Procedure : 2015/2103(INL)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0005/2017

Indgivne tekster :

A8-0005/2017

Forhandlinger :

PV 15/02/2017 - 14
CRE 15/02/2017 - 14

Afstemninger :

PV 16/02/2017 - 6.9
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0051

BETÆNKNING     
PDF 686kWORD 117k
24.1.2017
PE 582.443v02-00 A8-0005/2017

med henstillinger til Kommissionen om civilretlige bestemmelser om robotteknologi

(2015/2103(INI))

Retsudvalget

Ordfører: Mady Delvaux

(Initiativ - forretningsordenens artikel 46)

Ordførere for udtalelser (*):

Georg Mayer, Transport- og Turismeudvalget

Michał Boni, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

(*)  Procedure med associerede udvalg - forretningsordenens artikel 54

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BILAG TIL FORSLAGET TIL BESLUTNING:DETALJEREDE HENSTILLINGER VEDRØRENDE INDHOLDET AF DET FORSLAG, DER ANMODES OM
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE fra Transport- og TurismeudvalgeT (*)
 UDTALELSE fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
 UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
 UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
 UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi
 UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse
 RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

med henstillinger til Kommissionen om civilretlige bestemmelser om robotteknologi

(2015/2103(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 225 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til direktiv 85/374/EF om produktansvar,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 46 og artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelser fra Transport- og Turismeudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0005/2017),

Indledning

A.   der henviser til, at mennesker altid har fantaseret om at bygge intelligente maskiner, typisk androider med menneskelignende træk – fra Mary Shelley's Frankenstein-monster over den klassiske myte om Pygmalion og beretningen om Prags Golem til Karel Čapeks robot (det var faktisk Karel Čapek, der opfandt ordet "robot");

B.   der henviser til, at menneskeheden nu står på tærsklen til en æra, hvor stadig mere sofistikerede robotter, botter, androider og andre former for kunstig intelligens formentlig kommer til at udløse en ny industriel revolution, som sandsynligvis vil berøre alle samfundets lag, og at det derfor er helt nødvendigt for lovgivningsmagten at overveje alle de retlige og etiske aspekter og konsekvenser af denne udvikling uden at kvæle innovationen;

C.  der henviser til, at der er behov for at skabe en almindeligt accepteret definition af robot og kunstig intelligens, der er fleksibel og ikke hæmmer innovation;

D.   der henviser til, at salget af robotter i gennemsnit voksede med 17 % om året i tidsrummet 2010-2014, og at salget steg med 29 % i 2014, hvilket er den største stigning fra år til år nogensinde, og det er leverandører af bilkomponenter samt den elektriske/elektroniske industri, der er de vigtigste drivkræfter bag denne vækst; der henviser til, at det årlige antal patentansøgninger vedrørende robotteknologi er tredoblet i løbet af de sidste ti år;

E.   der henviser til, at beskæftigelsestallene gennem de seneste 200 år har været konstant stigende på grund af den teknologiske udvikling; der henviser til, at udviklingen af robotteknologi og kunstig intelligens kan have potentiale til at forandre vores liv og arbejdsmetoder, medføre større effektivitet, besparelser og sikkerhed og sikre bedre service, og at robotteknologi og kunstig intelligens på kort til mellemlang sigt forventes at være forbundet med øget effektivitet og besparelser, ikke kun i produktion og handel, men også inden for transport, lægebehandling, uddannelse og landbrug, og samtidig vil gøre det muligt at undgå at udsætte mennesker for farlige forhold, f.eks. i forbindelse med oprydning af giftgrunde;

F.  der henviser til, at aldringen er resultatet af en højere forventet levealder på grund af forbedrede levevilkår og fremskridtene inden for lægevidenskaben og er en af de største politiske, sociale og økonomiske udfordringer for de europæiske samfund i det 21. århundrede; i 2025 vil over 20 % af alle europæere være 65 eller derover, og vi vil se en særlig hurtig stigning i antallet af personer over 80 år, hvilket vil medføre en fundamentalt anderledes balance mellem generationerne i vores samfund, og det er i samfundets interesse, at de ældre forbliver sunde og aktive så længe som muligt;

G.  der henviser til, at den nuværende tendens på lang sigt hælder til udvikling af intelligente og uafhængige maskiner, der kan oplæres og træffe afgørelser selvstændigt, og den indebærer ikke kun økonomiske fordele, men også en række betænkeligheder med hensyn til deres direkte og indirekte virkninger for samfundet som helhed;

H.  der henviser til, at maskinindlæring giver enorme økonomiske og innovative fordele for samfundet, idet det kraftigt forbedrer muligheden for at analysere data, men at det også giver udfordringer med at sikre ikke-forskelsbehandling, rimelig behandling, gennemsigtighed og forståelige beslutningsprocesser;

I.  der henviser til, at vurderinger af økonomiske ændringer og konsekvenserne for beskæftigelsen af robotteknologi og maskinindlæring tilsvarende skal vurderes; der henviser til, at trods de ubestridelige fordele, som robotteknologi indebærer, kan dens gennemførelse føre til en gennemgribende ændring af arbejdsmarkedet og skabe behov for at overveje fremtiden for uddannelses-, beskæftigelses- og socialpolitikkerne;

J.  der henviser til, at den udbredte brug af robotter måske ikke automatisk fører til tab af job, men at lavere kvalificerede job i arbejdskraftintensive sektorer sandsynligvis vil være mere sårbare over for automatisering; der henviser til, at denne tendens kan bringe produktionsprocesser tilbage til EU; der henviser til, at forskning har vist, at beskæftigelsen stiger betydeligt hurtigere i erhverv, hvor der i større udstrækning bruges computere; der henviser til, at automatiseringen af job har potentiale til at befri folk fra manuelt monotont arbejde og give dem mulighed for at skifte til mere kreative og meningsfulde opgaver; der henviser til, at regeringerne som følge af automatiseringen er nødt til investere i uddannelse og andre reformer med henblik på at forbedre omfordelingen til den type færdigheder, som fremtidens arbejdstagere får brug for;

K.  der henviser til, at udviklingen af robotteknologi og kunstig intelligens samtidig kan resultere i, at en meget væsentlig del af det arbejde, der nu bliver udført af mennesker, bliver overtaget af robotter, uden at de tabte job bliver genskabt, således at der opstår usikkerhed med hensyn til den fremtidige beskæftigelsessituation, levedygtigheden af de sociale velfærds- og sikringssystemer og det fortsatte efterslæb med pensionsbidrag, hvis det nuværende beskatningsgrundlag bibeholdes, hvilket kan skabe grobund for øget ulighed i fordelingen af velstand og indflydelse, idet det med henblik på at bevare den sociale samhørighed og velstanden bør undersøges, om det er sandsynligt at beskatte arbejde udført af en robot eller pålægge et gebyr for brug og vedligeholdelse af en robot, i forbindelse med finansieringen af støtte til og omskoling af arbejdsløse arbejdstagere, hvis job er blevet begrænset eller afskaffet;

L.  der henviser til, at det i forbindelse med de tiltagende opdelinger i samfundet og med en middelklasse, der bliver mindre, er vigtigt at huske på, at udviklingen af robotter kan føre til en højere koncentration af velstand og indflydelse hos et mindretal;

M.  der henviser til, at udviklingen af robotteknologi og kunstig intelligens helt sikkert vil påvirke arbejdsmiljøet, hvilket kan skabe nye problemer med hensyn til ansvar og fjerne andre; der henviser til, at det juridiske ansvar skal afklares, hvad angår både forretningsmodeller og designs på arbejdstagersiden i tilfælde af nødsituationer eller problemer;

N.  der henviser til, at tendensen i retning af automatisering gør det påkrævet, at de, der er involveret i udvikling og markedsføring af applikationer baseret på kunstig intelligens, inkorporerer sikkerhed og etik fra begyndelsen og herved anerkender, at de skal være parat til at påtage sig det retlige ansvar for kvaliteten af den teknologi, de fremstiller;

O.   der henviser til, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679(1) (den generelle forordning om databeskyttelse) fastsætter en retlig ramme for beskyttelse af personoplysninger; der henviser til, at andre spørgsmål om adgang til data og beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred formentlig også må tages under behandling, eftersom der stadig kan opstå problemer omkring privatlivets fred som følge af, at applikationer og apparater skal kommunikere med hinanden og med databaser uden menneskers indgriben;

P.   der henviser til, at udviklingen inden for robotteknologi og kunstig intelligens kan og bør udformes på en sådan måde, at man bevarer det enkelte menneskes værdighed, selvstændighed og selvbestemmelse, især på områderne menneskelig pleje og menneskeligt selskab og i forbindelse med medicinsk udstyr, hvor mennesker skal "repareres" eller "forbedres";

Q.   der henviser til, at kunstig intelligens muligvis på lang sigt kan overstige menneskers intellektuelle kapacitet;

R.  der henviser til, at yderligere udvikling og øget brug af automatiseret og algoritmisk beslutningstagning utvivlsomt har en indvirkning på de valg, der foretages af en privatperson (såsom en virksomhed eller en internetbruger) og en administrativ, retslig eller anden offentlig myndighed, når de træffer deres endelige afgørelse som forbruger, virksomhed eller myndighed; der henviser til, at det er nødvendigt indbygge sikkerhedsforanstaltninger og mulighed for menneskelig kontrol og verificering i den automatiserede og algoritmiske beslutningsproces;

S.  der henviser til, at adskillige udenlandske jurisdiktioner, f.eks. USA, Japan, Kina og Sydkorea, overvejer og i et vist omfang allerede har gennemført regulering for så vidt angår robotteknologi og kunstig intelligens, og at nogle medlemsstater også er begyndt at overveje muligheden af at udarbejde retlige standarder eller foretage lovændringer for at tage højde for nye anvendelsesmuligheder for disse teknologier;

T.   der henviser til, at den europæiske industri kunne drage fordel af en effektiv, konsekvent og gennemsigtig tilgang til regulering på EU-plan, hvor der skabes forudsigelige og tilstrækkeligt klare betingelser, således at virksomhederne kan udvikle applikationer og planlægge deres forretningsmodeller på europæisk plan, og det samtidig sikres, at EU og dets medlemsstater bevarer kontrollen over de reguleringsmæssige standarder, der skal fastsættes, således at man ikke bliver tvunget til at overtage og leve med de standarder, som er fastsat af andre, dvs. de tredjelande, der også er langt fremme med udviklingen af robotteknologi og kunstig intelligens;

Generelle principper

U.   der henviser til, at Asimovs love(2) må betragtes som rettet mod konstruktører, producenter og brugere af robotter, herunder robotter med indbygget selvstændighed og selvlæring, eftersom disse love ikke kan konverteres til maskinkode;

V.  der henviser til, at det er nyttigt med et regelsæt, som navnlig regulerer ansvarsforhold, gennemsigtighed og ansvarlighed og afspejler de iboende europæiske og humanistiske værdier, som karakteriserer Europas bidrag til samfundslivet; der henviser til, at disse bestemmelser ikke må berøre processen med forskning, innovation og udvikling inden for robotteknologi;

W.   der henviser til, at EU kan spille en afgørende rolle ved formuleringen af de grundlæggende etiske principper for udvikling, programmering og brug af robotter og kunstig intelligens og ved integrering af disse principper i EU-regelsæt og adfærdskodekser med det formål at udforme den teknologiske revolution således, at den tjener menneskeheden, og fordelene ved avanceret robotteknologi og kunstig intelligens kommer mange til gode, mens man i videst muligt omfang undgår potentielle faldgruber;

X.   der henviser til, at en gradvis og pragmatisk forsigtig tilgang af den type, som Jean Monnet(3) var fortaler for, bør finde anvendelse i Europa med hensyn til fremtidige initiativer inden for robotteknologi og kunstig intelligens med henblik på at sikre, at vi ikke kvæler innovationen;

Y.   der henviser til, at udviklingen af robotteknologi og kunstig intelligens er nået op på et sådant niveau, at det er hensigtsmæssigt indledningsvis at drøfte det civilretlige erstatningsansvar;

Ansvarsregler

Z.  der henviser til, at nutidens robotter takket være de bemærkelsesværdige teknologiske fremskridt i det seneste tiår ikke alene er i stand til at udføre aktiviteter, som tidligere typisk og udelukkende blev udført af mennesker, men at udviklingen af visse autonome og kognitive egenskaber – f.eks. evnen til at lære af erfaringer og træffe kvasiselvstændige beslutninger — betyder, at robotterne mere og mere ligner aktører, der interagerer med omgivelserne og kan indvirke på disse omgivelser i væsentlig grad; der henviser til, at placeringen af det retlige ansvar for en robots skadeforvoldende handlinger i denne kontekst er af afgørende betydning;

AA.   der henviser til, at en robots autonomi kan defineres som evnen til at træffe beslutninger og gennemføre dem i omverdenen uden at være afhængig af ekstern kontrol eller indflydelse; der henviser til, at denne autonomi er af rent teknisk karakter, og at dens omfang afhænger af, hvor avanceret en robots samspil med omgivelserne er udformet til at være;

AB.   der henviser til, at jo mere autonome robotterne er, jo mindre kan de betragtes som almindelige værktøjer til brug for andre aktører (f.eks. producenten, operatøren, ejeren, brugeren osv.); der henviser til, at dette rejser spørgsmålet om, hvorvidt de almindelige ansvarsregler er tilstrækkelige, eller om der er brug for nye principper og regler for at skabe klarhed om forskellige aktørers retlige ansvar for robotters handlinger og undladelser, når årsagen ikke kan spores tilbage til en bestemt menneskelig aktør, og om robotters handlinger eller undladelser, der har forvoldt skade, kunne have været undgået;

AC.   der henviser til, at robotters autonomi i sidste instans rejser spørgsmålet om, hvordan de skal indplaceres i forhold til de eksisterende retlige kategorier, eller om der bør indføres en ny kategori med sine egne særlige kendetegn og konsekvenser;

AD.   der henviser til, at robotter inden for den nugældende retlige ramme ikke i sig selv kan drages til ansvar for handlinger eller undladelser, som forårsager skader på tredjemand; der henviser til, at de eksisterende ansvarsregler dækker tilfælde, hvor årsagen til en robots handling eller undladelse kan spores tilbage til en bestemt menneskelig aktør som f.eks. producenten, operatøren, ejeren eller brugeren, og hvor denne aktør kunne have forudset og forhindret robottens skadeforvoldende adfærd; der henviser til, at producenter, operatører, ejere eller brugere kan ifalde objektivt ansvar for en robots handlinger eller undladelser;

AE.  der henviser til, at den nugældende retlige ramme indebærer, at produktansvaret - hvorefter producenten af et produkt er ansvarlig for en fejlfunktion - og reglerne om ansvar for skadelige handlinger - hvorefter brugeren af et produkt er ansvarlig for en adfærd, der forvolder skade - finder anvendelse på skader forårsaget af robotter eller kunstig intelligens;

AF.   der henviser til, at de traditionelle regler – i en situation, hvor en robot kan træffe selvstændige beslutninger – ikke er tilstrækkelige til at føre til et retligt ansvar for skader forårsaget af en robot, eftersom disse regler ikke gør det muligt at udpege den part, der er ansvarlig for at udbetale erstatning, og at pålægge denne part at erstatte den forvoldte skade;

AG.  der henviser til, at den nuværende retlige ramme også er behæftet med åbenlyse mangler med hensyn til ansvar i kontraktforhold, eftersom maskiner, der er indrettet til at vælge deres modparter, forhandle kontraktbestemmelser, indgå aftaler og beslutte, om og hvordan de vil gennemføre disse aftaler, gør de traditionelle regler uanvendelige, hvilket understreger behovet for nye, effektive og mere tidssvarende regler, som bør være i overensstemmelse med den teknologiske udvikling og innovationer, der for nylig er opstået og anvendes på markedet;

AH.   der henviser til, at hvad angår ansvar uden for kontraktforhold kan Rådets direktiv 85/374/EØF(4) kun dække skader, som er forvoldt af en robots produktionsrelaterede defekter, og kun på betingelse af, at den skadelidte er i stand til at føre bevis for skaden, defekten ved produktet og årsagssammenhæng mellem defekten og skaden, hvorfor objektivt ansvar eller ansvar uden culpa muligvis ikke er tilstrækkeligt;

AI.   der henviser til, den nuværende retlige ramme uanset anvendelsesområdet for direktiv 85/374/EØF ikke er tilstrækkelig vidtrækkende til at dække skader, som bliver forvoldt af den nye generation af robotter, for så vidt som disse robotter kan være udstyret med tilpasnings- og indlæringsegenskaber, der medfører en vis grad af uforudsigelighed i deres adfærd, eftersom disse robotter selvstændigt vil lære af deres egne varierede erfaringer og indgå i et samspil med omgivelserne på en unik og uforudsigelig måde;

Generelle principper for udvikling af robotteknologi og kunstig intelligens til civilt brug

1.  opfordrer Kommissionen til at foreslå fælles EU-definitioner af cyberfysiske systemer, autonome systemer, intelligente autonome robotter og underkategorier heraf under hensyntagen til følgende egenskaber ved en intelligent robot:

–  opnår autonomi ved hjælp af sensorer og/eller ved udveksling af data med omgivelserne (sammenkobling) og bytter og analyser disse data

–  er selvlærende baseret på erfaring og ved interaktion (valgfrit kriterium)

–  har et minimum af fysisk støtte

–  afpasser sin adfærd og sine handlinger efter omgivelserne

–  er ikke levende i biologisk forstand;

2.  mener, at der bør indføres et omfattende system til registrering af avancerede robotter i EU's indre marked, hvor det er relevant og nødvendigt for bestemte kategorier af robotter, og opfordrer Kommissionen til at opstille kriterier for klassificeringen af de robotter, der skal registreres; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at undersøge, om det vil være hensigtsmæssigt, at registreringssystemet og registret forvaltes af et EU-agentur for robotteknologi og kunstig intelligens;

3.  understreger, at udviklingen af robotteknologi bør fokusere på at komplementere menneskers potentiale og ikke på at erstatte dem; anser det for afgørende, at det i forbindelse med udviklingen af robotteknologi og kunstig intelligens sikres, at mennesker til enhver tid har kontrol over intelligente maskiner; mener, at man bør være særlig opmærksom på den eventuelle udvikling af en følelsesmæssig tilknytning mellem mennesker og robotter ‒ navnlig i sårbare grupper (børn, ældre og handicappede) ‒ og fremhæver problemerne omkring den alvorlige følelsesmæssige eller fysiske indvirkning, som denne følelsesmæssige tilknytning kan have på mennesker;

4.   påpeger, at en indsats på EU-plan kan lette udviklingen ved at undgå opsplitning af det indre marked, og understreger samtidig betydningen af princippet om gensidig anerkendelse i forbindelse med grænseoverskridende brug af robotter og robotsystemer; minder om, at der kun bør kræves afprøvning, certificering og markedsføringstilladelse i en enkelt medlemsstat; understreger, at denne tilgang bør ledsages af en effektiv markedsovervågning;

5.  understreger betydningen af foranstaltninger til at hjælpe små og mellemstore virksomheder og nyetablerede virksomheder i robotteknologisektoren, der skaber nye markedssegmenter i denne sektor eller anvender robotter;

Forskning og innovation

6.  understreger, at mange robotapplikationer stadig er i en eksperimenterende fase; glæder sig over, at flere og flere forskningsprojekter bliver finansieret af medlemsstaterne og EU; anser det for meget vigtigt, at EU sammen med medlemsstaterne gennem offentlig finansiering fastholder en førende position inden for forskning i robotteknologi og kunstig intelligens; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke de finansielle instrumenter til forskningsprojekter inden for robotteknologi og IKT, herunder offentlig-private partnerskaber, og til i deres forskningspolitikker at gennemføre principperne om åben videnskab og ansvarlig etisk innovation; understreger, at der bør afsættes tilstrækkelige ressourcer til at finde løsninger på de sociale, etiske, juridiske og økonomiske udfordringer, som den teknologiske udvikling og dens anvendelsesmuligheder giver anledning til;

7.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme forskningsprogrammer, til at stimulere forskning i de mulige langsigtede risici og muligheder i forbindelse med kunstig intelligens og robotteknologi og til at tilskynde til en struktureret offentlig dialog om konsekvenserne af udviklingen af disse teknologier snarest muligt; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme at forhøje sin støtte til SPARC-programmet, som finansieres af Horisont 2020; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre en fælles indsats for nøje at overvåge og sikre en mere glidende overgang for disse teknologier fra forskning til markedsføring og anvendelse på markedet efter passende sikkerhedsvurderinger i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet;

8.  understreger, at innovation inden for robotteknologi og kunstig intelligens og integrationen af robotteknologi og kunstig intelligens i økonomien og samfundet kræver en digital infrastruktur, der leverer allestedsnærværende digitale forbindelsesmuligheder; opfordrer Kommissionen til at fastlægge en ramme, som opfylder de forbindelseskrav, som er nødvendige for Unionens digitale fremtid, og til samtidig at sikre, at adgangen til bredbåndnet og 5G-net er fuldt ud i overensstemmelse med netneutralitetsprincippet;

9.    er af den faste overbevisning om, at interoperabilitet mellem systemer, enheder og cloudtjenester baseret på indbygget sikkerhed og privatlivsbeskyttelse er afgørende for at muliggøre realtidsdataoverførsler, som sætter robotter og kunstig intelligens i stand til at blive mere fleksible og selvstændige; anmoder Kommissionen om at fremme et åbent miljø, fra åbne standarder og innovative licensbetalingsmodeller til åbne platforme og gennemsigtighed, med henblik på at undgå fastlåsning i ejendomsretligt beskyttede systemer, som hæmmer interoperabilitet;

Etiske principper

10.  bemærker, at mulighederne for øget handlefrihed gennem anvendelsen af robotteknologi er ledsaget af en række spændinger eller risici og bør vurderes ud fra hensynet til menneskers sikkerhed og sundhed, frihed, privatliv, integritet, værdighed, selvbestemmelse og ikkeforskelsbehandling og beskyttelse af personoplysninger;

11.  mener, at den eksisterende EU-lovgivning bør ajourføres og suppleres, hvor det er nødvendigt, med vejledende etiske principper i overensstemmelse med robotteknologiens kompleksitet og dens mange sociale, medicinske og bioetiske implikationer; er af den opfattelse, at der er behov for nogle klare, strenge og effektive vejledende etiske rammer for udvikling, konstruktion, produktion, brug og ændring af robotter for at supplere de juridiske henstillinger i denne betænkning og de eksisterende regelsæt på nationalt plan og på EU-plan; foreslår i bilaget til beslutningen en ramme i form af et charter, som skal bestå af en adfærdskodeks for robotingeniører, en kodeks for forskningsetiske udvalg til brug ved gennemgangen af robottekniske protokoller samt standardtilladelser til konstruktører og brugere;

12.  fremhæver princippet om gennemsigtighed, som indebærer, at det altid bør være muligt at fremlægge begrundelsen for enhver beslutning truffet ved hjælp af kunstig intelligens, som kan have en væsentlig indvirkning på en eller flere personers liv; mener, at det altid skal være muligt at reducere beregningerne i et system med kunstig intelligens til en form, der er forståelig for mennesker; mener, at avancerede robotter bør være udstyret med en "sort boks", der registrerer data om alle transaktioner, som udføres af maskinen, herunder logikken bag dens beslutninger;

13.  påpeger, at de vejledende etiske rammer bør være baseret på principperne om nytteværdi, forebyggelse af skader, autonomi og retfærdighed, på de principper og værdier, der er nedfældet i artikel 2 traktaten om Den Europæiske Union og i chartret om grundlæggende rettigheder, som f.eks. menneskets værdighed, lighed, ret og retfærdighed, ikkeforskelsbehandling, informeret samtykke, beskyttelse af privatlivet og familielivet og personoplysninger, samt på andre grundlæggende principper og værdier, som f.eks. ikkestigmatisering, gennemsigtighed, autonomi, individets ansvar og socialt ansvar, og på eksisterende etiske praksisser og kodekser;

14.  mener, at man bør være særlig opmærksom på robotter, der udgør en betydelig trussel mod fortroligheden på grund af deres placering i traditionelt beskyttede og private sfærer, og fordi de er i stand til at udtrække og sende personlige og følsomme oplysninger;

Et europæisk agentur

15.  mener, at der er behov for øget samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen med henblik på at sikre sammenhængende regler på tværs af grænserne i EU, som tilskynder til samarbejde mellem europæiske virksomheder og tillader anvendelse i hele EU af robotter, som er i overensstemmelse med sikkerhedskravene og de etiske principper, der er nedfældet i EU-retten;

16.  anmoder Kommissionen om at overveje at oprette en europæisk agentur for robotteknologi og kunstig intelligens med henblik på at tilvejebringe teknisk, etisk og lovgivningsmæssig ekspertise til støtte for de relevante offentlige aktører både på EU-plan og på medlemsstatsplan som led i bestræbelserne for at sikre en rettidig, etisk og velinformeret respons på de nye muligheder og udfordringer - navnlig af grænseoverskridende karakter - der opstår som følge af den robotteknologiske udvikling, f.eks. i transportsektoren;

17.  mener, at potentialet for og problemerne i forbindelse med robotteknologi og den nuværende investeringsdynamik berettiger, at det europæiske agentur får et passende budget og bliver bemandet med personale med reguleringskompetence samt eksterne tekniske og etiske eksperter, som får til opgave at stå for tværsektoriel og multidisciplinær overvågning af robotteknologiske applikationer, fastlægge standarder for bedste praksis og, efter behov, udarbejde henstillinger om lovgivningsmæssige foranstaltninger, fastlægge nye principper og tage højde for potentielle forbrugerbeskyttelsesspørgsmål og systemrelaterede udfordringer; anmoder Kommissionen (og det europæiske agentur, hvis det oprettes) om at aflægge beretning til Europa-Parlamentet om den seneste udvikling inden for robotteknologi og eventuelle nødvendige tiltag på årsbasis;

Intellektuelle ejendomsrettigheder og datastrømmen

18.  bemærker, at der ikke findes juridiske bestemmelser, som specifikt gælder for robotteknologi, men at de gældende retlige ordninger og doktriner uden videre kan anvendes på robotteknologien, selv om visse aspekter synes at kræve særlig opmærksomhed; opfordrer Kommissionen til at støtte en horisontal og teknologineutral tilgang til intellektuel ejendom, der gælder for de forskellige sektorer, hvor robotteknologi kan anvendes;

19.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at de civilretlige regler inden for robotteknologi er i overensstemmelse med den generelle forordning om databeskyttelse og med principperne om nødvendighed og proportionalitet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage højde for den hastige teknologiske udvikling inden for robotteknologi, herunder udviklingen af cyberfysiske systemer, og sikre, at EU-retten ikke sakker bagud i forhold til kurven for teknologisk udvikling og udbredelse;

20.  understreger, at retten til beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger, jf. artikel 7 og 8 i charteret og artikel 16 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), finder anvendelse på alle områder inden for robotteknologi, og at EU's retlige rammer for databeskyttelse skal overholdes fuldt ud; opfordrer i denne forbindelse til en revision af regler og kriterier for brugen af kameraer og sensorer i robotter; opfordrer Kommissionen til at sikre, at databeskyttelsesprincipperne som f.eks. indbygget privatlivsbeskyttelse og privatlivsbeskyttelse som standard, dataminimering, formålsbegrænsning samt gennemsigtige kontrolmekanismer for registrerede og passende retsmidler i overensstemmelse med EU-lovgivningen om databeskyttelse følges, og at passende henstillinger og standarder fremmes og integreres i EU's politikker;

21.  understreger, at fri udveksling af data er afgørende for den digitale økonomi og udviklingen inden for robotteknologi og kunstig intelligens; understreger, at det med henblik på en hensigtsmæssig anvendelse af robotteknologi og kunstig intelligens er afgørende med et højt sikkerhedsniveau i robotsystemer, herunder deres interne datasystemer og datastrømme; fremhæver, at der skal sikres beskyttelse af netværk af sammenkoblede robotter og kunstig intelligens for at undgå potentielle brud på sikkerheden; påpeger, at et højt niveau af sikkerhed og beskyttelse af personoplysninger sammen med behørig hensyntagen til privatlivets fred i kommunikationen mellem mennesker og robotter og kunstig intelligens er afgørende; fremhæver det ansvar, der påhviler udviklere af robotteknologi og kunstig intelligens for at udvikle produkter, der er sikre og egnede til formålet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte og motivere udviklingen af den nødvendige teknologi, herunder indbygget sikkerhed;

Standardisering og sikkerhed

22.  fremhæver, at spørgsmålet om fastsættelse af standarder og tilvejebringelse af interoperabilitet er centralt for den fremtidige konkurrence inden for kunstig intelligens og robotteknologi; opfordrer Kommissionen til at fortsætte arbejdet med den internationale harmonisering af tekniske standarder, navnlig sammen med de europæiske standardiseringsorganisationer og Den Internationale Standardiseringsorganisation, for at fremme innovation, undgå en opsplitning af det indre marked og sikre et højt niveau af produktsikkerhed og forbrugerbeskyttelse, der om nødvendigt omfatter minimumssikkerhedsstandarder i arbejdsmiljøet; understreger betydningen af lovlig "reverse engineering" og åbne standarder med henblik på at maksimere værdien af innovation og sikre, at robotter kan kommunikere med hinanden; glæder sig i denne forbindelse over nedsættelsen af særlige tekniske udvalg såsom ISO/TC 299 Robotics, der udelukkende beskæftiger sig med at udvikle standarder for robotteknologi;

23.  understreger, at det er bydende nødvendigt at afprøve robotter under autentiske forhold for at identificere og vurdere de risici, som de kan medføre, samt deres teknologiske udvikling ud over den rent eksperimentelle laboratoriefase; understreger i denne forbindelse, at afprøvning af robotter under autentiske forhold, navnlig i byerne og på landevejene, rejser en lang række spørgsmål, herunder om hindringer, der bremser udviklingen af disse testfaser, og kræver en effektiv strategi og overvågningsmekanisme; opfordrer Kommissionen til at udarbejde ensartede kriterier for alle medlemsstater, som de enkelte medlemsstater bør anvende for at udpege de områder, hvor forsøg med robotter er tilladt, i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet;

Autonome transportmidler

a) Selvkørende biler

24.  understreger, at autonom transport dækker alle former for fjernstyret, automatiseret, forbundet og autonom transport på landevej, skinner, til vands eller i luften, herunder køretøjer, tog, skibe, færger, fly, droner samt alle fremtidige former for udviklinger og innovationer i denne sektor;

25.  mener, at det først og fremmest er absolut nødvendigt at udforme effektive EU-regler og globale regler inden for bilsektoren for at sikre udviklingen af automatiserede og selvkørende biler på tværs af grænserne, således at det bliver muligt fuldt ud at udnytte det økonomiske potentiale og nyde godt af de positive virkninger af teknologiske tendenser; understreger, at fragmenterede lovgivningsmæssige tiltag ville stille sig hindrende i vejen for udviklingen af autonome transportsystemer og bringe den europæiske konkurrenceevne i fare;

26.  henleder opmærksomheden på, at førerens reaktionstid er af afgørende betydning, i tilfælde af at han eller hun uforudset må overtage kontrollen med køretøjet, og opfordrer derfor de interesserede parter til at fastsætte realistiske værdier, eftersom de er bestemmende for sikkerheds- og ansvarsspørgsmål;

27.  er af den opfattelse, at omstillingen til selvkørende biler vil have indvirkning på følgende aspekter: civilretligt ansvar (ansvar og forsikring), trafiksikkerhed, alle spørgsmål vedrørende miljøet (f.eks. energieffektivitet, anvendelse af vedvarende teknologier og energikilder), datarelaterede spørgsmål (f.eks. adgang til data, databeskyttelse, privatlivets fred og udveksling af data), spørgsmål i forbindelse med IKT-infrastruktur (f.eks. høj tæthed af effektiv og pålidelig kommunikation) og beskæftigelse (f.eks. skabelse og tab af arbejdspladser, uddannelse af chauffører til tunge godskøretøjer i brugen af automatiserede køretøjer); fremhæver, at der kræves betydelige investeringer i veje, energi og IKT-infrastruktur; opfordrer Kommissionen til at overveje de ovennævnte aspekter i sit arbejde med selvkørende biler;

28.  understreger, at pålidelig positions- og tidsinformation fra de europæiske programmer for satellitnavigation Galileo og Egnos er af afgørende betydning for indførelsen af selvkørende biler, og opfordrer i denne forbindelse indtrængende til, at de satellitter, der er nødvendige til at fuldstændiggøre det europæiske positioneringssystem Galileo, gøres færdige og sendes op;

29.  henleder opmærksomheden på den store merværdi, som selvkørende biler giver personer med nedsat bevægelighed, fordi sådanne biler giver dem mulighed for at deltage mere effektivt i den private biltransport og dermed letter deres daglige tilværelse;

b) Droner (fjernstyrede luftfartøjssystemer)

30.  anerkender de positive fremskridt inden for droneteknologi, navnlig inden for eftersøgning og redning; understreger, at der er vigtigt at udvikle en EU-ramme for droner for at beskytte EU-borgernes sikkerhed og privatliv, og opfordrer Kommissionen til at følge op på henstillingerne i Parlamentets beslutning af 29. oktober 2015 om sikker anvendelse af fjernstyrede luftfartøjssystemer (RPAS), almindeligt kendt som ubemandede luftfartøjer (UAV'er), inden for civil luftfart(5); opfordrer indtrængende Kommissionen til at afgive vurderinger af sikkerhedsaspekterne i forbindelse med den udbredte anvendelse af droner; opfordrer Kommissionen til at undersøge behovet for at indføre et obligatorisk system for sporing og identifikation af RPAS, der giver mulighed for at bestemme luftfartøjets positioner i realtid under anvendelse; minder om, at ubemandede flys homogenitet og sikkerhed bør sikres ved de foranstaltninger, der er omtalt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008(6);

Plejerobotter

31.  understreger, at forskning i og udvikling af ældreplejerobotter med tiden er blevet mere almindelig og billigere og frembringer produkter med større funktionalitet og bredere forbrugeraccept; noterer sig den brede vifte af anvendelser af sådanne teknologier, der giver forebyggelse, hjælp, overvågning, stimulering og selskab til ældre mennesker, handicappede og mennesker, der lider af demens, kognitive forstyrrelser og hukommelsestab;

32.  påpeger, at menneskelig kontakt er et af de grundlæggende aspekter ved pleje af mennesker; mener, at man ved at udskifte den menneskelige faktor med robotter kan dehumanisere plejeindsatsen, men anerkender på den anden side, at robotter kan udføre automatiserede plejeopgaver og kan lette arbejdet for plejepersonalet og samtidig forbedre den menneskelige pleje og gøre revalideringsprocessen mere målrettet, således at det medicinske personale og plejerne kan afsætte mere tid til diagnosticering og bedre planlagte behandlingsmuligheder; understreger, at selv om robotteknologi kan føre til øget mobilitet og integration for handicappede og ældre mennesker, vil mennesker stadig være nødvendige i plejen og vil fortsat udgøre en vigtig kilde til social interaktion, som ikke kan erstattes fuldstændigt;

Medicinske robotter

33.  understreger vigtigheden af hensigtsmæssig uddannelse og forberedelse af sundhedspersonale, f.eks. læger og plejepersonale, med henblik på at sikre den højest mulige grad af faglig dygtighed samt for at garantere og beskytte patienternes sundhed; understreger, at det er nødvendigt at definere de faglige kvalifikationskrav, som en kirurg som minimum skal opfylde for at operere og få tilladelse til at bruge kirurgiske robotter; mener, at det er afgørende at respektere princippet om overvågning af robotters autonomi, hvorved den indledende planlægning af behandlingen og den endelige beslutning vedrørende udførelsen heraf altid vil blive truffet af en menneskelig kirurg; understreger den særlige betydning af uddannelse af brugerne, således at de kan gøre sig fortrolige med de teknologiske krav på dette område; henleder opmærksomheden på den voksende tendens til selvdiagnosticering ved brug af en mobil robot og dermed på behovet for, at læger uddannes i håndtering af tilfælde af selvdiagnosticering; mener, at brugen af sådanne teknologier ikke bør mindske eller skade forholdet mellem læge og patient, men bør yde bistand til læger i forbindelse med diagnosticering og/eller behandling af patienter med det formål at formindske risikoen for menneskelige fejl og øge livskvaliteten og den forventede levetid;

34.  mener, at medicinske robotter i stadig højere grad bruges til præcisionskirurgi og i arbejdsgange med mange gentagelser, og at de har potentiale til at forbedre resultaterne i forbindelse med rehabilitering og til at yde højeffektiv logistisk støtte på hospitaler; bemærker, at medicinske robotter har potentiale til at reducere sundhedsudgifterne, idet det gøres muligt for læger og sundhedspersonale at flytte deres fokus fra behandling til forebyggelse, samtidig med at en større del af budgettet kan bruges på bedre tilpasning til patienternes forskelligartede behov, videreuddannelse af sundhedspersonale og forskning;

35.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at procedurerne for afprøvning af nye medicinske robotanordninger er sikre, navnlig når der er tale om anordninger, der implanteres i det menneskelige legeme, før datoen for anvendelsen af forordningen om medicinsk udstyr(7);

Foranstaltninger til "reparation" og "forbedring" af mennesker

36.  bemærker, at robotteknologien har gjort store fremskridt, når det drejer sig om at reparere og understøtte beskadigede organer og kropsfunktioner, men at der også melder sig komplicerede spørgsmål, navnlig hvad angår mulighederne for "forbedring" af mennesker, eftersom medicinske robotter og navnlig cyberfysiske systemer kan ændre vores opfattelse af sunde mennesker, da de kan bæres direkte på eller implanteres i det menneskelige legeme; understreger vigtigheden af, at der snarest bliver nedsat passende bemandede udvalg om robotetiske spørgsmål på hospitaler og andre behandlingsinstitutioner, der skal overveje og medvirke til at løse usædvanlige og komplicerede etiske problemer vedrørende spørgsmål, der berører pleje og behandling af patienter; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde retningslinjer for at støtte sådanne udvalgs oprettelse og funktion;

37.  påpeger, at der i forbindelse med livsvigtige medicinske anvendelser såsom robottekniske proteser skal sikres fortsat, bæredygtig adgang til vedligeholdelse, forbedring og navnlig softwareopdateringer, der afhjælper fejl og svagheder;

38.  anbefaler, at der etableres uafhængige betroede enheder til at opretholde de midler, der er nødvendige for at yde service til personer, der bærer livsvigtigt avanceret medicinsk udstyr, såsom vedligeholdelse, reparationer og forbedringer, herunder softwareopdateringer, især i tilfælde, hvor den oprindelige leverandør ikke længere leverer en sådan service; foreslår, at der indføres en forpligtelse for producenter til at forsyne disse uafhængige betroede enheder med en grundig konstruktionsvejledning inklusive kildekode i stil med kravene om pligtaflevering af publikationer til et nationalt bibliotek;

39.  henleder opmærksomheden på de risici, der er forbundet med muligheden for, at cyberfysiske systemer, der er integreret i menneskekroppen, kan blive hacket eller slukket eller få slettet deres hukommelse, da dette kunne bringe menneskers sundhed i fare, og i ekstreme tilfælde endda menneskeliv, og understreger derfor, at beskyttelsen af sådanne systemer skal prioriteres højt;

40.  understreger betydningen af at sikre lige adgang for alle til disse teknologiske nyskabelser, redskaber og indgreb; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme udviklingen af hjælpeteknologier med henblik på, at udviklingen og ibrugtagningen af disse teknologier lettes for dem, der har brug for dem, i overensstemmelse med artikel 4 i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, som Unionen er part i;

Uddannelse og beskæftigelse

41.  henleder opmærksomheden på Kommissionens prognose, der viser, at Europa inden 2020 kan stå over for en mangel på op til 825 000 IKT-eksperter, og at 90 % af alle job mindst vil kræve basale digitale færdigheder; bifalder Kommissionens forslag om en køreplan for mulig anvendelse og revision af en digital kompetenceramme og deskriptorer for digitale færdigheder på alle læringsniveauer, og opfordrer Kommissionen til at yde betydelig støtte til udvikling af digitale færdigheder i alle aldersgrupper og uanset beskæftigelsesstatus som et første skridt i retning af bedre justering af mangler og efterspørgsel på arbejdsmarkedet; understreger, at væksten inden for robotteknologi gør det nødvendigt, at medlemsstaterne udvikler mere fleksible uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer med henblik på at sikre, at strategierne angående kvalifikationer stemmer overens med robotøkonomiens behov;

42.  mener, at det vil gavne den digitale industri, kvinderne og Europas økonomi, hvis det lykkes at gøre flere unge kvinder interesseret i en digital karriere og at placere flere kvinder i digitale job; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at iværksætte initiativer for at støtte kvinder i IKT-sektoren og styrke deres e-færdigheder;

43.  opfordrer Kommissionen til at begynde at analysere og intensivere overvågningen af de beskæftigelsesmæssige tendenser på mellemlang og lang sigt og særligt fokusere på skabelse og tab af arbejdspladser inden for forskellige kvalifikationsområder for at finde ud af, på hvilke områder der bliver skabt arbejdspladser, og på hvilke områder der mistes arbejdspladser som følge af den øgede brug af robotter;

44.  fremhæver betydningen af at forudse ændringer i samfundet i betragtning af de konsekvenser, som udviklingen og anvendelsen af robotteknologi og kunstig intelligens kan få; anmoder Kommissionen om at analysere forskellige mulige scenarier og deres konsekvenser for levedygtigheden af de sociale sikringsordninger i medlemsstaterne; er af den opfattelse, at der bør indledes en bred debat om nye beskæftigelsesmodeller og om bæredygtigheden af vores skattesystemer og sociale systemer på grundlag af eksistensen af en tilstrækkelig indkomst, herunder muligheden af at indføre en generel minimumsindkomst; ;

45.  understreger betydningen af fleksible færdigheder og af sociale, kreative og digitale færdigheder i forbindelse med uddannelse; er overbevist om, at livslang læring skal opnås gennem livslang aktivitet, ud over at skolerne bibringer akademisk viden;

46.  bemærker, at robotteknologien har et stort potentiale for forbedring af sikkerheden på arbejdspladsen ved at overføre en række farlige og skadelige opgaver fra mennesker til robotter, men noterer sig samtidig, at den kan skabe nye risici som følge af det øgede samspil mellem mennesker og robotter på arbejdspladsen; understreger i denne forbindelse betydningen af at anvende strenge og fremtidsorienterede regler for samspil mellem mennesker og robotter for at sikre sundhed, sikkerhed og respekt for de grundlæggende rettigheder på arbejdspladsen;

Konsekvenser for miljøet

47.  bemærker, at udviklingen af robotteknologi og kunstig intelligens bør ske på en sådan måde, at konsekvenserne for miljøet begrænses gennem et effektivt energiforbrug, energieffektivitet ved at fremme anvendelse af vedvarende energi, begrænset materialeforbrug og mindre affald, som f.eks. elektrisk og elektronisk affald, og mulighed for reparation; opfordrer derfor Kommissionen til at indarbejde principperne for den cirkulære økonomi i alle EU-politikker om robotteknologi; bemærker, at brugen af robotteknologi også vil få positive konsekvenser for miljøet, navnlig på områderne landbrug, fødevareforsyning og transport, særlig takket være det mindre maskineri og den mere begrænsede brug af gødningsstoffer, energi og vand samt i kraft af præcisionsdyrkning og ruteoptimering;

48.  understreger, at cyberfysiske systemer vil føre til etablering af energi- og infrastruktursystemer, som kan styre strømmen af el fra producent til forbruger, og også vil medføre, at der opstår "energiprosumenter", der både producerer og forbruger energi; fremfører, at dette vil åbne mulighed for store miljømæssige fordele;

Ansvarsregler

49.  mener, at det civilretlige ansvar for skader forårsaget af robotter er et helt centralt spørgsmål, som også skal analyseres og adresseres på EU-plan med henblik på at sikre samme grad af effektivitet, gennemsigtighed og konsekvens i gennemførelsen af retssikkerhed i hele EU til gavn for borgere, forbrugere og virksomheder;

50.  bemærker, at udviklingen af robotteknologi vil kræve en bedre forståelse af det fælles grundlag, der er nødvendigt for aktiviteter, hvor både mennesker og robotter deltager, og som skal baseres på to centrale indbyrdes afhængige forhold, der vedrører forudsigelighed og styrbarhed; påpeger, at disse to indbyrdes afhængige forhold er afgørende for at fastslå, hvilke oplysninger der skal deles mellem mennesker og robotter, og hvordan der kan skabes et fælles grundlag for mennesker og robotter, som sikrer et gnidningsløst samspil mellem dem;

51.  anmoder Kommissionen om på grundlag af artikel 114 i TEUF at forelægge et forslag til retsakt om de juridiske aspekter af den udvikling og anvendelse af robotteknologi og kunstig intelligens, der må forventes i de næste 10-15 år, kombineret med ikkelovgivningsmæssige instrumenter såsom retningslinjer og adfærdskodekser som omhandlet i henstillingerne i bilaget;

52.  mener, at uanset hvilken juridisk løsning der måtte blive valgt med hensyn til det civilretlige ansvar for skader forårsaget af robotter i andre tilfælde end tingsskade, bør den fremtidige retsakt på ingen måde begrænse arten eller omfanget af de skader, der kan kræves erstattet, og den bør heller ikke begrænse de former for erstatning, der kan tilbydes til den skadelidte, alene med den begrundelse, at skaden er forårsaget af en ikkemenneskelig aktør;

53.  mener, at den fremtidige retsakt bør baseres på en grundig evaluering fra Kommissionens side af, om der bør anvendes en tilgang med objektivt ansvar eller en risikostyringstilgang;

54.  bemærker samtidig, at der ved objektivt ansvar alene kræves bevis for, at der er forvoldt en skade, og at der foreligger en årsagsforbindelse mellem robottens skadevoldende funktion og den skade, den skadelidte har lidt;

55.  bemærker, at risikostyringstilgangen ikke fokuserer på den person, "der har handlet uagtsomt", som individuelt ansvarlig, men på den person, der under visse omstændigheder er i stand til at minimere risiciene og håndtere negative konsekvenser;

56.  mener derfor i princippet, at når det endelige ansvar er blevet placeret, bør de ansvarlige parters ansvar stå i et rimeligt forhold til såvel det faktiske niveau af instrukser, der er givet til robotten, som til robottens grad af autonomi, hvilket betyder, at jo større indlæringsevne eller autonomi robotten har, og jo længere robottens oplæring har varet, jo større er ansvaret hos den, der har oplært den; bemærker især, at de færdigheder, der er et resultat af "oplæringen" af en robot, ikke bør forveksles med færdigheder, som helt afhænger af robottens egen indlæringsevne, når man søger at identificere den person, der i realiteten har ansvaret for robottens skadevoldende adfærd; bemærker, at ansvaret i det mindste på nuværende tidspunkt skal ligge hos et menneske og ikke hos en robot;

57.  påpeger, at en mulig løsningsmodel i den komplicerede situation, hvor man skal placere ansvaret for skader forvoldt af stadig mere autonome robotter, kunne være en obligatorisk forsikringsordning, således som det allerede er tilfældet f.eks. for bilers vedkommende; bemærker imidlertid, at en forsikringsordning for robotteknologi bør tage hensyn til alle potentielle ansvar i kæden, i modsætning til forsikringsordningen for vejtrafik, hvor forsikringen dækker menneskelige handlinger og forsømmelser;

58.  mener, at en sådan forsikringsordning, ligesom det er tilfældet for forsikring af motorkøretøjer, kunne suppleres med en fond for at sikre, at der kan opnås skadeserstatning i tilfælde, hvor der ikke er nogen forsikringsdækning; opfordrer forsikringsbranchen til at udvikle nye produkter og tilbud, der er i overensstemmelse med udviklingen inden for robotteknologi;

59.  opfordrer Kommissionen til, når den gennemfører en konsekvensanalyse af sin fremtidige retsakt, at undersøge, analysere og overveje virkningerne af alle de mulige juridiske løsningsmodeller, som f.eks.:

a)  at indføre en obligatorisk forsikringsordning, hvor det er relevant og nødvendigt for bestemte kategorier af robotter, hvor producenter eller ejere af robotter bliver forpligtet til at tegne forsikringer til dækning af skader, der kan blive forvoldt af deres robotter, i lighed med situationen for bilers vedkommende

b)  at sikre, at en erstatningsfond ikke blot kommer til at garantere erstatning for de skader, der er forvoldt af en robot uden forsikringsdækning

c)  at lade producenten, programmøren, ejeren eller brugeren nyde godt af begrænset ansvar, hvis de bidrager til en erstatningsfond, og hvis de i fællesskab tegner en forsikring for at garantere erstatning for skader, der er forvoldt af en robot;

d)  at tage stilling til, om der skal oprettes en generel fond for alle intelligente autonome robotter eller oprettes en særskilt fond for hver enkelt robotkategori, og om der skal indbetales et bidrag som et engangsgebyr, når robotten bliver markedsført, eller indbetales regelmæssige bidrag i robottens levetid

e)  at sikre, at forbindelsen mellem en robot og dens fond bliver synliggjort ved hjælp af et individuelt registreringsnummer, som er opført i et særligt EU-register, således at enhver, der interagerer med den pågældende robot, kan blive informeret om fondens karakter, grænserne for erstatningsansvaret i tilfælde af tingsskade, bidragydernes navne og funktioner samt alle andre relevante oplysninger

f)  at indføre en særlig retlig status for robotter på lang sigt, således at i hvert fald de mest avancerede autonome robotter kan have status af elektroniske personer, som er ansvarlige for at erstatte de skader, som de måtte forvolde, og eventuelt at anvende begrebet elektronisk person i de tilfælde, hvor robotter træffer autonome beslutninger eller på anden måde interagerer selvstændigt med tredjemand;

g)  at indføre et passende instrument for forbrugere, som ønsker kollektivt at kræve erstatning fra de ansvarlige produktionsvirksomheder for skader som følge af intelligente maskiners fejlfunktion;

Internationale aspekter

60.  bemærker, at der ikke er noget akut behov for væsentlige ændringer af de nuværende generelle internationalprivatretlige regler om trafikulykker, der gælder inden for EU, for at tage højde for udviklingen af selvkørende biler, men at en forenkling af det nuværende dobbelte lovvalgssystem (på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 864/2007(8) og Haagerkonventionen af 4. maj 1971 om lovvalg ved trafikuheld) vil forbedre retssikkerheden og begrænse mulighederne for forumshopping;

61.  bemærker, at det er nødvendigt at overveje ændringer til internationale aftaler såsom Wienerkonventionen af 8. november 1968 om vejtrafik og Haagerkonventionen om lovvalg ved trafikuheld;

62.  forventer, at Kommissionen vil sikre, at medlemsstaterne gennemfører international lovgivning såsom Wienerkonventionen af 8. november 1968 om vejtrafik, som skal ændres, på ensartet måde, med henblik på at gøre førerløs kørsel mulig, og opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og erhvervslivet til at gennemføre målene i Amsterdamerklæringen hurtigst muligt;

63.  går varmt ind for et internationalt samarbejde om granskningen af de samfundsmæssige, etiske og juridiske udfordringer og derefter om fastsættelsen af reguleringsmæssige standarder i FN's regi;

64.  påpeger, at de begrænsninger og betingelser, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 428/2009(9) om handel med produkter med dobbelt anvendelse – varer, software og teknologi, der kan anvendes til både civile og militære formål og/eller kan bidrage til spredning af masseødelæggelsesvåben – også bør finde anvendelse på robottekniske applikationer;

Afsluttende aspekter

65.  anmoder på grundlag af artikel 225 i TEUF Kommissionen om på grundlag af artikel 114 i TEUF at forelægge et forslag til direktiv om civilretlige bestemmelser om robotteknologi i overensstemmelse med de detaljerede henstillinger i bilaget;

66.  bekræfter, at henstillingerne respekterer de grundlæggende rettigheder og nærhedsprincippet;

67.  mener, at det ønskede forslag har finansielle virkninger, hvis der oprettes et nyt europæisk agentur;

68.  pålægger sin formand at sende denne beslutning og de detaljerede henstillinger i bilaget til Kommissionen og Rådet.

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

(2)

1) En robot må ikke skade et menneske eller ved uvirksomhed lade et menneske komme til skade. 2) En robot skal adlyde ordrer, som gives til den af mennesker, for så vidt disse ordrer ikke er i konflikt med den første lov. 3) En robot skal beskytte sin egen eksistens, for så vidt dette ikke er i konflikt med den første eller den anden lov. (Se "Runaround" af Isaac Asimov, 1942) og 0) En robot må ikke skade menneskeheden eller ved uvirksomhed lade menneskeheden blive skadet.

(3)

Jf. Schumanerklæringen (1950: "Europa kan ikke dannes på én gang, og heller ikke i en samlet opbygning. Det kan dannes gennem konkrete resultater - der først skaber en faktisk solidaritet."

(4)

Rådets direktiv 85/374/EØF af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar (EFT L 210 af 7.8.1985, p. 29).

(5)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0390.

(6)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 af 20. februar 2008 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur, og om ophævelse af Rådets direktiv 91/670/EØF, forordning (EF) nr. 1592/2002 og direktiv 2004/36/EF (EUT L 79 af 19.3.2008, s. 1).

(7)

Se Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 2. april 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om medicinsk udstyr og om ændring af direktiv 2001/83/EF, forordning (EF) nr. 178/2002 og forordning (EF) nr. 1223/2009 (COM(2012)0542 – C7-0318/2012 – 2012/0266(COD))

(8)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 864/2007 af 11. juli 2007 om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontrakt (Rom II-forordningen) (EUT L 199 af 31.7.2007, s. 40).

(9)

Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 om en fællesskabsordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed og transit i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse (EUT L 341 af 29.5.2009, s. 1).


BILAG TIL FORSLAGET TIL BESLUTNING:DETALJEREDE HENSTILLINGER VEDRØRENDE INDHOLDET AF DET FORSLAG, DER ANMODES OM

Definition og klassificering af "intelligente robotter"

Der bør fastlægges en fælles europæisk definition af intelligente autonome robotter, herunder, hvor det er hensigtsmæssigt, definitioner af underkategorier heraf, under hensyntagen til følgende egenskaber:

–  evnen til at blive autonom ved hjælp af sensorer og/eller ved udveksling af data med omgivelserne (sammenkobling) og analyse af disse data

–  evnen til at lære gennem erfaring og samspil

–  robottens fysiske mediums form

–  evnen til at tilpasse sin adfærd og sine handlinger til omgivelserne.

Registrering af intelligente robotter

Af hensyn til sporbarheden og for at lette gennemførelsen af yderligere henstillinger bør der indføres en ordning med registrering af avancerede robotter baseret på kriterierne for klassificering af robotter. Registreringsordningen og registret bør gælde i hele EU og omfatte det indre marked og kan forvaltes af et EU-agentur for robotteknologi og kunstig intelligens, hvis der oprettes et sådant agentur.

Civilretligt ansvar

Den juridiske løsning, der måtte blive valgt angående robotters og kunstig intelligens' ansvar i andre tilfælde end tingsskade, bør på ingen måde begrænse arten eller omfanget af de skader, der kan kræves erstattet, og den bør heller ikke begrænse de former for erstatning, der kan tilbydes til den skadelidte, alene med den begrundelse, at skaden er forårsaget af en ikkemenneskelig aktør.

Den fremtidige retsakt bør baseres på en grundig evaluering fra Kommissionens side af, om der bør anvendes en tilgang med objektivt ansvar eller en risikostyringstilgang.

Der bør indføres en obligatorisk forsikringsordning, som kunne bygge på en forpligtelse for producenten til at tegne en forsikring for de autonome robotter, den producerer.

Forsikringsordningen bør suppleres med en fond for at sikre, at der kan opnås skadeserstatning i tilfælde, hvor der ikke er nogen forsikringsdækning.

Enhver politisk beslutning om reglerne om civilretligt ansvar for robotter og kunstig intelligens bør træffes under behørig hensyntagen til et europæisk forsknings- og udviklingsprojekt for robotteknologi og neurovidenskab med deltagelse af forskere og eksperter, der kan vurdere alle hermed forbundne risici og konsekvenser.

Interoperabilitet, kodeadgang og intellektuelle ejendomsrettigheder

Der bør sikres interoperabilitet mellem netværkstilsluttede autonome robotter, som interagerer med hinanden. Der bør være adgang til kildekoden, inputdata og konstruktionsdetaljer, når det er nødvendigt for at undersøge ulykker og skader forårsaget af intelligente robotter og for at sikre deres fortsatte drift, tilgængelighed, pålidelighed og sikkerhed.

Charter om robotteknologi

Kommissionen bør, når den fremsætter forslag til retsakter vedrørende robotteknologi, tage hensyn til principperne i følgende charter om robotteknologi.

CHARTER OM ROBOTTEKNOLOGI

Den foreslåede kodeks for etisk adfærd inden for robotteknologi vil give et grundlag for fastlæggelse, kontrol og overholdelse af nogle grundlæggende etiske principper fra design- og udviklingsfasen.

Rammerne, der formuleres under hensyntagen til et europæisk forsknings- og udviklingsprojekt for robotteknologi og neurovidenskab, skal udformes på en måde, der gør det muligt at foretage individuelle tilpasninger fra sag til sag med henblik på at vurdere, om en given adfærd er rigtig eller forkert i en given situation, og at træffe afgørelser i overensstemmelse med et forudbestemt hierarki af værdier.

Kodeksen bør ikke erstatte behovet for at tackle alle store juridiske udfordringer på dette område, men bør have en supplerende funktion. Den vil snarere gøre det nemmere at foretage den etiske kategorisering af robotteknologi, styrke de ansvarlige innovationstiltag på dette område og adressere befolkningens bekymringer.

Der bør lægges særlig vægt på forsknings- og udviklingsfaserne i de relevante teknologiske forløb (designproces, etisk vurdering, revisionskontrol osv.). Den bør sigte på at behandle nødvendigheden af, at forskere, fagfolk, brugere og udviklere overholder nogle etiske standarder, men også indføre en procedure for, hvordan man løser de relevante etiske dilemmaer og sikrer, at de pågældende systemer kan fungere på en etisk forsvarlig måde.

KODEKS FOR ETISK ADFÆRD FOR ROBOTTEKNOLOGIINGENIØRER

PRÆAMBEL

Adfærdskodeksen opfordrer alle forskere og udviklere til at handle ansvarligt og under fuld hensyntagen til nødvendigheden af at respektere menneskers værdighed, privatliv og sikkerhed.

Kodeksen tilskynder til et tæt samarbejde mellem alle fagområder for at sikre, at forskningen i robotteknologi i Den Europæiske Union foregår på en sikker, etisk forsvarlig og effektiv måde.

Adfærdskodeksen omfatter alle forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for robotteknologi.

Adfærdskodeksen er frivillig og giver et sæt generelle principper og retningslinjer for foranstaltninger, der træffes af alle interessenter.

Robotforskningsfinansieringsorganer, forskningsorganisationer, forskere og etiske udvalg tilskyndes til så tidligt som muligt at overveje de fremtidige implikationer af de teknologier eller objekter, der forskes i, og udvikle en kultur præget af ansvarlighed med henblik på de udfordringer og muligheder, der kan opstå i fremtiden.

Offentlige og private robotforskningsfinansieringsorganer bør forlange, at der foretages og forelægges en risikovurdering sammen med hvert forslag til finansiering af robotforskning. En sådan kodeks bør betragte mennesker, og ikke robotter, som de ansvarlige aktører.

Forskere inden for robotteknologi bør forpligte sig til at overholde de højeste etiske og faglige standarder og følgende principper:

Nytte — robotter bør varetage menneskers interesser

Ingen skade — doktrinen "for det første, gør ikke skade", hvorefter robotter ikke må skade et menneske

Autonomi — evnen til at træffe en informeret beslutning uden tvang angående vilkårene for interaktion med robotter

Retfærdighed — fair fordeling af fordelene ved robotteknologi og overkommelige priser for robotter inden for hjemmepleje og sundhedsydelser i særdeleshed.

Grundlæggende rettigheder

Robotforskning bør respektere de grundlæggende rettigheder og tilrettelægges, gennemføres, formidles og anvendes med det enkelte menneskes og hele samfundets velvære og selvbestemmelse som formål. Menneskets værdighed og selvstændighed — både fysisk og psykisk — skal altid respekteres.

Forsigtighed

Robotforskning bør udføres under overholdelse af forsigtighedsprincippet, således at der på forhånd tages højde for, hvilke sikkerhedsmæssige konsekvenser forskningens resultater kan få, og træffes forholdsregler, der står i et rimeligt forhold til beskyttelsesniveauet, samtidig med at fremskridt til gavn for samfundet og miljøet stimuleres.

Rummelighed

Robotingeniørerne sikrer gennemsigtighed og respekt for alle interessenters legitime ret til adgang til oplysninger. Rummelighed giver alle interessenter, der er involveret i eller berørt af robotforskningen, mulighed for at deltage i beslutningsprocesserne.

Ansvarlighed

Robotingeniørerne skal kunne stilles til ansvar for de sociale, miljømæssige og sundhedsmæssige konsekvenser, robotteknologien kan få for nuværende og kommende generationer.

Sikkerhed

Robotkonstruktørerne bør tage hensyn til og respektere menneskers fysiske velvære, sikkerhed, sundhed og rettigheder. En robotingeniør skal beskytte menneskers velvære og samtidig respektere menneskerettighederne og hurtigst muligt oplyse om faktorer, der vil kunne udgøre en risiko for borgerne eller miljøet.

Reversibilitet

Reversibilitet er en nødvendig betingelse for kontrollerbarhed og dermed et grundlæggende princip, når man programmerer robotter til at handle sikkert og pålideligt. En reversibilitetsmodel fortæller robotten, hvilke handlinger der er reversible, og hvordan de i givet fald kan gøres om. Evnen til at gøre den sidste handling eller en række handlinger om gør det muligt for brugerne at annullere uønskede handlinger og vende tilbage til det "rigtige" stadium i deres arbejde.

Privatlivets fred

Retten til privatlivets fred skal altid respekteres. En robotingeniør bør sikre, at private oplysninger opbevares sikkert og kun anvendes korrekt. En robotingeniør bør desuden sikre, at personer ikke kan identificeres, bortset fra særlige tilfælde, og da kun med et klart og utvetydigt informeret samtykke. Der bør efterstræbes og opnås et menneskeligt informeret samtykke forud for enhver interaktion mellem menneske og maskine. Robotkonstruktørerne har således et ansvar for at udvikle og følge procedurer for gyldigt samtykke, fortrolighed, anonymitet, fair behandling og rimelig behandling af registrerede oplysninger. Konstruktørerne vil overholde ethvert krav om, at eventuelle relaterede data destrueres og fjernes fra alle datasæt.

Maksimering af fordelene og minimering af skaden

Forskerne bør bestræbe sig på at maksimere fordelene af deres arbejde på alle stadier, fra idé til udbredelse. Man skal undgå skader for forskningsdeltagere/mennesker/deltagere i eller genstande for et eksperiment, forsøg eller studie. Hvis der opstår risici som et uundgåeligt og integrerende element i forskningen, bør der udvikles og overholdes robuste risikovurderings- og -styringsprotokoller. Risikoen for skade bør normalt ikke være højere end den, man støder på i hverdagen, dvs. at mennesker ikke bør udsættes for større risici end eller ud over dem, de er udsat for i deres normale liv. Driften af et robotsystem bør altid være baseret på en grundig risikovurderingsproces, som bør være præget af forsigtighedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

KODEKS FOR FORSKNINGSETISKE UDVALG

Principper

Uafhængighed

Den etiske vurderingsproces bør være uafhængig af selve forskningen. Dette princip understreger nødvendigheden af at undgå interessekonflikter mellem forskerne og dem, der foretager den etiske vurdering, og mellem sidstnævnte og de organisatoriske forvaltningsstrukturer.

Kompetence

Den etiske vurdering bør foretages af personer med relevant ekspertise, hvorved der bør tages hensyn til nødvendigheden af at gøre sig omhyggelige overvejelser omkring mangfoldigheden blandt medlemmerne af de forskningsetiske udvalg og deres specifikke uddannelse inden for etik.

Gennemsigtighed og ansvarlighed

Vurderingsprocessen bør være ansvarlig og kunne kontrolleres. De forskningsetiske udvalg skal være bevidste om deres opgaver og have en passende placering inden for de organisatoriske strukturer, der giver gennemsigtighed til udvalgenes arbejde og procedurer med henblik på at opretholde og vurdere standarderne.

Et forskningsetisk udvalgs rolle

Et forskningsetisk udvalg er normalt ansvarligt for at vurdere al forskning, der involverer mennesker som deltagere, og som foretages af personer, der er ansat i eller af den pågældende institution, sikre, at den etiske vurdering er uafhængig, kompetent og rettidig, beskytte forskningsdeltagernes værdighed, rettigheder og velfærd, tage hensyn til forskerens/forskernes sikkerhed, tage hensyn til andre interessenters legitime interesser, foretage informerede bedømmelser af forslags videnskabelige kvalitet og komme med informerede henstillinger til forskeren, hvis der skønnes at være mangler ved forslaget i nogle henseender.

Et forskningsetisk udvalgs sammensætning

Et forskningsetisk udvalg bør normalt være tværfagligt, omfatte både mænd og kvinder og bestå af medlemmer med en bred erfaring med og ekspertise inden for robotforskning. Udnævnelsesmekanismen bør sikre, at udvalgets medlemmer giver en passende balance med hensyn til videnskabelig ekspertise, filosofisk, juridisk eller etisk baggrund og lægmandssynspunkter, og at udvalget omfatter mindst et medlem med ekspertviden inden for etik, brugere af specialiserede ydelser inden for sundheds-, uddannelses- eller socialsektoren, når disse er i fokus for forskningen, og personer med en særlig metodologisk ekspertise, der er relevant for den forskning, de vurderer, og udvalget skal have en sådan sammensætning, at der ikke opstår interessekonflikter.

Tilsyn

Alle forskningsorganisationer bør indføre passende procedurer med henblik på at føre tilsyn med forskning, der har opnået etisk godkendelse, indtil den er afsluttet, og sikre en løbende vurdering, når forskningen er udformet således, at der kan ske ændringer over tid, som måske skal behandles. Tilsynet bør stå i rimeligt forhold til forskningens karakter og den risiko, der er forbundet med den. Hvis et forskningsetisk udvalg mener, at en tilsynsrapport rejser væsentlig tvivl om, hvorvidt en undersøgelse er gennemført etisk forsvarligt, bør det anmode om en fuldstændig og detaljeret redegørelse for forskningen med henblik på en fuld etisk vurdering. Hvis det skønnes, at en undersøgelse bliver gennemført på en uetisk måde, bør det overvejes at trække godkendelsen tilbage, og forskningen bør suspenderes eller standses.

LICENS FOR KONSTRUKTØRER

–  Du bør tage hensyn til de europæiske værdier værdighed, selvstændighed og selvbestemmelse, frihed og retfærdighed før, under og efter processen med konstruktion, udvikling og levering af de omhandlede teknologier, herunder nødvendigheden af ikke at skade, krænke, vildlede eller udnytte (sårbare) brugere.

–  Du bør indføre troværdige systemkonstruktionsprincipper for alle aspekter af en robots drift, for konstruktion af både hardware og software og for enhver databehandling på eller uden for platformen af hensyn til sikkerheden.

–  Du bør indføre indbygget privatlivsbeskyttelse, så det sikres, at private oplysninger opbevares sikkert og kun anvendes korrekt.

–  Du bør integrere tydelige slå fra-mekanismer (stopknapper), som bør være i overensstemmelse med rimelige konstruktionsmålsætninger.

–  Du bør sikre, at en robot fungerer på en måde, der er i overensstemmelse med lokale, nationale og internationale etiske og retlige principper.

–  Du bør sikre, at de forskellige trin i robottens beslutningstagning kan rekonstrueres og spores.

–  Du bør sikre, at der kræves maksimal gennemsigtighed i programmeringen af robotsystemerne, og forudsigelighed med hensyn til robotternes adfærd.

–  Du bør analysere et menneskerobotsystems forudsigelighed under hensyntagen til usikkerheden i forbindelse med fortolkning og handlinger og eventuelle robotfejl eller menneskelige fejl.

–  Du bør udvikle sporingsredskaber i robottens projekteringsfase. Disse værktøjer vil gøre det lettere at føre regnskab med og redegøre for robottens adfærd på de forskellige niveauer beregnet til eksperter, operatører og brugere, om end i begrænset omfang.

–  Du bør udarbejde konstruktions- og evalueringsprotokoller og samarbejde med potentielle brugere og interessenter i forbindelse med evalueringen af fordelene og risiciene ved robotteknologi, herunder de kognitive, psykologiske og miljømæssige fordele og risici.

–  Du bør sikre, at robotterne kan identificeres som robotter, når de interagerer med mennesker.

–  Du bør beskytte sikkerheden for og sundheden hos dem, der interagerer og kommer i kontakt med robotteknologi, da robotter som produkter bør konstrueres ved hjælp af processer, der garanterer deres sikkerhed. En robotingeniør skal beskytte menneskers velvære og samtidig respektere menneskerettighederne og må ikke anvende en robot uden at sikre, at systemets drift er sikker, effektiv og reversibel.

–  Du bør opnå en positiv udtalelse fra et forskningsetisk udvalg, inden du tester en robot i et virkeligt miljø eller med mennesker under konstruktions- og udviklingsprocedurerne.

LICENS FOR BRUGERE

–  Du har lov til at anvende en robot uden risiko eller frygt for fysisk eller psykisk skade.

–  Du bør have ret til at forvente, at en robot udfører enhver opgave, som den udtrykkeligt er blevet konstrueret til.

–  Du bør være opmærksom på, at enhver robot kan have opfattelses-, erkendelses- og aktiveringsmæssige begrænsninger.

–  Du bør respektere menneskers skrøbelighed, både fysisk og psykisk, og deres følelsesmæssige behov.

–  Du bør tage hensyn til den enkeltes ret til privatlivets fred, herunder deaktivering af videomonitorer under intime procedurer.

–  Du må ikke indsamle, anvende eller videregive personoplysninger uden den registreredes udtrykkelige samtykke.

–  Du må ikke anvende en robot på en måde, der strider mod etiske eller retlige principper og standarder.

–  Du må ikke ændre på en robot, så den kan fungere som et våben.


BEGRUNDELSE

Baggrund

I henhold til bilag VI til forretningsordenen er Retsudvalget bl.a. ansvarligt for civil- og handelsret, selskabsret, intellektuel ejendomsret og fortolkning og anvendelse af folkeretten i det omfang, den vedrører Den Europæiske Union, samt etiske spørgsmål i forbindelse med nye teknologier. Udviklingen af robotteknologi og kunstig intelligens rejser nogle retlige og etiske spørgsmål, som er klart forbundet med alle disse områder, og som kræver en hurtig indgriben på EU-niveau. Det vil være op til Kommissionen med tiden at fremlægge et eller flere lovgivningsforslag vedrørende robotteknologi og kunstig intelligens, men Europa-Parlamentet har besluttet at bane vej for sådanne initiativer ved at gøre brug af sine rettigheder i henhold til artikel 225 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 46 i Parlamentets forretningsorden.

Som følge heraf besluttede Retsudvalget den 20. januar 2015 at nedsætte en arbejdsgruppe om juridiske spørgsmål i forbindelse med udviklingen af robotteknologi og kunstig intelligens i Den Europæiske Union. Arbejdsgruppen sigtede primært mod at udarbejde nogle civilretlige regler i relation til dette emne.

Arbejdsgruppen omfattede ud over medlemmer af Retsudvalget også repræsentanter for Udvalget om Industri, Forskning og Energi (ITRE), Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO) og Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (EMPL).

Arbejdsgruppen hørte eksperter med meget forskellige baggrunde og modtog nogle vigtige bidrag, som er medtaget i denne beslutning.

Generelt

Robotteknologi og kunstig intelligens er blevet en af de mest fremtrædende teknologiske tendenser i dette århundrede. Den hastige stigning i deres anvendelse og udvikling giver nogle nye og vanskelige udfordringer for vores samfund. Vejen fra den industrielle sektor til civilsamfundet kræver en anden tilgang til disse teknologier, da robotterne og den kunstige intelligens vil øge deres interaktion med mennesker på meget forskellige områder.

Retsudvalget mener, at de risici, der er forbundet med disse nye former for interaktion, bør tackles hurtigst muligt, så det sikres, at der indføres et sæt centrale grundlæggende værdier for alle faser af kontakten mellem robotter, kunstig intelligens og mennesker. I denne proces bør der lægges særlig vægt på menneskers sikkerhed, privatliv, integritet, værdighed og selvstændighed.

Andre vigtige aspekter, der er omhandlet i denne beslutning, er: standardisering, intellektuelle ejendomsrettigheder, ejerskab til data, beskæftigelse og ansvar. Det er af afgørende betydning, at reglerne giver forudsigelige og tilstrækkeligt klare betingelser med henblik på at fremme europæisk innovation inden for robotteknologi og kunstig intelligens.

Retsgrundlag og nærhedsprincippet

Kommissionens foranstaltninger med henblik på at tilpasse den eksisterende lovgivning til realiteterne hvad angår robotteknologi og kunstig intelligens bør baseres på artikel 114 i TEUF. I henhold til artikel 5, stk. 3, i TEU følger det af nærhedsprincippet, at Unionen på de områder, der ikke hører ind under dens enekompetence, kun handler, hvis og i det omfang målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne på centralt, regionalt eller lokalt plan, men på grund af den påtænkte handlings omfang eller virkninger bedre kan nås på EU-plan. Der udvikles i dag robotteknologi i hele EU. Medlemsstaterne er i gang med at udvikle forskellige nationale lovgivninger som reaktion på denne innovation. Disse forskelle forventes at skabe hindringer for en effektiv udvikling af robotteknologi. Da denne teknologi har grænseoverskridende konsekvenser, er EU-lovgivning den bedste løsningsmodel.

Generelle og etiske principper

Beslutningen opstiller nogle generelle og nogle etiske principper for udviklingen af robotteknologi og kunstig intelligens til civil brug. Det er for det første en vigtig forudsætning for at kunne håndtere denne udvikling, at der fastlægges en fælles definition af intelligente autonome robotter. Desuden bør forskningen i robotteknologi og IKT samt konsekvenserne af deres udbredelse styrkes.

For det andet er der vedlagt et charter om robotteknologi som bilag til denne beslutning med henblik på at behandle de etiske principper. Dette charter består af en kodeks for etisk adfærd for robotingeniører, en kodeks for forskningsetiske udvalg og licenser for konstruktører og brugere. De foreslåede rammer er i fuld overensstemmelse med EU's charter om grundlæggende rettigheder.

Derudover foreslås det at oprette et EU-agentur for robotteknologi og kunstig intelligens. Agenturet bør tilvejebringe den nødvendige tekniske, etiske og administrative ekspertise til støtte for de relevante offentlige aktører.

Intellektuel ejendomsret, databeskyttelse og ejerskab til data

I beslutningen opfordres Kommissionen til at udarbejde en afbalanceret tilgang til intellektuelle ejendomsrettigheder i forbindelse med hardware- og software-standarder samt kodekser, som beskytter innovation og samtidig fremmer innovation. Desuden anmodes der om, at der opstilles kriterier for "egen intellektuelle frembringelse", som kan finde anvendelse på værker, for hvis vedkommende der kan blive tale om ophavsret, og som er produceret af computere og robotter.

De nuværende utilstrækkelige regler om databeskyttelse og -ejerskab giver anledning til stor bekymring på grund af den (forventede massive) datastrøm, der følger af anvendelsen af robotteknologi og kunstig intelligens.

Standardisering og sikkerhed

Den stigende brug af robotter og kunstig intelligens kræver en europæisk standardisering for at undgå forskelle mellem medlemsstaterne og en fragmentering af EU's indre marked.

Endvidere er det nødvendigt at adressere forbrugernes bekymringer over sikkerheden i forbindelse med brugen af robotter og kunstig intelligens. Det understreges specifikt i denne beslutning, at afprøvning af robotter under autentiske forhold er afgørende med henblik på at identificere og vurdere de risici, som de kan indebære.

Regler for specifik brug af robotter og kunstig intelligens

Beslutningen indeholder bestemmelser, som skal gælde for specifikke typer af robotter. Der bør vedtages særskilte regler for selvkørende biler, plejerobotter, medicinske robotter, foranstaltninger til "reparation" og "forbedring" af mennesker samt droner (RPAS).

Ansvarsregler

De risici, der kan opstå, er uløseligt forbundet med anvendelsen af autonome maskiner i vores samfund. En robots adfærd kan have civilretlige konsekvenser i form af ansvar både i og uden for kontraktforhold. Der er således behov for en afklaring omkring ansvaret for robotters handlinger og senere omkring robotters og kunstig intelligens' rets- og handleevne og/eller retlige status for at sikre gennemsigtighed og retssikkerhed for producenter og forbrugere i hele EU.

Kommissionen opfordres til at gennemføre en konsekvensanalyse af sine fremtidige retsakter for at undersøge virkningerne af alle de mulige juridiske løsningsmodeller, som f.eks. indførelse af en obligatorisk forsikringsordning og en erstatningsfond.

Robotteknologi og kunstig intelligens i den sociale kontekst

Øget kommunikation og interaktion med robotter kan få gennemgribende konsekvenser for de fysiske og moralske relationer i vores samfund. Dette gælder især plejerobotter, som særligt sårbare mennesker kan udvikle følelser over for og en følelsesmæssig tilknytning til, hvilket giver anledning til bekymringer angående menneskets værdighed og andre moralske værdier.

Robotter og kunstig intelligens har allerede indflydelse på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Det er på denne baggrund nødvendigt at overvåge de beskæftigelsesmæssige tendenser nøje for at undgå uønskede konsekvenser for arbejdsmarkedet.

Internationale aspekter

Man bør i lyset udviklingen af robotteknologi og kunstig intelligens over hele verden overveje og tage initiativer til at ændre de eksisterende relevante internationale aftaler, når det er nødvendigt, eller udarbejde nye instrumenter med det formål at indføre specifikke henvisninger til robotteknologi og kunstig intelligens. Et internationalt samarbejde på dette område er yderst ønskværdigt.


UDTALELSE fra Transport- og TurismeudvalgeT (*) (16.11.2016)

til Retsudvalget

med henstillinger til Kommissionen om civilretlige bestemmelser om robotteknologi

(2015/2103(INL))

Ordfører for udtalelse: Georg Mayer

(Initiativ – forretningsordenens artikel 46)

FORSLAG

Transport- og Turismeudvalget opfordrer Retsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

–  der henviser til Rådets erklæring af 14.-15. april 2016 om samarbejde på området for sammenkoblet og automatiseret kørsel ("Amsterdam-erklæringen"),

A.  der henviser til, at Kommissionen for nylig har oprettet en gruppe på højt plan kaldet GEAR 2030, der har til opgave at udarbejde en køreplan for vellykket ibrugtagning af autonome køretøjer;

B.  der henviser til, at der af hensyn til det civilretlige ansvar bør skelnes mellem automatiserede køretøjer (som indbefatter anordninger, der giver mulighed for automatisk udførelse af visse kørefunktioner) og autonome køretøjer (som udfører alle sådanne funktioner); der henviser til, at kørslen i førstnævnte tilfælde stadigvæk konstant skal overvåges af føreren og fuldt ud er førerens ansvar, og at kørslen i sidstnævnte tilfælde ikke længere kræver konstant overvågning eller noget indgreb fra førerens side; der henviser til, at reglerne om civilretligt ansvar i førstnævnte tilfælde er uændrede sammenlignet med reglerne for konventionelle køretøjer, men at de i sidstnævnte tilfælde må tilpasses;

1.  understreger, at autonom transport dækker alle former for fjernstyret, automatiseret, forbundet og autonom transport på landevej, skinner, til vands eller i luften, herunder køretøjer, tog, skibe, færger, fly, droner samt alle fremtidige former for udviklinger og innovationer i denne sektor (i det følgende benævnt "autonome transportmidler");

2.  opfordrer Kommissionen til at overveje følgende aspekter i sit arbejde med autonome transportmidler: civilretligt ansvar (ansvar og forsikring), alle spørgsmål vedrørende miljøet (f.eks. energieffektivitet, anvendelse af fornyelig teknologi og vedvarende energikilder) samt datarelaterede spørgsmål (adgang til data, beskyttelse af persondata og privatlivets fred, fælles brug af data vedrørende ulykker og risikosituationer, den økonomiske værdi af data og deres distribution);

3.  tager i betragtning, at autonome transportmidler kan få stor betydning med hensyn til at øge færdselssikkerheden, fordi 90% af alle færdselsulykker i øjeblikket skyldes menneskelige fejl; bemærker imidlertid, at autonome køretøjer umuligt vil kunne eliminere alle ulykker, og det rejser spørgsmålet om retligt ansvar og de berørte parters ansvar samt om erstatning til ofre i forbindelse med ulykker;

4.  minder om, at der længe har eksisteret autonome transportsystemer i den offentlige transportsektor (metrosystemer), som har vist sig at være pålidelige og at nyde udbredt accept hos offentligheden;

5.  mener, at omstillingen til autonome køretøjer ud over den positive indvirkning på færdselssikkerheden, brændstofforbruget, miljøet og skabelsen af nye beskæftigelsesmuligheder i telekommunikations- og automobilsektoren også kan føre til tab af arbejdspladser i transportsektoren og få konsekvenser for forsikringssektoren;

6.  henleder opmærksomheden på, at førerens reaktionstid er af afgørende betydning, i tilfælde af at han eller hun uforudset må overtage kontrollen med køretøjet, og opfordrer derfor de interesserede parter til at fastsætte realistiske værdier, eftersom de er bestemmende for sikkerheds- og ansvarsspørgsmål;

7.  fremhæver den særlige betydning, som Retsudvalgets udkast til betænkning om transportsektoren har, på grund af det teknologiske fremskridt og i betragtning af, at der allerede findes halvautonome transportmidler på markedet, og at der snart også vil være fuldstændig autonome transportmidler til rådighed;

8.  understreger betydningen af at støtte yderligere innovation inden for robotteknologien såsom forbundne og automatiserede køretøjer og droner, med henblik på at styrke EU-industriens stilling på verdensmarkedet;

9.  bemærker, at autonome transportmidler spiller en vigtig rolle for udviklingen af bæredygtig transport; bemærker, at autonome transportmidler kan bidrage til at mindske den trafikale overbelastning, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fuldt ud og i tide at tage hensyn til de tekniske fremskridt samt til miljø- og sikkerhedsvirkninger og fremme af innovation;

10.  forventer, at Kommissionen vil sikre, at medlemsstaterne tilpasser den eksisterende lovgivning såsom Wien-konventionen om færdsel af 8. november 1968 på ensartet måde, med henblik på at gøre førerløs kørsel mulig, og opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og erhvervslivet til at gennemføre målene i Amsterdam-erklæringen hurtigst muligt;

11.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at afgive vurderinger af sikkerhedsaspekterne i forbindelse med den udbredte anvendelse af droner; opfordrer Kommissionen til at forelægge undersøgelser af, hvilken virkning autonome transportmidler har med hensyn til at øge færdselssikkerheden og opnå en mere bæredygtig transport;

12.  påpeger, at autonome køretøjer ved hjælp af ruteoptimering, bekæmpelse af kødannelse, optimeret anvendelse af fremdriftssystemet og deres kommunikation med systemer til trafikstrømsregulering vil bidrage til at forbedre miljøet, navnlig i byknudepunkter;

13.  understreger, at interaktionen mellem autonome transportmidler, trafikledelse, infrastruktur og forvaltningen heraf vil kræve et højt niveau af effektiv og pålidelig kommunikation for på sikker måde at kunne overføre store mængder data i realtid; fremhæver, at der kræves betydelig investeringer i veje, energi og IKT-infrastruktur, samtidig med at privatlivets fred og datebeskyttelsen sikres;

14.  understeger betydningen af en intelligent og sammenkoblet transportinfrastruktur, og opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at etablere en hensigtsmæssig, omfattende, grænseoverskridende og interoperabel infrastruktur;

15.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde forskrifter vedrørende civilretligt ansvar, herunder om bevisbyrden, som er tilpasset udviklingen af autonome køretøjer; understreger betydningen af at sikre en klar ansvarsfordeling mellem designere, producenter af de forskellige komponenter til autonome køretøjer og montagevirksomheder, tjenesteleverandører (transporttjenester eller de tjenester, der er nødvendige til driften af de autonome køretøjer) og slutbrugere med henblik på at sikre passagerernes sikkerhed og rettigheder, databeskyttelse og beskyttelse mod pirateri;

16.  understreger, at pålidelig positions- og tidsinformation fra de europæiske programmer for satellitnavigation Galileo og Egnos er af afgørende betydning for indførelsen af autonome køretøjer, navnlig til dels navigations- og sikkerhedssystemer i autonome køretøjer og dels intelligente transportsystemer og trafikstyringssystemer;

17.  henleder opmærksomheden på den store merværdi, som autonome køretøjer giver personer med nedsat bevægelighed, fordi sådanne køretøjer giver dem mulighed for at deltage mere effektivt i den private biltransport og dermed lette deres daglige tilværelse;

18.  opfordrer Kommissionen til senest i 2019 at foreslå en fælles europæisk strategi (herunder en fælles køreplan) for autonome transportmidler og for et tættere samarbejde mellem alle relevante interessenter, bl.a. en omhyggelig analyse og henstillinger vedrørende markedets dynamik og udvikling; opfordrer Kommissionen til at revidere og om fornødent tilpasse EU's regler for at støtte udviklingen og anvendelsen af autonome transportmidler; opfordrer indtrængende til, at de satellitter, der er nødvendige til at fuldstændiggøre det europæiske positioneringssystem Galileo, gøres færdige og sendes op hurtigst muligt, således at dette system kan bruges som standardpositioneringssystem i autonome transportmidler;

19.  bemærker, at udviklingen af autonome køretøjer kræver en proaktiv og engageret indstilling fra institutionernes side, både på EU-niveau og i medlemsstaterne, samt inddragelse af teknologicentre og bilindustrien;

20.  opfordrer Kommissionen til udvikle europæiske infrastrukturstandarder, som gør det muligt at tage autonome køretøjer i brug, og en køreplan for gennemførelsen af disse standarder;

21.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til medtage brug af automatiserede køretøjer i den indledende og avancerede uddannelse af chauffører til tunge godskøretøjer, og gøre dette til en del af den uddannelse, der er nødvendig for at få kørekort til personbiler;

22.  minder om, at ubemandede flys homogenitet og sikkerhed bør sikres ved de foranstaltninger, der er omtalt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008(1).

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

10.11.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

22

5

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Daniela Aiuto, Marie-Christine Arnautu, Georges Bach, Izaskun Bilbao Barandica, Deirdre Clune, Michael Cramer, Luis de Grandes Pascual, Andor Deli, Karima Delli, Jacqueline Foster, Bruno Gollnisch, Merja Kyllönen, Peter Lundgren, Marian-Jean Marinescu, Cláudia Monteiro de Aguiar, Renaud Muselier, Markus Pieper, Salvatore Domenico Pogliese, Massimiliano Salini, Claudia Schmidt, Jill Seymour, Pavel Telička, Wim van de Camp, Roberts Zīle, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Ramona Nicole Mănescu, Matthijs van Miltenburg

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 af 20. februar 2008 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur, og om ophævelse af Rådets direktiv 91/670/EØF, forordning (EF) nr. 1592/2002 og direktiv 2004/36/EF (EUT L 79 af 19.3.2008, s. 1).


UDTALELSE fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (23.11.2016)

til Retsudvalget

med henstillinger til Kommissionen om civilretlige bestemmelser om robotteknologi

(2015/2103(INL))

Ordfører for udtalelse: Michał Boni

(Initiativ – forretningsordenens artikel 46)

(*)  Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 54

FORSLAG

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender opfordrer Retsudvalget, som er korresponderende udvalg, til

–  at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at de teknologiske fremskridt inden for robotteknologi vil få positive følger for Unionens økonomi og i hverdagen for enkeltpersoner, men også kan indebære risici, som skal imødegås; der henviser til, at udviklingen af alle nye teknologiske og produktionsmæssige paradigmer inden for eller uden for rammerne af Horisont 2020 skal respektere etiske principper og tage behørigt hensyn til de grundlæggende rettigheder, der er nedfældet i chartret om grundlæggende rettigheder;

B.   der henviser til, at en række tredjelande har vedtaget retningslinjer og lovgivning om robotteknologi, og at nogle medlemsstater har igangsat særlige overvejelser på dette område; der henviser til, at en lovgivningsmæssig ramme, som regulerer udviklingen og anvendelsen af robotteknologi og kunstig intelligens på EU-plan og bygger på allerede gældende regler såsom EU's generelle forordning om databeskyttelse(1) kan hindre en fragmentering af reglerne på det indre marked og sikre beskyttelsen af alle EU-borgeres grundlæggende rettigheder med hensyn til menneskelig værdighed, respekt for privatliv og familieliv, beskyttelse af personoplysninger og intellektuel ejendomsret, ytrings- og informationsfrihed, ligestilling og ikke-forskelsbehandling, solidaritet, borgernes rettigheder og retfærdighed samt sikkerhed, og samtidig være underlagt proportionalitetsprincippet;

Etiske principper

1.  mener, at den eksisterende EU-lovgivning bør ajourføres og suppleres, hvor det er nødvendigt, med vejledende etiske principper for design, ingeniørarbejde, afprøvning og anvendelse af robotter og kunstig intelligens for at sikre, at disse reelt kan forbedre menneskets livskvalitet; anmoder om, at forsigtighedsprincippet altid tages i betragtning i forbindelse med udviklingen og anvendelsen af sådanne teknologier;

2.  mener, at robotteknologi og kunstig intelligens, navnlig dem med indbygget selvstændighed, herunder evnen til uafhængigt at uddrage, indsamle og udveksle følsomme oplysninger med forskellige aktører, og mulighed for selvlæring eller endog udvikling af selvmodificering, bør underkastes solide konceptuelle love og principper som f.eks. et princip, hvorefter en robot ikke må dræbe eller skade et menneske og skal kontrolleres af et menneske; mener, at den proces, hvorved robotteknologi og kunstig intelligens indsamler, anvender og behandler personoplysninger, skal være gennemsigtig og forståelig; mener, at disse principper bør være teknologineutrale og baseret på empirisk forskning; støtter udviklingen af en standardmæssig etisk ramme for forskere, akademikere og ingeniører, som sikrer, at disse teknologiske løsninger ikke hæmmer forskning og teknologisk udvikling, men er i overensstemmelse med eksisterende europæiske og nationale etiske praksisser og regler samt med de rettigheder og principper, der er nedfældet i chartret om grundlæggende rettigheder, navnlig menneskelig værdighed, respekt for og beskyttelse af privat- og familielivet, beskyttelse og sikkerhed, beskyttelse af personoplysninger, beskyttelse af intellektuel ejendomsret, ytrings- og informationsfrihed, ligestilling og ikke-forskelsbehandling, solidaritet, borgernes rettigheder og retfærdighed, og bør være underlagt proportionalitetsprincippet;

3.  erkender, at definitionen af sådanne love og principper og deres praktiske gennemførelse kræver mere forskning inden for etik i forbindelse med kunstig intelligens; mener, at Den Europæiske Gruppe vedrørende Etik inden for Naturvidenskab og Ny Teknologi kunne spille en rolle i forbindelse med fastlæggelsen af etiske retningslinjer og standarder, som både er fremadrettede og reagerer på teknologiske forandringer i fremtiden;

4.  understreger behovet for at tage fat på de psykologiske og samfundsmæssige virkninger af samspillet mellem mennesker og robotter samt den dobbelte karakter af teknologiens indvirkning på menneskelige kapaciteter, med særlig vægt på sårbare grupper, navnlig børn, for at undgå, at der opstår skadelig afhængighed af robotter, f.eks. gennem fremkaldelse af emotionel respons, eller isolering af disse mennesker fra virkeligheden;

5.  understreger, at robotteknologi og kunstig intelligens, navnlig robotteknologi inden for sundhed, pleje og i husholdninger og medicinske cyberfysiske systemer, hvoraf visse elementer kan implanteres i eller bæres på det menneskelige legeme, vil have en væsentlig indvirkning på menneskers liv, især for personer med handicap; bemærker derfor, at det er afgørende at sikre inklusiv og lige adgang til disse teknologier; påpeger yderligere sådanne robotteknologiers indvirkning på privatlivets fred på grund af deres adgang til traditionelt beskyttede rum og følsomme personoplysninger; mener, at overholdelse af principper for medicinsk etik, sikkerhed for patienterne og integriteten af pleje bør sikres;

Privatlivets fred og databeskyttelse

6.  gentager, at retten til beskyttelse af privatlivets fred og retten til beskyttelse af personoplysninger, jf. artikel 7 og 8 i chartret om grundlæggende rettigheder og artikel 16 i TEUF, finder anvendelse på alle områder inden for robotteknologi og kunstig intelligens, og at EU's retlige rammer for databeskyttelse skal overholdes fuldt ud; fremhæver det ansvar, der påhviler udviklere af robotteknologi og kunstig intelligens, for at udvikle produkter på en sådan måde, at de er sikre og egnede til formålet og følger procedurer for databehandling i overensstemmelse med gældende lovgivning, fortrolighed og anonymitet, fair behandling og retfærdig rettergang;

7.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at al EU-lovgivning om robotteknologi og kunstig intelligens omfatter foranstaltninger og regler, der tager højde for den hastige teknologiske udvikling på dette område, herunder i udviklingen af cyberfysiske systemer, for at sikre, at EU-lovgivningen ikke sakker bagud i forhold til kurven for teknologisk udvikling og udbredelse; understreger nødvendigheden af, at en sådan lovgivning er i overensstemmelse med reglerne om privatlivets fred og databeskyttelse, dvs. hvad angår oplysningspligt, retten til at få en begrundelse for en afgørelse, der er baseret på automatisk behandling, kravet om at overholde principperne om indbygget privatlivsbeskyttelse og privatlivsbeskyttelse som standard, principperne om proportionalitet, nødvendighed, dataminimering og formålsbegrænsning, samt at den indeholder gennemsigtige kontrolmekanismer for registrerede og databeskyttelsesmyndigheder og adgang til passende retsmidler i overensstemmelse med gældende lovgivning; opfordrer til en revision af regler, principper og kriterier for brugen af kameraer og sensorer i robotter og kunstig intelligens i overensstemmelse med EU's retlige rammer for databeskyttelse;

8.  opfordrer til en ensartet og horisontal tilgang til robotteknologi og kunstig intelligens inden for Unionens lovgivningsmæssige ramme, som er teknologineutral og gælder for de forskellige sektorer, hvor robotteknologi kan anvendes, f.eks. transport, sundhed, industriel fremstilling, telekommunikation, retshåndhævelse og mange andre; understreger, at den nuværende retlige ramme om nødvendigt bør ajourføres og suppleres for at sikre et ensartet niveau for databeskyttelse, privatlivets fred og sikkerhed;

9.  understreger, at det er vigtigt at forebygge masseovervågning gennem robotteknologi og teknologi vedrørende kunstig intelligens;

10.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme et stærk og gennemsigtigt samarbejde mellem den offentlige og den private sektor og den akademiske verden, som vil styrke deling af viden, og at fremme uddannelse for udviklere om etiske aspekter, sikkerhed og respekt for de grundlæggende rettigheder samt for forbrugerne om anvendelsen af robotteknologi og kunstig intelligens, med særlig fokus på sikkerhed og databeskyttelse;

Sikkerhed for data og datasystemer og strømmen af data

11.  understreger, at den frie datastrøm er afgørende for den digitale økonomi og væsentligt for udviklingen af robotteknologi og kunstig intelligens; understreger, at det med henblik på en hensigtsmæssig udnyttelse af robotteknologi og kunstig intelligens er afgørende med et højt sikkerhedsniveau for robotteknologi og systemer med kunstig intelligens som helhed, herunder deres interne datasystemer og datastrømme; understreger, at beskyttelse af netværk af sammenkoblede robotter og kunstig intelligens skal sikres for at undgå potentielt brud på sikkerheden, cyberangreb eller misbrug af personlige data, navnlig når en stor mængde data indsamles og behandles; understreger behovet for at udvikle en mekanisme, der gør det muligt for brugeren at standse behandlingen af vedkommendes personoplysninger i tilfælde af sikkerhedsbrud; understreger betydningen af forskning og udvikling på området for databeskyttelsesteknikker og understreger det fælles ansvar for borgere og virksomheder for at samarbejde om at sikre et højt niveau af sikkerhed og beskyttelse af personoplysninger, der anvendes til kommunikation mellem mennesker og robotter og kunstig intelligens, samt en høj kvalitet af tale- og tegnsprogsgenkendelsessystemer; mener, at producenter af kommerciel software og hardware bør holdes ansvarlige i tilfælde af alvorlige overtrædelser af datasikkerheden som følge af forsømmelse; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte og motivere udviklingen af den nødvendige teknologi, herunder indbygget sikkerhed og kommunikationskanaler;

Droner (fjernstyret flysystem, RPAS)

12.  understreger, at når personoplysninger behandles af RPAS, uanset om det gælder offentlige myndigheder med henblik på retshåndhævelse eller private eller offentlige enheder til andre formål, som er tilladt ved lov, gælder retten til frihed og sikkerhed og retten til beskyttelse af privatlivets fred som forankret i artikel 6 og 7 i chartret om grundlæggende rettigheder, retten til beskyttelse af personoplysninger, der er fastsat i artikel 8 i chartret om grundlæggende rettigheder og 16 i TEUF, og EU's retlige rammer for databeskyttelse skal overholdes fuldt ud; opfordrer Kommissionen til at undersøge behovet for at indføre et obligatorisk system for sporing og identifikation af RPAS, der giver mulighed for at bestemme luftfartøjet positioner i realtid under anvendelse;

13.  gentager sin opfordring til Rådet om at udarbejde en klar og effektiv fælles EU-ramme om anvendelsen af bevæbnede droner og herunder lægge allerstørst vægt på respekt for etiske principper, menneskerettighederne og den humanitære folkeret og tage hånd om spørgsmål såsom de retlige rammer, proportionalitet, ansvarlighed, gennemsigtighed og beskyttelse af civile, herunder ved at træffe alle mulige forholdsregler for at undgå at ramme forkert og utilsigtet påføre civilbefolkningen tab samt sikre, at den endelige kontrol og ansvaret ligger hos et menneske; gentager sit krav om et forbud mod fremstilling, udvikling og anvendelse af fuldautomatiske våben, som gør det muligt at udføre angreb uden menneskelig involvering; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at iværksætte en bred international politisk dialog med henblik på at etablere globale standarder for og juridiske og etiske begrænsninger for udvikling, udbredelse og anvendelse af stadig mere autonome våbensystemer, f.eks. i form af en bindende international aftale;

14.  anerkender de positive fremskridt inden for droneteknologi, navnlig inden for eftersøgning og redning, og fastholder, at det er denne retning, EU bør gå i forbindelse med fremme af droneteknologi;

Adfærdskodeks

15.  mener, at på bestemte områder, hvor relevante undersøgelser viser, at udviklingen af lovgivningen ville være forhastet, bør passende lovgivning ledsages af tilskyndelse til en ramme for blød lovgivning, en adfærdskodeks eller offentlig-private partnerskaber, eventuelt på EU-plan for at sikre, at industrien og robotteknologiens udviklere samarbejder med de offentlige myndigheder og alle andre relevante interessenter; mener, at disse instrumenter bør fokusere på praktiske løsninger for at sikre privatlivets fred og databeskyttelse, menneskelig værdighed og ikke-forskelsbehandling, sikkerhed og etik i robotteknologiindustrien og korrekt anvendelse af robotteknologi og kunstig intelligens på daglig basis.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

17.11.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

47

0

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Heinz K. Becker, Malin Björk, Michał Boni, Caterina Chinnici, Ignazio Corrao, Frank Engel, Tanja Fajon, Lorenzo Fontana, Mariya Gabriel, Kinga Gál, Ana Gomes, Nathalie Griesbeck, Sylvie Guillaume, Jussi Halla-aho, Monika Hohlmeier, Filiz Hyusmenova, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Cécile Kashetu Kyenge, Marju Lauristin, Juan Fernando López Aguilar, Monica Macovei, Roberta Metsola, Claude Moraes, József Nagy, Péter Niedermüller, Judith Sargentini, Birgit Sippel, Branislav Škripek, Csaba Sógor, Helga Stevens, Traian Ungureanu, Bodil Valero, Harald Vilimsky, Josef Weidenholzer, Tomáš Zdechovský

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Daniel Dalton, Anna Hedh, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Ska Keller, Jeroen Lenaers, Andrejs Mamikins, Maite Pagazaurtundúa Ruiz, Christine Revault D’Allonnes Bonnefoy, Barbara Spinelli

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Lynn Boylan, Verónica Lope Fontagné, Mylène Troszczynski, Tom Vandenkendelaere, Rainer Wieland

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).


UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (9.11.2016)

til Retsudvalget

med henstillinger til Kommissionen om civilretlige bestemmelser om robotteknologi

(2015/2103(INL))

Ordfører for udtalelse: Ádám Kósa

(Initiativ – forretningsordenens artikel 46)

FORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Retsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  opfordrer Kommissionen til snarest at foretage en grundig vurdering af robotteknologiens indvirkning på beskæftigelsen, såvel kvantitativt som kvalitativt, samt på kvaliteten af og kompetenceprofilerne for eksisterende jobs og til at indsamle oplysninger om nye former for beskæftigelse for så effektivt som muligt at foregribe for det første, om udbredelsen af robotter bringer velfærd og fremskridt i sig selv, om det gør menneskers arbejde overflødigt inden for traditionel produktion og servicestrukturer, og såfremt dette er tilfældet, hvilke betingelser der er nødvendige ud over økonomisk sikkerhed for at sikre, at mennesker kan være sunde i psykisk og fysisk henseende og lykkelige og aktive borgere, og om teoretisk set positive virkninger af en symbiose mellem mennesker og maskiner reelt bidrager til velfærd og udvikling, og for det andet, om medlemsstaternes lovgivning og retspraksis på et arbejdsmarked under forandring kan sikre en socialt retfærdig, inklusiv og bæredygtig måde at begrænse ulighed, fattigdom og social udstødelse på og et miljø, hvor alle mennesker har lige muligheder for at udvikle deres talenter, færdigheder og individualitet;

2.  understreger, at udviklingen af robotteknologi og kunstig intelligens går stadig hurtigere, og at det er afgørende at forme forløbet heraf og at foregribe de mulige konsekvenser for beskæftigelsen og socialpolitikken, da den øgede og globale brug af robotteknologik i produktionen af varer og tjenester fører til, at der kan opnås højere produktivitet med mindre arbejdskraft, og at nogle jobs derfor vil forsvinde fuldstændigt i løbet af de næste ti år, og mange andre vil blive påvirket; opfordrer derfor Kommissionen til at udarbejde en undersøgelse af udfordringerne og mulighederne for beskæftigelsen og til at udvikle en metode til at muliggøre overvågning af antallet og arten af jobs, der enten går tabt eller skabes som følge af robotisering og automatisering, og konsekvenserne heraf i form af indtægtsnedgang for de sociale sikringssystemer; opfordrer desuden Kommissionen til regelmæssigt og i dialog med arbejdsmarkedets parter at vurdere, om arbejdstiden på uge-, års- og livsbasis kan forkortes uden tab af indkomst, og til at undersøge nye finansieringsmuligheder for fremtidens sociale beskyttelsesordninger og til at gentænke, hvordan arbejdstagere interagerer med deres arbejde, og hvordan digitale arbejdsplatforme kan forbinde enkeltpersoner, grupper og projekter mere effektivt;

3.  påpeger, at mange jobs vil gå tabt som følge af robotisering, og at den enkeltes arbejdstid vil blive kortere i mange økonomiske sektorer, men at den øgede produktivitet vil kunne sikre arbejdstagerne mod løntab;

4.  mener, at det ved udformningen af robotter skal sikres, at mennesker har kontrol med dem og kan tilbagekalde deres handlinger, og at robotternes stigende grad af autonomi skal ledsages af en tilpasning af reglerne for ansvar for konsekvenserne af robotters handlinger eller manglende handlinger; er bekymret over fraværet af en generel ramme og af lovbestemmelser om arbejdsautomatisering i forbindelse med denne nye industrielle revolution, der allerede udspiller sig, og finder det afgørende, at Unionen fastlægger en lovramme, som afspejler kompleksiteten ved robotteknologi og de talrige sociale implikationer; opfordrer derfor Kommissionen til at foreslå en fælles definition for intelligente autonome robotter og underkategorier heraf på arbejdspladsen og til at overveje fordele og ulemper ved en obligatorisk forsikringsordning, der dækker mulige skader og fejl forårsaget af robotter;

5.  understreger, at uddannelserne bør tilpasses til ændringerne i de forskellige erhverv og i produktionsmetoderne og i højere grad fokusere på jobs med kreativt indhold, der ikke er præget af gentagelse, for at værne om værdien af menneskers arbejde og bibringe alle generationer alle de redskaber, der er nødvendige for at blive bedst muligt forberedt til arbejdsmarkedet i en verden, der konstant forandrer sig på grund af robotisering og automatisering; understreger betydningen af fleksible færdigheder og af livsfærdigheder og sociale færdigheder i forbindelse med uddannelse; er overbevist om, at det, ud over at skolerne underviser i akademisk viden, også er nødvendigt, at børn erhverver færdigheder i kritisk tænkning, så de kan blive i stand til at stille spørgsmål og træffe informerede beslutninger, samt kreative færdigheder, så de kan blive i stand til at omsætte idéer til handling og udvikle initiativlyst, og at livslang læring må virkeliggøres gennem livslang handlen; understreger, at den hastige automatisering og digitalisering af arbejde og tjenester kræver, at der omgående udvikles digitale færdigheder og kompetencer for at sikre et højt beskæftigelsesniveau og udrydde den stigende digitale alfabetisme og den risiko for social udstødelse, der er forbundet hermed; understreger, at der bør være særlig opmærksomhed omkring digitalisering af undervisningen og udnyttelse af robotteknologi i undervisning og læring, og at uddannelserne også bør fremhæve humanistiske færdigheder, hvilket vil give afkast i form af kreative, skabende, kunstneriske og kulturelle kvaliteter på et arbejdsmarked i forandring, således at mennesker vedbliver med at have komparative fortrin frem for maskiner;

6.  erkender, at robotteknologi rummer et stort potentiale for at kunne yde støtte og aflastning til mennesker med handicap og ældre mennesker i dagligdagen og vil kunne yde et vigtigt bidrag til, at disse mennesker selv vil kunne bestemme over deres liv og vil kunne integreres på arbejdsmarkedet, og mener, at det grundigt må overvejes, hvilke beskæftigelsesforanstaltninger der måtte blive nødvendige med hensyn til arbejdsstyrkens konkurrenceevne, hvis kunstig eller genetisk udvikling eller supplering af eksisterende menneskelige evner resulterer i mennesker med ekstraordinære evner, hvilket vil ændre betydningen af ordet "handicap" og give de mennesker, der får adgang til disse teknologiske nyskabelser, redskaber og indgreb, en uovervindelig fordel, hvilket naturligvis vil rejse etiske og moralske spørgsmål, som bør behandles indgående;

7.  understreger, at den personlige beslutning om at vælge eller forkaste et implantat, en protese eller et supplement til det menneskelige legeme aldrig må føre til en ugunstig behandling eller trusler vedrørende beskæftigelse, uddannelse, sundhedspleje, social sikring eller andre goder, og at alle borgere skal have lige og uhindret adgang til fordelene ved den nye teknologi; påpeger i denne forbindelse, at den menneskelige værdighed har en central plads i Unionens og international menneskerettighedslovgivning, og at det er vigtigt at undersøge, hvordan det kan sikres, at mennesker, der ikke på nuværende tidspunkt er klassificeret som handicappede, ikke bliver ringere stillet end ”forstærkede” mennesker på lignende måde som mennesker med intellektuelle handicap, og om mennesker, der lever med intellektuelle handicap i fremtiden vil blive i stand til at træffe selvstændige beslutninger i form at understøttet beslutningstagning som skitseret i konventionen om rettigheder for personer med handicap med hjælp fra robotter, og hvordan ansvar skal deles mellem dem;

8.  påpeger imidlertid, at der er risici forbundet med anvendelsen af robotter, som bør afvejes omhyggeligt mod de positive virkninger af dem; bemærker, at der bør være opmærksomhed omkring arbejdsskader forårsaget af robotter og dermed forbundne fordringer; mens bærbar robotteknologi som exoskeletter, der har til formål at beskytte mod skader på arbejdspladsen, kan øge produktiviteten, kan den også medføre højere forventninger fra arbejdsgiverne til deres menneskelige arbejdskraft og dermed til større risiko for skader; påpeger, at lovgiverne, arbejdsgiverne, fagforeningerne og arbejdstagerne bliver nødt til at tage højde herfor i interne regler, kollektive aftaler mv., og at andre risici i forbindelse med robotter vedrører anti-diskriminering, f.eks. efter en jobsamtale, hvis indhentede oplysninger analyseres på utilsigtet måde; bemærker, at der også kan opstå nye udfordringer i forbindelse med handel og privatliv som følge af anvendelsen af robotteknologi;

9.  understreger, at det i forbindelse med de tiltagende opdelinger i samfundet og med en middelklasse, der bliver mindre, er vigtigt at huske på, at udviklingen af robotter kan føre til en højere koncentration af velstand og indflydelse hos et mindretal;

10.  bemærker, at indvirkningen på beskæftigelsen og socialpolitikken som følge af den teknologiske udvikling og den igangværende robotisering har revolutioneret den måde, hvorpå folk indhenter og formidler oplysninger, kommunikerer, indgår i sociale sammenhænge og arbejder, og derved skaber nye muligheder såvel som udfordringer og åbner nye perspektiver for effektivitetsforbedringer, energi- og materialebesparelser; påpeger imidlertid, at robotteknologi og kunstig intelligens nok vil give virkelige fordele på kort og mellemlang sigt med hensyn til effektivitet og økonomi ikke kun for produktion og handel, men også på områder, hvor menneskelig interaktion, intelligens og kreativitet vanskeliggør automatisering, og hidtil har betydet, at de kun blev varetaget af mennesker, f.eks. i sektorer, hvor mange ofte lavt uddannede mennesker er beskæftiget, men at der kan være en risiko for, at antallet af jobs inden for robotteknologi ikke vil blive stort nok til at opveje de stillinger, der forventes af gå tabt på områder som transport, logistik og kontorarbejde; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og regionale og lokale myndigheder, hvor det er relevant, at udvikle nye beskyttelsesmekanismer, som er afpasset efter de arbejds- og karrieremønstre, der formes af digitaliseringen og den øgede brug af robotteknologi, og til at sørge for passende uddannelse for alle;

11.  påpeger, at forskellen mellem skabelse og tab af jobs som følge af udviklingen af robotteknologi og kunstig intelligens vil kunne få følger for medlemsstaternes sociale sikringsordningers, pensionsordningers og arbejdsløshedsforsikringsordningers finansielle bæredygtighed, og fremhæver, at et fald i beskæftigelsen på mellemlang og lang sigt som følge af robotisering også vil kunne føre til risiko for nedgang i forbrugsevnen; understreger, at hovedparten af fordelene ved automatisering og robotisering ikke kun bør være knyttet til mindskelse af arbejdsomkostningerne, men også øget produktivitet gennem færre fejl, højere produktivitet og forbedret kvalitet, sikkerhed og hastighed; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til regelmæssigt at høre og involvere arbejdsmarkedets parter, når de tilpasser lovrammen for robotteknologi og digital økonomi, til at identificere eventuelle sundheds- og sikkerhedsmæssige arbejdsrisici i forbindelse med teknologiske nyskabelser og træffe passende foranstaltninger til at forebygge dem og til at overveje muligheden af at indføre en ordning om forudgående anmeldelse af indsættelse af robotter og deres bidrag til virksomhedernes omsætning med henblik på beskatning og socialsikringsbidrag;

12.  opfordrer Kommissionen til at forelægge retningslinjer for de etiske og sociale principper, der skal ligge til grund for de fremtidige bestemmelser om robotteknologi, navnlig med det mål for øje at få fastlagt langsigtede standarder, der tager højde for den teknologiske udvikling i fremtiden;

13.  henviser til fænomenet crowdworking; opfordrer Kommissionen til at beskæftige sig med denne nye form for beskæftigelse og til at undersøge, om de sociale sikringsordninger og den gældende arbejdsret bør justeres for at yde crowdworkere tilstrækkelig beskyttelse;

14.  understreger, at mens det er umuligt at holde det teknologiske fremskridt tilbage, så har den nuværende generation både mulighed og ansvar for at forme dets forløb, så det bliver til gavn for mennesker og kloden; mener, at Unionen bør bidrage til en integreret strategi på politikområderne velfærd, økonomisk vækst og teknologi for at være i front i den globale udvikling; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til i detaljer at undersøge konsekvenserne i den nære fremtid af den øgede brug af robotteknologisystemer for arbejdstagerne og til at opstille en ramme for denne udvikling med lovgivning, der er udformet til at gøre den teknologiske overgang så gnidningsløs som muligt for arbejdstagerne, og er overbevist om, at der snarest må findes et svar på, om der som følge af videreudviklingen af robotteknologi og mindre dyre løsninger vil være jobs, hvor menneskers evne til at arbejde vil blive begrænset af lovgivningen, fordi arbejdet er sundhedsskadeligt eller -farligt (jf. de nuværende regler for gravide kvinder) eller af andre grunde, og på, inden for hvilke områder der potentielt kan indføres restriktioner eller forbud mod delvis eller fuldstændig automatisering for at garantere sikkerhed og respekt for de grundlæggende rettigheder, der udfordres af den tiltagende automatisering af hele erhvervssektorer, under hensyntagen til demografiske ændringer og bæredygtighed og for at undgå uønskede sociale konsekvenser;

15.  mener, at vi i betragtning af, hvor hastigt den teknologiske udvikling forløber, bør tilstræbe at lovgive om robotteknologi for den overskuelige fremtid; mener desuden, at lovgivningen bør være afpasset efter formålet, således at der kan reageres på videnskabelige og teknologiske ændringer; mener, at det er nødvendigt at foregribe udviklingen af nye erhvervsområder, som vil kunne udvikles på grundlag af den videre udvikling af robotteknologi og kunstig intelligens; påpeger imidlertid, at robotter ikke kun er arbejdsredskaber, men i stigende grad fungerer autonomt i produktionen af varer og tjenesteydelser; opfordrer derfor til, at der sørges for omfattende beskyttelsesordninger, der kan sikre, at arbejdstagernes sundhed og sikkerhed beskyttes på passende vis, når de arbejder sammen med og side om side med robotter og andre former for kunstig intelligens, samt for ansvarsregler, som kan sikre, at skader forårsaget af autonome robotter kan blive udredt til fordel for arbejdstagerne; opfordrer derfor Unionen og medlemsstaterne til at tilskynde til en struktureret offentlig dialog om konsekvenserne af udviklingen af disse teknologier snarest muligt og opfordrer aktører, der er involveret i forskning, til at udvikle en kritisk tilgang og til at yde et konstruktivt bidrag til den offentlige dialog;

16.  understreger, at enhver forarbejdningsaktivitet, der udføres af robotteknologisystemer og kunstig intelligenssystemer, skal være i fuld overensstemmelse med Unionens databeskyttelseslovgivning og overholde principperne om indbygget privatlivsbeskyttelse og privatlivsbeskyttelse som standard;

17.  påpeger, at robotisering indebærer betydelige muligheder for at føre fremstillingsindustrien tilbage til Unionen og derved skabe nye beskæftigelsesmuligheder, navnlig for lavt uddannede arbejdstagere;

18.  mener, at brugen af robotter i produktion indebærer store udfordringer for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen; påpeger, at robotisering på den ene side kan begrænse den fysiske byrde for arbejdstagerne, men også kan resultere i en højere psykisk belastning på grund af et stigende ansvar for den enkelte i forbindelse med mere komplekse produktionsprocesser; opfordrer Kommissionen og dens agenturer, navnlig EU-OSHA, til at undersøge virkningerne af digitalisering, robotteknologi og kunstig intelligens i form af psykisk belastning og til at stille forslag om modforanstaltninger; opfordrer til, at arbejdstagerne til enhver tid får mulighed for aktivt og medbestemmende at medvirke til udformningen af deres arbejdsmiljø, og til, at arbejdsmarkedets parter og fagforeningerne inddrages på alle niveauer;

19.  henviser til videnskabelige undersøgelser, som har fremhævet fire overordnede problemer i forbindelse med lovgivning om anvendelse af robotter: diskretion omkring platforme og virksomheder, der deltager i udvikling af og forskning i kunstig intelligens, hvilket ikke altid er synligt for lovgiverne; uklarheder, når kunstig intelligenssystemer udvikles af forskerhold, som organisatorisk, geografisk og jurisdiktionsmæssigt er adskilt; diskretion henviser til, at kunstig intelligenssystemer benytter sig af mange allerede eksisterende separate, distinkte hardware- og softwarekomponenter; påpeger, at resultatet af sammenstillingen af alle disse komponenter muligvis ikke kan forudses fuldt ud, før det foreligger, og at uigennemsigtighed betyder, at den måde, som kunstig intelligenssystemer arbejder på, kan vise sig at være mere uigennemsigtig end tidligere teknologier; bemærker, at dette kan blive et problem for lovgiverne, da der mangler klarhed om de problemer, som disse systemer kan medføre, og om, hvordan de kan håndteres.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

8.11.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

36

7

9

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Laura Agea, Guillaume Balas, Brando Benifei, Vilija Blinkevičiūtė, Enrique Calvet Chambon, David Casa, Ole Christensen, Martina Dlabajová, Lampros Fountoulis, Arne Gericke, Sergio Gutiérrez Prieto, Marian Harkin, Danuta Jazłowiecka, Agnes Jongerius, Rina Ronja Kari, Jan Keller, Ádám Kósa, Jean Lambert, Patrick Le Hyaric, Jeroen Lenaers, Verónica Lope Fontagné, Javi López, Morten Løkkegaard, Thomas Mann, Dominique Martin, Anthea McIntyre, Joëlle Mélin, Elisabeth Morin-Chartier, Emilian Pavel, João Pimenta Lopes, Georgi Pirinski, Marek Plura, Terry Reintke, Sofia Ribeiro, Maria João Rodrigues, Claude Rolin, Sven Schulze, Siôn Simon, Jutta Steinruck, Yana Toom, Renate Weber, Tatjana Ždanoka, Jana Žitňanská

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Daniela Aiuto, Georges Bach, Amjad Bashir, Heinz K. Becker, Csaba Sógor, Helga Stevens, Neoklis Sylikiotis, Flavio Zanonato

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

David Coburn


UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (14.10.2016)

til Retsudvalget

med henstillinger til Kommissionen om civilretlige bestemmelser om robotteknologi

(2015/2103(INL))

Ordfører for udtalelse: Cristian-Silviu Buşoi

(Initiativ - forretningsordenens artikel 46)

FORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Retsudvalget, som er korresponderende udvalg, til

–  at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at aldringen er resultatet af en højere forventet levealder pga. forbedrede levevilkår og fremskridtene inden for lægevidenskaben og er en af de største politiske, sociale og økonomiske udfordringer for de europæiske samfund i det 21. århundrede; i 2025 vil over 20 % af alle europæere være 65 eller derover, og vi vil se en særlig hurtig stigning i antallet af personer over 80 år, hvilket vil medføre en fundamentalt anderledes balance mellem generationerne i vores samfund, og det er i samfundets interesse, at de ældre forbliver sunde og aktive så længe som muligt;

B.  der henviser til, at salget og produktionen af robotter steg betydeligt mellem 2010 og 2014 med en stigning på næsten 30 % alene i 2014, særligt inden for sundheds- og plejesektoren;

C.  der henviser til, at forekomsten af handicap, kroniske sygdomme, risikoen for slagtilfælde, hjerneskader og nedsatte evner er stigende i et aldrende samfund;

D.  der henviser til, at samfundene og sundhedssystemerne vil skulle tilpasses til aldringsprocessen og de ældres behov for sundhedspleje, så de kan levere en passende pleje og forblive økonomisk bæredygtige;

E.  der henviser til, at cyberfysiske systemer er tekniske systemer af netværkscomputere, robotter og kunstig intelligens, der interagerer med den fysiske verden, og anvendes i vidt omfang inden for sundhedssektoren;

F.  der henviser til, at der i betragtning af de cyberfysiske systemers karakter er et behov for at opnå specifikke, mere detaljerede standarder, der er enslydende i hele EU;

G.  der henviser til, at disse systemer vil give grundlag for nye og fremtidige intelligente tjenester og vil skabe fremskridt inden for personlig sundhedspleje, beredskab og telemedicin;

H.  der henviser til, at brugen af robotteknologi eller højteknologiske diagnostik- eller behandlingsinstrumenter under ingen omstændigheder bør medføre øget ansvar for de læger eller det sundhedspersonale, der er forpligtet til anvendelse heraf, og at det derfor anses for tilrådeligt at øge de involverede sundhedsfaciliteters eller producenters ansvar;

I.  der henviser til, at cyberfysiske systemers økonomiske og samfundsmæssige potentiale er langt større end det, man tidligere har forestillet sig, og at der på verdensplan foretages store investeringer i udvikling af teknologien;

J.  der henviser til, at brugen af sådan teknologi ikke bør mindske eller skade forholdet mellem læge og patient, men bør yde bistand til læger i forbindelse med diagnosticering og/eller behandling af patienter;

K.  der henviser til, at cyberfysiske systemer skaber mange høje forventninger og rummer et stort potentiale, mens effekten af nyligt introducerede teknologier aldrig kan forudsiges præcist og kun kan integreres på tilfredsstillende vis, hvis samfundet kan tilpasse sig til et nyt samspil med teknologierne;

1.  anerkender, at indførelsen af nye teknologier inden for sundhedspleje – forudsat at det er patient-lægeforholdet og den frie vilje, der prioriteres – må forventes at medføre store fordele med hensyn til patientplejen og behandlingens effektivitet og præcision og vil sigte mod at formindske risikoen for menneskelige fejl og dermed vil føre til øget livskvalitet og en stigning i den forventede levetid;

2.  mener, at selv om robotteknologi kan rumme samfundsmæssige fordele, kan den samtidig forårsage dramatiske ændringer af menneskers samspil med hinanden og derfor få en reel indvirkning på de nuværende samfundsmæssige strukturer; understreger derfor det presserende behov for en udbredt og veloplyst offentlig debat om denne nye teknologiske revolution;

3.  mener, at det er afgørende, at EU udvikler et regelsæt baseret på etiske principper i overensstemmelse med robotteknologiens kompleksitet og dens mange sociale, medicinske og bioetiske implikationer;

4.  understreger, at innovation, der giver bedre diagnoser og bedre indsigt i mulighederne for behandling, pleje og revalidering, fører til flere korrekte medicinske beslutninger og hurtigere restitution og derfor kan afbøde manglen på sundhedspersonale i pleje- og revalideringsprocesserne;

5.  fremhæver, at den øgede efterspørgsel efter enheder med cyberfysiske systemer har potentiale til at skabe mange højkvalifikationsjob i EU;

6.  mener, det er nyttigt, hvis der kan være robotter til stede for at støtte læger eller sundhedsassistenter i deres arbejde med henblik på at forbedre den menneskelige erfaring med diagnose og behandling, dog uden at overse behovet for at sikre, at medicinsk praksis og patientplejepraksisser ikke dehumaniseres;

Plejerobotter

7.  bemærker, at cyberfysiske systemer kan ændre livet for personer, der lider af et handicap, i positiv retning, da man kan anvende intelligente teknologier til forebyggelse, hjælp, overvågning og selskab;

8.  fremhæver desuden, at cyberfysiske systemer sandsynligvis vil få en markant indvirkning på sundhedssektoren og rumme potentiale til at sænke de samlede omkostninger til sundhedspleje ved at gøre det muligt for læger og sundhedspersonale at flytte deres fokus fra behandling til forebyggelse;

9.  understreger, at forskning i og udvikling af ældreplejerobotter med tiden er blevet mere almindelig og billigere og frembringer produkter med større funktionalitet og bredere forbrugeraccept; noterer sig den brede vifte af anvendelser af sådanne teknologier, der giver forebyggelse, hjælp, overvågning, stimulering og selskab til ældre mennesker og mennesker, der lider af demens, kognitive forstyrrelser og hukommelsestab;

10.  understreger, at selv om cyberfysiske systemer kan føre til øget mobilitet og selskabelighed for handicappede og ældre mennesker, vil menneskelige plejere stadig være nødvendige og vil fortsat udgøre en vigtig kilde til social interaktion for dem, hvilket ikke kan erstattes fuldstændigt; bemærker, at cyberfysiske systemer eller robotter kun kan forbedre den menneskelige pleje betydeligt og gøre revalideringsprocessen mere målrettet, således at det medicinske personale og plejerne kan afsætte mere kvalitetstid til diagnosticering og bedre behandlingsmuligheder;

Medicinske robotter

11.  bemærker, at der allerede anvendes tidlige former for robotter og intelligente apparater, der indgår i cyberfysiske systemer, inden for sundhedsplejen, som f.eks. e-sundhedsapparater og kirurgiske robotter, og at denne teknologi i den nærmeste fremtid fortsat vil udvikle sig og også kan reducere sundhedsudgifterne, idet det gøres muligt for læger og sundhedspersonale at flytte deres fokus fra behandling til forebyggelse, samtidig med at en større del af budgettet kan bruges på bedre tilpasning til patienternes forskelligartede behov, videreuddannelse af sundhedspersonale og forskning;

12.  understreger, at øget anvendelse af cyberfysiske systemer kan føre til et sundere samfund, idet indgrebene bliver mindre invasive, så patienterne hurtigere bliver raske, og det sundhedsplejerelaterede fravær mindskes;

13.  bemærker, at medicinske robotanordninger fortsat videreudvikles og sandsynligvis vil blive anvendt oftere ved kirurgiske indgreb, så grænserne for vores medicinske formåen rykkes fremad;

14.  anerkender, at kirurgiske robotter har haft til formål at give de menneskelige kirurger nogle muligheder, der rækker ud over grænserne for den konventionelle laparoskopi, og at udviklingen af kirurgiske robotter bygger på et ønske om at overvinde disse begrænsninger og udvide fordelene ved minimalt invasiv kirurgi, fine bevægelser og præcision;

15.  understreger, at cyberfysiske systemer giver mulighed for telekirurgi, hvilket har mange fordele som f.eks. mere præcise håndbevægelser, ingen rysten ved håndbevægelser, forstørret syn, som straks kan analyseres og vurderes, mere behændighed og fjernkirurgi, mens det skal være et grundlæggende krav for læger at erhverve sig færdigheder og akkreditering for udføring af lægebehandling med individuelle apparater, der indgår i cyberfysiske systemer;

16.  bemærker, at der i de seneste år er der sket betydelige ændringer inden for den lægefaglige uddannelse; bemærker videre, at eftersom lægebehandlingen er blevet stadig mere kompleks, giver klimaet i de akademiske sundhedscentre en lejlighed til at fremme en helhedsorienteret tilgang til sundhed, genoverveje, hvordan man leverer medicinsk uddannelse og livslang læring, samtidig med at man bevarer lægernes kærnekompetencer for at opretholde deres ekspertise og autoritet over robotterne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme høje uddannelses- og specialiseringsstandarder for læger eller plejepersonale, der anvender eller planlægger at anvende nye robotteknologier, og tilskynde til fri bevægelse af kirurger, der ønsker at anvende sådanne teknologier til at udføre deres operationer;

17.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke de finansielle instrumenter til forskningsprojekter inden for robotteknologi til sociale og sundhedsmæssige nødsituationer;

18.  mener, at det er afgørende at respektere princippet om overvågning af robotters autonomi, hvorved den indledende planlægning af behandling og den endelige beslutning vedrørende udførelsen heraf altid vil blive truffet af en menneskelig kirurg;

Klinisk evaluering og kliniske undersøgelser

19.  understreger, at medicinske cyberfysiske systemer bør opfylde de høje standarder for medicinsk udstyr, gennem effektive kontrol- og certificeringsprocedurer, der gør det muligt for tilstrækkeligt uddannet personale at vurdere den foreslåede teknologis sikkerhed og effektivitet allerede i udviklingsfasen;

20.  understreger vigtigheden af at skelne kirurgiske robotter fra proteser og exoskeletter fra robotledsagere, hvis funktion er at bistå personer med handicap eller personer, der er midlertidigt uarbejdsdygtige; understreger vigtigheden af, at begge typer underlægges kontroller, der skal udføres i overensstemmelse med standarder, der er så præcise og detaljerede som muligt;

21.  glæder sig over den politiske aftale om forordningen om medicinske anordninger (2012/0266(COD)), der blev indgået af de to lovgivere i juni 2016; opfordrer Kommissionen til at sikre, at procedurerne for afprøvning af nye medicinske robotanordninger er sikre, navnlig når der er tale om anordninger, der implanteres i det menneskelige legeme, før datoen for denne forordnings anvendelse; bemærker endvidere, at der skal være fuld gennemsigtighed for patienterne med hensyn til deres egne oplysninger og for offentligheden med hensyn til mislykkede og vellykkede forsøg, og at ansvaret for forfejlede forsøg og cyberfysiske systemer skal fremstå klart for patienterne og offentligheden;

Etik

22.  påpeger, at mens udviklingen af teknologi vokser eksponentielt, kan de sociale systemer i EU ikke reagere lige så hurtigt, og sundhedsvæsenerne reagerer endnu langsommere; understreger, at disse udviklinger har en betydelig indvirkning på civilisationen, som vi kender den, og at det derfor er bydende nødvendigt, at de teknologiske fremskridt ledsages af en vurdering af de langsigtede moralske og etiske aspekter af nye teknologier før og under deres udvikling;

23.  understreger med hensyn til de etiske standarder vigtigheden af at sikre, at de robotteknologiske produkter respekterer individernes og samfundets grundlæggende rettigheder, der bør beskyttes på EU-plan, ved at sørge for enhver teknisk foranstaltning, der sikrer en sådan respekt allerede fra udviklingsfasen, i overensstemmelse med tilgangen om indbygget privatlivsbeskyttelse;

24.  henleder opmærksomheden på de risici, der er forbundet med muligheden for, at cyberfysiske systemer, der er integreret i menneskekroppen, kan blive hacket eller slukket eller få slettet deres hukommelse, da dette kunne bringe menneskers sundhed i fare, og i ekstreme tilfælde endda menneskeliv, og understreger derfor, at beskyttelsen af sådanne systemer skal prioriteres højt;

25.  anerkender sårbarheden hos patienter med særlige behov, herunder børn, ældre og mennesker med handicap, og understreger, at enhver bruger kan udvikle en følelsesmæssig tilknytning til cyberfysiske systemer og robotter; understreger de etiske overvejelser, som en eventuel sådan tilknytning giver anledning til; opfordrer Kommissionen til at gøre sig overvejelser om, hvordan det kan sikres, at cyberfysiske systemer ikke vil få en negativ indvirkning på sårbare personers selvstændighed og uafhængighed;

26.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme udviklingen af hjælpeteknologier, også gennem erstatningsansvarsordninger, der er anderledes end dem, der er gældende på nuværende tidspunkt, med henblik på, at udviklingen og ibrugtagningen af disse teknologier lettes for dem, der har brug for dem, i overensstemmelse med artikel 4 i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, som Unionen deltager i;

27.  fremhæver betydningen af at bevare plejeforholdet mellem patient og læge, navnlig hvad angår information om medicinske diagnoser og behandling;

28.   bemærker, at anvendelse af cyberfysiske systemer rejser spørgsmålet om "forbedring" af mennesker, der defineres som forbedring af eksisterende naturlige menneskelige færdigheder eller tilførsel af nye færdigheder, som gør det muligt for enkeltpersoner at overvinde handicap;

Miljøvirkninger

29.  anerkender behovet for at minimere de mulige miljømæssige eller økologiske fodaftryk af robotteknologi, da brugen af cyberfysiske systemer og robotter forventes at øge det samlede energiforbrug og mængden af elektrisk og elektronisk affald; understreger nødvendigheden af at maksimere potentialet for at gøre processerne mere ressourceeffektive, øge energieffektiviteten ved at fremme brugen af vedvarende teknologier inden for robotteknologi, bruge og genbruge sekundære råstoffer og begrænse affaldsmængden; opfordrer derfor Kommissionen til at indarbejde principperne for den cirkulære økonomi i alle EU-politikker om robotteknologi;

30.  bemærker desuden, at brugen af cyberfysiske systemer vil få en positiv indvirkning på miljøet, navnlig på områderne for landbrug og fødevareforsyning og særlig takket være det mindre maskineri og den mere begrænsede brug af gødningsstoffer, energi og vand samt i kraft af præcisionsdyrkning;

31.  understreger, at cyberfysiske systemer vil føre til etablering af energi- og infrastruktursystemer, som kan styre strømmen af el fra producent til forbruger, og også vil medføre, at der opstår "energiprosumenter", der både producerer og forbruger energi; fremfører, at dette vil åbne mulighed for store miljømæssige fordele;

–  at optage følgende henstillinger i bilaget til forslaget til beslutning:

Sikkerhed

  Det er en forudsætning for indførelse af medicinske robotanordninger i sundhedssektoren, at de er sikre. Plejerobotters og medicinske robotters effektivitet og sikkerhed bør vurderes på grundlag af specifikke, meget detaljerede sikkerhedsgarantier og standardiserede certificeringsprocedurer, med særlig fokus på, hvordan de anvendes af handicappede brugere eller i nødsituationer; opfordrer Kommissionen til at vedtage detaljerede fælles specifikationer for robotteknologiske medicinske anordninger; der bør lægges særlig vægt på sikkerheden af cyberfysiske systemers netværk, så enhver mulighed for at hacke sig ind i dem og stjæle følsomme personoplysninger fjernes.

  Sikkerheden af de cyberfysiske systemer, der er implanteret i det menneskelige legeme, er et grundlæggende krav, da enhver fejl i dem kan være fatal, og det er i denne sammenhæng vigtigt at stille information til rådighed og indføre entydige regler om spørgsmål om ansvar, herunder om, hvem der ejer de implanterede cyberfysiske systemer, hvem der har rettigheder over dem, og hvem der kan ændre deres implantation, idet det strengt forbydes at udføre eksperimenter på mennesker uden deres samtykke;

Privatlivets fred

  Medicinske cyberfysiske systemer og anvendelsen af en robot som en "elektronisk patientjournal" rejser spørgsmål vedrørende lovgivningen om patienternes privatliv, lægelig tavshedspligt og databeskyttelse på folkesundhedsområdet. EU's databeskyttelsesregler bør tilpasses, så der tages hensyn til den øgede kompleksitet og sammenkobling af plejerobotter og medicinske robotter, der eventuelt håndterer meget følsomme personoplysninger og sundhedsoplysninger; de bør være i overensstemmelse med begrebet om indbygget privatlivsbeskyttelse, som fastsat i forordning (EU) nr. 2016/679 om databeskyttelse. Adfærdskodekserne vedrørende lægelig tavshedspligt bør forbedres i relation til de sundhedsoplysninger, der lagres i cyberfysiske systemer, som tredjeparter har adgang til.

  Hverken forsikringsselskaber eller andre tjenesteudbydere bør have ret til at bruge e-sundhedsoplysninger til at forskelsbehandle ved fastsættelse af priser, eftersom dette ville være i strid med den grundlæggende ret til den højest opnåelige sundhedstilstand.

Forskningsetiske udvalg

  Forskningsetiske udvalg bør tage hensyn til de etiske spørgsmål, der opstår i forbindelse med udviklingen af medicinske robotanordninger og cyberfysiske systemer på mange områder inden for sundhedspleje og hjælp til handicappede og ældre. Der bør tages behørigt hensyn til spørgsmål som f.eks. lige adgang til forebyggende sundhedsydelser ved hjælp af robotter, det privilegerede plejeforhold mellem patient og læge, og muligheden af at navnlig patienter med særlige behov (f.eks. handicappede), men ikke kun dem (f.eks. børn, ensomme mennesker osv.), udvikler en følelsesmæssig tilknytning til robotter.

  De forskningsetiske udvalg og Kommissionen opfordres til at gøre sig overvejelser med hensyn til at udarbejde en adfærdskodeks for forskere/designere og brugere af medicinske cyberfysiske systemer, som bør baseres på de principper, der er fastlagt i EU's charter om grundlæggende rettigheder (såsom menneskets værdighed og menneskerettighederne, lighed, ret og retfærdighed, fordele og skadevirkninger, værdighed, ikkeforskelsbehandling og ikkestigmatisering, autonomi og individets ansvar, informeret samtykke, beskyttelse af privatlivets fred og socialt ansvar samt ældres rettigheder, integration af handicappede, retten til sundhedspleje og retten til forbrugerbeskyttelse), samt på eksisterende etiske praksisser og kodekser.

  Det er værd at bemærke, at robotteknologi kan føre til betragtelig usikkerhed med hensyn til spørgsmål om ansvar og erstatningsansvar.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

13.10.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

61

0

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Marco Affronte, Margrete Auken, Pilar Ayuso, Zoltán Balczó, Catherine Bearder, Ivo Belet, Nessa Childers, Birgit Collin-Langen, Mireille D’Ornano, Miriam Dalli, Angélique Delahaye, Stefan Eck, Bas Eickhout, Eleonora Evi, José Inácio Faria, Elisabetta Gardini, Gerben-Jan Gerbrandy, Jens Gieseke, Julie Girling, Sylvie Goddyn, Françoise Grossetête, Anneli Jäätteenmäki, Jean-François Jalkh, Josu Juaristi Abaunz, Karin Kadenbach, Kateřina Konečná, Giovanni La Via, Peter Liese, Norbert Lins, Susanne Melior, Miroslav Mikolášik, Massimo Paolucci, Bolesław G. Piecha, Frédérique Ries, Michèle Rivasi, Daciana Octavia Sârbu, Annie Schreijer-Pierik, Davor Škrlec, Dubravka Šuica, Tibor Szanyi, Claudiu Ciprian Tănăsescu, Jadwiga Wiśniewska, Damiano Zoffoli

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Guillaume Balas, Paul Brannen, Nicola Caputo, Michel Dantin, Mark Demesmaeker, Luke Ming Flanagan, Elena Gentile, Martin Häusling, Krzysztof Hetman, Gesine Meissner, James Nicholson, Marijana Petir, Gabriele Preuß, Christel Schaldemose, Jasenko Selimovic, Mihai Ţurcanu

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Nicola Danti, Anna Hedh


UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (15.11.2016)

til Retsudvalget

med henstillinger til Kommissionen om civilretlige bestemmelser om robotteknologi

(2015/2103(INL))

Ordfører for udtalelse: Kaja Kallas

(Initiativ – forretningsordenens artikel 46)

FORSLAG

Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Retsudvalget, som er korresponderende udvalg, til

–  at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at robot-menneske-hold kunne være 85 %(1) mere produktive end både robotter eller mennesker kan være hver for sig; der henviser til, at robotter ved at styrke menneskers potentiale vil formindske risikoen for menneskelige fejl,

B.  der henviser til, at Unionen har en førerposition inden for industriel robotteknologi med en markedsandel på mere end 25 %(2) af den samlede levering og brug, og til, at væksten på dette marked anslås til at udgøre 8-9 % om året, hvilket gør sektoren til en strategisk prioritet;

1.  mener, at robotteknologi og kunstig intelligens spiller en afgørende rolle i forbindelse med at forbedre den europæiske økonomis konkurrenceevne og produktivitet, og at den på mellemlang sigt kan få større indvirkning på konkurrenceevnen inden for andre industrier end fremstillingsindustrien, herunder sektorerne for landbrug, transport, sundhedspleje, sikring og forsyningsselskaber; anmoder Kommissionen om at fremme en ambitiøs og tværsektoriel innovationsfremmende politik inden for robotteknologi og kunstig intelligens, som letter teknologiers integration i værdikæder, udvikler innovative forretningsmodeller og afkorter tidsforløbet fra innovation til industrialisering; opfordrer Kommissionen til at vurdere behovet for at modernisere lovgivningen eller for at udarbejde europæiske retningslinjer med henblik på at sikre en fælles tilgang til robotteknologi og kunstig intelligens, hvilket er afgørende for virksomheders vækst i Europa;

2.  bemærker, at tredjelande har anerkendt robotteknologiens strategiske betydning og udfordrer Unionens førende rolle på verdensmarkedet, f.eks. gennem overtagelse af europæiske producenter; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en industristrategi, som omfatter den strategiske betydning af vigtige brancher, såsom robotteknologien, og til at belyse, hvordan beskæftigelse, vækst, viden og en høj andel af værdikæden i Unionen kan opretholdes;

3.  understreger, at innovation inden for robotteknologi og kunstig intelligens og integrationen af robotteknologi og kunstig intelligens i økonomien og samfundet kræver en digital infrastruktur, der leverer allestedsnærværende digitale forbindelsesmuligheder; opfordrer Kommissionen til at fastlægge en ramme, som opfylder de forbindelseskrav, som er nødvendige for Unionens digitale fremtid, og til samtidig at sikre, at adgangen til bredbåndnet og 5G-net er fuldt ud i overensstemmelse med netneutralitetsprincippet;

4.  er af den faste overbevisning om, at interoperabilitet mellem systemer, enheder og cloudtjenester baseret på indbygget sikkerhed og privatlivsbeskyttelse er afgørende for at muliggøre realtidsdataoverførsler, som sætter robotter og kunstig intelligens i stand til at blive mere fleksible og selvstændige; anmoder Kommissionen om at fremme et åbent miljø, fra åbne standarder og innovative licensbetalingsmodeller til åbne platforme og gennemsigtighed, med henblik på at undgå fastlåsning i ejendomsretligt beskyttede systemer, som hæmmer interoperabilitet; understreger endvidere, at der skal sikres et højt niveau med hensyn til sikkerhed, sikring og beskyttelse af data, der bruges til kommunikation mellem mennesker og robotter og kunstig intelligens; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til ved hjælp af designprincipper at indarbejde sikkerheden og privatlivsbeskyttelsen i deres politikker på området for robotteknik og kunstig intelligens og i EU's cybersikkerhedsstrategi, og til at inkludere robotteknik og kunstig intelligens i drøftelserne i den højtstående rådgivende gruppe om cybersikkerhed, som vil blive nedsat af Kommissionen;

5.  bemærker, at dataadgang er nøglen til innovation i maskinindlæringsalgoritmer; opfordrer Kommissionen til at vedtage ambitiøse rammer samt anvende en ambitiøs strategi for åben og fri udveksling af data, navnlig i forbindelse med "fri udveksling af data"-initiativet, i overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen og en reformeret lovgivning om intellektuel ejendomsret; understreger, at "fri udveksling af data"-initiativet bør afklare spørgsmål vedrørende dataejerskab, anvendelighed og adgang, som er vigtige for den videre udvikling og anvendelse af robotteknologi;

6.  opfordrer Kommissionen til i midtvejsgennemgangen af FFR at forhøje sin støtte af SPARC programmet, som finansieres af Horisont 2020, gennemføre prognoseundersøgelser, fremme åben innovation som et strategisk mål og et samarbejdsmiljø mellem nationale og europæiske institutioner, forskere, standardiseringsorganer, som tiltrækker talenter, men også et samarbejdsmiljø i den private sektor mellem globale virksomheder, SMV'er og nystartede virksomheder, som er af afgørende betydning for innovation og med hensyn til at åbne op for nye markeder for robotteknologi på globalt plan; understreger den rolle, som offentlig-private partnerskaber kan spille i denne henseende;

7.  understreger, at udviklingen af robotteknologi bør fokusere på at komplementere menneskers potentiale og ikke på at erstatte dem; understreger, at vækst inden for robotteknologi og kunstig intelligens vil automatisere et betydeligt antal arbejdspladser og dermed mindske menneskers eksponering for skadelige og farlige situationer og forandre liv og arbejdspraksis, hvilket kræver en langsigtet vurdering og langsigtede foranstaltninger for at sikre, at de sociale, miljømæssige, etiske, ansvarsmæssige og uddannelsesmæssige aspekter er behørigt behandlet; mener navnlig, at der er behov for digitale færdigheder, herunder inden for programmering, og at disse bør indgå i al undervisning og uddannelse fra den tidlige skolealder til livslang læring;

8.  mener, at medicinske robotter i stadig højere grad bruges til præcisionskirurgi og i arbejdsgange med mange gentagelser; er af den opfattelse, at de har potentiale til at forbedre resultaterne i forbindelse med rehabilitering og til at yde højeffektiv logistisk støtte på hospitaler;

–  og til at indarbejde følgende henstillinger i bilaget til det beslutningsforslag, det vedtager:

9.  mener, at alle fremtidige lovgivningsmæssige initiativer vedrørende robotteknik og kunstig intelligens efter samråd med en bred vifte af relevante interessenter og baseret på en løbende dialog bør tilvejebringe retssikkerhed uden at kvæle innovationen på dette hurtigudviklende teknologiområde;

10.  mener, at Kommissionen sammen med den endelige bruger, robotingeniører, forskningsverdenen og andre aktører bør udvikle en etisk adfærdskodeks, der har til formål at vejlede udviklingsaktiviteterne inden for robotteknologi og kunstig intelligens;

11.  mener, at anbefalinger vedrørende licenser bør overholde kontraktfrihed og give plads til innovative licenssystemer; advarer mod indførelse af nye intellektuelle ejendomsrettigheder på området for robotteknologi og kunstig intelligens, som kan hæmme innovation og udveksling af ekspertise.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

13.10.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

54

1

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Bendt Bendtsen, Xabier Benito Ziluaga, José Blanco López, David Borrelli, Jerzy Buzek, Angelo Ciocca, Edward Czesak, Jakop Dalunde, Pilar del Castillo Vera, Christian Ehler, Fredrick Federley, Ashley Fox, Adam Gierek, Theresa Griffin, Hans-Olaf Henkel, Eva Kaili, Kaja Kallas, Barbara Kappel, Krišjānis Kariņš, Seán Kelly, Jaromír Kohlíček, Zdzisław Krasnodębski, Miapetra Kumpula-Natri, Janusz Lewandowski, Ernest Maragall, Edouard Martin, Angelika Mlinar, Nadine Morano, Dan Nica, Carolina Punset, Herbert Reul, Paul Rübig, Algirdas Saudargas, Sergei Stanishev, Neoklis Sylikiotis, Dario Tamburrano, Patrizia Toia, Evžen Tošenovský, Claude Turmes, Vladimir Urutchev, Henna Virkkunen, Martina Werner, Lieve Wierinck, Anna Záborská, Flavio Zanonato, Carlos Zorrinho

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Michał Boni, Rosa D’Amato, Esther de Lange, Jens Geier, Benedek Jávor, Olle Ludvigsson, Vladimír Maňka, Marian-Jean Marinescu, Clare Moody, Maria Spyraki

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Salvatore Cicu, Albert Deß

(1)

Dette fremgår af forskning fra MIT sammenholdt med de fælles erfaringer med bilfabrikanterne BMV og Mercedes-Benz.

(2)

http://ec.europa.eu/programmes/horizon2020/en/h2020-section/robotics.


UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (12.10.2016)

til Retsudvalget

om civilretlige bestemmelser om robotteknologi

(2015/2103(INL))

Ordfører for udtalelse: Dita Charanzová

(Initiativ – forretningsordenens artikel 46)

FORSLAG

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Retsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at robotteknologi ikke er noget nyt; der henviser til, at robotteknologi kan spille og spiller en rolle i forbindelse med ændringen af vores samfund til det bedre; der henviser til, at robotteknologi og kunstig intelligens bidrager aktivt til digitaliseringen af økonomien i mange sektorer, f.eks. industrien, sundhedssektoren og bygge- og transportsektoren, og kan føre til innovation, mindre eksponering for farlige arbejdsvilkår og nye forretningsmodeller, og at Unionen aktivt skal tage udviklingen på dette område til sig med henblik på at fremme det digitale indre marked;

B.  der henviser til, at robotter i stigende grad opererer i umiddelbar nærhed af mennesker, og at især markedet for robottekniske tjenesteydelser er i konstant vækst, hvilket giver nye fordele til samfundet, uden at forsømme spørgsmål i relation til sikkerhed og ansvar;

C.  der henviser til, at trods de ubestridelige fordele, som robotteknologi indebærer, kan dens gennemførelse føre til en gennemgribende ændring af arbejdsmarkedet og skabe behov for at overveje fremtiden for uddannelses-, beskæftigelses- og socialpolitikkerne;

D.  der henviser til den betydelige stigning i salget og produktionen af robotter mellem 2010 og 2014, som alene i 2014 var på 30 %, især i elektronikindustrien;

E.  der henviser til, at den digitale omstilling af den europæiske fremstillingsindustri, der tegner sig for 15 % af Unionens BNP, kan have et værdiskabende potentiale på 1,25 billioner EUR i 2025(1), og at indførelsen af autonome teknologier og robotteknologier kan bidrage til at give den europæiske industri et opsving og give Europa en betydelig konkurrencemæssig fordel;

F.  der henviser til, at maskinindlæring giver enorme økonomiske og innovative fordele for samfundet, idet det kraftigt forbedrer muligheden for at analysere data, men at det også giver udfordringer med at sikre ikke-forskelsbehandling, retfærdig procedure, adgang til oplysninger og forståelige beslutningsprocesser;

G.  der henviser til, at udviklingen inden for medicinsk anvendelse såsom robotteknologiske proteser og implantater gør, at personer, der bærer dem, bliver helt afhængige af tilgængeligheden af vedligeholdelse, reparationer og forbedringer;

H.  der henviser til, at der skal tages hensyn til databeskyttelse og respekt for intellektuel ejendomsret i forbindelse med udviklingen af alle nye teknologiske og produktionsmæssige prototyper;

I.  der henviser til, at mange tredjelande har vedtaget passende retningslinjer og lovgivning på robotteknologiområdet, og at en række medlemsstater også er begyndt at beskæftige sig indgående med emnet;

1.  understreger, at en indsats på EU-plan kan lette udviklingen ved at undgå opsplitning af det indre marked, og understreger samtidig betydningen af princippet om gensidig anerkendelse i forbindelse med grænseoverskridende brug af robotter og robotsystemer; minder om, at afprøvning, certificering og markedsføringstilladelse kun bør kræves i en enkelt medlemsstat;

2.  understreger, at denne tilgang bør ledsages af en effektiv markedsovervågning samt retsmidler og beføjelser til medlemsstaterne til at pålægge tilbagekaldelser og sanktionere overtrædelser;

3.  understreger betydningen af foranstaltninger til at hjælpe små og mellemstore virksomheder og startup-virksomheder inden for robotteknologisektoren, der skaber nye markedssegmenter i denne sektor eller anvender robotter;

4.  tilskynder til udvikling af en ambitiøs europæisk strategi for forskning og innovation inden for robotteknologi med henblik på fuldt ud at udvikle potentialet for vækst og beskæftigelse i Europa;

5.  erkender, at der allerede findes et betydeligt antal internationale standarder vedrørende f.eks. interoperabilitet og sikkerhed, som anvendes i hele industrien; mener, at en yderligere harmoniseret standardisering af robotteknologi og kunstig intelligens er nødvendig og bør være en del af EU's standardiseringsprioriteter for at fremme innovation og sikre et højt niveau af forbrugerbeskyttelse; understreger, at det er væsentligt, at der udvikles fælles og sikre standarder på et højt niveau på dette fremtidsorienterede område;

6.  opfordrer Kommissionen til i samarbejde med europæiske standardiseringsorganer fortsat at føre en proaktiv dialog med internationale standardiseringsorganer og forbedre samarbejdet med internationale partnere med henblik på at arbejde videre på at forbedre standarderne på dette område; glæder sig i denne forbindelse over nedsættelsen af særlige tekniske udvalg såsom ISO/TC 299 Robotics, der udelukkende beskæftiger sig med at udvikle standarder for robotteknologi;

7.  gentager, at langt de fleste standarder udvikles som reaktion på et behov, der er identificeret af erhvervslivet, og tilskynder de europæiske og internationale standardiseringsorganer til løbende at evaluere deres egne standarder for at sikre, at de opfylder disse behov;

8.  mener, at robotter, der udvikles både til industriel og individuel brug, bør gøres til genstand for bestemmelser om produktsikkerhed og forbrugerbeskyttelse, der i relevant omfang sikrer minimumssikkerhedsstandarder og imødegår risikoen for ulykker som følge af robotters interaktion med eller drift i nærheden af mennesker; mener, at etiske spørgsmål og spørgsmål vedrørende databeskyttelse, herunder tredjemands- og personoplysninger, erstatningsansvar, undervisning og erhvervsuddannelse og cybersikkerhed, bør indgå i enhver politik om robotteknologi;

9.  understreger vigtigheden af privatlivets fred og indbygget sikkerhed i udviklingen af robotter og betydningen af regler for afprøvning af robotters reaktioner med henblik på beskyttelse af forbrugerne;

10.  understreger, at der overalt, hvor der anvendes robotter, er behov for at fokusere på menneskets værdighed, særlig inden for sundhedspleje;

11.  påpeger, at der i forbindelse med livsvigtige medicinske anvendelser såsom robottekniske proteser skal sikres fortsat, bæredygtig adgang til vedligeholdelse, forbedring og navnlig softwareopdateringer, der afhjælper fejl og svagheder;

12.  mener, at der i medlemsstaternes beskæftigelses-, uddannelses- og socialpolitikker bør tages større hensyn til indvirkningen af robotisering; anmoder Kommissionen om at hjælpe med at opnå ensartede lovrammer og øget samarbejde mellem medlemsstaterne; opfordrer medlemsstaterne til at indføre et revideret uddannelsesprogram for at undgå mangel på eksperter inden for informations- og kommunikationsteknologi;

13.  erkender, at robotteknologi og teknologi vedrørende kunstig intelligens bliver mere og mere udbredt i selvkørende køretøjer, f.eks. selvkørende biler og civile droner; bemærker, at nogle medlemsstater allerede er i færd med eller overvejer at vedtage lovgivning på netop dette område, hvilket kan resultere i et kludetæppe af nationale regler, der hæmmer udviklingen af selvkørende køretøjer; opfordrer derfor til indførelse af et fælles sæt EU-regler, der tilgodeser både brugernes, virksomhedernes og andre berørte parters interesser, og samtidig ikke udgør en overregulering af robotteknologi og robotsystemer;

14.  opfordrer til et reguleringsmæssigt samarbejde med henblik på at ændre visse internationale aftaler såsom Wienerkonventionen om vejtrafik af 8. november 1968 og Haagerkonventionen om færdselsuheld af 4. maj 1971;

15.  mener, at der i tilfældet med selvkørende køretøjer ikke nødvendigvis er behov for at erstatte eller ændre den juridiske situation vedrørende forsikring, eftersom aktuelle praksisser og forhold mellem operatøren, producenten og forsikringsgiveren i tilstrækkelig grad kan håndtere indførelsen af nye teknologier, således som det har været tilfældet tidligere;

16.  understreger, at anvendelsen af robotter inden for sundhedspleje allerede er et voksende marked, særligt inden for telerobotbaserede kirurgiske procedurer, hvor Europa har en førende position; opfordrer Kommissionen til at sikre vilkår, der muliggør en mere udbredt anvendelse af sådanne praksisser;

17.  opfordrer Kommissionen til at øge finansieringen af tværfaglige undersøgelser af de sociale indvirkninger af kunstig intelligens og maskinindlæringsprocesser.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

11.10.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

35

1

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Catherine Bearder, Dita Charanzová, Carlos Coelho, Lara Comi, Anna Maria Corazza Bildt, Daniel Dalton, Nicola Danti, Dennis de Jong, Vicky Ford, Ildikó Gáll-Pelcz, Evelyne Gebhardt, Maria Grapini, Sergio Gutiérrez Prieto, Robert Jarosław Iwaszkiewicz, Liisa Jaakonsaari, Antonio López-Istúriz White, Marlene Mizzi, Eva Paunova, Jiří Pospíšil, Virginie Rozière, Christel Schaldemose, Andreas Schwab, Olga Sehnalová, Igor Šoltes, Ivan Štefanec, Catherine Stihler, Richard Sulík, Róża Gräfin von Thun und Hohenstein, Mylène Troszczynski, Mihai Ţurcanu, Anneleen Van Bossuyt, Marco Zullo

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Birgit Collin-Langen, Morten Løkkegaard, Julia Reda, Marc Tarabella

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

John Stuart Agnew

(1)

STOA, Ethical Aspects of Cyber-Physical Systems, Scientific Foresight Study (maj 2016), bilag 1, s. 37.


RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

12.1.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

17

2

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Max Andersson, Joëlle Bergeron, Marie-Christine Boutonnet, Jean-Marie Cavada, Therese Comodini Cachia, Mady Delvaux, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Mary Honeyball, Gilles Lebreton, António Marinho e Pinto, Julia Reda, Evelyn Regner, József Szájer, Tadeusz Zwiefka

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Daniel Buda, Sergio Gaetano Cofferati, Angel Dzhambazki, Heidi Hautala, Constance Le Grip, Victor Negrescu

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Eleonora Evi, Andrey Novakov

Juridisk meddelelse