Procedure : 2017/2029(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0264/2017

Indgivne tekster :

A8-0264/2017

Forhandlinger :

PV 12/09/2017 - 12
CRE 12/09/2017 - 12

Afstemninger :

PV 13/09/2017 - 9.14
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0344

BETÆNKNING     
PDF 397kWORD 63k
18.7.2017
PE 604.505v02-00 A8-0264/2017

om våbeneksport: gennemførelsen af fælles holdning 2008/944/FUSP

(2017/2029(INI))

Udenrigsudvalget

Ordfører: Bodil Valero

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om våbeneksport: gennemførelsen af fælles holdning 2008/944/FUSP

(2017/2029(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til principperne i artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), navnlig fremme af demokrati og retsstatslige forhold, bevarelse af freden, forebyggelse af konflikter og styrkelse af den internationale sikkerhed,

–  der henviser til Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP af 8. december 2008 om fælles regler for kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr (herefter "den fælles holdning")(1),

–  der henviser til den 17.(2) og 18.(3) EU-årsberetning, der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, i den fælles holdning,

–  der henviser til Rådet afgørelse (FUSP) 2015/2309 af 10. december 2015 om fremme af effektiv våbeneksportkontrol(4) og Rådets afgørelse (FUSP) 2017/915 af 29. maj 2017 om EU-outreachaktiviteter til støtte for gennemførelsen af traktaten om våbenhandel(5),

–  der henviser til Den Europæiske Unions ajourførte fælles liste over militært udstyr vedtaget af Rådet den 6. marts 2017(6),

–  der henviser til brugervejledningen til den fælles holdning om fælles regler for kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr,

–  der henviser til EU's strategiske handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati af 25. juni 2012, navnlig punkt 11, litra e), og EU's handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati (2015-2019) af 20. juli 2015, navnlig punkt 21, litra d,

–  der henviser til traktaten om våbenhandel (ATT), som FN's generalforsamling vedtog den 2. april 2013(7), og som trådte i kraft den 24. december 2014,

–  der henviser til Rådets afgørelse 2013/768/FUSP af 16. december 2013 om EU's aktiviteter til støtte for gennemførelsen af traktaten om våbenhandel inden for rammerne af den europæiske sikkerhedsstrategi(8),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF af 6. maj 2009 om forenkling af vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet(9),

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 af 5. maj 2009 om en fællesskabsordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed og transit i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse(10), som ændret ved forordning (EU) nr. 599/2014 af 16. april 2014, og til listen over produkter med dobbelt anvendelse (i det følgende benævnt "dobbeltanvendelsesforordningen"),

–  der henviser til forordning (EU) 2016/2134 af 23. november 2016 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1236/2005 om handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf(11),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om emnet, herunder navnlig beslutning af 17. december 2015 om gennemførelsen af den fælles holdning(12), af 25. februar 2016 om den humanitære situation i Yemen(13), af 14. december 2016 om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden og Den Europæiske Unions politik på området(14) og af 27. februar 2014 om anvendelsen af bevæbnede droner(15),

–  der henviser til sin beslutning af 4. juli 2017 om private sikkerhedsfirmaer(16),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52 og artikel 132, stk. 2,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A8-0264/2017),

A.  der henviser til, at den naturgivne ret til individuelt eller kollektivt selvforsvar er fastsat i artikel 51 i FN-pagten;

B.  der henviser til, at de seneste data(17) viser, at de internationale overførsler af større våben i perioden 2012-2016 nåede det højeste niveau i nogen femårsperiode siden afslutningen af den kolde krig og lå 8,4 % over tallet for perioden 2007-2011;

C.  der henviser til, at våbeneksport og -overførsler har indvirkning på menneskers sikkerhed, menneskerettigheder, demokrati, god regeringsførelse og socioøkonomisk udvikling; der henviser til, at våbeneksport også bidrager til omstændigheder, der tvinger folk til at flygte fra deres lande; der henviser til, at dette nødvendiggør en stram, gennemsigtig, effektiv og almindeligt anerkendt og veldefineret våbenkontrolordning;

D.  der henviser til, at de seneste tal(18) viser, at eksporten fra EU-28 tegnede sig for 26 % af den samlede mængde i perioden 2012-2016, hvilket gør EU-28 som helhed til den næststørste våbenleverandør i verden efter USA (33 %) og efterfulgt af Rusland (23 %); der henviser til, at landene i EU ifølge den seneste rapport fra Gruppen vedrørende Eksport af Konventionelle Våben (COARM) fik udstedt våbeneksporttilladelser til en samlet værdi af EUR 94,40 mia. i 2014;

E.  der henviser til, at de seneste tal(19) viser, at våbeneksporten til Mellemøsten steg med 86 % og tegnede sig for 29 % af eksporten af våben i perioden 2012-2016;

F.  der henviser til, at de seneste officielle EU-data viser, at Mellemøsten var den vigtigste region for så vidt angår våbeneksport fra EU-28 i 2015 med godkendte våbeneksporttilladelser til et samlet beløb på EUR 78,8 mia.;

G.  der henviser til, at en del af våbeneksporten fra EU-medlemsstater til ustabile og kriseramte regioner og lande blev anvendt under væbnede konflikter eller til intern undertrykkelse; der henviser til, at en del af denne våbeneksport angiveligt blev omdirigeret til terrorgrupper f.eks. i Syrien og Irak; der henviser til, at våben, der er blevet eksporteret til visse lande, f.eks. Saudi-Arabien, i nogle tilfælde er blevet anvendt i konflikter som den i Yemen; der henviser til, at en sådan eksport er klart i strid med den fælles holdning og dermed fremhæver nødvendigheden af bedre kontrol og gennemsigtighed;

H.  der henviser til, at der ikke findes et standardiseret kontrol- og rapporteringssystem, som giver oplysninger om, hvorvidt og i hvilket omfang de enkelte medlemsstaters eksporter sker i strid med de otte kriterier, og til, at der heller ikke findes nogen sanktionsmekanismer i tilfælde af, at en medlemsstat udøver eksportvirksomhed, som er åbenbart uforenelig med de otte kriterier;

I.  der henviser til, at undersøgelser udført af Bonn International Conversion Center (BICC) har afsløret, at der i 2015 alene i Tyskland blev udstedt 4 256 våbeneksporttilladelser for eksport til 83 lande, der blev vurderet som problematiske i forbindelse med den fælles holdning(20);

J.  der henviser til, at både den globale og den regionale sikkerhedssituation har ændret sig dramatisk, navnlig i EU's sydlige og østlige naboskabsområde, hvilket understreger det presserende behov for at forbedre metoderne til at fremskaffe oplysninger til risikovurderingen i forbindelse med udstedelse af eksporttilladelser og til at gøre dem mere sikre;

K.  der henviser til, at nogle medlemsstater for nylig har undertegnet strategiske aftaler om militært samarbejde, herunder overførsler af store mængder militærteknologi af høj kvalitet, med ikkedemokratiske lande i regionen Mellemøsten og Nordafrika (MENA);

L.  der henviser til, at udryddelse af fattigdom som fastsat i Lissabontraktaten er det vigtigste mål for EU's udviklingspolitik, og til, at dette ligeledes er en af prioriteterne for EU's optræden udadtil med henblik på at skabe en mere stabil og velstående verden; der henviser til, at våbenleverancer til lande i konflikt udover at muliggøre en eskalering af voldshandlingerne begrænser disse landes udviklingsmuligheder;

M.  der henviser til, at forsvarsindustrien i Europa udgør en sektor af allerstørste betydning og samtidig er kendetegnet af overkapacitet, overlapning og opsplitning, hvilket virker som en bremse på forsvarsindustriens konkurrenceevne og har ført til en ekspansiv eksportpolitik;

N.  der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 25. februar 2015 om den humanitære situation i Yemen opfordrede næstformanden for Kommissionen/Unionen højtstående repræsentant for udenrigs- og sikkerhedspolitik (NF/HR) til at tage initiativ til at iværksætte en EU-våbenembargo over for Saudi-Arabien;

O.  der henviser til, at situationen i Yemen er forværret yderligere siden da, bl.a. på grund af militære handlinger fra den saudiarabisk ledede koalitions side; der henviser til, at nogle medlemsstater er holdt op med at levere våben til Saudi-Arabien på grund af dets handlinger i Yemen, mens andre er fortsat med at levere militærteknologi i strid med kriterierne 2, 4, 6, 7 og 8;

P.  der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 14. december 2016 om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2015 og Den Europæiske Unions politik på området understregede, at menneskerettighederne bør være en prioritet, og opfordrede medlemsstaterne til at enes om at bevæge sig hen imod en mere moderne, fleksibel og menneskerettighedsbaseret eksportpolitik, navnlig over for lande, som beviseligt bedriver intern undertrykkelse og menneskerettighedskrænkelser;

Q.  der henviser til, at EU's globale strategi for udenrigs- og sikkerhedspolitik bør forbedre politikkohærensen for så vidt angår kontrol med våbeneksport;

1.  bemærker, at stater har en legitim ret til at erhverve militærteknologi med henblik på selvforsvar; understreger, at opretholdelsen af en forsvarsindustri tjener som en del af medlemsstaternes forsvar; minder om, at en af begrundelserne for fastlæggelsen af den fælles holdning var at forhindre, at europæiske våben blev anvendt mod medlemsstaternes væbnede styrker, og forhindre menneskerettighedskrænkelser og forlængelse af væbnede konflikter; gentager, at den fælles holdning er en retligt bindende ramme med minimumskrav, som medlemsstaterne skal anvende i forbindelse med våbeneksportkontrol, og at den indebærer en pligt til at vurdere en ansøgning om en eksporttilladelse på grundlag af alle de otte kriterier, der er indeholdt i den fælles holdning;

2.  bemærker, at udviklingen af forsvarsmateriel er et vigtigt redskab for forsvarsindustrien, og at den endnu ikke udviklede konkurrencedygtige og innovative teknologiske og industrielle basis for det europæiske forsvar bør fungere som et instrument til at garantere medlemsstaternes og EU-borgernes sikkerhed og forsvar og bidrage til gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), og navnlig den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP); opfordrer medlemsstaterne til at afhjælpe den nuværende mangel på effektivitet i forsvarsudgifterne som følge af overlapning, opsplitning og manglende interoperabilitet og tilstræbe, at EU bliver en garant for sikkerhed, også ved at øge kontrollen med våbeneksport; gentager, at artikel 10 i den fælles holdning fastsætter, at medlemsstaternes hensyntagen til økonomiske, kommercielle og industrielle interesser ikke må have indvirkning på anvendelsen af de otte kriterier, der regulerer våbeneksport;

3.  konstaterer imidlertid, at militærteknologi somme tider når frem til bestemmelsessteder og slutbrugere, der ikke opfylder kriterierne i den fælles holdning; er bekymret over, at spredningen af våbensystemer i krigstid og i situationer med betydelige politiske spændinger kan påvirke civilbefolkningen i uforholdsmæssigt høj grad; er dybt bekymret over det globale våbenkapløb og over de militære tilgange til løsning af politiske konflikter og uroligheder; understreger, at konflikter først og fremmest bør løses ad diplomatisk vej;

4.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) til i betydelig grad at forbedre konsekvensen i gennemførelsen af den fælles holdning for at forbedre sikkerheden for de civile, der lider under konflikter og menneskerettighedskrænkelser i tredjelande, sikkerheden for Unionen og dens borgere og skabe lige konkurrencevilkår for EU's virksomheder; understreger i den forbindelse, at en konsekvent gennemførelse af den fælles holdning er afgørende for EU's troværdighed som en værdibaseret global aktør;

5.  tilskynder lande, der er i færd med at opnå kandidatstatus, eller lande, der i øvrigt ønsker at engagere sig i processen frem mod tiltrædelse af EU, til at anvende bestemmelserne i den fælles holdning; glæder sig over, at Albanien, Bosnien-Hercegovina, Canada, Georgien, Island, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Montenegro og Norge har tilpasset sig kriterierne og principperne i den fælles holdning og dermed også tilstræber en yderligere afstemning med FUSP og FSFP; opfordrer medlemsstaterne til at arbejde tæt sammen med tredjelande, der officielt har givet tilsagn om at overholde kriterierne i den fælles holdning, navnlig med henblik på at forbedre udvekslingen af oplysninger og sikre større gennemsigtighed i forbindelse med udstedelse af tilladelser; opfordrer endvidere EU-Udenrigstjenesten til navnlig at tilskynde de europæiske lande til at tilpasse sig den fælles holdning for derved at garantere et mere sikkert "storeuropæisk" område;

6.  opfordrer medlemsstaterne og EU-Udenrigstjenesten til at arbejde tæt sammen om at forebygge risici, der hidrører fra omledning og oplagring af våben, såsom ulovlig våbenhandel og våbensmugling; fremhæver risikoen for, at våben, der eksporteres til tredjelande, indføres i EU igen via smugling og ulovlig våbenhandel;

7.  bemærker Unionens store ansvar som følge af sikkerhedsrisikoen ved, at der ikke er større støtte og engagement fra EU's side i forbindelse med afviklingen af de mange våbenlagre, der stadig findes i Bosnien-Hercegovina, Albanien og Ukraine;

8.  mener, at metoderne til vurdering af risikoen i forbindelse med udstedelse af eksporttilladelser bør omfatte et forsigtighedsprincip, og at medlemsstaterne ud over at vurdere, hvorvidt en bestemt militærteknologi muligvis vil blive anvendt til intern undertrykkelse eller andre uønskede formål (den funktionelle tilgang), også bør vurdere risikoen ud fra den samlede situation i bestemmelseslandet (den principielle tilgang);

9.  bemærker, at det i lyset af Brexit vil være vigtigt for Det Forenede Kongerige fortsat at være bundet af den fælles holdning og anvende dennes dispositive bestemmelser i lighed med andre europæiske tredjelande;

10.  anmoder medlemsstaterne og EU-Udenrigstjenesten om at udarbejde en særlig strategi med henblik på at yde formel beskyttelse til whistleblowere, som indberetter praksis i organisationer og virksomheder i våbenindustrien, der er i strid med de kriterier og principper, der er fastsat i den fælles holdning;

11.  understreger vigtigheden af, at der er kohærens mellem alle Unionens eksportkontrolordninger, især hvad angår fortolkningen af kontrolkriterierne; gør på ny opmærksom på vigtigheden af, at der er kohærens mellem eksportkontrollen og andre udenrigspolitiske instrumenter og handelsinstrumenter som den generelle præferenceordning og forordningen om konfliktmineraler;

12.  gør på ny opmærksom på den skadelige virkning, som EU-virksomhedernes ukontrollerede eksport af cyberovervågningsteknologier kan have på sikkerheden i EU's digitale infrastruktur og på menneskerettighederne; understreger i den forbindelse betydningen af en hurtig, effektiv og omfattende opdatering af EU's forordning om dobbelt anvendelse og opfordrer Rådet til at vedtage en ambitiøs tidsplan for dette spørgsmål;

13.  fremhæver vigtigheden af reelt at begrænse våbeneksporten til private sikkerhedsselskaber som slutbrugere, og at en sådan tilladelse kun gives, når det efter en grundig kontrol er fastslået, at det pågældende private sikkerhedsselskab ikke har medvirket til krænkelser af menneskerettighederne; understreger, at der skal etableres ansvarlighedsmekanismer for at sikre, at private sikkerhedsselskabers anvender våben på ansvarlig vis;

Anvendelse af kriterierne i den fælles holdning

14.  bemærker, at kriterium 1 ifølge årsberetningerne blev anvendt 81 gange som begrundelse for afvisning i 2014 og 109 gange i 2015;

15.  gentager sin opfordring til NF/HR om at iværksætte et initiativ med sigte på at indføre en EU-våbenembargo over for lande, der beskyldes for alvorlige overtrædelser af den humanitære folkeret, navnlig i forbindelse med målrettede angreb på civil infrastruktur; understreger endnu en gang, at det, hvis der fortsat gives tilladelse til at sælge våben til sådanne lande, udgør en overtrædelse af den fælles holdning;

16.  bemærker, at kriterium 2 ifølge årsberetningerne blev anvendt 72 gange som begrundelse for afvisning i 2014 og 89 gange i 2015; beklager, at oplysningerne viser, at der navnlig mangler en fælles tilgang til situationen i Syrien, Irak og Yemen; opfordrer medlemsstaterne og EU-Udenrigstjenesten til at indlede drøftelser om en udvidelse af kriterium 2 til at omfatte indikatorer for demokratisk regeringsførelse, da et sådant vurderingskriterium kunne bidrage til indførelsen af yderligere beskyttelsesforanstaltninger imod de utilsigtede negative konsekvenser af våbeneksport; mener endvidere, at en mere principiel tilgang til risikovurderingen ville fokusere på modtagerlandets generelle respekt for den humanitære folkeret og menneskerettighedslovgivningen;

17.  mener, at eksport til Saudi-Arabien som minimum er i modstrid med kriterium 2 om landets involvering i alvorlige overtrædelser af humanitær ret som fastlagt af kompetente FN-myndigheder; gentager sin opfordring fra 26. februar 2016 om det presserende behov for at indføre en våbenembargo over for Saudi-Arabien;

18.  bemærker, at kriterium 3 ifølge årsberetningerne blev anvendt 99 gange som begrundelse for afvisning i 2014 og 139 gange i 2015; understreger i forbindelse med kriterium 3 nødvendigheden af at vurdere medlemsstaternes nylige våbensalg til ikkestatslige aktører, herunder levering af teknisk bistand og uddannelse på baggrund af den fælles aktion 2002/589/FUSP om Den Europæiske Unions bidrag til bekæmpelse af destabiliserende ophobning og spredning af håndskydevåben og lette våben; minder om, at medlemsstaterne i henhold til den fælles aktion ikke må overdrage håndskydevåben og lette våben til ikkestatslige aktører;

19.  bemærker, at kriterium 4 ifølge årsberetningerne blev anvendt 57 gange som begrundelse for afvisning i 2014 og 85 gange i 2015; beklager, at militærteknologi, som er eksporteret af medlemsstaterne, anvendes i konflikten i Yemen; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til konsekvent at overholde den fælles holdning på grundlag af en grundig, langsigtet risikovurdering;

20.  bemærker, at kriterium 5 ifølge årsberetningerne blev anvendt 7 gange som begrundelse for afvisning i 2014 og 16 gange i 2015; minder om, at dette kriterium vedrører medlemsstaterne og allierede landes sikkerhedsinteresser, men anerkender, at disse interesser ikke kan indvirke på hensynet til kriterierne om respekt for menneskerettighederne og regional fred, sikkerhed og stabilitet;

21.  bemærker, at kriterium 6 ifølge årsberetningerne blev anvendt 6 gange som begrundelse for afvisning i 2014 og 16 gange i 2015; giver udtryk for bekymring over beretninger om omledning af eksporterede våben fra medlemsstaterne til ikkestatslige aktører, herunder terrorgrupper, og advarer om, at disse våben muligvis kan anvendes mod civile på og uden for EU's territorium; understreger vigtigheden af en strammere kontrol med sådanne våbeneksporter for at opfylde de internationale forpligtelser med hensyn til bekæmpelse af terrorisme og organiseret kriminalitet;

22.  er bekymret over mulige omledninger af eksport til Saudi-Arabien og Qatar til væbnede ikkestatslige aktører i Syrien, som begår alvorlige overtrædelser af menneskerettighedslovgivningen og den humanitære ret, og opfordrer COARM til at behandle sagen hurtigst muligt; erkender, at de fleste af de våben, som er i hænderne på oprørere og terroristgrupper, er kommet fra steder uden for Europa;

23.  bemærker, at kriterium 7 ifølge årsberetningerne blev anvendt 117 gange som begrundelse for afvisning i 2014 og 149 gange i 2015; giver udtryk for bekymring over bl.a. den påståede omledning af eksporterede håndskydevåben og lette våben fra europæiske lande til visse destinationer, hvorfra denne eksport blev omledt for at forsyne ikkestatslige aktører og andre endemål, der ikke var i overensstemmelse med den fælles holdning, i lande som Syrien, Irak, Yemen og Sydsudan; påpeger, at der er et presserende behov for at bygge vurderingen af risikoen for omledning på mere end et simpelt løfte fra bestemmelseslandet i slutbrugerattesten; fremhæver behovet for en effektiv mekanisme til at foretage kontrol efter afsendelsen for at sikre, at de pågældende våben ikke geneksporteres til ikkegodkendte slutbrugere; fremhæver den potentielle rolle, som EU-Udenrigstjenesten kunne spille med hensyn til at støtte medlemsstaternes indsats på dette område;

24.  bemærker, at kriterium 8 ifølge årsberetningen blev anvendt 8 gange som begrundelse for afvisning i 2014 og 16 gange i 2015; erkender, at en bedre anvendelse af kriterium 8 ville udgøre et væsentligt bidrag til EU's målsætning om politikkohærens for så vidt angår udviklingspolitikkens mål og FN's mål for bæredygtig udvikling (SDG), navnlig mål 16.4; opfordrer medlemsstaterne og EU-Udenrigstjenesten til at ajourføre brugervejledningen til Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP med henblik herpå og fokusere på de mulige skadelige konsekvenser, som anvendelsen af våben har for udvikling;

25.  opfordrer medlemsstaterne og EU-Udenrigstjenesten til at føje et nyt kriterium til den fælles holdning med henblik på at sikre, at der ved tildeling af tilladelser tages behørigt hensyn til risikoen for korruption i forbindelse med den pågældende eksport;

Fremme af informationsudveksling mellem medlemsstaterne

26.  opfordrer medlemsstaterne og EU-Udenrigstjenesten til at sikre mere konsekvens i anvendelsen af den fælles holdning og styrke informationsudvekslingsmekanismerne ved at stille kvalitativt og kvantitativt bedre oplysninger til rådighed for risikovurderingen i forbindelse med udstedelse af eksporttilladelser på grundlag af en sikret og omfattende digitalisering af den nuværende ordning som følger:

a)  tilvejebringelse af flere oplysninger om eksporttilladelser, der udveksles systematisk og rettidigt, herunder i forbindelse med tvivl om slutbrugere, tilfælde af omledning, slutbrugerattester, som er forfalskede eller på anden måde giver anledning til betænkelighed, og suspekte mæglere eller transportvirksomheder, i overensstemmelse med national lovgivning

b)  føring af en liste over enheder og enkeltpersoner, der er dømt for overtrædelse af lovgivningen om våbeneksport, over sager med påvist omledning og over personer, som vides eller mistænkes for at beskæftige sig med ulovlig våbenhandel eller aktiviteter, som udgør en trussel mod den internationale og nationale sikkerhed

c)  udveksling af den bedste praksis, der er taget i anvendelse for at implementere de otte kriterier

d)  omdannelse af brugervejledningen til en interaktiv online-ressource

e)  omdannelse ved udgangen af 2018 af den årlige EU-beretning til en online-database, som der kan søges i, således at det nye format anvendes på oplysningerne for 2016

f)   fremme af klare, velfunderede procedurer for samarbejde mellem retshåndhævende organer og grænsemyndigheder baseret på informationsudveksling med henblik på at styrke samarbejdet om sikkerhed og udrydde ulovlig våbenhandel, som udgør en risiko for EU's og EU-borgernes sikkerhed;

27.  glæder sig over, at COARM agter at inddrage EU-Udenrigstjenesten mere systematisk i forberedelsen af drøftelser om situationen i bestemmelseslande og mulige slutbrugere; fastholder, at en regelmæssig høring af Arbejdsgruppen om Menneskerettigheder (COHOM) i denne proces er vigtig;

28.  bemærker, at effektiv informationsudveksling og samarbejde også kræver møder mellem personale med ansvar for hhv. politiklægning, udstedelse af tilladelser og håndhævelse, og tilskynder til, at der tilvejebringes tilstrækkelige ressourcer til dette formål; mener, at en afgørende faktor i forbindelse med at styrke gennemførelsen af den fælles holdning er at udbygge den relevante kapacitet i medlemsstaterne; opfordrer medlemsstaterne og EU-Udenrigstjenesten til at øge antallet af medarbejdere, der arbejder med eksportrelaterede spørgsmål, både på nationalt plan og på EU-plan; opfordrer til, at der tilvejebringes EU-midler, som kan anvendes til kapacitetsopbygning blandt medarbejdere med ansvar for udstedelse af tilladelser og håndhævelse i medlemsstaterne;

29.  fremhæver, at det er nødvendigt at udvikle en tilgang til at håndtere situationer, hvor medlemsstater har forskellige fortolkninger af den fælles holdnings otte kriterier for eksport af varer, som er stort set ens, til nogenlunde ens destinationer og slutbrugere, for at opretholde lige konkurrencevilkår og EU's troværdighed i udlandet; mener, at det også er på tide at overveje en stærkere rolle for EU-institutionerne i forbindelse med godkendelsesproceduren på medlemsstatsniveau, navnlig med henblik på sådanne situationer; opfordrer medlemsstaterne til at støtte oprettelsen af et våbenkontroltilsynsorgan under ledelse af NF/HR; mener, at der bør afgives udtalelse til medlemsstater, der har til hensigt at udstede en tilladelse, som en anden medlemsstat eller andre medlemsstater har afvist at give;

30.  fremhæver det presserende behov for at styrke EU-delegationernes rolle med hensyn til at bistå medlemsstaterne og EU-Udenrigstjenesten med deres risikovurderinger i tilknytning til eksporttilladelsen og gennemførelsen af slutbrugerkontrol, kontrol efter afsendelse og inspektion på stedet;

31.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at indføre en bestemmelse i den fælles holdning med henblik på at sikre, at en EU-embargo mod et tredjeland automatisk ophæver tilladelser, der allerede var tildelt for varer, som er omfattet af embargoen;

32.  opfordrer indtrængende alle medlemsstater til fortsat at yde bistand til tredjelande i forbindelse med udarbejdelse, ajourføring og, hvor det er relevant, lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger med henblik på at sikre, at der etableres en eksportkontrolordning for våben og militær teknologi;

Styrkelse af overholdelsen af indberetningspligten

33.  finder det beklageligt, at den 17. EU-årsberetning blev offentliggjort meget sent, mindst 17 måneder efter, at tilladelserne blev udstedt eller eksporten fandt sted; finder det endvidere beklageligt, at den 18. EU-årsberetning først blev offentliggjort i marts 2017;

34.  kritiserer medlemsstaternes tilsidesættelser af de otte kriterier; mener, at en ensartet og konsekvent anvendelse af de otte kriterier bør fremmes; bemærker manglen på sanktionsbestemmelser for medlemsstater, der ikke overholder de otte kriterier ved udstedelse af tilladelser, og råder medlemsstaterne til at sørge for ordninger, der gør det muligt at foretage uafhængige kontroller; mener, at det er på tide at indlede en proces, der fører frem til en mekanisme, som sanktionerer de medlemsstater, der ikke overholder den fælles holdning;

35.  minder om, at alle medlemsstater i medfør af artikel 8, stk. 2, i den fælles holdning har pligt til at indberette deres våbeneksport, og opfordrer alle medlemsstater til at efterleve denne pligt; beklager, at der kun var 21 medlemsstater, som indberettede fuldstændige oplysninger til den 17. EU-årsberetning opdelt efter tilladelser og faktisk eksport, mens antallet for den 18. EU-årsberetning kun var 20; anmoder samtlige medlemsstater, herunder de tre vigtigste våbeneksporterende medlemsstater, der ikke har indberettet fuldstændige oplysninger, nemlig Frankrig, Tyskland og Det Forenede Kongerige, om at indberette fuldstændige oplysninger om deres tidligere våbeneksport til brug for den kommende årsberetning;

36.  opfordrer til, at der sikres en mere standardiseret og rettidig procedure for indberetninger og indgivelse af oplysninger gennem fastsættelse af en ufravigelig frist for indgivelse af oplysninger i januar året efter, eksporten fandt sted, og fastsættelse af en fast offentliggørelsesdato i marts året efter eksporten;

37.  mener, at den fælles holdning bør suppleres med en regelmæssigt ajourført og offentligt tilgængelig liste med udførlige begrundelser, der giver oplysninger om, hvorvidt eksporter til visse modtagerlande er eller ikke er i overensstemmelse med de otte kriterier;

38.  mener, at der bør oprettes et standardiseret kontrol- og indberetningssystem, som giver oplysninger om, hvorvidt og i hvilket omfang enkelte EU-medlemsstaters eksporter sker i strid med de otte kriterier;

39.  opfordrer indtrængende alle medlemsstater til fuldt ud at overholde deres indberetningsforpligtelser som fastsat i den fælles holdning; understreger, at data af høj kvalitet om de faktiske leverancer er af afgørende betydning for at forstå, hvordan de otte kriterier anvendes; opfordrer medlemsstaterne og EU-Udenrigstjenesten til at undersøge, hvordan data, som indsamles af toldmyndighederne, kan anvendes, bl.a. ved at indføre særlige toldkoder for militært materiel;

40.  anerkender, at alle EU-medlemsstater har underskrevet FN's våbenhandelstraktat (ATT); opfordrer til, at ATT får almen udbredelse, og til, at der fokuseres mere på de lande, der ikke har undertegnet den, herunder Rusland og Kina; roser endvidere outreachindsatsen i forbindelse med ATT og støtter en effektiv gennemførelse af traktaten;

Moderniseringsværktøjer

41.  opfordrer indtrængende til, at den fælles militære liste og listerne i bilaget til dobbeltanvendelsesforordningen revideres med henblik på at sikre, at alle relevante ubemandede systemer er omfattet; minder om sin beslutning af 27. februar 2014 om anvendelse af bevæbnede droner, og navnlig punkt 2, litra c, hvori Parlamentet opfordrede til medtagelse af bevæbnede droner i de relevante våbenkontrolordninger;

42.  tilskynder medlemsstaterne til at iværksætte en mere detaljeret kontrol af tredjelandes godkendte produktion og sørge for stærkere kontrolforanstaltninger over for uønsket brug; kræver en streng anvendelse af den fælles holdning over for produktion på licens i tredjelande; tilskynder medlemsstaterne til at overveje tredjelandets holdning og status i forhold til traktaten om våbenhandel, når de træffer afgørelse om overførsler, som kan styrke landets produktions- og/eller eksportkapacitet for så vidt angår militært materiel;

43.  finder, at gennemførelsen af direktiv 2009/43/EF om forenkling af vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet bør være i overensstemmelse med gennemførelsen af den fælles holdning, også for så vidt angår reservedele og komponenter; bemærker, at den fælles holdning ikke indeholder begrænsninger for anvendelsesområdet, hvorfor de otte kriterier også gælder for eksport inden for EU;

44.  er bekymret over udfordringerne med cybersikkerhed, navnlig gennembruddene i hackingmetoder, som benyttes til at få adgang til oplysninger og data fra de nationale myndigheder, der udsteder tilladelser; opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at investere tilstrækkelige midler i teknologi og menneskelige ressourcer med henblik på at uddanne personer i specifikke cybersikkerhedsprogrammer og -metoder for at forhindre og imødegå disse cybersikkerhedsudfordringer;

Parlamenternes og den offentlige opinions rolle

45.  konstaterer, at ikke alle nationale parlamenter i EU kontrollerer regeringernes beslutninger om udstedelse af eksporttilladelser ved f.eks. at udarbejde årsberetninger om våbeneksport, og opfordrer i denne forbindelse til en generel øgning af den parlamentariske og offentlige kontrol; henviser til Europa-Parlamentets forretningsorden, som giver mulighed for regelmæssigt at give respons på EU-årsberetningerne om våbeneksport;

46.  glæder sig over de regelmæssige drøftelser med nationale parlamenter, myndigheder med ansvar for våbenkontrol, erhvervsorganisationer og civilsamfundet som en afgørende forudsætning for meningsfuld åbenhed; opfordrer COARM, alle medlemsstaterne og EU-Udenrigstjenesten til at styrke dialogen med civilsamfundet og drøftelserne med de nationale parlamenter og myndigheder med ansvar for våbenkontrol; tilskynder de nationale parlamenter, civilsamfundet og den akademiske verden til at føre uafhængig kontrol med våbenhandelen og opfordrer medlemsstaterne og EU-Udenrigstjenesten til at støtte sådanne aktiviteter, herunder økonomisk;

o

o  o

47.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1)

EUT L 335 af 13.12.2008, s. 99.

(2)

EUT C 163 af 4.5.2016, s. 1.

(3)

Endnu ikke offentliggjort.

(4)

EUT L 326 af 11.12.2015, s. 56.

(5)

EUT L 139 af 30.5.2017, s. 38.

(6)

EUT C 97 af 28.3.2017, s. 1.

(7)

Traktaten om våbenhandel, FN, 13-27217.

(8)

EUT L 341 af 18.12.2013, s. 56.

(9)

EUT L 146 af 10.6.2009, s. 1.

(10)

EUT L 134 af 29.5.2009, s. 1.

(11)

EUT L 338 af 13.12.2016, s. 1.

(12)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0472.

(13)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0066.

(14)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0502.

(15)

Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0172.

(16)

Vedtagene tekster, P8_TA(2017)0289.

(17)

"Trends in international arms transfers, 2016" (Faktablad fra SIPRI, februar 2017).

(18)

ibid.

(19)

ibid.

(20)

"Rüstungsexportbericht 2016" fra Gemeinsame Konferenz Kirche und Entwicklung (GKKE), s. 54.


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

11.7.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

36

14

14

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Lars Adaktusson, Michèle Alliot-Marie, Francisco Assis, Petras Auštrevičius, Bas Belder, Mario Borghezio, Victor Boştinaru, Elmar Brok, Klaus Buchner, James Carver, Fabio Massimo Castaldo, Lorenzo Cesa, Aymeric Chauprade, Javier Couso Permuy, Andi Cristea, Arnaud Danjean, Knut Fleckenstein, Eugen Freund, Michael Gahler, Iveta Grigule, Sandra Kalniete, Tunne Kelam, Janusz Korwin-Mikke, Andrey Kovatchev, Eduard Kukan, Ryszard Antoni Legutko, Arne Lietz, Barbara Lochbihler, Sabine Lösing, Andrejs Mamikins, Alex Mayer, David McAllister, Tamás Meszerics, Francisco José Millán Mon, Javier Nart, Demetris Papadakis, Ioan Mircea Paşcu, Alojz Peterle, Tonino Picula, Julia Pitera, Cristian Dan Preda, Jozo Radoš, Sofia Sakorafa, Jordi Solé, Jaromír Štětina, Charles Tannock, László Tőkés, Miguel Urbán Crespo, Ivo Vajgl, Elena Valenciano, Geoffrey Van Orden, Hilde Vautmans, Boris Zala

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Brando Benifei, Luis de Grandes Pascual, Javi López, Miroslav Poche, Eleni Theocharous, Ernest Urtasun, Bodil Valero, Paavo Väyrynen, Marie-Christine Vergiat

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Inés Ayala Sender, Ádám Kósa


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

36

+

ALDE

Petras Auštrevičius, Iveta Grigule, Javier Nart, Jozo Radoš, Ivo Vajgl, Hilde Vautmans, Paavo Väyrynen

EFDD

Fabio Massimo Castaldo

GUE/NGL

Javier Couso Permuy, Sabine Lösing, Sofia Sakorafa, Miguel Urbán Crespo, Marie-Christine Vergiat

S&D

Francisco Assis, Inés Ayala Sender, Brando Benifei, Victor Boştinaru, Andi Cristea, Knut Fleckenstein, Eugen Freund, Arne Lietz, Javi López, Andrejs Mamikins, Alex Mayer, Demetris Papadakis, Ioan Mircea Paşcu, Tonino Picula, Miroslav Poche, Elena Valenciano, Boris Zala

VERTS/ALE

Klaus Buchner, Barbara Lochbihler, Tamás Meszerics, Jordi Solé, Ernest Urtasun, Bodil Valero

14

-

ECR

Bas Belder, Ryszard Antoni Legutko, Charles Tannock, Eleni Theocharous, Geoffrey Van Orden

EFDD

James Carver

NI

Aymeric Chauprade

PPE

Michèle Alliot-Marie, Elmar Brok, Lorenzo Cesa, Arnaud Danjean, Ádám Kósa, Cristian Dan Preda, Luis de Grandes Pascual

14

0

ENF

Mario Borghezio

NI

Janusz Korwin-Mikke

PPE

Lars Adaktusson, Michael Gahler, Sandra Kalniete, Tunne Kelam, Andrey Kovatchev, Eduard Kukan, David McAllister, Francisco José Millán Mon, Alojz Peterle, Julia Pitera, Jaromír Štětina, László Tőkés

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Juridisk meddelelse