Procedure : 2015/2350(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0306/2016

Indgivne tekster :

A8-0306/2016

Forhandlinger :

PV 21/11/2016 - 16
CRE 21/11/2016 - 16

Afstemninger :

PV 22/11/2016 - 5.9
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0436

BETÆNKNING     
PDF 379kWORD 60k
19.10.2016
PE 583.867v02-00 A8-0306/2016

om udnyttelse af vandvejstransportens potentiale

(2015/2350(INI))

Transport- og Turismeudvalget

Ordfører for udtalelse: Keith Taylor

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om udnyttelse af vandvejstransportens potentiale

(2015/2350(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen (SOLAS ) (1974) og ændringer hertil,

–  der henviser til Den Internationale Maritime Organisations protokol af 1978 til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe af 1973,

–  der henviser til De Forenede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap af 2006,

–  der henviser til den 21. partskonference (COP 21) under UNFCCC og den ellevte partskonference, der tjener som møde mellem parterne i Kyoto-protokollen (CMP11), som afholdtes i Paris fra den 30. november til den 11. december 2015,

–  der henviser til Kommissionens hvidbog af 28. marts 2011 med titlen "En køreplan for et fælles europæisk transportområde – mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem" (COM(2011)0144),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. januar 2009 med titlen "EU’s søtransportpolitik frem til 2018 – strategiske mål og anbefalinger" (COM(2009)0008),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 af 11. december 2013 om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet og om ophævelse af afgørelse nr. 661/2010/EU(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten, om ændring af forordning (EU) nr. 913/2010 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 680/2007 og (EF) nr. 67/2010(2),

–  der henviser til sin beslutning af 5. maj 2010 om EU's søtransportpolitik frem til 2018 – strategiske mål og anbefalinger(3),

–  der henviser til sin beslutning af 9. september 2015 om gennemførelse af hvidbogen om transport fra 2011: status og vejen frem mod bæredygtig mobilitet(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1177/2010 af 24. november 2010 om passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004(5),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 24. maj 2016 med titlen "Rapport om anvendelsen af forordning (EU) nr. 1177/2010 om passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004" (COM(2016)0274),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. september 2013 med titlen "Fremme af høj kvalitet i transport ad indre vandveje NAIADES II" (COM(2013)0623),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/87/EF af 12. december 2006 om fastsættelse af tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/45/EF af 6. maj 2009 om sikkerhedsregler og -standarder for passagerskibe(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1090/2010 af 24. november 2010 om ændring af direktiv 2009/42/EF om statistisk registrering af godstransport og passagerbefordring ad søvejen(7),

–  der henviser til Rådets direktiv 98/41/EF af 18. juni 1998 om registrering af de ombordværende på passagerskibe, som sejler til og fra havne i Fællesskabets medlemsstater(8),

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 3051/95 af 8. december 1995 om sikkerhedsledelse af ro-ro-passagerfærger(9),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/33/EU af 21. november 2012 om ændring af Rådets direktiv 1999/32/EF for så vidt angår svovlindholdet i skibsbrændstoffer(10),

 –  der henviser til Kommissionens rapport af 16. oktober 2015 med titlen "REFIT – En ny kurs: Kvalitetskontrol af EU's lovgivning om sikkerhed for passagerskibe" (COM(2015)0508),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 31. marts 2016 med titlen "REFIT – evaluering af direktiv 2000/59/EF om modtagefaciliteter i havne til driftsaffald og lastrester fra skibe" (COM(2016)0168),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0306/2016),

A.  der henviser til, at Europas geografi med sine lange kystlinjer og talrige øer og floder opbyder særdeles gode muligheder for bæredygtig passagertransport ad vandvejen;

B.  der henviser til, at passagertransport ad vandvejen inden for kystnær skibsfart (nærskibsfart), færger på indre vandveje og til søs, mobilitet i byerne og perifer mobilitet, krydstogter og turisme opbyder et stort potentiale for at udnytte disponibel overskydende kapacitet såvel med hensyn til infrastruktur som fartøjer og spiller en afgørende rolle i at forbinde de forskellige regioner i Den Europæiske Union og er dermed en vigtig faktor for øget samhørighed; der henviser til, at krydstogtsskibs- og færgeaktivitet endvidere stimulerer kystturismen, som er en af de vigtigste maritime aktiviteter i Europa;

C.  der henviser til, at der i de seneste år har været en tendens til intensiv udvikling af fartøjer til forskellige navigationsområder, f.eks. fartøjer til kombineret flod- og søtransport, der opfylder kravene til søgående skibe og samtidig er i stand til at sejle på lavt vand;

D.  der henviser til, at den teknologiske udvikling på ny har gjort transport ad vandvejen til et alternativ til de overbelastede tilkørselsveje til bycentre;

E.  der henviser til, at passagertransport ad vandvejen og godstransport ad vandvejen har forskellige udfordringer og forskellige behov med hensyn til infrastruktur, miljømæssige udfordringer, operationelle spørgsmål, sikkerhed og forbindelser mellem havne og byer, men at begge markedssegmenter håndteres af én havnemyndighed;

F.  der henviser til, at integrationen af knudepunkter for passagertransport ad vandvejen i den europæiske politik for sammenkobling af infrastruktur, sådan som det er allerede er gennemført ved forordning (EU) nr. 1315/2013 og (EU) nr. 1316/2013 om det transeuropæiske transportnet (TEN-T) og Connecting Europe-faciliteten (CEF), vil give yderligere europæisk merværdi;

G.  der henviser til, at der også er mulighed for lån og garantier til projekter vedrørende transport ad vandvejen inden for rammerne af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) som et supplerende instrument til de traditionelle tilskud;

H.  der henviser til, at transport ad indre vandveje er blevet anerkendt som en miljøvenlig transportform, der kræver særlig opmærksomhed og støtte, og til, at det i hvidbogen anbefales at fremme søtransport og transport ad indre vandveje, øge andelen af transport langs kyster og transport ad indre vandveje og forbedre transportsikkerheden;

I.  der henviser til, at FN's konvention om rettigheder for personer med handicap og forslaget til den europæiske lov om tilgængelighed udgør et solidt sæt regningslinjer ikke kun for gennemførelsen og, hvis dette er relevant, den kommende revision af forordning (EU) nr. 1177/2010, men også for vedtagelsen af lovgivning om passagerrettigheder i en intermodal kontekst, idet en sådan lovgivning bør omfatte uhindret adgang for passagerer med handicap eller nedsat bevægelighed;

J.  der henviser til, at passagertransport ad vandvejen ganske vist anses for en sikker transportform, men at der tidligere er sket adskillige tragiske ulykker i sektoren for passagertransport ad vandvejen, heriblandt Estonias, Herald of Free Enterprises, Costa Concordias, Norman Atlantics og UND Adryatiks forlis;

K.  der henviser til, at EU i sin strategi for søtransportpolitik frem til 2018 har sat sig som mål at blive førende på verdensplan inden for forskning og innovation på søfartsområdet samt inden for skibsbyggeri med henblik på at øge skibenes energieffektivitet og intelligens, begrænse deres miljøpåvirkning, minimere risikoen for ulykker og skabe bedre livskvalitet for søfolk;

L.  der henviser til, at flodkrydstogtturisme og passagertransport ad floder, kanaler og andre indre vandveje er et stigende fænomen på mange strækninger af europæiske floder og i bymæssige trafikknudepunkter langs dem;

M.  der henviser til, at EU har vedtaget en række makrostrategier baseret på udnyttelsen af vandveje, herunder strategierne for Donau, det Adriatiske-Joniske Hav og Østersøen;

1.  er af den opfattelse, at passagertransport ad vandvejen skal placeres højere på EU's og dets medlemsstaters dagsordener for transportpolitik; mener derfor, at de bør arbejde hen imod et "fælles område for passagertransport ad vandvejen", f.eks. ved at forenkle de administrative byrder i forbindelse med grænseoverskridende passagerskibsfart;

Konkurrenceevne

2.  tilskynder medlemsstaterne, de regionale og lokale myndigheder og Kommissionen til at lade passagertransport ad vandvejen indgå i deres overvejelser og især til at forbedre den tilhørende infrastruktur, såvel i de centrale som de omfattende netværk, inden for TEN-T og CEF ved at styrke dens sammenkobling med bl.a. jernbaneinfrastrukturen i baglandet, herunder at der sørges for infrastruktur og oplysninger til at opfylde alle de rejsendes mobilitetsbehov;

3.  tilskynder til, at der udvikles motorveje til søs, herunder også i tredjelande, som fremmer effektiv multimodal transport, letter integrationen af denne transportform med andre transportnet og transportformer, fjerner flaskehalse i vigtige netinfrastrukturer og sikrer territorial sammenhæng og integration;

4.  understreger behovet for at fjerne flaskehalse i sammenkoblingerne mellem det udvidede vesteuropæiske net af indre vandveje og det eksisterende østeuropæiske net, der lider under stor – og visse steder total – nedbrydning;

5.  opfordrer Kommissionen til at offentliggøre en årlig oversigt over projekter vedrørende passagertransport ad vandvejen, som er medfinansieret af EU inden for rammerne af Samhørighedsfonden, strukturfondene, de regionale fonde, Interreg, Horisont 2020, Connecting Europe-faciliteten og TEN-T samt Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer;

6.  opfordrer Kommissionen til at offentliggøre en sammenfattende rapport om gennemførelsen af EU's strategier på området for passagertransport ad vandvejen;

7.  understreger, at europæiske statistiske data er af central relevans for at kunne udforme planer og politikker for sektoren for transport ad vandvejen, især hvad angår antallet af grænseoverskridende tjenester til søs og på indre vandveje, som udbydes af både færger og krydstogtsskibe, i betragtning af, at der findes områder, hvor transporten mellem de forskellige steder kun kan foregå til vands; opfordrer Eurostat til at lade deres statistiske data om maritime krydstogtspassagerer omfatte "transit call"-passagerbesøg, altså antallet af passagerer, der går om bord og fra borde i hver enkelt transithavn, og ikke kun de krydstogtspassagerer, der drager på ferie hvert år (turnaround calls); mener, at inddragelsen af disse tal ville give et mere realistisk billede af merværdien af krydstogtskibssektoren og af passagertransporten ad vandvejen generelt;

8.  opfordrer Kommissionen til at udvikle et system for harmoniseret indsamling af statistiske oplysninger om ulykker og hændelser for fartøjer på indre vandveje, herunder grænseoverskridende trafik;

9.  mener, at integreringen af passagertransport ad vandvejen i byernes og regionernes offentlige transportnet i betragtelig grad vil kunne styrke mobilitetseffektiviteten, miljøpræstationerne, livskvaliteten, den prismæssige overkommelighed, aflastningen af de landbaserede transportnet og komforten i byerne; opfordrer Kommissionen til fuldt ud at støtte investeringer i infrastruktur af høj kvalitet i baglandet, som kan bidrage til at reducere de lokale trafikpropper og sikre, at den lokale befolkning ikke påvirkes negativt; opfordrer Kommissionen til at oprette lister over eksempler på bedste praksis på dette område;

10.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme og støtte lokale initiativer, som sigter mod at aktivere transport ad indre vandveje som et middel til at levere forsyninger til byområder, herunder ved at udvikle distributionscentre i flodhavne og udvikle passagertransport, primært for at gøre områderne mere attraktive for turister;

11.  understreger, at passagertransport ad vandvejen bør integreres bedre i informations-, booking- og billetsystemer for at forbedre kvaliteten af offentlige tjenester og udvikle turismesektoren yderligere, navnlig i fjerntliggende og isolerede områder; understreger behovet for at tage hensyn til operatører af passagertransport ad vandvejen i arbejdet med et europæisk integreret billetudstedelsessystem;

12.  opfordrer Kommissionen til at finansiere bedre organiserede og mere effektive projekter for integrerede transporttjenester, som medfører: en gradvis reduktion af energiforbruget, en omorganisering af tidsplanerne for de forskellige offentlige og private luft-, sø- og landtransportører, der tager sigte på en intermodal og effektiv styring af passagertransporten og en sammensmeltning af billetter udstedt af offentlige og private aktører i et enkelt rejsebevis, der stilles til rådighed ved hjælp af en digital app;

13.  påpeger, at praksis, hvor fragtfartøjer også leverer passagertjenester og omvendt, eksempelvis for så vidt angår færger, bør fremmes, hvor dette er muligt, eftersom de giver mulighed for, at skibe opnår en bedre udnyttelsesgrad og bedre økonomisk effektivitet, samtidig med at det mindsker trafikpropper på vejene;

14.  glæder sig over de bestræbelser, som gøres i sektoren for passagertrafik ad vandvejen, for at gå over til renere og energieffektive skibe med lavere emissioner, og som er udviklet inden for EU-rammer, der sigter mod at gøre transport ad vandvejen mere miljøvenlig; tror, at dette vil føre til billigere løsninger, som er bæredygtige, mere attraktive og dermed mere konkurrencedygtige økonomisk set, og som gør sektoren "billigere, renere og grønnere" samlet set;

15.  bemærker, at de forskellige udfordringer i de store kystzoner i EU kræver forskellige foranstaltninger (mere færgefart i Nordsøen, opgradering og teknisk udnyttelse af færger i Middelhavet osv.);

16.  er overbevist om vigtigheden af, at EU's passagerskibsbygningsindustri bliver ved med at være en central konkurrencedygtig aktør, der fremmes mere aktivt, og samtidig reducerer sit miljøaftryk gennem øget forskning og innovation inden for sektoren;

Miljømæssig bæredygtighed

17.  opfordrer Kommissionen til at integrere passagertrafik ad vandvejen i sin strategi, tage skridt til at nedbringe CO2 -emissionerne i overensstemmelse med COP 21-aftalerne og dermed mindske eksterne udgifter;

18.  tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre de miljømæssige standarder med henblik på at formindske luftforureningen i tråd med Østersøstandardernes tærskler for svovlemissioner, brændstofkvalitet og mere brændstofeffektive motorer;

19.  understreger, at dekarbonisering af transport kræver betydelige anstrengelser og fremskridt i form af forskning og innovation; støtter Kommissionen i dens bestræbelser på at fremme anvendelsen af LNG-baserede, ikkefossile alternative brændstoffer, elektriske eller hybride systemer, som er baseret på vedvarende energikilder, samt sol- og vindenergi til skibe, og tilskynder den til at skræddersy forskning og innovation med særligt fokus på dens anvendelighed i sektoren for passagertransport ad vandvejen;

20.  minder om, at søhavne i TEN-T-hovednettet efter direktiv 2014/94/EU om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer skal sørge for LNG-bunkringsfaciliteter for fartøjer og søgående skibe senest i 2025, og at indlandshavne skal gøre det inden udgangen af 2030;

21.  opfordrer Kommissionen til at fremme selvforsyning med energi gennem brug af solpaneler, der anbringes på havneterminalers bygninger, og oplagring af energi produceret i løbet af dagen for efterfølgende brug om natten;

22.  understreger, at færgesektoren er en vigtig komponent i nærskibsfartsmarkedet og derfor af afgørende betydning for at opretholde markedets dynamik og konkurrenceevne og samtidig forbedre dets miljøresultater og energieffektivitet;

23.  glæder sig over Kommissionens REFIT-initiativ for modtagefaciliteter i havne som en mulighed for at tilpasse det nuværende direktiv til den internationale udvikling og støtter og tilskynder dens planer om ny lovgivning efter den almindelige lovgivningsprocedure; påpeger, at dette ikke bør afholde medlemsstaterne fra at indlede flere bæredygtige initiativer, herunder gode informations- og overvågningssystemer om affaldshåndtering, både ombord på skibe og i havne;

Sikkerhed

24.  understreger, at forebyggelsen af forurening og ulykker er af afgørende betydning for Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerheds rolle med hensyn til at forbedre sikkerheden på grænseoverskridende færger og krydstogtsskibe og sikre forbrugerbeskyttelsen;

25.  minder om, at de ansatte på færger og krydstogtskibe skal være kvalificerede til at bistå passagererne effektivt i en nødsituation;

26.  glæder sig over Kommissionens forslag til et direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer inden for sejlands på indre vandveje, som opstiller harmoniserede standarder for anerkendelse af besætningsmedlemmers og bådføreres kvalifikationer med henblik på at forbedre arbejdskraftens mobilitet inden for sejlads på indre vandveje;

27.  understreger, at der, for så vidt angår den videre udvikling af informationssystemer såsom konventionelle radarer, SafeSeaNet, Galileo og flodinformationstjenesten (River Information Services (RIS)), bør fokuseres på at forbedre sikkerhed og interoperabilitet, og opfordrer medlemsstaterne til at gøre anvendelsen af RIS obligatorisk;

28.  opfordrer de kompetente myndigheder til at foreslå klare rammer for fordeling af ansvar og omkostninger med henblik på at forbedre sikkerheden og til at adressere spørgsmålet om yderligere uddannelse, instrukser og vejledning for personalet, særlig spørgsmålet om godkendelse af uddannelse foretaget i godkendte simulatorer som led i uddannelsesprogrammet, inden for rammerne af Den Internationale Søfartsorganisations (IMO's) og Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) regler; mener, at kvaliteten og sikkerheden af tjenesterne kun kan forbedres med kvalificeret personale;

29.  glæder sig over Kommissionens nye lovgivningsmæssige forslag til forenkling og forbedring af de fælles regler om sikkerheden for skibe, der medfører passagerer i EU-farvande, med henblik på at øge sikkerheden og konkurrencen ved at gøre reglerne klarere og enklere og tilpasse dem til den retlige og teknologiske udvikling;

30.  anerkender, at der i takt med den stigende bekymring for sikkerheden kan være behov for yderligere foranstaltninger, som tager hensyn til de særlige karakteristika ved færgefart og -operationer i havnen med henblik på at sikre en gnidningsløs drift af de daglige færgeforbindelser;

31.  påpeger, at et betydeligt antal floder udgør landegrænser, og tilskynder de ansvarlige myndigheder til at sikre samarbejde og velintegreret og effektiv sikkerhed samt nødsystemer, som er operative fra begge sider af grænsen;

32.  påpeger, at en række lukkede havområder, f.eks. Østersøen og Adriaterhavet, tilgrænses af flere medlemsstater og også af lande, der ikke er medlem af EU, og opfordrer derfor de ansvarlige myndigheder til at sørge for en effektiv sikkerhed og navnlig et nødsystem;

33.  understreger, at EU-lovgivningen og medlemsstaternes lovgivning skal gælde, når internationale færger sejler i EU's territoriale farvande;

Tjenestekvalitet og -tilgængelighed

34.  tilskynder Kommissionen til at indarbejde principperne i forordning (EU) nr. 1177/2010, herunder emner som uhindret adgang for personer med handicap eller nedsat bevægelighed, i sit forslag om intermodale passagerrettigheder og også tage hensyn til de særlige behov hos ældre og familier, der rejser med børn; opfordrer Kommissionen til at fremlægge de årlige statistiske oplysninger om udviklingen i antallet af passagerer med handicap eller nedsat mobilitet;

35.  understreger den vigtighed, som sektoren for passagertransport ad vandvejen har for udviklingen af bæredygtig turisme og overvindelsen af sæsonudsving, især i Unionens afsidesliggende regioner og randområder som eksempelvis kystregioner, øer, søområder og landdistrikter; finder desuden, at SMV'er bør stå i centrum for fremme af turisttjenester; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder til at gøre størst mulig brug af EU's finansieringsmuligheder for SMV'er, herunder subsidier til lokalsamfund i ovennævnte fjerntliggende regioner;

36.  bemærker det store potentiale i at skabe gode forbindelser mellem indre vandveje og det europæiske net af cykelruter for så vidt angår at øge mange af EU's regioners tiltrækningskraft over for turister; understreger behovet for at tage hensyn til behovene hos de personer, der rejser med cykler og anvender passagertransport ad vandvejen;

37.  mener, at turismen i kystområder og på øer er utilstrækkeligt udviklet på grund af manglende indbyrdes forbindelser; mener, at Kommissionen bør tage hensyn til, at der i disse områder er større efterspørgsel efter transporttjenester af høj kvalitet;

38.  mener, at sektoren for passagertransport ad vandvejen er vigtig, selv i områder, hvor den på nuværende tidspunkt ikke er økonomisk levedygtig, såsom mere tyndt befolkede, fjerntliggende øer;

39.  minder om, at visse færgeruter er livliner – og i bogstavelig forstand er afgørende for den territoriale, sociale og økonomiske samhørighed – der forbinder regionerne i den yderste periferi med fastlandet og de økonomiske og industrielle vækstområder og dermed bidrager til den europæiske samhørighed og integration;

40.  understreger, at rammerne for forbindelserne med øer, ø-regioner og fjerntliggende områder bør fremmes med foranstaltninger til at fremme færger af bedre kvalitet og formålstjenelige terminaler;

41.  fremhæver potentialet ved og ønskværdigheden af at integrere passagertransport ad vandvejen i et multimodalt mobilitetsnetværk, der tager højde for den offentlige transport i større byområder for både pendlere og turister; finder i denne forbindelse, at der er behov for yderligere forbedringer med henblik på at udvikle mobilitet som en tjeneste ved at muliggøre integrerede billetsystemer med henblik på at styrke pålidelighed, komfort, punktlighed og forbindelsernes hyppighed, lette trykket på logistikkæderne og opnå kortere boardingtider for at tiltrække passagerer;

42.  understreger, at det for at opretholde et højt niveau af kvalitetstjenester samt af hensyn til sikkerheden til søs er afgørende vigtigt at udvikle viden og færdigheder inden for den maritime sektor i EU;

°

°  °

43.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1)

EUT L 348 af 20.12.2013, s. 1.

(2)

EUT L 348 af 20.12.2013, s. 129.

(3)

EUT C 81 E af 15.3.2011, s. 10.

(4)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0310.

(5)

EUT L 334 af 17.12.2010, s. 1.

(6)

EUT L 163 af 25.6.2009, s. 1.

(7)

EUT L 325 af 9.12.2010, s. 1.

(8)

EFT L 188 af 2.7.1998, s. 35.

(9)

EFT L 320 af 30.12.1995, s. 14.

(10)

EUT L 327 af 27.11. 2012, s. 1.


BEGRUNDELSE

Passagertransport ad vandvejen, herunder havgående færger, færger på indre vandveje, pramme og krydstogtsskibe, spiller – ledsaget af politikker, der inddrager sikkerhed, miljøstandarder, grænseoverskridende samarbejde og konkurrencedygtighed samt servicekvalitet, passagerrettigheder og uhindret adgang – en central rolle med hensyn til at opnå en mere bæredygtig og effektiv europæisk transportsektor.

Et stort antal pendlere i Europa benytter vejtransport og skaber derved flaskehalse, overbelastning og forsinkelser på vejnettet i Europas byer. En bedre anvendelse af den disponible kapacitet inden for passagertransport ad vandvejen ville ikke alene medvirke til at mindske overbelastningen og emissionen af CO2 , men også forbedre luftkvaliteten og give bedre transporttjenester generelt set.

Europa har en geografi med mange floder, vandveje, flodmundinger, lange kystlinjer og øer, som byder på særdeles gode muligheder for transport ad vandvejen. Mange steder i Europa ville det være mere bæredygtigt, lettere og hurtigere at foretage rejser med færger eller krydstogtsskibe og være en social og økonomisk gevinst for regionen, samtidig med at det ville beskytte Europas miljø og borgernes sundhed. Passagertransport ad vandvejen benyttes ikke alene til sejlads på indre vandveje; på grund af overbelastede eller mere besværlige landtransportforbindelser er der en stigende tendens til at transportere passagerer langs kyster og bredder. I den henseende ville adgangen til statistiske data om transport, og især om antallet af grænseoverskridende færge- og krydstogtsruter og maritime tjenester, være af afgørende betydning.

Der bør endvidere ses på den overskydende kapacitet af fartøjer og infrastruktur til transport ad vandvejen på turistområdet, både hvad angår færgeruter og krydstogtsskibe. Bortset fra det potentiale, som færger, der sejler i pendulfart, besidder til – som en komponent i byers transportnet – i vidt omfang at forbedre effektiviteten, de miljømæssige præstationer, livskvaliteten og komforten i travle byområder, kunne de også udgøre livsnerveforbindelser for afsidesliggende samfund og områder samt puste nyt liv i disses turismepotentiale. Med henblik herpå er der behov for sammenhængende foranstaltninger for sammenkobling med andre transportformer samt integrerede billet- og informationssystemer, hvor der tages hensyn til alle rejsendes behov og rettigheder, herunder personer med nedsat førlighed, pendlere og turister.

Passagerskibe spiller en vigtig rolle for EU-borgernes mobilitet – over 400 millioner mennesker passerer gennem EU’s havne hvert år, hvoraf 120 millioner passagerer transporteres mellem havne i den samme medlemsstat. EU’s lovgivning om sikkerheden på passagerskibe er kommet i stand over en periode på 15 år, hovedsageligt som svar på ulykker. Det har resulteret i en forbedret sikkerhed for menneskeliv på passagerskibe, der sejler i EU-farvande, og gjort eftersøgnings- og redningsoperationer lettere. Det har også sikret, at størstedelen af de passagerer, der transporteres på indenlandske passagerskibe, rejser på skibe, der opfylder de fælles sikkerhedsstandarder, som gælder i EU. Ikke desto mindre er der fortsat plads til at skærpe håndhævelsen af de gældende regler og til at forenkle de aktuelle lovgivningsmæssige rammer med henblik på at fjerne forældede eller overlappende krav.

Skønt transport ad vandvejen allerede er en af de mest bæredygtige måder at rejse på, er der fortsat potentiale for at gøre fartøjerne renere og mere energieffektive ved at investere i forskning og innovative teknologier, eksempelvis med hensyn til sol- og vindenergi, elektricitet i land og alternative brændstoffer, samtidig med at princippet om teknologineutralitet anvendes. Tilgængeligheden og benyttelsen af midler fra EU-fonde, f.eks. Samhørighedsfonden, strukturfondene, de regionale fonde, Interreg, Horisont 2020, Connecting Europe-faciliteten og TEN-T samt Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, hører med hertil.


RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

11.10.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

42

3

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Daniela Aiuto, Lucy Anderson, Marie-Christine Arnautu, Inés Ayala Sender, Georges Bach, Izaskun Bilbao Barandica, Deirdre Clune, Michael Cramer, Luis de Grandes Pascual, Andor Deli, Karima Delli, Isabella De Monte, Jacqueline Foster, Tania González Peñas, Dieter-Lebrecht Koch, Merja Kyllönen, Miltiadis Kyrkos, Bogusław Liberadzki, Peter Lundgren, Marian-Jean Marinescu, Georg Mayer, Gesine Meissner, Cláudia Monteiro de Aguiar, Renaud Muselier, Markus Pieper, Salvatore Domenico Pogliese, Tomasz Piotr Poręba, Gabriele Preuß, Christine Revault D’Allonnes Bonnefoy, Dominique Riquet, Massimiliano Salini, David-Maria Sassoli, Claudia Schmidt, Jill Seymour, Claudia Țapardel, Keith Taylor, Pavel Telička, Wim van de Camp, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Roberts Zīle, Kosma Złotowski, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Knut Fleckenstein, Maria Grapini

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Olle Ludvigsson

Juridisk meddelelse