Procedure : 2016/2008(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0041/2017

Indgivne tekster :

A8-0041/2017

Forhandlinger :

PV 15/03/2017 - 19
CRE 15/03/2017 - 19

Afstemninger :

PV 16/03/2017 - 6.10
CRE 16/03/2017 - 6.10
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0095

BETÆNKNING     
PDF 501kWORD 71k
16.2.2017
PE 589.225v03-00 A8-0041/2017

om e-demokrati i Den Europæiske Union: potentiale og udfordringer

(2016/2008(INI))

Udvalget om Konstitutionelle Anliggender

Ordfører: Ramón Jáuregui Atondo

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget
 RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om e-demokrati i Den Europæiske Union: potentiale og udfordringer

(2016/2008(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Europarådets rekommandation CM/Rec(2009)1 om elektronisk demokrati (e-demokrati), som Europarådets Ministerkomité vedtog den 18. februar 2009 som det første internationale retlige instrument, der fastsætter standarder inden for e-demokrati,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 2, 3, 6, 9, 10 og 11, og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 8-20 og 24,

  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, den europæiske menneskerettighedskonvention og den europæiske socialpagt,

–  der henviser til sin beslutning af 28. oktober 2015 om det europæiske borgerinitiativ(1),

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om EU-handlingsplan for e-forvaltning 2016-2020 – Fremskyndelse af forvaltningernes digitale omstilling (COM(2026)0179),

  der henviser til De Forenede Nationers udviklingsindeks for digital forvaltning (EGDI) 2014,

–  der henviser til tre studier med titlerne "Potentiale og udfordringer ved e-deltagelse i Den Europæiske Union", "Potentiale og udfordringer ved e-afstemning i Den Europæiske Union" og "Den juridiske og politiske kontekst for at indføre et europæisk identitetsdokument", som Temaafdeling C offentliggjorde i 2016,

  der henviser til de to STOA-undersøgelser "E-public, e-participation and e-voting in Europe - prospects and challenges: final report" (fra november 2011) og "Technology options and systems to strengthen participatory and direct democracy", som offentliggøres i 2017,

  der henviser til det arbejde vedrørende e-demokrati, som Konferencen af Europæiske Regionale Lovgivende Forsamlinger (CALRE) har gjort ved hjælp af FN's samarbejdssystem IT4all,

–  der henviser til sin beslutning af 8. september 2015 om menneskerettigheder og teknologi: Indvirkningen af udspionerings- og overvågningssystemer på menneskerettighederne i tredjelande(2),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og udtalelse fra Kultur og Uddannelsesudvalget (A8-0041/2017),

A.  der henviser til, at de seneste kriser og fastlåste situationer på det økonomiske, politiske og sociale område i alvorlig grad påvirker de enkelte medlemsstater og Unionen som helhed og på et tidspunkt, hvor de alle står over for globale udfordringer såsom klimaforandringer, migration og sikkerhed; der henviser til, at borgernes forhold til politik er blevet mere og mere anstrengt, idet de vender ryggen til politiske beslutningsprocesser, og der er en stigende risiko for mistillid til politik blandt borgerne; der henviser til, at borgernes og civilsamfundets inddragelse og engagement i det demokratiske liv, foruden gennemsigtighed og information, er afgørende for et velfungerende demokrati og for legitimiteten og ansvarligheden på alle niveauer i EU's struktur med flerniveaustyring; der henviser til, at der er et klart behov for at styrke den demokratiske sammenhæng mellem borgerne og de politiske institutioner;

B.  der henviser til, at vores samfund har undergået ekstremt hurtige forandringer over de seneste årtier, og borgerne har et behov for oftere og mere direkte at give udtryk for deres holdninger om de forhold, der afgør vores samfunds fremtid, og til, at politiske og beslutningstagende institutioner derfor gør klogt i at investere i demokratisk innovation;

C.  der henviser til, at valgdeltagelsen ved valget til Parlamentet er faldet støt siden 1979, og at den i 2014 faldt til 42,54 %;

D.  der henviser til, at det er vigtigt at genvinde borgernes tillid til det europæiske projekt; der henviser til, at e-demokratiske værktøjer kan bidrage til at fremme mere aktivt medborgerskab ved at forbedre deltagelse, gennemsigtighed og ansvarlighed i beslutningsprocessen, styrke demokratiske kontrolmekanismer og viden om EU med henblik på at øge borgernes indflydelse i det politiske liv;

E.  der henviser til, at demokratiet bør udvikle sig og tilpasse sig de forandringer og muligheder, der følger af de nye teknologier og IKT-værktøjer, der bør betragtes som et fælles gode, der, hvis det gennemføres korrekt og ledsages af hensigtsmæssig informationsformidling, kan bidrage til at skabe et mere gennemsigtigt og participatorisk demokrati; der henviser til, at i dette øjemed bør alle borgere have mulighed for at blive undervist i anvendelsen af nye teknologier;

F.  der henviser til, at yderligere fremskridt inden for cybersikkerhed og databeskyttelse er afgørende for at fremme anvendelsen af de nye teknologier i det institutionelle og politiske liv og derved styrke borgernes deltagelse i beslutningsprocessen;

G.  der henviser til, at en bølge af nye digitale kommunikationsværktøjer og åbne og kollaborative platforme kan give inspiration til og frembringe nye løsninger, der kan fremme borgernes politiske deltagelse og engagement og samtidig mindske offentlighedens ligegyldighed og utilfredshed med de politiske institutioner samt bidrage til at øge tilliden til det demokratiske system og dettes gennemsigtighed og ansvarlighed;

H.  der henviser til pakken med støtteforanstaltninger til elektronisk kommunikation, herunder WiFi4EU eller udrulning af 5G i Europa, der blev fremlagt af formand Juncker under hans seneste tale om Unionens tilstand;

I.  der henviser til, at brug af åbne offentlige data har potentialet til at fremme økonomisk vækst, medføre større effektivitetsgevinster i den offentlige sektor og øge EU-institutionernes og de nationale institutioners gennemsigtighed og ansvarlighed;

J.  der henviser til, at lige adgang til et neutralt net er en forudsætning for at sikre effektiviteten af grundlæggende menneskerettigheder;

K.  der henviser til, at e-demokrati kan fremme supplerende former for engagement, der kan bidrage til at afbøde borgernes stigende utilfredshed med traditionel politik; der endvidere henviser til, at det kan bidrage til at fremme kommunikationen, dialogen og kendskabet til og interessen for vores Union, dens politik og aktiviteter og dermed fremme den folkelige støtte til EU-projektet og mindske det såkaldte "demokratiske underskud" i Europa;

L.  der henviser til, at de nye former for deltagelse i virtuelle offentlige rum hænger uløseligt sammen med respekten for de rettigheder og forpligtelser, som knytter sig til deltagelse i det offentlige rum, og som bl.a. omfatter processuelle rettigheder i forbindelse med ærekrænkelse;

M  der henviser til, at det er bydende nødvendigt at fjerne den digitale kløft og give borgerne tilstrækkelige mediemæssige og digitale færdigheder for at sikre internettets rolle som et gyldigt og effektivt demokratisk værktøj;

N.  der henviser til, at systemer, der er baseret på informations- og kommunikationsteknologi (IKT), er kernen i de moderne forvaltningsprocesser, men at der stadig skal gøres en indsats for at forbedre leveringen af e-forvaltningstjenester;

O.  der henviser til, at elektronisk afstemning kunne hjælpe personer, der bor eller arbejder i en medlemsstat, som de ikke er statsborgere i, eller i et tredjeland, med at udøve deres stemmeret; der henviser til, at sikkerhed og fortrolighed skal sikres ved afgivelse og registrering af stemmer i forbindelse med elektroniske stemmeafgivelsesprocesser, navnlig vedrørende risikoen for cyberangreb;

Potentiale og udfordringer

1.  fremhæver de potentielle fordele ved e-demokrati, der defineres som støtte til og styrkelse af det traditionelle demokrati ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) og kan supplere og styrke demokratiske processer ved at tilføje elementer til myndiggørelse af borgerne ved hjælp af forskellige onlineaktiviteter, der bl.a. omfatter digital forvaltning, e-governance, digitale forhandlinger, e-deltagelse og e-afstemning; glæder sig over, at flere og flere borgere kan blive involveret i demokratiske processer ved hjælp af nye informations- og kommunikationsværktøjer;

2.  understreger, at Europarådets rekommandation CM/Rec(2009)1 opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at e-demokrati fremmer, sikrer og forbedrer gennemsigtigheden, ansvarligheden, lydhørheden, engagementet, meningsudvekslingen, inklusionen, tilgængeligheden, deltagelsen, subsidiariteten og den sociale samhørighed; minder om, at denne rekommandation opfordrer staterne til at udarbejde foranstaltninger, der kan styrke menneskerettighederne, demokratiet og retsstaten;

3.  understreger, at e-demokrati har til formål at fremme demokratisk kultur, der beriger og styrker demokratisk praksis ved at tilvejebringe yderligere midler, der kan øge gennemsigtigheden og borgernes deltagelse, men ikke etablere et alternativt demokratisk system, der er til skade for det repræsentative demokrati; påpeger, at e-demokrati alene ikke sikrer politisk deltagelse, og at der også sideløbende skal fokuseres på et ikke-digitalt miljø til fremme af borgernes politiske deltagelse i e-demokrati;

4.  påpeger betydningen af e-afstemning og afstemning via internettet som systemer, der kan øge borgerinddragelsen og lette den demokratiske deltagelse, navnlig på områder, der socialt og geografisk er mere marginaliserede, der indebærer mange potentielle fordele, især for unge, personer med nedsat mobilitet, ældre og personer, der bor eller arbejder permanent eller midlertidigt i en medlemsstat, som de ikke er statsborgere i, eller i et tredjeland, forudsat at de højest mulige standarder for databeskyttelse sikres; minder om, at medlemsstaterne ved gennemførelse af afstemning via internettet skal sikre gennemsigtighed og pålidelighed i forbindelse med stemmeoptælling samt respekt for principperne om lighed, hemmelig afstemning, adgang til at stemme og frie valg;

5.  fremhæver behovet for, at alle digitale interaktionsprocesser baseres på princippet om institutionel åbenhed og overholder kombinationen af gennemsigtighed i realtid og informeret deltagelse;

6.  fremhæver og tilskynder til anvendelse af e-deltagelse som et vigtigt kendetegn ved e-demokrati, der omfatter tre former for samspil mellem på den ene side EU-institutioner og regeringer og på den anden side borgere, navnlig e-information, e-høring og e-beslutningstagning; erkender, at mange tilfælde af national, regional og lokal e-deltagelse kan betragtes som gode eksempler på, hvordan IKT kan anvendes i et participatorisk demokrati; opfordrer medlemsstaterne til at videreudvikle disse praksisser på nationalt og lokalt plan;

7.  understreger, at IKT bidrager til at skabe rum til deltagelse og debat, som igen er med til at øge kvaliteten og legitimiteten af vores demokratiske systemer;

8.  understreger behovet for at engagere de unge i den politiske debat og konstaterer, at anvendelsen af IKT i de demokratiske procedurer kan være et effektivt middel i denne henseende;

9.  minder om den første europæiske onlineafstemning i Estland i forbindelse med landets juridisk bindende valg i 2005, men fastholder, at det, hvis udbredelsen af eventuelle elektroniske afstemninger i andre medlemsstater skal lykkes, vil være nødvendigt at vurdere dels muligheden for at sikre en effektiv deltagelse af hele befolkningen, dels vurdere fordelene og udfordringerne ved samt konsekvenserne af forskellige eller afvigende teknologiske tilgange; understreger, at forekomsten af sikre højhastighedsinternetforbindelser og infrastruktur til sikker elektronisk identitet er vigtige forudsætninger for at opnå succes med e-afstemning; understreger behovet for at udnytte fordelene ved nye teknologier i de nuværende processer med stemmeafgivning og mener, at der kan gøres betydelige fremskridt ved hjælp af forskning og udveksling af bedste praksis og forskning på alle politiske niveauer;

10.  påpeger udfordringen med at reagere på borgernes bekymringer vedrørende brug af demokratiske onlineværktøjer; mener, at håndtering af sikkerhedsproblemer og garantier for beskyttelse af privatlivets fred har afgørende betydning for opbygningen af borgernes tillid til den nye digitale politiske arena;

11.  understreger, at de demokratiske processer kræver omfattende drøftelser på alle niveauer af samfundet i EU samt kontrol og overvejelser, som fremmer en loyal og fuldstændig og rationel debat; advarer om, at der er en risiko for fordrejning og manipulation af resultatet af forhandlinger om onlinediskussionsværktøjer; mener, at den bedste garanti mod denne risiko er gennemsigtighed for alle aktører, der samarbejder og informerer om kampagner, som potentielt fremmes direkte eller indirekte på digitale platforme for deltagelse;

12.  bemærker, at borgernes tillid til institutionerne og de demokratiske processer er en grundlæggende dimension ved et velfungerende demokrati; understreger derfor, at indførelse af elektroniske demokratiske redskaber skal ledsages af velegnede kommunikations- og uddannelsesstrategier;

13.  understreger, hvor vigtigt det er at forankre e-deltagelse i det politiske system for at kunne indarbejde borgernes bidrag i beslutningsprocessen og sikre opfølgning; bemærker, at manglende lydhørhed fra beslutningstagernes side fører til skuffelse og mistillid;

14.  lægger vægt på, at IKT-værktøjerne bør supplere andre kommunikationskanaler med offentlige institutioner for at undgå enhver form for forskelsbehandling, der skyldes mangel på digitale kompetencer eller ressourcer eller manglende ressourcer eller infrastruktur;

Forslag til forbedring af demokratiet med IKT

15.  mener, at deltagelse i de demokratiske processer først og fremmest bygger på effektiv og ikkediskriminerende adgang til oplysninger og viden;

16.  opfordrer endvidere EU og medlemsstaterne til at afholde sig fra at træffe unødvendige foranstaltninger, der sigter mod vilkårligt at begrænse adgangen til internettet og udøvelsen af grundlæggende menneskerettigheder, bl.a. gennem uforholdsmæssigt hårde censurforanstaltninger eller kriminalisering af legitime udtryk for kritik og uenighed;

17.  opfordrer medlemsstaterne og EU til at tilvejebringe undervisningsmateriale og tekniske midler til at fremme borgernes demokratiske indflydelse og forbedre IKT-kompetencerne og give alle EU-borgere digitale færdigheder og sikker digital adgang for at slå bro over den digitale kløft (e-inddragelse), hvilket i sidste ende er til fordel for demokratiet; tilskynder medlemsstaterne til at integrere tilegnelsen af digitale færdigheder i skolernes pensum og i programmer for livslang læring og til at prioritere digitale uddannelsesprogrammer for ældre mennesker; støtter udviklingen af netværk med universiteter og uddannelsesinstitutioner med henblik på at fremme forskningen i og gennemførelsen af nye deltagelsesinstrumenter; opfordrer desuden EU og medlemsstaterne til at fremme programmer og politikker, der sigter mod at udvikle en kritisk og informeret forståelse af anvendelsen af IKT;

18.  opfordrer til, at der gøres fremskridt med evalueringen af anvendelsen af de nye teknologier for at forbedre demokratiet i de europæiske administrationer ved at indarbejde, i form af indikatorer, mål, der måler kvaliteten af onlinetjenester;

19.  henstiller, at Parlamentet, som den eneste direkte valgte institution i Den Europæiske Union, fører an i styrkelsen af e-demokratiet; mener med henblik herpå, at det er værd at udvikle innovative teknologiske løsninger, som giver borgerne mulighed for at kommunikere på en meningsfuld måde og dele deres bekymringer med deres valgte repræsentanter;

20.  opfordrer til, at institutionernes sprogbrug og procedurer forenkles, og til, at multimedieindholdet tilrettelægges med henblik på at forklare nøglebegreber vedrørende de primære beslutningsprocesser for at fremme forståelsen og øge deltagelsen; understreger nødvendigheden af at udbrede denne indgang til e-deltagelse gennem segmenterede proaktive værktøjer, der giver adgang til alle dokumenter, som indgår i Parlamentets akter;

21.  opfordrer medlemsstaterne og EU til at levere prismæssigt overkommelig digital infrastruktur til højhastighedsbredbånd, især i yderområder og landdistrikter og økonomisk mindre udviklede områder, og til at sikre, at ligestillingen mellem borgerne er garanteret, idet der er særlig fokus på de mest sårbare borgere samt på at udstyre dem med færdigheder til at sikre, at teknologierne anvendes på sikker vis; henstiller, at der afsættes passende ressourcer til biblioteker, skoler og bygninger, hvor der varetages offentlige tjenesteopgaver, i form af en moderne IT-infrastruktur med høj hastighed, som er lige tilgængelig for alle borgere, navnlig de mest sårbare grupper såsom personer med handicap; påpeger behovet for at afsætte tilstrækkelige økonomiske og uddannelsesmæssige ressourcer til at nå disse mål; anbefaler Kommissionen at afsætte ressourcer til projekter, som har til formål at forbedre den digitale infrastruktur i den sociale og solidaritetsbaserede økonomi;

22.  understreger, at kvinder er underrepræsenterede i politisk beslutningstagning på alle niveauer, også inden for IKT-sektorerne; noterer sig, at kvinder og piger ofte konfronteres med kønsstereotyper i forbindelse med digitale teknologier; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at investere i målrettede programmer, der fremmer uddannelse i IKT og e-deltagelse for kvinder og piger, navnlig dem fra sårbare og marginaliserede baggrunde, ved hjælp af formel, uformel og ikke-formel læring;

23.  noterer sig vigtigheden af oversættelse til flere sprog for at sikre alle borgere lige adgang til e-demokratiske værktøjer, når information skal formidles og læses af alle borgere, i lande med mere end ét officielt sprog og af personer med forskellig etnisk baggrund;

24.  opfordrer medlemsstaterne og EU til at fremme, støtte og gennemføre mekanismer og instrumenter, der muliggør borgernes deltagelse og deres samspil med regeringer og EU-institutioner såsom platforme til crowdsourcing; understreger, at IKT bør lette adgangen til uafhængig information og fremme gennemsigtighed, ansvarlighed og deltagelse i beslutningstagningen; opfordrer i denne forbindelse til, at alle Kommissionens instrumenter for kommunikation og forbindelse med borgerne, navnlig Europe Direct-portalen, i højere grad tilpasses e-demokratiets udfordringer; forpligter sig til at gøre alle de nuværende værktøjer til lovgivningsmæssig opfølgning mere lettilgængelige, letforståelige, informative og interaktive og opfordrer Kommissionen til at gøre det samme på sit eget websted;

25.  opfordrer medlemsstaterne og EU til at gøre sig overvejelser om deres institutionelle portalers indhold vedrørende demokratiets funktionsmåde med henblik på dels at tilbyde pædagogiske værktøjer til at tiltrække unges søgning på og forbedre deres forståelse af dette indhold, dels at gøre det tilgængeligt for personer med handicap;

26.  opfordrer myndighederne til at afspejle deres forpligtelser med hensyn til dette princip om institutionel åbenhed gennem ændringer af den strategiske udformning og det kulturelle samarbejde, budgetter og organisatoriske forandringsprocesser med en målsætning om at forbedre demokratiet ved hjælp af de nye teknologier;

27.  anmoder om, at der oprettes en onlineplatform, således at offentligheden systematisk kan høres, inden EU-lovgiveren træffer beslutninger, og de derved i højere grad inddrages mere direkte i det offentlige liv;

28.  mener, at det er af afgørende betydning, at indførelsen af disse nye værktøjer understøttes af kampagner, der fremmer de muligheder, som værktøjerne tilbyder, og borgerretlige værdier som medansvar og borgerdeltagelse;

29.  minder om betydningen af det europæiske borgerinitiativ som et redskab til involvering og direkte deltagelse af borgerne i Unionens politiske liv og opfordrer derfor Kommissionen til i overensstemmelse med Parlamentets henstillinger i beslutning (2014/2257(INI)) af 28. oktober 2015 at revidere den måde, som borgerinitiativet fungerer på, således at det kan udnytte sit fulde potentiale; understreger derfor vigtigheden af at forenkle og fremskynde de bureaukratiske krav i forbindelse dermed og af en mere omfattende anvendelse af IKT, f.eks. gennem digitale platforme og andre applikationer, der er kompatible med mobile enheder, for at gøre dette vigtige redskab mere brugervenligt og kendt i offentligheden; mener, at anvendelsen af ny teknologi navnlig kan forbedre onlinesystemet til indsamling af underskrifter ved anvendelse af elektronisk identifikation og tillidstjenester (e-IDAS), og at den ville kunne sætte borgerne i stand til lettere at modtage og udveksle oplysninger om eksisterende eller potentielle europæiske borgerinitiativer, således at de aktivt kan deltage i diskussioner og/eller selv støtte de pågældende initiativer;

30.  understreger, at flere af Kommissionens processer som f.eks. offentlige onlinehøringer, e-deltagelse og konsekvensanalyser kunne drage fordel af en mere udbredt anvendelse af ny teknologi med henblik på at fremme offentlighedens deltagelse og øge disse processers ansvarlighed, gennemsigtigheden i EU's institutioner og forbedre EU-forvaltningen; minder om nødvendigheden af at gøre de offentlige høringsprocesser effektive og anvendelige for så mange personer som muligt og begrænse de tekniske hindringer til et minimum;

31.  understreger behovet for mere omfattende oplysninger til borgerne om de nuværende platforme for e-deltagelse på EU-plan, nationalt plan og lokalt plan;

32.  opfordrer Kommissionen til at udvide og udvikle e-deltagelse i midtvejsrevisionen af strategien for det digitale indre marked, som lanceres i 2017, samt til at fremme udvikling og finansiering af nye instrumenter, der vedrører den digitale borgerdeltagelse i EU; anbefaler endvidere Kommissionen at fokusere på open source-løsninger, som nemt kan rulles ud på hele det digitale indre marked; opfordrer navnlig Kommissionen til at integrere genanvendelsen af tidligere projekter såsom D-CENT-platformen – et EU-finansieret projekt, der tilvejebringer teknologiske værktøjer til det deltagelsesbaserede demokrati;

33.  understreger, at udviklingen af e-forvaltning bør være en prioritet for medlemsstaterne og EU-institutionerne, og glæder sig over Kommissionens ambitiøse og omfattende handlingsplan for e-forvaltning, hvis korrekte nationale gennemførelse, og koordination af disponible EU-midler, i synergi med de nationale agenturer og myndigheder på det digitale område vil være af afgørende betydning; mener, at der bør gøres en større indsats for at fremme åbne data og anvendelsen af IKT-værktøjer baseret på open source-software og gratis software, i både EU-institutionerne og medlemsstaterne;

34.  opfordrer til øget samarbejde på EU-plan og anbefaler udveksling af bedste praksis for projekter inden for e-demokrati som et middel til at gøre fremskridt hen imod et mere deltagelses- og debatorienteret demokrati, der imødekommer borgernes ønsker og interesser og sigter mod at inddrage dem i beslutningsprocesserne; påpeger behovet for at vide, hvad borgernes holdning er til indførelsen af stemmeafgivning via internettet; opfordrer Kommissionen til at foretage en uafhængig vurdering eller høring af den offentlige opinion vedrørende onlineafstemning, med en analyse af dens styrker og svagheder, som en supplerende mulighed for borgerne til at afgive deres stemme, der skal behandles i medlemsstaterne inden udgangen af 2018;

35.  understreger behovet for at beskytte, som en prioriteret opgave, privatlivets fred og personoplysninger i forbindelse med brug af e-demokratiske redskaber og fremme et mere sikkert internetmiljø, navnlig for så vidt angår informations- og datasikkerhed, herunder "retten til at blive glemt", og for at give garantier for overvågningssoftware og kildernes verificerbarhed; opfordrer desuden til yderligere anvendelse af digitale tjenester baseret på nøglekatalysatorer, f.eks. sikker og krypteret digital identitet, i overensstemmelse med e-IDAS-forordningen; fremmer sikre digitale offentlige registre og sikker validering af elektroniske signaturer for at undgå bedrageri, hvilket er i overensstemmelse med europæiske og internationale standarder for menneskerettigheder og retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og EU-Domstolen; understreger endelig, at sikkerhedsspørgsmål ikke må blive en hindring for integration af enkeltpersoner og grupper i de demokratiske processer;

36.  understreger nødvendigheden af at styrke demokrati ved hjælp af teknologi, der kan bruges i et sikkert miljø, der er beskyttet mod misbrug af teknologiske redskaber (f.eks. spammingrobotter, anonym profilering og identitetsmisbrug), og minder om nødvendigheden af at overholde de højeste retlige standarder;

37.  minder om den meget vigtige rolle, som whistleblowere – oftest via internettet – spiller med hensyn til at afsløre korruption, svig, uredelig forvaltning og andre former for forseelser, som udgør en risiko for folkesundheden og sikkerheden, den økonomiske integritet, menneskerettighederne, miljøet og retsstatsprincippet, idet offentlighedens ret til oplysninger samtidig sikres;

38.  tilskynder offentlige repræsentanter til sammen med borgerne at deltage aktivt i de eksisterende, fuldt ud uafhængige, fora og gøre brug af nye medier og IT-platforme med henblik på at fremme drøftelser og udveksle holdninger og forslag med borgerne (e-Parlament) samt etablere en direkte forbindelse med dem; opfordrer de politiske grupper i Parlamentet og de europæiske politiske partier til at øge mulighederne for offentlige debatter og e-deltagelse;

39.  opfordrer medlemmerne af Europa-Parlamentet og de øvrige EU-institutioner til fortsat at øge gennemsigtigheden i deres arbejde, navnlig i den nuværende udfordrende politiske situation, og anmoder de offentlige myndigheder om at undersøge muligheden for at oprette digitale platforme, herunder de seneste IT-værktøjer; opfordrer de folkevalgte til at benytte disse værktøjer og til at kommunikere og engagere sig positivt med vælgere og interessenter på et effektivt grundlag, med henblik på at informere dem om EU's og Parlamentets aktiviteter og således indlede drøftelser og beslutningsprocesser og øge bevidstheden om det europæiske demokrati;

40.  glæder sig over Parlamentets initiativer på området e-deltagelse; støtter den fortsatte indsats for at styrke Parlamentets repræsentative karakter, legitimitet og effektivitet og opfordrer sine medlemmer til at gøre mere udstrakt brug af nye teknologier med henblik på at udvikle deres fulde potentiale, idet der tages hensyn til de begrænsninger, som nødvendigvis følger af retten til beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger; påpeger behovet for at gøre sig grundige overvejelser om, hvordan anvendelsen af IKT kan forbedres blandt Parlamentets medlemmer – ikke blot i forbindelse med samspil med offentligheden, men også med hensyn til lovgivning, andragender, høringer og andre aspekter af relevans for deres daglige arbejde;

41.  opfordrer de politiske partier på både EU-plan og nationalt plan til at udnytte digitale værktøjer bedst muligt for at udvikle nye metoder til at fremme internt demokrati, herunder gennemsigtighed i deres forvaltnings-, finansierings- og beslutningsprocesser, og muliggøre bedre kommunikation med deres medlemmer og tilhængere og med civilsamfundet samt sikre disses deltagelse; opfordrer dem også til at være særdeles gennemsigtige og ansvarlige over for borgerne; foreslår i denne henseende, at mulige ændringer i statutten for de europæiske politiske partier bør overvejes, og at disse bør omfatte og fremme praksisser for e-deltagelse;

42.  opfordrer EU og dets institutioner til at være villige til i højere grad at eksperimentere med nye e-deltagelsesmetoder som crowdsourcing på såvel EU-plan som på nationalt, regionalt og lokalt plan, idet de tager hensyn til de eksempler på bedste praksis, der allerede er udviklet i medlemsstaterne, og med henblik herpå iværksætte specifikke pilotprojekter; gentager samtidig, at der er behov for at supplere disse foranstaltninger med oplysningskampagner for at informere om disse værktøjers muligheder;

43.  opfordrer EU's institutioner til at iværksætte en deltagelsesbaseret proces med henblik på udarbejdelse af et europæisk charter om internetrettigheder, blandt mange andre tekster med henvisning til erklæringen om internetrettigheder, der blev offentliggjort af Italiens Deputeretkammer den 28. juli 2015, med henblik på at fremme og sikre alle rettigheder vedrørende det digitale område, herunder den reelle ret til adgang til internet og netneutralitet;

44.  noterer sig den store mængde af forskellige oplysninger, der kan findes på internettet i dag, og understreger, at borgernes kapacitet til at tænke kritisk bør styrkes, således at de har bedre mulighed for at skelne mellem pålidelige og upålidelige informationskilder; opfordrer derfor medlemsstaterne til at tilpasse og ajourføre lovgivning for at imødegå den igangværende udvikling og fuldt ud gennemføre og håndhæve eksisterende lovgivning om hadefulde udtalelser, både offline og online, og samtidig garantere grundlæggende og konstitutionelle rettigheder; understreger, at Unionen og dens medlemsstater bør udvikle foranstaltninger og politikker til at styrke overførbare, kritiske og kreative tænkefærdigheder samt digitale færdigheder og mediekendskab, inklusion og nysgerrighed, blandt borgerne, navnlig unge mennesker, således at de vil kunne træffe beslutninger på et oplyst grundlag og bidrage positivt til demokratiske processer;

°

° °

45.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0382.

(2)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0288.


BEGRUNDELSE

Anvendelsen og udviklingen af de nye informations- og kommunikationsteknologier (IKT) skaber dybtgående forandringer i de moderne samfund. Dette er en stor teknologisk revolution, hvis primære eksponent er internettet og de forskellige netværk for kommunikation og social interaktion med tilknytning hertil. IKT har også haft indvirkning på det politiske område, og navnlig omfanget af borgernes deltagelse.

Fremkomsten af de nye digitale kommunikationsværktøjer og åbne og samarbejdsbaserede platforme har skabt en ny form for kommunikation, debat og social deltagelse i offentlige anliggender og har brudt de traditionelle kommunikationsmediers monopol som ledere i forbindelsen mellem borgere og politik.

Disse ændringer er sket, mens utilfredsheden med og mistilliden til selve demokratiet og dets funktion er vokset i store dele af samfundet. Det repræsentative demokrati er ganske vist stærkt forankret i vores kontinent, men dets troværdighed er i de seneste årtier blevet skæmmet af den voksende mistillid i befolkningen til de repræsentative institutioners funktionsmåde og resultater. Forskellige faktorer forklarer denne farlige svaghed i vores politiske system. De økonomiske beslutninger, der undertiden træffes af organer, som ikke har en repræsentativ funktion, og som befinder sig langt væk fra det nationale demokratiske rum, skaber en alvorlig konflikt mellem det lokale demokrati og den overnationale regering. Disse beslutningers tekniske kompleksitet er ikke nem at forstå for borgerne. Den globale finansielle og økonomiske krise har i de seneste ti år medført en alvorlig forringelse af middel- og arbejderklassernes sociale situation i den vestlige verden og har øget den sociale utilfredshed med systemet. Endelig svækker korruptionen i visse systemer og lande i alvorlig grad borgernes tillid til politikken og deres repræsentanter.

Både Den Europæiske Union og medlemsstaterne møder voksende kritik vedrørende behovet for at forbedre den interne funktionsmåde inden for parlamenterne, regeringerne og myndighederne og for at styrke de demokratiske kontrolmekanismer. Borgerne er i stigende grad mere velinformerede og kræver øget delagtiggørelse og gennemsigtighed i beslutningstagningen samt større muligheder for interaktion mellem politikken og offentligheden.

I denne forbindelse kan fremkomsten af de nye digitale kommunikationsværktøjer og åbne og samarbejdsbaserede platforme give inspiration til kreative og supplerende løsninger, der kan forbedre det repræsentative demokratis kapacitet og resultater og berige det med større legitimitet. Formålet er ikke via e-demokratiet at etablere et alternativt demokratisk system, men derimod at fremme, sikre og forbedre gennemsigtigheden, ansvarligheden, lydhørheden, deltagelsen, drøftelserne, inklusionen, tilgængeligheden, nærheden og den sociale samhørighed, således som det er defineret i henstilling CM/Rec(2009)1 fra Europarådet.

Der skelnes i doktrinen mellem tre begreber, som der ganske vist er klare overlapninger imellem:

– E-forvaltning: vedrører brugen af IKT i den offentlige sektor og navnlig de offentlige forvaltningers information og servicering af borgerne ad elektronisk vej (f.eks. i forbindelse med betaling af en færdselsbøde).

– E-governance: vedrører brugen af IKT til at etablere kommunikationskanaler til de forskellige aktører, der har noget at skulle have sagt i forbindelse med udformningen af offentlige politikker (f.eks. ved afholdelse af en elektronisk høring af borgerne om ændring af en bestemt hastighedsgrænse eller en lokal høring om kommunens budget).

– E-demokrati: vedrører brugen af IKT til at etablere kanaler for offentlig høring og borgerdeltagelse (f.eks. e-parlament, e-initiativer, e-afstemninger, e-andragender, e-høringer osv.).

Den nuværende situation i Den Europæiske Union

Kommissionen har siden 2009 især fokuseret på e-deltagelse og e-governance. Kommissionen gennemfører allerede offentlige høringer og konsekvensanalyser, hovedsagelig inden der fremsættes forslag til lovgivning, med henblik på at øge offentlighedens deltagelse og forbedre EU-forvaltningen. Disse processer kan drage fordel af en bredere og mere tilgængelig anvendelse af nye teknologier med det formål at inddrage alle berørte parter i politikudformningens livscyklus og styrke den europæiske governance.

Dertil kommer, at informations- og kommunikationsteknologierne kan bidrage til at udbygge og udvikle dels den digitale forvaltning som et middel til at bevæge sig hen imod et mere deltagelses- og debatorienteret demokrati, dels den digitale deltagelse inden for rammerne af strategien for det digitale indre marked.

Europa-Parlamentet har udgivet flere studier ("The future of Democracy in Europe: Trends, Analyses and Reforms" i 2008 og "E-public, e-participation and e-voting in Europe - prospects and challenges" i 2012), som indeholder en analyse af de nye værktøjer og de fordele og ulemper, som disse nye værktøjer medfører.

Endelig har Lissabontraktaten indført et banebrydende værktøj for deltagelsesdemokrati i EU med vedtagelsen af det europæiske borgerinitiativ. Den mekanisme, der blev iværksat i 2012, har registreret over 35 ansøgninger, hvoraf tre opnåede kravet om 1 million underskrifter og følgelig har modtaget et officielt svar fra Kommissionen. Brugen af nye teknologier vil kunne muliggøre en større udbredelse af dette nye instrument og forbedre visse tekniske spørgsmål som f.eks. indsamling af underskrifter på internettet.

E-demokrati: store muligheder eller latente risici?

De nye kommunikationsteknologier har et enormt potentiale for så vidt angår processer for borgernes deltagelse i det demokratiske system og bør betragtes som et offentligt gode til at skabe et mere gennemsigtigt og participatorisk demokrati. Deres forandringskraft bør ikke begrænses til valgprocesser, men bør udvides til at omfatte alle aspekter af borgernes aktive deltagelse i de politiske processer, navnlig de tre former for interaktion mellem myndighederne og borgerne, især digital information, digital høring og digital beslutningstagning.

Denne ambition bør imidlertid ikke udelukke de risici, der er forbundet med denne nye teknologiske tidsalder, og det bør ikke glemmes, at teknologien aldrig er et mål, men kun et middel til at iværksætte ovenstående betragtninger. Vi bør navnlig tage følgende i betragtning:

– Den digitale kløft: Adgang til nye teknologier er en nødvendig betingelse, for at ændringspotentialet kan gennemføres i de demokratiske processer. I mange lande er der imidlertid stadig områder, som ikke har den fornødne netadgang, ligesom der i alle samfund er store befolkningsgrupper, som ikke har de nødvendige tekniske forudsætninger (digitale analfabeter).

– Valgsvindel: Afstemningssystemerne bør kunne forhindre enhver form for uregelmæssigheder, som kan give et forvansket billede af valgresultatet.

– Beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger. Da fuld datasikkerhed er umulig, kan der blive rejst tvivl om beskyttelsen af privatlivets fred. Dette er et særligt følsomt emne i den offentlige opinion.

– Der skal tages højde for de demokratiske processer. De demokratiske procedurer er generelt forbundet med omfattende drøftelser om og bestræbelser på at få forskellige synspunkter til at mødes. Internettet er ikke altid det bedste forum for rationel meningsudveksling og uddybning af argumenter. Online er det ikke altid muligt at skelne mellem den offentlige opinion og de mest aktive internetbrugeres holdninger, som derved fremstår som flertallets.

– Nogle erfaringer har vist en stigende tendens i retning af anvendelse af information og netværk til varetagelse af private interesser, hvilket kan føre til, at en bestemt interesse fejlagtigt bliver betragtet som en almen interesse, og at etik og gennemsigtighed derfor bliver bragt i fare. Sektorspecifikke anmodninger fra IKT-kendere og -interessegrupper bør ikke få forrang for behovene i samfundet som helhed.

Vejen frem: valgmuligheder

En række forslag og henstillinger er blevet fremlagt af eksperter, institutioner, regeringer og offentligheden i almindelighed. Ordføreren mener efter en omfattende debat med sine kolleger, at følgende forslag kan indgå i hans betænkning og behandles på europæisk såvel som på nationalt plan:

– Da den digitale revolution allerede er overalt og uundgåeligt vil påvirke borgernes dagligdag, tilrådes det at tilvejebringe undervisningsmateriale og tekniske midler til at forbedre IKT-kompetencerne, hvilket er til fordel for demokratiet i sidste ende.

– Det er ligeledes nødvendigt at gøre en indsats for at slå bro over den digitale kløft, sikre alle borgere adgang til teknologien (e-inddragelse) og øge sikkerheden ved brug af internettet, navnlig for så vidt angår informations- og datasikkerhed, oprettelse af sikre digitale offentlige registre og verifikation af unikke digitale underskrifter, for at undgå en lang række interaktioner med bedragerisk formål.

– Digital teknologi kan anvendes til at forbedre processerne med offentlige høringer og konsekvensanalyser som en hjælp til beslutningsprocessen for at styrke forvaltningen.

– Man kan fremme og stimulere mekanismer for deltagelse og interaktion mellem borgerne og institutionerne og de offentlige beslutningstagere, der repræsenterer dem. IKT bør sikre lettere adgang til information, gennemsigtighed, lydhørhed og debat og kan derfor bidrage til at slå bro over kløften mellem borgerne og en bedre beslutningstagning. Dette omfatter også ansvarlighed osv.

– Man kan tilskynde de offentlige repræsentanter til at deltage aktivt i de eksisterende fora med henblik på at stimulere debatten og udvekslingen af synspunkter og forslag med borgerne.

– Man kan udveksle projekter for god praksis inden for e-demokrati som et middel til at gøre fremskridt hen imod et mere deltagelses- og debatorienteret demokrati, der modsvarer borgernes ønsker og interesser.

– Man kan oprette samarbejdsnetværk med universiteter og forskningscentre for at fremme forskningen i og anvendelsen af nye værktøjer og kanaler for kommunikation og deltagelse.

– Man kan fremme samarbejdet på europæisk plan, navnlig med hensyn til at øge åbenheden i EU-institutionerne og borgerdeltagelsen i den demokratiske beslutningsproces.

– Man kan tilbyde de politiske partier nye redskaber for åbenhed og kontakt med deres medlemmer og sympatisører.


UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (Endelig mener jeg, at det er nødvendigt at understrege, at de teknologiske innovationer ikke i sig selv vil fjerne borgernes utilfredshed med politikkerne eller medføre en væsentlig transformation af vores demokratier. Årsagerne til denne krise stikker dybt og er knyttet til politikkerne, den stigende globalisering og den voksende utilfredshed med den måde, som de europæiske demokratiske systemer og deres institutioner fungerer på. Den digitale revolution kræver imidlertid konstant overvågning af, hvordan den kan benyttes på hensigtsmæssig vis for ikke alene at forhindre en falsk optimisme omkring dens fordele med hensyn til at løse problemerne med nutidens parlamentariske demokrati, men også for at undgå, at der skabes nye problemer, som IKT ikke er i stand til at løse.14.10.2016)

til Udvalget om Konstitutionelle Anliggender

om e-demokrati i Den Europæiske Union: potentiale og udfordringer

(2016/2008(INI))

Ordfører for udtalelse: Isabella Adinolfi

FORSLAG

Kultur- og Uddannelsesudvalget opfordrer Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  anerkender de kontinuerlige og hurtige teknologiske ændringer, der sker i informationssamfundet, de dybtgående forandringer, som disse ændringer har medført inden for samfundet som helhed, især med hensyn til aspekterne uddannelse og medborgerskab, og udfordringerne og mulighederne i forbindelse med forskellige IKT-værktøjer, nye medier og andre nye teknologier; opfordrer i dette øjemed til, at der fastsættes kriterier for vurdering af merværdien af onlinedialog;

2.  noterer sig, at et stigende antal borgere anvender IKT-værktøjer og nye medier og teknologier til at indhente en endnu bredere vifte af oplysninger, udveksle synspunkter, komme til orde, engagere sig og deltage i det politiske liv og den kollektive beslutningstagning på lokalt, nationalt og europæisk plan; mener derfor, at det er af afgørende betydning at øge e-inddragelse og styrke de digitale færdigheder og derved lukke den eksisterende digitale kløft, som er en stor forhindring for at kunne udøve aktivt medborgerskab;

3.  minder om, at borgernes deltagelse i den demokratiske beslutningsproces ved hjælp af IKT-værktøjer nødvendiggør et gunstigt retligt miljø, der garanterer retten til privatlivets fred, ytringsfrihed og uafhængige oplysninger samt investeringer, hvorved borgere med tilstrækkeligt mediekendskab og tilstrækkelige digitale færdigheder og kompetencer kan få mulighed for at få fuld og lige adgang til en velfungerende IKT-teknisk infrastruktur;

4.  minder om, at det er nødvendigt at indføre ambitiøse tekniske standarder for hele Unionen, som har til formål væsentligt og effektivt at mindske den eksisterende digitale kløft, i overensstemmelse med den konkrete situation i de forskellige medlemsstater; understreger nødvendigheden af at sikre, at alle har lige adgang til prisoverkommeligt, inklusivt, rimeligt og sikkert internet, hvor der værnes om ytringsfriheden, retten til privatlivets fred, under særlig hensyntagen til beskyttelse af personoplysninger og princippet om netneutralitet samt lige adgang til offentlige online- og e-identifikationstjenester; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at tage alle relevante fysiske, geografiske og sociale hindringer for onlinedeltagelse i betragtning, uanset indkomst eller sociale og personlige omstændigheder, navnlig i mindre tilgængelige områder, og til at undgå enhver form for forskelsbehandling i henhold til artikel 21 i chartret for grundlæggende rettigheder;

5.  noterer sig den stadig mere udbredte anvendelse af sociale medier til sociale og kommunikationsmæssige formål og den stigende anvendelse af dem i den kreative og kulturelle sektor; noterer sig, at den udvidede brug af IKT i dagligdagen og i borgernes moderne livsstil nødvendiggør, at den digitale inddragelse af personer i alle aldre fremmes for at tackle den digitale kløft i EU;

6.  mener, at IKT-værktøjer og nye medier og teknologier er afgørende og vil i stigende grad komme til at spille en væsentlig rolle i synergi med offlinekanaler med henblik på at øge følelsen af at høre til EU, det aktive medborgerskab og den sociale inklusion og tilvejebringe afbalanceret information og viden om EU, dets historie, værdier og grundlæggende rettigheder, med henblik på at stimulere kritisk tænkning og konstruktiv offentlig debat om Den Europæiske Union;

7.  noterer sig, at e-demokrati har potentialet til at øge følelsen af borgernes tilhørsforhold til EU, hvilket er særlig vigtigt i det aktuelle euroskeptiske klima;

8.  noterer sig den store mængde af forskellige oplysninger, der kan findes på internettet i dag, og understreger, at borgernes kapacitet til at tænke kritisk bør styrkes, således at de har bedre mulighed for at skelne mellem pålidelige og upålidelige informationskilder; opfordrer derfor medlemsstaterne til at tilpasse og ajourføre lovgivning for at imødegå den igangværende udvikling og fuldt ud gennemføre og håndhæve eksisterende lovgivning om hadefulde udtalelser, både offline og online, og samtidig garantere grundlæggende og konstitutionelle rettigheder; understreger, at EU og dets medlemsstater bør udvikle foranstaltninger og politikker til at styrke overførbare, kritiske og kreative tænkefærdigheder samt digitale færdigheder og mediekendskab, inklusion og nysgerrighed, navnlig unge mennesker, således at de vil kunne træffe beslutninger på et oplyst grundlag og bidrage positivt til demokratiske processer;

9.  noterer sig, at IKT-værktøjer giver bred adgang til forskellige informationskilder, men at de også gør det nemmere at sprede indhold af lav kvalitet, som kan være vanskeligt at skelne fra alvorlige og pålidelige kilder og kan være vildledende for borgerne; understreger derfor, at der er afgørende behov for passende uddannelsesforløb i mediekendskab til borgere, navnlig unge mennesker;

10.  opfordrer til, at der udvises forsigtighed i forbindelse med politiske onlinedebatter, da de ofte resulterer i polariserede synspunkter og let kan slå over i hadefuld tale, mens moderate holdninger ofte overses;

11.  erkender, at e-demokrati kun kan have en positiv virkning, når borgerne er velinformerede, har færdighederne til at forholde sig kritisk til forkerte og partiske oplysninger og er i stand til at identificere forsøg på propaganda;

12.  erkender, at ovennævnte risici og målsætninger udgør enorme udfordringer for lærere og undervisere i formelle, ikke-formelle og uformelle rammer; opfordrer derfor EU og dets medlemsstater til at øge deres investeringer i livslang læring og udvikling, som kombinerer online- og offlinemetoder, stimulerer peerlæring, udveksling af bedste praksis og kapacitetsopbygning og skaber muligheder for læring og undervisning på en innovativ, inklusiv og ikke-diskriminerende måde;

13.  understreger, at EU og dets medlemsstater bør fremme, navnlig på regionalt og lokalt plan, IKT-baserede programmer for livslang læring om digitale færdigheder og digital inklusion og -deltagelse, udvikle foranstaltninger og politikker, herunder forskning, og gøre dem lettilgængelige for de mest udsatte borgere, især piger og kvinder, LGBTI-borgere, personer med handicap og andre socialt dårligt stillede kategorier og minoriteter; fremhæver, at sådanne programmer bør udformes og anvendes i alle borgeres interesse, samtidig med at man sætter ind over for cybermobning – og øger kendskabet hertil – stigmatisering og andre former for onlinevold samt udelukkelse fra det politiske liv, men undgår opsplitning og diskrimination i samfundet;

14.  understreger, at kvinder er underrepræsenterede i politisk beslutningstagning på alle niveauer, også inden for IKT-sektorerne; noterer sig, at kvinder og piger ofte konfronteres med kønsstereotyper i forbindelse med digitale teknologier; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at investere i målrettede programmer, der fremmer uddannelse i IKT og e-deltagelse for kvinder og piger, navnlig dem fra sårbare og marginaliserede baggrunde, ved hjælp af formel, uformel og ikke-formel læring;  15. bemærker den grundlæggende betydning af e-inddragelse af personer i alle aldre og opfordrer Kommissionen til fuldt ud at udnytte denne og IKT-værktøjer og nye medier og teknologier til at fremme en positiv onlinedynamik, der bidrager til menneskelig udvikling, fred og menneskerettighederne; mener, at værktøjer til e-demokrati også i denne sammenhæng kan bidrage til at reducere det demokratiske underskud og den faldende politiske deltagelse i EU og til at fremme engagement og deltagelse i det offentlige rum; anmoder om, at der udformes initiativer, som er specifikt målrettet den unge generation og også den ældre, eftersom begge er berørt af generationskløften; opfordrer til, at der anlægges en kritisk tilgang til anvendelsen af disse teknologier med henblik på at beskytte mennesker og navnlig børn mod alle relaterede risici;

16.  minder om, at yderligere inddragelse af borgerne i processerne omkring EU's politikker kan være med til at forny deres støtte til EU og samtidig mindske det demokratiske underskud i EU; understreger derfor e-demokratiske værktøjers potentiale i dette øjemed, men anerkender samtidig de iboende begrænsninger som følge af de krav, de stiller, både på et teknisk plan (høj internetdækningsgrad, omfattende wifi-dækning, højhastighedsinternetforbindelse osv.) og på et praktisk plan (mediekendskab, digitale færdigheder, tilgængelige sprog osv.);

17.  mener, det er afgørende, at Unionen og medlemsstaterne gør sig strategiske overvejelser med henblik på at udvikle og lancere e-demokratiske værktøjer, der kan tilvejebringe en bredere vifte af kilder til formidling af uafhængige og pålidelige oplysninger, støtte åbne og innovative læringsmodeller, under hensyntagen til europæisk kulturel og sproglig mangfoldighed og minoritetsgruppers specifikke interesser, højne kvaliteten af den offentlige debat, fremme aktivt medborgerskab i beslutningsprocesser og stimulere deres aktive politiske engagement gennem deltagerorienterede og direkte demokratimekanismer, der kan styrke og, hvor det er relevant, supplere det repræsentative demokrati;

18.  noterer sig vigtigheden af oversættelse til flere sprog for at sikre alle borgere lige adgang til e-demokratiske værktøjer, når information skal formidles og læses af alle borgere, i lande med mere end ét officielt sprog og af personer med forskellig etnisk baggrund;

19.  advarer om, at selv om e-demokratiske værktøjer kunne være brugbare i forbindelse med inddragelsen af borgere i de europæiske processer, erstatter de ikke traditionelle demokratiske værktøjer, og deres resultater bør ikke anses for at være repræsentative for borgernes almene holdning;

20.  fremhæver, at e-demokratiske værktøjer er afgørende for at fremme ansvarlighed, gennemsigtighed og god regeringsfølelse inden for offentlig forvaltning, hvilket udbreder den offentlige debat, eftersom disse faktorer sætter borgerne i stand til at deltage i en lydhør dialog som læsere og skribenter (wreaders) i det politiske liv på lokalt, nationalt og europæisk plan; mener, at for på vellykket vis at fremme borgernes engagement og tillid er der behov for ændringer i forvaltningskulturen, som omfatter øget ansvarlighed og kontrol; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre høring af interessenter, politikudformning og lovgivningsmæssige processer endnu mere gennemsigtige, tilgængelige, tillidsfulde, ansvarlige og fair og skabe muligheder for direkte kontrol og aktivt tilsyn med repræsentanter, der er valgt af borgere og sammenslutninger;

21.  understreger, at der ifølge OECD's undersøgelse er tre dimensioner inden for e-demokrati, nemlig information, høring og aktiv deltagelse; noterer sig, at det derfor kræver en regeringskultur, en offentlig forvaltningskultur, specifikke færdigheder, fastsatte regler og procedurer for deltagelse og effektiv inddragelse i beslutningsprocesserne;

22.  mener, at e-demokrati kan øge gennemsigtigheden i beslutningsprocessen i det repræsentative demokrati og kan have en positiv indvirkning på borgernes tillid til deres folkevalgte repræsentanter;

23.  understreger, at de sikkerhedsudfordringer, som e-demokratiske værktøjer udgør, bør imødegås på en rimelig og forholdsmæssig måde gennem gennemsigtige, sikre og distribuerede kontrolmekanismer, der reproducerer forebyggende foranstaltninger, som allerede er nødvendige i offlinemiljøet, med særlig henvisning til forebyggelse af valgsvindel og manipulation i forbindelse med stemmeafgivning på internettet, således at man sikrer beskyttelse af borgernes ret til privatlivets fred og beskytter deres data mod misbrug, tredjepartsovervågningssoftware og anden form for indblanding;

24.  noterer sig, at gennemsigtighed, sikkerhed og eksistensen af demokratiske kontrolmekanismer i hele proceduren for e-demokrati er afgørende for at sikre borgernes ret til privatlivets fred og ikke-overvågning;

25.  opfordrer Kommissionen til at udvikle og gennemføre specifikke pilotprojekter, jf. den digitale dagsorden, og til at fortsætte sin støtte gennem andre relevante EU-fonde og -programmer såsom Europa for Borgerne, med vægt på unges mobilitet og deltagelse, med det formål at fremme og styrke ansvarlige og aktive europæiske ordninger for medborgerskab for reelt at konsolidere demokratiet som en politisk og social oplevelse, man skal lære om, opleve, dele og tage til sig;

26.  opfordrer Kommissionen til fortsat at støtte initiativer, der har til formål at fremme og styrke ansvarlige og aktive ordninger for europæisk medborgerskab, navnlig Erasmus+, Connecting Europe-faciliteten, De Europæiske Struktur- og Investeringsfonde, Horisont 2020 og Et Kreativt Europa; opfordrer med dette for øje til at styrke og fremme eTwinning, Det Europæiske Skolenetværk, e-undervisningsplatforme og programmer som den europæiske volontørtjeneste, der fremmer aktivt medborgerskab.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

11.10.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

24

2

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Isabella Adinolfi, Dominique Bilde, Andrea Bocskor, Nikolaos Chountis, Silvia Costa, Mircea Diaconu, Damian Drăghici, Jill Evans, Petra Kammerevert, Andrew Lewer, Svetoslav Hristov Malinov, Curzio Maltese, Luigi Morgano, Michaela Šojdrová, Helga Trüpel, Sabine Verheyen, Julie Ward, Theodoros Zagorakis, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Milan Zver, Krystyna Łybacka

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Therese Comodini Cachia, Ilhan Kyuchyuk, Emma McClarkin, Hannu Takkula

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Marco Affronte


RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

9.2.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

15

1

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Richard Corbett, Diane James, Ramón Jáuregui Atondo, Maite Pagazaurtundúa Ruiz, Helmut Scholz, György Schöpflin, Pedro Silva Pereira, Barbara Spinelli, Claudia Țapardel

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Max Andersson, Diane Dodds, Sylvie Goulard, Enrique Guerrero Salom, Jérôme Lavrilleux, Rainer Wieland

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Isabella Adinolfi, Ramón Luis Valcárcel Siso


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

15

+

ALDE

Sylvie Goulard, Maite Pagazaurtundúa Ruiz

EFDD

Isabella Adinolfi

GUE/NGL

Helmut Scholz, Barbara Spinelli

PPE

Jérôme Lavrilleux, György Schöpflin, Ramón Luis Valcárcel Siso, Rainer Wieland

S&D

Richard Corbett, Enrique Guerrero Salom, Ramón Jáuregui Atondo, Pedro Silva Pereira, Claudia Țapardel

VERTS/ALE

Max Andersson

1

-

NI

Diane James

0

0

 

 

 

Stemmerettelser

+

 

-

0

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Juridisk meddelelse