Procedure : 2016/2142(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0252/2017

Indgivne tekster :

A8-0252/2017

Forhandlinger :

PV 11/09/2017 - 26
CRE 11/09/2017 - 26

Afstemninger :

PV 12/09/2017 - 7.9
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0324

BETÆNKNING     
PDF 463kWORD 71k
11.7.2017
PE 601.250v02-00 A8-0252/2017

om akademisk videreuddannelse og fjernstudium som led i den europæiske strategi for livslang læring

(2016/2142(INI))

Kultur- og Uddannelsesudvalget

Ordfører: Milan Zver

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om akademisk videreuddannelse og fjernstudium som led i den europæiske strategi for livslang læring

(2016/2142(INI))

Europa-Parlamentet,

  der henviser til artikel 8, 165 og 166 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 14,

  der henviser til Københavnerklæringen af 30. november 2002 om udvidet europæisk samarbejde inden for erhvervsuddannelse,

  der henviser til Rådets konklusioner af 12. maj 2009 om en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet ("ET 2020")(1),

  der henviser til Rådets og Kommissionens fælles rapport fra 2012 om gennemførelse af en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020) - "Almen uddannelse og erhvervsuddannelse i et intelligent, bæredygtigt og inklusivt Europa"(2),

  der henviser til Rådets konklusioner af 20. maj 2014 om effektiv læreruddannelse,

  der henviser til Rådets og Kommissionens fælles rapport fra 2015 om gennemførelse af strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020) – "Nye prioritetsområder for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet"(3),

  der henviser til Rådets resolution af 20. december 2011 om en ny europæisk dagsorden for voksenuddannelse(4),

  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. november 2012 med titlen "Europa 2020: Investering i kvalifikationer for bedre socioøkonomiske resultater" (COM(2012)0669)(5),

  der henviser til Rådets konklusioner af 17. februar 2014 om investering i uddannelse — et svar på "Nytænkning på uddannelsesområdet: Investering i kvalifikationer for bedre socioøkonomiske resultater" og "den årlige vækstundersøgelse 2013"(6),

  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1720/2006/EF af 15. november 2006 om et handlingsprogram for livslang læring(7),

  der henviser til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, som blev ratificeret af EU i 2010,

  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2006/962/EF af 18. december 2006 om nøglekompetencer for livslang læring(8),

  der henviser til Rådets konklusioner af 19. november 2010 om uddannelse til bæredygtig udvikling(9),

  der henviser til Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikke-formel og uformel læring(10),

  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 23. april 2008 om etablering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring(11),

  der henviser til Rådets konklusioner af 20. maj 2014 om kvalitetssikring til støtte for uddannelse(12),

  der henviser til sin beslutning af 12. april 2016 om Erasmus+ og andre redskaber til fremme af mobiliteten i forbindelse med erhvervsuddannelse – en livslang læringstilgang(13),

  der henviser til sin beslutning af 23. juni 2016 om opfølgning på strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020)(14),

  der henviser til udtalelse af 31. januar 2014 fra Regionsudvalget "Åbning af uddannelsessektoren" af 31. januar 2014(15),

–  der henviser til Kommissionens undersøgelsesrapport om uddannelse- og erhvervsuddannelse 2010: Forbedring af politikken og tilrådighedsstillelsen af voksenuddannelse i Europa ("Education and Training 2020: Improving Policy and Provision for Adult Learning in Europe")(16),

  der henviser til sin beslutning af 10. september 2015 om skabelse af et konkurrencedygtigt EU-arbejdsmarked for det 21. århundrede: at matche færdigheder og kvalifikationer med efterspørgsel og jobmuligheder som en måde at komme ud af krisen på(17),

  der henviser til Rådets konklusioner om den europæiske ligestillingspagt for perioden 2011-2020(18),

  der henviser til udkast til Rådets konklusioner om "Forbedring af kvinders og mænds færdigheder og kompetencer på EU's arbejdsmarked" af 20. februar 2017(19),

–  der henviser til Rådets henstilling af 28. november 2011 om en ny europæisk dagsorden for voksenuddannelse,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og holdningen i form af ændringsforslag fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0252/2017),

A.  der henviser til, at uddannelsessystemerne står over for betydelige udfordringer som følge af den digitale omstilling, der har en indvirkning på undervisnings- og læringsprocesserne, og behovet for at øge kapaciteten til social inklusion og borgerdeltagelse såvel som personlig udvikling samt at styrke europæiske demokratiske værdier og tolerance med henblik på at fremme fordomsfrihed og forhindre alle former for intolerance; der henviser til, at digital "selvstændiggørelse" og selvtillid er en afgørende forudsætning for at opbygge stærkere samfund og bidrage til enheden og integrationsprocesserne i EU;

B.  der henviser til, at EU's strategi for livslang læring bør styrkes; der henviser til, at alle mennesker på ethvert tidspunkt i deres liv bør have livslang læring til rådighed for at kunne tilegne sig den viden og de færdigheder, som de har brug for, både i deres personlige og faglige udvikling; der henviser til, at livslang læring i formelle, ikkeformelle og uformelle sammenhænge, som fremmer aktivt medborgerskab og beskæftigelsesegnethed, er et centralt aspekt af uddannelse, som er berørt af disse forandringer;

C.  der henviser til, at der skal gøres en yderligere indsats for at fremme synergierne mellem uddannelse og beskæftigelse, både ved at fremme indtrædelsen på arbejdsmarkedet og ved at sætte folk i stand til hele tiden at udvikle deres færdigheder eller lære nye færdigheder hele vejen igennem deres karriere; der henviser til, at medlemsstaterne er nødt til at finde måder, hvorpå de kan beskytte eller fremme langsigtet investering i uddannelse, forskning, innovation;

D.  der henviser til, at akademisk videreuddannelse og fjernstudier yder et væsentligt bidrag til menneskers personlige udvikling og tilblivelsen af menneskelig kapital og bør gøres til en integreret del af EU's strategi for livslang læring;

E.  der henviser til, at akademisk videreuddannelse og fjernstudier spiller en stadig vigtigere rolle med hensyn til at fremme arbejdstageres tilpasning til økonomiske og teknologiske forandringer i løbet af deres arbejdsliv; der henviser til, at 49 % af alle ledige stillinger i EU (herunder både nye job og genbesættelser) i 2025 vil kræve kvalifikationer på et højt niveau, 40 % vil kræve kvalifikationer på mellemniveau, mens kun 11 % vil kræve kvalifikationer på lavt niveau eller slet ingen kvalifikationer;

F.  der henviser til, at akademisk videreuddannelse og fjernstudier er vigtige redskaber til at give alle mennesker fleksible, personligt tilpassede uddannelsesmuligheder uden nogen form for forskelsbehandling(20); understreger i denne henseende betydningen af at sikre bredere tilgængelighedsstrategier;

G.  der henviser til, at akademisk videreuddannelse og fjernstudier og anvendelse af nye teknologier kan bidrage til at øge pigers og kvinders bevidsthed om nye karrieremuligheder, navnlig på områder, hvor de er underrepræsenterede; der henviser til, at der, selv om flere kvinder har færdiggjort gymnasiale uddannelser og videregående uddannelser, er et behov for at styrke kvinders tilstedeværelse både på erhvervsuddannelserne og i sektorer relateret til STEM (videnskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik);

H.  der henviser til, at et fjernstudium er én mulig tilgang inden for rammerne af akademisk videreuddannelse, som på grund af sin fleksibilitet er særligt velegnet til at forene studie-, arbejds- og familieliv;

I.  der henviser til, at fjernstudium(21) henviser til en undervisningsmetode, som giver en høj grad af fleksibilitet i læringen gennem brug af digitale undervisningsteknologier, ikke som en erstatning for uddannelse på universiteterne, men som et alternativ for lærende, der ikke kan deltage i uddannelsen på universitetet;

J.  der henviser til, at fjernstudium henviser til en undervisningsmetode, som giver fleksibilitet i læringen gennem brugen af nye teknologier, ikke som en erstatning for universiteternes uddannelse, men som et alternativ for lærende, der ikke kan deltage i uddannelsen på universitetet, og for arbejdstagere, der ønsker at forene arbejde med uddannelse; der henviser til, at digitalisering derfor kan anvendes som et redskab, der kan tilvejebringe nye adgangsformer til videregående uddannelse;

K.  der henviser til, at ligestilling mellem kvinder og mænd er et grundlæggende princip for Den Europæiske Union, som er forankret i traktaterne og udgør en af Unionens målsætninger og opgaver; der henviser til, at kvalitet i uddannelsen giver kvinder flere muligheder og bidrager til samfundets sociale, kulturelle og økonomiske udvikling; der henviser til, at uddannelse er et grundlæggende redskab til at bekæmpe kønsstereotyper;

L.  der henviser til, at kvinders gennemsnitlige beskæftigelsesgrad hænger direkte sammen med deres uddannelsesniveau, idet kvinder i alderen 25-49 år, der har gennemført en videregående uddannelse, har en beskæftigelsesgrad, som er over 20 % højere end den tilsvarende beskæftigelsesgrad for kvinder, der har gennemført førskole-, grundskole- og lavere sekundæruddannelse;

M.  der henviser til, at fjernstudier kan have en positiv indvirkning på kvinders IKT-færdigheder; der henviser til, at ville være en saltvandsindsprøjtning for et marked, hvor der er udsigt til mangel på arbejdskraft, hvis der kom flere kvinder ind i IKT-sektoren, og det ville betyde en årlig gevinst på omkring 9 mia. EUR for EU's BNP, hvis kvinder var repræsenteret i samme omfang som mænd; der henviser til, at kvinder fortsat er stærkt underrepræsenterede på IKT-studieretninger, hvor de kun udgør omkring 20 % af alle kandidater på området, og kun 3 % af alle kvinder med en universitetsgrad har en grad i IKT;

N.  der henviser til, at fjernprogrammer når ud til et betydeligt antal kvinder i samfund, hvor kvinder mangler lige muligheder for at deltage i konventionelle uddannelsesformer, fordi kvinder stadig bruger mere tid end mænd på ulønnet husligt arbejde og omsorg for familien; der henviser til, at sådanne undervisningsforløb giver dem fleksibilitet med hensyn til at forene arbejdsliv og privatliv, og til, at fjernstudier især er henvendt til gruppen af ikketraditionelle studerende;

O.  der henviser til, at akademisk videreuddannelse hører til de videregående læreanstalters public service-opgaver og refererer til videregående læreanstalters uddannelsestilbud, som kan følges sideløbende med fuldtidsarbejde, som generelt er baseret på erhvervserfaring og som regel forudsætter en universitetsgrad;

P.  der henviser til, at tilpasning til stadigt hyppigere økonomiske og teknologiske forandringer udgør en stor udfordring for en aldrende arbejdsstyrke, og reaktionen på denne udfordring bliver en af nøglerne til at sikre, at EU's økonomi er konkurrencedygtig på lang sigt;

Q.  der henviser til, at der kan sættes skub i livslang læring og karriereudviklingspolitikker gennem anerkendelse af tidligere læring;

R.  der henviser til, at det, når arbejdstagere får lov at bruge arbejdstid på personlig udvikling og uddannelse inden for rammerne af livslang læring, har en positiv indvirkning på deres trivsel og deres bidrag til samfundet ved at styrke dem med bedre definerede personlige og faglige kompetencer; der henviser til, at akademisk fjernundervisning giver mulighed for fleksible studieformater, der hjælper folk med at opnå en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv; der henviser til, at livslang læring i universitetsregi bør være en del af den europæiske digitaliseringsstrategi;

S.  der henviser til, at digitaliseringen fremmer fleksibilitet og interaktivitet i undervisningsprocessen, og at den er en afgørende faktor for en yderligere udvikling af akademisk videreuddannelse og fjernstudier;

T.  der henviser til, at de teknologiske forandringer kræver stærkere og mere kontinuerlige forbindelser mellem uddannelse og beskæftigelse;

U.  der henviser til, at de videregående læreanstalters tendens til at holde fast i indgroede mønstre gør det vanskeligt at reformere studieplaner, regler for kurser og eksamener og optagelseskrav;

V.  der henviser til, at akademisk videreuddannelse og fjernstudier er hastigt voksende sektorer med et betydeligt potentiale for økonomisk vækst og jobskabelse;

W.  der henviser til, at der stadig er mange hindringer for adgangen til akademisk videreuddannelse og fjernstudier(22);

Videreuddannelse og fjernstudier, der kan følge med de samfundsmæssige og økonomiske forandringer

1.  anerkender, at onlineuddannelse og åben uddannelse er ved at ændre måden, hvorpå uddannelse finansieres, formidles og modtages; understreger i denne forbindelse betydningen af åbne uddannelsesressourcer, der sikrer adgang til uddannelse for alle og forbedrer beskæftigelsesegnetheden ved at støtte den livslange læringsproces;

2.  bemærker, at mange uddannelsesinstitutioner kæmper for at reagere passende på de grundlæggende og komplekse forandringer, som vores samfund og økonomier gennemgår, og er nødt til at iværksætte ændringer af deres ledelse, organisationsstrukturer og funktionsmåde; understreger, at nye, fleksible og tilgængelige former for livslang læring, der er egnede til personer i alle aldre, med succes kan imødegå nogle af disse udfordringer, som f.eks. social eksklusion, skolefrafald og misforhold mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer;

3.  erkender, at digitalisering og oprettelse af uddannelsesplatforme med henblik på samarbejde og udveksling af bedste praksis er vigtigt for at kunne tackle disse udfordringer;

4.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre mere for at slå bro over den eksisterende teknologiske kløft mellem de uddannelsesinstitutioner, der er veludstyrede, og dem, der ikke er, som led i de nationale strategier for digitale færdigheder;

5.  understreger, at foranstaltninger med henblik på livslang læring er nøglen til at give kvinder de færdigheder, der kan sætte dem i stand til at vende tilbage til beskæftigelse eller forbedre deres beskæftigelse, indkomst og arbejdsvilkår; fremhæver behovet for yderligere forbedringer for så vidt angår kvinders tilstedeværelse i og adgang til de højere akademiske kredse;

6.   fremhæver den betydning, som uddannelse har for at bekæmpe kønsstereotyper; opfordrer derfor Kommissionen til at fremme initiativer, der tilbyder støtte til gennemførelse af professionelle fjernundervisningsprogrammer for kvinder, herunder inden for videnskab, teknologi og IT, til at udvikle uddannelsesprogrammer for lærere om ligestilling mellem kønnene og til at forhindre, at stereotyper formidles videre gennem studieplaner og pædagogisk materiale;

7.  understreger, at højere læreanstalter skal forberede borgerne til vidensbaserede samfund og konstant foranderlige økonomier, udstyre dem med knowhow til at lære på egen hånd og iværksættermentalitet samt tværgående kompetencer som problemløsning og tilpasningsevne, så de kan afsøge deres egne veje og nå deres fulde potentiale;

8.   understreger endvidere, at de højere læreanstalter har en vigtig rolle med hensyn til at fremme aktivt medborgerskab og skal give de studerende tværgående kompetencer såsom medborgerkompetencer, sociale kompetencer og medborgerskab;

9.  anerkender, at en uddannelsestilgang med fokus på de studerende mindsker frafaldet og sætter de studerende i stand til at realisere deres fulde potentiale(23); understreger i denne henseende betydningen af livslang karrierevejledning for alle;

10.  anerkender, at vidensdeling har potentiale til at forbedre borgernes aktive deltagelse og internationale forståelse i samfund, der er i konstant forandring;

11.  erkender nødvendigheden af at fremme tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne, lokalsamfundene og økonomien; understreger endvidere nødvendigheden af bedre synergier mellem formelle, ikkeformelle og uformelle uddannelsesudbydere for at fremme mulighederne for livslang læring for alle;

12.  mener, at alle skal have ret til adgang til lærings- og uddannelsesmuligheder på et hvilket som helst stadie i deres liv med henblik på at tilegne sig tværgående færdigheder såsom talfærdighed, digitale færdigheder og mediekendskab, kritisk tænkning, sociale kompetencer og andre relevante livsfærdigheder for bedre at kunne tilpasse sig fremtiden;

13.  understreger, at det er nødvendigt at indføre skræddersyet støtte til alle i virksomhedsintern uddannelse, lærlinge og medarbejdere for at sikre, at alle personer inkluderes på arbejdsmarkedet; er af den opfattelse, at det er afgørende at indarbejde nye teknologier i undervisnings- og læringsprocessen for at udstyre folk med den rette blanding af færdigheder, kompetencer og viden, der sætter dem i stand til at anvende digitale teknologier på en innovativ og kreativ måde;

14.  efterlyser en bedre inklusion og fastholdelse af borgerne på arbejdsmarkedet understøttet af forbedring af deres kompetencer gennem akademisk videreuddannelse, fjernstudier og erhvervsfaglig uddannelse; fremhæver behovet for at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive og sikre, at unge og deres familier har adgang til information om erhvervsuddannelsesmuligheder; minder i denne forbindelse om, at målet for læringsmobilitet i erhvervsuddannelsessektoren i Erasmus+-programmet langt fra er nået og bør gives yderligere opmærksomhed;

15.  fremhæver betydningen af Erasmus+ og Horisont 2020 for at fremme livslang læring; opfordrer derfor medlemsstaterne til fuldt ud at udforske disse programmers potentiale; understreger desuden, at der bør være programmer, der er skræddersyet specielt til erhvervsorienteret, akademisk videreuddannelse;

16.  anerkender, at adgang til inkluderende uddannelse af høj kvalitet er af afgørende betydning, og at der derfor er behov for støtte til åben uddannelse og fjernundervisning for at opfylde de særlige behov hos dem, der ikke kan nås via de traditionelle uddannelsessystemer – især for dårligt stillede grupper; opfordrer medlemsstaterne til at kanalisere investeringer over til dette formål;

Betydningen af kvalitet og fleksibilitet i uddannelsen

17.  anser den stadig bedre kvalitet af uddannelsen, både den formelle og den ikkeformelle, for at være afgørende for EU's bestræbelser på at sikre social sammenhængskraft, konkurrencedygtighed og vedvarende vækst;

18.  understreger, at virksomheder for at forblive konkurrencedygtige og for at give lavt- og højtuddannede arbejdstagere den bedste mulighed for succes sammen med uddannelsesinstitutionerne skal tilbyde undervisning og karrierefokuseret uddannelse hele vejen igennem folks arbejdsliv;

19.  fremhæver den særlige betydning for uddannelsesresultaterne af kvalitetsprægede metoder til formidling af viden og færdigheder; understreger, at det er nødvendigt at investere i og støtte undervisningspersonales faglige udvikling og løbende efteruddannelse; fremhæver i denne forbindelse behovet for at sikre høje standarder inden for fjernundervisning samt betydningen af at udvikle nye undervisnings- og læringsmodeller som led i innovationsprocessen og den gradvise digitalisering af uddannelse; erkender i denne forbindelse, at en ordentlig infrastruktur og ressourcer er nødvendige elementer for at forbedre kvaliteten i undervisningen;

20.  bemærker, at dette kræver hensyntagen til og værdsættelse af lærerne, attraktive lønninger og arbejdsvilkår samt bedre adgang til videreuddannelse i arbejdstiden, særligt inden for digital didaktik;

21.  opfordrer til, at universiteterne i stadig højere grad fokuserer på fjernstudier, der også udstrækker sig til gratis erhvervsrettede kurser af kort varighed;

22.  understreger, at studerende, som deltager i fjernstudier, bør garanteres muligheder for at kommunikere med og blive vurderet af lærerne, så det sikres, at de studerende får den rigtige støtte, vejledning og tilskyndelse i løbet af deres studier;

23.  anerkender, at fleksible læringsformater såsom fjernstudier og blandet læring gør det muligt for personer i beskæftigelse at forene arbejde og/eller uddannelse med deres privatliv;

24.  anerkender den helt afgørende rolle, som fjernstudier har for personer med fysiske tilstande, som forhindrer dem i at deltage i klasseundervisning;

25.  gør sig til fortaler for tanken om skræddersyet læring og suppleringskurser for personer, der ønsker at komme ind på en videregående uddannelse, men har brug for at erhverve de yderligere kvalifikationer, der skal til for at opfylde adgangskravene;

26.  understreger, at det er nødvendigt at tilstræbe en mere fleksibel og personligt tilpasset tilgang til karriereudvikling og livslang uddannelse gennem hele en persons karriereforløb; anerkender den rolle, som primært offentlige, men også private, udbydere kan spille i tilvejebringelsen heraf, og erkender samtidig, at vejledning og rådgivning, som koncentrerer sig om individuelle behov og præferencer, og som fokuserer på evaluering og udvidelse af individuelle færdigheder, skal være et centralt element i uddannelses- og kvalifikationspolitikker fra et tidligt tidspunkt;

27.  fremhæver betydningen af interaktivitet for at øge kvaliteten af fjernstudier ved brug af moderne kommunikationsmetoder, der muliggør praktiske opgaver, inddragelse af de lærende i undervisningsprocessen og udvikling af deres kommunikationsevner;

28.  støtter idéen om at sikre adgang til livslang læring særligt med henblik på at lette genindtrædelse på arbejdsmarkedet, blandt andet for kvinder og omsorgspersoner;

29.  understreger, at det er nødvendigt hele tiden at overvåge fjernstudier som et led i den løbende modernisering af undervisningsmetoder og -værktøjer;

30.  understreger nødvendigheden af, at unge mennesker udvikler deres evner til selvstændig læring (herunder strukturering af deres arbejde, informationsbehandling, kritisk tænkning og motivation), så de i fremtiden kan bruge moderne teknologier effektivt til at udvikle deres evner gennem fjernstudier;

Videreuddannelse og fjernstudier som et udviklingsredskab for universiteter

31.  erkender, at akademisk videreuddannelse og fjernstudier giver højere læreanstalter mulighed for at udvide deres kompetenceområde og diversificere de programmer, de udbyder, med henblik på at opsøge nye målgrupper og diversificere deres indtægter i betragtning af, at omkostningerne ved fjernundervisning er lavere end omkostningerne ved klasseundervisning;

32.  anerkender, at fjernstudier tilskynder til udvikling af tværfaglige områder og gennemførelse af udenlandske studier;

33.  opfordrer universiteterne til at udvide deres tilbud inden for fjernstudier;

34.  anerkender den rolle, som strategien for intelligent specialisering (RIS3) spiller i at udvikle det vigtigste regionale potentiale baseret på arbejdsmarkedets behov;

Teknologiske udfordringer

35.  erkender, at det er nødvendigt at holde trit med de hurtige teknologiske forandringer, især for så vidt angår fjernundervisning, og at betydningen og afhængigheden af IKT ikke må undervurderes; mener, at IKT er et redskab, med hvilket store uddannelsesmæssige og udviklingsmæssige udfordringer kan håndteres på en optimal og omkostningseffektiv måde; mener, at disse bestræbelser også bør understøttes af store investeringer i uddannelse, herunder anvendelse af Den Europæiske Socialfond, for at udvikle digitale færdigheder og mediekendskab på alle niveauer;

36.  bemærker med beklagelse, at manglen på IKT-kendskab i dag er et stort problem blandt både undervisere og lærende; gør på ny opmærksom på betydningen af teknologiske færdigheder med henblik på at kunne udnytte potentialet i fjernstudier og lette indførelsen af nye undervisnings- og læringsmetoder;

37.  påpeger, at der er behov for at gøre noget ved den digitale kløft og sikre lige muligheder for alle for at få adgang til digitale teknologier samt til de kompetencer, indstillinger og den motivation, der er nødvendige for en meningsfuld digital deltagelse;

38.  fremhæver, at kun en fjerdedel af alle skolebørn i Europa undervises af lærere, der er fortrolige med det digitale område, hvilket er en væsentlig hindring for, at nye undervisningsmetoder kan vinde indpas; opfordrer derfor medlemsstaterne til at yde bedre støtte til skolen og muligheder for opkvalificering, bl.a. gennem uddannelse i IT og mediekendskab og gennem livslange karrieremuligheder for undervisere;

39.  understreger, at det er nødvendigt at investere i og støtte den faglige udvikling af lærere inden for alle uddannelsessektorer og etablere tjenester, der kan yde livslang karrierevejledning;

40.  anerkender betydningen af nye digitale platforme inden for uddannelse, men fremhæver samtidig problemstillingerne vedrørende sikkerhed og privatlivets fred, som både de højere læreanstalter og de studerende står over for;

41.  fremhæver betydningen af STEM-færdigheder og beklager igen den skæve kønsfordeling på dette område;

Finansielle udfordringer

42.  erkender, at der behov for tilstrækkelig finansiering til uddannelse af høj kvalitet og skræddersyet læring; fremhæver, at fjernstudier kan give en elevcentreret uddannelse af høj kvalitet til en lavere pris; understreger betydningen af, at erhvervslivet i højere grad inddrages finansielt og praktisk i erhvervsfaglig uddannelse;

43.  understreger, at det er nødvendigt at anerkende behovet for at bruge penge på uddannelse som en langsigtet investering, der medfører varige fordele;

44.  mener, at omkostningerne ikke må udgøre en hindring for indskrivning på og deltagelse i uddannelse, men anerkender samtidig de underliggende problemer, der fører til høje omkostninger og til, at borgerne i nogle medlemsstater ikke er i stand til at betale tilmeldingsgebyrerne; tilskynder derfor Kommissionen og medlemsstaterne til bedre at støtte og fremme fjernstudier som en kvalitetsuddannelsesmulighed, der er økonomisk overkommelig, fleksibel og tilpasset den enkelte;

Udfordringer med hensyn til de lovgivningsmæssige rammer

45.  anerkender forskellene mellem de lovgivningsmæssige rammer for traditionel erhvervsuddannelse, akademisk videreuddannelse og fjernstudier; understreger, at fjernstudier bør akkrediteres i henhold til de samme regler som studier på selve universitetet, idet de relevante indikatorer og kriterier tilpasses i overensstemmelse hermed;

46.  anerkender betydningen af en aktiv forvaltning og inddragelse af de interesserede parter;

47.  anerkender betydningen af kvalitetssikring inden for fjernstudier og akkreditering af dens resultater;

48.  minder om, at mange eksisterende europæiske gennemsigtighedsredskaber, såsom den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF) og det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse (ECVET), er blevet udviklet uden sammenhæng med hinanden; erkender, at hvis enkeltpersoner skal gives mulighed for bedre at kunne måle deres fremskridt og muligheder og drage maksimal fordel af læringsresultater opnået i forskellige sammenhænge, skal disse koordineres bedre og understøttes af kvalitetssikringssystemer og integreres i en national kvalifikationsramme med henblik på at opbygge tillid på tværs af sektorer og mellem aktører, herunder arbejdsgivere;

49.  anerkender den fortsatte betydning af både blandet og internetbaseret læring, navnlig i forbindelse med erhvervsrettede uddannelser; understreger, at kombinationen af digitale teknologier af høj kvalitet og ansigt til ansigt-læringsmuligheder resulterer i bedre resultater hos de studerende, og opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til bedre at støtte og fremme blandet læring;

50.  opfordrer Kommissionen til at styrke EU's strategi for livslang læring og gøre akademisk videreuddannelse og fjernstudier til en integreret del af den for at fremme den aldrende arbejdsstyrkes tilpasning til økonomiske og teknologiske forandringer; opfordrer endvidere Kommissionen til at undersøge muligheden for at tilføre flere midler til akademisk videreuddannelse og fjernstudier gennem eksisterende og fremtidige programmer; 

51.  anerkender nødvendigheden af en sammenhængende flersektoriel og flerfaglig tilgang til uddannelse, herunder livslang læring, og behovet for tværsektorielt samarbejde for så vidt angår udvikling og gennemførelse af uddannelsespolitikker;

Anbefalinger på europæisk plan

52.  fremhæver behovet for at fremme samarbejde og udveksling af bedste praksis mellem uddannelsessystemerne; tilskynder endvidere til, at nationale kvalitetssikringsagenturer deler god praksis i forbindelse med udviklingen af kriterier for anerkendelsen af nye undervisnings- og læringsformer;

53.  opfordrer til, at den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF) revideres med henblik på at øge sammenligneligheden af kvalifikationer fra forskellige lande, der er omfattet af EQF, og andre lande, særligt nabolande og andre lande med veludviklede kvalifikationsrammer, for bedre at kunne forstå kvalifikationer, der er opnået i udlandet, og placere mennesker med immigrantbaggrund og flygtninge i livslang læring og beskæftigelse;

54.  opfordrer Kommissionen til at forstærke sin støtte til akademisk videreuddannelse og fjernstudier betydeligt gennem Erasmus+ ved at fremme udviklingen af europæiske netværker og lette udvekslingen af god praksis, oprette projekter, der involverer institutioner fra flere medlemsstater, og gøre uddannelse mere tilgængelig for studerende fra andre europæiske lande og tredjelande;

55.  gør sig til fortaler for, at der oprettes en brugervenlig onlineplatform, der fungerer som et centralt kontaktpunkt, hvor fagfolk på uddannelsesområdet og lærende kan fremme udvekslingen af bedste praksis;

56.  opfordrer Kommissionen til at udvikle en sikker og integreret læringsplatform, der er udformet og udbydes gratis til europæiske undervisningsinstitutioner, og på denne måde sætte skub i brugen af e-læring i hele EU;

57.  anerkender behovet for yderligere at udvikle eTwinning og School Education Gateway (skoleuddannelsesportalen) for at støtte konstruktiv udveksling mellem lærere og andre fagfolk;

58.  tilskynder til, at der etableres tættere forbindelser mellem den kontinuerlige akademiske videreuddannelse (hvis fokus ikke kun ligger på forskningen) og erhvervsrettet uddannelse, som har til formål at erhverve kompetencer, og til foranstaltninger med henblik på at sikre, at begge former hele tiden kan drives og efterspørges;

59.  henstiller til, at indsatsen på området for livslang læring bestyrkes med en europæisk digitaliseringsstrategi, og at der udarbejdes en kønsspecifik konsekvensanalyse for de foreslåede foranstaltninger;

60.  glæder sig over den ambitiøse plan om at stille ultrahurtigt internet til rådighed på primærskoler og sekundærskoler og biblioteker senest i 2025, da hurtigere og bedre forbindelser giver enorme muligheder for at forbedre undervisningsmetoderne, fremme forskning og udvikle uddannelsesydelser af høj kvalitet på internettet; understreger, at udbredelsen af disse teknologier skaber bedre muligheder for fjernundervisning, navnlig i landdistrikterne og områderne i den yderste periferi; fremhæver, at disse muligheder vil forbedre børns og studerendes digitale færdigheder og mediekompetencer;

61.  understreger, at det er afgørende at tilpasse uddannelsessystemerne for at imødekomme det stigende behov for fagfolk med digitale færdigheder i EU; understreger, at der, hvis man ønsker at skabe et virkeligt digitalt indre marked i Europa, er behov for en større indsats for at forbedre borgernes, især mindreåriges, mediekendskab;

62.  fremhæver vigtigheden af at optrappe bestræbelserne på europæisk plan for at gøre strategien for livslang læring til en realitet for alle, i lighed med målet om også at tilvejebringe en vifte af læringsmuligheder, der kan forfølges med henblik på personlig udvikling og tilfredsstillelse; tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme og investere i livslang læring, særligt i lande, hvor deltagelsesfrekvensen ligger under benchmarket på 15 %;

63.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme samarbejde og styrke synergierne mellem formel, ikkeformel og uformel uddannelse med henblik på at nå ud til en bredere gruppe af mennesker for bedre at kunne tage hensyn til deres specifikke behov;

64.  anbefaler, at lærere, som står for fjernundervisningskurser, skal have en særlig godkendt uddannelse;

Anbefalinger på medlemsstatsniveau

65.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre en helhedsorienteret tilgang til uddannelse og til at give studerende ægte, forskelligartede og lige læringsmuligheder, som udvikler deres ambitioner og de færdigheder, der er nødvendige for at kunne trives i såvel en konstant omskiftelig global økonomi som et demokratisk samfund;

66.  tilskynder medlemsstaterne til at tage udgangspunkt i eksisterende valideringsordninger, når de skal vurdere og certificere færdigheder, der er opnået gennem opkvalificeringsforløb, og sikre, at de for så vidt angår kvalifikationer anerkendes i overensstemmelse med de nationale kvalifikationsrammer og -systemer;

67.  understreger, at yderligere udrulning af digital infrastruktur, især i mindre tæt befolkede områder, fremmer social og kulturel integration, moderne uddannelses- og informationsprocesser og en regional kulturel økonomi;

68.  opfordrer medlemsstaterne til at sørge for muligheder for IKT-uddannelse og udvikling af digitale færdigheder og mediekendskab på alle uddannelsesniveauer;

69.  gør på ny opmærksom på betydningen af, at højere læreanstalter og andre uddannelsesinstitutioner hurtigt tilpasser sig ændringerne i samfundet og på arbejdsmarkedet og tilpasser og moderniserer deres arbejdsmetoder og giver de studerende mulighed for at udvikle deres færdigheder i overensstemmelse hermed; understreger, at uddannelse er en livslang myndiggørelsesproces, der bør hjælpe borgerne til at opnå personlig udvikling, kreativitet og velvære;

70.  opfordrer indtrængende de højere læreanstalter til at forudse ændringer i samfundet og på arbejdsmarkedet og til at tilpasse deres arbejdsmetoder i overensstemmelse hermed; noterer sig, at udviklingen af fremtidsorienterede sektorer, særligt i den grønne og cirkulære økonomi, spiller en afgørende rolle for, hvilke færdigheder der er brug for;

71.  opfordrer desuden de højere læreanstalter til at udbyde flersprogede kurser, som er tilpasset migranters færdigheder, og dermed give dem lettere adgang til uddannelsesprogrammer;

72.  understreger, at der er behov for større fleksibilitet i medlemsstaternes uddannelsessystemer med henblik på at muliggøre en mere effektiv brug af åbne undervisningsmetoder og onlineundervisningsmetoder;

73.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at forbedre tilgængeligheden af data om beskæftigelsessituationen og den sociale situation for færdiguddannede ("sporing af kandidater"), herunder oplysninger om erhvervsuddannelse og faglig uddannelse;

74.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at udvikle og implementere "uddannelseskorridorer" ved at fremme aftaler med de europæiske universiteter, som f.eks. sammenslutningen af universiteter i Middelhavsområdet (UNIMED) og de netværk af universiteter, der udbyder fjernstudier, og som tager imod studerende, der er flygtet fra konfliktområder, herunder også gennem akademiske fjernuddannelsesprogrammer;

75.  fremhæver betydningen af specialiseret uddannelse for skole- og universitetslærere i forbindelse med akademisk videreuddannelse og fjernstudier, således at de kan imødekomme deres studerendes behov;

76.  understreger nødvendigheden af, at kompetencer og færdigheder, der er opnået uden for det formelle uddannelsessystem, anerkendes gennem kvalitetssikring og akkreditering, særligt med henblik på at styrke mennesker i udsatte eller ugunstige situationer, såsom lavtuddannede voksne eller flygtninge; understreger betydningen af at validere ikkeformel og uformel læring for at nå ud til og styrke lærende;

77.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1)

EUT C 119 af 28.5.2009, s. 2.

(2)

EUT C 70 af 8.3.2012, s. 9.

(3)

EUT C 417 af 15.12.2015, s. 25.

(4)

EUT C 372 af 20.12.2011, s. 1.

(5)

http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52012DC0669&from=DA

(6)

EUT C 64 af 5.3.2013, s. 5.

(7)

EUT L 327 af 24.11.2006, s. 45.

(8)

EUT L 394 af 30.12.2006, s. 10.

(9)

EUT C 327 af 4.12.2010, s. 11.

(10)

EUT C 398 af 22.12.2012, s. 1.

(11)

EUT C 111 af 6.5.2008, s. 1.

(12)

EUT C 183 af 14.6.2014, s. 30.

(13)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0107.

(14)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0291.

(15)

EUT C 126 af 26.4.2014, s. 20.

(16)

http://ec.europa.eu/dgs/education_culture/repository/education/library/reports/policy-provision-adult-learning_en.pdf

(17)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0321.

(18)

https://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/en/lsa/119628.pdf

(19)

http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-6268-2017-INIT/da/pdf

(20)

Som fastsat i artikel 21 i EU's charter om grundlæggende rettigheder.

(21)

I tysktalende lande for eksempel skelnes der ved fjernstudier mellem det akademiske og det ikkeakademiske område.

(22)

En fjernlæringsstudieplan om computere i alting (pervasive computing); https://www.researchgate.net/publication/312312226_A_distance_learning_curriculum_on_pervasive_computing

(23)

Economics of Education Editors: Dominic J. Brewer, Patrick J. McEwan, Equity and Quality in Education Supporting disadvantaged students and schools https://www.oecd.org/education/school/50293148.pdf


BEGRUNDELSE

Almen og erhvervsrettet uddannelse afspejler samfundet. De yder et vigtigt bidrag til skabelsen af menneskelig kapital. I Europa er der igennem årtier blevet opbygget en bred vifte af undervisning inden for rammerne af livslang læring på grundlag af de traditionelle uddannelsessystemer baseret på erkendelsen af, at livslang læring, hvad enten den er formel, ikkeformel eller lejlighedsvis, er afgørende i nutidens dynamiske, komplekse risikobetonede samfund, som er teknologisk stadig mere krævende.

Fortsat forbedring af viden, erfaringer og færdigheder er afgørende, ikke blot i arbejdslivet, men også i en persons privatliv og offentlige liv.

Uddannelsessystemerne skal derfor nøje følge og tilpasse sig hurtigt skiftende forhold. Yderligere veje til uddannelse skal gøres tilgængelige via videregående erhvervsrettet efteruddannelse, som giver deltagerne mulighed for at øge deres kapaciteter. Uddannelsessystemerne skal foruden at muliggøre videreuddannelse også anerkende læringsresultater og ikke kun på nationalt plan, men også mere bredt.

Ringe adgang til uddannelsesmuligheder kan begrænse menneskers konkurrenceevne på arbejdsmarkedet og skabe problemer i deres privatliv eller endda føre til permanent dorskhed, udstødelse af samfundet og, som vi har set i de seneste år, voldelig radikalisering, navnlig blandt de unge, som er de mest udsatte i tilfælde af risici.

Lettere adgang til uddannelse er derfor den standard, der bør anvendes overalt, men i praksis er dette ikke tilfældet. Mange har problemer: F.eks. har unge mødre vanskeligt ved at forene familieliv og sågar arbejdsliv med uddannelse; det kan være vanskeligt for mindrebemidlede personer at få råd til at studere det, de ønsker, navnlig hvis det er dyrt eller meget langt væk. Det er vanskeligt for en person fra en afsidesliggende region, f.eks. at få råd til at studere på et universitet efter eget valg på grund af afstanden. Personer med særlige behov har også ofte svært ved at deltage i traditionel uddannelse, dvs. uddannelse i nærheden af bopælen. Dette er grunden til, at fjernstudier er så vigtige for at sikre lettere adgang for alle, samt for at sænke omkostningerne forbundet med uddannelsen. E-læring, fjernundervisning, kan vise sig at være en mere hensigtsmæssig og lettere tilgængelig form for uddannelse, fordi man derved undgår de normale driftsomkostninger for uddannelsesinstitutionerne. Fjernundervisning kan forbedre adgangen for alle uden forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, region, social status, alder eller køn.

Ordføreren er overbevist om, at vi med de nye former for livslang læring kan klare det moderne samfunds udfordringer, herunder nedbringelsen af arbejdsløsheden, som stadig er for høj, især blandt unge. I nogle lande har den nået et foruroligende omfang (over 40 %). Alle disse udfordringer vil kræve meget fleksible uddannelsessystemer. Om ti år vil næsten halvdelen af alle job være nye og kræve nye færdigheder, og over halvdelen af disse job vil kun være tilgængelige for højt kvalificerede arbejdstagere. Kort sagt kan videreuddannelse og fjernstudier yde et vigtigt bidrag til en effektiv imødegåelse af udfordringerne i det moderne samfund.

Ordføreren understreger, at videreuddannelse og fjernstudier lægger vægt på personlig tilpasning, dvs. skræddersyet uddannelse. Denne type fleksibilitet er også med til at opnå mere effektiv læring af høj kvalitet og reducere frafaldsraten, der stadig er et stort problem i Europa.

Digitaliseringsprocessen er stærk inden for såvel uddannelse som på andre områder. I dag er det kun en fjerdedel af alle skolebørn i Europa, der undervises af lærere med digitale færdigheder. Alle deltagere i uddannelse skal derfor hurtigt udstyres med de rette færdigheder på alle niveauer af uddannelsesprocessen. Det er i denne forbindelse vigtigt, at EU er med til at udvikle en fælles digital platform eller et digitalt klasseværelse, der kan sikre, at EU reagerer effektivt og hurtigt på udfordringerne ved digitalisering, fjerne frygten og sikre kvalitet for uddannelsesinstitutioner, der ønsker at udvide deres tjenester til at omfatte fjernundervisning.

Ordføreren vil især fremhæve behovet for, at der fastlægges en lovgivningsmæssig ramme for alle uddannelsessystemer i medlemsstaterne, som gør det muligt for videreuddannelse og fjernstudier at fungere korrekt, herunder hvad angår anerkendelse og validering af resultaterne af både formel og ikkeformel uddannelse.

Ordføreren anbefaler, at samarbejdet mellem medlemsstaternes uddannelsessystemer styrkes, og at der udvikles en brugervenlig onlineplatform, der skal lette udveksling af god praksis. Han anbefaler endvidere at forbedre samarbejdet med erhvervslivet, navnlig i forbindelse med studier, der har en høj anvendelsesværdi. I fremtiden bør Erasmus+-programmernes potentiale i forbindelse med videreuddannelse og fjernstudier udnyttes bedre, navnlig med hensyn til udveksling af bedste praksis og udvikling af ekspertise inden for fjernundervisning og forskning i innovative undervisningsmetoder. Ordføreren mener, at medlemsstaterne bør anlægge en helhedsorienteret tilgang til uddannelse, hvorved uddannelsesinstitutionerne vil blive bedre i stand til at tilpasse sig ændringer i samfundet og på arbejdsmarkedet. Det er desuden meget vigtigt, at de lægger større vægt på efter- og videreuddannelse af lærere.

2.5.2017

HOLDNING I FORM AF ÆNDRINGSFORSLAG

fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling

til Kultur- og Uddannelsesudvalget

om akademisk videreuddannelse og fjernstudium som led i den europæiske strategi for livslang læring

(2016/2142(INI))

Ordfører: Vilija Blinkevičiūtė

FORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Udenrigsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at tage hensyn til følgende ændringsforslag:

Ændringsforslag 1

Udkast til betænkning

Henvisning 1

Udkast til betænkning

Ændringsforslag

  der henviser til artikel 165 og 166 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

  der henviser til artikel 8, 165 og 166 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

Ændringsforslag   2

Udkast til betænkning

Betragtning B

Udkast til betænkning

Ændringsforslag

B.  der henviser til, at livslang læring, som både fremmer aktivt borgerskab og beskæftigelsesegnethed, er et centralt aspekt af uddannelse, der er berørt af disse forandringer;

B.  der henviser til, at livslang læring, i formel, ikke formel og uformel kontekst, som både fremmer ligestilling, aktivt borgerskab og beskæftigelsesegnethed, er et centralt aspekt af uddannelse, der er berørt af disse forandringer;

Ændringsforslag   3

Udkast til betænkning

Betragtning B a (ny)

Udkast til betænkning

Ændringsforslag

 

Ba.  der henviser til, at der for at opfylde målet om, at gennemsnitligt mindst 15% af alle voksne mellem 25 og 64 år deltager i livslang læring, må tages aktive skridt til at reducere hindringerne for deltagelse, herunder træffes foranstaltninger til at skabe balance i forhold til familiemæssige forpligtelser, navnlig for kvinder;

Ændringsforslag   4

Udkast til betænkning

Betragtning D a (ny)

Udkast til betænkning

Ændringsforslag

 

Da.  der henviser til, at videreuddannelse og fjernundervisning kan bidrage til at øge pigers og kvinders bevidsthed om nye karrieremuligheder, navnlig på områder, hvor de er underrepræsenterede; der henviser til, at selv om der er flere kvinder end mænd med høje eksaminer fra sekundærskolen og videregående uddannelsesgrader, er der behov for at øge kvinders repræsentation både inden for den erhvervsmæssige uddannelse og i STEM-relaterede sektorer (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik);

Ændringsforslag   5

Udkast til betænkning

Betragtning D a (ny)

 

Udkast til betænkning

Ændringsforslag

 

Da.  der henviser til, at den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens for kvinder er knyttet direkte til deres respektive uddannelsesniveau, således at kvinder mellem 25 og 49 år med en afsluttet videregående uddannelse har en beskæftigelsesfrekvens, som er over 20% højere end kvinder, der kun har gennemgået førskoleundervisning, grundskoleuddannelse eller 7.-10. klasse;

Ændringsforslag   6

Udkast til betænkning

Betragtning D b (ny)

Udkast til betænkning

Ændringsforslag

 

Db.  der henviser til, at fjernundervisning kan få en positiv indvirkning på kvinders IKT-færdigheder; der henviser til, at flere kvinder i IKT-sektoren ville være en saltvandsindsprøjtning for et marked, hvor der er udsigt til mangel på arbejdskraft, og hvor det ville betyde en gevinst på omkring 9 mia. EUR for EU's BNP på årsbasis, hvis kvinder var repræsenteret i samme omfang som mænd; der henviser til, at kvinder fortsat er stærkt underrepræsenterede på IKT-studieretninger, hvor de kun udgør omkring 20 % af alle kandidater på området, og at kun 3 % af alle kvinder med en universitetsgrad har en grad i IKT;

Ændringsforslag   7

Udkast til betænkning

Betragtning J

Udkast til betænkning

Ændringsforslag

J.  der henviser til, at kvinder udgør flertallet af personer i fjernundervisningskurser, da sådanne kurser giver dem fleksibilitet i med hensyn til at opnå balance mellem arbejdsliv og privatliv;

J.  der henviser til, at kvinder udgør flertallet af personer i fjernundervisningskurser, da kvinder bruger mere tid end mænd på ubetalt husarbejde og familieomsorg, og da sådanne kurser giver dem fleksibilitet i med hensyn til at opnå balance mellem arbejdsliv og privatliv;

Ændringsforslag   8

Udkast til betænkning

Betragtning J a (ny)

Udkast til betænkning

Ændringsforslag

 

Ja.  der henviser til, at 60% af personalet i akademiske institutioner i de forskellige medlemsstater i 2010 bestod af mænd;

Ændringsforslag   9

Udkast til betænkning

Betragtning K

Udkast til betænkning

Ændringsforslag

K.  der henviser til, at ligestilling mellem kvinder og mænd er et grundlæggende princip for Den Europæiske Union, som er forankret i traktaterne og udgør en af Unionens målsætninger og ansvarsområder; der henviser til, at kvalitet i uddannelse giver kvinder flere muligheder og bidrager til den sociale, kulturelle og økonomiske udvikling af samfundet;

K.  der henviser til, at ligestilling mellem kvinder og mænd er et grundlæggende princip for Den Europæiske Union, som er forankret i traktaterne og udgør en af Unionens målsætninger og ansvarsområder; der henviser til, at kvalitet i uddannelse giver kvinder flere muligheder og bidrager til den sociale, kulturelle og økonomiske udvikling af samfundet; der henviser til, at uddannelse er et afgørende redskab til at bekæmpe kønsstereotyper;

Ændringsforslag   10

Udkast til betænkning

Punkt 3

Udkast til betænkning

Ændringsforslag

3.  erkender, at digitalisering og oprettelse af fælles uddannelsesplatforme er vigtigt for at kunne tackle disse udfordringer;

3.  erkender, at digitalisering og oprettelse af fælles uddannelsesplatforme er vigtigt for at kunne tackle disse udfordringer, og anmoder om, at der lægges større vægt på at sikre, at der som led i digitale platforme ydes kvalitetsuddannelse til kvinder, med henblik på at forbedre deres stilling på arbejdsmarkedet og opdatere og tilpasse deres færdigheder til den digitaliserede økonomis behov;

Ændringsforslag   11

Udkast til betænkning

Punkt 3 a (nyt)

Udkast til betænkning

Ændringsforslag

 

3a.  understreger, at foranstaltninger til livslang læring er nøglen til at give kvinder de færdigheder, der kan sætte dem i stand til at vende tilbage til beskæftigelse eller forbedre deres beskæftigelse, indkomst og arbejdsforhold; opfordrer Kommissionen til at fremme initiativer, der yder støtte til gennemførelse af erhvervsuddannelsesprogrammer som fjernstudium for kvinder, herunder videregående uddannelser inden for videnskab, teknologi og IT, til at udvikle uddannelsesprogrammer om ligestilling mellem kønnene for lærere og til at forebygge, at stereotyper fastholdes via læseplaner og pædagogisk materiale;

Ændringsforslag 12

Udkast til betænkning

Punkt 3 b (nyt)

Udkast til betænkning

Ændringsforslag

 

3b.  understreger den betydning, som uddannelse har for at bekæmpe kønsstereotyper; opfordrer derfor Kommissionen til at fremme initiativer, der har til formål at udvikle uddannelsesprogrammer om ligestilling for lærere og at forebygge, at kønsstereotyper fastholdes via læseplaner og pædagogisk materiale;

Ændringsforslag   13

Udkast til betænkning

Punkt 4

Udkast til betænkning

Ændringsforslag

4.  understreger, at uddannelsesinstitutioner skal forberede studerende på usikkerhed og udstyre dem med værktøjer såsom iværksætterånd og tilpasningsevne og kompetencer til at undersøge deres egne tilgange;

4.  understreger, at uddannelsesinstitutioner skal forberede studerende, herunder kvinder, på usikkerhed og udstyre dem med værktøjer såsom iværksætterånd og tilpasningsevne og kompetencer til at undersøge deres egne tilgange;

Ændringsforslag   14

Udkast til betænkning

Punkt 5 a (nyt)

Udkast til betænkning

Ændringsforslag

 

5a.  understreger, at det er nødvendigt med yderligere forbedringer med hensyn til kvinders repræsentation på og adgang til de højere niveauer inden for den akademiske verden, navnlig som et middel til at afhjælpe den vedvarende underrepræsentation af kvinder i ledende stillinger i den akademiske verden;

Ændringsforslag   15

Udkast til betænkning

Punkt 8

Udkast til betænkning

Ændringsforslag

8.  opfordrer til en bedre optagelse og fastholdelse af personer på arbejdsmarkedet, understøttet af forbedringer i deres kompetencer gennem erhvervsrettet uddannelse (VET);

8.  opfordrer til en bedre optagelse og fastholdelse af personer, herunder kvinder, på arbejdsmarkedet, understøttet af forbedringer i deres kompetencer gennem erhvervsrettet uddannelse (VET);

Ændringsforslag   16

Udkast til betænkning

Punkt 10

Udkast til betænkning

Ændringsforslag

10.  anerkender, at adgang til uddannelse er af afgørende betydning — især for sårbare personer, personer fra dårligt stillede miljøer eller personer med særlige behov;

10.  anerkender, at adgang til uddannelse er af afgørende betydning — især for sårbare personer, personer fra dårligt stillede miljøer, migranter og personer med særlige behov;

Ændringsforslag   17

Udkast til betænkning

Punkt 13

Udkast til betænkning

Ændringsforslag

13.  erkender, at fleksible formater gør det muligt for personer i beskæftigelse at nyde godt af en bedre balance mellem arbejde og privatliv;

13.  erkender, at fleksible formater gør det muligt for personer i beskæftigelse at nyde godt af en bedre balance mellem arbejde og privatliv; anmoder om, at der etableres tilgængelige og prisoverkommelige pasningsordninger, der giver omsorgspersoner, som ofte er kvinder, mulighed for at deltage i livslang læring og uddannelse; understreger, at fleksible læringsformater også skal være tilgængelige for personer med handicap, især kvinder og piger;

Ændringsforslag   18

Udkast til betænkning

Punkt 13 a (nyt)

Udkast til betænkning

Ændringsforslag

 

13a.  understreger, at fleksible læringsformater giver kvinder og piger fra sårbare eller marginaliserede grupper såsom flygtninge- og migrantkvinder, romakvinder, enlige mødre, LGBTI-kvinder, kvinder, der trues af fattigdom og social udelukkelse, og kvinder i landdistrikterne en mulighed for at få adgang til uddannelse og overvinde de hindringer, de står overfor i forbindelse hermed;

Ændringsforslag   19

Udkast til betænkning

Punkt 14 a (nyt)

Udkast til betænkning

Ændringsforslag

 

14a.  går ind for tanken om at sikre adgang til livslang læring, navnlig med henblik på at gøre det lettere for kvinder og omsorgspersoner at komme ind på arbejdsmarkedet igen;

Ændringsforslag   20

Udkast til betænkning

Punkt 18 a (nyt)

Udkast til betænkning

Ændringsforslag

 

18a.  understreger, at kvinder og piger ofte konfronteres med kønsstereotyper i forbindelse med digitale teknologier; påpeger, at gode digitale færdigheder, også for kvinder, er væsentlige for at sikre lige adgang til fjernundervisning;

Ændringsforslag   21

Udkast til betænkning

Punkt 31

Udkast til betænkning

Ændringsforslag

31.  henstiller til bekræftelse af en indsats på området for livslang læring med en europæisk digitaliseringsstrategi;

31.  henstiller til bekræftelse af en indsats på området for livslang læring med en europæisk digitaliseringsstrategi og udarbejdelse af en kønsspecifik konsekvensanalyse af de foreslåede foranstaltninger;

Ændringsforslag   22

Udkast til betænkning

Punkt 31 a (nyt)

Udkast til betænkning

Ændringsforslag

 

31a.  påpeger, at der er behov for aktive foranstaltninger til at imødegå og nedbryde kønsbaserede stereotyper og kønsopdeling på uddannelsesområdet, bl.a. ved at sikre kønssensitive læseplaner på uddannelsesområdet, ved at yde karriererådgivning og iværksætte mediekampagner, der tilskynder drenge og piger, og mænd og kvinder, til at vælge et karriereforløb, der er i overensstemmelse med deres færdigheder og evner;

Ændringsforslag   23

Udkast til betænkning

Punkt 32

Udkast til betænkning

Ændringsforslag

32.  fremhæver vigtigheden af at optrappe EU's bestræbelser på at gøre strategien for livslang læring til en realitet for alle;

32.  fremhæver vigtigheden af at optrappe EU's bestræbelser på at gøre strategien for livslang læring til en realitet for alle og opfordrer til, at ligestilling integreres i alle strategier for livslang læring;

Ændringsforslag   24

Udkast til betænkning

Punkt 33

Udkast til betænkning

Ændringsforslag

33.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre en helhedsorienteret tilgang til uddannelse og til at give studerende autentiske læringsmuligheder, udvikle deres ambitioner og de færdigheder, der er nødvendige for at klare sig i en global økonomi;

33.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre en kønssensitiv og helhedsorienteret tilgang til uddannelse og til at give studerende autentiske og lige læringsmuligheder, der udvikler deres ambitioner og de færdigheder, der er nødvendige for at klare sig i en global økonomi; anbefaler medlemsstaterne at udvikle kønssensitive læseplaner og kønssensitivt undervisningsmateriale uden diskrimination, der kan få indflydelse på de studerendes uddannelses- og karriereforløb på et senere stadium;

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

25.4.2017

 

 

 


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

21.6.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

24

1

5

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Dominique Bilde, Andrea Bocskor, Silvia Costa, Angel Dzhambazki, Jill Evans, María Teresa Giménez Barbat, Giorgos Grammatikakis, Petra Kammerevert, Svetoslav Hristov Malinov, Curzio Maltese, Stefano Maullu, Morten Messerschmidt, Luigi Morgano, Momchil Nekov, John Procter, Michaela Šojdrová, Martin Sonneborn, Yana Toom, Helga Trüpel, Sabine Verheyen, Julie Ward, Bogdan Brunon Wenta, Theodoros Zagorakis, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Milan Zver, Krystyna Łybacka

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Dietmar Köster, Emma McClarkin, Martina Michels

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

David Borrelli


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

24

+

ALDE

María Teresa Giménez Barbat, Yana Toom

EFDD

David Borrelli

GUE/NGL

Curzio Maltese, Martina Michels

PPE

Andrea Bocskor, Svetoslav Hristov Malinov, Stefano Maullu, Sabine Verheyen, Bogdan Brunon Wenta, Theodoros Zagorakis, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Milan Zver, Michaela Šojdrová

S&D

Silvia Costa, Giorgos Grammatikakis, Petra Kammerevert, Dietmar Köster, Luigi Morgano, Momchil Nekov, Julie Ward, Krystyna Łybacka

Verts/ALE

Jill Evans, Helga Trüpel

1

-

NI

Martin Sonneborn

5

0

ECR

Angel Dzhambazki, Emma McClarkin, Morten Messerschmidt, John Procter

ENF

Dominique Bilde

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Juridisk meddelelse