Procedure : 2016/2095(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0391/2016

Indgivne tekster :

A8-0391/2016

Forhandlinger :

PV 19/01/2017 - 3
CRE 19/01/2017 - 3

Afstemninger :

PV 19/01/2017 - 7.10
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0010

BETÆNKNING     
PDF 543kWORD 90k
20.12.2016
PE 589.146v01-00 A8-0391/2016

om en europæisk søjle for sociale rettigheder

(2016/2095(INI))

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

Ordfører: Maria João Rodrigues

ERRATA/ADDENDA
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 MINDRETALSUDTALELSE
 UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling
 RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om en europæisk søjle for sociale rettigheder

(2016/2095(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om den Europæiske Union (TEU), traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til artikel 9 i TEUF, der forpligter EU til at fremme et højt beskæftigelsesniveau, sikre passende social beskyttelse, bekæmpe social udstødelse og sikre et højt niveau for uddannelse, erhvervsuddannelse og beskyttelse af menneskers sundhed,

–  der henviser til artikel 151-156 i TEUF,

–  der henviser til Schumanerklæringen af 9. maj 1950, der opfordrede til "lige forbedrede levebetingelser for arbejdskraften",

–  der henviser til den europæiske socialpagt, tillægsprotokollen hertil og den ændrede version heraf, der trådte i kraft den 1. juli 1999, særlig afsnit I, afsnit II og artikel 2, 4, 16 og 27 i sidstnævnte om retten til lige muligheder og ligebehandling for arbejdere med familiemæssige forpligtelser,

–  der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention,

–  der henviser til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, der blev ratificeret af EU i 2010,

–  der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder, der trådte i kraft i 1990,

–  der henviser til fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder, som blev vedtaget den 9. december 1989,

–  der henviser til målene for bæredygtig udvikling for 2030, der blev vedtaget af FN i 2015, og gælder for hele verden, inklusive EU,

–  der henviser til Rådets direktiv 2010/18/EU af 8. marts 2010 om iværksættelse af den reviderede rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af BUSINESSEUROPE, UEAPME, CEEP og EFS, og om ophævelse af direktiv 96/34/EF(1),

der henviser til konventioner og henstillinger fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO),

–  der henviser til Europarådets europæiske kodeks for social sikring med tilhørende protokol, som er et centralt europæisk instrument til minimumsharmonisering af sociale sikringsordninger, idet den opstiller minimumsnormer og giver de kontraherende parter tilladelse til at overskride disse normer,

–  der henviser til den uafhængige eksperts rapport om fremme og beskyttelse af de ældres menneskerettigheder,

–  der henviser til den eksisterende EU-lovgivning, mekanismer for politisk koordinering og finansielle instrumenter inden for beskæftigelse, social politik, økonomisk og monetær politik, det indre marked, den frie bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital, Den Europæiske Socialfond og økonomisk, social og territorial samhørighed,

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 25.-26. marts 2010 og 17. juni 2010 og til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen "Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2010)2020)),

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 14. december 2007, der støtter de fælles principper for flexicurity og anerkender vigtigheden af en robust, integreret og afbalanceret tilgang til de centrale udfordringer vedrørende moderniseringen af arbejdsmarkederne,

–  der henviser til Kommissionens henstillinger og konklusioner om integration af romaer,

–  der henviser til Kommissionens henstilling af 3. oktober 2008 om aktiv integration af mennesker, som er udstødt fra arbejdsmarkedet (2008/867/EF),

–  der henviser til Kommissionens henstilling "Investering i børn: Hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte",

–  der henviser til Rådets konklusioner af 7. december 2015 om "Fremme af den sociale økonomi som en nøglefaktor for den økonomiske og sociale udvikling i Europa",

–  der henviser til direktivet om ligebehandling på beskæftigelsesområdet(2),

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktivet om barselsorlov (COM(2008)0637),

–  der henviser til direktivet om den skriftlige erklæring(3),

–  der henviser til direktivet vedrørende tidsbegrænset ansættelse(4),

–  der henviser til direktiv 2008/104/EF om vikararbejde,(5)

–  der henviser til direktivet vedrørende deltidsarbejde(6),

–  der henviser til direktivet om racelighed(7),

–  der henviser til de politiske retningslinjer for Kommissionen med titlen "En ny start for Europa: Min dagsorden for job, vækst, retfærdighed og demokratisk forandring", som blev fremlagt af Jean-Claude Juncker den 15. juli 2014,

–  der henviser til rapport af 22. juni 2015 om fuldførelse af Europas Økonomiske og Monetære Union ("de fem formænds rapport"),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. marts 2016 med titlen "Igangsættelse af en offentlig høring om den europæiske søjle for sociale rettigheder" (COM(2016)0127) og de tilhørende bilag,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juni 2016 med titlen ”En europæisk dagsorden for den kollaborative økonomi" (COM(2016)0356),

–  der henviser til Kommissionens meddelelser om integration af romaer (COM(2010)0133, COM(2011)0173, COM(2012)0226, COM(2013)0454, COM(2015)0299, COM(2016)424),

–  der henviser til Kommissionens henstilling af 3. oktober 2008 om aktiv integration af mennesker, som er udstødt fra arbejdsmarkedet (2008/867/EF),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. oktober 2016 med titlen "Ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet efter tre år" (COM(2016)0646),

–  der henviser til Kommissionens betænkning om anvendelsen af direktiv 2008/104/EF om vikararbejde af 21. marts 2014,

–  der henviser til EØSU's udtalelse SOC 520 fra september 2015 om "principper for effektive og pålidelige socialsikringssystemer",

–  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2016 om de strategiske prioriteringer for Kommissionens arbejdsprogram for 2017(8),

–  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2013 med henstillinger til Kommissionen om information og høring af arbejdstagere, foregribelse og styring af omstruktureringer(9),

–  der henviser til sin beslutning af 20. maj 2015 om barselsorlov(10),

–  der henviser til sin beslutning af 16. januar 2014 om en EU-strategi for hjemløshed(11),

–  der henviser til sin beslutning af 9. juni 2015 om EU’s strategi for ligestilling mellem kønnene efter 2015(12),

–  der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2015 om anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv(13),

–  der henviser til Kommissionens strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene 2016-2019,

–  der henviser til den europæiske ligestillingspagt (2011-2020),

–  der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2015 om begrænsning af uligheder med særligt fokus på børnefattigdom(14),

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2015 om EU-strategirammen for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2014-2020(15),

–  der henviser til sin beslutning af 14. april 2016 om opfyldelse af målet med hensyn til fattigdomsbekæmpelse på baggrund af de stigende udgifter for husholdningerne(16),

–  der henviser til sin beslutning af 7. juli 2016 om gennemførelse af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap med særligt henblik på de afsluttende bemærkninger fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap(17),

–  der henviser til sin beslutning af 14. september 2016 om social dumping i Den Europæiske Union(18),

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2016 om skabelse af arbejdsmarkedsvilkår, som er mere fordelagtige for at skabe balance mellem arbejds- og privatliv(19),

–  der henviser til sin beslutning af 5. oktober 2016 om behovet for en europæisk genindustrialiseringspolitik i lyset af de nylige tilfælde med Caterpillar og Alstom(20),

–  der henviser til sin beslutning af 10. september 2015 om skabelse af et konkurrencedygtigt EU-arbejdsmarked for det 21. århundrede: at matche færdigheder og kvalifikationer med efterspørgsel og jobmuligheder som en måde at komme ud af krisen på(21),

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2016 om politikker for kompetenceudvikling til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed(22),

–  der henviser til sin beslutning af 20. november 2012 om en social investeringspagt – som svar på krisen(23) og til Kommissionens sociale investeringspakke af 20. februar 2013, inklusive Kommissionens henstilling ″Investering i børn: Hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte",

–  der henviser til sine beslutning om romaer(24),

–  der henviser til Eurofounds ″European Industrial Relation Dictionary″ (ordbog over europæiske erhvervsforbindelser),

–  der henviser til Eurofounds rapport fra 2014 om "Lønninger i Europa i det 21. århundrede"(25),

–  der henviser til Eurofounds rapport fra 2014 om "Adgang til sundhedsydelser i krisetider"(26),

–  der henviser til Eurofounds rapport fra 2015 om "Adgang til sociale ydelser – reduktion af manglende udnyttelse"(27),

–  der henviser til Eurofounds rapport fra 2015 om "Nye beskæftigelsesformer"(28),

–  der henviser til Eurofounds rapport fra 2015 om "Dårlige boligforhold i Europa: Omkostninger og konsekvenser"(29),

–  der henviser til Eurofounds sjette europæiske undersøgelse af arbejdsvilkårene 2016 – sammenfattende rapport,

–  der henviser til ILO's undersøgelse fra 2016 om at opbygge en social søjle for europæisk konvergens,

–  der henviser til det arbejde, der udføres af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA), og navnlig til dets undersøgelser af migranter og mindretal og rapporter om alvorlig udnyttelse af arbejdskraften, ordninger til beskyttelse af børn og handicappedes ret til uafhængighed,

–  der henviser til Domstolens dom i sag C-266/14 om tilrettelæggelse af arbejdstiden for arbejdstagere, der ikke har et fast eller sædvanligt arbejdssted,

–  der henviser til Domstolens dom i de forenede sager C 8/15 P til C 10/15 P (Ledra Advertising og andre) af 20. september 2016, der styrker borgernes grundlæggende rettigheder i forhold til Kommissionen og Den Europæiske Centralbank, i forbindelse med vedtagelsen af aftalememorandum på vegne af den europæiske stabilitetsmekanisme,

–  der henviser til fælles analyser fra arbejdsmarkedets parter i Europa, BusinessEurope, CEEP, ETUC og UEAPME fra oktober 2007 med titlen "Key Challenges facing European Labour Markets" og fra juli 2015 med titlen "In-depth employment analysis by the European social partners",

–  der henviser til den fælles holdning til den europæiske søjle for sociale rettigheder fra Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Social Beskyttelse og vedtaget af Rådet den [15.] oktober 2016,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0391/2016),

A.  der henviser til, at EU må reagere hurtigt og synligt på den stigende frustration og bekymring blandt mange borgere over usikre livsudsigter, arbejdsløshed, stigende uligheder og mangel på muligheder, navnlig for unge; der henviser til, at den offentlige høring om den europæiske søjle for sociale rettigheder, som Kommissionen gennemførte i december 2016, har udviklet sig til grundige overvejelser over de eksisterende sociale bestemmelser og en bred debat blandt arbejdsmarkedets parter, nationale regeringer og parlamenter, civilsamfundet og EU's institutioner om fremtiden for og strukturen af en fremtidssikret europæisk social model; der henviser til, at denne debat kan bidrage til at gøre opmærksom på EU's grundlæggende værdier, og det forhold, at EU, hvis man sammenligner på verdensplan, er kendetegnet ved avancerede arbejdsstandarder, sociale standarder og sociale sikringssystemer; der henviser til, at debatten om den europæiske søjle for sociale rettigheder og de nødvendige foranstaltninger, der skal træffes i opfølgningen heraf, også kan bidrage til at give det europæiske projekt et stærkere fundament og forbedre borgernes følelse af ejerskab i forhold til den europæiske integrationsproces;

B.  der henviser til, at Den Europæiske Union har behov for yderligere at udvikle en europæisk social model, der er indbygget i en social markedsøkonomi, styrker individer, giver bæredygtig velstand og høj produktivitet, og bygger på solidaritet, social retfærdighed, lige muligheder, en retfærdig fordeling af rigdom, solidaritet mellem generationerne, retsstatsprincippet, ikke-forskelsbehandling, ligestilling mellem kønnene, et offentligt uddannelsessystem af høj kvalitet, beskæftigelse af høj kvalitet, langsigtet bæredygtig vækst i overensstemmelse med de globale mål for bæredygtig udvikling – en model, der reelt er rettet mod fuld beskæftigelse, sikrer tilstrækkelig og universel social beskyttelse for alle, bekæmper økonomisk ulighed, styrker mennesker i sårbare situationer, bekæmper fattigdom og social udstødelse, fremmer deltagelse i det civile og politiske liv og forbedrer levestandarden for alle borgere og opfylder de mål og rettigheder, der er fastsat i EU's traktater, chartret om grundlæggende rettigheder og den europæiske socialpagt;

C.  der henviser til, at Kommissionen har forpligtet sig til at opnå en "social AAA-rating" for EU og i foråret 2017 forventes at fremlægge et forslag om en europæisk søjle for sociale rettigheder, der vil fremme velfungerende og rummelige arbejdsmarkeder og velfærdssystemer i de deltagende medlemsstater og fungere som en rettesnor for fornyet opadgående konvergens ved (i) at ajourføre eksisterende EU-lovgivning, (ii) at forbedre EU's ramme for samordning af den økonomiske politik og socialpolitikken, bl.a. gennem social benchmarking af nationale reformbestræbelser uden at oprette ineffektive parallelle strukturer og (iii) sikre relevant finansiel støtte på nationalt og europæisk plan; der henviser til, at Europa-Parlamentet, der vælges direkte af borgerne i Europa, har et grundlæggende ansvar for og skal spille en rolle i definitionen og indførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder;

D.  der henviser til, at de økonomiske og sociale politikker skal tjene borgerne, bl.a. ved at fremme en bæredygtig og socialt ansvarlig økonomisk aktivitet på lige vilkår, og der henviser til, at mennesker er den vigtigste faktor for en virksomheds konkurrenceevne og den tilfredsstillende funktion af hele økonomien;

E.  der henviser til, at den sociale dialog kan bidrage positivt til vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne; der henviser til, at EU er forpligtet til at anerkende og fremme arbejdsmarkedsparternes rolle og lette dialogen mellem dem og respektere deres uafhængighed, herunder for så vidt angår lønfastsættelse, retten til at forhandle, indgå og håndhæve kollektive aftaler og retten til at tage kollektive skridt i overensstemmelse med national ret og praksis; der henviser til, at den europæiske søjle for sociale rettigheder bør tilskynde arbejdsmarkedets parter og medlemsstaterne til at fastsætte standarder, der er højere end dem, der er aftalt på europæisk plan; der henviser til, at inden for disse rammer konsulterer Kommissionen arbejdsmarkedets parter om de mulige retningslinjer for en EU-indsats på det socialpolitiske område; der henviser til, at løbende støtte er nødvendig for den sociale dialog på alle niveauer;

F  der henviser til, at det er af afgørende betydning, at virksomheder opfører sig på en socialt ansvarlig måde og tager reelt hensyn til bæredygtigheden og samfundets interesser; der henviser til, at det er nyttigt at inddrage arbejdstagerne i beslutningstagningen; der henviser til, at socialøkonomiske virksomheder, som f.eks. andelsselskaber, udgør et godt eksempel med hensyn til at skabe kvalitetsjob, fremme social integration og fremme en participatorisk økonomi;

G.  der henviser til, at de grundlæggende sociale rettigheder gælder alle mennesker i EU, og at EU's eksisterende lovkorpus, der regulerer arbejds-, produkt- og tjenesteydelsesmarkederne finder anvendelse i alle medlemsstater; der henviser til, at økonomisk integration betyder, at medlemsstaterne er afhængige af hinanden med hensyn til deres evne til at sikre anstændige arbejdsvilkår og bevare den sociale samhørighed; der henviser til, at et velfungerende indre marked kræver en solid kerne af sociale rettigheder for arbejdstagere for at hindre konkurrence på grundlag af arbejdsforhold; der henviser til, at nærhedsprincippet som defineret i traktaterne kræver handling på EU-plan på grund af omfanget eller virkningerne af den foreslåede handling; der henviser til, at opfyldelsen af EU's sociale målsætninger også afhænger af de nationale lovgivninger og af veludviklede nationale sociale systemer; der henviser til, at regionale forskelle mellem lønniveauer og de sociale sikringsordninger til en vis grad er uundgåelige, men der bør drages omsorg for at sikre, at de ikke skaber et nedadgående pres på arbejds- og levevilkår; der henviser til, at opadgående social og økonomisk konvergens er af stor betydning for, at Unionen kan fungere tilfredsstillende; der henviser til, at Unionen ikke harmoniserer de nationale sociale sikringsordninger, men koordinerer dem, fremmer deres udvikling og fremmer en effektiv social beskyttelse af personer, der udøver deres ret til fri bevægelighed; der henviser til, at den reguleringsmæssige udvikling er nødt til at holde trit med den teknologiske udvikling og anden innovation for at skabe retssikkerhed og fremme økonomisk udvikling gennem en fair konkurrence; der henviser til, at gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder vil kræve handling på flere niveauer, tværsektorielle tilgange og fuld inddragelse af interessenterne; der henviser til, at bestemmelser om arbejdstageres hviletid bør tage hensyn til, hvor det er relevant, en fælles ugentlige hviledag anerkendt af tradition og sædvane i landet eller regionen;

H.  der henviser til, at den europæiske sociale model skal ajourføres og styrkes for at støtte opadgående overgange til og inden for arbejdsmarkedet og for at opretholde en økonomisk tryghed for mennesker gennem hele deres liv; der henviser til, at det i takt med, at arbejdsmarkedet bliver mere kompliceret, er naturligt, at velfærdsstaten også tilpasser sine mekanismer og instrumenter med henblik på en korrekt styring af de forskellige sociale risici, der opstår; der henviser til, at denne ajourføring også bør forbedre folks adgang til og interaktion med velfærdsstaten og lette anvendelsen af de relevante regler, herunder for SMV'er; der henviser til, at rollen som velfærdsstat er bredere end det, der vedrører arbejdsmarkedet, og bl.a. også omfatter driften af sociale sociale sikringsordninger, kampen mod fattigdom og social udstødelse og investeringer i uddannelse, børnepasning, sundhedspleje, sociale tjenesteydelser og andre væsentlige tjenester; der henviser til, at "sociale investeringer", som støtter folks udvikling fra tidlig barndom til alderdom, spiller en afgørende rolle med hensyn til at give borgerne mulighed for at deltage fuldt ud i det 21. århundredes samfund og økonomi; der henviser til, at det vil kræve en stor indsats at nå målet for fattigdomsbekæmpelse og social inklusion i Europa 2020-strategien; der henviser til, at bolig er et presserende problem i mange medlemsstater, og mange husholdninger bruger en stor del af deres disponible indkomst på bolig- og energiudgifter;

I.  der henviser til, at ILO's henstilling nr. 202 bestemmer, at social sikring mindst bør indeholde følgende grundlæggende garantier for social beskyttelse: a) adgang til en helhed af varer og tjenesteydelser, der er fastsat på nationalt plan, navnlig væsentlig sundhedspleje, herunder pleje forbundet med moderskab, der opfylder kriterierne for disponibilitet, tilgængelighed, acceptabilitet og kvalitet; elementær sikring af indtægter for børn, der mindst befinder sig på et nationalt fastsat mindsteniveau og sikrer adgang til ernæring, uddannelse, pleje og alle andre nødvendige varer og tjenesteydelser; elementær sikring af indtægter, der mindst befinder sig på et nationalt fastsat mindsteniveau, for personer i den aktive alder, der ikke er i stand til at tjene en tilstrækkelig løn, især i tilfælde af sygdom, arbejdsløshed, barsel og invaliditet; elementær sikring af indtægter for de ældre, der mindst befinder sig på et nationalt fastsat mindsteniveau; der henviser til, at den europæiske søjle for sociale rettigheder bør tage denne definition i betragtning og forsøge at sikre, at sådanne grundlæggende social beskyttelse er opfyldt fuldt ud og helst overskrides i alle medlemsstater; der henviser til, at Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg har ydet et nyttigt bidrag i denne forbindelse ved at blive enige om principper for effektive og pålidelige velfærdssystemer;

J.  der henviser til, at alle EU-medlemsstater står over for visse sociale og beskæftigelsesmæssige udfordringer; der henviser til, at virkeliggørelsen af sociale rettigheder ligeledes afhænger af politikker og instrumenter, der støtter territorial samhørighed, navnlig i regioner med alvorlige og vedvarende naturbetingede, demografiske eller strukturelle økonomiske ulemper, herunder regioner med lav befolkningstæthed og geografisk befolkningsspredning og fjernområderne; der henviser til, at det er nødvendigt med bredere strategiske investeringer og støtte til samhørighed i ugunstigt stillede regioner med henblik på at gøre dem mere konkurrencedygtige, forbedre deres socioøkonomiske struktur og forhindre yderligere demografisk tilbagegang; der henviser til, at med den nuværende makroøkonomiske ramme står euroområdet over for særlige udfordringer med hensyn til at nå de beskæftigelsesmæssige og sociale mål, der er fastsat i traktaterne, navnlig i den forstand, at medlemskab af euroområdet reducerer mulighederne for at anvende makroøkonomiske politiske instrumenter på nationalt plan og skaber et pres for hurtigere intern tilpasning; der henviser til, at genskabelse af en passende socioøkonomisk sikkerhed for at modsvare denne øgede interne fleksibilitet kan kræve, at det bør overvejes at indføre specifikke sociale mål, standarder og/eller finansielle instrumenter inden for euroområdet;

K.  der henviser til, at de europæiske arbejdsmarkeder oftere udvikler sig i retning af flere "atypiske" eller "ikkestandardmæssige" ansættelsesformer, såsom vikaransættelse, ufrivilligt deltidsarbejde, midlertidigt arbejde, sæsonarbejde, on-demand arbejde, afhængig selvstændig virksomhed eller arbejde formidlet af digitale platforme; der henviser til, at efterspørgslen efter arbejdskraft er blevet mere diversificeret, end den tidligere har været tilfældet; der henviser til, at det i nogle tilfælde kan være til gavn for produktiviteten, balancen mellem arbejdsliv og overgangen til arbejdsmarkedet og muligheden for at begynde en ny karriere for dem, der har behov for dette; der dog henviser til, at mange ikkestandardmæssige former for beskæftigelse indebærer lange perioder med økonomisk usikkerhed og dårlige arbejdsforhold, navnlig med hensyn til lavere og mindre sikker indkomst, mangel på muligheder for at kæmpe for sine rettigheder, manglende socialsikring og sundhedsforsikring, manglende faglig identitet, mangel på karrieremuligheder og vanskeligheder med at forene on demand-arbejde med familieliv; der henviser til, at et dynamisk arbejdsmarked bør sikre, at alle har mulighed for at anvende sine færdigheder og kvalifikationer i deres arbejdsliv, baseret på bl.a. sunde og sikre arbejdsforhold, aktive arbejdsmarkedspolitikker og ajourføring af kompetencer i løbet af et liv gennem regelmæssig og livslang læring; der henviser til, at EU-Domstolens relevante retspraksis definerer begreberne "arbejdskontrakt" og "arbejdstager" med henblik på anvendelsen af EU-retten, uden at dette berører de nationale definitioner af en "arbejdstager", der er fastlagt national ret i overensstemmelse med nærhedsprincippet;

L.  der henviser til, at aktive arbejdsmarkedspolitikker, individuelt ansvar og deltagelse i livslang læring er vigtige for integration på arbejdsmarkedet, selv om arbejdsløsheden i de fleste tilfælde skyldes manglende ledige job eller andre omstændigheder, der ligger uden for et menneskes kontrol;

M.  der henviser til, at personer, der befinder sig i sårbare situationer eller hyppigere udsættes for forskelsbehandling, såsom kvinder, etniske minoriteter, langtidsledige, ældre borgere og personer med handicap kan have behov for yderligere tiltag, der kan fremme deres deltagelse på arbejdsmarkedet og sikre dem anstændige levestandarder gennem hele livet; der henviser til, at EU har forpligtet sig til at opbygge et Europa uden barrierer for de ca. 80 mio. personer med handicap i EU, og at EU's mål for fattigdomsbekæmpelse og beskæftigelse ikke vil blive nået, hvis personer med handicap ikke fuldt ud integreres i økonomien og samfundet; der henviser til, at FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (CRPD) er blevet ratificeret af EU, og dets principper bør derfor integreres i søjlen for sociale rettigheder; der henviser til, at den negative effekt af krisen med hensyn til adgang til lægehjælp ofte er slået igennem med forsinkelse, og at mange mennesker har set sig ude af stand til at få adgang til lægehjælp, selv om tjenesterne formelt findes, navnlig fordi de ikke kan klare egenbetalingen eller oplever ventelister;

N.  der henviser til, at kvinder stadig er udsat for mange former for forskelsbehandling i EU og stadig er underrepræsenteret på alle områder, hvor der træffes beslutninger;

O.  der henviser til, at ligestilling mellem kønnene er nedfældet i EU-traktaterne og i EU's charter om grundlæggende rettigheder og er en af EU's kerneværdier; der henviser til, at kvinder ikke desto mindre fortsat er underrepræsenteret på arbejdsmarkedet som helhed – beskæftigelsesfrekvensen ligger på 75,6 % for mænd og 64,5 % for kvinder – og overrepræsenteret inden for deltidsarbejde og i de sektorer, hvor lønnen er lavest, samtidig med at de får en lavere timeløn, hvilket resulterer i en kønsbetinget lønforskel på 16 % og bidrager til en forskel på 39 % med hensyn til pensioner, dog med betydelige forskelle mellem medlemsstaterne; der henviser til, at der fortsat praktiseres forskelsbehandling ved ansættelsesprocedurer i medlemsstaterne, til trods for at kvinder overgår mænd hvad angår uddannelsesniveau;

P.  der henviser til, at sociale rettigheder, sociale ydelser og en passende indtægt er kønsafhængige spørgsmål, eftersom flere kvinder er beskæftiget i lavtlønsjob, er mere afhængige af sociale ydelser, både offentlige og private, har den traditionelle rolle som omsorgsgiver for både børn og ældre familiemedlemmer og bærer det primære ansvar for husstandens behov, hvilket generelt resulterer i lavere pensioner for kvinder;

Q.  der henviser til, at Barcelonamålene fra 2002 langtfra er indfriet, mens det i chartret om grundlæggende rettigheder slås fast, at børn har ret til beskyttelse og omsorg, noget som i dramatisk grad påvirker kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, ligheden mellem kønnene, balancen mellem privatliv og arbejdsliv og fattigdommen blandt kvinder;

R.  der henviser til, at Europa kan gå meget længere i udviklingen af en klynge sektorer, hvor der er fokus på at støtte borgernes sundhed, viden og evne til at deltage i økonomien; der henviser til, at personorienterede tjenesteydelser såsom uddannelse, børnepasning og andre plejetjenester samt sport indeholder et stort potentiale for jobskabelse og ikke bør betragtes som en omkostning for økonomien, men snarere som faktorer, der muliggør bæredygtig fremgang;

S.  der henviser til, at der er behov for en strategisk tilgang til de udfordringer, der følger med den aldrende og stadig mindre erhvervsaktive befolkning i EU, navnlig for så vidt angår den fremtidige mangel på kvalificeret arbejdskraft og kvalifikationsmismatch på arbejdsmarkedet i EU og fremskrivningen af den økonomisk forsørgerkvote, idet der også skal tages højde for tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i EU; der henviser til, at det er vigtigt at fremme mulighederne for faglig mobilitet, især blandt unge, herunder i lærlingeuddannelser;

1.  opfordrer Kommissionen til at bygge videre på revisionen af EU-retten på det sociale område og af EU's beskæftigelses- og socialpolitik samt resultaterne af den offentlige høring i 2016 ved at stille forslag til en solid europæisk søjle for sociale rettigheder, der ikke er begrænset til principerklæringer og gode hensigter, men styrker de sociale rettigheder gennem konkrete og specifikke værktøjer (lovgivning, politikker og finansielle instrumenter), der giver en positiv indvirkning på borgernes liv på kort og mellemlang sigt og giver støtte til europæisk integration i det 21. århundrede ved effektivt at opretholde traktaternes sociale målsætninger, støtte de nationale velfærdsstater, styrke samhørighed, solidaritet og opadgående konvergens inden for økonomiske og sociale resultater, sikre passende social beskyttelse, reducere ulighed, opnå hårdt tiltrængte fremskridt i bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse, fremme de nationale reformbestræbelser gennem benchmarking og bidrage til at forbedre ØMU'ens funktion og funktionen af EU's indre marked;

2.  mener, at den europæiske søjle for sociale rettigheder også skal bidrage til at sikre en korrekt gennemførelse af de internationale arbejdsstandarder og bidrage til at ajourføre EU-retten på det sociale område; mener, at de sociale normer, der skal formuleres i den europæiske søjle for sociale rettigheder, bør gælde for alle lande, der er med i det indre marked, for at bevare lige konkurrencevilkår, og at lovgivning, forvaltningsmekanismer og finansielle instrumenter af relevans for opnåelsen af dette bør gælde for alle EU-medlemsstater; understreger, at søjlen for sociale rettigheder bør tages i betragtning i EU's økonomiske politik; konstaterer, at de særlige begrænsninger, der gælder for medlemskab af euroområdet, kræver at det bør overvejes at fastsætte yderligere specifikke sociale mål og standarder i euroområdet, der samtidig bør forblive åbne for medlemsstater uden for euroområdet på frivillig basis; peger på muligheden for om nødvendigt at benytte forbedrede samarbejdsmekanismer i henhold til artikel 20 i TEU for at opbygge en robust europæisk søjle for sociale rettigheder;

3.  understreger, at den europæiske søjle for sociale rettigheder bør give mennesker i EU større mulighed for at bevare kontrollen over deres liv og give dem mulighed for at leve et værdigt liv og realisere deres ambitioner ved at imødegå de forskellige sociale risici, der opstår i løbet af hele deres liv og styrke borgernes mulighed for at deltage fuldt ud i samfundet og for at kunne tilpasse sig hyppige teknologiske og økonomiske forandringer, herunder gennem opkvalificering og støtte til iværksætteri; understreger, at den europæiske søjle for sociale rettigheder bør få markederne til at arbejde for delt velstand, velfærd og bæredygtig udvikling inden for rammerne af en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, der tager sigte på fuld beskæftigelse og sociale fremskridt, og hvor der også anvendes en industripolitik på EU-plan; mener, at søjlen bør gøre dette ved at fremme relevante sociale standarder og styrke nationale velfærdsstater med henblik på opretholdelse af social samhørighed og lighed i hele EU gennem passende, tilgængelige og finansielt holdbare sociale beskyttelsessystemer og politikker til social inklusion; understreger, at den også bør lette den frie bevægelighed for arbejdstagere på et dybere og mere retfærdigt europæisk arbejdsmarked; fremhæver, at den europæiske søjle for sociale rettigheder også bør bidrage til at opretholde principperne om ligebehandling, ikke-forskelsbehandling og lige muligheder gennem beskæftigelses- og socialpolitikker; anbefaler, at søjlen således bør muliggøre effektiv gennemførelse af eksisterende sociale rettigheder og fastsætte nye rettigheder, hvor det er begrundet, i betragtning af nye teknologiske og socioøkonomiske udviklinger; mener, at søjlen på denne måde også vil øge EU's legitimitet;

Ajourføring af gældende arbejdsmarkedsmæssige og sociale standarder

4.  opfordrer arbejdsmarkedets parter og Kommissionen til at samarbejde om at fremlægge et forslag til rammedirektiv om anstændige arbejdsvilkår for alle former for beskæftigelse, der udvider eksisterende minimumsstandarder til at gælde for nye former for ansættelsesforhold, og som bygger på en omfattende konsekvensanalyse; mener, at dette rammedirektiv bør forbedre gennemførelsen af EU-retten, øge retssikkerheden på det indre marked og undgå forskelsbehandling ved at supplere den eksisterende EU-lovgivning og sikre, at alle arbejdstagere nyder et grundlæggende sæt rettigheder, som kan håndhæves, uanset hvilken type arbejdskontrakt eller ansættelsesforhold, de er omfattet af, herunder ligebehandling, sundheds- og sikkerhedsbeskyttelse, beskyttelse under barselsorlov og bestemmelser om arbejdstid og hviletid, balance mellem arbejdsliv og privatliv, adgang til uddannelse, støtte til personer med handicap, passende informations-, hørings- og medbestemmelsesret, forenings- og repræsentationsfrihed og ret til kollektive forhandlinger og kollektive aktioner; understreger, at dette rammedirektiv bør finde anvendelse på ansatte og alle arbejdstagere i ikkestandardmæssig beskæftigelse uden nødvendigvis at ændre allerede eksisterende direktiver; minder om, at medlemsstaterne anvender de eksisterende arbejdstagerrettigheder i overensstemmelse med national lovgivning og EU-lovgivning; opfordrer endvidere til en mere effektiv gennemførelse og kontrol af de eksisterende arbejdstagerrettigheder med henblik på at forbedre mulighederne for håndhævelse af rettigheder og bekæmpe sort arbejde;

Arbejdsvilkår

5.  erkender, at et vist antal forskellige arbejdskontrakter er nyttig for en effektiv matchning af arbejdstagere og arbejdsgivere; erindrer imidlertid om, at der er risiko for en splittelse af arbejdsmarkedet og fare for, at mennesker bliver fanget i usikre kontrakter uden reelle muligheder for jobskifte opad; understreger betydningen af tidsubegrænsede ansættelseskontrakter for socioøkonomisk sikkerhed og henviser til de fordele, som disse aftaler giver arbejdsgivere på tværs af forskellige sektorer; støtter også fremme af socialøkonomiske forretningsmodeller; opfordrer Kommissionen til at udvide direktivet om den skriftlige erklæring (91/533/EØF) til at dække alle former for beskæftigelse og arbejdsforhold; opfordrer til, at det sikres, at rammedirektivet om anstændige arbejdsvilkår også kommer til at omfatte relevante eksisterende minimumsstandarder for visse specifikke forhold, navnlig:

a)  passende lærings- og uddannelsesindhold og anstændige arbejdsvilkår for praktikophold og lærlingeuddannelser for at sikre, at de fungerer som en ægte trædesten i overgangen fra uddannelse til arbejdsliv, som omhandlet i Rådets henstilling om en kvalitetsramme for praktikophold, og at de er tidsbegrænsede og ikke træder i stedet for beskæftigelse for unge; vederlag bør stå i et rimeligt forhold til det udførte arbejde, personernes færdigheder og erfaring og behovet for at give praktikanter og lærlinge på arbejdsmarkedet uden for undervisningsplaner mulighed for at få det til at løbe rundt;

b)  for arbejde formidlet af digitale platforme og andre former for selvstændig virksomhed, en klar sondring i EU-retten - med forbehold af national lovgivning - mellem de reelt selvstændige og arbejdstagere i et ansættelsesforhold under hensyntagen til ILO's henstilling nr. 198, ifølge hvilken opfyldelsen af flere indikatorer er tilstrækkelig til at bestemme et ansættelsesforhold; status og grundlæggende ansvar for platformen, kunden og den person, der udfører arbejdet, skal derfor præciseres; der bør også indføres mindstestandarder for samarbejdsregler med fuldstændige og omfattende oplysninger til tjenesteudbyderen om deres rettigheder og forpligtelser, tilhørende socialt beskyttelsesniveau og arbejdsgiverens identitet; disse arbejdstagere samt de reelt selvstændige, der ansættes via onlineplatforme, bør have tilsvarende rettigheder som i resten af økonomien og beskyttes gennem deltagelse i social- og sygesikringsordninger; medlemsstaterne bør sikre passende tilsyn med arbejds- og ansættelsesvilkår eller tjenesteydelseskontrakt og forebygge, at platforme misbruger dominerende stillinger,

c)  begrænsninger, hvad angår ”on-demand-”arbejde: nultimerskontrakter bør ikke være tilladt i betragtning af den ekstreme usikkerhed, som de indebærer;

6.  erkender, at arbejdslønandelen af den samlede indkomst er faldet i Europa i de seneste årtier; understreger behovet for en fornyet opadgående social konvergens og for at lukke lønkløften mellem mænd og kvinder i hele EU med henblik på at sætte gang i efterspørgslen, muliggøre en bæredygtig og inklusiv vækst og mindske uligheder; anerkender, at anstændige lønninger er et vigtigt middel til at undgå fattigdom blandt personer i arbejde; opfordrer Kommissionen til aktivt at støtte bredere dækning af kollektive aftaler i overensstemmelse med medlemsstaternes nationale traditioner og praksis og med fuld respekt for arbejdsmarkedets parters selvstændighed; anbefaler fastsættelse af bundgrænser for lønninger i form af en national mindsteløn, hvor det er relevant, under hensyntagen til praksis i hver medlemsstat og efter høring af arbejdsmarkedets parter med henblik på gradvist at gennemføre målet om mindst 60 % af den respektive nationale medianløn, hvis det er muligt, og ikke lavere end en eksistenssikrende løn i den pågældende region; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en pilotudgave af en regionalt eksistenssikrende lønberegning, som vil kunne bidrage til at definere en løn, man kan leve af, og tjene som et referenceredskab for arbejdsmarkedets parter og bidrage til at udveksle bedste praksis på dette område;

7.  minder om, at retten til sunde og sikre arbejdsforhold indebærer beskyttelse mod arbejdsrelaterede risici såvel som begrænsninger af arbejdstiden og bestemmelser om minimumshvileperioder og betalt årlig ferie; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre den relevante lovgivning; afventer Kommissionens forslag til konkrete foranstaltninger for at håndhæve denne ret effektivt for alle arbejdstagere, herunder sæson- og kontraktansatte, og som også bør omfatte foranstaltninger til forebyggelse af vold mod kvinder eller chikane; bemærker, at disse foranstaltninger bør være baseret på en konsekvensanalyse, som afspejler al nuværende viden om sundheds- og sikkerhedsrisici og tager hensyn til nye arbejdsmetoder, der er forbundet med digitalisering og andre teknologiske udviklinger;

8.  understreger betydningen af retten til kollektive forhandlinger og kollektive aktioner som en grundlæggende rettighed, der er nedfældet i EU's primære ret; forventer, at Kommissionen optrapper den konkrete støtte til styrkelse af og respekt for den sociale dialog på alle niveauer og i alle sektorer, navnlig hvor den ikke er tilstrækkeligt udviklet, og samtidig tager hensyn til forskellige nationale traditioner; fremhæver fordelene ved at inddrage arbejdstagerne i virksomhedernes ledelse, herunder i tværnationale virksomheder, og behovet for i højere grad at informere dem, høre dem og inddrage dem også med henblik på at udnytte nye former for arbejdstilrettelæggelse, sikre, at arbejdet er meningsfuldt og berigende og forudgribe økonomiske forandringer; opfordrer til en kontrol af håndhævelsen af EU-lovgivningen om europæiske samarbejdsudvalg, informering og høring af arbejdstagerne og effektive foranstaltninger, der sikrer, at omstrukturering af virksomheder foregår socialt ansvarlig;

9.  understreger behovet for omfattende, pålidelige og regelmæssigt opdaterede data om kvaliteten af arbejde og beskæftigelse, som kan bruges til overvågning af kvaliteten af arbejde og beskæftigelse over tid og levere input til den politiske beslutningstagning på området; opfordrer Eurofound til at videreudvikle sine aktiviteter på området for overvågning af jobkvaliteten og arbejdslivet i dens undersøgelse af europæiske arbejdsvilkår på basis af dens jobkvalitetsbegreb, som omfatter indtægt, muligheder, fysisk miljø, socialt miljø, arbejdsintensitet, brug af færdigheder og råderum i forbindelse hermed samt kvalitet med relation til arbejdstid; opfordrer Eurofound til at videreudvikle sine undersøgelser af politikker, aftaler mellem arbejdsmarkedets parter og praksis hos virksomheder, som understøtter bedre jobkvalitet og arbejdsliv;

Passende og bæredygtig social beskyttelse

10.  påpeger, at sociale rettigheder er individuelle rettigheder; støtter en bedre integreret levering af socialsikringsydelser og sociale tjenester af høj kvalitet som et middel til at gøre velfærdsstaten mere forståelig og tilgængelig uden samtidig at svække den sociale beskyttelse; understreger behovet for tilstrækkelig social beskyttelse og sociale investeringer igennem menneskers hele tilværelse, hvor det gøres muligt for enhver at deltage fuldt ud i samfundet og økonomien og opretholde en anstændig levestandard; påpeger betydningen af oplysning af EU-borgerne om sociale rettigheder og af potentialet i tilgængelige e-forvaltningsløsninger, herunder eventuelt et europæisk socialsikringskort med solide databeskyttelsesgarantier, som kunne forbedre EU's koordinering af de sociale sikringsordninger og individuel oplysning og også hjælpe mobile arbejdstagere med at afklare og beskytte deres bidrag og rettigheder i hjem- og værtslandet og lette arbejdet for de nationale arbejdstilsyn; fremhæver betydningen af personlig støtte med direkte menneskelig kontakt, navnlig for udstødte og sårbare husholdninger;

11.  tilslutter sig betydningen af universel adgang til rettidig, kvalitetspræget og prismæssigt overkommelig forebyggende og helbredende sundhedspleje og lægemidler; mener, at dette er en ret, som skal imødekommes, herunder i landdistrikter og grænseregioner; understreger, alle indbyggere skal være dækket af en sygeforsikring; er enig i, at øget sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse er en indlysende social investering, som tjener sig selv hjem igen, også gennem sundere aldring;

12.  er klar over, at den stigende forventede levealder og den stadig mindre arbejdsstyrke udgør en udfordring for pensionssystemernes bæredygtighed og hensigtsmæssighed og for solidaritet mellem generationerne; bemærker, at det i denne henseende også skal prioriteres at eliminere den kønsbetingede pensionsforskel; bekræfter, at den bedste løsning er at øge den samlede beskæftigelsesfrekvens ved brug af beskæftigelsesmodeller, der er knyttet til fyldestgørende pensionsordninger, med særlig opmærksomhed mod de yngre generation og de, der er mest udstødt fra arbejdsmarkedet; mener, at pensionsalderen ud over forventet levetid bør afspejle andre faktorer, der skal defineres på nationalt plan, herunder udvikling i produktiviteten, den økonomiske forsørgerkvote og forskelle i belastende arbejdsvilkår; minder om betydningen af investeringer i aktiv aldring og ordninger, der gør det muligt for personer, der har nået pensionsalderen, at fortsætte med at arbejde med den ønskede intensitetsgrad, samtidig med at de delvist kan trække på deres pension, hvis de ikke arbejder på fuld tid.

13.  opfordrer Kommissionen til at foretage en grundig analyse af bedste praksis til at støtte medlemsstaterne i beregningen af mindstepensioner;

14.  anbefaler, at alle arbejdstagere dækkes af en forsikring mod ufrivillig arbejdsløshed eller ufrivillig deltidsbeskæftigelse kombineret med hjælp til jobsøgning og investeringer i omskoling og uddannelse i overensstemmelse med de betingelser, som fastlægges af den enkelte medlemsstat i samråd med arbejdsmarkedets parter; minder om, at en tilstrækkeligt stor arbejdsløshedsunderstøttelse forbedrer matchningsprocessen og derfor gavner produktivitetet, mens det samtidig spiller en vigtig rolle i at forebygge og mindske fattigdom; mener, at den europæiske søjle for sociale rettigheder bør anbefale kvalitetskriterier for nationale arbejdsløshedsforsikringsordninger, navnlig vedrørende dækning, aktiveringskrav, en forbindelse mellem støttens varighed og den gennemsnitlige nationale jobsøgningsperiode og kvaliteten af den støtte, der ydes af jobcentrene;

15.  fremhæver betydningen af en tilstrækkelig indkomst for at bevare den menneskelige værdighed samt sociale investeringers betydning for at sætte mennesker i stand til at gennemføre en uddannelse og/eller søge arbejde;

16.  insisterer på, at de rettigheder, som personer med handicap har krav på, bør indarbejdes i hele den sociale søjle ud fra en menneskerettighedsbaseret tilgang i tråd med EU's og medlemsstaternes forpligtelser i henhold til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap; understreger, at denne oversigt som minimum bør omfatte følgende:

•  retten til anstændigt og uhindret arbejde i arbejdsmiljøer og på arbejdsmarkeder, der er fuldt ud rummelige, åbne og tilgængelige

•  støttetjenester og basal indkomstsikkerhed, der er tilpasset til særlige individuelle behov, og som åbner mulighed for en anstændig levestandard og social inklusion

•  sikring af fri bevægelighed og mulighed for overførsel af ydelser i alle EU-medlemsstaterne

•  inkluderende almen uddannelse og erhvervsuddannelse, herunder tilstrækkelige it-kundskaber

•  særlige bestemmelser om beskyttelse af personer med handicap mod udnyttelse og tvangsarbejde, navnlig personer med intellektuelle og psykosociale handicap og personer, som er berøvet deres rets- og handleevne;

17.  bemærker med bekymring, at adgangen til langtidspleje og prisen på den fortsat er et stort problem i hele EU, hvilket låser uformelle plejere i familien fast i hjemmet og forhindrer dem i at gøre karriere; beklager de hyppige misbrug af plejere, der er ansat gennem vikarbureauer eller i uformelle ordninger; mener, at adgang til økonomisk overkommelige langtidsplejetjenester af høj kvalitet, herunder pleje i hjemmet og uafhængige leveordninger er en ret, som bør garanteres med støtte fra tilstrækkeligt kvalificerede fagfolk, der er beskæftiget under anstændige forhold; mener, at passende offentlige tjenester og hjælp derfor bør stilles til rådighed for husholdninger, navnlig lavindkomsthusholdninger, for at undgå institutionalisering og risikoen for fattigdom; gentager sin opfordring til lovgivning om orlov for plejere for at begrænse konsekvenserne for løn og sociale beskyttelsesrettigheder, når arbejdstagere midlertidigt bliver nødt til at passe pårørende; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde en konkret handlingsplan på dette område, herunder mål for pleje af ældre, personer med handicap og andre omsorgskrævende pårørende i lighed med Barcelonamålene og med kontrolredskaber, som kan måle kvalitet, udbud og overkommelige priser; opfordrer også til en øget deling og udbredelse af bedste praksis på dette område;

18.  mener, at børnefattigdom er et stort problem, hvor Europa bør være ambitiøs; anser retten til gratis og almen uddannelse og sundheds- og socialsikringssystemer for en grundlæggende forudsætning for bekæmpelse af fattigdom, navnlig blandt børn; opfordrer med dette mål for øje Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en hurtig gennemførelse af henstillingen fra 2013 om "Investering i børn: hvordan man bryder den onde cirkel", og for at der tages konkrete skridt til en børnegaranti i alle medlemsstater, således at alle børn, der nu lever i risiko for fattigdom, har adgang til gratis sundhedspleje, gratis uddannelse, gratis børnepasning, anstændige boligforhold og passende ernæring; påpeger, at det er nødvendigt med programmer, der tilbyder støtte og muligheder for forældre til at komme ud af social udstødelse og blive integreret på arbejdsmarkedet; anerkender, at disse politikker vil kræve passende finansiering på nationalt plan og støtte fra de europæiske struktur- og investeringsfonde;

19.  opfordrer medlemsstaterne til konkret at garantere retten til en passende bolig ved at sikre adgang til overkommelige boliger af god kvalitet af passende størrelse for alle, og til at forebygge og reducere hjemløshed med henblik på en gradvis fjernelse heraf; opfordrer dem indtrængende til at gennemføre lovgivning og/eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre, at adgangen til sociale boliger eller en passende bolig gives til personer i nød, herunder naturligvis hjemløse og familier, og at sårbare grupper og fattige husholdninger er tilstrækkelig beskyttet mod udsættelse, eller at der stilles alternative boliger til rådighed for dem; opfordrer til, at tilgængeligheden af boliger kombineres med relevante sociale tjenester til støtte for den sociale og økonomiske inklusion; opfordrer til effektive foranstaltninger for at hjælpe unge med lave indkomster med at etablere deres egne husholdninger; fremhæver investeringer i energieffektive sociale boliger som noget, der gavner både jobskabelsen, miljøet, nedbringelsen af energifattigdom og sikring af sociale rettigheder; opfordrer til større brug af relevante europæiske finansielle instrumenter til at støtte byfornyelse og prismæssigt overkommelige, lettilgængelige og energieffektive boligudbud og at fremme udviklingen af sociale boliger i områder, hvor de er underudviklede; opfordrer til, at alle former for kriminalisering af fattigdom, som f.eks. foranstaltninger, der på uretfærdig straffer hjemløshed eller andre former for materielle afsavn, afskaffes;

20.  anmoder om, at der træffes passende foranstaltninger, herunder lovgivningsmæssige forbedringer og om nødvendigt efter en evaluering for at sikre tilgængelighed af og adgang for alle til gode og økonomisk overkommelige sociale ydelser af almen interesse og andre tjenesteydelser af almen interesse og basale tjenester som f.eks. vandforsyning, affaldshåndtering, uddannelse, sundhedspleje, e-kommunikation og højhastighedsbredbånd, energi, offentlig transport og finansielle tjenesteydelser; fremhæver den vigtige rolle, som veludstyrede og velbemandede offentlige leverandører og sociale virksomheder og almennyttige organisationer spiller i denne sammenhæng, da deres primære mål er en positiv social indvirkning; minder også om den vigtige rolle, som socialøkonomiske virksomheder udfylder ved at levere disse tjenester og gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt; opfordrer til at fjerne de eksisterende juridiske usikkerheder hos offentlige myndigheder, når det gælder finansiering af sociale ydelser af almen interesse; støtter anvendelse af sociale kriterier i offentlige indkøb; minder om, at landdistrikterne i særdeleshed har behov for fortsat støtte med henblik på at moderniserer deres infrastruktur og opretholde den økonomiske dynamik; påpeger ligeledes betydningen af finansiel viden, som er med til at forhindre overdreven gældssætning i husholdningerne, og retshjælp og andre mekanismer, der beskytter skyldnere mod aggressiv praksis og giver dem en chance til;

Lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet

21.  mener, at personer med dårlige kvalifikationer i vores stadig mere digitaliserede verden ikke blot har ringere beskæftigelsesmuligheder, men også er mere sårbare over for langvarig arbejdsløshed og har større problemer med at få adgang til tjenesteydelser og deltage fuldt ud i samfundet, hvilket er en situation, som ikke kun er skadelig for den enkelte, men som også er særdeles bekostelig for økonomien og samfundet som helhed; støtter derfor en færdighedsgaranti som en ny rettighed for alle i alle faser af livet for at erhverve grundlæggende kvalifikationer i det 21. århundrede, herunder læse- og skrivefærdigheder, talfærdigheder, digitale færdigheder og mediekendskab, kritisk tænkning, sociale kompetencer og færdigheder, som er nødvendige i den grønne og cirkulære økonomi, hvor der tages hensyn til vækstindustrier og centrale vækstsektorer, og hvor det sikres, at der rækkes ud til alle personer i ugunstige situationer, herunder handicappede, asylansøgere, langtidsarbejdsløse og underrepræsenterede grupper; understreger, at uddannelsessystemerne bør være inklusive, tilbyde uddannelser af god kvalitet for hele befolkningen og give borgerne mulighed for at blive aktive europæiske borgere, der forbereder dem til at være i stand til at lære og tilpasse sig gennem hele livet, og imødekomme samfundets og arbejdsmarkedets behov; mener, at færdiggørelse af sekundær uddannelse bør være obligatorisk i det 21. århundredes EU, og at der bør eksistere relevante programmer, der kan give alle unge mennesker, som er faldet ud af grundskolen eller en skole på sekundærtrinnet, en ny chance; mener, at færdighedsgarantien bør omfatte individuelle vurderinger af læringsbehov, et kvalitetspræget læringstilbud og systematisk validering af erhvervede færdigheder og kompetencer, så det bliver lettere at anerkende dem på arbejdsmarkedet; påpeger behovet for at sikre generel adgang til bredbånd for at sikre digitale færdigheder; fremhæver færdighedsgarantien som en vigtig social investering, der kræver korrekt gennemførelse og tilstrækkelig finansiering, også med støtte fra de europæiske struktur- og investeringsfonde;

22.  er bekymret over udbredelsen af samfundsøkonomiske usikkerhed og en forringelse af arbejdsforholdene for mange arbejdstagere; anerkender, at mange arbejdstagere i ikkestandardmæssig beskæftigelse har problemer med at udøve deres rettigheder på arbejdet eller at få adgang til sociale sikringsydelser, og at kvinder og indvandrere er uforholdsmæssigt hårdt ramt af dette problem; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge gennemførelsen og håndhævelsen af direktivet om tidsbegrænset ansættelse, direktivet om deltidsarbejde og direktivet om vikararbejde. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage skridt til at forbedre mulighederne for at overføre erhvervede sociale rettigheder i forskellige aktiviteter; understreger betydningen af at sikre tilstrækkelig kapacitet til at sikre social beskyttelse på medlemsstatsplan inden for alle former for beskæftigelse, standard- og ikkestandardmæssige ansættelsesforhold samt selvstændig virksomhed; opfordrer Kommissionen til at foreslå en henstilling i denne henseende; mener navnlig, at:

a)  medlemsstaterne bør tilrettelægge sociale sikringsordninger på en sådan måde, at alle mennesker i alle beskæftigelsesformer, ansættelsesforhold og selvstændige erhvervsdrivende kan akkumulere rettigheder, som giver indkomstsikkerhed i situationer såsom arbejdsløshed, ufrivilligt deltidsarbejde, sundhedsproblemer, alderdom eller orlov til børnepasning, sundhedspleje eller af andre årsager

b)  fra deres første adgang til arbejdsmarkedet bør alle mennesker i alle beskæftigelsesformer, ansættelsesforhold og selvstændig virksomhed have en individuel erhvervsaktivitetskonti, der er let tilgængelig gennem personlig kontakt og elektroniske midler, under behørig hensyntagen til behov hos personer med handicap, hvor de kan konsultere deres erhvervede sociale rettigheder og andre sociale rettigheder, herunder ret til livslang læring, og hvor de i givet fald kan lære om overførbarheden af deres rettigheder på tværs af lande; sådanne personlige erhvervsaktivitetskonti bør stilles til rådighed på en omkostningseffektiv måde, og der bør sikres tilstrækkelig databeskyttelse

c)  digitale platforme og andre formidlere bør være forpligtet til over for de kompetente myndigheder at rapportere om alt det arbejde, der udføres gennem dem, for at sikre tilstrækkelige bidrag og tilstrækkelig beskyttelse af alle arbejdstagere i kraft af social sikring og sygesikring;

23.  påpeger, at arbejdsskift kræver tilstrækkelige investeringer, både i offentlige arbejdsformidlingers institutionelle kapacitet og med henblik på at hjælpe jobsøgning og opkvalificering for den enkelte så tidligt som muligt; mener, at proaktive beskæftigelsespolitikker såsom uddannelse og praktikpladser er nyttige værktøjer til reintegration af de arbejdsløse på arbejdsmarkedet, uanset alder; minder om den vigtige rolle, som Den Europæiske Socialfond spiller med hensyn til at understøtte aktive arbejdsmarkedspolitikker i hele EU, og den store indsats, som Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen gør for at fremme erhvervelse af nye færdigheder og tilbagevenden til beskæftigelse, når der forekommer regionale økonomiske chok og afskedigelser i stor målestok; minder endvidere om den vigtige rolle, som sociale sikringsordninger udfylder for at støtte sikre overgange; understreger, at bevarelse og overførsel af sociale rettigheder, der er akkumuleret i løbet af karrieren og livet, bør sikres for at fremme job- og erhvervsskift;

24.  understreger, at en proaktiv arbejdsmarkedspolitik indebærer offentlig støtte til udvikling af sektorer med stort beskæftigelsespotentiale og i mange lande også et behov for at udvide de offentlige arbejdsformidlingers rolle og sikre, at de har den fornødne kapacitet til direkte kontakt med erhvervslivet, således at omskoling og anden bistand til jobsøgende er i tråd med profilen for arbejdssøgende og behovene i den lokale økonomi; opfordrer til en fuldstændig gennemførelse af ungdomsgarantien til alle unge under 30 med vægt på kvalitet og effektiv inddragelse af alle unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, og på Rådets henstilling om langtidsledige, herunder gennem udvikling af supplerende foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre tilgængeligheden af disse politikker for personer med behov for støtte; understreger behovet for at tage hensyn til behovene hos ældre arbejdstagere og jobsøgende og til at fremme samarbejdet mellem unge og ældre arbejdstagere; understreger disse politikker som vigtige strukturreformer og sociale investeringer, der har behov for tilstrækkelig finansiering fra både europæisk og nationalt plan, herunder fra Den Europæiske Socialfond, ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og/eller andre instrumenter;

25.  minder om, at kvinder er mere udsat for usikre og lavtlønnede ansættelsesforhold og afbrydelser i karrieren, og at dette har konsekvenser for hele deres liv; mener, at der er et presserende behov for afgørende fremskridt inden for ligestilling mellem kønnene og balance mellem arbejdsliv og privatliv for at afskaffe den stadigt eksisterende forskelsbehandling; afventer forslag fra Kommissionen på dette område som bebudet i Kommissionens arbejdsprogram for 2017, navnlig med hensyn til følgende:

a)  de eksisterende mekanismer til at sikre ligebehandling mellem mænd og kvinder bør styrkes, de vedvarende kønsbestemte forskelle i løn og pension bør lukkes, og den beskæftigelsesmæssige kønsopdeling bør mindskes; med henblik herpå bør gennemførelsen og håndhævelsen af direktiv 2006/54/EF om nødvendigt overvåges og revideres; den europæiske ligestillingspagt for 2011-2020 og den strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene 2016-2019 skal fortsat følges, også med årlige ligestillingsrapporter;

b)  der er brug for nye og effektive foranstaltninger på både europæisk og nationalt niveau for at forene arbejdslivet, privatlivet og familielivet, herunder lovgivningsmæssige forslag, hvad angår barselsorlov, fædreorlov, forældreorlov og plejeorlov, adgang til plejeydelser af høj kvalitet og fleksible arbejdstidsordninger; der bør tilskyndes til ordninger, hvor mænd og kvinder i alle arbejdstagerkategorier deles mere ligeligt om orlovsordninger, med henblik på at forbedre kvinders adgang til og stilling på arbejdsmarkedet, styrke fædrenes rolle med hensyn til at opfostre deres børn og gøre det lettere at forene privatliv og arbejdsliv; Kommissionen bør også hjælpe medlemsstaterne med at udveksle og indføre god praksis på dette område;

26.  minder om, at Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder forbyder enhver forskelsbehandling på grund af bl.a. køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder og seksuel orientering; understreger, at alle bør have lige muligheder gennem hele livet, herunder når de søger arbejde og er i arbejde; understreger behovet for en korrekt gennemførelse af direktiv 2000/78/EF om ligebehandling på beskæftigelsesområdet og direktivet om racelighed (direktiv 2000/43/EF); opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fremskynde gennemførelsen og Kommissionen til at vurdere håndhævelsen af eksisterende foranstaltninger til sikring af ikke-forskelsbehandling og lige muligheder og fremme af arbejdsmarkedsdeltagelse og social integrering af underrepræsenterede grupper; opfordrer Kommissionen til at foreslå nye konkrete henstillinger eller andre foranstaltninger i denne forbindelse, hvis det er nødvendigt; minder om, at direktivet om ligebehandling, der blev foreslået i 2008, og som endnu ikke er vedtaget, udgør et element, der mangler i de lovgivningsmæssige rammer for ikke-forskelsbehandling; henleder opmærksomheden på europæisk og national retspraksis, hvoraf det fremgår, at en forpligtelse til rimelige tilpasninger for alle former for forskelsbehandling bør nedfældes i EU-lovgivningen og national lovgivning, forudsat at dette ikke medfører en uforholdsmæssig stor byrde for arbejdsgivere eller leverandører af tjenesteydelser; opfordrer Kommissionen til at overvåge de retlige rammer og politikker i medlemsstaterne i overensstemmelse med gældende EU-lovgivning for at sikre integration, ligebehandling og værdige arbejdsvilkår for alle personer med flygtningestatus; understreger, at alle, der er ofre for udnyttelse og forskelsbehandling, bør sikres adgang til retsmidler og beskyttelse;

Arbejdskraftens mobilitet

27.  understreger, at fri bevægelighed for personer er et af de største resultater, der er opnået i EU, og at arbejdstagernes frie bevægelighed er et af det indre markeds hjørnestene, som spiller en vigtig rolle for øget konvergens og integration blandt medlemsstaterne; understreger, at mobilitet inden for EU er en mulighed og en grundlæggende rettighed, hvis udøvelse skal støttes, bl.a. gennem et velfungerende system til koordinering af de sociale sikringsordninger; opfordrer til korrekt gennemførelse og håndhævelse af EU-reglerne vedrørende arbejdstagernes mobilitet og grænseoverskridende levering af tjenesteydelser; opfordrer desuden til, at der ydes støtte til arbejdskraftens mobilitet gennem passende sprogundervisning på alle uddannelsesniveauer, bedre sammenlignelighed af uddannelsessystemer og anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, let adgang til information om rettigheder og pligter for mobile arbejdstagere, og foranstaltninger til sikring af anstændige arbejdsvilkår og effektivt samarbejde mellem offentlige arbejdsformidlinger over hele Europa; bemærker, at mobilitet ikke bør forekomme som følge af mangelfuld beskæftigelsesmuligheder eller utilstrækkelig social beskyttelse i arbejdstagernes hjemlande, da langvarige udadgående strømme af arbejdsstyrken kan hæmme den økonomiske konvergens; påpeger derfor betydningen af samhørighedspolitikken og andre instrumenter for territorialt afbalanceret økonomisk udvikling; mener, at arbejdskraftens mobilitet ikke bør misbruges til at undergrave værtslandets sociale standarder gennem svig eller omgåelse af loven; fremhæver det forhold, at mobile arbejdstagere almindeligvis er nettobidragydere til værtslandets offentlige budgetter; opfordrer til passende investeringer i offentlige tjenester i områder med befolkningstilvækst og henviser til den støtte, som Den Europæiske Socialfond kan yde i denne henseende;

28.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at tage hensyn til de sociale virkninger af mobilitet på det stigende antal grænseoverskridende familier, f.eks. ved at give mulighed for at pleje et familiemedlem i et andet land og sikre muligheden for sammenligning af uddannelsessystemerne i forbindelse med mobilitet hos børn i skolealderen og overførsel mellem uddannelsessystemerne;

29.  opfordrer medlemsstaterne til at gøre det obligatorisk for arbejdsgivere at udfærdige en ansættelseskontrakt på et sprog, som de mobile EU-borgere kender, for at gøre arbejdskontrakten forståelig for arbejdstagere;

Opbygning af midlerne til at opnå resultater i praksis

30.  opfordrer Kommissionen til at bygge videre på resultaterne af den offentlige høring og EU-institutionernes synspunkter ved at forelægge en klar køreplan med konkrete foranstaltninger til fuld gennemførelse i praksis af den europæiske søjle for sociale rettigheder og fuld gennemførelse af traktaternes sociale mål; fremhæver, at for at beskytte de grundlæggende sociale rettigheder,bør f.eks. artiklerne 8, 9 og 10 i TEUF anvendes korrekt i den politiske beslutningstagning og alle tiltag i EU's institutioner, herunder i forbindelse med sociale konsekvensanalyser;

31.  opfordrer medlemsstaterne til at underskrive og ratificere den reviderede europæiske socialpagt og den europæiske konvention om social sikring (ETS nr. 78); tilskynder Kommissionen til at undersøge de nødvendige betingelser for Den Europæiske Unions tiltrædelse af den reviderede pagt og til at foreslå en tidsplan for dette mål;

32.  opfordrer Kommissionen til at gøre kønsaspektet til en integreret del af den europæiske søjle for sociale rettigheder og lade systematiske kønsspecifikke konsekvensanalyser indgå som del af vurderingen af respekten for de grundlæggende rettigheder;

33.  er bekymret over de vedvarende negative virkninger af den langvarige økonomiske krise, som Europa har gennemgået i første halvdel af dette årti, og som påvirkede nogle lande og regioner mere end andre; mener, at målet med opadgående økonomisk og social konvergens bør understøttes af et sæt mål, der bygger på Europa 2020-strategien og målene for bæredygtig udvikling, og som kan tjene til at styre koordineringen af økonomiske, beskæftigelsesmæssige og sociale politikker i EU og give en rettesnor for euroområdet, hvor der lægges særlig vægt på økonomisk og social konvergens i opadgående retning;

34.  henleder opmærksomheden på den indbyrdes forbindelse mellem sociale forhold og de økonomiske resultater; opfordrer til, at der i udarbejdelsen af landespecifikke henstillinger og henstillingen til euroområdet, samt i udnyttelsen af EU's instrumenter på en direkte og gennemskuelig måde tages hensyn til Europa 2020-målene, den eksisterende resultattavle over centrale beskæftigelsesmæssige og sociale indikatorer i den fælles beskæftigelsesrapport og den potentielle nye konvergenskodeks; mener, at instrumenterne i den europæiske beskæftigelsesstrategi og den sociale åbne koordinationsmetode også bør styrkes i denne forbindelse; opfordrer indtrængende til en stærkere rolle for den makroøkonomiske dialog med arbejdsmarkedets parter i udformningen af det økonomiske politikmix på europæisk plan; mener, at makrosocial overvågning er af stor betydning for at sikre, at økonomiske ubalancer ikke reduceres på bekostning af den beskæftigelsesmæssige og sociale situation, og for at forebygge et kapløb mod bunden, for så vidt angår sociale standarder i EU; gentager sin opfordring til en europæisk dagsorden for reformer og investeringer med det formål at styrke vækstpotentiale baseret på kvalitetsjob og produktivitet, til at fremme retfærdige, velfunderede, effektive og økonomisk bæredygtige velfærdssystemer og til at fremme en bæredygtig overgang for medlemsstaternes økonomier til større ressourceeffektivitet;

35.  mener, at fremme af kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og deres økonomiske uafhængighed er afgørende for at opfylde Europa 2020-målet om en samlet erhvervsfrekvens på 75 %, og at det vil øge bruttonationalproduktet; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke politikker og øge investeringer, der støtter ansættelsen af kvinder i job af høj kvalitet, navnlig i sektorer og stillinger, hvor kvinder er underrepræsenteret, som f.eks. inden for videnskab, teknologi, ingeniørvæsen og matematik (STEM) og den grønne økonomi, og ledende stillinger inden for alle sektorer;

36.  bemærker, at kvinder og piger påvirkes af fattigdom og social udstødelse i uforholdsmæssig grad, og opfordrer til en fornyet politisk indsats for en ambitiøs europæisk strategi for fattigdomsbekæmpelse samt et friskt tilsagn om at opfylde målene for fattigdomsbekæmpelse i Europa 2020-strategien; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at skitsere detaljerede nationale strategiplaner og Kommissionen til inden for rammerne af det europæiske semester at lægge vægt på nedbringelse af fattigdom;

37.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at arbejde for at sikre et passende niveau af sociale investeringer, som er afgørende for den sociale samhørighed i samfundet og har en klar positiv indvirkning på den økonomiske vækst på kort og lang sigt (f.eks. børnepasning, uddannelse, ungdomsgarantien og færdighedsgarantien); mener, at vurderingen af kvaliteten af de offentlige udgifter også bør afspejle dette problem;

38.  gentager sin opfordring til, at der afholdes fælles møder mellem EPSCO og Økofinrådet med henblik på at fremme socioøkonomiske politikker, der er bedre koordineret, og regelmæssige møder mellem arbejds- og socialministre i euroområdet for at forbedre koordineringen af politikker inden for euroområdet og håndtere sociale ubalancer på en passende måde;

39.  fremhæver, at de nutidige fænomener af kapitalintensiv produktion og det vigtige bidrag fra immaterielle aktiver til skabelsen af merværdi på den ene side og de høje niveauer af ulighed, arbejdsløshed, den fortsatte stigning i atypisk arbejde og den faldende arbejdskrafts andel af de samlede indkomster på den anden side indebærer et behov for under afgiftsneutralitet at udvide det økonomiske grundlag for velfærdssystemet for at tilvejebringe passende social beskyttelse og tjenester af høj kvalitet for alle; mener, at dette bør gøres især ved at gå over til nye kilder til skatteindtægter; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at evaluere deres behov i denne henseende; minder om, at en akkumulering af socialsikringsrettigheder gennem arbejde er et vigtigt aspekt af anstændigt arbejde og i væsentligt omfang bidrager til økonomisk og social stabilitet; påpeger imidlertid, at den nuværende skattekile på arbejdskraft kan reduceres, samtidig med at bæredygtigheden og tilstrækkeligheden ved de nationale sociale sikringsordninger sikres; fremhæver også det forhold, at bekæmpelse af skattesvig og -unddragelse er afgørende for at sikre et passende niveau af offentlige investeringer og velfærdssystemernes bæredygtighed;

40.  mener, at den europæiske søjle for sociale rettigheder kun kan være troværdig, hvis den ledsages af passende finansiering på nationalt og europæisk plan, der sikrer, at medlemsstaterne er i stand til at gennemføre de aftalte mål; gentager sin opfordring til en hurtig gennemførelse af de relevante operationelle programmer og en revision af FFR 2014-20, hvor dette er nødvendigt for at håndtere de stigende behov; opfordrer navnlig til en yderligere styrkelse af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og yderligere tiltag til at sikre lettere adgang til og fuld udnyttelse af Den Europæiske Socialfond, Globaliseringsfonden og Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede; mener, at disse finansieringsinstrumenter bør være tilgængelige for alle medlemsstater og styrkes efter behov, bl.a. med hensyn til almen uddannelse og erhvervsuddannelse, færdighedsgarantien, børnefattigdom og uforudsete nye udfordringer som f.eks. integration af flygtninge på arbejdsmarkedet; mener, at reglen, i følge hvilken, der skal afsættes 20 % af de nationale rammebeløb i ESF til bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse, bør opretholdes;

41.  opfordrer til mere EU-støtte til institutionel kapacitetsopbygning, f.eks. med hensyn til den sociale dialog, det europæiske netværk af offentlige arbejdsformidlinger, elektronisk udveksling af oplysninger om social sikring og platformen til bekæmpelse af sort arbejde, som på længere sigt kunne udvikle sig til et europæisk system for arbejdstilsyn; påpeger i den forbindelse betydningen af programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI) og ESF-støtte til relevant kapacitetsopbygning på nationalt plan;

42.  opfordrer Kommissionen og EIB-Gruppen til at videreudvikle investeringsplanen for Europa for at styrke investeringer i den økonomiske genopretning, skabe kvalitetsjob, bæredygtig udvikling og social investering i borgernes nuværende og fremtidige muligheder for at være en del af arbejdsmarkedet;

43.  mener, at de sociale konsekvenser af den økonomiske tilpasning i euroområdet kan afbødes, og at opadgående økonomisk og social konvergens kan forstærkes ved hjælp af passende finansiering, for at undgå en yderligere forværring med hensyn til uligheder og medlemsstaternes vækstpotentiale og for at håndtere alvorlige makroøkonomiske chok og samtidig øge konkurrenceevnen og stabiliteten i medlemsstaternes økonomier; opfordrer Kommissionen, Rådet og andre relevante organer til at behandle dette spørgsmål i yderligere drøftelser;

44.  opfordrer Kommissionen til at fremsætte sit forslag til den europæiske søjle for sociale rettigheder i forbindelse med udstedelsen af den bebudede hvidbog om fremtiden for EU og ØMU;

45.  opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at sikre, at Unionens optræden udadtil er i overensstemmelse med den europæiske søjle for sociale rettigheder, navnlig ved at fremme gennemførelsen af FN's konventioner og bæredygtige udviklingsmål, ILO's konventioner, de relevante G20-konklusionerne og Europarådets relevante konventioner og EU's handelsaftaler og strategiske partnerskaber;

46.  mener, at den europæiske søjle for sociale rettigheder bør vedtages i 2017 som en aftale mellem Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd med deltagelse af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet på højeste niveau, og at den bør indeholde en tydelig gennemførelseskøreplan; opfordrer Kommissionen til at foreslå, at der indføres mekanismer for hensigtsmæssig inddragelse af alle relevante aktører på alle relevante niveauer i gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder;

47.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen og til medlemsstaternes regeringer.

(1)

EUT L 68 af 27.1.2010, s. 13.

(2)

Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16).

(3)

Rådets direktiv 91/533/EØF af 14. oktober 1991 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet (EFT L 288 af 18.10.1991, s. 32).

(4)

Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, Unice og CEEP (EFT L 175 af 10.7.1999. s. 43).

(5)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde (EUT L 327 af 5.12.2008, s. 9).

(6)

Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af Unice, CEEP og EFS - Bilag: Rammeaftale om deltidsarbejde (EUT L 14 af 20.1.1998, s. 9).

(7)

Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22).

(8)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0312.

(9)

Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0005.

(10)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0207.

(11)

Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0043.

(12)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0218.

(13)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0351.

(14)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0401.

(15)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0411.

(16)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0136.

(17)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0318.

(18)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0346.

(19)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0338.

(20)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0377.

(21)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0321.

(22)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0008.

(23)

EUT C 419 af 16.12.2015, s. 5.

(24)

Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0085, P7_TA(2010)0312, P7_TA(2011)2276, P7_TA(2013)0545, P7_TA(2013)0594, P8_TA(2015)0095,

(25)

Eurofound (2014), Lønninger i Europa i det 21. århundrede.

(26)

Eurofound (2014), Adgang til sundhedsydelser i krisetider.

(27)

Eurofound (2015), Adgang til sociale ydelser – reduktion af manglende udnyttelse.

(28)

Eurofound (2015), Nye beskæftigelsesformer.

(29)

Eurofound (2016), Dårlige boligforhold i Europa: Omkostninger og konsekvenser.


BEGRUNDELSE

Europa har siden det 19. århundrede og især efter Anden Verdenskrig udviklet den mest avancerede sociale model i verdenshistorien og opnået ordentlige arbejdsforhold, omfattende social beskyttelse og forholdsvis gode offentlige tjenesteydelser for en stor del af befolkningen. Den europæiske sociale model har på sin side bidraget til betydelige produktivitetsgevinster og til Europas konkurrenceevne på grundlag af en sund og veluddannet arbejdsstyrke med en rimelig købekraft til at fastholde et højtudviklet indre marked.

Flere på hinanden følgende udvidelser af EU har medført en opgradering af de tiltrædende medlemsstaters sociale standarder og støttet en gradvis opadgående økonomisk konvergens, også takket være EU's struktur- og samhørighedsfonde. Alt i alt har den europæiske sociale model været en vigtig faktor for succeshistorien om den europæiske integration, som har bragt fred, sikkerhed og fælles velstand i flere årtier. Velfærdsstatens institutioner og dialogen mellem arbejdsmarkedets parter har også hjulpet Europa med at håndtere den verdensomspændende finanskrise, der brød ud i 2007-2008.

Den sociale dimension af den europæiske integration har imidlertid været hårdt ramt af den langvarige krise i euroområdet siden 2010. Næsten 2 billioner EUR af skatteydernes penge blev brugt i statsstøtte til den finansielle sektor i 2008-2014(1), hvilket udløste en statsgældskrise i flere medlemsstater. Samtidig blev mange medlemsstater tvunget til at gennemføre en streng finanspolitisk konsolidering og interne devalueringsmekanismer, hovedsagelig på grund af manglende fælles stabiliseringsmekanismer inden for Europas ufuldstændige Økonomiske og Monetære Union. Disse politikker medførte alvorlige sociale problemer, der stadig er akutte i mange lande.

Som følge af krisen i euroområdet er mange borgere begyndt at betragte EU som en maskine for divergens, ulighed og social uretfærdighed. Et projekt, der i årtier har været forbundet med konvergens, velstand og fremgang, får nu skylden for at nedklassificere velfærdssystemer og ses som en trussel mod borgernes velfærd.

Samtidig står Europa over for en række velkendte strukturelle tendenser og udfordringer såsom globalisering, demografiske ændringer (herunder aldring, feminisering, lave fødselstal, migration), klimaændringer og knappe naturressourcer. Det er ligeledes vidne til en ny fase af den digitale revolution, som har en dyb indvirkning på arbejdsmarkedernes funktion.

Efter ordførerens mening er dette den grundlæggende udfordring, der skal håndteres i forbindelse med fastlæggelsen af en definition af en "europæisk søjle for sociale rettigheder” og i forbindelse med ajourføringen af den europæiske sociale model, således at den passer til det 21. århundrede. Vi har brug for vores velfærdsstatsstrukturer til at følge med den demografiske udvikling, teknologi, globalisering og en betydelig nylig stigning i sociale uligheder. Samtidig er vi nødt til at afhjælpe de skader, som er fulgt med den langvarige økonomiske krise. Vi er nødt til definitivt at styrke et socialt Europa og forbedre den økonomiske politikudformning og udformningen af ØMU'en.

For at tage denne udfordring op og leve op til borgernes forventninger er det afgørende at anerkende og (igen) værdsætte, at staten spiller en afgørende rolle for udformningen af markeder og forvaltningen af sociale risici. Staten gør bl.a. dette gennem regulering, indkomstfordeling og levering af (eller støtte til) kollektive socialforsikringsordninger, sociale bistandsprogrammer, offentlige tjenesteydelser og tjenesteydelser af almen interesse. EU skal igen blive en støttende magtfaktor i denne henseende, der styrker medlemsstaterne og hjælper dem med at fremme den europæiske sociale model i en global sammenhæng. EU skal også (igen) blive en magtfaktor, der yder støtte til større social dialog mellem virksomhederne og arbejdstagerne og bidrager til at sikre en retfærdig fordeling af indkomster og risici, selv på markeder præget af digitalisering og global konkurrence.

Den europæiske sociale model har naturligvis mange nationale variationer, og hvert land har sine særlige ordninger i tråd med den historiske udvikling og nærhedsprincippet. Over for globaliseringen og de teknologiske forandringer er EU's medlemsstater imidlertid stærkt afhængige af hinanden (også i betragtning af den fælles valuta, som knytter dem sammen), og de kan kun levere fælles velstand til borgerne ved at arbejde sammen. Uden en fælles europæisk ramme vil medlemsstaterne uden tvivl blive fanget i en ødelæggende konkurrence baseret på et kapløb mod bunden med hensyn til de sociale standarder. Den europæiske sociale model er derfor et fælles projekt, hvis centrale målsætning er opadgående social konvergens: En vedvarende forbedring af velfærden for alle personer i alle EU-lande, der bygger på bæredygtig og inklusiv økonomisk vækst og på foranstaltninger, som sikrer, at ingen person og intet land bliver ladt tilbage, og at alle kan deltage i samfundet og økonomien.

Opadgående social konvergens kan kun opnås gennem medlemsstaternes kollektive indsats. EU har med henblik herpå allerede vedtaget lovgivning, der regulerer arbejdsmarkedet, produktmarkedet og markedet for tjenesteydelser, og indført mekanismer til politikkoordinering og relevante finansielle instrumenter. Den gældende ret gælder for alle medlemsstater, og de grundlæggende sociale rettigheder gælder for alle borgere i EU. Derfor bør processen med ajourføring af sociale standarder gennem den europæiske søjle for sociale rettigheder også omfatte alle EU's medlemsstater.

Når det er sagt, er det klart, at euroområdet med sin nuværende makroøkonomiske ramme står over for særlige udfordringer med hensyn til at opfylde de beskæftigelsesmæssige og sociale mål, der er fastsat i traktaterne. Tabet af flere nationale økonomiske instrumenter gennem euroområdemedlemskabet har vist sig at skabe et pres for at opnå en hårdere og hurtigere intern tilpasning, f.eks. gennem løn, arbejdsvilkår, arbejdsløshed og nedskæring af de sociale udgifter. En genskabelse af en passende socioøkonomisk sikkerhed for at kompensere for denne øgede interne fleksibilitet inden for euroområdet kræver derfor indførelse af specifikke sociale mål, standarder og/eller finansielle instrumenter på euroområdeniveau.

Hvad er europæiske borgeres vigtigste ambitioner og forventninger, når det gælder ajourføring af den europæiske sociale model? Borgerne ønsker helt sikkert at bevare den europæiske livsstil og ønsker at have tillid til Europas bæredygtige udvikling, der giver mulighed for nuværende og kommende generationers velfærd. Dette betyder, at EU og medlemsstaterne skal:

•  forberede og styrke borgerne for så vidt angår viden, færdigheder, tid og plads med henblik på meningsfuld deltagelse i det økonomiske liv

•  gennemføre en økonomisk politik, der bidrager til at skabe arbejdspladser af høj kvalitet og giver borgerne mulighed for at opnå økonomisk sikkerhed og selvrealisering med anstændige arbejdsvilkår

•  beskytte borgere mod sociale risici, der opstår i et livsforløb

•  sænke det nuværende høje niveau af social ulighed og

•  fremme borgernes aktive deltagelse: Velfærdsstaten skal være forståelig og tilgængelig og give borgerne en følelse af delagtighed og tilbyde tilstrækkeligt åbne strukturer for social dialog og demokratiske politikker.

Unges ideer og energi bliver særlig vigtige for at ajourføre og forny velfærdsstatens strukturer og sikre fælles velstand. ”Millenniumgenerationen" er i gennemsnit sandsynligvis den bedst uddannede generation, Europa nogensinde har haft, men de står over for meget længere og mere vanskelige overgange fra skole til arbejdsliv end tidligere generationer, hvilket er ved at ødelægge en del af deres store potentiale. Vi er nødt til at forhindre dette store sociale tab ved bedre at tilrettelægge deres økonomiske, sociale og politiske inklusion.

Alle disse udfordringer og ambitioner kræver en række ændringer i den værktøjskasse, der ligger til grund for den europæiske sociale model.

Begrebet "sociale investeringer" er nyttigt for at styre denne udvikling på grundlag af den indsigt, at forebyggelse og tidlig indgriben er billigere end efterfølgende afhjælpning af sociale problemer. Sociale investeringer består af offentlig (støtte til) levering af tjenesteydelser, der gør det muligt for alle mennesker at deltage i økonomien og samfundet igennem hele deres liv, f.eks. gennem børnepasning af høj kvalitet, uddannelse, livslang læring, sundhedspleje, aktive arbejdsmarkedspolitikker, social forsikring, minimumsindkomstordninger og foranstaltninger, der skal udrydde digital analfabetisme. Sociale investeringer er en forudsætning for bæredygtig vækst og velfærd i avancerede økonomier. De henhører primært under den offentlige sektors ansvar, men kan også reelt leveres af socialøkonomiske virksomheder og andre aktører i "den tredje sektor".

Europa er også nødt til at tilpasse sin arbejdsmarkedslovgivning og sine socialforsikringsordninger med henblik på at sikre rimelige og retfærdige arbejdsvilkår og social beskyttelse for alle typer arbejdstagere. Efterspørgslen efter arbejdskraft er ved at blive og forbliver formentlig mere "glidende" og diversificeret, hvilket i nogle tilfælde kan være til gavn for produktivitet og balancen mellem arbejde og privatliv. ”Atypisk" arbejde indebærer imidlertid også ofte længerevarende økonomisk usikkerhed og sårbare situationer, hvilket den offentlige sektor skal bekæmpe.

Der vil også være behov for ændringer på indtægtssiden for vores velfærdsstater, som i øjeblikket er afhængige af fire primære mekanismer til retfærdig fordeling af økonomisk værdi:

•  kapital-arbejdskraftforhandlinger om fordelingen af bruttoindkomsten, herunder via kollektive overenskomster, understøttet af mindsteløn og andre statsstøttede ordninger

•  socialforsikringsordninger, der er fastlagt i lovgivningen og opbygget med bidrag fra arbejdstagere, arbejdsgivere og staten

•  beskatning og offentlige udgifter og

•  regulering af det internationale finansielle system og bekæmpelse af skatteundgåelse.

Alle disse fire mekanismer er nødvendige for at sikre en bæredygtig velfærdsstat og et passende niveau for de offentlige investeringer. I fremtiden vil det imidlertid være nødvendigt at være mindre afhængig af arbejdskraftbaserede bidrag og mere afhængig af almindelig beskatning, finansiel regulering og en virkningsfuld bekæmpelse af skatteundgåelse. Akkumuleringen af sociale sikringsrettigheder gennem arbejde er et vigtigt aspekt ved anstændigt arbejde, idet dette i højere grad motiverer arbejdstagerne og bidrager til langsigtet økonomisk og social stabilitet end indtægtsbestemte sociale ydelser eller betingelsesløse minimumsindkomstordninger. Den store ulighed i dag, stigningen i ”atypiske” ansættelsesforhold og den stigende kapitalintensitet i den økonomiske produktion tyder imidlertid på, at der er behov for at reducere skattekilen på arbejde (herunder socialsikringsbidrag) og for i højere grad at medfinansiere sociale sikringsordninger fra andre skatteindtægter (f.eks. fra kapitalgevinster, formue eller forurening) for at skabe et anstændigt niveau af social beskyttelse for alle.

Den europæiske økonomiske styring skal afbalanceres yderligere, idet der skal tages større hensyn til sociale indikatorer i den økonomiske politikudformning. I lighed med euroområdet skal der indledes en ny god cirkel med højere investeringer, der fører til skabelse af job af høj kvalitet, hvorved borgerne får økonomisk sikkerhed og bidrager til større samlet efterspørgsel og yderligere investeringer. Højere beskæftigelse og bedre socialsikringsdækning ville også øge mængden af inddrevne indtægter og således forbedre velfærdsstatens bæredygtighed. Endelig bør euroen blive en motor for opadgående konvergens.

Der bør i forbindelse med den europæiske søjle for sociale rettigheder også overvejes en bedre anvendelse af EU's eksterne politikker til virkeliggørelsen af sociale rettigheder i Europa og opfyldelsen af de globale mål for bæredygtig udvikling. Europa har en klar strategisk interesse i en styrket dialog mellem arbejdsmarkedets parter, gennemførelse af ILO's konventioner og henstillinger og forbedringer af sociale beskyttelsesordninger og sociale tjenesteydelser i hele verden. Det bør derfor forfølge disse interesser i sine handelsaftaler, strategiske partnerskaber, udviklingspolitikker, naboskabspolitikker og den europæiske dagsorden for migration.

Som konklusion er den europæiske søjle for sociale rettigheder et vigtigt og presserende initiativ, som Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet med rette har prioriteret højest i deres politiske prioriteringer. Men dette projekt og ideen om "et socialt Europa" kan ikke begrænses til en lille gruppe af EU-specialister. ”Et socialt Europa" opleves af alle personer gennem de rettigheder, de har på arbejdspladsen, de sociale tjenesteydelser, de kan få adgang til, de sociale investeringer, de modtager, de politikker, som påvirker deres økonomiske udsigter, og den sociale beskyttelse, som de kan påberåbe sig, når noget går galt i deres liv.

”Et socialt Europa" er og skal være for alle og skal give håndgribelige forbedringer i borgernes liv. Styrken i den europæiske søjle for sociale rettigheder skal derfor spredes gennem hele EU’s struktur på flere niveauer, bl.a. kommunale, regionale og nationale myndigheder og deres samarbejde med virksomheder, fagforeninger og civilsamfundet.

(1)

Europa-Kommissionen, resultattavlen for statsstøtte 2015, http://europa.eu/!vp68mB.


MINDRETALSUDTALELSE

om en europæisk søjle for sociale rettigheder (2016/2095(INI))

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, ordfører Maria João Rodrigues

Mindretalsudtalelse af ENF-Gruppen

A.  der henviser til, at Jean-Claude Juncker i sin tale i 2015 nævnte "den sociale søjle";

B.  der henviser til, at den tanke, der understøtter denne fremgangsmåde, er, at Den Europæiske Union har behov for et paradigmeskift i retning af en stærk europæisk social model;

C.  der henviser til, at denne metode vil ødelægge 200 års europæisk opbygning af en fælles social model, som hver stat lidt efter lidt har tilpasset sig sine egne behov, til fordel for et EU, der foregiver at være social, men som i virkeligheden foretager en ødelæggende harmonisering;

D.  der henviser til, at den virkelighed, som tegner sig i horisonten, er en europæisk overtagelse af socialsikringssystemerne i hver medlemsstat;

E.  der henviser til, at dette forslag er ren propaganda, der forsøger at udbrede idéen om, at EU er den eneste løsning på borgernes problemer, mens det i virkeligheden er euroen, der har skylden herfor;

F.  der henviser til, at den social søjle ikke er udtænkt for at varetage borgernes interesser, men for endnu en gang at redde det europæiske projekt og eurozonen;

1.  ENF-Gruppen tager afstand fra det arbejde, som de politiske grupper har udført i forbindelse med denne betænkning, der er et tydeligt angreb mod staternes selvstændighed og udgør en utidig indblanding.


UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (30.11.2016)

til Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

om en europæisk søjle for sociale rettigheder

(2016/2095(INI))

Ordfører for udtalelse: Maria Arena

FORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at Kommissionen vil fremlægge et forslag om en bindende europæisk søjle for sociale rettigheder, som skal sikre centrale sociale rettigheder, navnlig ligestilling mellem kvinder og mænd; der henviser til, at der i forbindelse med socialsikringsordninger, sociale bistandsprogrammer og offentlige tjenester bør være særlig opmærksomhed på grupper, der er udsat for mange former for forskelsbehandling, eksempelvis LGBTI-personer;

B.  der henviser til, at sociale rettigheder er en del af menneskerettighederne og er nedfældet i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF);

C.  der henviser til, at overholdelse af grundlæggende rettigheder er et afgørende element i et samfund med social retfærdighed;

D.  der henviser til, at kvinder stadig er udsat for mange former for forskelsbehandling i EU og stadig er underrepræsenteret på alle områder, hvor der træffes beslutninger;

E.  der henviser til, at det i EU's LGBT-undersøgelse konkluderes, at lesbiske, biseksuelle og transpersoner udsættes for en uforholdsmæssigt stor risiko for forskelsbehandling på grund af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet;

F.  der henviser til, at ligestilling mellem kønnene er nedfældet i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og i EU's charter om grundlæggende rettigheder og er en af EU's kerneværdier; der henviser til, at kvinder ikke desto mindre fortsat er underrepræsenteret på arbejdsmarkedet som helhed – beskæftigelsesfrekvensen ligger på 75,6 % for mænd og 64,5 % for kvinder – og overrepræsenteret inden for deltidsarbejde og i de sektorer, hvor lønnen er lavest, samtidig med at de får en lavere timeløn, hvilket resulterer i en kønsbetinget lønforskel på 16 % og bidrager til en forskel på 39 % med hensyn til pensioner, dog med betydelige forskelle mellem medlemsstaterne; der henviser til, at der fortsat praktiseres forskelsbehandling ved ansættelsesprocedurer i medlemsstaterne, til trods for at kvinder overgår mænd hvad angår uddannelsesniveau;

G.  der henviser til, at den økonomiske krise og sparepolitikken i uforholdsmæssig grad har påvirket kvinder, især yngre kvinder og kvinder, der er udsat for mange former for forskelsbehandling; der henviser til, at feminiseringen af fattigdommen, som også er en følge af lavtlønsjob, fortsat er en realitet i EU, og til, at kvinders tiltagende risiko for fattigdom og social eksklusion er nøje knyttet til budgetnedskæringer i offentlige tjenesteydelser som f.eks. sundhedspleje, uddannelse, sociale ydelser og velfærdsydelser;

H.  der henviser til, at sociale rettigheder, sociale ydelser og en passende indtægt er kønsafhængige spørgsmål, eftersom flere kvinder er beskæftiget i lavtlønsjob, er mere afhængige af sociale ydelser, både offentlige og private, har den traditionelle rolle som omsorgsgiver for både børn og ældre familiemedlemmer og bærer det primære ansvar for husstandens behov, hvilket generelt resulterer i lavere pensioner for kvinder;

I.  der henviser til, at fremskridtet med hensyn til at opnå ligestilling mellem kønnene er sket langsomt, og til, at bestræbelser på at eliminere den kønsbetingede forskel på arbejdsmarkedet afhænger af opfyldelsen af grundlæggende sociale rettigheder og adgangen til grundlæggende sociale ydelser;

J.  der henviser til, at Europas befolkning er aldrende, at kvinder har en længere forventet levetid end mænd, men i større omfang oplever helbredsproblemer, og at ældre kvinder udsættes for mange former for forskelsbehandling, blandt andet på grundlag af alder, køn, helbredstilstand og handicap;

K.  der henviser til, at størstedelen af de beskæftigede i husarbejdssektoren, herunder plejesektoren, ifølge Den Internationale Arbejdsorganisation er kvinder;

L.  der henviser til, at Barcelonamålene fra 2002 langtfra er indfriet, mens det i chartret om grundlæggende rettigheder slås fast, at børn har ret til beskyttelse og omsorg, noget som i dramatisk grad påvirker kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, ligheden mellem kønnene, balancen mellem privatliv og arbejdsliv og fattigdommen blandt kvinder;

M.  der henviser til, at kampen for at forene familie- og arbejdsliv er særligt vanskelig for enlige forældre, som for størstedelens vedkommende er kvinder; der henviser til, at ikke mindre end 34 % af de enlige mødre i EU's 28 medlemsstater risikerer at blive fattige, og at børn fra disse familier løber en uforholdsmæssigt større risiko for, at fattigdommen går i arv til næste generation;

N.  der henviser til, at vold mod kvinder er en overtrædelse af de grundlæggende rettigheder, som berører kvinder i alle samfundslag, uanset alder, uddannelse, indkomst, social stilling og oprindelses- eller bopælsland, og som udgør en væsentlig hindring for ligheden mellem kvinder og mænd;

O.  der henviser til, at der for at opfylde EU's 2020-mål for bekæmpelse af fattigdom er behov for en ambitiøs politisk indsats og drastiske tiltag, som tager højde for feminiseringen af fattigdommen; der henviser til, at målene for fattigdomsbekæmpelse ikke kan opfyldes, medmindre de socioøkonomiske uligheder mellem kønnene håndteres;

P.  der henviser til, at kvinder stadig er udsat for forskelsbehandling, både med hensyn til at opnå og forblive i beskæftigelse, og navnlig i forbindelse med graviditet og fødsel nægtes arbejdsmarkedsrettigheder;

Q.  der henviser til, at de europæiske arbejdsmarkeder er kønsopdelte; der henviser til, at Kommissionen også erkendte dette i sin meddelelse af 8. marts 2016 om den europæiske søjle for sociale rettigheder (COM(2016)0127, bilag I), hvori det hedder, at "Kvinder [fortsat] er (...) underrepræsenteret på arbejdsmarkedet, overrepræsenteret inden for deltidsarbejde og i lavtlønssektorer og har en lavere timeløn, også når de udfører tilsvarende arbejde, selv om deres uddannelsesniveau er højere end mændenes";

R.  der henviser til, at kvinders adgang til arbejdsmarkedet er en økonomisk vækstfaktor; der henviser til, at den økonomiske vækst ifølge konklusionerne fra evalueringen af den europæiske merværdi vil vokse med 0,1 %(1), såfremt lønforskellen mellem mænd og kvinder reduceres med ét procentpoint;

1.  opfordrer til, at der i den europæiske søjle for sociale rettigheder kommer til at indgå en bindende mekanisme for både overvågning og gennemførelse af eksisterende og opdaterede sociale rettigheder, navnlig for så vidt angår lige muligheder, herunder kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, kvinder i bestyrelser og ledende stillinger, rimelige arbejdsbetingelser, usikre ansættelser samt passende og bæredygtig social beskyttelse for kvinder; opfordrer Kommissionen til i samråd med medlemsstaterne at finde frem til de foranstaltninger, som er bedst egnede med henblik på at eliminere den kønsbestemte forskel med hensyn til pensioner;

2.  understreger, at manglen på politikker for tilvejebringelse af en passende balance mellem arbejdsliv og privatliv, skatteregler, der virker demotiverende for sekundære forsørgere, overbeskatning af arbejdsindtægter samt stereotyper om fordelingen af arbejdsopgaver i hjemmet, kvinders rolle i samfundet og valg af studium og beskæftigelse udgør de primære forhindringer for en voksende deltagelse på arbejdsmarkedet blandt kvinder; fremhæver endvidere, at mange medlemsstater ikke tilbyder mænd nok muligheder for eller tilskyndelser til at tage familieorlov, hvorved kvinderne tvinges til at påtage sig rollen som omsorgsgivere, hvilket giver sig udslag i en lavere beskæftigelsesgrad blandt kvinder;

3.  mener, at fremme af kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og deres økonomiske uafhængighed er afgørende for at opfylde Europa 2020-målet om en samlet erhvervsfrekvens på 75 %, og at det vil øge bruttonationalproduktet; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke politikker og øge investeringer, der støtter ansættelsen af kvinder i job af høj kvalitet, navnlig i sektorer og stillinger, hvor kvinder er underrepræsenteret, som f.eks. inden for videnskab, teknologi, ingeniørvæsen og matematik (STEM) og den grønne økonomi, og ledende stillinger inden for alle sektorer;

4.  gentager, at integration af sociale indikatorer i målene og procedurerne for økonomisk styring, navnlig i det europæiske semester, på ingen måde ændrer de grundlæggende mål for disse mekanismer;

5.  understreger, at det i Den Europæiske Unions charter for grundlæggende rettigheders ånd er nødvendigt at garantere en rimelig balance mellem arbejds- og privatliv som en universel grundlæggende rettighed, gennem foranstaltninger, der er tilgængelige for alle uden forskelsbehandling;

6.  understreger behovet for at se på de mange former for forskelsbehandling, som opleves af bestemte grupper af kvinder, heriblandt – men ikke kun – indvandrerkvinder, kvinder med handicap, LGBTI-kvinder, kvinder, som tilhører mindretal, og ældre kvinder;

7.  opfordrer Kommissionen til at gøre kønsaspektet til en integreret del af den europæiske søjle for sociale rettigheder og lade systematiske kønsspecifikke konsekvensanalyser indgå som del af vurderingen af respekten for de grundlæggende rettigheder;

8.  minder om, at balancen mellem arbejds- og privatliv er et vidt begreb, der omfatter alle overordnede politikker af både lovgivningsmæssig og ikkelovgivningsmæssig art med sigte på at fremme en hensigtsmæssig og forholdsmæssig balance mellem de forskellige aspekter af folks liv; der henviser til, at opnåelsen af en reel balance mellem arbejds- og privatliv forudsætter en stærk, tværgående, strukturel, sammenhængende og omfattende politik, herunder incitamenter og effektive foranstaltninger til afbalancering af arbejde, pleje- og familietid og personlig udvikling;

9.  opfordrer til hurtig godkendelse og gennemførelse af direktivet om bekæmpelse af forskelsbehandling, idet det anerkender, at der er behov for særlig sensitivitet og målrettede initiativer med henblik på at imødegå flere lag af forskelsbehandling og behovet for værktøjer til håndtering af forskelsbehandling horisontalt i alle samfundets sektorer;

10.  beklager i denne sammenhæng, at der ikke er blevet vedtaget en europæisk ligestillingsstrategi for 2016-2020, og opfordrer i forlængelse af Rådets konklusioner om ligestilling mellem kønnene af 16. juni 2016 Kommissionen til at styrke status for sin strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene 2016-2019 ved at vedtage den i form af en meddelelse;

11.  opfordrer til fornyede bestræbelser på at gennemføre direktivet om ligebehandling på beskæftigelsesområdet med henblik på at fremme forskellighed og bekæmpe stereotyper og forskelsbehandling i arbejdsstyrken;

12.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre kønsbudgettering som et værktøj til at sikre, at budgetmæssige beslutninger tager højde for kønsdimensionen og differentierede virkninger;

13.  opfordrer Kommissionen til at intensivere bestræbelserne for at øge kvinders repræsentation inden for beslutningstagning på det politiske og økonomiske område ved at følge en tostrenget fremgangsmåde, som kombinerer integration af kønsaspektet og målrettede foranstaltninger;

14.  opfordrer til, at der bliver udviklet omfattende, effektive, kønsopmærksomme socialpolitiske rammer, som fremmer politikkohærens mellem socialpolitikken, beskæftigelsespolitikken og den makroøkonomiske politik, og som konsekvent inddrager kønsaspektet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at lade politikkohærens indgå i konsekvensundersøgelser vedrørende social- og økonomipolitik;

15.  opfordrer Kommissionen til at forbedre indsamlingen, analysen og formidlingen af omfattende, sammenlignelige, pålidelige og regelmæssigt ajourførte data om kvinders deltagelse i beslutningsprocesser;

16.  beklager, at forslaget fra 2012 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger stadig er blokeret, og opfordrer Rådet til endelig at vedtage en fælles holdning til dette forslag;

17.  opfordrer Kommissionen til at udnytte den digitale dagsorden og strategien for det digitale indre marked og målrette dem bedre med henblik på at håndtere den alvorlige kønsrelaterede kløft i IKT-sektoren og fremme uddannelse af kvinder og piger i IKT, øge kvinders synlighed på den digitale scene, styrke ligestilling mellem kønnene og kvinders deltagelse gennem bedre adgang til finansiering og støtte civilsamfunds- og kvindeorganisationer i bestræbelserne på at gøre et inklusivt internet til en realitet;

18.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at foreslå en pakke med lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger vedrørende balancen mellem arbejdsliv og privatliv med henblik på at opnå ligestilling mellem kønnene, herunder en revision af direktiverne om barselsorlov og forældreorlov og forslag til direktiver om fædreorlov og plejeorlov; understreger, at lovforslaget bør have ligestilling mellem mænd og kvinder som retsgrundlag;

19.  beklager den vedblivende kønsbestemte forskel med hensyn til lønninger og pensioner, som udgør en overtrædelse af det grundlæggende princip om lige løn for lige arbejde for kvindelige og mandlige arbejdstagere, der er nedfældet i artikel 157 i TEUF; opfordrer EU og medlemsstaterne til i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og ligestillingsorganisationerne at udarbejde og gennemføre en politik, som skal fjerne de kønsrelaterede løn- og pensionsforskelle;

20.  opfordrer til at rette opmærksomheden mod nye former for fattigdom, som berører de sårbareste samfundsgrupper – hvoriblandt kvinder er i den største fare for social udstødelse – eksempelvis sårbare voksne, familier, der er i risiko for fattigdom, og lavtlønnede arbejdstagere, af hensyn til hvilke de europæiske socialpolitikker bør udstyres med præventive og proaktive instrumenter, som er innovative;

21.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at forelægge Rådet et europæisk program og en politisk ramme for omsorgspersoner til godkendelse;

22.  understreger, at fleksible arbejdsformer, blandt andet distancearbejde, som er muliggjort af fremskridt inden for den digitale teknologi, også kan medvirke til at ramme en passende balance mellem arbejdsliv og privatliv;

23.  opfordrer medlemsstaterne til effektivt at gennemføre Barcelonamålene senest i 2020 og bakke op om kvalitetsrammen fra 2014 for førskoleundervisning og børnepasning;

24.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre mål for pleje af ældre mennesker, mennesker med handicap og andre omsorgskrævende pårørende, der svarer til Barcelonamålene og indeholder overvågningsværktøjer, som bør måle kvalitet, udbud og prismæssig tilgængelighed; opfordrer Eurostat, Eurofound og Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (for dets kønsindeks) til at indsamle relevante oplysninger og gennemføre undersøgelser for at understøtte dette arbejde;

25.  opfordrer til, at der ved hjælp af den europæiske ramme for kvalitetssikring af langtidspleje bliver udviklet en europæisk ramme for kvaliteten af langtidspleje med henblik på at udvikle plejeydelser af høj kvalitet, som imødekommer alle behov, herunder de mest komplekse tilfælde, og som fremmer muligheden for, at mennesker med plejebehov kan forblive uafhængige så længe som muligt;

26.  understreger, at kun en lille andel af mænd benytter sig af deres ret til forældreorlov; opfordrer derfor til, at der iværksættes konkrete foranstaltninger med henblik på at bevæge sig i retning af forældreorlovsrettigheder, der er så personlige og ikkeoverdragelige som muligt;

27.  understreger, at risikoen for fattigdom og social udstødelse blandt børn hænger tæt sammen med forældrenes position på arbejdsmarkedet og deres sociale forhold;

28.  bemærker, at kvinder i uforholdsmæssigt antal og ofte ufrivilligt er koncentreret i job med usikre ansættelsesforhold, herunder et højt niveau af deltidsarbejde, lavtlønnet arbejde, tidsbegrænsede kontrakter og ansættelser uden fast timetal; minder i denne forbindelse om, at ligestilling mellem mænd og kvinder kun kan opnås gennem en rimelig fordeling af lønnet og ulønnet arbejde samt af arbejds-, familie- og omsorgsforpligtelser;

29.  fremhæver vigtigheden af minimumsindkomstordninger med henblik på at bekæmpe fattigdom; opfordrer derfor Kommissionen til at vurdere, hvordan og med hvilke midler der kan indføres en passende minimumsindkomst, som ligger over fattigdomsgrænsen på 60 % af den nationale medianindkomst i alle medlemsstaterne;

30.  anbefaler, at der gennem lovgivning eller overenskomstforhandlinger indføres nationale mindstelønninger, og at have et mål om, at de bliver fastsat til mindst 60 % af den respektive nationale medianløn og på et niveau, der er højere end den løn, som nationalt eller regionalt sikrer et eksistensminimum;

31.  opfordrer til revision af direktiv 2006/54/EF om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv og til, at der bl.a. indføres et obligatorisk krav til virksomheder om at udarbejde foranstaltninger eller planer for ligestilling mellem kønnene, herunder tiltag på områderne afskaffelse af kønsopdeling, eliminering af vedblivende kønsrelaterede løn- og pensionsforskelle og udvikling af lønsystemer og foranstaltninger til støtte for kvinders karrierer; gentager, at det er vigtigt, at medlemsstaterne i deres nationale lovgivning tydeligt forbyder alle former for forskelsbehandling på grundlag af seksuel orientering eller kønsidentitet; mener, at den nuværende retsbeskyttelse i henhold til direktivet bør udbredes til alle transpersoner; opfordrer til, at der ved udvikling af modeller for høring, deltagelse og information af arbejdstagere i forbindelse med ledelsesprocesser i virksomheder bliver lagt den allerstørste vægt på ligevægt mellem kønnene;

32.  bemærker, at bekæmpelse af den kønsrelaterede løn- og pensionsforskel er af central betydning for et socialt retfærdigt samfund med lighed mellem kønnene, og gentager derfor kraftigt sin opfordring til medlemsstaterne om endelig at påbegynde den aktive gennemførelse af Kommissionens henstilling om styrkelse af princippet om ligeløn for mænd og kvinder gennem åbenhed og fortsatte positive foranstaltninger, fortrinsvis ad lovgivningens vej, og til at indføre foranstaltninger til løngennemsigtighed samt kønsneutrale jobevalueringer;

33.  anmoder om, at der ved pensionsreformer lægges særlig vægt på beskyttelse og genoprettelse af den lighedsskabende funktion i socialsikringspensioner, herunder ved at omsorgsperioder godskrives i pensionsordninger og ved at give mulighed for en mere fleksibel overgang fra arbejdsliv til otium;

34.  opfordrer til konkret handling for at eliminere den kønsrelaterede lønforskel, som påvirker kvinders sociale og økonomiske position negativt; opfordrer til tiltag til udvikling af modeller for eliminering af de kønsrelaterede pensionsforskelle, som er en følge af de kønsrelaterede beskæftigelses- og lønmæssige forskelle og af, at der ikke tages hensyn til tid, som tilbringes med at drage omsorg for børn og andre familiemedlemmer;

35.  anbefaler, at der på grundlag af forsigtighedsprincippet sikres arbejdstagerne et højt sikkerhedsniveau i forhold til alle risici, som kan forekomme på arbejdspladsen;

36.  anbefaler passende beskyttelse for det voksende antal atypiske arbejdstagere i europæiske socialsikringsordninger;

37.  erindrer om, at den europæiske søjle for sociale rettigheder ikke vil bære frugt uden sociale investeringer, især i tilgængelig og prismæssigt overkommelig infrastruktur af høj kvalitet til pasning af børn og andre afhængige personer samt foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling af kvinder og mænd, med støtte fra Den Europæiske Socialfond (ESF), Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI); understreger vigtigheden af, at ungdomsgarantien bliver udstyret med ressourcer og specifikke mål for unge kvinder for at hjælpe dem med at blive integreret på arbejdsmarkedet, navnlig på områder, hvor de sociale indikatorer viser, at der er en stor ubalance mellem kønnene;

38.  gentager, at makroøkonomiske politikker, som fremmer besparelser, og strukturreformer, som fremmer nedskæringer i den offentlige sektor, i uforholdsmæssig høj grad rammer kvinder og piger, kvæler den økonomiske vækst og øger fattigdom og social udstødelse; gentager sin opfordring til Kommissionen og medlemsstaterne om at ændre fokus for deres makroøkonomiske tilgang, så den offentlige sektor tilskyndes til at anvende sine sociale investeringer til bæredygtig og inklusiv vækst, hvilket ville være til fordel for samfundets sårbareste grupper, navnlig kvinder og piger;

39.  understreger, at EU i kraft af traktaten om Den Europæiske Union er forpligtet til at bekæmpe social udstødelse og forskelsbehandling, og at afskaffelse af uligheder og fremme af lighed mellem kvinder og mænd er nedfældet som EU-målsætninger i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; fremhæver, at princippet om ligestilling som fastsat i artikel 23 i chartret om grundlæggende rettigheder ikke på nogen måde er til hinder for opretholdelsen eller vedtagelsen af foranstaltninger, der giver det underrepræsenterede køn specifikke fordele;

40.  opfordrer til vedtagelse af og snarlig gennemførelse af den europæiske lov om tilgængelighed;

41.  beklager dybt, at Rådet stadig ikke har vedtaget forslaget fra 2008 til et direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering; bifalder Kommissionens prioritering af dette direktiv og gentager sin opfordring til Rådet om at vedtage forslaget snarest muligt;

42.  anbefaler, at boliger indrettes, så de kan tilpasses behovene hos en aldrende befolkning, for at sikre, at ældre borgere kan blive boende i eget hjem, så længe de ønsker;

43.  bemærker, at kvinder og piger påvirkes af fattigdom og social udstødelse i uforholdsmæssig grad, og opfordrer til en fornyet politisk indsats for en ambitiøs europæisk strategi for fattigdomsbekæmpelse samt et friskt tilsagn om at opfylde målene for fattigdomsbekæmpelse i Europa 2020-strategien; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at skitsere detaljerede nationale strategiplaner og Kommissionen til inden for rammerne af det europæiske semester at lægge vægt på nedbringelse af fattigdom;

44.  understreger, at vold mod kvinder udgør et systematisk misbrug af grundlæggende rettigheder; opfordrer derfor EU og dets medlemsstater til så snart som muligt at ratificere Istanbulkonventionen og gentager sin opfordring til Kommissionen om at fremlægge et forslag til et EU-direktiv om vold mod kvinder og vold på grundlag af køn;

45.  fordømmer alle former for forskelsbehandling og vold mod LGBTI-personer;

46.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at inkludere foranstaltninger til at beskytte kvinder og LGBTI-personer mod chikane på arbejdspladsen;

47.  opfordrer til at inddrage kønsaspektet ved fastsættelsen af alle indikatorer og målsætninger under den europæiske søjle for sociale rettigheder;

48.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at inddrage arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet i ligestillingspolitikken; understreger betydningen af tilstrækkelige bevillinger til en sådan politik, af kollektive overenskomster og kollektive forhandlinger i bekæmpelsen af forskelsbehandling og fremme af ligestilling på arbejdspladsen, samt af forskning og udveksling af bedste praksis;

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

29.11.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

15

9

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Daniela Aiuto, Beatriz Becerra Basterrechea, Malin Björk, Vilija Blinkevičiūtė, Iratxe García Pérez, Anna Hedh, Mary Honeyball, Elisabeth Köstinger, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Florent Marcellesi, Angelika Niebler, Maria Noichl, Marijana Petir, João Pimenta Lopes, Michaela Šojdrová, Ernest Urtasun, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Jadwiga Wiśniewska, Jana Žitňanská

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Biljana Borzan, Stefan Eck, Clare Moody, Sirpa Pietikäinen, Marc Tarabella, Monika Vana, Julie Ward

(1)

http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/etudes/join/2013/504469/IPOL-JOIN_ET(2013)504469_EN.pdf.


RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

8.12.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

34

14

4

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Laura Agea, Brando Benifei, Mara Bizzotto, Vilija Blinkevičiūtė, Enrique Calvet Chambon, David Casa, Ole Christensen, Martina Dlabajová, Czesław Hoc, Agnes Jongerius, Rina Ronja Kari, Jan Keller, Ádám Kósa, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Jean Lambert, Patrick Le Hyaric, Jeroen Lenaers, Verónica Lope Fontagné, Javi López, Thomas Mann, Dominique Martin, Anthea McIntyre, João Pimenta Lopes, Georgi Pirinski, Marek Plura, Terry Reintke, Sofia Ribeiro, Maria João Rodrigues, Claude Rolin, Anne Sander, Sven Schulze, Romana Tomc, Yana Toom, Ulrike Trebesius, Renate Weber, Jana Žitňanská

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Daniela Aiuto, Maria Arena, Georges Bach, Deirdre Clune, Karima Delli, Tania González Peñas, Edouard Martin, Alex Mayer, Joachim Schuster, Tom Vandenkendelaere, Flavio Zanonato, Gabriele Zimmer

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

John Stuart Agnew, Adam Gierek, Maite Pagazaurtundúa Ruiz, Hannu Takkula

Juridisk meddelelse