Procedure : 2016/2221(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0224/2017

Indgivne tekster :

A8-0224/2017

Forhandlinger :

PV 03/07/2017 - 25
CRE 03/07/2017 - 25

Afstemninger :

PV 04/07/2017 - 6.16
CRE 04/07/2017 - 6.16
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0290

BETÆNKNING     
PDF 511kWORD 87k
14.6.2017
PE 587.795v02-00 A8-0224/2017

om arbejdsvilkår og usikker ansættelse

(2016/2221(INI))

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

Ordfører: Neoklis Sylikiotis

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
 UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om arbejdsvilkår og usikre ansættelsesforhold

(2016/2221(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 151 og 153,

  der henviser til artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig afsnit IV (solidaritet),

–  der henviser til Rådets direktiv 94/33/EF af 22. juni 1994 om beskyttelse af unge på arbejdspladsen(1),

  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv(2),

  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde (vikardirektivet)(3),

  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (udstationeringsdirektivet)(4) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (håndhævelsesdirektivet)(5),

  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I)(6),

–  der henviser til sin beslutning af 19. oktober 2010 om kvindelige arbejdstagere i usikre ansættelsesforhold(7),

  der henviser til sin beslutning af 10. september 2015 om skabelse af et konkurrencedygtigt EU-arbejdsmarked for det 21. århundrede: at matche færdigheder og kvalifikationer med efterspørgsel og jobmuligheder som en måde at komme ud af krisen på(8),

  der henviser til sin beslutning af 25. februar 2016 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse(9),

–  der henviser til sin beslutning af 14. september 2016 om social dumping i Den Europæiske Union(10),

–  der henviser til sin beslutning af 15. september 2016 om anvendelsen af Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000, der etablerer en generel ramme for ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv(11),

  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2017 om "En europæisk søjle for sociale rettigheder”(12),

  der henviser til rapport fra Det Europæiske Økonomiske og sociale Udvalg om ændrede beskæftigelsesforhold og indvirkningen på opretholdelsen af en anstændig løn(13),

  der henviser til den europæiske platform for forbedring af samarbejdet i forbindelse med imødegåelse af sort arbejde

–  der henviser til sin undersøgelse fra 2016 med titlen "Precarious employment in Europe: patterns, trends and policy strategies" (usikre ansættelsesforhold i Europa: mønstre, tendenser og politiske strategier)(14),

  der henviser til det europæiske kvalitetscharter for praktikophold, som blev lanceret den 14. december 2011,

–  der henviser til Kommissionens kvartalsrapport for efteråret 2016: "Employment and Social Developments" (beskæftigelse og social udvikling);

–  der henviser til Kommissionens strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene 2016-2020,

  der henviser til Eurofounds rapport fra 2010 om fleksible former for arbejde: "meget atypiske" kontraktlige aftaler,

  der henviser til Eurofounds rapport fra 2014 om krisens konsekvenser for de erhvervsmæssige forhold og arbejdsvilkårene i Europa(15),

  der henviser til Eurofounds rapport fra 2015 om "Nye beskæftigelsesformer”(16),

  der henviser til Eurofounds rapport fra 2016 om undersøgelse af svig i forbindelse med beskæftigelse i EU(17),

  der henviser til Eurofounds europæiske undersøgelse af arbejdsvilkårene og oversigtsrapporten fra Eurofounds sjette europæiske undersøgelse af arbejdsvilkårene(18),

  der henviser til Eurofounds "Industrial Relations Dictionary”(19),

–  der henviser til de grundlæggende arbejdsstandarder, som er fastlagt af Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), og til dens konventioner og henstillinger om arbejdsvilkår;

–  der henviser til ILO's henstilling R 198 fra 2006 om ansættelsesforhold(20) og den bestemmelser om konstatering af et ansættelsesforhold,

–  der henviser til ILO's rapport fra 2011 om politikker og regler til bekæmpelse af usikre ansættelsesforhold(21),

–  der henviser til ILO's rapport fra 2016 om ikkestandardmæssige ansættelsesformer verden over(22),

–  der henviser til ILO's rapport fra 2016 om opbygning af en social søjle for europæisk konvergens(23),

–  der henviser til FN’s generelle henstilling nr. 28 fra 2010 om de deltagende staters centrale forpligtelser i medfør af artikel 2 i FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder,

–  der henviser til Europarådets konvention fra 2011 til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen),

–  der henviser til Europarådets strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2014-2017,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelser fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikterne, Økonomi- og Valutaudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0224/2017),

A.  der henviser til, at der er opstået ikke-standardmæssige og atypiske former for beskæftigelse; der henviser til, at antallet af arbejdstagere med tidsbegrænsede kontrakter og deltidskontrakter er vokset betragteligt i EU gennem de sidste 15 år; der henviser til, at der er behov for effektive politikker for at rumme de mange forskellige ansættelsesformer og samtidig beskytte arbejdstagerne tilstrækkeligt;

B.  der henviser til, at andelen af standardansættelsesforhold i de seneste 10 år er faldet fra 62 % til 59 %(24); der henviser til, at det meget vel kan blive tilfældet, at kun et mindretal af arbejdstagerne er omfattet af standardansættelseskontrakter, hvis denne tendens fortsætter;

C.  der henviser til, at tidsubegrænsede fuldtidskontrakter fortsat udgør størstedelen af ansættelseskontrakterne i EU, mens der inden for visse sektorer også kan forefindes atypiske ansættelsesformer sideløbende med standardansættelseskontrakter; der henviser til, at atypiske ansættelsesformer også kan have negative konsekvenser for balancen mellem arbejds- og familieliv som følge af uregelmæssig arbejdstid, uregelmæssig løn og uregelmæssige pensionsbidrag;

D.  der henviser til, at de nye ansættelsesformer, der navnlig opstår i lyset af digitaliseringen og nye teknologier, udvisker grænsen mellem afhængig beskæftigelse og selvstændig virksomhed(25), hvilket kan føre til et fald i beskæftigelsens kvalitet;

E.  der henviser til, at visse nye former for ansættelse adskiller sig fra traditionel standardansættelse på en række måder: der henviser til, at nogen af dem ændrer forholdet mellem arbejdsgiver og medarbejder, mens andre ændrer arbejdsmønstret og tilrettelæggelsen af arbejdet, mens andre igen ændrer begge dele; der henviser til, at dette kan føre til øget proformaselvstændighed ringere arbejdsvilkår og dårligere social sikring; der henviser til, at det derfor er af afgørende betydning at gennemføre de eksisterende retsforskrifter;

F.  der henviser til, at det er glædeligt med den stigende beskæftigelsesgrad i Europa efter den økonomiske krise, men at det til dels kan tilskrives en stigning i antallet af atypiske kontraktformer, hvilket i visse tilfælde indebærer en større risiko for usikkerhed i ansættelsen end standardansættelseskontrakter; der henviser til, at der i højere grad skal lægges vægt på kvalitetsaspektet ved jobskabelsen;

G.  der henviser til, at deltidsbeskæftigelse på intet tidspunkt er faldet siden krisen, og at fuldtidsbeskæftigelsen i EU stadig er under niveauet fra før krisen i 2008; der henviser til, at beskæftigelsesfrekvensen på trods af en vis stigning i de seneste år stadig ligger under 2020-målet på 75 %, og at den varierer meget i de forskellige medlemsstater;

H.  der henviser til, at det er vigtigt, at skelne mellem de nye ansættelsesformer, der er under udvikling, og manglende sikkerhed i ansættelsen;

I.  der henviser til, at EU og medlemsstaterne har delt kompetence på det socialpolitiske område; der henviser til, at EU kun kan supplere og støtte medlemsstaterne på dette område;

J.  der henviser til, at EU kun kan vedtage minimumskrav for arbejdsvilkår uden at harmonisere medlemsstaternes love og bestemmelser;

K.  der henviser til, at der allerede er blevet oprettet en europæisk platform til bekæmpelse af uanmeldt beskæftigelse, som muliggør et tættere grænseoverskridende samarbejde med fælles foranstaltninger mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder og andre interesserede parter, så der kan tilvejebringes en effektiv bekæmpelse af uanmeldt arbejde;

L.  der henviser til, at usikker ansættelse fører til segmentering af arbejdsmarkedet og forværrer problemet med lønforskelle;

M.  der henviser til, at der hidtil ikke er fastlagt en fælles definition af usikker ansættelse; der henviser til, at en sådan definition bør fastlægges i tæt samråd med arbejdsmarkedets parter; der henviser til, at arten af en ansættelseskontrakt ikke i sig selv er et varsel om risiko for usikker ansættelse, men at denne risiko afhænger af en lang række faktorer;

N.  der henviser til, at almindelige ansættelsesformer omfatter normal tidsubegrænset fuldtidsansættelse og frivilligt deltidsansættelse; der henviser til, at de enkelte medlemsstater har deres egen lovgivning og praksis, som fastlægger arbejdsvilkårene for forskellige former for ansættelseskontrakter og praktikophold; der henviser til, at der ikke findes nogen alment anerkendt definition på "standardansættelse”;

O.  der henviser til, at den senere tids problemer med repræsentation, som enten skyldes svage arbejdsmarkedsparter i visse sektorer eller reformer i visse europæiske lande, der begrænser arbejdsmarkedets parters rolle, berører alle ansættelsesforhold;

P.  der henviser til, at bestemte sektorer, herunder landbruget, bygge- og anlægssektoren og kunstmiljøet, er uforholdsmæssig hårdt ramt af usikkerhed i ansættelsen; der henviser til, at usikker ansættelse i de senere år også har bredt sig til andre sektorer såsom luftfartsindustrien og hotelbranchen(26);

Q.  der henviser til, at arbejdstagere i ufaglærte job og manuelle job, der kræver middelhøje kvalifikationer ifølge de seneste undersøgelser tjener mindre, har ringe karriereudsigter og ringe jobkvalitet; der henviser til, at de oftere beretter om udsættelse for miljørisici og belastende arbejdsstillinger og lavere fysisk og mental velbefindende(27);

R.  der henviser til, at kvinder udgør 46 % af arbejdsstyrken på EU’s arbejdsmarked, og til at de er særlige udsatte for usikkerhed i ansættelsen som følge af forskelsbehandling, bl.a. på lønområdet, idet kvinder tjener ca. 16 % mindre end mænd i EU; der henviser til, at kvinder har større sandsynlighed for at arbejde på deltid, på tidsbegrænsede kontrakter eller til en lav løn og derfor er udsat for en større risiko for usikkerhed i ansættelsen; der henviser til, at sådanne arbejdsvilkår medfører et livslangt tab af indkomst og beskyttelse i form af både løn, pension og socialsikringsydelser; der henviser til, at mænd er mere tilbøjelige til at arbejde på fuld tid og i faste stillinger end kvinder; der henviser til, at kvinder er særlig hårdt ramt af ufrivilligt deltidsarbejde, proformaselvstændighed og sort arbejde(28);

S.  der henviser til, at erhvervsfrekvensen er højere for mænd end kvinder i EU: der henviser til, at hovedårsagen til, at kvinder forlader arbejdsmarkedet, er behovet for at passe børn eller ældre, deres egen sygdom eller uarbejdsdygtighed eller andre personlige eller familiemæssige forpligtelser; der henviser til, at kvinder ofte udsættes for forskelsbehandling og hindringer som følge af nuværende eller potentielt moderskab; der henviser til, at enlige mødre med mindreårige børn oplever en særlig høj risiko for usikkerhed i ansættelsen;

T.  der henviser til, at ligestilling mellem mænd og kvinder er en grundlæggende rettighed, der forudsætter en garanti for lige muligheder og ligebehandling i alle livets forhold, og til, at politikker med det formål at sikre en sådan ligestilling bidrager til fremme af intelligent og bæredygtig vækst;

U.  der henviser til, at mange arbejdstagere, som har usikre ansættelsesforhold eller er arbejdsløse, ikke har ret til forældreorlov;

V.  der henviser til, at unge arbejdstagere i særlig høj grad risikerer at opleve usikkerhed i ansættelsen; der henviser til, at arbejdstagere på under 25 år har dobbelt så stor risiko for at blive ugunstigt stillet end arbejdstagere på 50 år eller derover(29);

I. Skabelse af ordentlige arbejdsforhold - Arbejdsvilkår og manglende sikkerhed i ansættelsen

1.  og opfordrer medlemsstaterne til at tage hensyn til følgende ILO-indikatorer, når de skal fastslå, om der er tale om et ansættelsesforhold:

-  udføres arbejdet efter en anden parts instrukser og under denne parts kontrol;

-  indebærer det integration af arbejdstageren i virksomhedens organisation;

-  udføres arbejdet udelukkende eller hovedsageligt til fordel for en anden person;

-  skal arbejdet udføres af arbejdstageren personligt

-  udføres arbejdet inden for en bestemt arbejdstid eller på en arbejdsplads, som er udpeget eller accepteret af den part, der har bestilt arbejdet;

-  har arbejdet en bestemt varighed og er præget af en vis kontinuitet;

-  kræver arbejdsforholdet, at arbejdstageren står til rådighed, eller leverer den person, som har bestilt arbejdet, redskaber, materialer og maskiner;

-  foretages der periodisk lønudbetaling til arbejdstageren, som udgør dennes eneste eller primære indtægtskilde, og ydes der eventuelt betaling i naturalier i form af f.eks. mad, logi eller transport;

-  har arbejdstageren rettigheder som f.eks. ugentlige hvileperioder og betalt ferie;

2.  konstaterer, at Eurofound definerer atypisk arbejde som ansættelsesforhold, der ikke stemmer overens med normal eller typisk fastansættelse på fuld tid uden tidsbegrænsning hos den samme arbejdsgiver i længere tid(30); understreger, at begreberne ”atypisk” og ”usikker” ikke kan anvendes som synonymer;

3.  forstår ved usikker ansættelse ansættelsesforhold, der ikke er i overensstemmelse med EU’s internationale og nationale standarder og love, og/eller der ikke sikrer tilstrækkelige midler til et anstændigt liv eller en passende social sikring;

4.  konstaterer, at visse former for atypisk ansættelse indebærer større risici for usikkerhed i ansættelsen, eksempelvis i tilfælde af ufrivilligt deltidsarbejde, tidsbegrænset ansættelse, kontrakter uden fast timetal samt ubetalte praktikophold;

5.  understreger, at det, når deltidsarbejde er arbejdstagernes valg, er nødvendigt at sikre, at denne form for ansættelse er økonomisk og samfundsmæssigt bæredygtig;

6.  er overbevist om, at fleksibilitet på arbejdsmarkedet ikke handler om at udhule arbejdstagernes rettigheder til gengæld for øget produktivitet og konkurrenceevne, men i stedet om at finde en passende balance mellem beskyttelse af arbejdstagerne og den enkeltes og arbejdsgiverens muligheder for at aftale arbejdsmetoder, der passer til begges behov;

7.  bemærker, at risikoen for usikker beskæftigelse ikke blot afhænger af kontraktens art, men også af følgende indikatorer:

-  lille eller ingen sikkerhed i ansættelsen på grund af arbejdets ikke-permanente karakter, som f.eks. i forbindelse med ufrivillige og ofte marginale deltidskontrakter og - i visse medlemsstater - ikke nærmere angivne arbejdstider og opgaver, der varierer med kravene på arbejdspladsen;

-  ringe beskyttelse mod afskedigelse og utilstrækkelig social sikring i tilfælde af afskedigelse;

-  utilstrækkelig aflønning til sikring af anstændige leveforhold;

-  ingen eller kun begrænset ret til social beskyttelse eller sociale ydelser;

-  ingen eller kun begrænset beskyttelse imod forskelsbehandling

-  begrænsede eller ingen udsigter til udvikling på arbejdsmarkedet eller til forfremmelser eller kompetenceudvikling;

-  få kollektive rettigheder og kun begrænset ret til kollektiv repræsentation;

-  et arbejdsmiljø, som ikke opfylder mindstekravene for sundhed og sikkerhed(31);

8.  minder om ILO’s definition på anstændigt arbejde, ifølge hvilken: "anstændigt arbejde er arbejde, der er produktivt og giver en rimelig løn, med en sikker arbejdsplads og social beskyttelse, gode udsigter for personlig udvikling og social integration, frihed for mennesker til at give udtryk for deres bekymringer, organisere sig og deltage i beslutninger, der har indflydelse på deres liv, samt lige muligheder og ligestilling mellem kvinder og mænd"(32); opfordrer ILO til at medtage en løn, man kan leve af, i denne definition, tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at godkende denne definition i forbindelse med ændring eller udarbejdelse af arbejdsmarkedslovgivningen;

9.  minder om god praksis for at opnå et godt resultat i kampen mod usikkerhed i ansættelsen, et stærkt lovfundament, inddragelse af arbejdsmarkedets parter og samarbejdsudvalgene på arbejdspladsen, samarbejde med de relevante interesserede parter, balance mellem fleksibilitet og sikkerhed, sektoropdelt fokus, ringe administrativ byrder på arbejdsgiverne, håndhævelse fra arbejdstilsynenes side og oplysningskampagner;

10.  understreger nødvendigheden af at vedtage konjunkturudlignende økonomiske politikker, der sigter mod at beskytte arbejdstagernes købekraft i overensstemmelse med medlemsstaternes forfatningsmæssige traditioner;

11.  bemærker, at formålet med ILO's dagsorden for anstændigt arbejde specifikt er at garantere jobskabelse, arbejdstagerrettigheder, social sikring og dialog mellem arbejdsmarkedets parter samt ligestilling mellem kønnene; bemærker, at anstændigt arbejde specifikt skal sikre følgende:

-  en løn, man kan leve af, og sikring af organisationsfriheden;

-  kollektive aftaler i overensstemmelse med praksis i medlemsstaterne;

-  arbejdstagernes medindflydelse i virksomhederne i overensstemmelse med praksis i medlemsstaterne;

-  respekt for kollektive forhandlinger;

-  ligebehandling af arbejdstagere på samme arbejdsplads;

-  sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen;

-  social sikring af arbejdstagere og de personer, som de har forsørgerpligt over for;

-  bestemmelser om arbejds- og hviletider;

-  beskyttelse mod afskedigelse;

-  adgang til faglig og livsland uddannelse;

-  støtte til sikring af balance mellem arbejds- og privatliv for alle arbejdstagere; understreger, at det også er afgørende at forbedre gennemførelsen af arbejdsmarkeds- og sociallovgivningen for at sikre disse rettigheder;

12.  bemærker, at mange faktorer som f.eks. digitalisering og automatisering bidrager til en ændring af arbejdslivet, herunder stigningen i nye former for ansættelse; henviser i denne forbindelse til, at nye former for arbejde kan nødvendiggøre nye, reaktive og forholdsmæssige bestemmelser for at sikre, at alle former for beskæftigelse er omfattet;

13.  gentager i forbindelse med digitale job, at arbejdstagere, som arbejder med digitale platforme, og andre formidlere bør sikres passende social- og sygesikring;

14.  understreger, at digitaliseringen ikke kun bør opfattes som negativ for beskæftigelsen, og understreger tværtimod, at den skaber mange muligheder for kompetenceudvikling og -forbedring;

15.  understreger, at der i 2020 vil være 756 000 ikke-besatte arbejdspladser inden for IKT-sektoren, hvilket viser behovet for at forbedre de europæiske arbejdstageres digitale færdigheder;

16.  understreger, at den økonomiske krise har medført migrationsstrømme inden for EU, som har tydeliggjort de eksisterende hindringer for den frie bevægelighed for personer mellem medlemsstaterne og forskelsbehandlingen på grundlag af nationalitet, hvorved EU-borgere oplever for usikkerhed i ansættelsen;

17.  understreger, at usikre ansættelsesforhold, herunder sort arbejde og proformaselvstændighed, vil få langsigtede konsekvenser for det fysiske og psykiske velbefindende og kan udsætte arbejdstagerne for en højere risiko for fattigdom, social udgrænsning og forringelse af deres grundlæggende rettigheder;

18.  understreger, at arbejdstagere med meget korte ansættelseskontrakter er mest udsatte for de fysiske ulemper ved deres arbejde; understreger, at kombinationen af manglende jobsikkerhed og manglende kontrol over arbejdstiden ofte medfører stressrelaterede risikofaktorer på arbejdspladsen;

19.  understreger, at anvendelsen af fleksible eller atypiske ansættelsesforhold inden for visse erhvervssektorer er så udbredt, at det er på grænsen af misbrug;

20.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme en politik, der styrker arbejdstagernes, lærlingenes og praktikanternes indflydelse ved at styrke dialogen mellem arbejdsmarkedets parter og tilskynde til kollektive overenskomstforhandlinger samt sikre, at alle arbejdstagere uanset status har adgang til og kan udøve deres organisationsret og ret til at føre frie kollektive forhandlinger uden fare for direkte eller indirekte sanktioner fra arbejdsgiverens side;

21.  understreger betydningen af arbejdsmarkedets parter i forbindelse med håndhævelse af arbejdstagernes rettigheder, fastlæggelse af anstændige arbejdsforhold, fastsættelse af anstændige lønninger og vederlag i overensstemmelse med medlemsstaternes lovgivning og praksis og høring og vejledning af arbejdsgivere og arbejdstagere;

22.  opfordrer medlemsstaterne til i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter at konsolidere karriereforløb for at lette overgangene mellem de forskellige situationer, som en person kan stilles i i løbet af tilværelsen, navnlig i form af livslang læring, tilstrækkelig arbejdsløshedsunderstøttelse, mulighed for at overføre sociale rettigheder og aktive og effektive arbejdsmarkedspolitikker;

23.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme og garantere effektiv beskyttelse og ligeløn for mænd og kvinder, som udfører arbejde på grundlag af et ansættelsesforhold, gennem en samlet politik, der sigter mod at gøre noget ved usikkerhed i ansættelsen og sikre karrieremuligheder og ordentlig socialsikring;

24.  understreger betydningen af medlemsstaternes arbejdstilsyn, og understreger, at de bør fokusere på opgaven med at kontrollere, sikre overholdelse af og forbedre arbejdsvilkår, sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og bekæmpelse af illegalt eller sort arbejde, og under ingen omstændigheder må misbruges til at kontrollere indvandring; påpeger risikoen for forskelsbehandling af de mest udsatte arbejdstagere og fordømmer på det kraftigste en praksis, hvor virksomheder ansætter migranter, uden at disse sikres fuld adgang til rettigheder og ydelser. og uden at de orienteres om disse rettigheder; opfordrer derfor medlemsstaterne til at give arbejdstilsynene tilstrækkelige ressourcer til at sikre et effektivt tilsyn;

II. Forslag

25.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre noget ved usikkerhed i ansættelsen, herunder sort arbejde og proformaselvstændighed, for at sikre, at alle former for ansættelseskontrakter sikrer anstændige arbejdsvilkår med ordentlig socialsikring i overensstemmelse med ILO's dagsorden for anstændigt arbejde og artikel 9 i TEUF, EU’s charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske socialpagt;

26.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bekæmpe enhver form for praksis, der fører til en stigning i antallet af usikre ansættelsesforhold og dermed bidrage til Europa 2020-målet om nedbringelse af fattigdomen;

27.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge kvaliteten ansættelsen i ikkestandardmæssige job ved at fastsætte en række minimumsstandarder med hensyn til socialsikring, mindsteløn og adgang til uddannelse og kompetenceudvikling; understreger, at dette skal gøres samtidig med, at indslusningsmulighederne på arbejdsmarkedet opretholdes;

28.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at deres sociale sikringsordninger egner sig til nye ansættelsesformer;

29.  opfordrer Kommissionen til at vurdere de nye ansættelsesformer, som skyldes digitaliseringen; efterlyser navnlig en vurdering af den retlige status for formidlere på arbejdsmarkedet og onlineplatforme og deres ansvar; opfordrer Kommissionen til at revidere Rådets direktiv 91/533/EØF af 14. oktober 1991 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet(33) for at tage højde for nye former for beskæftigelse;

30.  fremhæver de muligheder, som den kollaborative økonomi indebærer, navnlig i form af nye job; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at evaluere de nye mulige ansættelsesnormer, der opstår i kraft af den kollaborative økonomi; insisterer på behovet for en øget beskyttelse af arbejdstagerne i denne sektor i form af øget gennemsigtighed med hensyn til deres status, de oplysninger, de får, og ikke-forskelsbehandling;

31.  opfordrer Kommissionen til at fortsætte sin målrettede revision af direktivet om udstationering af arbejdstagere og til at revidere direktivet om vikaransattes arbejdsforhold for at sikre alle arbejdstagere grundlæggende sociale rettigheder, herunder lige løn for lige arbejde på det samme sted;

32.  understreger behovet for offentlige og private investeringer for navnlig at fremme de erhvervssektorer, som giver den størst mulige multiplikatoreffekt, med henblik på at fremme opadgående social konvergens og samhørighed i Unionen og skabelse af anstændige arbejdspladser; understreger i den forbindelse behovet for at støtte små og mellemstore virksomheder og nystartede virksomheder;

33.  understreger behovet for at bekæmpe sort arbejde, da det mindsker skatteprovenuet og bidragene til de sociale sikringsordninger og skaber usikre og dårlige arbejdsvilkår og illoyal konkurrence mellem arbejdstagerne; glæder sig over etableringen af en europæisk platform for forbedring af samarbejdet om at gøre noget ved sort arbejde;

34.  bemærker, at der i betragtning af antallet af arbejdstagere, navnlig unge, som nu forlader deres hjemland for at finde arbejde en anden medlemsstat, er et presserende behov for at udarbejde passende foranstaltninger til sikring af, at alle arbejdstagere er omfattet af socialsikring og arbejdsmarkedsrettigheder; opfordrer i denne henseende Kommissionen og medlemsstaterne til yderligere at forbedre arbejdskraftens mobilitet i EU, samtidig med at ligebehandlingsdirektivet opretholdes, lønningerne og de sociale standarder beskyttes, og der sikres fuld mulighed for overførsel af sociale rettigheder; opfordrer de enkelte medlemsstater til at føre en social- og beskæftigelsespolitik, som sikrer for lige rettigheder og ligeløn på samme arbejdsplads;

35.  henviser med bekymring til svækkelsen af de kollektive overenskomstforhandlinger og dækningsgraden af de kollektive overenskomster; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme strategiske politikker til sikring af, at alle arbejdstagere er fuldstændig dækket af kollektive overenskomster, samtidig med at fagforeningernes og arbejdsgiverforeningernes rolle beskyttes og styrkes;

36.  anerkender den store rolle, som arbejdsmarkedets parter har spillet med hensyn til EU-direktiverne om deltidsarbejde, tidsbegrænsede kontrakter og vikararbejde, og opfordrer Kommissionen til sammen med arbejdsmarkedets parter i givet fald at sikre regulering af nye ansættelsesformer; opfordrer Eurofound til at undersøge, hvordan arbejdsmarkedets parters udvikler strategier til sikring af jobkvalitet og til at gøre noget ved usikkerhed i ansættelsen;

37.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til inden for deres respektive kompetenceområder at sikre, at individuelle selvstændige arbejdstagere, der juridisk anses som en énmandsvirksomhed, har ret til kollektive overenskomstforhandlinger og til frit at organisere sig;

38.  minder om, at alle arbejdstagere i henhold til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (arbejdstidsdirektivet)(34) har ret til en begrænsning af den maksimale arbejdstid, til daglige og ugentlige hvileperioder samt til årlig ferie med løn; understreger behovet for at sikre, at disse rettigheder gælder for alle arbejdstagere, herunder arbejdstagere på tilkaldebasis, arbejdstagere i marginal deltidsbeskæftigelse og crowd-arbejdstagere; minder om, at arbejdstidsdirektivet vedrører sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen; opfordrer til håndhævelse af EU-Domstolens afgørelser, hvori det bekræftes, at vagtperioder på arbejdspladsen udgør arbejdstid og skal efterfølges af kompenserende hvileperioder;

39.  minder om, at marginal deltidsbeskæftigelse kendetegnes ved usikre ansættelsesforhold, færre karrieremuligheder, mindre investeringer i uddannelse fra arbejdsgivernes side og en større forekomst af lave lønninger; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at fremme foranstaltninger, der åbner mulighed for længere arbejdstid for personer, som ønsker at arbejde mere;

40.  minder om, at alle har ret til erhvervsuddannelse og livsland læring i henhold til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at arbejdstagere i atypiske ansættelsesforhold også har adgang til erhvervsuddannelse og livslang læring; erindrer om, at opkvalificering er særlig vigtig i den digitale økonomi, som er under hastig forandring; erindrer om, at manglen på kvalifikationer og misforholdet mellem udbud og efterspørgsel er medvirkende til den høje arbejdsløshed; glæder sig over de seneste initiativer til at gøre noget ved manglen på kvalifikationer;

41.  efterlyser en færdighedsgaranti som en ny ret for alle til i hele livsforløbet at erhverve grundlæggende kvalifikationer for det 21. århundrede, herunder læse- og skrivefærdigheder, talfærdigheder, digitale færdigheder og mediekendskab, kritisk tænkning, sociale kompetencer og relevante færdigheder, som er nødvendige i den grønne og cirkulære økonomi, hvor der tages hensyn til vækstindustrier og centrale vækstsektorer, og hvor det sikres, at der rækkes ud til alle udsatte personer, herunder handicappede, asylansøgere, langtidsarbejdsløse og underrepræsenterede grupper; understreger, at uddannelsessystemerne bør være inklusive, tilbyde uddannelser af god kvalitet for hele befolkningen, give borgerne mulighed for at blive aktive europæiske borgere, sætte dem i stand til at lære og tilpasse sig gennem hele livet, og imødekomme samfundets og arbejdsmarkedets behov;

42.  understreger, at medlemsstaternes politikker bør udformes og gennemføres i overensstemmelse med national lovgivning og praksis i tæt samarbejde med arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer;

43.  minder om, at usikkerhed i ansættelsen ikke blot skader den enkelte, men også indebærer høje omkostninger for samfundet i form af tab af skatteprovenu og højere offentlige udgifter på længere sigt og i form af udgifter til støtte til dem, der lider under de langsigtede konsekvenser af indkomsttab og dårlige arbejdsvilkår; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilskynde til anvendelse af tidsubegrænsede kontrakter og udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne med henblik på at bekæmpe usikre ansættelsesforhold;

44.  minder om, at arbejdstagerne i den uformelle økonomi oplever en høj grad af usikkerhed; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage politikker, der er tilpasset disse arbejdstagere, og som kan beskytte dem ved at løse deres problemer uanset deres opholdsstatus;

45.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bekæmpe sort arbejde, proformaselvstændighed og alle former for ulovlig beskæftigelse, som underminerer arbejdstagernes rettigheder og medlemsstaternes sociale sikringsordninger; bekræfter, at enhver fremtidig beskæftigelsespolitik efter dets opfattelse bør omfatte forebyggelse af kontrakter uden et fast timetal;

46.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vurdere arbejdsforholdene for vikaransatte i den offentlige sektor og konsekvenserne for kvaliteten af offentlige tjenester;

47.  understreger, at usikkerhed i ansættelsen hovedsageligt rammer de mest udsatte arbejdstagere, som risikerer forskelsbehandling, fattigdom og udgrænsning; minder navnlig om, at personer med handicap, personer af anden etnisk oprindelse, personer med en anden religion eller tro og kvinder i særlig grad risikerer at lide under usikre arbejdsvilkår; fordømmer alle former for usikre arbejdsforhold uanset aftaleforholdet;

48.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en effektiv beskyttelse af udsatte arbejdstagere; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at iværksætte effektive foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling af kvinder på arbejdsmarkedet med særlig vægt på balance mellem arbejds- og privatliv og fjernelse af lønforskelle; opfordrer Kommissionen til at vurdere, om direktiv 2006/54/EF om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv egner sig til regulering af nye beskæftigelsesformer;

49.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vurdere de kønsmæssige konsekvenser fra enhver form for lovgivning, der behandler de forskellige aspekter af usikkerhed i ansættelsen; mener, at det er nødvendigt at målrette lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger mod behovene hos kvinder i usikre ansættelsesforhold, da denne gruppe, som allerede er forfordelt i andre henseender, ellers fortsat vil være særlig ramt;

50.  mener, at de skærpede krav til fleksibilitet på arbejdsmarkedet under ingen omstændigheder må medføre, at kvinder fortsætter med at være overrepræsenterede i atypiske ansættelsesforhold og blandt personer i usikre ansættelsesforhold;

51.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overvåge og gøre noget ved fænomenet mobning på arbejdspladsen, herunder chikane af gravide arbejdstagere eller eventuelle ulemper efter endt barselsorlov; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at overholde og håndhæve lovgivningen om barselsrettigheder, så kvinder ikke stilles ugunstigt med hensyn til pension, fordi de er blevet mødre i løbet af deres arbejdsliv; understreger, at barselsorlov skal ledsages af effektive foranstaltninger, der beskytter gravide kvinders og nybagte, ammende og enlige mødres rettigheder og er i overensstemmelse med henstillingerne fra Den Internationale Arbejdsorganisation og Verdenssundhedsorganisationen;

52.  gentager sit krav om, at mennesker i alle ansættelsesforhold eller selvstændige erhvervsdrivende skal have mulighed for at akkumulere rettigheder, som giver indkomstsikkerhed under omstændigheder som arbejdsløshed, dårligt helbred, alderdom, orlov til børnepasning eller andre former for pleje, eller under uddannelse;

53.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre anstændige arbejdsvilkår i forbindelse med alle unges første erfaringer på arbejdsmarkedet, f.eks. under praktikophold, lærlingeuddannelser eller mulighederne under ungdomsgarantien; tilskynder medlemsstaterne til at vedtage og gennemføre kvalitetsrammer for praktikophold og lærlingeuddannelser for at sikre deres arbejdsmarkedsrettigheder og den uddannelsesmæssige fokus under de unges muligheder for at opnå erhvervserfaring;

54.  opfordrer især Kommissionen og medlemsstaterne til at iværksætte tiltag til at sikre unge sikkerhed i ansættelsen; understreger, hvor vigtigt det er, at Kommissionen gennemfører ungdomsgarantien i den forbindelse;

55.  anbefaler, at medlemsstaterne sikrer, at alle unge har adgang til gratis offentlig uddannelse af høj kvalitet uanset alder, især på højere niveauer inden for almen og faglig uddannelse, eftersom det er blevet påvist, at en højnelse af uddannelsesniveauet bidrager til at mindske uligheder mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet;

56.  understreger, at Kommissionens og medlemsstaternes anvendelse af ILO's fortolkning af begrebet "arbejdstager" i stedet for det mere snævert definerede "medarbejder" kunne bidrage til en bedre anvendelse og forståelse af de grundlæggende arbejdsprincippet og -rettigheder;

57.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte iværksætteri og kooperativ virksomhed hos arbejdstagere i multiservicesektoren og den nye blomstrende kollaborative økonomi og de digitale platforme for at mindske risiciene ved disse nye forretningsmodeller for arbejdstagernes arbejdsmarkedsrettigheder og arbejdsforhold;

58.  understreger, at tidsbegrænset ansættelse i landbruget hænger sammen med sæsonafgrænsede aktiviteter; opfordrer til, at denne naturlige begrænsning respekteres, så landbrugerne fortsat får mulighed for at ansætte sæsonarbejdere efter årstiderne, og at de samtidig fritages for yderligere administrative byrder i forbindelse med rekruttering og forvaltning af arbejdskraften;

59.  opfordrer Kommissionen til at fremme og øge bevidstheden om beskyttelse af sæsonarbejderes rettigheder og medlemsstaterne til at vedtage regler for sæsonarbejderes sociale og retlige status for at sikre dem ordentlige hygiejneforhold og sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og dækning under en social sikringsordning under overholdelse af artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/36/EU af 26. februar 2014 om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på arbejde som sæsonarbejdere(35), herunder bestemmelserne om ligeløn og tilsvarende social sikring; fremhæver behovet for at give alle sæsonarbejdere omfattende oplysninger om arbejds- og socialsikringsrettigheder, herunder pensionsrettigheder, hvorved, der også tages hensyn til den grænseoverskridende dimension af sæsonarbejde;

60.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1)

EFT L 216 af 20.8.1994, s. 12.

(2)

EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23.

(3)

EUT L 327 af 5.12 2008, s. 9.

(4)

EUT L 18 af 21.1 1997, s. 1.

(5)

EUT L 159 af 28.5 2014, s. 11.

(6)

EUT L 177 af 4.7 2008, s. 6.

(7)

EUT C 70 E af 8.3.2012, s. 1.

(8)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0321.

(9)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0059.

(10)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0346.

(11)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0360.

(12)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0010.

(13)

http://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=uriserv:OJ.C_.2016.303.01.0054.01.ENG&toc=OJ:C:2016:303:TOC

(14)

www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/.../IPOL_STU(2016)587285_EN.pdf.

(15)

http://www.eurofound.europa.eu/sites/default/files/ef_publication/field_ef_document/ef1398en.pdf

(16)

https://www.eurofound.europa.eu/sites/default/files/ef_publication/field_ef_document/ef1461en.pdf

(17)

http://www.eurofound.europa.eu/sites/default/files/ef_publication/field_ef_document/ef1639en.pdf

(18)

http://www.eurofound.europa.eu/sites/default/files/ef_publication/field_ef_document/ef1634en.pdf

(19)

https://www.eurofound.europa.eu/observatories/eurwork/industrial-relations-dictionary

(20)

http://www.ilo.org/dyn/normlex/en/f?p=NORMLEXPUB:12100:0::NO::P12100_INSTRUMENT_ID:312535.

(21)

www.ilo.org/wcmsp5/groups/public/---ed_dialogue/---.../wcms_164286.pdf.

(22)

www.ilo.org/wcmsp5/groups/public/---dgreports/---.../wcms_534496.pdf.

(23)

www.ilo.org/wcmsp5/groups/public/---dgreports/---.../wcms_490959.pdf.

(24)

Aftaler om fastansættelse på fuld tid tegner sig for 59 % af den samlede beskæftigelse i EU. Tallene er 4 % for selvstændig virksomhed med ansatte, 11 % for freelancearbejde, 1 % for vikararbejde, 7 % for tidsbegrænset arbejde, 2 % for lærlingeuddannelse eller praktikophold, 9 % for marginalt deltidsarbejde (mindre end 20 timer om ugen) og 7 % for permanent deltidsarbejde.

(25)

ILO's rapport fra 2016 om opbygning af en social søjle for europæisk konvergens.

(26)

Se undersøgelsen fra 2016 om Precarious Employment in Europe: Patterns, trends and policy strategies’, http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2016/587285/IPOL_STU%282016%29587285_EN.pdf

(27)

Eurofound (2014), "Occupational profiles in working conditions: Identification of groups with multiple disadvantages".

(28)

www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/.../IPOL_STU(2016)587285_EN.pdf.

(29)

Eurofound (2014), "Occupational profiles in working conditions: Identification of groups with multiple disadvantages".

(30)

Se: https://www.eurofound.europa.eu/observatories/eurwork/industrial-relations-dictionary/atypical-work

(31)

Europa-Parlamentets beslutning af 19. oktober 2010 om kvindelige arbejdstagere i usikre ansættelsesforhold (EUT C 70 E af 8.3.2012, s. 1).

(32)

ILO's rapport af 14. november 2016 om non-standard employment around the world"), http://www.ilo.org/global/publications/books/WCMS_534326/lang--en/index.htm.

(33)

EUT L 288 af 18.10 1991, s. 32.

(34)

EUT L 299 af 18.11 2003, s. 9.

(35)

EUT L 94 af 28.3.2014, s. 375.


BEGRUNDELSE

En række undersøgelser, som ordføreren har indarbejdet i denne betænkning, viser, at der er en tydligt stigende tendens til atypiske former for beskæftigelse i EU. Antallet af arbejdstagere med – ofte ufrivillige – tidsbegrænsede kontrakter og deltidskontrakter er vokset betragteligt i EU gennem de sidste 15 år. Samtidig udvisker de nye beskæftigelsesformer grænsen mellem afhængig beskæftigelse og selvstændig virksomhed, hvilket fører til et fald i jobkvaliteten og til, at der opstår proformaselvstændighed.

Mens den økonomiske krise ikke var den afgørende årsag til disse nye prækære beskæftigelsesformer, har de utilstrækkelige og upassende modforanstaltninger, som EU har truffet, blot forværret problemet. Det er bl.a. de sparepolitikker og memorandumbestemmelser, som har bremset væksten, fået det social system til at falde fra hinanden og forarmet store dele af befolkningen – hovedsagelig arbejdstagerne. Den tilsyneladende vækst i de aktuelle beskæftigelsestal afslører ikke den stigende tendens til usikre ansættelsesforhold i form af kontrakter uden et fast timetal, proformaselvstændige og ufrivillige deltidsjob, som hverken giver arbejdstagerne anstændige levevilkår eller ret til fuld udøvelse af deres rettigheder på arbejdspladsen.

Social forarmelse og bagstræberiske arbejdsmarkedsbestemmelser har fået Europa-Parlamentet til at tage fat på problemerne med usikre ansættelsesforhold, bl.a. i sine beslutninger om social dumping(1) og om kvindelige arbejdstagere i usikre ansættelsesforhold(2). Denne betænkning følger således i kølvandet herpå, og ordførerens mål er at hjælpe med at opnå en grundlæggende minimal enighed i den politiske debat om, hvad der forstås ved usikre ansættelsesforhold, ved at indføre en række elementer, herunder Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) definition af anstændigt arbejde.

Der er behov for en aftale om en grundlæggende definition af almindelige ansættelsesforhold, atypiske ansættelsesforhold og anstændigt arbejde. Ved almindelige ansættelsesformer forstås fuldtidsarbejde på grundlag af tidsubegrænsede kontrakter, mens atypiske ansættelsesformer omfatter vedvarende (og marginalt) deltidsarbejde, vikararbejde, ansættelse i tidsbegrænsede kontrakter, kontrakter uden fast timetal, praktikophold samt uformelt eller uanmeldt arbejde.

En grundlæggende definition af usikre ansættelsesforhold kunne tage udgangspunkt i en ikkestandardmæssig ansættelsesform, der har et eller flere af følgende karakteristika:

-  lille eller ingen sikkerhed i ansættelsen på grund af arbejdets ikkepermanente karakter, uklare kontraktvilkår eller uskrevne kontrakter, f.eks. i tilfælde af ufrivillige deltidskontrakter eller midlertidige kontrakter eller kontrakter med uklare arbejdstider og opgaver, der varierer med efterspørgslen

-  lave lønninger, undertiden udbetalt på et uofficielt eller udefineret grundlag

-  ringe eller slet ingen social beskyttelse eller dertil hørende ydelser

-  ingen beskyttelse imod forskelsbehandling

-  begrænsede eller ingen udsigter til forfremmelse på arbejdsmarkedet

-  få eller slet ingen repræsentationsret i forbindelse med kollektive forhandlinger

-  manglende overholdelse af minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen.

ILO definerer anstændigt arbejde som fuldtidsarbejde, der er produktivt og giver værdighed og en rimelig løn, med en sikker arbejdsplads, frihed for mennesker til at give udtryk for deres bekymringer, organisere sig og deltage i beslutninger, der har indflydelse på deres liv, samt lige muligheder og ligestilling mellem kvinder og mænd.

Både arbejdstagere og arbejdsgivere står over for nye udfordringer såsom digitaliseringen, som fører til en radikal forandring af arbejdslivet, idet atypiske beskæftigelsesformer bliver mere og mere almindelige – en udvikling, som vil fortsætte med uformindsket styrke, medmindre der indføres nye rammebestemmelser.

Derfor skal Kommissionen og medlemsstaterne sikre anstændige ansættelsesforhold i de nye job, der skabes gennem digitaliseringen. Usikre arbejdsforhold har langsigtede virkninger med hensyn til social sikring og pensioner og udsætter arbejdstagerne for en højere risiko for fattigdom og forringelse af deres grundlæggende rettigheder.

Det er derfor afgørende at sikre, at social beskyttelse og beskyttelse af kollektive aftaler samt adgang til kollektive overenskomstforhandlinger udvides til at omfatte alle arbejdstagere. Kommissionen og medlemsstaterne skal således sikre effektiv beskyttelse på arbejdspladsen og indføre omfattende politikker, der sigter mod at reducere og udfase usikre ansættelsesforhold. Der er i den forbindelse nødvendigt at øge arbejdstagernes indflydelse gennem social dialog og mere udbredt anvendelse af kollektive overenskomstforhandlinger og sikre, at alle arbejdstagere har ubegrænset ret til at organisere sig og deltage i frie kollektive overenskomstforhandlinger uden at frygte nogen konsekvenser.

Arbejdstilsyn og foranstaltninger fra arbejdsmarkedets parter spiller også en afgørende rolle i opretholdelsen af arbejdstagernes rettigheder, idet de sikrer anstændige lønninger i overensstemmelse med hver medlemsstats ret og praksis samt vejledning og oplysninger til arbejdsgiverne.Arbejdstilsyn bør fokusere på tilsyn med og forbedring af arbejdsforholdene samt foranstaltninger til at sætte en stopper for sort arbejde. En praksis, hvor virksomheder ansætter migranter, uden at der sikres fuld respekt for alle arbejdstagerrettigheder, er fuldstændig uacceptabel.

Kommissionen og medlemsstaterne kan bekæmpe ikkestandardmæssige, atypiske og usikre beskæftigelsesformer i overensstemmelse med ILO's dagsorden for ordentligt arbejde og den europæiske socialpagt. Der er også behov for poltikker til fremme af offentlige investeringer, konvergens i opadgående retning og skabelse af anstændige arbejdspladser. Udvandingen af den beskyttelse, som sikres gennem kollektive aftaler og kollektive overenskomstforhandlinger for arbejdstagere, er særligt alarmerende, og Kommissionen og medlemsstaterne bør derfor fremme strategiske politikker for universel dækning af kollektive aftaler for alle arbejdstagere og beskytte fagforeningernes rolle som en af arbejdsmarkedets parter.

Endelig mener ordføreren, at Kommissionen og medlemsstaterne bør sikre en effektiv beskyttelse af de arbejdstagere, der er særlig udsatte for usikkerhed og usikre ansættelsesforhold, idet opmærksomheden især rettes mod kvindelige arbejdstagere, unge arbejdstagere, ældre arbejdstagere, arbejdstagere i den uformelle (sorte) økonomi, migrantarbejdere og arbejdstagere med handicap.

(1)

http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT+REPORT+A8-2016-0255+0+DOC+XML+V0//EN

(2)

Europa-Parlamentets beslutning af 19. oktober 2010 om kvindelige arbejdstagere i usikre ansættelsesforhold (2010/2018(INI)), http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?type=TA&reference=P7-TA-2010-0365&language=EN 


UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (28.2.2017)

til Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

om arbejdsvilkår og usikker ansættelse

(2016/2221(INI))

Ordfører for udtalelse: Viorica Dăncilă

FORSLAG

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter opfordrer Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at landbruget og landbrugsfødevareindustrien tegner sig for 6 % af BNP i EU, 15 millioner virksomheder og 46 millioner arbejdspladser;

B.  der henviser til, at landbrugsarealernes geografi, topografi og adgangsforhold, især på øer, i bjergegne og fjerntliggende områder samt regionerne i den yderste periferi, nødvendigvis gør landbruget til en sektor, hvor arbejds- og ansættelsesvilkårene er en større udfordring og er mere usikre;

C.  der henviser til, at der til disse uforanderlige strukturelle elementer kommer kortsigtede elementer såsom økonomisk usikkerhed og uforudsigeligt vejr, der, som det kan ses i dag, gør situationen så meget desto mere skrøbelig for arbejdstagerne i landbrugssektoren, hvilket fører til et fald i antallet af landbrugere og små familielandbrug; og der henviser til, at en aldrende befolkning og affolkning er tendenser, som er særligt udtalte i landdistrikterne i EU;

D.  der henviser til, at de seneste års krise har bidraget til at forværre krisen i landbrugssektoren og har påvirket landbrugernes evne til at investere og skabe beskæftigelse til skade for modernisering, innovation, inddragelse af unge mennesker i landbrug og generationsskifte; der henviser til, at investeringerne inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik endnu ikke er i overensstemmelse med EU's Europa 2020-mål for bæredygtighed, eftersom der endnu ikke investeres mindst én euro ud af fem i bæredygtigt landbrug; der henviser til, at landbruget skal have mulighed for at tilpasse sig til at tage udfordrende omstændigheder op ved at fremme innovation;

E.  der henviser til, at aldersstrukturen i landbrugssektoren giver anledning til bekymring, eftersom der siden 2010 kun har været 7,5 % af landbrugerne, der er under 35 år, og mere end 4,5 millioner af dem, der driver landbrug nu, er over 65 år gamle; der henviser til, at der i perioden 2000-2012 forsvandt 4,8 millioner fuldtidsjobs i EU's landbrugssektor, hvoraf 70 % forsvandt i de nye medlemsstater, og 93 % var jobs som selvstændig erhvervsdrivende, og der i denne forbindelse også henviser til, at det er vanskeligt at vurdere antallet af personer, der er ansat i landbruget, præcist, fordi ulovlig ansættelse i sagens natur ikke er medtaget i de til rådighed værende data(1);

F.  der henviser til, at kvinder i landdistrikter i mange medlemsstater har begrænset adgang til beskæftigelse inden for landbruget eller andre dele af arbejdsmarkedet og oplever et større løngab end i andre områder, men at de ikke desto mindre spiller en yderst vigtig rolle for udviklingen af og den sociale sammenhængskraft i landdistrikterne, især på landbrugsbedrifter;

G.  der henviser til, at arbejde i landbruget ofte er afhængigt af vejr og sæson;

H.  der henviser til, at EU-landbrugernes gennemsnitlige årsindkomster er stagneret eller endda faldet i løbet af de sidste ti år, mens produktionsomkostningerne er steget konstant, og at store investeringer og de økonomiske risici, der er nødvendige for at holde landbrugsbedrifterne kørende, bringer landbrugerne i en mere og mere usikker situation, hvilket har resulteret i en betydelig nedgang i antallet af bedrifter og en trussel om tab af mange arbejdspladser i landdistrikterne;

I.  der henviser til, at mange landbrugsaktiviteter udføres af medhjælpende familiemedlemmer, ofte uden social beskyttelse;

J.  der henviser til, at de sociale og økonomiske vilkår og levevilkårene har ændret sig markant i de seneste år, og til, at der er store forskelle hvad det angår både mellem medlemsstaterne og inden for disse;

K.  der henviser til, at EU's landbrugsfødevareeksportsektor vokser støt og spiller en central rolle som drivkraft bag det økonomiske opsving og, som følge af antallet af nyetablerede virksomheder, også for jobskabelse;

1.  understreger, at landbrugerne og arbejdstagerne i landbruget i kraft af deres erhverv i større udstrækning er underlagt en række eksterne faktorer, som gør beskæftigelsesperspektiverne usikre og prekære, f.eks. pris- og markedsudsving og ubalancer i fødevarekæden, og at uforudsigelige vejrforhold også har alvorlige konsekvenser og virkninger, navnlig for regionerne i den yderste periferi og bjergregioner; mener, at indtægtsgivende afsætningspriser til landbrugerne, der dækker produktionsomkostninger, er en grundlæggende forudsætning for, at landbrugerne sikres indkomster i det lange løb; mener ikke desto mindre, at indkomststabiliserings- og risikostyringsværktøjer og gensidige fonde inden for landbruget vil kunne bidrage til at gøre landbrugsarbejdere mindre sårbare såvel som til at styrke landbrugernes position i fødevareforsyningskæden;

2.  opfordrer medlemsstaterne til at udveksle bedste praksis og overveje nye innovative måder at udvikle et tilpasningsdygtigt og fleksibelt arbejdsmarked på for at imødekomme udfordringerne i en landdistriktsøkonomi;

3.  understreger, at en stabil indkomst er af afgørende betydning, hvis landbrugere skal opnå adgang til lån;

4.  gør opmærksom på sæsonarbejderne som en specifik gruppe, der er særligt udsat for usikkerhed; mener, at der ved sæsonarbejdere skal forstås arbejdstagere, der har indgået en ansættelseskontrakt på ubestemt eller bestemt tid, hvis løbetid og forlængelse afhænger stærkt af sæsonbestemte faktorer, f.eks. vejrets skiften, officielle helligdage og/eller hvornår høsten falder;

5.  minder om, at der i direktiv 2014/36/EU om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på arbejde som sæsonarbejdere er fastsat en minimumsstandard for rettigheder; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at det gennemføres korrekt, og anmoder Kommissionen om at fremlægge en fremskridtsrapport om gennemførelsen af dette direktiv senest i september 2019;

6.  opfordrer Kommissionen til at fremme og skabe opmærksomhed om beskyttelse af sæsonarbejderes rettigheder og medlemsstaterne til at vedtage regler for sæsonarbejderes sociale og retlige status for at sikre dem hygiejne, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og dækning under en social sikringsordning under overholdelse af artikel 23 i direktiv 2014/36/EU, hvorved de sikres ligebehandling i forhold til værtsmedlemsstatens statsborgere, herunder lige løn og lige social beskyttelse; fremhæver behovet for at give alle sæsonarbejdere omfattende oplysninger om arbejds- og socialsikringsrettigheder, herunder pensioner, også under hensyntagen til den grænseoverskridende dimension af sæsonarbejde;

7.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at definere minimumsarbejdsvilkår inden for landbruget for at sikre sikkerhed på arbejdspladsen, grund- og videreuddannelsesmuligheder samt arbejdstagerrettigheder;

8.  tilskynder Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at undersøge mulighederne for ordninger, hvorved sæsonarbejdere får langtidsbeskæftigelse, f.eks. indførelse af fleraktivitetskontrakter overalt i EU, eller endda af en europæisk kontrakt;

9.  opfordrer Kommissionen til at udelukke enhver arbejdsgiver, der er blevet dømt for at overtræde bestemmelserne om arbejdstagernes sikkerhed eller benytte sig af sort arbejde, fra at modtage støtte under den fælles landbrugspolitik og fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL);

10.  henleder opmærksomheden på beretninger om misbrug af vandrende arbejdstageres rettigheder fra organiserede kriminelle gruppers side, der opererer i hele EU og udnytter utilstrækkelig gennemsigtighed på jobmarkedet; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at øge deres tilsyn med vandrende arbejdstageres beskæftigelsesvilkår; tilskynder Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at gøre noget ved tilfældene af udnyttelse af indvandrere i landbrugssektoren i de regioner, hvor landbrugsarbejdere arbejder for næsten ingen penge og bor under kummerlige forhold; fremhæver behovet for at træffe effektive foranstaltninger, herunder målrettede inspektioner og kontroller, for at sikre, at landbrugsarbejdere har anstændige arbejds- og levevilkår, og understreger behovet for at sikre, at arbejdstagerrettigheder og arbejdsretten overholdes;

11.  tilskynder Kommissionen til at måle omfanget af ulovlige arbejdsnetværk i EU ved at gennemføre undersøgelser og samle statistikker, især i de dele af EU, hvor sort arbejde og udnyttelse af landbrugsarbejdere er mest udbredt;

12.  tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at øge støtten til teknisk uddannelse af sæsonarbejdere i landbruget for at gøre noget ved den forholdsmæssig høje ulykkesrisiko og den strukturelle og sæsonbetingede arbejdsløshed, og til samtidig at inddrage producentorganisationer i denne proces for så vidt angår både udformning af undervisningsplaner og formidling og skabelse af incitamenter for arbejderne, såvel som til at øge støtten til at styrke indsatsen for at forbedre arbejdernes bevidsthed om deres rettigheder for således at afværge den mulige udnyttelse af arbejdstagere;

13.  påpeger, at mere end 4,5 millioner landbrugere er over 65, og at landbrugere under 35 kun tegner sig for 6 % af lederne af landbrugsbedrifter; bemærker, at det for unge mennesker og for kvinder er særligt problematisk at finde arbejde i landdistrikterne inden for såvel som uden for landbruget eller at starte sin egen landbrugsbedrift; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til effektivt at fremme udnyttelsen af de foranstaltninger under den fælles landbrugspolitik, som hjælper unge landbrugere med at etablere sig, og til at sikre, at midlerne til unge landbrugere og støtteprogrammerne for kvinder i landdistrikter sikrer anstændig beskæftigelse af god kvalitet og med en rimelig indkomst i landbruget og i de dertil knyttede sektorer;

14.  minder også om, at det er vigtigt med en stærk fælles landbrugspolitik, der kan hjælpe unge landbrugere til at spille en sikker rolle på markedet, fremme tilgangen til landbrugserhvervet og sikre, at landbrugerne forbliver i landbruget på lang sigt; påpeger, at investering i infrastruktur i landdistrikterne vil bidrage til at gøre de landlige omgivelser mere attraktive, udvikle den lokale økonomi på en bæredygtig måde samt tiltrække arbejdskraft til landbruget og undgå affolkning; tilskynder medlemsstaterne til at gøre hensigtsmæssig brug af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) til at skabe bæredygtige jobs inden for landbruget med det formål at stimulere beskæftigelsen i landdistrikter;

15.  understreger, at det er vigtigt at investere i IKT i landdistrikter, og at IKT er afgørende for at holde samfundene i landdistrikterne forbundne med den globale verden, afgørende for de personer, som er arbejdssøgende, afgørende for dem, der ønsker at starte egen virksomhed, og afgørende for dem, der bor i de mest isolerede dele af vores landdistrikter;

16.  opfordrer indtrængende til, at der gøres noget for at bekæmpe kønsforskellene i landdistrikterne og forbedre situationen for kvinders beskæftigelse, f.eks. kvinders arbejdsvilkår og deres adgang til jord; påpeger, at den kønsbestemte lønforskel er mere end 10 % større i landdistrikter end andre steder; understreger behovet for ajourførte statistikker om ejerskab til landbrug og kvinders beskæftigelse i landdistrikter med henblik på at informere om og fremme ligestillingsaspektet i EU's landbrugspolitik og landdistriktspolitik i overensstemmelse med princippet om ligestilling og ikkeforskelsbehandling; opfordrer endvidere Kommissionen og medlemsstaterne til at lette kvinders ligestilling på arbejdsmarkedet og muligheden for at forene arbejdsliv og privatliv i landdistrikterne, navnlig hvad angår lønninger, sociale rettigheder og pensionsrettigheder, fremme af nye kvalifikationer og tilvejebringelse af muligheder for kvinder, og ved at fjerne hindringer for deres deltagelse i beskæftigelsen inden for landbruget, herunder ulige adgang til lån, teknisk udstyr og andre vigtige ressourcer såsom jord; fremhæver, at det er vigtigt aldrig at forveksle familiearbejde med usikkert arbejde, og minder i den forbindelse om, at familielandbrug tegner sig for omkring 85 % af alle landbrug i Europa og for 68 % af det samlede udnyttede landbrugsareal, hvilket betyder, at det er vigtigt at etablere en lovramme for denne type arbejde på europæisk plan, med dets egen status og dets egne rettigheder og forpligtelser; påpeger, at i regionerne i den yderste periferi vanskeliggøres søgningen efter beskæftigelsesløsninger, især i økonomiske nedgangstider, af manglen på indbyrdes sammenkobling, og mener i betragtning af landbrugets betydning i disse regioner, at der hvad angår midlerne fra den fælles landbrugspolitik fortsat bør ske positiv forskelsbehandling af disse regioner, der jo oplever særlige begrænsninger som anerkendt i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, i betragtning af disse midlers multiplikatoreffekt med hensyn til at fremme andre beslægtede aktiviteter såsom agroindustri, turisme, naturbevaring, energiproduktion og den cirkulære økonomi på en måde, som supplerer flerfondsstrategien med mere samhørighed og en mere afbalanceret territorial udvikling til følge;

17.  fremhæver behovet for, at en del af EU's samhørighedsmidler afsættes til ugunstigt stillede regioner, f.eks. bjergegne og regionerne i den yderste periferi, for således at sikre fair skabelse, opretholdelse og udvikling af anstændige arbejdsvilkår og lønninger i alle regioner i EU;

18.  opfordrer sektoren til at udnytte alle de muligheder, som innovation giver, for at udvikle præcisionslandbrugsdrift, der er tilgængelig for alle, og derigennem give mennesker med handicap nye muligheder, fremme ligestillingen mellem kønnene og udvide kvalifikationsgrundlaget og beskæftigelsesmulighederne i samfundene i landdistrikterne;

19.  tilskynder alle medlemsstater til at sikre unge landbrugere langsigtede fremtidsperspektiver for at gøre noget ved problemet med affolkning af landdistrikterne, til at gennemføre en omfattende strategi for generationsskifte og til med det for øje at udnytte de muligheder til fulde, der er til rådighed inden for den nye fælles landbrugspolitik til at støtte unge landbrugere og nytilkomne landbrugere, især for så vidt angår hjælpeforanstaltningerne for unge landbrugere under den første og den anden søjle, og også til at hjælpe nytilkomne landbrugere, der er over 40 år gamle, med at etablere sig inden for landbrugsdrift;

20.  tilskynder Kommissionen til at udmønte henstillingerne fra Andrieus betænkning ("Hvordan kan den fælles landbrugspolitik bidrage til jobskabelse i landdistrikterne?"), der blev vedtaget af Europa-Parlamentet den 27. oktober 2016, i konkrete tiltag, og især fremme og maksimere udnyttelsen af alle midler fra ELFUL i bestræbelserne på at udvikle en reel social økonomi og en blomstrende markedsøkonomi i landdistrikterne;

21.  opfordrer Kommissionen til at udnytte eventuelle nye synergier mellem EFSI og de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde), især ELFUL og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), med henblik på at øge investeringer, hvis sigte er at forbedre arbejdsvilkår og bekæmpe usikker ansættelse;

22.  opfordrer medlemsstaterne til fortsat at styrke arbejdsmarkedets parters og de sociale sikringsorganers rolle, når det er nødvendigt, og til at tilvejebringe effektive instrumenter, herunder passende tilsyn og kontrol, i landdistrikterne til bekæmpelse af sort arbejde og styrkelse af sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen med det formål således at fremme integration af alle typer arbejdstagere i landbruget, især unge, kvinder og vandrende arbejdstagere, også – og i særdeleshed – dem, der er beskæftiget med sæsonarbejde;

23.  opfordrer Kommissionen til at tilskynde til og medlemsstaterne til at implementere forenklede administrative krav, og til at mindske bureaukratiet i forbindelse med social sikring, beskatning og beskæftigelse, hvilket gør ansættelsesproceduren mindre kompleks og mindre belastet af dobbeltarbejde; opfordrer samtidig medlemsstaterne til at implementere en sådan forenkling korrekt med henblik på at mindske reguleringskompleksiteten og -omfanget;

24.  gør opmærksom på den regelmæssige, gentagne og kumulative erhvervsmæssige eksponering af landbrugere og arbejdstagere i landbrugsfødevaresektoren for cocktails af farlige stoffer, som mistænkes for at forårsage bestemte sygdomme, der kan føre til reproduktionsforstyrrelser og have kræftfremkaldende virkninger; gør desuden opmærksom på, at det er vigtigt at øge bevidstheden om de risici, der er forbundet med disse stoffer, og at tilbyde uddannelse i håndtering, anvendelse og opbevaring heraf og mindskelse af risikoen for eksponering, samtidig med at det sikres, at foranstaltninger til at begrænse eksponering gennemføres og kontrolleres på tilstrækkelig vis;

25.  minder også om, at det er vigtigt med en stærk fælles landbrugspolitik, der kan hjælpe unge landbrugere til at spille en større rolle på markedet og også kan skabe levevilkår, der tilskynder dem til at blive i landbruget på lang sigt.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

28.2.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

35

3

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

John Stuart Agnew, Clara Eugenia Aguilera García, Eric Andrieu, José Bové, Daniel Buda, Nicola Caputo, Matt Carthy, Viorica Dăncilă, Michel Dantin, Paolo De Castro, Jean-Paul Denanot, Albert Deß, Herbert Dorfmann, Luke Ming Flanagan, Beata Gosiewska, Martin Häusling, Anja Hazekamp, Esther Herranz García, Jan Huitema, Peter Jahr, Ivan Jakovčić, Jarosław Kalinowski, Elisabeth Köstinger, Zbigniew Kuźmiuk, Mairead McGuinness, Ulrike Müller, James Nicholson, Marijana Petir, Laurenţiu Rebega, Bronis Ropė, Maria Lidia Senra Rodríguez, Czesław Adam Siekierski, Tibor Szanyi, Marc Tarabella, Marco Zullo

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Franc Bogovič, Michela Giuffrida, Anthea McIntyre, Susanne Melior, Sofia Ribeiro, Miguel Viegas

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Pilar Ayuso

RESULTAT AF AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

35

+

ALDE

Jan Huitema, Ivan Jakovčić, Ulrike Müller

ECR

Jørn Dohrmann, Anthea McIntyre, James Nicholson

ENF

Laurenţiu Rebega

GUE/NGL

Matt Carthy, Luke Ming Flanagan, Anja Hazekamp

PPE

Franc Bogovič, Daniel Buda, Michel Dantin, Albert Deß, Herbert Dorfmann, Esther Herranz García, Peter Jahr, Jarosław Kalinowski, Elisabeth Köstinger, Mairead McGuinness, Marijana Petir, Czesław Adam Siekierski

S&D

Clara Eugenia Aguilera García, Eric Andrieu, Nicola Caputo, Paolo De Castro, Jean-Paul Denanot, Viorica Dăncilă, Michela Giuffrida, Susanne Melior, Tibor Szanyi, Marc Tarabella

VERTS/ALE

José Bové, Martin Häusling, Bronis Ropė

3

-

ECR

Beata Gosiewska, Zbigniew Kuźmiuk

EFDD

John Stuart Agnew

0

0

 

 

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

(1)

Europa-Kommissionen – Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter. 2014 Management Plan (juli).


UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (9.2.2017)

til Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

om arbejdsvilkår og usikker ansættelse

(2016/2221(INI))

Ordfører for udtalelse: João Pimenta Lopes

FORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

–  der henviser til udkast til generel henstilling nr. 28 fra 2010 om de deltagende staters centrale forpligtelser i medfør af artikel 2 i FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder,

–  der henviser til Kommissionens strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene 2016-2020,

–  der henviser til Europarådets konvention fra 2011 til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen),

–  der henviser til Europarådets strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2014-2017,

A.  der henviser til, at ligestilling mellem mænd og kvinder er en grundlæggende rettighed, der forudsætter en garanti for lige muligheder og ligebehandling i alle livets forhold, og der henviser til, at politikker med det formål at sikre en sådan ligestilling bidrager til fremme af intelligent og bæredygtig vækst;

B.  der henviser til, at Europa-Parlamentets beslutning af 15. september 2016 om anvendelsen af Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 ("direktivet om ligebehandling på beskæftigelsesområdet") etablerer en generel ramme for ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv;

C.  der henviser til, at enhver form for forskelsbehandling, herunder forskelsbehandling på grund af kønsroller og køn, skal bekæmpes med fast hånd;

D.  der henviser til, at ”køn” defineres som henvisende til biologiske forskelle mellem mænd og kvinder, mens ”kønsroller” refererer til socialt opbyggede identiteter, roller og tillagte egenskaber hos kvinder og mænd samt den sociale og kulturelle betydning, som samfundet tillægger disse biologiske forskelle, og der henviser til, at det er kønsroller, som resulterer i hierarkiske forhold mellem kvinder og mænd og i en fordeling og tillæggelse af magt og rettigheder, der er til fordel for mænd og ulempe for kvinder;

E.  der henviser til, at ”reducering af kønsbestemte løn-, indtægts- og pensionsforskelle og i forlængelse heraf bekæmpelse af fattigdom blandt kvinder" er et af de prioriterede områder, som Kommissionen har udpeget i sit dokument om ”Strategisk indsats for ligestilling mellem kønnene 2016-2019”;

F.  der henviser til, at det er dybt beklageligt at se, at kvinder især udsættes for forskelsbehandling i forbindelse med adgang til arbejdsmarkedet, arbejder for væsentlig lavere løn og udgør størstedelen af arbejdstagere i deltidsjobs, som de ofte har taget ufrivilligt; der henviser til, at de oplever betydelige pensionsforskelle og mere usikre og prækære ansættelsesforhold, og at de har en større risiko for at blive fattige end mænd, hvilket især rammer enlige mødre, ældre kvinder, der bor alene, og kvinder med handicap; der henviser til, at familier med tre eller flere børn også har en øget fattigdomsrisiko; der henviser til, at det at være mor er et uacceptabelt grundlag for forskelsbehandling af kvinder for så vidt angår adgang til og forbliven på arbejdsmarkedet;

G.  der henviser til, at beskæftigelsesfrekvensen i EU i 2014 for personer i alderen 15-64 lå på 59,6 % for kvinder og 70,1 % for mænd; der henviser til, at denne forskel i mænds og kvinders beskæftigelsesfrekvens er mindre på de højere kvalifikationsniveauer; der henviser til, at det i Eurofound-rapporten fra 2016 om forskellen i mænds og kvinders beskæftigelsesfrekvens skønnes, at de økonomiske omkostninger ved denne forskel ligger på et betydeligt niveau med 370 mia. EUR svarende til 2,8 % af BNP for EU-28; der henviser til, at beskæftigelsesfrekvensen for kvinder kun er steget en smule siden 2008, og at tilnærmelsen mellem mænds og kvinders beskæftigelse stammer fra faldet i beskæftigelsesfrekvensen for mænd(1);

H.  der henviser til, at glasloftet stadigvæk eksisterer for kvinder på arbejdsmarkedet, hvilket til dels skyldes, at man betragter kvinder med deres reproduktive egenskaber i tankerne, hvilket betyder, at kvinders karrieremuligheder hæmmes af muligheden for en graviditet senere i deres arbejdsliv;

I.  der henviser til, at den økonomiske krise har påvirket hele Den Europæiske Union, men at især landdistrikterne har oplevet katastrofale niveauer af arbejdsløshed, fattigdom og affolkning, hvilket især berører kvinder;

J.  der henviser til, at enlige kvinder med forsørgelsesberettigede børn meget ofte er tvungne til at acceptere atypisk og usikkert arbejde for at forene deres privatliv med deres arbejdsliv;

K.  der henviser til, at arbejdsløsheden steg kraftigt i perioden 2008-2014 på grund af den dybe økonomiske krise, som hærgede overalt i EU, og at arbejdsløsheden for kvinder i 2014 stadigvæk var højere (10,4 %) end for mænd (10,2 %);

L.  der henviser til, at 33 % af kvinderne i 2015 arbejdede på deltid sammenlignet med 10 % af mændene(2), og at en betydelig andel af disse kvinder arbejdede på deltid på et ufrivilligt grundlag;

M.  der henviser til, at kvindernes gennemsnitlige timeløn i 2014 lå 16,1 % lavere end mændenes tilsvarende løn; der henviser til, at kvindernes økonomiske situation i husholdningen også er karakteriseret af uligheder på markedet, og at indkomsterne i husholdninger med en enlig mor for 40 %’s vedkommende ligger i den laveste kvintil mod 18 % hos mændene, mens det for husholdninger bestående af en kvinde, der arbejder på fuld tid, og en mand, der arbejder på deltid, gælder, at 30 % af kvinderne har indkomster i den laveste kvintil mod 6 % af mændene i en tilsvarende situation;

N.  der henviser til, at ifølge dataene er de vigtigste årsager til, at kvinder forlader arbejdsmarkedet, behovet for at passe børn eller ældre (27 %), deres egen sygdom eller uarbejdsdygtighed (23 %) og andre personlige eller familiemæssige forpligtelser (18 %);

O.  der henviser til, at i perioden 2008-2014 tegnede de såkaldte NEET'er (unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse eller erhvervsuddannelse) i aldersgruppen 15-29 sig for en procentuel forhøjelse, og at kvinder udgør den mest talstærkt repræsenterede gruppe (17,1 % i 2014), hvoraf 34 % befinder sig i denne situation på grund af familiemæssige forpligtelser, og 16,5 % er langtidsledige;

P.  der henviser til, at denne arbejdsmæssige og sociale situation ligger til grund for forskellene i pensioner, som i gennemsnit ligger på 40 %;

Q.  der henviser til, at kvinder er særlig berørt af usikre ansættelsesforhold og forskellige former for atypisk arbejde, og at de i stigende grad er nødt til at stille sig tilfredse med fænomenet individualisering af arbejdstagere og karrierer, en tilgang, der understøtter de mere bredt baserede angreb mod kollektive overenskomstforhandlinger;

R.  der henviser til, at det er afgørende at sikre, at kvinder har ret til arbejde med rettigheder og ret til moderskab uden at blive straffet for det, eftersom kvinder fortsat rammes hårdest og er mest udsat for forskelsbehandling; der henviser til, at eksempler på denne forskelsbehandling omfatter pres fra arbejdsgivere på kvinder, der er til jobsamtaler, hvor de spørger kvinder, om de har børn, og hvor gamle de er, med henblik på at påvirke kvindernes beslutning og vælge arbejdstagere uden børn, som er "mere til rådighed", hvortil kommer et voksende økonomisk og arbejdsrelateret pres på kvindelige ansatte, for at de ikke skal tage barselsorlov;

S.  der henviser til, at mange arbejdstagere, som har usikre ansættelsesforhold eller er arbejdsløse, ikke har ret til forældreorlov;

T.  der henviser til, at det er dybt beklageligt, at EU's makroøkonomiske politikker og sparepolitikker har ført til stigende fattigdom og ulighed, der især påvirker kvinder, i de sydeuropæiske medlemsstater såsom Grækenland, Italien, Spanien og Portugal; der henviser til, at dette har negative konsekvenser for de vilkår, som deres familier og navnlig deres børn lever under;

U.  der henviser til, at EU's makroøkonomiske politikker og sparepolitikker har haft en skadelig virkning på både fleksible arbejdspolitikker og jobsikkerhed og har haft en alvorlig indvirkning på sociale og offentlige jobs og børnepasning og ældrepleje med store konsekvenser for kvinders beskæftigelse; der henviser til, at kvinder, især enlige mødre, migranter samt unge og ældre kvinder, er hårdest ramt af fattigdom og social udstødelse, en situation, der forværres af disse politikker;

V.  der henviser til, at fattigdom og social udstødelse i EU-28 fortsat befinder sig på et ekstremt højt niveau, idet mere end 118,6 millioner mennesker var berørt heraf i 2015 (23,7 % af den samlede befolkning), og at kvinder er særligt berørt heraf med mere end 62,4 mio. kvinder i denne situation (24,4 %);

W.  der henviser til, at usikre ansættelsesforhold er en medvirkende årsag til kvinders ringe mentale og fysiske sundhed, og at dette udsætter dem for fem gange mere stress, angst og depression end kolleger, kvinder som mænd, der er ansat på tidsubegrænsede kontrakter;

X.  der henviser til, at kvinder alt for ofte udsættes for forskellige former for kønsrollebaseret forskelsbehandling på deres arbejdsplads, herunder at blive ansat på et lavere niveau og blive forbigået ved forfremmelser tillige med verbal, psykisk og fysisk chikane og misbrug (seksuel eller på anden måde);

Y.  der henviser til, at sociale uligheder og uligheder mellem mænd og kvinder kun kan bekæmpes gennem politikker, der sikrer en bedre fordeling af velstanden baseret på foranstaltninger til sikring af anstændige arbejdsvilkår, en stigning i reallønningerne, foranstaltninger til fremme af regulering af arbejdsforhold og beskyttelse af arbejdstagere, navnlig gennem kollektive overenskomstforhandlinger og regulering af arbejdstiden, og garanteret universel og gratis adgang til offentlige sundhedsydelser og uddannelsestjenester af høj kvalitet;

Z.  der henviser til, at det er vigtigt at etablere et sæt foranstaltninger til at fjerne eksisterende hindringer og sikre ægte lige muligheder for kvinder og mænd for så vidt angår såvel adgang til arbejdsmarkedet og anstændigt arbejde som udførelse af dette arbejde;

AA.  der henviser til, at det er vigtigt at bekæmpe og udrydde sort arbejde og ubetalt overarbejde, som øger fattigdom og social udstødelse; der henviser til, at kvindelige husarbejdere i almindelighed og vandrende og fiktivt selvstændige kvinder i særdeleshed er særligt sårbare og oplever særligt usikre arbejdsvilkår;

1.  er foruroliget over de katastrofale langsigtede konsekvenser af de økonomiske stramninger for kvindernes økonomiske frigørelse og for ligestilling, i form af stigende arbejdsløshed og nedskæringer i det offentlige serviceniveau og de sociale ydelser, hvilket har ført til en pasnings- og plejekrise; understreger at nedskæringer i plejetilbud, børneydelser, invaliditetsydelser og ydelser til omsorgspersoner samt nedskæringer i skattefradrag og lovfæstet ferie og orlov, herunder forældreorlov og barselsorlov for fædre, har en tendens til at lægge pasnings- og plejebyrden over på ulønnede kvinder, der som følge heraf er ude af stand til at varetage rettighedsgivende arbejde eller muligvis kun kan arbejde på deltid;

2.  bemærker, at bekæmpelse af fattigdom og uligheder mellem mænd og kvinder nødvendigvis indebærer en mere retfærdig fordeling af rigdom og bedre beskæftigelseslovgivning, navnlig gennem forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter, højere lønninger og gennemførelse af princippet om lige løn for lige arbejde eller for arbejde af samme værdi samt social beskyttelse; mener, der er et akut behov for at udarbejde en definition på EU-plan af arbejde af samme værdi, der tager højde for EU-Domstolens retspraksis, for at sikre, at der tages hensyn til faktorer såsom arbejdsforhold, det ansvar, der pålægges arbejdstagere, samt arbejdets fysiske og psykiske krav; mener, der er et akut behov for at gøre noget ved problemet med lige løn for "arbejde af samme værdi"; opfordrer Kommissionen til at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet, herunder gennem oplysningskampagner om lønforskelle mellem kvinder og mænd, den europæiske dag for ligeløn og udveksling af god praksis;

3.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overvåge, beskytte og håndtere fænomenet mobning på arbejdspladsen, herunder chikane af gravide arbejdstagere eller eventuelle ulemper efter endt barselsorlov; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilvejebringe data om løn- og pensionsforskelle, der er opdelt efter både køn, forældreskab og moderskab;

4.  mener, at det for at bekæmpe fattigdom og manglende lighed er nødvendigt at træffe kraftfulde foranstaltninger mod forskelsbehandling og chikane på arbejdsmarkedet sammen med en mere retfærdig fordelingspolitik; mener, at der bør indføres et mål om nul sexchikane som en adfærdskodeks på det europæiske arbejdsmarked;

5.  opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger, hvormed de fjerner løn- og pensionsforskelle mellem kvinder og mænd, og til at sætte en stopper for alle former for lovgivning og politikker, der legitimerer usikre ansættelsesforhold; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre arbejdsmarkedslovgivning, der fremmer arbejdsretlig regulering, kollektive overenskomstforhandlinger, social beskyttelse og højere lønninger, og til at investere i skabelse af permanente arbejdspladser og i livslang læring og faglig uddannelse som et middel til at afhjælpe uligheder mellem mænd og kvinder; opfordrer desuden indtrængende medlemsstaterne til at prioritere udarbejdelsen af aktive politikker og gennemførelsen af positive foranstaltninger for at øge kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og deres økonomiske uafhængighed, og til at fjerne forskellene mellem mænd og kvinder med hensyn til løn, de niveauer, de ansættes på, forfremmelser, indtægter og pensioner;

6.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle og styrke nationale arbejdstilsynsorganer ved at give dem de nødvendige vilkår og finansielle og menneskelige ressourcer, således at de kan være effektivt tilstede ude i virksomhederne og derved sættes i stand til at bekæmpe jobusikkerhed og ikkereguleret beskæftigelse samt forskelsbehandling og løndiskrimination, navnlig ud fra perspektivet ligestilling mellem mænd og kvinder;

7.  mener, at de skærpede krav til fleksibilitet på arbejdsmarkedet under ingen omstændigheder må medføre, at kvinder fortsætter med at være overrepræsenterede i atypiske beskæftigelsesforhold og blandt personer i usikre ansættelsesforhold;

8.  bemærker, at foranstaltninger til at øge løngennemsigtigheden er afgørende for at fjerne lønforskellene mellem mænd og kvinder; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre Kommissionens henstilling om løngennemsigtighed;

9.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre lovgivning til beskyttelse eller udvidelse af barsels-, fædre- og forældreorlovsrettigheder og kræver, at denne beskyttelse også afspejles i beskæftigelseslovgivningen; opfordrer indtrængende Kommissionen til under hensyntagen til Parlamentets holdning at revidere det eksisterende barselsorlovsdirektiv og sætte høje standarder deri, herunder en eventuel vedtagelse af foranstaltninger, der sikrer, at ydelsen ved forældreorlov altid beregnes på grundlag af 100 % af referencelønnen, og at kvinder får løn og er omfattet af social beskyttelse under deres barselsorlov, med henblik på at sikre familiens sociale og økonomiske velfærd og fremme brugen af forældreorlov blandt fædre; understreger, at barselsorlov skal ledsages af effektive foranstaltninger, der beskytter gravide kvinders og nybagte, ammende og enlige mødres rettigheder og afspejler anbefalingerne fra Den Internationale Arbejdsorganisation og Verdenssundhedsorganisationen; understreger, at det samlede lovforslag bør have ligestilling mellem mænd og kvinder som retsgrundlag og dermed sikre overholdelsen af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder på arbejdspladsen;

10.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at omlægge skatte- og socialsikringssystemer, der giver den ægtefælle, der tjener mindst, økonomiske incitamenter til at forlade arbejdsmarkedet eller til at arbejde på deltid, da det kan modvirke, at fædre i højere grad udnytter forældreorloven, og da det har negative konsekvenser for kvinder såsom styrkelse af lønforskellen mellem mænd og kvinder og af forskellene med hensyn til pleje og pension;

11.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at vedtage lovgivning for at sikre medtagelse af kvinder i det sociale sikringssystem, beskyttelse af kvindelige arbejdstagere i perioder med arbejdsløshed og retten til at få en pension;

12.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at overholde og håndhæve lovgivningen om barselsrettigheder, så kvinder ikke stilles ugunstigt med hensyn til pension, fordi de er blevet mødre i løbet af deres arbejdsliv;

13.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme offentlige politikker med det sigte at støtte familier, til at lægge særlig vægt på skabelse af gratis offentlige børnepasningsordninger af høj kvalitet, f.eks. vuggestuer og børnehaver, og til at styrke netværket af specialiserede tjenester til pleje af ældre, navnlig i eget hjem, for at fremme en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv til gavn for erhvervsaktive kvinder og som et middel til at fjerne de hindringer, som, fordi de er forskelsbehandlende over for kvinder, objektivt bidrager til, at kvinder forlader arbejdsmarkedet;

14.  understreger betydningen af passende minimumsindkomstordninger for at bevare den menneskelige værdighed og for at bekæmpe fattigdom og social udstødelse, samt deres rolle som en form for social investering, der sætter mennesker i stand til at deltage i samfundet og til at uddanne og videreuddanne sig og/eller søge arbejde; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at evaluere minimumsindkomstordningerne i EU, herunder hvorvidt ordningerne giver husholdningerne mulighed for at opfylde deres behov; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til på dette grundlag at evaluere, på hvilken måde og med hvilke midler der kan fastlægges en tilstrækkelig minimumsindkomst i alle medlemsstater, og til at overveje yderligere skridt med det formål at støtte social konvergens i hele EU under hensyntagen til de økonomiske og sociale omstændigheder i hver enkelt medlemsstat samt nationale praksisser og traditioner;

15.  noterer sig, at arbejdsmarkedets parter i EU ikke har fremlagt en aftale om en omfattende pakke med lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger vedrørende forening af arbejdsliv, privatliv og familieliv; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at forelægge et forslag til en sådan pakke som en del af Kommissionens arbejdsprogram for 2017 inden for rammerne af den bebudede europæiske søjle for sociale rettigheder;

16.  opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde forslag til lovgivning til indførelse af forebyggende politikker såsom planer for ligestilling mellem mænd og kvinder med det formål at bekæmpe kønsdiskrimination på arbejdspladsen og skabe et hensigtsmæssigt arbejdsmiljø for kvinder og mænd;

17.  opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at regularisere sort arbejde og misbrug af tidsbegrænsede kontrakter, som navnlig kvinder udsættes for, med henblik på at forbedre situationen for og beskyttelsen af de mest sårbare grupper, navnlig kvindelige husarbejdere og fiktivt selvstændige kvinder; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gennemføre foranstaltninger såsom levering af tjenesteydelser, hvor de tilbyder rådgivning og forebygger forskelsbehandling på arbejdspladsen, og oprettelse af myndigheder til at overvåge og regulere arbejdsforhold med det sigte at sikre overholdelse af reglerne for ansættelse, aflønning, uddannelse, arbejdspraksis og opsigelse af kontrakter;

18.  anbefaler, at medlemsstaterne sikrer, at alle unge har adgang til gratis offentlig uddannelse af høj kvalitet uanset alder, især på højere niveauer inden for uddannelse og erhvervsuddannelse, eftersom det er blevet påvist, at en højnelse af uddannelsesniveauet bidrager til at mindske arbejdsmæssige uligheder mellem mænd og kvinder;

19.  opfordrer medlemsstaterne til at tilvejebringe tilstrækkelig indkomstkompensation og social sikring under enhver form for familie- eller omsorgsrelateret orlov, især for at sikre, at lavtlønnede arbejdstagere kan drage nytte af orlovsordninger på lige fod med andre;

20.  understreger, at migranter og flygtninge bør have de samme rettigheder og bør have adgang til de samme ydelser og den samme service som andre arbejdstagere gennem en universel model, der ikke er knyttet til forsikringsbidrag og beskæftigelsesforløb;

21.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde et kompendium med praksisser, der har vist sig vellykkede i medlemsstaterne, med henblik på at formidle og fremme dem for at forebygge diskrimination mellem mænd og kvinder på arbejdspladsen og i særdeleshed beskytte kvinders rettigheder;

22.  opfordrer medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til at fremme anstændige arbejdsvilkår og beskæftigelse af høj kvalitet for plejearbejdere, herunder gennem anstændig løn, anerkendelse af plejearbejderes status og udvikling af erhvervsrettede uddannelsesforløb af høj kvalitet til plejearbejdere;

23.  anmoder Kommissionen om at garantere, at der for deltidsansatte arbejdstagere, arbejdstagere, der rammes af manglende kontinuitet i ansættelsen, og arbejdstagere med afbrydelser i karrieren eller med perioder med færre erlagte timer er en reel udligningsordning i forhold til fuldtidsarbejdende for så vidt angår deres ret til adgang til en anstændig pensionsordning uden nogen form for forskelsbehandling;

24.  understreger, at kvindelige arbejdstagere med mentale sundhedsproblemer har en meget høj risiko for så vidt angår alle elementer i usikre ansættelsesforhold; understreger, at disse arbejdstagere er overrepræsenterede med hensyn til tidsbegrænsede ansættelsesforhold, fattigdom på trods af arbejde, deltidsarbejde, afbrudte karriereforløb og andre usikre aftaleforhold; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at europæisk lovgivning om sundhed og sikkerhed er tilstrækkelig stærk og effektiv til at beskytte disse sårbare arbejdstagere på en bedre måde; understreger, at alle former for chikane på arbejdspladsen påvirker livskvalitet og arbejde, sundhed og velfærd i betydelig grad.

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNINGI RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

6.2.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

15

7

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Beatriz Becerra Basterrechea, Vilija Blinkevičiūtė, Viorica Dăncilă, Iratxe García Pérez, Arne Gericke, Anna Hedh, Mary Honeyball, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Florent Marcellesi, Maria Noichl, Pina Picierno, João Pimenta Lopes, Terry Reintke, Michaela Šojdrová, Ángela Vallina, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Jadwiga Wiśniewska, Anna Záborská

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Inés Ayala Sender, Evelyn Regner, Mylène Troszczynski

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Francisco Assis, Claudia Schmidt

(1)

Data fra Eurofound-rapporten om "The gender employment gap: challenges and solutions" (forskellen i mænds og kvinders beskæftigelse: udfordringer og løsninger) (2016).

(2)

Data fra Eurofound-rapporten ”6th European working conditions survey” (6. europæiske undersøgelse af arbejdsvilkår).


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

30.5.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

38

1

5

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Laura Agea, Guillaume Balas, Brando Benifei, Vilija Blinkevičiūtė, Enrique Calvet Chambon, Ole Christensen, Lampros Fountoulis, Elena Gentile, Arne Gericke, Czesław Hoc, Danuta Jazłowiecka, Agnes Jongerius, Jan Keller, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Jean Lambert, Jérôme Lavrilleux, Jeroen Lenaers, Verónica Lope Fontagné, Javi López, Thomas Mann, Dominique Martin, Anthea McIntyre, Elisabeth Morin-Chartier, João Pimenta Lopes, Marek Plura, Terry Reintke, Claude Rolin, Anne Sander, Sven Schulze, Siôn Simon, Jutta Steinruck, Romana Tomc, Yana Toom, Ulrike Trebesius, Marita Ulvskog, Tatjana Ždanoka, Jana Žitňanská

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Georges Bach, Dieter-Lebrecht Koch, Paloma López Bermejo, Joachim Schuster, Csaba Sógor, Neoklis Sylikiotis

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Sophia in ‘t Veld


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

38

+

ALDE

EFDD

GUE/NGL

NI

PPE

S&D

VERTS/ALE

Enrique Calvet Chambon, Yana Toom, Sophia in 't Veld

Laura Agea

Paloma López Bermejo, João Pimenta Lopes, Neoklis Sylikiotis

Lampros Fountoulis

Georges Bach, Danuta Jazłowiecka, Dieter-Lebrecht Koch, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Jérôme Lavrilleux, Jeroen Lenaers, Verónica Lope Fontagné, Thomas Mann, Elisabeth Morin-Chartier, Marek Plura, Claude Rolin, Anne Sander, Sven Schulze, Csaba Sógor, Romana Tomc

Guillaume Balas, Brando Benifei, Vilija Blinkevičiūtė, Ole Christensen, Elena Gentile, Agnes Jongerius, Jan Keller, Javi López, Joachim Schuster, Siôn Simon, Jutta Steinruck, Marita Ulvskog

Jean Lambert, Terry Reintke, Tatjana Ždanoka

1

-

ENF

Dominique Martin

5

0

ECR

Arne Gericke, Czesław Hoc, Anthea McIntyre, Ulrike Trebesius, Jana Žitňanská

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Juridisk meddelelse