Procedure : 2016/2060(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0365/2016

Indgivne tekster :

A8-0365/2016

Forhandlinger :

PV 12/12/2016 - 17
CRE 12/12/2016 - 17

Afstemninger :

PV 13/12/2016 - 5.6
CRE 13/12/2016 - 5.6
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0487

BETÆNKNING     
PDF 429kWORD 71k
2.12.2016
PE 589.329v04-00 A8-0365/2016

om kvinders rettigheder i de østlige partnerskabslande

(2016/2060(INI))

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling

Ordfører: Mariya Gabriel

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE fra Udenrigsudvalget
 RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om kvinders rettigheder i de østlige partnerskabslande

(2016/2060(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2 og artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), hvori ligestilling er nedfældet som et af de principper, som EU bygger på,

–  der henviser til De Forenede Nationers konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW) af 18. december 1979,

–  der henviser til FN's Beijinghandlingsplan (1995) for ligestilling, udvikling og fred,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolutioner 1820 (2008), 1325 (2000) og senest 2242 (2015) om kvinder, fred og sikkerhed,

–  der henviser til Beijingerklæringen og -handlingsplanen fra september 1995 og handlingsplanen fra den internationale konference om befolkning og udvikling (Kairokonferencen) fra september 1994 samt til resultaterne af gennemgangskonferencerne,

–  der henviser til fælles meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 18. november 2015 om "Revision af den europæiske naboskabspolitik" (ENP),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 18. februar 2008 om den europæiske naboskabspolitik, 20. april 2015 om revision af den europæiske naboskabspolitik og 14. december 2015 om revision af den europæiske naboskabspolitik,

–  der henviser til den fælles erklæring fra topmødet i Det Østlige Partnerskab i Prag den 7. maj 2009,

–  der henviser til den fælles erklæring fra topmødet i Det Østlige Partnerskab i Vilnius den 28.-29. november 2013 med overskriften "Det Østlige Partnerskab: vejen frem",

–  der henviser til den fælles erklæring fra topmødet i Det Østlige Partnerskab i Riga den 21.-22. maj 2015,

–  der henviser til associeringsaftalerne/de vidtgående og brede frihandelsområder (AA'erne/DCFTA'erne) mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Georgien, Moldova og Ukraine på den anden side,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 232/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et europæisk naboskabsinstrument(1),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 20. juli 2015 om handlingsplanen vedrørende menneskerettigheder og demokrati 2015-2019,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 26. oktober 2015 om kønshandlingsplanen 2016-2020,

–  der henviser til det fælles arbejdsdokument af 22. september 2015 fra Kommissionens tjenestregrene om ligestilling og styrkelse af kvinders position: ændring af pigers og kvinders liv via EU's eksterne forbindelser 2016-2020,

–  der henviser til sin beslutning af 21. januar 2016 om associeringsaftaler/vidtgående og brede frihandelsområder med Georgien, Moldova og Ukraine(2),

–  der henviser til sin beslutning af 17. december 2015 om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden 2014 og Den Europæiske Unions politik på området(3),

–  der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2015 om forlængelse af EU's handlingsplan om ligestilling og styrkelse af kvinders position i udviklingssamarbejdet(4),

–  der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2013 om kønsdrab: de manglende kvinder?(5),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger og sin nylige beslutning af 9. juli 2015 om revision af den europæiske naboskabspolitik(6),

–  der henviser til Europarådets projekt om forbedring af kvinders adgang til retssystemet i fem af de østlige partnerskabslande,

–  der henviser til Europarådets Istanbulkonvention fra 2011,

–  der henviser til OECD's landerapporter og statusrapporter om de østlige partnerskabslande i forbindelse med Istanbulhandlingsplanen om korruptionsbekæmpelse,

–  der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations ligestillingskonventioner, herunder konventionen vedrørende lige løn (nr. 100) af 1951, konventionen om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (nr. 111) af 1958, konventionen om lige muligheder og lige behandling for mandlige og kvindelige arbejdstagere med familieforpligtelse (nr. 156) af 1981 og konventionen om moderskabsbeskyttelse (nr. 183) fra 2000,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og udtalelse fra Udenrigsudvalget (A8-0365/2016),

A.  der henviser til, at Det Østlige Partnerskab ifølge erklæringen fra Prag bygger på tilslutning til folkerettens principper og til grundlæggende værdier, herunder demokrati, retsstaten og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder; der henviser til, at der i erklæringen fra Riga henvises til ligestilling som et lovende nyt samarbejdsområde;

B.  der henviser til, at øget differentiering mellem og større ejerskab hos partnerlandene er centrale principper for den reviderede europæiske naboskabspolitik, hvor der tages hensyn til hvert enkelt lands individuelle situation;

C.  der henviser til, at ligestilling mellem kvinder og mænd er nedfældet i forfatninger og retssystemer i alle landene i Det Østlige Partnerskab, og at alle disse lande har ratificeret de fleste af de vigtige internationale konventioner på dette område uden forbehold; beklager dybt, at kvinder stadigvæk udsættes for social diskrimination i landene i Det Østlige Partnerskab;

D.  der henviser til, at alle østlige partnerskabslande har udviklet strategier, programmer eller handlingsplaner med henblik på at forbedre kvindernes situation;

E.  der henviser til, at kun 17 ud af 136 ministerposter i de østlige partnerskabslande var besat af kvinder, at kvinder gennemsnitligt udgjorde 16 % af de valgte parlamentsmedlemmer, og at kvinder i gennemsnit tegnede sig for kun 17 % af de højeste embedsmandsstillinger; der henviser til, at kun tre politiske partier i hele regionen blev ledet af kvinder;

F.  der henviser til, at den vertikale og horisontale udskillelse af kvinders beskæftigelse på arbejdsmarkederne i de østlige partnerskabslande fortsat er dybt forankret i deres kulturelle og sociale normer; der henviser til, at kvinder også er bebyrdet med "det andet skift", som er ubetalt arbejde i hjemmet;

G.  der henviser til, at de udbredte stereotyper i samfundet fastholder kvinder i en underordnet rolle; der henviser til, at disse stereotyper begynder at udvikle sig i barndommen og kommer til udtryk i valget af almen og faglig uddannelse og fortsætter på arbejdsmarkedet;

H.  der henviser til, at mange kvinder i landdistrikter uden andre muligheder tenderer til at acceptere lavtlønsjobs inden for landbruget, ofte uden at blive registreret officielt og uden ret til social sikring; der henviser til, at udryddelse af uligheder mellem mænd og kvinder inden for landbruget kunne bidrage til at sikre lige adgang til beskæftigelse for mænd og kvinder og lige løn for arbejde af samme værdi;

I.  der henviser til, at kvinder og mænd i de østlige partnerskabslande ofte har vanskeligt ved at få adgang til seksuelle og reproduktive sundhedsydelser og rettigheder, og at der stadig er alvorlige barrierer for fattige kvinder, migranter, etniske minoriteter og dem, der bor i landdistrikter; der henviser til, at mindre end 50 procent af kvinderne i de østlige partnerskabslande benytter moderne præventionsmidler, i nogle lande sågar mindre end 20 procent, og at de primære årsager er dårlig rådgivning, høje omkostninger samt manglende valgmuligheder og en upålidelig forsyning af præventionsmidler;

J.  der henviser til, at der stadigvæk på nogen områder er alvorlige mangler i adgangen til retssystemet for kvindelige ofre for kønsbaseret vold, især i form af fravær af kriminalisering af alle former for vold mod kvinder, alvorlig underrapportering af sådanne forbrydelser, meget få domfældelser for voldtægt og meget lille eller ingen statsfinansiering af støttetjenester;

K.  der henviser til, at der ganske vist er betydelige forskelle mellem de østlige partnerskabslande for så vidt angår forekomsten af vold mod kvinder og accepten af denne vold(7), men at procentdelen er forholdsvis høj – forekomsten af fysisk vold på et tidspunkt i en persons liv er over 20 % i fire ud af de seks lande; der henviser til, at der ikke foreligger tilstrækkeligt med sammenlignelige data til at fastslå forekomsten af fysisk, seksuel og psykisk vold på arbejdsplansen, hvilket sandsynligvis også skyldes underrapportering; der henviser til, at risikoen for at blive udsat for vold er meget større for kvinder tilhørende etniske minoriteter såsom romaer;

L.  der henviser til, at landene i Det Østlige Partnerskab fortsat er oprindelseslande, og i nogle tilfælde transit- og mållande for menneskehandel med kvinder og unge piger, herunder med henblik på seksuel udnyttelse;

M.  der henviser til, at langtrukne konflikter fortsat hæmmer udviklingen i regionen med deraf følgende alvorlige konsekvenser for liv og menneskerettigheder for de berørte personer, herunder kvinder og piger;

N.  der henviser til, at den igangværende konflikt i det østlige Ukraine har uddybet de kønsstereotyper, der fremhæver mænd som beskyttere og kvinder som omsorgsgivende støtter, og har begrænset kvindernes engagement og deltagelse i konfliktløsning;

O.  der henviser til, at mere end 1,5 mio. mennesker i Ukraine – to tredjedele af dem kvinder og børn – er blevet internt fordrevet efter konfliktens udbrud og lider under vanskelig adgang til sundhedspleje, boliger og beskæftigelse;

P.  der henviser til, at romapiger i Moldova gennemsnitligt tilbringer mindre end fire år i skole, i sammenligning med 11 år for ikke-romapiger, på grund af børneægteskaber, tidlige ægteskaber, ikke-planlagte graviditeter og ansvar for barnepleje;

Q.  der henviser til, at EU og dets medlemsstater har forpligtet sig til beskyttelse, opfyldelse og udøvelse af menneskerettighederne for kvinder og piger og fremmer dem kraftigt i alle deres eksterne forbindelser, også dem, der går videre end udviklingssamarbejde;

R.  der henviser til, at ligestilling mellem kønnene fortsat er en horisontal prioritet i den europæiske naboskabspolitik og det europæiske naboskabsinstrument, og til, at den reviderede naboskabspolitik bør omfatte øget støtte til civilsamfundet og fornyet fokus på ligestillingens betydning; der henviser til, at civilsamfundet spiller en meget betydningsfuld rolle med hensyn til opnåelsen af ligestilling i Det Østlige Partnerskab;

S.  der henviser til, at en række EU-programmer er åbne for de østlige partnerskabslande, f.eks. Erasmus+, Cosme, Et Kreativt Europa og Horisont 2020;

T.  der henviser til, at svangerskabsrådgivning og tilstedeværelsen af uddannet sundhedspersonale under fødslen samt tilstedeværelsen af obstetrisk pleje i akutte tilfælde og basale remedier er afgørende for at nedbringe mødredødeligheden; der henviser til, at de østlige partnerskabslande stadig halter bagefter med hensyn til at nå alle kvinder, især dem i de fattigste, mest fjerntliggende egne og dem, der tilhører marginaliserede grupper som nationale mindretal, migranter og kvinder med handicap;

1.  mener, at der er behov for at forbedre situationen på området kvinders rettigheder i landene i Det Østlige Partnerskab; påpeger dog, at dybtgående økonomiske forandringer og økonomisk usikkerhed har haft en negativ effekt på kvinders økonomiske situation, hvilket har ført til utilstrækkelig reel ligestilling;

2.  påpeger, at den generelle politiske stabilitet og respekt for menneskerettighederne generelt er en nødvendig forudsætning for at styrke kvinders rettigheder og forbedre deres situation i de pågældende lande;

3.  giver udtryk for, at de østlige partnerskabslande er nødt til straks at træffe foranstaltninger for at øge ligestillingen mellem kvinder og mænd i samfundet, herunder vedtagelse af nationale handlingsplaner og samarbejde med internationale organisationer og civilsamfundsaktører;

4.  opfordrer de østlige partnerskabslande til at lukke hullerne i deres lovgrundlag mod diskrimination og til at gøre mere udbredt brug af lovgivning mod diskrimination på grundlag af køn, herunder mere udbredt brug af internationale standarder i retsafgørelser, med henblik på at øge mulighederne for at håndhæve lovene og på at bringe krænkelserne af kvinders rettigheder i disse lande til ophør;

5.  noterer sig, at situationen for LGTBI-personer i nogle østlige partnerskabslande stadig er usikker og foruroligende, og det på trods af afkriminaliseringen af homoseksualitet; fordømmer på det kraftigste alle former for diskrimination og vold mod LGBTI-personer og opfordrer de nationale myndigheder til at vedtage politikker med henblik på at bekæmpe alle former for diskrimination på grundlag af seksuel orientering;

6.  fremhæver behovet for offentlige bevidstgørelseskampagner og institutionelle ændringer med sigte på at fjerne alvorlige stereotype forestillinger om kvinder, som har en negativ indvirkning på alle områder af kvinders deltagelse i samfundslivet;

7.  opfordrer de nationale myndigheder til at være vagtsomme og håndfaste og pålægge folk sanktioner, hvis de fornærmer eller stigmatiserer LGBTI-personer, navnlig i offentlig tjeneste og i det offentlige rum;

Kvinders deltagelse i beslutningsprocesser

8.  beklager dybt, at kvinder i betydelig og bemærkelsesværdig grad er fraværende i de østlige partnerskabslandes magtstrukturer;

9.  gør opmærksom på vedvarende diskriminerende praksisser på den politiske scene i disse lande, hvor man fortsætter med at sætte spørgsmålstegn ved kvinders evner og færdigheder, selv om det lykkes kvinderne at få højtstående politiske og beslutningsbærende stillinger;

10.  opfordrer til en lige adgang til magt og repræsentation af kvinder på alle niveauer af den offentlige forvaltning og beslutningstagning for at støtte dem i deres rolle som ledere; anerkender den afgørende rolle, som civilsamfundsorganisationer og internationale NGO'er spiller med hensyn til at sætte skub i positive reformer og foranstaltninger med henblik på at beskytte kvinders rettigheder og forbedre deres deltagelse i politiske og økonomiske aktiviteter; tilskynder til udveksling af bedste praksis med hensyn til fremme af kvinders politiske deltagelse i decentraliserede institutioner og lokale myndigheder; understreger, at holdbare resultater bedst opnås under ledelse af politiske partier, og fremhæver derfor den vigtige rolle, som europæiske politiske partier og deres kvindeafdelinger spiller;

11.  opfordrer de østlige partnerskabslande til at fremme og styrke kvinders politiske deltagelse og lederskab; understreger, at øget deltagelse af kvinder i forvaltninger i spidsen for centrale reformer, f.eks. korruptionsbekæmpende og politiske reformer, vil være gavnlig; glæder sig over alle bestræbelser på at nå dette mål, f.eks. obligatoriske kvoter for kandidatlister, stipendier, uddannelse og støtte til kvindelige politikere og aktivister, mentorprogrammer og bevidstgørelseskampagner, der ændrer kvinders image i medierne;

12.  fremhæver den positive rolle, som Den Parlamentariske Forsamling Euronest kan spille med hensyn til at fremme kvinders politiske deltagelse og deres synlighed i Det Østlige Partnerskab; ser med tilfredshed på det første møde i Euronests Kvindeforum, som fandt sted i marts 2016; tilskynder også mere generelt til, at EU etablerer og støtter tværnationale netværk af kvinder i politik;

13.   støtter kraftigt kvinders deltagelse og rolle i statslige og ikkestatslige korruptionsbekæmpende organisationer, foranstaltninger og programmer og i kampen mod korruption; er af den opfattelse, at en forøgelse af kvinders deltagelse i det politiske liv og i den højere administration i de østlige partnerskabslande generelt vil bidrage til en fornyelse af den politiske klasse og dermed af de igangværende politiske omstillinger;

14.  minder om, at EU's valgobservationsmissioner og andre internationale valgobservationsmissioner i deres rapporter fremsætter henstillinger om kvinders deltagelse i valgprocessen; opfordrer EU til at gøre fuldt brug af disse henstillinger inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik;

Kvinders deltagelse i økonomiske sammenhænge

15.  bemærker, at kvinder generelt er integreret i arbejdsstyrken i forholdsmæssigt stort omfang i de østlige partnerskabslande, men at deres økonomiske deltagelse er gået tilbage i de seneste år;

16.  gør opmærksom på, at kønsstereotyper og diskrimination af kvinder er til hinder for større inddragelse af kvinder på arbejdsmarkedet og er en grundlæggende årsag til yderligere hindringer for kvinders iværksætteraktiviteter;

17.  beklager dybt, at kvinder i langt større omfang ansættes i tjenesteydelsessektorer og i offentlige sektorer med betydeligt lavere løn end i de sektorer, hvor der hovedsageligt er ansat mænd, at den kønsbestemte lønforskel fortsat er høj og kan være helt op til 50 %, og at kvinder støder på kulturelle og sociologiske forhindringer for at få adgang til ledende stillinger, hvilket også ofte er tilfældet i EU;

18.  beklager, at kvinder primært er aktive i lavtlønssektorerne trods deres højere uddannelsesniveau i alle de østlige partnerskabslande; opfordrer til, at kvinder inddrages i beslutningstagningen og i processen med at gennemføre økonomiske politikker, at man fremmer erhvervsprogrammer med henblik på integration og fremme af kvinder i virksomheder og foretagender, og til, at man gennemfører lokale udviklingsprojekter, der sigter mod en styrkelse af kvinder i det økonomiske liv; opfordrer til, at der gøres en målrettet indsats for at sikre flere kvindelige rollemodeller i ledende stillinger, således at den yngre generation af kvinder bliver i stand til at tro på deres muligheder for at blive ledere inden for alle arbejdssektorer; understreger nødvendigheden af, at kvinder deltager aktivt i fagforeninger, og fremhæver det presserende behov for at overvinde diskriminerende retlige og strukturelle hindringer for kvinder i arbejdsmiljøet med henblik på at opnå lige løn for lige arbejde for dermed at fjerne løn- og pensionsforskelle mellem de to køn;

19.  bemærker, at børnepasningsordninger til overkommelige priser og klare forældreorlovsordninger er af afgørende betydning for forbedringen af kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet; bemærker, at manglen herpå i nogle tilfælde påvirker pigers og unge kvinders adgang til uddannelse og deres karriereudvikling, fordi de er nødt til at tage sig af deres søskende;

20.  fremhæver, at kvinder som regel bærer ansvaret for at tage sig af ældre og pasningskrævende personer, og at kvinder med børn ofte forhindres i at vende tilbage til deres erhverv; understreger, at en lige fordeling mellem mænd og kvinder af ulønnet arbejde såsom pleje og huslige opgaver er en af forudsætningerne for kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og for deres økonomiske uafhængighed; opfordrer indtrængende de nationale myndigheder til yderligere at styrke netværket af kvalitetsprægede plejefaciliteter for ældre og pasningskrævende mennesker;

21.  fremhæver, at de beskyttende lovbestemmelser, som eksisterer i nogle af de østlige partnerskabslande, og som forbyder ansættelse af kvinder i potentielt farlige erhverv, begrænser kvinders adgang til visse erhverv og jobs og indskrænker deres muligheder på arbejdsmarkedet yderligere; tilskynder disse lande til at revidere sådanne bestemmelser;

22.  påpeger, at det er vigtigt med uddannelse og erhvervsuddannelse af god kvalitet for kvinder og piger med henblik på at fremme deres inklusion på arbejdsmarkedet, og fremhæver betydningen af uddannelse for fjernelse af de stereotyper, der hersker omkring kvinders rolle; understreger behovet for målrettet støtte til og målrettede mentorordninger for kvindelige iværksættere, som ofte ikke har adgang til kredit eller handelsnetværk og oplever tunge lovmæssige byrder;

23.  tilskynder til, at der udvikles en social økonomi for kvinder, og til, at man fremmer brugen af mikrokreditter som et redskab til kvinders økonomiske uafhængighed og til stimulering af erhvervsprogrammer, hvormed man søger at inddrage kvinder i virksomheder og foretagender; bemærker i denne forbindelse den afgørende betydning, som gennemsigtighed, fair adgang til og tilgængelighed af information om finansielle støtteinstrumenter har;

24.   efterlyser lige adgang til uddannelse for alle børn, herunder på niveauerne børnepasning samt førskole, grundskole, gymnasie- og universitetsuddannelse, og i STEM-fagene, med særlig vægt på uddannelse af piger i landdistrikter gennem undervisning og opmuntring i en tidlig alder, hvilket vil bidrage til at skabe vækst i denne sektor, der er afgørende for den økonomiske udvikling; opfordrer til åbning af alle uddannelsesforløb for kvinder samt af erhverv, som stadig er forbudt for kvinder; fremhæver problemet med børnearbejde, der forhindrer børn i at kunne få adgang til passende almen uddannelse eller erhvervsuddannelse, hvilket efterfølgende vil få betydning for deres muligheder for at opnå en god stilling på arbejdsmarkedet; støtter en bredere tilknytning mellem partnerlandene og EU's agenturer og programmer som Horisont 2020, Et Kreativt Europa, COSME og Erasmus+;

25.  understreger, at børnearbejde fortsat er et stort problem i visse østlige partnerskabslande, navnlig Moldova, Georgien og Aserbajdsjan; opfordrer disse lande til at fastsætte specifikke mål for udryddelse af alle former for børnearbejde og til at sikre fuldstændig håndhævelse af de relevante love;

Vold mod kvinder

26.  giver udtryk for, at det er nødvendigt at bekæmpe vold i hjemmet og kønsbaseret vold, herunder seksuel chikane, tvunget rugemoderskab og menneskehandel med sigte på seksuel udnyttelse i de østlige partnerskabslande, hvilket ofte ikke indberettes på grund af samfundets accept af en sådan adfærd;

27.  fordømmer brugen af seksuel vold mod piger og kvinder som krigsvåben, herunder massevoldtægter, seksuelt slaveri, prostitution og kønsspecifikke former for forfølgelse, herunder menneskehandel, samt sexturisme; understreger, at det er nødvendigt at bekæmpe tvangsægteskaber som defineret af De Forenede Nationer (FN), herunder børneægteskaber og tidlige ægteskaber, og opfordrer de østlige nabolande til konsekvent at modsætte sig enhver form for udnyttelse og misbrug af kvinder som rugemødre; opfordrer de østlige partnerskabslande til hurtigst muligt at træffe foranstaltninger for at forebygge og retsforfølge alvorlige forbrydelser af denne art begået inden for deres jurisdiktion, og endda uden for deres eget område; understreger, at der er behov for tilstrækkelige midler til initiativer til bekæmpelse af vold mod kvinder og piger, som sikrer mere langsigtet adgang til effektive tjenesteydelser for ofre og overlevende, og som derfor bør udstyres med tilstrækkeligt personale og tilstrækkelige ressourcer; anmoder om, at der hurtigst muligt træffes positive foranstaltninger såsom erhvervsuddannelsesprogrammer for voldsofre, navnlig når de har ansvar for børn, med henblik på at integrere dem på arbejdsmarkedet;

28.  henleder opmærksomheden på, at kønsrelaterede forbrydelser og seksuelle voldsforbrydelser er klassificeret i Romstatutten som krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden eller væsentlige bestanddele i folkedrab eller tortur; glæder sig i denne sammenhæng over FN's Sikkerhedsråds resolution 2106 om forebyggelse af seksuel vold i konfliktsituationer vedtaget den 24. juni 2013;

29.  understreger behovet for effektive beskyttelsesmekanismer for kvindelige menneskerettighedsforkæmpere;

30.  opfordrer de østlige partnerskabslande til at afsætte flere ressourcer til bekæmpelse af alle former for vold mod kvinder, herunder til at ændre lovmæssige instrumenter og yde hjælp til ofre for vold; fremhæver behovet for institutionelle ændringer med henblik på at bekæmpe samfundsmæssige stereotyper, der stigmatiserer ofre for voldtægt og vold yderligere;

31.  understreger betydningen af mål 5 med særlig henvisning til dets punkt 2, hvori der opfordres til afskaffelse af alle former for vold mod kvinder og piger i den offentlige og i den private sfære, og understreger også, at det er nødvendigt at gennemgå den eksisterende lovgivning i de østlige partnerskabslande vedrørende vold mod kvinder og piger for at se på, om den er tilstrækkelig til effektivt at forhindre og udrydde vold mod kvinder og piger, med særligt fokus på behovet for, at lovene er rettet mod alle former for vold (fysisk, seksuel, psykologisk og økonomisk) og foreskriver passende straffe til lovovertræderne og erstatning til ofre og overlevende;

32.   opfordrer de østlige partnerskabslande til at udarbejde foranstaltninger til sikring af, at retskæden er kønssensitiv, bl.a. gennem uddannelsen af jurister og lignende, politibetjente og andet personale, der tager sig af indberetninger og anmeldelser om vold mod kvinder og piger, således at ofrene for denne slags vold høres behørigt, og opfordrer endvidere til større samarbejde mellem og ekspertise hos politiet, jurister, læger, psykologer, myndigheder og frivillige organer, der kommer i kontakt med ofrene for sådanne overgreb;

33.  gentager, at kønsdiskriminerende kønsselektion er en alvorlig form for kønsbaseret vold og en krænkelse af menneskerettighederne; tilskynder til gennemførelse af offentlige bevidstgørelseskampagner for at ændre samfundets holdninger til kønsselektionspraksisser og efterlyser øgede bestræbelser på at forebygge og bekæmpe dem;

34.  opfordrer indtrængende regeringerne til at øge indsatsen for at efterforske og retsforfølge mistænkte menneskehandlere og til at straffe dem, der handler med mennesker som arbejdskraft og sexobjekt, til at beskytte de berørte kvinders integritet i overensstemmelse med "den nordiske model" og til at støtte NGO-partnere, der yder rehabiliterings- og reintegrationstjenester til ofrene;

35.  efterlyser et større samarbejde mellem de østlige partnerskabslande på den ene side og EU-agenturerne og medlemsstaternes retshåndhævelsesorganer på den anden side med sigte på at bekæmpe menneskehandel, som også er en af de mest profitable former for organiseret kriminalitet, og optrævle kriminelle netværk;

36.  opfordrer på det kraftigste Kommissionen til at gennemføre kønsspecifikke konsekvensanalyser af alle tilbagetagelsesaftaler med de østlige partnerskabslande under inddragelse af EU's koordinator for bekæmpelse af menneskehandel og Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE);

37.  tilskynder landene i Det Østlige Partnerskab til at underskrive og ratificere Istanbulkonventionen om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet så hurtigt som muligt, eftersom ingen af de pågældende lande har ratificeret den, og opfordrer myndighederne til at indføre nationale strategier til bekæmpelse af voldshandlinger mod kvinder og til at føre nøje tilsyn med den faktiske gennemførelse af disse strategier;

38.  opfordrer til, at Beijinghandlingsplanen om uddannelse og sundhed anvendes som grundlæggende rettigheder, der bl.a. omfatter adgang til frivillig familieplanlægning, den samlede vifte af ydelser inden for reproduktiv og seksuel sundhed, herunder prævention og sikker, lovlig abort, samt seksualundervisning;

39.  understreger, at risikoen for at dø af livmoderhalskræft er 10 gange højere i landene i Det Østlige Partnerskab end i Vesteuropa, at dette er den mest udbredte kræftform blandt kvinder i alderen 15-44 år, og at den derfor har vidtrækkende konsekvenser for samfundsstrukturen; efterlyser nationalt organiserede screening- og vaccinationsprogrammer for at bekæmpe disse tendenser;

40.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at rettigheder for kvinder fra de østlige partnerskabslande, f.eks. adgang til visa, ret til lovligt ophold og sociale rettigheder, tildeles på individuel basis og ikke afhænger af kvindens ægteskabelige status eller af ægteskabelige forhold;

41.  understreger, at der er behov for familiesammenføringsprocedurer, der giver kvinder og piger, der bliver sammenført med deres familier i EU, individuelle rettigheder, således at de ikke behøver at være afhængige af et forhold til et familiemedlem, som måske indebærer udnyttelse, for at få adgang til sundhed, uddannelse eller arbejde;

Kvinders rolle ved fredelig konfliktløsning

42.  fremhæver den rolle, som kvinder spiller ved konfliktløsning, fredsopbygning og konfliktrelaterede nødsituationer, f.eks. ved at yde humanitær hjælp til fordrevne; understreger, at kvinder bør inddrages til fulde i fredsforhandlinger, genopbygningstiltag og politiske overgangsprocesser;

43.  opfordrer til, at der gøres yderligere bestræbelser for at løse konflikter fredeligt, og efterlyser større inddragelse af kvinder i sådanne processer, jf. FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 og 2242 om kvinder, fred og sikkerhed;

44.  kræver særlig beskyttelse af kvinder og piger, der søger asyl, fordi kvinder og piger er særligt sårbare og kan være på flugt fra kønsbaseret vold, men måske ikke kan eller ikke ønsker at give relevante oplysninger under processen med at fastslå flygtningestatus;

Eksempler på bedste praksis

45.  understreger, at det er vigtigt at udveksle bedste praksis og positive eksempler, som kan eftergøres i andre af de østlige partnerskabslande; mener, at der blandt de projekter, som fremhæves, bør være "Women in Politics in Moldova", et UN Women/UNDP-initiativ finansieret af Sveriges regering, som støtter kvindelig kapacitetsopbygning inden for politik og bevidstgørelseskampagner omhandlende kvinders bidrag til den politiske proces;

46.  glæder sig over programmet "Women in Business", som er iværksat af EU og EBRD's afdeling for landene i Det Østlige Partnerskab, og som tilbyder SMV'er, der ledes af kvinder, adgang til finansiering og forretningsrådgivning ved hjælp af kreditter, risikostyringsstøtte og teknisk assistance til lokale partnerbanker, som samarbejder med SMV'er, der ledes af kvinder, samt forretningsrådgivningstjenester, uddannelse og mentorordninger;

47.  fremhæver positive eksempler på større inddragelse af kvinder i konfliktløsning og forsoning, f.eks. "Trans-Caucasus Women's Peace and Security Dialogue", som blev oprettet i 1994 og udviklet af National Peace Foundation (USA), og som blev skabt, for at kvinder i Kaukasus kunne arbejde på projekter såsom rehabilitering af børn, som er ofre for krig, uddannelse med henblik på fred og opbygning af demokrati;

48.  støtter projekter, der øger kvinders selvtillid, garanterer deres deltagelse og øger deres beføjelser og myndighed til at træffe afgørelser på alle områder, der har indflydelse på deres liv; retter særlig opmærksomhed mod den rolle, som ytrings- og meningsfrihed spiller for styrkelsen af kvinders position; udtrykker sin stærke støtte til projekter, der sigter mod at fremme kvinders deltagelse i lokale valg, f.eks. WiLD-projektet (kvinder i det lokale demokrati), som førte til valg af 70 % af de kvindelige støttemodtagere i valgene i Armenien i 2013 og 2014, eller mod at fremme deres deltagelse i processen til gennemførelse af økonomiske politikker, f.eks. det projekt under De Forenede Nationers Udviklingsprogram, der for øjeblikket gennemføres i Aserbajdsjan med henblik på at støtte etableringen af kvindeledede virksomheder i Masalli-regionen; glæder sig over Europarådets projekt om forbedring af kvinders adgang til domstolene og tilsvarende organer i fem lande i Det Østlige Partnerskab, som sigter mod at indkredse og støtte fjernelsen af hindringer for kvinders lige adgang til domstolene og tilsvarende organer samt at styrke de østlige partnerskabslandes kapacitet til at udtænke foranstaltninger med henblik på at sikre, at retskæden er kønssensitiv, bl.a. i forbindelse med uddannelsen af retsvæsenets aktører;

EU-støtte i forbindelse med den europæiske naboskabspolitik

49.  understreger, at der i de seneste fem år er brugt 103 mio. EUR på 121 projekter og programmer til fremme af ligestilling i de europæiske nabolande, herunder 5 mio. EUR til "Women in Business"-programmet i de østlige partnerskabslande; anerkender, at der allerede er ydet betydelig støtte fra EU's side til opnåelsen af mål på området kvinders rettigheder og ligestilling mellem mænd og kvinder, herunder gennem TAIEX' peer-to-peer-bistand, som hjælper med offentlige forvaltningsreformer og fremmer samarbejde om grundlæggende principper og politikker;

50.  påpeger, at ligestilling er et horisontalt princip inden for den europæiske naboskabspolitik og det europæiske naboskabsinstrument, men at der bør arbejdes for mere præcise og målbare mål på området ligestilling, også for så vidt angår den nye handlingsplan om ligestilling i udviklingssamarbejdet 2016-2020; understreger det presserende behov for integration af kønsaspektet som en strategi til at opnå ligestilling mellem mænd og kvinder og for positive foranstaltninger i de nationale handlingsplaner for den europæiske naboskabspolitik;

51.  opfordrer Kommissionen til at give pålæg om anvendelse af kønsmainstreaming og til at gennemføre kønsbudgettering og kønsspecifikke konsekvensanalyser inden for alle områder af den europæiske naboskabspolitik og det europæiske naboskabsinstrument, hvormed det sikres, at der udvikles og holdes øje med særlige ligestillingsmål;

52.  bemærker, at landespecifikke rapporter inden for rammerne af den reviderede naboskabspolitik bør fokuseres på prioriteter, som er aftalt med partnerne; hilser velkommen, at de regelmæssige rapporter, hvori man følger udviklingen i naboskabslandene, blandt andet også vil sætte fokus på ligestilling;

53.  opfordrer indtrængende til, at kvinders rettigheder og ligestillingsspørgsmål sættes på dagsordenen for regelmæssige politiske dialoger og menneskerettighedsdialoger med de østlige partnerskabslande sammen med forslag til foranstaltninger;

54.  fremhæver den vigtige rolle, det parlamentariske diplomati spiller på alle ovennævnte områder, og behovet for at udveksle bedste praksis;

55.  anser det for vigtigt at samle harmoniserede data om kvinders situation i de østlige partnerskabslande; støtter muligheden for at indføre det ligestillingsindeks, der for nylig er blevet udviklet af Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder, i de østlige partnerskabslande som en del af de projekter, der finansieres af det europæiske naboskabsinstrument;

56.  fremhæver behovet for at yde støtte fra naboskabsinstrumentet til de dele af kvinders græsrodsorganisationer og civilsamfundet, som er bedst egnede til at nå ud til lokale befolkninger og bidrage til at øge bevidstheden om og løse problemer, som kvinder og piger i regionerne oplever;

57.  tilskynder medlemsstaterne til at udvikle stærkere bilaterale og multilaterale forbindelser med landene i Det Østlige Partnerskab og til at involvere sig aktivt i hjælp til omstilling, teknisk bistand og erfaringsudveksling; mener, at medlemsstater, der ligger fysisk tæt på landene i Det Østlige Partnerskab, kan spille en vigtig rolle med hensyn til at fremme stærkere forbindelser og inddrage andre medlemsstater i partnerskaber med de østlige partnerskabslande;

°

°    °

58.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1)

EUT L 77 af 15.3.2014, s. 27.

(2)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0018.

(3)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0470.

(4)

Vedtagne tekster, P8_TA (2015)0350.

(5)

EUT C 181 af 19.5.2016, s. 21.

(6)

Vedtagne tekster, P8_TA (2015)0272.

(7)

http://eeca.unfpa.org/sites/default/files/pub-pdf/21770%20Brief_web.pdf


BEGRUNDELSE

Stabilisering af naboområderne er et af hovedmålene med Den Europæiske Unions udenrigspolitik og den europæiske naboskabspolitik for således at sikre sikkerhed, fred, stabilitet og velstand for alle. Kvinder spiller en afgørende rolle for opfyldelsen af det mål.

Det Østlige Partnerskab blev iværksat med Pragerklæringen i 2009 som et fælles initiativ mellem EU, dens medlemsstater og seks østeuropæiske og sydkaukasiske partnerlande: Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Hviderusland, Republikken Moldova og Ukraine. Fordi Det Østlige Partnerskab bygger på tilslutning til folkerettens principper og til de grundlæggende værdier demokrati, retsstaten og menneskerettighederne, må man ikke glemme, hvor vigtig ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder er. Ved meddelelsen af Det Østlige Partnerskabs strategiske prioriteter for 2014-2020 blev ligestilling fremhævet som et tværgående emne, som skal tages op og integreres i alle relevante aktiviteter. Ligestilling er også blevet nævnt som et lovende nyt område for samarbejde i Det Østlige Partnerskabs seneste topmødeerklæring, som blev godkendt på topmødet i Det Østlige Partnerskab i Riga i 2015. Og kvinders styrkelse og deres aktive deltagelse i det sociale, politiske og økonomiske liv er så sandelig afgørende for opnå de igangværende forandringer.

I betragtning af naboskabspolitikkens differentieringsprincip og den mangfoldighed, som præger de østlige partnerskabslande, er det vigtigt at fremhæve, at kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene er sikkert nedfældet i alle østlige partnerskabslandes forfatninger og retssystemer. Ikke desto mindre spiller social forskelsbehandling og kønsstereotyper fortsat en stor rolle. Kønsstereotyper ikke blot forhindrer større inddragelse af kvinder på arbejdsmarkedet og deltagelse i det politiske liv, men holder også vejen åben for social accept af kønsbaseret og urapporteret vold i hjemmet.

Kvinder er fortsat bemærkelsesværdigt fraværende fra de politiske magtstrukturer, det være sig i det udøvende eller det lovgivende organ, først og fremmest på grund af diskriminerende praksisser. Kvinder udgør i gennemsnit 14 % af ministrene og 16 % af parlamentsmedlemmerne. På det økonomiske område udgør kvinder på trods af, at de generelt har en højere uddannelse end mænd, kun 10 % af medlemmerne af de ledende organer i arbejdsgiverorganisationer og 15 % af fagforeningsmedlemmerne. Den kønsbestemte lønforskel er generelt vigtig, men der er betydningsfulde forskelle fra land til land i Det Østlige Partnerskab (mellem 24 % og 50 %), men den horisontale og vertikale opsplitning af arbejdsmarkedet er af kritisk betydning. Der er således en tendens til, at kvinder accepterer underbetalte eller endog uregistrerede jobs, især i landdistrikter, eller giver sig i kast med iværksætteraktiviteter. Kvinder udgjorde faktisk en stor del af iværksætterne eller virksomhedsindehaverne, men de støder på samme barrierer som i EU, hovedsageligt på grund af de herskende kønsstereotyper og mandsdominerede sektorer. (1)

Bekæmpelse af vold mod kvinder er en udfordring, som er fælles for EU og dets østlige naboer. Ifølge statistikker over indrapporterede tilfælde har mellem 7 % og 25 %(2) af kvinderne (afhængigt af land) været offer for vold i hjemmet, men de fleste tilfælde indrapporteres ikke. Dertil kommer, at landene i Det Østlige Partnerskab er kendetegnet ved at være oprindelses- eller transitlande (somme tider bestemmelsessted, men det hovedsageligt i forbindelse med intern menneskehandel) for handel med mennesker. Langt størsteparten af ofrene for menneskehandel er kvinder(3).

Kvinder og børn udgør langt størstedelen af dem, som påvirkes af væbnede konflikter. Det er grunden til, at der i betænkningen lægges vægt på den centrale rolle, som kvinder spiller ved konfliktløsning, fredsopbygning og i konfliktrelaterede nødsituationer. I betænkningen opfordres også til større inddragelse af kvinder i fredsforhandlinger og politiske overgangsprocesser.

Denne betænkning har ikke til formål at opregne mangler ved og svigt i beskyttelsen af kvinders rettigheder, men derimod at gøre opmærksom på de hindringer, der er for at styrke kvinders indflydelse og stilling, og på, hvordan større ligestilling mellem kønnene kan bidrage til at nå målene for Det Østlige Partnerskab og naboskabspolitikken. Betænkningen indeholder også eksempler på god praksis og på relevante og vellykkede projekter til fremme af kvinders rettigheder og ligestilling i de østlige partnerskabslande. EU's støtte inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik behandles også, og betænkningen formulerer nogle henstillinger hvad det angår.

Som understreget i Rigaerklæringen er ligestilling et område, som vil have stor gavn af et styrket samarbejde mellem EU og landene i Det Østlige Partnerskab. De fleste af udfordringerne er af fælles karakter for EU og dets østlige naboer, og med denne betænkning er det hensigten at bidrage til, at kvinders rettigheder og ligestilling mellem mænd og kvinder indplaceres højere i rangfølgen af politiske prioriteringer for Det Østlige Partnerskab.

(1)

EIGE report on gender equality and decision-making in the EaP countries, 2015 http://eige.europa.eu/sites/default/files/documents/gender_equality_and_decision_making_in_eap_countries_2015_-_report_and_annex_one_file.pdf

(2)

UN Women, http://www.endvawnow.org/uploads/browser/files/vawprevalence_matrix_june2013.pdf

(3)

UNODC, http://www.unodc.org/documents/Global_Report_on_TIP.pdf


UDTALELSE fra Udenrigsudvalget (11.10.2016)

til Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling

om kvinders rettigheder i landene i Det Østlige Partnerskab

(2016/2060(INI))

Ordfører for udtalelse: Pier Antonio Panzeri

FORSLAG

Udenrigsudvalget opfordrer Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

–  der henviser til De Forende Nationers konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW) af 1979,

–  der henviser til FN's Beijinghandlingsplan (1995) for ligestilling, udvikling og fred,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolutioner 1820(2008), 1325 (2000) og senest 2242 (2015) om kvinder, fred og sikkerhed,

–  der henviser til beslutningerne fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling,

–  der henviser til Europarådets Istanbulkonvention fra 2011,

–  der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations ligestillingskonventioner, herunder konventionen vedrørende lige løn (nr. 100) af 1951, konventionen om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (nr. 111) af 1958, konventionen om lige muligheder og lige behandling for mandlige og kvindelige arbejdstagere med familieforpligtelse (nr. 156) af 1981 og konventionen om moderskabsbeskyttelse (nr. 183) fra 2000,

1.  opfordrer til en ligelig fordeling af beføjelser og repræsentation af mænd og kvinder på alle niveauer i den offentlige forvaltning og beslutningstagning, herunder med hensyn til at fremme kvinders deltagelse i lokalvalg, om nødvendigt gennem anvendelse af kvoter; støtter projekter, der sigter mod at fremme kvinders deltagelse i lokalvalg, som f.eks. WiLD-projektet (kvinder i det lokale demokrati), der medførte, at 70 % af de kvindelige støttemodtagere blev valgt ind ved valgene i Armenien i 2013 og 2014; understreger betydningen af kvinders systematiske, lige, fulde og aktive deltagelse i forebyggelse og løsning af konflikter, fremme af menneskerettigheder og demokratiske reformer samt i fredsbevarende operationer, humanitær bistand og genopbygning efter konflikter samt demokratiske overgangsprocesser, der fører til varige og stabile politiske løsninger;

2.  påpeger, at den generelle politiske stabilitet og respekt for menneskerettighederne generelt er en nødvendig forudsætning for at styrke kvinders rettigheder og forbedring af deres situation i de berørte lande;

3.  understreger betydningen af kvinders lige, fulde og aktive deltagelse i forebyggelse og løsning af konflikter;

4.  støtter projekter, der øger kvinders selvtillid, garanterer deres deltagelse og øger deres beføjelser og myndighed til at træffe afgørelser på alle områder, der har indflydelse på deres liv; retter særlig opmærksomhed mod den rolle, som ytrings- og meningsfrihed spiller for styrkelsen af kvinders position;

5.  understreger det presserende behov for integration af kønsaspektet som en strategi til at opnå ligestilling mellem mænd og kvinder og for positive foranstaltninger i de nationale handlingsplaner for den europæiske naboskabspolitik;

6.  opfordrer til lige adgang til uddannelse for alle børn, herunder på alle niveauer af børnepasning samt førskole, grundskole, gymnasie- og universitetsuddannelse, og i STEM-fagene, med særlig vægt på uddannelse af piger i områder, der udgør et brud med konventionen, herunder for piger, der bor i landdistrikterne; glæder sig i denne forbindelse over projekter som det, der gennemføres ved statsuniversitetet i Sumy, Ukraine, og som tager sigte på at støtte lige muligheder og finde job til unge studerende mødre på højere læreanstalter; opfordrer til åbning af alle uddannelsesforløb for kvinder samt bedre adgang for kvinder til videregående uddannelser og til erhverv, som kvinder stadig er udelukket fra;

7.  understreger, at børnearbejde fortsat er et stort problem i visse lande i Det Østlige Partnerskan, navnlig i Moldova, Georgien og Aserbajdsjan; opfordrer disse lande til at fastsætte specifikke mål for eliminering af alle former for børnearbejde og til at sikre fuldstændig håndhævelse af de relevante love;

8.  tilskynder til styrkelse af økonomiske politikker for kvinder og brugen af mikrokreditter som et redskab til at skabe økonomisk uafhængighed og fremme iværksætterkvalifikationer; understreger behovet for at give rådgivning og oplysning til kvinder om, hvordan makroøkonomiske politikker kan støtte deres rettigheder, og nødvendigheden af, at kvinder har adgang til information om deres sociale og økonomiske rettigheder;

9.  opfordrer til, at kvinder inddrages i beslutningsprocessen og i processen med at gennemføre økonomiske politikker, og til, at man fremmer erhvervsprogrammer for lige muligheder for mænd og kvinder i virksomheder og foretagender, samt til gennemførelse af lokale udviklingsprojekter, der sigter mod økonomisk frigørelse af kvinder i de østlige partnerskabslande såsom det projekt, der for øjeblikket gennemføres under De Forenede Nationers Udviklingsprogram i Aserbajdsjan med henblik på at støtte etableringen af kvindeledede virksomheder i Masalli-regionen; opfordrer endvidere til vedtagelse af særlige økonomiske politikker, der sigter mod at hjælpe kvinder med at opnå balance mellem arbejdsliv og privatliv;

10.  understreger behovet for at fremme kvinders iværksætteri og adgang til finansiering, og mere generelt kvinders deltagelse i erhvervslivet gennem udvikling af en stærk SMV-sektor for kvindeledede virksomheder i de østlige partnerskabslande ved at lette adgangen til finansiering og rådgivning til SMV'er, der er ledet af kvinder;

11.  glæder sig over EU's bidrag til programmet "Women in Business", som gennemføres af Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling i landene i Det Østlige Partnerskab, og som giver kvindeledede virksomheder adgang til rådgivning;

12.  glæder sig over Europarådets projekt, der tager sigte på at identificere og støtte fjernelsen af hindringer for kvinders lige adgang til retsvæsenet i landene i Det Østlige Partnerskab;

13.  understreger nødvendigheden af, at kvinder deltager aktivt i fagforeninger, og fremhæver det presserende behov for at overvinde de retlige og strukturelle hindringer for kvinder i arbejdsmiljøet med henblik på at opnå lige løn for lige arbejde for at undgå løn- og pensionsforskelle mellem de to køn;

14.  finder det afgørende at udforme praksis og lovgivning, således at kvinder kan bevare deres job under graviditeten og i en given periode derefter, og deres indkomst ved hjælp af statsstøtte kan opretholdes på det tidligere niveau, i tilfælde hvor denne ellers ville blive nedsat, fordi de passer børn, og for at skabe ligevægt mellem arbejde og privatliv;

15.  opfordrer landene i Det Østlige Partnerskab til at tilskynde medierne til at føre en politik, der tager sigte på at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd og bekæmpe kønsstereotyper;

16.  opfordrer landene i Det Østlige Partnerskab til at ratificere Istanbulkonventionen om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet, da ingen af de berørte lande har ratificeret den, og opfordrer myndighederne til at indføre nationale strategier for at forebygge, efterforske og straffe voldshandlinger mod kvinder, fremme beskyttelse af og bistand til ofre, og sikre deres sociale reintegration;

17.  fordømmer brugen af seksuel vold mod piger og kvinder som krigsvåben, herunder massevoldtægter, seksuelt slaveri, tvungen prostitution, kønsspecifikke forfølgelser, herunder menneskehandel, sexturisme, tidlige og tvungne ægteskaber, og alle andre former for fysisk, seksuel og psykisk vold, og opfordrer landene i Det Østlige partnerskab til hurtigst muligt at træffe foranstaltninger for at forebygge og retsforfølge alvorlige forbrydelser af denne art begået inden for deres jurisdiktion, og endda uden for deres eget område; understreger, at tidlige ægteskaber fortsat er et problem i Georgien og Moldova, hvor eksisterende data viser, at omkring 17-19 % af alle kvinder bliver gift, inden de fylder 18; henleder opmærksomheden på, at kønsrelaterede forbrydelser og seksuelle voldsforbrydelser er klassificeret i Romstatutten som krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden eller væsentlige bestanddele i folkedrab eller tortur; glæder sig i denne sammenhæng over FN's Sikkerhedsråds resolution 2106 om forebyggelse af seksuel vold i konfliktsituationer vedtaget den 24. juni 2013;

18.  understreger betydningen af målene for bæredygtig udvikling, navnlig mål nr. 5 om ligestilling mellem mænd og kvinder og styrkelse af alle kvinders og pigers indflydelse, og med særlig henvisning til punkt 2 heri, der opfordrer til afskaffelse af alle former for vold mod kvinder og piger i den offentlige og i den private sfære, herunder menneskehandel og seksuel udnyttelse og andre former for udnyttelse;

19.  efterlyser særlig beskyttelse af kvinder, der søger asyl, herunder mødre med små børn, fordi især kvinder kan være på flugt fra kønsbaseret vold, men måske ikke kan eller ikke ønsker at give relevante oplysninger under processen med at fastslå flygtningestatus; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at gennemføre projekter, der sigter mod at beskytte udsatte grupper, som det allerede blev gjort i Georgien i 2012-2014 med et EU-finansieret projekt;

20.  opfordrer til anvendelse af Beijinghandlingsprogrammet inden for uddannelse og sundhed som grundlæggende menneskerettigheder og opfordrer til, at der sikres adgang for kvinder, herunder kvinder og piger med handicap, til seksuelle og reproduktive sundhedstjenester; påpeger, at familieplanlægning, mødres sundhed, adgang til prævention og seksuel og reproduktiv sundhed er elementer, der bidrager afgørende til at redde kvinders liv; understreger betydningen af det EU-finansierede projekt, der gennemføres i Moldova med henblik på at styrke civilsamfundsorganisationer i hiv/aids-forebyggelse og pleje af kvindelige og unge fængselsindsatte;

21.  fordømmer på det kraftigste menneskehandel og enhver anden praksis, der har karakter af udnyttelse, som krænker retten til kropslig integritet og indebærer vold; understreger, at det er nødvendigt at tackle menneskehandelen, hvis ofre fortrinsvis er kvinder, der udnyttes til seksuelle eller arbejdsrelaterede formål; støtter, at disse politikker sættes i centrum for udviklingssamarbejdet i EU's naboskabspolitikker;

22.  opfordrer landene i Det Østlige Partnerskab til at udforme foranstaltninger til at sikre, at retfærdighed er kønsspecifik og opfylder behovene blandt de mest ugunstigt stillede (fattige, analfabeter, kvinder fra landdistrikter, minoriteter og handicappede);

23.  understreger behovet for effektive beskyttelsesmekanismer for kvindelige menneskerettighedsforkæmpere;

24.  fremhæver den rolle, det parlamentariske diplomati spiller på alle ovennævnte områder, og behovet for at udveksle bedste praksis;

25.  opfordrer som et hasteanliggende til, at ligestilling mellem mænd og kvinder systematisk medtages i politiske dialoger og menneskerettighedsdialoger med landene i Det Østlige Partnerskab.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

10.10.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

48

2

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Lars Adaktusson, Michèle Alliot-Marie, Petras Auštrevičius, Mario Borghezio, Elmar Brok, Klaus Buchner, Lorenzo Cesa, Aymeric Chauprade, Javier Couso Permuy, Andi Cristea, Mark Demesmaeker, Eugen Freund, Michael Gahler, Richard Howitt, Sandra Kalniete, Manolis Kefalogiannis, Tunne Kelam, Afzal Khan, Janusz Korwin-Mikke, Andrey Kovatchev, Eduard Kukan, Ilhan Kyuchyuk, Ryszard Antoni Legutko, Arne Lietz, Barbara Lochbihler, Ramona Nicole Mănescu, David McAllister, Tamás Meszerics, Francisco José Millán Mon, Alojz Peterle, Tonino Picula, Kati Piri, Jaromír Štětina, Charles Tannock, Ivo Vajgl, Johannes Cornelis van Baalen, Geoffrey Van Orden

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Neena Gill, María Teresa Giménez Barbat, Ana Gomes, Othmar Karas, Javi López, Antonio López-Istúriz White, Urmas Paet, Eleni Theocharous, Traian Ungureanu, Paavo Väyrynen

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Edward Czesak, Heidi Hautala, Emilian Pavel, Mylène Troszczynski, Michaela Šojdrová


RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

29.11.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

22

3

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Daniela Aiuto, Beatriz Becerra Basterrechea, Malin Björk, Vilija Blinkevičiūtė, Iratxe García Pérez, Anna Hedh, Mary Honeyball, Elisabeth Köstinger, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Florent Marcellesi, Maria Noichl, Marijana Petir, João Pimenta Lopes, Michaela Šojdrová, Ernest Urtasun, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Jadwiga Wiśniewska, Anna Záborská, Jana Žitňanská

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Biljana Borzan, Stefan Eck, Mariya Gabriel, Clare Moody, Sirpa Pietikäinen, Dubravka Šuica, Marc Tarabella, Monika Vana, Julie Ward


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

22

+

ALDE

Beatriz Becerra Basterrechea

ECR

Jana Žitňanská

EFDD

Daniela Aiuto

GUE/NGL

Malin Björk, Stefan Eck

PPE

Mariya Gabriel, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Sirpa Pietikäinen, Renato Soru, Elissavet Vozemberg-Vrionidi

S&D

Vilija Blinkevičiūtė, Biljana Borzan, Iratxe García Pérez, Anna Hedh, Mary Honeyball, Clare Moody, Maria Noichl, Marc Tarabella, Julie Ward

GREENS/ALE

Florent Marcellesi, Ernest Urtasun, Monika Vana

3

-

EPP

Elisabeth Köstinger, Angelika Niebler, Marijana Petir

3

0

ECR

Jadwiga Wiśniewska

EPP

Anna Záborská

GUE/NGL

João Pimenta Lopes

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Juridisk meddelelse