Procedure : 2017/2026(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0243/2017

Indgivne tekster :

A8-0243/2017

Forhandlinger :

PV 02/10/2017 - 18
CRE 02/10/2017 - 18

Afstemninger :

PV 03/10/2017 - 4.7
CRE 03/10/2017 - 4.7
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0367

BETÆNKNING     
PDF 396kWORD 61k
28.6.2017
PE 602.807v02-00 A8-0243/2017

om EU's politiske forbindelser med ASEAN

(2017/2026(INI))

Udenrigsudvalget

Ordfører: Reinhard Bütikofer

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om EU's politiske forbindelser med ASEAN

(2017/2026(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til oprettelsen af Sammenslutningen af Stater i Sydøstasien (ASEAN) den 8. august 1967,

–  der henviser til den overordnede retlige ramme for forbindelserne med ASEAN, nemlig samarbejdsaftalen ASEAN-EØF, undertegnet i marts 1980(1),

–  der henviser til ASEAN-chartret, der blev undertegnet i november 2007, som fastsætter status som juridisk person samt en retlig og institutionel ramme for ASEAN, og som omfatter oprettelsen af en komité af faste repræsentanter til at støtte og samordne ASEAN's arbejde,

–  der henviser til ASEAN Regional Forum, der blev oprettet i 1993 for at fremme dialog og høring om politiske og sikkerhedsmæssige spørgsmål og bidrage til tillidsopbygning og forebyggende diplomati i Asien og Stillehavsregionen,

–  der henviser til en række rammer for ASEAN til fordel for regionale tillidsskabende foranstaltninger: ASEAN Regional Forum (ARF), ASEAN-forsvarsministrenes møde (ADMM-Plus), det østasiatiske topmøde (EAS), ASEAN Plus Three (Kina, Japan, Korea) og ASEAN Plus Six (Kina, Japan, Sydkorea, Indien, Australien og New Zealand),

–  der henviser til ASEAN's handelsaftaler med Japan, Kina, Sydkorea, Indien, Australien og New Zealand,

–  der henviser til de igangværende forhandlinger om og/eller indgåelser af syv partnerskabs- og samarbejdsaftaler mellem Den Europæiske Union og visse ASEAN-medlemsstater, henholdsvis Brunei Darussalam, Indonesien, Malaysia, Filippinerne, Singapore, Thailand og Vietnam,

–  der henviser til de igangværende forhandlinger om frihandelsaftaler med Indonesien og Filippinerne, til forhandlingerne om frihandelsaftaler med Malaysia og Thailand, der for øjeblikket er i venteposition, til den forventede indgåelse af frihandelsaftaler med Singapore og Vietnam i de kommende måneder og til forhandlingerne om en investeringsaftale med Myanmar,

–  der henviser til mødet mellem EU's kommissær for handel Cecilia Malmström og ASEAN's økonomiske ministre i Manila den 10. marts 2017,

–  der henviser til det 9. møde i det parlamentariske partnerskab mellem Asien og Europa (ASEP9) i Ulaanbaatar, Mongoliet, 21.-22. april 2016,

–  der henviser til Nürnberg-erklæringen om et forstærket partnerskab mellem EU og ASEAN fra marts 2007 og handlingsplanen herfor fra november 2007,

–  der henviser til Bandar Seri Begawan-handlingsplanen til styrkelse af ASEAN-EU-partnerskabet (2013-2017), vedtaget i Brunei Darussalam den 27. april 2012,

–  der henviser til den fælles meddelelse af 18. maj 2015 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen "EU og ASEAN: et partnerskab med et strategisk formål" (JOIN(2015)0022),

–  der henviser til konklusionerne fra Rådet (udenrigsanliggender) om forbindelserne mellem EU og ASEAN af 22. juni 2015,

–  der henviser til Bangkok-deklarationen af 14. oktober 2016 om fremme af et globalt partnerskab for fælles strategiske mål mellem ASEAN og EU,

–  der henviser til Den Europæiske Unions tiltrædelse af traktaten om venskab og samarbejde i Sydøstasien (TAC) i Phnom Penh den 12. juli 2012(2),

–  der henviser til det 11. topmøde under Asien-Europa-mødet (ASEM11) i Ulaanbaatar, Mongoliet, 15.-16. juli 2016,

–  der henviser til Asien-Europa-Fonden (ASEF), der blev oprettet i februar 1997 som et forum for ikke-statslig dialog,

–  der henviser til ASEAN-EU Programme for Regional Integration Support (APRIS), ASEAN Regional Integration Support programme (ARISE) og Regional EU-ASEAN Dialogue Instrument (READI) til støtte for harmoniseringen af politikker og regler inden for ikke-handelsrelaterede sektorer,

–  der henviser til ASEAN's Economic Community Blueprint, der blev vedtaget i 2007,

–  der henviser til det 14. ASEAN-topmøde i 2009 og fastlæggelsen af en køreplan for oprettelse af ASEAN's Økonomiske Fællesskab med et indre marked, ASEAN's Politiske og Sikkerhedsmæssige Fællesskab og ASEAN's Sociokulturelle Fællesskab,

–  der henviser til det 28. og 29. ASEAN-topmøder i Vientiane, Laos den 6.-7. september 2016 og det 30. ASEAN-topmøde i Manila i Filippinerne den 26. – 29. april 2017,

–  der henviser til det 24. møde i Det Blandede Samarbejdsudvalg ASEAN-EU (JCC), der blev afholdt den 2. marts 2017 i Jakarta, Indonesien

–  der henviser til ASEAN's Community Vision for 2025, der blev vedtaget på det 27. ASEAN-topmøde, som blev afholdt i Kuala Lumpur i Malaysia fra den 18. til den 22. november 2015, og til offentliggørelsen den 31. december 2015 af oprettelsen af ASEAN's Økonomiske Fællesskab, der sigter på at skabe et indre marked for over 600 millioner mennesker,

–  der henviser til det 11. østasiatiske topmøde (EAS) i Ventiane, Laos, der blev afholdt den 8. september 2016 med deltagelse af ledere fra 18 lande - ASEAN-medlemsstaterne, Kina, Japan, Sydkorea (ASEAN+3), Indien, Australien og New Zealand (ASEAN+6) og Rusland og USA,

–  der henviser til den første ASEAN-menneskerettighedserklæring af 18. november 2012 og oprettelsen af ASEAN's mellemstatslige menneskerettighedskommission (AICHR) i 2009,

–  der henviser til ASEAN's parlamentarikere for menneskerettigheder (APHR), der blev grundlagt i 2013 med det formål at fremme demokrati og menneskerettigheder i alle ASEAN-medlemsstater,

–  der henviser til ASEAN-instituttet for fred og forsoning (AIPR),

–  der henviser til konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder, konventionen om barnets rettigheder og konventionen om rettigheder for personer med handicap, der er ratificeret af alle ASEAN-medlemsstater,

–  der henviser til FN's principper for virksomheder og menneskerettigheder: Gennemførelse af FN's "Protect, Respect and Remedy"-ramme vedtaget af FN's Menneskerettighedsråd den 16. juni 2011,

–  der henviser til ASEAN-konventionen mod menneskehandel, især kvinder og børn, undertegnet af alle ASEAN-medlemslande i november 2015,

–  der henviser til FN's Menneskerettighedsråds universelle regelmæssige gennemgang, hvor alle ASEAN-lande har deltaget,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om ASEAN, navnlig sin beslutning af 15. januar 2014 om de fremtidige forbindelser mellem EU og ASEAN(3),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om ASEAN-medlemsstater, navnlig sin beslutning af 9. juni 2016 om Vietnam(4), af 17. december 2015 om rammeaftalen mellem EU og Vietnam om et alsidigt partnerskab og samarbejde (beslutning)(5), af 17. december 2015 om rammeaftalen mellem EU og Vietnam om et alsidigt partnerskab og samarbejde (godkendelse)(6), af 8. juni 2016 om rammeaftale om partnerskab og samarbejde mellem EU og Filippinerne (godkendelse)(7) og af 8. juni 2016 om rammeaftale om partnerskab og samarbejde mellem EU og Filippinerne (beslutning)(8),

–  der henviser til sine seneste menneskerettighedsbeslutninger om ASEAN-medlemsstater, særlig sine beslutninger af 6. oktober 2016 om Thailand, navnlig sagen om Andy Hall(9), af 9. juni 2016 om Cambodja(10), af 26. november 2015 om den politiske situation i Cambodja(11), af 9. juli 2015 om Cambodjas lovforslag om NGO'er og fagforeninger(12), af 8. oktober 2015 om situationen i Thailand(13), af 21. maj 2015 om den vanskelige situation for Rohingyaflygtninge, herunder massegrave i Thailand(14), af 15. december 2016 om situationen for Rohingya-mindretallet i Myanmar(15), af 7. juli 2016 om Myanmar, navnlig situationen for Rohingyaerne(16), af 17. december 2015 om Malaysia(17), af 19. januar 2017 om Indonesien, herunder sagen om Hosea Yeimo og Ismael Alua og Djakartas guvernør(18) samt af 15. september 2016(19) og 15 marts 2017(20) om Filippinerne,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A8-0243/2017),

A.  der henviser til, at i år fejrer vi 50 års jubilæum for ASEAN, 60-årsdagen for Rom-traktaterne, og 40-årsdagen for formelle forbindelser mellem EU og ASEAN;

B.  der henviser til, at ASEAN er blevet til en af verdens mest dynamiske og hurtigst voksende regioner, især på det økonomiske, teknologiske og forskningsmæssige niveau, og nyder godt af en strategisk geopolitisk og geoøkonomisk position og har mange naturressourcer, et mål for øget økonomisk integration og en ambitiøs dagsorden for bæredygtige udviklingsmål (SDG), navnlig om uddannelse, og er en stærk fortaler for multilateralisme; der henviser til, at lukning af udviklingsgabet inden for ASEAN vil være afgørende for at fremme en yderligere integration og sikre sikkerhed, stabilitet og beskyttelse af sociale, økonomiske og politiske rettigheder;

C.  der henviser til, at integrationsprocessen for EU og ASEAN er forskellige som følge af forskellige sammenhænge, og at de har forskellige visioner og missioner; der henviser til, at hver sammenslutning følger sin egen logik, men de er er begge regelbaserede organisationer, der har fremmet fremme fredelig sameksistens, regional integration og internationalt samarbejde og udvikling, og som i mange årtier har haft til formål at skabe tillid blandt deres medlemmer; som sådan er EU en unik partnertype for ASEAN;

D.  der henviser til, at de to regioner har udviklet et stort omfang af interaktioner, og at forbindelserne mellem EU og ASEAN er alsidige og dækker en lang række sektorer, herunder handel og investeringer, udvikling samt økonomiske og politiske anliggender; der henviser til, at ASEAN er EU's tredjestørste handelspartner, og EU er ASEAN's næststørste, med årlige bilaterale handel med varer til en værdi af mere end 200 mia. EUR, og EU er den største leverandør af udenlandske direkte investeringer (FDI) i ASEAN-regionen; der henviser til, at ASEAN er en adgangsportal for europæiske virksomheder til regionen som helhed; der henviser til, at i perioden 2014 til 2020 er EU og dets medlemsstater den største leverandør af udviklingsbistand i regionen, og EU har givet tilsagn om over 3 mia. EUR til at mindske fattigdom og tackle forskelle i udviklingsniveauet i lavindkomstlande med ASEAN-landene;

E.  der henviser til, at EU's erfaringer tidligere har fungeret som inspirationskilde for andre regionale integrationsprocesser;

F.  der henviser til, at EU konsekvent har støttet det arbejde, der udføres af ASEAN og navnlig ASEAN's sekretariat, og at det i anerkendelse af ASEAN's betydning har udnævnt en EU-delegationsleder for ASEAN, som tiltrådte i 2015;

G.  der henviser til integrationsprocesserne i begge regioner anfægtes, men at de samtidig åbner op for nye muligheder; der henviser til, at EU står over for flere kriser; der henviser til, at ASEAN på trods af målet om at give ASEAN en mere central rolle oplevede en tilbagegang i den interne handel i ASEAN i 2016 og har været præget af problemer, herunder afvigende udenrigspolitiske veje og afsmittende virkninger fra nationale problemer vedrørende trusler mod demokratiet og retsstaten, religiøse spørgsmål, etniske mindretal, social ulighed og menneskerettighedskrænkelser, herunder med grænseoverskridende virkninger;

H.  der henviser til, at EU har besluttet at sætte menneskerettighederne i centrum af dets forbindelser med tredjelande;

I.  der henviser til, at EU i december 2014 indrømmede Filippinerne GSP+-status som det første ASEAN-land, der kunne nyde godt af sådanne handelspræferencer; der henviser til, at dette gør det muligt for Filippinerne at eksportere 66 % af alle sine varer toldfri til EU;

J.  der henviser til, at tilbagetrækningen af USA fra Stillehavspartnerskabet (TPP) kan give ny fremdrift til forhandlingerne om et regionalt vidtrækkende økonomisk partnerskab (RCEP); der henviser til, at et mere aktiv Kina iværksætter initiativer såsom "One Belt, One Road", der udgør en udfordring for alle lande i og uden for naboskabsområdet;

K.  der henviser til, at spændingerne i Det Sydkinesiske Hav udgør en trussel og en risiko for sikkerheden og stabiliteten i regionen; der henviser til, at den mest bekymrende tendens er militariseringen af det sydkinesiske hav; der henviser til, at dialogen mellem ASEAN og Kina om en adfærdskodeks er ASEAN's primære mekanisme til drøftelser med Kina om Det Sydkinesiske Hav; der henviser til, at kinesiske aktiviteter – fra patruljering og militære øvelser til bygge- og anlægsvirksomhed under tilsidesættelse af de principper, der er fastlagt i erklæringen om parternes adfærd i Det Sydkinesiske Hav af 2002 – fortsat giver anledning til bekymring;

1.  glæder sig over, at ASEAN's medlemsstaterne kan fejre 50-året for ASEAN, og støtter fuldt ud alle bestræbelser i retning af regional integration; udtrykker ligeledes sin påskønnelse for 40 år af forbindelserne mellem EU og ASEAN og gentager sin henstilling om, at forbindelserne skal opgraderes til et strategisk partnerskab baseret på konkrete handlinger, håndgribelige resultater og stærkere materielt samarbejde; understreger, at EU har interesse i at styrke samarbejdet med denne centrale aktør i en region, der har strategisk betydning; understreger, at det strategiske partnerskab vil give EU mulighed for at styrke sit bidrag til gennemførelsen af de fælles målsætninger i Indostillehavsområdet;

2.  understreger den politiske nytte af stærke handels- og investeringsforbindelser mellem ASEAN og EU og opfordrer begge parter til yderligere at forstærke de økonomiske og politiske forbindelser; understreger, at der er et stort potentiale for, at handelsforbindelserne mellem EU og ASEAN kan vokse; understreger, at EU er den største udenlandske investor i ASEAN; fremhæver endvidere mulighederne for samarbejde om gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling; opfordrer til intensivering af samarbejdet for at lukke udviklingsgabet inden for ASEAN; mener, at samarbejdet kan styrkes og god praksis deles på forskellige områder, såsom håndtering af globale udfordringer, herunder klimaændringer, grænseoverskridende organiseret kriminalitet og terrorisme, grænseforvaltning, maritim sikring, udviklingen af finanssektoren, åbenhed og makroøkonomiske politikker; understreger bestræbelserne på at nå et højt niveau af samarbejdet mellem EU og ASEAN i multilaterale institutioner som f.eks. FN, men også i WTO om bevarelse, styrkelse og videreudvikling af den multilaterale handelsarkitektur og fair handelsforbindelser;

3.  anbefaler næstformanden/den højtstående repræsentant og Kommissionen til at vedtage en fælles meddelelse godkendt af medlemsstaterne med en køreplan for en uddybning af partnerskabet på det politiske, sikkerhedsmæssige og økonomiske område og med hensyn til konnektivitet, samt på området for miljø, naturressourcer og andre områder, såsom fremme og beskyttelse af menneskerettighederne; understreger vigtigheden af at styrke den politiske dialog mellem EU og ASEAN; minder om, at EU's aktive støtte til ASEAN's integration bidrager til at styrke dens modstandskraft og stabilitet i regionen; understreger, at EU yder teknisk bistand og kapacitetsopbygning med henblik på at skabe et indre marked;

4.  glæder sig over udnævnelsen af en EU-delegationschef for ASEAN og åbningen af en EU-mission til ASEAN i 2015, der er del af en udvikling, hvor vigtigheden af forholdet mellem EU og ASEAN anerkendes;

5.  bemærker, at da Det Forenede Kongerige i årenes har løb spillet en vigtig og aktiv rolle for at fremme forbindelserne mellem EU og ASEAN, vil der i lyset af Brexit opstå et behov og en mulighed for, at ASEAN og EU og dets medlemsstater aktivt styrker deres forbindelser; opfordrer Det Forenede Kongerige til at fortsætte med at samarbejde tæt med partnerskabet mellem EU og ASEAN; opfordrer til øget EU-engagement med de eksisterende ASEAN-ledede fora; mener, at EU bør styrke og intensivere sine diplomatiske bestræbelser med ASEAN for at bidrage til en øget stabilitet og sikkerhed i konfliktområder med nye spændinger i tæt samarbejde med partnere i regionen og med respekt for folkeretten;

6.  beklager EU's forsinkede og begrænsede reaktion til UNCLOS (FN's havretskonvention) kendelse vedrørende striden om Det Sydkinesiske Hav, og opfordrer EU til at fremme respekt for og overholdelse af bestemmelserne i UNCLOS; gentager, at EU støtter en fredelig forhandlede løsninger på internationale konflikter; insisterer på den frie sejlads; opfordrer Kina til at acceptere rettens tildeling; opfordrer parterne til at søge at nå frem til en fredelig løsning af stridighederne på grundlag af de folkeretlige principper i UNCLOS; støtter ASEAN-medlemsstaternes bestræbelser på at arbejde hen imod en hurtig færdiggørelse af et effektiv adfærdskodeks i det Sydkinesiske Hav (COC);

7.  beklager foranstaltninger som f.eks. omfattende landindvinding og etablering af militære anlæg og arsenaler på indvundet land, hvilket højner risikoen for en militarisering af konflikten; udtrykker alvorlig bekymring over de stigende forsvarsudgifter i regionen og dets nabolag og over voksende militarisering af konflikter, især i det Sydkinesiske Hav og det Østkinesiske Hav; bemærker, at det er nødvendigt for EU fortsat at støtte udviklingen af fredelige forbindelser mellem Kina og dets nabolande omkring Det Sydkinesiske Hav gennem inkluderende multilaterale mekanismer; støtter alle foranstaltninger, der bidrager til at gøre Det Sydkinesiske Hav til et fredens og samarbejdets hav (Sea of Peace and Cooperation); opfordrer EU-medlemsstaterne til konsekvent at overholde EU’s adfærdskodeks om våbeneksport; insisterer på betydningen af ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben, navnlig i lyset af den seneste udvikling i DPRK;

8.  støtter sikkerhedspartnerskab mellem EU og ASEAN og udveksling af erfaringer og bedste praksis på en række hovedsagelig utraditionelle sikkerhedsmæssige spørgsmål, med henblik på at øge den regionale kapacitet, navnlig med hensyn til at styrke dialogen og samarbejdet om maritim sikring, piratvirksomhed, bekæmpelse af organiseret kriminalitet og støtte til samarbejde mellem Europol og den fælles politistyrke i ASEAN (Aseanapol), terrorbekæmpelse, cybersikkerhed, klimasikkerhed, tillidsskabende foranstaltninger, præventivt diplomati og mægling, krisestyring, katastrofeberedskab og nødhjælp og humanitær bistand; støtter en større deltagelse og engagement fra EU's side i ARF;

9.  glæder sig over den 3. ASEAN-EU-dialog på højt niveau om samarbejde om maritim sikkerhed i Thailand den 15. og 16. september 2016, som indkredsede og foreslog fremtidige områder for konkret samarbejde mellem ASEAN og EU inden for maritime sikkerhed og forebyggende diplomati; ser frem til indkaldelsen af den 4. ASEAN-EU-dialog på højt plan om samarbejde om maritim sikkerhed, der afholdes i 2017 i Filippinerne;

10.  gentager EU's støtte til ASEAN's centrale rolle og dets betydning med hensyn til at fremme dialog og samarbejde for fred, sikkerhed, stabilitet og velstand i Asien og Stillehavsområdet og på tværs af grænserne; opfordrer til operationelle og effektive mekanismer til bilæggelse af tvister, der er omhandlet i ASEAN-charterets kapitel 8 og i en protokol fra 2010 til chartret, herunder juridisk bindende foranstaltninger og forordninger; henviser til erfaringerne gennem 40 år på det europæiske kontinent, som hviler på en sikkerhedsforståelse, der udover en politisk-militær dimension også omfatter en økonomisk og miljømæssig dimension samt en menneskelig dimension; er overbevist om, at disse erfaringer kan udnyttes i ASEAN's indsats for en fredelig udvikling af regionen; understreger, at EU har en interesse i at fremme sit engagement i regionen gennem alle processer, der ledes af ASEAN;

11.  understreger EU's særlige erfaring med institutionsopbygning, det indre marked, reguleringsmæssig konvergens, konflikt og krisestyring, maritim sikkerhed, mægling, humanitær bistand og katastrofehjælp samt dets seneste fremskridt med hensyn til integration af forsvar og dets succesfulde erfaring med regional normfastsættelse og et stærkt regionalt system for menneskerettigheder og demokrati, og EU's vilje til at dele denne erfaring, hvor det er relevant; understreger forhandlingerne om en omfattende lufttransportaftale mellem EU og ASEAN (CATA) og den bredere dagsorden for konnektivitet; bemærker, at EU i 2014-2012 afsætter halvdelen af sin økonomiske bistand til ASEAN i form af støtte til ASEAN's konnektivitet;

12.  fremhæver behovet for at engagere sig på det multilaterale niveau med andre jurisdiktioner i regionen, såsom ASEAN-observatører, Papua Ny Guinea og Timor Leste, samt Kina, Japan og Taiwan;

13.  mener, at der fra et geopolitisk synspunkt er meget god grund til at være fortaler for en genoptagelse af forhandlingerne om en regional handelsaftale mellem EU og ASEAN og glæder sig over konklusionerne fra det nylige møde mellem EU-kommissæren for handel Cecilia Malmström og ASEAN's økonomiske ministre om en rækkeviddeøvelse i den henseende og de skridt, der er taget for at nå til det endelige mål om en aftale mellem regionerne; tilskynder ud fra et strategisk synspunkt enhver indsats for at udforske mulighederne for at indgå frihandelsaftaler med ASEAN-landene; minder om, at ASEAN er EU's tredjestørste handelspartner uden for Europa, og at EU er ASEAN's andenstørste handelspartner;

14.  understreger, at de nationale og de udenlandske virksomheder i ASEAN-landene skal overholde princippet om virksomhedernes sociale ansvar; opfordrer ASEAN-landene til at sikre, at de sociale, miljømæssige og arbejdsmarkedsmæssige rettigheder respekteres fuldt ud; opfordrer til en fuldstændig og effektiv gennemførelse af ILO's konventioner og respekt for grundlæggende arbejdstagerrettigheder; opfordrer ASEAN og dets medlemsstater til effektivt at gennemføre FN's vejledende principper for erhvervsliv og menneskerettigheder, fremme passende beskæftigelsesbeskyttelse og adgang til anstændige arbejdsvilkår samt skabe et mere gunstigt miljø med hensyn til udvikling af fagforeninger; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at anvende alle til rådighed stående instrumenter for at forbedre overholdelsen af ovennævnte; fremhæver endvidere behovet for at sikre afskaffelsen af alle former for tvungen eller obligatorisk arbejde og børnearbejde;

15.  opfordrer europæiske virksomheder, der investerer i ASEAN-regionen, til at leve op til virksomhedernes sociale ansvar og at respektere europæiske standarder vedrørende forbruger-, arbejdsmarkeds- og miljømæssige rettigheder og at opretholde oprindelige befolkningers rettigheder;

16.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme en institutionaliseret social dialog mellem Asien-Europa-borgerforummet (AEPF) og de relevante civilsamfundsstrukturer i EU;

17.  bemærker, at ASEAN har erklæret at være folkeorienteret og folkecentreret, og at den regionale integrations processers legitimitet og relevans både i EU og ASEAN afhænger af, at der er så mange interessenter som muligt forbundet med processen, og at resultaterne formidles; mener, at mellemfolkelige kontakter, navnlig for unge er et meget vigtigt instrument for kulturel udveksling, og opfordrer til en betydelig udvidelse af Erasmus + for ASEAN; understreger, at der er stor plads i ASEAN-landene for erhvervsuddannelse og fremhæver mulighederne for samarbejde inden for det dobbelte dannelsessystem, der praktiseres i visse EU-lande; opfordrer endvidere kraftigt til at udvikle kulturelle diplomatiaktiviteter i overensstemmelse med meddelelsen fra juni 2016 om en EU-strategi for internationale kulturforbindelser og Europa-Parlamentets seneste rapport om samme spørgsmål; fremhæver den vigtige funktion i Asien-Europa-Fonden og mener, at støtten til dens arbejde bør optrappes;

18.  understreger idéen om, at strukturerede udvekslinger og samarbejde på region- og lokalitet-niveau (bysamarbejde) er et interessant instrument til forbedring af den praktiske gensidige erfaring og henleder opmærksomheden på konkrete initiativer som borgmesteraftalen og Under2 MOU, som bør fremmes aktivt;

19.  foreslår at fejre dette års årsdag mellem ASEAN og EU med et EU-initiativ for et EU-ASEAN-udvekslingsprogram mellem unge ledere, der kan gennemføres under Singapores formandskab for ASEAN i 2018; foreslår, såfremt dette lykkes, at der afholdes et årligt forum for at give unge ledere fra EU og ASEAN mulighed for at udveksle ideer og etablere forbindelser med henblik på at støtte forbindelserne mellem EU og ASEAN i fremtiden; foreslår endvidere at undersøge sammen med ASEAN-partnerne det praktiske anvendelsesområde for gensidig finansiering af forskningsinstitutioner eller akademiske programmer, som har til formål at undersøge integrationsprocesser og erfaringer af disse processer i den respektive partnerregion;

20.  understreger behovet for at fremme ligestilling og kvinders indflydelse og status og at forbedre tilværelsen for piger og kvinder; fremhæver, at adgang til uddannelse derfor er afgørende og kan føre til sociale og økonomiske forandringer;

21.  understreger, at EU også bør intensivere politikdialoger og samarbejde om spørgsmål som grundlæggende rettigheder, herunder de etniske og religiøse mindretals rettigheder, og om spørgsmål af fælles interesse, herunder retsstatsprincippet og sikkerhed, beskyttelse af ytringsfriheden og den frie informationsstrøm, bekæmpelse af international kriminalitet, korruption, skatteunddragelse, hvidvaskning af penge, menneskehandel og narkotikasmugling, terrorisme, ikkespredning, nedrustning, søfartssikring og internetsikkerhed;

22.  glæder sig over den første EU-ASEAN-politiske dialog om menneskerettigheder, der fandt sted i oktober 2015, og ser frem til flere af sådanne dialoger; er dybt bekymret over undergravningen af demokratiet og krænkelserne af menneskerettighederne og mindretalsrettighederne og den fortsatte undertrykkelse og forskelsbehandling i lande i regionen og manglen på tilstrækkelig plads til flygtninge og statsløse og civilsamfundet, navnlig når det gælder miljø-, landrettigheds- og arbejdsretlige aktivister, menneskerettighedsforkæmpere og mediearbejdere; advarer om, at manglende overholdelse af problemer i forbindelse med mindretallenes marginalisering vil true ASEANS' bæredygtighed og langsigtede succes; beklager, at en undertrykkende tilgang til stofbrugere har medført store menneskelige omkostninger og udenretslige henrettelser; fremhæver behovet for at styrke civilsamfundet i ASEAN ved at sikre meningsfuld høring af NGO'er og græsrodsbevægelser inden for rammerne af regionalpolitisk beslutningstagning;

23.  er bekymret over tilbageslagene med hensyn til afskaffelsen af dødsstraf i regionen og opfordrer alle ASEAN-lande til at afholde sig fra at genindføre dødsstraf og til at overholde deres internationale forpligtelser; glæder sig over bestræbelserne i bekæmpelsen af menneskehandel og tvangsarbejde, og opfordrer alle regeringer til at øge beskyttelsen af ofrene og samarbejdet på tværs af landene;

24.  opfordrer ASEAN til at afsætte tilstrækkelige ressourcer til sin mellemstatslige kommission for menneskerettigheder (AICHR); håber, at specifikke og kontrollerbare mål og foranstaltninger vil blive inkluderet i AICHR's femårige arbejdsplan og at dets mandat vil blive styrket, så det aktivt kan overvåge, undersøge, retsforfølge og forebygge krænkelser af menneskerettighederne; opfordrer AICHR at overveje og drøfte oprettelsen af en supplerende ASEAN-Menneskerettighedsdomstol, svarende til dem, der findes i andre dele af verden;

25.  opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at søge alle muligheder for samarbejde med ASEAN-landene om styrkelse af demokratiet; støtter arbejdet i det regionale kontor for EU-ASEAN Dialog Instrument Menneskerettighedsfacilitet med det formål at offentliggøre menneskerettighedsspørgsmål og -aktioner, og øge bevidstheden om menneskerettighederne; opfordrer indtrængende alle ASEAN-medlemsstater til at ratificere yderligere FN's menneskerettighedskonventioner og deres valgfrie protokoller samt statutten for Den Internationale Straffedomstol (ICC) og at støtte initiativer til overgangsretfærdighed, forsoning og bekæmpelse af straffrihed i hele regionen;

26.  er bekymret over, at der er en mio. statsløse personer bosat i ASEAN-lande; bemærker, at Rohingyaerne i Myanmar er verdens største gruppe af statsløse med over 1 million personer under UNHCR's statsløshedsmandat, men at der også findes store grupper af statsløse i Brunei, Vietnam, Filippinerne, Thailand, Malaysia og andre steder; opfordrer ASEAN-medlemslandene til at arbejde sammen og dele gode eksempler og bestræbelser for at sætte en stopper for statsløshed i hele regionen;

27.  anerkender betydningen af EU's rolle i de fremskridt, der hidtil er gjort i ASEAN-landene, og opfordrer indtrængende EU til altid at opretholde en dialog for at støtte regionen i demokratiserings-, udviklings- og integrationsprocessen;

28.  er bekymret over, at klimaforandringerne vil få betydelige konsekvenser for ASEAN; minder om, at ASEAN-regionen er en af de mest udsatte regioner for dette fænomen; opfordrer indtrængende ASEAN-medlemsstaterne til at fremskynde omstillingen til kulstoffattig økonomier og hurtigt at begrænse skovrydning, effektivt bekæmpe skovbrande og anvende mere miljøvenlige teknologier for transport og bygninger; glæder sig over EU's initiativ om en ny dedikeret dialog mellem EU og ASEAN om bæredygtig udvikling; bemærker i den forbindelse EU's støtte til opgaven med at frigøre ueksploderet ammunition i nogle lande i regionen; opfordrer indtrængende til et EU-ASEAN-samarbejde om bæredygtig turisme, fødevaresikkerhed, beskyttelse af den biologiske mangfoldighed, især koralrevene, og handlinger for effektivt at løse problemet med overfiskning i regionen; fremhæver behovet for at yde bistand til ASEAN-landene for at forbedre beskyttelsen og den bæredygtige udnyttelse af biodiversiteten og en systematisk rehabilitering af skovøkosystemer; opfordrer indtrængende ASEAN-medlemslandene til at gøre bestræbelser på at forbedre sin hurtige reaktionskapacitet overfor naturkatastrofer i henhold til ASEAN-aftalen om katastrofehåndtering og beredskab (AADMER);

29.  opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at give en tilstrækkelig prioritering til en høj hyppighed af politiske kontakter, navnlig på ministerniveau, og til at drage fuld fordel af den ASEAN-medlemsstat, der er ansvarlig for at koordinere ASEAN's dialogrelationer med EU og for ASEAN's formandskab; minder om, at der er udtrykt efterspørgsel efter en region-til-region parlamentarisk forsamling mellem EU og ASEAN og opfordrer indtrængende til en stigning i parlamentets offentlige diplomati inden for forskellige politiske områder; insisterer i mellemtiden på en styrkelse af samarbejdet med ASEAN's interparlamentariske forsamling (AIPAN) gennem regelmæssige og strukturerede udvekslinger; opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til også at udnytte mulighederne for intense udvekslinger af regionale spørgsmål præsenteret på det årlige Shangri-La Dialogue Forum;

30.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten, ASEAN's Interparlamentariske Forsamling, ASEAN's sekretariat og ASEAN-medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1)

  EFT C 85 af 8.4.1980, s. 83.

(2)

  EUT L 154 af 15.6.2012, s. 1.

(3)

  EUT C 482 af 23.12.2016, s. 75.

(4)

  Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0276.

(5)

  Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0468.

(6)

  Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0467.

(7)

  Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0262.

(8)

  Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0263.

(9)

  Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0380.

(10)

  Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0274.

(11)

  Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0413.

(12)

  Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0277.

(13)

  Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0343.

(14)

  EUT C 353 af 27.9.2016, s. 52.

(15)

  Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0506.

(16)

  Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0316.

(17)

  Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0465.

(18)

  Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0002.

(19)

  Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0349.

(20)

  Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0088.


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

20.6.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

58

2

6

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Lars Adaktusson, Michèle Alliot-Marie, Nikos Androulakis, Francisco Assis, Petras Auštrevičius, Bas Belder, Mario Borghezio, Victor Boştinaru, Elmar Brok, James Carver, Lorenzo Cesa, Arnaud Danjean, Georgios Epitideios, Knut Fleckenstein, Anna Elżbieta Fotyga, Eugen Freund, Iveta Grigule, Sandra Kalniete, Tunne Kelam, Janusz Korwin-Mikke, Andrey Kovatchev, Ilhan Kyuchyuk, Ryszard Antoni Legutko, Barbara Lochbihler, Sabine Lösing, Andrejs Mamikins, Ramona Nicole Mănescu, Tamás Meszerics, Francisco José Millán Mon, Clare Moody, Javier Nart, Demetris Papadakis, Ioan Mircea Paşcu, Tonino Picula, Kati Piri, Julia Pitera, Cristian Dan Preda, Jozo Radoš, Sofia Sakorafa, Jordi Solé, Jaromír Štětina, Dubravka Šuica, Charles Tannock, Miguel Urbán Crespo, Ivo Vajgl, Elena Valenciano, Geoffrey Van Orden, Anders Primdahl Vistisen

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Laima Liucija Andrikienė, Reinhard Bütikofer, Luis de Grandes Pascual, Neena Gill, María Teresa Giménez Barbat, Ana Gomes, Marek Jurek, Patricia Lalonde, Javi López, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Igor Šoltes, Renate Sommer, Ernest Urtasun, Marie-Christine Vergiat

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Pál Csáky, Dietmar Köster, Costas Mavrides, Alex Mayer


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

58

+

ALDE

Petras Auštrevičius, María Teresa Giménez Barbat, Iveta Grigule, Ilhan Kyuchyuk, Patricia Lalonde, Javier Nart, Jozo Radoš, Ivo Vajgl

ECR

Bas Belder, Anna Elżbieta Fotyga, Marek Jurek, Ryszard Antoni Legutko, Charles Tannock, Geoffrey Van Orden, Anders Primdahl Vistisen

PPE

Lars Adaktusson, Michèle Alliot-Marie, Laima Liucija Andrikienė, Elmar Brok, Lorenzo Cesa, Pál Csáky, Arnaud Danjean, Sandra Kalniete, Tunne Kelam, Andrey Kovatchev, Francisco José Millán Mon, Ramona Nicole Mănescu, Julia Pitera, Cristian Dan Preda, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Renate Sommer, Luis de Grandes Pascual, Jaromír Štětina, Dubravka Šuica

S&D

Nikos Androulakis, Francisco Assis, Victor Boştinaru, Knut Fleckenstein, Eugen Freund, Neena Gill, Ana Gomes, Dietmar Köster, Javi López, Andrejs Mamikins, Costas Mavrides, Alex Mayer, Clare Moody, Demetris Papadakis, Ioan Mircea Paşcu, Tonino Picula, Kati Piri, Elena Valenciano

Verts/ALE

Reinhard Bütikofer, Barbara Lochbihler, Tamás Meszerics, Jordi Solé, Ernest Urtasun, Igor Šoltes

2

-

EFDD

James Carver

NI

Georgios Epitideios

6

0

ENF

Mario Borghezio

GUE/NGL

Sabine Lösing, Sofia Sakorafa, Miguel Urbán Crespo, Marie-Christine Vergiat

NI

Janusz Korwin-Mikke

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Juridisk meddelelse