Procedure : 2015/2326(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0262/2016

Indgivne tekster :

A8-0262/2016

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 06/10/2016 - 5.8
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0385

BETÆNKNING     
PDF 439kWORD 73k
9.9.2016
PE 578.513v02-00 A8-0262/2016

om tilsyn med anvendelsen af EU-retten: Årsberetningen for 2014

(2015/2326(INI))

Retsudvalget

Ordfører for udtalelse: Heidi Hautala

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE fra Økonomi- og Valutaudvalget
 UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
 UDTALELSE fra Udvalget for Andragender
 RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om tilsyn med anvendelsen af EU-retten: Årsberetningen for 2014

(2015/2326(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til den 32. årsberetning om tilsyn med anvendelsen af EU-retten (2014) (COM(2015)0329),

–  der henviser til Kommissionens rapport med titlen "Evalueringsrapport for EU Pilot" (COM(2010)0070),

–  der henviser til Kommissionens beretning med titlen "Den anden evalueringsrapport om EU Pilot" (COM(2011)0930),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. marts 2002 om forbindelserne med klagere i sager om overtrædelse af fællesskabsretten (COM(2002)0141),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. april 2012 om ajourføring af meddelelsen om forbindelserne med klagere i sager om anvendelsen af EU-retten (COM(2012)0154),

–  der henviser til rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen,

–   der henviser til den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen,

–  der henviser til sin beslutning af 10. september 2015 om 30. og 31. årsberetning om kontrol med gennemførelsen af EU-retten(1),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52 og artikel 132, stk. 2,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget og til udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og sociale Anliggender og Udvalget for Andragender (A8-0262/2016),

A.  der henviser til, at artikel 17 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) definerer Kommissionens grundlæggende rolle som "traktaternes vogter";

B.  der henviser til, at charteret om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder (CFREU) i henhold til EU-traktatens artikel 6, stk. 1, har samme retlige status som traktaterne og er rettet til Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og medlemsstaterne, når de gennemfører EU-retten (artikel 51, stk. 1, i CFREU);

C.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 258, stk. 1 og 2, i TEUF afgiver en begrundet udtalelse over for en medlemsstat, når den finder, at denne har tilsidesat en forpligtelse, som påhviler den i henhold til traktaterne, og kan indbringe sagen for Domstolen, såfremt den pågældende medlemsstat ikke efterkommer udtalelsen inden for en frist, der fastsættes af Kommissionen;

D.  der henviser til, at rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen indeholder bestemmelser om udveksling af oplysninger om alle traktatbrudsprocedurer fra åbningsskrivelsen, men omfatter ikke den uformelle EU Pilot-procedure forud for indledningen af formelle traktatbrudsprocedurer;

E.  der henviser til, at Kommissionen påberåber sig artikel 4, stk. 3, i TEU og princippet om loyalt samarbejde mellem Unionen og medlemsstaterne for at fastholde sin forpligtelse til diskretion med hensyn til medlemsstaterne under EU Pilot-procedurer;

F.  der henviser til, at EU Pilot-procedurer har til formål at skabe et tættere og mere sammenhængende samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne med det formål at afhjælpe overtrædelser af EU-retten i en tidlig fase for så vidt muligt at undgå at skulle indlede formelle traktatbrudsprocedurer;

G.  der henviser til, at Kommissionen i 2014 modtog 3 715 klager over potentielle overtrædelser af EU-retten, og at størsteparten af klagerne vedrørte Spanien (553), Italien (475) og Tyskland (276);

H.  der henviser til, at Kommissionen i 2014 indledte 893 nye traktatbrudsprocedurer, og at Grækenland (89), Italien (89) og Spanien (86) tegnede sig for det højeste antal verserende sager;

I.  der henviser til, at artikel 41 i EU’s charter om grundlæggende rettigheder definerer retten til god forvaltning som retten for enhver til at få sin sag behandlet uvildigt, retfærdigt og inden for en rimelig frist af Unionens institutioner, og til at artikel 298 i TEUF bestemmer, at institutioner, organer, kontorer og agenturer i Unionen under udførelsen af deres opgaver kan støtte sig på en åben, effektiv og uafhængig europæisk forvaltning;

1.  minder om, at Kommissionen i henhold til EU-traktatens artikel 17 er ansvarlig for at sikre gennemførelsen af EU-retten, herunder Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (EU-traktatens artikel 6, stk. 1), hvis bestemmelser er rettet mod Unionens institutioner, organer, agenturer og kontorer og til medlemsstaterne, når de gennemfører Unionsretten;

2.  erkender, at medlemsstaterne har hovedansvaret for den korrekte gennemførelse og anvendelse af EU-retten, men påpeger, at dette ikke fritager institutionerne fra deres pligt til at respektere EU’s primære ret, når de udarbejder afledt EU-ret;

3.  understreger den væsentlige rolle, som Kommissionen spiller med hensyn til at føre tilsyn med anvendelsen af EU-retten og forelægge sin årsberetning for Parlamentet og Rådet; opfordrer Kommissionen til at fortsætte sin aktive rolle med henblik på at udvikle adskillige redskaber til at forbedre gennemførelse, håndhævelse og overholdelse af EU-retten i medlemsstaterne samt til i sin næste årsberetning at anføre data om gennemførelsen af EU-forordninger ud over data om gennemførelsen af EU-direktiver;

4.   erkender, at medlemsstaterne har hovedansvaret for den korrekte gennemførelse og anvendelse af EU-retten, og understreger, at medlemsstaterne ved gennemførelse af EU-retten også fuldt ud skal respektere de grundlæggende værdier og rettigheder, der er nedfældet i traktaterne og i EU's charter om grundlæggende rettigheder; minder om, at overvågning og evaluering af gennemførelsen af EU-retten påhviler Kommissionen; anmoder i den forbindelse endnu en gang medlemsstaterne til systematisk at anvende korrelationstabeller, men påpeger, at dette ikke fritager institutionerne fra deres pligt til at respektere EU’s primære ret, når de udarbejder afledt EU-ret; minder om behovet for at anvende gennemførelsesrapporterne vedrørende sektorspecifik lovgivning;

5.  anerkender, at Parlamentet også spiller en afgørende rolle ved at føre politisk tilsyn med Kommissionens håndhævelsesforanstaltninger, ved at kontrollere årsberetningerne om tilsyn med gennemførelsen af EU-retten og ved at vedtage relevante parlamentsbeslutninger; foreslår, at det kunne bidrage yderligere til rettidig og nøje gennemførelse af EU-lovgivningen ved at formidle den ekspertise, det har opnået under den lovgivningsmæssige beslutningsproces, via allerede etablerede forbindelser med nationale parlamenter;

6.  noterer sig, at rettidig og korrekt gennemførelse af EU-lovgivning i national lovgivning og en klar national lovgivningsramme bør være en prioritet for medlemsstaterne for at mindske overtrædelser af EU-retten og samtidig give enkeltpersoner og virksomheder de tilsigtede fordele, som en effektiv anvendelse af EU-retten giver mulighed for;

7.  fremhæver den vigtige rolle, som arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og andre aktører spiller i udarbejdelsen af lovgivning og i overvågningen og indberetningen af mangler i gennemførelsen og i anvendelsen af EU-lovgivningen i medlemsstaterne; noterer sig, at Kommissionens anerkender aktørernes rolle, og at den i 2014 iværksatte nye værktøjer, som gør denne proces nemmere; opfordrer aktørerne til fortsat at være årvågne herom i fremtiden;

8.  anerkender den betydning, som en effektiv anvendelse af EU-retten har for at styrke EU-institutionernes troværdighed; noterer sig med tilfredshed, at Kommissionen i sin årsberetning lægger stor vægt på de andragender, der indgår fra borgere, virksomheder og civilsamfundsorganisationer, og som er en i Lissabontraktaten fastsat grundlæggende rettighed, der ud over valg og folkeafstemninger, som fortsat er den vigtigste mulighed for at komme med demokratiske tilkendegivelser, er et væsentligt element i unionsborgerskabet og et vigtigt ekstra middel til at føre tilsyn med anvendelsen af EU-retten og påvise mulige smuthuller i den via den direkte tilkendegivelse fra borgernes side af deres synspunkter og erfaringer;

9.  mener, at urealistiske frister for gennemførelsen af lovgivning kan føre til, at det er umuligt for medlemsstaterne at opfylde kravene, hvilket indebærer en stiltiende godkendelse af en forsinket anvendelse; opfordrer EU-institutionerne til at blive enige om mere passende tidsplaner for gennemførelsen af forordninger og direktiver, idet der tages behørig hensyntagen til den tid, der kræves til kontrol og høringer; mener, at Kommissionen bør fremlægge rapporter, gennemgange og lovgivningsmæssige revisioner på de datoer, der er aftalt mellem de to lovgivere, og som er fastsat i den relevante lovgivning;

10.   bifalder, at den nye interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning indeholder bestemmelser, der har til formål at forbedre gennemførelsen og anvendelsen af EU-retten og tilskynde til mere struktureret samarbejde i den forbindelse; støtter den opfordring, der er udtrykt i aftalen, til bedre at udpege nationale foranstaltninger, der ikke direkte har noget at gøre med EU-lovgivning (en praksis kendt som ”overregulering”); understreger betydningen af at styrke gennemførelsen og behovet for medlemsstaterne til at give meddelelse om, og klart angive, nationale foranstaltninger, som supplerer EU-direktiver; understreger, at medlemsstaterne, når de anvender EU-lovgivningen, bør undgå at tilføje unødvendige byrder til EU-lovgivningen, da dette fører til en misforståelse af EU’s lovgivningsmæssige aktivitet, og øger den uberettigede EU-skepsis blandt borgerne; påpeger dog, at dette på ingen måde påvirker medlemsstaternes beføjelser til at vedtage højere sociale og miljømæssige standarder på nationalt plan end dem, man er nået til enighed om på EU-plan;

11.  understreger, at Parlamentet bør spille en stærkere rolle i analysen af, hvorledes tiltrædelseslande og lande, der har indgået associeringsaftaler med Den Europæiske Union, overholder EU-retten; foreslår i den forbindelse, at disse lande ydes passende støtte i form af kontinuerligt samarbejde med deres nationale parlamenter inden for overholdelse og anvendelse af EU-lovgivningen;

12.  foreslår, at Parlamentet som svar på de årlige fremskridtrapporter, der offentliggøres af Kommissionen, udarbejder rigtige betænkninger - og ikke kun beslutninger - om alle kandidatlandene, med henblik på at give alle de berørte udvalg mulighed for at afgive en udtalelse; mener, at Kommissionen fortsat bør offentliggøre fremskridtsrapporter for alle de europæiske naboskabslande, der har undertegnet associeringsaftaler, således at Parlamentet kan gå videre med en alvorlig og systematisk evaluering af de fremskridt, som disse lande har gjort, for så vidt angår gennemførelsen af den gældende EU-ret i forbindelse med associeringsdagsordenen;

13.  hilser Kommissionens 32. årsberetning om tilsyn med anvendelsen af EU-retten velkommen, og bemærker, at miljø, transport og det indre marked og tjenesteydelser var de politikområder i 2013, hvor der stadig var flest verserende traktatbrudssager i 2014; bemærker endvidere, at miljø, sundhed, forbrugerbeskyttelse, mobilitet og transport igen var de politikområder i 2014, hvor der blev indledt det største antal nye traktatbrudssøgsmål; tilskynder af hensyn til den interinstitutionelle gennemsigtighed Kommissionen til at give Europa-Parlamentet bedre adgang til sager om tilsidesættelse af EU-lovgivning;

14.  bemærker, at antallet af formelle traktatbrudsprocedurer ifølge årsberetningen er faldet i de seneste fem år, og at dette efter Kommissionens opfattelse afspejler effektiviteten af den strukturerede dialog inden for rammerne af EU Pilot-proceduren; finder dog, at faldet i de seneste år og det fald, der forventes i de kommende år, hovedsagelig skyldes det fortsatte fald i antallet af nye lovgivningsforslag fra Kommissionen; påpeger, at Kommissionen ikke indleder EU Pilot-procedurer, når direktiver er blevet gennemført for sent;

15.   minder imidlertid om, at denne efterfølgende vurdering ikke fritager Kommissionen for pligten til at føre effektivt og løbende tilsyn med anvendelsen og gennemførelsen af EU-retten, og konstaterer, at Parlamentet vil kunne deltage i tilsynsføringen med lovgivningen gennem kontrollen med Kommissionen;

16.  bemærker, at stigningen i antallet af nye EU Pilot-sager i referenceperioden og faldet i antallet af verserende traktatbrudssager i henhold til årsberetningen viser, at EU Pilot-systemet har bevist sin nytte, og har haft en positiv indvirkning ved at fremme en mere effektiv håndhævelse af EU-lovgivningen; gentager imidlertid, at håndhævelsen af EU-retten ikke er tilstrækkelig gennemsigtig, og heller ikke er genstand for nogen reel kontrol fra klagernes og de interesserede parters side, og beklager, at Parlamentet på trods af gentagne anmodninger stadig har utilstrækkelig adgang til oplysninger om EU Pilot-proceduren og verserende sager; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at sikre større gennemsigtighed, for så vidt angår oplysninger om EU Pilot-proceduren og verserende sager;

17.  er af den opfattelse, at finansielle sanktioner for manglende overholdelse af EU-retten bør være effektive, stå i et rimeligt forhold til krænkelsen og have afskrækkende virkning, og tage hensyn til gentagne tilfælde af manglende overholdelse på samme område, og at medlemsstaternes retlige beføjelser skal respekteres;

18.  påpeger, at de europæiske borgere i en Europæisk Union, der bygger på retsstatsprincippet, retssikkerhed og lovenes forudsigelighed, ipso jure på en klar, gennemsigtig og hurtig måde (via internettet og andre midler) bør være de første til at få at vide, om der er vedtaget nationale bestemmelser - og i givet fald hvilke - til omsætning af EU-retten, og hvilke nationale myndigheder der er ansvarlige for, at de gennemføres korrekt;

19.  opfordrer Kommissionen til at forbinde alle de forskellige portaler, adgangspunkter og informationswebsider i en central portal, der kan give borgerne let adgang til klageformularer online og brugervenlig information om traktatbrudsprocedurer; opfordrer desuden Kommissionen til at medtage mere detaljerede oplysninger om anvendelsen af disse portaler i sin næste overvågningsrapport;

20.  påpeger, at loyalt samarbejde mellem Kommissionen og Parlamentet er en forpligtelse, der påhviler begge institutioner; opfordrer derfor til, at rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen revideres, således at det bliver muligt at give oplysninger om EU Pilot-procedurer i form af (fortrolige) dokumenter til det parlamentsudvalg, der er kompetent med hensyn til fortolkning og anvendelse af EU-retten;

21.  minder om, at Parlamentet i sin beslutning af 15. januar 2013 opfordrede til, at der blev vedtaget en EU-forordning om en europæisk forvaltningslov i henhold til artikel 298 i TEUF, men at opfordringen ikke blev fulgt op af et forslag fra Kommissionen, selv om beslutningen blev vedtaget med et overvældende flertal (572 for, 16 imod, 12 hverken for eller imod); opfordrer Kommissionen til at genoverveje Parlamentets beslutning med henblik på at fremsætte et forslag til en lovgivningsmæssig retsakt om en forvaltningslov;

22.  beklager især det forhold, at der ikke har været nogen opfølgning på Parlamentets opfordring om bindende regler i form af en forordning, hvori der fastlægges de forskellige aspekter af traktatbrudsproceduren, herunder anmeldelser, bindende tidsfrister, retten til at blive hørt, pligten til at anføre grunde og enhver persons ret til at få adgang til sine sagsakter og således styrke borgernes rettigheder og sikre gennemsigtighed;

23.  minder i denne forbindelse om, at Retsudvalget har nedsat en ny arbejdsgruppe om forvaltningsret, som har besluttet at udarbejde et reelt udkast til forordning om administrative procedurer i EU's forvaltning, som en inspirationskilde for Kommissionen, ikke for at anfægte Kommissionens initiativret, men for at vise, at en sådan forordning ville være både nyttigt og mulig at gennemføre;

24.  mener, at formålet med dette udkast til forordning ikke er at erstatte eksisterende EU-lovgivning, men snarere at supplere denne, når der opstår huller eller problemer hvad angår fortolkning, og for at skabe større tilgængelighed, klarhed og sammenhæng i fortolkningen af de eksisterende regler til gavn for borgere og virksomheder og for administrationen og tjenestemændene;

25.  opfordrer derfor endnu en gang Kommissionen til at fremsætte et lovgivningsforslag om en europæisk forvaltningslov, under hensyntagen til de hidtidige skridt, som Parlamentet har taget på dette område;

26.   minder om, at EU-institutionerne, selv når de optræder som medlemmer af en international långivergruppe (trojka), er bundet af traktaterne og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;

27.  opfordrer Kommissionen til at gøre overholdelse af EU-retten til en reel politisk prioritet, der skal forfølges i nært samarbejde med Parlamentet, som har pligt til a) at holde Kommissionen politisk ansvarlig og b) som medlovgiver at sikre, at det selv bliver orienteret fuldt ud med henblik på hele tiden at forbedre sit lovgivningsmæssige arbejde;

28.  støtter indførelse af en procedure i Parlamentet til overvågning af anvendelsen af EU-retten i medlemsstaterne, hvormed spørgsmålet om manglende gennemførelse på en landespecifik måde kan analysers, og som tager hensyn til, at Parlamentets relevante stående udvalg overvåger anvendelsen af EU-lovgivningen inden for deres respektive kompetenceområder.

29.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Regionsudvalget, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og de nationale parlamenter.

(1)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0322.


BEGRUNDELSE

Kommissionens 32. årsberetning om tilsyn med anvendelsen af EU-retten indeholder igen interessante oplysninger om den faktiske gennemførelse og praktisk anvendelse af EU-retten. Således viser beretningen, at miljø, transport og det indre marked og tjenesteydelser fortsat var de politikområder, hvor der blev indledt flest traktatbrudssager i 2014. Årsberetningen understreger også, at antallet af formelle traktatbrudsprocedurer er faldet i de seneste fem år. Ifølge Kommissionen afspejler dette effektiviteten af dialogen med medlemsstaterne inden for rammerne af EU Pilot-proceduren. Men da Parlamentet stadig kun har adgang til meget få oplysninger om EU Pilot-proceduren og verserende sager, er det vanskeligt at vurdere, i hvilket omfang et fald i antallet af formelle traktatbrudsprocedurer faktisk afspejler en bedre overholdelse af EU-lovgivningen i medlemsstaterne, snarere end kompromisløsninger mellem Kommissionen og medlemsstaterne. En konklusion, der kan drages af beretningen, er derfor, at håndhævelsen af EU-retten stadig ikke er tilstrækkelig gennemsigtig. Ordføreren mener derfor, at de forslag, der er fremsat af den nye arbejdsgruppe om forvaltningsret, som er oprettet af Retsudvalget, kan være en værdifuld inspirationskilde for Kommissionen, da de viser, at en forordning om administrative procedurer i EU's egen forvaltning kan være både nyttig og muligt at gennemføre. Ordføreren mener endvidere, at Europa-Parlamentet kan og bør spille en mere struktureret rolle i analysen af, hvorledes tiltrædelseslande og lande, der har indgået associeringsaftaler med Den Europæiske Union, overholder EU-retten og i udviklingen af passende bistand til disse lande på dette område.


UDTALELSE fra Økonomi- og Valutaudvalget (28.4.2016)

til Retsudvalget

om tilsyn med anvendelsen af EU-retten: Årsberetningen for 2014

(2015/2326(INI))

Ordfører for udtalelse: Ramon Tremosa i Balcells

FORSLAG

Økonomi- og Valutaudvalget opfordrer Retsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at Kommissionen i 2014 modtog 3 715 klager over potentielle overtrædelser af EU-retten, og at størsteparten af klagerne vedrørte Spanien (553), Italien (475) og Tyskland (276);

B.  der henviser til, at Kommissionen i 2014 indledte 893 nye traktatbrudsprocedurer, og at Grækenland (89), Italien (89) og Spanien (86) tegnede sig for det højeste antal verserende sager;

C.  der henviser til, at der mellem 2010 og 2014 blev indledt 3 550 traktatbrudssager på grund af medlemsstaternes forsinkede gennemførelse af 439 direktiver, idet hvert direktiv, der blev vedtaget i denne periode, blev overtrådt af gennemsnitligt 8 medlemsstater; Belgien (36), Rumænien (34) og Slovenien (26) var de mest berørte medlemsstater(1);

1.  mener, at effektiviteten af EU-lovgivningen systematisk undergraves af den utilfredsstillende anvendelse i medlemsstaterne og den utilfredsstillende opfølgning fra Kommissionens side; bemærker, at den manglende gennemførelse og håndhævelse spiller en vigtig rolle i en række europæiske kriser og skaber ulige konkurrencevilkår på det indre marked, og understreger, at en forbedret gennemførelse af EU-lovgivningen kan øge tilliden til EU's målsætninger hos EU-borgerne;

2.  mener, at urealistiske frister for gennemførelsen af lovgivning kan gøre det umuligt for medlemsstaterne at opfylde kravene, hvilket indebærer en stiltiende godkendelse af en forsinket anvendelse; opfordrer EU-institutionerne til at blive enige om mere passende tidsplaner for gennemførelsen af forordninger og direktiver, under behørig hensyntagen til den tid, der kræves til kontrol og høringer; mener, at Kommissionen bør fremlægge rapporter, gennemgange og lovgivningsmæssige revisioner på de datoer, der er aftalt mellem de to lovgivere, og som er fastsat i den relevante lovgivning;

3.  opfordrer Kommissionen til for hvert generaldirektorat at oprette et websted med en liste over medlemsstater, der ikke har gennemført direktiver eller ikke overholder afgørelser og forordninger; mener, at listen bør opdateres månedligt, og at den bør indeholde en detaljeret angivelse af, hvilke direktiver der ikke er blevet gennemført, og/eller hvilke afgørelser og forordninger der ikke er blevet overholdt;

4.  mener, at Kommissionen mere aktivt bør behandle tilfælde af utilstrækkeligt gennemførte direktiver med henblik på at behandle både ufrivillige og frivillige handlinger fra medlemsstaternes side;

5.  mener, at Kommissionen har pligt til at fungere som modvægt til de to grene af EU's lovgivningsmyndighed, som lader væsentlige elementer blive afgjort ved delegerede retsakter/gennemførelsesretsakter under den fælles beslutningsprocedure, på grund af den retsusikkerhed og de potentielle risici, farer og komplikationer, dette kan resultere i;

6.  bemærker med bekymring, at 11 direktiver på området for lovgivning inden for bank- og finanssektoren stadig ikke er blevet gennemført af mindst en eller flere medlemsstater, idet Tyskland er den eneste medlemsstat, som har gennemført al eksisterende lovgivning på dette område, og Østrig er den eneste anden medlemsstat med færre end tre direktiver, der mangler at blive gennemført(2);

7.  påpeger, at direktivet om forsinkede betalinger endnu ikke er behørigt gennemført i 11 medlemsstater, og at situationen er værst i Italien, Cypern, Spanien, Portugal og Grækenland, hvor forsinkelsen i forbindelse med afregninger mellem virksomheder(3) ligger et godt stykke over gennemsnittet(4) og skaber yderligere problemer for SMV'er;

8.  påpeger endvidere, at direktivet om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, direktivet om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer og direktivet om forbrugerrettigheder endnu ikke er blevet gennemført af alle medlemsstater(5); opfordrer Kommissionen til nøjere at overvåge skatte- og toldrelaterede statsstøttesager, da det er et af de fire politikområder, hvor der blev indledt flest traktatbrudssager i 2014;

9.  minder om, at manglende overholdelse af Maastricht-kriterierne og Kommissionens og Rådets lemfældige og vilkårlige håndhævelse af reglerne for stabilitets- og vækstpagten, har bidraget til, at den europæiske statsgældskrise, der fulgte i kølvandet på den globale finansielle krise, opstod; er bekymret over den vedvarende misligholdelse og inkonsekvente håndhævelse af reglerne for stabilitets- og vækstpagten, samtidig med at det noterer sig, at de nuværende regler skal anvendes under udnyttelse af de eksisterende fleksibilitetsbestemmelser; anmoder Kommissionen og Rådet om at indtage en mere proaktiv holdning med hensyn til håndhævelse af proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer, især når det gælder en effektiv forebyggelse af alvorlige makroøkonomiske og finansielle ubalancer;

10.  påpeger, at i 2014 blev kun 10 ud af de 157 vigtigste henstillinger til medlemsstaterne inden for rammerne af det europæiske semester gennemført fuldt ud eller førte til væsentlige fremskridt(6); opfordrer i denne sammenhæng til at følge de henstillinger, der blev fremsat om det europæiske semester i de fem formænds rapport om en uddybning af ØMU'en, nemlig: mere konkrete og ambitiøse landespecifikke henstillinger og et klarere fokus på definerede prioriteter, samtidig med at medlemsstaterne gives det nødvendige spillerum vedrørende gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger samt en mere systematisk brug af rapportering, peer review og en følg-eller-forklar-tilgang for at sikre en korrekt gennemførelse samt en bredere offentlig debat, der kan føre til større nationalt ejerskab;

11.  fremhæver, at gennemførelse i national ret af direktivet om genopretning og afvikling af banker(7)er afgørende for, at den fælles afviklingsmekanisme kan fungere for medlemsstater, som er en del af euroområdet eller deltager i bankunionen, da Den Fælles Afviklingsinstans' afgørelser i mange tilfælde skal gennemføres på grundlag af gennemførelsen af dette direktiv i den nationale lovgivning;

12.  bemærker, at Kommissionen den 22. oktober 2015 indbragte seks medlemsstater(8) for Den Europæiske Unions Domstol for ikke at have gennemført direktivet om genopretning og afvikling af banker;

13.  er meget bekymret over, at der stadig er 10 medlemsstater, der ikke har gennemført direktivet om indskudsgarantiordninger(9) , og opfordrer Kommissionen til at sørge for, at det gennemføres; opfordrer derfor til rettidig gennemførelse af eksisterende bankunion-lovgivning og til at udbygge dialogen med eksperter på dette område og forbrugerorganisationer med henblik på at evaluere virkningen og effektiviteten af den vedtagne lovgivning;

14.  hilser med tilfredshed Kommissionens første forslag vedrørende kapitalmarkedsunionen og understreger betydningen af at tilskynde til flere investeringer i realøkonomien;

15.  mener, at det er manglen på en egentlig udveksling af oplysninger i henhold til direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet ("DAC"), der førte til de uregelmæssigheder, der lå til grund for Luxleaks-sagen og andre former for lyssky skattepraksis i andre medlemsstater;

16.  opfordrer Den Europæiske Banktilsynsmyndighed til at undersøge, hvorvidt banksystemerne i de medlemsstater, der ikke overholder direktivet om genopretning og afvikling af banker og indskudsgarantiordningsdirektivet, er dårligere stillet i konkurrencemæssig henseende;

17.  bemærker med skuffelse, at Kommissionen på grund af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndigheds (ESMA) og Kommissionens manglende evne til at udarbejde og vedtage de nødvendige niveau 2-foranstaltninger inden for den fastsatte tidsramme har fundet det nødvendigt at foreslå at udsætte ikrafttrædelsen af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II) og den dertil hørende forordning (MiFIR) med et år, og ligeledes at udskyde gennemførelsen af visse bestemmelser i forordningen om markedsmisbrug og forordningen om værdipapircentraler;

18.  opfordrer Kommissionen til at indlede en traktatbrudsprocedure mod de medlemsstater, der åbent har nægtet at leve op til de forpligtelser, som hidrører fra Rådets afgørelse (EU) 2015/1601 og Rådets afgørelse (EU) 2015/1523 af henholdsvis 14. og 22. september 2015, hvori der indføres en ordning med obligatoriske kvoter for modtagelse af flygtninge.

19.  mener, at Kommissionen, hvor det er muligt og proportionelt, bør foreslå flere forordninger og færre direktiver for at sikre lige vilkår mellem medlemsstaterne i forhold til lovgivning, navnlig i tilfælde af EU-lovgivning i forbindelse med det indre marked, idet der tages hensyn til, at lovteksternes form skal svare til forslagenes målsætninger;

20.  er af den opfattelse, at finansielle sanktioner for manglende overholdelse af EU-retten bør være effektive, stå i et rimeligt forhold til krænkelsen og have afskrækkende virkning, skal tage hensyn til gentagne tilfælde af manglende overholdelse på samme område, og at medlemsstaternes retlige beføjelser skal respekteres;

21.  mener, at antallet af formelle traktatbrudsprocedurer også er faldet som følge af effektiviteten af den strukturerede dialog med medlemsstaterne via anvendelsen af EU Pilot-proceduren;

22.  glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at forbedre adgangen til oplysninger om anvendelse af EU-retten; tilskynder til yderligere bestræbelser på at øge gennemsigtigheden;

23.  støtter oprettelsen af en struktureret standardprocedure i Parlamentet til overvågning af anvendelsen af EU-retten i medlemsstaterne, der kan analysere spørgsmålet om manglende gennemførelse på en landespecifik måde og tager hensyn til, at Parlamentets relevante stående udvalg overvåger anvendelsen af EU-lovgivningen inden for deres respektive kompetenceområder.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

26.4.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

32

24

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Gerolf Annemans, Hugues Bayet, Pervenche Berès, Esther de Lange, Markus Ferber, Jonás Fernández, Elisa Ferreira, Neena Gill, Roberto Gualtieri, Brian Hayes, Gunnar Hökmark, Danuta Maria Hübner, Cătălin Sorin Ivan, Othmar Karas, Georgios Kyrtsos, Alain Lamassoure, Philippe Lamberts, Werner Langen, Sander Loones, Bernd Lucke, Olle Ludvigsson, Ivana Maletić, Fulvio Martusciello, Bernard Monot, Luděk Niedermayer, Stanisław Ożóg, Dimitrios Papadimoulis, Sirpa Pietikäinen, Dariusz Rosati, Pirkko Ruohonen-Lerner, Alfred Sant, Molly Scott Cato, Peter Simon, Theodor Dumitru Stolojan, Paul Tang, Ramon Tremosa i Balcells, Ernest Urtasun, Marco Valli, Cora van Nieuwenhuizen, Jakob von Weizsäcker, Pablo Zalba Bidegain, Marco Zanni

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Matt Carthy, Philippe De Backer, Mady Delvaux, Marian Harkin, Ian Hudghton, Sophia in ‘t Veld, Syed Kamall, Krišjānis Kariņš, Paloma López Bermejo, Emmanuel Maurel, Siôn Simon, Romana Tomc

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Daniela Aiuto, Virginie Rozière

(1)

Tallene i betragtning A, B og C stammer fra Kommissionens beretning "Tilsyn med anvendelsen af EU-retten: Årsberetningen for 2014" (9.7.2015).

(2)

Særligt bekymrende er situationen i Polen (10), Luxembourg (9) og Slovenien, Spanien og Estland (8 hver).

(3)

B2B (Business-to-business).

(4)

Se "Transposition and implementation of the Directive on Late Payments in Commercial Transactions" (Gennemførelse og anvendelse af direktivet om forsinkede betalinger i handelstransaktioner), Europa-Parlamentets Forskningstjeneste.

(5)

Kommissionen - Tilsyn med anvendelsen af EU-retten: Årsberetningen for 2014, s. 19-20 - http://ec.europa.eu/atwork/applying-eu-law/docs/annual_report_32/com_2015_329_da.pdf

(6)

Succesrate på ca. 6,5 %: Zsolt Darvas og Alvaro Leandro: "The Limitations of Policy Coordination in the Euro Area under the European Semester", Bruegel, november 2015.

(7)

Kommissionens pressemeddelelse af 22.10.2015 om indledning af traktratbrudsprocedure i Domstolen mod seks lande for ikke at have gennemført direktivet om genopretning og afvikling af banker.

(8)

Den Tjekkiske Republik, Luxembourg, Nederlandene, Polen, Rumænien og Sverige.

(9)

Belgien, Cypern, Estland, Grækenland, Italien, Luxembourg, Polen, Rumænien, Slovenien og Sverige: Kommissionens pressemeddelelse af 10. december 2015:


UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (18.2.2016)

til Retsudvalget

om tilsyn med anvendelsen af EU-retten: Årsberetningen for 2014

(2015/2326(INI))

Ordfører for udtalelse: Agnieszka Kozłowska-Rajewicz

FORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Retsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  understreger, at Kommissionen har beføjelse og pligt til at føre tilsyn med anvendelsen af EU-lovgivningen og til at indlede en traktatbrudsprocedure mod de medlemsstater, der har tilsidesat en forpligtelse, der påhviler dem i henhold til traktaterne; opfordrer ikke desto mindre Kommissionen til, før den indleder en formel traktatbrudsprocedure, at give prioritet til EU Pilot-initiativet og indlede en dialog med medlemsstaterne; minder medlemsstaterne om, at EU-retten er en integreret del af deres nationale lovgivning, og at de har et ansvar for at anvende den korrekt;

2.  noterer sig, at rettidig og korrekt gennemførelse af EU-lovgivning i national lovgivning og en klar national lovgivningsramme bør være en prioritet for medlemsstaterne for at mindske overtrædelser af EU-retten og samtidig give enkeltpersoner og virksomheder de tilsigtede fordele, som en effektiv anvendelse af EU-retten giver mulighed for;

3.  fremhæver den vigtige rolle, som arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og andre aktører spiller i udarbejdelsen af lovgivning og i overvågningen og indberetningen af mangler i gennemførelsen og i anvendelsen af EU-lovgivningen i medlemsstaterne; noterer sig Kommissionens anerkendelse af aktørernes rolle ved i 2014 at iværksætte nye værktøjer, som gør denne proces nemmere; opfordrer aktørerne til fortsat at være årvågne herom i fremtiden;

4.  fremhæver, at der i 2014 blev registreret 3 715 nye klager, og at Kommissionen i det pågældende år modtog det højeste antal af nye klager (666) inden for beskæftigelse, sociale anliggender og inklusion siden 2011(1); minder om, at manglende gennemførelse samt ukorrekt eller manglende anvendelse af EU-lovgivningen i medlemsstaterne gør lovgivning ineffektiv og indskrænker sociale og beskæftigelsesmæssige rettigheder betydeligt og kan nødvendiggøre yderligere foranstaltninger på EU-plan under fuld hensyntagen til nærhedsprincippet;

5.  fremhæver, at der i 2014 ikke blev afsagt nogen væsentlige domme af EU-Domstolen på området beskæftigelse, sociale anliggender og inklusion;

6.  påpeger, at ud af de 2 341 klager, som blev behandlet af det europæiske Solvit-net i 2014, vedrørte 1 458 adgang til og brug af retten til sociale ydelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004, og at der blev registreret flest klager i forbindelse med sager vedrørende børnepenge, pensioner og arbejdsløshedsunderstøttelse;

7.  opfordrer Kommissionen til at fremlægge den alt for længe ventede revision af forordning (EF) nr. 883/2004 og gennemførelsesforordningen hertil så hurtigt som muligt for at sikre, at alle borgere i fuldt omfang nyder godt af deres rettigheder inden for social sikring; minder medlemsstaterne om deres forpligtelse til at arbejde tæt sammen på dette område for at sikre, at mobile EU-borgere ikke berøves deres rettigheder; opfordrer Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger til årligt at evaluere, hvilke problemer der er de hyppigst forekommende, fremsætte konkrete forslag til, hvordan situationen kan forbedres, og offentliggøre denne evaluering og disse forslag;

8.  påpeger, at antallet af nye traktatbrudssager om forsinket gennemførelse på området beskæftigelse (17) steg en anelse i 2014 sammenlignet med det foregående år (13), og at alle disse sager vedrørte arbejdsret(2); minder om, at forsinket gennemførelse af arbejdsret er et vedvarende problem i visse medlemsstater, og at det forhindrer borgere i at nyde godt af deres rettigheder og af fordelene ved EU-lovgivningen; understreger, at forsinket og ukorrekt gennemførelse af EU-direktiver har en negativ indvirkning på den overordnede retssikkerhed og de lige vilkår på det indre marked; opfordrer medlemsstaterne til, hvor det er relevant, at træffe foranstaltninger, herunder lovgivningsmæssige foranstaltninger, for at sikre reel og gavnlig gennemførelse af EU-direktiver i alle nationale retssystemer;

9.  understreger, at forsinkelser i gennemførelsen er en hindring for et velfungerende indre marked og er i modstrid med borgernes og virksomhedernes interesser, idet de dermed berøves nogle af deres rettigheder; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til hurtigst muligt at gennemføre direktiv 2011/24/EU om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser for at sikre, at alle europæere har adgang til sundhedsydelser af god kvalitet i en anden medlemsstat;

10.  understreger, at der ved udgangen af 2014 var 1 347 uafsluttede traktatbrudssager, herunder 72, som havde tilknytning til beskæftigelse(3);

11.  glæder sig over, at Kommissionen som led i sit program for målrettet og effektiv regulering (Refit) har skarpt fokus på spørgsmålet om gennemførelse og håndhævelse af EU-lovgivningen for at forebygge og begrænse antallet af sager om forsinket gennemførelse i medlemsstaterne;

12.  noterer sig, at årsagerne til forsinket gennemførelse af direktiver varierer fra land til land; opfordrer indtrængende Kommissionen til at foretage en dybtgående analyse i medlemsstaterne for at få omfattende viden på dette område og for at bekæmpe forsinket gennemførelse i fremtiden ved at tilbyde løsninger, som er forenelige med de retlige usikkerhedsmomenter i de enkelte medlemsstater;

13.  glæder sig over, at Kommissionen har gjort en indsats for at reducere antallet af formelle traktatbrudsprocedurer i de seneste fem år ved hjælp af en effektiv struktureret dialog med medlemsstaterne, som blev iværksat gennem EU Pilot, før en formel traktatbrudsprocedure indledes;

14.  opfordrer indtrængende Kommissionen til i forbindelse med udarbejdelse og vurdering af lovgivning at tage hensyn til de eventuelle fordele og byrder, som den kan udgøre for bl.a. SMV'er, der tegner sig for 99 % af de europæiske virksomheder og skaber 85 % af de nye jobs; fremhæver i denne forbindelse behovet for at anvende princippet om at "tænke småt først"; understreger behovet for ikke kun at vurdere virkningerne på kort sigt, men også den langsigtede værdi af lovgivning; understreger imidlertid, at alle arbejdstagere har ret til den størst mulige grad af beskyttelse hvad angår sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, uanset størrelsen af den virksomhed, de er ansat i;

15.  efterlyser yderligere foranstaltninger til at sikre en effektiv overvågning og håndhævelse af lovgivning, herunder rettidig gennemførelse og overholdelse af målene for lovgivningen, og til at håndtere skadelige smuthuller, hvor de opstår; understreger behovet for en klart formuleret lovgivning for at lette overholdelsen heraf;

16.  understreger dog, at EU-lovgivningen kun fastsætter minimumsstandarder, som medlemsstaterne kan forbedre gennem deres nationale lovgivning;

17.  mener, at konsekvensanalyser også bør omfatte SMV- og konkurrenceevnetests for at sikre, at virksomhederne, navnlig SMV'erne, ikke overbebyrdes med ny lovgivning;

18.  bifalder den indsats, som Kommissionen har gjort i de seneste år, og anerkender den vifte af foranstaltninger, der er blevet truffet for at hjælpe medlemsstaterne med gennemførelsen som f.eks. sammenligningstabeller, en årlig resultattavle og retningslinjer; glæder sig over, at Kommissionen opstiller gennemførelsesplaner for at gøre det lettere at anvende EU-retten effektivt og uden forsinkelse; gør opmærksom på, at det er vigtigt, at Kommissionen overvåger medlemsstaternes anvendelse af gennemførelsesplanerne;

19.  bemærker Kommissionens igangværende revision af den nuværende lovgivning inden for rammerne af dagsordenen for bedre regulering, der har til formål at sikre høj kvalitet i EU-lovgivningen med hensyn til gennemsigtighed, offentlig høring, gennemførelse og overholdelse af nærhedsprincippet; opfordrer derfor Kommissionen til på et tidligere stadium af lovgivningsprocessen at samordne sin indsats med medlemsstaterne for at sikre, at fremtidig EU-lovgivning kan gennemføres mere effektivt, da overregulering kan medføre større skade for erhvervslivet og beskæftigelsen; påpeger dog, at en sådan samordning ikke må berøre lovgivernes beføjelser som lovgivere og fuldt ud skal respektere den almindelige lovgivningsprocedure og medlemsstaternes demokratiske legitimitet;

20.  understreger, at princippet om ligebehandling og ikkeforskelsbehandling er veletableret i EU-retten, og at det derfor bør tages i betragtning og respekteres under udarbejdelsen af EU-lovgivning;

21.  opfordrer Kommissionen til at styrke samarbejdet med medlemsstaterne for at fremskynde korrektionen af overtrædelser af EU-lovgivningen, hvor det er nødvendigt; understreger, at dette samarbejde skal være gennemsigtigt og åbent for parlamentarisk kontrol;

22.  opfordrer Kommissionen til at revidere den ramme, inden for hvilken medlemsstaterne indsender understøttende oplysninger om deres gennemførelse af direktiver i national ret;

23.  opfordrer Kommissionen til at yde medlemsstaterne større støtte i forbindelse med gennemførelse og korrekt anvendelse af EU-lovgivningen ved at udarbejde skræddersyede redskaber, såsom detaljerede gennemførelsesplaner og vejledninger, som er et resultat af et forstærket og gensidigt samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne på et tidligt stadium i lovgivningsprocessen; mener, at regelmæssig dialog med arbejdsmarkedets parter er en vigtig måde, hvormed medlemsstaterne kan sikre en effektiv gennemførelse af EU’s arbejdsmarkedslovgivning;

24.  understreger, at en styrkelse af medlemsstaternes arbejdstilsyn er afgørende for at sikre en effektiv gennemførelse af EU’s arbejdsmarkedslovgivning i medlemsstaterne;

25.  bifalder de redskaber, der er udviklet af Kommissionen, som f.eks. portalen Dit Europa, Solvit og CHAP, for at yde støtte til aktører, men beklager, at disse værktøjer stadig kun er lidt kendte og stadig kun anvendes i begrænset omfang.

26.  opfordrer medlemsstaterne til at give Kommissionen klarere og mere detaljerede oplysninger om gennemførelsen af direktiver for at muliggøre en bedre evaluering.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

17.2.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

44

10

0

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Laura Agea, Guillaume Balas, Brando Benifei, Mara Bizzotto, Vilija Blinkevičiūtė, Enrique Calvet Chambon, David Casa, Ole Christensen, Jane Collins, Martina Dlabajová, Lampros Fountoulis, Elena Gentile, Arne Gericke, Marian Harkin, Czesław Hoc, Danuta Jazłowiecka, Agnes Jongerius, Jan Keller, Ádám Kósa, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Kostadinka Kuneva, Jean Lambert, Jérôme Lavrilleux, Patrick Le Hyaric, Jeroen Lenaers, Verónica Lope Fontagné, Javi López, Thomas Mann, Dominique Martin, Joëlle Mélin, Elisabeth Morin-Chartier, Emilian Pavel, João Pimenta Lopes, Marek Plura, Terry Reintke, Sofia Ribeiro, Maria João Rodrigues, Claude Rolin, Anne Sander, Sven Schulze, Siôn Simon, Jutta Steinruck, Romana Tomc, Ulrike Trebesius, Marita Ulvskog, Renate Weber, Jana Žitňanská

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Amjad Bashir, Tania González Peñas, Miapetra Kumpula-Natri, António Marinho e Pinto, Tamás Meszerics, Neoklis Sylikiotis, Ivo Vajgl

(1)

"Tilsyn med anvendelsen af EU-retten: Årsberetningen for 2014" (COM(2015)0329), s. 8.

(2)

Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene med titlen "Part I - Policy areas" (ledsager dokumentet "Tilsyn med anvendelsen af EU-retten: Årsrapport for 2014), s. 40.

(3)

"Tilsyn med anvendelsen af EU-retten: Årsberetningen for 2014" (COM(2015)0329), s. 15.


UDTALELSE fra Udvalget for Andragender (22.4.2016)

til Retsudvalget

om tilsyn med anvendelsen af EU-retten: Årsberetningen for 2014

(2015/2326(INI))

Ordfører for udtalelse: Cecilia Wikström

FORSLAG

Udvalget for Andragender opfordrer Retsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  gentager, at der længe har været problemer med gennemførelse og håndhævelse af EU-retten og støtter en effektiv anvendelse af fælles EU-regler i medlemsstaterne, hvilket er af afgørende betydning for at styrke EU's troværdighed og leve op til borgernes forventninger om de fordele, som EU kan give dem;

2.  understreger den væsentlige rolle, som Kommissionen spiller med hensyn til at føre tilsyn med anvendelsen af EU-retten og forelægge sin årsberetning for Parlamentet og Rådet; opfordrer Kommissionen til at fortsætte sin aktive rolle med henblik på at udvikle adskillige redskaber til at forbedre gennemførelse, håndhævelse og overholdelse af EU-retten i medlemsstaterne samt til ud over data om gennemførelsen af EU-direktiver også at anføre data om gennemførelsen af EU-forordninger i sin næste årsberetning;

3.  anerkender, at Parlamentet også spiller en afgørende rolle ved at føre politisk tilsyn med Kommissionens håndhævelsesforanstaltninger, ved at kontrollere årsberetningerne om tilsyn med gennemførelsen af EU-retten og ved at vedtage relevante parlamentsbeslutninger; foreslår, at Parlamentet kunne bidrage yderligere til rettidig og nøje gennemførelse af EU-lovgivningen ved at formidle den ekspertise, det har opnået under den lovgivningsmæssige beslutningsproces, via allerede etablerede forbindelser med nationale parlamenter;

4.  minder om betydningen af de andragender og spørgsmål, som Parlamentet modtager i henhold til artikel 227 i TEUF, og som ofte giver anledning til, at Kommissionen indleder en traktatbrudsprocedure mod en medlemsstat; understreger, at klager fra de enkelte borgere er en af de vigtigste kilder til at fastslå svagheder og mangler og til at opdage overtrædelser af EU-retten fra medlemsstaternes side samt en kilde til information for Kommissionen; noterer sig, at i 2014 var medlemmer af offentligheden, virksomheder, NGO'er og andre organisationer fortsat meget aktive med at indberette potentielle overtrædelser af EU-retten, og at det samlede antal uafsluttede klager som følge heraf i 2014 blev forøget med ca. 5,7 %, og at der blev indledt 1 208 nye EU Pilot-sager; noterer sig samtidig antallet af behandlede klager og EU Pilot-sager i 2014 og glæder sig over andelen af løste EU Pilot-sager, som er på 75 %, og betragter det som en hurtig og effektiv metode til at løse problemer;

5.  anerkender den betydning, som en effektiv anvendelse af EU-retten har for at styrke EU-institutionernes troværdighed; noterer sig med tilfredshed, at Kommissionen i sin årsberetning lægger stor vægt på de andragender, der indgår fra borgere, virksomheder og civilsamfundsorganisationer, som et vigtigt ekstra middel til at føre tilsyn med anvendelsen af EU-retten og påvise mulige smuthuller i den via direkte tilkendegivelse fra borgernes side af deres synspunkter og erfaringer – som et supplement til deres vigtigste mulighed for at komme med demokratiske tilkendegivelser: via valg og folkeafstemninger, en grundlæggende rettighed, der er stadfæstet i Lissabontraktaten og er et vigtigt element i et europæisk medborgerskab;

6.  påpeger, at forskelle i gennemførelsen og inkorporeringen af EU-retten i medlemsstaterne skaber vedvarende byrder for borgere og virksomheder, især for de borgere, der ønsker at nyde godt af fordelene ved det indre marked og bo, arbejde, drive erhvervsvirksomhed eller studere i en anden medlemsstat; understreger, at forsinkelser i gennemførelsen af EU-retten i den nationale ret også har negative virkninger for retssikkerheden; gentager sit synspunkt om, at Kommissionen bør gøre overholdelse af EU-retten til en ægte politisk prioritet via et effektivt samarbejde med institutionerne - især med Rådet via systematisk anvendelse af korrelationstabeller - og med medlemsstaterne og andre interesserede parter; understreger, at medlemsstaterne har hovedansvaret for at gennemføre og anvende EU-retten korrekt;

7.  bemærker, at der er givet tilsagn om administrative garantier til klagerne, bl.a. rettidig udlevering af oplysninger og underretning af klagere om behandlingen af deres klager, hvilket Udvalget for Andragender også anmodede om i sin udtalelse fra 2015 om den ovennævnte beretning; beklager imidlertid forsinkelserne i Kommissionens svar i forbindelse med talrige andragender, når den anmodes om at afgive en udtalelse, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at forbedre sin nuværende praksis, således at borgere i tide og på hensigtsmæssig vis informeres om alle foranstaltninger og skridt, der tages som led i behandlingen af deres klager; understreger, at kvaliteten af dets behandling af andragender på grundlag af en konkret og individuel vurdering under ingen omstændigheder bør undergraves af, at der modtages en større mængde andragender;

8.  konstaterer, at EU Pilot-projektet har haft positive konsekvenser for udvekslingen af oplysninger mellem Kommissionen og medlemsstaterne og for løsningen af problemer vedrørende anvendelsen af EU-retten på nationalt plan, og anmoder Kommissionen om at være særligt opmærksom på den faktiske håndhævelse og interne gennemgang af afgørelser, der træffes under EU Pilot-behandlingen; understreger, at denne procedure også kan bidrage med værdifulde oplysninger til andragender, hvis behandling endnu ikke er afsluttet, og opfordrer Kommissionen til at inddrage andragerne i processen med EU Pilot-sager, der opstår på grundlag af andragender, bl.a. med henblik på at fremme dialogen mellem andragere og de berørte nationale myndigheder; glæder sig over medlemsstaternes voksende bestræbelser på at løse traktatbrudssager, inden de kommer for Domstolen; noterer sig, at præjudicielle afgørelser kan bidrage til at afklare spørgsmål om anvendelse af EU-retten og kan forhindre traktatbrudssager;

9.  opfordrer Parlamentet og navnlig Udvalget for Andragender til at fremme oplysningskampagner om borgernes klagesystem i forbindelse med overtrædelse af EU-retten, EU Pilot-projektet og traktatbrudsprocedurer med henblik på at øge anvendelsen heraf og lette offentlighedens adgang til information via Parlamentets websted;

10.  glæder sig over, at Kommissionens tjenestegrene har vist vilje til at styrke informationsudvekslingen med Udvalget for Andragender, og gentager sine anmodninger om en forbedret kommunikation mellem de to parter, særlig hvad angår Kommissionens iværksættelse og gennemførelse af traktatbrudsprocedurer og, i denne forbindelse, EU Pilot-proceduren, og om, at der gøres en indsats for at forsyne Udvalget for Andragender med oplysninger inden for en rimelig tidsfrist, således at udvalget kan reagere på borgernes henvendelser på en mere effektiv måde; minder om sin gentagne anmodning til Kommissionen om at tage hensyn til Udvalget for Andragenders betænkninger og resultater i sit overvågnings- og lovgivningsmæssige arbejde;

11.  glæder sig over, at der er sket en forbedring af Kommissionens formidling af information til borgerne om deres rettigheder og om passende klageadgang ved hjælp af websider, databaser, forenklede klageformularer og redskaber til problemløsning online, der alt sammen har til formål at øge gennemsigtigheden; glæder sig i denne forbindelse over, at afgørelser i traktatbrudssager er blevet mere tilgængelige online, og over det nyudformede webafsnit "Anvendelse af EU-lovgivningen" på Europa-portalen samt "Dine rettigheder" på Europa-portalen, der giver borgerne relevante oplysninger om, hvordan EU-retten er blevet anvendt i medlemsstaterne, og om, hvordan man indgiver en klage; understreger, at det er nødvendigt med yderligere foranstaltninger for at give bedre adgang til information om anvendelse af EU-retten og problemløsende instrumenter og til at forbedre håndteringen af klager fra borgere og virksomheder i EU over overtrædelser af EU-retten;

12.  opfordrer Kommissionen til at forbinde alle de forskellige portaler, adgangspunkter og informationswebsider i en central portal, der kan give borgerne let adgang til klageformularer online og brugervenlig information om traktatbrudsprocedurer; opfordrer desuden Kommissionen til at medtage mere detaljerede oplysninger om anvendelsen af disse portaler i sin næste tilsynsberetning;

13.  beklager, at andragender fra EU-borgere stadig henviser til overtrædelser af EU-retten; understreger, at andragender hovedsageligt vedrører påståede overtrædelser af EU-retten på områderne grundlæggende rettigheder, herunder rettigheder for mennesker, der tilhører mindretal, og mennesker med handicap, forskelsbehandling, herunder forskelsbehandling på grund af nationalitet, det indre marked, fri bevægelighed, transport, miljø, uddannelse, beskæftigelse og sundhedspleje; mener, at disse andragender viser, at der stadig foreligger hyppige og udbredte tilfælde af forsinket eller ufuldstændig inkorporering i national ret eller forkert anvendelse af EU-retten, og understreger, at medlemsstaterne bør omsætte og gennemføre EU-retten korrekt, og at de bør lovgive med fuld respekt for de grundlæggende værdier og principper, som er forankret i traktaterne og EU's charter om grundlæggende rettigheder; opfordrer medlemsstaterne til i væsentlig grad at forbedre kvaliteten af udvekslingen af information med Udvalget for Andragender og de forklaringer, der gives; understreger, at der er behov for, at repræsentanter for medlemsstaterne er til stede og deltager i en afbalanceret dialog om de pågældende andragender på møderne i Udvalget for Andragender foreslår, at der indføres mere effektive forebyggelsesmekanismer;

14.  erindrer om, at området politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager (tidligere kendt som "tredje søjle") hyppigt er emne for andragender fra fysiske personer; noterer sig, at der under behandlingen af adskillige andragender har kunnet konstateres vedvarende mangler såsom store forsinkelser i den nationale domstolsbehandling af spørgsmål vedrørende EU-retten; understreger, at EU-Domstolens præjudicielle afgørelser er nyttige og hensigtsmæssige som rettesnor for disse sager, og beklager, at de nationale domstole kun i ringe omfang gør brug af denne mulighed; noterer sig derfor med tilfredshed, at Kommissionens beføjelser er blevet udvidet til at omfatte politisamarbejde og retligt samarbejde pr. 1. december 2014; minder om, at undersøgelse og behandling af andragender er uafhængig og af en anden karakter end nationale retslige procedurer;

15.  understreger betydningen af de implementeringsplaner, som Kommissionen har vedtaget for at bistå og vejlede medlemsstaterne med en rettidig, nøjagtig og korrekt inkorporering af EU-direktiver, der er nødvendig for, at EU kan fungere på effektiv og holdbar måde; glæder sig over, at der lægges vægt på dagsordenen for bedre lovgivning, og noterer sig, at det kontrolleres, om EU's regulering er målrettet, gennem Refit-programmet i årsberetningen om tilsyn med anvendelsen af EU-retten; opfordrer Kommissionen til aktivt at inddrage alle interesserede parter, navnlig arbejdsmarkedsparter, forbrugerorganisationer, NGO'er og virksomheder, i forbindelse med vurderingen af EU-lovgivningens konsekvenser, samt til at gennemføre proportionalitets- og subsidiaritetskontrol (forudgående) og overvåge implementeringen (efterfølgende); opfordrer Kommissionen til i sin vurdering at medtage måling og begrænsning af de administrative byrder, som borgerne står over for, og til at tage hensyn til EU-lovgivningens bredere økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser og til at overveje udbyttet af og værdierne ved EU-lovgivningen; minder Kommissionen om at anvende princippet for ligebehandling af medlemsstaterne og princippet om upartiskhed, når den kontrollerer anvendelsen af EU-retten; ser frem til en forbedret kvalitet i EU-lovgivningen, hvilket forhåbentlig vil få positive konsekvenser for det antal andragender, der bliver indgivet;

16.  understreger, at Kommissionen bør anlægge en modigere indfaldsvinkel, når den behandler andragender, der rejser spørgsmål om grundlæggende rettigheder – under behørig hensyntagen til nærhedsprincippet.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

19.4.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

26

0

4

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Marina Albiol Guzmán, Margrete Auken, Alberto Cirio, Pál Csáky, Miriam Dalli, Rosa Estaràs Ferragut, Eleonora Evi, Peter Jahr, Rikke Karlsson, Jude Kirton-Darling, Notis Marias, Edouard Martin, Roberta Metsola, Marlene Mizzi, Julia Pitera, Gabriele Preuß, Eleni Theocharous, Jarosław Wałęsa, Cecilia Wikström, Tatjana Ždanoka

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Enrique Calvet Chambon, Kostadinka Kuneva, Miltiadis Kyrkos, Jérôme Lavrilleux, Julia Reda, Ángela Vallina, Rainer Wieland

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

José Blanco López, Martina Dlabajová, Zbigniew Kuźmiuk


RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

5.9.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

16

2

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Joëlle Bergeron, Marie-Christine Boutonnet, Jean-Marie Cavada, Kostas Chrysogonos, Therese Comodini Cachia, Mady Delvaux, Mary Honeyball, Dietmar Köster, Gilles Lebreton, Evelyn Regner, Pavel Svoboda, Axel Voss, Tadeusz Zwiefka

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Pascal Durand, Heidi Hautala, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Stefano Maullu, Virginie Rozière, Cecilia Wikström

Juridisk meddelelse