Procedure : 2016/2325(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0250/2017

Indgivne tekster :

A8-0250/2017

Forhandlinger :

PV 11/09/2017 - 24
CRE 11/09/2017 - 24

Afstemninger :

PV 12/09/2017 - 7.8
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0323

BETÆNKNING     
PDF 443kWORD 85k
5.7.2017
PE 602.728v03-00 A8-0250/2017

om en rumstrategi for Europa

(2016/2325(INI))

Udvalget om Industri, Forskning og Energi

Ordfører: Constanze Krehl

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 UDTALELSE fra Udenrigsudvalget
 UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse
 UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget
 UDTALELSE fra Fiskeriudvalget
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om en rumstrategi for Europa

(2016/2325(INI))

Europa-Parlamentet,

  der henviser til artikel 4 og afsnit XIX, artikel 189, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. oktober 2016 med titlen "En rumstrategi for Europa" (COM(2016)0705),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. februar 2013 med titlen "EU's politik for rumindustrien" (COM(2013)0108),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. april 2011 med titlen "En EU-rumstrategi til gavn for borgerne" (COM(2011)0152),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. september 2016 med titlen "Konnektivitet med henblik på et konkurrencedygtigt digitalt indre marked – På vej mod et europæisk gigabitsamfund" (KOM(2016)0587) og Kommissionens tjenestegrenes ledsagedokument (SWD(2016)0300),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. september 2016 med titlen "5G til Europa: En handlingsplan" (COM(2016)0588) og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2016)0306),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 14. september 2016 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (COM(2016)0590),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. juni 2010 om en handlingsplan vedrørende applikationer for det globale satellitnavigationssystem (GNSS) (COM(2010)0308),

–  der henviser til Parisaftalen, afgørelse 1/CP.21 og den 21. partskonference (COP21) under UNFCCC samt den 11. samling i den partskonference, der tjener som møde for parterne i Kyotoprotokollen (CMP11), som afholdtes i Paris, Frankrig, fra den 30. november til den 11. december 2015,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 377/2014 af 3. april 2014 om oprettelse af Copernicusprogrammet og om ophævelse af forordning (EU) nr. 911/2010(1),,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1285/2013 af 11. december 2013 om etablering og drift af de europæiske satellitbaserede navigationssystemer og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 876/2002 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 683/2008(2),

  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 541/2014/EU af 16. april 2014 om oprettelse af en støtteramme for overvågning og sporing i rummet(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 512/2014 af 16. april 2014 om ændring af forordning (EU) nr. 912/2010 om oprettelse af Det Europæiske GNSS-agentur(4),

–  der henviser til de relevante konklusioner fra Rådet og til den ministerielle "Amsterdam-erklæring" af 14. april 2016 om samarbejde på området for sammenkoblet og automatisk kørsel,

–  der henviser til Haag-manifestet om rumpolitik fra juni 2016,

–  der henviser til Den Europæiske Unions og Den Europæiske Rumorganisations fælles erklæring om en fælles vision og fælles mål for Europas fremtid inden for rumpolitikken, der blev undertegnet af Kommissionen og organisationen den 26. oktober 2016,

–  der henviser til sin beslutning af 8. juni 2016 om kapacitet i verdensrummet til sikkerhed og forsvar i Europa(5),

  der henviser til sin beslutning af 8. juni 2016 om udviklingen på rumfartsmarkedet,(6),

–  der henviser til sin beslutning af 10. december 2013 om EU's politik for rumindustrien - udnyttelse af potentialet for økonomisk vækst i rumsektoren(7),

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2012 om en EU-rumstrategi til gavn for borgerne(8),

–  der henviser til sin beslutning af 7. juni 2011 om transportmæssige anvendelser af de verdensomspændende satellitnavigationssystemer - EU's politik på kort og mellemlang sigt(9),

–  der henviser til undersøgelsen fra januar 2016 om udviklingen på rumfartsmarkedet i Europa ("Space Market Uptake in Europe")(10),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkningen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelserne fra Udenrigsudvalget, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Transport- og Turismeudvalget og Fiskeriudvalget (A8-0250/2017),

A.  der henviser til, at fordelene ved rummet for samfundet er mangfoldige og kan føre til en mere konkurrencedygtig økonomi for Europa ved at stimulere udviklingen af mange nye produkter og tjenester og støtte landbrug, skovbrug, fiskeri og søtransport; der henviser til, at satellitteknologi kan føre til bedre adgang til kommunikationsteknologi, jordobservationssystemer med høj opløsning, som muliggør udveksling af oplysninger i realtid, en hurtig reaktion på naturkatastrofer og mere effektiv grænse- og sikkerhedskontrol;

B.  der henviser til, at rumteknologier, data og tjenester kan understøtte en række EU-offentlige politikker og centrale politiske prioriteter, såsom styrkelse af det digitale indre marked, stimulering af den europæiske økonomi og håndtering af klimaændringer;

C.  der henviser til, at rummet ikke er en omkostning for europæiske borgere, men en investering, og at en ambitiøs rumstrategi kan sikre EU's autonomi og positionering i strategiske spørgsmål om rummet og samtidig fremme vækst, konkurrenceevne og jobskabelse i den rumrelaterede fremstillingssektor, drift og downstreamtjenester.

D.  der henviser til, at de politiske beslutninger, der blev truffet af Europa-Parlamentet og Rådet i 2007, gav sig udslag i tildelingen af et budget for de europæiske satellitnavigationsprogrammer – den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste (EGNOS) og Galileo – og tilvejebragte en aftale om forvaltningen af programmerne;

1.  glæder sig over Kommissionens meddelelse med titlen ”En rumstrategi for Europa” og bifalder Kommissionens fulde tilsagn om at maksimere de økonomiske og samfundsmæssige fordele ved rummet, øge brugen af rumteknologi og applikationer til støtte for offentlige politikker, fremme en globalt konkurrencedygtig og innovativ europæisk rumsektor, styrke Europas uafhængighed i rummet og styrke Europas rolle som global aktør, samt det internationale samarbejde i rumsektoren;

2.  minder Kommissionen om, at det er af afgørende betydning at sikre kontinuiteten af EU´s rumprogrammer og reflektere over den fremtidige udvikling i Galileo og Copernicus, især for at skabe et positivt og forudsigeligt investeringsklima i downstreamsektoren; mener, at dette kun kan opnås, hvis der garanteres offentlig finansiering af rumfartøjsprogrammerne og en downstreamdatainfrastruktur på lang sigt, samtidig med at behovet for betydelig inddragelse af den private sektor anerkendes;

3.  fremhæver resultaterne i rummet fra medlemsstaterne, Den Europæiske Rumorganisation (ESA) og Den Europæiske Organisation for Udnyttelse af Meteorologiske Satellitter (EUMETSAT) under anvendelse af ny teknologi, udforskningsmissioner og jordobservations- og meteorologikapaciteter;

4.  mener, at det er nødvendigt at evaluere Galileo- og Copernicusprogrammerne, inden Kommissionen forelægger sine nye lovgivningsmæssige forslag som led i den næste flerårige finansielle ramme; mener, at denne evaluering blandt andet bør tage fat på den fremtidige rolle, som det europæiske GNSS-agentur (GSA) har i Galileo, og dens potentielle rolle i forbindelse med Copernicus, hvordan man kan forenkle GSA's forbindelser med ESA og den nuværende opdeling mellem organisationens kerneopgaver og uddelegerede opgaver; opfordrer i denne forbindelse indtrængende Kommissionen til at sikre, at agenturet har kapacitet til at påtage sig nye opgaver, inden det tildeles nogen opgaver;

5.  understreger, at resultatet af evalueringen også bør indgå i fremtidige drøftelser om forholdet mellem EU og ESA under hensyntagen til EU’s og ESA’s fælles erklæring, der blev undertegnet den 26. oktober 2016; opfordrer Kommissionen til, i samarbejde med ESA, at undersøge forskellige muligheder, hvormed den komplicerede institutionelle struktur inden for europæisk rumforvaltning kan forenkles, og derigennem forbedre fordelingen af ansvar med henblik på større effektivitet og omkostningseffektivitet;

6.  understreger, at GSA bør have tilstrækkeligt personale til at sikre en gnidningsløs funktion og drift af de europæiske GNSS-programmer; opfordrer Kommissionen til at undersøge tilstrækkeligheden af de ressourcer, der er afsat til GSA, under hensyntagen til dets nuværende og fremtidige opgaver; mener, at personalepolitikken og proceduren bør tilpasses i overensstemmelse med de nye opgaver, der i medfør af den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 er blevet pålagt GSA;

7.  understreger, at det næste EU-budget bør omfatte et rumbudget, der er større end det nuværende for at støtte hele værdikæden (rum- og jordsegment, jordobservation, navigation og kommunikation), hvilket skal sikres i forbindelse med den kommende gennemgang af FFR; gentager, at den vellykkede udvikling af downstreammarkeder især afhænger af den rettidige gennemførelse og fortsatte udvikling af Galileo- og Copernicusprogrammerne, hvis tilstrækkelige finansiering bør prioriteres; understreger behovet for at bevare og udvikle den europæiske merværdi og det unikke bidrag fra EU's rumprogrammer, når der træffes budgetbeslutninger inden for den næste flerårige finansielle ramme;

8.  opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at udnytte synergierne mellem EU's rumprogrammer med henblik på at øge effektiviteten og omkostningseffektiviteten; mener også, at det er vigtigt at intensivere informationsudvekslingen mellem de EU-agenturer, der er involveret i EU’s rumpolitik, og de øvrige EU-agenturer for at opnå yderligere synergieffekter; henviser til den tiltagende konvergens af de forskellige aktivitetsområder; opfordrer Kommissionen til at offentliggøre en årlig rapport om arten og omfanget af EU-agenturernes samarbejde.

9.  understreger betydningen af at identificere og imødegå eventuelle eksisterende hindringer for det indre markeds funktion inden for rumbaserede produkter og tjenester;

Bedst mulig udnyttelse af fordelene ved rummet for samfundet og EU's økonomi

10.  fremhæver, at rumprogrammer og deres tjenester er nøgleaktiver inden for politikområder såsom energi, klima, miljø, sikkerhed og forsvar, sundhed, landbrug, skovbrug, fiskeri, transport, turisme, det digitale marked og mobil kommunikation, regionalpolitik og lokalplanlægning; mener, at der ligger et kæmpestort potentiale i at tackle udfordringer såsom migration, grænseforvaltning og bæredygtig udvikling; understreger endvidere betydningen af en europæisk rumstrategi for EU's samlede havpolitik; noterer sig også de store fordele for samfundet af den økonomiske udnyttelse af telemålingssatellitter og -systemer;

11.  opfordrer Kommissionen til at fremskynde den fulde økonomiske udnyttelse af Galileo-, EGNOS-, og Copernicusprogrammerne ved at fastsætte passende mål for markedsudvikling og ved at forbedre adgangen til og behandlingen af data fra Copernicus for at gøre det muligt for virksomheder og navnlig SMV'er at udvikle applikationer baseret på rumdata, sikre en bedre integration med andre digitale tjenester – f.eks. intelligente transportsystemer, det europæiske jernbanetrafikstyringssystem, flodinformationstjenester, SafeSeaNet samt konventionelle navigationssystemer – og udvide potentialet for rumbaserede løsninger; understreger fordelene for borgere og virksomheder ved satellitnavigation og jordobservationsdata og -tjenester;

12.  glæder sig over Kommissionens handlinger med hensyn til tilvejebringelse af cloudplatforme til jordobservationsdata for at sikre, at Europa høster den fulde økonomiske fordel af sine flagskibs-rumprogrammer, og for at skabe bæredygtig brugeradgang og kompetenceopbygning; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremskynde sit arbejde på dette område, således at de første dataplatforme kan være i drift i 2018; mener, at alle bud på disse platforme bør være åbne for private aktører;

13.  anmoder Kommissionen om at vurdere, hvorvidt Copernicus Entrusted Entities fungerer, navnlig med henblik på at forenkle og strømline deres udbudsprocedurer, for at gøre det lettere for SMV'er at ansøge;

14.  understreger behovet for "rumsikker" lovgivning, og gentager sin anmodning til Kommissionen, som blev fremsat i dets beslutning om udviklingen på rumfartsmarkedet, om at foretage et systematisk "space check", inden den fremsætter nye lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige forslag; opfordrer Kommissionen til at fjerne hindringer for anvendelse af rumteknologi i den offentlige sektor, f.eks. til overvågning af overholdelsen af ny og eksisterende europæisk lovgivning; mener, at den offentlige politik kan forbedres betydeligt ved hjælp af rumteknologi på grundlag af eksempler som f.eks. eCall og digitale fartskrivere; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at stimulere optagelsen af rumteknologi af europæiske, nationale, regionale og lokale myndigheder, f.eks. ved at købe europæiske jordobservationsdata eller -tjenester med henblik på at opfylde de politiske mål;

15.  påpeger pilotprojektet for et renere verdensrum via udtrækning og anvendelse af innovative materialer til rumudstyr, som er udformet til at afprøve gennemførligheden og effektiviteten af et fremtidigt fælles teknologiinitiativ, der er tilpasset til rumsektoren for at tiltrække investeringer; erkender, at tilstrækkelige ressourcer, både offentlige og private, er afgørende for at sikre den europæiske rumsektors bæredygtighed og konkurrenceevne og for at udvikle EU's rolle som global aktør i rummet;

16.  mener, at Copernicus' bidrag til bekæmpelse af klimaændringer bør udvikles yderligere; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at oprette de Copernicusbaserede kapaciteter til overvågning af drivhusgasemissioner, herunder CO2-emissioner, der for øjeblikket udvikles under Horizon 2020(11), med henblik på at imødekomme de behov, der er fastlagt i COP21-aftalen og muliggøre en effektiv gennemførelse heraf; støtter udviklingen af fremtidige satellitter dedikeret til overvågning af CO2 og metan;

17.  glæder sig over erklæringen fra Galileo om oprindelige tjenester af 15. december 2016; understreger, at den udbredte brug af Galileo-signalet er en forudsætning for at udvikle et stærkt downstreammarked for rumbaserede applikationer og tjenester, og at der bør træffes passende foranstaltninger, herunder, hvor det er relevant, lovgivningsmæssige, med henblik på at skabe fuld kompatibilitet med Galileo og EGNOS, som er den standard for udstyr, der sælges i EU, og at tilskynde til at indføre af enheder, der er Galileo- og EGNOS-klar, på det globale marked; opfordrer ligeledes Kommissionen til at overveje foranstaltninger til styrkelse af konkurrenceevnen i den europæiske GNSS-aftagerindustri;

18.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at GNSS-baserede ure i kritisk infrastruktur er Galileo- og EGNOS-klar, hvilket er særdeles relevant fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt;

19.  fremhæver, at satellitter er i stand at sikre kontinuerlige forbindelser med meget høj kapacitet, navnlig i fjerntliggende områder og regioner i den yderste periferi, som er afgørende for overvindelsen af den digitale kløft, for udviklingen af højhastigheds-netværk og udvidelsen af tingenes internet, der muliggør tjenester som f.eks. selvkørende biler, smart flåde og -fragtstyring samt applikationer for e-styring, e-læring og e-sundhed; understreger komplementariteten mellem jordbaserede og rumbaserede teknologier til levering af netværk med meget høj kapacitet; insisterer på, at Kommissionen anerkender dette og tager passende hensyn til bidrag fra satellitter på dette område; understreger også behovet for at reservere tilstrækkelige frekvensbånd til driften af sådanne satellitbaserede tjenester; opfordrer til, at dette spørgsmål tages op i det lovgivningsmæssige arbejde om telekommunikationsnet med tilstrækkelige investeringer i forskning og udvikling; mener desuden, at rumstrategien for Europa bør gennemføres i samordning med Kommissionens digitale strategier og med støtte fra medlemsstaterne og industrien med henblik på at fremme effektiv og efterspørgselsbaseret satellitkommunikation med henblik på at fremme allestedsnærværende tilslutningsmuligheder i hele EU;

20.  understreger den vigtige rolle, som de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde) spiller for at stimulere downstreamrummarkeder, især gennem offentlige indkøb, herunder i lande, der endnu ikke har en stor rumsektor, og bemærker, at dette bør indgå i de igangværende drøftelser om den fremtidige samhørighedspolitik; støtter indførelsen af målrettede kapacitetsopbyggende foranstaltninger, der hjælper medlemsstaterne og regionerne med spirende rummuligheder; fremhæver, at den regionale dimension er afgørende for at bringe fordelene ved rummet til borgerne, og at inddragelsen af de lokale og regionale myndigheder kan skabe synergier med intelligente specialiseringsstrategier og EU's dagsorden for byer; støtter derfor et øget engagement fra de regionale og lokale myndigheders side i en vellykket rumpolitik for EU, herunder regionerne i den yderste periferi og i de oversøiske lande og territorier; understreger, at Regionsudvalget bør være fuldt medlem af Copernicus-brugerforummet for at fremhæve de regionale og lokale aktørers betydning som brugere af Copernicus-data;

21.  understreger, at brugere såsom SMV'er og lokale myndigheder stadig ikke er tilstrækkeligt bekendt med finansieringsmulighederne, herunder dem, som Den Europæiske Investeringsbank stiller til rådighed, af projekter med forbindelser til Galileo og Copernicus, og at den målrettede formidling af oplysninger om disse muligheder hurtigst muligt bør forbedres;

22.  anerkender den rolle, som rumteknologier og de to europæiske flagskibsrumprogrammer spiller med hensyn til at gøre land-, sø-, luft- og rumtransport mere intelligent, sikrere og mere bæredygtig samt integreret i strategiske fremtidige sektorer såsom selvkørende og internetforbundne biler og ubemandede luftfartøjer; mener, at rumstrategien kan bidrage til at tilfredsstille nye transportbehov for sikker og sømløs sammenkobling og mere robust lokalisering, intermodalitet og interoperabilitet; opfordrer Kommissionen til at medtage de berørte parter inden for transportsektoren i dialogen med rumsektoren for at sikre gennemsigtigheden og lette anvendelsen af rumteknologi på transportmarkedet med henblik på at øge EU's transporttjenesters konkurrenceevne på de europæiske og globale markeder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at være opmærksomme på udviklingen inden for rumturisme;

23.  opfordrer Kommissionen til at støtte indførelsen af EGNOS' procedurer ved landinger i mindre lufthavne, men også til større lufthavne; gentager de finansielle fordele og den øgede nøjagtighed, robusthed og sikkerhed, som EGNOS vil kunne levere til brugen af sikkerhedskritiske applikationer såsom luftfartøjslandinger, og gentager betydningen af at udvide EGNOS' dækning til at omfatte Sydøst- og Østeuropa som en prioritet og yderligere Afrika og Mellemøsten; mener desuden, at Galileo kan spille en central rolle i flykontrollen som hjørnesten for overgangen fra radarbaseret til satellitbaseret overvågning;

24.  understreger desuden betydningen af luftfartøjer udstyret med rumbaseret ADS-B-teknologi (Automatic Dependent Surveillance-Broadcast – automatisk positionsovervågning over radio) og af at kræve, at operatører udstyres med ADS-B for at sikre nøjagtighed og pålidelighed for flysporing i realtid samt brændstofbesparelser;

25.  understreger betydningen af EU's rumprogrammer for maritime anliggender, fiskeri og den blå økonomi generelt, f.eks. inden for bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, overvågning og vurdering af havenes tilstand og sundhed og fiskebestande, støtte til produktivitet inden for akvakulturbrug, fremme af havforskning og tilvejebringelse af eftersøgnings- og redningstjenester samt satellitforbindelser til ombordværende medicinsk udstyr; påpeger i denne forbindelse, at der er behov for rumbaseret havovervågningskapacitet og god koordinering mellem Galileo-, EGNOS- og Copernicus-tjenester;

Fremme af en globalt konkurrencedygtig og innovativ europæisk rumsektor

26.  understreger, at rumsektorens succes og konkurrencedygtighed og udviklingen af banebrydende teknologier er stærkt afhængig af forskning og innovation; opfordrer til forbedring og udvidelse af den særlige rumbudgetpost under det 9. rammeprogram; understreger betydningen af fuldt samarbejde mellem EU, ESA og medlemsstaterne for at sikre effektivitet og undgå dobbeltarbejde, især på områder, hvor flere aktører yder forskningsfinansiering; mener, at forskning og innovation bør stimuleres og finansieres til gavn for en bred vifte af rumteknologier; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udvide brugen af SMV-instrumentet til at forøge forretningsmulighederne i rumbaserede produkter og tjenester, både inden for Horisont 2020 og i fremtidige rammeprogrammer;

27.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med offentlige indkøb at sikre en fair behandling af EU-virksomheder i forhold til virksomheder fra tredjelande i forbindelse med offentlige indkøb, særlig ved at tage hensyn til de priser, som virksomheder afkræver af andre kunder verden over, for at sikre, at reglerne overholdes, og at markedsaktørerne anvender rimelige praksisser, med henblik på at sikre lige konkurrencevilkår; påpeger, at den europæiske rumindustri står over for stadig hårdere international konkurrence; glæder sig over Kommissionens forslag om at styrke anvendelsen af innovative indkøbsordninger;

28.  understreger betydningen af at styrke den europæiske industrielle base og sikre EU's strategiske autonomi ved at diversificere forsyningskilder og udnytte flere EU-udbydere bedst muligt; mener derfor, at inddragelsen af industrien på alle niveauer skal fremmes på en afbalanceret måde, og opfordrer Kommissionen til at støtte den europæiske rumsektor gennem hele værdikæden; mener, at rumgrupper kan spille en nyttig rolle i en rumindustriel strategi;

29.  opfordrer Kommissionen til at støtte den europæiske udvikling af nye rumvirksomhedsmodeller og rumteknologier, der kan revolutionere sektoren og mindske omkostningerne (f.eks. europæiske teknologier, som gør det muligt at sende små satellitter ud i rummet, såsom genanvendelige balloner eller shuttles);

30.  anmoder Kommissionen om med henblik på at skabe lige vilkår for rumfartsvirksomheder at overveje situationen og behovene hos SMV'er, når den fastlægger varigheden af offentlige kontrakter på området for ruminfrastruktur og -tjenester;

31.  understreger, at det er nødvendigt at investere mere effektivt i almen uddannelse og erhvervsuddannelse for europæiske borgere på rumområdet, herunder for fuldt ud at kunne udnytte de muligheder, som rummet skaber i forbindelse med overgangen til et digitalt samfund; fremhæver betydningen af resultaterne inden for rumpolitikken med hensyn til at inspirere kommende generationer og skabe en følelse af europæisk identitet; understreger derfor, at det er nødvendigt at fortsætte og udvide en koordineret tilgang til europæisk rumuddannelse, der kan tilskynde unge til at gøre karriere inden for rumvidenskab og -teknologi;

32.  understreger, at deltagelse i ESA's valgfrie programmer, hvorunder de europæiske virksomheder og universiteter eller forskningsinstitutter er involveret i udviklingen af banebrydende teknologier til rummissioner og systemer, er et grundlæggende og afgørende vigtigt redskab til kapacitetsudvikling af den europæiske rumindustri; understreger, at deltagelse i sådanne programmer åbner vejen til nye forretningsmuligheder på dette område og med tiden vil give adgang til højteknologiske og videnintensive videnskabsprogrammer, der også kan have en positiv indvirkning på transportsektoren;

Styrkelse af Europas uafhængighed i forbindelse med adgang til og anvendelse af rummet i et sikkert miljø

33.  minder om, at EU's rumprogrammer er af civil art, og gentager sit tilsagn om ikke-militarisering af rummet; anerkender ikke desto mindre den strategiske dimension af rumsektoren for Europa og EU og behovet for at forbedre synergierne mellem civile og sikkerheds- samt forsvarsmæssige aspekter, og at udnytte rumkapaciteter til at opfylde sikkerhedsmæssige behov, samtidig med at det geopolitiske miljø og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik tages i betragtning; mener, at Kommissionen bør analysere synergier mellem de europæiske rumprogrammer og den europæiske forsvarshandlingsplan, der blev foreslået i november 2016, for at sikre den overordnede sammenhæng på dette strategiske område;

34.  opfordrer Kommissionen til at samle efterspørgslen fra institutionelle kunder fra EU og medlemsstaterne, for at sikre en uafhængig, omkostningseffektiv og pålidelig adgang til rummet ved hjælp af de europæiske løfteraketter Ariane, Vega og deres fremtidige udvikling; mener, at dette er af afgørende strategisk betydning for beredskabs- og krisestyringsfunktioner og for en modstandsdygtig europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik;

35.  støtter Kommissionens målsætning om at vurdere forskellige måder at støtte europæiske løfteraketsektorfaciliteter, når dette er nødvendigt for at opfylde EU's politiske målsætninger og behov med hensyn til autonomi, sikkerhed og konkurrenceevne; understreger derfor den strategiske betydning af den europæiske rumhavn i Kourou (Fransk Guyana) og nødvendigheden af at tage nøje hensyn til de økonomiske og sociale fordele for det område, hvor den er beliggende;

36.  minder om, at begrebet uafhængig adgang til rummet ikke kan løsnes fra Europas uafhængige kapacitet til at udtænke, udvikle, opsende, drive og udnytte rumsystemer;

37.  noterer sig, at videreførelsen af programmet for løfteraketter i Europa ikke har synlige perspektiver ud over tre til fire år (Ariane 6 og Vega C), og at det samme gælder programmets finansielle forhold; er bekymret over, at der ikke findes nogen mellem- eller langsigtede planlægningsprogrammer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremsætte et forslag til arbejdsprogram om løfteraketter i Europa for de næste 20 år;

38.  opfordrer Kommissionen til at tilskynde til udvikling af alternative opsendelsesteknologier og til at tage hensyn til miljøvenligt design i affyrings- og rumanordninger.

39.  mener, at Galileo-infrastrukturens sikkerhed, herunder jordsektoren, den dobbelte anvendelighed af Galileo og Copernicus samt en bedre præcision og kryptering bør udvikles yderligere i de næste generationer af satellitsystemer; minder om, at Galileos statsregulerede tjeneste (PRS), som er begrænset til regeringsgodkendte brugere, i fremtiden bør spille en vigtig rolle for at reagere på nye trusler, især i tilfælde af en krise;

40.  henleder opmærksomheden på ruminfrastrukturs sårbarhed over for indgriben eller angreb fra statslige og ikkestatslige aktører og en række andre trusler, herunder kollisioner med rumaffald eller andre satellitter; minder om, at det er vigtigt at sikre kritisk infrastruktur og kritiske kommunikationsmidler samt udvikle robuste teknologier; anerkender den voksende betydning af rummet og rumbaseret teknologi til dobbelt anvendelse, navnlig i kommunikation, efterretning, overvågning og rekognoscering, katastrofeberedskab og våbenkontrol, og understreger den afgørende betydning af rumbaseret kapacitet ved bekæmpelsen af terrorisme; opfordrer endvidere til investeringer for at fremskynde udviklingen af ny rumkapacitet og -teknologi; mener, at det er nødvendigt at forbedre mulighederne for at imødegå nye trusler i rummet, hvilket vil ruste Europas rumsektor bedre til at reagere på skiftende markeder, aktører og teknologier;

41.  opfordrer Kommissionen til at afbøde de risici, der er forbundet med rumaffald, ved at styrke de nuværende tjenester til overvågning og sporing i rummet (SST) med henblik på oprettelse af et program for et uafhængigt system, der både kan erkende trusler fra rumaffald mod den europæiske ruminfrastruktur og fremme foranstaltninger til at undgå sammenstød samt aktivt bortskaffe rumaffald på længere sigt; støtter planerne om at udvide anvendelsesområdet for EU's SST for at muliggøre rumbaserede vejrudsigter og foreslår et yderligere fokus på jordnære objekter for at modvirke den potentielt katastrofale risiko for, at et sådant objekt kolliderer med Jorden; understreger, at man bør bygge på og udvide kompetencer og ekspertise inden for disse områder, herunder dem, der er tilgængelige i ESA; bekræfter behovet for at tilvejebringe så mange åbne data som muligt for at fremme forskning og innovation.

42.  erindrer om den stigende betydning af cybersikkerhed for rumprogrammer og bemærker, at dette problem er særlig alvorligt, da en stor del af vores økonomi bygger på rumrelaterede tjenester; opfordrer Kommissionen til at afbøde risiciene for EU's rumaktiver ved at træffe passende foranstaltninger, herunder, hvis det er relevant, anvendelse af kryptering, til beskyttelse af rumrelateret infrastruktur mod internettrusler; anmoder endvidere Kommissionen om at sikre, at alle relevante agenturer har beredskabsplaner til rådighed for mulige internetangreb;

43.  anser det planlagte initiativ for Govsatcom som en lovende foranstaltning for at sikre adgang til sikre, effektive og omkostningseffektive tjenester til europæiske institutionelle aktører, der imødegår brugernes behov på en lang række områder, samtidig med at det stimulerer væksten, konkurrenceevnen og innovationen i hele den europæiske satellittelekommunikationssektor; opfordrer Kommissionen til, hvis konsekvensanalysen er tiltrækkeligt positiv, at udforme det planlagte GOVSATCOM-initiativ på en omkostningseffektiv måde, der kan omfatte samling og deling af kapaciteter, eller køb af tjenester fra kommercielle kommunikationssatelliter, og til at sikre, at initiativet skaber betydelig merværdi og undgår at overlappe eksisterende strukturer;

44.  understreger betydningen af en omfattende europæisk rumpolitik, med det formål at bidrage effektivt til at styrke den fælles sikkerheds-, udenrigs- og forsvarspolitik ved at tilbyde relevante institutioner en uafhængig efterretningstjeneste, såsom situationsbevidsthed i realtid;

Styrkelse af Europas rolle som en global aktør og fremme af internationalt samarbejde

45.  opfordrer Kommissionen til at fremme EU's rumbaserede aktiver og rumindustriel kapacitet i alle relevante aspekter af dens eksterne relationer;

46.  mener, at hvis der skal sikres et fredeligt og sikkert rummiljø, vil det kræve engagement med internationale partnere for at fremme normer for ansvarlig adfærd og bæredygtighed, især i forbindelse med rumforskning, og opfordrer Kommissionen til at samarbejde tæt med EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne i denne forbindelse;

47.  fremhæver behovet for international koordination om styring af rumtrafikken og affalds-håndtering, der vil stige på grund af den planlagte installation af såkaldte "megakonstellationer" og trængslen i kredsløb i nærliggende kredsløb, der kan være resultatet af fortsat sænkning af omkostninger ved opsendelse af satellitter;

48.  anmoder Kommissionen om at overvåge eksisterende mål inden for den private sektor på områder såsom minedrift i rummet og til at overveje, hvilke konsekvenser, disse kan have på de nuværende retlige rammer og navnlig traktaten om det ydre rum; mener, at de grundlæggende principper i traktaten må tages til følge, og at det er nødvendigt at undgå et kapløb om udtømmelige ressourcer i rummet; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at arbejde hen imod en koordineret europæisk tilgang, og opfordrer Kommissionen til at gå forrest i at mægle om en konsensus; anerkender, at rummet er menneskehedens fælles arv;

49.  glæder sig meget over Kommissionens intention om at anvende økonomisk diplomati til at åbne nye forretningsmuligheder for den europæiske rumindustri; understreger, at europæiske aktører på tredjelandes markeder bør støttes af Kommissionen, ESA og, hvis det er relevant, medlemsstaternes myndigheder enten individuelt eller gennem ESA, og organer såsom Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA); henstiller, at planerne for en sådan koordineret støtte udarbejdes på forhånd;

Sikring af effektiv levering

50.  fremhæver, at Parlamentet bør spille en aktiv rolle i udviklingen af EU's rumpolitik, og at det bør inddrages i alle udvekslinger, som Kommissionen, Rådet, EU-Udenrigstjenesten og ESA foretager om rumrelaterede spørgsmål;

51.  mener, at demokratisk støtte er vigtig for investering i rummet; opfordrer Kommissionen til at præsentere en velfungerende og omfattende kommunikationsstrategi om fordelene ved rumteknologi til borgere og virksomheder; opfordrer indtrængende Kommissionen til i forbindelse med gennemførelsen af denne strategi at basere den på følgende tre søjler, der hver vedrører en vigtig publikumsgruppe: a) øge bevidstheden i offentligheden om nødvendigheden af investeringer i rummet b) informere små og mellemstore virksomheder og iværksættere om mulighederne ved rumfartsprogrammerne; c) inkludere rummet i uddannelser for at lukke færdighedskløften; anmoder Kommissionen om snarest muligt at forelægge Parlamentet en køreplan om oprettelsen af denne kommunikationsstrategi;

52.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en tidsplan for gennemførelsen af de foranstaltninger, der foreslås i strategien, regelmæssigt at aflægge rapport om gennemførelsen, at foreslå lovgivning, hvor det er nødvendigt, og til at udtænke nødvendige supplerende konkrete og håndgribelige handlinger til at opfylde de mål, som er beskrevet i strategien på rettidig vis;;

53.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Den Europæiske Rumorganisation.

(1)

EUT L 122 af 24.4.2014, s. 44.

(2)

EUT L 347 af 20.12.2013, s. 1.

(3)

EUT L 158 af 27.5.2014, s. 227.

(4)

EUT L 150 af 20.5.2014, s. 72.

(5)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0267.

(6)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0268.

(7)

Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0534.

(8)

EUT C 227 E af 6.8.2013, s. 16.

(9)

EUT C 380 E af 11.12.2012, s. 1.

(10)

Space Market Uptake in Europe, undersøgelse for ITRE-udvalget, Generaldirektorat for Interne Politikker, Temaafdeling A, 2016, ISBN 978-92-823-8537-1.

(11)

https://ec.europa.eu/research/participants/data/ref/h2020/wp/2016_2017/main/h2020-wp1617-leit-space_en.pdf p.48.


UDTALELSE fra Udenrigsudvalget (31.5.2017)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om en rumstrategi for Europa

(2016/2325(INI))

Ordfører for udtalelse: Geoffrey Van Orden

FORSLAG

Udenrigsudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  anerkender den voksende betydning af rummet og rumbaseret teknologi inden for sikkerhed og forsvar, navnlig i kommunikation, efterretning, overvågning og rekognoscering, herunder grænse- og havovervågning, katastrofeberedskab og våbenkontrol samt erhvervsmæssige og civile aktiviteter, og understreger den afgørende betydning af rumbaseret kapacitet ved bekæmpelsen af terrorisme; opfordrer endvidere til investeringer for at fremskynde udviklingen af ny rumkapacitet og -teknologi;

2.  henleder opmærksomheden på sårbarheden af global sikkerhed, infrastruktur og kommunikationsteknologier i rummet over for indblanding eller angreb fra statslige og ikkestatslige aktører, cyberangreb og den offensive forskning i rumvåben samt rumaffald eller satellitkollisioner; gentager betydningen af at sikre kritisk infrastruktur og kommunikation samt udvikle fleksible teknologier og en revision af traktaten om det ydre rum fra 1967 for at tage hensyn til de teknologiske fremskridt siden 1960'erne;

3.  advarer om den offensive forskning i rumvåben, der gennemføres af lande som Rusland, Nordkorea og Iran, og den risiko, som dette indebærer for afgørende infrastruktur og kommunikationsmidler samt aktuelle og planlagte rumbaserede systemer;

4.  minder om, at det for at bevare og styrke Europas sikkerhed, forsvar og stabilitet er vigtigt at forhindre eksport af følsom rumteknologi til lande, der truer regional eller global sikkerhed og stabilitet; støtter investering i og udvikling af opsendelseskapacitet såsom Vega C eller Ariane 6, så de europæiske lande kan have uafhængig og pålidelig adgang til rummet;

5.  opfordrer EU til at opnå større autonomi på rumområdet; mener i denne henseende, at samarbejdet med Rusland, f.eks. i forbindelse med iværksættelsen af Galileo- og Copernicussatellitterne, kan undergrave sikkerheden af følsomme rumbaserede systemer;

6.  anbefaler at investere i midler til beskyttelse af rumteknologier, -værdier og -kapaciteter inden for både EU-støttede programmer og overvågning og sporing i rummet (SST);

7.  mener, at allerede eksisterende bilaterale forbindelser mellem europæiske lande og de større venskabelige rummagter, herunder USA, Indien og Japan, bør anvendes, hvor det er relevant, for at styrke fælles sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser og fremme vital kapacitet inden for og konsolidere de vigtigste midler til opsporing, afskrækkelse og reaktion på nye trusler i rummet for at forbedre rumpolitikken, hvilket vil gøre Europas rumsektor i stand til at reagere på skiftende markeder, aktører og teknologier og fremme overholdelse af traktater og konventioner vedrørende aktiviteter i det ydre rum;

8.  opfordrer medlemsstaterne til at forny indsatsen inden for FN's rammer for at nå til enighed om den foreslåede adfærdskodeks for aktiviteter i det ydre rum med henblik på at fremme de internationale principper for ansvarlige, gennemsigtige og fredelige adfærdsnormer og i sidste ende opnå øget sikkerhed og bæredygtighed og forhindre våben i rummet; påpeger, at dette bør gøres ved at understrege, at rumaktiviteter skal udføres med stor forsigtighed, rettidig omhu og behørig åbenhed med henblik på at opbygge tillid blandt aktører, i betragtning af den hurtige vækst i rumaktiviteter i de seneste år med over 70 lande, der ejer satellitter, og ni lande, der besidder orbital opsendelseskapacitet;

9.  erkender, at investeringer i forskning og udvikling med hensyn til rumkapacitet genererer et meget højt afkast og synergier med dobbelt anvendelse inden for rumprogrammer og mellem de civile og militære aspekter; opfordrer til udvikling af systemer med dobbelt anvendelse, der er i overensstemmelse med EU-medlemsstaternes mål for rumsikkerhed, og understreger behovet for at fremme fredelig adfærd i rummet; bemærker endvidere, at nogle medlemsstater allerede driver satellitsystemer med dobbelt anvendelse til både civile og offentlige/militære operationer, og henleder opmærksomheden på den risiko for hacking, som systemer med dobbelt anvendelse medfører; opfordrer erhvervslivet til at stille sikre ordninger til rådighed med en klar skelnen mellem offentlig og privat brug;

10.  anerkender, at ansvaret for udviklingen af civil og militær kapacitet i verdensrummet, med undtagelse af den statsregulerede tjeneste (PRS) under Galileo og Copernicus, forbliver på nationalt plan; bemærker, at EU's mål på sikkerheds- og forsvarsområdet til dels er opnået gennem den administrative ordning mellem Den Europæiske Rumorganisation og Det Europæiske Forsvarsagentur.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

30.5.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

54

6

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Michèle Alliot-Marie, Nikos Androulakis, Petras Auštrevičius, Mario Borghezio, Victor Boştinaru, Klaus Buchner, James Carver, Fabio Massimo Castaldo, Javier Couso Permuy, Andi Cristea, Arnaud Danjean, Georgios Epitideios, Knut Fleckenstein, Anna Elżbieta Fotyga, Eugen Freund, Michael Gahler, Iveta Grigule, Sandra Kalniete, Manolis Kefalogiannis, Janusz Korwin-Mikke, Eduard Kukan, Ilhan Kyuchyuk, Ryszard Antoni Legutko, Sabine Lösing, Ulrike Lunacek, Andrejs Mamikins, Ramona Nicole Mănescu, David McAllister, Tamás Meszerics, Francisco José Millán Mon, Javier Nart, Pier Antonio Panzeri, Demetris Papadakis, Alojz Peterle, Tonino Picula, Kati Piri, Julia Pitera, Cristian Dan Preda, Jozo Radoš, Jordi Solé, Jaromír Štětina, Dubravka Šuica, Charles Tannock, Miguel Urbán Crespo, Ivo Vajgl, Geoffrey Van Orden, Anders Primdahl Vistisen, Boris Zala

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Laima Liucija Andrikienė, Angel Dzhambazki, Neena Gill, Ana Gomes, Marek Jurek, Antonio López-Istúriz White, David Martin, Norica Nicolai, Soraya Post, Marietje Schaake, Jean-Luc Schaffhauser, Igor Šoltes, Bodil Valero, Marie-Christine Vergiat

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Vladimir Urutchev

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

54

+

ALDE

Petras Auštrevičius, Iveta Grigule, Ilhan Kyuchyuk, Javier Nart, Norica Nicolai, Jozo Radoš, Marietje Schaake, Ivo Vajgl

ECR

Angel Dzhambazki, Anna Elżbieta Fotyga, Marek Jurek, Ryszard Antoni Legutko, Charles Tannock, Geoffrey Van Orden, Anders Primdahl Vistisen

EFDD

Fabio Massimo Castaldo

PPE

Michèle Alliot-Marie, Laima Liucija Andrikienė, Arnaud Danjean, Michael Gahler, Sandra Kalniete, Manolis Kefalogiannis, Eduard Kukan, Antonio López-Istúriz White, David McAllister, Francisco José Millán Mon, Ramona Nicole Mănescu, Alojz Peterle, Julia Pitera, Cristian Dan Preda, Vladimir Urutchev, Jaromír Štětina, Dubravka Šuica

S&D

Nikos Androulakis, Victor Boştinaru, Andi Cristea, Knut Fleckenstein, Eugen Freund, Neena Gill, Ana Gomes, Andrejs Mamikins, David Martin, Pier Antonio Panzeri, Demetris Papadakis, Tonino Picula, Kati Piri, Soraya Post, Boris Zala

VERTS/ALE

Klaus Buchner, Ulrike Lunacek, Tamás Meszerics, Jordi Solé, Bodil Valero, Igor Šoltes

6

-

ENF

Jean-Luc Schaffhauser

GUE/NGL

Javier Couso Permuy, Sabine Lösing, Miguel Urbán Crespo, Marie-Christine Vergiat

NI

Georgios Epitideios

3

0

EFDD

James Carver

ENF

Mario Borghezio

NI

Janusz Korwin-Mikke

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (9.6.2017)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om en rumstrategi for Europa

(2016/2325(INI))

Ordfører for udtalelse: Evelyne Gebhardt

FORSLAG

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at Kommissionen i meddelelsen med titlen "En rumstrategi for Europa ” påpeger, at den europæiske rumstrategi er blevet en stadig større del af den globale værdikæde, og at den udvikler innovative produkter og tjenester, særligt inden for produkter vedrørende tingenes internet, der også er af vigtig relevans for virksomheder uden for rumsektoren og kan komme forbrugere til gavn,

B.  der henviser til, at rummet ikke er en omkostning for europæiske borgere, men en investering, og en ambitiøs rumstrategi kan sikre Europas autonomi og positionering i strategiske spørgsmål om rummet og samtidig fremme vækst, konkurrenceevne og jobskabelse i den rumrelateret fremstillingssektor, drift og tjenester længere nede i kæden.

1.  anmoder Kommissionen om at fremme en konkurrencedygtig og innovativ europæisk rumsektor ved hjælp af formler, der ikke kun er afhængig af struktur- og investeringsfonde, men også af den private sektor inden for områder, hvor inddragelse af rumsektoren er vigtig; understreger, at ambitiøs forskning inden for rumområdet bør fremmes ved en generøs og fremadrettet tilgang, der tager hensyn til, at en sikring af infrastrukturer og tjenesteydelser på lang sigt er en forudsætning for at skabe et positivt investeringsklima i aftagersektoren, og som skaber mulighed for at tilbyde støtte, både finansielt og ikke-finansielt, til forskningsaktiviteter inden for industrirelateret og anvendt forskning og til grundforskning på rumområdet, som har en direkte indflydelse på anvendt teknologi, og som forsyner sektoren med højtuddannet arbejdskraft, som er den allervigtigste innovationsfaktor;

2.  opfordrer Kommissionen til at analysere, hvordan det rumrelaterede marked fungerer, både i løfteraketsektoren og rumaktivitetssektoren og i de tjenester, der anvender disse; opfordrer Kommissionen til at sikre, at der findes hensigtsmæssige rammer for en konkurrencemæssig tilgang, der tilskynder europæiske leverandører til at være aktive på andre markeder;

3.  understreger, at det bredere samfunds brug af de offentlig forskningsresultater i rumteknologi har potentiale til at tilføre konkurrencemæssige og tværgående løsninger til forskellige vigtige prioriteter for EU´s politik, og dermed hjælpe med til at samle og skabe sammenhæng i de mulige politiske løsninger, særligt med hensyn til klimaændringer, bæredygtig ressourceforvaltning, migration, grænsekontrol, sammenkobling af mennesker i afsidesliggende regioner i Unionen og behovet for uafbrudt konnektivitet i kommende 5G-net;

4.  opfordrer Kommissionen til at sikre en passende finansiering af og fastsætte relevante foranstaltninger og mål for udbredelsen af programmerne Egnos, Galileo og Copernicus på markedet, og til at støtte udviklingen af anvendelser, der udnytter potentialet i rumdata og tjenester længere nede i kæden for at fremme oprettelsen af et integreret og samlet indre marked i denne sektor, særligt da de rumbaserede løsningers potentiale endnu ikke er blevet udnyttet fuldt ud, og rumsektoren i højere grad bør knyttes til andre politikker og økonomiske områder på EU-niveau og i alle medlemsstater; understreger i denne forbindelse, at anvendelsen af rumteknologi har potentialet til at øge vækst og beskæftigelse;

5.  opfordrer Kommissionen til at tilskynde til udvikling af alternative opsendelsesteknologier og til at tage hensyn til miljøvenligt design i affyrings- og rumanordninger.

6.  konstaterer, at alle rumsystemer er baseret på informationsteknologier, der i stigende grad har været udsat for uautoriseret adgang til software, hvilket kan udgøre en alvorlig trussel for datapålideligheden, herunder satellitbilleder, oplysninger fra geopositionering og satellitkommunikation;

7.  opfordrer derfor Kommissionen til arbejde sammen med Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og de medlemsstater, der også har undertegnet traktaten om det ydre rum fra 1967 og den tilhørende ansvarskonvention, om at fremme internationale principper for ansvarlig adfærd i det ydre rum baseret på erkendelsen af, at rummet er menneskehedens fælles anliggende, og at arbejde imod en universel accept af traktaten om det ydre rum og månetraktaten inden for rammerne af FN og andre relevante multilaterale fora;

8.  understreger, at der er et presserende behov for at lukke det lovgivningsmæssige hul i rumansvarskonventionens artikel 2 og sørge for, at stater, der tolererer, finansierer, opmuntrer eller tilskynder til cyberangreb på rumsystemer, kan blive stillet til direkte ansvar; understreger, at stater, der ikke efterkommer denne forpligtelse, bør regnes for ansvarlige i henhold til artikel VI i traktaten om det ydre rum;

9.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre en udbredt anvendelse af stærk kryptering i alle rumbaserede aktiver og alle anlæg på jorden og til at træffe foranstaltninger til at sørge for sikkerheden i forbindelse med kommunikation og infrastrukturernes modstandsdygtighed;

10.  fastslår, at den økonomiske udnyttelse af telemålingssatelliter og telemålingssystemer er blevet en af dagligdagens realiteter og har medført betydelige fordele for samfundet;

11.  understreger behovet for at sikre, at kommercialiseringen af telemålingssystemer skaber fordele for forbrugere og virksomheder, særligt for SMVér i Den Europæiske Union; understreger endvidere at det, i lyset af behovet for at sikre et velfungerende indre marked og at fremme sikkerheden og trygheden ved og den økonomiske udvikling af rumaktiviteter, er nødvendigt at indføre ensartede regler for at undgå, at divergerende regler skaber konkurrenceforvridning på det indre marked eller forskelligartede sikkerhedstrusler; efterlyser fastlæggelse af en retlig ramme med ensartede regler, som gør det muligt at gøre de indsamlede data fra telemålingssystemer tilgængelige på det indre marked til genanvendelse i processer, der skaber merværdi, og som beskytter denne data imod uautoriseret adgang.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

8.6.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

29

2

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Dita Charanzová, Carlos Coelho, Anna Maria Corazza Bildt, Daniel Dalton, Nicola Danti, Evelyne Gebhardt, Sergio Gutiérrez Prieto, Robert Jarosław Iwaszkiewicz, Liisa Jaakonsaari, Antonio López-Istúriz White, Morten Løkkegaard, Jiří Pospíšil, Virginie Rozière, Christel Schaldemose, Olga Sehnalová, Igor Šoltes, Ivan Štefanec, Catherine Stihler, Róża Gräfin von Thun und Hohenstein, Mylène Troszczynski, Anneleen Van Bossuyt

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Lucy Anderson, Pascal Arimont, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Kaja Kallas, Julia Reda, Marc Tarabella, Lambert van Nistelrooij, Sabine Verheyen

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Georges Bach, Peter Jahr, Markus Pieper

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

29

+

ALDE

ECR

ENF

PPE

 

S&D

 

VERTS/ALE

Dita Charanzová, Kaja Kallas, Morten Løkkegaard

Daniel Dalton, Anneleen Van Bossuyt

Mylène Troszczynski

Pascal Arimont, Georges Bach, Carlos Coelho, Anna Maria Corazza Bildt, Peter Jahr, Antonio López-Istúriz White, Jiří Pospíšil, Ivan Štefanec, Róża Gräfin von Thun und Hohenstein, Lambert van Nistelrooij

Lucy Anderson, Nicola Danti, Evelyne Gebhardt, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Sergio Gutiérrez Prieto, Liisa Jaakonsaari, Virginie Rozière, Christel Schaldemose, Olga Sehnalová, Catherine Stihler, Marc Tarabella

Julia Reda, Igor Šoltes

2

-

PPE

Markus Pieper, Sabine Verheyen

1

0

EFDD

Robert Jarosław Iwaszkiewicz

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget (2.6.2017)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om en rumstrategi for Europa

(2016/2325(INI))

Ordfører for udtalelse: Gesine Meissner

FORSLAG

Transport- og Turismeudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  anerkender rumteknologiernes rolle i at gøre land-, sø-, luftfarts-, og rumtransport mere intelligent, sikker, bæredygtig og integreret; glæder sig over Kommissionens meddelelse og mener, at den kan bidrage til at tilfredsstille nye transportbehov for sikker og sømløs sammenkobling, mere robust lokalisering, intermodalitet og interoperabilitet;

2.  påpeger, at rummet og adgangen til rummet først og fremmest afhænger af transportmidler (satellitter, løfteraketter og raketter); anerkender derfor, at rumrelaterede teknologier og tjenester (satellitdata, geopositionering) er af strategisk interesse for mangfoldige sektorer som transport, telekommunikation, landbrug og forsvar;

3.  understreger, at transportsektoren rummer stort potentiale for nye, innovative forretningsmuligheder i downstream-sektoren vedrørende bl.a. sikkerhed, miljøeffektivitet, datastreaming, luftfartstjenester, eftersøgnings- og redningstjenester og lufttrafikovervågning og -styring; fremhæver, at virksomheder er afhængige af adgang til data og samarbejde mellem universiteter, videnskabskredse og de offentlige og private sektorer;

4.  minder om vigtigheden af oplæring i og udvikling af professionelle kompetencer med henblik på at have rådighed over en virkelig uafhængig og selvstændig rumsektor i EU; anmoder Kommissionen om fortsat støtte gennem Horisont 2020 og fremtidige forsknings- og udviklingsprogrammer til indsatser, som fremmer uddannelse, undervisning og resultatspredning, hvad rumspørgsmål angår;

5.  understreger, at det grundlæggende og vigtigste redskab til kapacitetsudvikling af den europæiske rumindustri er deltagelse i Den Europæiske Rumorganisations (ESA) valgfrie programmer, hvorunder de europæiske virksomheder og universiteter eller forskningsinstitutter er involveret i udviklingen af banebrydende teknologier til rummissioner og systemer; understreger, at deltagelse i sådanne programmer åbner vejen for nye forretningsmuligheder på dette område og med tiden vil give adgang til højteknologiske og videnintensive videnskabsprogrammer, der også kan have en positiv indvirkning på transportsektoren;

6.  anerkender potentialet af EU-rumprogrammerne Galileo og den europæiske geostationære navigationsoverlaytjeneste (EGNOS) og behovet for at fremme brugen af Galileo-/EGNOS-data og skabe markedsmuligheder via screening og mulig omarbejdning af den eksisterende lovgivning og systematisk kompatibilitetskontrol for rumprogrammer;

7.  opfordrer Kommissionen til at støtte den europæiske udvikling af nye rumvirksomhedsmodeller og rumteknologier, der revolutionerer sektoren og mindsker omkostningerne (f.eks. europæiske teknologier, som gør det muligt at sende små satellitter ud i rummet, såsom genanvendelige balloner eller shuttles);

8.  noterer sig, at EU's transportsektor, navnlig inden for trafikstyring, sporingssystemer og satellitbaseret overvågning, afhænger af rumteknologi og dens evne til at fastslå en position på et hvilket som helst tidspunkt; understreger fordelene ved mere korrekt og præcis satellitsporing og lokalisering via brugen af teknologier såsom fællesforetagendet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum (SESAR) i luftfartssektoren og globale navigationssattelitsystemer (GNSS) i søfartssektoren;

9.  fremhæver vigtigheden af Galileos statsregulerede tjenester (PRS) for at støtte EU-medlemsstaternes regeringsmyndigheder med offentlige sikkerheds- og nødtjenester, især i tilfælde af en krise;

10.  gentager, at programmer som f.eks. eCall og digitale fartskrivere er vellykkede som følge af bestemmelser, der gør gennemførelse af positioneringstjenester baseret på GNSS obligatorisk, og er af den overbevisning, at rumstrategien vil forbedre trafiksikkerheden; bemærker, at satellitdata er potentielt vigtige for selvkørende biler;

11.  støtter Kommissionens initiativ om statslig satellitkommunikation (GOVSATCOM) til at sikre pålidelige, sikre og omkostningseffektive satellitkommunikationstjenester for EU's og medlemsstaternes institutioner og infrastrukturer; understreger dets betydning for transport, navnlig arktisk søtransport, lufttrafikstyring og kontrol og styring af ubemandede køretøjer;

12.  mener, at en sådan strategi bør føre til en uafhængig og sikker adgang til rumbaserede tjenester og data og teknologisk uafhængighed af tredjelande; understreger dog, at en vigtig faktor for succes i den europæiske industri er internationale partnerskaber, og at samarbejde med andre globale strategiske partnere kan bidrage til at undgå, at forskning og udvikling udføres dobbelt eller overlapper, og derved bidrage til mere effektive investeringer; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at forsøge at etablere internationale samarbejdsprogrammer, herunder med andre agenturer og organer i tredjelande med henblik på at fremme indenlandsk opbygget europæisk rumteknologi og dens konkurrenceevne på det globale marked gennem udvikling og gennemførelse af en reel økonomisk diplomatstrategi for sektoren;

13.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre rumstrategien hurtigt for at gøre det muligt for transportsektoren at drage umiddelbar fordel af forbedret havovervågning, multimodalitet, erfaring med passagerbefordring, pakkelevering, civile droners navigation og selvkørende biler, og til forbedring af sikkerhed, under behørigt hensyn til privatlivets fred og databeskyttelse; mener, at Galileo og EGNOS i høj grad kan bidrage til korrekt håndhævelse af EU's transportlovgivning; er overbevist om, at satellitnavigationssystemer bør integreres i endnu højere grad i andre digitale tjenester, såsom intelligente transportsystemer (ITS), det europæiske jernbanetrafikstyringssystem (ERTMS), flodinformationssystemet River Information Service (RIS), SafeSeaNet, samt konventionelle navigationssystemer;

14.  opfordrer Kommissionen til at støtte EU's rumsektor i foregribelse af den fulde implementering af Galileo og glæder sig over Kommissionens hensigt om at træffe konkrete foranstaltninger, herunder lovgivningsmæssige, til at sikre Galileos plads på markedet, hvilket kan være incitament for udviklingen af fuldt kompatible og interoperable europæiske anordninger som f.eks. chipsæt og modtagere, og insisterer på, at disse foranstaltninger bør omfatte alle transportformer (luftfart, vejtransport, jernbanetransport, søfart og transport ad indre vandveje);

15.  mener, at det er nødvendigt med lovgivningsmæssige foranstaltninger for at sikre, at receivere i visse transportinfrastrukturer, især i de fremtidige strategiske sektorer som selvkørende og forbundne biler eller ubemandede luftfartøjer, er kompatible med Galileo;

16.  mener, at sikkerheden i Galileos infrastruktur bør udvikles yderligere med henblik på den fremtidige generation af satellitsystemer;

17.  understreger, at den nøjagtighed og integritet, som EGNOS leverer, er afgørende for luftfarts-, søfarts-, jernbane- og vejnavigation; gentager, at EGNOS bør udvides til at omfatte Sydøst- og Østeuropa som en prioriteret opgave for at sikre dækning i hele EU, og også udvides yderligere til Afrika og Mellemøsten;

18.  gentager de finansielle fordele og den øgede nøjagtighed, robusthed og sikkerhed, som EGNOS vil kunne levere til brugen af sikkerhedskritiske applikationer såsom luftfartøjslandinger samt registreringstjenester for flyvninger og et reduceret antal afgangsaflysninger og reduceret flystøj; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at EGNOS gennemføres i alle europæiske lufthavne;

19.  understreger vigtigheden af Copernicus-programmet for transport- og passagersikkerhed, navnlig inden for skibsrutetjenester, udvikling af bytransportnet og overvågning af luftforurening; deler Kommissionens synspunkt angående nødvendigheden af yderligere at lette og fremme brugen af Copernicus-data og opfordrer Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på at udvide infrastrukturen;

20.  mener, at den dobbeltsidede anvendelse af Galileo og Copernicus og højere præcision og bedre kryptering bør udvikles yderligere;

21.  minder om, at det er afgørende at fremskynde transformationen af flyvekontrollen fra den nuværende radarbaserede overvågning til satellitbaseret, idet realtidsovervågning kun kan garanteres for 30 % af vores planet, og mener, at den europæiske GNSS-teknologi kan spille en central rolle for denne overgang;

22.  understreger desuden vigtigheden af luftfartøjer udstyret med rumbaseret ADS-B (Automatic Dependent Surveillance-Broadcast – automatisk positionsovervågning over radio) og af at pålægge, at operatører udstyres med ADS-B for at sikre nøjagtighed og pålidelighed for flysporing i realtid samt brændstofbesparelser;

23.  understreger vigtigheden af at beskytte europæiske ruminfrastrukturer, og støtter derfor oprettelsen af tjenester til overvågning og sporing i rummet (SST) på et fuldt ud operationelt grundlag; understreger den store betydning af tilstrækkelige undersøgelser og undgåelse eller reduktion af rumforurening generelt og affald i særdeleshed; understreger i denne forbindelse vigtigheden af pilotprojektet for et renere verdensrum via udtrækning fra kredsløb og anvendelse af innovative materialer til rumudstyr for at begrænse væksten af affald i kredsløb og for at identificere bæredygtige, langsigtede erstatningsløsninger for rummaterialer via innovation; gentager, at dette pilotprojekt har til formål at afprøve gennemførligheden og effektiviteten af et fremtidigt fælles teknologiinitiativ, der er tilpasset til rumsektoren for at tiltrække investeringer;

24.  noterer sig, at videreførelsen af programmet for løfteraketter i Europa ikke har synlige perspektiver ud over tre til fire år (Ariane 6 og Vega C), og at det samme gælder programmets finansielle forhold; er bekymret over, at der ikke er nogen mellem- eller langsigtede planlægningsprogrammer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremsætte et forslag til arbejdsprogram om løfteraketter i Europa for de næste 20 år;

25.  understreger, at den europæiske rumindustri står over for en ulige og stadig barskere international konkurrence, og at adgangen til institutionelle markeder i tredjelande er lukket for europæiske aktører, som forfordeles;

26.  mener, at EU i denne kontekst med notorisk mangel på gensidig åbning af de institutionelle markeder i den yderst strategiske sektor for satellitopsendelse ligesom vores partnere prioriterer europæiske løfteraketter på sine institutionelle markeder til opsendelse af de europæiske programmers satellitter;

27.  støtter Kommissionens forslag om at samle de europæiske institutionelle kunders efterspørgsel for at sikre en uafhængig, omkostningseffektiv og pålidelig adgang til rummet; opfordrer indtrængende til, at Kommissionen bliver en institutionel hovedkunde i den europæiske løfteraketsektor og undersøger mulighederne for at støtte den europæiske affyringsinfrastruktur for at sikre, at EU's rumsektor effektivt kan modstå konkurrencen fra andre globale aktører;

28.  opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til synergier mellem Galileo og Copernicus og, hvor det er relevant, andre aktiviteter med henblik på at opnå en omkostningseffektiv gennemførelse (f.eks. brug af den nuværende kapacitet i Det Europæiske GNSS-Agentur, GSA) og med henblik på at maksimere fordele for den europæiske økonomi; anmoder Kommissionen om at fremme investeringer i rumaktiviteter i transportsektoren gennem intelligent finansiering (f.eks. Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI)), og sikre, at de er tilstrækkeligt finansieret i den næste flerårige finansielle ramme (FFR); opfordrer Kommissionen til i næste flerårige finansielle ramme for 2014-2020 at sikre finansieringen til opgraderingen af infrastrukturen for Galileo, EGNOS og Copernicus og til at støtte GNSS-applikationer downstream og upstream og jordovervågningsaktiviteter inden for budgetterne for RP9 (herunder det fælles teknologiinitiativ, der er tilpasset rumsektoren) og de europæiske GNSS-programmer;

29.  opfordrer Kommissionen til at stimulere og støtte en større inddragelse af SMV'er og nystartede virksomheder i rumaktiviteter og rumrelateret forskning; opfordrer Kommissionen til at medtage de berørte parter inden for transportsektoren i dialogen med rumsektoren for at lette anvendelsen af rumteknologi på transportmarkedet og for at sikre gennemsigtigheden; opfordrer Kommissionen til at gøre den videnskabelige rumforskning og data relateret til transport tilgængelige for europæiske parter inden for transportsektoren for at fremme en bredere anvendelse af nye innovative teknologier og derved øge transporttjenesternes konkurrenceevne på de europæiske og globale markeder;

30.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at være opmærksomme på den stigende udvikling inden for rumturisme.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

30.5.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

40

1

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Daniela Aiuto, Lucy Anderson, Inés Ayala Sender, Georges Bach, Izaskun Bilbao Barandica, Deirdre Clune, Michael Cramer, Andor Deli, Ismail Ertug, Jacqueline Foster, Bruno Gollnisch, Tania González Peñas, Dieter-Lebrecht Koch, Merja Kyllönen, Miltiadis Kyrkos, Bogusław Liberadzki, Marian-Jean Marinescu, Georg Mayer, Gesine Meissner, Jens Nilsson, Markus Pieper, Salvatore Domenico Pogliese, Christine Revault D’Allonnes Bonnefoy, Dominique Riquet, Massimiliano Salini, David-Maria Sassoli, Claudia Schmidt, Jill Seymour, Claudia Țapardel, Keith Taylor, Pavel Telička, Wim van de Camp, Janusz Zemke, Kosma Złotowski

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Jakop Dalunde, Kateřina Konečná, Peter Kouroumbashev, Patricija Šulin, Evžen Tošenovský

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Barbara Kudrycka, Maria Noichl, Flavio Zanonato

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

40

+

ALDE

Izaskun Bilbao Barandica, Gesine Meissner, Dominique Riquet, Pavel Telička

ECR

Jacqueline Foster, Evžen Tošenovský, Kosma Złotowski

EFDD

Daniela Aiuto

ENF

Georg Mayer

GUE/NGL

Tania González Peñas, Kateřina Konečná, Merja Kyllönen

PPE

Georges Bach, Deirdre Clune, Andor Deli, Dieter-Lebrecht Koch, Barbara Kudrycka, Marian-Jean Marinescu, Markus Pieper, Salvatore Domenico Pogliese, Massimiliano Salini, Claudia Schmidt, Wim van de Camp, Patricija Šulin

S&D

Lucy Anderson, Inés Ayala Sender, Ismail Ertug, Peter Kouroumbashev, Miltiadis Kyrkos, Bogusław Liberadzki, Jens Nilsson, Maria Noichl, Christine Revault D’Allonnes Bonnefoy, David-Maria Sassoli, Flavio Zanonato, Janusz Zemke, Claudia Țapardel

Verts/ALE

Michael Cramer, Jakop Dalunde, Keith Taylor

1

-

EFDD

Jill Seymour

1

0

NI

Bruno Gollnisch

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


UDTALELSE fra Fiskeriudvalget (27.4.2017)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om en rumstrategi for Europa

(2016/2325(INI))

Ordfører for udtalelse: Ricardo Serrão Santos

FORSLAG

Fiskeriudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at Baveno-manifestet fra 1998 skabte den globale miljø- og sikkerhedsovervågning med det formål at fastslå EU's rolle inden for global overvågning af miljø og sikkerhed; der henviser til, at dette initiativ siden 2012 hedder Copernicus;

B.  der henviser til, at de politiske beslutninger, der blev truffet af Europa-Parlamentet og Rådet i 2007, gav sig udslag i tildelingen af et budget for de europæiske satellitnavigationsprogrammer Egnos og Galileo og en aftale om forvaltningen af programmerne;

C.  der henviser til, at Galileo vil være en del af Cospas-Sarsat-satellitsystemet (Space System for the Search of Vessels in Distress-Search and Rescue Satellite-Aided Tracking) for eftersøgning og redning;

D.  der henviser til, at fiskeri er en højrisikobeskæftigelse, hvor der altid kan ske ulykker, og fiskernes overlevelse afhænger normalt af, at de kan få lægehjælp så hurtigt som muligt;

E.  der henviser til, at for at få en bedre analyse af bestande og det marine miljø er der behov for flere data og for at få dem hurtigere;

1.  glæder sig over rumstrategien for Europa, der er af stor betydning for maritime anliggender og fiskeri og har et stort potentiale med hensyn til at udvikle menneskelig aktivitet på havet og bevare havmiljøet;

2.  anerkender betydningen af en rumstrategi for Europa for den koordinerede indsats af administrative organer og andre interessenter;

3.  henleder opmærksomheden på den manglende omtale af forholdet mellem luft og hav, hvilket den manglende anvendelse af ordene "oceaner" og "hav" vidner om;

4.  anerkender, at rumteknologier, data og rumbaserede tjenester allerede nu bidrager til en række offentlige politikker og økonomiske sektorer, herunder kontrol af fiskeri, prognoser og overvågning af skibsruter og opsporing og overvågning af olieudslip og af andre forurenende stoffer, eftersøgnings- og redningsaktioner, ulovligt fiskeri og piratvirksomhed;

5.  anerkender, at hvis de offentlige myndigheder får mulighed for at drage fordel af mere vedvarende og mere reaktive rumbaserede havovervågningsredskaber vil de kunne reagere hurtigere og sikre betydelige besparelser ved bedre at målrette deres tiltag, når de bekæmper ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri;

6.  understreger betydningen af at anvende den nyeste teknologi og af at fremme udviklingen af nye systemer til mere effektiv overvågning og bekæmpelse af IUU-fiskeri;

7.  understreger betydningen af Galileo og Egnos for den maritime sikkerhed og navigation, idet de styrker og forbedrer andre internationale systemer og bidrager til Europas teknologiske uafhængighed;

8.  minder også Kommissionen om betydningen af bedre koordinering mellem Galileo og Egnos og Copernicus-relaterede tjenester vedrørende forbedring af sikkerheden;

9.  anerkender nødvendigheden af at udvikle sikre satellitbaserede kommunikationssystemer for at dække eksisterende og fremtidige investeringsbehov inden for de europæiske maritime samfund, herunder maritim overvågning baseret på fjernstyrede luftfartøjssystemer, som er stærkt afhængige af satellitkommunikation;

10.  glæder sig over Kommissionens initiativ om statslig satellitkommunikation (GOVSATCOM);

11.  understreger betydningen af Copernicus for at få en fuld forståelse af klimaet og vejret, af havets naturlige biologiske processer og af de menneskeskabte aggressioner, der alle er vigtige spørgsmål for fiskeriet;

12.  glæder sig over den nylige lancering af Copernicus' maritime tjeneste "Ocean State Report", der er et arbejde udført af 80 europæiske videnskabelige eksperter fra mere end 25 institutioner, og som udgør et skridt fremad i udviklingen af regelmæssig årlig rapportering om oceanernes og de europæiske farvandes tilstand og sundhed;

13.  understreger behovet for at gøre billeddata let tilgængelige for forskellige sektorer, forskellige statslige agenturer, internationale organisationer, lokale planlæggere og private brugere, herunder havoverfladetemperatur for fiskerisektoren og data om havmiljøet; understreger, at Copernicus' program for overvågning af havmiljøet, der leveres af Mercator Ocean, og Copernicus' program til overvågning af atmosfæren, og Copernicus' klimaforandringstjeneste, der leveres af Det Europæiske Center for Mellemfristede Vejrprognoser, bør stille særlige værktøjer til rådighed for europæiske fiskere og være tilgængelige på alle relevante EU-sprog;

14.  understreger, at det er nødvendigt at styrke de uddannelses- og erhvervsuddannelsesmæssige instrumenter, der giver mulighed for fuld udnyttelse af fordelene ved rumbaserede værktøjer;

15.  mener, at udviklingen af rumteknologi i fremtiden vil gøre det muligt at overvåge og vurdere fiskebestandene mere effektivt;

16.  mener, at rumstrategien for Europa bør være mere ambitiøs med hensyn til klimaforandringerne og deres indvirkning på havmiljøet;

17.  anerkender betydningen af Copernicus Relay og Copernicus Academy-netværkene med hensyn til at fremme interessenternes engagement, sætte den regionale brugerdimensionen på dagsordenen og øge indvirkningen af indsatsen for at fremme og udnytte Copernicus' data og tjenester;

18.  anerkender, at en hurtigere og mere præcis tilvejebringelse af data vil øge produktiviteten af akvakulturbrugere takket være overvågningen af skadelige algevækster;

19.  erkender betydningen af at sikre, at fremtidige forskningsaktiviteter bedre integrerer rumteknologikapaciteter med andre politikområder, der tager fat på globale og samfundsmæssige udfordringer;

20.  er enig i, at potentialet i Galileo, Egnos og Copernicus endnu ikke er udnyttet fuldt ud, og anerkender potentialet i et samarbejde mellem den offentlige og den private sektor om rumstrategi;

21.  understreger, at rumteknologi og dens in situ-komponenter kræver store budgetter, og at det er af afgørende betydning at afsætte de nødvendige ressourcer til denne sektor i EU's budget;

22.  understreger, at EU's rumindustri giver beskæftigelse til over 200 000 specialister, skaber en merværdi på mindst 46 mia. EUR og bidrager til socioøkonomisk innovation og udforskning af mulighederne på områderne fiskeri og blå økonomi;

23.  tilskynder til centraliserede indkøb af satellitdata og i denne forbindelse til oprettelse af et særskilt centraliseret indkøbssystem for at fremme udvekslingen af data og skabe stordriftsfordele; betragter indsamling af oplysninger fra Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur til gavn for de forskellige agenturer, herunder EU-Fiskerikontrolagenturet, som eksempler på god praksis;

24.  noterer sig, at Kommissionen foreslår at "fremme anvendelsen af rumbaserede løsninger", især ved at yde teknisk bistand og anvende innovative grænseoverskridende indkøb af rumbaserede løsninger;

25.  understreger betydningen af konstant at forbedre eftersøgnings- og redningstjenester og tilskynder derfor til yderligere integration af Galileo i disse systemer;

26.  mener, at konsolideringen af eksisterende og fremtidige kapaciteter til et egentligt europæisk rumbaseret havovervågningssystem, der vil gavne en række institutionelle brugere, og hvis ydelser kan udnyttes kommercielt til eksport, kan blive et skoleeksempel for Kommissionens innovative ambitioner inden for rumsektoren;

27.  støtter udviklingen af pålidelige højhastighedssatellitforbindelser for medicinsk udstyr både til fartøjer og eftersøgnings- og redningshold, som bør være i stand til at kommunikere med hospitaler og sende og modtage helbredsoplysninger for at træffe beslutning om den bedste fremgangsmåde så hurtigt som muligt;

28.  minder om, at regionerne i den yderste periferi og de oversøiske lande og territorier giver Europa en ekstraordinær dimension og fremragende geografiske muligheder til at udvikle stationer, overvågningsfaciliteter og feltundersøgelsessystemer verden over; beklager, at regionerne i den yderste periferi og de oversøiske lande og territorier ikke er nævnt i strategien;

29.  understreger, at prioriteterne for offentlig brug af rummet, herunder observation bør være relateret til de lovgivningsmæssige behov af europæiske initiativer som havstrategirammedirektivet;

30.  anerkender, at ruminfrastrukturer og afledte tjenester har potentiale til at bidrage effektivt til målene om en international havforvaltning, f.eks. i gennemførelsen af COP21-aftalen og med hensyn til at afbøde virkningerne af klimaforandringerne på havene, kysterne og økosystemerne, bekæmpelse af affald i havet og fremme af maritim fysisk planlægning (MFP) på globalt plan;

31.  minder om betydningen af at sikre "behovene i de forskellige agenturer" såsom Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed og EU-Fiskerikontrolagenturet, og understreger, at disse institutioner også vil bidrage til opfyldelsen af målene for en rumstrategi for Europa; insisterer på samarbejde og udveksling af oplysninger mellem EU's agenturer, navnlig Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed, EU-Fiskerikontrolagenturet og Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning;

32.  opfordrer EU-Fiskerikontrolagenturet til fuldt ud at anvende sine nye udvidede beføjelser ved at yde overvågnings- og kommunikationstjenester, der gør brug af den nyeste teknologi, herunder rumbaseret infrastruktur med henblik på at opdage fartøjer med migranter og forebygge katastrofer til søs;

33.  understreger potentialet af satellitbaserede applikationer for at forbedre fiskerikontrollen og hjælpe med at beskytte det marine miljø;

34.  minder om, at en af den private sektors vigtigste bidrag til udforskning af rummet er udviklingen af patenter og beskyttede oplysninger, hvilket bør understreges i udviklingen af en rumstrategi for Europa;

35.  minder om, at den teknologiske og industrielle udvikling er vigtig for rumstrategien for Europa, og mener, at den ikke udnyttes fuldt ud i strategien;

36.  understreger, at både integration af EU's rumstrategi, fiskeri og blå vækst samt inddragelsen af institutioner med specialviden på disse områder bør indgå i målene for det kommende niende rammeprogram (RP9) for perioden efter 2021;

37.  påpeger, at den hurtige udvikling af nye teknologier, der bygger på forstærket intelligens, kognitiv computing og neurale systemer, ikke er nævnt i rumstrategien for Europa;

38.  mener, at rumstrategien for Europa kun kigger på den nærmeste fremtid og ikke er ambitiøs nok med hensyn til eventuelle nye visionære og bredt mobiliserende projekter, herunder til fordel for intelligent forvaltning af fiskeriet;

39.  mener, at Europa skal være verdensførende inden for "blå" rumteknologi ved yderligere at udrulle, udbrede og forbedre:

  –  Copernicus, der er vigtig med henblik på at redde liv på havet og i forbindelse med oversvømmelser

  –  Galileo, EU's globale satellitnavigationssystem

  –  Egnos, det europæiske differentielle globale positioneringssystem, som allerede nu yder navigationstjenester til brugere på havet, der har betydning for menneskers sikkerhed

  –  "blå" droner, der kontrolleres ved hjælp af satellitdata, som kan anvendes til redningsaktioner til søs, på kysten og i Unionens indre farvande, som af vinderen af Satnavprisen i 2015.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

25.4.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

16

1

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Marco Affronte, Clara Eugenia Aguilera García, Renata Briano, Alain Cadec, Richard Corbett, Linnéa Engström, Sylvie Goddyn, Carlos Iturgaiz, António Marinho e Pinto, Gabriel Mato, Norica Nicolai, Ulrike Rodust, Remo Sernagiotto, Ricardo Serrão Santos, Isabelle Thomas, Ruža Tomašić, Peter van Dalen

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Jens Gieseke, Verónica Lope Fontagné

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

John Stuart Agnew

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

16

+

ALDE Group

António Marinho e Pinto

ENF Group

Sylvie Goddyn

PPE Group

Alain Cadec, Jens Gieseke, Carlos Iturgaiz, Werner Kuhn, Verónica Lope Fontagné, Gabriel Mato, Jarosław Wałęsa

S&D Group

Clara Eugenia Aguilera García, Renata Briano, Richard Corbett, Ulrike Rodust, Ricardo Serrão Santos

Verts/ALE Group

Marco Affronte, Linnéa Engström

1

-

EFDD Group

John Stuart Agnew

3

0

ECR Group

Remo Sernagiotto, Ruža Tomašić, Peter van Dalen

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

21.6.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

54

1

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Pilar Ayuso, Bendt Bendtsen, Xabier Benito Ziluaga, José Blanco López, David Borrelli, Cristian-Silviu Buşoi, Jerzy Buzek, Angelo Ciocca, Edward Czesak, Jakop Dalunde, Christian Ehler, Fredrick Federley, Francesc Gambús, Adam Gierek, Theresa Griffin, Françoise Grossetête, András Gyürk, Rebecca Harms, Hans-Olaf Henkel, Eva Kaili, Kaja Kallas, Krišjānis Kariņš, Seán Kelly, Jaromír Kohlíček, Peter Kouroumbashev, Zdzisław Krasnodębski, Constanze Krehl, Miapetra Kumpula-Natri, Werner Langen, Janusz Lewandowski, Paloma López Bermejo, Olle Ludvigsson, Florent Marcellesi, Edouard Martin, Angelika Mlinar, Csaba Molnár, Dan Nica, Angelika Niebler, Aldo Patriciello, Morten Helveg Petersen, Miroslav Poche, Michel Reimon, Herbert Reul, Paul Rübig, Anne Sander, Algirdas Saudargas, Davor Škrlec, Dario Tamburrano, Patrizia Toia, Evžen Tošenovský, Vladimir Urutchev, Kathleen Van Brempt, Henna Virkkunen, Lieve Wierinck, Flavio Zanonato, Carlos Zorrinho


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

54

+

ALDE Group

Fredrick Federley, Kaja Kallas, Angelika Mlinar, Morten Helveg Petersen, Lieve Wierinck

ECR

Edward Czesak, Hans-Olaf Henkel, Zdzisław Krasnodębski, Evžen Tošenovský

EFDD Group

David Borrelli, Dario Tamburrano

ENF Group

Angelo Ciocca

GUE/NGL Group

Jaromír Kohlíček

PPE Group

Pilar Ayuso, Bendt Bendtsen, Jerzy Buzek, Cristian-Silviu Buşoi, Christian Ehler, Francesc Gambús, Françoise Grossetête, András Gyürk, Krišjānis Kariņš, Seán Kelly, Werner Langen, Janusz Lewandowski, Angelika Niebler, Aldo Patriciello, Herbert Reul, Paul Rübig, Anne Sander, Algirdas Saudargas, Vladimir Urutchev, Henna Virkkunen

S&D Group

José Blanco López, Adam Gierek, Theresa Griffin, Eva Kaili, Peter Kouroumbashev, Constanze Krehl, Miapetra Kumpula-Natri, Olle Ludvigsson, Edouard Martin, Csaba Molnár, Dan Nica, Miroslav Poche, Patrizia Toia, Kathleen Van Brempt, Flavio Zanonato, Carlos Zorrinho

Verts/ALE Group

Jakop Dalunde, Rebecca Harms, Florent Marcellesi, Michel Reimon, Davor Škrlec

1

-

GUE/NGL Group

Paloma López Bermejo

1

0

GUE/NGL Group

Xabier Benito Ziluaga

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Juridisk meddelelse