Procedure : 2016/2035(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0221/2017

Indgivne tekster :

A8-0221/2017

Forhandlinger :

PV 03/07/2017 - 27
CRE 03/07/2017 - 27

Afstemninger :

PV 04/07/2017 - 6.6
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0280

BETÆNKNING     
PDF 449kWORD 71k
15.6.2017
PE 597.467v03-00 A8-0221/2017

om den fiskerirelaterede turismes rolle i diversificeringen af fiskeriet

(2016/2035(INI))

Fiskeriudvalget

Ordfører: Renata Briano

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om den fiskerirelaterede turismes rolle i diversificeringen af fiskeriet

(2016/2035(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 af 15. maj 2014 om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2328/2003, (EF) nr. 861/2006, (EF) nr. 1198/2006 og (EF) nr. 791/2007 samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1255/2011(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet)(3),

–  der henviser til sin beslutning af 22. november 2012 om fiskeri i lille målestok og ikke-industrielt fiskeri samt reformen af den fælles fiskeripolitik(4),

–  der henviser til sin beslutning af 2. juli 2013 om blå vækst: fremme af bæredygtig vækst inden for skibsfart, søtransport og turisme i EU(5),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. maj 2014 "Innovation i den blå økonomi: indfrielse af havenes potentiale for vækst og beskæftigelse" (COM(2014)0254),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. juni 2010 med titlen "En ny turismepolitik for Europa – verdens førende rejsemål" (COM(2010)0352),

–  der henviser til EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020, især mål 4 ”Sikre en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne”, inden for hvilket Unionen forpligter sig til bl.a. at eliminere negative påvirkninger af fiskebestande, levesteder og økosystemer, herunder gennem finansielle incitamenter i de kommende finansielle instrumenter for fiskeri- og havpolitikken for beskyttede havområder (herunder Natura 2000-områder og områder etableret på grundlag af internationale eller regionale aftaler); dette kan omfatte retablering af marine økosystemer, tilpasning af fiskeriaktiviteter og fremme af sektorens engagement i alternative aktiviteter, f.eks. økoturisme, overvågning og forvaltning af havets biodiversitet og bekæmpelse af affald i havet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen "Europa 2020 – En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2010)2020),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. september 2012 med titlen "Blå vækst – mulighederne for bæredygtig vækst i den maritime økonomi" (COM(2012)0494),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. februar 2014 om en europæisk strategi til øget vækst og beskæftigelse inden for kyst- og havturisme (COM(2014)0086),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget og udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0221/2017),

A.  der henviser til, at det traditionelle fiskeri har gennemgået en gradvis nedgang;

B.  der henviser til, at diversificering er blevet en nødvendighed for mange ikkeindustrielle fiskere for at kunne supplere deres indtjening, der ofte er utilstrækkelig;

C.  der henviser til, at når der tales om diversificering af fiskeriaktiviteter, bør der tages højde for det forhold, at en stor del af sektoren er næsten helt afhængig af traditionelle fangstmetoder;

D.  der henviser til, at størsteparten af kyst- og øområderne lider under en alvorlig økonomisk afmatning, som bevirker affolkning, da deres indbyggere søger mod områder med bedre muligheder for beskæftigelse og uddannelse;

E.  der henviser til, at selv om nogle kystfiskeriområder ligger tæt på turistdestinationer, formår de er ikke at opnå reel økonomisk vækst, selv om fiskeri- og turismesektorerne er forenelige;

F.  der henviser til, at fiskerirelateret turisme kan bidrage til at skabe arbejdspladser, fremme social inklusion og forbedre livskvaliteten og revitalisere samfund, der er afhængige af fiskeriet, navnlig i områder, hvor der ikke er mange andre økonomiske aktiviteter; der henviser til, at disse muligheder varierer meget, både fra den ene region til den anden og afhængigt af, hvilken type fiskerier der er tale om, og af fartøjernes størrelse;

G.  der henviser til, at fiskerirelateret turisme kan bidrage til at mindske indvirkningen på fiskebestandene og miljøet og til at øge kendskabet til og bevidstheden om miljø- og kulturbeskyttelse; der henviser til, at navnlig fisketure og turismetjenester, der udbydes af fiskere i land, kan udgøre et egentligt supplement til diversificering af primæraktiviteten i mange europæiske regioner;

H.  der henviser til, at fiskerirelaterede turismeaktiviteter kan bidrage til at højne fiskernes profil og fremme anerkendelsen og forståelsen af deres komplekse virkefelt; fisketure og andre turismerelaterede fiskeriaktiviteter (turismetjenester, der udbydes af fiskere i land, sportsfiskeri osv.) er stadig relativt ukendt i befolkningen generelt, og der er behov for at øge forbrugernes forståelse for vigtigheden af at forbruge lokale fiskeprodukter fra korte forsyningskæder;

I.  der henviser til, at fiskerirelateret turisme kan være en mulighed for at tiltrække turister med en bred vifte af tilbud rækkende fra lokale produkter til miljøvenlige virksomhedsformer;

J.  der henviser til, at traditionel gastronomi med afsæt i fiskevarer og traditionelle konserverings- og forarbejdningsindustrier kan udgøre et vigtigt bidrag til udviklingen af turisme i tilknytning til fiskerindustrien;

K.  der henviser til, at lystfiskeri har en række positive sociale aspekter og indvirker gunstigt på menneskers sundhed og velbefindende;

L.  der henviser til, at de samfundsøkonomiske gevinster ved fiskerirelateret turisme er stærkt sæsonbetonede, da de især er koncentreret om sommermånederne; der henviser til, at de fordele, der kan opnås ved større kundeloyalitet, et fænomen, der ofte peges på, kan opnås hele året igennem;

M.  der henviser til, at 2018 bliver europæisk år for kulturarv og har til formål at øge borgernes kendskab til Europas historie og værdierne i Europas kulturarv betragtet som fælles ressource; der henviser til, at det traditionelle fiskeri er en del af Europas rige kulturarv og bidrager til de pågældende lokalsamfunds identitet, ikke mindst fordi det har bidraget til at forme smag, fødevarer, traditioner, historie og landskaber; der henviser til, at dette aspekt i høj grad fremmes gennem kontakter med turister;

N.  der henviser til, at Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) støtter investeringer, som bidrager til diversificering af fiskernes indkomst gennem udvikling af supplerende aktiviteter, bl.a. investeringer i ekstra sikkerhedsudstyr på fartøjerne, fisketure, turismetjenester i land, bespisning, tjenester i tilknytning til lyst- og sportsfiskeri samt fiskerirelaterede uddannelsesaktiviteter;

O.  der henviser til, at der ikke er nogen fælles definition af fiskerirelateret turisme, ligesom der heller ikke er noget retsgrundlag; der henviser til, at turisme af denne type f.eks. betragtes som et erhverv i Italien, men i Frankrig er klassificeret som bibeskæftigelse; der henviser til, at der alt efter den retlige status kan være betydelige forskelle i henseende til beskatning, tilladelsesprocedurer, kvalifikationskrav, sikkerhedsudstyr mv.;

P.  der henviser til, at EU’s vandrammedirektiv og havstrategirammedirektiv pålægger medlemsstaterne at sikre en god miljøstatus i kyst- og havområder; der henviser til, at habitatdirektivet pålægger medlemsstaterne af udpege og bevare habitater i hav- og kystegne og til dette formål oprette og forvalte Natura 2000-områder;

Q.  der henviser til, at turismesektoren i de fleste beskyttede havområder (MPA’er) og hav- og kystområder, der er udpeget som Natura 2000-lokaliteter, har særlig stor betydning; der henviser til, at der er mange positive eksempler på delt forvaltning og partnerskaber mellem MPA-forvaltningsorganer og ikkeindustrielle fiskere i forbindelse med fremme af turisme og andre måder at fremhæve traditionelt fiskeri på til turisme og kulturelle formål;

R.  der henviser til, at dataene for fiskerirelateret turisme i og uden for Europa er utilstrækkelige og inkohærente og ikke sammenlignelige;

S.  der henviser til, at EU i strategien for blå vækst i 2012 udpegede kyst- og havturisme som en central sektor for udviklingen af en solidarisk og bæredygtig økonomi;

T.  der henviser til, at Kommissionen i sin meddelelse fra 2010 "En ny turismepolitik for Europa - verdens førende rejsemål" tilkendegav, at det er nødvendigt at udvikle en bæredygtig kyst- og havturisme;

U.  der henviser til, at Europa-Kommissionen i 2012 iværksatte en offentlig høring om udfordringerne og mulighederne for kyst- og havturisme og efterfølgende, den 20. februar 2014, offentliggjorde en meddelelse med titlen" En europæisk strategi til øget vækst og beskæftigelse inden for kyst- og havturisme";

V.  der henviser til, at erhvervsfiskere driver turismerelaterede aktiviteter for at diversificere deres aktiviteter, fremme og styrke deres erhvervs status og deres samfunds- og kulturarv samt forbedre den bæredygtige udnyttelse af vandøkosystemer, i nogle tilfælde ved at tage turister med om bord på fiskerfartøjer; der henviser til, at selv om der indgår turismeelementer i disse fiskeriaktiviteter, og de har et rekreativt formål, er der ikke nogen klar, standardiseret definition af dem;

W.  der henviser til, at det italienske udtryk ”pescaturismo” (fiskeriturisme) betegner turisme- og fritidsaktiviteter i tilknytning til fiskeri, der drives af erhvervsfiskere, som tager turister med om bord på deres fartøjer for at vise dem fiskeriets verden;

X.  der henviser til, at det italienske udtryk ”ittiturismo” (fisketurisme) betegner turismetjenester, som fiskere udbyder i land, f.eks. gastroturisme og værtstjenester forestået af erhvervsfiskere; der henviser til, at en af de vigtigste forskelle mellem disse to former for turisme består i, at den sidstnævnte ikke kan finde om sted om bord på fiskerfartøjer;

Y.  der henviser til, at sportsfiskeri er en aktivitet, der udelukkende har rekreative formål og/eller konkurrence for øje, og som gør brug af levende akvatiske ressourcer, som imidlertid under ingen omstændigheder må sælges; der henviser til, at selv om formålet med sportsfiskeri ikke er at skabe en fortjeneste, medregnes det blandt turismeaktiviteter, der skaber en parallel økonomi, som burde foregå under ledelse af erhvervsfiskere, gennem de tjenester, faciliteter og infrastrukturer, der tilbydes sportsfiskere; der imidlertid henviser til, at ukontrolleret og intensivt sportsfiskeri kan have negative konsekvenser for fiskebestandene nogle steder;

Z.  der henviser til, at der mangler pålidelige socioøkonomiske og miljømæssige statistikker over sportsfiskeriets konsekvenser for fiskebestandene, især i områder, hvor sportsfiskeri er særlig udbredt, og til, at der mangler klare regler og en grundig kontrol med fangsterne, ikke mindst i forbindelse med det ulovlige salg af fangster fra sportsfiskeri via uformelle kanaler, der som regel er knyttet til restauranter;

Turismerelateret fiskeri i EU-lande

AA.  der henviser til, at en undersøgelse, som den italienske kystaktionsgruppe ”GAC: il mare delle Alpi” (6) i 2015 offentliggjorde om borgernes vaner og holdninger i det område, som gruppen dækker, konstaterede, at en tredjedel af respondenterne spiser fisk flere gange om ugen, men kun fire forskellige typer, hvoraf de to er ferskvandsfisk og resten fra havet (sildefisk, laks, torsk og ørred); der henviser til, at turismerelateret fiskeri skaber større bevidsthed om fiskearter og kulinariske traditioner, som ofte er ukendt af de fleste forbrugere; der henviser til, at virkningen af diversificeringen af fiskeriindsatsen er indlysende;

AB.  der henviser til, at der har været en støt stigning i Italien i antallet af anmodninger om tilladelse til at udøve fiskerirelaterede turismeaktiviteter; der henviser til, at en undersøgelse gennemført for nylig viser, at de regioner i Italien, hvor der er udstedt flest tilladelser, er Liguria (290), Emilia-Romagna (229), Sardegna (218), Calabria (203), Campania (200) og Sicilia (136); der henviser til, at der fra 2002 til 2012 blev givet i alt 1600 tilladelser; der henviser til, at regionerne med flest tilladelser i 2003 var Campania (63), Liguria (62), Sicilia (60) og Sardegna (59) efterfulgt af Puglia (46), Calabria (39) og Toscana (37);

AC.  der henviser til, at en tredjedel af de fartøjer, der har tilladelse til at drive fiskerirelaterede turismeaktiviteter, ikke må have mere end fire passagerer med om bord, mens 29 % har tilladelse til at have mellem fem og otte passagerer med, og de resterende 37 % kan medbringe mellem ni og 12 turister1;

AD.  der henviser til, at den store tilstrømning af turister næste udelukkende er koncentreret i juli og august, og at den fiskerirelaterede turisme således er yderst sæsonpræget, og at det er vigtigt at tilskynde til spredning;

AE.  der henviser til, at uddannelsesniveauet følger omtrent samme mønster som aldersgrupperne, idet uddannelsesniveauet på tilsvarende vis er højere blandt udbydere af fisketure end blandt dem, der alene er beskæftiget med erhvervsfiskeri; der henviser til, at over 30 % af skipperne har en mellemuddannelse eller en faglig uddannelse og har et i det mindste elementært kendskab til engelsk (64 %), fransk (34 %), spansk (16 %) eller tysk (7 %)(7);

AF.  der henviser til, at en undersøgelse blandt udbydere af fisketure i Italien viste, at fisketure kan bidrage positivt til bestræbelserne på at bevare fiskebestande og marine økosystemer, navnlig som følge af de mindre fangstmængder, samt til fiskernes og deres familiers fysiske og psykiske velbefindende som følge af den nedsatte arbejdstid på havet for fiskerne;

AG.  der henviser til, at der er registreret en større deltagelse af kvinder, ikke kun i aktiviteter, der er knyttet til erhvervsfiskernes arbejde, men også i udviklingen af deres egne fiskerirelaterede turismeaktiviteter;

AH.  der henviser til, at unge også kan betragtes som målgruppe for udviklingen af fiskerirelaterede turistdestinationer;

AI.  der henviser til, at traditionelt fiskeri i øjeblikket er den erhvervsaktivitet i en primærsektor, der er mindst kendt, og som færrest uddanner sig i, og som i mindst omfang anvendes som uddannelsesværktøj på basis- eller mellemniveau i uddannelsessystemet;

AJ.  der henviser til, at der er en lang række muligheder for at indføre undervisningsaktiviteter i tilknytning til traditionelt fiskeri med udgangspunkt i modeller som "skolebondegårde";

AK.  der henviser til, at udviklingen af turismerelaterede fiskeriaktiviteter i afgørende grad afhænger af partnerskaber, Fiskeriets Lokale Aktionsgrupper (FLAG), hvor fiskeriets aktører og andre lokale offentlige og private aktører sammen udvikler og gennemfører en bottom-up-tilgang, som er tilpasset og imødekommer de økonomiske, sociale og miljømæssige behov i det pågældende område; der henviser til, at selv om sådanne aktionsgrupper opererer i meget forskellige miljøer og følger meget forskellige strategier, peger et overvældende flertal af dem på turismen som et afgørende element for udvikling;

AL.  der henviser til, at Europa-Kommissionen har oprettet Støtteenheden for Netværket af Fiskeriområder (FARNET) med henblik på at bidrage til gennemførelsen af akse 4 i Den Europæiske Fiskerifond; der henviser til, at FARNET er en platform for netværk for fiskeriområder og støtter FLAG'er i udviklingen af lokale strategier, initiativer og projekter;

AM.  der henviser til, at lokale aktører takket være FLAG'er har lært, hvordan turismeudbuddet i et fiskeriområde kan udvikles til at omfatte en hel pakke af aktiviteter og dermed kan forblive attraktivt også inden for en turismesektor, der er meget konkurrencebetonet; der henviser til, at turisme på denne måde kan blive en vigtig kilde til yderligere indtægter for fiskersamfundene og dermed på lang sigt bidrage til den generelle udvikling af kyst- og øområderne;

AN.  der henviser til, at succeshistorier vidner om FLAG’ernes uvurderlige bidrag i ikke-industrielle fiskersamfund i Grækenland, Italien og Spanien; der desuden henviser til, at FARNET-netværk har fremhævet eksempler på god praksis i Frankrig, Belgien, Spanien, Kroatien og Italien(8);

AO.  der henviser til, at der i Finland er indført en model til vurdering af indvirkningen af fiskerirelaterede turismeaktiviteter, der bygger på besøgenes varighed, opholdsstederne og antallet af besøgende; der henviser til, at der har vist sig at være problemer med definitionen af en "fiskeriturist" og med optællingen af besøg(9);

AP.  der henviser til, at der i nogle kystlandsbyer i medlemsstaterne afholdes festivaler, men at det er nødvendigt at overveje andre midler for at øge tiltrækningskraften over for turister, f.eks. ved at kombinere disse med andre kvalitetstilbud i primærsektoren: udbredelse af viden om ikke-industrielt fiskeri og fiskernes levevis og kontakter til traditionelle afgrøder, herunder regionale fødevarer og vine, og højkvalitetsslutprodukter fra forarbejdnings- og konservesindustrien, der afspejler Unionens mangfoldighed;

AQ.  der henviser til, at der i Spanien er oprettet specialiserede bureauer som f.eks. "Turisme marinero – Costa del Sol" til at fremme det traditionelle fiskeri og hjælpe lokalbefolkningen med at udvikle og oplyse om turismeaktiviteter i tilknytning til denne sektor, der henviser til, at Costa del Sol-bureauet arrangerer madlavningskurser om bord på skibe, som benyttes af lokale fiskere, udflugter til observation af fiskearter og rekreative fiskeriaktiviteter; der henviser til, at et andet tilbud består i omvisninger i en "biopark", et frilandsmuseum særligt for børn, hvor de kan lære om havbiologi, traditionelt fiskeri (traditionelt fangstudstyr og traditionelle fangstmetoder) og den lokale kultur; der henviser til, at udbredelse af disse initiativer og udveksling af erfaringer på dette område mellem medlemsstaterne vil kunne være til gavn for kystområder og landdistrikter, især i udkantsområder(10);

AR.  der henviser til, at Kommissionen, Europa-Parlamentet og medlemsstaterne derfor ikke uden videre må forbyde traditionelle fiskeriteknikker, der benyttes af små familievirksomheder, men først bør foretage en grundig indvirkningsvurdering for at undgå, at nye former for bæredygtig og autentisk fiskeriturisme i beskeden målestok og med traditionelle fiskeredskaber bliver umuliggjort;

AS.  der henviser til, at de fiskefestivaler, der i sommermånederne afholdes i turistcentrene i kyst- og øområder i Kroatien, har til formål at fremme det traditionelle fiskeri, den kulturelle og historiske arv, gastronomien og den traditionelle levevis;

1.  finder det essentielt, at fiskerfartøjerne ombygges og tilpasses turismeaktiviteterne, idet fartøjerne bør renoveres for at sikre turisternes sikkerhed og undgå hindringer for gennemførelsen af fiskeriaktiviteter, samtidig med at der kan tilbydes den nødvendige komfort for en behagelig oplevelse, uden at fartøjernes fiskerikapacitet øges; påpeger imidlertid, at tilpasninger af denne art, især når de foretages uden for turistsæsonen, ikke må medføre begrænsninger for erhvervsfiskeriet;

2.  understreger det hidtil uudnyttede potentiale i fiskerirelateret turisme, der kan indebære betydelige fordele for kystsamfundene ved at diversificere de lokale indkomstkilder; mener i denne forbindelse, at fiskeriturisme på havet og fiskerirelaterede turismeaktiviteter kan være et supplement til erhvervsfiskeriet og tilføre fiskersamfundene ekstra indtægter;

3.  mener, at det strategiske mål for Kommissionens initiativ bør være at fremme fiskeriturisme, fiskerirelaterede turismeaktiviteter i land og sportsfiskerirelateret turisme og muliggøre deres fulde udvikling i hele EU med hjælp fra et fælles netværk og en fælles ramme, der er udformet til formålet;

4.  opfordrer Kommissionen til gennem Det Europæiske Rejseudvalg og dets portal visiteurope.com at fremme rejsemål for bæredygtig rekreativ fiskeriturisme i Europa og ved hjælp af en målrettet oplysningskampagne at gøre fiskerivirksomhederne opmærksomme på disse nye og bæredygtige forretningsmodeller og de vækstmuligheder, de indebærer;

5.  opfordrer Kommissionen til at fremme skabelse og udvikling af fiskeriturisme med det formål at anvende en differentieret forretningsstrategi, der er hensigtsmæssig i forhold til potentialet i dette segment og i stand til at opfylde dets behov mere effektivt, samt arbejde hen imod en ny form for turisme, hvor de centrale krav bl.a. er kvalitet, fleksibilitet, innovation og beskyttelse af den historiske og kulturelle arv i fiskeriområder samt miljø og sundhed; opfordrer endvidere Kommissionen til at fremme, og støtte investeringer i fiskeri på turismeområdet med henblik på at skabe differentierede turismekapaciteter gennem fremme af gastronomi i forbindelse med ikke-industrielle fiskeprodukter, fiskeriturismeaktiviteter, undervands- og dykkerturisme mv. for derigennem at udnytte fiskeritraditionen og en specifik fiskeriregions særpræg på en bæredygtig måde;

6.  opfordrer Kommissionen til med henblik på at fremme skabelse og udvikling af fiskeriturisme aktivt at tilskynde og støtte investeringer i diversificeringen af fiskeriet i kulturel og kunstnerisk henseende som del af den traditionelle arv (håndværksprodukter, musik og dans mv.) og til at støtte investeringer i fremme af fiskeritraditioner og -historie og fiskeriarven generelt (redskaber, teknikker, historiske dokumenter mv.) ved at åbne museer og arrangere udstillinger med nær tilknytning til kystfiskeri;

7.  opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at tillade en blandet anvendelse af fartøjer, som er bestemt til fangstaktiviteter, således at de, samtidig med at de bevarer dette formål, også kan anvendes til andre former for aktiviteter i forbindelse med fritids- og turistsektoren såsom informationsdage om sejlads eller aktiviteter i forbindelse med forarbejdning, undervisning eller gastronomi osv. på linje med den ordning, der gælder i landbrugssektoren, og som involverer skolebondegårde og landbrugsturisme;

8.  finder det med henblik herpå nødvendigt at oprette et europæisk netværk af turismerelaterede fiskeriaktiviteter og et europæisk netværk af turisttjenester i forbindelse med sportsfiskeri og rekreativt fiskeri på grundlag af det vellykkede eksempel med FARNET, som yder stor hjælp til FLAG’er;

9.  mener, at der er et presserende behov for en omhyggelig styring af støttepolitikkerne og for en grundig vurdering af resultaterne af dem samt for at systematisere, standardisere og forbedre indsamlingen af data om disse aktiviteters bidrag til indtjeningen i europæiske fiskeriområder; understreger desuden, at det er vigtigt at overvåge den faktiske virkning af rekreativt fiskeri betragtet som økonomisk aktivitet, dets indvirkning på fiskebestandene og i form af en eventuel konkurrence - gennem uformelle salgskanaler - med erhvervsfiskerisektoren; anmoder Kommissionen om at sikre, at fiskeriindustrien inddrages i udformningen af sådanne overvågningsforanstaltninger;

10.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle og støtte partnerskaber med fiskeriturismesektoren, der forestås af forvaltningsmyndigheder for beskyttede havområder og for Natura 2000-områder, med det formål at kombinere beskyttelsen af naturressourcerne med fremme og udvikling af kultur gennem ansvarlig udnyttelse; 

11.  mener, at det er afgørende at harmonisere definitionen af turismerelaterede fiskeriaktiviteter på EU-plan med særlig vægt på fisketure, turismetjenester på land, akvakulturrelaterede turismeaktiviteter og turisme i tilknytning til sportsfiskeri og rekreativt fiskeri; denne definition bør tage højde for de meget forskelligartede former, disse aktiviteter kan antage, sikre høring af alle berørte parter og sikre, at fiskerirelateret turisme betragtes som en bibeskæftigelse, der gør det muligt for fiskere at supplere deres primære fiskeriaktivitet uden at bevæge sig over i en anden sektor end fiskeri;

12.  fremhæver betydningen af at sondre mellem de forskellige former for fiskerirelateret turisme, som omfatter fiskeriturisme (”pescaturismo” og ”ittiturismo”), hav- og kystbaserede aktiviteter, rekreativt fiskeri (herunder lystfiskeri), indlandsfiskeri og aktiviteter baseret på arv og kultur, som sigter mod at skabe synergier med marketinginitiativer for primærprodukter af høj kvalitet, samtidig med at naturarv, dyrebeskyttelse og biodiversitet respekteres;

13.  opfordrer under henvisning til de meget store forskelle mellem EU-fiskerivirksomheder, der er involveret i turisme, Kommissionen til at vedtage fælles regler om søfartssikkerhed, sundheds- og hygiejnekrav til fartøjer, der anvendes til fiskerirelateret turisme, og eventuelle skattelempelser; præciserer, at foranstaltningerne skal være tilstrækkeligt fleksible til at tage hensyn til de store forskelle mellem de forskellige former for fiskeri og fartøjer samt særlige regionale karakteristika;

14.  anbefaler, at der lægges vægt på princippet om mindre brug af kulbaseret energi og energieffektive motorer, når der skal foretages ændringer af fartøjerne for at tilpasse dem disse aktiviteter;

15.  mener, at der bør sikres passende infrastrukturer til transport og indkvartering af turisterne samt vedligeholdelse og pasning af offentlige områder, hvilket er afgørende for, at turistaktiviteterne kan blive en succes på længere sigt;

16.  opfordrer medlemsstaterne til at opfylde de forpligtelser, der følger af EU's vandrammedirektiv og havstrategirammedirektiv, med det formål at sikre kyst- og havfarvande en god miljøstatus, navnlig gennem forbedring af ressourceeffektiviteten samt en målrettet forebyggelse og håndtering af forurening og affald;

17.  opfordrer medlemsstaterne til at lette den administrative byrde ved at forenkle godkendelsesprocedurerne og andre bureaukratiske procedurer;

18.  understreger, at disse aktiviteter skal være forenelige med beskyttelsen af biodiversitet, Natura 2000-områder og beskyttede havområder (EU’s biodiversitetsstrategi samt fugle- og habitatdirektiverne), og dermed nødvendigheden af at fremme dialog og synergier med andre berørte medlemsstater;

19.  mener, at der bør tilrettelægges uddannelsesforløb for fiskere og akvakulturbrugere, deres familier og alle involverede lokale, så det sikres, at de har de fornødne sprogkundskaber og den fornødne viden til at byde turister velkommen, garantere deres sikkerhed, formidle viden om havbiologi, lokale fiskearter, miljøet og kulturelle traditioner; opfordrer Kommissionen og Rådet til at anerkende kvindernes rolle i fiskeriturismesektoren og i en bæredygtig udvikling af områder, der er afhængige af fiskeri, med det formål at sikre dem deltagelse på lige vilkår;

20.  opfordrer medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at udbrede information om Kommissionens Eures-portal for jobmobilitet, der indeholder information for jobsøgere og arbejdsgivere om jobmuligheder, færdigheder og oplæringsbehov inden for "blå job"-sektoren, og til at fremme åbne online-kurser til forbedring eller nyorientering af færdigheder inden for turismeforvaltning og innovativ fiskeriturisme;

21.  opfordrer Kommissionen til at sørge for en særlig sektion på den europæiske portal for små virksomheder med henblik på at hjælpe erhvervsfolk/fiskere med at opnå finansiering til aktiviteter inden for fiskerirelateret turisme;

22.  mener, at erhvervelse af faglige færdigheder på områder som digital markedsføring, varetagelse og vedligeholdelse af kommunikation på sociale medier, sociokulturel forvaltning og sproglige færdigheder bør være en prioritet i fiskeriområder for at fremme både udvikling og formidling af fiskerirelaterede turismeaktiviteter;

23.  mener, at det er vigtigt med differentiering og individualitet i turismeudbuddet gennem udvikling af en strategi baseret på lokale særtræk og den specialisering, der er knyttet til dem, og de til rådighed værende ressourcer; opfordrer med dette mål for øje Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme forskellige former for bæredygtig turisme og økologisk turisme, bl.a. ved hjælp af nyskabende markedsføringsstrategier, der særligt fokuserer på traditionelle kendetegn og bæredygtighed, og som konstant overvåges for at sikre balance mellem udbud og efterspørgsel;

24.  tilskynder til udvikling af integrerede tilbud, der giver forbrugerne rige oplevelser baseret på en struktureret og synergetisk kombination af alt, hvad et område har at tilbyde, og til indgåelse af partnerskaber med henblik på at tiltrække forbrugere via de turismeattraktioner, der allerede forefindes i områder tæt på traditionelle fiskeriområder, f.eks. turisme i forbindelse med kongresser og/eller arbejdsrelateret turisme;

25.  opfordrer Kommissionen til at støtte og fremme inddragelse af fiskeriet og af personer, der er beskæftiget i fiskerisektoren, i projekter, som er knyttet til kultur- og historieturismen, f.eks. genopdagelse af søfartsvirksomhed, traditionelle fangstområder og fiskerierhverv;

26.  bemærker vigtigheden af samarbejde mellem turismeoperatører og fiskere med henblik på at maksimere potentialet i fiskerirelateret turisme;

27.  betoner vigtigheden af turismeaktiviteter relateret til iagttagelse af dyreliv, især hvalobservationer, og af, at de udviser respekt for de vilde arters naturlige levesteder og biologiske behov; tilføjer, at disse aktiviteter kan have mange uddannelsesmæssige, miljømæssige, videnskabelige og andre samfundsøkonomiske fordele og kan bidrage til at højne bevidstheden om og værdsættelsen af disse enestående arter og det værdifulde miljø, de lever i;

28.  opfordrer medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at sørge for innovative og bæredygtige infrastrukturer, herunder internetforbindelser og informationsteknologi, med henblik på at fremme udviklingen af fiskerirelateret turisme og genskabelse af eksisterende maritime infrastrukturer og flod- og søinfrastrukturer;

29.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og regionale og lokale myndigheder til at intensivere kommunikations- og pr-kampagner, f.eks. i forbindelse med initiativer som Fremtrædende Europæiske Turistmål og det europæiske år for kulturarv 2018, som har til formål at forbedre kendskabet til og øge bevidstheden om traditionelle fiskerikulturer og den traditionelle akvakultur; opfordrer aktørerne til at udnytte potentialet i turister og i dem, der kan rejse uden for højsæsonen;

30.  mener, at ansvarlige og bæredygtige forretningsmodeller for diversificering af fiskeriet skal indbefatte respekt for de lokale fiskerisamfunds kultur og hjælpe med at bevare deres identitet; understreger navnlig, at turismerelateret rekreativt fiskeri bør foregå i overensstemmelse med de små lokale ikkeindustrielle fiskerivirksomheders interesser;

31.  mener, at det er vigtigt at udvikle fiskeriturisme som "aktiv ferie", som har flere positive afsmittende virkninger som f.eks. fremme af maritim kultur og fiskeritraditioner samt uddannelse inden for miljøbevidsthed og artsbeskyttelse;

32.  påpeger behovet for at udvide den potentielle efterspørgsel efter ombyggede fartøjer ved at udvide udbuddet for bl.a. at appellere til uddannelsessystemet, som har erfaring med at anvende landbruget til undervisningsformål, f.eks. i forbindelse med ”skolebondegårdsprojekter;”

33.  understreger, at produktdiversificering fordrer en passende markedsføringsindsats, og at en synlighedsstrategi er nødvendig for målgruppen af fiskere, herunder grænseoverskridende markedsføringsinitiativer;

34.  mener derfor, at fiskerilokaliteter bør overveje at iværksætte fælles markedsføringskampagner sammen med andre rejsemål i samme region - som foreslået i Parlamentets beslutning om "Nye udfordringer og koncepter til fremme af turisme i Europa"(11) - og drive fælles markedsføringsplatforme med særligt fokus på markedsføring og onlinesalg inden for rammerne af internationalt samarbejde;

35.  mener, at denne markedsføringsstrategi bør omfatte opbygning af synergier mellem markedsføringsinitiativer vedrørende friske eller forarbejdede produkter, gastronomi og turisme grupperet efter geografiske områder, som er sammenhængende set ud fra et kulturelt, produktionsrelateret eller miljømæssigt synspunkt og/eller er baseret på synergi;

36.  mener, at det er nødvendigt at beskytte brugen af traditionelle metoder og teknikker såsom almadraba og xeito, da de er tæt knyttet til kystområdernes identitet og livsform, og at de bør anerkendes som del af kulturarven;

37.  understreger betydningen af investeringer i diversificering af fiskeriet for at fremme tradition, historie og fiskeriets kulturarv som helhed (herunder traditionelle fangstmetoder og -redskaber);

38.  understreger betydningen af investeringer i diversificering af fiskeriet med henblik på at fremme forarbejdningen af lokale fiskeprodukter;

39.  opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde strategier til afhjælpning af problemet med sæsonkoncentration i forbindelse med turismeaktiviteter, f.eks. ved at afholde gastronomiske festivaler og arrangementer, havne- og landsbymarkeder(12), temalandsbyer og museer (som i Spanien og Cetara), således at der kan tilbydes aktiviteter året rundt uanset vejret;

40.  er overbevist om, at en afbalanceret sammensætning af alternative og målrettede turistprodukter og en hensigtsmæssig markedsføring af disse kan medvirke til at afbalancere problemerne med sæsonkoncentration;

41.  mener, at det er afgørende for medlemsstater, regioner og interessenter at udveksle bedste praksis i betragtning af den manglende synergi mellem virksomhederne i EU's havområder, som fører til opsplitning og begrænsede økonomiske fordele; bemærker, at forskningscentre, museer, turistselskaber, forvaltere af Natura 2000-områder og beskyttede havområder, traditionelle konserves- og fiskeforarbejdningsvirksomheder og andre aktører bør tilskyndes til at arbejde sammen om at udvikle innovative og bæredygtige produkter, som ud over at indebære en økonomisk merværdi også opfylder de besøgendes forventninger; understreger, at disse aktiviteter bør inkorporeres i en sammenhængende generel ramme for fremme af bæredygtig og ansvarlig turisme i det pågældende område; mener, at FLAG'er kan spille en vigtig rolle i denne forbindelse og derfor bør modtage passende finansiering;

42.  opfordrer medlemsstaterne og Europa-Kommissionen til at styrke forbindelserne mellem de lokale, regionale og nationale niveauer og EU-niveauet med henblik på at fremme styreformer, der muliggør gennemførelsen af tværgående politikker, der kan bidrage til målene inden for forskellige aktivitetsområder, herunder bæredygtig og inklusiv vækst;

43.  opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af FARNET og FLAG'er at fremme en paneuropæisk dialog med havne og turismeaktører samt miljøeksperter;

44.  opfordrer de nationale myndigheder og agenturer til at arbejde tættere sammen med turistbureauer og til at give høj prioritet til diversificering af den blå økonomi, navnlig med hensyn til havturisme og sektorer i tilknytning hertil; bemærker, at dette også bør omfatte medtagelse af lystfiskeri til havs, hvor det er relevant, i turistpakker og markedsføringskampagner, navnlig for øer og kystområder; understreger, at udstedelse af tilladelser til dobbelt anvendelse af fiskerfartøjer - både af fartøjer til erhvervsmæssigt, ikke-industrielt fiskeri og af fartøjer til havturisme, herunder lystfiskeri - bør betragtes som en prioritet, og at der bør ydes tilskud til ombygning af dem;

45.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne, de regionale og lokale myndigheder, den berørte erhvervssektor og andre interessenter til at foretage en målrettet indsats i overensstemmelse med EU-politikker med virkning på fiskeriet og akvakultursektoren; påpeger behovet for en håndbog om bedste praksis, der med beskrivelser af de bedste eksempler kan opmuntre andre virksomheder til at arbejde i samme retning; minder om, at det også er vigtigt at inddrage lokale videnskabskredse for at undgå miljøproblemer;

46.  understreger betydningen af miljøvenlige forretningsmodeller og anbefaler derfor, at miljøeksperter altid bør være tæt tilknyttet lokale aktionsgrupper (f.eks. FLAG'er og lokale landdistriktaktionsgrupper (LAG’er));

47.  opfordrer til øremærkning af de fornødne midler til etablering af et europæisk netværk for udveksling af bedste praksis og kortlægning af fiskeriaktiviteter med oplysninger om interessante steder og karakteristika for hver enkelt fiskerisamfund;

48.  opfordrer til brug (i forbindelse med af EHFF og/eller andre instrumenter) af særlige støttemekanismer, der kan aktiveres i nødsituationer (naturkatastrofer) i områder, hvor fiskeri og turisme er den eneste indtægtskilde;

49.  mener, at det er nødvendigt at tilskynde til finansiering af denne type foranstaltninger under EHFF, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF) og Samhørighedsfonden, rammeprogrammet for forskning og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) i tæt samarbejde med rådgivere fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og at sørge for adgang til lån på favorable vilkår, der gør det muligt at undgå de særlige hindringer, som kvinder står over for i forbindelse med finansieringen af projekter, som kan falde ind under anvendelsesområdet for de nationale programmer;

50.  understreger, at FLAG'er i programmeringsperioden 2007-2013 rådede over 486 mio. EUR fra EFF, og at der blev ydet støtte til ca. 12 000 lokale projekter i denne periode;

51.  opfordrer medlemsstaterne og FLAG'er til at udnytte de tilgængelige midler bedst muligt og desuden til så vidt muligt at anvende flere finansieringskilder (fælles med EFRU, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) eller ESF);

52.  opfordrer medlemsstaterne til at oprette kontaktpunkter på regionalt plan til at sørge for oplysninger og støtte;

53.  henstiller, at FLAG'er arbejder tæt sammen med turismeeksperter med henblik på at indkredse projekter og hensigtsmæssig finansiering gennem akse 4 under EHFF til diversificering af fiskeriområder;

54.  gør opmærksom på, at EHFF yder særlig finansiel støtte til kvindeledede initiativer i fiskerisamfund;

55.  opfordrer medlemsstaterne til i fastsættelsen af udvælgelseskriterier for aktioner under EHFF at sikre, at ligestilling mellem kønnene integreres og fremmes i alle de finansierede aktioner (f.eks. ved at give præference til aktioner, der er rettet mod kvinder eller varetages af kvinder);

56.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en undersøgelse af de samfundsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser af disse aktiviteter;

57.  opfordrer Kommissionen til at analysere den socioøkonomiske indvirkning af rekreativt fiskeri på turisme inde i landet, navnlig i landdistrikter, og til at foreslå eventuelle foranstaltninger for regioner, hvor potentialet for sådant fiskeri er underudnyttet;

58.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at forbedre indsamlingen og forvaltningen af data om fiskerirelateret turisme;

59.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget, medlemsstaternes regeringer og de rådgivende råd.

(1)

EUT L 354 af 28.12 2013, s. 22.

(2)

EUT L 149 af 20.5 2014, s. 1.

(3)

EUT L 327 af 22.12 2000, s. 1.

(4)

EUT C 419 af 16.12.2015, s. 167.

(5)

EUT C 75 af 26.2.2016, s. 24.

(6)

”Indagine sulle abitudini e opinioni dei cittadini nel comprensorio del GAC ”il mare delle Alpi” – Analisi della pescaturismo in Italia come strumento di sviluppo sostenibile”, 2015 (Undersøgelse af borgernes vaner og holdninger i det område, der dækkes af kystaktionsgruppen GAC ”il mare delle Alpi” (det alpine hav) - Analyse af fiskeriturismen i Italien som redskab til en bæredygtig udvikling).

(7)

”L'integrazione della pesca con altre attività produttive — La pescaturismo kommer modello sociale e culturale" Cenasca Cisl et al., 2005 (Supplering af fiskeriet med andre erhvervsaktiviteter - Fiskeriturismen som social og kulturel model).

(8)

Socioøkonomisk undersøgelse af fiskerirelateret turisme i EUSAIR - Nemo project 1M-MED14-11, WP2, aktion 2.3.

(9)

”Perspectives for the development of tourism activities related to fishing”, Europa-Parlamentet IP/B/PECH/IC/2013-103 (2014).

(10)

”Perspectives for the development of tourism activities related to fishing”, Europa-Parlamentet IP/B/PECH/IC/2013-103 (2014).

(11)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0391.

(12)

Eksempelvis Vlaggetjesdagen (når den flagpyntede sildeflåde sejler ud) og Havendagen (havnedage) i Nederlandene.


BEGRUNDELSE

Baggrund: nødvendigheden af diversificering fra traditionelle fiskeriaktiviteter

I løbet af de seneste årtier er mange af de traditionelle fiskerisamfund overalt i Den Europæiske Union kommet under stigende pres fra mange forskellige negative faktorer såsom overfiskning og faldende fiskebestande, klimaændringer, forurening, befolkningsnedgang, fiskerierhvervets faldende tiltrækningskraft osv.

Mens fiskeriet fortsat betragtes som en attraktiv erhvervsaktivitet i nogle områder, bliver det mange steder stadig vanskeligere for fiskerne at opnå en rimelig indtægt. Faldet i beskæftigelsen i fiskeriet og faldende rentabilitet i sektoren opfattes ofte som norm. Dette forringer mulighederne yderligere for at fortsætte den traditionelle levevis i mange af de europæiske kystsamfund.

Derfor kan flere og flere traditionelle fiskersamfund i Europa ikke længere klare sig med de traditionelle fiskeriaktiviteter alene. Det er nødvendigt med nye løsninger hurtigst muligt, så de kan komme på fode igen og blive økonomisk levedygtige.

Diversificering fra de traditionelle aktiviteter til andre områder, bl.a. til fiskerirelateret turisme, er helt nødvendigt og rummer potentiale for at kunne bidrage til jobskabelse, social inklusion samt revitalisering af fiskeriafhængige samfund

Fiskerirelateret turisme som en mulig løsning

Europæiske havkystzoner, navnlig i Middelhavsområdet, men også ved Atlanterhavet, Østersøen og Sortehavet er allerede de mest populære turistdestinationer og tiltrækker millioner af besøgende hvert år.

Desværre kommer størstedelen af disse turister til kysterne med store rejsearrangører, og det er kun relativt få af dem, der finder vej til traditionelle fiskerlandsbyer. Det samme kan siges om de forskellige aktiviteter og andre attraktioner for besøgende, der kan tilbydes i de fleste af de traditionelle fiskersamfund. På den anden side har der i de seneste år været en stigende interesse for bæredygtig turisme, og potentialet ved at tiltrække sådanne miljøbevidste turister bør udnyttes.

Det er nødvendigt at hjælpe fiskersamfund og turister med finde hinanden og sikre, at der vækkes tilstrækkelig interesse på begge sider for at kunne skabe et gavnligt og varigt partnerskab.

Udnyttelsen af dette potentiale forudsætter imidlertid, at der tages fat på en lang række mange forskellige spørgsmål.

Infrastruktur

Investeringer på nationalt, regionalt og lokalt plan er nødvendige for at kunne tilvejebringe den nødvendige infrastruktur lige fra bedre internetforbindelse til anlæg af nye og bedre veje, der kan sikre god adgang til isolerede fiskerlandsbyer, til nye maritime faciliteter og fiskerifaciliteter, og samtidig skal det sikres, at det sker på en bæredygtig og miljøvenlig måde.

Sæsonbestemt karakter

Sæsonudsving er også et stort problem, der kan afhjælpes f.eks. gennem afholdelse af lokale festivaler, kulinariske arrangementer, åbning af museer og temaparker, der tilbyder besøgende forskellige aktiviteter i løbet af året og uafhængigt af vejrforholdene. Salgsfremme- og oplysningskampagner er særligt vigtige i denne forbindelse.

Retlig status

Der findes ikke noget fælles retsgrundlag for fiskerirelateret turisme. Mens det for eksempel betragtes som et erhverv i Italien, er det i Frankrig klassificeret som en lejlighedsvis aktivitet. Afhængigt af den retlige status i de forskellige medlemsstater kan der være betydelige forskelle med hensyn til beskatning, godkendelsesprocedurer, krav til kvalifikationer mv. Harmonisering er nødvendig for at skabe lige vilkår.

Sikkerhed for passagerer om bord på fiskerfartøjer

Fisketure eller fornøjelsesture til søs, som tilbydes af fiskere om bord på deres fiskerfartøjer, når de ikke anvendes til deres primære aktivitet, er en af de måske mest oplagte attraktioner, der kan tilbydes turister. Imidlertid er sikkerhedsforskrifterne ved denne aktivitet meget forskellige fra den ene medlemsstat til den anden. Derfor bør der findes en løsning på spørgsmålet om, hvordan man kan udnytte de eksisterende fiskerfartøjer, navnlig ikke-industrielle fiskerfartøjer, uden alt for store udgifter og på samme tid uden at bringe passagerernes sikkerhed i fare. Sikkerhedsbestemmelserne bør harmoniseres, og der bør være nem adgang til finansiering gennem eksisterende finansielle instrumenter såsom EHFF.

Harmoniseret definition af fiskerirelateret turisme

Selv om det rummer et åbenlyst stort økonomisk og socialt potentiale og mange forskellige aspekter, der for en stor dels vedkommende kunne varetages på europæisk plan, indeholder EU-lovgivningen i øjeblikket ikke nogen definition af "fiskerirelateret turisme". En harmonisering heraf kunne være et første skridt hen imod en mere sammenhængende EU-politik på dette område.

Politisk ramme

Det forekommer indlysende, at den fiskerirelaterede turisme vil kunne have stor fordel af en ambitiøs politisk ramme. Kommissionen, men også medlemsstaterne, de regionale og lokale myndigheder, erhvervsaktørerne og andre aktører bør foretage en målrettet indsats i samklang med EU-politikker, der har indvirkning på denne sektor. Synergier bør udnyttes optimalt, og dialog med de berørte parter og samarbejde ved hjælp af partnerskaber, netværk, klynger osv. bør forbedres. Der er mulighed for at få støtte fra EHFF og andre finansielle instrumenter til diversificering af fiskeres indkomst gennem supplerende aktiviteter såsom fiskerirelateret turisme, men midlerne udnyttes ikke effektivt, og adgangen hertil bør fremmes.

En undersøgelse fra Kommissionen af forskellige aspekter vedrørende fiskerirelateret turisme (samfundsøkonomiske og miljømæssige virkninger) og bedste praksis, der allerede er i udbredt i de forskellige medlemsstater, vil være et velkomment skridt fremad.


UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget (11.10.2016)

til Fiskeriudvalget

om den fiskerirelaterede turismes rolle i diversificeringen af fiskeriet

(2016/2035(INI))

Ordfører for udtalelse: István Ujhelyi

FORSLAG

Transport- og Turismeudvalget opfordrer Fiskeriudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  understreger betydningen af at udvikle strategier, der kan bidrage til at diversificere økonomien i lokalområdet, skabe yderligere arbejdspladser og indkomst til familier samt bidrage til at bremse faldet i beskæftigelsen i lokalsamfund, der er afhængige af fiskerisektoren;

2.  fremhæver betydningen af at skelne mellem de forskellige former for fiskerirelateret turisme, som omfatter fiskeriturisme, hav- og kystbaserede aktiviteter, rekreativt fiskeri (herunder lystfiskeri), indlandsfiskeri og aktiviteter baseret på arv og kultur, som sigter mod at skabe synergier med marketinginitiativer for primærprodukter af høj kvalitet, samtidig med at naturarven, dyrebeskyttelsen og biodiversiteten respekteres;

Investering i innovative, bæredygtige og skræddersyede produkter

3.  minder om, at meddelelsen om turisme fra 2010 fastlagde udviklingen af en bæredygtig, ansvarlig og kvalitetssikret turisme som en af de vigtigste målsætninger for europæisk turisme med henblik på at fremme beskæftigelsen og væksten;

4.  fremhæver, at eftersom rejsende i dag er meget bedre informeret, end de var tidligere, skal turistlokaliteter, hvis de skal vokse, være mere opmærksomme på at sikre kvalitet, autenticitet og et godt forhold mellem pris og kvalitet;

5.  mener derfor, at udbuddet skal tilpasses til nye former for efterspørgsel efter skræddersyede produkter ved populære feriesteder og uspolerede landlige, kyst- og ø-rejsemål, og at der skal udvikles markedsføringsplatforme, som er tilpasset til den potentielle efterspørgsel efter disse produkter;

6.  fremhæver vigtigheden af at støtte forretningsplatforme, som sigter på en kundetype, der søger turistoplevelser i topkvalitet, hvilket betyder, at uddannelse i relevante færdigheder og etablering af en teknologiinfrastruktur og digitale distributionsplatforme skal prioriteres i offentlige initiativer og støtteberettigede aktiviteter;

7.  mener, at ansvarlige og bæredygtige forretningsmodeller for diversificering af fiskeriet skal indbefatte respekt for de lokale fiskerisamfunds kultur og hjælpe med at bevare deres identitet; understreger blandt andet, at turismerelateret rekreativt fiskeri bør foregå i overensstemmelse med de små lokale fiskerivirksomheders interesser;

8.   mener, at det er vigtigt at udvikle fiskeriturisme som "aktiv ferie", som har flere positive afsmittende virkninger som f.eks. fremme af maritim kultur og fiskeritraditioner samt uddannelse inden for miljøbevidsthed og beskyttelse af arter;

9.  understreger vigtigheden af miljøvenlige forretningsmodeller og anbefaler derfor, at miljøeksperter altid bør være tæt tilknyttet lokale aktionsgrupper (f.eks. lokale aktionsgrupper inden for fiskeri og akvakultur (FLAG'er) og lokale landdistriktaktionsgrupper (LAG));

10.  fremhæver, at en af hindringerne for fiskeriturisme, som endvidere begrænser de potentielle fordele for fiskere, er den reguleringsmæssige byrde, der lægges på kommerciel sejlads i lille målestok, samt de høje omkostninger ved at genudstyre fiskefartøjer for at tilpasse dem turismestandarder;

11.  henstiller, at der fastsættes fælles definitioner og bestemmelser for fiskeriturisme på nationalt plan for at undgå en situation, hvor medlemsstaterne indfører forskellige former for lovgivning og regulering;

12.  påpeger, at fiskerivirksomheders lovgivningsmæssige byrde, navnlig hvad angår sikkerhedsregler, byggelovgivning og fartøjssikkerhed, skal forenkles for at fremme de nødvendige investeringer;

13.  gør indsigelse mod planerne om at indføre uforholdsmæssigt store nationale eller regionale gebyrer for skippere på lystfiskerifartøjer, der benytter indre offentlige vandveje, eftersom sådanne gebyrer udgør en bureaukratisk begrænsning og hæmmer den bæredygtige fiskeriturisme og havturisme;

14.  påpeger behovet for at udvide den potentielle efterspørgsel efter ombyggede fartøjer ved at udvide udbuddet og således blandt andet appellere til uddannelsessystemet, som har erfaring med at anvende landbrugssektoren til undervisningsformål som i forbindelse med landbrugsskoleprojekter;

15.  glæder sig over flere forslag på regionalt og nationalt plan om indførelse af turistfisketegn, forudsat at de - i overensstemmelse med lovgivningen om fiskeri og dyrevelfærd - garanterer et minimumsniveau af ekspertise, som sikrer overholdelse af lystfiskeribestemmelserne og korrekt anvendelse af fiskestang og behandling af de fisk, der fanges;

16.  understreger vigtigheden af fiskeriturismen for bevarelsen af kulturelle og kulinariske traditioner samt den traditionelle livsstil i kyst- og vandkantsområder;

17.  minder Kommissionen om, at en styrket fiskeriturisme kan skabe øget synlighed for nye turistområder med endnu uudnyttet potentiale;

18.  understreger, at der for at fremme økoturisme i form af fiskeri bør skabes særlige faciliteter til fiskeriområder, f.eks. campingpladser og fortøjningsmuligheder, parkering og rekreative faciliteter;

19.  bemærker, at lystfiskerturisme er en veludviklet og voksende forretningssektor i nogle medlemsstater, mens det fortsat er et uudnyttet potentiale i andre; fremhæver vigtigheden af rekreativ lystfiskeriturisme i kystregioner og landlige regioner og af indlandsfiskeri som en aktivitet af høj værdi, der repræsenterer en bæredygtig udvikling;

20.  fremhæver behovet for at vurdere, hvordan turistrelaterede rekreative fiskeriaktiviteter påvirker fiskerierhvervet;

21.  opfordrer Kommissionen til at analysere den socioøkonomiske indvirkning af rekreativt fiskeri på turisme inde i landet, navnlig i landdistrikter, og til at foreslå eventuelle foranstaltninger for regioner, hvor potentialet for sådant fiskeri er underudnyttet;

Maksimering af anvendelsen af EU's finansielle støtte

22.  opfordrer Kommissionen til at analysere effektiviteten af EU's tiltag inden for udvikling af fiskeriområdet og inden for økonomisk diversificering af fiskeriet, herunder tiltag gjort under de europæiske strukturfonde og særligt Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF); opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at offentliggøre oversigter over projekter, der har modtaget støtte, samt støttebeløbet;

23.  forventer blandt andet, at den kommende evaluering, som Kommissionen vil gennemføre af tilgangen "Udvikling i lokalsamfundsregi" (CLLD) vil bidrage til en bedre forståelse af den socioøkonomiske betydning af de diversificeringsforanstaltninger, der er truffet under EHFF - også inden for rammerne af de fælles strategier, der fastsættes af LAG eller FLAG'er;

24.  understreger, at FLAG'er i programperioden 2007-2013 disponerede over 486 mio. EUR fra EFF, og at der blev ydet støtte til ca. 12 000 lokale projekter i nævnte periode;

25.understreger desuden, at den samlede tilgængelige finansiering under EHFF i den nuværende finansielle periode steg til 514 mio. EUR for foranstaltninger under CLLD;

26.  opfordrer medlemsstaterne og FLAG'er til at optimere brugen af de tilgængelige midler og desuden så vidt muligt anvende flere finansieringskilder (fælles med EFRU, ELFUL eller ESF);

27.  opfordrer medlemsstaterne til at gøre hensigtsmæssig brug af de midler, der er tilgængelige under EHFF, til ombygning og modernisering af erhvervsfiskerifartøjer og til fiskerivirksomhedsprojekter samt til at oprette kontaktpunkter på regionalt plan for at levere tilstrækkelige oplysninger og support;

28.  henstiller, at FLAG'er arbejder tæt sammen med turismeeksperter med henblik på at indkredse projekter og hensigtsmæssig finansiering gennem akse 4 under EHFF til diversificering af fiskeriområder;

29.  gør opmærksom på, at der ydes specifik finansiel støtte under EHFF til kvindeledede initiativer i fiskerisamfund;

30.  opfordrer medlemsstaterne til gennem fastsættelse af udvælgelseskriterier for aktioner under EHFF at sikre, at ligestilling mellem kønnene integreres og fremmes i alle de finansierede aktioner (f.eks. ved at give præference til aktioner, der er rettet mod kvinder eller varetages af kvinder);

31.  henstiller, at der ydes specifik finansiel støtte til de lokale myndigheder i fiskeriområder med henblik på etablering af "infopunkter", der har til opgave at præsentere, fremme og levere oplysninger om fiskerisamfund og traditionelle produkter samt om målsætninger for turismen i disse områder;

32.  henstiller, at der ydes specifik finansiel støtte til fremme af iværksætterkultur og innovation gennem finansiering af aktiviteter, der er afhængige af fiskerierhvervet;

33.  henstiller, at Kommissionen sammen med medlemsstaterne vedtager en passende term til at betegne fiskerisamfund i Unionen eller i delområder, som f.eks. kystsamfundene "Aldeias do Mar" (havlandsbyer) i Portugal, og involverer FLAG'er i dette arbejde; opfordrer til, at de fornødne midler øremærkes til etablering af et europæisk netværk for udveksling af bedste praksis og kortlægning af fiskeriaktiviteter med oplysninger om interessante steder og karakteristika for det enkelte fiskerisamfund;

Fremme af produktdiversificering

34.  er overbevist om, at en afbalanceret sammensætning af alternative og målrettede turistprodukter og en hensigtsmæssig promovering og markedsføring af disse kan medvirke til at udligne sæsonbestemte problemer;

35.  understreger, at for at opfylde diversificeringsmålet skal alle iværksætterinitiativer være lokalt baserede med en garanti for, at kontrollen med virksomheder og kooperativer fastholdes på dette niveau; påpeger, at initiativer inden for den sociale økonomi er særligt egnede til disse formål;

36.  opfordrer derfor til, at der ydes støtte til markedsføringsplatforme, der drives af lokale iværksættere, for at sikre, at de opretholder den højst mulige grad af engagement og deltagelse i og kontrol med hele værdikæden;

37.  understreger, at produktdiversificering fordrer en passende promovering, og at en synlighedsstrategi er nødvendig for målgruppen af fiskere, herunder grænseoverskridende slagsfremmende initiativer;

38.  mener derfor, at fiskeriområdet bør overveje at lancere fælles markedsføringskampagner sammen med andre rejsemål i samme region - som det blev foreslået i EU's rapport om "Nye udfordringer og former for fremme af turisme i Europa" - og promovere fælles markedsføringsplatforme med særligt fokus på promovering og onlinesalg på baggrund af internationalt samarbejde;

39.  er af den holdning, at denne markedsføringsstrategi bør omfatte opbygning af synergier mellem markedsføringsinitiativer vedrørende friske eller forarbejdede produkter, gastronomi og turisme grupperet efter geografiske områder, som er sammenhængende set ud fra et kulturelt produktionsrelateret eller miljømæssigt synspunkt og/eller er baseret på synergi;

40.  opfordrer Kommissionen til aktivt at fremme og støtte investeringer i diversificeringen af fiskeriet, hvad angår markedsføring og forarbejdning af lokale fiskeprodukter og til at støtte udviklingen af lokale distributionskanaler;

41.  minder Kommissionen om behovet for at fremme og sikre certificering af traditionelle fiskeriprodukter og etablere lokale mærker, som er specifikke for de pågældende fiskeriområder;

42.  opfordrer Kommissionen til at støtte investeringer i diversificeringen af fiskerisektoren gennem udvikling af supplerende aktiviteter, herunder investeringer i fartøjer, uddannelse, sikkerhedsudstyr og kulturelle og uddannelsesmæssige aktiviteter;

43.  opfordrer Kommissionen til aktivt at støtte investeringer i diversificeringen af fiskeriet inden for kunst og kultur som led i den traditionelle kulturarv og støtte investeringer for at fremme traditioner og fiskeriarven generelt (teknikker og fiskeredskaber);

44.  opfordrer medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at udveksle bedste praksis med henblik på at skabe større bevidsthed på tværs af større regionale områder om innovative turistfiskerirelaterede produkter, der har vist sig at være en økonomisk, social og miljømæssig succes;

45.  opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af Støtteenheden for Netværket af Fiskeriområder (FARNET) og FLAG'er at fremme en paneuropæisk dialog med havne og interessenter inden for turismen samt miljøeksperter;

46.  opfordrer Kommissionen til gennem Det Europæiske Rejseudvalg og dets portal visiteurope.com at fremme rejsemål for bæredygtig rekreativ fiskeriturisme i Europa og ved hjælp af en målrettet oplysningskampagne at gøre fiskerivirksomhederne opmærksomme på disse nye og bæredygtige forretningsmodeller og de vækstmuligheder, de tilbyder;

Viden og færdigheder

47.  opfordrer medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at udbrede information om Kommissionens Eures-portal for jobmobilitet, der indeholder information for jobsøgere og arbejdsgivere om jobmuligheder, færdigheder og oplæringsbehov inden for "blå job"-sektoren og fremme åbne online-kurser til opgradering eller tilpasning af færdigheder inden for turistforvaltning og innovativ fiskeriturisme;

48.  opfordrer Kommissionen til at oprette et særligt afsnit på den europæiske portal for små virksomheder til at hjælpe iværksættere/fiskere med at opnå finansiering af aktiviteter inden for fiskerirelateret turisme;

49.  fremhæver behovet for at øge bevidstheden blandt lokale iværksættere og tilbyde dem uddannelse på nye fælles onlineplatforme til fremme og salg af turismerelaterede produkter, herunder oplevelsesturisme, og at tilskynde dem til at forbinde disse produkter direkte med deres virksomheder for at sikre, at afkastet fra diversificeringen forbliver i lokalsamfundene;

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

11.10.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

38

4

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Daniela Aiuto, Lucy Anderson, Marie-Christine Arnautu, Inés Ayala Sender, Georges Bach, Izaskun Bilbao Barandica, Deirdre Clune, Michael Cramer, Luis de Grandes Pascual, Andor Deli, Isabella De Monte, Jacqueline Foster, Dieter-Lebrecht Koch, Merja Kyllönen, Miltiadis Kyrkos, Bogusław Liberadzki, Peter Lundgren, Marian-Jean Marinescu, Georg Mayer, Gesine Meissner, Cláudia Monteiro de Aguiar, Renaud Muselier, Markus Pieper, Salvatore Domenico Pogliese, Tomasz Piotr Poręba, Gabriele Preuß, Christine Revault D’Allonnes Bonnefoy, Dominique Riquet, Massimiliano Salini, David-Maria Sassoli, Claudia Schmidt, Jill Seymour, Claudia Țapardel, Keith Taylor, Pavel Telička, Wim van de Camp, Roberts Zīle, Kosma Złotowski, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Knut Fleckenstein, Maria Grapini, Werner Kuhn

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Olle Ludvigsson


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

30.5.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

24

1

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Marco Affronte, Clara Eugenia Aguilera García, Renata Briano, Alain Cadec, David Coburn, Richard Corbett, Diane Dodds, Linnéa Engström, João Ferreira, Sylvie Goddyn, Mike Hookem, Ian Hudghton, Carlos Iturgaiz, António Marinho e Pinto, Gabriel Mato, Norica Nicolai, Liadh Ní Riada, Ulrike Rodust, Annie Schreijer-Pierik, Remo Sernagiotto, Ricardo Serrão Santos, Isabelle Thomas, Ruža Tomašić, Peter van Dalen, Jarosław Wałęsa

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Ole Christensen, Rosa D’Amato, Norbert Erdős, Jens Gieseke, Seán Kelly, Verónica Lope Fontagné, Francisco José Millán Mon

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

John Stuart Agnew, Paloma López Bermejo


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

24

+

ALDE

António Marinho e Pinto, Norica Nicolai

ECR

Remo Sernagiotto, Ruža Tomašić, Peter van Dalen

EFDD

Rosa D'Amato

ENF

Gilles Lebreton

GUE/NGL

Paloma López Bermejo

PPE

Alain Cadec, Jens Gieseke, Carlos Iturgaiz, Verónica Lope Fontagné, Gabriel Mato, Annie Schreijer-Pierik, Jarosław Wałęsa

S&D

Clara Eugenia Aguilera García, Renata Briano, Ole Christensen, Ulrike Rodust, Ricardo Serrão Santos, Isabelle Thomas

Verts/ALE

Marco Affronte, Linnéa Engström, Ian Hudghton

1

-

EFDD

John Stuart Agnew

0

0

 

 

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Juridisk meddelelse