Betænkning - A8-0043/2017Betænkning
A8-0043/2017
Europa-Parlamentet

BETÆNKNING om anvendelse af Rådets direktiv 2004/113/EF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser

17.2.2017 - (2016/2012(INI))

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling
Ordfører for udtalelse: Agnieszka Kozłowska-Rajewicz

Procedure : 2016/2012(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A8-0043/2017
Indgivne tekster :
A8-0043/2017
Forhandlinger :
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om anvendelse af Rådets direktiv 2004/113/EF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser

(2016/2012(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 19, stk. 1, og artikel 260 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til protokol nr. 1 til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union;

–  der henviser til protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser[1],

–  der henviser til Kommissionens rapport om anvendelse af Rådets direktiv 2004/113/EF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser (COM(2015)0190),

–  der henviser til Kommissionens retningslinjer af 22. december 2011 for anvendelsen af Rådets direktiv 2004/113/EF på forsikringsområdet i lyset af Den Europæiske Unions Domstols dom i sag C-236/09 (Test-Achats)[2],

–  der henviser til Den Europæiske Unions Domstols dom af 1. marts 2011 i sag C-236/09 (Test-Achats)[3],

–  der henviser til Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen), og dennes artikel 3, der definerer "køn" som "de socialt konstruerede roller, adfærdsmønstre, aktiviteter og egenskaber, som et givent samfund anser for at være passende for kvinder og mænd",

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "En europæisk dagsorden for den kollaborative økonomi" (COM(2016)0356),

–  der henviser til det studie fra januar 2017 til vurdering af gennemførelsen af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser - direktiv 2004/113/EF, som er udført af Europa-Parlamentets Forskningstjeneste[4],

–  der henviser til Equinet-rapporten af november 2014 med titlen "Equality Bodies and the Gender Goods and Services Directive" (ligestillingsorganer og direktivet om kønsaspektet ved varer og tjenesteydelser),

–  der henviser til rapporten fra 2014 fra det europæiske netværk af juridiske eksperter på ligestillingsområdet med titlen "Gender Equality Law in 33 European Countries: How are EU rules transposed into national law?" (Ligestillingsret i 33 europæiske lande: Hvordan gennemføres EU-reglerne i national ret?),

–  der henviser til rapporten af juli 2009 fra det europæiske netværk af juridiske eksperter på ligestillingsområdet med titlen "Sex Discrimination in the Access to and Supply of Goods and Services and the Transposition of Directive 2004/113/EC" (forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser samt gennemførelsen af direktiv 2004/113/EF i national ret),

–  der henviser til afgørelse fra Domstolen i sag C-13/94, hvori det fastslås, at retten til ikke at blive udsat for forskelsbehandling på grundlag af køn kan omfatte forskelsbehandling som følge af en persons kønsskifte[5] samt til LGBTI-undersøgelsen fra 2014 foretaget af EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder og agenturets rapport med titlen: "Professionally speaking: challenges to achieving equality for LGBT people", altsammen på området for varer og tjenesteydelser,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådets direktiv 2000/43/EF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering (KOM(2008)0426) og parlamentets udtalelse herom,

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2016 om eksterne faktorer, som udgør hindringer for kvindelig iværksættervirksomhed i Europa[6],

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og udtalelser fra Transport- og Turismeudvalget og Retsudvalget (A8-0043/2017),

A.  der henviser til, at bekæmpelse af kønsdiskrimination, både direkte og indirekte, på området for varer og tjenesteydelser er en integreret del af princippet om ligestilling mellem kvinder og mænd, som udgør en af Den Europæiske Unions grundlæggende værdier, og til, at både traktaterne og chartret om grundlæggende rettigheder forbyder enhver forskelsbehandling på grund af køn og kræver, at ligestilling mellem mænd og kvinder skal sikres inden for alle områder og i samtlige EU-medlemsstater;

B.  der henviser til, at direktiv 2004/113/EF (i det følgende benævnt "direktivet") udvider princippet om ligebehandling af begge køn fra beskæftigelse og arbejdsmarked til også at omfatte adgang til og udbud af varer og tjenesteydelser;

C.  der henviser til, at direktivet forbyder både direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med adgang til og udbud af varer og tjenesteydelser, der er tilgængelige for offentligheden, både inden for den offentlige og den private sektor;

D.  der henviser til, at direktivet finder anvendelse på alle varer og tjenesteydelser, der ydes mod betaling, i artikel 57 i TEUF's forstand og i henhold til den relevante retspraksis ved EU-Domstolen; der henviser til, at betalingen ikke nødvendigvis skal afholdes af modtagerne af tjenesteydelsen, og at den også kan afholdes i form af en indirekte betaling, der ikke nødvendigvis involverer modtageren af tjenesteydelsen;

E.  der henviser til, at medie- og reklamesektoren samt undervisningsrelaterede tjenester og tjenester, der udbydes inden for den private sfære, ikke er omfattet under direktivets anvendelsesområde; der henviser til, at medlemsstaterne har lovgivningskompetence til at sikre lige behandling af kvinder og mænd på andre områder, og at national lovgivning i visse tilfælde går videre, end det kræves i direktivet, ved også at omfatte forskelsbehandling mellem mænd og kvinder i medier, reklame og uddannelse;

F.  der henviser til, at direktivet er blevet gennemført i samtlige 28 medlemsstaters nationale ret; der henviser til, at der ifølge Kommissionens rapport stadig pågik intensiv dialog om fyldestgørende anvendelse af direktivet med seks medlemsstater i 2015;

G.  der henviser til, at EU-Domstolen i Test-Achats-dommen konkluderede, at artikel 5, stk. 2, i direktivet modarbejder opnåelsen af målsætningen om ligebehandling af mænd og kvinder; der henviser til, at denne bestemmelse blev anset for at være ugyldig med virkning pr. 21. december 2012, og at kønsneutrale forsikringspræmier og -ydelser som følge heraf er obligatoriske i alle medlemsstater;

H.  der henviser til, at den hyppigst forekommende problematik vedrørende anvendelse af direktivet angår over-restriktiv fortolkning af begrebet varer og tjenesteydelser, rummelige og sommetider uklare begrundelser for ulige behandling på grundlag af artikel 4, stk. 5, samt utilstrækkelig beskyttelse af kvinder i forbindelse med moderskab og graviditet;

I.  der henviser til, at uligheder mellem mænd og kvinder er blevet større, og at denne omstændighed ikke kan andet end at hænge sammen med stramningspolitikker, forarmelse, lave lønninger og usikker beskæftigelse og deregulering på arbejdsmarkedet;

J.  der henviser til, at forskelsbehandling, der vedrører kvinders adgang til varer og tjenesteydelser, er stigende med hensyn til deres grundlæggende muligheder for at erhverve og vælge dem, hvilket skyldes uligheder i adgang til kvalitetsbeskæftigelse og adgang til anstændige lønninger og pensioner;

K.  der henviser til, at det, når man forbyder forskelsbehandling, er vigtigt at overholde andre grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, herunder beskyttelse af privatlivet og transaktioner i den forbindelse samt religionsfrihed;

L.  der henviser til, at direktivet om ligebehandling, der blev foreslået i 2008, ville udvide beskyttelse imod forskelsbehandling på grund af religion eller tro, alder, handicap og seksuel orientering til at række ud over arbejdsmarkedet og omfatte sociale beskyttelse, herunder socialsikring og sundhedspleje, sociale fordele, uddannelse og adgang til og levering af varer og tjenesteydelser; der henviser til, at Rådet endnu ikke har vedtaget sin holdning til dette forslag til direktiv;

M.  der henviser til, at den seneste meddelelse fra Kommissionen om "den europæiske dagsorden for den samarbejdende økonomi" er et godt udgangspunkt for effektivt at fremme og regulere denne sektor, men at der består et behov for, at kønsaspektet indarbejdes og at direktivets bestemmelser afspejles i den videre analyse og i kommende henstillinger på området;

N.  der henviser til, at virkeliggørelsen af direktivets fulde potentiale afhænger af en effektiv og konsekvent indarbejdelse af kønsaspektet i alle relevante sektorer, hvor det er gældende;

O.  der henviser til, at det arbejde, der udføres af europæiske netværk for nationale ligestillingsorganer, er afgørende for at styrke gennemførelsen af lovgivningen om ligebehandling og koordinere samarbejdet og udvekslingen af bedste praksis mellem nationale ligestillingsorganer over hele EU;

Generelle betragtninger

1.  er bekymret over, at direktivet ikke anvendes på ensartet vis og varierer blandt medlemsstaterne, og at der til trods for de opnåede fremskridt inden for dette område fortsat består udfordringer og mangler i dets anvendelse, som der hurtigt skal tages hånd om i nogle medlemsstater og inden for visse sektorer; opfordrer Kommissionen til i sin dialog med medlemsstaterne at prioritere eventuelle mangler ved gennemførelsen; understreger, at medlemsstaterne spiller en afgørende rolle i gennemførelsen af EU’s lovgivning og politikker, og påpeger, at mere støtte fra regionale og lokale myndigheder samt samarbejde med civilsamfundet foruden vejledning for industrien fra medlemsstaterne kan være nødvendig for at sikre fuldstændig gennemførelse af direktivet;

2.  noterer sig, at Kommissionen har forelagt sin rapport om anvendelsen af direktiv 2004/113/EF med stor forsinkelse, efter at den første rapport blev forelagt i 2009;

3.  tager til efterretning, at hvor det i Kommissionens rapport anføres, at der ikke er blevet rapporteret om vanskeligheder i implementeringen af en række bestemmelser i direktivet, er dette udsagn baseret på de fåtallige indberetninger om diskrimination, og at der generelt er meget begrænset information til rådighed, samt at dataindsamlingen er stærkt svingende fra den ene medlemsstat til den næste;

4.  understreger, at en af de udfordringer, man er stødt på i nogle medlemsstater, er den ringe bevidsthed om de rettigheder og beskyttelser af borgerne, de er indlejret i direktivet, blandt både politiske beslutningstagere, tjenesteudbydere og borgerne selv; påpeger, at manglen på kendskab og bevidsthed om direktivet og dets bestemmelser i offentligheden kan resultere i færre beskyldninger om kønsdiskrimination; opfordrer medlemsstaterne, Kommissionen og de relevante interesserede parter til eventuelt i samarbejde med forbrugerbeskyttelsesorganisationer at bevidstgøre om direktivets bestemmelser for at styrke følelsen af, hvor stor en betydning ligebehandling har på området for varer og tjenesteydelser;

5.  bemærker, at kun nogle medlemsstater har angivet, at der er truffet specifikke bestemmelser om positiv særbehandling; opfordrer medlemsstaterne til bedre at integrere og fremme bestemmelser om positiv særbehandling, som er baseret på et legitimt mål og søger at forebygge eller kompensere for kønsbaserede uligheder, som det er beskrevet i direktivet;

Forsikring, bankvæsen og den finansielle sektor

6.  glæder sig over gennemførelsen af Test-Achats-dommen i medlemsstaternes nationale ret og over, at national ret er blevet ændret på retlig bindende vis; gør opmærksom på, at der stadig er udfordringer forbundet med national rets overensstemmelse med dommen, for eksempel hvad angår sygesikringsordninger og i forbindelse med fuldstændig afskaffelse af forskelsbehandling på grund af graviditet og moderskab;

7.  understreger den udjævnende effekt på pensioner af den dom, der forbød kønsbaserede aktuarmæssige faktorer i forsikringsaftaler og gjorde kønsneutrale forsikringspræmier og -ydelser obligatoriske i private forsikringsordninger, herunder pensioner; bemærker, at mens denne afgørelse kun gælder for private ordninger, udgør reglen om kønsneutralitet med hensyn til pensioner en god praksis med henblik på at nedbringe den kønsbetingede pensionsforskel; bifalder visse medlemsstaters afgørelse om at træffe mere vidtgående foranstaltninger, end denne afgørelse tilsiger, ved at udstrække kønsneutralitetsreglen til andre typer af forsikrings- og pensionsordninger for at sikre ligestillingen mellem kvinder og mænd inden for disse områder; tilskynder andre medlemsstater til at overveje at gøre ligeså, hvis det er relevant;

8.  mener, at det er afgørende at sikre, at dommen implementeres fuldt og helt; opfordrer Kommissionen til ved hjælp af periodiske rapporter at føre tilsyn med overensstemmelsen af disse regler i medlemsstaterne med henblik på at sikre, at eventuelle mangler udbedres;

9.  understreger, at direktivet udtrykkeligt forbyder brugen af graviditet og fødsel som en metode til at gøre forskel i beregningen af præmier i forbindelse med forsikring og beslægtede finansielle tjenesteydelser; opfordrer medlemsstaterne til at gøre en større indsats og øge klarheden i forbindelse med beskyttelse af gravide kvinders rettigheder og velfærd på dette område, at beskytte dem imod uberettigede graviditetsrelaterede omkostninger, eftersom gravide kvinder ikke bør opleve større omkostninger alene på grund af deres graviditet, og til at øge bevidstheden blandt tjenesteydere omkring den særlige beskyttelse, der ydes til gravide kvinder; understreger især nødvendigheden af at sikre, at overgangsperioder i forskellige typer af forsikring, især sygesikring, ikke influerer på gravide kvinders ret til ligebehandling under hele deres graviditet;

10.  gentager, at retten til ikke at blive diskrimineret imod på grund af køn kan omfatte forskelsbehandling, der opstår på grund af en persons kønsskifte[7], og opfordrer Kommissionen til at sikre, at kvinder og mænd er beskyttet imod forskelsbehandling af disse grunde; understreger, at direktivet giver beskyttelse i denne henseende, og at der kan foretages eventuelle yderligere specificeringer i medlemsstaternes nationale lovgivning; påpeger i denne henseende, at 13 medlemsstater endnu ikke har vedtaget direkte juridiske bestemmelser, der beskytter transpersoner, der fortsat oplever forskelsbehandling i erhvervelse af og adgang til varer og tjenesteydelser, og påpeger, at medtagelsen af sådanne bestemmelser kan bidrage til at øge bevidstheden om ikkeforskelsbehandlings-princippet; opfordrer Kommissionen til at overvåge forskelsbehandling af disse grunde i dens kommende rapporter om direktivets gennemførelse;

11.  beklager den fortsatte praksis med diskrimination imod kvinder og praksis med forskelsbehandling i forbindelse med graviditet, børneplaner og barsel, hvad angår adgang til tjenesteydelser, der leveres inden for forsikringssektoren og banksektoren;

12.  bemærker, at kvindelige iværksætteres større problemer med at få adgang til finansiering til dels kan skyldes problemer med at opbygge tilstrækkelig kredithistorik og ledelseserfaring; opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde med den finansielle sektor for at sikre ligestilling mellem mænd og kvinder, hvad angår adgang til kapital for selvstændige og SMV’er; opfordrer dem til at undersøge mulighederne for at indføre et ligestillingsperspektiv i deres indberetningsstrukturer for ydelse af lån, deres tilpasning af risikoprofiler, investeringsmandater og personalestrukturer og i deres finansielle produkter; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne om at vedtage effektive foranstaltninger med praktiske eksempler for at sikre, at alle fuldt ud og effektivt kan bruge direktivet som et virkningsfuldt middel til at beskytte deres rettigheder til ligebehandling med hensyn til adgang til samtlige varer og tjenesteydelser;

13.  opfordrer til, at der anlægges en holistisk tilgang til kvindelige iværksættere, der sigter mod at tilskynde til og støtte kvinder i at opbygge en karriere inden for iværksætteri, lette adgangen til finansiering og forretningsmuligheder og skabe et miljø, som giver kvinder mulighed for at realisere deres potentiale og blive succesfulde iværksættere, bl.a. ved at sikre en bedre balance mellem arbejds- og privatliv, adgang til børnepasning og skræddersyede uddannelser;

Transportsektoren og offentlige rum

14.  bemærker, at kvinder, transpersoner og interkønnede personer til trods for at forbuddet mod chikane, herunder sexchikane og kønsbaseret chikane, er indarbejdet i national ret, fortsat oplever utilbørlig behandling af forskellig art, der finder sted hyppigt og systematisk, under ophold i transportmidler, og der består et vedvarende behov for at udvide de forebyggende foranstaltninger mod chikane, herunder at højne bevidstheden blandt tjenesteudbydere;

15.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme udvekslingen af bedste praksis på dette område; opfordrer til, at der fokuseres på disse forebyggende foranstaltninger, der er i overensstemmelse med princippet om ligestilling mellem kvinder og mænd, som det for eksempel anbefales i Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen), der ikke kun er begrænset til kvinders friheder, og som primært er koncentreret om at imødegå potentielle lovovertrædere end at ændre kvinders adfærd som potentielle ofre; bemærker, at det i Istanbulkonventionen hedder, at "opnåelse af de jure (formel) og de facto (reel) ligestilling mellem kvinder og mænd er et af nøgleelementerne i forebyggelsen af vold mod kvinder", og opfordrer derfor medlemsstaterne og Kommissionen til at følge denne bredt anlagte tilgang i deres politik rettet mod at udrydde vold imod kvinder, herunder gennemførelsen af de bestemmelser imod chikane, som er indeholdt i direktivet; opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har ratificeret Istanbulkonventionen, til at gøre dette, og Kommissionen og Rådet til at fremskynde processen for EU’s tiltrædelse af konventionen;

16.  beklager, at forældre og plejere af småbørn stadig oplever fysiske adgangsbegrænsninger og andre hindringer såsom utilstrækkelig adgang til puslerumsfaciliteter på tjenesteudbyderes områder; fremhæver behovet for at værne om retten for både mødre og fædre til at have lige muligheder, når de ledsager deres børn på tjenesteudbyderes område; understreger, at ligebehandling af mænd og kvinder, som forældre og ansvarlige for små børn, i forbindelse med adgang til og brug af tjenesteydelser er afgørende for ligestilling mellem kønnene generelt, fordi det fremmer og ligeligt og delt ansvar for børnepasning mellem kvinder og mænd; opfordrer derfor medlemsstaterne til at øge bevidstheden blandt serviceydere om behovet for at have ligelige og sikre faciliteter for begge forældre på deres lokaliteter;

17.  bemærker desuden, at børnepassere, hovedsagelig kvinder, har særlige behov for tilgængelighed, og opfordrer derfor Kommissionen til at overveje alle hindringer og begrænsninger, som kvinder støder på som de væsentligste brugere af offentlige transporttjenester, og ansvarlige for pasning generelt, i overensstemmelse med konklusionerne fra den femte konference om kvinders behov inden for transport, der blev holdt i Paris i 2014; understreger, at der til trods for forskning på området kun har været ofret begrænset opmærksomhed på udvikling af kønsspecifikke politikker i transportsektoren; bemærker, at integrering af ligestillingsperspektivet i de tidlige faser af planlægning og strukturering af transportmidler og andre offentlige rum samt udførelse af regelmæssige kønsspecifikke konsekvensvurderinger udgør en god og omkostningseffektiv praksis for udryddelse af fysiske barrierer, der undergraver lige adgang for forældre og ansvarlige for pasning af små børn;

18.  gør opmærksom på, at der i mange medlemsstater stadig forekommer ulige behandling af kvinder på grund af barsel eller graviditet, herunder amning på tjenesteudbyderes område; mener, at det er nødvendigt, at beskyttelsen af kvinder på grund af barsel og graviditet, herunder amning, som garanteret ved direktivet, styrkes og gennemføres fuldt ud på medlemsstatsniveau; påpeger, at tjenesteleverandører skal overholde direktivets retningsgivende principper og den nationale lovgivning, hvorved det er gennemført;

19.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at offentlige transportkøretøjer og infrastruktur er lige tilgængelige for og tilpasset både kvinder og mænd, ikke kun som slutbrugere og passagerer, men også som fagfolk, der arbejder i sektoren;

20.  opfordrer Kommissionen til at vurdere luftfartsselskabers regler om at give gravide kvinder lov til at gå ombord på fly og om at bistå dem under flyvninger samt til at tage skridt til at få luftfartsselskaberne til at sikre en harmoniseret tilgang i denne henseende;

21.  opfordrer Rådet til at vedtage Parlamentets holdning til forordningen om passagerrettigheder, hvad angår lufthavnspersonalets pligt til at levere barnevogne tilbage til passagerer straks efter udstigning eller til at tilbyde alternative transportmidler for at fritage passagerer fra at skulle bære børn gennem lufthavnen, indtil de når frem til bagageudleveringen;

22.  mener, at tilbud af et netværk i form tjenester, der moderskabsunderstøttende tjenester, især vuggestuer og førskole- og efterskoletjenester, er væsentligt for at bidrage til, at princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder i adgang til varer og tjenesteydelser faktisk gennemføres; mener, at dette netværk bør omfatte et niveau af offentlige tjenester, der opfylder befolkningens behov;

23.  bemærker, at der stadig berettes om diskrimination og uligheder, hvad angår adgang til medicinske varer og tjenesteydelser, hvilket fremhæver behovet for at øge adgangen til gratis offentlige sundhedstjenester af høj kvalitet;

Deleøkonomien

24.  fremhæver de nye mulige anvendelsesområder for direktivet, især som følge af digitaliseringen af visse tjenester og sektorer samt udbredelsen af forskellige former for samarbejde omkring levering af tjenester, der har ændret adgangen til og udbuddet af varer og tjenesteydelser, idet det bemærkes, at direktivet fortsat kan finde anvendelse på det digitale område; påpeger, at den nyligt offentliggjorte meddelelse fra Kommissionen med titlen "om en europæisk dagsorden for den kollaborative økonomi" bør tjene som et første skridt i retning af at fremme og regulere denne sektor effektivt, og at Kommissionen i de videre faser bør integrere principperne om integrering af kønsaspektet og lade direktivets bestemmelser afspejle ligebehandling af kvinder og mænd og effektivt forebygge chikane inden for de tjenester, der tilbydes inden for den kollaborative økonomi, og garantere tilstrækkelig sikkerhed;

25.  bemærker, at chikane rummer en særlig udfordring for kønnenes ligestilling på området for tjenesteydelser inden for den kollaborative økonomi; understreger, at mens en nultolerancepolitik over for chikane, som er vedtaget af mange platforme, udgør en god praksis, der bør styrkes yderligere i sektoren, er der behov for, at de pågældende platforme prioriterer forebyggelse af chikane og overvejer, hvordan der kan skabes klare procedurer for brugere til at rapportere om tilfælde af misbrug; understreger, at der er behov for en præcisering af bestemmelserne om vare- og tjenesteydelsesleverandørers ansvar, herunder i tilfælde af chikane begået af tredjeparter, samt om sammenkobling af online-platforme på grundlag af direktivet;

26.  mener, at de servicer, der udbydes inden for deleøkonomien, som er til rådighed for offentligheden og drives med økonomisk gevinst for øje, falder ind under direktivets anvendelsesområde og derfor bør være i overensstemmelse med princippet om ligebehandling af kvinder og mænd;

27.  bemærker i denne forbindelse, at "gevinst" på det digitale område ikke nødvendigvis betyder penge, og at data i stadig stigende omfang bruges som en modydelse for varer og tjenesteydelser;

28.  opfordrer Kommissionen til at føre tilsyn med princippet om ligestilling inden for deleøkonomien i sine fremtidige rapporter om vurderingen af direktivet og til at udstikke specifikke retningslinjer til indkredsning af god praksis til sikring af ligebehandling af begge køn inden for de servicer, som udbydes inden for deleøkonomien;

Differentieret behandling

29.  gør opmærksom på, at anvendelsen af artikel 4, stk. 5, har vist sig at være en betydelig udfordring for anvendelsen af direktivet og udgør anledningen til den største andel af klager modtaget af ligestillingsorganer i medlemsstaterne, og fortrinsvist vedrører fritids- og underholdningsbranchen;

30.  understreger, at det primære formål med artikel 4, stk. 5, til trods for tvetydigheden i anvendelsen af artiklen, er at skabe muligheder for yderligere forbedring af ligheden mellem mænd og kvinder i udbydelsen af varer og tjenesteydelser;

31.  bemærker, at der er afvigende praksisser, f.eks. i tilfælde hvor tjenesteydelser kun tilbydes medlemmer af det ene køn, eller hvor der opkræves differentierede priser for den samme ydelse; fremhæver, at anvendelsen af differentieret behandling bør vurderes på sagsindividuel basis til at fastslå, om denne forskelsbehandling er begrundet i legitime mål som defineret i direktivet;

32.  tilskynder ligestillingsorganer og forbrugerbeskyttelsesorganisationer til både at bevidstgøre om grænser og betingelser for differentieret behandling blandt tjenesteleverandører og om rettigheder til lige behandling blandt servicebrugere, eftersom det ofte rapporteres, at brugere ikke er fortrolige med de gældende bestemmelser på området for varer og tjenesteydelser;

33.  mener, at den relative mangel på positiv særbehandling baseret på artikel 4, stk. 5, i medlemsstaterne må anses for en mangel ved gennemførelsen af direktivet; opfordrer til fremme af flere former for positiv særbehandling baseret på legitime mål, hvori der er en direkte forbindelse mellem præferencebehandling og de ulemper, som søges forebygget eller elimineret, såsom beskyttelse af ofre for seksuel vold på f.eks. krisecentre forbeholdt ét køn;

34.  gentager sin opfordring til Rådet om at overveje alle muligheder for at sørge for, at det foreslåede direktiv om ligebehandling vedtages uden yderligere forsinkelse, og således sikre, at der på lige vilkår garanteres omfattende beskyttelse imod forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering;

Henstillinger om udvidelse af anvendelsen af direktivet

35.  opfordrer Kommissionen til at prioritere håndtering med de berørte medlemsstater af problematikker vedrørende gennemførelse i national ret ved hjælp af konkrete foranstaltninger og til at støtte dem med henblik på at få direktivet implementeret på mere ensartet vis;

36.  påpeger, at der, selvom ligestillingsorganer spiller en afgørende rolle i at overvåge og sikre, at de rettigheder, der afledes af direktivet, gennemføres fuldt ud på nationalt plan, er forskel på deres kompetencer i forhold til levering af og adgang til goder, og hvad angår effektivitet med hensyn til at opfylde de fastsatte målsætninger opfordrer medlemsstaterne til at sikre tilstrækkelig kompetence og uafhængighed i overensstemmelse med bestemmelserne i direktivet og den nationale lovgivning samt tilstrækkelige ressourcer for nationale ligestillingsorganer, så de kan varetage deres væsentligste opgaver på en effektiv måde, hvilket omfatter uafhængig bistand til ofre for diskrimination, hvad angår behandling af deres klager, gennemførelse af uafhængige undersøgelser af diskrimination, offentliggørelse af uafhængige rapporter og henstillinger, bevidstgørelse om direktivet og bekæmpelse af stereotyper om kønsroller i forbindelse med levering af og adgang til varer og tjenesteydelser; bemærker, at ligestillingsorganer bør støttes på passende vis i varetagelsen af deres opgaver med hensyn til fremme af, tilsyn med og støtte til ligebehandling på en uafhængig og effektiv måde;

37.  opfordrer Kommissionen til at øge sit samarbejde med ligestillingsorganer om at overvåge, hvorvidt de relevante bestemmelser vedrørende deres kompetencer overholdes i alle medlemsstater, og til at yde støtte til systematisk at identificere de vigtigste udfordringer og udveksle bedste praksis; opfordrer Kommissionen til at indsamle eksempler på bedste praksis og gøre disse tilgængelige for medlemsstaterne med henblik på at stille de nødvendige ressourcer til rådighed til støtte for positiv særbehandling og sikre en bedre gennemførelse af de relevante bestemmelser på nationalt plan;

38.   påpeger, at adgangen til retfærdighed for ofre for diskrimination kunne forbedres ved at give uafhængige ligestillingsorganer beføjelser til at yde assistance, herunder fri retshjælp, og ret til at repræsentere enkeltpersoner i sager om påstået diskrimination;

39.  opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge effektiviteten af nationale klageorganer og -procedurer i forbindelse med gennemførelsen af direktivet og til at sikre, at der findes gennemsigtige og effektive klagemekanismer, herunder afskrækkende sanktioner;

40.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og ligestillingsorganerne til eventuelt i samarbejde med forbrugerbeskyttelsesorganisationerne til at øge kendskabet til bestemmelserne i direktivet både blandt tjenesteudbydere og brugere med det formål at gennemføre princippet om ligebehandling inden for dette område og nedbringe antallet af brud på direktivet, der går urapporteret hen;

41.  opfordrer Kommissionen til på baggrund af de eksisterende mangler ved anvendelsen af direktivet i praksis at anmode det europæiske netværk af juridiske eksperter om i samarbejde med ligestillingsorganer at indlede en omfattende undersøgelse, hvorunder der også tages hensyn til intersektorielle former for uligheder mellem mænd og kvinder og flere grunde til forskelsbehandling, der kan omfatte forskellige udsatte sociale grupper, og at fortsætte sine overvågningsaktiviteter og støtte og tilskynde medlemsstaterne til at samle og levere data med henblik på at realisere direktivets fulde potentiale; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre indsamlingen af omfattende, sammenlignelige, specifikke data om chikane og seksuel chikane på området for lige adgang til varer og tjenesteydelser med henblik på at skelne mellem grunde til diskrimination, og tilskynder i denne henseende til øget samarbejde med de relevante institutioner; opfordrer Kommissionen til at oprette en offentlig database af relevant lovgivning og retspraksis vedrørende ligebehandling mellem mænd og kvinder som et middel til at øge bevidstheden om anvendelse af de retlige bestemmelser på dette område;

42.  påpeger, at reklameområdet hænger sammen med området for varer og tjenesteydelser, der mestendels præsenteres for forbrugerne gennem reklamer; understreger reklamers betydning for skabelsen, opretholdelsen og udviklingen af kønsbaserede stereotyper samt for diskriminerende fremstilling af kvinder opfordrer derfor Kommissionen til at gennemføre en undersøgelse om ligestilling mellem kønnene inden for reklamer og til at undersøge nødvendigheden og mulighederne for at øge lige behandling af kvinder og mænd i forbindelse med reklamer og til at fremme bedste praksis på dette område; glæder sig over nationale lovgivningstiltag og retningslinjer for ligestilling mellem kvinder og mænd i medierne og opfordrer medlemsstaterne til at styrke disse bestemmelser, hvor det er nødvendigt, for at sikre ligebehandling af kvinder og mænd;

43.  opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde til en dialog med relevante interessenter, som har en legitim interesse i at bidrage til bekæmpelsen af forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser;

44.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at indarbejde en sektorspecifik, kønsaspekt-orienteret tilgang til forbedring af anvendelsen af direktivet;

45.  opfordrer Kommissionen til – i forbindelse med tilsyn med og understøttelse af medlemsstaterne i anvendelsen af direktivet – at forbedre samordningen af kravene i dette direktiv med de øvrige ligestillingsdirektiver;

46.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

  • [1]  EUT L 373 af 21.12.2004, s. 37.
  • [2]  EUT C 11 af 13.1.2012, s. 1.
  • [3]  EUT C 130 af 30.4.2011, s. 4.
  • [4]  PE 593.787
  • [5]  Fælles erklæring fra Rådet og Kommissionen, addendum til resultatet af proceduren vedrørende forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser.
  • [6]  Vedtagne tekster. P8_TA(2016)0007.
  • [7]  Fælles erklæring fra Rådet og Kommissionen, addendum til resultatet af proceduren vedrørende forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser.

BEGRUNDELSE

Det primære formål med direktiv 2004/113[1] har været at udvide princippet om ligebehandling af kvinder og mænd som fastsat i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde og andre relevante direktiver[2] fra beskæftigelses- og arbejdsmarkedsområderne til også at omfatte adgang til og udbud af varer og tjenesteydelser inden for både den offentlige og private sektor[3] samt til at styrke princippet om integration af kønsaspektet på disse områder. Direktivet forbyder direkte (art. 2) og indirekte (art. 3) forskelsbehandling inden for de relevante sektorer for varer og tjenesteydelser som f.eks. transport og forsikring, herunder forbud mod at forfordele kvinder på grund af graviditet og moderskab (artikel 5, stk. 3). Direktivets forbud dækker endvidere chikane og sexchikane samt instrukser om at forskelsbehandle (art. 4).

Mens varer og tjenesteydelser som sådan ikke er defineret i direktivet, indeholder det en henvisning til artikel 57 i TEUF, hvori det fastsættes, at tjenesteydelser er "de ydelser, der normalt udføres mod betaling, i det omfang de ikke omfattes af bestemmelserne vedrørende den frie bevægelighed for varer, kapital og personer". EU-Domstolens retspraksis definerer varer som "produkter, hvis værdi kan måles i penge, og som i sig selv kan være genstand for omsætning"[4], Kommissionen specificerede i sin gennemførelsesrapport, at betaling for en ydelse ikke nødvendigvis skal erlægges af de, der modtager ydelsen. De eneste tilfælde, hvor forskelsbehandling er tilladt i henhold til direktivet, er dem, hvor der kan fastslås at foreligge et begrundet og legitimt mål såsom beskyttede boliger for voldsramte kvinder (art. 4, stk. 5). Direktivet er ikke gældende for medier, reklame og uddannelse eller beskæftigelses- og professionsspørgsmål, der er omfattet af anden lovgivning. Artikel 4, stk. 3, udelukker også sådanne tjenesteydelser, som tilbydes i privatsfæren inden for mindre kredse af enkeltpersoner.

Kommissionen har i sin rapport om anvendelsen af direktivet[5] på grundlag af samråd med medlemsstaterne, nationale ligestillingsorganer og Equinet, civilsamfundsorganisationer samt eksperter konkluderet, at samtlige medlemsstater har gennemført direktivet i deres nationale ret. Mens efterlevelsen af Test-Achats-afgørelsen, som Kommissionen anså for den primære udfordring for medlemsstaterne, er lykkedes, er der fortsat problemer med at opnå en konkret anvendelse af direktivet. Blandt de hyppigst forekommende vanskeligheder er en over-restriktiv fortolkning af varer og tjenesteydelser, brede eller sommetider uklare begrundelser for ulige behandling på grundlag af artikel 4, stk. 5, samt utilstrækkelig beskyttelse af kvinder i forbindelse med moderskab og graviditet.

Ordføreren har yderligere identificeret de vigtigste mangler og udfordringer i hver af de relevante sektorer og fremsat henstillinger om skræddersyede kønsaspekt-inddragende tiltag. Direktivet opstiller ganske vist solide redskaber til sikring af princippet om ligestilling mellem kvinder og mænd, men realiseringen af direktivets fulde potentiale afhænger af, at bevidstheden blandt både serviceudbydere og brugere højnes samt en konsekvent integration af kønsaspektet i de relevante sektorer, hvor lovgivningen finder anvendelse.

Forsikringsbrancherne

Ordføreren glæder sig over implementeringen af Test-Achats-dommen[6] fra 2011, der pålagde medlemsstaterne at gøre kønsneutrale forsikringspræmier og -ydelser obligatoriske, i langt den overvejende del af medlemsstaternes nationale ret og over, at denne ret i alle sager er blevet ændret på juridisk bindende vis. Der består imidlertid fortsat mangler i implementeringen visse steder, eksempelvis syge- og rejseforsikring, og der er brug for yderligere analyse af national rets manglende overensstemmelse med dommen. Endvidere forekommer der stadig, til trods for at direktivet fastslår, at graviditets- og moderskabsrelaterede omkostninger ikke skal resultere i forskelle i individuelle præmier og ydelser, tilfælde af forskelsbehandling på grund af graviditet. Ordføreren er af den opfattelse, at sikring af fuld og hel implementering af dommen i alle medlemsstater og berørte områder er afgørende, og efterlevelse af dommen på tværs af medlemsstaterne bør af denne grund overvåges gennem periodiske rapporter udarbejdet af Kommissionen, og udbedringen af eventuelle mangler skal opprioriteres.

Transportsektoren og offentlige rum

Offentlig transport rejser navnlig spørgsmålet om chikane og sexchikane, der er forbudt i artikel 4, stk. 3. Det er et udbredt problem i medlemsstaterne, at kvinder oplever chikane i offentlige transportmidler, og en undersøgelse tyder på, at én ud af seks kvinder[7] har oplevet uønsket seksuel adfærd under togrejser. Ordføreren mener, at foranstaltninger til forhindring af vold mod kvinder, herunder sociale kampagner, bør stemme overens med det overordnede princip om ligestilling mellem kønnene, som det blandt andet er anbefalet i Istanbul-konventionen. Ordføreren fremhæver, at foranstaltninger, der begrænser kvinders friheder, såsom togvogne forbeholdt kvinder, ikke i længden er holdbare løsninger, da de ikke er i tråd med princippet om lighed mellem kvinder og mænd.

Trods de fremskridt, der er gjort for at fremme adgangsforholdene samlet set inden for offentlig transport og offentlige rum, findes der stadig fysiske barrierer, som er til hinder for skabelsen af lige adgang for forældre og plejere med små børn. Endvidere er utilstrækkeligheden af puslerumsfaciliteter, fortrinsvist i tilfælde af mandlige plejere, fortsat almindelig i både relevante transportmidler såsom toge og i serviceudbydernes område. Der er brug for, at medlemsstaterne også intensiverer deres indsats, hvad angår lige adgang til servicer for ammende mødre, der fortsat oplever ulig behandling. Ordføreren er af den overbevisning, at lige adgang for begge forældre i adgangen til service i kombination med bevidsthedsgørende kampagner er af afgørende betydning for at styrke princippet om lighed mellem mænd og kvinder i dagligdagen.

Deleøkonomien

Den galoperende digitalisering på tværs af forskellige sektorer og mangedoblingen af de deleøkonomiske former for serviceudbud giver nye sammenhænge for anvendelsen af direktivet. Ordføreren udvider anbefalingerne til andet og mere end blot de traditionelle tjenesteydelser, der blev taget i betragtning, da direktivet blev udformet, og fremhæver nye indsatsområder, navnlig deleøkonomien. Mens omfanget af direktivets anvendelse på tjenesteydelser inden for deleøkonomien endnu ikke er specificeret, mener ordføreren, at offentligt udbudte tjenesteydelser med økonomisk gevinst for øje bør være i tråd med princippet om ligebehandling af kvinder og mænd. Ordføreren bemærker, at mens deleøkonomien giver store fordele til både udbydere og brugere, skal visse udfordringer og gode praksisser indkredses med henblik på at sikre fuld beskyttelse og forebyggelse af tilfælde af kønsbaseret chikane. Ordføreren mener, at den europæiske dagsorden for deleøkonomien, som Kommissionen har foreslået, på sine senere stadier bør integrere princippet om kønsaspektet og afspejle direktivets bestemmelser om at værne om ligebehandling af kvinder og mænd samt til effektivt at forebygge chikane inden for tjenesteydelser udbudt inden for deleøkonomien.

Differentieret behandling

Den største andel af sager og klager, som ligestillingsorganerne i medlemsstaterne behandler og modtager, vedrører fritids- og underholdningsbranchen. De vedrører navnlig begrundelser for ulige behandling under påberåbelse af undtagelsen i artikel 4, stk. 5, der eksempelvis fører til prisdifferentiering, afslag på at yde tjenesteydelser og forskellige adgangsbetingelser for hhv. kvinder og mænd. Kommissionen anfører selv, at undtagelser i medfør af artikel 4, stk. 5, i direktivet har været en kilde til tvetydighed, og at retspraksissen har ikke afstukket en samlet retning for fortolkningen. Af denne grund mener ordføreren, at tilfælde af differentieret behandling bør vurderes fra sag til sag for at afgøre, om de er begrundet i et legitimt mål. Ordføreren fremhæver, at det primære formål med undtagelsesbestemmelsen, til trods for den tvetydighed der omgiver anvendelsen heraf, er at skabe muligheder for yderligere forbedring af ligheden mellem mænd og kvinder i forbindelse med udbud af varer og tjenesteydelser. Ordføreren understreger, at der fortsat er behov for at fremme former for positiv særbehandling baseret på et legitimt mål, hvor der er en direkte forbindelse mellem på den ene side præferencebehandlingen på den anden side de ulemper, der søges forebygget eller fjernet.

Udvidelse af anvendelsen af direktivet

Ordføreren er af den opfattelse, at ligestillingsorganer spiller en central rolle i tilsynet med og sikringen af, at rettigheder afledt af direktivet til fulde kan hævdes på nationalt niveau. Mens Kommissionens rapport konkluderer, at alle medlemsstater har oprettet sådanne organer, er billedet af deres effektivitet i indfrielsen af de fastsatte mål mere broget. Eksempelvis er nogle ligestillingsorganer ikke i stand til at repræsentere enkeltpersoner i retstvister, hvad der er en forudsætning for at kunne yde ofre behørig beskyttelse[8]. Ordføreren opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at deres ligestillingsorganer råder over tilstrækkelige kompetencer i denne henseende og til, at de udvider deres samarbejde med ligestillingsorganer og yder dem støtte til systematisk at indkredse primære udfordringer og dele bedste praksis;

Selv om der er gjort betydelige fremskridt for så vidt angår ligebehandling af kvinder og mænd på området varer og tjenesteydelser, skal der fortsat tages hånd om de resterende mangler vedrørende praktisk anvendelse.

Ordføreren er af den opfattelse, at bevidstgørelse blandt alle berørte parter, herunder udbydere af tjenesteydelser og brugere, såvel som henstillinger om sektorspecifik integration af kønsaspektet, er afgørende for en praktisk anvendelse af princippet om ligebehandling i hverdagen for så vidt angår udbud af og adgang til varer og tjenesteydelser.

  • [1]  Direktiv 2004/113/EF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang
    til og levering af varer og tjenesteydelser.
  • [2]  Såsom direktiv 2000/78/EF (ligebehandling i beskæftigelse) eller direktiv 2006/54/EF (lige løn og
    ligebehandling)
  • [3]  EPRS (2016). E. Caracciolo di Torella & B. McLellan, forskningsmeddelelse om medlemsstaternes implementering af
    direktiv 2004/113/EF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder
    i forbindelse med adgang til varer og tjenesteydelser
  • [4]  Domstolens dom i sag 7/78 af 23. november 1978 om betalingsmidler og kapitalbevægelser
  • [5]  Kommissionen (2015). Rapport om anvendelsen af Rådets direktiv 2004&/113/EF om implementering af princippet
    om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser.
  • [6]  Sag C-236/09, Domstolens dom af 1. marts 2011, Test-Achats
  • [7]  The Telegraph (2015). Tilgængelig på:
    http://www.telegraph.co.uk/news/worldnews/europe/france/11545643/100-per-cent-of-Frenchwomen-victimsof-
    sexual-harassment-on-public-transport.html, såvel som Project Guardian, tilgængeligt på:
    http://www.btp.police.uk/advice_and_info/how_we_tackle_crime/project_guardian.aspx
  • [8]  Equinet (2014). Gennemførelse af direktiv 2004/113/EF, Ligestilling i adgang til varer og
    tjenesteydelser: Lighedsorganernes rolle

UDTALELSE FRA TRANSPORT- OG TURISMEUDVALGET (14.11.2016)

til Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling

om betænkning om anvendelse af Rådets direktiv 2004/113/EF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser
(2016/2012(INI))

Ordfører for udtalelse: Jens Nilsson

FORSLAG

Transport- og Turismeudvalget opfordrer Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  der henviser til artikel 10 og 19, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

2.  noterer sig, at Kommissionen har forelagt sin rapport om anvendelsen af direktiv 2004/113/EF med stor forsinkelse, efter at den første rapport blev forelagt i 2009;

3.  minder om, at der altid har været stor forskel mellem mænd og kvinder, hvad angår transportpolitik, herunder rejsevaner, adgang til og valg af transportmidler, sikkerhed og ulige fordeling mellem kønnene, hvad angår beskæftigelse i transportsektoren; tilskynder derfor Kommissionen at overveje alle hindringer og begrænsninger, som kvindelige rejsende støder på, i overensstemmelse med konklusionerne fra den femte konference om spørgsmål vedrørende kvinder og transport i Paris i 2014;

4.  understreger, at der, siden Horisont 2020-strategien for perioden 2014 til 2020 er struktureret til at imødegå samfundsmæssige udfordringer, der kræver innovative løsninger, og idet mange af spørgsmålene i forbindelse med mænds og kvinders rejsevaner er blevet grundigt undersøgt i de senere år, kun i begrænset grad er blevet lagt vægt på at udvikle kønsspecifikke politikker, programmer og mandater;

5.  opfordrer Kommissionen og forsikringsselskaber til ikke at diskriminere mellem mænd og kvinder ved fastsættelse af priser på bilforsikringer i forbindelse med ulykker, men til at lade den pågældende persons resultater indgå i deres vurderinger;

6.  beklager, at forskelsbehandling mellem mænd og kvinder stadig er almindeligt i forbindelse med rejseforsikringer, og at dette skaber en barriere for lige adgang i turismesektoren, især for gravide kvinder;

7.  opfordrer Kommissionen til at præcisere, hvorvidt den hastigt voksende deleøkonomis aktiviteter i transport- og turismesektoren udgør varer og tjenesteydelser, der falder ind under direktivets anvendelsesområde og anvendelse, og hvorvidt tjenesteleverandørerne og de tilknyttede onlineplatforme er ansvarlige på grundlag heraf;

8.  tilskynder til innovative koncepter, såsom "omsorgsrelateret mobilitet" og "rejseplanlægningsanalyse", der understøtter udformningen og gennemførelsen af mere retfærdige og ansvarlige offentlige transporttjenester og effektivere byplanlægning; fastholder, at regelmæssige og systematiske kønsspecifikke konsekvensanalyser er væsentlige for udformning og gennemførelse af kønsneutral transport i samtlige medlemsstater;

9.  gentager sin opfordring til Kommissionen om at oprette en offentligt tilgængelig database om kønsrelateret lovgivning om forbud mod forskelsbehandling og EU-Domstolens afgørelser;

10.  påpeger, at organer til fremme af ligebehandling spiller en central rolle for at sikre ligestilling mellem mænd og kvinder for alle personer i EU, og opfordrer Kommissionen til at bistå med at beskytte disse organers uafhængighed og effektivitet i alle medlemsstater;

11.  opfordrer medlemsstaterne, herunder på regionalt og lokalt plan, til at udstyre deres nationale ligestillingsorganer med tilstrækkelige ressourcer til at formidle oplysninger om klageprocedurer og om de rådgivningstjenester, der står til rådighed for at sikre, at medlemsstaterne opfylder direktivets krav;

12.  understreger de lokale og regionale institutioners rolle på dette område - som tjenesteleverandører, regulerende myndigheder og kontrolansvarlige - hvad angår de grundlæggende aspekter af transport og turisme;

13.  beklager den manglende viden om direktivet i medlemsstaterne og tilskynder de kompetente myndigheder på alle planer om at bevidstgøre om rettigheder og forpligtelser i henhold til dette direktiv;

14.  opfordrer Kommissionen til at indsamle eksempler på bedste praksis for at sikre bedre anvendelse af direktivet og til at fortsætte sine bestræbelser på at forene definitioner og begreber med hensyn til dette spørgsmål; fremhæver Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE)’s rolle og kompetence i forbindelse med realiseringen af dette mål;

15.  minder om, at kvinder kun udgør 22 % af arbejdsstyrken i EU’s transportsektor, hvilket afspejler den kendsgerning, at antallet af kvinder i tekniske og operationelle job er særlig lavt (mindre end 10 %) opfordrer derfor indtrængende til, at der træffes ambitiøse og vedvarende foranstaltninger for at gøre transportsektoren mere attraktiv for fremtidige kvindelige ansatte;

16.  minder om, at fremme af lige adgang for kvinder til offentlige og private goder og tjenesteydelser skal være baseret på anerkendelse af kvinders og pigers særlige valg, behov og erfaringer, og at den skal garanteres uden at undergrave deres grundlæggende rettigheder;

17.  anmoder Kommissionen om for transportpolitikken og de midler, der forvaltes af GD MOVE, at følge en global strategi, der fremmer ligestillingen mellem mænd og kvinder, der svarer til den, der allerede er i kraft i forbindelse med gennemførelsen af Horisont 2020-programmet;

18.  fremhæver det faktum, at der, selvom de officielle statistikker viser, at kvinders og mænds mobilitetsbehov og rejsevaner er vidt forskellige, er ofret meget lidt opmærksomhed på dette spørgsmål, hvad enten det er i Kommissionens lovgivningsforslag eller i de fleste medlemsstaters politikker for offentlig transport;

19.  minder om, at det mest er kvinder, der gør brug af offentlige transporttjenester overalt i EU; opfordrer de lokale, regionale og nationale myndigheder til navnlig at tage hensyn til kvinders mobilitetsbehov, når de udformer og udvikler deres offentlige transporttjenester; opfordrer Kommissionen til på behørig vis at indføje kønsdimensionen i sin væsentligste tilgang til transportlovgivningen i EU;

20.  mener, at det for at kunne levere transport- og turismetjenester, der er fri for kønsdiskrimination, er væsentligt, at de pågældende tjenesteleverandører gennemfører globale strategier, der sikrer ligebehandling af kunder og leverandører såvel som forbrugere;

21.  understreger, at amning på offentlige steder er omfattet af direktivet, og at leverandører af tjenesteydelser ikke kan gøre indskrænkninger i denne ret; glæder sig over national lovgivning, der understøtter kvinders ret til at amme offentligt, og gentager, at denne ret er meget vigtig for turismesektoren; tilskynder kraftigt medlemsstaterne til at vedtage og fuldt ud at gennemføre lovgivning, der forhindrer diskrimination mod kvinder, der ammer i offentlige rum;

22.  mener, at tilvejebringelse af gratis bleskiftepladser på alle offentlige toiletter kan bidrage til at fremme inklusiv transport og turisme; mener endvidere, at disse faciliteter ikke bør være knyttet til et specifikt køn;

23.  beklager den dårlige hygiejnestandard af de offentlige toiletter og brusefaciliteter; opfordrer Kommissionen til at tage praktiske skridt til at overvinde dette problem, der findes i mange medlemsstater og hindrer inklusiv turisme og transport;

24.  understreger, at rastepladser og faciliteter skal være tilgængelige og sikre for alle personer, uanset kønsudtryk, da dette vil fremme inklusiv turisme og vil kunne fremme forbedret ligestilling mellem kønnene i transportsektoren;

25.  bemærker, at mennesker, almindeligvis kvinder, der er ansvarlige for pleje af andre familiemedlemmer, ofte er nødt til at planlægge og foretage komplekse rejser med særlige behov, hvad angår tidsplan, transport og tilgængelighed;

26.  påpeger nødvendigheden at forbedre tilgængeligheden af den offentlige transportinfrastruktur og af at fjerne barriererne ombord på transportmidler for at gøre dem lettere at bruge for forældre, der rejser med børn; opfordrer navnlig til, at der træffes foranstaltninger for at sikre passende adgang for kørestole i offentlig transport;

27.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at offentlige transportkøretøjer og infrastrukturer er lige tilgængelige for og tilpasset både kvinder og mænd, ikke kun som slutbrugere og passagerer, men også som fagfolk, der arbejder i sektoren;

28.  opfordrer Kommissionen til, når den foreslår eller stiller krav om ny udformning af transportkøretøjer, tjenester eller infrastrukturer, at tage hensyn til mænds og kvinders forskellige behov, samt behov hos bevægelseshæmmede personer (dvs. toiletter tilpasset begge køn, køretøjer, der er tilgængelige for gravide kvinder, omklædningsfaciliteter, plads til barnevogne etc.);

29.  opfordrer Kommissionen til at vurdere luftfartsselskabers regler om at give gravide kvinder lov til at gå ombord på fly og om at bistå dem under flyvninger samt til at tage skridt til at få luftfartsselskaberne til at sikre en harmoniseret tilgang i denne henseende;

30.  opfordrer Rådet til at vedtage Parlamentets holdning til forordningen om passagerrettigheder, hvad angår lufthavnspersonalets pligt til at levere barnevogne tilbage til passagerer straks efter udstigning eller til at tilbyde alternative transportmidler for at fritage passagerer fra at skulle bære børn gennem lufthavnen, indtil de når frem til bagageudleveringen;

31.  udtrykker alvorlig bekymring over, at der forekommer verbal og fysisk vold, herunder seksuel chikane, både i forbindelse med offentlig transport og behovsstyret transport, herunder inden for deleøkonomi;

32  understreger navnlig, at artikel 4, stk. 3, i direktiv 2004/113/EF om sexchikane, der er af allerstørste vigtighed for den offentlige transportsektor, mangler en klar fortolkning om ansvar for vare- og tjenesteleverandører i tilfælde, hvor tredjeparter (som ikke er vare- og tjenesteleverandører) gør sig skyldig i chikane;

33.  opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at tage fat på spørgsmålene om ansvarlig i de ovennævnte sammenhænge og til at give en bedre fortolkning af direktiv 2004/113/EF for ofre for chikane samt for tjenesteleverandører;

34.  minder om, at fremme af sikre offentlige rum og sikker offentlig transport for alle - i løbet af dagen og om natten, især for udsatte personer og på mere isolerede steder og situationer - er et ansvar, som alle aktører på alle planer er fælles om;

35.  understreger, at sikkerhedsspørgsmål bør spille en vigtig rolle i byplanlægning, idet der for eksempel sørges for tilstrækkelig belysning om natten på bus- og togstationer og på stier til og fra disse stationer;

36.  mener, at særskilte vogne for kvinder ikke er en god måde at imødegå seksuel chikane på i offentlig transport; opfordrer medlemsstaterne til at tage fat på seksuel chikane i transport- og turismetjenester gennem omfattende politikker, der omfatter passende vogne og alarmsystemer, mere overvågningspersonale, uddannelse og håndhævelse af lovgivningen;

37.  opfordrer transport- og turisttjenesteleverandører til udtrykkeligt at fordømme og anmelde personer, der begår sexchikane;

38.  opfordrer til en dybtgående juridisk debat om internettjenesteleverandørers ansvar for at forebygge og undertrykke chikane ved brug af virtuelle partnerskabsplatforme og om den rolle, som de kan spille med hensyn til at forbedre en sådan forebyggelse og undertrykkelse;

39.  fordømmer enhver indskrænkning af adgangen til transporttjenester for passagerer, der rejser med børn;

40.  tilskynder medlemsstaterne til at anlægge en fleksibel tilgang til regulering af sikkerhedskrav for passagerer, der benytter taxatjenester, især for at undgå forskelsbehandling af kvinder og passagerer, der rejser med børn.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGRÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

10.11.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

33

4

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Daniela Aiuto, Lucy Anderson, Marie-Christine Arnautu, Georges Bach, Izaskun Bilbao Barandica, Deirdre Clune, Michael Cramer, Luis de Grandes Pascual, Andor Deli, Karima Delli, Isabella De Monte, Ismail Ertug, Jacqueline Foster, Bruno Gollnisch, Merja Kyllönen, Miltiadis Kyrkos, Bogusław Liberadzki, Peter Lundgren, Marian-Jean Marinescu, Gesine Meissner, Cláudia Monteiro de Aguiar, Renaud Muselier, Jens Nilsson, Salvatore Domenico Pogliese, Gabriele Preuß, Dominique Riquet, Massimiliano Salini, David-Maria Sassoli, Claudia Schmidt, Jill Seymour, Claudia Țapardel, Pavel Telička, István Ujhelyi, Wim van de Camp, Roberts Zīle, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Maria Grapini, Ramona Nicole Mănescu

UDTALELSE fra Retsudvalget (30.11.2016)

til Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling

om betænkning om anvendelse af Rådets direktiv 2004/113/EF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser
(2016/2012(INI))

Ordfører for udtalelse: Jiří Maštálka

FORSLAG

Retsudvalget opfordrer Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at ligestilling mellem kvinder og mænd er et af Den Europæiske Unions grundlæggende principper, og til, at både EU-traktaterne og EU's charter om grundlæggende rettigheder forbyder forskelsbehandling på grund af køn og kræver, at der sikres ligestilling mellem kvinder og mænd på alle områder, idet dette er en af Unionens vigtigste opgaver[1];

B.  der henviser til, at direktiv 2004/113/EF (i det følgende benævnt "direktivet") udvider beskyttelsen mod forskelsbehandling på grund af køn og sigter mod en bedre mainstreaming af princippet om ligestilling, som rækker videre end det traditionelle arbejdsmarkedsområde til også at omfatte adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, men udtrykkeligt udelukker medier, reklame samt offentlig og privat uddannelse;

C.  der henviser til, at alle medlemsstater har truffet foranstaltninger for at gennemføre direktivet i deres nationale lovgivning og etablere de nødvendige procedurer og organer med henblik på dets gennemførelse; der henviser til, at Kommissionen i sin rapport om anvendelsen af direktiv 2004/113/EF[2] har konkluderet, at der stadig er problemer med den reelle gennemførelse heraf, selv om alle medlemsstater har gennemført direktivet i deres nationale lovgivning;

D.  der henviser til, at effektiviteten af de organisationer, der er ansvarlige for at fremme ligestilling, varierer fra den ene medlemsstat til den anden med hensyn til at nå deres mål;

E.  der henviser til, at EU-Domstolen i sin Test-Achat-dom af 1. marts 2011 i sag C-236/09[3] (i det følgende benævnt "dommen"), annullerede direktivets artikel 5, stk. 2, som tillod differentieret anvendelse af kønsbaserede aktuarmæssige faktorer i private forsikringsaftaler, som hører under direktivets anvendelsesområde;

1.  understreger, at der bliver ved at være nogle udfordringer og problemer i forbindelse med den reelle og ensartede gennemførelse, og at de hyppigst forekommende problemer omfatter en alt for begrænset fortolkning af "varer og tjenesteydelser", brede og sommetider uklare begrundelser for ulige behandling på grundlag af artikel 4, stk. 5, samt utilstrækkelig beskyttelse af kvinder under barselsorlov, amning og graviditet;

2.  beklager, at direktivets anvendelsesområde er temmelig snævert og ikke dækker medier, reklame samt offentlig og privat uddannelse, men dækker sundhedspleje[4];

3.  mener, at der i befolkningen som helhed er manglende kendskab til direktivets indhold og betydning og blandt beskyttede personer og leverandører af varer og tjenesteydelser til deres rettigheder og forpligtelser, hvilket skyldes mangel på både rapportering og retspraksis; anmoder derfor Kommissionen, medlemsstaterne og ligestillingsorganerne om at øge kendskabet til direktivets indhold og betydning;

4.  glæder sig over, at alle medlemsstater har implementeret dommen eller er i gang med det, og påpeger, at nogle af dem endda har valgt at gå ud over dommens rammer ved at udvide unisex-reglen til andre typer af forsikringer og pensioner;

5.  bifalder dette initiativ og understreger, at det er nødvendigt indtrængende at opfordre medlemsstaterne til at sikre, at de organisationer, der er ansvarlige for at fremme ligestilling, har en tilstrækkelig grad af uafhængighed og tilstrækkelige beføjelser; understreger i denne forbindelse, at det er nødvendigt at styrke samarbejdet mellem Kommissionen og disse organer ved systematisk at påpege centrale problemstillinger og udvikle udveksling af bedste praksis for at opnå en ensartet grad af effektivitet i opfyldelsen af deres mål;

6.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at skabe opmærksomhed blandt alle berørte parter om direktivets indhold og betydning;

7.  opfordrer Kommissionen til at iværksætte en omfattende og detaljeret undersøgelse og dataindsamling vedrørende direktivets gennemførelse, forbedre sine overvågningsaktiviteter og støtte medlemsstaterne med henblik på at sikre fuld udnyttelse af direktivets potentiale;

8.  understreger, at selv om digitaliseringen af visse tjenesteydelser og brancher og udbredelsen af samarbejdsbaserede former for serviceudbud har ændret adgangen til og udbuddet af varer og tjenesteydelser, er direktivet fortsat gældende for det digitale område; opfordrer Kommissionen til at evaluere betydningen af digitaliseringen og deleøkonomien for adgangen til og udbuddet af varer og tjenesteydelser ud fra et kønsperspektiv;

9.  understreger, at der er behov for en præcisering af bestemmelserne om vare- og tjenesteydelsesleverandørers ansvar samt om sammenkobling af online-platforme på grundlag af direktivet; opfordrer derfor medlemsstaterne og Kommissionen til hurtigt at tage fat på spørgsmålet om ansvar i denne sammenhæng.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

29.11.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

19

1

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Max Andersson, Joëlle Bergeron, Marie-Christine Boutonnet, Jean-Marie Cavada, Kostas Chrysogonos, Therese Comodini Cachia, Mady Delvaux, Rosa Estaràs Ferragut, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Mary Honeyball, Dietmar Köster, António Marinho e Pinto, Emil Radev, Julia Reda, Evelyn Regner, Pavel Svoboda, Axel Voss, Tadeusz Zwiefka

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Daniel Buda, Angel Dzhambazki, Angelika Niebler, Virginie Rozière, Kosma Złotowski
  • [1]  Ifølge artikel 8 i TEUF (tidligere artikel 3, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab) skal Unionen "i alle sine aktiviteter tilstræbe at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder";
  • [2]  Kommissionens rapport om anvendelsen af Rådets direktiv 2004/113/EF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser (COM(2015)0190) - http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A52015DC0190
  • [3]  Dom af 1. marts 2011, C-236/09, ECLI:EU:C:2011:100.
  • [4]  Domstolens dom af 12. juli 2001, Geraets-Smits and Peerbooms, C-157/99, ECLI:EU:C:2001:404.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

6.2.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

18

2

4

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Daniela Aiuto, Beatriz Becerra Basterrechea, Malin Björk, Vilija Blinkevičiūtė, Viorica Dăncilă, Iratxe García Pérez, Arne Gericke, Anna Hedh, Mary Honeyball, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Florent Marcellesi, Maria Noichl, Pina Picierno, João Pimenta Lopes, Terry Reintke, Michaela Šojdrová, Ernest Urtasun, Ángela Vallina, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Anna Záborská

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Inés Ayala Sender, Evelyn Regner, Mylène Troszczynski

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Claudia Schmidt

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

18

+

ALDE

Beatriz Becerra Basterrechea

EFDD

Daniela Aiuto

PPE

Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Claudia Schmidt, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Michaela Šojdrová

S&D

Inés Ayala Sender, Vilija Blinkevičiūtė, Viorica Dăncilă, Iratxe García Pérez, Anna Hedh, Mary Honeyball, Maria Noichl, Pina Picierno, Evelyn Regner

VERTS/ALE

Florent Marcellesi, Terry Reintke, Ernest Urtasun

2

-

ECR

Arne Gericke

ENF

Mylène Troszczynski

4

0

GUE/NGL

Malin Björk, João Pimenta Lopes, Ángela Vallina

PPE

Anna Záborská

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik