Procedure : 2015/2327(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0389/2016

Indgivne tekster :

A8-0389/2016

Forhandlinger :

PV 01/02/2017 - 20
CRE 01/02/2017 - 20

Afstemninger :

PV 02/02/2017 - 7.7
CRE 02/02/2017 - 7.7
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0018

BETÆNKNING     
PDF 624kWORD 98k
20.12.2016
PE 587.695v02-00 A8-0389/2016

om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af "Erasmus+": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af afgørelse nr. 1719/2006/EF, 1720/2006/EF og 1298/2008/EF

(2015/2327(INI))

Kultur- og Uddannelsesudvalget

Ordfører: Milan Zver

BEGRUNDELSE – RESUMÉ AF FORHOLDENE OG KONKLUSIONER
 FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 UDTALELSE fra Budgetudvalget
 UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
 RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

BEGRUNDELSE – RESUMÉ AF FORHOLDENE OG KONKLUSIONER

Procedure og kilder

Ordføreren fik i september 2015 til at opgave at udarbejde en betænkning om gennemførelsen af Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af "Erasmus+": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af afgørelse nr. 1719/2006/EF, 1720/2006/EF og 1298/2008/EF(1). Ordføreren har siden da indsamlet et stort antal oplysninger fra forskellige kilder.

Han har især modtaget værdifulde input fra undersøgelsen Erasmus+: "decentralised implementation - first experiences", bestilt af Europa-Parlamentets temaafdeling B og udarbejdet af Academic Cooperation Association (ACA)(2). Denne dybdegående analyse er baseret på undersøgelser gennemført mellem april og juni 2016. Den omfatter en onlineundersøgelse baseret på et spørgeskema henvendt til alle nationale Erasmus+-agenturer og på interviews med repræsentanter for 10 af de nationale agenturer med sigte på at identificere de første erfaringer for så vidt angår de decentraliserede aktioner under Erasmus+.

Europa-Parlamentets Forskningstjeneste gennemførte desuden en vurdering af gennemførelsen på europæisk plan, som omfattede en intern analyse af væsentlige elementer i programmets gennemførelse, herunder sportssektoren(3). To forskningsdokumenter blev vedlagt vurderingen. Det første forskningsdokument indeholder resultater af gennemførelsen af nøgleaktion 1 (KA 1) – Individuel læringsmobilitet for så vidt angår uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdom. Den anden behandler nøgleaktion 2 (KA 2) – Samarbejde for innovation og udveksling af god praksis på området uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdom.

Ordføreren har med henblik på at indsamle oplysninger om gennemførelse af programmet også regelmæssigt været i kontakt med et stort antal interessenter fra alle programsektorer. Han har haft møder med repræsentanter for Kommissionens Generaldirektorat for Uddannelse og Kultur (GD EAC) og Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA).

Ordføreren deltog den 23. september 2016 i en interessentdialog i Ljubljana, tilrettelagt af Europa-Parlamentets Informationskontor i Slovenien. På dette møde drøftede ordføreren status over gennemførelse og mulige yderligere forbedringer af programmet med kommissær Navracsics og interessenter på nationalt, regionalt og lokalt plan.

Under udarbejdelsen af denne betænkning så ordføreren også på centrale kommissionsdokumenter, navnlig de årlige arbejdsprogrammer for gennemførelsen af

Erasmus+ for årene 2014(4), 2015(5) og 2016(6), og Kommissionens første vurdering i dennes årsrapport 2014 om Erasmus+-programmet(7).

På trods af den indsats der er gjort med hensyn til indsamling af oplysninger, er ordføreren opmærksom på, at der efter mindre end tre års programgennemførelse ikke kan leveres en sammenhængende kvantitativ og kvalitativ vurdering af Erasmus+. Det er nødvendigt, at der indsamles flere oplysninger i løbet af den resterende programperiode med henblik på en vurdering af den endelige virkning af Erasmus+.

Ordføreren agter derfor med denne gennemførelsesbetænkning at give et overblik over gennemførelsen af programmet i løbet af de 2 1/2 år, det har eksisteret. Den illustrerer mulighederne og de vigtigste udfordringer og foreslår forbedringer for de resterende 4 1/2 år. Konklusionerne og henstillingerne bør bidrage til programmets midtvejsevalueringsrapport, som indgives af Kommissionen ved udgangen af 2017. Rapporten indeholder også nogle ideer, som kunne være relevante for forhandlingerne for næste programperiode.

Programmets oprindelse og struktur

Programmet Erasmus+ blev lanceret i 2014 og er baseret på en lang historisk udvikling af EU-programmer inden for uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdom. Efter iværksættelse af adskillige forskellige programmer i 80’erne indledtes strømliningen af programmerne inden for uddannelse og erhvervsuddannelse med skabelsen af Socrates (uddannelse) og Leonardo da Vinci (erhvervsuddannelse) i 90’erne. Programmet for livslang læring (2007-2013) samlede de eksisterende støtteprogrammer under Socrates-ordningen og programmet Leonardo da Vinci under et tag. Skabelsen af Erasmus+ medførte den største ændring med integrationen af alle programmer for uddannelse og erhvervsuddannelse under en paraply (såkaldt integreret tilgang). Sportssektoren er for første gang tilføjet programmet som et nyt støtteelement.

Under den nye integrerede tilgang er Erasmus+ organiseret under tre nøgleaktioner: 1) individuel læringsmobilitet, 2) samarbejde for innovation og udveksling af god praksis og 3) støtte til politikreform. De to kapitler uddannelse og erhvervsuddannelse samt ungdom fastlægger begge klare, specifikke mål og relevante aktiviteter for nøgleaktionerne. Idrætssektoren behandles i et tredje kapitel og er ikke organiseret under nøgleaktioner.

De vigtigste konklusioner og henstillinger

Mange EU-borgere opfatter Erasmus+ som det væsentligste redskab til at støtte aktiviteter på områderne uddannelse og erhvervsuddannelse, ungdom og idræt og betragter det som et vellykket eksempel på europæisk integration. Den overordnede konklusion er, at programmet tilbyder en række nye muligheder for potentielle deltagere. Programmålene anses for i høj grad at være nært knyttet til de aktuelle politikker på de relevante områder.

Konklusionen er dobbeltsidet for så vidt angår programmernes synlighed. På den ene side har integreringen af de forskellige programmer i et enkelt program øget synligheden af EU’s støtte, som også resulterede i større offentlig og politisk opmærksomhed. På den anden side kritiserer adskillige interessenter, at forskellige sektorer nu mangler synlighed som følge af det overordnede programs kompleksitet.

Målet om forenkling er i vid udstrækning nået med indførelsen af adskillige nye foranstaltninger såsom levering af digitale løsninger til ansøgningsproceduren og projektforvaltningen. Mange interessenter værdsætter også indførelsen af systemet med enhedsomkostninger, som forenkler den økonomiske forvaltning af programmet.

Gennemførelsen har dog uden tvivl været vanskelig og udfordrende i de første 2 1/2 år. Kommissionen har i mellemtiden forbedret gennemførelsesforanstaltningerne og er tilbage på rette spor. Men der er stadig meget, der skal gøres, før programmet reelt er en succes. Ordføreren har for eksempel bemærket, at tilfredshedsniveauet varierer i de forskellige programsektorer og inden for de forskellige nøgleaktioner.

Ordføreren er af den opfattelse, at det er vigtigt især at fremhæve følge centrale konklusioner og henstillinger:

Tværsektorielt samarbejde

Programmets strømlinede arkitektur blev indført for at "skabe synergier og fremme tværsektorielt samarbejde på tværs af de forskellige uddannelses-, erhvervsuddannelses- og ungdomssektorer"(8). I henhold til 2/3 af de nationale agenturer er det øgede potentiale for tværsektorielt samarbejde et af de største positive elementer i Erasmus+. Det tværsektorielle samarbejde finder dog ikke sted i virkeligheden. Ordføreren anmoder derfor Kommissionen om fuldt ud at udnytte muligheden for at fremme og tilskynde til tværsektorielt samarbejde. Betydningen af termen "tværsektorielt samarbejde" synes desuden heller ikke at være helt klar. Den anvendes f.eks. på samarbejdet mellem ansøgere og modtagere fra forskellige sektorer, på samarbejdet mellem sektorer, der forvaltes af et nationalt agentur, eller endda på samarbejdet mellem nationale agenturer med forskellige porteføljer. Derfor foreslår ordføreren en klar definition på tværsektorielle projekter for næste programperiode.

Budget

Sammenlignet med den tidligere generation af programmer er programmets samlede budget blevet forhøjet betydeligt. Tildelingen af en budgetforhøjelse på 40 % til programmet viser, at Erasmus+ har en høj politisk og økonomisk værdi. Forhøjelsen får dog først virkning fra 2017 og fremefter. Som en konsekvens af den begrænsede budgetforhøjelse for årene 2014–2016 har dele af programmet kun en meget lav succesrate. Endnu værre er det, at et stort antal kvalitetsprojekter måtte afvises, og mange ansøgeres forventninger ikke blev indfriet. Ordføreren mener imidlertid, at den årlige budgetforhøjelse i de resterende fire år af programmet vil resultere i en konstant stigende succesrate og større tilfredshed blandt ansøgerne. Han glæder sig over, at Kommissionen har til hensigt at tildele yderligere 200 mio. EUR til programmet for den resterende programperiode som meddelt i Kommissionens meddelelse om midtvejsgennemgangen/revisionen af FFR 2014-2020(9).

For i fremtiden at sikre programmets fortsatte succes er det nødvendigt yderligere at forhøje budgettet for den næste programperiode. Sidst men ikke mindst illustrerer den nuværende forpligtelsesgrad på næsten 100 % for alle aktioner en ubalance mellem udbud og efterspørgsel, som skal håndteres gennem en yderligere budgetforhøjelse med henblik på at forsætte programmets succes.

Varemærker

De mangeårige varemærker som Comenius, Erasmus, Erasmus Mundus, Leonardo da Vinci, Grundtvig og Aktive Unge har altid været vigtige for fremme af de forskellige sektorer. Parlamentet har altid støttet anvendelsen af disse med henblik på at give interessenter og støttemodtagere klar vejledning i programmet. Varemærket gør det muligt at sikre bedre genkendelse og at undgå forveksling, især for støttemodtagere, der deltog i det forudgående program. De bør anvendes mere aktivt af alle interessenter for at bibeholde og styrke de specifikke sektorers identitet.

Forenkling og brugervenlighed

De mange foranstaltninger, der er indført med henblik på at forenkle gennemførelsen af programmet, har endnu ikke haft de forventede praktiske konsekvenser for interessenterne. Forenkling er et væsentligt element i programmet, men mange interessenter beskriver programvejledningen som værende for kompleks, for lang og ikke-sektorspecifik. Dens mangel på klarhed og en uensartet detaljeringsgrad gør den ikke brugervenlig. Selv om den øgede digitalisering af ansøgningsproceduren og forvaltningen er meget velkommen, indebar anvendelsen af nye IT-redskaber adskillige problemer. I henhold til de nationale agenturer var de for ustabile, for tidskrævende og ikke-brugervenlige for både de nationale agenturer og modtagerne. Ordføreren bifalder den af Kommissionen forelagte IT-handlingsplan, som har til formål at overvinde disse daglige vanskeligheder. Ordføreren opfordrer i sin betænkning til en yderligere forbedring af de relevante IT-redskaber og opfordrer indtrængende Kommissionen til at fokusere på at forbedre redskaberne i stedet for at udvikle nye. Ifølge interessenterne letter indførelsen af systemet med enhedsomkostninger den administrative byrde i forbindelse med den økonomiske projektforvaltning. Beregningssystemet synes imidlertid at være uretfærdigt, især for modtagere fra fjerne områder. Kommissionen har allerede reageret med ændringer af systemet. Støtteniveauet anses dog som urealistisk, idet det angiveligt ikke opfylder de reelle omkostninger. Ordføreren er af den opfattelse, at en yderligere forhøjelse af enhedsomkostningsniveauet er nødvendigt for at kunne yde tilstrækkelig økonomiske støtte til projektdeltagerne.

Små organisationer

Mange interessenter giver udtryk for bekymring for, at Erasmus+ bliver til et program for store institutioner og store udviklingsprojekter. Små organisationer ønsker hovedsagelig at gennemføre små samarbejdsprojekter. Men den administrative byrde gør dette meget vanskeligt. Små organisationer har ikke de økonomiske og organisatoriske kapaciteter, der er nødvendige for med succes at konkurrere med store organisationer. Kommissionen reagerede på kritikken ved at indføre ændringer i det årlige arbejdsprogram for 2016. Inden for nøgleaktion 2 blev navnlig to former for strategiske partnerskaber foreslået: strategiske partnerskaber, der sigter mod at gennemføre innovative praksisser på området uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdom, samt strategiske partnerskaber med henblik på at etablere udveksling af praksisser. Inden for idrætssektoren er begrebet små samarbejdende partnerskaber blevet udviklet. Ordføreren er overbevist om, at disse ændringer er et første skridt hen imod en forøgelse af små organisationers chancer for så vidt angår samarbejdsprojekter. Han opfordrer imidlertid Kommissionen til at gennemføre yderligere forbedringer med henblik på at integrere flere små organisationer i programaktiviteter.

Yderligere harmonisering og yderligere ændringer

Sidst men ikke mindst ønsker ordføreren at understrege, at det efter hans mening er nødvendigt at afstå fra yderligere harmonisering i den næste programperiode. Programmets resultater skal bevares og konsolideres. Der skal gennemføres yderligere forbedringer, hvor dette er nødvendigt, samtidig med at programmets indførte struktur bibeholdes. Ordføreren opfordrer i denne henseende Kommissionen til at bibeholde de separate kapitler for uddannelse og erhvervsuddannelse, for ungdom og for idræt med deres separate budgetter. Der skal tages hensyn til deres specifikke særpræg ved fastlæggelsen af deres mål og specifikke aktiviteter.

(1)

EUT L 347 af 20.12.2013, s. 50.

(2)

http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2016/585877/IPOL_STU(2016)585877_EN.pdf.

(3)

Programmet Erasmus+ (forordning EU nr. 1288/2013): Vurdering af gennemførelsen på europæisk plan http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2016/581414/EPRS_STU(2016)581414_EN.pdf..

(4)

Det årlige arbejdsprogram for 2014 for gennemførelsen af programmet "Erasmus+" – International dimension of Higher Education, C(2014) 5455 af 5. august 2014, http://ec.europa.eu/dgs/education_culture/more_info/awp/docs/c-2014-5455_en.pdf.

(5)

Det årlige arbejdsprogram 2015 for gennemførelsen af programmet "Erasmus+": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt C(2014)6856 af 20. august 2014 http://ec.europa.eu/dgs/education_culture/more_info/awp/docs/c_2014_6856_en.pdf.

(6)

Det årlige arbejdsprogram for 2016 for gennemførelsen af programmet "Erasmus+" – International dimension of Higher Education, C(2015) 6151 af 14. september 2015, http://ec.europa.eu/dgs/education_culture/more_info/awp/docs/c-2015-6151.pdf.

(7)

http://ec.europa.eu/dgs/education_culture/repository/education/library/statistics/erasmus-plus-annual-report_en.pdf.

(8)

Betragtning 10 i forordning nr. 1288/2013.

(9)

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet, "Midtvejsgennemgang/midtvejsrevision af flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 – Et EU-budget med fokus på resultater", COM(2016)0603 af 14.9.2016.


FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af "Erasmus+": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af afgørelse nr. 1719/2006/EF, 1720/2006/EF og 1298/2008/EF

(2015/2327(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 165 og 166 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 14,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af "Erasmus+": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af afgørelse nr. 1719/2006/EF, 1720/2006/EF og 1298/2008/EF(1),

  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. december 2006 om nøglekompetencer for livslang læring(2),

–  der henviser til Rådets resolution af 27. november 2009 om nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (2010-2018)(3),

–  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2010 om fremme af de unges adgang til arbejdsmarkedet, styrkelse af status for praktikanter og praktik- og lærlingeordninger(4),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 19. november 2010 om uddannelse for bæredygtig udvikling,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. januar 2011 med titlen "Udvikling af sportens europæiske dimension" (COM(2011)0012),

–  der henviser til sin beslutning af 12. maj 2011 om "Unge på vej - en ramme for forbedring af undervisnings- og uddannelsessystemerne i Europa"(5),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. september 2011 med titlen "Fremme af vækst og beskæftigelse - en dagsorden for moderniseringen af Europas videregående uddannelser " (COM(2011)0567),

–  der henviser til Rådets resolution af 28. november 2011 om en ny europæisk dagsorden for voksenuddannelse (2011/C 372/01)(6),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 28. og 29. november 2011 om et benchmark for læringsmobilitet(7),

–  der henviser til Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring(8),

–  der henviser til Rådets og Kommissionens fælles rapport 2012 om gennemførelse af en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020) — Almen uddannelse og erhvervsuddannelse i et intelligent, bæredygtigt og inklusivt Europa(9),

–  der henviser til sin beslutning af 22. oktober 2013 om nytænkning på uddannelsesområdet(10),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 20. maj 2014 om effektiv læreruddannelse,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 20. maj 2014 om kvalitetssikring til støtte for uddannelse,

–  der henviser til erklæringen om fremme af medborgerskab og de fælles værdier frihed, tolerance og ikkediskrimination ved hjælp af uddannelse (Pariserklæringen), som blev vedtaget på det uformelle møde mellem EU’s undervisningsministre den 17. marts 2015 i Paris,

–  der henviser til sin beslutning af 8. september 2015 om fremme af unges iværksættervirksomhed via uddannelse og erhvervsuddannelse(11),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. september 2015 med titlen "Udkast til fælles rapport 2015 fra Rådet og Kommissionen om gennemførelse af de nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (2010-2018)" (COM(2015)0429),

–  der henviser til udkast til Rådets og Kommissionens fælles rapport for 2015 om gennemførelse af den strategiske ramme for europæisk samarbejde inden for uddannelse (ET 2020) – Nye prioriteter for europæisk samarbejde inden for uddannelse (COM(2015)0408),

–  der henviser til Rådets konklusioner om, hvilken rolle førskoleundervisningen og primæruddannelsen spiller i skabelsen af kreativitet, innovation og digital kompetence(12),

–  der henviser til Rådets konklusioner om mindskelse af skolefrafald og fremme af succes i skolen(13),

–  der henviser til sin beslutning af 12. april 2016 om EU-undervisning i skolen(14),

–  der henviser til sin beslutning af 12. april 2016 om Erasmus+ og andre redskaber til fremme af mobiliteten i forbindelse med erhvervsuddannelse – en livslang læringstilgang(15),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 30. maj 2016 om udvikling af mediekendskab og kritisk tænkning gennem uddannelse,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 30. maj 2016 om ungdomssektorens rolle i en integreret og tværsektoriel tilgang til forebyggelse og bekæmpelse af voldelig radikalisering blandt unge,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. juni 2016 med titlen "En ny dagsorden for færdigheder i Europa" (COM(2016)0381),

–  der henviser til sin beslutning af 23. juni 2016 om opfølgning på strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020)(16),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52 og til artikel 1, stk. 1, litra e), i og bilag 3 til forretningsordenens bilag XVII,

–  der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget og Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0389/2016),

A.  der henviser til, at Erasmus+ er et af de mest succesfulde EU-programmer og det vigtigste redskab til støtteaktiviteter på områderne uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og sport og er udformet med henblik på at forbedre karriereudsigterne for unge og at gøre det muligt for deltagerne at udvikle et socialt netværk; der henviser til, at programmet i løbet af perioden 2014-2020 giver mere end fire millioner europæere mulighed for at studere, uddanne sig og udføre frivilligt arbejde i et andet land;

B.  der henviser til, at Kommissionen har udvist fleksibilitet og truffet innovative foranstaltninger for fokusere på nye udfordringer, såsom et forslag om flygtninge, og for at fremme borgerretlige værdier takket være de incitamenter, som Erasmus+ tilbyder, hen imod en mere aktiv og deltagelsesbaseret interkulturel dialog;

C.  der henviser til, at programmernes høje uddannelsesmæssige, samfundsmæssige, politiske og økonomiske relevans afspejles i budgetforhøjelsen på 40 % for programperioden og i forpligtelsesraten for det fastsatte budget, som er nået næsten 100 % som følge af et højt antal ansøgninger;

D.  der henviser til, at ikke alle relevante data til en fuldstændig kvantitativ og kvalitativ analyse af gennemførelsen er tilgængelige endnu, og der henviser til, at det derfor er for tidligt at gennemføre en kvalitativ vurdering af programmets virkning;

E.  der henviser til, at resultaterne af undersøgelsen af virkningerne af Erasmus-programmet 2014(17) viser, at de, der har studeret eller taget uddannelse i udlandet, har to gange så mange chancer for at finde arbejde som dem, der mangler tilsvarende erfaring, at 85 % af de studerende under Erasmus studerer eller uddanner sig i udlandet for at øge deres beskæftigelsesegnethed i udlandet, at arbejdsløsheden for dem, der har studeret eller taget uddannelse i udlandet, er 23 % lavere fem år efter, at de har taget deres eksamen; der henviser til, at resultaterne af undersøgelsen af virkningerne af Erasmus-programmet også viser, at 64 % af arbejdsgiverne mener, at international erfaring er vigtig i forbindelse med ansættelse (sammenlignet med kun 37 % i 2006), og at kandidater med en international baggrund får større fagligt ansvar; der henviser til, at en ud af tre Erasmus-studerende tilbydes et job i den virksomhed, hvor de var i praktik og næsten en ud af ti Erasmus-studerende, der har været i arbejde, har startet deres egen virksomhed, og at tre ud af fire har planer om eller har udsigt til at kunne gøre det;

De vigtigste konklusioner

1.  påpeger, at Erasmus+ er EU's flagskibsprogram for mobilitet, uddannelse og erhvervsuddannelse, hvis budgetbevilling er blevet forhøjet med 40 % i forhold til perioden 2007-2013 som følge af de positive resultater og den høje efterspørgsel;

2.  noterer sig, at et stort flertal af nationale agenturer forventer, at målene for programmet Erasmus+ på områderne uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdom nås;

3.  mener, at programmet Erasmus+ spiller en afgørende rolle med hensyn til at fremme europæisk identitet og integration, solidaritet , inklusiv og bæredygtig vækst, kvalitetsbeskæftigelse, konkurrenceevne og mobilitet for unge arbejdstagere ved at yde et positiv bidrag til forbedring af uddannelsessystemerne, livslang læring, aktivt EU-medborgerskab og bedre beskæftigelsesperspektiver ved at give europæerne mulighed for at erhverve tværfaglige og overførbare sæt af personlige og professionelle færdigheder og kompetencer via studier, uddannelse, arbejdserfaring i udlandet og frivilligt arbejde samt ved at give den enkelte mulighed for at leve mere uafhængigt, få lettere ved at tilpasse sig og opnå personlig udvikling;

4.   understreger, at selv om det overordnede program er mere synligt end sin forgænger, mangler de forskellige sektorspecifikke programmer stadig synlighed; minder i den forbindelse om, at der ved programmets gennemførelse skal tages hensyn til de særlige forhold og karakteristika, der gør sig gældende i de forskellige sektorer;

5.  understreger, at de sektorspecifikke formater såsom Grundtvig-workshops og nationale ungdomsinitiativer, som er åbne for uformelle grupper, bør genindføres, og at tværnationale ungdomsinitiativer bør være lettere tilgængelige; foreslår, at programmets virkning maksimeres med nye støtteberettigede foranstaltninger, f.eks. ved at indføre udveksling af unge i stort omfang baseret på strukturen i den omfattende europæiske volontørtjeneste inden for rammerne af nøgleaktion 1 (KA 1);

6.  understreger, at programmets ungdomskapitel er det kapitel, som er mest berørt af EU-borgernes stigende interesse for Erasmus+; bemærker, at 36 % af alle ansøgninger om støtte fra Erasmus+ på nuværende tidspunkt vedrører ungdomsområdet med en stigning på 60 % i ansøgningerne i perioden mellem 2014 og 2016;

7.  anerkender betydningen af den EU-strukturerede dialog om ungdom, en deltagelsesbaseret proces, som giver unge og ungdomsorganisationer muligheden for at involvere sig i og påvirke ungdomspolitikken i EU, og bifalder den støtte, som programmet yder til processen gennem støtten til de nationale arbejdsgrupper og projekterne om struktureret dialog inden for rammerne af nøgleaktion 3 (KA 3); konstaterer, at den europæiske volontørtjeneste er et intensivt lærings- og erfaringsformat for unge, og at det kræver rammer af høj kvalitet; understreger, at adgangen til programmet Erasmus+ fortsat primært bør være forbeholdt civilsamfundet;

8.   anerkender, at der, på trods af at de første 2 1/2 år af programgennemførelsen i henhold til rapporter fra interessenter på alle niveauer var vanskelige og udfordrende, er sket forbedringer i mellemtiden, selv om forenklinger via standardtilgange i mange tilfælde havde den modsatte virkning; mener, at færre bureaukratiske hindringer ville resultere i et bredere og mere tilgængeligt program; opfordrer derfor til, at der gøres en yderligere indsats for at reducere bureaukratiet i hele projektforløbet og for at tilpasse omkostningerne til budgettet eller projekttypen; opfordrer på samme tid Kommissionen til at styrke dialogen med sociale partnere, lokale myndigheder og civilsamfund for at sikre den bredest mulige adgang til programmet; beklager, at midlerne under Erasmus+ ikke altid er tilgængelige for mindre organisationer på grund af den store administrative byrde; mener, at der bør ske en forenkling af bureaukratiet og indberetningskravene;

9.  beklager, at Kommissionen ikke formidler nogen oplysninger om kvaliteten af vellykkede projekter; understreger, at kvalitetsanalyse af hvert enkelt projekt og en gennemsigtig fremstilling af resultaterne er et indlysende skridt, som Kommissionen bør tage, og som kan bidrage til en højere succesrate for ansøgningerne;

10.  understreger, at målet om forenklet, mere brugervenlig og mere fleksibel gennemførelse endnu ikke er nået; beklager i den forbindelse den fortsatte mangel på klarhed og det ulige detaljeringsniveau i programvejledningen samt de alt for komplicerede ansøgningsformularer, som stiller private ansøgere uden erfaring meget ugunstigt; understreger nødvendigheden af at stræbe efter forbedringer i programmet, så det bliver mere brugervenligt, samtidig med at der tages hensyn til vigtigheden af at skelne mellem forskellige sektorer og støttemodtagergrupper; beklager, at de langsommelige betalingsperioder for Erasmus+ påvirker mindre organisationers mulighed for at ansøge om støtte;

11.  opfordrer Kommissionen til at forenkle ansøgningsproceduren betydeligt og til at omdanne programvejledningen og gøre den mere brugervenlig og sektorspecifik ved at samle alle relevante oplysninger for hvert programsektor i ét kapitel, og til at offentliggøre ansøgningsformularerne på alle officielle sprog på samme tid som programvejledningen og længe før ansøgningsfristen, samt til at formidle en klar angivelse af de dokumenter, der er nødvendige på hvert enkelt trin; opfordrer til afklaring og forenkling af den finansielle del af den elektroniske formular; understreger, at en koordineret og konsekvent vurdering, støttet af uafhængige eksperter, er nødvendig for evalueringen af ansøgningerne;

12.  fremhæver betydningen af et klart læringsmål og specifikke jobbeskrivelser for Erasmus+-arbejdserfaringer i udlandet for studerende på erhvervsuddannelser, praktikanter, lærlinge og frivillige; understreger, at forberedelsen af kandidaterne forud for deres internationale erfaringer udgør en integreret del af aktiviteten og skal omfatte erhvervsvejledning, sprogundervisning samt kurser i social og kulturel integration, herunder tværkulturel kommunikation, der kan fremme folks deltagelse i samfundet og forbedre deres arbejds- og levevilkår; tager hensyn til flersprogethedens betydning med hensyn til at øge de unges beskæftigelsesegnethed, mener, at der bør gøres en større indsats for at fremme og understøtte flersprogetheden i programmet Erasmus+; glæder sig over, at kendskab til udenlandske sprog hos deltagere i Erasmus+-projekter vil blive fremmet, herunder kendskab til nabolandes sprog, hvilket kan øge mobilitet og beskæftigelsesegnethed på det grænseoverskridende arbejdsmarked; mener, at der i samarbejde med uddannelsesinstitutioner og værtsvirksomheder kan afholdes sprogkurser for tilrejsende mobilitetsdeltagere, der er tilpasset deres uddannelsesområde eller praktikområde;

13.  minder om, at der på trods af programmets betydelige overordnede budgetforhøjelse kun er fastsat en begrænset forhøjelse for den første halvdel af programperioden i FFR, hvilket uheldigvis har resulteret i afvisning af mange kvalitetsprojekter og dermed en lav succesrate og stor utilfredshed blandt ansøgerne;

14.  glæder sig over forhøjelsen af midler, der står til rådighed for programmet Erasmus+ for 2017, med næsten 300 mio. EUR i forhold til 2016; understreger endvidere nødvendigheden af at anvende disse midler dels til at forbedre programmets svage punkter og især til at øge antallet af vellykkede kvalitetsprojekter;

15.  erkender, at investeringer fra EU-budgettet inden for rammerne af Erasmus+ bidrager betydeligt til forbedrede kvalifikationer, beskæftigelsesegnethed og en lavere risiko for langtidsarbejdsløshed blandt unge i Europa samt til et aktivt medborgerskab og social integration af unge mennesker;

16.  mener, at stigningen på 12,7 % i det samlede budget i 2017 i forhold til 2016 og yderligere årlige forhøjelser i de resterende programår vil medføre højere succesrater og større tilfredshed blandt ansøgerne; forventer, at Kommissionens hensigt om at tildele yderligere 200 mio. EUR til den resterende programperiode realiseres, selv om en endnu større budgetmæssig indsats er nødvendig for at dække efterspørgslen i de underfinansierede sektorer, som faktisk er langt højere end de midler, der er til rådighed; noterer sig, at 48 % af de nationale agenturer oplyser, at programmernes foranstaltninger er underbudgetteret;

17.  opfordrer Kommissionen til at analysere programmets nøgleaktioner og sektorer, som synes at være underfinansierede, såsom strategiske partnerskaber under nøgleaktion 2, voksenuddannelse, ungdom, almen skoleuddannelse, erhvervsrettet grund-, efter- og videregående uddannelse (VET), og videregående uddannelser, og dem, der kan få størst gavn af den budgetmæssige stigning; understreger behovet for at opretholde en løbende overvågning af programmet med henblik på at identificere disse områder og sektorer med henblik på at vedtage korrigerende foranstaltninger så hurtigt som muligt; understreger behovet for at sikre tilstrækkelige midler til mobilitet, idet der lægges særlig vægt på øget mobilitet for underrepræsenterede grupper; understreger, at særlige budgetposter til forskellige sektorer er nødvendige på grund af sektorspecifikke behov; påpeger, at budgettet udelukkende bør anvendes inden for rammerne af programmets bestemmelser;

18.  understreger, at virtuelle midler er en metode til formidling og udnyttelse af resultater, men at personlige kontakter og ansigt-til-ansigt-aktiviteter spiller en meget vigtig rolle for, at et projekt og et overordnet program lykkes; mener i den henseende, at oplysningskampagner i medlemsstaterne bør omfatte seminarer og aktiviteter, hvor de potentielle deltagere kan deltage personligt;

19.  understreger ligeledes, at udviklingen af sprogkundskaber er et væsentligt element for alle deltagere i Erasmus+; glæder sig derfor over de onlinesprogredskaber, som Kommissionen har stillet til rådighed, men påpeger, at der skal indføres en ledsagende ramme (national, regional, lokal) for at gøre mobilitet til en succes, navnlig for elever i skolealderen og studerende på de erhvervsrettede uddannelser, samt indsættes personale, som skal hjælpe med dem at integrere sig i de forskellige miljøer;

20.  minder om, at der i øjeblikket kun er 1 % af de unge i arbejdsrelaterede erhvervsuddannelse, herunder lærlinge, som deltager i en mobilitetsordning i løbet af deres uddannelse; påpeger, at det er væsentligt at skabe de rette betingelser for større lærlingemobilitet inden for EU, så lærlingene får de samme muligheder som de studerende på videregående uddannelser, og således nå målene om bekæmpelse af arbejdsløsheden, især ungdomsarbejdsløsheden;

21.  understreger betydningen af uformel og ikke-formel uddannelse, ungdom, deltagelse i sport og frivilligt arbejde i programmet Erasmus+ for at stimulere udviklingen af medborgerlige, sociale og interkulturelle kompetencer, fremme social inklusion og aktivt borgerskab blandt unge og bidrage til udviklingen af deres menneskelige og sociale kapital;

22.  understreger, at Erasmus og Leonardo tidligere hovedsagelig var rettet mod unge med et højere uddannelsesniveau og med bedre muligheder for at få adgang til arbejdsmarkedet og ikke nåede ud til de mest udsatte grupper; henviser til EU’s mål med at reducere skolefrafald og fattigdom; understreger, at medlemsstaterne ved gennemførelse af programmet Erasmus+ i høj grad bør rette opmærksomheden mod elever, der forlader skolen tidligt, idet de udgør en højrisikogruppe for fattigdom og arbejdsløshed; understreger, at programmer for elever, der forlader skolen tidligt, ikke kan være erhvervsuddannelses- eller udvekslingsprogrammer af almindelig standard, men at de bør fokusere på disse elevers specifikke behov, på let adgang og ukompliceret finansiering samt gunstige miljøer for uformel og ikkeformel læring;

23.  bemærker de nye samfundsmæssige udfordringer og jobindholdet, der er under konstant udvikling; minder om, at programmet Erasmus+ også forbereder unge til arbejdslivet, og mener, at der specielt bør fokuseres på et skifte fra deciderede arbejdskompetencer til bløde kompetencer, idet der lægges vægt på at fremme erhvervelse af tværfaglige og overførbare færdigheder og kompetencer såsom iværksættervirksomhed, IKT-færdigheder, kreativ tænkning, problemløsning og innovationsånd, selvtillid, tilpasningsevne, teambuilding, projektforvaltning, risikovurdering og risikotagning samt sociale kompetencer og medborgerkompetencer, som er af stor relevans for arbejdsmarkedet; mener, at dette også bør omfatte trivsel på arbejdspladsen, en god balance mellem arbejds- og privatliv og integration af mennesker i sårbare situationer på arbejdsmarkedet og i samfundet;

24.  bemærker, at garantiordningen for studielån først blev lanceret i februar 2015 efter undertegnelsen af delegeringsaftalen med Den Europæiske Investeringsfond (EIF) i december 2014, og at der indtil nu kun er fire banker i Frankrig, Spanien og Irland, der deltager i dette innovative redskab; beklager, at dette finansielle redskab er langt fra at nå de forventede resultater, idet blot 130 masterstuderende deltager på nuværende tidspunkt; opfordrer til, at der foretages en kritisk vurdering af lånegarantifaciliteten, der undersøger dens formål og tilgængelighed i hele Europa, og opfordrer indtrængende Kommissionen til i samråd med Parlamentet at foreslå en strategi for at omfordele en del af budgettet, som formentlig ikke vil blive anvendt i 2020; understreger, at den samlede andel af forgældede studerende bør overvåges for at sikre, at de omfattende finansielle instrumenter, der anvendes i programmet medfører, at flere personer hjælpes;

25.  beklager, at organisationer, der repræsenterer amatøridrætsudøvere, og især handicappede idrætsudøvere, på lokalt plan, er stærkt underrepræsenterede som projektdeltagere i gennemførelsen af projekter for breddeidræt; bifalder indførelsen af små samarbejdende partnerskaber med begrænsede administrative krav som et vigtigt skridt for at sætte mindre breddeidrætsorganisationer i stand til at deltage i programmet; understreger, at en tværsektoriel indsats, som i dette tilfælde vil skabe en tættere forbindelse mellem sport og uddannelse, kan bidrage til at afhjælpe denne mangel; konstaterer, at denne praksis bør udvides til andre sektorer af projektfinansieringen under programmet Erasmus+, især til frivillige organisationer;

26.   glæder sig over programmets særlige deltagelse i samarbejde og aktiviteter inden for breddeidræt; opfordrer Kommissionen til at forbedre adgang til og deltagelse i programmet for aktører inden for breddeidræt, såsom sportsklubber; opfordrer Kommissionen til at evaluere, hvorvidt de midler, der står til rådighed for sport under Erasmus+ anvendes effektivt og til fordel for breddeidrætten og, hvis ikke, til at identificere muligheder for forbedring med fokus på breddeidræt og uddannelse for at sikre synlighed, fremme fysisk aktivitet og gøre sport mere tilgængelig for alle borgere i EU; opfordrer Kommissionen til at styrke en tværsektoriel tilgang til breddeidræt på tværs af alle relevante aktioner under Erasmus+ og til at koordinere aktioner på dette område med henblik på at sikre deres effektivitet og ønskede virkning;

27.  understreger merværdien af programmets erhvervsuddannelsesaktioner til støtte for integration eller reintegration af ugunstigt stillede grupper i uddannelses- og erhvervsuddannelsesmuligheder for at fremme deres overgang til arbejdsmarkedet;

28.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne, herunder EU’s agenturer, såsom Cedefop, til at forbedre kvaliteten, tilgængeligheden og den lige adgang til VET-mobilitetsprogrammerne, så de giver merværdi for alle deltagere, hvad angår kvalifikationer, anerkendelse og indhold, og til at sikre, at der indføres kvalitetsstandarder for lærlingeprogrammer;

29.  anerkender, at et primært mål for Erasmus+ under hensyntagen til den høje ungdomsarbejdsløshed i visse medlemsstater er at forberede de unge på beskæftigelse; lægger samtidig særlig vægt på nødvendigheden af at bevare status for aktiviteter uden for skolen, faglig uddannelse og studier inden for rammerne af programmet;

30.  minder Kommissionen om, at mennesker med handicap såsom hørehæmmede har særlige behov og derfor behøver passende finansiering og hensigtsmæssig støtte som f.eks. tegnsprogstolke og adgang til mere omfattende oplysninger og et rimeligt stipendium, så de har mulighed for at deltage i programmet Erasmus+; opfordrer Kommissionen til at fortsætte sit arbejde med at indføre yderligere foranstaltninger med henblik på at give handicappede uhindret og lige adgang til alle stipendieprogrammer inden for rammerne af Erasmus+; finder det om nødvendigt umagen værd inden for de nationale agenturer at udpege såkaldte coaches, som skal rådgive om den bedst mulige anvendelse af midlerne;

31.  understreger nødvendigheden af enten finansielt eller ved hjælp af skatteincitamenter at støtte de SMV’er, der tilbyder erhvervsuddannelse under programmet Erasmus+;

Henstillinger

32.   mener, at Erasmus+ er en af de vigtigste søjler i bestræbelserne på at vænne den europæiske befolkning til livslang læring; anmoder derfor Kommissionen om fuldt ud at udnytte programmets dimension om livslang læring ved at fremme og opmuntre tværsektorielt samarbejde under Erasmus+, som er meget større end under programmets forgængere, og til at vurdere tværsektorielt samarbejde i programmets midtvejsevaluering, der forelægges ved udgangen af 2017; erkender, at tværsektorielle projekter og aktiviteter viser, at der er potentiale til at øge programmets resultater; opfordrer til, at den uddannelsesmæssige mobilitet bliver en del af alle højere uddannelser med henblik på at højne kvaliteten af de videregående uddannelser og erhvervsuddannelsessystemet, at hjælpe arbejdstagerne med at opgradere deres faglige kvalifikationer, kompetencer og karrieremuligheder samt styrke bevidstheden om kompetencer opnået i forbindelse med mobilitet i alle relevante sektorer og til at fremme viden om uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdomsarbejde; understreger merværdien af programmets erhvervsuddannelsesaktioner til støtte for integration eller reintegration af ugunstigt stillede grupper i uddannelses- og erhvervsuddannelsesmuligheder for at fremme deres overgang til arbejdsmarkedet; opfordrer til, at studerende på erhvervsuddannelser gives bedre muligheder for at gennemføre en praktik eller en del af deres studier i nabolandene f.eks. ved at finansiere rejseudgifterne for studerende, der fortsætter med at være bosiddende i deres hjemland

33.  påpeger, at Erasmus+ er et vigtigt instrument til forbedring af kvaliteten af de erhvervsrettede uddannelser i hele EU; påpeger den kendsgerning, at inklusiv VET af høj kvalitet og VET-mobilitet af høj kvalitet spiller en afgørende økonomisk og social rolle i Europa i et arbejdsmarked under hurtig forandring som et middel til at give unge og voksne de nødvendige færdigheder til at gå fra uddannelse til arbejde; understreger, at VET og VET-mobilitet i forbindelse hermed bør fremme lige muligheder, ikke-forskelsbehandling og social inklusion for alle borgere, herunder kvinder, som er underrepræsenterede inden for VET, og folk i vanskelige situationer, herunder romaer, arbejdsløse unge, mennesker med handicap, mennesker, der bor i afsides beliggende områder og områder i den yderste periferi, og migranter; foreslår, at der også sættes fokus på støttemodtagere med lave kvalifikationer med henblik på at øge deres deltagelse og dermed forbedre programmernes rækkevidde;

34.   påpeger den fortsatte sociale selektivitet i forbindelse med indskrivning i mobilitet i visse medlemsstater; beklager, at ulighederne inden for og mellem medlemsstaterne vanskeliggør adgangen til programmet, fordi de skaber barrierer for ansøgere, især for studerende med en lavere indtægt; gør opmærksom på den høje procentdel af studerende i mobilitet, som støttes af tredjeparter (familie, partnere, lokale aktører, som står støttemodtagerne nær); konstaterer, at mange arbejdende studerende opgiver deres deltagelse i mobilitet på grund af det potentielle indkomsttab; bemærker, at fjernelsen af hindringer for mobilitet, som f.eks. økonomiske hindringer og bedre anerkendelse af resultaterne af internationalt arbejde/internationale studier er vigtige redskaber til opfyldelse af målene i nøgleaktion 1; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til yderligere at øge den finansielle støtte til dem, der ikke er i stand til at deltage på grund af finansielle begrænsninger, og søger efter yderligere muligheder for at lette deres mobilitet for at gøre programmet Erasmus+ tilgængeligt for alle i praksis; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre ligestilling mellem kønnene og lige adgang til programmerne;

35.  opfordrer Kommissionen til selv i krisetider at sikre mobilitet i hele Europa og til at bibeholde muligheder, der gør det muligt for lande, der deltager i det europæiske område for videregående uddannelse at få adgang til programmet Erasmus+;

36.  udtrykker fortsat bekymring over, at unge og den brede offentlighed først og fremmest opfatter Erasmus+ som et program for studerende på videregående uddannelser; anbefaler derfor, at der på europæisk, nationalt og regionalt niveau lægges større vægt på at styrke profilen for de forskellige områder, som folk kan ansøge om, herunder undervisning på skoleniveau, videregående uddannelsesniveau, internationalt videregående uddannelsesniveau, erhvervsuddannelsesniveau, voksenuddannelsesniveau, ungdom og sport og frivilligt arbejde, samt til at fremhæve muligheden for tværfaglige projekter, især ved hjælp af oplysningskampagner og reklamearbejde til gavn for indholdet af alle programmer;

37.   mener, at de mangeårige varemærker (Comenius, Erasmus, Erasmus Mundus, Leonardo da Vinci, Grundtvig og Aktive Unge) og deres logoer er vigtige redskaber for fremme af programmets forskelligartethed; konstaterer ligeledes, at navnet "Erasmus+" er ved at blive det mest kendte, især for nyankomne; fremhæver, at programmet bør forsvare sit nye navn "Erasmus+" og yderligere bør anvende forskellige metoder for at fremme bevidstheden; foreslår, at Kommissionen yderligere bør fremhæve sammenhængen mellem programmet Erasmus+ og varemærkerne og dets mangfoldighed af delprogrammer; opfordrer til, at navnet "Erasmus+" tilføjes til de individuelle programmer (således at disse vil lyde "Erasmus+ Comenius", "Erasmus+ Mundus", "Erasmus+ Leonardo da Vinci", "Erasmus+ Grundtvig" og "Erasmus+ Aktive Unge"); opfordrer alle interessenter til fortsat at bruge dem, navnlig i publikationer og brochurer, for at bevare og styrke de sektorielle programmers identittet, at sikre bedre genkendelse og at overvinde enhver forvirring blandt modtagerne; opfordrer Kommissionen til at udforme vejledningen for Erasmus+ med støtte fra de mangeårige varemærker og til stringent at anvende disse mærker i vejledningen;

38.  opfordrer Kommissionen til at styrke sin indsats hen imod en åben, rådgivende og gennemsigtig arbejdsmetode og til yderligere at forbedre sit samarbejde med arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet (herunder om nødvendigt med forældreforeninger, studerende, undervisere og øvrigt personale) på alle niveauer af gennemførelsen; understreger, at programmet Erasmus+ bør blive et flagskib for EU's åbenhed, som er anerkendt som et sådant af borgerne, som udvikler sig i retning af en situation, hvor 100 % af dens afgørelser og processer bliver fuldstændig gennemsigtige, navnlig for så vidt angår deres finansielle aspekter; minder om, at fuldstændigt gennemsigtige beslutninger giver en klarere forståelse for disse projekter og personer, hvis ansøgninger ikke har opnået et godt resultat;

39.  understreger programudvalgets vigtige rolle, jf. forordning nr. 1288/2013 om oprettelse af Erasmus+, som en vigtig aktør i forbindelse med gennemførelsen af programmet og for at fremme den europæiske merværdi gennem en øget komplementaritet og synergi mellem Erasmus+ og politikker på nationalt plan; efterlyser en større rolle til programudvalget og dets rolle i den politiske beslutninger; opfordrer Kommissionen til at fortsætte med at udveksle detaljerede oplysninger om fordelingen af centraliserede midler til programudvalget;

40.  understreger, at IT-værktøjer ikke kun skal opfattes som en vektor for forvaltning, anvendelse og administrative processer, men at de også kan levere værdifulde måder at holde sig i kontakt med støttemodtagerne på og lette den direkte peer-to-peer kontakt mellem dem, og at de derved potentielt tilvejebringe støtte til mange andre processer, f.eks. feedback fra støttemodtagerne, gensidige mentorordninger, og styrke programmets synlighed;

41.  opfordrer Kommissionen til at sikre den regelmæssige udveksling af oplysninger og godt samarbejde mellem de nationale myndigheder, gennemførelsesorganerne og civilsamfundsorganisationer på europæisk plan og nationale agenturer om både decentraliserede og centraliserede programaktioner; opfordrer de nationale agenturer til at formidle alle de nødvendige oplysninger om deres hjemmesider i samme format og med det samme indhold, når dette er muligt;

42.  opfordrer Kommissionen og henholdsvis Generaldirektoratet for Uddannelse og Kultur (GD EAC) og Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA) til yderligere at fremme en decentraliseret indsats som f.eks. nøgleaktion 2 ved at foreslå tilstrækkelig støtte, der står i forhold til den pågældende indsats;

43.  opfordrer til yderligere fremme af samarbejdet mellem de nationale agenturer og forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA) med henblik på at fremme centrale foranstaltninger under programmet Erasmus+ for at yde den nødvendige støtte, at øge bevidstheden omkring programmet, at formidle yderligere oplysninger om programmet blandt potentielle ansøgere og at udveksle feedback om, hvordan deres gennemførelsesproces kan forbedres; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med de nationale agenturer at udvikle europæiske retningslinjer for gennemførelse for de nationale agenturer; anmoder om en lettelse af kontakterne mellem Kommissionen, de nationale kontorer, støttemodtagere, repræsentanter for civilsamfundsorganisationerne og EACEA gennem udvikling af en kommunikationsplatform for udveksling af information og god praksis, hvor alle interessenter kan modtage kvalitetsinformation samt udveksle deres erfaringer og forslag til yderligere programforbedringer; understreger behovet for at inddrage interessenter og modtagere i programudvalgets møder; understreger, at dette i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1288/2013 kan lettes ved oprettelsen af stående underudvalg med deltagelse af repræsentanter for interessenter og modtagere, sektorspecifikke nationale agenturer, medlemmer af Europa-Parlamentet og repræsentanter fra medlemsstaterne;

44.  opfordrer Kommissionen til at gennemgå bestemmelserne om betalinger til nationale agenturer, tidsfristerne for ansøgninger og bevillingsperioderne og at tilpasse dem i overensstemmelse hermed; påpeger, at større fleksibilitet med hensyn til mobilitetsfremmende stipendier og administrative omkostninger til fordel for længere ophold i udlandet bør gøres muligt for de nationale agenturer; opfordrer Kommissionen til at give de nationale agenturer mere fleksibilitet til at flytte midler inden for nøgleaktionerne for at overvinde de potentielle finansieringshuller baseret på modtagernes behov; foreslår, at denne proces overdrages til de nationale agenturer i betragtning af deres kendskab til de potentielle finansieringshuller i deres respektive lande; bemærker, at øget fleksibilitet medfører et behov for overvågning og gennemsigtighed;

45.  er bekymret over det faldende antal puljeprojekter under Leonardo og opfordrer til, at de nationale agenturer gives mere beslutningsråderum over størrelsen af subsidierne til de administrative udgifter, så de på mere effektiv vis kan tage hensyn til særlige nationale forhold, som f.eks. det tostrengede system;

46.  er bekymret over de nationale agenturers vanskeligheder med fortolkningen og anvendelsen af programregler og minder om, at 82 % af budgettet for Erasmus+ forvaltes under decentraliserede aktioner; opfordrer Kommissionen til at strømline definitioner og forbedre vejledningen om decentraliserede aktioner og til at sikre en konsekvent anvendelse af programregler og -bestemmelser på tværs af de nationale agenturer under iagttagelse af fælles kvalitetsstandarder, projektevaluering og administrative procedurer, og derved gøre det muligt at sikre en ensartet og sammenhængende gennemførelse af programmet Erasmus+, bedste resultater for EU's budget og undgåelse af fejlprocenter;

47.  mener, at de nationale agenturers resultater bør vurderes regelmæssigt og forbedres for at sikre, at EU-finansierede foranstaltninger giver resultat; anerkender, at deltagelsesfrekvens og erfaring fra deltagere og partnere bør være afgørende i denne henseende.

48.  foreslår, at den organisatoriske struktur af Kommissionens relevante tjenestegrene bør bringes i overensstemmelse med programmets struktur;

49.  opfordrer til yderligere forbedring af de relevante IT-redskaber og til, at der fokuseres på strømlining, brugervenlighed og forbedring af forbindelserne mellem de forskellige værktøjer snarere end på udvikling af nye; minder i den forbindelse om, at nye IT-værktøjer er blandt de foretrukne midler til interaktion med internettet, som anvendes af de unge borgere; understreger, at IT-teknologier kan spille en vigtig rolle for en styrkelse af programmets synlighed;

50.  opfordrer Kommissionen til yderligere at udvikle platformene eTwinning, School Education Gateway (skoleuddannelsesportalen), Open Education Europe, EPALE, Den Europæiske Ungdomsportal og VALOR IT med henblik på at gøre dem mere attraktive og brugervenlige; anmoder Kommissionen om at medtage en evaluering af disse platforme i midtvejsevalueringen af Erasmus+, som skal fremlægges ved udgangen af 2017;

51.  opfordrer Kommissionen til at optimere effektiviteten og brugervenligheden af IT-redskaber som f.eks. Mobility Tool eller andre IT-supportplatforme såsom Electronic Platform for Adult Learning in Europe (EPALE) for at sikre, at programmets støttemodtagere får mest muligt ud af deres erfaringer, samt for at fremme samarbejdet på tværs af grænserne og udveksling af bedste praksis;

52.  opfordrer Kommissionen til at styrke programmets skoleuddannelsesdimension for at give større mulighed for mobilitet for elever og forenkling af finansiering og administrative procedurer for skoler og for udbydere af ikkeformel uddannelse og derved udnytte den generelle intention med Erasmus+ for at fremme det tværsektorielle samarbejde og for at tilskynde udbydere af ikkeformel uddannelse til at involvere sig i partnerskaber med skoler; opfordrer Kommissionen til at styrke praksis for udvikling af ungdomsarbejde og ikkeformel uddannelse inden for programmet ved at styrke ungdomsorganisationer og andre udbydere af ungdomsarbejde samt ved fortsat at støtte ungdomspartnerskabet mellem EU og Europarådet;

53.   bifalder indførelse af to former for strategisk partnerskab som et første og vigtigt positivt skridt hen imod en forbedring af små organisationers chance for at deltage i programmet, idet de ofte oplever vanskeligheder med at opfylde kravene og dermed udsættes for forskelsbehandling, hvilket begrænser programmets omdømme og gennemslagskraft; opfordrer Kommissionen til at gennemføre forbedringer, der vil gøre programmet endnu tiltrækkende med henblik på at sikre, at mindre organisationer inddrages i programaktiviteterne med det endelige mål at øge deres andel i programmet under hensyntagen til kvalitetskravene; bifalder etableringen af europæiske retningslinjer for gennemførelse samt en mere detaljeret hjemmeside med ofte stillede spørgsmål med henblik på at strømline svar om udvælgelseskriterier og fremhæve udvalgte projekter med henblik på at præcisere udvælgelseskriterierne og ydre bedre støtte til små organisationer; understreger behovet for at inddrage forskellige deltagende organisationer i programmets aktiviteter og bevare en balance mellem dem;

54.  henstiller, at støttebeløbene på området skolesamarbejde reduceres til fordel for antallet af støtteprojekter for at støtte skoleudveksling direkte og derved muliggøre mere personlige møder mellem mennesker fra forskellige kulturer og med forskellige sprog; understreger betydningen af personlige erfaringer med mennesker med forskellige kulturelle baggrunde med hensyn til fremme af en europæisk identitet og den grundlæggende tanke bag europæisk integration og anbefaler, at der stræbes mod at lade det størst mulige antal mennesker deltage, hvilket sikkert bør gælde for alle programmål; glæder sig i den forbindelse over de forbedringer, der allerede er gennemført, men forventer, at reglerne gøres mere fleksible inden for rammerne af det strategiske partnerskab via de nationale agenturer og Kommissionen;

55.  mener under hensyntagen til flersprogethedens betydning for at øge de unges beskæftigelsesegnethed(18), at der bør gøres en større indsats for at fremme og understøtte flersprogetheden i Erasmus+-programmet;

56.  noterer sig i forbindelse med Europas nye samfundsmæssige udfordringer behovet for at styrke en europæisk tilgang for at håndtere fælles europæiske udfordringer ved at støtte omfattende innovationsprojekter på området for uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdom, som gennemføres af civilsamfundets europæiske netværk; påpeger, at dette kan gøres ved at bevilge en del af den samlede finansiering fra Erasmus+ af nøgleaktion 2 til "Samarbejde for innovation og udveksling af god praksis" for decentraliserede aktioner" af centraliserede aktioner;

57.  noterer sig, at 75 % af de nationale agenturer har rapporteret om en høj administrativ byrde, hvilket mindsker EU-budgettets investeringskapacitet og truer med at få direkte konsekvenser for modtagerne; opfordrer GD EAC og EACEA til at forbedre gennemførelsen, navnlig i ansøgningsprocessen;

58.  glæder sig over indførelsen af systemet med enhedsomkostninger i programmet med henblik på at minimere den administrative byrde; glæder sig ligeledes over de justeringer, som Kommissionen foretog i 2016, og de justeringer, som den har planlagt for 2017; bemærker, at visse medlemsstater af forvaltningsretlige årsager ikke kan anvende denne ordning og anser omkostningsniveauet for utilstrækkeligt i forhold til de faktiske udgifter; mener, at en yderligere forhøjelse af enhedspriser er nødvendig for at yde tilstrækkelig finansiel støtte til deltagere i projektet, og understreger behovet for at sikre, at deltagere og organisationer fra fjerntliggende områder og grænseområder ikke stilles ugunstigt gennem systemet med enhedsomkostninger; opfordrer til, at det store personlige engagement, navnlig fra de mange volontører og undervisere og fra alle andre ansøgere, belønnes på passende måde; opfordrer til (gen)indførelse af finansiering af projektinitiering for at skabe kontakt med potentielle samarbejdspartnere eller forberedende møder, eller f.eks. et tilstrækkeligt stort beløb til at dække disse omkostninger; understreger, at gennemsigtighed på dette område er en vigtig bestanddel af gennemsigtighedskravene og målene for det samlede program Erasmus+;

59.  glæder sig over den forenkling, der er indført med anvendelse af engangsudbetalinger og faste tilskud; opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan den komplicerede administrative procedure for ansøgere i forskellige sektorer af programmet kan forbedres yderligere; er bekymret over, at de nationale agenturer klager over en højere revisionsbyrde;

60.  understreger behovet for at styrke den operationelle bistand til europæiske netværk under nøgleaktion 3 "Støtte til politikreform" med henblik på at maksimere fremme og udbredelse af de muligheder, der tilbydes med Erasmus+;

61.  anmoder Kommissionen om at træffe de relevante foranstaltninger til at gøre volontørarbejde støtteberettiget som en kilde til egne bidrag til projektets budget, idet dette fremmer deltagelsen for mindre organisationer, navnlig inden for sport, i betragtning af, at Erasmus+ giver mulighed for anerkendelse af volontørtid som medfinansiering i form af bidrag i naturalydelser, og at det nye Kommissionsforslag om finansielle retningslinjer indeholder denne mulighed; understreger, at bidrag fra volontører bør anerkendes og gives synlighed, i betragtning af dets særlige betydning for programmet, forudsat at det overvåges for at sikre, at volontørarbejde supplerer, men ikke erstatter, investering i offentlige ressourcer;

62.  erkender den økonomiske og samfundsmæssige værdi af volontørarbejde og opfordrer Kommissionen til gennem programaktionerne at yde mere støtte til organisationer, som bygger på frivilligt arbejde;

63.   bifalder Kommissionens forslag om at oprette et europæisk solidaritetskorps; opfordrer Kommissionen til at inddrage frivillige organisationer i udviklingen af dette nye initiativ med henblik på at sikre dets merværdi og supplerende værdi for fremme af volontørarbejde i Den Europæiske Union; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre en indsats i budgetmæssig henseende for at imødekomme dette nye initiativ uden at underfinansiere andre nuværende og prioriterede programmer og opfordrer til, at mulighederne undersøges for at integrere det i den europæiske volontørtjeneste for at styrke volontørarbejde i EU uden at kopiere initiativer og programmer;

64.  påpeger, at volontøraktiviteter er et udtryk for solidaritet, frihed og ansvar, der bidrager til at styrke aktivt medborgerskab og til personlig udvikling; mener, at volontørarbejde er et væsentligt redskab for social inklusion og samhørighed ligesom uddannelse, erhvervsuddannelse og interkulturel dialog, idet de yder et vigtigt bidrag til udbredelsen af europæiske værdier; mener, at den europæiske volontørtjeneste (EVS) bør anerkendes for sin rolle med hensyn til at fremme udvikling af færdigheder og kompetencer, der kan lette EVS-deltageres adgang til arbejdsmarkedet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre anstændige arbejdsvilkår for volontører og overvåge, at de kontrakter, som volontørerne arbejder under, respekteres fuldt ud; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at deltagere i den europæiske volontørtjeneste aldrig betragtes eller bruges som en arbejdskraftserstatning;

65.  anmoder om, at beslutningstagningsperioden holdes så kort som muligt, at ansøgningerne evalueres på en sammenhængende og koordineret måde, og at der gives en gennemsigtig og forståelig begrundelse for afviste ansøgninger, således at der ikke er et voldsomt tab af incitament blandt brugere af EU-programmer;

66.  slår kraftigt til lyd for mere gennemsigtighed i evalueringen af ansøgningerne og i den kvalitative feedback til alle ansøgere; opfordrer Kommissionen til at sikre et effektivt feedback-system, således at de studerende under programmet kan rapportere tilbage til Kommissionen om eventuelle uregelmæssigheder, som de måtte konstatere med hensyn til gennemførelsen af programmet Erasmus+; opfordrer yderligere Kommissionen til at forbedre og øge informationsstrømmen mellem de europæiske institutioner, der er ansvarlige for gennemførelsen af programmet, og de nationale organer; opfordrer de nationale agenturer og Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur til med henblik på at forbedre gennemførelsen af programmet at tilbyde uddannelsesmuligheder for personer, der foretager evaluering, at afholde regelmæssige møder med deltagere i Erasmus+ og at arrangere besøg til projekter;

67.  noterer sig vigtigheden af at styrke den europæiske volontørtjenestes lokale dimension; foreslår, at den europæiske volontørtjeneste volontører ydes stærkere støtte ikke blot før afrejse, men også efter deres hjemkomst til deres lokalsamfund i form af efterfølgende orienterings- og integrationskurser med henblik på at hjælpe dem til at dele deres europæiske ekspertise ved at fremme volontørarbejde på lokalt plan;

68.  støtter en øget effektivitet og bedre resultater gennem projekter i større målestok; mener imidlertid, at der skal være en balance mellem mindre og større grupper af ansøgere;

69.  anmoder Kommissionen om at harmonisere de angivne forfinansieringsrater så meget som muligt gennem programmet for således at give alle modtagere de samme fordele og lette projektgennemførelsen, især for små organisationer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at store institutioner ikke foretrækkes frem for små, mindre veletablerede institutioner i forbindelse med ansøgere til programmer;

70.  noterer sig de regionale skævheder på EU-plan og mellem forskellige områder inden for medlemsstaterne med hensyn til deltagelse i aktioner, der finansieres af Erasmus+; er bekymret over, at relativt få af disse aktioner har opnået gode resultater, og at de varierer i hele EU; opfordrer til målrettede og rettidige foranstaltninger til at øge deltagelsen og forbedre succesraterne, uanset ansøgernes oprindelse, med det formål at øremærke en del af bevillingerne til særlige tiltag til at fremme og øge bevidstheden om dette initiativ, navnlig i de regioner, hvor adgangen til støtte har været forholdsvis ringe;

71.  bemærker, at gennemførelsen af Erasmus+ i EU's regioner har påvist forskelle i efterspørgslen efter støtte og i prioriteringen af indsatsen, hvilket har gjort det nødvendigt for visse medlemsstater at omprioritere gennemførelsen af programmet for at sikre de anvendte midlers omkostningseffektivitet;

72.  konstaterer uberettigede forskelle mellem lande og deres tildelingsmetoder; opfordrer Kommissionen til at undersøge konsekvenserne af sådanne forskelle i et forsøg på at minimere de socioøkonomiske uligheder i Den Europæiske Union; opfordrer til en yderligere forhøjelse af støttesatserne samt deres tilpasning til leveomkostningerne i mobilitetsværtslandet henblik på at fremme deltagelse af socioøkonomisk dårligt stillede studerende, studerende og personale med særlige behov, og studerende og personale fra fjerntliggende regioner;

73.  noterer sig, at den store positive virkning af og efterspørgsel efter Erasmus+-mobilitetsstipendier i Øst- og Sydeuropa står i kontrast til det begrænsede samlede programbudget, som fører til, at mange ansøgninger afvises; foreslår, at Kommissionen styrker sin indsats for at fremme mobilitet fra Vesteuropa til Østeuropa;

74.  beklager, at de voksende forskelle inden for og mellem visse medlemsstater og den høje ungdomsarbejdsløshed i EU gør adgangen til programmet vanskelig, eftersom de skaber barrierer for mobiliteten for ansøgere fra regioner med en lavere indtægt, der er blevet hårdere ramt af den økonomiske krise og nedskæringerne; erklærer, at programmet Erasmus+ og de erhvervsrettede uddannelser (VET) også skal være aktive i afsidesliggende områder og grænseregioner i EU; mener, at adgang og lige muligheder for indbyggere i disse regioner er et meget positivt skridt og et middel til at få bugt med ungdomsarbejdsløsheden og bidrage til den økonomiske genopretning;

75.  understreger, at tilskuddene til mobilitetsstøtte til enkeltpersoner inden for Erasmus+ bør fritages fra skatter og sociale arbejdsmarkedsbidrag;

76.  opfordrer Kommissionen til at anerkende den særlige karakter af projekter og mobilitetsprogrammer, der involverer personer med særlige behov og personer fra socialt dårlige kår; tilskynder til, at der gøres en større indsats for at fremme mulighederne for personer med særlige behov og for personer fra socialt dårlige kår for at deltage i programmet, herunder flygtninge, og anmoder om, at deres adgang hertil lettes;

77.  understreger, at disse udfordringer stadig eksisterer, selv om der er gjort fremskridt med hensyn til anerkendelse af studieperioder, merit, kompetencer og færdigheder gennem ikkeformmel og uformel læring; understreger, at anerkendelse af internationale kvalifikationer er af afgørende betydning for mobilitet og danner grundlaget for yderligere samarbejde på det europæiske område for videregående uddannelse; understreger vigtigheden af at gøre fuldstændig brug af alle EU-redskaber til validering af viden, færdigheder og kompetencer, som er væsentlige for anerkendelse af kvalifikationer;

78.  understreger, at antallet af studieperioder, der er blevet gennemført i udlandet gennem Erasmus-ordningen, er vokset støt siden 2008 til trods for den økonomiske, finansielle og sociale krise; henleder opmærksomheden på den omstændighed, at antallet af praktikophold i udlandet i samme periode er steget eksponentielt; konkluderer, at unge tydeligvis betragter praktikophold som en glimrende mulighed for at forbedre deres beskæftigelsesegnethed; henstiller, at Kommissionen og de nationale agenturer, arrangører og institutioner tager denne udvikling til efterretning;

79.  understreger, at der på grund af den europæiske referenceramme for kvalifikationer (2008/C 111/01) er sket klare forbedringer med hensyn til ordningerne for anerkendelse og godkendelse af eksamensbeviser, merit, erhvervsuddannelsesbeviser og godkendelse af kvalifikationer på uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet, men bemærker, at der fortsat er problemer; understreger vigtigheden af at sikre, at kompetencer og færdigheder, der udvikles gennem internationale mobilitetserfaringer i en hvilken som helst sammenhæng – formelt læringsmiljø, praktikophold i virksomheder eller volontørarbejde og ungdomsaktiviteter – på behørig vis dokumenteres, valideres og gøres sammenlignelige i hjemlandets system; opfordrer Kommissionen til at reformere og arbejde på at styrke den europæiske referenceramme for kvalifikationer, så den går fra i dag at være en henstilling til at blive et stærkere instrument, således at den frie bevægelighed styrkes; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til systematisk at anvende og yderligere udvikle de eksisterende europæiske instrumenter, såsom Europass, Ungdomspasset og ECVET; tilskynder til, at der udvikles fælles VET-kvalifikationer, der kan sikre international anerkendelse af kvalifikationer, opfordrer medlemsstaterne til fuldstændig og rettidig gennemførelse af Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring,

80.  understreger, at ikkeformel voksenuddannelse og -læring fremmer grundlæggende kompetencer og bløde kompetencer såsom sociale og civile kompetencer, som er relevante for arbejdsmarkedet, samt trivsel i arbejdet og en god balance mellem arbejds- og privatliv; påpeger, at ikkeformel voksenuddannelse og -læring spiller en afgørende rolle i at nå ud til de ugunstigt stillede grupper i samfundet og bistå dem med at udvikle kompetencer, der hjælper dem til at komme ind på arbejdsmarkedet og finde et holdbart kvalitetsjob eller forbedre deres beskæftigelsessituation samt bidrage til et mere demokratisk Europa;

81.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme VET-programmerne, påpeger, at praktikophold og erhvervspraktiksystemer er uddannelsesmuligheder, som ikke erstatter fuldtidsstillinger, at de skal garantere anstændige arbejdsvilkår og passende aflønning af lærlinge, og at de kompetencer, der tillægges støttemodtagere under ingen omstændigheder bør erstatte kompetencer, der specifikt er tillagt en ansat;

82.  noterer sig det mere krævende gennemførelsesarbejde for nationale agenturer under det nuværende program; opfordrer Kommissionen til at yde de nationale agenturer de nødvendige ressourcer og den nødvendige bistand, og derved muliggøre en mere effektiv programgennemførelse og gøre det muligt for de nationale agenturer at tackle nye udfordringer som følge af forhøjelsen af budgettet;

83.  opfordrer Kommissionen til at overvåge de kvalitetskriterier, der anvendes af de nationale agenturer i projektevalueringer og udveksling af bedste praksis i denne henseende; tilskynder til uddannelsesprogrammer for bedømmere, der sætter dem i stand til at fortsætte deres udvikling, især i tværfaglige projekter, og gør det muligt for dem at levere kvalitetsfeedback til alle ansøgere med henblik på at fremme opfyldelsen af målene i fremtidige projekter og at forbedre fremtidige ansøgeres præstationer;

84.  mener, at kvalitetsmåling bør være ligeså vigtigt som kvantitetsmåling; slår til lyd for, at der arbejdes på førstnævnte i forbindelse med Erasmus+;

85.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at validere og anerkende ikkeformelle og uformelle lærlingeuddannelser; opfordrer medlemsstaterne til at sikre unge lærlinge bedre oplysninger om de muligheder, som er åbne for dem, og til at give mere støtte til læringscentre, der ønsker at deltage i programmet Erasmus+, men også til at træffe ledsageforanstaltninger i forbindelse med grænseoverskridende mobilitetsordninger for at bistå lærlinge med indlogering og transport;

86.  støtter større mobilitet inden for uddannelse og lærlingeprogrammer og praktikperioder under ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativprogrammerne med henblik på at forsøge at afhjælpe den høje ungdomsarbejdsløshed og de geografiske ubalancer inden for Den Europæiske Union;

87.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at identificere ulige deltagelse fra erhvervsuddannelsesinstitutioner i EU's mobilitetsprogrammer i lande og regioner med henblik på at mindske disse forskelle gennem forbedret samarbejde og informationsudveksling mellem nationale agenturer for Erasmus+, støtte af holdarbejde blandt erhvervsuddannelsesinstitutioner ved at forbinde erfarne erhvervsuddannelsesinstitutioner med andre institutioner, at tilbyde politiske støtteforanstaltninger og specifikke forslag til erhvervsuddannelsesinstitutioner og at forbedre allerede eksisterende støttesystemer for erhvervsuddannelsesinstitutioner;

88.  opfordrer medlemsstaterne til med henblik på at fremme mobiliteten for lærere, foredragsholdere og ikke-akademisk personale at anerkende deres deltagelse i mobilitetsprogrammer som en vigtig del af deres karriere og om muligt at indføre en belønningsordning knyttet til deltagelsen i mobilitetsprogrammer, f.eks. i form af økonomiske fordele eller nedsættelse af arbejdsbyrden;

89.  opfordrer de nationale agenturer til at sikre fuld gennemsigtighed i forbindelse med projektevaluering ved at offentliggøre listen over udvalgte projekter med deres igangværende fremskridt og tildelte finansielle støtte;

90.  tilskynder til videreførelse i nøgleaktion 1 af bedste fungerende praksis fra Comenius, f.eks. fremme af udveksling af skoleklasser og muligheden for, at skolernes personale kan ansøge individuelt om mobilitetsstipendier under nøgleaktion 1;

91.  bemærker, at mange projekter af høj kvalitet under nøgleaktion 2 er blevet afvist på grund af begrænsede midler; opfordrer Kommissionen til at give disse projekter points for at hjælpe dem med at tiltrække investeringer fra andre kilder; opfordrer medlemsstaterne til at anerkende de projekter, der har fået tildelt point, ved at give dem prioritet for så vidt angår adgang til offentlige midler til deres gennemførelse, hvis sådanne midler er tilgængelige;

92.  opfordrer Kommissionen til at forsætte bestræbelserne på at finde en løsning på udfordringerne i forbindelse med finansiering for europæiske organisationer med hjemsted i Bruxelles med henblik på at fremme deres bidrag til udviklingen af europæiske politikker på området uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og sport;

93.  noterer sig de udfordringer, som de nationale agenturer står over for i forbindelse med gennemførelse af international meritmobilitet; opfordrer til, at de nationale agenturer gives større fleksibilitet til at allokere ressourcer fra visse lande og regioner til andre med det formål at imødekomme de videregående uddannelsesinstitutioners prioriteter for samarbejde;

94.  bemærker det faldende antal mobilitetsdeltagere uden for Erasmus+ som følge af europæiske videregående uddannelsesinstitutioners præferencebehandling af et institutionaliseret mobilitetssystem; opfordrer Kommissionen og de nationale myndigheder til at forny individuelle kandidaters mulighed for at deltage i mobilitet;

95.  tilskynder Kommissionen til at styrke erhvervsuddannelsessystemet ved at fremme Leonardo da Vinci-delprogrammer blandt nye organisationer og mindre institutioner, ud over at yde dem bistand med at søge om passende finansiering ved at tilbyde yderligere vejledning, online uddannelse og personlig hjælp til udarbejdelse af kvalitetsansøgninger om finansiering via kontakt med nationale kontorer for programmet Erasmus+;

96.  opfordrer til at fremme det europæiske område for videregående uddannelse i hele verden og fremme individuel viden på verdensplan ved at styrke alle relevante interessenter (medlemsstaterne, videregående uddannelsesinstitutioner, foreninger under videregående uddannelsesinstitutioner) og , at gøre Erasmus Mundus' fælles kandidatuddannelser mere attraktive for de videregående uddannelsesinstitutioner og potentielle ansøgere;

97.  foreslår, at de nationale agenturer i højere inddrages i videre udstrækning i udviklingen af politikker for uddannelse, ungdom og sport ved en styrkelse af forbindelserne mellem Kommissionen, medlemsstaterne og de nationale agenturer;

Næste programperiode

98.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge deres bestræbelser på at forenkle procedurerne og nedbringe de tunge administrative byrder for studerende, institutioner og for værtsvirksomheder, der er involveret i Erasmus+-projekter, især dem, der ikke i tilstrækkelig grad udnytter denne mulighed, for at forbedre og lette processerne med lige adgang, registrering, validering og anerkendelse; fastholder, at oplysninger om dette program skal gives på alle officielle sprog i EU for at tilskynde til større deltagelse; opfordrer Kommissionen og de nationale agenturer til at standardisere adgangskriterierne med henblik på at sikre adgang for det størst mulige antal ansøgere;

99.  foreslår, at man afholder sig fra en yderlige harmonisering og større ændringer i programmets struktur bør være en prioritet, og i stedet sikrer og konsoliderer, og at der gennemføres gradvise forbedringer, hvor dette er nødvendigt;

100.  anbefaler, at betydningen og synligheden af ikkeformel uddannelse bør øges for både ungdomsbeskæftigelse og voksenuddannelse i Erasmus+, idet ikkeformel uddannelse er vigtig i forbindelse med unionsborgerskabet og for fremme af demokrati og uddannelse baseret på værdier; mener, at programmet dog ofte kun forbindes med formel uddannelse på grund af sit navn;

101.  opfordrer Kommissionen til at inddrage relevante interessenter i arbejdet vedrørende den næste programmeringsperiode og i indførelsen af mulige forbedringer for at sikre programmets videre succes og merværdi;

102.  henstiller, at Erasmus+ udbygger tværsektoriel mobilitet for personer i nøgleaktion 1, så de lærende, lærere, undervisere, erhvervslærere og lærlinge, arbejdstagere og unge kan deltage fuldt ud i mobilitet på tværs af sektorer;

103.  anmoder om, at der udvikles en klar definition af tværsektorielle projekter med henblik på at undgå forvirring som følge af forkert mærkning af projekter;

104.   opfordrer ikke blot til, at det nuværende budgetniveau sikres for den næste generation af programmer under den nye FFR, men mener, at en yderligere budgetforhøjelse, som sikrer et niveau for årlige midler for den næste programgeneration på mindst det samme niveau som sidste gennemførelsesår af den nuværende ramme, er en absolut nødvendig forhåndsbetingelse for programmets fortsatte succes; foreslår, at Kommissionen undersøger muligheden for at øge forfinansieringen;

105.   bifalder programmets struktur og opfordrer Kommissionen til at bibeholde separate kapitler og separate budgetter til uddannelse og erhvervsuddannelse, ungdom og sport i betragtning af deres særlige karakteristika og til at tilpasse ansøgningsformularer, indberetningssystemer og krav, der specifikt vedrører produkter fra udviklingssektoren;

106.  tilskynder de nationale agenturer til at gøre de budgetter, der er til rådighed for de enkelte prioriterede foranstaltninger og de enkelte sektorer, let tilgængelige efter hver ansøgningsrunde for at give ansøgerne mulighed for at planlægge deres fremtidige indsats strategisk samt til at offentliggøre resultaterne af projektudvælgelsen og budgetposterne, så der kan foretages en passende overvågning af programmet;

107.  opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at revidere niveauet for den økonomiske støtte såsom engangsudbetalinger af rejsepenge og dagpenge for at sikre, at de stemmer overens med de reelle leveomkostninger, og for at undgå gældssætning på grund af en uddannelsesperiode og dermed hjælpe med at forebygge forskelsbehandling og svigt af personer med få økonomiske midler og/eller særlige behov;

108.  påpeger, at ugunstigt stillede grupper udgør en specifik målgruppe i ungdomssektoren; foreslår en udvidelse af strategien for inklusion og mangfoldighed til alle sektorer for at fremme social inklusion og deltagelse af personer, der har særlige behov eller færre muligheder i Erasmus+;

109.  opfordrer Kommissionen til at fremlægge og medlemsstaterne til at godkende kvalitetsrammer for lærlingeuddannelser og et forslag om øget mobilitet for lærlinge for at sikre et sæt rettigheder for lærlinge, praktikanter og VET-elever med henblik på at sikre, at de er beskyttet på passende måde, og at disse mobilitetsprogrammer aldrig gør det ud for standardmæssige ansættelseskontrakter; efterlyser aflønnede praktikophold af høj kvalitet og anmoder om, at medlemsstaterne indberetter situationer, hvor betingelserne vedrørende Erasmus+-deltageres opgaver eller rettigheder ikke overholdes;

110.  opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at arbejde for at skabe et stærkere samarbejde mellem læreanstalter og vigtige interessenter (lokale/regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, den private sektor, ungdomsrepræsentanter, erhvervsuddannelsesinstitutioner, forskningsinstitutioner og civilsamfundsorganisationer) med henblik på, at uddannelsessystemerne og erhvervsuddannelsessystemerne bedre kan imødekomme det virkelige arbejdsmarkeds behov og med henblik på at garantere, at dette samarbejde afspejles i Erasmus+; mener, at aktiv inddragelse af deltagerne i Erasmus+ og alle interesserede parter i udformningen, tilrettelæggelsen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af programmet vil sikre dets levedygtighed, succes og merværdi;

111.  er fortaler for inden for programmet at tillade studerende at kombinere studier i udlandet med studierelateret praktikplads og på denne måde lette deres ophold i udlandet, mindske social selektivitet, øge antallet af mobile studerende, forbedre de studerendes færdigheder og styrke forbindelserne mellem videregående uddannelser og arbejdsmiljøet; opfordrer Kommissionen til at være særligt opmærksom på den langsigtede mobilitet for lærlinge, når der tildeles Erasmus+-stipendier;

112.  bemærker forskellene mellem medlemsstaterne med hensyn til adgangskriterier for programmet Erasmus+; insisterer på, at Kommissionen sikrer, at programmets regler anvendes på en harmoniseret måde i de nationale agenturer, idet de fælles kvalitetsstandarder og proceduremæssig praksis respekteres, og at man således sikrer den indre og ydre sammenhæng i Erasmus+ og fastslår dets position som et virkeligt europæisk program; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at udvikle europæiske gennemførelsesretningslinjer for Erasmus+ til de nationale agenturer; tilskynder de nationale agenturer, som skal være en integreret del af overvågningsprocessen, til også at fokusere på at oprette et forum for en konstruktiv dialog mellem myndighederne med ansvar for uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik i de enkelte medlemsstater; tilskynder kraftigt til en bedre koordination mellem agenturerne for at sammenkoble projekter, der arbejder med samme emner;

113.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til øge de erhvervsrettede uddannelsesmuligheder i udlandet og til at bringe den erhvervsrettede uddannelse i stilling som et indlysende valg med henblik på at finde et job og starte på en lovende karriere og at gøre den tilgængelig for alle borgere af alle aldre og til at tilvejebringe passende finansiering, eftersom de midler, der er afsat til de erhvervsrettede uddannelser, ikke står i forhold(19) til antallet af potentielle ansøgere til mobilitetsprogrammerne; går stærkt ind for effektiv fremme af og tilskyndelse til VET-mobilitet blandt kvinder og mener, at medlemsstaterne bør opstille ambitiøse mål på dette område, og at fremskridtene i den forbindelse bør overvåges nøje;

114.  understreger, at der foregår en omdefinering af job og kvalifikationer, især på grund af den aktuelle overgang til en mere digitaliseret økonomi, hvor der opstår nye erhvervsbehov, og fremtidsorienterede sektorer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at Erasmus+ afspejler denne realitet;

115.  slår til lyd for mere fremme af mobilitetsprogrammer for avancerede niveauer af højere uddannelse for at sikre mobiliteten mellem de europæiske forskningscentre og yderligere udvikle målet med at gøre europæiske universiteter internationale;

116.  understreger nødvendigheden af at øge opmærksomheden på Erasmus+-instrumentet som et middel til at forbedre en persons egne kompetencer og tilføje endnu en dimension, der bør sikre den rette tilgang til dette instrument med henblik på at garantere dets effektivitet og fjerne risikoen for, at det blot bliver en livserfaring;

117.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde og tilgængeliggøre opdaterede statistikker over og gennemføre opfølgende undersøgelser af Erasmus+, især udnyttelsesgraden blandt unge opdelt efter regioner og køn, og programmets virkninger på beskæftigelsesegnetheden samt typen og graden af beskæftigelse, samt hvilke virkninger det har haft for lønningerne, og hvordan det eventuelt kan forbedres; opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvorfor nogle lande ansøger om mere VET-mobilitet, hvor kønsforskellene er størst og årsagerne til disse forskelle, eller hvor der findes flest ansøgere med handicap, og til at udarbejde en plan for, hvordan de øvrige lande i højere grad kan inddrages; opfordrer derfor alle nationale agenturer i medlemsstaterne til at arbejde tæt sammen om udvekslingen af oplysninger og statistikker; fastholder, at resultaterne af undersøgelserne og statistikkerne bør inkluderes og tages med i betragtning under den næste midtvejsrevision af Erasmus+;

118.  minder om, at Erasmus+-instrumentet i en tid, hvor EU’s grundlæggende værdier er i en særlig krise, kan give en grundlæggende mulighed for at fremme integration, forståelse og solidaritet blandt unge; opfordrer derfor til, at integration af unge fremmes ved hjælp af bevidsthed om forskellige kulturer og traditioner samt deres gensidige og nødvendige respekt;

119.  foreslår, at Kommissionen bevarer iværksætteruddannelse som et af målene for et fremtidigt Erasmus+-program i den næste finansieringsperiode (efter 2020), herunder mobilitet, og medtager følgende elementer som en del af programmet:

i)  omhyggelig vurdering af virkningen af eksisterende foranstaltninger, der fremmer iværksætterånd via uddannelse, og eventuelt tilpasse dem, samtidig med at der rettes særlig opmærksomhed mod virkningerne på underrepræsenterede og ugunstigt stillede grupper

ii)  fremme af bedre fastlæggelse af læringsindhold og -redskaber til formel og ikkeformel uddannelse for alle studerende – både teoretiske og praktiske moduler såsom iværksætterprojekter for studerende

ii)  fremme af partnerskaber mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder, nonprofitorganisationer og ikkeformelle uddannelsesudbydere med henblik på at udvikle hensigtsmæssige kurser og give studerende praktisk erfaring og praktiske modeller

iv)  udvikling af færdigheder inden for områderne iværksætterprocesser, finansforståelse, IKT-færdigheder, kreativ tænkning, problemløsning og innovationsånd, selvtillid, tilpasningsevne, teambuilding, projektforvaltning, risikovurdering og risikotagning samt specifikke erhvervskompetencer og erhvervsmæssig viden;

v)  fremhævelse af ikkeformel og uformel læring som et privilegeret miljø til erhvervelse af iværksætterkompetencer;

120.  tilskynder medlemsstaterne til at deltage mere i Erasmusprogrammet for unge iværksættere og til yderligere at reklamere for dette blandt unge, som ønsker at deltage i erhvervsprojekter for at indsamle erfaringer fra udlandet og erhverve nye færdigheder, som vil hjælpe dem med en vellykket gennemførelse af deres erhvervsprojekter;

121.  tilskynder kraftigt til "peer to peer"-læring som opfølgning af studier, praktik og arbejdserfaring i udlandet for at øge virkningerne af Erasmus+ på lokalsamfundene; understreger, at udveksling af god praksis er afgørende for forbedring af kvaliteten af projekterne under Erasmus+; glæder sig over Erasmus+-platformen for udbredelse af projektresultater og slår til lyd for en ihærdigere tilgang til deling af god praksis og international udveksling af synspunkter for nationale agenturer, partnere og studerende under programmet; opfordrer Kommissionen til at yde støtte til programmets ansøgere til at finde internationale partnere ved at udvikle brugervenlige platforme, der samler offentlige oplysninger om de forskellige deltagere i programmet og deres projekter;

122.  opfordrer Kommissionen til at forbedre programvejledningen og gøre den mere brugervenlig og forståelig samt til at udvikle specifikke informationsbrochurer om de enkelte nøgleaktioner; opfordrer Kommissionen til at lette ansøgningsprocessen for administrative byrder;

123.  støtter udviklingen af læringsinstitutioner for voksne, der tilbyder løbende faglig udvikling og mobilitetsmuligheder for lærere, skoleledere, undervisere og andet uddannelsespersonale; tilskynder til udvikling af færdigheder og kompetencer, især i effektiv brug af IKT i voksenundervisning, for at opnå bedre læringsresultater; understreger betydningen af udveksling af bedste praksis;

124.  glæder sig over udviklingen af pilotprojekter, såsom ”En europæisk ramme for lærlingemobilitet: udvikling af et EU-medborgerskab og færdigheder gennem ungdomsintegration på arbejdsmarkedet”, som tager sigte på at gennemføre omkostningseffektiv grænseoverskridende mobilitet for lærlinge imellem erhvervsuddannelsesinstitutioner, virksomheder og/eller andre relevante organisationer, såvel som formel anerkendelse og validering af læringsresultater og understøttelse af den gensidige anerkendelse af eksamensbeviser, og ”Ungdomsmobilitet inden for erhvervsuddannelse — bedre ungdomsmobilitet” med sigte på at forbedre unges mobilitet inden for erhvervsuddannelse; opfordrer Kommissionen til at sikre en effektiv gennemførelse af de to pilotprojekter og deres integration på lang sigt i Erasmus+;

125.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en øget og mere langsigtet strukturel støtte til europæiske civilsamfundsorganisationer på området for uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og sport ved i praksis at stille stipendier til rådighed, eftersom det er de organisationer, der giver læringsmuligheder og plads til, at EU’s borgere og indbyggere kan deltage i udvikling og gennemførelse af europæiske politikker;

126.  opfordrer Kommissionen til at overveje en passende løsning på europæisk niveau på situationen for NGO'er, der har hjemsted i Bruxelles og ansøger om finansiering i belgiske nationale agenturer;

127.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1)

EUT L 347 af 20.12.2013, s. 50.

(2)

EUT L 394 af 30.12.2006, s. 10.

(3)

EUT C 311 af 19.12.2009, s. 1.

(4)

EUT C 351 E af 2.12.2011, s. 29.

(5)

EUT C 377 E af 7.12.2012, s. 77.

(6)

EUT C 372 af 20.12.2011, s. 1.

(7)

EUT C 372 af 20.12.2011, s. 31.

(8)

EUT C 398 af 22.12.2012, s. 1.

(9)

EUT C 70 af 8.3.2012, s. 9.

(10)

Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0433.

(11)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0292.

(12)

EUT C 172 af 27.5.2015, s. 17.

(13)

EUT C 417 af 15.12.2015, s. 36.

(14)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0106.

(15)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0107.

(16)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0291.

(17)

http://ec.europa.eu/dgs/education_culture/repository/education/library/study/2014/erasmus-impact_en.pdf

(18)

Det Fælles Forskningscenters videnskabelige og politiske rapport om sprog og beskæftigelsesegnethed, 2015

(19)

Ifølge Kommissionen var antallet af godkendte ansøgninger om VET-mobilitet under Erasmus+ i 2016 på 42% som følge af manglende finansiering. Situationen er blevet forværret i tidens løb, i 2014 blev 54% af ansøgningerne godkendt og i 2015 var det 48%. Selv om den til rådighed værende finasiering er vokset lidt i tidens løb, er efterspørgslen steget meget hurtigere, men de begrænsede midler under Erasmus+ giver ikke mulighed for, at finansieringen kan holde trit med efterspørgslen.


UDTALELSE fra Budgetudvalget (10.11.2016)

til Kultur- og Uddannelsesudvalget

om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af "Erasmus+": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af afgørelse nr. 1719/2006/EF, 1720/2006/EF og 1298/2008/EF

(2015/2327(INI))

Ordfører for udtalelse: Andrey Novakov

FORSLAG

Budgetudvalget opfordrer Kultur- og Uddannelsesudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  påpeger, at Erasmus+ er EU's flagskibsprogram for mobilitet, uddannelse og erhvervsuddannelse, hvis budgetbevilling er blevet forhøjet med 40 % i forhold til perioden 2007-2013 som følge af de positive resultater og den høje efterspørgsel;

2.  erkender, at investeringer fra EU-budgettet inden for rammerne af Erasmus+ bidrager betydeligt til forbedrede kvalifikationer, beskæftigelsesegnethed og en lavere risiko for langtidsarbejdsløshed blandt unge i Europa samt til et aktivt medborgerskab og social integration af unge mennesker;

3.  glæder sig over programmets struktur med særskilte budgetkapitler for de enkelte sektorer og opfordrer Kommissionen til at bibeholde særskilte kapitler i forslaget til den næste generation af programmer;

4.  erkender den økonomiske og samfundsmæssige værdi af frivilligt arbejde og opfordrer Kommissionen til i samtlige programaktioner at yde mere støtte til organisationer, som bygger på frivilligt arbejde;

5.  noterer sig de regionale skævheder på EU-plan og mellem forskellige områder inden for medlemsstaterne med hensyn til deltagelse i foranstaltninger, der finansieres af Erasmus+; er bekymret over, at relativt få af disse foranstaltninger har opnået gode resultater, og at de varierer i hele EU; opfordrer til målrettede og rettidige foranstaltninger til at øge deltagelsen og forbedre succesraterne, uanset ansøgernes oprindelse, med det formål at øremærke en del af bevillingerne til særlige tiltag til at fremme og øge bevidstheden om dette initiativ, navnlig i de regioner, hvor adgangen til støtte har været forholdsvis ringe;

6.  glæder sig over Kommissionens forslag om at forhøje forpligtelserne til Erasmus+ med 200 mio. EUR for resten af den nuværende FFR og til at forhøje betalingerne med 4,5 % i budgetforslaget for 2017; opfordrer Kommissionen til at være særligt opmærksom på den langsigtede mobilitet for lærlinge, når der tildeles Erasmus+-stipendier; noterer sig, at 48 % af de nationale agenturer oplyser, at programmernes foranstaltninger er underbudgetteret; opfordrer Kommissionen til at foreslå en passende flerårig betalingsplan og opfordrer Kommissionen til at foreslå en årlig bevillingsramme for den næste generation af programmer, som er mindst i samme størrelsesorden som i det sidste år af gennemførelsen af den nuværende ramme; foreslår, at Kommissionen undersøger muligheden for at øge forfinansieringen;

7.  noterer sig, at den store positive virkning af og efterspørgsel efter Erasmus+-mobilitetsstipendier i Øst- og Sydeuropa står i kontrast til det begrænsede samlede programbudget, som fører til, at mange ansøgninger afvises; foreslår, at Kommissionen styrker sin indsats for at fremme mobilitet fra Vesteuropa til Østeuropa;

8.  understreger, at ungdomskapitlet i programmet er det kapitel, som lider mest under EU-borgernes stigende interesse for Erasmus+; bemærker, at 36 % af alle ansøgninger om Erasmus+-støtte på nuværende tidspunkt vedrører ungdomsområdet med en stigning på 60 % i ansøgningerne i perioden mellem 2014 og 2016;

9.  opfordrer Kommissionen og henholdsvis Generaldirektoratet for Uddannelse og Kultur (GD EAC) og Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA) til yderligere at fremme en decentraliseret indsats som f.eks. nøgleaktion 2 ved at foreslå tilstrækkelig støtte, der står i forhold til den pågældende indsats;

10.  bemærker, at gennemførelsen af Erasmus+ i EU's regioner har påvist forskelle i efterspørgslen efter støtte og i prioriteringen af indsatsen, hvilket har gjort det nødvendigt for visse medlemsstater at omprioritere gennemførelsen af programmet for at sikre omkostningseffektiviteten af de anvendte midler;

11.  er bekymret over de nationale agenturers vanskeligheder med at fortolke og gennemføre programbestemmelserne; minder om, at 82 % af budgettet for Erasmus+ forvaltes gennem decentraliserede aktioner; opfordrer Kommissionen til at strømline definitionerne og forbedre retningslinjerne for decentraliserede aktioner for at sikre de bedste resultater for EU-budgettet og undgå fejl;

12.  noterer sig, at 75 % af de nationale agenturer har rapporteret om en høj administrativ byrde, hvilket mindsker EU-budgettets investeringskapacitet og truer med at have direkte konsekvenser for modtagerne; opfordrer GD EAC og EACEA til at forbedre gennemførelsen, navnlig i ansøgningsprocessen;

13.  glæder sig over den forenklede økonomiske forvaltning og anvendelsen af ordningen med enhedsomkostninger; bemærker, at visse medlemsstater af forvaltningsretlige årsager ikke kan anvende denne ordning og anser omkostningsniveauet for utilstrækkeligt i forhold til de faktiske udgifter; er bekymret over, at de nationale agenturer klager over en højere revisionsbyrde;

14.  mener, at de nationale agenturers resultater bør vurderes regelmæssigt og forbedres for at sikre, at EU-finansierede foranstaltninger giver resultat; anerkender, at deltagelsesfrekvens og deltageres og partneres erfaring bør være afgørende i denne henseende.

15.  støtter en øget effektivitet og bedre resultater gennem projekter i større målestok; mener imidlertid, at der skal være en balance mellem mindre og større grupper af ansøgere;

16.  beklager, at mindre organisationer ikke kan få adgang til Erasmus+ som følge af den store administrative byrde; mener, at der bør ske en forenkling af bureaukratiet og indberetningskravene;

17.  beklager, at de lange betalingsperioder for Erasmus+ påvirker mindre organisationers mulighed for at ansøge om støtte;

18.  mener, at frivilligt arbejde bør kunne indgå i selvfinansieringsandelen af projektbudgettet, da det vil gøre det nemmere for mindre organisationer at deltage;

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

10.11.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

27

2

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Jean Arthuis, Richard Ashworth, Reimer Böge, Lefteris Christoforou, Jean-Paul Denanot, Gérard Deprez, José Manuel Fernandes, Eider Gardiazabal Rubial, Jens Geier, Esteban González Pons, Monika Hohlmeier, Vladimír Maňka, Ernest Maragall, Clare Moody, Siegfried Mureşan, Liadh Ní Riada, Jan Olbrycht, Patricija Šulin, Indrek Tarand, Isabelle Thomas, Monika Vana, Daniele Viotti, Marco Zanni, Auke Zijlstra

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Andrey Novakov, Stanisław Ożóg, Nils Torvalds, Tomáš Zdechovský

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

John Stuart Agnew


UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (17.11.2016)

til Kultur- og Uddannelsesudvalget

om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af "Erasmus+": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af afgørelse nr. 1719/2006/EF, 1720/2006/EF og 1298/2006/EF

(2015/2327(INI))

Ordfører for udtalelse: Emilian Pavel

FORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Kultur- og Uddannelsesudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at arbejdsløsheden ifølge Eurostat stadig var på 10,1 % i juli 2016; der henviser til, at ungdomsarbejdsløsheden i hele EU er på 18,8 %;

B.  der henviser til, at resultaterne af undersøgelsen af virkningerne af Erasmus-programmet 2014(1) viser, at de, der har studeret eller taget uddannelse i udlandet, har to gange så mange chancer for at finde arbejde som dem, der mangler tilsvarende erfaring;

C.  der henviser til, at arbejdsløsheden for dem, der har studeret eller taget uddannelse i udlandet, er 23 % lavere fem år efter, at de har taget deres eksamen(2);

D.  der henviser til, at 85 % af de studerende under Erasmus studerer eller uddanner sig i udlandet for at øge deres beskæftigelsesegnethed i udlandet(3);

E.  der henviser til, at 64 % af arbejdsgiverne nu til dags mener, at international erfaring er vigtig for ansættelse sammenlignet med kun 37 % i 2006(4);

F.  der henviser til, at 64 % af arbejdsgiverne mener, at kandidater med en international baggrund får større fagligt ansvar(5);

G.  der henviser til, at en ud af tre Erasmus-praktikanter får tilbudt et job i den virksomhed, hvor de har haft deres praktikophold(6)

H.  der henviser til, at næsten 1 ud af 10 Erasmus-studerende, der har været i arbejde, har startet deres egen virksomhed, og at 3 ud af 4 har planer om det eller har udsigt til at kunne gøre det(7);

I.  der henviser til, at Erasmus+-programmet, der løber fra 2014 til 2020, har til formål at modernisere uddannelse og ungdomsarbejde over hele EU og er åbent for uddannelses-, ungdoms- og idrætsorganisationer fra alle sektorer tilknyttet livslang læring; der henviser til, at det vil skabe muligheder for over 4 millioner europæere til at studere, uddanne sig, få arbejdserfaring og udføre frivilligt arbejde i udlandet;

1.  mener, at programmet Erasmus+ spiller en afgørende rolle med hensyn til at fremme europæisk identitet og integration, solidaritet , inklusiv og bæredygtig vækst, kvalitetsbeskæftigelse, konkurrenceevne og mobilitet for unge arbejdstagere ved at yde et positiv bidrag til forbedring af uddannelsessystemerne, livslang læring, aktivt EU-medborgerskab og bedre beskæftigelsesperspektiver ved at give europæerne mulighed for at erhverve tværfaglige og overførbare sæt af personlige og professionelle færdigheder og kompetencer via studier, uddannelse, arbejdserfaring i udlandet og frivilligt arbejde samt ved at give den enkelte mulighed for at leve mere uafhængigt, få lettere ved at tilpasse sig og opnå personlig udvikling;

2.  mener, at Erasmus+ er en af de vigtigste søjler i bestræbelserne på at vænne den europæiske befolkning til livslang læring; opfordrer Kommissionen og de nationale agenturer til bedre at fremme relevansen af tværfaglige projekter, eftersom der skal lægges mere vægt på programmets dimension for livslang læring;

3.  minder om, at der i øjeblikket kun er 1 % af de unge i arbejdsrelaterede erhvervsuddannelse, herunder lærlinge, som deltager i en mobilitetsordning i løbet af deres uddannelse; påpeger, at det er væsentligt at skabe de rette betingelser for større lærlingemobilitet inden for EU, så lærlingene får de samme muligheder som de studerende på videregående uddannelser, og således nå målene med bekæmpelse af arbejdsløsheden, især ungdomsarbejdsløsheden; opfordrer medlemsstaterne til at sikre unge lærlinge bedre oplysninger om de muligheder, som er åbne for dem, og til at give mere støtte til læringscentre, der ønsker at deltage i Erasmus+-programmet, men også til at træffe ledsageforanstaltninger i forbindelse med grænseoverskridende mobilitetsordninger for at bistå lærlinge med indlogering og transport;

4.  understreger, at antallet af studieperioder, der er blevet gennemført i udlandet gennem Erasmus-ordningen, er vokset støt siden 2008 til trods for den økonomiske, finansielle og sociale krise; henleder opmærksomheden på den omstændighed, at antallet af praktikophold i udlandet i samme periode er steget eksponentielt; konkluderer, at unge øjensynligt betragter praktikophold som en glimrende mulighed for at forbedre deres beskæftigelsesegnethed; henstiller, at Kommissionen og de nationale agenturer, arrangører og institutioner tager denne udvikling til efterretning;

5.  beklager, at de voksende forskelle inden for og mellem visse medlemsstater og den høje ungdomsarbejdsløshed i EU gør adgangen til programmet vanskelig, eftersom de skaber barrierer for mobiliteten for ansøgere fra regioner med en lavere indtægt, der er blevet hårdere ramt af den økonomiske krise og nedskæringerne; erklærer, at Erasmus+-programmet og de erhvervsrettede uddannelser også skal være aktive i afsidesliggende områder og grænseregioner i EU; mener, at adgang og lige muligheder for indbyggere i disse regioner er et meget positivt skridt og et middel til at få bugt med ungdomsarbejdsløsheden og bidrage til den økonomiske genopretning;

6.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge deres bestræbelser på at forenkle procedurerne og nedbringe de tunge administrative byrder for studerende, institutioner og for værtsvirksomheder, der er involveret i Erasmus+-projekter, især dem, der ikke i tilstrækkelig grad udnytter denne mulighed, for at forbedre og lette processerne med lige adgang, registrering, validering og anerkendelse; fastholder, at oplysninger om dette program skal gives på alle officielle sprog i EU for at tilskynde til større deltagelse; opfordrer Kommissionen og de nationale agenturer til at standardisere adgangskriterierne med henblik på at sikre adgang for det størst mulige antal ansøgere; tilskynder de nationale agenturer til at gøre de budgetter, der er til rådighed for de enkelte prioriterede foranstaltninger og de enkelte sektorer, let tilgængelige efter hver ansøgningsrunde for at give ansøgerne mulighed for at planlægge deres fremtidige indsats strategisk samt til at offentliggøre resultaterne af projektudvælgelsen og budgetposterne, så der kan foretages en passende overvågning af programmet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at store institutioner ikke foretrækkes frem for små, mindre veletablerede institutioner i forbindelse med ansøgere til programmer;

7.  udtrykker fortsat bekymring over, at unge og den brede offentlighed først og fremmest opfatter Erasmus+ som et program for studerende på videregående uddannelser; anbefaler derfor, at der på europæisk, nationalt og regionalt niveau lægges større vægt på at styrke profilen for de forskellige områder, som folk kan ansøge om, herunder undervisning på skoleniveau, videregående uddannelsesniveau, internationalt videregående uddannelsesniveau, erhvervsuddannelsesniveau, voksenuddannelsesniveau, ungdom og sport og frivilligt arbejde, samt til at fremhæve muligheden for tværfaglige projekter, især ved hjælp af oplysningskampagner og reklamearbejde til gavn for indholdet af alle programmer;

8.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne, herunder EU’s agenturer, såsom Cedefop, til at forbedre kvaliteten, tilgængeligheden og den lige adgang til VET-mobilitetsprogrammerne, så de giver merværdi for alle deltagere, hvad angår kvalifikationer, anerkendelse og indhold, og til at sikre, at der indføres kvalitetsstandarder for lærlingeprogrammer;

9.  bemærker forskellene mellem medlemsstaterne med hensyn til adgangskriterier for Erasmus+-programmet; insisterer på, at Kommissionen sikrer, at programmets regler anvendes på en harmoniseret måde i de nationale agenturer, idet de fælles kvalitetsstandarder og proceduremæssig praksis respekteres, og at man således sikrer den indre og ydre sammenhæng i Erasmus+ og fastslår dets position som et virkeligt europæisk program; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at udvikle europæiske gennemførelsesretningslinjer for Erasmus+-programmet til de nationale agenturer; tilskynder de nationale agenturer, som skal være en integreret del af overvågningsprocessen, til også at fokusere på at oprette et forum for en konstruktiv dialog mellem myndighederne med ansvar for uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik i de enkelte medlemsstater; tilskynder kraftigt til en bedre koordination mellem agenturerne for at sammenkoble projekter, der arbejder med samme emner;

10.  påpeger, at Erasmus+ er et vigtigt instrument til forbedring af kvaliteten af de erhvervsrettede uddannelser i hele EU; påpeger den kendsgerning, at inklusiv erhvervsrettet uddannelse (VET) og mobilitet i forbindelse hermed spille en afgørende økonomisk og social rolle i Europa i et arbejdsmarked under hurtig forandring som et middel til at give unge og voksne de nødvendige færdigheder til at gå fra uddannelse til arbejde; understreger, at erhvervsrettet uddannelse (VET) og mobilitet i forbindelse hermed bør fremme lige muligheder, ikke-forskelsbehandling og social inklusion for alle borgere, herunder kvinder, som er underrepræsenterede inden for VET, og folk i vanskelige situationer, herunder romaer, arbejdsløse unge, mennesker med handicap, mennesker, der bor i afsides beliggende områder og områder i den yderste periferi, og migranter; foreslår, at der også sættes fokus på støttemodtagere med lave kvalifikationer med henblik på at øge deres deltagelse og dermed forbedre programmernes rækkevidde;

11.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til øge de erhvervsrettede uddannelsesmuligheder i udlandet og til at bringe den erhvervsrettede uddannelse i stilling som et indlysende valg med henblik på at finde et job og starte på en lovende karriere og at gøre den tilgængelig for alle borgere af alle aldre og til at tilvejebringe passende finansiering, eftersom de midler, der er afsat til de erhvervsrettede uddannelser, ikke står i forhold til(8) antallet af potentielle ansøgere til mobilitetsprogrammerne; går stærkt ind for effektiv fremme af og tilskyndelse til VET-mobilitet blandt kvinder og mener, at medlemsstaterne bør opstille ambitiøse mål på dette område, og at fremskridtene i den forbindelse bør overvåges nøje;

12.  understreger, at der foregår en omdefinering af job og kvalifikationer, især på grund af den aktuelle overgang til en mere digitaliseret økonomi, hvor der opstår nye erhvervsbehov, og fremtidsorienterede sektorer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at Erasmus+-programmet afspejler denne realitet;

13.  opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at revidere niveauet for den økonomiske støtte, såsom engangsudbetalinger af rejsepenge og dagpenge for at sikre, at de stemmer overens med de reelle leveomkostninger, og for at undgå gældssætning på grund af en uddannelsesperiode og dermed hjælpe med at forebygge forskelsbehandling og svigt af personer med få økonomiske midler og/eller særlige behov;

14.  fremhæver betydningen af et klart læringsmål og specifikke jobbeskrivelser for Erasmus+- arbejdserfaringer i udlandet for studerende på erhvervsuddannelser, praktikanter, lærlinge og frivillige; understreger, at forberedelsen af kandidaterne forud for deres internationale erfaringer udgør en integreret del af projektet og skal omfatte erhvervsvejledning, sprogundervisning samt kurser i social og kulturel integration, herunder tværkulturel kommunikation, der kan fremme folks deltagelse i samfundet og forbedre deres arbejds- og levevilkår; tager hensyn til flersprogethedens betydning med hensyn til at øge de unges beskæftigelsesegnethed, mener, at der bør gøres en større indsats for at fremme og understøtte flersprogetheden i Erasmus+-programmet; glæder sig over, at kendskab til udenlandske sprog hos deltagere i Erasmus+-projekter vil blive fremmet, herunder kendskab til nabolandes sprog, som kan øge mobilitet og beskæftigelsesegnethed på det grænseoverskridende arbejdsmarked; mener, at der i samarbejde med uddannelsesinstitutioner og værtsvirksomheder kan afholdes sprogkurser for tilrejsende mobilitetsdeltagere, der er tilpasset deres uddannelsesområde eller praktikområde;

15.  anerkender, at et primært mål for Erasmus+ under hensyntagen til den høje ungdomsarbejdsløshed i visse medlemsstater er at forberede de unge til beskæftigelse; lægger samtidig særlig vægt på nødvendigheden af at bevare status for aktiviteter uden for skolen, faglig uddannelse og studier inden for rammerne af Erasmus+-programmet;

16.  understreger, at Erasmus og Leonardo tidligere hovedsagelig var rettet mod unge med et højere uddannelsesniveau og med bedre muligheder for at få adgang til arbejdsmarkedet og ikke nåede ud til de mest udsatte grupper; henviser til EU’s mål med at reducere skolefrafald og fattigdom; understreger, at medlemsstaterne ved gennemførelse af Erasmus+-programmet i høj grad bør rette opmærksomheden mod elever, der forlader skolen tidligt, idet de udgør en højrisikogruppe for fattigdom og arbejdsløshed; understreger, at programmer for elever, der forlader skolen tidligt, ikke kan være erhvervsuddannelses- eller udvekslingsprogrammer af almindelig standard, men at de bør fokusere på disse elevers specifikke behov, på let adgang og ukompliceret finansiering samt gunstige miljøer for uformel og ikke-formel læring;

17.  minder Kommissionen om, at mennesker med handicap såsom hørehæmmede har særlige behov og derfor behøver passende finansiering og hensigtsmæssig støtte som f.eks. tegnsprogstolke og adgang til mere omfattende oplysninger og et rimeligt stipendium, så de har mulighed for at deltage i Erasmus+-programmet; opfordrer Kommissionen til at fortsætte sit arbejde med at indføre yderligere foranstaltninger med henblik på at give handicappede uhindret og lige adgang til alle stipendieprogrammer inden for rammerne af Erasmus+; finder det om nødvendigt umagen værd inden for de nationale agenturer at udpege såkaldte coaches, skal bruges til at rådgive om den bedst mulige anvendelse af midlerne;

18.  mener, at der er plads til forbedringer med hensyn til fremme af ungdomsarbejde, kunstneriske og kulturelle aktiviteter, deltagelse i det politiske liv, voksenuddannelse og massesport;

19.  opfordrer Kommissionen til at fremlægge og medlemsstaterne til at godkende kvalitetsrammer for lærlingeuddannelser og et forslag om øget mobilitet for lærlinge for at sikre et sæt rettigheder for lærlinge, praktikanter og VET-elever med henblik på at sikre, at de er beskyttet på passende måde, og at disse mobilitetsprogrammer aldrig gør det ud for standardmæssige ansættelseskontrakter; efterlyser aflønnede praktikophold af høj kvalitet og anmoder om, at medlemsstaterne indberetter situationer, hvor betingelserne vedrørende Erasmus+-deltageres opgaver eller rettigheder ikke overholdes;

20.  opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at arbejde for at skabe et stærkere samarbejde mellem læreanstalter og vigtige interessenter (lokale/regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter, den private sektor, ungdomsrepræsentanter, erhvervsuddannelsesinstitutioner, forskningsinstitutioner og civilsamfundsorganisationer) med henblik på, at uddannelsessystemerne og erhvervsuddannelsessystemerne bedre kan imødekomme det virkelige arbejdsmarkeds behov og med henblik på at garantere, at dette samarbejde afspejles i Erasmus+; mener, at aktiv inddragelse af deltagerne i Erasmus+ og alle interesserede parter i udformningen, tilrettelæggelsen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af programmet vil sikre dets levedygtighed, succes og merværdi;

21.  slår til lyd for mere fremme af mobilitetsprogrammer for avancerede niveauer af højere uddannelse for at sikre mobiliteten mellem de europæiske forskningscentre og yderligere udvikle målet med at gøre europæiske universiteter internationale;

22.  slår kraftigt til lyd for mere gennemsigtighed i evalueringen af ansøgningerne og i den kvalitative feedback til alle ansøgere; opfordrer Kommissionen til at sikre et effektivt feedback-system, således at de studerende under programmet kan rapportere tilbage til Kommissionen om eventuelle uregelmæssigheder, som de måtte konstatere med hensyn til gennemførelsen af Erasmus+-programmet; opfordrer yderligere Kommissionen til at forbedre og øge informationsstrømmen mellem de europæiske institutioner, der er ansvarlige for gennemførelsen af programmet, og de nationale organer; opfordrer de nationale agenturer og Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur til med henblik på at forbedre gennemførelsen af programmet at tilbyde uddannelsesmuligheder for personer, der foretager evaluering, afholde regelmæssige møder med deltagere i Erasmus+ og arrangere besøg til projekter;

23.  understreger, at der på grund af den europæiske referenceramme for kvalifikationer (2008/C 111/01) er sket klare forbedringer med hensyn til ordningerne for anerkendelse og godkendelse af eksamensbeviser, merit, erhvervsuddannelsesbeviser og godkendelse af kvalifikationer på uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet, men bemærker, at der fortsat findes problemer; understreger vigtigheden af at sikre, at kompetencer og færdigheder, der udvikles gennem internationale mobilitetserfaringer i en hvilken som helst sammenhæng - formelt læringsmiljø, praktikophold i virksomheder eller frivilligt arbejde og ungdomsaktiviteter - på behørig vis dokumenteres, valideres og gøres sammenlignelige i hjemlandets system; opfordrer Kommissionen til at reformere og arbejde på at styrke den europæiske referenceramme for kvalifikationer, så den går fra i dag at være en henstilling til at blive et stærkere instrument, således at den frie bevægelighed styrkes; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til systematisk at anvende og yderligere udvikle de eksisterende europæiske instrumenter, såsom Europass, Ungdomspasset og ECVET; tilskynder til, at der udvikles fælles VET-kvalifikationer, der kan sikre international anerkendelse af kvalifikationer, opfordrer medlemsstaterne til fuldstændig og rettidig gennemførelse af Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikke-formel og uformel læring,

24.  påpeger, at volontøraktiviteter er et udtryk for solidaritet, frihed og ansvar, der bidrager til at styrke aktivt medborgerskab og til personlig udvikling; mener, at frivilligt arbejde er et væsentligt redskab for social inklusion og samhørighed ligesom uddannelse, erhvervsuddannelse og interkulturel dialog, idet de yder et vigtigt bidrag til udbredelsen af europæiske værdier; mener, at den europæiske volontørtjeneste (EVS) bør anerkendes for sin rolle med hensyn til at fremme udvikling af færdigheder og kompetencer, der kan lette EVS-deltageres adgang til arbejdsmarkedet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre anstændige arbejdsvilkår for frivillige og overvåge, at de kontrakter, som de frivillige arbejder under, respekteres fuldt ud; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at deltagere i den europæiske volontørtjeneste aldrig betragtes eller bruges som en arbejdskraftserstatning;

25.  understreger, at ikke-formel voksenuddannelse og -læring fremmer grundlæggende kompetencer og bløde kompetencer såsom sociale og civile kompetencer, som er relevante for arbejdsmarkedet, samt trivsel i arbejdet og en god balance mellem arbejds- og privatliv; påpeger, at ikke-formel voksenuddannelse og -læring spiller en afgørende rolle i at nå ud til de ugunstigt stillede grupper i samfundet og bistå dem med at udvikle kompetencer, der hjælper dem til at komme ind på arbejdsmarkedet og finde et holdbart kvalitetsjob eller forbedre deres beskæftigelsessituation samt bidrage til et mere demokratisk Europa;

26.  bemærker de nye samfundsmæssige udfordringer og jobindholdet, der er under konstant udvikling; minder om, at Erasmus+-programmet også forbereder unge til arbejdslivet, og mener, at der specielt bør fokuseres på et skifte fra deciderede arbejdskompetencer til bløde kompetencer, idet der lægges vægt på at fremme erhvervelse af tværfaglige og overførbare færdigheder og kompetencer såsom iværksættervirksomhed, IKT-færdigheder, kreativ tænkning, problemløsning og innovationsånd, selvtillid, tilpasningsevne, teambuilding, projektforvaltning, risikovurdering og risikotagning samt sociale kompetencer og medborgerkompetencer, som er af stor relevans for arbejdsmarkedet; mener, at dette også bør omfatte trivsel på arbejdspladsen, en god balance mellem arbejds- og privatliv og integration af mennesker i sårbare situationer på arbejdsmarkedet og i samfundet;

27.  tager hensyn til flersprogethedens betydning for at øge de unges beskæftigelsesegnethed(9); mener, at der bør gøres en større indsats for at fremme og understøtte flersprogetheden i Erasmus+-programmet;

28.  understreger nødvendigheden af enten finansielt eller ved hjælp af skatteincitamenter at støtte de SMV’er, der tilbyder erhvervsuddannelse under Erasmus+-programmet;

29.  mener, at kvalitetsmåling bør være ligeså vigtigt som kvantitetsmåling; slår til lyd for, at der arbejdes på førstnævnte i forbindelse med Erasmus+;

30.  understreger nødvendigheden af at øge opmærksomheden på Erasmus+-instrumentet som et middel til at forbedre en persons egne kompetencer og tilføje endnu en dimension, der bør sikre den rette tilgang til dette instrument med henblik på at garantere dets effektivitet og fjerne risikoen for, at det blot bliver en livserfaring;

31.  støtter større mobilitet inden for uddannelse og lærlingeprogrammer og praktikperioder under ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativprogrammerne med henblik på at forsøge at afhjælpe den høje ungdomsarbejdsløshed og de geografiske ubalancer inden for Den Europæiske Union;

32.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde og tilgængeliggøre opdaterede statistikker over og gennemføre opfølgende undersøgelser af Erasmus+, især udnyttelsesgraden blandt unge opdelt efter regioner og køn, og programmets virkninger på beskæftigelsesegnetheden samt typen og graden af beskæftigelse, samt hvilke virkninger det har haft for lønningerne, og hvordan det eventuelt kan forbedres; opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvorfor nogle lande ansøger om mere VET-mobilitet, hvor kønsforskellene er størst og årsagerne til disse forskelle, eller hvor der findes flest ansøgere med handicap, og til at udarbejde en plan for, hvordan de øvrige lande i højere grad kan inddrages; opfordrer derfor alle nationale agenturer i medlemsstaterne til at arbejde tæt sammen om udvekslingen af oplysninger og statistikker; fastholder, at resultaterne af undersøgelserne og statistikkerne bør inkluderes og tages med i betragtning under den næste midtvejsrevision af Erasmus+;

33.  minder om, at Erasmus+-instrumentet i en tid, hvor EU’s grundlæggende værdier er i en særlig krise, kan give en grundlæggende mulighed for at fremme integration, forståelse og solidaritet blandt unge; opfordrer derfor til, at integration af unge fremmes ved hjælp af bevidsthed om forskellige kulturer og traditioner samt deres gensidige og nødvendige respekt;

34.  foreslår, at Kommissionen bevarer iværksætteruddannelse som et af målene for et fremtidigt Erasmus+-program i den næste finansieringsperiode (efter 2020), herunder mobilitet, og medtager følgende elementer som en del af programmet:

i)  omhyggelig vurdering af virkningen af eksisterende foranstaltninger, der fremmer iværksætterånd via uddannelse, og eventuelt tilpasse dem, samtidig med at der rettes særlig opmærksomhed mod virkningerne på underrepræsenterede og ugunstigt stillede grupper

ii)  fremme af bedre defineret læringsindhold og -redskaber til formel og ikke-formel uddannelse for alle studerende – både teoretiske og praktiske moduler såsom iværksætterprojekter for studerende

iii)  fremme af partnerskaber mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder, nonprofitorganisationer og ikke-formelle uddannelsesudbydere med henblik på at udvikle hensigtsmæssige kurser og give studerende praktisk erfaring og praktiske modeller

iv)  udvikling af færdigheder inden for områderne iværksætterprocesser, finansforståelse, IKT-færdigheder, kreativ tænkning, problemløsning og innovationsånd, selvtillid, tilpasningsevne, teambuilding, projektforvaltning, risikovurdering og risikotagning samt specifikke erhvervskompetencer og erhvervsmæssig viden;

v)  fremhævelse af ikke-formel og uformel læring som et privilegeret miljø til erhvervelse af iværksætterkompetencer;

35.  tilskynder medlemsstaterne til i at deltage mere i Erasmusprogrammet for unge iværksættere og til yderligere at reklamere for dette blandt unge, som ønsker at deltage i erhvervsprojekter for at indsamle erfaringer fra udlandet og erhverve nye færdigheder, som vil hjælpe dem med en vellykket gennemførelse af deres erhvervsprojekter;

36.  tilskynder kraftigt til ”peer to peer”-læring som opfølgning af studier, praktik og arbejdserfaring i udlandet for at øge virkningerne af Erasmus+ på lokalsamfundene; understreger, at udveksling af god praksis er afgørende for forbedring af kvaliteten af projekterne under Erasmus+; glæder sig over Erasmus+-platformen for udbredelse af projektresultater og slår til lyd for en ihærdigere tilgang til deling af god praksis og international udveksling af synspunkter for nationale agenturer, partnere og studerende under programmet; opfordrer Kommissionen til at yde støtte til programmets ansøgere til at finde internationale partnere ved at udvikle brugervenlige platforme, der samler offentlige oplysninger om de forskellige deltagere i programmet og deres projekter;

37.  opfordrer Kommissionen til at optimere effektiviteten og brugervenligheden af IT-redskaber som f.eks. Mobility Tool eller andre IT-supportplatforme såsom Electronic Platform for Adult Learning in Europe (EPALE), for at sikre, at programmets deltagere får mest muligt ud af deres erfaringer, samt for at fremme samarbejdet på tværs af grænserne og udveksling af bedste praksis;

38.  opfordrer Kommissionen til at forbedre programvejledningen og gøre den mere brugervenlig og forståelig samt til at udvikle specifikke informationsbrochurer om de enkelte nøgleaktioner; opfordrer Kommissionen til at lette ansøgningsprocessen for administrative byrder;

39.  støtter udviklingen af læringsinstitutioner for voksne, der tilbyder løbende faglig udvikling og mobilitetsmuligheder for lærere, skoleledere, undervisere og andet uddannelsespersonale; tilskynder til udvikling af færdigheder og kompetencer, især i effektiv brug af IKT i voksenundervisning, for at opnå bedre læringsresultater; understreger betydningen af udveksling af bedste praksis;

40.  glæder sig over udviklingen af pilotprojekter, såsom ”en europæisk ramme for lærlingemobilitet: udvikling af et EU-medborgerskab og færdigheder gennem ungdomsintegration på arbejdsmarkedet”, som tager sigte på at gennemføre omkostningseffektiv grænseoverskridende mobilitet for lærlinge imellem erhvervsuddannelsesinstitutioner, virksomheder og/eller andre relevante organisationer, såvel som formel anerkendelse og validering af læringsresultater og understøttelse af den gensidige anerkendelse af eksamensbeviser, og ”Ungdomsmobilitet inden for erhvervsuddannelse — bedre ungdomsmobilitet” med sigte på at forbedre unges mobilitet inden for erhvervsuddannelse; opfordrer Kommissionen til at sikre en effektiv gennemførelse af de to pilotprojekter og deres integration på lang sigt i Erasmus+-programmet;

41.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en øget og mere langsigtet strukturel støtte til europæiske civilsamfundsorganisationer på området for uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og sport ved i praksis at stille stipendier til rådighed, eftersom det er de organisationer, der giver læringsmuligheder og plads til, at EU’s borgere og indbyggere kan deltage i udvikling og gennemførelse af europæiske politikker;

42.  opfordrer Kommissionen til at overveje en passende løsning på europæisk niveau på situationen for NGO’er, der har hjemsted i Bruxelles og ansøger om finansiering i belgiske nationale agenturer;

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

8.11.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

48

3

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Laura Agea, Guillaume Balas, Brando Benifei, Vilija Blinkevičiūtė, Enrique Calvet Chambon, David Casa, Ole Christensen, Martina Dlabajová, Lampros Fountoulis, Arne Gericke, Marian Harkin, Danuta Jazłowiecka, Agnes Jongerius, Rina Ronja Kari, Jan Keller, Ádám Kósa, Jean Lambert, Patrick Le Hyaric, Jeroen Lenaers, Verónica Lope Fontagné, Javi López, Morten Løkkegaard, Thomas Mann, Dominique Martin, Anthea McIntyre, Joëlle Mélin, Elisabeth Morin-Chartier, Emilian Pavel, João Pimenta Lopes, Georgi Pirinski, Terry Reintke, Sofia Ribeiro, Maria João Rodrigues, Claude Rolin, Anne Sander, Sven Schulze, Siôn Simon, Jutta Steinruck, Yana Toom, Renate Weber, Tatjana Ždanoka, Jana Žitňanská

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Daniela Aiuto, Georges Bach, Amjad Bashir, Sergio Gutiérrez Prieto, Csaba Sógor, Helga Stevens, Neoklis Sylikiotis, Tom Vandenkendelaere, Flavio Zanonato

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

David Coburn

(1)

http://ec.europa.eu/dgs/education_culture/repository/education/library/study/2014/erasmus-impact_en.pdf

(2)

http://ec.europa.eu/dgs/education_culture/repository/education/library/study/2014/erasmus-impact_en.pdf

(3)

http://ec.europa.eu/dgs/education_culture/repository/education/library/study/2014/erasmus-impact_en.pdf

(4)

http://ec.europa.eu/dgs/education_culture/repository/education/library/study/2014/erasmus-impact_en.pdf

(5)

http://ec.europa.eu/dgs/education_culture/repository/education/library/study/2014/erasmus-impact_en.pdf

(6)

http://ec.europa.eu/dgs/education_culture/repository/education/library/study/2014/erasmus-impact_en.pdf

(7)

http://ec.europa.eu/dgs/education_culture/repository/education/library/study/2014/erasmus-impact_en.pdf

(8)

Ifølge Kommissionen var antallet af godkendte ansøgninger om VET-mobilitet under Erasmus+ i 2016 på 42% som følge af manglende finansiering. Situationen er blevet forværret i tidens løb, i 2014 blev 54% af ansøgningerne godkendt og i 2015 var det 48%. Selv om den til rådighed værende finasiering er vokset lidt i tidens løb, er efterspørgslen steget meget hurtigere, men de begrænsede midler under Erasmus+ giver ikke mulighed for, at finansieringen kan holde trit med efterspørgslen.

(9)

Det Fælles Forskningscenters videnskabelige og politiske rapport om sprog og beskæftigelsesegnethed, 2015.


RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

5.12.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

21

0

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Isabella Adinolfi, Dominique Bilde, Andrea Bocskor, Nikolaos Chountis, Silvia Costa, Mircea Diaconu, Angel Dzhambazki, María Teresa Giménez Barbat, Petra Kammerevert, Andrew Lewer, Svetoslav Hristov Malinov, Stefano Maullu, Luigi Morgano, Momchil Nekov, Michaela Šojdrová, Helga Trüpel, Sabine Verheyen, Bogdan Brunon Wenta, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Milan Zver, Krystyna Łybacka

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Dietmar Köster, Ernest Maragall, Liliana Rodrigues

Juridisk meddelelse