Procedure : 2017/0193(NLE)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0386/2017

Indgivne tekster :

A8-0386/2017

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 12/12/2017 - 5.10

Vedtagne tekster :

P8_TA(2017)0483

HENSTILLING     ***
PDF 376kWORD 54k
30.11.2017
PE 610.799v02-00 A8-0386/2017

om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sammenkobling af deres systemer for handel med drivhusgasemissioner

(13076/2017 – C8-0415/2017 – 2017/0193(NLE))

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

Ordfører: Christofer Fjellner

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sammenkobling af deres systemer for handel med drivhusgasemissioner

(13076/2017 – C8-0415/2017 – 2017/0193(NLE))

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til forslag til Rådets afgørelse (13076/2017),

–  der henviser til aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sammenkobling af deres systemer for handel med drivhusgasemissioner (13073/2017),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 192, stk. 1, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0415/2017),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1 og stk. 4, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0386/2017),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Det Schweiziske Forbunds regering og parlament.


BEGRUNDELSE

EU's emissionshandelssystem er hjørnestenen i Europas ambitiøse klimapolitik. Det har eksisteret siden 2005 og er verdens største cap and trade-system. Det omfatter industriproducenter, elproducenter og lufttrafik og er EU's vigtigste værktøj til at reducere drivhusgasemissionerne i overensstemmelse med Det Europæiske Råds mål fra 2014 om at reducere drivhusgasemissionerne med mindst 40 % inden 2030 i forhold til 1990-niveauerne.

Sektorer, der er omfattet af EU's emissionshandelssystem, skal reducere deres emissioner med 43 % i forhold til 2005, mens sektorer, der ikke er omfattet af EU's emissionshandelssystem, skal reducere deres emissioner med 30 %. Markedsmekanismen i EU's emissionshandelssystem giver mulighed for fleksibilitet og emissionsreduktioner på en omkostningseffektiv og effektiv måde og beskytter samtidig EU's energiintensive industriers internationale konkurrenceevne med faste langsigtede regler.

Nu vil EU's emissionshandelssystem blive forbundet med det schweiziske emissionshandelssystem. Når to emissionshandelssystemer kobles sammen, kan deltagerne i et system anvende enheder fra det sammenkoblede system med henblik på at opfylde kravene. Dermed udvides markedet, og tilgængeligheden af reduktionsmuligheder øges, hvilket igen øger effektiviteten af emissionshandlen og reducerer omkostningerne.

EU's bidrag til de globale drivhusgasemissioner udgør blot ti procent, og EU kan således ikke på egen hånd standse den globale opvarmning. For at bremse den globale opvarmning har vi behov for en klimapolitik, som andre vil følge. For at opnå dette skal vores klimapolitik være omkostningseffektiv og fremme beskæftigelse, vækst og teknologisk udvikling. Samarbejde med lande i hele verden og sammenkobling af andre emissionshandelssystemer med EU's emissionshandelssystem er af største vigtighed og er en af de mest effektive metoder til at bekæmpe klimaforandringer. Derfor er sammenkoblingen af EU's emissionshandelssystem med det schweiziske emissionshandelssystem et første og vigtigt skridt til at få andre udledere til at påtage sig deres del af ansvaret og opfylde EU's langsigtede politiske mål om at sammenkoble flere emissionshandelssystemer med EU og reelt opfylde vores klimamål.

Det schweiziske emissionshandelssystem opfylder kravene til sammenkobling med EU's emissionshandelssystem i overensstemmelse med artikel 25 i direktivet om etablering af EU's emissionshandelssystem. Det schweiziske emissionshandelssystem er foreneligt med EU's emissionshandelssystem og har en tilsvarende udformning. De samme gasser og industrisektorer er omfattet, og de samme grænseværdier for medtagelse finder anvendelse. Det schweiziske emissionshandelssystem lægger også et loft over drivhusgasemissioner og har været obligatorisk for store energiintensive industrier siden 2013.

Desuden er det årlige fald i mængden af kvoter i det schweiziske emissionshandelssystem på linje med det årlige fald i EU's emissionshandelssystem. Samtidig er tildelingsmetoderne for de to systemer kompatible. Standardmetoden for auktionering og benchmarks anvendes, når industrier modtager midlertidige gratistildelinger. Den nuværende handelsperiode omfatter de samme år, 2013-2020, og sanktionerne for manglende returnering af tilstrækkelige kvoter er de samme i systemerne.

Den eneste væsentlige forskel er, at det schweiziske emissionshandelssystem endnu ikke omfatter luftfart. Schweiz arbejder dog på at medtage luftfart i sit emissionshandelssystem, hvor Schweiz forventes at spejle bestemmelserne om luftfart i EU's emissionshandelssystem. Dette er en afgørende del af sammenkoblingsaftalen sammen med medtagelse af bestemmelser, der sikrer kompatibilitet mellem de to systemer indtil 2030, selv efter at systemerne har gennemgået de nuværende 2021-revisioner.

Klimaforandringer er et grænseoverskridende problem, der bedst kan håndteres på EU-plan og globalt plan. EU skal med henblik på at få indflydelse og få andre aktører rundt om i verden til at følge trop gå foran med et godt eksempel og kombinere reducerede drivhusgasemissioner med en fastholdt konkurrenceevne. Den foreslåede sammenkobling af EU's emissionshandelssystem med det schweiziske emissionshandelssystem vil sikre dette. Sammenkoblingen vil føre til en reduktion i drivhusgasemissionerne og samtidig beskytte EU's energiintensive industriers internationale konkurrenceevne i den gradvise overgang til en lavemissionsøkonomi og opretholde incitamenter til langsigtede investeringer i lavemissionsteknologier.


PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Titel

Aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om sammenkobling af deres systemer for handel med drivhusgasemissioner

Referencer

13076/2017 – C8-0415/2017 – COM(2017)04272017/0193(NLE)

Dato for høring / anmodning om godkendelse

24.11.2017

 

 

 

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

ENVI

29.11.2017

 

 

 

Rådgivende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

AFET

29.11.2017

ITRE

29.11.2017

 

 

Ingen udtalelse

       Dato for afgørelse

AFET

14.9.2017

ITRE

11.10.2017

 

 

Ordførere

       Dato for valg

Christofer Fjellner

13.9.2017

 

 

 

Behandling i udvalg

27.11.2017

 

 

 

Dato for vedtagelse

28.11.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

59

3

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Marco Affronte, Margrete Auken, Pilar Ayuso, Catherine Bearder, Ivo Belet, Simona Bonafè, Biljana Borzan, Paul Brannen, Soledad Cabezón Ruiz, Nessa Childers, Birgit Collin-Langen, Miriam Dalli, Seb Dance, Angélique Delahaye, Mark Demesmaeker, Stefan Eck, Bas Eickhout, Francesc Gambús, Elisabetta Gardini, Arne Gericke, Jens Gieseke, Julie Girling, Sylvie Goddyn, Françoise Grossetête, Anneli Jäätteenmäki, Karin Kadenbach, Kateřina Konečná, Giovanni La Via, Jo Leinen, Peter Liese, Norbert Lins, Susanne Melior, Rory Palmer, Bolesław G. Piecha, Pavel Poc, John Procter, Julia Reid, Frédérique Ries, Daciana Octavia Sârbu, Renate Sommer, Claudiu Ciprian Tănăsescu, Ivica Tolić, Adina-Ioana Vălean

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Nicola Caputo, Herbert Dorfmann, Christofer Fjellner, Eleonora Forenza, Martin Häusling, Anja Hazekamp, Jan Huitema, Peter Jahr, Gesine Meissner, Ulrike Müller, Younous Omarjee, Christel Schaldemose, Bart Staes, Keith Taylor, Tiemo Wölken

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Richard Ashworth, Pál Csáky, Marco Valli, Tomáš Zdechovský

Dato for indgivelse

30.11.2017

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB

I KORRESPONDERENDE UDVALG

 

59

+

ALDE

Catherine Bearder, Jan Huitema, Anneli Jäätteenmäki, Gesine Meissner, Ulrike Müller, Frédérique Ries

ECR

Richard Ashworth, Mark Demesmaeker, Arne Gericke, Julie Girling, Bolesław G. Piecha, John Procter

GUE/NGL

Stefan Eck, Eleonora Forenza, Kateřina Konečná, Younous Omarjee, Anja Hazekamp

PPE

Pilar Ayuso, Ivo Belet, Birgit Collin-Langen, Pál Csáky, Angélique Delahaye, Herbert Dorfmann, Christofer Fjellner, Francesc Gambús, Elisabetta Gardini, Jens Gieseke, Françoise Grossetête, Peter Jahr, Giovanni La Via, Peter Liese, Norbert Lins, Renate Sommer, Ivica Tolić, Adina-Ioana Vălean, Tomáš Zdechovský

S&D

Simona Bonafè, Biljana Borzan, Paul Brannen, Soledad Cabezón Ruiz, Nicola Caputo, Nessa Childers, Miriam Dalli, Seb Dance, Karin Kadenbach, Jo Leinen, Susanne Melior, Rory Palmer, Pavel Poc, Christel Schaldemose, Daciana Octavia Sârbu, Claudiu Ciprian Tănăsescu, Tiemo Wölken

VERTS/ALE

Marco Affronte, Margrete Auken, Bas Eickhout, Martin Häusling, Bart Staes, Keith Taylor

3

-

EFDD

Julia Reid, Marco Valli

ENF

Sylvie Goddyn

0

0

 

 

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Juridisk meddelelse