Procedure : 2015/2318(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0194/2017

Indgivne tekster :

A8-0194/2017

Forhandlinger :

PV 12/06/2017 - 17
CRE 12/06/2017 - 17

Afstemninger :

PV 13/06/2017 - 5.2
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0246

BETÆNKNING     
PDF 498kWORD 59k
10.5.2017
PE 597.439v03-00 A8-0194/2017

om omkostningseffektiviteten af det 7. rammeprogram for forskning

(2015/2318(INI))

Budgetkontroludvalget

Ordførere: Inés Ayala Sender, Martina Dlabajová

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om omkostningseffektiviteten af det 7. rammeprogram for forskning

(2015/2318(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til afsnit XIX i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013)(1),

–  der henviser til protokol nr. 1 til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union,

–  der henviser til protokol nr. 2 til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 af 11. december 2013 om Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020)(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget(3),

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2014, med institutionernes svar(4),

–  der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 2/2013 med titlen "Har Kommissionen sørget for, at det syvende rammeprogram for forskning gennemføres effektivt?"

–  der henviser til rapporten fra Det Forenede Kongeriges Underhus, Udvalget for Videnskab og Teknologi med titlen "Forlader EU: konsekvenser og muligheder for videnskab og forskning", af 16. november 2016(5),

–  der henviser til sin afgørelse af 28. april 2016 om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, Sektion III - Kommissionen(6),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0194/2017),

A.  der henviser til, at den flerårige finansielle ramme (FFR) 2007-2013 er udløbet, men at gennemførelsen af det syvende rammeprogram for forskning og udvikling (RP7) stadig er i gang;

B.  der henviser til, at forsknings- og innovationsprojekter under FFR 2014-2020 falder ind under Horisont 2020-forordningen(7);

C.  der henviser til, at der efter den bedste overbevisning ikke findes nogen omfattende analyse af RP7's omkostningseffektivitet;

D.  der henviser til, at en omfattende evaluering af RP7 ideelt burde have været foretaget inden ikrafttrædelsen af Horisont 2020;

E.  der henviser til, at fejlprocenter og en efterfølgende evaluering af programmet ikke giver omfattende oplysninger om omkostningseffektivitet;

Det syvende rammeprogram (RP7)

1.  understreger, at RP7 havde et samlet vedtaget budget på 55 mia. EUR, hvilket svarer til ca. 3 % af de samlede udgifter til forskning og teknologisk udvikling (FTU) i Europa eller 25 % af den konkurrencebaserede finansiering; minder om, at der i løbet RP7's varighed på syv år blev indsendt mere end 139 000 forskningsforslag, hvoraf 25 000 projekter af højeste kvalitet blev udvalgt og modtog støtte; de vigtigste modtagere blandt de 29 000 organisationer, der deltog i RP7, var bl.a. universiteter (44 % af FP7-støtten), forsknings- og teknologiorganisationer (27 %), store private virksomheder (11 %) og SMV'er (13 %), mens den offentlige sektor (3 %) og civilsamfundsorganisationer (2 %) udgjorde en mindre andel;

2.  er klar over, at RP7 har støttemodtagere fra alle EU-medlemsstater, associerede lande og kandidatlandene, såsom Schweiz, Israel, Norge, Island, Liechtenstein, Tyrkiet, Kroatien, den tidligere jugoslaviske republik Makedonien, Serbien, Albanien, Montenegro, Bosnien-Hercegovina, Færøerne og Moldova og partnerlande for internationalt samarbejde;

3.  påpeger, at RP7 i den efterfølgende evaluering af RP7, der blev foretaget af en ekspertgruppe på højt plan(8), blev anset for at have været en succes, og at gruppen på højt plan navnlig understregede, at RP7:

–  tilskyndede til videnskabelig topkvalitet på individuelt og institutionelt plan,

–  fremmede banebrydende forskning via det nye program RP7 – Ideer (Det Europæiske Forskningsråd),

–  engagerede industrien og SMV'er strategisk,

–  styrkede en ny form for samarbejde og en åben innovationsramme,

–  styrkede det europæiske forskningsrum ved at skabe en samarbejdskultur og etablere omfattede net, der er egnet til at tackle tematiske udfordringer,

–  behandlede visse samfundsmæssige udfordringer ved hjælp af forskning, teknologi og innovation – RP7 – Samarbejde,

–  tilskyndede til harmonisering af nationale forsknings- og innovationssystemer og -politikker,

–  fremmede mobiliteten for forskere i hele Europa – RP7 – Mennesker har skabt de nødvendige forudsætninger for et åbent arbejdsmarked for forskere,

–  fremmede investeringer i europæiske forskningsinfrastrukturer,

–  nåede en kritisk masse af forskning i hele det europæiske samfund og i hele verden;

4.  bemærker, at den offentlige høring af interesserede parter i forbindelse med evalueringen af RP7, som blev afholdt mellem februar og maj 2015, viste, at der er følgende svagheder:

–  store administrative byrder og besværlige juridiske og finansielle bestemmelser,

–  en høj grad af overtegning,

–  utilstrækkeligt fokus på de samfundsmæssige konsekvenser,

–  emnernes og indkaldelsernes omfang var for snævert,

–  utilstrækkeligt fokus på industriens deltagelse,

–  høj tærskel for nyankomne; lav gennemsnitlig succesrate for forslag og ansøgere på henholdsvis 19 % og 22 %,

  svag kommunikation;

5.  er bekymret over, at RP7 ifølge kommissæren ikke vil være fuldt gennemført og evalueret inden 2020, hvilket kan føre til forsinkelser i fremtidige opfølgningsprogrammer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at offentliggøre evalueringsrapporten så hurtigt som muligt og senest, inden den fremlægger post-Horizon-2020 forskningsprogrammet;

Den Europæiske Revisionsrets Revisionsrettens resultater

6.  understreger med bekymring, at Revisionsretten finder, at overvågnings- og kontrolsystemerne for forskning og andre interne politikker lader til at være "delvis effektive";

7.  opfordrer Kommissionen til at give Parlamentets kompetente udvalg detaljerede oplysninger om de 10 transaktioner, tegnede sig for 77 % af fejlene i 2015 og de korrigerende foranstaltninger, der er truffet;

8.  bemærker med bekymring, at fejlprocenten inden for forskning, udvikling og innovation (FUI) i forbindelse med decharge for de senere regnskabsår altid har været højere end 5 %;

9.  bemærker, at i 2015 var 72 (48 %) ud af de 150 transaktioner, som Revisionsretten reviderede, behæftet med fejl; bemærker, at det på grundlag af de 38 fejl, Revisionsretten har kvantificeret, anslås, at fejlforekomsten er 4,4 %; bemærker endvidere i forbindelse med 16 tilfælde af kvantificerbare fejl, at Kommissionen, de nationale myndigheder eller de uafhængige revisorer havde tilstrækkelige oplysninger til at forhindre eller opdage og korrigere fejlene før godkendelsen af udgifterne; bemærker, at hvis alle disse oplysninger var blevet brugt til at korrigere fejl, ville den anslåede fejlprocent i dette kapitel have været 0,6 % lavere;

10.  beklager, at Revisionsretten i 10 ud af 38 transaktioner med kvantificerede fejl rapporterede fejl på over 20 % af de undersøgte poster; minder om, at disse 10 tilfælde (ni fra det syvende forskningsrammeprogram og en fra programmet for konkurrenceevne og innovation 2007-2013) tegner sig for 77 % af den samlede anslåede fejlforekomst "Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse" i 2015;

11.  beklager, at de fleste af de kvantificerbare fejl, som Revisionsretten konstaterede (33 ud af 38) vedrørte godtgørelse af ikke-støtteberettigede personaleomkostninger og indirekte omkostninger, som støttemodtagerne har forelagt, og at næsten samtlige af de fejl, som Revisionsretten konstaterede i omkostningsanmeldelserne, skyldtes, at støttemodtagerne havde fejlfortolket de komplekse regler for støtteberettigelse eller ukorrekt beregnet deres støtteberettigede omkostninger, hvilket fører til den klare konklusion, at disse regler skal forenkles;

12.  erkender, at Kommissionen beregnede restfejlfrekvensen (ved programmets afslutning og efter korrektioner) til 3 % i 2014 (2,88 % i 2015);

13.  minder om sin holdning i forbindelse med decharge til Kommissionen for 2012 og 2014: "er stadig overbevist om, at Kommissionen fortsat skal stræbe efter at finde en acceptabel balance mellem programmernes tiltrækningskraft på deltagere og den legitime nødvendighed af ansvarlighed og finansiel kontrol; minder i denne forbindelse om erklæringen fra generaldirektøren i 2012, om at en fremgangsmåde, der i alle tilfælde stræber efter en restfejlfrekvens på 2 %, ikke er praktisk gennemførlig";

14.  beklager, at de primære kilder til fejl var ukorrekt beregnede personaleomkostninger og ikkestøtteberettigede direkte og indirekte omkostninger;

15.  henviser til og er bekymret over resultaterne i Revisionsrettens særberetning nr. 2/2013, hvori Revisionsretten konkluderer, at Kommissionens processer har til formål at sikre, at støtten ydes til forskning af høj kvalitet, mener, at der dog har været mindre fokus på at sikre effektivitet;

–  de eksisterende informationsteknologiske (IT) redskaber gjorde det ikke muligt at gennemføre projekterne effektivt, og i de otte kommissionstjenester er mere end 2 500 ansatte beskæftiget med at gennemføre RP7, hvoraf 1 500 (60 %) direkte er beskæftiget med at forvalte gennemførelsen af særprogrammet "Samarbejde",

–  den tid, der går, før støtten bevilges, bør reduceres yderligere, og

–  modellen for finansiel kontrol under RP7 tager ikke tilstrækkelig hensyn til risikoen for fejl;

16.  noterer sig Kommissionens svar på Revisionsrettens konklusioner, hvori det blev fremhævet, at 4 324 tilskudsaftaler imidlertid var blevet undertegnet med næsten 20 000 deltagere, at tiden, der går, før støtten bevilges, allerede var blevet reduceret, og at kontrolstrukturen var udformet på en sådan måde, at den mest var baseret på efterfølgende kontrol;

Omkostningseffektivitet under RP7

17.  understreger, at omkostningseffektivitet bør måles på grundlag af principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet (princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning)(9) i bestræbelserne på at nå de politiske mål;

18.  bemærker, at gennemførelsen af rammeprogrammer for forskning blev fordelt på forskellige generaldirektorater, forvaltningsorganer, fællesforetagender, såkaldte artikel 185-organer, Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT);

19.  påpeger, at Generaldirektoratet for Forskning og Innovation (GD RTD) godkendte betalinger på 3,8 mia. EUR i 2015, hvoraf 67,4 % blev foretaget under generaldirektoratets direkte ansvar, 12,6 % af fællesforetagender (JU), 10,7 % af EIB og Den Europæiske Investeringsfond (EIF) og 2,4 % af forvaltningsorganer;

20.  bemærker, at ifølge den årlige aktivitetsrapport for 2015 fra GD RTD(10) bidrog Den Europæiske Union med 44,56 mia. EUR til RP7, hvoraf 58 % gik til Tyskland (16 %), Det Forenede Kongerige (16 %), Frankrig (11 %), Italien (8 %) og Spanien (7 %);

21.  bemærker, at GD RTD har indført et kontrolsystem, som har til formål at imødegå de iboende risici i de forskellige faser af den direkte og indirekte forvaltning af tilskud; bemærker desuden, at GD RTD har indført en kontrolstrategi for finansielle instrumenter, der er gennemført af EIB og EIF;

22.  bemærker med hensyn til RP7 2007-2013, at GD RTD ved udgangen af 2015 har gennemført og afsluttet 3 035 ud af 4 950 tilskudsaftaler og 1 915 projekter, hvoraf 1,6 mia. EUR stadig mangler at blive betalt; bemærker, at GD RTD foretog 826 endelige betalinger i 2015; opfordrer generaldirektoratet til at udarbejde disse statistikker i de følgende regnskabsår;

23.  bemærker, at indikatorer, såsom den tid, der går, før tilskuddet bevilges, før der informeres, og før der betales, viste en positiv tendens og blev anset for at være tilfredsstillende (93-100 % overholdelse);

24.  noterer sig, at GD RTD gennemførte 1 550 revisioner, som omfattede 1 404 støttemodtagere og 58,7 % af budgettet under RP7's programmeringsperiode;

25.  bemærker, at der ifølge GD RTD's opfattelse var ansat 9,4 fuldtidsækvivalenter til at overvåge og koordinere aktiviteter med relation til forvaltningsorganerne; bemærker, at dette udgjorde 1,26 mio. EUR eller 1,35 % af de samlede administrationsudgifter; bemærker, at Forvaltningsorganet for Forskning (REA) og Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd (ERCEA) desuden har gennemført et operationelt budget på 1,94 mia. EUR, og at Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder (EASME) og Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk (INEA) gennemførte betalingsbevillinger på 480,5 mio. EUR i 2015;

26.  bemærker, at GD RTD afholdte udgifter på 1,67 mio. EUR eller 0,35 % af de 479,9 mio. EUR, der er betalt til fællesforetagender, for at føre tilsyn med deres aktiviteter; bemærker endvidere, at GD RTD afholdte udgifter på 0,7 mio. EUR eller 0,78 % af de betalinger, der er foretaget til artikel 185-organer, for at føre tilsyn med deres aktiviteter;

27.  understreger, at fællesforetagender og artikel-185 organer er ansvarlige for deres egne revisioner, og at resultaterne heraf sendes til GD RTD;

28.  bemærker med bekymring, at GD RTD vurderede den samlede konstaterede fejlprocent til 4,35 %; bemærker samtidigt, at generaldirektoratet anslå restfejlprocenten (ved programmets afslutning og efter korrektioner) til 2,88 %;

29.  bemærker, at det beløb, der skal tilbagebetales, ved udgangen af 2016 var på 68 mio. EUR, hvoraf 49,7 mio. EUR faktisk blev opkrævet;

30.  bemærker dog, at RP7-reglerne ikke var tilstrækkeligt forenelige med almindelig forretningspraksis, at det var nødvendigt med en bedre balance mellem risiko og kontrol i kontrolsystemet, at støttemodtagere havde brug for bedre vejledning til støttemodtagerne for at håndtere ordningens kompleksitet, og at godtgørelsesmetoderne skulle være mere effektive;

31.  er bekymret over, at det fremgik af den årlige aktivitetsrapport fra GD RTD, at 1 915 RP7-projekter til en værdi af 1,63 mia. EUR stadig ikke var afsluttet ved udgangen af 2015, hvilket kunne forsinke gennemførelsen Horisont 2020;

32.  noterer sig, at det er i Den Europæiske Unions interesse at gøre en indsats for at skabe synergi mellem forskning og innovation på den ene side og strukturfondene på den anden;

33.  bemærker, at Kommissionen bør sikre, at RP7 og national forskningsstøtte er i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler, så man undgår inkonsekvens og dobbeltfinansiering; understreger, at der også bør tages hensyn til særlige nationale karakteristika;

34.  understreger betydningen af finansielle instrumenter på området for forskning og innovation; fremhæver, at anvendelsen af finansielle instrumenter til projekter med højere teknologiske modenhedsniveauer med hensyn til forskningens konkurrenceevne kan yde et tilstrækkeligt afkast af de offentlige investeringer; påpeger i den forbindelse, at "finansieringsfaciliteten med risikodeling (RSFF 2007-2013) yder lån og hybrid- eller mezzaninfinansiering, der skal forbedre adgangen til risikofinansiering af F&I-projekter; minder om, at Unionens bidrag til RSFF for 2007-2015 på 961 mio. EUR har støttet aktiviteter, der tegner sig for over 10,22 mia. EUR ud af de forventede 11,31 mia. EUR. (...)"; bemærker, at risikodelingsinstrumentet (RSI) for SMV'er har tilvejebragt finansiering på over 2,3 mia. EUR, hvortil Unionen har bidraget med 270 mio. EUR(11); er af den opfattelse, at disse tal understreger virksomheders og andre støttemodtageres store interesse for risikovillig kapital;

35.  konstaterer behovet for at målrette RP7's finansielle instrumenter med henblik på at sikre, at nye aktører med begrænset adgang til finansiering inden for forskning og innovation bliver støttet;

36.  bemærker, at visse foranstaltninger, der anbefales af den eksterne revisor og/eller den interne revisionstjeneste i Kommissionen, nemlig to foranstaltninger vedrørende kontrolsystemer til tilsyn med eksterne organer og tre foranstaltninger vedrørende Deltagergarantifonden ikke er medtaget;

37.  foreslår en bedre formidling af resultaterne i medlemsstaterne og oplysningskampagner i forbindelse med programmet;

Fremtidsudsigterne under Horisont 2020

38.  understreger, at der ved udgangen af 2015 var blevet offentliggjort 198 indkaldelser under Horisont 2020 med en frist for indgivelse ved udgangen af 2015; understreger, at der som svar på disse indkaldelser blev modtaget 78 268 forslag, hvoraf 10 658 blev opført på den primære liste eller reservelisten; bemærker, at dette svarer til en succesrate på ca. 14 %, idet der kun tages hensyn til de støtteberettigede forslag; minder om, at der i samme periode blev indgået 8 832 tilskudsaftaler med modtagere, hvoraf 528 blev indgået med GD RTD;

39.  anerkender, at der var omkostningsbesparelser på 551 mio. EUR i RP7 i forhold til RP6, og at Kommissionen har bestræbt sig på at forenkle gennemførelsen af Horisont 2020 sammenlignet med RP7; understreger betydningen af, at alle politikområder, herunder strukturfondene, nyder godt af forenkling med henblik på at opretholde ligebehandling af modtagere af EU's finansielle bistand;

40.  glæder sig over, at GD RTD forsøger at yderligere reducere de indirekte omkostninger ved udlicitering kontraktforvaltning til forvaltningsorganer og andre organer; understreger i den forbindelse, at 55 % af budgettet under Horisont 2020 vil blive forvaltet af forvaltningsorganerne;

41.  understreger, at det store antal politiske aktører, herunder Kommissionens generaldirektorater, forvaltningsorganer, fællesforetagender og artikel 185-organer kræver en betydelig grad af koordinering, hvis effektivitet er af afgørende betydning;

42.  bemærker uenigheden mellem EIT og Kommissionen på den ene side og af Den Europæiske Revisionsret på den anden side vedrørende lovligheden af betalinger; er af den opfattelse, at denne uenighed ikke må løses til skade for de støttemodtagere, som handlede i god tro;

43.  glæder sig over følgende forhold under Horisont 2020:

–  programmets struktur er mindre kompliceret og giver mulighed for interoperabilitet mellem forskellige dele,

–  der gælder nu et enkelt sæt regler,

–  der er nu én finansieringssats pr. projekt,

–  indirekte omkostninger dækkes ved hjælp af en fast sats (25 %),

–  kun den finansielle levedygtighed for projektkoordinatorer kontrolleres,

–  en mere præstationsbaseret tilgang blev indført,

–  én revisionsstrategi anvendes inden for R&I,

–  en fælles deltagerportal blev oprettet for at forvalte og eksperter,

–  tilskud, ekspertkontrakter og arkivering forvaltes elektronisk;

44.  glæder sig over oprettelsen af et fælles støttecenter (CSC), der vil bidrage til at koordinere og gennemføre programmet på en effektiv og harmoniseret måde på tværs af syv af Kommissionens generaldirektorater, fire forvaltningsorganer og seks fællesforetagender; minder om, at CSC siden 1. januar 2014 yder fælles tjenester inden for juridisk bistand, efterfølgende revision, IT-systemer og -operationer, virksomhedsprocesser, programinformation og data til alle generaldirektoraterne på forskningsområdet, forvaltningsorganer og fællesforetagender, der gennemfører Horisont 2020;

45.  foreslår, at de nationale kontaktpunkters rolle bør udvides med henblik på at sikre teknisk bistand af høj kvalitet på lokalt plan; mener, at den årlige vurdering af resultater, uddannelse og fremme af velfungerende nationale kontaktpunkter vil øge succesraten for Horisont 2020-programmet;

46.  glæder sig også over, at andelen af Horisont 2020-midlerne, som tildeles små og mellemstore virksomheder, steg fra 19,4 % i 2014 til 23,4 % i 2015, og henstiller, at denne tendens fremmes proaktivt;

47.  finder det uacceptabelt, at GD RTD ikke opfyldte Parlamentets ønske om, at Kommissionens generaldirektorater skulle offentliggøre alle deres landespecifikke henstillinger i deres årlige aktivitetsrapporter;

48.  opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger for at sikre lige løn for de forskere, der udfører samme arbejde inden for det samme projekt, og til at fremlægge en liste, der er opdelt efter lande, over alle de virksomheder, der er noteret på børsen, og/eller som har et overskud på deres årsregnskaber, og som modtager midler fra Horisont 2020;

49.  anerkender, at de nye elementer, der blev indført i Horisont 2020, også afspejler bemærkningerne fra Den Europæiske Revisionsret;

50.  minder om, at et niende rammeprogram er under forberedelse; understreger behovet for at sikre, at bedste praksis fra Horisont 2020 anvendes i forbindelse med udformningen af programmet; foreslår mere støtte til innovation, som er økonomisk effektiv for erhvervslivet og større fleksibilitet mellem budgetter for de forskellige delprogrammer med henblik på at undgå en manglende finansiering af dem, som betegnes som "fremragende";

Virkninger for RP7 som følge af Det Forenede Kongeriges udtrædelse af Den Europæiske Union

51.  respekterer resultatet af folkeafstemningen i Det Forenede Kongerige 23. juni 2016, hvor borgerne gav udtryk for deres politiske vilje til at forlade Den Europæiske Union;

52.  glæder sig over arbejdet i Det Forenede Kongeriges Underhus med at vurdere følgerne af denne afstemning på området videnskab og forskning(12) og bestræbelserne på at holde de negative følger for den europæiske konkurrenceevne på et minimum;

53.  påpeger, at organisationer i Det Forenede Kongerige modtog 1,27 mia. EUR i tilskud via anmodninger om finansiering i 2014 svarende til 15 % af det samlede beløb og 1,18 mia. EUR via anmodninger i 2015, hvilket svarer til 15,9 % af de samlede omkostninger – den højeste andel af EU-finansiering, der blev modtaget af en medlemsstat i det pågældende år(13);

Konklusioner

54.  konkluderer, at Kommissionen – generelt – forvaltede RP7 effektivt; bemærker, at programmet også har forbedret sin effektivitet på trods af forsinkelser og gentagne fejl i gennemførelsen heraf;

55.  glæder sig over, at der blev taget hensyn til Revisionsrettens bekymringer;

56.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at den modernisering, der blev indført under Horisont 2020, såsom faste satser for indirekte omkostninger, én revisionsstrategi, fælles deltagerportal osv., anvendes på samme måde inden for andre politikområder, f.eks. strukturfondene; understreger, at alle tilskudsmodtagere skal behandles retfærdigt og ensartet;

57.  opfordrer medlemsstaterne til at gøre en ekstra indsats for at opfylde målet om, at 3 % af BNP skal investeres i forskning, mener, at dette vil fremme kvaliteten og innovationen; opfordrer derfor Kommissionen til at undersøge muligheden af at foreslå en videnskabsaftale på lokalt, regionalt og nationalt plan, som bygger videre på den dynamik, der allerede er skabt i borgmesteraftalen;

58.  er bekymret over, at begge agenturer, REA og ERCEA i deres evalueringsrapporter påpeger, at feedbacksløjferne og kommunikationen mellem Kommissionen og forvaltningsorganerne kunne forbedres yderligere;

°

°  °

59.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Den Europæiske Revisionsret og Kommissionen.

(1)

  EUT L 412 af 30.12 2006, s. 1.

(2)

  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 104.

(3)

  EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

(4)

  EUT C 373 af 10.11.2015, s. 1.

(5)

  http://www.parliament.uk/business/committees/committees-a-z/commons-select/science-and-technology-committee/inquiries/parliament-2015/leaving-the-eu-inquiry-16-17/publications/

(6)

  Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0147.

(7)

  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 af 11. december 2013 om Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1982/2006/EF EUT L 347 af 20.12.2013, s. 104.

(8)

  Commitment and Coherence, ex-post evaluation of the 7th EU Framework Programme, november 2015 https://ec.europa.eu/research/evaluations/pdf/fp7_final_evaluation_expert_group_report.pdf

(9)

  Finansforordningens kapitel 7.

(10)

  http://ec.europa.eu/atwork/synthesis/aar/doc/rtd_aar_2015.pdf, s. 33.

(11)

  COM(2016)0675, s. 18 og 19.

(12)

  http://www.parliament.uk/business/committees/committees-a-z/commons-select/science-and-technology-committee/inquiries/parliament-2015/leaving-the-eu-inquiry-16-17/publications/

(13)

  Horizon 2020 Monitoring Report 2015, s. 21 f.


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

3.5.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

22

0

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Nedzhmi Ali, Inés Ayala Sender, Martina Dlabajová, Luke Ming Flanagan, Cătălin Sorin Ivan, Arndt Kohn, Monica Macovei, Georgi Pirinski, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Petri Sarvamaa, Bart Staes, Hannu Takkula, Indrek Tarand, Marco Valli, Derek Vaughan, Tomáš Zdechovský

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Karin Kadenbach, Andrey Novakov, Julia Pitera, Patricija Šulin

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Lefteris Christoforou, Alfred Sant


RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

22

+

ALDE

ECR

EFDD

GUE/NGL

PPE

S&D

Verts/ALE

Nedzhmi Ali, Martina Dlabajová, Hannu Takkula

Monica Macovei

Marco Valli

Luke Ming Flanagan

Lefteris Christoforou, Andrey Novakov, Julia Pitera, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Petri Sarvamaa, Tomáš Zdechovský, Patricija Šulin

Inés Ayala Sender, Cătălin Sorin Ivan, Karin Kadenbach, Arndt Kohn, Georgi Pirinski, Alfred Sant, Derek Vaughan

Bart Staes, Indrek Tarand

0

-

 

 

0

0

 

 

Symbolforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Juridisk meddelelse