Procedure : 2016/0152(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0172/2017

Indgivne tekster :

A8-0172/2017

Forhandlinger :

PV 05/02/2018 - 20
CRE 05/02/2018 - 20

Afstemninger :

PV 06/02/2018 - 5.4
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0023

BETÆNKNING     ***I
PDF 1335kWORD 190k
27.4.2017
PE 595.745v02-00 A8-0172/2017

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om imødegåelse af geoblokering og andre former for forskelsbehandling på grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted i det indre marked og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2009/22/EF

(COM(2016)0289 – C8-0192/2016 – 2016/0152(COD))

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

Ordfører for udtalelse(*):

Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Retsudvalget

(*)  Procedure med associerede udvalg  forretningsordenens artikel 54

ERRATA/ADDENDA
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE fra Retsudvalget
 UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi
 UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget
 PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om imødegåelse af geoblokering og andre former for forskelsbehandling på grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted i det indre marked og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2009/22/EF

(COM(2016)0289 – C8-0192/2016 – 2016/0152(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0289),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0192/2016),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det luxembourgske Deputeretkammer, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse af ... (1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelser fra Retsudvalget, Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Udvalget om Kultur og Uddannelse (A8-0172/2017),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Ændringsforslag    1

Forslag til forordning

Overskrift 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Forslag til

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om imødegåelse af geoblokering og andre former for forskelsbehandling på grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted i det indre marked og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2009/22/EF

om imødegåelse af uberettiget geoblokering og andre former for forskelsbehandling på grundlag af forbrugernes nationalitet, bopæl eller midlertidige opholdssted i det indre marked og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2009/22/EF

 

 

Ændringsforslag    2

Forslag til forordning

Betragtning 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(1)  For at nå målet om et velfungerende indre marked, dvs. et område uden indre grænser og med fri bevægelighed for bl.a. varer og tjenesteydelser, er det ikke tilstrækkeligt blot at afskaffe statslige barrierer mellem medlemsstaterne. Afskaffelsen af statslige barrierer undergraves, hvis private parter indfører hindringer i strid med frihederne i det indre marked. Dette er tilfældet, når erhvervsaktører, der driver virksomhed i én medlemsstat, blokerer for eller begrænser adgangen til deres onlinegrænseflader, f.eks. websteder og apps, for kunder fra andre medlemsstater, som ønsker at indgå handelstransaktioner på tværs af grænserne (en praksis, der er kendt som "geografisk blokering" eller "geoblokering"). En anden form for begrænsning for kunder fra andre medlemsstater består i, at erhvervsaktører anvender andre generelle betingelser for disse kunders adgang til deres varer og tjenesteydelser, både online og offline. Der kan være objektive begrundelser for en sådan forskelsbehandling, men det sker også, at erhvervsaktører af rent forretningsmæssige grunde nægter forbrugere, der vil indgå handelstransaktioner på tværs af grænserne, adgang til deres varer eller tjenesteydelser eller anvender andre betingelser i den forbindelse.

(1)  For at virkeliggøre det indre markeds fulde potentiale som et område uden indre grænser og med fri bevægelighed for bl.a. varer og tjenesteydelser er det ikke tilstrækkeligt blot at afskaffe statslige barrierer mellem medlemsstaterne. Afskaffelsen af statslige barrierer undergraves, hvis private parter indfører hindringer i strid med frihederne i det indre marked. Dette er tilfældet, når erhvervsaktører, der driver virksomhed i én medlemsstat, blokerer for eller begrænser adgangen til deres onlinegrænseflader, f.eks. websteder og apps, for forbrugere fra andre medlemsstater, som ønsker at indgå handelstransaktioner på tværs af grænserne (en praksis, der er kendt som "geografisk blokering" eller "geoblokering"). En anden form for begrænsning for forbrugere fra andre medlemsstater består i, at erhvervsaktører anvender andre generelle betingelser for disse forbrugeres adgang til deres varer og tjenesteydelser, både online og offline. Selv om der i exceptionelle tilfælde kan være objektive begrundelser for en sådan forskelsbehandling, indebærer visse erhvervsaktørers praksis i andre tilfælde, at adgangen til varer og tjenesteydelser forhindres eller begrænses for forbrugere, der vil indgå handelstransaktioner på tværs af grænserne, eller at der i denne forbindelse anvendes andre betingelser, som savner en objektiv begrundelse. Undersøgelser1a har vist, at fjernelse af uberettiget geoblokering og andre former for forskelsbehandling på grundlag af forbrugerens nationalitet, bopæl eller midlertidige opholdssted kan fremme væksten og nedbringe de gennemsnitlige priser i hele det indre marked.

 

___________________

 

1a Jf. Kommissionens konsekvensanalyse. Se også undersøgelserne fra Europa-Parlamentet Temaafdeling 1) "Extending the scope of the geoblocking prohibition: an economic assessment” http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/IDAN/2017/595364/IPOL_IDA(2017)595364_EN.pdf og 2) “The Geoblocking proposal: internal market, competition law and other regulatory aspects” http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2017/595362/IPOL_STU(2017)595362_EN.pdf.

Ændringsforslag    3

Forslag til forordning

Betragtning 1 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(1a)  Nærværende forordning er ikke et isoleret tiltag, men skal sammen med direktivet om visse aspekter af aftaler om onlinesalg og andre former for fjernsalg af varer1a og ophævelse af direktiv 1999/44/EF samt forslaget til direktiv om visse aspekter af aftaler om levering af digitalt indhold1b bidrage til at skabe et digitalt indre marked.

 

___________________

 

1a COM (2015)0635.

 

1b COM (2015)0634.

Begrundelse

Dette forslag til forordning skal udelukkende ses i sammenhæng med andre lovgivningsforslag til skabelse af et digitalt indre marked, og en gennemførelse af forslaget afhænger ligeledes af disse øvrige lovgivningsforslag. Derfor skal der refereres til direktivet om visse aspekter af aftaler om handel med varer og til ophævelse af direktiv 1999/44/EF samt til direktivet om visse aspekter af aftaler om levering af digitalt indhold og digitale tjenesteydelser.

Ændringsforslag    4

Forslag til forordning

Betragtning 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(2)  På denne måde medvirker visse erhvervsaktører til en kunstig opsplitning af det indre marked langs indre grænser, der hindrer den frie bevægelighed for varer og tjenesteydelser og dermed begrænser kundernes rettigheder og forhindrer dem i at drage fordel af et større udvalg og de bedst mulige betingelser. En sådan forskelsbehandling er en vigtig faktor, der bidrager til det relativt lave antal grænseoverskridende handelstransaktioner inden for Unionen, herunder i sektoren for elektronisk handel, og derved forhindrer, at det indre markeds vækstpotentiale realiseres fuldt ud. Hvis det præciseres, i hvilke situationer forskelsbehandling af denne art ikke har nogen berettigelse, burde det skabe klarhed og retssikkerhed for alle parter i transaktioner på tværs af grænserne og sikre, at reglerne om forbud mod forskelsbehandling kan gennemføres og håndhæves effektivt i hele det indre marked.

(2)  På denne måde medvirker visse erhvervsaktørers praksis til en kunstig opsplitning af det indre marked langs indre grænser, der hindrer den frie bevægelighed for varer og tjenesteydelser og dermed begrænser forbrugernes rettigheder og forhindrer dem i at drage fordel af et større udvalg og de bedst mulige betingelser. En sådan forskelsbehandling er en vigtig faktor, der bidrager til det relativt lave antal grænseoverskridende handelstransaktioner inden for Unionen, herunder i sektoren for elektronisk handel, og derved forhindrer, at det indre markeds vækstpotentiale realiseres fuldt ud. Der er imidlertid forskellige underliggende årsager til en sådan praksis fra virksomheders, navnlig SMV'ers og mikrovirksomheders, side. I mange tilfælde bidrager de forskellige lovrammer, den retlige usikkerhed og de dermed forbundne risici med hensyn til, hvilke forbrugerbeskyttelses-, miljø- og mærkningsregler der finder anvendelse, beskatningsspørgsmål, leveringsomkostninger og sprogkrav til erhvervsaktørernes ulyst til at handle med forbrugere fra andre medlemsstater. I andre tilfælde søger erhvervsaktørerne at fragmentere markedet for at kunne forhøje forbrugerpriserne. Hvis det præciseres, i hvilke situationer forskelsbehandling af denne art ikke har nogen berettigelse, og hvilket ansvar erhvervsaktøren pådrager sig ved at sælge til forbrugere fra forskellige medlemsstater i overensstemmelse med denne forordning, burde det skabe klarhed og retssikkerhed for alle parter i transaktioner på tværs af grænserne og sikre, at reglerne om forbud mod forskelsbehandling kan gennemføres og håndhæves effektivt i hele det indre marked.

Ændringsforslag    5

Forslag til forordning

Betragtning 2 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(2a)  Denne forordning tager sigte på at imødegå geoblokering ved at fjerne en hindring for det indre markeds funktion. Ikke desto mindre må der tages hensyn til, at de mange forskelle i medlemsstaternes lovgivning, der bl.a. resulterer i forskellige nationale standarder, samt manglen på gensidig anerkendelse eller harmonisering på EU-plan fortsat udgør væsentlige hindringer for grænseoverskridende handel. Disse hindringer indebærer en fortsat fragmentering af det indre marked, hvilket ofte tvinger erhvervsaktørerne til at anvende geoblokeringspraksisser. Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen bør derfor fortsætte med at bekæmpe disse hindringer med henblik på at nedbringe markedsfragmenteringen og fuldføre det indre marked.

Ændringsforslag    6

Forslag til forordning

Betragtning 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(3)  I henhold til artikel 20 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF17 skal medlemsstaterne sikre, at tjenesteydere etableret i Unionen ikke behandler modtagere af tjenesteydelser forskelligt på grundlag af deres nationalitet eller opholdssted. Denne bestemmelse har imidlertid ikke haft den fulde virkning i bekæmpelsen af forskelsbehandling og har ikke mindsket retsusikkerheden tilstrækkeligt, navnlig fordi den giver mulighed for at tillade forskelsbehandling i begrundede tilfælde, hvilket har gjort det vanskeligt at håndhæve bestemmelsen i praksis. Desuden kan geoblokering og andre former for forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, bopæl eller hjemsted også hidrøre fra erhvervsaktører, der er hjemmehørende i tredjelande, hvilket falder uden for det nævnte direktivs anvendelsesområde.

(3)  I henhold til artikel 20 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF17 skal medlemsstaterne sikre, at tjenesteydere etableret i Unionen ikke behandler modtagere af tjenesteydelser forskelligt på grundlag af deres nationalitet eller bopæl. Denne bestemmelse har imidlertid ikke haft den fulde virkning i bekæmpelsen af forskelsbehandling og har ikke mindsket retsusikkerheden. Denne forordning har til formål at supplere artikel 20 i direktiv 2006/123/EF. Dette kan ikke fortolkes således, at den træder i stedet for direktivet, idet den blot sigter på at supplere det ved at definere visse situationer, hvor en forskellig behandling på grundlag af nationalitet, bopæl eller midlertidigt opholdssted ikke kan begrundes med henvisning til artikel 20, stk. 2, i direktiv 2006/123/EF. Desuden kan uberettiget geoblokering og andre former for forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, bopæl eller midlertidigt opholdssted også hidrøre fra erhvervsaktører, der er hjemmehørende i tredjelande, hvilket falder uden for det nævnte direktivs anvendelsesområde.

__________________

__________________

17 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36).

17 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36).

Ændringsforslag     7

Forslag til forordning

Betragtning 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(4)  For at sikre et velfungerende indre marked er der behov for målrettede foranstaltninger, således som fastsat i denne forordning, i form af et klart, ensartet og effektivt sæt regler på en række udvalgte områder.

(4)  For at sikre et velfungerende indre marked og sikre den frie bevægelighed for personer, varer og tjenesteydelser uden forskelsbehandling på grundlag af oprindelsesland eller bopæl er der behov for målrettede foranstaltninger, således som fastsat i denne forordning, i form af et klart, ensartet og effektivt sæt regler på en række udvalgte områder. Disse foranstaltninger bør opretholde balancen mellem forbrugerbeskyttelsen og den økonomiske og aftalemæssige frihed for erhvervsaktører.

Ændringsforslag    8

Forslag til forordning

Betragtning 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(5)  Denne forordning har til formål at forhindre forskelsbehandling på grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted, herunder geoblokering, i forbindelse med grænseoverskridende handelstransaktioner mellem erhvervsaktører og deres kunder vedrørende salg af varer og levering af tjenesteydelser i Unionen. Den er rettet mod såvel direkte som indirekte forskelsbehandling og omfatter således også uberettiget forskelsbehandling på grundlag af andre kriterier, der fører til samme resultat som anvendelsen af kriterier, der er direkte baseret på kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted. Sådanne andre kriterier kan bl.a. være kundens fysiske placering, f.eks. den IP-adresse, hvorfra en onlinegrænseflade tilgås, den adresse, der opgives med henblik på levering af varer, kundens valg af sprog eller den medlemsstat, hvor kundens betalingsinstrument er udstedt.

(5)  Denne forordning har til formål at forhindre forskelsbehandling på grundlag af forbrugernes nationalitet, bopæl eller midlertidige opholdssted, herunder geoblokering, i forbindelse med grænseoverskridende handelstransaktioner mellem en erhvervsaktør og en forbruger vedrørende salg af varer og levering af tjenesteydelser i Unionen. Den er rettet mod såvel direkte som indirekte forskelsbehandling og omfatter således også uberettiget forskelsbehandling på grundlag af andre kriterier, der fører til samme resultat som anvendelsen af kriterier, der er direkte baseret på forbrugernes nationalitet, bopæl eller midlertidige opholdssted. Sådanne andre kriterier kan bl.a. være forbrugerens fysiske placering, f.eks. den IP-adresse, hvorfra en onlinegrænseflade tilgås, den adresse, der opgives med henblik på levering af varer, forbrugerens valg af sprog eller den medlemsstat, hvor forbrugerens betalingsinstrument er udstedt.

Ændringsforslag    9

Forslag til forordning

Betragtning 5 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(5a)  Denne forordning finder ikke anvendelse i rent indenlandske situationer, hvori der ikke kan antages at forekomme grænseoverskridende elementer, og hvor alle relevante aktiviteter vedrørende bl.a. nationalitet, bopæl, midlertidigt opholdssted, adgang til en onlinegrænseflade, adgang til varer og tjenesteydelser eller betalingstransaktioner finder sted inden for en og samme medlemsstat.

Ændringsforslag    10

Forslag til forordning

Betragtning 6

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(6)  I betragtning af, at visse lovgivningsmæssige og administrative hindringer for erhvervsaktører er blevet fjernet i hele Unionen inden for bestemte sektorer som følge af gennemførelsen af direktiv 2006/123/EF, bør der, for så vidt angår det materielle anvendelsesområde, sikres sammenhæng mellem denne forordning og direktiv 2006/123/EF. Derfor bør bestemmelserne i nærværende forordning bl.a. finde anvendelse på ikke-audiovisuelle elektronisk leverede tjenesteydelser, hvis vigtigste funktion er at give adgang til og mulighed for brug af ophavsretligt beskyttede værker eller andre beskyttede frembringelser, idet der dog bør gælde en specifik undtagelse som fastsat i artikel 4, der efterfølgende bør evalueres som fastsat i artikel 9. Audiovisuelle tjenesteydelser, herunder tjenesteydelser, hvis vigtigste funktion er at give adgang til transmission af sportsbegivenheder, og som leveres på grundlag af eksklusive territoriale licenser, er ikke omfattet af denne forordnings anvendelsesområde. Adgang til finansielle detailtjenesteydelser, herunder betalingstjenester, bør derfor heller ikke være omfattet af forordningen, uanset bestemmelserne om forbud mod forskelsbehandling i forbindelse med betalinger.

(6)  I betragtning af, at visse lovgivningsmæssige og administrative hindringer for erhvervsaktører er blevet fjernet i hele Unionen inden for bestemte sektorer som følge af gennemførelsen af direktiv 2006/123/EF, bør der, for så vidt angår denne forordnings materielle anvendelsesområde, sikres sammenhæng med direktiv 2006/123/EF. Derfor bør bestemmelserne i nærværende forordning bl.a. finde anvendelse på ikke-audiovisuelle elektronisk leverede tjenesteydelser, hvis vigtigste funktion er at give adgang til og mulighed for brug af ophavsretligt beskyttede værker eller andre beskyttede frembringelser, idet der dog bør gælde en specifik undtagelse som fastsat i artikel 4. Det bør dog bemærkes, at en række lovgivningsmæssige og administrative hindringer for erhvervsaktører også er blevet fjernet inden for andre sektorer efter vedtagelsen af direktiv 2006/123/EF.

Ændringsforslag    11

Forslag til forordning

Betragtning 6 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(6a)  I lyset af kulturelle værkers særlige egenart og de særlige forretningsmodeller, der anvendes til distribution heraf, bør nærværende forordning ikke gribe ind i territorialitetsprincippet i ophavsretten på kulturområdet.

Ændringsforslag    12

Forslag til forordning

Betragtning 7

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(7)  Forskelsbehandling kan også forekomme i forbindelse med tjenesteydelser på transportområdet, navnlig ved salg af billetter til passagerbefordring. I denne henseende indeholder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/200818, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1177/201019 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 181/201120 imidlertid allerede forbud mod forskelsbehandling, der omfatter alle de former for forskelsbehandling, som nærværende forordning søger at afhjælpe. Det er desuden hensigten i nær fremtid at ændre Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1371/200721 i samme øjemed. Derfor og for at sikre overensstemmelse med anvendelsesområdet for direktiv 2006/123/EF bør tjenesteydelser på transportområdet være udelukket fra anvendelsesområdet for denne forordning.

(7)  Forskelsbehandling forekommer også i forbindelse med tjenesteydelser uden for denne forordnings anvendelsesområde, herunder på det audiovisuelle område, i finanssektoren, i forbindelse med elektronisk kommunikation, på transportområdet og inden for sundhedssektoren. Audiovisuelle tjenesteydelser, herunder tjenesteydelser, hvis vigtigste funktion er at give adgang til transmission af sportsbegivenheder, som leveres på grundlag af eksklusive territoriale licenser, bør ikke være omfattet af denne forordnings anvendelsesområde. Adgang til finansielle detailtjenesteydelser, herunder betalingstjenester, bør heller ikke være omfattet af forordningen, uden at dette berører dens bestemmelser om forbud mod forskelsbehandling i forbindelse med betalinger. Med hensyn til elektronisk kommunikation har Kommissionen fremsat forslag til en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation, som knæsætter princippet om ikkeforskelsbehandling17a. For så vidt angår transport indeholder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/200818, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1177/201019 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 181/201120 allerede brede forbud mod forskelsbehandling, der omfatter alle de former for forskelsbehandling, som nærværende forordning søger at afhjælpe. Det er desuden hensigten i nær fremtid at ændre Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1371/200721 i samme øjemed. Med hensyn til sundhedsydelser bestemmes det allerede i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/24/EU21a, at patienter fra andre medlemsstater ikke må forskelsbehandles på grundlag af nationalitet. Derfor og for at sikre konsekvens i forhold til de gældende bestemmelser bør tjenesteydelser på bl.a. det audiovisuelle område, i finanssektoren, inden for elektronisk kommunikation samt på transport- og sundhedsområdet forblive uden for denne forordnings anvendelsesområde.

__________________

__________________

 

17aForslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (COM(2016)0590).

18Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 af 24. september 2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet (EUT L 293 af 31.10.2008, s. 3).

18Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 af 24. september 2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet (EUT L 293 af 31.10.2008, s. 3).

19Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1177/2010 af 24. november 2010 om passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 1).

19Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1177/2010 af 24. november 2010 om passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 1).

20Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 181/2011 af 16. februar 2011 om buspassagerers rettigheder og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 1).

20Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 181/2011 af 16. februar 2011 om buspassagerers rettigheder og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 1).

21Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1371/2007 af 23. oktober 2007 om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser (EUT L 315 af 3.12.2007, s. 14).

21Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1371/2007 af 23. oktober 2007 om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser (EUT L 315 af 3.12.2007, s. 14).

 

21aEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/24/EU af 9. marts 2011 om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser (EUT L 88 af 4.4.2011, s. 45).

Ændringsforslag  13

Forslag til forordning

Betragtning 8

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(8)  Denne forordning bør ikke berøre de regler, der finder anvendelse på beskatningsområdet, da traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) indeholder et særligt grundlag for foranstaltninger på EU-plan for så vidt angår skatteanliggender.

(Vedrører ikke den danske tekst)  

Ændringsforslag    14

Forslag til forordning

Betragtning 9

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(9)  I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/200822 må lovvalget i forbindelse med aftaler mellem en forbruger og en erhvervsdrivende, der udøver sin erhvervsmæssige virksomhed i det land, hvor forbrugeren har sit sædvanlige opholdssted, eller på en hvilken som helst måde retter sådan virksomhed mod dette land eller mod flere lande, inklusive dette land, ikke medføre, at forbrugeren berøves den beskyttelse, der tilkommer ham i medfør af bestemmelser, som ikke kan fraviges ved aftale i henhold til loven i det land, hvor forbrugeren har sit sædvanlige opholdssted. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/201223 kan en forbruger i spørgsmål vedrørende en aftale mellem en forbruger og en erhvervsdrivende, der udøver erhvervsmæssig virksomhed i den medlemsstat, på hvis område forbrugeren har bopæl, eller på en hvilken som helst måde retter sådan virksomhed mod denne medlemsstat eller mod flere stater inklusive denne medlemsstat, anlægge sag mod den anden part ved retterne i den medlemsstat, på hvis område han har bopæl, og sager mod forbrugeren kan kun anlægges ved disse retter.

udgår

__________________

 

22Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I) (EUT L 177 af 4.7.2008, s. 6).

 

23Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EUT L 351 af 20.12.2012, s. 1).

 

Ændringsforslag    15

Forslag til forordning

Betragtning 10

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(10)  Nærværende forordning bør ikke berøre EU-retsakter vedrørende retligt samarbejde i civilsager, navnlig bestemmelserne om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser og om retternes kompetence, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/200824 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/201225, herunder anvendelsen af disse retsakter og bestemmelser i det enkelte tilfælde. Navnlig bør den omstændighed, at en erhvervsaktør handler i overensstemmelse med bestemmelserne i nærværende forordning, ikke i forbindelse med ovennævnte anvendelse fortolkes således, at vedkommende retter sin virksomhed mod forbrugerens medlemsstat.

(10)  Nærværende forordning bør ikke berøre de gældende EU-retsakter vedrørende retligt samarbejde i civilsager, navnlig bestemmelserne om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser og om retternes kompetence, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/200824 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/201225, herunder anvendelsen af disse retsakter og bestemmelser i det enkelte tilfælde. En erhvervsaktørs blotte efterlevelse af denne forordning bør ikke fortolkes således, at den pågældende retter sin virksomhed mod forbrugerens medlemsstat. Navnlig kan en erhvervsaktør i situationer, hvor vedkommende i overensstemmelse med artikel 3, 4 og 5 ikke blokerer eller begrænser forbrugeradgangen til sin onlinegrænseflade, ikke omdirigerer forbrugeren til en anden version af onlinegrænsefladen end den, som forbrugeren oprindeligt søgte at tilgå, uafhængigt af vedkommendes nationalitet eller bopæl, ikke anvender forskellige generelle adgangsbetingelser i de i denne forordning omhandlede situationer, samt accepterer betalingsinstrumenter udstedt i en anden medlemsstat på et ikkediskriminerende grundlag, ikke alene på dette grundlag anses for at rette sin virksomhed mod den medlemsstat, hvor forbrugeren har sin sædvanlige bopæl eller sit hjemsted. En erhvervsaktør, der efterlever denne forordning, kan desuden heller ikke anses for at rette sin virksomhed mod den medlemsstat, hvor forbrugeren har sin sædvanlige bopæl eller sit hjemsted, hvis erhvervsaktøren foretager skridt, som forbrugeren med rimelighed kan forvente eller har anmodet om eller som er påkrævet ved lov, til at sikre forbrugeren den nødvendige information eller bistand, enten direkte eller indirekte ved at sætte forbrugeren i forbindelse med eventuelle tredjeparter, der kan yde den nødvendige bistand.

__________________

__________________

24Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I) (EUT L 177 af 4.7.2008, s. 6).

24Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I) (EUT L 177 af 4.7.2008, s. 6).

25Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EUT L 351 af 20.12.2012, s. 1).

25Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EUT L 351 af 20.12.2012, s. 1).

Ændringsforslag    16

Forslag til forordning

Betragtning 11

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(11)  Den forskelsbehandling, der søges forebygget med denne forordning, sker typisk i kraft af generelle vilkår, betingelser og andre oplysninger, der fastsættes og anvendes af eller på vegne af den pågældende erhvervsaktør, som en forudsætning for at få adgang til de pågældende varer eller tjenesteydelser, og som stilles til rådighed for den brede offentlighed. Sådanne generelle betingelser for adgang omfatter bl.a. priser og betalings- og leveringsbetingelser. De kan stilles til rådighed for den brede offentlighed af eller på vegne af erhvervsaktøren på forskellig vis, f.eks. via oplysninger, der offentliggøres i reklamer, på websteder eller i prækontraktuelle eller kontraktlige dokumenter. Disse betingelser gælder i mangel af en individuelt forhandlet aftale om det modsatte, der er indgået direkte mellem erhvervsaktøren og kunden. Vilkår og betingelser, der forhandles individuelt mellem erhvervsaktøren og kunden, bør ikke i forbindelse med anvendelsen af denne forordning betragtes som generelle betingelser for adgang.

(11)  Den forskelsbehandling, der søges forebygget med denne forordning, sker typisk i kraft af generelle vilkår, betingelser og andre oplysninger, der fastsættes og anvendes af eller på vegne af den pågældende erhvervsaktør, som en forudsætning for at få adgang til de pågældende varer eller tjenesteydelser, og som stilles til rådighed for den brede offentlighed. Sådanne generelle betingelser for adgang omfatter bl.a. priser og betalings- og leveringsbetingelser. De kan stilles til rådighed for den brede offentlighed af eller på vegne af erhvervsaktøren på forskellig vis, f.eks. via oplysninger, der offentliggøres i reklamer eller på websteder, eller de kan indgå i prækontraktuel eller kontraktuel information. Disse betingelser gælder i mangel af individuelt forhandlede vilkår og betingelser mellem erhvervsaktøren og forbrugerne. Vilkår og betingelser, der forhandles individuelt mellem erhvervsaktøren og forbrugerne, bør ikke i forbindelse med anvendelsen af denne forordning betragtes som generelle betingelser for adgang. Muligheden for at forhandle individuelle vilkår og betingelser eller indgå individuelle aftaler om yderligere rettigheder og forpligtelser bør ikke føre til geoblokering eller andre uberettigede former for forskelsbehandling, som er omfattet af denne forordning.

Ændringsforslag    17

Forslag til forordning

Betragtning 12

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(12)  Både forbrugere og virksomheder bør beskyttes mod forskelsbehandling på grundlag af deres nationalitet, bopæl eller hjemsted, når de optræder som kunder i denne forordnings forstand. Denne beskyttelse bør dog ikke gælde for kunder, der køber en vare eller tjenesteydelse med henblik på videresalg, fordi det ville påvirke de alment udbredte distributionsordninger mellem virksomhederne i forbindelse med business-to-business-transaktioner, såsom selektiv distribution og eneforhandling, som generelt tillader fabrikanter at vælge deres forhandlere, forudsat at de overholder konkurrencereglerne.

(12)  Forbrugerne bør beskyttes mod forskelsbehandling begrundet i deres nationalitet, bopæl eller midlertidige opholdssted. I tilfælde af aftaler med dobbelt formål, hvor aftalen indgås dels som led i og dels ikke som led i den pågældende persons erhverv, og det erhvervsmæssige formål er så begrænset, at det ikke er fremherskende i forbindelse med aftalen, bør den pågældende person imidlertid ligeledes betragtes som en forbruger.

Ændringsforslag    18

Forslag til forordning

Betragtning 14

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(14)  For at give kunderne nemmere adgang til oplysninger om salg af varer og levering af tjenesteydelser det indre marked og for at øge gennemsigtigheden, herunder vedrørende priser, bør erhvervsaktører ikke gennem brug af tekniske foranstaltninger eller på anden måde forhindre kunder i at få fuld og lige adgang til onlinegrænseflader på grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted. Sådanne teknologiske foranstaltninger kan bl.a. omfatte teknologi, der anvendes til at fastslå kundens fysiske placering, f.eks. sporing heraf ved hjælp af IP-adressen, koordinater indhentet via et globalt satellitnavigationssystem eller data i forbindelse med en betalingstransaktion. Dette forbud mod forskelsbehandling for så vidt angår adgang til onlinegrænseflader bør dog ikke fortolkes som en forpligtelse for erhvervsaktøren til at indgå i handelstransaktioner med kunder.

(14)  For at give forbrugerne nemmere adgang til oplysninger om salg af varer og levering af tjenesteydelser inden for det indre marked og for at øge gennemsigtigheden, herunder vedrørende priser, bør erhvervsaktører og onlinemarkedspladser ikke gennem brug af tekniske foranstaltninger eller på anden måde forhindre forbrugerne i at få fuld og lige adgang til onlinegrænseflader på grundlag af disses nationalitet, bopæl eller midlertidig opholdssted. Fuld og lige adgang til onlinegrænseflader i form af en mobilapplikation bør omfatte en mulighed for, at forbrugeren kan downloade og få adgang til enhver udgave af mobilapplikationen, som en erhvervsaktør anvender i én eller flere medlemsstater. Teknologiske foranstaltninger til at forhindre en sådan adgang kan bl.a. omfatte teknologi, der anvendes til at fastslå forbrugerens fysiske placering, f.eks. sporing af denne placering ved hjælp af IP-adressen, koordinater indhentet via et globalt satellitnavigationssystem eller data i forbindelse med en betalingstransaktion. Dette forbud mod forskelsbehandling for så vidt angår adgang til onlinegrænseflader bør dog ikke fortolkes som en forpligtelse for erhvervsaktøren til at indgå i handelstransaktioner med en forbruger.

Ændringsforslag    19

Forslag til forordning

Betragtning 14 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(14a)  Med henblik på at sikre ligebehandling af forbrugerne og forhindre forskelsbehandling i praksis bør erhvervsaktørers websteder, mobilapplikationer og alle andre grænseflader udformes på en sådan måde, at det i formularer er muligt at indtaste data fra en anden medlemsstat end erhvervsaktørens egen. Navnlig bør det på webstederne være muligt at indtaste adresser, telefonnumre, inklusive internationale telefonkoder, bankkontonumre, herunder IBAN-numre og BIC-koder, samt alle andre data fra en anden medlemsstat end erhvervsaktørens egen, hvis en sådan information er nødvendig for at kunne gennemføre en ordre via erhvervsaktørens onlinegrænseflade. Et krav om, at en forbruger kun må benytte andre metoder, såsom e-mail eller telefon, til at afgive en ordre, bør ikke tillades, medmindre der er tale om metoder, som alle forbrugere, inklusive dem fra erhvervsaktørens egen medlemsstat, bruger til ordreafgivelse.

Ændringsforslag    20

Forslag til forordning

Betragtning 15

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(15)  Visse erhvervsaktører driver forskellige udgaver af deres onlinegrænseflader, der er rettet mod kunder fra forskellige medlemsstater. Selv om dette fortsat bør være muligt, bør det ikke være tilladt at omdirigere en kunde fra en udgave af onlinegrænsefladen til en anden version uden kundens udtrykkelige samtykke. Alle udgaver af onlinegrænsefladen bør forblive let tilgængelige for kunden til enhver tid.

(15)  Visse erhvervsaktører driver forskellige udgaver af deres onlinegrænseflader, der er rettet mod forbrugere fra forskellige medlemsstater. Selv om dette fortsat bør være muligt, bør det ikke være tilladt at omdirigere en forbruger fra en udgave af onlinegrænsefladen til en anden uden vedkommendes udtrykkelige samtykke. Erhvervsaktører bør ikke være forpligtet til at anmode om forbrugerens udtrykkelige samtykke, hver gang den samme forbruger besøger den samme onlinegrænseflade. Når forbrugeren først har givet sit udtrykkelige samtykke, bør det anses for at gælde for alle den pågældendes efterfølgende besøg på samme onlinegrænseflade. Alle udgaver af onlinegrænsefladen bør forblive let tilgængelige for forbrugeren til enhver tid.

Ændringsforslag    21

Forslag til forordning

Betragtning 16

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(16)  I visse tilfælde kan blokering, begrænsning af adgang eller omdirigering uden kundens samtykke til en alternativ udgave af onlinegrænsefladen på grundlag af kundens nationalitet, bopæl eller hjemsted være nødvendig for at sikre overholdelse af et krav i EU-retten eller i medlemsstaternes lovgivning i overensstemmelse med EU-retten. Der kan således være love, der begrænser kundernes adgang til visse varer eller tjenesteydelser i visse medlemsstater, f.eks. ved at forbyde visning af bestemte former for indhold. Erhvervsaktører bør ikke forhindres i at overholde sådanne lovkrav og bør derfor have mulighed for at blokere for eller begrænse adgangen eller omdirigere bestemte kunder eller kunder i bestemte områder til en anden onlinegrænseflade, når det er nødvendigt af den nævnte grund.

(16)  I visse tilfælde kan blokering eller begrænsning af adgang eller omdirigering uden forbrugerens samtykke til en alternativ udgave af onlinegrænsefladen på grundlag af forbrugerens nationalitet, bopæl eller midlertidige opholdssted være nødvendig for at sikre overholdelse af et krav i EU-retten eller i en medlemsstats lovgivning i overensstemmelse med EU-retten. Der kan således være love, der begrænser forbrugernes adgang til visse varer eller tjenesteydelser i visse medlemsstater, f.eks. ved at forbyde visning af bestemte former for indhold. Erhvervsaktører bør ikke forhindres i at overholde sådanne lovkrav og bør derfor have mulighed for at blokere, begrænse adgangen for eller omdirigere bestemte forbrugergrupper eller forbrugere i bestemte områder, i det omfang det måtte være nødvendigt af den nævnte grund.

Ændringsforslag    22

Forslag til forordning

Betragtning 17

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(17)  I en række bestemte situationer kan forskelsbehandling af kunder gennem anvendelse af generelle betingelser for adgang, herunder direkte afslag på at sælge varer eller levere tjenesteydelser, på grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted, ikke begrundes ud fra objektive hensyn. I disse situationer bør enhver sådan forskelsbehandling forbydes, og kunderne bør således have ret til, på de særlige betingelser, der er fastsat i denne forordning, at indgå i handelstransaktioner på samme vilkår som lokale kunder og have fuld og lige adgang til alle de forskellige varer og tjenesteydelser, der tilbydes, uanset deres nationalitet, bopæl eller hjemsted. Erhvervsaktørerne bør derfor træffe foranstaltninger til at overholde dette forbud mod forskelsbehandling, hvis de pågældende kunder ellers ville være afskåret fra en sådan fuld og lige adgang. Det forbud, der gælder i disse situationer, bør imidlertid ikke fortolkes som værende til hinder for, at erhvervsaktører retter deres virksomhed mod forskellige medlemsstater eller bestemte kundegrupper med målrettede tilbud og forskellige vilkår og betingelser, herunder gennem oprettelse af landespecifikke onlinegrænseflader.

(17)  I en række bestemte situationer kan forskelsbehandling af forbrugere gennem anvendelse af generelle betingelser for adgang, herunder direkte afslag på at sælge varer eller levere tjenesteydelser, på grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller midlertidigt opholdssted, ikke begrundes ud fra objektive hensyn. I disse situationer bør enhver sådan forskelsbehandling forbydes, og forbrugerne bør således have ret til, på de særlige betingelser, der er fastsat i denne forordning, at indgå i handelstransaktioner på samme vilkår som lokale forbrugere og have fuld og lige adgang til alle de forskellige varer og tjenesteydelser, der tilbydes, uanset deres nationalitet, bopæl eller midlertidige opholdssted. En erhvervsaktør bør derfor i fornødent omfang træffe foranstaltninger til at overholde dette forbud mod forskelsbehandling. Det forbud, der gælder i disse situationer, bør imidlertid ikke fortolkes som værende til hinder for, at erhvervsaktører retter deres virksomhed mod forskellige medlemsstater eller bestemte forbrugergrupper med målrettede tilbud og forskellige generelle betingelser for adgang, herunder gennem oprettelse af landespecifikke onlinegrænseflader, eventuelt med forskellige priser.

Ændringsforslag    23

Forslag til forordning

Betragtning 18

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(18)  Den første situation, hvor forskelsbehandling ikke er berettiget, er, når erhvervsaktøren sælger varer, men varerne leveres ikke af erhvervsaktøren eller på dennes vegne over grænsen til den medlemsstat, hvor kunden er bosat. I denne situation skal kunden kunne købe varerne på nøjagtig samme betingelser, herunder pris- og leveringsbetingelser, som tilsvarende kunder, der har bopæl i den medlemsstat, hvor erhvervsaktøren er etableret. Det kan betyde, at en udenlandsk kunde er nødt til at afhente varen i den pågældende medlemsstat eller i en anden medlemsstat, som erhvervsaktøren leverer til. I denne situation behøver erhvervsaktøren ikke at lade sig momsregistrere i den medlemsstat, hvor kunden er bosat, eller varetage levering af varer over grænsen.

(18)  Den første situation, hvor forskelsbehandling ikke er berettiget, er, når erhvervsaktøren sælger varer, men varerne leveres ikke af erhvervsaktøren eller på dennes vegne over grænsen til den medlemsstat, hvor forbrugeren er bosat. I stedet tilbyder erhvervsaktøren at levere til et sted i en anden medlemsstat end den, hvor forbrugeren er bosat, herunder en mulighed for at afhente varerne på et sted, som aftales mellem erhvervsaktøren og forbrugeren. I denne situation skal forbrugeren kunne købe varerne på nøjagtig samme betingelser, herunder pris- og leveringsbetingelser, som tilsvarende forbrugere, der har bopæl i den medlemsstat, hvor varerne leveres, eller hvor de afhentes. Det kan betyde, at en udenlandsk forbruger er nødt til at afhente varen i den pågældende medlemsstat eller i en anden medlemsstat, som erhvervsaktøren leverer til, eller selv sørge for at få varerne leveret over grænsen. I denne situation behøver erhvervsaktøren i henhold til Rådets direktiv 2006/112/EF1a ikke at lade sig momsregistrere i forbrugerens medlemsstat.

 

___________________

 

1aRådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1).

Ændringsforslag    24

Forslag til forordning

Betragtning 19 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(19a)  Den tredje situation er, når forbrugeren ønsker at modtage elektronisk leverede tjenesteydelser, som primært består i adgang til og anvendelse af ophavsretsbeskyttede værker eller andre beskyttede frembringelser såsom e-bøger eller onlinemusik, -spil og -software, forudsat at erhvervsaktøren har de nødvendige rettigheder eller har erhvervet tilladelse til at bruge et sådant indhold i de relevante områder. Heller ikke i dette tilfælde kræves der nogen fysisk levering, da ydelserne leveres elektronisk. Erhvervsaktøren kan angive og betale moms på en forenklet måde i overensstemmelse med de bestemmelser om mini-one-stop-shoppen for moms (MOSS), der er fastsat i Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011.

Ændringsforslag    25

Forslag til forordning

Betragtning 20

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(20)  Endelig bør det heller ikke anses for berettiget at anvende forskellige generelle betingelser for adgang afhængigt af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted i situationer, hvor erhvervsaktøren leverer tjenesteydelser, som modtages af kunden i erhvervsaktørens lokaler eller på et sted, der er valgt af denne, og som ikke er i den medlemsstat, hvor kunden er statsborger eller har bopæl eller hjemsted. Disse situationer omfatter levering af tjenesteydelser såsom hotelophold, sportsbegivenheder, biludlejning og billetter til musikfestivaler eller forlystelsesparker. I sådanne situationer behøver erhvervsaktøren ikke at lade sig momsregistrere i en anden medlemsstat eller varetage levering af varer over grænsen.

(20)  Endelig bør det heller ikke i situationer, hvor erhvervsaktøren leverer tjenesteydelser, som modtages af forbrugeren i erhvervsaktørens lokaler eller på et sted uden for den medlemsstat, hvor forbrugeren er bosat, anses for berettiget at anvende forskellige generelle betingelser for adgang på grundlag af forbrugerens nationalitet, bopæl eller midlertidige opholdssted. Disse situationer omfatter levering af tjenesteydelser –bortset fra sådanne, som leveres elektronisk – såsom hotelophold, sportsbegivenheder, biludlejning og billetter til musikfestivaler eller forlystelsesparker. I sådanne situationer behøver erhvervsaktøren ikke at lade sig momsregistrere i en anden medlemsstat.

Ændringsforslag    26

Forslag til forordning

Betragtning 21

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(21)  I alle disse situationer gælder det i kraft af bestemmelserne om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser og om retternes kompetence som fastsat i forordning (EF) nr. 593/2008 og forordning (EU) nr. 1215/2012, at når en erhvervsaktør ikke udøver sin virksomhed i den medlemsstat, hvor forbrugeren er bosat, eller ikke retter sin virksomhed mod denne medlemsstat, eller når kunden ikke er en forbruger, påfører overholdelse af denne forordning ikke erhvervsaktøren yderligere omkostninger, der har at gøre med retternes kompetence eller forskelle i lovvalg. Hvis derimod en erhvervsaktør udøver sin virksomhed i forbrugerens medlemsstat eller retter sin virksomhed mod denne, har erhvervsaktøren tilkendegivet at have til hensigt at etablere forretningsforbindelser med forbrugere i denne medlemsstat og har således været i stand til at tage højde for sådanne omkostninger.

(21)  I alle disse situationer gælder det i kraft af bestemmelserne om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser og om retternes kompetence som fastsat i forordning (EF) nr. 593/2008 og forordning (EU) nr. 1215/2012, at når en erhvervsaktør ikke udøver sin virksomhed i den medlemsstat, hvor forbrugeren er bosat, eller ikke retter sin virksomhed mod denne medlemsstat, indebærer overholdelse af denne forordning ikke yderligere omkostninger for erhvervsaktøren, der har at gøre med retternes kompetence eller forskelle i lovvalg.

Ændringsforslag    27

Forslag til forordning

Betragtning 21 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(21a)  I alle disse situationer bør de generelle betingelser for adgang være i overensstemmelse med love og forskrifter i den medlemsstat, hvor erhvervsaktøren driver sin virksomhed, eller som vedkommende retter sin virksomhed mod. En erhvervsaktør behøver ikke sikre, at de generelle betingelser for adgang er i overensstemmelse med love og forskrifter i en forbrugers bopælsmedlemsstat, eller benytte denne medlemsstats sprog, hvis erhvervsaktøren ikke agter at sælge til den pågældende.

Ændringsforslag    28

Forslag til forordning

Betragtning 21 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(21b)  Den blotte anvendelse af et bestemt sprog på en erhvervsaktørs onlinegrænseflade kan ikke fremføres som indikation af, at en erhvervsaktør har til hensigt at sælge til forbrugere fra en anden medlemsstat.

Begrundelse

Erhvervsaktørens målmarked skal ganske vist fremgå af handelsbetingelserne, men i tvivlstilfælde bør det ikke antages, at den blotte anvendelse af et konkret sprog indikerer en hensigt om at tiltrække købere fra en anden medlemsstat, hvori det pågældende sprog anvendes.

Ændringsforslag    29

Forslag til forordning

Betragtning 21 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(21c)  I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF1a har en forbruger i tilfælde af manglende overensstemmelse mellem forbrugsvaren og købsaftalen ret til at kræve, at sælger enten afhjælper manglen eller omleverer varen, i begge tilfælde uden vederlag, medmindre dette er umuligt eller uforholdsmæssigt. Direktivet begrænser de omkostninger, der skal bæres af sælgeren, til dem, der er nødvendige for at bringe varen i overensstemmelse. Direktivet åbner desuden mulighed for, at forbrugerens ret til godtgørelse af reparationsomkostninger eller omlevering under visse omstændigheder og om nødvendigt kan begrænses til et beløb, der står i forhold til den værdi, varen ville have haft, hvis den var i overensstemmelse med aftalen, og til graden af den manglende overensstemmelse. Hvor det er relevant, finder reglerne om information før en aftales indgåelse, fortrydelsesret samt udøvelse og virkninger heraf samt risikoens overgang i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU anvendelse1b. Direktivet fastlægger bl.a., hvilke omkostninger der skal afholdes af henholdsvis forbrugere og erhvervsaktører i tilfælde af ophævelse af en aftale vedrørende fjernsalg eller en aftale indgået uden for fast forretningssted. Anvendelsen af denne forordning bør ikke berøre direktiv 1999/44/EF og direktiv 2011/83/EU.

 

__________________

 

1aEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF af 25. maj 1999 om visse aspekter af forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed (EFT L 171 af 7.7.1999, s. 12).

 

1bEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF EØS-relevant tekst (EUT L 304 af 22.11.2011, s.64).

Ændringsforslag    30

Forslag til forordning

Betragtning 22

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(22)  Erhvervsaktører, der er omfattet af særordningen i afsnit XII, kapitel 1, i Rådets direktiv 2006/112/EF27, er ikke forpligtede til at betale moms. Når disse erhvervsaktører udbyder elektronisk leverede ydelser, vil forbuddet mod at anvende forskellige generelle betingelser for adgang afhængigt at kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted indebære, at de skal lade sig momsregistrere og afregne moms i andre medlemsstater; dette kan medføre yderligere omkostninger, der vil udgøre en uforholdsmæssig stor byrde i betragtning af de pågældende virksomheders størrelse og art. Derfor bør forbuddet ikke gælde for disse erhvervsaktører, så længe ovennævnte ordning finder anvendelse.

(22)  Erhvervsaktører, der er omfattet af særordningen i afsnit XII, kapitel 1, i direktiv 2006/112/EF, er ikke forpligtede til at betale moms i den medlemsstat, hvor de har hjemsted. Når disse erhvervsaktører udbyder elektronisk leverede ydelser, vil forbuddet mod at anvende forskellige generelle betingelser for adgang afhængigt at forbrugernes nationalitet, bopæl eller midlertidige opholdssted indebære, at de skal lade sig momsregistrere og afregne moms i andre medlemsstater; dette kan indebære yderligere omkostninger, som vil pålægge de berørte erhvervsaktører en uforholdsmæssig stor byrde i betragtning af deres størrelse og art Derfor bør forbuddet ikke gælde for disse erhvervsaktører, så længe ovennævnte ordning finder anvendelse.

__________________

 

27Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1).

 

Ændringsforslag    31

Forslag til forordning

Betragtning 23

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(23)  I alle de ovennævnte situationer kan det forekomme, at erhvervsaktører om følge af et specifikt forbud eller krav, der er fastsat i EU-retten eller medlemsstaternes lovgivning i overensstemmelse med EU-retten, forhindres i at sælge varer eller levere tjenesteydelser til bestemte kunder eller til kunder i bestemte områder af årsager, der har at gøre med kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted. Medlemsstaternes love kan også i overensstemmelse med EU-retten kræve, at erhvervsaktørerne overholder visse regler om prisfastsættelse for bøger. Erhvervsaktørerne bør ikke forhindres i at overholde en sådan lovgivning.

(23)  I alle de ovennævnte situationer kan det forekomme, at erhvervsaktører som følge af et specifikt forbud eller krav, der er fastsat i EU-retten eller en medlemsstats lovgivning i overensstemmelse med EU-retten, forhindres i at sælge varer eller levere tjenesteydelser til bestemte forbrugergrupper eller til forbrugere i bestemte områder af årsager, der har at gøre med forbrugernes nationalitet, bopæl eller midlertidige opholdssted. Medlemsstaternes love kan også i overensstemmelse med EU-retten kræve, at erhvervsaktørerne overholder visse regler om prisfastsættelse for bøger. Medlemsstaternes love kan desuden bestemme, at elektronisk leverede publikationer med hensyn til momssatser skal nyde samme præferencebehandling som publikationer på alle fysiske medier, jf. forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår momssatser for bøger, aviser og tidsskrifter1a. Erhvervsaktørerne bør ikke forhindres i at overholde en sådan lovgivning.

 

__________________

 

1a COM(2016)0758.

Ændringsforslag    32

Forslag til forordning

Betragtning 24

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(24)  I henhold til EU-retten kan erhvervsaktører i princippet frit afgøre, hvilke betalingsmidler, herunder betalingsvaremærker, de vil acceptere. Når først dette valg er truffet, er der imidlertid på baggrund af de eksisterende retlige rammer for betalingstjenester ingen begrundelse for at forskelsbehandle kunder i Unionen ved at afvise bestemte handelstransaktioner eller ved på anden måde at anvende forskellige betingelser for betaling for disse transaktioner afhængigt af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted. I denne særlige sammenhæng bør en sådan uberettiget forskelsbehandling, der har at gøre med det sted i Unionen, hvor betalingskontoen er placeret, hvor betalingstjenesteudbyderen er hjemmehørende, eller hvor betalingsinstrumentet er udstedt, også udtrykkeligt forbydes. Der erindres endvidere om, at forordning (EU) nr. 260/2012 allerede forbyder alle betalingsmodtagere, herunder erhvervsaktører, at kræve, at bankkonti er placeret i en bestemt medlemsstat, for at en betaling i euro kan accepteres.

(24)  I henhold til EU-retten kan erhvervsaktører i princippet frit afgøre, hvilke betalingsmidler, de vil acceptere. I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/7511a og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/23661b er forhandlere, der accepterer et kortbaseret betalingsinstrument fra et specifikt betalingsvaremærke og af en specifik kategori, ikke forpligtet til at acceptere kortbaserede betalingsinstrumenter af samme kategori men af et andet varemærke, eller af samme varemærke men af en anden kategori. Når først dette valg er truffet, bør erhvervsaktører imidlertid på baggrund af de eksisterende retlige rammer for betalingstjenester ikke forskelsbehandle forbrugere i Unionen ved at afvise bestemte handelstransaktioner eller ved på anden måde at anvende forskellige betingelser for betaling for disse betalingstransaktioner afhængigt af forbrugernes nationalitet, bopæl eller midlertidige opholdssted. I denne særlige sammenhæng bør en sådan uberettiget forskelsbehandling, der har at gøre med det sted i Unionen, hvor betalingskontoen er placeret, hvor betalingstjenesteudbyderen er hjemmehørende, eller hvor betalingsinstrumentet er udstedt, ligeledes udtrykkeligt forbydes. Der erindres endvidere om, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 260/20121c allerede forbyder alle erhvervsaktører, at kræve, at bankkonti er placeret i en bestemt medlemsstat, for at en betaling i euro kan accepteres.

 

__________________

 

1a Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/751 af 29. april 2015 om interbankgebyrer for kortbaserede betalingstransaktioner (EUT L 123 af 19.5.2015, s. 1).

 

1b Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om betalingstjenester i det indre marked, og om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF (EUT L 337 af 23.12.2015, s. 35).

 

1c Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 260/2012 af 14. marts 2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro og om ændring af forordning (EF) nr. 924/2009 (EUT L 94 af 30.3.2012, s. 22).

Ændringsforslag    33

Forslag til forordning

Betragtning 25

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(25)  Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/2366/EU28 er der indført strenge sikkerhedskrav til initiering og behandling af elektroniske betalinger, og dette har mindsket risikoen for svig i forbindelse med alle nye og mere traditionelle betalingsmidler, især onlinebetalinger. Betalingstjenesteudbydere er forpligtede til at anvende såkaldt stærk kundeautentifikation, en autentifikationsproces, hvorved identiteten af brugeren af en betalingstjeneste eller af betalingstransaktionen valideres. I forbindelse med fjernbetalingstransaktioner, f.eks. onlinebetalinger, er sikkerhedskravene endnu mere vidtgående, idet der kræves en dynamisk forbindelse til transaktionsbeløbet og betalingsmodtagerens konto for yderligere at beskytte brugeren ved at minimere risikoen i tilfælde af fejl eller svigagtige angreb. Som følge af disse bestemmelser er risikoen for betalingssvig den samme for både indenlandske og grænseoverskridende køb og bør ikke bruges som en begrundelse for at afvise eller forskelsbehandle handelstransaktioner inden for Unionen.

(25)  Ved direktiv 2015/2366/EU er der indført strenge sikkerhedskrav til initiering og behandling af elektroniske betalinger, og dette har mindsket risikoen for svig i forbindelse med alle nye og mere traditionelle betalingsmidler, især onlinebetalinger. Betalingstjenesteudbydere er forpligtede til at anvende såkaldt stærk forbrugerautentifikation, en autentifikationsproces, hvorved identiteten af brugeren af en betalingstjeneste eller af betalingstransaktionen valideres. I forbindelse med fjernbetalingstransaktioner, f.eks. onlinebetalinger, er sikkerhedskravene endnu mere vidtgående, idet der kræves en dynamisk forbindelse til transaktionsbeløbet og betalingsmodtagerens konto for yderligere at beskytte brugeren ved at minimere risikoen i tilfælde af fejl eller svigagtige angreb. Som følge af de bestemmelser er risikoen for betalingssvig ved grænseoverskridende køb blevet reduceret betydeligt. I forbindelse med direkte debiteringer, hvor erhvervsaktøren eventuelt ikke kan vurdere en forbrugers kreditværdighed ordentligt, eller hvor det ville kræve indgåelse af en ny eller ændret kontrakt med en betalingstjenesteudbyder, bør erhvervsaktøren dog have mulighed for at kræve forudbetaling via SEPA-kreditoverførsel, før varerne afsendes, eller tjenesteydelsen leveres. Forskelsbehandling kan derfor forsvares i situationer, hvor erhvervsaktøren ikke på anden måde kan vurdere forbrugerens kreditværdighed.

__________________

 

28Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om betalingstjenester i det indre marked, og om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF (EUT L 337 af 23.12.2015, s. 35-127).

 

Ændringsforslag    34

Forslag til forordning

Betragtning 26

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(26)  Denne forordning bør ikke berøre anvendelsen af konkurrencereglerne, særlig artikel 101 og 102 i TEUF. Aftaler, der forpligter erhvervsaktører til ikke at indgå i passivt salg som omhandlet i Kommissionens forordning (EU) nr. 330/201029 til bestemte kunder eller til kunder i bestemte områder anses generelt for at være konkurrencebegrænsende og kan normalt ikke undtages fra forbuddet i artikel 101, stk. 1, i TEUF. Selv hvor sådanne aftaler ikke er omfattet af artikel 101 i TEUF, griber de i forbindelse med anvendelsen af nærværende forordning forstyrrende ind i det indre marked, og de kan anvendes til at omgå forordningens bestemmelser. De pågældende bestemmelser vedrørende passivt salg i sådanne aftaler og andre aftaler, der kræver, at erhvervsaktøren handler i strid med denne forordning, bør derfor automatisk være ugyldige. Denne forordning og navnlig dens bestemmelser om adgang til varer og tjenesteydelser bør dog ikke berøre aftaler, der begrænser aktivt salg som omhandlet i forordning (EU) nr. 330/2010.

(26)  Denne forordning bør ikke berøre anvendelsen af konkurrencereglerne, særlig artikel 101 og 102 i TEUF. Aftaler, der forpligter erhvervsaktører til ikke at indgå i passivt salg som omhandlet i Kommissionens forordning (EU) nr. 330/201029 til bestemte forbrugergrupper eller til forbrugere i bestemte områder anses generelt for at være konkurrencebegrænsende og kan normalt ikke undtages fra forbuddet i artikel 101, stk. 1, i TEUF. De pågældende bestemmelser vedrørende passivt salg i sådanne aftaler, der kræver, at erhvervsaktøren handler i strid med denne forordning, bør derfor automatisk være ugyldige. Denne forordning og navnlig dens bestemmelser om adgang til varer og tjenesteydelser bør dog ikke berøre aftaler, der begrænser aktivt salg som omhandlet i forordning (EU) nr. 330/2010.

__________________

__________________

29Kommissionens forordning (EU) nr. 330/2010 af 20. april 2010 om anvendelse af artikel 101, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis (EUT L 102 af 23.4.2010, s. 1).

29 Kommissionens forordning (EU) nr. 330/2010 af 20. april 2010 om anvendelse af artikel 101, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis (EUT L 102 af 23.4.2010, s. 1).

Ændringsforslag    35

Forslag til forordning

Betragtning 27

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(27)  Medlemsstaterne bør udpege et eller flere organer til at varetage ansvaret for at træffe effektive foranstaltninger til at overvåge og sikre, at bestemmelserne i denne forordning overholdes. Medlemsstaterne bør også sikre, at erhvervsaktører i tilfælde af overtrædelser af denne forordning kan pålægges sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.

(27)  Medlemsstaterne bør udpege et eller flere ansvarlige organer med de nødvendige beføjelser til at træffe effektive foranstaltninger til at overvåge og sikre, at bestemmelserne i denne forordning overholdes. Medlemsstaterne bør også sikre, at der kan træffes foranstaltninger mod erhvervsaktører i tilfælde af overtrædelser af denne forordning, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.

Ændringsforslag    36

Forslag til forordning

Betragtning 28

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(28)  De ansvarlige myndigheder bør bistå forbrugerne ved at medvirke til at bilægge tvister med erhvervsaktører, der opstår som følge af anvendelsen af denne forordning, bl.a. ved hjælp af en standardformular til indgivelse af klager.

(28)  De ansvarlige organer bør kunne bistå forbrugerne ved at medvirke til at bilægge tvister med erhvervsaktører, der opstår som følge af anvendelsen af denne forordning. Med henblik herpå bør medlemsstaterne udpege bl.a. kontaktpunkterne for online-tvistbilæggelse som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 524/2013 som organer, der er ansvarlige for at yde bistand1a.

 

________________

 

1a Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 524/2013 af 21. maj 2013 om onlinetvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2009/22/EF (forordning om OTB på forbrugerområdet) (EUT L 165 af 18.6.2013, s. 1).

Ændringsforslag    37

Forslag til forordning

Betragtning 29

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(29)  Denne forordning bør jævnligt evalueres med henblik på, om nødvendigt, at foreslå ændringer. I forbindelse med den første evaluering skal det navnlig vurderes, om forbuddet i artikel 4, stk. 1, litra b), også bør gælde for elektronisk leverede tjenesteydelser, hvis vigtigste funktion er at give adgang til og mulighed for brug af ophavsretligt beskyttede værker eller andre beskyttede frembringelser, forudsat at erhvervsaktøren har de nødvendige rettigheder i de relevante områder.

(29)  Denne forordning bør jævnligt evalueres med henblik på, om nødvendigt, at foreslå ændringer. I forbindelse med den første evaluering bør der foretages en tilbundsgående analyse af de samlede virkninger af forordningen om det indre marked og grænseoverskridende e-handel. Den bør navnlig koncentrere sig om den eventuelle udvidelse af denne forordnings anvendelsesområde til andre sektorer. Den bør tage behørigt hensyn til de særlige forhold i hver enkelt sektor. Evalueringen af udvidelsen til audiovisuelle tjenester skal navnlig bygge på detaljerede pris- og omkostningsoplysninger, som kun tjenesteudbyderne ligger inde med. Disse udbydere bør derfor medvirke ved evalueringen for at lette vurderingen af, om en inddragelse af disse tjenester i forordningens anvendelsesområde vil føre til udvikling af forretningsmodeller, som er mere effektive end dem, der anvendes for øjeblikket.

Ændringsforslag    38

Forslag til forordning

Betragtning 30

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(30)  Med henblik på at lette en effektiv håndhævelse af reglerne i denne forordning bør de mekanismer til at sikre det grænseoverskridende samarbejde mellem de kompetente myndigheder, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/200430, også være til rådighed i forbindelse med nærværende regler. Da forordning (EF) nr. 2006/2004 kun finder anvendelse i forbindelse med lovgivning, der beskytter forbrugernes interesser, bør disse mekanismer kun være til rådighed, når kunden er en forbruger. Forordning (EF) nr. 2006/2004 bør derfor ændres.

(30)  Med henblik på at lette en effektiv håndhævelse af reglerne i denne forordning bør de mekanismer til at sikre det grænseoverskridende samarbejde mellem de kompetente myndigheder, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/200430, også være til rådighed i forbindelse med nærværende regler.

__________________

__________________

30Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 af 27. oktober 2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse ("forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde") (EUT L 364 af 9.12.2004, s. 1).

30 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 af 27. oktober 2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse ("forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde") (EUT L 364 af 9.12.2004, s. 1).

Ændringsforslag    39

Forslag til forordning

Betragtning 31

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(31)  For at søgsmål med påstand om forbud, der tager sigte på beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser for så vidt angår handlinger, der er i strid med denne forordning, kan anlægges i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/22/EF31, bør dette direktiv også ændres for at medtage en henvisning til nærværende forordning i direktivets bilag I.

(31)  For at søgsmål med påstand om forbud, der tager sigte på beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser for så vidt angår handlinger, der er i strid med denne forordning, kan anlægges i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/22/EF31, bør dette direktiv også ændres for at medtage en henvisning til nærværende forordning i direktivets bilag I. Forbrugerne bør også tilskyndes til at anvende mekanismerne for udenretlig tvistbilæggelse i forbindelse med kontraktlige forpligtelser, der udspringer af købs- eller tjenesteydelsesaftaler online, jf. forordning (EU) nr. 524/2013.

__________________

__________________

31 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/22/EF af 23. april 2009 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser, EUT L 110 af 1.5.2009, s. 30.

31 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/22/EF af 23. april 2009 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser, EUT L 110 af 1.5.2009, s. 30.

Begrundelse

Præcisering af, at OTB kan være det hensigtsmæssige middel til tvistbilæggelse på dette område.

Ændringsforslag    40

Forslag til forordning

Betragtning 32

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(32)  Erhvervsaktører, offentlige myndigheder og andre interesserede parter bør have tilstrækkelig tid til at indrette sig efter og sikre overholdelse af bestemmelserne i denne forordning. I lyset af de særlige kendetegn ved andre elektronisk leverede tjenesteydelser end dem, hvis vigtigste funktion er at give adgang til og mulighed for brug af ophavsretligt beskyttede værker eller andre beskyttede frembringelser, bør forbuddet i artikel 4, stk. 1, litra b), først anvendes fra en senere dato, for så vidt angår levering af disse tjenester.

udgår

Ændringsforslag    41

Forslag til forordning

Betragtning 33

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(33)  For at nå målsætningen om effektivt at modvirke direkte og indirekte diskrimination på grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted bør der vedtages en forordning, der finder direkte anvendelse i alle medlemsstater. Dette er nødvendigt for at sikre, at reglerne om ikkeforskelsbehandling anvendes ensartet i hele Unionen, og at de træder i kraft samtidig. Kun en forordning sikrer den grad af klarhed, ensartethed og retssikkerhed, som er nødvendig for, at kunderne kan drage fuld fordel af disse regler.

(33)  For at nå målsætningen om effektivt at modvirke direkte og indirekte diskrimination på grundlag af forbrugernes nationalitet, bopæl eller midlertidige opholdssted bør der vedtages en forordning, der finder direkte anvendelse i alle medlemsstater. Dette er nødvendigt for at sikre, at reglerne om ikkeforskelsbehandling anvendes ensartet i hele Unionen, og at de træder i kraft samtidig. Kun en forordning sikrer den grad af klarhed, ensartethed og retssikkerhed, som er nødvendig for, at forbrugerne kan drage fuld fordel af disse regler.

Ændringsforslag    42

Forslag til forordning

Betragtning 34

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(34)  Målet for denne forordning, nemlig at forhindre direkte og indirekte forskelsbehandling på grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted, herunder geoblokering, i handelstransaktioner med erhvervsaktører i Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne som følge af problemets grænseoverskridende karakter og manglende klarhed i de eksisterende retlige rammer, men kan på grund af dets omfang og potentielle virkning på handelen i det indre marked, bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(34)  Målet for denne forordning, nemlig at forhindre direkte og indirekte forskelsbehandling på grundlag af forbrugernes nationalitet, bopæl eller midlertidige opholdssted, herunder geoblokering, i handelstransaktioner med erhvervsaktører i Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne som følge af problemets grænseoverskridende karakter og manglende klarhed i de eksisterende retlige rammer, men kan på grund af dets omfang og potentielle virkning på handelen i det indre marked, bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

Ændringsforslag    43

Forslag til forordning

Betragtning 35

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(35)  I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender. Denne forordning tilstræber navnlig at sikre fuld overholdelse af charterets artikel 16 og 17 —

(35)  I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender. Denne forordning tilstræber navnlig at sikre fuld overholdelse af charterets artikel 11 (ytrings- og informationsfrihed), 16 (frihed til at drive egen virksomhed), 17 (ejendomsret) og 38 (forbrugerbeskyttelse)

Ændringsforslag    44

Forslag til forordning

Artikel 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 1

Artikel 1

Formål og anvendelsesområde

Genstand

1.  Denne forordning har til formål at bidrage til et velfungerende indre marked ved at forhindre forskelsbehandling, der direkte eller indirekte er baseret på kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted.

Denne forordning har til formål at bidrage til et velfungerende indre marked ved at forhindre forskelsbehandling, der direkte eller indirekte er baseret på forbrugernes nationalitet, bopæl eller midlertidige opholdssted, og yderligere at supplere artikel 20 i direktiv 2006/123/EF.

2.  Denne forordning finder anvendelse i følgende situationer:

 

a)  når en erhvervsaktør sælger varer eller leverer tjenesteydelser eller agter at gøre dette i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor kunden har bopæl eller hjemsted.

 

b)  når en erhvervsaktør sælger varer eller leverer tjenesteydelser eller agter at gøre dette i samme medlemsstat som den, hvor kunden har bopæl eller hjemsted, men kunden er statsborger i en anden medlemsstat.

 

c)  når en erhvervsaktør sælger varer eller leverer tjenesteydelser eller agter at gøre dette i en medlemsstat, hvor kunden befinder sig midlertidigt uden at have bopæl eller hjemsted i den pågældende medlemsstat.

 

3.  Denne forordning gælder ikke for de former for virksomhed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, i direktiv 2006/123/EF.

 

4.  Denne forordning berører ikke de regler, der finder anvendelse på beskatningsområdet.

 

5.  Denne forordning berører ikke EU-lovgivningen om civilretligt samarbejde. En erhvervsaktørs overholdelse af denne forordning skal ikke fortolkes således, at vedkommende retter sin virksomhed mod den medlemsstat, hvor forbrugeren har sit sædvanlige opholdssted eller sin bopæl som omhandlet i artikel 6, stk. 1,litra b), i forordning (EF) nr. 593/2008 og artikel 17, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1215/2012.

 

6.  Hvis bestemmelserne i denne forordning strider mod bestemmelserne i artikel 20, stk. 2, i direktiv 2006/123/EF, har bestemmelserne i denne forordning forrang.

 

Ændringsforslag    45

Forslag til forordning

Artikel 1 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 1a

 

Anvendelsesområde

 

1.  Denne forordning finder ikke anvendelse i rent interne situationer, hvor alle relevante elementer i transaktionen er begrænset til en enkelt medlemsstat.

 

2.  Denne forordning gælder ikke for de former for virksomhed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, i direktiv 2006/123/EF.

 

3.  Denne forordning berører ikke de regler, der finder anvendelse på beskatningsområdet.

 

4.  Hvis bestemmelserne i denne forordning strider mod bestemmelserne i artikel 20, stk. 2, i direktiv 2006/123/EF, har bestemmelserne i denne forordning forrang.

 

5.  Denne forordning berører ikke den gældende EU-lovgivning om civilretligt samarbejde. Den blotte omstændighed, at en erhvervsaktør efterlever denne forordning, skal ikke fortolkes således, at vedkommende retter sin virksomhed mod den medlemsstat, hvor forbrugeren har sin sædvanlige bopæl eller sit hjemsted som omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 593/2008 og artikel 17, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1215/2012. Navnlig kan en erhvervsaktør i situationer, hvor vedkommende i overensstemmelse med artikel 3, 4 og 5 ikke blokerer eller begrænser forbrugeradgangen til sin onlinegrænseflade, ikke omdirigerer forbrugeren til en anden version af onlinegrænsefladen end den, som forbrugeren oprindeligt søgte at tilgå, uafhængigt af vedkommendes nationalitet eller bopæl, ikke anvender forskellige generelle adgangsbetingelser i de i denne forordning omhandlede situationer, samt hvor vedkommende accepterer betalingsinstrumenter udstedt i en anden medlemsstat på et ikkediskriminerende grundlag, ikke alene på dette grundlag anses for at rette sin virksomhed mod den medlemsstat, hvor forbrugeren har sin sædvanlige bopæl eller sit hjemsted.

 

En erhvervsaktør, der efterlever denne forordning, kan desuden heller ikke anses for at rette sin virksomhed mod den medlemsstat, hvor forbrugeren har sin sædvanlige bopæl eller sit hjemsted, hvis erhvervsaktøren i overensstemmelse med denne forordning foretager skridt, som forbrugeren med rimelighed kan forvente eller har anmodet om, eller som er påkrævet ved lov, til at sikre forbrugeren den nødvendige information eller bistand, enten direkte eller indirekte ved at sætte forbrugeren i forbindelse med eventuelle tredjeparter, der kan yde den nødvendige bistand.

Ændringsforslag    46

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

I forbindelse med denne forordning gælder de definitioner, der er fastsat i artikel 7 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011, i artikel 2, nr. 10), 20) og 30) i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2015/75132 og i artikel 4, nr. 8), 9), 11), 12), 14), 23), 24) og 30) i direktiv (EU) 2015/2366.

I forbindelse med denne forordning anvendes:

 

a)   begrebet "elektronisk leverede ydelser" som defineret i artikel 7 i Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011

 

b)   begrebet "interbankgebyr" som defineret i artikel 2, nr. 10, i forordning (EU) nr. 2015/751

 

c)   begrebet "kortbaseret betalingsinstrument" som defineret i artikel 2, nr. 20, i forordning (EU) 2015/751

 

d)   begrebet "betalingsvaremærke" som defineret i artikel 2, nr. 30, i forordning (EU) 2015/751

 

e)   begrebet "betalingstransaktion" som defineret i artikel 4, nr. 5, i direktiv (EU) 2015/2366

 

f)   begrebet "betaler" som defineret i artikel 4, nr. 8, i direktiv (EU) 2015/2366

 

g)   begrebet "betalingstjenesteudbyder" som defineret i artikel 4, nr. 11, i direktiv (EU) 2015/2366

 

h)   begrebet "betalingskonto" som defineret i artikel 4, nr. 12, i direktiv (EU) 2015/2366

 

i)   begrebet "betalingsinstrument" som defineret i artikel 4, nr. 14, i direktiv (EU) 2015/2366

 

j)   begrebet "direkte debitering" som defineret i artikel 4, stk. 23, i direktiv (EU) 2015/2366

 

k)   begrebet "kreditoverførsel" som defineret i artikel 4, nr. 24, i direktiv (EU) 2015/2366

 

i)   begrebet "stærk kundeautentifikation" som defineret i artikel 4, nr. 30, i direktiv (EU) 2015/2366

__________________

 

32Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/751 af 29. april 2015 om interbankgebyrer for kortbaserede betalingstransaktioner (EUT L 123 af 19.5.2015, s. 1).

 

Ændringsforslag    47

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 2 – indledning

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Derudover forstås ved:

I forbindelse med denne forordning forstås derudover ved:

Ændringsforslag    48

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 2 – litra c

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c)  "kunde": enhver forbruger eller en virksomhed, som er statsborger i en medlemsstat eller har bopæl eller hjemsted i en medlemsstat, og som agter at købe eller køber en vare eller tjenesteydelse i Unionen, undtagen med henblik på videresalg

udgår

Begrundelse

For at sikre aftalefriheden bør aftaler mellem virksomheder udelukkes fra denne forordning, hvorfor forordningen kun gælder for aftaler mellem virksomheder og forbrugere.

Ændringsforslag    49

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 2 – litra d

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

d)  "generelle betingelser for adgang": alle de vilkår, betingelser og andre oplysninger, herunder salgspriser, der regulerer adgangen til varer eller tjenesteydelser, som en erhvervsaktør udbyder til salg, og fastsættes, anvendes og stilles til rådighed for den brede offentlighed af eller på vegne af erhvervsaktøren, og som gælder i mangel af en individuelt forhandlet aftale mellem erhvervsaktøren og kunden

d)  "generelle betingelser for adgang": alle de vilkår, betingelser og andre oplysninger, herunder nettosalgspriser, der regulerer forbrugeres adgang til varer eller tjenesteydelser, som en erhvervsaktør udbyder til salg, og fastsættes, anvendes og stilles til rådighed for den brede offentlighed af eller på vegne af erhvervsaktøren, og som gælder i mangel af en individuelt forhandlet aftale mellem erhvervsaktøren og forbrugeren

Ændringsforslag    50

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 2 – litra e

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

e)  "vare": enhver løsøregenstand undtagen genstande, som sælges på tvangsauktion eller i øvrigt i henhold til lov vand, gas og elektricitet betragtes som varer i henhold til denne forordning, når det udbydes til salg i et afgrænset volumen eller en bestemt mængde

e)  "vare": enhver løsøregenstand undtagen i) genstande, som sælges på tvangsauktion eller i øvrigt i henhold til lov, og ii) vand, gas og elektricitet, medmindre det udbydes til salg i et afgrænset volumen eller en bestemt mængde

Begrundelse

Tilpasning til forslagene vedrørende onlinesalg.

Ændringsforslag    51

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 2 – litra f

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

f)  "onlinegrænseflade": enhver form for software, herunder et websted og applikationer, der drives af eller på vegne af en erhvervsaktør, og som har til formål at give kunderne adgang til erhvervsaktørens varer eller tjenesteydelser med henblik på en handelstransaktion vedrørende disse varer eller tjenesteydelser

f)  "onlinegrænseflade": enhver form for software, herunder et websted eller en del heraf og mobile applikationer, der drives af eller på vegne af en erhvervsaktør, og som har til formål at give forbrugerne adgang til erhvervsaktørens varer eller tjenesteydelser med henblik på en handelstransaktion vedrørende disse varer eller tjenesteydelser

Ændringsforslag    52

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 2 – litra f a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

fa)  "onlinemarkedsplads": en digital tjeneste, som sætter forbrugerne i stand til at indgå salgs- eller tjenesteydelsesaftaler online med erhvervsaktører enten på onlinemarkedspladsens websted eller på en erhvervsaktørs websted, som anvender databehandlingstjenester, der leveres af onlinemarkedspladsen.

Ændringsforslag    53

Forslag til forordning

Artikel 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 3

Artikel 3

Adgang til onlinegrænseflader

Adgang til onlinegrænseflader

1.  Erhvervsaktører må ikke gennem brug af tekniske foranstaltninger eller på anden måde blokere for eller begrænse kundernes adgang til deres onlinegrænseflade af årsager, der har at gøre med kundens nationalitet, bopæl eller hjemsted.

1.  En erhvervsaktør eller en onlinemarkedsplads må ikke gennem brug af tekniske foranstaltninger eller på anden måde blokere for eller begrænse forbrugernes adgang til sin onlinegrænseflade af årsager, der har at gøre med forbrugerens nationalitet, bopæl eller midlertidige opholdssted.

2.  Erhvervsaktører må ikke af årsager, der har at gøre med kundens nationalitet, bopæl eller hjemsted, omdirigere kunder til en version af onlinegrænsefladen, der er forskellig fra den, som kunden oprindelig forsøgte at få adgang til, i kraft af sin udformning, det sprog, der benyttes, eller andre særlige egenskaber, der målretter den mod kunder med en bestemt nationalitet eller et bestemt bopælssted eller hjemsted, medmindre kunden giver sit udtrykkelige samtykke før en sådan omdirigering.

2.  En erhvervsaktør må ikke af årsager, der har at gøre med en forbrugers nationalitet, bopæl eller midlertidige opholdssted, omdirigere en forbruger til en version af sin onlinegrænseflade, der er forskellig fra den, som forbrugeren oprindelig forsøgte at få adgang til, i kraft af sin udformning, det sprog, der benyttes, eller andre særlige egenskaber, der målretter den mod en forbruger med en bestemt nationalitet eller et bestemt bopælssted eller midlertidigt opholdssted, medmindre forbrugeren giver sit udtrykkelige samtykke til en sådan omdirigering.

 

Såfremt erhvervsaktøren giver forbrugeren mulighed for personligt at udtrykke en klar præference, som forbrugeren til enhver tid kan ændre, skal erhvervsaktøren rutinemæssigt kunne omdirigere den pågældende forbruger til en specifik startside, forudsat at denne startside giver klar og enkel adgang til den onlinegrænseflade, som forbrugeren i første omgang søgte at få adgang til.

I tilfælde af en sådan omdirigering med kundens udtrykkelige samtykke skal den oprindelige version af onlinegrænsefladen fortsat være let tilgængelig for denne kunde.

I tilfælde af en sådan omdirigering med forbrugerens udtrykkelige samtykke skal den version af onlinegrænsefladen, som forbrugeren i første omgang søgte at få adgang til, fortsat være let tilgængelig for vedkommende.

3.  Forbuddene i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, hvis den blokering, begrænsning af adgang eller omdirigering, der foretages for bestemte kunder eller kunder i bestemte områder, er nødvendig for at sikre overholdelse af et retligt krav i EU-retten eller i medlemsstaternes lovgivning i overensstemmelse med EU-retten.

3.  Forbuddene i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, hvis den blokering eller begrænsning af adgang eller den omdirigering, der foretages for bestemte forbrugergrupper eller for forbrugere i bestemte områder, er nødvendig for at sikre en erhvervsaktørs eller en onlinemarkedsplads' overholdelse af et retligt krav i EU-retten eller i en medlemsstats lovgivning i overensstemmelse med EU-retten. Erhvervsaktøren eller onlinemarkedspladsen skal klart og eksplicit redegøre for baggrunden for de krav, der skal overholdes, på det sprog, der anvendes på den onlinegrænseflade, som forbrugeren oprindelig forsøgte at få adgang til.

4.  Når en erhvervsaktør blokerer for eller begrænser kundernes adgang til en onlinegrænseflade eller omdirigerer kunder til en anden version af onlinegrænsefladen i overensstemmelse med stk. 4, skal erhvervsaktøren give en klar begrundelse. Denne begrundelse skal være affattet på det sprog, der anvendes i den onlinegrænseflade, som kunden oprindelig havde forsøgt at få adgang til.

 

 

.

Ændringsforslag    54

Forslag til forordning

Artikel 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 4

Artikel 4

Adgang til varer og tjenesteydelser

Adgang til varer og tjenesteydelser

1.  I følgende situationer må erhvervsaktører ikke anvende forskellige generelle betingelser for adgang til deres varer eller tjenesteydelser afhængigt af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted:

1.  En erhvervsaktør må ikke anvende forskellige generelle betingelser for adgang til sine varer eller tjenesteydelser afhængigt af forbrugerens nationalitet, bopæl eller midlertidige opholdssted, hvis forbrugeren ønsker at:

a)  når erhvervsaktøren sælger varer, og disse varer ikke leveres af erhvervsaktøren eller på dennes vegne over grænsen til den medlemsstat, hvor kunden er bosat

a)  købe varer, og erhvervsaktøren tilbyder levering af disse varer på et sted i en anden medlemsstat end den, hvor forbrugeren har bopæl, herunder muligheden for at afhente varerne på et sted, som aftales mellem forbrugeren og erhvervsaktøren

b)  når erhvervsaktøren udbyder andre elektronisk leverede tjenesteydelser end dem, hvis vigtigste funktion er at give adgang til og mulighed for brug af ophavsretligt beskyttede værker eller andre beskyttede frembringelser

b)  modtage andre elektronisk leverede tjenesteydelser fra erhvervsaktøren end dem, hvis vigtigste funktion er at give adgang til og mulighed for brug af ophavsretligt beskyttede værker eller andre beskyttede frembringelser

 

ba)  modtage elektronisk leverede tjenesteydelser, hvis hovedformål er adgang til og anvendelse af ophavsretsbeskyttede værker eller andet beskyttet materiale, som erhvervsaktøren har de nødvendige rettigheder til eller har erhvervet tilladelse til at bruge indholdet af i de relevante områder

c)  når erhvervsaktøren udbyder andre tjenesteydelser end dem, der er omfattet af litra b), og disse tjenesteydelser leveres til kunden i erhvervsaktørens lokaler eller på et fysisk sted, hvor erhvervsaktøren driver virksomhed, i en anden medlemsstat end den, hvor kunden er statsborger eller har bopæl eller hjemsted.

c)  modtage andre tjenesteydelser end elektronisk leverede tjenesteydelser fra erhvervsaktøren, og disse tjenesteydelser leveres til forbrugeren på et fysisk sted, hvor erhvervsaktøren driver virksomhed, i en anden medlemsstat end den, hvor forbrugeren har sin bopæl.

 

1a.  Forbuddet i stk. 1 forhindrer ikke en erhvervsaktør i at anvende forskellige almindelige adgangsbetingelser i forskellige medlemsstater eller inden for en enkelt medlemsstat, som tilbydes forbrugere inden for et bestemt område eller en bestemt gruppe af forbrugere, forudsat at disse ikke er defineret på grundlag af nationalitet, bopæl eller midlertidigt opholdssted.

 

1b.  Forbuddet i stk. 1 medfører ikke en forpligtelse for erhvervsaktøren til at overholde nationale juridiske krav eller til at oplyse forbrugere om disse krav, når en erhvervsaktør ikke retter sin virksomhed mod den specifikke medlemsstat.

2.   Forbuddet i stk. 1, litra b), gælder ikke for erhvervsaktører, der er fritaget for moms på grundlag af bestemmelserne i kapitel 1, afsnit XII, i direktiv 26/112/EF.

2.   Forbuddet i stk. 1, litra b), gælder ikke for erhvervsaktører, der er fritaget for moms på grundlag af bestemmelserne i kapitel 1, afsnit XII, i direktiv 26/112/EF.

3.   Forbuddet i stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis en særlig bestemmelse, der er fastsat i EU-retten eller i medlemsstaternes lovgivning i overensstemmelse med EU-retten, forhindrer erhvervsaktøren i at sælge varer eller tjenesteydelser til bestemte kunder eller til kunder i bestemte områder.

3.   Forbuddet i stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis en særlig bestemmelse, der er fastsat i EU-retten eller i en medlemsstats lovgivning i overensstemmelse med EU-retten, forhindrer erhvervsaktøren i at sælge de pågældende varer eller levere de pågældende tjenesteydelser til bestemte forbrugergrupper eller til forbrugere i bestemte områder.

For så vidt angår salg af bøger forhindrer forbuddet i stk. 1 ikke erhvervsaktører i at anvende forskellige priser over for kunder i bestemte områder, for så vidt som de er forpligtet hertil i henhold til lovgivning i medlemsstaterne, der er i overensstemmelse med EU-retten.

For så vidt angår salg af bøger, herunder elektroniske udgaver heraf, berører forbuddet i stk. 1 ikke specifikke lovbestemmelser vedrørende prisfastsættelse i medlemsstaterne i overensstemmelse med EU-retten.

Ændringsforslag    55

Forslag til forordning

Artikel 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 5

Artikel 5

Forbud mod forskelsbehandling af årsager vedrørende betaling

Forbud mod forskelsbehandling af årsager vedrørende betaling

1.  Erhvervsaktører må ikke af årsager, der har at gøre med kundens nationalitet, bopæl eller hjemsted, eller det sted i Unionen, hvor betalingskontoen er placeret, hvor betalingstjenesteudbyderen har sit hjemsted, eller hvor betalingsinstrumentet er udstedt, anvende forskellige betingelser for betaling for varer eller tjenesteydelser, når:

1.  En erhvervsaktør må ikke af årsager, der har at gøre med forbrugerens nationalitet, bopæl eller midlertidige opholdssted, eller det sted i Unionen, hvor betalingskontoen er placeret, hvor betalingstjenesteudbyderen har sit hjemsted, eller hvor betalingsinstrumentet er udstedt, anvende forskellige betingelser for en betalingstransaktion, når:

a)  disse betalinger foretages via elektroniske transaktioner i form af pengeoverførsler, direkte debitering eller et kortbaseret betalingsinstrument af samme betalingsvaremærke

a)  den pågældende betalingstransaktion foretages via en elektronisk transaktion i form af pengeoverførsel, direkte debitering eller et kortbaseret betalingsinstrument af samme betalingsvaremærke og -kategori

b)  betalingsmodtageren kan anmode om stærk kundeautentifikation af betaleren i henhold til direktiv (EU) 2015/2366, og

b)  autentifikationskravene opfyldes i henhold til direktiv (EU) 2015/2366, og

c)  betalingerne er i en valuta, som betalingsmodtageren accepterer.

c)  betalingstransaktionen er i en valuta, som erhvervsaktøren accepterer.

 

1a.  Når det er begrundet i objektive hensyn, ophæver forbuddet i stk. 1 ikke erhvervsaktørens ret til at tilbageholde de pågældende varer eller suspendere leveringen af de pågældende tjenesteydelser, indtil vedkommende har modtaget bekræftelse på, at betalingstransaktionen reelt er blevet indledt.

2.  Forbuddet i stk. 1 forhindrer ikke erhvervsaktører i at kræve gebyr for brug af kortbaserede betalingsinstrumenter, for hvilke interbankgebyrerne ikke er reguleret i henhold til kapitel II i forordning (EU) nr. 2015/751, og for de betalingstjenester, som forordning (EU) nr. 260/2012 ikke finder anvendelse på. Disse gebyrer må ikke overstige de omkostninger, som afholdes af erhvervsaktøren i forbindelse med brugen af betalingsinstrumentet.

2.  Forbuddet i stk. 1 forhindrer ikke en erhvervsaktør i at kræve gebyr for brug af kortbaserede betalingsinstrumenter, for hvilke interbankgebyrerne ikke er reguleret i henhold til kapitel II i forordning (EU) nr. 2015/751, eller for betalingstjenester, som forordning (EU) nr. 260/2012 ikke finder anvendelse på, medmindre den medlemsstat, hvori erhvervsaktøren er etableret, har forbudt eller begrænset sådanne gebyrer i medfør af artikel 62, stk. 5, i direktiv 2015/2366. Disse gebyrer må ikke overstige de direkte omkostninger, som afholdes af erhvervsaktøren i forbindelse med brugen af betalingsinstrumentet.

 

2a.  Forbuddet i afsnit 1 udelukker ikke, at erhvervsaktøren ved direkte debiteringer kan forlange en forudbetaling via en SEPA-kreditoverførsel, før varerne afsendes eller tjenesteydelsen udføres, hvis erhvervsaktøren ikke har andre muligheder for at sikre, at køberen vil overholde betalingsvilkårene.

Ændringsforslag    56

Forslag til forordning

Artikel 6 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Aftaler, som pålægger erhvervsaktører forpligtelser, for så vidt angår passivt salg, til at handle i strid med denne forordning, er ugyldige.

Bestemmelser i aftaler, som pålægger erhvervsaktører forpligtelser, for så vidt angår passivt salg, jf. forordning (EU) nr. 330/2010, til at handle i strid med denne forordning, er ugyldige.

Ændringsforslag    57

Forslag til forordning

Artikel 7 – overskrift

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Håndhævelse

(Vedrører ikke den danske tekst)

Ændringsforslag    58

Forslag til forordning

Artikel 7 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Hver medlemsstat udpeger et eller flere organer til at varetage ansvaret for håndhævelsen af denne forordning. Medlemsstaterne sikrer, at det organ eller de udpegede organer råder over tilstrækkelige og effektive midler til at håndhæve forordningen.

1.  Hver medlemsstat udpeger et eller flere organer til at varetage ansvaret for en hensigtsmæssig og effektiv håndhævelse af denne forordning. Uden at dette berører andre informations- og samarbejdsmekanismer, får disse organer ansvaret for at sikre grænseoverskridende samarbejde med organer i andre medlemsstater ved hjælp af passende elektroniske midler.

Ændringsforslag    59

Forslag til forordning

Artikel 7 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne forordning og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning.

2.  Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om foranstaltninger i forbindelse med overtrædelse af denne forordning og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de gennemføres. Foranstaltningerne skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning.

Ændringsforslag     60

Forslag til forordning

Artikel 7 – stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a.  De i stk. 2 omhandlede foranstaltninger meddeles Kommissionen og gøres offentligt tilgængelige på Kommissionens websted.

Ændringsforslag    61

Forslag til forordning

Artikel 8 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Hver medlemsstat pålægger et eller flere organer ansvaret for at yde praktisk bistand til forbrugerne i tilfælde af en tvist mellem en forbruger og en erhvervsaktør i forbindelse med anvendelsen af denne forordning. Hver medlemsstat udpeger et eller flere organer til at varetage denne opgave.

Hver medlemsstat udpeger et eller flere organer til at varetage ansvaret for at yde praktisk bistand til forbrugerne i tilfælde af en tvist mellem en forbruger og en erhvervsaktør i forbindelse med anvendelsen af denne forordning.

Begrundelse

Tilpasning til strukturen i artikel 7, stk. 1.

Ændringsforslag    62

Forslag til forordning

Artikel 8 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  De i stk. 1 nævnte organer skal tilbyde forbrugerne en standardformular til indgivelse af klager til de organer, der er omhandlet i stk. 1 og i artikel 7, stk. 1. Kommissionen bistår disse organer med at udforme en sådan standardformular.

udgår

Begrundelse

Unødvendig bestemmelse, da standardformularen ville dække forskellige overtrædelser af bestemmelser i forordningen og kunne dække to forskellige organer.

Ændringsforslag    63

Forslag til forordning

Artikel 9

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 9

Artikel 9

Revisionsklausul

Revisionsklausul

1.  Senest den [dato: to år efter denne forordnings ikrafttræden] og herefter hvert femte år aflægger Kommissionen rapport om evalueringen af denne forordning for Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Rapporten ledsages om nødvendigt af et forslag om ændring af denne forordning i lyset af den retlige, tekniske og økonomiske udvikling.

1.  Senest den [dato: tre år efter denne forordnings ikrafttræden] og herefter hvert femte år aflægger Kommissionen rapport om evalueringen af denne forordning for Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Rapporten ledsages om nødvendigt af et forslag om ændring af denne forordning i lyset af den retlige, tekniske og økonomiske udvikling.

2.  I forbindelse med den første evaluering, jf. stk. 1, skal det navnlig vurderes, om forbuddet i artikel 4, stk. 1, litra b), også bør gælde for elektronisk leverede tjenesteydelser, hvis vigtigste funktion er at give adgang til og mulighed for brug af ophavsretligt beskyttede værker eller andre beskyttede frembringelser, forudsat at erhvervsaktøren har de nødvendige rettigheder i de relevante områder.

2.  I forbindelse med den første evaluering, jf. stk. 1, skal navnlig den samlede indvirkning af denne forordning på det indre marked og e-handelen på tværs af grænserne vurderes. Navnlig skal den første dybtgående evaluering vurdere, om denne forordnings anvendelsesområde bør udvides til at omfatte yderligere sektorer som f.eks. den audiovisuelle sektor, den finansielle sektor, transportsektoren, sektoren for elektronisk kommunikation eller sundhedsydelser under behørig hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende i hver enkelt sektor.

Ændringsforslag    64

Forslag til forordning

Artikel 10 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  I bilaget til forordning (EF) nr. 2006/2004 tilføjes som punkt [nummer]: "[nr.] [Nærværende forordnings fulde titel] (EUT L XX af dd.mm.åå, s. X), kun når kunden er en forbruger som omhandlet i artikel 2, stk. 3, i forordning nr. XXXX/år."

1.  I bilaget til forordning (EF) nr. 2006/2004 tilføjes som punkt [nummer]: "[nr.] [Nærværende forordnings fulde titel] (EUT L XX af dd.mm.åå, s. X)".

Ændringsforslag    65

Forslag til forordning

Artikel 11 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 4, stk. 1, litra b), anvendes dog fra den 1. juli 2018.

udgår

(1)

EUT C ... / Endnu ikke offentliggjort i EUT.


BEGRUNDELSE

I. Indledning

Som led i e-Handelspakken fremsatte Kommissionen den 25. maj 2016 forslag til forordning om imødegåelse af geoblokering og andre former for forskelsbehandling på grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted i det indre marked. Formålet med forordningen er at sikre, at alle kunder har samme adgang til varer og tjenesteydelser som lokale kunder. Forordningen bygger på bestemmelserne i tjenesteydelsesdirektivet (artikel 20), som allerede knæsætter princippet om ikke-forskelsbehandling, men som har vist sig vanskelig at gennemføre i praksis på grund af juridisk usikkerhed om, hvilke former for praksis der kan anses som begrundet eller ej.

Forordningen tilsigter at skabe en højere grad af retssikkerhed og at gøre den nemmere at gennemføre ved at fastlægge bestemte situationer, hvor der ikke er begrundelse for at forskelsbehandle på grundlag af nationalitet og bopæl. Desuden forbyder forordningen blokeringen af adgang til websteder og anvendelsen af automatisk omdirigering uden forbrugeres forudgående tilladelse. Den foreslåede forordning indeholder ligeledes bestemmelser om ikke-forskelsbehandling i forbindelse med forskellige betalingsmåder.

Forordningen indgår i den samlede strategi for fremme af den grænseoverskridende e-handel, der er én af drivkræfterne i væksten, ved at sikre bedre adgang til varer og tjenesteydelser, ved at skabe tillid og større sikkerhed og ved at mindske de administrative byrder.

II. Ordføreren holdning

Ordføreren er enig i hovedsigtet med Kommissionens forslag, nemlig at udnytte det fulde potentiale af det indre marked som et område uden indre grænser, hvor der er siret fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser. Det indre marked er langt fra at være en realitet. e-Handel er en af de vigtigste drivkræfter for vækst med en gennemsnitlig årlig vækstrate i EU på 13 %. Kun 15 % af forbrugerne købte imidlertid fra en anden medlemsstat, og kun 8 % af erhvervsaktørerne solgte på tværs af grænserne (sammenlignet med 24 % på det indenlandske markeder). Både erhvervsaktører og forbrugere støder stadig på hindringer. I online-verdenen bliver sådanne hindringer umiddelbart åbenlyse - for forbrugerne er det for eksempel uforståeligt, hvorfor de forhindres i at få adgang til bestemte websted, hvorfor de ikke er i stand til at købe bestemte varer i en anden medlemsstat, og hvorfor de skal betale en anden pris udelukkende på grundlag af nationalitet eller bopæl.

Samtidig findes der velbegrundede årsager til en sådan differentieret behandling fra erhvervsaktørernes side. Én årsag kan for eksempel være, at erhvervsaktøren ikke råder over de nødvendige intellektuelle ejendomsrettigheder i et bestemt område. Eller erhvervsaktøren skan anvende forskellige adgangsbetingelser f.eks. på grundlag af ekstraomkostninger som følge af afstanden eller de tekniske specifikationer for levering af tjenesteydelser under forskellige markedsforhold.

Kommissionens forslag er et velkomment skridt i den rigtige retning. Den skaber mere klarhed ved at definere de særlige situationer, hvor det aldrig kan anses for begrundet af diskriminere på grundlag af nationalitet eller bopæl. Der skaber ligeledes klarhed omkring, hvilke former for praksis der anses for uacceptable, som f.eks. forbud mod blokering af adgang og bestemmelserne om ikke-forskelsbehandling i forbindelse med betalingsformer. Der er imidlertid vigtige spørgsmål, som Kommissionens forslag ikke behandler.

1.  Retssikkerhed for forbrugere og erhvervsaktører

Ordføreren er af den opfattelse, at én af årsagerne til, at erhvervsaktører kan være tøvende med at indgå forretningsforbindelser med forbrugere fra andre medlemsstater er den juridiske usikkerhed og de dermed forbundne risici med hensyn til den gældende forbrugerbeskyttelses-, miljøbeskyttelses- og varedeklarationslovgivning. Dette problem er ikke omhandlet i Kommissionens forslag, hvilket skaber betydelig retsusikkerhed for både erhvervsaktører og forbrugere.

For at rette op på dette foreslår ordføreren en ny artikel om gældende lovgivning og værneting. Artiklen tilsigter at gøre det klart, at en erhvervsaktør, som klart angiver, at han har til hensigt at sælge til forbrugere fra én eller flere medlemsstater, i de tilfælde, hvor en forbruger fra en anden medlemsstat ønsker at indgå en kontrakt med denne erhvervsaktør i medfør af rettighederne i artikel 4, kan behandle denne forbruger på samme måde, som vedkommende behandler en lokal forbruger. Erhvervsaktøren vil med andre ord være i stand til at anvende forbrugerbeskyttelses-, miljøbeskyttelses- og varedeklarationskravene i sin egen medlemsstat. Erhvervsaktørens egen medlemsstat ville ligeledes være værneting.

2.  Anvendelsesområde

I overensstemmelse for forholdsmæssighedsprincippet foreslår ordføreren at begrænse forordningens anvendelsesområde til forbrugere med én vigtig undtagelse, nemlig de tilfælde hvor en kontrakt med dobbelt formål med begrænset fokus på forretningsaspektet, hvor denne person skal betragtes som en forbruger.

Ordføreren kan på nuværende tidspunkt acceptere, at forordningens anvendelsesområde så vidt muligt stemmer overens med tjenesteydelsesdirektivet for at sikre konsekvens, hvilket vil sige, at almennyttige ikke-økonomiske tjenesteydelser, transportydelser, audiovisuelle ydelser, spil, sundhedsydelser og visse andre ydelser er udelukket fra forordningens anvendelsesområde. Ordføreren mener imidlertid, at der vil være nødvendigt at vurdere dette i forbindelse med den første evaluering af forordningen.

Ordføreren er imidlertid ikke enig med Kommissionen i spørgsmålet om, hvordan man skal behandle elektronisk leverede ydelser som giver adgang til og mulighed for at anvende ophavsretsbeskyttede værker eller andre beskyttede genstande. Ordføreren mener, at der er en lang række tilfælde af forskelsbehandling i forbindelse med elektronisk leverede ydelser som f.eks. e-bøger, e-musik, spil og progammel. Hun foreslår derfor, at de medtages under anvendelsesområdet for i artikel 4 på betingelse af, at erhvervsaktøren besidder de relevante rettigheder for det pågældende territorium.

3.  Yderligere afklaringer

Ordføreren foreslår endvidere en række afklaringen i Kommissionens forslag. De omfatter navnlig følgende:

·En klarlægning af, at forbuddet mod forskelsbehandling ikke blot omfatter nationalitet og bopæl men også midlertidigt hjemsted.

·En afklaring af, at rent indenlandske situationer uden grænseoverskridende elementer er udelukket (artikel 1a)

·En forenkling af artikel 3 om adgang til online-grænseflader. Ordføreren anser bestemmelsen om udtrykkelig tilladelse, som Kommissionen har foreslået, for at være for besværlig for både erhvervsaktører og forbrugere og mener, at det er tilstrækkeligt at indføre krav om oplysning om omdirigering samt fuldstændig adgang til den oprindelige grænseflade. Ordføreren gør det klart, at forklaringerne skal gives på sproget på online-grænsefladen. Ordføreren mener ligeledes, at adgangen til online-grænseflader ikke skal begrænses blot for erhvervsaktørers vedkommende, men også for online-markedspladser.

·En klargørelse i artikel 4 af, at erhvervsaktører stadig kan anvende forskellige almindelige adgangsbetingelser mellem medlemsstater eller inden for medlemsstater, som tilbydes forbrugere inden for et bestemt territorium eller en bestemt gruppe af forbrugere, så længe de ikke er defineret på grundlag af nationalitet, bopæl eller midlertidigt hjemsted. En erhvervsaktør vil således stadig være i stand til at tilbyde forskellige priser på forskellige webportaler, så længe en forbruger, der besøger en bestemt webforretning fra en anden medlemsstat, er i stand til at købe produktet på samme vilkår som en lokal forbruger.

·En afklaring i artikel 5 om betalingsmetoder for at undgå øgede risici for bedrageri i forbindelse med bestemte betalingsmetoder ved at gøre det klart, at erhvervsaktøren har ret til at tilbageholde en vare eller en tjenesteydelse, indtil vedkommende har modtaget bekræftelse på, at betalingstransaktionen er blevet indlæst på korrekt vis.


UDTALELSE fra Retsudvalget (4.4.2017)

til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om imødegåelse af geoblokering og andre former for forskelsbehandling på grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted i det indre marked og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2009/22/EF

(COM(2016)0289 – C8-0192/2016 – 2016/0152(COD))

Ordfører for udtalelse: Lidia Joanna Geringer de Oedenberg

KORT BEGRUNDELSE

Ordføreren hilser Kommissionens forslag velkomment, men mener, at det ikke er vidtgående nok med hensyn til afskaffelse af geoblokering. Elektronisk levering af ikke-audiovisuelle ophavsretsbeskyttede værker eller tjenesteydelser, herunder e-bøger, software, musik og computerspil, bør være omfattet af forordningen fra ikrafttrædelsesdatoen, og det bør ved den første gennemgang efter to års anvendelse vurderes, om audiovisuelle værker også bør medtages i dens anvendelsesområde. Det vil dog være en forudsætning for en sådan medtagelse, at erhvervsaktøren har licens til at udnytte sådanne værker eller på anden måde er rettighedsindehaver i alle relevante områder. Det er desuden nødvendigt at sikre juridisk klarhed om, hvad der menes med udtrykket "at rette sin virksomhed mod", navnlig i de tilfælde, hvor en erhvervsaktør sigter mod en bestemt medlemsstat, og de gældende regler for lovvalg foreskriver anvendelse af loven i forbrugerens medlemsstat. Der bør ikke herske nogen tvivl om, hvilke regler der finder anvendelse i sådanne situationer. Det er imidlertid også i andre tilfælde vigtigt at forhindre, at erhvervsaktørerne diskriminerer, og forpligte dem til at sælge til forbrugere og andre erhvervsaktører uanset forbrugerens oprindelsesland eller bopæl. Den lov, der finder anvendelse på sådanne transaktioner, der ikke er rettet mod nogen bestemt medlemsstat, bør derfor være loven i sælgerens medlemsstat, ikke mindst for at gøre livet lettere for de små og mellemstore virksomheder, for hvilke byrden ved at skulle afsætte ressourcer til en effektiv handel med forbrugere fra flere forskellige retssystemer vil være uforholdsmæssigt stor. Endelig er det vigtigt, at forordningen tages i anvendelse så hurtigt som muligt.

ÆNDRINGSFORSLAG

Retsudvalget opfordrer Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, som er korresponderende udvalg, til at tage hensyn til følgende ændringsforslag:

Ændringsforslag    1

Forslag til forordning

Titel

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om imødegåelse af geoblokering og andre former for forskelsbehandling på grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted i det indre marked og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2009/22/EF

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om imødegåelse af geoblokering og andre former for forskelsbehandling på grundlag af forbrugernes oprindelsesland, bopæl eller hjemsted i det indre marked og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2009/22/EF

Begrundelse

Ordet "nationalitet" bør ændres til "oprindelses- eller bopælsland" i hele teksten.

Ændringsforslag     2

Forslag til forordning

Betragtning 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(1)  For at nå målet om et velfungerende indre marked, dvs. et område uden indre grænser og med fri bevægelighed for bl.a. varer og tjenesteydelser, er det ikke tilstrækkeligt blot at afskaffe statslige barrierer mellem medlemsstaterne. Afskaffelsen af statslige barrierer undergraves, hvis private parter indfører hindringer i strid med frihederne i det indre marked. Dette er tilfældet, når erhvervsaktører, der driver virksomhed i én medlemsstat, blokerer for eller begrænser adgangen til deres onlinegrænseflader, f.eks. websteder og apps, for kunder fra andre medlemsstater, som ønsker at indgå handelstransaktioner på tværs af grænserne (en praksis, der er kendt som "geografisk blokering" eller "geoblokering"). En anden form for begrænsning for kunder fra andre medlemsstater består i, at erhvervsaktører anvender andre generelle betingelser for disse kunders adgang til deres varer og tjenesteydelser, både online og offline. Der kan være objektive begrundelser for en sådan forskelsbehandling, men det sker også, at erhvervsaktører af rent forretningsmæssige grunde nægter forbrugere, der vil indgå handelstransaktioner på tværs af grænserne, adgang til deres varer eller tjenesteydelser eller anvender andre betingelser i den forbindelse.

(1)  For at nå målet om et velfungerende indre marked, dvs. et område, hvor de fleste handelshindringer er fjernet, og hvor den frie bevægelighed for bl.a. personer, varer og tjenesteydelser er sikret, samt for at nå målene i strategien for det digitale indre marked er det ikke tilstrækkeligt blot at afskaffe bureaukratiske hindringer mellem medlemsstaterne. En sådan afskaffelse kan undergraves, hvis visse private parter indfører hindringer, som er i strid med det indre markeds principper og friheder. Dette er tilfældet, når erhvervsaktører, der driver virksomhed i én medlemsstat, i exceptionelle situationer med urette blokerer for eller begrænser adgangen til deres onlinegrænseflader, f.eks. websteder og apps, for forbrugere fra andre medlemsstater, som ønsker at indgå handelstransaktioner på tværs af grænserne (en praksis, der er kendt som "geografisk blokering" eller "geoblokering"). En anden form for begrænsning for kunder fra andre medlemsstater består i, at erhvervsaktører anvender andre og mere restriktive generelle betingelser for disse forbrugeres adgang til deres varer og tjenesteydelser, både online og offline. Denne praksis underminerer det primære formål med det indre marked, indsnævrer forbrugernes valg og begrænser konkurrencen.

Ændringsforslag     3

Forslag til forordning

Betragtning 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(2)  På denne måde medvirker visse erhvervsaktører til en kunstig opsplitning af det indre marked langs indre grænser, der hindrer den frie bevægelighed for varer og tjenesteydelser og dermed begrænser kundernes rettigheder og forhindrer dem i at drage fordel af et større udvalg og de bedst mulige betingelser. En sådan forskelsbehandling er en vigtig faktor, der bidrager til det relativt lave antal grænseoverskridende handelstransaktioner inden for Unionen, herunder i sektoren for elektronisk handel, og derved forhindrer, at det indre markeds vækstpotentiale realiseres fuldt ud. Hvis det præciseres, i hvilke situationer forskelsbehandling af denne art ikke har nogen berettigelse, burde det skabe klarhed og retssikkerhed for alle parter i transaktioner på tværs af grænserne og sikre, at reglerne om forbud mod forskelsbehandling kan gennemføres og håndhæves effektivt i hele det indre marked.

(2)  På denne måde medvirker visse erhvervsaktører til en kunstig opsplitning af det indre marked langs indre grænser, der hindrer den frie bevægelighed for varer og tjenesteydelser og dermed begrænser forbrugernes rettigheder og forhindrer dem i at drage fordel af et større udvalg og de bedst mulige betingelser. En sådan forskelsbehandling er en vigtig faktor, der bidrager til det relativt lave antal grænseoverskridende handelstransaktioner inden for Unionen, herunder i sektoren for elektronisk handel, og derved bremser et reelt integreret indre markeds vækstpotentiale og fremme af samme. Hvis det præciseres, i hvilke situationer forskelsbehandling af denne art ikke har nogen berettigelse, burde det skabe klarhed og retssikkerhed for alle parter i transaktioner på tværs af grænserne og sikre, at reglerne om forbud mod forskelsbehandling kan gennemføres og håndhæves effektivt i hele det indre marked.

Ændringsforslag     4

Forslag til forordning

Betragtning 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(3)  I henhold til artikel 20 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF17 skal medlemsstaterne sikre, at tjenesteydere etableret i Unionen ikke behandler modtagere af tjenesteydelser forskelligt på grundlag af deres nationalitet eller opholdssted. Denne bestemmelse har imidlertid ikke haft den fulde virkning i bekæmpelsen af forskelsbehandling og har ikke mindsket retsusikkerheden tilstrækkeligt, navnlig fordi den giver mulighed for at tillade forskelsbehandling i begrundede tilfælde, hvilket har gjort det vanskeligt at håndhæve bestemmelsen i praksis. Desuden kan geoblokering og andre former for forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, bopæl eller hjemsted også hidrøre fra erhvervsaktører, der er hjemmehørende i tredjelande, hvilket falder uden for det nævnte direktivs anvendelsesområde.

(3)  I henhold til artikel 20 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF17 skal medlemsstaterne sikre, at tjenesteydere etableret i Unionen ikke behandler modtagere af tjenesteydelser forskelligt på grundlag af deres oprindelsesland eller opholdssted. Denne bestemmelse har imidlertid ikke haft den fulde virkning i bekæmpelsen af forskelsbehandling og har ikke mindsket retsusikkerheden tilstrækkeligt, navnlig fordi den giver mulighed for at tillade forskelsbehandling i begrundede tilfælde, hvilket har gjort det vanskeligt at håndhæve bestemmelsen i praksis. Desuden kan geoblokering og andre former for forskelsbehandling på grundlag af oprindelsesland eller bopæl også være et resultat af handlinger, der er foretaget af erhvervsaktører hjemmehørende i tredjelande, og som falder uden for det nævnte direktivs anvendelsesområde, men som skal tackles.

_________________

_________________

17 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36).

17 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36).

Ændringsforslag     5

Forslag til forordning

Betragtning 3 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(3a)  Selv om denne forordning specifikt omhandler geoblokering, bør der særligt fokuseres på at styrke forbrugernes tillid til e-handel og give større udvalg og adgang til billigere varer og tjenesteydelser.

Ændringsforslag     6

Forslag til forordning

Betragtning 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(4)  For at sikre et velfungerende indre marked er der behov for målrettede foranstaltninger, således som fastsat i denne forordning, i form af et klart, ensartet og effektivt sæt regler på en række udvalgte områder.

(4)  For at sikre et velfungerende indre marked og sikre den frie bevægelighed for personer, varer og tjenesteydelser uden forskelsbehandling på grundlag af oprindelsesland eller bopæl er der behov for målrettede foranstaltninger, således som fastsat i denne forordning, i form af et klart, ensartet og effektivt sæt regler på en række udvalgte områder. Disse foranstaltninger bør opretholde balancen mellem forbrugerbeskyttelsen og den økonomiske og kontraktmæssige frihed for erhvervsaktører.

Ændringsforslag     7

Forslag til forordning

Betragtning 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(5)  Denne forordning har til formål at forhindre forskelsbehandling på grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted, herunder geoblokering, i forbindelse med grænseoverskridende handelstransaktioner mellem erhvervsaktører og deres kunder vedrørende salg af varer og levering af tjenesteydelser i Unionen. Den er rettet mod såvel direkte som indirekte forskelsbehandling og omfatter således også uberettiget forskelsbehandling på grundlag af andre kriterier, der fører til samme resultat som anvendelsen af kriterier, der er direkte baseret på kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted. Sådanne andre kriterier kan bl.a. være kundens fysiske placering, f.eks. den IP-adresse, hvorfra en onlinegrænseflade tilgås, den adresse, der opgives med henblik på levering af varer, kundens valg af sprog eller den medlemsstat, hvor kundens betalingsinstrument er udstedt.

(5)  Denne forordning har til formål at forhindre forskelsbehandling på grundlag af kundernes oprindelsesland, bopæl eller hjemsted, herunder geoblokering, i forbindelse med grænseoverskridende handelstransaktioner mellem erhvervsaktører og forbrugere vedrørende salg af varer og levering af ikkefysiske varer og tjenesteydelser i Unionen. Den søger at hindre såvel direkte som indirekte forskelsbehandling. Ved indirekte forskelsbehandling bør forstås anvendelse af andre kriterier end forbrugerens oprindelsesland eller bopæl, som enten på en bestemt måde eller statistisk fører til samme resultat som direkte anvendelse af de samme kriterier. Den søger også at dække uberettiget forskelsbehandling på grundlag af andre kriterier, der fører til samme resultat som anvendelsen af kriterier, der er direkte baseret på forbrugernes oprindelsesland, bopæl eller hjemsted. Sådanne andre kriterier kan bl.a. være forbrugerens fysiske placering, f.eks. den IP-adresse, hvorfra en onlinegrænseflade tilgås, den adresse, der opgives med henblik på levering af varer, forbrugerens valg af sprog eller den medlemsstat, hvor forbrugerens betalingsinstrument er udstedt. Denne forordning bør derfor forbyde ubegrundet blokering af adgangen til websteder og andre onlineforetagender samt omdirigering af forbrugere fra én landespecifik udgave til en anden, forskelsbehandling af forbrugerne i specifikke tilfælde af salg af varer og tjenesteydelser og omgåelse af dette forbud mod forskelsbehandling i forbindelse med aftaler om passivt salg.

Ændringsforslag    8

Forslag til forordning

Betragtning 6

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(6)  I betragtning af, at visse lovgivningsmæssige og administrative hindringer for erhvervsaktører er blevet fjernet i hele Unionen inden for bestemte sektorer som følge af gennemførelsen af direktiv 2006/123/EF, bør der, for så vidt angår det materielle anvendelsesområde, sikres sammenhæng mellem denne forordning og direktiv 2006/123/EF. Derfor bør bestemmelserne i nærværende forordning bl.a. finde anvendelse på ikke-audiovisuelle elektronisk leverede tjenesteydelser, hvis vigtigste funktion er at give adgang til og mulighed for brug af ophavsretligt beskyttede værker eller andre beskyttede frembringelser, idet der dog bør gælde en specifik undtagelse som fastsat i artikel 4, der efterfølgende bør evalueres som fastsat i artikel 9. Audiovisuelle tjenesteydelser, herunder tjenesteydelser, hvis vigtigste funktion er at give adgang til transmission af sportsbegivenheder, og som leveres på grundlag af eksklusive territoriale licenser, er ikke omfattet af denne forordnings anvendelsesområde. Adgang til finansielle detailtjenesteydelser, herunder betalingstjenester, bør derfor heller ikke være omfattet af forordningen, uanset bestemmelserne om forbud mod forskelsbehandling i forbindelse med betalinger.

(6)  I betragtning af, at visse lovgivningsmæssige og administrative hindringer for erhvervsaktører er blevet fjernet i hele Unionen inden for bestemte sektorer som følge af gennemførelsen af direktiv 2006/123/EF, bør der, for så vidt angår det materielle anvendelsesområde, sikres sammenhæng mellem denne forordning og direktiv 2006/123/EF. Derfor bør bestemmelserne i nærværende forordning bl.a. finde anvendelse på ikke-audiovisuelle, ophavsretligt beskyttede og elektronisk leverede tjenesteydelser og ikkefysiske varer, hvis vigtigste funktion er at give adgang til og mulighed for brug af ophavsretligt beskyttede værker eller andre beskyttede frembringelser, hvor den erhvervsdrivende har ret eller har opnået tilladelse til at benytte dette indhold i alle relevante områder. Audiovisuelle værker, herunder filmværker, og audiovisuelle tjenesteydelser, herunder tjenesteydelser, hvis vigtigste funktion er at give adgang til transmission af sportsbegivenheder, og som leveres på grundlag af eksklusive territoriale licenser, bør holdes uden for denne forordnings anvendelsesområde, indtil der er foretaget en omfattende gennemgang af lovgivningen. Adgang til finansielle detailtjenesteydelser, herunder betalingstjenester, bør derfor heller ikke være omfattet. Kommissionen bør imidlertid ikke desto mindre gennemgå mulighederne for at medtage dem i forordningens anvendelsesområde, uanset bestemmelserne om forbud mod forskelsbehandling i forbindelse med betalinger.

Ændringsforslag     9

Forslag til forordning

Betragtning 7

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(7)  Forskelsbehandling kan også forekomme i forbindelse med tjenesteydelser på transportområdet, navnlig ved salg af billetter til passagerbefordring. I denne henseende indeholder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/200818, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1177/201019 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 181/201120 imidlertid allerede forbud mod forskelsbehandling, der omfatter alle de former for forskelsbehandling, som nærværende forordning søger at afhjælpe. Det er desuden hensigten i nær fremtid at ændre Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1371/200721 i samme øjemed. Derfor og for at sikre overensstemmelse med anvendelsesområdet for direktiv 2006/123/EF bør tjenesteydelser på transportområdet være udelukket fra anvendelsesområdet for denne forordning.

(7)  Forskelsbehandling forekommer i forbindelse med tjenesteydelser på transportområdet, navnlig ved salg af billetter til passagerbefordring, selv om Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/200818, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1177/201019 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 181/201120 allerede indeholder forbud mod forskelsbehandling. Det er desuden hensigten i nær fremtid at ændre Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1371/200721 i samme øjemed. Derfor bør tjenesteydelser på transportområdet enten, efter en gennemgang af denne forordning, medtages i forordningens anvendelsesområde eller gøres til genstand for et forbud mod forskelsbehandling, omfattende alle former for diskriminerende praksis, der håndhæves effektivt gennem specifik EU-lovgivning på området.

_________________

_________________

18 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 af 24. september 2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet (EUT L 293 af 31.10.2008, s. 3).

18 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 af 24. september 2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet (EUT L 293 af 31.10.2008, s. 3).

19 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1177/2010 af 24. november 2010 om passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 1).

19 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1177/2010 af 24. november 2010 om passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 1).

20 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 181/2011 af 16. februar 2011 om buspassagerers rettigheder og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 1).

20 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 181/2011 af 16. februar 2011 om buspassagerers rettigheder og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 1).

21 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1371/2007 af 23. oktober 2007 om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser (EUT L 315 af 3.12.2007, s. 14).

21 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1371/2007 af 23. oktober 2007 om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser (EUT L 315 af 3.12.2007, s. 14).

Ændringsforslag     10

Forslag til forordning

Betragtning 7 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(7a)  Denne forordning bør også omfatte salg af bundtede tjenesteydelser. En erhvervsaktør bør dog ikke være forpligtet til at sælge de bundtede tjenesteydelser, hvis vedkommende ikke juridisk har ret til at levere en del af en eller flere tjenesteydelser i det pågældende bundt.

Ændringsforslag     11

Forslag til forordning

Betragtning 9

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(9)  I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/200822 lovvalget i forbindelse med aftaler mellem en forbruger og en erhvervsdrivende, der udøver sin erhvervsmæssige virksomhed i det land, hvor forbrugeren har sit sædvanlige opholdssted, eller på en hvilken som helst måde retter sådan virksomhed mod dette land eller mod flere lande, inklusive dette land, ikke medføre, at forbrugeren berøves den beskyttelse, der tilkommer ham i medfør af bestemmelser, som ikke kan fraviges ved aftale i henhold til loven i det land, hvor forbrugeren har sit sædvanlige opholdssted. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/201223 kan en forbruger i spørgsmål vedrørende en aftale mellem en forbruger og en erhvervsdrivende, der udøver erhvervsmæssig virksomhed i den medlemsstat, på hvis område forbrugeren har bopæl, eller på en hvilken som helst måde retter sådan virksomhed mod denne medlemsstat eller mod flere stater inklusive denne medlemsstat, anlægge sag mod den anden part ved retterne i den medlemsstat, på hvis område han har bopæl, og sager mod forbrugeren kan kun anlægges ved disse retter.

(9)  Denne forordning bør ikke berøre Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/200822, i henhold til hvilken lovvalget i forbindelse med aftaler mellem en forbruger og en erhvervsdrivende i tilfælde, hvor den erhvervsdrivende udøver eller angiver sin erhvervsmæssige virksomhed i eller på en hvilken som helst måde aktivt retter sådan virksomhed mod et eller flere lande, hvor forbrugeren har sit sædvanlige opholdssted, ikke medføre, at forbrugeren berøves den beskyttelse, der tilkommer ham i medfør af bestemmelser, som ikke kan fraviges ved aftale i henhold til loven i det land, hvor forbrugeren har sit sædvanlige opholdssted. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/201223 kan en forbruger i spørgsmål vedrørende en aftale mellem en forbruger og en erhvervsdrivende, der udøver erhvervsmæssig virksomhed i den medlemsstat, på hvis område forbrugeren har bopæl, eller på en hvilken som helst måde retter sådan virksomhed mod denne medlemsstat eller mod flere stater inklusive denne medlemsstat, anlægge sag mod den anden part ved retterne i den medlemsstat, på hvis område han har bopæl, og sager mod forbrugeren kan kun anlægges ved disse retter.

_________________

_________________

22 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I) (EUT L 177 af 4.7.2008, s. 6).

22 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I) (EUT L 177 af 4.7.2008, s. 6).

23 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EUT L 351 af 20.12.2012, s. 1).

23 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EUT L 351 af 20.12.2012, s. 1).

Ændringsforslag     12

Forslag til forordning

Betragtning 10

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(10)  Nærværende forordning bør ikke berøre EU-retsakter vedrørende retligt samarbejde i civilsager, navnlig bestemmelserne om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser og om retternes kompetence, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/200824 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/201225, herunder anvendelsen af disse retsakter og bestemmelser i det enkelte tilfælde. Navnlig bør den omstændighed, at en erhvervsaktør handler i overensstemmelse med bestemmelserne i nærværende forordning, ikke i forbindelse med ovennævnte anvendelse fortolkes således, at vedkommende retter sin virksomhed mod forbrugerens medlemsstat.

(10)  Nærværende forordning bør ikke berøre EU-retsakter vedrørende retligt samarbejde i civilsager, navnlig bestemmelserne om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser og om retternes kompetence, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/200824 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/201225, herunder anvendelsen af disse retsakter og bestemmelser i det enkelte tilfælde. Navnlig er der behov for retlig klarhed om betydningen af udtrykket "rette en virksomhed mod", og den omstændighed, at en erhvervsaktør overholder bestemmelserne i nærværende forordning, bør i henhold til EU-Domstolens praksis ikke fortolkes således, at vedkommende retter sin virksomhed mod forbrugerens medlemsstat, som omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 593/2008 og artikel 17, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1215/2012. Den blotte omstændighed, at erhvervsaktøren ikke forhindrer eller begrænser adgangen til sin onlinegrænseflade for forbrugere fra en anden medlemsstat, ikke anvender andre generelle betingelser for adgang i de tilfælde, der er fastsat i denne forordning, eller ikke anvender forskellige betingelser for betalingstransaktioner i betalingsplanen, bør ikke fortolkes således, at vedkommende retter sin virksomhed mod forbrugerens medlemsstat. En hensigt om at rette en virksomhed mod en forbrugers medlemsstat, kan ikke anses for at have været udtrykt alene ved, at erhvervsaktøren overholder det retlige forpligtelser, der er fastsat i denne forordning. Når en erhvervsdrivende retter sin virksomhed mod en forbrugers medlemsstat, selvom målretningen af aktiviteterne ikke eksplicit nævnes på den erhvervsdrivendes onlinegrænseflade, bør forbrugerne ikke miste muligheden for at drage fordel af forordning (EF) nr. 593/2008 og forordning (EU) nr. 1215/2012, der fortsat bør være gældende af hensyn til retssikkerheden.

_________________

_________________

24 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I) (EUT L 177 af 4.7.2008, s. 6).

24 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I) (EUT L 177 af 4.7.2008, s. 6).

25 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EUT L 351 af 20.12.2012, s. 1).

25 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EUT L 351 af 20.12.2012, s. 1).

Ændringsforslag    13

Forslag til forordning

Betragtning 10 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(10a)  For så vidt angår situationer, hvor en erhvervsaktør ikke desto mindre giver forbrugerne adgang til sin onlinegrænseflade uden at anvende forskellige generelle betingelser for adgang ved salg af varer eller levering af tjenesteydelser, og hvor accepten af betalingsinstrumenter udstedt i en anden medlemsstat ikke er rettet mod den medlemsstat, hvor forbrugeren har sit sædvanlige opholdssted, bør det være sælgerens lovvalg, der finder anvendelse.

Ændringsforslag     14

Forslag til forordning

Betragtning 11

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(11)  Den forskelsbehandling, der søges forebygget med denne forordning, sker typisk i kraft af generelle vilkår, betingelser og andre oplysninger, der fastsættes og anvendes af eller på vegne af den pågældende erhvervsaktør, som en forudsætning for at få adgang til de pågældende varer eller tjenesteydelser, og som stilles til rådighed for den brede offentlighed. Sådanne generelle betingelser for adgang omfatter bl.a. priser og betalings- og leveringsbetingelser. De kan stilles til rådighed for den brede offentlighed af eller på vegne af erhvervsaktøren på forskellig vis, f.eks. via oplysninger, der offentliggøres i reklamer, på websteder eller i prækontraktuelle eller kontraktlige dokumenter. Disse betingelser gælder i mangel af en individuelt forhandlet aftale om det modsatte, der er indgået direkte mellem erhvervsaktøren og kunden. Vilkår og betingelser, der forhandles individuelt mellem erhvervsaktøren og kunden, bør ikke i forbindelse med anvendelsen af denne forordning betragtes som generelle betingelser for adgang.

(11)  Den forskelsbehandling, der søges forebygget med denne forordning, sker typisk i kraft af generelle vilkår, betingelser og andre oplysninger, der fastsættes og anvendes af eller på vegne af den pågældende erhvervsaktør, som en forudsætning for at få adgang til de pågældende varer eller tjenesteydelser, og som stilles til rådighed for den brede offentlighed. Sådanne generelle betingelser for adgang omfatter bl.a. priser og betalings- og leveringsbetingelser. De kan stilles til rådighed for den brede offentlighed af eller på vegne af erhvervsaktøren på forskellig vis, f.eks. via oplysninger, der offentliggøres i reklamer, på websteder eller i prækontraktuelle eller kontraktlige dokumenter. Disse betingelser gælder i mangel af en individuelt forhandlet aftale om det modsatte, der er indgået direkte mellem erhvervsaktøren og forbrugeren. Vilkår og betingelser, der forhandles individuelt mellem erhvervsaktøren og forbrugeren, bør ikke i forbindelse med anvendelsen af denne forordning betragtes som generelle betingelser for adgang.

Ændringsforslag     15

Forslag til forordning

Betragtning 12

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(12)  Både forbrugere og virksomheder bør beskyttes mod forskelsbehandling på grundlag af deres nationalitet, bopæl eller hjemsted, når de optræder som kunder i denne forordnings forstand. Denne beskyttelse bør dog ikke gælde for kunder, der køber en vare eller tjenesteydelse med henblik på videresalg, fordi det ville påvirke de alment udbredte distributionsordninger mellem virksomhederne i forbindelse med business-to-business-transaktioner, såsom selektiv distribution og eneforhandling, som generelt tillader fabrikanter at vælge deres forhandlere, forudsat at de overholder konkurrencereglerne.

udgår

Ændringsforslag     16

Forslag til forordning

Betragtning 13

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(13)  Virkningerne for forbrugerne og på det indre marked af forskelsbehandling i forbindelse med handelstransaktioner vedrørende salg af varer eller levering af tjenesteydelser i Unionen er de samme, uanset om en erhvervsaktør er etableret i en medlemsstat eller i et tredjeland. Derfor og med henblik på at sikre, at konkurrerende erhvervsaktører er underlagt samme krav i denne henseende, bør foranstaltningerne i denne forordning gælde lige for alle erhvervsaktører, der driver virksomhed i Unionen.

(Vedrører ikke den danske tekst)  

Ændringsforslag     17

Forslag til forordning

Betragtning 14

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(14)  For at give kunderne nemmere adgang til oplysninger om salg af varer og levering af tjenesteydelser på det indre marked og for at øge gennemsigtigheden, herunder vedrørende priser, bør erhvervsaktører ikke gennem brug af tekniske foranstaltninger eller på anden måde forhindre kunder i at få fuld og lige adgang til onlinegrænseflader på grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted. Sådanne teknologiske foranstaltninger kan bl.a. omfatte teknologi, der anvendes til at fastslå kundens fysiske placering, f.eks. sporing heraf ved hjælp af IP-adressen, koordinater indhentet via et globalt satellitnavigationssystem eller data i forbindelse med en betalingstransaktion. Dette forbud mod forskelsbehandling for så vidt angår adgang til onlinegrænseflader bør dog ikke fortolkes som en forpligtelse for erhvervsaktøren til at indgå i handelstransaktioner med kunder.

(14)  For at give forbrugerne nemmere adgang til oplysninger om salg af varer og levering af tjenesteydelser på det indre marked og for at øge gennemsigtigheden, herunder vedrørende priser, bør erhvervsaktører ikke gennem brug af tekniske foranstaltninger eller på anden måde forhindre forbrugere i at få fuld og lige adgang til onlinegrænseflader på grundlag af deres oprindelsesland eller bopæl. Adgang til onlinegrænseflader via en mobil applikation bør ikke blokeres på nogen mulig måde for forbrugere, hvis de ønsker at tilgå deres valgte onlinegrænseflade på denne måde, og en erhvervsaktør tilbyder denne mulighed i en medlemsstat. Teknologiske foranstaltninger, der forhindrer en sådan adgang, kan bl.a. omfatte teknologi, der anvendes til at fastslå forbrugerens fysiske placering, f.eks. den IP-adresse, hvorfra en onlinegrænseflade tilgås, koordinater indhentet via et globalt satellitnavigationssystem eller data i forbindelse med en betalingstransaktion. Dette forbud mod forskelsbehandling for så vidt angår adgang til onlinegrænseflader bør dog ikke fortolkes som en forpligtelse for erhvervsaktøren til at indgå i handelstransaktioner med forbrugere.

Ændringsforslag     18

Forslag til forordning

Betragtning 15

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(15)  Visse erhvervsaktører driver forskellige udgaver af deres onlinegrænseflader, der er rettet mod kunder fra forskellige medlemsstater. Selv om dette fortsat bør være muligt, bør det ikke være tilladt at omdirigere en kunde fra en udgave af onlinegrænsefladen til en anden version uden kundens udtrykkelige samtykke. Alle udgaver af onlinegrænsefladen bør forblive let tilgængelige for kunden til enhver tid.

(15)  Visse erhvervsaktører driver forskellige udgaver af deres onlinegrænseflader, der er rettet mod forbrugere fra forskellige medlemsstater. Selv om dette fortsat bør være muligt, bør det ikke være tilladt at omdirigere en forbruger fra en udgave af onlinegrænsefladen til en anden version uden vedkommendes udtrykkelige samtykke. Alle udgaver af onlinegrænsefladen bør forblive let tilgængelige for forbrugeren til enhver tid.

Ændringsforslag     19

Forslag til forordning

Betragtning 16

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(16)  I visse tilfælde kan blokering, begrænsning af adgang eller omdirigering uden kundens samtykke til en alternativ udgave af onlinegrænsefladen på grundlag af kundens nationalitet, bopæl eller hjemsted være nødvendig for at sikre overholdelse af et krav i EU-retten eller i medlemsstaternes lovgivning i overensstemmelse med EU-retten. Der kan således være love, der begrænser kundernes adgang til visse varer eller tjenesteydelser i visse medlemsstater, f.eks. ved at forbyde visning af bestemte former for indhold. Erhvervsaktører bør ikke forhindres i at overholde sådanne lovkrav og bør derfor have mulighed for at blokere for eller begrænse adgangen eller omdirigere bestemte kunder eller kunder i bestemte områder til en anden onlinegrænseflade, når det er nødvendigt af den nævnte grund.

(16)  I visse tilfælde kan blokering, begrænsning af adgang eller omdirigering uden forbrugerens samtykke til en alternativ udgave af online-grænsefladen på grundlag af forbrugerens oprindelsesland eller bopæl være begrundet, dog kun hvis det er nødvendigt for at sikre overholdelse af et krav i EU-retten eller i en medlemsstats lovgivning i overensstemmelse med EU-retten, som erhvervsaktøren skal overholde i forbindelse med erhvervsmæssig virksomhed i den pågældende medlemsstat. Der kan således være love, der begrænser forbrugerens adgang til visse varer eller tjenesteydelser i en bestemt medlemsstat, f.eks. ved at forbyde visning af bestemte former for indhold. Erhvervsaktører bør ikke forhindres i at overholde sådanne lovkrav og bør derfor have mulighed for at blokere for eller begrænse adgangen eller omdirigere bestemte forbrugere eller forbrugere i bestemte områder til en anden onlinegrænseflade, såfremt det er nødvendigt af den nævnte grund. I denne henseende bør en forbruger på en onlinegrænseflade oplyses om formålet med blokering, begrænsning eller omdirigering til en alternativ udgave af en onlinegrænseflade.

Ændringsforslag     20

Forslag til forordning

Betragtning 17

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(17)  I en række bestemte situationer kan forskelsbehandling af kunder gennem anvendelse af generelle betingelser for adgang, herunder direkte afslag på at sælge varer eller levere tjenesteydelser, på grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted, ikke begrundes ud fra objektive hensyn. I disse situationer bør enhver sådan forskelsbehandling forbydes, og kunderne bør således have ret til, på de særlige betingelser, der er fastsat i denne forordning, at indgå i handelstransaktioner på samme vilkår som lokale kunder og have fuld og lige adgang til alle de forskellige varer og tjenesteydelser, der tilbydes, uanset deres nationalitet, bopæl eller hjemsted. Erhvervsaktørerne bør derfor træffe foranstaltninger til at overholde dette forbud mod forskelsbehandling, hvis de pågældende kunder ellers ville være afskåret fra en sådan fuld og lige adgang. Det forbud, der gælder i disse situationer, bør imidlertid ikke fortolkes som værende til hinder for, at erhvervsaktører retter deres virksomhed mod forskellige medlemsstater eller bestemte kundegrupper med målrettede tilbud og forskellige vilkår og betingelser, herunder gennem oprettelse af landespecifikke onlinegrænseflader.

(17)  I en række bestemte situationer kan forskelsbehandling af forbrugere gennem anvendelse af generelle betingelser for adgang, herunder direkte afslag på at sælge varer, acceptere visse finansielle transaktioner, som officielt er angivet af erhvervsaktøren, eller levere tjenesteydelser af grunde relateret til forbrugernes oprindelsesland eller bopæl, ikke begrundes ud fra objektive hensyn. I disse situationer bør enhver sådan forskelsbehandling forbydes, og forbrugerne bør således have ret til, på de særlige betingelser, der er fastsat i denne forordning, at indgå i handelstransaktioner på samme vilkår som lokale forbrugere og have fuld og lige adgang til alle de forskellige varer og tjenesteydelser, der tilbydes, uanset deres oprindelsesland eller bopæl. Erhvervsaktørerne bør derfor træffe foranstaltninger til at overholde dette forbud mod forskelsbehandling, hvis de pågældende forbrugere ellers ville være afskåret fra en sådan fuld og lige adgang.

Ændringsforslag     21

Forslag til forordning

Betragtning 18

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(18)  Den første situation, hvor forskelsbehandling ikke er berettiget, er, når erhvervsaktøren sælger varer, men varerne leveres ikke af erhvervsaktøren eller på dennes vegne over grænsen til den medlemsstat, hvor kunden er bosat. I denne situation skal kunden kunne købe varerne på nøjagtig samme betingelser, herunder pris- og leveringsbetingelser, som tilsvarende kunder, der har bopæl i den medlemsstat, hvor erhvervsaktøren er etableret. Det kan betyde, at en udenlandsk kunde er nødt til at afhente varen i den pågældende medlemsstat eller i en anden medlemsstat, som erhvervsaktøren leverer til. I denne situation behøver erhvervsaktøren ikke at lade sig momsregistrere i den medlemsstat, hvor kunden er bosat, eller varetage levering af varer over grænsen.

(18)  Den første situation, hvor forskelsbehandling ikke er berettiget, er, når erhvervsaktøren sælger varer, men varerne leveres ikke af erhvervsaktøren eller på dennes vegne over grænsen til den medlemsstat, hvor forbrugeren er bosat. I denne situation skal forbrugeren kunne købe varerne på nøjagtig samme betingelser, herunder pris- og leveringsbetingelser, som tilsvarende forbrugere, der har bopæl i den medlemsstat, hvor erhvervsaktøren er etableret. Det kan betyde, at en udenlandsk forbruger er nødt til at afhente varen i den pågældende medlemsstat eller i en anden medlemsstat, som erhvervsaktøren leverer til. I denne situation er erhvervsaktøren ikke forpligtet til at dække nogen ekstraudgifter til grænseoverskridende levering. Desuden behøver erhvervsaktøren ikke at lade sig momsregistrere i den medlemsstat, hvor forbrugeren er bosat, eller varetage levering af varer over grænsen.

Ændringsforslag    22

Forslag til forordning

Betragtning 19

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(19)  Den anden situation er, når erhvervsaktøren udbyder andre elektronisk leverede tjenesteydelser end dem, hvis vigtigste funktion er at give adgang til og mulighed for brug af ophavsretligt beskyttede værker eller andre beskyttede frembringelser som f.eks. cloud-tjenester, datalagring, webhosting og firewalls. I dette tilfælde kræves der ikke nogen fysisk levering, da ydelserne leveres elektronisk. Erhvervsaktøren kan angive og betale moms på en forenklet måde i overensstemmelse med de bestemmelser om mini-one-stop-shoppen for moms (MOSS), der er fastsat i Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011.

(19)  Den anden situation er, når erhvervsaktøren udbyder andre elektronisk leverede tjenesteydelser end audiovisuelle tjenesteydelser, hvis vigtigste funktion er at give adgang til og mulighed for brug af ophavsretligt beskyttede værker eller andre beskyttede frembringelser som f.eks. sociale netværkstjenester, cloud-tjenester, datalagring, webhosting og firewalls. I dette tilfælde kræves der ikke nogen fysisk levering, da ydelserne leveres elektronisk. Erhvervsaktøren kan angive og betale moms på en forenklet måde i overensstemmelse med de bestemmelser om mini-one-stop-shoppen for moms (MOSS), der er fastsat i Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011.

Ændringsforslag    23

Forslag til forordning

Betragtning 19 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(19a)  Når en erhvervsaktør elektronisk leverer ikke-audiovisuelle, ophavsretligt beskyttede værker eller tjenesteydelser, som ikke er omfattet af direktiv 2010/13/EU, herunder e-bøger, software, computerspil og musik, og som erhvervsaktøren har ret eller har opnået tilladelse til at bruge i alle relevante områder, bør vedkommende ligeledes forhindres i at forskelsbehandle forbrugere på grundlag af deres oprindelsesland eller bopæl.

Ændringsforslag     24

Forslag til forordning

Betragtning 20

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(20)  Endelig bør det heller ikke anses for berettiget at anvende forskellige generelle betingelser for adgang afhængigt af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted i situationer, hvor erhvervsaktøren leverer tjenesteydelser, som modtages af kunden i erhvervsaktørens lokaler eller på et sted, der er valgt af denne, og som ikke er i den medlemsstat, hvor kunden er statsborger eller har bopæl eller hjemsted. Disse situationer omfatter levering af tjenesteydelser såsom hotelophold, sportsbegivenheder, biludlejning og billetter til musikfestivaler eller forlystelsesparker. I sådanne situationer behøver erhvervsaktøren ikke at lade sig momsregistrere i en anden medlemsstat eller varetage levering af varer over grænsen.

(20)  Endelig bør det heller ikke anses for berettiget at anvende forskellige generelle betingelser for adgang afhængigt af forbrugernes oprindelsesland eller bopæl i situationer, hvor erhvervsaktøren leverer tjenesteydelser, som modtages af forbrugeren i erhvervsaktørens lokaler eller på et sted, der er valgt af denne, og som ikke er i den medlemsstat, hvor forbrugeren er statsborger eller har bopæl. Disse situationer omfatter levering af tjenesteydelser såsom hotelophold, sportsbegivenheder, biludlejning og billetter til musikfestivaler eller forlystelsesparker. I sådanne situationer behøver erhvervsaktøren ikke at lade sig momsregistrere i en anden medlemsstat eller varetage levering af varer over grænsen.

Ændringsforslag    25

Forslag til forordning

Betragtning 21

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(21)  I alle disse situationer gælder det i kraft af bestemmelserne om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser og om retternes kompetence som fastsat i forordning (EF) nr. 593/2008 og forordning (EU) nr. 1215/2012, at når en erhvervsaktør ikke udøver sin virksomhed i den medlemsstat, hvor forbrugeren er bosat, eller ikke retter sin virksomhed mod denne medlemsstat, eller når kunden ikke er en forbruger, påfører overholdelse af denne forordning ikke erhvervsaktøren yderligere omkostninger, der har at gøre med retternes kompetence eller forskelle i lovvalg. Hvis derimod en erhvervsaktør udøver sin virksomhed i forbrugerens medlemsstat eller retter sin virksomhed mod denne, har erhvervsaktøren tilkendegivet at have til hensigt at etablere forretningsforbindelser med forbrugere i denne medlemsstat og har således været i stand til at tage højde for sådanne omkostninger.

(21)  I alle disse situationer gælder det i kraft af bestemmelserne om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser og om retternes kompetence som fastsat i forordning (EF) nr. 593/2008 og forordning (EU) nr. 1215/2012, at når en erhvervsaktør ikke udøver sin virksomhed i den medlemsstat, hvor forbrugeren er bosat, eller ikke aktivt retter sin virksomhed mod denne medlemsstat, eller når kunden ikke er en forbruger, påfører overholdelse af denne forordning ikke erhvervsaktøren yderligere omkostninger, der har at gøre med retternes kompetence eller forskelle i lovvalg. Hvis derimod en erhvervsaktør udøver sin virksomhed i forbrugerens medlemsstat eller retter sin virksomhed mod denne, bl.a. ved sin brug af sprog – afhængigt af sproget eventuelt i kombination med andre kriterier – ved sin angivelse af valuta eller ved sin fremtrædende placering i lokale søgemaskiners resultater, og derigennem tilkendegiver at have til hensigt at etablere forretningsforbindelser med forbrugere i denne medlemsstat, bør vedkommende være i stand til at tage højde for sådanne omkostninger. Forbuddet mod forskelsbehandling i denne forordning bør imidlertid ikke forstås som en forpligtelse til at levere varer på tværs af grænserne til en anden medlemsstat, hvor erhvervsaktøren ellers ikke ville give mulighed for en sådan levering til forbrugerne, og heller ikke en forpligtelse til at tage varer tilbage i en anden medlemsstat eller afholde ekstraomkostninger i denne forbindelse, hvis erhvervsaktøren ellers ikke ville være underlagt en sådan forpligtelse.

Ændringsforslag     26

Forslag til forordning

Betragtning 22

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(22)  Erhvervsaktører, der er omfattet af særordningen i afsnit XII, kapitel 1, i Rådets direktiv 2006/112/EF27, er ikke forpligtede til at betale moms. Når disse erhvervsaktører udbyder elektronisk leverede ydelser, vil forbuddet mod at anvende forskellige generelle betingelser for adgang afhængigt at kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted indebære, at de skal lade sig momsregistrere og afregne moms i andre medlemsstater; dette kan medføre yderligere omkostninger, der vil udgøre en uforholdsmæssig stor byrde i betragtning af de pågældende virksomheders størrelse og art. Derfor bør forbuddet ikke gælde for disse erhvervsaktører, så længe ovennævnte ordning finder anvendelse.

(22)  Erhvervsaktører, der er omfattet af særordningen i afsnit XII, kapitel 1, i Rådets direktiv 2006/112/EF27, er ikke forpligtede til at betale moms. Når disse erhvervsaktører udbyder elektronisk leverede ydelser, vil forbuddet mod at anvende forskellige generelle betingelser for adgang afhængigt at forbrugerens oprindelsesland eller bopæl indebære, at de skal lade sig momsregistrere og afregne moms i andre medlemsstater; dette kan medføre yderligere omkostninger, der vil udgøre en uforholdsmæssig stor byrde i betragtning af de pågældende virksomheders størrelse og art. Derfor bør forbuddet ikke gælde for disse erhvervsaktører, så længe ovennævnte ordning finder anvendelse.

_________________

_________________

27 Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1).

27 Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1).

Ændringsforslag     27

Forslag til forordning

Betragtning 23

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(23)  I alle de ovennævnte situationer kan det forekomme, at erhvervsaktører om følge af et specifikt forbud eller krav, der er fastsat i EU-retten eller medlemsstaternes lovgivning i overensstemmelse med EU-retten, forhindres i at sælge varer eller levere tjenesteydelser til bestemte kunder eller til kunder i bestemte områder af årsager, der har at gøre med kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted. Medlemsstaternes love kan også i overensstemmelse med EU-retten kræve, at erhvervsaktørerne overholder visse regler om prisfastsættelse for bøger. Erhvervsaktørerne bør ikke forhindres i at overholde en sådan lovgivning.

(23)  I de ovennævnte situationer kan det forekomme, at erhvervsaktører som følge af et specifikt forbud eller krav, der er fastsat i EU-retten eller medlemsstaternes lovgivning i overensstemmelse med EU-retten, forhindres i at sælge varer eller levere tjenesteydelser til bestemte forbrugere eller til forbrugere i bestemte områder. Medlemsstaternes love kan også i overensstemmelse med EU-retten kræve, at erhvervsaktørerne overholder visse regler om prisfastsættelse for bøger. Medlemsstaternes lovgivninger kan desuden kræve, at elektronisk leverede tjenester og publikationer nyder godt af samme særlige momssats som publikationer i alle fysiske medier, jf. Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår momssatser for bøger, aviser og tidsskrifter. Erhvervsaktørerne bør ikke forhindres i at overholde en sådan lovgivning i det omfang, det er nødvendigt, og forudsat at EU's principper og lovgivning og de grundlæggende rettigheder, der er nedfældet i chartret om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder, overholdes.

Ændringsforslag     28

Forslag til forordning

Betragtning 26

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(26)  Denne forordning bør ikke berøre anvendelsen af konkurrencereglerne, særlig artikel 101 og 102 i TEUF. Aftaler, der forpligter erhvervsaktører til ikke at indgå i passivt salg som omhandlet i Kommissionens forordning (EU) nr. 330/201029 til bestemte kunder eller til kunder i bestemte områder anses generelt for at være konkurrencebegrænsende og kan normalt ikke undtages fra forbuddet i artikel 101, stk. 1, i TEUF. Selv hvor sådanne aftaler ikke er omfattet af artikel 101 i TEUF, griber de i forbindelse med anvendelsen af nærværende forordning forstyrrende ind i det indre marked, og de kan anvendes til at omgå forordningens bestemmelser. De pågældende bestemmelser vedrørende passivt salg i sådanne aftaler og andre aftaler, der kræver, at erhvervsaktøren handler i strid med denne forordning, bør derfor automatisk være ugyldige. Denne forordning og navnlig dens bestemmelser om adgang til varer og tjenesteydelser bør dog ikke berøre aftaler, der begrænser aktivt salg som omhandlet i forordning (EU) nr. 330/2010.

(26)  Denne forordning bør ikke berøre anvendelsen af konkurrencereglerne, særlig artikel 101 og 102 i TEUF. Aftaler, der forpligter erhvervsaktører til ikke at indgå i passivt salg som omhandlet i Kommissionens forordning (EU) nr. 330/201029 til bestemte forbrugere eller til forbrugere i bestemte områder anses generelt for at være konkurrencebegrænsende og kan normalt ikke undtages fra forbuddet i artikel 101, stk. 1, i TEUF. Selv hvor sådanne aftaler ikke er omfattet af artikel 101 i TEUF, griber de i forbindelse med anvendelsen af nærværende forordning forstyrrende ind i det indre marked, og de kan anvendes til at omgå forordningens bestemmelser. De pågældende bestemmelser vedrørende passivt salg i sådanne aftaler og andre aftaler, der kræver, at erhvervsaktøren handler i strid med denne forordning, bør derfor automatisk være ugyldige. Denne forordning og navnlig dens bestemmelser om adgang til varer og tjenesteydelser bør dog ikke berøre aftaler, der begrænser aktivt salg som omhandlet i forordning (EU) nr. 330/2010.

_________________

_________________

29Kommissionens forordning (EU) nr. 330/2010 af 20. april 2010 om anvendelse af artikel 101, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis (EUT L 102 af 23.4.2010, s. 1).

29Kommissionens forordning (EU) nr. 330/2010 af 20. april 2010 om anvendelse af artikel 101, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis (EUT L 102 af 23.4.2010, s. 1).

Ændringsforslag     29

Forslag til forordning

Betragtning 27

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(27)  Medlemsstaterne bør udpege et eller flere organer til at varetage ansvaret for at træffe effektive foranstaltninger til at overvåge og sikre, at bestemmelserne i denne forordning overholdes. Medlemsstaterne bør også sikre, at erhvervsaktører i tilfælde af overtrædelser af denne forordning kan pålægges sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.

(27)  Medlemsstaterne bør udpege et eller flere ansvarlige organer med de nødvendige beføjelser til at træffe effektive foranstaltninger til at overvåge og sikre, at bestemmelserne i denne forordning overholdes. Medlemsstaterne bør også sikre, at erhvervsaktører i tilfælde af overtrædelser af denne forordning kan pålægges sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.

Ændringsforslag     30

Forslag til forordning

Betragtning 28

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(28)  De ansvarlige myndigheder bør bistå forbrugerne ved at medvirke til at bilægge tvister med erhvervsaktører, der opstår som følge af anvendelsen af denne forordning, bl.a. ved hjælp af en standardformular til indgivelse af klager.

(28)  De ansvarlige organer bør bistå forbrugerne ved at medvirke til at bilægge tvister med erhvervsaktører, der opstår som følge af anvendelsen af denne forordning, bl.a. ved hjælp af en standardformular til indgivelse af klager.

Ændringsforslag     31

Forslag til forordning

Betragtning 29

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(29)  Denne forordning bør jævnligt evalueres med henblik på, om nødvendigt, at foreslå ændringer. I forbindelse med den første evaluering skal det navnlig vurderes, om forbuddet i artikel 4, stk. 1, litra b), også bør gælde for elektronisk leverede tjenesteydelser, hvis vigtigste funktion er at give adgang til og mulighed for brug af ophavsretligt beskyttede værker eller andre beskyttede frembringelser, forudsat at erhvervsaktøren har de nødvendige rettigheder i de relevante områder.

(29)  Denne forordning bør jævnligt evalueres med henblik på, om nødvendigt, at foreslå ændringer. Den første evaluering bør fokusere på en analyse af de tilfælde, hvor forskellig behandling ikke kan begrundes i henhold til direktiv 2006/123/EF, navnlig på spørgsmålet om, hvorvidt anvendelsen af artikel 4, stk. 1, litra b), også bør gælde for elektronisk leverede tjenesteydelser og ikkefysiske varer, hvis vigtigste funktion er at give adgang til og mulighed for brug af audiovisuelle ophavsretligt beskyttede værker og tjenesteydelser eller andre beskyttede frembringelser, for hvilke den erhvervsdrivende har rettigheder eller har opnået tilladelse til at bruge sådant indhold i alle relevante områder, indtil der er foretaget en omfattende gennemgang af lovgivningen vedrørende disse tjenesteydelser med henblik på en eventuel udvidelse heraf til andre tilfælde, samt på udviklingen i forbrugerpriserne og købekraften i det indre marked efter denne forordnings ikrafttræden. Den bør endvidere tage hensyn til den retlige og teknologiske udvikling i medlemsstaterne med hensyn til reformen af ophavsretlovgivningen, sektoren for audiovisuelle tjenesteydelser og leveringen af grænseoverskridende portabilitet af onlineindholdstjenester til abonnenter, der midlertidigt ikke opholder sig i deres bopælsmedlemsstat. Den første evaluering bør også overveje en eventuel udvidelse af denne forordnings anvendelsesområde til tjenesteydelser på finans-, transport- og sundhedsområdet. Udbydere af audiovisuelle tjenesteydelser bør fremover medvirke ved evalueringen for at vurdere, om inddragelsen af disse tjenesteydelser i forordningens anvendelsesområde vil føre til udvikling af forretningsmodeller, som er mere effektive end dem, der anvendes for øjeblikket.

Ændringsforslag     32

Forslag til forordning

Betragtning 30

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(30)  Med henblik på at lette en effektiv håndhævelse af reglerne i denne forordning bør de mekanismer til at sikre det grænseoverskridende samarbejde mellem de kompetente myndigheder, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/200430, også være til rådighed i forbindelse med nærværende regler. Da forordning (EF) nr. 2006/2004 kun finder anvendelse i forbindelse med lovgivning, der beskytter forbrugernes interesser, bør disse mekanismer kun være til rådighed, når kunden er en forbruger. Forordning (EF) nr. 2006/2004 bør derfor ændres.

(30)  Med henblik på at lette en effektiv håndhævelse af reglerne i denne forordning bør de mekanismer til at sikre det grænseoverskridende samarbejde mellem de kompetente myndigheder, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/200430, også være til rådighed i forbindelse med nærværende regler. Da forordning (EF) nr. 2006/2004 kun finder anvendelse i forbindelse med lovgivning, der beskytter forbrugernes interesser, bør forordning nr. 2006/2004 ændres tilsvarende.

_________________

_________________

30 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 af 27. oktober 2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse ("forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde") (EUT L 364 af 9.12.2004, s. 1).

30 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 af 27. oktober 2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse ("forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde") (EUT L 364 af 9.12.2004, s. 1).

Ændringsforslag     33

Forslag til forordning

Betragtning 33

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(33)  For at nå målsætningen om effektivt at modvirke direkte og indirekte diskrimination på grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted bør der vedtages en forordning, der finder direkte anvendelse i alle medlemsstater. Dette er nødvendigt for at sikre, at reglerne om ikkeforskelsbehandling anvendes ensartet i hele Unionen, og at de træder i kraft samtidig. Kun en forordning sikrer den grad af klarhed, ensartethed og retssikkerhed, som er nødvendig for, at kunderne kan drage fuld fordel af disse regler.

(33)  For at nå målsætningen om effektivt at modvirke direkte og indirekte uberettiget diskrimination på grundlag af forbrugernes oprindelsesland eller bopæl bør der vedtages en forordning, der finder direkte anvendelse i alle medlemsstater. Dette er nødvendigt for at sikre, at reglerne om ikkeforskelsbehandling anvendes ensartet i hele Unionen, og at de træder i kraft samtidig. Kun en forordning sikrer den grad af klarhed, ensartethed og retssikkerhed, som er nødvendig for, at forbrugerne kan drage fuld fordel af disse regler.

Ændringsforslag     34

Forslag til forordning

Betragtning 34

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(34)  Målet for denne forordning, nemlig at forhindre direkte og indirekte forskelsbehandling på grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted, herunder geoblokering, i handelstransaktioner med erhvervsaktører i Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne som følge af problemets grænseoverskridende karakter og manglende klarhed i de eksisterende retlige rammer, men kan på grund af dets omfang og potentielle virkning på handelen i det indre marked, bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(34)  Målet for denne forordning, nemlig at forhindre direkte og indirekte forskelsbehandling på grundlag af forbrugernes oprindelsesland eller bopæl, herunder geoblokering, i handelstransaktioner med erhvervsaktører i Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne som følge af problemets grænseoverskridende karakter og manglende klarhed i de eksisterende retlige rammer, men kan på grund af dets omfang og potentielle virkning på handelen i det indre marked, bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

Ændringsforslag     35

Forslag til forordning

Betragtning 35

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(35)  I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender. Denne forordning tilstræber navnlig at sikre fuld overholdelse af charterets artikel 16 og 17 —

(35)  I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender. Denne forordning tilstræber navnlig at sikre fuld overholdelse af charterets artikel 11, 16 og 17 —

Ændringsforslag     36

Forslag til forordning

Artikel 1 – overskrift

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Formål og anvendelsesområde

Genstand og anvendelsesområde

Ændringsforslag     37

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Denne forordning har til formål at bidrage til et velfungerende indre marked ved at forhindre forskelsbehandling, der direkte eller indirekte er baseret på kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted.

1.  Denne forordning har til formål at bidrage til et velfungerende indre marked og opnå en høj grad af forbrugerbeskyttelse ved at forhindre geoblokering, der direkte eller indirekte er baseret på forbrugernes oprindelsesland eller bopæl. I denne forordning defineres situationer, hvor forskellige adgangsbetingelser ikke kan begrundes med objektive kriterier i henhold til bestemmelserne i artikel 20, stk. 2, i direktiv 2006/123/EF.

Hvis bestemmelserne i nærværende forordning strider mod bestemmelserne i artikel 20, stk. 2, i direktiv 2006/123/EF, har bestemmelserne i nærværende forordning forrang. Artikel 20, stk. 2, i direktiv 2006/123/EF finder fortsat fuld anvendelse på situationer, der ikke er omfattet af denne forordning, men er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 2006/123/EF.

Ændringsforslag    38

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 2 – litra a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a)  når en erhvervsaktør sælger varer eller leverer tjenesteydelser eller agter at gøre dette i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor kunden har bopæl eller hjemsted.

a)  når en erhvervsaktør sælger varer eller leverer tjenesteydelser, herunder ikke-audiovisuelle, ophavsretligt beskyttede værker og tjenesteydelser, eller agter at gøre dette i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor forbrugeren har sin bopæl.

Ændringsforslag    39

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 2 – litra b

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b)  når en erhvervsaktør sælger varer eller leverer tjenesteydelser eller agter at gøre dette i samme medlemsstat som den, hvor kunden har bopæl eller hjemsted, men kunden er statsborger i en anden medlemsstat.

b)  når en erhvervsaktør sælger varer eller leverer tjenesteydelser, herunder ikke-audiovisuelle, ophavsretligt beskyttede værker og tjenesteydelser, eller agter at gøre dette i samme medlemsstat som den, hvor forbrugeren har sin bopæl, men forbrugeren er statsborger i en anden medlemsstat.

Ændringsforslag    40

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 2 – litra c

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c)  når en erhvervsaktør sælger varer eller leverer tjenesteydelser eller agter at gøre dette i en medlemsstat, hvor kunden befinder sig midlertidigt uden at have bopæl eller hjemsted i den pågældende medlemsstat.

c)  når en erhvervsaktør sælger varer eller leverer tjenesteydelser, herunder ikke-audiovisuelle, ophavsretligt beskyttede værker og tjenesteydelser, eller agter at gøre dette i en medlemsstat, hvor kunden befinder sig midlertidigt uden at have bopæl der.

Ændringsforslag     41

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5.  Denne forordning berører ikke EU-lovgivningen om civilretligt samarbejde. En erhvervsaktørs overholdelse af denne forordning skal ikke fortolkes således, at vedkommende retter sin virksomhed mod den medlemsstat, hvor forbrugeren har sit sædvanlige opholdssted eller sin bopæl som omhandlet i artikel 6, stk. 1,litra b), i forordning (EF) nr. 593/2008 og artikel 17, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1215/2012.

5.  Denne forordning berører ikke EU-lovgivningen om civilretligt samarbejde. Den blotte omstændighed, at en erhvervsaktør overholder denne forordning, skal ikke fortolkes således, at vedkommende retter sin virksomhed mod den medlemsstat, hvor forbrugeren har sit sædvanlige opholdssted eller sin bopæl som omhandlet i artikel 6, stk. 1,litra b), i forordning (EF) nr. 593/2008 og artikel 17, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1215/2012. Navnlig kan det forhold, at en erhvervsaktør, der i overensstemmelse med stk. 3, 4 og 5 ikke blokerer for eller begrænse forbrugernes adgang til sin onlinegrænseflade, ikke omdirigerer dem til en anden udgave af onlinegrænsefladen end, som den pågældende forbruger i første omgang forsøgte at tilgå, uafhængigt af vedkommendes oprindelsesland eller bopæl, og ikke anvender forskellige generelle adgangsbetingelser i situationer, der er omfattet af denne forordning, ikke alene anvendes som begrundelse for at konkludere, at vedkommende aktivt retter sin virksomhed mod den medlemsstat, hvor forbrugeren har sit sædvanlige opholdssted eller sin bopæl. Dette gælder dog ikke, når eksistensen af yderligere elementer, som går ud over den blotte overholdelse af de obligatoriske bestemmelser, indikerer, at den erhvervsdrivende retter sin forretnings- eller erhvervsmæssige virksomhed mod denne medlemsstat.

Ændringsforslag     42

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 2 – litra c

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c)  "kunde": enhver forbruger eller en virksomhed, som er statsborger i en medlemsstat eller har bopæl eller hjemsted i en medlemsstat, og som agter at købe eller køber en vare eller tjenesteydelse i Unionen, undtagen med henblik på videresalg

udgår

Ændringsforslag     43

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 2 – litra d

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

d)  "generelle betingelser for adgang": alle de vilkår, betingelser og andre oplysninger, herunder salgspriser, der regulerer adgangen til varer eller tjenesteydelser, som en erhvervsaktør udbyder til salg, og fastsættes, anvendes og stilles til rådighed for den brede offentlighed af eller på vegne af erhvervsaktøren, og som gælder i mangel af en individuelt forhandlet aftale mellem erhvervsaktøren og kunden

d)  "generelle betingelser for adgang": alle de vilkår, betingelser og andre oplysninger, herunder salgspriser, der regulerer adgangen til varer eller tjenesteydelser, som en erhvervsaktør udbyder til salg, og fastsættes, anvendes og stilles til rådighed for den brede offentlighed af eller på vegne af erhvervsaktøren, og som gælder i mangel af en individuelt forhandlet aftale mellem erhvervsaktøren og forbrugeren

Ændringsforslag     44

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 2 – litra e

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

e)  "vare": enhver løsøregenstand undtagen genstande, som sælges på tvangsauktion eller i øvrigt i henhold til lov vand, gas og elektricitet betragtes som varer i henhold til denne forordning, når det udbydes til salg i et afgrænset volumen eller en bestemt mængde

e)  "vare": enhver løsøregenstand undtagen genstande, som sælges på tvangsauktion eller i øvrigt i henhold til lov;

Ændringsforslag     45

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 2 – litra f

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

f)  "onlinegrænseflade": enhver form for software, herunder et websted og applikationer, der drives af eller på vegne af en erhvervsaktør, og som har til formål at give kunderne adgang til erhvervsaktørens varer eller tjenesteydelser med henblik på en handelstransaktion vedrørende disse varer eller tjenesteydelser

f)  "onlinegrænseflade": enhver form for software, herunder et websted og applikationer, der drives af eller på vegne af en erhvervsaktør, og som har til formål at give forbrugerne adgang til erhvervsaktørens varer eller tjenesteydelser med henblik på en handelstransaktion vedrørende disse varer eller tjenesteydelser

Ændringsforslag     46

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 2 – litra h a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ha)  "geoblokering" uberettiget begrænsning af adgangen til visse onlinegrænseflader gennem brug af tekniske foranstaltninger eller på anden måde ud fra geografiske kriterier

Ændringsforslag     47

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Erhvervsaktører må ikke gennem brug af tekniske foranstaltninger eller på anden måde blokere for eller begrænse kundernes adgang til deres onlinegrænseflade af årsager, der har at gøre med kundens nationalitet, bopæl eller hjemsted.

1.  Erhvervsaktører må ikke gennem brug af tekniske foranstaltninger eller på anden måde blokere for eller begrænse forbrugernes adgang til deres onlinegrænseflade af årsager, der har at gøre med forbrugerens oprindelsesland eller bopæl.

Ændringsforslag     48

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 2 – afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Erhvervsaktører må ikke af årsager, der har at gøre med kundens nationalitet, bopæl eller hjemsted, omdirigere kunder til en version af onlinegrænsefladen, der er forskellig fra den, som kunden oprindelig forsøgte at få adgang til, i kraft af sin udformning, det sprog, der benyttes, eller andre særlige egenskaber, der målretter den mod kunder med en bestemt nationalitet eller et bestemt bopælssted eller hjemsted, medmindre kunden giver sit udtrykkelige samtykke før en sådan omdirigering.

Erhvervsaktører må ikke af årsager, der har at gøre med forbrugerens oprindelsesland eller bopæl, omdirigere forbrugere til en version af onlinegrænsefladen, der er forskellig fra den, som kunden oprindelig forsøgte at få adgang til, i kraft af sin udformning, det sprog, der benyttes, eller andre særlige egenskaber, der målretter den mod forbrugere med en bestemt oprindelsesland eller bopælssted, medmindre forbrugeren har givet sit udtrykkelige samtykke før en sådan omdirigering fra det sted, vedkommende oprindeligt søgte at tilgå.

Ændringsforslag     49

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 2 – afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

I tilfælde af en sådan omdirigering med kundens udtrykkelige samtykke skal den oprindelige version af onlinegrænsefladen fortsat være let tilgængelig for denne kunde.

I tilfælde af en sådan omdirigering med forbrugerens udtrykkelige samtykke skal den version af onlinegrænsefladen, som forbrugeren i første omgang søgte at få adgang til, fortsat være let tilgængelig for vedkommende.

Ændringsforslag     50

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3.  Forbuddene i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, hvis den blokering, begrænsning af adgang eller omdirigering, der foretages for bestemte kunder eller kunder i bestemte områder, er nødvendig for at sikre overholdelse af et retligt krav i EU-retten eller i medlemsstaternes lovgivning i overensstemmelse med EU-retten.

3.  Forbuddene i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, hvis den blokering eller begrænsning af kunders adgang til erhvervsaktørens onlinegrænseflade eller omdirigering, der foretages for bestemte forbrugere eller forbrugere i bestemte områder, er nødvendig for at sikre overholdelse af et retligt krav i EU-retten eller i medlemsstaternes lovgivning i overensstemmelse med EU-retten, som erhvervsaktørens virksomhed er underlagt.

Ændringsforslag     51

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4.  Når en erhvervsaktør blokerer for eller begrænser kundernes adgang til en onlinegrænseflade eller omdirigerer kunder til en anden version af onlinegrænsefladen i overensstemmelse med stk. 4, skal erhvervsaktøren give en klar begrundelse. Denne begrundelse skal være affattet på det sprog, der anvendes i den onlinegrænseflade, som kunden oprindelig havde forsøgt at få adgang til.

4.  Når en erhvervsaktør blokerer for eller begrænser forbrugernes adgang til en onlinegrænseflade eller omdirigerer forbrugere til en anden version af onlinegrænsefladen i overensstemmelse med stk. 3, skal erhvervsaktøren give en klar begrundelse og forklaring til forbrugeren. Denne begrundelse skal være affattet på det sprog, der anvendes i den onlinegrænseflade, som forbrugeren oprindelig havde forsøgt at få adgang til.

Ændringsforslag     52

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 1 – indledning

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  I følgende situationer erhvervsaktører ikke anvende forskellige generelle betingelser for adgang til deres varer eller tjenesteydelser afhængigt af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted:

1.  Erhvervsaktører må ikke anvende forskellige generelle betingelser for adgang til deres varer eller tjenesteydelser afhængigt af forbrugerens oprindelsesland eller bopæl, når:

Ændringsforslag     53

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 1 – litra a

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a)  når erhvervsaktøren sælger varer, og disse varer ikke leveres af erhvervsaktøren eller på dennes vegne over grænsen til den medlemsstat, hvor kunden er bosat

a)  erhvervsaktøren sælger varer, og disse varer ikke leveres af erhvervsaktøren eller på dennes vegne over grænsen til den medlemsstat, hvor forbrugeren er bosat, men afhentes på et sted, som er aftalt mellem erhvervsaktøren og forbrugeren, og hvor erhvervsaktøren opererer

Ændringsforslag     54

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 1 – litra b

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b)  når erhvervsaktøren udbyder andre elektronisk leverede tjenesteydelser end dem, hvis vigtigste funktion er at give adgang til og mulighed for brug af ophavsretligt beskyttede værker eller andre beskyttede frembringelser

b)  erhvervsaktøren udbyder andre elektronisk leverede tjenesteydelser end dem, hvis vigtigste funktion er salg i ikkefysisk form eller at give adgang til og mulighed for brug af ophavsretligt beskyttede værker eller andre beskyttede frembringelser

Ændringsforslag    55

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 1 – litra b a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ba)  erhvervsaktøren udbyder elektronisk leverede ikke-audiovisuelle værker eller tjenesteydelser, hvis vigtigste funktion er at give adgang til og mulighed for brug af ophavsretligt beskyttede værker eller andre beskyttede frembringelser, og erhvervsaktøren har de nødvendige rettigheder eller har opnået tilladelse til at benytte sådant indhold i de relevante områder

Ændringsforslag     56

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 1 – litra c

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c)  når erhvervsaktøren udbyder andre tjenesteydelser end dem, der er omfattet af litra b), og disse tjenesteydelser leveres til kunden i erhvervsaktørens lokaler eller på et fysisk sted, hvor erhvervsaktøren driver virksomhed, i en anden medlemsstat end den, hvor kunden er statsborger eller har bopæl eller hjemsted.

c)  erhvervsaktøren udbyder andre tjenesteydelser end dem, der er omfattet af litra b), og disse tjenesteydelser leveres til forbrugeren i erhvervsaktørens lokaler eller på et fysisk sted, hvor erhvervsaktøren driver virksomhed, i en anden medlemsstat end den, hvor forbrugeren er statsborger eller har bopæl.

Ændringsforslag     57

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1a.  Forbuddet i stk. 1 forhindrer ikke, at erhvervsaktører kan tilbyde generelle betingelser for adgang, herunder salgspriser, som er forskellige fra medlemsstat til medlemsstat eller som tilbydes til forbrugere i et bestemt område eller til bestemte grupper af forbrugere.

Ændringsforslag     58

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a.  Erhvervsaktørerne skal kunne vælge ikke at levere varer eller tjenester på tværs af grænserne i tilfælde, hvor en sådan levering vil medføre ekstraomkostninger og/eller kræve, at erhvervsaktøren foretager supplerende arrangementer.

Ændringsforslag    59

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 3 – afsnit 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Forbuddet i stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis en særlig bestemmelse, der er fastsat i EU-retten eller i medlemsstaternes lovgivning i overensstemmelse med EU-retten, forhindrer erhvervsaktøren i at sælge varer eller tjenesteydelser til bestemte kunder eller til kunder i bestemte områder.

Forbuddet i stk. 1 finder anvendelse under hensyntagen til særlige bestemmelser, der er fastsat i EU-retten eller i medlemsstaternes lovgivning i overensstemmelse med EU-retten, og som forhindrer erhvervsaktøren i at sælge varer eller tjenesteydelser til bestemte forbrugere eller til forbrugere i bestemte områder.

Ændringsforslag     60

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 3 – afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

For så vidt angår salg af bøger forhindrer forbuddet i stk. 1 ikke erhvervsaktører i at anvende forskellige priser over for kunder i bestemte områder, for så vidt som de er forpligtet hertil i henhold til lovgivning i medlemsstaterne, der er i overensstemmelse med EU-retten.

For så vidt angår salg af bøger berører forbuddet i stk. 1 ikke specifikke lovbestemmelser vedrørende prisfastsættelse i medlemsstaterne, der er i overensstemmelse med EU-retten.

Ændringsforslag     61

Forslag til forordning

Artikel 4 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 4 a

 

Denne forordning berører ikke de regler, der finder anvendelse på området for ophavsret og beslægtede rettigheder.

Begrundelse

Adgang til ophavsretligt beskyttede værker og andre beskyttede frembringelser samt brug af sådanne værker og frembringelser bør fortsat ikke optages under anvendelsesområdet for denne forordning. I modsat fald vil teksten overlappe med andre EU-retsakter.

Ændringsforslag     62

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 1 – indledning

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Erhvervsaktører må ikke af årsager, der har at gøre med kundens nationalitet, bopæl eller hjemsted, eller det sted i Unionen, hvor betalingskontoen er placeret, hvor betalingstjenesteudbyderen har sit hjemsted, eller hvor betalingsinstrumentet er udstedt, anvende forskellige betingelser for betaling for varer eller tjenesteydelser, når:

1.  Erhvervsaktører må ikke af årsager, der har at gøre med forbrugerens oprindelsesland eller bopæl, eller det sted i Unionen, hvor betalingskontoen er placeret, hvor betalingstjenesteudbyderen har sit hjemsted, eller hvor betalingsinstrumentet er udstedt, anvende forskellige betingelser for betaling for varer eller tjenesteydelser, når:

Ændringsforslag     63

Forslag til forordning

Artikel 6 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Aftaler, som pålægger erhvervsaktører forpligtelser, for så vidt angår passivt salg, til at handle i strid med denne forordning, er ugyldige.

Bestemmelser, som pålægger erhvervsaktører forpligtelser, for så vidt angår passivt salg, jf. forordning (EU) nr. 330/2010, til at handle i strid med denne forordning, er ugyldige og ophæves.

Ændringsforslag     64

Forslag til forordning

Artikel 7 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne forordning og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning.

(Vedrører ikke den danske tekst)  

Ændringsforslag     65

Forslag til forordning

Artikel 7 – stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a.  De i stk. 2 omhandlede sanktioner meddeles Kommissionen og gøres offentligt tilgængelige på Kommissionens websted.

Ændringsforslag     66

Forslag til forordning

Artikel 9 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Senest den [dato: to år efter denne forordnings ikrafttræden] og herefter hvert femte år aflægger Kommissionen rapport om evalueringen af denne forordning for Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Rapporten ledsages om nødvendigt af et forslag om ændring af denne forordning i lyset af den retlige, tekniske og økonomiske udvikling.

1.  Senest den [dato: to år efter denne forordnings ikrafttræden] og derefter efter behov, dog senest efter hvert fjerde år, vurderer Kommissionen anvendelsen af denne forordning i lyset af den retlige, teknologiske og økonomiske udvikling og forelægger Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport herom. Rapporten ledsages eventuelt af et forslag til retsakt om revision af den nuværende forordning.

 

Den i stk. 1 omhandlede rapport skal omfatte en vurdering af muligheden for at udvide denne forordnings anvendelsesområde, herunder at udvide forbuddet i artikel 4, stk. 1, litra b), til elektronisk leverede tjenesteydelser, hvis vigtigste funktion er at give adgang til og mulighed for brug af ophavsretligt beskyttede værker eller andre beskyttede frembringelser, samt til andre sektorer såsom musik, e-bøger, spil og/eller software.

 

Endvidere skal rapporten være særlig opmærksom på de potentielle økonomiske virkninger for SMV'er og nystartede virksomheder og effektiviteten af de nationale gennemførelsesforanstaltninger, der er omhandlet i artikel 7 i denne forordning, samt fokusere på brug og beskyttelse af personoplysninger.

Ændringsforslag     67

Forslag til forordning

Artikel 9 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  I forbindelse med den første evaluering, jf. stk. 1, skal det navnlig vurderes, om forbuddet i artikel 4, stk. 1, litra b), også bør gælde for elektronisk leverede tjenesteydelser, hvis vigtigste funktion er at give adgang til og mulighed for brug af ophavsretligt beskyttede værker eller andre beskyttede frembringelser, forudsat at erhvervsaktøren har de nødvendige rettigheder i de relevante områder.

2.  I forbindelse med den første evaluering, jf. stk. 1, skal det navnlig vurderes, om denne forordnings anvendelsesområde bør udvides til at omfatte nye sektorer som f.eks. finansielle tjenesteydelser, transport, elektronisk kommunikation, sundhedspleje og audiovisuelle tjenester, forudsat at erhvervsaktøren har rettigheder eller har opnået tilladelse til at benytte elektronisk leverede audiovisuelle værker, ikkefysiske varer eller tjenesteydelser, hvis vigtigste funktion er at give adgang til og mulighed for brug af ophavsretligt beskyttede værker eller andre beskyttede frembringelser i alle relevante områder.

Ændringsforslag    68

Forslag til forordning

Artikel 11 – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 4, stk. 1, litra b), anvendes dog fra den 1. juli 2018.

udgår

PROCEDURE I RÅDGIVENDE UDVALG

Titel

Håndtering af geografisk blokering og andre former for forskelsbehandling på grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller etableringssted i det indre marked

Referencer

COM(2016)0289 – C8-0192/2016 – 2016/0152(COD)

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

IMCO

9.6.2016

 

 

 

Udtalelse fra

       Dato for meddelelse på plenarmødet

JURI

9.6.2016

Associerede udvalg - dato for meddelelse på plenarmødet

19.1.2017

Ordfører for udtalelse

       Dato for valg

Lidia Joanna Geringer de Oedenberg

12.9.2016

Behandling i udvalg

29.11.2016

31.1.2017

 

 

Dato for vedtagelse

23.3.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

14

3

4

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Max Andersson, Joëlle Bergeron, Marie-Christine Boutonnet, Jean-Marie Cavada, Kostas Chrysogonos, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Mary Honeyball, Sajjad Karim, Sylvia-Yvonne Kaufmann, António Marinho e Pinto, Jiří Maštálka, Julia Reda, Pavel Svoboda, Tadeusz Zwiefka

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Isabella Adinolfi, Daniel Buda, Jytte Guteland, Angelika Niebler, Virginie Rozière, Rainer Wieland

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Eugen Freund, Maria Noichl


UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (10.2.2017)

til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om imødegåelse af geoblokering og andre former for forskelsbehandling på grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted i det indre marked og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2009/22/EF

(COM(2016)0289 – C8-0192/2016 – 2016/0152(COD))

Ordfører for udtalelse: Eva Kaili

KORT BEGRUNDELSE

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om imødegåelse af geoblokering og andre former for forskelsbehandling på grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted i det indre marked udgør et væsentligt element i sikringen af, at kunder og erhvervsaktører kan gennemføre handelstransaktioner uden at opleve uberettiget forskelsbehandling.

Den vil som forordning pålægge erhvervsaktørerne bindende forpligtelser fra ikrafttrædelsesdatoen med henblik på at give kunder adgang til og mulighed for at købe produkter og derved forebygge indvirkningen af forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, bopæl eller betalingstjeneste. Formålet med forordningen er at ophæve alle uberettigede hindringer inden for e-handel og udgøre et afgørende skridt hen imod gennemførelsen af det digitale indre marked.

Forordningen præciserer, ud over at fjerne hindringer, som resulterer i ubegrundet forskelsbehandling, at virksomheder ikke er forpligtede til at gennemføre deres aktiviteter i hele Europa. Denne forordning anerkender nødvendigheden af en afklaring for så vidt angår virksomhedernes forpligtelse til at levere til kunder uden for deres aktivitetsområde. Det er af afgørende betydning at undgå, at erhvervsaktørerne tilføjes yderligere byrder.

Denne forordning anerkender endvidere betydningen af oprettelsen af et sandt digitalt indre marked for alle borgere og viser retningen for andre vigtige retlige reformer, som skal gennemføres, herunder, men ikke begrænset til reformen af reglerne om ophavsret. Samme principper bør følges, således at der skabes et bruger- og erhvervsvenligt digitalt indre marked.

Forordningen sigter mod at forbedre og præcisere en række punkter, som fremsat herunder.

Forordningens indhold og anvendelsesområde

Forordningens anvendelsesområde er med henblik på at sikre retlig kontinuitet og sikkerhed for erhvervsaktører og kunder tilpasset anvendelsesområdet for direktiv 2006/123/EF. Dette betyder, at bl.a. ikke-økonomiske tjenester af generel interesse, transporttjenester, audiovisuelle tjenester, spilleaktiviteter, sundhedstjenesteydelser og visse sociale tjenester ikke er omfattet af denne forordning. Det er med hensyn til ophavsretligt beskyttet materiale og audiovisuelt indhold vigtigt at tillade, at de respektive reformer gennemføres, før det vurderes, om en potentiel integration kunne have positive virkninger for både forbrugere og sektorer.

Adgang til onlinegrænseflader

Forhindring af adgang til onlinegrænseflader og omdirigering betragtes som en praksis, der skaber frustration hos kunderne, og dette forslag behandler dette emne, idet det sikrer, at kunderne vil få adgang til de grænseflader, de måtte ønske, til hver en tid og uanset deres geografiske placering.

Forskelsbehandling på grundlag af bopæl

Anvendelsen af forskellige generelle betingelser for kunder som et produkt af forskelsbehandling baseret på bopæl er forbudt. Overensstemmelse med forordningens bestemmelser bør imidlertid ikke betragtes som en begrænsning for erhvervsaktørernes mulighed for at udvikle deres aktiviteter i forskellige medlemsstater med målrettede tilbud og forskellige betingelser, forudsat at en udenlandsk kunde ville have adgang til disse produkter eller tjenester med de samme kontraktmæssige rettigheder og forpligtelser, som finder anvendelse på nationale transaktioner. Desuden indebærer overensstemmelse med denne forordning hverken en forpligtelse til at levere varer på tværs af grænserne eller en forpligtelse til at acceptere at trække disse tilbage fra det land, hvor kunden har hjemsted eller bopæl.

Forskelsbehandling på grundlag af betaling

Bestemmelserne i denne forordning fastsætter, at erhvervsaktører ikke kan afvise eller på anden måde forskelsbehandle vedrørende betalingsinstrumenter. Nærmere beskrevet og med hensyn til kortbaserede betalingsinstrumenter vil erhvervsaktøren, når et vist betalingsvaremærke og en vis kategori accepteres, være forpligtet til at acceptere samme varemærke og kategori uanset oprindelseslandet for denne betalingsmetode. En sådan betalingsmetode forpligter ikke erhvervsaktøren til at acceptere alle kortbaserede betalingsinstrumenter.

Håndhævelse og bistand til kunder

Det foreslås, at medlemsstaterne udpeger organer, der skal sikre, at forordningen håndhæves effektivt, og at disse organer også yder bistand til kunder, der har brug for hjælp.

Gennemgang af forordningen

Den første evaluering vil være af stor betydning, idet Kommissionen bør evaluere anvendelsesområdet og anvendelsen af dette forslag under hensyntagen til den retlige udvikling på områderne ophavsret, beskatning, audiovisuelle tjenester og mobilt onlineindhold.

Anvendelsesdato

Forordningen finder anvendelse fra seks måneder efter datoen for dennes offentliggørelse, hvilket vil sætte kunderne i stand til at drage fordel af fjernelsen af de hindringer, der medfører uberettiget forskelsbehandling.

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, som er korresponderende udvalg, til at tage hensyn til følgende ændringsforslag:

Ændringsforslag     1

Forslag til forordning

Titel

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om imødegåelse af geoblokering og andre former for forskelsbehandling på grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted i det indre marked og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2009/22/EF

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om imødegåelse af ubegrundet geoblokering og andre former for forskelsbehandling på grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted i det indre marked og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2009/22/EF

Ændringsforslag     2

Forslag til forordning

Henvisning 1 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

der henviser til protokol nr. 1 til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union,

Ændringsforslag     3

Forslag til forordning

Henvisning 1 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

der henviser til protokol nr. 2 til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,

Ændringsforslag    4

Forslag til forordning

Betragtning 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(1)  For at nå målet om et velfungerende indre marked, dvs. et område uden indre grænser og med fri bevægelighed for bl.a. varer og tjenesteydelser, er det ikke tilstrækkeligt blot at afskaffe statslige barrierer mellem medlemsstaterne. Afskaffelsen af statslige barrierer undergraves, hvis private parter indfører hindringer i strid med frihederne i det indre marked. Dette er tilfældet, når erhvervsaktører, der driver virksomhed i én medlemsstat, blokerer for eller begrænser adgangen til deres onlinegrænseflader, f.eks. websteder og apps, for kunder fra andre medlemsstater, som ønsker at indgå handelstransaktioner på tværs af grænserne (en praksis, der er kendt som "geografisk blokering" eller "geoblokering"). En anden form for begrænsning for kunder fra andre medlemsstater består i, at erhvervsaktører anvender andre generelle betingelser for disse kunders adgang til deres varer og tjenesteydelser, både online og offline. Der kan være objektive begrundelser for en sådan forskelsbehandling, men det sker også, at erhvervsaktører af rent forretningsmæssige grunde nægter forbrugere, der vil indgå handelstransaktioner på tværs af grænserne, adgang til deres varer eller tjenesteydelser eller anvender andre betingelser i den forbindelse.

(1)  For at nå målet om et velfungerende indre marked, dvs. et område uden indre grænser og med fri bevægelighed for bl.a. varer og tjenesteydelser, er det ikke tilstrækkeligt blot at afskaffe statslige barrierer mellem medlemsstaterne. Afskaffelsen af statslige barrierer undergraves, hvis private parter indfører hindringer af forskellige former og typer i strid med frihederne i det indre marked. Dette er tilfældet, når erhvervsaktører, der driver virksomhed i én medlemsstat, blokerer for eller begrænser adgangen til deres onlinegrænseflader, f.eks. websteder og apps, for kunder fra andre medlemsstater, som ønsker at indgå handelstransaktioner på tværs af grænserne (en praksis, der er kendt som "geografisk blokering" eller "geoblokering"). En anden form for begrænsning for kunder fra andre medlemsstater består i, at erhvervsaktører anvender andre generelle betingelser for disse kunders adgang til deres varer og tjenesteydelser, både online og offline. Der kan i særlige tilfælde være objektive begrundelser for en sådan forskelsbehandling, men det sker også, at erhvervsaktører af ikke-objektive grunde nægter forbrugere, der vil indgå handelstransaktioner på tværs af grænserne, adgang til deres varer eller tjenesteydelser eller anvender andre betingelser i den forbindelse. Ifølge analyser, der er foretaget til Europa-Kommissionens konsekvensanalyse, kan fjernelsen af uberettiget geoblokering og andre former for forskelsbehandling på grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted i det indre marked bidrage til en udvidelse af markedets størrelse med 1,1 % og et prisfald på -0,5 % til -0,6 % i gennemsnit. Desuden, og som resultatet af Kommissionens interessenthøring viser, kan det bidrage til mindre frustration blandt kunderne, idet ubegrundet geoblokering er en af de primære kilder hertil.

Ændringsforslag    5

Forslag til forordning

Betragtning 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(2)  På denne måde medvirker visse erhvervsaktører til en kunstig opsplitning af det indre marked langs indre grænser, der hindrer den frie bevægelighed for varer og tjenesteydelser og dermed begrænser kundernes rettigheder og forhindrer dem i at drage fordel af et større udvalg og de bedst mulige betingelser. En sådan forskelsbehandling er en vigtig faktor, der bidrager til det relativt lave antal grænseoverskridende handelstransaktioner inden for Unionen, herunder i sektoren for elektronisk handel, og derved forhindrer, at det indre markeds vækstpotentiale realiseres fuldt ud. Hvis det præciseres, i hvilke situationer forskelsbehandling af denne art ikke har nogen berettigelse, burde det skabe klarhed og retssikkerhed for alle parter i transaktioner på tværs af grænserne og sikre, at reglerne om forbud mod forskelsbehandling kan gennemføres og håndhæves effektivt i hele det indre marked.

(2)  På denne måde medvirker visse erhvervsaktører til en kunstig opsplitning af det indre marked langs indre grænser, der hindrer den frie bevægelighed for varer og tjenesteydelser og dermed begrænser kundernes rettigheder og forhindrer dem i at drage fordel af et større udvalg af varer og tjenesteydelser og de bedst mulige betingelser. En sådan forskelsbehandling er en vigtig faktor, der bidrager til det relativt lave antal grænseoverskridende handelstransaktioner inden for Unionen, herunder i sektoren for elektronisk handel, og derved forhindrer, at det indre markeds vækstpotentiale realiseres fuldt ud. Hvis det præciseres, i hvilke situationer forskelsbehandling af denne art ikke har nogen berettigelse, burde det skabe klarhed og retssikkerhed for alle parter i transaktioner på tværs af grænserne og sikre, at reglerne om forbud mod forskelsbehandling kan gennemføres og håndhæves effektivt i hele det indre marked.

Ændringsforslag    6

Forslag til forordning

Betragtning 2 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(2a)  Selv om nærværende forordning har til formål at bekæmpe geoblokering og dermed nedbryde barrierer for det indre markeds funktion, må man huske på, at mange andre forskelle på medlemsstaternes lovgivning, f.eks. forskellige nationale standarder, eller manglende gensidig anerkendelse eller harmonisering på EU-plan stadig udgør betydelige barrierer, der fortsat medfører opsplitning af det indre marked og tvinger herigennem ofte erhvervsaktører til at anvende praksisser med geoblokering. Derfor bør Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen fortsætte med at bekæmpe disse barrierer med henblik på at begrænse markedsopsplitningen og fuldføre det indre marked.

Ændringsforslag    7

Forslag til forordning

Betragtning 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(3)  I henhold til artikel 20 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF17 skal medlemsstaterne sikre, at tjenesteydere etableret i Unionen ikke behandler modtagere af tjenesteydelser forskelligt på grundlag af deres nationalitet eller opholdssted. Denne bestemmelse har imidlertid ikke haft den fulde virkning i bekæmpelsen af forskelsbehandling og har ikke mindsket retsusikkerheden tilstrækkeligt, navnlig fordi den giver mulighed for at tillade forskelsbehandling i begrundede tilfælde, hvilket har gjort det vanskeligt at håndhæve bestemmelsen i praksis. Desuden kan geoblokering og andre former for forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, bopæl eller hjemsted også hidrøre fra erhvervsaktører, der er hjemmehørende i tredjelande, hvilket falder uden for det nævnte direktivs anvendelsesområde.

3.  I henhold til artikel 20 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF17 skal medlemsstaterne sikre, at tjenesteydere etableret i Unionen ikke behandler modtagere af tjenesteydelser forskelligt på grundlag af deres nationalitet eller opholdssted. Denne bestemmelse har imidlertid ikke haft den fulde virkning i bekæmpelsen af forskelsbehandling og har ikke mindsket retsusikkerheden tilstrækkeligt, navnlig fordi den giver mulighed for at tillade forskelsbehandling i begrundede tilfælde, hvilket har gjort det vanskeligt at håndhæve bestemmelsen i praksis. Desuden kan geoblokering og andre former for forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, bopæl eller hjemsted også hidrøre fra erhvervsaktører, der er hjemmehørende i tredjelande, hvilket falder uden for det nævnte direktivs anvendelsesområde. Denne forordning bør derfor finde anvendelse på både erhvervsaktører og tjenesteudbydere samt på varer og tjenesteydelser.

__________________

__________________

17 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36).

17 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36).

Ændringsforslag    8

Forslag til forordning

Betragtning 3 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(3a)  Denne forordning har til formål at præcisere artikel 20 i direktiv 2006/123/EF. Den bør ikke fortolkes som en erstatning af direktiv 2006/123/EF, hverken med hensyn til direktivets anvendelsesområde, hvor forordningen overholder de samme principper, med udelukkelse af de i artikel 2, stk. 2, i direktiv 2006/123/EF omhandlede aktiviteter fra dens anvendelsesområde, eller med hensyn til dets indvirkning, eftersom anvendelsen af direktiv 2006/123/EF er uafhængig af og supplerer anvendelsen af denne forordning. Denne forordning må ikke begrænse friheden til at oprette og drive egen virksomhed og aftalefriheden, der er fastsat i artikel 16 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

Ændringsforslag     9

Forslag til forordning

Betragtning 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(4)  For at sikre et velfungerende indre marked er der behov for målrettede foranstaltninger, således som fastsat i denne forordning, i form af et klart, ensartet og effektivt sæt regler på en række udvalgte områder.

(4)  For at sikre et velfungerende indre marked er der behov for målrettede foranstaltninger, således som fastsat i denne forordning, i form af et klart, ensartet og effektivt sæt regler på en række udvalgte områder. Disse foranstaltninger bør fastholde balancen mellem forbrugerbeskyttelse for kunder og økonomisk frihed og kontraktfrihed for erhvervsaktører. Med henblik herpå bør ingen uforholdsmæssige omkostninger eller administrative byrder eller forpligtelsen til at levere til alle medlemsstater pålægges erhvervsaktører. Endvidere bør de nye forpligtelser for medlemsstaterne ikke række ud over, hvad der er nødvendigt for at gennemføre de nye regler.

Ændringsforslag     10

Forslag til forordning

Betragtning 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(5)  Denne forordning har til formål at forhindre forskelsbehandling på grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted, herunder geoblokering, i forbindelse med grænseoverskridende handelstransaktioner mellem erhvervsaktører og deres kunder vedrørende salg af varer og levering af tjenesteydelser i Unionen. Den er rettet mod såvel direkte som indirekte forskelsbehandling og omfatter således også uberettiget forskelsbehandling på grundlag af andre kriterier, der fører til samme resultat som anvendelsen af kriterier, der er direkte baseret på kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted. Sådanne andre kriterier kan bl.a. være kundens fysiske placering, f.eks. den IP-adresse, hvorfra en onlinegrænseflade tilgås, den adresse, der opgives med henblik på levering af varer, kundens valg af sprog eller den medlemsstat, hvor kundens betalingsinstrument er udstedt.

(5)  Denne forordning har til formål at forhindre forskelsbehandling på grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted, herunder geoblokering, i forbindelse med grænseoverskridende handelstransaktioner mellem erhvervsaktører og deres kunder vedrørende salg af varer og levering af tjenesteydelser i Unionen. Den søger at hindre direkte som indirekte forskelsbehandling. Ved indirekte forskelsbehandling forstås anvendelsen af andre sondringskriterier end kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted, der enten deterministisk eller statistisk fører til samme resultat som en direkte anvendelse af de samme kriterier. Den omfatter også uberettiget forskelsbehandling på grundlag af andre kriterier, der fører til samme resultat som anvendelsen af kriterier, der er direkte baseret på kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted. Sådanne andre kriterier kan bl.a. være kundens fysiske placering, f.eks. den IP-adresse, hvorfra en onlinegrænseflade tilgås, den adresse, der opgives med henblik på levering af varer, kundens valg af sprog eller den medlemsstat, hvor kundens betalingsinstrument er udstedt.

Ændringsforslag    11

Forslag til forordning

Betragtning 6 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(6a)  Betragtning 29 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF fastlægger, at spørgsmålet om konsumption ikke er relevant i forbindelse med tjenester, herunder især onlinetjenester.

 

_______________________

 

1a Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet

Ændringsforslag     12

Forslag til forordning

Betragtning 10

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(10)  Nærværende forordning bør ikke berøre EU-retsakter vedrørende retligt samarbejde i civilsager, navnlig bestemmelserne om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser og om retternes kompetence, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/200824 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/201225, herunder anvendelsen af disse retsakter og bestemmelser i det enkelte tilfælde. Navnlig bør den omstændighed, at en erhvervsaktør handler i overensstemmelse med bestemmelserne i nærværende forordning, ikke i forbindelse med ovennævnte anvendelse fortolkes således, at vedkommende retter sin virksomhed mod forbrugerens medlemsstat.

(10)  Nærværende forordning bør ikke berøre EU-retsakter vedrørende retligt samarbejde i civilsager, navnlig bestemmelserne om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser og om retternes kompetence, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/200824 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/201225, herunder anvendelsen af disse retsakter og bestemmelser i det enkelte tilfælde. Navnlig bør den omstændighed, at en erhvervsaktør handler i overensstemmelse med bestemmelserne i nærværende forordning, ikke i forbindelse med ovennævnte anvendelse fortolkes således, at vedkommende retter sin virksomhed mod forbrugerens medlemsstat. Af denne grund og for at sikre retssikkerheden for erhvervsaktører, der overholder denne forordning, bør det præciseres, at det forhold alene, at en erhvervsaktør gør sin onlinegrænseflade tilgængelig for kunder fra andre medlemsstater eller ikke anvender forskellige generelle betingelser for adgang i de tilfælde, der er fastlagt i denne forordning, herunder i givet fald gennem indgåelse af aftaler, eller accepterer betalingsinstrumenter fra en anden medlemsstat, ikke i sig selv, med henblik på fastsættelse af lovvalg og retternes kompetence, bør anses for at indikere, at erhvervsaktørens virksomhed er rettet mod forbrugerens medlemsstat, medmindre der påvises yderligere elementer, ud fra hvilke det kan konkluderes, at erhvervsaktøren har en intention om at rette sin virksomhed mod sådanne medlemsstater i overensstemmelse med EU-lovgivningen.

_________________

_________________

24 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I) (EUT L 177 af 4.7.2008, s. 6).

24 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I) (EUT L 177 af 4.7.2008, s. 6).

25 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EUT L 351 af 20.12.2012, s. 1).

25 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EUT L 351 af 20.12.2012, s. 1).

Ændringsforslag     13

Forslag til forordning

Betragtning 11

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(11)  Den forskelsbehandling, der søges forebygget med denne forordning, sker typisk i kraft af generelle vilkår, betingelser og andre oplysninger, der fastsættes og anvendes af eller på vegne af den pågældende erhvervsaktør, som en forudsætning for at få adgang til de pågældende varer eller tjenesteydelser, og som stilles til rådighed for den brede offentlighed. Sådanne generelle betingelser for adgang omfatter bl.a. priser og betalings- og leveringsbetingelser. De kan stilles til rådighed for den brede offentlighed af eller på vegne af erhvervsaktøren på forskellig vis, f.eks. via oplysninger, der offentliggøres i reklamer, på websteder eller i prækontraktuelle eller kontraktlige dokumenter. Disse betingelser gælder i mangel af en individuelt forhandlet aftale om det modsatte, der er indgået direkte mellem erhvervsaktøren og kunden. Vilkår og betingelser, der forhandles individuelt mellem erhvervsaktøren og kunden, bør ikke i forbindelse med anvendelsen af denne forordning betragtes som generelle betingelser for adgang.

(11)  Den forskelsbehandling, der søges forebygget med denne forordning, sker typisk i kraft af generelle vilkår, betingelser og andre oplysninger, der fastsættes og anvendes af eller på vegne af den pågældende erhvervsaktør, som en forudsætning for at få adgang til de pågældende varer eller tjenesteydelser, og som stilles til rådighed for den brede offentlighed. Sådanne generelle betingelser for adgang omfatter bl.a. priser, krav baseret på telefonens områdenummer, betalings- og leveringsbetingelser. De kan stilles til rådighed for den brede offentlighed af eller på vegne af erhvervsaktøren på forskellig vis, f.eks. via oplysninger, der offentliggøres i reklamer, på websteder eller i prækontraktuelle eller kontraktlige dokumenter. Disse betingelser gælder i mangel af en individuelt forhandlet aftale om det modsatte, der er indgået direkte mellem erhvervsaktøren og kunden. Vilkår og betingelser, der forhandles individuelt mellem erhvervsaktøren og kunden, bør ikke i forbindelse med anvendelsen af denne forordning betragtes som generelle betingelser for adgang.

Begrundelse

Der kan forekomme forskelsbehandling, når erhvervsaktører kræver, at en kunde skal have et telefonnummer med en særlig landekode for at kunne fuldføre en transaktion.

Ændringsforslag     14

Forslag til forordning

Betragtning 11 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(11a)  Forskellige prisordninger i de enkelte medlemsstater bør ikke blive betragtet som forskelsbehandling.

Ændringsforslag    15

Forslag til forordning

Betragtning 12

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(12)  Både forbrugere og virksomheder bør beskyttes mod forskelsbehandling på grundlag af deres nationalitet, bopæl eller hjemsted, når de optræder som kunder i denne forordnings forstand. Denne beskyttelse bør dog ikke gælde for kunder, der køber en vare eller tjenesteydelse med henblik på videresalg, fordi det ville påvirke de alment udbredte distributionsordninger mellem virksomhederne i forbindelse med business-to-business-transaktioner, såsom selektiv distribution og eneforhandling, som generelt tillader fabrikanter at vælge deres forhandlere, forudsat at de overholder konkurrencereglerne.

(12)  Både forbrugere og virksomheder bør beskyttes mod forskelsbehandling på grundlag af deres nationalitet, bopæl eller hjemsted, når de optræder som kunder i denne forordnings forstand. Denne beskyttelse bør dog ikke gælde for kunder, der køber en vare eller tjenesteydelse med henblik på videresalg, kommerciel leje eller omdannelse og forarbejdning af købte varer, fordi det ville påvirke de alment udbredte distributionsordninger mellem virksomhederne i forbindelse med business-to-business-transaktioner, såsom selektiv distribution og eneforhandling, som generelt tillader fabrikanter at vælge deres forhandlere, forudsat at de overholder konkurrencereglerne. Forbrugere bør kun beskyttes mod forskelsbehandling på grundlag af deres nationalitet, bopæl eller hjemsted, når de køber en vare eller tjeneste til slutanvendelse.

Ændringsforslag    16

Forslag til forordning

Betragtning 14

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(14)  For at give kunderne nemmere adgang til oplysninger om salg af varer og levering af tjenesteydelser på det indre marked og for at øge gennemsigtigheden, herunder vedrørende priser, bør erhvervsaktører ikke gennem brug af tekniske foranstaltninger eller på anden måde forhindre kunder i at få fuld og lige adgang til onlinegrænseflader på grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted. Sådanne teknologiske foranstaltninger kan bl.a. omfatte teknologi, der anvendes til at fastslå kundens fysiske placering, f.eks. sporing heraf ved hjælp af IP-adressen, koordinater indhentet via et globalt satellitnavigationssystem eller data i forbindelse med en betalingstransaktion. Dette forbud mod forskelsbehandling for så vidt angår adgang til onlinegrænseflader bør dog ikke fortolkes som en forpligtelse for erhvervsaktøren til at indgå i handelstransaktioner med kunder.

(14)  For at give kunderne nemmere adgang til oplysninger om salg af varer og levering af tjenesteydelser på det indre marked og for at øge gennemsigtigheden, herunder vedrørende, men ikke begrænset til, priser, bør erhvervsaktører eller enhver anden part, der handler på deres vegne, herunder formidlere og udbydere af onlinegrænseflader med henblik på adgang, ikke gennem brug af tekniske foranstaltninger eller på anden måde forhindre kunder i at få fuld og lige adgang til onlinegrænseflader på grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted. Sådanne teknologiske foranstaltninger kan bl.a. omfatte, men ikke være begrænset til, teknologi, der anvendes til at fastslå kundens fysiske placering, f.eks. sporing heraf ved hjælp af IP-adressen, surfinghistorik og/eller -mønstre, GSM-sporing eller -lokalisering, koordinater indhentet via et globalt satellitnavigationssystem eller data i forbindelse med en betalingstransaktion. Dette forbud mod forskelsbehandling for så vidt angår adgang til onlinegrænseflader bør dog ikke fortolkes som en forpligtelse for erhvervsaktøren til at indgå i handelstransaktioner med kunder.

Ændringsforslag    17

Forslag til forordning

Betragtning 14 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(14a)  I visse tilfælde kan blokering, begrænsning af adgang eller omdirigering uden kundens samtykke til en alternativ udgave af onlinegrænsefladen på grundlag af kundens nationalitet, bopæl eller hjemsted være nødvendig for at sikre overholdelse af et krav i EU-retten eller i medlemsstaternes lovgivning i overensstemmelse med EU-retten. Der kan således være love, der begrænser kundernes adgang til visse varer eller tjenesteydelser i visse medlemsstater, f.eks. ved at forbyde visning af bestemte former for indhold. Erhvervsaktører bør ikke forhindres i at overholde sådanne lovkrav og bør derfor have mulighed for at blokere for eller begrænse adgangen eller omdirigere bestemte kunder eller kunder i bestemte områder til en anden onlinegrænseflade, når det er nødvendigt af den nævnte grund. Når en erhvervsaktør blokerer eller begrænser adgang til en onlinegrænseflade for at sikre overensstemmelse med et lovgivningsmæssigt krav i EU-retten eller i medlemsstaternes lovgivning i overensstemmelse med EU-retten, bør erhvervsaktøren give en klar begrundelse.

Ændringsforslag     18

Forslag til forordning

Betragtning 16

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(16)  I visse tilfælde kan blokering, begrænsning af adgang eller omdirigering uden kundens samtykke til en alternativ udgave af onlinegrænsefladen på grundlag af kundens nationalitet, bopæl eller hjemsted være nødvendig for at sikre overholdelse af et krav i EU-retten eller i medlemsstaternes lovgivning i overensstemmelse med EU-retten. Der kan således være love, der begrænser kundernes adgang til visse varer eller tjenesteydelser i visse medlemsstater, f.eks. ved at forbyde visning af bestemte former for indhold. Erhvervsaktører bør ikke forhindres i at overholde sådanne lovkrav og bør derfor have mulighed for at blokere for eller begrænse adgangen eller omdirigere bestemte kunder eller kunder i bestemte områder til en anden onlinegrænseflade, når det er nødvendigt af den nævnte grund.

(16)  I visse tilfælde kan blokering, begrænsning af adgang eller omdirigering uden kundens samtykke til en alternativ udgave af onlinegrænsefladen på grundlag af kundens nationalitet, bopæl eller hjemsted være nødvendig for at sikre overholdelse af et krav i EU-retten eller i medlemsstaternes lovgivning i overensstemmelse med EU-retten. Der kan således være love, der begrænser kundernes adgang til visse varer eller tjenesteydelser i visse medlemsstater, f.eks. ved at forbyde visning af bestemte former for indhold. Erhvervsaktører bør ikke forhindres i at overholde sådanne lovkrav og bør derfor have mulighed for at blokere for eller begrænse adgangen eller omdirigere bestemte kunder eller kunder i bestemte områder til en anden onlinegrænseflade, når det er nødvendigt af den nævnte grund. Endvidere bør anvendelsen af denne forordning ikke være til hinder for, at medlemsstaterne anvender deres grundlæggende regler og principper for presse- og ytringsfrihed.

Ændringsforslag    19

Forslag til forordning

Betragtning 17

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(17)  I en række bestemte situationer kan forskelsbehandling af kunder gennem anvendelse af generelle betingelser for adgang, herunder direkte afslag på at sælge varer eller levere tjenesteydelser, på grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted, ikke begrundes ud fra objektive hensyn. I disse situationer bør enhver sådan forskelsbehandling forbydes, og kunderne bør således have ret til, på de særlige betingelser, der er fastsat i denne forordning, at indgå i handelstransaktioner på samme vilkår som lokale kunder og have fuld og lige adgang til alle de forskellige varer og tjenesteydelser, der tilbydes, uanset deres nationalitet, bopæl eller hjemsted. Erhvervsaktørerne bør derfor træffe foranstaltninger til at overholde dette forbud mod forskelsbehandling, hvis de pågældende kunder ellers ville være afskåret fra en sådan fuld og lige adgang. Det forbud, der gælder i disse situationer, bør imidlertid ikke fortolkes som værende til hinder for, at erhvervsaktører retter deres virksomhed mod forskellige medlemsstater eller bestemte kundegrupper med målrettede tilbud og forskellige vilkår og betingelser, herunder gennem oprettelse af landespecifikke onlinegrænseflader.

(17)  I en række bestemte situationer kan forskelsbehandling af kunder gennem anvendelse af generelle betingelser for adgang, herunder direkte afslag på at sælge varer eller levere tjenesteydelser, på grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted, ikke begrundes ud fra objektive hensyn. I disse situationer bør enhver sådan forskelsbehandling forbydes, og kunderne bør således have ret til, på de særlige betingelser, der er fastsat i denne forordning, at indgå i handelstransaktioner på samme vilkår som lokale kunder og have fuld og lige adgang til alle de forskellige varer og tjenesteydelser, der tilbydes, uanset deres nationalitet, bopæl eller hjemsted eller andre indirekte midler, der er knyttet til disse kriterier, ikke betragtes som begrundet ud fra objektive hensyn i den betydning, der er anvendt i artikel 20 i direktiv 2006/123/EF. Erhvervsaktørerne bør derfor træffe foranstaltninger til at overholde dette forbud mod forskelsbehandling, hvis de pågældende kunder ellers ville være afskåret fra en sådan fuld og lige adgang. Det forbud, der gælder i disse situationer, bør imidlertid ikke fortolkes som værende til hinder for, at erhvervsaktører retter deres virksomhed mod forskellige medlemsstater eller bestemte kundegrupper med målrettede tilbud og forskellige vilkår og betingelser, herunder gennem oprettelse af landespecifikke onlinegrænseflader. Anvendes der imidlertid forskellige betingelser for tjenesteydelser eller varer af objektive grunde, udgør dette ikke en ulovlig forskelsbehandling som defineret i artikel 20 og betragtning 95 i direktiv 2006/123/EF.

Ændringsforslag     20

Forslag til forordning

Betragtning 17 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(17a)  Artikel 6 i forordning (EF) nr. 593/2008 (Rom I) regulerer forbrugeraftaler. I medfør af denne artikel er en aftale, som en forbruger har indgået med en virksomhed, underlagt loven i det land, hvor forbrugeren har sit sædvanlige opholdssted, forudsat at virksomheden på en hvilken som helst måde retter erhvervsmæssig virksomhed mod dette land. I de i artikel 4, stk. 1, litra a) til c), definerede situationer retter erhvervsaktøren ikke sin virksomhed mod forbrugerens medlemsstat. I disse situationer fastsætter Rom I-forordningen, at aftalen ikke er underlagt lovgivningen i forbrugerens medlemsstat. Her gælder princippet om valgfrihed (artikel 3 i Rom I-forordningen). Det samme gælder for retternes kompetence, der er reguleret i forordning (EU) nr. 1215/2012.

Ændringsforslag     21

Forslag til forordning

Betragtning 18

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(18)  Den første situation, hvor forskelsbehandling ikke er berettiget, er, når erhvervsaktøren sælger varer, men varerne leveres ikke af erhvervsaktøren eller på dennes vegne over grænsen til den medlemsstat, hvor kunden er bosat. I denne situation skal kunden kunne købe varerne på nøjagtig samme betingelser, herunder pris- og leveringsbetingelser, som tilsvarende kunder, der har bopæl i den medlemsstat, hvor erhvervsaktøren er etableret. Det kan betyde, at en udenlandsk kunde er nødt til at afhente varen i den pågældende medlemsstat eller i en anden medlemsstat, som erhvervsaktøren leverer til. I denne situation behøver erhvervsaktøren ikke at lade sig momsregistrere i den medlemsstat, hvor kunden er bosat, eller varetage levering af varer over grænsen.

(18)  Den første situation, hvor forskelsbehandling ikke er berettiget, er, når erhvervsaktøren sælger varer, men varerne leveres ikke af erhvervsaktøren eller på dennes vegne over grænsen til den medlemsstat, hvor kunden er bosat. I denne situation, forudsat at der er indgået en aftale mellem erhvervsaktøren og forbrugeren, skal kunden kunne købe varerne på nøjagtig samme betingelser, herunder pris- og leveringsbetingelser, som tilsvarende kunder, der har bopæl i den medlemsstat, hvor erhvervsaktøren er etableret. Det kan betyde, at en udenlandsk kunde er nødt til at afhente varen i den pågældende medlemsstat eller i en anden medlemsstat, som erhvervsaktøren leverer til. I denne situation behøver erhvervsaktøren ikke at lade sig momsregistrere i den medlemsstat, hvor kunden er bosat, eller varetage levering af varer over grænsen. Der må ikke kunne gælde en leveringsforpligtelse for erhvervsaktøren.

Ændringsforslag    22

Forslag til forordning

Betragtning 19

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(19)  Den anden situation er, når erhvervsaktøren udbyder andre elektronisk leverede tjenesteydelser end dem, hvis vigtigste funktion er at give adgang til og mulighed for brug af ophavsretligt beskyttede værker eller andre beskyttede frembringelser som f.eks. cloud-tjenester, datalagring, webhosting og firewalls. I dette tilfælde kræves der ikke nogen fysisk levering, da ydelserne leveres elektronisk. Erhvervsaktøren kan angive og betale moms på en forenklet måde i overensstemmelse med de bestemmelser om mini-one-stop-shoppen for moms (MOSS), der er fastsat i Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/201126.

19.  Den anden situation er, når erhvervsaktøren udbyder andre elektronisk leverede tjenesteydelser end dem, hvis vigtigste funktion er at give adgang til og mulighed for brug af ophavsretligt beskyttede værker eller andre beskyttede frembringelser som f.eks. cloud-tjenester, datalagring, webhosting og firewalls. I dette tilfælde kræves der ikke nogen fysisk levering, da ydelserne leveres elektronisk. Erhvervsaktøren kan angive og betale moms på en forenklet måde i overensstemmelse med de bestemmelser om mini-one-stop-shoppen for moms (MOSS), der er fastsat i Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/201126. Enhver forskel i den endelige pris, der kan forekomme som følge af anvendelsen af forskellige momssatser i overensstemmelse med den lovgivning, som finder anvendelse på forbrugsstedet, bør ikke medføre anvendelse af forskellige adgangsbetingelser.

__________________

__________________

26 Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 af 15. marts 2011 om foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 77 af 23.3.2011, s. 1).

26 Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 af 15. marts 2011 om foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 77 af 23.3.2011, s. 1).

Ændringsforslag    23

Forslag til forordning

Betragtning 21 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(21a)  Forbuddet mod forskelsbehandling i disse situationer bør ikke betragtes som værende en begrænsning af erhvervsaktørernes ret til at udvikle deres forretningsstrategi ved at rette deres aktiviteter mod forskellige medlemsstater eller bestemte kundegrupper med målrettede tilbud og forskellige vilkår og betingelser, herunder lande- eller regionsspecifikke onlinegrænseflader. Når en udenlandsk kunde i overensstemmelse med et givet sæt vilkår og betingelser søger adgang til sådanne onlinegrænseflader og specifikke tilbud, er denne imidlertid omfattet af de samme kontraktmæssige rettigheder og er underlagt de samme forpligtelser, som de, der finder anvendelse på nationale transaktioner. Territoriale begrænsninger af leveringen af eftersalgsservice som følge af vilkår og betingelser, som kunden har indvilget i, i overensstemmelse med EU-retten og den gældende nationale lov, som er vedtaget som følge af denne, bør tillades under denne forordning. Overholdelse af denne forordning bør ikke medføre nogen forpligtelse for erhvervsaktørerne til at levere varer på tværs af grænser eller nogen forpligtelse til at tage varer retur fra det land, hvor kunden har hjemsted eller bopæl.

Ændringsforslag     24

Forslag til forordning

Betragtning 22

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(22)  Erhvervsaktører, der er omfattet af særordningen i afsnit XII, kapitel 1, i Rådets direktiv 2006/112/EF27, er ikke forpligtede til at betale moms. Når disse erhvervsaktører udbyder elektronisk leverede ydelser, vil forbuddet mod at anvende forskellige generelle betingelser for adgang afhængigt at kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted indebære, at de skal lade sig momsregistrere og afregne moms i andre medlemsstater; dette kan medføre yderligere omkostninger, der vil udgøre en uforholdsmæssig stor byrde i betragtning af de pågældende virksomheders størrelse og art. Derfor bør forbuddet ikke gælde for disse erhvervsaktører, så længe ovennævnte ordning finder anvendelse.

(22)  Erhvervsaktører, der er omfattet af særordningen i afsnit XII, kapitel 1, i Rådets direktiv 2006/112/EF27, er ikke forpligtede til at betale moms i den medlemsstat, hvor de har hjemsted. Når disse erhvervsaktører udbyder elektronisk leverede ydelser, vil forbuddet mod at anvende forskellige generelle betingelser for adgang afhængigt at kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted indebære, at de skal lade sig momsregistrere og afregne moms i andre medlemsstater; dette kan medføre yderligere omkostninger, der vil udgøre en uforholdsmæssig stor byrde i betragtning af de pågældende virksomheders størrelse og art. Derfor bør forbuddet ikke gælde for disse erhvervsaktører, så længe ovennævnte ordning finder anvendelse.

_________________

_________________

27 Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1).

27 Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1).

Ændringsforslag    25

Forslag til forordning

Betragtning 24

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(24)  I henhold til EU-retten kan erhvervsaktører i princippet frit afgøre, hvilke betalingsmidler, herunder betalingsvaremærker, de vil acceptere. Når først dette valg er truffet, er der imidlertid på baggrund af de eksisterende retlige rammer for betalingstjenester ingen begrundelse for at forskelsbehandle kunder i Unionen ved at afvise bestemte handelstransaktioner eller ved på anden måde at anvende forskellige betingelser for betaling for disse transaktioner afhængigt af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted. I denne særlige sammenhæng bør en sådan uberettiget forskelsbehandling, der har at gøre med det sted i Unionen, hvor betalingskontoen er placeret, hvor betalingstjenesteudbyderen er hjemmehørende, eller hvor betalingsinstrumentet er udstedt, også udtrykkeligt forbydes. Der erindres endvidere om, at forordning (EU) nr. 260/2012 allerede forbyder alle betalingsmodtagere, herunder erhvervsaktører, at kræve, at bankkonti er placeret i en bestemt medlemsstat, for at en betaling i euro kan accepteres.

(24)  I henhold til EU-retten kan erhvervsaktører i princippet frit afgøre, hvilke betalingsmidler de vil acceptere. I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/7511a og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF1b er erhvervsaktører, der accepterer et kortbaseret betalingsinstrument fra et specifikt betalingsvaremærke og -kategori, ikke forpligtet til at acceptere kortbaserede betalingsinstrumenter af samme kategori men af et andet varemærke, eller af samme varemærke men af en anden kategori. Når først dette valg er truffet, er der imidlertid på baggrund af de eksisterende retlige rammer for betalingstjenester ingen begrundelse for at forskelsbehandle kunder i Unionen ved at afvise bestemte handelstransaktioner eller ved på anden måde at anvende forskellige betingelser for betaling for disse transaktioner afhængigt af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted. I denne særlige sammenhæng bør en sådan uberettiget forskelsbehandling, der har at gøre med det sted i Unionen, hvor betalingskontoen er placeret, hvor betalingstjenesteudbyderen er hjemmehørende, eller hvor betalingsinstrumentet er udstedt, også udtrykkeligt forbydes. Kommissionen bør evaluere anvendelsen af incitamenter til fremme af anvendelsen af europæiske betalingstjenester. Kommissionen bør desuden vurdere, hvorvidt den skal etablere den retlige ramme, der i medfør af princippet om aftalefrihed muliggør beskyttelse af virksomheder og forbrugere, når transaktionen gennemføres via alternative betalingsmetoder, herunder virtuel valuta, andre transaktioner af typen blockchain og e-wallets. De personoplysninger, der frembringes ved e-handelstransaktioner, bør lagres i datacentre i Unionen, uanset hvor betalingsvirksomhedens sæde oprettes, medmindre overførslen af sådanne data til et tredjeland finder sted i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 2016/679 og sikrer passende beskyttelsesniveauer for forbrugerne og virksomhederne. Der erindres endvidere om, at forordning (EU) nr. 260/2012 allerede forbyder alle betalingsmodtagere, herunder erhvervsaktører, at kræve, at bankkonti er placeret i en bestemt medlemsstat, for at en betaling i euro kan accepteres. Erhvervsaktørerne bør fortsat frit kunne kræve gebyr for anvendelsen af et betalingsinstrument. Denne rettighed er imidlertid underlagt begrænsningerne i artikel 62 i direktiv (EU) 2015/23661c, hvilket bl.a. betyder, at disse supplerende gebyrer ikke kan være højere end de faktiske omkostninger, som erhvervsaktøren afholder.

 

__________________

 

1a Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/751 af 29. april 2015 om interbankgebyrer for kortbaserede betalingstransaktioner (EUT L 123 af 19.5.2015, s. 1).

 

1b Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstjenester i det indre marked, og om ændring af direktiv 97/7/EF, 2002/65/EF, 2005/60/EF og 2006/48/EF og om ophævelse af direktiv 97/5/EF (EUT L 319 af 5.12.2007, s.1).

 

1c Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om betalingstjenester i det indre marked, og om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF (EUT L 337 af 23.12.2015, s. 35).

Ændringsforslag    26

Forslag til forordning

Betragtning 24 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(24a)  I tilfælde af at en regering, centralbank eller andet tilsynsorgan træffer foranstaltninger til at begrænse kapitalstrømmen ind og ud af en medlemsstats økonomi, f.eks. kapitalrestriktioner, bør denne forordning fortsat finde anvendelse i overensstemmelse med EU-retten og den gældende nationale lovgivning og relative restriktioner i overensstemmelse med EU-retten. Derfor bør enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling baseret på kundens nationalitet, bopæl eller hjemsted, eller det sted, hvor betalingskontoen, betalingstjenesteudbyderen er placeret, eller det sted, hvor betalingsinstrumentet er udstedt inden for Unionen, forbydes.

Ændringsforslag    27

Forslag til forordning

Betragtning 25 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(25a)  Data, der genereres ved e-handel og onlinetransaktioner, bør være i overensstemmelse med de lovgivningsmæssige rammer om trafik og lokalisering af data, dataopbevaring, databeskyttelse og dataanalyse og derved sikre fuldstændig overensstemmelse med EU-retten. Net- og informationssystemerne bør fungere i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/11481a og sikre maksimal sikkerhed for så vidt angår net- og informationssystemer.

 

_____________________

 

1a Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen (EUT L 194 af 19.7.2016, s. 1).

Ændringsforslag    28

Forslag til forordning

Betragtning 28

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(28)  De ansvarlige myndigheder bør bistå forbrugerne ved at medvirke til at bilægge tvister med erhvervsaktører, der opstår som følge af anvendelsen af denne forordning, bl.a. ved hjælp af en standardformular til indgivelse af klager.

(28)  De ansvarlige myndigheder bør bistå kunderne ved at medvirke til at bilægge tvister med erhvervsaktører, der opstår som følge af anvendelsen af denne forordning, bl.a. ved hjælp af en standardformular til indgivelse af klager.

Ændringsforslag    29

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Denne forordning har til formål at bidrage til et velfungerende indre marked ved at forhindre forskelsbehandling, der direkte eller indirekte er baseret på kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted.

1.  Denne forordning har til formål at bidrage til et velfungerende indre marked ved at forhindre forskelsbehandling, der direkte eller indirekte er baseret på kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted, og ved bl.a. at definere situationer, hvor forskellig behandling, som omhandlet i artikel 20, stk. 2, i direktiv 2006/123/EF, under ingen omstændigheder kan begrundes, bortset fra de tilfælde, hvor forskellige betingelser kan finde anvendelse på tjenester eller varer af objektive grunde i overensstemmelse med samme artikel i direktiv 2006/123/EF.

Ændringsforslag     30

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1a.  Denne forordning bør ikke begrænse friheden til at oprette og drive egen virksomhed og aftalefriheden, der er fastsat i artikel 16 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

Ændringsforslag     31

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5.  Denne forordning berører ikke EU-lovgivningen om civilretligt samarbejde. En erhvervsaktørs overholdelse af denne forordning skal ikke fortolkes således, at vedkommende retter sin virksomhed mod den medlemsstat, hvor forbrugeren har sit sædvanlige opholdssted eller sin bopæl som omhandlet i artikel 6, stk. 1,litra b), i forordning (EF) nr. 593/2008 og artikel 17, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1215/2012.

5.  Denne forordning berører ikke EU-lovgivningen om civilretligt samarbejde. En erhvervsaktørs overholdelse af denne forordning skal ikke fortolkes således, at vedkommende retter sin virksomhed mod den medlemsstat, hvor forbrugeren har sit sædvanlige opholdssted eller sin bopæl som omhandlet i artikel 6, stk. 1,litra b), i forordning (EF) nr. 593/2008 og artikel 17, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1215/2012. Navnlig når en erhvervsaktør i overensstemmelse med denne forordning sikrer adgang til sin onlinegrænseflade for kunder uanset deres nationalitet eller bopæl, ikke anvender forskellige generelle betingelser for adgang i forbindelse med salg af varer eller levering af tjenesteydelser i de tilfælde, der er fastlagt i denne forordning, eller accepterer betalingsinstrumenter, der er udstedt i en anden medlemsstat, uden forskelsbehandling, anses erhvervsaktøren ikke for at rette sin virksomhed mod den medlemsstat, hvor forbrugeren har sit sædvanlige opholdssted eller sin bopæl, medmindre der foreligger andre supplerende elementer, der peger på, at erhvervsaktøren generelt har til hensigt at rette sin virksomhed mod den pågældende medlemsstat.

Ændringsforslag    32

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

I forbindelse med denne forordning gælder de definitioner, der er fastsat i artikel 7 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011, i artikel 2, nr. 10), 20) og 30) i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2015/75132 og i artikel 4, nr. 8), 9), 11), 12), 14), 23), 24) og 30) i direktiv (EU) 2015/2366.

I forbindelse med denne forordning gælder definitionen af termen "elektronisk leverede ydelser", som er fastsat i artikel 7 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011, definitionerne af termerne "interbankgebyr", "kortbaseret betalingsinstrument", "betalingsvaremærke", "debetkort", "kreditkort" og "forudbetalt kort", som er fastsat i artikel 2, nr. 10), 20) og 30), 33), 34) og 35) i forordning (EF) 2015/751 og definitionerne af termerne "betalingstransaktion", "betaler", "betalingstjenesteudbyder", "betalingskonto", "betalingsinstrument", "direkte debitering", "kreditoverførsel" og "stærk kundeautentifikation" i artikel 4, nr. 5), 8), 11), 12), 14), 23), 24) og 30) i direktiv (EU) 2015/2366.

__________________

 

32 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/751 af 29. april 2015 om interbankgebyrer for kortbaserede betalingstransaktioner (EUT L 123 af 19.5.2015, s. 1).

 

Ændringsforslag    33

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 2 – indledning

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Derudover forstås ved:

Ved anvendelsen af denne forordning forstås derudover ved:

Ændringsforslag    34

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 2 – litra c

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c)  "kunde": enhver forbruger eller en virksomhed, som er statsborger i en medlemsstat eller har bopæl eller hjemsted i en medlemsstat, og som agter at købe eller køber en vare eller tjenesteydelse i Unionen, undtagen med henblik på videresalg

c)  "kunde": enhver forbruger eller en virksomhed, som er statsborger i en medlemsstat eller har bopæl eller hjemsted i en medlemsstat, og som agter at købe eller køber en vare eller tjenesteydelse i Unionen, undtagen med henblik på videresalg, leje, forarbejdning eller behandling i kommerciel målestok. Denne kundes eller virksomheds intention om slutanvendelse er den eneste, der er omfattet af denne forordning

Ændringsforslag     35

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 2 – litra d

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

d)  "generelle betingelser for adgang": alle de vilkår, betingelser og andre oplysninger, herunder salgspriser, der regulerer adgangen til varer eller tjenesteydelser, som en erhvervsaktør udbyder til salg, og fastsættes, anvendes og stilles til rådighed for den brede offentlighed af eller på vegne af erhvervsaktøren, og som gælder i mangel af en individuelt forhandlet aftale mellem erhvervsaktøren og kunden

d)  "generelle betingelser for adgang": alle de vilkår, betingelser og andre oplysninger, herunder salgspriser og krav baseret på telefonens områdenummer, der regulerer adgangen til varer eller tjenesteydelser, som en erhvervsaktør udbyder til salg, og fastsættes, anvendes og stilles til rådighed for den brede offentlighed af eller på vegne af erhvervsaktøren, og som gælder i mangel af en individuelt forhandlet aftale mellem erhvervsaktøren og kunden

Begrundelse

Der kan forekomme forskelsbehandling, når erhvervsaktører kræver, at en kunde skal have et telefonnummer med en særlig landekode for at kunne fuldføre en transaktion.

Ændringsforslag     36

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 2 – litra f

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

f)  "onlinegrænseflade": enhver form for software, herunder et websted og applikationer, der drives af eller på vegne af en erhvervsaktør, og som har til formål at give kunderne adgang til erhvervsaktørens varer eller tjenesteydelser med henblik på en handelstransaktion vedrørende disse varer eller tjenesteydelser

f)  "onlinegrænseflade": enhver form for software, herunder et websted eller dele deraf, og applikationer, der drives af eller på vegne af en erhvervsaktør, og som har til formål at give kunderne adgang til erhvervsaktørens varer eller tjenesteydelser med henblik på en handelstransaktion vedrørende disse varer eller tjenesteydelser

Ændringsforslag    37

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 2 – afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Erhvervsaktører må ikke af årsager, der har at gøre med kundens nationalitet, bopæl eller hjemsted, omdirigere kunder til en version af onlinegrænsefladen, der er forskellig fra den, som kunden oprindelig forsøgte at få adgang til, i kraft af sin udformning, det sprog, der benyttes, eller andre særlige egenskaber, der målretter den mod kunder med en bestemt nationalitet eller et bestemt bopælssted eller hjemsted, medmindre kunden giver sit udtrykkelige samtykke før en sådan omdirigering.

Erhvervsaktører må ikke af årsager, der har at gøre med kundens nationalitet, bopæl eller hjemsted, omdirigere kunder til en version af onlinegrænsefladen, der er forskellig fra den, som kunden i første omgang forsøgte at få adgang til, i kraft af sin udformning, det sprog, der benyttes, eller andre særlige egenskaber, der målretter den mod kunder med en bestemt nationalitet eller et bestemt bopælssted eller hjemsted, medmindre kunden giver sit udtrykkelige samtykke før en sådan omdirigering.

Ændringsforslag    38

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 2 – afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

I tilfælde af en sådan omdirigering med kundens udtrykkelige samtykke skal den oprindelige version af onlinegrænsefladen fortsat være let tilgængelig for denne kunde.

I tilfælde af en sådan omdirigering med kundens udtrykkelige samtykke skal den version af onlinegrænsefladen, som kunden i første omgang søgte at få adgang til, fortsat være let tilgængelig for denne kunde.

Ændringsforslag    39

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3.  Forbuddene i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, hvis den blokering, begrænsning af adgang eller omdirigering, der foretages for bestemte kunder eller kunder i bestemte områder, er nødvendig for at sikre overholdelse af et retligt krav i EU-retten eller i medlemsstaternes lovgivning i overensstemmelse med EU-retten.

3.  Forbuddene i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, hvis den blokering af onlinegrænsefladen, begrænsning af adgang eller omdirigering, der foretages for bestemte kunder eller kunder i bestemte områder, er nødvendig for at sikre overholdelse af et retligt krav i EU-retten eller i medlemsstaternes lovgivning i overensstemmelse med EU-retten.

Ændringsforslag    40

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4.  Når en erhvervsaktør blokerer for eller begrænser kundernes adgang til en onlinegrænseflade eller omdirigerer kunder til en anden version af onlinegrænsefladen i overensstemmelse med stk. 4, skal erhvervsaktøren give en klar begrundelse. Denne begrundelse skal være affattet på det sprog, der anvendes i den onlinegrænseflade, som kunden oprindelig havde forsøgt at få adgang til.

4.  Når en erhvervsaktør blokerer for eller begrænser kundernes adgang til en onlinegrænseflade eller omdirigerer kunder til en anden version af onlinegrænsefladen i overensstemmelse med stk. 3, skal erhvervsaktøren give de berørte kunder en klar begrundelse. Denne begrundelse skal være affattet på det sprog, der anvendes i den onlinegrænseflade, som kunden i første omgang havde forsøgt at få adgang til.

Ændringsforslag    41

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 1 – indledning

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  I følgende situationer erhvervsaktører ikke anvende forskellige generelle betingelser for adgang til deres varer eller tjenesteydelser afhængigt af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted:

1.  Erhvervsaktører må ikke anvende forskellige generelle betingelser for adgang til deres varer eller tjenesteydelser afhængigt af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted i situationer, hvor kunden søger at:

Ændringsforslag    42

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 1 – litra a

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a)  når erhvervsaktøren sælger varer, og disse varer ikke leveres af erhvervsaktøren eller på dennes vegne over grænsen til den medlemsstat, hvor kunden er bosat

a)  købe varer fra en erhvervsaktør, og disse varer ikke leveres af erhvervsaktøren eller på dennes vegne over grænsen til den medlemsstat, hvor kunden er bosat

Ændringsforslag    43

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 1 – litra b

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b)  når erhvervsaktøren udbyder andre elektronisk leverede tjenesteydelser end dem, hvis vigtigste funktion er at give adgang til og mulighed for brug af ophavsretligt beskyttede værker eller andre beskyttede frembringelser

b)  modtage andre elektronisk leverede tjenesteydelser fra en erhvervsaktør end dem, hvis vigtigste funktion er at give adgang til og mulighed for brug af ophavsretligt beskyttede værker eller andre beskyttede frembringelser

Ændringsforslag    44

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 1 – litra c

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c)  når erhvervsaktøren udbyder andre tjenesteydelser end dem, der er omfattet af litra b), og disse tjenesteydelser leveres til kunden i erhvervsaktørens lokaler eller på et fysisk sted, hvor erhvervsaktøren driver virksomhed, i en anden medlemsstat end den, hvor kunden er statsborger eller har bopæl eller hjemsted.

c)  modtage andre tjenesteydelser end dem, der er omfattet af litra b), fra en erhvervsaktør i en medlemsstat, hvor denne erhvervsaktør driver virksomhed, og hvor denne kunde er statsborger i eller har bopæl eller hjemsted i en anden medlemsstat.

Ændringsforslag    45

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 1 – indledning

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Erhvervsaktører må ikke af årsager, der har at gøre med kundens nationalitet, bopæl eller hjemsted, eller det sted i Unionen, hvor betalingskontoen er placeret, hvor betalingstjenesteudbyderen har sit hjemsted, eller hvor betalingsinstrumentet er udstedt, anvende forskellige betingelser for betaling for varer eller tjenesteydelser, når:

1.  Erhvervsaktører må ikke, i forbindelse med de forskellige elektroniske betalingsmidler, navnlig kreditoverførsler, direkte debitering eller kortbaserede betalingsinstrumenter af et særligt varemærke og kategori, af årsager, der har at gøre med kundens nationalitet, bopæl eller hjemsted, eller det sted i Unionen, hvor betalingskontoen er placeret, hvor betalingstjenesteudbyderen har sit hjemsted, eller hvor betalingsinstrumentet er udstedt, anvende forskellige betingelser for betaling for varer eller tjenesteydelser, når:

Ændringsforslag    46

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 1 – litra a

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a)  disse betalinger foretages via elektroniske transaktioner i form af pengeoverførsler, direkte debitering eller et kortbaseret betalingsinstrument af samme betalingsvaremærke

udgår

Ændringsforslag    47

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 1 – litra b

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b)  betalingsmodtageren kan kræve stærk kundeautentifikation af betaleren i henhold til direktiv (EU) 2015/2366, og

b)  betalerens identitet eller gyldigheden af anvendelsen af betalingsmidlet kan kontrolleres ved stærk kundeautentifikation i henhold til direktiv (EU) 2015/2366, og

Ændringsforslag    48

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 1 – litra c

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c)  betalingerne er i en valuta, som betalingsmodtageren accepterer.

c)  betalingstransaktionerne er i en valuta, som erhvervsaktøren accepterer.

Ændringsforslag     49

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1a.  Forbuddet i stk. 1 forhindrer ikke, at erhvervsaktøren har ret til at tilbageholde varerne eller leveringen af tjenesteydelser på grundlag af objektive forhold, indtil betalingstransaktionen er indledt korrekt.

Ændringsforslag    50

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Forbuddet i stk. 1 forhindrer ikke erhvervsaktører i at kræve gebyr for brug af kortbaserede betalingsinstrumenter, for hvilke interbankgebyrerne ikke er reguleret i henhold til kapitel II i forordning (EU) nr. 2015/751, og for de betalingstjenester, som forordning (EU) nr. 260/2012 ikke finder anvendelse på. Disse gebyrer må ikke overstige de omkostninger, som afholdes af erhvervsaktøren i forbindelse med brugen af betalingsinstrumentet.

2.  Forbuddet i stk. 1 forhindrer ikke erhvervsaktører i at kræve gebyr for brug af kortbaserede betalingsinstrumenter, for hvilke interbankgebyrerne ikke er reguleret i henhold til kapitel II i forordning (EU) nr. 2015/751, og for de betalingstjenester, som forordning (EU) nr. 260/2012 ikke finder anvendelse på, medmindre nationale forbud mod eller begrænsninger af retten til at opkræve gebyrer for anvendelse af betalingsinstrumenter er blevet indført i medlemsstaternes lovgivning i henhold til artikel 62, stk. 5, i direktiv (EU) 2015/2366. Disse gebyrer må ikke overstige de omkostninger, som afholdes af erhvervsaktøren i forbindelse med brugen af betalingsinstrumentet.

Ændringsforslag     51

Forslag til forordning

Artikel 6 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Aftaler, som pålægger erhvervsaktører forpligtelser, for så vidt angår passivt salg, til at handle i strid med denne forordning, er ugyldige.

Aftalemæssige bestemmelser, som pålægger erhvervsaktører forpligtelser, for så vidt angår passivt salg i den betydning, hvormed udtrykket anvendes i Kommissionens forordning (EU) nr. 330/2010, til at handle i strid med denne forordning, er ugyldige.

Ændringsforslag    52

Forslag til forordning

Artikel 7 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Hver medlemsstat udpeger et eller flere organer til at varetage ansvaret for håndhævelsen af denne forordning. Medlemsstaterne sikrer, at det organ eller de udpegede organer råder over tilstrækkelige og effektive midler til at håndhæve forordningen.

1.  Hver medlemsstat udpeger et eksisterende organ eller flere organer til at varetage ansvaret for håndhævelsen af denne forordning med hensyn til erhvervsaktører og kunder. Uden at dette berører andre informations- og samarbejdsmekanismer, får disse organer ansvaret for at sikre grænseoverskridende samarbejde med organer i andre medlemsstater ved hjælp af passende elektroniske midler. Medlemsstaterne sikrer, at det organ eller de udpegede organer råder over tilstrækkelige og effektive midler til at håndhæve forordningen.

Ændringsforslag    53

Forslag til forordning

Artikel 7 – stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1a.  Hvis der ikke foreligger andre informations- og samarbejdsmekanismer, vil de eksisterende strukturer blive anvendt. Informationssystemet for det indre marked ("IMI"), der blev oprettet ved Rådets og Europa-Parlamentets forordning (EU) nr. 1024/20121a, anvendes i forbindelse med gennemførelsen af denne artikel.

 

______________________

 

1a Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1024/2012 af 25. oktober 2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked og om ophævelse af Kommissionens beslutning 2008/49/EF ("IMI-forordningen") (EUT L 316 af 14.11.2012, s. 1).

Ændringsforslag    54

Forslag til forordning

Artikel 8 – overskrift

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Bistand til forbrugerne

Bistand til kunderne

Ændringsforslag     55

Forslag til forordning

Artikel 8 – stk. -1 (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

-1.  Erhvervsaktørerne skal oplyse de generelle betingelser for adgang og mulige begrænsninger i overensstemmelse med denne forordning senest ved bestillingsprocessens begyndelse i overensstemmelse med artikel 8 i direktiv 2011/83/EU.

Ændringsforslag    56

Forslag til forordning

Artikel 8 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Hver medlemsstat pålægger et eller flere organer ansvaret for at yde praktisk bistand til forbrugerne i tilfælde af en tvist mellem en forbruger og en erhvervsaktør i forbindelse med anvendelsen af denne forordning. Hver medlemsstat udpeger et eller flere organer til at varetage denne opgave.

1.  Hver medlemsstat pålægger et eller flere organer ansvaret for at yde praktisk bistand og information til kunderne om det organ eller de organer, der har til opgave at varetage håndhævelsen, i tilfælde af en tvist mellem en kunde og en erhvervsaktør i forbindelse med anvendelsen af denne forordning.

Ændringsforslag    57

Forslag til forordning

Artikel 8 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  De i stk. 1 nævnte organer skal tilbyde forbrugerne en standardformular til indgivelse af klager til de organer, der er omhandlet i stk. 1 og i artikel 7, stk. 1. Kommissionen bistår disse organer med at udforme en sådan standardformular.

2.  De i stk. 1 nævnte organer skal tilbyde kunderne en standardformular til indgivelse af klager til de organer, der er omhandlet i stk. 1 i denne artikel og i artikel 7, stk. 1. Kommissionen bistår disse organer med at udforme en sådan standardformular. De har bl.a. ansvaret for at modtage klager fra kunder, videresende klager til organer i andre medlemsstater og lette kommunikationen mellem kunden og erhvervsaktøren med henblik på at fremme løsningen af tvisten.

Ændringsforslag    58

Forslag til forordning

Artikel 9 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Senest den [dato: to år efter denne forordnings ikrafttræden] og herefter hvert femte år aflægger Kommissionen rapport om evalueringen af denne forordning for Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Rapporten ledsages om nødvendigt af et forslag om ændring af denne forordning i lyset af den retlige, tekniske og økonomiske udvikling.

1.  Senest den [dato: to år efter denne forordnings ikrafttræden] og herefter hvert tredje år aflægger Kommissionen rapport om evalueringen af denne forordning for Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Rapporten ledsages om nødvendigt af et forslag om ændring af denne forordning i lyset af den retlige, tekniske og økonomiske udvikling.

Ændringsforslag     59

Forslag til forordning

Artikel 9 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  I forbindelse med den første evaluering, jf. stk. 1, skal det navnlig vurderes, om forbuddet i artikel 4, stk. 1, litra b), også bør gælde for elektronisk leverede tjenesteydelser, hvis vigtigste funktion er at give adgang til og mulighed for brug af ophavsretligt beskyttede værker eller andre beskyttede frembringelser, forudsat at erhvervsaktøren har de nødvendige rettigheder i de relevante områder.

udgår

Begrundelse

Adgang til ophavsretligt beskyttede værker og andre beskyttede frembringelser samt brug af sådanne værker og frembringelser bør fortsat ikke optages under anvendelsesområdet for denne forordning. I modsat fald vil teksten overlappe med andre EU-retsakter.

Ændringsforslag     60

Forslag til forordning

Artikel 11 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Den anvendes fra [dato: seks måneder efter datoen for offentliggørelsen].

Den anvendes fra [dato: 12 måneder efter datoen for offentliggørelsen].

PROCEDURE I RÅDGIVENDE UDVALG

Titel

Imødegåelse af geoblokering og andre former for forskelsbehandling på grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted i det indre marked

Referencer

COM(2016)0289 – C8-0192/2016 – 2016/0152(COD)

Korresponderende udvalg

       Dato for vedtagelse

IMCO

9.6.2016

 

 

 

Udtalelse fra

       Dato for vedtagelse

ITRE

9.6.2016

Ordfører for udtalelse

       Dato for valg

Eva Kaili

6.7.2016

Behandling i udvalg

9.11.2016

 

 

 

Dato for vedtagelse

26.1.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

44

13

0

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Bendt Bendtsen, Xabier Benito Ziluaga, José Blanco López, David Borrelli, Jerzy Buzek, Angelo Ciocca, Edward Czesak, Jakop Dalunde, Pilar del Castillo Vera, Christian Ehler, Fredrick Federley, Ashley Fox, Theresa Griffin, András Gyürk, Rebecca Harms, Roger Helmer, Hans-Olaf Henkel, Eva Kaili, Seán Kelly, Jeppe Kofod, Jaromír Kohlíček, Peter Kouroumbashev, Miapetra Kumpula-Natri, Janusz Lewandowski, Paloma López Bermejo, Edouard Martin, Csaba Molnár, Nadine Morano, Dan Nica, Angelika Niebler, Miroslav Poche, Carolina Punset, Michel Reimon, Herbert Reul, Algirdas Saudargas, Neoklis Sylikiotis, Dario Tamburrano, Patrizia Toia, Evžen Tošenovský, Claude Turmes, Vladimir Urutchev, Henna Virkkunen, Martina Werner, Lieve Wierinck, Hermann Winkler, Anna Záborská, Flavio Zanonato, Carlos Zorrinho

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Amjad Bashir, Michał Boni, Gunnar Hökmark, Werner Langen, Olle Ludvigsson, Massimiliano Salini, Anne Sander, Davor Škrlec, Pavel Telička


UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (24.1.2017)

til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om imødegåelse af geoblokering og andre former for forskelsbehandling på grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted i det indre marked og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2009/22/EF

(COM(2016)0289 – C8-0192/2016 – 2016/0152(COD))

Ordfører for udtalelse: Therese Comodini Cachia

KORT BEGRUNDELSE

Formål og anvendelsesområde

Kommissionens forslag har til formål at øge adgangen til varer og tjenesteydelser på tværs af grænserne ved at forhindre direkte og indirekte forskelsbehandling fra de erhvervsaktørernes side på grundlag af forbrugeres nationalitet, bopæl eller hjemsted. Forslaget skaber således yderligere klarhed omkring det ret vagt definerede princip om ikke-forskelsbehandling i artikel 20, stk. 2, i tjenesteydelsesdirektivet (2006/123/EF).

Mere specifikt stræber forslaget efter at forbyde uberettigede former for geografisk blokering, hvor erhvervsaktører enten blokerer for adgangen til en specifik onlinegrænseflade eller på anden vis omdirigerer kunder til en anden onlinegrænseflade uden forudgående samtykke (artikel 3). Det kræver også, at erhvervsaktørerne anvender generelle betingelser for kunders adgang uanset nationalitet, bopæl eller hjemsted - med forbehold for den begrænsning af anvendelsesområdet, som er beskrevet nedenfor (artikel 4). Endelig forbydes forskelsbehandling af grunde, der har med betaling at gøre (artikel 5). Det er også vigtigt at understrege, at Kommissionens forslag ikke indfører en ”forpligtelse til at levere”, hvilket betyder, at erhvervsaktører, der ikke retter deres bestræbelser mod grænseoverskridende markeder, ikke er forpligtet til at levere varer eller tjenesteydelser, men kun til at give kunderne mulighed for at købe dem på de samme betingelser som ”målkunder” (dvs. ved at afhente dem fra erhvervsaktørens lokaler).

Hvad angår anvendelsesområdet, skal to vigtige aspekter understreges. For det første finder den foreslåede forordning anvendelse på ”kunder” - både forstået som ”kunder” (dvs. fysiske personer) og virksomheder, hvor disse optræder som endelige brugere, og ikke hvor de foretager køb med henblik på videresalg. For det andet finder den foreslåede forordning ikke anvendelse på andre elektronisk leverede tjenesteydelser end dem, hvis vigtigste funktion er at give adgang til og mulighed for brug af ophavsretligt beskyttede værker eller andre beskyttede frembringelser (artikel 4, stk. 1, litra b)), hvilket betyder, at f.eks. e-bøger eller musikstreamingtjenester ikke er omfattet. Kommissionen indføjer ikke desto mindre en revisionsklausul (artikel 9), hvori det fastlægges, at den første evaluering - to år efter forordningens ikrafttræden - specifikt vil fokusere på, hvorvidt denne undtagelse bør ophæves.

Ordførerens generelle holdning

Ordføreren støtter den generelle retning og balance i Kommissionens forslag og mener, at det udgør et vigtigt skridt i forbindelse med yderligere udvikling af det indre marked. Et velfungerende indre marked er af afgørende betydning for de kulturelle industrier og bør på lang sigt bidrage til at fremme den kulturelle mangfoldighed og en fælles kulturel arv i hele Den Europæiske Union.

Bortset fra en række ændringsforslag, der har til formål at præcisere nogle af bestemmelserne eller gøre dem mere læselige, vil de ændringsforslag, som ordføreren har stillet, være koncentreret omkring to hovedaspekter:

Revisionsklausulen

Ordføreren støtter såvel Kommissionens beslutning om at opgive andre elektronisk leverede tjenester end dem, hvis vigtigste funktion er at give adgang til og mulighed for brug af ophavsretligt beskyttede værker eller andre beskyttede frembringelser”, som ikke er omfattet af den nuværende forordnings anvendelsesområde, og til at evaluere denne undtagelse i forbindelse med den første revision efter to år. Kulturelle varer og tjenesteydelser - såsom e-bøger og musikstreamingtjenester - har forskellige forretningsmodeller og særlige karakteristika, der kræver yderligere og grundig undersøgelse. Ordføreren mener, at det er på sin plads at genoverveje optagelsen af disse efter to år, men fastholder, at revisionsprocessen skal tage særlig hensyn til de kulturelle varers og tjenesteydelsers særlige karakteristika.

Begrebet kunde og bistand i tilfælde af en tvist

Som beskrevet ovenfor vil den foreslåede forordning finde anvendelse på forbrugere og virksomheder, der foretager kommercielle transaktioner som slutbrugere og ikke med henblik på videresalg - sammen omfattet under termen ”kunder” som defineret i artikel 2, litra c). Ordføreren hilser denne tilgang velkommen. I de foreslåede bestemmelser om bistand og tvistbisættelse (artikel 8) er det i Kommissionens forslag fastlagt, at der skal ydes bistand af særligt udpegede organer udelukkende til forbrugere. Efter ordførerens opfattelse bør denne bistand ydes til alle ”kunder” jf. denne forordning. Dette er vigtigt, både for at sikre konsekvens og fordi mange mikrovirksomheder og små virksomheder, herunder sammenslutninger med juridisk personlighed, ville blive meget ugunstigt stillede, hvis de blev tvunget til udelukkende at skulle forlade sig på domstolene i erstatningsspørgsmål. Det er navnlig vigtigt for mange kulturelle operatører, der ofte er enten frivillige sammenslutninger eller meget små virksomheder. Desuden vil de tvister, som de udpegede organer skal bistå kunderne med, direkte vedrøre gennemførelsen af denne forordning og ikke andre spørgsmål, der måtte opstå i forbindelse med den kommercielle transaktion.

Ordførerens ændringsforslag fastholder den ikkebindende tilgang, som Kommissionen går ind for, idet de giver medlemsstaterne frihed til at beslutte, hvilke organer der skal udpeges, og hvordan de skal yde bestand i tilfælde af tvist.

ÆNDRINGSFORSLAG

Kultur- og Uddannelsesudvalget opfordrer Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, som er korresponderende udvalg, til at tage hensyn til følgende ændringsforslag:

Ændringsforslag    1

Forslag til forordning

Betragtning 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(1)  For at nå målet om et velfungerende indre marked, dvs. et område uden indre grænser og med fri bevægelighed for bl.a. varer og tjenesteydelser, er det ikke tilstrækkeligt blot at afskaffe statslige barrierer mellem medlemsstaterne. Afskaffelsen af statslige barrierer undergraves, hvis private parter indfører hindringer i strid med frihederne i det indre marked. Dette er tilfældet, når erhvervsaktører, der driver virksomhed i én medlemsstat, blokerer for eller begrænser adgangen til deres onlinegrænseflader, f.eks. websteder og apps, for kunder fra andre medlemsstater, som ønsker at indgå handelstransaktioner på tværs af grænserne (en praksis, der er kendt som "geografisk blokering" eller "geoblokering"). En anden form for begrænsning for kunder fra andre medlemsstater består i, at erhvervsaktører anvender andre generelle betingelser for disse kunders adgang til deres varer og tjenesteydelser, både online og offline. Der kan være objektive begrundelser for en sådan forskelsbehandling, men det sker også, at erhvervsaktører af rent forretningsmæssige grunde nægter forbrugere, der vil indgå handelstransaktioner på tværs af grænserne, adgang til deres varer eller tjenesteydelser eller anvender andre betingelser i den forbindelse.

(1)  Det er bydende nødvendigt at etablere et område uden indre grænser og med fri bevægelighed for bl.a. varer og tjenesteydelser samt opnå de mål, der er fastsat i den nye digitale markedsstrategi. De uberettigede barrierer, der stadig findes, bør fjernes for at sikre et fuldt ud fungerende indre marked for varer og tjenesteydelser, især i den kulturelle sektor, hvilket er af afgørende betydning for at fremme den kulturelle mangfoldighed, udbrede kulturen og fremme en fælles kulturarv i hele Unionen. Det er ikke tilstrækkeligt blot at afskaffe statslige barrierer, eftersom dette kan undergraves, hvis private parter indfører hindringer i strid med frihederne i det indre marked. Sådanne hindringer opstår, når erhvervsaktører, der driver virksomhed i én medlemsstat, blokerer for eller begrænser adgangen til deres onlinegrænseflader, f.eks. websteder og applikationer, for kunder fra andre medlemsstater, som ønsker at indgå handelstransaktioner på tværs af grænserne (en praksis, der er kendt som "geografisk blokering" eller "geoblokering"). Andre former for begrænsning for kunder fra andre medlemsstater består i, at erhvervsaktører anvender andre generelle betingelser for disse kunders adgang til deres varer og tjenesteydelser, både online og offline. Der kan være objektive begrundelser for en sådan forskelsbehandling, som det er fastlagt i direktiv 2006/123/EF, men det sker også, at erhvervsaktører af rent forretningsmæssige grunde nægter forbrugere, der vil indgå handelstransaktioner på tværs af grænserne, adgang til deres varer eller tjenesteydelser eller anvender andre betingelser i den forbindelse.

Ændringsforslag    2

Forslag til forordning

Betragtning 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(2)  På denne måde medvirker visse erhvervsaktører til en kunstig opsplitning af det indre marked langs indre grænser, der hindrer den frie bevægelighed for varer og tjenesteydelser og dermed begrænser kundernes rettigheder og forhindrer dem i at drage fordel af et større udvalg og de bedst mulige betingelser. En sådan forskelsbehandling er en vigtig faktor, der bidrager til det relativt lave antal grænseoverskridende handelstransaktioner inden for Unionen, herunder i sektoren for elektronisk handel, og derved forhindrer, at det indre markeds vækstpotentiale realiseres fuldt ud. Hvis det præciseres, i hvilke situationer forskelsbehandling af denne art ikke har nogen berettigelse, burde det skabe klarhed og retssikkerhed for alle parter i transaktioner på tværs af grænserne og sikre, at reglerne om forbud mod forskelsbehandling kan gennemføres og håndhæves effektivt i hele det indre marked.

(2)  På denne måde medvirker visse erhvervsaktører til en kunstig opsplitning af det indre marked langs indre grænser, der hindrer den frie bevægelighed for varer og tjenesteydelser og dermed begrænser kundernes rettigheder og forhindrer dem i at drage fordel af et større udvalg og de bedst mulige betingelser. En sådan forskelsbehandling er en vigtig faktor, der bidrager til det relativt lave antal grænseoverskridende handelstransaktioner inden for Unionen, herunder i sektoren for elektronisk handel, og derved forhindrer, at det indre markeds vækstpotentiale realiseres fuldt ud. Denne forordning præciserer de situationer, hvor forskelsbehandling af denne art ikke har nogen berettigelse, hvilket burde skabe klarhed og retssikkerhed for alle parter i transaktioner på tværs af grænserne og sikre, at reglerne om forbud mod forskelsbehandling kan gennemføres og håndhæves effektivt i hele det indre marked.

Ændringsforslag     3

Forslag til forordning

Betragtning 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(3)  I henhold til artikel 20 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF16 skal medlemsstaterne sikre, at tjenesteydere etableret i Unionen ikke behandler modtagere af tjenesteydelser forskelligt på grundlag af deres nationalitet eller opholdssted. Denne bestemmelse har imidlertid ikke haft den fulde virkning i bekæmpelsen af forskelsbehandling og har ikke mindsket retsusikkerheden tilstrækkeligt, navnlig fordi den giver mulighed for at tillade forskelsbehandling i begrundede tilfælde, hvilket har gjort det vanskeligt at håndhæve bestemmelsen i praksis. Desuden kan geoblokering og andre former for forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, bopæl eller hjemsted også hidrøre fra erhvervsaktører, der er hjemmehørende i tredjelande, hvilket falder uden for det nævnte direktivs anvendelsesområde.

(3)  I henhold til artikel 20 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF17 skal medlemsstaterne sikre, at tjenesteydere etableret i Unionen ikke behandler modtagere af tjenesteydelser forskelligt på grundlag af deres nationalitet eller opholdssted. Denne bestemmelse har imidlertid ikke haft den fulde virkning i bekæmpelsen af forskelsbehandling og har ikke mindsket retsusikkerheden tilstrækkeligt, navnlig fordi den giver mulighed for at tillade forskelsbehandling i begrundede tilfælde, hvilket har gjort det vanskeligt at håndhæve bestemmelsen i praksis. Desuden kan uberettiget geoblokering og andre former for forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, bopæl eller hjemsted også hidrøre fra erhvervsaktører, der er hjemmehørende i tredjelande, hvilket falder uden for det nævnte direktivs anvendelsesområde.

_________________

_________________

17 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36).

17 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36).

Ændringsforslag    4

Forslag til forordning

Betragtning 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(5)  Denne forordning har til formål at forhindre forskelsbehandling på grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted, herunder geoblokering, i forbindelse med grænseoverskridende handelstransaktioner mellem erhvervsaktører og deres kunder vedrørende salg af varer og levering af tjenesteydelser i Unionen. Den er rettet mod såvel direkte som indirekte forskelsbehandling og omfatter således også uberettiget forskelsbehandling på grundlag af andre kriterier, der fører til samme resultat som anvendelsen af kriterier, der er direkte baseret på kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted. Sådanne andre kriterier kan bl.a. være kundens fysiske placering, f.eks. den IP-adresse, hvorfra en onlinegrænseflade tilgås, den adresse, der opgives med henblik på levering af varer, kundens valg af sprog eller den medlemsstat, hvor kundens betalingsinstrument er udstedt.

(5)  Denne forordning tager sigte på at forhindre forskelsbehandling på grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted, herunder geoblokering, i forbindelse med grænseoverskridende handelstransaktioner mellem erhvervsaktører og deres kunder vedrørende salg af varer og levering af tjenesteydelser i Unionen. Den er rettet mod såvel direkte som indirekte forskelsbehandling og omfatter således også uberettiget forskelsbehandling på grundlag af andre kriterier, der fører til samme resultat som anvendelsen af kriterier, der er direkte baseret på kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted. Sådanne andre kriterier kan bl.a. være kundens fysiske placering, f.eks. den IP-adresse, hvorfra en onlinegrænseflade tilgås, den adresse, der opgives med henblik på levering af varer, kundens valg af sprog eller den medlemsstat, hvor kundens betalingsinstrument er udstedt.

Ændringsforslag    5

Forslag til forordning

Betragtning 6

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(6)  I betragtning af, at visse lovgivningsmæssige og administrative hindringer for erhvervsaktører er blevet fjernet i hele Unionen inden for bestemte sektorer som følge af gennemførelsen af direktiv 2006/123/EF, bør der, for så vidt angår det materielle anvendelsesområde, sikres sammenhæng mellem denne forordning og direktiv 2006/123/EF. Derfor bør bestemmelserne i nærværende forordning bl.a. finde anvendelse på ikke-audiovisuelle elektronisk leverede tjenesteydelser, hvis vigtigste funktion er at give adgang til og mulighed for brug af ophavsretligt beskyttede værker eller andre beskyttede frembringelser, idet der dog bør gælde en specifik undtagelse som fastsat i artikel 4, der efterfølgende bør evalueres som fastsat i artikel 9. Audiovisuelle tjenesteydelser, herunder tjenesteydelser, hvis vigtigste funktion er at give adgang til transmission af sportsbegivenheder, og som leveres på grundlag af eksklusive territoriale licenser, er ikke omfattet af denne forordnings anvendelsesområde. Adgang til finansielle detailtjenesteydelser, herunder betalingstjenester, bør derfor heller ikke være omfattet af forordningen, uanset bestemmelserne om forbud mod forskelsbehandling i forbindelse med betalinger.

(6)  I betragtning af, at visse lovgivningsmæssige og administrative hindringer for erhvervsaktører er blevet fjernet i hele Unionen inden for bestemte sektorer som følge af gennemførelsen af direktiv 2006/123/EF, bør der, for så vidt angår det materielle anvendelsesområde, sikres sammenhæng mellem denne forordning og direktiv 2006/123/EF. Derfor bør bestemmelserne i nærværende forordning bl.a. finde anvendelse på ikke-audiovisuelle elektronisk leverede tjenesteydelser, hvis vigtigste funktion er at give adgang til og mulighed for brug af ophavsretligt beskyttede værker eller andre beskyttede frembringelser. På grund af disse tjenesteydelsers særlige art er de for øjeblikket omfattet af en specifik undtagelse som fastsat i artikel 4, som efterfølgende vil undergå en evaluering som fastsat i artikel 9 under hensyn til den særlige karakter af kulturelle goder og tjenesteydelser. Audiovisuelle tjenesteydelser, herunder tjenesteydelser, hvis vigtigste funktion er at give adgang til transmission af sportsbegivenheder, og som leveres på grundlag af eksklusive territoriale licenser, er ikke omfattet af denne forordnings anvendelsesområde. Adgang til finansielle detailtjenesteydelser, herunder betalingstjenester, bør derfor heller ikke være omfattet af forordningen, uanset bestemmelserne om forbud mod forskelsbehandling i forbindelse med betalinger.

Ændringsforslag     6

Forslag til forordning

Betragtning 6 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(6a)  Kommissionen bør i sin rapport om evaluering af denne forordning tage hensyn til, at territorialitetsprincippet fortsat er et væsentligt element i systemet om ophavsret i Unionen, og at tilgangen med at imødegå geografisk blokering og fremme grænseoverskridende tjenester online derfor bør afvejes mod behovet for at beskytte den kulturelle mangfoldighed og den økonomiske model for kulturelle industrier.

Ændringsforslag     7

Forslag til forordning

Betragtning 7

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(7)  Forskelsbehandling kan også forekomme i forbindelse med tjenesteydelser på transportområdet, navnlig ved salg af billetter til passagerbefordring. I denne henseende indeholder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/200817, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1177/201018 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 181/201119 imidlertid allerede forbud mod forskelsbehandling, der omfatter alle de former for forskelsbehandling, som nærværende forordning søger at afhjælpe. Det er desuden hensigten i nær fremtid at ændre Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1371/200720 i samme øjemed. Derfor og for at sikre overensstemmelse med anvendelsesområdet for direktiv 2006/123/EF bør tjenesteydelser på transportområdet være udelukket fra anvendelsesområdet for denne forordning.

7)  Forskelsbehandling kan også forekomme i forbindelse med tjenesteydelser på transportområdet, navnlig ved salg af billetter til passagerbefordring. Derfor bør denne forordnings bestemmelse også gælde for disse tjenesteydelser.

_________________

 

18 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 af 24. september 2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet (EUT L 293 af 31.10.2008, s. 3).

 

19 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1177/2010 af 24. november 2010 om passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 1).

 

20 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 181/2011 af 16. februar 2011 om buspassagerers rettigheder og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 1).

 

21 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1371/2007 af 23. oktober 2007 om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser (EUT L 315 af 3.12.2007, s. 14).

 

Ændringsforslag  8

Forslag til forordning

Betragtning 8

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(8)  Denne forordning bør ikke berøre de regler, der finder anvendelse på beskatningsområdet, da traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) indeholder et særligt grundlag for foranstaltninger på EU-plan for så vidt angår skatteanliggender.

(8)  Vedrører ikke den danske tekst.

Ændringsforslag    9

Forslag til forordning

Betragtning 11

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(11)  Den forskelsbehandling, der søges forebygget med denne forordning, sker typisk i kraft af generelle vilkår, betingelser og andre oplysninger, der fastsættes og anvendes af eller på vegne af den pågældende erhvervsaktør, som en forudsætning for at få adgang til de pågældende varer eller tjenesteydelser, og som stilles til rådighed for den brede offentlighed. Sådanne generelle betingelser for adgang omfatter bl.a. priser og betalings- og leveringsbetingelser. De kan stilles til rådighed for den brede offentlighed af eller på vegne af erhvervsaktøren på forskellig vis, f.eks. via oplysninger, der offentliggøres i reklamer, på websteder eller i prækontraktuelle eller kontraktlige dokumenter. Disse betingelser gælder i mangel af en individuelt forhandlet aftale om det modsatte, der er indgået direkte mellem erhvervsaktøren og kunden. Vilkår og betingelser, der forhandles individuelt mellem erhvervsaktøren og kunden, bør ikke i forbindelse med anvendelsen af denne forordning betragtes som generelle betingelser for adgang.

11)  Den forskelsbehandling, der søges forebygget med denne forordning, sker typisk i kraft af generelle vilkår, betingelser og andre oplysninger, der fastsættes og anvendes af eller på vegne af den pågældende erhvervsaktør, som en forudsætning for at få adgang til de pågældende varer eller tjenesteydelser, og som stilles til rådighed for den brede offentlighed. Sådanne generelle betingelser for adgang omfatter bl.a. priser og betalings- og leveringsbetingelser. De kan stilles til rådighed for den brede offentlighed af eller på vegne af erhvervsaktøren på forskellig vis, f.eks. via oplysninger, der offentliggøres i reklamer, på websteder eller i prækontraktuelle eller kontraktlige dokumenter. Disse betingelser gælder i mangel af en individuelt forhandlet aftale om det modsatte, der er indgået direkte mellem erhvervsaktøren og kunden. Vilkår og betingelser, der forhandles individuelt mellem erhvervsaktøren og kunden, bør ikke i forbindelse med anvendelsen af denne forordning betragtes som generelle betingelser for adgang. Vilkår og betingelser bør ikke anses for at være forhandlet individuelt, hvis de er blevet pålagt af en af parterne, og den anden part ikke har haft mulighed for at øve indflydelse på deres indhold. I tilfælde af, at der indgås en aftale mellem en erhvervsaktør og en kunde, bærer erhvervsaktøren byrden med at bevise, at den er forhandlet individuelt.

Begrundelse

Det skal præciseres, hvad der forstås ved en ”individuelt forhandlet aftale” for at sikre, at den ikke kan omfatte betingelser og vilkår af typen ”take it or leave it” for brug af et website, hvilket kan muliggøre ”geoblocking” ad bagdøren. Det skal endvidere gøres klart, at erhvervsaktøren har pligt til at bevise, at en aftale er ”forhandlet individuelt”.

Ændringsforslag     10

Forslag til forordning

Betragtning 12

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(12)  Både forbrugere og virksomheder bør beskyttes mod forskelsbehandling på grundlag af deres nationalitet, bopæl eller hjemsted, når de optræder som kunder i denne forordnings forstand. Denne beskyttelse bør dog ikke gælde for kunder, der køber en vare eller tjenesteydelse med henblik på videresalg, fordi det ville påvirke de alment udbredte distributionsordninger mellem virksomhederne i forbindelse med business-to-business-transaktioner, såsom selektiv distribution og eneforhandling, som generelt tillader fabrikanter at vælge deres forhandlere, forudsat at de overholder konkurrencereglerne.

(12)  Både forbrugere og virksomheder bør beskyttes mod direkte eller indirekte forskelsbehandling på grundlag af deres nationalitet, bopæl eller hjemsted, når de optræder som kunder i denne forordnings forstand. Denne beskyttelse bør dog ikke gælde for kunder, der køber en vare eller tjenesteydelse med henblik på videresalg, fordi det ville påvirke de alment udbredte distributionsordninger mellem virksomhederne i forbindelse med business-to-business-transaktioner, såsom selektiv distribution og eneforhandling, som generelt tillader fabrikanter at vælge deres forhandlere, forudsat at de overholder konkurrencereglerne.

Ændringsforslag    11

Forslag til forordning

Betragtning 14

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(14)  For at give kunderne nemmere adgang til oplysninger om salg af varer og levering af tjenesteydelser på det indre marked og for at øge gennemsigtigheden, herunder vedrørende priser, bør erhvervsaktører ikke gennem brug af tekniske foranstaltninger eller på anden måde forhindre kunder i at få fuld og lige adgang til onlinegrænseflader på grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted. Sådanne teknologiske foranstaltninger kan bl.a. omfatte teknologi, der anvendes til at fastslå kundens fysiske placering, f.eks. sporing heraf ved hjælp af IP-adressen, koordinater indhentet via et globalt satellitnavigationssystem eller data i forbindelse med en betalingstransaktion. Dette forbud mod forskelsbehandling for så vidt angår adgang til onlinegrænseflader bør dog ikke fortolkes som en forpligtelse for erhvervsaktøren til at indgå i handelstransaktioner med kunder.

(14)  For at give kunderne nemmere adgang til oplysninger om salg af varer og levering af tjenesteydelser på det indre marked og for at øge gennemsigtigheden, herunder vedrørende priser, bør erhvervsaktører ikke gennem brug af tekniske foranstaltninger eller på anden måde forhindre kunder i at få fuld og lige adgang til onlinegrænseflader på grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted. Sådanne teknologiske foranstaltninger kan bl.a. omfatte teknologi, der anvendes til at fastslå kundens fysiske placering, f.eks. sporing heraf ved hjælp af IP-adressen, koordinater indhentet via et globalt satellitnavigationssystem eller data i forbindelse med en betalingstransaktion. Forbuddet mod forskelsbehandling for så vidt angår adgang til onlinegrænseflader bør dog ikke fortolkes som en forpligtelse for erhvervsaktøren til at indgå i handelstransaktioner med kunder.

Ændringsforslag  12

Forslag til forordning

Betragtning 15

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(15)  Visse erhvervsaktører driver forskellige udgaver af deres onlinegrænseflader, der er rettet mod kunder fra forskellige medlemsstater. Selv om dette fortsat bør være muligt, bør det ikke være tilladt at omdirigere en kunde fra en udgave af onlinegrænsefladen til en anden version uden kundens udtrykkelige samtykke. Alle udgaver af onlinegrænsefladen bør forblive let tilgængelige for kunden til enhver tid.

(15)  Visse erhvervsaktører driver forskellige udgaver af deres onlinegrænseflader, der er rettet mod kunder fra forskellige medlemsstater. Selv om dette fortsat bør være muligt, bør det ikke være tilladt at omdirigere en kunde fra en udgave af onlinegrænsefladen til en anden version uden kundens udtrykkelige samtykke. Alle udgaver af onlinegrænsefladen bør forblive let tilgængelige til brug for kunden til enhver tid.

Begrundelse

Det præciseres, at en grænseflade ikke blot skal forblive tilgængelig for kunden, men den skal også tjene til at gøre det muligt for transaktioner at finde sted.

Ændringsforslag    13

Forslag til forordning

Betragtning 18

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(18)  Den første situation, hvor forskelsbehandling ikke er berettiget, er, når erhvervsaktøren sælger varer, men varerne leveres ikke af erhvervsaktøren eller på dennes vegne over grænsen til den medlemsstat, hvor kunden er bosat. I denne situation skal kunden kunne købe varerne på nøjagtig samme betingelser, herunder pris- og leveringsbetingelser, som tilsvarende kunder, der har bopæl i den medlemsstat, hvor erhvervsaktøren er etableret. Det kan betyde, at en udenlandsk kunde er nødt til at afhente varen i den pågældende medlemsstat eller i en anden medlemsstat, som erhvervsaktøren leverer til. I denne situation behøver erhvervsaktøren ikke at lade sig momsregistrere i den medlemsstat, hvor kunden er bosat, eller varetage levering af varer over grænsen.

(18)  Den første situation, hvor forskelsbehandling ikke er berettiget, er, når erhvervsaktøren sælger varer, men varerne leveres ikke af erhvervsaktøren eller på dennes vegne over grænsen til den medlemsstat, hvor kunden er bosat. I denne situation skal kunden kunne købe varerne på nøjagtig samme betingelser, herunder pris- og leveringsbetingelser, som kunder, der har bopæl i den medlemsstat, hvor erhvervsaktøren er etableret. Det kan betyde, at en udenlandsk kunde er nødt til at afhente varen i den pågældende medlemsstat eller i en anden medlemsstat, som erhvervsaktøren leverer til. I denne situation behøver erhvervsaktøren ikke at lade sig momsregistrere i den medlemsstat, hvor kunden er bosat, eller varetage levering af varer over grænsen.

Ændringsforslag    14

Forslag til forordning

Betragtning 19

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(19)  Den anden situation er, når erhvervsaktøren udbyder andre elektronisk leverede tjenesteydelser end dem, hvis vigtigste funktion er at give adgang til og mulighed for brug af ophavsretligt beskyttede værker eller andre beskyttede frembringelser som f.eks. cloud-tjenester, datalagring, webhosting og firewalls. I dette tilfælde kræves der ikke nogen fysisk levering, da ydelserne leveres elektronisk. Erhvervsaktøren kan angive og betale moms på en forenklet måde i overensstemmelse med de bestemmelser om mini-one-stop-shoppen for moms (MOSS), der er fastsat i Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/201125.

(19)  Den anden situation er, når erhvervsaktøren udbyder andre elektronisk leverede tjenesteydelser end dem, hvis vigtigste funktion er at give adgang til og mulighed for brug af ophavsretligt beskyttede værker eller andre beskyttede frembringelser som f.eks. cloud-tjenester, datalagring, webhosting og firewalls. I dette tilfælde kræves der ikke nogen fysisk levering, da ydelserne leveres elektronisk. Erhvervsaktøren kan angive og betale moms på en forenklet måde i overensstemmelse med de bestemmelser om mini-one-stop-shoppen for moms (MOSS), der er fastsat i Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/201126.

__________________

__________________

25 Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 af 15. marts 2011 om foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 77 af 23.3.2011, s. 1).

26Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 af 15. marts 2011 om foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 77 af 23.3.2011, s. 1).

Ændringsforslag    15

Forslag til forordning

Betragtning 20

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(20)  Endelig bør det heller ikke anses for berettiget at anvende forskellige generelle betingelser for adgang afhængigt af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted i situationer, hvor erhvervsaktøren leverer tjenesteydelser, som modtages af kunden i erhvervsaktørens lokaler eller på et sted, der er valgt af denne, og som ikke er i den medlemsstat, hvor kunden er statsborger eller har bopæl eller hjemsted. Disse situationer omfatter levering af tjenesteydelser såsom hotelophold, sportsbegivenheder, biludlejning og billetter til musikfestivaler eller forlystelsesparker. I sådanne situationer behøver erhvervsaktøren ikke at lade sig momsregistrere i en anden medlemsstat eller varetage levering af varer over grænsen.

(20)  Endelig bør det heller ikke anses for berettiget at anvende forskellige generelle betingelser for adgang afhængigt af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted i situationer, hvor erhvervsaktøren leverer tjenesteydelser, som modtages af kunden i erhvervsaktørens lokaler eller på et sted, der er valgt af denne, og ikke i den medlemsstat, hvor kunden er statsborger eller har bopæl eller hjemsted. Disse situationer kan omfatte levering af tjenesteydelser såsom hotelophold, sportsbegivenheder, biludlejning og billetter til musikfestivaler eller forlystelsesparker. I sådanne situationer behøver erhvervsaktøren ikke at lade sig momsregistrere i en anden medlemsstat eller varetage levering af varer over grænsen.

Ændringsforslag    16

Forslag til forordning

Betragtning 21

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(21)  I alle disse situationer gælder det i kraft af bestemmelserne om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser og om retternes kompetence som fastsat i forordning (EF) nr. 593/2008 og forordning (EU) nr. 1215/2012, at når en erhvervsaktør ikke udøver sin virksomhed i den medlemsstat, hvor forbrugeren er bosat, eller ikke retter sin virksomhed mod denne medlemsstat, eller når kunden ikke er en forbruger, påfører overholdelse af denne forordning ikke erhvervsaktøren yderligere omkostninger, der har at gøre med retternes kompetence eller forskelle i lovvalg. Hvis derimod en erhvervsaktør udøver sin virksomhed i forbrugerens medlemsstat eller retter sin virksomhed mod denne, har erhvervsaktøren tilkendegivet at have til hensigt at etablere forretningsforbindelser med forbrugere i denne medlemsstat og har således været i stand til at tage højde for sådanne omkostninger.

(21)  I alle disse situationer gælder det i kraft af bestemmelserne om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser og om retternes kompetence som fastsat i forordning (EF) nr. 593/2008 og forordning (EU) nr. 1215/2012, at når en erhvervsaktør ikke udøver sin virksomhed i den medlemsstat, hvor forbrugeren er bosat, eller ikke retter sin virksomhed mod denne medlemsstat, medfører overholdelse af denne forordning ikke yderligere omkostninger for erhvervsaktøren, der har at gøre med retternes kompetence eller forskelle i lovvalg. Dette gælder ligeledes, hvis kunden ikke er en forbruger, men en virksomhed der foretager et indkøb som en slutforbruger og således handler på en måde, som ikke adskiller sig fra en forbrugers handlemåde. Hvis derimod en erhvervsaktør udøver sin virksomhed i kundens medlemsstat eller retter sin virksomhed mod denne, har erhvervsaktøren tilkendegivet at have til hensigt at etablere forretningsforbindelser med kunder i denne medlemsstat og har således været i stand til at tage højde for sådanne omkostninger.

Begrundelse

Det skal her fastslås, at virksomheder, der foretager indkøb som slutforbrugere, opfører sig som kunder og derfor er omfattet under begrebet ”kunde” i forordningen, og at der ikke opstår yderligere omkostninger, uanset om ”kunden” er en forbruger eller en virksomhed.

Ændringsforslag     17

Forslag til forordning

Betragtning 21 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(21a)  Forordningen bør tage hensyn til proportionalitetsprincippet, især for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, og erhvervsaktørers ret til at udvælge markeder ved at rette deres aktiviteter mod andre medlemsstater eller visse grupper af kunder. Forordningen bør derfor sikre balancen mellem princippet om handelsfrihed og virksomhedernes frie valg af strategi samt nødvendigheden af at overvinde uberettiget praksis med geografisk blokering over for kunder og virksomheder i andre medlemsstater.

Ændringsforslag    18

Forslag til forordning

Betragtning 24

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(24)  I henhold til EU-retten kan erhvervsaktører i princippet frit afgøre, hvilke betalingsmidler, herunder betalingsvaremærker, de vil acceptere. Når først dette valg er truffet, er der imidlertid på baggrund af de eksisterende retlige rammer for betalingstjenester ingen begrundelse for at forskelsbehandle kunder i Unionen ved at afvise bestemte handelstransaktioner eller ved på anden måde at anvende forskellige betingelser for betaling for disse transaktioner afhængigt af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted. I denne særlige sammenhæng bør en sådan uberettiget forskelsbehandling, der har at gøre med det sted i Unionen, hvor betalingskontoen er placeret, hvor betalingstjenesteudbyderen er hjemmehørende, eller hvor betalingsinstrumentet er udstedt, også udtrykkeligt forbydes. Der erindres endvidere om, at forordning (EU) nr. 260/2012 allerede forbyder alle betalingsmodtagere, herunder erhvervsaktører, at kræve, at bankkonti er placeret i en bestemt medlemsstat, for at en betaling i euro kan accepteres.

(24)  I henhold til EU-retten kan erhvervsaktører i princippet frit afgøre, hvilke betalingsmidler, herunder betalingsvaremærker, de vil acceptere. Når først dette valg er truffet, er der imidlertid på baggrund af de eksisterende retlige rammer for betalingstjenester ingen begrundelse for at forskelsbehandle blandt kunder i Unionen ved at afvise bestemte handelstransaktioner eller ved på anden måde at anvende forskellige betingelser for betaling for disse transaktioner afhængigt af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted. I denne særlige sammenhæng bør en sådan uberettiget forskelsbehandling, der har at gøre med det sted i Unionen, hvor betalingskontoen er placeret, hvor betalingstjenesteudbyderen er hjemmehørende, eller hvor betalingsinstrumentet er udstedt, også udtrykkeligt forbydes. Der erindres endvidere om, at forordning (EU) nr. 260/2012 allerede forbyder alle betalingsmodtagere, herunder erhvervsaktører, at kræve, at bankkonti er placeret i en bestemt medlemsstat, for at en betaling i euro kan accepteres.

Ændringsforslag    19

Forslag til forordning

Betragtning 25

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(25)  Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/2366/EU27 er der indført strenge sikkerhedskrav til initiering og behandling af elektroniske betalinger, og dette har mindsket risikoen for svig i forbindelse med alle nye og mere traditionelle betalingsmidler, især onlinebetalinger. Betalingstjenesteudbydere er forpligtede til at anvende såkaldt stærk kundeautentifikation, en autentifikationsproces, hvorved identiteten af brugeren af en betalingstjeneste eller af betalingstransaktionen valideres. I forbindelse med fjernbetalingstransaktioner, f.eks. onlinebetalinger, er sikkerhedskravene endnu mere vidtgående, idet der kræves en dynamisk forbindelse til transaktionsbeløbet og betalingsmodtagerens konto for yderligere at beskytte brugeren ved at minimere risikoen i tilfælde af fejl eller svigagtige angreb. Som følge af disse bestemmelser er risikoen for betalingssvig den samme for både indenlandske og grænseoverskridende køb og bør ikke bruges som en begrundelse for at afvise eller forskelsbehandle handelstransaktioner inden for Unionen.

(25)  Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/2366/EU28 er der indført strenge sikkerhedskrav til initiering og behandling af elektroniske betalinger, og dette har mindsket risikoen for svig i forbindelse med alle nye og mere traditionelle betalingsmidler, især onlinebetalinger. Betalingstjenesteudbydere er forpligtede til at anvende såkaldt stærk kundeautentifikation, en autentifikationsproces, hvorved identiteten af brugeren af en betalingstjeneste eller af betalingstransaktionen valideres. I forbindelse med fjernbetalingstransaktioner, f.eks. onlinebetalinger, er sikkerhedskravene endnu mere vidtgående, idet der kræves en dynamisk forbindelse til transaktionsbeløbet og betalingsmodtagerens konto for yderligere at beskytte brugeren ved at minimere risikoen i tilfælde af fejl eller svigagtige angreb. Som følge af disse bestemmelser medfører grænseoverskridende indkøb ikke nogen højere risiko for betalingssvig end nationale indkøb, hvilket vil sige, at risikoen for betalingssvig ikke bør som en begrundelse for at afvise eller forskelsbehandle imod handelstransaktioner inden for Unionen.

__________________

__________________

28 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om betalingstjenester i det indre marked, og om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF (EUT L 337 af 23.12.2015, s. 35-127).

28 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om betalingstjenester i det indre marked, og om ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF (EUT L 337 af 23.12.2015, s. 35-127).

Ændringsforslag     20

Forslag til forordning

Betragtning 25 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(25a)  Data og metadata, der genereres ved e-handel og onlinetransaktioner bør være i overensstemmelse med de lovgivningsmæssige rammer om trafik og lokalisering af data, dataopbevaring, databeskyttelse og dataanalyse og derved sikre fuldstændig overensstemmelse med EU-retten. Ud over dette minimumskrav bør virksomheder, der er aktive i e-handel, tilskynde til at udvikle innovative forretningsmodeller, de gør brug af så få data som muligt, indsamle den mængde data, der er nødvendige for deres legitime formål, og lagre dem i så kort en periode som muligt.

Ændringsforslag    21

Forslag til forordning

Betragtning 26

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(26)  Denne forordning bør ikke berøre anvendelsen af konkurrencereglerne, særlig artikel 101 og 102 i TEUF. Aftaler, der forpligter erhvervsaktører til ikke at indgå i passivt salg som omhandlet i Kommissionens forordning (EU) nr. 330/201028 til bestemte kunder eller til kunder i bestemte områder anses generelt for at være konkurrencebegrænsende og kan normalt ikke undtages fra forbuddet i artikel 101, stk. 1, i TEUF. Selv hvor sådanne aftaler ikke er omfattet af artikel 101 i TEUF, griber de i forbindelse med anvendelsen af nærværende forordning forstyrrende ind i det indre marked, og de kan anvendes til at omgå forordningens bestemmelser. De pågældende bestemmelser vedrørende passivt salg i sådanne aftaler og andre aftaler, der kræver, at erhvervsaktøren handler i strid med denne forordning, bør derfor automatisk være ugyldige. Denne forordning og navnlig dens bestemmelser om adgang til varer og tjenesteydelser bør dog ikke berøre aftaler, der begrænser aktivt salg som omhandlet i forordning (EU) nr. 330/2010.

(26)  Denne forordning bør ikke berøre anvendelsen af konkurrencereglerne, særlig artikel 101 og 102 i TEUF. Aftaler, der forpligter erhvervsaktører til ikke at indgå i passivt salg som omhandlet i Kommissionens forordning (EU) nr. 330/201029 til bestemte kunder eller til kunder i bestemte områder anses generelt for at begrænse konkurrencen og kan normalt ikke undtages fra forbuddet i artikel 101, stk. 1, i TEUF. Selv hvor sådanne aftaler ikke er omfattet af artikel 101 i TEUF, griber de i forbindelse med anvendelsen af nærværende forordning forstyrrende ind i det indre marked, og de kan anvendes til at omgå forordningens bestemmelser. De pågældende bestemmelser vedrørende passivt salg i sådanne aftaler og andre aftaler, der kræver, at erhvervsaktøren handler i strid med denne forordning, bør derfor automatisk være ugyldige. Denne forordning og navnlig dens bestemmelser om adgang til varer og tjenesteydelser bør dog ikke berøre aftaler, der begrænser aktivt salg som omhandlet i forordning (EU) nr. 330/2010.

__________________

__________________

29 Kommissionens forordning (EU) nr. 330/2010 af 20. april 2010 om anvendelse af artikel 101, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis (EUT L 102 af 23.4.2010, s. 1).

29 Kommissionens forordning (EU) nr. 330/2010 af 20. april 2010 om anvendelse af artikel 101, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis (EUT L 102 af 23.4.2010, s. 1).

Ændringsforslag     22

Forslag til forordning

Betragtning 29

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(29)  Denne forordning bør jævnligt evalueres med henblik på, om nødvendigt, at foreslå ændringer. I forbindelse med den første evaluering skal det navnlig vurderes, om forbuddet i artikel 4, stk. 1, litra b), også bør gælde for elektronisk leverede tjenesteydelser, hvis vigtigste funktion er at give adgang til og mulighed for brug af ophavsretligt beskyttede værker eller andre beskyttede frembringelser, forudsat at erhvervsaktøren har de nødvendige rettigheder i de relevante områder.

(29)  Denne forordning bør jævnligt evalueres med henblik på, om nødvendigt, at foreslå ændringer. I forbindelse med den første evaluering skal det navnlig vurderes, om forbuddet i artikel 4, stk. 1, litra b), også bør gælde for elektronisk leverede tjenesteydelser, hvis vigtigste funktion er at give adgang til og mulighed for brug eller salg af ophavsretligt beskyttede værker eller andre beskyttede frembringelser, forudsat at erhvervsaktøren har de nødvendige rettigheder i de relevante områder. Den første evaluering bør tage hensyn til den retlige udvikling i medlemsstater med hensyn til ophavsretsreformen, de audiovisuelle medietjenester og den grænseoverskridende portabilitet af onlineindholdstjenester.

Ændringsforslag    23

Forslag til forordning

Betragtning 33

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(33)  For at nå målsætningen om effektivt at modvirke direkte og indirekte diskrimination på grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted bør der vedtages en forordning, der finder direkte anvendelse i alle medlemsstater. Dette er nødvendigt for at sikre, at reglerne om ikkeforskelsbehandling anvendes ensartet i hele Unionen, og at de træder i kraft samtidig. Kun en forordning sikrer den grad af klarhed, ensartethed og retssikkerhed, som er nødvendig for, at kunderne kan drage fuld fordel af disse regler.

(33)  For at nå målsætningen om effektivt at forebygge direkte og indirekte diskrimination af kunder på grundlag af nationalitet, bopæl eller hjemsted og at sikre effektive klagemuligheder for de kunder, der anser sig for at være udsat for dette, bør der vedtages en forordning, der direkte finder anvendelse i alle medlemsstater. Dette er nødvendigt for at sikre, at reglerne om ikke-forskelsbehandling anvendes ensartet i hele Unionen, og at de træder i kraft samtidig. Kun en forordning sikrer den grad af klarhed, ensartethed og retssikkerhed, som er nødvendig for, at kunderne kan drage fuld fordel af disse regler.

Ændringsforslag    24

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 2 – litra a

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a)  når en erhvervsaktør sælger varer eller leverer tjenesteydelser eller agter at gøre dette i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor kunden har bopæl eller hjemsted.

a)  Vedrører ikke den danske tekst.

Ændringsforslag    25

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 2 – litra b

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b)  når en erhvervsaktør sælger varer eller leverer tjenesteydelser eller agter at gøre dette i samme medlemsstat som den, hvor kunden har bopæl eller hjemsted, men kunden er statsborger i en anden medlemsstat.

b)  Vedrører ikke den danske tekst.

Ændringsforslag    26

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 2 – litra c

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c)  når en erhvervsaktør sælger varer eller leverer tjenesteydelser eller agter at gøre dette i en medlemsstat, hvor kunden befinder sig midlertidigt uden at have bopæl eller hjemsted i den pågældende medlemsstat.

c)  Vedrører ikke den danske tekst.

Ændringsforslag     27

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 4 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

4a.  Denne forordning berører ikke de regler, der finder anvendelse på området for ophavsret og beslægtede rettigheder.

Ændringsforslag    28

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5.  Denne forordning berører ikke EU-lovgivningen om civilretligt samarbejde. En erhvervsaktørs overholdelse af denne forordning skal ikke fortolkes således, at vedkommende retter sin virksomhed mod den medlemsstat, hvor forbrugeren har sit sædvanlige opholdssted eller sin bopæl som omhandlet i artikel 6, stk. 1,litra b), i forordning (EF) nr. 593/2008 og artikel 17, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1215/2012.

5.  Denne forordning berører ikke EU-lovgivningen om civilretligt samarbejde. En erhvervsaktørs overholdelse af denne forordning skal ikke fortolkes således, at vedkommende retter sin virksomhed mod den medlemsstat, hvor forbrugeren har sit sædvanlige opholdssted eller sin bopæl som omhandlet i artikel 6, stk. 1,litra b), i forordning (EF) nr. 593/2008 og artikel 17, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1215/2012.

Ændringsforslag    29

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 2 – litra e

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

d)  "vare": enhver løsøregenstand undtagen genstande, som sælges på tvangsauktion eller i øvrigt i henhold til lov, vand, gas og elektricitet betragtes som varer i henhold til denne forordning, når det udbydes til salg i et afgrænset volumen eller en bestemt mængde

d)  "vare": enhver løsøregenstand undtagen genstande, som sælges på tvangsauktion eller i øvrigt i henhold til lov;

Begrundelse

Det særlige tilfælde, der nævnes her, og som er taget fra definitionen af ”varer” i direktivet om forbrugerrettigheder (2011/83/EF) er ikke relevant i forbindelse med en forordning om uberettiget geografisk blokering.

Ændringsforslag    30

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 2 – afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

I tilfælde af en sådan omdirigering med kundens udtrykkelige samtykke skal den oprindelige version af onlinegrænsefladen fortsat være let tilgængelig for denne kunde.

I tilfælde af en sådan omdirigering med kundens udtrykkelige samtykke skal den oprindelige version af onlinegrænsefladen fortsat være let tilgængelig til brug for denne kunde.

Begrundelse

Det præciseres, at en grænseflade ikke blot skal forblive tilgængelig for kunden, men den skal også tjene til at gøre det muligt for transaktioner at finde sted.

Ændringsforslag    31

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4.  Når en erhvervsaktør blokerer for eller begrænser kundernes adgang til en onlinegrænseflade eller omdirigerer kunder til en anden version af onlinegrænsefladen i overensstemmelse med stk. 4, skal erhvervsaktøren give en klar begrundelse. Denne begrundelse skal være affattet på det sprog, der anvendes i den onlinegrænseflade, som kunden oprindelig havde forsøgt at få adgang til.

4.  Når en erhvervsaktør blokerer for eller begrænser kundernes adgang til en onlinegrænseflade eller omdirigerer kunder til en anden version af onlinegrænsefladen i overensstemmelse med stk. 3, skal erhvervsaktøren give en klar begrundelse. Denne begrundelse skal være affattet på det sprog, der anvendes i den onlinegrænseflade, som kunden oprindelig havde forsøgt at få adgang til.

Ændringsforslag   32

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 1 – litra b

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b)  når erhvervsaktøren udbyder andre elektronisk leverede tjenesteydelser end dem, hvis vigtigste funktion er at give adgang til og mulighed for brug af ophavsretligt beskyttede værker eller andre beskyttede frembringelser

b)  når erhvervsaktøren udbyder andre elektronisk leverede tjenesteydelser end dem, hvis vigtigste funktion er at give adgang til og mulighed for brug eller salg af ophavsretligt beskyttede værker eller andre beskyttede frembringelser

Ændringsforslag    33

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 1 – litra c

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c)  når erhvervsaktøren udbyder andre tjenesteydelser end dem, der er omfattet af litra b), og disse tjenesteydelser leveres til kunden i erhvervsaktørens lokaler eller på et fysisk sted, hvor erhvervsaktøren driver virksomhed, i en anden medlemsstat end den, hvor kunden er statsborger eller har bopæl eller hjemsted.

c)  Vedrører ikke den danske tekst.

Ændringsforslag    34

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Forbuddet i stk. 1 forhindrer ikke erhvervsaktører i at kræve gebyr for brug af kortbaserede betalingsinstrumenter, for hvilke interbankgebyrerne ikke er reguleret i henhold til kapitel II i forordning (EU) nr. 2015/751, og for de betalingstjenester, som forordning (EU) nr. 260/2012 ikke finder anvendelse på. Disse gebyrer må ikke overstige de omkostninger, som afholdes af erhvervsaktøren i forbindelse med brugen af betalingsinstrumentet.

2.  Vedrører ikke den danske tekst Disse gebyrer må ikke overstige de omkostninger, som afholdes af erhvervsaktøren i forbindelse med brugen af betalingsinstrumentet.

Ændringsforslag    35

Forslag til forordning

Artikel 7 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Hver medlemsstat udpeger et eller flere organer til at varetage ansvaret for håndhævelsen af denne forordning. Medlemsstaterne sikrer, at det organ eller de udpegede organer råder over tilstrækkelige og effektive midler til at håndhæve forordningen.

1.  Hver medlemsstat udpeger et eller flere organer til at varetage ansvaret for håndhævelsen af denne forordning. Medlemsstaterne sikrer, at det organ eller de udpegede organer råder over tilstrækkelige og effektive midler til at håndhæve denne forordning, herunder grænseoverskridende samarbejdsmekanismer.

Begrundelse

Dette ændringsforslag, der fastholder tankegangen i Kommissionens forslag, hvor medlemsstaterne har mulighed for at bestemme, hvilket organ eller hvilke organer, de vil udpege, og hvordan de vil sikre overholdelsen, understreger, at enhver ordning skal omfatte grænseoverskridende samarbejdsmekanismer for at garantere effektiviteten.

Ændringsforslag    36

Forslag til forordning

Artikel 8 – overskrift

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Bistand til forbrugerne

Bistand til kunderne

Begrundelse

Eftersom forordningen ikke kun gælder for ”forbrugere”, men også for virksomheder, der foretager transaktioner som slutbrugere (”kunder”), bør bistands- og tvistbilæggelsesmekanismerne omfatte alle ”kunder” i henhold til denne forordning.

Ændringsforslag    37

Forslag til forordning

Artikel 8 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  De i stk. 1 nævnte organer skal tilbyde forbrugerne en standardformular til indgivelse af klager til de organer, der er omhandlet i stk. 1 og i artikel 7, stk. 1. Kommissionen bistår disse organer med at udforme en sådan standardformular.

2.  De i stk. 1 nævnte organer skal tilbyde kunderne en standardformular til indgivelse af klager til de organer, der er omhandlet i stk. 1 og i artikel 7, stk. 1. Kommissionen bistår disse organer med at udforme en sådan standardformular.

Begrundelse

Eftersom forordningen ikke kun gælder for ”forbrugere”, men også for virksomheder, der foretager transaktioner som slutbrugere (”kunder”), bør bistands- og tvistbilæggelsesmekanismerne omfatte alle ”kunder” i henhold til denne forordning.

Ændringsforslag    38

Forslag til forordning

Artikel 9 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  I forbindelse med den første evaluering, jf. stk. 1, skal det navnlig vurderes, om forbuddet i artikel 4, stk. 1, litra b), også bør gælde for elektronisk leverede tjenesteydelser, hvis vigtigste funktion er at give adgang til og mulighed for brug af ophavsretligt beskyttede værker eller andre beskyttede frembringelser, forudsat at erhvervsaktøren har de nødvendige rettigheder i de relevante områder.

2.  I forbindelse med den første evaluering, jf. stk. 1, skal det navnlig vurderes, om forbuddet i artikel 4, stk. 1, litra b), også bør gælde for elektronisk leverede tjenesteydelser, hvis vigtigste funktion er at give adgang til og mulighed for brug af ophavsretligt beskyttede værker eller andre beskyttede frembringelser, forudsat at erhvervsaktøren har de nødvendige rettigheder i de relevante områder. Evalueringen tager behørigt hensyn til ophavsretligt beskyttede kulturelle varers og tjenesteydelsers særlige karakteristika.

Begrundelse

Revisionsklausulen er specielt udformet med henblik på overvejelser om at udvide forordningens anvendelsesområde til at omfatte elektronisk leverede tjenesteydelser, hvis vigtigste funktion er at give adgang til og mulighed for brug af ophavsretligt beskyttede værker eller andre beskyttede frembringelser. Dette ændringsforslag understreger, at der under evalueringen fuldt ud skal tages hensyn til de særlige karakteristika, der præger kulturelle goder og tjenesteydelser.

PROCEDURE I RÅDGIVENDE UDVALG

Titel

Håndtering af geografisk blokering og andre former for forskelsbehandling på grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller etableringssted i det indre marked

Referencer

COM(2016)0289 – C8-0192/2016 – 2016/0152(COD)

Korresponderende udvalg

Dato for meddelelse på plenarmødet

IMCO

9.6.2016

 

 

 

Udtalelse fra

Dato for meddelelse på plenarmødet

CULT

9.6.2016

Ordfører for udtalelse

Dato for valg

Therese Comodini Cachia

7.7.2016

Dato for vedtagelse

24.1.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

21

1

5

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Dominique Bilde, Andrea Bocskor, Silvia Costa, Mircea Diaconu, Angel Dzhambazki, Jill Evans, María Teresa Giménez Barbat, Giorgos Grammatikakis, Petra Kammerevert, Andrew Lewer, Svetoslav Hristov Malinov, Curzio Maltese, Luigi Morgano, Momchil Nekov, John Procter, Michaela Šojdrová, Yana Toom, Helga Trüpel, Sabine Verheyen, Julie Ward, Bogdan Brunon Wenta, Theodoros Zagorakis, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Milan Zver, Krystyna Łybacka

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Therese Comodini Cachia, Sylvie Guillaume

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

14

+

ALDE

EFDD

GUE/NGL Group

PPE

S&D

Verts/ALE Group

Jean-Marie Cavada, António Marinho e Pinto

Joëlle Bergeron

Kostas Chrysogonos, Jiří Maštálka

Pavel Svoboda

Eugen Freund, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Jytte Guteland, Mary Honeyball, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Maria Noichl

Max Andersson, Julia Reda

3

-

EFDD

ENF

PPE

Isabella Adinolfi

Marie-Christine Boutonnet

Angelika Niebler

4

0

ECR

PPE

Sajjad Karim

Daniel Buda, Rainer Wieland, Tadeusz Zwiefka

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Titel

Håndtering af geografisk blokering og andre former for forskelsbehandling på grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller etableringssted i det indre marked

Referencer

COM(2016)0289 – C8-0192/2016 – 2016/0152(COD)

Dato for høring af EP

25.5.2016

 

 

 

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

IMCO

9.6.2016

 

 

 

Rådgivende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

ITRE

9.6.2016

CULT

9.6.2016

JURI

9.6.2016

 

Associerede udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

JURI

19.1.2017

 

 

 

Ordførere

       Dato for valg

Róża Gräfin von Thun und Hohenstein

17.6.2016

 

 

 

Behandling i udvalg

29.9.2016

6.3.2017

21.3.2017

 

Dato for vedtagelse

25.4.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

30

3

4

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Dita Charanzová, Carlos Coelho, Sergio Gaetano Cofferati, Anna Maria Corazza Bildt, Daniel Dalton, Nicola Danti, Dennis de Jong, Pascal Durand, Evelyne Gebhardt, Maria Grapini, Robert Jarosław Iwaszkiewicz, Liisa Jaakonsaari, Morten Løkkegaard, Eva Maydell, Marlene Mizzi, Marcus Pretzell, Virginie Rozière, Christel Schaldemose, Andreas Schwab, Olga Sehnalová, Jasenko Selimovic, Ivan Štefanec, Catherine Stihler, Róża Gräfin von Thun und Hohenstein, Anneleen Van Bossuyt, Marco Zullo

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Pascal Arimont, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Roberta Metsola, Franz Obermayr, Julia Reda, Ulrike Trebesius, Sabine Verheyen

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

David Coburn, Pál Csáky, Andor Deli, Dieter-Lebrecht Koch

Dato for indgivelse

27.4.2017

Juridisk meddelelse