Procedure : 2016/0376(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0391/2017

Indgivne tekster :

A8-0391/2017

Forhandlinger :

PV 15/01/2018 - 12
CRE 15/01/2018 - 12
PV 12/11/2018 - 14
CRE 12/11/2018 - 14

Afstemninger :

PV 17/01/2018 - 10.5
CRE 17/01/2018 - 10.5
Stemmeforklaringer
PV 13/11/2018 - 4.3
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0010
P8_TA(2018)0442

BETÆNKNING     ***I
PDF 1181kWORD 168k
6.12.2017
PE 604.805v02-00 A8-0391/2017

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet

(COM(2016)0761 – C8-0498/2016 – 2016/0376(COD))

Udvalget om Industri, Forskning og Energi

Ordfører: Miroslav Poche

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
 UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
 PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet

(COM(2016)0761 – C8-0498/2016 – 2016/0376(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0761),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 194, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0498/2016),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til protokol nr. 1 til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union,

–  der henviser til protokol nr. 2 til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,

–  der henviser til udtalelse af 26. april 2017 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 13. juli 2017(2),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0391/2017),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Ændringsforslag    1

Forslag til direktiv

Betragtning 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(1)  Begrænsning af energiefterspørgslen er en af de fem dimensioner af strategien for energiunionen, som blev vedtaget den 25. februar 2015. Forbedring af energieffektiviteten vil være til gavn for miljøet, reducere drivhusgasemissionerne, øge energisikkerheden ved at reducere afhængigheden af import af energi fra lande uden for Unionen, mindske energiomkostningerne for husstande og virksomheder, bidrage til at afhjælpe energifattigdom og føre til øget beskæftigelse og aktivitet i økonomien som helhed. Dette er i overensstemmelse med de af Unionen indgåede forpligtelser inden for rammerne af energiunionen og den globale klimadagsorden, som blev fastlagt ved Parisaftalen af december 2015 mellem parterne i De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer.

(1)  Begrænsning af energiefterspørgslen er en af de fem dimensioner af strategien for energiunionen, som blev vedtaget den 25. februar 2015. Forbedring af energieffektiviteten gennem hele energikæden, herunder energiproduktion, -transmission, -distribution og slutanvendelse vil være til gavn for miljøet, forbedre luftkvaliteten og folkesundheden, reducere drivhusgasemissionerne, øge energisikkerheden ved at reducere afhængigheden af import af energi fra lande uden for Unionen, mindske energiomkostningerne for husstande og virksomheder, bidrage til at afhjælpe energifattigdom og føre til øget konkurrenceevne, beskæftigelse og aktivitet i økonomien som helhed og således forbedre borgernes livskvalitet. Dette er i overensstemmelse med de af Unionen indgåede forpligtelser inden for rammerne af energiunionen og den globale klimadagsorden, som blev fastlagt af partskonferencen under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (COP21) i Paris i december 2015 ("Parisaftalen"), hvori det anføres, at stigningen i den globale gennemsnitstemperatur bør holdes et godt stykke under 2 °C, og at der bør gøres bestræbelser på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C.

Ændringsforslag    2

Forslag til direktiv

Betragtning 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU9 er et element i udviklingen hen imod energiunionen, hvorunder energieffektivitet bør behandles som en selvstændig energikilde. Der bør tages hensyn til princippet "energieffektivitet først" ved fastsættelsen af nye regler for forsyningssiden og andre politikområder. Kommissionen bør sikre, at energieffektivitet og styring af efterspørgslen kan konkurrere på lige vilkår med produktionskapaciteten. Energieffektivitet skal indgå i overvejelserne, når der træffes beslutninger vedrørende planlægning og finansiering, der er relevante for energisystemet. Forbedringer af energieffektiviteten bør realiseres i de tilfælde, hvor det er mere omkostningseffektivt end tilsvarende løsninger på forsyningssiden. Det bør bidrage til, at de mange fordele ved energieffektivitet for Europa kan udnyttes, især af borgere og virksomheder.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU9 er et element i udviklingen hen imod energiunionen, hvorunder energieffektivitet bør behandles som en selvstændig energikilde. Der bør tages hensyn til princippet "energieffektivitet først" ved fastsættelsen af nye regler for forsyningssiden og andre politikområder. Kommissionen bør prioritere energieffektivitet og styring af efterspørgslen højere end forøget produktionskapacitet. Energieffektivitet skal indgå i overvejelserne, når der træffes beslutninger vedrørende planlægning og finansiering. Der bør foretages investeringer til at forbedre den endelige energieffektivitet i de tilfælde, hvor det er mere omkostningseffektivt end tilsvarende løsninger på forsyningssiden. Dette bør bidrage til, at de mange fordele ved en stigning i energieffektiviteten på alle trin i energikæden kan udnyttes og dermed forbedre velfærden i det europæiske samfund. For at frigøre det fulde potentiale af disse fordele og muliggøre en vellykket gennemførelse af de planlagte politiske tiltag bør Kommissionen og medlemsstaterne arbejde sammen med både lokale og regionale myndigheder, byer, virksomheder og borgere i hele Unionen med henblik på at sikre, at forøgelsen af energieffektiviteten som følge af teknologiske, adfærdsmæssige og økonomiske ændringer går hånd i hånd med en øget økonomisk vækst.

__________________

__________________

9Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).

9 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).

Ændringsforslag    3

Forslag til direktiv

Betragtning 2 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(2a)  Der bør i forbindelse med alle former for primærenergi (ikkevedvarende og vedvarende) tages højde for det ekstra energiinput, der er påkrævet for at få adgang til den pågældende energi, til at opføre og drive energianlæg og rive dem ned igen samt til at fjerne de medfølgende miljøtrusler.

Begrundelse

Dette ændringsforslag erstatter ændringsforslag 3 i udkastet til betænkning. Det har til formål at præcisere, at der er tale om energiinput, ikke menneskers arbejde.

Ændringsforslag  4

Forslag til direktiv

Betragtning 2 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(2b)  Medlemsstaternes foranstaltninger bør understøttes af veludformede og effektive finansielle EU-instrumenter, f.eks. de europæiske struktur- og investeringsfonde, Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og Den Europæiske Investeringsbank, som bør støtte investeringer i energieffektivitet på alle trin i energikæden og anvende en omfattende cost-benefit-analyse, hvor der anvendes en model med differentierede kalkulationsrenter. Finansiel støtte bør fokusere på omkostningseffektive metoder til at øge energieffektiviteten, hvilket vil føre til et fald i energiforbruget. At nå et ambitiøst energieffektivitetsmål kræver, at der fjernes hindringer, jf. den seneste præcisering fra Eurostat om, hvordan man registrerer kontrakter om energiydelser i nationalregnskaber med henblik på at gøre det lettere at investere i energieffektivitetsforanstaltninger.

Ændringsforslag  5

Forslag til direktiv

Betragtning 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(3)  Det Europæiske Råd i oktober 2014 fastlagde et energieffektivitetsmål på 27 % for 2030, som skal revideres i 2020 "med udgangspunkt i et EU-niveau på 30 %". I december 2015 opfordrede Europa-Parlamentet Kommissionen til også at vurdere, hvorvidt et mål for energieffektiviteten på 40 % kan gennemføres for samme periode. Det er derfor hensigtsmæssigt at foretage en gennemgang af direktivet og ændre det med henblik på tilpasning til 2030-perspektivet.

(3)  Det Europæiske Råd i oktober 2014 støttede et energieffektivitetsmål på 27 % for 2030, som skal revideres i 2020 "med udgangspunkt i et EU-niveau på 30 %". I december 2015 opfordrede Europa-Parlamentet Kommissionen til også at vurdere, hvorvidt et mål for energieffektiviteten på 40 % kan gennemføres for samme periode. Det er derfor hensigtsmæssigt at foretage en gennemgang af direktivet og ændre det med henblik på tilpasning til 2030-perspektivet.

Ændringsforslag    6

Forslag til direktiv

Betragtning 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(4)  Der er ingen bindende mål på nationalt plan i et 2030-perspektiv. Behovet for at Unionen når sine energieffektivitetsmål på EU-plan udtrykt i primærenergiforbrug og endeligt energiforbrug i 2020 og 2030 bør fastlægges tydeligt i form af et bindende mål på 30 %. Denne tydeliggørelse på EU-niveau bør ikke begrænse medlemsstaterne, eftersom de bibeholder friheden til at fastsætte deres nationale bidrag på grundlag af enten primærenergiforbrug eller endeligt energiforbrug, primærenergibesparelser eller endelige energibesparelser eller energiintensitet. Medlemsstaterne bør fastlægge deres vejledende nationale energieffektivitetsbidrag under hensyntagen til, at Unionens energiforbrug i 2030 maksimalt må være 1 321 Mtoe primærenergi og maksimalt 987 Mtoe endelig energi. Sammenlignet med niveauet i 2005 betyder det en reduktion på 23 % af primærenergiforbruget og 17 % af det endelige energiforbrug i Unionen. Der er behov for en regelmæssig evaluering af fremskridtene hen imod at nå Unionens mål for 2030, og en sådan evaluering er foreskrevet i lovgivningsforslaget om forvaltning af energiunionen.

(4)  Behovet for at Unionen når sit energieffektivitetsmål på EU-plan udtrykt i primærenergiforbrug og endeligt energiforbrug bør fastlægges tydeligt i form af et bindende mål på 40 % i 2030. Dette mål på EU-niveau bør ikke begrænse medlemsstaterne, eftersom de bibeholder friheden til at fastsætte deres nationale mål på grundlag af enten primærenergiforbrug eller endeligt energiforbrug, primærenergibesparelser eller endelige energibesparelser eller energiintensitet. Medlemsstaterne bør fastlægge deres bindende nationale energieffektivitetsmål under hensyntagen til, at Unionens energiforbrug i 2030 maksimalt må være 1 132 Mtoe primærenergi og maksimalt 849 Mtoe endelig energi. Sammenlignet med niveauet i 2005 betyder det en reduktion på 34 % af primærenergiforbruget og 31 % af det endelige energiforbrug i Unionen. Der er behov for en regelmæssig evaluering af fremskridtene hen imod at nå Unionens mål for 2030, og en sådan evaluering er foreskrevet i lovgivningsforslaget om forvaltning af energiunionen.

Ændringsforslag    7

Forslag til direktiv

Betragtning 4 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(4a)  Princippet om ret og rimelighed mellem medlemsstaterne bør anvendes ved fastlæggelse af de nationale energieffektivitetsmål. Energi er en afgørende råvare, og minimumsniveauer af energiforbrug er derfor uundgåelige – et faktum, som der bør tages behørigt hensyn til ved fastlæggelsen af de nationale mål. Generelt bør lande, hvis energiforbrug pr. capita ligger under EU-gennemsnittet, gives større fleksibilitet i forbindelse med fastlæggelsen af deres mål.

Ændringsforslag    8

Forslag til direktiv

Betragtning 4 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(4b)  Energisystemers operationelle effektivitet på et givet tidspunkt påvirkes af muligheden for at tilføre strøm fra forskellige kilder – med forskellige grader af inerti og opstartstider – til nettet på en problemfri og fleksibel måde. En forbedring af denne effektivitet vil muliggøre en bedre udnyttelse af vedvarende energi, f.eks. vindkraft kombineret med gasturbiner, for at undgå overbelastning af net, der betjenes af traditionelle store kraftværker, som har en betydelig termisk inerti.

Ændringsforslag    9

Forslag til direktiv

Betragtning 4 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(4c)  Kommissionen og medlemsstaterne er nødt til at sikre sig, at reduktionen af energiforbruget er et resultat af større energieffektivitet og ikke af makroøkonomiske omstændigheder.

Ændringsforslag    10

Forslag til direktiv

Betragtning 4 d (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(4d)  Medlemsstaterne bør udpege omkostningseffektive energieffektivitetspotentialer på grundlag af en bottom-up-beregning for hver enkelt sektor for sig, da disse afhænger af deres energimiks, økonomiske struktur og hastigheden af den økonomiske udvikling.

Begrundelse

Bottom-up-simuleringer giver medlemsstaterne mulighed for at foretage mere præcise beregninger af energibesparelsesmuligheder, der kan opnås på en omkostningseffektiv måde, og dermed for at fastlægge politiske henstillinger i overensstemmelse hermed.

Ændringsforslag    11

Forslag til direktiv

Betragtning 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(5)  Medlemsstaternes forpligtelse til at udarbejde langsigtede strategier for tilvejebringelse af investeringer i renovering af den nationale bygningsmasse og at meddele disse til Kommissionen bør fjernes fra direktiv 2012/27/EU og føjes til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU10, hvor forpligtelsen passer til de langsigtede planer for næsten energineutrale bygninger og dekarboniseringen af bygninger.

(5)  Medlemsstaternes forpligtelse til at udarbejde langsigtede strategier for fremme af renovering af den nationale bygningsmasse og at meddele disse til Kommissionen bør fjernes fra direktiv 2012/27/EU og føjes til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU10, hvor forpligtelsen passer til de langsigtede planer for næsten energineutrale bygninger og dekarboniseringen af bygninger.

__________________

__________________

10Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EF af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13).

10 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EF af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13).

Ændringsforslag    12

Forslag til direktiv

Betragtning 6

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(6)  I lyset af klima- og energirammen for 2030 bør energispareforpligtelsen forlænges ud over 2020. Forlængelsen af forpligtelsesperioden ud over 2020 vil kunne give mere stabilitet for investorer og tilskynder derved til langsigtede investeringer og energieffektivitetsforanstaltninger, f.eks. renovering af bygninger.

(6)  I lyset af klima- og energirammen for 2030 bør energispareforpligtelsen forlænges ud over 2020. Forlængelsen af forpligtelsesperioden ud over 2020 vil kunne give mere stabilitet for investorer og tilskynder derved til langsigtede investeringer og energieffektivitetsforanstaltninger, f.eks. gennemgribende renovering af bygninger med det langsigtede mål at opnå en næsten energineutral bygningsmasse. Energispareforpligtelsen har været en vigtig faktor, som har ført til skabelse af lokal vækst og beskæftigelse, og som bør videreføres for at sikre, at EU kan nå sine energi- og klimamål ved at skabe yderligere muligheder og fortsætte med at reducere energiforbrugets afhængighed af vækst. Samarbejde med den private sektor er vigtigt for at kunne vurdere, på hvilke betingelser der kan frigøres private investeringer til energieffektivitetsprojekter og for at udvikle nye indtægtsmodeller for innovation på energieffektivitetsområdet.

Ændringsforslag    13

Forslag til direktiv

Betragtning 6 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(6a)  Forbedringer af energieffektiviteten har også en positiv indvirkning på luftkvaliteten, da mere energieffektive bygninger mindsker behovet for opvarmningsbrændstoffer, navnlig faste brændstoffer. Energieffektivitetsforanstaltninger bidrager derfor til at forbedre luftkvaliteten i og uden for bygninger, ligesom de medvirker til en omkostningseffektiv opnåelse af målene for Unionens politik på området for luftkvalitet, navnlig som fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/22841a. Nedbringelse af energiefterspørgslen i bygninger bør betragtes som et led i en luftkvalitetspolitik generelt – og navnlig i medlemsstater, hvor det er problematisk at nå EU's grænser for emissioner af luftforurenende stoffer – og energieffektivitet kan bidrage til at nå disse mål.

 

__________________

 

1a Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 af 14. december 2016 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer, om ændring af direktiv 2003/35/EF og om ophævelse af direktiv 2001/81/EF (EUT L 344 af 17. december 2016, side 1-31).

Begrundelse

Boligsektoren er ansvarlig for store dele af de forurenende emissioner i Europa, som stammer fra røg forårsaget af afbrænding af faste brændstoffer til opvarmning. Disse forurenende stoffer øger dødeligheden, sygeligheden og antallet af hospitalsindlæggelser, især da de målte emissionsværdier ofte går langt ud over de grænser, der er fastsat i EU's lovgivning om luftkvalitet.

Ændringsforslag    14

Forslag til direktiv

Betragtning 7

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(7)  Der stilles krav om, at medlemsstaterne opfylder et krav om kumulative energibesparelser i slutanvendelserne for hele forpligtelsesperioden, hvilket svarer til "nye" besparelser på 1,5 % af det årlige energisalg. Dette krav vil kunne opfyldes af nye politiktiltag, der vedtages i den nye forpligtelsesperiode fra 1. januar 2021 til 31. december 2030, eller ved hjælp af nye individuelle foranstaltninger i medfør af politiktiltag, der er vedtaget i eller før den foregående periode, såfremt de individuelle foranstaltninger, som medfører energibesparelser, først indføres i den nye periode.

(7)  Der stilles krav om, at medlemsstaterne opfylder et krav om kumulative energibesparelser i slutanvendelserne for hele forpligtelsesperioden, hvilket svarer til "nye" besparelser på mindst 1,5 %. Dette krav vil kunne opfyldes af energibesparelser, der hidrører fra politiktiltag, forudsat at det kan påvises, at disse foranstaltninger fører til individuelle foranstaltninger, som skaber målbare energibesparelser efter 2020. Besparelser i hver enkelt periode skal bygge kumulativt på omfanget af de besparelser, der skulle opnås i den foregående periode/de foregående perioder.

Ændringsforslag    15

Forslag til direktiv

Betragtning 9

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(9)  De nye besparelser bør være supplerende i forhold til basisscenariet, således at besparelser, der under alle omstændigheder ville have fundet sted, ikke kan medregnes. Ved beregning af virkningen af indførte foranstaltninger må der kun medregnes nettobesparelser målt som den ændring i energiforbruget, der direkte kan tilskrives den relevante energieffektivitetsforanstaltning. Med henblik på at beregne nettobesparelserne bør medlemsstaterne fastlægge et grundscenarie for, hvordan situationen udvikler sig, hvis den pågældende politik ikke gennemføres. De politiske tiltag bør vurderes på baggrund af dette fastlagte grundscenarie. Medlemsstaterne bør tage hensyn til, at andre politiske tiltag kan blive iværksat i den samme periode, og at disse også kan have en virkning på energibesparelserne, således at ikke alle ændringer, der er konstateret siden indførelsen af det evaluerede politiske tiltag, udelukkende kan tilskrives dette. Den forpligtede, deltagende eller bemyndigede parts handlinger bør reelt bidrage til opnåelsen af de angivne besparelser for at sikre overholdelsen af væsentlighedskravet.

(9)  De nye energibesparelser bør være supplerende i forhold til basisscenariet, således at besparelser, der under alle omstændigheder ville have fundet sted, ikke kan medregnes. Ved beregning af virkningen af indførte foranstaltninger må der kun medregnes nettobesparelser målt som den ændring i energiforbruget, der direkte kan tilskrives den relevante energieffektivitetsforanstaltning. Med henblik på at beregne nettobesparelserne bør medlemsstaterne fastlægge et grundscenarie for, hvordan situationen udvikler sig, hvis den pågældende politik ikke gennemføres. De politiske tiltag bør vurderes på baggrund af dette fastlagte grundscenarie. Medlemsstaterne bør tage hensyn til, at andre politiske tiltag kan blive iværksat i den samme periode, og at disse også kan have en virkning på energibesparelserne, således at ikke alle ændringer, der er konstateret siden indførelsen af det evaluerede politiske tiltag, udelukkende kan tilskrives dette. Den forpligtede, deltagende eller bemyndigede parts handlinger bør reelt bidrage til opnåelsen af de angivne besparelser for at sikre overholdelsen af væsentlighedskravet.

Ændringsforslag    16

Forslag til direktiv

Betragtning 9 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(9a)  Det er vigtigt at inddrage alle trin i energikæden i sammentællingen af besparelser med henblik på at øge potentialet for energibesparelser i transmission og distribution af elektricitet.

Ændringsforslag    17

Forslag til direktiv

Betragtning 10

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(10)  Energibesparelser, som er en følge af gennemførelsen af EU-lovgivning, må ikke medregnes, medmindre de pågældende foranstaltninger er mere omfattende, end hvad der som minimum kræves i den pågældende EU-lovgivning, hvad enten der er tale om at fastsætte mere ambitiøse energieffektivitetskrav på nationalt plan eller at styrke foranstaltningens praktiske gennemførelse. I anerkendelse af at renovering af bygninger yder et vigtigt og langsigtet bidrag til øgede energibesparelser, bør det tydeliggøres, at alle energibesparelser som følge af foranstaltninger til fremme af renovering af eksisterende bygninger kan medregnes, hvis disse besparelser ligger ud over den udvikling, der ville have fundet sted uden politiktiltaget, og medlemsstaten dokumenterer, at den forpligtede, deltagende eller bemyndigede part faktisk har bidraget til opnåelsen af de besparelser, som hævdes opnået ved den pågældende foranstaltning.

(10)  Energibesparelser, som er en følge af gennemførelsen af EU-lovgivning, må ikke medregnes, medmindre de pågældende foranstaltninger er mere omfattende, end hvad der som minimum kræves i den pågældende EU-lovgivning, hvad enten der er tale om at fastsætte mere ambitiøse energieffektivitetskrav på nationalt plan eller at styrke foranstaltningens praktiske gennemførelse. Bygninger er forbundet med et betydeligt potentiale for yderligere at øge energieffektiviteten, og renovering af bygninger yder et vigtigt og langsigtet bidrag med stordriftsfordele til øgede energibesparelser. Det er derfor nødvendigt at tydeliggøre, at alle energibesparelser som følge af foranstaltninger til fremme af renovering af eksisterende bygninger kan medregnes, hvis disse besparelser ligger ud over den udvikling, der ville have fundet sted uden politiktiltaget, og medlemsstaten dokumenterer, at den forpligtede, deltagende eller bemyndigede part faktisk har bidraget til opnåelsen af de besparelser, som hævdes opnået ved den pågældende foranstaltning.

Ændringsforslag    18

Forslag til direktiv

Betragtning 10 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(10a)  Effektiv vandforvaltning kan yde et væsentligt bidrag til energibesparelser. Vand- og spildevandssektoren tegner sig for 3,5 % af elektricitetsforbruget i Unionen1a. Desuden forventes efterspørgslen efter vand at stige med 25 % frem til 2040, navnlig i byområder. Samtidig står vandlækager for 24 % af den samlede mængde vand, der forbruges i Europa, hvilket resulterer i tab af vand og energi. Alle foranstaltninger, der tager sigte på en mere effektiv vandforvaltning og en reduktion af vandforbruget har derfor potentiale til at yde et væsentligt bidrag til Unionens energieffektivitetsmål1b.

 

__________________

 

1a World Energy Outlook 2016, Det Internationale Energiagentur, 2016

 

1b World Energy Outlook 2016, Det Internationale Energiagentur, 2016

Ændringsforslag    19

Forslag til direktiv

Betragtning 10 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(10b)  Denne revision inkluderer bestemmelser, der vedrører behandling af energieffektivitet som en infrastrukturmæssig prioritering og anerkendelse af, at energieffektivitet opfylder den definition på infrastruktur, som anvendes af IMF og andre økonomiske institutioner, og gør det til et afgørende element og en prioriteret overvejelse i fremtidige investeringsbeslutninger vedrørende Europas energiinfrastruktur1a.

 

__________________

 

1a Ordlyden fra Europa-Parlamentets rapport af 2. juni 2016 om gennemførelsen af direktivet om energieffektivitet (2012/27/EU)-(2015/2232(INI))

Ændringsforslag    20

Forslag til direktiv

Betragtning 10 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(10c)  Energisektoren er den største forbruger af vand i Unionen og tegner sig for 44 % af vandforbruget1a. Anvendelse af intelligente teknologier og processer til effektiv vandforvaltning har potentiale til at skabe betydelige energibesparelser og samtidig styrke virksomhedernes konkurrenceevne.

 

__________________

 

1a Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, "Agriculture and sustainable water management in the EU" af 28. april 2017.

Ændringsforslag    21

Forslag til direktiv

Betragtning 10 d (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(10d)  Vand- og spildevandssektoren kan også bidrage til produktion af vedvarende energi og nedbringelse af leverancerne af energi baseret på fossile brændsler. F.eks. gør energiudvinding fra slam, der opstår ved behandling af spildevand, det muligt at producere energi på stedet.

Ændringsforslag    22

Forslag til direktiv

Betragtning 12

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(12)  Forbedringer i bygningers energieffektivitet bør især komme de forbrugere til gode, der er berørt af energifattigdom. Medlemsstaterne kan allerede nu kræve, at forpligtede parter medtager det sociale sigte i energibesparelsesforanstaltninger i relation til energifattigdom, en mulighed, der nu bør udvides til alternative foranstaltninger og ændres til en forpligtelse, samtidig med at medlemsstaterne indrømmes fuld fleksibilitet med hensyn til størrelse, omfang og indhold af sådanne foranstaltninger. I overensstemmelse med artikel 9 i traktaten bør Unionens energieffektivitetspolitikker være inkluderende og derfor også sikre energieffektivitetsforanstaltningers tilgængelighed for forbrugere ramt af energifattigdom.

(12)  Forbedringer i bygningers energieffektivitet bør komme alle forbrugere til gode, især lavindkomsthusstande, herunder husstande, der er berørt af energifattigdom. Hver enkelt medlemsstat kan definere energifattigdom, og hvad der udgør en lavindkomsthusstand i overensstemmelse med sine specifikke nationale forhold. Medlemsstaterne kan allerede nu kræve, at forpligtede parter medtager det sociale sigte i energibesparelsesforanstaltninger i relation til energifattigdom. Denne mulighed bør nu udvides til alternative foranstaltninger og ændres til en forpligtelse, samtidig med at medlemsstaterne indrømmes fuld fleksibilitet med hensyn til størrelse, omfang og indhold af sådanne foranstaltninger. I overensstemmelse med artikel 9 i traktaten bør Unionens energieffektivitetspolitikker være inkluderende og derfor sikre energieffektivitetsforanstaltningers tilgængelighed for lavindkomstforbrugere ramt af energifattigdom. Med henblik herpå bør medlemsstaterne kvantificere deres mål, lade deres ordninger ledsage af passende finansiel støtte og overvåge gennemførelsen af deres foranstaltninger.

Ændringsforslag    23

Forslag til direktiv

Betragtning 12 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(12a)  Sondring mellem elektricitetsefterspørgslen om dagen og om natten er et vigtigt instrument til at forbedre energieffektiviteten, da den i væsentlig grad øger forbrugernes muligheder for energibesparelser ved at sætte dem i stand til at træffe beslutninger på grundlag af oplysninger, der peger på muligheden for at optimere energiforbruget, når energien er meget efterspurgt, herunder i spidsbelastningsperioder, med henblik på at fremme en bedre anvendelse af transmissionsnet og produktionsmidler.

Begrundelse

Dette ændringsforslag vedrører ændringsforslag 19 i udkastet til betænkning. Det sigter mod at gøre det mere klart og vedrører det intelligente netværk.

Ændringsforslag    24

Forslag til direktiv

Betragtning 12 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(12b)  Der bør opnås lave energiregninger ved at hjælpe forbrugerne med at reducere deres energiforbrug gennem nedbringelse af bygningers energibehov, forbedringer af husholdningsapparaters energieffektivitet samt tilgængelighed af lavenergitransportformer, som er integreret med offentlig transport og cykling. Forbedring af klimaskærme og reduktion af energibehov og -anvendelser er grundlæggende elementer i at forbedre de sundhedsmæssige vilkår for lavindkomstsegmenter i befolkningen.

Ændringsforslag    25

Forslag til direktiv

Betragtning 12 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(12c)  Det er afgørende at skabe bevidsthed om og stille nøjagtige oplysninger om fordelene ved øget energieffektivitet og den mulige gennemførelse heraf til rådighed for alle EU-borgere. Øget energieffektivitet er også afgørende for EU's geopolitiske position og sikkerhed ved at reducere EU's afhængighed af import af brændstoffer fra tredjelande.

Ændringsforslag  26

Forslag til direktiv

Betragtning 12 d (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(12d)  I betragtning af, at ca. 50 mio. husstande i Unionen er berørt af energifattigdom, bør energieffektivitetsforanstaltninger stå i centrum for enhver omkostningseffektiv strategi til bekæmpelse af energifattigdom og forbrugersårbarhed, og de bør supplere socialsikringspolitikkerne på medlemsstatsplan. For at sikre, at energieffektivitetsforanstaltninger mindsker energifattigdommen for lejere på en holdbar måde, bør der tages hensyn til omkostningseffektiviteten af sådanne foranstaltninger såvel som den prismæssige overkommelighed for ejere og lejere, og der bør garanteres tilstrækkelig økonomisk støtte til sådanne foranstaltninger på medlemsstatsniveau. Det er nødvendigt, at EU's bygningsmasse bliver til "næsten energineutrale bygninger" på lang sigt i overensstemmelse med målene i Parisaftalen. Det nuværende tempo med hensyn til bygningsrenoveringer er utilstrækkeligt, og de bygninger, der bebos af borgere med lave indkomster, der er ramt af energifattigdom, er de vanskeligste at nå ud til. De foranstaltninger, der er fastsat i denne forordning med hensyn til energispareforpligtelser, ordninger for energieffektivitetsforpligtelser og alternative politikforanstaltninger er derfor af særlig betydning.

Ændringsforslag    27

Forslag til direktiv

Betragtning 12 e (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(12e)  Omkostninger og fordele ved alle energieffektivitetsforanstaltninger, der træffes, herunder tilbagebetalingstider, bør gøres fuldstændig gennemsigtige for forbrugerne.

Ændringsforslag    28

Forslag til direktiv

Betragtning 13

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(13)  Energi fremstillet på eller i bygninger fra vedvarende energikilder reducerer mængden af leveret fossil energi. Reduktionen af energiforbruget og anvendelsen af energi fra vedvarende kilder i bygningssektoren er vigtige foranstaltninger med henblik på at reducere Unionens energiafhængighed og drivhusgasemissioner, navnlig i betragtning af de ambitiøse klima- og energimål, der er fastsat for 2030, og den globale aftale, der blev opnået ved partskonferencen under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (COP21) i Paris i december 2015. Med henblik på at opfylde deres energibesparelseskrav bør Medlemsstaterne derfor kunne medregne en vis mængde af den vedvarende energi til eget brug, der genereres på eller i bygninger. Til dette formål bør det tillades medlemsstaterne at anvende de beregningsmetoder, der er fastlagt i direktiv 2010/31/EU.

(13)  Energi fremstillet på eller i bygninger fra vedvarende energikilder reducerer mængden af leveret fossil energi. Reduktionen af energiforbruget og anvendelsen af energi fra vedvarende kilder i bygningssektoren er vigtige foranstaltninger med henblik på at reducere Unionens energiafhængighed og drivhusgasemissioner, navnlig i betragtning af de ambitiøse klima- og energimål, der er fastsat for 2030, og den globale aftale, der blev opnået i Parisaftalen.

Ændringsforslag    29

Forslag til direktiv

Betragtning 13 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(13a)  Energibalancen i medlemsstaternes virksomheder og industrier kan forbedres, hvis der bygges på den cirkulære økonomis principper, gennem en ordentlig anvendelse af industriaffald som sekundære råstoffer, forudsat at deres energipotentiale er højere end energipotentialet i alternative primære råstoffer.

Begrundelse

Dette ændringsforslag vedrører ændringsforslag 22 i udkastet til betænkning.

Ændringsforslag    30

Forslag til direktiv

Betragtning 13 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(13b)  Medlemsstaterne bør ved at udnytte nye forretningsmodeller og teknologier bestræbe sig på at fremme og lette udbredelsen af energieffektivitetsforanstaltninger, bl.a. gennem innovative energitjenester for store og små kunder.

Ændringsforslag    31

Forslag til direktiv

Betragtning 13 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(13c)  Medlemsstaterne bør udvise en høj grad af fleksibilitet i forbindelse med udformningen og gennemførelsen af alternative foranstaltninger med henblik på at fastlægge deres nationale prioriteringer for energieffektivitet, herunder både energieffektive produkter og energieffektive teknologiske produktionsprocesser. Der er behov for støtte til foranstaltninger med fokus på mål, der vedrører en effektiv anvendelse af naturressourcer eller behovet for at indføre den cirkulære økonomi.

Begrundelse

Dette ændringsforslag erstatter ændringsforslag 23 i udkastet til betænkning.

Ændringsforslag    32

Forslag til direktiv

Betragtning 14

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(14)  Inden for rammerne af energiunionen og strategien for opvarmning og køling og som en del af de foranstaltninger, der er fastsat i Kommissionens meddelelse om en ny aftale for energiforbrugere, bør forbrugernes minimumsrettigheder til klare og rettidige oplysninger om deres energiforbrug styrkes. I direktiv 2012/27/EU bør artikel 9-11 og bilag VII ændres for at give mulighed for hyppig og øget feedback om energiforbrug. Det bør også præciseres, at rettigheder vedrørende fakturering og faktureringsoplysninger også gælder for forbrugere af varme, køling eller varmt vand fra en central kilde, selv om de ikke har noget direkte kontraktforhold med en energileverandør. Med henblik på disse bestemmelser bør begrebet "slutbruger" omfatte slutkunder, der køber opvarmning, køling eller varmt vand til eget brug, samt beboere i individuelle enheder i ejendomme med flere lejligheder og bygninger til flere formål, såfremt sådanne enheder forsynes fra en central kilde. Udtrykket "fordelingsmåling" bør henvise til måling af forbruget i de individuelle enheder i sådanne bygninger. Fra den 1. januar 2020 bør nyinstallerede varmemålere og varmefordelingsmålere kunne fjernaflæses for at sikre omkostningseffektiv og regelmæssig levering af forbrugsoplysninger. Den nye artikel 9a bør kun anvendes på opvarmning, køling og varmt vand fra en central kilde.

(14)  Inden for rammerne af energiunionen og strategien for opvarmning og køling og som en del af de foranstaltninger, der er fastsat i Kommissionens meddelelse om en ny aftale for energiforbrugere, bør forbrugernes minimumsrettigheder til nøjagtige, pålidelige, klare og rettidige oplysninger om deres energiforbrug styrkes. Individuelle målere bør fortsat være påkrævet, hvis det er teknisk gennemførligt og omkostningseffektivt, i den forstand at det står i et rimeligt forhold til den potentielle energibesparelse, men artikel 9-11 og bilag VII i direktiv 2012/27/EU bør ændres for at give mulighed for hyppig og øget feedback om energiforbrug, under hensyntagen til tilgængeligheden og kapaciteten af måleudstyr, med henblik på at optimere energiforbruget. Medlemsstaterne bør også tage hensyn til, at en vellykket indførelse af nye teknologier til måling af energiforbruget kræver øgede investeringer i uddannelse og kvalifikationer for både brugere og energileverandører. Det bør også præciseres, at rettigheder vedrørende fakturering og fakturerings- eller forbrugsoplysninger også gælder for forbrugere af varme, køling eller varmt vand fra en central kilde, selv om de ikke har noget direkte kontraktforhold med en energileverandør. Med henblik på disse bestemmelser bør begrebet "slutbruger" ud over slutkunder, der køber opvarmning, køling eller varmt vand til eget brug, også omfatte beboere i individuelle enheder i ejendomme med flere lejligheder og bygninger til flere formål, såfremt sådanne enheder forsynes fra en central kilde, som ikke har nogen direkte eller individuel kontrakt med energileverandøren. Udtrykket "fordelingsmåling" bør henvise til måling af forbruget i de individuelle enheder i sådanne bygninger. Fra den 1. januar 2020 bør nyinstallerede varmemålere og varmefordelingsmålere kunne fjernaflæses for at sikre omkostningseffektiv og regelmæssig levering af forbrugsoplysninger. Den nye artikel 9a bør kun anvendes på opvarmning, køling og varmt vand fra en central kilde.

Ændringsforslag    33

Forslag til direktiv

Betragtning 14 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(14a)  Faktureringsoplysninger og årsopgørelser er en vigtig kilde til kundeinformation. Data om forbrug og omkostninger kan også indeholde andre oplysninger, som giver forbrugerne mulighed for at sammenligne deres nuværende aftale med andre tilbud og hjælper dem i forbindelse med håndtering af klager og tvistbilæggelse. I betragtning af at tvister vedrørende regninger er en meget almindelig kilde til forbrugerklager – en faktor, der bidrager til en vedvarende lav grad af forbrugertilfredshed og engagement i energisektoren – er det imidlertid nødvendigt at gøre energiregningerne enklere, klarere og lettere at forstå, samtidig med at det sikres, at separate instrumenter, såsom faktureringsoplysninger, informationsværktøjer og årsopgørelser, indeholder alle de nødvendige oplysninger, der sætter forbrugerne i stand til at regulere deres energiforbrug, sammenligne tilbud og skifte leverandør.

Ændringsforslag    34

Forslag til direktiv

Betragtning 14 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(14b)  Små og mellemstore virksomheder (SMV'er) inden for dette direktivs anvendelsesområde bør forstås som virksomheder, der beskæftiger under 250 personer, og som har en årlig omsætning, der ikke overstiger 50 mio. EUR, og/eller en samlet årlig balance på højst 43 mio. EUR, i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, i bilaget til Kommissionens henstilling 2003/361/EF1a..

 

_______________

 

1a. Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder

Begrundelse

Begrebet SMV'er skal præciseres, eftersom der findes forskellige fortolkninger af definitionen af SMV'er i artikel 8 i direktiv 2012/27/EU, hvilket fører til massive administrative byrder.

Ændringsforslag    35

Forslag til direktiv

Betragtning 15 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(15a)  Opførelse af spredte energiproduktionsenheder reducerer transmissionstab og muliggør en fleksibel tilpasning til lokale forbrugeres skiftende energibehov. Effektiviteten af anlæg til kombineret kraftvarme ligger på 80-90 %. Kraftvarmeværker (spredte produktionsenheder), der ligger i nærheden af tæt befolkede områder og er udstyret med varmeakkumulatorer, gør det muligt at fremstille elektricitet, opvarmning og nedkøling i henhold til nedenstående model

 

 

 

hvor: η er effektiviteten af omdannelsen til endelig energi,

 

Ep er ikkevedvarende primærenergi,

 

Eel er elektricitet,

 

Qkog er varmeenergi fra kraftvarmeproduktion, og

 

Qchłodz er køleenergi fra kraftvarmeproduktion.

Begrundelse

Dette ændringsforslag erstatter ændringsforslag 24 i udkastet til betænkning.

Ændringsforslag    36

Forslag til direktiv

Betragtning 15 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(15b)  Stigningen i energieffektiviteten er et direkte resultat af følgende trin i energiproduktions- og omdannelsesprocesserne: en effektiv omdannelse af primærenergi til endelig energi, en effektiv transmission af denne energi til forbrugerne i form af elektricitet, varme eller brændsel og en sparsom anvendelse heraf fra slutbrugernes side. Sparevirkningen på forbrugermarkedet bør ikke betragtes som det eneste formål med denne effektivitet, eftersom denne virkning kan skyldes ugunstige energipriser.

Ændringsforslag    37

Forslag til direktiv

Betragtning 16

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(16)  Som følge af de teknologiske fremskridt og den voksende andel af vedvarende energikilder i elproduktionssektoren bør standardkoefficienten for besparelser i kWh elektricitet revideres med henblik at afspejle ændringer i primærenergifaktoren (PEF) for elektricitet. Beregninger af primærenergifaktoren for elektricitet er baseret på årlige gennemsnitsværdier. Beregningsmetoden for fysisk energiindhold anvendes for nuklear el- og varmeproduktion og metoden for teknisk konverteringseffektivitet anvendes for produktion af elektricitet og varme fra fossile brændsler og biomasse. For ikkebrændbar vedvarende energi anvendes direkte ækvivalens baseret på den samlede primærenergi som metode. Til beregning af primærenergiandelen for elektricitet i kraftvarmeproduktion anvendes den i bilag II til direktiv 2012/27/EU fastlagte metode. Der anvendes en gennemsnitlig markedsstilling i stedet for end en marginal. Konverteringseffektiviteten antages at være 100 % for ikkebrændbar vedvarende energi, 10 % for geotermiske kraftværker og 33 % for atomkraftværker. Den samlede effektivitet for kraftvarmeproduktion beregnes på grundlag af de seneste data fra Eurostat. Hvad angår systemgrænser er PEF 1 for alle energikilder. Beregningerne er baseret på den seneste udgave af PRIMES-referencescenariet. PEF-værdien bygger på prognosen for 2020. Analysen omfatter EU-medlemsstaterne og Norge. Datasættet for Norge er baseret på ENTSO-E-data.

(16)  Udelukkende med henblik på dette direktiv og som følge af de teknologiske fremskridt og den voksende andel af vedvarende energikilder i elproduktionssektoren bør standardkoefficienten for besparelser i kWh elektricitet analyseres nøje og eventuelt revideres med henblik at afspejle ændringer i primærenergifaktoren (PEF) for elektricitet og afspejle det reelle energimiks i den pågældende medlemsstat ved hjælp af en sammenlignelig og gennemsigtig metode.

Ændringsforslag    38

Forslag til direktiv

Betragtning 16 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(16a)  I betragtning af at Det Europæiske Råd i sine konklusioner af 10. juni 2011 om energieffektivitetsplanen (10709/11) understregede, at bygninger tegner sig for 40 % af EU's primærenergiforbrug, som udgør 50 % af den endelige energi, og for at muliggøre økonomisk vækst og fremme beskæftigelsen i sektorer, der kræver specielle kvalifikationer, f.eks. i byggesektoren og i sektoren for fremstilling af byggematerialer, såvel som inden for professionel virksomhed som arkitektur og byplanlægning og rådgivningstjenester vedrørende varme- og køleteknologier, bør medlemsstaterne fastlægge en langsigtet strategi på disse områder, der rækker længere end til 2020, ved at mobilisere midler til investeringer i massiv termomodernisering af boliger og offentlige bygninger samt midler til opførelse af nye, næsten energineutrale bygninger.

Begrundelse

Fra et teknisk perspektiv er det lettest at udnytte potentialet til at øge energieffektiviteten i boligsektoren.

Ændringsforslag    39

Forslag til direktiv

Betragtning 16 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(16b)  Primærenergifaktoren (PEF) bør anvendes som et redskab til at mindske forbruget og afhængigheden af fossile brændsler og øge energieffektiviteten samt en yderligere udvidelse af vedvarende energiressourcer. Med dette for øje bør standardkoefficienten for besparelser i kWh elektricitet tilpasses, når den teknologiske, økonomiske eller sociale udvikling viser, at der er behov for en lavere standardkoefficient. Kommissionen bør analysere og, hvis det er relevant, fremlægge et lovgivningsmæssigt forslag om at tilpasse standardkoefficienten for primærenergifaktoren (PEF) senest i 2024.

Begrundelse

Den teknologiske, sociale og økonomiske udvikling kan kræve en justering af standardkoefficienten. Da sådanne udviklinger følger hurtigt efter hinanden, er det vigtigt, at Kommissionen kigger på standardkoefficienten inden for en betydelig tidshorisont.

Ændringsforslag    40

Forslag til direktiv

Betragtning 17

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(17)  Med henblik på at sikre, at bilagene til direktivet og de harmoniserede referenceværdier for effektiviteten, som er omhandlet i artikel 14, stk. 10, kan ajourføres, er det nødvendigt at udvide de til Kommissionen delegerede beføjelser.

udgår

Begrundelse

Ajourføringer bør altid aftales med medlemsstaterne og Europa-Parlamentet.

Ændringsforslag    41

Forslag til direktiv

Betragtning 18

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(18)  Med henblik på at kunne evaluere effektiviteten af direktiv 2012/27/EU bør der indføres et krav om en overordnet gennemgang af direktivet og en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet med frist den 28. februar 2024.

(18)  Med henblik på at kunne evaluere effektiviteten af direktiv 2012/27/EU bør der indføres et krav om en overordnet gennemgang af direktivet og en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet med frist den 28. februar 2024. Denne dato ligger efter UNFCCC's globale statusopgørelse i 2023 og muliggør enhver tilpasning til denne proces, idet der dog også tages hensyn til den økonomiske udvikling og innovation.

Ændringsforslag    42

Forslag til direktiv

Betragtning 19 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(19a)  Medlemsstater, hvis BNP pr. capita er lavere end EU's gennemsnitlige BNP pr. capita, bør have mulighed for at øge primærenergiforbruget, forudsat at omdannelsen heraf til endelig energi, den videre transmission og distribution samt nyttige besparelser på forbrugermarkedet tager højde for en betydelig forøgelse af energieffektiviteten i hver enkelt fase af en teknologisk proces bestående i strømmen af frigjorte primærenergistrømme.

Begrundelse

Standarderne for forbrug af brugbar energi bør afbalanceres i alle EU's medlemsstater.

Ændringsforslag    43

Forslag til direktiv

Betragtning 19 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(19b)  Lokale og regionale myndigheder bør tildeles en ledende rolle i forbindelse med udviklingen og udformningen, gennemførelsen og vurderingen af de foranstaltninger, der er fastsat i direktivet, således at de bliver i stand til at tage hånd om de særlige forhold i deres specifikke klima, kultur og samfund på en ordentlig måde.

Begrundelse

Parlamentets beslutning fra februar 2016 fremhævede de lokale og regionale myndigheders rolle i udviklingen af EU's politikker på områder som klimaforandringer, energisikkerhed og byvækst – områder inden for hvilke energibesparelses- og effektivitetsforanstaltninger samt vedvarende energikilder er af afgørende betydning. Regionerne skal inddrages på alle niveauer, så der opnås bedre koordinering og interaktion, især i lande med en høj grad af decentralisering og overdragede beføjelser.

Ændringsforslag    44

Forslag til direktiv

Betragtning 19 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(19c)  I betragtning af den ulige fordeling af produktionskapacitet i EU kan den samlede energieffektivitet forøges gennem import af endelig energi fra tredjelande. Der opstår derfor et behov for EU-politikker, der ikke blot fører til regulering af handelen med primærenergi, som bl.a. indebærer etablering af gas- og olierørledninger, men også import af endelig energi i grænseområderne.

Begrundelse

Import af endelig energi fra f.eks. nabolande uden for EU kan føre til en større energieffektivitet end import af energi fra mere fjerntliggende EU-områder.

Ændringsforslag    45

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1

Direktiv 2012/27/EU

Artikel 1 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Dette direktiv opstiller en fælles ramme af foranstaltninger til fremme af energieffektivitet i Unionen med henblik på at sikre, at Unionens overordnede mål for energieffektivitet på 20 % i 2020 og bindende overordnede mål på 30 % i 2030 nås, og baner desuden vejen for yderligere forbedringer af energieffektiviteten derefter. Direktivet fastlægger regler beregnet til at fjerne hindringer på energimarkedet og overvinde markedssvigt, som hindrer en effektiv energiforsyning og -anvendelse, og kræver, at der fastsættes vejledende nationale energieffektivitetsmål og -bidrag for 2020 og 2030.

1.  Dette direktiv opstiller en fælles ramme af foranstaltninger til fremme af energieffektivitet i Unionen og gennemfører princippet om "energieffektivitet først" gennem hele energikæden, herunder energiproduktion, -transmission, distribution og slutanvendelse med henblik på at sikre, at Unionens overordnede mål for energieffektivitet på 20 % i 2020 og bindende overordnede mål på 40 % i 2030 nås, og baner desuden vejen for yderligere forbedringer af energieffektiviteten efter 2030 i overensstemmelse med EU's langsigtede energi- og klimamål for 2050 og Parisaftalen. Direktivet fastlægger regler beregnet til at fjerne hindringer på energimarkedet og overvinde markedssvigt, som hindrer en effektiv energiforsyning og -anvendelse, og kræver, at der fastsættes vejledende nationale energieffektivitetsmål for 2020 og bindende nationale energieffektivitetsmål for 2030.

Ændringsforslag    46

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1

Direktiv 2012/27/EU

Artikel 1 – stk. 1 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1a.  Dette direktiv bidrager til gennemførelsen af princippet om "energieffektivitet først" og sikrer, at energieffektivitet og styring af efterspørgslen kan konkurrere på lige vilkår med produktionskapacitet. Energieffektivitet skal indgå i overvejelserne, når der træffes beslutninger vedrørende planlægning og finansiering, der er relevante for energisystemet.

Ændringsforslag    47

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1

Direktiv 2012/27/EU

Artikel 1 – stk. 1 b (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1b.  For at mobilisere privat finansiering til energieffektivitetsforanstaltninger og energirenoveringer skal Kommissionen indlede en dialog med både offentlige og private finansielle institutioner med henblik på at kortlægge potentielle politiske mekanismer. I betragtning af det store potentiale for forbedringer af energieffektiviteten i byggesektoren, skal der navnlig overvejes investeringer i denne sektor med primært fokus på beboelsesejendomme med lavindkomsthusstande, der risikerer energifattigdom. Herudover skal Kommissionen med henblik på at gøre investeringer i energieffektivitetsprojekter mere økonomisk interessante og gennemførlige for investorer overveje muligheder for at samle små projekter i større projekter. Kommissionen skal senest den 1. januar 2019 forsyne medlemsstaterne med vejledning i, hvordan de kan frigøre private investeringer.

Ændringsforslag    48

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 a (ny)

Direktiv 2012/27/EU

Artikel 2 – stk. 1 – nr. 1 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1a)  I artikel 2 indsættes følgende punkt:

 

"1a)  "kæden af energiomdannelser": en teknologisk proces, der begynder med frigivelsen af primærenergi og transmissionen heraf til markedet i form af endelig energi, hvor en forbruger omdanner det til brugbar energi (arbejde)

Begrundelse

Dette ændringsforslag erstatter ændringsforslag nr. 39 til udkastet til betænkning og har til formål at skabe større klarhed.

Ændringsforslag    49

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 b (ny)

Direktiv 2012/27/EU

Artikel 2 – stk. 1 – nr. 3

 

Nuværende ordlyd

Ændringsforslag

 

1b)   Artikel 2, nr. 3), affattes således:

3) "endeligt energiforbrug": al energi leveret til industri, transport, husholdninger, tjenesteydelser og landbrug. Omfatter ikke leverancer til energiomdannelsessektoren og energiindustrien selv

3)    "endeligt energiforbrug": det forbrug af elektricitet, der leveres til forbrugermarkedet, og som er nødvendigt til industri og transport, samt den energi, der leveres til husstande, tjenesteydelser og landbrug. Dette forbrug afhænger af den samlede mængde strøm, der kan sendes afsted, herunder aktiv og reaktiv strøm, ved denne form for energiforsyning"

Begrundelse

Den strøm, der er til rådighed til at sende af sted, bør på grund af det uensartede forbrug altid overstige efterspørgslen for at undgå strømsvigt. Generelt overstiger den efterspørgslen med 20 procent.

Ændringsforslag    50

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 c (ny)

Direktiv 2012/27/EU

Artikel 2 – stk. 1 – nr. 9 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1c.   I artikel 2 indsættes følgende punkt:

 

"9a)   "offentlig myndighedsbygning": i forbindelse med artikel 5, en bygning, der ejes og benyttes af statsforvaltningen eller af en anden offentlig myndighed på nationalt, regionalt eller lokalt plan, herunder bygninger som hospitaler, sundhedsfaciliteter, uddannelsesinstitutioner og sociale boliger"

Ændringsforslag    51

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2

Direktiv 2012/27/EU

Artikel 3 –stk. 1, 2, 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 3

Artikel 3

Energieffektivitetsmål

Energieffektivitetsmål

1.  Hver medlemsstat fastsætter et vejledende nationalt energieffektivitetsmål for 2020 på grundlag af enten primærenergiforbrug eller endeligt energiforbrug, primærenergibesparelser eller endelige energibesparelser eller energiintensitet. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om disse mål i overensstemmelse med artikel 24, stk. 1, og bilag XIV, del 1. I forbindelse med underretningen skal de også udtrykke disse mål i form af et absolut tal for primærenergiforbruget og det endelige energiforbrug i 2020 og redegøre for, hvordan og på grundlag af hvilke data dette er blevet beregnet.

1.  Hver medlemsstat fastsætter et vejledende nationalt energieffektivitetsmål for 2020 på grundlag af enten primærenergiforbrug eller endeligt energiforbrug, primærenergibesparelser eller endelige energibesparelser eller energiintensitet. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om disse mål i overensstemmelse med artikel 24, stk. 1, og bilag XIV, del 1. I forbindelse med underretningen skal de også udtrykke disse mål i form af et absolut tal for primærenergiforbruget og det endelige energiforbrug i 2020 og redegøre for, hvordan og på grundlag af hvilke data dette er blevet beregnet.

Ved fastsættelsen af disse mål tager medlemsstaterne hensyn til:

Ved fastsættelsen af disse mål tager medlemsstaterne hensyn til:

a)  at Unionens energiforbrug i 2020 maksimalt må være 1 483 Mtoe primærenergi eller maksimalt 1 086 Mtoe endelig energi

a)  at Unionens energiforbrug i 2020 maksimalt må være 1 483 Mtoe primærenergi eller maksimalt 1 086 Mtoe endelig energi

b)  de foranstaltninger, der er fastsat i dette direktiv

b)  de foranstaltninger, der er fastsat i dette direktiv

c)  de foranstaltninger, der er vedtaget for at nå de nationale energisparemål vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 1, i direktiv 2006/32/EF, og and

c)  de foranstaltninger, der er vedtaget for at nå de nationale energisparemål vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 1, i direktiv 2006/32/EF, og

d)  andre foranstaltninger til fremme af energieffektivitet i medlemsstaterne og på EU-plan.

d)  andre foranstaltninger til fremme af energieffektivitet i medlemsstaterne og på EU-plan.

Når medlemsstaterne fastsætter disse mål, kan de endvidere tage hensyn til nationale forhold, der påvirker primærenergiforbruget, herunder:

Når medlemsstaterne fastsætter disse mål, kan de endvidere tage hensyn til nationale forhold, der påvirker primærenergiforbruget, herunder:

a)  det resterende potentiale for omkostningseffektive energibesparelser

a)  det resterende potentiale for omkostningseffektive energibesparelser

b)  udviklingen i og prognoser for BNP

b)  udviklingen i og prognoser for BNP

c)  ændringer i import og eksport af energi

c)  ændringer i import og eksport af energi

d)  udviklingen inden for alle former for vedvarende energikilder, atomenergi, CO2-opsamling og -lagring og and

d)  udviklingen inden for alle former for vedvarende energikilder, atomenergi, CO2-opsamling og -lagring og

e)  tidlige foranstaltninger.

e)  tidlige foranstaltninger.

2.  Senest den 30. juni 2014 vurderer Kommissionen de fremskridt, der er opnået, og om det er sandsynligt, at Unionen kan nå ned på et energiforbrug på maksimalt 1 483 Mtoe primærenergi og/eller maksimalt 1 086 Mtoe endelig energi i 2020.

2.  Senest den 30. juni 2014 vurderer Kommissionen de fremskridt, der er opnået, og om det er sandsynligt, at Unionen kan nå ned på et energiforbrug på maksimalt 1 483 Mtoe primærenergi og/eller maksimalt 1 086 Mtoe endelig energi i 2020.

3.  I forbindelse med den i stk. 2 nævnte gennemgang skal Kommissionen:

3.  I forbindelse med den i stk. 2 nævnte gennemgang skal Kommissionen:

a)  sammenlægge de nationale vejledende energieffektivitetsmål, som medlemsstaterne har indberettet

a)  sammenlægge de nationale vejledende energieffektivitetsmål, som medlemsstaterne har indberettet

b)  vurdere, hvorvidt summen af disse mål kan betragtes som en pålidelig rettesnor for, om Unionen som helhed er på rette spor, under hensyntagen til evalueringen af den første årlige rapport i overensstemmelse med artikel 24, stk. 1, og evalueringen af de nationale energieffektivitetshandlingsplaner i overensstemmelse med artikel 24, stk. 2

b)  vurdere, hvorvidt summen af disse mål kan betragtes som en pålidelig rettesnor for, om Unionen som helhed er på rette spor, under hensyntagen til evalueringen af den første årlige rapport i overensstemmelse med artikel 24, stk. 1, og evalueringen af de nationale energieffektivitetshandlingsplaner i overensstemmelse med artikel 24, stk. 2

c)  tage hensyn til yderligere analyser, der følger af:

c)  tage hensyn til yderligere analyser, der følger af:

i)  en vurdering af fremskridtene med hensyn til energiforbrug og energiforbruget i forhold til den økonomiske aktivitet på EU-plan, herunder fremskridt med hensyn til effektiviteten i energiforsyningen i medlemsstater, der har baseret deres nationale vejledende mål på endeligt energiforbrug eller endelige energibesparelser, bl.a. fremskridt som følge af disse medlemsstaters overholdelse af dette direktivs kapitel III

i)  en vurdering af fremskridtene med hensyn til energiforbrug og energiforbruget i forhold til den økonomiske aktivitet på EU-plan, herunder fremskridt med hensyn til effektiviteten i energiforsyningen i medlemsstater, der har baseret deres nationale vejledende mål på endeligt energiforbrug eller endelige energibesparelser, bl.a. fremskridt som følge af disse medlemsstaters overholdelse af dette direktivs kapitel III

ii)  resultater af modelberegninger i forbindelse med fremtidige tendenser for energiforbrug på EU-plan

ii)  resultater af modelberegninger i forbindelse med fremtidige tendenser for energiforbrug på EU-plan

d)   sammenligne resultaterne i henhold til litra a)-c) med størrelsen af det energiforbrug, der ville være nødvendigt for at nå ned på et energiforbrug på maksimalt 1 483 Mtoe primærenergi og maksimalt 1 086 Mtoe endelig energi i 2020.

d)   sammenligne resultaterne i henhold til litra a)-c) med størrelsen af det energiforbrug, der ville være nødvendigt for at nå ned på et energiforbrug på maksimalt 1 483 Mtoe primærenergi og/eller maksimalt 1 086 Mtoe endelig energi i 2020.

Ændringsforslag    52

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2

Direktiv 2012/27/EU

Artikel 3 – stk. 4

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4.  Hver medlemsstat fastsætter vejledende nationale energieffektivitetsbidrag hen imod Unionens mål for 2030, som er omhandlet i artikel 1, stk. 1, i overensstemmelse med artikel [4] og [6] i forordning (EU) XX/20XX [forvaltning af energiunionen]. Ved fastsættelsen af disse bidrag tager medlemsstaterne hensyn til, at Unionens energiforbrug i 2030 maksimalt må være 1 321 Mtoe primærenergi og maksimalt 987 Mtoe endelig energi. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om disse bidrag som en del af deres integrerede nationale energi- og klimaplaner i overensstemmelse med proceduren i henhold til artikel [3] og artikel [7]-[11] i forordning (EU) XX/20XX [forvaltning af energiunionen].

4.  Hver medlemsstat fastsætter bindende nationale energieffektivitetsmål, som kumulativt er i overensstemmelse med Unionens mål for 2030, som er omhandlet i artikel 1, stk. 1,

og i overensstemmelse med artikel [4] og [6] i forordning (EU) XX/20XX [forvaltning af energiunionen].

 

Ved fastsættelsen af niveauet for deres mål tager medlemsstaterne hensyn til, at Unionens energiforbrug i 2030 maksimalt må være 1 132 Mtoe primærenergi og maksimalt 849 Mtoe endelig energi.

 

For at give medlemsstaterne tilstrækkelig fleksibilitet til at opfylde deres bindende nationale mål for energieffektivitet og samtidig give deres økonomi mulighed for at udvikle sig og få den industrielle produktion og aktivitet til at øges, skal de have tilladelse til at fastsætte deres mål baseret på energiintensitet, som er forholdet mellem energiforbrug og bruttonationalprodukt (BNP).

 

De nationale energieffektivitetsmål tager hensyn til alle faser af energikæden, herunder produktion, transmission, distribution og slutanvendelse.

 

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om disse mål som en del af deres integrerede nationale energi- og klimaplaner i overensstemmelse med proceduren i henhold til artikel [3] og artikel [7]-[11] i forordning (EU) XX/20XX [forvaltning af energiunionen].

Ændringsforslag    53

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 a (ny)

Direktiv 2012/27/EU

Artikel 5

 

Gældende tekst

Ændringsforslag

 

2a)  Artikel 5 affattes således:

Artikel 5

"Artikel 5

Offentlige organers bygninger som forbillede

Offentlige organers bygninger som forbillede

1.  Uden at det berører artikel 7 i direktiv 2010/31/EU, sikrer hver medlemsstat, at 3 % af det samlede etageareal i opvarmede og/eller nedkølede bygninger, der ejes og benyttes af dens statsforvaltning, fra den 1. januar 2014 renoveres hvert år, så de som minimum opfylder de mindstekrav til energimæssig ydeevne, som den pågældende medlemsstat har fastsat i medfør af artikel 4 i direktiv 2010/31/EU.

1.  Uden at det berører artikel 7 i direktiv 2010/31/EU, sikrer hver medlemsstat, at 3 % af det samlede etageareal i opvarmede og/eller nedkølede bygninger, der ejes og benyttes af dens statsforvaltning, fra den 1. januar 2014 renoveres hvert år, så de som minimum opfylder de mindstekrav til energimæssig ydeevne, som den pågældende medlemsstat har fastsat i medfør af artikel 4 i direktiv 2010/31/EU. Fra den 1. januar 2021 finder dette stykke anvendelse på alle opvarmede og/eller nedkølede bygninger, der ejes og benyttes af offentlige myndigheder, under behørig hensyntagen til deres respektive beføjelser og administrative struktur.

De 3 % beregnes af det samlede etageareal i bygninger med et samlet nettoetageareal på mere end 500 m2, som ejes og benyttes af statsforvaltningen i den pågældende medlemsstat, og som den 1. januar det pågældende år ikke overholder de nationale mindstekrav til energimæssig ydeevne, der er fastsat i medfør af artikel 4 i direktiv 2010/31/EU. Den nævnte tærskel nedsættes til 250 m2 fra den 9. juli 2015.

De 3 % beregnes af det samlede etageareal i bygninger med et samlet nettoetageareal på mere end 500 m2, som ejes og benyttes af statsforvaltningen i den pågældende medlemsstat, og som den 1. januar det pågældende år ikke overholder de nationale mindstekrav til energimæssig ydeevne, der er fastsat i medfør af artikel 4 i direktiv 2010/31/EU. Den nævnte tærskel nedsættes til 250 m 2 fra den 9. juli 2015 og finder anvendelse på bygninger, der ejes og benyttes af offentlige myndigheder, fra den 1. januar 2021 og under behørig hensyntagen til deres respektive beføjelser og administrative struktur.

Kræver en medlemsstat, at forpligtelsen til hvert år at renovere 3 % af det samlede etageareal udvides til at omfatte etageareal, der ejes og benyttes af administrative afdelinger på et lavere niveau end statsforvaltningen, skal de 3 % beregnes af det samlede etageareal i bygninger med et samlet nettoetageareal på mere end 500 m2 og fra den 9. juli 2015 på mere end 250 m2, som ejes og benyttes af statsforvaltningen og af disse administrative afdelinger i den pågældende medlemsstat, og som den 1. januar det pågældende år ikke overholder de nationale mindstekrav til energimæssig ydeevne, der er fastsat i medfør af artikel 4 i direktiv 2010/31/EU.

 

Medlemsstaterne kan, når de gennemfører foranstaltninger til gennemgribende renovering af statslige bygninger i overensstemmelse med første afsnit, vælge at tage bygningen som helhed i betragtning, herunder klimaskærmen, udstyr, drift og vedligeholdelse.

Medlemsstaterne kan, når de gennemfører foranstaltninger til gennemgribende renovering af offentlige myndighedsbygninger i overensstemmelse med første afsnit, vælge at tage bygningen som helhed i betragtning, herunder klimaskærmen, udstyr, drift og vedligeholdelse.

Medlemsstaterne forlanger, at de statslige bygninger, der har den dårligste energimæssige ydeevne, prioriteres højest i forbindelse med energieffektivitetsforanstaltninger, når det er omkostningseffektivt og teknisk gennemførligt.

Medlemsstaterne forlanger, at de offentlige myndighedsbygninger, der har den dårligste energimæssige ydeevne, prioriteres højest i forbindelse med energieffektivitetsforanstaltninger, når det er omkostningseffektivt og teknisk gennemførligt.

2.  Medlemsstaterne kan beslutte ikke at fastsætte eller anvende kravene i stk. 1 på følgende kategorier af bygninger:

2.  Medlemsstaterne kan beslutte ikke at fastsætte eller anvende kravene i stk. 1 på følgende kategorier af bygninger:

a)   bygninger, der er officielt beskyttet som en del af et særligt udpeget miljø eller på grund af deres særlige arkitektoniske eller historiske værdi, for så vidt overholdelse af visse mindstekrav til energimæssig ydeevne ville indebære en uacceptabel ændring af deres karakter eller udseende

a)   bygninger, der er officielt beskyttet som en del af et særligt udpeget miljø eller på grund af deres særlige arkitektoniske eller historiske værdi, for så vidt overholdelse af visse mindstekrav til energimæssig ydeevne ville indebære en uacceptabel ændring af deres karakter eller udseende

b)   bygninger, der ejes af de væbnede styrker eller statsforvaltningen og anvendes til nationale forsvarsformål, med undtagelse af indkvarteringsbygninger med enkeltværelser eller kontorbygninger til de væbnede styrker og andet personale, der er ansat af forsvarsmyndighederne

b)   bygninger, der ejes af de væbnede styrker eller statsforvaltningen og anvendes til nationale forsvarsformål, med undtagelse af indkvarteringsbygninger med enkeltværelser eller kontorbygninger til de væbnede styrker og andet personale, der er ansat af forsvarsmyndighederne

c)   bygninger, der anvendes til gudstjenester og religiøse formål.

c)   bygninger, der anvendes til gudstjenester og religiøse formål.

3.  Renoverer en medlemsstat i et givet år mere end 3 % af det samlede etageareal i statslige bygninger, kan den medregne overskuddet i den årlige renoveringsprocent for et af de tre foregående eller tre efterfølgende år.

3.  Renoverer en medlemsstat i et givet år mere end 3 % af det samlede etageareal i offentlige myndighedsbygninger, kan den medregne overskuddet i den årlige renoveringsprocent for et af de tre foregående eller tre efterfølgende år.

4.  Medlemsstaterne kan i den årlige renoveringsprocent for statslige bygninger medregne nye bygninger, der benyttes og ejes som erstatning for bestemte statslige bygninger, der er nedrevet inden for de to foregående år, eller bygninger, der er solgt, nedrevet eller taget ud af brug inden for de to foregående år på grund af mere intensiv brug af andre bygninger.

4.  Medlemsstaterne kan i den årlige renoveringsprocent for offentlige myndighedsbygninger medregne nye bygninger, der benyttes og ejes som erstatning for bestemte offentlige myndighedsbygninger, der er nedrevet inden for de to foregående år, eller bygninger, der er solgt, nedrevet eller taget ud af brug inden for de to foregående år på grund af mere intensiv brug af andre bygninger.

5.  Med henblik på stk. 1 udarbejder og offentliggør medlemsstaterne senest den 31. december 2013 en fortegnelse over opvarmede og/eller afkølede statslige bygninger med et samlet nettoetageareal på mere end 500 m2 og fra den 9. juli 2015 på mere end 250 m2, undtagen bygninger fritaget på grundlag af stk. 2. Fortegnelsen skal indeholde følgende oplysninger:

5.  Med henblik på stk. 1 udarbejder og offentliggør medlemsstaterne senest den 31. december 2013 en fortegnelse over opvarmede og/eller afkølede statslige bygninger med et samlet nettoetageareal på mere end 500 m2 og fra den 9. juli 2015, på mere end 250 m2, undtagen bygninger fritaget på grundlag af stk. 2. Fortegnelsen skal indeholde følgende oplysninger:

a)   etagearealet i m2, og

a)   etagearealet i m2,

b)   den enkelte bygnings energimæssige ydeevne eller relevante energidata.

b)   den enkelte bygnings energimæssige ydeevne

 

ba)   det faktiske målte energiforbrug.

 

Fra den 1. januar 2021 finder dette stykke anvendelse på alle opvarmede og/eller nedkølede bygninger, der ejes og benyttes af offentlige myndigheder.

6.  Med forbehold af artikel 7 i direktiv 2010/31/EU kan medlemsstaterne vælge en alternativ tilgang til nærværende artikels stk. 1-5, hvorved de træffer andre omkostningseffektive foranstaltninger, herunder gennemgribende renoveringer og foranstaltninger til ændring af beboernes adfærd, med henblik på senest i 2020 at opnå energibesparelser i relevante bygninger, der ejes og benyttes af statsforvaltningen, som mindst svarer til det, der kræves i henhold til stk. 1, idet der aflægges rapport på årsbasis.

6.  Med forbehold af artikel 7 i direktiv 2010/31/EU kan medlemsstaterne vælge en alternativ tilgang til nærværende artikels stk. 1-5, hvorved de træffer andre omkostningseffektive foranstaltninger, herunder gennemgribende renoveringer og foranstaltninger til ændring af beboernes adfærd, med henblik på senest i 2030 at opnå energibesparelser i relevante bygninger, der ejes og benyttes af deres offentlige myndigheder, som mindst svarer til det, der kræves i henhold til stk. 1, idet der aflægges rapport på årsbasis.

I forbindelse med den alternative tilgang kan medlemsstaterne foretage et skøn over de energibesparelser, som stk. 1-4 ville give, ved anvendelse af passende standardværdier for energiforbruget for referencebygninger tilhørende statsforvaltningen før og efter renovering og ifølge skøn over bygningsmassens areal. Kategorierne af referencebygninger tilhørende statsforvaltningen skal være repræsentative for bygningsmassen for sådanne bygninger.

I forbindelse med den alternative tilgang kan medlemsstaterne foretage et skøn over de energibesparelser, som stk. 1-4 ville give, ved anvendelse af passende standardværdier for energiforbruget for referencebygninger tilhørende offentlige myndigheder før og efter renovering og ifølge skøn over bygningsmassens areal. Kategorierne af referencebygninger tilhørende offentlige myndigheder skal være repræsentative for bygningsmassen for sådanne bygninger.

Medlemsstater, der benytter den alternative tilgang, underretter senest den 31. december 2013 Kommissionen om de alternative foranstaltninger, de påtænker at vedtage, og dokumenterer, hvordan de vil opnå en tilsvarende forbedring i den energimæssige ydeevne for bygninger, der ejes af statsforvaltningen.

Medlemsstater, der benytter den alternative tilgang, underretter [senest 12 måneder efter dette direktivs ikrafttræden] Kommissionen om de alternative foranstaltninger, de påtænker at vedtage, og dokumenterer, hvordan de vil opnå en tilsvarende forbedring i den energimæssige ydeevne for bygninger, der ejes af offentlige myndigheder.

7.  Medlemsstaterne opfordrer offentlige organer, bl.a. på regionalt og lokalt plan, og offentligretlige organisationer inden for socialt boligbyggeri til under behørig hensyntagen til deres respektive beføjelser og administrative struktur:

7.  Medlemsstaterne opfordrer offentlige organer, bl.a. på regionalt og lokalt plan, og offentligretlige organisationer inden for socialt boligbyggeri til under behørig hensyntagen til deres respektive beføjelser og administrative struktur:

a)   at vedtage en energieffektivitetsplan, fritstående eller som del af en bredere klima- eller miljøplan, med konkrete energispare- og energieffektivitetsmål og foranstaltninger i overensstemmelse med den rolle som forbillede, som statslige bygninger spiller, jf. stk. 1, 5 og 6

a)   at vedtage en energieffektivitetsplan og en langsigtet renoveringsstrategi for hver bygning, fritstående eller som del af en bredere klima- eller miljøplan, med konkrete energispare- og energieffektivitetsmål samt vurderinger af livscyklusomkostninger og foranstaltninger i overensstemmelse med den rolle som forbillede, som offentlige myndighedsbygninger spiller, jf. stk. 1, 5 og 6

b)   at etablere et energiledelsessystem, herunder energisyn, som en del af gennemførelsen af deres plan

b)   at etablere et energiledelsessystem, herunder energisyn, som en del af gennemførelsen af deres plan

c)   når det er hensigtsmæssigt, at benytte energitjenesteselskaber og kontrakter om energimæssig ydeevne til finansiering af renoveringer og gennemføre planer for at bibeholde eller forbedre energieffektiviteten på lang sigt

c)   når det er hensigtsmæssigt, at benytte energitjenesteselskaber og kontrakter om energimæssig ydeevne til finansiering af renoveringer og gennemføre planer for at bibeholde eller forbedre energieffektiviteten på lang sigt.

 

7a.  Medlemsstaterne rapporterer om de årlige energibesparelser, der opnås i kraft af renoveringerne, herunder om andelen af gennemgribende renoveringer og om det samlede renoverede etageareal i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) XX/20XX [forvaltning af energiunionen]."

Ændringsforslag    54

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3

Direktiv 2012/27/EU

Artikel 7

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 7

Artikel 7

Energispareforpligtelser

Energispareforpligtelser

1.  Medlemsstaterne skal nå kumulative energibesparelser i slutanvendelserne svarende til mindst:

1.  Medlemsstaterne skal nå kumulative energibesparelser i slutanvendelserne svarende til mindst:

a)  nye besparelser hvert år fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020 på 1,5 % af det årlige energisalg til slutkunder målt i mængder i gennemsnit over den seneste treårsperiode forud for den 1. januar 2013

a)  nye besparelser hvert år fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020 på 1,5 % af det årlige energisalg til slutkunder målt i mængder i gennemsnit over den seneste treårsperiode forud for den 1. januar 2013

b)  nye besparelser hvert år fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2030 på 1,5 % af det årlige energisalg til slutkunder målt i mængder i gennemsnit over den seneste treårsperiode forud for den 1. januar 2019.

b)  nye besparelser hvert år fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2030 på mindst 1,5 % af det årlige energisalg til slutkunder målt i mængder i gennemsnit over den seneste treårsperiode forud for den 1. januar 2019.

Medlemsstaterne skal fortsætte med at opnå nye årlige besparelser på 1,5 % for ti år ad gangen efter 2030, medmindre det i Kommissionens gennemgang, som skal finde sted senest i 2027 og hvert tiende år derefter, konkluderes, at dette ikke er nødvendigt for at nå EU's langsigtede energi- og klimamål for 2050.

Medlemsstaterne skal fortsætte med at opnå nye årlige besparelser på 1,5 % for ti år ad gangen efter 2030, medmindre det i Kommissionens gennemgang, som skal finde sted senest i 2027 og hvert tiende år derefter, konkluderes, at dette ikke er nødvendigt for at nå EU's langsigtede energi- og klimamål for 2050.

 

Besparelser i hver enkelt periode skal bygge kumulativt på omfanget af de besparelser, der skulle opnås i den foregående periode/de foregående perioder. Navnlig skal der, såfremt tidligere politiske foranstaltninger, programmer og/eller individuelle tiltag ikke længere leverer energibesparelser, tages højde for tabet af disse tidligere besparelser ved beregningen af omfanget af de samlede energibesparelser, der skal opnås ved udgangen af hver periode, og tabet skal erstattes af nye besparelser.

Med henblik på litra b) og uden at dette berører anvendelsen af stk. 2 og 3, må medlemsstaterne kun medregne de energibesparelser, der skyldes nye politiktiltag, som er indført efter den 31. december 2020, eller politiktiltag indført i perioden 1. januar 2014 til 31. december 2020, hvis det kan påvises, at disse tiltag fører til konkrete foranstaltninger, som iværksættes efter den 31. december 2020 og medfører besparelser.

Besparelser, som kræves for den periode, der er omhandlet i litra b), skal være kumulative og supplerende i forhold til de besparelser, som kræves for den periode, der er omhandlet i litra a). Med dette for øje, og uden at dette berører anvendelsen af stk. 2 og 3, må medlemsstaterne medregne de energibesparelser, der skyldes nye politiktiltag, som er indført efter den 31. december 2020 eller tidligere politiktiltag, hvis det kan påvises, at disse tiltag fører til nye konkrete foranstaltninger, som iværksættes efter den 31. december 2020 og medfører besparelser. Medlemsstaterne kan ligeledes medregne energibesparelser fra individuelle foranstaltninger, der er gennemført i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020, forudsat at de fortsat giver kontrollerbare energibesparelser efter 2020.

Energisalget målt i mængder, der anvendes til transport, kan helt eller delvis udelukkes fra disse beregninger.

Udelukkende i forbindelse med den i litra a) omhandlede periode kan energisalget målt i mængder, der anvendes til transport, helt eller delvis udelukkes fra disse beregninger. Salg af energi, der anvendes i transportsektoren, skal inddrages i fuldt omfang i beregningerne for den i litra b) omhandlede periode og fremefter.

Medlemsstaterne beslutter, hvordan den beregnede mængde af nye besparelser fordeles over de i litra a) og b) omhandlede perioder, så længe de krævede samlede kumulative besparelser er blevet opnået ved slutningen af hver periode.

Medlemsstaterne beslutter, hvordan den beregnede mængde af nye besparelser fordeles over de i litra a) og b) omhandlede perioder, så længe de krævede samlede kumulative besparelser er blevet opnået ved slutningen af hver periode.

2.  Med forbehold af stk. 3 kan hver medlemsstat:

2.  Med forbehold af stk. 3 kan hver medlemsstat:

a)  udføre den beregning, der kræves i henhold til stk. 1, litra a), under anvendelse af satsen 1 % i 2014 og 2015, 1,25 % i 2016 og 2017, og 1,5 % i 2018, 2019 og 2020

a)  udføre den beregning, der kræves i henhold til stk. 1, litra a), under anvendelse af satsen 1 % i 2014 og 2015, 1,25 % i 2016 og 2017 og 1,5 % i 2018, 2019 og 2020

b)  udelukke hele eller en del af salget målt i mængder af energi, der anvendes i de industrielle aktiviteter, som er opført i bilag I til direktiv 2003/87/EF, fra beregningen

b)  udelukke hele eller en del af salget målt i mængder af energi, der anvendes i de industrielle aktiviteter, som er opført i bilag I til direktiv 2003/87/EF, fra beregningen

c)  tillade, at energibesparelser, som opnås i energiomformningssektoren samt i distributions- og transmissionssektorerne, herunder effektiv fjernvarme- og fjernkøleinfrastruktur, som følge af gennemførelsen af kravene i artikel 14, stk. 4, artikel 14, stk. 5, litra b), og artikel 15, stk. 1-6 og 9, medregnes i den mængde af energibesparelser, der kræves i henhold til stk. 1

c)  tillade, at energibesparelser, som opnås i energiomformningssektoren samt i distributions- og transmissionssektorerne, herunder effektiv fjernvarme- og fjernkøleinfrastruktur, som følge af gennemførelsen af kravene i artikel 14, stk. 4, artikel 14, stk. 5, litra b), og artikel 15, stk. 1-6 og 9, medregnes i den mængde af energibesparelser, der kræves i henhold til stk. 1, litra a) og b)

d)  medregne energibesparelser fra individuelle foranstaltninger gennemført siden den 31. december 2008, der fortsætter med at have en effekt i 2020 og derefter, og som kan måles og verificeres, i den mængde af energibesparelser, der kræves i henhold til stk. 1. og

d)  medregne energibesparelser fra individuelle foranstaltninger gennemført siden den 31. december 2008, der fortsætter med at have en effekt i 2020, og som kan måles og verificeres, i den mængde af energibesparelser, der kræves i henhold til stk. 1, litra a) og b) og

e)  udelukke den kontrollerbare mængde af energi produceret på eller i bygninger til eget brug fra beregningen af energibesparelseskravet, som er omhandlet i stk. 1, når denne mængde er blevet produceret som følge af politiktiltag til fremme af nye installationer af vedvarende energiteknologier.

 

3.  Alle de i stk. 2 valgte muligheder må tilsammen ikke beløbe sig til mere end 25 % af den mængde energibesparelser, som er omhandlet i stk. 1. Medlemsstaterne anvender og beregner virkningen af de valgte muligheder for de perioder, som er omhandlet i stk. 1, litra a) og b), separat:

3.  Alle de i stk. 2 valgte muligheder må tilsammen ikke beløbe sig til mere end 25 % af den mængde energibesparelser, som er omhandlet i stk. 1. Medlemsstaterne anvender og beregner virkningen af de valgte muligheder for de perioder, som er omhandlet i stk. 1, litra a) og b), separat:

a)   til beregning af den mængde energibesparelser, som kræves i den i stk. 1, litra a), omhandlede periode, kan medlemsstaterne anvende stk. 2, litra a), b), c) og d)

a)   til beregning af den mængde energibesparelser, som kræves i den i stk. 1, litra a), omhandlede periode, kan medlemsstaterne anvende stk. 2, litra a), b), c) og d)

b)  til beregning af den mængde energibesparelser, som kræves i den i stk. 1, litra b), omhandlede periode, kan medlemsstaterne anvende stk. 2, litra b), c), d) og e), forudsat at de enkelte foranstaltninger i henhold til litra d) fortsat har en kontrollerbar og målelig virkning efter den 31. december 2020.

b)  til beregning af den mængde energibesparelser, som kræves i den i stk. 1, litra b), omhandlede periode, kan medlemsstaterne kun anvende stk. 2, litra c).

4.  Energibesparelser opnået efter den 31. december 2020 må ikke medregnes med henblik på det kumulative beløb for besparelser, som kræves for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020.

4.  Energibesparelser opnået efter den 31. december 2020 må ikke medregnes med henblik på det kumulative beløb for besparelser, som kræves for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020.

5.  Medlemsstaterne sikrer, at de besparelser, som er en følge af de i artikel 7a, artikel 7b og artikel 20, stk. 6, omhandlede politiktiltag, beregnes i overensstemmelse med bilag V.

5.  Medlemsstaterne sikrer, at de besparelser, som er en følge af de i artikel 7a, artikel 7b og artikel 20, stk. 6, omhandlede politiktiltag, beregnes i overensstemmelse med bilag V.

6.  Medlemsstaterne opnår den krævede mængde besparelser i henhold til stk. 1 ved enten at indføre en ordning for energispareforpligtelser, jf. artikel 7a, eller ved at vedtage alternative foranstaltninger, jf. artikel 7b. Medlemsstaterne kan kombinere en ordning for energispareforpligtelser med alternative politiktiltag.

6.  Medlemsstaterne opnår den krævede mængde besparelser i henhold til stk. 1 ved enten at indføre en ordning for energispareforpligtelser, jf. artikel 7a, eller ved at vedtage alternative foranstaltninger, jf. artikel 7b. Medlemsstaterne kan kombinere en ordning for energispareforpligtelser med alternative politiktiltag.

7.  Såfremt virkningen af politiktiltag eller individuelle foranstaltninger overlapper, dokumenterer medlemsstaterne, at energibesparelser ikke medregnes to gange."

7.  Såfremt virkningen af politiktiltag eller individuelle foranstaltninger overlapper, dokumenterer medlemsstaterne, at energibesparelser ikke medregnes to gange."

Ændringsforslag    55

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4

Direktiv 2012/27/EU

Artikel 7a – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Beslutter medlemsstaterne at opfylde deres forpligtelser til at opnå den mængde besparelser, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 1, ved hjælp af en ordning for energispareforpligtelser, sikrer de, at de i stk. 2 omhandlede forpligtede parter, som opererer på hver medlemsstats område, opfylder kravet med hensyn til kumulative besparelser i slutanvendelsen, som er fastsat i artikel 7, stk. 1, uden at dette berører anvendelsen af artikel 7, stk. 2.

1.  Beslutter medlemsstaterne at opfylde deres forpligtelser til at opnå den mængde besparelser, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 1, ved hjælp af en ordning for energispareforpligtelser, sikrer de, at de i stk. 2 omhandlede forpligtede parter, som opererer på hver medlemsstats område, opfylder kravet med hensyn til kumulative besparelser i slutanvendelsen, som er fastsat i artikel 7, stk. 1, uden at dette berører anvendelsen af artikel 7, stk. 2, eller de giver de forpligtede parter mulighed for at yde et årligt bidrag til den nationale energisparefond i overensstemmelse med artikel 20, stk. 6.

Ændringsforslag    56

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4

Direktiv 2012/27/EU

Artikel 7a – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Medlemsstaterne udpeger på grundlag af objektive og ikkediskriminerende kriterier forpligtede parter blandt de energidistributører og/eller energileverandører i detailleddet, der opererer på deres områder, hvilket kan omfatte distributører eller detailforhandlere af brændstof til transport, der opererer på deres område. Den mængde af energibesparelser, der kræves for at opfylde forpligtelsen, skal de forpligtede parter opnå hos slutkunder, som medlemsstaten har udpeget, uafhængigt af beregningen foretaget i medfør af artikel 7, stk. 1, eller, hvis medlemsstaterne beslutter det, ved hjælp af certificerede besparelser fra andre parter som beskrevet i stk. 5, litra b).

2.  Medlemsstaterne udpeger på grundlag af objektive og ikkediskriminerende kriterier forpligtede parter blandt de energidistributører, energileverandører i detailleddet og distributører eller detailforhandlere af brændstof til transport, der opererer på deres område. Den mængde af energibesparelser, der kræves for at opfylde forpligtelsen, skal de forpligtede parter opnå hos slutkunder, som medlemsstaten har udpeget, uafhængigt af beregningen foretaget i medfør af artikel 7, stk. 1, eller, hvis medlemsstaterne beslutter det, ved hjælp af certificerede besparelser fra andre parter som beskrevet i stk. 5, litra b).

Ændringsforslag    57

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4

Direktiv 2012/27/EU

Artikel 7a – stk. 2 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a.  Hvis energileverandører i detailleddet udpeges som forpligtede parter i henhold til stk. 2, skal medlemsstaterne sikre, at energileverandører i detailleddet i forbindelse med opfyldelsen af deres forpligtelse ikke skaber nogen hindringer for forbrugerne med hensyn til at skifte fra én leverandør til en anden.

Begrundelse

Forbrugernes ret til nemt at skifte fra én leverandør til en anden er afgørende for opretholdelsen af et leverandørmarked, der kendetegnes ved en høj grad af konkurrence og dermed lavere priser for forbrugerne. Dette kan bringes i fare ved salg af "pakker", der binder forbrugerne til en leverandør i en lang periode. At forpligte energileverandører i detailleddet til at købe energisparebeviser fra tredjeparter kunne udgøre et alternativ for så vidt angår opretholdelsen af mulighederne for at skifte leverandør.

Ændringsforslag    58

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4

Direktiv 2012/27/EU

Artikel 7a – stk. 5 – litra a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a)  medtager medlemsstaterne krav med socialt sigte i de spareforpligtelser, de indfører, herunder ved at kræve, at en del af energieffektivitetsforanstaltningerne som en prioritet gennemføres i husholdninger, der er berørt af energifattigdom, og i socialt boligbyggeri

a)  medtager medlemsstaterne krav med socialt sigte i de spareforpligtelser, de indfører, herunder ved at kræve, at energieffektivitetsforanstaltninger som en prioritet gennemføres i lavindkomsthusstande, herunder husstande, der er berørt af energifattigdom, og i socialt boligbyggeri Medlemsstaterne beregner mængden af energibesparelser, der er opnået i de pågældende husstande, i forhold til de samlede besparelser, der er opnået i alle husstande i henhold til denne artikel. Disse besparelser skal offentliggøres i overensstemmelse med stk. 6 i denne artikel og skal indgå i de integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter i henhold til artikel 21 forordning (EU) XX/20XX [forvaltning af energiunionen].

Ændringsforslag    59

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4

Direktiv 2012/27/EU

Artikel 7a – stk. 5 – litra b

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b)  kan medlemsstaterne tillade de forpligtede parter at medregne certificerede energibesparelser, der er opnået af leverandører af energitjenester eller andre tredjeparter, i opgørelsen over deres opfyldelse af forpligtelsen, bl.a. når de forpligtede parter fremmer foranstaltninger gennem andre organer, som staten har godkendt, eller gennem offentlige myndigheder, som kan omfatte, men ikke behøver at omfatte formelle partnerskaber, og som kan være kombineret med andre finansieringskilder. Tillader medlemsstaterne dette, sikrer de, at der er en godkendelsesproces, der er klar, gennemskuelig og åben for alle markedsaktører, og som sigter mod at minimere omkostningerne ved certificering

b)  kan medlemsstaterne tillade de forpligtede parter at medregne certificerede energibesparelser, der er opnået af leverandører af energitjenester eller andre tredjeparter, i opgørelsen over deres opfyldelse af forpligtelsen, bl.a. når de forpligtede parter fremmer foranstaltninger gennem andre organer, som staten har godkendt, eller gennem offentlige myndigheder, som kan omfatte, men ikke behøver at omfatte formelle partnerskaber, og som kan være kombineret med andre finansieringskilder. Tillader medlemsstaterne dette, sikrer de, at der er en akkrediteret godkendelsesproces, der er klar, gennemskuelig, deltagelsesbaseret og åben for alle markedsaktører, og som sigter mod at minimere omkostningerne ved certificering

Ændringsforslag    60

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4

Direktiv 2012/27/EU

Artikel 7a – stk. 5 – litra c a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ca)  tillader medlemsstaterne, at yderligere besparelser, der er opnået gennem anvendelse af mere bæredygtige teknologier inden for fjernvarme- og fjernkølingssystemer i byområder (og som desuden fører til reduktion af forurenende stoffer og partikler), medregnes i de energibesparelser, der kræves i henhold til stk. 1

Ændringsforslag    61

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4

Direktiv 2012/27/EU

Artikel 7a – stk. 5 – litra c b (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

cb)  fremmer medlemsstaterne indførelsen af foranstaltninger, der tager hånd om potentialet for energibesparelser i varme- og kølesystemet, og giver i sidste ende yderligere belønninger for interventioner, der resulterer i modvirkning af forurening

Ændringsforslag    62

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4

Direktiv 2012/27/EU

Artikel 7a – stk. 5 – litra c c (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

cc)  indfører medlemsstaterne instrumenter, der certificerer energibesparelser, som hidrører fra energisyn eller tilsvarende energiledelsessystemer, jf. artikel 8, for at medregne disse besparelser i den mængde energibesparelser, der kræves i henhold til stk. 1

Ændringsforslag    63

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4

Direktiv 2012/27/EU

Artikel 7a – stk. 5 – litra c d (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

cd)  kan medlemsstaterne tillade forpligtede parter i deres forpligtelse at medregne energibesparelser i slutanvendelserne, som er opnået ved anvendelse af effektiv opvarmnings- og kølingsinfrastruktur

Ændringsforslag    64

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4

Direktiv 2012/27/EU

Artikel 7a – stk. 5 – litra c e (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ce)  sikrer medlemsstaterne, at forpligtede parter, som ikke leverer energi til private husstande, ikke behøver at gennemføre energieffektivitetsforanstaltninger i private husstande

Begrundelse

Mange forpligtede selskaber leverer ikke energi til private husstande. Det er derfor umuligt for disse parter at gennemføre foranstaltninger i husstande.

Ændringsforslag    65

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4

Direktiv 2012/27/EU

Artikel 7a – stk. 5 – litra c f (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

cf)  medlemsstaterne vurderer og træffer foranstaltninger med henblik på at minimere indvirkningen af de direkte og indirekte omkostninger ved sådanne ordninger på konkurrenceevnen for energiintensive industrier, der er udsat for international konkurrence

Begrundelse

Energiintensive industrier er omfattet af mange forskellige forpligtelser (f.eks. ETS). Disse virksomheder er ofte udsat for international konkurrence, og skal derfor beskyttes mod kulstoflækage.

Ændringsforslag    66

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4

Direktiv 2012/27/EU

Artikel 7a – stk. 6 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

6a.  Medlemsstaterne underretter som led i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner Kommissionen om de politiske foranstaltninger, de påtænker i henhold til artikel 7, stk. 2, litra c). Virkningen af disse foranstaltninger bør beregnes og medtages i planerne. Den beregning, medlemsstaterne anvender, skal være baseret på objektive, ikkediskriminerende kriterier, som udarbejdes i samråd med Kommissionen senest den 1. januar 2019.

Ændringsforslag    67

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4

Direktiv 2012/27/EU

Artikel 7b – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Beslutter medlemsstaterne at opfylde deres forpligtelser til at opnå de besparelser, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 1, ved hjælp af alternative politiktiltag, sikrer de, at de i henhold til artikel 7, stk. 1, krævede energibesparelser opnås hos slutkunderne.

1.  Beslutter medlemsstaterne at opfylde deres forpligtelser til at opnå de besparelser, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 1, ved hjælp af alternative politiktiltag, sikrer de, at de i henhold til artikel 7, stk. 1, krævede energibesparelser opnås fuldt ud hos slutkunderne.

Ændringsforslag    68

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4

Direktiv 2012/27/EU

Artikel 7b – stk. 1 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1a.  Desuden skal alle muligheder for at øge energieffektiviteten, herunder ved at anvende mere effektive brændstoffer i transportsektoren, kunne tælle med i opfyldelsen af forpligtelserne til kumulative energibesparelser i slutanvendelserne i medfør af artikel 7, stk. 1.

Begrundelse

Merværdien af effektive og rene brændstofblandingskomponenter for så vidt angår dekarbonisering af transport. Anvendelsen af brændstofblandingskomponenter inden for transport kan medregnes i opfyldelsen af energieffektivitetsmålet.

Ændringsforslag    69

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4

Direktiv 2012/27/EU

Artikel 7b – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Ved udformningen af alternative politiktiltag tager medlemsstaterne hensyn til virkningen på husholdninger, der er berørt af energifattigdom.

2.  Ved udformningen af alternative politiktiltag til opnåelse af energibesparelser tager medlemsstaterne hensyn til virkningen på lavindkomsthusstande, herunder husstande, der er berørt af energifattigdom, og sikrer, at der som en prioritet gennemføres foranstaltninger i de pågældende husstande og i socialt boligbyggeri.

 

Medlemsstaterne beregner mængden af energibesparelser, der er opnået i disse husstande, i forhold til de samlede besparelser, der er opnået i alle husstande i henhold til denne artikel.

 

Disse besparelser skal offentliggøres og indgå i de integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter i henhold til artikel 21 forordning (EU) XX/20XX [forvaltning af energiunionen].

Ændringsforslag    70

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4 a (ny)

Direktiv 2012/27/EU

Artikel 7 c (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

4a) Følgende artikel indsættes:

 

"Artikel 7c

 

Levering af energieffektivitetstjenester

 

Kommissionen sikrer i tæt samarbejde med medlemsstaterne, at tjenesteydelser på energieffektivitetsmarkedet leveres inden for konkurrenceorienterede og gennemsigtige rammer for at sikre, at de fordele i form af lavere omkostninger og bedre kvalitet af tjenesterne, som er forbundet med energieffektivitetsforanstaltninger, kommer den endelige forbruger til gode. Med henblik herpå sikrer medlemsstaterne, at virksomheder, navnlig SMV'er, har lige adgang til markedet for energieffektivitetstjenester, så de sættes i stand til at deltage på lige fod med vertikalt integrerede aktører og overvinde de konkurrencemæssige fortrinsstillinger, som distributører eller forhandlere af energi har opbygget. Medlemsstaterne træffer med henblik herpå alle fornødne foranstaltninger for at sikre, at integrerede aktører giver tredjeparter adgang til de samme betingelser og redskaber, som de selv benytter til at levere energieffektivitetstjenester."

Ændringsforslag    71

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra b

Direktiv 2012/27/EU

Artikel 9 – stk. 1 – afsnit 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne sørger for, at slutkunder i forbindelse med forbrug af naturgas, så vidt det er teknisk muligt og økonomisk fornuftigt og står i et rimeligt forhold til de potentielle energibesparelser, udstyres med individuelle målere til en konkurrencedygtig pris, som nøjagtigt afspejler slutkundens faktiske energiforbrug og angiver det faktiske forbrugstidspunkt.

Medlemsstaterne sørger for, at slutkunder i forbindelse med forbrug af naturgas, så vidt det er teknisk muligt og økonomisk fornuftigt og står i et rimeligt forhold til de potentielle energibesparelser i forhold til den valgte teknologi og funktionalitet, udstyres med individuelle målere og varmestyringsapparater til en konkurrencedygtig pris, som nøjagtigt afspejler slutkundens faktiske energiforbrug, og som angiver det faktiske forbrugstidspunkt og andre funktioner i overensstemmelse med bestemmelserne vedrørende elmålesystemer i artikel 19-22 i direktiv (EU) .../... [om fælles regler for det indre marked for elektricitet (omarbejdning)].

Begrundelse

Forbrugsmåling af både el og gas øger forbrugernes bevidsthed om det faktiske forbrug og kan dermed medføre adfærdsmæssige ændringer i retning af øget energieffektivitet og øgede energibesparelser.

Ændringsforslag    72

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra c - nr. ii a (nyt)

Direktiv 2012/27/EU

Artikel 9 – stk. 2 – afsnit 1 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Det intelligente målersystem skal give de endelige forbrugere adgang til oplysninger om deres energiforbrug og tidsrækker for afregningsperioderne på markedet.

Ændringsforslag    73

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra d

Direktiv 2012/27/EU

Artikel 9 – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

d)  stk. 3 udgår

d)  stk. 3 affattes således:

 

"3.  For så vidt angår dataformat og funktioner skal bestemmelserne tilpasses artikel 18-21 i direktivet om fælles regler for det indre marked for elektricitet (omarbejdning) i det omfang, det er hensigtsmæssigt. Forbrugernes data skal behandles i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 (den generelle forordning om databeskyttelse). De endelige kunder skal ikke betale noget for at få adgang til deres data i et format, som er brugbart for dem."

Begrundelse

Forbrugerne skal i henhold til bestemmelserne om målesystemer for elektricitet beholde ejerskabet til deres personlige data. Dataene bør harmoniseres og være tilgængelige for alle markedsdeltagere, hvis forbrugeren ønsker at dele dem med henblik på at sikre konkurrencedygtige detailmarkeder.

Ændringsforslag    74

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6

Direktiv 2012/27/EU

Artikel 9a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 9a

Artikel 9a

Måling, fordelingsmåling og omkostningsfordeling for opvarmning og køling og varmt brugsvand

Måling, fordelingsmåling og omkostningsfordeling for opvarmning og køling og varmt brugsvand

1.  Medlemsstaterne sørger for, at slutkunder i forbindelse med forbrug af fjernvarme, fjernkøling og varmt brugsvand udstyres med målere til en konkurrencedygtig pris, som nøjagtigt afspejler slutkundens faktiske energiforbrug.

1.  Medlemsstaterne sørger for, at slutkunder i forbindelse med forbrug af fjernvarme, fjernkøling og varmt brugsvand udstyres med målere til en konkurrencedygtig pris, som nøjagtigt afspejler slutkundens faktiske energiforbrug.

Leveres opvarmning og køling eller varmt vand til en bygning fra en central kilde, der betjener flere bygninger, eller fra fjernvarme- eller kølingsnet, installeres der altid en varme- eller varmtvandsmåler ved varmeveksleren eller på leveringsstedet.

Leveres opvarmning, køling eller varmt vand til en bygning fra en central kilde, der betjener flere bygninger, eller fra et fjernvarme- eller kølingsnet, installeres der en måler ved varmeveksleren eller på leveringsstedet.

2.  I ejendomme med flere lejligheder og bygninger til flere formål med en central varme- og kølekilde eller forsyning fra fjernvarme- eller fjernkølesystemer, skal der installeres individuelle målere til at måle forbruget af varme, køling eller varmt vand for hver enhed i bygningen.

2.  I ejendomme med flere lejligheder og bygninger til flere formål med en central varme- eller kølekilde eller forsyning fra fjernvarme- eller fjernkølesystemer, skal der installeres individuelle målere til at måle forbruget af varme, køling eller varmt vand for hver enhed i bygningen, hvis det er teknisk gennemførligt og omkostningseffektivt, dvs. står i rimeligt forhold til de potentielle energibesparelser.

Er det ikke teknisk gennemførligt eller omkostningseffektivt at benytte individuelle målere til at måle opvarmning eller køling i hver bygningsenhed, anvendes der individuelle varmefordelingsmålere til at måle varmeforbruget i hver radiator, medmindre den pågældende medlemsstat godtgør, at installationen af sådanne varmefordelingsmålere ikke vil være omkostningseffektiv. I disse tilfælde kan der overvejes alternative omkostningseffektive metoder til måling af varmeforbruget. Hver enkelt medlemsstat fastlægger klare betingelser med hensyn til manglende teknisk gennemførlighed og manglende omkostningseffektivitet og offentliggør disse.

Er det ikke teknisk gennemførligt eller omkostningseffektivt at benytte individuelle målere til at måle opvarmning eller køling i hver bygningsenhed, anvendes der individuelle varmefordelingsmålere til at måle varmeforbruget i hver radiator, medmindre den pågældende medlemsstat godtgør, at installationen af sådanne varmefordelingsmålere ikke vil være omkostningseffektiv. I disse tilfælde kan der overvejes alternative omkostningseffektive metoder til måling af varmeforbruget. I samråd med Kommissionen fastlægger hver enkelt medlemsstat de overordnede kriterier, metoder og/eller procedurer til at fastslå manglende teknisk gennemførlighed og manglende omkostningseffektivitet og offentliggør disse.

Der skal altid stilles individuelle målere til rådighed, når der er tale om nye bygninger af den i første afsnit omhandlede type, eller der foretages større renoveringsarbejder i en sådan bygning, jf. direktiv 2010/31/EU.

I nye ejendomme med flere lejligheder og beboelsesdelen af nye bygninger til flere formål skal der, når disse har en central varmekilde til varmt vand eller forsynes fra fjernvarmesystemer, uanset første og andet afsnit stilles individuelle varmtvandsmålere til rådighed.

3.  Anvender ejendomme med flere lejligheder og bygninger til flere formål fjernvarme eller fjernkøling, eller er egne fælles varme- eller kølesystemer til sådanne ejendomme almindelige, indfører medlemsstaterne for at sikre gennemsigtighed og nøjagtighed i beregningen af det individuelle forbrug gennemsigtige regler for fordelingen af omkostningerne til opvarmning, køling og varmt vand i sådanne ejendomme, herunder forbrug:

3.  Anvender ejendomme med flere lejligheder og bygninger til flere formål fjernvarme eller fjernkøling, eller er egne fælles varme- eller kølesystemer til sådanne ejendomme almindelige, indfører medlemsstaterne for at sikre gennemsigtighed og nøjagtighed i beregningen af det individuelle forbrug gennemsigtige regler for fordelingen af omkostningerne til opvarmning, køling og varmt vand i sådanne ejendomme, herunder forbrug:

a)   af varmt vand til husholdningsbehov

a)   af varmt vand til husholdningsbehov

b)   af varme fra ejendommens installation og med henblik på opvarmning af fællesarealer (hvis trapper og gange er udstyret med radiatorer)

b)   af varme fra ejendommens installation og med henblik på opvarmning af fællesarealer (hvis trapper og gange er udstyret med radiatorer)

c)   til opvarmning eller køling af lejligheder.

c)   til opvarmning eller køling af lejligheder.

4.  Med henblik på denne artikel skal målere og fordelingsmålere være fjernaflæselige enheder fra den 1. januar 2020.

4.  Med henblik på denne artikel skal nyinstallerede målere og varmefordelingsmålere være fjernaflæselige enheder fra den 1. januar 2020. Betingelserne vedrørende teknisk gennemførlighed og omkostningseffektivitet, der er fastsat i første og andet afsnit i stk. 2, gælder fortsat.

Målere og fordelingsmålere, som allerede er blevet installeret, men som ikke kan fjernaflæses, skal udstyres med denne funktion eller udskiftes med fjernaflæselige enheder senest 1. januar 2027, undtagen hvis den pågældende medlemsstat påviser, at det ikke er omkostningseffektivt.

Målere og varmefordelingsmålere, som allerede er blevet installeret, men som ikke kan fjernaflæses, skal udstyres med denne funktion eller udskiftes med fjernaflæselige enheder senest 1. januar 2027, undtagen hvis den pågældende medlemsstat påviser, at det ikke er omkostningseffektivt.

Ændringsforslag    75

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7 – litra b

Direktiv 2012/27/EU

Artikel 10 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Har slutkunderne ikke intelligente målere som omhandlet i direktiv 2009/73/EF, sikrer medlemsstaterne, hvis det er teknisk muligt og økonomisk begrundet, senest den 31. december 2014, at faktureringsoplysningerne er nøjagtige og bygger på det faktiske forbrug af gas i overensstemmelse med bilag VII, punkt 1.1.

1.  Har slutkunderne ikke intelligente målere som omhandlet i direktiv 2009/73/EF, sikrer medlemsstaterne, hvis det er teknisk muligt og økonomisk begrundet, senest den 31. december 2014, at faktureringsoplysningerne er pålidelige, nøjagtige og bygger på det faktiske forbrug af gas i overensstemmelse med bilag VII, punkt 1.1.

Ændringsforslag    76

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7 – litra c

Direktiv 2012/27/EU

Artikel 10 – stk. 2 – afsnit 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

De målere, der installeres i overensstemmelse med direktiv 2009/73/EF, skal muliggøre nøjagtig fakturering baseret på faktisk forbrug. Medlemsstaterne sikrer, at slutkunderne har mulighed for let adgang til supplerende oplysninger om hidtidigt forbrug, der giver dem mulighed for selv at foretage detaljeret kontrol.

De målere, der installeres i overensstemmelse med direktiv 2009/73/EF, skal tilvejebringe nøjagtig fakturering baseret på faktisk forbrug. Medlemsstaterne sikrer, at slutkunderne har mulighed for let adgang til supplerende oplysninger om hidtidigt forbrug, der giver dem mulighed for selv at foretage detaljeret kontrol.

Begrundelse

Der bør være garanti for nøjagtige fakturaer, når de intelligente målerfunktioner er aktiveret.

Ændringsforslag    77

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 8

Direktiv 2012/27/EU

Artikel 10a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 10a

Artikel 10a

Fakturerings- og forbrugsoplysninger for opvarmning og køling samt varmt brugsvand

Fakturerings- og forbrugsoplysninger for opvarmning og køling samt varmt brugsvand

1.  Medlemsstaterne sikrer, at fakturerings- og forbrugsoplysninger er nøjagtige og bygger på det faktiske forbrug, jf. bilag VIIa, punkt 1 og 2, for alle slutbrugere, hos hvem der er installeret målere eller fordelingsmålere.

1.  Hvor der er installeret målere eller varmefordelingsmålere, sikrer medlemsstaterne, at fakturerings- og forbrugsoplysninger er pålidelige, nøjagtige og bygger på det faktiske forbrug eller varmefordelingsmåleraflæsninger, jf. bilag VIIa, punkt 1 og 2, for alle slutbrugere, dvs. for fysiske eller juridiske personer, der køber opvarmning, køling eller varmt vand til eget brug, eller fysiske eller juridiske personer, der bor eller har til huse i en enkelt bygning eller en enhed i en ejendom med flere lejligheder eller en bygning til flere formål med forsyning af varme, køling eller varmt vand fra en central kilde, og som ikke har nogen direkte eller individuel kontrakt med en energileverandør.

Med undtagelse af forbrug, der måles ved hjælp af fordelingsmåling i henhold til artikel 9a, stk. 2, kan denne forpligtelse opfyldes ved at indføre et system, hvor slutkunderne selv regelmæssigt foretager aflæsning af deres måler og underretter energileverandøren om aflæsningen. Kun i de tilfælde, hvor slutkunden ikke har givet meddelelse om måleraflæsning for en given faktureringsperiode, baseres faktureringen på et anslået forbrug eller en fast takst.

Med undtagelse af forbrug, der måles ved hjælp af fordelingsmåling på grundlag af varmefordelingsmålere i henhold til artikel 9a, stk. 2, kan denne forpligtelse, hvis en medlemsstat giver mulighed herfor, opfyldes ved at indføre et system, hvor slutkunden eller slutbrugeren selv regelmæssigt foretager aflæsning af sin måler og indberetter aflæsningen. Kun i de tilfælde, hvor slutkunden eller slutbrugeren ikke har givet meddelelse om måleraflæsning for en given faktureringsperiode, baseres faktureringen på et anslået forbrug eller en fast takst.

2.  Medlemsstaterne:

2.  Medlemsstaterne:

a)  kræver, såfremt der foreligger oplysninger om slutbrugernes energifakturering og hidtidige forbrug, at disse stilles til rådighed for en leverandør af energitjenester, der er udpeget af slutbrugeren

a)  kræver, såfremt der foreligger oplysninger om slutbrugernes energifakturering og hidtidige forbrug eller varmefordelingsmåleraflæsninger, at disse på slutbrugerens anmodning stilles til rådighed for en leverandør af energitjenester, der er udpeget af slutbrugeren

b)  sikrer, at slutkunderne får mulighed for at vælge elektroniske faktureringsoplysninger og fakturaer, og at de på anmodning modtager en klar og letforståelig redegørelse for, hvordan deres faktura er fremkommet, navnlig hvis fakturaer ikke er baseret på det faktiske forbrug

b)  sikrer, at slutkunderne får mulighed for at vælge elektroniske faktureringsoplysninger og fakturaer

c)  sikrer, at der med fakturaen følger relevante oplysninger på grundlag af faktisk forbrug, som meddeles alle slutbrugere i overensstemmelse med punkt 3 i bilag VII

c)  sikrer, at der med fakturaen følger klare og forståelige oplysninger, som meddeles alle slutbrugere i overensstemmelse med punkt 3 i bilag VIIa

d)  kan fastsætte, at meddelelsen af faktureringsoplysninger på slutkundens anmodning ikke skal anses for at udgøre en betalingsanmodning. I sådanne tilfælde sikrer medlemsstaterne, at der tilbydes fleksible ordninger for faktiske betalinger.

d)  kan fastsætte, at meddelelsen af faktureringsoplysninger på slutkundens anmodning ikke skal anses for at udgøre en betalingsanmodning. I sådanne tilfælde sikrer medlemsstaterne, at der tilbydes fleksible ordninger for faktiske betalinger

 

da)  fremmer internetsikkerheden og sikrer beskyttelsen af privatlivets fred og personoplysninger for slutkunderne i overensstemmelse med den relevante EU-lovgivning.

 

2a.  Medlemsstaterne beslutter, hvem der skal være ansvarlig for at give de i stk. 1 og 2 omhandlede oplysninger til de slutbrugere, som ikke har nogen direkte eller individuel kontrakt med en energileverandør.

Ændringsforslag    78

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 11– litra -a (nyt)

Direktiv 2012/27/EU

Artikel 15 – stk. 4 – afsnit 1 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

-a) I stk. 4 tilføjes følgende afsnit:

 

"Kommissionen skal efter høring af relevante interesserede parter fastlægge en fælles metode med henblik på at tilskynde netværksoperatører til at mindske tab, gennemføre et program til investering i omkostnings-/energieffektiv infrastruktur, samt tage behørigt hensyn til energieffektivitet og fleksibilitet i nettet. Kommissionen skal senest den... [12 måneder efter datoen for dette direktivs ikrafttræden], vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 23 for at supplere dette direktiv ved at angive den pågældende metode."

Ændringsforslag    79

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr.11 – litra a – nr. ii

Direktiv 2012/27/EU

Artikel 15 – stk. 5 – afsnit 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Transmissionssystemoperatører og distributionssystemoperatører skal opfylde kravene i bilag XII.

Transmissionssystemoperatører og distributionssystemoperatører skal tage hensyn til behovet for at sikre kontinuitet i varmeforsyningen i forbindelse med tilslutning, garanti for adgang til nettet og levering af højeffektiv kraftvarmeproduktion, og de skal opfylde kravene i bilag XII.

Begrundelse

En konkurrencedygtig og sikker varmeforsyning er nøglen til at sikre omkostningseffektive driftsvilkår i industrien, imødekomme alle behov hos forbrugerne og beskytte dem mod uventede afbrydelser af varmeforsyningen.

Ændringsforslag    80

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 11 a (ny)

Direktiv 2012/27/EU

Artikel 19 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

11a)  Følgende artikel indsættes:

 

"Artikel 19a

 

Europæiske bankers finansiering af energieffektivitet

 

Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) tilpasser deres politiske mål med henblik på at anerkende energieffektivitet som en selvstændig energikilde og investeringer i energieffektivitet som en del af deres infrastrukturinvesteringsportefølje.

 

Sammen med nationale erhvervsfremmende banker skal EIB og EBRD udforme, generere og finansiere programmer og projekter, der skræddersys til energieffektivitetssektoren, herunder for energifattige husstande.

 

Medlemsstaterne gør i fuld udstrækning brug af de muligheder og værktøjer, som foreslås i initiativet om intelligent finansiering til intelligente bygninger."

Begrundelse

Der er behov for en markant forandring, som sikrer, at de finansielle institutioner stiller tilstrækkelige finansielle instrumenter til rådighed til storstilede investeringer i energieffektivitet.

Ændringsforslag    81

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 11 b (ny)

Direktiv 2012/27/EU

Artikel 20 – stk. 6 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

11b)  I artikel 20 indsættes følgende stykke:

 

"6a.   Medlemsstaterne fremmer tilbagebetalingsordninger på grundlag af energiregninger og/eller over skatten, hvor investeringer i energieffektivitet forfinansieres af de i stk. 1 omhandlede finansieringsfaciliteter, den i stk. 4, omhandlede nationale energisparefond eller de forpligtede parter som defineret i artikel 7, stk. 4), og tilbagebetales gennem en fast afgift på distributionsomkostninger knyttet til en individuel måler (tilbagebetaling på grundlag af energiregninger) eller gennem en afgift, som lægges på den ejendomsskat, der svares af en bygning (tilbagebetaling over skatten). Tilbagebetalingen skal være knyttet til måleren eller ejendommen og ikke til dens ejer eller lejer. Tilbagebetalingsperiodens varighed fastlægges på en sådan måde, at de regelmæssige tilbagebetalingsrater ikke overstiger de sparede energiomkostninger."

Begrundelse

Tilbagebetalingsordninger på grundlag af energiregninger udgør et mere pålideligt grundlag for tilbagebetaling end andre traditionelle finansieringsmåder, og ved at knytte tilbagebetalingen til måleren i stedet for til ejeren eller lejeren sænkes transaktions- og administrationsomkostningerne. Hvis den er hensigtsmæssigt udformet, vil tilbagebetalingen fra kunder, der afregner på grundlag af energiregningen, være lig med eller lavere end besparelsen i forsyningsomkostninger, der opnås som følge af det lavere energiforbrug. Anvendelsen af ordninger for tilbagebetaling på grundlag af energiregningen kan desuden løse problemet med interesseforskelle mellem lejere og udlejere.

Ændringsforslag    82

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12

Direktiv 2012/27/EU

Artikel 23 – stk. 3 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3a.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.

Ændringsforslag    83

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 13

Direktiv 2012/27/EU

Artikel 24 – stk. 4 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

4a.  I forbindelse med rapporten om status over energiunionen, skal Kommissionen aflægge rapport om det europæiske kvotemarkeds funktion i overensstemmelse med artikel 29, stk. 1, og stk. 2, litra c), i forordning (EU) XX/20XX [forvaltning af energiunionen], under hensyntagen til virkningerne af gennemførelsen af dette direktiv.

Ændringsforslag    84

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 13

Direktiv 2012/27/EU

Artikel 24 – stk. 12

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

12.  Kommissionen evaluerer dette direktiv senest den 28. februar 2024 og hvert femte år derefter og forelægger en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet. Denne rapport ledsages i givet fald af forslag til yderligere foranstaltninger.

12.  Kommissionen evaluerer dette direktiv senest den 28. februar 2024 og hvert femte år derefter og forelægger en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, hvori den evaluerer den generelle effektivitet af dette direktiv og behovet for at justere EU's politik vedrørende energieffektivitet yderligere i forhold til målene i Parisaftalen, den økonomiske og den innovative udvikling. Denne rapport ledsages i givet fald af forslag til yderligere foranstaltninger.

Ændringsforslag    85

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 13

Direktiv 2012/27/EU

Artikel 24 – stk. 12 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

12a.  Senest den 31. december 2019 foretager Kommissionen en særlig dybtgående analyse af energieffektivitetspotentialet i forbindelse med:

 

a) omdannelse og transformation af energi

 

b) transmission og distribution af energi

 

c) produktion og efterfølgende transport af energiforsyninger, eksempelvis energi, der bruges ved udvindingen af fossile brændstoffer, og transporten af denne til anvendelsesstedet

 

d) energilagring.

 

På grundlag af resultaterne af analysen forelægger Kommissionen senest den 31. januar 2021 Europa-Parlamentet og Rådet et forslag til en lovgivningsmæssig retsakt herom.

Ændringsforslag    86

Forslag til direktiv

Bilag I – nr. 1 – litra a

Direktiv 2012/27/EU

Bilag IV – fodnote 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a)  i bilag IV affattes fodnote 3 således: "(3) Finder anvendelse, når energibesparelser er opgjort i primærenergi ved hjælp af en bottom-up-tilgang baseret på det endelige energiforbrug. For besparelser i kWh elektricitet kan medlemsstaterne anvende en standardkoefficient på 2,0. Medlemsstaterne kan anvende en anden koefficient, hvis de kan begrunde den."

a)  i bilag IV affattes fodnote 3 således: "(3) Finder kun anvendelse i forbindelse med dette direktiv og når energibesparelser er opgjort i primærenergi ved hjælp af en bottom-up-tilgang baseret på det endelige energiforbrug. For besparelser i kWh elektricitet anvender medlemsstaterne en koefficient, som fastsættes ved hjælp af en gennemsigtig metode, der er sammenlignelig medlemsstaterne imellem, på baggrund af nationale forhold, som indvirker på primærenergiforbruget. Disse forhold skal være behørigt begrundet, kunne måles og verificeres og være baseret på objektive og ikkediskriminerende kriterier. Medlemsstaterne kan anvende en standardkoefficient på 2,0, eller en anden koefficient, hvis de kan begrunde den. Medlemsstaterne skal i den forbindelse tage hensyn til deres energimiks, som indgår i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner, som skal meddeles Kommissionen i overensstemmelse med artikel 3 i forordning (EU) XX/20XX [forvaltning af energiunionen]. Denne standardkoefficient skal revideres hvert femte år på grundlag af faktiske registrerede data."

Ændringsforslag    87

Forslag til direktiv

Bilag I – nr. 1 – litra b

Direktiv 2012/27/EU

Bilag V – afsnit 2 – litra a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a)  besparelser skal påviseligt være supplerende til dem, som under alle omstændigheder ville have fundet sted uden de forpligtede, deltagende eller bemyndigede parters og/eller gennemførelsesmyndighedernes aktiviteter. Med henblik på at fastslå, hvilke besparelser der kan medregnes som supplerende, skal medlemsstaterne fastlægge et grundscenarie, som beskriver, hvordan energiforbruget ville udvikle sig, hvis det pågældende politiktiltag ikke gennemføres. Grundscenariet skal mindst afspejle følgende faktorer: tendenser med hensyn til energiforbrug, ændringer i forbrugernes adfærd, teknologiske fremskridt og ændringer som følge af andre foranstaltninger, der gennemføres nationalt og på EU-niveau

a)  besparelser skal påviseligt være supplerende til dem, som under alle omstændigheder ville have fundet sted uden de forpligtede, deltagende eller bemyndigede parters og/eller gennemførelsesmyndighedernes aktiviteter. Med henblik på at fastslå, hvilke besparelser der kan medregnes som supplerende, skal medlemsstaterne fastlægge et grundscenarie, som beskriver, hvordan energiforbruget ville udvikle sig, hvis det pågældende politiktiltag og de deraf følgende nye individuelle foranstaltninger ikke gennemføres. Grundscenariet skal mindst afspejle følgende faktorer: tendenser med hensyn til energiforbrug, ændringer i forbrugernes adfærd, teknologiske fremskridt og ændringer som følge af andre foranstaltninger, der gennemføres nationalt og på EU-niveau

Ændringsforslag    88

Forslag til direktiv

Bilag I – nr. 1 – litra b

Direktiv 2012/27/EU

Bilag V – afsnit 2 – litra b

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b)  besparelser som følge af gennemførelse af obligatorisk EU-lovgivning opfattes som besparelser, der under alle omstændigheder ville have fundet sted uden de forpligtede, deltagende eller bemyndigede parters og/eller gennemførelsesmyndighedernes aktiviteter, og kan således ikke medregnes i henhold til artikel 7, stk. 1; dog undtages besparelser i forbindelse med renovering af eksisterende bygninger, forudsat at det kriterium for væsentlighed, der er omhandlet i punkt 3, litra h), er opfyldt

b)  besparelser som følge af gennemførelse af obligatorisk EU-lovgivning opfattes som besparelser, der under alle omstændigheder ville have fundet sted uden de forpligtede, deltagende eller bemyndigede parters og/eller gennemførelsesmyndighedernes aktiviteter, og kan således ikke medregnes i henhold til artikel 7, stk. 1; dog undtages besparelser i forbindelse med foranstaltninger, der fremmer renovering af eksisterende bygninger, forudsat at det kriterium for væsentlighed, der er omhandlet i punkt 3, litra h), er opfyldt

Ændringsforslag    89

Forslag til direktiv

Bilag I – nr. 1 – litra b

Direktiv 2012/27/EU

Bilag V – afsnit 2– litra h

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

h)  beregningen af energibesparelser skal tage hensyn til foranstaltningernes levetid. Dette kan gøres ved at optælle de besparelser, som hver individuel foranstaltning vil sikre mellem dens gennemførelsesdato og henholdsvis den 31. december 2020 eller den 31. december 2030 alt efter perioden. Alternativt kan medlemsstaterne anvende en anden metode, der skønnes at opnå mindst samme totale mængde besparelser. Ved anvendelse af andre metoder skal medlemsstaterne sikre, at den samlede mængde energibesparelser, der beregnes med disse andre metoder, ikke overstiger den mængde energibesparelser, der ville have været resultatet af beregningen, når man optæller de besparelser, som hver individuel foranstaltning vil sikre mellem dens gennemførelsesdato og den 31. december 2020 eller den 31. december 2030 alt efter perioden. Medlemsstaterne skal i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner under forvaltningen af energiunionen i detaljer beskrive, hvilke andre metoder de har brugt, og hvilke foranstaltninger der er blevet truffet til at sikre, at de overholder dette bindende beregningskrav.

h)  beregningen af energibesparelser skal tage hensyn til foranstaltningernes levetid og den hastighed, hvormed sparevirkningen aftager med tiden. Denne beregning skal foretages ved at optælle de besparelser, som hver individuel foranstaltning vil sikre mellem dens gennemførelsesdato og henholdsvis den 31. december 2020 eller den 31. december 2030 alt efter perioden. Alternativt kan medlemsstaterne anvende en anden metode, der skønnes at opnå mindst samme totale mængde besparelser. Ved anvendelse af andre metoder skal medlemsstaterne sikre, at den samlede mængde energibesparelser, der beregnes med disse andre metoder, ikke overstiger den mængde energibesparelser, der ville have været resultatet af beregningen, når man optæller de besparelser, som hver individuel foranstaltning vil sikre mellem dens gennemførelsesdato og den 31. december 2020 eller den 31. december 2030 alt efter perioden. Medlemsstaterne skal i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner under forordningen om forvaltningen af energiunionen i detaljer beskrive, hvilke andre metoder de har brugt, og hvilke foranstaltninger der er blevet truffet til at sikre, at de overholder dette bindende beregningskrav.

Ændringsforslag  90

Forslag til direktiv

Bilag I – nr. 1 – litra b

Direktiv 2012/27/EU

Bilag V – afsnit 3 – litra d

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

d)  den mængde energibesparelser, der kræves, eller som skal opnås ved hjælp af politiktiltaget, udtrykkes som enten endeligt energiforbrug eller primærenergiforbrug ved hjælp af konverteringsfaktorerne i bilag IV

d)  den mængde energibesparelser, der kræves, eller som skal opnås ved hjælp af politiktiltaget, udtrykkes som endeligt energiforbrug og primærenergiforbrug ved hjælp af konverteringsfaktorerne i bilag IV

Ændringsforslag    91

Forslag til direktiv

Bilag I – nr. 1 – litra b

Direktiv 2012/27/EU

Bilag V – afsnit 3 – underafsnit 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Med hensyn til politiktiltag iværksat i henhold til artikel 7, stk. 2, litra e), kan medlemsstaterne vælge at bruge den beregningsmetode, der er fastlagt i direktiv 2010/31/EU, for så vidt som det er i overensstemmelse med kravene i dette direktivs artikel 7 og dette bilag.

udgår

Ændringsforslag    92

Forslag til direktiv

Bilag I – nr. 2 – litra b

Direktiv 2012/27/EU

Bilag VII a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Bilag VIIa

Bilag VIIa

Mindstekrav til fakturering og forbrugsoplysninger baseret på faktisk forbrug af varme, køling og varmt vand

Mindstekrav til fakturering og forbrugsoplysninger for varme, køling og varmt vand

1.   Fakturering baseret på faktisk forbrug

1.   Fakturering baseret på faktisk forbrug eller varmefordelingsmåleraflæsninger

For at give slutbrugerne mulighed for at styre deres eget energiforbrug skal faktureringen finde sted mindst en gang årligt på grundlag af det faktiske forbrug.

For at give slutbrugerne mulighed for at styre deres eget energiforbrug skal faktureringen finde sted mindst en gang årligt på grundlag af det faktiske forbrug eller varmefordelingsmåleraflæsninger.

2.   Mindstehyppigheden af fakturerings- og forbrugsoplysninger

2.   Mindstehyppigheden af fakturerings- og forbrugsoplysninger

Såfremt der er installeret fjernaflæselige målere eller fordelingsmålere, skal der, når der anmodes derom, eller slutkunderne har valgt at modtage elektroniske fakturaer, fra den [Please insert here ….the entry into force] stilles fakturerings- eller forbrugsoplysninger til rådighed mindst hvert kvartal, og ellers skal dette ske to gange årligt.

Såfremt der er installeret fjernaflæselige målere eller varmefordelingsmålere, skal der, når der anmodes derom, eller slutkunderne har valgt at modtage elektroniske fakturaer, fra den [Please insert here ….the date of transposition] meddeles fakturerings- eller forbrugsoplysninger baseret på faktisk forbrug eller varmefordelingsmåleraflæsninger til slutbrugerne mindst hvert kvartal, og ellers skal dette ske to gange årligt.

Fra den 1. januar 2022 skal fakturerings- eller forbrugsoplysninger stilles til rådighed mindst hver måned, hvis fjernaflæselige målere eller fordelingsmålere er blevet installeret. Opvarmning og køling kan undtages fra dette krav uden for sæsonen for opvarmning/køling.

Fra den 1. januar 2022 skal fakturerings- eller forbrugsoplysninger baseret på faktisk forbrug eller varmefordelingsmåleraflæsninger meddeles alle slutbrugere mindst hver måned, hvis fjernaflæselige målere eller varmefordelingsmålere er blevet installeret. De skal også gøres løbende tilgængelige via internettet og opdateres så ofte som det anvendte måleudstyr og de anvendte målesystemer tillader. Opvarmning og køling kan undtages fra dette krav uden for sæsonen for opvarmning/køling.

3.  Mindstekrav til oplysningerne i fakturaen baseret på faktisk forbrug

3.  Mindstekrav til oplysningerne i fakturaen

Medlemsstaterne sørger for, at slutbrugerne får klare og letforståelige oplysninger om følgende forhold i eller sammen med deres fakturaer:

Medlemsstaterne sørger for, at slutbrugerne får nøjagtige, klare og letforståelige oplysninger om følgende forhold i eller sammen med deres fakturaer, såfremt disse er baseret på faktisk forbrug eller varmefordelingsmåleraflæsninger:

a)  faktiske aktuelle priser og faktisk energiforbrug

a)  faktiske aktuelle priser og faktisk energiforbrug eller samlede varmeudgifter og varmefordelingsmåleraflæsninger

b)  oplysninger om brændselssammensætningen, herunder for slutbrugere, der forsynes via fjernvarme eller fjernkøling

b)  oplysninger om brændselssammensætningen og de hermed forbundne drivhusgasemissioner, herunder for slutbrugere, der forsynes via fjernvarme eller fjernkøling, og en redegørelse for de forskellige afgifter, gebyrer og takster

c)  sammenligning af slutkundernes aktuelle energiforbrug med forbruget i samme periode året før, i en grafisk fremstilling, klimakorrigeret for opvarmning og køling

c)  sammenligning af slutkundernes aktuelle energiforbrug med forbruget i samme periode året før, i en grafisk fremstilling, klimakorrigeret for opvarmning og køling

d) kontaktoplysninger om slutkundeorganisationer, energimyndigheder eller lignende organer, herunder websteder, hvorfra der kan hentes oplysninger om, hvilke foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten der tilbydes, sammenlignende slutbrugerprofiler og objektive tekniske specifikationer for energiforbrugende udstyr.

d) kontaktoplysninger om slutkundeorganisationer, energimyndigheder eller lignende organer, herunder websteder, hvorfra der kan hentes oplysninger om, hvilke foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten der tilbydes, sammenlignende slutbrugerprofiler og objektive tekniske specifikationer for energiforbrugende udstyr.

 

da)  oplysninger om relevante klageprocedurer, ombudsmandstjenester eller alternative tvistbilæggelsesmekanismer

Endvidere sørger medlemsstaterne for, at slutbrugerne får klare og letforståelige oplysninger om sammenligninger med en normeret, gennemsnitlig slutbruger eller referenceslutbruger i samme brugerkategori – i, sammen med eller som henvisninger i deres fakturaer.

db)  sammenligninger med en normeret, gennemsnitlig slutbruger eller referenceslutbruger i samme brugerkategori.

 

Fakturaer, der ikke er baseret på faktisk forbrug eller varmefordelingsmåleraflæsninger, skal indeholde en klar og letforståelig redegørelse for, hvordan det beløb, der er angivet på fakturaen, blev beregnet, og som minimum de oplysninger, der er nævnt i litra d) og da).

Ændringsforslag    93

Forslag til direktiv

Bilag I – nr. 2 a (nyt)

Direktiv 2012/27/EU

Bilag IX – del 1 – litra g

 

Gældende tekst

Ændringsforslag

 

2a.  Bilag III, del 1, litra g), affattes således:

g) Økonomisk analyse: opgørelse af virkninger

"g) Økonomisk analyse: opgørelse af virkninger

De økonomiske analyser skal omfatte alle relevante økonomiske virkninger.

De økonomiske analyser skal omfatte alle relevante økonomiske virkninger.

Medlemsstaterne kan vurdere og i beslutningstagningen tage hensyn til omkostninger og energibesparelser som følge af den øgede fleksibilitet i energiforsyningen og af en mere optimal drift af elnettene, herunder undgåede omkostninger og besparelser som følge af reducerede infrastrukturinvesteringer, i de analyserede scenarier.

Medlemsstaterne skal vurdere og i beslutningstagningen tage hensyn til omkostninger og energibesparelser som følge af den øgede fleksibilitet i energiforsyningen og af en mere optimal drift af elnettene, herunder undgåede omkostninger og besparelser som følge af reducerede infrastrukturinvesteringer, i de analyserede scenarier.

De omkostninger og fordele, der tages i betragtning, skal omfatte mindst følgende:

De omkostninger og fordele, der tages i betragtning, skal omfatte mindst følgende:

i) Fordele

i) Fordele

— værdien af produktionen for forbrugeren (varme og elektricitet)

— værdien af produktionen for forbrugeren (varme og elektricitet)

— eksterne fordele såsom miljø- og sundhedsfordele i det omfang, det er muligt.

— eksterne fordele såsom fordele med hensyn til miljø og drivhusgasemissioner samt sundhed og sikkerhed

 

— indvirkning på arbejdsmarkedet, energisikkerheden og konkurrenceevnen

ii) Omkostninger

ii) Omkostninger

— kapitalomkostninger ved anlæg og udstyr

— kapitalomkostninger ved anlæg og udstyr

— kapitalomkostninger ved de tilhørende energinet

— kapitalomkostninger ved de tilhørende energinet

— variable og faste driftsomkostninger

— variable og faste driftsomkostninger

— energiomkostninger

— energiomkostninger

— miljø- og sundhedsomkostninger i det omfang, det er muligt

— miljø-, sundheds- og sikkerhedsomkostninger

 

— omkostninger relateret til arbejdsmarked, energiforsyning og konkurrenceevne"

Begrundelse

Økonomiske virkninger af energieffektivitetsforanstaltninger skal overvejes behørigt i en cost-benefit-analyse i henhold til den ikkeudtømmende liste over virkninger, der er fastsat ovenfor.

Ændringsforslag    94

Forslag til direktiv

Bilag – nr. 2 b (nyt)

Direktiv 2012/27/EU

Bilag XII – afsnit 1 – litra a

 

Gældende tekst

Ændringsforslag

 

2b.   Bilag XII, litra a), affattes således:

"a) udarbejde og offentliggøre deres standardregler for, hvem der skal bære og dele omkostningerne ved tekniske tilpasninger som f.eks. nettilslutninger og netforstærkninger, forbedret netdrift og regler for ikkediskriminerende gennemførelse af de netregler, der er nødvendige for at integrere nye producenter, der leverer elektricitet fra højeffektiv kraftvarmeproduktion, i det sammenkoblede elforsyningsnet.

"a) udarbejde og offentliggøre deres standardregler for, hvem der skal bære og dele omkostningerne ved tekniske tilpasninger som f.eks. nettilslutninger, netforstærkninger og indførelse af nye net, forbedret netdrift og regler for ikkediskriminerende gennemførelse af de netregler, der er nødvendige for at integrere nye producenter, der leverer elektricitet fra højeffektiv kraftvarmeproduktion og andre spredte kilder, i det sammenkoblede elforsyningsnet."

Begrundelse

Højeffektive net og nye spredte energikilder skal også tages med i betragtning.

(1)

OJ C 246, 28.7.2017, p. 42.

(2)

OJ C 342, 12.10.2017, p. 119.


UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (20.9.2017)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet

(COM(2016)0761 – C8-0498/2016 – 2016/0376(COD))

Ordfører for udtalelse: Jytte Guteland

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at tage hensyn til følgende ændringsforslag:

Ændringsforslag    1

Forslag til direktiv

Betragtning 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(1)  Begrænsning af energiefterspørgslen er en af de fem dimensioner af strategien for energiunionen, som blev vedtaget den 25. februar 2015. Forbedring af energieffektiviteten vil være til gavn for miljøet, reducere drivhusgasemissionerne, øge energisikkerheden ved at reducere afhængigheden af import af energi fra lande uden for Unionen, mindske energiomkostningerne for husstande og virksomheder, bidrage til at afhjælpe energifattigdom og føre til øget beskæftigelse og aktivitet i økonomien som helhed. Dette er i overensstemmelse med de af Unionen indgåede forpligtelser inden for rammerne af energiunionen og den globale klimadagsorden, som blev fastlagt ved Parisaftalen af december 2015 mellem parterne i De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer.

(1)  Begrænsning af energiefterspørgslen er en af de fem dimensioner af strategien for energiunionen, som blev vedtaget den 25. februar 2015. Forbedring af energieffektiviteten vil være til gavn for miljøet, forbedre luftkvaliteten som følge af en mindre efterspørgsel efter fast opvarmningsbrændsel i energieffektive bygninger, forbedre EU-borgernes sundhed ved at mindske luftforureningen og skabe et sundere indeklima, reducere drivhusgasemissionerne, øge energisikkerheden ved at reducere afhængigheden af import af energi fra lande uden for Unionen, mindske energiomkostningerne for husstande og virksomheder, bidrage til at afhjælpe energifattigdom og føre til øget beskæftigelse og aktivitet i økonomien som helhed. Dette er i overensstemmelse med de af Unionen indgåede forpligtelser inden for rammerne af energiunionen og den globale klimadagsorden, som blev fastlagt ved Parisaftalen af december 2015 mellem parterne i De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer.

Ændringsforslag    2

Forslag til direktiv

Betragtning 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU er et element i udviklingen hen imod energiunionen, hvorunder energieffektivitet bør behandles som en selvstændig energikilde. Der bør tages hensyn til princippet "energieffektivitet først" ved fastsættelsen af nye regler for forsyningssiden og andre politikområder. Kommissionen bør sikre, at energieffektivitet og styring af efterspørgslen kan konkurrere på lige vilkår med produktionskapaciteten. Energieffektivitet skal indgå i overvejelserne, når der træffes beslutninger vedrørende planlægning og finansiering, der er relevante for energisystemet. Forbedringer af energieffektiviteten bør realiseres i de tilfælde, hvor det er mere omkostningseffektivt end tilsvarende løsninger på forsyningssiden. Det bør bidrage til, at de mange fordele ved energieffektivitet for Europa kan udnyttes, især af borgere og virksomheder.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU9 er et element i udviklingen hen imod energiunionen, hvorunder energieffektivitet bør behandles som en energikilde i sig selv. Der bør tages hensyn til princippet ”energieffektivitet først" ved fastsættelsen af nye regler forsyningssiden og andre politikområder, og de finansielle institutioner bør anerkende princippet ved at stille særlige midler og instrumenter til rådighed. Kommissionen bør sikre, at energieffektivitet og styring af efterspørgslen kan konkurrere på lige vilkår med produktionskapaciteten. Energieffektivitet skal indgå i overvejelserne, når der træffes beslutninger vedrørende planlægning og finansiering, der er relevante for energisystemet. Forbedringer af energieffektiviteten bør realiseres i de tilfælde, hvor det er mere omkostningseffektivt end tilsvarende løsninger på forsyningssiden. Det bør bidrage til, at de mange fordele ved energieffektivitet for Europa kan udnyttes, især af borgere og virksomheder.

__________________

__________________

9 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).

9 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).

Ændringsforslag    3

Forslag til direktiv

Betragtning 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(3)  Det Europæiske Råd i oktober 2014 fastlagde et energieffektivitetsmål på 27 % for 2030, som skal revideres i 2020 "med udgangspunkt i et EU-niveau på 30 %". I december 2015 opfordrede Europa-Parlamentet Kommissionen til også at vurdere, hvorvidt et mål for energieffektiviteten på 40 % kan gennemføres for samme periode. Det er derfor hensigtsmæssigt at foretage en gennemgang af direktivet og ændre det med henblik på tilpasning til 2030-perspektivet.

(3)  Det Europæiske Råd i oktober 2014 fastlagde et energieffektivitetsmål på 27 % for 2030, som skal revideres i 2020 "med udgangspunkt i et EU-niveau på 30 %". I juni 2016 opfordrede Europa-Parlamentet Kommissionen til at fastsætte et bindende energieffektivitetsmål på 40 % for 2030, som vil afspejle potentialet for omkostningseffektiv energieffektivitet. Det er derfor hensigtsmæssigt at foretage en gennemgang af direktivet og ændre det med henblik på tilpasning til 2030-perspektivet.

Ændringsforslag    4

Forslag til direktiv

Betragtning 3 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(3a)  Det store overskud af kvoter i EU's emissionshandelssystem (ETS), som bunder i den økonomiske krise, tilførslen af internationale CO2-kreditter og tildeling af for mange kvoter, har resulteret i en svag pris på ETS-kvoter. Prisen ventes i den nærmeste fremtid ikke at stige til et niveau, som i tilstrækkelig grad vil tilskynde til forbedringer med hensyn til energibesparelse og brug af vedvarende energi, og derfor er det nødvendigt at opretholde særlige foranstaltninger og en stabil langsigtet ramme på EU-plan for energibesparende investeringer.

Ændringsforslag    5

Forslag til direktiv

Betragtning 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(4)  Der er ingen bindende mål på nationalt plan i et 2030-perspektiv. Behovet for at Unionen når sine energieffektivitetsmål på EU-plan udtrykt i primærenergiforbrug og endeligt energiforbrug i 2020 og 2030 bør fastlægges tydeligt i form af et bindende mål på 30 %. Denne tydeliggørelse på EU-niveau bør ikke begrænse medlemsstaterne, eftersom de bibeholder friheden til at fastsætte deres nationale bidrag på grundlag af enten primærenergiforbrug eller endeligt energiforbrug, primærenergibesparelser eller endelige energibesparelser eller energiintensitet. Medlemsstaterne bør fastlægge deres vejledende nationale energieffektivitetsbidrag under hensyntagen til, at Unionens energiforbrug i 2030 maksimalt må være 1 321 Mtoe primærenergi og maksimalt 987 Mtoe endelig energi. Sammenlignet med niveauet i 2005 betyder det en reduktion på 23 % af primærenergiforbruget og 17 % af det endelige energiforbrug i Unionen. Der er behov for en regelmæssig evaluering af fremskridtene hen imod at nå Unionens mål for 2030, og en sådan evaluering er foreskrevet i lovgivningsforslaget om forvaltning af energiunionen.

(4)  Der bør være bindende mål både på nationalt plan og EU-plan i et 2030-perspektiv. Behovet for at Unionen når sine energieffektivitetsmål på EU-plan udtrykt i primærenergiforbrug og endeligt energiforbrug i 2020 og 2030 bør fastlægges tydeligt i form af et bindende mål på 40 %. Derudover skal medlemsstaterne lave nationale energiplaner, herunder med bindende nationale mål, der skal udarbejdes i overensstemmelse med forordning (EU) XX (20XX) [forvaltning af energiunionen]. Denne tydeliggørelse på EU-niveau bør ikke begrænse medlemsstaterne, eftersom de bibeholder friheden til at fastsætte deres nationale mål på grundlag af enten primærenergiforbrug eller endeligt energiforbrug, primærenergibesparelser eller endelige energibesparelser eller energiintensive medlemsstater bør fastsætte deres bindende nationale energieffektivitetsmål under hensyntagen til, at Unionens energiforbrug i 2030 maksimalt må være 1 132 Mtoe primærenergi og maksimalt 849 Mtoe endelig energi. Sammenlignet med niveauet i 2005 betyder det en reduktion på 34 % af primærenergiforbruget og 31 % af det endelige energiforbrug i Unionen. Der er behov for en regelmæssig evaluering af fremskridtene hen imod at nå Unionens mål for 2030, og en sådan evaluering er foreskrevet i lovgivningsforslaget om forvaltning af energiunionen.

Ændringsforslag    6

Forslag til direktiv

Betragtning 6

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(6)  I lyset af klima- og energirammen for 2030 bør energispareforpligtelsen forlænges ud over 2020. Forlængelsen af forpligtelsesperioden ud over 2020 vil kunne give mere stabilitet for investorer og tilskynder derved til langsigtede investeringer og energieffektivitetsforanstaltninger, f.eks. renovering af bygninger.

(6)  I lyset af dekarbonseringsmålene i Parisaftalen og klima- og energirammen for 2030 og Unionens klima- og energimål frem til 2050 bør energispareforpligtelsen forlænges ud over 2020. Forlængelsen af forpligtelsesperioden med en langsigtet vision og dertilhørende foranstaltninger ud over 2020 vil kunne give mere stabilitet for investorer og tilskynder derved til langsigtede investeringer og energieffektivitetsforanstaltninger, f.eks. renovering af bygninger og udvikling i retning af "næsten energineutrale bygninger". Samarbejde med den private sektor er vigtigt for at vurdere, på hvilket grundlag private investeringer i projekter med fokus på energieffektivitet kan frigøres.

Ændringsforslag  7

Forslag til direktiv

Betragtning 6 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(6a)  Forbedring af energieffektiviteten har også en positiv indvirkning på luftkvaliteten, da mere energieffektive bygninger mindsker behovet for opvarmningsbrændsel, navnlig opvarmning ved fast brændstof. Således bidrager energieffektivitetsforanstaltninger til at forbedre luftkvaliteten i og uden for bygninger, ligesom de medvirker til omkostningseffektiv opnåelse af målene for Unionens politik på området for luftkvalitet som navnlig fastlagt i direktiv (EU) 2016/2284 ("direktivet om luftkvalitet")1a. Nedbringelse af energibehovet i bygninger bør i almindelighed betragtes som en del af luftkvalitetspolitikken, navnlig i de medlemsstater, der har problemer med at holde sig under Unionens grænser for udledning af luftforurenende stoffer, og hvor øget energieffektivitet kan medvirke til at nå disse mål.

 

__________________

 

1a Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 af 14. december 2016 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer, om ændring af direktiv 2003/35/EF og om ophævelse af direktiv 2001/81/EF (EUT L 344 af 17. december 2016, side 1-31).

Ændringsforslag    8

Forslag til direktiv

Betragtning 8

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(8)  Langsigtede energieffektivitetsforanstaltninger vil fortsat give energibesparelser efter 2020, men for at bidrage til opfyldelsen af Unionens nye energieffektivitetsmål for 2030 bør disse foranstaltninger give nye besparelser efter 2020. Omvendt må energibesparelser opnået efter den 31. december 2020 ikke medregnes med henblik på det kumulative beløb for besparelser, som kræves for perioden fra 1. januar 2014 til 31. december 2020.

(8)  Langsigtede energieffektivitetsforanstaltninger vil fortsat give energibesparelser efter 2020, men for at bidrage til opfyldelsen af Unionens nye energieffektivitetsmål for 2030 og EU's energi- og klimamål frem til 2050 i henhold til Parisaftalen bør disse foranstaltninger give nye besparelser efter 2020. Omvendt må energibesparelser opnået efter den 31. december 2020 ikke medregnes med henblik på det kumulative beløb for besparelser, som kræves for perioden fra 1. januar 2014 til 31. december 2020.

Ændringsforslag    9

Forslag til direktiv

Betragtning 10

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(10)  Energibesparelser, som er en følge af gennemførelsen af EU-lovgivning, må ikke medregnes, medmindre de pågældende foranstaltninger er mere omfattende, end hvad der som minimum kræves i den pågældende EU-lovgivning, hvad enten der er tale om at fastsætte mere ambitiøse energieffektivitetskrav på nationalt plan eller at styrke foranstaltningens praktiske gennemførelse. I anerkendelse af at renovering af bygninger yder et vigtigt og langsigtet bidrag til øgede energibesparelser, bør det tydeliggøres, at alle energibesparelser som følge af foranstaltninger til fremme af renovering af eksisterende bygninger kan medregnes, hvis disse besparelser ligger ud over den udvikling, der ville have fundet sted uden politiktiltaget, og medlemsstaten dokumenterer, at den forpligtede, deltagende eller bemyndigede part faktisk har bidraget til opnåelsen af de besparelser, som hævdes opnået ved den pågældende foranstaltning.

(10)  Energibesparelser, som er en følge af gennemførelsen af EU-lovgivning, må kun medregnes, hvis de stammer fra nye politiske foranstaltninger, uanset om disse indføres før eller efter den 31. december 2020, forudsat at det kan godtgøres, at foranstaltningerne resulterer i nye individuelle aktioner, som gennemføres efter den 31. december 2020 og fører til nye besparelser, og at den pågældende foranstaltning er mere omfattende, end hvad der som minimum kræves i den pågældende EU-lovgivning, hvad enten der er tale om at fastsætte mere ambitiøse energieffektivitetskrav på nationalt plan eller at styrke foranstaltningens praktiske gennemførelse. Der er et væsentligt potentiale for øget energieffektivitet i bygninger, og renovering af bygninger er et afgørende og langsigtet element med hensyn til at øge energibesparelser, hvilket er en proces, det er nødvendigt at fremskynde som følge af den forholdsvis korte tid, der er tilbage til at forny den eksisterende bygningsmasse. Det er nødvendigt at tydeliggøres, at alle energibesparelser som følge af foranstaltninger til fremme af renovering af eksisterende bygninger kan medregnes, hvis disse besparelser ligger ud over den udvikling, der ville have fundet sted uden politiktiltaget, og medlemsstaten dokumenterer, at den forpligtede, deltagende eller bemyndigede part faktisk har bidraget til opnåelsen af de besparelser, som hævdes opnået ved den pågældende foranstaltning.

Ændringsforslag    10

Forslag til direktiv

Betragtning 10 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(10a)  En effektiv vandforvaltning kan bidrage væsentligt til energibesparelser. Vandsektoren bruger knap 3,5 % af elektriciteten i Unionen1a. Vandbehandling og -transport ved pumpe- og tryksystemer, der drives af elmotorer, bruger meget energi. Det forventes, at efterspørgslen efter vand vil stige med 25 % inden udgangen af 2040, primært i byerne. Samtidig udgør vandlækager 24 % af den samlede vandmængde, der forbruges i Europa, hvilket forårsager tab af energi og yderligere vandtab. Alle foranstaltninger, der indebærer en mere effektiv forvaltning og en reduktion i vandforbruget, vil derfor bidrage til at nå Unionens mål for energieffektivitet.

 

_______________

 

1a World Energy Outlook 2016, Det Internationale Energiagentur, 2016

Ændringsforslag    11

Forslag til direktiv

Betragtning 10 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(10b)  Industrisektoren er den største vandforbruger i Europa med 44 %1a. Brugen af intelligente teknologier og processer til effektiv vandforvaltning kan skabe betydelige energibesparelser og samtidig styrke virksomhedernes konkurrenceevne. Det samme gælder for de byer, hvor vandforbruget udgør 30 til 50 % af kommunernes elregning.

 

________________

 

1a Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, "Agriculture and sustainable water management in the EU" af 28. april 2017.

Ændringsforslag    12

Forslag til direktiv

Betragtning 12

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(12)  Forbedringer i bygningers energieffektivitet bør især komme de forbrugere til gode, der er berørt af energifattigdom. Medlemsstaterne kan allerede nu kræve, at forpligtede parter medtager det sociale sigte i energibesparelsesforanstaltninger i relation til energifattigdom, en mulighed, der nu bør udvides til alternative foranstaltninger og ændres til en forpligtelse, samtidig med at medlemsstaterne indrømmes fuld fleksibilitet med hensyn til størrelse, omfang og indhold af sådanne foranstaltninger. I overensstemmelse med artikel 9 i traktaten bør Unionens energieffektivitetspolitikker være inkluderende og derfor også sikre energieffektivitetsforanstaltningers tilgængelighed for forbrugere ramt af energifattigdom.

(12)  Det bør sikres, at forbedringer i bygningers energieffektivitet især kommer lavindkomstforbrugere til gode, der er i risiko for at blive ramt af energifattigdom. Medlemsstaterne kan allerede nu kræve, at forpligtede parter medtager det sociale sigte i energibesparelsesforanstaltninger i relation til energifattigdom, en mulighed, der nu bør udvides til alternative foranstaltninger og styrkes, således at det kræves, at en betydelig andel gennemføres som en prioritet, og ændres til en forpligtelse, samtidig med at medlemsstaterne indrømmes fuld fleksibilitet med hensyn til størrelse, omfang og indhold af sådanne foranstaltninger. I overensstemmelse med artikel 9 i traktaten bør Unionens energieffektivitetspolitikker være inkluderende og derfor også sikre energieffektivitetsforanstaltningers tilgængelighed for forbrugere ramt af energifattigdom. Med henblik herpå bør energifattigdom defineres ordentligt, medlemsstaternes gennemførelsen af foranstaltningerne skal overvåges, og ordningerne bør være ledsaget af passende finansielle instrumenter.

Ændringsforslag    13

Forslag til direktiv

Betragtning 12 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(12 a)  Med ca. 50 mio. husstande i Unionen, der er berørt af energifattigdom, bør energieffektivitetsforanstaltninger stå i centrum for enhver omkostningseffektiv strategi for at bekæmpe energifattigdom og forbrugersårbarhed, og de bør supplere socialsikringspolitikkerne på medlemsstatsplan.

Begrundelse

Energieffektivitetsforanstaltninger skal tage højde for dem, der risikerer at blive ramt af energifattigdom, og som ikke vil have råd til at foretage de nødvendige investeringer. Investeringer i husholdninger, der risikerer energifattigdom, vil tilvejebringe store fordele for husholdningerne og samfundet som helhed.

Ændringsforslag    14

Forslag til direktiv

Betragtning 12 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(12b)  Alle forbrugere bør kunne opnå de størst mulige fordele ved de energieffektivitetsforanstaltninger, som de iværksætter, idet alle omkostninger, amorteringsperioder og fordele skal være helt gennemskuelige.

Ændringsforslag    15

Forslag til direktiv

Betragtning 12 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(12 c)  Det er nødvendigt, at EU's bygningsbestand bliver "næsten energineutrale bygninger" i 2050 i overensstemmelse med målene i Parisaftalen (COP21). Den nuværende andel af bygningsrenovationer er utilstrækkelig, og de bygninger, der ejes eller benyttes af borgere, der risikerer at blive ramt af energifattigdom, er de vanskeligste at nå ud til. Derfor er de foranstaltninger, der er fastsat i stk. 7, 7a og 7b, særlig vigtige.

Begrundelse

Energieffektivitetsforanstaltninger skal tage højde for dem, der risikerer at blive ramt af energifattigdom, og som ikke vil have råd til at foretage de nødvendige investeringer. Investeringer i husholdninger, der risikerer energifattigdom, vil tilvejebringe store fordele for husholdningerne og samfundet som helhed.

Ændringsforslag    16

Forslag til direktiv

Betragtning 13

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(13)  Energi fremstillet på eller i bygninger fra vedvarende energikilder reducerer mængden af leveret fossil energi. Reduktionen af energiforbruget og anvendelsen af energi fra vedvarende kilder i bygningssektoren er vigtige foranstaltninger med henblik på at reducere Unionens energiafhængighed og drivhusgasemissioner, navnlig i betragtning af de ambitiøse klima- og energimål, der er fastsat for 2030, og den globale aftale, der blev opnået ved partskonferencen under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (COP21) i Paris i december 2015. Med henblik på at opfylde deres energibesparelseskrav bør Medlemsstaterne derfor kunne medregne en vis mængde af den vedvarende energi til eget brug, der generereseller i bygninger. Til dette formål bør det tillades medlemsstaterne at anvende de beregningsmetoder, der er fastlagt i direktiv 2010/31/EU.

(13)  Energi fremstillet på eller i bygninger fra vedvarende energikilder reducerer mængden af leveret fossil energi. Reduktionen af energiforbruget og anvendelsen af energi fra vedvarende kilder i bygningssektoren er vigtige foranstaltninger med henblik på at reducere Unionens energiafhængighed og drivhusgasemissioner, navnlig i betragtning af de ambitiøse klima- og energimål, der er fastsat for 2030, og den globale aftale, der blev opnået ved partskonferencen under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (COP21) i Paris i december 2015, hvori det anføres, at stigningen i den globale gennemsnitstemperatur bør holdes et godt stykke under 2 °C, og at der bør gøres bestræbelserat begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C. Medlemsstaterne bør derfor vedtage ambitiøse langsigtede renoveringsstrategier i overensstemmelse med den gældende artikel 2a i direktiv 2010/31/EU med det mål at opnå en meget energieffektiv og næsten energineutral bygningsmasse i 2050, idet det resterende energibehov skal opfyldes ved hjælp af vedvarende energi.

Ændringsforslag    17

Forslag til direktiv

Betragtning 14

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(14)  Inden for rammerne af energiunionen og strategien for opvarmning og køling og som en del af de foranstaltninger, der er fastsat i Kommissionens meddelelse om en ny aftale for energiforbrugere, bør forbrugernes minimumsrettigheder til klare og rettidige oplysninger om deres energiforbrug styrkes. I direktiv 2012/27/EU bør artikel 9-11 og bilag VII ændres for at give mulighed for hyppig og øget feedback om energiforbrug. Det bør også præciseres, at rettigheder vedrørende fakturering og faktureringsoplysninger også gælder for forbrugere af varme, køling eller varmt vand fra en central kilde, selv om de ikke har noget direkte kontraktforhold med en energileverandør. Med henblikdisse bestemmelser bør begrebet "slutbruger" omfatte slutkunder, der køber opvarmning, køling eller varmt vand til eget brug, samt beboere i individuelle enheder i ejendomme med flere lejligheder og bygninger til flere formål, såfremt sådanne enheder forsynes fra en central kilde. Udtrykket "fordelingsmåling" bør henvise til måling af forbruget i de individuelle enheder i sådanne bygninger. Fra den 1. januar 2020 bør nyinstallerede varmemålere og varmefordelingsmålere kunne fjernaflæses for at sikre omkostningseffektiv og regelmæssig levering af forbrugsoplysninger. Den nye artikel 9a bør kun anvendes på opvarmning, køling og varmt vand fra en central kilde.

(14)  Inden for rammerne af energiunionen og strategien for opvarmning og køling og som en del af de foranstaltninger, der er fastsat i Kommissionens meddelelse om en ny aftale for energiforbrugere, bør forbrugernes minimumsrettigheder til klare og rettidige oplysninger om deres energiforbrug styrkes. Med henblik på at optimere forbrugernes energiforbrug bør artikel 9-11 og bilag VII i direktiv 2012/27/EU ændres for at give mulighed for hyppige og bedre oplysninger og øget feedback om energiforbrug, når det er teknisk muligt og omkostningseffektivt i lyset af de måleanordninger, der forefindes. Det bør også præciseres, at rettigheder vedrørende fakturering og fakturerings- eller forbrugsoplysninger også gælder for forbrugere af varme, køling eller varmt vand fra en central kilde, selv om de ikke har noget direkte kontraktforhold med en energileverandør. Definitionen af udtrykket "slutkunde" kan forstås således, at det kun omfatter fysiske eller juridiske personer, der køber energi på grundlag af en direkte, individuel kontrakt med en energileverandør. Begrebet "slutbruger" bør henvise til en bredere gruppe af forbrugere. Begrebet "slutbruger" bør ud over slutkunder, der køber opvarmning, køling eller varmt vand til eget brug, også omfatte beboere i individuelle enheder i ejendomme med flere lejligheder og bygninger til flere formål, såfremt sådanne enheder forsynes fra en central kilde, og beboerne ikke har nogen direkte eller individuel kontrakt med en energileverandør. Fra den 1. januar 2020 bør nyinstallerede varmemålere og varmefordelingsmålere kunne fjernaflæses for at sikre omkostningseffektiv og regelmæssig levering af forbrugsoplysninger. Den nye artikel 9a bør kun anvendes på opvarmning, køling og varmt vand fra en central kilde. Medlemsstaterne bør have skønsbeføjelser til at bestemme, hvordan de bedst kan udforme de detaljerede foranstaltninger, der giver hyppigere og mere omfattende feedback om energiforbrug til beboerne i de enkelte enheder i ejendomme med flere lejligheder og bygninger til flere formål, som får opvarmning, køling eller varmt vand fra en central kilde. Udtrykket "fordelingsmåling" bør henvise til måling af forbruget i de individuelle enheder i sådanne bygninger. Hvorvidt fordelingsmåling er omkostningseffektiv eller ej, afhænger af, om de dermed forbundne omkostninger står i rimeligt forhold til de potentielle energibesparelser.

Ændringsforslag    18

Forslag til direktiv

Betragtning 14 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(14 a)  På baggrund af disse nye krav bør medlemsstaterne tage hensyn til, at innovation og nye teknologier kræver øgede investeringer i uddannelse og kompetencer, der er nødvendige for at sikre vellykket implementering af disse teknologier, og som gør det muligt for både borgere og virksomheder at bidrage til at opnå de mål for energieffektivitet, som Kommissionen og medlemsstaterne har opstillet.

Ændringsforslag    19

Forslag til direktiv

Betragtning 15

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(15)  Visse bestemmelser i artikel 15 i direktiv 2012/27/EU om energiomformning, -transmission og -distribution bør ophæves. Gennemgangen af den gældende EU-lovgivning på energiområdet kan føre til, at medlemsstaternes forpligtelser i henhold til de forskellige energirelaterede retsakter struktureres forskelligt. Denne omstrukturering bør ikke have betydning for medlemsstaternes pligt til at overholde de materielle krav i direktiv 2012/27/EU, som kan genindføres helt eller delvist i andre retsakter.

(15)  Visse bestemmelser i artikel 15 i direktiv 2012/27/EU om energiomformning, -transmission og -distribution bør tilpasses til de relevante bestemmelser om elmarkedet. Gennemgangen af den gældende EU-lovgivning på energiområdet kan føre til, at medlemsstaternes forpligtelser i henhold til de forskellige energirelaterede retsakter struktureres forskelligt. Denne omstrukturering bør ikke have betydning for medlemsstaternes pligt til at overholde de materielle krav i direktiv 2012/27/EU.

Ændringsforslag    20

Forslag til direktiv

Betragtning 18

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(18)  Med henblik på at kunne evaluere effektiviteten af direktiv 2012/27/EU bør der indføres et krav om en overordnet gennemgang af direktivet og en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet med frist den 28. februar 2024.

(18)  Energi- og klimalovgivningen er komplementære og bør være gensidigt forstærkende. Som en del af forpligtelserne i henhold til Paris-aftalen, bør Kommissionen senest seks måneder efter den globale statusopgørelse over UNFCCC i 2023 foretage en overordnet gennemgang af direktiv 2012/27/EU og fremsende Europa-Parlamentet og Rådet en rapport med en vurdering af den generelle effektivitet af direktiv 2012/27/EU og behovet for at tilpasse EU's politik for energieffektivitet i henhold til målene i Paris-aftalen. Derefter bør en sådan revision og rapport udarbejdes i de efterfølgende globale opgørelser.

Ændringsforslag    21

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1

Direktiv 2012/27/EU

Artikel 1 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Dette direktiv opstiller en fælles ramme af foranstaltninger til fremme af energieffektivitet i Unionen med henblik på at sikre, at Unionens overordnede mål for energieffektivitet på 20 % i 2020 og bindende overordnede mål på 30 % i 2030 nås, og baner desuden vejen for yderligere forbedringer af energieffektiviteten derefter. Direktivet fastlægger regler beregnet til at fjerne hindringer på energimarkedet og overvinde markedssvigt, som hindrer en effektiv energiforsyning og -anvendelse, og kræver, at der fastsættes vejledende nationale energieffektivitetsmål og -bidrag for 2020 og 2030.

1.  Dette direktiv opstiller en fælles ramme af foranstaltninger til fremme af energieffektivitet i Unionen med henblik på at sikre, at Unionens overordnede mål for energieffektivitet på 20 % i 2020 og bindende overordnede mål på 40 % i 2030 nås, og baner desuden vejen for yderligere forbedringer af energieffektiviteten derefter, så der opnås overensstemmelse mellem de tidligere fastsatte langsigtede energimål under energiunionen og det globale klimapolitiske mål i Parisaftalen. Direktivet fastlægger regler beregnet til at fjerne hindringer på energimarkedet og overvinde markedssvigt, som hindrer en effektiv energiforsyning og -anvendelse, og sikrer sammenhæng med Unionens forpligtelse til at give energieffektivitet forrang og frembringe en række fordele for klimaet og Unionens borgere og virksomheder. Desuden kræves i dette direktiv nationale mål for energieffektivitet for 2020 og bindende nationale energieffektivitetsmål og bidrag for 2030.

 

For at mobilisere privat finansiering til energieffektivitetsforanstaltninger og energirenoveringer skal Kommissionen indlede en dialog med både offentlige og private finansielle institutioner med henblik på at kortlægge potentielle politiske mekanismer. I betragtning af det store potentiale for forbedringer af energieffektiviteten i bygningssektoren, skal navnlig investeringer i denne sektor overvejes med primært fokus på beboelsesejendomme med lavindkomsthusstande, der risikerer energifattigdom. For at gøre investeringer i projekter vedrørende energieffektivitet mere økonomisk interessante og realistiske for investorer bør Kommissionen endvidere overveje mulighederne for at samle små projekter i større projekter. Kommissionen skal senest den 1. januar 2019 vejlede medlemsstaterne i, hvordan de kan frigøre private investeringer.

Ændringsforslag    22

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 a (ny)

Direktiv 2012/27/EU

Artikel 2 – stk. 1 – nr. 8 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1 a)  I artikel 2 indsættes følgende nye litra 8a:

 

8a)   "offentlig myndighed": en statslig eller anden offentlig forvaltning på nationalt, regionalt eller lokalt plan, herunder hospitaler og sundhedsfaciliteter samt bygninger til undervisningsbrug og socialt boligbyggeri

Ændringsforslag  23

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2

Direktiv 2012/27/EU

Artikel 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 3

Artikel 3

Energieffektivitetsmål

Energieffektivitetsmål

1.   Hver medlemsstat fastsætter et vejledende nationalt energieffektivitetsmål for 2020 på grundlag af enten primærenergiforbrug eller endeligt energiforbrug, primærenergibesparelser eller endelige energibesparelser eller energiintensitet. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om disse mål i overensstemmelse med artikel 24, stk. 1, og bilag XIV, del 1. I forbindelse med underretningen skal de også udtrykke disse mål i form af et absolut tal for primærenergiforbruget og det endelige energiforbrug i 2020 og redegøre for, hvordan og på grundlag af hvilke data dette er blevet beregnet.

1.   Hver medlemsstat fastsætter et vejledende nationalt energieffektivitetsmål for 2020 og et bindende nationalt mål for 2030 på grundlag af enten primærenergiforbrug eller endeligt energiforbrug, primærenergibesparelser eller endelige energibesparelser eller energiintensitet. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om disse mål i overensstemmelse med artikel 24, stk. 1, og bilag XIV, del 1. I forbindelse med underretningen skal de også udtrykke disse mål i form af et absolut tal for primærenergiforbruget og det endelige energiforbrug i 2020 og redegøre for, hvordan og på grundlag af hvilke data dette er blevet beregnet.

Ved fastsættelsen af disse mål tager medlemsstaterne hensyn til:

Ved fastsættelsen af disse mål tager medlemsstaterne hensyn til:

a)  at Unionens energiforbrug i 2020 maksimalt må være 1 483 Mtoe primærenergi eller maksimalt 1 086 Mtoe endelig energi

a)  at Unionens energiforbrug i 2020 maksimalt må være 1 483 Mtoe primærenergi og/eller maksimalt 1 086 Mtoe endelig energi

b)  de foranstaltninger, der er fastsat i dette direktiv

b)  de foranstaltninger, der er fastsat i dette direktiv

c)  de foranstaltninger, der er vedtaget for at nå de nationale energisparemål vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 1, i direktiv 2006/32/EF, og

c)  de foranstaltninger, der er vedtaget for at nå de nationale energisparemål vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 1, i direktiv 2006/32/EF, og

d)  andre foranstaltninger til fremme af energieffektivitet i medlemsstaterne og på EU-plan.

d)  andre foranstaltninger til fremme af energieffektivitet i medlemsstaterne og på EU-plan.

Når medlemsstaterne fastsætter disse mål, kan de endvidere tage hensyn til nationale forhold, der påvirker primærenergiforbruget, herunder:

Når medlemsstaterne fastsætter disse mål, kan de endvidere tage hensyn til nationale forhold, der påvirker primærenergiforbruget, herunder:

a)  det resterende potentiale for omkostningseffektive energibesparelser

a)  det resterende potentiale for omkostningseffektive energibesparelser

b)  udviklingen i og prognoser for BNP

b)  udviklingen i og prognoser for BNP

c)  ændringer i import og eksport af energi

c)  ændringer i import og eksport af energi

 

c a)  teknologiske landvindinger, der kan gøre det lettere at indfri målene

d)  udviklingen inden for alle former for vedvarende energikilder, atomenergi, CO2-opsamling og -lagring og

d)  udviklingen inden for alle former for vedvarende energikilder, atomenergi, CO2-opsamling og -lagring og

 

da)  Parisaftalen af december 2015, i henhold til hvilken EU og medlemsstaterne skal begrænse stigningen i den globale gennemsnitstemperatur til et godt stykke under 2 °C og om muligt til højst 1,5 °C og

 

db)  Unionens klima- og energimål for 2050.

e)  tidlige foranstaltninger.

e)  tidlige foranstaltninger.

2. Senest den 30. juni 2014 vurderer Kommissionen de fremskridt, der er opnået, og om det er sandsynligt, at Unionen kan nå ned på et energiforbrug på maksimalt 1 483 Mtoe primærenergi og/eller maksimalt 1 086 Mtoe endelig energi i 2020.

2. Senest den 30. juni 2014 vurderer Kommissionen de fremskridt, der er opnået, og om det er sandsynligt, at Unionen kan nå ned på et energiforbrug på maksimalt 1 483 Mtoe primærenergi eller maksimalt 1 086 Mtoe endelig energi i 2020.

3. I forbindelse med den i stk. 2 nævnte gennemgang skal Kommissionen:

3. I forbindelse med den i stk. 2 nævnte gennemgang skal Kommissionen:

a)  sammenlægge de nationale vejledende energieffektivitetsmål, som medlemsstaterne har indberettet

a)  sammenlægge de nationale energieffektivitetsmål, som medlemsstaterne har indberettet

b)  vurdere, hvorvidt summen af disse mål kan betragtes som en pålidelig rettesnor for, om Unionen som helhed er på rette spor, under hensyntagen til evalueringen af den første årlige rapport i overensstemmelse med artikel 24, stk. 1, og evalueringen af de nationale energieffektivitetshandlingsplaner i overensstemmelse med artikel 24, stk. 2

b)  vurdere, hvorvidt summen af disse mål kan betragtes som en pålidelig og realistisk rettesnor baseret på objektive og ikkediskriminerende kriterier, der skal bruges til at vurdere, om Unionen som helhed er på rette spor, under hensyntagen til evalueringen af den første årlige rapport i overensstemmelse med artikel 24, stk. 1, og evalueringen af de nationale energieffektivitetshandlingsplaner i overensstemmelse med artikel 24, stk. 2

c)  tage hensyn til yderligere analyser, der følger af:

(c)  tage hensyn til yderligere analyser, der følger af:

i)  en vurdering af fremskridtene med hensyn til energiforbrug og energiforbruget i forhold til den økonomiske aktivitet på EU-plan, herunder fremskridt med hensyn til effektiviteten i energiforsyningen i medlemsstater, der har baseret deres nationale vejledende mål på endeligt energiforbrug eller endelige energibesparelser, bl.a. fremskridt som følge af disse medlemsstaters overholdelse af dette direktivs kapitel III

i)  en vurdering af fremskridtene med hensyn til energiforbrug og energiforbruget i forhold til den økonomiske aktivitet på EU-plan, herunder fremskridt med hensyn til effektiviteten i energiforsyningen i medlemsstater, der har baseret deres nationale vejledende mål på endeligt energiforbrug eller endelige energibesparelser, bl.a. fremskridt som følge af disse medlemsstaters overholdelse af dette direktivs kapitel III

ii)  resultater af modelberegninger i forbindelse med fremtidige tendenser for energiforbrug på EU-plan

ii)  resultater af modelberegninger i forbindelse med fremtidige tendenser for energiforbrug på EU-plan

d)   sammenligne resultaterne i henhold til litra a)-c) med størrelsen af det energiforbrug, der ville være nødvendigt for at nå ned på et energiforbrug på maksimalt 1 483 Mtoe primærenergi og maksimalt 1 086 Mtoe endelig energi i 2020.

d)   sammenligne resultaterne i henhold til litra a)-c) med størrelsen af det energiforbrug, der ville være nødvendigt for at nå ned på et energiforbrug på maksimalt 1 483 Mtoe primærenergi eller maksimalt 1 086 Mtoe endelig energi i 2020.

4. Hver medlemsstat fastsætter vejledende nationale energieffektivitetsbidrag hen imod Unionens mål for 2030, som er omhandlet i artikel 1, stk. 1, i overensstemmelse med artikel [4] og [6] i forordning (EU) XX/20XX [forvaltning af energiunionen]. Ved fastsættelsen af disse bidrag tager medlemsstaterne hensyn til, at Unionens energiforbrug i 2030 maksimalt må være 1 321 Mtoe primærenergi og maksimalt 987 Mtoe endelig energi. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om disse mål som en del af deres integrerede nationale energi- og klimaplaner i overensstemmelse med proceduren i henhold til artikel [3] og artikel [7]-[11] i forordning (EU) XX/20XX [forvaltning af energiunionen].

4. Hver medlemsstat indkredser det bottom-up tekniske og økonomiske potentiale for øget energieffektivitetsforbedringer i hver enkelt sektor, herunder hvordan specifikke politiske foranstaltninger i alle stadier af energisystemet, dvs. fra energiforsyning, -transmission og -distributionsfasen til slutanvendelserne vil gøre det muligt at nå det bindende nationale energieffektivitetsbidrag i tråd med Unionens mål for 2030, som er omhandlet i artikel 1, stk. 1, i overensstemmelse med artikel [4] og [6] i forordning (EU) XX/20XX [forvaltning af energiunionen]. Ved fastsættelsen af disse mål tager medlemsstaterne hensyn til, at Unionens energiforbrug i 2030 maksimalt må være 1 132 Mtoe primærenergi og maksimalt 849 Mtoe endelig energi. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om deres nationale mål som en del af deres integrerede nationale energi- og klimaplaner i overensstemmelse med proceduren i henhold til artikel [3] og artikel [7]-[11] i forordning (EU) XX/20XX [forvaltning af energiunionen]. Medlemsstaterne skal også hvert år rapport til Kommissionen om fremskridt med hensyn til at nå deres mål.

Ændringsforslag    24

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 a (ny)

Direktiv 2012/27/EU

Artikel 5

 

Gældende tekst

Ændringsforslag

 

2 a)  artikel 5 affattes således:

"Artikel 5

"Artikel 5

Offentlige organers bygninger som forbillede

Offentlige organers bygninger som forbillede

1.  bygninger, der er officielt beskyttet som en del af et særligt udpeget miljø eller på grund af deres særlige arkitektoniske eller historiske værdi, forvidt overholdelse af visse mindstekrav til energimæssig ydeevne ville indebære en uacceptabel ændring af deres karakter eller udseende

1.  Uden at det berører artikel 7 i direktiv 2010/31/EU, sikrer hver medlemsstat, at 3 % af det samlede etageareal i opvarmede og/eller nedkølede bygninger, der ejes og benyttes af dens statsforvaltning, fra den 1. januar 2014 renoveres hvert år, så de som minimum opfylder de mindstekrav til energimæssig ydeevne, som den pågældende medlemsstat har fastsat i medfør af artikel 4 i direktiv 2010/31/EU. Fra den 1. januar 2021 finder dette stykke anvendelse på alle opvarmede og/eller nedkølede bygninger, der ejes og benyttes af offentlige myndigheder under behørig hensyntagen til deres respektive beføjelser og administrative struktur.

De 3 % beregnes af det samlede etageareal i bygninger med et samlet nettoetageareal på mere end 500 m 2 , som ejes og benyttes af statsforvaltningen i den pågældende medlemsstat, og som den 1. januar det pågældende år ikke overholder de nationale mindstekrav til energimæssig ydeevne, der er fastsat i medfør af artikel 4 i direktiv 2010/31/EU. Den nævnte tærskel nedsættes til 250 m 2 fra den 9. juli 2015.

De 3 % beregnes af det samlede etageareal i bygninger med et samlet nettoetageareal på mere end 500 m2, som ejes og benyttes af statsforvaltningen i den pågældende medlemsstat, og som den 1. januar det pågældende år ikke overholder de nationale mindstekrav til energimæssig ydeevne, der er fastsat i medfør af artikel 4 i direktiv 2010/31/EU. Den nævnte tærskel nedsættes til 250 m 2 fra den 9. juli 2015 og finder anvendelse på bygninger, der ejes og benyttes af offentlige myndigheder, fra den 1. januar 2021 og under behørig hensyntagen til deres respektive beføjelser og administrative struktur.

Kræver en medlemsstat, at forpligtelsen til hvert år at renovere 3 % af det samlede etageareal udvides til at omfatte etageareal, der ejes og benyttes af administrative afdelinger på et lavere niveau end statsforvaltningen, skal de 3 % beregnes af det samlede etageareal i bygninger med et samlet nettoetageareal på mere end 500 m 2 og fra den 9. juli 2015 på mere end 250 m 2 , som ejes og benyttes af statsforvaltningen og af disse administrative afdelinger i den pågældende medlemsstat, og som den 1. januar det pågældende år ikke overholder de nationale mindstekrav til energimæssig ydeevne, der er fastsat i medfør af artikel 4 i direktiv 2010/31/EU.

 

Medlemsstaterne kan, når de gennemfører foranstaltninger til gennemgribende renovering af statslige bygninger i overensstemmelse med første afsnit, vælge at tage bygningen som helhed i betragtning, herunder klimaskærmen, udstyr, drift og vedligeholdelse.

Medlemsstaterne kan, når de gennemfører foranstaltninger til gennemgribende renovering af offentlige myndigheders bygninger i overensstemmelse med første afsnit, vælge at tage bygningen som helhed i betragtning, herunder klimaskærmen, udstyr, drift og vedligeholdelse.

Medlemsstaterne forlanger, at de statslige bygninger, der har den dårligste energimæssige ydeevne, prioriteres højest i forbindelse med energieffektivitetsforanstaltninger, når det er omkostningseffektivt og teknisk gennemførligt.

Medlemsstaterne forlanger, at de bygninger tilhørende offentlige myndigheder, der har den dårligste energimæssige ydeevne, prioriteres højest i forbindelse med energieffektivitetsforanstaltninger, når det er omkostningseffektivt og teknisk gennemførligt.

2.  Medlemsstaterne kan beslutte ikke at fastsætte eller anvende kravene i stk. 1 på følgende kategorier af bygninger:

2.  Medlemsstaterne kan beslutte ikke at fastsætte eller anvende kravene i stk. 1 på følgende kategorier af bygninger:

a)   bygninger, der er officielt beskyttet som en del af et særligt udpeget miljø eller på grund af deres særlige arkitektoniske eller historiske værdi, for så vidt overholdelse af visse mindstekrav til energimæssig ydeevne ville indebære en uacceptabel ændring af deres karakter eller udseende

a)   bygninger, der er officielt beskyttet som en del af et særligt udpeget miljø eller på grund af deres særlige arkitektoniske eller historiske værdi, for så vidt overholdelse af visse mindstekrav til energimæssig ydeevne ville indebære en uacceptabel ændring af deres karakter eller udseende

b)   bygninger, der ejes af de væbnede styrker eller statsforvaltningen og anvendes til nationale forsvarsformål, med undtagelse af indkvarteringsbygninger med enkeltværelser eller kontorbygninger til de væbnede styrker og andet personale, der er ansat af forsvarsmyndighederne

b)   bygninger, der ejes af de væbnede styrker eller statsforvaltningen og anvendes til nationale forsvarsformål, med undtagelse af indkvarteringsbygninger med enkeltværelser eller kontorbygninger til de væbnede styrker og andet personale, der er ansat af forsvarsmyndighederne

(c)   bygninger, der anvendes til gudstjenester og religiøse formål.

c)   bygninger, der anvendes til gudstjenester og religiøse formål.

3.  Renoverer en medlemsstat i et givet år mere end 3 % af det samlede etageareal i statslige bygninger, kan den medregne overskuddet i den årlige renoveringsprocent for et af de tre foregående eller tre efterfølgende år.

3.  Renoverer en medlemsstat i et givet år mere end 3 % af det samlede etageareal i statslige bygninger, kan den medregne overskuddet i den årlige renoveringsprocent for et af de tre foregående eller tre efterfølgende år.

4.  Medlemsstaterne kan i den årlige renoveringsprocent for statslige bygninger medregne nye bygninger, der benyttes og ejes som erstatning for bestemte statslige bygninger, der er nedrevet inden for de to foregående år, eller bygninger, der er solgt, nedrevet eller taget ud af brug inden for de to foregående år på grund af mere intensiv brug af andre bygninger.

4.  Medlemsstaterne kan i den årlige renoveringsprocent for offentlige myndigheders bygninger medregne nye bygninger, der benyttes og ejes som erstatning for bestemte offentlige myndigheders bygninger, der er nedrevet inden for de to foregående år, eller bygninger, der er solgt, nedrevet eller taget ud af brug inden for de to foregående år på grund af mere intensiv brug af andre bygninger.

5.  Med henblik på stk. 1 udarbejder og offentliggør medlemsstaterne senest den 31. december 2013 en fortegnelse over opvarmede og/eller afkølede statslige bygninger med et samlet nettoetageareal på mere end 500 m2 og fra den 9. juli 2015 på mere end 250 m2, undtagen bygninger fritaget på grundlag af stk. 2. Fortegnelsen skal indeholde følgende oplysninger:

5.  Med henblik på stk. 1 udarbejder og offentliggør medlemsstaterne senest den 31. december 2013 en fortegnelse over opvarmede og/eller afkølede offentlige myndigheders bygninger med et samlet nettoetageareal på mere end 500 m2 og, med start i juli 2015, på mere end 250 m2, undtagen bygninger fritaget på grundlag af stk. 2. Fortegnelsen skal indeholde følgende oplysninger:

a)   etagearealet i m 2 , og

a)   etagearealet i m2 og

b)   den enkelte bygnings energimæssige ydeevne eller relevante energidata.

b)   den enkelte bygnings energimæssige ydeevne

 

c)   det faktiske målte energiforbrug.

6.  Med forbehold af artikel 7 i direktiv 2010/31/EU kan medlemsstaterne vælge en alternativ tilgang til nærværende artikels stk. 1-5, hvorved de træffer andre omkostningseffektive foranstaltninger, herunder gennemgribende renoveringer og foranstaltninger til ændring af beboernes adfærd, med henblik på senest i 2020 at opnå energibesparelser i relevante bygninger, der ejes og benyttes af statsforvaltningen, som mindst svarer til det, der kræves i henhold til stk. 1, idet der aflægges rapport på årsbasis.

6.  Med forbehold af artikel 7 i direktiv 2010/31/EU kan medlemsstaterne vælge en alternativ tilgang til nærværende artikels stk. 1-5, hvorved de træffer andre omkostningseffektive foranstaltninger, herunder gennemgribende renoveringer og foranstaltninger til ændring af beboernes adfærd, med henblik på senest i 2030 at opnå energibesparelser i relevante bygninger, der ejes og benyttes af deres offentlige myndigheder, som mindst svarer til det, der kræves i henhold til stk. 1, idet der aflægges rapport på årsbasis.

I forbindelse med den alternative tilgang kan medlemsstaterne foretage et skøn over de energibesparelser, som stk. 1-4 ville give, ved anvendelse af passende standardværdier for energiforbruget for referencebygninger tilhørende statsforvaltningen før og efter renovering og ifølge skøn over bygningsmassens areal. Kategorierne af referencebygninger tilhørende statsforvaltningen skal være repræsentative for bygningsmassen for sådanne bygninger.

I forbindelse med den alternative tilgang kan medlemsstaterne foretage et skøn over de energibesparelser, som stk. 1-4 ville give, ved anvendelse af passende standardværdier for energiforbruget for referencebygninger tilhørende offentlige myndigheder før og efter renovering og ifølge skøn over bygningsmassens areal. Kategorierne af referencebygninger tilhørende offentlige myndigheder skal være repræsentative for bygningsmassen for sådanne bygninger.

Medlemsstater, der benytter den alternative tilgang, underretter senest den 31. december 2013 Kommissionen om de alternative foranstaltninger, de påtænker at vedtage, og dokumenterer, hvordan de vil opnå en tilsvarende forbedring i den energimæssige ydeevne for bygninger, der ejes af statsforvaltningen.

Medlemsstater, der benytter den alternative tilgang, underretter senest seks måneder efter dette direktivs ikrafttræden Kommissionen om de alternative foranstaltninger, de påtænker at vedtage, og dokumenterer, hvordan de vil opnå en tilsvarende forbedring i den energimæssige ydeevne for bygninger, der ejes af offentlige myndigheder.

7.  Medlemsstaterne opfordrer offentlige organer, bl.a. på regionalt og lokalt plan, og offentligretlige organisationer inden for socialt boligbyggeri til under behørig hensyntagen til deres respektive beføjelser og administrative struktur:

7.  Medlemsstaterne opfordrer offentlige organer, bl.a. på regionalt og lokalt plan, og offentligretlige organisationer inden for socialt boligbyggeri til under behørig hensyntagen til deres respektive beføjelser og administrative struktur:

a)   at vedtage en energieffektivitetsplan, fritstående eller som del af en bredere klima- eller miljøplan, med konkrete energispare- og energieffektivitetsmål og foranstaltninger i overensstemmelse med den rolle som forbillede, som statslige bygninger spiller, jf. stk. 1, 5 og 6

a)   at vedtage en energieffektivitetsplan og en langsigtet renoveringsstrategi for hver bygning, fritstående eller som del af en bredere klima- eller miljøplan, med konkrete energispare- og energieffektivitetsmål samt vurderinger af livscyklusomkostninger og foranstaltninger i overensstemmelse med den rolle som forbillede, som statslige bygninger spiller, jf. stk. 1, 5 og 6

b)   at etablere et energiledelsessystem, herunder energisyn, som en del af gennemførelsen af deres plan

b)   at etablere et energiledelsessystem, herunder energisyn, som en del af gennemførelsen af deres plan

(c)   når det er hensigtsmæssigt, at benytte energitjenesteselskaber og kontrakter om energimæssig ydeevne til finansiering af renoveringer og gennemføre planer for at bibeholde eller forbedre energieffektiviteten på lang sigt.

c)   når det er hensigtsmæssigt, at benytte energitjenesteselskaber og kontrakter om energimæssig ydeevne til finansiering af renoveringer og gennemføre planer for at bibeholde eller forbedre energieffektiviteten på lang sigt.

 

7a.  Medlemsstaterne rapporterer om de årlige energibesparelser, der opnås i kraft af renoveringerne, herunder om andelen af gennemgribende renoveringer og om det samlede renoverede etageareal i overensstemmelse med artikel 19 i forordningen om forvaltning [ ].

Ændringsforslag    25

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3

Direktiv 2012/27/EU

Artikel 7 – overskrift og stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Energispareforpligtelser

Ordninger for energisparestøtte

1. Medlemsstaterne skal nå kumulative energibesparelser i slutanvendelserne svarende til mindst:

1. Med henblik på at sikre, at Unionens energi- og klimamål for 2050 og de langsigtede mål i Parisaftalen nås, skal medlemsstaterne nå kumulative energibesparelser i slutanvendelserne svarende til mindst:

a)  nye besparelser hvert år fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020 på 1,5 % af det årlige energisalg til slutkunder målt i mængder i gennemsnit over den seneste treårsperiode forud for den 1. januar 2013.

a)  nye besparelser hvert år fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020 på 1,5 % af det årlige energisalg til slutkunder målt i mængder i gennemsnit over den seneste treårsperiode forud for den 1. januar 2013

b)  nye besparelser hvert år fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2030 på 1,5 % af det årlige energisalg til slutkunder målt i mængder i gennemsnit over den seneste treårsperiode forud for den 1. januar 2019.

b)  nye besparelser hvert år fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2030 på 1,5 % af det årlige energisalg til slutkunder målt i mængder i gennemsnit over den seneste treårsperiode forud for den 1. januar 2019.

 

b a)  nye besparelser hvert år fra den 1. januar 2031 til den 31. december 2040 på 1,5 % af det årlige energisalg til slutkunder målt i mængder i gennemsnit over den seneste treårsperiode forud for den 1. januar 2029.

 

b b)  nye besparelser hvert år fra den 1. januar 2041 til den 31. december 2050 på 1,5 % af det årlige energisalg til slutkunder målt i mængder i gennemsnit over den seneste treårsperiode forud for den 1. januar 2039.

 

Hvis Kommissionens gennemgange viser, at der er behov for det, tilpasser medlemsstaterne deres årlige spareforpligtelse i følgende perioder: 2014-2020, 2021-2030, 2031-2040 og 2041-2050.

Ændringsforslag    26

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3

Direktiv 2012/27/EU

Artikel 7 – stk. 1 – afsnit 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne skal fortsætte med at opnå nye årlige besparelser på 1,5 % for ti år ad gangen efter 2030, medmindre det i Kommissionens gennemgang, som skal finde sted senest i 2027 og hvert tiende år derefter, konkluderes, at dette ikke er nødvendigt for at nå EU's langsigtede energi- og klimamål for 2050.

Medlemsstaterne skal fortsætte med at opnå nye årlige besparelser på 1,5 % for perioderne 2031-2040 og 2041-2050, medmindre det i Kommissionens gennemgang, som skal baseres på objektive og ikkediskriminerende kriterier, der fastlægges af Kommissionen senest i 2027 og hvert tiende år derefter, konkluderes, at den årlige energispareforpligtelse bør tilpasses for at nå EU's langsigtede energi- og klimamål og dekarboneringsmål for 2050.

Ændringsforslag    27

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3

Direktiv 2012/27/EU

Artikel 7 – stk. 1 – afsnit 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Med henblik på litra b) og uden at dette berører anvendelsen af stk. 2 og 3, må medlemsstaterne kun medregne de energibesparelser, der skyldes nye politiktiltag, som er indført efter den 31. december 2020, eller politiktiltag indført i perioden 1. januar 2014 til 31. december 2020, hvis det kan påvises, at disse tiltag fører til konkrete foranstaltninger, som iværksættes efter den 31. december 2020 og medfører besparelser.

Med henblik på litra b) og uden at dette berører anvendelsen af stk. 2 og 3, må medlemsstaterne kun medregne de energibesparelser, der skyldes politiktiltag, uanset om disse er indført efter den 31. december 2020 eller før, hvis det kan påvises, at disse tiltag fører til nye konkrete foranstaltninger, som iværksættes efter den 31. december 2020 og medfører nye besparelser.

Ændringsforslag    28

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3

Direktiv 2012/27/EU

Artikel 7 – stk. 1 – afsnit 4

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Energisalget målt i mængder, der anvendes til transport, kan helt eller delvis udelukkes fra disse beregninger.

Fra 2014 til 2020 kan energisalget målt i mængder, der anvendes til transport, helt eller delvis udelukkes fra disse beregninger. Fra og med 2021 må energisalget målt i mængder, der anvendes til transport, ikke udelukkes fra disse beregninger.

Ændringsforslag    29

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3

Direktiv 2012/27/EU

Artikel 7 – stk. 1 – afsnit 5

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne beslutter, hvordan den beregnede mængde af nye besparelser fordeles over de i litra a) og b) omhandlede perioder, så længe de krævede samlede kumulative besparelser er blevet opnået ved slutningen af hver periode.

Medlemsstaterne beslutter, hvordan den beregnede mængde af nye besparelser fordeles over de i litra a), b), ba) og bb) omhandlede perioder, så længe de krævede samlede kumulative besparelser er blevet opnået ved slutningen af hver periode.

Begrundelse

Denne bestemmelse bør også gælde for perioden 2030-2050 for at sikre de stabile rammer, der kræves for at tiltrække investeringer.

Ændringsforslag    30

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3

Direktiv 2012/27/EU

Artikel 7 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Med forbehold af stk. 3 kan hver medlemsstat:

2.  Med forbehold af stk. 3 kan hver medlemsstat:

a)  udføre den beregning, der kræves i henhold til stk. 1, litra a), under anvendelse af satsen 1 % i 2014 og 2015, 1,25 % i 2016 og 2017, og 1,5 % i 2018, 2019 og 2020

a)  udføre den beregning, der kræves i henhold til stk. 1, litra a), under anvendelse af satsen 1 % i 2014 og 2015, 1,25 % i 2016 og 2017 og 1,5 % i 2018, 2019 og 2020

b)  udelukke hele eller en del af salget målt i mængder af energi, der anvendes i de industrielle aktiviteter, som er opført i bilag I til direktiv 2003/87/EF, fra beregningen

 

c)  tillade, at energibesparelser, som opnås i energiomformningssektoren samt i distributions- og transmissionssektorerne, herunder effektiv fjernvarme- og fjernkøleinfrastruktur, som følge af gennemførelsen af kravene i artikel 14, stk. 4, artikel 14, stk. 5, litra b), og artikel 15, stk. 1-6 og 9, medregnes i den mængde af energibesparelser, der kræves i henhold til stk. 1

c)  tillade, at energibesparelser, som opnås i energiomformningssektoren samt i distributions- og transmissionssektorerne, herunder effektiv fjernvarme- og fjernkøleinfrastruktur, som følge af gennemførelsen af kravene i artikel 14, stk. 4, artikel 14, stk. 5, litra b), og artikel 15, stk. 1-6 og 9, medregnes i den mængde af energibesparelser, der kræves i henhold til stk. 1

d)  medregne energibesparelser fra individuelle foranstaltninger gennemført siden den 31. december 2008, der fortsætter med at have en effekt i 2020 og derefter, og som kan måles og verificeres, i den mængde af energibesparelser, der kræves i henhold til stk. 1. og

 

e)  udelukke den kontrollerbare mængde af energi produceret på eller i bygninger til eget brug fra beregningen af energibesparelseskravet, som er omhandlet i stk. 1, når denne mængde er blevet produceret som følge af politiktiltag til fremme af nye installationer af vedvarende energiteknologier.

 

Ændringsforslag    31

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3

Direktiv 2012/27/EU

Artikel 7 – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3.  Alle de i stk. 2 valgte muligheder må tilsammen ikke beløbe sig til mere end 25 % af den mængde energibesparelser, som er omhandlet i stk. 1. Medlemsstaterne anvender og beregner virkningen af de valgte muligheder for de perioder, som er omhandlet i stk. 1, litra a) og b), separat:

3.  Alle de i stk. 2 valgte muligheder må tilsammen ikke beløbe sig til mere end 25 % af den mængde energibesparelser, som er omhandlet i stk. 1. Medlemsstaterne anvender og beregner virkningen af de valgte muligheder for de perioder, som er omhandlet i stk. 1, litra a) og b), separat:

a)  til beregning af den mængde energibesparelser, som kræves i den i stk. 1, litra a), omhandlede periode, kan medlemsstaterne anvende stk. 2, litra a), b), c) og d)

a)  til beregning af den mængde energibesparelser, som kræves i den i stk. 1, litra a), omhandlede periode, kan medlemsstaterne anvende stk. 2, litra a) og c)

b)  til beregning af den mængde energibesparelser, som kræves i den i stk. 1, litra b), omhandlede periode, kan medlemsstaterne anvende stk. 2, litra b), c), d) og e), forudsat at de enkelte foranstaltninger i henhold til litra d) fortsat har en kontrollerbar og målelig virkning efter den 31. december 2020.

b)  til beregning af den mængde energibesparelser, som kræves i den i stk. 1, litra b), ba), og bb), omhandlede periode, kan medlemsstaterne anvende stk. 2, litra c)

Ændringsforslag    32

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3

Direktiv 2012/27/EU

Artikel 7 – stk. 7

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

7.  Såfremt virkningen af politiktiltag eller individuelle foranstaltninger overlapper, dokumenterer medlemsstaterne, at energibesparelser ikke medregnes to gange.

7.  Såfremt virkningen af politiktiltag eller individuelle foranstaltninger overlapper, dokumenterer medlemsstaterne at energibesparelser ikke medregnes to gange, idet det erkendes, at effektivitetsforøgelser fra primær og endelig energi supplerer hinanden.

Ændringsforslag    33

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4

Direktiv 2012/27/EU

Artikel 7a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 7a

Artikel 7a

Ordninger for energispareforpligtelser

Ordninger for energisparestøtte

1.  Beslutter medlemsstaterne at opfylde deres forpligtelser til at opnå den mængde besparelser, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 1, ved hjælp af en ordning for energispareforpligtelser, sikrer de, at de i stk. 2 omhandlede forpligtede parter, som opererer på hver medlemsstats område, opfylder kravet med hensyn til kumulative besparelser i slutanvendelsen, som er fastsat i artikel 7, stk. 1, uden at dette berører anvendelsen af artikel 7, stk. 2.

1.  Beslutter medlemsstaterne at opfylde deres forpligtelser til at opnå den mængde besparelser, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 1, ved hjælp af en ordning for energispareforpligtelser, sikrer de, at de i stk. 2 omhandlede forpligtede parter, som opererer på hver medlemsstats område, opfylder kravet med hensyn til kumulative besparelser i slutanvendelsen, som er fastsat i artikel 7, stk. 1, uden at dette berører anvendelsen af artikel 7, stk. 2.

2.  Medlemsstaterne udpeger på grundlag af objektive og ikkediskriminerende kriterier forpligtede parter blandt de energidistributører og/eller energileverandører i detailleddet, der opererer på deres områder, hvilket kan omfatte distributører eller detailforhandlere af brændstof til transport, der opererer på deres område. Den mængde af energibesparelser, der kræves for at opfylde forpligtelsen, skal de forpligtede parter opnå hos slutkunder, som medlemsstaten har udpeget, uafhængigt af beregningen foretaget i medfør af artikel 7, stk. 1, eller, hvis medlemsstaterne beslutter det, ved hjælp af certificerede besparelser fra andre parter som beskrevet i stk. 5, litra b).

2.  Medlemsstaterne udpeger på grundlag af objektive og ikkediskriminerende kriterier forpligtede parter blandt de energidistributører og/eller energileverandører i detailleddet, der opererer på deres områder, hvilket skal omfatte distributører og detailforhandlere af brændstof til transport, der opererer på deres område. Den mængde af energibesparelser, der kræves for at opfylde forpligtelsen, skal de forpligtede parter opnå hos slutkunder, som medlemsstaten har udpeget, uafhængigt af beregningen foretaget i medfør af artikel 7, stk. 1, eller, hvis medlemsstaterne beslutter det, ved hjælp af certificerede besparelser fra andre parter som beskrevet i stk. 5, litra b).

3.  Medlemsstaterne udtrykker mængden af energibesparelser, der kræves af hver af de forpligtede parter, som enten endeligt energiforbrug eller primærenergiforbrug. Den metode, der vælges til at udtrykke den krævede mængde energibesparelser, anvendes også til at beregne de besparelser, de forpligtede parter hævder at have opnået. Konverteringsfaktorerne i bilag IV finder anvendelse.

3.  Medlemsstaterne udtrykker mængden af energibesparelser, der kræves af hver af de forpligtede parter, som enten endeligt energiforbrug eller primærenergiforbrug. Den metode, der vælges til at udtrykke den krævede mængde energibesparelser, anvendes også til at beregne de besparelser, de forpligtede parter hævder at have opnået. Konverteringsfaktorerne i bilag IV finder anvendelse.

4.  Medlemsstaterne indfører et måle-, kontrol- og verifikationssystem, hvorunder der udføres dokumenterede revisioner af en statistisk signifikant andel og en repræsentativ prøve af de foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten, der er iværksat af de forpligtede parter. Denne måling, kontrol og verifikation gennemføres uafhængigt af de forpligtede parter.

4.  Medlemsstaterne indfører et måle-, kontrol- og verifikationssystem, hvorunder der udføres dokumenterede revisioner af en statistisk signifikant andel og en repræsentativ prøve af de foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten, der er iværksat af de forpligtede parter. Denne måling, kontrol og verifikation gennemføres uafhængigt af de forpligtede parter.

5.  Inden for rammerne af ordningen for energispareforpligtelser:

5.  Inden for rammerne af ordningen for energispareforpligtelser:

a)  medtager medlemsstaterne krav med socialt sigte i de spareforpligtelser, de indfører, herunder ved at kræve, at en del af energieffektivitetsforanstaltningerne som en prioritet gennemføres i husholdninger, der er berørt af energifattigdom, og i socialt boligbyggeri

a)  medtager og offentliggør medlemsstaterne krav med socialt sigte i de spareforpligtelser, de indfører, herunder ved at kræve, at en betydelig del af energieffektivitetsforanstaltningerne som en prioritet gennemføres i lavindkomsthusholdninger, der er i risiko for at blive ramt af energifattigdom, eller som bor i socialt boligbyggeri og de letter adgang til den fornødne økonomiske støtte gennem hensigtsmæssige finansielle instrumenter

b)  kan medlemsstaterne tillade de forpligtede parter at medregne certificerede energibesparelser, der er opnået af leverandører af energitjenester eller andre tredjeparter, i opgørelsen over deres opfyldelse af forpligtelsen, bl.a. når de forpligtede parter fremmer foranstaltninger gennem andre organer, som staten har godkendt, eller gennem offentlige myndigheder, som kan omfatte, men ikke behøver at omfatte formelle partnerskaber, og som kan være kombineret med andre finansieringskilder. Tillader medlemsstaterne dette, sikrer de, at der er en godkendelsesproces, der er klar, gennemskuelig og åben for alle markedsaktører, og som sigter mod at minimere omkostningerne ved certificering

b)  skal medlemsstaterne tillade de forpligtede parter at medregne certificerede energibesparelser, der er opnået af leverandører af energitjenester eller andre tredjeparter, i opgørelsen over deres opfyldelse af forpligtelsen, bl.a. når de forpligtede parter fremmer foranstaltninger gennem andre organer, f.eks. udbydere af sociale boliger, som staten har godkendt, eller gennem offentlige myndigheder, som kan omfatte, men ikke behøver at omfatte formelle partnerskaber, og som kan være kombineret med andre finansieringskilder. Tillader medlemsstaterne dette, sikrer de, at der er en godkendelsesproces, der er klar, gennemskuelig og åben for alle markedsaktører, og som sigter mod at minimere omkostningerne ved certificering

c)  kan medlemsstaterne tillade de forpligtede parter at medregne besparelser opnået et givent år, som om de var opnået i et af de fire foregående eller tre efterfølgende år, så længe dette ikke er efter afslutningen af de forpligtelsesperioder, der er fastlagt i artikel 7, stk. 1.

c)  kan medlemsstaterne tillade de forpligtede parter at medregne besparelser opnået et givent år, som om de var opnået i et af de fire foregående eller tre efterfølgende år, så længe dette ikke er efter afslutningen af de forpligtelsesperioder, der er fastlagt i artikel 7, stk. 1.

6.  Medlemsstaterne offentliggør én gang om året de energibesparelser, der er opnået af hver af de forpligtede parter, eller af hver underkategori af de forpligtede parter, og samlet set under ordningen.

6.  Medlemsstaterne offentliggør én gang om året de energibesparelser, der er opnået af hver af de forpligtede parter, eller af hver underkategori af de forpligtede parter, og samlet set under ordningen.

Ændringsforslag    34

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4

Direktiv 2012/27/EU

Artikel 7b

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 7b

Artikel 7b

Alternative politiktiltag

Alternative politiktiltag

1.  Beslutter medlemsstaterne at opfylde deres forpligtelser til at opnå de besparelser, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 1, ved hjælp af alternative politiktiltag, sikrer de, at de i henhold til artikel 7, stk. 1, krævede energibesparelser opnås hos slutkunderne.

1.  Beslutter medlemsstaterne at opfylde deres forpligtelser til at opnå de besparelser, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 1, ved hjælp af alternative politiktiltag, sikrer de, at de i henhold til artikel 7, stk. 1, krævede energibesparelser opnås hos slutkunderne.

2.  Ved udformningen af alternative politiktiltag tager medlemsstaterne hensyn til virkningen på husholdninger, der er berørt af energifattigdom.

2.  Ved udformningen af alternative politiktiltag for at sikre energibesparelser og, at der vil blive foretaget ambitiøs energirenovering af eksisterende bygninger, træffer medlemsstaterne foranstaltninger til gavn for lavindkomsthusholdninger, der er i risiko for at blive ramt af energifattigdom, eller som bor i socialt boligbyggeri. Disse foranstaltninger offentliggøres.

3.  For alle tiltag ud over dem, der vedrører beskatning, indfører medlemsstaterne et måle-, kontrol- og verifikationssystem, hvorunder der udføres dokumenterede revisioner af en statistisk signifikant andel og en repræsentativ prøve af de foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten, der er iværksat af de deltagende eller bemyndigede parter. Denne måling, kontrol og verifikation gennemføres uafhængigt af de deltagende eller bemyndigede parter."

3.  For alle tiltag ud over dem, der vedrører beskatning, indfører medlemsstaterne et måle-, kontrol- og verifikationssystem, hvorunder der udføres dokumenterede revisioner af en statistisk signifikant andel og en repræsentativ prøve af de foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten, der er iværksat af de deltagende eller bemyndigede parter. Denne måling, kontrol og verifikation gennemføres uafhængigt af de deltagende eller bemyndigede parter.

Ændringsforslag    35

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4 a (ny)

Direktiv 2012/27/EU

Artikel 8 – stk. 4

 

Gældende tekst

Ændringsforslag

 

4a)  Artikel 8, stk. 4, affattes således:

4.  Medlemsstaterne sikrer, at virksomheder, der ikke er SMV'er, får foretaget energisyn på en uafhængig og omkostningseffektiv måde af kvalificerede og/eller akkrediterede eksperter, eller at energisynene gennemføres og overvåges af uafhængige myndigheder i henhold til national lovgivning senest den 5. december 2015 og derefter som minimum hvert fjerde år beregnet fra datoen for det foregående energisyn.

"4.  Medlemsstaterne sikrer, at virksomheder, der ikke er SMV'er, får foretaget energisyn på en uafhængig og omkostningseffektiv måde af kvalificerede og/eller akkrediterede eksperter, eller at energisynene gennemføres og overvåges af uafhængige myndigheder i henhold til national lovgivning senest den 5. december 2015 og derefter som minimum hvert fjerde år beregnet fra datoen for det foregående energisyn.

 

Medlemsstaterne skal tilskynde SMV'er med højere energiforbrug pr. omsætning end EU-gennemsnittet til at opfylde kravene i dette stykke"

Ændringsforslag    36

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4 b (ny)

Direktiv 2012/27/EU

Artikel 8 – stk. 6

 

Gældende tekst

Ændringsforslag

 

4 b)  Artikel 8, stk. 6, affattes således:

6.  Virksomheder, der ikke er SMV'er, og som indfører et energi- eller miljøledelsessystem, som er certificeret af et uafhængigt organ i overensstemmelse med de relevante europæiske eller internationale standarder, fritages for kravene i stk. 4, forudsat at medlemsstaterne sikrer, at det pågældende ledelsessystem omfatter et energisyn på grundlag af minimumskriterierne i bilag VI.

“6.  Virksomheder, der ikke er SMV'er, og SMV'er med et højt energiforbrug pr. ansat eller pr. omsætning, og som indfører et energi- eller miljøledelsessystem, som er certificeret af et uafhængigt organ i overensstemmelse med de relevante europæiske eller internationale standarder, fritages for kravene i stk. 4, forudsat at medlemsstaterne sikrer, at det pågældende ledelsessystem omfatter et energisyn på grundlag af minimumskriterierne i bilag VI.

Ændringsforslag    37

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra b

Direktiv 2012/27/EU

Artikel 9 – stk. 1 – afsnit 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne sørger for, at slutkunder i forbindelse med forbrug af naturgas, så vidt det er teknisk muligt og økonomisk fornuftigt og står i et rimeligt forhold til de potentielle energibesparelser, udstyres med individuelle målere til en konkurrencedygtig pris, som nøjagtigt afspejler slutkundens faktiske energiforbrug og angiver det faktiske forbrugstidspunkt.

Medlemsstaterne sørger for, at slutkunder i forbindelse med forbrug af naturgas, så vidt det er teknisk muligt, omkostningseffektivt og står i et rimeligt forhold til de potentielle energibesparelser, udstyres med individuelle målere til en konkurrencedygtig pris, som nøjagtigt afspejler slutkundens faktiske energiforbrug og angiver det faktiske forbrugstidspunkt.

Begrundelse

Kunder har ret til klare, forståelige og rettidige oplysninger om deres energiforbrug. Imidlertid er varmemålere og varmefordelingsmålere i ejendomme med flere lejligheder og bygninger til flere formål kun berettiget, hvis det er teknisk muligt, og omkostningerne står i et rimeligt forhold til den potentielle energibesparelse, da de ellers kan føre til uønskede konsekvenser, som f.eks. skabelse af nye risici for energifattigdom i stedet for at bekæmpe den, og kan hindre andre foranstaltninger, der ville føre til bedre energieffektivitetsresultater for kunderne.

Ændringsforslag    38

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6

Direktiv 2012/27/EU

Artikel 9a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 9a

Artikel 9a

Måling, fordelingsmåling og omkostningsfordeling for opvarmning og køling og varmt brugsvand

Måling, fordelingsmåling og omkostningsfordeling for opvarmning og køling og varmt brugsvand

1. Medlemsstaterne sørger for, at slutkunder i forbindelse med forbrug af fjernvarme, fjernkøling og varmt brugsvand udstyres med målere til en konkurrencedygtig pris, som nøjagtigt afspejler slutkundens faktiske energiforbrug.

1. Medlemsstaterne sørger for, at slutkunder i forbindelse med forbrug af fjernvarme, fjernkøling og varmt brugsvand udstyres med målere til en konkurrencedygtig pris, som nøjagtigt afspejler slutkundens faktiske energiforbrug.

Leveres opvarmning og køling eller varmt vand til en bygning fra en central kilde, der betjener flere bygninger, eller fra fjernvarme- eller kølingsnet, installeres der altid en varme- eller varmtvandsmåler ved varmeveksleren eller på leveringsstedet.

Leveres opvarmning, køling eller varmt vand til en bygning fra en central kilde, der betjener flere bygninger, eller fra et fjernvarme- eller kølingsnet, installeres der altid en måler ved varmeveksleren eller på leveringsstedet.

2.  I ejendomme med flere lejligheder og bygninger til flere formål med en central varme- og kølekilde eller forsyning fra fjernvarme- eller fjernkølesystemer, skal der installeres individuelle målere til at måle forbruget af varme, køling eller varmt vand for hver enhed i bygningen.

2.  I ejendomme med flere lejligheder og bygninger til flere formål med en central varme- og kølekilde eller forsyning fra fjernvarme- eller fjernkølesystemer, skal der installeres individuelle målere til at måle forbruget af varme, køling eller varmt vand for hver enhed i bygningen, hvis det er teknisk muligt, omkostningseffektivt og proportionalt i forhold til den potentielle energibesparelse.

Er det ikke teknisk gennemførligt eller omkostningseffektivt at benytte individuelle målere til at måle opvarmning eller køling i hver bygningsenhed, anvendes der individuelle varmefordelingsmålere til at måle varmeforbruget i hver radiator, medmindre den pågældende medlemsstat godtgør, at installationen af sådanne varmefordelingsmålere ikke vil være omkostningseffektiv. I disse tilfælde kan der overvejes alternative omkostningseffektive metoder til måling af varmeforbruget. Hver enkelt medlemsstat fastlægger klare betingelser med hensyn til manglende teknisk gennemførlighed og manglende omkostningseffektivitet og offentliggør disse.

Er det ikke teknisk gennemførligt eller omkostningseffektivt eller proportionalt i forhold til den potentielle energibesparelse at benytte individuelle målere til at måle opvarmning eller køling i hver bygningsenhed, anvendes der individuelle varmefordelingsmålere til at måle varmeforbruget i hver radiator, medmindre den pågældende medlemsstat godtgør, at installationen af sådanne varmefordelingsmålere ikke vil være omkostningseffektiv. I disse tilfælde kan der overvejes alternative omkostningseffektive metoder til måling af varmeforbruget. Hver enkelt medlemsstat fastlægger klare betingelser med hensyn til manglende teknisk gennemførlighed og manglende omkostningseffektivitet og offentliggør disse.

Der skal altid stilles individuelle målere til rådighed, når der er tale om nye bygninger af den i første afsnit omhandlede type, eller der foretages større renoveringsarbejder i en sådan bygning, jf. direktiv 2010/31/EU.

Der skal stilles varmtvandsmålere til rådighed, når der er tale om nye bygninger af den i første afsnit omhandlede type, eller der foretages større renoveringsarbejder i en sådan bygning, jf. direktiv 2010/31/EU, hvis det er teknisk gennemførligt, omkostningseffektivt og står i et rimeligt forhold til de potentielle energibesparelser, og samtidig skal det sikres, at dette ikke øger risikoen for energifattigdom.

3.  Anvender ejendomme med flere lejligheder og bygninger til flere formål fjernvarme eller fjernkøling, eller er egne fælles varme- eller kølesystemer til sådanne ejendomme almindelige, indfører medlemsstaterne for at sikre gennemsigtighed og nøjagtighed i beregningen af det individuelle forbrug gennemsigtige regler for fordelingen af omkostningerne til opvarmning, køling og varmt vand i sådanne ejendomme, herunder forbrug:

3.  Anvender ejendomme med flere lejligheder og bygninger til flere formål fjernvarme eller fjernkøling, eller er egne fælles varme- eller kølesystemer til sådanne ejendomme almindelige, indfører og offentliggør medlemsstaterne for at sikre gennemsigtighed og nøjagtighed i beregningen af det individuelle forbrug gennemsigtige nationale regler for fordelingen af omkostningerne til opvarmning, køling og varmt vand i sådanne ejendomme, herunder forbrug:

4. Med henblik på denne artikel skal målere og fordelingsmålere være fjernaflæselige enheder fra den 1. januar 2020.

4. Med henblik på denne artikel skal målere og varmefordelingsmålere være fjernaflæselige enheder fra den 1. januar 2020. Betingelserne for teknisk gennemførlighed og omkostningseffektivitet, der er fastsat i første og andet afsnit i stk. 2, gælder fortsat.

Målere og fordelingsmålere, som allerede er blevet installeret, men som ikke kan fjernaflæses, skal udstyres med denne funktion eller udskiftes med fjernaflæselige enheder senest 1. januar 2027, undtagen hvis den pågældende medlemsstat påviser, at det ikke er omkostningseffektivt.

Målere og fordelingsmålere, som allerede er blevet installeret, men som ikke kan fjernaflæses, skal udstyres med denne funktion eller udskiftes med fjernaflæselige enheder senest 1. januar 2027, undtagen hvis den pågældende medlemsstat påviser, at det ikke er omkostningseffektivt.

Ændringsforslag    39

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7 – litra c

Direktiv 2012/27/EU

Artikel 10 – stk. 2 – afsnit 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

De målere, der installeres i overensstemmelse med direktiv 2009/73/EF, skal muliggøre nøjagtig fakturering baseret på faktisk forbrug. Medlemsstaterne sikrer, at slutkunderne har mulighed for let adgang til supplerende oplysninger om hidtidigt forbrug, der giver dem mulighed for selv at foretage detaljeret kontrol."

De målere, der installeres i overensstemmelse med direktiv 2009/73/EF, skal muliggøre nøjagtig fakturering baseret på faktisk forbrug. Medlemsstaterne sikrer, at slutkunderne har mulighed for let adgang til supplerende oplysninger om hidtidigt forbrug, der giver dem mulighed for selv at foretage detaljeret kontrol. For at sikre beskyttelse af slutforbrugerne og disses private oplysninger sørger medlemsstaterne for, at målerne sikrer denne beskyttelse og anvendes i overensstemmelse med kravene i forordning (EU) 2016/679 (den generelle forordning om databeskyttelse). Medlemsstaterne skal desuden være opmærksomme på, hvor vigtigt det er, at målersystemerne kan modstå cyberkriminalitet. I den henseende undersøger Kommissionen før 1. januar 2019, om direktiv 2013/40/EU (om angreb på informationssystemer) skal opdateres, så det omfatter målersystemer.

Ændringsforslag    40

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 8

Direktiv 2012/27/EU

Artikel 10a – stk. 1 – afsnit 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne sikrer, at fakturerings- og forbrugsoplysninger er nøjagtige og bygger på det faktiske forbrug, jf. bilag VIIa, punkt 1 og 2, for alle slutbrugere, hos hvem der er installeret målere eller fordelingsmålere.

Medlemsstaterne sikrer, at fakturerings- og forbrugsoplysninger er nøjagtige og bygger på det faktiske forbrug eller aflæsninger af varmefordelingsmålere, jf. bilag VIIa, punkt 1 og 2, for alle slutbrugere, hos hvem der er installeret målere eller varmefordelingsmålere.

Ændringsforslag    41

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 8

Direktiv 2012/27/EU

Artikel 10 – stk. 1 – afsnit 2 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Medlemsstaterne kan beslutte, hvem der skal tilvejebringe fakturerings- og forbrugsoplysningerne baseret på faktisk forbrug eller aflæsning af varmefordelingsmålere til slutbrugerne, dvs. de fysiske eller juridiske personer, der bor i individuelle bygninger eller enheder i ejendomme med flere lejligheder og bygninger til flere formål, som forsynes med opvarmning, køling eller varmt vand fra en central kilde, og som ikke har noget direkte kontraktforhold med en energileverandør.

Begrundelse

Pligten til at levere fakturerings- og forbrugsoplysninger til endelige brugere er ikke altid muligt at opfylde med varmefordelingsmålere, fordi de ikke måle det faktiske varmeforbrug, og det vil blive meget dyre og teknisk set komplicerede at erstatte dem med energimålere. Faktureringsoplysninger om varmeforbrug baseret på varmemåleraflæsning bør som regel kun leveres til den endelige kunde. Omfanget af de oplysninger, der leveres til slutbrugere (hvis de ikke er endelige kunder), bør besluttes af de enkelte medlemsstater under hensyntagen til de særlige forhold i hvert områdes udvikling af infrastrukturer og den nuværende retlige status.

Ændringsforslag    42

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 8

Direktiv 2012/27/EU

Artikel 10a – stk. 2 – litra a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a)  kræver, såfremt der foreligger oplysninger om slutbrugernes energifakturering og hidtidige forbrug, at disse stilles til rådighed for en leverandør af energitjenester, der er udpeget af slutbrugeren

a)  kræver, såfremt der foreligger oplysninger om slutbrugernes energifakturering og hidtidige forbrug eller varmefordelingsmåleraflæsninger, at disse på slutbrugerens anmodning stilles til rådighed for en leverandør af energitjenester, der er udpeget af slutbrugeren

Ændringsforslag    43

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 8

Direktiv 2012/27/EU

Artikel 10a – stk. 2 – litra c

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c)  sikrer, at der med fakturaen følger relevante oplysninger på grundlag af faktisk forbrug, som meddeles alle slutbrugere i overensstemmelse med punkt 3 i bilag VII

c)  sikrer, at der med fakturaen følger relevante oplysninger på grundlag af faktisk forbrug eller varmefordelingsmåleraflæsninger, som meddeles alle slutbrugere i overensstemmelse med punkt 3 i bilag VII

Ændringsforslag    44

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 11 a (ny)

Direktiv 2012/27/EU

Artikel 19 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

11a.  Som artikel 19a indsættes:

 

Artikel 19a

 

Europæiske bankers finansiering af energieffektivitet

 

Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) skal tilpasse deres politiske mål med henblik på at anerkende energieffektivitet som en energikilde i sig selv og investeringer i energieffektivitet som en del af deres infrastrukturinvesteringsportefølje.

 

Sammen med nationale erhvervsfremmende banker skal EIB og EBRD desuden udforme, generere og finansiere programmer og projekter, der skræddersys til energieffektivitetssektoren, herunder energifattige husstande.

 

Medlemsstaterne gør i fuld udstrækning brug af de muligheder og værktøjer, som foreslås i initiativet om intelligent finansiering til intelligente bygninger.

Begrundelse

Der er behov for et kvantespring, som sikrer, at de finansielle institutioner stiller tilstrækkelige finansielle instrumenter til rådighed til store investeringer i energieffektivitet.

Ændringsforslag    45

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12 a (ny)

Direktiv 2012/27/EU

Artikel 24 – stk. 4

 

Gældende tekst

Ændringsforslag

 

12 a)  Artikel 24, stk. 4, affattes således:

4.   Kommissionen overvåger, hvilke virkninger gennemførelsen af dette direktiv får for direktiv 2003/87/EF, 2009/28/EF og 2010/31/EU og beslutning nr. 406/2009/EF og for industrisektorerne, især de sektorer, der er udsat for en betydelig risiko for carbon leakage som fastsat i afgørelse 2010/2/EU.

"Kommissionen overvåger, hvilke virkninger gennemførelsen af dette direktiv får for direktiv 2003/87/EF, 2009/28/EF og 2010/31/EU og forordning nr. … (Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissionerne fra medlemsstaterne fra 2021 til 2030 for en modstandsdygtig energiunion og for at opfylde forpligtelserne i henhold til Parisaftalen og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer), og hvert år forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport. Hvis Kommissionen på baggrund af denne rapport kan dokumentere, at manglende samspil mellem politikkerne medfører, at kulstofmarkedet ikke fungerer ordentligt, fremlægger den et lovforslag med foranstaltninger, der skal gøre det mere velfungerende."

 

(Det oprindelige/nuværende nr. (13) og (14) i forslaget omnummereres og bliver til henholdsvis nr. (14) og (15).)

Begrundelse

I betragtning af den skrøbelige balance mellem udbud og efterspørgsel, som forventes efter 2020, kan det yderligere fald i efterspørgslen, der forårsages af overlapninger mellem EU ETS og andre klimapolitikker, føre til en situation, hvor udbuddet af kvoter hele tiden vil svare til eller være højere end den tilsvarende efterspørgsel. Derfor bør den negative indvirkning fra de overlappende klimapolitikker neutraliseres ved at placere den mængde kvoter, der svarer til de emissionsbesparelser, som opnås uden for EU ETS-markedet, i markedsstabilitetsreserven.

Ændringsforslag    46

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 13

Direktiv 2012/27/EU

Artikel 24 – stk. 12

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

12.  12. Kommissionen evaluerer dette direktiv senest den 28. februar 2024 og hvert femte år derefter og forelægger en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet. Denne rapport ledsages i givet fald af forslag til yderligere foranstaltninger.

12.  Kommissionen skal foretage en generel revision af dette direktiv senest seks måneder efter UNFCCC's globale statusopgørelse i 2023 og derefter efter efterfølgende globale opgørelser, og forelægger en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, hvori den vurderer effektiviteten af dette direktiv i almindelighed og behovet for at tilpasse EU's politik vedrørende energieffektivitet til målene i Parisaftalen. Denne rapport ledsages i givet fald af forslag til yderligere foranstaltninger.

Begrundelse

Revisionen af dette direktiv skal ses i den nye globale kontekst efter vedtagelsen af Parisaftalen. Ambitiøse energieffektivitetsforanstaltninger vil være centrale redskaber i opfyldelsen af EU's forpligtelser og bør opdateres hvert femte år.

Ændringsforslag    47

Forslag til direktiv

Bilag 1 – nr. 1 – litra a

Direktiv 2012/27/EU

Bilag IV – fodnote 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a)  i bilag IV affattes fodnote 3 således: ( 3 ) Finder anvendelse, når energibesparelser er opgjort i primærenergi ved hjælp af en bottom-up-tilgang baseret på det endelige energiforbrug. For besparelser i kWh elektricitet kan medlemsstaterne anvende en standardkoefficient på 2,5. Medlemsstaterne kan anvende en anden koefficient, hvis de kan begrunde den.

a)  i bilag IV affattes fodnote 3 således: "(3) Finder anvendelse, når energibesparelser er opgjort i primærenergi ved hjælp af en bottom-up-tilgang baseret på det endelige energiforbrug. For besparelser i kWh elektricitet kan medlemsstaterne anvende en standardkoefficient på 2,0. Medlemsstaterne kan anvende en anden koefficient, hvis de kan begrunde den ud fra nationale forhold, der påvirker primærenergiforbruget. Disse omstændigheder bør begrundes behørigt, kunne måles og verificeres og være baseret på objektive og ikkediskriminerende kriterier.

Ændringsforslag    48

Forslag til direktiv

Bilag I – nr. 1 – litra b

Direktiv 2012/27/EU

Bilag V – stk. 2 – litra a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a)  besparelser skal påviseligt være supplerende til dem, som under alle omstændigheder ville have fundet sted uden de forpligtede, deltagende eller bemyndigede parters og/eller gennemførelsesmyndighedernes aktiviteter. Med henblik på at fastslå, hvilke besparelser der kan medregnes som supplerende, skal medlemsstaterne fastlægge et grundscenarie, som beskriver, hvordan energiforbruget ville udvikle sig, hvis det pågældende politiktiltag ikke gennemføres. Grundscenariet skal mindst afspejle følgende faktorer: tendenser med hensyn til energiforbrug, ændringer i forbrugernes adfærd, teknologiske fremskridt og ændringer som følge af andre foranstaltninger, der gennemføres nationalt og på EU-niveau

a)  besparelser skal påviseligt være supplerende til dem, som under alle omstændigheder ville have fundet sted uden de forpligtede, deltagende eller bemyndigede parters og/eller gennemførelsesmyndighedernes aktiviteter. Med henblik på at fastslå, hvilke besparelser der kan medregnes som supplerende, skal medlemsstaterne fastlægge et grundscenarie, som beskriver, hvordan energiforbruget ville udvikle sig, hvis det pågældende politiktiltag og de deraf følgende nye enkeltaktioner ikke gennemføres. Grundscenariet skal mindst afspejle følgende faktorer: tendenser med hensyn til energiforbrug, ændringer i forbrugernes adfærd, teknologiske fremskridt og ændringer som følge af andre foranstaltninger, der gennemføres nationalt og på EU-niveau

Ændringsforslag    49

Forslag til direktiv

Bilag I – nr. 1 – litra b

Direktiv 2012/27/EU

Bilag V – stk. 2 – litra h

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

h)  beregningen af energibesparelser skal tage hensyn til foranstaltningernes levetid. Dette kan gøres ved at optælle de besparelser, som hver individuel foranstaltning vil sikre mellem dens gennemførelsesdato og henholdsvis den 31. december 2020 eller den 31. december 2030 alt efter perioden. Alternativt kan medlemsstaterne anvende en anden metode, der skønnes at opnå mindst samme totale mængde besparelser. Ved anvendelse af andre metoder skal medlemsstaterne sikre, at den samlede mængde energibesparelser, der beregnes med disse andre metoder, ikke overstiger den mængde energibesparelser, der ville have været resultatet af beregningen, når man optæller de besparelser, som hver individuel foranstaltning vil sikre mellem dens gennemførelsesdato og den 31. december 2020 eller den 31. december 2030 alt efter perioden. Medlemsstaterne skal i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner under forvaltningen af energiunionen i detaljer beskrive, hvilke andre metoder de har brugt, og hvilke foranstaltninger der er blevet truffet til at sikre, at de overholder dette bindende beregningskrav.

h)  beregningen af energibesparelser skal tage hensyn til foranstaltningernes levetid ved at optælle de besparelser, som hver individuel foranstaltning vil sikre mellem dens gennemførelsesdato og henholdsvis den 31. december 2020 eller den 31. december 2030 alt efter perioden. Alternativt kan medlemsstaterne anvende en anden metode, der skønnes at opnå mindst samme totale mængde besparelser. Ved anvendelse af andre metoder skal medlemsstaterne sikre, at den samlede mængde energibesparelser, der beregnes med disse andre metoder, ikke overstiger den mængde energibesparelser, der ville have været resultatet af beregningen, når man optæller de besparelser, som hver individuel foranstaltning vil sikre mellem dens gennemførelsesdato og den 31. december 2020 eller den 31. december 2030 alt efter perioden. Medlemsstaterne skal i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner under forvaltningen af energiunionen i detaljer beskrive, hvilke andre metoder de har brugt, og hvilke foranstaltninger der er blevet truffet til at sikre, at de overholder dette bindende beregningskrav.

Ændringsforslag    50

Forslag til direktiv

Bilag I – nr. 1 – litra b

Direktiv 2012/12/EU

Bilag V – stk. 3 – afsnit 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Med hensyn til politiktiltag iværksat i henhold til artikel 7, stk. 2, litra e), kan medlemsstaterne vælge at bruge den beregningsmetode, der er fastlagt i direktiv 2010/31/EU, for så vidt som det er i overensstemmelse med kravene i dette direktivs artikel 7 og dette bilag.

udgår

Ændringsforslag    51

Forslag til direktiv

Bilag I – nr. 1 – litra b

Direktiv 2012/27/EU

Bilag V – stk. 5 – litra a a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

aa)  kilder anvendt til beregning af energisalgsdata, herunder en begrundelse for anvendelsen af alternative statistiske kilder og for eventuelle afvigelser for så vidt angår de heraf følgende mængder (hvis der anvendes andre kilder end Eurostat)

Ændringsforslag    52

Forslag til direktiv

Bilag I – nr. 1 – litra b

Direktiv 2012/27/EU

Bilag V – stk. 5 – litra h

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

h)  foranstaltningernes levetid, og hvordan de er beregnet, eller hvad de bygger på

h)  foranstaltningernes levetid, og hvordan de er beregnet, eller hvad de bygger på, samt enhver anden anvendt metode, som anslås at opnå mindst den samme samlede besparelse.

Ændringsforslag    53

Forslag til direktiv

Bilag I – nr. 2 – litra b

Direktiv 2010/31/EU

Bilag VIIa – overskrift

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Mindstekrav til fakturering og forbrugsoplysninger baseret på faktisk forbrug af varme, køling og varmt vand

Mindstekrav til fakturering og forbrugsoplysninger for varme, køling og varmt vand

Ændringsforslag    54

Forslag til direktiv

Bilag I – nr. 2 – litra b

Direktiv 2010/31/EU

Bilag VIIa – nr. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Fakturering baseret på faktisk forbrug

Fakturering baseret på faktisk forbrug eller varmefordelingsmåleraflæsninger

For at give slutbrugerne mulighed for at styre deres eget energiforbrug skal faktureringen finde sted mindst en gang årligt på grundlag af det faktiske forbrug.

For at give slutbrugerne mulighed for at styre deres eget energiforbrug skal faktureringen finde sted mindst en gang årligt på grundlag af det faktiske forbrug eller varmefordelingsmåleraflæsninger.

Ændringsforslag    55

Forslag til direktiv

Bilag I – nr. 2 – litra b

Direktiv 2010/31/EU

Bilag VIIa – nr. 2 – afsnit 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Såfremt der er installeret fjernaflæselige målere eller fordelingsmålere, skal der, når der anmodes derom, eller slutkunderne har valgt at modtage elektroniske fakturaer, fra den [Please insert here ….the entry into force] stilles fakturerings- eller forbrugsoplysninger til rådighed mindst hvert kvartal, og ellers skal dette ske to gange årligt.

Såfremt der er installeret fjernaflæselige målere eller varmefordelingsmålere, skal der, når der anmodes derom, eller slutkunderne har valgt at modtage elektroniske fakturaer, fra den [indsæt venligst…dato for gennemførelse] stilles fakturerings- eller forbrugsoplysninger til rådighed mindst hvert kvartal, og ellers skal dette ske to gange årligt.

Ændringsforslag    56

Forslag til direktiv

Bilag I – nr. 2 – litra b

Direktiv 2010/31/EU

Bilag VIIa – nr. 2 – afsnit 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Fra den 1. januar 2022 skal fakturerings- eller forbrugsoplysninger stilles til rådighed mindst hver måned, hvis fjernaflæselige målere eller fordelingsmålere er blevet installeret. Opvarmning og køling kan undtages fra dette krav uden for sæsonen for opvarmning/køling. Opvarmning og køling kan undtages fra dette krav uden for sæsonen for opvarmning/køling.

Fra den 1. januar 2022 skal fakturerings- eller forbrugsoplysninger baseret på faktisk forbrug eller varmefordelingsmåleraflæsninger stilles til rådighed mindst hver måned, hvis fjernaflæselige målere eller varmefordelingsmålere er blevet installeret. Opvarmning og køling kan undtages fra dette krav uden for sæsonen for opvarmning/køling.

Ændringsforslag    57

Forslag til direktiv

Bilag I – nr. 2 – litra b

Direktiv 2010/31/EU

Bilag VIIa – nr. 3 – overskrift

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Mindstekrav til oplysningerne i fakturaen baseret på faktisk forbrug

Mindstekrav til oplysningerne i fakturaen baseret på faktisk forbrug eller varmefordelingsmåleraflæsninger

Ændringsforslag    58

Forslag til direktiv

Bilag I – nr. 2 – litra b

Direktiv 2012/27/EU

Bilag VIIa – nr. 3 – stk. 1 – indledningen

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne sørger for, at slutbrugerne får klare og letforståelige oplysninger om følgende forhold i eller sammen med deres fakturaer:

Medlemsstaterne sørger for, at slutbrugerne får klare, præcise og letforståelige oplysninger om følgende forhold i eller sammen med deres fakturaer:

Ændringsforslag    59

Forslag til direktiv

Bilag I – nr. 2 – litra b

Direktiv 2010/31/EU

Bilag VIIa – nr. 3 – afsnit 1 – litra a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a)  faktiske aktuelle priser og faktisk energiforbrug

a)  faktiske aktuelle priser og faktisk forbrug eller samlede varmeomkostninger og varmefordelingsmåleraflæsninger

Begrundelse

Der er behov for at ændre bilag VIIa for at sikre overensstemmelse med artikel 10a.

Ændringsforslag    60

Forslag til direktiv

Bilag I – nr. 2 a (nyt)

Direktiv 2012/27/EU

Bilag IX – del 1 – litra g

 

Gældende tekst

Ændringsforslag

 

2a.   Bilag IX, del I, litra g, affattes således:

g) Økonomisk analyse: opgørelse af virkninger

g) Økonomisk analyse: opgørelse af virkninger

De økonomiske analyser skal omfatte alle relevante økonomiske virkninger.

De økonomiske analyser skal omfatte alle relevante økonomiske virkninger.

Medlemsstaterne kan vurdere og i beslutningstagningen tage hensyn til omkostninger og energibesparelser som følge af den øgede fleksibilitet i energiforsyningen og af en mere optimal drift af elnettene, herunder undgåede omkostninger og besparelser som følge af reducerede infrastrukturinvesteringer, i de analyserede scenarier.

Medlemsstaterne skal vurdere og i beslutningstagningen tage hensyn til omkostninger og energibesparelser som følge af den øgede fleksibilitet i energiforsyningen og af en mere optimal drift af elnettene, herunder undgåede omkostninger og besparelser som følge af reducerede infrastrukturinvesteringer, i de analyserede scenarier.

De omkostninger og fordele, der tages i betragtning, skal omfatte mindst følgende:

De omkostninger og fordele, der tages i betragtning, skal omfatte mindst følgende:

i) Fordele

i) Fordele

— værdien af produktionen for forbrugeren (varme og elektricitet)

— værdien af produktionen for forbrugeren (varme og elektricitet)

eksterne fordele såsom miljø- og sundhedsfordele i det omfang, det er muligt.

eksterne fordele såsom miljø-, drivhusgasemissioner og sundhedsmæssige fordele.

 

— indvirkning på arbejdsmarkedet, energisikkerheden og konkurrenceevnen

ii) Omkostninger

ii) Omkostninger

— kapitalomkostninger ved anlæg og udstyr

— kapitalomkostninger ved anlæg og udstyr

— kapitalomkostninger ved de tilhørende energinet

— kapitalomkostninger ved de tilhørende energinet

— variable og faste driftsomkostninger

— variable og faste driftsomkostninger

— energiomkostninger

— energiomkostninger

miljø- og sundhedsomkostninger i det omfang, det er muligt

miljø- og sundhedsomkostninger

 

— omkostninger med hensyn til arbejdsmarked, energiforsyning og konkurrenceevne

BEGRUNDELSE

At nå vores mål i henhold til Parisaftalen

EU bør føre an i den globale kamp mod klimaændringer. Den historiske Parisaftale har givet os en klar ramme til at afbøde den globale opvarmning og dens alvorlige konsekvenser for denne generation og mange generationer fremover. Energieffektivitet er vores vigtigste værktøj til dekarbonisering af Europas energiforsyning, bygninger, transport og industri. Forslagene i denne betænkning vil føre til en reduktion på 47 % i drivhusgasemissionerne senest i 2030 i EU i forhold til 1990, hvilket betyder, at vi nemt bør nå vores reduktionsmål på 40 % i henhold til Parisaftalen. Dette sikrer, at EU's klimabeskyttelses- og energieffektivitetsmål er gensidigt forstærkende. Men der er behov for at fortsætte bestræbelserne på at nå nettokulstofneutralitet inden 2050, og derfor skal vi fortsætte vores indsats for energieffektivitet efter 2030.

Energiforsyningssikkerhed

Energiafhængigheden skaber alvorlige økonomiske og geopolitiske problemer for EU. EU importerer 53 % af al den energi, det forbruger, til en pris på over 1 mia. EUR om dagen. Ved at reducere den samlede mængde energi, der er brug for i Europa, vil energibesparende foranstaltninger gøre det muligt for os at mindske vores afhængighed af tredjelande og dermed styrke vores energisikkerhed. Forslagene i denne betænkning vil mindske energiimport betydeligt inden 2050: i perioden 2021-2030 vil faldet i importen af fossilt brændsel spare ca. 288 mia. EUR, og besparelserne vil stige yderligere i perioden frem til 2050.

Energifattigdom

Mellem 50 og 125 mio. mennesker i EU er truet af energifattigdom — de er ude af stand til at opvarme deres bolig på passende vis og betale deres regninger. Virkningen af EU's energipolitik for energifattigdom må ikke ignoreres eller blot overlades til nationale socialpolitiske løsninger. Europa har et enormt potentiale til at øge bygningers energieffektivitet, men løsningerne skal være skræddersyede for at undgå utilsigtede virkninger, som kan øge risikoen for energifattigdom yderligere. Bestemmelserne om individuel måling er f.eks. et spørgsmål, hvor sådanne aspekter skal overvejes nøje.

Da vi bevæger os hen imod dekarbonisering af bygninger i fremtiden, vil det for bygninger, der ejes eller bebos af lavindkomstfamilier, være vanskeligere at foretage de investeringer, der er nødvendige for at høste fordelene. Det er derfor afgørende, at vi allerede nu begynder at træffe målrettede foranstaltninger med henblik på at yde støtte til disse grupper. Foranstaltninger, der træffes af medlemsstaterne, bør prioritere husholdninger, der er berørt af energifattigdom, og socialt boligbyggeri, hvilket er grunden til, at ordføreren foreslår, at medlemsstaterne skal være forpligtet til at kræve, at en betydelig andel af foranstaltninger gennemføres i husholdninger, der er berørt af energifattigdom, eller socialt boligbyggeri.

Økonomisk vækst

Det er en misforståelse at tro, at fordi økonomien vokser, skal energiforbruget også stige. De gode resultater med energieffektive foranstaltninger har vist, at det ikke alene er muligt, at energiforbruget falder i perioder med økonomisk vækst, men også at energieffektivitetsforanstaltninger faktisk bidrager væsentligt til vækst. Det endelige energiforbrug er faldet siden 2010, mens EU's BNP er steget. At reducere energiforbruget er den billigste måde at opnå omkostningseffektiv energieffektivitet. Selv om de økonomiske modeller varierer, vil forslagene i denne betænkning føre til mellem nul virkning og en stigning i BNP på 4,1 %, hvis der skaffes passende finansiering til investeringer. Dette er uden hensyntagen til andre økonomiske fordele ved energieffektive foranstaltninger, såsom bedre luftkvalitet og betydelige sundhedsmæssige fordele.

Foranstaltningerne i denne betænkning er også udformet for at stimulere beskæftigelsen. Modellerne viser, at hvis den rette finansiering til investeringer er på plads, vil resultat være en betydelig forøgelse af beskæftigelsen på mellem 405 000 og 4,8 millioner arbejdspladser.

Lukke smuthuller

Ajourføring af dette direktiv giver os anledning til at løse de problemer, der er kortlagt i den gældende lovgivning. En vigtig foranstaltning i direktivet er målet på 1,5 % for årlige energibesparelser. Imidlertid blev der indført en vis fleksibilitet i forbindelse med dette krav, hvilket giver medlemsstaterne mulighed for at reducere ambitionsniveauet ved at medregne tidligere foranstaltninger eller ved at udelukke visse sektorer fra beregningerne. Dette har ført til en situation, hvor kun halvdelen af de årlige energisparemål nås. Undergravning af disse mål bør ikke fortsætte, og ordføreren foreslår derfor at lukke mange af disse huller. Hun foreslår også yderligere foranstaltninger, der har vist sig effektive, f.eks. renovering af offentlige bygninger og energisyn for virksomheder.

Forsvaret af borgerne

Europa-Parlamentet har konsekvent stemt for mere progressive energieffektivitetsforanstaltninger. Som repræsentanter for borgerne har medlemmer af Europa-Parlamentet erkendt fordelene ved sådanne foranstaltninger ikke kun for miljøet, men også for sundhed, forbrugere og virksomheder. Det mest iøjnefaldende eksempel er, at forslagene i denne betænkning vil sikre 17 millioner yderligere leveår takket være forbedret luftkvalitet. Parlamentet må fortsætte med at forsvare borgernes interesser, herunder de forbrugere, som ønsker lavere energiregninger og varmere huse, virksomheder, der ønsker billigere og renere energi og retssikkerhed, og iværksættere, der ønsker at få en rimelig belønning for de teknologiske fremskridt, som konstant forbedrer energieffektiviteten.

PROCEDURE I RÅDGIVENDE UDVALG

Titel

Energieffektivitet

Referencer

COM(2016)0761 – C8-0498/2016 – 2016/0376(COD)

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

ITRE

12.12.2016

 

 

 

Udtalelse fra

       Dato for meddelelse på plenarmødet

ENVI

12.12.2016

Ordfører for udtalelse

       Dato for valg

Jytte Guteland

14.2.2017

Behandling i udvalg

8.6.2017

 

 

 

Dato for vedtagelse

7.9.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

32

12

12

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Marco Affronte, Ivo Belet, Biljana Borzan, Lynn Boylan, Paul Brannen, Soledad Cabezón Ruiz, Nessa Childers, Birgit Collin-Langen, Mireille D’Ornano, Miriam Dalli, Seb Dance, Stefan Eck, José Inácio Faria, Karl-Heinz Florenz, Arne Gericke, Julie Girling, Sylvie Goddyn, Jytte Guteland, Anneli Jäätteenmäki, Jean-François Jalkh, Benedek Jávor, Karin Kadenbach, Urszula Krupa, Peter Liese, Norbert Lins, Valentinas Mazuronis, Susanne Melior, Massimo Paolucci, Gilles Pargneaux, Piernicola Pedicini, Bolesław G. Piecha, Pavel Poc, Frédérique Ries, Annie Schreijer-Pierik, Davor Škrlec, Renate Sommer, Claudiu Ciprian Tănăsescu, Ivica Tolić, Nils Torvalds, Adina-Ioana Vălean, Jadwiga Wiśniewska, Damiano Zoffoli

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Nicola Caputo, Jørn Dohrmann, Elena Gentile, Jan Huitema, Merja Kyllönen, Stefano Maullu, Mairead McGuinness, Keith Taylor, Carlos Zorrinho

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Bendt Bendtsen, Norbert Erdős, Jill Evans, Barbara Lochbihler, Olle Ludvigsson

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

32

+

ALDE

Anneli Jäätteenmäki, Frédérique Ries, Nils Torvalds

EFDD

Piernicola Pedicini

GUE/NGL

Lynn Boylan, Stefan Eck, Merja Kyllönen

PPE

Stefano Maullu

S&D

Biljana Borzan, Paul Brannen, Soledad Cabezón Ruiz, Nicola Caputo, Nessa Childers, Miriam Dalli, Seb Dance, Elena Gentile, Jytte Guteland, Karin Kadenbach, Olle Ludvigsson, Susanne Melior, Massimo Paolucci, Gilles Pargneaux, Pavel Poc, Claudiu Ciprian Tănăsescu, Damiano Zoffoli, Carlos Zorrinho

Verts/ALE

Marco Affronte, Jill Evans, Benedek Jávor, Barbara Lochbihler, Davor Škrlec, Keith Taylor

12

-

ALDE

Valentinas Mazuronis

ECR

Jørn Dohrmann, Arne Gericke, Julie Girling, Urszula Krupa, Bolesław G. Piecha, Jadwiga Wiśniewska

ENF

Mireille D'Ornano, Sylvie Goddyn, Jean-François Jalkh

PPE

Annie Schreijer-Pierik, Renate Sommer

12

0

ALDE

Jan Huitema

PPE

Ivo Belet, Bendt Bendtsen, Birgit Collin-Langen, Norbert Erdős, José Inácio Faria, Karl-Heinz Florenz, Peter Liese, Norbert Lins, Mairead McGuinness, Ivica Tolić, Adina-Ioana Vălean

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Titel

Energieffektivitet

Referencer

COM(2016)0761 – C8-0498/2016 – 2016/0376(COD)

Dato for høring af EP

30.11.2016

 

 

 

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

ITRE

12.12.2016

 

 

 

Rådgivende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

ENVI

12.12.2016

 

 

 

Ordførere

       Dato for valg

Miroslav Poche

2.2.2017

 

 

 

Oprindelige ordførere

Adam Gierek

 

 

 

Behandling i udvalg

23.3.2017

22.6.2017

4.9.2017

 

Dato for vedtagelse

28.11.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

33

30

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Zigmantas Balčytis, Xabier Benito Ziluaga, José Blanco López, David Borrelli, Jonathan Bullock, Cristian-Silviu Buşoi, Jerzy Buzek, Angelo Ciocca, Edward Czesak, Jakop Dalunde, Pilar del Castillo Vera, Christian Ehler, Fredrick Federley, Adam Gierek, Theresa Griffin, András Gyürk, Rebecca Harms, Hans-Olaf Henkel, Eva Kaili, Barbara Kappel, Krišjānis Kariņš, Seán Kelly, Jaromír Kohlíček, Peter Kouroumbashev, Zdzisław Krasnodębski, Miapetra Kumpula-Natri, Christelle Lechevalier, Paloma López Bermejo, Edouard Martin, Angelika Mlinar, Dan Nica, Angelika Niebler, Morten Helveg Petersen, Miroslav Poche, Michel Reimon, Paul Rübig, Massimiliano Salini, Algirdas Saudargas, Neoklis Sylikiotis, Dario Tamburrano, Patrizia Toia, Evžen Tošenovský, Claude Turmes, Vladimir Urutchev, Kathleen Van Brempt, Henna Virkkunen, Martina Werner, Lieve Wierinck, Hermann Winkler, Carlos Zorrinho

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Michèle Alliot-Marie, Pilar Ayuso, Gerben-Jan Gerbrandy, Benedek Jávor, Jude Kirton-Darling, Rupert Matthews, Clare Moody, Markus Pieper, Dennis Radtke, Dominique Riquet, Anneleen Van Bossuyt, Marco Zullo

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Albert Deß, Arndt Kohn, Sabine Verheyen

Dato for indgivelse

6.12.2017


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

33

+

ALDE

Angelika Mlinar, Dominique Riquet, Fredrick Federley, Gerben-Jan Gerbrandy, Lieve Wierinck, Morten Helveg Petersen

EFDD

Dario Tamburrano, David Borrelli, Marco Zullo

GUE/NGL

Neoklis Sylikiotis, Paloma López Bermejo, Xabier Benito Ziluaga

S&D

Arndt Kohn, Carlos Zorrinho, Clare Moody, Dan Nica, Edouard Martin, Eva Kaili, José Blanco López, Jude Kirton-Darling, Kathleen Van Brempt, Martina Werner, Miapetra Kumpula-Natri, Miroslav Poche, Patrizia Toia, Peter Kouroumbashev, Theresa Griffin, Zigmantas Balčytis

VERTS/ALE

Benedek Jávor, Claude Turmes, Jakop Dalunde, Michel Reimon, Rebecca Harms

30

-

ECR

Anneleen Van Bossuyt, Edward Czesak, Evžen Tošenovský, Hans-Olaf Henkel, Rupert Matthews, Zdzisław Krasnodębski

EFDD

Jonathan Bullock

ENF

Angelo Ciocca, Barbara Kappel, Christelle Lechevalier

PPE

Albert Deß, Algirdas Saudargas, András Gyürk, Angelika Niebler, Christian Ehler, Cristian-Silviu Buşoi, Dennis Radtke, Henna Virkkunen, Hermann Winkler, Jerzy Buzek, Krišjānis Kariņš, Markus Pieper, Massimiliano Salini, Michèle Alliot-Marie, Paul Rübig, Pilar Ayuso, Pilar del Castillo Vera, Sabine Verheyen, Seán Kelly, Vladimir Urutchev

2

0

GUE/NGL

Jaromír Kohlíček

S&D

Adam Gierek

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Juridisk meddelelse