Procedure : 2016/2324(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0283/2017

Indgivne tekster :

A8-0283/2017

Forhandlinger :

PV 02/10/2017 - 16
CRE 02/10/2017 - 16

Afstemninger :

PV 03/10/2017 - 4.5
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0365

BETÆNKNING     
PDF 433kWORD 65k
5.9.2017
PE 602.940v02-00 A8-0283/2017

om indskrænkning af civilsamfundets spillerum i udviklingslandene

(2016/2324(INI))

Udviklingsudvalget

Ordfører: Teresa Jiménez-Becerril Barrio

Ordfører for udtalelse(*):

Fransisco Assis, Udenrigsudvalget

(*) Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 54

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 UDTALELSE fra Udenrigsudvalget
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om indskrænkning af civilsamfundets spillerum i udviklingslandene

(2016/2324(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til artikel 208 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 7 i TEUF, hvori det bekræftes, at EU "sørger for sammenhæng mellem sine forskellige politikker og aktiviteter under hensyn til alle sine mål",

–  der henviser til De Forenede Nationers pagt,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne og andre FN-traktater og -instrumenter på menneskerettighedsområdet, især den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, som blev vedtaget i New York den 16. december 1966, og FN-konventionen fra 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW),

–  der henviser til FN-topmødet om bæredygtig udvikling og det slutdokument, som blev vedtaget af FN's generalforsamling den 25. september 2015 med titlen "Ændring af vores samfund: 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling(1),

–  der henviser til den europæiske konsensus om udvikling,

–  der henviser til "En global strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik - Fælles vision, fælles handling: et stærkere Europa", der blev fremlagt i juni 2016 af næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik(2),

–  der henviser til handlingsplanen vedrørende menneskerettigheder og demokrati 2015-2019, som blev vedtaget af Rådet den 20. juli 2015(3),

–  der henviser til EU-køreplanerne for de enkelte lande med henblik på engagement i civilsamfundet,

–  der henviser til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 (Cotonouaftalen) samt til de reviderede udgaver fra 2005 og 2010,

–  der henviser til kodeksen for god praksis for civilsamfundets deltagelse i beslutningsprocessen, som blev vedtaget af konferencen af INGO'er (ikke-statslige internationale organisationer) den 1. oktober 2009,

–  der henviser til Berlinerklæringen fra det årlige møde i kernegruppen for civilsamfundsplatformen for freds- og statsopbygning (CSPPS), der blev afholdt fra den 6. til den 9. juli 2016,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 233/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI) for perioden 2014-2020(4) og til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 230/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument, der bidrager til stabilitet og fred(5),

–  der henviser til Rådets forordning (EU) 2015/323 af 2. marts 2015 om finansforordningen for 11. Europæiske Udviklingsfond(6), og til erklæring I til Cotonouaftalen ("Fælleserklæring om aktørerne i partnerskabet"),

–  der henviser til artikel 187, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 ("finansforordningen")(7),

–  der henviser til DCI's flerårige vejledende program 2014-2020 for "civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheder”(8),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. september 2012 med titlen "Demokratiets rødder og bæredygtig udvikling: EU's engagement i civilsamfundet på området eksterne forbindelser" (COM(2012)0492),

–  der henviser til FN's Menneskerettighedsråds resolution af 27. juni 2016 om civilsamfundets spillerum(9),

–  der henviser til EU's årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden og EU's politik for 2015,

–  der henviser til sin beslutning af 26. oktober 2016 om virksomheders ansvar for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i tredjelande(10),

–  der henviser til sin beslutning af 4. oktober 2016 om fremtiden for forbindelserne AVS-EU efter 2020(11),

–  der henviser til EU's retningslinjer vedrørende menneskerettigheder, herunder EU-retningslinjerne vedrørende menneskerettighedsforkæmpere og EU's retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed, som blev vedtaget af Rådet den 24. juni 2013,

–  der henviser til retningslinjerne for Europa-Parlamentets interparlamentariske delegationer om fremme af menneskerettigheder og demokrati under deres besøg i tredjelande(12),

–  der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 9. oktober 2013 med titlen "Styrkelse af lokale myndigheder i partnerlande for bedre regeringsførelse og mere effektive udviklingsresultater",

–  der henviser til udtalelse af 24. februar 2015 fra Regionsudvalget med titlen "Et værdigt liv for alle: fra vision til fælles handling",

–  der henviser til rapporten fra FN's højkommissær for menneskerettigheder af 11. april 2016 om praktiske anbefalinger vedrørende oprettelse og vedligeholdelse af et sikkert og gunstigt klima for civilsamfundet, som bygger på god praksis og indhøstede erfaringer(13), og rapporterne fra FN's særlige rapportør om retten til at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed,

–  der henviser til World Economic Forum's Global Risks Report for 2017(14),

–  der henviser til sin beslutning af 14. februar 2017 om revisionen af den europæiske konsensus om udvikling(15),

–  der henviser til sin beslutning af 22. november 2016 om forbedring af udviklingssamarbejdets effektivitet(16),

–  der henviser til sin beslutning af 7. juni 2016 om EU-rapport 2015 om udviklingsvenlig politikkohærens(17),

–  der henviser til FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne,

–  der henviser til sin beslutning af 12. maj 2016 om opfølgning på og evaluering af gennemførelsen af 2030-dagsordenen(18),

–  der henviser til sin beslutning af 22. oktober 2013 om lokale myndigheder og civilsamfundet: Europas engagement til støtte for en bæredygtig udvikling(19),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget og udtalelse fra Udenrigsudvalget (A8-0283/2017),

A.  der henviser til, at artikel 21 i TEU fastslår, at Unionens optræden på den internationale scene, som omfatter udviklingssamarbejde, skal være styret af principperne om demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed;

B.  der henviser til, at civilsamfundet repræsenterer den tredje sektor i et sundt og ordentligt samfund ved siden af den offentlige og private sektor; der henviser til, at civilsamfundet omfatter ikke-statslige og ikke-udbyttegivende organisationer, der er etableret i det offentlige liv, og som udtrykker deres medlemmers eller andres interesser og værdier på basis af etiske, kulturelle, politiske, videnskabelige, religiøse eller filantropiske overvejelser;

C.  der henviser til, at civilsamfundet spiller en vigtig rolle i opbygningen og styrkelsen af demokrati, i overvågningen af statens beføjelser og i fremme af god regeringsførelse, gennemsigtighed og ansvarlighed; der henviser til, at tilstedeværelsen af civilsamfundsorganisationer (CSO'er) som en vital kraft i samfundet er af afgørende betydning, da de udgør en nødvendig modvægt til den siddende magt ved at spille rollen som formidler og mægler mellem befolkningen og staten og i deres egenskab af vogter af demokratiet; der henviser til, at mange civilsamfundsgrupper har forsøgt at engagere sig i forfatningsmæssige reformprocesser for at beskytte de demokratiske principper og institutioner;

D.  der henviser til, at civilsamfundsorganisationer dækker et bredt spektrum af menneskerettigheder, herunder retten til udvikling, uddannelse og ligestilling mellem mænd og kvinder samt udførelse af aktiviteter på det sociale og miljømæssige område; der henviser til, at civilsamfundet omfatter en bred og forskelligartet vifte af grupper og mål, herunder ikke alene civilsamfundsorganisationer, men også NGO'er, menneskerettigheds- og lokalsamfundsgrupper og diasporasamfund, kirker, religiøse foreninger og samfund, der beskytter interesserne hos handicappede, sociale bevægelser og fagforeninger, oprindelige folk og fonde og repræsenterer sårbare, diskriminerede og marginaliserede personer;

E.  der henviser til, at Cotonouaftalen anerkender civilsamfundet som en hovedaktør inden for AVS-EU-samarbejdet; der henviser til, at udløbet af aftalen i 2020 er en lejlighed til at evaluere partnerskabet og yderligere øge civilsamfundsorganisationernes deltagelse;

F.  der henviser til, at civilsamfundsorganisationer er blevet vigtige aktører inden for global udviklingsbistand, navnlig med hensyn til leveringen af basale sociale tjenesteydelser, folkeoplysning, fremme af demokrati, menneskerettigheder og god regeringsførelse, fredelige og inklusive samfund, fremme af modstandskraften hos enkeltpersoner og i familier og lokalsamfund, bekæmpelse af voldelig ekstremisme og indsatsen i forbindelse med humanitære kriser;

G.  der henviser til, at som anerkendt af internationale organisationer i deres protokoller og praksis hører kirker, religiøse samfund og foreninger samt andre religions- eller trosbaserede organisationer blandt de operationelle aktører, der igennem lang tid har været i frontlinjen med hensyn til levering af udviklingsbistand og humanitær bistand;

H.  der henviser til, at det tematiske program for civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheder under DCI's flerårige vejledende program 2014-2020 omfatter fremme af et gunstigt miljø for civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheder som et tværgående element; der henviser til, at programmet har til formål at styrke civilsamfundsorganisationernes stemme og deltagelse i udviklingsprocessen i partnerlandene og at fremme den politiske, sociale og økonomiske dialog;

I.  der henviser til, at EU er den største donor til lokale civilsamfundsorganisationer i udviklingslande og har været en førende aktør i beskyttelsen af civilsamfundsaktører og menneskerettighedsforkæmpere gennem anvendelsen og gennemførelsen af en række instrumenter og politikker, herunder det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR), DCI’s tematiske program for civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheder, Den Europæiske Demokratifond, de civilsamfundskøreplaner, der er gennemført i 105 lande, og landestrategidokumenter;

J.  der henviser til, at civilsamfundets omfang, rækkevidde, sammensætning og indflydelse er blevet øget i hele verden i løbet af det seneste årti; der henviser til, at restriktionerne over for civilsamfundets aktører og aktiviteter samtidig er blevet stadig mere repressive og kraftfulde i et voksende antal lande på verdensplan, både i udviklingslande og udviklede lande;

K.  der endvidere henviser til, at den dagsorden, som fastsættes af institutionelle donorer, i nogle tilfælde ikke prioriterer de reelle behov hos de civilsamfundsaktører, der arbejder på området;

L.  der henviser til, at 2016-rapporten om civilsamfundets situation anså år 2015 for at være et dårligt år for civilsamfundet, idet de borgerlige rettigheder var alvorligt truet i mere end hundrede lande; der henviser til, at regionerne i Afrika syd for Sahara og i Mellemøsten og Nordafrika (MENA) er særligt berørt af denne rapport, da de oftere oplever situationer med politisk spænding, konflikt og sårbarhed;

M.  der henviser til, at et stigende antal regeringer slår ned på civilsamfundsorganisationer med retlige og administrative midler, blandt andet ved at indføre restriktive bestemmelser, begrænsninger vedrørende finansiering, strenge godkendelsesprocedurer og afstraffende skatter;

N.  der henviser til, at der i udviklingslandene har været en foruroligende stigning i antallet af indberetninger om aktivister, medlemmer af civilsamfundsorganisationer, menneskerettighedsforkæmpere, fagforeningsfolk, advokater, intellektuelle, journalister og religiøse ledere, der bliver forfulgt, chikaneret, stigmatiseret som ”udenlandske agenter” og vilkårligt anholdt eller tilbageholdt, og i antallet af ofre for overgreb og vold i løbet af de seneste år; der henviser til, at dette i en række lande finder sted med fuldstændig straffrihed og til tider med myndighedernes støtte eller med deres accept;

O.  der henviser til, at menneskerettighederne er universelle, umistelige, udelelige, indbyrdes afhængige og indbyrdes forbundne; der henviser til, at civilsamfundets evne til at agere afhænger af udøvelsen af grundlæggende frihedsrettigheder, herunder retten til foreningsfrihed, retten til at deltage i fredelige forsamlinger, ytrings-, tanke-, samvittigheds-, religions- eller trosfriheden og fri adgang til oplysninger;

P.  der henviser til, at der er en forbindelse mellem et svækket civilsamfund, begrænset politisk og civilt spillerum, øget korruption og sociale og kønsbestemte uligheder, lav menneskelig og samfundsøkonomisk udvikling samt sårbarhed og konflikter;

Q.  der henviser til, at enhver troværdig og effektiv EU-indsats med henblik på at bekæmpe indskrænkningen af det civile spillerum kræver en nøjagtig og rettidig vurdering og forståelse af de risici og faktorer, der ligger til grund for restriktionerne; der henviser til, at en sådan indsats også kræver en koordineret tilgang mellem udvikling og politisk samarbejde for at sikre sammenhæng mellem alle EU's eksterne og interne instrumenter, idet der sendes et fælles budskab om betydningen af et frit fungerende civilsamfund, samt samarbejde på lokalt, regionalt og internationalt plan;

R.  der henviser til, at 2030-dagsordenen, navnlig mål 16 og 17 for bæredygtig udvikling, omhandler styrket samarbejde med civilsamfundet som en vigtig partner og facilitator for så vidt angår fremme, gennemførelse, opfølgning og revision af målene for bæredygtig udvikling;

1.  er af den opfattelse, at et reelt uafhængigt, mangfoldigt, pluralistisk og dynamisk civilsamfund er afgørende for et lands udvikling og stabilitet, for at sikre demokratisk konsolidering, social retfærdighed, respekt for menneskerettighederne og opbygge et inklusivt samfund, således at ingen bliver ladt i stikken; minder endvidere om, at civilsamfundet er en central aktør i opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling;

2.  understreger den centrale rolle, som civilsamfundet spiller på verdensplan med hensyn til at støtte demokrati, sikre magtfordeling, fremme gennemsigtighed, ansvarlighed og god regeringsførelse, navnlig i kampen mod korruption og voldelig ekstremisme, og dets direkte indvirkning på landenes økonomiske og menneskelige udvikling samt på den miljømæssige bæredygtighed;

3.  er dybt bekymret over, at indskrænkningen af civilsamfundets spillerum i udviklingslandene sker på stadig mere komplekse og avancerede måder, som er sværere at håndtere, og som pålægges i form af lovgivning, beskatning, finansieringsbegrænsninger, øget bureaukrati, rapporterings- og bankkrav, kriminalisering og stigmatisering af repræsentanter for civilsamfundsorganisationer, injurier, alle former for chikane, online-undertrykkelse og begrænsninger med hensyn til internetadgang, censur, vilkårlig tilbageholdelse, kønsbaseret vold, tortur og mord, navnlig i konfliktramte stater; insisterer på, at det er nødvendigt​ at tackle statslige og ikke-statslige strategier for marginalisering af kritiske røster;

4.  udtrykker bekymring over, at civilsamfundsorganisationer, som lovligt modtager udenlandsk finansiering, kan blive stemplet som "udenlandske agenter", hvilket stigmatiserer dem og i væsentlig grad øger de risici, de står over for; opfordrer EU til at styrke sine instrumenter og politikker, der omhandler institutionsopbygning og retsstatsforhold, og til at fastsætte solide benchmarks for ansvarliggørelse og bekæmpelse af straffrihed i forbindelse med vilkårlige anholdelser, overgreb fra politiets side, tortur og anden mishandling af menneskerettighedsforkæmpere, og holde sig for øje, at kvinder og mænd oplever dette forskelligt;

5.  understreger, at indskrænkningen af civilsamfundets spillerum er et globalt fænomen, som ikke er begrænset til udviklingslandene, men også – og i stigende grad – forekommer i etablerede demokratier og i mellem- og højindkomstlande, herunder i EU-medlemsstater og blandt nogle af EU's nærmeste allierede; opfordrer EU og dets medlemsstater til at gå foran med et godt eksempel ved at værne håndfast om civilsamfundets grundlæggende rettigheder samt til at sætte ind over for alle negative tendenser på dette område;

6.   insisterer på, at stater har det primære ansvar og har pligt til at beskytte alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder for alle mennesker og til at sikre et politisk, juridisk og administrativt miljø, der fremmer et frit og velfungerende civilsamfund, hvor aktørerne frit og sikkert kan virke, og hvor der er fri og sikker adgang til finansiering, herunder gennem udenlandske kilder;

7.  opfordrer EU til at erkende, at der er behov for at yde rådgivning til regeringer, politiske partier, parlamenter og myndigheder i modtagerlandene om udvikling af strategier med henblik på at etablere et passende retligt, administrativt og politisk klima, som kan sætte civilsamfundsorganisationer i stand til at arbejde effektivt;

8.  er dybt bekymret over det stigende antal angreb mod menneskerettighedsforkæmpere i hele verden; opfordrer EU og navnlig næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) til at indføre en politik med henblik på systematisk og utvetydigt at fordømme drab på menneskerettighedsforkæmpere og alle forsøg på at udsætte dem for enhver form for vold, forfølgelse, trusler, chikane, tvungen forsvinding, fængsling eller vilkårlig tilbageholdelse, at fordømme de personer, der begår eller tolererer sådanne grusomheder, samt at optrappe det offentlige diplomati for at vise åben og klar støtte til menneskerettighedsforkæmpere; opfordrer EU-delegationerne og medlemsstaternes diplomatiske repræsentationer til fortsat aktivt at støtte menneskerettighedsforkæmpere, navnlig ved systematisk at overvåge retssager, besøge dem i fængslet og udsende erklæringer om enkeltsager, hvis det er relevant;

9.  mener, at medlemsstaterne i tilfælde af en hurtig og dramatisk indskrænkning af civilsamfundets spillerum på højt niveau og offentligt bør anerkende de berørte menneskerettigheds-NGO'er/individuelle menneskerettighedsforkæmpere for deres arbejde, f.eks. ved at besøge dem i forbindelse med officielle besøg;

10.  opfordrer EU til at udvikle retningslinjer om retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed; opfordrer EU til at gøre fuldt brug af EU's landestrategier for menneskerettigheder og demokrati, til at indføre overvågningsredskaber til effektiv fælles gennemførelse af EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere og til at sikre, at der ikke er huller i beskyttelsen, og at alvorlige krænkelser af menneskerettighederne straffes med sanktioner;

11.  minder om, at civilsamfundet spiller en vigtig rolle i at fremme tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfrihed, og gentager sin støtte til gennemførelsen af EU's retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed;

12.  understreger, at det er vigtigt, at civilsamfundsorganisationernes forbindelser med borgerne og staten styrkes, således at samfund og grupper, herunder kvinder og kvinderettighedsorganisationer og alle sårbare grupper, reelt repræsenteres, og for at bidrage til at gøre staten mere effektiv og ansvarlig i forbindelse med udviklingsarbejde og overholdelse af alle menneskerettighederne;

13.  glæder sig over EU’s langvarige engagement i og støtte til civilsamfundet i udviklingslandene og gentager sin utvetydige opfordring til fortsat og øget EU-støtte og -finansiering med henblik på at skabe et frit og gunstigt miljø for civilsamfundet på nationalt og lokalt plan, blandt andet gennem årlig programmering; opfordrer EU til at diversificere og maksimere finansieringsmetoderne og -mekanismerne for civilsamfundets aktører ved at tage hensyn til deres særlige karakteristika og ved at sikre, at deres handlefrihed eller antallet af potentielle samarbejdspartnere ikke begrænses;

14.  opfordrer EU til at sikre, at EU's finansiering anvendes til både langsigtet støtte og nødforanstaltninger, navnlig med henblik på at bistå civilsamfundsaktivister, som er i fare;

15.   minder om, at civil deltagelse samt en styrkelse af civilsamfundet bør tages i betragtning som en indikator for demokrati; opfordrer på det kraftigste til, at alle interparlamentariske debatter om demokrati omfatter medlemmer af civilsamfundsorganisationer, og at civilsamfundet inddrages i høringsprocessen om al lovgivning, som påvirker det;

16.  opfordrer EU til fortsat at arbejde hen imod at give det civile spillerum større autonomi, ikke blot gennem EU's udviklings- og menneskerettighedspolitikker, men også ved at integrere alle EU's andre interne og eksterne politikker, herunder retlige og indre anliggender, handels- og sikkerhedspolitikker, i overensstemmelse med princippet om udviklingsvenlig politikkohærens;

17.  advarer EU og medlemsstaterne mod en mere lempelig tilgang til indskrænkningen af civilsamfundets spillerum og andre menneskerettighedsspørgsmål, når der er tale om lande, som EU samarbejder med om migrationsspørgsmål; understreger, at indskrænkningen af civilsamfundets spillerum og krænkelser af menneskerettighederne kan bidrage til tvungen migration; 

18.  understreger, at kampen mod indskrænkningen af civilsamfundets spillerum kræver en samlet og konsekvent tilgang i EU's forbindelser med tredjelande; opfordrer EU og medlemsstaterne til proaktivt at tage fat på de grundlæggende årsager til indskrænkningen af civilsamfundets spillerum, navnlig ved at integrere fremme af fri og ansvarlig inddragelse af civilsamfundsorganisationer og deres deltagelse i bilateralt og multilateralt samarbejde som en partner i den politiske, økonomiske og sociale dialog; opfordrer i denne forbindelse EU til at tage hensyn til civilsamfundsorganisationernes forskellige størrelse, kapacitet og ekspertise;

19.  opfordrer EU til at blive en aktiv facilitator og til at fremme institutionelle mekanismer og initiativer med flere interessenter for at styrke dialogen og til at udvikle stærkere og bredere koalitioner og partnerskaber blandt udviklingslandenes regeringer, civilsamfundsorganisationer, lokale myndigheder og den private sektor med henblik på at skabe et gunstigt miljø for civilsamfundet; understreger betydningen af, at der er sikre rum for sådanne dialoger;

20.  opfordrer EU til at overvåge terrorbekæmpelsesforanstaltninger og aspekter i relation til bekæmpelse af hvidvaskning af penge og lovgivning om åbenhed og til at træffe foranstaltninger til at sikre, at disse ikke ulovligt begrænser finansieringen af civilsamfundsorganisationer og deres aktiviteter; gentager i denne forbindelse, at de anbefalinger, der er udarbejdet af Den Finansielle Aktionsgruppe (FATF), ikke bør fortolkes og anvendes på en måde, som uretmæssigt indskrænker civilsamfundets spillerum; 

21.  minder om, at den private sektor er en vigtig partner i opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling og har en vigtig rolle at spille i fremme af borgerfora og fremme af et gunstigt miljø for civilsamfundsorganisationer og fagforeninger, navnlig ved at bekræfte virksomhedernes sociale ansvar og due diligence-forpligtelser i forsyningskæden og gennem anvendelse af offentlig-private partnerskaber;

22.   gentager den private sektors forpligtelse til at overholde både menneskerettighederne og de højeste sociale og miljømæssige standarder; opfordrer EU og dets medlemsstater til at fortsætte med at engagere sig aktivt i FN’s bestræbelser på at etablere en international traktat, som holder virksomheder ansvarlige for enhver deltagelse i krænkelser af menneskerettighederne, og til at indføre vurderinger af risikoen for krænkelser af menneskerettighederne i forbindelse med offentlige indkøb og investeringer;

23.  anmoder om, at EU fastlægger obligatoriske og retskraftige due diligence-forpligtelser i relation til menneskerettigheder for forretningsaktiviteter, der gennemføres i tredjelande af virksomheder med hjemsted i EU;

24.  er af den opfattelse, at handels- og investeringsaftaler, der indgås af EU og dets medlemsstater ikke - hverken direkte eller indirekte - må undergrave fremme og beskyttelse af menneskerettigheder og borgerfora i udviklingslandene; mener, at bindende menneskerettighedsklausuler i handelsaftaler er et vigtig redskab til at åbne borgerfora; opfordrer Kommissionen til at styrke den rolle, som civilsamfundsaktører spiller i institutioner under handelsaftaler, herunder interne rådgivende grupper og den økonomiske partnerskabsaftales rådgivende udvalg;

25.  opfordrer Kommissionen til at udvikle en ramme for overvågning af EU's eksterne finansieringsinstrumenter med særlig fokus på menneskerettigheder;

26.  opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at fastlægge bedste praksis og udvikle klare benchmarks og indikatorer i relation til indskrænkningen af spillerum inden for rammerne af EU's handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati og EIDHR's midtvejsrevision med henblik på at måle de konkrete fremskridt;

27.  opfordrer alle aktører i EU til i multilaterale fora at arbejde mere effektivt for en styrkelse af den internationale retlige ramme, der ligger til grund for demokratiet og menneskerettighederne, bl.a. ved at indgå i et samarbejde med multilaterale organisationer såsom FN, herunder FN's særlige procedurer og FN's Menneskerettighedsråds universelle regelmæssige gennemgangsmekanisme, samt regionale organisationer som f.eks. Organisationen af Amerikanske Stater (OAS), Den Afrikanske Union (AU), Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN), Den Arabiske Liga og kredsen af demokratiske staters arbejdsgruppe om fremme og beskyttelse af civilsamfundet (Working Group on Enabling and Protecting Civil Society); minder om, hvor vigtigt det er for Unionen at etablere en inkluderende menneskerettighedsdialog med alle partnerstater ved at inkludere civilsamfundsorganisationer; opfordrer både Unionen og dens medlemsstater til at optrappe de programmer for god regeringsførelse, der er indgået med tredjelande, og til at fremme udvekslingen af god praksis med hensyn til inklusion og deltagelse af civilsamfundsorganisationer i beslutningsprocesser; mener, at det er nødvendigt at fremme trepartsdialoger mellem regeringer, EU og civilsamfundsorganisationer, også om vanskelige spørgsmål som sikkerhed og migration;

28.  anmoder om, at der etableres en mekanisme for overvågning og tidlig varsling om indskrænkning af spillerum ("Shrinking Space Monitoring and Early Warning") med deltagelse af de relevante EU-institutioner, der kan holde øje med trusler mod civilsamfundet og menneskerettighedsforkæmpere og udsende en advarsel, når der er bevis for, at et udviklingsland er ved at udarbejde nye alvorlige restriktioner over for civilsamfundet, eller når regeringen benytter statsligt organiserede ikke-statslige organisationer (GONGO'er) til at foregive, at der findes et uafhængigt civilsamfund, således at EU er i stand til at reagere mere rettidigt, koordineret og konkret;

29.  opfordrer EU til at øge sin støtte til, at mindretal og andre sårbare grupper, såsom personer med handicap, oprindelige folk og isolerede befolkningsgrupper, myndiggøres og deltager fuldt ud i kulturelle, sociale, økonomiske og politiske processer; opfordrer i denne forbindelse stater til at sikre, at deres lovgivning og politikker ikke underminerer udøvelsen af disse befolkningsgruppers menneskerettigheder eller af de aktiviteter, som civilsamfundet gennemfører for at forsvare deres rettigheder;

30.  beklager manglen på organisationer, der hjælper ofre for terrorisme i tredjelande på et tidspunkt, hvor global terrorisme bliver stadig mere udbredt; understreger derfor det presserende behov for at skabe et sikkert klima for disse organisationer for at beskytte ofrene for terrorisme;

31.  understreger den afgørende rolle, som kvinder og kvindeorganisationer spiller i sociale fremskridt, herunder i ungdomsledede bevægelser; opfordrer EU til at insistere på behovet for at støtte myndiggørelsen af kvinder og etableringen af et sikkert og gunstigt miljø for civilsamfundsorganisationer for kvinder og forsvarere af kvinders rettigheder og bekæmpe specifikke kønsbaserede former for undertrykkelse, navnlig i konfliktramte regioner;

32.  understreger vigtigheden af aktivt at bidrage til at støtte politikker og tiltag, der har relation til kvinders rettigheder, herunder seksuel og reproduktiv sundhed og seksuelle og reproduktive rettigheder;

33.  gentager betydningen af at integrere en rettighedsbaseret tilgang i EU's udviklingspolitik med det formål at integrere menneskerettigheds- og retsstatsprincipper i EU's udviklingsaktiviteter og koordinere menneskerettigheds- og udviklingssamarbejdsaktiviteter;

34.  minder om betydningen af regionalt samarbejde med hensyn til at styrke gunstige miljøer for civilsamfundet; opfordrer udviklingslandene til at fremme dialog og bedste praksis for beskyttelse af og samarbejde med civilsamfundet;

35.  hilser EU-køreplanerne for de enkelte lande med henblik på engagement i civilsamfundet velkomne som et effektivt værktøj og som den mulige nye EU-ramme for engagement i civilsamfundet; mener, at det er af afgørende betydning, at civilsamfundsorganisationerne ikke blot inddrages i den høringsproces, der fører til udarbejdelsen af køreplanerne, men også i gennemførelsen, overvågningen og revisionen heraf;

36.  forpligter sig til årligt og i tæt samråd med relevante institutionelle aktører og NGO-aktører at udarbejde en liste over de lande, hvor civilsamfundets spillerum er mest truet;

37.  opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant til regelmæssigt at sætte drøftelse og opfølgning af EU's bestræbelser på at få løsladt menneskerettighedsforkæmpere, hjælpearbejdere, journalister, politiske aktivister, personer, der fængsles for deres religiøse eller moralske overbevisninger, og andre fængslede som følge af indskrænkningen af civilsamfundets spillerum på dagsordenen for Rådet for Udenrigsanliggender;

38.  glæder sig over etableringen af kontaktpunkter for menneskerettigheder og civilsamfundet i EU-delegationerne, som arbejder på at sikre bedre samarbejde med det lokale civilsamfund, navnlig med hensyn til at yde bistand til sårbare og marginaliserede grupper og enkeltpersoner; opfordrer EU-delegationerne til systematisk at øge bevidstheden om indskrænkning af civilsamfundets spillerum og beskyttelse af aktivister blandt nationale parlamentsmedlemmer, regeringer og lokale myndigheder og forstærke samarbejdet med civilsamfundsorganisationer i programmeringen af EU-midler og i den efterfølgende overvågning, selv når det bilaterale samarbejde er ved at blive udfaset; opfordrer endvidere EU-delegationerne til regelmæssigt og gennemsigtigt at oplyse civilsamfundet om fonde og finansieringsmuligheder;

39.  opfordrer EU og dets medlemsstater til systematisk at medtage indskrænkning af civilsamfundets spillerum i deres bilaterale forbindelser og gøre brug af alle tilgængelige instrumenter og værktøjer, herunder udvikling og handel, for at sikre, at partnerlande overholder deres forpligtelse til at beskytte og garantere menneskerettighederne; opfordrer EU til nøje at overvåge inddragelsen af civilsamfundsaktører i partnerlandene og til indtrængende at opfordre regeringerne til at ophæve alle love, der krænker retten til forsamlings- og foreningsfrihed; mener i denne forbindelse, at EU bør indføre positiv konditionalitet i budgetstøtte for så vidt angår enhver begrænsning af borgerfora;

40.  understreger, at civilsamfundet i vesten bør støtte oprettelsen og styrkelsen af NGO’er ved at overføre knowhow for at hjælpe dem med at bidrage til udviklingen af deres hjemlande;

41.  tilskynder kraftigt til synergier mellem EU's eksterne finansieringsinstrumenter til støtte for civilsamfundet og opfordrer til en omfattende kortlægning på landeniveau af al EU's støtte til civilsamfund for at undgå dobbeltarbejde og overlapning og bidrage til at identificere mulige finansieringshuller og -behov;

42.  opfordrer EU til at vedtage retningslinjer om partnerskaber med kirker og trosbaserede organisationer og religiøse ledere inden for rammerne af udviklingssamarbejde på basis af erfaringerne fra internationale organisationer og programmer (f.eks. UNICEF, Verdensbanken, WHO og FN's udviklingsprogram) og god praksis i EU's medlemsstater og i udlandet;

43.  anbefaler på det kraftigste en bedre beskyttelse af repræsentanter for civilsamfundsorganisationer i tredjelande med henblik på at imødegå eventuel fjendtlighed mod dem;

44.  glæder sig over den større fleksibilitet, som en række af EU's finansielle instrumenter inden for udviklingssamarbejde giver mulighed for, hvilket blandt andet gør det muligt at lette registreringen af støtteansøgere og, hvor det er nødvendigt, sikre fortrolighed for modtagerne; mener dog, at der kan gøres mere for at give den mest hensigtsmæssige og skræddersyede reaktion på specifikke landesituationer, herunder oplysninger tidligere i forløbet om kommende indkaldelser af forslag, flere finansieringsmuligheder og flere regelmæssige opdateringer af køreplanerne, offentligt tilgængelige køreplaner, harmonisering og forenkling af finansieringsmetoder og støtte til civilsamfundsorganisationer i deres administrative procedurer;

45.  opfordrer Kommissionen til i DCI's flerårige vejledende program for 2018-2020 at inkludere en global tematisk indkaldelse af forslag, der specifikt omhandler problemet med indskrænkningen af civilsamfundets spillerum;

46.  opfordrer Kommissionen til at øge EIDHR's midler til at tackle indskrænkningen af spillerummet og situationen for menneskerettighedsforkæmpere; beklager dybt, at de årlige beløb i nogle lande er meget lave; opfordrer Kommissionen til at finde frem til nye former for aktiviteter, der skal finansieres af EIDHR, ved at vælge en sammenhængende tilgang til civilsamfundsorganisationer og til at fortsætte bestræbelserne på at indføre en mere fleksibel og forenklet procedure for at få adgang til finansiering fra EIDHR, navnlig når det drejer sig om unge mennesker, herunder mere markante undtagelser for de civilsamfundsorganisationer, der er i særlig fare, og støtte til ikke-registrerede grupper, som i sidste ende bør anerkendes af myndighederne; mener, at der bør lægges større vægt på støtte til lokale grupper og aktører, idet menneskerettighedsspørgsmål ofte opleves på en mere reel og akut måde på lokalt plan; gentager betydningen af, at EIDHR yder presserende direkte finansiel og materiel støtte til truede menneskerettighedsforkæmpere, og af nødfonden, der sætter EU-delegationerne i stand til at yde dem direkte ad hoc-tilskud; anerkender betydningen af koalitioner eller konsortier af internationale og nationale civilsamfundsaktører for at fremme og beskytte lokale NGO'ers arbejde mod repressive foranstaltninger; opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at fremme en effektiv fælles implementering af EU-retningslinjerne om menneskerettighedsforkæmpere i alle tredjelande, hvor civilsamfundet er truet, ved at vedtage lokale strategier for, hvordan de operationaliseres i fuld udstrækning;

47.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1)

http://www.un.org/ga/search/view_doc.asp?symbol=A/RES/70/1&Lang=E

(2)

Rådets dokument 10715/16.

(3)

http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-10897-2015-INIT/en/pdf

(4)

EUT L 77 af 15.3 2014, s. 44.

(5)

Ibid, s. 77.

(6)

EUT L 58 af 3.3.2015, s. 17.

(7)

EUT L 298 af 26.10.2012, s. 77.

(8)

C(2014)4865.

(9)

A/HRC/32/L.29.

(10)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0405.

(11)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0371.

(12)

 http://www.europarl.europa.eu/document/activities/cont/201203/20120329ATT42170/20120329ATT42170EN.pdf

(13)

A/HRC/32/20.

(14)

http://www3.weforum.org/docs/GRR17_Report_web.pdf

(15)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0026.

(16)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0437.

(17)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0246.

(18)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0224.

(19)

Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0432.


UDTALELSE fra Udenrigsudvalget (11.7.2017)

til Udviklingsudvalget

om indskrænkning af civilsamfundets spillerum i udviklingslandene

(2016/2324(INI))

Ordfører for udtalelse(*): Francisco Assis

(*) Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 54

FORSLAG

Udenrigsudvalget opfordrer Udviklingsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  tager skarpt afstand fra fænomenet med indskrænkning af civilsamfundets spillerum, som er en del af et globalt, autoritært fremstød mod demokratiet og menneskerettighederne; beklager, at ytringsfriheden ofte begrænses i visse tredjelande for at bringe kritiske røster eller kritik til tavshed, også online ved at blokere det mobile internet, begrænse sociale medier og forbyde kommunikation med udenlandske grupper; minder om, at visse grupper, såsom kvinder, unge, LGBTI-personer, mindretal som for eksempel romaer, indfødte folk og personer med handicap, lider uforholdsmæssigt meget under disse begrænsninger; opfordrer regeringerne til at undersøge og sikre ansvarlighed for tilfælde af chikane og intimidering mod civilsamfundsorganisationer og individuelle aktivister, som blot gør brug af deres ret til ytrings-, forsamlings- og foreningsfrihed; advarer mod sikkerhedsstyrkers tiltagende anvendelse af unødig og overdreven magt for at undertrykke forsamlinger, bl.a. ved hjælp af overvågning, vilkårlige tilbageholdelser, tortur og mishandling samt idømmelse af dødsstraf; giver udtryk for bekymring over de alvorlige begrænsninger, der er lagt på pressefriheden af visse stater, som afvikler uafhængige medier ved hjælp af chikane og repressiv lovgivning, hvilket tvinger journalister og bloggere til at vælge mellem selvcensur, chikane og arrestation og eksil; minder om, at langsigtet stabilitet, demokrati og et samfunds modstandsdygtighed kun kan opnås og opretholdes ved at sikre åbenhed og autonomi i borgerfora samt retten til ytringsfrihed, meningsfrihed, herunder på internettet, forsamlingsfrihed og foreningsfrihed; bemærker, at begrænsninger af og trusler mod civilsamfundet også kan komme fra ikke-statslige aktører, herunder fra erhvervssektoren; fordømmer den straffrihed, som en række stater nyder godt af, når de angriber civilsamfundet, og beklager, at forholdet mellem visse stater og EU ikke altid berøres af disse angreb;

2.  er dybt bekymret over det stigende antal angreb mod menneskerettighedsforkæmpere i hele verden; opfordrer EU og navnlig næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) til at indføre en politik med henblik på systematisk og utvetydigt at fordømme drab på menneskerettighedsforkæmpere og alle forsøg på at udsætte dem for enhver form for vold, forfølgelse, trusler, chikane, tvungen forsvinding, fængsling eller vilkårlig tilbageholdelse, at fordømme de personer, der begår eller tolererer sådanne grusomheder, samt at optrappe det offentlige diplomati for at vise åben og klar støtte til menneskerettighedsforkæmpere; opfordrer EU-delegationerne og medlemsstaternes diplomatiske personale til fortsat aktivt at støtte menneskerettighedsforkæmpere, navnlig ved systematisk at overvåge retssager, besøge dem i fængslet og udsende erklæringer om enkeltsager, hvis det er relevant;

3.  understreger, at indskrænkningen af civilsamfundets spillerum er et globalt fænomen, som ikke er begrænset til udviklingslandene, men også - og i stigende grad - forekommer i etablerede demokratier og mellem- og højindkomstlande, herunder i EU-medlemsstater og blandt nogle af EU's nærmeste allierede; opfordrer EU og dets medlemsstater til at gå foran med et godt eksempel ved at værne håndfast om civilsamfundets grundlæggende rettigheder samt til at sætte ind over for alle negative tendenser på dette område;

4.  opfordrer EU til at erkende, at der er behov for at yde rådgivning til regeringer, politiske partier, parlamenter og forvaltninger i modtagerlandene om udvikling af strategier med henblik på at etablere et passende retligt, administrativt og politisk klima, som kan sætte civilsamfundsorganisationer i stand til at arbejde effektivt;

5.  mener, at EU bør benytte sine udenrigspolitiske instrumenter, herunder menneskerettigheds- og udviklingsinstrumenter og bilaterale aftaler med tredjelande, til at afhjælpe de strukturelle årsager til problemet med indskrænkningen af civilsamfundets spillerum og udforme en flerstrenget tilgang, eftersom nogle lande, herunder udviklingslande, pålægger restriktioner, som f.eks. vilkårlige registrerings- og rapporteringskrav, fordrejede strafferetlige anklager, herunder injurielove, razziaer og revisioner, terrorbekæmpelsesforanstaltninger og sikkerhedsforanstaltninger, rejseforbud, indefrysning af aktiver og frihedsberøvelse; udtrykker bekymring over, at civilsamfundsorganisationer, som lovligt modtager udenlandsk finansiering, kan blive stemplet som "udenlandske agenter", hvilket stigmatiserer dem og i væsentlig grad øger de risici, de står over for; opfordrer EU til at styrke sine instrumenter og politikker, der omhandler institutionsopbygning og retsstatsforhold, og til at fastsætte solide benchmarks for ansvarliggørelse og bekæmpelse af straffrihed for vilkårlige anholdelser, overgreb fra politiets side, tortur og anden mishandling af menneskerettighedsforkæmpere, og holde sig for øje, at kvinder og mænd oplever dette forskelligt;

6.  mener, at der er nødt til at være en tydeligere sammenhæng mellem EU's forskellige udenrigspolitiske instrumenter: For eksempel bør der ved fastsættelsen af bevillinger til udviklingsbistand til tredjelande tages højde for tendenserne og situationen med hensyn til forsvar af menneskerettighederne og de demokratiske frihedsrettigheder i det pågældende land og for, hvor tæt landets udenrigspolitiske holdninger ligger på EU's;

7.  opfordrer Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten), medlemsstaterne, NF/HR og EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder til mere højlydt, konsekvent og rettidigt at gøre indsigelse i god tid inden vedtagelsen af restriktive love og praksis over for civilsamfundsorganisationer og systematisk at rejse dette spørgsmål i politiske dialoger og menneskerettighedsdialoger på højeste niveau; advarer mod brug af en overdrevent bred definition af terrorisme til at lukke munden på journalister, menneskerettighedsforkæmpere og politiske dissidenter; mener, at EU-aktører bør fortsætte med at anvende konditionalitet, når der afsættes finansiel bistand til regeringer i udviklingslande, med udgangspunkt i det spillerum civilsamfundet gives; fremhæver den vigtige rolle, som EU-delegationerne spiller med hensyn til at støtte civilsamfundsorganisationer og individuelle aktivister, bl.a. ved at tilbyde bistand i forbindelse med retlige processer og overvåge retssager mod menneskerettighedsforkæmpere, og tilskynder til, at delegationerne involveres yderligere; mener, at medlemsstaterne i tilfælde af en hurtig og dramatisk indskrænkning af civilsamfundets spillerum på højt niveau og offentligt bør anerkende de berørte NGO'er/individuelle menneskerettighedsforkæmpere for deres arbejde, f.eks. ved at besøge dem i forbindelse med officielle besøg;

8.  opfordrer alle aktører i EU til i multilaterale fora at arbejde mere effektivt for en styrkelse af den internationale retlige ramme, der ligger til grund for demokratiet og menneskerettighederne, bl.a. ved at indgå i et samarbejde med multilaterale organisationer såsom FN, herunder FN's særlige procedurer og FN's Menneskerettighedsråds universelle regelmæssige gennemgangsmekanisme, samt regionale organisationer som f.eks. Organisationen af Amerikanske Stater (OAS), Den Afrikanske Union (AU), Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN), Den Arabiske Liga og kredsen af demokratiske staters arbejdsgruppe om fremme og beskyttelse af civilsamfundet (Working Group on Enabling and Protecting Civil Society); minder om, hvor vigtigt det er for Unionen at etablere en inkluderende menneskerettighedsdialog med alle partnerstater ved at inkludere civilsamfundsorganisationer; opfordrer både Unionen og dens medlemsstater til at optrappe deres programmer for god regeringsførelse med tredjelande og til at fremme udvekslingen af god praksis med hensyn til inklusion og deltagelse af civilsamfundsorganisationer i beslutningsprocesser; mener, at det er nødvendigt at fremme trepartsdialoger mellem regeringer, EU og civilsamfundsorganisationer, også om vanskelige spørgsmål som sikkerhed og migration;

9.  anmoder om, at der etableres en mekanisme for overvågning og tidlig varsling om indskrænkning af spillerum ("Shrinking Space Monitoring and Early Warning") med deltagelse af de relevante EU-institutioner, der kan holde øje med trusler mod civilsamfundets spillerum og menneskerettighedsforkæmpere og udsende en advarsel, når der er bevis for, at et udviklingsland er ved at udarbejde nye alvorlige restriktioner over for civilsamfundet, eller når regeringen benytter statsligt organiserede ikke-statslige organisationer (GONGO'er) til at foregive, at der findes et uafhængigt civilsamfund, således at EU er i stand til at reagere mere rettidigt, koordineret og konkret;

10.  forpligter sig til årligt og i tæt samråd med relevante institutionelle aktører og NGO-aktører at udarbejde en liste over de lande, hvor civilsamfundets spillerum er mest truet;

11.  opfordrer Kommissionen til at øge det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheders (EIDHR's) midler til at tackle indskrænkningen af spillerummet og situationen for menneskerettighedsforkæmpere; beklager dybt, at de årlige beløb i nogle lande er meget lave; opfordrer Kommissionen til at finde frem til nye former for aktiviteter, der skal finansieres af EIDHR, ved at vælge en sammenhængende tilgang til civilsamfundsorganisationer og til at fortsætte bestræbelserne på at indføre en mere fleksibel og forenklet procedure for at få adgang til finansiering fra EIDHR, navnlig når det drejer sig om unge mennesker, herunder mere markante undtagelser for de civilsamfundsorganisationer, der er i særlig fare, og støtte til ikke-registrerede grupper, som i sidste instans bør anerkendes af myndighederne; mener, at der bør lægges større vægt på støtte til lokale grupper og aktører, idet menneskerettighedsspørgsmål ofte opleves på en mere reel og akut måde på lokalt plan; gentager betydningen af, at EIDHR yder presserende direkte finansiel og materiel støtte til truede menneskerettighedsforkæmpere, og af nødfonden, der sætter EU-delegationerne i stand til at yde dem direkte ad hoc-tilskud; anerkender betydningen af koalitioner eller konsortier af internationale og nationale civilsamfundsaktører for at fremme og beskytte lokale NGO'ers arbejde mod repressive foranstaltninger; opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at fremme en effektiv fælles implementering af EU-retningslinjerne om menneskerettighedsforkæmpere i alle tredjelande, hvor civilsamfundet er truet, ved at vedtage lokale strategier for, hvordan de operationaliseres i fuld udstrækning;

12.  opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at etablere bedste praksis og udvikle klare benchmarks og indikatorer i relation til indskrænkningen af spillerum inden for rammerne af EU's handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati og EIDHR's midtvejsrevision med henblik på at måle de konkrete fremskridt.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

11.7.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

58

1

7

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Lars Adaktusson, Michèle Alliot-Marie, Francisco Assis, Petras Auštrevičius, Bas Belder, Mario Borghezio, Victor Boştinaru, Elmar Brok, Klaus Buchner, James Carver, Fabio Massimo Castaldo, Lorenzo Cesa, Aymeric Chauprade, Javier Couso Permuy, Andi Cristea, Arnaud Danjean, Knut Fleckenstein, Eugen Freund, Michael Gahler, Iveta Grigule, Sandra Kalniete, Tunne Kelam, Janusz Korwin-Mikke, Andrey Kovatchev, Eduard Kukan, Ryszard Antoni Legutko, Arne Lietz, Barbara Lochbihler, Sabine Lösing, Andrejs Mamikins, Alex Mayer, David McAllister, Tamás Meszerics, Francisco José Millán Mon, Javier Nart, Demetris Papadakis, Ioan Mircea Paşcu, Alojz Peterle, Tonino Picula, Julia Pitera, Cristian Dan Preda, Jozo Radoš, Sofia Sakorafa, Jordi Solé, Jaromír Štětina, Charles Tannock, László Tőkés, Miguel Urbán Crespo, Ivo Vajgl, Elena Valenciano, Geoffrey Van Orden, Hilde Vautmans, Anders Primdahl Vistisen, Boris Zala

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Brando Benifei, Luis de Grandes Pascual, András Gyürk, Javi López, Marietje Schaake, Eleni Theocharous, Paavo Väyrynen, Marie-Christine Vergiat

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Inés Ayala Sender, Ádám Kósa, Ernest Urtasun, Bodil Valero

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

58

+

ALDE

Petras Auštrevičius, Iveta Grigule, Javier Nart, Jozo Radoš, Marietje Schaake, Ivo Vajgl, Hilde Vautmans, Paavo Väyrynen

ECR

Bas Belder, Ryszard Antoni Legutko, Charles Tannock, Eleni Theocharous, Geoffrey Van Orden, Anders Primdahl Vistisen

EFDD

Fabio Massimo Castaldo

NI

Aymeric Chauprade

PPE

Lars Adaktusson, Michèle Alliot-Marie, Elmar Brok, Lorenzo Cesa, Arnaud Danjean, Michael Gahler, András Gyürk, Sandra Kalniete, Tunne Kelam, Andrey Kovatchev, Eduard Kukan, Ádám Kósa, David McAllister, Francisco José Millán Mon, Alojz Peterle, Julia Pitera, Cristian Dan Preda, Jaromír Štětina, László Tőkés, Luis de Grandes Pascual

S&D

Francisco Assis, Inés Ayala Sender, Brando Benifei, Victor Boştinaru, Andi Cristea, Knut Fleckenstein, Eugen Freund, Arne Lietz, Javi López, Andrejs Mamikins, Alex Mayer, Demetris Papadakis, Ioan Mircea Paşcu, Tonino Picula, Elena Valenciano, Boris Zala

VERTS/ALE

Klaus Buchner, Barbara Lochbihler, Tamás Meszerics, Jordi Solé, Ernest Urtasun, Bodil Valero

1

EFDD

James Carver

7

0

ENF

Mario Borghezio

GUE/NGL

Javier Couso Permuy, Sabine Lösing, Sofia Sakorafa, Miguel Urbán Crespo, Marie-Christine Vergiat

NI

Janusz Korwin-Mikke

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

30.8.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

22

1

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Ignazio Corrao, Raymond Finch, Doru-Claudian Frunzulică, Charles Goerens, Enrique Guerrero Salom, Heidi Hautala, Maria Heubuch, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Arne Lietz, Linda McAvan, Norbert Neuser, Vincent Peillon, Elly Schlein, Eleni Theocharous, Paavo Väyrynen, Bogdan Brunon Wenta, Anna Záborská, Joachim Zeller

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Marina Albiol Guzmán, Thierry Cornillet, Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Frank Engel, Paul Rübig, Rainer Wieland


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

22

+

ALDE

Thierry Cornillet, Charles Goerens, Paavo Väyrynen

ECR

Eleni Theocharous

EFDD

Ignazio Corrao

PPE

Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Frank Engel, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Paul Rübig, Bogdan Brunon Wenta, Rainer Wieland, Joachim Zeller, Anna Záborská

S&D

Doru-Claudian Frunzulică, Enrique Guerrero Salom, Arne Lietz, Linda McAvan, Norbert Neuser, Vincent Peillon, Elly Schlein

VERTS/ALE

Heidi Hautala, Maria Heubuch

1

-

EFDD

Raymond Finch

1

0

GUE/NGL

Marina Albiol Guzmán

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Juridisk meddelelse