Procedure : 2016/2250(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0226/2017

Indgivne tekster :

A8-0226/2017

Forhandlinger :

PV 05/07/2017 - 16
CRE 05/07/2017 - 16

Afstemninger :

PV 06/07/2017 - 11.11
CRE 06/07/2017 - 11.11
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0316

BETÆNKNING     
PDF 542kWORD 74k
14.6.2017
A8-0226/2017

om fremme af samhørighed og udvikling i regionerne i EU's yderste periferi: anvendelse af artikel 349 i TEUF

(2016/2250(INI))

Regionaludviklingsudvalget

Ordfører: Younous Omarjee

PR_INI_ImplReport

SOMMAIRE

Page

BEGRUNDELSE – RESUMÉ AF FORHOLDENE OG KONKLUSIONER
 FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

BEGRUNDELSE – RESUMÉ AF FORHOLDENE OG KONKLUSIONER

Samtidig med at regionerne i den yderste periferi er fuldt integreret i Den Europæiske Union, er de i artikel 340 TEUF tilkendt en særstatus, idet Unionen tillægges beføjelse til at tilpasse alle sine politikker, programmer og lovbestemmelser til disse regioner. EU-Domstolen har i sin dom af 5. december 2015 fortolket artiklen på denne måde og dermed bekræftet den fulde lovlighed af tilgangen til regionerne i den yderste periferi.

Med denne betænkning ønsker Europa-Parlamentet at gøre status over gennemførelsen af artikel 349 og samtidig undersøge, hvordan tilpasningen af de europæiske politikker og af europæisk lovgivning til regionerne i den yderste periferi vil kunne uddybes, og skitsere, på hvilken måde der vil kunne tages bedre hensyn til disse regioner, således at de kan blive bedre integreret i Den Europæiske Union.

Generelle betragtninger

Selv om Den Europæiske Union allerede tager hensyn til regionerne i den yderste periferi, sker det ikke konsekvent, men tvært imod på en meget uensartet måde, der afhænger af de retningslinjer, de udstikkes i de enkelte generaldirektorater i Europa-Kommissionen, og der mangler således i høj grad ensartethed. Der forekommer at være behov for en harmoniseret og tværgående tilgang i Europa-Kommissionen til regionerne i den yderste periferi. Harmonisering og en tværgående tilgang er for ordføreren og Europa-Parlamentet så meget desto mere påkrævet, som både chancerne for succes og en optimering af de europæiske investeringer i disse regioner afhænger heraf.

Europa-Parlamentet mener, at Domstolens dom giver Den Europæiske Union, alle dens institutioner og medlemsstaterne en platform og det fornødne retsgrundlag til at åbne et nyt europæisk kapitel og opvise en ny europæisk ambition rettet mod at fremme et opsving i regionerne i den yderste periferi.

Den undersøgelse, som Europa-Kommissionen for nylig har ladet gennemføre om POSEI (særlige programmer for bestemte regioner som følge af disses afsides beliggenhed og ø-karakter) på landbrugsområdet, bekræfter denne udlægning og underbygger det fornuftige i et europæisk program for regionerne i den yderste periferi, der kan bidrage til at virkeliggøre målene for den europæiske landbugspolitik - ad en særlig vej.

Denne betænkning opfordrer derfor Kommissionen, Rådet, de berørte medlemsstater og regionerne i den yderste periferi til i fællesskab at arbejde for en bedre integration af disse regioner i Unionen, hvilket forudsætter, at der tages fuldt hensyn til deres særlige forhold og behov, og desuden til overalt at finde frem til konkrete løsninger og til de tilpasninger, der er nødvendige for at kunne sikre regionerne i den yderste periferi adgang til alle horisontale EU-programmer i overensstemmelse med ordlyden i artikel 349. Hverken mere eller mindre.

De vigtigste temaer og forslag i betænkningen

Europa-Parlamentet foreslår en række prioriterede temaer og områder, hvor der hurtigt kan gennemføres konkrete foranstaltninger,

Betænkningen lægger ud med landbrugspolitikken og argumenterer for, at der, samtidig med at tilgangen til regionerne i den yderste periferi i POSEI fastholdes, kan findes løsninger til yderligere fremme af: (1) den nødvendige diversificering af landbruget, (2) mere hensyntagen til de særlige forhold i de traditionelle landbrugssektorer, navnlig i de fælles markedsordninger, (3) fremme af oprindelses- og kvalitetsmærkning, (4) hensyntagen til forholdene i troperne, navnlig i forbindelse med økologisk fremstilling. Europa-Parlamentet opfordrer desuden til kohærens mellem de forskellige politikker, således at den indsats, som landbrugssektorerne i regionerne i den yderste periferi har gjort for at modernisere og styrke konkurrenceevnen, ikke bringes i fare af frihandelsaftaler mellem Unionen og tredjelande.

Med hensyn til Unionens handelspolitik og udenrigspolitik konstaterer betænkningen, at flere frihandelsaftaler har betydet en svækkelse af landbrugssektorerne i regionerne i den yderste periferi. Europa-Parlamentet opfordrer derfor Unionen til fremover at tage hensyn til de særlige forhold og de følsomme produktioner i regionerne i den yderste periferi forud for forhandlingerne og opfordrer Kommissionen til at leve op til sin forpligtelse til at gennemføre konsekvensanalyser.

Med hensyn til fiskeri, blå vækst og Unionens havdimension fremhæver betænkningen det vigtige bidrag fra regionerne i den yderste periferi De eksklusive økonomiske zoner i regionerne i den yderste periferi udgør 2 500 000 km2, hvilket er det samme som alle Unionens kontinentale eksklusive økonomiske zoner tilsammen. Det er på tide, at Unionen besinder sig på sin havdimension og lægger opfattelsen af sig selv som en kontinental enhed bag sig og således tager sin rolle som verdens førende maritime stormagt på sig. Parlamentet mener derfor, at det er nødvendigt at arbejde for en bæredygtig udvikling for det lokale fiskeri og den lokale håndværkssektor og til dette formål gennemføre alle de foranstaltninger, der foreslås i Europa-Parlamentets beslutning af 27. april 2017 om forvaltningen af fiskerflåderne i regionerne i den yderste periferi. Samtidig mener, det, at det er på tide, at Unionen udvikler et egentligt program for blå vækst til forvaltning og bæredygtig udvikling af havene og oceanerne.

Med hensyn til samhørighedspolitik anerkender Europa-Parlamentet denne politiks afgørende betydning for økonomisk, social og bæredygtig udvikling i regionerne i den yderste periferi og opfordrer til konsolidering af den i den næste flerårige finansielle ramme, men samtidig påpeger Parlamentet, at artikel 349 i TEUF giver mulighed for en særlig adgang til strukturfondene for regionerne i den yderste periferi, og at disse regioner under et bør betragtes som de ”mindst udviklede regioner”. I betragtning af medlemsstaternes fundamentale rolle opfordrer Europa-Parlamentet disse til fuldt ud at tage hånd om forhåndsbetingelserne, navnlig med hensyn til investeringer på de områder, der henhører under deres beføjelser, for at muliggøre de bedste resultater af de europæiske midler og politikker i regionerne i den yderste periferi.

Med hensyn til finanspolitik, konkurrence, statsstøtte og det fælles marked minder betænkningen om, at artikel 107, stk. 3, i TEUF fastsætter, at støtte til fremme af den økonomiske udvikling i regionerne i den yderste periferi kan være forenelig med det indre marked på grund af deres strukturelle, økonomiske og sociale situation, og at på grund af deres markeders fjerne beliggenhed og beskedne størrelse er en udbygning af de undtagelser fra konkurrencelovgivningen, der vedtages på grundlag af artikel 349 i TEUF og artikel 42 i TEU, ikke i stand til at påvirke handlen mellem medlemsstaterne eller at destabilisere det indre marked.

Med hensyn til regionerne i den yderste periferis adgang til og faktiske deltagelse i horisontale programmer vedrørende forskning, miljø, uddannelse, kultur, transport, energi og telekommunikation mener Parlamentet, at der stadig er behov for store forbedringer. Betænkningen anmoder om, at der fastlægges nogle særlige adgangsbetingelser for regionerne i den yderste periferi for at fremme deres deltagelse, og opfordrer med henblik herpå Kommissionen til at basere sig på artikel 349. Betænkningen opfordrer desuden til en effektiv integration af regionerne i den yderste periferi i de transeuropæiske transport-, energi- og telekommunikationsnet, idet denne integration i dag stadig kun er marginal. Med hensyn til miljøet mener Parlamentet, at det nu er på tide at konsolidere de forberedende programmer, der er iværksat, og for alvor integrere de franske regioner i den yderste periferi i de europæiske naturbeskyttelsesprogrammer og konkret vurdere muligheden af at gennemføre Natura 2000-programmet i de franske regioner i den yderst periferi. Ordføreren bemærker desuden og understreger, at alle regionerne i den yderste periferi er vulkanske områder, og at de sammen med de øvrige vulkanske områder i Europa udgør et uudforsket europæisk potentiale.

Den nye økonomiske impuls, der ønskes tilført regionerne i den yderste periferi, bør være grøn som deres ekstraordinære biodiversitet og blå som havene omkring dem.


FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om fremme af samhørighed og udvikling i regionerne i EU's yderste periferi: anvendelse af artikel 349 i TEUF

(2016/2250(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 52 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), der i stk. 1 fastsætter, at traktaterne gælder for medlemsstaterne, og i stk. 2, at traktaternes territoriale anvendelsesområde er præciseret i artikel 355 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 355, første afsnit, stk. 1, i TEUF, som ændret ved Det Europæiske Råds afgørelser af 29. oktober 2010 om ændring af øen Saint-Barthélemys status (2010/718/EU) og af 11. juli 2012 om ændring af Mayottes status i forhold til Den Europæiske Union (2012/419/EU), hvorefter bestemmelserne i traktaterne gælder for regionerne i den yderste periferi i overensstemmelse med artikel 349 i TEUF,

–  der henviser til artikel 349 i TEUF, der anerkender en særlig status for regionerne i den yderste periferi, giver mulighed for, at der vedtages "særlige foranstaltninger, der navnlig tager sigte på at fastsætte betingelserne for anvendelsen af traktaterne i de pågældende regioner, herunder fælles politikker", og fastslår, at disse navnlig, men ikke udelukkende omfatter "told- og handelspolitik, finanspolitik, frizoner, landbrugs- og fiskeripolitik, betingelser for levering af råvarer og nødvendige forbrugsvarer, statsstøtte samt betingelser for adgang til strukturfondene og Unionens horisontale programmer",

–  der henviser til artikel 107, stk. 3, litra a), i TEUF, der fastsætter, at støtte til fremme af den økonomiske udvikling i regionerne i den yderste periferi kan være forenelig med det indre marked,

–  der henviser til afsnit XVIII i TEUF, der fastsætter målsætningen om økonomisk, social og territorial samhørighed og definerer de finansielle strukturfondsinstrumenter til opfyldelse heraf,

–  der henviser til artikel 7 i TEUF, hvori det hedder, at Unionen sørger for sammenhæng mellem sine forskellige politikker og aktiviteter under hensyn til alle sine mål og i overensstemmelse med princippet om kompetencetildeling,

–  der henviser til alle Kommissionens meddelelser om regionerne i den yderste periferi,

–  der henviser til alle sine beslutninger om regionerne i den yderste periferi, navnlig betænkning af 29. marts 2012 af Nuno Teixeira om samhørighedspolitikkens rolle i regionerne i EU's yderste periferi i forbindelse med Europa 2020-strategien og betænkning af 26. februar 2014 af Younous Omarjee om optimering af udviklingen af regionerne i den yderste periferis potentiale ved at skabe synergier mellem strukturfondene og Den Europæiske Unions øvrige programmer(1),

–  der henviser til EU-Domstolens dom af 15. december 2015(2),

–  der henviser til rapport fra Kommissionen af 15. december 2016 om gennemførelsen af ordningen for særlige foranstaltninger for landbruget til fordel for EU's fjernområder (POSEI) (COM(2016)0797).

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om modernisering af EU's statsstøttepolitik (COM(2012)0209),

  der henviser til memorandum af 5. marts 1999, undertegnet i Cayenne af regionerne i den yderste periferi, og fælles memorandum fra Spanien, Frankrig, Portugal og regionerne i den yderste periferi, undertegnet i maj 2010, hvoraf det fremgår, at Den Europæiske Union bør fremme en bæredygtig udvikling af regionerne i den yderste periferi ved at udnytte de talrige naturlige og kulturelle aktiver i disse regioner og samtidig fremme principperne om lige muligheder, partnerskaber, proportionalitet og kohærens i de europæiske politikker;

–  der henviser til sluterklæringen fra den 21. konference af formænd for regionerne i Den Europæiske Unions yderste periferi og det fælles memorandum fra regionerne i den yderste periferi, undertegnet i forbindelse med det fjerde forum for regionerne i Unionens yderste periferi den 30.-31. marts 2017 i Bruxelles,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108(3),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52 og til artikel 1, stk. 1, litra e), og bilag 3 til afgørelse truffet af Formandskonferencen den 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger,

–  der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A8-0226/2017),

A.  der henviser til, at artikel 349 i TEUF anerkender den særlige økonomiske og sociale situation i regionerne i den yderste periferi, der forværres af strukturelle faktorer (fjern beliggenhed, status som øsamfund, lille areal, vanskelige topografiske og klimatiske forhold, afhængighed af nogle få produkter), som er vedvarende og kumulative og alvorligt hæmmer disse regioner i deres udvikling;

B.  der henviser til, at Domstolen (Store Afdeling) i sin dom af 15. december 2015 gav en dybtgående fortolkning af artikel 349 i TEUF;

C.  der henviser til, at Domstolen i denne dom fastslår, at retsakter, der har til formål at indføre særlige foranstaltninger for regionerne i den yderste periferi, kan vedtages med artikel 349 som retsgrundlag, at dette retsgrundlag gør det muligt både at fravige primærretten og afledt ret, og at listen over områder, der er dækket af ordlyden i artikel 349, ikke er udtømmende, idet ”ophavsmændene til EUF-traktaten ikke har haft til hensigt at fastsætte en udtømmende liste over typen af de foranstaltninger, der kan vedtages på grundlag af denne artikel”;

D.  der henviser til, at, når det drejer sig om anvendelsen af EU-traktaterne på regionerne i den yderste periferi, er artikel 52 i TEU og artikel 349 og 355 i TEUF indbyrdes forbundne, og at bestemmelserne i traktaterne i medfør af artikel 355, første afsnit, stk. 1, finder anvendelse på regionerne i den yderste periferi i overensstemmelse med artikel 349 i TEUF, og at denne henvisning til "traktaterne" omfatter afledt ret;

E.  der henviser til, at artikel 349 i TEUF skal ses i sammenhæng med andre bestemmelser i traktaten og særlig artikel 7, der fastsætter, at "Unionen sørger for sammenhæng mellem sine forskellige politikker og aktiviteter under hensyn til alle sine mål",

F.  der henviser til, at principperne om lighed og ikkediskrimination kan begrunde en differentieret behandling i særlige situationer for i sidste ende at muliggøre lighed i anvendelsen af EU-retten;

G.  der henviser til, at formålet med artikel 349 i TEUF er at sikre udvikling af regionerne i den yderste periferi og deres integration i såvel det europæiske område som i deres eget geografiske område ved hjælp af særlige EU-politikker og om fornødent EU-midler, der er skræddersyet til deres forhold og behov;

H.  der henviser til, at regionerne i den yderste periferi har en gunstig beliggenhed i geostrategisk henseende og for forskning i klimaændringer og biodiversitet;

I.  der henviser til, at Unionens blå økonomi ifølge Europa-Kommissionens beregninger tegner sig for ca. 5,4 mio. jobs og en bruttoværditilvækst på ca. 500 mia. EUR om året;

1.  minder om, at artikel 7 i TEU tildeler Kommissionen rollen som traktaternes vogter; understreger, at regionerne i den yderste periferi er fuldt ud integreret i Den Europæiske Union og assimileret i henseende til dens retsorden, idet deres særlige situation er anerkendt i traktaterne, navnlig artikel 349 i TEUF, som fastsætter et princip om og en ret til tilpasning af Unionens forskellige politikker;

2.  understreger, at regionerne i den yderste periferi til trods for den betydelige ulempe, som deres geografiske afstand til resten af Unionen udgør, også besidder flere vigtige aktiver som udviklingspotentialet i turismeaktiviteterne, blå vækst, udnyttelse af de betydelige vedvarende energiressourcer, udvikling af en cirkulær energi samt valorisering af deres rige naturarv og betragtelige biodiversitet;

3.  mener, at artikel 349 i TEUF kun er blevet anvendt i begrænset omfang og vil kunne fortolkes på en mere innovativ og positiv måde, navnlig til at skabe ad hoc-programmer og nye særpolitikker, der tager afsæt i aktiverne i regionerne i den yderste periferi, navnlig på områder som vedvarende energi, blå vækst, forskning og udvikling, bæredygtig turisme, beskyttelse af biodiversitet og tilpasning til klimaændringerne; minder i denne forbindelse om den rolle, som Unionen spiller for disse regioners overvindelse af deres vanskeligheder og for deres udnyttelse af deres aktiver, men understreger samtidig, at det er nødvendigt, at de relevante medlemsstater påtager sig et større ansvar for udnyttelsen af de europæiske instrumenter, som kan hjælpe dem med at sikre en bæredygtig udvikling i regionerne i den yderste periferi;

Status for anvendelsen af artikel 349 i TEUF

4.  er foruroliget over, at traktaternes artikler om regionerne i den yderste periferi hidtil ikke er blevet gennemført i fuld udstrækning, hvilket begrænser regionernes evne til at drage fuld fordel af deres tilhørsforhold til Unionen og forbedre deres konkurrenceevne i deres geografiske zone;

5.  mener, at en mere omfattende gennemførelse af artikel 349 i TEUF vil kunne fremme en bedre integration af regionerne i den yderste periferi i Unionen samt deres udvikling og potentialer - under fuld hensyntagen til deres særlige forhold og strukturelle begrænsninger, men også til deres aktiver;

6.  minder om, at lovgiverne ved affattelsen af artikel 299, andet afsnit, og siden hen artikel 349 i TEUF stræbte efter at fastlægge en omfattende strategi, der bygger på foranstaltninger under de forskellige politikker og instrumenter;

7.  minder om, at der i det særlige program for bestemte regioner som følge af disses afsides beliggenhed og ø-karakter (POSEI) tages fuldt hensyn til de særlige forhold i regionerne i den yderste periferi, idet programmet bygger på en særlig forordning, der som retsgrundlag har artikel 349 i TEUF samt artikel 42, første afsnit, og artikel 43, stk. 2, som anerkender det dobbelte princip med hensyn til regionerne i den yderste periferis tilhørsforhold til Unionen og en fuldstændig tilpasning af den fælles europæiske politik til realiteterne i regionerne i den yderste periferi, og til, at det er afgørende, at dette program videreføres, og at der bør påtænkes nye POSEI-programmer for andre af Unionens politikker;

8.  mener, at succesen med POSEI taler for at holde fast ved de særlige bestemmelser for regionerne i den yderste periferi frem for at lade dem indgå i horisontale EU-programmer, hvilket vil udvande dem;

9.  bemærker, at flere meddelelser om regionerne i den yderste periferi er blevet vedtaget af Kommissionen; beklager, at disse forskellige EU-strategier for regionerne i den yderste periferi hidtil kun er blevet delvist gennemført og omsat i praksis;

10.  opfordrer Kommissionen til at foreslå en handlingsplan, eventuelt ledsaget af lovgivningsinitiativer, som muliggør gennemførelsen af en sammenhængende og effektiv strategi for regionerne i den yderste periferi, som fuldt ud udnytter de muligheder, der tilbydes i artikel 349 i TEUF, især udformning af særprogrammer og -politikker, navnlig med hensyn til langsigtet innovation og langsigtede investeringer, der er tilpasset deres behov og en bæredygtig udvikling; understreger, at det er nødvendigt at arbejde tæt sammen med de regionale myndigheder i regionerne i den yderste periferi og de relevante aktører; opfordrer derfor Unionens institutioner til sammen med de regionale myndigheder i regionerne i den yderste periferi til at indlede et nyt kapitel i forbindelserne mellem Unionen og regionerne i den yderste periferi;

11.  glæder sig over Kommissionens arbejde med en ny strategi for regionerne i den yderste periferi, som vil blive vedtaget inden udgangen af 2017; opfordrer Kommissionen til i sin strategi at medtage en detaljeret tilgang til regionerne i den yderste periferi samt strategiske rammer, der fokuserer på investeringsbehov og præcise, opnåelige og evaluerbare mål; opfordrer Frankrig, Spanien og Portugal til at yde deres regioner i den yderste periferi mere støtte;

12.  minder om, at artikel 349 i TEUF giver regionerne i den yderste periferi mulighed for at modtage en tidsubegrænset og ikkedegressiv støtte via fleksible procedurer som kompensation for de meromkostninger, de må afholde, og om, at disse særbestemmelser både gælder EU-finansinstrumenter og statsstøtte;

13.  understreger, at det er nødvendigt at sikre lang levetid for de instrumenter, bestemmelser og undtagelser, der vedtages, for at sikre stabilitet, hvilket vil være gavnligt for den strukturelle udvikling i regionerne - under hensyntagen til de relevante evalueringer;

14.  opfordrer Kommissionen til at foretage en præcis statusopgørelse for tilgangen til regionerne i den yderste periferi og til at undersøge den økonomiske og sociale situation i hver enkelt region for at sikre en bedre gennemførelse af målsætningerne for den europæiske regionaludviklingspolitik, navnlig med hensyn til at mindske efterslæb og sikre en bæredygtig udvikling, der kan give regionerne i den yderste periferi mulighed for at nærme sig de gennemsnitlige udviklingsniveauer i Unionen;

15.  opfordrer Kommissionen til at styrke koordineringen mellem sine generaldirektorater i forbindelse med sager af relevans for regionerne i den yderste periferi for at sikre den mest hensigtsmæssige behandling af disse regioners problemer i de europæiske politikker og strategier; understreger i denne forbindelse, at generalsekretæren har en afgørende rolle for at sikre en fyldestgørende gennemførelse af artikel 349 i TEUF, idet tilpasninger af Den Europæiske Unions politikker til de særlige forhold i regionerne i den yderste periferi forudsætter, at beslutningerne træffes på højeste politiske niveau;

Landbrugspolitik

16.  glæder sig over Kommissionens seneste rapport(4), som konkluderer, at de samlede resultater af POSEI-programmerne (2006-2014) er positive, og at POSEI synes at være afgørende for opretholdelse af produktionen i regionerne i den yderste periferi, og at POSEI er forenelig med de nye mål for den fælles landbrugspolitik, og som anbefaler, at den nuværende grundforordning opretholdes, samtidig med at der peges på, at det vil kunne være nødvendigt med budgettilpasninger efter ikrafttrædelsen af frihandelsaftaler, som risikerer at påvirke produktionen i regionerne i den yderste periferi i alvorligt omfang;

17.  mener, at POSEI-programmet har været en stor succes siden dets indførelse;

18.  støtter rapportens konklusion, der opfordrer til at styrke den oprindelige udformning af POSEI ved at lægge hovedvægt på specifik støtte til person- og godstransport for at undgå risikoen for, at landbrugsproduktionen opgives og de deraf følgende negative konsekvenser for beskæftigelsen, miljøet og den territoriale dimension i regionerne i den yderste periferi;

19.  mener, at der er behov for bedre støtte til diversificering af produktionen i regionerne i den yderste periferi og for foranstaltninger til at løse markedskriserne i visse sektorer, navnlig tomater og kvæg, og til at fremme udviklingen af småproduktioner, f.eks. inden for mejeriprodukter;

20.  beklager, at flere på hinanden følgende reformer af den fælles markedsordning for landbrugsprodukter ikke har taget tilstrækkeligt hensyn til de særlige forhold i regionerne i den yderste periferi, og opfordrer til, at der tages bedre hensyn til dem i fremtiden;

21.  bemærker, at afskaffelsen af kvoter og garantipriser, der blev indledt med reformen af den fælles markedsordning for sukker i 2005, svækker sukkerrørsproducenterne i regionerne i den yderste periferi; understreger nødvendigheden af at forlænge samtlige særordninger, der er gennemført under artikel 349 i TEUF, for at sikre denne produktions konkurrenceevne varigt; anmoder om, at der indføres en støttemekanisme for sukkerrørsavlerne, hvis der sker et fald i sukkerpriserne på verdensmarkedet;

22.  opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til den afgørende betydning, som mælkeproduktionen har på Azorerne, fastholde støtten til producenterne og træffe supplerende foranstaltninger i tilfælde af en markedskrise,

23.  minder om, at bananproduktionen spiller en afgørende rolle i den økonomiske og sociale struktur i visse regioner i den yderste periferi; opfordrer derfor til at fastholde og om nødvendigt øge støtten til producenterne;

24.  opfordrer Kommissionen til i sine instrumenter til håndtering og påvisning af markedskriser i de forskellige landbrugssektorer såsom bananer, sukker, rom, fiskeri og mælk - med observatoriet for mælkemarkedet - at indføre en klar definition af markedskrise i regionerne i den yderste periferi og tilpasse sine indikatorer til forholdene i disse regioner;

25.  anmoder indtrængende Kommissionen om at overveje en særlig finansiel tildeling til regionerne i den yderste periferi, når der bevilges ekstraordinær nødhjælp til landbrugssektoren som følge af alvorlige markedskriser;

26.  beklager, at de forskellige ordninger for ”økologisk” mærkning i tredjelande og Unionens medlemsstater skaber konkurrencefordrejninger på dette marked, som går ud over både de europæiske producenter i regionerne i den yderste periferi og de europæiske forbrugere, som bliver vildledt om de faktiske produktionsforhold; opfordrer derfor til i forbindelse med de igangværende forhandlinger om de fremtidige europæiske bestemmelser om produktion og mærkning af økologiske produkter at udskifte anvendelsen af den nugældende ækvivalensordning med overensstemmelse for at sikre en retfærdig konkurrence mellem regionerne i den yderste periferi og tredjelande;

27.  mener, at der er behov for at vedtage en retslig ramme på grundlag af artikel 349 i TEUF om produktioner med økologisk mærkning samt en retlig ramme om hygiejne og fytosanitære forhold, der tager højde for de særlige forhold, der kendetegner landbruget i tropeegne i den yderste periferi;

28.  opfordrer Europa-Kommissionen til at tilskynde landbrugerne i regionerne i den yderste periferi til at markedsføre deres højkvalitetsprodukter gennem anvendelse af det særlige mærke for disse regioner samt andre former for kvalitetsmærkning;

29.  fremhæver, at produktdifferentiering og -specialisering yderligere kan stimulere og fremme lokal produktion samt forarbejdning og markedsføring af fødevarer og dermed reducere de eksisterende forskelle mellem regionerne i den yderste periferi og de andre EU-regioner;

30.  understreger under henvisning til kohærensen mellem de forskellige politikker, at den indsats, som regionerne i den yderste periferi har gjort for at modernisere og styrke konkurrenceevnen, ikke må bringes i fare af frihandelsaftaler, der indgås mellem Unionen og tredjelande;

Den Europæiske Unions handelspolitik

31.  minder om, at artikel 207, stk. 3, i TEUF indeholder følgende krav: "de forhandlede aftaler [med tredjelande] er i overensstemmelse med Unionens interne politikker og regler";

32.  bemærker, at de mange handelsaftaler med tredjelande, herunder verdens største producenter af bananer og sukker, ændrer fordelingen af markedet, skaber et pres på priserne og truer konkurrenceevnen blandt EU’s producenter af disse fødevarer;

33.  mener derfor, at Unionens handelspolitik ikke må bringe erhvervssektorerne i regionerne i den yderste periferi i fare, da de spiller en afgørende rolle i økonomisk, social og miljømæssig henseende;

34.  opfordrer til, at Unionens handelsforhandlinger fremover tager hensyn til de særlige forhold og de følsommer produktioner i regionerne i den yderste periferi, navnlig bananer, sukker, rom, tomater og desuden fiskevarer;

35.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at være opmærksomme og agtpågivende i forsvaret af regionerne i den yderste periferis interesser i forhandlinger om Brexit;

36.  opfordrer Kommissionen til i overensstemmelse med tilsagnet i dens meddelelse af 20. juni 2012 at lade handelsaftaler, såsom økonomiske partnerskabsaftaler, være ledsaget af konsekvensanalyser, som, hvor dette er relevant, også bør omhandle yderregionerne, således at de medtager indvirkningerne på regionerne i den yderste periferi på miljømæssigt, socialt, økonomisk og territorialt plan; opfordrer til, at disse indvirkningsundersøgelser ligeledes måler handelsaftalernes samlede virkninger på regionerne i den yderste periferi;

37.  beklager, at der ikke hidtil er udarbejdet nogen undersøgelse af frihandelsaftalernes konsekvenser i regionerne i den yderste periferis landbrugssektorer; beklager ligeledes, at der ikke er taget hensyn til regionerne i den yderste periferi i Europa-Kommissionens rapport af 15. december 2016 om de samlede virkninger af handelsaftaler, hvilket er i modstrid med POSEI-forordningens bestemmelser;

38.  anmoder om, at der i Unionens handelspolitikker tages hensyn til regionerne i den yderste periferis konkurrencemæssige ulemper; opfordrer til, at de toldmæssige og ikketoldmæssige barrierer opretholdes, når de måtte være nødvendige for at kunne beskytte regionerne i den yderste periferis produktion, og til en effektiv anvendelse af beskyttelsesklausuler og stabiliseringsmekanismer i tilfælde af, at produktionerne i regionerne i den yderste periferi påvirkes eller risikerer at blive påvirket i alvorligt omfang;

39.  understreger grænserne for ækvivalensprincippet, navnlig for økologiske landbrugsprodukter, som giver adgang til Den Europæiske Unions marked for produkter fra tredjelande, som ikke respekterer de europæiske krav fuldt ud; opfordrer til at gennemføre overensstemmelsesprincippet omgående og til at styrke kontrolforanstaltningerne;

40.  opfordrer til at fremme regionerne i den yderste periferis rolle i Den Europæiske Unions udenrigspolitik i forhold til nabolandene for at styrke udenrigspolitikken på områder som bekæmpelse af fattigdom, miljømæssig bæredygtighed, styrkelse af demokratiet, kulturudvekslinger og ligestilling mellem kønnene;

Bæredygtig havpolitik, bæredygtigt fiskeri og bæredygtig blå vækst

41.  minder om, at artikel 349 i TEUF fastsætter, at Kommissionen kan foreslå specifikke foranstaltninger for regionerne i den yderste periferi, bl.a. vedrørende politikker på fiskeriområdet;

42.  anmoder Kommissionen om at overveje en støtteordning for bæredygtigt fiskeri i regionerne i den yderste periferi på grundlag af artikel 349 i TEUF i lyset af det, der gøres i landbrugssektoren under POSEI-programmet;

43.  opfordrer Kommissionen og Det Europæiske Råd til at gennemføre alle henstillingerne i Europa-Parlamentets beslutning af 27. april 2017 om forvaltningen af fiskerflåderne i regionerne i den yderste periferi;

44.  opfordrer Unionen til at arbejde på at blive en maritim verdensmagt sammen med regionerne i den yderste periferi;

45.  understreger, at såvel den rigdom, som havene udgør, som de aktuelle og fremtidige teknologiske fremskridt kan medføre helt nye vækstmuligheder for regionerne i den yderste periferi; mener, at den blå bæredygtige vækst udgør en mulighed for at afbøde de strukturelle uligheder mellem regionerne i den yderste periferi og det europæiske fastland og kan bidrage til at gøre regionerne i den yderste periferi til et epicenter i en fremtidig europæisk politik;

46.  minder om, at regionerne i den yderste periferi på grund af deres placering indtager en vigtig plads i forbindelse med havforvaltning, overvågning af kystfarvande, bekæmpelse af ulovligt fiskeri og forbedring af transportsikkerheden;

47.  opfordrer Unionen og de berørte medlemsstater til at investere mere i området have og oceaner, især i tilknytning til regionerne i den yderste periferi, med henblik på at sikre en bæredygtig og effektiv økonomisk udvikling af deres eksklusive økonomiske zoner;

48.  glæder sig over den undersøgelse, som Kommissionen har iværksat om potentialet for bæredygtig blå vækst i regionerne i den yderste periferi, og opfordrer til, at der iværksættes et egentligt europæisk program for regionerne i den yderste periferi, som også giver svar på udfordringerne med hensyn til fødevaresikkerhed, havforskning og bioøkonomi; understreger imidlertid, at visse aktiviteter som olie- og gasudvinding fra havbunden og udforskning af mineralske aflejringer i havbunden kan få alvorlig indvirkning på de følsomme marine områder og forstyrre sårbare arter og økosystemer;

49.  minder om de beskyttede marine områders betydning i områderne i den yderste periferi;

Samhørighedspolitik

50.  minder om, at artikel 349 i TEUF fastsætter en særlig adgang til strukturfondene for regionerne i den yderste periferi, og at alle regionerne i den yderste periferi som følge heraf bør betragtes som "mindre udviklede regioner"; glæder sig over og støtter de foranstaltninger til fordel for regionerne i den yderste periferi, som Kommissionen har opstillet som led i en pakke af fire meddelelser om regionerne i den yderste periferi (2004, 2007, 2008 og 2012); understreger betydningen af Unionens finansielle støtte til regionerne i den yderste periferi, som udgør 13 mia. EUR for perioden 2014-2020;

51.  gentager, at samhørighedspolitikken bør forblive et af de vigtigste instrumenter for europæisk aktion efter 2020, navnlig i forbindelse med regionerne i den yderste periferi, hvor de regionale forskelle stadig er udtalte;

52.  opfordrer medlemsstaterne til i betragtning af nærhedsprincippet og det ansvar, der påhviler dem, fuldt ud at tage hånd om forhåndsbetingelserne, navnlig med hensyn til investeringer på de områder, der henhører under deres beføjelser, for at muliggøre de bedste resultater af de europæiske midler og politikker i regionerne i den yderste periferi;

53.  mener, at der i den næste programmering bør sikres mere fleksibilitet i den tematiske koncentration for regionerne i den yderste periferi vedrørende definitionen af nogle af deres prioriteter for brugen af strukturfondene, forudsat at der lægges vægt på bæredygtig udvikling; anmoder om fastholdelse af budgetbevillingerne til regionerne i den yderste periferi, af godtgørelsen af deres meromkostninger og af alle behørigt begrundede undtagelsesforanstaltninger, der skal kompensere for deres strukturelle ulemper;

54.  anmoder i forbindelse med den næste flerårige finansielle ramme (FFR) om en streng overholdelse af kriterierne i den generelle forordning om fastsættelse af de finansielle rammebeløb;

55.  minder om det fælles mål om dobbelt integrering af regionerne i den yderste periferi; opfordrer til, at alle mekanismer for grænseoverskridende samarbejde mellem regionerne i den yderste periferi, oversøiske lande og territorier og tredjelande, der hører til deres geografiske område, uddybes og gøres operationelle, bl.a. gennem fastholdelse og forbedring af synergier mellem de retlige og finansielle bestemmelser i EUF- og EFRU-forordningerne;

56.  understreger, at det er vigtigt at tilpasse strategierne for territorialt europæisk samarbejde for at afbøde de negative følger for regionerne som følge af deres beliggenhed i den yderste periferi og at fremme samarbejde;

57.  anbefaler mere opmærksomhed i gennemførelsen af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) over for regionerne i den yderste periferi, de mindst udviklede og mest isolerede områder;

58.  påpeger i forbindelse med ungdomsarbejdsløsheden i regionerne i den yderste periferi behovet for at styrke Unionens indsats til støtte og uddannelse af unge i regionerne i den yderste periferi, navnlig gennem ungdomsbeskæftigelsesinitiativet;

59.  minder om, at den vigtigste fond for uddannelse og beskæftigelse er Den Europæiske Socialfond (ESF); opfordrer Kommissionen - under henvisning til den kritiske strukturelle arbejdsløshed i regionerne i den yderste periferi og på grundlag af artikel 349 i TEUF, som tilkender regionerne i den yderste periferi ret til en særlig adgang til strukturfondene - til at skabe en supplerende tildeling under ESF for at støtte beskæftigelsesegnethed, mobilitet og uddannelse i regionerne i den yderste periferi;

60.  understreger, at det er vigtigt at tilpasse strategierne for forskning og innovation til en intelligent specialisering (RIS3) i regionerne i den yderste periferi, da de udgør et centralt element i gennemførelsen af samhørighedspolitikken;

61.  minder om betydningen af lokaludviklingsinstrumenter såsom lokaludvikling styret af lokalsamfundet (CLLD) og integrerede territoriale investeringer (ITI), der muliggør en bottom-up-tilgang, der kan imødekomme lokale strukturelle udfordringer og fremme de lokale myndigheders ejerskab; opfordrer derfor Kommissionen og de berørte medlemsstater til at undersøge, hvordan brugen af CLLD kan styrkes, da dette instrument er et fleksibelt og innovativt svar på det behov for tilpasning, som regionerne i den yderste periferi har tilkendegivet;

62.  understreger, at det er nødvendigt at tage højde for de demografiske forskelle i regionerne i den yderste periferi som en afgørende faktor ved udformningen af politikkerne for dem, navnlig på områderne undervisning, uddannelse og beskæftigelse;

Konkurrence- og statsstøttepolitik

63.  minder om, at artikel 349 i TEUF fastsætter, at Kommissionen kan foreslå specifikke foranstaltninger for regionerne i den yderste periferi, navnlig vedrørende told- og handelspolitik, finanspolitik, frizoner, betingelser for levering af råvarer og de mest nødvendige forbrugsvarer samt statsstøtte;

64.  minder desuden om, at artikel 107, stk. 3, i TEUF fastsætter, at støtte til fremme af den økonomiske udvikling i regionerne i den yderste periferi kan være forenelig med det indre marked på grund af deres strukturelle, økonomiske og sociale situation;

65.  opfordrer Kommissionen til i større omfang at bygge på artikel 107, stk. 3, litra a), og artikel 349 i TEUF i retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte og den generelle gruppefritagelsesforordning for at bidrage til den økonomiske og sociale udvikling i regionerne i den yderste periferi og til at tage mere hensyn til dem;

66.  understreger, at på grund af deres markeders fjerne beliggenhed og beskedne størrelse er en udbygning af de undtagelser fra konkurrencelovgivningen, der vedtages på grundlag af artikel 349 i TEUF og artikel 42 i TEU, ikke i stand til at påvirke handlen mellem medlemsstaterne eller at destabilisere det indre marked;

67.  beklager, at de oprindelige forslag til forenkling af den generelle gruppefritagelsesforordning og retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte ikke fra begyndelsen og på forhånd har taget sigte på at tilpasse reglerne for regionerne i den yderste periferi for effektivt at sikre deres økonomiske og sociale udvikling;

68.  opfordrer Kommissionen til at styrke sin indsats til bekæmpelse af store monopoler i regionerne i den yderste periferi, som bidrager til fordyrelse af leveomkostningerne for lokalbefolkningerne, navnlig i importsektorer, der konkurrerer med udviklingen af den lokale økonomi, energi, transport og telekommunikation;

69.  anmoder Kommissionen om at forlænge de særlige skatteordninger for regionerne i den yderste periferi efter 2020 på grundlag af en dybtgående evaluering af deres situation og om samtidig at arbejde på retfærdige og effektive skatteordninger og styrke bekæmpelsen af skattesvig i Unionen og tredjelande;

70.  fordømmer handelspraksis som f.eks. aflastningsmarkeder, som kan destabilisere øsamfundenes mikromarkeder i de lokale økonomier;

Forskning, miljø, uddannelse, kultur, transport, energi og telekommunikation

71.  minder om, at artikel 349 i TEUF fastsætter, at Kommissionen kan foreslå specifikke foranstaltninger for regionerne i den yderste periferi, bl.a. vedrørende deres adgang til Unionens horisontale programmer;

72.  mener, at Unionens horisontale programmer bør fastsætte særlige adgangsbetingelser for regionerne i den yderste periferi for at sikre en effektiv deltagelse og for at valorisere disse regioners aktiver, navnlig i forbindelse med Horisont 2020, LIFE, COSME, Et Kreativt Europa mv.;

73.  opfordrer Kommissionen til at sørge for en effektiv integration af regionerne i den yderste periferi i de transeuropæiske transport-, energi- og telekommunikationsnet;

74.  minder om nødvendigheden af at gøre bæredygtig energiuafhængighed for regionerne i den yderste periferi til en prioritet; understreger, at regionerne i den yderste periferi besidder mange aktiver i forhold til udvikling af vedvarende energi, energieffektivitet og den cirkulære økonomi;

75.  fremhæver det betydelige potentiale i fremme af forskning og innovation med henblik på en robust og bæredygtig udvikling; opfordrer til at optimere regionerne i den yderste periferis adgang til ESI-fondene og Horisont 2020 med henblik på bedre at forbinde deres respektive universiteter, forskningscentre og innovative virksomheder og således give disse regioner mulighed for at blive attraktive områder, der er i stand til at fremme et bedre samspil mellem borgere og institutioner, ikke kun i regionerne i den yderste periferi, men også med det europæiske kontinent, de oversøiske lande og territorier og tredjelande;

76.  minder om den centrale rolle, som små og mellemstore virksomheder (SMV'er) spiller i regionerne i den yderste periferi for den økonomiske og sociale udvikling; opfordrer derfor Kommissionen til at tage bedre hensyn til situationen i regionerne i den yderste periferi inden for rammerne af COSME og EU-programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI);

77.  mener, at der bør tilskyndes yderligere til udvekslinger og samarbejde mellem regionerne i den yderste periferi og tredjelande i deres nærhed på områderne forskning og innovation samt kultur og uddannelse for at fremme deres regionale integration;

78.  ser med tilfredshed, at det nye Erasmus+-program tilskynder til mobilitet for studerende og unge erhvervsfolk fra regionerne i den yderste periferi ved at tilbyde dem det maksimale støttebeløb; anmoder om at lade tilsvarende bestemmelser indgå i programmet "Et Kreativt Europa"; ønsker ikke desto mindre, at der inden for rammerne af Erasmus tages bedre hensyn til de fælles særlige forhold i regionerne i den yderste periferi, navnlig ved at fremme udvekslinger mellem regionerne i den yderste periferi indbyrdes; beklager, at mobilitetsgodtgørelsen under Erasmus ofte er utilstrækkelig i forhold til de faktiske omkostninger ved et ophold i moderlandet til trods for ordlyden af Erasmus+-forordningens betragtning 37: ”Begrænsningerne ved den fjerne beliggenhed, der gælder regionerne i Unionens yderste periferi og i de oversøiske lande og territorier, bør tages i betragtning ved programmets gennemførelse”;

79.  opfordrer Kommissionen til at udvide den nye mobilitetsordning for unge, Move2Learn, Learn2Move, til europæiske borgere, der er bosat i regionerne i den yderste periferi, og til at tilpasse beløbsstørrelsen for de godtgørelser af opholdsudgifter, der tilbydes dem, til de faktiske udgifter ved en rejse fra regionerne i den yderste periferi til det europæiske fastland; glæder sig over Kommissionens beslutning om ikke at begrænse denne bestemmelse til jernbanetransport, hvilket ville være gået ud over unge fra oversøiske områder;

80.  bemærker, at Natura 2000 ikke finder anvendelse på de franske regioner i den yderste periferi, selv om de rummer en ekstraordinær biodiversitet, der er blevet mere sårbar, navnlig som følge af klimaændringer; opfordrer derfor til, at der gennemføres særlige beskyttelsesforanstaltninger, og til, at den forberedende foranstaltning BEST forlænges og gøres til en varig mekanisme til finansiering af projekter inden for biodiversitet, valorisering af økosystemtjenester og tilpasning til klimaændringer i den oversøiske del af EU;

81.  foreslår, at der udarbejdes en indvirkningsvurdering af mulighederne for at anvende Natura 2000-programmet på de franske regioner i den yderste periferi for at finde frem til, hvilke redskaber der er bedst egnet til at beskytte biodiversiteten og miljøet i disse regioner;

82.  minder om, at midtvejsevalueringen af Unionens biodiversitetsstrategi, som Kommissionen offentliggjorde i oktober 2015, og som Revisionsretten omtaler i sin særberetning nr. 1/2017, konkluderede, at til trods for de betydelige fremskridt, der var gjort siden 2011 med gennemførelse af foranstaltningerne under mål 1, bestod de største udfordringer i gennemførelsen af de havrelaterede dele af Natura 2000-nettet samt i at få sikkerhed for en effektiv forvaltning af Natura 2000-områderne og for den nødvendige finansiering til Natura 2000-nettet, som begge er vigtige faktorer for regionerne i den yderste periferi;

83.  minder om, at Den Europæiske Revisionsret i sin særberetning nr. 1/2017 tilkendegav, at det er nødvendigt med betydelige fremskridt i medlemsstaterne og en yderligere indsats fra Kommissionens side med henblik på at yde et bedre bidrag til opfyldelsen af de ambitiøse mål i EU’s biodiversitetsstrategi 2020;

84.  minder om, at Den Europæiske Revisionsret i sin særberetning fra januar 2017 vurderede, at ”Det vil kræve en yderligere indsats at gennemføre Natura 2000-nettet på en sådan måde, at dets fulde potentiale realiseres”;

85.  understreger, at en forbedring af internetadgangen absolut må spille en rolle i forbindelse med territorial samhørighed, fremme af lige muligheder, jobskabelse og forbedring af befolkningens levevilkår i regionerne i den yderste periferi,

86.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage hensyn til de særlige forhold i regionerne i den yderste periferi, når den tager fat på spørgsmålene i forbindelse med digital netdækning;

87.  opfordrer til, at der skabes et særprogram af lignende art som POSEI for transportområdet for at fremme den territoriale, sociale og økonomiske samhørighed i disse regioner og begrænse visse af disse regioners isolation eller dobbelte isolation; understreger, at et sådant program bør indebære støtte til transport af personer og varer mellem regionerne i den yderste periferi og kontinentet, inden for regionerne i den yderste periferi og mellem regionerne i den yderste periferi. f.eks. Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer; understreger, at dette program også bør bidrage til at fremme samhandelen mellem disse regioner;

88.  understreger, at regionerne i den yderste periferi er begunstigede turistområder, og at det er helt nødvendigt at investere i et kvalitetsbetonet transportnet med overkommelige priser, navnlig af hensyn til hjemmemarkedet;

89.  opfordrer Den Europæiske Union til at forpligte sig afgørende på at internationalisere adgangen til regionerne i den yderste periferi gennem etablering af infrastrukturer og transportveje, der kan forbinde disse regioner med det europæiske fastland, tredjelande i deres nærhed og resten af verden;

90.  opfodrer til, at der iværksættes en egentlig EU-erhvervsstrategi i regionerne i den yderste periferi, som kan skabe jobs, der ikke risikerer at blive udflyttet, og som bygger på virksomhedernes evne til at konsolideres deres lokale forankring;

91.  mener, at regionerne i den yderste periferi kan profileres som privilegerede steder til iværksættelse af pilotprojekter med henblik på foranstaltninger, der skal gennemføres horisontalt i medlemsstaterne;

92.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaterne og deres regioner samt Regionsudvalget.

(1)

Vedtagne tekster af denne dato, P7_TA(2014)0133.

(2)

Domstolens dom af 15. december 2015, Parlamentet og Kommissionen mod Rådet, C-132/14 til C-136/14, ECLI:EU:C:2015:813.

(3)

EUT L 187 af 26.6.2014, s. 1.

(4)

Rapport fra Kommissionen af 15. december 2016 til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af ordningen for særlige foranstaltninger for landbruget til fordel for EU's fjernområder (POSEI) (COM(2016)0797).


UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (4.5.2017)

til Regionaludviklingsudvalget

om fremme af samhørighed og udvikling i regionerne i EU's yderste periferi: anvendelse af artikel 349 i TEUF

(2016/2250(INI))

Ordfører for udtalelse: Ricardo Serrão Santos

FORSLAG

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter opfordrer Regionaludviklingsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at Rådet i henhold til artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet kan vedtage særlige foranstaltninger, der har til formål at tilpasse visse lovmæssige og politiske bestemmelser til de særlige karakteristika i regionerne i den yderste periferi og de begrænsninger, de står over for (navnlig ekstra omkostninger) som følge af bl.a. deres fjerne beliggenhed, deres status som øsamfund, klimatiske forhold, lille areal og deres økonomiske afhængighed af nogle få produkter,

B.  der henviser til, at det særlige program for bestemte regioner som følge af disses afsides beliggenhed og ø-karakter (POSEI) er det vigtigste redskab til gennemførelse af artikel 349 i TEUF på landbrugsområdet, og til, at det bidrager effektivt til at nå de overordnede mål i den fælles landbrugspolitik, nemlig at sikre og bevare en levedygtig fødevareproduktion, støtte en afbalanceret regional udvikling og bidrage til en bæredygtig forvaltning af naturressourcerne;

C.  der henviser til, at især støtten fra POSEI udgør en betydelig del af landbrugernes indtægter, hvilket viser, hvor vigtige sådanne foranstaltninger er med hensyn til at sikre landbrugsbedrifternes levedygtighed og give producenterne en indtægt;

D.  der henviser til, at der findes mange former for synergi mellem POSEI, EU's politik for udvikling af landdistrikter og de nationale ordninger til fremme af uddannelse, etablering af unge landmænd, investeringsfremme og produktionsstøtte;

E.  der henviser til, at komplementariteten mellem POSEI, nationale støtteordninger og andre foranstaltninger under den fælles landbrugspolitik, navnlig i forbindelse med de fælles markedsordninger for vin og for frugt og grøntsager, er stor og bør fremhæves;

F.  der henviser til, at tropiske landbrugsprodukter, navnlig bananer, fra regionerne i den yderste periferi, er udsat for lavpriskonkurrence fra økologiske produkter fra tredjelande, der er omfattet af ækvivalensordninger i forhold til EU; der henviser til, at europæiske producenter ikke er i stand til at udvikle en økologisk produktion under den gældende lovgivning;

G.  der henviser til, at markedet i regionerne i den yderste periferi ikke er stort nok til at tilskynde virksomhederne til at indgive ansøgninger om at bringe specifikke midler til skadedyrsbekæmpelse og andre plantebeskyttelsesprodukter på markedet;

1.  fremhæver betydningen af den dom, der den 15. december 2015 blev afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, af hvilken det fremgår, at artikel 349 i TEUF er det korrekte retsgrundlag for at vedtage og tilpasse EU's lovgivningsmæssige foranstaltninger, hvilket konsoliderer status for regionerne i den yderste periferi og bekræfter nødvendigheden af at træffe særlige differentierede foranstaltninger i forbindelse med alle EU's politikker med henblik på at mildne regionernes permanente eller midlertidige strukturelle eller konjunkturbetingede begrænsninger, som dermed giver deres økonomier mulighed for at konkurrere på lige fod med resten af EU;

2.  understreger, at det er nødvendigt at støtte landbruget på europæisk plan med henblik på at stimulere økonomien i regionerne i den yderste periferi og skabe beskæftigelse for at opretholde den økonomiske og sociale samhørighed og udnyttelsen af jorden i disse regioner samt for at beskytte miljøet, biodiversiteten og de økologiske og kulturelle værdier; bemærker imidlertid, at de traditionelle eksportsektorer (f.eks. bananer og sukker for visse af de yderste randområders vedkommende og mælk/kød for Azorernes vedkommende) for det meste får tilstrækkelig støtte, medens de såkaldte diversificeringssektorer, såsom frugt og grøntsager samt den animalske produktion, halter bagefter på trods af deres potentiale;

3.  fastholder, at POSEI bidrager til udviklingen, differentieringen og opretholdelsen af landbruget i regionerne i den yderste periferi; henleder opmærksomheden på Kommissionens rapport om gennemførelsen af POSEI, der blev offentliggjort den 15. december 2016, hvoraf det fremgår, at POSEI bidrager til målene i den fælles landbrugspolitik, og at det ikke er blevet bevist, at de nuværende foranstaltninger og instrumenter i den fælles landbrugspolitik har kapacitet til at dække de særlige behov hos regionerne i den yderste periferi; støtter konklusionen i rapporten, hvor der opfordres til at konsolidere det grundlæggende indhold i POSEI med særligt fokus på den specifikke støtte til person- og godstransport for at undgå risikoen for, at landbrugsproduktionen opgives og de deraf følgende negative virkninger for beskæftigelsen, miljøet og den territoriale dimension ved regionerne i den yderste periferi;

4.  opfordrer indtrængende til, at det overvejes at oprette et særligt POSEI-program, der har til formål at støtte transporten mellem øerne indbyrdes og mellem øerne og kontinentet, i betragtning af at tilstanden som øsamfund i dobbelt forstand er den største hindring for udvikling;

5.  understreger, at det inden for rammerne af POSEI-ordningen er vigtigt, at medlemsstaterne kan være fleksible i processen med fastlæggelse af deres programmer, og efterlyser samtidigt klarere strategier, der på den ene side tager hensyn til medlemsstaternes specifikke behov og på den anden side opfylder overordnede EU-mål;

6.  understreger, at programmerne for udvikling af landdistrikter og POSEI er væsentlige redskaber til at reagere rettidigt på stadig mere intensive og uberegnelige økonomiske, sociale og territoriale udfordringer, og at disse programmer i overensstemmelse med nærhedsprincippet fortsat skal præsenteres, fastlægges og forvaltes af regionernes egne repræsentative organer;

7.  fastholder, at bortfaldet af mælkekvoteordningen i mælkesektoren, tabet af handelsmuligheder som følge af den russiske embargo, voksende prisudsving, globaliseringen af fødevareforsyningen, det kraftige fald i den kinesiske vækstrate og den fremherskende krise bidrager til at undergrave bæredygtigheden i mælkeproduktionen på Azorerne, som udgør én af de vigtigste drivkræfter i regionens samfundsøkonomiske struktur; påpeger derfor nødvendigheden af at iværksætte ekstraordinære foranstaltninger, der understøttes af passende ressourcer, for at støtte og udvikle denne sektor og bidrage til fortsættelsen af mælkeproduktionen i Azorerne og til at mildne virkningerne af dereguleringen og de indskrænkninger og begrænsninger, der opstår som følge af markedsændringer og afsætningsvanskeligheder;

8.  mener, at Kommissionen og medlemsstaterne bør anvende POSEI-programmet til at øge støtten til mejerisektoren i form af direkte betalinger og markedsforanstaltninger sammen med supplerende foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne;

9.  opfordrer til, at der omgående etableres mekanismer, som kan sikre retten til at producere i de respektive regioner i den yderste periferi;

10.  advarer om frihandelsaftalernes potentielle negative indvirkning på den traditionelle produktion i regionerne i den yderste periferi (herunder mælk, kød, ferskner, sukker, bananer og rom) i betragtning af, at fordelene ved toldfritagelse er blevet mindre i takt med, at EU gradvis har afviklet mange markedsbeskyttelsesforanstaltninger for landbrugs- og fødevareprodukter og har underskrevet talrige aftaler om præferenceadgang med udviklingslande; opfordrer indtrængende Kommissionen til at opfylde sin forpligtelse – der er affødt af POSEI-forordningen – til at analysere handelsforhandlingernes indvirkning på anliggender, der påvirker regionerne i den yderste periferi, og til at inddrage disse regioner i og informere dem om forhandlingerne; gentager i denne forbindelse betydningen af støtteforanstaltninger til mælke-, banan- og sukkersektoren; fremhæver betydningen af gennemsigtige overvågningsforanstaltninger og effektive beskyttelsesklausuler, der let kan aktiveres; fastholder, at det er nødvendigt at holde specielle sukkerarter uden for handelsforhandlingerne, og opfordrer indtrængende til, at der indføres handelsmæssige beskyttelsesklausuler for mælk fra regionerne i den yderste periferi;

11.  er af den opfattelse, at det er nødvendigt at tildele POSEI øgede finansielle bevillinger i den næste flerårige finansielle ramme (FFR) med henblik på at tackle markedskriser, og opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til artikel 349 i TEUF, når den iværksætter ekstraordinære foranstaltninger til håndtering af sådanne kriser og til finansiering og fremme af specifikke foranstaltninger for regionerne i den yderste periferi, navnlig i forbindelse med markedskriser i deres traditionelle sektorer, herunder mælk, tomater, kvæg og oksekød;

12.  opfordrer indtrængende EU's observatorium for mælkemarkedet til på et selvstændigt og uafhængigt grundlag at inddrage regionerne i den yderste periferi i sin evaluering af markedspriser og til klart at definere krisekriterierne i denne sektor i regionen sammen med Kommissionen, producentsammenslutningerne og medlemsstaten;

13.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at gennemføre regelmæssige analyser af de markeder i regionerne i den yderste periferi, som er berørt af handelsaftaler, og til at konsultere de nationale og regionale myndigheder og producenterne i regionerne i den yderste periferi med henblik på at træffe afgørelse om passende støtteforanstaltninger, herunder økonomisk kompensation, såfremt der opstår, eller der er sandsynlighed for, at der vil opstå en alvorlig forværring af producenternes situation eller markedssituationen på grund af de handelsindrømmelser, der gives til tredjelande;

14.  påpeger, at POSEI-programmerne systematisk udviser en årlig gennemførelsesprocent på omkring 100 %, og at budgetbevillingerne til mange af foranstaltningerne er klart utilstrækkelige til at dække behovene i landbrugssektoren i disse regioner;

15.  mener, at det er nødvendigt at øge budgettet for POSEI for at tilvejebringe større støtte til landbrugsmæssige diversificeringsforanstaltninger og til produkter produceret af småproducenter såsom mejeriprodukter fra geder og får, honning, blomster, sukkerroer, te, ananas, passionsfrugter samt andre produkter.

16.  opfordrer til, at POSEI styrkes og udstyres med de nødvendige finansielle midler som led i forhandlingerne om den fremtidige FFR, og påpeger, at der under ingen omstændigheder kan accepteres en nedskæring af den nuværende finansieringsramme;

17.  fremhæver den rolle, som EU's kvalitetsordninger og navnlig de geografiske mærkningsordninger med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse spiller og de muligheder, som disse giver på nationalt niveau, EU-niveau og på internationalt niveau; henleder opmærksomheden på den rolle, som sådanne mærkningsordninger spiller med hensyn til at sætte folk i stand til at etablere og opretholde et livsgrundlag og med hensyn til at opbygge og fastholde arbejdskraften ikke blot i regionerne i den yderste periferi, men også i bjergområder og mindre gunstigt stillede områder; opfordrer derfor til, at der afsættes flere målrettede ressourcer til de EU-programmer, der fremmer produkter, som er beskyttet af geografisk mærkning;

18.  opfordrer Kommissionen til at foreslå foranstaltninger med henblik på at tilpasse gældende EU-ret, jf. artikel 349 i TEUF, for at give mulighed for at udvikle en økologisk landbrugssektor for tropisk produktion fra EU;

19.  opfordrer Kommissionen til at forhandle om effektive og operationelle beskyttelsesklausuler og stabiliseringsmekanismer for bananer og til at anvende dem effektivt;

20.  understreger den umådeligt store rolle, som bananproduktionen spiller i den samfundsøkonomiske struktur i regionerne i den yderste periferi, og går derfor ind for at øge støtten til producenterne;

21.  opfordrer i betragtning af, at knapheden på jord og vanskelighederne ved jordsammenlægning er en hindring for at starte landbrugsvirksomhed i regionerne i den yderste periferi, Kommissionen til at støtte ordninger for tidlig pension sammen med incitamenter, der skal tilskynde unge landmænd til at starte landbrugsvirksomhed;

22.  understreger, at øget viden og teknologiske fremskridt, økologisk produktion og miljøvenlige strukturer bidrager til at styrke bæredygtige landbrugspraksisser og dermed løser samfundsøkonomiske problemer, sætter skub i konkurrencen inden for det indre marked og styrker det traditionelle landbrug i regionerne i den yderste periferi;

23.  fremhæver, at produktdifferentiering og -specialisering yderligere kan stimulere og fremme lokal produktion samt forarbejdning og markedsføring af fødevarer og dermed reducere de eksisterende forskelle mellem regionerne i den yderste periferi og andre EU-regioner;

24.  beklager i betragtning af, at landbrug og fiskeri indgår i disse regioners primære sektor, og ligeledes i betragtning af havets og de maritime ressourcers betydning for fremme af samhørigheden i og udviklingen af regionerne i den yderste periferi og gennemførelsen af artikel 349 i TEUF, at denne betænkning ikke ledsages af en udtalelse fra Fiskeriudvalget; opfordrer i denne forbindelse indtrængende Kommissionen til at respektere artikel 349 i TEUF, også med hensyn til fiskeriet, ved fuldstændigt at genetablere det selvstændige POSEI-fiskeriprogram, der blev afskaffet som led i reformen af den nuværende Hav- og Fiskerifond (EHFF);

25.  understreger, at den store afstand mellem regionerne i den yderste periferi og markederne for forbrugsvarer gør det nødvendigt med dobbelt oplagring på grund af den måde, den moderne logistik er indrettet på; opfordrer derfor Kommissionen til i forbindelse med reglerne om investering i disse regioner at overveje, om det ville være muligt at indrette oplagringsstrukturer uden for regionerne i den yderste periferi;

26.  understreger den betydning, som programmerne for udvikling af landdistrikter har for regionerne i den yderste periferi, først og fremmest på grund af deres funktion som supplement til den direkte støtte og deres betydning for gennemførelsen af de af EU fastlagte retningslinjer, nemlig: 1) fremme af social inklusion, fattigdomsbekæmpelse og økonomisk udvikling i landdistrikterne, 2) fremme af fødevarekædens organisation, dyrevelfærd og risikostyring i landbruget, 3) fremme af videnoverførsel og innovation inden for landbrug og skovbrug og i landdistrikter, 4) styrkelse af levedygtigheden og konkurrenceevnen for alle typer landbrug og fremme af innovative landbrugsteknologier og bæredygtig forvaltning af skove samt 5) fremme af ressourceeffektivitet og opbakning til overgangen til en klimarobust lavemissionsøkonomi i landbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

3.5.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

35

4

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Clara Eugenia Aguilera García, Eric Andrieu, Richard Ashworth, José Bové, Daniel Buda, Nicola Caputo, Viorica Dăncilă, Michel Dantin, Paolo De Castro, Jean-Paul Denanot, Albert Deß, Diane Dodds, Jørn Dohrmann, Herbert Dorfmann, Norbert Erdős, Edouard Ferrand, Luke Ming Flanagan, Beata Gosiewska, Martin Häusling, Anja Hazekamp, Esther Herranz García, Jan Huitema, Peter Jahr, Ivan Jakovčić, Jarosław Kalinowski, Elisabeth Köstinger, Zbigniew Kuźmiuk, Philippe Loiseau, Mairead McGuinness, Nuno Melo, Ulrike Müller, James Nicholson, Maria Noichl, Marijana Petir, Laurenţiu Rebega, Bronis Ropė, Maria Lidia Senra Rodríguez, Ricardo Serrão Santos, Czesław Adam Siekierski, Tibor Szanyi, Marc Tarabella

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Franc Bogovič, Stefan Eck

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

James Carver

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

35

+

ALDE

Ulrike Müller

ECR

Richard Ashworth, Jørn Dohrmann, Beata Gosiewska, Zbigniew Kuźmiuk, James Nicholson

ENF

Edouard Ferrand, Philippe Loiseau, Laurenţiu Rebega

GUE/NGL

Luke Ming Flanagan, Maria Lidia Senra Rodríguez

NI

Diane Dodds

PPE

Daniel Buda, Michel Dantin, Albert Deß, Herbert Dorfmann, Norbert Erdős, Esther Herranz García, Peter Jahr, Jarosław Kalinowski, Elisabeth Köstinger, Mairead McGuinness, Nuno Melo, Marijana Petir, Czesław Adam Siekierski

S&D

Clara Eugenia Aguilera García, Eric Andrieu, Nicola Caputo, Paolo De Castro, Jean-Paul Denanot, Viorica Dăncilă, Maria Noichl, Ricardo Serrão Santos, Tibor Szanyi, Marc Tarabella

4

-

ALDE

Jan Huitema

EFDD

James Carver

GUE/NGL

Stefan Eck, Anja Hazekamp

3

0

Verts/ALE

José Bové, Martin Häusling, Bronis Ropė

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

30.5.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

23

2

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Mercedes Bresso, Andrea Cozzolino, Rosa D'Amato, Iratxe García Pérez, Michela Giuffrida, Krzysztof Hetman, Constanze Krehl, Iskra Mihaylova, Jens Nilsson, Younous Omarjee, Konstantinos Papadakis, Mirosław Piotrowski, Stanislav Polčák, Liliana Rodrigues, Monika Smolková, Ruža Tomašić, Ramón Luis Valcárcel Siso, Ángela Vallina, Matthijs van Miltenburg, Lambert van Nistelrooij, Derek Vaughan

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Ivana Maletić, Dimitrios Papadimoulis, Davor Škrlec, Milan Zver


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

23

+

ALDE

Iskra Mihaylova, Matthijs van Miltenburg

ECR

Ruža Tomašić

EFDD

Rosa D'Amato

GUE/NGL

Younous Omarjee, Dimitrios Papadimoulis, Ángela Vallina

PPE

Krzysztof Hetman, Ivana Maletić, Stanislav Polčák, Ramón Luis Valcárcel Siso, Milan Zver, Lambert van Nistelrooij

S&D

Mercedes Bresso, Andrea Cozzolino, Iratxe García Pérez, Michela Giuffrida, Constanze Krehl, Jens Nilsson, Liliana Rodrigues, Monika Smolková, Derek Vaughan

VERTS/ALE

Davor Škrlec

2

-

ECR

Mirosław Piotrowski

NI

Konstantinos Papadakis

0

0

 

 

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Juridisk meddelelse