Procedure : 2015/2329(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0017/2017

Indgivne tekster :

A8-0017/2017

Forhandlinger :

PV 02/03/2017 - 3
CRE 02/03/2017 - 3

Afstemninger :

PV 02/03/2017 - 6.8
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0063

BETÆNKNING     
PDF 670kWORD 77k
1.2.2017
PE 585.532v02-00 A8-0017/2017

om gennemførelse af Rådets forordning (EU) nr. 390/2014 af 14. april 2014 om oprettelse af programmet "Europa for Borgerne" for perioden 2014-2020 (2015/2329(INI)

Kultur- og Uddannelsesudvalget

Ordfører: María Teresa Giménez Barbat

ÆNDRINGSFORSLAG
BEGRUNDELSE – RESUMÉ AF FORHOLDENE OG KONKLUSIONER
 FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 UDTALELSE fra Budgetudvalget
 UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender
 RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

BEGRUNDELSE – RESUMÉ AF FORHOLDENE OG KONKLUSIONER

Procedure og kilder

Den 14. september 2015 fik ordføreren overdraget opgaven med at udarbejde en betænkning om gennemførelse af Rådets forordning (EU) nr. 390/2014 af 14. april 2014 om oprettelse af programmet "Europa for Borgerne" for perioden 2014-2020.

Den foreliggende betænkning har til formål at undersøge de første erfaringer med gennemførelsen af programmet "Europa for Borgerne" for perioden 2014-2020 (i det følgende benævnt EfB-programmet), som nu har været i gang i to år. Med denne betænkning vil ordføreren gerne give medlemmerne et overblik over den aktuelle status i gennemførelsen af programmet og hjælpe dem med bedre at forstå, hvad der går godt i den nuværende proces med EfB-programmet, og hvilke områder der er mest problematiske for ansøgere og tilskudsmodtager. Konklusionerne i denne betænkning skal indgå i den midtvejsrapport om programmets gennemførelse, som Kommissionen skal forelægge i 2017, samt i den meddelelse om programmets fortsættelse, som Kommissionen skal offentliggøre i 2018.

For at nå frem til konklusioner og udforme et udkast til henstillinger har ordføreren afholdt adskillige møder med Kommissionen og med Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA). Hun har også modtaget værdifuldt feedback fra en analyse, der var baseret på interviews med de nationale kontaktpunkter (NCP'er), der er ansvarlige for gennemførelsen af programmet på nationalt plan, og som blev gennemført af Coffey fra marts til maj 2016 på bestilling af Temaafdeling B. Europa-Parlamentets Forskningstjeneste (EPRS) har udarbejdet en "vurdering af gennemførelsen på europæisk plan" (European implementation assessment), der også indeholder en dybtgående analyse af EfB-programmet.

Endelig har ordføreren deltaget i et møde for interesserede parter, der blev afholdt af EP's kontor i Barcelona den 30. maj 2016. I denne forbindelse havde ordføreren lejlighed til at møde mange spanske tilskudsmodtagere samt det nationale kontaktpunkt for Spanien. Ordføreren var endvidere til stede ved det møde i gruppen for dialog med civilsamfundet, der blev afholdt af Kommissionen i Barcelona den 31. maj -1. juni 2016.

Ordføreren har desuden siden sin udnævnelse indsamlet oplysninger via møder med forskellige foreninger, bl.a.

-   ALDA European Association for Local Democracy

-  Friends of Europe

-  Fundació Solidaritat UB - Universitat de Barcelona

-  ECAS European Citizen Action Service

-  European Policy Center

-  Café Babel

-  Europæiske Kommuners og Regioners Råd (CEMR)

-  Social Platform

Al den viden, der er opnået via disse forskellige undersøgelser, møder og drøftelser med tilskudsmodtagere, interesserede parter og institutioner, har bidraget til den foreliggende betænkning.

Programmets oprindelse, struktur og formål(1)

Det har længe været et af de vigtigste mål for de europæiske beslutningstagere at bringe Den Europæiske Union tættere på sine borgere, men det har aldrig været så vigtigt, som det er i den nuværende situation.

På grundlag af erfaringen med et tidligere program for aktivt medborgerskab fra 2004-2006 blev EfB-programmet oprindeligt oprettet for perioden 2007-2013(2) med henblik på at øge borgernes støtte til europæisk integration.

I perioden 2007-2013 nåede EfB-programmet op på ca. 7 millioner direkte deltagere og ud til næsten 25.000 byer i Europa. Der blev oprettet 350 netværker af byer vedrørende fælles anliggender, og det lykkedes det at mobilisere 4.250 civilsamfundsorganisationer til at imødekomme borgernes betænkeligheder(3)

. Efter successen med den første programperiode blev der vedtaget en revideret version af EfB-programmet i april 2014.

Essensen i EfB-programmet er fortsat den samme, men revisionen af programmet havde til formål at forenkle programmets struktur og gøre det mere tilgængeligt for ansøgere. Programmets formål blev skrevet om med et enklere sprog og blev rettet mod det overordnede mål at styrke forbindelserne mellem EU og dets borgere. I forordningen om oprettelse af dette program understreges det, at programmet skal "medvirke til borgernes forståelse af Unionen, dens historie og mangfoldighed, styrke europæisk medborgerskab og forbedre forholdene for demokratisk engagement og aktivt medborgerskab"(4).

Programmets struktur er blevet revideret i den nye programperiode og gennemføres ved hjælp af to indsatsområder og en horisontal aktion:

  Indsatsområde 1: Europæisk historiebevidsthed: At skabe øget historiebevidsthed, øge opmærksomheden på fælles historie og værdier og på EU’s mål.

  Indsatsområde 2: Demokratisk engagement og aktivt medborgerskab: At fremme borgernes demokratiske engagement og aktive medborgerskab på EU-plan. Foranstaltningerne under indsatsområde 2 er:

•  Venskabsbysamarbejde

•  Netværk af venskabsbyer

•  Civilsamfundsprojekter

  Horisontale aktioner: Nyttiggørelse: Analyse, formidling og anvendelse af projektresultater

De respektive foranstaltninger er blevet strømlinet i et forsøg på at gøre det lettere at forstå logikken i programmet. Desuden har EfB-programmet hidtil fastsat specifikke årlige prioriteter for de to indsatsområder. Fra 2015 og frem er der blevet fastsat prioriteter for resten af programmet 2016-2020. På denne måde kan ansøgerne bedre planlægge og forberede deres projekter. Kommissionen forbeholder sig imidlertid ret til at revidere, tilpasse og/eller ændre listen over prioriteter. Disse prioriteter for perioden 2016-2020(5) er følgende:

  for "Europæisk historiebevidsthed" (Indsatsområde 1):

1.  Højtideligholdelse af vigtige historiske vendepunkter i nyere europæisk historie

2.  Civilsamfund og aktivt medborgerskab under totalitære regimer

3.  Marginalisering og tab af statsborgerskab under totalitære regimer: læren for nutiden

4.  Demokratisk overgang og tiltrædelse af Den Europæiske Union 

  for “Demokratisk engagement og aktivt medborgerskab" (Indsatsområde 2):

1.  Forståelse af og debat om euroskepsis

2.  Solidaritet i krisetider

3.  Bekæmpelse af stigmatiseringen af "indvandrere" og positive modfortællinger til fremme af interkulturel dialog og gensidig forståelse

4.  Debat om EU's fremtid

Budgettet for EfB-programmet 2014-2020 blev fastsat til 185.468.000 euro for de syv år. Budgettet for det nuværende EfB-program blev således skåret betydeligt ned i betragtning af, at finansieringsrammen for det tidligere program var på 215.000.000 euro. For så vidt angår budgetbevillingerne, fremgår det af bilaget til Rådets forordning (EU) nr. 390/2014 om oprettelse af programmet "Europa for Borgerne" for perioden 2014-2020, at ca. 20% af det samlede budget for programmet afsættes til indsatsområde 1, 60% af programmets samlede budget afsættes til indsatsområde 2, 10% af programmets samlede budget afsættes til horisontal aktion (nyttiggørelse), og ca. 10% af programmets samlede budget afsættes til programforvaltning.

Endelig blev den budgetbaserede finansiering, der tidligere blev benyttet, erstattet af et system med faste beløb. De faste beløb dækker alle foranstaltningernes støtteberettigede omkostninger, og der gælder samme parametre for alle deltagende lande.

Det bør bemærkes, at der kan ydes både aktionstilskud og driftstilskud inden for rammerne af programmet. Aktionstilskud gives til projekter (foranstaltninger af en begrænset varighed, i løbet af hvilket de foreslåede specifikke aktiviteter gennemføres) inden for begge indsatsområder. Driftstilskud adskiller sig fra aktionstilskud ved, at de består i finansiel støtte til udgifter, der er nødvendige for en passende gennemførelse af en organisations sædvanlige og permanente virksomhed såsom leje af lokaler eller aflønning af personale(6).

EfB-programmet er åbent for alle interesserede parter, som fremmer europæisk medborgerskab og integration, navnlig lokale og regionale myndigheder og organisationer, venskabskomitéer, forskningsinstitutter for offentlig europæisk politik (tænketanke), civilsamfundsorganisationer (herunder organisationer af Holocaust-overlevende) samt kultur-, ungdoms-, uddannelses- og forskningsorganisationer. Det yder EU-støtte til en lang række projekter og aktiviteter. Foreninger, lokale myndigheder og institutioner, der ligger i alle 28 medlemsstater, Albanien, Bosnien og Hercegovina, Serbien, Montenegro og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien kan søge om tilskud fra EfB-programmet.

EfB-programmet har vist sig at spille en værdifuld rolle på forskellige politikområder, herunder retfærdighed, frihed og sikkerhed, migration, beskæftigelse og socialpolitik samt uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdom. Det er af afgørende betydning at tilskynde til aktivt medborgerskab, navnlig i tider, hvor euroskepsissen breder sig på faretruende måde. På denne baggrund er EfB-programmet blevet beskrevet som en enestående EU-platform til fremme af aktivt medborgerskab hos europæiske borgere, enten direkte eller via de organisationer, der henvender sig til borgerne. Kommissionen bekræftede i sin efterfølgende evalueringsrapport for EfB-Programmet 2007-2013, at EfB-programmets mål og aktiviteter var relevante, at de var komplementære til andre initiativer og udgjorde en klar merværdi for EU, fordi programmet gav mulighed for at gennemføre aktiviteter, der ikke kunne være blevet finansieret på anden måde(7).

Programmet forvaltes i fællesskab af Kommissionens GD for Migration og Indre Anliggender (GD HOME), Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA) og programudvalget, der består af repræsentanter udpeget af medlemsstaterne. Programmets nationale kontaktpunkter (NPC'er) fungerer som "bro" mellem programmets iværksættere (Kommissionen og EACEA) på den ene side og potentielle tilskudsmodtagere, oplysningsspredningstjenester og offentligheden på den anden side.

I overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i EU-traktaten og artikel 10 i forordningen om oprettelse af EfB-programmet 2014-2020 blev der oprettet en gruppe for samfundsdialog ("civil dialogue group") (tidligere benævnt gruppe for struktureret dialog ("structured dialogue group")). Denne gruppe har til opgave

  at afholde en regelmæssig dialog om alle anliggender vedrørende EfB-programmet, herunder "historiebevidsthed" og "demokratisk engagement og aktivt medborgerskab", og om programmets gennemførelse

  at udveksle erfaringer og god praksis på disse områder

  at bidrage til udbredelse af programmets resultater

  at bidrage til forberedelse og gennemførelse af alle arrangementer eller aktiviteter, der organiseres i forbindelse med programmet Europa for Borgerne

  at overvåge og drøfte politikudviklinger på beslægtede områder.

Det er meningen, at gruppen skal afholdes to møder om året, afhængigt af især dagsordenen for EfB-programmet og af den europæiske politiske dagsorden, herunder EU's årlige prioriteter. Gruppen er sammensat af følgende organisationer:

  Organisationer, der er blevet udvalgt til at modtage et driftstilskud inden for rammerne af EfB-programmet 2014-2020, under indsatsområde 1 "historiebevidsthed" og under indsatsområde 2 "demokratisk engagement og aktivt medborgerskab"

  Organisationer, der har modtaget et driftstilskud under det tidligere EfB-program 2007-2013 og har ytret interesse for at deltage i dialogen

  Visse organisationer/tænketanke, der har ytret interesse i EfB-programmet og/eller arbejder på dette politikområde - uden nødvendigvis at få støtte fra programmet.

Som tidligere nævnt havde ordføreren lejlighed til at overvære og tale på et møde i denne gruppe for samfundsdialog, der fandt sted i Barcelona den 31. maj - 1. juni 2016.

Forbedringer i det nye program(8)

Ændringen i strukturen fra et temmeligt vidtfavnende program, der omfattede fire almene aktioner (Aktive borgere for Europa, Et aktivt civilsamfund i Europa, Sammen for Europa og Aktiv europæisk erindring) til et mere strømlinet EfB-program med to indsatsområder, der fokuserer på europæisk historiebevidsthed og demokratisk engagement og aktivt medborgerskab er en af de største forskelle mellem programmet for 2007-2013 og programmet for 2014-2020. Denne strømlining forekommer rimelig, fordi den giver mulighed for et snævrere, men mere fokuseret anvendelsesområde. Det er vigtigt at lægge mærke til, at de udvalgte projekter hovedsagelig drejer sig om emner vedrørende migration, social inklusion og interkulturelle spørgsmål og derfor er i stand til at bygge bro mellem lokale og europæiske dimensioner. Desuden er indsatsområdet med projekter vedrørende europæisk historiebevidsthed nu blevet udformet på en fremtidsorienteret måde med henblik på at knyttet fortid og nutid sammen. Et anden afgørende træk ved det nye program er, at langt størstedelen af de udvalgte projekter er "små projekter" (med en finansiering på under 60.000 euro)

Ansøgningsprocessen er blevet betydeligt forbedret med et digitaliseret ansøgningsskema, som ansøgerne skal udfylde på et af de 24 officielle EU-sprog. Den papirløse ansøgning er lettere og hurtigere at håndtere for både ansøgere og for Kommissionen og EACEA. Desuden har denne nye ansøgningsproces nedbragt antallet af ulæselige ansøgninger i betydelig grad.

Derudover er processen med udvælgelse af projekter blevet fremskyndet. Det gælder for både for afgørelsen om tildeling, men også den tidsperiode, der forløber, indtil kontrakten er forberedt (det varede tidligere omkring fem måneder og tager nu under tre og en halv måned). På samme måde overføres forfinansieringen og de regelmæssige betalinger meget hurtigere til tilskudsmodtagerne.

Den geografiske balance i forbindelse med projekterne er blevet forbedret, idet alle medlemsstaterne undtagen én (Estland) var projektmodtagere i 2015. Ungarn fik udvalgt det største antal ansøgninger (17%), efterfulgt af Slovakiet (13%), Italien og Tyskland (11%). Projekterne har i gennemsnit otte deltagere, og næsten 30% af deltagerne er østeuropæiske. Det er glædeligt, at Balkanlande, der har undertegnet en international aftale med GD HOME, har kunnet deltage i et begrænset udbud i 2015. To organisationer, en serbisk og en makedonsk, blev udvalgt til driftstilskud for perioden 2015-2017.

Den strukturelle nyorganisering i Kommissionen vedrørende EfB-programmet er forløbet gnidningsløst, idet GD HOME har taget over fra GD COMM.

Mest problematiske områder

Det mest problematiske område er uden tvivl programmets budget for 2014-2020, som er blevet skåret ned med 14% i forhold til det tidligere program. Finansieringsrammen for EfB-programmet 2014-2020 er 185,47 mio. euro (fra 215 mio. euro for 2007-2013), hvilket svarer til 0,0171% af EU's flerårige finansielle ramme, langt fra den symbolske "1 euro pr. borger", som bl.a. Europæiske Kommuners og Regioners Råd (CEMR) havde anmodet om i 2011. Rent konkret betyder dette, at kun 1 ud af 4.281 euro, som er planlagt til at blive givet ud på EU-niveau, er afsat til det eneste program, der virkeligt sætter borgerne i centrum. Det er noget, der bekymrer ordføreren meget.

Denne nedskæring i finansieringsrammen har ubestrideligt medført alvorlige konsekvenser for funktionen af EfB-programmet som helhed. Det reducerede budget skal fordeles på samme antal projekter. Det personale, der arbejder med EfB-programmet er blevet indskrænket i EACEA og i Kommissionen, hvilket har resulteret i en større arbejdsbyrde og et større pres for det resterende personale. Den største udfordring for projekter, der modtager støtte fra EfB-programmet, er fortsat, hvordan der kan opnås en virkning med et beskedent budget. Der synes faktisk at bestå et klart misforhold mellem de store ambitioner for programmets mål og det finansieringsbeløb, der er til rådighed til at opfylde dem. Dette giver sig udslag i det lave antal udvalgte projekter: i 2015 kunne der kun udvælges 33 ansøgninger ud af de 538, der var indgivet til projekter vedrørende historiebevidsthed, hvilket svarer til 6%. Det samme forhold gjorde sig gældende for projekter vedrørende civilsamfundet (27 ud af 440 projekter udvalgt i 2015). I sektoren for venskabsbysamarbejde er andelen 18%. Ud af de 2.791 ansøgninger, der blev indgivet i 2015, var det samlede antal udvalgte projekter 408, hvilket svarer til en gennemsnitlig andel på ca. 15%. Samlet set bør det bemærkes, at den lave andel af udvalgte ansøgninger snarere er knyttet til den manglende finansiering end til projekternes kvalitet, og det skaber en følelse af frustration blandt de ikke udvalgte ansøgere.

Som ovenfor nævnt ser det ud til, at fremgangsmåden med faste beløb er en betydelig forbedring i forhold til den tidligere programperiode. Systemet fungerer godt og er nemt at forstå for ansøgerne. Imidlertid har finansieringen i den nye programperiode også sine mangler ifølge de nationale kontaktpunkter. Det gælder især for mindre organisationer, som ofte ikke har de nødvendige økonomiske midler til at dække udgifterne, indtil de modtager den endelige betaling. Den reducerede forfinansieringssats (dvs. i øjeblikket maksimalt 50%) betyder en væsentlig byrde for disse mindre organisationer. En forhøjelse af forfinansieringssatsen kunne føre til, at der blev udviklet flere projektpartnerskaber inden for rammerne af EfB-programmet, fordi det kunne bidrage til, at et forøget antal mindre organisationer kunne deltage. Som princip anvendes forfinansiering ikke til projekter med venskabsbyer.

Desuden har flere nationale kontaktpunkter forklaret, at beregningen af tilskud også er et problem for potentielle ansøgere fra visse medlemsstater. Tilskuddet beregnet på grundlag af et finansieringssystem baseret på faste beløb, der fastsættes i "trancher", hvor der kan anvendes et maksimumbeløb til de forskellige projektudgifter.

I forbindelse med venskabsbysamarbejde er det faste beløb kun baseret på det antal deltagere, der er inviteret, og for de andre indsatsområder/foranstaltninger er det faste beløb baseret på tre parametre, som udgør de væsentlige elementer for alle foranstaltninger i forbindelse med medborgerskab: antallet af deltagere, antallet af involverede lande og antallet af arrangementer, der iværksættes. Det betyder, at finansieringen i forbindelse med EfB-programmet i øjeblikket ikke tager hensyn til geografiske forskelle og leveomkostninger i de deltagende lande. Ifølge de nationale kontaktpunkter er dette et problem for lande med højere leveomkostninger (Sverige, Irland) og også for geografisk isolerede lande (Irland, Portugal, Finland).

Generelt var det de nationale kontaktpunkters opfattelse, at deres potentiale som aktører i EfB-programmet ikke udnyttes fuldt ud. Det gjaldt navnlig for nationale kontaktpunkter, der hverken er NGO'er eller har omfattende erfaring med EfB-programmet. Faktisk var det kun et ud af hver tre nationale kontaktpunkter, der mente, at Kommissionen og EACEA ikke er klar over, at de nationale kontaktpunkter har gode kontakter til ansøgerne og potentiale til at fungere som oplysningsspredningstjenester for programmet, især blandt civilsamfundsorganisationer på græsrodsniveau. Disse nationale kontaktpunkter mener, at de betragtes mere som en "help desk", der er begrænset til at levere teknisk og administrativ støtte. Ifølge de nationale kontaktpunkter er dette en forskærtset mulighed for at opbygge kapacitet på nationalt niveau.

Interviewene med de nationale kontaktpunkter afslørede desuden, at der er efterspørgsel efter at udvikle en formel procedure for at knytte tilskudsmodtagere og nationale kontaktpunkter sammen efter vellykkede ansøgninger. Nogle nationale kontaktpunkter mente også, at der burde være en formel procedure til at dele oplysninger om vurderingen af ansøgninger, fordi det i høj grad ville fremme den igangværende vidensopbygning og udveksling af bedste praksis.

Ordførerens henstillinger

Efter ordførerens mening synes en forøgelse af budgettet at være af allerstørste vigtighed i betragtning af den store interesse, som programmet har vakt, og den beskedne mængde projekter, der har fået tilskud. Forsøg fra Europa-Parlamentets side på at forhindre nedskæringen af finansieringen i det nuværende program, som er afspejlet i Parlamentets beslutning af 23. oktober 2012 om den flerårige finansielle ramme 2014-2020(9) og i betænkning af 12. december 2012 om forslaget til forordning om oprettelse af programmet "Europa for Borgerne" for perioden 2014-2020 (ordfører: Hannu Takkula)(10), der blev vedtaget af CULT, mislykkedes. Ordføreren henstiller imidlertid, at man som minimum vender tilbage til det finansieringsniveau, der var i det tidligere program, under forhandlingerne om den næste flerårige finansielle ramme eller fordobler budgettet.

Årsagerne til den forøgede interesse i programmet var bl.a., at målgruppen var blevet mere opmærksom på programmet som følge af reklamen for det i den forrige programperiode (2007-20013). For at denne tendens kan fortsætte, anbefaler ordføreren, at de nationale kontaktpunkter, der har været særligt heldige med at fremme programmet i deres lande, skal dele bedste praksis på kommunikationsområdet såsom nyttige redskaber og teknikker, med de nationale kontaktpunkter, som har fundet det vanskeligere at fremme programmet. For at nå dette mål anbefaler ordføreren, at der etableres et mere effektiv netværkssamarbejde mellem de nationale kontaktpunkter.

For at afbøde de negative virkninger af det nuværende finansieringssystem som beskrevet ovenfor, foreslår ordføreren, at det overvejes at medtage et yderligere parameter i beregningen af det faste beløb for rejseudgifter med henblik på at tage hensyn til de geografiske forskelle og leveomkostningerne i de deltagende lande. Med denne mulighed kunne der ydes støtte til samarbejdsprojekter fra et større geografisk område, eftersom de nuværende projekter ofte er regionale, og ansøgerne har tendens til at samarbejde med nabolande for at spare ressourcer. Dette kunne øge deltagelsen af organisationer med begrænset finansiel kapacitet eller grupper, som det er svært at nå ud til.

Ligesom i mange medlemsstater kæmper potentielle ansøgere for at sammensætte sammenhængende projektforslag på grund af deres begrænsede kapacitet med hensyn til internationale partnerskaber eller på grund af utilstrækkelig præsentation af en europæisk dimension ved projektet. I denne sammenhæng kunne der overvejes løsninger med hensyn til at øge kapaciteten hos de interesserede parter, som finder det vanskeligt at etablere internationale partnerskaber, eventuelt ved at de nationale kontaktpunkter afholder kurser eller workshops om dette emne, og der kunne gives yderligere finansiering til de nationale kontaktpunkter med dette formål for øje.

Den gennemførte forskning tyder på, at metoden med at give feedback til afviste ansøgere under det nuværende program kunne forbedres. En mulig løsning kunne være at inddrage de nationale kontaktpunkter mere aktivt i feedback-processen. Strømmen af feedback kunne formaliseres, hvis EACEA meddelte resultaterne til de nationale kontaktpunkter, før de blev offentliggjort, og gav dem adgang til de afviste ansøgeres dossierer, således at de nationale kontaktpunkter ville være i stand til at forklare, hvad der kunne forbedres og øge kvaliteten af feedbacken, der i øjeblikket betragtes som temmelig begrænset.

Nogle få nationale kontaktpunkter nævnte, at de havde været til briefing med de nationale repræsentationer i Bruxelles, hvilket havde givet dem mulighed for en bedre koordination med medlemsstatens repræsentant i programudvalget. Ordføreren mener, at dette absolut er et nyttigt initiativ, som skaber yderligere samhørighed mellem programmets aktører.

Efter ordførerens mening er der stadig plads til at forbedre de centraliserede kommunikationskanaler og -redskaber, som Kommissionen og EACEA stiller til rådighed. Selv om EACEA's projektportal er et betydeligt skridt i den rigtige retning, er der brug for yderligere udvikling. Kanaler og redskaber skal være mere tiltrækkende, engagerende og interaktive (f.eks. kunne der være flere eksempler/fortællinger, billeder og detaljerede projektbeskrivelser). Indholdet skal opdateres med større regelmæssighed.

Spørgsmålet om retsgrundlag

EfB-programmet 2014-2020 løber fra 1. januar 2014, men Rådets forordning (EU) nr. 390/2014 om oprettelse af EfB-programmet 2014-2020 blev først vedtaget den 14. april 2014. Den sene vedtagelse af denne forordning skyldtes de langvarige forhandlinger om det lovgivningsmæssige forslag som følge af en uoverensstemmelse om retsgrundlaget mellem Europa-Parlamentet på den ene side og Rådet og Kommissionen på den anden side. Kommissionens forslag til EfB-programmet 2014-2020 var udelukkende baseret på artikel 352 i TEUF, hvilket CULT, det korresponderende udvalg, gjorde kraftig indsigelse imod. Denne artikel i traktaten, som indebærer anvendelse af godkendelsesproceduren, giver Rådet den vigtigste rolle i lovgivningsproceduren, medens Parlamentet kun kan godkende eller forkaste forslaget, hvilket er i kraftig modstrid med programmets demokratiske karakter.

Både EP's juridiske tjeneste og Retsudvalget (JURI) blev rådspurgt om dette spørgsmål, og begge kom til den samme konklusion, nemlig at artikel 352 i TEUF sammenholdt med artikel 167 i TEUF burde danne retsgrundlaget for forslaget til EfB-programmet 2014-2020, eftersom det havde været retsgrundlaget for det tidligere EfB-program.

Kommissionen og Rådet var ikke enige i Parlamentets synspunkt vedrørende retsgrundlaget, idet de anførte, at de to indsatsområder under programmets mål ikke var lige vigtige, og at artikel 352 i TEUF desuden ikke kunne kombineres med artikel 167, fordi de to artikler indebærer anvendelse af forskellige procedurer. Til sidst var Parlamentet nødt til at acceptere artikel 352 i TEUF som det eneste retsgrundlag.

Som følge af valget af retsgrundlag for forordningen om EfB-programmet 2014-2020 er Europa-Parlamentets officielle rolle og medvirken i lovgivningsprocessen for det nuværende program begrænset.

Parlamentet har accepteret en begrænset rolle for at undgå en blokering af proceduren, men gjorde det klart i sin beslutning, at der skulle findes en løsning for det næste program, som tager behørigt hensyn til programmets demokratiske dimension(11) og EP's rolle som medlovgiver. I bilaget til sin lovgivningsmæssige beslutning erklærede Europa-Parlamentet, at

"Europa-Parlamentet bekræfter på ny sin overbevisning om, at denne forordning [om EfB-programmet 2014-2020]også forfølger mål knyttet til kultur og historie som stadfæstet i artikel 167 i TEUF. Derfor burde der i denne sag havde været anvendt et dobbelt retsgrundlag og efterfølgende almindelig lovgivningsprocedure. Den eneste grund til, at Europa-Parlamentet gav efter med hensyn til anvendelse af et dobbelt retsgrundlag og krav på medlovgivning og accepterede høringsproceduren - i overensstemmelse med Kommissionens forslag baseret på artikel 352 i TEUF - var, at det ønskede at undgå en fuldstændig proceduremæssig blokering med efterfølgende forsinkelse af programmets ikrafttræden. Europa-Parlamentet er fast besluttet på ikke at tillade, at en sådan situation gentager sig."

Ordføreren vil gerne understrege, at Europa-Parlamentet som den eneste direkte valgte EU-institution, der i øjeblikket repræsenterer omkring 508 millioner indbyggere, skal spille sin rolle som EU-medlovgiver, når det drejer sig om vedtagelse af en program, der specifikt er oprettet med det formål at tilskynde til inddragelse af borgerne og øge deres forståelse af og dermed deres interesse for EU, dets historie og mangfoldighed. Hun er overbevist om, at et EU, der virkeligt ønsker at strække hånden ud til sine borgere med sådant et enestående finansieringsprogram, vil forekomme mindre troværdigt for offentligheden, hvis ikke Parlamentet deltager fuldt ud i lovgivningsprocessen(12). Hun opfordrer derfor Kommissionen til at finde et passende retsgrundlag til den næste udgave af programmet, som giver EP mulighed for at deltage fuldt ud i vedtagelses- og gennemførelsesprocessen.

(1)

Mange af de faktiske oplysninger, der indgår i denne del af betænkningen, er baseret på den "vurdering af gennemførelsen", som blev offentliggjort af Europa-Parlamentets Forskningstjeneste (EPRS) i juli 2016 (PE581.418).

(2)

Afgørelse nr. 1904/2006/EF om programmet »Europa for Borgerne« til fremme af et aktivt medborgerskab i Europa (2007-2013) (EUT L 378 af 27.12.2006, s. 32).

(3)

Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om gennemførelsen, resultaterne og den samlede vurdering af programmet "Europa for Borgerne" 2007-2013, COM(2015) 652 af 16.12.2015.

(4)

Rådets forordning (EU) nr. 390/2014 af 14. april 2014 om oprettelse af programmet "Europa for Borgerne" for perioden 2014-2020 (EUT L 115 af 17.4.2014, s. 3).

(5)

Se EACEA's webside for EfB-programmet: http://eacea.ec.europa.eu/europe-for-citizens_en.

(6)

Se programvejledning til EfB-programmet (Version gældende fra 2014); https://eacea.ec.europa.eu/sites/eacea-site/files/documents/comm2013003670000da.pdf..

(7)

Coffey International og Deloitte, Ex-post evaluation of the Europe for Citizens Programme 2013-2007 - Endelig rapport udarbejdet til Kommissionen, september 2015.

(8)

Se EPRS' vurdering af gennemførelsen.

(9)

Se Europa-Parlamentets beslutning af 23. oktober 2012 med henblik på at opnå et positivt resultat af proceduren for godkendelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020, P7_TA(2012)0360.

(10)

Europa-Parlamentets betænkning af 12. december 2012 om forslaget til Rådets forordning om oprettelse af programmet "Europa for Borgerne" for perioden 2014-2020 (ordfører: Hannu Takkula), A7-0424/2012.

(11)

Europa-Parlamentets betænkning af 12. december 2012 om forslaget til Rådets forordning om oprettelse af programmet "Europa for Borgerne" for perioden 2014-2020 (ordfører: Hannu Takkula), A7-0424/2012.

(12)

European Implementation Assessment, Europa-Parlamentets Forskningstjeneste (EPRS).


FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om gennemførelse af Rådets forordning (EU) nr. 390/2014 af 14. april 2014 om oprettelse af programmet "Europa for Borgerne" for perioden 2014-2020 (2015/2329(INI)

(2015/2329(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 10 og 11 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), hvoraf det fremgår, at "enhver borger har ret til at deltage i Unionens demokratiske liv", at "institutionerne giver på passende måder borgere og repræsentative sammenslutninger mulighed for at give udtryk for deres opfattelser angående alle Unionens arbejdsområder og for at diskutere dem offentligt", og de "fører en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med de repræsentative sammenslutninger og civilsamfundet",

–  der henviser til protokol nr. 1 til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union,

  der henviser til protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 390/2014 af 14. april 2014 om oprettelse af programmet "Europa for Borgerne" for perioden 2014-2020(1),

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2016 om betydningen af interkulturel dialog, kulturel mangfoldighed og uddannelse for fremme af EU's grundlæggende værdier(2),

–  der henviser til rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om gennemførelsen, resultaterne og den samlede vurdering af programmet "Europa for Borgerne" 2007-2013 (COM(2015)0652),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52 og artikel 1, stk. 1, litra e) samt til bilag 3 til forretningsordenens bilag XVII,

–  der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A7-0017/2017),

A.   der henviser til, at programmet Europa for Borgerne er et enestående og højst symbolsk program, idet det fungerer som en øvelse i at lytte til civilsamfundets debat, stimulerer kritisk tænkning om det europæiske projekt, dets historie og om de bevægelser og idéer, der har fremmet det, og idet det bidrager til et bedre kendskab til beslutningsprocessen i EU ved at forbedre betingelserne for demokratisk engagement og aktivt medborgerskab på EU-plan;

B.   der henviser til, at programmet Europa for Borgerne har til formål at styrke en følelse af EU-borgerskab, øge den gensidige tolerance og fremme en bedre forståelse af EU, dets oprindelse og udvikling, dets værdier, dets institutioner og kompetencer samt til at fremme en aktiv dialog mellem EU's borgere; der henviser til, at de af programmet omfattede aktiviteter kan betragtes om en del af en uformel livslang uddannelse i medborgerskab;

C.  der henviser til, at kampagnen "1 euro pr. borger" til programmet Europa for Borgerne har til formål at udsende et stærk symbolsk budskab om, at man skal lytte til borgernes stemme i Europa;

D.   der henviser til, at den nuværende forøgelse af euroskepsissen - der kommer til udtryk ved, at anti-europæiske kræfter stille spørgsmålstegn ved selve eksistensen af det europæiske projekt, og som kulminerede for nyligt med afstemningen til fordel for Brexit - understreger betydningen af sådanne programmer og gør det endnu mere nødvendigt at fremme udviklingen af en fælles følelse af europæisk identitet, at reflektere over årsagerne til Den Europæiske Unions tab af troværdighed, at tilskynde til aktivt medborgerskab og at starte en dybtgående debat om europæiske værdier, som bør inddrage hele civilsamfundet og institutionerne selv - samt en oplysningskampagne om, hvordan EU-institutioner fungerer - samtidig med at der sættes fokus på de muligheder, det giver at høre til EU;

E.  understreger, at der, før et land tiltræder Den Europæiske Union, kræves en omfattende og holistisk forberedelse med hensyn til spørgsmål som historiebevidsthed, accept af fortiden og med hensyn til at sikre borgernes aktive deltagelse i samfundslivet i det pågældende land;

F.  der henviser til, at alle EU-institutioner i overensstemmelse med artikel 11 i EU-traktaten er forpligtet til at give borgere og repræsentative sammenslutninger mulighed for at diskutere deres opfattelse angående alle Unionens arbejdsområder; der henviser til, at denne bestemmelse også omfatter at EU-institutionernes forpligtelser til at føre en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med civilsamfundet og Kommissionen pligt til at foretager brede høringer af de berørte parter;

G.  der henviser til, at artikel 20 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) fastlægger unionsborgerskabets grundlæggende status og angiver de rettigheder, der er knyttet til det, og der henviser til, at en bedre forståelse af EU er en vigtig forudsætning for fuldt ud at nyde godt af disse rettigheder;

H.  der henviser til, at aktivt medborgerskab, undervisning om medborgerskab og interkulturel dialog er afgørende forudsætninger for at opbygge åbne, inklusive og stærke samfund;

I.  der henviser til, at det nuværende program er baseret på artikel 352 i TEUF, som kun giver Parlamentet ret til at give udtryk for sin holdning under godkendelsesproceduren, hvilket Parlamentet gjorde voldsom indsigelse imod på det tidspunkt, hvor Kommissionen fremsatte forslaget, fordi det står i skarp modsætning til programmets demokratiske natur;

J.  der henviser til, at den efterfølgende evaluering, som Kommissionen foretog, bekræftede relevansen af programmets mål og det faktum, at programmet har givet mulighed for initiativer, der ikke kunne været blevet finansieret på anden måde, fordi det er forskelligt fra andre programmer med hensyn til anvendelsesområde, mål, aktiviteter og målgrupper;

K.  der henviser til, at finansieringsrammen for programmet Europa for Borgerne efter de skæringer i finansieringsrammen, der fulgte af forhandlingerne om de flerårige finansielle ramme (FFR) 2014-2020, blev reduceret med ca. 29,5 mio. euro, og der henviser til, at den begrænsede finansieringsramme på 185,47 mio. euro til programmet kun udgør 0,0171% af FFR;

L.  der henviser til, at medlemsstaterne har vist sig at have en tendens til at trække sig ud af samfinansieringen af disse projekter, og at lokale myndigheder kommer i vanskeligheder, når det drejer sig om EU-projekter med store medfinansieringssatser;

M.  der henviser til, at antallet af projekter, der kunne finansieres i 2014, faldt med næsten 25% i forhold til det tidligere program som følge af nedskæringen af finansieringsrammen;

N.  der henviser til, at ikke-formel og uformel læring samt frivillig arbejde, sport, kunst og kultur frembyder mange muligheder for undervisning i medborgerskab og aktivt medborgerskab;

O.  der henviser til, at der er behov for yderligere synergier med andre programmer og bedre kommunikation med andre GD'er for at mindske overlapning og styrke programmets virkning;

P.  der henviser til, at det findes veldokumenterede værdier ved de eksisterende projekter med venskabsbyer og -kommuner (venskabsbyforbindelser - netværk af byer), som styrker den gensidige forståelse mellem borgerne og fremmer venskab og samarbejde;

De vigtigste konklusioner

1.  fremhæver, at den samlede finansiering, der er til rådighed (185,47 mio. euro) til det eneste program, som udelukkende er viet europæisk medborgerskab, er ubetydeligt i sammenligning med andre uddannelses- og kulturprogrammer såsom Et Kreativt Europa (1,46 mia. euro) og Erasmus + (14,7 mia. euro), hvilket resulterer i, at ansøgerne vil blive skuffet i deres forventninger;

2.  glæder sig over, at programmet Europa for Borgerne, der har til formål at bygge bro over kløften mellem EU-institutionerne og EU-borgerne, tilsyneladende har fungeret godt i den nye finansieringsperiodes første to år med et voksende antal ansøgere, høj projektkvalitet og gedigen projektimplementering;

3.  erkender, at den største hindring for en vellykket gennemførelse af programmet er den utilstrækkelige finansielle bevilling, og beklager, at den er blevet skåret ned med 13,7% under FFR 2014-2020, hvilket har betydet en drastisk reduktion af det antal projekter, der kan finansieres, og at den større efterspørgsel ikke kan imødekommes, hvilket skaber frustration blandt kandidater med værdifulde projekter;

4.  bemærker, at det samlede antal finansierede projekter er for lille til at opfylde programmets ambitiøse mål, og at kun omkring 6 % af projekterne vedrørende europæisk historiebevidsthed og civilsamfundet kunne finansieres i 2015, hvilket er meget lidt i sammenligning med resultaterne for programmet Et Kreativt Europa for samme år (19,64 % for Kultur and 45,6 % for Media); påpeger, at finansieringen til disse to indsatsområder i programmet Europa for Borgerne bør forøges væsentligt i overensstemmelse med programmets ambitioner;

5.  anerkender successen med venskabsbyprojekter over hele EU og opfordrer medlemsstaterne til at fremme ordningen blandt kommunerne og til at lette samarbejdet;

6.  glæder sig over nyhedsbrevet for Europa for Borgerne og den database over finansierede projekter, som Kommissionen har lanceret;

7.  understreger den kendsgerning, at de nationale kontaktpunkter (NCP'er) for Europa for Borgerne spiller en vigtig rolle med hensyn til at øge opmærksomheden på programmet og give støtte og vejledning til potentielle ansøgere (navnlig førstegangsansøgere i mållande) samt til europæiske og nationale sammenslutninger af lokale og regionale myndigheder og civilsamfundsorganisationer;

8.  glæder sig over programmets tværfaglige tilgang, det klare og enkle ansøgningsskema og de klare og enkle indberetningskrav samt programmets fokus på specifikke aktiviteter;

9.  glæder sig over, at de prioriteter, der er defineret for programmets to indsatsområder "europæiske historiebevidsthed" og "demokratisk engagement og aktivt medborgerskab", der tidligere blev ændret hvert år, nu er blevet flerårige og vil være gældende for den resterende periode af programmet (2016-2020);

10.  anerkender, at programmets virkning fortsat er forholdsvis stor, hvilket fremgår af den kendsgerning, at skønsmæssigt 1,1 million deltagere i 2015 var involveret i de 408 projekter, der blev udvalgt; mener også, at det store antal ansøgninger - 2.087 in 2014 and 2.791 in 2015 - og kvaliteten af projekterne tyder på en stor interesse for programmet og på, at det er nødvendigt at afsætte flere menneskelige og økonomiske ressourcer til programmet med henblik på at øge antallet af projekter, der modtager støtte;

Henstillinger

Juridiske aspekter i forbindelse med gennemførelsen

11.   henstiller, at den næste udgave af programmet Europa for Borgerne vedtages med et retsgrundlag, der giver Parlamentet mulighed for at deltage i vedtagelsen af programmet som medlovgiver inden for rammerne af den almindelige lovgivningsprocedure, på lige fod med Rådet; tilskynder Kommissionen til at overveje mulige løsninger til at nå dette mål;

Finansielle aspekter i forbindelse med gennemførelsen

12.  mener, at projekter af høj kvalitet såsom projekter vedrørende europæisk historiebevidsthed og civilsamfundet (hvoraf kun 6% opnåede støtte i forhold til 19,64% for delprogrammet kultur og 45,6% for delprogrammet Media under programmet Et Kreativt Europa) er blevet afvist på grund af manglende finansiering i programmet Europa for Borgerne; mener, at det i betragtning af den afgørende rolle, som dette program spiller som forudsætning for borgernes deltagelse i det demokratiske liv i EU, vil være nødvendigt med en væsentlig forhøjelse af det nuværende budget for at opnå en højere andel; opfordrer derfor Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at overveje en samlet finansieringsramme på ca. 500 mio. euro til EfB-programmet under den næste FFR, hvilket kun udgør 1 euro pr. borger;

13.  anerkender det fælles mål for og de potentielle synergier mellem det europæiske borgerinitiativ (ECI) og programmet Europa for Borgerne (EfB) med hensyn til at give borgerne mulighed for at deltage direkte i udviklingen af EU's politikker; opfordrer ikke desto mindre Kommissionen til at sikre, at ECI ikke finansieres under EfB-programmets begrænsede budget, sådan som det i øjeblikket er tilfældet, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at tage større del i finansieringen af begge foranstaltninger;

14.  bemærker, at ordningen med et fast beløb eller enhedssats bør tage hensyn til prisforskelle i Europa, som er afhængige af leveomkostningerne i medlemsstaterne; anbefaler, at denne ordning genovervejes, og at forfinansieringen reduceres med henblik på at sikre de finansierede projekters bæredygtighed og give bedre støtte til samarbejde mellem lokalforvaltninger eller organisationer, der ligger langt fra hinanden, og navnlig til at lette inddragelsen af mindre organisationer med begrænset finansiel kapacitet og deltagere med særlige behov;

15.  anmoder Kommissionen og Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA) om regelmæssigt at vurdere den virkning, som en række budgetmæssige bestemmelser har haft på ansøgere og potentielle støtteberettigede ansøgere; anmoder især om en vurdering af, hvorvidt den reducerede forfinansieringssats (reduceret fra 50 % til 40 % for projekter og fra 80 % til 50 % for driftstilskud og nationale kontaktpunkter), der blev anvendt i 2015 som følge af en akut mangel på betalingsbevillinger, behovet for medfinansiering og anvendelsen af ens parametre uanset de faktiske leveomkostninger og fjern geografisk beliggenhed kan have bragt – og fortsat bringer – visse typer organisationer og specifikke medlemsstater i en ufordelagtig situation; anmoder desuden om, at de udvikler flere strategier for at bringe EU-institutionerne tættere på EU-borgerne og for at forbedre oplysningsindsatsen over for borgerne hvad angår forskellige EU-politikker;

16.  bemærker, at der bør inddrages endnu et parameter i ordningen med et fast beløb eller en enhedssats, således at personer med specielle behov kan tilgodeses mere effektivt, eftersom det er nødvendigt med mange flere ansatte og - ofte - yderligere foranstaltninger, der til gengæld skaber større omkostninger, med henblik på at give personer med handicap mulighed for at deltage;

17.  understreger, at driftstilskud sikrer tilskudsmodtagere (f.eks. tænketanke) uafhængighed og giver mulighed for langtidsplanlægning med henblik på at gennemføre visionsorienterede aktiviteter og udvikle ekspertise; anbefaler anvendelse af specifikke kriterier, indikatorer og årlig indberetning, så der kan føres tilsyn med de fremskridt, der gøres, og for at sikre, at disse finansieringsordninger ikke fører til, at tilskudsmodtagerne bliver afhængige af Kommissionen;

18.  opfordrer Kommissionen og EACEA til offentligt at gøre rede for de udgifter, der er opstået via indsatsområde 3 vedrørende Horisontal aktion - Nyttiggørelse - Analyse, formidling og anvendelse af projektresultater;

19.   opfordrer Kommissionen og EACEA til at medtage en grundig vurdering af den finansielle og budgetmæssige gennemførelse af programmet i den midtvejsevalueringsrapport, der skal foreligge senest den 31. december 2017, og at tage ved lære af denne vurdering med henblik på at omdefinere de fremtidige mål og justere de budgetmæssige krav til programmet i den næste flerårige finansielle ramme;

Aspekter vedrørende koordination og kommunikation

20.  opfordrer Kommissionen til at samle alle nyttige oplysninger vedrørende EfB-programmet (programvejledning, prioriteter, indkaldelser af forslag, igangværende og tidligere projekter, resultater og den lære, der kan uddrages heraf, nyhedsbreve) sammen med alle programmer, aktioner, tilskud og strukturfonde, der falder inden for rammerne af europæisk medborgerskab (såsom det europæiske borgerinitiativ og den europæiske volontørtjeneste) i en samlet, brugervenlig kommunikationsportal (en enkelt samlet onlineplatform), der også er tilgængelig for personer med handicap; anbefaler, at denne platform bruges som et offentligt register over tilskudsmodtagernes kontaktoplysninger og som et redskab til at få adgang til projektbeskrivelserne og til at finde partnere i andre lande;

21.  understreger, at afslåede ansøgninger bør besvares på tilfredsstillende vis med angivelse af årsagerne til afslaget, navnlig når den enhed, der indgav ansøgningen, anmoder om en forklaring; foreslår, at det om muligt overvejes at identificere prioriteter ud fra afslåede ansøgninger af lignende art;

22.  påpeger, at visse mål for programmet "Europa for Borgerne" har samme eller komplementære formål som det europæiske borgerinitiativ, navnlig målet om at inddrage borgerne i EU; mener derfor, at der bør gøres en indsats for at følge en fælles fremgangsmåde til udformning af EU-politikker om aktivt medborgerskab og deltagelsesdemokrati, der støttes af en konsekvent kommunikationsstrategi, for at bringe alle Kommissionens programmer om europæisk medborgerskab under én hat, eventuelt ved at fremme og øge direkte erfaringer og deltagelse på græsrodsniveau;

23.  understreger, at det er nødvendigt at oprette en åben liste over potentielle partnere i hver enkelt medlemsstat med henblik på at fremme partnerskaber mellem dem, der gerne vil have adgang til programmet Europa for Borgerne;

24.  anbefaler ligeledes, at der oprettes en online-platform for de vigtigste organisationer, der arbejder på området for medborgerskab og nyder godt af programmet, med henblik på at samle god praksis, styrke kapaciteten og øge synligheden, når projekterne er afsluttet;

25.   opfordrer Kommissionen til at styrke programmets profil og gøre offentligheden mere opmærksom på dets formål ved at iværksætte en attraktiv kommunikationsstrategi for europæisk medborgerskab - under anvendelse af sociale netværk, radio- og Tv-reklamer og plakater - ved at styrke det lokale engagement i den aktive inddragelse af nationale kontaktpunkter og ved konstant at opdatere indhold og nå ud til nyt publikum i de deltagende lande, med særligt fokus på de lande, hvor deltagelsesniveauet er lavere, og på unge, personer med handicap og sårbare personer;

26.  mener, at programmet også bør tjene til at skabe opmærksomhed om de eksisterende kanaler for direkte deltagelse i Den Europæiske Union såsom det europæiske borgerinitiativ, borgerfora, og offentlige høringer med henblik på at øge borgernes bevidsthed om de muligheder for direkte medindflydelse, som EU’s institutionelle rammer giver;

27.  opfordrer de deltagende lande, der endnu ikke har gjort det, til at udpege et nationalt kontaktpunkt; anbefaler at styrke koordinationen og synergien mellem disse lande, medlemsstaterne og Kommissionen;

28.   erkender, at den største udfordring er at opfylde de nuværende ambitiøse mål med den begrænsede finansiering, der er til rådighed; understreger den betydning, som medlemsstaterne, regionerne og lokalregeringerne har med henblik på at øge programmets effektivitet og popularitet, bl.a. ved at maksimere de nationale kontaktpunkters potentiale via erfaringsudveksling med enheder, der har ansvaret for lignende projekter – f.eks. Erasmus+ og Et Kreativt Europa; opfordrer EACEA til, når det er muligt, at bane vejen for og fremme synergier på tværs af EU-programmer såsom programmerne Et Kreativt Europa, Erasmus+ og Den Europæiske Socialfond med henblik på at forbedre virkningen;

29.  opfordrer Kommissionen til i endnu højere grad at øge sine bestræbelser på administrativ forenkling, i betragtning af at det ofte er vanskelige for især små organisationer at leve op til formelle krav, og at de ikke bør diskrimineres af bureaukratiske årsager;

30.  henstiller, at de midler, der bevilges til kommunikation, ikke anvendes til at dække institutionel formidling af EU's prioriteter, som der i øjeblikket gives mulighed for i artikel 12 i det nuværende program, men at de anvendes til at offentliggøre selve programmet i de deltagende lande, især i de lande, hvor deltagelsesniveauet ikke er så højt;

Programmets fokus og mål

31.  henstiller, at denne flerårige tilgang formaliseres i definitionen af prioriteterne, og at synergierne mellem programmets indsatsområder og komponenter øges i den næste udgave af programmet; understreger, at enhver ændring af programmets struktur bør ske på en sådan måde, at slutbrugerne ikke forvirres, og virkningen af programmet dermed formindskes;

32.  glæder sig over det stærke fokus på borgere og samfundsmæssige aspekter i EU, hvilket giver EU-institutionerne mulighed for direkte at komme i kontakt med det lokale civilsamfund; understreger i forbindelse med programmets prioriteter betydningen af projekter, der fokuserer på de udfordringer, som Europa i øjeblikket står overfor, såsom migration, flygtninge, forebyggelse af radikalisering, fremme af social inklusion, interkulturel dialog, løsning af finansieringsproblemer og identificering af den fælles europæiske kulturarv; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke forbindelserne mellem programmets prioriteringer og de politikker, der er knyttet til europæisk medborgerskab, samt de europæiske borgeres dagligliv;

33.  mener, at programmet bør nå ud til et bredere spektrum af deltagere, sikre deltagelse af folk med specielle behov og fremme deltagelse af marginaliserede personer og personer uden stemmeret, herunder migranter, flygtninge og asylansøgere;

34.  mener, at programmet i givet fald bør bygge på eksisterende vellykkede græsrodsinitiativer såsom venskabsbysamarbejde;

35.  fremhæver, at det - inden for indsatsområdet "europæisk historiebevidsthed" - er nødvendigt at udvikle en europæisk identitet, der bør orienteres mod fremtiden og ikke kun mod fortiden, bør være pluralistisk, transkulturel og åben for migrationsstrømme og påvirkninger fra resten af verden, med henblik på at opnå fælles integration, der er baseret på europæiske værdier og Europas sekulære og åndelige arv; understreger, at det er det vigtigt at sikre, at historien ikke anvendes til at splitte, men som en mulighed for at tackle nutidens udfordringer gennem følsomme fortolkninger og veludformede målrettede uddannelsesprogrammer; understreger betydningen af at fremme projekter på tværs af generationerne, der giver mulighed for at udveksle erfaringer mellem den ældre og den yngre generation;

36.  understreger, at det er nødvendigt at fremme projekter, der frembyder nye former for diskussion med borgerne, i en attraktiv form og stil, og med et flerdimensionelt fokus;

37.  foreslår, at Kommissionen hvert år offentliggør en sammenfattende rapport med de vigtigste forslag til forbedring af det europæiske projekt, som fremsættes af deltagerne i de projekter, der finansieres af programmet "Europa for Borgerne";

38.  understreger, at det er nødvendigt at udvide programmet med forslag vedrørende borgernes deltagelse i den demokratiske proces og i EU's beslutningstagning på en måde, der bidrager til at sætte borgerne i stand til at gøre brug af deres rettigheder, f.eks. via gennemførelse af elektronisk demokrati; opfordrer med henblik herpå EU og dets medlemsstater til at udvikle foranstaltninger og politikker til styrkelse af overførbare færdigheder i kritisk og kreativ tænkning samt digitale færdigheder og mediekendskab, inddragelse af deres borgere og fremme af nysgerrighed, især blandt børn og unge, således at de bliver i stand til at træffe informerede afgørelser og bidrage positivt til de demokratiske processer;

39.  påpeger, at deltagelse i programmet af lande, der søger EU-medlemskab, fører til en bedre gensidig forståelse og et tættere samarbejde; anbefaler større internationalisering af programmet ved at opfordre alle EFTA/EØS-lande, tiltrædende lande og kandidatlande til at samarbejde med EU's medlemsstater om at ansøge om projekter og opfordrer til et større samarbejde mellem NGO’er fra EU, det østlige og sydlige partnerskab og potentielle kandidatlande med henblik på at bringe EU tættere på borgerne; foreslår at fremme samarbejdet mellem organisationer i EU og i nabolande om europæiske værdier;

40.  understreger, at det er nødvendigt at udvikle venskabsbysamarbejdet, idet der fokuseres på, hvordan de dermed forbundne muligheder, kendskabet til dem og resultaterne heraf bedre kan udnyttes, herunder en passende tildeling af økonomiske midler;

°

°  °

41.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1)

EUT L 115 af 17.4.2014, s. 3.

(2)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0005.


UDTALELSE fra Budgetudvalget (9.12.2016)

til Kultur- og Uddannelsesudvalget

om gennemførelsen af Rådets forordning (EU) nr. 390/2014 af 14. april 2014 om oprettelse af programmet "Europa for Borgerne" for perioden 2014-2020

(2015/2329(INI))

Ordfører for udtalelse: Lefteris Christoforou

FORSLAG

Budgetudvalget opfordrer Kultur- og Uddannelsesudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  glæder sig over, at programmet Europa for Borgerne, der har til formål at bygge bro over kløften mellem EU-institutionerne og EU-borgerne, tilsyneladende har fungeret godt i den nye finansieringsperiodes første to år med et voksende antal ansøgere, høj projektkvalitet og gedigen projektimplementering;

2.  understreger betydningen af sådanne programmer i tider med permanente kriser, hvor antieuropæiske kræfter til stadighed sætter spørgsmålstegn ved selve eksistensen af det europæiske projekt;

3.   glæder sig over forenklingen af programstrukturen, f.eks. gennem flerårig fastsættelse af prioriterede områder, der samlet set har gjort det lettere for interesserede borgere og organisationer at ansøge, samt en række nye finansielle ordninger, som f.eks. en ordning med faste beløb, der har reduceret den administrative byrde for tilskudsmodtagerne;

4.  anmoder Kommissionen og Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA) om regelmæssigt at vurdere den virkning, som en række budgetmæssige bestemmelser har haft på ansøgere og potentielle støtteberettigede ansøgere; anmoder især om en vurdering af, hvorvidt den reducerede forfinansieringssats (fra 50 % til 40 % for projekter og fra 80 % til 50 % for driftstilskud og nationale kontaktpunkter), der blev anvendt i 2015 som følge af en akut mangel på betalingsbevillinger, behovet for medfinansiering og anvendelsen af ens parametre uanset de faktiske leveomkostninger og fjern geografisk beliggenhed kan have bragt – og fortsat bringer – visse typer organisationer og specifikke medlemsstater i en ufordelagtig situation; anmoder desuden om, at de udvikler flere strategier for at bringe EU-institutionerne tættere på EU-borgerne og for at forbedre oplysningsindsatsen over for borgerne hvad angår forskellige EU-politikker;

5.  erkender, at den største udfordring er at opfylde de nuværende ambitiøse mål med den begrænsede finansiering, der er til rådighed; opfordrer de nationale kontaktpunkter sammen med de lokale og regionale myndigheder, der er knyttet til dem, og EACEA til, når det er muligt, at søge synergier på tværs af EU-programmer såsom programmerne Et Kreativt Europa, Erasmus+ og Den Europæiske Socialfond med henblik på at skabe stordriftsfordele og maksimere virkningen;

6.   opfordrer Kommissionen og EACEA til at medtage en grundig vurdering af den finansielle og budgetmæssige gennemførelse af programmet i den midtvejsevalueringsrapport, der skal foreligge senest den 31. december 2017, og at høste erfaringer fra denne vurdering med henblik på at omdefinere de fremtidige mål og justere de budgetmæssige krav til programmet i den næste flerårige finansielle ramme;

7.  understreger, at det er vigtigt at beholde driftstilskud som en måde til at opretholde den strukturelle støtte til organisationer og tilskudsmodtagere og give dem mulighed for at planlægge på lang sigt;

8.  opfordrer Kommissionen, EACEA, de nationale kontaktpunkter, de lokale og regionale partnermyndigheder og programmets støttemodtagere til at gøre en yderligere indsats for at forbedre synlighed og kommunikation ved at udnytte de forhåndenværende finansielle ressourcer så effektivt som muligt med henblik på at skabe større opmærksomhed omkring programmet og nå endnu mere effektivt ud til borgerne i de deltagende lande, bl.a. ved at forbedre kommunikationen, udvide anvendelsen af sociale medier og tage emner op, som mange borgere i dag er optaget af, såsom jobs, vækst og migration.

  RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

8.12.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

21

5

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Nedzhmi Ali, Richard Ashworth, Jean-Paul Denanot, Gérard Deprez, José Manuel Fernandes, Eider Gardiazabal Rubial, Jens Geier, Ingeborg Gräßle, Zbigniew Kuźmiuk, Vladimír Maňka, Clare Moody, Paul Rübig, Petri Sarvamaa, Patricija Šulin, Eleftherios Synadinos, Indrek Tarand, Monika Vana, Marco Zanni

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Bill Etheridge, Ivana Maletić, Andrey Novakov, Nils Torvalds, Derek Vaughan

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Clara Eugenia Aguilera García, Xabier Benito Ziluaga, José Blanco López, Edouard Ferrand, Valentinas Mazuronis


UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (9.11.2016)

til Kultur- og Uddannelsesudvalget

om gennemførelse af Rådets forordning (EU) nr. 390/2014 af 14. april 2014 om oprettelse af programmet "Europa for Borgerne" for perioden 2014-2020 (2015/2329(INI)

(2015/2329(INI))

Ordfører for udtalelse: Kazimierz Michał Ujazdowski

FORSLAG

Udvalget om Konstitutionelle Anliggender opfordrer Kultur- og Uddannelsesudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  glæder sig meget over de ansøgninger, der er indgivet i 2015 under programmet ”Europa for Borgerne” og kvaliteten af projekterne; bemærker imidlertid, at kun omkring 6 % af projekterne vedrørende europæisk historiebevidsthed og civilsamfundet kunne finansieres i 2015, hvilket tyder på, at finansieringen til disse to områder bør øges væsentligt; foreslår i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Unions artikel 11, der indfører en vigtig dimension af deltagelsesdemokrati, at øge deltagelsen i de kommende år ved at lave pr-kampagner og indføre en omfattende brugervenlig kommunikationsportal for europæiske og nationale medier, hvori der gives klare oplysninger om prioriteterne for og tilgængeligheden til programmet, og som informerer de europæiske borgere om eksistensen af programmet ”Europa for Borgerne” og tilskynder dem til at overveje fordelene ved programmet og føle sig mere involveret; foreslår, at ansøgerne får mulighed for at anvende e-deltagelsesredskaber;

2.  gentager sin opfordring om øget inddragelse i forbindelsen med fastlæggelsen af programmets prioriteter og mål; henstiller, at den næste generation af programmet ”Europa for Borgerne” får et retsgrundlag, der giver Europa-Parlamentet mulighed for fuldt ud at deltage i lovgivningsprocessen inden for rammerne af den almindelige lovgivningsprocedure og til at blive inddraget i definitionen af programmets prioriteter som medlovgiver i den almindelige lovgivningsprocedure på lige fod med Rådet; anbefaler en yderligere forenkling af programmets sprog for at gøre det bredt tilgængeligt;

3.  understreger, at dette program bør bidrage til borgernes forståelse af Unionen, dens historie og mangfoldighed samt fremme europæisk medborgerskab og forbedre betingelserne for demokratisk engagement og aktivt medborgerskab på EU-plan; påpeger, at programmet desuden bør skabe øget historiebevidsthed, øge opmærksomheden på fælles historie og værdier og på EU’s mål om at fremme fred, ved generelt at sikre en bredere forståelse af Den Europæiske Union og dens oprindelse, bl.a. lige efter to verdenskrige; understreger, at programmet også bør fremme borgernes demokratiske engagement og aktive medborgerskab på EU-plan ved at udvikle borgernes forståelse af Unionens politiske beslutningsproces og fremme mulighederne for samfundsmæssigt og interkulturelt engagement og frivilligt arbejde på EU-plan; mener, at dette f.eks. kan opnås ved at organisere bevidstgørelseskampagner for derved at stimulere til debat, eftertanke og udvikling af netværk;

4.  understreger den betydning, som medlemsstaterne, regionerne og lokalregeringerne har med henblik på at øge programmets effektivitet og popularitet, bl.a. ved at de påtager sig en større rolle ved fastlæggelsen af programmets prioriteter og maksimeringen af de nationale kontaktpunkters potentiale ved at gøre det muligt for disse at arbejde og udveksle erfaringer med enheder med ansvar for lignende projekter – f.eks. Erasmus og Et Kreativt Europa; tilskynder ligeledes til større inddragelse af Europa-Parlamentet, f.eks. ved hjælp af en årlig offentlig evaluering af opfølgningen af programmet i Kulturudvalget.

5.  anerkender successen med venskabsbyprojekter over hele EU og opfordrer medlemsstaterne til at fremme ordningen blandt kommunerne og til at lette samarbejdet;

6.  understreger, at afslåede ansøgninger bør besvares på tilfredsstillende vis med angivelse af årsagerne til afslaget, navnlig når den entitet, der indgav ansøgningen, anmoder om en forklaring; foreslår, at det overvejes, når det er muligt, at identificere prioriteter ud fra beslægtede afslåede ansøgninger;

7.  påpeger, at visse mål for programmet "Europa for Borgerne" har samme eller komplementære formål som det europæiske borgerinitiativ, navnlig målet om at få borgerne involveret i EU; mener derfor, at der bør gøres en indsats for at anvende en fælles fremgangsmåde til udformning af EU-politikker om aktivt medborgerskab og deltagelsesdemokrati, der støttes af en konsekvent kommunikationsstrategi, for at bringe alle Kommissionens programmer om europæisk medborgerskab under én hat, eventuelt ved at værdiansætte og øge direkte erfaringer og deltagelse på græsrodsniveau;

8.  understreger, at det er nødvendigt at oprette en åben liste over potentielle partnere i hver enkelt medlemsstat med henblik på at fremme partnerskaber mellem dem, der gerne vil have adgang til programmet Europa for Borgerne;

9.  opfordrer til, at sprogbarrierer i processen med at ansøge til programmet fjernes, og understreger, at de fleste oplysninger trods EU's bestræbelser på at levere information på alle Unionens sprog gives på engelsk, fransk og tysk;

10.  påpeger, at deltagelse i programmet af lande, der søger EU-medlemskab, fører til en bedre gensidig forståelse og et tættere samarbejde; anbefaler større internationalisering af programmet ved at opfordre alle EFTA/EØS-lande, tiltrædende lande og kandidatlande til at samarbejde med EU's medlemsstater om at ansøge om projekter og opfordrer til et større samarbejde mellem NGO’er fra EU, det østlige partnerskab og potentielle kandidatlande med henblik på at bringe EU tættere på borgerne

11.  mener, at programmet også bør tjene til at udbrede kendskabet til de instrumenter for direkte medindflydelse, som allerede findes i EU, som f.eks. det europæiske borgerinitiativ, borgerfora, og offentlige høringer med henblik på at øge borgernes opmærksomhed på de muligheder for direkte medindflydelse, som EU’s institutionelle rammer giver.

12.  understreger, at der, før et land tiltræder Den Europæiske Union, kræves en omfattende og holistisk forberedelse med hensyn til spørgsmål som historiebevidsthed, accept af fortiden og med hensyn til at sikre borgernes aktive deltagelse i samfundslivet i det pågældende land.

13.  efterlyser i betragtning af den nuværende voksende euroskepsis en forenklet procedure til at få adgang til programmet og en øget finansiering med henblik på at sikre bedre resultater;

14.  understreger de sociale netværks og de sociale mediers store potentiale og opfordrer til bedre anvendelse af dem som instrumenter til at fremme EU’s værdier og historie, inden for rammerne af programmet ”Europa for Borgerne”.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

8.11.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

18

2

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Mercedes Bresso, Richard Corbett, Esteban González Pons, Danuta Maria Hübner, Diane James, Ramón Jáuregui Atondo, Constance Le Grip, Maite Pagazaurtundúa Ruiz, György Schöpflin, Barbara Spinelli, Claudia Țapardel, Josep-Maria Terricabras, Kazimierz Michał Ujazdowski

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Max Andersson, Gerolf Annemans, Ashley Fox, Charles Goerens, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Jérôme Lavrilleux, Helmut Scholz

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Pilar Ayuso, Gabriel Mato, Wim van de Camp


RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

24.1.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

24

5

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Dominique Bilde, Andrea Bocskor, Nikolaos Chountis, Silvia Costa, Mircea Diaconu, Angel Dzhambazki, Jill Evans, María Teresa Giménez Barbat, Giorgos Grammatikakis, Petra Kammerevert, Andrew Lewer, Svetoslav Hristov Malinov, Curzio Maltese, Luigi Morgano, Momchil Nekov, John Procter, Michaela Šojdrová, Yana Toom, Helga Trüpel, Sabine Verheyen, Julie Ward, Bogdan Brunon Wenta, Theodoros Zagorakis, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Milan Zver, Krystyna Łybacka

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Therese Comodini Cachia, Sylvie Guillaume, Emma McClarkin

Juridisk meddelelse