksomheders eksterritoriale dimension og deres adfærd og den deraf følgende usikkerhed om, hvor ansvaret for menneskerettighedskrænkelser ligger;

De internationale rammer

4.  glæder sig over vedtagelsen af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne og støtter på det kraftigste gennemførelsen af disse i hele verden; understreger, at FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne blev enstemmigt vedtaget af FN med fuld støtte fra EU's medlemsstater, ILO og Det Internationale Handelskammer, herunder støtte til konceptet om en "intelligent sammenkædning" af lovgivningsmæssige og frivillige foranstaltninger; opfordrer til, at FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne og andre internationale standarder for virksomhedernes sociale ansvar konsekvent tages op af EU's repræsentanter i menneskerettighedsdialoger med tredjelande; opfordrer desuden virksomhederne til at gennemføre FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne gennem fastlæggelse af due diligence-politikker og risikostyringsforanstaltninger og tilvejebringelse af effektive afhjælpende foranstaltninger, når deres aktiviteter har forårsaget eller bidraget til en negativ påvirkning af menneskerettighederne;

5.  anerkender, at FN's Global Compact, ISO 26000-standarden om socialt ansvar, ILO's trepartserklæring om principperne for multinationale virksomheder og socialpolitik og OECD's retningslinjer for multinationale selskaber er værktøjer, der kan mobilisere ansvarlighed i virksomhedernes erhvervsaktiviteter;

Opfordringer henvendt til selskaberne og deres pligt til at respektere menneskerettighederne

6.  opfordrer virksomheder – hvad enten de er europæiske eller ej – til at udvise due diligence på menneskerettighedsområdet og til at indarbejde deres resultater i interne politikker og procedurer, således at der tildeles ressourcer og beføjelser i overensstemmelse hermed; understreger, at dette kræver, at der tildeles tilstrækkelige ressourcer; understreger, at gennemsigtighed og kommunikation for så vidt angår de foranstaltninger, som er truffet med henblik på at undgå menneskerettighedskrænkelser i tredjelande, er af afgørende betydning for at sikre behørigt demokratisk tilsyn og gøre det muligt for forbrugerne at træffe faktabaserede valg;

7.  anerkender den store betydning af virksomhedernes sociale ansvar og glæder sig over den stigende anvendelse af instrumenter baseret på VSA samt over virksomhedernes eget engagement; understreger imidlertid kraftigt, at selskaber og deres ledelse har en moralsk og retlig forpligtelse til at respektere menneskerettighederne, og at disse bør integreres i et langsigtet økonomisk perspektiv, uanset hvor virksomhederne opererer, og hvilken størrelse eller erhvervssektor der er tale om; anerkender, at de specifikke retlige forpligtelser bør skræddersyes i overensstemmelse med virksomhedernes størrelse og kapacitet, og at EU og medlemsstaterne bør forfølge målet om at opnå den bedste beskyttelse af menneskerettighederne ved hjælp af de mest effektive midler og ikke kun ved at indføre yderligere administrative og bureaukratiske formalistiske bestemmelser;

8.  udtrykker sin overbevisning om, at der må være tilstrækkelig fleksibilitet ved implementeringen af VSA-retningslinjerne til at imødekomme de enkelte medlemsstaters og regioners specifikke krav, og at der skal tages særligt hensyn til SMV'ernes kapacitet; glæder sig over Kommissionens aktive samarbejde med deltagelse fra Parlamentet og Rådet med andre internationale organer om at opnå en grundlæggende konvergens af VSA-initiativer på langt sigt og udveksling og fremme af god virksomhedspraksis for VSA, samt om at fremme de retningslinjer, som er fastsat i Den Internationale Standardiseringsorganisations ISO 26000-standard, med henblik på at sikre en enkelt, global, sammenhængende og gennemsigtig definition af VSA; opfordrer indtrængende Kommissionen til at bidrage effektivt til vejledning og koordinering af medlemsstaternes politikker og dermed minimere risikoen for, at virksomheder, der opererer i mere end én medlemsstat, løber ind i ekstraomkostninger som følge af landenes forskellige bestemmelser;

9.  gentager, at det er nødvendigt at henlede opmærksomheden på det særlige træk ved SMV'er, nemlig at de fortrinsvis er aktive på lokalt og regionalt niveau inden for specifikke sektorer; anser det derfor for essentielt, at EU's VSA-politikker, herunder de nationale VSA-handlingsplaner, tager behørigt højde for SMV'ernes særlige behov, efterlever princippet om "tænk småt først" og anerkender den uformelle, intuitive SMV-tilgang til VSA; giver atter udtryk for sin modstand imod enhver foranstaltning, der vil kunne medføre yderligere administrative, bureaukratiske eller finansielle byrder for SMV'erne, og støtter tværtimod foranstaltninger, der vil gøre det muligt for SMV'er at iværksætte fælles tiltag;

10.  minder om, at virksomheder, såfremt de anses for at have forårsaget eller bidraget til skade, bør påtage sig ikke blot et moralsk, men også et juridisk ansvar, og sørge for eller medvirke til effektiv afhjælpning for de berørte enkeltpersoner og lokalsamfund; bemærker, at dette omfatter erstatning, kompensation, rehabilitering og garanti for, at det ikke gentager sig;

11.  glæder sig over praksissen med at indarbejde ansvar for overholdelse af menneskerettighederne i bindende kontraktmæssige krav mellem virksomheder og deres erhvervs- og privatkunder og leverandører; bemærker, at sådanne krav i de fleste tilfælde kan håndhæves ved hjælp af retslige midler;

Opfordringer henvendt til medlemsstater og deres pligt til at respektere menneskerettighederne

12.  glæder sig inderligt over det arbejde, der er blevet indledt som forberedelse til udarbejdelsen af en bindende FN-traktat om erhvervslivet og menneskerettighederne; beklager enhver form for obstruerende adfærd i forbindelse med denne proces og opfordrer EU og medlemsstaterne til at engagere sig konstruktivt i disse forhandlinger;

13.  minder om, at stater og virksomheder har forskellige, men komplementære roller, når det drejer sig om beskyttelse af menneskerettighederne; minder om, at stater har pligt til at beskytte menneskerettighederne inden for deres jurisdiktion, herunder også imod krænkelser begået af virksomheder – selv hvis disse opererer i tredjelande; minder især om, at staterne, når der er sket menneskerettighedskrænkelser, skal sikre ofrene adgang til effektive retsmidler; minder i denne forbindelse om, at respekten for menneskerettighederne i tredjelande, herunder sikring af adgangen til effektive retsmidler for personer under deres jurisdiktion, udgør et væsentligt element i EU's eksterne forbindelser med disse lande;

14.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre sammenhæng i erhvervslivs- og menneskerettighedspolitikkerne på alle niveauer: dvs. inden for de forskellige EU-institutioner, institutionerne imellem samt mellem EU og dens medlemsstater, navnlig hvad angår Unionens handelspolitik; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til eksplicit at indføje førnævnte princip i alle de traktater, som de undertegner, i overensstemmelse med de internationale forpligtelser, som de har påtaget sig på menneskerettighedsområdet; bemærker, at dette kræver et intensivt samarbejde mellem Kommissionens forskellige generaldirektorater og Tjenesten for EU's optræden udadtil;

15.  opfordrer EU, medlemsstaterne, tredjelande samt alle nationale og internationale myndigheder til hurtigst muligt og med den bredest mulige tilslutning at vedtage bindende instrumenter, som er helliget effektiv beskyttelse af menneskerettighederne på dette område, og til at sikre, at alle nationale og internationale forpligtelser, der hidrører fra ovennævnte internationale regler, håndhæves fuldt ud; udtrykker håb om, at den europæiske indsats for så vidt angår VSA kan være et eksempel for andre lande; er overbevist om, at nationale udviklingsbanker skal fungere som verificerbare forbilleder, når det gælder om at respektere menneskerettighederne;

16.  opfordrer alle stater, herunder EU og medlemsstaterne, til hurtigt og på en håndfast måde at gennemføre FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne, herunder gennem udarbejdelse af nationale handlingsplaner; beklager dybt den omstændighed, at ikke alle medlemsstater – til trods for Kommissionens meddelelse fra 2011 om VSA – har vedtaget erklæringer eller politikker om VSA, hvori menneskerettighederne er nævnt, eller har offentliggjort deres planer vedrørende erhvervslivet og menneskerettighederne, og opfordrer EU til at offentliggøre sin handlingsplan; opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde eller revidere nationale handlingsplaner og bringe dem på linje med de retningslinjer, der er udstukket af FN's arbejdsgruppe vedrørende erhvervsliv og menneskerettigheder; opfordrer til, at disse planer udarbejdes på grundlag af vurderinger af udgangssituationen, som identificerer huller i lovgivningen, og gennem oprettelse af mekanismer, som skal overvåge gennemførelsen og effektiviteten af planerne, politikkerne og praksisserne samt ved hjælp af meningsfuld deltagelse af interessenter;

17.  opfordrer medlemsstaterne til at lovgive på sammenhængende, holistisk, effektiv og bindende vis for at opfylde deres forpligtelse til at forhindre, undersøge, straffe og afhjælpe menneskerettighedskrænkelser begået af selskaber, der handler under deres jurisdiktion, herunder de overgreb, som begås i tredjelande;

18.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at indføre klare regler, der fastsætter, at virksomheder, der er etableret på deres område og/eller i deres jurisdiktion, skal respektere menneskerettighederne i forbindelse med alle deres operationer samt i alle de lande og sammenhænge, i hvilke de opererer, herunder uden for EU; mener, at virksomheder, herunder banker og andre finansierings- eller udlånsinstitutioner, i overensstemmelse med deres størrelse og kapacitet bør sikre, at de har systemer til at vurdere risici og afbøde eventuelle negative indvirkninger i relation til menneskerettigheds-, arbejdstager-, miljøbeskyttelses- og katastroferelaterede aspekter af deres operationer og værdikæder; opfordrer medlemsstaterne til regelmæssigt at vurdere tilstrækkeligheden af sådanne love og til at udbedre enhver mangel;

19.  minder om, at den seneste lovgivningsmæssige udvikling på nationalt plan, såsom den britiske lov om moderne slaveri ("UK Modern Slavery Act's Transparency in Supply Chains Clause") og den franske lov om due diligence, udgør vigtige skridt i retning af obligatorisk overholdelse af menneskerettighederne, og om at EU allerede har taget skridt i denne retning (EU's tømmerforordning, EU's direktiv om ikkefinansiel rapportering, Kommissionens forslag til forordning om oprettelse af et EU-system for selvcertificering af due diligence-praksis i forsyningskæden for ansvarlige importører af tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld med oprindelse i konfliktramte områder og højrisikoområder); opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne samt alle stater til at notere sig denne model for indførelse af obligatorisk due diligence i forbindelse med menneskerettighederne;

20.  understreger, at obligatorisk due diligence i forbindelse med menneskerettighederne bør følge de foranstaltninger, som kræves i FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne, og styres af visse overordnede principper i relation til proaktiv identifikation af risici for krænkelser af menneskerettighederne, udarbejdelsen af stringente og håndgribelige handlingsplaner til forebyggelse eller begrænsning af disse risici, passende reaktion på kendte krænkelser samt gennemsigtighed; understreger, at politikker bør tage hensyn til virksomhedernes størrelse og de deraf følgende tilsvarende kapaciteter med særlig fokus på mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder; understreger, at høring af relevante aktører bør sikres på alle stadier, og at alle relevante projekt- eller investeringsspecifikke oplysninger bør offentliggøres for berørte aktører;

21.  opfordrer alle stater, og navnlig EU og medlemsstaterne, til straks at prioritere oprettelsen af obligatorisk due diligence i forbindelse med menneskerettighederne for så vidt angår virksomheder, der ejes eller kontrolleres af staten og/eller modtager betydelig støtte og tjenester fra statslige organer eller europæiske institutioner, samt for virksomheder, der leverer varer eller tjenesteydelser via offentlige udbud;

22.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at tilskynde virksomheder, der inden for rammerne af den nugældende lovgivningsprocedure anvender råvarer eller råstoffer, som kan stamme fra konfliktramte områder, til at offentliggøre deres leverandører og anvendelsen af sådanne materialer ved hjælp af produktmærkning med henblik på at fremlægge fuldstændige oplysninger om produkters indhold og oprindelse ved at anmode deres leverandører, hvad enten disse er europæiske eller ej, om at offentliggøre disse data; opfordrer til, at der ydes støtte til såkaldt obligatorisk due diligence-kontrol af konfliktmineraler for importører af 3TG-mineraler og -metaller baseret på OECD's due diligence-retningslinjer for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområder; opfordrer til at overveje at lade due diligence-praksis i forsyningskæden inkludere i denne proces;

23.  noterer sig med tilfredshed, at store virksomheder og grupper som følge af revisionen af det eksisterende regnskabsdirektiv 2014/95/EU for så vidt angår offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger og oplysninger om mangfoldighed fra 2017 vil blive pålagt at offentliggøre information om politikker, risici og resultater for så vidt angår deres overholdelse af menneskerettighederne og lignende oplysninger; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre det reviderede regnskabsdirektiv inden for den vedtagne tidsramme, herunder til at oprette passende og effektive mekanismer, der sikrer, at virksomhederne overholder indberetningskravene; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udarbejde klare retningslinjer for virksomheder vedrørende de nye krav om ikke-finansiel rapportering; anbefaler, at disse retningslinjer omfatter og præciserer krav om, at der skal oplyses et minimum af væsentlige elementer med henblik på at opnå en præcis og omfattende forståelse af, hvordan en virksomheds aktiviteter og et selskabs globale værdikæde kan udgøre en risiko for og have indvirkninger på menneskerettighederne;

Adgang til effektive retsmidler

24.  opfordrer Kommissionen til i samråd med alle aktører, herunder civilsamfundet og virksomheder, at foretage en grundig undersøgelse vedrørende de eksisterende hindringer for adgang til domstolsprøvelse i sager, der er anlagt ved medlemsstaternes domstole for påståede menneskerettighedskrænkelser begået af EU-baserede virksomheder i udlandet; insisterer på, at denne vurdering bør fokusere på at identificere og fremme vedtagelsen af effektive foranstaltninger til fjernelse eller mindskelse af disse hindringer;

25.  opfordrer medlemsstaterne til i samarbejde med internationale partnere at tage alle passende skridt til ved hjælp af retslige, administrative, lovgivningsmæssige eller andre hensigtsmæssige midler at sikre, at de krænkede parter, når der sker sådanne menneskerettighedskrænkelser, har adgang til effektiv afhjælpning, når et selskab med hjemsted i en given stat besidder, styrer eller kontrollerer virksomheder, der er ansvarlige for menneskerettighedskrænkelser i andre lande; opfordrer de nævnte stater til at tage passende skridt til at fjerne retlige, praktiske og andre relevante hindringer, som kunne føre til en afvisning af adgangen til domstolsprøvelse, og til at etablere passende proceduremæssige midler til at gøre det muligt for de berørte i tredjelande at få adgang til retfærdighed i både civil- og straffesager; opfordrer i denne forbindelse stater til at trænge ind i skalkeskjulet som juridisk person, som kan tilsløre det reelle ejerskab over visse selskaber;

26.  opfordrer EU og alle stater, navnlig EU's medlemsstater, til at tage fat på spørgsmålet om finansielle og proceduremæssige byrder i civile tvister; glæder sig over Kommissionens henstilling 2013/396/EU, der blev vedtaget den 11. juni 2013(14), og tilskynder samtlige medlemsstater til at efterleve denne; mener, at det instrument, som er indeholdt i samme henstilling, potentielt vil kunne mindske søgsmålsudgifterne for ofrene for menneskerettighedskrænkelser; tilskynder til at sikre, at denne form for retsmiddel stilles til rådighed for alle ofre for menneskerettighedskrænkelser i tredjelande, og opfordrer til at indføre fælles standarder med henblik på at gøre det muligt for repræsentative sammenslutninger at indbringe klager på vegne af formodede ofre;

Opfordringer henvendt til Kommissionen

27.  er klar over, at virksomhedernes sociale ansvar ikke er et anliggende, der står alene, men ét der berører en bred vifte af forskellige juridiske og politiske områder;

28.  glæder sig over de ikkebindende privatsektorinitiativer om ansvarlig styring af forsyningskæden, som Kommissionens tjenestegrene har indført, men understreger, at ikkebindende privatsektorinitiativer ikke er tilstrækkelige i sig selv; kræver, at der hurtigt indføres bindende regler, som kan håndhæves, samt tilhørende sanktioner og uafhængige overvågningsmekanismer;

29.  hilser den nye forordning om den generelle præferenceordning (GSP+), som trådte i kraft den 1. januar 2014(15), velkommen som et centralt instrument i EU's handelspolitik til fremme af menneske- og arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og god regeringsførelse i sårbare udviklingslande; glæder sig navnlig over den strenge og systematiske GSP+-overvågningsmekanisme og opfordrer til, at der sættes fokus på en effektiv gennemførelse på nationalt plan af de konventioner, der er angivet i konventionen;

30.  understreger, at EU og dens medlemsstater skal beskytte menneskerettighederne; bemærker, at handelsaftaler generelt kan bidrage til at styrke det globale regelbaserede handelssystem, og at handel og værdier skal gå hånd i hånd, således som Kommissionen for nylig fastslog i sin nye handelsstrategi "Handel for alle"; minder om behovet for at vurdere de eventuelle indvirkninger, som handels- og investeringsaftaler kan have på menneskerettighederne, og til på baggrund heraf at inkludere alle de nødvendige menneskerettighedsklausuler og garantier, som kan imødegå og afhjælpe de identificerede risici for indvirkningerne på menneskerettighedsområdet; anmoder Kommissionen om at træffe alle nødvendige og mulige foranstaltninger til at handle på en helhedsorienteret og sammenhængende måde og opfordrer kraftigt til, at der i handels- og investeringsaftaler systematisk medtages bestemmelser om juridiske personers ansvar for menneskerettighedskrænkelser, som skal implementeres på nationalt plan, såvel som henvisninger til internationalt anerkendte principper og retningslinjer;

31.  opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at fremsætte et lovforslag om kontrol med udførslen af produkter med dobbelt anvendelse, eftersom teknologier udviklet af europæiske virksomheder stadig er årsag til krænkelser af menneskerettighederne i hele verden;

32.  opfordrer indtrængende til, at der opbygges et sammenhængende lovkompleks, herunder regler om adgang til klage og domstolsprøvelse, jurisdiktion, anerkendelse og håndhævelse af domstolsafgørelser i civile og erhvervsretlige sager, gældende lovgivning samt retlig bistand i grænseoverskridende situationer, der involverer tredjelande;

33.  tilskynder til, at det overvejes at udvide bestemmelserne om straffemyndighed i Bruxelles I-forordningen(16) til at omfatte tredjelandssagsøgte i søgsmål mod selskaber, der har en klar tilknytning til én medlemsstat – bl.a. fordi de har hjemsted eller har væsentlig erhvervsaktivitet dér eller deres vigtigste forretningssted er i EU – eller virksomheder, for hvilke EU er en vigtig afsætningsmulighed;

34.  opfordrer til at forbedre adgangen til bevismateriale gennem forbedrede procedurer for offentliggørelse af bevismateriale;

35.  minder om, at krænkelser af menneskerettighederne begået af virksomheder kan indebære et personligt strafansvar, og opfordrer til, at de ansvarlige for sådanne forbrydelser retsforfølges på passende niveau; opfordrer medlemsstaterne til at løse de retlige, proceduremæssige og praktiske hindringer, som forhindrer de retsforfølgende myndigheder i at efterforske og retsforfølge virksomheder og/eller deres repræsentanter, som er involveret i kriminalitet i relation til menneskerettighedskrænkelser;

36.  opfordrer Rådet og Kommissionen til at skride til handling i overensstemmelse med artikel 83 i TEUF og fastsætte minimumsregler for, hvad der skal anses for strafbare handlinger, samt for straffene herfor, på områder med kriminalitet af særlig grov karakter, der har en grænseoverskridende dimension, med relation til alvorlige menneskerettighedskrænkelser i tredjelande begået af selskaber, i betragtning af disse overtrædelsers karakter og konsekvenser og det særlige behov for at bekæmpe dem på et fælles grundlag;

37.  understreger, at fuld overholdelse af menneskerettighederne i produktionskæden er en grundlæggende forudsætning og ikke blot et spørgsmål om et valg for forbrugerne; henstiller, at der på EU-plan skabes et certificeret varemærke med betegnelsen "fri for overgreb", som man med henblik på at fremme opmærksomheden blandt producenter og forbrugere kan deltage i på frivillig basis, og som skal overvåges af et uafhængigt organ, der er styret af strenge regler og udstyret med tilsynsbeføjelser, og som har til formål at verificere og certificere, at der ikke er sket nogen overgreb i noget led af produktionskæden for det pågældende produkt; mener, at EU og medlemsstaterne bør fremme dette "fri for overgreb"-varemærke; anbefaler, at de produkter, som opnår dette "fri for overgreb"-varemærke gives visse fordele;

38.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at lancere en kampagne i hele EU, som indfører og fremmer "fri for overgreb"-varemærket, der på kraftig vis skal opfordre de europæiske forbrugere til at vælge at anvende de produkter og virksomheder, som har opnået dette mærke, samtidig med at det opfordrer alle selskaber og virksomheder til at vedtage bedste praksis hvad angår respekten for menneskerettigheder og dertil knyttede spørgsmål;

39.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til regelmæssigt at aflægge rapport om de skridt, der er taget for at sikre effektiv beskyttelse af menneskerettighederne i forbindelse med erhvervsaktivitet, de opnåede resultater, de resterende huller i beskyttelsen og de anbefalede fremtidige foranstaltninger til at rette op på disse mangler;

40.  pålægger sin formand at sende denne betænkning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Den Europæiske Unions særlige repræsentant for menneskerettigheder og Tjenesten for EU's optræden udadtil.

(1)

http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-11855-2012-INIT/da/pdf

(2)

http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-10897-2015-INIT/da/pdf

(3)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0470.

(4)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0076.

(5)

Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0394.

(6)

Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0049.

(7)

Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0050.

(8)

http://daccess-dds-ny.un.org/doc/UNDOC/GEN/G14/082/52/PDF/G1408252.pdf?OpenElement

(9)

http://www.unpri.org/whatsnew/realising-long-term-value-for-companies-and-investors/

(10)

https://wcd.coe.int/ViewDoc.jsp?p=&Ref=CM/Rec(2016)3&Language=lanEnglish&Ver=original&BackColorInternet=DBDCF2&BackColorIntranet=FDC864&BackColorLogged=FDC864&direct=true

(11)

COM(2011)0681.

(12)

COM(2001)0366.

(13)

https://www.unglobalcompact.org/what-is-gc/mission/principles

(14)

EUT L 201 af 26.7.2013, s. 60.

(15)

http://ec.europa.eu/trade/policy/countries-and-regions/development/generalised-scheme-of-preferences/

(16)

http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=URISERV%3Al33054


RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

12.7.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

62

5

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Lars Adaktusson, Michèle Alliot-Marie, Nikos Androulakis, Francisco Assis, Petras Auštrevičius, Amjad Bashir, Mario Borghezio, Elmar Brok, Klaus Buchner, James Carver, Lorenzo Cesa, Javier Couso Permuy, Andi Cristea, Mark Demesmaeker, Georgios Epitideios, Knut Fleckenstein, Anna Elżbieta Fotyga, Eugen Freund, Michael Gahler, Iveta Grigule, Sandra Kalniete, Manolis Kefalogiannis, Afzal Khan, Janusz Korwin-Mikke, Andrey Kovatchev, Eduard Kukan, Ilhan Kyuchyuk, Arne Lietz, Barbara Lochbihler, Sabine Lösing, Andrejs Mamikins, David McAllister, Tamás Meszerics, Francisco José Millán Mon, Javier Nart, Pier Antonio Panzeri, Demetris Papadakis, Ioan Mircea Paşcu, Vincent Peillon, Alojz Peterle, Tonino Picula, Cristian Dan Preda, Jozo Radoš, Sofia Sakorafa, Jacek Saryusz-Wolski, Jaromír Štětina, Charles Tannock, Ivo Vajgl, Geoffrey Van Orden, Hilde Vautmans, Boris Zala

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Laima Liucija Andrikienė, Andrzej Grzyb, Takis Hadjigeorgiou, Marek Jurek, Soraya Post, Tokia Saïfi, Igor Šoltes, Eleni Theocharous, Traian Ungureanu, Bodil Valero, Marie-Christine Vergiat, Janusz Zemke

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Beatriz Becerra Basterrechea, Therese Comodini Cachia, Ignazio Corrao, Edouard Ferrand, Liliana Rodrigues

Juridisk meddelelse