Procedure : 2016/0231(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0208/2017

Indgivne tekster :

A8-0208/2017

Forhandlinger :

PV 13/06/2017 - 3
CRE 13/06/2017 - 3
PV 16/04/2018 - 20
CRE 16/04/2018 - 20

Afstemninger :

PV 14/06/2017 - 8.1
CRE 14/06/2017 - 8.1
Stemmeforklaringer
PV 17/04/2018 - 6.6
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0256
P8_TA(2018)0097

BETÆNKNING     ***I
PDF 1167kWORD 148k
6.6.2017
PE 592.423v03-00 A8-0208/2017

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissionerne fra medlemsstaterne fra 2021 til 2030 for en modstandsdygtig energiunion og for at opfylde forpligtelserne i henhold til Parisaftalen og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer

(COM(2016)0482 – C8-0331/2016 – 2016/0231(COD))

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

Ordfører: Gerben-Jan Gerbrandy

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi
 UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget
 UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
 PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissionerne fra medlemsstaterne fra 2021 til 2030 for en modstandsdygtig energiunion og for at opfylde forpligtelserne i henhold til Parisaftalen og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer

(COM(2016)0482 – C8-0331/2016 – 2016/0231(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0482),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 294, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0331/2016),

–  der henviser til udtalelse af udtalelse af 14. december 2016(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til udtalelse af 22. marts 2017(2) fra Regionsudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Transport- og Turismeudvalget og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A8-0208/2017),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter forslaget med en ny tekst, ændrer forslaget i væsentlig grad eller har til hensigt at ændre det i væsentlig grad;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Ændringsforslag    1

Forslag til forordning

Titel

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Forslag til

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissionerne fra medlemsstaterne fra 2021 til 2030 for en modstandsdygtig energiunion og for at opfylde forpligtelserne i henhold til Parisaftalen og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer

om klimaindsatsen for at opfylde forpligtelserne i henhold til Parisaftalen og om ændring af Europa-Parlamentets og rådets forordning nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer ("forordning om klimaindsatsen for at gennemføre Parisaftalen")

(EØS-relevant tekst)

(EØS-relevant tekst)

Begrundelse

Ny titel, der bedre afspejler indholdet af forordningen.

Ændringsforslag  2

Forslag til forordning

Henvisning 1 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

under henvisning til protokol (nr. 1) til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union,

Ændringsforslag3

Forslag til forordning

Henvisning 1 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

under henvisning til protokol (nr. 2) til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,

Ændringsforslag    4

Forslag til forordning

Betragtning 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(3)  Den 10. juni 2016 fremlagde Kommissionen et forslag for EU om at ratificere Parisaftalen. Dette lovforslag er et led i gennemførelsen af EU's tilsagn under Parisaftalen. Unionens forpligtelse til emissionsreduktioner for hele økonomien blev bekræftet i det tilsigtede nationalt bestemte bidrag for Unionen og dens medlemsstater, der blev forelagt sekretariatet for UNFCCC den 6. marts 2015.

(3)  Rådet ratificerede Parisaftalen den 5. oktober 2016, efter at Europa-Parlamentet havde givet sit samtykke til indgåelsen den 4. oktober 2016. Parisaftalen trådte i kraft den 4. november 2016 og sigter i henhold til artikel 2 i aftalen mod "at styrke den globale reaktion på truslen fra klimaændringer inden for rammerne af bæredygtig udvikling og indsatsen for at udrydde fattigdom, bl.a. ved at: a) holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur til et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C i forhold til det førindustrielle niveau, idet det erkendes, at dette vil reducere risiciene ved og virkningerne af klimaændringer væsentligt; b) øge tilpasningsevnen over for de skadelige virkninger af klimaændringer og fremme modstandsdygtigheden over for klimaændringer og en udvikling med lave drivhusgasemissioner på en måde, der ikke er til fare for fødevareproduktionen, og c) lede finansielle strømme i retning af lave drivhusgasemissioner og klimarobust udvikling.”

 

I henhold til Parisaftalen skal parterne træffe foranstaltninger til at bevare og eventuelt forøge dræn og reservoirer for drivhusgasser, herunder skove.

 

Dette lovforslag er et led i gennemførelsen af EU's tilsagn under Parisaftalen. Unionens forpligtelse til emissionsreduktioner for hele økonomien blev bekræftet i det tilsigtede nationalt bestemte bidrag for Unionen og dens medlemsstater, der blev forelagt sekretariatet for UNFCCC den 6. marts 2015.

Ændringsforslag    5

Forslag til forordning

Betragtning 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(4)  Parisaftalen afløser tilgangen under Kyoto-protokollen i 1997, der ikke videreføres efter 2020.

(4)  Parisaftalen afløser tilgangen under Kyoto-protokollen i 1997, der ikke videreføres efter 2020. De grønne investeringsordninger, der er knyttet til Kyoto-protokollen, og som giver finansiel bistand til projekter om nedbringelse af emissionerne i mindre velstående medlemsstater, vil derfor også ophøre.

Ændringsforslag    6

Forslag til forordning

Betragtning 4 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(4a)  Rådet (miljø) godkendte på sit møde den 21. oktober 2009 et EU-mål om som led i de nødvendige reduktioner, som de udviklede lande i fællesskab ifølge Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) skal foretage, at nedbringe EU’s emissioner med 80-95% senest i 2050 i forhold til 1990.

Ændringsforslag    7

Forslag til forordning

Betragtning 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(5)  Overgangen til ren energi kræver en ændret investeringsadfærd og incitamenter på tværs af det politiske spektrum. Det er en topprioritet for Unionen at etablere en modstandsdygtig energiunion, der kan levere sikker, vedvarende, konkurrencedygtig og billig energi til sine borgere. For at opnå dette skal den ambitiøse klimaindsats fortsættes ved hjælp af denne forordning, og der skal gøres fremskridt inden for andre dele af energiunionen som beskrevet i rammestrategien for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik16.

(5)  Overgangen til ren energi og bioøkonomi kræver en ændret investeringsadfærd på tværs af hele det politiske spektrum såvel som incitamenter for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) med mindre kapital og mindre landbrug til at tilpasse deres forretningsmodeller til dette forhold. Det er en topprioritet for Unionen at etablere en modstandsdygtig energiunion, der prioriteter energieffektivitet og har til formål at levere sikker, vedvarende og billig energi til sine borgere, og der konsekvent anvender principperne om bæredygtighed og emissionsnedbringelse i forbindelse med brugen af biobaserede ressourcer til erstatning af fossile ressourcer. For at opnå dette skal den ambitiøse klimaindsats fortsættes ved hjælp af denne forordning, og der skal gøres fremskridt inden for andre dele af energiunionen som beskrevet i rammestrategien for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik16.

__________________

__________________

16 COM(2015)80

16 COM(2015)80

Ændringsforslag    8

Forslag til forordning

Betragtning 9

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(9)  Fremgangsmåden med årligt bindende nationale grænseværdier, der fastsættes i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF19, bør fortsættes fra 2021 til 2030, idet forløbet begynder i 2020 på baggrund af de gennemsnitlige drivhusgasemissioner i årene 2016-2018 og slutter ved den grænse, der er vedtaget for 2030 for de enkelte medlemsstater. Medlemsstater, der både har et positivt loft i henhold til beslutning nr. 406/2009/EF og stigende årlige emissionstildelinger mellem 2017 og 2020 i henhold til afgørelse 2013/162/EU og 2013/634/EU, kan få tildelingen justeret for at afspejle kapaciteten til øgede emissioner i de pågældende år. Det Europæiske Råd konkluderede, at tilgængeligheden og anvendelsen af de eksisterende fleksibilitetsinstrumenter i sektorerne uden for ETS bør øges væsentligt for at sikre en omkostningseffektiv samlet EU-indsats og en indbyrdes tilnærmelse af emissionerne pr. indbygger senest i 2030.

(9)  Fremgangsmåden med årligt bindende nationale grænseværdier, der fastsættes i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF19, bør fortsættes fra 2021 til 2030, idet forløbet begynder i 2018 på baggrund af de gennemsnitlige drivhusgasemissioner i årene 2016-2018 eller værdien af den årlige emissionstildeling for 2020, alt efter hvilket der er det mindste, og slutter ved den grænse, der er vedtaget for 2030 for de enkelte medlemsstater. Med henblik på at belønne en tidlig indsats og bistå medlemsstater med lavere investeringskapacitet kan medlemsstater med et BNP pr. indbygger, der ligger under EU-gennemsnittet, hvis emissioner i perioden 2013-2020 var lavere end deres årlige emissionstildelinger for perioden 2013-2020, jf. beslutning 406/2009/EF, på visse betingelser anmode om yderligere tildelinger fra an reserve. Medlemsstater, der både har et positivt loft i henhold til beslutning nr. 406/2009/EF og stigende årlige emissionstildelinger mellem 2017 og 2020 i henhold til afgørelse 2013/162/EU og 2013/634/EU, kan få tildelingen yderligere justeret for at afspejle kapaciteten til øgede emissioner i de pågældende år. Det Europæiske Råd konkluderede, at tilgængeligheden og anvendelsen af de eksisterende fleksibilitetsinstrumenter i sektorerne uden for ETS bør øges væsentligt for at sikre en omkostningseffektiv samlet EU-indsats og en indbyrdes tilnærmelse af emissionerne pr. indbygger senest i 2030.

_________________

_________________

19 Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2020 (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 136-148).

19 Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2020 (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 136-148).

Ændringsforslag    9

Forslag til forordning

Betragtning 9 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(9a)  For at lede Unionen i retning af en lavemissionsøkonomi indeholder denne forordning bestemmelser om et langsigtet emissionsnedbringelsesforløb for fra 2031 at kunne nedbringe drivhusgasemissionerne, der er omfattet af denne forordning. Forordningen bidrager også til opnåelse af Parisaftalens mål om at skabe balance mellem menneskeskabte drivhusgasemissioner fordelt på kilder og optaget heraf fordelt på dræn i anden halvdel af dette århundrede.

Ændringsforslag    10

Forslag til forordning

Betragtning 10 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(10a)  For at bevare den fulde effektivitet af markedsstabilitetsreserven, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2015/18141a, bør annulleringen af tildelinger som følge af anvendelsen af ​​fleksibilitetsmuligheden i denne forordning efter nedskæringen af EU’s tildelinger i henhold til emissionshandelsordningen ikke tages i betragtning som tildelinger, der er blevet annulleret i overensstemmelse med direktiv 2003/87/EF, når det samlede antal tildelinger, der er i omløb i et givet år, fastlægges i henhold til afgørelse (EU) 2015/1814.

 

____________________________

 

1a  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2015/1814 af 6. oktober 2015 om oprettelse og anvendelse af en markedsstabilitetsreserve i forbindelse med Unionens ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner og om ændring af direktiv 2003/87/EF (EUT L 264 af 9.10.2015, s. 1).

Ændringsforslag     11

Forslag til forordning

Betragtning 11

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(11)  En række EU-foranstaltninger skal styrke medlemsstaternes evne til at opfylde deres klimaforpligtelser og er afgørende for at opnå de nødvendige emissionsreduktioner i de sektorer, der er omfattet af denne forordning. Disse omfatter lovgivning om fluorholdige drivhusgasser, CO2-reduktioner fra køretøjer, bygningers energimæssige ydeevne, vedvarende energi, energieffektivitet og den cirkulære økonomi samt Unionens finansieringsinstrumenter for klimarelaterede investeringer.

(11)  En række EU-foranstaltninger skal styrke medlemsstaternes evne til at opfylde deres klimaforpligtelser og er afgørende for at opnå de nødvendige emissionsreduktioner i de sektorer, der er omfattet af denne forordning. Disse omfatter lovgivning om fluorholdige drivhusgasser, CO2-reduktioner fra køretøjer, forbedring af bygningers energimæssige ydeevne, øget anvendelse af vedvarende energi, øget energieffektivitet og fremme af den cirkulære økonomi samt Unionens finansieringsinstrumenter for klimarelaterede investeringer.

Ændringsforslag    12

Forslag til forordning

Betragtning 11 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(11a)  For at opnå disse emissionsreduktioner og i bestræbelserne på at maksimere landbrugssektorens rolle er det vigtigt, at medlemsstaterne fremmer innovative afbødende foranstaltninger med det største potentiale, herunder ændring af omdriftsarealer til permanente græsarealer, forvaltning af markhegn, bræmmer og træer på landbrugsarealer, nye plantningsordninger for skovlandbrug og skovarealer, forebyggelse af fjernelse af træer og rydning af skove, lille eller ingen dyrkning og brug af arealdække/efterafgrøder og afgrøderester på jorden, gennemførelse af CO2-revisioner og planer for forvaltning af jord/næringsstoffer, bedre kvælstofeffektivitet og nitrifikationshæmning, genopretning og bevaring af vådområder/tørvemoser og forbedrede metoder til husdyravl, -fodring og -forvaltning med henblik på lavere emissioner.

Ændringsforslag    13

Forslag til forordning

Betragtning 11 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(11b)  Denne forordning, herunder fleksibilitetsmulighederne, tilskynder til emissionsreduktioner, der er i overensstemmelse med Unionens øvrige klima- og energilovgivning i de sektorer, der er omfattet af denne forordning, bl.a. gennem bedre energieffektivitet. I betragtning af, at over 75 % af drivhusgasemissionerne er energirelaterede, vil en øget energieffektivitet og øgede energibesparelser spille en vigtig rolle med hensyn til at udvirke sådanne emissionsnedbringelser. En ambitiøs politik for at øge energieffektiviteten er derfor ikke kun nøglen til større besparelser på importen af fossile brændstoffer med deraf følgende sikring af energisikkerheden og lavere energiregninger for forbrugerne, men også til en øget udbredelse af energibesparende teknologier i bygninger, i industrien og inden for transport, til en styrkelse af den økonomiske konkurrenceevne, til lokal jobskabelse samt til forbedring af sundhedstilstanden og bekæmpelse af energifattigdom. Da foranstaltninger i sektorer, der er omfattet af denne forordning, med tiden betaler sig selv, er det en omkostningseffektiv metode til at hjælpe medlemsstaterne med at nå deres mål i henhold til denne forordning. Det er derfor vigtigt, at medlemsstaterne, når de omsætter denne forordning til nationale politikker, er særlig opmærksomme på de specifikke og forskellige muligheder for energieffektivitetsforbedringer og -investeringer inden for alle sektorer.

Ændringsforslag    14

Forslag til forordning

Betragtning 11 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(11c)  Transportsektoren udleder ikke kun store mængder drivhusgasser, men er også den sektor, hvor energiforbruget er vokset hurtigst siden 1990. Derfor er det vigtigt, at Kommissionen og medlemsstaterne gør en yderligere indsats for at forbedre energieffektiviteten, fremme en hurtig overgang til bæredygtige transportformer og mindske sektorens store kulstofafhængighed. Dekarbonisering af energimikset ved at fremme lavemissionsenergi til transport, f.eks. bæredygtige biobrændstoffer og elkøretøjer, vil bidrage til opnåelsen af reduktionsmålet for CO2-emissioner i tråd med målene i Parisaftalen. Dette kan fremmes ved at sikre, at der fastlægges klare og langsigtede rammer for sektoren, som skaber sikkerhed og kan danne grundlaget for investeringer.

Ændringsforslag    15

Forslag til forordning

Betragtning 11 d (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(11d)  Energi- og sektorpolitikkernes indvirkninger på Unionens og medlemsstaternes klimaforpligtelser bør vurderes ved hjælp af fælles kvantificerede metoder, således at indvirkningerne er gennemskuelige og kontrollerbare.

Ændringsforslag    16

Forslag til forordning

Betragtning 12

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(12)  Forordning [ ] [om medtagelse af drivhusgassemissioner og optag fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030] fastsætter regnskabsregler for drivhusgasemissioner og optag i forbindelse med arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF). Mens det miljømæssige resultat under denne forordning, beregnet ud fra de opnåede niveauer for reduktioner af drivhusgasemissionerne, påvirkes, når man tager højde for den samlede mængde af nettooptag og de samlede nettoemissioner fra ryddede arealer, nyplantede arealer, forvaltede dyrkede arealer og forvaltede græsarealer, jf. forordning [ ], bør en vis fleksibilitet for en maksimal mængde på 280 millioner ton CO2, svarende til dette optag fordelt på medlemsstaterne i henhold til tallene i bilag III inkluderes som en ekstra mulighed for medlemsstaterne til at opfylde deres forpligtelser, når det er nødvendigt. Når den delegerede retsakt, der skal ajourføre referenceværdierne for skove på grundlag af de nationale regnskabsplaner for skovbrug i henhold til artikel 8, stk. 6, i forordning [LULUCF], bliver vedtaget, bør Kommissionen delegeres beføjelser til at vedtage retsakter i henhold til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde hvad angår artikel 7 for at tage hensyn til bidraget fra regnskabskategorien forvaltet skovbrugsland i forbindelse med den fleksibilitet, der indføres med denne artikel. Inden vedtagelsen af en sådan delegeret retsakt bør Kommissionen vurdere holdbarheden af at inddrage forvaltet skovbrugsland på grundlag af tilgængelige data og navnlig overensstemmelsen mellem de formodede og faktiske høstningsprocentsatser. Hertil kommer, at muligheden for frivilligt at slette årlige emissionstildelingsenheder bør tillades under denne forordning for at give mulighed for, at sådanne mængder kan tages i betragtning ved vurderingen af medlemsstaternes overholdelse af kravene i forordning [ ].

(12)  Forordning [ ] [om medtagelse af drivhusgassemissioner og optag fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030] fastsætter regnskabsregler for drivhusgasemissioner og optag i forbindelse med arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF). Mens det miljømæssige resultat under denne forordning, beregnet ud fra de opnåede niveauer for reduktioner af drivhusgasemissionerne, påvirkes, når man tager højde for den samlede mængde af nettooptag og de samlede nettoemissioner fra ryddede arealer, nyplantede arealer, forvaltede dyrkede arealer, forvaltede græsarealer og i givet fald forvaltede vådområder, jf. forordning [ ], bør en vis fleksibilitet for en maksimal mængde på 190 millioner ton CO2, svarende til dette optag fordelt på medlemsstaterne i henhold til tallene i bilag III, inkluderes som en ekstra mulighed for medlemsstaterne til at opfylde deres forpligtelser, når det er nødvendigt. Når den delegerede retsakt, der skal ajourføre referenceværdierne for skove på grundlag af de nationale regnskabsplaner for skovbrug i henhold til artikel 8, stk. 6, i forordning [LULUCF], bliver vedtaget, bør Kommissionen delegeres beføjelser til at vedtage retsakter i henhold til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde hvad angår artikel 7 for at tage hensyn til et afbalanceret bidrag fra regnskabskategorien forvaltet skovbrugsland i forbindelse med den fleksibilitet på 190 millioner, der indføres med denne artikel. Inden vedtagelsen af en sådan delegeret retsakt bør Kommissionen vurdere holdbarheden af at inddrage forvaltet skovbrugsland på grundlag af tilgængelige data og navnlig overensstemmelsen mellem de formodede og faktiske høstningsprocentsatser. Hertil kommer, at muligheden for frivilligt at slette årlige emissionstildelingsenheder bør tillades under denne forordning for at give mulighed for, at sådanne mængder kan tages i betragtning ved vurderingen af medlemsstaternes overholdelse af kravene i forordning [ ].

Ændringsforslag    17

Forslag til forordning

Betragtning 12 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(12a)  Det vil kræve ændringer i investeringerne og de incitamenter, der understøttes af EU-foranstaltninger som f.eks. den fælles landbrugspolitik på en gensidigt sammenhængende måde at nå de mange EU-mål, der er knyttet til landbrugssektoren, herunder afbødning af og tilpasning til klimaændringer, luftkvalitet, bevarelse af biodiversitet og økosystemtjenester og støtte til økonomien i landdistrikterne. Det er af afgørende betydning, at denne forordning tager hensyn til målet om at bidrage til målsætningerne i Unionens skovstrategi om at fremme en konkurrencedygtig og bæredygtig forsyning med træ til Unionens bioøkonomi, medlemsstaternes nationale skovpolitikker, Unionens biodiversitetsstrategi og Unionens strategi for den cirkulære økonomi.

Ændringsforslag    18

Forslag til forordning

Betragtning 13

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(13)  For at sikre effektiv, gennemsigtig og omkostningseffektiv rapportering og verifikation af drivhusgasemissioner og af andre informationer, der er nødvendige for at vurdere fremskridtene inden for medlemsstaternes årligt tildelte emissionsenheder, er kravene til den årlige rapportering og evaluering i henhold til denne forordning integreret med de relevante artikler i forordning (EU) nr. 525/2013, som derfor bør ændres i overensstemmelse hermed. Ændringen af denne forordning skal også sikre, at medlemsstaternes fremskridt med at reducere emissionerne evalueres årligt, idet der tages hensyn til udviklingen i Unionens politikker og foranstaltninger og oplysninger indhentet fra medlemsstaterne. Hver andet år bør evalueringen indeholde Unionens forventede fremskridt med at opfylde sine reduktionsforpligtelser samt medlemsstaternes med at opfylde deres. Anvendelsen af nedsættelser bør dog kun overvejes hvert femte år, så der kan tages hensyn til det potentielle bidrag fra ryddede arealer, nyplantede arealer, forvaltede dyrkede arealer og forvaltede græsarealer, jf. forordning [ ]. Dette berører ikke Kommissionens pligt til at sikre, at medlemsstaternes forpligtelser i henhold til denne forordning overholdes, og heller ikke Kommissionens beføjelse til at indlede traktatbrudsprocedurer i den forbindelse.

(13)  For at sikre effektiv, gennemsigtig og omkostningseffektiv rapportering og verifikation af drivhusgasemissioner og af andre informationer, der er nødvendige for at vurdere fremskridtene inden for medlemsstaternes årligt tildelte emissionsenheder, er kravene til den årlige rapportering og evaluering i henhold til denne forordning integreret med de relevante artikler i forordning (EU) nr. 525/2013, som derfor bør ændres i overensstemmelse hermed. Ændringen af denne forordning skal også sikre, at medlemsstaternes fremskridt med at reducere emissionerne evalueres årligt, idet der tages hensyn til udviklingen i Unionens politikker og foranstaltninger og oplysninger indhentet fra medlemsstaterne. Hver andet år bør evalueringen indeholde Unionens forventede fremskridt med at opfylde sine reduktionsforpligtelser samt medlemsstaternes med at opfylde deres. Der skal gennemføres en fuldstændig kontrol af overholdelsen af bestemmelserne hvert andet år. Der bør dog kun tages hensyn til det potentielle bidrag fra ryddede arealer, nyplantede arealer, forvaltede dyrkede arealer og forvaltede græsarealer, jf. forordning [ ], inden for de tidsintervaller, der er fastsat i forordningen. Dette berører ikke Kommissionens pligt til at sikre, at medlemsstaternes forpligtelser i henhold til denne forordning overholdes, og heller ikke Kommissionens beføjelse til at indlede traktatbrudsprocedurer i den forbindelse.

Ændringsforslag     19

Forslag til forordning

Betragtning 13 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(13a)  Da de sektorer, der er omfattet af denne forordning, tegner sig for mere end halvdelen af Unionens drivhusgasemissioner, er politikkerne for emissionsnedbringelse i disse sektorer yderst vigtige for at opfylde Unionens forpligtelser i henhold til Parisaftalen. Derfor bør overvågnings-, rapporterings- og opfølgningsprocedurerne i henhold til denne forordning være fuldstændigt gennemskuelige. Medlemsstaterne og Kommissionen bør gøre oplysningerne om overholdelse af denne forordning offentligt tilgængelige og sikre passende inddragelse af de interesserede parter og offentligheden i revisionen af forordningen. Kommissionen opfordres også til at etablere et effektivt og gennemskueligt system for tilsyn med resultaterne af de indførte fleksibilitetsmuligheder.

Ændringsforslag    20

Forslag til forordning

Betragtning 14

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(14)  For at fremme den overordnede omkostningseffektivitet af alle reduktioner skal det være tilladt for medlemsstaterne at overføre en del af deres årlige emissionstildelinger til andre medlemsstater. Sådanne overførsler skal til enhver tid være transparente og udføres på en måde, der passer alle parter, bl.a. ved hjælp af auktionering, gennem agenter, der opererer på agenturbasis, eller gennem bilaterale aftaler.

(14)  For at fremme den overordnede omkostningseffektivitet af alle reduktioner skal det være muligt for medlemsstaterne at gemme eller låne en del af deres årlige emissionstildelinger. Medlemsstaterne bør også have mulighed for at overføre deres årlige emissionstildelinger til andre medlemsstater. Sådanne overførsler skal til enhver tid være transparente og udføres på en måde, der passer alle parter, bl.a. ved hjælp af auktionering, gennem agenter, der opererer på agenturbasis, eller gennem bilaterale aftaler.

Ændringsforslag    21

Forslag til forordning

Betragtning 15

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(15)  Det Europæiske Miljøagentur sigter mod at bidrage til den bæredygtige udvikling og hjælpe med at opnå betydelige og målbare forbedringer af Europas miljø ved at levere rettidige, målrettede, relevante og pålidelige oplysninger til politiske beslutningstagere, offentlige institutioner og offentligheden. Det Europæiske Miljøagentur skal bistå Kommissionen i overensstemmelse med sit årlige arbejdsprogram.

(15)  Det Europæiske Miljøagentur sigter mod at bidrage til den bæredygtige udvikling og hjælpe med at opnå betydelige og målbare forbedringer af Europas miljø ved at levere rettidige, målrettede, relevante og pålidelige oplysninger til politiske beslutningstagere, offentlige institutioner og offentligheden. Det Europæiske Miljøagentur skal bistå Kommissionen i overensstemmelse med dets årlige arbejdsprogram og bidrage direkte og effektivt til håndtering af klimaændringer.

Ændringsforslag    22

Forslag til forordning

Betragtning 17

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(17)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af artikel 4, ifølge hvilken de årlige emissionsgrænser for medlemsstaterne fastsættes, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011‎21 .

(17)  Beføjelserne til at vedtage retsakter i henhold til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde bør uddelegeres til Kommissionen med henblik på at supplere denne forordning gennem fastsættelse af de årlige emissionstildelinger til medlemsstaterne.

_________________

 

21 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om reglerne og de generelle principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

 

Ændringsforslag    23

Forslag til forordning

Betragtning 19 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(19a)  Ud over bestræbelserne på at nedbringe Unionens egne emissioner er det vigtigt, at den i tråd med målet om at øge sin positive indvirkning på det globale CO2-håndaftryk sammen med tredjelande udvikler klimaløsninger ved at gennemføre fælles projekter med disse lande inden for rammerne af klimapolitikken for 2030 i betragtning af, at der i Parisaftalen henvises til en ny international samarbejdsmekanisme til bekæmpelse af klimaændringer.

Ændringsforslag    24

Forslag til forordning

Betragtning 20

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(20)  Denne forordning bør revideres i 2024 og hvert femte år derefter for at vurdere, hvordan den fungerer generelt. Denne revision bør tage højde for udviklingen i de nationale forhold og basere sig på resultaterne af den samlede status over Parisaftalen.

(20)  Denne forordning bør revideres i 2024 og hvert femte år derefter for at vurdere, hvordan den fungerer generelt. Denne revision bør tage højde for udviklingen i de nationale forhold og basere sig på resultaterne af den samlede status over Parisaftalen.

 

For at overholde Parisaftalen er det nødvendigt, at Unionen gør en gradvist større indsats og hvert femte år fremlægger et bidrag, der afspejler det størst mulige ambitionsniveau.

 

Revisionen bør derfor taget hensyn til Unionens mål om i hele økonomien at reducere drivhusgasemissionerne med 80-95 % inden 2050 i forhold til 1990-niveauet og Parisaftalens mål om at opnå balance mellem menneskeskabte drivhusgasemissioner fordelt på kilder og optaget heraf fordelt på dræn i anden halvdel af dette århundrede. Den bør være baseret på de bedste foreliggende videnskabelige oplysninger og på en forberedende rapport fra Det Europæiske Miljøagentur.

 

Revisionen af emissionsreduktioner i medlemsstaterne i perioden fra 2031 bør tages hensyn til principperne om rimelighed og omkostningseffektivitet,

Ændringsforslag    25

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Denne forordning fastsætter forpligtelser om medlemsstaternes minimumsbidrag til at opfylde Unionens forpligtelse til reduktion af drivhusgasemissioner i perioden 2021-2030 og fastlægger regler for årlige emissionstildelinger og evaluering af medlemsstaternes fremskridt med hensyn til at opfylde deres minimumsbidrag.

Denne forordning fastsætter forpligtelser om medlemsstaternes minimumsbidrag til at opfylde Unionens forpligtelse til reduktion af drivhusgasemissioner i perioden 2021-2030 og fastlægger regler for årlige emissionstildelinger og evaluering af medlemsstaternes fremskridt med hensyn til at opfylde deres minimumsbidrag. Den forpligter medlemsstaterne til at nedbringe de i artikel 2 omhandlede drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Unionens mål om en nedbringelse på mindst 30 % frem til 2030 i forhold til 2005 på en rimelig og omkostningseffektiv måde.

Ændringsforslag    26

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Hovedformålet med denne forordning er at lede medlemsstaterne i retning af en lavkulstoføkonomi ved at afstikke en kurs imod nedbringelse af Unionens drivhusgasemissioner med 80-90 % i forhold til 1990 .

Ændringsforslag     27

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3.  For så vidt angår denne forordning, skal CO2-emissioner fra IPCC-kildekategori "1.A.3.A civil luftfart" sættes lig nul.

3.  For så vidt angår denne forordning, skal CO2-emissioner fra IPCC-kildekategori "1.A.3.A civil luftfart", der er omfattet af direktiv 2003/87/EF, sættes lig nul.

Ændringsforslag     28

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3a.  Denne forordning finder anvendelse for CO2-emissioner fra IPCC-kildekategori "1.A.3.D søfart", som ikke er omfattet af direktiv 2003/87/EF.

Begrundelse

Emissioner fra søfart bør være omfattet af denne forordning, medmindre de er omfattet af emissionshandelsordningen.

Ændringsforslag    29

Forslag til forordning

Artikel 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 4

Artikel 4

Årlige emissionsniveauer for perioden fra 2021 til 2030

Årlige emissionsniveauer for perioden fra 2021 til 2030

1.  Hver enkelt medlemsstat skal i 2030 begrænse sine drivhusgasemissioner med mindst den procentsats, der er angivet for medlemsstaten i bilag I til denne forordning, i forhold til sine emissioner i 2005 som fastsat i stk. 3.

1.  Hver enkelt medlemsstat skal senest i 2030 begrænse sine drivhusgasemissioner med mindst den procentsats, der er angivet for medlemsstaten i bilag I til denne forordning, i forhold til sine emissioner i 2005 som fastsat i stk. 3.

2.  Med forbehold for den fleksibilitet, der er beskrevet i artikel 5, 6 og 7, og justeringen i henhold til artikel 10, stk. 2, og under hensyntagen til eventuelle nedsættelser som følge af anvendelsen af artikel 7 i beslutning nr. 406/2009/EF skal hver medlemsstat sikre, at dens drivhusgasemissioner hvert år mellem 2021 og 2029 ikke overstiger det niveau, der er defineret ved et lineært forløb, som begynder i 2020, beregnet på gennemsnittet af drivhusgasemissioner i 2016, 2017 og 2018 og fastsat i henhold til stk. 3, og slutter i 2030 på det fastsatte niveau for denne medlemsstat i bilag I til denne forordning.

2.  Med forbehold for den fleksibilitet, der er beskrevet i artikel 5, 6 og 7, og justeringen i henhold til artikel 10, stk. 2, og under hensyntagen til eventuelle nedsættelser som følge af anvendelsen af artikel 7 i beslutning nr. 406/2009/EF skal hver medlemsstat sikre, at dens drivhusgasemissioner hvert år mellem 2021 og 2029 ikke overstiger det niveau, der er defineret ved et lineært forløb som begynder i 2018, beregnet på gennemsnittet af drivhusgasemissioner i 2016, 2017 og 2018, der er fastsat i henhold til stk. 3 eller den årlige emissionstildeling for 2020, der fastsættes i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, og artikel 10, i afgørelse nr. 406/2009/EF, alt efter hvad der er den laveste værdi, og slutter i 2030 på det fastsatte niveau for denne medlemsstat i bilag I til denne forordning.

3.  Kommissionen vedtager en gennemførelsesretsakt om fastsættelse af de årlige emissionstildelinger for årene 2021-2030 i ton CO2-ækvivalenter som anført i stk. 1 og 2. For så vidt gælder denne gennemførelsesretsakt skal Kommissionen foretage en omfattende gennemgang af de seneste nationale opgørelser for årene 2005 og 2016 til 2018, som medlemsstaterne har indgivet i henhold til artikel 7 i forordning (EU) 525/2013.

3.  Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 12 for at supplere denne forordning ved at fastsætte de årlige emissionstildelinger for årene 2021-2030 i ton CO2-ækvivalenter som anført i stk. 1 og 2. For så vidt gælder disse delegerede retsakter foretager Kommissionen en omfattende gennemgang af de seneste nationale opgørelser for årene 2005 og 2016 til 2018, som medlemsstaterne har indgivet i henhold til artikel 7 i forordning (EU) 525/2013.

4.  Denne gennemførelsesretsakt skal også angive, på grundlag af de procentsatser, som medlemsstaterne fremsender i henhold til artikel 6, stk. 2, de mængder, der kan tages i betragtning med henblik på deres overholdelse af kravene i artikel 9 mellem 2021 og 2030. Hvis den samlede mængde for alle medlemsstaterne overstiger den samlede mængde på 100 millioner, skal hver enkelt medlemsstat reducere sin mængde pro rata, således at den samlede mængde ikke overstiges.

4.  Denne delegerede retsakt skal også angive, på grundlag af de procentsatser, som medlemsstaterne fremsender i henhold til artikel 6, stk. 2, de mængder, der kan tages i betragtning med henblik på deres overholdelse af kravene i artikel 9 mellem 2021 og 2030. Hvis den samlede mængde for alle medlemsstaterne overstiger den samlede mængde på 100 millioner, skal hver enkelt medlemsstat reducere sin mængde pro rata, således at den samlede mængde ikke overstiges.

5.  Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 13.

 

Begrundelse

Teksten tilpasses til delegerede retsakter.

Ændringsforslag    30

Forslag til forordning

Artikel 4 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 4a

 

Et langsigtet emissionsreduktionsforløb fra 2031

 

Medmindre der træffes en anden afgørelse i forbindelse med den første eller en af de efterfølgende revisioner, jf. artikel 14, stk. 2, fortsætter de enkelte medlemsstater hvert år fra 2031 til 2050 med at nedbringe de drivhusgasemissioner, der er omfattet af denne forordning. De enkelte medlemsstater sikrer, at deres drivhusgasemissioner hvert år mellem 2031 og 2050 ikke overskrider det niveau, der er fastlagt ved et lineært forløb, som begynder fra deres årlige emissionstildelinger for 2030 og slutter i 2050 på et emissionsniveau, der er 80% under 2005-niveauerne for den pågældende medlemsstat.

 

Kommissionen vedtager en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 12 som supplement til denne forordning, idet den fastsætter de årlige emissionstildelinger for årene 2031-2030 i ton CO2-ækvivalenter.

Begrundelse

Teksten tilpasses til delegerede retsakter.

Ændringsforslag    31

Forslag til forordning

Artikel 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 5

Artikel 5

Fleksibilitetsinstrumenter for at overholde de årlige grænseværdier

Fleksibilitetsinstrumenter for at overholde de årlige grænseværdier

1.  Medlemsstaterne kan anvende de fleksibilitetsinstrumenter, der er anført i stk. 2 til 6 i denne artikel, og i artikel 6 og 7.

1.  Medlemsstaterne kan anvende de fleksibilitetsinstrumenter, der er anført i stk. 2 til 6 i denne artikel, og i artikel 6 og 7.

2.  For årene 2021 til 2029 kan en medlemsstat låne en mængde på op til 5 % af sin årlige emissionstildeling til det følgende år.

2.  For årene 2021 til 2025 kan en medlemsstat låne en mængde på op til 10% af sin årlige emissionstildeling til det følgende år. For årene 2026 til 2029 kan en medlemsstat låne en mængde på op til 5 % af sin årlige emissionstildeling til det følgende år.

3.  En medlemsstat, hvis drivhusgasemissioner for et givet år er under den årligt tildelte emissionstildeling for det pågældende år, under hensyntagen til brugen af fleksibilitetsinstrumenter i henhold til denne artikel og artikel 6, kan gemme den overskydende del af sin årlige emissionstildeling for de efterfølgende år frem til 2030.

3.  En medlemsstat, hvis drivhusgasemissioner for et givet år er under den årligt tildelte emissionstildeling for det pågældende år, under hensyntagen til brugen af fleksibilitetsinstrumenter i henhold til denne artikel og artikel 6 , kan for årene 2012 til 2015 gemme op til 10 % af den overskydende del af sin årlige emissionstildeling til de efterfølgende år frem til 2025. For årene 2012 til 2015 kan en medlemsstat gemme op til 5 % af den overskydende del af sin årlige emissionstildeling til de efterfølgende år frem til 2030.

4.  En medlemsstat kan overføre op til 5 % af sin årlige emissionstildeling i et givet år til andre medlemsstater. Den modtagende medlemsstat kan anvende den pågældende mængde til at opfylde sine forpligtelser i henhold til artikel 9 for det pågældende år eller de efterfølgende år indtil 2030.

4.  En medlemsstat kan overføre op til 5 % af sin årlige emissionstildeling i et givet år til andre medlemsstater i årene fra 2021 til 2025 og op til 10 % for årene fra 2016 til 2030. Den modtagende medlemsstat kan anvende den pågældende mængde til at opfylde sine forpligtelser i henhold til artikel 9 for det pågældende år eller de efterfølgende år indtil 2030.

5.  En medlemsstat kan overføre den del af sin årlige emissionstildeling for et givet år, der overstiger dens drivhusgasemissioner i dette år, under hensyntagen til brugen af fleksibilitetsinstrumenter i medfør af stk. 2 til 4 og artikel 6 til andre medlemsstater. En modtagende medlemsstat kan anvende den pågældende mængde til at opfylde sine forpligtelser i henhold til artikel 9 for det pågældende år eller de efterfølgende år indtil 2030.

5.  En medlemsstat kan overføre den del af sin årlige emissionstildeling for et givet år, der overstiger dens drivhusgasemissioner i dette år, under hensyntagen til brugen af fleksibilitetsinstrumenter i medfør af stk. 2 til 4 og artikel 6 til andre medlemsstater. En modtagende medlemsstat kan anvende den pågældende mængde til at opfylde sine forpligtelser i henhold til artikel 9 for det pågældende år eller de efterfølgende år indtil 2030.

 

5a.  En medlemsstat kan ikke overføre en del af sin årlige emissionstildeling, hvis denne medlemsstats emissioner på overførselstidspunktet overstiger den årlige emissionstildeling.

6.  Medlemsstaterne skal kunne anvende kreditter fra projekter, der er udstedt i henhold til artikel 24a, stk.1, i direktiv 2003/87/EF, til overholdelse i henhold til artikel 9, uden nogen kvantitativ begrænsning, og samtidigt med at dobbelttælling undgås.

6.  Medlemsstaterne skal kunne anvende kreditter fra projekter, der er udstedt i henhold til artikel 24a, stk.1, i direktiv 2003/87/EF, til overholdelse i henhold til artikel 9, uden nogen kvantitativ begrænsning, og samtidigt med at dobbelttælling undgås. Medlemsstaterne kan tilskynde til etablering af privat-private og offentlig-private partnerskaber til sådanne projekter.

Ændringsforslag     32

Forslag til forordning

Artikel 6 – stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3a.  Adgang til den fleksibilitet, der er fastsat i denne artikel og bilag II gives på betingelse af, at de pågældende medlemsstater forpligter sig til at træffe foranstaltninger inden for andre sektorer, hvor der tidligere er opnået utilstrækkelige resultater. Kommissionen supplerer seneste den 31. december 2019 dette direktiv gennem vedtagelse af en delegeret retsakt i henhold til artikel 12, der indeholder en liste over sådanne foranstaltninger og sektorer.

Ændringsforslag    33

Forslag til forordning

Artikel 7 – overskrift

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Yderligere anvendelse af op til 280 millioner nettooptag fra ryddede arealer, nyplantede arealer, forvaltede dyrkede arealer og forvaltede græsarealer

Yderligere anvendelse af op til 190 millioner nettooptag fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug.

Ændringsforslag    34

Forslag til forordning

Artikel 7 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  I det omfang, at en medlemsstats emissioner overskrider dens årlige emissionstildelinger for et givet år, kan en mængde op til summen af det samlede nettooptag og de samlede nettoemissioner fra de kombinerede regnskabskategorier ryddede arealer, nyplantede arealer, forvaltede dyrkede arealer og forvaltede græsarealer, jf. artikel 2 i forordning [ ] [LULUCF], tages i betragtning med henblik på overholdelsen af denne forordnings artikel 9 for det pågældende år, forudsat at:

1.  I det omfang, en medlemsstats emissioner overskrider dens årlige emissionstildelinger for et givet år, herunder eventuelle emissionstildelinger, der er gemt i henhold til artikel 5, stk. 3, kan en mængde op til summen af det samlede nettooptag og de samlede nettoemissioner fra de kombinerede regnskabskategorier ryddede arealer, nyplantede arealer, forvaltede skovarealer, forvaltede dyrkede arealer, forvaltede græsarealer, i givet fald forvaltede vådområder og med forbehold af en delegeret retsakt, der vedtages i medfør af stk. 2, forvaltede skovområder, jf. artikel 2 i forordning [ ] [LULUCF], tages i betragtning med henblik på overholdelsen af denne forordnings artikel 9 for det pågældende år, forudsat at:

 

(-a)  medlemsstaten senest den 1. januar 2019 forelægger en handlingsplan for Kommissionen, der beskriver de foranstaltninger, herunder i givet fald anvendelse af EU-finansiering, for et klimaeffektivt landbrug og for arealanvendelse og skovbrug og viser, hvordan disse foranstaltninger vil bidrage til at mindske drivhusgasemissionerne i henhold til denne forordning og overgå kravene i artikel 4 forordning [LULUCF] i perioden fra 2021 til 2030;

a) den kumulative mængde for den pågældende medlemsstat for alle årene i perioden 2021-2030 ikke overstiger det niveau, der er fastsat i bilag III for denne medlemsstat

a) den kumulative mængde for den pågældende medlemsstat for alle årene i perioden 2021-2030 ikke overstiger det niveau, der er fastsat i bilag III for denne medlemsstat

b) denne mængde overstiger kravene for den givne medlemsstat i henhold til artikel 4 i forordning [ ] [LULUCF]

b) denne mængde beviseligt overstiger kravene for den givne medlemsstat i henhold til artikel 4 i forordning [ ][LULUCF] i løbet af de femårs perioder, der er fastsat i artikel 12 i forordning [ ][LULUCF];

c) medlemsstaten ikke har fået flere nettooptag i henhold til forordning [ ] [LULUCF] fra andre medlemsstater, end den har overført, og

c) medlemsstaten ikke har fået flere nettooptag i henhold til forordning [ ] [LULUCF] fra andre medlemsstater, end den har overført, og

d) medlemsstaten har overholdt kravene i forordning [ ] [LULUCF].

d) medlemsstaten har overholdt kravene i forordning [ ] [LULUCF].

 

Kommissionen kan afgive udtalelser om de handlingsplaner, der forelægges af medlemsstaterne i henhold til litra -a.

Ændringsforslag    35

Forslag til forordning

Artikel 7 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Når den delegerede retsakt, der skal ajourføre referenceværdierne for skove på grundlag af de nationale regnskabsplaner for skovbrug i henhold til artikel 8, stk. 6, i forordning [LULUCF], bliver vedtaget, tildeles Kommissionen beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt for at ændre stk. 1 i denne artikel for at tage hensyn til bidraget fra regnskabskategorien forvaltet skovbrugsland i overensstemmelse med artikel 12 i denne forordning.

2.  Når den delegerede retsakt, der skal ajourføre referenceværdierne for skove på grundlag af de nationale regnskabsplaner for skovbrug i henhold til artikel 8, stk. 6, i forordning [LULUCF], bliver vedtaget, tildeles Kommissionen beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt for at ændre stk. 1 i denne artikel og regnskabskategorierne i bilag III for at tage hensyn til bidraget fra regnskabskategorien forvaltet skovbrugsland i overensstemmelse med artikel 12 i denne forordning uden dog at ændre den samlede mængde på 190 millioner i medfør af artikel 7 i denne forordning.

Ændringsforslag    36

Forslag til forordning

Artikel 9 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Hvis de evaluerede drivhusgasemissioner i 2027 og 2032 i en medlemsstat overskrider dennes årlige emissionstildeling for ethvert givet år i perioden i henhold til denne artikels stk. 2 og den fleksibilitet, der anvendes i henhold til artikel 5 til 7, finder følgende foranstaltninger anvendelse:

1.  Hvert andet år foretager Kommissionen en undersøgelse af medlemsstaternes overholdelse af denne forordning. Hvis de evaluerede drivhusgasemissioner i en medlemsstat overskrider dennes årlige emissionstildeling for ethvert givet år i perioden i henhold til denne artikels stk. 2 og den fleksibilitet, der anvendes i henhold til artikel 5 til 7, finder følgende foranstaltninger anvendelse:

a)  en tilføjelse til medlemsstatens emissionsmængde for det følgende år svarende til mængden i ton CO2-ækvivalenter af de overskydende drivhusgasser ganget med en faktor på 1,08 i overensstemmelse med de foranstaltninger, der vedtages i henhold til artikel 11, og

a)  en tilføjelse til medlemsstatens emissionsmængde for det følgende år svarende til mængden i ton CO2-ækvivalenter af de overskydende drivhusgasser ganget med en faktor på 1,08 i overensstemmelse med de foranstaltninger, der vedtages i henhold til artikel 11, og

b)  denne medlemsstat vil midlertidigt blive forment at overføre nogen del af sin årlige emissionstildeling til en anden medlemsstat, indtil den pågældende medlemsstat er i overensstemmelse med denne forordning. Den centrale administrator skal indføre dette forbud i det register, der er nævnt i artikel 11.

b)  denne medlemsstat vil midlertidigt blive forment at overføre nogen del af sin årlige emissionstildeling til en anden medlemsstat, indtil den pågældende medlemsstat er i overensstemmelse med denne forordning. Den centrale administrator skal indføre dette forbud i det register, der er nævnt i artikel 11.

Ændringsforslag    37

Forslag til forordning

Artikel 9 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 9 a

 

Den tidlige indsatsreserve

 

1.  For at tage hensyn til en tidlig indsats inden 2020 tages der efter anmodning fra en medlemsstat hensyn til en mængde, der ikke overstiger en samlet sum på 70 millioner tons i årlige emissionstildelinger i perioden fra 2026 til 2030, i forbindelse med vurderingen af den pågældende medlemsstats overholdelse i forbindelse med den sidste kontrol af overholdelsen af bestemmelserne i henhold til artikel 9 i nærværende forordning, forudsat at:

 

a)  de samlede årlige emissionstildelinger for perioden fra 2013 til 2020 som fastlagt i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, og artikel 10 i beslutning 406/2009/EF er større end dets samlede årlige verificerede drivhusgasemissioner i perioden 2013 til 2020;

 

b)  dets bruttonationalprodukt pr. indbygger i markedspriser i 2013 er lavere end EU-gennemsnittet;

 

c)  den har udnyttet den i stk. 6 og 7 omhandlede fleksibilitet fuldt ud til de niveauer, der er fastsat i bilag II og III;

 

d)  den har udnyttet den i artikel 5, stk. 2 og 3, omhandlede fleksibilitet fuldt ud, og ikke overført emissionstildelinger til en anden medlemsstat i henhold til artikel 5, stk. 4 og 5; og

 

e)  EU som helhed opfylder de i artikel 1, stk. 1, omhandlede mål.

 

2.  Den maksimale andel af en medlemsstats samlede sum som anført i stk. 1, der kan tages i betragtning ved vurderingen af overholdelse af bestemmelserne, beregnes på grundlag af forholdet mellem på den ene side forskellen mellem dens samlede årlige emissionstildelinger for perioden fra 2013 til 2020 og dens samlede verificerede årlige drivhusgasemissioner i samme periode, og på den anden side forskellen mellem summen af de årlige emissionstildelinger for perioden fra 2013 til 2020 til alle medlemsstaterne, som opfylder kriterierne i stk. 1, litra b), og de samlede verificerede årlige drivhusgasemissioner i disse medlemsstater i samme periode.

 

De årlige emissionstildelinger og de verificerede årlige drivhusgasemissioner fastsættes i overensstemmelse med stk. 3.

 

3.  Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 12 for at supplere denne forordning ved at fastsætte de årlige emissionstildelinger til de enkelte medlemsstater i årene 2021-2030 i ton CO2-ækvivalenter som anført i stk. 1 og 2. I forbindelse med disse delegerede retsakter anvender Kommissionen de årlige emissionstildelinger, der fastsættes i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2 og artikel 10 i beslutning 406/2009/EF, og de kontrollerede opgørelser for årene fra 2013 til 2020 i medfør af forordning (EU) 525/2013.

Begrundelse

De tildelingsregler, som Kommissionen foreslår, anerkender muligvis ikke i tilstrækkelig grad den tidlige indsats i visse medlemsstater før 2020. Dette er især et problem for medlemsstater med et lavere BNP pr. indbygger end gennemsnittet, hvilket giver sig udslag i en lavere investeringsevne. Den foreslåede tidlige indsatsreserve belønner tidlig indsats og giver medlemsstaterne mulighed for at anvende supplerende bevillinger, hvis andre fleksibilitetsmuligheder ikke er tilstrækkelige. Den relative mængde af yderligere tildelinger, som en medlemsstat har til rådighed. bør afhænge af graden af overopfyldelsen af 2020-målet.

Ændringsforslag    38

Forslag til forordning

Artikel 10 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Den mængde, der fremgår af bilag IV til denne forordning, skal lægges til tildelingen for 2021 for de medlemsstater, der er nævnt i bilaget.

2.  Den mængde, der fremgår af bilag IV til denne forordning, der beløber sig til 39,14 millioner ton CO2-ækvivalenter for alle medlemsstater, skal lægges til tildelingen for 2021 for de medlemsstater, der er nævnt i bilaget.

Ændringsforslag    39

Forslag til forordning

Artikel 11 – overskrift

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Register

EU-register

Ændringsforslag    40

Forslag til forordning

Artikel 11 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Kommissionen skal sikre en korrekt bogføring i henhold til denne forordning gennem det EU-register, der er oprettet i henhold til artikel 10 i forordning (EU) nr. 525/2013, herunder af årlige tildelinger af emissionstildelinger, fleksibilitet udøvet i henhold til artikel 4 til 7, overholdelsen i henhold til artikel 9 og ændringer i dækningen i henhold til artikel 10 i denne forordning. Den centrale administrator skal foretage automatiseret kontrol med enhver transaktion under denne forordning og, hvor nødvendigt, blokere transaktioner for at sikre, at der ikke forekommer uregelmæssigheder. Disse oplysninger skal være offentligt tilgængelige.

1.  Kommissionen skal sikre en korrekt bogføring i henhold til denne forordning gennem det EU-register, der er oprettet i henhold til artikel 10 i forordning (EU) nr. 525/2013. Kommissionen vedtager med henblik herpå en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 12 som supplement til denne forordning, som navnlig vedrører årlige tildelinger af emissionstildelinger, fleksibilitet udøvet i henhold til artikel 4 til 7, overholdelsen i henhold til artikel 9 og ændringer i dækningen i henhold til artikel 10 i denne forordning. Den centrale administrator skal foretage automatiseret kontrol med enhver transaktion under denne forordning og, hvor nødvendigt, blokere transaktioner for at sikre, at der ikke forekommer uregelmæssigheder. EU-registersystemet skal være gennemskueligt og omfatte alle relevante oplysninger om overførsel af tildelinger mellem medlemsstaterne. Disse oplysninger skal være offentligt tilgængelige via et dertil indrettet websted, som administreres af Kommissionen.

Begrundelse

Styrkelse af gennemskueligheden i forbindelse med overførsler af tildelingerne mellem medlemsstaterne.

Ændringsforslag    41

Forslag til forordning

Artikel 11 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt for at gennemføre stk. 1 i overensstemmelse med artikel 12 i denne forordning.

Udgår

Begrundelse

Teknisk tilpasning; den delegerede retsakt er indarbejdet i artikel 11, stk. 1.

Ændringsforslag     42

Forslag til forordning

Artikel 11 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 11 a

 

EU-bevillingernes klimakonsekvenser

 

Kommissionen foretager en omfattende undersøgelse i alle sektorer af konsekvenserne af bevillinger fra EU-budgettet eller andre kilder i henhold til EU-retsakterne om afbødning af klimaændringerne.

 

Senest den 1. januar 2019 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om resultaterne af undersøgelsen, som i givet fald ledsages af lovforslag om at standse alle EU-bevillinger, som ikke er forenelige med Unionen mål eller politikker for CO2-nedbringelse. Undersøgelsen skal indeholde forslag til en obligatorisk forudgående klimakompatibilitetskontrol, som skal gælde for alle nye EU-investeringer fra den 1. januar 2020, og pligt til at gøre resultaterne offentligt tilgængelige på en gennemskuelig og forståelig måde.

Ændringsforslag    43

Forslag til forordning

Artikel 12 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. denne forordnings artikel 7, stk. 2, og artikel 11, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra datoen for ikrafttrædelsen af denne forordning.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. denne forordnings artikel 4, stk. 3, artikel 4a, artikel 6, stk. 3a, artikel 7, stk. 2, artikel 9a og artikel 11, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra ... [ datoen for ikrafttrædelsen af denne forordning]. Kommissionen udarbejder en rapport om delegationen af beføjelser senest ni måneder før udløbet af femårsperiode. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet gør indsigelse mod en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

Ændringsforslag    44

Forslag til forordning

Artikel 12 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3.  Den i artikel 7, stk. 2, og artikel 11 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Denne tilbagekaldelse får virkning dagen efter afgørelsens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende eller på et i afgørelsen fastsat senere tidspunkt. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

3.  Den i artikel 4, stk. 3, artikel 4a, artikel 6, stk. 3a, artikel 7, stk. 2, artikel 9a og artikel 11 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Denne tilbagekaldelse får virkning dagen efter afgørelsens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende eller på et i afgørelsen fastsat senere tidspunkt. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

Ændringsforslag    45

Forslag til forordning

Artikel 12 – stk. 6

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 7, stk. 2, og artikel 11 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

6.  En delegeret retsakter vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 3, artikel 4a, artikel 6, stk. 3a, artikel 7, stk. 2, artikel 9a og artikel 11, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Ændringsforslag    46

Forslag til forordning

Artikel 13

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 13

Udgår

Udvalgsprocedure

 

1.   Kommissionen bistås af Udvalget for Klimaændringer, der er nedsat ved forordning (EU) nr. 525/2013. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

 

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

 

Begrundelse

Hænger sammen med sletningen af gennemførelsesretsakter.

Ændringsforslag    47

Forslag til forordning

Artikel 14 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1.  Senest seks måneder efter den forberedende dialog under UNFCCC i 2018 offentliggør Kommissionen en meddelelse med en vurdering af, hvorvidt Unionens klima- og energilovgivning stemmer overens med Parisaftalens mål. Meddelelsen skal navnlig undersøge, hvilken rolle de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, spiller for, og hvorvidt de er tilstrækkelige til at opfylde disse mål, og om EU's retsakter om klima og energi, herunder kravene til energieffektivitet og vedvarende energi, samt retsakter om landbrug og transport, er i overensstemmelse med EU's forpligtelse til at nedbringe drivhusgasemissionerne.

Kommissionen skal aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet den 28. februar 2024 og derefter hvert femte år om anvendelsen af denne forordning, dens bidrag til EU's samlede reduktionsmål for drivhusgasser i 2030 og dens bidrag til målene i Parisaftalen, og den kan komme med forslag om nødvendigt.

2.  Kommissionen skal aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet den 28. februar 2024 efter den første globale statusopgørelse over Parisaftalen i 2023 og senest seks måneder efter de efterfølgende globale statusopgørelser om anvendelsen af denne forordning, dens bidrag til EU's samlede reduktionsmål for drivhusgasser i 2030 og dens bidrag til målene i Parisaftalen. Rapporten ledsages i givet fald af et forslag til retsakt om at øge medlemsstaternes emissionsnedbringelser.

 

I forbindelse med revisionen af emissionsnedbringelserne i medlemsstaterne i perioden fra 2031 bør der tages hensyn til principperne om rimelighed og omkostningseffektivitet ved fordelingen blandt medlemsstaterne.

 

Den skal også tage højde for Unionens og tredjelandes fremskridt i virkeliggørelsen af målene i Parisaftalen samt fremskridt i gearingen og sikring af varig privat finansiering til støtte for overgangen til en kulstoffattig økonomi.

Ændringsforslag    48

Forslag til forordning

Artikel 15 a (ny)

Afgørelse (EU) nr. 2015/1814

Artikel 1 – stk. 4

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 15a

 

Ændringer af afgørelse (EU) 2015/1814

 

Artikel 1, stk. 4, i afgørelse (FUSP) 2015/1814 affattes således:

 

4.  Kommissionen offentliggør den samlede mængde kvoter i omsætning hvert år senest den 15. maj i det følgende år. Den samlede mængde tildelinger i omsætning i et givet år er det samlede antal tildelinger, der er udstedt i perioden siden den 1. januar 2008, inklusive det antal, er er udstedt i henhold til artikel 13, stk. 2, i direktiv 2003/87/EF i samme periode, samt tilladelser til at anvende internationale kreditter, der er udnyttet af anlæg i medfør af EU's emissionshandelsordning, for så vidt angår emissioner frem til den 31. december det givne år minus det samlede antal tons verificerede emissioner fra anlæg i medfør af EU's emissionshandelsordning mellem den 1. januar 2008 og den 31. december i det samme givne år, eventuelle tildelinger, der er annulleret i overensstemmelse med artikel 12, stk. 4, i direktiv 2003/87/EF bortset fra annullerede tildelinger i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/... * samt antallet af tildelinger i reserven. Der tages ikke hensyn til emissioner i den treårsperiode, der begyndte i 2005 og sluttede i 2007, eller til de tildelinger, der udstedtes for disse emissioner. Den første offentliggørelse finder sted senest den 15. maj 2017.

 

______________

 

*  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/… om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissionerne fra medlemsstaterne fra 2021 til 2030 for en modstandsdygtig energiunion og for at opfylde forpligtelserne i henhold til Parisaftalen og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer (EUT L … af …, s. …).

Ændringsforslag    49

Forslag til forordning

Bilag III

 

Maksimal mængde udtrykt i mio. ton CO2-ækvivalenter

Belgien

3,8

Bulgarien

4,1

Den Tjekkiske Republik

2,6

Danmark

14,6

Tyskland

22,3

Estland

0,9

Irland

26,8

Grækenland

6,7

Spanien

29,1

Frankrig

58,2

Kroatien

0,9

Italien

11,5

Cypern

0,6

Letland

3,1

Litauen

6,5

Luxembourg

0,25

Ungarn

2,1

Malta

0,03

Nederlandene

13,4

Østrig

2,5

Polen

21,7

Portugal

5,2

Rumænien

13,2

Slovenien

1,3

Slovakiet

1,2

Finland

4,5

Sverige

4,9

Det Forenede Kongerige

17,8

Maksimum i alt:

280

 

Ændringsforslag

 

Maksimal mængde udtrykt i mio. ton CO2-ækvivalenter

Belgien

2,6

Bulgarien

2,8

Den Tjekkiske Republik

1,8

Danmark

9,9

Tyskland

15,2

Estland

0,6

Irland

18,2

Grækenland

4,6

Spanien

19,8

Frankrig

39,5

Kroatien

0,6

Italien

7,8

Cypern

0,4

Letland

2,1

Litauen

4,4

Luxembourg

0,2

Ungarn

1,4

Malta

0

Nederlandene

9,1

Østrig

1,7

Polen

14,8

Portugal

3,5

Rumænien

8,9

Slovenien

0,9

Slovakiet

0,8

Finland

3,1

Sverige

3,4

Det Forenede Kongerige

12,1

Maksimum i alt:

190

(1)

EUT C 75 af 10.3.2017, s. 103-108.

(2)

EUT C ... / Endnu ikke offentliggjort i EUT.


BEGRUNDELSE

Kommissionens forslag til en forordning om en indsatsfordeling eller en forordning om foranstaltninger på klimaområdet til gennemførelse af Parisaftalen omfatter ca. 60 % af EU's drivhusgasemissioner. Alle sektorer, der falder uden for EU's emissionshandelssystem (EU ETS), er omfattet af forordningen, herunder transport, affald, det bebyggede miljø og landbruget.

Kommissionens forslag er et velkomment første skridt og tager inden for de omfattede sektorer sigte på at opnå 30 % emissionsreduktioner inden 2030 sammenlignet med 2005-niveauerne. Adskillige ændringer er dog nødvendige for bedre at fremme langsigtet forudsigelighed, sikre sammenhængen med andre politikker, navnlig EU's energieffektivitetsmål, og sikre tilstrækkelig fleksibilitet og solidaritet mellem medlemsstaterne.

Forudsigelighed på lang sigt

Verden bevæger sig i retning af en lavemissionsøkonomi, og klimaaftalen fra Paris, der blev vedtaget sidste år, markerer, at denne udvikling er irreversibel. Parisaftalen fastsætter målet om at holde den globale temperaturstigning et godt stykke under to grader Celsius og tilstræbe en temperaturstigning på ikke over 1,5 grader Celsius. I overensstemmelse med disse mål kræver Parisaftalen også, at der skal opnås kulstofneutralitet i anden halvdel af dette århundrede. I 2009 vedtog EU sit mål med 80 til 95 % drivhusgasemissionsreduktioner inden 2050.

Til trods for disse forsætter sigter Kommissionens forslag kun mod at nå EU's 2030-mål. Manglen på et langsigtet forløb kunne føre til fastlåsning i investeringer i kulstofintensiv transportinfrastruktur, bygninger etc., som resulterer i strandede aktiver og betydeligt højere samlede omkostninger forbundet med klimaindsatsen på lang sigt. For at forbedre forudsigeligheden på lang sigt fastlægger dette ændringsforslag et langsigtet forløb i retning af 80 % nedbringelse af drivhusgasemissionerne inden 2050.

I betragtning af de betydelige udfordringer, der ligger i at nedbringe CO2 i alle sektorer af økonomien, fastlægges der et mere stringent emissionsnedbringelsesforløb for perioden 2021-2030, idet man følger den nuværende europæiske tendens i retning af at frakoble emissionerne fra den økonomiske vækst.

Energieffektivitet

Europa-Parlamentet har konsekvent slået til lyd for et højere ambitionsniveau fra EU's side med hensyn til energieffektivitet. Foruden at give klimafordele reducerer energieffektivitet også energiomkostninger, skaber job og forbedrer energisikkerheden.

Kommissionens forslag til denne forordning blev offentliggjort i juli 2016, inden Kommissionens "vinterpakke" fra november 2016, som omfattede et øget energieffektivitetsmål på 30 % (lidt mere ambitiøse end det mål på 27 %, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd i oktober 2014).

Kommissionens konsekvensvurdering viser, at et 30 % energieffektivitetsmål kræver hele 79 millioner ton LULUCF-kreditter, hvis medlemsstaternes mål om en fælles indsats skal nås på en energieffektiv måde. LULUCF-fleksibiliteten i artikel 7 skal med dette mål for øje og for vedvarende at anspore til forbedring af energieffektiviteten i denne forordning samt sikre, at bestræbelserne på at nå det generelle EU-mål ikke svækkes, justeres i retning af et lavere niveau af LULUCF-kreditter (190 millioner i stedet for de foreslåede 280 millioner).

Grønne investeringer og auktionsplatform

Medlemsstaterne i Central- og Østeuropa har et stort lavomkostningspotentiale for emissionsreduktioner i de sektorer, der er omfattet af denne forordning, især hvad angår renoveringer af bygninger. Bygningsrenovationer er imidlertid kapitalintensive og kræver offentlig støtte og regulering. Medlemsstaterne i Central- og Østeuropa vil også overgå fra et system med "grænseværdier for emissionsstigninger" under indsatsfordelingsordningen for årene 2013-2020 og til et egentligt emissionsreduktionsmål for perioden 2021-2030. For at hjælpe disse medlemsstater med at nå deres mål foreslår ordføreren at auktionere 150 millioner årlige emissionstildelinger i løbet af de første tre år af perioden 2021-2030. Auktionsindtægterne kan sammen med andre af EU's finansielle instrumenter understøtte en betragtelig mængde investeringer i bygningsrenoveringer i Central- og Østeuropa. De årlige emissionstildelinger til auktion er til rådighed på grund af de mere stringente emissionsreduktionsforløb, der indledes i 2017.

Der foreslås desuden et højere niveau for lån for at tage fat på de udfordringer, medlemsstaterne står over for med at nå deres mål i de første år efter 2020.

Endvidere vil medlemsstater med et stort overskud af årlige emissionstildelinger, der hober sig op i 2021-2025, blive pålagt at overføre deres overskud til en auktionsplatform med en forpligtelse til at genbruge indtægterne til understøttelse af grønne investeringer, der er sammenlignelige med de grønne investeringsordninger, der er knyttet til Kyotoprotokollen.

LULUCF

LULUCF-fleksibiliteten i artikel 7 er vigtig for en række medlemsstater af hensyn til nedbringelse af omkostningerne ved overholdelse. Desuden kunne fleksibiliteten give yderligere støtte til landbrugs- og skovbrugssektorerne i visse medlemsstater for at bidrage til klimaindsatsen. Det bør dog sikres, at LULUCF-kreditterne afhjælper virkelige yderligere og permanente dræn.

Også brugen af EU's eksisterende finansieringsinstrumenter til at understøtte landbrugssektoren bør forbedres. Revisionsretten konkluderede for nylig med hensyn til den fælles landbrugspolitik, at der ikke er sket nogen markant overgang i retning af klimaforanstaltninger, og at ikke alle potentielle muligheder for at finansiere klimarelaterede foranstaltninger er blevet undersøgt til bunds.

Forslaget ændres dermed for bedre at sikre, at LULUCF-fleksibiliteten giver klimafordele og for at tilskynde medlemsstaterne til at bruge de forskellige EU-finansieringsinstrumenter, der findes i dag til fordel for landbrugssektoren.


UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (23.3.2017)

til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

om Europa-Parlamentets og Rådets forslag til forordning om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissionerne fra medlemsstaterne fra 2021 til 2030 for en modstandsdygtig energiunion og for at opfylde forpligtelserne i henhold til Parisaftalen og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer

(COM(2016)0482 – C8-0331/2016 – 2016/0231(COD))

Ordfører (for udtalelse): Benedek Jávor

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at tage hensyn til følgende ændringsforslag:

Ændringsforslag  1

Forslag til forordning

Henvisning 1 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

der henviser til protokol nr. 1 til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union,

Ændringsforslag    2

Forslag til forordning

Henvisning 1 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

der henviser til protokol nr. 2 til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,

Ændringsforslag    3

Forslag til forordning

Betragtning 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(3)  Den 10. juni 2016 fremlagde Kommissionen et forslag for EU om at ratificere Parisaftalen. Dette lovforslag er et led i gennemførelsen af EU's tilsagn under Parisaftalen. Unionens forpligtelse til emissionsreduktioner for hele økonomien blev bekræftet i det tilsigtede nationalt bestemte bidrag for Unionen og dens medlemsstater, der blev forelagt sekretariatet for UNFCCC den 6. marts 2015.

(3)  Parisaftalen, der er underskrevet af EU, trådte i kraft den 4. november 2016. Dette lovforslag er et led i gennemførelsen af EU's tilsagn under Parisaftalen til at styrke det globale beredskab over for truslen om klimaændringer ved at holde stigningen i den globale temperatur et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og gøre en indsats for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau og samtidig reducere indenlandske drivhusgasemissioner, bevare og forbedre dræn og reservoirer for drivhusgasser og sikre fødevaresikkerheden. Unionens forpligtelse til emissionsreduktioner for hele økonomien blev bekræftet i det tilsigtede nationalt bestemte bidrag for Unionen og dens medlemsstater, der blev forelagt sekretariatet for UNFCCC den 6. marts 2015. I overensstemmelse med Parisaftalen skal medlemsstaterne fortsætte med at reducere deres drivhusgasemissioner, der er omfattet af denne forordning, efter 2030, således at det i overensstemmelse med Unionens energikøreplan 2050, der er at finde i Kommissionens meddelelse af 15. december 2011, senest i 2050 resulterer i en reduktion af Unionens samlede drivhusgasemissioner med 80 til 95 % i forhold til 1990-niveauerne.

Ændringsforslag    4

Forslag til forordning

Betragtning 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(5)  Overgangen til ren energi kræver en ændret investeringsadfærd og incitamenter på tværs af det politiske spektrum. Det er en topprioritet for Unionen at etablere en modstandsdygtig energiunion, der kan levere sikker, vedvarende, konkurrencedygtig og billig energi til sine borgere. For at opnå dette skal den ambitiøse klimaindsats fortsættes ved hjælp af denne forordning, og der skal gøres fremskridt inden for andre dele af energiunionen som beskrevet i rammestrategien for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik16.

(5)  Overgangen til ren energi kræver en ændret investeringsadfærd og incitamenter på tværs af det politiske spektrum begyndende med reduktion og optimering af energiforbruget. Det er en topprioritet for Unionen at etablere en modstandsdygtig energiunion, der kan levere sikker, vedvarende, konkurrencedygtig og billig energi til sine borgere. For at opnå dette skal den ambitiøse klimaindsats fortsættes ved hjælp af denne forordning, og der skal gøres fremskridt inden for andre dele af energiunionen som beskrevet i rammestrategien for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik16.

__________________

__________________

16 COM(2015) 80.

16 COM(2015) 80.

Begrundelse

Det er energibesparelsesforanstaltninger, der har den hurtigste og mest effektive afskrivningsperiode og de laveste gennemførelsesomkostninger.

Ændringsforslag    5

Forslag til forordning

Betragtning 9

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(9)  Fremgangsmåden med årligt bindende nationale grænseværdier, der fastsættes i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF19, bør fortsættes fra 2021 til 2030, idet forløbet begynder i 2020 på baggrund af de gennemsnitlige drivhusgasemissioner i årene 2016-2018 og slutter ved den grænse, der er vedtaget for 2030 for de enkelte medlemsstater. Medlemsstater, der både har et positivt loft i henhold til beslutning nr. 406/2009/EF og stigende årlige emissionstildelinger mellem 2017 og 2020 i henhold til afgørelse 2013/162/EU og 2013/634/EU, kan få tildelingen justeret for at afspejle kapaciteten til øgede emissioner i de pågældende år. Det Europæiske Råd konkluderede, at tilgængeligheden og anvendelsen af de eksisterende fleksibilitetsinstrumenter i sektorerne uden for ETS bør øges væsentligt for at sikre en omkostningseffektiv samlet EU-indsats og en indbyrdes tilnærmelse af emissionerne pr. indbygger senest i 2030.

(9)  Fremgangsmåden med årligt bindende nationale grænseværdier, der blev valgt i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF19, bør fortsættes fra 2021 til 2030, idet forløbet begynder i 2020 på baggrund af de gennemsnitlige drivhusgasemissioner i årene 2016-2018, anvender målene for 2020 i beslutning nr. 406/2009/EF som en maksimal grænse og som slutpunkt for forløbet har den grænse, der er vedtaget for 2030 for de enkelte medlemsstater, dog således at den laveste af disse værdier finder anvendelse. Det Europæiske Råd konkluderede, at tilgængeligheden og anvendelsen af de eksisterende fleksibilitetsinstrumenter i sektorerne uden for ETS bør øges væsentligt for at sikre en omkostningseffektiv samlet EU-indsats og en indbyrdes tilnærmelse af emissionerne pr. indbygger senest i 2030.

__________________

__________________

19 Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2020 (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 136-148).

19 Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2020 (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 136).

Ændringsforslag    6

Forslag til forordning

Betragtning 11 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(11a)  Denne forordning er et incitament til reduktion af emissionerne i tråd med andre EU-retsakter på klima- og energiområdet. I betragtning af, at over 75 % af drivhusgasemissionerne er energirelaterede, vil øget energieffektivitet og øgede energibesparelser spille en vigtig rolle med hensyn til at sikre sådanne emissionsreduktioner. Ambitiøse politikker for energieffektivitet er derfor ikke kun nøglen til større besparelser på importen af fossile brændstoffer med deraf følgende sikring af energisikkerhed og lavere energiregninger for forbrugerne, men også til en øget udbredelse af energibesparende teknologier i bygninger, i industrien og inden for transport, styrkelse af den økonomiske konkurrenceevne, lokal jobskabelse samt forbedring af sundhedstilstanden og bekæmpelse af energifattigdom. Eftersom de betaler sig selv ind med tiden, er foranstaltninger i sektorer, der er omfattet af denne forordning, en omkostningseffektiv metode til at hjælpe medlemsstaterne med at nå deres mål i henhold til denne forordning. Derfor er det vigtigt, at medlemsstaterne, når de omsætter denne forordning til nationale politikker, er særlig opmærksomme på de specifikke og forskellige muligheder for energieffektivitetsforbedringer og -investeringer på tværs af alle sektorer.

Ændringsforslag    7

Forslag til forordning

Betragtning 11 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(11b)  For at reducere emissionerne i landbrugssektoren bør medlemsstaterne i deres emissionskøreplan medtage foranstaltninger, som sigter mod at forbedre det omkostningseffektive modvirkningspotentiale i denne sektor og udnytte finansieringsinstrumenter under den fælles landbrugspolitik bedre med henblik på at fremme bæredygtige praksisser i sektoren. I overensstemmelse med artikel 14 vil Kommissionen vurdere og rapportere til Europa-Parlamentet og Rådet om de faktiske fremskridt, der gøres med hensyn til omkostningseffektiv nedbringelse af ikke-CO2-emissioner fra landbruget, ligesom den vil fremsætte forslag til ændring af den mængde nettooptag, som kan bruges fra forvaltede dyrkede arealer, forvaltede græsarealer og forvaltede vådområder i overensstemmelse hermed, hvis det er hensigtsmæssigt.

Ændringsforslag    8

Forslag til forordning

Betragtning 12

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(12)  Forordning [ ] [om medtagelse af drivhusgassemissioner og optag fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030] fastsætter regnskabsregler for drivhusgasemissioner og optag i forbindelse med arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF). Mens det miljømæssige resultat under denne forordning, beregnet ud fra de opnåede niveauer for reduktioner af drivhusgasemissionerne, påvirkes, når man tager højde for den samlede mængde af nettooptag og de samlede nettoemissioner fra ryddede arealer, nyplantede arealer, forvaltede dyrkede arealer og forvaltede græsarealer, jf. forordning [ ], bør en vis fleksibilitet for en maksimal mængde på 280 millioner ton CO2, svarende til dette optag fordelt på medlemsstaterne i henhold til tallene i bilag III inkluderes som en ekstra mulighed for medlemsstaterne til at opfylde deres forpligtelser, når det er nødvendigt. Når den delegerede retsakt, der skal ajourføre referenceværdierne for skove på grundlag af de nationale regnskabsplaner for skovbrug i henhold til artikel 8, stk. 6, i forordning [LULUCF], bliver vedtaget, bør Kommissionen delegeres beføjelser til at vedtage retsakter i henhold til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde hvad angår artikel 7 for at tage hensyn til bidraget fra regnskabskategorien forvaltet skovbrugsland i forbindelse med den fleksibilitet, der indføres med denne artikel. Inden vedtagelsen af en sådan delegeret retsakt bør Kommissionen vurdere holdbarheden af at inddrage forvaltet skovbrugsland på grundlag af tilgængelige data og navnlig overensstemmelsen mellem de formodede og faktiske høstningsprocensatser. Hertil kommer, at muligheden for frivilligt at slette årlige emissionstildelingsenheder bør tillades under denne forordning for at give mulighed for, at sådanne mængder kan tages i betragtning ved vurderingen af medlemsstaternes overholdelse af kravene i forordning [ ].

(12)  Forordning [ ] [om medtagelse af drivhusgassemissioner og optag fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030] fastsætter regnskabsregler for drivhusgasemissioner og optag i forbindelse med arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF). Mens det miljømæssige resultat under denne forordning, beregnet ud fra de opnåede niveauer for reduktioner af drivhusgasemissionerne, påvirkes, når man tager højde for den samlede mængde af nettooptag og de samlede nettoemissioner fra ryddede arealer, nyplantede arealer, forvaltede dyrkede arealer, forvaltede græsarealer og forvaltede vådområder, jf. forordning [ ], bør en vis fleksibilitet for en maksimal mængde på 280 millioner ton CO2, svarende til dette optag fordelt på medlemsstaterne i henhold til tallene i bilag III inkluderes som en ekstra mulighed for medlemsstaterne til at opfylde deres forpligtelser, når det er nødvendigt. Når den delegerede retsakt, der skal ajourføre referenceværdierne for skove på grundlag af de nationale regnskabsplaner for skovbrug i henhold til artikel 8, stk. 6, i forordning [LULUCF], bliver vedtaget, bør Kommissionen delegeres beføjelser til at vedtage retsakter i henhold til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde hvad angår artikel 7 for at tage hensyn til bidraget fra regnskabskategorien forvaltet skovbrugsland i forbindelse med den fleksibilitet, der indføres med denne artikel. Inden vedtagelsen af en sådan delegeret retsakt bør Kommissionen vurdere holdbarheden af at inddrage forvaltet skovbrugsland på grundlag af tilgængelige data og navnlig overensstemmelsen mellem de formodede og faktiske høstningsprocensatser. Denne vurdering bør dog ikke påvirke den samlede mængde nettooptag på 280 millioner. Hertil kommer, at muligheden for frivilligt at slette årlige emissionstildelingsenheder bør tillades under denne forordning for at give mulighed for, at sådanne mængder kan tages i betragtning ved vurderingen af medlemsstaternes overholdelse af kravene i forordning [ ].

Ændringsforslag    9

Forslag til forordning

Betragtning 13

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(13)  For at sikre effektiv, gennemsigtig og omkostningseffektiv rapportering og verifikation af drivhusgasemissioner og af andre informationer, der er nødvendige for at vurdere fremskridtene inden for medlemsstaternes årligt tildelte emissionsenheder, er kravene til den årlige rapportering og evaluering i henhold til denne forordning integreret med de relevante artikler i forordning (EU) nr. 525/2013, som derfor bør ændres i overensstemmelse hermed. Ændringen af denne forordning skal også sikre, at medlemsstaternes fremskridt med at reducere emissionerne evalueres årligt, idet der tages hensyn til udviklingen i Unionens politikker og foranstaltninger og oplysninger indhentet fra medlemsstaterne. Hver andet år bør evalueringen indeholde Unionens forventede fremskridt med at opfylde sine reduktionsforpligtelser samt medlemsstaternes med at opfylde deres. Anvendelsen af nedsættelser bør dog kun overvejes hvert femte år, så der kan tages hensyn til det potentielle bidrag fra ryddede arealer, nyplantede arealer, forvaltede dyrkede arealer og forvaltede græsarealer, jf. forordning [ ]. Dette berører ikke Kommissionens pligt til at sikre, at medlemsstaternes forpligtelser i henhold til denne forordning overholdes, og heller ikke Kommissionens beføjelse til at indlede traktatbrudsprocedurer i den forbindelse.

(13)  For at sikre effektiv, gennemsigtig og omkostningseffektiv rapportering og verifikation af drivhusgasemissioner og af andre informationer, der er nødvendige for at vurdere fremskridtene inden for medlemsstaternes årligt tildelte emissionsenheder, er kravene til den årlige rapportering og evaluering i henhold til denne forordning integreret med de relevante artikler i forordning (EU) nr. 525/2013, som derfor bør ændres i overensstemmelse hermed. Ændringen af denne forordning skal også sikre, at medlemsstaternes fremskridt med at reducere emissionerne evalueres årligt, idet der tages hensyn til udviklingen i Unionens politikker og foranstaltninger og oplysninger indhentet fra medlemsstaterne. Hver andet år bør evalueringen indeholde Unionens forventede fremskridt med at opfylde sine reduktionsforpligtelser samt medlemsstaternes med at opfylde deres. Anvendelsen af nedsættelser bør vurderes hvert år, når alle fleksibilitetsmuligheder i nærværende forordning er blevet taget i betragtning, herunder potentielle bidrag fra den fleksibilitet, der stilles til rådighed i forordning [ ] [LULUCF], og bør kontrolleres regelmæssigt i overensstemmelse med rapporteringen i henhold til forordning [ ] [LULUCF]. Dette berører ikke Kommissionens pligt til at sikre, at medlemsstaternes forpligtelser i henhold til denne forordning overholdes, og heller ikke Kommissionens beføjelse til at indlede traktatbrudsprocedurer i tilfælde af manglende overholdelse.

Ændringsforslag    10

Forslag til forordning

Betragtning 13 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(13a)  Da de sektorer, der er omfattet af denne forordning, afgiver mere end halvdelen af Unionens drivhusgasemissioner, vil gennemførelse af politikker og foranstaltninger til reduktion af emissionerne i de sektorer vil have en betydelig indvirkning på miljøet. Det er derfor nødvendigt at sikre gennemsigtighed i overvågning og rapportering af samt opfølgning på medlemsstaternes indsats for at opfylde deres mål i henhold til denne forordning, navnlig når der er øget fleksibilitet, i overensstemmelse med den De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europas (UNECE’s) konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet af 25. juni 1998 (Århuskonventionen) og direktiv 2001/42/EF. Derfor er det vigtigt, at medlemsstaterne og Kommissionen hører interessenter og offentligheden og på et tidligt tidspunkt giver dem reel mulighed for at deltage i udarbejdelsen af den nationale rapportering og de afhjælpende handlingsplaner samt sikrer en effektiv inddragelse af dem i revisionen af denne forordning.

Ændringsforslag    11

Forslag til forordning

Betragtning 14

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(14)  For at fremme den overordnede omkostningseffektivitet af alle reduktioner skal det være tilladt for medlemsstaterne at overføre en del af deres årlige emissionstildelinger til andre medlemsstater. Sådanne overførsler skal til enhver tid være transparente og udføres på en måde, der passer alle parter, bl.a. ved hjælp af auktionering, gennem agenter, der opererer på agenturbasis, eller gennem bilaterale aftaler.

(14)  For at fremme den overordnede omkostningseffektivitet af alle reduktioner skal det være tilladt for medlemsstaterne at overføre en del af deres årlige emissionstildelinger til andre medlemsstater. Sådanne overførsler skal til enhver tid være transparente og udføres på en måde, der passer alle parter, bl.a. ved hjælp af auktionering, gennem agenter, der opererer på agenturbasis, eller gennem bilaterale aftaler. Det er vigtigt, at indtægterne fra disse overførsler stilles til rådighed for bygningsrenoveringsprojekter, der navnlig skal gavne lavindkomsthusholdninger, som berøres af energifattigdom, og socialt boligbyggeri i tråd med energieffektivitetsdirektivet [...].

Begrundelse

Indtægterne fra overførslerne kan sammen med andre af EU's finansielle instrumenter være løftestang for en betragtelig mængde investeringer i bygningsrenoveringer. Endvidere sikres sammenhæng med artikel 7 i det foreslåede energieffektivitetsdirektiv (COM(2016)0761), hvor medlemsstaterne pålægges at målrette indsatsen specifikt mod lavindkomsthusholdninger, der berøres af energifattigdom, og socialt boligbyggeri, når de udformer energieffektivitetsforanstaltninger.

Ændringsforslag    12

Forslag til forordning

Betragtning 15

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(15)  Det Europæiske Miljøagentur sigter mod at bidrage til den bæredygtige udvikling og hjælpe med at opnå betydelige og målbare forbedringer af Europas miljø ved at levere rettidige, målrettede, relevante og pålidelige oplysninger til politiske beslutningstagere, offentlige institutioner og offentligheden. Det Europæiske Miljøagentur skal bistå Kommissionen i overensstemmelse med sit årlige arbejdsprogram.

(15)  Det Europæiske Miljøagentur sigter mod at bidrage til den bæredygtige udvikling og hjælpe med at opnå betydelige og målbare forbedringer af Europas miljø ved at levere rettidige, målrettede, relevante og pålidelige oplysninger til politiske beslutningstagere, offentlige institutioner og offentligheden. Det Europæiske Miljøagentur skal bistå Kommissionen i overensstemmelse med dens årlige arbejdsprogram og bidrage direkte og effektivt til håndtering af klimaændringer.

Ændringsforslag    13

Forslag til forordning

Betragtning 20

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(20)  Denne forordning bør revideres i 2024 og hvert femte år derefter for at vurdere, hvordan den fungerer generelt. Denne revision bør tage højde for udviklingen i de nationale forhold og basere sig på resultaterne af den samlede status over Parisaftalen.

(20)  Senest seks måneder efter den forberedende dialog, der skal afholdes under UNFCCC i 2018, 2024 og hvert 5. år derefter bør Kommissionen forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet for at vurdere, hvordan denne forordning fungerer generelt. Denne rapport bør tage højde for udviklingen i de nationale forhold og basere sig på resultaterne af den samlede status over Parisaftalen og bør, hvor det er nødvendigt, ledsages af lovgivningsforslag med henblik på at ajourføre denne forordning og ambitionerne deri i tråd med resultaterne af den forberedende dialog under UNFCCC og af IPCC’s seneste videnskabelige arbejde.

Ændringsforslag    14

Forslag til forordning

Betragtning 20 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(20a)  Kommissionen bør foretage endnu en grundig vurdering af forordningen i tilfælde af, at en medlemsstat udtræder af Unionen i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) for at tage højde for de økonomiske følger af en sådan udtræden og for at finde ud af, hvordan man kan sikre denne forordnings miljømæssige integritet i overensstemmelse med EU's forpligtelser i henhold til Parisaftalen.

Ændringsforslag    15

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. -1 (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Det vigtigste formål med denne forordning er at bidrage til opfyldelsen af Unionens og medlemsstaternes forpligtelser i medfør af UNFCCC og Parisaftalen til at mindske drivhusgasemissionerne med henblik på at holde stigningen i den globale temperatur et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og fortsætte indsatsen for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau.

Ændringsforslag  16

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Denne forordning fastsætter forpligtelser om medlemsstaternes minimumsbidrag til at opfylde Unionens forpligtelse til reduktion af drivhusgasemissioner i perioden 2021-2030 og fastlægger regler for årlige emissionstildelinger og evaluering af medlemsstaternes fremskridt med hensyn til at opfylde deres minimumsbidrag.

Denne forordning pålægger medlemsstaterne at nå målene i bilag I for kollektivt at reducere Unionens drivhusgasemissioner som omhandlet i artikel 2 med mindst 30 % i 2030 i forhold til 2005. Forordningen fastsætter forpligtelser om medlemsstaternes minimumsbidrag til at opfylde Unionens forpligtelse til reduktion af drivhusgasemissioner i perioden 2021-2030 og fastlægger regler for årlige emissionstildelinger og evaluering af medlemsstaternes fremskridt med hensyn til at opfylde deres minimumsbidrag.

Ændringsforslag    17

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Denne forordning finder anvendelse for drivhusgasemissioner fra IPCC-energikildekategorierne industriprocesser og produktanvendelse, landbrug og affald som fastsat i henhold til forordning (EU) nr. 525/2013, bortset fra emissioner fra aktiviteterne i bilag I til direktiv 2003/87/EF.

1.  Denne forordning finder anvendelse drivhusgasemissioner fra IPCC-energikildekategorierne industriprocesser og produktanvendelse, landbrug og affald som fastsat i henhold til forordning (EU) nr. 525/2013, bortset fra emissioner fra aktiviteterne i bilag I til direktiv 2003/87/EF. I denne forordning betragtes bioenergi som kulstofneutral.

Begrundelse

Kulstofneutralitet er i overensstemmelse med IPCC’s metoder og UNFCCC's rapporteringspraksis. Drivhusgasemissioner, som allerede medregnes i LULUCF-sektoren, bør ikke tælles dobbelt i energisektoren.

Ændringsforslag    18

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Med forbehold for den fleksibilitet, der er beskrevet i artikel 5, 6 og 7, og justeringen i henhold til artikel 10, stk. 2, og under hensyntagen til eventuelle nedsættelser som følge af anvendelsen af artikel 7 i beslutning nr. 406/2009/EF skal hver medlemsstat sikre, at dens drivhusgasemissioner hvert år mellem 2021 og 2029 ikke overstiger det niveau, der er defineret ved et lineært forløb, som begynder i 2020, beregnet på gennemsnittet af drivhusgasemissioner i 2016, 2017 og 2018 og fastsat i henhold til stk. 3, og slutter i 2030 på det fastsatte niveau for denne medlemsstat i bilag I til denne forordning.

2.  Med forbehold for den fleksibilitet, der er beskrevet i artikel 5, 6 og 7, og justeringen i henhold til artikel 10, stk. 2, og under hensyntagen til eventuelle nedsættelser som følge af anvendelsen af artikel 7 i beslutning nr. 406/2009/EF skal hver medlemsstat sikre, at dens drivhusgasemissioner hvert år mellem 2021 og 2029 ikke overstiger det niveau, der er defineret ved et lineært forløb, som begynder i 2020 på gennemsnittet af drivhusgasemissionerne i 2016, 2017 og 2018 som fastsat i henhold til stk. 3, og hvorved værdien af emissionstildelingen for 2020 som fastsat i målene i beslutning nr. 406/2009/EF som ajourført ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/634/EU er den maksimale grænse, dog således at den laveste af disse værdier finder anvendelse, og som slutter i 2030 på det fastsatte niveau for denne medlemsstat i bilag I til denne forordning.

Ændringsforslag    19

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3.  Kommissionen vedtager en gennemførelsesretsakt om fastsættelse af de årlige emissionstildelinger for årene 2021-2030 i ton CO2-ækvivalenter som anført i stk. 1 og 2. For så vidt gælder denne gennemførelsesretsakt skal Kommissionen foretage en omfattende gennemgang af de seneste nationale opgørelser for årene 2005 og 2016 til 2018, som medlemsstaterne har indgivet i henhold til artikel 7 i forordning (EU) 525/2013.

3.  Kommissionen vedtager en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 12 for at supplere denne forordning ved at fastsætte de årlige emissionstildelinger for årene 2021-2030 i ton CO2-ækvivalenter som anført i stk. 1 og 2. For så vidt gælder denne delegerede retsakt foretager Kommissionen en omfattende gennemgang af de seneste nationale opgørelser for årene 2005 og 2016 til 2018, som medlemsstaterne har indgivet i henhold til artikel 7 i forordning (EU) 525/2013.

Ændringsforslag    20

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4.  Denne gennemførelsesretsakt skal også angive, på grundlag af de procentsatser, som medlemsstaterne fremsender i henhold til artikel 6, stk. 2, de mængder, der kan tages i betragtning med henblik på deres overholdelse af kravene i artikel 9 mellem 2021 og 2030. Hvis den samlede mængde for alle medlemsstaterne overstiger den samlede mængde på 100 millioner, skal hver enkelt medlemsstat reducere sin mængde pro rata, således at den samlede mængde ikke overstiges.

4.  Denne delegerede retsakt skal også angive, på grundlag af de procentsatser, som medlemsstaterne fremsender i henhold til artikel 6, stk. 2, de mængder, der kan tages i betragtning med henblik på deres overholdelse af kravene i artikel 9 mellem 2021 og 2030. Hvis den samlede mængde for alle medlemsstaterne overstiger den samlede mængde på 50 millioner, skal hver enkelt medlemsstat reducere sin mængde pro rata, således at den samlede mængde ikke overstiges.

Ændringsforslag    21

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  For årene 2021 til 2029 kan en medlemsstat låne en mængde på op til 5 % af sin årlige emissionstildeling til det følgende år.

2.  For årene 2021 til 2029 kan en medlemsstat låne en mængde på op til 10 % af sin årlige emissionstildeling til det følgende år.

Ændringsforslag    22

Forslag til forordning

Artikel 6 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  De medlemsstater, der kan få en begrænset annullering af op til maksimum 100 millioner EU ETS-kvoter, som defineret i artikel 3, litra a), i direktiv 2003/87/EF, taget samlet i betragtning med henblik på deres overholdelse i henhold til denne forordning, er opført i bilag II til denne forordning.

1.  De medlemsstater, der kan få en begrænset annullering af op til maksimum 50 millioner EU ETS-kvoter, som defineret i artikel 3, litra a), i direktiv 2003/87/EF, taget samlet i betragtning med henblik på deres overholdelse i henhold til denne forordning og uden negative følger for Unionens emissionsreduktionssystems miljømæssige integritet, er opført i bilag II til denne forordning.

Ændringsforslag    23

Forslag til forordning

Artikel 6 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3.  På en medlemsstats anmodning skal den centrale administrator, der er udpeget efter artikel 20 i direktiv 2003/87/ EF (herefter "den centrale administrator"), tage hensyn til den i artikel 4, stk. 4, nævnte mængde for den givne medlemsstats overholdelse i henhold til artikel 9. En tiendedel af den kvotemængde, der er fastlagt i henhold til artikel 4, stk. 4, annulleres i henhold til artikel 12, stk. 4, i direktiv 2003/87/EF for hvert år fra 2021 til 2030.

3.  På en medlemsstats anmodning skal den centrale administrator, der er udpeget efter artikel 20 i direktiv 2003/87/ EF (herefter "den centrale administrator"), tage hensyn til den i artikel 4, stk. 4, nævnte mængde for den givne medlemsstats overholdelse i henhold til artikel 9. En tiendedel af den kvotemængde, der er fastlagt i henhold til artikel 4, stk. 4, annulleres for hvert år fra 2021 til 2030. For ikke at forstyrre overførslen af kvoter til markedsstabilitetsreserven skal der i forbindelse med artikel 1, stk. 4, i afgørelse (EU) 2015/1814 om oprettelse og anvendelse af en markedsstabilitetsreserve i forbindelse med Unionens ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner ikke tages hensyn til den mængde kvoter, som annulleres i henhold til dette stykke, ved udregningen af den samlede mængde kvoter i omsætning.

Ændringsforslag    24

Forslag til forordning

Artikel 7 – overskrift

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Yderligere anvendelse af op til 280 millioner nettooptag fra ryddede arealer, nyplantede arealer, forvaltede dyrkede arealer og forvaltede græsarealer

Yderligere anvendelse af op til 280 millioner nettooptag fra ryddede arealer, nyplantede arealer, forvaltede dyrkede arealer, forvaltede græsarealer og forvaltede vådområder

Ændringsforslag    25

Forslag til forordning

Artikel 7 – stk. 1 – indledning

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  I det omfang, at en medlemsstats emissioner overskrider dens årlige emissionstildelinger for et givet år, kan en mængde op til summen af det samlede nettooptag og de samlede nettoemissioner fra de kombinerede regnskabskategorier ryddede arealer, nyplantede arealer, forvaltede dyrkede arealer og forvaltede græsarealer, jf. artikel 2 i forordning [ ] [LULUCF], tages i betragtning med henblik på overholdelsen af denne forordnings artikel 9 for det pågældende år, forudsat at:

1.  I det omfang, at en medlemsstats emissioner overskrider dens årlige emissionstildelinger for et givet år, kan en mængde op til summen af det samlede nettooptag og de samlede nettoemissioner fra de kombinerede regnskabskategorier ryddede arealer, nyplantede arealer, forvaltede dyrkede arealer, forvaltede græsarealer og forvaltede vådområder, jf. artikel 2 i forordning [ ] [LULUCF], tages i betragtning med henblik på overholdelsen af denne forordnings artikel 9 for det pågældende år, forudsat at:

Ændringsforslag    26

Forslag til forordning

Artikel 7 – stk. 1 – litra -a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

-a)  medlemsstaten senest den 30. juni 2019 og derefter hvert femte år har forelagt Kommissionen en handlingsplan, der beskriver de tiltag og finansielle foranstaltninger, som medlemsstaten skal gennemføre for at sikre, at eventuelle nettooptag, der er overskydende i forhold til kravene i artikel 4 i forordning [ ][LULUCF], opretholdes i de femårsperioder, der er fastsat i artikel 9, stk. 2; den pågældende handlingsplan skal bl.a. omhandle anvendelsen af relevant EU-finansiering til modvirkning af klimaændringerne

Ændringsforslag    27

Forslag til forordning

Artikel 7 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Når den delegerede retsakt, der skal ajourføre referenceværdierne for skove på grundlag af de nationale regnskabsplaner for skovbrug i henhold til artikel 8, stk. 6, i forordning [LULUCF], bliver vedtaget, tildeles Kommissionen beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt for at ændre stk. 1 i denne artikel for at tage hensyn til bidraget fra regnskabskategorien forvaltet skovbrugsland i overensstemmelse med artikel 12 i denne forordning.

2.  Når den delegerede retsakt, der skal ajourføre referenceværdierne for skove på grundlag af de nationale regnskabsplaner for skovbrug i henhold til artikel 8, stk. 6, i forordning [LULUCF], bliver vedtaget, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt før revisionen af forordning [LULUCF] i 2024 for at ændre stk. 1 i denne artikel, uden at det påvirker den samlede mængde på 280 mio. nettooptag i henhold til denne artikel, for at tage hensyn til bidraget fra regnskabskategorien forvaltet skovbrugsland i overensstemmelse med artikel 12 i denne forordning.

Ændringsforslag    28

Forslag til forordning

Artikel 9 – stk. 1 – indledning

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Hvis de evaluerede drivhusgasemissioner i 2027 og 2032 i en medlemsstat overskrider dennes årlige emissionstildeling for ethvert givet år i perioden i henhold til denne artikels stk. 2 og den fleksibilitet, der anvendes i henhold til artikel 5 til 7, finder følgende foranstaltninger anvendelse:

1.  Hvis de evaluerede drivhusgasemissioner i en medlemsstat overskrider dennes årlige emissionstildeling for ethvert givet år i perioden i henhold til denne artikels stk. 2 og den fleksibilitet, der anvendes i henhold til artikel 5 til 7, finder følgende foranstaltninger anvendelse:

Ændringsforslag    29

Forslag til forordning

Artikel 11 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Kommissionen skal sikre en korrekt bogføring i henhold til denne forordning gennem det EU-register, der er oprettet i henhold til artikel 10 i forordning (EU) nr. 525/2013, herunder af årlige tildelinger af emissionstildelinger, fleksibilitet udøvet i henhold til artikel 4 til 7, overholdelsen i henhold til artikel 9 og ændringer i dækningen i henhold til artikel 10 i denne forordning. Den centrale administrator skal foretage automatiseret kontrol med enhver transaktion under denne forordning og, hvor nødvendigt, blokere transaktioner for at sikre, at der ikke forekommer uregelmæssigheder. Disse oplysninger skal være offentligt tilgængelige.

1.  Kommissionen skal sikre en korrekt bogføring i henhold til denne forordning gennem det EU-register, der er oprettet i henhold til artikel 10 i forordning (EU) nr. 525/2013. Kommissionen vedtager til dette formål en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 12 for at supplere denne forordning vedrørende årlige tildelinger af emissionstildelinger, fleksibilitet udøvet i henhold til artikel 4 til 7, overholdelsen i henhold til artikel 9 og ændringer i dækningen i henhold til artikel 10 i denne forordning. Den centrale administrator skal foretage automatiseret kontrol med enhver transaktion under denne forordning og, hvor nødvendigt, blokere transaktioner for at sikre, at der ikke forekommer uregelmæssigheder. Disse oplysninger skal være offentligt tilgængelige.

Ændringsforslag    30

Forslag til forordning

Artikel 12 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. denne forordnings artikel 7, stk. 2, og artikel 11, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra datoen for ikrafttrædelsen af denne forordning.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. denne forordnings artikel 4, stk. 3, artikel 7, stk. 2, og artikel 11, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra datoen for ikrafttrædelsen af denne forordning.

Ændringsforslag    31

Forslag til forordning

Artikel 12 – stk. 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.

4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat og Europa-Parlamentet, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.

Ændringsforslag    32

Forslag til forordning

Artikel 13

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 13

udgår

Udvalgsprocedure

 

1.  Kommissionen bistås af Udvalget for Klimaændringer, der er nedsat ved forordning (EU) nr. 525/2013. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

 

2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

 

Ændringsforslag    33

Forslag til forordning

Artikel 14 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet senest den 28. februar 2024 og derefter hvert femte år om anvendelsen af denne forordning, dens bidrag til EU's samlede reduktionsmål for drivhusgasser i 2030 og dens bidrag til målene i Parisaftalen, og den kan komme med forslag om nødvendigt.

Inden seks måneder efter afslutningen på den forberedende dialog, der skal afholdes under UNFCCC i 2018, og senest den 28. februar 2024 og derefter hvert femte år aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af denne forordning, dens bidrag til EU's samlede reduktionsmål for drivhusgasser i 2030, 2040 og 2050 og vurderer dens bidrag til de langsigtede modvirkningsmål i Parisaftalen, idet der tages hensyn til de seneste videnskabelige resultater fra IPCC og behovet for at ajourføre denne forordning i lyset af den samlede statusopgørelse med henblik på at forbedre Unionens klimatiltag. Rapporten ledsages om nødvendigt af lovgivningsforslag.

Ændringsforslag    34

Forslag til forordning

Artikel 14 – stk. 1 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Hvis en medlemsstat træder ud af Unionen i overensstemmelse med artikel 50 i TEU efter offentliggørelsen af denne forordning i Den Europæiske Unions Tidende, aflægger Kommissionen senest et år efter den dato, hvor aftalen om udtræden træder i kraft, eller i mangel heraf tre år efter den meddelelse, der omtales i artikel 50, stk. 2, i TEU, og derefter hvert år rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om de økonomiske konsekvenser af en sådan udtræden for hver enkelt medlemsstat og om, hvordan denne forordnings miljømæssige integritet sikres i overensstemmelse med Unionens forpligtelser i Parisaftalen, og fremsætter om nødvendigt forslag.

Ændringsforslag    35

Forslag til forordning

Artikel 15 – stk. 1 – nr. 5 a (ny)

Forordning (EU) nr. 525/2013

Artikel 21 – stk. 3

 

Gældende tekst

Ændringsforslag

 

5a)  Artikel 21, stk. 3, affattes således:

3. Senest den 31. oktober hvert år forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, hvori den sammenfatter konklusionerne af de i stk. 1 og 2 nævnte vurderinger.

”3. Senest den 31. oktober hvert år forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, hvori den sammenfatter konklusionerne af de i stk. 1, 2 og 2a nævnte vurderinger.”

PROCEDURE I RÅDGIVENDE UDVALG

Titel

Bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissionerne fra medlemsstaterne fra 2021 til 2030 for en modstandsdygtig energiunion og for at opfylde forpligtelserne i henhold til Parisaftalen og ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer

Referencer

COM(2016)0482 – C8-0331/2016 – 2016/0231(COD)

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

ENVI

12.9.2016

 

 

 

Udtalelse fra

       Dato for meddelelse på plenarmødet

ITRE

12.9.2016

Ordfører for udtalelse

       Dato for valg

Benedek Jávor

19.10.2016

Behandling i udvalg

28.11.2016

12.1.2017

 

 

Dato for vedtagelse

22.3.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

35

28

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Nikolay Barekov, Bendt Bendtsen, Xabier Benito Ziluaga, José Blanco López, Cristian-Silviu Buşoi, Reinhard Bütikofer, Jerzy Buzek, Angelo Ciocca, Edward Czesak, Pilar del Castillo Vera, Fredrick Federley, Ashley Fox, Adam Gierek, Françoise Grossetête, András Gyürk, Rebecca Harms, Eva Kaili, Kaja Kallas, Krišjānis Kariņš, Seán Kelly, Peter Kouroumbashev, Zdzisław Krasnodębski, Miapetra Kumpula-Natri, Janusz Lewandowski, Paloma López Bermejo, Olle Ludvigsson, Edouard Martin, Angelika Mlinar, Nadine Morano, Dan Nica, Angelika Niebler, Morten Helveg Petersen, Michel Reimon, Herbert Reul, Paul Rübig, Massimiliano Salini, Algirdas Saudargas, Jean-Luc Schaffhauser, Neoklis Sylikiotis, Dario Tamburrano, Evžen Tošenovský, Claude Turmes, Vladimir Urutchev, Kathleen Van Brempt, Henna Virkkunen, Martina Werner, Lieve Wierinck, Anna Záborská, Flavio Zanonato, Carlos Zorrinho

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Mario Borghezio, Soledad Cabezón Ruiz, Jens Geier, Benedek Jávor, Olle Ludvigsson, Piernicola Pedicini, Sofia Sakorafa, Anne Sander, Maria Spyraki, Marco Zullo

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Isabella Adinolfi, Arndt Kohn, Maria Noichl, Pavel Poc

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

35

+

ALDE

Fredrick Federley, Kaja Kallas, Angelika Mlinar, Morten Helveg Petersen, Lieve Wierinck

EFDD

Isabella Adinolfi, Piernicola Pedicini, Dario Tamburrano, Marco Zullo

GUE/NGL

Xabier Benito Ziluaga, Paloma López Bermejo, Sofia Sakorafa, Neoklis Sylikiotis

S&D

José Blanco LópezSoledad Cabezón Ruiz, Jens Geier, Adam Gierek, Eva Kaili, Arndt Kohn, Peter Kouroumbashev, Miapetra Kumpula-Natri, Olle Ludvigsson, Paloma López Bermejo, Edouard Martin, Dan Nica, Maria Noichl, Pavel Poc, Kathleen Van Brempt, Martina Werner, Flavio Zanonato, Carlos Zorrinho

VERTS/ALE

Reinhard Bütikofer, Rebecca Harms, Benedek Jávor, Michel Reimon, Claude Turmes

28

-

ECR

Nikolay Barekov, Edward Czesak, Ashley Fox, Zdzisław Krasnodębski, Evžen Tošenovský

ENF

Mario Borghezio, Angelo Ciocca, Jean-Luc Schaffhauser

PPE

Bendt Bendtsen, Jerzy Buzek, Cristian-Silviu Buşoi, Françoise Grossetête, András Gyürk, Krišjānis Kariņš, Seán Kelly, Janusz Lewandowski, Nadine Morano, Angelika Niebler, Herbert Reul, Paul Rübig, Massimiliano Salini, Anne Sander, Algirdas Saudargas, Maria Spyraki, Vladimir Urutchev, Henna Virkkunen, Anna Záborská, Pilar del Castillo Vera

0

0

 

 

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget (27.3.2017)

til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissionerne fra medlemsstaterne fra 2021 til 2030 for en modstandsdygtig energiunion og for at opfylde forpligtelserne i henhold til Parisaftalen og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer

(COM(2016)0482 – C8-0331/2016 – 2016/0231(COD))

Ordfører for udtalelse: Merja Kyllönen

KORT BEGRUNDELSE

Transport er årsag til en fjerdedel af CO2-emissionerne i EU. Behovet for at mindske emissionerne fra transport er blevet diskuteret siden 1990-erne, og samtidig har målene været forskellige afhængigt af de økonomiske tendenser. Selv om diskussionerne fortsætter, er drivhusgasemissionerne fra transport i Europa kun steget og steget og lå i 2014 20 % højere end i 1990.

Den generelle stigning i emissionerne fra transport skyldes hovedsageligt stigningen i emissionerne fra vejtransport og flytrafik, da emissionerne fra transport ad jernbane og indre vandveje er faldet siden 1990. Private bilers andel af transportemissionerne ligger på omkring 44 %, og den samlede andel fra tunge godskøretøjer og busser er på omkring 18 %. Den forordning om indsatsfordeling, som er under overvejelse, vedrører hele transportsektoren med undtagelse af international sø- og lufttransport.

Ifølge forslaget til forordning pålægges medlemsstaterne ud over et emissionsreduktionsmål for 2030 også årlige reduktionsmål i perioden 2021-2030. Medlemsstaterne vil være forpligtede til både at opfylde årlige emissionskvoter og til at nedbringe emissionerne lineært. Ifølge forslaget vil udgangspunktet for emissionsreduktionsforløbet 2021-2030 være år 2020, og det fastlægges, i princippet, på grundlag af gennemsnitlige emissionsdata for årene 2016-2018. Ordføreren finder det vigtigt at skabe stærke incitamenter for alle lande til at mindske reduktionerne lige fra begyndelsen af perioden og foreslår derfor, at niveauet for udgangspunktet i 2020 revideres. Ordføreren understreger, at der er behov for konsekvent reduktion af emissionerne, også på lang sigt, dvs. i den periode, der slutter i 2050.

Kommissionen har i sit forslag til forordning medtaget elementer af fleksibilitet, og formålet hermed er at sikre, at emissionsreduktionsforanstaltningerne gennemføres på den mest omkostningseffektive måde. Disse elementer af fleksibilitet i Kommissionens forslag og grundlaget for beregningen af dem skæmmes imidlertid af usikkerheder, der vil kunne bringe gennemførelsen af EU’s klimapolitik og det overordnede endelige resultat i fare. De foreslåede fleksible mekanismer åbner op for en situation, hvor EU ikke når sit emissionsmål i Parisaftalen om klimaændringer, selv om medlemsstaterne når de mål, som de er blevet pålagt ved beslutningen om indsatsfordeling. På den anden side afhænger accepten af Kommissionens forslag i visse medlemsstater af netop disse fleksibilitetselementer. Imidlertid vil mange af fleksibilitetselementerne, hvoraf nogle af dem overlapper hinanden, når de lægges sammen, kunne resultere i en situation, hvor EU’s emissioner fra indsatsfordelingssektoren rent faktisk kommer til at ligge langt under 30 %-målet. Det er ordførerens opfattelse, at der for nogle af de foreslåede fleksibilitetsmekanismers vedkommende er stærke grunde til fordel for overførsler mellem sektorer, mellem emissionshandelssektoren og indsatsfordelingssektoren (den såkaldte one-off-mekanisme) samt LULUCF-fleksibiliteten, der bør sætte medlemsstaterne i stand til også at benytte sig af det loft for LULUCF-optagsenheder (dræn), der er fastsat i forslaget, for at leve op til emissionsreduktionsforpligtelsen i indsatsfordelingssektoren.

Ordføreren forstår tankerne i Kommissionens forslag om at mindske den administrative indsats, men mener, at der er behov for årlig kontrol af, hvordan emissionsreduktionsmål forfølges i de forskellige medlemsstater, i stedet for den foreslåede femårlige evaluering. For at sikre gennemførelse og effektivitet er det efter ordførerens opfattelse ønskeligt, at Kommissionen også har værktøjer til at pålægge de medlemsstater sanktioner, som ikke opfylder deres emissionsreduktionsmål.

Ifølge indsatsfordelingsforordningen er det op til den enkelte medlemsstat at træffe afgørelse om metoderne til reduktion af emissionerne. I forbindelse med offentliggørelsen af sit forslag til indsatsfordelingsforordningen fremsatte Kommissionen sine synspunkter om foranstaltninger til reduktion af emissionerne fra transport i meddelelsen ”En europæisk strategi for lavemissionsmobilitet”, der blev offentliggjort i juli 2016. Kommissionens meddelelse skal følges op med en række lovgivningsforslag for at etablere en ramme for bl.a. regulering af emissioner fra tung godstransport. Ansvaret for, at gennemførelsen af EU's klimapolitik som helhed bliver en succes, ligger imidlertid i vidt omfang hos nationale og lokale politikker og beslutninger. Store byområder har en særlig rolle at spille, da bytransport tegner sig for 23 % af Europas CO2-emissioner fra transport. På grundlag af forslaget til en indsatsfordelingsforordning vil det største pres for at begrænse transportemissioner ligge på de medlemsstater, hvis emissionsreduktionsmål er høje som helhed.

Ordføreren er enig i afgørelsen om at overlade det til de nationale beslutningstagere til at træffe beslutning om, hvilke metoder der skal anvendes til at reducere emissionerne fra transport. Dog anser hun EU's manglende kompetence inden for bypolitikker som problematisk og håber, at EU vil påtage sig en bredere koordinerende rolle med hensyn til videreformidling af bedste praksis inden for bytransportpolitik. Endvidere minder ordføreren om, at EU takket være sine forskellige finansieringsinstrumenter har mange midler at fordele, og hun finder det væsentligt for så vidt angår transport, at de midler, der skal fordeles fra de forskellige programmer og instrumenter, bør anvendes til projekter, der fremmer omstillingen til et emissionsfattigt (på kort sigt) og fuldstændigt emissionsfrit (på mellemlang og lang sigt) transportsystem.

I lang tid har EU's fælles transportpolitik været baseret på at nå emissionsreduktionsmålene primært ved hjælp af fremskridt inden for køretøjernes teknologi og brændstofteknologi. Imidlertid har de usikkerhedsfaktorer, som for nylig er kommet frem i lyset i bilindustrien, rejst flere spørgsmål vedrørende industriens engagement i reelle emissionsreduktioner. Omstillingen til lavemissionsbaseret eller emissionsfri mobilitet hæmmes af den store afhængighed af fossile brændstoffer, og samtidig har den lave oliepris for nylig bremset udviklingen væk fra de fossile brændstoffer. Ordføreren mener, at den mest effektive måde at nå emissionsreduktionsmålene på er indførelse af en bred pakke af foranstaltninger bestående af rationel planlægning af arealanvendelsen, offentlig transport, politikker til fremme af gående og cyklende trafik, fuld udnyttelse af udviklingen af køretøjs-, motor- og brændstofteknologier, indførelse af videnbaserede tjenester og digitale tjenester og brug af prisinstrumenter til at påvirke mobilitetsvalg.

Digitaliseringen og de nye digitale tjenester har gjort det muligt at etablere nye typer af mobilitetstjenester, som, hvis de efterhånden anvendes i større udstrækning, kan mindske behovet for at eje og bruge sin egen bil og dermed skabe et betydeligt emissionsreduktionspotentiale. Det er derfor ønskeligt, at disse tjenester vinder indpas i både bytransport og transport mellem byer. Disse tjenester gør det nemt for brugerne at bevæge sig rundt og gør også de samlede udgifter til mobilitet mere forudsigelige og gennemsigtige. Det ser ud til, at automatiseringen af trafik også udvikler sig hurtigere end forventet. Ordføreren anser begge disse udviklingsretninger for at være positive, men bemærker, at lovgiverne i både EU og medlemsstaterne vil være nødt til nøje at overvåge, hvordan udviklingen af området påvirker emissionerne fra transport. Det skal sikres, at ændringerne fører til en mobilitetsadfærd, der er mindre skadelig for klimaet og miljøet.

Transport er en af de vigtigste daglige tjenester for europæiske borgere, og effektiv, præcis og omkostningseffektiv logistik er absolut nødvendig for europæisk integration og det indre markeds funktion. I betragtning af, at emissionsreduktionsmålene for transport- og logistiksektoren bliver ret ambitiøse som følge af denne forordning om indsatsfordeling, kan ordføreren ikke skjule sin bekymring for, at omkostningerne for transportsektoren og den europæiske industri generelt ved at reducere emissionerne endnu ikke kendes. En troværdig cost-benefit-analyse er også påkrævet, når medlemsstaterne træffer afgørelser om tildeling af emissionsreduktionsforpligtelser til de forskellige sektorer, og Kommissionen bør støtte medlemsstaterne med hensyn til at tilvejebringe disse værktøjer.

ÆNDRINGSFORSLAG

Transport- og Turismeudvalget opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at tage hensyn til følgende ændringsforslag:

Ændringsforslag    1

Forslag til forordning

Betragtning 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(3)  Den 10. juni 2016 fremlagde Kommissionen et forslag for EU om at ratificere Parisaftalen. Dette lovforslag er et led i gennemførelsen af EU's tilsagn under Parisaftalen. Unionens forpligtelse til emissionsreduktioner for hele økonomien blev bekræftet i det tilsigtede nationalt bestemte bidrag for Unionen og dens medlemsstater, der blev forelagt sekretariatet for UNFCCC den 6. marts 2015.

(3)  Efter vedtagelsen i Europa-Parlamentet den 5. oktober 2016 ratificerede Det Europæiske Råd Parisaftalen den 4. november 2016, hvilket var samme dag, som den trådte i kraft. Parisaftalen sigter mod at holde stigningen i den gennemsnitlige globale temperatur et godt stykke under 2°C over det førindustrielle niveau og videreføre indsatsen for at begrænse temperaturstigningen til 1,5°C over det førindustrielle niveau. Unionens forpligtelse i medfør af Parisaftalen til emissionsreduktioner for hele økonomien blev bekræftet i det tilsigtede nationalt bestemte bidrag for Unionen og dens medlemsstater, der blev forelagt sekretariatet for UNFCCC den 6. marts 2015.

Ændringsforslag     2

Forslag til forordning

Betragtning 10 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(10a)  Nogle medlemsstater har gjort en betydelig indsats, og denne fleksibilitet afspejler medlemsstaternes fælles beredvillighed til at sikre en fair og ambitiøs fordeling af den indsats, der skal bidrages med i form af årlige reduktioner af drivhusgasemissionerne for at opfylde de forpligtelser, der blev aftalt i Paris under COP21.

Ændringsforslag     3

Forslag til forordning

Betragtning 11

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(11)  En række EU-foranstaltninger skal styrke medlemsstaternes evne til at opfylde deres klimaforpligtelser og er afgørende for at opnå de nødvendige emissionsreduktioner i de sektorer, der er omfattet af denne forordning. Disse omfatter lovgivning om fluorholdige drivhusgasser, CO2-reduktioner fra køretøjer, bygningers energimæssige ydeevne, vedvarende energi, energieffektivitet og den cirkulære økonomi samt Unionens finansieringsinstrumenter for klimarelaterede investeringer.

(11)  En række EU-foranstaltninger skal styrke medlemsstaternes evne til at opfylde deres klimaforpligtelser og er afgørende for at opnå de nødvendige emissionsreduktioner i de sektorer, der er omfattet af denne forordning. Disse omfatter lovgivning om fluorholdige drivhusgasser, CO2-reduktioner fra køretøjer, fremme af en bedre energimæssig ydeevne, herunder for bygningers vedkommende, vedvarende energi, energieffektivitet og fremme af den cirkulære økonomi samt Unionens finansieringsinstrumenter for klimarelaterede investeringer.

Ændringsforslag    4

Forslag til forordning

Betragtning 11 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(11a)  Mere end 75 % af Unionens drivhusgasemissioner er energirelaterede. Derfor er det vigtigt, at alle foranstaltninger til at forbedre energieffektiviteten på en omkostningseffektiv måde og dermed mindske efterspørgslen efter energi prioriteres og fremmes samt integreres behørigt i de klimapolitiske tiltag i alle sektorer.

Ændringsforslag    5

Forslag til forordning

Betragtning 11 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(11b)  Transportsektoren udleder ikke kun store mængder drivhusgasser, men har også været den sektor, hvor energiforbruget er vokset hurtigst siden 1990. Derfor er det vigtigt, at Kommissionen og medlemsstaterne gør en yderligere indsats for at forbedre energieffektiviteten, fremme en hurtig overgang til bæredygtige transportformer og mindske sektorens store kulstofafhængighed. Dekarbonisering af energimikset ved at fremme lavemissionsenergi til transport, f.eks. bæredygtige biobrændstoffer og elkøretøjer, vil bidrage til at nå reduktionsmålet for CO2-emissioner i tråd med målene i Parisaftalen. Dette kan fremmes ved at sikre, at industrien har en klar og langsigtet ramme, der skaber sikkerhed og kan danne grundlag for investeringer.

Ændringsforslag    6

Forslag til forordning

Betragtning 11 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(11c)  Med henblik på målet om at opnå en mere effektiv klimaunion bør denne forordning give incitamenter til emissionsreduktioner i overensstemmelse med andre EU-retsakter om klima og energi. Det er af afgørende betydning, at Unionen og medlemsstaterne sikrer, at de forfølger politikker, der gensidigt forstærker hinanden på tværs af de relevante sektorer (f.eks. klima- og energipolitik og andre sektorpolitikker) for at sikre en vellykket omstilling til en konkurrencebaseret lavemissionsøkonomi. Energi- og sektorpolitikkernes indvirkninger på Unionens og medlemsstaternes klimaforpligtelser bør vurderes ved hjælp af fælles kvantificerede metoder, således at indvirkningerne er gennemsigtige og kontrollerbare.

Ændringsforslag    7

Forslag til forordning

Betragtning 17

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(17)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af artikel 4, ifølge hvilken de årlige emissionsgrænser for medlemsstaterne fastsættes, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/201121.

(17)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af artikel 4, ifølge hvilken de årlige emissionsgrænser for medlemsstaterne skal fastsættes, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår fastsættelse af de årlige emissionstildelinger for årene fra 2021 til 2030. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

_________________

 

21 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om reglerne og de generelle principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

 

Ændringsforslag    8

Forslag til forordning

Betragtning 18 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(18a)  Ud over bestræbelserne på at nedbringe sine egne emissioner er det vigtigt, at Unionen, i tråd med målet om at øge sin positive indvirkning på det globale CO2-håndaftryk, sammen med tredjelande finder klimaløsninger ved at gennemføre fælles projekter med disse lande inden for rammerne af klimapolitikken for 2030 i betragtning af, at der i Parisaftalen henvises til en ny international samarbejdsmekanisme til bekæmpelse af klimaændringer.

Ændringsforslag     9

Forslag til forordning

Betragtning 19 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(19a)  For at overholde artikel 4 og 14 i Parisaftalen er det nødvendigt, at Unionen gør en gradvist større indsats og hvert femte år fremlægger et bidrag, der afspejler dens størst mulige ambition. Derfor indeholder denne forordning en revisionsklausul med henblik på fastsættelse af nye mål for opskaleringen af Unionens forpligtelser. For at sikre, at Unionens justeringer af dens mål er i overensstemmelse med Parisaftalens globale statusmekanisme, er det af afgørende betydning, at revisionen er vidtspændende og tager hensyn til den bedste tilgængelige videnskab.

Begrundelse

Forordningen bør indeholde en stærk revisionsklausul med henblik på at foretage en tilpasning af EU's klimamål hvert femte år for at opfylde forpligtelserne i Parisaftalen. Med dette for øje bør revisionsklausulen være baseret på en forberedende og uafhængig rapport fra Det Europæiske Miljøagentur.

Ændringsforslag     10

Forslag til forordning

Betragtning 20

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(20)  Denne forordning bør revideres i 2024 og hvert femte år derefter for at vurdere, hvordan den fungerer generelt. Denne revision bør tage højde for udviklingen i de nationale forhold og basere sig på resultaterne af den samlede status over Parisaftalen.

(20)  Denne forordning bør revideres i 2024 og hvert femte år derefter, hvilket både er i overensstemmelse med overholdelsescyklen i LULUCF og den internationale cyklus under Parisaftalen, for at vurdere, hvordan den fungerer generelt. Denne revision bør tage højde for udviklingen i de nationale forhold og basere sig på resultaterne af den samlede status over Parisaftalen. I lyset heraf bør enhver revision tage højde for de potentielle økonomiske konsekvenser, der kan opstå, hvis en medlemsstat forlader Unionen i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union.

Ændringsforslag     11

Forslag til forordning

Betragtning 20 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(20a)  For at sikre et omfattende system med bedre og bedre resultater i overensstemmelse med Parisaftalen og i betragtning af Det Europæiske Miljøagenturs erfaringer med at fremme indarbejdelsen af europæiske miljøoplysninger i internationale overvågningsprogrammer og levere overordnede vurderinger af miljøtilstanden i Unionen bør revisionen baseres på en forberedende og uafhængig rapport fra Det Europæiske Miljøagentur.

Begrundelse

Forordningen bør indeholde en stærk revisionsklausul med henblik på at foretage en tilpasning af EU's klimamål hvert femte år for at opfylde forpligtelserne i Parisaftalen. Med dette for øje bør revisionsklausulen være baseret på en forberedende og uafhængig rapport fra Det Europæiske Miljøagentur.

Ændringsforslag    12

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Denne forordning fastsætter forpligtelser om medlemsstaternes minimumsbidrag til at opfylde Unionens forpligtelse til reduktion af drivhusgasemissioner i perioden 2021-2030 og fastlægger regler for årlige emissionstildelinger og evaluering af medlemsstaternes fremskridt med hensyn til at opfylde deres minimumsbidrag.

1.  Denne forordning pålægger medlemsstaterne kollektivt at reducere drivhusgasemissioner, der er omhandlet i artikel 2, med mindst 30 % i 2030 i forhold til 2005. Forordningen fastsætter forpligtelser om medlemsstaternes minimumsbidrag til at opfylde Unionens og medlemsstaternes forpligtelser i henhold til Parisaftalen til reduktion af drivhusgasemissioner i perioden 2021-2030 og fastlægger regler for årlige emissionstildelinger og evaluering af medlemsstaternes fremskridt med hensyn til at opfylde deres minimumsbidrag.

Ændringsforslag    13

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1a.  Det vigtigste formål med denne forordning er at opfylde Unionens og medlemsstaternes forpligtelser i medfør af UNFCCC og Parisaftalen om at mindske drivhusgasemissionerne med henblik på at holde stigningen i den globale temperatur et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og fortsætte indsatsen for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau. For at nå dette mål skal medlemsstaterne fortsætte med at reducere deres drivhusgasemissioner, der er omfattet af denne forordning, lineært hvert år efter 2030, og dermed opnås nul emissioner i anden halvdel af dette århundrede.

Ændringsforslag    14

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Med forbehold for den fleksibilitet, der er beskrevet i artikel 5, 6 og 7, og justeringen i henhold til artikel 10, stk. 2, og under hensyntagen til eventuelle nedsættelser som følge af anvendelsen af artikel 7 i beslutning nr. 406/2009/EF skal hver medlemsstat sikre, at dens drivhusgasemissioner hvert år mellem 2021 og 2029 ikke overstiger det niveau, der er defineret ved et lineært forløb, som begynder i 2020, beregnet på gennemsnittet af drivhusgasemissioner i 2016, 2017 og 2018 og fastsat i henhold til stk. 3, og slutter i 2030 på det fastsatte niveau for denne medlemsstat i bilag I til denne forordning.

2.  Med forbehold for den fleksibilitet, der er beskrevet i artikel 5, 6 og 7, og justeringen i henhold til artikel 10, stk. 2, og under hensyntagen til eventuelle nedsættelser som følge af anvendelsen af artikel 7 i beslutning nr. 406/2009/EF skal hver medlemsstat sikre, at dens drivhusgasemissioner hvert år mellem 2021 og 2029 ikke overstiger det niveau, der er defineret ved et lineært forløb, som begynder i 2020, beregnet på gennemsnittet af drivhusgasemissioner i 2016, 2017 og 2018 og fastsat i henhold til stk. 3, hvorved 2020-målene i beslutning nr. 406/2009/EF anvendes som en maksimal grænse, og slutter i 2030 på det fastsatte niveau for denne medlemsstat i bilag I til denne forordning.

Ændringsforslag     15

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4.  Denne gennemførelsesretsakt skal også angive, på grundlag af de procentsatser, som medlemsstaterne fremsender i henhold til artikel 6, stk. 2, de mængder, der kan tages i betragtning med henblik på deres overholdelse af kravene i artikel 9 mellem 2021 og 2030. Hvis den samlede mængde for alle medlemsstaterne overstiger den samlede mængde på 100 millioner, skal hver enkelt medlemsstat reducere sin mængde pro rata, således at den samlede mængde ikke overstiges.

4.  Denne delegerede retsakt skal også angive, på grundlag af de procentsatser, som medlemsstaterne fremsender i henhold til artikel 6, stk. 2, de mængder, der kan tages i betragtning med henblik på deres overholdelse af kravene i artikel 9 mellem 2021 og 2030. Hvis den samlede mængde for alle medlemsstaterne overstiger den samlede mængde på 100 millioner, skal hver enkelt medlemsstat reducere sin mængde pro rata, således at den samlede mængde ikke overstiges.

Ændringsforslag     16

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5.  Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 13.

udgår

Ændringsforslag    17

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3.  En medlemsstat, hvis drivhusgasemissioner for et givet år er under den årligt tildelte emissionstildeling for det pågældende år, under hensyntagen til brugen af fleksibilitetsinstrumenter i henhold til denne artikel og artikel 6, kan gemme den overskydende del af sin årlige emissionstildeling for de efterfølgende år frem til 2030.

3.  En medlemsstat, hvis drivhusgasemissioner for et givet år er under den årligt tildelte emissionstildeling for det pågældende år, under hensyntagen til brugen af fleksibilitetsinstrumenter i henhold til denne artikel, kan gemme den overskydende del af sin årlige emissionstildeling for de efterfølgende år frem til 2029. Den overskydende del kan helt eller delvis anvendes i et hvilket som helst efterfølgende år frem til 2029 uden at overskride 5 % af den årlige emissionstildeling.

Ændringsforslag    18

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4.  En medlemsstat kan overføre op til 5 % af sin årlige emissionstildeling i et givet år til andre medlemsstater. Den modtagende medlemsstat kan anvende den pågældende mængde til at opfylde sine forpligtelser i henhold til artikel 9 for det pågældende år eller de efterfølgende år indtil 2030.

4.  En medlemsstat kan overføre op til 10 % af sin årlige emissionstildeling i et givet år til andre medlemsstater. Den modtagende medlemsstat kan anvende den pågældende mængde til at opfylde sine forpligtelser i henhold til artikel 9 for det pågældende år eller de efterfølgende år indtil 2030. En sådan overførsel skal indføres i det i artikel 11 omhandlede EU-register.

Ændringsforslag     19

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5.  En medlemsstat kan overføre den del af sin årlige emissionstildeling for et givet år, der overstiger dens drivhusgasemissioner i dette år, under hensyntagen til brugen af fleksibilitetsinstrumenter i medfør af stk. 2 til 4 og artikel 6 til andre medlemsstater. En modtagende medlemsstat kan anvende den pågældende mængde til at opfylde sine forpligtelser i henhold til artikel 9 for det pågældende år eller de efterfølgende år indtil 2030.

5.  En medlemsstat kan overføre den del af sin årlige emissionstildeling for et givet år, der overstiger dens drivhusgasemissioner i dette år, under hensyntagen til brugen af fleksibilitetsinstrumenter i medfør af stk. 2 til 4 og artikel 6 til andre medlemsstater. En modtagende medlemsstat kan anvende den pågældende mængde til at opfylde sine forpligtelser i henhold til artikel 9 for det pågældende år eller de efterfølgende år indtil 2030. En sådan overførsel skal indføres i det i artikel 11 omhandlede EU-register.

Begrundelse

Styrkelse af gennemsigtigheden ved overførsel af emissionstildelinger mellem medlemsstaterne.

Ændringsforslag    20

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 6

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

6.  Medlemsstaterne skal kunne anvende kreditter fra projekter, der er udstedt i henhold til artikel 24a, stk.1, i direktiv 2003/87/EF, til overholdelse i henhold til artikel 9, uden nogen kvantitativ begrænsning, og samtidigt med at dobbelttælling undgås.

6.  Medlemsstaterne skal kunne anvende kreditter fra projekter, der er udstedt i henhold til artikel 24a, stk.1, i direktiv 2003/87/EF, til overholdelse i henhold til artikel 9, uden nogen kvantitativ begrænsning, og samtidigt med at dobbelttælling undgås. Medlemsstaterne tilskynder den private sektor til at deltage i sådanne projekter.

Begrundelse

Også den private sektor bør have mulighed for at deltage i emissionsreduktionsprojekter for at øge løftestangseffekten af investeringerne. Artikel 24a i ETS-direktivet sikrer, at det endelige ansvar for projektet og for at undgå dobbelttælling fortsat påhviler den medlemsstat, der er vært for projektet.

Ændringsforslag     21

Forslag til forordning

Artikel 7 – overskrift

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Yderligere anvendelse af op til 280 millioner nettooptag fra ryddede arealer, nyplantede arealer, forvaltede dyrkede arealer og forvaltede græsarealer

Yderligere anvendelse af op til 280 millioner nettooptag fra ryddede arealer, nyplantede arealer, forvaltede dyrkede arealer og forvaltede græsarealer, forvaltede skovarealer og høstede træprodukter

Ændringsforslag    22

Forslag til forordning

Artikel 7 – stk. 1 – indledning

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  I det omfang, at en medlemsstats emissioner overskrider dens årlige emissionstildelinger for et givet år, kan en mængde op til summen af det samlede nettooptag og de samlede nettoemissioner fra de kombinerede regnskabskategorier ryddede arealer, nyplantede arealer, forvaltede dyrkede arealer og forvaltede græsarealer, jf. artikel 2 i forordning [ ] [LULUCF], tages i betragtning med henblik på overholdelsen af denne forordnings artikel 9 for det pågældende år, forudsat at:

1.  I det omfang, at en medlemsstats emissioner overskrider dens årlige emissionstildelinger for et givet år, kan en mængde op til summen af det samlede nettooptag og de samlede nettoemissioner fra de kombinerede regnskabskategorier ryddede arealer, nyplantede arealer, forvaltede dyrkede arealer, forvaltede græsarealer, forvaltede skovarealer og høstede træprodukter, jf. artikel 2 i forordning [ ] [LULUCF], tages i betragtning med henblik på overholdelsen af denne forordnings artikel 9 for det pågældende år, forudsat at:

 

(Dette ændringsforslag gælder for hele teksten)

Ændringsforslag     23

Forslag til forordning

Artikel 8 – stk. 1 – litra a

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a)  foranstaltninger, som medlemsstaten vil gennemføre for at opfylde sine specifikke forpligtelser i henhold til artikel 4 gennem national lovgivning og nationale foranstaltninger og ved at gennemføre Unionens foranstaltninger

a)  foranstaltninger, som medlemsstaten vil gennemføre for at opfylde sine specifikke forpligtelser i henhold til artikel 4 gennem national lovgivning og nationale foranstaltninger og ved at gennemføre Unionens foranstaltninger, uden at de har en negativ indvirkning på borgernes dagligdag

Ændringsforslag    24

Forslag til forordning

Artikel 9 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Hvis de evaluerede drivhusgasemissioner i 2027 og 2032 i en medlemsstat overskrider dennes årlige emissionstildeling for ethvert givet år i perioden i henhold til denne artikels stk. 2 og den fleksibilitet, der anvendes i henhold til artikel 5 til 7, finder følgende foranstaltninger anvendelse:

1.  Fra 2020 foretager Kommissionen hvert andet år en evaluering af, om de fremskridt, som medlemsstaterne har gjort, er tilstrækkelige til at opfylde deres forpligtelser i henhold til denne forordning. Hvis en medlemsstat overskrider sin årlige emissionstildeling for ethvert givet år i perioden i henhold til denne artikels stk. 2 og den fleksibilitet, der anvendes i henhold til artikel 5 til 7, finder følgende foranstaltninger anvendelse:

Ændringsforslag    25

Forslag til forordning

Artikel 11 – overskrift

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Register

EU-register

Ændringsforslag    26

Forslag til forordning

Artikel 11 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Kommissionen skal sikre en korrekt bogføring i henhold til denne forordning gennem det EU-register, der er oprettet i henhold til artikel 10 i forordning (EU) nr. 525/2013, herunder af årlige tildelinger af emissionstildelinger, fleksibilitet udøvet i henhold til artikel 4 til 7, overholdelsen i henhold til artikel 9 og ændringer i dækningen i henhold til artikel 10 i denne forordning. Den centrale administrator skal foretage automatiseret kontrol med enhver transaktion under denne forordning og, hvor nødvendigt, blokere transaktioner for at sikre, at der ikke forekommer uregelmæssigheder. Disse oplysninger skal være offentligt tilgængelige.

1.  Kommissionen skal sikre en korrekt bogføring i henhold til denne forordning gennem det EU-register, der er oprettet i henhold til artikel 10 i forordning (EU) nr. 525/2013, herunder af årlige tildelinger af emissionstildelinger, fleksibilitet udøvet i henhold til artikel 4 til 7, overholdelsen i henhold til artikel 9 og ændringer i dækningen i henhold til artikel 10 i denne forordning. Den centrale administrator skal foretage automatiseret kontrol med enhver transaktion under denne forordning og, hvor nødvendigt, blokere transaktioner for at sikre, at der ikke forekommer uregelmæssigheder. EU-registersystemet skal være gennemsigtigt og omfatte alle relevante oplysninger om overførsel af tildelinger mellem medlemsstaterne. Disse oplysninger skal være offentligt tilgængelige via et dertil indrettet websted, som administreres af Kommissionen.

Begrundelse

Styrkelse af gennemsigtigheden ved overførsel af tildelingerne mellem medlemsstaterne.

Ændringsforslag    27

Forslag til forordning

Artikel 14 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Kommissionen skal aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet den 28. februar 2024 og derefter hvert femte år om anvendelsen af denne forordning, dens bidrag til EU's samlede reduktionsmål for drivhusgasser i 2030 og dens bidrag til målene i Parisaftalen, og den kan komme med forslag om nødvendigt.

Senest seks måneder efter den forberedende dialog, der skal afholdes under UNFCCC i 2018 for at gøre status over parternes fælles indsats for at gøre fremskridt hen imod det langsigtede globale mål, og senest seks måneder efter den globale statusopgørelse i 2023 og de globale statusopgørelser derefter forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af denne forordning, dens bidrag til EU's samlede reduktionsmål for drivhusgasser i 2030 og dens bidrag til de langsigtede mål som fastlagt i artikel 1 i denne forordning. Med henblik på at styrke Unionens klimaindsats vurderer Kommissionen også, på grundlag af en uafhængig rapport udarbejdet af Det Europæiske Miljøagentur, hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at ændre denne forordning eller at fremsætte andre lovforslag eller begge dele for at sikre overholdelsen af Unionens forpligtelser i artikel 3, 4 og 14 i Parisaftalen.

Ændringsforslag    28

Forslag til forordning

Artikel 14 – stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1a.  Efter hver global statusopgørelse som aftalt under Parisaftalen kan en medlemsstat frivilligt annullere en del af sine årlige emissionstildelinger. Medlemsstaten underretter Kommissionen om sin hensigt om at annullere en del af sine årlige emissionstildelinger, og Kommissionen gør disse oplysninger offentligt tilgængelige på sit websted.

PROCEDURE I RÅDGIVENDE UDVALG

Titel

Bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissionerne fra medlemsstaterne fra 2021 til 2030 for en modstandsdygtig energiunion og for at opfylde forpligtelserne i henhold til Parisaftalen og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer

Referencer

COM(2016)0482 – C8-0331/2016 – 2016/0231(COD)

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

ENVI

12.9.2016

 

 

 

Udtalelse fra

       Dato for meddelelse på plenarmødet

TRAN

12.9.2016

Ordfører for udtalelse

       Dato for valg

Merja Kyllönen

28.9.2016

Behandling i udvalg

25.1.2017

28.2.2017

 

 

Dato for vedtagelse

22.3.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

32

8

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Lucy Anderson, Inés Ayala Sender, Georges Bach, Deirdre Clune, Michael Cramer, Luis de Grandes Pascual, Ismail Ertug, Jacqueline Foster, Tania González Peñas, Dieter-Lebrecht Koch, Merja Kyllönen, Miltiadis Kyrkos, Peter Lundgren, Gesine Meissner, Cláudia Monteiro de Aguiar, Jens Nilsson, Markus Pieper, Gabriele Preuß, Christine Revault D’Allonnes Bonnefoy, Dominique Riquet, Massimiliano Salini, Jill Seymour, Claudia Țapardel, Keith Taylor, Pavel Telička, István Ujhelyi, Wim van de Camp, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Janusz Zemke, Roberts Zīle, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Hugues Bayet, Mark Demesmaeker, Bas Eickhout, Markus Ferber, Maria Grapini, Franck Proust, Patricija Šulin, Matthijs van Miltenburg

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Herbert Dorfmann

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

32

+

ALDE

Gesine Meissner, Dominique Riquet, Pavel Telička, Matthijs van Miltenburg

GUE/NGL

Tania González Peñas, Merja Kyllönen

PPE

Georges Bach, Deirdre Clune, Herbert Dorfmann, Markus Ferber, Dieter-Lebrecht Koch, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska, Cláudia Monteiro de Aguiar, Markus Pieper, Franck Proust, Massimiliano Salini, Patricija Šulin, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Luis de Grandes Pascual, Wim van de Camp

S&D

Lucy Anderson, Inés Ayala Sender, Hugues Bayet, Ismail Ertug, Maria Grapini, Miltiadis Kyrkos, Jens Nilsson, Gabriele Preuß, Christine Revault D'Allonnes Bonnefoy, Claudia Țapardel, István Ujhelyi, Janusz Zemke

8

-

ECR

Mark Demesmaeker, Jacqueline Foster, Roberts Zīle

 

EFDD

Peter Lundgren, Jill Seymour

Verts/ALE

Michael Cramer, Bas Eickhout, Keith Taylor

0

0

 

 

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (4.5.2017)

til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissionerne fra medlemsstaterne fra 2021 til 2030 for en modstandsdygtig energiunion og for at opfylde forpligtelserne i henhold til Parisaftalen og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer

(COM(2016)0482 – C8-0331/2017 – 2016/0231(COD))

Ordfører for udtalelse: Nicola Caputo

KORT BEGRUNDELSE

Ordførerens holdning

Landbrugssektoren er globalt set ansvarlig for 10 % af Den Europæiske Unions emissioner af drivhusgasser. I de seneste år har en betydelig nedgang i antallet af husdyr, en mere effektiv anvendelse af gødningsstoffer og en bedre forvaltning af husdyrgødningen bidraget til at nedbringe EU's emissioner, som fra 1990 til 2012 faldt med 24 %.

I 2016 blev der på budgettet for den fælles landbrugspolitik afsat 16,3 mia. EUR til bæredygtigt og klimavenligt landbrug, hvilket er et vidnesbyrd om, at den europæiske landbrugssektor er i færd med en hastig omstilling til en cirkulær økonomi med lave CO2-emissioner, som er modstandsdygtig over for klimaændringerne, samt om den vilje til at benytte sig af alle forhåndenværende muligheder for at forbedre sine miljømæssige præstationer, der kendetegner sektoren.

Den bottom up-tilgang, som danner grundlag for den nye globale aftale om klimaændringer, får det imidlertid til at forekomme usandsynligt, at drivhusgasemissionerne – i det mindste indledningsvis og med de nuværende politikker – vil kunne nedbringes tilstrækkeligt til, at det er muligt at opfylde Den Europæiske Unions mål om nedbringelse af drivhusgasemissionerne med mindst 40 % i forhold til niveauet i 1990 inden 2030 og med 30 % i forhold til niveauet i 2005 i sektorer uden for ETS.

Det foreliggende forslag til forordning, som følger i kølvandet på Kommissionens vurdering af Parisaftalen og fastsætter nationale reduktionsmål som incitament til fremtidige politikker, der skal føre til endnu kraftigere reduktioner af emissionerne, er derfor særdeles vigtigt.

Alligevel skal der fremhæves seks problematiske punkter i det foreliggende forslag:

1) LULUCF-sektorens aktiviteter bør bogføres fuldt ud i lighed med aktiviteterne i de andre sektorer, som dækkes af forordningen om indsatsfordeling, og ikke som en ren fleksibilitetsmekanisme. Den fulde bogføring af landbrugs- og skovbrugssektoren, herunder skovdrift, som i øjeblikket ikke medregnes, ville sikre, at eventuelle emissioner, som skyldes uhensigtsmæssige energipolitikker, og som kan svække landbrugs- og skovbrugsøkosystemernes evne til optag, ville blive erkendt. Inden forslaget til forordningen om indsatsfordeling træder i kraft, er der tilstrækkelig tid til rådighed til, at der kan fastsættes præcise og pålidelige kriterier for bogføring, så hele sektorens bidrag, herunder fra skovdrift, kan medregnes i fuldt omfang.

2) For så vidt angår muligheden for at benytte kreditter, henvises der til behovet for at udvide rækkevidden heraf og fastsætte den yderligere anvendelse af nettooptag fra LULUCF-sektoren til 425 mio. ton, jævnfør tredje valgmulighed i Kommissionens konsekvensanalyse, der ledsager forslaget til LULUCF-forordningen. Dette forslag stemmer overens med de bestemmelser i Parisaftalen, der anerkender LULUCF-sektorens vigtighed i kraft af dens modvirkningspotentiale. Denne tilgang er desuden i overensstemmelse med Det Europæiske Råds retningslinjer fra oktober 2014, hvori der henvises til landbrugs- og arealanvendelsessektorens forringede modvirkningspotentiale og vigtigheden af at overveje, hvilke metoder der er bedst egnede til at optimere sektorens bidrag

til at modvirke drivhusgasemissioner og kulstofbinding, navnlig ved hjælp af LULUCF-aktiviteter.

3) I forslaget til forordning om indsatsfordeling fastsættes der mål for medlemsstaternes årlige emissioner for perioden 2021-2030, uden at der foreslås modvirkningsredskaber, som kan bidrage til opfyldelsen af reduktionsmålet, navnlig for så vidt angår landbrugssektoren, hvor der imidlertid er behov for at stimulere den gode praksis for reduktion af emissioner.

Først og fremmest er det nødvendigt at fremme innovation i landbruget i form af indførelsen af "grønne" teknikker, der er i stand til at beskytte jorden, samt reduktion af emissioner fra landbrugssektoren. Med henblik herpå er det – ud over præcisionslandbrugsteknikker – især nødvendigt at fremme jordbundsbevarende landbrugsteknikker.

4) Med hensyn til overvågning og kontrol foreslås der overensstemmelseskontroller hvert år i stedet for hvert femte år. Overensstemmelseskontroller hvert femte år ville resultere i en begrænsning af anvendelsesområdet for de korrigerende foranstaltninger og en generel mangel på effektivitet med hensyn til eventuelle sanktioner (som eksempelvis, ved manglende overholdelse, først vil blive pålagt i 2027 for første gang). Årlige overensstemmelseskontroller ville også fremme handelen med kvoter, eftersom det ville føre til, at medlemsstaterne relativt hurtigt kunne skaffe sig et bedre overblik over situationen.

5) Det understreges, at anvendelsen af delegerede retsakter skal ske med henblik på at ændre ikkevæsentlige elementer i basisretsakten. Endvidere opfordres Kommissionen til ikke at misbruge delegerede retsakter, og vigtigheden af, at Parlamentet deltager i den forberedende fase af disse retsakter, understreges.

6) I forslaget til forordning er der ingen omtale af Brexit. Aktuelt gælder tabellerne i forslaget alle 28 medlemsstater, og Det Forenede Kongerige figurerer i tabellen i bilag I med et emissionsmål på -37 %. Så snart artikel 50 i Lissabontraktaten om udtræden af EU er aktiveret, bør Kommission bestræbe sig på at tilpasse data og mål.

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at tage hensyn til følgende ændringsforslag:

Ændringsforslag    1

Forslag til forordning

Betragtning 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(2)  I konklusionerne fra mødet i oktober 2014 fastslår Det Europæiske Råd, at EU skal nå målet i fællesskab på den mest omkostningseffektive måde med en reduktion i sektorerne i og uden for emissionshandelssystemet (ETS) på henholdsvis 43 % og 30 % senest i 2030 i forhold til 2005, med en indsats fordelt på grundlag af det relative BNP pr. indbygger. Alle økonomiske sektorer bør bidrage til at nå disse emissionsreduktioner, og alle medlemsstater bør deltage i denne indsats, under fuld hensyntagen til retfærdighed og solidaritet, og de nationale mål for gruppen af medlemsstater med et BNP pr. indbygger over EU-gennemsnittet bør justeres forholdsmæssigt for at afspejle omkostningseffektivitet på en retfærdig og afbalanceret måde. Opnåelse af disse emissionsreduktioner af drivhusgasser bør øge effektiviteten og innovationen i den europæiske økonomi og bør i særdeleshed skabe forbedringer inden for byggesektoren, landbrug, affaldshåndtering og transport, for så vidt som de falder ind under anvendelsesområdet for denne forordning.

(2)  I konklusionerne fra mødet i oktober 2014 fastslår Det Europæiske Råd, at EU skal nå målet i fællesskab på den mest omkostningseffektive måde med en reduktion i sektorerne i og uden for emissionshandelssystemet (ETS) på henholdsvis 43 % og 30 % senest i 2030 i forhold til 2005, med en indsats fordelt på grundlag af det relative BNP pr. indbygger. Alle økonomiske sektorer bør bidrage til at nå disse emissionsreduktioner, og alle medlemsstater bør deltage i denne indsats, under fuld hensyntagen til retfærdighed og solidaritet, og de nationale mål for gruppen af medlemsstater med et BNP pr. indbygger over EU-gennemsnittet bør justeres forholdsmæssigt for at afspejle omkostningseffektivitet på en retfærdig og afbalanceret måde. Opnåelse af disse emissionsreduktioner af drivhusgasser bør øge effektiviteten og innovationen i den europæiske økonomi og bør i særdeleshed skabe forbedringer inden for skovbrug, byggesektoren, landbrug, affaldshåndtering og transport, for så vidt som de falder ind under anvendelsesområdet for denne forordning.

Ændringsforslag    2

Forslag til forordning

Betragtning 2 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(2a)  For at opnå disse emissionsreduktioner og i bestræbelserne på at maksimere landbrugssektorens rolle er det vigtigt, at medlemsstaterne fremmer de innovative modvirkningsforanstaltninger med det største potentiale, herunder ændring af omdriftsarealer til permanente græsarealer, forvaltning af markhegn, bræmmer og træer på landbrugsarealer, nye plantningsordninger for skovlandbrug og skovarealer, forebyggelse af fjernelse af træer og rydning af skove, lille eller ingen dyrkning og brug af arealdække/efterafgrøder og afgrøderester på jorden, gennemførelse af CO2-revision og planer for forvaltning af jord/næringsstoffer, bedre kvælstofeffektivitet og nitrifikationshæmning, genopretning og bevaring af vådområder/tørvemoser og forbedrede metoder til husdyravl, -fodring og -forvaltning med henblik på lavere emissioner.

Ændringsforslag    3

Forslag til forordning

Betragtning 2 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(2b)  Rådet ratificerede Parisaftalen den 5. oktober 2016, efter at Europa-Parlamentet havde givet sit samtykke dertil den 4. oktober 2016. Parisaftalen, der trådte i kraft den 4. november 2016, sigter mod at holde stigningen i den globale temperatur et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og videreføre indsatsen for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau, og den indebærer, at det for at nå disse mål er nødvendigt at indføre mere bæredygtige landbrugsmetoder, ved hjælp af hvilke der udvikles synergier mellem biodiversitet, miljømål og klimamål.

Ændringsforslag    4

Forslag til forordning

Betragtning 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(3)  Den 10. juni 2016 fremlagde Kommissionen et forslag for EU om at ratificere Parisaftalen. Dette lovforslag er et led i gennemførelsen af EU's tilsagn under Parisaftalen. Unionens forpligtelse til emissionsreduktioner for hele økonomien blev bekræftet i det tilsigtede nationalt bestemte bidrag for Unionen og dens medlemsstater, der blev forelagt sekretariatet for UNFCCC den 6. marts 2015.

(3)  Landbrugssektorens bidrag er en topprioritet med hensyn til at forbedre Unionens evne til at tilpasse sig fremtidige udfordringer, der er forårsaget af klimaændringer, og denne forordning udgør en del af foranstaltningerne til gennemførelse af Unionens forpligtelser i Parisaftalen med bedre sammenhæng mellem klimaændringspolitik og fødevaresikkerhedsmål for at sikre bæredygtig, effektiv og modstandsdygtig fødevareproduktion, idet man samtidig anerkender fødevareproduktionssystemernes særlige sårbarhed over for klimaændringernes skadelige virkninger. Unionens forpligtelse til emissionsreduktioner for hele økonomien blev bekræftet i det tilsigtede nationalt bestemte bidrag for Unionen og dens medlemsstater, der blev forelagt sekretariatet for UNFCCC den 6. marts 2015.

Ændringsforslag    5

Forslag til forordning

Betragtning 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(5)  Overgangen til ren energi kræver en ændret investeringsadfærd og incitamenter på tværs af det politiske spektrum. Det er en topprioritet for Unionen at etablere en modstandsdygtig energiunion, der kan levere sikker, vedvarende, konkurrencedygtig og billig energi til sine borgere. For at opnå dette skal den ambitiøse klimaindsats fortsættes ved hjælp af denne forordning, og der skal gøres fremskridt inden for andre dele af energiunionen som beskrevet i rammestrategien for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik16.

(5)  Overgangen til ren energi og bioøkonomi kræver en ændret investeringsadfærd på tværs af hele det politiske spektrum såvel som incitamenter for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) med mindre kapital og små landbrug til at tilpasse deres forretningsmodeller hertil. Det er en topprioritet for Unionen at etablere en modstandsdygtig energiunion, der prioriteter energieffektivitet og har til formål at levere sikker, vedvarende og billig energi til sine borgere, og der anvender konsekvente politikker for bæredygtighed og emissionsreduktion på brugen af biobaserede ressourcer til erstatning af fossile ressourcer. For at opnå dette skal den ambitiøse klimaindsats fortsættes ved hjælp af denne forordning, og der skal gøres fremskridt inden for andre dele af energiunionen som beskrevet i rammestrategien for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik16.

__________________

__________________

16 COM(2015)80

16 COM(2015)80

Ændringsforslag    6

Forslag til forordning

Betragtning 11

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(11)  En række EU-foranstaltninger skal styrke medlemsstaternes evne til at opfylde deres klimaforpligtelser og er afgørende for at opnå de nødvendige emissionsreduktioner i de sektorer, der er omfattet af denne forordning. Disse omfatter lovgivning om fluorholdige drivhusgasser, CO2-reduktioner fra køretøjer, bygningers energimæssige ydeevne, vedvarende energi, energieffektivitet og den cirkulære økonomi samt Unionens finansieringsinstrumenter for klimarelaterede investeringer.

(11)  En række EU-foranstaltninger skal styrke medlemsstaternes evne til at opfylde deres klimaforpligtelser og er afgørende for at opnå de nødvendige emissionsreduktioner i de sektorer, der er omfattet af denne forordning. Disse omfatter lovgivning om fluorholdige drivhusgasser, CO2-reduktioner fra køretøjer, bygningers energimæssige ydeevne, vedvarende energi, energiafgrøder, energieffektivitet og den cirkulære økonomi samt Unionens finansieringsinstrumenter for klimarelaterede investeringer, herunder alle instrumenter under den fælles landbrugspolitik, og udover finansiering også omstillingen til et bæredygtigt landbrugs- og fødevaresystem med stor biodiversitet og lave emissioner som et vigtigt mål for den fælles landbrugspolitik.

Ændringsforslag    7

Forslag til forordning

Betragtning 11 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(11a)  Da landbrugs- og skovbrugssektoren har en enestående evne til at binde drivhusgasemissioner, men færre muligheder for at gennemføre reduktionsforanstaltninger, er der nødt til at være bedre forståelse for modvirkningspotentialet hos de enkelte bedrifter og udpegede skovområder i Unionen for at styrke mulige incitamenter til klimaeffektive landbrugere og bedre skovforvaltningspraksisser, især på den enkelte bedrift eller det enkelte skovareal.

Ændringsforslag    8

Forslag til forordning

Betragtning 11 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(11b)  Det er vigtigt, at sådanne foranstaltninger skaber incitamenter til reduktion af drivhusgasemissionerne ved at belønne bedste praksis, hjælpe landbrugerne med at udvikle og integrere specifikke foranstaltninger til afbødning af klimaændringerne og generelt forbedre produktionens effektivitet. Under politikken for udvikling af landdistrikter (søjle II) er der afsat 99,6 mia. EUR til en række aktiviteter, herunder fremme af ressourceeffektivitet og støtte til omstilling til en kulstoffattig og klimarobust økonomi i landbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren. Medlemsstaterne er nødt til at tilskynde til adfærd, der fremmer omstillingen til en kulstoffattig økonomi.

Ændringsforslag    9

Forslag til forordning

Betragtning 12

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(12)  Forordning [ ] [om medtagelse af drivhusgassemissioner og optag fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030] fastsætter regnskabsregler for drivhusgasemissioner og optag i forbindelse med arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF). Mens det miljømæssige resultat under denne forordning, beregnet ud fra de opnåede niveauer for reduktioner af drivhusgasemissionerne, påvirkes, når man tager højde for den samlede mængde af nettooptag og de samlede nettoemissioner fra ryddede arealer, nyplantede arealer, forvaltede dyrkede arealer og forvaltede græsarealer, jf. forordning [ ], bør en vis fleksibilitet for en maksimal mængde på 280 millioner ton CO2, svarende til dette optag fordelt på medlemsstaterne i henhold til tallene i bilag III inkluderes som en ekstra mulighed for medlemsstaterne til at opfylde deres forpligtelser, når det er nødvendigt. Når den delegerede retsakt, der skal ajourføre referenceværdierne for skove på grundlag af de nationale regnskabsplaner for skovbrug i henhold til artikel 8, stk. 6, i forordning [LULUCF], bliver vedtaget, bør Kommissionen delegeres beføjelser til at vedtage retsakter i henhold til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde hvad angår artikel 7 for at tage hensyn til bidraget fra regnskabskategorien forvaltet skovbrugsland i forbindelse med den fleksibilitet, der indføres med denne artikel. Inden vedtagelsen af en sådan delegeret retsakt bør Kommissionen vurdere holdbarheden af at inddrage forvaltet skovbrugsland på grundlag af tilgængelige data og navnlig overensstemmelsen mellem de formodede og faktiske høstningsprocensatser. Hertil kommer, at muligheden for frivilligt at slette årlige emissionstildelingsenheder bør tillades under denne forordning for at give mulighed for, at sådanne mængder kan tages i betragtning ved vurderingen af medlemsstaternes overholdelse af kravene i forordning [ ].

(12)  Forordning [ ] [om medtagelse af drivhusgassemissioner og optag fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030] fastsætter regnskabsregler for drivhusgasemissioner og optag i forbindelse med arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF). Mens det miljømæssige resultat under denne forordning, beregnet ud fra de opnåede niveauer for reduktioner af drivhusgasemissionerne, påvirkes, når man tager højde for den samlede mængde af nettooptag og de samlede nettoemissioner fra ryddede arealer, nyplantede arealer, forvaltede skovarealer, forvaltede dyrkede arealer og forvaltede græsarealer, jf. forordning [ ], bør en vis fleksibilitet for en maksimal mængde på 425 millioner ton CO2, svarende til dette optag fordelt på medlemsstaterne i henhold til tallene i bilag III, inkluderes som en ekstra mulighed for medlemsstaterne til at opfylde deres forpligtelser, når det er nødvendigt. I betragtning af landbrugets begrænsede afbødningspotentiale som sektor bør landbruget først og fremmest få gavn af nettooptag, der ydes i henhold til denne forordning, og derved foretages også en klar sondring mellem "grønne” biogene drivhusgasemissioner fra LULUCF- og landbrugssektoren og emissioner, der er et resultat af afbrænding af fossile brændstoffer. Det er vigtigt, at Kommissionen også vurderer ændringer i ejendomsretten til jord som følge af LULUCF-bestemmelserne for at sikre, at ændringer i politikken for arealanvendelse ikke tilskynder til land grabbing. Hertil kommer, at muligheden for frivilligt at slette årlige emissionstildelingsenheder bør tillades under denne forordning for at give mulighed for, at sådanne mængder kan tages i betragtning ved vurderingen af medlemsstaternes overholdelse af kravene i forordning [ ].

Ændringsforslag    10

Forslag til forordning

Betragtning 12 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(12a)  Det vil kræve ændringer i investeringer og incitamenter, der understøttes af EU-foranstaltninger såsom den fælles landbrugspolitik, for på en gensidigt sammenhængende måde at nå de mange EU-mål, der er knyttet til landbrugssektoren, herunder afbødning af og tilpasning til klimaændringer, luftkvalitet, bevaring af biodiversitet og økosystemtjenester og støtte til økonomien i landdistrikterne. Denne forordning, herunder de fleksibilitetsmuligheder, der er til rådighed, bør skabe et incitament til emissionsreduktioner, der er i overensstemmelse med Unionens øvrige klima- og energilovgivning for de af denne forordning omfattede sektorer, herunder på området energieffektivitet. Det er af afgørende betydning, at denne forordning tager hensyn til målet om at bidrage til målsætningerne i Unionens skovstrategi om at fremme en konkurrencedygtig og bæredygtig forsyning af træ til Unionens bioøkonomi, medlemsstaternes nationale skovpolitikker, Unionens biodiversitetsstrategi og Unionens strategi for den cirkulære økonomi.

Ændringsforslag    11

Forslag til forordning

Betragtning 13

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(13)  For at sikre effektiv, gennemsigtig og omkostningseffektiv rapportering og verifikation af drivhusgasemissioner og af andre informationer, der er nødvendige for at vurdere fremskridtene inden for medlemsstaternes årligt tildelte emissionsenheder, er kravene til den årlige rapportering og evaluering i henhold til denne forordning integreret med de relevante artikler i forordning (EU) nr. 525/2013, som derfor bør ændres i overensstemmelse hermed. Ændringen af denne forordning skal også sikre, at medlemsstaternes fremskridt med at reducere emissionerne evalueres årligt, idet der tages hensyn til udviklingen i Unionens politikker og foranstaltninger og oplysninger indhentet fra medlemsstaterne. Hver andet år bør evalueringen indeholde Unionens forventede fremskridt med at opfylde sine reduktionsforpligtelser samt medlemsstaternes med at opfylde deres. Anvendelsen af nedsættelser bør dog kun overvejes hvert femte år, så der kan tages hensyn til det potentielle bidrag fra ryddede arealer, nyplantede arealer, forvaltede dyrkede arealer og forvaltede græsarealer, jf. forordning [ ]. Dette berører ikke Kommissionens pligt til at sikre, at medlemsstaternes forpligtelser i henhold til denne forordning overholdes, og heller ikke Kommissionens beføjelse til at indlede traktatbrudsprocedurer i den forbindelse.

(13)  For at sikre effektiv, gennemsigtig og omkostningseffektiv rapportering og verifikation af drivhusgasemissioner og af andre informationer, der er nødvendige for at vurdere fremskridtene inden for medlemsstaternes årligt tildelte emissionsenheder, er kravene til den årlige rapportering og evaluering i henhold til denne forordning integreret med de relevante artikler i forordning (EU) nr. 525/2013, som derfor bør ændres i overensstemmelse hermed. Ændringen af denne forordning skal også sikre, at medlemsstaternes fremskridt med at reducere emissionerne evalueres årligt, idet der tages hensyn til udviklingen i Unionens politikker og foranstaltninger og oplysninger indhentet fra medlemsstaterne. Hver andet år bør evalueringen indeholde Unionens forventede fremskridt med at opfylde sine reduktionsforpligtelser samt medlemsstaternes med at opfylde deres. Anvendelsen af nedsættelser bør dog kun overvejes hvert femte år, så der kan tages hensyn til det potentielle bidrag fra ryddede arealer, nyplantede arealer, forvaltede skovarealer, forvaltede dyrkede arealer og forvaltede græsarealer, jf. forordning [ ]. Dette berører ikke Kommissionens pligt til at sikre, at medlemsstaternes forpligtelser i henhold til denne forordning overholdes, og heller ikke Kommissionens beføjelse til at indlede traktatbrudsprocedurer i den forbindelse.

Ændringsforslag    12

Forslag til forordning

Betragtning 20

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(20)  Denne forordning bør revideres i 2024 og hvert femte år derefter for at vurdere, hvordan den fungerer generelt. Denne revision bør tage højde for udviklingen i de nationale forhold og basere sig på resultaterne af den samlede status over Parisaftalen.

(20)  Denne forordning bør revideres i 2024 og hvert år derefter for at vurdere, hvordan den fungerer generelt, og hvorvidt medlemsstaterne overholder den. Denne revision bør bidrage til at sikre, at medlemsstaterne er på vej til at opfylde deres langsigtede mål for nedbringelse af drivhusgasemissionerne, og bør være baseret på en forberedende rapport fra Det Europæiske Miljøagentur, i hvilken forbindelse der bør tages højde for Unionens mål om overalt i økonomien at reducere drivhusgasemissioner med 80-95 % inden 2050 i forhold til 1990-niveauet, Parisaftalens mål at opnå nul nettoemissioner i anden halvdel af dette århundrede på en måde, der ikke er til fare for fødevareproduktionen, og vigtigheden af at undersøge de bedste metoder til at optimere denne sektors bidrag til modvirkning af drivhusgasemissioner og til kulstofbinding, navnlig gennem LULUCF-aktiviteter. Kommissionen og Det Europæiske Miljøagentur bør også tage højde for udviklingen i de nationale forhold og basere sig på resultaterne af den samlede status over Parisaftalen og målet om at opnå nul nettoemissioner i anden halvdel af dette århundrede på en måde, der ikke er til fare for fødevareproduktionen og er i overensstemmelse med Det Europæiske Råds konklusioner fra 23. og 24. oktober 2014, hvori man anerkendte landbrugssektorens begrænsede modvirkningspotentiale og dens multifunktionelle karakter.

Ændringsforslag    13

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Denne forordning finder anvendelse for drivhusgasemissioner fra IPCC-energikildekategorierne industriprocesser og produktanvendelse, landbrug og affald som fastsat i henhold til forordning (EU) nr. 525/2013, bortset fra emissioner fra aktiviteterne i bilag I til direktiv 2003/87/EF.

1.  Denne forordning finder anvendelse på drivhusgasemissioner fra IPCC-energikildekategorierne industriprocesser og produktanvendelse, landbrug og affald som fastsat i henhold til forordning (EU) nr. 525/2013, bortset fra emissioner fra aktiviteterne i bilag I til direktiv 2003/87/EF. Nulemissionsfaktoren for biomasse anvendes kun på bioenergi fra affald og restprodukter.

Ændringsforslag    14

Forslag til forordning

Artikel 4 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 4a

 

Langsigtede mål for reduktion af drivhusgasemissioner

 

Kommissionen vurderer senest i 2026 fremskridtene mod Unionens langsigtede mål for reduktion af drivhusgasemissioner og medlemsstaternes evne til at opfylde deres individuelle forpligtelser under hensyntagen til resultaterne af den første globale statusopgørelse af gennemførelsen af Parisaftalen i 2023. Kommissionen benytter oplysningerne fra denne vurdering til at sikre, at medlemslandene er på vej til at reducere emissionerne til 80 % under 1990-niveauerne inden 2050, i hvilken forbindelse der tages hensyn til de internationale målsætninger.

Ændringsforslag    15

Forslag til forordning

Artikel 6 – stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3a.  For at forbedre den miljømæssige integritet og samtidig øge fleksibiliteten og tage hånd om det begrænsede modvirkningspotentiale i landbruget bør adgangen til de nye fleksibilitetsmuligheder i denne forordning betinges af, at de pågældende medlemsstater forpligter sig til at træffe modvirkningsforanstaltninger i andre sektorer, hvor der tidligere er opnået utilstrækkelige resultater. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 12 med henblik på at supplere denne forordning ved at udarbejde en liste over sådanne foranstaltninger og sektorer inden 2020.

Ændringsforslag    16

Forslag til forordning

Artikel 6 – stk. 3 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3b.  Adgang til den fleksibilitet, der er fastsat i denne artikel og bilag II, gives på betingelse af, at de pågældende medlemsstaterne forpligter sig til at træffe foranstaltninger inden for andre sektorer, hvor der tidligere er opnået utilstrækkelige resultater. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 12 med henblik på at supplere denne forordning ved at udarbejde en liste over sådanne foranstaltninger og sektorer senest den 31. december 2019.

Ændringsforslag    17

Forslag til forordning

Artikel 7 – overskrift

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Yderligere anvendelse af op til 280 millioner nettooptag fra ryddede arealer, nyplantede arealer, forvaltede dyrkede arealer og forvaltede græsarealer

Yderligere anvendelse af op til 425 millioner nettooptag fra ryddede arealer, nyplantede arealer, forvaltede skovarealer, forvaltede dyrkede arealer og forvaltede græsarealer

Ændringsforslag    18

Forslag til forordning

Artikel 7 – stk. 1 – indledning

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  I det omfang, at en medlemsstats emissioner overskrider dens årlige emissionstildelinger for et givet år, kan en mængde op til summen af det samlede nettooptag og de samlede nettoemissioner fra de kombinerede regnskabskategorier ryddede arealer, nyplantede arealer, forvaltede dyrkede arealer og forvaltede græsarealer, jf. artikel 2 i forordning [ ] [LULUCF], tages i betragtning med henblik på overholdelsen af denne forordnings artikel 9 for det pågældende år, forudsat at:

1.  I det omfang, en medlemsstats emissioner overskrider dens årlige emissionstildelinger for et givet år, plus eventuelle emissionstildelinger, der er gemt i henhold til artikel 5, stk. 3, kan en mængde op til summen af det samlede nettooptag og de samlede nettoemissioner fra de kombinerede regnskabskategorier ryddede arealer, nyplantede arealer, forvaltede skovarealer, forvaltede dyrkede arealer og forvaltede græsarealer, jf. artikel 2 i forordning [ ] [LULUCF], tages i betragtning med henblik på overholdelsen af denne forordnings artikel 9 for det pågældende år, forudsat at:

Ændringsforslag    19

Forslag til forordning

Artikel 7 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Når den delegerede retsakt, der skal ajourføre referenceværdierne for skove på grundlag af de nationale regnskabsplaner for skovbrug i henhold til artikel 8, stk. 6, i forordning [LULUCF], bliver vedtaget, tildeles Kommissionen beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt for at ændre stk. 1 i denne artikel for at tage hensyn til bidraget fra regnskabskategorien forvaltet skovbrugsland i overensstemmelse med artikel 12 i denne forordning.

udgår

Ændringsforslag    20

Forslag til forordning

Artikel 8 – stk. 1 – litra a

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a)  foranstaltninger, som medlemsstaten vil gennemføre for at opfylde sine specifikke forpligtelser i henhold til artikel 4 gennem national lovgivning og nationale foranstaltninger og ved at gennemføre Unionens foranstaltninger

a)  foranstaltninger, som medlemsstaten skal gennemføre for at opfylde sine specifikke forpligtelser i henhold til artikel 4, og som respekterer det mindre modvirkningspotentiale inden for landbrug og fødevaresikkerhed, gennem national lovgivning og nationale foranstaltninger og ved at gennemføre Unionens foranstaltninger

Ændringsforslag    21

Forslag til forordning

Artikel 9 – stk. 1 – indledning

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Hvis de evaluerede drivhusgasemissioner i 2027 og 2032 i en medlemsstat overskrider dennes årlige emissionstildeling for ethvert givet år i perioden i henhold til denne artikels stk. 2 og den fleksibilitet, der anvendes i henhold til artikel 5 til 7, finder følgende foranstaltninger anvendelse:

1.  Hvis en medlemsstat overskrider sin årlige emissionstildeling for ethvert givet år i perioden i henhold til denne artikels stk. 2 og den fleksibilitet, der anvendes i henhold til artikel 5 til 7, finder følgende foranstaltninger anvendelse:

Ændringsforslag    22

Forslag til forordning

Artikel 9 – stk. 1 – litra b

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b)  denne medlemsstat vil midlertidigt blive forment at overføre nogen del af sin årlige emissionstildeling til en anden medlemsstat, indtil den pågældende medlemsstat er i overensstemmelse med denne forordning. Den centrale administrator skal indføre dette forbud i det register, der er nævnt i artikel 11.

b)  denne medlemsstat vil blive forment at overføre nogen del af sin årlige emissionstildeling til en anden medlemsstat, indtil den pågældende medlemsstat er i overensstemmelse med denne forordning. Den centrale administrator skal indføre dette forbud i det register, der er nævnt i artikel 11.

Ændringsforslag    23

Forslag til forordning

Artikel 12 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. denne forordnings artikel 7, stk. 2, og artikel 11, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra datoen for ikrafttrædelsen af denne forordning.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. denne forordnings artikel 6, stk. 3a og 3b, og artikel 11, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra datoen for ikrafttrædelsen af denne forordning.

Ændringsforslag    24

Forslag til forordning

Artikel 12 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3.  Den i artikel 7, stk. 2, og artikel 11 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Denne tilbagekaldelse får virkning dagen efter afgørelsens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende eller på et i afgørelsen fastsat senere tidspunkt. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

3.  Den i artikel 6, stk. 3a og 3b, og artikel 11 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Denne tilbagekaldelse får virkning dagen efter afgørelsens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende eller på et i afgørelsen fastsat senere tidspunkt. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

Ændringsforslag    25

Forslag til forordning

Artikel 12 – stk. 6

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 7, stk. 2, og artikel 11 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 3a og 3b, og artikel 11 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Ændringsforslag    26

Forslag til forordning

Artikel 14 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Kommissionen skal aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet den 28. februar 2024 og derefter hvert femte år om anvendelsen af denne forordning, dens bidrag til EU's samlede reduktionsmål for drivhusgasser i 2030 og dens bidrag til målene i Parisaftalen, og den kan komme med forslag om nødvendigt.

Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet senest den 28. februar 2024 efter den første globale statusopgørelse over gennemførelsen af Parisaftalen i 2023 og efterfølgende globale statusopgørelser og derefter hvert femte år om anvendelsen af denne forordning, dens overensstemmelse med andre retsakter, dens bidrag til EU's samlede reduktionsmål for drivhusgasser i 2030 og dens bidrag til målene i Parisaftalen, og den kan komme med forslag om nødvendigt. Denne rapport skal indeholde de fremskridt, der er gjort med at fungere som løftestang for og fastholde privat finansiering til støtte for den langsigtede omstilling til en kulstoffattig økonomi. Rapporten skal ledsages af en vurdering af omkostningseffektiviteten og af afbødningstiltagenes indvirkning på Unionens miljø- og biodiversitetsmål. Rapporten skal indeholde en vurdering af tildelingen af medlemsstaternes emissionsreduktionsmål på grundlag af omkostningseffektive og innovative emissionsreduktionsstrategier i stedet for BNP pr. indbygger. Hvis det er relevant, forelægger Kommissionen lovgivningsforslag om emissionsreduktionsforpligtelser for perioden efter 2030.

Ændringsforslag    27

Forslag til forordning

Bilag III – overskrift

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

SAMLET NETTOOPTAG FRA RYDDEDE AREALER, NYPLANTEDE AREALER, FORVALTEDE DYRKEDE AREALER OG FORVALTEDE GRÆSAREALER, SOM MEDLEMSSTATERNE KAN MEDREGNE MED HENBLIK PÅ OVERHOLDELSEN I PERIODEN 2021 TIL 2030 I HENHOLD TIL ARTIKEL 7

SAMLET NETTOOPTAG FRA RYDDEDE AREALER, NYPLANTEDE AREALER, FORVALTEDE DYRKEDE AREALER, FORVALTEDE SKOVAREALER OG FORVALTEDE GRÆSAREALER, SOM MEDLEMSSTATERNE KAN MEDREGNE MED HENBLIK PÅ OVERHOLDELSEN I PERIODEN 2021 TIL 2030 I HENHOLD TIL ARTIKEL 7

Ændringsforslag    28

Forslag til forordning

Bilag III – tabel

 

Maksimal mængde udtrykt i mio. ton CO2-ækvivalenter

Belgien

3,8

Bulgarien

4,1

Tjekkiet

2,6

Danmark

14,6

Tyskland

22,3

Estland

0,9

Irland

26,8

Grækenland

6,7

Spanien

29,1

Frankrig

58,2

Kroatien

0,9

Italien

11,5

Cypern

0,6

Letland

3,1

Litauen

6,5

Luxembourg

0,25

Ungarn

2,1

Malta

0,03

Nederlandene

13,4

Østrig

2,5

Polen

21,7

Portugal

5,2

Rumænien

13,2

Slovenien

1,3

Slovakiet

1,2

Finland

4,5

Sverige

4,9

Det Forenede Kongerige

17,8

Maksimum i alt

280

 

Ændringsforslag

Bilag III

SAMLET NETTOOPTAG FRA RYDDEDE AREALER, NYPLANTEDE AREALER, FORVALTEDE SKOVAREALER, FORVALTEDE DYRKEDE AREALER OG FORVALTEDE GRÆSAREALER, SOM MEDLEMSSTATERNE KAN MEDREGNE MED HENBLIK PÅ OVERHOLDELSEN I PERIODEN 2021 TIL 2030 I HENHOLD TIL ARTIKEL 7

 

Maksimal mængde udtrykt i mio. ton CO2-ækvivalenter

Belgien

5,7

Bulgarien

6,2

Tjekkiet

4,0

Danmark

22,2

Tyskland

33,9

Estland

1,3

Irland

40,7

Grækenland

10,2

Spanien

44,2

Frankrig

88,4

Kroatien

1,4

Italien

17,4

Cypern

0,9

Letland

4,8

Litauen

9,9

Luxembourg

0,4

Ungarn

3,2

Malta

0,3

Nederlandene

20,0

Østrig

3,8

Polen

33,0

Portugal

7,9

Rumænien

20,0

Slovenien

1,9

Slovakiet

1,9

Finland

6,9

Sverige

7,5

Det Forenede Kongerige

27,0

Maksimum i alt:

425

PROCEDURE I RÅDGIVENDE UDVALG

Titel

Bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissionerne fra medlemsstaterne fra 2021 til 2030 for en modstandsdygtig energiunion og for at opfylde forpligtelserne i henhold til Parisaftalen og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer

Referencer

COM(2016)0482 – C8-0331/2016 – 2016/0231(COD)

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

ENVI

12.9.2016

 

 

 

Udtalelse fra

       Dato for meddelelse på plenarmødet

AGRI

12.9.2016

Ordfører for udtalelse

       Dato for valg

Nicola Caputo

30.8.2016

Behandling i udvalg

5.12.2016

 

 

 

Dato for vedtagelse

3.5.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

35

7

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Clara Eugenia Aguilera García, Eric Andrieu, Richard Ashworth, José Bové, Daniel Buda, Nicola Caputo, Viorica Dăncilă, Michel Dantin, Paolo De Castro, Jean-Paul Denanot, Albert Deß, Diane Dodds, Jørn Dohrmann, Herbert Dorfmann, Norbert Erdős, Edouard Ferrand, Luke Ming Flanagan, Beata Gosiewska, Martin Häusling, Anja Hazekamp, Esther Herranz García, Jan Huitema, Peter Jahr, Ivan Jakovčić, Jarosław Kalinowski, Elisabeth Köstinger, Zbigniew Kuźmiuk, Philippe Loiseau, Mairead McGuinness, Nuno Melo, Ulrike Müller, James Nicholson, Maria Noichl, Marijana Petir, Laurenţiu Rebega, Jens Rohde, Bronis Ropė, Maria Lidia Senra Rodríguez, Ricardo Serrão Santos, Czesław Adam Siekierski, Tibor Szanyi, Marc Tarabella

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Stefan Eck

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

James Carver

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

35

+

ALDE

Jan Huitema, Ivan Jakovčić, Ulrike Müller, Jens Rohde

ECR

Richard Ashworth, Jørn Dohrmann, Beata Gosiewska, Zbigniew Kuźmiuk, James Nicholson

ENF

Laurenţiu Rebega

GUE/NGL

Luke Ming Flanagan

NI

Diane Dodds

PPE

Daniel Buda, Michel Dantin, Albert Deß, Herbert Dorfmann, Norbert Erdős, Esther Herranz García, Peter Jahr, Jarosław Kalinowski, Elisabeth Köstinger, Mairead McGuinness, Nuno Melo, Marijana Petir, Czesław Adam Siekierski

S&D

Clara Eugenia Aguilera García, Eric Andrieu, Nicola Caputo, Paolo De Castro, Jean-Paul Denanot, Viorica Dăncilă, Maria Noichl, Ricardo Serrão Santos, Tibor Szanyi, Marc Tarabella

7

-

EFDD

James Carver

GUE/NGL

Stefan Eck, Anja Hazekamp, Maria Lidia Senra Rodríguez

Verts/ALE

José Bové, Martin Häusling, Bronis Ropė

2

0

ENF

Edouard Ferrand, Philippe Loiseau

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Titel

Bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissionerne fra medlemsstaterne fra 2021 til 2030 for en modstandsdygtig energiunion og for at opfylde forpligtelserne i henhold til Parisaftalen og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer

Referencer

COM(2016)0482 – C8-0331/2016 – 2016/0231(COD)

Dato for høring af EP

20.7.2016

 

 

 

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

ENVI

12.9.2016

 

 

 

Rådgivende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

DEVE

12.9.2016

ITRE

12.9.2016

TRAN

12.9.2016

REGI

12.9.2016

 

AGRI

12.9.2016

 

 

 

Ingen udtalelse

       Dato for afgørelse

DEVE

7.9.2016

REGI

8.9.2016

 

 

Ordførere

       Dato for valg

Gerben-Jan Gerbrandy

19.9.2016

 

 

 

Behandling i udvalg

24.1.2017

27.2.2017

 

 

Dato for vedtagelse

30.5.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

42

4

20

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Marco Affronte, Margrete Auken, Pilar Ayuso, Zoltán Balczó, Catherine Bearder, Ivo Belet, Simona Bonafè, Biljana Borzan, Paul Brannen, Nessa Childers, Birgit Collin-Langen, Mireille D’Ornano, Miriam Dalli, Seb Dance, Angélique Delahaye, Mark Demesmaeker, Stefan Eck, Bas Eickhout, José Inácio Faria, Karl-Heinz Florenz, Francesc Gambús, Elisabetta Gardini, Gerben-Jan Gerbrandy, Arne Gericke, Jens Gieseke, Julie Girling, Françoise Grossetête, Andrzej Grzyb, Jytte Guteland, Anneli Jäätteenmäki, Benedek Jávor, Josu Juaristi Abaunz, Karin Kadenbach, Kateřina Konečná, Urszula Krupa, Giovanni La Via, Jo Leinen, Peter Liese, Norbert Lins, Valentinas Mazuronis, Susanne Melior, Miroslav Mikolášik, Massimo Paolucci, Gilles Pargneaux, Pavel Poc, Frédérique Ries, Daciana Octavia Sârbu, Annie Schreijer-Pierik, Davor Škrlec, Renate Sommer, Claudiu Ciprian Tănăsescu, Ivica Tolić, Estefanía Torres Martínez, Nils Torvalds, Adina-Ioana Vălean, Jadwiga Wiśniewska, Damiano Zoffoli

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Jørn Dohrmann, Eleonora Evi, Robert Jarosław Iwaszkiewicz, Merja Kyllönen, Stefano Maullu, James Nicholson, Christel Schaldemose

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Pál Csáky, Siôn Simon

Dato for indgivelse

6.6.2017


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

42

+

ALDE

Catherine Bearder, Gerben-Jan Gerbrandy, Anneli Jäätteenmäki, Valentinas Mazuronis, Frédérique Ries, Nils Torvalds

ECR

Mark Demesmaeker, Jørn Dohrmann*, Arne Gericke, Julie Girling, James Nicholson

EFDD

Eleonora Evi

GUE/NGL

Stefan Eck, Josu Juaristi Abaunz, Kateřina Konečná, Merja Kyllönen, Estefanía Torres Martínez

NI

Zoltán Balczó

PPE

Karl-Heinz Florenz

S&D

Simona Bonafè, Biljana Borzan, Paul Brannen, Nessa Childers, Miriam Dalli, Seb Dance, Jytte Guteland, Karin Kadenbach, Jo Leinen, Susanne Melior, Massimo Paolucci, Gilles Pargneaux, Pavel Poc, Christel Schaldemose, Siôn Simon, Daciana Octavia Sârbu, Claudiu Ciprian Tănăsescu, Damiano Zoffoli

Verts/ALE

Marco Affronte, Margrete Auken, Bas Eickhout, Benedek Jávor, Davor Škrlec

4

-

ECR

Urszula Krupa, Jadwiga Wiśniewska

ENF

Mireille D’Ornano

EFDD

Robert Jarosław Iwaszkiewicz

20

0

PPE

Pilar Ayuso, Ivo Belet, Birgit Collin-Langen, Pál Csáky, Angélique Delahaye, José Inácio Faria, Francesc Gambús, Elisabetta Gardini, Jens Gieseke, Françoise Grossetête, Andrzej Grzyb, Giovanni La Via, Peter Liese, Norbert Lins, Stefano Maullu, Miroslav Mikolášik, Annie Schreijer-Pierik, Renate Sommer, Ivica Tolić, Adina-Ioana Vălean

* Stemmerettelse: Jørn Dohrmann ønskede hverken at stemme for eller imod.

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Juridisk meddelelse