Procedure : 2017/2011(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0294/2017

Indgivne tekster :

A8-0294/2017

Forhandlinger :

PV 24/10/2017 - 18
CRE 24/10/2017 - 18

Afstemninger :

PV 25/10/2017 - 7.7
CRE 25/10/2017 - 7.7

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0413

BETÆNKNING     
PDF 629kWORD 82k
11.10.2017
PE 606.242v03-00 A8-0294/2017

Aspekter vedrørende grundlæggende rettigheder for integrationen af romaer i EU: bekæmpelse af romafjendtlighed

(2017/2038(INI))

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

Ordfører: Soraya Post

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

Aspekter vedrørende grundlæggende rettigheder for integrationen af romaer i EU: bekæmpelse af romafjendtlighed

(2017/2038(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til præamblen til TEU, særlig anden betragtning og fjerde til syvende betragtning,

–  der bl.a. henviser til artikel 2, artikel 3, stk. 3, andet led, og artikel 6 i TEU,

  der bl.a. henviser til artikel 10 og artikel 19, stk. 1, i TEUF,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder af 7. december 2000 (chartret), der blev proklameret den 12. december 2007 i Strasbourg og trådte i kraft sammen med Lissabontraktaten i december 2009,

–  der henviser til FN's verdenserklæring om menneskerettigheder, som blev vedtaget af FN's Generalforsamling i 1948,

–  der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder, som blev vedtaget i New York den 20. november 1989, navnlig artikel 3 heri,

–  der henviser til FN's resolution A/70/L.1 med titlen "Transforming our world: the 2030 Agenda for Sustainable Development", der blev vedtaget af FN's Generalforsamling den 25. september 2015,

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolution A/RES/60/7 af 1. november 2005 om bevarelse af erindringen om holocaust,

–  der henviser til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,

–  der henviser til Europarådets rammekonventionen om beskyttelse af nationale mindretal,

–  der henviser til Europarådets Ministerkomités erklæring om det stigende omfang af romafjendtlighed og racistisk vold mod romaer i Europa, der blev vedtaget den 1. februar 2012,

–  der henviser til den generelle henstilling nr. 13 fra Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI) om bekæmpelse af romafjendtlighed og diskrimination af romaer,

–  der henviser til de europæiske politiske partiers charter om et ikkeracistisk samfund, som blev vedtaget af Europarådets Kongres af Lokale og Regionale Myndigheder på dens 32. samling i marts 2017,

–  der henviser til Europarådets Parlamentariske Forsamlings resolution 1985 (2014) om nationale mindretals situation og rettigheder i Europa og resolution 2153 (2017) om fremme af integration af romaer og omrejsende,

–  der henviser til generalsekretær Thorbjørn Jaglands erklæring af 11. april 2017 om 10 mål for de næste 10 år,

–  der henviser til ILO's konvention om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, 1958 (nr. 111),

–  der henviser til Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse(1),

–  der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse af ofre og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger(4),

–  der henviser til Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA af 28. november 2008 om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen,

–  der henviser til Rådets henstilling af 9. december 2013 om foranstaltninger i medlemsstaterne til effektiv integration af romaerne, Rådets konklusion af 8. december 2016 om fremskyndelse af processen med romaernes integration og af 13. oktober 2016 om Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 14/2016,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 15. juni 2011 om førskolepædagogik,

–  der henviser til Kommissionens meddelelser om integration af romaer (COM(2010)0133, COM(2012)0226, COM(2013)0454, COM(2015)0299, COM(2016)0424), herunder meddelelse om en EU-ramme for de nationale strategier for romaernes integration frem til 2020 (COM(2011)0173),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet efter tre år (COM(2016)0646),

–  der henviser til Kommissionens henstilling af 20. februar 2013 om investering i børn: Hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte,

–  der henviser til sine beslutning om romaer(5),

–  der henviser til sin beslutning af 15. april 2015 i anledning af den internationale romadag – romahad i Europa og EU's anerkendelse af mindedagen for folkedrabet på romaerne under Anden Verdenskrig(6),

  der henviser til sin beslutning af 13. december 2016 om situationen for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union i 2015(7), navnlig punkt 117-122 om romarettigheder,

–  der henviser til 2016-rapporten om grundlæggende rettigheder fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder,

–  der henviser til Agenturet for Grundlæggende Rettigheders EU-MIDIS I- og II-rundspørger og andre undersøgelser og rapporter om romaer,

–  der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 14/2016 om EU's politiske initiativer og finansielle støtte til integration af romaerne: Der er gjort betydelige fremskridt i de sidste ti år, men der er brug for en yderligere praktisk indsats,

–  der henviser til Eurobarometer-undersøgelsen "Discrimination in the EU in 2015" (forskelsbehandling i EU i 2015),

–  der henviser til rapporter og anbefalinger fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), bl.a. handlingsplanen for forbedring af situationen for romaer og sintier inden for OSCE's område,

–  der henviser til rapporter og henstillinger fra overvågnings- og civilsamfundsorganisationer, navnlig Det Europæiske Center for Romaers Rettigheder, Fundación Secretariado Gitano interfacene systemerne, OSF, ERGO og Amnesty International,

–  der henviser til referencedokumentet om romafjendtlighed fra Alliancen mod Romafjendtlighed,

–  der henviser til rapporten fra Centre for European Policy Studies med titlen Combating Institutional Anti-Gypsyism: "Responses and promising practices in the EU and selected Member States",

  der henviser til, at det nyoprettede Europæiske Romainstitut for Kunst og Kultur (ERIAC) i Berlin, som har til formål at etablere den kunstneriske og kulturelle tilstedeværelse af Europas 12 millioner romaer, muliggør deres selvudfoldelse og herigennem bidrager til kampen mod romafjendtlighed,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0294/2017),

A.  der henviser til, at romaer stadig uddrages deres menneskerettigheder i Europa;

B.  der henviser til, at romaerne er en del af Europas kultur og værdier, og at de har bidraget til EU's kulturelle rigdom, mangfoldighed, økonomi og fælles historie;

C.  der henviser til, at romafjendtlighed er en særlig form for racisme, en ideologi, der bygger på forestillinger om raceoverlegenhed, og en form for umenneskeliggørelse og institutionel racisme, der er næret af historisk diskrimination og bl.a. kommer til udtryk i vold, hadefuld tale, udnyttelse, stigmatisering og den mest åbenlyse form for diskrimination;(8)

D.  der henviser til, at der på trods af bestræbelser på nationalt, europæisk og internationalt plan, kan spores vedvarende og strukturel romafjendtlighed(9) på alle niveauer i det europæiske samfund i hele Europa på daglig basis, der kommer til udtryk f.eks. i individuel og institutionel forsømmelse, forskelsbehandling, ulighed, fratagelse af indflydelse, nedgørelse, fremmedførelse og gøren til syndebuk, stigmatisering, hadefulde ytringer, samt i at de gøres til ofre for vold, ekstrem fattigdom og dybtgående social udstødelse; der henviser til, at romafjendtligheden er stigende, og at politiske partier vinder i popularitet ved at åbent at give udtryk for romafjendtlige følelser;

E.  der henviser til, at der forekommer forskellige former for romafjendtlighed i offentlige myndigheders og institutioners arbejdet og funktion i næsten alle sfærer og på alle niveauer i medlemsstaterne, hvilket oftest kommer til udtryk i manglende vilje til at sikre romaer lige adgang eller i det hele taget adgang til offentlig hjælp og ydelser, nægtelse af lige rettigheder og ligebehandling, udeladelse af romaer fra politikudformning og vidensgenerering, underrepræsentation i officielle organer på alle samfundsniveauer, indførelse af diskriminerende programmer og misbrug af finansieringsmuligheder til at forbedre tilværelsen for romaer;

F.  der henviser til, at der endog forekommer utilsigtet romafjendtlighed i EU-institutionernes virke, idet adskillige EU-programmer og -fonde, som kunne have en positiv indvirkning på romaernes levevilkår og fremtidsudsigter, ikke når ud til dem, eller symbolsk udpeger romaerne som en af deres støttemodtagere, men ikke tager hensyn til deres faktiske forhold og den diskrimination, de udsættes for;

G.  der henviser til, at romafjendtlighed – hvor ubevidst den end måtte være – kan påvises i gældende EU-ret, hvori der ofte ikke tages hensyn til romaernes faktiske forhold og udfordringer, idet de i århundreder har været udsat for flere forskellige former for diskrimination, og som gør, at de er ude af stand til at nyde godt af de samme rettigheder og muligheder og den samme grad af beskyttelse på basis af EU-retten som andre EU-borgere;

H.  der henviser til, at der råder en vedvarende formynderisk behandling af romaer, som kan spores i både sprog og handlinger i vores samfund, hvilket kun understreger behovet for "inklusion" eller" integration" af romaerne, mens det, der i realiteten er behov for, er en grundlæggende ændring i tilgangen; der henviser til, at der er behov for at sikre deres adgang til og fulde udøvelse af deres grundlæggende rettigheder og unionsborgerskab i vores samfund;

I.  der henviser til, at romaer til stadighed omtales som sårbare personer, men at den omstændighed at romaerne unddrages deres umistelige menneskerettigheder og nægtes lige behandling og lige adgang til velfærd, tjenesteydelser, information, retfærdighed, uddannelse, sundhedspleje, beskæftigelse osv., tyder på, at det er de strukturer, som magthaverne har skabt og fastholder, som er diskriminerende, og som gør romaerne sårbare; der henviser til, at dette viser, at de kompetente myndigheder har tilsidesat deres ansvar i relation til menneskerettighederne;

Tilhørsforhold og deltagelse

1.  understreger, at det for at bekæmpe den ubevidste konsensus i samfundet om at udelukke romaer, for at bekæmpe forskelsbehandlingen og den sociale udelukkelse af dem og for at komme stereotyper til livs, som gennem århundreder er blevet skabt og styrket gennem triviallitteratur, medier, kunst og sprog, er afgørende at oplyse majoritetssamfundene om romaernes mangfoldighed, deres historie, kultur og formerne, omfanget og alvoren af den romafjendtlighed, som de møder i deres hverdag; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at tage det fulde ansvar for deres borgere med romabaggrund og iværksætte langsigtede oplysningskampagner og intersektionelle oplysningskampagner;

2.  mener, at aktiv og meningsfuld social, økonomisk, politisk og kulturel deltagelse af romaer er afgørende for at håndtere romafjendtlighed effektivt og skabe en højst tiltrængt gensidig tillid til gavn for hele samfundet; noterer sig, at Kommissionen og medlemsstaterne har et fælles ansvar i denne henseende; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle strategier, der omfatter både proaktive og reaktive foranstaltninger på grundlag af reelle, systematiske høringer af repræsentanter for romaerne og NGO'er, og inddrage dem i gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af almindelige programmer og projekter, som lanceres på alle niveauer, herunder på lokalt plan; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme oprettelsen af uafhængige civilsamfundsorganisationer og offentlige institutioner for romaer og styrkelsen af et ungt, progressivt romalederskab;

Forsoning og tillidsopbygning

3.  opfordrer indtrængende Kommissionen til – for at få skabt den afgørende gensidige tillid – at nedsætte en sandheds- og forsoningskommission på EU-plan (enten inden for de eksisterende strukturer eller som et særskilt organ) med henblik på at anerkende forfølgelsen, udstødelsen og fornægtelsen af romaer i århundredernes løb, til at dokumentere disse fænomener i en officiel hvidbog og gå ind i en dialog med Europa-Parlamentet og romaeksperter om udførelsen af disse opgaver;

4.  opfordrer medlemsstaterne til (enten inden for de eksisterende strukturer eller som et særskilt organ) at oprette nationale sandheds- og forsoningskommissioner med henblik på at anerkende forfølgelsen, udstødelsen og fornægtelsen af romaer i århundredernes løb med inddragelse af parlamentsmedlemmer, embedsmænd, advokater, repræsentanter for romaerne, NGO'er og græsrodsorganisationer og til at dokumentere disse spørgsmål i en hvidbog, samt opfordrer medlemsstaterne til at gøre romaernes historie til en del af læseplanerne i skolerne;

5.  opfordrer medlemsstaterne til at mindes ofrene for romaernes holocaust, udpege den 2. august til mindedag for romaernes holocaust og yde en passende og øjeblikkelig erstatning til overlevende efter holocaust gennem en forenklet procedure ledsaget af en oplysningskampagne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at inkludere romaofre i deres mindehøjtideligheder, som afholdes den 27. januar hvert år for at markere mindedagen for holocaust, og til at tilrettelægge faglig uddannelse for embedsmænd om romaernes holocaust;

Resultatkontrol

6.  udtrykker sin bekymring over, at der ganske vist gennemføres flere målrettede programmer i medlemsstaterne, men at de fleste almindelige programmer, herunder programmer, der hører under strukturfondene, ikke når ud til de dårligst stillede, især romaerne; opfordrer derfor Revisionsretten til at undersøge resultaterne af EU's programmer såsom EU's beskæftigelses- og uddannelsesprogrammer, f.eks. Erasmus+ og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet (UBI), på en mere indgående måde og på regelmæssig basis;

7.  opfordrer Kommissionen til

–  at vurdere EU's programmer og finansieringsmuligheder for at finde ud af, om de opfylder kravet om ikke-diskrimination og deltagelse, og til om nødvendigt straks at træffe afhjælpende foranstaltninger

–  at anvende en solid, kvalitetsfokuseret og langsigtet ordning for overvågning og finansiel regnskabsføring til at kontrollere medlemsstaternes resultater, når de anvender EU's programmer

–  aktivt at inddrage de romaer, der er målgruppen for projekterne, i deres overvågnings- og evalueringsproces på en effektiv og gennemsigtig måde

–  at sikre, at den eksisterende klagemekanisme gøres mere tilgængelig og gennemsigtig for borgere, NGO'er og myndigheder for at sætte dem i stand til at indberette diskriminerende EU-fonde og -programmer

–  at suspendere finansieringen i tilfælde af misbrug af EU-midler

–  at reformere ESI-fondene, således at de kan yde finansiel støtte til at bekæmpe romafjendtlighed på en mere proaktiv måde, og

–  at udvide programmet Europa for Borgerne og programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab i erkendelse af den vigtige rolle, som civilsamfundets overvågningsorganisationer og andre relevante aktører spiller i overvågningen af romafjendtlighed og i at sikre respekten for de grundlæggende rettigheder;

8.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at

–  sikre, at de relevante interventioner, der er finansieret af EU og har mulige følger for romasamfundet, er inklusive og bekæmper segregering

–  sikre, at segregationspraksis er beskrevet i klare vendinger og eksplicit udelukket fra finansiering

–  forbedre finansieringsmulighederne for at sikre, at de uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder, der skabes, giver mulighed for en reel og holdbar vej ud af langtidsledighed, hvilket er nødvendigt for at leve et værdigt liv

–  sikre, at alle tilgængelige ressourcer anvendes effektivt, og

–  øge udnyttelsesgraden af EU-midler i overensstemmelse med de prioriteter, der er fastlagt i de nationale strategier for romaernes integration;

9.  opfordrer medlemsstaterne til at øge koordineringen mellem lokale og nationale myndigheder med henblik på at fjerne administrative og politiske hindringer og effektivt anvende EU's fonde til at forbedre situationen for romaer, navnlig børn;

10.  minder om Rådets henstilling fra 2013, hvori det hedder, at fremme af social inklusion og bekæmpelse af fattigdom og diskrimination, herunder bl.a. socioøkonomisk integration af marginaliserede samfund såsom romasamfund, bør fremmes ved hjælp af en tildeling på mindst 20 % af de samlede ESF-ressourcer i hver medlemsstat til investeringer i mennesker;

Sikring af lige rettigheder og bekæmpelse af romafjendtlighed gennem uddannelse

11.  minder om, at mindretalsrettigheder og forbuddet mod diskrimination udgør en fast bestanddel af de grundlæggende rettigheder, og som sådan hører under rammerne af EU's værdier, der skal overholdes i overensstemmelse med artikel 2 i TEU; minder om, at der kan træffes foranstaltninger fra EU's side, hvis der er en klar risiko for en medlemsstats alvorlige overtrædelse af værdierne i henhold til artikel 7 i TEU; støtter vedtagelsen af en stærk overvågnings- og sanktionsmekanisme til at sikre overholdelsen af standarder for grundlæggende rettigheder, som vil være til stor fordel for romaer ved at bekæmpe tilkendegivelser af romafjendtlighed og krænkelser af deres grundlæggende rettigheder på en meningsfuld måde;

12.  opfordrer medlemsstaterne til på grundlag af de foruroligende forlydender fra NGO'er og overvågningsorganisationer

–  at gennemføre og håndhæve Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 med henblik på effektivt at forebygge og udrydde alle former for diskrimination af romaer, og til at sikre, at nationale, regionale og lokale forvaltningsregler ikke er diskriminerende og ikke fører til segregationspraksis

–  at gennemføre og håndhæve Rådets rammeafgørelse 2008/913/JHA af 28. november 2008, da den giver mulighed for en vellykket bekæmpelse af romafjendtlig retorik og vold mod romaer;

13.  opfordrer Kommissionen til at yde assistance til medlemsstater til at omsætte og gennemføre direktiverne om ligebehandling og fortsætte med uden undtagelse at indlede traktatbrudsprocedurer mod alle medlemsstater, der overtræder eller undlader at omsætte eller gennemføre direktiver om ligebehandling, f.eks. direktivet om racelighed (2000/43/EF)(10), direktivet om retten til fri bevægelighed og ophold i EU (2004/38/EF)(11), direktivet om ofres rettigheder (2012/29/EU)(12), Rådets rammeafgørelse om racisme og fremmedhad (2008/913/RIA)(13), direktivet om audiovisuelle medietjenester (2010/13/EU)(14), Rådets direktiv om ligebehandling af mænd og kvinder (2004/113/EF)(15) og direktivet om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (2000/78/EF)(16);

14.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at bryde dødvandet og genoptage forhandlingerne om det såkaldte direktiv om bekæmpelse af forskelsbehandling;

15.  fordømmer visse medlemsstaters afvisning af, at der hersker ulighed for deres medborgere med romabaggrund, deres manglende politiske vilje til at afhjælpe deres mislykkede forsøg på at sikre romaer adgang til og udøvelse af deres grundlæggende rettigheder og deres påstand om, at romaerne selv er skyld i deres sociale udstødelse, som skyldes strukturel racisme;

16.  opfordrer medlemsstaterne til

–  klart at fordømme og sanktionere politikeres og andre offentlige ansattes benægtelse af romaernes holocaust, deres hadefulde tale og udpegelse af romaer som syndebukke på alle niveauer og i alle typer medier, da disse indirekte styrker romafjendtligheden i samfundet

–  at træffe yderligere foranstaltninger til at forebygge, fordømme og bekæmpe hadefuld tale mod romaer, også ved hjælp af kulturel dialog;

17.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere deres samarbejde med NGO'er for at gennemføre uddannelse i bedste praksis om bekæmpelse af fordomme såvel som effektive kampagner, der kan danne modvægt til hadefuld tale, gennem kortlægning af NGO-partneres specifikke behov og krav i denne henseende; opfordrer Kommissionen til at udsende en opfordring til, at civilsamfundet skal overvåge og rapportere om hadefuld tale, hadforbrydelser og benægtelse af holocaust i medlemsstaterne;

18.  opfordrer sin formand til at fordømme og straffe medlemmer af Parlamentet, som benytter et ærekrænkende, racistisk eller fremmedfjendsk sprog eller udviser en tilsvarende opførsel i Parlamentet;

19.  beklager krænkelsen af romaernes ret til fri bevægelighed; opfordrer medlemsstaterne til at anerkende, at EU's grundlæggende principper skal gælde for alle dets borgere, og at direktivet om fri bevægelighed ikke giver mulighed for kollektive udvisninger eller nogen form for racemæssig profilering; opfordrer oprindelsesmedlemsstaterne til at påtage sig deres ansvar for at bekæmpe fattigdom og udstødelse for alle deres borgere, og indrejsemedlemsstaterne til at øge samarbejdet på tværs af grænserne for at bekæmpe diskrimination og udnyttelse og til at forebygge, at udstødelsen fortsætter i indrejselandet;

20.  opfordrer medlemsstaterne til at bekæmpe partiskhed over for romaflygtninge og - asylansøgere i forbindelse med migration; minder om, at andre medlemsstater modtager asylansøgere fra landene i det vestlige Balkan, som talmæssigt består af mange romaer fra Serbien og den tidligere jugoslaviske republik Makedonien, og at dette kan hænge sammen med de særlige faktorer, der påvirker romasamfundet der; opfordrer til, at der medtages et særligt kapitel om forfølgelse som følge af romafjendtlighed i oprindelseslandsoplysningerne for de pågældende lande;

21.  er dybt bekymret over antallet af statsløse romaer i Europa, som resulterer i, at de fuldstændig nægtes adgang til sociale, uddannelsesmæssige og sundhedsmæssige tjenesteydelser og presses helt ud i udkanten af samfundet; opfordrer medlemsstaterne til at afskaffe statsløshed og sikre, at alle nyder de grundlæggende menneskerettigheder;

22.  opfordrer medlemsstaterne til at foretage fødselsregistrering uden diskrimination og sikre identifikation af alle deres borgere for at undgå, at romaer nægtes adgang til alle de grundlæggende tjenester; opfordrer medlemsstaterne til at træffe øjeblikkelige afhjælpende foranstaltninger til at sætte en stopper for diskriminerende fødselsregistrering og gennem deres lokale myndigheder at tage aktive skridt til at sikre, at alle børn bliver registreret; opfordrer Kommissionen til at vurdere og overvåge situationen i medlemsstaterne, dele bedste praksis vedrørende identifikation og beskyttelse af personer, hvis statsborgerskab ikke er blevet anerkendt, og som ikke har adgang til identitetsdokumenter, samt til at iværksætte oplysningskampagner om vigtigheden af fødselsregistrering;

23.  er dybt bekymret over romaers ulige adgang til sundhedsoplysninger, -ydelser og -pleje, den alvorlige mangel på sygesikringskort blandt dem og over den racistiske diskrimination af dem; opfordrer medlemsstaterne til at træffe effektive foranstaltninger til at fjerne enhver hindring for adgangen til sundhedssystemet; anmoder medlemsstaterne om, hvor dette er nødvendigt, at sikre finansiering af programmer, der formidler sundhedsydelser rettet mod romaer, at øge kendskabet til sundhedsydelser og forbedre adgangen til vaccination og til forebyggende sundhedspleje i romasamfundene;

24.  er foruroliget over diskriminationen af romakvinder, der ofte anbringes på separate, andenrangsfødegange og er udsat for fysiske overgreb, vanrøgt samt utilstrækkelig og dårlig behandling fra det lægefaglige personales side, når de forsøger at få adgang til seksuelle og reproduktive sundhedsydelser, og som ofte ikke har adgang til mobile sundhedsscreeninger; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til omgående at oprette en overvågningsmekanisme og afhjælpende mekanisme til dette formål og til at sikre, at lægefagligt personale, som krænker sit etiske ansvar, holdes ansvarligt; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge bestræbelserne på at fostre bæredygtige og altomfattende kapacitetsopbygning for romakvinder, oprette specialiserede strukturer såsom rådgivningscentre med henblik på at yde skræddersyet sundhedsinformationsmateriale og til at yde den nødvendige støtte til gruppesundhedsinitiativer;

25.  opfordrer medlemsstaterne til at prioritere børn under gennemførelsen af EU-rammen for de nationale strategier for romaer, navnlig ved at give adgang til sundhedspleje, værdige levevilkår samt adgang til undervisning for romabørn; understreger, at bekæmpelse af analfabetisme blandt romabørn er nøglen til bedre integration og inklusion af romaer og gør det muligt for de kommende generationer at forbedre deres adgang til beskæftigelse;

26.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fordømme tvangssterilisering og give kompensation til romakvinder, der har været genstand for systematisk og statsstøttet sterilisering, ledsaget af en offentlig undskyldning til ofrene for denne forbrydelse mod menneskeheden;

27.  er dybt foruroliget over det fænomen, at romabørn ulovligt fjernes fra deres forældre; opfordrer medlemsstaterne til at undersøge denne slags sager hurtigst muligt og træffe passende foranstaltninger til at forebygge dem;

28.  fordømmer medlemsstaternes undladelse af at sikre romabefolkningen lige adgang til retfærdighed og lighed for loven i form af:

–  manglende eller uacceptabelt langsomme procedurer til at sikre retfærdighed for ofre for hadforbrydelser, særligt dem som begås af politifolk

–  den uforholdsmæssigt høje grad af kriminalisering af romaer

–  uforholdsmæssige politimetoder (etnisk profilering, overdrevne procedurer for standsning og visitering, uopfordrede og pludselige angreb på romabopladser, vilkårlig beslaglæggelse og ødelæggelse af ejendom, overdreven magtanvendelse under anholdelser, overgreb, trusler, ydmygende behandling, fysiske overgreb og nægtelse af rettigheder under politiafhøringer og forvaring

–  og utilstrækkelig overvågning af forbrydelser begået mod romaer, idet der ydes lidt eller ingen assistance og beskyttelse (såsom i sager med menneskehandel og til ofre for vold i hjemmet) eller efterforskning af forbrydelser, som er indberettet af romaer;

29.  opfordrer medlemsstaterne til

–  at sikre, at alle borgere er lige for loven, og sikre, at alle har lige adgang til retfærdighed og adgang til proceduremæssige rettigheder

–  at sørge for obligatorisk, menneskerettighedsbaseret og serviceorienteret efteruddannelse af retshåndhævende personale og embedsmænd i retsvæsenet på alle niveauer

–  at efterforske og retsforfølge hadforbrydelser og sikre bedste praksis for at afsløre og efterforske hadforbrydelser, herunder dem, der er specifikt begrundet i romafjendtlighed

–  at oprette enheder til bekæmpelse af hadforbrydelser med kendskab til romafjendtlighed i politistyrkerne

–  at tilskynde til, at politiets arbejde udføres på passende vis, og til, at sager med magtmisbrug straffes

–  at ansætte professionelle konfliktløsere til at arbejde sammen med politiet

–  at opfordre til aktivt at ansætte romaer i politistyrken

–  at sikre, at støtteprogrammer for ofre tager højde for romaers særlige behov, og at der ydes dem bistand i forbindelse med indberetning af forbrydelser og indgivelse af klager

–  at videreføre og udvide det geografiske anvendelsesområde for JUSTROM-programmet, som er et fælles program mellem Kommissionen og Europarådet om romakvinders adgang til retfærdighed

–  fuldt ud af gennemføre direktivet om bekæmpelse af menneskehandel og fremskynde politisamarbejdet og det retlige samarbejde for at bekæmpe menneskehandel, og

–  fuldt ud at gennemføre direktiv 2011/93/EU(17) om forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og for at beskytte ofrene;

30.  opfordrer Det Europæiske Politiakademi (Cepol) til at fortsætte med at udbyde kurser inden for grundlæggende rettigheder og den dermed forbundne intersektorielle sensibilisering af politistyrken;

31.  er dybt bekymret over den udbredte diskrimination mod romaer på boligområdet, som er kendetegnet ved et diskriminerende udlejnings- og ejendomsmarked samt socialt boligsystem, tvangsudsættelser og -nedrivninger af romaers huse uden udsigt til en passende alternativ bolig, placering af romaer i separate lejre og nødindkvartering afskåret fra basale tjenester, opførelsen af mure rundt om romabopladser og offentlige myndigheders manglende sikring af romaernes fulde adgang til dagligt drikkevand og kloakering;

32.  opfordrer medlemsstaterne til at træffe effektive foranstaltninger til at sikre ligebehandling af romaerne for så vidt angår adgang til bolig og at udnytte EU-midlerne fuldt ud til at forbedre boligsituationen for romaerne, navnlig ved at fremme desegregering, fjerne enhver form for ghettodannelse i byerne og ved at forbedre lokaludvikling styret af lokalsamfundet og integrerede territoriale investeringer, som er støttet af ESI-fondene, samt gennem en konsekvent politik for offentligt ejet boligbyggeri; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre adgang til offentlige forsyningsydelser såsom vand, el og gas samt infrastruktur for boliger i overensstemmelse med nationale lovkrav;

33.  opfordrer Kommissionen til at vedkende sig sin kompetence i forbindelse med racistisk motiverede tvangsudsættelser; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at tvangsudsættelser fuldt ud er i overensstemmelse med EU-retten såvel som andre internationale forpligtelser på menneskerettighedsområdet, herunder forpligtelser i henhold til den europæiske menneskerettighedskonvention; opfordrer endvidere til en forhøjelse af antallet af og tilgængeligheden af eksperter i desegregering i de mest berørte medlemsstater for at støtte myndighederne i at sikre, at midler fra de europæiske struktur- og investeringsfonde effektivt fremmer desegregering, og opfordrer til, at Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (ESF-EFRU) øremærkes til lokale desegregeringsforanstaltninger;

34.  glæder sig over proaktive initiativer, der tager sigte på at forbedre boligsituationen for romaer i byer; anerkender Eurocities' initiativ, som ved hjælp af en kortlægning indsamler dokumentation for romaernes situation i byerne, hvilke udfordringer de står over for, og hvordan byerne reagerer herpå;

35.  beklager den fortsatte segregering i skoler, herunder overrepræsentationen af romabørn i "specialskoler", skoler kun til romaer, separate klasser, "container-skoler" osv.; opfordrer medlemsstaterne til bl.a. at udarbejde og træffe særlige foranstaltninger til at bekæmpe segregering i skolerne og andre effektive foranstaltninger med det formål at sikre ligebehandling og fuld adgang for romabørn til almen uddannelse af høj kvalitet og til at sikre, at alle romabørn mindst afslutter det obligatoriske uddannelsesforløb; fremhæver i denne forbindelse vigtigheden af at undersøge årsagerne til tidligt skolefrafald, navnlig hvilken rolle romafjendtlighed spiller i dette fænomen; opfordrer desuden medlemsstaterne til at udforske nye metoder til at lukke den eksisterende uddannelseskløft gennem voksenuddannelse, erhvervsuddannelse og uformel og ikke-formel læring; insisterer på, at dette skal gøres med særligt fokus også på intersektoriel diskrimination med deltagelse af romaeksperter og personer, der formidler kontakten mellem skole og hjem, samt med sikring af tilstrækkelige ressourcer til sådanne foranstaltninger;

36.  finder forskelsbehandlingen af romaer inden for beskæftigelsesområdet – som ofte er kendetegnet ved langvarig arbejdsløshed, ansættelse uden et fast timetal, usikre ansættelsesforhold, hvori der mangler social- og sundhedssikring eller pensioner, barrierer på arbejdsmarkedet (som eksisterer selv for romaer med videregående uddannelser) og manglen på muligheder for omskoling – alarmerende og uacceptabel; opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne til at træffe effektive foranstaltninger til at sikre ligebehandling af romaerne for så vidt angår adgang til arbejdsmarkedet og til beskæftigelsesmuligheder samt til at fjerne direkte og indirekte hindringer, herunder forskelsbehandling;

37.  opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde med den private sektor om udvikling af offentlig-private partnerskaber til at understøtte romaernes uddannelses-, beskæftigelses- og erhvervsmuligheder, navnlig i voksende teknologisektorer; opfordrer medlemsstaterne til ambitiøst at undersøge, hvordan nye teknologier kan bistå med og bidrage til den sociale og økonomiske integration af romaerne og til kampen mod romafjendtlighed; fremhæver betydningen af regional udvikling for skabelsen af bæredygtige jobmuligheder i de mindst udviklede regioner;

38.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme politikker, der har vist sig at have en væsentlig positiv virkning, for eksempel erhvervsuddannelse og oplæring på arbejdspladsen, individuelle rådgivningstjenester, selvstændig virksomhed, socialt iværksætteri og programmer for opnåelse af den første erhvervserfaring, for at fremme romaernes deltagelse i arbejdsmarkedet og forhindre, at fattigdom går i arv fra generation til generation i romasamfundene;

39.  fordømmer forskelsbehandling af romaer på flere og indbyrdes forbundne planer, som ofte er skjult eller tilsløret; understreger, at politikker, der er målrettet mod bekæmpelse af én form for diskrimination bør være særlig opmærksomme på bestemte grupper, der er i risiko for at blive udsat for flere forskellige former for forskelsbehandling; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at være særlig opmærksomme på at forbedre uddannelsesniveauet, deltagelsen, adgangen til beskæftigelse, boligerne og sundhedsplejen samt til at forebygge diskrimination af romaer, der møder mange forskellige og intersektorielle former for forskelsbehandling, og til at indarbejde særlige programmer for dem i EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration efter 2020;

40.  bemærker med bekymring, at romakvinder er udsat for mangeartede og intersektionelle former for forskelsbehandling for at være kvinder og for at tilhøre det etniske romamindretal og derfor befinder sig i en ufordelagtig position med hensyn til at deltage i samfundslivet på alle niveauer og med hensyn til at få adgang til basale tjenester og ressourcer; fremhæver, at diskriminationen er endnu mere mærkbar for romakvinder og -piger, der ikke har identitetspapirer; understreger, at en forbedring af romakvinders og -pigers situation kræver, at der gennemføres konkrete og målrettede ikke-diskriminerende politikker, som sikrer lige adgang til beskæftigelse og uddannelse, herunder livslang læring og som garanterer boliger af høj kvalitet – hvilket er nøglen til at forbedre deres levevilkår og bekæmpe fattigdom og udstødelse;

41.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at et særligt kapitel om kvinders rettigheder og ligestilling medtages i deres nationale strategier for romaernes integration, og at ligestillingsforanstaltninger, der sigter mod at fremme kvinders rettigheder og ligestillingsperspektivet anvendes i hver del af strategierne og navnlig i forbindelse med fordelingen af midlerne i overensstemmelse med Rådets konklusioner om en EU-ramme for de nationale strategier for romaernes integration, hvori kræves "et ligestillingsperspektiv i alle politikker og foranstaltninger til fremme af romaernes integration"; opfordrer medlemsstaternes regeringer og lokale myndigheder til at inddrage romakvinder i forberedelsen, gennemførelsen, evalueringen og overvågningen af de nationale strategier for romaernes integration; fremhæver behovet for, at kønsopdelte data systematisk indsamles og regelmæssigt analyseres, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vurdere, om politikkerne opnår de ønskede forbedringer for romakvinder og -piger, og til at træffe foranstaltninger, hvis der ikke sker nok fremskridt; opfordrer Kommissionen til at støtte fremme af ligestilling mellem kønnene ved gennemførelsen af alle aspekter af Europa 2020-strategien i overensstemmelse med strategien for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015;

42.  opfordrer medlemsstaterne til at tage hensyn til de særlige udfordringer, som romakvinder og -piger støder på i forbindelse med tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber og overgreb på deres fysiske integritet, og opfordrer medlemsstaterne til at fremme og støtte indsamling og formidling af data om retlige og andre foranstaltninger, der er truffet på nationalt plan for at forebygge og bekæmpe vold mod romakvinder og -piger;

43.  ansporer virksomheder og lokale myndigheder til at indføre uddannelsesordninger og beskæftigelsesmuligheder for romakvinder;

44.  opfordrer regeringerne til at tilskynde til og støtte en effektiv inddragelse af romakvinder i det offentlige og det politiske liv;

45.  anser ligestillingsorganerne for afgørende for at oplyse romaerne om deres rettigheder og hjælpe dem med at udøve deres rettigheder og indberette forskelsbehandling; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fastsætte standarder for at sikre, at ligestillingsorganerne har tilstrækkelige beføjelser og ressourcer til at overvåge og følge op på tilfælde af romafjendtlighed; opfordrer medlemsstaterne til at støtte arbejdet og den institutionelle kapacitet i organerne for fremme af ligebehandling ved at stille passende ressourcer til deres rådighed, således at de kan sikre en effektiv retshjælp og juridisk bistand, og til at styrke deres samarbejde med romaernes juridiske rådgivere for at lette indberetningen af krænkelser;

46.  er bekymret over, at romaer i så ringe omfang deltager som samtaleparter eller repræsentanter for lokale, regionale og nationale myndigheder, og over, at regeringer undlader at sikre dem udøvelse af fuldgyldigt statsborgerskab; anerkender den afgørende rolle, som civilsamfundet spiller i denne henseende; opfordrer til et udvidet samarbejde mellem de berørte nationale og lokale myndigheder, EU, Europarådet og ikke-statslige organisationer; opfordrer EU og medlemsstaternes institutioner og politiske partier til aktivt at fremme politisk deltagelse og myndiggørelse af romaer og ansættelse af romaer i den offentlige forvaltning; slår til lyd for programmer, der tager sigte på at styrke romakvinder, herunder de programmer, der sigter på at øge og sikre den langsigtede deltagelse af romakvinder fra et tværgående perspektiv som repræsentanter for lokale, regionale og nationale myndigheder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage skridt til at sikre, at romakvinders deltagelse i politikudformning og beslutningstagning øges;

47.  opfordrer medlemsstaterne til at sørge for obligatoriske, praktiske og intersektionelle kurser i grundlæggende rettigheder og uddannelse i ikkeforskelsbehandling for alle ansvarshavende tjenestemænd, som spiller en central rolle i den korrekte gennemførelse af EU's og medlemsstaternes lovgivning, med henblik på at give dem med den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder således at de kan tjene alle borgere ud fra et menneskerettighedsbaseret perspektiv;

48.  opfordrer medlemsstaterne til på baggrund af mediernes magt til at skabe et skævt billede af etniske minoriteter

–  at sørge for obligatorisk uddannelse til dem, der arbejder inden for offentlig radio- og TV-virksomhed og medierne, for at øge deres bevidsthed om de udfordringer og den forskelsbehandling, som romaer møder, og om skadelige stereotyper

–  at fremme ansættelse af romaer i offentlige medier, og

–  at fremme ansættelse af romaer i bestyrelserne i offentlige medier;

49.  opfordrer med henblik på at forhindre vedvarende romafjendtlighed medlemsstaterne til at indføre obligatorisk uddannelse i menneskerettigheder, demokratisk borgerskab og politiske færdigheder i deres undervisningsplaner på alle niveauer for at sætte en stopper for romaernes usikkerhed omkring deres identitet og styrke deres selvtillid og evne til at udøve og kræve lige rettigheder;

50.  er dybt bekymret over sparepolitikker og nedskæringer i den offentlige sektor, som har haft en dramatisk indvirkning på både statens og de statsstøttede NGO'ers aktiviteter for at fremme ligestilling for romaer, og som har begrænset rækkevidden af disse projekter; understreger, at staten og dens institutioner spiller en afgørende og uerstattelig rolle med hensyn til fremme af lighed;

Nationale strategier for romaernes integration

51.  bemærker med bekymring, at den indsats og de finansielle midler, der er blevet investeret, og de mange europæiske og nationale programmer og fonde, som har vedrørt romasamfundet, ikke har bidraget betydeligt til forbedring af deres levevilkår og ikke har fremskyndet integrationen af romaerne, navnlig på lokalt plan; opfordrer derfor medlemsstaterne til med henblik på at bekæmpe marginalisering, forskelsbehandling og udstødelse af romaerne og med henblik på at fremme processen for integration af romaer og bekæmpelse af romafjendtlighed

–  at være ambitiøse i udformningen af deres nationale strategier for romaernes integration, gennemføre mere forskning i vellykkede lokale fremgangsmåder og programmer med aktiv inddragelse af romaer med henblik på at afdække deres situation og den virkelighed og de udfordringer, de står over for, og rette særlig opmærksomhed mod romafjendtlighed og konsekvenserne heraf med det formål at udvikle en forbedret, omfattende og holistisk tilgang til emnet og dermed ikke alene tage fat på de sociale og økonomiske aspekter, men også bekæmpe racisme og samtidig arbejde på at styrke den gensidige tillid

–  fuldt ud at gennemføre deres nationale strategier for integration af romaer

–  at vurdere effektiviteten af disse, ajourføre dem regelmæssigt og fastsætte klare tiltag og skræddersyede foranstaltninger og opstille målbare mål og milepæle

–  at arbejde tæt sammen med alle interessenter, herunder lokale og regionale myndigheder, den akademiske verden, den private sektor, græsrodsorganisationer og NGO'er og aktivt inddrage romaer

–  at videreudvikle dataindsamlingen samt finansielle og kvalitetsorienterede overvågnings- og rapporteringsmetoder, der er baseret på feltarbejde, da de understøtter effektive evidensbaserede politikker og kan bidrage til at forbedre effektiviteten af de strategier, tiltag og foranstaltninger, der er iværksat, og til at bestemme, hvorfor programmerne og strategierne ikke giver de længe ventede resultater

–  at styrke de nationale kontaktpunkter for romaer ved at sikre, at de har et passende mandat, de fornødne ressourcer og passende arbejdsvilkår til at udføre deres koordineringsopgaver;

Prioritering af problemet med romafjendtlighed med henblik på en forbedret strategi for tiden efter 2020

52.  glæder sig over den indsats, der er gjort, og den brede vifte af nyttige mekanismer og fonde, som Kommissionen har udviklet for at fremme den sociale og økonomiske integration af romaer, og den omstændighed, at Kommissionen iværksatte en EU-ramme for nationale strategier for romaernes integration frem til 2020, hvori medlemsstaterne opfordres til at vedtage nationale strategier;

53.  opfordrer Kommissionen til

–  at øge EU-rammen for nationale strategier for romaernes integration efter 2020 på grundlag af resultaterne og anbefalingerne fra Revisionsretten, EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA), NGO'er, overvågningsorganisationer og alle relevante interessenter for at nå frem til en forbedret, ajourført og mere omfattende tilgang

–  at sætte romafjendtlighed i fokus for den europæiske ramme efter 2020 som supplement til social integration og til at indføre antidiskriminationsindikatorer inden for uddannelse, beskæftigelse, boligers sundhed osv., eftersom romafjendtlighed underminerer en vellykket gennemførelse af de nationale strategier for romaernes integration

–  at behandle romafjendtlighed som et horisontalt spørgsmål og til – i partnerskab med medlemsstaterne, Agenturet for Grundlæggende Rettigheder og NGO'er – at udarbejde en oversigt over konkrete foranstaltninger, som medlemsstaterne kan træffe for at bekæmpe romafjendtlighed

–  at komplettere de relevante Kommissionstjenestegrenes roma-taskforce ved at oprette et projektteam om romaspørgsmål på kommissærniveau, der samler alle de relevante kommissærer, der arbejder inden for retten til ligebehandling og forbud mod forskelsbehandling, unionsborgerskab, sociale rettigheder, beskæftigelse, uddannelse og kultur, sundhed, bolig og deres eksterne dimension, med henblik på at sikre, at der tilvejebringes ikke-diskriminerende og supplerende EU-midler og -programmer

–  at styrke og supplere arbejdet med Kommissionens Koordineringsenhed om Ikke-forskelsbehandling og Romaer ved at styrke holdet, afsætte tilstrækkelige ressourcer og ansætte yderligere personale for at have tilstrækkelig kapacitet til at bekæmpe romafjendtlighed, øge bevidstheden om romaernes holocaust og fremme holocausterindringen;

54.  opfordrer EU's institutioner til at integrere romaernes rettigheder inden for rammerne af de eksterne forbindelser; insisterer kraftigt på nødvendigheden af at bekæmpe romafjendtlighed og fremme romaernes rettigheder i kandidatlandene og de potentielle kandidatlande;

55.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage og aktivt udbrede ECRI's arbejdsdefinition af romafjendtlighed for at give medlemsstaterne en klar vejledning;

56.  opfordrer alle politiske grupper i Parlamentet og de politiske partier i medlemsstaterne til at respektere de europæiske politiske partiers reviderede charter for et ikke-racistisk samfund og anmoder dem om regelmæssigt at forny deres engagement og til at fordømme og sanktionere hadefuld tale;

57.  opfordrer Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder til at foretage en undersøgelse af romafjendtlighed i EU og kandidatlandene, fokusere på romafjendtlighed i forbindelse med dens arbejde om romaspørgsmål og overvåge det på alle relevante områder;

58.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes og kandidatlandenes regeringer og parlamenter, Europarådet og De Forenede Nationer.

(1)

EUT L 180 af 19.7 2000, s. 22.

(2)

EUT L 303 af 2.12 2000, s. 16.

(3)

EUT L 315 af 14.11.2012, s. 57.

(4)

EUT L 166 af 30.4.2004, s. 1.

(5)

EUT C 4E af 7.1.2011, s. 7. EUT C 308E af 20.10.2011, s. 73; EUT C 199E af 7.7.2012, s. 112; EUT C 468 af 15.12.2016, s. 36. EUT C 468 af 15.12.2016, s. 157.

(6)

EUT C 328 af 6.9.2016, s. 4.

(7)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0485.

(8)

ECRI's generelle henstilling nr. 13 om bekæmpelse af romafjendtlighed og diskrimination mod romaer.

(9)

Det engelske begreb "Anti-Gypsyism" (romafjendtlighed) staves undertiden på forskellige måder, og i flere medlemsstater bliver der somme tider refereret til det med en lidt anderledes betegnelse som f.eks. Antiziganismus (sigøjnerfjendtlighed);

(10)

EUT L 180 af 19.7 2000, s. 22.

(11)

EUT L 158 af 30.4.2004, s. 77.

(12)

EUT L 315 af 14.11.2012, s. 57.

(13)

EUT L 328 af 6.12 2008, s. 55.

(14)

EUT L 95 af 15.4 2010, s. 1.

(15)

EUT L 373 af 21.12 2004, s. 37.

(16)

EUT L 303 af 2.12 2000, s. 16.

(17)

EUT L 18 af 21.1.2012, s. 7


BEGRUNDELSE

Vi kræver ikke mere, men heller ikke mindre for romaerne(1), end vi kræver for flertalssamfundet.

Romaerne er blevet behandlet tankeløst og uacceptabelt igennem århundreder.

De er blevet frataget deres menneskerettigheder. De er blevet gjort til slaver, er blevet fordrevet, forfulgt, udryddet, og selv ikke den frigørelse, som vores samfund har undergået, har ført til, at der er blevet sat en stopper for fjendtligheden over for romaer i samfundet. Romafjendtlighed hviler på en opfattelse af, at romaer er laverestående mennesker, som ikke kan lige så meget som ikke-romaer, som ikke har nogen fremtidsmuligheder eller vilje til at komme op på samme niveau som ikke-romaer, og som ikke er i stand til at være gode borgere i de lande, hvor de har boet i århundreder. Romafjendtlighed indebærer også handlinger, der bygger på denne opfattelse.

Hvordan ser romafjendtlighed ud i praksis? Der findes en række stereotyper om romaer: Hvis romaer tigger, gør de det i bander som kriminelle, eller de er havnet i denne situation, fordi de er dovne. Hvis romaforældre har et barn med lyst hår, må de have bortført det. Hvis deres børn ikke går i skole, skyldes det, at de ikke kan håndtere disciplin og er frie sjæle. Hvis de tvinges til at leve i en separat romalejr, som er uden drikkevand, sanitet, opvarmning og plaget af rotter, er det i orden, fordi de er vant til at leve på denne måde. Og når deres huse rives ned, uden at der stilles en alternativ bolig til rådighed, er det også acceptabelt. De kan leve i kulde, fordi deres hud er tykkere. Vi vokser op og lærer at tænke på denne måde og bliver en del af den socialt accepterede, politisk institutionaliserede umenneskeliggørelsesproces.

Det handler ikke kun om, hvordan romafjendtlighed formes gennem vore følelser, men også, hvordan det kommer til udtryk i vores ordvalg: Romaerne bør ikke behandles som sårbare personer. Hvis mennesker fratages deres grundlæggende menneskerettigheder og nægtes ligebehandling, adgang til velfærd, ydelser og information, er det ikke dem, som er sårbare, men snarere de strukturer, der er etableret og vedligeholdt af magthaverne, som er diskriminerende og gør dem sårbare.

Vi kræver, at der sættes en stopper for den paternalistiske behandling af romaer, både i ord og handling. Og eftersom ordvalget spiller en rolle, kræver vi, at der sker en forandring af, hvordan vi kommunikerer om dem. For at romaer inkluderes eller integreres, bør de kunne få adgang til og nyde godt af deres grundlæggende menneskerettigheder. Hverken mere eller mindre.

Efter at have forhalet det længe må politikerne til at tage fælles ansvar for deres romaborgere. Hvis dette ikke sker, vil den politiske retorik fyldes med hadefulde udtalelser og udpegelse af syndebukke, der yderligere vil forurene vores samfund, som de fleste af os stadig håber på vil være baseret på værdierne respekt, tolerance og åbenhed.

Romafjendtlighed i tal

Med henblik på at påvise de alvorlige og vidtrækkende konsekvenser af romafjendtlighed agter ordføreren at henlede opmærksomheden på de seneste europæiske undersøgelsesresultater og forskningsresultater:

Som følge af manglen på et reelt engagement i bekæmpelsen af romafjendtlighed i årtier er livssituationen for de fleste romaer i Europa dyster og savner fremtidsudsigter.

Selv om de europæiske samfund er blevet mere og mere forskelligartede, viser Eurobarometerundersøgelsen fra 2015 om forskelsbehandling i EU(2) klart, at 20 % af de adspurgte ville være utilpasse ved at arbejde med en roma, og kun 45 % af dem ville have et afslappet forhold til den omstændighed, at deres søn eller datter var i et forhold med en roma.

Forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse er den mest udbredte form for forskelsbehandling i EU, hvilket også bekræftes i resultaterne af EU MIDIS II-undersøgelsen(3). I undersøgelsen males der et uacceptabelt billede af virkeligheden for romaer, der bor i EU:

•  80 % af de romaforældre og deres børn, som deltog i undersøgelsen, lever på fattigdomsgrænsen – i forhold til 17 % af den samlede befolkning

•  Hvert tredje romabarn risikerer at gå sulten i seng mindst en gang om måneden

•  47 % af dem deltager ikke i førskoleundervisning

•  Hver tredje af de adspurgte romahusstande bor i et hus uden postevand, hver anden romafamilie bor i en bolig uden toilet, brusekabine eller badeværelse, hver femte husstand har et hus med et utæt tag, fugt i vægge og fundament eller rådne vinduesrammer

•  63 % af unge romaer i alderen 16-24 var ikke i beskæftigelse og var heller ikke under uddannelse eller i praktik på tidspunktet for EU MIDIS II-undersøgelsen, sammenlignet med et EU-gennemsnit på 12 % for NEET-andelen i samme aldersgruppe

•  41 % af romaerne føler, at de er blevet forskelsbehandlet i skoler, på arbejdspladser, i boliger og på hospitaler.

Andre organisationer, herunder NGO'er, overvågningsorganisationer og internationale organisationer, tegner et lignende billede af levevilkårene for romaer og de forskellige sider af romafjendtlighed i alle samfundslag:

Boligforhold

•  40 % af de adspurgte romaer må klatre over hegn, krydse motorveje eller risikere at stå over for herreløse hunde i forsøget på hver dag at få vand, som ofte ikke er blevet sikkerhedstestet og kan være forurenet. Den tunge byrde at hente vand påhviler hovedsageligt kvinder og piger. Det er blevet konstateret, at mange romaer stadig er uden adgang til drikkevand og spildevandsafledning som følge af forskelsbehandling og et mislykket forsøg fra de offentlige myndigheders side på at sikre adgang til disse offentlige forsyningskilder(4).

•  Tusindvis af romafamilier bor i opdelte lejre afskåret fra grundlæggende tjenesteydelser i Italien, hvor levevilkårene i overvejende grad er af dårlig kvalitet og uegnet til menneskelig beboelse, f.eks. i nærheden af lossepladser og start- og landingsbaner i lufthavne, hvilket er i strid med både nationale boligstandarder og internationale standarder(5).

•  Forskelsbehandling inden for udlejningssektoren har tvunget omkring 100 000 romaer til at flytte i 4 000 herberger og sovesale af dårlig standard i Tjekkiet, hvor udlejeren i slumområder opkræver dem op til tre gange så meget som markedsværdien af en almindelig lejlighed(6).

•  I Frankrig blev mere end 10 000 romaer (mere end seks ud af ti romafamilier, herunder ældre og små børn) tvangsudsat fra deres hjem i 2016 – nogle flere gange – hovedsageligt midt om vinteren, uden at få stillet en alternativ bolig til rådighed(7).

•  I Italien blev omkring 2 200 mennesker mellem 2013 og 2016 fordrevet fra uformelle lejre uden at få stillet passende alternativ indkvartering til rådighed, og mange blev midlertidigt anbragt i overfyldte og elendigt adskilte nødindkvarteringer uden basale fornødenheder. I gennemsnit er hver af disse personer blevet fordrevet mindst fem gange i løbet af denne periode på tre år(8).

•  I Bulgarien var der pr. februar 2016 udstedt 514 nedrivningskendelser mod boligejendomme, og af disse udgør bygninger, der ejes af romaer, de 500 (97 %). Af disse ordrer er 201 allerede blevet gennemført. I disse tilfælde fik romaerne – herunder børn og sårbare familiemedlemmer – ikke stillet nogen alternativ bolig til rådighed og blev som følge heraf hjemløse. Nedrivningerne af romabosættelserne fandt sted i stor stil. Romaerne blev ikke varslet om den nøjagtige dato for ordrenes gennemførelse, og de fleste af dem fik ikke mulighed for at fjerne deres møbler og personlige ejendele. Nogle af dem har også mistet identitetspapirer og andre personlige dokumenter(9).

•  I de seneste år i Slovakiet er der blevet rejst 14 mure og barrierer for at adskille romaer fra resten af samfundet(10).

Adgang til sundhed

•  Ifølge forskning i Bulgarien, Rumænien, Slovakiet, Ungarn og Tjekkiet har romaerne en børnedødelighed, der er to til seks gange højere end for befolkningen som helhed(11).

•  Romaerne har en forventet levetid, der er ti år kortere end gennemsnittet i Europa(12).

•  En række hospitaler i Ungarn, Rumænien og Bulgarien indeholder separate og dårlige barselsgange, og kvindelige romapatienter udsættes for racediskrimination og fysiske overgreb ved fødslen(13).

Adgang til uddannelse

•  Opdeling i skoler er en skammelig realitet i hele Europa. For det akademiske år 2016/2017 i Tjekkiet udgjorde romaelever 3,7 % af alle elever på alle grundskoler, mens de udgør 30,9 % af alle elever, der undervises efter læseplaner for børn, der lever med lettere mentale handicap(14).

•  Den seneste forskning viser, at 20 % af romaerne i Tjekkiet og Slovakiet har gået i en skole eller har været tilknyttet klasseundervisning, der særligt er rettet mod og udelukkende eller hovedsageligt består af romaer. En lignende tendens har vist sig andre steder, herunder i Frankrig, Grækenland og Bulgarien. Hver anden roma i Ungarn og Slovakiet har gået i en almindelig skole eller haft klasseundervisning, der udelukkende eller hovedsageligt består af romaer. Situationen i Grækenland, Tjekkiet, Bulgarien, Frankrig og Rumænien er ikke meget anderledes(15).

Adgang til beskæftigelse

•  I 2010 i Sverige var 80 % af romaerne arbejdsløse(16).

•  I Spanien er 38,5 % af romaerne i lønnet beskæftigelse, mens flertallet af befolkningen når op på en andel på 83,6 %. Romaers adgang til beskæftigelse påvirkes af faktorer som forskelsbehandling og udstødelse på grund af etnisk tilhørsforhold i mange sektorer som følge af indgroede fordomme og stereotyper i samfundet(17).

Statsløshed og mangel på personlige identitetspapirer

•  Som følge af krigen på Balkan er et stort antal romaer i Italien statsløse eller risikerer at blive statsløse. Tusindvis af romabørn, der er født i Italien, står over for juridisk uklarhed og står uden grundlæggende rettigheder, selv om deres familier har boet i Italien i flere årtier(18).

•  I Rumænien skønnes det, at ca. 15 000 romaer lever uden fødselsattester, hvilket resulterer i, at de ikke har ret til identitet og til reel anerkendelse af statsborgerskab(19).

Adgang til domstolsprøvelse og retfærdigt politivæsen

•  Romakvinder har i årtier været udsat for tvungen sterilisering i Tjekkiet, Finland(20), Tyskland, Ungarn, Slovakiet og Sverige. Flere regeringer har endnu ikke etableret en kompensationsordning og erkendt, at sterilisering af romakvinder uden deres informerede samtykke har været systemisk og statsstøttet indtil 1990, og at den fortsatte ind i det 21. århundrede på grund af disse staters manglende beskyttelse af kvinders selvstændighed og rettigheder, navnlig hvad angår reproduktive sundhedsydelser(21).

•  Bulgarske romaer har dobbelt så stor risiko som ikke-romaer for at blive udsat for overgreb på politistationer – et tal, som stiger til 70 % for mindreårige romaer(22).

•  Mange romaer, som har været ofre for vold, og som har deltaget i undersøgelser i Rumænien, har tilkendegivet, at det ville være både besværligt og nytteløst at indgive en klage på grund af racisme og forskelsbehandling på alle trin i processen(23).

Hadefuld tale og hadforbrydelser

•  Romaer er ofre for voldelige angreb og trusler fra nynazistiske og højreekstremistiske grupper samt ofre for demonstrationer mod romaer i hele Europa. I Tjekkiet har 32 % af romaerne været udsat for hadefulde udtalelser og vold. To tredjedele af ofrene har aldrig anmeldt disse forbrydelser.

Historiske oplysninger, som vi sjældent hører om: 25-50 % af romabefolkningen i Europa blev dræbt under Holocaust. I forbindelse med Nürnbergprocesserne blev ingen dog retsforfulgt for at have sendt romaer til gaskamre, ingen romavidner blev indkaldt til domstolen, og ingen af dem blev tilkendt erstatning for de forbrydelser, der var blevet begået mod dem.

Masseudryddelsen af romaer blev først erkendt i 1982 af den daværende tyske forbundskansler Helmut Schmidt. I Auschwitz blev der først åbnet en permanent udstilling om "Udryddelsen af de europæiske romaer" i 2001. I Berlin blev det første mindested for romaofrene for Holocaust ikke var afsløret førend i 2012. Romaofrene for Holocaust er stadig ikke blevet behørigt kompenseret i flere EU-lande, og i Tjekkiet er den tidligere nazistiske koncentrationslejr for romaer, Lety, i dag en svinefarm.

(1)

Ordet "roma" anvendes som et samlebegreb, der dækker flere forskellige indbyrdes relaterede grupper i EU, uanset om de er fastboende eller ej, såsom romaer, gens du voyage, sinti, manouches, kalé, romanichels, boyash, ashkalis, égyptiens, yéniches, doms og loms, der kan have forskellige kulturer og livsstile.

(2)

http://ec.europa.eu/COMMFrontOffice/publicopinion/index.cfm/Survey/getSurveyDetail/instruments/SPECIAL/surveyKy/2077

(3)

http://fra.europa.eu/en/project/2015/eu-midis-ii-european-union-minorities-and-discrimination-survey/publications

(4)

http://www.errc.org/article/thirsting-for-justice-new-report-reveals-depth-of-discrimination-faced-by-europes-roma-in-accessing-water/4561

(5)

https://www.amnesty.org/en/documents/eur30/5078/2016/en/

(6)

http://www.errc.org/article/errc-submission-to-the-european-commission-on-the-eu-roma-framework-february-2016/4462

(7)

http://www.errc.org/article/thousands-of-roma-forced-onto-streets-of-france-in-2016/4549

(8)

http://www.errc.org/article/errc-submission-to-the-european-commission-on-the-eu-roma-framework-february-2016/4462

(9)

http://www.equalopportunities.eu/docs/REPORT-2017-en.pdf

(10)

http://www.ergonetwork.org/ergo-network/campaigns/wall-free-europe/; http://snslp.sk/CCMS/files/NHRI_Report_ICCPR_SNCHR.pdf;

(11)

http://europa.eu/rapid/press-release_MEMO-11-216_en.htm

(12)

Ibid.

(13)

http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/etudes/join/2013/493021/IPOL-FEMM_ET(2013)493021_EN.pdf ; http://www.szuleteshaz.hu/wp-content/uploads/2016/05/Roma-women-in-maternity-care.pdf ; https://rm.coe.int/cc151casedoc1-en-complaint/1680725339 ; http://www.euro.who.int/__data/assets/pdf_file/0016/235141/e96931.pdf

(14)

http://www.errc.org/cms/upload/file/czech-upr-march-2017.pdf

(15)

ttp://www.romaeducationfund.hu/sites/default/files/documents/segregation_of_roma_children_in_education_-_successes_and_challenges_-_final.pdf

(16)

http://www.regeringen.se/rattsdokument/statens-offentliga-utredningar/2010/07/sou-201055

(17)

https://www.gitanos.org/que-hacemos/areas/employment/en_cifras.html

(18)

http://www.statelessness.eu/sites/www.statelessness.eu/files/Italy_0.pdf

(19)

http://www.statelessness.eu/sites/www.statelessness.eu/files/Romania.pdf

(20)

https://www.researchgate.net/publication/316474619_On_the_History_of_Alegal_and_Coercive_Sterilization_Some_Legal_and_Ethical_Perspectives

(21)

http://www.errc.org/cms/upload/file/coercive-and-cruel-28-november-2016.pdf ; http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/etudes/join/2013/493021/IPOL-FEMM_ET(2013)493021_EN.pdf

(22)

http://www.errc.org/blog/roma-lives-matter-bulgarian-rom-killed-for-possession-of-pesticides/168

(23)

http://www.ohchr.org/EN/NewsEvents/Pages/DisplayNews.aspx?NewsID=16737&LangID=


UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (12.7.2017)

til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

om aspekter vedrørende grundlæggende rettigheder for integrationen af romaer i EU: bekæmpelse af romafjendtlighed

(2017/2038(INI))

Ordfører for udtalelse: Malin Björk

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at tage hensyn til følgende ændringsforslag:

Ændringsforslag    1

Forslag til beslutning

Betragtning C

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

C.  der henviser til, at en strukturel romafjendtlighed kan spores på alle niveauer i det europæiske samfund;

C.  der henviser til, at en strukturel romafjendtlighed kan spores på alle niveauer i det europæiske samfund og på tværs af alle geografiske områder i EU;

Ændringsforslag    2

Forslag til beslutning

Betragtning D a (ny)

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

Da.  der henviser til, at diskrimination i særlig grad rammer romakvinder og -piger, der ikke har identitetspapirer;

Ændringsforslag    3

Forslag til beslutning

Betragtning G a (ny)

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

Ga.  der henviser til, at romaerne anslås til at være det største mindretal inden for EU; der henviser til, at forskelsbehandling over for og negative stereotyper om romaer er dybt forankret i Europa; der henviser til, at romakvinder er udsat for mangeartet og intersektionel forskelsbehandling, fordi de er kvinder, og fordi de tilhører et etnisk mindretal som romaerne;

Ændringsforslag    4

Forslag til beslutning

Betragtning G b (ny)

 

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

Gb.  der henviser til, at Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder forbyder enhver forskelsbehandling, også på grund af etnisk oprindelse, og sikrer respekt for den kulturelle mangfoldighed og ligestilling mellem mænd og kvinder; der henviser til, at EU udtrykkeligt skal forpligte sig til at bekæmpe social udstødelse, racisme, diskrimination og ulighed mellem kønnene;

Ændringsforslag    5

Forslag til beslutning

Betragtning G c (ny)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

Gc.  der henviser til, at investering i uddannelse af romakvinder og -piger og forbedring af deres læse-, skrive- og regnefærdigheder, deres øgede deltagelse i arbejdsstyrken og forbedrede adgang til ressourcer, som rangerer lige fra en større politisk indflydelse i samfundet til en forbedret adgang til lån og retten til at eje jord, er blevet udpeget som midler til at myndiggøre disse kvinder og piger;

Ændringsforslag    6

Forslag til beslutning

Betragtning G d (ny)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

Gd.  der henviser til, at strategien for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015 kræver, at Kommissionen støtter fremme af ligestilling mellem kønnene ved gennemførelsen af alle aspekter af Europa 2020-strategien; der henviser til, at Rådets konklusioner om en EU-ramme for de nationale strategier for romaernes integration (NRIS) kræver, at der skal "anlægges et ligestillingsperspektiv i alle politikker og foranstaltninger til fremme af romaernes integration";

Ændringsforslag    7

Forslag til beslutning

Betragtning G e (ny)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

Ge.  der henviser til, at racisme, økonomiske ulemper og andre diskriminerende forhold medvirker til at skabe niveauer af ulighed og en dynamik, der svækker romakvinders indflydelse og status;

Ændringsforslag    8

Forslag til beslutning

Betragtning G f (ny)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

Gf.  der henviser til, at kvinder i almindelighed og marginaliserede kvinder, herunder i særdeleshed romakvinder, stadig står over for en lang række hindringer for at engagere sig på en meningsfuld måde på politisk plan;

Ændringsforslag    9

Forslag til beslutning

Betragtning G (ny)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

Gg.  der henviser til, at der ifølge data fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA)1a i 2016 kun var 16 % romakvinder i beskæftigelse, sammenlignet med 34 % romamænd; der henviser til, at disse data også viste, at 72 % af de unge romakvinder i alderen 16-24 år i 2016 hverken var i beskæftigelse eller under uddannelse eller faglig uddannelse, sammenlignet med 55 % for unge romamænd; der henviser til, at 71 % af romakvinder i alderen 18-24 år forlader skolen eller uddannelsesstedet på et tidligt tidspunkt;

 

 

1a.http://fra.europa.eu/en/publication/2016/eumidis-ii-roma-selected-findings

Ændringsforslag    10

Forslag til beslutning

Betragtning G h (ny)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

Gh.  der henviser til, at romaerne er særligt sårbare over for menneskehandel, idet de er uforholdsmæssigt hårdt ramt af diskrimination og de hindringer, de støder på i forbindelse med adgang til offentlige tjenesteydelser såsom skoler, sundhedsydelser og social service samt beskæftigelsesmuligheder; der henviser til, at romabørn er særligt udsatte for at blive ofre for menneskehandel igen og igen med henblik på seksuel udnyttelse og gadekriminalitet;

Ændringsforslag    11

Forslag til beslutning

Betragtning G i (ny)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

Gi.  der henviser til, at vold, herunder vold i hjemmet, tvangsægteskaber, tvangssterilisering og verbal vold mod romakvinder og -piger stadig er et udbredt fænomen i Europa;

Ændringsforslag    12

Forslag til beslutning

Punkt 1 a (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

1a.  beklager dybt den kendsgerning, at romaer – og navnlig romakvinder og -piger – fortsat udsættes for udbredt diskrimination og romafjendtlighed, hvilket forstærker en ond cirkel, der er kendetegnet ved underprivilegeret status, udelukkelse, segregation og marginalisering; understreger nødvendigheden af at bekæmpe racisme mod romaer på alle niveauer og med alle midler; understreger, at dette fænomen er en særligt vedholdende, voldsom, tilbagevendende og almindeligt udbredt form for racisme;

Ændringsforslag    13

Forslag til beslutning

Punkt 5 a (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

5a.  opfordrer Kommissionen til at sikre de nødvendige finansielle ressourcer til politikker til bekæmpelse af diskrimination og racisme; fremhæver behovet for, at programmer, der støttes med EU's samhørighedsmidler, bliver udformet således, at de garanterer et menneskerettighedsperspektiv; opfordrer til, at kønsaspektet og en tværsektoriel analyse indarbejdes i finansieringsordningerne; er af den opfattelse, at kønsspecifik konsekvensanalyse og kønsorienteret budgetplanlægning er nyttige midler til at evaluere, hvilken indvirkning finansieringsprioriteringer, tildeling af finansielle ressourcer og specifikationer for finansieringsprogrammer har på kvinders stilling; understreger, at der er behov for systematisk indsamling og regelmæssig analyse af kønsopdelte data;

Ændringsforslag    14

Forslag til beslutning

Punkt 6 a (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

6a.  opfordrer til vedtagelse og hurtig gennemførelse af den europæiske retsakt om tilgængelighed for at sikre lige adgang til tjenesteydelser;

Ændringsforslag    15

Forslag til beslutning

Punkt 7 a (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

7a.  efterlyser en hurtig vedtagelse og gennemførelse af direktivet om bekæmpelse af forskelsbehandling, men erkender samtidig behovet for at tage særlige hensyn, iværksætte målrettede foranstaltninger til bekæmpelse af diskrimination i mange lag og benytte værktøjer til at tackle diskrimination på tværs af alle samfundets sektorer;

Ændringsforslag    16

Forslag til beslutning

Punkt 8

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

8.  opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger for at forebygge og bekæmpe hadefuld tale mod romaer;

8.  opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger for at forebygge hadefuld tale mod romaer og for at tackle dette fænomen på samme måde som enhver anden form for hadefuld tale;

Ændringsforslag    17

Forslag til beslutning

Punkt 13

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

13.  er dybt bekymret over romaers ulige adgang til sundhedsoplysninger, -ydelser og -pleje og over den racistiske diskrimination af dem;

13.  er dybt bekymret over romaers ulige adgang til sundhedsoplysninger, -ydelser og -pleje og over den racistiske diskrimination af dem; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forstærke indsatsen for at fostre bæredygtig og altomfattende kapacitetsopbygning for romakvinder, til at skabe specialiserede strukturer såsom rådgivningscentre med henblik på at formidle skræddersyet sundhedsinformationsmateriale og til at yde den nødvendige støtte til sundhedsinitiativer i lokalsamfundet;

Ændringsforslag    18

Forslag til beslutning

Punkt 13 a (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

13a.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at fremskynde alle bestræbelser for at bekæmpe ulighed på sundhedsområdet ved at give romaer lige adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet og ved at fremme folkesundheden med særlig vægt på romakvinders og romabørns sundhedsmæssige behov; betoner vigtigheden af, at romakvinder og -unge får adgang til tjenesteydelser vedrørende seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder;

Ændringsforslag    19

Forslag til beslutning

Punkt 13 b (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

13b.  glæder sig over, at Kommissionen for nylig på EU's vegne har undertegnet Istanbulkonventionen til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet; opfordrer indtrængende Rådet til at tilendebringe EU's ratificering af konventionen og medlemsstaterne til at afslutte gennemførelsen heraf; opfordrer medlemsstaterne til at tage hensyn til de særlige udfordringer, som romakvinder og -piger står over for i forbindelse med tidlige ægteskaber og overgreb mod deres fysiske integritet som f.eks. tvungen sterilisering, ved konventions gennemførelse;

Ændringsforslag    20

Forslag til beslutning

Punkt 14 a (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

14a.  opfordrer medlemsstaternes regeringer og lokale myndigheder til at inddrage romakvinder via kvindeorganisationerne samt roma-ngo’er og relevante parter i udarbejdelsen, implementeringen, evalueringen og overvågningen af de nationale strategier for romaernes integration og til at skabe forbindelse mellem ligestillingsorganer, organisationer, der arbejder for kvinders rettigheder, og sociale integrationsstrategier; opfordrer endvidere Kommissionen til at tage hånd om ligestillingen mellem kønnene på konsekvent vis i forbindelse med gennemførelsen af EU 2020-strategien og de nationale reformprogrammer;

Ændringsforslag    21

Forslag til beslutning

Punkt 15 a (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

15a.  opfordrer medlemsstaterne til at styrke koordination og samarbejde med romacivilsamfundet og til at udvikle dette civilsamfunds kapacitet til at håndtere problemer med menneskehandel blandt romaer; opfordrer medlemsstaterne til at sikre videreuddannelse af retshåndhævelsespersonale, kystvagtpersonale, anklagere og dommere med hensyn til de forskellige aspekter af menneskehandel, bl.a. via seminarer, som har til formål at overvinde negative stereotyper og holdninger i forhold til romaer for at kaste lys over det faktum, at de ofte er ofre eller potentielle ofre for menneskehandel;

Ændringsforslag    22

Forslag til beslutning

Punkt 15 b (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

15b.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme og støtte indsamling og videreudbredelse af data om de retlige og andre foranstaltninger, der bliver truffet på nationalt plan for at forebygge og bekæmpe vold over for romakvinder og -piger;

Ændringsforslag    23

Forslag til beslutning

Punkt 16 a (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

16a.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at bekæmpe og forebygge menneskerettighedskrænkelser og til at beskytte ofre herfor ved at sikre, at der stilles retshjælp og effektive retsmidler til rådighed, og til at lægge særlig vægt på situationen hos kvinder, børn og LGBTI-personer samt handicappede i romamiljøet, som ofte er udsat for talrige former for diskrimination;

Ændringsforslag    24

Forslag til beslutning

Punkt 19 a (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

19a.  understreger, at en forbedring af romakvinders og -pigers situation kræver, at der gennemføres konkrete og målrettede ikke-diskriminerende politikker, som sikrer lige adgang til beskæftigelse og uddannelse, herunder livslang læring, og som garanterer boliger af høj kvalitet – dette er nøglen til at forbedre deres levevilkår og bekæmpe fattigdom og udstødelse;

Ændringsforslag    25

Forslag til beslutning

Punkt 19 b (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

19b.  opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre bestemmelserne i Rådets henstilling fra 2013 om forbedring af beskæftigelsesmulighederne i den offentlige sektor for personer fra etniske mindretal som f.eks. romaer og navnlig romakvinder;

Ændringsforslag    26

Forslag til beslutning

Punkt 19 c (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

19c.  ansporer virksomheder og lokale myndigheder til at indføre uddannelsesordninger og beskæftigelsesmuligheder for romakvinder;

Ændringsforslag    27

Forslag til beslutning

Punkt 20 a (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

20a.  understreger, at det bør være en forudsætning for en kønssensitiv integration af romaer i EU, at der opstilles en handlingsplan for hele EU, som bygger på aspekter vedrørende grundlæggende rettigheder, som fokuserer på kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene, adgang til rettigheder (herunder uddannelse, sundhedsydelser, boliger og social beskyttelse) samt bekæmpelse af racisme og forskelsbehandling, og som er baseret på de målsætninger, principper og instrumenter, der er defineret i de internationale menneskerettighedstraktater, chartret om grundlæggende rettigheder og konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW);

Ændringsforslag    28

Forslag til beslutning

Punkt 20 b (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

20b.  efterlyser statistikker om multidiskrimination, som ofte foregår fordægtigt og i det skjulte; mener, at der bør indføres et særligt EU-program til bekæmpelse af multidiskrimination med særlig vægt på sårbare grupper; opfordrer Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) til at offentliggøre en rapport om dette emne;

Ændringsforslag    29

Forslag til beslutning

Punkt 20 c (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

20c.  fremhæver, at specifikke målrettede politikker er nødvendige for at tackle mange forskellige tværgående former for diskrimination, som især LGBTI-personer fra romamiljøet udsættes for;

Ændringsforslag    30

Forslag til beslutning

Punkt 21

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

21.  er bekymret over, at romaer i så ringe omfang deltager som samtaleparter eller repræsentanter for lokale, regionale og nationale myndigheder, og over, at regeringer undlader at sikre dem udøvelse af fuldgyldigt statsborgerskab;

21.  er bekymret over, at romaer i så ringe omfang deltager som samtaleparter eller repræsentanter for lokale, regionale og nationale myndigheder, og over, at regeringer undlader at sikre dem udøvelse af fuldgyldigt statsborgerskab; slår til lyd for målrettede programmer, der tager sigte på at øge og sikre den langsigtede deltagelse af kvinder, unge og LGBTI-personer fra romamiljøet som repræsentanter for lokale, regionale og nationale myndigheder;

Ændringsforslag    31

Forslag til beslutning

Punkt 21 a (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

21a.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger for at sikre, at romakvinders og -pigers deltagelse i politik og beslutningstagning øges i forbindelse med udviklingen af alle politikker og aktioner, og til at fremme inklusion af organisationer, der arbejder for at fremme romakvinders rettigheder;

Ændringsforslag    32

Forslag til beslutning

Punkt 21 b (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

21b.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at analysere, hvorvidt og hvordan politikkerne opnår de ønskede forbedringer, især for romakvinder og -piger; opfordrer til, at der træffes korrigerende foranstaltninger, hvis der er mangel på fremskridt;

Ændringsforslag    33

Forslag til beslutning

Punkt 24 a (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

24a.  opfordrer til målrettede foranstaltninger, der tager sigte på styrkelse af romakvinders og -pigers økonomiske selvstændiggørelse, såsom socialt iværksætteri og mikrofinansieringsordninger samt øget adgang til tjenester for at overvinde fattigdom og social udstødelse;

Ændringsforslag    34

Forslag til beslutning

Punkt 24 b (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

24b.  fremhæver behovet for at støtte, at romakvinder deltager i samfundslivet og det politiske liv, også på ledende poster, og at de bliver opstillet til valg; opfordrer EU og medlemsstaterne til at støtte målrettede programmer for folkeoplysning og lederuddannelse for romakvinder og -piger;

Ændringsforslag    35

Forslag til beslutning

Punkt 25 a (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

25a.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at et særligt kapitel om kvinders rettigheder og ligestilling mellem mænd og kvinder indgår i deres nationale strategier for romaernes integration, og at foranstaltninger til integration af ligestillingsaspektet, der sigter mod at fremme kvinders rettigheder og ligestillingsperspektivet, anvendes i hvert afsnit heraf;

Ændringsforslag    36

Forslag til beslutning

Punkt 27 a (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

27a.  opfordrer regeringerne til at tilskynde til og støtte en effektiv inddragelse af romakvinder i det offentlige og politiske liv gennem en bred vifte af foranstaltninger, bl.a. ved at overveje indførelse af mindstekvoter for kvinders repræsentation i valgte organer;

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

12.7.2017

 

 

 


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

28.9.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

46

1

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Jan Philipp Albrecht, Heinz K. Becker, Malin Björk, Michał Boni, Caterina Chinnici, Rachida Dati, Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Frank Engel, Cornelia Ernst, Tanja Fajon, Laura Ferrara, Lorenzo Fontana, Kinga Gál, Ana Gomes, Nathalie Griesbeck, Sylvie Guillaume, Monika Hohlmeier, Brice Hortefeux, Sophia in ‘t Veld, Dietmar Köster, Barbara Kudrycka, Cécile Kashetu Kyenge, Marju Lauristin, Juan Fernando López Aguilar, Monica Macovei, Roberta Metsola, Louis Michel, Péter Niedermüller, Soraya Post, Judith Sargentini, Birgit Sippel, Branislav Škripek, Helga Stevens, Traian Ungureanu, Marie-Christine Vergiat, Josef Weidenholzer, Cecilia Wikström

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Marina Albiol Guzmán, Anna Hedh, Lívia Járóka, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Jean Lambert, Gilles Lebreton, Angelika Mlinar, Emil Radev, Christine Revault d’Allonnes Bonnefoy, Jaromír Štětina

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Andrea Bocskor, Maurice Ponga, Cristian Dan Preda


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

46

+

PPE

Heinz K. Becker, Andrea Bocskor, Michał Boni, Rachida Dati, Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Frank Engel, Kinga Gál, Monika Hohlmeier, Brice Hortefeux, Lívia Járóka, Barbara Kudrycka, Roberta Metsola, Maurice Ponga, Cristian Dan Preda, Jaromír Štětina, Traian Ungureanu

S&D

Caterina Chinnici, Tanja Fajon, Ana Gomes, Sylvie Guillaume, Anna Hedh, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Cécile Kashetu Kyenge, Dietmar Köster, Marju Lauristin, Juan Fernando López Aguilar, Péter Niedermüller, Soraya Post, Christine Revault d'Allonnes Bonnefoy, Birgit Sippel, Josef Weidenholzer

ECR

Monica Macovei, Helga Stevens, Branislav Škripek

ALDE

Nathalie Griesbeck, Sophia in 't Veld, Louis Michel, Angelika Mlinar, Cecilia Wikström

GUE/NGL

Marina Albiol Guzmán, Malin Björk, Cornelia Ernst, Marie-Christine Vergiat

Verts/ALE

Jan Philipp Albrecht, Jean Lambert, Judith Sargentini

1

-

ENF

Lorenzo Fontana

3

0

EFDD

Laura Ferrara

ENF

Gilles Lebreton

PPE

Emil Radev

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Juridisk meddelelse