Procedure : 2017/2013(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0357/2017

Indgivne tekster :

A8-0357/2017

Forhandlinger :

PV 12/12/2017 - 2
CRE 12/12/2017 - 2

Afstemninger :

Vedtagne tekster :


UDKAST TIL BERETNING     
PDF 1869kWORD 249k
16.11.2017
PE 605.514v02-00 A8-0357/2017

om undersøgelsen af hvidvaskning af penge, skatteundgåelse og skatteunddragelse

(2017/2013(INI))

Undersøgelsesudvalget til Undersøgelse af Påstande om Overtrædelser af og Fejl og Forsømmelser i forbindelse med Gennemførelsen af EU-Retten for så vidt angår Hvidvaskning af Penge, Skatteundgåelse og Skatteunddragelse

Ordførere: Petr Ježek, Jeppe Kofod

ERRATA/ADDENDA
KONKLUSIONER

KONKLUSIONER

om undersøgelsen af hvidvaskning af penge, skatteundgåelse og skatteunddragelse

Undersøgelsesudvalget om Hvidvaskning af Penge, Skatteundgåelse og Skatteunddragelse

–  der henviser til artikel 226 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 116 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens afgørelse 95/167/EF, Euratom, EKSF af 19. april 1995 om de nærmere vilkår for udøvelse af Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelse(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets afgørelse af 8. juni 2016 om nedsættelse af et undersøgelsesudvalg, som skal undersøge påstande om overtrædelser af og fejl og forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten for så vidt angår hvidvaskning af penge, skatteundgåelse og skatteunddragelse, dets sagsområder, sammensætning og funktionsperiode(2),

–  der henviser til afsløringerne fra Det Internationale Konsortium af Undersøgende Journalister (ICIJ) af brugen af offshoreselskaber, kendt under betegnelsen "Panama-papirerne",

–  der henviser til resolutionen, som De Forenede Nationers Generalforsamling vedtog den 27. juli 2015, om Addis Abeba-handlingsplanen,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme(3),

–  der henviser til Kommissionens direktiv 2006/70/EF af 1. august 2006 om fastsættelse af gennemførelsesforanstaltninger til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF for så vidt angår definitionen af "politisk udsat person" og de tekniske kriterier for lempede procedurer med hensyn til kundelegitimation og for undtagelse i tilfælde, hvor en finansiel aktivitet udøves lejlighedsvis eller i et meget begrænset omfang(4),

–  der henviser til Kommissionens handlingsplan til styrkelse af bekæmpelsen af finansiering af terrorisme fra februar 2016,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF(6),

–  der henviser til Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF(7),

–  der henviser til Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet(8),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 84/253/EØF(9),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offentligheden og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2005/909/EF(10),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/56/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2006/43/EF om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber(11),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/17/EU af 13. juni 2012 om ændring af Rådets direktiv 89/666/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/56/EF og 2009/101/EF for så vidt angår sammenkobling af centrale registre og handels- og selskabsregistre(12),

–  der henviser til Kommissionens henstilling 2012/771/EU af 6. december 2012 vedrørende foranstaltninger, der kan tilskynde tredjelande til at anvende minimumsstandarder for god forvaltningspraksis på skatteområdet(13) og Kommissionens henstilling 2012/772/EU af 6. december 2012 om aggressiv skatteplanlægning(14),

–  der henviser til sine beslutninger af 25. november 2015(15) og af 6. juli 2016(16) om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning,

–  der henviser til sin beslutning af 16. december 2015 med henstillinger til Kommissionen om større gennemsigtighed, samordning og konvergens i EU's selskabsbeskatningspolitik(17),

–  der henviser til kortlægning og mangelanalyse af EU's FIU-platform vedrørende forskellene og hindringerne for EU's FIU'ers beføjelser og hindringer til at indhente og udveksle oplysninger (15. december 2016),

–  der henviser til Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme af 16. maj 2005 (Warszawakonventionen),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet af 28. januar 2016 om en ekstern strategi til effektiv beskatning (COM(2016)0024),

–  der henviser til betænkning af 7. marts 2017 fra Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender(18) om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og om ændring af direktiv 2009/101/EF (COM(2016)0450 – C8-0265/2016 – 2016/0208(COD)),

–  der henviser til OECD's rapport "Improving Co-operation between Tax and Anti-Money Laundering Authorities: Access by tax administrations to information held by financial intelligence units for criminal and civil purposes", offentliggjort den 18. september 2015,

–  der henviser til den endelige rapport om ECOLEF-projektet vedrørende den økonomiske og juridiske effektivitet af bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, finansieret af Europa-Kommissionens GD Anliggender (JLS/2009/ISEC/087), som blev offentliggjort i februar 2013,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (forslaget til landeopdelt rapportering),

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger, COM(2017)0335,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag, COM(2016)0685,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (FKSSG) (COM(2016)0683),

–  der henviser til OECD's multilaterale konvention til gennemførelse af foranstaltninger vedrørende beskatningsoverenskomster for at forebygge udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud fra juni 2017,

–  der henviser til FN's publikation af 15. januar 2015 om ulovlige finansielle strømme, menneskerettigheder og 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling fra den uafhængige ekspert om indvirkningerne af staters udlandsgæld og andre tilsvarende internationale finansielle forpligtelser på adgangen til en fuld udøvelse af alle menneskerettigheder, navnlig økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder,

–  der henviser til FN-rapporten fra den særlige rapportør om ekstrem fattigdom og menneskerettigheder, Magdalena Sepúlveda Carmona, af 22. maj 2014,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 198,

A.  der henviser til, at Parlamentet den 8. juni 2016 nedsatte et undersøgelsesudvalg til undersøgelse af påstande om overtrædelser af og fejl og forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten for så vidt angår hvidvaskning af penge, skatteundgåelse og skatteunddragelse (PANA);

B.  der henviser til, at overtrædelse indebærer, at der er udvist ulovlig adfærd, nemlig en handling eller undladelse af en handling i strid med lovgivningen, fra en EU-institutions, et EU-organs eller en medlemsstats side i forbindelse med gennemførelse af EU-retten;

C.  der henviser til, at der ved fejl eller forsømmelser forstås mangelfuld eller undladt administration, der opstår, for eksempel hvis en institution ikke overholder principperne for god forvaltning, og der henviser til, at fejl eller forsømmelser kan bestå i administrative uregelmæssigheder og undladelser, magtmisbrug, bestikkelse eller modtagelse af bestikkelse, urimelighed, ulovlige procedurer, fejl eller inkompetence, forskelsbehandling, undgåelige forsinkelser, undladelse af eller afslag på at fremlægge information, uagtsomhed og andre mangler, der afspejler fejl i gennemførelsen af EU-retten på et område, der er omfattet af denne ret;

D.  der henviser til, at hvidvaskning af penge omfatter hemmeligholdelse af sorte penge, bl.a. gennem internationale kriminelle netværk, for at skjule identiteten af ulovligt erhvervede indtægter, således at de synes at stamme fra lovlige kilder; der henviser til, at sådanne lovovertrædelser betegnes som prædikatforbrydelser og omfatter skattekriminalitet i henhold til Den Finansielle Aktionsgruppes (FATF's) anbefalinger fra 2012 og det fjerde direktiv om bekæmpelse af hvidvaskning af penge (AMLD), som trådte i kraft den 26. juni 2017;

E.  der henviser til, at den europæiske dagsorden om sikkerhed fra april 2015 fremhævede behovet for at tackle forbindelsen mellem terrorisme og organiseret kriminalitet, idet det blev understreget, at organiseret kriminalitet understøtter terrorisme via mange forskellige kanaler, bl.a. ved levering af våben, finansiering gennem narkotikasmugling og infiltrering af de finansielle markeder;

F.  der henviser til, at dette udvalg blev nedsat efter offentliggørelsen af de såkaldte Panama-papirer; der henviser til, at Panama-papirerne udgør det hidtil største læk af oplysninger vedrørende hvidvaskning af penge, skatteundgåelse og skatteunddragelse; der henviser til, at de 2,6 terabytes med fortrolige oplysninger, der blev lækket fra advokatfirmaet og det licenserede trustselskab Mossack Fonseca indeholdt 11,5 millioner dokumenter og repræsenterer flere data end Wikileaks (2010), Offshore Leaks (2013), Luxleaks (2014) og Swissleaks (2015) tilsammen;

G.   der henviser til, at offentliggørelsen af Panama-papirerne var resultatet af et grundigt efterforskningsarbejde foretaget af journalister fra 107 medieorganisationer i 80 lande, forenet i Det Internationale Konsortium af Undersøgende Journalister (ICIJ), der ved hjælp af avanceret software til at behandle den store mængde af lækkede data undersøgte dokumenter, som nærmere beskriver Mossack Fonsecas aktiviteter;

H.  der henviser til, at Panama-papirerne illustrerer betydningen af frie medier og undersøgende journalistik samt den rolle, som whistleblowere spiller i fungerende demokratier, hvilket Europa-Parlamentet helhjertet hilser velkommen som en værdifuld informationskilde og et uundværligt element i forbindelse med fremme af integritet, gennemsigtighed og ansvarlighed i såvel offentlige som private institutioner;

I.  der henviser til, at whistleblowing vedrørende Unionens finansielle interesser kan defineres som en afsløring eller indberetning af uregelmæssigheder, herunder, men ikke begrænset til, korruption, svig, interessekonflikter, skatteunddragelse og skatteundgåelse, hvidvaskning af penge, infiltration af organiseret kriminalitet og forsøg på at dække over sådanne handlinger;

J.  der henviser til, at indberetninger fra whistleblowere af oplysninger om praksisser, der vil kunne true eller skade den offentlige interesse, foretages på grundlag af deres ytrings- og informationsfrihed, som begge er nedfældet i EU's charter om grundlæggende rettigheder, og på grundlag af en stærk samfundsmæssig ansvars- og moralfølelse; der henviser til, at whistleblowere ofte oplever risiko for deres personlige sikkerhed, som er beskyttet i medfør af artikel 6 i chartret om grundlæggende rettigheder;

K.  der henviser til, at det er meget vigtigt at sikre, at enhver form for gengældelse mod whistleblowere straffes behørigt, eftersom over en tredjedel af de organisationer, der har en indberetningsmekanisme, ifølge OECD ikke har eller kender til en eksisterende nedfældet politik, som beskytter whistleblowere mod repressalier;

L.  der henviser til, at Kommissionen f.eks. i sin meddelelse af 5. juli 2016 anfører, at beskyttelsen af whistleblowere i både den offentlige og den private sektor er med til at rette op på dårlig forvaltning og uregelmæssigheder, herunder grænseoverskridende korruption, idet den understreger, at sidstnævnte berøver de europæiske skattemyndigheder legitime skatteindtægter;

M.  der henviser til, at det er vigtigt at understrege, at de fleste virksomheder og privatpersoner overholder lovgivningen; der henviser til, at det derfor er af afgørende betydning, at ulovlige aktiviteter afdækkes, og smuthuller lukkes, uden at der skabes unødvendige byrder for lovlydige skatteydere;

N.  der henviser til, at lækkede data fra Panama-papirerne omfattede fortroligt materiale fra 213 634 offshoreselskaber sammen med navnene på de tolv nuværende og tidligere statschefer, næsten 200 politikere fra hele verden og en række kendte personer inden for forskellige områder; der henviser til, at Mossack Fonseca etablerede og forvaltede disse offshoreselskaber mellem 1970 og 2015, og at 55 728 enheder stadig var aktive på det tidspunkt, hvor oplysningerne blev lækket; der henviser til, at størstedelen af de enheder, som stadig var aktive – ca. 90 % – havde base på De Britiske Jomfruøer, i Panama eller på Seychellerne;

O.  der henviser til, at en fjerdedel af verdens samlede beholdning af direkte udenlandske investeringer findes i to medlemsstater, Nederlandene og Luxembourg(19); der henviser til, at Nederlandene ifølge de tilgængelige statistikker er den medlemsstat, der opviser det største antal postkasseselskaber i EU;

P.  der henviser til, at Mossack Fonseca med en markedsandel på ca. 5-10 % af markedet for hemmelige offshorestrukturer og indregistrerede enheder i 21 jurisdiktioner(20) ikke er den største virksomhed, der beskæftiger sig med hemmelige offshorestrukturer; der henviser til, at dette tyder på, at Panama-papirerne kun er toppen af isbjerget;

Q.   der henviser til, at Panama-papirerne ifølge Europols skøn kun udgør 0,6 % af det samlede antal tilfælde af hvidvaskning af penge, der registreres hvert år;

R.  der henviser til, at Parlamentets undersøgelsesudvalg om Panama-papirerne (PANA) indkaldte til møder, gennemførte undersøgelsesmissioner og bestilte undersøgelser med henblik på at foretage yderligere undersøgelser vedrørende andre praksisser end dem, der dokumenteres i Panama-papirerne(21);

S.  der henviser til, at skattesvig og skatteunddragelse er ulovlige aktiviteter, der omfatter unddragelse af skatteforpligtelser, mens "skatteundgåelse" på den anden side er upassende eller tvivlsom udnyttelse af skattesystemet til at mindske eller undgå sine skatteforpligtelser, samtidig med at i det mindste ånden i den lov, som angiveligt er fulgt, tilsidesættes(22); der henviser til, at aggressiv skatteplanlægning anses for at bestå i en udnyttelse af teknikaliteter i et skattesystem eller uforeneligheder mellem to eller flere skattesystemer for at slippe med lavere skat; der henviser til, at Panama-papirerne har afdækket forskellige tilfælde, hvor offshoreenheder er blevet anvendt med det formål bevidst at undgå eller unddrage sig beskatning eller at hvidvaske penge; der henviser til Den Europæiske Unions Domstols(23) praksis vedrørende princippet om misbrug af lovgivningen i relation til beskatning, hvori det er blevet fastslået, at statsborgere i en medlemsstat ikke uretmæssigt eller svigagtigt må forsøge at drage fordel af bestemmelserne i EU-retten; der henviser til, at flere medlemsstater anvender begrebet misbrug af lovgivningen i forbindelse med spørgsmål om beskatning(24);

T.  der henviser til, at bevidstheden om hvidvaskning af penge, skatteunddragelse, ordninger for skattesvig og korruption som følge af de seneste års datalæk er steget betydeligt, og at disse spørgsmål har vakt stor politisk uro i verden og skabt bekymring blandt EU's borgere;

U.  der henviser til, at en effektiv løsning på disse problemer kræver større politikkohærens mellem skattepolitik og andre former for økonomisk styring, såsom handelspolitik og investeringsvoldgiftstraktater;

V.  der henviser til, at indkomst, der ikke angives og beskattes, reducerer medlemsstaternes skatteindtægter og udgør en trussel mod stabiliteten i det finansielle system(25); der henviser til, at skatteunddragelse og skatteundgåelse skaber illoyal konkurrence og navnlig rammer små og mellemstore virksomheder samt store virksomheder, der ikke anvender komplekse strukturer; der henviser til, at hvidvaskning af penge, skatteundgåelse og skatteunddragelse underminerer den retfærdige fordeling af skatteindtægter i medlemsstaterne og derfor forvrider konkurrencen på det indre marked; der henviser til, at massiv skatteundgåelse, der foretages af privatpersoner med stor nettoformue og virksomheder, ikke blot straffer almindelige skatteydere, de offentlige finanser og de sociale udgifter, men også truer god regeringsførelse, makroøkonomisk stabilitet, social samhørighed og offentlighedens tillid til institutionerne;

W.  der henviser til, at moms er en af de vigtigste indtægtskilder i medlemsstaterne, og at den samlede forskel mellem de skønnede momsindtægter og det beløb, der rent faktisk bliver opkrævet, "momsgabet", ifølge de foreliggende oplysninger beløber sig til 159,5 mia. EUR.

X.  der henviser til, at man kunne have støttet 1,5 mio. job i hele Europa med de penge, som de nationale myndigheder mistede som følge af det skatteprovenutab, der er forbundet med Panama-papirerne(26).

Y.  der henviser til, at de offentlige myndigheder er ansvarlige for de lovgivningsmæssige og tilsynsmæssige rammer samt for beskatning; der henviser til, at de gennem regulering, virksomhedsregistre, skattelovgivning og tilsyn spiller en vigtig rolle i eksistensen af skattely og offshorefinanscentre; der henviser til, at disse centre faktisk kun kan fungere, når regeringer skaber de nødvendige betingelser;

Z.  der henviser til, at offshorestrukturer, der tilbyder præferenceordninger, ikke kan eksistere uden indgriben fra katalysatorers og formidleres side som f.eks. banker, revisionsfirmaer, skatterådgivere, formueforvaltere og advokater, både i skattely og i andre jurisdiktioner;

AA.  der henviser til, at visse regeringer og jurisdiktioner, herunder i EU, har specialiseret eller engageret sig i at skabe konkurrencefordrejende præferentielle skatteordninger til fordel for multinationale virksomheder og privatpersoner med stor nettoformue, som i virkeligheden ikke har økonomisk substans inden for disse jurisdiktioner, men kun er repræsenteret af skuffeselskaber;

AB.  der henviser til, at den i modsætning til den i LuxLeaks-sagen påståede involvering af politisk eksponerede personer (PEP'er) i mulige ulovlige aktiviteter, således som det blev afdækket i Panamapapirerne, kan føre til en situation, hvor visse regeringer ikke er villige til at undersøge sådanne sager ordentligt; der henviser til, at der i nogle tredjelande, der tolererer ringe gennemsigtighed, og hvor der er mistanke om korruption blandt statsembedsmænd, ikke er nogen interesse i at træffe foranstaltninger som reaktion på oplysninger, der er blevet afsløret i Panama-papirerne;

AC.  der henviser til, at Kommissionen har nævnt skøn, ifølge hvilke det årlige indtægtstab som følge af skatteunddragelse og skatteundgåelse beløber sig til mindst 1 bio. EUR alene i EU(27); der henviser til, at dette påvirker såvel de nationale budgetter som EU's budget direkte; AD.  der henviser til, at det samlede "udviklingsfinansieringstab" i udviklingslandene (dvs. de tabte skatteindtægter og de geninvesterede indtægter, som er gået tabt som fortjeneste) beløber sig til omkring 250 mia. EUR om året;

AE.  der henviser til, at mindst 7,6 bio. USD af verdens samlede private formue på 95,5 bio USD i 2014 ikke var bogført; der henviser til, at 8 % af verdens finansielle private formue føres offshore, hvilket fører til globale tab af skatteindtægter på 190 mia. USD årligt; der henviser til, at det anslås, at 2,6 bio. USD af Europas finansielle private formue føres offshore, hvilket fører til årlige globale tab af skatteindtægter på 78 mia. USD(28);

AF.  der henviser til, at det i 2011 blev anslået, at omkring 3,1 bio. USD hvert år gik tabt på verdensplan som følge af store virksomheders skatteunddragelse og skatteundgåelse(29);

AG.  der henviser til, at et højt profileret tilfælde af grænseoverskridende hvidvaskning af penge med forbindelse til Panama-papirerne blev afsløret af den russiske advokat Sergei Magnitsky og har været genstand for efterforskning vedrørende hvidvaskning af penge i flere medlemsstater og rundt omkring i verden;

AH.  der henviser til, at Europarådets Parlamentariske Forsamling har opfordret til en forbedring af det internationale samarbejde om efterforskning af "pengesporet" i forbindelse med de midler hidrørende fra svigagtige skatterefusioner, Magnitsky gjorde opmærksom på; der henviser til, at gerningsmændene og de personer der nød godt af såvel den forbrydelse, der blev begået imod Sergei Magnitsky, og af den, han afslørede, ikke er blevet retsforfulgt;

AI.  der henviser til, at den internationale dimension af hvidvaskning af penge skønnes at udgøre ca. 2-5 % af BNP på verdensplan; der henviser til, at antallet af sager om hvidvaskning af penge er stigende ifølge statistikker fra Eurojust(30), hvilket nødvendiggør en koordineret indsats på tværs af flere jurisdiktioner med henblik på at bekæmpe sådanne grænseoverskridende forbrydelser;

AJ.  der henviser til, at flere af EU's medlemsstater og oversøiske lande og territorier (OLT) indgår i de 100 mest hemmelighedsfulde lande(31); der henviser til, at Luxembourg og Tyskland befinder sig på henholdsvis sjettepladsen og ottendepladsen;

AK.  der henviser til, at Panama-papirerne dokumenterede og offentliggjorde den systematiske brug af ulovlige praksisser, såsom tilbagedaterede dokumenter, og afslørede en åbenlys tilsidesættelse af grundlæggende rettidig omhu, herunder i forbindelse med udlicitering, fra de berørte advokaters, formueforvalters og andre formidleres side, hvilket f.eks. blev dokumenteret ved opretholdelse af forretningsmæssige forbindelser med virksomheder, hvis ansvarshavende direktører repræsenterede op til 1 000 skuffeselskaber eller havde været døde i flere år;

AL.  der henviser til, at Panama-papirerne også afslører et himmelråbende svigt fra regeringers, parlamenters og nationale og europæiske myndigheders side med hensyn til at lovgive om og håndhæve kontroller vedrørende hvidvaskning af penge og skat, hvilket har gjort det lettere at begå finansiel kriminalitet;

AM.  der henviser til, at medlemsstaterne tilsammen har iværksat mindst 1 300 undersøgelser, revisioner og efterforskninger i relation til Panama-papirerne; der henviser til, at medlemsstaterne har identificeret over 3 000 EU-baserede skatteydere og virksomheder med forbindelse til Panama-papirerne; der henviser til, at dette i løbet af de seneste tolv måneder har ført til, at de nationale myndigheder allerede har inddrevet millioner af dollars eller euro i afgifter på tidligere ikkeanmeldte midler(32);

AN.  der henviser til, at Det Internationale Konsortium af Undersøgende Journalister (ICIJ) i sin rapport om Panama-papirerne også henviste til ihændehaveraktier, idet det beskriver dem som en metode til at sikre anonymitet for selskabsejere, som gør det sværere at fastslå deres ejerskab; der henviser til, at det reelle og endelige ejerskab kan overføres fra en part til en anden med fuld anonymitet, uden nogen spor og yderligere dokumentation; der henviser til, at en enkeltperson eller en enhed kan kontrollere et offentligt eller privat selskab, samtidig med at de driver virksomhed med offentlige midler;

AO.  der henviser til, at EU er førende på verdensplan inden for bekæmpelse af hvidvaskning af penge, skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse; der henviser til, at det skal forblive sådan, ved at man går videre end de internationale standarder og henstillinger på disse områder for at hæve niveauet på globalt plan;

1. Skatteundragelse og skatteundgåelse

1.1. Offshorestrukturer

1.  bemærker, at der findes forskellige definitioner på, hvad der udgør et offshorefinanscenter (Offshore Financial Centre, OFC), et skattely, en jurisdiktion med bankhemmelighed (secrecy haven), en usamarbejdsvillig skattejurisdiktion eller et højrisikoland for så vidt angår hvidvaskning af penge; bemærker, at fraværet af fælles definitioner er en af de væsentligste faktorer, der forhindrer vedtagelsen af en passende og effektiv lovgivning til imødegåelse af skatteundgåelse, skatteunddragelse og hvidvaskning af penge;

2.  minder om, at afhængigt af den valgte definition på et offshorefinanscenter, antallet af sådanne samt offshorefinansieringens volumen varierer mellem 1 og 21 bio. USD(33);

3.  anerkender, at offshorefinanscentre generelt har følgende kendetegn: 1) en primær orientering af erhvervslivet rettet mod ikkehjemmehørende personer, 2) lave eller moderate tilsynskrav og finansielle krav og/eller minimal offentliggørelse af oplysninger, 3) lave (uspecificerede) eller ingen beskatningsordninger(34), 4) finansielle systemer med udenlandske aktiver og passiver, der ikke står i forhold til den indenlandske finansielle formidling, og 5) eksistensen af meget specifikke og begrænsede skattefordele eller visse administrative praksisser, der giver selektive fordele for skatteplanlæggere;

4.  bemærker, at "freeports" kan udgøre offshoreopbevaringsfaciliteter, som muliggør hvidvaskning af penge og ubeskattet handel med værdigenstande; understreger, at OECD har indtaget en kritisk holdning til "freeports" og anført, at denne type opbevaringsfaciliteter kan anvendes til at hvidvaske penge, eftersom de omgår de internationale gennemsigtighedsregler,

5.  glæder sig over, at Kommissionen og Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen er i færd med at udarbejde en fælles EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner;

6.   glæder sig over, at Kommissionen har udarbejdet og regelmæssigt ajourfører en EU-liste over højrisikotredjelande med strategiske mangler i deres ordninger til bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, der udgør en trussel mod Unionens finansielle system;

7.  erkender, at ovennævnte to lister kan overlappe hinanden hvad angår nogle af de lande, de omfatter, selv om de har forskellige målsætninger, forskellige kriterier, en anden indsamlingsproces og forskellige konsekvenser; mener ikke desto mindre, at de to lister bør supplere hinanden, og at de sammen vil sikre høj beskyttelse af medlemsstaternes skattegrundlag, integriteten af EU's finansielle system og et velfungerende indre marked;

8.  bemærker, at projekter forvaltet af Den Europæiske Investeringsbank involverede Mossack Fonseca, og at Kommissionen blokerede 18 projekter i 2016 og dermed forhindrede, at 1 mia. EUR endte i skattely;

9.  bemærker med bekymring den høje grad af korrelation mellem antallet af skuffeselskaber og "tax rulings" og visse skattejurisdiktioner og EU-medlemsstater;

En fælles EU-liste over usamarbejdsvillige skattejurisdiktioner

10.  glæder sig over, at Rådet har til hensigt inden udgangen af 2017 at udarbejde en "fælles liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner" med det formål at imødegå eksterne risici for medlemsstaternes skattegrundlag, som udgøres af de tredjelande og jurisdiktioner tæt på EU, der nægter at overholde internationale standarder for god forvaltningspraksis på skatteområdet; bemærker imidlertid, at screeningsprocessen, som gennemføres og overvåges af "Undergruppen vedrørende tredjelande" inden for rammerne af Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning), ikke er fuldstændig gennemsigtig og ikke gør det muligt for Parlamentet at udøve sine kontrolbeføjelser; understreger, at ovennævnte liste bør være realistisk og objektiv for at være troværdig og genskabe tilliden til EU's indsats for at bekæmpe skattely;

11.  bemærker, at denne liste(35) har til formål at etablere en fælles EU-metode til vurdering, screening og opførelse af tredjelandes skattejurisdiktioner, der giver medlemsstaterne mulighed for at indkredse jurisdiktioner, der spiller en rolle i forbindelse med skatteundgåelse og skatteunddragelse(36); bemærker, at Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning) har trukket den klare angivelse af en selskabsskattesats lig med eller tæt på nul som et kriterium for definitionen af et skattely på en sådan liste tilbage;

12.  glæder sig over, at Rådet i maj 2016 godkendte den foreslåede udarbejdelse af en liste og efterlyste en EU-liste, der skulle være færdig inden udgangen af 2017; beklager den manglende gennemsigtighed i denne proces fra Gruppen vedrørende Adfærdskodeksens (erhvervsbeskatning) side;

1.3. Udveksling af oplysninger

13.  minder om, at der i OECD's fælles indberetningsstandard (CRS) stilles krav om, at jurisdiktioner skal indhente oplysninger fra deres finansieringsinstitutter og automatisk udveksle oplysninger med andre jurisdiktioner på årsbasis; beklager, at USA ikke har forpligtet sig til denne nye internationale standard; påpeger, at CRS også har svagheder, og glæder sig over, at OECD arbejder på at forbedre standarden med henblik på at gøre den mere effektiv; beklager, at kun knap halvdelen af de forpligtede jurisdiktioner vil have gennemført CRS i 2017;

14.  minder om, at Rådet for Økonomi og Finans (Økofin) den 15. februar 2011 vedtog Rådets direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF (DAC 1); minder om, at dette direktiv gør det obligatorisk for nationale skattemyndigheder at videregive oplysninger om en skatteyder i en anden medlemsstat på anmodning, også selv om disse oplysninger kun indhentes hos en bank eller en anden finansiel institution; bemærker, at de nationale love og administrative bestemmelser, der gennemfører dette direktiv, trådte i kraft den 1. januar 2013, med undtagelse af bestemmelserne om automatisk udveksling af oplysninger for visse kategorier(37), som trådte i kraft den 1. januar 2015;

15.  minder om, at DAC 1 med held gennem flere omarbejdninger blev udvidet til også at omfatte automatisk udveksling af skatteoplysninger, automatisk udveksling af oplysninger om "tax rulings" og forhåndsgodkendte prisfastsættelsesordninger, obligatorisk udveksling af skatteoplysninger for hvert enkelt land og udveksling af oplysninger om bekæmpelse af hvidvaskning af penge, hvorved medlemsstaternes nationale skattemyndigheder vil få adgang til de finansielle efterretningsenheders centrale registre over reelle ejere;

16.  glæder sig over Kommissionens forslag om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger (DAC 6) af 21. juni 2017;

1.4. Resultater

17.  konstaterer, at offshoreenheder ofte etableres som skuffeselskaber(38) uden et underliggende økonomisk rationale eller substans inden for etableringslandet;

18.  understreger, at den primære motivation for at etablere offshoreenheder oftest omfatter sløring af midlers og aktivers oprindelse og hemmeligholdelse af identiteten af den reelle ejer(39), undgåelse eller unddragelse af arveafgift eller beskatning af indkomst eller kapitalgevinster i de lande, hvor de reelle ejere er bosiddende(40), afskærmelse af aktiver fra kreditorer eller arvinger, omgåelse af sanktioner, maskering af strafbare handlinger og hvidvaskning af penge eller overførsel af aktiver fra en person eller virksomhed til en ny virksomhed uden at påtage sig forpligtelser fra førstnævnte eller anbringelse af de overførte aktiver i en ubeskattet trustfond; bemærker, at flere dokumenter fra Panama-papirerne viste, at såvel formidlere som Mossack Fonseca var bekendt med disse motiver;

19.  tilføjer, at tomme selskaber og skuffeselskaber i forbindelse med multinationale selskaber også anvendes som et led i aggressive skatteplanlægningsordninger med henblik på at lette mekanismer med interne afregningspriser; minder om, at Parlamentets holdning med hensyn til multinationale selskabers aggressive skatteplanlægning er uforenelig med virksomhedernes sociale ansvar(41);

20.  anfører, at Det Forenede Kongerige blandt EU's medlemsstater havde det største antal af offshoreenheder, der blev afsløret i Panama-papirerne (17 973 enheder), efterfulgt af Luxembourg (10 877 enheder) og Cypern (6 374 enheder) samt Letland, Irland, Spanien, Estland og Malta(42); påpeger, at Mossack Fonseca på et tidspunkt f.eks. oprettede 115 selskaber i Luxembourg på blot én uge(43); understreger, at 12 lande – ud af de 21 lande, der blev benyttet mest af Mossack Fonseca til at oprette tomme selskaber eller andre komplekse strukturer – ud over Det Forenede Kongerige selv er britiske oversøiske territorier, britiske kronbesiddelser eller medlemmer af Commonwealth; 

21.  bemærker med bekymring, at Football Leaks-afsløringerne og de mange individuelle tilfælde af skatteunddragelse inden for fodboldverdenen, der er blevet opdaget i den seneste tid, har vist, at der stadig er mange smuthuller og uoverensstemmelser i national lovgivning angående beskatning af billedrettigheder og beskatning af internationale transferer af fodboldspillere; 

22.  fremhæver, at EU-borgere – baseret på aktionærer, der er identificeret som fysiske personer – ejer ca. 9 % af de offshoreenheder, der er registreret af Mossack Fonseca(44);

23.  understreger, at 55 728 enheder stadig var aktive på det tidspunkt, hvor oplysningerne blev lækket, og at ca. 90 % havde base på De Britiske Jomfruøer, i Panama og på Seychellerne;

24.  bemærker, at virksomhedsregistre og myndigheder i offshorejurisdiktioner og i nogle EU-medlemsstater ofte ikke kræver eller ikke deler hverken de oplysninger, der er nødvendige for at identificere de retmæssige ejere, kvalificerede aktionærer, bestyrelsesmedlemmer, direktionsmedlemmer og administrerende direktører, eller oplysninger om balance og resultatopgørelse; bemærker, at identifikationen af reelle ejere i visse lande udelukkende afhænger af egenerklæringen om oplysninger vedrørende reelt ejerskab, uden yderligere kontrol(45);

25.  bemærker, at der i de fleste offshoredestinationer ikke findes skatte- og indberetningsforpligtelser(46); er bekymret over, at flere af disse jurisdiktioner i deres nationale lovgivning eller administrative praksis har indført hindringer for udveksling af oplysninger med andre landes kompetente myndigheder;

26.  bemærker, at ingen af de tre jurisdiktioner, nemlig De Britiske Jomfruøer, Panama og Seychellerne, for øjeblikket er opført som "usamarbejdsvillige skattely" af OECD's Komité for Fiskale Anliggender; minder om, at De Britiske Jomfruøer, Seychellerne og Panama blev fjernet fra listen mellem 2000 og 2002 efter at have givet formelle tilsagn om at gennemføre OECD's globale standarder for gennemsigtighed og udveksling af oplysninger, uden at der dog er konstateret en reel iværksættelse af disse regler, og selv om de pågældende lande fortsat optræder som skattely; beklager, at OECD's liste over skattely siden juli 2017 kun har indeholdt ét land;

27.  understreger, at visse jurisdiktioner giver mulighed for at være bosat i flere jurisdiktioner ved at anvende dobbelte pas eller visaprogrammer for investorer, som gør det muligt at få en opholdstilladelse i bytte for en investering i disse jurisdiktioner(47); fremhæver eksempler og konkrete tilfælde, hvor sådanne visaprogrammer for investorer er blevet misbrugt til hvidvaskning af penge(48);

28.  understreger, at hver offshorejurisdiktion leverer tjenesteydelser til enkeltpersoner og virksomheder, der er skræddersyet til deres forretningsmodel; fremhæver, at offshoretjenesteydere drager fordel af de skattefordele og særordninger, som tilbydes af nogle jurisdiktioner, med henblik på at levere strukturer, der skjuler den reelle ejers identitet, og kan flytte disse strukturer til en anden jurisdiktion inden for få minutter, hvis det er nødvendigt (f.eks. når skattemyndighederne indleder en undersøgelse i den første jurisdiktion);

29.  bemærker, at de fleste offshorestrukturer, som blev afsløret i Panama-papirerne, blev oprettet fra Luxembourg, Det Forenede Kongerige og Cypern, og at disse lande burde have haft mistanke om, at dette indebar et tab af skattegrundlaget for andre medlemsstater, hvor de reelle ejere var bosiddende; understreger, at der f.eks. i Luxembourg blev oprettet mange offshoreselskaber alene for at omgå kildeskatten(49) (som kun fandt anvendelse på fysiske personer, ikke for offshoreselskaber), og at nogle af disse stadig var aktive efter ikrafttrædelsen af DAC 1; bemærker, at større gennemsigtighed omkring identiteten af de reelle ejere gennem oprettelse af offentlige registre ville virke afskrækkende på forseelser;

30.  bemærker, at mere end 75 % af alle korruptionssager vedrørende ejendom, som myndighederne har efterforsket i Det Forenede Kongerige, omfattede anonyme virksomheder registreret i jurisdiktioner med bankhemmelighed; tilføjer, at 78 % af de pågældende selskaber var registreret i Det Forenede Kongeriges oversøiske territorier eller i dets kronbesiddelser; bemærker, at Det Forenede Kongeriges regering har bemyndigelse til at påberåbe sig ekstraordinære retlige beføjelser, der vil tvinge britiske oversøiske territorier og kronbesiddelser til at indføre centrale offentlige registre over ejerskab af virksomheder og ophæve deres skattehemmelighed;

31.  påpeger, at særlige økonomiske zoner inden for Den Europæiske Union, såsom Madeira, udnyttes af store selskaber og velhavende personer til at skjule overskud uden at betale skat; mener derfor, at der er behov for, at Kommissionen reviderer status for de pågældende ordninger, hvis de oprindelige mål ikke er blevet nået, samt for at revidere retningslinjerne for EU's regionalstøtte på grundlag af strengere skattevilkår;

32.  bemærker manglen på passende kapacitet, herunder tilstrækkelige menneskelige, teknologiske og finansielle ressourcer, der står til rådighed for EU-medlemsstaternes regulerende myndigheder, tilsynsmyndigheder og relevante håndhævende skattemyndigheder og -organer i skattespørgsmål; bemærker f.eks., at kun Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) afsætter ressourcer til at sikre, at bekæmpelsen af hvidvask af penge koordineres med andre af EU's finansielle myndigheder, men kun har ansat 0,8 person til at beskæftige sig hermed; beklager manglen på fælles europæiske definitioner af skatteunddragelse og skatteundgåelse, idet sådanne ville lette samarbejdet mellem medlemsstaterne; påpeger, at administrativt samarbejde og retshjælp i straffesager mellem to eller flere medlemsstater med hensyn til skatteunddragelse, skattesvig og hvidvaskning af penge hæmmes af manglende overensstemmelse mellem nationale lovgivninger; beklager, at simpel skatteunddragelse i nogle medlemsstater, såsom Luxembourg, tidligere eller endnu i dag ikke behandles som en grov form for kriminalitet, og at dette forhindrer grænseoverskridende administrativt samarbejde og for gensidig retshjælp i straffesager; beklager, at det tidspunkt, hvor lovovertrædelsen blev begået, i nogle medlemsstater, herunder igen Luxembourg, endnu den dag i dag betragtes som udgangspunktet for beregning af forældelsesfristen og således potentielt forhindrer grænseoverskridende administrativt samarbejde og gensidig retshjælp i straffesager; glæder sig over, at nogle medlemsstater, f.eks. Luxembourg, allerede har ændret eller har planer om at ændre deres nationale lovgivning med henblik på at fjerne hindringer for grænseoverskridende administrativt samarbejde og gensidig retshjælp i straffesager;

33.  bemærker, at Kommissionen har indledt 18 traktatbrudssager mod medlemsstaterne vedrørende den manglende gennemførelse af DAC1(50), 13 sager vedrørende gennemførelsen af DAC2(51) og 8 sager vedrørende gennemførelsen af DAC3; minder om, at direktivet om administrativt samarbejde om landeopdelt rapportering mellem skattemyndigheder skulle have været gennemført i national ret senest 4. juni 2017; bemærker, at foranstaltninger med hensyn til 11 medlemsstater (Bulgarien, Cypern, Kroatien, Estland, Grækenland, Ungarn, Malta, Polen, Portugal, Tjekkiet og Slovakiet) stadig verserer(52);

34.  understreger, at denne mangel på ressourcer i skatteforvaltningerne hæmmer evnen til effektivt at overholde den spontane udveksling af oplysninger inden for rammerne af DAC, og at dette er et systemisk problem i EU;

35.  konkluderer, at DAC-bestemmelserne, navnlig artikel 1 og 2 og artikel 8, stk. 1 – om spontan udveksling af oplysninger – ikke blev gennemført, hvilket har resulteret i tilfælde af dårlig forvaltning i form af forsømmelse eller undladelse; fremhæver, at medlemsstaterne havde grund til at formode, at der havde været tale om et tab af skatteindtægter i andre medlemsstater som følge af offshorestrukturer, men ikke indberettede disse skatteoplysninger til disse andre medlemsstater; påpeger, at Rådets Gruppe vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning) allerede i 2012 anerkendte manglen på spontan udveksling af oplysninger om afgørelser(53); konkluderer, at Kommissionen har undladt at håndhæve DAC-bestemmelserne effektivt;

2. Hvidvaskning af penge

2.1. Lovgivning om bekæmpelse af hvidvaskning af penge  

36.  minder om, at Den Finansielle Aktionsgruppe (FATF) fastsætter de internationale standarder for bekæmpelse af hvidvaskning af penge og bekæmpelse af finansiering af terrorisme (AML/CFT), og at alle dens medlemmer, herunder de vigtigste offshorefinanscentre, som er nævnt i Panama-papirerne (BVI, Panama og Seychellerne), og som vil arbejde for at gennemføre disse standarder;

37.  bemærker, at Europarådets Warszawakonvention er den mest omfattende internationale konvention om hvidvaskning af penge, hvori parterne anmodes om at vedtage lovgivningsmæssige foranstaltninger med henblik på at lette forebyggelse, efterforskning og retsforfølgning af hvidvaskning af penge samt effektiv indefrysning og konfiskation af udbytte og redskaber fra strafbart forhold; beklager, at kun 18 medlemsstater indtil videre har ratificeret Warszawakonventionen(54):

38.  anerkender, at EU's nuværende ramme for bekæmpelse af hvidvaskning af penge udgøres af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme (hvidvaskningsdirektiv IV), som identificerer risikoen for hvidvaskning af penge på tre niveauer, nemlig overstatsligt niveau, medlemsstatsniveau og niveauet for så vidt angår forpligtede enheder som led i deres customer due diligence; beklager imidlertid manglen på større harmonisering i forbindelse med medlemsstaternes tilgang til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet(55);

39.  understreger, at hvidvaskningsdirektiv III omfatter fire centrale bestemmelser, nemlig kundekendskabsprocedurer, indberetningspligt, bogføringsforpligtelser og håndhævelse; minder om, at datoen for gennemførelse af hvidvaskningsdirektiv III var den 15. december 2007;

40.  bemærker, at hvidvaskningsdirektiv IV forbedrer mulighederne for skærpede kundekendskabsprocedurer for forretninger med højrisikolande og forpligtelser vedrørende politisk eksponerede personer og reelle ejere, sænker tærsklen for kontantbetalinger fra 15 000 EUR til 10 000 EUR og udvider anvendelsesområdet for forpligtede enheder til at omfatte hele spilsektoren, og ikke kun kasinoer; minder om, at et kriterium for identifikation af reelle ejere af koncernenheder er en aktiebesiddelse på 25 % plus én aktie eller en ejerandel på over 25 %; minder om, at hvidvaskningsdirektiv IV trådte i kraft den 26. juni 2017, men at kun seks medlemsstater har givet Kommissionen meddelelse om dets fulde og rettidige gennemførelse i national lovgivning(56); opfordrer de øvrige berørte medlemsstater til straks at gennemføre hvidvaskningsdirektiv IV;

2.2. En EU-liste over højrisikotredjelande til bekæmpelse af hvidvaskning af penge

41.  minder om, at Kommissionen den 14. juli 2016 vedtog den delegerede forordning (EU) 2016/1675 om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 en fortegnelse over elleve højrisikotredjelande med strategiske mangler i deres ordninger for bekæmpelse af hvidvaskning af penge og bekæmpelse af finansiering af terrorisme, nemlig Afghanistan, Bosnien-Hercegovina, Guyana, Irak, Den Demokratiske Folkerepublik Laos, Syrien, Uganda, Vanuatu, Yemen, Iran og Den Demokratiske Folkerepublik Korea (DPRK);

42.  påpeger, at dette er en genpart af den liste, der er udarbejdet af FATF og ikke omfatter nogen af de lande, der omtales i Panama-papirerne;

43.  minder om, at Kommissionen har foreslået at ændre listen ved at fjerne Guyana og tilføje Etiopien; gentager Parlamentets indsigelser mod disse delegerede retsakter af 19. januar og 17. maj 2017;

44.  bemærker, at FATF har gennemgået mere end 80 lande siden 2007 hvad angår overholdelse og mangler, og at 61 lande er blevet opført på den offentlige liste, der identificerer lande med strategiske mangler i deres ordninger til bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme; henleder opmærksomheden på FATF's påstande om, at 51 lande siden da har gennemført de nødvendige reformer for at adressere dem, såsom ved at indføre retlige og lovgivningsmæssige rammer og reformer, som forpligter dem til at opretholde de internationale skatteregler, f.eks. OECD's fælles rapporteringsstandarder, og blev slettet fra listen; fremhæver, at lande ikke bør slettes fra den offentlige liste alene på grundlag af tilsagn om reformer, men først efter en grundig evaluering fra FATF's side, der bekræfter, at der er sket ændringer i praksis;

45.  beklager, at processen med FATF's vurdering og peerevaluering har resulteret i en liste, som ikke er nyttig til bekæmpelse af hvidvaskning af penge;

2.3. Finansielle efterretningsenheder (FIU'er)

46.  minder om, at hver medlemsstat i henhold til hvidvaskningsdirektiv III er forpligtet til at etablere en finansiel efterretningsenhed for at udveksle oplysninger mellem medlemsstaternes forskellige efterretningstjenester med henblik på at bekæmpe hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, og at hver enkelt national FIU skal gives tilstrækkelige ressourcer til at varetage sine opgaver, og at FIU'erne skal udstyres, således at de effektivt og i god tid sikres adgang til de finansielle, administrative og retlige oplysninger, de behøver for at udføre deres opgaver korrekt, herunder interoperabilitet mellem de relevante myndigheders databaser;

47.  minder om, at institutioner og fysiske og juridiske personer, der er omfattet af direktivet(57), skal underrette FIU'erne, hvis de har mistanke om, at hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme planlægges eller er blevet begået eller forsøgt begået, samt udfylde rapporter om mistænkelige transaktioner, og at de også er forpligtet til at forelægge alle relevante oplysninger efter anmodning herom;

48.  bemærker, at der mangler en fælles definition af begrebet "mistænkelig transaktion", og at den eksisterende definition i visse tilfælde anses for at være utilstrækkelig;

49.  understreger, at medlemsstaterne skal kræve, at deres kredit- og finansieringsinstitutter har indført ordninger, der gør det muligt for dem hurtigt og fyldestgørende at besvare anmodninger fra FIU'en, i overensstemmelse med deres nationale lovgivning;

50.  noterer sig og glæder sig over etableringen af FIU.net-samarbejdet inden for rammerne af Europol; minder om, at Egmont-Gruppen, et internationalt organ for samarbejde mellem de finansielle efterretningsenheder, er sammensat af 154 FIU'er på verdensplan; beklager, at flere FIU'er i Europa i henhold til deres nationale lovgivning stadig ikke har tilladelse til at udveksle oplysninger direkte med udenlandske retshåndhævelsesorganer; beklager, at Europol ikke har undersøgelsesbeføjelser med henblik på at forfølge skatteunddragelse og hvidvaskning af penge;

2.4. Resultater

51.  bemærker, at en række formidlere, heriblandt Berenberg-banken i Tyskland og Pilatus-banken i Malta, ikke i tilstrækkeligt omfang udførte obligatorisk skærpede kundelegitimationsforanstaltninger, enten ved etableringen af forretningsforbindelsen med deres kunder eller under denne forretningsforbindelse, selv når der var mistanke om hvidvaskning af penge; fremhæver derfor forpligtede enheders manglende eller uensartede indberetning af, at der foreligger mistanke om hvidvaskning af penge, til de kompetente FIU'er(58);

52.  konstaterer, at der i mange tilfælde ikke blev foretaget nogen, eller utilstrækkelige, undersøgelser for at identificere offshoreenhedernes reelle ejere; fremhæver det deraf følgende mislykkede forsøg på at definere enhedens ejerskabsforhold og kontrolstrukturerne og/eller på at indhente oplysninger om formålet og forretningsforholdets tilsigtede karakter34; understreger, at det af de offentlige dokumenter fra Panama-papirerne fremgår, at Mossack Fonseca var klar over, at nogle af dets kunder eller datterselskaber ikke altid anvendte deres kundelegitimationsprocedurer korrekt(59); fremhæver, at Mossack Fonseca har indrømmet, at de i nogle tilfælde ikke vidste, hvem de reelle ejere af de registrerede enheder var(60);

53.  finder det forkasteligt, at Mossack Fonseca for at imødekomme deres kunders særlige ønsker tog en højere pris for visse serviceydelser uden nogen grundig due diligence-kontrol, vel vidende at sådanne serviceydelser indebar en højere risiko for hvidvaskning af penge(61);

54.  understreger, at der som følge heraf ikke er tilstrækkelig dokumentation til rådighed for de nationale FIU'er og andre kompetente myndigheder til at gennemføre passende undersøgelser og analyser i overensstemmelse med national lovgivning;

55.  bemærker, at adskillige lande, herunder visse medlemsstater, for nylig har udviklet statsborgerskabsprogrammer for ikke-EU-borgere – de såkaldte "gyldne visa"- eller investorprogrammer – der tilbyder statsborgerskab til gengæld for finansielle investeringer i deres land uden korrekt kontrol af midlernes oprindelse eller gennemførelse af passende kundelegitimationsprocedurer, hvilket således svækker kontrollen i forbindelse med hvidvaskning af penge; understreger, at dobbelt statsborgerskab som følge af disse programmer også kan underminere målene for automatisk udveksling af skatteoplysninger;

56.  bemærker, at manglen på dokumentation og undersøgelser ligeledes gælder for visse livsforsikringspolicer, som udfærdiges af forsikringsselskaber og tilbydes til kunder via forsikringsformidlere eller enhver anden enhed, der er identificeret som en finansiel institution i henhold til hvidvaskningsdirektiv III;

57.  minder om det ønske, som visse FIU'er har udtrykt om at få bedre adgang til oplysninger via øget samarbejde med deres modstykker og adgang til flere informationskilder, såsom centrale bankkontodatabaser eller registre over fast ejendom eller livsforsikringsprodukter(62);

58.  bemærker, at skattemyndigheder eller andre myndigheder eller tilsynsorganer i nogle tilfælde fik kendskab til offshorestrukturer, men ikke indberettede dem til FIU'en(63);

59.  bemærker, at et stort problem i forbindelse med efterforskningen af hvidvaskningssager i EU er den langvarige og ineffektive procedure samt de retlige og tekniske barrierer, der forhindrer og/eller i væsentlig grad forsinker samarbejde mellem FIU'er i EU; bemærker, at FIU'erne i EU's medlemsstater har forskellige strukturer, er af forskellig størrelse, har forskellige beføjelser samt ofte mangler ressourcer i de enkelte medlemsstater, og at disse forskelle påvirker de måder, hvorpå medlemsstaternes FIU'er indsamler, analyserer og formidler oplysninger, hvilket i sidste instans får indvirkning på udvekslingen af oplysninger mellem dem; understreger, at dette fører til fragmenterede, asymmetriske og usammenlignelige svar fra EU-medlemsstaternes FIU'er(64);

60.  erindrer om betydningen af at have uafhængige og selvstyrende FIU'er, som er de direkte og eneste modtagere af STR-indberetninger, hvilket ikke er tilfældet i alle medlemsstater;

61.  beklager, at Kommissionen ikke er i stand til at foretage sin egen korrekte vurdering af hvidvaskning af penge i højrisikotredjelande, da den ikke råder over tilstrækkeligt kvalificeret personale til at opfylde denne forpligtelse i henhold til hvidvaskningsdirektivet;

62.  påpeger især det stigende antal af indberetninger af mistænkelige transaktioner som følge af ny lovgivning og det forhold, at manglen på ressourcer betyder, at FIU'erne kun kan behandle en del af problemet(65); bemærker, at Det Forenede Kongerige og Nederlandene tegner sig for 67 % af alle de indberetninger af mistænkelige transaktioner, der er indgivet i EU; noterer sig, at omfanget af indberetninger af mistænkelige transaktioner i visse lande ikke synes at stå i rimeligt forhold til aktivitetsniveauet i de regulerede sektorer(66); bemærker, at de tærskelbaserede rapporter, som visse FIU'er modtager, kan øge FIU'ernes adgang til information(67);

63.  glæder sig over det arbejde, som FIU.NET udfører inden for rammerne af Europol, men beklager, at den nuværende FIU.NET-platform ikke er effektiv, som følge af at omfanget af anvendelsen heraf er forskelligt fra medlemsstat til medlemsstat samt som følge af manglen på ressourcer og beføjelser på EU-plan;

64.  bemærker, at kryptovalutaer ifølge Europol udgør en risiko for hvidvaskning af penge, og at strategier for bekæmpelse af hvidvaskning af penge derfor også bør fokusere på nye teknikker til hvidvaskning af penge(68);

65.  bemærker, at Europol har sammenlignet sin database over enkeltpersoner og virksomheder, der mistænkes for kriminel virksomhed, med Panama-papirerne og fundet mulige sammenfald i 3 469 tilfælde; påpeger, at 1 722 af disse tilfælde er knyttet til hvidvaskning af penge og 116 til terrorisme; bemærker, at hovedparten af tilfældene blev konstateret i Det Forenede Kongerige, sandsynligvis på grund af størrelsen af landets finansielle sektor; bemærker, at banker, der kontrolleres af Islamisk Stat, har adgang til SWIFT og dermed kan sende penge til og gennem EU; bemærker, at banker over for medlemmer af undersøgelsesudvalget har bekræftet, at de har indberettet adskillige tilfælde af mistænkelige transaktioner relateret til finansiering af terrorisme; bemærker, at hverken Kommissionen, Rådet, banker eller FIU'er har kunnet oplyse, hvor mange bankkonti i EU's medlemsstater der er blevet indefrosset som følge af terrorfinansiering;

66.  bemærker, at forsinkede svar på anmodninger påvirker FIU'ernes samarbejde, og at svarene på disse anmodninger ofte er af dårlig kvalitet og mangler oplysninger, hvilket udgør en hindring for det internationale samarbejde mellem FIU'erne selv; beklager, at visse FIU'er begrænser brugen af deres videregivne oplysninger, herunder nedlægger forbud mod, at de anvendes til retsforfølgning eller skattemæssig efterforskning; bemærker, at visse europæiske FIU'er i forbindelse med anmodninger om samarbejde med ikkeeuropæiske modstykker er stødt på hindringer af retlig eller administrativ art i tredjelandenes jurisdiktioner;

67.  beklager, at ikke alle FIU'er i EU har beføjelse til at henvende sig til forpligtede enheder med anmodninger om oplysninger, og at disse anmodninger i mange tilfælde er betinget af, at der forinden modtages rapporter om mistænkelige transaktioner; bemærker, at visse FIU'er derfor ikke kan anmode om oplysninger fra indberettende enheder på vegne af udenlandske FIU'er, hvis de ikke har relaterede mistænkelige transaktioner registreret i deres database;

68.  bemærker, at der i nogle medlemsstater ikke er klare retningslinjer om gensidigt samarbejde mellem nationale FIU'er og nationale skattemyndigheder med hensyn til at sikre overholdelse af skattereglerne;

69.  glæder sig over, at skattekriminalitet for nylig er blevet anerkendt som en prædikatforbrydelse for hvidvaskning af penge i henhold til hvidvaskningsdirektiv IV, for hvilket fristen for gennemførelse udløb den 26. juni 2017; påpeger, at det i direktivet udtrykkeligt anføres, at forskelle mellem nationale retlige definitioner af skattemæssige overtrædelser ikke vil hindre FIU'ers mulighed for at udveksle oplysninger; beklager manglen på en fælles europæisk definition af skattekriminalitet(69), hvilket hidtil har været til hinder for efterforskningen og retsforfølgningen af skattekriminalitetsrelaterede sager i EU, samt den kendsgerning, at adskillige EU-lande kun betragter meget grove overtrædelser af skattelovgivningen som egentlig skattekriminalitet; bemærker, at internationalt samarbejde mellem FIU'er stadig kan afslås på grund af de betydelige forskelle, der er medlemsstaterne imellem med hensyn til, hvordan prædikatforbrydelser for hvidvaskning af penge defineres og straffes; noterer sig de igangværende forhandlinger om et forslag til direktiv om strafferetlig bekæmpelse af hvidvaskning af penge med henblik på at fastsætte minimumsregler vedrørende definitionen af strafbare handlinger og sanktioner i forbindelse med hvidvaskning af penge;

70.  bemærker, at forpligtelsen til at oprette centrale registre for reelle ejere er omfattet af hvidvaskningsdirektiv IV; beklager, at denne forpligtelse hidtil ikke er blevet opfyldt af alle medlemsstater, og at ikke alle FUI'er har adgang til disse oplysninger om reelle ejere; bemærker, at man ved at give fuldt offentlig adgang til sådanne centrale registre ville gøre det lettere for relevante interessenter, herunder kompetente myndigheder, forpligtede enheder og borgere, at identificere reelle ejere og/eller få vished for mistanke om uregelmæssigheder og ulovligheder samt øge ansvarligheden;

71.  understreger, at EU's FIU-platform konstaterede en række mangler i sin kortlægning og mangelanalyse af FIU'er; påpeger, at dette skyldes den utilstrækkelige eller manglende gennemførelse af hvidvaskningsdirektiv III, navnlig bestemmelserne om adgang til bankkontooplysninger, og den omstændighed, at der er væsentlige forskelle mellem de nationale tilgange;

72.   glæder sig over, at 6 medlemsstater i maj 2016 havde etableret eller var i færd med at etablere automatiske mekanismer, som ville sætte dem i stand til at identificere indehavere af bank- og betalingskonti(70); bemærker ligeledes, at rapporten fremhævede de finansielle efterretningsenheders (FIU'ers) mangel på tilstrækkelig kapacitet til at indhente oplysninger fra forpligtede enheder og til at gennemføre fælles analyser i grænseoverskridende sager med henblik på at identificere trusler, risici og tendenser omkring hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme(71);

73.  fremhæver, at kortlægningen gennem EU's FIU-platform også konkluderede, at der er mangel på tilstrækkeligt detaljerede og harmoniserede europæiske regler om bekæmpelse af hvidvaskning af penge;

74.  fremhæver, at nogle af medlemsstaternes institutioner, der er ansvarlige for gennemførelsen og håndhævelsen af regler for så vidt angår hvidvaskning af penge, skatteundgåelse og skatteunddragelse, ikke synes at være helt uafhængige af politisk indflydelse38; påpeger, at politiets skønsmæssige beføjelser i visse medlemsstater til at undersøge, hvorvidt de oplysninger, der modtages fra og bekræftes af den finansielle efterretningsenhed, kan være udtryk for fejl eller forsømmelser i tilfælde af manglende indsats; bemærker, at Maltas finansielle efterretningsenhed har udarbejdet en rapport om mistanke om hvidvaskning af penge, som involverer politisk eksponerede personer i Malta, men som hidtil ikke har ført til en politiefterforskning; er bekymret over påstande om, at kompetente myndigheder muligvis ikke har overholdt bestemmelserne om hvidvaskning af penge i det fjerde kapitalkravsdirektiv, navnlig kravene om kvalificerede aktionærer og kravene om ledelsesorganernes egnethed og hæderlighed i forbindelse med udstedelse af banklicenser(72);

75.  bemærker, at mindst én medlemsstat – Malta – havde en minister i regeringen, som hørte til blandt de politisk eksponerede personer, der nævnes i Panama-papirerne; noterer sig, at undersøgelserne for de fleste af de medlemsstaters vedkommende, som udvalget aflagde et undersøgelsesbesøg(73), blev indledt efter afsløringerne i Panama-papirerne; beklager imidlertid, at der i visse lande, herunder Malta, ikke er blevet indledt en politiefterforskning på trods af beviser fra den økonomiske efterretningstjeneste på, at der er alvorlig risiko for hvidvaskning af penge; beklager, at denne manglede efterforskning har gjort det umuligt at identificere og om nødvendigt straffe mellemmænd på Malta, som muligvis ikke har opfyldt deres forpligtelser, bl.a. til at foretage due diligence over for deres kunder; henleder opmærksomheden på onlinespillesektoren og licensproceduren i forbindelse hermed i Malta, som muligvis ikke er i overensstemmelse med lovgivningen, da der i onlinespil er en høj eksponeringsrisiko på grund af de store mængder transaktioner/finansielle strømme og manglen på direkte kontakt, som blev identificeret i den overnationale risikovurdering(74); fordømmer Kommissionens undladelse af at foretage yderligere undersøgelser af Maltas mulige manglende overholdelse af hvidvaskningsdirektivet, på trods af at den havde gjort landet opmærksom på det; 

76.  giver udtryk for sin bekymring over visse medlemsstaters ringe overholdelse af de internationale hvidvask- og terrorfinansieringsstandarder, som det fremgår af FATF's eller Moneyvals peerevalueringer; understreger, at der blev sendt åbningsskrivelser til 22 medlemsstater for ikke at gennemføre hvidvaskningsdirektiv III, og at seks medlemsstater (Belgien, Frankrig, Spanien, Irland, Polen og Sverige) blev bragt for EU-Domstolen i oktober 2008; noterer sig, at den polske sag blev trukket tilbage, men at de andre fem medlemsstater blev straffet for ikke at have gennemført direktivet til tiden; understreger imidlertid, at dette rejser spørgsmål om, hvorvidt traktatbrudsprocedurer er tilstrækkelige til at kontrollere kvaliteten af gennemførelsen i medlemsstaterne;

77.  bekræfter i overensstemmelse med henstillingerne i sin beslutning af 25. november 2015 om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende karakter eller med lignende virkning(75) (2015/2066(INI)) sin støtte til den centrale rolle, som Kommissionen som kompetent konkurrencemyndighed spiller under de igangværende undersøgelser om statsstøtte i forbindelse med visse medlemsstaters "tax rulings" i forhold til multinationale selskaber, og beklager den irske regerings beslutning om at indklage Kommissionens afgørelse om at kræve, at Irland opkræver 13 mia. EUR i ubetalt skat fra Apple Inc., for Den Europæiske Unions Domstol;

78.  konkluderer, at medlemsstaterne ved ikke at udbedre disse mangler på passende vis har undladt at håndhæve hvidvaskningsdirektiv III effektivt; er alvorligt bekymret over, at medlemsstaterne ved ikke at tillade de finansielle efterretningsenheder at samarbejde i overensstemmelse med det 3. hvidvaskdirektiv har tilsidesat artikel 4 i TEUF om loyalt samarbejde(76); henviser også til det forhold, at Kommissionen muligvis har undladt at håndhæve disse bestemmelser ved ikke at indlede traktatbrudsprocedurer; 79.  bemærker, at visse medlemsstater ofte har indført en skatteamnesti for skatteligning af ikkeangivne aktiver, der besiddes offshore, hvilket har medført hvidvaskning af eventuelle uretmæssigt erhvervede aktiver og forhindret en grundig efterforskning af hvidvaskning af penge i deres retsområder;

80.  beklager, at Kommissionen på grund af manglende personale har undladt at foretage en korrekt overvågning af hvidvaskningsdirektivets gennemførelse i medlemsstaterne; bemærker endvidere, at Kommissionen har undladt at foretage en uafhængig vurdering af EU's liste over bekæmpelse af hvidvaskning i højrisikotredjelande;

81.  beklager, at europæiske og nationale banktilsyn og de nationale skattemyndigheder fra 2011 til 2014 ikke var opmærksomme på kapitaloverførsler fra Portugal til offshoredestinationer på mindst ti mia. EUR uden skatte- og hvidvaskkontrol, hovedsagelig til Panama, hvoraf overførsler til en værdi af otte mia. EUR blev foretaget af selskaber, der var knyttet til Espírito Santo-gruppen inden sammenbruddet af Espírito Santo-banken, men på et tidspunkt, hvor myndighederne allerede var i gang med en undersøgelse af banken og gruppen; bemærker, at gruppen Espírito Santo ifølge de seneste tiltaler rejst af anklagemyndigheden har bestukket den tidligere premierminister, José Sócrates, hvilket har ført til sagsanlæg;

3 Formidlere(77)

3.1. Retsgrundlag

82.  minder om, at den nuværende definition af forpligtede rapporterende enheder i henhold til hvidvaskningsdirektiv IV omfatter finansielle institutioner og kreditinstitutter, revisorer, regnskabskyndige og skatterådgivere, notarer, udbydere af tjenester til trustfonde og virksomheder, ejendomsmæglere, udbydere af spiltjenester og andre selvstændige retlige aktører; minder om, at medlemsstaterne i henhold til hvidvaskningsdirektiv IV er forpligtet til at sikre, at deres kompetente tilsynsmyndigheder har passende økonomiske, menneskelige og tekniske ressourcer til at kunne udføre deres opgaver (jf. artikel 37 i hvidvaskningsdirektiv III og artikel 48 i hvidvaskningsdirektiv IV), og bemærker, at der er blevet påvist ressourcemangler gennem FATF's og Moneyvals gensidige evalueringsrapporter;

83.  minder om forpligtede enheders pligt til at foretage skærpet kundelegitimation og indberette mistanke om bekæmpelse af hvidvaskning af penge i henhold til hvidvaskningsdirektivet; bemærker, at dette kun gælder for retlige aktører, når disse ikke er omfattet af tavshedspligt eller privilegier;

84.  minder om, at skærpede kundelegitimationsprocedurer er nødvendige, især for kunder, der er politisk eksponerede personer og andre højrisikokunder, for at fastslå kilden til formuen og midlernes oprindelse; minder om, at kredit- og finansieringsinstitutter har krævet, at der indføres ordninger, som gør det muligt for dem hurtigt og fyldestgørende at besvare anmodninger fra FIU'er, i overensstemmelse med deres nationale lovgivning;

85.  bemærker, at medlemsstaterne har etableret en lang række forskellige tilsynsorganer til at kontrollere forskellige typer af forpligtede indberetningsenheder i henhold til hvidvaskningsdirektivets bestemmelser, og at rådgivere og formidlere derfor er reguleret og overvåget af enten offentlige myndigheder eller selvregulerende faglige organer;

86.  minder om, at selvregulerende brancheorganisationer i nogle tilfælde først greb ind over for mellemmænds ulovlige overførsler efter afsløringerne i Panama-papirerne og således dokumenterede, at sådanne regulerings- og sanktionsordninger er utilstrækkelige og ineffektive;

87.  understreger, at skatteunddragelse, som fremmes af disse aktører, i mange medlemsstater ikke er en prædikatforbrydelse for hvidvaskning af penge, da det ikke falder ind under kategorien alvorlig kriminalitet i deres straffelov, og at skatteunddragelse i visse medlemsstater er en forseelse og derfor kun betragtes som en administrativ forseelse; bemærker, at hvidvaskningsdirektiv IV, hvis frist for gennemførelse udløb den 26. juni 2017, har til formål at harmonisere dette punkt;

88.  bemærker, at Rådet har opfordret Kommissionen til at overveje lovgivningsmæssige initiativer om oplysningspligt inspireret af aktion 12 i OECD's BEPS-projekt med henblik på at indføre nogle mere effektive negative incitamenter for formidlere, der medvirker til ordninger for skattesvig eller skatteundgåelse;

89.  glæder sig over Kommissionens forslag af 21. juni 2017 om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet for så vidt angår indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger; bemærker, at den blandt alle kendetegnene på grænseoverskridende transaktioner har medtaget ordninger, hvor modtageren skattemæssigt er hjemmehørende i en jurisdiktion, der ikke opkræver selskabsskat eller har en selskabsskatteprocent på nul eller en ved lov fastsat selskabsskattesats, som er lavere end halvdelen af den gennemsnitlige ved lov fastsatte selskabsskattesats i Unionen;

90.  beklager, at forslaget kun fastsætter en indberetningspligt og ikke et øjeblikkeligt forbud mod den indberettede ordning efter at være blevet gennemgået og betragtet som uretmæssig brug af et skattesystem;

91.  minder om, at der i direktiv 2013/36/EU om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRD IV) stilles krav om, at medlemsstaterne skal sikre, at de administrative sanktioner for finansielle institutioner, der findes ansvarlige for en alvorlig overtrædelse af de nationale bestemmelser, som er vedtaget i henhold til hvidvaskningsdirektiv III, finder anvendelse; minder om, at CRD IV kræver, at de kompetente myndigheder nægter at give tilladelse til at påbegynde udøvelse af virksomhed som kreditinstitut, hvis de under hensyntagen til nødvendigheden af at sikre en forsvarlig og forsigtig forvaltning af et kreditinstitut ikke er overbevist om de pågældende aktionærers eller selskabsdeltageres egnethed, bl.a. hvis der er rimelige grunde til at formode, at hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme forekommer eller forsøges eller er forekommet eller er blevet forsøgt, eller at den påtænkte erhvervelse vil kunne øge risikoen herfor;

92.  minder om, at Europa-Parlamentet ved en afstemning om betænkningerne fra de særlige udvalg, TAXE og TAXE2, stemte for en streng regulering af rådgivernes aktiviteter med henblik på at forhindre enhver interessekonflikt og for at adskille deres rådgivende aktiviteter til skattemyndighederne fra deres rådgivende aktiviteter til privatkunder;

93.  minder om, at direktivet om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber 2006 (SAD 2006) skulle have været gennemført senest den 29. juni 2008;

94.  bemærker, at det ændrede direktiv om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber 2014 (SAD 2014) og SARPIE (for virksomheder af interesse for offentligheden) skulle have været gennemført senest den 17. juni 2016, med undtagelse af artikel 16, stk. 6, i SARPIE, som skulle have været gennemført senest den 17. juni 2017; bemærker, at Panama-papirerne afslørede, at der er behov for en revision af direktiv 2014/56/EU;

3.2. Resultater

95.  bemærker, at Panama-papirerne omfatter i alt 14 000 formidlere, hvoraf ca. 2 700 eller 19 % er beliggende i EU(78);

96.  bemærker, at de EU-formidlere, der er nævnt i Panama-papirerne, er ansvarlige for oprettelsen af ca. 20 %, eller 39 700, af alle de enheder, der er oprettet af Mossack Fonseca;

97.  bemærker, at advokatfirmaer, regnskabskyndige, trustfonde og formueforvaltningsenheder og banker er de mest udbredte typer af formidlere, men at mange andre selvregulerende og ikkeregulerede fagfolk også kan levere ydelser på skatteområdet samt finansielle ydelser, såsom offshoreinkorporering og skatteplanlægning;

98.  bemærker, at især mange banker, formueforvaltere, revisorer og juridiske rådgivere fortsat er utilstrækkeligt defineret og reguleret i EU-retten og i medlemsstaternes og tredjelandenes nationale lovgivning; mener, at deres tjenesteydelsers multinationale karakter udgør en særlig udfordring for den korrekte og tilstrækkelige overvågning og sanktionering af deres aktiviteter;

99.  bemærker, at hvorvidt formidlere overvåges eller selvreguleres, afhænger af jurisdiktionen og typen af formidler eller rådgiver; bemærker, at mange af disse strukturer er baseret uden for de forpligtede enheders jurisdiktion, og at mange tilfælde derfor ikke er omfattet af lovgivningsmæssige krav; bemærker, at størstedelen af EU's finansielle formidlere har base i Det Forenede Kongerige, Luxembourg og Cypern(79), som rangerer blandt de ti lande, som ifølge Panama-papirerne(80) har de fleste aktive formidlere, samt i andre lande, som hører under Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (f.eks. Liechtenstein) og under Den Europæiske Frihandelssammenslutning (f.eks. Schweiz);

100.  bemærker, at trustfonde og formueforvaltningsenheder samt udbydere af tjenester til virksomheder udgør den vigtigste gruppe, der krævede oprettelse af offshoreenheder fra Mossack Fonseca, efterfulgt af revisorer, skatterådgivere, advokater og konsulenter, der står for omkring en tredjedel af de etablerede offshoreenheder(81); minder om, at Mossack Fonseca hovedsagelig fik kunder på anbefaling af formidlere, og at disse nye kunder kun blev overfladisk kontrolleret inden for rammerne af kundelegitimationskravet(82);

101.  fremhæver, at formidlere medvirker til at etablere skuffeselskaber og åbne konti, ofte med en ansvarshavende direktør, som forvalter aktiverne og arbejder på vegne af den reelle begunstigede, hvilket medfører anonymitet til den reelle ejer; minder om dokumentationen fra den franske finansielle efterretningsenhed om, at banker, advokatfirmaer, revisorer og andre formidlere er de vigtigste arkitekter bag udformningen af offshorestrukturer og -netværk til deres kunder, og at Mossack Fonseca hovedsagelig er en tjenesteyder, der skal gennemføre disse;

102.  fremhæver, at markedet for fast ejendom giver betydelige muligheder for enkeltpersoner til at hvidvaske ulovligt opnåede midler, idet ejendomme købes gennem anonyme skuffeselskaber eller trustfonde uden at være underlagt nødvendig kundekontrol, navnlig når medlemsstaternes lovgivning tillader udenlandske selskaber og andre juridiske strukturer at købe fast ejendom uden at afsløre identiteten af disses reelle ejere(83) som dokumenteret f.eks. i forbindelse med ejendomsmarkedet i London; understreger behovet for at styrke kontrollen og standarderne for bekæmpelse af hvidvaskning af penge på dette område; understreger i denne forbindelse vigtigheden af at gøre oplysningerne om besiddelse af og kontrol med fast ejendom fuldt tilgængelige for myndighederne og offentligheden ved hjælp af et centralt europæisk ejendomsregister;

103.  fremhæver, at forsikringsprodukter, navnlig livsforsikringer, er en meget attraktiv og enkel metode til hvidvaskning af penge, og at mange personer, der hvidvasker penge, og terroristorganisationer træffer vidtgående foranstaltninger for at skjule deres finansielle aktiviteter og sikre, at de ikke kan skelnes fra lovlige transaktioner;

104.  er bekymret over den seneste tendens med at skabe nye strategiske kanaler og innovative former for hvidvaskning af penge, såsom gennemstrømning og renselse af ulovlig kapital gennem luksusejendomshandlere samt salg af værdipapirer og livsforsikringer; bemærker, at sorte penge via disse transaktioner omdannes til lovlige midler hidrørende fra lovlige transaktioner; håber derfor, at reglerne om bekæmpelse af hvidvaskning af penge også gøres gældende for luksusejendomsmarkedet med henblik på at forhindre nye ulovlige fænomener;

105.  fremhæver, at forpligtede enheder outsourcede deres forpligtelser vedrørende kundelegitimationsprocedurer til tredjeparter i nogle tilfælde, hvilket ofte resulterede i ringe eller ingen kundelegitimation; fremhæver, at forpligtelser vedrørende bekæmpelse af hvidvaskning af penge kun finder anvendelse på forpligtede enheder inden for rammerne af hvidvaskningsdirektiv IV og ikke på tredjemand; påpeger, at Europa-Parlamentets mandat til trepartsforhandlingerne om det femte hvidvaskningsdirektiv foreslår, at medlemsstaterne pålægger de kompetente myndigheder at foretage en effektiv overvågning af aktiviteter, der gennemføres af personer, som har fået tildelt AML/CFT-relaterede opgaver af forpligtede enheder og selvregulerende organer;

106.  bemærker, at juridisk arbitrage mellem forskellige jurisdiktioner er blevet brugt af visse forpligtede enheder for at undgå at overholde obligatorisk kundelegitimation med henblik på at sikre den reelle ejers anonymitet;

107.  bemærker, at skatteunddragelse i visse medlemsstater og tredjelande ikke er en strafbar handling, og at denne omstændighed risikerer at forstærke fænomenet; bemærker, at skatterådgivere forventes at finde den mest favorable skattemæssige konstruktion til deres kunder, da de ellers bliver pålagt at betale erstatning til dem;

108.   bemærker med foruroligelse, at visse finansielle formidlere ifølge nogle medlemsstaters lovgivning ikke kan retsforfølges for at være medskyldige i en strafbar handling i forbindelse med skatteunddragelse, såfremt en sådan handling finder sted i en anden medlemsstat eller et tredjeland;

109.  påpeger det manglende samarbejde på tilsynsområdet og udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder i medlemsstaterne og i EU som helhed;

110.  understreger, at EU-lovgivningen ikke håndhæves tilstrækkeligt, og at dette giver formidlere mulighed for formelt at opfylde deres opgaver, såsom kundelegitimation og andre indberetningskrav, samtidig med at de omgår ånden i reglerne, navnlig ved at påberåbe sig "forretnings- eller bankhemmeligheden"; beklager, at formidlere, navnlig finansielle enheder, anvender en decentral tilgang, hvor standarder for bekæmpelse af hvidvaskning af penge varierer meget fra branche til branche; mener, at en formidlers hovedkontor altid bør være ansvarligt for at sikre den korrekte gennemførelse af AML-standarder inden for alle erhvervsområder og filialer;

111.  bemærker med stor bekymring, at udviklingen inden for de digitale teknologier og den stadigt stigende og mere omfattende anvendelse heraf i handelsmæssige, økonomiske og finansielle transaktioner gør det let at forpurre bekæmpelsen af hvidvaskning af penge og skattekontroller, idet de nationale skattemyndigheder, retshåndhævende og retslige myndigheder ikke er tilstrækkeligt rustet til at håndtere disse udfordringer;

Bankers roller og ansvarsområder

112.  bemærker, at banker, andre finansielle institutioner og formueforvaltere er aktive aktører hvad angår iværksættelsen af disse praksisser og oprettede ca. en sjettedel af de enheder, som blev afsløret i Panama-papirerne; understreger, at banker fungerede som formidlere i ca. 9 % af de offshoreenheder, der var registreret af Mossack Fonseca; bemærker, at adskillige banker, som figurerer i Panama-papirerne er blevet reddet ved hjælp af offentlige midler i perioden mellem 2008 og 2012;

113.  minder om, at hovedparten af de ulovlige finansielle strømme i forbindelse med hvidvaskning af penge, skatteunddragelse og skatteundgåelse passerer gennem det internationale banksystem; beklager, at de europæiske banker, hvis aktive og systematiske deltagelse i denne ulovlige praksis er bevislig, fortsætter med at agere frit, uden at de er blevet pålagt nogen form for sanktioner;

114.  anerkender, at bankerne var involveret i fire overordnede aktiviteter, dvs. tilvejebringelse og forvaltning af offshoreanlæg, levering af bankkonti til offshoreenheder, tilvejebringelse af andre finansielle produkter og korrespondentbanktjenester(84), men også, at sektoren for finansielle tjenesteydelser – det være sig banker, investeringsrådgivere eller advokatfirmaer – blev anset for at tilbyde deres kunder muligheder for skatteunddragelse(85);

115.  bemærker med stor bekymring, at de nationale og europæiske tilsynsmyndigheder ofte ikke formår at kontrollere oprindelsen af formuer, hvilket gør det muligt for politisk eksponerede personer fra kleptokratiske regimer og andre kriminelle at investere og eje aktier i banker, finansielle institutioner, forsikringsinstitutioner og koncerner i EU, og dermed faktisk letter hvidvaskningen af disse aktiver i EU's finansielle system; understreger, at dette omfatter manglende sikring af et konsolideret tilsyn med og kontrol af sammenhængen mellem europæiske banker, virksomheder og økonomiske strukturer og deres holdingselskaber eller moderselskaber beliggende i ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner eller jurisdiktioner med ringe AML-håndhævelse;

116.  understreger, at banker er nøgleaktører med hensyn til at spore mistænkelige transaktioner og indberette disse til de nationale FIU'er, men også, at visse banker ikke letter nationale FIU'ers og inddrivelsesenheders efterforskninger, f.eks. ved ikke at fremsende fuldstændige oplysninger i digital form vedrørende mistænkelige enheder eller transaktioner; noterer sig de beviser, som udvalget har fået forelagt, som dokumenterer, at visse banker havde åbnet konti for deres kunder, inden de havde gennemført CDD-kravene og identificeret de reelle ejere; bemærker, at adskillige af de banker, der nævnes i Panama-papirerne, er blevet idømt bøder af tilsynsmyndigheder for ikke at have overholdt AML/CFT-kravene, men at sanktionerne fortsat er lavere end i de sanktioner, som i USA pålægges for lignende overtrædelser; beklager, at bøder, som tilsynsmyndigheder pålægger finansielle forpligtede enheder, er fradragsberettigede;

117.  erkender, at bankers formidling i forbindelse med oprettelse af offshorestrukturer er faldet betydeligt siden 2007, da det blev afsløret, at bankerne ansporede til omgåelse af det europæiske rentebeskatningsdirektiv fra (2005) i større målestok; bemærker, at omdømmemæssige og reguleringsmæssige risici i kølvandet på den finansielle krise også har bidraget til faldet i offshoreenheder via bankers formidling siden 2008(86); anerkender imidlertid, at statistiske data på globalt plan ikke viser, at der er et generelt fald hvad angår de midler, der kanaliseres gennem skattely, i det mindste ikke frem til 2014(87), men at der snarere er sket en omorganisering af de jurisdiktioner og instrumenter, der anvendes; bemærker, at offshoremidler sideløbende med den gradvise stigning i kildeskat, der opkræves af Luxembourg, Østrig og Belgien (frem til 2009) fra 15 % i 2005, 20 % i 2008 og 35 % i 2011, i stigende grad blev omfordelt til skuffeselskaber i jurisdiktioner som Bahamas, Singapore og Hongkong; bemærker imidlertid, at formidlingsforretningerne er blevet overtaget af andre erhverv, såsom advokater, således som det er påvist i Panama-papirerne;

118.  bemærker, at store bankers private bankdatterselskaber i finanscentre spillede en central rolle med hensyn til at levere tjenesteydelser på tværs af grænserne til privatpersoner med stor nettoformue; bemærker, at de 20 største europæiske banker registrerer omkring én ud af hver fjerde euro af deres overskud i lavbeskatningsområder, hvilket anslås at beløbe sig til i alt 25 mia. EUR i 2015, og at de forretninger, som banker gennemfører i lavbeskatningsområder, er uforholdsmæssige i forhold til de 11 % af verdens befolkning og de 5 % af verdens BNP, som disse jurisdiktioner tegner sig for(88);

119.  understreger, at pengeinstitutterne ikke altid overholder deres egne interne retningslinjer eller reguleringsmæssige krav (hvad CDD angår), og at bankerne i visse tilfælde undlod at klassificere kunder i den relevante kategori i højrisikogruppen og dermed ikke fulgte de grundlæggende regler for "kend din kunde"-politikker, og at den efterfølgende rapportering om skærpet kundekontrol dermed var ufuldstændig(89); bemærker med bekymring tilfældene med finansielle institutioner – herunder i EU-medlemsstaterne – ejes eller forvaltes af politisk eksponerede personer eller af bekendte til politisk eksponerede personer, som påvirker måden, hvorpå de gennemfører deres due diligence-kontroller;

120.  bemærker, at kundekontrollerne hovedsagelig er baseret på selvcertificering eller afkrydsning, der foretages af enheder, som åbner en bankkonto uden en grundig undersøgelse af profilen(90);

121.  bemærker, at visse besvarelser fra formidlere til udvalget synes at være i strid med oplysningerne i Panama-papirerne(91); fordømmer eventuelle urigtige oplysninger afgivet til udvalget;

Banktilsyn

122.  bemærker, at de tilsynsforanstaltninger, der blev gennemført af de kompetente myndigheder i medlemsstaterne efter offentliggørelsen af Panama-papirerne, varierede fra en fuldstændig krydskontrol af alle overvågede banker til vilkårlig stikprøvekontrol og ingen foranstaltninger overhovedet;

123.  påpeger, at de kompetente myndigheders beføjelser i visse medlemsstater er begrænset til overvågning af kontroller til bekæmpelse af hvidvaskning af penge; bemærker, at forskelle i de beføjelser, som tildeles finansielle tilsynsmyndigheder i forskellige medlemsstater, hindrer en fuldstændig gennemførelse af AML/CFT-kravene og muligheden for et godt samarbejde; bemærker, at ECB, som er den største tilsynsmyndighed inden for EU, i henhold til den fælles tilsynsmekanisme ikke har beføjelse til at føre AML/CFT-tilsyn, og at dette forhindrer de kompetente myndigheder i at udveksle fortrolige oplysninger med ECB;

124.  bemærker, at de kompetente myndigheders mulighed for at kontrollere gennemførelsen af koncerners politikker og procedurer undertiden hæmmes af national lovgivning om databeskyttelse og bankhemmeligheder;

125.  bemærker, at næsten 1 300 banker i december 2016 – i henhold til oplysningerne fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) – var blevet kontaktet enten ved en ekstern revision eller en kombination af eksterne revisioner og besøg på stedet; afventer de endelige resultater af 3. kvartal 2017; fremhæver tidlige tilkendegivelser af resultaterne, som tyder på, at der er påvist mangler i visse tilfælde;

126.  bemærker, at EBA i december 2016 udsendte et spørgeskema til medlemmerne af sit tilsynsråd med henblik på at konsolidere sin forståelse af tilsynsindsatsen i kølvandet på Panamapapirerne; bemærker, at resultatet heraf endnu ikke er offentliggjort;

127.  bemærker, at kun få kompetente myndigheder håndterede Panama-papirerne uden at begrænse sig til hvidvaskning af penge, og at kun få foretog den åbenlyse sammenkædning til skattekriminalitet;

128.  bemærker, at medlemsstaternes myndigheder undlod at føre tilsyn med finansielle institutioner, endog før afsløringerne i Panama-papirerne, og at de ikke i tilstrækkelig grad sanktionerede de finansielle institutioner, der er omfattet af CRD IV, som blev fundet skyldige i en alvorlig overtrædelse af de nationale bestemmelser, der blev vedtaget i medfør af hvidvaskningsdirektiv III; bemærker, at afsløringerne om det "aserbajdsjanske møntvaskeri" viser, at visse finansielle tilsynsmyndigheder undlod at sikre, at finansielle institutioner overholder deres AMLD-forpligtelser, selv efter vedtagelsen af de nye anbefalinger fra FATF i 2012;

129.  fremhæver, at de 20 største EU-banker registrerer større overskud i særlige skattejurisdiktioner, end hvad der kan begrundes i de reelle økonomiske aktiviteter, som de har i disse jurisdiktioner, og i de fleste tilfælde uden at ansætte én eneste person i de pågældende lande, samtidig med at de betaler lave eller slet ingen skatter i disse jurisdiktioner(92); mener, at EU's kompetente myndigheder ikke kan sikre en effektiv overvågning af disse EU-bankers praksisser i tredjelande, og at dette kan udgøre en risiko for den finansielle stabilitet i bankunionen;

130.  noterer sig, at over 20 kompetente EU-banktilsynsmyndigheder iværksatte tilsynsforanstaltninger direkte som følge af offentliggørelsen af Panama-papirerne(93);

Advokater og advokatfirmaer

131.  påpeger vanskelighederne ved at regulere advokater og advokatfirmaer, der er involveret i oprettelsen og vedligeholdelsen af offshorestrukturer, da de ofte opererer på tværs af grænserne og i mindst ét tredjeland, hvor de lovgivningsmæssige krav ikke er underlagt kontrol, og hvor der heller ikke foretages kundelegitimationskontrol(94);

132.  fremhæver, at advokater og advokatfirmaer ofte yder rådgivning og bistand inden for skatte- og investeringsområdet i forbindelse med oprettelsen af offshoreenheder, der ofte er i direkte kontakt med de reelle ejere;

133.  bemærker, at antallet af indberetninger om mistænkelige transaktioner fra advokater samt fra andre hovedsageligt selvregulerende erhverv er lavt(95), og bemærker endvidere, at indberetning fra advokater ofte udløses af afsløringer i medierne;

134.  anerkender, at tilsynet med advokater i de fleste medlemsstater udføres af advokatstanden og advokatsamfund, som ikke aktivt overvåger deres medlemmer, men snarere handler på grundlag af klager fra kunder; beklager, at statistikker over sanktioner eller disciplinære foranstaltninger, som gennemføres af nationale advokatforbund, ikke er offentligt tilgængelige i alle EU's medlemsstater;

135.  bemærker, at medlemmer af advokaterhvervet er underlagt strenge sanktioner (civilretlige og undertiden strafferetlige) for enhver manglende overholdelse af forpligtelserne i hvidvaskningsdirektivet; bemærker dog også, at disse strenge disciplinære procedurer sjældent fører til udelukkelse fra advokatforbundet(96);

136.  bemærker, at anvendelsesområdet for lovbestemmelserne om tavshedspligten mellem klient og advokat for visse fastsatte erhverv, såsom advokater og notarer, som nægter at vidne eller afgive forklaring i skatteanliggender, ikke er klart og konsekvent i alle medlemsstater og slet ikke medlemsstaterne imellem;

137.  understreger navnlig, at advokater i mange medlemsstater ikke kan straffes for at rådgive ikkehjemmehørende personer i, hvordan de kan undgå skatteunddragelse eller hvidvaskning af penge i en anden jurisdiktion i henhold til territorialitetsprincippet;

138.  bemærker, at juridiske rådgivere har udelukket sig selv fra retlige forpligtelser ved at påberåbe sig "forretningshemmeligheder" med henblik på at undgå at foretage kundelegitimation, selv når de ikke har ageret som advokater, men som leverandører af finansielle tjenesteydelser(97);

Regnskabskyndige, revisionsfirmaer og revisorer

139.  bemærker, at personalet i revisionsfirmaer primært består af professionelle revisorer, juridiske eksperter og skatteeksperter;

140.  noterer sig, at offshoreenheder, der er etableret i de primære jurisdiktioner i Panama-papirerne (bl.a. De Britiske Jomfruøer, Panama og Seychellerne), ikke har nogen revisionskrav; understreger dog, at offshoreenheder bør være underlagt revision, når de konsolideres i moderselskaber; bemærker, at tilsynsmyndighederne i visse jurisdiktioner kræver, at banker og andre finansielle formidlere reviderer dele af deres processer, f.eks. procedurer for hvidvaskning af penge;

141.  bemærker, at revisionsfirmaers rolle i forbindelse med ordningerne i Panama-papirerne primært bestod i rådgivning og vedligeholdelse af offshorestrukturer, og at revisorer ikke aktivt deltog, idet offshoreenheder ofte ikke har krav om revision; bemærker dog, at de fire revisionsfirmaer, der dominerer markedet, har spillet en rolle i andre skatteskandaler, såsom Luxleaks, og at deres aktiviteter med hensyn til såvel rådgivning som revision i skattemæssig henseende giver mulighed for alvorlige interessekonflikter;

142.  bemærker, at revisionsfirmaer ofte udsteder interne retningslinjer om de praksisser, som de anser for acceptable, men at denne selvregulering ikke er tilstrækkelig til at tackle den form for skatteunddragelse og skatteundgåelse, som de selv fremmer og faciliterer;

143.  bemærker, at revisorer og skatterådgivere har handlet som globalt integrerede firmaer, men præsenterer sig selv som mange særskilte juridiske enheder, der ikke er under fælles ejerskab, men i henhold til kontraktlige ordninger har pligt til at anvende fælles standarder under et fælles navn, med henblik på at udvande ansvaret, nedbringe deres reguleringsomkostninger og -risici, afgrænse deres juridiske risici og beskytte deres kunder mod lovbestemte undersøgelser(98);

144.  beklager, at antallet af indberetninger af mistænkelige transaktioner fra revisoerer til FIU'er er lavt og ikke afspejler sektorens eksponering over for risikoen for hvidvaskning(99);

145.  understreger, at revisionsfirmaer ikke kun har spillet en central rolle i udformningen af aggressive skatteplanlægningsordninger for deres klienter, men også har hjulpet nationale regeringer med at udforme skattelovgivningen, hvorved der er opstået store interessekonflikter;

146.  er bekymret over den promiskuitet og de interessekonflikter, der berører revisorer og rådgivere samt advokater og advokatfirmaer, der ofte fungerer som rådgivere for regeringer i forbindelse med udarbejdelsen af forslag til skattelovgivning, udviklingen af værktøjer til bekæmpelse af hvidvaskning af penge og sågar foretager undersøgelser og revision for tilsynsmyndigheder, samtidig med at de tjener eller har tjent de regulerede enheder;

Trustfonde, andre lignende juridiske ordninger og formueforvaltningsenheder

147.  minder om, at truster, andre lignende juridiske ordninger og formueforvaltningsenheder spiller en vigtig rolle i forbindelse med oprettelsen og opretholdelsen af offshoreenheder; bemærker i denne forbindelse, at Europols efterforskning i forbindelse med Panama-papirerne, der førte til 3 469 formodede sammenfald med dens database over mistænkte kriminelle, også afslørede den udbredte anvendelse af selskabsstrukturer til at skjule aktiver og identiteter;

148.  bemærker, at en trust er en samling af aktiver, som skabes ved hjælp af en privat kontrakt, der underskrives af tre parter (stifteren at en trust, trustforvalteren og den begunstigede), og som sådan ikke er en juridisk person;

149.  beklager, at trustfonde og formueforvaltningsenheder er vanskelige at håndtere for politiske beslutningstagere i jurisdiktioner på grund af virksomhedernes begrænsede fysiske tilstedeværelse og de begrænsede oplysninger, der er tilgængelige for lovgiverne eller myndighederne;

150.  bemærker, at trustfonde handler på vegne af de reelle ejere, men at deres direkte kunder i de fleste tilfælde er andre finansielle formidlere, såsom andre trustfonde, advokatfirmaer, revisionsfirmaer og banker;

151.  bemærker, at trustfonde kan være selvstændige virksomheder eller ejet af andre former for tjenesteydere, såsom advokatfirmaer eller banker;

152.  bemærker, at en trust også kan være en del af internationale økonomiske gruppers komplekse skatteunddragelse- og skatteundgåelsesordninger og ofte er en del af multinationale ordninger(100);

153.  understreger, at der er risiko for, at visse former for kommercielle og ikkekommercielle truster kan blive et endnu større instrument for misbrug i fremtiden, da de ikke er juridiske enheder og derfor i modsætning til selskaber ikke er underlagt nogen form for regnskabsmæssige eller juridiske krav om offentliggørelse af f.eks. deres årsregnskab; bemærker endvidere, at manglen på et trustregister gør det yderst vanskeligt for skattemyndighederne at indhente oplysninger om aktiver, som befinder sig i en trust;

4. Tredjelandsdimensionen

4.1. Resultater

154.  minder om, at indsamlingen eller indberetningen(101) af oplysninger om reelle ejere til juridiske enheder i øjeblikket ikke udgør en forpligtelse i henhold til lovgivningen i visse tredjelande, såsom USA;

155. understreger, at visse tredjelandsjurisdiktioner udveksler oplysninger om den reelle ejer med europæiske finansielle efterretningsenheder kun til efterretningsformål, men ikke reagerer på internationale anmodninger om samarbejde og dermed forhindrer anvendelsen af oplysninger ved domstolene; 

156.  fremhæver, at visse tredjelande anvender særlige skatteordninger til at tiltrække virksomheder; påpeger, at det i visse jurisdiktioner er meget let at etablere en virksomhed uden at afsløre identitet, da der kun stilles krav om meget få oplysninger; bemærker, at enkle juridiske dokumenter online kan udarbejdes med bare nogle få skridt; beklager, at dette kan føre til spredning af former for praksis, som er designet til at undgå og unddrage sig beskatning;

157.  bemærker, at USA – selv om det har en mindre ambitiøs lovgivning om bekæmpelse af hvidvaskning af penge end den, der findes i EU, navnlig om gennemsigtighed hvad den reelle ejer angår – har udvist bedre resultater med hensyn til effektiv håndhævelse og gennemførelse af sin AML-lovgivning, i betragtning af at det ikke råder over et centraliseret register over gennemsigtighed hvad den reelle ejer angår;

158.  fremhæver skatteudskydelsessystemet i USA, som gør det muligt for multinationale selskaber at parkere deres oversøiske overskud offshore i ubegrænset tid og undgå skatter, som skal betales, når disse overskud hentes hjem;

159.  minder om sin anmodning om at styrke EU's rolle på den internationale scene ved at tale med én stemme og til at arbejde på udviklingen af en fælles EU-ramme for bilaterale aftaler på skatteområdet som en måde at tackle treatyshopping på; mener, at indgåelsen af frihandelsaftaler skal ledsages af øget samarbejde på skatteområdet, bestemmelser til forebyggelse af skatteundgåelse og bør indeholde principper for god forvaltning på skatteområdet;

160.  noterer sig, at Kommissionen fremsætter bemærkninger til hver evaluering, som FATF eller Moneyval foretager af medlemsstaterne, og foreslår, at disse bemærkninger i fremtiden offentliggøres;

4.2. Udviklingslande

161.  understreger, at mindre udviklede lande, samtidig med at uligheden er stigende, er uforholdsmæssigt hårdt ramt af skatteunddragelse og hvidvaskning af penge via offshorestrukturer; bemærker, at 30 % af Afrikas finansielle formue føres offshore, hvilket fører til globale tab af skatteindtægter på 14 mia. USD(102);

162.  understreger, at ulovlige finansielle strømme har ødelæggende konsekvenser for udviklingslandene(103); konstaterer, at det i rapporten fra december 2014 "Global Financial Integrity (GFI)" anslås, at udviklings- og vækstøkonomier mistede 6,6 billioner USD på ulovlige finansielle strømme fra 2003 til 2012, og at ulovlige udførsler stiger med et gennemsnit på 9,4 % pr. år(104);

163.  henleder opmærksomheden på den uacceptable situation, hvor visse virksomheder, der opererer i udviklingslandene, gør brug af korruption, skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse, afregningspriser og og anonymt selskabsejerskab til at nedbringe deres skattetilsvar eller til at hvidvaske penge, samtidig med at millioner af mennesker mangler tilstrækkelig ernæring, sundhed og uddannelse(105);

164.  bemærker, at en mangel på regnskabsregistre i mange udviklingslande gør det vanskeligt eller endog umuligt for de kompetente myndigheder at indhente finansielle eller regnskabsmæssige oplysninger;

165.  er bekymret over, at de fleste udviklingslande vil have vanskeligt ved at gennemføre OECD's system for automatisk udveksling af oplysninger inden slutningen af 2017 eller 2018 som følge af manglende teknisk, menneskelig og institutionel kapacitet, som kan medføre, at de udelukkes fra fordelene ved dette grundlæggende redskab i kampen mod skatteundgåelse og skatteunddragelse; bemærker, at der, hvad globalt samarbejde angår, endnu mangler at blive fastlagt en fælles tilgang til enkle principper, som vil sikre et effektivt resultat; advarer mod risikoen for et todelt internationalt system for automatisk udveksling af oplysninger, hvor udviklingslandene udelukkes fra gensidige udvekslinger;

166.  bemærker, at Afrika som kontinent mister mindst 50 mia. USD årligt i ulovlige finansielle strømme, hvilket er dobbelt så meget, som det modtager i international bistand; er bevidst om den kraftige opfordring fra udviklingslandenes repræsentanter om at forhindre skattely, eftersom de oplagrer ulovlig virksomhedskapital(106);

167.  mener, at det kan medføre betydelige fordele at forbedre skattekapaciteten i de lande, der er berørt af skatteunddragelse og skatteundgåelse; minder om den direkte forbindelse, der eksisterer mellem tærsklen for de opkrævede skatter og regeringens institutionelle kapacitet; gentager i denne forbindelse, at der findes videnskabelige beviser for, at en stigning i skatteforvaltningskapaciteten på 10 % svarer til en årlig vækst i BNP på 1,5 %;

168.  bemærker, at EU's tiltag indvirker på gennemsigtigheden på skatteområdet også via de investeringsaktiviteter, der gennemføres af Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, som anvender uigennemsigtige investeringsstrukturer i deres porteføljeinvesteringer, og kræver foranstaltninger til at afhjælpe disse problemer;

169.  giver udtryk for sin bekymring over den stadig mere negative virkning af ulovlige finansielle strømme, som udgør en hindring for økonomisk vækst, social udvikling, bekæmpelse af ulighed, myndiggørelse af regeringer og institutionel kapacitet;

170.  bemærker, at BEPS-processen ikke inddrog udviklingslandene som ligeværdige forhandlingspartnere og mislykkedes med at give effektive løsninger på de fattigste landes fiskale problemer, herunder det globale netværk af beskatningsoverenskomster, som ofte forhindrer udviklingslande i at beskatte fortjenester, der genereres på deres territorium; understreger, at det kun er muligt at finde frem til effektive løsninger på et globalt problem, hvis udviklingslandene inddrages fuldt ud i den globale skattereform;

5. Whistleblowere

171.  påpeger, at LuxLeaks, Panama-papirerne, Swiss Leaks, Bahamas Leaks, Football Leaks og talrige andre læk har vist, hvordan whistleblowere kan spille en afgørende rolle, når det drejer sig om at bekæmpe hvidvaskning af penge, skattesvig, aggressiv skatteplanlægning eller korruption eller på anden måde at kaste lys over skjult adfærd; understreger derfor, at beskyttelsen af whistleblowere kan bidrage til beskyttelsen af offentlighedens interesse, fremme god regeringsførelse og styrke retsstatsprincippet; bemærker, at forebyggelsen af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme hæmmes i alvorlig grad, så længe forpligtede enheder kun risikerer lave bøder for manglende rapportering eller fejlrapportering af mistanke om hvidvaskning af penge til myndighederne;

172.  understreger den rolle, som fagforeninger og civilsamfundets organisationer spiller med hensyn til at støtte og hjælpe whistleblowere, når de forhandler inden for deres organisation;

173.  beklager, at nogle lande anvender retsforfølgelse af whistleblowere som et middel til at beskytte hemmeligheder(107); finder det dybt beklageligt, at det i forbindelse med LuxLeaks hidtil kun er whistleblowerne og journalisterne, der er blevet retsforfulgt, samtidig med at der ikke er blevet sat ind over for de praksisser, som anvendes af de selskaber og formidlere, som er involveret i de "tax rulings", der blev afsløret i LuxLeaks-dokumenterne; minder om, at Parlamentet gentagne gange har opfordret til at tage skridt til at sikre en bedre beskyttelse af whistleblowere og journalister;

174.  glæder sig over, at Kommissionen i øjeblikket er i færd med at vurdere, om der er behov for mulige fremtidige horisontale eller yderligere sektormæssige tiltag på EU-plan for at styrke beskyttelsen af whistleblowere; bemærker, at Parlamentet er i færd med at vedtage en initiativbetænkning, hvori det fremsætter sine henstillinger på dette område;

6. Interinstitutionelt samarbejde

175.  minder om, at Unionen og medlemsstaterne under artikel 4, stk. 3, i TEU i medfør af princippet om loyalt samarbejde respekterer hinanden og bistår hinanden i forbindelse med gennemførelsen af de opgaver, der følger af traktaterne;

176.  bemærker, at princippet om loyalt samarbejde indebærer en forpligtelse for medlemsstaterne til at træffe alle foranstaltninger, som er egnede til at sikre EU-rettens rækkevidde og effektivitet; minder om, at medlemsstaterne bør afholde sig fra at træffe foranstaltninger, der kunne bringe opfyldelsen af det mål, der foreskrives i EU-retten, i fare;

177.  glæder sig over det gode samarbejde med Kommissionen hvad angår høringen af kommissionsformand Jean-Claude Juncker og kommissærerne Věra Jourová og Moscovici, samt Kommissionens tjenestemænds deltagelse i udvalgsmøderne; beklager imidlertid, at nogle af de svar, der blev givet under udvekslingen af synspunkter, var fuldstændig utilfredsstillende;

178.  glæder sig over de svar, der blev givet af finans- og justitsministrene i 25 medlemsstater som svar på det spørgeskema, der blev udsendt af udvalget; beklager imidlertid, at Malta og Ungarn har undladt at reagere, og at Malta som formand for Rådet var særlig usamarbejdsvillig(108);

179.  påpeger, at det tog seks måneder at nå til enighed med Kommissionen om adgangen til ikkeklassificerede fortrolige dokumenter, og at denne forsinkelse udgjorde en væsentlig hindring for udvalgets arbejde; fremhæver, at de modtagne dokumenter ikke alle er opdaterede og ofte er stærkt redigerede eller overstregede, hvilket skaber større hindringer for udvalgets arbejde; minder om, at oplysningerne i disse ikkeklassificerede dokumenter blev betragtet som fortrolige af Kommissionen og Rådet, hvorfor udvalget ikke fik lov til at medtage dem i dets endelige betænkning;

180.  bemærker, at udvalget ved flere lejligheder har opfordret det siddende og kommende formandskab til at deltage i høringer for at drøfte et samarbejde og vejen frem inden for hvidvaskning af penge, skatteunddragelse og skatteundgåelse, men beklager, at disse anmodninger er blevet afvist med useriøse argumenter ved alle lejligheder;

181.  bemærker, at der til trods for anmodninger til Rådet ikke er blevet stillet tilstrækkelige dokumenter til rådighed for udvalget; sætter derfor spørgsmålstegn ved Rådets politiske vilje til at øge gennemsigtigheden og samarbejdet i kampen mod skatteunddragelse og hvidvaskning af penge samt den politiske vilje til at overholde traktaten og princippet om loyalt samarbejde; understreger, at Parlamentet er af den opfattelse, at borgerne bør kunne se deres respektive regeringers holdninger til sådanne vigtige spørgsmål;

182.  bemærker med beklagelse, at Rådet siden oprettelsen af Europa-Parlamentets undersøgelsesudvalg om Panama-papirerne har forsøgt at hindre dets arbejde, herunder ved at udstede en orienterende note til De Faste Repræsentanters Komité vedrørende PANA den 1. juli 2016, hvor der blev opfordret til en koordineret og samlet tilgang blandt medlemsstaterne til at begrænse rækkevidden af undersøgelsen og slået til lyd for at nægte at deltage i undersøgelsen under visse omstændigheder;

183.  bemærker, at formanden for Rådets Gruppe vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning) afslog opfordringen til at deltage i en høring i udvalget med en juridisk begrundelse, der er vaskelig at forstå ("ikke et EU-organ");

184.  mener, at samarbejdet fra Rådets side og Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning) hidtil har været meget utilfredsstillende, og at dette i sig selv udgør en alvorlig hindring for PANA-udvalgets arbejde og resultater;

185.  bemærker, at Parlamentets særlige udvalg og undersøgelsesudvalg stadig har utilstrækkelige beføjelser, når man sammenligner med tilsvarende udvalg i medlemsstaternes parlamenter og USA's Kongres, som f.eks. retten til at indkalde vidner og håndhæve adgangen til dokumenter, som følge af Kommissionens og Rådets fortsatte afslag på at godkende Europa-Parlamentets forslag om en forordning om de nærmere vilkår for udøvelse af Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelse;

186.  håber, at skattemyndighedernes tilsynsbeføjelser vil blive udvidet for at sikre strengere overvågning og skærpede finansielle efterretninger;

187.  konkluderer derfor, at visse medlemsstater samt Rådet og dets organer har tilsidesat princippet om loyalt samarbejde af ovennævnte årsager;

7. Konklusioner

188.  konkluderer, at det underliggende problem i Panama-papirerne er flytningen af midler mellem forskellige jurisdiktioner med henblik på at minimere eller undgå at betale skat eller at hvidvaske penge, både offshore og onshore; mener, at der er et presserende behov for større politisk vilje, bedre regulering og mere effektiv håndhævelse og overvågning af eksisterende regler for bekæmpelse af denne praksis;

189.  mener, at visse multinationale selskaber og privatpersoner med stor nettoformue via trustfonde, skuffeselskaber, skattely og komplekse internationale finansielle strukturer med succes har afskærmet deres formuer fra f.eks. skattemyndighederne og andre myndigheder med legitime finansielle krav mod dem og derved har gjort sig selv immune ved at anbringe deres formue i et lovgivningsmæssigt vakuum;

190.  konkluderer, at manglen på samarbejde om og koordinering mellem og blandt EU-institutionerne og -agenturerne, medlemsstaterne og de kompetente myndigheder vedrørende de forskellige dele af lovgivningen om skatteunddragelse, skatteundgåelse og hvidvaskning af penge, er et systemisk problem;

191.  konkluderer, at visse medlemsstater er tilbøjelige til ikke at stille relevante oplysninger til rådighed i den ønskede mængde og af den ønskede kvalitet og generelt ikke synes at yde en reel indsats for at slå ned på skatteunddragelse og skattesvig, hvilket udgør en overtrædelse af det i TEU fastlagte princip om loyalt samarbejde; må konkludere, at disse medlemsstater tilstræber at dække over deres ukorrekte adfærd;

192.  minder om, at gennemsigtighed, udveksling af oplysninger, tilstrækkelig håndhævelse og løbende forbedring af bekæmpelsesmetoderne er vigtige instrumenter i bekæmpelsen af skatteunddragelse, skatteundgåelse og hvidvaskning af penge; konkluderer, at alle store virksomheders offentlige landeopdelte rapportering af skatteoplysninger er berettiget;

193.  konkluderer, at den gældende EU-lovgivning ikke blev håndhævet tilstrækkeligt og ikke altid blev håndhævet effektivt, hvilket gjorde det muligt for formidlere formelt at opfylde deres opgaver såsom kundelegitimation og andre rapporteringskrav, samtidig med at de omgik ånden i reglerne; bemærker, at der siden er blevet gennemført en række revisioner, f.eks. af DAC og hvidvaskningsdirektivet, og at nye lovgivningsmæssige forslag er blevet fremlagt, såsom landeopdelt rapportering og regulering af formidlere, og at andre forslag er blevet fornyet, såsom f.eks. det lovgivningsmæssige forslag om det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag; bemærker, at formanden for Kommissionen har forpligtet sig til at fremsætte forslag til at fremme et større samarbejde på skatteområdet mellem medlemsstaterne gennem en forpligtelse til at besvare gruppeanmodninger på skatteområdet, således at én medlemsstat kan tilvejebringe alle oplysninger, der er nødvendige for, at andre kan retsforfølge grænseoverskridende skatteunddragere, og også til at fremsætte forslag om skattereformer i henhold til artikel 116 i TEUF, som indebærer fælles beslutningstagning mellem Rådet og Parlamentet om at fjerne fordrejning af konkurrencevilkårene i det indre marked; 

194.  konkluderer navnlig, at der har været en betydelig gradvis forbedring med hensyn til at have et register over oplysninger om reelle ejere, som er tilgængeligt på grundlag af legitim interesse; understreger, at den igangværende revision af hvidvaskningsdirektivet har til formål at styrke EU's FIU'er og lette deres samarbejde, men at anvendelsesområdet stadig er for begrænset, og at der er behov for at dele finansielle oplysninger med henblik på ikke blot at imødegå al økonomisk kriminalitet, men også på at spore udbyttet fra bedragerirelaterede aktiviteter;

195.  konkluderer, at korrekt identifikation af reelle ejere fortsat er en af de største hindringer for at standse ulovlige ordninger for skatteundgåelse, og at den internationale karakter af finansielle strømme og virksomhedsstrukturer, som opdages af PANA-udvalget, forværrer dette problem;

196.  understreger, at skatteundvigeres kreativitet er hurtigere end udformningen af lovgivningen, og at formidlere og katalysatorer plejer at holde sig på den rigtige side af lovgivningen ved hjælp af en slags kreativ overholdelse; fremhæver i denne forbindelse anvendelsen af reguleringsmæssige uoverensstemmelser mellem lande som en vigtig drivkraft for denne praksis;

197.  konkluderer, at formueforvaltning stadig er et stort set ureguleret erhverv, og at der bør opstilles bindende internationale regler og standarder med henblik på bedre at kunne regulere og afgrænse denne gruppe;

198.  bemærker, at skatter bør betales der, hvor fortjenesten skabes; beklager, at utilstrækkelig EU-lovgivning eller ineffektiv gennemførelse heraf har muliggjort de handlinger og finansielle konstruktioner, som blev afsløret i Panama-papirerne, og som har haft held til at omgå dette grundlæggende princip; konkluderer, at det er nødvendigt at vedtage en fælles EU-tilgang til bekæmpelse af tomme selskaber og skuffeselskaber i tredjelande, i oversøiske lande samt i territorier og regioner i den yderste periferi og én gang for alle sætte en stopper for former for praksis, som er designet til at undgå at betale en rimeligt skat i EU, på grundlag af gennemsigtighed med hensyn til de reelle ejere;

199.  konkluderer, at denne situation var mulig på grund af en utilstrækkelig gennemførelse af lovgivningen i medlemsstaterne og en utilstrækkelig håndhævelse fra Kommissionens side; beklager, at eksistensen af lovgivning og af et tilstrækkeligt personale til at gennemføre lovgivningen undertiden af politiske årsager endog ikke sikrer, at den vil blive gennemført;

200.  mener, at de oversøiske lande og territorier, der er knyttet til medlemsstaterne, og hvoraf nogle optræder i de såkaldte Panama-papirer, mangler den nødvendige infrastruktur, de nødvendige økonomiske ressourcer og den nødvendige menneskelige kapacitet til at sikre et lokalt tilsyn med den finansielle sektor(109);

201.  bemærker, at Kommissionen ikke har tilstrækkelige ressourcer til at sikre en fuldstændig håndhævelse af EU-lovgivningen mod hvidvaskning af penge, skatteunddragelse og skatteundgåelse;

202.  beklager, at skattepolitiske anliggender ofte blokeres på rådsniveau af enkeltstående medlemsstater for at beskytte skattely; opfordrer derfor til at ophæve princippet om enstemmighed blandt medlemsstaterne i skatteanliggender, for at der kan gøres fremskridt i kampen for skattemæssig retfærdighed, og for at mindske byrden på EU-borgerne;

203.  konkluderer, at FIU'er er centrale instrumenter til bekæmpelse af hvidvaskning af penge; bemærker imidlertid de forskellige strukturer i hele EU, og at disse ikke er tilstrækkeligt udstyret med personale til at håndtere deres opgaver, herunder undersøgelse af det stigende antal mistænkelige transaktioner som følge af ny lovgivning, hvorfor de kun kan beskæftige sig med en brøkdel af problemet; konkluderer, at medlemsstaternes institutioner, der er ansvarlige for gennemførelsen og håndhævelsen af regler for så vidt angår skattesvig og hvidvaskning af penge, skal være helt uafhængige af politisk indflydelse; konkluderer, at det er nødvendigt at sikre, at undersøgelser foretaget af FIU'er følges op af politiet gennem en strafferetlig efterforskning, hvis situationen berettiger det, og understreger, at politiets manglende handling ellers skal betragtes som en fejl eller forsømmelse; beklager, at FIU'er i mange tilfælde er politisk farvede;

204.  bemærker, at problemerne i forbindelse med at udveksle oplysninger mellem FIU'er og problemerne med at bruge oplysninger hentet fra rapporter om mistænkelige transaktioner og mistænkelige aktivitetsrapporter opstår delvis som følge af FIU'ers ulige udvikling i forskellige dele af verden;

205.  konkluderer, at sanktioner ikke altid pålægges systematisk eller er tilstrækkeligt afskrækkende i relevante tilfælde; beklager i den forbindelse, at medlemsstaterne fortsat modsætter sig, at EU griber ind over for tredjelande med et skattesystem, der anses for skadelig for EU;

206.  konkluderer på grundlag af PANA-udvalgets resultater, at forskellige tilfælde af fejl eller forsømmelser i EU-lovgivningen kan påvises, nemlig for så vidt angår:

  medlemsstaternes myndigheders undladelse af spontant at videregive skatteoplysninger til en anden medlemsstat i tilfælde af grunde til at formode, at der kan blive tale om et tab af skatteindtægter i den anden medlemsstat (artikel 9, stk. 1, i DAC) og Kommissionens undladelse af at sikre en effektiv gennemførelse af DAC;

  medlemsstaternes myndigheders undladelse af at følge op på dokumentation for alvorlig og vedvarende manglende identifikation af reelle ejere i forbindelse med kundelegitimation og at kræve, at kontrollen med kundens og den egentlige ejers identitet skal ske før etableringen af en forretningsforbindelse eller udførelse af en transaktion (artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 9, stk. 1, i hvidvaskningsdirektiv III) og Kommissionens undladelse af at sikre en effektiv gennemførelse af hvidvaskningsdirektiv III

  medlemsstaternes myndigheders undladelse af at sikre, at enheder til bekæmpelse af hvidvaskning af penge kan drages til ansvar for overtrædelse af de nationale bestemmelser, herunder indberetning af oplysninger om reelt ejerskab til de kompetente myndigheder (artikel 39, stk. 1, i hvidvaskningsdirektiv III) og Kommissionens undladelse af at sikre en effektiv gennemførelse af hvidvaskningsdirektiv III

   Kommissionens undladelse af at forelægge en liste over tredjelande med strategiske mangler i deres ordninger for bekæmpelse af hvidvaskning af penge

  medlemsstaternes myndigheders undladelse af anvende administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger over for institutter, der er fundet ansvarlige for en alvorlig overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i henhold til det tredje hvidvaskningsdirektiv, som krævet i artikel 67, stk. 1, litra o), og artikel 67, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU (CRD IV) og Kommissionens undladelse af at sikre en effektiv gennemførelse af CRD IV

  medlemsstaternes undladelse af at indgå i et loyalt samarbejde inden for rammerne af Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen om erhvervsbeskatning og manglende overholdelse af princippet om loyalt samarbejde som krævet i artikel IV i TEUF og Kommissionens undladelse af at optræde som traktatens vogter;

207.  beklager manglen på samarbejde med PANA-udvalget fra visse EU-institutioners side; erklærer, at dette udgør en tilsidesættelse af princippet om loyalt samarbejde;

208.  konkluderer, at den lukkede og uigennemsigtige karakter og de ineffektive regler for beslutningstagning baseret på bred enighed, der kendetegner Rådets Gruppe vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning), er til skade for en effektiv og hurtig formulering, vedtagelse og gennemførelse af afgørende lovgivning om bekæmpelse af skatteunddragelse inden for EU; understreger derfor, at der er behov for øget ansvarlighed og gennemsigtighed vedrørende foranstaltninger, erklæringer og holdninger hos de medlemsstater, der er engageret i gruppen, og for at revidere de ineffektive beslutningsregler i Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen;

209.  mener, at kravet om enstemmighed i Rådet i forbindelse med at ændre eller vedtage lovgivning på skatteområdet forsinker, at der gøres fremskridt på området i EU;

210.  beklager dybt, at et stort antal interessenter har afvist at mødes med PANA-delegationer, nægtet at give møde for PANA-udvalget eller ikke har besvaret spørgsmålene på en tilfredsstillende måde;

211. fordømmer mordet på den maltesiske journalist Daphne Galizia Caruana, som var en af de journalister, der befandt sig i forreste linje i kampen mod korruption og hvidvaskning af penge og havde rapporteret indgående om Panama-papirerne, og som den 16. oktober 2017 blev dræbt i en bilbombe; gentager, at sådanne hændelser er fuldstændig uacceptable i EU's medlemsstater;

212.  konkluderer derfor, at en række spørgsmål forbliver ubesvarede i forhold til målet om fuldt ud at fastslå omfanget af dette problem og de metoder, der anvendes i disse ordninger, og foreslår, at et permanent udvalg eller en arbejdsgruppe på højt plan inden for Europa-Parlamentet viderefører undersøgelsesopgaverne.

OVERVIEW OF ACTIVITIES DURING THE MANDATE

July 2016 - December 2017

* * *

I. COMMITTEE COMPOSITION

1. Bureau

Werner Langen

Chairman

EPP

Ana Gomes

1st Vice-Chair

S&D

Pirkko Ruohonen-Lerner

2nd Vice-Chair

ECR

Fabio De Masi

3rd Vice-Chair (until 22 October 2017)

GUE/NGL

Eva Joly

4th Vice-Chair

Greens/EFA

 

 

2. Coordinators

Dariusz Rosati

EPP

Markus Ferber

(Deputy Coordinator)

EPP

Peter Simon

S&D

Bernd Lucke

ECR

Michael Theurer (until 30 June 2017)

ALDE

Maite Pagazaurtundúa Ruiz (from 1st July 2017)

ALDE

Louis Michel(Deputy Coordinator)

 

ALDE

Patrick Le Hyaric

GUE/NGL

Matt Carthy(Deputy Coordinator)

 

GUE/NGL

Sven Giegold

Greens/EFA

David Coburn

EFDD

Barbara Kappel

ENF

3. Co-Rapporteurs

Jeppe Kofod

S&D

Petr Jezek

ALDE

 

4. Shadow-Rapporteurs

Ludek Niedermayer

EPP

Angel Dzhambazki

ECR

Miguel Urbán Crespo

GUE/NGL

Molly Scott Cato

Greens/EFA

Marco Valli

EFDD

Barbara Kappel

ENF

5. Members

The committee is composed of 65 Members distributed by political groups as follows:

EPP

20

S&D

17

ECR

6

ALDE

6

GUE/NGL

4

Greens/EFA

4

EFDD

3

ENF

4

N-A

1

List of Members as of 18 October 2017

FULL Members

 

SUBSTITUTES

L

EPP

19/20

 

L

EPP

19/20

DE

M. BALZ Burkhard

 

 

BG

M. ADEMOV Asim Ahmedov

 

MT

M. CASA David

 

 

FR

M. CADEC Alain

 

FR

M. ENGEL Frank

 

 

EL

M. CHRISTOFOROU Lefteris

 

DE

M. FERBER Markus

 

 

FR

Mme DATI Rachida

 

PT

M. FERNANDES José Manuel

 

 

EN

M. HAYES Brian

 

ES

M. DE GRANDES PASCUAL Luis

 

 

SV

M. HÖKMARK Gunnar

 

DE

M. KARAS Othmar

 

 

DE

M. JAHR Peter

 

FR

M. LAMASSOURE Alain

 

 

EN

M. KELLY Seán

 

NL

Mme DE LANGE Esther

 

 

EL

M. KYRTSOS Georgios

 

DE

M. LANGEN Werner

(Chair)

 

HR

Mme MALETIĆ Ivana

 

FR

Mme LE GRIP Constance

 

 

DE

M. MANN Thomas

 

ES

M. MATO Gabriel

 

 

IT

M. MARTUSCIELLO Fulvio

 

PT

M. MELO Nuno

 

 

EN

M. SCHÖPFLIN György

 

MT

Mme METSOLA Roberta

 

 

DE

M. SCHULZE Sven

 

CS

M. NIEDERMAYER Luděk

 

 

SK

M. ŠTEFANEC Ivan

 

FI

Mme PIETIKÄINEN Sirpa

 

 

RO

M. STOLOJAN Theodor Dumitru

 

PL

M. ROSATI Dariusz

 

 

IT

M. TAJANI Antonio

 

SL

Mme TOMC Romana

 

 

HU

M. WINKLER Iuliu

 

NL

M. VANDENKENDELAERE Tom

 

 

MT

M. ZAMMIT DIMECH Francis

 

L

S&D

15/17

 

L

S&D

17/17

FR

M. BAYET Hugues

 

 

FR

Mme BERÈS Pervenche

 

IT

M. COFFERATI Sergio Gaetano

 

 

EN

Mme CHILDERS Nessa

 

IT

M. GASBARRA Enrico

 

 

FR

Mme DELVAUX Mady

 

PT

Mme GOMES Ana

(1st VC)

 

SL

Mme FAJON Tanja

 

IT

M. GUALTIERI Roberto

 

 

PL

Mme GERINGER DE OEDENBERG Lidia Joanna

ES

M. JÁUREGUI ATONDO Ramón

 

 

EN

Mme GILL Neena

 

EL

Mme KAILI Eva

 

 

DE

M. LIETZ Arne

 

DA

M. KOFOD Jeppe

 

 

SV

M. LUDVIGSSON Olle

 

DE

M. KÖSTER Dietmar

 

 

EN

Mme MCAVAN Linda

 

ET

Mme LAURISTIN Marju

 

 

HU

M. NIEDERMÜLLER Péter

 

ES

M. LÓPEZ AGUILAR Juan Fernando

 

 

RO

M. PAVEL Emilian

 

FR

M. MAUREL Emmanuel

 

 

FR

Mme ROZIÈRE Virginie

 

DE

Mme REGNER Evelyn

 

 

MT

M. SANT Alfred

 

DE

M. SIMON Peter

 

 

PT

M. DOS SANTOS Manuel

 

NL

M. TANG Paul

 

 

IT

Mme SCHLEIN Elly

 

L

ECR

6/6

 

HU

M. SZANYI Tibor

 

 

IT

M. VIOTTI Daniele

 

BG

M. DZHAMBAZKI Angel

 

 

 

L

ECR

4/6

PL

M. LEGUTKO Ryszard Antoni

 

 

DE

M. LUCKE Bernd

 

 

EN

M. KARIM Sajjad

 

FI

Mme RUOHONEN-LERNER Pirkko

(2nd VC)

 

NL

M. LOONES Sander

 

EN

Mme SWINBURNE Kay

 

 

IT

M. SERNAGIOTTO Remo

 

LV

M. ZĪLE Roberts

 

 

EN

M. TANNOCK Charles

 

L

ALDE

6/6

 

L

ALDE

6/6

CS

M. JEŽEK Petr

 

 

LT

M. AUŠTREVIČIUS Petras

 

FR

M. MICHEL Louis

 

 

ES

M. CALVET CHAMBON Enrique

 

NL

Mme VAN NIEUWENHUIZEN Cora

 

 

FR

M. CORNILLET Thierry

 

ES

Mme PAGAZAURTUNDÚA RUIZ Maite

 

FR

Mme GRIESBECK Nathalie

 

DE

M. THEURER Michael

 

 

NL

Mme IN ‘T VELD Sophia

 

ES

M. TREMOSA I BALCELLS Ramon

 

 

SV

M. TORVALDS Nils

 

L

GUE/NGL

4/4

 

L

GUE/NGL

4/4

EN

M. CARTHY Matt

 

 

ES

Mme ALBIOL GUZMÁN Marina

 

DE

M. DE MASI Fabio

(3rd VC)

 

EL

M. HADJIGEORGIOU Takis

 

FR

M. LE HYARIC Patrick

 

 

EL

M. KOULOGLOU Stelios

 

ES

M. URBÁN CRESPO Miguel

 

 

PT

M. VIEGAS Miguel

 

L

Greens/EFA

4/4

 

L

Greens/EFA

4/4

FR

M. DURAND Pascal

 

 

FI

Mme HAUTALA Heidi

 

DE

M. GIEGOLD Sven

 

 

DE

M. REIMON Michel

 

FR

Mme JOLY Eva

(4th VC)

 

ES

M. SOLÉ Jordi

 

EN

Mme SCOTT CATO Molly

 

 

ES

M. URTASUN Ernest

 

L

EFDD

3/3

 

L

EFDD

3/3

EN

M. COBURN David

 

 

EN

M. BATTEN Gerard

 

EN

M. FINCH Raymond

 

 

EN

M. CARVER James

 

DE

Mme VON STORCH Beatrix

 

 

IT

M. VALLI Marco

 

L

ENF

4/4

 

L

ENF

3/4

IT

M. BORGHEZIO Mario

 

 

IT

M. FONTANA Lorenzo

 

DE

Mme KAPPEL Barbara

 

 

FR

M. MONOT Bernard

 

FR

M. LEBRETON Gilles

 

 

DE

M. PRETZELL Marcus

 

IT

M. ZANNI Marco

 

 

 

 

 

L

N-A

1/1

 

 

 

 

EL

M. ZARIANOPOULOS Sotirios

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

II. COMMITTEE MEETINGS and MISSIONS

The constitutive meeting took place on 12 July 2016.

The PANA Committee held 30 ordinary meetings and 16 Coordinators’ meetings from July 2016 until November 2017.

PANA Committee meetings

  28 meetings in Brussels

  2 meetings in Strasbourg

1 joint meeting

  with ECON with National Parliaments, in Brussels, on 31 January 2017

1 joint hearing

  with JURI on ‘The EU-wide protection of whistleblowers’, in Brussels, on 21 June 2017

2 workshops

  on ‘How to better prepare works of Inquiry Committee’, in Brussels, on 19 and 20 October 2016

  on ‘Offshore activities and money laundering: recent findings and challenges , in Brussels, on 26 January 2017

Coordinators’ meetings

  12 July 1016 in Brussels

  8 September 2016 in Brussels

  12 September 2016 in Strasbourg

  12 October 2016 in Brussels

  8 November 2016 in Brussels

  21 November 2016 in Strasbourg

  7 December 2016 in Brussels

  23 January 2017 in Brussels

  2 February 2017 in Brussels

  13 February 2017 in Strasbourg (‘Joint PANA/AFCO/EMIS Coordinators’ meeting’)

  13 March 2017 in Strasbourg

  3 April 2017 in Strasbourg

  4 May 2017 in Brussels

  30 May 2017 in Brussels

  12 October 2017 in Brussels

  28 November 2017 in Brussels

Shadow-Rapporteurs meetings

  11 September 2017 in Strasbourg

  25 September 2017 in Brussels

  2 October 2017 in Strasbourg

  9 October 2017 in Brussels

  11 October 2017 in Brussels

In addition, the Chair, Werner Langen, the two co-rapporteurs, Jeppe Kofod and Petr Jezek, and the Greens Coordinator, Sven Giegold, were invited to a meeting with the Members of Belgian Special Committee into the Panama Papers, on 26 April 2017, in the premises of the Belgian Parliament.

* * *

The PANA Committee held 7 fact-findings missions from February 2017 until September 2017:

  9-10 February - Mission to United Kingdom

  20 February - Mission to Malta

  2-3 March - Mission to Luxembourg

  21-24 March - Mission to USA (Washington and Delaware)

  22-23 June - Mission to Portugal

  7 July - Mission to Cyprus

  14-15 September - Mission to Switzerland

III. ACTIVITIES OF THE COMMITTEE

1. Programme of hearings and missions

Date

Topic / objective

Tuesday, 27 September 2016

09.00 - 11.30

Public hearing

Panama papers – Discussion with the investigative journalists behind the revelations

Thursday, 13 October 2016

9.00 - 12.30

Public hearing

Anti-money laundering and tax evasion: Who sets the rules and how?

Wednesday, 19 October 2016, 15.00 - 18.00

Thursday, 20 October 2016

9.00 - 17.30

Workshop

“How to better prepare works of Inquiry Committee”

Tuesday, 8 November 2016

14.00 - 15.30Public hearing

 

Hearing with Věra Jourová, Member of the European Commission responsible for Justice, Consumers and Gender Equality on “Anti-Money Laundering: state of play of the implementation of EU legislation

Monday, 14 November 2016

15.00 - 18.30

Public hearing

“Anti-money laundering and tax evasion: Who assures compliance with the rules and enforces them?

Wednesday, 16 November 2016

11.00 - 12.30

Extraordinary meeting

Exchange of views with Professor Joseph E. Stiglitz

Wednesday, 7 December 2016

15.00 - 18.30

Public hearing

Hearing with Pierre Moscovici, Member of the European Commission responsible for Economic and Financial Affairs, Taxation and Customs on “Fight against tax evasion and anti-money laundering: state of play of progress made at EU level

Tuesday, 24 January 2017

9.00 - 12.30

Public hearing

The role of lawyers, accountants and bankers in Panama Papers (Part I)

Thursday, 26 January 2017

11.00 - 12.00

Committee meeting

Working document on the inquiry into Money Laundering, Tax Avoidance and Tax Evasion

Thursday, 26 January 2017

14.00 - 16.00

Workshop

Workshop on "Offshore activities and money laundering: recent findings and challenges”

Interparliamentary week

Tuesday, 31 January 2017

9.30 - 11.15

Joint hearing ECON/PANA with National Parliaments

Panama Papers, Bahamas leaks: which follow-up did national Parliaments give to the revelations? Which lessons can be learned?

Thursday, 9 February 2017

9.00 - 12.30

Public hearing

The role of lawyers, accountants and bankers in Panama Papers (Part II)

Thursday, 9 February pm - Friday 10 February 2017

Mission

Mission to United Kingdom

Monday, 20 February 2017

Mission

Mission to Malta

Thursday, 2 March pm - Friday 3 March am

Mission

Mission to Luxembourg

Monday, 6 March 2017

15.00 - 18.30

Public hearing

The role of lawyers, accountants and bankers in Panama Papers (Part III)

21 to 24 March 2017

Mission

Mission to USA

Thursday, 6 April 2017

9.00 - 12.00 (Strasbourg)

Public hearing

Impact of the schemes revealed by the Panama Papers

Thursday, 27 April 2017

14.30 - 18.00

Committee meeting

Presentation of studies (Part I)

Session 1: Money laundering and tax evasion: What’s the impact on Member States and how effective are they in fighting it?

Tuesday, 2 May 2017

15.00 - 18.30

Committee meeting

Presentation of studies (Part II)

Session 2: Offshore practices: The roles and responsibilities of intermediaries and the relations of EU Member States with their overseas countries and territories

Thursday, 4 May 2017

9.00 - 12.30

Public hearing

Hearing with Commissioner Pierre Moscovici, Member of the European Commission responsible for Economic and Financial Affairs, Taxation and Customs

Tuesday, 9 May 2017

9.00 - 12.30

Public hearing

Cooperation in tax matters with European jurisdictions

Tuesday, 30 May 2017

15.00 - 16.30

Public hearing

Hearing with the President of the European Commission, J.C. Juncker

Tuesday, 30 May 2017

16.45 - 17.30

Public hearing

Hearing with F. Rocha Andrade

Wednesday, 21 June 2017

9.00 - 11.00

Joint PANA/JURI public hearing

Joint PANA-JURI hearing

The EU-wide protection of whistleblowers’

Wednesday, 21 June 2017

15.00 - 17.30

Public hearing

Financial Intelligence Units (FIUs) ins and outs and the Russian "Laundromat" case

Thursday, 22 June 2017

Friday, 23 June 2017

Mission

Mission to Portugal

Monday, 3 July 2017

19.00 - 20.30 (Strasbourg)

Public hearing

Hearing with Věra Jourová, Member of the European Commission responsible for Justice, Consumers and Gender Equality

Friday, 7 July 2017

Mission

Mission to Cyprus

Monday, 10 July 2017

16.30 - 18.30

Committee meeting

Consideration of draft report + draft recommendation

Tuesday, 11 July 2017

14.00 - 16.00

Committee meeting

Exchange of views with EU Finance Ministers

Thursday, 14 September

Friday, 15 September 2017

Mission

Mission to Switzerland

Tuesday, 26 September 2017

9.00 - 12.30

Public hearing

Hearing on “Tax planning: do celebrities and companies breach the EU law?”

Thursday, 12 October 2017

10.00 - 12.30

Committee meeting

Consideration of amendments

Wednesday, 18 October

14.00 - 17.30

Committee meeting

Vote on draft report and draft recommendation

Tuesday, 28 November 2017

10.00 - 12.30

Public hearing

Hearing on "Money Laundering: The case of NLB financial group Slovenia and Azerbaijan Laundromat revelations"

Tuesday, 28 November 2017

15.00 - 18.00

Public hearing

Hearing on “The Paradise Papers - What are they about and why are they relevant”

2. List of speakers (hearings and missions)

Name

Date

Meeting/Delegation

Organisation

Function

Country

Link

Gerard Ryle

Tuesday, 27 September 2016

09.00 - 11.30

Public hearing

International Consortium of Investigative Journalists (ICIJ)

Director

United States

Panama papers – Discussion with the investigative journalists behind the revelations

Bastian Obermayer

Tuesday, 27 September 2016

09.00 - 11.30

Public hearing

Süddeutsche Zeitung

Journalist

Germany

Panama papers – Discussion with the investigative journalists behind the revelations

Frederik Obermaier

Tuesday, 27 September 2016

09.00 - 11.30

Public hearing

Süddeutsche Zeitung

Journalist

Germany

Panama papers – Discussion with the investigative journalists behind the revelations

Kristof Clerix

Tuesday, 27 September 2016

09.00 - 11.30

Public hearing

Knack Magazine

Journalist

Belgium

Panama papers – Discussion with the investigative journalists behind the revelations

Oliver Zihlmann

Tuesday, 27 September 2016

09.00 - 11.30

Public hearing

Sonntagszeitung /

Le Matin Dimanche

Journalist

Switzerland

Panama papers – Discussion with the investigative journalists behind the revelations

Julia Stein

Tuesday, 27 September 2016

09.00 - 11.30

Public hearing

Norddeutscher Rundfunk (NDR)

Journalist

Germany

Panama papers – Discussion with the investigative journalists behind the revelations

Jan Strozyk

Tuesday, 27 September 2016

09.00 - 11.30

Public hearing

Norddeutscher Rundfunk (NDR)

Journalist

Germany

Panama papers – Discussion with the investigative journalists behind the revelations

Minna Knus

Tuesday, 27 September 2016

09.00 - 11.30

Public hearing

MOT (Finnish Broadcasting Company)

Journalist

Finland

Panama papers – Discussion with the investigative journalists behind the revelations

Michael Lennard

Thursday, 13 October 2016

9.00 - 12.30

Public hearing

International Tax Cooperation Section U.N. Dept. of Economic and Social Affairs - United Nations (UN)

Chief of International Tax Cooperation Section U.N.

Switzerland

Anti-money laundering and tax evasion: Who sets the rules and how?

Caroline Malcolm

Thursday, 13 October 2016

9.00 - 12.30

Public hearing

OECD’s Centre for Tax Policy and Administration

Senior Counsellor and Advisor to the Director and Deputy Director

France

Anti-money laundering and tax evasion: Who sets the rules and how?

Daniel Thelesklaf

Thursday, 13 October 2016

9.00 - 12.30

Public hearing

Committee on the Evaluation of Anti-Money Laundering Measures and the Financing of Terrorism (MONEYVAL)

President

France

Anti-money laundering and tax evasion: Who sets the rules and how?

Isabelle Vaillant

Thursday, 13 October 2016

9.00 - 12.30

Public hearing

European Banking Authority (EBA)

Director for Regulations

European Union

Anti-money laundering and tax evasion: Who sets the rules and how?

Elise J. Bean

Wednesday, 19 October 2016 and

Thursday, 20 October 2016

Workshop

Levin Center at Wayne State University Law School

Co-Director of Training and Conferences

United States

“How to better prepare works of Inquiry Committee”

Katie Bailey

Wednesday, 19 October 2016 and

Thursday, 20 October 2016

Workshop

U.S. House of Representatives' Subcommittee on Government Operations within the Committee on Oversight and Government

Staff Director

United States

“How to better prepare works of Inquiry Committee”

Věra Jourová

Tuesday, 8 November 2016

14.00 - 15.30Public hearing

 

European Commission

Commissioner responsible for Justice, Consumers and Gender Equality

European Commission

European Union

Hearing with Commissioner Věra Jourová

Giovanni Kessler

Monday, 14 November 2016

15.00 - 18.30

Public hearing

European Anti-Fraud Office (OLAF)

Director General

European Union

“Anti-money laundering and tax evasion: Who assures compliance with the rules and enforces them?

Simon Riondet

Monday, 14 November 2016

15.00 - 18.30

Public hearing

EUROPOL

Business manager – Head of the Financial intelligence Group

European Union

“Anti-money laundering and tax evasion: Who assures compliance with the rules and enforces them?

Klaus Meyer-Cabri

Monday, 14 November 2016

15.00 - 18.30

Public hearing

EUROJUST

German Member of EUROJUST’s College

European Union

“Anti-money laundering and tax evasion: Who assures compliance with the rules and enforces them?

Philippe de Koster

Monday, 14 November 2016

15.00 - 18.30

Public hearing

CTIF-CFI (Belgian Financial Intelligence Unit)

President

Belgium

“Anti-money laundering and tax evasion: Who assures compliance with the rules and enforces them?

Michel Claise

Monday, 14 November 2016

15.00 - 18.30

Public hearing

Ministry of Justice

Prosecutor

Belgium

“Anti-money laundering and tax evasion: Who assures compliance with the rules and enforces them?

Norbert Naulin

Monday, 14 November 2016

15.00 - 18.30

Public hearing

“EOKS” (Investigation Group

Organised Crime – Tax Fraud)

Head of the special investigation unit “EOKS” of the North Rhine-Westphalia tax authorities who analyse leaked data

Germany

“Anti-money laundering and tax evasion: Who assures compliance with the rules and enforces them?

Patrick Montagner

Monday, 14 November 2016

15.00 - 18.30

Public hearing

College of the French prudential supervisor

Deputy Secretary General

France

“Anti-money laundering and tax evasion: Who assures compliance with the rules and enforces them?

Joseph E. Stiglitz

Wednesday, 16 November 2016

11.00 - 12.30

Public hearing

Columbia University in New York

University Professor at Columbia University Former Chair of the Panama Papers Inquiry Committee

United States

Exchange of views with Professor Joseph E. Stiglitz

Pierre Moscovici

Wednesday, 7 December 2016

15.00 - 18.30

Public hearing

European Commission

Commissioner responsible for Economic and Financial Affairs, Taxation and Customs

European Union

Hearing with Commissioner Pierre Moscovici and Ashish Kumar, Policy Analyst at Financial Action Task Force (FATF)

Ashish Kumar

Wednesday, 7 December 2016

15.00 - 18.30

Public hearing

Financial Action Task Force (FATF)

Policy Analyst

France

Hearing with Commissioner Pierre Moscovici and Ashish Kumar, Policy Analyst at Financial Action Task Force (FATF)

Ronen Palan

Tuesday, 24 January 2017

9.00 - 12.30

Public hearing

Tax Justice Network

Senior advisor

United Kingdom

The role of lawyers, accountants and bankers in Panama Papers (Part I)

Brooke Harrington

Tuesday, 24 January 2017

9.00 - 12.30

Public hearing

 

Copenhagen Business School

Associate Professor

Denmark

The role of lawyers, accountants and bankers in Panama Papers (Part I)

Daniel Hall

Tuesday, 24 January 2017

9.00 - 12.30

Public hearing

Burford Capital

Director and co-head of Burford’s global corporate intelligence

United Kingdom

The role of lawyers, accountants and bankers in Panama Papers (Part I)

Rupert Manhart

Tuesday, 24 January 2017

09.00 - 12.30

Public hearing

Anti-money laundering Committee of The Council of Bars and Law Societies of Europe (CCBE)

Chair

Belgium

The role of lawyers, accountants and bankers in Panama Papers (Part I)

Richard Frimston

Tuesday, 24 January 2017

09.00 - 12.30

Public hearing

Anti-money laundering Committee of The Council of Bars and Law Societies of Europe (CCBE)

Member of the CCBE and expert on topics relating to tax, beneficial ownership, and offshore activities aspects

Belgium

The role of lawyers, accountants and bankers in Panama Papers (Part I)

Wim Mijs

Tuesday, 24 January 2017

09.00 - 12.30

Public hearing

European Banking Federation (EBF)

Chief Executive Officer

Belgium

The role of lawyers, accountants and bankers in Panama Papers (Part I)

Roger Kaiser

Tuesday, 24 January 2017

09.00 - 12.30

Public hearing

European Banking Federation (EBF)

Senior Policy Adviser

Belgium

The role of lawyers, accountants and bankers in Panama Papers (Part I)

Stef van Weeghel

Tuesday, 24 January 2017

09.00 - 12.30

Public hearing

Price Waterhouse Coopers (PWC)

Global Tax Policy Leader

Belgium

The role of lawyers, accountants and bankers in Panama Papers (Part I)

Brigitte Unger

Thursday, 26 January 2017

14.00 - 16.00

Workshop

Utrecht University

Chair of public sector economics

The Netherlands

Working document on the inquiry into Money Laundering, Tax Avoidance and Tax Evasion

Mark Pieth

Interparliamentary week

Tuesday, 31 January 2017

9.30 - 11.15

Joint hearing ECON/PANA with National Parliaments

University of Basel, Switzerland

Professor of Criminal Law and Criminology

Former Member of Panama Papers Inquiry Committee

Switzerland

Panama Papers, Bahamas leaks: which follow-up did national Parliaments give to the revelations? Which lessons can be learned?

Ed Groot

Interparliamentary week

Tuesday, 31 January 2017

9.30 - 11.15

Joint hearing ECON/PANA with National Parliaments

Dutch Parliamentary Committee of Inquiry into Tax structures

Chair

The Netherlands

Panama Papers, Bahamas leaks: which follow-up did national Parliaments give to the revelations? Which lessons can be learned?

Ahmed Ahmed Laaouej

Interparliamentary week

Tuesday, 31 January 2017

9.30 - 11.15

Joint hearing ECON/PANA with National Parliaments

Belgian Special Committee on the Panama Papers

Chair

Belgium

Panama Papers, Bahamas leaks: which follow-up did national Parliaments give to the revelations? Which lessons can be learned?

Kai Jan Krainer

Interparliamentary week

Tuesday, 31 January 2017

9.30 - 11.15

Joint hearing ECON/PANA with National Parliaments

Committee on Finance of the Austrian National Council

Vice-Chair

Austria

Panama Papers, Bahamas leaks: which follow-up did national Parliaments give to the revelations? Which lessons can be learned?

Benedikt Strunz

 

Thursday, 9 February 2017

9.00 - 12.30

Public hearing

Norddeutscher Rundfunk/ NDR

Journalist

Germany

The role of lawyers, accountants and bankers in Panama Papers (Part II)

Aleksandra Helena Sobisz

Thursday, 9 February 2017

9.00 - 12.30

Public hearing

Berenberg Bank

Former compliance officer

Germany

The role of lawyers, accountants and bankers in Panama Papers (Part II)

Katrin Keikert

Thursday, 9 February 2017

9.00 - 12.30

Public hearing

Berenberg Bank

Former compliance officer

Germany

The role of lawyers, accountants and bankers in Panama Papers (Part II)

Michael Kemmer

Thursday, 9 February 2017

9.00 - 12.30

Public hearing

Association of German Banks

General Manager and member of the Board of Directors

Germany

The role of lawyers, accountants and bankers in Panama Papers (Part II)

 

Thorsten Höche

 

Thursday, 9 February 2017

9.00 - 12.30

Public hearing

Association of German Banks

Head of the legal department

Germany

The role of lawyers, accountants and bankers in Panama Papers (Part II)

Ulrike Paul

 

Thursday, 9 February 2017

9.00 - 12.30

Public hearing

Bundesrechtsanwaltskammer (BRAK or German Federal Bar)

Vice-President

Germany

The role of lawyers, accountants and bankers in Panama Papers (Part II)

Frank Johnigk

 

Thursday, 9 February 2017

9.00 - 12.30

Public hearing

Bundesrechtsanwaltskammer (BRAK or German Federal Bar)

Head of the Department Money Laundering and Criminal Law

Germany

The role of lawyers, accountants and bankers in Panama Papers (Part II)

Søren Kristensen

Thursday, 9 February 2017

9.00 - 12.30

Public hearing

Danish Broadcasting Corporation (DR), International Consortium of Investigative Journalists (ICIJ)

Journalist

Denmark

The role of lawyers, accountants and bankers in Panama Papers (Part II)

Matthew Elderfield

Thursday, 9 February 2017

9.00 - 12.30

Public hearing

Nordea

Head of Group Compliance and Member of Nordea Executive Management

Sweden

The role of lawyers, accountants and bankers in Panama Papers (Part II)

Johan Ekwall

Thursday, 9 February 2017

9.00 - 12.30

Public hearing

Nordea

Chief of staff

Sweden

The role of lawyers, accountants and bankers in Panama Papers (Part II)

Biörn Riese

Thursday, 9 February 2017

9.00 - 12.30

Public hearing

Mannheimer Swartling

Member of the Corporate Sustainability & Risk Management,

M&A and Corporate Commercial groups

Sweden

The role of lawyers, accountants and bankers in Panama Papers (Part II)

Andreas Steen

Thursday, 9 February 2017

9.00 - 12.30

Public hearing

Mannheimer Swartling

Member of Corporate Commercial practice

group

Sweden

The role of lawyers, accountants and bankers in Panama Papers (Part II)

Prem Sikka

Thursday, 9 February

Friday 10 February 2017

Mission to UK

Essex Business School

Professor of Accounting

United Kingdom

Mission to United Kingdom

Sol Picciotto

Thursday, 9 February

Friday 10 February 2017

Mission to UK

Lancaster University

Emeritus Professor, Senior Fellow, International Centre for Tax & Development

United Kingdom

Mission to United Kingdom

Rita de la Feria

Thursday, 9 February

Friday 10 February 2017

Mission to UK

University of Leeds

Professor

United Kingdom

Mission to United Kingdom

Murray Worthy

Thursday, 9 February Friday 10 February 2017

Mission to UK

Anti-corruption organisation Global Witness

Expert on money laundering

United Kingdom

Mission to United Kingdom

Rachel Davies

Thursday, 9 February

Friday 10 February 2017

Mission to UK

Transparency International UK

Senior Advocacy Manager

United Kingdom

Mission to United Kingdom

Richard Murphy

Thursday, 9 February Friday 10 February 2017

Mission to UK

Tax Justice Network

Chartered accountant and political economist

United Kingdom

Mission to United Kingdom

Oliver Pearce

Thursday, 9 February Friday 10 February 2017

Mission to UK

Oxfam

Policy Manager for tax and inequality

United Kingdom

Mission to United Kingdom

Peter Dempsey

Thursday, 9 February Friday 10 February 2017

Mission to UK

Self-employed

Lawyer

United Kingdom

Mission to United Kingdom

Douglas Flint

Thursday, 9 February Friday 10 February 2017

Mission to UK

HSBC

Group Chairman

United Kingdom

Mission to United Kingdom

Paul Rankin

Thursday, 9 February

Friday 10 February 2017

Mission to UK

HSBC

Managing Director Group Government Affairs

United Kingdom

Mission to United Kingdom

Iain McKinnon

Thursday, 9 February Friday 10 February 2017

Mission to UK

HSBC

Group Head of Tax

United Kingdom

Mission to United Kingdom

Paul Kelly

Thursday, 9 February Friday 10 February 2017

Mission to UK

HSBC

Head of Tax Transparency

United Kingdom

Mission to United Kingdom

Hank Cole

Thursday, 9 February Friday 10 February 2017

Mission to UK

HSBC

Global Head of Operational Intelligence

United Kingdom

Mission to United Kingdom

Barbara Patow

Thursday, 9 February Friday 10 February 2017

Mission to UK

HSBC

Global Head of Strategic Initiatives, AML

United Kingdom

Mission to United Kingdom

David Rowe-Francis

Thursday, 9 February Friday 10 February 2017

Mission to UK

HSBC

UK Head of AML

United Kingdom

Mission to United Kingdom

Will Morgan

Thursday, 9 February Friday 10 February 2017

Mission to UK

HSBC

Group Government Affairs, Financial System Integrity

United Kingdom

Mission to United Kingdom

Ian Messer

Thursday, 9 February Friday 10 February 2017

Mission to UK

Law Society of Scotland

Representative of Solicitors Regulation Authority (SRA)

United Kingdom

Mission to United Kingdom

John Riches

Thursday, 9 February Friday 10 February 2017

Mission to UK

Law Society of England and Wales (LSEW)

Chair, Society of Trust and Estate Practitioners (STEP) Public Policy Committee

United Kingdom

Mission to United Kingdom

Sandy Bhogal

Thursday, 9 February Friday 10 February 2017

Mission to UK

Law Society of England and Wales (LSEW)

Chair of International Tax Law

United Kingdom

Mission to United Kingdom

Edward Craft

Thursday, 9 February Friday 10 February 2017

Mission to UK

Law Society of England and Wales (LSEW)

Member of the LSEW Company Law Committee

United Kingdom

Mission to United Kingdom

Amy Bell

Thursday, 9 February Friday 10 February 2017

Mission to UK

Law Society of England and Wales (LSEW)

Chair of the LSEW AML Task Force

United Kingdom

Mission to United Kingdom

Robert Hodgkinson

Thursday, 9 February Friday 10 February 2017

Mission to UK

Institute of Chartered Accountants in England and Wales (ICAEW)

Executive Director

United Kingdom

Mission to United Kingdom

Frank Haskew

Thursday, 9 February Friday 10 February 2017

Mission to UK

Institute of Chartered Accountants in England and Wales (ICAEW)

Head of Tax

United Kingdom

Mission to United Kingdom

Ian Young

Thursday, 9 February Friday 10 February 2017

Mission to UK

Institute of Chartered Accountants in England and Wales (ICAEW)

International Tax Manager

United Kingdom

Mission to United Kingdom

Simon Tosserams

Thursday, 9 February Friday 10 February 2017

Mission to UK

Institute of Chartered Accountants in England and Wales (ICAEW)

EU Affairs Executive

United Kingdom

Mission to United Kingdom

Edward Scicluna

Monday, 20 February 2017

Mission to Malta

EU Presidency

Maltese Government

Minister of Finance

Malta

Mission to Malta

Joe V. Bannister

Monday, 20 February 2017

Mission to Malta

Malta Financial Service Authority

Chair

Malta

Mission to Malta

Marianne Scicluna

Monday, 20 February 2017

Mission to Malta

Malta Financial Service Authority

Director-General

Malta

Mission to Malta

Anton Bartolo

Monday, 20 February 2017

Mission to Malta

Malta Financial Service Authority

Director of Enforcement

Malta

Mission to Malta

Lawrence Cutajar

Monday, 20 February 2017

Mission to Malta

Maltese Police

Police Commissionner

Malta

Mission to Malta

Daphne Caruana Galizia

Monday, 20 February 2017

Mission to Malta

Self-employed

Journalist

Malta

Mission to Malta

Ivan Camilleri

Monday, 20 February 2017

Mission to Malta

Times of Malta

Journalist

Malta

Mission to Malta

Matthew Vella

Monday, 20 February 2017

Mission to Malta

Malta Today

Journalist

Malta

Mission to Malta

Alexander Balzan

Monday, 20 February 2017

Mission to Malta

One News

Journalist

Malta

Mission to Malta

Pierre Mifsud

Monday, 20 February 2017

Mission to Malta

EMD Advocates

Founding partner

Malta

Mission to Malta

Malcolm Booker

Monday, 20 February 2017

Mission to Malta

Deloitte Malta

Chief Executive Officer

Malta

Mission to Malta

Manfred Galdes

Monday, 20 February 2017

Mission to Malta

ARQ Risk and Compliance

Ltd.

Director

Malta

Mission to Malta

Paul Mifsud

Monday, 20 February 2017

Mission to Malta

Sparkasse Bank

Managing Director

Malta

Mission to Malta

Konrad Mizzi

Monday, 20 February 2017

Mission to Malta

Maltese Government

Minister within the Office of the Prime Minister

Malta

Mission to Malta

Beppe Fenech Adami

Monday, 20 February 2017

Mission to Malta

Parliament of Malta

National Deputy

Malta

Mission to Malta

Pierre Gramegna

Thursday, 2 March - Friday 3 March 2017

Mission to Luxembourg

Luxembourg Government

Minister for Finance

Luxembourg

Mission to Luxembourg

Félix Braz

Thursday, 2 March - Friday 3 March 2017

Mission to Luxembourg

Luxembourg Government

Minister for Justice

Luxembourg

Mission to Luxembourg

Eugène Berger

Thursday, 2 March - Friday 3 March 2017

Mission to Luxembourg

Luxembourg Chamber of Deputies

Member of Finance Committee

Luxembourg

Mission to Luxembourg

Fabien Grasser

Thursday, 2 March - Friday 3 March 2017

Mission to Luxembourg

Le Quotidien Luxembourg

Journalist

Luxembourg

Mission to Luxembourg

Anthony A Simcic

Thursday, 2 March - Friday 3 March 2017

Mission to Luxembourg

HSBC Luxembourg

Managing Director Head of Private Banking

Luxembourg

Mission to Luxembourg

Claude Marx

Thursday, 2 March pm - Friday 3 March am

Commission de Surveillance du Secteur Financier (CSSF)

Director-General

Luxembourg

Mission to Luxembourg

Claude Simon

Thursday, 2 March - Friday 3 March 2017

Mission to Luxembourg

Commission de Surveillance du Secteur Financier (CSSF)

Member of the management Board and Member of SSM Board of Supervisors

Luxembourg

Mission to Luxembourg

François Prum

Thursday, 2 March - Friday 3 March 2017

Mission to Luxembourg

Luxembourgish Bar

Head of Luxembourgish Bar

Luxembourg

Mission to Luxembourg

Wim Piot

Thursday, 2 March - Friday 3 March 2017

Mission to Luxembourg

PwC Luxembourg

Managing Partner and Tax Leader

Luxembourg

Mission to Luxembourg

Elizabeth Jane McCormick

Thursday, 2 March - Friday 3 March 2017

Mission to Luxembourg

KPMG

Global Head of Tax

Luxembourg

Mission to Luxembourg

Patrick Suet

Monday, 6 March 2017

15.00 - 18.30

Public hearing

Société Générale Bank & Trust

Chairman

France

The role of lawyers, accountants and bankers in Panama Papers (Part III)

Anne Michel

Monday, 6 March 2017

15.00 - 18.30

Public hearing

Le Monde, ICIJ

Journalist

France

The role of lawyers, accountants and bankers in Panama Papers (Part III)

Sylvie David-Chino

Monday, 6 March 2017

15.00 - 18.30

Public hearing

BNP Paribas

Global Head of IFS Compliance

France

The role of lawyers, accountants and bankers in Panama Papers (Part III)

Albert Allo

Monday, 6 March 2017

15.00 - 18.30

Public hearing

TracFin (Traitement du renseignement et action contre les circuits financiers clandestins)

Deputy Director

France

The role of lawyers, accountants and bankers in Panama Papers (Part III)

Olivier Boutellis-Taft

Monday, 6 March 2017

15.00 - 18.30

Public hearing

Accountancy Europe, NGO

Chief Executive Officer

Belgium

The role of lawyers, accountants and bankers in Panama Papers (Part III)

Paul Gisby

Monday, 6 March 2017

15.00 - 18.30

Public hearing

Accountancy Europe, NGO

Manager for taxation and transparency

Belgium

The role of lawyers, accountants and bankers in Panama Papers (Part III)

Oliver Zihlmann

Monday, 6 March 2017

15.00 - 18.30

Public hearing

Sonntagszeitung | Le Matin Dimanche, ICIJ

Journalist

Switzerland

The role of lawyers, accountants and bankers in Panama Papers (Part III)

Jean-Bernard Schmid

Monday, 6 March 2017

15.00 - 18.30

Public hearing

Swiss Ministry of Justice

Public Prosecutor

Switzerland

The role of lawyers, accountants and bankers in Panama Papers (Part III)

Peter Lutz

Monday, 6 March 2017

15.00 - 18.30

Public hearing

Self-regulatory organisation for the combating of money laundering of the Swiss Bar Association and Swiss Notary Association

President

Switzerland

The role of lawyers, accountants and bankers in Panama Papers (Part III)

Giuseppe Marino

Monday, 6 March 2017

15.00 - 18.30

Public hearing

University of Milan

Professor Theory & Practice of International Tax Law

Italy

The role of lawyers, accountants and bankers in Panama Papers (Part III)

Caroline Vicini

21 to 24 March 2017

Mission to USA

Delegation of the European Union to the United States

Deputy Head of Delegation

Washington DC,

United States

Mission to USA

Elise Bean

21 to 24 March 2017

Mission to USA

Levin Center at Wayne State University Law School

Co-Director of Training and Conferences

Washington DC,

United States

Mission to USA

Gerard Ryle

21 to 24 March 2017

Mission to USA

International Consortium of

Investigative Journalists (ICIJ)

Director

Washington DC,

United States

Mission to USA

Gary Kalman

21 to 24 March 2017

Mission to USA

FACT Coalition

Executive Director

Washington DC,

United States

Mission to USA

Tom Cardamone

21 to 24 March 2017

Mission to USA

Global Financial Integrity

Managing Director

Washington DC,

United States

Mission to USA

Jane Gravelle

21 to 24 March 2017

Mission to USA

Government and Finance Division

Researcher

Washington DC,

United States

Mission to USA

Ron Wyden

21 to 24 March 2017

Mission to USA

Committee on Finance

National Deputy

(Senator)

Washington DC,

United States

Mission to USA

Richard Neal

21 to 24 March 2017

Mission to USA

Ways and Means Committee

National Deputy

Washington DC,

United States

Mission to USA

Tom Carper

21 to 24 March 2017

Mission to USA

Subcommittee on Investigations

National Deputy

(Senator)

Washington DC,

United States

Mission to USA

Orrin Hatch

21 to 24 March 2017

Mission to USA

Committee on Finance

National Deputy

(Senator)

Washington DC,

United States

Mission to USA

Peter C. Schwartzkopf

21 to 24 March 2017

Mission to USA

House Representatives of the General Assembly

National Deputy

Delaware,

United States

Mission to USA

Valerie Longhurst

21 to 24 March 2017

Mission to USA

House Representatives of the General Assembly

National Deputy

Delaware,

United States

Mission to USA

Daniel B. Short

21 to 24 March 2017

Mission to USA

House Representatives of the General Assembly

National Deputy

Delaware,

United States

Mission to USA

David B. McBride

21 to 24 March 2017

Mission to USA

Delaware General Assembly

National Deputy

(Senator)

Delaware,

United States

Mission to USA

Margaret

Rose Henry

21 to 24 March 2017

Mission to USA

Delaware General Assembly

National Deputy

(Senator)

Delaware,

United States

Mission to USA

F. Gary Simpson

21 to 24 March 2017

Mission to USA

Delaware General Assembly

National Deputy

(Senator)

Delaware,

United States

Mission to USA

Charles M. Elson

21 to 24 March 2017

Mission to USA

John L Weinberg Center for Corporate Governance at the University of

Delaware

Professor

Delaware,

United States

Mission to USA

Jeffrey W. Bullock

21 to 24 March 2017

Mission to USA

Delaware Executive Branch

National deputy

(Secretary of State)

Delaware,

United States

Mission to USA

Rick Geisenberger

21 to 24 March 2017

Mission to USA

Delaware Executive Branch

National deputy

(Secretary of Treasury)

Delaware,

United States

Mission to USA

Kristopher Knight

21 to 24 March 2017

Mission to USA

Delaware Executive Branch

National deputy

(Deputy Secretary of State and Director of the Corporations Division)

Delaware,

United States

Mission to USA

Matt Denn

21 to 24 March 2017

Mission to USA

Delaware Department of Justice

Attorney General

Delaware,

United States

Mission to USA

Lawrence A. Hamermesh

21 to 24 March 2017

Mission to USA

Widener University

Professor of Corporate and Business Law

Delaware,

United States

Mission to USA

 

Paul L. Regan

21 to 24 March 2017

Mission to USA

Widener University

Associate Director, Institute of Delaware

Corporate and Business Law

Delaware,

United States

Mission to USA

Alvin Mosioma

Thursday, 6 April 2017

9.00 - 10.30 (Strasbourg)

Public hearing

Tax Justice Network - Africa

Founding Executive Director

Kenya

Impact of the schemes revealed by the Panama Papers

Nuhu Ribadu

Thursday, 6 April 2017

9.00 - 10.30 (Strasbourg)

Public hearing

Nigerian government

(former anti-corruption official)

Official

Nigeria

Impact of the schemes revealed by the Panama Papers

Will Fitzgibbon

Thursday, 6 April 2017

9.00 - 10.30 (Strasbourg)

Public hearing

International Consortium of Investigative Journalists (ICIJ)

Journalist

USA

Impact of the schemes revealed by the Panama Papers

Ahmed Ahmed Laaouej

Wednesday 26 April 2017

16.00 - 17.30

Meeting in the premises of the Belgian Parliament

Belgian Special Committee on the Panama Papers

Chair

Belgium

Meeting with the Members of Belgian Special Committee into the Panama Papers

Luk Van Biesen

Wednesday 26 April 2017

16.00 - 17.30

Meeting in the premises of the Belgian Parliament

Belgian Special Committee on the Panama Papers

National Deputy

Belgium

Meeting with the Members of Belgian Special Committee into the Panama Papers

Roel Deseyn

Wednesday 26 April 2017

16.00 - 17.30

Meeting in the premises of the Belgian Parliament

Belgian Special Committee on the Panama Papers

National Deputy

Belgium

Meeting with the Members of Belgian Special Committee into the Panama Papers

Mark Delanote

Wednesday 26 April 2017

16.00 - 17.30

Meeting in the premises of the Belgian Parliament

Belgian Special Committee on the Panama Papers

National Deputy

Belgium

Meeting with the Members of Belgian Special Committee into the Panama Papers

Mike Beke

Thursday, 27 April

2017

14.30 - 18.00

Committee Meeting

Blomeyer & Sanz

Researcher

Spain

Presentation of studies (Part I)

David Buck

Thursday, 27 April

2017

14.30 - 18.00

Committee Meeting

Centre for Strategy & Evaluation Services (CSES)

Researcher

United Kingdom

Presentation of studies (Part I)

Jack Malan

Thursday, 27 April

2017

14.30 - 18.00

Committee Meeting

Centre for Strategy & Evaluation Services

Researcher

United Kingdom

Presentation of studies (Part I)

Amandine Scherrer

Thursday, 27 April

2017

14.30 - 18.00

Committee Meeting

European ParliamentEuropean Parliamentary

 

Research Service (EPRS)

Researcher

European Union

Presentation of studies (Part I)

Anthony Amicelle

Thursday, 27 April

2017

14.30 - 18.00

Committee Meeting

International Centre for Comparative Criminology, Université de Montréal, Canada

Researcher

Canada

Presentation of studies (Part I)

Willem Pieter de Groen

 

Tuesday, 2 May 2017

15.00 - 18.30

Committee meeting

Centre for European Policy Studies (CEPS)

Researcher

Belgium

Presentation of studies (Part II)

Ian Roxan

Tuesday, 2 May 2017

15.00 - 18.30

Committee meeting

London School of Economics (LSE)

Researcher

United Kingdom

Presentation of studies (Part II)

Herman Bröring

Tuesday, 2 May 2017

15.00 - 18.30

Committee meeting

Centre for European Financial Services Law at the University of Groningen

Researcher

The Netherlands

Presentation of studies (Part II)

Peter Clegg

Tuesday, 2 May 2017

15.00 - 18.30

Committee meeting

University of the West of England, Bristol

Researcher

United Kingdom

Presentation of studies (Part II)

Alexandre Maitrot de la Motte

 

Tuesday, 2 May 2017

15.00 - 18.30

Committee meeting

University of Paris-Est Créteil

Researcher

France

Presentation of studies (Part II)

Pierre Moscovici

Thursday, 4 May

2017

9.00 - 12.30

Public hearing

European Commission

Commissioner responsible for Economic and Financial Affairs, Taxation and Customs

European Union

Hearing with Commissioner Pierre Moscovici

Rui Gonçalves

Tuesday, 9 May

2017

9.00 - 12.30

Public hearing

Government of Madeira

Regional Secretary for Finance

Madeira, Portugal

Cooperation in tax matters with European jurisdictions

James Tipping

Tuesday, 9 May

2017

9.00 - 12.30

Public hearing

Finance Centre of the Government of Gibraltar

Finance Director

Gibraltar, UK

Cooperation in tax matters with European jurisdictions

Richard Walker

Tuesday, 9 May

2017

9.00 - 12.30

Public hearing

States of Guernsey Policy & Resources Committee

Director of financial crime policy

Guernsey, Channel Islands

Cooperation in tax matters with European jurisdictions

Colin Powell

Tuesday, 9 May

2017

9.00 - 12.30

Public hearing

Government

Adviser to the Chief Minister

Jersey, Channel Islands

Cooperation in tax matters with European jurisdictions

Jean-Claude Juncker

Tuesday, 30 May

2017

15.00 - 16.30

Public hearing

European Commission

President of the European Commission

European Union

Hearing with the President of the European Commission, J.C. Juncker

 

Fernando Rocha Andrade

 

Tuesday, 30 May

2017

16.45 - 17.30

Public hearing

Government of Portugal

Secretary of State of Tax affairs

Portugal

Hearing with F. Rocha Andrade

Vigjilenca Abazi

 

Wednesday, 21 June 2017

9.00 - 11.00

Joint PANA/JURI public hearing

Maastricht University

Academic

The Netherlands

Joint PANA-JURI hearing

The EU-wide protection of whistleblowers’

Cathy James

Wednesday, 21 June 2017

9.00 - 11.00

Joint PANA/JURI public hearing

Public concern at work

Whistleblower

United Kingdom

Joint PANA-JURI hearing

The EU-wide protection of whistleblowers’

Frédérique Berrod

Wednesday, 21 June 2017

9.00 - 11.00

Joint PANA/JURI public hearing

College of Europe

Academic

Belgium

Joint PANA-JURI hearing

The EU-wide protection of whistleblowers’

Rosita Hickey

Wednesday, 21 June 2017

9.00 - 11.00

Joint PANA/JURI public hearing

EU Ombudsman

Head of Strategic Inquiries

European Union

Joint PANA-JURI hearing

The EU-wide protection of whistleblowers’

Charlotte Grass

Wednesday, 21 June 2017

9.00 - 11.00

Joint PANA/JURI public hearing

Group Vallourec

Head of Competition and Conformity

France

Joint PANA-JURI hearing

The EU-wide protection of whistleblowers’

Sebastian Fiedler

Wednesday, 21 June 2017

15.00 - 17.30

Public hearing

Bund Deutscher Kriminalbeamter (BDK)

Vice-Chair

Germany

Financial Intelligence Units (FIUs) ins and outs and the Russian "Laundromat" case

Paolo Costanzo

Wednesday, 21 June 2017

15.00 - 17.30

Public hearing

Italian FIU, Banca d'Italia

Manager at Banca d’Italia

Italy

Financial Intelligence Units (FIUs) ins and outs and the Russian "Laundromat" case

Paul Cristian Radu

Wednesday, 21 June 2017

15.00 - 17.30

Public hearing

 

International Consortium of Investigative Journalists (ICIJ)

Journalist

Romania

Financial Intelligence Units (FIUs) ins and outs and the Russian "Laundromat" case

Viesturs Burkāns

Wednesday, 21 June 2017

15.00 - 17.30

Public hearing

Latvian Office for Prevention of Laundering of Proceeds Derived from Criminal Activity

Head of Latvian FIU

Latvia

Financial Intelligence Units (FIUs) ins and outs and the Russian "Laundromat" case

Duarte Pacheco

Thursday, 22 June

Friday, 23 June 2017

Mission to Portugal

Parliamentary Inquiry Committee of Banco Espírito Santo (BES) and working group on combating economic, financial and fiscal crime

National Deputy

Portugal

Mission to Portugal

Cecília Meireles

Thursday, 22 June

Friday, 23 June 2017

Mission to Portugal

Parliamentary Inquiry Committee of Banco Espírito Santo (BES) and working group on combating economic, financial and fiscal crime

National Deputy

Portugal

Mission to Portugal

Eurico Brilhante Dias

Thursday, 22 June

Friday, 23 June 2017

Mission to Portugal

Parliamentary Inquiry Committee of Banco Espírito Santo (BES) and working group on combating economic, financial and fiscal crime

National Deputy

Portugal

Mission to Portugal

Mário Centeno

Thursday, 22 June

Friday, 23 June 2017

Mission to Portugal

Government of Portugal

Minister of Finance

Portugal

Mission to Portugal

Helena Borges

Thursday, 22 June

Friday, 23 June 2017

Mission to Portugal

Tax and Customs Authority

Public Authority

Director General

Portugal

Mission to Portugal

Fernando Rocha Andrade

Thursday, 22 June

Friday, 23 June 2017

Mission to Portugal

Government of Portugal

Secretary of State of Tax affairs

Portugal

Mission to Portugal

Fernando Teixeira dos Santos

Thursday, 22 June

Friday, 23 June 2017

Mission to Portugal

Government of Portugal

Former Minister of Finance

Portugal

Mission to Portugal

Sérgio Vasques

Thursday, 22 June

Friday, 23 June 2017

Mission to Portugal

Government of Portugal

Former Secretary of State of Tax Affairs

Portugal

Mission to Portugal

Maria Luís Albuquerque

Thursday, 22 June

Friday, 23 June 2017

Mission to Portugal

Government of Portugal

Former Minister of Finance

Portugal

Mission to Portugal

Paulo Núncio

Thursday, 22 June

Friday, 23 June 2017

Mission to Portugal

Government of Portugal

Former Secretary of State of Tax Affairs

Portugal

Mission to Portugal

Elisa Ferreira

Thursday, 22 June

Friday, 23 June 2017

Mission to Portugal

Banco de Portugal

Board member in charge of prudential supervision

Portugal

Mission to Portugal

Luís Máximo dos Santos

Thursday, 22 June

Friday, 23 June 2017

Mission to Portugal

Banco de Portugal

Board member in charge of legal enforcement and money laundering matters

Portugal

Mission to Portugal

Luís Costa Ferreira

Thursday, 22 June

Friday, 23 June 2017

Mission to Portugal

Banco de Portugal

Head of the Banking Prudential Supervision Department

Portugal

Mission to Portugal

João Raposo

Thursday, 22 June

Friday, 23 June 2017

Mission to Portugal

Banco de Portugal

Head of the Legal Enforcement Department

Portugal

Mission to Portugal

Micael Pereira

Thursday, 22 June

Friday, 23 June 2017

Mission to Portugal

Expresso (ICIJ)

Journalist

Portugal

Mission to Portugal

João Pedro Martins

Thursday, 22 June

Friday, 23 June 2017

Mission to Portugal

Público

Economist and Offshore researcher

Portugal

Mission to Portugal

Pedro Crisóstomo

Thursday, 22 June

Friday, 23 June 2017

Mission to Portugal

Público

Journalist

Portugal

Mission to Portugal

Amadeu Guerra

Thursday, 22 June

Friday, 23 June 2017

Mission to Portugal

Ministry of Justice

Deputy Attorney General

Portugal

Mission to Portugal

José Ranito

Thursday, 22 June

Friday, 23 June 2017

Mission to Portugal

Ministry of Justice

Prosecutor

Portugal

Mission to Portugal

Tahamara Dias

Thursday, 22 June

Friday, 23 June 2017

Mission to Portugal

Ministry of Justice

Prosecutor

Portugal

Mission to Portugal

Mariana Raimundo

Thursday, 22 June

Friday, 23 June 2017

Mission to Portugal

Financial Intelligence Unit (FIU) Portugal

Director

Portugal

Mission to Portugal

João Paulo Batalha

Thursday, 22 June

Friday, 23 June 2017

Mission to Portugal

Transparency International (TIAC) Portugal

Executive Director

Portugal

Mission to Portugal

Susana Coroado

Thursday, 22 June

Friday, 23 June 2017

Mission to Portugal

Transparency International (TIAC) Portugal

Vice-Chair

Portugal

Mission to Portugal

Věra Jourová

Monday, 3 July 2017

19.00 - 20.30 (Strasbourg)

Public hearing

European Commission

Commissioner responsible for Justice, Consumers and Gender Equality

 

European Union

Hearing with Commissioner Věra Jourová

Harris Georgiades

Thursday, 6 July

Friday, 7 July 2017

Mission to Cyprus

Government of the Republic of Cyprus

Minister of Finance

Cyprus

Mission to Cyprus

Yiorgos Lakkotrypis

Thursday, 6 July

Friday, 7 July 2017

Mission to Cyprus

Government of the Republic of Cyprus

Minister of Energy, Commerce, Industry and Tourism of the Republic of Cyprus

Cyprus

Mission to Cyprus

Kypros Kyprianou

Thursday, 6 July

Friday, 7 July 2017

Mission to Cyprus

Government of the Republic of Cyprus

Ministry of Interior

Cyprus

Mission to Cyprus

Christos Patsalides

Thursday, 6 July

Friday, 7 July 2017

Mission to Cyprus

Government of the Republic of Cyprus - Ministry of Finance

Permanent Secretary

Cyprus

Mission to Cyprus

Yiannis Tsangaris

Thursday, 6 July

Friday, 7 July 2017

Mission to Cyprus

Government of the Republic of Cyprus - Ministry of Finance

Tax Commissioner

Cyprus

Mission to Cyprus

George Panteli

Thursday, 6 July

Friday, 7 July 2017

Mission to Cyprus

Government of the Republic of Cyprus - Ministry of Finance

Director of Economic Research and EU Affairs

Department

Cyprus

Mission to Cyprus

Demetra Kalogerou

Thursday, 6 July

Friday, 7 July 2017

Mission to Cyprus

Cyprus Securities and Exchange Commission

President

Cyprus

Mission to Cyprus

Eva Rossidou-Papakyriacou

Thursday, 6 July

Friday, 7 July 2017

Mission to Cyprus

Cyprus Unit for Combating Money Laundering (MOKAS)

Director

Cyprus

Mission to Cyprus

Marios Skandalis

Thursday, 6 July

Friday, 7 July 2017

Mission to Cyprus

Association of Cyprus Banks (ACB)

Director Group Compliance

Cyprus

Mission to Cyprus

Andreas Michaelides

Thursday, 6 July

Friday, 7 July 2017

Mission to Cyprus

Cyprus Bar Association

President of Limassol Bar Association

Cyprus

Mission to Cyprus

Wolfgang Schäuble

Tuesday, 11 July 2017

14.00 - 15.30

Public Hearing

German Government

Minister of Finance

Germany

Exchange of views with EU Finance Ministers

Pier Carlo Padoan

Tuesday, 11 July 2017

14.00 - 15.30

Public Hearing

Italian Government

Minister of Economy and Finance

Italy

Exchange of views with EU Finance Ministers

Paschal Donohoe

Tuesday, 11 July 2017

14.00 - 15.30

Public Hearing

Irish Government

Minister of Finance, Public Expenditure & Reform

Ireland

Exchange of views with EU Finance Ministers

Jeroen Dijsselbloem

Tuesday, 11 July 2017

14.00 - 15.30

Public Hearing

Dutch Government

Minister of Finance

The Netherlands

Exchange of views with EU Finance Ministers

Rudolf Elmer

Thursday,14 September

Friday, 15 September 2017

Mission to Switzerland

Public concern at work

Whistleblower

Switzerland

Mission to Switzerland

Christa Markwalder

Thursday,14 September

Friday, 15 September 2017

Mission to Switzerland

Legal Affairs Committee

Member of Parliament

Switzerland

Mission to Switzerland

Alexander Karrer

Thursday,14 September

Friday, 15 September 2017

Mission to Switzerland

State Secretariat for International Financial Matters

Deputy State Secretary

Switzerland

Mission to Switzerland

Simone Woringer

Thursday,14 September

Friday, 15 September 2017

Mission to Switzerland

State Secretariat for International Financial Matters

Financial Crime Department

Research assistant

Switzerland

Mission to Switzerland

Fabrice Filliez

Thursday,14 September

Friday, 15 September 2017

Mission to Switzerland

State Secretariat for International Financial Matters

Ambassador

Deputy Head of the Taxation Division

Switzerland

Mission to Switzerland

Céline Antonini

Thursday,14 September

Friday, 15 September 2017

Mission to Switzerland

State Secretariat for International Financial Matters

Scientific Collaborator

Multilateral Tax Matters and Corporate Taxation

Switzerland

Mission to Switzerland

René Buehler

Thursday,14 September

Friday, 15 September 2017

Mission to Switzerland

Federal Police Authority (Fedpol)

Deputy Director

Switzerland

Mission to Switzerland

Stiliano Ordolli

Thursday,14 September

Friday, 15 September 2017

Mission to Switzerland

Federal Police Authority (Fedpol)

Head of communication Anti Money Laundering

Switzerland

Mission to Switzerland

Rupert Schaefer

Thursday,14 September

Friday, 15 September 2017

Mission to Switzerland

Federal Authority for surveillance of financial markets (FINMA)

Head of Strategic Services Division

Switzerland

Mission to Switzerland

Marc Mauerhofer

Thursday,14 September

Friday, 15 September 2017

Mission to Switzerland

Federal Authority for surveillance of financial markets (FINMA)

Head of Anti Money Laundering Section

Switzerland

Mission to Switzerland

Josef Philipp Renggli

Thursday,14 September

Friday, 15 September 2017

Mission to Switzerland

Federal Department of Foreign Affairs (DFAE)

Deputy Director

Switzerland

Mission to Switzerland

Lara Warner

Thursday,14 September

Friday, 15 September 2017

Mission to Switzerland

Credit Suisse Bank

Chief Compliance and Regulatory Affairs Officer

Switzerland

Mission to Switzerland

Jonathan Shih

Thursday,14 September

Friday, 15 September 2017

Mission to Switzerland

UBS Bank