Procedure : 2016/2228(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0032/2017

Indgivne tekster :

A8-0032/2017

Forhandlinger :

PV 15/03/2017 - 17
CRE 15/03/2017 - 17

Afstemninger :

PV 16/03/2017 - 6.8
CRE 16/03/2017 - 6.8

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0093

BETÆNKNING     
PDF 621kWORD 85k
8.2.2017
PE 589.323v02-00 A8-0032/2017

om en integreret EU-politik om Arktis

(2016/2228(INI))

Udenrigsudvalget

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

Ordførere: Urmas Paet, Sirpa Pietikäinen

(Procedure med fælles udvalgsmøder – forretningsordenens artikel 55)

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE fra Udvalget om International Handel
 UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget
 UDTALELSE fra Fiskeriudvalget
 RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om en integreret EU-politik om Arktis

(2016/2228(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til FN's havretskonvention (UNCLOS), som blev indgået den 10. december 1982 og har været i kraft siden den 16. november 1994, De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og De Forenede Nationers erklæring af 13. september 2007 om oprindelige folks rettigheder(1),

–  der henviser til den aftale, der blev vedtaget i Paris på den 21. partskonference under UNFCCC den 12. december 2015 (Parisaftalen) og til Parlamentets afstemning om ratificeringen af aftalen den 4. oktober 2016,

–  der henviser til Minamatakonventionen, konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande, Göteborgprotokollen, Stockholmkonventionen, Århuskonventionen og konventionen om den biologiske mangfoldighed,

–  der henviser til FN-topmødet om bæredygtig udvikling og det slutdokument, som blev vedtaget af Generalforsamlingen den 25. september 2015 med titlen "Ændring af vores samfund: 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling(2),

–  der henviser til UNESCO's konvention af 16. november 1972 om beskyttelse af verdenskultur- og naturarven,

–  der henviser til ILO's konvention nr. 169 og erklæringen om oprindelige folks rettigheder,

–  der henviser til Ilulissat-erklæringen, som blev fremsat den 28. maj 2008 af de fem kyststater i Det Nordlige Ishav på konferencen om Det Nordlige Ishav i Ilulissat, Grønland,

–  der henviser til Circumpolar Inuit Declaration on Resource Development Principles in Inuit Nunaat (den cirkumpolare inuiterklæring om ressourceudviklingsprincipper i Inuit Nunaat)(3),

  der henviser til Generalforsamlingens vedtagelse af FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder (UNDRIP) 61/295 den 13. december 2007,

–  der henviser til Rådets konklusioner om arktiske spørgsmål, navnlig konklusionerne af 20. juni 2016, 12. maj 2014, 8. december 2009 og 8. december 2008,

  der henviser til EU's globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik fra juni 2016 "Fælles vision, fælles handling: Et stærkere Europa" samt FUSP-rapporten "Vores prioriteter i 2016", der blev vedtaget af Rådet den 17. oktober 2016,

–  der henviser til den fælles meddelelse af 27. april 2016 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (HR) om en integreret EU-politik for Arktis(4), den fælles meddelelse af 26. juni 2012 fra Kommissionen og HR om udvikling af en EU-politik for den arktiske region(5) og Kommissionens meddelelse af 20. november 2008 om EU og den arktiske region,

–  der henviser til de arktiske staters nationale arktiske strategier, navnlig de strategier, som er udarbejdet af Kongeriget Danmark (2011), Sverige (2011) og Finland (2013) samt andre EU- og EØS-lande,

  der henviser til Rådets afgørelse 2014/137/EU af marts 2014 om forbindelserne mellem Den Europæiske Union på den ene side og Grønland og Kongeriget Danmark på den anden side,

–  der henviser til erklæringen om oprettelse af Det Arktiske Råd (AC) og det nuværende program for AC for perioden 2015-2017 under USA's formandskab,

  der henviser til erklæringen på 20-årsdagen for samarbejdet i det Euro-arktiske Barentsråd, der blev udstedt i Kirkenes, Norge, den 3.-4. juni 2013,

–  der henviser til erklæringerne fra konferencen mellem parlamentarikere fra den arktiske region og den parlamentariske konference om Barentshavet, navnlig den erklæring, som blev vedtaget på den 12. konference mellem parlamentarikere fra den arktiske region i Ulan-Ude, Rusland, den 14.-16. juni 2016,

  der henviser til fælleserklæringen fra det tredje ministermøde i den fornyede nordlige dimension, som blev afholdt i Bruxelles den 18. februar 2013,

  der henviser til de erklæringer, som blev vedtaget på det parlamentariske forum for den nordlige dimension i Reykjavik, Island, i maj 2015, i Arkhangelsk, Rusland, i november 2013, i Tromsø, Norge, i februar 2011 og i Bruxelles i september 2009,

–  der henviser til den internationale kode for skibsfart i polarområderne, der er vedtaget af Den Internationale Søfartsorganisation (IMO),

  der henviser til den internationale konvention af 1973 om forebyggelse af forurening fra skibe (MARPOL),

  der henviser til konventionen om olieudslip, fonden til bekæmpelse af olieudslip og den supplerende fond,

–  der henviser til sine beslutninger af 21. november 2013 om gennemførelse af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (på grundlag af årsrapport fra Rådet til Europa-Parlamentet om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik)(6), af 12. september 2013 om den maritime dimension af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik(7), af 22. november 2012 om den fælles sikkerheds- og forsvarspolitiks rolle i tilfælde af klimaskabte kriser og naturkatastrofer(8) og af 12. september 2012 om årsrapport fra Rådet til Europa-Parlamentet om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik(9),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Arktis, navnlig beslutninger af 12. marts 2014 om EU's strategi for Arktis(10), af 20. januar 2011 om en bæredygtig EU-politik for Arktis(11) og af 9. oktober 2008 om arktisk forvaltning(12),

–  der henviser til sine beslutninger af 2. februar 2016 om midtvejsrevision af EU's biodiversitetsstrategi(13) og af 12. maj 2016 om opfølgning på og status for 2030-dagsordenen og de bæredygtige udviklingsmål(14),

–  der henviser til de relevante henstillinger fra Delegationen for Forbindelserne med Schweiz og Norge og til Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Island og Det Blandede EØS-Parlamentarikerudvalg,

  der henviser til En rumstrategi for Europa (COM(2016)0705)), som Kommissionen offentliggjorde den 26. oktober 2016,

  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1775 af 6. oktober 2015 om handel med sælprodukter,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til de fælles drøftelser mellem Udenrigsudvalget og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, jf. forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra Udvalget om International Handel, Regionaludviklingsudvalget og Fiskeriudvalget (A8-0032/2017),

A.  der henviser til, at EU er en global aktør; der henviser til, at EU længe har været engageret i Arktis på grundlag af historie, geografi, økonomi og forskning; der henviser til, at tre af dets medlemsstater – Danmark, Finland og Sverige – er arktiske lande; der henviser til, at Arktis er omgivet af internationale farvande, og at borgere og regeringer fra hele verden, herunder Den Europæiske Union, har et ansvar for at bidrage til beskyttelsen af Arktis;

B.  der henviser til, at EU's engagement i de nordlige regioner og i Arktis allerede begyndte i starten af 1990'erne med deltagelse i etableringen af Østersørådet og Det Euro-arktiske Barentsråd og med Kommissionens fuldgyldige medlemsskab i disse råd;

C.  der henviser til, at den nordlige dimension, som berører både EU's indre anliggender og eksterne forbindelser, har udviklet sig til et ligeværdigt partnerskab mellem EU, Rusland, Norge og Island; der henviser til, at ud over partnerne i den nordlige dimension deltager også flere andre multilaterale organisationer i den fælles politik, bl.a. Arktisk Råd, Østersørådet og Det Euro-arktiske Barentsråd, mens Canada og USA er observatører; der henviser til, at politikken dækker et stort geografisk område og spiller en vigtig rolle for bæredygtig udvikling, folkesundhed og social velfærd, kultur, miljøbeskyttelse samt logistik og transport gennem praktisk regionalt samarbejde;

D.  der henviser til, at EU gradvist har opbygget og styrket sin politik for Arktis; der henviser til, at det engagement, der er under udvikling, og de fælles EU-interesser er bedst tjent med velkoordinerede fælles midler; der henviser til, at udfordringerne i Arktis kræver en fælles indsats på regionalt og internationalt niveau;

E.  der henviser til, at Arktis står over for enestående sociale, miljømæssige og økonomiske udfordringer;

F.  der henviser til, at den europæiske del af Arktis bebos af få mennesker, som er spredt ud over et stort område, der er kendetegnet ved mangel på transportforbindelser såsom vej- og jernbaneforbindelser og flyforbindelser mellem øst og vest; der henviser til, at den europæiske del af Arktis lider under manglende investeringer;

G.  der henviser til, at en bred international juridisk ramme gælder for Arktis;

H.  der henviser til, at Arktisk Råd er det primære forum for arktisk samarbejde; der henviser til, at Arktisk Råd i de 20 år, som det har eksisteret, har påvist sin evne til at opretholde et samarbejde i en konstruktiv og positiv ånd, tilpasse sig nye udfordringer og påtage sig nye ansvarsområder;

I.  der henviser til, at de arktiske staters landområder og farvande henhører under deres egen suverænitet og jurisdiktion; der henviser til, at de arktiske befolkningers rettigheder skal respekteres i forbindelse med bæredygtig udnyttelse af deres naturressourcer;

J.  der henviser til, at interessen for Arktis og denne regions ressourcer er stigende på grund af miljøforandringer i området og ressourceknapheden; der henviser til, at regionens geopolitiske betydning bliver stadig større; der henviser til, at virkningerne af klimaændringerne og den voksende konkurrence om adgang til Arktis og dets naturressourcer og voksende økonomiske aktiviteter har skabt risici i regionen, herunder udfordringer i forhold til miljøet og menneskers sikkerhed, men også nye muligheder såsom en højt specialiseret bæredygtig bioøkonomi; der henviser til, at der som følge af klimaændringerne vil blive åbnet nye sejlruter, og nye fangstområder og naturressourcer vil blive tilgængelige, hvilket kan føre til flere menneskelige aktiviteter og miljømæssige udfordringer i området;

K.  der henviser til, at Arktis længe har været et område med konstruktivt internationalt samarbejde, og at der er behov for at bevare Arktis som et område med få spændinger;

L.  der henviser til, at god tilgængelighed, der sikrer bedre forbindelser mellem landdistrikterne i de nordlige regioner og resten af EU, er en forudsætning for at skabe bæredygtig og konkurrencedygtig økonomisk udvikling i de nordlige vækstcentre i lyset af den øgede interesse fra investorer og interessenter i deres uudnyttede ressourcer og deres rolle som fokuspunkter for miljøbekymringen;

M.  der henviser til, at Rusland pr. 2015 har etableret mindst seks nye baser nord for polarcirklen, herunder seks dybvandshavne og 13 flyvepladser, og løbende har øget sin tilstedeværelse med landstyrker i Arktis;

N.  der henviser til, at et robust, sundt og bæredygtigt arktisk økosystem med levedygtige samfund er strategisk vigtigt for den politiske og økonomiske stabilitet i Europa og verden; der henviser til, at Arktis indeholder mere end halvdelen af verdens vådområder og er af afgørende betydning for rensning af vand; der henviser til, at Arktis bidrager til at opfylde målet for en god vandtilstand i EU i henhold til vandrammedirektivet; der henviser til, at omkostningerne ved ikke at gøre noget for at beskytte de arktiske socio-økologiske systemer vokser eksponentielt;

O.  der henviser til, at den arktiske havis er svundet betydeligt ind siden 1981, områderne med permafrost er blevet mindre (hvilket medfører en risiko for utilsigtet udslip af enorme mængder kuldioxid(15) og metan i atmosfæren), snedækket er fortsat svindende, og de smeltende gletsjere bidrager til stigninger i havets vandstand i hele verden; der henviser til, at det er blevet konstateret, at havisen forsvinder i et endnu hurtigere tempo, end hvad modellerne har prognosticeret, og at havisens udbredelse om sommeren er formindsket med mere end 40 % på 35 år; der henviser til, at klimaændringerne udvikler sig dobbelt så hurtigt – og i stadigt stigende tempo – i polarområderne, hvilket medfører ukendte og uforudsigelige forandringer i alle verdens økosystemer;

P.  der henviser til, at tre EU-medlemsstater (Danmark, Finland og Sverige) og ét oversøisk territorium (Grønland) er medlemmer af Arktisk Råd, der består af otte medlemmer, og syv andre (Frankrig, Tyskland, Italien, Nederlandene, Polen, Spanien og Det Forenede Kongerige) er observatører; der henviser til, at EU ser frem til den endelige gennemførelse af sin formelle status som observatør i Arktisk Råd;

Q.  der henviser til, at miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling er de to vigtigste grundsætninger i Ottawa-erklæringen, som dannede grundlag for Arktisk Råd i 1996;

R.  der henviser til, at omkring fire millioner personer bor i den arktiske region, hvoraf ca. 10 % er oprindelige folk; der henviser til, at det sårbare arktiske miljø og de grundlæggende rettigheder for oprindelige folk skal respekteres og beskyttes med strengere beskyttelsesforanstaltninger; der henviser til, at det er nødvendigt at garantere de oprindelige folks og lokalbefolkningernes rettigheder i forbindelse med godkendelse og deltagelse i beslutninger med virkning for udvindingen af naturressourcer; der henviser til, at stigningen af forurenende stoffer og tungmetaller i Arktis har negative virkninger for fødekæden på grund af stoffernes forekomst i planter og dyr, især fisk, og at de udgør et stort sundhedsmæssigt problem for lokalbefolkningen og for forbrugere af fiskevarer i andre lande;

S.  der henviser til, at økosystemerne i Arktis, herunder regionens planter og dyr, er særlig sårbare over for forstyrrelser og har en relativt lang genopretningsperiode; der henviser til, at de negative miljømæssige virkninger ofte er kumulative og irreversible og fører til eksterne geografiske og økologiske konsekvenser (f.eks. skader på havøkosystemer);

T.  der henviser til, at temperaturen i Arktis i de seneste årtier er steget omtrent dobbelt så hurtigt som det globale gennemsnit;

U.  der henviser til, at det stigende omfang af drivhusgasser og luftforurening i atmosfæren bidrager til klimaændringerne i Arktis; der henviser til, at den forurening, som findes i det arktiske klima, hovedsagelig stammer fra asiatiske, nordamerikanske og europæiske emissionskilder, og at de emissionsbegrænsende foranstaltninger i EU således spiller en stor rolle i bekæmpelsen af klimaændringerne i Arktis;

V.  der henviser til, at der er mange risici forbundet med brugen af svær fuelolie ved søtransport i Arktis: fuelolie med høj densitet emulgeres og synker i tilfælde af udslip og kan blive transporteret meget vidt omkring, hvis den fanges i is; der henviser til, at udslip af svær fuelolie indebærer en enorm risiko for de oprindelige samfunds fødevaresikkerhed i Arktis, da disses eksistensgrundlag afhænger af fiskeri og jagt; der henviser til, at der ved forbrænding af svær fuelolie frembringes svovloxid, tungmetaller samt store mængder sodpartikler, som ved aflejring i den arktiske is, øger ismassens varmeoptagelse, hvilket får den til at smelte hurtigere og bidrager til klimaændringerne; der henviser til, at Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) har forbudt transport og anvendelse af svær fuelolie i farvandene omkring Antarktis;

W.  der henviser til, at EU bør være en drivkraft i drøftelser og forhandlinger i internationale organer for at sikre, at alle aktører påtager sig deres del af ansvaret med hensyn til reduktion af udledningen af drivhusgasser og forurenende stoffer, og for at løse de voksende udfordringer i forbindelse med bæredygtig forvaltning af ressourcerne;

X.  der henviser til, at risiciene ved brug af atomkraft i isbrydere og kystanlæg skal tages i betragtning og minimeres ved alle beredskabsaktiviteter;

Y.  der henviser til, at dumping af enhver form for affald i arktiske områder med permafrost under ingen omstændigheder kan udgøre en bæredygtig løsning for håndtering af affald, hvilket understreges af de nylige fund ved Camp Century i Grønland;

Z.  der henviser til, at EU's politik i den arktiske region bedre bør afspejle de mål for bæredygtig udvikling, som EU har forpligtet sig til at opfylde inden 2030;

AA.  der henviser til, at videnskabeligt baseret beslutningstagning, herunder lokalt kendskab og den oprindelige befolknings viden, er central for at beskytte de skrøbelige økosystemer i Arktis, nedbringe risiciene, muliggøre tilpasningen af lokalsamfundene og fremme en bæredygtig udvikling; der henviser til, at EU er verdens førende bidragyder til arktisk forskning og fremmer fri udveksling af sine resultater;

AB.  der henviser til, at en afbalanceret kombination af industriel ekspertise og specialisering i Arktis på den ene side og en forpligtelse med hensyn til målene for miljøvenlig og bæredygtig udvikling på den anden side har potentiale til at fremme økologisk innovation, industrielle symbioser og effektiv affaldshåndtering i det arktiske område, således at det uberørte arktiske miljø både opretholdes, og dets potentiale for nye og fremspirende forretningsmuligheder og jobvækst udnyttes, hvorved der desuden bidrages positivt til ungdomsbeskæftigelsen og tages hånd om udfordringerne i forbindelse med befolkningens aldring;

AC.  der henviser til, at den eksisterende satellitkommunikations tekniske kapaciteter inden for i EU i lighed med de tjenester og infrastrukturer, der tilbydes med Copernicus eller Galileo, vil kunne opfylde brugernes behov i det arktiske område;

AD.  der henviser til, at inddragelse af lokalsamfundene er afgørende for at få succes med at forvalte naturressourcerne og sikre, at skrøbelige økosystemer bliver modstandsdygtige;

AE.  der henviser til, at det er vigtigt at tage hensyn til traditionel og lokal viden i forbindelse med beslutningstagning i Arktis;

AF.  der henviser til, at samernes, nenetsernes, khantiernes, evenkerne, chukchiernes, aleuternes, yupikkernes og inuitternes kultur skal beskyttes, jf. FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder; der henviser til, at de oprindelige folk i Arktis har ret til at udnytte naturressourcerne i de områder, hvor de bor, og derfor bør være parter i enhver fremtidig plan for kommercielt fiskeri;

AG.  der henviser til, at enhver form for fiskeri i den arktiske region skal overholde eksisterende internationale aftaler, der regulerer området, herunder Svalbardtraktaten fra 1920 og navnlig respektere eventuelle rettigheder for stater, der er parter i denne traktat, og eventuelle historiske fiskerirettigheder;

1.  glæder sig over den fælles meddelelse, hvori der udpeges specifikke indsatsområder, idet den er et positivt skridt hen imod en integreret EU-politik om arktiske anliggender og hen imod udviklingen af en mere sammenhængende ramme for EU's indsats med fokus på den europæiske del af Arktis; understreger behovet for bedre sammenhæng mellem EU's interne og eksterne politikker med hensyn til arktiske anliggender; opfordrer Kommissionen til at træffe konkrete foranstaltninger til at gennemføre og følge op på sin meddelelse; gentager sin opfordring til en omfattende strategi og en konkretiseret handlingsplan for EU's engagement i Arktis, hvor udgangspunktet bør være beskyttelse af det sårbare økosystem i Arktis;

2.  glæder sig over de tre prioriterede områder i meddelelsen, nemlig klimaændringer, bæredygtig udvikling og internationalt samarbejde;

3.  understreger betydningen af UNCLOS som det multilaterale lovgrundlag for alle havaktiviteter, herunder i Arktis, for afgrænsningen af den arktiske kontinentalsokkel og for løsningen af suverænitetsspørgsmål inden for det arktiske område med hensyn til territorialfarvande; bemærker, at der kun findes meget få uløste spørgsmål om jurisdiktion i Arktis; mener, at overholdelse af folkeretten i Arktis er af afgørende betydning; påpeger, at farvandene omkring Nordpolen mestendels er internationale farvande; er fortaler for en stærk rolle for EU med hensyn til at fremme effektive multilaterale ordninger og en regelbaseret verdensorden gennem en styrket og konsekvent gennemførelse af relevante internationale, regionale og bilaterale aftaler og rammer; understreger, at EU bør spille en positiv rolle med hensyn til at fremme og understøtte aftaler, der styrker forvaltningen af biodiversiteten og miljøet i områder, der ligger uden for national jurisdiktion i Det Nordlige Ishav; bemærker, at dette ikke vedrører søfart og traditionelle indtjeningskilder; opfordrer indtrængende EU til at arbejde tæt sammen med medlemsstaterne om støtte bevarelsen og beskyttelsen af miljøet i regionen; understreger den vigtige rolle, som Arktisk Råd spiller med hensyn til at opretholde det konstruktive samarbejde og sikre afspænding, fred og stabilitet i Arktis;

4.  glæder sig over, at EU har ratificeret Parisaftalen, og at den trådte i kraft den 4. november 2016; opfordrer alle parter til at gennemføre den hurtigt og effektivt; opfordrer medlemsstaterne til at ratificere Parisaftalen for at arbejde videre på at nå de ambitiøse mål for reduktion af drivhusgasemissioner og gennemføre foranstaltningerne vedrørende både emissionshandelssektoren og byrdefordelingssektoren under hensyntagen til målet om at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C i 2100;

5.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indtage en mere fremtrædende rolle i den effektive gennemførelse af internationale konventioner såsom Parisaftalen, Minamatakonventionen, konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande, Göteborgprotokollen, Stockholmkonventionen, den internationale kode for skibsfart i polarområderne (polarkoden) og konventionen om den biologiske mangfoldighed; anmoder Kommissionen om at være særlig opmærksom på det igangværende internationale arbejde i Komitéen for Vurdering af Persistente Organiske Miljøgifte med henblik på yderligere at begrænse anvendelsen af persistente organiske miljøgifte og udledningen af sod; anmoder EU's partnerlande om at gøre det samme;

6.  støtter udviklingen af et netværk af arktiske bevaringsområder og beskyttelsen af det internationale havområde omkring Nordpolen uden for kyststaternes økonomiske zoner;

7.  opfordrer til, at enhver udvikling af kommercielt fiskeri i den arktiske region kommer til at ske på en måde, der er fuldt forenelig med områdets følsomme og særlige karakter; insisterer på, at før der gives grønt lys for nyt kommercielt fiskeri i den arktiske region, bør der foretages pålidelige og videnskabeligt forsigtige vurderinger af bestandene for at fastlægge et fiskeriniveau, der vil bevare bestandene over niveauer, der kan give et maksimalt bæredygtigt udbytte, og som ikke fører til nedfiskning af andre arter eller til alvorlig skade på havmiljøet; understreger, at enhver form for fiskeri på det åbne hav skal reguleres af en regional fiskeriforvaltningsorganisation, der er lydhør over for videnskabelig rådgivning og har et robust kontrol -og overvågningsprogram til at sikre overholdelse af forvaltningsforanstaltninger; påpeger, at fiskeri inden for eksklusive økonomiske zoner skal efterleve de samme normer; opfordrer til et moratorium på industrielt fiskeri, herunder fiskeri med bundgarnstrawl i de farvande i Arktis, hvor der ikke hidtil er blevet fisket;

8.  glæder sig over de igangværende forhandlinger om en international aftale mellem de arktiske kyststater og internationale parter med henblik på at forebygge ureguleret fiskeri i de internationale farvande i Arktis og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undertegne denne erklæring og slå til lyd for, at den bliver bindene for signatarerne;

9.  opfordrer Kommissionen til at støtte og tilskynde de arktiske lande til at gøre en større indsats for at tilvejebringe flere oplysninger og analyser om bestandene i regionen;

10.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere deres indsats inden for EU's retlige ramme ved at blive enige om ambitiøse reduktionsmål i forhandlingerne om direktivet om nationale emissionslofter, ved at reducere lokale forureningsniveauer gennem ren luft-pakken for at mindske forurening over store afstande, navnlig udledning af sod, og ved at forhandle ambitiøse mål for reduktion af drivhusgasemissioner og foranstaltninger vedrørende både emissionshandelssektoren og byrdefordelingssektoren under hensyntagen til målet om at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C inden 2100;

11.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at den havaftale om beskyttelsen af biodiversitet i områder uden for national jurisdiktion (BBNJ), som der for øjeblikket forhandles om i FN, bliver stærk og effektiv og sikrer en fast fremgangsmåde, hvad angår afgrænsningen, udpegelsen, forvaltningen og styrkelsen af beskyttede havområder, herunder havreservater, hvor fiskeri ikke er tilladt

12.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bekræfte deres rolle i den effektive gennemførelse af konventionen om den biologiske mangfoldighed og relaterede internationale aftaler; mener, at det er vigtigt at gennemføre den strategiske plan, som der er opnået enighed om i artikel 10 i Nagoyaprotokollen om udpegelse og prioritering af skadelige ikkehjemmehørende arter, som truer økosystemerne og deres udbredelsesruter med henblik på at kontrollere og udrydde de mest skadelige invasive arter og sikre en målrettet indsats mod deres udbredelsesruter for at udelukke overførsel og invasion af skadelige ikkehjemmehørende arter, herunder i arktiske områder;

13.  opfordrer medlemsstaterne til at forbyde tilskud til brug af fossile brændstoffer, som sænker omkostningerne til energiproduktion ved brug af disse brændstoffer for at fjerne incitamenter for udnyttelse og anvendelse af fossile brændstoffer; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til i internationale fora at arbejde hen imod et totalt forbud mod udvinding af olie og gas i Arktis i fremtiden for at nå målet om en lavemissionsøkonomi;

14.  opfordrer EU til at fremme strenge reguleringsmæssige sikkerhedsstandarder på området for miljøbeskyttelse og miljøsikkerhed i forbindelse med olieefterforskning, -prospektering og -fremstilling på internationalt plan; anmoder om et forbud mod olieboring i EU's og EØS' isdækkede, arktiske farvande og om fremme gennem EU af sammenlignelige sikkerhedsstandarder i Arktisk Råd og for arktiske kyststater;

15.  understreger, hvor vigtigt det er for EU at fremme en hurtig ratificering af Minamatakonventionen for at forebygge og mindske udledningen af kviksølv;

16.  bifalder Kommissionens hensigt om at kanalisere midler fra de europæiske struktur- og investeringsfonde over i foranstaltninger med henblik på integration af klimaindsatsen i Arktis, under hensyntagen til de lokale forhold og særlige kendetegn i de arktiske regioner;

17.  understreger, at den stigende udnyttelse af naturressourcerne i Arktis bør gennemføres på en måde, som respekterer og gavner lokalbefolkningerne, og tager fuldt miljømæssigt ansvar for det skrøbelige arktiske miljø; mener, at dette strategiske valg er væsentligt for at sikre legitimitet og lokal støtte til EU's arktiske engagement;

18.  opfordrer Kommissionen og de medlemsstater, der er medlemmer af eller observatører i Arktisk Råd, til at støtte Arktisk Råds igangværende arbejde med miljøkonsekvensvurderinger for at bevare det sårbare økosystem i Arktis i overensstemmelse med den linje, der er lagt i Espookonventionen; understreger, at miljøkonsekvensvurderingerne er afgørende for at sikre en bæredygtig udvikling af økonomiske aktiviteter og beskyttelse af de særligt sårbare økosystemer og samfund i Arktis; henleder opmærksomheden på følgende ikkeudtømmende liste over kriterier, som blev fremlagt af Inuit Circumpolar Council (ICC), for evalueringsprojekter, der foregår i Ariktis:

  der skal tages hensyn til alle potentielle miljømæssige, socioøkonomiske og kulturelle virkninger både under og efter projektet, herunder de kumulative virkninger af nuværende og fremtidige projekter

  forsigtighedsprincippet og princippet om, at forureneren betaler, skal finde anvendelse i alle faser af projektplanlægning, vurdering, gennemførelse og indvinding

  indvinding og genopretning af levesteder og berørte områder skal være omhyggeligt planlagt og finansieres fuldt ud på forhånd

  projektforslag for beredskab ved olieudslip skal omfatte en dokumenteret påvisning af industriens evne til at fjerne olieudslip under forhold med frossen is, brudt is og genfrysning af is

  en international ansvars- og erstatningsordning for forurening af land-, vand- og havområder som følge af offshore olieefterforskning og -udvinding skal oprettes;

19.  understreger vigtigheden af at finde mekanismer til indarbejdelse af virksomhedernes sociale ansvar i virksomhedsaktiviteter, der udføres i den arktiske region, især gennem samarbejde med repræsentanter for erhvervslivet såsom det arktiske økonomiske råd; anbefaler at udforske potentialet for frivillige mekanismer for at tilskynde til høje industristandarder for sociale og miljømæssige resultater, bl.a. ved at fremhæve bedste praksis i et arktisk indeks over virksomheders ansvar f.eks. på basis af Arctic Business Investment Protocol og FN-initiativet Global Compact;

20.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte alle bestræbelser i IMO på at nå frem til en global aftale om at mindske udledningerne fra skibsfart;

21.  erkender betydningen af fortsat og tilstrækkelig finansiering for de nordlige tyndtbefolkede områder med hensyn til at håndtere permanente ulemper såsom lavt befolkningstal, barske klimaforhold og lange distancer;

22.  tilskynder til et tæt samarbejde mellem EU-institutionerne og relevante medlemsstater om arktiske anliggender; opfordrer de medlemsstater, som er medlemmer af Arktisk Råd, til at holde de andre medlemsstater og HR underrettet om alle spørgsmål af fælles interesse i Arktisk Råd i overensstemmelse med artikel 34, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU);

23.  understreger, at det er nødvendigt, at EU samarbejder med alle arktiske partnere i politiske dialoger, og opfordrer til bedre samarbejde mellem EU, Arktisk Råd, den nordlige dimension, Det Euro-arktiske Barentsråd og andre organer, der er involveret i samarbejdet i Arktis; understreger den vigtige rolle, der varetages af observatørstaterne i Arktisk Råd, som har stor erfaring med og et langsigtet engagement i videnskabeligt og politisk samarbejde i Arktis; glæder sig i denne henseende over den løbende dialog mellem observatørstaterne og Arktisk Råds formandskab;

24.  bakker kraftigt op om at give EU observatørstatus i Arktisk Råd; er overbevist om, at en fuld gennemførelse af EU's formelle observatørstatus vil bidrage positivt til og styrke Arktisk Råds politiske og institutionelle rolle med hensyn til behandlingen af arktiske anliggender;

25.  glæder sig over den styrkede koordinering mellem Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten om arktiske spørgsmål; foreslår at oprette en enhed for det nordlige område i EU-Udenrigstjenesten og styrke samarbejdet på tværs af tjenestegrenene i EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen med henblik på at sikre en sammenhængende, koordineret og integreret politisk tilgang inden for de relevante centrale politikområder;

26.  bemærker EU's kapacitet til at bidrage til at løse potentielle sikkerhedsudfordringer; opfordrer EU til i fællesskab med medlemsstaterne og i samarbejde med de arktiske lande at bidrage til at opbygge civile sikkerhedsmekanismer og til at forbedre kapaciteten til at håndtere både naturskabte og menneskeskabte kriser og katastrofer og opbygge eftersøgnings- og redningsinfrastruktur;

27.  henleder opmærksomheden på, at energisikkerhed er tæt forbundet med klimaændringer; mener, at energisikkerheden skal forbedres ved at reducere EU's afhængighed af fossile brændstoffer; understreger det faktum, at forandringen af Arktis udgør et betragteligt element i klimaændringens indvirkning på EU's sikkerhed; understreger nødvendigheden af at tackle denne risikomultiplikator ved hjælp af en styrket EU-strategi for Arktis og en forbedret politik for EU-produceret vedvarende energi og energieffektivitet, som i betydelig grad mindsker Unionens afhængighed af eksterne kilder og dermed forbedrer dens sikkerhedsposition;

28.  opfordrer til, at der udarbejdes beredskabsplaner til brug i situationer med olieskadede vilde dyr og planter i overensstemmelse med veldefineret god praksis i alle arktiske stater, herunder en effektiv vurdering af sårbare udsatte arter, og realistiske forebyggelses- og beredskabsstrategier for at sikre beskyttelse af dem;

29.  fremhæver det igangværende konstruktive og pragmatiske grænseoverskridende samarbejde inden for den nordlige dimension og dens partnerskaber og Barentssamarbejdet;

30.  understreger betydningen af et fortsat inddragelse af og dialog med Rusland i det arktiske regionale samarbejde, navnlig grænseoverskridende samarbejde mellem EU og Rusland, uanset stigningen i udstationering af russiske militærstyrker i regionen, opførelsen og genåbningen af russiske militærbaser og oprettelsen af et russisk militærdistrikt i Arktis; understreger behovet for yderligere at forsvare EU's strategiske interesser over for Rusland ved hjælp af selektivt engagement og behovet for at søge fremskridt inden for områder af fælles interesse, hvor der er grundlag for globale løsninger på fælles udfordringer og trusler; opfordrer indtrængende til, at dette spørgsmål inkluderes i EU's strategi for Arktis; understreger, at den arktiske region er en integreret del af miljømæssige, økonomiske og politiske sfærer inden for internationale forbindelser;

31.  er af den opfattelse, at politikken for den nordlige dimension er en vellykket model for stabilitet, fælles ejerskab og engagement i det arktiske samarbejde; understreger betydningen af den nordlige dimensions sektorspecifikke partnerskaber, navnlig med hensyn til miljø, infrastruktur og logistik;

32.  bemærker, at der er blevet dannet arktiske migrationsruter til EU; understreger, at migrationsruter og øget transport bør tages i betragtning ved udformningen af en EU-strategi for Arktis;

33.  gentager sin opfordring til EU og medlemsstaterne om aktivt at holde principperne om fri sejlads og uskadelig passage i hævd;

34.  glæder sig over planerne om at oprette et europæisk arktisk interessentforum; fremhæver behovet for at øge synergien mellem eksisterende finansieringsinstrumenter for at undgå eventuel overlapning og maksimere samspillet mellem interne og eksterne EU-programmer; bemærker, at Finland har tilbudt at være vært for det første forum i 2017;

35.  understreger vigtigheden af at tage hensyn til traditionel og lokal viden i forbindelse med beslutningstagning i Arktis;

36.  bekræfter EU's støtte til FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder; minder især om artikel 19 heri, hvori det bekræftes, at stater skal rådføre sig og samarbejde i god tro med de berørte oprindelige folk gennem deres egne repræsentative institutioner for at opnå deres frie, forudgående og informerede samtykke, før der vedtages og gennemføres lovgivningsmæssige eller administrative foranstaltninger, som kan påvirke dem; opfordrer til bedre og tidligere inddragelse af oprindelige folk i forbindelse med udarbejdelsen af en borgerorienteret arktisk politik og i Arktisk Råds arbejde; understreger, at deres inddragelse i beslutningstagningen fremmer en bæredygtig forvaltning af naturressourcerne i Arktis; understreger, at det er nødvendigt at beskytte og fremme deres rettigheder, kulturer og sprog; understreger behovet for at udvikle vedvarende energiressourcer i Arktis på en bæredygtig måde, der også udviser respekt for det skrøbelige miljø, og med fuld inddragelse af oprindelige folk;

37.  lægger særlig vægt på bæredygtigt udviklingsmål nr. 4.5, der omfatter sikring af lige adgang til alle niveauer af uddannelse og erhvervsuddannelse for oprindelige folk, også på deres eget sprog;

38.  understreger, at tilgængelig, forbundet, sikker og bæredygtig turisme i landområder og tyndt befolkede områder i den europæiske del af Arktis kan bidrage til en forøgelse af erhvervsaktiviteter, som på sigt kan øge antallet af job i de små og mellemstore virksomheder og fremme en generel positive udvikling i regionen; understreger derfor, at turisme i området bør fremmes på grund af den dermed forbundne sociale og miljømæssige indvirkning for infrastruktur og forskning og uddannelse;

39.  fremhæver den rolle, oprindelige folk og lokalsamfund spiller med hensyn til at sikre, at den arktiske region fortsat er levedygtig og bæredygtig; opfordrer Kommissionen til at fokusere på at give disse samfund adgang til alle relevante oplysninger om kravene vedrørende EU's indre marked, bedste praksis og finansieringsinstrumenter; understreger betydningen af flydende transport-, kommunikations- og elnet og af rumteknologier til geopositionering og telekommunikation for skabelse af økonomisk aktivitet i området; minder Kommissionen om dens forpligtelser i forordning (EU) 2015/1775 med hensyn til at rapportere og informere offentligheden og de kompetente myndigheder om bestemmelserne i forordningen; understreger behovet for at indarbejde lokal viden og knowhow og sikre, at de oprindelige folk og lokalsamfundene i højere grad inddrages i, accepterer og deltager i beslutningsprocesser; understreger behovet for at sikre den nødvendige støtte og finansiering; foreslår i den forbindelse, at oprindelige folk fra Arktis repræsenteres i Bruxelles for at gøre deres deltagelse mere synlig; mener, at EU bør støtte udbredelse af innovative teknologier i Arktis med henblik på udvikling af vedvarende energikilder i Arktis;

40.  understreger, at bevarelsen af bæredygtige højt udviklede lokalsamfund, som nyder godt af den nyeste informationsteknologi, i Arktis med en høj livskvalitet er af den allerstørste betydning, og at EU kan spille en afgørende rolle i denne forbindelse; minder om de arktiske befolkningers ret til at bestemme over deres egne livsgrundlag og anerkender deres ønske om en bæredygtig udvikling af regionen; anmoder EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen om at intensivere dialogen med disse befolkningsgrupper og undersøge muligheden for at yde finansiering til deres sammenslutninger og sikre, at deres stemmer bliver hørt og taget i betragtning i EU-debatter om Arktis; glæder sig over det arbejde, der udføres af FN's særlige ordfører om situationen med hensyn til menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder for oprindelige folk og af FN's ekspertmekanisme vedrørende oprindelige folks rettigheder;

41.  understreger, at de arktiske farvande er sårbare over for offshore boring efter fossile brændstoffer, hvis anvendelse bidrager til og fremskynder de klimaændringer, der truer regionen; mener, at EU skal samarbejde med internationale partnere om at sætte en stopper for offshore boring i de arktiske farvande;

42.  understreger, at der bør sikres et videnskabeligt grundlag for beslutningstagning i Arktis, hvad angår miljøbeskyttelse og kampen mod klimaændringer;

43.  fremhæver den vitale rolle, som de europæiske struktur- og investeringsfonde spiller for udviklingen af den europæiske del af Arktis og for skabelsen af bæredygtig vækst og kvalitetsjobs, der er målrettet mod fremtidsorienterede sektorer; understreger desuden behovet for en ansvarlig og respektfuld udvikling af de arktiske naturressourcer; henleder opmærksomheden på de permanente ulemper, der skal opvejes (artikel 174 i TEUF); fremhæver den langsigtede betydning af strategien inden for forskellige områder såsom den digitale dagsorden, klimaændringer, blå vækst osv.;

44.  understreger betydningen af god adgang for Arktis til TEN-T-nettet, dets planlagte udvidelse af hovednetkorridoren mellem Nordsøen og Østersøen og Skandinavien-Middelhavskorridoren samt adgangsruter på andet niveau som den centrale transportstruktur, der kan åbne mulighed for bæredygtig mobilitet for mennesker og gods; minder om potentialet for EU-støtte, bl.a. gennem Connecting Europe-faciliteten og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, til finansiering af infrastrukturprojekter i den europæiske del af Arktis; bemærker Den Europæiske Investeringsbanks fremtrædende rolle i denne henseende; foreslår, at Kommissionen udforsker potentialet for et bredere internationalt økonomisk samarbejde om udviklingen af infrastruktur og konnektivitet, herunder IKT-systemer;

45.  glæder sig over Kommissionens tilsagn om som minimum at bevare finansieringsniveauet for arktisk forskning i Horisont 2020 og navnlig dens intention om at støtte udbredelsen af innovative teknologier; opfordrer Kommissionen til at øge EU's støtte til arktisk forskning i den flerårige finansielle ramme for perioden efter 2020; opfordrer Kommissionen til at fortsætte og styrke anvendelsen af Horisont 2020 og andre finansieringsprogrammer til forskning i Arktis;

46.  bemærker, at de arktiske marine økosystemer er afgørende for at opretholde biodiversiteten på globalt plan; bemærker, at nedbringelsen af mængden af arktisk havis og andre miljømæssige forandringer i Arktis kombineret med vores begrænsede videnskabelige kendskab til havets ressourcer i dette område gør det nødvendigt at anlægge en forsigtig tilgang for at fastlægge hensigtsmæssige internationale foranstaltninger, der sikrer bæredygtig udnyttelse af ressourcerne i det åbne hav i Arktis og bevarelse af dem på lang sigt;

47.  tilskynder til fremme og lettelse af internationalt videnskabeligt og forskningsmæssigt samarbejde mellem alle interessenter, der er aktive inden for arktisk forskning, og med hensyn til at etablere forskningsinfrastrukturer, eftersom bedre viden om Arktis er afgørende for at kunne imødegå alle udfordringer på en hensigtsmæssig måde; støtter et samarbejde mellem førende arktiske forskningsinstitutioner med henblik på at udvikle et integreret europæisk polarforskningsprogram under initiativet EU-PolarNet, som inddrager traditionel og lokal viden; bemærker, at Kommissionen har indbudt til en international forskningskonference om Arktis, som skal afholdes i Europa i 2018; understreger betydningen af det vellykkede samarbejde med Canada og USA gennem den transatlantiske havforskningsalliance;

48.  gentager sin anmodning til Kommissionen om at etablere et EU-center for information om Arktis med tilstrækkelige midler til at sikre effektiv adgang til information og viden om Arktis og for at generere turisme; påpeger, at et sådant EU-center for information om Arktis kan knyttes sammen med de allerede eksisterende arktiske centre eller med en anden arktisk institution med henblik på at nedbringe omkostningerne betydeligt;

49.  opfordrer til en mere systematisk og langsigtet indsamling af data fra arktiske forskningsprojekter; beklager, at resultaterne fra de enkelte projekter ofte forsvinder, når de overgår fra én finansieringsperiode til en anden; opfordrer Kommissionen til at sigte mod kontinuitet, når den planlægger rammen for perioden efter 2020 for arktisk forskning;

50.  glæder sig over Kommissionens støtte til etableringen af beskyttede havområder i Arktis; minder Kommissionen og medlemsstaterne om målsætningen om at beskytte mindst 10 % af kyst- og havområderne som en del af målene for bæredygtig udvikling; bemærker dog, at ethvert nyt forslag om disse problemstillinger bør hænge sammen med resultatet af de arktiske staters drøftelser i Arktisk Råd; understreger, at beskyttede havområder er kritisk vigtige for bevarelsen af de arktiske økosystemer; minder om nødvendigheden af fuldt ud at inddrage lokalsamfundene i planlægningen, virkeliggørelsen og forvaltningen af disse beskyttede områder;

51.  påpeger betydningen af rumteknologier og rumrelaterede aktiviteter, som er afgørende for sikker skibsfart samt for miljøovervågning og overvågning af klimaændringer i Arktis; opfordrer Kommissionen til i lyset af de ændringer i den arktiske region, som den erkender i sin meddelelse om en rumstrategi for Europa (COM2016(705)), at undersøge muligheden for en bedre udnyttelse af EU's fremtidige og nuværende satellitprogrammer i regionen i samarbejde med medlemmerne af Arktisk Råd og til at tage hensyn til brugernes behov inden for rammerne af GOVSATCOM-initiativet; opfordrer alle interessenter til i denne henseende at udnytte potentialet i satellitnavigationsprogrammet Galileo og jordobservationsprogrammet Copernicus fuldt ud;

52.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme og støtte oprettelsen af et beskyttet havområde i Det Nordlige Ishav i henhold til Osparkommissionens mandat (konventionen om beskyttelse af havmiljøet i det nordøstlige Atlanterhav), der forbyder enhver form for udvinding, herunder fiskeri i de internationale farvande omkring Nordpolen, der er omfattet af Ospar;

53.  opfordrer Kommissionen til at støtte initiativer om forbud mod anvendelsen af bundtrawl i økologisk eller biologisk signifikante havområder (EBSA) i Det Nordlige Ishav;

54.  kræver, at bevarelsesmålene i den nye fælles fiskeripolitik og de kvantitative mål om at genoprette og opretholde fiskebestandene over niveauer, der kan give maksimalt bæredygtigt udbytte, kommer til at udgøre grundlaget for kommercielt fiskeri i regionen;

55.  opfordrer EU til at gå foran, hvad angår beskyttelse mod ureguleret fiskeri i Arktis; mener absolut, at EU har ret til dette, da medlemsstaterne er involveret i alle forvaltningsniveauer i den arktiske region;

56.  understreger, at EU's fiskeriflåder ikke må true biodiversiteten i regionen; glæder sig over kortlægningen af økologisk eller biologisk signifikante havområder i den arktiske region i medfør af konventionen om den biologiske mangfoldighed som en vigtig proces med hensyn til at sikre effektiv bevaring af biodiversiteten i Arktis og påpeger vigtigheden af at indføre en økosystembaseret tilgang til forvaltning af Arktis' kyst-, hav- og landmiljø, som det fremhæves af Arktisk Råds ekspertgruppe for økosystembaseret forvaltning; opfordrer staterne til at leve op til deres forpligtelser i henhold til konventionen om den biologiske mangfoldighed og FN's havretskonvention ved at etablere et netværk af beskyttede havområder og havreservater i Det Nordlige Ishav;

57.  opfordrer Kommissionen til at undersøge og stille forslag om at styrke telekommunikationsinfrastrukturen i Arktis, herunder satellitter, med det mål at fremme videnskabelig forskning og klimaovervågning samt lokal udvikling, navigation og sikkerhed til søs;

58.  gentager sin opfordring fra 2014 til Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for aktivt at fremskynde forbuddet mod anvendelse og transport af svær fuelolie til skibsbrændstof i fartøjer, der sejler i Det Nordlige Ishav, gennem den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe (MARPOL-konventionen) og/eller gennem havnestatskontrol som reguleret i farvandene omkring Antarktis; opfordrer Kommissionen til at medtage de miljø- og klimamæssige risici forbundet med anvendelsen af svær fuelolie i sin undersøgelse om de risici, som stigningen i skibsfarten gennem Nordøstpassagen vil medføre; opfordrer Kommissionen til, i fraværet af passende internationale foranstaltninger, at fremsætte forslag om regler for fartøjer, der anløber EU-havne, efter eller forud for rejser gennem arktiske farvande med henblik på at forbyde anvendelse og transport af svær fuelolie;

59.  ser frem til, at IMO's kode for skibsfart i polarområderne træder i kraft i 2017 og 2018, hvilket vil øge sikkerheden ved sejlads i Arktis; understreger vigtigheden af at udvikle et enkelt system til evakuering og redning af offshore personale, som kan anvendes på arktiske platforme og fartøjer;

60.  minder om, at Island og Norge i henhold til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) har forpligtet sig til at bevare miljøets kvalitet samt til at sikre en bæredygtig udnyttelse af naturressourcer i overensstemmelse med den relevante EU-lovgivning;

61.  fremhæver Kinas tiltagende interesse for den arktiske region, især for adgangen til skibsruter og disponibiliteten af energiressourcer; noterer sig indgåelsen af en frihandelsaftale mellem Island og Kina og opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge de konsekvenser, den måtte have ikke bare for en bæredygtig økonomisk udvikling af den islandske del af den arktiske region, men også for EU's økonomi og indre marked;

62.  minder om, at EU i henhold til fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Grønland fra 2007 yder økonomisk støtte til Grønland med henblik på at sikre ansvarligt fiskeri og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Grønlands eksklusive økonomiske zone;

63.  opfordrer til, at medlemsstaterne hurtigt ratificerer og tiltræder protokollen fra 2010 til den internationale konvention om ansvar og erstatning for skader opstået i forbindelse med søtransport af farlige og skadelige stoffer (HNS-konventionen);

64.  mener, at parlamentarisk dialog og tæt interparlamentarisk samarbejde om arktiske anliggender, navnlig med de nationale parlamenter i de relevante EU-medlemsstater, er afgørende for gennemførelsen af politikkerne om Arktis;

65.  opfordrer HR og Kommissionen til nøje at overvåge den klimamæssige, miljøbeskyttelsesmæssige, maritime, socioøkonomiske og sikkerhedsmæssige udvikling i Arktis og regelmæssigt aflægge rapport til Parlamentet og Rådet, herunder om gennemførelsen af EU's politik for Arktis;

66.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt de arktiske landes regeringer og parlamenter.

(1)

UNGA 61/295/2007.

(2)

FN's Generalforsamlings resolution A/RES/70/1.

(3)

http://www.inuitcircumpolar.com/uploads/3/0/5/4/30542564/declaration_on_resource_development_a3_final.pdf .

(4)

JOIN (2016)0021.

(5)

JOIN (2012)0019.

(6)

Vedtagne tekster, P7_TA (2013)0513.

(7)

Vedtagne tekster, P7_TA (2013)0380.

(8)

Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0458.

(9)

Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0334.

(10)

Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0236.

(11)

Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0024.

(12)

Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0474.

(13)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0034.

(14)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0224.

(15)

der henviser til, at det anslås, at der er lagret halvanden milliard tons CO2 i Arktis;


BEGRUNDELSE

Geopolitik, internationalt samarbejde, sikkerhedsudfordringer og forvaltningsmæssige spørgsmål i Arktis

Den arktiske regions geopolitiske betydning er voksende. Virkningerne af klimaændringerne og den voksende konkurrence om adgang til Arktis, naturressourcer og stigende økonomiske aktiviteter har medført både muligheder, men også risici for området, herunder sikkerhedsudfordringer. Omdannelsen af Arktis vil potentielt åbne nye sejlruter, og nye fangstområder og områder for naturressourcer vil blive tilgængelige, hvilket vil øge den menneskelige aktivitet i området.

Arktis har længe været et område med konstruktivt internationalt samarbejde, og det er forblevet en regional samarbejdsordning med få spændinger i verden. Det er af største betydning, at Arktis vedbliver med at være et område med få spændinger. Der findes en omfattende international retlig ramme, der gælder for Arktis, og UNCLOS, som udgør en supplerende multilateral retlig ramme for afgørelse af suverænitetsspørgsmål inden for Arktis, er meget vigtig.

EU har længe været engageret i Arktis på grundlag af historie, geografi, økonomi og forskning. Tre EU-medlemsstater (Danmark, Finland og Sverige) er fuldgyldige medlemmer af Arktisk Råd, der består af otte medlemmer, og syv andre (Frankrig, Tyskland, Italien, Nederlandene, Polen, Spanien og Det Forenede Kongerige) er observatører.

EU venter på at opnå observatørstatus i Arktisk Råd. Da EU er verdens førende bidragyder i Arktis, vil det kun være fornuftigt, hvis EU kunne opgradere sin status i Arktisk Råd og blive observatør.

EU har gradvist opbygget og styrket sin politik om Arktis. Kommissionens fælles meddelelse er et positivt skridt i retning af en mere integreret EU-politik om arktiske anliggender. EU's globale strategi for EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik fra juni 2016 med titlen "Fælles vision, fælles handling: et stærkere Europa" omhandler også de sikkerhedsmæssige aspekter i Arktis i modsætning til Kommissionens fælles meddelelse. Man må huske på, at den geopolitiske udvikling i Arktis også påvirker sikkerhedssituationen i det nordlige Europa og på verdensplan. Der er behov for at undgå en militarisering af Arktis. Betænkningen fastslår behovet for en mere sammenhængende intern og ekstern EU-politik, en arktisk strategi og en konkret handlingsplan for EU's engagement i Arktis, som tager hensyn til alle aspekter. Dette er ligeledes et resultat af, at alle EU's arktiske medlemsstater og også visse andre stater har deres egne nationale arktiske strategier.

EU har kapacitet til at bidrage på flere måder til løsning af potentielle sikkerhedsudfordringer og forebyggelse af konflikter, og EU bør i partnerskab med medlemsstaterne bidrage til at opbygge civile sikkerhedsmekanismer og forbedre kapaciteten til at håndtere kriser og katastrofer og opbygge eftersøgnings- og redningsinfrastruktur.

Betænkningen opfordrer til en bæredygtig politik om Arktis og henleder opmærksomheden på, at EU finder det afgørende, at folkeretten overholdes i Arktis, og slår til lyd for, at EU skal have en stærk rolle med hensyn til at fremme effektive multilaterale ordninger og en regelbaseret verdensorden. Den foreslår også at styrke den multilateral arktiske forvaltning gennem styrkelse og konsekvent gennemførelse af relevante internationale, regionale og bilaterale aftaler, rammer og arrangementer.

En bæredygtig politik om Arktis, lokalsamfund, miljømæssige udfordringer og behovet for en klimaindsats

Arktis er et område, der er særlig uberørt og følsomt. Det endelige mål for det globale samfund er at bevare og styrke det arktiske økosystems kapacitet. Denne kapacitet er under pres fra flere kilder. Arktis er en region, hvor lokalsamfundene søger at opnå bæredygtig økonomisk vækst, hvor kyststaterne udvinder naturressourcer i området, hvor globale virksomheder er interesserede i hurtigere logistiske ruter, og hvor forskere foretager videnskabelige undersøgelser af det arktiske områdes miljø, der er under forandring. Alle disse interesser er tæt forbundne med det højeste mål om, at alle politikker om Arktis bør være miljømæssigt, socialt og kulturelt bæredygtige og sigte mod en begrænsning af klimaændringerne ved at mindske menneskets CO2-fodaftryk. EU har forpligtet sig til at opfylde målene for bæredygtig udvikling senest i 2030. Bæredygtig udvikling er den eneste mulige måde at opnå udvikling i Arktis, og derfor bør EU's politik om Arktis bedre afspejle kravene i de enkelte mål for bæredygtig udvikling i en arktisk sammenhæng med særligt fokus på bevarelse af økosystemer. Målene for bæredygtig udvikling udgør en nyttig ramme, der på en holistisk måde kan undersøge økosystemets kapacitet, som er under pres fra stadig flere negative miljøvirkninger, der fremskyndes af klimaændringerne.

Det menneskeskabte bidrag til klimaændringerne er ubestrideligt. Miljømæssige ændringer i Arktis finder sted i et hurtigere tempo end noget andet sted i verden. Den øgede koncentration af kuldioxid i atmosfæren i de seneste 50 år har forårsaget en stigning i overfladetemperaturen i Arktis på 2° grader mere end andre steder. Den arktiske havis er reduceret med 13,4 % pr. årti siden 1981, og snedækket reduceres fortsat hvert år.

Varmere temperaturer og smeltende havis påvirker økosystemerne på verdensplan i form af stigende vandstand i havene, skiftende sammensætning af havet masse og forekomsten af uforudsigelige vejrforhold. Uden en effektiv indsats kan klimaændringernes tempo fremskyndes endnu mere i fremtiden som følge af optøningen af permafrosten i Arktis. Områder med reduceret permafrost medfører en risiko for utilsigtet udslip af enorme mængder kuldioxid og metan i atmosfæren.

Nøglen til en effektiv klimaindsats er ikke kun et anliggende for de arktiske lande, men for alle de lande, der befinder sig på mellembreddegraderne. Forurening, der findes i det arktiske klima, stammer hovedsagelig fra asiatiske, nordamerikanske og europæiske emissionskilder, og de emissionsbegrænsende foranstaltninger i EU spiller derfor en stor rolle i bekæmpelsen af klimaændringerne i Arktis.

Betænkningen opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indtage en mere fremtrædende rolle i den effektive gennemførelse af internationale konventioner såsom Parisaftalen, Minamatakonventionen, konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande, Göteborgprotokollen, Stockholmkonventionen, Århuskonventionen og konventionen om den biologiske mangfoldighed. Kommissionen bør også anvende sin rolle som katalysator i de igangværende forhandlinger i Den Internationale Søfartsorganisation med henblik på at forbyde anvendelsen af svær fuelolie og fragt som skibsbrændstof i fartøjer, der sejler i Det Arktiske Hav, gennem MARPOL fra IMO.

Det er nødvendigt med en hurtig indsats. Omkostningerne ved manglende handling stiger med tiden. Med henblik på at nå målet i Parisaftalen er der behov for øjeblikkelige og markante emissionsreduktioner. Den negative miljømæssige indvirkning på Arktis akkumuleres og er ofte irreversibel. Økosystemet, herunder dets flora og fauna, i Arktis er særligt sårbart over for forstyrrelser.

Bæredygtig udvikling i Arktis består af kombinationen af levedygtige lokalsamfund og et sundt økosystem. Kommissionens forslag om at etablere et interessentforum, hvor de lokale aktører er i fokus, er et meget velkomment initiativ, og når det først har påbegyndt sit arbejde, bør det udvikle sig i retning af en mere permanent struktur. Forummet har potentiale til at skabe øget opmærksomhed om de muligheder, EU kan tilbyde i området, f.eks. til små og mellemstore virksomheder, med hensyn til at forbedre transport-, kommunikations- og elnet og forny innovative cleantech-løsninger til kolde temperaturforhold.

En yderligere måde, hvorpå man kan fastsætte strengere foranstaltninger til beskyttelse af det sårbare miljø og oprindelige folks grundlæggende rettigheder, er gennem en specifik arktisk miljøkonsekvensvurdering, der skal foretages inden gennemførelsen af projekter i Arktis.


UDTALELSE fra Udvalget om International Handel (7.12.2016)

for Udenrigsudvalget og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

om en integreret EU-politik om Arktis

(2016/2228(INI))

Ordfører for udtalelse: David Martin

FORSLAG

Udvalget om International Handel opfordrer Udenrigsudvalget og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  bemærker, at tre EU-medlemsstater (Danmark, Finland og Sverige) og et oversøisk land og territorium (Grønland) er medlemmer af Arktisk Råd, der består af otte medlemmer, og syv andre (Frankrig, Det Forenede Kongerige, Italien, Nederlandene, Polen, Spanien og Tyskland) er observatører, og at EU søger at opgradere sin status i Arktisk Råd;

2.  tager til efterretning, at Arktis længe har været et område med konstruktivt internationalt samarbejde, og at det bør forblive et område med få spændinger; er klar over, at interessen for Arktis er stigende på grund af ressourceknaphed og miljøet, som er under forandring;

3.  erkender, at klimaforandringerne skaber nye muligheder for økonomisk udvikling af Arktis gennem potentiel udnyttelse af energiressourcer som olie og gas, hvoraf man endnu kun har fundet en vis del, og for oprettelse af nye skibsruter og optrapning af turismeaktiviteter, hvilket vil sætte skub i handelen med og investeringerne i området på lang sigt; understreger i denne forbindelse betydningen af EU's handelspolitik som et redskab til at fremme bæredygtig udvikling og miljørelaterede mål;

4.  opfordrer til, at samarbejdet med henblik på bæredygtighed og tilpasning til klimaforandringerne i Arktis intensiveres;

5.  anbefaler, at man styrker miljøsikkerheden og bæredygtigt økonomisk samarbejde mellem de arktiske stater, regioner og lokalsamfund for at øge beskæftigelsen, velstanden og livskvaliteten under anvendelse af de højeste miljøstandarder;

6.  minder om, at alle medlemsstaterne i Arktisk Råd peger på miljøbeskyttelse som deres primære mål for regionen; er opmærksom på, at EU's handelsmæssige og økonomiske interesser ikke må bringe miljøbeskyttelsesforanstaltningerne i regionen i fare;

7.  minder om sin beslutning af 20. januar 2011 on en bæredygtig EU-politik for Norden, hvori de globale virkninger af ændringer i den arktiske region blev fremhævet, og om den vigtige rolle, som EU og andre industrimagter vil skulle spille sammen med de cirkumpolare nationer for at nedbringe forureningen i den arktiske region, som skyldes et stigende antal aktiviteter i regionen; påpeger, at klimaforandringerne i Arktis vil få betydelige konsekvenser for kystområderne på globalt plan, herunder kystområder i EU, og for erhvervsgrene i Europa, der er afhængige af klimaet, som f.eks. landbrug og fiskeri, energi, rensdyravl, jagt, turisme og transport;

8.  mener, at alle nuværende eller nye økonomiske aktiviteter bør gennemføres på en bæredygtig måde, således at de ikke underminerer Arktis' skrøbelige økosystem og naturarv, navnlig hvad angår de risici, der er forbundet med øget udnyttelse af fossile brændstoffer, og i fuld respekt for Arktis' indfødte befolkningsgrupper og lokalsamfund;

9.  betragter EU som en strategisk partner med hensyn til at støtte bæredygtig økonomisk udvikling i Arktis; finder det afgørende, at EU's politik i den arktiske region afspejler de mål for bæredygtig udvikling, som EU har forpligtet sig til at opfylde inden 2030;

10.  understreger, at det er nødvendigt at inddrage lokalsamfundene i Arktis i udviklingen og gennemførelsen af EU's politik for Arktis, i bæredygtige økonomiske aktiviteter og i beslutningsprocesserne for at finde den rette balance mellem bevarelse af det arktiske område og opfyldelse af behovene for økonomisk udvikling og undgå radikale ændringer af lokalsamfundenes levestandard;

11.  noterer sig Kommissionens og EU-Udenrigstjenestens høringer, som tyder på, at den europæiske del af Arktis er ramt af underinvestering;

12.  glæder sig over, at den russiske regering i september 2016 bekendtgjorde et 10-årigt moratorium for nye tilladelser til offshore olie- og gasboringer på landets arktiske kontinentalsokkel;

13.  minder om, at der er behov for bæredygtig økonomisk udvikling, hvilket kræver investeringer i miljøet og tilpasning til klimaforandringer, vedvarende energi, transportruter og relevant infrastruktur, meteorologisk samarbejde og bæredygtig turisme; opfordrer i dette øjemed Kommissionen til at søge efter bredere internationale finansielle samarbejdsinstrumenter og overvåge konsekvenserne af nye økonomiske aktiviteter for miljøet;

14.  glæder sig over afgørelsen fra Den Internationale Søfartsorganisations (IMO's) Komité til Beskyttelse af Havmiljøet under dens 70. samling den 24.-28. oktober 2016 i London, som er skelsættende for miljøet og for menneskers sundhed, om at fastholde den 1. januar 2020 som gennemførelsesdatoen for en væsentlig reduktion af svovlindholdet i den brændselsolie, som skibe bruger til international søtransport, til et maksimum på 0,50 % m/m (masse/masse); opfordrer regeringerne i den arktiske region til at gøre deres yderste for at sikre, at denne afgørelse gennemføres for al transport, der benytter de arktiske passager, i overensstemmelse med IMO's klare tilsagn om at sikre, at shippingbranchen opfylder sine miljømæssige forpligtelser;

15.  opfordrer Kommissionen, EU's medlemsstater og de øvrige medlemmer af Arktisk Råd til at stræbe efter en international aftale om forbud mod anvendelse af de arktiske passager for skibe, der sejler på farligt brændstof, og forbud mod anvendelse af de arktiske passager til international handel med farligt gods;

16.  bemærker Canadas tilsagn i handels- og miljøkapitlet i den samlede økonomi- og handelsaftale (CETA), navnlig om bæredygtigt fiskeri og bæredygtig handel med skovprodukter; fremhæver kapitlerne i CETA om internationale søtransporttjenester og om offentlige udbud, som vil forbedre europæiske virksomheders deltagelse på Canadas udbudsmarkeder, navnlig når der skal bygges isbrydere; understreger, at Canada og EU i fælleserklæringen af 30. oktober 2016 fra det 16. topmøde mellem Canada og EU på ny har bekræftet deres tilsagn om at styrke deres samarbejde i Arktis;

17.  understreger, at EU's fiskeriflåder ikke må true biodiversiteten i regionen; glæder sig over kortlægningen af miljømæssigt og biologisk vigtige områder i den arktiske region i medfør af biodiversitetskonventionen (CBD) som en vigtig proces med hensyn til at sikre effektiv bevaring af arktisk biodiversitet og understreger vigtigheden af, at der indføres en økosystembaseret tilgang til forvaltningen af Arktis' kyst-, hav- og landmiljø som fremhævet af Arktisk Råds ekspertgruppe for økosystembaseret forvaltning; opfordrer staterne til at leve op til deres forpligtelser i henhold til CBD og FN's havretskonvention ved at etablere et netværk af beskyttede havområder og havreservater i Det Arktiske Ocean;

18.  minder om, at efter at Canada og Norge indbragte EU-forbuddet mod sælprodukter for WTO, er foranstaltningen blevet styrket for at bringe den i overensstemmelse med afgørelsen fra WTO's appelorgan fra 2014, og at dens lovlighed ikke længere kan drages i tvivl; fremhæver, at lignende handelsforbud er gældende, især i USA og Rusland, og at disse foranstaltninger vil bidrage til at bevare dyrelivet i Arktis, da sæler er nødvendige for deres lokale økosystemer;

19.  opfordrer Kommissionen til at medtage væsentlige handels- og miljøbestemmelser, herunder bestemmelser om fiskeri og skovbrug, i aftalen om det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP), når forhandlingerne genoptages, da dette vil kunne bidrage til at bevare naturmiljøet i Alaska og europæisk Arktis; mener, at medtagelsen af sådanne bestemmelser bør være en integreret del af alle fremtidige frihandelsaftaler (FTA'er), som EU indgår med arktiske partnere, der ikke er medlemmer af EU;

20.  minder om, at Island og Norge i henhold til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) har forpligtet sig til at bevare miljøets kvalitet samt til bæredygtig anvendelse af naturressourcer i overensstemmelse med den relevante EU-lovgivning;

21.  fremhæver Kinas tiltagende interesse for den arktiske region, især for adgangen til skibsruter og for regionens energiressourcer; noterer sig indgåelsen af en frihandelsaftale mellem Island og Kina og opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge de konsekvenser, den måtte have for en bæredygtig økonomisk udvikling, ikke bare for den islandske side af Arktis, men også for EU's økonomi og indre marked;

22.  minder om, at der ikke er indgået nogen frihandelsaftale mellem EU og Rusland, og at EU derfor ikke har nogen effektive bilaterale instrumenter, hvormed det kan påvirke handel og investeringer i den russiske del af Arktis. understreger dog, at dialogen mellem EU og Rusland om Arktis, som også ligger inden for rammerne af partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Rusland, stadig er åben på områder som miljøforvaltning og videnskabeligt samarbejde;

23.  gentager sin opfordring til Kommissionen om at etablere et EU-center for information om Arktis og forsyne det med tilstrækkelige midler for at sikre effektiv adgang til information og viden om Arktis; påpeger, at et sådant EU-center for information om Arktis kunne knyttes sammen med allerede eksisterende arktiske centre eller med andre arktiske institutioner for at nedbringe omkostningerne;

24.  minder om, at EU i henhold til fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Grønland fra 2007 yder økonomisk støtte til Grønland med henblik på at sikre ansvarligt fiskeri og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Grønlands eksklusive økonomiske zone;

25.  understreger, at virksomheder, der opererer i Arktis, bør opfylde bindende standarder for virksomheders sociale ansvar, som kan udvikles i samarbejde med Arktisk Økonomisk Råd, og som bl.a. bør være baseret på "Arctic Investment Protocol" og FN's "Global Compact"-initiativ.

26.  minder om, at skibsfart i Arktis er underlagt specifikke krav, som er fastsat af IMO, og glæder sig over ikrafttrædelsen af skibsfartskodeksen for polarområderne, som forventes at finde sted den 1. januar 2017.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

5.12.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

20

3

5

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Laima Liucija Andrikienė, Maria Arena, Tiziana Beghin, Karoline Graswander-Hainz, Jude Kirton-Darling, Bernd Lange, Marine Le Pen, David Martin, Anne-Marie Mineur, Sorin Moisă, Alessia Maria Mosca, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Viviane Reding, Inmaculada Rodríguez-Piñero Fernández, Tokia Saïfi, Marietje Schaake, Helmut Scholz, Joachim Schuster, Joachim Starbatty

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Bendt Bendtsen, Reimer Böge, Klaus Buchner, Edouard Ferrand, Agnes Jongerius, Sander Loones

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Mairead McGuinness, Molly Scott Cato, Ramón Luis Valcárcel Siso


UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget (7.12.2016)

til Udenrigsudvalget og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

om en integreret EU-politik om Arktis

(2016/2228(INI))

Ordfører for udtalelse: Jens Nilsson

FORSLAG

Regionaludviklingsudvalget opfordrer Udenrigsudvalget og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  gør opmærksom på, at det europæiske territoriale samarbejde, herunder samarbejdet over EU's ydre grænser, er vigtigt for de arktiske områder; fremhæver, at EU-støtten til samarbejde skaber merværdi og bør bibeholdes efter 2020; bemærker, at dette samarbejde, foruden dets regionale indvirkning, også har væsentlige geopolitiske og sikkerhedsmæssige implikationer; opfordrer derfor Kommissionen til at formulere en fuldstændig EU-arktisk strategi, der tager alle aspekter af samarbejdet i betragtning;

2.  opfordrer til, at EU tildeles fuld observatørstatus i Arktisk Råd med støtte fra de nuværende EU-medlemsstater med henblik på at styrke det arktiske samarbejde og håndtere de fælles udfordringer, der berører Arktis; opfordrer i denne forbindelse Rusland og Canada, der som arktiske stater er knyttet til og afhængige af deres arktiske områder af bl.a. økonomiske og strategiske grunde, til at vise sig mere imødekommende i at sikre EU fuld observatørstatus; anmoder om, at Parlamentet holdes nøje informeret om denne proces;

3.  fremhæver den vitale rolle, som De Europæiske Struktur- og Investeringsfonde spiller i udviklingen af det europæiske Arktis og i skabelsen af bæredygtig vækst og kvalitetsjobs, der er målrettet mod fremtidsorienterede sektorer, og behovet for en ansvarlig og respektfuld udvikling af de arktiske ressourcer; henleder opmærksomheden på de permanente ulemper, der skal opvejes (artikel 174 i TEUF); fremhæver den langsigtede betydning af strategien inden for forskellige områder såsom den digitale dagsorden, klimaforandringer, blå vækst etc.;

4.  understreger, at et tæt samarbejde med regioner og delregioner, herunder de oversøiske lande og territorier, i europæisk Arktis er essentielt for formuleringen af en EU-Arktis-politik og for EU-finansiering til området, eftersom regioner, lokalsamfund og den indfødte befolkning, der i sidste ende har gavn af politikker vedrørende Arktis, har en vægtig ekspertise inden for visse centrale områder; mener derfor, at deres synspunkter og holdninger bør tages i betragtning;

5.  er af den mening, at der bør etableres et europæisk arktisk interessehaverforum til at udbygge samarbejde, samordning, suppleringseffekter og synergier mellem de forskellige EU-finansieringsprogrammer samt til at understøtte yderligere bestræbelser i denne henseende, der også vil kunne fungere som et eksempel for andre regioner inden og uden for EU; opfordrer Kommissionen til at inddrage alle relevante, regionale organisationer med ansvar for fremføring og tilsyn hermed af ESI-finansieringsmidler i dette forum; opfordrer endvidere indtrængende Kommissionen til at drage omsorg for, at det arktiske interessehaverforums arbejde holder tidsplanen og holder sig inden for budgettet;

6.  bemærker, at EU i den arktiske region samarbejder inden for følsomme områder såsom miljøbeskyttelse, energi, transport og fiskeri; fremhæver samtidig, at der – fraset betydelige udfordringer – også består værdifulde muligheder og aktiver i Arktis, og at området derfor bør ses som et sted for forskning, økoturisme, bæredygtig industri, grøn teknologi og ekspertise, områder der har potentiale til at gavne mange selskaber – navnlig SMV'er – der stortrives ved innovative forretningsmodeller og teknologier; tager disse muligheder, udfordringer og risici til efterretning i forbindelse med investeringer i deres aktuelle og potentielle socioøkonomiske udvikling;

7.  understreger, at fælles udfordringer i de arktiske områder, navnlig det skrøbelige miljø og indvirkningen af klimaforandringer, kun kan imødegås gennem samarbejde mellem alle styringsniveauer, herunder på internationalt plan, og ved inddragelse af de relevante interessehavere, navnlig civilsamfundet; minder om det ansvar, som EU har påtaget sig ved at intensivere sine bestræbelser på at bekæmpe klimaforandringer; mener derfor, at de arktiske områder bør bidrage til bæredygtig udvikling og især afbødning af klimaforandringer; understreger, at ESI-fonde bør anvendes i denne henseende under hensyntagen til nødvendigheden af en hurtigere overgang til en mere bæredygtig udvikling; minder om de virkninger, som den globale opvarmning har på dette område, og om effekten af ændringerne i dets økosystem, der vil få betydning ikke blot på lokalt, men også globalt plan; understreger, at det er nødvendigt at holde nøje øje med effekterne af klimaforandringer i området;

8.  understreger betydningen af forskningssamarbejde i Arktis, da dette spiller en central rolle, ikke blot fordi det bidrager til at bibringe en bedre forståelse af de processer og fænomener, der finder sted, men også fordi det først og fremmest fungerer som et grundlag for udarbejdelse af forslag om tilpasning til den nye situation; foreslår i denne forbindelse, at mulighederne for at udvikle cyber-sammenvævning i de arktiske områder afsøges, og minder om, at partnerskaber for forskning og innovation med regionerne i Arktis bør udbygges; bemærker, at finansieringsinstrumenter – foruden ESI – såsom EFSI, InnovFin, TEN-T eller Enterprise Europe-netværket vil kunne bidrage til at indkredse investerings- og forskningsprioriteringer i regionen;

9.  understreger betydningen af at beskytte kultur og sårbare økosystemer for beboerne i de arktiske områder; henleder opmærksomheden på den aktuelle og direkte indvirkning af faktorer, der hidrører både inde fra og uden for Arktis; opfordrer Kommissionen til at realisere forslaget om at skabe et fredet område i internationalt farvand i Arktis med det formål at undgå yderligere forværring af miljøproblemerne og beskytte biodiversiteten og de truede økosystemer i de arktiske områder;

10.  tager forslaget om etablering af et EU-center for information om Arktis til efterretning og gentager sin tilslutning hertil, idet centret skal have fast sæde i Rovaniemi i Finland og have til formål at gøre information om Arktis mere tilgængelig og til rådighed i alle medlemsstater, herunder info om projekter finansieret af EU; opfordrer Kommissionen til at tage de fornødne skridt til at etablere dette center.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

29.11.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

33

5

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Pascal Arimont, Franc Bogovič, Steeve Briois, Rosa D’Amato, Michela Giuffrida, Krzysztof Hetman, Ivan Jakovčić, Marc Joulaud, Constanze Krehl, Andrew Lewer, Louis-Joseph Manscour, Martina Michels, Iskra Mihaylova, Younous Omarjee, Konstantinos Papadakis, Mirosław Piotrowski, Stanislav Polčák, Julia Reid, Terry Reintke, Liliana Rodrigues, Fernando Ruas, Maria Spyraki, Olaf Stuger, Ruža Tomašić, Ramón Luis Valcárcel Siso, Matthijs van Miltenburg, Lambert van Nistelrooij, Derek Vaughan, Kerstin Westphal

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Daniel Buda, James Carver, Elena Gentile, Ivana Maletić, Dan Nica, James Nicholson, Bronis Ropė

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Vladimir Urutchev, Boris Zala


UDTALELSE fra Fiskeriudvalget (7.12.2016)

til Udenrigsudvalget og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

om en integreret EU-politik om Arktis

(2016/2228(INI))

Ordfører for udtalelse: Jarosław Wałęsa

FORSLAG

Fiskeriudvalget opfordrer Udenrigsudvalget og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at De Forenede Nationers havretskonvention (UNCLOS) fastlægger en ordning til regulering af aktiviteter på verdenshavene; der henviser til, at udviklingen af rammer for havets biologiske mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion i henhold til UNCLOS kan og bør omfatte den arktiske region;

B.  der henviser til, at samernes, nenetsernes, khantiernes, evenkerne, chukchiernes, aleuternes, yupikkernes og inuitternes kultur bør beskyttes, jf. De Forenede Nationers erklæring om oprindelige folks rettigheder; der henviser til, at den oprindelige befolkning i Arktis har ret til at udnytte de naturlige ressourcer i de områder, hvor de hører hjemme og derfor bør inddrages i enhver fremtidig plan for kommercielt fiskeri;

C.  der henviser til, at klimaændringer i de kommende år vil gøre Arktis tilgængelig for kommercielt fiskeri, der i betragtning af den meget følsomme karakter af dette unikke område bør udvikles med omtanke;

D.  der henviser til, at det er vigtigt at skelne mellem de arktiske højsøområder, hvor der for tiden ikke drives kommercielt fiskeri, og den tilstødende arktiske region, hvor der allerede er oprettet regionale forhandlingsfora for fiskeriforvaltning;

E.  der henviser til, at der findes 633 fiskearter i Det Arktiske Ocean og de tilstødende have, at der på grund af miljømæssige begrænsninger kun fiskes efter 58 af disse, men at der i fremtiden måske vil blive fisket efter flere arter, hvilket vil øge presset på miljøet;

F.  der henviser til at dyrene og planterne i Arktis er et fælles gode;

G.  der henviser til, at et af de vigtigste mål for Den Europæiske Unions medlemsstater, der har et område i den arktiske region, bør være at anvende og efterleve reglerne og målene for den fælles fiskeripolitik; der yderligere henviser til, at det kvantitative mål om at genoprette og opretholde fiskebestandene over niveauer, der kan give maksimalt bæredygtigt udbytte, bør indgå som led i enhver evaluering af det marine miljø og fiskeri i regionen;

H.  der henviser til, at enhver form for fiskeri i den arktiske region skal overholde eksisterende internationale aftaler, der regulerer området, herunder Svalbardtraktaten fra 1920 og navnlig respektere eventuelle rettigheder for stater, der er parter i denne traktat, og eventuelle historiske fiskerirettigheder;

I.  der henviser til, at den særlige karakter af den arktiske region betyder, at det er særdeles vigtigt at basere udviklingen af det kommercielle fiskeri på den bedste tilgængelige videnskabelige rådgivning og at gennemføre overvågning og opfølgning på en måde, der står i et rimeligt forhold til disse mål;

J.  der henviser til, at der i den arktiske region er en særlig biodiversitet og et særligt økosystem og en stor mangfoldighed af levesteder, som vi ikke kan forstå uden yderligere analyser og undersøgelser; der henviser til, at der er mange arter, der er blevet undersøgt for lidt til at vi med tanke på kommercielt fiskeri helt kan forstå, hvordan bestandene reagerer på klimaforandringerne, og hvordan de regenererer sig;

K.  der henviser til, at åbningen af kommercielt fiskeri i nye regioner som Arktis kan skabe nye muligheder for, at fiskevarer kommer ind i Den Europæiske Union med forket mærkning eller oprindelsesangivelse enten direkte eller indirekte via frihandelsordninger med tredjeparter;

L.  der henviser til, at den strategiske plan for biodiversitet for perioden 2011-2020, herunder mål 11, der blev vedtaget af parterne i konventionen om den biologiske mangfoldighed (CBD), og mål 14 i FN's dagsorden for bæredygtig udvikling 2016 har til formål at bevare og på bæredygtig vis udnytte havets og de maritime ressourcer, herunder målet om at beskytte 10 % havområder inden 2020; der henviser til, at parterne til konventionen om den biologiske mangfoldighed har anerkendt 77 økologisk eller biologisk signifikante havområder og 13 superøkologisk eller -biologisk signifikante havområder, der skal forvaltes ekstra forsigtigt;

M.  der henviser til, at al udnyttelse af ressourcerne i en region som Arktis bør foregå på en bæredygtig måde og med udgangspunkt i forsigtighedsprincippet;

N.  der henviser til, at de arktiske lande i fremtiden bør overveje at indføre en specifik regional fiskeriforvaltningsorganisation (RFFO) og etablere beskyttede havområder efter de modeller, der allerede er indført;

O.  der henviser til, at Galwayerklæringen om et Atlanterhavssamarbejde udgør et fælles tilsagn fra EU, Canada og USA for bl.a. at opbygge en kapacitet til at forstå og forudsige store processer i Atlanterhavet og i Arktis samt de ændringer og risici, disse kan medføre i forhold til menneskets aktiviteter og klimaændringer;

P.  der henviser til, at institutioner som European Marine Board, European Polar Board og EurOcean fortsat studerer Arktis og formidler viden om Arktis;

Q.  der henviser til, at artikel 4 og 5 i De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, (Parisaftalen), kræver, at parterne forpligter sig til bæredygtig forvaltning og til at træffe foranstaltninger for at bevare drivhusgasbrønde og -reservoirer såsom havene;

1.  minder om, at ændringerne i Arktis har verdensomspændende virkninger, navnlig på baggrund af at de negative virkninger af den globale opvarmning slår igennem langt hurtigere i dette sårbare miljø;

2.  opfordrer til, at enhver udvikling af kommercielt fiskeri i Arktis kommer til at ske på en måde, der er fuldt forenelig med områdets følsomme og særlige karakter; insisterer på, at før der gives grønt lys for nyt kommercielt fiskeri i den arktiske region, bør der foretages pålidelige og videnskabeligt forsigtige vurderinger af bestandene for at fastlægge det niveau af fiskeri, der vil bevare bestandene over niveauer, der kan give et maksimalt bæredygtigt udbytte, og ikke føre til nedfiskning af andre bestande eller til alvorlig skade på havmiljøet; understreger, at enhver form for fiskeri på det åbne hav skal reguleres af en regional fiskeriforvaltningsorganisation, der er lydhør over for videnskabelig rådgivning og har et robust kontrol -og overvågningsprogram til at sikre overholdelse af forvaltningsforanstaltninger; påpeger, at fiskeri inden for eksklusive økonomiske zoner (EEZ) skal efterleve de samme normer; opfordrer til et moratorium på industrielt fiskeri, herunder fiskeri med bundgarnstrawl i de farvande i Arktis, hvor der ikke hidtil er blevet fisket;

3.  glæder sig over de igangværende forhandlinger om en international aftale mellem de arktiske kyststater og internationale parter med henblik på at forebygge ureguleret fiskeri i de internationale farvande i Arktis og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undertegne denne erklæring og slå til lyd for, at den bliver bindene for signatarerne;

4.  opfordrer Kommissionen til at støtte og tilskynde de arktiske lande til yderligere at arbejde på at tilvejebringe flere oplysninger og analyser om bestandene i regionen;

5.  minder om, at rettigheder til jord og naturressourcer er en vigtig del af de oprindelige folks kultur i Arktis og for deres muligheder for at overleve og er af afgørende betydning for beskyttelsen af deres traditionelle livsform;

6.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme og støtte oprettelsen af et beskyttet havområde i de arktiske højsøområder i henhold til Osparkommissionens mandat, der forbyder enhver form for udvinding, herunder fiskeri i de internationale farvande omkring Nordpolen, der er omfattet af OSPAR;

7.  opfordrer Europa-Kommissionen til at støtte initiativer til forbud mod bundtrawl i biologisk signifikative havområder i de arktiske højsøområder;

8.  kræver, at bevarelsesmålene i den nye fælles fiskeripolitik og de kvantitative mål om at genoprette og opretholde fiskebestandene over niveauer, der kan give maksimalt bæredygtigt udbytte, kommer til at udgøre grundlaget for kommercielt fiskeri i regionen;

9.  bemærker, at de arktiske marine økosystemer er afgørende for at opretholde biodiversiteten på globalt plan; bemærker, at nedbringelsen af mængden af arktisk havis og andre miljømæssige forandringer i Arktis kombineret med det begrænsede videnskabelige kendskab til havets ressourcer i dette område gør det nødvendigt at være forsigtig og at fastlægge hensigtsmæssige internationale foranstaltninger, der sikrer bæredygtig udnyttelse af ressourcerne i det åbne hav i Arktis og bevarelse af dem på lang sigt;

10.  går stærkt ind for, at enhver yderligere udvikling af kommercielt fiskeri i Arktis skal efterleve internationale aftaler vedrørende området, herunder Svalbardtraktaten fra 1920 og respektere rettigheder for alle stater, der er bundet af sådanne aftaler, samt de eksisterende historiske fiskerirettigheder;

11.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at den nye FN-havaftale om beskyttelsen af diversiteten i områder uden for national jurisdiktion (BBNJ) bliver stærk og effektiv og sikrer en fast fremgangsmåde, hvad angår afgrænsningen, udpegelsen, forvaltningen og styrkelsen af beskyttede havområder, herunder havreservater, hvor fiskeri ikke er tilladt

12.  opfordrer EU til at gå foran, hvad angår beskyttelse mod ureguleret fiskeri i Arktis; mener absolut, at EU har ret til dette, da medlemsstaterne er involveret i alle forvaltningsniveauer i den arktiske region;

13.  understreger, at beskyttede havområder er meget afgørende for opretholdelsen af de arktiske økosystemer; minder om nødvendigheden af fuldt ud at inddrage lokalsamfundene i planlægningen, virkeliggørelsen og forvaltningen af sådanne beskyttede områder;

14.  støtter den holdning, at enhver udvikling af kommercielt fiskeri skal ske i overensstemmelse med alle internationale aftaler, herunder FN's havretskonvention og FN's aftale om fiskebestande (UNFSA);

15.  opfordrer Europa-Kommissionen til at fortsætte og styrke anvendelsen af Horisont 2020 og andre finansieringsprogrammer til at studere Arktis;

16.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at ethvert skridt, der tages til at udvikle kommercielt fiskeri i Arktis, støttes af tilstrækkelig videnskabelig rådgivning, og at de nødvendige overvågnings- og opfølgningsforanstaltninger er på plads;

17.  fremhæver vigtigheden af den erklæring om fiskeri i Arktis som 5 kyststater undertegnede i juli 2015;

18.  opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge alle fiskevarer, der kommer ind på det indre marked fra den arktiske region, for at sikre, at den eksisterende europæiske lovgivning for mærkning overholdes fuldt ud;

19.  påpeger vigtigheden af samhørighedspolitikken og behovet for en mere effektiv EU-finansiering på disse områder.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

5.12.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

22

1

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Marco Affronte, Clara Eugenia Aguilera García, Renata Briano, Richard Corbett, Linnéa Engström, Carlos Iturgaiz, António Marinho e Pinto, Gabriel Mato, Ulrike Rodust, Remo Sernagiotto, Isabelle Thomas, Ruža Tomašić, Peter van Dalen, Jarosław Wałęsa

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Izaskun Bilbao Barandica, José Blanco López, Ole Christensen, Ian Duncan, Anja Hazekamp, Maria Heubuch, Mike Hookem, Verónica Lope Fontagné, Francisco José Millán Mon, Piernicola Pedicini, Maria Lidia Senra Rodríguez


RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

31.1.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

111

8

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Louis Aliot, Francisco Assis, Margrete Auken, Petras Auštrevičius, Amjad Bashir, Bas Belder, Ivo Belet, Goffredo Maria Bettini, Simona Bonafè, Mario Borghezio, Biljana Borzan, Victor Boştinaru, Paul Brannen, Elmar Brok, Klaus Buchner, Soledad Cabezón Ruiz, Nessa Childers, Birgit Collin-Langen, Javier Couso Permuy, Andi Cristea, Mireille D’Ornano, Miriam Dalli, Arnaud Danjean, Angélique Delahaye, Ian Duncan, Stefan Eck, Bas Eickhout, Georgios Epitideios, José Inácio Faria, Knut Fleckenstein, Karl-Heinz Florenz, Anna Elżbieta Fotyga, Eugen Freund, Michael Gahler, Francesc Gambús, Gerben-Jan Gerbrandy, Jens Gieseke, Julie Girling, Sylvie Goddyn, Françoise Grossetête, Andrzej Grzyb, György Hölvényi, Anneli Jäätteenmäki, Benedek Jávor, Karin Kadenbach, Sandra Kalniete, Manolis Kefalogiannis, Tunne Kelam, Afzal Khan, Kateřina Konečná, Janusz Korwin-Mikke, Andrey Kovatchev, Urszula Krupa, Eduard Kukan, Giovanni La Via, Ryszard Antoni Legutko, Jo Leinen, Peter Liese, Norbert Lins, Barbara Lochbihler, Andrejs Mamikins, Ramona Nicole Mănescu, Alex Mayer, Valentinas Mazuronis, David McAllister, Susanne Melior, Tamás Meszerics, Francisco José Millán Mon, Demetris Papadakis, Ioan Mircea Paşcu, Tonino Picula, Pavel Poc, Cristian Dan Preda, Jozo Radoš, Julia Reid, Michèle Rivasi, Sofia Sakorafa, Daciana Octavia Sârbu, Alyn Smith, Jordi Solé, Jaromír Štětina, Dubravka Šuica, Claudiu Ciprian Tănăsescu, László Tőkés, Ivica Tolić, Estefanía Torres Martínez, Ivo Vajgl, Adina-Ioana Vălean, Hilde Vautmans, Anders Primdahl Vistisen, Damiano Zoffoli

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Nedzhmi Ali, Zigmantas Balčytis, Jørn Dohrmann, Fredrick Federley, Neena Gill, Takis Hadjigeorgiou, Mike Hookem, Liisa Jaakonsaari, Peter Jahr, Merja Kyllönen, Javi López, Antonio López-Istúriz White, Gesine Meissner, Norica Nicolai, Urmas Paet, Miroslav Poche, Soraya Post, Gabriele Preuß, Christel Schaldemose, György Schöpflin, Igor Šoltes, Bart Staes, Bodil Valero, Tiemo Wölken, Janusz Zemke, Željana Zovko

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Jiří Maštálka, Jens Nilsson, Jasenko Selimovic

Juridisk meddelelse