Procedure : 2018/0801(NLE)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0027/2018

Indgivne tekster :

A8-0027/2018

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 01/03/2018 - 8.4
CRE 01/03/2018 - 8.4

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0046

BETÆNKNING     
PDF 384kWORD 57k
22.2.2018
PE 616.842v02-00 A8-0027/2018.

om udnævnelsen af Annemie Turtelboom til medlem af Revisionsretten

(C8‑0008/2018 – 2018/0801(NLE))

Budgetkontroludvalget

Ordfører: Indrek Tarand

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE
 BILAG 1: LEVNEDSBESKRIVELSE FOR Annemie Turtelboom
 BILAG 2: SVAR fra Annemie Turtelboom PÅ SPØRGESKEMAET
 PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om udnævnelsen af Annemie Turtelboom til medlem af Revisionsretten

(C8‑0008/2018 – 2018/0801(NLE))

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 286, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8‑0008/2018),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 121,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0027/2018),

A.  der henviser til, at Parlamentets Budgetkontroludvalg har foretaget en bedømmelse af den indstillede kandidats papirer, især på baggrund af de krav, der er fastsat i artikel 286, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

B.  der henviser til, at Budgetkontroludvalget på sit møde den 20. februar 2018 foretog en høring af den af Rådet indstillede kandidat til hvervet som medlem af Revisionsretten;

1.  afgiver positiv udtalelse om Rådets forslag om udnævnelse af Annemie Turtelboom til medlem af Revisionsretten;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsinstitutioner.


BILAG 1: LEVNEDSBESKRIVELSE FOR Annemie Turtelboom

Offentlige hverv

2016 – d.d.  Medlem af det belgiske Forbundsparlament

2014 – 2016  Viceførsteminister, minister for budget, finanser og energi, Flanderns regering

2012 – 2014   Justitsminister, forbundsregeringen i Belgien

2009 – 2012  Indenrigsminister, forbundsregeringen i Belgien

2008 – 2009  Minister for asyl og migration, forbundsregeringen i Belgien

2008 – 2014  Medlem af Rådet (Retlige og Indre Anliggender), Den Europæiske Union ag

2010  Formand for Rådet (Retlige og Indre Anliggender), Den Europæiske Union

2003 – 2007  Medlem af det belgiske Forbundsparlament

2012 – d.d.  Medlem af Antwerpens byråd

2012 – d.d.   Medlem af bestyrelsen, Antwerpens havn  

2006 – 2012  Medlem af Antwerpens byråd

2000 – 2006   Medlem af det offentlige center for socialhjælp i Puurs

2008   Medarbejder i premierministerens kabinet  

2001 – 2003   Leder af marketingsafdelingen, Katholieke Hogeschool Leuven

1993 – 2001   Lektor, Katholieke Hogeschool Leuven

Uddannelse

1993    MA i økonomi (med udmærkelse), Katholieke Universiteit Leuven

1988    Lærereksamen, Guardini

Sprog

Nederlandsk   Modersmål

Engelsk  Flydende

Fransk      Flydende


BILAG 2: SVAR fra Annemie Turtelboom PÅ SPØRGESKEMAET

Erhvervserfaring

1.  Angiv venligst Deres erhvervsmæssige erfaring med hensyn til offentlige finanser såsom budgetplanlægning, budgetgennemførelse, budgetforvaltning, budgetkontrol og budgetrevision.

Mit CV rummer en oversigt over al min erhvervserfaring, og i det følgende giver jeg en mere udførlig redegørelse for min baggrund på de nævnte områder, som jeg blev introduceret til på økonomistudiet. Navnlig i forbindelse med kursusfagene i offentlige økonomi fik jeg et grundigt kendskab til de grundlæggende principper inden for planlægning, styring og kontrol af offentlige finanser. Senere i min karriere byggede jeg videre på disse kundskaber, da jeg underviste universitetsstuderende inden for studieretningen regnskabsføring og finanspolitik.

I min tid som viceførsteminister og minister for budget, finanser og energi i Flanderns regering var det min hovedopgave at styre de offentlige finanser og at stå for rapportering om og revision af anvendelsen af offentlige bevillinger. Jeg havde ansvaret for udarbejdelsen af og kontrollen med budgettet for 2014 og 2015. I dette tidsrum havde jeg et tæt samarbejde med den belgiske revisionsret, og jeg rekvirerede både årsberetninger om Flanderns budget samt særberetninger om bl.a. informationssikkerheden i Flanderns skattevæsen og om den flamske regerings gennemførelse af det europæiske national- og regionalregnskabssystem. Desuden var jeg engageret i evalueringen af de finansielle og budgetmæssige konsekvenser af den sjette belgiske statsreform.

I løbet af hele min politiske karriere har offentlige finanser konstant spillet en central rolle i mit arbejde. Jeg har været medlem af det belgiske Repræsentantkammer i adskillige valgperioder, og jeg har været medlem af forbundsregeringen og Flanderns regering i i alt otte år, og på denne baggrund er jeg helt bevidst om det grundlæggende ansvar, der følger med styring af og kontrol med offentlige finanser.

I min tid som minister i den belgiske regering har jeg efter tur haft ansvaret for sikkerhed, asyl og migration, indenrigsanliggender og retlige anliggender, og jeg har i hvert enkelt ministerium stået for budgetplanlægning og budgetkontrol. Jeg har løbende bestræbt mig på at opnå den størst mulige effektivitet og de bedst mulige resultater, og jeg har rekvireret talrige revisioner fra den belgiske revisionsret for at tilgodese dette formål.

Som minister med ansvar for indre sikkerhed har jeg haft et tæt samarbejde med det stående udvalg for politiovervågning samt Belgiens stående udvalg for kontrol med efterretningstjenesterne. Begge disse organer foretager resultatrevisioner inden for den belgiske sikkerheds- og efterretningsstruktur, og begge organer har spillet en væsentlig rolle for at opnå en effektiv drift og reform af de relevante sikkerhedstjenester.

Jeg har også samarbejdet med justitsrådet, som bl.a. hjælper det belgiske retsvæsen med at fungere bedre takket være ekstern kontrol i form af revisioner.

2.  Hvad er de mest betydningsfulde resultater, De har opnået i Deres arbejdsliv?

Som belgisk justitsminister var jeg ansvarlig for den første gennemgribende reform af de belgiske domstolsstrukturer siden Napoleons tid. Denne reform omfattede bl.a. en reduktion af antallet af retskredse fra 27 til 12, en generel styrkelse af den dømmende magt, hvorved dommerne fik større autonomi, samt en overgang til en resultatorienteret kultur, hvor der anvendes forvaltningsaftaler, som kontrolleres af den øverste belgiske revisionsinstitution, for at skabe større effektivitet og vurdere gennemslagskraften. Øget effektivitet var formålet med alle de reformer, som jeg stod for i denne periode. Desuden overvågede jeg i den samme periode udarbejdelsen af en belgisk voldgiftskodeks, som gør det muligt for virksomheder at bilægge deres tvister gennem voldgift og mægling snarere end gennem retssager.

Effektivitet og gennemsigtighed var også de vejledende principper for de reformer, jeg havde ansvaret for som indenrigsminister. Under min ledelse blev der gennemført en reform af brandvæsenet, og antallet af politikredse blev reduceret. Disse reformer faldt sammen med nogle urolige år i indenrigsministeriet, som havde ansvaret for at håndtere talrige katastrofer, bl.a. en større gaseksplosion, en togkollision samt oversvømmelser. Desuden måtte jeg stå for tilrettelæggelsen af et valg i utide og det belgiske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union.

I min tid som medlem af Flanderns regering var jeg hovedsagelig beskæftiget med en reform af skattesystemet. Jeg var ansvarlig for skattelettelser i forbindelse med bodeling ved separation. Det lykkedes mig ligeledes at styre skattereglerne om personbefordring i en miljøvenlig retning ved at give bonusser til lavemissions- og nulemissionskøretøjer. Endelig lagde jeg grunden til en gennemgribende reform af arveretten og arvebeskatningen – en reform, som min efterfølger er i færd med at gennemføre.

3.  Hvilke erhvervserfaringer har De inden for internationale multikulturelle og flersprogede organisationer eller institutioner beliggende uden for Deres hjemland?

I hele min karriere har jeg haft lejlighed til at arbejde i et internationalt miljø. Som minister for sikkerhedstjenesterne havde jeg til opgave at repræsentere Belgien i Rådet for Retlige og Indre Anliggender (RIA-Rådet), som jeg var medlem af i seks år, og som jeg var formand for under det belgiske rådsformandskab i 2010. Som formand for RIA-Rådet deltog jeg i talrige trilaterale drøftelser om sikkerhedsspørgsmål i Washington og Bruxelles og om terrorisme og radikalisering i Madrid. Desuden havde jeg regelmæssige kontakter og møder med internationale organisationer som f.eks. De Forenede Nationer, Europarådet, OECD, Europol og Eurojust samt bilaterale drøftelser med en række partnerlande som f.eks. Marokko og Grækenland. I min tid som energiminister i Flanderns regering besøgte jeg hyppigt innovative energiprojekter i udlandet, og jeg deltog løbende i samarbejdet i Benelux-Rådet.

Som parlamentsmedlem har jeg også haft rig lejlighed til at samarbejde med internationale organisationer. Jeg har deltaget i og været hovedtaler ved en lang række konferencer, og jeg har deltaget i samarbejdet om mange internationale initiativer. Hovedtalen ved GLOBSEC Tatra-topmødet i 2016 og det efterfølgende arbejde med GLOBSEC Intelligence Reform Initiative (GIRI) fortjener særlig omtale. Jeg deltog i OSCE-valgobservationsmissionen til det armenske valg i 2016.

Fra august til december 2017 boede og studerede jeg i et multikulturelt og flersproget miljø, da jeg blev udvalgt til at deltage i Yale Greenberg World Fellows Program. På dette Ivy League-universitet deltog jeg ikke blot i et krævende kursusprogram, men jeg holdt også adskillige forelæsninger om Den Europæiske Union, og jeg fungerede som vejleder for flere internationale studerende med hensyn til karriereplanlægning under deres studier.

4.  Er der blevet meddelt decharge for de forvaltningsopgaver, De tidligere har varetaget, hvis disse var omfattet af en sådan procedure?

Efter belgisk ret godkender parlamentet regeringens årlige beretning om budgetgennemførelsen efter at have indhentet udtalelse fra den belgiske revisionsret. Der anvendes en tilsvarende procedure i forbindelse med budgetgennemførelsen i regionen Flandern. Ud fra en juridisk synsvinkel adskiller disse procedurer sig i mange henseender fra dechargeproceduren i Europa-Parlamentet.

5.  Hvilke af Deres tidligere stillinger skyldes politiske udnævnelser?

Som nævnt i mit CV og i mine svar på tidligere spørgsmål har jeg haft fire forskellige ministerposter i denne rækkefølge: (1) minister for asyl og migration, (2) indenrigsminister og (3) justitsminister (alle tre ministerposter i den belgiske regering) og (4) viceførsteminister, minister for budget, finanser og energi i Flanderns regering. Alle disse poster var et resultat af politiske udnævnelser.

Endvidere blev jeg i min egenskab af folkevalgt medlem af Antwerpens byråd valgt til at repræsentere byrådet i bestyrelsen for Antwerpens havn og i dens revisionsudvalg. Fra 2006 til 2012 blev jeg i min egenskab af byrådsmedlem i Puurs udpeget til at være medlem af rådet for det lokale offentlige center for socialhjælp.

6.  Hvad er de tre vigtigste beslutninger, som De har været med til at træffe i Deres karriere?

Som tidligere nævnt er den generelle reform af justitsministeriet, som fandt sted under mit opsyn, en af de største præstationer i mit karriereforløb, og denne reform omfattede de vigtigste beslutninger, som jeg har været med til at træffe. Hovedformålet med denne reform er at uddelegere finansiel kompetence, således at retskredsene får en højere grad af finansiel autonomi, og således at den belgiske revisionsret får kompetence til at føre kontrol. Disse reformer har i væsentlig grad forbedret hele retsvæsenets resultater og effektivitet:

Jeg deltog i forhandlingerne og de efterfølgende beslutninger om den sjette belgiske statsreform, som omfattede en væsentlig supplerende decentralisering af beføjelser fra nationalt plan til regionalt plan. Reformen var et resultat af regeringsdannelsen i Belgien i 2010-2011, og reformen gav regionerne økonomisk og beskæftigelsesmæssig kompetence og gav desuden lokalsamfundene ansvaret for familiepolitikken. Siden reformen er fællesskaber og regioner blevet finansieret på en anden måde, og de har nu større budgetmæssig autonomi.

Jeg var den første belgiske minister, der fik ansvaret for en særskilt portefølje for asyl og migration, og det skete under vanskelige omstændigheder. Min ihærdige indsats i regeringen førte mig videre til posten som indenrigsminister – det er første gang, at en kvinde har beklædt denne regeringspost i Belgien.

Jeg har været med til at træffe mange andre vigtige afgørelser i løbet af min politiske karriere. Desangående henviser jeg til min besvarelse af spørgsmål 1-3.

Uafhængighed

7.  I henhold til traktaten udfører Revisionsrettens medlemmer deres hverv i "fuldkommen uafhængighed". Hvordan vil De opfylde dette krav i forbindelse med udøvelsen af Deres kommende hverv?

Uafhængighed er en afgørende forudsætning for overordnede revisionsorganers funktion. Denne uafhængighed er fastslået i artikel 285-287 i TEUF og udførligt beskrevet i Limaerklæringen fra Den Internationale Organisation af Øverste Revisionsmyndigheder. Jeg støtter disse principper til fulde, og jeg vil henholde mig til dem betingelsesløst som medlem af Revisionsretten. Jeg vil ikke lade mig påvirke af de reviderede organisationer, og jeg vil ikke være afhængig af sådanne organisationer, ligesom jeg heller ikke vil modtage instrukser fra nogen regering eller andre parter.

For at garantere min fuldkomne uafhængighed nedlægger jeg mine politiske mandater og vil ikke fremover udføre aktiviteter, som kan påvirke min uafhængighed. Ved udførelsen af mine pligter som medlem vil jeg undgå eventuelle interessekonflikter, heriblandt udøvelse af ekstern erhvervsmæssig virksomhed eller varetagelse af politiske mandater. Jeg agter også at undgå enhver situation, hvor jeg kunne opfattes som impliceret i en interessekonflikt.

8.  Har De eller Deres nærmeste (forældre, søskende, ægtefælle, registreret partner, børn) forretningsmæssige eller økonomiske besiddelser eller andre forpligtelser, som kunne være uforenelige med Deres fremtidige hverv?

Nej, hverken jeg eller mine nærmeste har forretningsmæssige eller økonomiske besiddelser eller andre forpligtelser, som kunne være uforenelige med mit fremtidige hverv som medlem af Revisionsretten.

9.  Vil De fremlægge alle Deres finansielle og øvrige interesser for Revisionsrettens formand og offentliggøre dem?

Ja, naturligvis. Som folkevalgt repræsentant i Belgien har jeg også tidligere haft en forpligtelse til at afgive en interesseerklæring, hvilket jeg altid har gjort prompte og korrekt.

10.  Er De involveret i nogen verserende retssager? I bekræftende fald bedes De redegøre nærmere herfor.

Nej, jeg er ikke involveret i nogen verserende retssager.

11.  Har De nogen aktiv eller udøvende politisk rolle og i givet fald på hvilket niveau? Har De varetaget nogen politiske funktioner inden for de seneste 18 måneder? I bekræftende fald bedes De redegøre nærmere herfor.

Ja. Jeg blev indvalgt i det belgiske Repræsentantkammer ved valget i 2014, og jeg indtog min plads i juni 2016. I parlamentet er jeg medlem af Udenrigsudvalget. Sideløbende har jeg været folkevalgt medlem af byrådet i Antwerpen siden den 1. januar 2013. Jeg tilhører det flamske parti (Open Vld), hvor jeg er medlem af hovedbestyrelsen.

12.  Er De indstillet på at træde tilbage fra en post, De er valgt til, eller at opgive et hverv, som indebærer forpligtelser i et politisk parti, hvis De udnævnes til medlem af Revisionsretten?

Ja. Jeg vil omgående træde tilbage fra alle mine aktive poster for at kunne udøve mit hverv som revisor i uafhængighed.

13.  Hvordan vil De behandle tilfælde af alvorlige uregelmæssigheder eller endog bedrageri- og/eller korruptionssager, der involverer personer fra Deres hjemland?

I forbindelse med bedrageri og korruption skelnes der ikke mellem nationaliteter, og det bør man heller ikke gøre ved håndteringen af disse fænomener. Ethvert medlem af Revisionsretten bør handle i fuld upartiskhed og med fuld integritet og i overensstemmelse med de interne regler og standardprocedurer, der gælder for Retten. Hvis jeg bliver konfronteret med et tilfælde af alvorlige uregelmæssigheder, bedrageri eller korruption, der involverer en eller flere personer fra mit hjemland, vil jeg derfor handle præcis som i forhold til enhver anden sag fra enhver anden medlemsstat – med professionalisme og en proaktiv tilgang.

Såfremt der foreligger en mistanke om bedrageri, vil jeg straks indberette sagen til Revisionsrettens formand, og jeg vil sikre mig, at sager om bedrageri bliver videresendt til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) i overensstemmelse med den afgørelse, der er truffet af Revisionsretten om samarbejdet mellem Revisionsretten og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) om tilfælde af mistanke om bedrageri, som Revisionsretten bliver opmærksom på som led i sit revisionsarbejde, eller som tredjeparter på eget initiativ forelægger for Revisionsretten.

Varetagelse af opgaver

14.  Hvad er efter Deres opfattelse de vigtigste kendetegn ved en forsvarlig økonomisk forvaltningskultur i en offentlig tjeneste? Hvordan kan Revisionsretten være med til at styrke den?

De vigtigste kendetegn ved en forsvarlig økonomisk forvaltning i en offentlig tjeneste er tilvejebringelse af funktionsdygtige systemer både operationelt og til kontrol. Sådanne systemer bør være opbygget omkring en model med tre forsvarslinjer:

–  funktioner, der kontrollerer og styrer risici

–  funktioner, der overvåger eller er specialiseret i risikostyring og regelefterlevelse

–  funktioner, der giver uafhængige garantier, herunder revision.

Enhver form for forvaltning af skatteborgernes penge i enhver offentlig tjeneste bør følge de tre principper, der er defineret i finansforordningen som gældende for Unionens almindelige budget: Sparsommelighed (input på det rette tidspunkt, i den rigtige mængde og kvalitet samt til den mest fordelagtige pris), produktivitet (det største mulige nyttige output fra en givet niveau af input) og effektivitet (indfrielse af de opstillede specifikke mål og opnåelse af de forventede resultater). Ved at forelægge uafhængige og relevante revisionsberetninger rettidigt kan Revisionsretten opretholde disse principper for forsvarlig økonomisk forvaltning.

Intern kontrol af den økonomiske forvaltning er et uundværligt element i god forvaltning. Revisionsretten spiller en afgørende rolle i bestræbelserne for at sikre regnskabspligt inden for Den Europæiske Unions institutionelle ramme. Ved at udsende rapporter om god praksis og ved at opdage situationer, der kræver forbedring, har Revisionsretten en enestående mulighed for på upartisk vis at informere både Europa-Parlamentet og EU-borgerne om, hvordan deres midler forvaltes. I kraft af denne rolle og regnskabspligt har Revisionsretten en del af ansvaret for at øge borgernes tillid til EU's institutionelle ramme og økonomiske forvaltning.

Ud over finansiel revision og konformitetskontrol kræver forsvarlig økonomisk forvaltning også resultatrevision – jeg har haft fuld forståelse for dette forhold i hele min karriere, således som det fremgår af mit svar på spørgsmål 1. Det er af afgørende betydning, at Revisionsretten vurderer, om den økonomiske forvaltningskultur inden for EU's institutionelle rammer lever op til de politiske målsætninger på en økonomisk og effektiv måde. Revisionsrettens resultater og henstillinger bør gennemføres mest muligt af den relevante ledelse i deres procedurer.

Når Revisionsretten varetager sin rolle på upåklagelig vis, er den en vigtig garant for gennemsigtighed, integritet og en klar ansvarskæde inden for Den Europæiske Union. Revisionsrettens årsberetning er et grundlæggende element i bestræbelserne på gradvis at forbedre en forsvarlig økonomisk forvaltning inden for EU og bør udsendes på en måde, som sikrer maksimal relevans og ansvarlighed.

15.  I henhold til traktaten skal Revisionsretten bistå Parlamentet med udøvelsen af dets kontrolbeføjelser i forbindelse med gennemførelsen af budgettet. Hvordan vil De forbedre samarbejdet mellem Retten og Europa-Parlamentet yderligere (navnlig dets Budgetkontroludvalg) med henblik på både at styrke det offentlige tilsyn med brugen af penge og sikre mest valuta for pengene?

Revisionsretten er en uafhængig institution, men dette betyder ikke, at den fungerer i et tomrum. På grundlag af artikel 287 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er et godt forhold til Europa-Parlamentet og navnlig til Budgetkontroludvalget afgørende for tilsynet med gennemførelsen af EU's budget. Jo bedre Europa-Parlamentet følger op på Revisionsrettens beretninger, jo større gennemslagskraft vil Revisionsrettens konklusioner og henstillinger få. Der er brug for Parlamentets input tidligt i planlægningen af Revisionsrettens arbejdsprogram for at sikre, at samarbejdet fungerer så effektivt som muligt. For at opnå dette er det afgørende, at der er en tæt dialog og hyppig kontakt mellem Revisionsretten og Parlamentet. Det er min hensigt at forsøge at forstå Europa-Parlamentets informationsbehov med hensyn til revisionsstrategi og resultater og arbejde for, at Revisionsrettens årlige arbejdsprogram kommer til at omfatte flere revisioner, som fokuserer på Europa-Parlamentets prioriteringer i forhold til EU-borgerne.

For at skabe større synlighed bør Revisionsretten stræbe efter at samarbejde med en bredere vifte af udvalg, navnlig når det drejer sig om sektorspecifikke betænkninger. Europa-Parlamentet bestemmer naturligvis selvstændigt, hvordan det tilrettelægger sit interne arbejde, men Retten kan indkredse og anbefale områder, hvor et bredere samarbejde kan være til gavn for begge institutioner.

16.  Hvilken form for merværdi mener De, at resultatrevisioner tilfører, og hvordan bør resultaterne heraf indarbejdes i forvaltningsprocedurerne?

Resultatrevisioner er defineret ud fra Revisionsrettens vejledning om resultatrevision og andre internationale standarder som en uafhængig, objektiv og troværdig undersøgelse af, om virksomheder, systemer, operationer, programmer, aktiviteter eller organisationer fungerer i overensstemmelse med principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet, og om de tager hensyn til andre relevante parametre som f.eks. lighed, miljø og etik. Derfor er resultatrevisioner et nødvendigt supplement til finansiel revision, navnlig fordi statslige programmer, som bruger skatteydernes penge, vokser i størrelse og kompleksitet. Derfor ville jeg anse det for hensigtsmæssigt, at Revisionsretten opnår en bedre ligevægt mellem finansiel revision og resultatrevision. Resultatrevisioner giver Europa-Parlamentet og EU-borgerne et bedre indblik i nytteværdien for pengene, og dermed øges gennemsigtigheden og den demokratiske ansvarlighed.

Resultatrevisioner og de tilhørende (sær-)beretninger kan i højere grad end finansielle revisioner indkredse områder, hvor det er muligt at skabe større sparsommelighed, produktivitet og effektivitet. Disse konklusioner kan derefter formidles på en klar og praktisk måde til Europa-Parlamentet, de relevante institutioner og offentligheden, således at der skabes størst mulig bevidsthed om disse forhold og større sandsynlighed for, at der sker en implementering af god praksis og andre henstillinger.

Desuden er det nødvendigt at sikre en hensigtsmæssig planlægning af disse resultatrevisioner. En omhyggelig planlægning vil sikre, at konklusioner og henstillinger er tilgængelige rettidigt for at fungere som input i EU's beslutningsprocedure. De kan således også understøtte fremtidige revisioner af forordninger, bidrage til en omformulering af politiske målsætninger og danne grundlag for drøftelser om flerårige finansielle rammer og/eller udformningen af fremtidige EU-programmer.

17.  Hvordan kan samarbejdet mellem Revisionsretten, de nationale revisionsorganer og Europa-Parlamentet (Budgetkontroludvalget) om revisionen af EU's budget forbedres?

Det er vigtigt, at forholdet mellem de øverste europæiske og nationale revisionsorganer er præget af relativ uafhængighed, jf. artikel 287, stk. 3, i TEUF, men samtidig er et tæt samarbejde mellem disse niveauer i en tillidsfuld ånd en nødvendighed. Dette samarbejde bør fremmes af Revisionsrettens kontaktudvalg og omfatter flere forskellige indfaldsvinkler. For det første bør Revisionsretten og de nationale revisionsorganer i højere grad dele bedste praksis. Med hensyn til konformitetskontrol bør Revisionsretten udbrede sine relevante metodologier blandt de relevante nationale institutioner og omvendt. Når det drejer sig om resultatrevisioner, kan institutionerne på europæisk og nationalt plan samarbejde – dog ikke helt uden udfordringer – på områder, der kræver en bredere konsensus i samfundet. For det andet kan revisioner på nationalt og europæisk plan koordineres for at undgå overlapninger og skabe større effektivitet.

Jeg noterer mig, at Europa-Parlamentet har udtrykt ønske om et tættere samarbejde ved revisionen af EU's budget. Som medlem af Revisionsretten vil jeg fremme forbindelserne med Parlamentet og aktivt gå ind i en dialog med både Budgetkontroludvalget og andre relevante interesseparter.

18.  Hvordan vil De yderligere forbedre Revisionsrettens rapportering med henblik på at give Europa-Parlamentet alle nødvendige oplysninger om nøjagtigheden af de data, som medlemsstaterne fremsender til Kommissionen?

Alle former for rapportering fra Revisionsretten bør først og fremmest formidles tydeligt. Dette krav er beskrevet indgående i Revisionsrettens strategi for 2018-2020. Desuden skal beretningerne være relevante, nyttige og tilgængelige i rette tid.

Såfremt Revisionsretten skal være i stand til at producere klart formulerede beretninger, er det nødvendigt, at medlemsstaterne forsyner Kommissionen med troværdige og præcise oplysninger. Da Revisionsretten ikke direkte kan anmode medlemsstaterne om disse oplysninger, bør Revisionsretten i sine dialoger med medlemsstaterne understrege, hvor vigtigt det er, at de oplysninger, som Kommissionen modtager, er af høj kvalitet.

Revisionsrettens målsætning bør altid være at producere merværdi til Europa-Parlamentets arbejde. I denne forbindelse glæder jeg mig over, at Revisionsretten har nedsat en arbejdsgruppe på højt niveau til at undersøge mulighederne for at sikre, at årsberetningerne får større merværdi for brugerne, særlig Europa-Parlamentet. Dette kan sikres ved at give flere geografiske analyser, foretage resultatbedømmelser for flere områder af EU-budgettet og validere de interne kontroller på EU-plan og medlemsstatsplan. Da disse forslag blev vedtaget i 2017, ser jeg nu frem til at se denne merværdi manifestere sig i Revisionsrettens fremtidige rapportering.

Andre spørgsmål

19.  Vil De trække Deres kandidatur tilbage, hvis Parlamentet afgiver en negativ udtalelse om Deres udnævnelse til medlem af Revisionsretten?

Ja.


PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Titel

Delvis fornyelse af medlemmerne af Revisionsretten – den belgiske kandidat

Referencer

05161/2018 – C8-0008/2018 – 2018/0801(NLE)

Dato for høring / anmodning om godkendelse

11.1.2018

 

 

 

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

CONT,

18.1.2018

 

 

 

Ordførere:

       Dato for valg

Indrek Tarand

17.1.2018

 

 

 

Dato for vedtagelse

20.2.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

20

2

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Nedzhmi Ali, Inés Ayala Sender, Martina Dlabajová, Luke Ming Flanagan, Ingeborg Gräßle, Cătălin Sorin Ivan, Arndt Kohn, Monica Macovei, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Claudia Schmidt, Bart Staes, Indrek Tarand, Marco Valli, Derek Vaughan, Tomáš Zdechovský, Joachim Zeller

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Richard Ashworth, Brian Hayes, Miroslav Poche, Patricija Šulin

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Monika Smolková, Hilde Vautmans

Dato for indgivelse

22.2.2018

Seneste opdatering: 23. februar 2018Juridisk meddelelse