Procedure : 2017/2028(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0246/2017

Indgivne tekster :

A8-0246/2017

Forhandlinger :

PV 12/09/2017 - 21
CRE 12/09/2017 - 21

Afstemninger :

PV 13/09/2017 - 9.16
CRE 13/09/2017 - 9.16
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0346

BETÆNKNING     
PDF 505kWORD 86k
28.6.2017
PE 601.131v02-00 A8-0246/2017

om korruption og menneskerettigheder i tredjelande

(2017/2028(INI))

Udenrigsudvalget

Ordfører: Petras Auštrevičius

Ordfører for udtalelse (*):Stelios Kouloglou, Udviklingsudvalget

(*)  Procedure med associerede udvalg - forretningsordenens artikel 54

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 UDTALELSE fra Udviklingsudvalget
 UDTALELSE fra Udvalget om International Handel
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om korruption og menneskerettigheder i tredjelande

(2017/2028(INI))

Europa-Parlamentet

–  der henviser til De Forenede Nationers konvention mod korruption (UNCAC), som trådte i kraft den 14. december 2005(1),

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder og FN's menneskerettighedskonvention,

–  der henviser til FN-pagten,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og den internationale konvention om sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD) konvention om bekæmpelse af bestikkelse af udenlandske tjenestemænd i forbindelse med internationale forretningstransaktioner og Rådets henstilling fra 2009 om yderligere bekæmpelse af bestikkelse, henstillingen af 2009 om skattemæssige fradrag for bestikkelse af udenlandske tjenestemænd og andre relaterede instrumenter(2),

–  der henviser til EU's strategiske ramme for menneskerettigheder og demokrati, som blev vedtaget i 2012, og til handlingsplanen vedrørende menneskerettigheder og demokrati 2015-2019, som blev vedtaget af Udenrigsrådet den 20. juli 2015,

–  der henviser til EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere vedtaget af Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) på samlingen den 8. december 2008(3),

–  der henviser til FN's resolution "Transforming our World: The 2030 Agenda for Sustainable Development" (Ændring af vores samfund: 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling), som blev vedtaget på FN's generalforsamling den 25. september 2015 i New York(4),

–  der henviser til Den Europæiske Investeringsbanks rapport (EIB) med titlen "Politik til forebyggelse og afskrækkelse af forbudt adfærd i forbindelse med Den Europæiske Investeringsbanks aktiviteter" ("EIB's politik til bekæmpelse af svig") vedtaget den 8. november 2013(5),

–  der henviser til FN's principper for virksomheder og menneskerettigheder: gennemførelse af FN's "ramme for beskyttelse, overholdelse og afhjælpning(6),

–  der henviser til Rådets konklusioner om erhvervsliv og menneskerettigheder af 20. juni 2016(7),

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2016 om virksomheders ansvar for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i tredjelande(8),

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2016 om bekæmpelse af korruption og opfølgning af CRIM-beslutningen(9),

–  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2016 om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning(10),

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2015 om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning(11),

–  der henviser til sin beslutning af 8. juli 2015 om skatteundgåelse og skatteunddragelse som udfordringer for regeringsførelse, social beskyttelse og udvikling i udviklingslandene(12),

–  der henviser til sin beslutning af 11. juni 2015 om de seneste afsløringer af korruption på højt niveau i FIFA(13),

–  der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2013 om organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge: henstillinger om foranstaltninger og initiativer(14),

–  der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2013 om korruption i den offentlige og private sektor: indvirkningen på menneskerettighederne i tredjelande(15),

–  der henviser til Europarådets strafferetlige konvention om korruption, Europarådets civilretlige konvention om korruption samt resolution (98) 7 og (99) 5, som blev vedtaget af Europarådets Ministerkomité henholdsvis den 5. maj 1998 og den 1. maj 1999, og som oprettede Sammenslutningen af Stater mod Korruption (GRECO),

–  der henviser til Jakarta-erklæringen om principper for antikorruptionsagenturer, der blev vedtaget den 26.-27. november 2012(16),

–  der henviser til Panama-erklæringen om den syvende årskonference og generalforsamling i Den Internationale Sammenslutning af korruptionsbekæmpende myndigheder (IAACA), der blev vedtaget den 22.-24. november 2013,

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolution om nationale institutioner til fremme og beskyttelse af menneskerettigheder, der blev vedtaget den 17. december 2015, og Menneskerettighedsrådets resolution om nationale institutioner til fremme og beskyttelse af menneskerettigheder, der blev vedtaget den 29. september 2016(17),

–  der henviser til den endelige rapport fra De Forenede Nationers Menneskerettighedsråds rådgivende udvalg om de negative konsekvenser af korruption på udøvelsen af menneskerettigheder af 5. januar 2015(18),

–  der henviser til Den Afrikanske Unions traktat om forhindring og bekæmpelse af korruption (AUCPCC)(19),

–  der henviser til FN's Global Compact-initiativ til afstemning af strategier og forholdsregler med universelle principper om menneskerettigheder, arbejde, miljø og korruptionsbekæmpelse(20),

–  der henviser til Transparency Internationals årlige korruptionsindeks,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelser fra Udviklingsudvalget og Udvalget om International Handel (A8-0246/2017),

A.  der henviser til, at korruption er et komplekst globalt fænomen, der rammer både de nordlige og de sydlige lande, og at korruption kan defineres som misbrug af betroet magt til individuel, kollektiv, direkte eller indirekte privat vinding, hvilket udgør en alvorlig trussel mod den offentlige interesse og den sociale, politiske og økonomiske stabilitet og sikkerhed ved at underminere offentlighedens tillid og institutionernes effektivitet og værdierne demokrati og menneskerettigheder, etik, retfærdighed, bæredygtig udvikling og god regeringsførelse;

B.  der henviser til, at korruption kan variere fra bestræbelser på at påvirke enkeltpersoner, offentlige embedsmænd eller implementering af offentlige tjenester på lille skala til forsøg på at undergrave politiske og økonomiske systemer og/eller retssystemer på en stor skala og bestræbelser på at fremme og finansiere terrorisme, fremme ekstremisme, mindske skatteindtægterne og støtte organiserede kriminalitet;

C.  der henviser til, at korruption er forårsaget af de politiske, økonomiske og retslige systemers mangel på robust, uafhængigt tilsyn og ansvarlighed;

D.  der henviser til, at reduktion af korruption er afgørende for økonomisk vækst, fattigdomsbekæmpelse, skabelse af velstand, uddannelse, velfærd, sundhedspleje, udvikling af infrastruktur og konfliktløsning samt opbygning af tillid til institutioner, erhvervsliv og politik;

E.  der henviser til, at i mange lande udgør korruption ikke kun en væsentlig systemisk hindring for virkeliggørelsen af demokrati, respekt for retsstatsprincippet, politisk frihed og bæredygtig udvikling og af samtlige civile, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle menneskerettigheder, idet korruption også kan medføre mange krænkelser af menneskerettighederne; der henviser til, at korruption er et af de mest oversete årsager til krænkelser af menneskerettigheder, da korruption giver næring til uretfærdighed og ulighed bl.a. med hensyn til finansielle og økonomiske ressourcer, straffrihed, vilkårlig handling, politisk og religiøs ekstremisme og konflikter;

F.  der henviser til, at korruption ved at true konsolideringen af demokratiet og håndhævelsen af menneskerettighederne og ved at underminere de statslige myndigheder kan føre til social uro, herunder vold, civile protester og større politisk ustabilitet; der henviser til, at korruption fortsat er en systematisk overset katalysator for konflikt i udviklingslandene, hvilket fører til omfattende krænkelser af menneskerettighederne, herunder international humanitær ret og straffrihed for gerningsmændene; der henviser til, at status quo med hensyn til korruption og ulovlig berigelse i staters magtpositioner har ført til tilraning af magt og fastholdelse af kleptokrater ved magten;

G.  der henviser til, at i mange lande fører et stort omfang af korruption til begrænset menneskelig, social og økonomisk udvikling, lave uddannelsesniveauer, begrænsede civile og politiske rettigheder, ringe eller ingen politisk konkurrence og mediefrihed, både online og offline, og til mangler i retsstaten;

H.  der henviser til, at korruption har en indvirkning på udøvelsen af menneskerettighederne, har særligt negative konsekvenser og i uforholdsmæssig høj grad rammer de dårligst stillede, marginaliserede og sårbare grupper i samfundet, som f.eks. kvinder, børn, personer med handicap, ældre, fattige, oprindelige folk og personer, der tilhører mindretal, idet de afskæres fra lige adgang til politisk deltagelse, offentlige og sociale programmer og tjenester, retfærdighed, sikkerhed, naturlige ressourcer, herunder jord, job, uddannelse, sundhed og boliger; der henviser til, at korruption især påvirker fremskridt i retning af ophør af forskelsbehandling, ligestilling mellem kønnene og kvinders indflydelse ved at begrænse kvinders kapacitet til at kræve deres rettigheder; der henviser til, at korruption forvrider størrelsen og sammensætningen af de offentlige udgifter, hvilket alvorligt skader statens kapacitet til fuldt ud at udnytte deres disponible ressourcer til at sikre økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, demokrati og retsstatsprincippet og udviklingen af en fælles etik;

I.  der henviser til, at FN's bæredygtige udviklingsmål (SDG) nr. 16 fokuserer på fred, retfærdighed, opbygning af stærke institutioner og bekæmpelse af korruption; der henviser til, at EU for at virkeliggøre SDG nr. 16 overalt er nødt til hurtigst muligt og direkte at tage fat på en række problemer, hvor korruption spiller en central rolle, lige fra krænkelser af menneskerettighederne til fattigdom, sult og uretfærdighed;

J.  der henviser til, at korruptionsbekæmpelse kræver samordnede bestræbelser på både korruption på højt niveau og mindre korruption i tredjelande og EU-medlemsstater under hensyntagen til den hierarkiske protektion, belønningssystemer og klientelisme i magtstrukturerne, som ofte sammenkæder forbrydelser og straffrihed på højeste niveau til mindre korruption, der direkte påvirker befolkningens liv og deres adgang til grundlæggende tjenester;

K.  der henviser til, at korruption ikke kan tackles uden stærk politisk forpligtelse på højeste niveau, uanset de nationale tilsyns- og retshåndhævelsesorganers kunnen, dygtighed og villighed;

L.  der henviser til, at de økonomiske følger af korruption er yderst negative, navnlig hvad angår deres virkninger med hensyn til at øge fattigdom og ulighed blandt befolkningen, kvaliteten af de offentlige tjenester, sikkerhed, adgang til omfattende sundhedspleje og kvalitetsuddannelse, infrastruktur, socioøkonomiske muligheder for individuel og kollektiv frigørelse, navnlig økonomisk vækst, jobskabelse og beskæftigelsesmuligheder og med hensyn til at modvirke iværksætteri og tab af investeringer;

M.  der henviser til, at korruption koster EU mellem 179 mia. Euro og 990 mia. EUR i BNP pr. år(21);

N.  der henviser til, at ifølge Verdensbanken betales der omkring 1 billion dollars hvert år i bestikkelser rundt om i verden, og det samlede økonomiske tab fra korruption vurderes at være mange gange større;

O.  der henviser til, at organiseret kriminalitet, der er et alvorligt problem i mange lande og har en grænseoverskridende dimension, ofte er forbundet med korruption;

P.  der henviser til, at korruption og menneskerettighedskrænkelser typisk involverer magtmisbrug, manglende ansvarlighed, obstruktion af retsvæsenet, brug af ubehørig indflydelse og institutionalisering af forskellige former for diskrimination, klientelisme og forvridning af markedsmekanismer; der henviser til, at korruption hænger stærkt sammen med svigt af retsstatsprincippet og god regeringsførelse, og at korruption ofte underminerer effektiviteten hos de institutioner og enheder, der har til opgave at sikre kontrol og balance og respekt for demokratiske principper og menneskerettigheder, såsom parlamenter, retshåndhævende myndigheder, retsvæsenet og civilsamfundet; der henviser til, at i lande, hvor retsstatsprincippet undergraves af korruption, hindres både implementering og styrkelse af lovrammer af korrupte dommere, advokater, anklagere, politifolk, efterforskere og revisorer;

Q.  der henviser til, at korruption og menneskerettighedskrænkelser er udtryk for manglende integritet og svigtende myndigheder, og at troværdigheden og legitimiteten af offentlige og private organisationer kun garanteres, såfremt deres daglige ledelse er baseret på en kultur præget af streng integritet;

R.  der henviser til, at praksisser såsom valgsvindel, ulovlig finansiering af politiske partier, favorisering af klientnetværk eller opfattelsen af penges uforholdsmæssigt store indflydelse i politik svækker tillid til folkevalgte forsamlinger, valgprocessen, og regeringer, underminerer demokratisk legitimitet og i væsentlig grad kan forringe borgerlige og politiske rettigheder; der henviser til, at utilstrækkelig regulering og mangel på gennemsigtighed og overvågning af politiske finansiering kan skabe muligheder for utilbørlig påvirkning og indblanding i forvaltningen af offentlige anliggender; der henviser til, at korruptionsanklager også kan bruges som et politisk instrument for at diskreditere politikernes omdømme;

S.  der henviser til, at korruption i retsvæsenet er i strid med principperne om ikke-forskelsbehandling, adgang til domstolene og retten til en retfærdig rettergang og til effektive retsmidler, som er medvirkende til håndhævelsen af alle andre menneskerettigheder og forebyggelsen af straffrihed; der henviser til, at fraværet af et uafhængigt retsvæsen og en uafhængig offentlig forvaltning skaber mistillid til offentlige institutioner, undergraver respekten for retsstatsprincippet og lejlighedsvis giver næring til vold;

T.  der henviser til, at det er vanskeligt at måle korruption, da det normalt involverer ulovlig praksis, der bevidst skjules, selv om der er udviklet og implementeret nogle mekanismer til fastsættelse, overvågning, måling og bekæmpelse af korruption;

U.  der henviser til, at nye teknologier som distributed ledger og open source-undersøgelsesteknikker og -metoder giver nye muligheder for at øge gennemsigtigheden i de statslige aktiviteter;

V.  der henviser til, at navnlig en styrkelse af beskyttelsen af menneskerettighederne og princippet om forbud mod forskelsbehandling er et værdifuldt instrument i bekæmpelsen af korruption; der henviser til, at bekæmpelse af korruption gennem strafferet og privatret forudsætter repressive og afhjælpende foranstaltninger; der henviser til, at fremme og styrkelse af menneskerettighederne, retsstatsprincippet og god regeringsførelse er centrale elementer i vellykkede og bæredygtige strategier til bekæmpelse af korruption;

W.  der henviser til, at skabelse af synergier mellem den strafferetlige tilgang og den menneskerettighedsbaserede tilgang til bekæmpelse af korruption kan føre til afhjælpning af de kollektive og generelle følger af korruption og kan forhindre en systemisk udhuling af menneskerettighederne som en direkte eller indirekte følge af korruption;

X.  der henviser til, at indsatsen for bekæmpelse af korruption har skiftende institutionelle og retlige rammer, men der er en betydelig mangel, for så vidt angår gennemførelsen, på grund af manglende politisk vilje eller manglende robuste håndhævelsesmekanismer; der henviser til, at en rettighedsbaseret tilgang til indsatsen mod korruption vil skabe et paradigmeskift og kunne bidrage til at afhjælpe denne mangel, for så vidt angår gennemførelsen, ved hjælp af eksisterende nationale, regionale og internationale mekanismer til at overvåge overholdelsen af menneskerettighedsforpligtelser;

Y.  der henviser til, at De Forenede Nationers konvention mod korruption er det eneste juridisk bindende universelle antikorruptionsinstrument, der dækker fem hovedområder: forebyggende foranstaltninger, kriminalisering og retshåndhævelse, internationalt samarbejde, inddrivelse af aktiver og teknisk bistand og informationsudveksling

Z.  der henviser til, at eksisterende internationale forpligtelser er gode mekanismer til at træffe passende og rimelige foranstaltninger for at forebygge eller straffe korruption i den offentlige og private sektor, navnlig i henhold til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og andre relevante menneskerettighedsinstrumenter;

AA.  der henviser til, at domstole, ombudsmænd og nationale menneskerettighedsinstitutioner samt civilsamfundsorganisationer spiller en afgørende rolle i håndteringen af korruption, og disses potentiale kan styrkes ved et tæt samarbejde med de nationale og internationale antikorruptionsagenturer;

AB.  der henviser til, at der bør gøres en indsats for at bekæmpe korruption ved at forbedre gennemsigtigheden, ansvarligheden og foranstaltninger til bekæmpelse af straffrihed inden for lande og ved at prioritere udviklingen af strategier og specifikke politikker, som ikke blot bekæmper korruption, men også bidrager til at udvikle og/eller styrke de offentlige politikker i denne henseende;

AC.  der henviser til, at både civilsamfundet og den private sektor kan spille en afgørende rolle med hensyn til at udforme institutionelle reformer, der sigter på at styrke gennemsigtighed og ansvarlighed; der henviser til, at der kan læres af erfaringerne fra menneskerettighedsbevægelserne med at øge civilsamfundets opmærksomhed på de negative konsekvenser af korruption og opbygge alliancer med statsinstitutioner og den private sektor til støtte for korruptionsbekæmpelse;

AD.  der henviser til, at fraværet af frie medier, både online og offline, ikke kun begrænser den grundlæggende ytringsfrihed, men også skaber gunstige betingelser for, at uigennemsigtige praksisser, korruption og dårlig adfærd kan blomstre; der henviser til, at uafhængige medier og en diversificeret og pluralistisk medielandskab spiller en vigtig rolle i at sikre gennemsigtighed og undersøge og afsløre korruption og øge den offentlige bevidsthed om forbindelsen mellem korruption og menneskerettighedskrænkelser; der henviser til, at injurielove, såsom kriminalisering af handlinger, der betragtes som "ærekrænkelse", er på plads i flere lande, herunder EU-medlemsstaterne, og derved potentielt begrænser ytringsfriheden og medierne og afskrækker whistleblowere og journalister fra at fordømme korrupt aktivitet;

AE.  der henviser til, at mange civilsamfundsorganisationer, herunder antikorruptionsorganisationer og menneskerettighedsorganisationer, fagforeninger, journalister, der foretager undersøgende journalistik, bloggere og whistleblowere påviser korruption, snyderi, dårlig ledelse og overtrædelse af menneskerettigheder, selv om de udsætter sig for en risiko for bagvaskelse og ærekrænkelse og løber en personlig fare; der henviser til, at manglen på beskyttelse mod repressalier, bagvaskelse og ærekrænkelse og manglen på en uafhængig og troværdig undersøgelse af alle faktorer, kan afskrække folk fra at fortælle, hvad de ved; der henviser til, at EU har en pligt til at beskytte dem, især gennem offentlig støtte, herunder ved at deltage i og overvåge retssager mod menneskerettighedsforkæmpere og gennem effektiv udnyttelse af samarbejdsinstrumenter såsom Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR); der henviser til, at overholdelse og korrekt gennemførelse af den eksisterende lovgivning er absolut nødvendig; der henviser til, at de, der afslører korruption, bør have ret til at opretholde fortroligheden af deres identitet og nyde garanti for retfærdig rettergang; der henviser til, at whistleblowers bør få international beskyttelse mod retsforfølgelse;

AF.  der henviser til, at bekæmpelse af korruption også bør omfatte foranstaltninger for at udrydde organiseret kriminalitet, skattely, hvidvaskning af penge, skatteunddragelse og ulovlig kapitalflugt samt ordninger, der gør dem mulige, da de hæmmer bæredygtig udvikling, fremgang, velstand og ansvarlighed i landene;

AG.  der henviser til, at mange tredjelande endnu ikke har kapacitet til at udveksle skatteoplysninger med EU-lande, og de modtager således ikke oplysninger fra EU-lande om deres borgere, der potentielt unddrager sig skat;

AH.  der henviser til, at EU's midler til tredjelande, herunder i nødsituationer, skal overvåges korrekt med klare kontrolsystemer i modtagerlandene for at forhindre de muligheder for korruption, der måtte opstå, kaste lys over misbrug og afsløre korrupte embedsmænd;

AI.  der henviser til, at kontrollen med korruption og illegale finansielle pengestrømme er et politisk anliggende, som der skal tages fat på globalt, verdensomspændende og grænseoverskridende (G20, FN, OECD, Verdensbanken, IMF);

AJ.  der henviser til, at International Forum for Sports Integrity (IFSI) i Lausanne i Schweiz i februar 2017 fremmede samarbejde mellem regeringer, internationale sportsorganisationer og andre organisationer for at tackle korruption i sport;

1.  opfordrer til en kollektiv indsats på nationalt og internationalt plan for at forebygge og bekæmpe korruption, da korruption spredes på tværs af grænserne, og da et styrket samarbejde mellem lande og mellem regioner bør fremmes sammen med civilsamfundsorganisationerne i kampen mod korruption; opfordrer staterne til aktivt at engagere sig i internationale fora for at drøfte og nå fælles beslutninger om god praksis og politikker, der er tilpasset den særlige situation i hver region med henblik på at bekæmpe korruption som et sammenknyttet komplekst og tværgående fænomen, der hindrer den politiske, økonomiske og sociale udvikling og giver næring til international kriminalitet, herunder terrorrelaterede aktiviteter;

2.  beslutter at udarbejde en regelmæssig ajourføring rapport om korruption og menneskerettigheder i hver valgperiode;

3.  mener, at bekæmpelsen af korruption skal indebære en partnerskabstilgang mellem den offentlige og den private sektor og advarer om, at manglende opfyldelse af dette vil forværre fattigdom, ulighed, gøre skade på omdømme, mindske de eksterne investeringer, underminere unge menneskers livsmuligheder og undlade at bryde sammenhængen mellem korrupt praksis og terrorisme;

4.  er bekymret over manglen på gennemførelse og håndhævelse af​de eksisterende nationale og internationale antikorruptionsinstrumenter - såsom FN's konvention mod korruption, FN's vejledende principper for erhvervsliv og menneskerettigheder (Ruggie Guidelines), Europarådets straffelovskonvention om korruption og OECD's anti-bestikkelseskonvention; opfordrer signatarstaterne til at anvende dem fuldt ud for bedre at beskytte deres borgere; lover at arbejde med internationale partnere for at øge antallet af stater, der vælger at styrke demokratiske processer og opbygge ansvarlige institutioner;

5.  er bekymret for den chikane, trusler, intimidering og repressalier, som medlemmer af civilsamfundets organisationer, herunder antikorruptionsforeninger og menneskerettighedsbevægelser, journalister, bloggere og whistleblowere, som beskriver og afslører korruptionssager, er udsat for; opfordrer myndighederne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre deres fysiske og psykiske integritet og sikre, at der øjeblikkeligt foretages en grundig og upartisk efterforskning for at bringe de ansvarlige for retten i overensstemmelse med internationale standarder;

6.  opfordrer indtrængende deltagerne i topmødet i 2016 i London om bekæmpelse af korruption til at opfylde de indgåede forpligtelser for at afhjælpe årsagerne til korruption, finde frem til de metoder, der er nødvendige for at fremme gennemsigtigheden, og yde støtte til de mest berørte;

7.  minder om, at udviklingen af en udenrigspolitisk strategi til bekæmpelse af korruption er af afgørende betydning med henblik på effektivt at bekæmpe korruption og økonomisk kriminalitet;

8.  understreger, at staterne er forpligtet til at opfylde deres menneskerettighedsforpligtelser i henhold til FN's konvention mod korruption, og opfordrer de lande, der endnu ikke har gjort det, til at blive part til konventionen; understreger, at medlemsstaterne er ansvarlige for at forebygge og i sidste instans at reagere på eventuelle negative virkninger af korruption, der finder sted under deres jurisdiktion;

9.  erkender det ansvar, der påhviler politiske aktører og civilsamfundet såvel som virksomhedsledere til at overholde menneskerettighederne og bekæmpe korruption; understreger behovet for at integrere et menneskerettighedsperspektiv i strategier til bekæmpelse af korruption, for at gennemføre obligatoriske og effektive forebyggende politikker vedrørende spørgsmål som gennemsigtighed, lovgivning om adgang til offentlig information, whistleblowerbeskyttelse og eksterne kontroller;

10.  anbefaler, at EU fremmer støtte til internationale instrumenter for at øge gennemsigtigheden i de økonomiske sektorer, der er mest udsatte for krænkelser af menneskerettigheder og korruption;

11.  støtter etableringen af moderne, gennemsigtige og effektive politiske og retlige rammer til forvaltning af naturressourcer og mener, at sådanne foranstaltninger kan tjene som kraftfulde våben mod korruption; glæder sig i denne forbindelse over gennemsigtighedsinitiativet for udvindingsindustrien (EITI), og opfordrer EU til at øge sin støtte til ressourcerige lande til at gennemføre denne som et stærkt globalt redskab til at fremme gennemsigtighed og ansvarlighed i forvaltningen af indtægterne fra naturressourcerne; mener, at etableringen af en effektiv lovgivningsmæssig ramme til at sikre, at EITI-principperne anvendes korrekt af de virksomheder og andre aktører, der er involveret i forsyningskæderne i olie-, gas- og minesektorerne, er en afgørende foranstaltning, som bør fremmes af EU;

12.  anbefaler, at der ved indgriben mod og bekæmpelse af illegale kapitalstrømme fra Afrika rettes særlig opmærksomhed mod de kapitalstrømme, der er resultatet af udvinding af malm og mineraler fra miner i konfliktområder;

13.  henviser til, at korruption er et komplekst fænomen, der er baseret på en bred vifte af økonomiske, politiske, administrative, sociale og kulturelle faktorer og magtrelationer og minder derfor om, at udviklingspolitikken, hvis den skal bidrage til bekæmpelsen af ​​korruption og samtidig fokusere på nedbringelse af fattigdom og uligheder og bedre integration, også skal fremme menneskerettighederne, demokratiet, retsstatsprincippet og de offentlige sociale tjenester for at fremme god regeringsførelse og opbygge social kapital, social integration og social samhørighed under hensyntagen til kulturelle og regionale særpræg;

14.  understreger, at en af de mest effektive måder at forebygge korruption på er at reducere omfanget af​statsinterventioner og bureaukratisk formidling og udforme enklere regler;

Betragtninger om korruption og menneskerettigheder i EU's bilaterale relationer

15.  understreger behovet for at integrere princippet om lokal og demokratisk ejerskab af projekter finansieret under EU's bistandsprogrammer for at sikre en minimumsstandard for gennemsigtighed; understreger, at EU's eksterne finansielle instrumenter bør baseres på antikorruptionsnormer og forhåndsbetingelser, der bl.a. fokuserer på resultater og indeholder klare milepæle, indikatorer og årlige fremskridtsrapporter og på forpligtelser fra partnerlandene for at forbedre absorptionen af​EU's finansielle støtte;

16.  minder om behovet for permanent overvågning af EU-finansierede projekter og for at holde modtagerlandets myndigheder ansvarlige, hvis EU-midler ikke anvendes hensigtsmæssigt, og understreger behovet for at involvere lokale CSO'er og menneskerettighedsforkæmpere i overvågningen af gennemførelsen af kontrakterne; understreger endvidere behovet for, at enhver kontrahent, der modtager EU-midler, fuldt ud oplyser alle påkrævede informationer, herunder om sit ejerskab og virksomhedernes struktur;

17.  henstiller, at EU og andre internationale udbydere og låneleverandører foretager revisioner af tilskud, lån og bistandspakker og udfører streng due diligence på modtagende regeringer og organisationer for at undgå at give "leje" til kleptokratiske myndigheder og organisationer, der kontrolleres af dem og deres associerede parter; mener i denne sammenhæng, at peer reviews også bør tilskyndes;

18.  fremhæver den afgørende betydning af dagsordenen for korruption under processen for tiltrædelsesforhandlinger i EU;

19.  opfordrer EU til at indføre en korruptionsbekæmpelsesklausul sammen med menneskerettighedsklausuler i aftaler med tredjelande, der bør kræve overvågning, høringer, og som en sidste udvej at pålægge sanktioner eller ophæve sådanne aftaler i tilfælde af alvorlige og/eller systemiske korruption, som forårsager, alvorlige menneskerettighedskrænkelser;

20.  opfordrer EU til at udvikle principper for bekæmpelse af grov korruption som en forbrydelse i national og international ret, tage fat på igangværende sager om straffrihed for grov korruption ved stærkere håndhævelse af antikorruptionslove og gennemføre reformer for at lukke de systemiske huller i de nationale lovgivningsmæssige rammer, der tillader udbyttet af grov korruption at krydse grænser og unddrage sig tilsyn fra staternes finansielle tilsynsmyndigheder og skattemyndigheder;

21.  understreger behovet for at lægge særlig vægt på en løbende og struktureret overvågning og evaluering af den konkrete gennemførelse af UNCAC i EU-medlemslande og lande, med hvilke EU har eller planlægger at have en aftale;

22.  kræver, at Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og medlemsstaterne i lyset af EU's acquis vedrørende bekæmpelse af korruption går i spidsen på internationalt plan og fremhæver betydningen af at bekæmpe korruption over for EU's partnerlande;

23.  opfordrer EU til at fremme foranstaltninger til bekæmpelse af korruption og effektive mekanismer til offentlig deltagelse og offentlig ansvarlighed - herunder retten til adgang til information og gennemførelse af åbne dataprincipper - i alle relevante menneskerettighedsdialoger og konsultationer med tredjelande og til finansiering af projekter, der sigter på etablering, gennemførelse og håndhævelse af disse foranstaltninger;

24.  understreger betydningen af open source-undersøgelser med hensyn til anti-korruptionsforskning; opfordrer EU til tilstrækkeligt at finansiere organisationer, der arbejder med open source-undersøgelser og digital indsamling af bevis for korruption, for at afsløre korrupte embedsmænd og sikre ansvarlighed;

25.  opfordrer EU til at finansiere forskning i distributed ledger-applikationer, som kunne bruges til at forbedre gennemsigtighed i salget af offentlige aktiver, opsporing og eftersporing af donorpenge i EU's udenrigsstøtte og hjælpe med at tackle valgsvindel;

26.  glæder sig over vedholdende bestræbelser under instrumentet for udviklingssamarbejde og naboskabsprogrammeringsinstrumentet til etablering og konsolidering af uafhængige og effektive antikorruptionsinstitutioner;

27.  opfordrer Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og Kommissionen til at udvikle fælles programmering vedrørende menneskerettigheder og bekæmpelse af korruption, særligt initiativer, der tager sigte på at forbedre gennemsigtigheden, bekæmpe straffrihed og styrke antikorruptionsagenturer; mener, at disse bestræbelser bør omfatte støtte til nationale menneskerettighedsinstitutioner, som har dokumenteret deres uafhængighed og upartiskhed i sager om korruption, herunder gennem efterforskningsmæssige kapacitet til at etablere forbindelser mellem korruption og krænkelser af menneskerettighederne, samarbejde med antikorruptionsorganerne og indledning af retsforfølgelse eller overgivelse af sagen til retshåndhævende myndigheder; opfordrer desuden EU og medlemsstaterne til at optrappe deres retlige samarbejde med tredjelande med henblik på at fremme udvekslingen af bedste praksis og effektive redskaber i kampen mod korruption;

28.  opfordrer EU til fortsat at støtte antikorruptionsinstitutioner etableret i tredjelande, der kan dokumentere uafhængighed og upartiskhed, såsom Guatemalan International Commission against Impunity (CICIG), samt initiativer til at dele information, udveksle bedste praksis og forbedre kapacitetsopbygningen; opfordrer indtrængende disse lande til at give institutionerne alle de nødvendige redskaber, herunder undersøgelsesbeføjelser for at de kan være effektive i deres arbejde;

29.  opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at kanalisere flere midler til at bistå med at muliggøre og gennemføre programmer rettet mod civilsamfundsorganisationsmedlemmer, herunder antikorruptionsorganisationer og menneskerettighedsbevægelser, journalister, bloggere og whistleblowere, der afslører og anmelder tilfælde af korruption og krænkelser af menneskerettighederne; insisterer på, at enhver fremtidig ajourføring af EU's retningslinjer om menneskerettighedsforkæmpere, udviklingsbistand eller vejledning om gennemførelsen af disse bør indeholde eksplicitte henvisninger og foranstaltninger til at fremme beskyttelse af menneskerettighederne og bekæmpelse af korruption med henblik på at gøre det lettere for personer at indberette formodede tilfælde af korruption uden frygt, og til at støtte samfund, der har været udsat for det; glæder sig over Kommissionens nyligt indledte høring om beskyttelse af whistleblowere; understreger, at menneskerettighedsbrændpunkter i EU-delegationerne også bør være særligt opmærksomme på disse målgrupper og holde tæt kontakt med lokale CSO'er og menneskerettighedsforkæmpere, og sikre deres internationale synlighed og beskyttelse og derved også udløse sikre kanaler til rapportering af forseelser;

30.  understreger, at tilsynsorganer, lokalt kontrolpersonale og anklagere med en historik for uafhængighed og upartiskhed samt whistleblowers og vidner til specifikke sager alle skal drage fordel af bistand og støtte fra EU gennem repræsentationer på stedet og ved at opfordre dem til at deltage i træning i Europa; understreger, at denne støtte i givet fald skal offentliggøres;

31.  opfordrer EU-delegationerne til at gøre brug af demarcher og offentligt diplomati på lokalt og internationalt plan for at anmelde tilfælde af korruption og straffrihed, især når de fører til alvorlige menneskerettighedskrænkelser; opfordrer endvidere EU's delegationer og medlemsstaternes ambassader til at inkludere rapporter om korruption (det være sig systemisk analyse eller specifikke tilfælde) i orienteringen af EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne;

32.  anbefaler, at EU-Udenrigstjenesten og EU-delegationerne medtager et specifikt benchmark om forbindelsen mellem korruption og menneskerettigheder i landestrategidokumenterne om menneskerettigheder og demokrati, hvor det er relevant og endvidere, at dette emne kommer til at figurere blandt prioriteterne for EU's særlige repræsentanter under udførelsen af deres mandat; anmoder navnlig EU om at tage spørgsmålet om korruption op direkte i programmerings- og landestrategidokumenterne og knytte enhver budgetstøtte til tredjelande sammen med konkrete reformer for gennemsigtighed og andre korruptionsbekæmpende foranstaltninger;

33.  anbefaler, at det europæiske demokratiudvalg og EU's omfattende HRD-mekanisme (protectdefenders.eu) fokuserer på specifikke programmer til beskyttelse af antikorruptionsaktivister, der også forsvarer menneskerettighederne;

34.  opfordrer EU til at indføre klageordninger, hvorved mennesker, der er berørt af dens eksterne indsats, kan klage over krænkelser af menneskerettigheder og korruptionssager;

35.  gentager sin opfordring fra de tidligere beslutninger om, at EU bør bringe listen over Magnitsky-sanktioner over for de 32 russiske statsembedsmænd, der er ansvarlige for den russiske whistleblower Sergei Magnitskys død, så hurtigt som muligt til Rådet til vedtagelse og indføre målrettede sanktioner mod dem som f.eks. et EU-dækkende visumforbud og en indefrysning af deres finansielle aktiver i EU;

36.  gentager endvidere sin opfordring til EU-medlemsstaterne om at overveje at vedtage lovgivning, der fastsætter klare kriterier, der muliggør sortlistning og indførelse af sanktioner over for tredjelandes individer og deres familiemedlemmer, som har begået menneskerettighedskrænkelser eller har medvirket i eller været ansvarlig for at beordre, kontrollere eller på anden måde styre væsentlige korruptionshandlinger, herunder ekspropriation af private eller offentlige aktiver til personlig gevinst, korruption i forbindelse med offentlige kontrakter eller udvindingen af naturressourcer, bestikkelse eller lettelse eller overførsel af uretmæssigt erhvervede aktiver til udenlandske jurisdiktioner; understreger, at kriterierne for optagelse på listen bør opbygges på grundlag af veldokumenterede, konvergerende og uafhængige kilder og overbevisende dokumentation og give de pågældende klageadgang; understreger vigtigheden af, at denne liste gøres offentlig, så den giver den nødvendige information, som forpligtede enheder har brug for til at udføre kundekendskabsprocedurer i henhold til direktivet om hvidvaskning af penge(22);

37.  opfordrer EU til at overholde princippet om sammenhæng i udviklingspolitikken (artikel 208 i TEUF) og aktivt at bidrage til bekæmpelse af korruption, og bekæmpe straffrihed direkte og udtrykkeligt gennem den eksterne politik;

38.  opfordrer EU til at øge åbenheden og ansvarligheden i forbindelse med den officielle udviklingsbistand for effektivt at overholde de standarder, der er fastsat i initiativet om åbenhed i den internationale bistand (IATI) og med internationalt vedtagne principper for udviklingseffektivitet; opfordrer EU til at udvikle et stærkt, holistisk risikostyringssystem for at forhindre, at udviklingsbistand bidrager til korruption i modtagerlandene, dvs. ved at koble budgetstøtte til klare målsætninger for bekæmpelse af korruption; fremhæver i dette øjemed nødvendigheden af at indføre robuste mekanismer til at overvåge gennemførelsen;

39.  opfordrer med henblik på udryddelse af korruption på højt niveau Kommissionen til af budgetmæssige hensyn at være opmærksom på gennemsigtigheden i aktiviteter, der omfatter privatisering og handel med offentlige aktiver, navnlig jord og deltage i OECD-støtteprogrammer for udviklingslande om virksomhedsledelse af statsejede virksomheder;

40.  opfordrer Kommissionen til at støtte udviklingslande i kampen mod skatteunddragelse og skatteundgåelse ved at hjælpe dem med at opbygge effektive, afbalancerede, fair og gennemsigtige skattesystemer;

41.  fastholder, at EU som verdens førende donor bør fremme former for sammenkædning, hvorved forsyningen af EU's eksterne bistand vil være betinget af, at den finanspolitiske reformer med henblik på at øge gennemsigtigheden, at gøre oplysningerne lettere tilgængelige og fremme tiltag, der anvendes i fællesskab med andre donorer;

42.  understreger de alvorlige negative konsekvenser af korruption for samhandelen og fordelene ved denne samt for økonomisk udvikling, investeringer og offentlige indkøb og opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til denne forbindelse i alle handelsaftaler og at medtage klausuler, der kan håndhæves, om menneskerettigheder og korruptionsbekæmpelse;

43.  minder om, at handelspolitikken bidrager til beskyttelse og fremme af de værdier, EU bygger på, og som er omhandlet i EU-traktatens artikel 2, f.eks. demokrati, retsstaten, respekt for menneskerettigheder, de grundlæggende frihedsrettigheder og ligestilling; understreger, at det er absolut nødvendigt, at der er sammenhæng mellem EU's eksterne politikker og dets interne politikker, navnlig vedrørende bekæmpelse af korruption; understreger, at EU-lovgiverne i denne henseende spiller en særlig rolle i deres arbejde for at fremme handelsforbindelser, da de skal undgå, at disse baner vej for korruption;

44.  ser handelsaftaler som et redskab til at fremme multilaterale korruptionsbekæmpende foranstaltninger og god regeringsførelse; glæder sig over de foranstaltninger, som EU allerede har truffet for at bekæmpe korruption i sin handelspolitik, f.eks. gennem GSP+, kapitlerne om bæredygtig udvikling og gennem indføjelse af forpligtelser til ratificering af internationale antikorruptionsaftaler med handelspartnere; bekræfter det mål, der er fastlagt i "Handel for alle"-strategien, om at indføje ambitiøse bestemmelser om korruptionsbekæmpelse i alle fremtidige handelsaftaler; opfordrer i denne forbindelse til forpligtelser i fremtidige handelsaftaler til multilaterale konventioner om korruptionsbekæmpelse såsom FN's konvention mod korruption og OECD's anti-bestikkelseskonvention og til horisontale bestemmelser, der skal indgå som led i en samlet tilgang og integreres i eksisterende handelsaftaler under revisionen;

45.  understreger, at kontraherende parter i handelsaftaler bør træffe foranstaltninger til at fremme den aktive deltagelse af den private sektor, civilsamfundsorganisationer og nationale rådgivende grupper i forbindelse med gennemførelsen af antikorruptionsprogrammer og -klausuler i internationale handels- og investeringsaftaler; mener, at beskyttelse af whistleblowere bør medtages i fremtidige handelsaftaler, når et EU-dækkende system er på plads;

46.  anerkender vigtigheden af at yde klar vejledning og støtte til virksomheder for at udarbejde effektive procedurer for korruptionsbekæmpelse i deres aktiviteter, navnlig for SMV'er, gennem særlige bestemmelser i handelsaftaler for at sætte dem i stand til at bekæmpe korruption; understreger, at der ikke findes nogen ensartet tilgang til overholdelse af kravene; opfordrer Kommissionen til at overveje at udvikle støtte til kapacitetsopbyggende projekter vedrørende bekæmpelse af korruption, såsom udveksling af bedste praksis og uddannelse for at hjælpe medlemsstaterne og erhvervslivet med at overvinde eventuelle problemer, de måtte støde på inden for dette område;

47.  glæder sig over ikrafttrædelsen af WTO-handelsaftalen den 22. februar 2017, som indeholder foranstaltninger til korruptionsbekæmpelse i verdenshandelen; mener imidlertid, at vedtagelse eller reformering af EU-lovgivning i sig selv er utilstrækkelig, og at gennemførelsen er afgørende; påpeger, at lovgivningsmæssige reformer skal ledsages af uddannelse af retsembedsmænd, offentlig adgang til oplysninger og gennemsigtighedsforanstaltninger og opfordrer EU's medlemsstater til at samarbejde på disse områder i deres bekæmpelse af korruption; påpeger desuden, at handelsaftaler kan bidrage til at overvåge indenlandske reformer i forbindelse med korruptionsbekæmpelsespolitik;

48.  opfordrer Kommissionen til at forhandle bestemmelser til korruptionsbekæmpelse og anti-hvidvaskning, der kan håndhæves, i alle fremtidige handelsaftaler, med effektiv overvågning af gennemførelsen af bestemmelserne mod korruption; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at støtte medtagelsen i forhandlingsmandater af bestemmelser til korruptionsbekæmpelse som foreslået af Kommissionen i udkast til mandater, som de tildeles; glæder sig over tilstedeværelsen af bestemmelser til korruptionsbekæmpelse i forhandlingsmandatet for en modernisering af aftalen mellem EU og Mexico; opfordrer Kommissionen til at fortsætte bestræbelserne på at bekæmpe korruption gennem øget gennemsigtighed i forhandlinger om handelsaftaler og inddrage bestemmelser om større lovgivningsmæssigt samarbejde, integritet af toldprocedurer og globale værdikæder; mener, at der er brug for samarbejdsklausuler til at bekæmpe korruption, såsom udveksling af information og administrativ og teknisk bistand med henblik på at dele og fremme bedste praksis, der vil bidrage til at styrke retsstaten og respekten for menneskerettighederne; opfordrer Kommissionen til at fastsætte klare og relevante betingelser og resultatindikatorer, der muliggør en bedre vurdering og påvisning af resultater;

49.  minder om, hvor vigtigt det er at opretholde en fortsat og regelmæssig dialog med handelspartnerne i hele aftalens løbetid for at sikre opfølgning og en korrekt gennemførelse af aftalen og bestemmelserne til korruptionsbekæmpelse; minder om, at Kommissionens forslag indgår i dens handelsstrategi "Handel for alle" om indførelse af høringsmekanismer i tilfælde af systemisk korruption og mangelfuld regeringsførelse, og opfordrer Kommissionen til at overveje at ophæve de fordele, som en aftale medfører, i tilfælde af systemisk korruption og manglende overholdelse af forpligtelser eller af internationale standarder på området for bekæmpelse af korruption, såsom OECD's fælles rapporteringsstandard, OECD's handlingsplan vedrørende udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud, det centrale register over reelt ejerskab og FATF's anbefalinger; opfordrer Kommissionen til at fastsætte klare og relevante betingelser og resultatindikatorer, der muliggør en bedre vurdering og påvisning af resultater; opfordrer endvidere Kommissionen til at reagere beslutsomt, forholdsmæssigt og hurtigt, når støttemodtagerens regering ikke opfylder de aftalte betingelser; opfordrer Kommissionen til at oprette høringsmekanismer med handelspartnere i tilfælde af systemisk korruption og yde udveksling af ekspertise for at hjælpe lande med at indføre korruptionsbekæmpende foranstaltninger.

50.  henviser til, at handelsaftaler bør omfatte menneskerettighedsklausuler, der kan håndhæves og sikrer, at private virksomheder og statslige myndigheder respekterer menneskerettighederne, og de højeste sociale og miljømæssige standarder, som er afgørende for bekæmpelsen af ​​korruption;

Udvikling af EU-efterretninger om korruptionsnet og mellemmænd

51.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at stå i spidsen for oprettelsen af taskforcer mellem medlemsstaternes ambassader og EU-delegationerne i tredjelande, hvorigennem diplomater kan analysere og udveksle oplysninger om struktur og drift af lokale korruptionsnetværk til den størst mulige effekt og opbygge tilstrækkelig oplysningskapacitet til at forebygge EU's forståelse med kleptokratiske regimer; mener, at sådanne oplysninger bør formidles til EU-institutionerne via diplomatiske sikre kanaler; foreslår, at EU-delegationer og medlemsstaternes ambassader fremmer tætte kontakter med lokalbefolkningen, nemlig gennem regelmæssig dialog med ægte og uafhængige civilsamfundsorganisationer, journalister og menneskerettighedsforkæmpere for at indsamle pålidelige oplysninger om lokal korruption, centrale formidlere og arresterede embedsmænd;

52.  mener, at virksomhederne også bør rapportere til EU-organer, når de bliver anmodet om bestikkelse og/eller kræves at investere i tredjelande ved hjælp af lokale formidlere eller skuffeselskaber som partnere;

53.  understreger, at i lyset af de indhentede oplysninger bør landespecifikke retningslinjer deles med civile og militære indsatser og EU-donoragenturer for at øge bevidstheden om de risici, der er forbundet med at håndtere lokale entreprenører, private sikkerhedsfirmaer og tjenesteydere, hvis faktiske ejere måske er forbundet med krænkelser af menneskerettigheder og korrupte netværk;

Sammenhæng mellem interne og eksterne aspekter

54.  mener, at EU kun kan blive en troværdig og indflydelsesrig leder i kampen mod korruption, hvis EU i tilstrækkelig grad løser problemerne med organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge inden for sine egne grænser på en passende måde; beklager i denne forbindelse, at Kommissionen besluttede ikke at følge op på sin rapport fra 2014 om bekæmpelse af korruption i EU med en ny analyse af korruption i EU-medlemsstaterne, hvilket ville have styrket EU's troværdighed, når det gælder fremme af en ambitiøs dagsorden for bekæmpelse af korruption i sine eksterne politikker; understreger, at Europa-Kommissionen og andre EU-institutioner bør foretage regelmæssig, ambitiøs og streng rapportering og selvvurdering i overensstemmelse med bestemmelserne i FN's konvention mod korruption og dens revisionsmekanisme, og opfordrer Kommissionen til at fremlægge yderligere politiske og lovgivningsmæssige initiativer til bekæmpelse af korruption og at presse på for større integritet og gennemsigtighed i medlemsstaterne;

55.  bemærker, at afkriminalisering af korruption i en EU- medlemsstat vil mindske den offentlige politiske troværdighed og også undergrave EU's evne til at presse på for at få en ambitiøs dagsorden for bekæmpelse af korruption i hele verden; støtter et tættere samarbejde mellem EU-medlemsstaterne og Den Europæiske Revisionsret;

56.  gentager sin opfordring til EU-medlemsstaterne om at ændre deres strafferet i det omfang, det er nødvendigt, for fastslå, at de nationale anklagere og domstole har kompetence til at undersøge og prøve forbrydelserne bestikkelse eller underslæb af offentlige midler, uanset hvor forbrydelsen fandt sted, så længe udbyttet af disse kriminelle aktiviteter findes i den pågældende medlemsstat eller er blevet hvidvasket der, eller personen har en 'nær tilknytning' til medlemsstaten nemlig ved statsborgerskab, bopæl eller ejendomsret til et selskab, hvis hovedkontor eller datterselskaber ligger i medlemsstaten;

EU's bidrag til en menneskerettighedsbaseret tilgang til bekæmpelse af korruption i multilaterale fora

57.  opfordrer EU's medlemsstater til at lancere en debat i FN om styrkelse af standarder for uafhængighed og embedsperioder i antikorruptionsagenturer, baseret på erfaringerne fra OHCHR, den internationale koordinationsudvalg for nationale menneskerettighedsinstitutioner og FN's organer, herunder navnlig Menneskerettighedsrådet (HRC) vedrørende de nationale menneskerettighedsinstitutioner (Parisprincipperne);

58.  understreger behovet for at styrke forbindelserne mellem korruptionsbekæmpende agenturer og nationale menneskerettighedsinstitutioner baseret på de nationale menneskerettighedsinstitutioners mandat til at bekæmpe korruption som en mulig kilde til direkte og indirekte menneskerettighedskrænkelser;

59.  minder om sin opfordring til EU's medlemsstater til at støtte oprettelsen af en særlig FN-rapportør om økonomisk kriminalitet, korruption og menneskerettigheder med et omfattende mandat, herunder en målsætningsrettet plan og en periodisk evaluering af de korruptionsbekæmpelsesforanstaltninger, der træffes af staterne; opfordrer EU's medlemsstater til at gå forrest med hensyn til at mobilisere støtte blandt medlemsstaterne i Menneskerettighedsrådet og at tage fælles initiativ til en beslutning, der skal sikre dette mandat;

60.  opfordrer FN til at vedtage en normativ retsakt om ulovlige finansielle strømme for at opnå større effektivitet;

61.  understreger behovet for at intensivere nationale og internationale korruptionsrelaterede kommunikations- og oplysningskampagner rettet mod borgernes deltagelse for at understrege, at korruption har en negativ indvirkning på menneskerettighederne og blandt andet fører til sociale uligheder, manglende social retfærdighed og øget fattigdom; opfordrer EU til at udvikle og gennemføre specifikke programmer om gældende strafferet og procesret og klagemekanismer; understreger, at uddannelse og uafhængig offentlig information spiller en altafgørende rolle med hensyn til bibringelse af sociale færdigheder og integritetsprincipper, der tjener den offentlige interesse og bidrager til retsstatsprincippet og den sociale og økonomiske udvikling af et samfund;

62.  anbefaler, at gennemgangen af spørgsmålet om korruption som en årsag til krænkelser af menneskerettighederne såvel som en følge af menneskerettighedskrænkelser og en svag retsstat, integreres i den universelle regelmæssige gennemgang som en måde at tackle korruption og fremme gennemsigtighed og bedste praksis; understreger den rolle, som civilsamfundet kan spille med hensyn til at bidrage til denne proces;

63.  tilskynder til en uddybning af internationale forpligtelser til at sætte bekæmpelse af korruption i centrum for FN's mål for bæredygtig udvikling som en mekanisme til bekæmpelse af global fattigdom;

Korruption og menneskehandel

64.  er bekymret over, at menneskehandel kan lettes gennem korruption af aktører, der har forskellige niveauer af betroet magt, som politi, toldembedsmænd, grænsekontrolmyndigheder og indvandringstjenester, som kan ignorere, tolerere, deltage i og organisere menneskehandel;

65.  understreger i den forbindelse vigtigheden af foranstaltninger til bekæmpelse af korruption, såsom fremme af gennemsigtighed og ansvarlighed i forvaltningerne gennem indførelse af en mainstreammekanisme til bekæmpelse af korruption og sikring af bedre koordinering i strategier for bekæmpelse af menneskehandel;

66.  understreger den fremtrædende rolle, der kan spilles af kønssensitive tilgange i udarbejdelsen af politikker til bekæmpelse af korruption inden for menneskehandel;

Erhvervslivet og menneskerettighederne

67.  opfordrer alle EU's medlemsstater, navnlig EU's medlemsstater til fuldt ud at gennemføre FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne og medtage specifikke forpligtelser vedrørende foranstaltninger til bekæmpelse af korruption i deres nationale handlingsplan for menneskerettigheder (som krævet i EU's handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati) eller til at indføre lovgivning om bekæmpelse af bestikkelse;

68.  glæder sig over, at nogle EU-medlemsstaternes nationale handlingsplaner omhandler korruption, og foreslår i denne forbindelse specifikke foranstaltninger til at forebygge og straffe korrupte praksis og bestikkelse, som kan føre til krænkelser af menneskerettighederne; anbefaler, at EU støtter yderligere foranstaltninger for at fremme vedtagelsen og gennemførelsen af kodekser og standarder om bekæmpelse af bestikkelse/korruption, og at de virksomheder, der byder på offentlige kontrakter, bør have etableret et robust adfærdskodeks vedrørende bekæmpelse af bestikkelse og korruption og god forvaltningspraksis på skatteområdet; er af den opfattelse, at misbrug af offentlige midler, ulovlig berigelse eller bestikkelse bør straffes med specifikke sanktioner i straffelovgivningen, navnlig hvis de direkte fører til krænkelser af menneskerettighederne, der er forårsaget af korruptionen;

69.  glæder sig over det ændrede regnskabsdirektiv vedrørende offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger og oplysninger om mangfoldighed(23), for så vidt angår indberetningskrav for store selskaber og grupper, herunder om deres indsats vedrørende menneskerettigheder og bekæmpelse af korruption; opfordrer virksomhederne til at videregive alle relevante oplysninger i overensstemmelse med det kommende vejledende notat, der skal udstedes af Kommissionen;

70.  fornyer sin opfordring til alle stater og EU til aktivt og konstruktivt at engagere sig i det igangværende arbejde i FN's åbne mellemstatslig arbejdsgruppe om transnationale selskaber og andre virksomheder med hensyn til menneskerettigheder med henblik på at nå frem til et juridisk bindende instrument for at forebygge, undersøge, afhjælpe og få adgang til klage- og domstolsprøvelse, når menneskerettighedskrænkelser, herunder dem som følge af korruption, opstår; opfordrer staterne til at gøre alt for at indføre privatretlige proceduremuligheder til at kræve erstatning af dem, der begår korruptionshandlinger i overensstemmelse med artikel 35 i UNCAC;

71.  opfordrer EU og medlemsstater til at anvende OECD's retningslinjer for multinationale selskaber;

Land grabbing og korruption

72.  er fortsat bekymret over situationen omkring land grabbing som følge af korrupt praksis fra virksomheders, udenlandske investorers, nationale og internationale statslige aktørers, embedsmænds og myndigheders side; understreger, at korruption muliggør land grabbing, ofte gennem tvangsudsætning ved bl.a. at give tredjemand uberettiget kontrol over jordarealer uden samtykke fra den befolkning, som lever på disse jordarealer;

73.  fremhæver, at undersøgelser har vist, at der er udbredt korruption i forvaltningen af jordlodder, hvilket i stigende grad belaster alle faser af jordhandler og vil resultere i en lang række negative konsekvenser for menneskerettighederne, lige fra tvangsflytninger af samfund uden passende kompensation til drab på menneskerettighedsforkæmpere(24); noterer sig desuden med bekymring, at der er en risiko for krænkelser af menneskerettighederne i en situation med stigende efterspørgsel på fødevarer, brændstof og råvarer og øgede store investeringer i udviklingslandene;

74.  minder om, at den finansielle sektor har en vigtig rolle med hensyn til at forebygge korrupt praksis, der letter land grabbing i særdeleshed; gentager, at banker og finansielle institutioner bør træffe foranstaltninger, der sikrer rettidig omhu, hvad angår deres kunder, for at bekæmpe hvidvaskning af penge i tilknytning til korruption og sikre, at de investorer, som de støtter, udviser rettidig omhu i forbindelse med menneskerettigheder; opfordrer EU og medlemsstaterne til at kræve offentliggørelse af oplysninger om virksomheders opkøb af jord i tredjelande og til at øge deres bistand til udviklingslande for at sikre en effektiv gennemførelse af "vejledende retningslinjer for ansvarlig forvaltning af jordbesiddelse, fiskeri og skove" (VGGT) som et middel til at tackle korruption i forbindelse med opkøb af jord;

Valg og demokratisk valgte organers virke

75.  understreger, at et af målene for bekæmpelse af korruption bør være at sætte en stopper for alvorlige overgreb, der skævvrider demokratiet og de politiske processer, og fremme et uafhængigt, upartisk og effektivt retsvæsen; opfordrer til, at politiske partier styrkes i deres rolle som kanaler for demokratisk repræsentation og politisk deltagelse ved at have tilstrækkelige midler; bemærker i den forbindelse, at reguleringen af politisk finansiering, herunder identifikation af donorer og andre finansielle kilder, derfor er central for bevarelsen af​demokratiet;

76.  bemærker med bekymring, at valgsvindel og korruption i forbindelse med valgprocesser og valgt til repræsentative organer og forsamlinger i alvorlig grad undergraver tilliden til de demokratiske institutioner, svækker de civile og politiske rettigheder, forhindrer lige og rimelig repræsentation og sætter spørgsmålstegn ved retsstatsprincippet; noterer sig den positive rolle af valgobservationsmissioner, der bidrager til en passende afholdelse af valg og støtter reformer af valglove; opfordrer til yderligere samarbejde med specialiserede internationale organer som Europarådet eller OSCE på dette område;

77.  understreger det særlige behov for at opretholde de højest mulige etiske standarder og gennemsigtighed i driften af internationale organisationer og regionale forsamlinger med ansvar for beskyttelse og fremme af demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincippet, ved at forbinde institutioner og erhverv rundt omkring i verden med henblik på at opbygge kapacitet og fremme en fælles integritetskultur; understreger behovet for at fremme gennemsigtig praksis ved at udarbejde adfærdskodekser og specifikke gennemsigtighedsforanstaltninger for at forebygge og undersøge svig eller forseelser;

78.  understreger nødvendighed af præcis regulering af lobbyvirksomhed, som skal være åben og gennemsigtig, med henblik på at sikre lige adgang til beslutningstagere for alle interessegrupper og eliminere korruption og faren forbundet med overtrædelse af menneskerettigheder; opfordrer EU og medlemslande til at bestemme og stigmatisere skjulte og umoralske former af lobbyvirksomhed, såvel som de former, som ikke følger loven; opfordrer EU til at fremme klar beslutnings- og lovgivningsproces i medlemslande og i samarbejde med tredje lande;

Store sportsbegivenheder og forbindelser til krænkelser af menneskerettighederne og korruption

79.  er fortsat bekymret over de alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder arbejdstagerrettigheder og korruption på højt niveau i forbindelse med større internationale sportsbegivenheder og de dermed forbundne store infrastrukturprojekter; tilskynder til samarbejde mellem idrættens styrende organer og internationale korruptionsbekæmpende agenturer og NGO'er med henblik på at fastlægge gennemsigtige og kontrollerbare tilsagn om menneskerettigheder fra arrangører af store sportsbegivenheder og dem, der byder på at være vært for dem; understreger, at disse kriterier bør være en del af tildelingskriterierne for at afholde sådanne begivenheder;

80.  mener, at store, ikke-statslige, internationale sportsforbund også skal bidrage til bestræbelserne på at bekæmpe og modvirke korruption og bør øge disse, ligesom ikke-statslige, internationale sportsforbund bør anerkende, at de har et ansvar for at overholde menneskerettighederne, hvorfor statslige antikorruptionsmyndigheder bør have større beføjelser med henblik på at undersøge og sanktionere korruptionstilfælde inden for store, ikke-statslige, internationale sportsforbund;

81.  mener, at korruption på højt niveau i sportsadministration, matchfixing, indkøb, godkendelsesaftaler, valg af steder for afholdelse af sportsbegivenheder, ulovlig væddemål og doping, og inddragelse af organiseret kriminalitet har skadet sportslige organisationers troværdighed;

82.  mener, at integriteten i sport kan bidrage til den globale udviklingsdagsorden og god regeringsførelse internationalt;

Skattely

83.  opfordrer indtrængende til gennemførelse af nultolerancepolitikker over for skattely og hvidvaskning af penge og til hævning af internationale standarder for gennemsigtighed og tilskynder til et dybere internationalt samarbejde til at bestemme ejerskabet af hemmelige skuffeselskaber og trusts, der anvendes som kanaler til undvigelse af skat, svig, ulovlig handel, kapitalstrømme, hvidvaskning af penge og til at drage nytte af korruption;

84.  går stærkt ind for gennemførelsen af offentlige land-for-land rapporteringsstandarder i Europa og i tredjelande, hvorved multinationale selskaber bør pålægges at indgive rapporter med grundlæggende finansielle oplysninger til hver jurisdiktion de opererer i for at forhindre korruption og skatteunddragelse;

85.  minder om EU's ansvar for bekæmpelse af skatteundvigelse fra tværnationale selskaber og enkeltpersoner og til bekæmpelse af plagen af ulovlige finansielle strømme fra udviklingslande, som i høj grad hæmmer deres evne til at udnytte tilstrækkelige ressourcer til opfyldelse af menneskerettighedsforpligtelserne;

86.  glæder sig over EU-ledede initiativer til udvikling af en global udveksling af oplysninger om reelt ejerskab for at styrke effektiviteten af fælles rapporteringsstandarder, som kan bidrage til at afsløre økonomiske forseelser;

87.  tilskynder til globalt samarbejde til at spore stjålne aktiver og sikkert returnere dem til deres legitime ejere; gentager, at EU har pligt til at hjælpe tredjelande med at repatriere uretmæssigt erhvervede aktiver gemt i EU-medlemsstaternes finansielle system og fast ejendom og retsforfølge gerningsmænd, drivkræfter og formidlere; opfordrer EU til at prioritere dette spørgsmål, der er meget vigtig for tredjelande, der gennemgår demokratiseringsprocessen, navnlig ved at sætte ind over for de retlige barrierer og den manglende samarbejdsvilje i finanscentrene; understreger i den forbindelse vigtigheden af at holde beslaglæggelsen af aktiver adskilt fra domfældelse i den anmodende stat med henblik på at yde gensidig retshjælp og fortsætte med retsforfølgning, i tilfælde hvor der foreligger tilstrækkelige bevis for, at der er begået en forseelse;

88.  minder om, at korruption er nært knyttet til aktiviteter som f.eks. hvidvaskning af penge, skatteunddragelse og ulovlig handel; understreger på denne baggrund, at gennemsigtighed bør være hjørnestenen i alle strategier til bekæmpelse af korruption;

89.  understreger, at EU bør fremme bekæmpelsen af skattely, bankhemmelighed og hvidvaskning af penge, ophævelse af overdreven tavshedspligt, udarbejdelse af offentlig landeopdelt indberetning for multinationale selskaber og offentlige registre over de reelle ejere af selskaber som en prioritet i alle relevante internationale fora; påpeger, at de fleste af redskaberne til bekæmpelse af skatteunddragelse og -undgåelse er egnede til at bekæmpe korruption og hvidvaskning af penge;

Mediefrihed

90.  understreger den store betydning af uafhængige medier, både offline og online i kampen mod korruption og afsløring af krænkelser af menneskerettighederne; opfordrer Kommissionen til at adressere og imødegå mulige negative virkninger af ærekrænkende love i tredjelande og gentager sin opfordring til alle medlemsstater om at overveje at afkriminalisere ærekrænkelser og kun anvende civile retssager som middel til at beskytte ens omdømme; understreger, at digital sikkerhed er et vigtigt element i beskyttelsen af aktivisterne; henstiller kraftigt til, at gennemsigtigheden af ejerskabet af medier og sponsorering sikres gennem national lovgivning;

91.  opfordrer til i EU's internationale relationer med tredjelande i højere grad at fremhæve respekten for mediefrihed i betragtning af dens betydning; gør opmærksom på, at politisk dialogs og tredje verdens landes samarbejde med EU mål er mediereformer og de burde være indlysende, klare og indeholde kontrolmekanismer; opfordrer i denne forbindelse EU til at sikre, at EU-projekter i tredjelande bl.a. tjener til at opretholde mediefriheden og inddrage civilsamfundets organisationer; opfordrer EU til offentlig stigmatisering af de kommende lovbestemmelser, som begrænser mediefrihed og civilsamfundets handling;

92.  fremmer værdierne af et åbent og sikkert internet for at øge bevidstheden om korrupte handlinger fra enkeltpersoner, organisationer og regeringer og udtrykker bekymring for, at de, der søger at begrænse onlinefriheder, gør det for at undgå at kunne blive stillet til ansvar;

93.  insisterer på, at indgåelse af offentlige kontrakter skal være retfærdig, ansvarlig, åben og gennemsigtig for at forhindre og afsløre tyveri eller misbrug af skatteydernes penge;

94.  gør opmærksom på, at EU burde huske på, hvor vigtigt det er at implementere ret til adgang til offentlig information, i dialog med alle tredjelandes platforme, herunder bilaterale fora; understreger betydning af at sætte standarder for hel adgang til den, og gør også opmærksom på, at ikke kun adgang til den, men også hvor lang tid det tager at få denne adgang, har en grundlæggende betydning for beskyttelse af menneskerettigheder og kamp mod korruption; opfordrer EU til at fremme adgang til offentlig information både i medlemslande og tredje lande;

95.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Den Europæiske Centralbank.

(1)

https://www.unodc.org/unodc/en/treaties/CAC/

(2)

http://www.oecd.org/daf/anti-bribery/ConvCombatBribery_ENG.pdf

(3)

http://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=URISERV%3Al33601

(4)

http://www.un.org/ga/search/view_doc.asp?symbol=A/RES/70/1&Lang=E

(5)

http://www.eib.org/attachments/strategies/anti_fraud_policy_20130917_en.pdf

(6)

http://www.ohchr.org/Documents/Publications/GuidingPrinciplesBusinessHR_EN.pdf

(7)

http://www.consilium.europa.eu/en/press/press-releases/2016/06/20-fac-business-human-rights-conclusions/

(8)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0405.

(9)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0403.

(10)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0310.

(11)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0408.

(12)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0265.

(13)

EUT C 407 af 4.11.2016, s. 81.

(14)

EUT C 208 af 10.6.2016, s. 89.

(15)

EUT C 181 af 19.5.2016, s. 2.

(16)

https://www.unodc.org/documents/corruption/WG-Prevention/Art_6_Preventive_anti-corruption_bodies/JAKARTA_STATEMENT_en.pdf

(17)

http://nhri.ohchr.org/EN/AboutUs/Governance/Resolutions/A.HRC.RES.33.15%20EN.pdf

(18)

http://www.ohchr.org/EN/HRBodies/HRC/RegularSessions/Session28/Documents/A_HRC_28_73_ENG.doc

(19)

http://www.eods.eu/library/AU_Convention%20on%20Combating%20Corruption_2003_EN.pdf

(20)

https://www.unglobalcompact.org/what-is-gc/mission/principles

(21)

http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2016/579 319/EPRS_STU%282 016 %29579319_EN.pdf

(22)

EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73.

(23)

EUT L 330 af 15.11 2014, s. 1.

(24)

Olivier De Schutter, "Tainted Lands: Corruption in Large-Scale Land Deals", in International Corporate Accountability Roundtable & Global Witness (november 2016). https://www.globalwitness.org/en/campaigns/land-deals/tainted-lands-corruption-large-scale-land-deals/


UDTALELSE fra Udviklingsudvalget (2.6.2017)

til Udenrigsudvalget

om korruption og menneskerettigheder i tredjelande

(2017/2028(INI))

Ordfører for udtalelse(*): Stelios Kouloglou

(*)  Procedure med associerede udvalg - forretningsordenens artikel 54

FORSLAG

Udviklingsudvalget opfordrer Udenrigsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at korruption er et verdensomspændende fænomen, der påvirker både nord og syd, og som på dramatisk vis rammer de mest udsatte i udviklingslandene ved at undergrave bæredygtig udvikling, øge uligheder og uddybe kløften mellem den herskende elite og flertallet af befolkningen; der henviser til, at korruption undergraver menneskerettighederne, demokratiet, den demokratiske ansvarlighed, retsstatsprincippet, retssikkerheden, den sociale kapital og tilliden til institutionerne;

B.  der henviser til, at FN's bæredygtige udviklingsmål (SDG) nr. 16 fokuserer på fred, retfærdighed, opbygning af stærke institutioner og bekæmpelse af korruption der henviser til, at EU for at virkeliggøre SDG nr. 16 overalt, er nødt til hurtigst muligt og direkte at tage fat på en række problemer, hvor korruption spiller en central rolle, lige fra krænkelser af menneskerettighederne til fattigdom, sult og uretfærdighed; der henviser til, at nødvendigheden af at bekæmpe korruption altid skal betragtes som en prioritet i forhold til kommercielle interesser;

1.  opfordrer EU til at overholde princippet om sammenhæng i udviklingspolitikken (artikel 208 i TEUF) og aktivt at bidrage til bekæmpelse af korruption, og bekæmpe straffrihed direkte og udtrykkeligt gennem den eksterne politik;

2.  fremhæver, at undersøgelser har vist, at der er udbredt korruption i forvaltningen af jordlodder, hvilket i stigende grad belaster alle faser af jordhandler og vil resultere i en lang række negative konsekvenser for menneskerettighederne, lige fra tvangsflytninger af samfund uden passende kompensation til drab på menneskerettighedsforkæmpere(1); noterer sig desuden med bekymring, at der er en risiko for krænkelser af menneskerettighederne i en situation med stigende efterspørgsel på fødevarer, brændstof og råvarer og øgede store investeringer i udviklingslandene;

3.  understreger, at korruption muliggør land grabbing på en række måder, navnlig når investorer betaler bestikkelse til offentligt ansatte, til gengæld for favorable forpagtningsaftaler eller erhvervelse uden samtykke fra personer, som bor på denne jord, eller når investorer sætter deres lid til svage retsstatsforhold eller korrupte afhjælpende ordninger med henblik på at forhindre, at jordens brugere får adgang til retsmidler; opfordrer indtrængende de investerende virksomheder til på ny at søge frie, forudgående og oplyste konsultationer (FPIC) for alle de berørte befolkningsgrupper, herunder oprindelige folk, og udvise rettidig omhu i forbindelse med menneskerettighederne, herunder gennem oprettelse af en stærk beskyttelsesmekanisme for at sikre, at deres datterselskaber eller forretningspartnere ikke tyer til korruption;

4.  minder om, at den finansielle sektor har en vigtig rolle med hensyn til at forebygge korrupt praksis, der letter land grabbing i særdeleshed; gentager, at banker og finansielle institutioner bør træffe foranstaltninger, der sikrer rettidig omhu, hvad angår deres kunder for til at bekæmpe hvidvaskning af penge i tilknytning til korruption og sikre, at de investorer, som de støtter, udviser rettidig omhu i forbindelse med menneskerettigheder; opfordrer EU og medlemsstaterne til at kræve offentliggørelse af oplysninger om virksomheders opkøb af jord i tredjelande og til at øge deres bistand til udviklingslande for at sikre en effektiv gennemførelse af "vejledende retningslinjer for ansvarlig forvaltning af jordbesiddelse, fiskeri og skove" (VGGT) som et middel til at tackle korruption i forbindelse med opkøb af jord;

5.  henviser til, at handelsaftaler bør omfatte menneskerettighedsklausuler, der kan håndhæves og sikrer, at private virksomheder og statslige myndigheder respekterer menneskerettighederne, og de højeste sociale og miljømæssige standarder, som er afgørende for bekæmpelsen af ​​korruption;

6.  henviser til, at korruption er et komplekst fænomen, der er baseret på en bred vifte af økonomiske, politiske, administrative, sociale og kulturelle faktorer og magtrelationer og minder derfor om, at udviklingspolitikken, hvis den skal bidrage til bekæmpelsen af ​​korruption og samtidig fokusere på nedbringelse af fattigdom og uligheder og bedre integration, også skal fremme menneskerettighederne, demokratiet, retsstatsprincippet og de offentlige sociale tjenester for at fremme god regeringsførelse og opbygge social kapital, social integration og social samhørighed under hensyntagen til kulturelle og regionale særpræg;

7.  henviser til, at uddannelse er af afgørende betydning for bekæmpelse af korruption opfordrer EU til at udarbejde og gennemføre særlige programmer for at øge bevidstheden om korruption og de forbudne omkostningerne for samfundet samt til redskaberne til at bekæmpe korruption, herunder de gældende strafferet og procesret og klagemekanismer; er stærkt overbevist om, at uddannelse og oplysning på dette område bør øges på internt plan, styrkes i udlandet og skræddersyes til målgrupperne (iværksættere, den brede offentlighed osv., herunder skolebørn);

8.  noterer sig med bekymring, at de relevante internationale konventioner, som f.eks. FN's konvention mod korruption (UNCAC), og initiativer, der sigter mod at bekæmpe korruption og ulovlige finansielle strømme ikke kan levere konkrete resultater i deres gennemførelsesfase; minder om, at udviklingen af en udenrigspolitisk strategi til bekæmpelse af korruption er af afgørende betydning med henblik på effektivt at bekæmpe korruption og økonomisk kriminalitet;

9.  påpeger, at bekæmpelse af korruption og ulovlige finansielle strømme er en politisk indsats, der kræver en samordnet indsats på globalt plan (G20, OECD og FN, Verdensbanken, IMF) samt gennemsigtighed og bindende regler;

10.  opfordrer EU og medlemsstater til at anvende OECD's retningslinjer for multinationale selskaber;

11.  opfordrer FN til at vedtage en normativ retsakt om ulovlige finansielle strømme for at opnå større effektivitet;

12.  opfordrer EU til at øge åbenheden og ansvarligheden i forbindelse med den officielle udviklingsbistand for effektivt at overholde de standarder, der er fastsat i initiativet om åbenhed i den internationale bistand (IATI) og med internationalt vedtagne principper for udviklingseffektivitet; opfordrer EU til at udvikle en stærk, holistisk risikostyringssystem for at forhindre, at udviklingsbistand bidrager til korruption i modtagerlandene, dvs. ved at koble budgetstøtte til klare målsætninger for bekæmpelse af korruption; fremhæver i dette øjemed nødvendigheden af at indføre robuste mekanismer til at overvåge gennemførelsen;

13.  opfordrer med henblik på udryddelse af korruption på højt niveau Kommissionen til af budgetmæssige hensyn at være opmærksom på gennemsigtigheden i aktiviteter, der omfatter privatisering og handel med offentlige aktiver, navnlig jord, og deltage i OECD-støtteprogrammer for udviklingslande om virksomhedsledelse af statsejede virksomheder;

14.  opfordrer Kommissionen til at støtte udviklingslande i kampen mod skatteunddragelse og skatteundgåelse ved at hjælpe dem med at opbygge en effektiv, afbalanceret, fair og gennemsigtige skattesystemer;

15.  minder om, at korruption er nært knyttet til aktiviteter som f.eks. hvidvaskning af penge, skatteunddragelse og ulovlig handel; understreger på denne baggrund, at gennemsigtighed bør være hjørnestenen i alle strategier til bekæmpelse af korruption; understreger især betydningen af ​​at bekæmpe skattesvig og skatteunddragelse, som undergraver mobilisering af indenlandske ressourcer til socialpolitiske formål gennem effektive foranstaltninger som obligatorisk rapportering for hvert land og offentliggørelse af det reelle ejerskab af virksomheder, fonde eller holdingselskaber;

16.  opfordrer EU til at indføre klageordninger, hvorved mennesker, der er berørt af den eksterne indsats, kan klage over krænkelser af menneskerettigheder og korruptionssager;

17.  fastholder, at EU som verdens førende donor, bør fremme former for sammenkædning, hvorved forsyningen af EU's eksterne bistand vil være betinget af, at den finanspolitiske reformer med henblik på at øge gennemsigtigheden, at gøre oplysningerne lettere tilgængelige og fremme tiltag, der anvendes i fællesskab med andre donorer.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

30.5.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

22

0

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Beatriz Becerra Basterrechea, Ignazio Corrao, Doru-Claudian Frunzulică, Enrique Guerrero Salom, Maria Heubuch, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Stelios Kouloglou, Arne Lietz, Linda McAvan, Vincent Peillon, Lola Sánchez Caldentey, Elly Schlein, Eleni Theocharous, Paavo Väyrynen, Bogdan Brunon Wenta, Anna Záborská

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Frank Engel, Ádám Kósa, Cécile Kashetu Kyenge, Paul Rübig, Judith Sargentini

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

22

+

ALDE

Beatriz Becerra Basterrechea, Paavo Väyrynen

ECR

Eleni Theocharous

EFDD

Ignazio Corrao

GUE/NGL

Stelios Kouloglou, Lola Sánchez Caldentey

PPE

Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Frank Engel, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Ádám Kósa, Paul Rübig, Bogdan Brunon Wenta, Anna Záborská

S&D

Doru-Claudian Frunzulică, Enrique Guerrero Salom, Cécile Kashetu Kyenge, Arne Lietz, Linda McAvan, Vincent Peillon, Elly Schlein

VERTS/ALE

Maria Heubuch, Judith Sargentini

 

-

 

 

 

0

 

 

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

(1)

Olivier De Schutter, ‘Tainted Lands: Corruption in Large-Scale Land Deals’, in International Corporate Accountability Roundtable & Global Witness (november 2016). https://www.globalwitness.org/en/campaigns/land-deals/tainted-lands-corruption-large-scale-land-deals/


UDTALELSE fra Udvalget om International Handel (30.5.2017)

til Udenrigsudvalget

om korruption og menneskerettigheder i tredjelande

(2017/2028(INI))

Ordfører for udtalelse: Karoline Graswander-Hainz

FORSLAG

Udvalget om International Handel opfordrer Udenrigsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  minder om, at korruption underminerer menneskerettigheder, ligestilling, social retfærdighed, økonomisk vækst, fattigdomsbekæmpelse, udvikling og miljø; understreger dens alvorlige negative konsekvenser for samhandelen og fordelene heraf, økonomisk udvikling, investeringer og offentlige indkøb og opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til denne forbindelse i alle handelsaftaler og at medtage klausuler, der kan håndhæves, om menneskerettigheder og korruptionsbekæmpelse;

2.  minder om, at handelspolitikken bidrager til beskyttelse og fremme af de værdier, EU bygger på, og som er omhandlet i EU-traktatens artikel 2, f.eks. demokrati, retsstaten, respekt for menneskerettigheder, de grundlæggende frihedsrettigheder eller ligestilling; understreger, at det er absolut nødvendigt, at der er sammenhæng mellem EU's eksterne politikker og dets interne politikker, navnlig vedrørende bekæmpelse af korruption; understreger, at EU-lovgivere i denne henseende spiller en særlig rolle i deres arbejde for at fremme handelsforbindelser, da de skal undgå, at disse baner vej for korruption;

3.  ser handelsaftaler som et redskab til at fremme multilaterale korruptionsbekæmpende foranstaltninger og god regeringsførelse; glæder sig over de foranstaltninger, som EU allerede har truffet for at bekæmpe korruption i sin handelspolitik, f.eks. gennem GSP+, kapitlerne om bæredygtig udvikling og gennem indføjelse af forpligtelser til ratificering af internationale antikorruptionsaftaler med handelspartnere; bekræfter det mål, der er fastlagt i Handel for alle-strategien, om at indføje ambitiøse bestemmelser om korruptionsbekæmpelse i alle fremtidige handelsaftaler; opfordrer i denne forbindelse til forpligtelser i fremtidige handelsaftaler til multilaterale konventioner om korruptionsbekæmpelse såsom FN's konvention mod korruption og OECD's anti-bestikkelseskonvention og til horisontale bestemmelser, der skal indgå som led i en samlet tilgang og integreres i eksisterende handelsaftaler under revisionen;

4.  understreger, at kontraherende parter i handelsaftaler bør træffe foranstaltninger til at fremme den aktive deltagelse af den private sektor, civilsamfundsorganisationer og nationale rådgivende grupper i forbindelse med gennemførelsen af antikorruptionsprogrammer og -klausuler i internationale handels- og investeringsaftaler; henviser til de aktuelle drøftelser internt i EU, glæder sig over fremskridt i retning af at indføre effektive foranstaltninger i hele EU til at beskytte whistleblowere, og mener, at beskyttelsen af whistleblowere bør medtages i fremtidige handelsaftaler, når et EU-dækkende system er på plads;

5.  anerkender vigtigheden af at yde klar vejledning og støtte til virksomheder for at udarbejde effektive procedurer for korruptionsbekæmpelse i deres aktiviteter, navnlig for SMV'er, gennem særlige bestemmelser i handelsaftaler for at sætte dem i stand til at bekæmpe korruption; understreger, at der ikke findes nogen ensartet tilgang til overholdelse af kravene; opfordrer Kommissionen til at overveje at udvikle støtte til kapacitetsopbyggende projekter vedrørende bekæmpelse af korruption, såsom udveksling af bedste praksis og uddannelse for at hjælpe medlemsstaterne og erhvervslivet med at overvinde eventuelle problemer, de måtte støde på inden for dette område;

6.  glæder sig over ikrafttrædelsen af WTO-handelsaftalen den 22. februar 2017, som indeholder foranstaltninger til korruptionsbekæmpelse i verdenshandelen; mener imidlertid, at vedtagelse eller reformering af EU-lovgivning i sig selv er utilstrækkelig, og at gennemførelsen er afgørende; påpeger, at lovgivningsmæssige reformer skal ledsages af uddannelse af retsembedsmænd, offentlig adgang til oplysninger og gennemsigtighedsforanstaltninger og opfordrer EU's medlemsstater til at samarbejde på disse områder i deres bekæmpelse af korruption; påpeger desuden, at handelsaftaler kan bidrage til at overvåge indenlandske reformer i forbindelse med korruptionsbekæmpelsespolitik;

7.  opfordrer Kommissionen til at forhandle bestemmelser til korruptionsbekæmpelse og anti-hvidvaskning, der kan håndhæves, i alle fremtidige handelsaftaler, med effektiv overvågning af gennemførelsen af bestemmelserne mod korruption; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at støtte medtagelsen i forhandlingsmandater af bestemmelser til korruptionsbekæmpelse som foreslået af Kommissionen i udkast til mandater, som de tildeles; glæder sig over tilstedeværelsen af bestemmelser til korruptionsbekæmpelse i forhandlingsmandatet for en modernisering af aftalen mellem EU og Mexico; opfordrer Kommissionen til at fortsætte bestræbelserne på at bekæmpe korruption gennem øget gennemsigtighed i forhandlinger om handelsaftaler og inddrage bestemmelser om større lovgivningsmæssigt samarbejde, integritet af toldprocedurer og globale værdikæder; mener, at der er brug for samarbejdsklausuler til at bekæmpe korruption, såsom udveksling af information og administrativ og teknisk bistand med henblik på at dele og fremme bedste praksis, der vil bidrage til at styrke retsstaten og respekten for menneskerettighederne; opfordrer Kommissionen til at fastsætte klare og relevante betingelser og resultatindikatorer, der muliggør en bedre vurdering og påvisning af resultater;

8.  minder om, hvor vigtigt det er at opretholde en fortsat og regelmæssig dialog med handelspartnerne i hele aftalens løbetid for at sikre opfølgning og en korrekt gennemførelse af aftalen og bestemmelserne til korruptionsbekæmpelse; minder om, at Kommissionens forslag indgår i dens handelsstrategi "Handel for alle" om indførelse af høringsmekanismer i tilfælde af systemisk korruption og mangelfuld regeringsførelse, og opfordrer Kommissionen til at overveje at ophæve de fordele, som en aftale medfører, i tilfælde af systemisk korruption og manglende overholdelse af forpligtelser eller med de internationale standarder på området for bekæmpelse af korruption, såsom OECD's fælles rapporteringsstandard, OECD's handlingsplan vedrørende udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud, det centrale register over reelt ejerskab og FATF's anbefalinger; opfordrer Kommissionen til at fastsætte klare og relevante betingelser og resultatindikatorer, der muliggør en bedre vurdering og påvisning af resultater; opfordrer endvidere Kommissionen til at reagere beslutsomt, forholdsmæssigt og hurtigt, når støttemodtagerens regering ikke opfylder de aftalte betingelser; opfordrer Kommissionen til at oprette høringsmekanismer med handelspartnere i tilfælde af systemisk korruption og yde udveksling af ekspertise for at hjælpe lande med at indføre korruptionsbekæmpende foranstaltninger.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

30.5.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

30

2

4

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Maria Arena, Tiziana Beghin, David Campbell Bannerman, Daniel Caspary, Santiago Fisas Ayxelà, Christofer Fjellner, Karoline Graswander-Hainz, Heidi Hautala, Yannick Jadot, Bernd Lange, David Martin, Emmanuel Maurel, Anne-Marie Mineur, Sorin Moisă, Franz Obermayr, Artis Pabriks, Franck Proust, Viviane Reding, Inmaculada Rodríguez-Piñero Fernández, Marietje Schaake, Helmut Scholz, Joachim Schuster, Joachim Starbatty, Adam Szejnfeld, Hannu Takkula

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Reimer Böge, Dita Charanzová, Edouard Ferrand, Agnes Jongerius, Syed Kamall, Sajjad Karim, Seán Kelly, Fernando Ruas, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Ramon Tremosa i Balcells, Jarosław Wałęsa

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

30

+

ALDE

Dita Charanzová, Marietje Schaake, Hannu Takkula, Ramon Tremosa i Balcells

EFDD

Tiziana Beghin

GUE/NGL

Anne-Marie Mineur, Helmut Scholz

PPE

Reimer Böge, Daniel Caspary, Santiago Fisas Ayxelà, Christofer Fjellner, Seán Kelly, Artis Pabriks, Franck Proust, Viviane Reding, Fernando Ruas, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Adam Szejnfeld, Jarosław Wałęsa

S&D

Maria Arena, Karoline Graswander-Hainz, Agnes Jongerius, Bernd Lange, David Martin, Emmanuel Maurel, Sorin Moisă, Inmaculada Rodríguez-Piñero Fernández, Joachim Schuster

VERTS/ALE

Heidi Hautala, Yannick Jadot

2

ENF

Edouard Ferrand, Franz Obermayr

4

0

ECR

David Campbell Bannerman, Syed Kamall, Sajjad Karim, Joachim Starbatty

Tegnforklaring:

+  :  for

–  :  imod

0  :  hverken/eller


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

20.6.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

47

3

4

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Lars Adaktusson, Michèle Alliot-Marie, Nikos Androulakis, Petras Auštrevičius, Bas Belder, Victor Boştinaru, Elmar Brok, James Carver, Lorenzo Cesa, Georgios Epitideios, Anna Elżbieta Fotyga, Eugen Freund, Sandra Kalniete, Tunne Kelam, Janusz Korwin-Mikke, Andrey Kovatchev, Ilhan Kyuchyuk, Ryszard Antoni Legutko, Barbara Lochbihler, Sabine Lösing, Andrejs Mamikins, Ramona Nicole Mănescu, Alex Mayer, Tamás Meszerics, Francisco José Millán Mon, Clare Moody, Javier Nart, Demetris Papadakis, Ioan Mircea Paşcu, Tonino Picula, Kati Piri, Julia Pitera, Cristian Dan Preda, Jozo Radoš, Sofia Sakorafa, Jordi Solé, Jaromír Štětina, Dubravka Šuica, Charles Tannock, Miguel Urbán Crespo, Ivo Vajgl, Elena Valenciano, Geoffrey Van Orden, Anders Primdahl Vistisen

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Reinhard Bütikofer, Luis de Grandes Pascual, María Teresa Giménez Barbat, Ana Gomes, Andrzej Grzyb, Marek Jurek, Igor Šoltes, Ernest Urtasun, Marie-Christine Vergiat

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Costas Mavrides


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

47

+

ALDE

Ilhan Kyuchyuk, Ivo Vajgl, Jozo Radoš, Javier Nart, María Teresa Giménez Barbat, Petras Auštrevičius

ECR

Anna Elżbieta Fotyga, Anders Primdahl Vistisen, Bas Belder, Charles Tannock, Geoffrey Van Orden, Marek Jurek, Ryszard Antoni Legutko

PPE

Andrey Kovatchev, Andrzej Grzyb, Cristian Dan Preda, Dubravka Šuica, Elmar Brok, Francisco José Millán Mon, Jaromír Štětina, Julia Pitera, Lars Adaktusson, Lorenzo Cesa, Luis de Grandes Pascual, Michèle Alliot-Marie, Ramona Nicole Mănescu, Sandra Kalniete, Tunne Kelam

S&D

Alex Mayer, Ana Gomes, Andrejs Mamikins, Clare Moody, Costas Mavrides, Demetris Papadakis, Elena Valenciano, Eugen Freund, Ioan Mircea Paşcu, Kati Piri, Nikos Androulakis, Tonino Picula, Victor Boştinaru

VERTS/ALE

Barbara Lochbihler, Ernest Urtasun, Igor Šoltes, Jordi Solé, Reinhard Bütikofer, Tamás Meszerics

3

EFDD

James Carver

NI

Georgios Epitideios, Janusz Korwin-Mikke

4

0

GUE/NGL

Marie-Christine Vergiat, Miguel Urbán Crespo, Sabine Lösing, Sofia Sakorafa

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Juridisk meddelelse