Procedure : 2015/2348(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0384/2016

Indgivne tekster :

A8-0384/2016

Forhandlinger :

PV 18/01/2017 - 22

Afstemninger :

PV 19/01/2017 - 7.9
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0009

BETÆNKNING     
PDF 532kWORD 74k
13.12.2016
PE 589.115v02-00 A8-0384/2016

om logistik i EU og multimodal transport i de nye TEN-T-korridorer

(2015/2348(INI))

Transport- og Turismeudvalget

Ordfører for udtalelse: Inés Ayala Sender

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
 RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om logistik i EU og multimodal transport i de nye TEN-T-korridorer

(2015/2348(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin beslutning af 9. september 2015 om gennemførelse af hvidbogen om transport fra 2011: status og vejen frem mod bæredygtig mobilitet(1),

–  der henviser til sin beslutning af 2. december 2015 om bæredygtig mobilitet i byerne(2),

–  der henviser til sin beslutning af 4. september 2008 om godstransport i Europa(3),

–  der henviser til sin beslutning af 5. september 2007 om godslogistik i Europa – nøglen til bæredygtig mobilitet(4),

–  der henviser til forordning (EU) nr. 1315/2013(5) og forordning (EU) nr. 1316/2013(6),

–  der henviser til forordning (EU) nr. 913/2010(7),

–  der henviser til Kommissionens hvidbog "En køreplan for et fælles europæisk transportområde – mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem" (COM(2011)0144),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "Fremskyndelse af Europas omstilling til en lavemissionsøkonomi" (COM(2016)0500),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om "En europæisk strategi for lavemissionsmobilitet" (COM(2016)0501),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "Styrkelse af europæiske investeringer til jobskabelse og vækst: Indledning af anden fase af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og lancering af en ny plan for europæiske eksterne investeringer" (COM(2016)0581),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. februar 2016 "En EU-strategi for flydende naturgas og gaslagring" (COM(2016)0049),

–  der henviser til Rotterdam-ministererklæringen af 20. juni 2016 om implementering af det transeuropæiske transportnet (TEN-T)(8),

–  der henviser til oplægget om TEN-T-korridorerne udarbejdet af de europæiske koordinatorer til TEN-T-dagene i Rotterdam i 2016(9),

–  der henviser til korridornetværksplanen udarbejdet af de europæiske TEN-T-koordinatorer,

–  der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 08/2016: Jernbanegodstransport i EU: Stadig ikke på rette spor(10),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0384/2016),

A.  der henviser til, at moderne, effektiv transport og logistik er essentielt for, at EU’s indre marked kan fungere effektivt, og for at sikre konkurrenceevnen, nye virksomheder og beskæftigelsesmuligheder, beskyttelse af miljøet og afbødning af klimaforandringer gennem reduktion af udledningen af kuldioxid fra transport;

B.  der henviser til, at det tredje mål opstillet i Kommissionens hvidbog om transportmål, om frem til 2030 at flytte 30 % af vejgodstransport på over 300 km over til mere bæredygtige transportformer såsom jernbaner og skibsfart, og flytte 50 % pr. 2050, også fordrer opstilling af hensigtsmæssig infrastruktur; der henviser til, at den europæiske transportpolitik og TEN-T kan yde et vigtigt bidrag til at indfri Unionens klimamål og de mål, der er fastsat i COP 21-Parisaftalen;

C.  der henviser til, at en fremadskuende EU-logistikpolitik bør være rettet mod at hjælpe logistiksektoren med at fastholde sin globale konkurrencedygtighed og sit bidrag til væksten i EU’s økonomi i lyset af de stadig foranderlige økonomiske, samfundsmæssige og teknologiske tendenser og handelsforbindelser på verdensplan;

D.  der henviser til, at TEN-T-politikken har til formål at muliggøre effektiv, intelligent og bæredygtig transport, og henviser til, at fremtidsorienterede logistik- og flermodal transportløsninger navnlig fordrer en særlig tilgangsvinkel til tværsektorielt samarbejde;

E.  der henviser til, at flermodale transportforbindelser mellem havne, lufthavne, flermodale platforme og TEN-T- hovedkorridorerne og andre sektorer bør opprioriteres med henblik på at give fremdrift til EU's økonomi og jobskabelse;

F.  der henviser til, at TEN-T-hovedkorridorerne stimulerer synergier gennem styrket fokus på terminaler og bytrafikknudepunkter såvel som gennem integrationen af intelligente og rene transportsystemer, og henviser til, at komplementaritet-adgangsfunktionen ved det samlede net også er af essentiel betydning;

G.  der henviser til, at der fortsat består betydelige forskelle mellem medlemsstaterne inden for transporteffektivitet og virkningsgrad, eftersom dette afspejler staternes økonomiske styrke, branchernes rolle i landene og deres geografiske forhold, infrastrukturkvaliteten og befolkningstætheden;

H.  der henviser til, at transportdroner giver nye muligheder for godstransport i logistikkæden, men henviser til, at såfremt disses potentiale skal kunne udnyttes, er der brug for et harmoniseret retsgrundlag og en gnidningsløs samordning med traditionelle transportformer for at kunne sikre den europæiske konkurrenceevne i fremtiden;

I.  der henviser til, at det aktuelle niveau af implementering af hovedkorridorerne, der er blevet aftalt inden for det europæiske transportnet, i betydelige grad kan komme økonomierne til gode i de lande, der er blevet hårdt ramt af den økonomisk krise;

J.  der henviser til, at der inden for godstransport er blevet indkredset problemer, som er knyttet til forskellige (elektriske) spændinger i de grænseoverskridende sammenkoblinger;

K.  der henviser til, at transportreguleringen i øjeblikket er knyttet til transportformen og henhører under forskellige internationale organers ressort (såsom Den Internationale Søfartsorganisation IMO eller Den Internationale Luftfartsorganisation ICAO);

EU-logistik og behovet for yderligere foranstaltninger inden for TEN-T-programmet:

1.  fremhæver betydningen af at sikre fri bevægelighed for personer, varer og tjenesteydelser, herunder gennem et effektivt og bæredygtigt godstransportsystem, til gavn for udviklingen af det indre marked og den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i EU;

2.  mener, at et velfungerende EU-infrastruktursystem kun vil kunne være til gavn for logistiksektoren – og dermed også for regional udvikling og vækst – hvis det bliver implementeret og er i overensstemmelse med EU-lovgivningen og med den TEN-T-politik, der allerede er vedtaget; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gennemføre lovgivningen korrekt i national ret uden at besvære den frie udveksling af varer; opfordrer medlemsstaterne til at højne deres bestræbelser på at anvende og efterleve EU-retten og afstå fra at indføre nye hindringer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at indbringe medlemsstater for EU-Domstolen, hvis de sinker eller ændrer implementeringen af EU-retten, og til at give impuls til alle øvrige aktørers indsats med henblik på at undgå sådanne forsinkelser eller ændringer;

3.  er bekymret over den negative indvirkning på logistiksektoren og dermed også på den regionale udvikling og vækst af lukningen af de interne grænser i forbindelse med den humanitære krise, migrationskrisen og terrortruslen i EU; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til i videst muligt omfang at drage omsorg for at forhindre skadevoldende ulykker på godsstrømmene, når den fremsætter sådanne forslag; opfordrer Kommissionen til at tage disciplinære skridt over for medlemsstater, der hindrer den frie bevægelighed, ved at forhindre godsstrømmene med fuldt overlæg;

4.  understreger, at logistik spiller en central rolle, der ikke er tilstrækkeligt anerkendt, i at sikre effektiv og bæredygtig godstransport i EU; fremhæver behovet for at formulere en fornyet EU-strategi for godslogistik,

•  der tager hensyn til den nye TEN-T-infrastrukturpolitik,

•  der sigter mod yderligere reducering af de forskriftsmæssige, operationelle og tekniske hindringer,

•  der er udformet til at sikre optimal anvendelse af ressourcer,

•  der sigter mod at anvende og implementere ny teknologi og innovative løsninger, der vil styrke sektorens resultatopnåelse og fremskynde skiftet i retning af et sikkert og kulstoffattigt transportsystem,

•  der sigter mod at øge sammenkoblingen og udvikle infrastrukturen i de områder, hvor denne savnes,

•  der fremmer og understøtter den europæiske jernbaneindustri såvel som giver impuls til en EU-politik for genindustrialisering af jernbaner, der vil have det lutter positive perspektiv at gøre EU-logistikken mere bæredygtig og opnå en bedre konkurrenceposition for jernbaneprodukter på det globale marked,

•  der fra starten tager hensyn til droner som et fremtidig transportmiddel,

•  der fremmer fortsat udvikling af den akademiske forskning og uddannelse inden for transport- og logistikområdet og

•  der fremlægger en uafhængig, videnskabelig undersøgelse, som udpinder i hvilket omfang, vejgodstransporten kan flyttes over til jernbaner og indenlandske vandveje pr. hhv. 2030 og 2050, de hermed forbundne udgifter og i hvilket omfang miljøskader såsom luft og støjforurening kan undgås;

5.  fremhæver, at implementeringen af TEN-nettet, med særlig vægt lagt på grænseoverskridende forbindelser og inden for tidsfrister, der skal være fastlagt og færdiggjorte inden 2030, vil reducere forekomsten af flaskehalse, forbedre interoperabiliteten mellem forskellige transportformer og bidrage til at yde integrerede flermodal godstransport i EU; minder om, at der skal etableres national planlægning af de samlede net i tråd med hovednetværket med henblik på at integrere det i de nationale, regionale og lokale infrastrukturer, der bør færdiggøres senest pr. 2050;

6.  glæder sig over den øgede vægt, der inden for hovednetværkskorridor-tilgangen lægges på at udbygge kvaliteten af transportknudepunkter og forbindelserne til den sidste kilometer, på at indkredse og overvinde hindringer for interoperabilitetshindringer, at udvide og forny IKT-løsningerne og lukke andre huller (af fysisk, teknisk eller organisatorisk art), der kan virke hindrende for glidende godslogistiktjenester;

7.  minder i denne forbindelse om betydningen af bytrafikknudepunkter – hvori en stor del af transportformerne (havne, lufthavnslogistik, knudepunkter, terminaler etc.) er samlet, og hvor omladning og sidste-kilometer-levering finder sted – eftersom de er nøglen til hele den logistiske kæde og skal vies større opmærksomhed, hvis der skal opnås glidende bylogistik; understreger betydningen af at investere i disse bytrafikknudepunkter såvel som af at fremme jernbaneforbindelser til industrianlæg og forbedret sammenkobling af jernbanenet og havne ved hav, indenlandske vandveje og oplandsknudepunkter; anmoder Kommissionen om at opprioritere disse investeringer i sin 2017-revision af Connecting Europe-faciliteten;

8.  bemærker, at mangel på effektiv harmonisering og rettidig implementering fra medlemsstaternes side og af loyalt politisk samarbejde mellem nabomedlemsstater kan hindre gennemførelsen af grænseoverskridende projekter; glæder sig over den stigende interesse blandt EU-institutionerne for at støtte grænseoverskridende infrastruktur og -faciliteter, navnlig grænseoverskridende regionale jernbaneforbindelser af væsentlig betydning og med EU-merværdi; understreger, at manglende led i jernbaneinfrastrukturen i grænseoverskridende regioner bør imødegås med henblik på at muliggøre en effektiv og vellykket jernbanetransport; opfordrer Kommissionen, EU-koordinatorerne og de øvrige involverede interessehavere til at lægge tilsvarende vægt på små og større TEN-T-projekter og på de fordele på kort, mellemlang og lang, der kan skabes gennem sådanne projekter; tilskynder aktørerne til at fremme gevinster på kort sigt; tilskynder Kommissionen til at lette og sikre inddragelsen heraf i CEF-finansieringen;

9.  mener, at mens det samlede net primært er medlemsstaternes ansvarsområde, er begge TEN-T's niveauer – i den hensigt ikke at udelukke omstigningskvalitet for visse områder i EU – afgørende for EU's logistik, idet de gør hovednettet mere fintmasket og tilsikrer sidste-kilometer-levering; er af den opfattelse, at regionale netværk ikke bør udelades af EU’s perspektiv, herunder hvad angår finansiering og reguleringsmæssige foranstaltninger, navnlig de der angår jernbanenet, slottildeling og opkrævninger; understreger, at manglende led inden for netværksinfrastruktur i grænseoverskridende regioner bør håndteres med henblik på at muliggøre effektiv og vellykket grænseoverskridende jernbanetransport;

10.  påpeger den centrale rolle, som flermodalitet spiller for godstransport, og opfordrer i forlængelse heraf til en øget inddragelse af flermodale platforme i medlemsstaternes planlægning og i den videre udvikling af ruter;

11.  bemærker, at fordelingen af et stort antal knudepunkter og af godstrafikken i TEN-T-netværket falder sammen med tætbefolkede områder og tætte netværk, herunder grænseoverskridende zoner, der deler kapacitet med passagertrafikken; anser det for nødvendigt at optimere den måde, hvorpå godsinfrastruktur bør udformes inden for TEN-T, navnlig i ekstremt trafikerede områder, i et forsøg på at inkludere innovative bylogistikstrategier; opfordrer Kommissionen til i koordination med EU-koordinatorerne at vurdere fremskridt i implementeringen af projekterne og formå medlemsstaterne til at levere resultater; opfordrer endvidere Kommissionen til at genoverveje metodologien og kriterierne for etablering af godstransportnetværk og til navnlig at sikre, at der investeres i alternative godsruter med mindre trafikerede knudepunkter, terminaler, lufthavne og havne, under hensyntagen til blandt andet miljøbeskyttelse og støjreduktionen;

12.  beklager, at medlemsstaternes nationale infrastrukturplaner alt for ofte fastlægges uden skelen til TEN-T-målene; opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge grundene til denne mangel på samarbejde og til at højne samordningen mellem de to planlægningsniveauer og foreslår, at der til det europæiske semester tilføjes et kapitel om tilsyn med sammenhæng og klar virkning, med hensigtsmæssige korrigerende foranstaltninger; opfordrer Kommissionen til at opprioritere medlemsstatsprojekter, der er i tråd med TEN-T og som koncentrerer indsatsen om projekter med større EU-merværdi, og til at overvåge grænseoverskridende transportprojekter; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fastlægge deres nationale infrastrukturplaner i overensstemmelse med TEN-T-målene;

13.  bemærker, at medlemsstater, der oplever økonomiske og budgetmæssige vanskeligheder, ikke er i stand til at samfinansiere godsprojekter, hvilket skyldes en rigid fortolkning af stabilitets- og vækstpagten; slår til lyd for optimal udnyttelse af offentlige og private finansieringsordninger, ikke mindst i lyset af blandingen af CEF og Horisont 2020 med den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og andre finansieringsinstrumenter; er af den opfattelse, at projekter udført som led i CEF ikke bør tages i betragtning i beregningen af den offentlige gæld; opfordrer Kommissionen til at foranstalte en undersøgelse af, hvorvidt en sådan foranstaltning vil være et hensigtsmæssigt middel til i nogen mærkbar grad at højne investeringerne i godsinfrastruktur;

14.  mener, at et effektivt EU-logistiksystem kræver yderligere samordning ud over de fysiske forbindelser og et operationelt TEN-T-net; opfordrer Kommissionen til at gøre logistik til en integreret del af hovednetværkskorridorerne, at højne dets koordination med nationale, regionale og lokale myndigheder og til i denne forbindelse at fokusere på både sammenkoblingsgraden mellem de forskellige korridorer og de regionale og bymæssige godstransportnetværk; opfordrer Kommissionen til at styrke TEN-T's europæiske koordinatorers virkefelt, så de kan række ud over den geografiske rækkevidde af de korridorer, der hører under deres individuelle ansvarsområder, og til at dække de horisontale politiske spørgsmål såsom flermodalitet og effektiv godslogistik; opfordrer Kommissionen til at evaluere dette arbejde vedrørende logistik og flermodalitet inden for korridorerne hvert andet år;

15.  mener, at lemfældig vedligeholdelse af netværket kan påvirke TEN-T-infrastrukturens bæredygtighed og resultatopnåelse; understreger, at transportinfrastrukturen ikke blot trænger til at blive fornyet og moderniseret, men også løbende skal vedligeholdes; bemærker med bekymring, at den vedholdende mangel på interesse fra infrastrukturforvalteres og medlemsstaters side på vedligeholdelse forringer linjernes konkurrencedygtighed (fartrestriktioner, pålidelighed, sikkerhed), navnlig i tilfælde af jernbaner, hvad der sommetider fører til lukning af linjer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til sammen med EIB at se nærmere på nye finansieringsplaner for at lette investeringer i vedligeholdelsen af netværket;

16.  anmoder Kommissionen om at regelmæssigt at aflægge rapport til Parlamentet om de dragne konklusioner og trufne foranstaltninger inden for det digitale transport og logistikforum, med henblik på yderligere at støtte digitaliseringen af godstransport og logistik; opfordrer til, at dette forum videreføres lige så længe, som det er til gavn;

17.  understreger nødvendigheden af at sikre, at planlagt infrastruktur imødekommer reelle behov for bæredygtig logistik, og at den ikke kommer til at udgøre en uforholdsmæssigt stor belastning af miljøet; understreger i denne sammenhæng, at beskyttelsen af biodiversitet og indfrielsen af EU's bevaringsmålsætninger bør integreres meget bedre i planlægningen og gennemførelsen af TEN-T;

Forbedret forenkling og nye rammer for digitaliseringen 

18.  fremhæver, at det haster med at bringe større forenkling i dokumenter og administrative og toldmæssige procedurer på tværs af alle transportformer og de forskellige led i de logistiske kæder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til inden for aftalen om bedre regulering at analysere overflødig EU-lovgivning om transport og mobilitet, at overvåge nationale, regionale og lokale regler, der eventuelt er i strid med EU-retten, og i givne tilfælde at harmonisere disse regler med EU-reglerne så hurtigt som muligt; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en årlig fremskridtsrapport om denne sektor;

19.  opfordrer indtrængende Kommissionen til inden udgangen af 2017 at foreslå digitale rammer for elektronisk informationsudveksling og transportforvaltning inden for flermodal transport (e-fragt) i den hensigt at fremme en forenklet, papirløs, glidende, gennemskuelig, sikker og pålidelig informationsstrømme mellem virksomheder, kunder og myndigheder, der bygges op omkring etablerede servicer (f.eks. SafeSeaNet, RFD, e-Manifest, flodinformationstjenesten, TAF, ITS); opfordrer Kommissionen til at sikre en harmoniseret anvendelse af e-transportdokumenter, anti-svig-systemer og cybersikkerhed;

20.  opfordrer medlemsstaterne til generelt at godtage elektroniske transportdokumenter og til at ratificere og anvende e-CMR-protokollen uden forsinkelse;

21.  understreger betydningen af innovation i brugen af ny teknologi såsom digitalisering (f.eks. digitale fragtbreve), adgang til data og dataudveksling, og samtidig opretholde et højt niveau af cybersikkerhed og databeskyttelse, der muliggør mere effektive transport- og logistikløsninger, forudsat at interoperabilitet og lige og ikke-diskriminerende adgang sikres; opfordrer Kommissionen til at fremlægge forslag til at sikre integration, tilgængelighed og beskyttelse af data, der er bærende for logistik og godstransport;

22.  opfordrer med henblik på at sikre ikke-diskriminerende behandling i den digitale udveksling af information Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle et investeringssystem til at sørge for IT-basiskurser og løbende genopfriskningskurser vedrørende platforme, der bruges til dataudveksling;

23.  understreger den rolle, som forskning og innovation kan spille for udviklingen af en logistik, der er miljømæssig bæredygtig og digitaliseret logistik og i at sikre større interoperabilitet mellem og sammenkobling af IT-systemer og -tjenester;

24.   fremhæver behovet for yderligere at udvikle informations- og kommunikationssystemer, der til fulde udnytter potentialet ved det europæiske satellitnavigationssystem Galileo og Egnos og relateret trafikstyrings- og informationssystemer inden for alle transportformer og logistik, så der skabes adgang til alle tilgængelige finansielle redskaber, der kan give incitament til private investeringer;

25.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre øjeblikkelige, administrative procedurer, der har til formål at fremskynde implementeringen af TEN-T-korridorerne; anmoder Kommissionen om at sikre, at reglerne for SGP, statsstøtte og finansielle markeder ikke er hindrende for investeringer;

Udformning af og investering i det europæiske transportsystem med logistik som fokuspunkt

26.  understreger behovet for at sikre tilstrækkeligt med EU-midler til implementeringen af TEN-T også efter den nuværende FFR; forventer, at Kommissionen fremlægger CEF-midtvejsrevisionen i 2017 med forslag om rationalisering af foranstaltninger og ressourcer til implementering af prioritetsprojekterne i god tid; fastholder princippet om ”brug eller forspildt”, hvorved ubrugte CEF-midler stilles til rådighed for kommende indkaldelser af forslag; opfordrer indtrængende Kommissionen til at vurdere et forslag om en specifik opfordring til logistik i 2017, herunder flermodal transport og gods såvel som lastløsninger i bytrafikknudepunkter, inklusive innovativ og alternativ transport (dvs. droner, lastkøretøjer der anvender alternativ brændsel, cykling etc.);

27.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at foretage de fornødne investeringer med henblik på at færdiggøre sammenknytningen af EU's hovedkorridorer;

28.  minder om betydningen af bytrafikknudepunkter i hele den logistiske kæde, hvor en vigtig del af omlastning og sidste-kilometer-levering finder sted; opfordrer medlemsstaterne, Kommissionen og projektophavsmændene til inden for TEN-T-hovednetværket at sætte fokus på koordineret udvikling af projekter, der fremmer flermodalitet inden for godslogistik, navnlig terminalknudepunkter, logistikplatforme og bytrafikknudepunkter, baseret på faktisk og fremtidig transportefterspørgsel og korrekt prioritering for så vidt angår lokal, grænseoverskridende og korridor-dækkende indvirkning;

29.  finder, at pålidelighed, hyppighed, fleksibilitet, kundeorientering, transporttid og pris er de primære faktorer, som speditører tager i betragtning, når de vælger mellem forskellige transportmetoder;

30.  mener, at et effektivt logistiksystem også skal være orienteret mod fremtidige teknologier, der opstiller hurtige, miljøvenlige og effektive former for godstransport; fremhæver potentialet og den voksende rolle, som automatisering og automatiseret transport spiller for logistik, herunder selvkørende køretøjer, droner og fjernstyrede robotter;

31.  opfordrer Kommissionen til at tage nøje hensyn til automatiseringen og dens indvirkning på den logistiske strategi, og sikre glidende og effektiv integration heraf i TEN-T samt til at støtte forskning og investering i udviklingen af disse afgørende teknologier;

32.  understreger potentialet ved automatiseret, selvstyrende transport såvel som ved fjernstyrede flyvefartøjer (droner) for logistikken; opfordrer til foranstaltninger til i forbindelse med opstilling af ITS-systemer i netværket af sikre, at automatiserede køretøjer og systemer kan fungere gnidningsløst med konventionelle køretøjer og sårbare brugere; er af den mening, at fremtidig udvikling og udbredt brug af fjernstyrede robotter og flyvefartøjssystemer (droner) opererer med nye, hurtige, miljøvenlige og effektive former for godstransport; opfordrer Kommissionen til at formulere en ny strategi, der garanterer, at droner kan integreres effektivt i TEN-T-programmet og til at udarbejde en vejledning herom for medlemsstaterne;

33.  opfordrer Kommissionen til at overveje, hvilken indvirkning udbredelsen af just-in-time-praksisser har på miljøet, eftersom de øger køretøjstrafikken;

34.  understreger behovet for – ikke mindst i betragtning af den gradvise tilnærmelse til en cirkulær økonomi – at integrere udgående og indgående logistikaktiviteter med henblik på at nedbringe det generelle volumen af cirkulerende køretøjer.

Haste- og effektivitetsforbedret integration af transportformer

35.  understreger behovet for, at det i EU's strategi for bæredygtig transport prioriteres at sætte betydelige kræfter ind på at puste nyt liv i jernbaner og på at styrke de indre vandveje; anerkender, at navnlig jernbanerne konstant har mistet markedsandele siden den økonomiske krises begyndelse, og mener derfor, at medlemsstaterne og Kommissionen bør foreslå nye og ikke-diskriminerende initiativer med henblik på at støtte udviklingen af denne sektor i hele Europa;

36.  opfordrer Kommissionen til at gøre jernbanegodstransport mere konkurrencedygtig ved hjælp af fuldt ud interoperable og indbyrdes forbundne jernbanenet og ved at sikre virksomheder lige adgang, og til at gøre det samme hvad angår godstransport ad indre vandveje, ad floder og ad søvejen samt luftgodstransport, så hver enkelt transportform kan operere på lige vilkår, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme multimodal og intermodal transport;

37.  anser det europæiske jernbanestyringssystem ERTMS for et vellykket EU-projekt til fremme af godstransport i jernbanesektoren, og glæder sig over bestræbelserne på at fremskynde indarbejdelsen heraf ved at etablere milepæle for hver korridor; er opmærksom på de begrænsninger, der påvirker finansiering af multinationale flerniveau-baserede ERTMS-projekter; tilskynder Kommissionen og Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning til at fremlægge specifikke finansieringsløsninger til at lette adgangen til finansiering fra EFSI (Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer) til ERTMS-opstilling til fordel for både infrastruktur- og lokomotivanlæg;

38.  mener, at interoperabilitetshindringer og -begrænsninger i betydelig grad vil blive reduceret ved, at alle medlemsstater anvender interoperabilitetsdirektivet; understreger, at bløde foranstaltninger såsom interoperabelt rullende materiel (godsvogne med forsænket vognbund, lokomotiver til flere sporvidder osv.) også kan bidrage til at afbøde interoperabilitetsmæssige begrænsninger; opfordrer indtrængende Shift2Rail til at analysere EU-markedet såvel som den fremtidige udvikling og til at skabe incitamenter til løsninger for blød fleroperabel infrastruktur og rullende materiel for at støtte multimodale og kombineret transport;

39.  gør opmærksom på behovet for at styrke kombineret transport og modernisere de nuværende EU-regler, herunder dem der er styrende for fællesskabsinterne cabotage- og transportdokumenter, således at de er letlæselige, forståelige og kan implementeres af myndighederne; glæder sig over Kommissionens tilsagn om at gennemgå Rådets direktiv 92/106/EØF og opfordrer indtrængende til, at den fremlægger gennemgangen hurtigst muligt;

40.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til – uden at det undergraver den overordnede sikkerhed – at indføre kraftigere og mere effektive foranstaltninger og incitamenter til at anspore jernbaneselskaberne til at bekæmpe støj fra jernbanegodstransport i betragtning af de negative helbredsmæssige følger af støjforurening, navnlig eftersom næsten syv millioner mennesker i EU er udsat for jernbane-støjgener på niveauer, som ligger over den tilladte tærskel for eksponering, især i byområder; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at indføre øvre grænser for støjemissioner fra jernbanegodstransport;

41.  mener, at der skal gives incitamenter til skiftet til jernbane- og vandvejstransport, da disse former nedbringer trafiktætheden og er mindre forurenende end vejtrafik;

42.  bemærker, at indenlandske vandveje skal spille en øget rolle i at tilføre trafik til kysthavne som logistikcentre, navnlig ved at flytte varer ud i oplandet og forbinde de europæiske farvande;

43.  glæder sig over Kommissionens første skridt til at indføre brændstofstandarder for tunge erhvervskøretøjer og CO2-grænser såvel som drivhusgasemissionsmål for vejgodssektoren på grundlag af Parisaftalerne; er af den opfattelse, at foranstaltninger, der kræver en revision af infrastrukturstandarder og operationelle standarder for TEN-T-netværket, kun bør overvejes, når der ikke kan opnås større effektivitetsgevinster med mindre indvirkning på infrastrukturen og miljø gennem alternativer såsom reduktion af ”tomme hjemture”, bedre brug og tilgængelighed af alternative brændstoffer, bedre logistik og fremdriftssystemer;

44.  anmoder Kommissionen om at vurdere, om det er muligt at etablere en fælles standardmetode til måling af drivhusgasemissioner i hele forsyningskæden for alle modale transportløsninger;

45.  opfordrer Kommissionen til at fremme udviklingen af eldrevne og alternativt drevne transportformer og den nødvendige infrastruktur i hele TEN-T-nettet og – navnlig i bycentre – fremme udviklingen af innovative transportordninger, herunder eksempelvis anvendelse af eldrevne køretøjer og vedvarende energikilder, samt udvikling af alternative brændstoffer og den nødvendige infrastruktur; understreger, at anvendelsen af lette eldrevne erhvervskøretøjer til logistik til den sidste kilometer mindsker CO2-emissionerne i almindelighed og de lokale emissioner af forurenende stoffer samt støj i særdeleshed og dermed bidrager positivt til luftkvaliteten i byerne; understreger derfor behovet for opladningsinfrastruktur i de logistiske knudepunkter;

46.  mener, at der er behov for yderligere foranstaltninger for at gøre vejtransport mere effektiv og miljøvenlig i logistikkæden; foreslår at lempe trafikrestriktioner og sikring af kontinuiteten og fuldstændig effektive logistik i hovednetværkskorridorerne for tunge erhvervskøretøjer, der kører på rene, alternative brændstoffer, som overholder de allerhøjeste emissions-, støj-, sikkerheds- og sociale standarder; fastholder, at hovednetværkskorridorerne som minimum i vidt omfang udstyres med alternative påfyldningsstationer og sikre lastbilparkeringspladser, herunder med de fornødne faciliteter til at erhvervschauffører kan tilbringe hvileperioder under rimelige forhold;

47.  finder, at ibrugtagningen af renere fremdriftssystemer inden for godstransport bør styrkes gennem en koordineret og presserende opstilling af infrastruktur til alternative brændstoffer i TEN-T-korridorerne i tråd med EU-lovgivningen;

48.  fremhæver betydningen af at fremme fremskaffelsen af og adgang til information om EU-multimodale og logistiske tjenesteydelser, navnlig til SMV’er, der har begrænset adgang til disse informationer; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med netværksoperatører og medlemsstater at lette udvekslingen af de nuværende aftaler, redskaber, konventioner, lovgivning og bedste praksis om multimodal transport i EU, og til at udarbejde en vejledning, der skal være tilgængelig via internettet, til støtte for økonomiske operatører;

49.  bemærker, at digitalisering af tjenester spiller en rolle med hensyn til at tilskynde til mere miljøvenlige multimodale transportløsninger; opfordrer derfor Kommissionen til, blandt andet gennem en sammenhængende lovgivningsmæssig tilgang på EU-plan, at lette tilgængeligheden til og delingen af data om trafikstrømmen gennem korridorerne og brugen af multimodal transport, navnlig for SMV'er, og til at sikre større inddragelse af lokale operatører og offentlige myndigheder i denne sektor med henblik på en forbedret styring af forsyningskæden og en mere effektiv anvendelse af ressourcer og infrastruktur, blandt andet ved at indsamle bedste praksisser; understreger, at tilgængeligheden af sådanne data om trafikstrømmen er afgørende for aktører – såsom udbydere af digitale kort- og navigationstjenester – med henblik på at muliggøre intermodal transport, effektiviseret ruteplanlægning, automatiseret kørsel, intelligente transportsystemer og "kolonnekørsel" (dvs. at flere køretøjer sammenkobles) inden for vejgodstransport, hvor sidstnævnte tillader en bedre udnyttelse af slipstrømmen og derved mindsker emissioner og øger vejenes kapacitet;

50.  anbefaler, at montering af alkolåse – med en lav, videnskabeligt baseret tolerancegrænse – gøres obligatorisk for alle nye typer af køretøjer til godstransport;

Bedre uddannelse og jobbetingelser til tiltrækning af nye fagfolk

51.  bemærker, at arbejdsstyrkens arbejds- og levevilkår inden for logistikkæden i betydelig grad er blevet forringet i de seneste år, hvad der har gjort denne sektor mindre attraktiv for nye generationer, navnlig for mobile arbejdstagere;

52.  bemærker med bekymring, at logistiksektoren står over for en knaphed på arbejdskraft, at den teknologiske udvikling vil føre til yderligere udfordringer i de kommende år og at en langsom tilpasning af arbejdsstyrken til nye teknologier, herunder digitale teknologier, vil kunne undergrave sektorens resultatopnåelse; opfordrer Kommissionen til at indkredse kursus- og læringsbehov på EU-niveau, såvel som arbejdsforhold, omkostninger og hindringer, der afskrækker arbejdstagere fra at indgå i transportsektoren, og til snarest muligt at foreslå foranstaltninger til at gøre det mere attraktivt for unge mennesker og for fremtidige generationer; anser dette for en mulighed for at højne proportionen af kvinder, herunder gennem tiltag til positiv særbehandling, og nytilkomne på transportarbejdsmarkedet, inklusive statsborgere fra tredjelande; mener endvidere, at strategisk investering i oplæring og bedre arbejdsvilkår bør omfatte initiativer til vidensudvikling inden for den offentlige sektor, med henblik på at inkludere gods-anliggender på bedre vis i social planlægning og udvikling af demonstrations- og testanlæg, hvor forskning og innovation inden for gods og logistik kan anvendes og afprøves under realistiske forhold;

53.  opfordrer Kommissionen til at evaluere muligheden for finansielle investeringer i dobbelt og erhvervsrettet uddannelse inden for transportsektoren;

54.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at sørge for tilstrækkelige og sikre parkeringsfaciliteter inden for TEN-T-korridorerne for at imødegå de stigende sikkerhedsspørgsmål for arbejdstagere inden for mobil transport;

55.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage Parlamentets seneste henstillinger om de socioøkonomiske aspekter af transportsektoren og om bekæmpelse af urimelige praksisser inden for arbejdsmarkedet i betragtning; bemærker, at lovgivningen vedrørende social- og arbejdsbetingelser skal respektere alle EU's grundlæggende frihedsrettigheder og ikke må indskrænke den lige konkurrence eller skabe nogen yderligere administrative byrder;

Behov for bedre statistiske oplysninger om logistik

56.  understreger behovet for bedre intermodale transport- og resultatopnåelsesstatistik for logistiksektoren med henblik på at lette prognosticering og gennemgang af politik- og investeringsforanstaltninger samt for at yde værdifulde oplysninger til operatørerne; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med interessehaverne om at udvikle EU-dækkende rammer for multimodal transport- og logistikstatistiske data, herunder udvikling af nye indikatorer, der bedre afspejler reelle tendenser indenfor godstransport;

57.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0310.

(2)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0423.

(3)

EUT C 295 E af 4.12.2009, s. 79.

(4)

EUT C 287 E af 24.7.2008, s. 154.

(5)

EUT L 348 af 20.12.2013, s. 1.

(6)

EUT L 348 af 20.12.2013, s. 129.

(7)

EUT L 276 af 20.10.2010, s. 22.

(8)

https://english.eu2016.nl/documents/publications/2016/06/20/ministerial-declaration-on-implementing-ten-t.

(9)

http://ec.europa.eu/transport/themes/infrastructure/news/doc/2016-06-20-ten-t-days-2016/issues-papers.pdf.

(10)

http://www.eca.europa.eu/Lists/ECADocuments/SR16_08/SR_RAIL_FREIGHT_DA.pdf


BEGRUNDELSE

Baggrund

Logistik inkluderer tjenesteydelser og procedurer for planlægning, forvaltning og afvikling af gods- og informationsstrømme mellem oprindelsessted og destination. Effektiv og bæredygtig godstransportlogistik spiller en vital rolle for, at mange andre tjenesteydelser og aktiviteter i vores økonomi kan fungere, idet det dækker spektret fra produktion af varer, over levering og til genbrug, såvel som spænder fra det lokale til det globale niveau.

Faktisk bidrager den europæiske logistiksektor med ca. 14 % af EU’s BNP og beskæftiger 11 millioner mennesker i EU-medlemsstaterne, al aktivitet taget under ét. Endvidere forventes den øgede efterspørgsel inden for godstransport, der skønnes allerede i 2020 at nå samme højder, som før den økonomiske krise startede i 2008, at resultere i en stigning inden 2040 på over 40 %. Den økonomiske indvirkning af godstransportlogistikken og dens bidrag til den europæiske vækst og konkurrenceevne kan derfor knapt overvurderes.

EU’s politik inden for logistik og godstransport bør have en befordrende rolle i bibeholdelse af et favorabelt miljø, løsning af flaskehalsproblemer og indtagelse af potentialet for vækst og beskæftigelse i sektoren set i lyset af de økonomiske og samfundsmæssige udviklingstendenser, dynamiske teknologiske udviklingstræk og handelens voksende globale tilsnit. Stigende energiomkostninger, behovet for at nedbringe CO2-udledningen, konkurrencen om talentfuld arbejdskraft i aldrende samfund, fremskyndet digitalisering, automatiseret og selvstyrende føring af køretøjer og håndtering, stadig mere integrerede forsyningskæder og den igangværende container-udbredelse udgør et bredt spektrum af udfordringer og muligheder, der indvirker på logistiksektoren.

Kommissionen fremsatte i 2007 sin seneste handlingsplan for forbedring af EU-godstransportsystemet (om intelligente transportsystemer, e-fragt, bæredygtighed og effektivitet, forenkling af transportkæderne, ladningsstandarder, grønne fragttransportkorridorer og logistik for urban godstransport). Der er siden sket betydelige fremskridt inden for mange områder. Yderligere fremskridt er imidlertid nødvendige, navnlig for til fulde at anvende potentialet ved den nye politik for multimodale transportinfrastrukturnet, der er fremsat i de seneste år, og for at blive implementeret i alle medlemsstaterne pr. 2030 for TEN-T-kernenet og pr. 2050 for det samlede net.

Betænkningens formål og spørgsmål

På denne baggrund haster det derfor med at gøre logistikområdet til et fokusområde på den politiske dagsorden. Der bør haves en debat om, hvordan fremtidens EU-politik for godstransport og logistik skal udformes, så den understøtter sektorens vigtige funktion og opstiller de fornødne prioriteringer for implementering af det multimodale TEN-T-net og dets korridorer med henblik på at opnå effektive og bæredygtige multimodal godstransport i EU i tråd med målene fastsat i hvidbogen om transport fra 2011, navnlig hvad angår mål for dekarbonisering og modale skift.

Denne betænkning har til formål at formulere Europa-Parlamentets holdning og stimulere til initiativer til fremme af området for godstransportlogistik med fokus på håndtering af følgende centrale spørgsmål:

EU’s strategi for godslogistik – i betragtning af logistikkens centrale rolle for effektiv og bæredygtig godstransport i EU bør Kommissionen fremlægge en fornyet EU-strategi for fragttransport og logistik, der bør fremme multimodalitetsopbygning for den nye TEN-T-infrastrukturpolitik og sigte mod yderligere at begrænse reguleringsmæssige, administrative, operationelle og tekniske hindringer, sikre optimal brug af ressourcer, fremskynde indførelsen af lovende, innovative teknologier og forhøje sektorens tiltrækningskraft på fagfolk.

Højnelse af integreret multimodal godstransport – skal i højere grad i fokus inden for den videre udvikling af TEN-T-hovedkorridorer såvel som i medlemsstaternes nationale planlægning for de samlede net, det andet TEN-T-lag, der tilfører kernenettet kapillaritet i form af tilførsel af godstrafikmasse og som knytter det til levering over sidste kilometer.

Dette kræver dels koordinering af udviklingen af projekter, der fremmer multimodalitet (terminalpunkter, omlæsningsrampe og bindeled i urbane trafikknuder) baseret på faktiske transportbehov og prioriteret for så vidt angår lokal, grænseoverskridende og korridor-omfattende indvirkning.

Samtidig er der behov for overvejelser over, hvordan godsinfrastrukturen på bedre vis udformes i TEN-T for så vidt angår stærkt overbebyrdede områder, hvor tætpakkede net deler kapacitet med passagertrafikken og ny trafik vil skabe yderligere trængsel, støj og andre, indirekte omkostninger for lokalbefolkningen.

En EU-TEN-T-koordinator for logistik – bør udpeges specifikt til at supplere og tilføre sammenhæng til det igangværende arbejde, der udføres af TEN-T-korridorkoordinatorerne inden for multimodalitet, og skal indarbejde TEN-T-indsatsen (herunder godstogskorridorerne) i en bredere kontekst af den fremtidige strategi for et effektivt EU-logistiksystem.

Sikkerhed for optimal anvendelse af de disponible midler – i betragtning af de enorme investeringsbehov til færdiggørelse af TEN-T-infrastrukturen og til fornøden vedligeholdelse af veje, jernbaner og vandvejsinfrastruktur, er det af afgørende betydning at sikre både tilstrækkelig finansiering af TEN-T i EU-budgettet såvel som optimal brug af de til rådighed stående midler og bistandsmekanismer. Det er især inden for området multimodalitet nødvendigt, at medlemsstaterne, projektlederne og Kommissionen udforsker alle synergier mellem de disponible finansieringsmuligheder under Connecting Europe-faciliteten (CEF), de europæiske struktur- og investeringsfonde og EIB’s finansielle instrumenter og at gøre fuld brug af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), herunder tilgange til kombination af forskellige instrumenter for finansiel bistand med henblik på yderligere at fremskaffe private investeringer.

Herudover skal Kommissionen kunne sikre, at reglerne for stabilitets- og vækstpagten (SVP), for statsstøtte og for finansielle markeder ikke hindrer investeringer, navnlig hvor projekter er essentielle for, at fragtkorridorer kan fungere og bibringe reel EU-merværdi. En mere fleksibel anvendelse af SVP i form af eksklusion af reelle europæiske infrastrukturprojekter (dvs. CEF-projekter) fra beregningen af offentlig gæld ville hjælpe medlemsstater i økonomiske og budgetmæssige vanskeligheder med at finansiere presserende nødvendige investeringer.

Optimal brug af ressourcer indbefatter også, at medlemsstaternes nationale infrastrukturplanlægning er fuldt og helt i overensstemmelse med den aftalte TEN-T-planlægning. Dette er ikke altid tilfældet. Der ville kunne opnås bedre sammenhæng gennem en behørig styring under et hertil afsat kapitel inden for Det Europæiske Semester. Kommissionen bør som minimum ikke prioritere projekter, som foreslås af medlemsstaterne, medmindre de er fuldt og helt i tråd med den aftalte TEN-T-programmering.

Forenkling af de juridiske regler og administrative procedurer på alle niveauer – EU’s indre marked og de heraf følgende fordele for EU’s borgere og erhvervsliv er funderet på princippet om fri bevægelighed for personer, varer og tjenesteydelser via et velfungerende transportsystem. Det er derfor afgørende, at den vedtagne EU-lovgivning til fulde og rettidigt gennemføres og anvendes i medlemsstaternes ret, og at overflødighed og nye hindringer for varernes frie bevægelighed undgås. Dertil kommer det presserende behov for yderligere at nedbringe den administrative byrde ved at forenkle og harmonisere dokumenter og -procedurer vedrørende transport og efterlevelse. Der er blevet gjort fremskridt, f.eks. inden for det maritime e-Manifest, mens det elektroniske CMR-fragtbrev for vejtransport stadig afventer vedtagelse i indtil flere medlemsstater. Navnlig hvad angår multimodal, grænseoverskridende transport vil rammer for e-fragt (der længe har været på tegnebrættet) kunne bidrage til opnåelsen af rationaliserede, papirløse, gnidningsfrie og gennemsigtige informationsstrømme mellem erhvervsliv og myndigheder. Kommissionen bør på dette område fremlægge et nyt initiativ med udgangspunkt i arbejdet i det forum, den har oprettet, for digital transport og logistik.

Effektiv integration af transportformer – effektiv multimodal godstransport og kundernes og shippingagenternes anvendelse heraf afhænger i afgørende grad af optimal transport via specifikke transportformer, især vej, jernbane og vandveje. Inden for jernbanetransport har ERTMS været vellykket, men det har brug for fremskyndet og vedvarende indarbejdelse i medlemsstaterne, og de nuværende finansieringsbegrænsninger skal overvindes. Hindringer for interoperabilitet bør også afvikles ved at udvikle og opstille incitamenter til anvendelse af interoperabelt rullende materiel på markedet. Fællesforetagendet Shift2Rail er samlingspunkt for de nødvendige interessehavere og forskningsressourcer. For så vidt angår kombineret transport bør grænseoverskridende transportoperationer gøres endnu lettere, og Kommissionens indsats for at modernisere reglerne for kombineret transport fortjener derfor tilslutning. Inden for vejtransport skal fokus klart sættes på at højne effektiviteten og modvirke skadelige indvirkninger. De seneste tendenser, såsom brugen af online-fragtudvekslinger, kan bidrage til at nedbringe forekomsten af tomme kørsler, så der opnås effektivitet uden større lastvogne. Tilsvarende bør bløde foranstaltninger såsom prioritering af lastede grønne køretøjer, der opfylder de allerhøjeste emissionsstandarder, udnyttes til at fremme bæredygtighed inden for vejgodstransport sammen med opstilling af påfyldningsinfrastruktur for alternativt brændstof, som minimum inden for TEN-T-korridorerne.

Forbedring af adgangen til information om EU-multimodale og -logistiske tjenester – til effektiv anvendelse af transportmuligheder, på tværs af grænser og inden for stadig mere komplekse logistiske kæder er det af afgørende betydning for logistikbrugerne at råde over tilgængelig, nøjagtig og pålidelig information om multimodale og logistiske tjenesteydelser i EU. Dette er navnlig vigtigt for SMV’er, der kan have begrænset kapacitet til at indsamle informationer. En håndbog bør lette den lige adgang til regler og bedste praksis inden for multimodal godstransport.

Digitalisering og innovative teknologier – den stadig mere dybdegående digitalisering inden for kommunikation, informationstjenester, fabrikation og forretningsprocesser har en stor indvirkning, ikke mindst på den måde, hvorpå godstransport og logistiske tjenester organiseres og udføres; lige adgang til data og dataudveksling, integration og interoperabilitet i informationssystemer (nye, eksisterende og på tværs af grænser) er centrale temaer, der skal håndteres, tillige med (cyber)sikkerhed, svig-bekæmpelse og sikkerhedsaspekter, der er afgørende for kommunikation mellem virksomheder og myndigheder. ”Intelligent” information og kommunikationsinfrastruktur og telematiktjenester opstillet i EU (såsom Galileo, SafeSeaNet, flodinformationssystemet RIS, ITS, TAF for tog) gør i dag godstransport mere effektivt og sikkert, og det er nødvendigt at videreudvikle dette. Fremvoksende samarbejdsorienterede transportsystemer og mulige automatiserede og autonome transportløsninger fremviser yderligere potentiale for innovation på dette område. Kommissionens dagsorden for strategisk transportforskning og innovation bør i denne henseende indbefatte et fokus på intelligent, multimodal fragttransport og omladningsløsninger.

Forøgelse af sektorens tiltrækningskraft for fagfolk – de aktuelle tendenser viser, at transport- og logistiksektoren vil stå over for knaphed på både faglært og ufaglært arbejdskraft i de kommende år, hvilket vil kunne undergrave dens resultater. Sektoren vil tilsvarende kun være i stand til at udnytte mulighederne inden for digitale løsninger, hvis arbejdsstyrken tager nye teknologier til sig i tide. Her påhviler det medlemsstaterne, Kommissionen og logistikbranchen at udvikle forbedrede uddannelses- og kursustiltag. De konstaterede mangler vedrørende de sociale forhold inden for sektoren skal også udbedres for at kunne tiltrække unge mennesker og fremtidige generationer.

Sidst, men ikke mindst er der stadig behov for at udvikle mere omfattende statistikker om intermodal transport og resultatopnåelse til støtte for politik- og investeringsplanlægning og -gennemgang såsom inden for TEN-T-hovedkorridorerne såvel som til at yde værdifuld input til logistikvirksomheder.

EU vil i sidste ende også skulle tage hånd om de eventuelle indvirkninger af den britiske beslutning om at udtræde af Unionen på transportområdet og de reguleringsmæssige rammer og implementeringen af TEN-T-nettet, navnlig vedrørende Nordsø-Middelhavskorridoren, der forbinder Irland via Det Forenede Kongerige.


UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (9.11.2016)

til Transport- og Turismeudvalget

om logistik i EU og multimodal transport i de nye TEN-T-korridorer

(2015/2348(INI))

Ordfører for udtalelse: Damiano Zoffoli

FORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Transport- og Turismeudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  understreger sammenhængen mellem TEN-T-infrastrukturnettet og udviklingen på logistikområdet og gør opmærksom på de muligheder, som net rummer med hensyn til en styrkelse af ydeevne og multimodal transport, herunder gennem bedre anvendelse og vedligeholdelse af den allerede eksisterende fysiske og digitale infrastruktur; mener, at forbedring af eksisterende sammenkoblinger, anlæg og infrastruktur bør danne udgangspunkt for initiativer fra medlemsstaternes eller Kommissionens side, der har som sigte at forbedre logistikkens ydeevne i sammenhæng med TEN-T-korridorerne;

2.  understreger, at cirka en fjerdedel af drivhusgasemissionerne i EU stammer fra transportsektoren, og at der for perioden 2010-2050 imødeses en stigning på omkring 70 % i godstransporten (herunder international skibsfart) med de nuværende tendenser og vedtagne politikker; understreger derfor, at TEN-T bør ses som et afgørende redskab med hensyn til at opfylde målet for CO2-reduktion i den europæiske transportpolitik, som kan yde et vigtigt bidrag med hensyn til indfrielsen af målene i COP 21-Parisaftalen, hvis ikrafttræden kom på plads for nylig, da den blev ratificeret af EU, og Unionens langsigtede klimamål; peger i denne sammenhæng på den rolle, som internationale organer og globale forholdsregler spiller med hensyn til at nedbringe de globale miljøpåvirkninger, der skyldes transport;

3.  anmoder Kommissionen om at vurdere, om det er muligt at fastlægge en fælles standardmetode til måling af drivhusgasemissioner i hele forsyningskæden og for alle modale transportløsninger;

4.  fremhæver, at hovedudfordringen for EU på logistikområdet bliver at minimere den miljømæssige påvirkning af godstransporten – især vejgodstransporten, som tegner sig for omkring en fjerdedel af de drivhusgasemissioner, der skyldes vejtransport – ved at nedbringe luft- og støjforureningen, samtidig med at effektiviteten forbedres, i overensstemmelse med Parisaftalen;

5.  finder det vigtigt at garantere, at udviklingen på logistikområdet ikke fører til forringede levevilkår, især for mennesker, der allerede i forvejen er udsat for høje forureningsniveauer, og minder om, at sociale, miljømæssige og økonomiske aspekter skal inddrages ved vurderingen af infrastrukturprojekter, i fuld overensstemmelse med EU-lovgivningen og navnlig direktivet om miljøkonsekvensvurdering, som medlemsstaterne bør omsætte, gennemføre og håndhæve korrekt;

6.  understreger nødvendigheden af at sikre, at planlagt infrastruktur imødekommer reelle behov for bæredygtig logistik, og at den ikke kommer til at udgøre en uforholdsmæssigt stor belastning af miljøet; understreger i denne sammenhæng, at beskyttelsen af biodiversitet og indfrielsen af EU's bevaringsmålsætninger bør integreres meget bedre i planlægningen og gennemførelsen af TEN-T;

7.  understreger, at teknologisk innovation åbner mulighed for hurtigere og billigere at bevæge sig i retning af et mere effektivt og bæredygtigt europæisk transportsystem ved at fokusere på tre centrale faktorer, nemlig: forbedret køretøjseffektivitet ved hjælp af anvendelsen af nye motorer, nye materialer og nyt design, renere energiformer ved hjælp af indførelsen af nye brændstoffer og fremdriftssystemer, navnlig i betragtning af at 95 % af den energi, der anvendes i EU's transportsektor, er oliebaseret, samt bedre anvendelse af transportnetværk gennem udbredelsen af informations- og kommunikationsteknologi; mener derfor i denne sammenhæng, at erstatning af fossile brændstoffer i transportsektorens energiforsyning vil forbedre sektorens miljømæssige præstation, og at foranstaltninger såsom ordninger, der tilskynder til et hurtigt skift i retning af omstilling af tunge erhvervskøretøjer og lastbiler til renere og alternative fremdriftssystemer, eller foranstaltninger, der gør flydende naturgas (LNG) til et alternativ til diesel og til et overgangsbrændstof, der kan nedbringe emissionerne fra vejgodstransport, indtil alternative fremdriftsformer såsom elektriske batterier og brændselsceller bliver konkurrencedygtige, bør overvejes;

8.  opfordrer Kommissionen til at gøre jernbanegodstransport mere konkurrencedygtig ved hjælp af fuldt ud interoperable og indbyrdes forbundne jernbanenet og ved at sikre virksomheder lige adgang, og til at gøre det samme hvad angår godstransport ad indre vandveje, ad floder og ad søvejen samt luftgodstransport, så hver enkelt transportform kan operere på lige vilkår, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme multimodal og intermodal transport; påpeger desuden, at det med henblik på at gøre overgangen til andre transportformer og godstransportlogistikken mere effektiv og bæredygtig er nødvendigt at træffe foranstaltninger i alle led af transportnettene for at sikre smidige forbindelser mellem de forskellige transportmidler, der benyttes, forenkle tjenesterne og sikre, at de er pålidelige, samt fjerne lovgivningsmæssige, tekniske og driftsmæssige forhindringer; mener i denne sammenhæng, at Kommissionen bør foreslå rammer for elektronisk informationsudveksling og transportforvaltning inden for multimodal transport (e-fragt) med henblik på at befordre forenklede, papirløse, gnidningsløse og gennemsigtige informationsstrømme mellem virksomheder og myndigheder;

9.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til – uden at dette går ud over den overordnede sikkerhed – at styrke mere effektive forholdsregler og tilskyndende foranstaltninger med henblik på at anspore jernbaneselskaberne til at bekæmpe støj fra jernbanegodstransport, i betragtning af de negative helbredsmæssige følger, som støjforurening giver anledning til, og navnlig idet næsten syv millioner mennesker i EU, især i byområder, er udsat for jernbanerelaterede støjgener på et niveau, som ligger over den tilladte tærskel for eksponering; opfordrer Kommissionen til at indføre øvre grænser for støjemissioner fra jernbanegodstransport;

10.  understreger, at behovet for at sætte betydelige kræfter ind på at puste fornyet liv i jernbaner og på styrkelse af indre vandveje bør være en prioritet i EU's strategi for bæredygtig transport; mener, at medlemsstaterne og Kommissionen – eftersom især jernbanerne siden den økonomiske krises begyndelse konstant har mistet markedsandele – bør foreslå nye og ikkediskriminerende initiativer med henblik på at støtte udviklingen af denne sektor i hele Europa; minder Kommissionen og medlemsstaterne om de ambitiøse mål, der er fastsat i hvidbogen om transport fra 2011 (COM(2011)0144), heriblandt, at 30 % af al vejgodstransport over længere afstande end 300 km skal overgå til jernbanetransport og transport ad indre vandveje senest i 2030, og at andelen senest i 2050 skal være 50 %;

11.  minder om vigtigheden af sammenkobling af søhavne og andre transportformer, navnlig jernbaner, med henblik på at anspore til anvendelse af mere miljøvenlige transportformer, styrke intermodalitet og nedbringe CO2-emissionerne; opfordrer Kommissionen til at fokusere på at forbedre sammenkoblingen med søhavne, der forsøger at udvikle forbindelser til jernbane- og TEN-T-korridorer;

12.  understreger, at det er vigtigt at investere i logistik til "den sidste kilometer" og flere økologiske logistikknudepunkter for at opnå en bedre integration mellem bymæssige knudepunkter og hovedkorridorer, eftersom de fleste rejser indledes og afsluttes i byområder, samt arbejde for forenkling af administrations- og toldklareringsprocedurer med henblik på at nedbringe den samlede transporttid og de samlede transportudgifter; peger på det potentiale, som sejlads ad indre vandveje og TEN-T's maritime dimension rummer med hensyn til at mindske miljøbelastningen fra transportsektoren;

13.  opfordrer Kommissionen til at fremme udviklingen af eldrevne transportformer og den nødvendige infrastruktur i hele TEN-T-nettet og – navnlig i bycentre – fremme udviklingen af innovative transportordninger, herunder eksempelvis anvendelse af eldrevne køretøjer og vedvarende energikilder, samt udvikling af alternative brændstoffer og den nødvendige infrastruktur; understreger, at anvendelsen af lette eldrevne erhvervskøretøjer til logistik til den sidste kilometer mindsker CO2-emissionerne i almindelighed og de lokale emissioner af forurenende stoffer samt støj i særdeleshed og derfor bidrager positivt til luftkvaliteten i byerne; understreger derfor behovet for ladeinfrastruktur i de logistiske knudepunkter;

14.  understreger, at forskning og innovation kan spille en betydelig rolle for udviklingen af en logistik, der er bæredygtig i miljømæssig henseende og digitaliseret, og med hensyn til en øget interoperabilitet mellem og sammenkobling af IT-systemer og -tjenester;

15.  understreger, hvor vigtigt det er for transport- og logistiksektoren, at det digitale indre marked fuldføres, og navnlig, at der forefindes lettilgængelige forbindelsesmuligheder af høj pålidelighed og stabilitet i hele TEN-T-nettet og langs jernbanekorridorer;

16.  opfordrer Kommissionen til i tæt samarbejde med den strategiske energiteknologiplan (SET-plan) at udarbejde en ny innovations- og anvendelsesstrategi for transportsektoren med henblik på at finde frem til egnede forvaltnings- og finansieringsinstrumenter og sikre en hurtig udbredelse af forskningsresultater;

17.  anmoder – eftersom digitaliseringen af tjenester spiller en rolle med hensyn til at anspore til mere miljøvenlige transportløsninger – Kommissionen om, blandt andet gennem en sammenhængende lovgivningsmæssig tilgang på EU-plan, at lette tilgængeligheden til og delingen af data om trafikstrømmen gennem korridorerne og brugen af multimodal transport, navnlig for SMV'er, og sikre større inddragelse af lokale operatører og offentlige myndigheder i denne sektor med henblik på en forbedret styring af forsyningskæden og en mere effektiv anvendelse af ressourcer og infrastruktur, blandt andet ved at samle bedste praksis; understreger, at tilgængeligheden af disse data om trafikstrømmen er afgørende for aktører – såsom udbydere af digitale kort- og navigationstjenester – med henblik på at muliggøre intermodal transport, effektiviseret ruteplanlægning, automatiseret kørsel, intelligente transportsystemer og "kolonnekørsel" (dvs. at flere køretøjer sammenkobles) inden for vejgodstransport, hvor sidstnævnte tillader en bedre udnyttelse af slipstrømmen og derved mindsker emissioner og øger vejenes kapacitet;

18.  påpeger, at transportregulering i øjeblikket er knyttet til transportformen og hører under forskellige internationale organers (eksempelvis Den Internationale Søfartsorganisations (IMO's) og Organisationen for International Civil Luftfarts (ICAO's)) ansvarsområde; bemærker endvidere, at den overordnede gennemgang og udvikling af det multimodale transportsystem er en udfordring på grund af de mange involverede aktører;

19.  anbefaler, at montering af alkolåse – med en lav, videnskabeligt baseret tolerancegrænse – gøres obligatorisk for alle nye typer af køretøjer til godstransport;

20.  opfordrer Kommissionen til at afsætte flere midler og anvende EU-fondsmidlerne mere effektivt, især for så vidt angår de projekter, der har til formål at mindske indvirkningen på miljøet af transportsektoren i almindelighed og af godstransport i særdeleshed, og også for så vidt angår de bæredygtige projekter med en større risiko, som kunne være mindre attraktive for private investorer;

21.  opfordrer Kommissionen til at overveje, hvilken indvirkning udbredelsen af just-in-time-konceptet har på miljøet, eftersom det øger cirkulationen af køretøjer;

22.  understreger behovet for – ikke mindst i betragtning af den gradvise tilnærmelse til en cirkulær økonomi – at integrere udgående og indgående logistikaktiviteter med henblik på at nedbringe det generelle volumen af cirkulerende køretøjer.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

8.11.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

52

2

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Marco Affronte, Margrete Auken, Pilar Ayuso, Zoltán Balczó, Ivo Belet, Biljana Borzan, Paul Brannen, Cristian-Silviu Buşoi, Soledad Cabezón Ruiz, Nessa Childers, Mireille D’Ornano, Miriam Dalli, Seb Dance, Angélique Delahaye, Jørn Dohrmann, Stefan Eck, Bas Eickhout, José Inácio Faria, Karl-Heinz Florenz, Francesc Gambús, Elisabetta Gardini, Gerben-Jan Gerbrandy, Jens Gieseke, Françoise Grossetête, György Hölvényi, Anneli Jäätteenmäki, Jean-François Jalkh, Benedek Jávor, Kateřina Konečná, Giovanni La Via, Peter Liese, Norbert Lins, Valentinas Mazuronis, Susanne Melior, Miroslav Mikolášik, Massimo Paolucci, Piernicola Pedicini, Bolesław G. Piecha, Pavel Poc, Annie Schreijer-Pierik, Davor Škrlec, Renate Sommer, Estefanía Torres Martínez, Damiano Zoffoli

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Nicola Caputo, Michel Dantin, Christofer Fjellner, Elena Gentile, Peter Jahr, James Nicholson, Jasenko Selimovic, Bart Staes

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Jens Nilsson, Marco Valli


RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

5.12.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

41

4

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Daniela Aiuto, Lucy Anderson, Marie-Christine Arnautu, Inés Ayala Sender, Georges Bach, Deirdre Clune, Michael Cramer, Andor Deli, Karima Delli, Isabella De Monte, Ismail Ertug, Jacqueline Foster, Bruno Gollnisch, Tania González Peñas, Dieter-Lebrecht Koch, Merja Kyllönen, Miltiadis Kyrkos, Bogusław Liberadzki, Peter Lundgren, Marian-Jean Marinescu, Georg Mayer, Gesine Meissner, Renaud Muselier, Jens Nilsson, Salvatore Domenico Pogliese, Tomasz Piotr Poręba, Gabriele Preuß, Christine Revault D’Allonnes Bonnefoy, Dominique Riquet, Massimiliano Salini, David-Maria Sassoli, Claudia Schmidt, Keith Taylor, Pavel Telička, István Ujhelyi, Wim van de Camp, Janusz Zemke, Roberts Zīle

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Daniel Dalton, Fabio De Masi, Maria Grapini, Werner Kuhn, Ramona Nicole Mănescu, Matthijs van Miltenburg

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Jeroen Lenaers

Juridisk meddelelse