Procedure : 2016/2141(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0119/2017

Indgivne tekster :

A8-0119/2017

Forhandlinger :

PV 26/04/2017 - 22
CRE 26/04/2017 - 22

Afstemninger :

PV 27/04/2017 - 5.66
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0197

BETÆNKNING     
PDF 412kWORD 62k
30.3.2017
PE 592.416v02-00 A8-0119/2017

om situationen omkring koncentrationen af ejendomsretten til landbrugsjord i EU: Hvordan kan landmændene nemmere få adgang til jord?

(2016/2141(INI))

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

Ordfører: Maria Noichl

BEGRUNDELSE
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

BEGRUNDELSE

Koncentration af ejendomsretten til landbrugsjord – et spørgsmål af relevans for Europa

Spørgsmål som land grabbing og koncentration af ejendomsretten til jord blev længe forbundet med lande på jordens sydlige halvkugle. Ved nærmere eftersyn må det dog konstateres, at koncentrationen af landbrugsjord også i flere år har været et spørgsmål af relevans for Europa.

Der tales om koncentration af ejendomsretten til landbrugsjord, når handlen med landbrugsjord fører til erhvervelse af jord i en størrelsesorden, der er usædvanlig i Europa.

Tal fra 2010 viser, at kun ca. 3 % af landbrugsbedrifterne i EU-27 kontrollerede 50 % af landbrugsjorden i Europa, hvorimod 80 % af landbrugsbedrifterne i 2012 kun rådede over 12 % af landbrugsjorden.

Graden af koncentration af landbrugsjord i Europa ligner den ulige fordeling af ejendomsretten til jord i f.eks. Brasilien, Colombia og Filippinerne.

Jord er ingen almindelig handelsvare, for mængden af jord kan ikke forøges, og adgang til jord er en menneskeret. Koncentrationen af landbrugsjord i hænderne på nogle få aktører har dybtgående sociale, kulturelle, økonomiske og politiske virkninger i alle EU-medlemslande.

I lighed med koncentration af pengebeholdninger splitter en for høj koncentration af landbrugsjorden også samfundet, destabiliserer landdistrikterne og bringer fødevareforsyningssikkerheden og dermed EU's økologiske og sociale mål i fare.

Der hersker generelt mangel på omfattende, gennemsigtige, aktuelle og standardiserede kvalitetsdata for hele Europa vedrørende pris- og mængdebevægelser på det europæiske marked for jord. Dette gælder både for køb af jord og anparter og for forpagtningsafgifter.

Virkninger for landbruget i Europa

Købspriser og forpagtningsafgifter for landbrugsarealer er i mange dele af Europa i mellemtiden nået op på et niveau, som gør det umuligt for mange landbrugsbedrifter at beholde forpagtede arealer eller købe yderligere arealer, der er nødvendige for at sikre en levedygtig bedrift. Bortset fra den kendsgerning at der næsten ikke er jord på markedet, retter forpagtningsafgifterne sig ikke længere efter det potentielle udbytte, der kan opnås på jorden. Som følge heraf er de nødvendige kapitalinvesteringer for store og for risikable for mange nytilkomne landbrugere.

Virkninger for samfundet

Koncentrationen af ejendomsretten til jord vedrører ved første øjekast landbrugerne. Først ved nærmere eftersyn får man også øje på virkningerne for samfundet som helhed.

Ejendomsretten er den bedste forudsætning for en ansvarlig omgang med jorden og en bæredygtig arealforvaltning. Den fremmer tilhørsforholdet og bidrager dermed til, at folk bliver boende i landdistrikterne.

En bred fordeling af ejendomsretten til landbrugsjord er et væsentligt grundprincip i den sociale markedsøkonomi og en vigtig forudsætning for den sociale sammenhæng i et lands økonomi. De udnyttede landbrugsarealer er ikke blot det uerstattelige produktionsgrundlag for fødevarer og foder af høj kvalitet, men er også af særlig betydning for vandbalancen samt for biodiversiteten og jordens frugtbarhed, der allerede nu lider under klimaændringer og jorderosion.

Årsager til og udfordringer i forbindelse med koncentrationen af ejendomsretten til landbrugsjord i EU

Selv om prisniveauet for landbrugsjord i EU-medlemsstaterne er forskelligt, vokser koncentrationen af ejendomsretten til jord støt i hele Europa og får dermed negative virkninger for landbrugerne.

Der findes mange årsager til koncentration af ejendomsretten til jord i EU. F.eks. er erhvervelse af jord i øjeblikket en af de bedste og sikreste investeringsmuligheder med chance for fortjeneste for investorer fra hele verden på grund af den stigende efterspørgsel efter fødevarer og foder, efter fornyelige råstoffer til brændstof-, kemi- og tekstilindustrien samt ikke-fossile energikilder.

Den vedvarende fase med lave renter siden finanskrisen er også en grund til, at man søger tilflugt til realværdier – kort sagt: jord. Som følge heraf er også investorer, der ikke har noget med landbrugssektoren at gøre, interesseret i at erhverve jord.

Ud over koncentration af ejendomsretten til jord trues landbrugsjorden som sådan også af, at den anvendes til andre formål som f.eks. arealbefæstelse, urbanisering, turisme og infrastrukturprojekter.

Desuden fremmer nogle af EU's politikområder og subventioner landbrugsbedrifternes bestræbelser på at ekspandere eller lokker investorer uden for landbrugssektoren til at investere i jord. Arealbaserede direkte betalinger fører f.eks. til ensidig fremme af de største bedrifter.

På lignende måde fungerer støtteprogrammer i EU eller medlemsstaterne, der f.eks. fremmer ikke-fossile energikilder og dermed øger konkurrencen om arealer mellem fødevarer, foder og brændstof.

Det omfang, som koncentrationen af jord antager, og det tempo, som den foregår i, er alarmerende. Det gælder ganske specielt for lande som Rumænien, Ungarn og Bulgarien, men heller ikke i Tyskland, Italien og Spanien er denne problemstilling ukendt.

Mange medlemsstater har erkendt problemet og forsøger at modvirke denne tendens med lovgivning. I denne forbindelse opstår der hyppigt en konflikt med en af de fire grundlæggende europæiske frihedsrettigheder, nemlig kapitalens frie bevægelighed. Denne grundlæggende frihedsrettighed, der med rette er gældende i hele EU og omfatter et forbud mod forskelsbehandling af statsborgere fra andre EU-lande, støder i forbindelse med salg af landbrugsjord på modstand.

Adgang til landbrugsjord er væsentlig

Koncentrationen af landbrugsjord i EU har mange forskellige virkninger for samfundet og for de erhvervsaktive landbrugere. Hvis landbrugssektoren skal have en fremtid, er den i ganske særlig grad afhængig af, at unge har adgang til landbrugsjord. Deres innovations- og investeringsvilje er afgørende for landdistrikternes fremtid. Det er den eneste måde at standse befolkningsaldringen i landbruget på og sikre generationsskiftet samt opfylde målet om et multifunktionelt landbrug med selvejende familiebrug og kooperativer.


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

21.3.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

34

2

6

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

John Stuart Agnew, Clara Eugenia Aguilera García, Eric Andrieu, José Bové, Daniel Buda, Nicola Caputo, Michel Dantin, Jean-Paul Denanot, Albert Deß, Diane Dodds, Herbert Dorfmann, Norbert Erdős, Luke Ming Flanagan, Martin Häusling, Esther Herranz García, Jan Huitema, Peter Jahr, Ivan Jakovčić, Elisabeth Köstinger, Zbigniew Kuźmiuk, Philippe Loiseau, Mairead McGuinness, Nuno Melo, Ulrike Müller, James Nicholson, Maria Noichl, Marijana Petir, Laurenţiu Rebega, Jens Rohde, Maria Lidia Senra Rodríguez, Ricardo Serrão Santos, Czesław Adam Siekierski, Tibor Szanyi, Marco Zullo

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Paul Brannen, Angélique Delahaye, Maria Heubuch, Karin Kadenbach, Anthea McIntyre, Massimo Paolucci, John Procter, Molly Scott Cato, Estefanía Torres Martínez, Vladimir Urutchev


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

34

+

ALDE

Jan Huitema, Ivan Jakovčić, Ulrike Müller, Jens Rohde

ECR

Zbigniew Kuźmiuk

EFDD

Marco Zullo

ENF

Laurenţiu Rebega

GUE/NGL

Luke Ming Flanagan, Maria Lidia Senra Rodríguez, Estefanía Torres Martínez

NI

Diane Dodds

PPE

Daniel Buda, Michel Dantin, Herbert Dorfmann, Norbert Erdős, Esther Herranz García, Elisabeth Köstinger, Nuno Melo, Marijana Petir, Czesław Adam Siekierski, Vladimir Urutchev

S&D

Clara Eugenia Aguilera García, Eric Andrieu, Paul Brannen, Nicola Caputo, Jean-Paul Denanot, Karin Kadenbach, Maria Noichl, Massimo Paolucci, Ricardo Serrão Santos, Tibor Szanyi

Verts/ALE

José Bové, Martin Häusling, Molly Scott Cato

2

-

EFDD

John Stuart Agnew

ENF

Philippe Loiseau

6

0

ECR

Anthea McIntyre, James Nicholson, John Procter

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Juridisk meddelelse